188 Den polytekniske Læreanstalt 1923—24. IV. Forelæsninger, Øvelser, Eksaminer og Doktorpromotioner. a. Forelæsninger og Øvelser. Med Hensyn til de af Læreanstaltens Lærere afholdte Forelæs- ninger og Øvelser henvises til Læreanstaltens korte Aarsberetning. — Ekstraordinære Foredrag af Foredragsholdere udenfor Lære- anstaltens Lærerpersonale. I Efteraaret 1923 og Foraarshalvaaret 1924 holdt Docent Vilhelm Wanscher velvilligst en Række af Lysbilleder ledsagede Forelæsnin- ger over Arkitekturens Historie, 1 Time ugentlig. Den 3. April 1924 holdt cand. mag. Niels Nielsen efter Anmodning af Læreanstalten et af Lysbilleder ledsaget Foredrag om Bjergvær- kerne i Lapland. Ved Bevilling paa Finansloven holdtes der følgende Foredrag over nationaløkonomiske Emner: I Efteraarshalvaaret 1923: 1) Dr. polit. Edv. Mackeprang: Prisdannelse og Prisbevægelse. 2) Lektor, cand. polit. Sven Røgind: Penge og Kredit. 3) Møntinge- niør, cand. polyt. N. P. Nielsen: De møntede Penge. Udmøntningsfor- hold og Møntpolitik. 4) Professor, Dr. polit. Axel Nielsen: Papir- penge I, Seddelpolitik og Valutakurser. 5) Professor, Dr. polit. Axel Nielsen: Papirpenge II, Valutaforringelsen og dens Følger. 6) Fhv. Bankdirektør J. Franck: Bankforretninger og Bankteknik. 7) Natio- nalbankdirektør H. Green: Bankinspektionens Opgave og Virksom- hed. 8) Hypotekbankdirektør J. Jensen-Sønderup: Kredit og Hypo- tekforeninger. 9) Sparekasseinspektør H. L. Bisgaard: Sparekasser og Sparekassevirksomhed. 10) Overretssagfører, Dr. polit. F. Pio: Guldmøntfodens Retablering. I Foraarshalvaaret 1924: 1) Kontorchef i Statsbogholderiet Hans Bjarne: Hvorledes Stats- budget og Statsregnskab bliver til. 2—6) Beskatningsprincipper og Beskatningsformer: I. Viceskattedirektør Vilh. Buhl: Indkomstbeskat- ningens Principper og praktiske Gennemførelse. II. & III. Lektor, cand. polit. Sven Røgind: Forbrugsbeskatningens Principper og praktiske Gen- nemførelse. IV. Lektor, cand. polit. Sven Røgind: Ejendomsbeskatnin- gens Principper og praktiske Gennemførelse. V. Sekretær, cand. polit. K. .1. Kristensen: Grundskyld og Grundvurdering i Byerne. 7) Profes- sor, Dr. phil. Jens Varming: Det offentliges Indtægt af Erhvervsvirk- 189 somheder. 8) Statsgældsdirektør P. O. A. Andersen: Det offentlige som Laantager. 9) Borgmester H. P. Hansen: Kommunale Skatter. I Efteraarshalvaaret 1923 holdt Ingeniør, cand. polyt. Max Møller en Række Forelæsninger over vandige Opløsningers fysiske og kemi- ske Forhold. Udgifterne derved afholdtes af et af Den Reiersenske Fond til Raadighed stillet Beløb. — Kursus i Bogholderi. 1 Efteraarshalvaaret 1923 afholdt Lære- anstalten for dens studerende et Kursus i Bogholderi under Ledelse af Fuldmægtig T. M. Sabroe. b. Eksaminer. /. Afholdte Eksaminer. Adgangseksamen m. m. Til Adgangseksamen i Sommeren 1923 indstillede der sig 52. Følgende 40 bestod Eksamen: Ambjørn, Valdemar Arnsted, Einer Andreas Bay-Hansen, Hans Frederik Christensen, Helge Georg Diemar, Ponl Herskind Ernst, Henry Gregersen, Mads Hansen, Anders Gerhard Hansen, Arnold Jørgen Hansen, Frits Erik Hegelund, Hansen, Johannes Michael Svendsmark Hansen, Sigurd Johannes Houe, Jakob Overgaard Jensen, Frode Jensen, Niels Richard Grønnemose Juul, Helge Jørgensen, Carl Christian Ringe Kjær, Thorkild Viggo Poul Klug, Jens Brandt Ditzel Kring, Jens Stefan Kristensen, Anders Karl Kristensen, Knud Ejgil Sand Larsen, Henning Claudius Lendal, Folmer Marschall, Paul Høgh Mathiesen, Erik Harald Rudolf Mollerup, Kaj Valdemar Nielsen, Axel Nordlund, Hans Ove Poul Nørgaard, Jørgen Holst Olsen, Knud Højgaard Petersen, Carl Gunnar Rasmussen, Børge Strøm Sadolin, Henning Skouboe, Jens Frederik Høeg Sørensen, Carl Peter Vilhelm Sørensen, Lars Kristian Sørensen, Viggo Walsøe, Børge Weitemeyer, Mogens Følgende 110 Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander: Agersted, Knud Alfred Frederik Andersen, Poul Gerhard Andreasen, Alf Andresen, Haakon Karl Herman Bak, Børge Rasmus Birkmand, Svend Bonde, Vibeke Kruse Bonnesen, Niels Arne Bramslev, Erik Johan Harry Rishøj Broager, Peder Dorph Busch, Henry Richard Bye-Jørgensen, Jørgen Steen v. Biilow, Vagn Carlsen, Holger Peter Christian Carlsen, Mogens Axel Carsten Christensen, Regnar Dyhr, Svend Ekstrøm, Carl Bernhard Willy Engel, Niels Nikolaj Faber, Knud Aage Falk, Johannes Fischer, Søren Andersen Frederiksen, Jørgen Gunnar Aarestrup Frederiksen, Rudolf Richard Gad, Ole Christian Viktor Emberg Glaven, Frederik Torkild Halgreen, Morten Thielemann Hansen, Christopher Sander Hansen, Jens Peter Ricard Hansen, Leo 190 Hansen, Paul Emil Elliot Hansen, Tage Guttorm Kierulff Hasbo, Poul Bent Heilmann, Kai Mou Heilmand, Thorbjørn Octavio Henriksen, Aage Ludvig Mathias Henriksen, Peder Koch Hermann, Poul Dau Holmblad, Niels Erik Hunø, Bent Laage Jacobsen, Børge Reinholdt Jacobsen, Ernst Skotte Jacobsen, Jørgen Helge Jensen, Arne Frejberg Jensen, Aksel Møller Jensen, Børge Stæhr Jensen, Jens Villum Jensen, Niels Georg Vilhelm Jensen, Peter Jensen, Peter Eskild Jersin, Dines Astrup Jessen, Ernst Jørgensen, Johan Marius Thor Kock-Petersen, Svend Aage Cornelius Koefoed, Jens Oluf Langballe, Poul Otto Larsen, Aksel Larsen, Karl Lindhardt Marinus Larsen, Rasmus Andreas Larsen, Svend Georg Lauritzen, Svend Aage Lehman, Inger Lindbøg-Hansen, Kaj Henry Lund, Kai Oluf Moltesen, Harald Møller, Boje Heramb Møller, Mogens Hesselberg Nielsen, Mogens Behn Nielsen, Niels Peder Nielsen, Richard Lykkeberg Nissen, Jens Frederik Vilhelm Nyeboe, Johannes Conrad Ib Nygaard, Frode Viggo Olesen, Frants Leo Olsen, Henning Niels Peter Olsen, Poul Anders Otte, Niels Christian Otterstrøm, Povl Aage Christian Paulli, Henning Pedersen, Erik Pedersen, Erik Christen Pedersen, Gunnar Villads Crumlin Pedersen, Niels Hostrup Petersen, Tage Lynge Piper, Preben Christoph Rasmussen, Knud Ove Raun, Herluf Eigil Ravn, Hans Helge Rosenstand-Wøldike, Poul Salomonsen, Ebbe Mørch Schalburg, Christian Frederik Schepler, Carl Peter Ove Schilder, Axel Bernhard Schlamowitz, Samuel David Schultz, Harald Christian August Schønau, Arent Frederik Segel, Søren Christian Ivar Wiibroe Sigurdsson, Helgi Steffensen, James Frederik Jenour Sørensen, Knud Hartvig Tegner, Viggo Preben Børge Terkelsen, Terkel Madsen Thamdrup, Immanuel Mogensen Theisen, Svend Emilius Thomsen, Ivar Vejhe, Jacob Dahl Weichel, Helge Wilhjelm, Erik Willumsen, Børge Zeiler, Helmuth Egon Sigismund Desuden indskreves ved ministeriel Resolution: Djamrat, Nai, i Henhold til bestaaet Over- gangsprøve og Afgangsprøve ved Ka- detskolen. Gjør, Einar Georg, i Henhold til bestaaet norsk Realartium. Lipkowitsch, Buwin, i Henhold til bestaaet Studentereksamen ved Wilnas jødiske Koedukationsgymnasium. Perewozski, Adolph, i Henhold til bestaaet Studentereksamen ved Wilna Gymna- sium. 1. Del af polyteknisk Eksamen i Jun i—J u 1 i 1 9 2 4. Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 238, nemlig 19 Fa- brikingeniører, 63 Maskiningeniører, 91 Bygningsingeniører og 65 Elektroingeniører. Desuden indstillede der sig 5 til Prøve i Geologi. Nedennævnte 181 bestod Eksamen, nemlig 13 Fabrikingeniører, 48 Maskiningeniører, 69 Bygningsingeniører og 51 Elektroingeniører. 1 Fabrikingeniør og 2 Bygningsingeniører blev sygemeldte under Eks- amen. Afholdte Eksaminer. 191 Fabrikingeniører. Aagaard, Jens Vilhelm Axel Kruse, Svend Aage Christensen, Axel Oluf Langkilde Maegaard, Henning Qrubb, Kjeld Tue Michelsen, Annard Grut, Erling William Pedersen, Gunnar Immanuel Hagen, Svend Kiihnel Voss, Hans Heinrich Jantzen, Ingvar Platau Weichel, Børge Jensen, Poul Christian Willy Maskiningeniører. Abildgaard, Svend Pedersen Andersen, Albert Christian Andersen, Rikard Kristoffer Bardram, Jens Viktor Paul Tietgen Birn, Richard Valdemar Brincker, Harald Carstensen, Erik Hugo Christiansen, Alfred Kristian Frederik Dahl, Verner Berg Draminsky, Per Ernst, Tage Fenger, Kristen Bendt Hansen, Adam Wurgler Hansen, Hans Julius Hansen, Johannes Tolver Hansen, Knud Hansen, Kai Aage Hansen, Knud Søren Hansen, Valdemar Kristian Hasselbalch, Henning Melballe Hellegaard, Poul Jensen Henriksen, Hakon Holm, Kaj Lykke Nielsen Hvirvelkær, Karl Nielsen Høgsbro, Jørn Højberg-Pedersen, Ove Jakobsen, Asger Vikmann Jørgensen, Kristian Knudsen, Andreas Carl Peter Knudsen, Svend Nordby Larsen, Bror Rolf Helge Larsen, Hans Karl Larsen, Thorkild Tvede Lauritzen, Helge Arne Kjeldgaard Monies, Aage Carl Munck, Niels Nielsen, Niels Birger Nielsen, Sven Frederik Rasmus Nissen, Thorkild Balslev Otterstrøm, Knud Pedersen, Karl Jørgen Prohaska, Carl Vilhelm Rasmussen, Charles Høeg Rathje, Eigil Vagn Sørensen, Kjeld Therard Aage Thestrup, Andreas Marius Thornam, Kai Viuf, Johannes Alfred Bygningsingeniører. Andersen, Svend Andersen, Svend Kristian Arleth, Niels Christian Henry Berg, Gerhard Jens Birkegaard, Poul Hansen Christensen, Anders Christensen, Hugo Evald Alfred Christiansen, Martin Dahlmann, Edle Ellen Danø, Knud Peter Diihrkop, Henry Frederiksen, Thomas Christian Fuglsang Gregersen, Mads Haderup, Ernst August Nachtegall Hansen, Paul Gerhard Culmsee Hansen, Viggo Andreas Hostrup-Schultz, Frederik Jørgen Eggert Jacobsen, Gustav Jacobsen, Svend Egebjerg Jensen, Axel Martin Jensen, Aage William Albert Jensen, Carl Georg Jensen, Erik Jensen, Holger Anker Jensen, Otto Kristian Johansen, Johannes Petersen Kayser, Svend Hjalmar Viggo Monrad Knudsen, Niels Østergaard Larsen, Ejgil Laursen, Rasmus Klinke Lehmann, Jørgen Henrik Lyngbye, Laurits Madsen, Georg Madsen, Kai Victor Thorning Møller, Harald Møller, Hother Ulrich Peter Cortsen Møller, Tyge Nielsen Axel Nielsen, Børge Nielsen, Erik Bryde Nielsen, Gudmund Anders Nielsen, Jørgen Winther Olafsson, Sigurdur Olsen, Johannes Morten Pedersen, Erling Helge Pedersen, Frederik Peder Pedersen, Hans Frimodt Petersen, Erling Marstrand Petersen, Jens Vilhelm Petersen, Orla Christian Galschiøt Rainsby, Erik Rasmussen, Aage Gudmund Kann