VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Valg af Eforer.
Under 17. Oktober 1923 frasagde Professor, Dr. Julius Lassen sig
Eforatet for »Professor Julius Lassens Legat for juridiske Studerende
og under 21. s. M. for »Julius Lassens Mindelegat for Regensianere«
hvilke Eforater derefter overgik til henholdsvis Stipendiebestyrelsen og
Regensprovsten, jfr. Bekendtgørelse af 20. Marts 1920 § 2 a. og d.
Efter Professor, Dr. Harald Westergaards Afgang valgte Konsi-
storium under 16. Januar 1924 Professor, Dr. Chr. Blinkenberg til Efor
for de af ham hidtil bestyrede Legater: Bartholin-Finckes Legat, Pro-
fessor Brochmands Legat for en Professorenke, Biskop Brochmands
Legat for 3 Professorenker, Professor C. E. Scharlings Mindelegat for
Professordøtre og Sognepræst Peter Scharlings Legat for en Profes-
sordatter.
Det teologiske Fakultet valgte 29. Marts 1924 Professor Dr. J. C.
Jacobsen til Efor for Jesper Brochmands Rejsestipendium i Stedet for
Professor Dr. F. E. Torm, som havde bedt sig fritaget for dette Hverv.
Efter Professor Dr. Eug. Warmings Død valgte Konsistorium 28-
Juni 1924 efter Indstilling af Bestyrelsen for Japetus Steenstrups Legat
Professor Dr. C. Hansen Ostenfeld til Medlem af nævnte Bestyrelse.
2. Tildeling af videnskabelige Legater.
a. Kommunitetet.
Kommunitetets Kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium Okto-
ber 1923: Cand. theol. Hans Fuglsang Damgaard, Cand. polit. Carl
Langballe Iversen, Cand. med. Einar Lundsgaard, Mag. art. Jon Hel-
gason og Mag. sc. Karl Ad. Jørgensen. Marts 1924: Cand. theol. A.
Clausen Rasmussen, Cand. jur. Carl Rosting, Cand. med. Holger N. H.
Ehlers, Cand. mag. C. F. Wiese og Cand. mag. P. Kæstel.
Kommunitetets Reisestipendium tildeltes af Konsistorium 26. Marts
1924 (approberet af Ministeriet 8. April 1924): Cand. theol. P. Gudme,
jfr. nedenfor, 300 Kr., Cand. theol. Hans Fuglsang Damgaard 700 Kr.,
Cand. theol. H. H. Søe 400 Kr., Cand. jur. Alfred Ross, jfr. nedenfor, 200
Kr., Dr. med. Ejler Holm 700 Kr., Dr. med. Jens Kragh 700 Kr., Dr. med.
Fabricius Møller 700 Kr., Cand. mag. Astrid Wentzel 800 Kr., Mag. art.
Svend Ranulf, jfr. nedenfor, 100 Kr., Cand. mag. Torsten Dahl 500 Kr.,
Universitetet 1923—24.
Mag. art. Knud B. Jensen 500 Kr., Mag. sc. P. Chr. Jespersen 200 Kr.
og Cand. mag. Hakon Lund 1000 Kr., samt særlig til Rejser til franske
Universiteter: Cand. theol. P. Qudme, jfr. ovenfor, 400 Kr., Cand. jur.
Alfred Ross, jfr. ovenfor, 400 Kr. og Mag. art. Svend Ranulf, jfr. oven-
for, 400 Kr.
Kommunitetsstipendiet for unge Videnskabsmænd tildeltes af Kon-
sistorium Maj 1924: Cand. theol. Bjørn Kornerup, Dr. med. H. C. Qram
og Dr. phil. S. Hallar 1000 Kr. hver samt Dr. med. E. Warburg, Cand.
mag. H. C. Broholm, Cand. mag. V. Thorsen og Mag. sc. H. Ødum
600 Kr. hver.
b. Andre Legater.
J. L. Smiths Legat for Kandidater og Viderekomne er af Konsisto-
rium tildelt:
I December Termin 1923:
Mag. art. H. Kehler, en mindre Lod.
Cand. polyt. Stig Veibel, ligeledes.
Dr. phil. E. Abrahamsen, Oprykning til en større Lod.
Dr. med. Aage Nielsen, ligeledes.
I Juni Termin 1924:
Dr. med. Robert Lund, en mindre Lod.
Dr. med. Carl Schwensen, ligeledes.
Dr. phil. Torben Krogh, ligeledes.
Dr. phil. H. Blegvad, ligeledes.
Dr. med. P. Iversen, Oprykning til større Lod.
Cand. mag. C. Høeg, ligeledes.
Dr. med. Einar Thomsen, ligeledes.
Af tidligere udnævnte har desuden følgende nydt Understøttelse
af Stipendiet i Aaret 1923—24:
Mag. sc. K. L. Henriksen, en større Lod i begge Terminer.
Mag. art. J. J. Th. Jørgensen, ligeledes.
Cand. polyt. Buch Andersen, ligeledes.
Dr. med. H. Abrahamsen, ligeledes.
Dr. med. K. Sand, ligeledes.
Dr. phil. P. Nørlund, ligeledes.
Dr. phil. S. Pallis, ligeledes.
Dr. med. Harald Larsen, ligeledes.
Dr. phil. R. Ege, ligeledes.
Cand. mag. J. C. Jacobsen, en mindre Lod i begge Terminer.
Dr. phil. H. Hjelholt, ligeledes.
Dr. med. Borries, ligeledes.
Dr. phil K. Jessen, ligeledes.
Mag. sc. R. Spårck, ligeledes.
Mag. art. Topsøe-Jensen, en mindre Lod i December Termin.
137
Eichels Legat. Kandidatlodden i Juni 1924: Cand. mag. K. Mylord-
Miiller.
Finnes Legat: 29. April 1924: 700 Kr. til Professor Dr. Frantz Dahl
til Udgivelse af nogle udvalgte Afhandlinger af afdøde Professor Jul.
Lassen, 2. Juni 1924: 800 Kr. til Cand. jur. J. Hartvig Jacobsen til Fuld-
endelse af en Afhandling om Dokument- og Mærkefalsk, 2. Juni: 500 Kr.
til Professor Dr. Frantz Dahl til Udgivelse af et Skrift af Peder Kofod
Ancker med Noter og Kommentar samt en Skildring af Kofod Anckers
Forfatterpersonlighed, 17. Juni 1924: 1400 Kr. til Fuldmægtig Poul An-
dersen til Udgivelsen af et Skrift om »ugyldige Forvaltningsakter«.
Svend Grundtvigs Legat: December 1923: Cand. mag. Jørgen
Qlahder.
Gundelach-Møllers Legat: December 1923: Cand. med. E. W.
Qøthgen.
Emmy Lange, f. Kramp s Legat: Juni 1924: Cand. med. Frk. Ellen
Toni Krøll.
Højesteretssagfører O. J. Levisons Legat: Juni 1924: Cand. jur.
Oscar Bondo Svane.
Professor Løfflers Legat: 1924: Cand. mag. M. Hansen og Cand.
mag. O. Kayser.
Regenburgs Legat: Juni 1924: Mag. art. Caroline Andersen, Mag.
art. Kristian Pedersen, Mag. art. Albert Olsen og Stud. mag. A. Køcher.
Skeels Legat for Disputantes: Juli 1924: Dr. med. Fridtjof Bang
500 Kr.
Japetus Steenstrups Legat: 1923: Dr. phil. H. Blegvad, 172 Kr.
88 0., Fuldmægtig Victor Hansen 200 Kr., Kommunelærer A. C. Jen-
sen-Haarup, 100 Kr., Stud. mag. Ingvald Lieberkind 200 Kr., Dr. phil.
Carsten Olsen 100 Kr., Folkehøjskolelærer Rasmus Rasmussen 200 Kr.,
og Stud. mag. Th. Bjerring Pedersen 500 Kr.
Gunnar Svenssons Legat: Juni 1924: Dr. med. Anton Pedersen.
Ludvig Zincks Legat: Juni 1924: Underinspektør H. C. Broholm
200 Kr., Mag. art. Vilh. la Cour 250 Kr.
c. Rejselegater.
Carstensens Rejsestipendium: December ,1923: Dr. med. Johs.
Frandsen.
Danneskjold-Samsøes Rejselegat: Juni 1924: Dr. med. K. H.
Krabbe og Cand. mag. Torsten Dahl.
Thomas Fincks Rejsestipendium: December 1923: Dr. med. Svend
Hansen.
Liebes Rejsestipendium: Juni 1924: Cand. jur. O. E. J. Schulin og
Cand. jur. V. L. Boas.
Frøken Dorette Miilertz' Legat: Juni 1924: Cand. med. Frk. Ellen
Toni Krøll.
Universitetets Aarbog.	18
138
Universitetet 1923—24.
Jens Lomand Rasmussens Rejselegat: Marts 1924: Dr. med. Olaf
Blegvad og Mag. sc. P. Chr. Jespersen.
Rosenkrantz Rejsestipendium: December 1923: Cand. theol. H.
Fuglsang Damgaard.
Emma Salomonsens Rejselegat: Juni 1924: Dr. med. K. Heckscher.
Winstrup Resens Rejsestipendium: 1924: Cand. theol. P. Gudme.
3. Tilkomne Legater ved Universitetet,
a. Studentergaarden.
(J. Nr. 337/1918, 128/1920, 31/1922, 31/1923, 31/1924).
Tanken om Opførelse af en »Betalingsregens« fremsattes først af
Professor, Dr. Carl Jul. Salomonsen — i et Foredrag »Betalingsregens-
Kollegieliv-Studenterliv«, som han holdt i Studenterforeningen den
3. Marts 1917 (trykt i Politiken for 4. og 5. Marts 1917) — dog ikke som
et positivt Forslag men som »et Luftkastel«, han haabede en anden
vilde gøre til Virkelighed.
Den 25. November 1918 tilskrev Stipendiebestyrelsen Universite-
tets Rektor saaledes:
»Da Stipendiebestyrelsen er af den Anskuelse, at de to forestaa-
ende Jubilæer — Kommunitetets 350 Aars Jubilæum i 1919 og Regen-
sens 300 Aars Jubilæum i 1923 — vil give en naturlig Anledning til at
søge Tanken om Oprettelsen af en Betalings-Regens realiseret, skal
man tillade sig at foreslaa Deres Magnificence at indkalde til et Møde,
hvor dette Spørgsmaal kan blive drøftet. Til sammen med Rektor,
Referendar og Stipendiebestyrelsen at deltage i dette Møde skal man
foreslaa Professorerne Dr. C. J. Salmonsen og Dr. Kn. Faber samt
Stipendiebestyrelsens designerede Formand Professor P. J. Jørgensen.«
Det nævnte Møde blev afholdt, og paa det saavel som paa flere
efterfølgende Møder drøftedes Spørgsmaalet, dels om man ved en
Landsindsamling eller paa anden Maade kunde skaffe Midlerne til
Opførelse af et nyt Studenter-Kollegium, dels om hvor der kunde skaf-
fes Byggegrund til et saadant Kollegium, uden at der dog foreløbig
kom noget positivt Resultat ud af disse Drøftelser, der nærmest havde
koncentreret sig om en Plan, som gik ud paa at købe Nabogrundene til
Valkendorfs Kollegium og opføre den nye Regens paa dette Kollegiums
Grund i Forening med de tilkøbte Grunde. Denne Plan blev nemlig
anset for at være for dyr til at være realisabel. Efter at derefter Tanken
om at bygge det nye Kollegium paa Valkendorfs Kollegiums Grund
uden Tilkøb af andre Grunde var blevet fremsat og fundet gennem-
førlig, blev der af Konsistorium den 21. Januar 1920 nedsat et af Rektor
Professor Dr. Th. Rovsing, Referendarius Professor Dr. H. Munch-Pe-
tersen, Kvæstor K. Goos, Medlemmer af Stipendiebestyrelsen Profes-
sorerne Poul Johs. Jørgensen, Dr. Johs. Fibiger og Dr. J. C. Jacobsen
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
139
samt Professorerne Dr. Kn. Faber og Dr. Carl Jul. Salomonsen bestaa-
ende Udvalg med Universitetsinspektør P. Fønss som Sekretær til
Behandling af Spørgsmaalet om Opførelse af en Betalingsregens med
særligt Hensyn til Valkendorfs Kollegiums Grund, hvilket Udvalg
senere blev suppleret med 2 Repræsentanter for Studenterraadet. Dette
Udvalg lod i Begyndelsen af 1920 udarbejde følgende:
Forslag til Opførelse af en ny Regens paa Valkendorfs Kollegiums
Grund.
Valkendorfs Kollegium er det ældste af de 4 til Universitetet knyt-
tede Kollegier. Det blev indrettet af Christoffer Valkendorf i 15881 i det
i Set. Pederstræde liggende saakaldte »Hvidekloster«,, der allerede i
den katolske Tid havde været benyttet som Kollegium af Karmeliter-
munkene, og i 1595 gav Valkendorf en Fundats for Kollegiet, som han
bestemte til Bolig for 16 Studenter, 2 i hvert Kammer, og til hvis Ved-
ligeholdelse og Drift han skænkede en Kapital paa 6100 Rigsdaler.
Kollegiets Bygninger bestod af et helt ud til Set. Pederstræde
bygget Forhus, hvori de 16 Studenter havde deres Bolig,, og en bagved
liggende Auditoriebygning. Uagtet Kollegiet blev hærget af begge de to
store Ildebrande i 1728 og 1795 beholdt det dog i det væsentlige denne
Skikkelse indtil Midten af forrige Aarhundrede. Først i 1865—66 blev
den gamle Kollegiebygning nedrevet og en ny opført længere tilbage
paa Grunden. I denne nye Bygning, der blev moderniseret og delvis
ombygget i 1913, er der Boliger for 20 Studenter.
Af de S. 140—41 gengivne, af kgl. Bygningsinspektør Arkitekt Mar-
tin Borch udarbejdede Planer for Valkendorfs Kollegiums Udvidelse til
en Betalingsregens med Bolig for 100 Studenter, vil det ses, at Kollegiet
ligger paa en forholdsvis stor Grund — ca. 5000 Kv. Al. —, der i en
Bredde af 35—50 Al. strækker sig fra Set. Pederstræde ca. 125 Al.
mod Nord. Denne store, i Universitetets umiddelbare Nærhed liggende
Grund tilligemed Kollegiets Kapital, der nu udgør ca. 60 000 Kr., bliver
dets Indskud i den ny Regens, og det vil derfor være naturligt, at denne
kommer til at bære Navnet Valkendorfs Kollegium, og at der paa den,
ligesom i det nuværende Kollegium, indrettes Fripladser for 20 Studen-
ter, saaledes at Christoffer Valkendorfs Gave stadig kommer til at staa
ved Magt.
Planen gaar iøvrigt ud paa at bebygge Grunden i hele dens Læng-
de med en af Kælder, Stue, 3 Etager og Kvist bestaaende Bygning med
Indgang fra Set. Pederstræde. Bygningen er lagt saaledes, at alle
Værelser vender enten mod Syd eller Øst. Gaarden støder umiddel-
bart op til Budolphi Stiftelses Have, hvad der er en betydelig Vinding
for Lys- og Luftforholdene. Foruden de 100 Studenterboliger, hver paa
1 Værelse paa ca. 45 Kv. Alens Størrelse, kommer Bygningen til at
indeholde en Forsamlingssal og en Musikstue paa 1ste Sal ud mod
Set. Pederstræde, en Lejlighed for en Inspektør (Viceprovst), hvem
det daglige Tilsyn med Studenterne og Kollegiet skal paahvile, 4
Korridor
PTn Nedaang
I I I j Cucfehafder

illi/llmM/M/m WMM
Den punkterede Linie midt paa Planen er den nuværende Kollegie-Bygnings Omrids
Jgljr !nn

142	Universitetet 1923—24.
2-Værelsers Lejligheder, der enten kan udlejes til 1 eller 2 Studenter
eller til yngre Kandidater, samt en Portnerbolig. løvrigt kan der, om
det maatte findes ønskeligt, indrettes Bolig til en Efor (Provst) paa
Kollegiet, men herved vil naturligvis Antallet af Studenterboligerne
blive noget formindsket. Bygningen udstyres med Varmeværk, Cycle-
kælder og Badeapparat og Toiletrum i Kælderen. I hver Etage anbrin-
ges det fornødne Antal W. C. og desuden Tekøkkener, hvori Studen-
terne kan tilberede deres Morgen- og Aftensmaaltider.
Det vil heraf ses, at Planen gaar ud paa at tilvejebringe et Kolle-
gium af den Type, som gennem Tiderne har vundet Hævd ved vort
Universitet, idet saavel Regensen som de 4 gamle Kollegier er ind-
rettede paa samme Maade, beregnede paa, at Studenterne ikke skal
have deres Kost paa Kollegiet, men alene Bolig, Lys og Brændsel.
Naar man har ment det rigtigt ogsaa at foreslaa den ny Regens ind-
rettet paa samme Maade, skyldes det ikke blot, at denne Form for et
Kollegium er den billigste i Driften, men navnlig den Omstændighed,
at Kollegiet kommer til at ligge i Universitetets umiddelbare Nærhed,
saaledes at Studenterne kan benytte den billige Studenter-Restau-
ration, som Universitetet har indrettet. Derimod er det, som foran
fremhævet, ikke Hensigten at indrette Kollegiet til Friboliger for Stu-
denterne, naar undtages de 20 Boliger, som skylder det nuværende
Valkendorfs Kollegium deres Oprindelse. Den Form for Kollegium, som
man saaledes vil søge gennemført, er den saakaldte Betalingsregens,
hvis Beboere betaler en — ganske vist beskeden — Leje. At man væl-
ger denne Form, hvorved Kollegiets Beboere selv kommer til at betale
Driften af Kollegiet, skyldes ikke blot økonomiske Hensyn, men lige saa
meget, at man, ligesom ved Hagemanns Kollegium, ikke vil indskrænke
Kollegiet til kun at være Bolig for de mest trængende Studenter, men
vil aabne Adgang til det for alle Studenter uden Hensyn til deres Trang.
Der skabes derved først og fremmest Mulighed for at komme de Stu-
denter til Hjælp, som uden at være saa trængende, at de kan opnaa
Stipendier, dog lever under økonomisk trykkende Kaar, og som man
mulig yderligere vil kunne hjælpe ved at yde dem Laan til Lejens Be-
taling, men det bør iøvrigt ikke være udelukket, at ogsaa andre Stu-
denter, hvem Pensionatslivet eller de ensomme lejede Værelser ikke
tilfredsstiller, faar Adgang til Kollegielivet med c$ets rige kammerat-
lige Samvær.
Omkostningerne ved Bygningens Opførelse er beregnet til et Be-
løb af 1,200,000 Kr. Opførelsen vil kunne ske saaledes, at det nu-
værende Kollegium bliver staaende, indtil en af den nye Bygnings
Fløje er fuldført, hvorved det vil undgaas, at de Studenter, der nu har
Bolig paa Kollegiet, bliver husvilde under Byggearbejdet.«
Efter at Rektor, Professor Rovsing havde forberedt Sagen ved at
skaffe Tilsagn bl. a. fra Kongen og flere Universitetslærere om Bidrag
i den i det nedenfor gengivne Cirkulære anførte Form, udsendte han i
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
143
Marts 1920 dette som en fortrolig Henvendelse til en Kreds af vel-
stillede Borgere. Cirkulæret var saalydende:
»UNIVERSITETETS REKTOR.	FW+rn1io-+
Paa Grund af den ved Krigen fremkaldte Bolignød, som særlig
har skabt store Vanskeligheder for at skaffe de fra Provinsen kom-
mende Studenter Tag over Hovedet, endsige Boliger, der muliggjøre
Hjemmestudier, har det længe været under Overvejelse af forskellige
dertil dannede Komitéer at tilvejebringe Grund og Midler til Opførelse
af en Betalingsregens. Bestræbelserne er hidtil strandede paa Vanske-
ligheder ved at finde en egnet Grund og paa de meget store Bekost-
ninger, Erhvervelsen af en passende Grund vilde medføre.
I den sidste Tid er Spørgsmaalet blevet særligt brændende paa
Grund af den Tilvækst af Studenter, som Sønderjyllands Genforening
med Danmark medfører, og det er jo af største Betydning at skaffe
de sønderjydske Studenter samme Chance for Optagelse paa Studen-
terkollegier, som det øvrige Lands Studenter har haft. Og særligt for
de sønderjydske Studenter, der let vil føle sig ensomme og forladte,
naar de skal bo alene til Leje, vil Samlivet med andre Studenter i
Reglen have stor Betydning.
Universitetets Styrelse har derfor taget Tanken op paany til hur-
tig Fremme, og har i det Forslag til Opførelse af en ny Regens paa
Valkendorfs Kollegiums Grund, som jeg herved tillader mig at tilstille
Dem sammen med en udførlig Gengivelse af den af kgl. Bygnings-
inspektør Arkitekt Martin Borch udarbejdede Plan, fundet en Løsning,
som for en relativt ringe Sum tilvejebringer en Bolig for Hundrede
Studenter — altsaa lige saa stor som den gamle Regens i dens ud-
videde Skikkelse — midt i Universitets-Kvarteret. For Valkendorfs
20 Alumner opnaas, at de i Stedet for den gamle tildels usunde Bolig
faar sikret det samme Antal Friboliger for al Fremtid i den nye sunde
Bygning.
Naar jeg henvender mig til Dem fortroligt, er det fordi vi har
tænkt os, at det vilde være smukt, om denne nye Regens blev rejst
af en Kreds af velstillede Borgere, saaledes at hver af disse eller flere
sammen paatog sig Bekostning af et Studenterværelse, som da skulde
bære Giverens Navn i Fremtiden. Ved 100 Bidrag paa 15,000 Kr. vilde
hele Byggesummen — 1,200,000 Kr. — samt 300,000 Kr. til Montering
og Startning af Driften være tilvejebragt, saaledes at der foruden de
20 Friboliger til Valkendorfs Alumner vil blive 80 Betalingsboliger.
Hver af disse Hundrede Boliger skulde bære en Navneplade med
Giverens Navn eller det Navn, han maatte ønske at give Boligen.
Hs. Majestæt Kongen har allerede givet Sagen sin betydnings-
fulde Støte, saaledes at den første Bolig kommer til at bære Kongens
Navn.
144
Universitetet 1923—24.
Blandt Universitetslærerne har Sagen vundet en stærk Tilslut-
ning, der har givet sig Udslag i, at der paa Forhaand er tegnet Bidrag
til Beløb af 60,000 Kr.
Omkostningerne ved Kollegiets Drift dækkes af Renten af Val-
kendorfs Kollegiums Kapital 60,000 Kr. og af Indtægten fra de 80 be-
talende Studenter. Det bemærkes, at ogsaa Polyteknikere, der er
Studenter, kan søge Plads paa den nye Regens ligesom paa den gamle.
Jeg haaber snart at høre fra Dem, hvorvidt denne Plan vinder
Deres Sympati, og hvorvidt De maatte ønske at bidrage til dens Rea-
lisation ved at tegne Dem for et Værelse paa den nye Regens eller for
en Part i et saadant.
Kjøbenhavn, i Marts 1920.
Med Højagtelse
Thorkild Rovsing.«
Under det fortsatte Arbejde for Sagen blev der navnlig fra Val-
kendorfs Kollegiums og Valkendorfianer-Samfundets Side rejst Ind-
vendinger mod Kollegiets Omdannelse paa den paatænkte Maade og
under 19. Oktober 1920 tilskrev Rektor Professor Rovsing derfor Kø-
benhavns Magistrat saaledes:
»Under 1. Juni d. A. forelagde jeg den ærede Magistrat en Plan
om Opførelse af en ny Regens med Bolig for 100 Studenter paa Val-
kendorfs Kollegiums Grund og anmodede Magistraten om at give et
Bidrag til en saadan Regens' Opførelse.
Planen om at opføre et nyt Studenterkollegium har vakt alminde-
lig Interesse og de indkomne Bidrag udgør nu et saa stort Beløb, at
det kan betragtes som givet, at Planen bliver virkeliggjort. Imidlertid
har der rejst sig væsentlige Indvendinger mod at opføre Kollegiet paa
Valkendorfs Kollegiums Grund. Ikke blot har tidligere og nuværende
Beboere af dette Kollegium indtrængende anmodet om, at det maa
blive bevaret i sin nuværende Skikkelse, men navnlig maa det erken-
des, at der vil være store Fordele forbundet med at opføre den ny
Regens paa en anden mere frit beliggende Grund. Der vil jo nemlig i
saa Fald først og fremmest opnaas, at der bliver f^ere Studenterboliger,
idet de nuværende 20 Boliger paa Valkendorfs Kollegium bevares. Men
dernæst maa det erindres, at Grunden i Set. Pederstræde ganske vist
har den Fordel at ligge i Universitetets umiddelbare Nærhed, men paa
Grund af sin langstrakte Form og sin indesluttede Beliggenhed og
navnlig sin forholdsvis ringe Størrelse er den i og for sig ikke egnet til
et Kollegium for 100 Studenter, ligesom Omkostningerne baade til
Opførelsen og senere til Driften vilde blive større, end hvis Kollegiet
opførtes paa en for Formaalet bedre afpasset Grund.
Naar man ikke desto mindre oprindelig valgte Valkendorfs Kolle-
giums Grund, skyldtes det da ogsaa kun dens store Nærhed ved Uni-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
145
versitetet og særlig, at Universitetet havde Dispositionsretten over den,
medens man forgæves havde søgt Qrund andetsteds. Endelig var det
lykkedes for kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt Martin Borch til Trods
for de ovenfor fremhævede Vanskeligheder at udarbejde en Bygnings-
plan, som det ikke vilde være uforsvarligt at gennemføre. Fordelene
ved at opføre Kollegiet paa en mere frit beliggende, større og i Formen
bedre afpasset Qrund er imidlertid, som foran nævnt, saa store, at
man langt maa foretrække dette. Men Betingelsen herfor er, at Grun-
den kan blive stillet til Disposition, uden at Omkostningerne ved Op-
førelsen af Kollegiet derved bliver forøgede. Dette vil kunne ske, saa-
fremt Københavns Kommune vil give sit Bidrag til den nye Regens
derved, at det stiller en passende Grund til Raadighed uden Vederlag.