Rasmussen, Kaj Viktor Rasmussen, Niels Tage Schou, Carl Christian Schultz, Erik Secher-Jensen, Svend Frederik Christian Skovborg, Svend Biilow 192 Den polytekniske Læreanstalt 1923—24. Steensen, Niels Rasmus Steenstrup, Viggo Ambt Sundby, Viggo Sveinsson, Axel Søbjerg, Harry Karlo Sochting, Poul Søren Emil Andersen, Christian Angelo, Henry Stein Anker, Jørgen Arentzen, Holger Christian Beenfeldt, Jens Bay Bjørnsson, Pjetur Emil Julius Bramslev, Gunnar Erik Rishøj Bruun, Harald Theilmann Carstensen, Hans Harald William Christensen, Christian Emil Skjerk Christensen, Erik Helge Bjørn Christensen, Louis Orla Johannes Christensen, Oskar Ejnar Christensen, Robert Jean Forchhammer, Niels Bjørn Garde, Frits Gislason, Jakob Gry, Jørgen Alfrum Halstrøm, Helge Lind Hansen, Carl Viggo Hansen, Ejler Boe Hansen, Hans Hansen, Hans William Hansen, Poul Eyvin Bjørn Hassager, Henry Appleby Holm, Einar Johan Damgaard, Poul Madsen Goelé, Poul Jessen, Gert Staal Sønderberg, Kay Alfred Rasmus Sørensen, Knud Thoroddsen, Sigurdur Weber, Olaf Winther, Sofus Reinhardt Elektroingeniører. Holmquist, Harry Otto Edvin Holstein, Christian Ludvig Høgholt, Henry Arthur Iversen, Christian Eduard Jungløv, Sven Aage Ambrosius Jørgensen, Carl Marius Larsen, Ebbe Knud Lawaetz, Jens Frederik Lomholt, Lars Christian Lund, Ejnar Widebæk Mikkelsen, Aksel Mikkelsen, Mogens Ingvar Møller, Karl Delfs Nielsen, Aage Jens Hakon Nielsen, Frede Duelund Pedersen, Svend Adolf Christian Rasmussen, Orla Hesse Riidinger, Sophus Christian Simonsen, Valdemar Skovsted, Harald Ravn Sveistrup, Peter Theodor Tølbøll, Harald Wendt, Carl Johann Westergaard, Bryde Westh, Helge Claudi Prøve i Geologi. Nielsen, Nimah Colombo Pedersen, Arvid Peder Forprøve for Fabrikingeniører. Følgende 27 Studerende fuldendte Forprøven for Fabrikingeniører i September—Oktober 1923: Brandt, Knud Vilhelm Anker Carlsholt, Carl Christian Johannes Claudi-Hansen, Knud Gunnar Flach, Asger Hansen, Clara Fritze Hjort Hansen, Henning Hansen, Hans Christian Hansen, Hans Viggo Hertz, Karsten Hostrup, Elisabeth Jantzen, Erik Fin Jensen, Karl Erik Kaudahl, Bertel Kristensen Kiister, Axel Mortensen, Poul Frederik Niels Nielsen, Einar Tormod Nielsen, Johannes Kristen Andreas Nilsson, Oskar August Ivar Olsen, Oluf Frederik Theodor Petersen, Jens Peter Børge Saxild, Erik Thorsteinsson, Asgeir Tvermoes, Erik Sven Wagner, Carl Ludvig Georg Waidtløw, Poul v. Wowern, Johannes Christian Petersen Ørum, Rolf Aagesen Forprøve for Maskiningeniører. Følgende 30 Studerende fuldendte Forprøven for Maskininge- niører i September 1923: Afholdte Eksaminer. Andersen, Hans Janus Torild Bardram, Eyvind Andreas Berg, Axel Carl Valdemar Cranil, Ove Kranold van Deurs, Wilhelm Grøndal, Thorstarson Benedikt Hansen, Knud Emil Thorvald Henning Hjørne, Aage Johannes Jensen Ingerslev, Kaj Vilhelm Heiberg Jensen, Jens Christian Lauesen, Poul Johan Eiler Langkilde Laursen, Aage Lindhardsen, Gunnar Regner Nellemann, Erik Johannes Neukirch, Aage Georg 193 Nielsen, Adolf Emil Nielsen, Carl Anker Stamp Nielsen, Karl Møller Nielsen, Hans Anton Nielsen, Niels Kristian Nielsen, Niels Henry Nielsen, Volmer Henry Ravnborg, Carl Rungby, Sigurd Fugl Skow, Adam Frederik Johannes Fabricius Smith, Poul Jens Stephensen, Peder Theodor Sørensen, Poul Ernst Vyff, Poul Christian Østergaard, Povl Bifags prøve for Bygningsingeniører. Følgende 68 Studerende fuldendte Bifagsprøven for Bygnings- ingeniører i Maj 1924: Aagaard, Ove Andersen, Axel Vamberg Andersen, Laur. Jul. Marius Anders Andersen, Mads Olav Peter Benberg, Alfred Valdemar Nielsen Bertelsen, Carl Axel Bjørnebo, Svend Frithiof Bruun, Aage Bye-Jørgensen, Arne Christensen, Arvid Ernst Christensen, Kaj Erik Christensen, Otto Svend Laurits Christensen, Peter Alfred Crome, Poul August Damsbo, Poul Bjarne Davidsen, Leo Agenor Lohmann Ewaldsen, Harald Frandsen, Erik Geismar, Arnold Frithiof Gerhard, Jacob Erik Hansen, Bertram Binderup Hedmann, Åke Frans Holmberg, Carl Emanuel Berger Hultberg, Erna Marie Højring, Kaj Ove Ilsgaard, Alf Knud Kr. Carit Jensen, Axel Rudolf Jensen, Holger Jørgen Wilhelm Jespersen. Carsten Friis Jønsson, Gudmundur Emil Jørgensen, Poul Johan Kerstens, Holger Kjærulff, Fin Wenzel Kloch, Hans Severin Emil Larsen, Carl Vilh. Schledermann Larsen, Kaj Birger Larsen, Ove Christian Larsen, Poul Christian Johannes Lauesen, Aage Laurentzius, Svend Christen Lilholt, Marius Meyer, Viggo Mailing, Vilhelm Carl Mortensen, Anders Jørgen Mouritzen, Arthur Henry Møller, Johannes Peter Mørup, Johannes Nielsen, Axel Nielsen, Arne A. Morten Damgaard Nielsen, Karl Kristian Zeuthen Nielsen, Søren Palsson, Arni Petersen, Felix Peter Kristian Petersen, Henning Aage Preetzmann, Knud Schackinger, Kai Ove Scheel, Charles Axel Georg Sodemann, Franz Sterm, Boie Strobel, Peter Andreas Sørensen, Jens Kristian Sørensen, Svend Aage Fr. Møller Tambour, Rasmus O. Rasmussen Thomassen, Asger Harder Thorborg, Karl Gustav Westh, Thorkil Claudi Wilmers, John Joseph Wæver, Kay Victor Forprøve for Elektroingeniører. Følgende 18 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroinge- niører i Januar 1924: Andersen, Carl Viggo Bonde, Svend Johannesen Christensen, Jørgen Valdemar Universitetets Aarbog. Ebbesen, Aksel Ebbesen, Harald Kristian Grønbæk, Aksel Christen 25 Den polytekniske Læreanstalt 1923—24. Hallund, Vagn Aagesen Jensen, Hans Peder Vigard Emil Kaiser, Wilhelm Joseph Mathiesen, Mogens Weinschenck Muhle, Martin Simon Jørgen Hansen Nordfalk, Leander Aage Ewald Rylander, Harry Johan Ernst Svenningsen, Karl Sørensen, Niels Peter Bernhard Valentin, Poul Vesterdal, Thor Møller Voss, Erik Ditlev 2. Del af polyteknisk Eksamen 1923—24. Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisnings- aaret 1923—24 34 Fabrikingeniører, 32 Maskiningeniører, 100 Bygnings- ingeniører og 16 Elektroingeniører. Følgende 28 Fabrikingeniører, 26 Maskiningeniører, 88 Bygnings- ingeniører og 15 Elektroingeniører bestod Eksamen. Det indklamrede Tal angiver Eksaminandaaret. Til at bestaa Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskarakter af mindst 7.50, med 1. Karakter af mindst 6.00 og med 2. Karakter af mindst 4.00. Eksamen for Fabrikingeniører. Hoved- Gennemsn. karakter Point Brandt, Knud Vilhelm Anker (1916)......................... Anden Kar. 4.72 Carlsholt, Carl Christian Johannes (1918) .................... Første — 6.39 Claudi-Hansen, Knud Gunnar (1917) ........................ Anden — 4.56 Friis, Kai Georg (1918) .................................... — — 5.27 Hansen, Clara Fritze Hjort (1917)............................ Første — 6.00 Hansen, Hans Christian (1919) .............................. — — 6.98 Hansen, Henning (1918) .................................... — — 6.00 Hansen, Hans Viggo (1917).................................. — — 6.17 Hertz, Karsten (1919) ............................ Første Kar. m. Udm. 7.59 Hoffmann, Louis Holveg Grønlund (1917) .................... Anden Kar. 5.29 Hostrup, Elisabeth (1918) .................................. — — 5.00 Jantzen, Erik Fin (1919) .......................... Første Kar. m. Udm. 7.66 Jensen, Karl Erik (1917) .......................... Første Kar. m. Udm. 7.76 Koudahl, Bertel Kristensen (1918) .......................... Første Kar. 6.94 Klister, Axel (1915) ........................................ — — 6.01 Mandal Bertelsen, Guttorm (1918)........................... — — 6.92 Mortensen, Poul Frederik Niels (1919) ...................... — — 6.22 Nielsen, Einar Tormod (1918)................................ — — 7.32 Nielsen, Johannes Kristian Andreas (1919) .................... — — 6.94 Nilsson, Oskar August Ivar (1919)............................ Anden — 5.94 Olsen, Oluf Frederik Theodor (1918) .............. Første Kar. m. Udm. 7.51 Saxild, Erik (1916) .......................................... Anden Kar. 4.71 Thorsteinsson, Asgeir (1918) ................................ — — 5.70 Tvermoes, Erik Sven (1917) ................................ — — 5.75 Udsen, Alf Katholm (1917) .................................. Første — 6.80 Wagner, Carl Ludvig Georg (1918) .......................... Anden — 5.08 Waidtløw, Poul (1919) ...................................... Første — 7.08 v. Wovern, Johannes Christian Petersen (1918).............. Anden — 5.58 Eksamen for Maskiningeniører. Berg, Axel Carl Valdemar (1919) ............................ Første Kar. 6.68 Cranil, Ove Kranold (1917).................................. Anden — 5.58 van Deurs, Wilhelm (1917) .................................. Anden — 5.71 Grøndal, Benedikt Thorstarson (1918)........................ Første — 6.01 Hansen, Knud Emil Thorvald Henning (1918) ................ — — 6.84 Hjørne, Aage Johannes Jensen (1919) ........................ — — 6.52 Ingerslev, Kaj Vilhelm Heiberg (1918)........................ — — 6.77 Jensen, Jens Christian (1918)...................... Første Kar. m. Udm. 7.53 Lauesen, Poul Johan Eiler Langkilde (1917).................... Første Kar. 7.17 Laursen, Aage (1917)........................................ — — 6.37 Afholdte Eksaminer. Hoved- Gennemsn. karakter Point Lindhardsen, Gunnar Regner (1918) ....................................................Anden Kar. 5.54 Nellemann, Erik Johannes (1917) ........................................................Første — 6.21 Neukirch, Aage Georg ............................................................................Anden — 5.23 Nielsen, Adolf Emil (1917) ....................................................................Anden — 4.76 Nielsen, Carl Anker Stamp (1918) ....................................................Første __6.22 Nielsen, Karl Møller (1913) ....................................................................— __7.20 Nielsen, Niels Henry (1919) ................................................................— __7.44 Nielsen, Niels Kristian (1919) ................................................................