En Grund, der af Universitetets Arkitekt, kgl. Bygningsinspektør, Arki-
tekt Martin Borch er fundet passende baade efter sin Beliggenhed, sin
Form og sin Størrelse, er den paa Kommunens Gade- og Bebyggelses-
plan over Grundene mellem Jagtvejen og Tagensvej som VI beteg-
nede, liggende mellem Tagensvej, Fensmarksgade, Nøddebogade og
Arresøgade.
Skønt denne Grund jo ligger ret langt fra selve Universitetet, er
den i umiddelbar Nærhed baade af Rigshospitalet, Den polytekniske
Læreanstalt og flere af Universitetets naturvidenskabelige Instituter,
og et Kollegium der har derfor en fortræffelig Beliggenhed for en
meget stor Del af Studenterne. At Kollegiet vil blive sundere og i hygiej-
nisk Henseende langt bedre end paa Grunden i Set. Pederstræde be-
høver ingen nærmere Paavisning, saa meget mere som den her nævnte
Grund ca. 10000 Kv. Al. jo er langt større. At den imidlertid ikke er
for stor, vil fremgaa af, at den Grund, hvorpaa den gamle Regens ved
Købmagergade er opført, er paa ca. 9000 Kv. Alen.
Naar den oprindelige Plan ikke kunde siges at frembyde en helt
tilfredsstillende Løsning, skyldtes det bl. a. netop, at Arealet ca. 5000
Kv. Alen var for lille. Der var til Trods for, at Bygningen var pro-
jekteret med 5 Beboelseslag — hvad der for et Studenterkollegium er
i det mindste et for meget — hverken Plads til Bolig for en tilsyns-
førende Professor eller til en Gymnastiksal, ligesom Forsamlingsloka-
lerne ikke havde en tilstrækkelig Størrelse. Men navnlig var Gaards-
pladsen for lille. Hvilken Betydning, det har for det frie kammeratlige
Samvær mellem Kollegiebeboerne, at der til Kollegiet hører en rumme-
lig og smuk Gaard, ses bedst af den Rolle, Regensgaarden med Linden
har spillet i Regensens og dens Beboeres Liv, og en ny Regens, der
opføres med Støtte forhaabentlig baade af Stat og Kommune, skulde
ikke gerne byde sine Beboere ringere Vilkaar.
Jeg tillader mig derfor at rette den Henvendelse til den ærede
Magistrat, at Københavns Kommune vil overlade den ovennævnte
Grund vederlagsfrit til Opførelsen af den ny Regens, og under Hen-
visning til de betydelige Fordele, det vil betyde ikke alene for Studen-
Universitetets Aarbog.
19
146
Universitetet 1923—24.
terne, om der snarest kan blive taget fat paa Kollegiets Opførelse,
beder jeg om, at Magistraten, som jeg efter mine tidligere Forhand-
linger med Borgmesteren for 2den Afdeling tør gaa ud fra vil stille
sig velvilligt overfor dette mit Andragende, vil fremskynde Afgørelsen
af det saa meget som muligt.«
Efter at Magistraten under 4. December 1920 havde meddelt Kon-
sistorium, at KøbenhavnsKommunalbestyrelse havde »vedtaget at bort-
give den ca. 3952 m2 store Grund ved Tagensvej, Fensmarksgade,
Nøddebogade og Arresøgade til Opførelse af et nyt Studenterkolle-
gium under Forudsætning af, at Kollegiet begyndes opført inden For-
løbet af 2 Aar og saaledes at Grunden falder tilbage til Kommunen,
naar dens Anvendelse til det paatænkte Formaal nogensinde maatte
opgives«, udarbejdedes og udsendtes i Sommeren 1921 et nyt saa-
lydende Cirkulære:
Københavns Universitet.
Udvalget angaaende den ny Regens.
I Marts 1920 paabegyndte et af Konsistorium nedsat Udvalg en
Indsamling med det Formaal at opføre en ny Regens med Bolig for
Hundrede Studenter paa Valkendorfs Kollegiums Grund. Denne Plan
havde to Skyggesider: den medførte Nedrivningen af det nuværende
Kollegium med dets 20 Studenterboliger, hvorved det indvundne Antal
Boliger kun vilde blive 80, og dertil var Grunden ikke saa stor og frit-
beliggende som ønskelig.
Udvalget har derfor haft sin Opmærksomhed rettet paa Mulig-
heden af at erhverve en passende Grund og har været saa heldig ikke
blot at finde en saadan, men at udvirke, at Københavns Kommune har
skænket Universitetet en stor, til Formaalet ypperlig egnet Grund, frit
og sundt beliggende ved Tagensvej, tæt ved Rigshospitalet og Fælled-
parken.
Denne store Gave, som Universitetet med Glæde og Taknemlig-
hed har modtaget af Københavns Kommune, har nødvendiggjort Ud-
arbejdelse af helt nye Planer for den ny Regen^. Vedføjede, af kgl.
Bygningsinspektør Arkitekt Martin Borch udarbejdede Plan viser den
ny Regens rummende 105 Studenterboliger, foruden Bolig til en Re-
gensprovst, indtagende en hel Karré for sig, omgivet af Have og Ten-
nisplads bagtil, af en stor, smuk Regensgaaard fortil, frit og sundt be-
liggende.
Ved denne Plan bliver der 25 Studenterboliger flere end efter den
første Plan, og der skaffes langt større, bedre og sundere Forhold for
den ny Regens. Vi haabe, at dette maa forøge Interessen for denne
betydningsfulde Sag, og bringe nyt og kraftigt Liv i Indsamlingen af
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
147
de nødvendige Pengemidler til dens Realisation, saa meget mere som
den nye, større Plan naturligvis ogsaa kræver større Summer.
Som det vil erindres, var det vor Tanke, at den ny Regens skulde
være en Minde-Regens, i hvilken hvert Værelse skulde bære Navn
efter Giveren eller den betydningsfulde Person eller Institution, Give-
ren ønskede at mindes. Vi opfordrede derfor velstillede Borgere og
Institutioner til at tegne sig for en Studenterbolig med et Beløb af
15 000 Kr. Denne Tanke er af talrige blevet modtaget med den fulde-
ste Forstaaelse og realiseret paa den smukkeste Maade, saaledes at
ca. 60 Studenterboliger i den nye Regens allerede have Navn efter ud-
mærkede danske Mænd og Kvinder eller betydningsfulde Institutioner.
Der er saaledes endnu 45 Boliger at erhverve for dem, der ønske at
være med til at rejse den ny Regens og til at indskrive deres egne
Navne og Navne, de ønske mindede, i Studenternes Boliger.
For dem, der ønske at erhverve et Værelse, men som ikke kan
undvære Rentenydelsen af den dertil nødvendige Kapital, har Udval-
get truffet den Ordning, at Vedkommende deponerer 25 000 Kr. i Kon-
tanter eller i sikre Værdipapirer hos Universitetet, som da forpligter
sig til at yde Giveren Rente af disse, saa længe han eller hun lever.
Saadanne Gaver vil ikke blot i Øjeblikket kunne lette Tilvejebringelsen
af den manglende Del af Byggesummen, men vil have stor Betydning
i Fremtiden til Konsolidering af Regensen.
Der er hidtil tegnet 1 Million Kroner, hvoraf 600 000 ere indbe-
talte. Heri ere indbefattet talrige mindre Bidrag, som selvfølgeligt og-
saa ere i høj Grad kærkomne, idet de tillade Universitetet at benævne
et vist Antal Værelser efter Mænd, hvis Navne ikke bør savnes, men
som ikke ere repræsenteret iblandt de af Giverne mindede Personer.
I Aaret 1923 fejrer den gamle Regens, som rejstes af Christian IV,
sit 300-Aars Jubilæum. Til den Tid skal den ny Regens, rejst af Lan-
dets Borgere med Kong Christian X i Spidsen, staa færdig til at mod-
lage de unge Studenter.
Udvalget tillader sig derfor indtrængende at opfordre alle, der har
Interesse for og Forstaaelse af Universitetets Opgave og Betydning
i vort Samfund, og som ønske at skabe gode Livsvilkaar for de unge
Studenter, til at yde Bidrag — store eller smaa — til Opførelsen af den
nye Regens.«
P. U. V.
Thorkild Rovsing.
Povel Fønss.
Forinden disse Planer var blevet udarbejdede, var der af Konsi-
storium 24. November 1920 nedsat et »Arbejdsudvalg angaaende den
148
Universitetet 1923—24.
f/e/^cTF,fipisatit
Studtrt Ja Tf
JSit&oftfr.
At~> J0b 8TfcS»32/0
Forslag til Opførelse af en ny Regens ved Tagensvej med Boliger
for 105 Studenter.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
TB L EIN1 EW RSGENS*
149
fiptfn| JItpKkm
Udarbejdet af kgl. Bygningsinspektør Arkitekt Martin Borch.
MCMXXI.
150
Universitetet 1923—24.
□ UJ
p
v"-
□ □□
□ lUQD

r\
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
151
nye Regens« bestaaende af Professorerne Dr. Th. Rovsing, Poul Johs.
Jørgensen og Dr. Johs. Fibiger med Universitetsinspektør P. Fønss
som Sekretær og dette Udvalg, hvis Formand var Professor Rovsing,
arbejdede i den følgende Tid dels med Indsamlingen dels med Bygge-
planerne.
Den 2. Februar 1922 blev Grundstenen nedlagt ved en Højtidelig-
hed, hvor Kollegiet blev døbt »Studentergaarden« og hvor Kongen,
Universitetets Rektor Professor Dr. Einar Biilmann, Studenterraadets
Formand Stud. med. Max Schmidt og Professor Dr. Th. Rovsing hver
murede en Sten. I Grundstenen blev der nedlagt et saalydende Doku-
ment:
»Den 2den Februar i Aaret 1922, som er Tiaaret efter at Chri-
stian X blev Konge af Danmark, lagdes Grundstenen til dette nye Hus
for Studenter ved Københavns Universitet og Den polytekniske Lære-
anstalt, og fik det Navnet: »Studentergaard« med dette Ønske for dets
Fremtid: »Vær den danske Aand et Hjem! Tag dens Minders Skat i
Gem! Kald dens nye Spirer frem!« Ophavet til Værket var, at Pro-
fessor, Dr. med. Thorkild Rovsing som Universitetets Rektor i Marts
1920, det Aar da Danmark blev større, rettede en aaben Bøn til Lands-
mænd, der havde Evne og Vilje dertil, om Pengehjælp til, ved Bygning
af denne nye Studenterbolig, at gøre ogsaa Højskolen større. Bygge-
summen gav, med Tilskud fra Staten, gavmildle danske Borgere med
Kongen som første Bidragyder. Byggegrunden skænkede Københavns
Kommune. Bygherre var Universitets-Udvalget: Professorerne Thor-
kild Rovsing, Johannes Fibiger og Poul Johannes Jørgensen. Udvalgets
Formand var Professor Rovsing, dets Sekretær Universitetsinspektør
Povel Fønss. Bygmester var Arkitekt Martin Borch.
Thorkild Rovsing. Johannes Fibiger. Poul Johs. Jørgensen.
Povel Fønss.«
foruden en Del danske Mønter. Kantaten, der var forfattet af Cand.
mag. Erik Rindom, udførtes af Studentersangforeningen.
I Løbet af 1922 og 1923 opførtes Bygningerne af Arkitekt Martin
Borch efter de udarbejdede Planer, der dog ændredes noget, idet man
fandt det rigtigst, at der paa Kollegiet indrettedes Bolig for en Vice-
Efor i den ene Portfløj og at der samtidig inddroges en større Del af
Kvist-Etagen til Studenterboliger, hvorved der ialt blev 110 saadanne.
Studentergaarden toges i Brug 1. September 1923. Den 15. Okto-
ber holdtes en Indvielsesfest, der faldt i 2 Afsnit, en Formiddagsfest,
hvor Udvalgets Formand Professor Dr. Rovsing overgav Gaarden til
Universitetets Rektor Professor Dr. Johs. Bock, der modtog den paa
Universitetets Vegne; denne Fest, hvor Studentersangforeningen af-
sang en af Carl Dumreicher forfattet Kantate med Musik af Ebbe
152
Universitetet 1923—24.
Hamerik, overværedes af Kongen og de fleste af de andre Donatorer;
samt en Aftenfest, der indlededes med en Middag i Studenternes Spise-
stuer, hvortil Universitetet havde indbudt Studentergaardens Alumner,
og afsluttedes med et Sold for Alumnerne, Bestyrelsen og enkelte Ind-
budte paa Studentergaarden.
»Fundats
for Universitetskollegiet »Studentergaarden«.
Vi Christian den Tiende
af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Gothers,
Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg,
gøre vitterligt:
At Vi efter derom af Konsistorium for København Universitet
allerunderdanigst gjort Ansøgning og Begæring allernaadigst ville
have Fundatsen for Universitetskollegiet »Studentergaarden« i alle
dens Ord, Klausuler og Punkter, saaledes som den her vedhæftet fin-
des, konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi og hermed konfirmere og
stadfæste samme.
Forbydende alle og enhver mod det, som forskrevet staar, Hinder
at gøre.
Givet i Vor Kongelige Residensstad København,
den 12. Oktober 1923.
Under Vor Kongelige Haand og Segl
Christian R.
Jacob Appel.
Konfirmation paa Fundats for Universitetskollegiet »Studentergaarden«.
I Marts 1920 udsendte Universitetets daværende Rektor, Profes-
sor, Dr. med. & chir. Thorkild Rovsing, Opfordring til danske Bor-
gere om at give Bidrag til Opførelsen af en ny Regens. For de efter
denne Opfordring indkomne Bidrag, hvorom Oplysning findes i den
denne Fundats vedhæftede Liste over Bidragyderne, samt Statens
Tilskud i Henhold til Boligloven blev Universitetskollegiet »Studenter-
gaarden« i Aarene 1922—23 opført paa den af Københavns Kommune
skænkede Grund ved Tagensvej, Matr. Nr. 5007 i Udenbys Klædebo
Kvarter. For dette Kollegium fastsætter Konsistorium ved Københavns
Universitet herved følgende Fundats.
§ 1.
Kollegiets Navn er »Studentergaarden«.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
153
§ 2.
Kollegiet er bestemt til Bolig for mandlige Studenter ved Køben-
havns Universitet eller Den polytekniske Læreanstalt under deres Stu-
dietid ved disss Læreanstalter.
I Kollegiet er indrettet 110 Studenterboliger, hvoraf følgende ved
denne Fundats' Oprettelse er benævnte saaledes:
Christian X's Værelse.
Thorkild Rovsings Værelse, oprettet af Konsistorium.
Martin Borchs Værelse, oprettet af Konsistorium.
Capitain M. Rovsings Værelse, skænket af Professor Thorkild Rovsing.
Carl Jul. Salomonsens Værelse, skænket af Københavns Universitet.
skænkede af
Den sønderjydske Fond,
Fortrinsret for sønder-
jydske Studerende —
en fra hvert Fakultet.
Hans Andersen Kriigers Værelse,
Peter Hiort Lorenzens Værelse,
Gustav Johannsens Værelse,
Jens Jessens Værelse,
Laurids Skaus Værelse,
Christian Bohrs Værelse, skænket af Professor Johannes Bock.
E. Schmiegelows Værelse.
Borgmester Gammeltofts Værelse, skænket af Konferensraad Carl
Gammeltoft.
Etatsraad C. A. Olesens Værelse, skænket af Bestyrelsen for Aktiesel-
skabet De Danske Spritfabrikker.
Københavns Byrets Værelse.
Overlærer J. Reinhards Mindelegats Værelse; Legatbestyrelsen har
Indstillingsret.
Thea Meyer, f. Friedlanders Værelse, skænket af Grosserer Louis
Meyer og Søn Konsul Vilhelm Meyer.
Bryggerne J. C. og Carl Jacobsens Værelse, skænket af Carlsberg
Bryggerierne.
Overpræsident Christian Kleins Værelse, skænket af Rektor Ingrid
Jespersen.
Nationalbankens Værelse 1.
Nationalbankens Værelse 2.
Julie og Niels Troensegaards Værelse.
Alexander Foss' Værelse; Fortrinsret for danske Studerende ved Den
polytekniske Læreanstalt.
Poul Larsens Værelse; Fortrinsret for danske Studerende ved Den
polytekniske Læreanstalt.
J. Oskar Andersens Værelse; Fortrinsret for teologiske Studenter, for-
trinsvis med kirkehistorisk Studium som Speciale.
Efter slægtselskabets Værelse.
Kammerherre Hans R. Carlsens Værelse, skænket af Carlsen-Langes
Legatstiftelse.
Eli Møller og Alfred Heisteds Værelse.
Universitetets Aarbog.	20
154
Soransk Samfunds Værelse; Samfundets Bestyrelse har Indstillingsret;
Fortrinsret for Studenter fra Sorø Akademis Skole.
H. N. Andersens Værelse.
C. F. Tietgens Værelse, skænket af Johan Hansen og Frederik Nør-
gaard.
Julius Skrikes Stiftelses Værelse.
Finnur Jonssons Værelse, skænket af Dansk-Islandsk Forbundsfond;
Fortrinsret for Studenter med nordisk (islandsk) Filologi som Fag.
H. C. Ørsteds Værelse, skænket af Etatsraad N. C. Monberg.
H. G. Zeuthens Værelse, oprettet af det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet.
P. L. Panums Værelse, oprettet af det lægevidenskabelige Fakultet.
Peter Nicolai Damms Værelse, skænket af Bankdirektør Einar Damm.
Rasmus Rask's Værelse, oprettet af det filosofiske Fakultet.
Råben-Levetzau Værelset, skænket af Den Raben-Levetzauske Fond.
Carl Goos' Værelse.
Rektor V. A. Blochs Værelse, skænket af Sagfører Hans Vilhelm Krag
Møller og Hustru.
Johannes Kaarsbergs Værelse, skænket af Professorinde Henriette
Kaarsberg.
Direktør Herlov Hansens Værelse, skænket af Enkefru Hedevig Herlov
Hansen.
Stud. jur. Aage Blædels Værelse, skænket af Enkefru Hedevig Herlov
Hansen.
Hector F. E. Jungersens Værelse, skænket af Professorinde Anna Jun-
gersen; Fortrinsret for Naturhistorikere og blandt disse atter for
Zoologer.
Harald Hirschsprungs Værelse, skænket af Frøknerne Ida og Anna
Hirschsprung.
A. S. P. Briinniche og Einar Briinniches Værelse, skænket af Ellen
Hirschsprung Briinniche.
Leopold Meyers Værelse, skænket af hans Arvinger.
Dr. med. P. Tetens Halds Værelse, skænket af Justitsraadinde D. K.
Hald.
General Classens Værelse, skænket af Det Classenske Fideikommis.
C. W. Gerickes Værelse, skænket af Garvermester C. W. Qerickes
Legat.
Stenhug germester Rudolph Nielsens Værelse, skænket af Enkefru Anna
Nielsen, f. Berlin.
Frantz Howitz' Værelse, skænket af Fabrikejer Joh. G. Guildal.
Ludvig Holbergs Værelse, skænket af Sorø Akademi; Sorø Akademis
Skole har Indstillingsret; Fortrinsret for Studenter fra Sorø Akademis
Skole.
Brødrene Rey ns Værelse.
Højesteretsadvocat C. Liebes Værelse, skænket af hans Søn Højeste-
retssagfører Otto Liebe.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
155
Oscar Blochs Værelse, skænket af Elever og Kolleger.
Adolph Hannovers Værelse, skænket af Biologer og Læger.
Niels Hemmingsens Værelse, oprettet af det teologiske Fakultet.
Vendsyssel-Værelset, skænket af Vendelboer; Bestyrelsen for Hjør-
ringgenser-Samfundet i Forbindelse med Rektor ved Hjørring højere
Almenskole har Indstillingsret; Fortrinsret for Studenter, dimitterede
fra Hjørring højere Almenskole, subsidiært Studenter, der paa anden
Maade har Tilknytning til Vendsyssel.
Claus Plums Værelse, skænket af Direktør Harald Plum.
Sophus Haubergs Værelse, skænket af Dansk Arbejdsgiverforening.
Tyge Jesper Rothes Værelse, skænket af Handelsminister Tyge J.
Rothe.
Fysikus Heibergs Værelse, skænket af Kolleger og Slægtninge.
H. I. Hannovers Værelse, skænket af Kolleger og Venner; Fortrinsret
for polytekniske Studenter.
H. N. Clausens Værelse, skænket af Slægtninge; Fortrinsret for teolo-
giske Studenter.
Harald Høffdings Værelse, skænket af Beundrere og Elever.
Jakob Jakobsens Stova, skænket af Færinger; Fortrinsret for Studenter,
der er Medlemmer af den færøske Studenterforening, eller, i Tilfælde
af, at dennes Eksistens skulde ophøre, for Studenter, der er Færinger;
de fortrinsberettigede kan først opnaa Værelset 4 Aar efter bestaaet
Studentereksamen og kan ikke bebo det mere end 4 Aar.
H.	L. Martensens Værelse, skænket af Slægtninge; Fortrinsret for teo-
logiske Studenter og blandt disse atter for saadanne, der har Speciale
indenfor Studiets systematiske og apologetiske Omraade. Ved Værel-
sets Besættelse skal det være berettiget at tage Hensyn til Afstam-
ning fra Martensen, uden at dog saadan Afstamning skal give nogen
egentlig Fortrinsret.
I.	N. Madvigs Værelse, skænket af Bornholmere; Rønne Statsskoles
Rektor i Forbindelse med Amtmanden over Bornholms Amt har Ind-
stillingsret; Fortrinsret for Studenter, dimitterede fra Statsskolen i
Rønne, subsidiært for andetsteds fra dimitterede, som ved Fødsel
eller tidligere Bopæl er knyttede til Bornholm.
Niels R. Finsens Værelse, skænket af Beundrere.
Københavns Lægeforenings Værelse; Fortrinsret for lægevidenskabe-
lige Studenter.
I. P. E. Hartmanns Værelse, skænket af Studenter-Sangforeningen;
Fortrinsret for musikvidenskabelige Studenter.
Andreas Collstrops Værelse.
Herluf Trolles Værelse, skænket af Overretssagfører Christian Kier.
Frants Buhls Værelse, oprettet af Konsistorium.
Julius Lassens Værelse, oprettet af Konsistorium.
Carl Withs Værelse, oprettet af Konsistorium.
Vilhelm Thomsens Værelse, oprettet af Konsistorium.
Julius Thomsens Værelse, oprettet af Konsistorium.
156
Universitetet 1923—24.
Anders Sandøe Ørsteds Værelse, oprettet af det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
Danske Studenters Værelse.
Louise V arv ara Hasselbalchs Værelse.
Birkerød Kostskoles Samfunds Værelse, Samfundets Bestyrelse har
Indstillingsret.
Johan Hansen, Havnbjerg, Als' Værelse; Fortrinsret for Alsingere og
blandt disse atter for Studenter, der er hjemmehørende i Nørre
Herred.
Jutta og Edvard Ehlers' Værelse; Fortrinsret for medicinske Studenter
af danske Forældre og fødte i Sønderjylland, derunder indbefattet de
slesvigske Landsdele, som ved Traktat af 5. Juli 1920 ikke kom til-
bage til Danmark.
Sønderjyderne Apoteker Th. Nielsen og Hustrus Værelse, skænket af
deres Arvinger.
Tuborgs Værelse, skænket af de forenede Bryggerier.
Johanne og Vald. Kleins Værelse, skænket af Ørelæge Vald. Klein og
Læge Johanne Klein; Fortrinsret for lægevidenskabelige Studenter.
Generalkonsul T. Raaschous Værelse.
Universitetslærer Dr. phil. Oscar Siesbyes Værelse, skænket af Ellen
og Oscar Siesbye.
Metropolitaner-Værelset, skænket af Metropolitaner-Samfundet.
Adolph og Johanne Schevings Værelse.
Om Benævnelsen af de øvrige Værelser træffer Konsistorium
Bestemmelse.
§3.
Kollegiet er en selvejende Institution under Konsistoriums Over-
bestyrelse. Dets Formue bestaar af:
a)	Ejendommen Matr. Nr. 5007 i Udenbys Klædebo Kvarter med paa-
staaende Bygninger og det til disse Bygninger hørende Inventar;
b)	En Hovedkapital, hvortil henføres dels de Beløb, der eventuelt
maatte blive til Rest af de til Kollegiets Opførelse skænkede kon-
tante Midler, dels de til Kollegiet skænkede Legater, hvoraf Stif-
terne har forbeholdt sig Renten for deres Livstid, forsaavidt
Konsistorium efter vedkommende Rentenyders Død bestemmer, at
Legaterne skal anvendes paa denne Maade;
c)	Et Reservefond, bestaaende af det Kollegiet i Henhold til Lov Nr.
150 af 1. April 1921 vedrørende Boligforholdene bevilgede Stats-
laan af 200 000 Kr.
Den faste Ejendom maa ingensinde behæftes med andre Laan end
det under c) nævnte Statslaan.
Saavel Hovedkapital som Reservefond skal stedse være anbragt
efter de for Anbringelse af Umyndiges Midler gældende Regler. Ak-
tiverne skal lyde paa Kollegiets Navn og forsynes med Prohibitivpaa-
tegning af Undervisningsministeriet. Hovedkapitalen maa ingensinde
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
157
formindskes. Af Reservefondet kan — med Konsistoriums Samtykke
— om fornødent afholdes de til Hovedreparationer eller andre ekstra-
ordinære Foranstaltninger nødvendige Beløb, men Fondet bliver derefter
ved passende aarlige Henlæggelser, hvis Beløb fastsættes af Konsisto-
rium, paany at bringe op til sin oprindelige Størrelse.