— — 7.27 Nielsen, Volmer Henry (1918) ............................................................— — 7.14 Ravnborg, Carl (1919) ............................................................................— — 6.03 Rungby, Sigurd Fugl (1918) ................................................................— — 7.29 Skou, Adam Frederik Johannes Fabricius (1917) ........................— — 6.25 Smith, Poul Jens (1918) ......................................................................— — 7.11 Stephensen, Richard Theodor Peder (1917)........................................Anden — 5.14 Vyff, Poul Christian (1918)....................................................................Første — 6.23 Østergaard, Povl (1917) ........................................................................— — 6.80 Eksamen for Bygningsingeniører. Aagaard, Ove (1919) ................................................................................Anden Kar. 5.30 Agerbæk, Poul Peder (1919) ................................................................— — 5.76 Andersen, Arne Christian Vilhelm (1916)............................................— — 5.46 Andersen, Axel Vamberg (1917) ........................................................Første — 6.20 Andersen, Hans Peter Marius (1918) ................................................Anden — 5.38 Andersen, Svend Erland Edvard (1914) ............................................— — 5.13 Andreasen, Jens Peter Laurits (1919) ................................................Første — 6.98 Benberg, Alfred Valdemar Nielsen (1917) ........................................Anden — 5.24 Bjerregaard, Viggo Lerche (1919) ....................................................— — 5.68 Bjørneboe, Svend Frithiof (1918) ................................................— — 5.38 Brinch, Viggo (1919) ................................................................................Første — 6.96 Brockenhuus Schack, Hans Henrik Sophus Adam (1918) ............— — 6.83 Brødsgaard, Ove Henning (1919) ................................................— — 6.62 Christensen, Axel (1919) ........................................................................— — 6.00 Christensen, Kaj Erik (1918) ................................................................— — 6.83 Claussen, Kai Villiam Axel (1916)........................................................Anden — 5.50 Crome, Poul August (1917).....................................................— — 4.96 Dahl, Allan Sophus (1914) ....................................................................— — 4.60 Dawids, Adolf Carl (1919) ....................................................................Første — 6.90 Draminsky, Paul (1919) ........................................................................— — 7.33 Eilertsen, Jakob Sypli (1917) ................................................................— — 6.23 Ewaldsen, Harald (1919) ........................................................................— — 6.87 Fanger, Svend Aage (1919) ................................................................— — 7.04 Frørup, Rudolf (1916) .......................................Anden — 5.23 Frøsig, Marius Koster (1917) .................................— — 5.42 Genefke, Regnar Thorvald (1919)........................................................Første — 6.50 Gertsen, Niels Christian Skow (1918) ................................................— — 6.20 Grambye, Carl Victor (1918) ................................................................— — 7.36 Gruhn, Axel (1918)....................................................................................— — 7.02 Grum-Schwensen, Aage (1918) ............................................................— — 6.25 Hansen, Bertram Binderup (1915)........................................................Anden — 4.29 Hansen, Jacob (1919) ............................................................................Første — 6.84 Hansen, Karl (1919) ................................................................................— — 7.28 Hanson, Christian Frederik Albert Andrew (1918) ........................Anden — 5.17 Hjerk, Arne Marius Lund Pedersen (1916)........................................— — 4.73 Holgersen, Valdemar (1919) ................................................................Første — 6.89 Holmberg, Carl Emanuel Berger (1918) ............................................— — 6.00 Holst, Uffe Juul (1915) ............................................................................Anden — 5.87 Højring, Kaj Ove (1918) ........................................................................Første — 6.39 Høyer, Karl Vilhelm (1918) ................................................................— — 6.50 Jensen, Kai Theophile (1917) ..............................................................Anden — 5.61 Jensen, Knud Valdemar (1918) ............................................................Første — 6.65 Jensen, Svend Tranum (1919)................................................................— — 6.56 Johansen, Knud Winstrup (1919) ........................................................— — 7.43 Jørgensen, Karl Arthur (1919) ............................................................— — 6.76 196 Hoved- Gennemsn. karakter Point Jørgensen, Poul Johan (1918)................................ Første Kar. 6.08 Larsen, Jens Christian (1919)................................ — — 7.06 Larsen, Karl Oluf (1919) .................................... — — 6.93 Larsen, Paul Siegfrid (1918) ................................ — — 6.31 Laurentzius, Svend Christen (1918) .......................... Anden — 5.67 Laursen, Niels Qravgaard (1917) ............................ Første — 6.85 Lilholt, Marius (1918) ...................................... Anden — 5.92 Lind, Svend Zacho (1913) .................................. — — 5.44 Lønne, Hans Mortensen (1915) .............................. — — 4.88 Madsen, Alfred Mikael (1916)................................ — — 5.18 Madsen, Henning (1918) .................................... — — 5.77 Manniche, Niels Johan (1918)................................ Første — 7.00 Mortensen, Anders Jørgen (1918)............................ Anden — 5.59 Møhl, Hakon Rejnhold (1918) ................................ Første — 6.89 Møller, Johannes Peter (1919) .............................. — — 6.22 Møller, Knud Julius (1918) .................................. — — 7.16 Møller, Poul Anton Valdemar Nyholm (1918) ................ Anden — 5.64 Nielsen, Erik Kragh (1918) .................................. — — 5.08 Nielsen, Karl Frederik (1919) ................................ Første — 7.31 Nielsen, Karl Kristian Zeuthen (1918) ........................ — — 6.23 Nielsen, Knud Sigurd Buhl (1918) ............................ Anden — 5.64 Nielsen, Morten Lassen (1919) .............................. — — 5.44 Olesen, Mogens Knud Arnold (1919).......................... Første — 6.85 Olsen, Evald Arthur (1918) .................................. Anden — 4.93 Ostenfeld. Christen (1918) .................................. Første — 7.00 Ovesen, Johannes Marius (1916) ............................ Anden — 4.63 Palsson, Arni (1919) ........................................ Første — 6.11 Petersen, Aage Christian Holm (1918) ...................... — — 6.16 Petersen, Henning Aage (1918) .............................. Anden — 5.17 Petersen, Helge Kirstejn Julius (1919) ........................ — — 5.00 Porsgaard, Søren (1919) .................................... Første — 6.61 Rasmussen, Harry Frederik Christian (1919) ............... — — 7.20 Schackinger, Kai Ove (1919) ................................ — — 6.88 Scheel, Charles Axel Georg (1918) .......................... Anden — 5.64 Simonsen, Villy Sofus Mourits Rusing (1918) ................ Første — 7.19 Sterm, Boie (1919).......................................... — — 6.37 Sørensen, Oluf Julius (1919) ................................ — — 6.23 Sørensen, Svend Aage Frederik Møller (1919) ................ Anden — 5.85 Thomassen, Asger Harder (1919) ............................ Første — 7.06 Thorborg, Karl Gustav (1917) .............................. Anden — 4.50 Vilhelmsen, Aage (1919) .................................... Første — 6.63 Westh, Thorkil Claudi (1918)................................ — — 6.16 Winther, Edwin Friedleif Rahr (1918) ........................ — — 6.27 Eksamen for Elektroingeniører. Andersen, Axel Emil (1918) ................................ Anden Kar. 5.81 Buchter, Torkild Karl (1917) ................................ Første — 6.86 Garde, Aage (1918) .............................. Første Kar. m. Udm. 7.60 Garfunkel, Selman Lvovitsch (1915) ........................ Anden Kar. 5.75 Hansen, Kai Alfred (1917) .................................. — — 4.99 Hoffmann, Vagn (1918) .......................... Første Kar. m. Udm. 7.62 Høst, Oluf Krarup (1918) .................................... Første Kar. 7.37 Jacobsen, Gunnar (1918) .................................... — — 6.14 Johansen, Carl Ove Richart (1918) .......................... — — 6.73 Jørgensen, Lauritz Sawin (1918) ............................ Anden — 5.54 Lund, Alfred Erik (1916) .................................... — — 5.21 Nielsen, Johannes Egelund (1917) ............................ — — 5.62 Olsen, Max William (1916).................................. — — 5.51 Stenby-Larsen, Helmer Tange (1918) ........................ Første — 6.75 Zachariasen, Louis Christian Oliver (1918).................... Anden — 5.90 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 197 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 1923—J anuar 192 4. Ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktiske Prøver. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Blyformiat, Blyacetat, Natriumsalicylat, Stearinsyre, Stryknin. 