§4.
Kollegiets Indtægter bestaar af:
a)	Den af Alumnerne og andre betalte Husleje, der fastsættes af
Konsistorium efter Indstilling af Bestyrelsen.
De enkelte Alumners Husleje skal i den Udstrækning, hvori
de nedenfor under b) nævnte Indtægter til enhver Tid gør det
muligt, søges nedbragt til Halvdelen af, hvad Kollegiets Drift koster
pr. Værelse. Er Huslejen nedbragt hertil, afgør Konsistorium, efter
Indstilling af Bestyrelsen, om Huslejen skal søges yderligere ned-
bragt, eller om et muligt Overskud, der ikke er nødvendigt til
Imødegaaelse af forestaaende Udgifter, skal anvendes til Stipendier
for enkelte Alumner, samt fastsætter i sidste Tilfælde de nærmere
Regler om Stipendierne.
b)	Renter af Kollegiets Kapitaler samt eventuelle aarlige Tilskud fra
Staten eller andre.
Af Indtægterne afholdes de til Forrentning og Amortisation af
Statslaanet og til mulige Henlæggelser efter § 3 nødvendige Beløb,
alle Udgifter til Kollegiets Drift efter Bestyrelsens nærmere Bestem-
melse samt de Legater, hvorom der maatte være truffet Bestemmelse
i Henhold til Reglen ovenfor under a).
§ 5.
Alumnerne udnævnes af Bestyrelsen blandt Studenter, der opfyl-
der almindelige Legatkvalifikationer, dog saaledes, at der tages særligt
Hensyn til Ansøgernes Flid og Dygtighed, ligesom der ogsaa kan læg-
ges Vægt paa, om Vedkommendes Forhold i det Hele gør det ønskeligt,
at der skaffes dem Bolig paa Kollegiet. Alumnerne oppebærer for den
fastsatte Betaling Bolig med Rengøring, Lys og Varme samt Adgang til
Kollegiets Læsestue, Tekøkkener m. v. Som Regel kan ingen bo paa
Kollegiet længere end 5 Aar. Dog kan Bestyrelsen i særlige Tilfælde
bevilge en længere Kollegietid, navnlig til saadanne Alumner, der uden
egen Skyld ikke har naaet at tilendebringe deres Studier indenfor 5 Aar
fra deres Indflytning paa Kollegiet.
Angaaende de særlige Bestemmelser, der gælder for enkelte af
Studentergaardens Værelser, henvises til det i § 2 anførte. Hvor der
i den nævnte Paragraf er tillagt Donatorerne eller andre Indstillingsret,
er denne Ret i Overensstemmelse med § 2 i Undervisningsministeriets
Bekendtgørelse af 20. Marts 1920 angaaende nye almindelige Bestem-
melser for Universitetets Legater i Henhold til kgl. Anordning af 19.
158
Universitetet 1923—24.
Marts 1920 at forstaa saaledes, at Indstillingen bliver at følge af Besty-
relsen, med mindre almindelige Grunde taler derimod. Vil Bestyrelsen
ikke følge en Indstilling, gøres den Indstillingsberettigede bekendt med
Grunden dertil og anmodes om at fremsætte ny Indstilling.
Bestyrelsen fastsætter de nærmere Betingelser for Alumnernes
Lejemaal. Den fastsætter desuden en Instruks for deres Forhold.
§6.
Bestyrelsen vælges af Konsistorium. Den bestaar af 5 Universitets-
lærere, 1 fra hvert Fakultet, samt Universitetets Kvæstor, Kollegiets
Efor og Vice-Efor, hvilke 3 sidste dog ikke deltager i selve Udnævnelsen
af Alumnerne. Bstyrelsen vælger selv sin Formand. Bestyrelsen er
ulønnet, men kan om fornødent antage lønnet Medhjælp i eller udenfor
sin Midte.
Bestyrelsen har overfor »Studentergaarden« samme Myndighed
og Stiling som Universitetets Stipendiebestyrelse overfor Regensen og
de andre Universitetskollegier. Den disponerer over Kollegiet og dets
Midler i Overensstemmelse med de i denne Fundats fastsatte Regler.
Udadtil — navnlig ogsaa i Forhold til Panteregistret — kan Formanden
i Forbindelse med 3 af Bestyrelsens andre Medlemmer forpligte Kol-
legiet.
§ 7.
Eforen vælges af Konsistorium efter Indstilling af Bestyrelsen.
Han er Kollegiets Forstander og har som saadan fri Bolig paa dette
paa Vilkaar, der nærmere fastsættes af Konsistorium. Han fører det
umiddelbare Tilsyn med Kollegiet og Alumnerne.
§ 8.
Vice-Eforen vælges af Konsistorium efter Indstilling af Bestyrelsen.
Han har fri Bolig paa Kollegiet paa Vilkaar, der nærmere fast-
sættes af Konsistorium. Han skal i Eforens Forfald varetage dennes
Pligter og er desuden Kollegiets Regnskabsfører.
Bestyrelsen fastsætter en Instruks for Vice-Eforen, hvori hans
Funktioner iøvrigt bestemmes.
§ 9.
Kollegiets Regnskabsaar er Kalenderaaret. Det aarlige Regnskab
aflægges af Vice-Eforen til Bestyrelsen, som med sin Paategning ind-
sender det til Konsistorium. Efter endt Revision tilstilles Regnskabet
med Revisionspaategning Undervisningsministeriet.
§ 10.
Paa Forslag af Konsistorium, efter forud afgivet Indstilling fra
Bestyrelsen, kan der med Undervisningsministeriets Sanktion ske For-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
159
andringer i eller Tilføjelser til denne Fundats, dog at Kollegiets Navn
og Hovedøjemed ligesom de i § 2 opførte Navne paa Værelser ingen-
sinde maa forandres.
København, den 1. September 1923.
Johs. C. Bock. Thorkild Rovsing. H. Mnnch-Petersen.
Kn. Faber. J. C. Jacobsen. Einar Biilmann. W. Johannsen.
J. L. Heiberg. Carl Torp. Poul Johs. Jørgensen.
Holger Pedersen. H. M. Hansen. J. Oskar Andersen. Frederik Torm.
Johs. Brøndum-Nielsen. Kristian Sindballe.
L. S. Fridericia. Chr. Sarauxv. J. Hjelmslev.
P. Fønss.
Udkastet til denne Fundats, der var udarbejdet af Arbejds-Udval-
get og fremsat for Konsistorium af det foran nævnte større Udvalg af
21. Januar 1920, blev vedtaget i Konsistoriums Møde 29. Januar 1923.
I samme Møde blev det vedtaget at lade 1 Værelse benævne af hvert
Fakultet og 5 Værelser af Konsistorium. Med Akklamation vedtoges det
endvidere at benævne et Værelse med Professor Thorkild Rovsings
Navn samt endelig ved Arkitekt Martin Borchs forestaaende Afgang
som kgl. Bygningsinspektør at benævne et Værelse med hans Navn.
I Tiden 1. September 1923 til 31. August 1924 er med Konsistoriums
Approbation oprettet følgende Værelse.
Sognepræst C. C. E. Jacobsens Værelse, skænket af Professor
J. C. Jacobsen.
Medens selve Regnskabet for Studentergaardens Opførelse først
vil blive afsluttet pr. 31. December 1924 og derfor først kan optages i
næste Hefte af Aarbogen skal her nævnes dels 2 Bidragydere hvis
Navne og Gaver hverken vil fremgaa af Fundatsen eller Regnskabet
nemlig Frans Schwartz' Legat, der har skænket Festsalens Udsmyk-
ning med Malerier af Aksel Jørgensen, Stukloft og Lysekroner og
Brygger Vagn Jacobsen, der har skænket tvende Skulpturer af Kaj
Nielsen forestillende Jordens og Menneskets Tilblivelse, 4 i Festsalen
opstillede Buster af Professorerne F. Buhl, H. Høffding, Th. Rovsing
og Vilh. Thomsen, ligeledes af Kaj Nielsen samt Afstøbninger af 4 i
Glyptoteket staaende Løver, der er opstillede i Gaarden, dels de til
Studentergaarden knyttede Legater, der er oprettede af de Donatorer,
som mod at skænke en større Kapital har forbeholdt sig Renten af
denne for Livstid.
Overlæge, Professor, Dr. med. Harald Hirschsprungs Legat til
Fordel for Den ny Rgens, Fundats af 16. og 25. April 1921, kgl. konf.
24. Maj 1921.
Overlæge, Professor, Dr. med. Johannes Kaarsbergs Legat til For-
del for Den ny Regens, Fundats af 18. Juli 1921, kgl. konf. 3. August
s. A.
160
Universitetet 1923—24.
Professor ved Universitetet, Dr. med. Leopold Meyers Legat til
Fordel for Den ny Regens, Fundats af 20. Oktober 1921, kgl. konf.
28. November s. A.
Professor, Dr. med. Edvard Ehlers' og Hustru Jutta Ehlers' Legat
til Fordel for Studentergaarden, Fundats af 15. Maj 1922, kgl. konf.
7. Juni s. A.
Rektor V. A. Blochs Legat til Fordel for Den ny Regens, Fundats
af 20. og 21. December 1921, kgl. konf. 26. Maj 1922.
Direktør, R. af Dbg. Herlov Hansens Legat til Fordel for Studen-
tergaarden, Fundats af 1. og 10. Marts 1922, kgl. konf. 26. Maj 1922.
Stud. jur. Aage Blædels Legat til Fordel for Studentergaarden,
Fundats af 1. og 10. Marts 1922, kgl. konf. 26. Maj 1922.
Professor, Dr. Hector F. E. Jungersens Legat til Fordel for Den
ny Regens, Fundats af 15. December 1921, kgl. konf. 26. Maj 1922.
Dr. med. P. Tetens Halds Legat til Fordel for Den ny Regens,
Fundats af 21. December 1921, kgl. konf. 17. Juni 1922.
Dr. med. Eli Møllers og Overlæge Dr. med. Alfred Helsteds Legat
til Fordel for Studentergaarden, Fundats af 17. Juni 1922, kgl. konf.
12. Juli 1922.
Ørelæge Vald. Kleins og Hustru Læge Johanne Kleins Legat til
Fordel for Studentergaarden, Fundats af 2. og 29. August 1923, kgl.
konf. 2. Oktober 1923.
Generalkonsul T. Raaschous Legat til Fordel for Studentergaarden,
Fundats af 25. og 27. September 1923, kgl. konf. 16. Oktober 1923.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende 1923
—24, Tillæg A., Sp. 5913—14, blev optaget en saalydende Anmærkning.
»Ministeriet bemyndiges til at fritage de til Universitetskollegiet
»Studentergaarden« henlagte Legater og Kapitaler for Administrations-
gebyr til Universitetet.«
Endvidere er der til Studentergaardens enkelte Værelser knyttet
følgende Legater:
Til I. N. Madvigs Værelse: I. N. Madvigs Legat for en Alumne paa
Studentergaarden. Fundats af 7. Oktober 1923, kgl. konf. 23. Oktober
1923. Kapital 2600 Kr. Oprettet af en Kreds af Bornholmere.
Til Martin Borchs Værelse: Martin Borch og Hustrus Legat til
Fordel for Beboerne af Martin Borchs Værelse paa Studentergaarden.
Fundats af 14. April 1924, Kapital 6000 Kr.
Paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende 1922—23, Til-
læg B., Sp. 1117—20 blev bevilget dels 560 Kr. under Universitetets
Udgiftspost a. 2. d. som Honorar beregnet til 800 Kr. aarlig + midler-
tidigt Tillæg til Regenslægen for Lægetilsyn med Alumner paa Studen-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
161
tergaarden, dels 14 583 Kr. 33 0. under Universitetets Udgiftspost aa.
som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling paa 25 000 Kr. aarlig som Tilskud
til Driften af Studentergaarden.
Paa Normeringsloven for 1924—25, jfr. Rigsdagstidende for 1923
—24, Tillæg A., Sp. 5162 blev oprettet en Portnerstilling og en Betjent-
stilling ved Studentergaarden med Lønning efter Tjenestemandslovens
§ 953.
Under 25. April 1923 valgte Konsistorium Professorerne Dr. J.
Oskar Andersen, Dr. Fr. Dahl, Dr. Th. Rovsing, Dr. Johs. Pedersen og
Dr. J. Hjelmslev til Medlemmer af Studentergaardens Bestyrelse. Be-
styrelsen konstituerede sig den 14. Maj 1923 med Professor Rovsing
som Formand.
Under 25. Maj 1923 beskikkede Konsistorium Regenslægen Over-
læge Dr. med. Johs. Stein til Læge ved Studentergaarden fra 1. Sep-
tember 1923 at regne.
Under 20. Juni 1923 beskikkede Konsistorium Professor Dr. Erik
Arup til Efor for Studentergaarden og konstituerede Universitetsinspek-
tør P. Fønss som Vice-Efor for 1 Aar begge fra 1. September 1923 at
regne.
Ved Skrivelse af 4 December 1923 anmodede Studentergaardens
Bestyrelse kgl. Bygningsinspektør Arkitekt K. Varning om at overtage
Bygningstilsynet med Studentergaarden.
b. Andre Legater.
Foruden Studentergaarden er der i det akademiske Aar tilkommet
2 nye Legater, nemlig »Mario og Asta Krohns Legat for danske Kunst-
historikere« og »Legatet af 7. April 1924«.
Fundatsen for »Mario og Asta Krohns Legat for danske Kunst-
historikere«, der under 15. December 1923 er forsynet med kgl. Konfir-
mation, (J. Nr. 122/1922) er saalydende:
Fundats for »Mario og Asta Krohns Legat for danske
Kunsthistorikere«.
Legatet, hvis Kapital for Tiden bestaar af 25 000 Kr., skriver Fem
og Tyve Tusinde Kroner, og som stedse skal være anbragt efter Reg-
lerne for Anbringelse af Umyndiges Midler, bestyres af Københavns
Universitetet, som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men
iøvrigt paa samme Maade som andre under Universitetets Forvaltning
henlagte Legatmidler.
§ 2.
Legatkapitalens Renter, der skal tilfalde Fru Asta Krohn saalænge
hun lever, uddeles efter hendes Død hvert eller hvert andet Aar uden
Universitetets Aarbog.
21
162
Ansøgning til en dansk Kunsthistoriker mellem 20 og 45 Aar som
Hjælp til en Studierejse i Udlandet; hver anden Qang uddeles Legatet
af den ved Universitetet ansatte Professor eller Docent i Kunsthistorie,
og hver anden Qang af Kunstmusæets Direktør.
§ 3-
Forandringer i eller Tilføjelser til denne Fundats kan efter Ind-
stilling af de uddelingsberettigede og Konsistorium ske med Undervis-
ningsministeriets Sanktion, dog at Legatets Navn og Hovedøjemed
ingensinde kan forandres.
København, den 6. November 1923.
Som executor testamenti i Mario Krohns Dødsbo.
G. Hartmann.
Fundatsen for »Legatet af 7. April 1924«, der under 28. August
1924 er forsynet med kgl. Konfirmation (J. Nr. 256/1924), er saa-
lydende:
Fundats for »Legatet af 7. April 1924.
Som Tak for den elskværdige og redebonne Hjælp, der stedse er
blevet ydet mig af Universitetsbibliotekets Tjenestemænd, opretter jeg
Carl Emil van Deurs herved et Legat, hvis Formaal skal være at yde
Rekreationshjælp til disse Tjenestemænd, og fastsætter for dette Legat
følgende
Fundats.
§ 1.
Legatets Navn er »Legatet af 7. April 1924«.
§ 2.
Legatets Kapital bestaar af Obligationer til paalydende Værdi
10 000 Kr., der er indbetalt i Universitetskvæsturen. Kapitalen forvaltes
af Kvæsturen som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men
iøvrigt paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler.
Kapitalen maa ingensinde formindskes. Hvad der indvindes som Ud-
bytte af den udover den aarlige Rente, saaledes Kursgevinst ved
Udtrækning af Obligationer, bliver at lægge til Kapitalen.
§ 3.
Legatkapitalens aarlige Rente efter Fradrag af Administrations-
gebyr til Universitetet bliver at anvende saaledes:
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	163
Saalænge Legatstifteren Carl Emil van Deurs er i Live, udbetales
Renten til ham med Halvdelen i hver 11. Juni og 11. December Termin,
første Gang i 11. December Termin 1924 og sidste Gang i den sidste
11. Juni eller 11. December Termin før hans Død.
Efter hans Død udbetales Renten, ligeledes med Halvdelen i hver
11. Juni og 11. December Termin, til hans Søster Johanne van Deurs,
saaledes at denne Rentenydelse indtræder med sit fulde Beløb i den
første 11. Juni eller 11. December Termin efter Legatstifterens Død,
og ophører med den sidste 11. Juni eller 11. December Termin før
Johanne van Deurs' Død.
Naar saavel Legatstifteren som hans ovennævnte Søster er døde,
bliver den aarlige Rente at anvende til Bedste for Tjenestemændene
ved Universitetsbiblioteket paa følgende Maade:
Det paa Legatuddelingens Tid, jfr. nedenfor, for de sidste to Ter-
miner (første Gang eventuelt een Termin) disponible Rentebeløb deles
i Portioner paa 100 Kr. hver. Hvad der derefter bliver til Rest af Renten
lægges til Kapitalen. 14 Dage før Universitetsbibliotekets Sommerferie
begynder, uddeles de nævnte Legatportioner å 100 Kr. til Universitets-
bibliotekets Tjenestemænd, saaledes at der ved den første Uddeling
begyndes med Overbiblotekaren og de i Anciennitet ældste Biblio-
tekarer, hvorefter der ved de følgende Uddelinger fortsættes først med
Bibliotekarer derefter med Underbibliotekarer og sluttelig med Kontor-
assistenter, ligeledes efter Anciennitet indenfor hver af de nævnte
Tjenestemandsklasser, indtil hver af de ved Biblioteket ansatte Tjene-
stemænd indenfor de nævnte Tjenestemandsklasser har oppebaaret en
Portion. Derefter begyndes der paany med Overbibliotekaren og fort-
sættes med Bibliotekarerne og de andre Tjenestemandsklasser i den
angivne Orden og saa fremdeles, alt uden at der af de paagældende
Tjenestemænd skal indgives Ansøgning om Legatportionerne, der, saa-
længe de er ansatte ved Universitetsbiblioteket, skal tilfalde dem auto-
matisk i den foran nævnte Rækkefølge som en Rekreationshjælp i deres
Sommerferie.
§ 4.
Overbibliotekaren er Legatets Eforus og foretager Fordelingen af
Legatportionerne efter de i § 3 givne Regler.
§ 5.
Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats kan ske efter Ind-
stilling af Overbibliotekaren og Konsistorium, dog saalænge Legat-
stifteren lever kun med hans Samtykke, hvorhos Legatets Navn og
Hovedøjemed — at yde Rekreationshjælp til Universitetsbibliotekets
Tjenestemænd — ingensinde skal kunne forandres.
København, den 10. Juli 1924.
C. E. van Deurs.
164	Universitetet 1923—24.
— Ifølge afdøde fhv. Fabrikejer Morten Vilhelm Brandts Testa-
mente er der skænket »Tagea Rovsings Legat for qvindelige Studenter«
et Beløb af 30 000 Kr. »uden at der bliver at gøre nogen Forandring i
Fundatsen«. (J. Nr. 328/1923).
4. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte Legater
eller nærmere Regler for disse.
Stiftamtmand Regenburgs Legat til Fremme af Studiet af
nordisk Historie.
Da Oplagskapitalen i 1923 havde naaet en saadan Størrelse, at
dens aarlige Rente udgjorde 900 Kr., blev der ved Konsistoriums
Resolution af 13. December 1923 i Overensstemmelse med Eforens
Indstilling oprettet en ny Legatportion paa 800 Kr. aarlig til Studiet
af nordisk Historie, hvilken Portion første Qang skulde komme til
Uddeling med sit fulde Beløb i Juni Termin 1924, medens de i Decem-
ber Termin 1923 disponible 400 Kr. af den nyoprettede Portion ekstra-
ordinært blev tillagt en af Ansøgerne til de i Juni Termin 1923 bortgivne
Portioner Stud. mag. Arthur Køcher.
5. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. Forhøjelse af Alumnernes Brændselshjælp.
(J. Nr. 337/1923).
Under 20. November 1923 modtog Konsistorium et saalydende
Andragende fra de 4 Kollegiers Eforer:
Ved Finansloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstidende 1913—14,
Tillæg B., Sp. 1321—26, bevilgedes der efter Konsistoriums Indstilling
et Beløb af 10 700 Kr. til de almindelige Vedligeholdelses- og Drifts-
udgifter ved de til Universitetet knyttede 4 Kollegier, Borchs, Elers',
Hassagers og Valkendorfs Kollegier. Under denne Sum var indbefattet
det fornødne Beløb til Afholdelse af en Brændselshjælp paa 50 Kr.
aarlig til hver af Alumnerne paa Borchs, Elers' og Valkendorfs Kolle-
gier, medens det ikke var fornødent at søge om Brændselshjælp til
Alumnerne paa Hassagers Kollegium, idet Kollegiets Fundats havde
tillagt dem en saadan af Kollegiets egne Midler.
Ved Lovene af 9. Juni 1916, 30. Januar 1917, 4. Marts 1918, 9. Maj
1919 og 30. Marts 1920 om Dyrtidshjælp til Kommunitetsalumner og
Alumner ved de 4 til Universitetet knyttede Kollegier samt til visse
polytekniske Alumner blev der for Finansaarene 1916—17 til 1920—21
bl. a. bevilget Alumner ved de 4 Kollegier en Dyrtidshjælp, som ikke
maatte overstige den ovennævnte Brændselshjælp paa 50 Kr. aarlig,
idet det i Bemærkningerne blev anført, at en Dyrtidshjælp for disse
Alumner, hvis Beneficium alene bestaar i Bolig med Brændsel, hvis den
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
165
i nogen Grad skulde kunne være til Nytte, under Hensyn til Prisstig-
ningen paa Brændsel næppe vilde kunne sættes ringere end 50 Kr.
til hver Alumne. Medens den for de andre Alumner ved de ovennævnte
Dyrtidslove bevilgede Hjælp fra og med Finansaaret 1921—22 blev
afløst af en fast Forhøjelse af deres Stipendier ophørte derimod Dyr-
tidshjælpen for Kollegiealumnerne helt med Finansaaret 1920—21, saa-
iedes at de fra dette Finansaars Udløb har haft den samme Brændsels-
hjælp som blev fastsat for dem ved Finansloven for 1914—15, for
Hassagers Kollegiums Alumners Vedkommende ved Kollegiets Fundats
af 27. Januar 1898. Dette Beløb af 50 Kr. aarlig til hver Alumne var
baade i 1898 og i 1914 rigeligt til at dække Alumnernes Indkøb af
Brændsel, men paa det nuværende Tidspunkt, hvor Brændselspriserne
er mere end 3 Qange saa høje som i 1914 slaar det langt fra til. Det maa
saaledes siges at være stærkt paakrævet, at der finder en Forhøjelse af
Brændselshjælpen Sted og undertegnede Eforer for de 4 Kollegier til-
lader sig derfor at foreslaa Konsistorium at indgaa med Indstilling til
Ministeriet om en saadan Forhøjelse, der formentlig ikke vil kunne
sættes under 50 pCt. eller 25 Kr. for hver Alumne. Da der paa de
4 Kollegier bor ialt 67 Alumner vil denne Forhøjelse udkræve en Bevil-
ling paa 1675 Kr., hvorved bemærkes, at Hassagers Kollegium, der som
nævnt af sine egne Midler afholder den ordinære Brændselshjælp til
sine Alumner, er ude af Stand til at bære den yderligere Udgift til
Forhøjelsen.
Efter at dette Andragende under 28. November og 11. December
1923 var blevet anbefalet henholdsvis af Kvæstor og Konsistorium,
bifaldt Ministeriet 31. Januar 1924 med Finansudvalgets Tilslutning, at
der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1923—24 under en
ny Konto under Kommunitetets Budget anvendtes et Beløb af 1675 Kr.
til Forøgelse af den Kollegiealumnerne indrømmede Brændselshjælp
fra 50 Kr. til 75 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1923—24, Tillæg B., Sp.
2061—62.
b. Valkendorfs Kollegium.
Under 1. November 1923 tilskrev Eforen Professor Dr. J. C. Jacob-
sen Konsistorium saaledes:
I den fortrolige Henvendelse, om Universitetets Rektor Professor
Dr. med. Rovsing i Marts 1920 udsendte angaaende Forslag til
Opførelse af en ny Regens paa Valkendorfs Kollegiums Grund, fore-
kom følgende Sætning:
»For Valkendorfs 20 Alumner opnaas, at de i Stedet for den gamle
til Dels usunde Bolig faar sikret det samme Antal Friboliger for al
Fremtid i den nye sunde Bygning«.
Da nævnte Plan imidlertid med Konsistoriums Billigelse blev
opgivet til Fordel for den anden at opføre en Betalningsregens paa en
Grund i Nærheden af Rigshospitalet, og jeg derefter i Efteraaret 1920
166
anden Gang overtog Eforatet for Valkendorfs Kollegium, maatte jeg
mene, at de hygiejniske Forhold paa Valkendorfs Kollegium ved Lejlig-
hed maatte optages til Overvejelse. Og nu, da den nye Betalingsregens
»Studentergaarden« er fuldført, tillader jeg mig at henlede Konsisto-
riums Opmærksomhed paa nævnte Forhold, der, saa vidt jeg ser,
særlig foranlediger følgende Spørgsmaal: er det i hygiejnisk Hensende
utilfredsstillende en Egenskab, som klæber ved Kollegiebygningen som
saadan, og, i bekræftende Fald, maa den desuagtet betragtes som en
fuldt forsvarlig Studenterbolig? eller lader Mangelen sig rette og i saa
Fald hvorledes?