2. Kaliumferrocyanid, Stearinsyre, Natriumbenzoat, Urinstof, Urinsyre. 3. Natriumacetat, Natriumformiat, Druesukker, Rørsukker, Stryknin. 4. Oxal- syre, Salicylsyre, Garvesyre, Stivelse, Urinsyre. 5. Kalciumcitrat, Kal- ciumtartrat, Kalciumacetat, Urinsyre, Stryknin. 6. Kaliumferrocyanid, Stearinsyre, Druesukker, Dextrin, Kinin. 7. Kinin, Ætylalkohol, Kloroform, Myresyre, Benzol. 8. Salicylsyre, Benzol, Amylalkohol, Nitrobenzol, Anilin. 9. Kalciumcitrat, Kalciumacetat, Garvesyre, Rørsukker, Gummi. 10. Ka- lium-Antimonyltartrat, Stearinsyre, Kaliumzirtkcyanid, Gummi, Urinstof. 11. Ammoniumoxalat, Blyacetat, Benzolsyre, Gallussyre, Stivelse. 12. Am- moniumoxalat, Kaliummerkuricyanid, Stearinsyre, Albumin, Kinin. 13. Oxalsyre, Benzolsyre, Salicylsyre, Stivelse, Lim. 14. Merkuricyanid, Na- triumsalicylat, Stivelse, Gummi, Urinsyre. 15. Kinin, Æter, Metylalkohol, Eddikesyre, Benzol. 16. Vinsyre, Metylalkohol, Ætylalkohol, Fenol, Nitro- benzol. 17. Æter, Eddikeæter, Myresyre, Fenol, Olein. 18. Gallussyre, Æter, Ætylalkohol, Anilin, Fenol. 19. Æter, Kloroform, Amylalkohol, Anilin, Olein. 20. Benzoesyre, Benzol, Eddikeæter, Amylalkohol, Anilin. 21. Bly- citrat, Druesukker, Dextrin, Urinsyre, Kinin. 22. Benzoesyre, Metylalkohol, Eddikeæter, Nitrobenzol, Glycerin. 23. Myresyre, Ætylalkohol, Kloroform, Glycerin, Nitrobenzol. 24. Stearinsyre, Ætylalkohol, Benzol, Nitrobenzol, Anilin. 25. Rørsukker, Metylalkohol, Ætylalkohol, Kloroform, Fenol. 26. Stearinsyre, Ætylalkohol, Amylalkohol, Benzol, Nitrobenzol. 27. Natrium- citrat, Kaliumnatriumtartrat, Garvesyre, Kaliummerkuricyanid. 28. Kal- ciumcitrat, Kalciumacetat, Merkuricyanid, Rørsukker, Kinin. 29. Kalium- bitartrat, Galussyre, Dextrin, Druesukker, Rørsukker. 30. Kaliumferro- cyanid, Stearinsyre, Rørsukker, Gummi, Urinstof. 31. Natriumcitrat, Na- triumacetat, Natriumsalicylat, Druesukker, Rørsukker. 32. Oxalsyre, Na- triumformiat, Natriumbenzoat, Rørsukker, Urinstof. — Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. I en Blanding af Kalciumfosfat og Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af P04. 2. I et Silikat, der ikke kan sønderdeles af Syrer, bestemmes Indholdet af Si02. 3. I en Opløsning, der indeholder Tin som Klorid og Bromid, bestemmes Tin ved Elektrolyse. 4. I et organisk Stof bestemmes Indholdet af Kulstof ved Elementæranalyse. 5. I en Opløsning af Mangano- og Nikkelsulfat bestem- mes Indholdet af Mangan. Fældning med Persulfat og Vejning som Man- ganosulfat. 6. I en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl. 7. I en Opløs- ning, der indeholder Kalium, Krom og Aluminium som Nitrat og Sulfat, be- stemmes Krom ved Fældning som Merkurokromat og Vejning som Kromi- oxyd. 8. I en Mønnie bestemmes Indholdet af Pb0.2 jodometrisk efter De- stillation. 9. I en Blanding af Kaliumklorid og Sulfat bestemmes Klormæng- den ved Titrering med Sølvnitrat og Rhodanammonium. 10. I et kvælstof- holdigt, organisk Stof bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Me- tode. Der afleveres ca. 1/2 1 af hver af de benyttede Titrervædsker. 11. I en Opløsning, der indeholder Ferriklorid, bestemmes Jern ved Titrering med Permanganat. Der afleveres ca. 1/2 1 af den benyttede Titrervædske. 198 Den polytekniske Læreanstalt 1923—24. 12. I en Blanding af Kalciumfosfat og Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af P04. 13. I et Silikat, der ikke kan sønderdeles af Syrer, bestemmes Ind- holdet af Si02. 14. I en Blanding, der indeholder Bly- og Alkalikarbonat, bestemmes Bly ved Elektrolyse. 15. I en Blanding af Nitrater og Karbo- nater bestemmes Indholdet af COx ved Vejning af den med Syre uddrevne C02. 16. I en Opløsning af Mangano- og Nikkelsulfat bestemmes Indhol- det af Mangan. Fældning med Persulfat og Vejning som Manganosulfat. 17. I en Opløsning af Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Jern ved Udfældning af Jern ved Acetathydrolyse og Vejning som Fe20;{. 18. I en Opløsning, der indeholder Alkaliklorider, bestemmes Kalium som Per- klorat. 19. I en Opløsning af Klorkalk bestemmes CIO jodometrisk. Der afleveres ca. 1/2 1 af den benyttede Titrervædske. 20. I en Opløsning, der indeholder Nikkelsalt, bestemmes Nikkel ved Titrering med Kaliumcyanid og Sølvnitrat. Der afleveres ca. V2 • af hver af de benyttede Titrervæd- sker. 21. I en Nitratopløsning bestemmes NO;. acidimetrisk efter Reduktion med Dewardas Legering til NHS og Afdestillation af denne. Der afleveres ca. V2 1 af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 22. I en Blanding af Kalciumfosfat og Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af PO,. 23. I en Cementblanding bestemmes Indholdet af Si02. 24. I en Opløsning, der indeholder Ferriklorid, bestemmes Jern ved Elektrolyse. 25. I et orga- nisk Stof bestemmes Indholdet af Kulstof ved Elementæranalyse. 26. I en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl. 27. I en Opløsning af Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Kalcium. Først fældes Jernet ved Acetathydrolyse, derefter fældes Kalcium som Oxalat og vejes som CaO eller CaS04. 28. I en Blanding af Kalium- og Kobbersulfat bestemmes Ind- holdet af Kobber. (Fældning som Sulfid og Vejning som Oxyd). 29. I en Opløsning, der indeholder Alkaliklorid og -jodid, bestemmes Jod jodome- trisk efter Iltning til Jodat. Der afleveres ca. 1/2 1 af den benyttede Titrer- vædske. 30. I en Kloratblanding bestemmes Indholdet af C10;! ved Titre- ring med Sølvnitrat og Rhodanammonium efter Reduktion med Natrium- nitrit. Der afleveres ca. 1/2 1 af hver af de benyttede Titrervædsker. 31. I en Blanding af Nitrater og Karbonater bestemmes Indholdet af COs acidi- metrisk. Der afleveres ca. 1/2 1 af hver af de benyttede ca. 0,1 normale Titrervædsker. 32. I en Opløsning, der indeholder Merkuronitrat, bestem- mes monovalent Kviksølv ved Titrering med Ammoniumoxalat og Perman- ganat. Der afleveres ca. 1/2 1 af hver af de benyttede Titrervædsker. — Tilvirkning af et uorganisk Stof. 1. Af Vn Mol. Ba- ryumsulfat fremstilles Baryumklorid. 2. Af 50 g Brom fremstilles Brom- brinte, som omdannes til Ammoniumbromid. 3. Af 100 g Antimontrisulfid fremstilles Antimontriklorid. 4. Af 1/2 Qramatom Jern fremstilles Ferro- sulfat. 5. Fosfortriklorid omdannes til Fosforoxylklorid. 6. Af et Mol. Kog- salt fremstilles rent Natriumklorid. 7. Af 50 g Koboltnitrat fremstilles Na- triumkoboltinitrit. 8. Af 500 g Brunsten fremstilles Mangan aluminotermisk. 9. Af 47 g Baryumsulfat fremstilles Baryumnitrat. 10. Af 1/2 Gramatom Fosfor fremstilles Fosfortriklorid. 11. Af 50 g Koboltnitrat fremstilles Na- triumkoboltinitrit. 12. Af Kloret fra et Mol. Brunsten fremstilles Klorsvovl. 13. Af 50 g Baryumkarbonat fremstilles Baryumklorid, som renses ved at fælde den mættede Opløsning med luftformig Klorbrinte. 14. Af V2 Mol. tek- nisk, vandfrit Aluminiumklorid fremstilles A1C1:?, 6H0O. 15. Af 1/3 Qram- atom Tin fremstilles Stanniklorid. — Tilvirkning af et organisk Stof. 1. Benzaldehyd af 50 g Benzalklorid. Benzylidenanilin af 10 g Benzaldehyd. 2. Benzylalkohol af 50 g Benzylklorid. Benzylacetat af 10 g Benzylalkohol. 3. Anilin af 50 g Nitrobenzol. Dinitrodifenylamin af 10 g Anilin. 4. Ætyljodid af 50 g Jod. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 199 Ætylnaftylamin af 33 g Ætyljodid. 5. Anilin af 50 g Nitrobenzol. Tribrom- anilin af 10 g Anilin. 6. Acetanilid af 20 g Anilin. 1,4 Nitroanilin af 25 g Acetanilid. 7. Oxalsyre af 100 g Rørsukker. Dimetyloxalat af 30 g Oxal- syre. 8. Sulfanilsyre af 23 g Anilin. Helantin af 21 g Sulfanilsyre. 9. Ben- zoylklorid af 30 g Benzoesyre. Fennylbenzoat af 10 g Benzolklorid. 10. Nitrobenzol af 30 g Benzol. 1,3 Dinitrobenzol af 10 g Nitrobenzol. 11. Ætyl- anilin af 65 g Ætylbromid. Ætylbromid af 100 g Bromkalium. 12. Metyl- jodid af 50 g Jod. Anisol af 40 g Metyljodid. 13. Acetylklorid af 60 g Is- eddikesyre. Eddikesyrehandrid af 50 g Acetylklorid. 14. Fenol af 20 g Ka- liumbenzolsulfonat. 1.2 Nitrofenol af 50 g Fenol. 15. P-Naftol af 30 g (3-nafta- linsulfonsurt Natrium. (3-naftolmetylæter af 10 g |3-Naftol. 16. Kaliumxanto- genat af 100 g Kaliumhydroxyd. a-Xantogenpropionsyre af 15,3 g a-Brom- popionsyre. Skriftlige Prøver. Kemi. 1. Udled Loven om Damptryksformindskelsen og beregn den molære Damptryksformindskelse for Vand som Opløsningsmiddel. 2. Hvorledes bestemmes Jern kvantitativt — vægtanalytisk og titri- metrisk — i en Opløsning, der kun indeholder Jernsalte af de almindelige uorganiske Syrer. Der ønskes Redegørelse for Fældningsform, Vejnings- form og kemiske Processer, der ligger til Grund for Metoderne. Endvidere ønskes angivet Udtryk for Procentindholdet af Jern, idet a i begge Til- fælde betegner den afvejede Mængde af Opløsningen, h Mængden af den ved Vægtanalyse isolerede og vejede Jernforbindelse og c Antallet af Kubikcentimetre af den anvendte Titrervædske af Normaliteten n. 3. Beskriv de almindeligste Guldforbindelsers kemiske Forhold. (Guld- indvinding er Opgaven uvedkommende). — Bioteknisk Kemi. Principperne for Konservering af Nærings- midler under Paapegning af særlige Vanskeligheder og Forklaring af, hvor- for man i eet Tilfælde foretrækker den ene Konscrveringsmaade og i et andet Tilfælde den anden Konserveringsmaade. — Teknisk Kemi. Hvad forstaas ved Kobbersten, hvilken Betyd- ning har den for Kobberfremstillingen, og hvorledes og under Anvendelse af hvilke Apparater udvindes den? — Mekanisk Teknologi. Der ønskes en Beskrivelse af den Del af Natroncellulosefabrikationen — derunder Sulfatprocessen —, som foregaar efter Træets Afbarkning, men før Papperne fremstilles. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. — Teknisk Mekanik og Maskinlære. 1. En ret cirkulær Cylinder er fast indspændt i to Punkter A og B. I et Punkt C, som ligger imellem A og B, virker der et vridende Moment M. Bestem de i A og B virkende Reaktionsmomenter. 