Den 1. November 1923.	Ærbødigst
J. C. Jacobsen.
Forespørgslen behandledes i Konsistoriums Møde 10. Decmber
1923. Efter Udtalelser af Professorerne Jacobsen og Rovsing fandtes
det ikke fornødent at foretage nogen Forandring ved Kollegiebyg-
ningen. (J. Nr. 50 a/1923).
— Fra Arkitekt F. C. C. Hansens Bo modtog Eforen 2 Ruller
Planer m. v. vedrørende Kollegiets Hovedistandsættelse i 1900, hvilke
Planer af Konsistorium 25. Juni 1924 blev afgivet til Opbevaring i
Universitetets Arkiv (J. Nr. 50 b/1924).
6. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficitet.
a. Forøgelse af Kommunitetsstipendiernes Antal og Oprettelse af nye
Huslejegodtgorelser.
(J. Nr. 353/1922).
Under 22. Januar 1924 fremsatte Stipendiebestyrelsen en saa-
lydende Indstilling:
Som Følge af Bestemmelsen i Dansk-islandsk Forbundslov af
30. November 1918 § 13 har Antallet af privilegerede islandske Kom-
munitetsalumner siden 1919 været i stadig Nedgang, og den nævnte
Kategori af Alumner, af hvilke der for Tiden endnu findes 2, vil fra
1. Marts dette Aar helt forsvinde.
Efter de gældende Forskrifter, jfr. Samling af de for Universitetets
Legater gældende Bestemmelser S. 12, er de privilegerede Stipendie-
pladser indbefattet i de faste Pladser, hvis Antal for Tiden er 185, dog
saaledes, at naar Antallet af privilegerede Stipendiater paa en Gang
overstiger 20, formindskes Antallet af de ordinære uprivilegerede Sti-
pendiater kun med dette Tal, saa at det ikke bliver ringere end 165,
hvorimod der til at udrede Portionerne til overtallige privilegerede
Stipendiater findes en særlig Bevilling under Kommunitetets Udgifts-
post 1. Til direkte Understøttelse og Anvendelse for de studerende,
Underafdeling b., af hvilken Bevillinger endvidere af Undervisnings-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
167
ministeriet tidligere kunde bevilges Understøttelser indtil samme Stør-
relse som de ordinære til islandske studerende, der ikke opfyldte de i
Reglement 11. Februar 1848 § 4, 1) opstillede Betingelser for at anses
for privilegerede, og nu kan bevilges lignende Understøttelser til
færøske og grønlandske studerende, der paa tilsvarende Maade ikke
opfylder Betingelserne efter Reglementets § 4, 2) (de saakaldte ekstra-
ordinære Kommunitetsstipendier).
Saa længe de islandske studerende var privilegerede til at nyde
Kommunitetsstipendiet, oversteg Antallet af privilegerede Alumner
altid meget væsentligt Tallet 20, og af den nysnævnte Bevilling udre-
dedes derfor tidligere foruden de ekstraordinære Stipendier altid et
betydeligt Antal Stipendier til overtallige privilegerede Alumner, i
Halvaaret Marts—August 1919, det sidste Halvaar før Forbundsloven
ytrede sin Virkning paa de heromhandlede Forhold, saaledes ikke
mindre end 47 Stipendier. Siden er Antallet af privilegerede Alumner,
hvortil nu foruden de tilbageværende to islandske studerende hører de
færøske og grønlandske studerende, der opfylder Betingelserne efter
Rglementets § 4. 2) samt af hvert Aars Studenter to studerende fra
Frederiksborg Skole, sunket saa stærkt, at det nu ikke overstiger 20,
og af den oftnævnte Bevilling afholdes saaledes i Øjeblikket kun ekstra-
ordinære Stipendier, hvis Antal i indeværende Halvaar er 6 og under
Hensyn til Ministeriets Udtalelse i Skrivelse til Stipendiebestyrelsen af
1. December 1922 kan ventes fremtidig at blive endnu mindre.
At de islandske studerende ikke mere er privilegerede til Kom-
munitetsstipendiet har ogsaa medført en Besparelse paa en anden under
Kommunitetets Udgiftspost 1 hørende Bevilling, nemlig paa den under
Underafdeling a givne Bevilling til Huslejegodtgørelse til privilegerede
Alumner, som ved de gældende Bestemmelser udelukkes fra at erholde
Regensbeneficiet, i hvilken Henseende det tidligere var saaledes, jfr.
Legatbogens S. 24, at hvert nyt Aar kun 5 privilegerede studerende
kunde erholde Bolig in natura, medens Antallet af dem, der kan faa
Bolig paa Regensen, nu ved kgl. Resolution af 20. Oktober 1920, kom-
municeret ved Ministeriets Skrivelse til Konsistorium af 26.Oktober s.A.,
er nedsat til 3. Antallet af Huslejegodtgørelser var som Følge af disse
Bestemmelser, saa længe de islandske Studenter hørte til de privile-
gerede, meget betydeligt, i Halvaaret Marts—August 1919 saaledes 49,
men det er siden som Følge af de ovenfor fremhævede Forhold, stadig
sunket og udgør i dette Halvaar kun 6.
De betydelige Besparelser, som saaledes i de sidste Aar er ind-
vundne paa Kommunitetets Udgiftspost 1 ved Nedgangen i Antallet
af Huslejegodtgørelser og af Stipendier til overtallige privilegerede
Alumner og Alumner med ekstraordinært Stipendium har hidtil kun
delvis fundet Udtryk i Affattelsen af de paagældende Poster paa
Finansloven. Igennem en Række Aar, saaledes i hvert Fald i Finans-
aarene 1918—19 til 1922—23, er der konstant blevet regnet med et
Antal af ca. 28 (i 1922—23 dog ca. 30) Huslejeportioner og 25 Stipen-
168	Universitetet 1923—24.
dier, hvilket vil sige, at Huslejegodtgørelserne, saa længe disse udgjorde
22 Kr. maanedlig, opførtes med 7600 Kr., men efter at de siden
Finansaarene 1922—23 paa selve Finansloven beregnedes til 30 Kr!
maanedlig med 11 056 Kr., og at den oftnævnte Bevilling til Stipendier
opførtes med 15 000 Kr., saalænge Stipendiernes Størrelse var 50 Kr.
maanedlig, men med 22 500 Kr., efter at de i 1922—23 paa selve Finans-
loven var forhøjede til 75 Kr. maanedlig. Denne Maade at fastsætte
Bevillingerne paa bevirkede, at de tidligere var utilstrækkelige og der-
for regelmæssigt blev overskredne, medens de nu i nogle Aar har været
for store. De virkelige Udgifter var efter Regnskaberne
1918—19............ 14 918 Kr.
til Huslejegodtgørelser
- de omtalte Stipendier
1919—20	............ 15 690
1920—21	............ 12 570
1921—22	............ 7 380
1922—23	............ 4 470
1918—19	............ 25 400
1919—20	............ 24 050
1920—21	............ 16 850
1921—22	............ 11 925
1922—23	............ 3 825
Først paa Finansloven for Finansaaret 1923—24 fandt der en
Regulering af de to Poster Sted, idet Beløbet til Huslejegodtgørelser
nedsattes fra 11 056 Kr. til 7 400 Kr., svarende til 20 å 21 Portioner, og
Beløbet til Stipendier fra 22 500 Kr. til 15 000 Kr., svarende til 16—17
Stipendier. Paa Forslag til Finanslov for Finansaaret 1924—25, se
Rigsdagstidende 1923—24 Tillæg A., Sp. 2095—2100 er Bevillingerne
foreløbig opførte med de samme Beløb som for indeværende Finansaar,
altsaa med henholdsvis 7400 Kr. og 15 000 Kr., men det er samtidig
bemærket, at en yderligere Nedsættelse af de to Poster nu kan finde
Sted, og at Grunden til, at de er opførte med det hidtidige Beløb, alene
er den, at der ved Forslagets Udarbejdelse endnu ikke fra Stipendie-
bestyrelsen forelaa Forslag dels om Nedsættelsens Størrelse, dels om
Anvendelsen af de ledigblevne Beløb. Ministeriet har derfor forbeholdt
sig at fremsætte Ændringsforslag om en Regulering af Bevillingen.
Under Henvisning hertil og til hvad der ovenfor er oplyst om det
nuværende Antal af Huslejeportioner og ekstraordinære Stipendier,
skal Stipendiebestyrelsen herved tillade sig at foreslaa indstillet til
Ministeriet, at de to Poster reguleres saaledes, at Beløbet til Husleje-
godtgørelse for privilegerede Alumner, som ved de gældende Bestem-
melser udelukkes fra at erholde Regensbeneficiet, nedsættes fra 7400
Kr. til 4320 Kr. og Bevillingen til Stipendier for det Tilfælde, at Antallet
af de privilegerede Alumner overstiger 20 (Reglementet af 11. Februar
1848 § 2), og Stipendier til færøske og grønlandske studerende udenfor
de i Reglementets § 4. 2. nævnte Tilfælde, hvor der maatte findes særlig
Anledning til saadan Understøttelse, nedsættes fra 15 000 Kr. til 7200
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
169
Kr. De foreslaaede Beløb svarer til et Antal af 12 Huslejeportioner og
8 Stipendier af den nævnte Art. Dette vil vistnok vise sig meget rigeligt,
ihen Stipendiebestyrelsen vil dog anbefale i det mindste foreløbig at
blive staaende ved de foreslaaede Nedsættelser, da Antallet af privile-
gerede Kommunitetsalumner uden Regensbolig og af ekstraordinære
Stipendiater selvfølgelig kan variere noget, og en Kombination, hvor-
ved de privilegerede Alumner igen for en kort Tid kunde overstige 20,
ikke kan anses for ganske udelukket. For Huslejegodtgørelsens Ved-
kommende maa der endvidere tages Hensyn til Alumnerne ved det
grønlandske Seminarium, af hvilke der kan være indtil 4.
Samtidig med at man stiller det nævnte Forslag til en Regulering
af de to Poster, ønsker man imidlertid at rejse det Spørgsmaal, om der
ikke kunde være Anledning til at anvende de Beløb, hvormed Posterne
efter Forslaget nedsættes, hvilke i alt udgør 10 880 Kr. til Oprettelse af
et Antal nye faste Kommunitetsstipendier og eventuelt tillige paa anden
Maade.
Af faste Stipendier haves for Tiden 185, nemlig 130 ordinære og
30 + 25 midlertidige, hvilke sidste dog nu i en Række Aar har været
bevilgede uden Tidsbegrænsning og vistnok faktisk tør betragtes som
ordinære. De sidste 25 midlertidige Stipendier tilkom i Finansaaret
1889—90, siden hvilket Aar Antallet af Kommunitetsstipendier ikke
er blevet forøget. Alene dette Faktum er tilstrækkeligt til at vise, i hvil-
ken overordentlig Grad en Students Chancer for at opnaa Kommu-
nitetsstipendiet i Løbet af den sidste Menneskealder er blevet forringet,
og hvor stærkt paakrævet en Forøgelse af Stipendiernes Antal for
Tiden er. Antallet af studerende ved Universitetet er som bekendt i den
mellemliggende Tid vokset meget stærkt, hvorved ogsaa bør erindres
om den Forøgelse af Studentertallet, som er blevet en Følge af de
sønderjydske Landsdeles Indlemmelse i Riget, og den stedfundne For-
øgelse stammer i overvejende Grad fra Hjem, som ikke er i Stand til
ved egne Midler at bekoste deres Børns Studier, men i det højeste kan
bidrage noget dertil. Dette er en naturlig Følge af hele den nyere demo-
kratiske Udvikling og af den langt lettere Adgang, der nu er til at
blive Student, end tidligere. Særlig skærpet er Situationen blevet i de
seneste Aar som Følge af de stærkt stegne Leveomkostninger, der i
høj Grad har fordyret Studenternes Ophold i København og gjort det
uoverkommeligt for mange Forældre, særlig i Provinsen, at afholde
Udgifterne ved deres Børns Studier i samme Omfang som hidtil. Stu-
denterne er derfor nu i en Udstrækning, som ikke kendtes tidligere,
henviste til at skaffe sig Midler til deres Underhold i Studietiden ved at
stifte Gæld eller ved at paatage sig lønnet Arbejde ved Siden af
Studierne. At Gældsstiftelse i Studietiden er noget, som saa vidt muligt
burde undgaas, behøver formentlig ingen Paavisning, særlig ikke i vor
Tid, hvor de synkende Lønninger for de fleste af de Embedsstillinger,
hvortil Universitetsstudierne baner Vej, vil gøre det endnu vanskeligere
Universitetets Aarbog.	22
170
at faa afbetalt den i Studietiden stiftede Gæld, end Tilfældet tidligere
var. Heller ikke Paatagelse af lønnet Arbejde kan, bortset fra sjældnere
Tilfælde, hvor Arbejdet er af Betydning for Vedkommendes Uddannelse
og holdes indenfor beskedne Grænser, være andet end en Nødhjælp,
som det helst burde være overflødigt at tage sin Tilflugt til. Ikke blot
i de for Tiden hyppige Tilfælde, hvor en Student helt maa forsørge sig
selv, og hvor Arbejdet som Følge deraf lægger Beslag paa Størstedelen
af hans Tid, men ogsaa hvor det kun gælder om at supplere Under-
støttelser fra Hjemmet eller gennem Legater, indvirker det lønnede
Arbejde som oftest meget forstyrrende paa Studierne, baade ved at
hindre de paagældende i at følge Universitetsundervisningen og ved
at vanskeliggøre den Concentration om Eksamensforberedelsen, som
henimod Studiets Slutning er ganske nødvendig for et godt Eksamens-
resultat. Men hertil kommer, at det i Virkeligheden kun er et Mindretal
af Studenter, som er er i Stand til at skaffe sig lønnet Privatarbejde af
Betydning, endsige nogenlunde vellønnet Arbejde, og de overordentlig
mange, som ikke er i Stand dertil, og som heller ikke kan skaffe sig
Laan, maa derfor, naar Hjemmets Evne til at hjælpe svigter, som oftest
friste en meget trang Tilværelse under daarlige Boligforhold og med
mangelfuld Ernæring, der sikkert i mange Tilfælde faar skadelige Føl-
ger for deres senere Helbredstilstand og i hvert Fald i Studietiden
væsentlig nedsætter deres Arbejdskraft. Stipendiebestyrelsens Med-
lemmer har i de senere Aar haft den rigeste Lejlighed til at konstatere
dette baade ved deres personlige Samtaler med Studenterne og ved
de Oplysninger, der meddeles i Legatansøgningerne, men desværre er
de med de Midler, der for Tiden raades over, kun i de færreste Tilfælde
i Stand til at afhjælpe den Trang, som ad disse Veje kommer til deres
Kundskab. I denne Henseende skal eksempelvis anføres, at der ved den
senest afsluttede Legatuddeling var indgivet ca. 420 Ansøgninger om
»Universitetets almindelige Studenterlegater«, hvorved forstaas alle
Legater med Undtagelse af Bogunderstøttelser og Understøttelser af
Kommunitetets Udgiftspost 2 a og 2 b (det saakaldte lille Kommunitet),
om hvilke Understøttelser der søges særskilt, og at der til Uddeling
mellem de nævnte ca. 420 Ansøgere, der for Størstedelen allerede var
udover de allerførste Studieaar, og blandt hvilke højst et Par Procent
kunde kaldes ukvalificerede til Understøttelse, kun raadedes over 23
Kommunitetsstipendier, 40 Gratialer å 50 Kr. en Gang for alle samt af
andre Legater ca. 6600 Kr.
Stipendiebestyrelsen ser derfor ikke rettere, end at Forholdene
indeholder den allerstærkeste Opfordring til at søge Universitetets
Legater forøgede gennem Anvendelse af de ved de ovenfor foreslaaede
Nedsættelser ledigblevne Beløb.
Af disse Beløb foreslaar Stipendjebestyrelsen for det første 7200
Kr. anvendt til Oprettelse af 8 nye Kommunitetsstipendier å 75 Kr.
maanedlig. Da der hvert Aar mellem de Ansøgere, som maa forbigaas
171
ved Uddelingen af Kommunitetsstipendiet, er mange, som i fuldeste
Maal er kvalificerede til saa stor en Understøttelse, er der ingen Tvivl
om, at de disponible Midler i første Linie bør anvendes til Understøt-
telser af den nævnte Art.
Hvad Resten af Beløbet angaar, vilde Stipendiebestyrelsen fore-
trække, at man anvendte den til Huslejegodtgørelser for Kommunitets-
alumner, som ønsker at erholde Bolig paa Regensen, men endnu ikke
har kunnet opnaa saadan, eller af hvem man af særlige Grunde, f. Eks.
at de har Bolig paa Studentergaarden, ikke vil forlange, at de for at
komme til at bo frit skal flytte ind paa Regensen. Naar Antallet af
Kommunitetsstipendier forøges, vil Følgen, da Regensbeneficiernes
Antal ikke samtidig kan forøges, nødvendigvis blive den, at det Tids-
punkt, hvor Kommunitetsalumnerne kan paaregne at opnaa Fribolig,
udskydes, og det er derfor meget ønskeligt, at den Forringelse af
Stipendiernes Værdi, som for et vist Antal af Alumnerne vil resultere
heraf, kan i det mindste delvis ækvivaleres ved Tildeling af Husleje-
godtgørelser. Det er Meningen, at disse normalt skal have samme
Størrelse som de Huslejegodtgørelser, der ydes til privilegerede Alum-
ner, der ikke kan faa Bolig paa Regensen, altsaa udgøre 30 Kr. maa-
nedlig, men da der for de Alumner, som bor paa Studentergaarden ikke
vil være Grund til at beregne Huslejegodtgørelsen til et højere Beløb
end det, der faktisk betales i Husleje paa dette Kollegium, hvilket Beløb
for Tiden er 25 Kr. maanedlig, foreslaar man, at Bevillingen gives saa-
ledes, at Huslejegodtgørelsen kan fastsættes til indtil 30 Kr. pr.
Maaned. Hvad Bevillingens Størrelse angaar, foreslaar man, at den
sættes til 3600 Kr., hvilket svarer til 10 Godtgørelser å 30 Kr. maaned-
lig. Det samlede Beløb af de foreslaaede nye Bevillinger vil herefter
blive 10 800 Kr.
Stipendiebestyrelsen tillader sig altsaa at anmode Konsistorium
om at ville søge udvirket,
at der under Kommunitetets Udgiftspost 1 Underafdeling a, bevilges
3600 Kr. til Huslejegodtgørelser af indtil 30 Kr. maanedlig for upri-
vilegerede Kommunitetsalumner, som ønsker at erholde Bolig paa
Regensen, men endnu ikke har kunnet opnaa saadan, eller af hvem
det efter Stipendiebestyrelsens Skøn af særlige Grunde ikke bør
forlanges, at de for at faa Fribolig skal flytte ind paa Regensen,
samt at der under samme Udgiftspost, Underafdeling b. bevilges 8 nye
ordinære Kommunitetsstipendier å 75 Kr. maanedlig.
Da det vilde være meget ønkeligt, om de nævnte Huslejegodt-
gørelser og Stipendier kunde være til Disposition fra 1. Marts d. A..
tillader man sig endvidere at foreslaa, at de til deres Udredelse i Marts
Maaned nødvendige Beløb, nemlig for Huslejegodtgørelsernes Ved-
kommende 300 Kr. og for Stipendiernes Vedkommende 600 Kr. søges
optagne paa Tillægsbevillingsloven for indeværende Finansaar ligeledes
under Kommunitetets Udgiftspost 1.«
Universitetet 1923—24.
Sagen indsendtes med Kvæstors og Konsistoriums Anbefalinger
•29. Januar til Ministeriet, der 24. Marts 1924 godkendte »at der fra 1.
Marts d. A. under Kommunitetets Udgiftspost 1. under en ny Under-
konto udredes 3600 Kr. til 10 nye Huslejegodtgørelser af indtil 360 Kr.
aarlig til uprivilegerede Kommunitetsalumner, som ikke bor paa Regen-
sen, samt at der fra samme Dato udredes 8 nye ordinære Kommunitets-
stipendier å 900 Kr. aarlig, saaledes at der under Udgiftspost l.b. til
138 ordentlige Kommunitetsstipendier å 900 Kr. bliver 124 200 Kr. til
Raadighed, mod at der samtidig bespares ialt 10 880 Kr. under samme
Udgiftspost, i Anledning af at de islandske studerende er ophørt med at
have fortrinsvis Adgang til Universitetets Beneficer.«
Foranlediget ved den Form, Ministeriet havde givet sin Resolution
angaaende Huslejegodtgørelserne, henledede Konsistorium 28. Marts
1924 Ministeriets Opmærksomhed paa, »at det vel er saaledes, at de
Huslejegodtgørelser, der hidtil er blevet ydede til privilegerede Kom-
munitetsalumner, som ikke kunde faa Bolig paa Regensen, i de senere
Aar har været paa 30 Kr., og at det Beløb af 3600 Kr. som i Henhold til
Stipendiebestyrelsens Indstilling af 22. Januar d. A. blev søgt bevilget
til de ovennævnte nye Huslejegodtgørelser ogsaa i Begrundelsen for
denne Indstilling blev angivet at svare til 10 Godtgørelser å 30 Kr.
maanedlig. Imidlertid blev det særlig fremhævet, at det vel er Menin-
gen at de nye Huslejegodtgørelser normalt skal have samme Størrelse
som de Huslejegodtgørelser, der ydes til privilegerede Alumner, der
ikke kan faa Bolig paa Regensen, altsaa udgøre 30 Kr. maanedlig, men
at der for de Alumner, der bor paa Studentergaarden, ikke vil være
Grund til at beregne Huslejegodtgørelsen til et højere Beløb end det,
der faktisk betales i Husleje paa dette Kollegium, hvilket Beløb f. T. er
25 Kr. maanedlig. Man søgte derfor ikke om 10 Huslejegodtgørelser
å 30 Kr. maanedlig men om et Beløb af 3600 Kr. at anvende til Hus-
lejegodtgørelser paa indtil 30 Kr. maanedlig.
Da det vistnok vil kunne paaregnes, at et større Antal af disse
Godtgørelser vil tilfalde Alumner paa Studentergaarden, vil Forholdet
kunne blive det, at de bevilgede 3600 Kr. vil kunne række til et større
Antal Huslejegodtgørelser end de 10, der er nævnt i Ministeriets oven-
nævnte Resolution af 24. d. M. nemlig indtil 12. Og da det paa den ene
Side under de nuværende Forhold er af største Betydning at de til
Raadighed staaende Legatmidler udnytte paa bedste Maade til Ud-
deling blandt saa mange som muligt af de økonomisk uheldigt stillede
Studenter, medens man paa den anden Side mener at kunne gaa ud
fra, at der ikke er lagt afgørende Vægt paa, om de bevilgede 3600 Kr.
anvendes til 10, 11 eller 12 Huslejeportioner, tillader man sig at ind-
stille, at Ministeriets oftnævnte Resolution af 24. d. M. forandres der-
hen, at det godkendes, at der fra 1. Marts d. A. under Kommunitetets
Udgiftspost 1. under en ny Underkonto udredes 3600 Kr. til nye Hus-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	173
lejegodtgørelser af indtil 360 Kr. aarlig til uprivilegerede Kommunitets-
alumner som ikke bor paa Regensen.«
Ministeriet bifaldt derefter i Skrivelse af 22. April 1924, at den ved
dets Resolution af 24. Marts trufne Afgørelse ændredes som indstillet.
b. Forskellige Afgørelser.
Under 2. Oktober 1923 bifaldt Ministeriet, at der af Kommunitetets
Udgiftspost 9. Overordentlige Udgifter afholdtes 312 Kr. 50 0. til An-
skaffelse af 125 Eksemplarer af »Regensens Visebog« til Brug for
Regensen. Den ny Udgave af Visebogen, hvoraf der saaledes anskaffes
125 Eksemplarer, var besørget af Viceprovsten Dr. Thune Jacobsen
med Bistand af Stud. theol. Kaj Munk og Stud. mag. Gunnar Damgaard
Nielsen.
Under 6. Oktober 1923 bifaldt Ministeriet at der af samme Konto
afholdtes 100 Kr. til Udbetaling af ekstraordinære Vederlag i Anled-
ning af Regensens 300 Aars Jubilæum til 3 Regensbetjente.
Under 11. Juli 1924 bifaldt Ministeriet efter Omstændighederne,
at der af samme Konto stilledes 125 Kr. til Regensens Raadighed til
Dækning af Udgifterne ved en selskabelig Sammenkomst, der havde
fundet Sted paa Regensen i Anledning af en Fodboldmatch mellem
Studentergaarden og Regensen.
Under 9. Oktober 1924 bifaldt Ministeriet at der af samme Konto
afholdtes 200 Kr. som Bidrag til Udredelsen af Udgifterne ved Regens-
alumnen Stud. theol. Frithjof Glentes Sygdom og Begravelse.
Under 29. November 1923 bifaldt Stipendiebestyrelsen en Ind-
stilling fra Regensprovsten om at Regensens Nattevagts Frinætter an-
sattes til to om Maaneden samt at hans Sommerferie forlængedes til
14 Dage.
Under 24. Marts 1924 bifaldt Ministeriet, at der paa forventet Til-
lægsbevilling for Finansaaret 1924—25 under Kommunitetets Udgifts-
post 1. a. Regensstipendiet, afholdtes et ekstraordinært Beløb paa
1V2 Kr. maanedlig pr. Alumne eller ialt 1854 Kr. som midlertidigt Dyr-
tidstillæg til Regensstipendiet for Finansaaret 1924—25 (J. Nr.
25 a/1924).