2. Væggen af en Vandbeholder er bygget af lodrette Træplanker. Vandhøjden er 2,5 m, og Træets tilladelige Paavirkning til Bøjning er 75 kg pr. cm2. Hvor tykke skal Plankerne være, naar de a) er understøttede ved Bunden og i et Punkt, som ligger i Højde med Vandspejlet? b) eller er indspændt for neden, medens der ikke findes nogen Under- støtning for oven? 200 Den polytekniske Læreanstalt 1923—24. □ Ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. Til Oppumpning af Vand fra en Sø, hvis Overflade ligger i Kote 1,5*), skal der anlægges et Pumpeværk bestaaende af 1. en Sugebrønd med Forbindelse til Søen, 2. et Vandtaarn med Beholder, hvortil Van- det oppumpes gennem en Ledning, hvis øverste, nedadbøjede Ende ligger i Kote 16, 3. et Maskinrum i Vandtaarnets Stueetage, 4. et Pumpeanlæg anbragt i Maskinrummet bestaaende af a. 2 Centrifugalpumper, som hver giver 150 m3 pr. Time ved 1260 Omdr. pr. Min. Remskivens Diameter 300 mm. b. 2 Oliemotorer af passende Størrelse, hvis Remskive er 650 mm i Diameter. Omdrejningstal 375 pr. Min. Normalt er kun 1 Pumpe i Drift. Man skal 1. vælge Dimensionen af Ledningen fra Søen til Sugebrønden samt Di- mensionerne af Pumpernes Ledninger, 2. give en omtrentlig Bestemmelse af Tryktabene i Ledningerne og der- med Pumpernes samlede Løftehøjde. Tryktabet i en Ledning med Diameter d Meter og Længde / Meter er ved Hastighed v m/Sek. L_l__ En n □ 0,0075 4 / d Tryktabet ved Indstrømningen er 0,3 2g v2 2g i en Bøjning er 0,3 V' 2P i et skarpt Knæ er 2g 3. 4. bestemme den nødvendige Hestekraft maalt paa Pumpernes Remskive, idet Virkningsgraden af Pumpen er 0,7, vælge Anlæggets Indretning i Henhold til følgende Betingelser. Normalt skal hver Oliemotor trække sin Pumpe, men der træffes Foranstalt- ninger til, at hver af Oliemotorerne i Tilfælde af Havari kan trække den anden Motors Pumpe. Specielt maa det overvejes, om Pumperne skal have enten Sugeledning eller Trykledning eller begge Dele fælles, bestemme Oliemotorernes Hestekraft, udføre en Skitse af Anlægget, idet Pumper og Motorer kun vises ved deres Remskiver. Der skal gøres Rede for Pumpernes Ledninger og Dimensioner, idet de nødvendige Ventiler angives. Eventuelle Trans- missioner skal beregnes og deres Hoveddele vises skematisk. *) Ved Kote forstaas her Højde i Meter over eller under Vandtaarnets Fod. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 201 Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Den i hos- staaende Figur viste Konstruktion bestaar af en vandret lige Bjælke ADB samt en lodret Bjælke k- ^ -*- /->1 A\ i D \B C h DC, som i Midtpunk- tet D af Bjælken ADB er stift forbunden med denne. Konstruktionen har i A en fast simpel Un- derstøtning, i C og C bevægelig simple Un- derstøtninger med vandret Bevægelses- retning. Bjælken ADB har Léengden 2 I, Bjælken DC har Længden h; begge har overalt samme konstante Tvær- snit, Inertimoment og Elasticitetskoefficient. Idet Belastningen er lodret og angribende i Bjælken ADB's Punkter, ønskes bestemt Influenslinien for den vandrette Bevægelse af Punkt C. 2. Den i hosstaaende Figur viste plane Gitterkonstruktion bestaar af 2 Parallelgitterdragere (med vandrette Flanger) AC og CB, forbundne ved et Charnier i C og ved de viste 7 Gitterstænger, hvoraf 10—11 vandret, .4—10 pa- rallel med 2—9—11 og B—11 pa- rallel med 6—9—10. Parallel- dragerne^ C og CB har samme Høj- de \ og hver 4 ligelange Fag af Længde \. Knudepunkt 9 ligger 4/:< X lodret under C og Knudepunkterne 10 og 11 Stykket 2 X lodret under henholdsvis 3 og 5. Konstruktionen har i A en fast simpel Understøtning og i B en bevæge- lig simpel Understøtning med vandret Bevægelsesretning. Idet Belastningen er lodret og angribende i Knudepunkterne vi, 1,2, 3, C, 5, 6, 7 og B, ønskes bestemt og tegnet Influenslinierne for Charniertryk- ket i C og for den lodrette Komposant af Spændingen i Diagonalen D. — Mekanisk Teknologi. Hvorfor, naar og hvordan udføres, og hvorledes benyttes Opmærkning i Maskinindustrien? De anvendte Værktøjer, der antages at være bekendte, skal ikke beskrives. Besvarel- sen maa være ledsaget af de fornødne Skitser. — Maskinlære. (For Maskiningeniører, som har valgt Eksamens- projekt i Maskinbygning). Centrifugalpumpers Virkemaade og Beregning. Ligningen for Vandets Bevægelse gennem en Kanal, der roterer jævnt omkring en fast Akse er: W5 — u>i2 , , tøj2 P2—Pi K" ■31 10 | // l K 3i -i 2g — h — hv -\- 2g T Universitetets Aarboj 26 202 — Skibsbygning. (For Maskiningeniører, som har valgt Eks- amensprojekt i Skibsbygning). 1) Afstanden mellem Kølens O.K. og Flyde- vandlinien i et Skib er 3,2 m, som er delt i 5 lige store Dele. Gennem Delingspunkterne indlægges Vandlinier, der betegnes med VL, til VLr„ be- gyndende fra oven med Flydevandlinien. Endvidere er der indlagt en Vandlinie VL51/, midt imellem Kølens O.K. og VL5. Disse Vandliniers Arealer er: Kølens O.K......................Om2 VL5v2 ................................170 m2 VL, ....................................246 m2 VL4 ....................................330 m2 VL;J> ....................................380 m2 VL2 ....................................416 m2 VLj .................. 446 m2 Find Afstanden mellem Kølens O.K. og Opdriftscentret svarende til De- placementet under VL,. 2) Et Skib har lodrette Sider paa det Stykke over og under Flyde- vandlinien, der svarer til 15° tværskibs Krængning, bevis at: GZi5o = sin 15° (GM + y2 BM tg2 15°). 3) Et Skibs Gyrationsradius med Hensyn til dets Tyngdepunkt G er 3,35 m, og dets Metacenterhøjde er 0,7 m. Under et Rulningsforsøg i stille Vand er Skibets største Udslagsvinkel 12 . Hvor stor er da den største Udslagsvinkel for et kort Stangpendul, som har sit Ophængningspunkt i Skibets Diametralplan 10 m over G. g = 10 m/Sek. Vg regnes —- n. Ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Praktisk Prøve. Teknisk Hygiejne. (For Bygningsingeniører, som har valgt Eks- amensprojekt i teknisk Hygiejne). I Landevejen gennem Søborg ved Kø- benhavn skal der lægges en Kloakledning, som med Tiden skal kunne for- længes op til Vejens Toppunkt. Der ønskes udarbejdet et skitseret Forslag til Strækningen fra Renden, som danner Afløbet fra Nymose, til Søborg Kirke, idet Ledningen ved Renden lægges med Bundløbet i Koten + 17,00 m. Til Grundlag for Beregningen lægges de nyeste Regnmaalinger for Københavns Vedkommende, der viser 3 mm i 1,5 Minutter, 6 mm i 6 Mi- nutter og 10 mm i 15 Minutter, idet der i alle tre Tilfælde har været for- udgaaende Regn af mindre Intensitet. Generalstabens Maalebordsblad »Gjentofte« vedlægges. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Op- gave som for Maskiningeniører. — Vejbygning. Hvilke Hensyn gør sig gældende ved Valget af Kørebanebefæstelsen i stærkt befærdede Hovedgader? Hvilke Fordele og Mangler har de Kørebanebefæstelser, der her kan blive Tale om at an- vende? Hvorledes udføres Kørebaner af presset Asfalt? — Vandbygning. Der ønskes en Beskrivelse — ledsaget af for- nødne Skitser — af de almindelig anvendte Konstruktioner af Moler med stejle (lodrette eller svagt hældende) Sider. 203 Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. Almindelig Elektroteknik. (Ql. Ordning). Ved et Bremsefor- søg med en asynkron trefaset Motor maaler man med tre Ampéremetre Strømmene I,, I2 og I« i de tre Tilledninger, med to Wattmetre, der viser henholdsvis Ai og An maaler man den tilførte Effekt og med tre Voltmetre maaler man Spændingerne E1-2, E2-3 og E1-3 imellem Motorens Klemmer. Endvidere maaler man med en Vægt Bremsetrykket P og med et Tachometer Omdrejningstallet pr. Minut n. Bremsearmens Længde er /, Periodetallet pr. Sekund ^ og Motoren har p Polpar. Opgaven gaar nu ud paa: 1) At tegne et Ledningsskema for den elektriske Del af Forsøgsopstil- lingen. 2) At beregne den afgivne Effekt (i Kilogrammeter pr. Sekund, i HK og i Watt), den tilførte Effekt (i Watt), Virkningsgraden, Slippet og cos 9 for følgende Taleksempel: I, = 8,4 Amp. E1-2 - 380 Volt Ai = 3200 Watt 12 = 8,5 — E2-3 - 378 - An = 1650 — 13 = 8,3 — E1-3 - 382 — / = 0,85 Meter, P — 3,28 kg, n = 1448, go = 50, p = 2. Instrumenternes Egetforbrug regnes forsvindende, Bremsen er fuld- stændigt afbalanceret. 3) At skitsere et Vektordiagram for de tre Spændinger og de tre Strømme med Angivelse af, hvor Vinklen

o Hvad vilde Resultatet være blevet, hvis Vikleren havde viklet Ni / / Ni )\ /No ( med Kommutatorskridt 1—70? 5) Trefasede Spoleviklinger kan vikles som saakaldte Toplans- viklinger. Hvad forstaas herved, under hvilke Forhold anvendes hensigtsmæssigt den ene eller anden Art, og hvilke særlige Fordele medfører hver af dem? Af Opgaverne 2)—5) behøver kun to at løses. Svagstrøms-Elektroingeniørerne er fritagne for Besvarelse af Spørgs- maal 2 b). — Svagstrømselektroteknik. (GI. og ny Ordning). Hvoraf afhænger Udstraalingen fra en Antenne? Hvorfor benytter man ved Radiotelegrafi og Radiotelefoni over store Afstande fortrinsvis lange Bølger? Hvorfor benytter man ved Radiotelegrafi og Radiotelefoni over store Afstande høje Antenner paa Sendestationen? Hvorfor kan man under de samme Forhold benytte lave Antenner paa Modtagerstationen? — Maskinisere. (GI. og ny Ordning). Fortæl om de Maskinelemen- ter, som anvendes mellem Kraftmaskiner og Arbejdsmaskiner. 205 — Mekanisk Teknologi. (GI. Ordning). Samme Opgave som ved Forprøven i Januar 1924. — Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. (GI. Ord- ning). Samme Opgave som ved Forprøven i Januar 1924. Forprøve for Fabrikingeniører i September 192 3. Skriftlige Prøver. Mekanisk Teknologi. Der gives frit Valg imellem følgende to Opgaver: Om ældre Høj- og Dybtryksmetoder til Billedtrykning. Om Sammensmeltning, derunder navnlig autogen Svejsning, endvidere om Samling af Støbejærns Mufferør ved Sammenstøbning samt om auto- gen Skæring. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. — M askinlære og Teknisk Mekanik. 1. En Traad paa 0,1 cm Diameter af Staal med Forskydningskoefficienten 1 : 850000 skal kunne vrides 100 hele Omdrejninger, idet den tilladelige Belastning til Vrid- ning er 800 kg/cm2. Hvor lang skal Traaden være, og hvor stort bliver Arbejdet, som ud- føres under Vridningen? Idet Traadens Diameter er d cm, Længden h cm, det vridende Mo- ment M kg/'cm, Vridningsvinklen (i rene Tal), Forskydningskoefficienten og Belastningen k kg/cm2, er 16 32 S h k = —— M;

Tyngdepunkt. Hvor stor er den største og mindste Spænding, og i hvilke Punkter optræder de? — Mekanisk Teknologi. Hvorledes opmærker man i Maskin- industrien, og hvilke Værktøjer benytter man? Besvarelsen maa være led- saget af de nødvendige Skitser. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 207 Eksamen i Juni og Juli 192 4. Ved I. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. ZnS, S, Ni(NH>)fiCL, Smergel. 2. CaF2,Bi.>S3, HgS, FeHPO,. 3. Ba(CI0,)9, CdJ2, MnCOo, Fe,04. 4. CaCr04, Na3As03, CoO, NiHP04. 5. KCI03, PbBr2, BaCrO,, Sn02. 6. NaJ, Ba(JO;,)2, NiHP04, Bi203, Smer- gel. 7. CaS, Krudt, NiHP04, SrS04. 8. Cu20, CaSO.j, Fen04, MnCO.j, S. 9. A1P04, As20,, PbO, Ni(NH3)fiBr2. 10. Hg2Cr04, PbCO,, K2SnBr(!, NiO. 11. SnSo, Sb2S5, As2S3, CrCl3. 12. As2Ss, CaSO;!, Bi203, BaB407. 13. A1F3, Bi2(C03)o, CuB40-, ZnHAs04. 14. CdS, Krudt, BaC03, Smergel. 15. Na2SOs, CdC03, CoO, Sn02, Bi20:!. 16. CdJ2, Pb304, Fe2(S04)3, ZnHAs04. 17. Cement, MgNH4As04, MnC03. Skriftlige Prøver. Fysik I. 1. I en plan Lydbølge i Vand af 4 C. har Vanddelene en Forskydningskurve som en lav ligebenet Trekant med Højden 10~3cm og Grundlinjen 10 m. Tegn et Diagram af Tryk- og Hastighedsfordelingen i Bølgen, og an- giv Forskellen A p Dyn/cm2 mellem Trykket i Bølgen og Trykket uden for denne, naar Vandets Sammentrykkelighedskoetficient sættes til 50 • 10—6 Atm—'. Hvor stor er den samlede Energi E i Kilogrammeter i et Rumfang af Lydbølgen, begrænset af en 10 m lang Cylinder parallel med Forplant- ningsretningen og med Endefladerne paa 1 m2 beliggende henholdsvis i Bølgens første og sidste Bølgeflade? Hvor stor er Bølgens Hastighed v i m/sek., og hvor stor er Vanddele- nes Hastighed u i m/sek.? 2. 1 kg Vand ved 0 C. opvarmes til 100 C., omdannes til mættet Damp ved denne Temperatur og opvarmes derefter ved 1 Atmosfæres Tryk til 150° C. Find Entropiforøgelsen i Kilogramkalorier/Grad og Energiforøgel- sen i Kilogrammeter. Find Entropiforøgelsen og Energiforøgelsen i de nævnte Enheder, naar af 1 kg Vand ved 0° C. x kg omdannes til mættet Damp af 0° C., medens Resten af Vandet forbliver uforandret. 1 kg Damp af 1 Atmosfæres Tryk ved 150 C. udvider sig adiabatisk og reversibelt til 0 C. Hvor stor en Brøkdel y af Dampen er bleven for- tættet? Hvor stort et Arbejde A i Kilogrammeter har Systemet udført? Vandets Fordampningsvarme er ved 0J C. 606 cal/g, ved 100u C. 537 cal/g- Vanddamps Varmefylde ved konstant Tryk er 0,48 cal/g grad. Den alminde- lige Tilstandsligning antages at gælde for Dampen. — F y s i k II. 1. En kileformet Glasplade, der har Længden 10 cm og er 5 mm tyk paa Midten, er 0,004 mm tykkere i den ene Ende end i den anden. Pladen halvforsølves paa de to Sideflader og belyses med vinkelret indfaldende Lys, der har Svingningstallet 5000*10n. Hvilken Bølgebredde X har dette Lys i Glasset, og hvilken indbyrdes Afstand b har de ved Til- bagekastningen dannede Interferensstriber. 2. Man giver Sølvbelægningerne en Spændingsforskel paa 600000 Volt, hvorved deres indbyrdes Tiltrækning bevirker en Sammentrykning af Glas- set. Beregn Tiltrækningen K pr. cm2 Sideflade, idet man gaar ud fra, at K=k-D, hvor D er Glassets Dielektricitetskonstant, og k er den Værdi, som Tiltrækningen vilde have, hvis der med samme Spændingsforskel var lufttomt mellem Belægningerne. 208 3. Hvilken Formindskelse l faar Pladens Tykkelse ved Glassets Sam- mentrykning, og hvilket Stykke x forskydes Interferensstriberne derved til Siden, idet man forudsætter, at de elektriske og mekaniske Spændinger i Glasset ikke forandrer dettes Dielektricitetskonstant eller Brydningsforhold. Talværdier, som skal benyttes: Glassets Brydningsforhold n = i, dets Dielektricitetskonstant D = 6,28, dets Elasticitetskoefficient E =0,5-106 Megabar (l Megabar — 10° Bar — 10,; Dyn/cm2)- 3,14. — Matematik. 1. Givet et treretvinklet Koordinatsystem (XYZ) i Rummet. Find Ligningen for enhver af de Planer, der gaar gennem Punk- tet (a, 0, 0), skærer (XY)-Planen i en Linie vinkelret paa X-Aksen og dan- ner en Vinkel paa 60° med (XY)-Planen. 2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen (x2—y2) dx -\- 2 x y d y = 0, og bestem Integralkurvernes Udseende. Hvilken Integralkurve gaar gen- nem Punktet (1,2), og hvilken gennem (0,2)? 3. Find Størrelsen af det endelige Omraade, der i et treretvinklet Koordinatsystem (XYZ) begrænses af (XY)-Planen, Fladen y2 = 4 a x (a > 0) og Planen * J/3 + z = a 1/3. Ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. Fysik I og II. Som ved Eksamen for Fabrikingeniører. — Matematik I. 1. Find det fuldstændige Integral til Differential- ligningen d2y dy - — 5 --4 y = ex — e2x. dx2 dx 2. Vis, at Ligningen 11 o 2 , 2 , 1 1 2 — x2 + — v2 4- — z2 — — xy — — xz — — yz= 1 12 3 3 3 3 3 fremstiller en Ellipsoide, og find dennes Halvakser a, b, c. Idet P, og P2 betegner de to Punkter paa Ellipsoiden, hvis indbyrdes Afstand er størst, og L den ved P, og P2 bestemte rette Linie, skal man endvidere bestemme de homogene Koordinater (X, Y, Z, U) til det paa L beliggende uendelig fjerne Punkt. Udregn sluttelig Volumen af det Omraade, der ligger indenfor Ellip- soiden, men udenfor den Omdrejningskegleflade med halve Toppunktsvin- 71 kel-, der har Punktet P, til Toppunkt og Linien L til Omdrejningsakse. — Matematik II. 1. Vis, at det krumlinede Integral \* (x — y + /. (1 + x2 -ry'2 + 2xy)) dx -f (y — X + /. (1 + x2+ y'2 + 2ry)) dy taget fra et vilkaarligt Punkt P, til et vilkaarligt andet Punkt P2 er uaf- hængigt af den Vej, ad hvilken der integreres, samt udregn Værdien af dette Integral, naar P, og P2 er henholdsvis Begyndelsespunktet (0,0) og Punktet (1,2). Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 209 2. I XY-Planen er givet en Kurve k ved Parameterfremstillingen x = (1—t-)-cost, y = (1 — f2)-sin t, (—1 < f < 1 )- Tegn Kurven og find Arealet af det Omraade, den omslutter. (Benyt polære Koordinater). Idet Punkterne (x, y) i XY-Planen afbildes i Punkter (w, v) i UV-Pla- nen ved Ligningen u -j- iv = Log. (jt + ly), hvor Log. (x -f- ly) angiver Logaritmefunktionens Hovedværdi, skal man bestemme Ligningen u = f(v) for den Kurve kx i UV-Planen, hvori den givne Kurve k afbildes. Udregn sluttelig Arealet af det Omraade i f/F-Planen, der ligger over Abscisseaksen v = 0, og som begrænses af Ordinataksen u = 0, Kurven k, og dennes ene Asymptote. — Deskriptiv Geometri. Skraa Afbildning. XZ-Planen er Tegneplan. Y-Aksens Billede Y' danner en Vinkel paa 135° med X. Pro- jektionsforholdet paa Y-Aksen er 1:1. I XZ-Planen tegnes om Begyndelsespunktet som Centrum en Cirkel C med den givne Radius i?. Helveringslinien af Z_ YZ betegnes med A. A og C tages til Ledelinier for en Konoide med XY-Planen til Retningsplan. Be- stem Konoidens øverste Frembringer og de Frembringere F og G, som lig- ger i Højderne i B og £7? over XY-Planen. I hvilke Punkter af disse Frem- bringere kender man Tangentplanerne? Bestem disses Spor i XY- og XZ- Planen. (Paa Tegningen er det tilstrækkeligt at udføre Konstruktionen for de Frembringere, hvis Spor i XZ-Planen har positive Koordinater). Vis, at Konoiden har en Dobbeltfrembringer. Gennem Skæringspunktet mellem i og G lægges en Plan parallel med XZ-Planen, hvis Skæringskurve med Konoiden skal bestemmes. Find dens øverste Punkt, Punktet p paa F og dets Tangent P, dens Dobbeltpunkt d (i endelig Afstand) med Tangenter samt dens Asymptote M. Idet pd skærer M i Punktet m, skal man vise, at pm + 7?. R — Rationel Mekanik. 1. Et Kar dannet ved at overskære en Omdrejningsparaboloide med en Plan vinkelret paa Aksen har Højden h cm og Radius a cm i den begrænsende Cirkel. Karret er helt lukket, men har to smaa Ud- løbsaabninger, begge med Arealet f cm2, den ene i Fladens Toppunkt og den anden i Centret af den begrænsende Cirkelflade. Karret helt fyldt med Vand stilles med lodret Akse, saa- ledes at Vandet kan strømme ud. Find Tømningstiderne svarende dels til, at Toppunktet er nederst, dels til, at Toppunktet er øverst, og eftervis, at den sidste Tid er dobbelt saa stor som den første. (Torricellis Lov benyttes, og man tager ikke Hensyn til Kontraktionen ved Udstrømningen). Universitetets Aarbog. 27 210 Den polytekniske Læreanstalt 1923—24. 2. Om to ens homogene Hjul i samme Plan begge med Radius a og Masse M, og hvis Akser er faste i Rummet, er lagt en vægtløs, fuldstæn- dig bøjelig og ustrækkelig Snor, der i sine Endepunkter bærer to ens Lodder A og B begge med Massen M. Det antages, at Sno- ren ikke glider paa Hjulene, samt at Hjulakserne, der er vandrette og parallele, er gnidningsfrie. Et Lod C ligeledes med Massen M falder ud fra Hvile lodret et Stykke h og støder derefter paa Loddet A, til hvilket det hefter sig. Find ved Carnots Sætning den begyndende Hastighed for Lod- derne samt den fælles begyn- dende Vinkelhastighed for Hjule- ne, idet disse oprindelig er i Hvile. Hvor stor er Systemets leven- de Kraft lige efter Stødet? — Kemi. 1. Der ønskes en Oversigt over Vandets Egenskaber, dets Forhold ved Frysning og Fordampning, dets Dannelsesmaader og Spaltninger, samt dets Betydning, f. Eks. som Opløsningsmiddel. 2. Hvor stor bliver den endelige Koncentration af Blyioner i Opløsnin- gen efter Sammenblanding af 1 Liter 0,1-normal Blynitratopløsning med 2 Liter 0,1-normal Natriumsulfatopløsning, naar Blysulfatets Opløseligheds- produkt er 1,96-10~8. Adgangseksamen 192 4. 1. Om to cirkelformede Skiver i samme Plan, hvis Radier er 25,45 cm og 11,25 cm, og hvis Centrers Afstand er 47,78 cm, er spændt en strammet Rem. Find dennes Længde i de to Tilfælde^ at 1) de retliniede Stykker af Remmen er ydre Fællestangenter, 2) de retliniede Stykker af Remmen er indre Fællestangenter. — II. 1. Givet to koncentriske Cirkler og et Punkt B beliggende inden i den af Cirklerne dannede Cirkelring. Træk gennem det fælles Centrum en ret Linie, der skærer Cirklerne i X og Y — hvor X og Y skal ligge paa samme Side af Centret — saaledes, at Stykket XY ses fra P under en given Vinkel v. 2. Paa Siderne af en spidsvinklet Trekant ABC tegnes udad ligebenede Trekanter, hvor Trekantssiderne er Grundlinier, og hvis Toppunktsvinkler er 120°. Vis (ved Beregning), at den Trekant, hvis Vinkelspidser er Top- punkterne af de tre ligebenede Trekanter, er ligesidet. 3. Et regulært Oktaeder dannet af to regulære firsidede Pyramider med Toppunkterne O og O,, der staar paa samme kvadratiske Grundflade ABCD, har Kanten a. Gennem Kanten AB er lagt en Plan, der halverer Kanterne OC og OD. Find Forholdet mellem Voluminerne af de to Dele, hvori Oktaedret deles af denne Plan. — III. 1. Angiv alle Løsninger til Ligningerne (2x — 3j> + 4) (x 4- y — 1) = 0. (2x — 3y + 2) (x + y — 1) = 0. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 211 2. Angiv samtlige hele Løsninger til den ubestemte Ligning ax — by = b2 — a2, hvor a og b er givne hele Tal, dels naar a og b er primiske, dels naar a og b har største fælles Maal /> 1. 3. En Skoles 3 øverste Klasser I, II og III indeholder henholdsvis 7 Drenge og 7 Piger, 8 Drenge og 5 Piger, 10 Drenge og 3 Piger; til en Skolekomedie skal benyttes 12 Personer, nemlig 7 Piger, der udtages med 2 fra I, 3 fra II og 2 fra III, og 5 Drenge, der kan vælges vilkaarligt ud af de 3 Klasser, idet der dog er 3 Brødre, hvoraf højst den ene kan komme med. Paa hvor mange Maader kan Skuespillerne vælges? — IV. 1. Fra et variabelt Punkt af en Ellipse ses Storaksen under Vinklen ø,, Lilleaksen under Vinklen v2. Bevis at Udtrykket cot2?^ +cot2v2 alene afhænger af Ellipsens Ekscentricitet. 2. Et Legeme bestaar af en ret Cylinder med to Halvkugler for En- derne; den største Længdeudstrækning er konstant, lig med 1, medens Kugleradien er variabel. Vis at Forholdet mellem Legemets Volumen og Overflade vokser med voksende Radius. 3. Bevis at Tangenten til Kurven Ax2 + By2 + 2Cx + 2Dy + E = 0 i Punktet Or,,«/,) har Ligningen Axxt + Byyl + C (x + xj + D (y + ;/,) + E = 0. 3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. Adgangseksamen. Ved Skrivelse af 31. Maj 1924 bifaldt Ministeriet, at Lærerne ved det med Ministeriets Tilladelse af 12. Maj 1894 oprettede Forberedel- seskursus til Læreanstaltens Adgangseksamen maatte antages til Eksaminatorer ved denne Eksamen 1924, nemlig i Matematik: Profes- sor, Dr. phil. C. Juel, Professor, Dr. phil. Niels Nielsen og Professor, Dr. phil. Johs. Mollerup, i Fysik: Professor E. S. Johansen og Pro- fessor, Dr. phil. H. M. Hansen, og i Kemi: Professor, Dr. phil. J. N. Brønsted. Endvidere, at der til Censorer ved denne Prøve antoges: i Matematik: Lektor, Dr. phil. C. Hansen og Dr. phil. Jul. Pål, i Fysik: Bibliotekar, cand. mag. Helge Holst og Docent A. W. Marke og i Kemi: Lektor, mag. sc. H. Bjørn-Andersen. — Under 23. August 1923 bifaldt Ministeriet efter stedfunden Brevveksling med Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne, at N. N., der havde bestaaet »Priifung der Reife fijr die Obersekunda« ved den tyske Realskole i Aabenraa, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen. — Ved Skrivelse af 3. September 1923 bifaldt Ministeriet, at en polsk Student der ved »Wilnaer Gymnasium der Gesellschaft fiir Ver- breitung der Mittleren Bildung« havde bestaaet en Studentereskamen, 212 Den polytekniske Læreanstalt 1923—24. der tidligere vilde have givet ham Adgang til at blive optaget paa tekniske Højskoler i Rusland, paa Grundlag af denne Eksamen maatte blive optaget som polyteknisk Eksaminand. — I Skrivelse af 8. Oktober 1923 bifaldt Ministeriet, at N. N., der i Marts Maaned s. A. havde bestaaet Afgangseksamen for Maskin- konstruktører fra Det tekniske Selskabs Skole i København og paa Grundlag af denne Uddannelse søgte om Tilladelse til at maatte ind- stille sig til Adgangseksamen mod eventuelt at underkaste sig Tillægs- prøver i Sprog, maatte indstille sig til nævnte Eksamen, saafremt han forinden eller samtidig underkastede sig Tillægsprøver i Fransk, Hi- storie, Geografi og Naturhistorie i det Omfang, som krævedes ved Realeksamen og i hvert af Fagene opnaaede mindst Karakteren g. efter Karakterskalaen i kgl. Anordning af 23. Juni 1919 § 2. b. — Ved Skrivelse af 22. Oktober 1923 bifaldt Ministeriet, at en polsk Student, der ved Wilnaer jødiske Koedukationsgymnasium havde bestaaet en Studentereksamen, der tidligere vilde have givet ham Ad- gang til at blive optaget paa tekniske Højskoler i Rusland, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand. — I Skrivelse af 5. November 1923 gav Ministeriet efter Brev- veksling med Undervisningsinspektøren for Mellem- og Realskolerne Afslag paa en Ansøgning om Tilladelse til at indstille sig til Adgangs- eksamen fra en norsk Undersaat, der havde bestaaet Afgangseksamen fra Kristiania tekniske Mellemskole og senere været ansat som Lærer ved Kristiania elementære tekniske Dagskole. — Ved Skrivelse af 7. Januar 1924 gav Ministeriet Tilladelse til, at en norsk Student, som havde bestaaet norsk Realartium og derefter studeret i 2 Aar ved den tekniske Højskole i Hannover, maatte ind- skrives som polyteknisk Eksaminand. — Ved Skrivelse af 26. Maj 1924 tillod Ministeriet, at en An- søger, hvis Forældre var danske Statsborgere, der havde været bo- siddende i Berlin, og som havde bestaaet en tysk Studentereksamen, der gav ham Adgang til at studere ved de tyske tekniske Højskoler paa Grundlag af denne Eksamen, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand. — Ved Skrivelse af 28. Maj 1924 bifaldt Ministeriet, at det til- lodes fire Ansøgere, der alle havde bestaaet den almindelige Forbe- redelseseksamen uden Prøve i Fransk, og en Ansøger, der havde be- staaet Realeksamen uden Prøve i Geometri, at indstille sig til Lære- anstaltens Adgangseksamen i Juni—Juli 1924 mod senere i samme Eksamenstermin, eventuelt i Oktober s. A. at underkaste sig den manglende Prøve, dog saaledes at Ansøgerne ikke betragtedes sorn polytekniske Eksaminander, før de havde bestaaet saavel den paa- gældende Tillægsprøve som Adgangseksamen. — Ved Skrivelse af 5. Juli 1924 tillod Ministeriet efter Brevveks- ling med Marineministeriet, at de ved Adgangseksamen fungerende Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 213 Eksaminatorer og Censorer maatte bedømme en Prøve af en Ansøger, som ønskede Adgang til Kadetskolen, i Matematik i samme Omfang som ved Læreanstaltens Adgangseksamen, men saaledes at der ikke i anden Relation end overfor Kadetskolen, der havde lovet at aner- kende Prøven, kunde tillægges denne Prøve nogen offentligretlig Virk- ning. I. Del af polyteknisk Eksamen. Under 13. April 1924 antoges Dr. phil. Julius Pål som Censor i Matematik ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektro- ingeniører i Juni—Juli 1924 under Professor, Dr. phil. Johs. Hjelmslevs Forfald. — Under 25. April 1924 antoges Docent, Professor Dr. phil. Ja- kob Nielsen som Censor i Deskriptiv Geometri ved 1. Del af polytek- nisk Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører i Stedet for Docent, Dr. phil. C. Crone, der ønskede at fratræde. — I Skrivelse af 1. Oktober 1923 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til 1. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører uden at aflevere Attest for de obligatoriske fysiske og kemiske Øvelser, idet han tidligere havde gennemgaaet tilsvarende Øvelser som Universitetsstuderende. — Under 9. November 1923 tillod Ministeriet, at Premierløjtnant N. N., der havde gennemgaaet Officerskolens ældste Klasses vaaben- tekniske Kursus, maatte indstille sig til 1. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører med Fritagelse for Prøver i Fagene Matematik, Fysik og Tegning, dog paa Betingelse af, at han, inden han indstillede sig til Eksamen, gennemgik de obligatoriske Øvelser i Skrift og tek- nisk Tegning. II. Del af polyteknisk Eksamen. Under 15. November antoges Afdelingsingeniør R. Johs. Jensen som Censor i Almindelig Elektroteknik ved 2. Del af samme Eksamen. — Under 16. November 1923 antoges Ingeniør S. A. Faber som Censor ved de skriftlige og mundtlige Prøver i »Elektriske Anlæg« ved 2. Del af Eksamen for Elektroingeniører. — Under 18. November 1923 antoges Ingeniør, cand. polyt. V. Faaborg-Andersen som Censor ved Bedømmelse af Eksamensprojekt i Elektroteknik (Elektriske Anlæg) ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Elektroingeniører. — Under 20. November 1923 antoges Ingeniør Fr. Steenberg og Ingeniør W. Fritzbøger som Censorer i Elektroteknik (skriftlige og mundtlige Prøver i »Elektrisker Maskiner«) ved 2. Del af polyteknisk Eksamen. Samtidig antoges Ingeniør W. Fritzbøger og Afdelingsinge- niør R. Johs. Jensen til Censorer i Kursusarbejder »Elektriske Maski- ner« ved samme Eksamen. 214 Den polytekniske Læreanstalt 1923—24. —- Under 13. December 1923 antoges Ingeniør, cand. polyt. Oscar Weberg som Censor i Mekanisk Teknologi ved Eksamen for Byg- ningsningeniører i Januar 1924. — Under 11. Januar 1924 antoges Ingeniør, cand. polyt. L. Birch som Censor i Opvarmning og Ventilation ved polyteknisk Eksamen i Stedet for Ingeniør, cand. polyt. Jess Jensen, som var afgaaet ved Døden. — Ved Skrivelse af 15. Januar 1924 bifaldt Ministeriet, at der af Udgiftspost a. 4. Vederlag til Censorer, for Eksamensterminen Vinte- ren 1923—24 udbetaltes Professor, Dr. phil. Einar Biilmann og Profes- sor, Dr. phil. Julius Petersen Honorarer for at fungere som Censorer i henholdsvis Uorganisk og Organisk Kemi ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører. — Under 4. Oktober 1923 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til Forprøven ved 2. Del af Eksamen for Fabrik- ingeniører i September s. A. og til samme Eksamens Slutprøve i Eksamensterminen December 1923—Januar 1924, skønt han derved kom til at overskride den fastsatte Frist — 4x/o Aar — for Tiden mel- lem 1. og 2. Del af nævnte Eksamen. — Under 11. Oktober 1923 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til Hovedfagsprøven ved 2. Del af polyteknisk Eks- amen for Bygningsingeniører i Eksamensterminen December 1923— Januar 1924 og til samme Eksamens Bifagsprøve i Maj Maaned sidst- nævnte Aar, uanset at han derved kom til at overskride den i Lære- anstaltens Reglement fastsatte Frist, 41/2 Aar for Tiden mellem de to Dele af nævnte Eksamen. — Ved Skrivelse af 11. Oktober 1923 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud. polyt. N. N. at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører i Eksamensterminen December 1923 —Januar 1924 med Udsættelse indtil 1. Marts sidstnævnte Aar med Af- leveringen af 2 obligatoriske Kursusarbejder i Bygningsstatik og Jern- konstruktioner og et enkelt Kursusarbejde i Jernbeton. — Ved Skrivelse af 9. November 1923 tillod Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til Bifagsprøven ved 2. Del af poly- teknisk Eksamen i Maj Maaned 1924 og til samme Eksamens Slut- prøve eller eventuelt til hele denne Eksamen i December 1924—Januar 1925 med Udsættelse til efter Afslutningen af den ordinære Eksamen med Afleveringen af de obligatoriske Kursusopgaver i Landmaaling og Nivellering, saaledes at disse Kursusarbejder, der paa Grund af et Ansøgeren overgaaet Ulykkestilfælde under Landmaalingsøvelserne ikke var blevne færdige i rette Tid, vilde være at aflevere senest den 1. April 1925. — Under 9. November 1923 tillod Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsinge- niører i December 1923—Januar 1924 med Udsættelse indtil 1. Marts Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 215 sidstnævnte Aar med Afleveringen af sit Eksamensprojekt, som han paa Grund af Sygdom ikke rettidig kunde aflevere. — Ved Skrivelse af 10. November 1923 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører i December 1923—Januar 1924 med Udsæt- telse indtil efter Afslutningen af den ordinære Eksamen med Afleve- ringen af Eksamensprojektet, saaledes at han maatte fuldende dette i Tiden fra den 22. Februar til den 22. Marts 1924 og aflevere det senest sidstnævnte Dato. — Under 13. November 1923 tillod Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i Maj Maaned 1924 og til samme Eksamens Hovedfagsprøve eller eventuelt til hele denne Eksamen i December 1924—Januar 1925, uan- set at han først — paa Grund af Sygdom — vilde kunne aflevere sine Kursusarbejder i Landmaaling og Nivellering den 19. Januar 1924. — Under 3. December 1923 bifaldt Ministeriet, at der gaves en polyteknisk Student paa Grund af Sygdom (ondartet Asthma) Udsæt- telse med 2V2 Maaned af den obligatoriske Værkstedspraksis naar han indstillede sig til 2. Del af Eksamen for Maskiningeniører i De- cember 1923—Januar 1924, saaledes at den resterende Værksteds- praksis vilde være at fuldende inden 1. Juni 1924, og saaledes at han ikke kunde erholde Eksamensvidnesbyrd udstedt, før han fremskaf- fede fyldestgørende Attest for at have gennemgaaet denne Værk- stedsuddannelse. — I Skrivelse af 4. December 1923 bifaldt Ministeriet, at det til- lodes to polytekniske Studerende, der paa Grund af henholdsvis Syg- dom og Dødsfald i den nærmeste Familie var bleven forhindret i at aflevere Kursusarbejderne i Landmaaling og Nivellering i rette Tid, at indstille sig til Bifagsprøven ved 2. Del af Eksamen for Bygnings- ingeniører i Maj Maaned 1924 og til samme Eksamens Slutprøve eller eventuelt til hele denne Eksamen i December 1924—Januar 1925i, imod at aflevere nævnte Kursusarbejder senest den 14. Januar 1924. — Ved Skrivelse af 4. December 1923 bifaldt Ministeriet, at det tillodes en polyteknisk Student, der paa Grund af Sygdom var bleven forhindret i at fuldføre Eksamensprojektet i rette Tid, at indstille sig til Hovedfagsprøven ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i December 1923—Januar 1924 med Udsættelse med Afleveringen af Eksamensprojektet til 9. Februar 1924. — Under 7. Marts 1924 bifaldt Ministeriet, at det tillodes en poly- teknisk Student, der under sit Studium havde haft økonomiske Van- skeligheder at kæmpe imod, at indstille sig til Bifagsprøven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører i Maj 1924 og til samme Eksamens Hovedfagprøve i Eksamensterminen December 1924 —Januar 1925, uanset, at han derved kom til at overskride den i Lære- anstaltens Reglement fastsatte Frist for Tiden mellem de to Dele af Eksamen. 216 Den polytekniske Læreanstalt 1023—24. — Ved Skrivelse af 14. April 1924 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til Hovedfagsprøven ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i December 1924—Januar 1925 med Bibeholdelse af de Karakterer, han i Maj—Juni 1923 erholdt ved sam- me Eksamens Bifagsprøve, uanset at han derved kom til at over- skride den fastsatte Frist dels for Tiden mellem 1. Del og Hovedfags- prøven ved 2. Del af nævnte Eksamen, dels for Tiden mellem Bifags- og Hovedfagsprøven. Til Støtte for sit Andragende havde Ansøgeren anført, at han paa Qrund af sine økonomiske Forhold havde maattet tage Tjeneste ved Statsbanerne og derved var bleven sinket i sine Studier. — I Henhold til kgl. Resolution af 23. Maj 1924 gav Læreanstal- ten en polyteknisk Student, der paa Qrund af Sygdom var bleven sin- ket i sine Studier, Udsættelse med Aflevering af den ene Kursusop- gave i Husbygning til 15. Marts 1925, naar han indmeldte sig til Hovedfagsprøven ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i Eksamensterminen December 1924—Januar 1925. 4. Den uårlige Eksamensafslutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 5. Februar 1924. Den formedes som en Aftenfest, der overværedes af Hs. Maj. Kongen. Festen indlededes med Sange af Poul Richardt og Chr. Richardt. Mu- sikken og Sangen ydedes af Ingeniører og Ingeniørfruer under Direk- tion af Operarepetitør S. Levysohn. Professor A. R. Christensen holdt Foredrag om Problemer i den nyere Vejbygning og Læreanstaltens Direktør gav en Oversigt over Resultatet af den afholdte Eksamen og uddelte til de Kandidater, der havde bestaaet Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse, Præmier paa 150 Kr. til hver af det Rønnenkampske Legat, Fru Helene Mi- chaelsens Legat og af private Midler. c. Den tekniske Doktorgrad. Den 10. Maj 1924 forsvarede Ingeniør, cand. polyt. Chr. Nøkken- tved sin for den tekniske Doktorgrad skrevne Afhandling »Beregning af Pæleværker«. De officielle Censorer var Professor, Dr. A. Osten- feld og Professor Q. Schønweller. Handlingen lededes af Professor A. R. Christensen. Under 18. Juni s. A. gav Ministeriet Tilladelse til, at Graden maatte meddeles Ingeniør Nøkkentved. Om sin videnskabelige og praktiske Uddannelse har Doktoranden givet følgende Oplysninger: »I 1910 blev jeg Student fra Odense Kathedralskole og tog Filo- sofikum 1911. Den polytekniske Eksamen for Bygningsingeniører fik jeg 1915 med 1. Karakter (Gennemsnit 7,14). Umiddelbart derefter blev jeg Fripladser, Stipendier og Legater. 217 ansat som Ingeniørassistent ved det lollandske Digelag, hvor jeg var i V2 Aar. Derpaa blev jeg ansat som Ingeniør i et Entreprenørfirma i Nakskov, hvilket Firma jeg V2 Aar efter sammen med en anden over- tog og derefter ledede i P/2 Aar, indtil August 1917. I disse ialt 21J2 Aar bestod mit Arbejde dels i Projektering af diverse Arbejder, særlig Vandbygningsarbejder og Jernbetonkon- struktioner, og i praktisk Ledelse af Arbejdet paa Byggepladser. Den 1. September 1917 fik jeg Ansættelse i Ingeniørfirmaet Chri- stiani & Nielsen, hvor jeg endnu er ansat. Her har jeg beskæftiget mig med Projektering af Jernbetonkonstruktioner af forskellig Art samt ledet nogle Forsøgsrækker, som Firmaet har ladet anstille. Fra 1. Februar 1921 har jeg foruden min Beskæftigelse hos Chri- stiani 6; Nielsen haft Ansættelse ved den polytekniske Læreanstalt som Assistent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, hvorved jeg foruden at deltage i den daglige Undervisning paa Konstruktions- stuerne med tilhørende Rettelse af Kursusarbejder og Eksamenspro- jekter har haft Lejlighed til at vikariere for Hr. Professor P. M. Frand- sen ved Eksaminatorierne i samme Fag.« V. Fripladser, Stipendier og Legater. De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 60 Kr. maanedlig for polytekniske studerende, som ikke er Studenter, blev for Finansaaret 1924—25 tildelt: C. H. Andersen, B. E. Boberg, S. J. Bonde, A. Kristensen Gade, Gunnar Holst, H. Steen Larsen, N. E. Lichtenberg, Einar Nielsen, N. J. S. Nielsen, H. P. Simonsen, R. O. R. Tambour, A. F. Houborg, M. K. Winther. — Af Kommunitetets Midler for 1923—24 bevilgedes der 10 000 Kr. til fri Undervisning ved Læreanstalten for trængende, flittige og dygtige Eksaminander samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalin- ger og Nivellementer. — For det af Det Classenske Fideikommis til Raadighed stillede Beløb (600 Kr.) blev der tildelt 6 studerende Friplads i et Aar. — For det Læreanstalten af det Eibeschiitzske Legat tillagte Be- løb paa 600 Kr. fik 13 studerende Friplads i 1923—24 i et halvt eller helt Aar. — Fripladser ifølge Reglementets II. § 21 tillagdes 20 studerende i Beretningsaaret. — Understøttelse til Anskaffelse af Bøger og Rekvisitter. Af det paa Kommunitetets Udgiftspost 2. e. »Til Understøttelse af studerende ved den polytekniske Læreanstalt til Anskaffelse af Bøger, Tegne- rekvisitter og deslige« for Finansaaret 1923—24 bevilgede Beløb paa 1 500 Kr. og af det paa Læreanstaltens Udgiftspost f. til samme Øje- Unjversitetets Aarbog. 28