Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Af-
gørelser vedrørende Lærerstillingerne m. m.:
a.	Ændringer i Undervisningsplanen ................................................................159
b.	Volontørtjeneste for Fabrikingeniører ........................................................159
c.	Bestemmelse om de faste videnskabelige Assistenters og Tegneassisten-
ternes Ansættelse ................................................................................................160
d.	Polyteknikerraadets Vedtægter ........................................................................161
II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforbold:
a.	Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1922—23 ............................162
b.	Besættelse af det paa Finansloven for 1922—23 oprettede Professorat
i Bygningsstatik og Elasticitetsteori ................................................................162
c.	Besættelse af Docentstillingen i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner	163
d.	Forskellige Sager ................................................................................................164
III.	Laboratorier, Samlinger m. in.:
Midlertidig Nedsættelse af Laboratoriernes og Samlingernes Annua ............165
a.	Det teknisk-kemiske Laboratorium ................ ..............................166
b.	Det bioteknisk-kemiske Laboratorium............................................................166
c.	Det fysiske Institut ............................................................................................166
d.	Det elektrotekniske Laboratorium ................................................................167
e.	Maskinlaboratoriet ............................................................................................168
f.	Den teknologiske Samling ............................................................................168
g.	Tegne- og Konstruktionsøvelserne ................................................................168
h.	Biblioteket ......................................................................................169
i.	Undervisningen i Landmaaling og Samlingen af Landmaalingsinstru-
menter ....................................................................................................................169
k. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer ..	170
1. Det teknologiske Laboratorium ....................................................................170
m. Andre Forhold vedrorende Budgettet ........................................................170
IV.	Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. Den tekniske Doktorgrad:
a.	Forelæsninger og Øvelser ................................................................................174
b.	Eksaminer ............................................................................................................175
c.	Den tekniske Doktorgrad ................................................................................206
V. Fripladser, Stipendier og Legater ........................................................................207
VI. G. A. Hagemanns Kollegium ....................................................................................210
I. Forandringer i Undervisnings-
og Eksamensplanen samt almindelige Afgørelser
vedrørende Lærerstillingerne m. m.
a. Ændringer i Undervisningsplanen.
Mekanisk Teknologi.
Efter at Lærerraadet gentagne Gange havde behandlet et Forslag om
at henlægge det almindelige Kursus i Mekanisk Teknologi (Teknologi I a)
til et af Halvaarene før 1. Del af Eksamen, vedtog man i Modet den 23. No-
vember 1922 under Benævnelsen »Forberedelse til Værkstedsuddannelse«
at indføre en saadan Undervisning i Teknologi i 2 ugentlige Timer i
Maanederne September, Oktober og November i 3. Halvaar for Maskin- og
Elektroingeniører, for at de Studerende kunde møde med gode Forkund-
skaber til deres Værkstedsuddannelse. Det overdroges Assistenterne ved
den teknologiske Samling og det teknologiske Laboratorium at varetage
denne Undervisning indtil videre uden særligt Honorar. Det bestemtes
endvidere at fordele Undervisningen mellem de to Assistenter saaledes,
at den førstnævnte skulde lære de Studerende de vigtigste Værksteds-
materialer at kende efter Udseende og Egenskaber samt Materialernes
Behandling ved Støbning, Smedning, Hærdning etc., medens den sidst-
nævnte derefter skulde forklare de vigtigste Værktøjsmaskiners Indret-
ning og Brug og demonstrere denne, naar det teknologiske Laboratorium
oprettedes. Desuden skulde han oplyse om Værksteds- og Arbejderfor-
hold.
b. Volontørtjeneste for Fabrikingeniører.
Efter Forslag af Professorerne C. Jacobsen, S. Orla-Jensen og P. E.
Raaschou vedtog Lærerraadet i sit Mode den 11. Maj 1922 at søge tilveje-
bragt Betingelser for, at de unge Fabrikingeniørkandidater kunde komme
til at gennemgaa en 3 Maaneders Volontørtjeneste paa visse kemiske
Fabrikker her i Landet.
En saadan »Fabrikspraksis« vilde formentlig være et meget værdi-
fuldt Led i Fabrikingeniørernes Uddannelse og i væsentlig Grad gøre
dem hurtigere anvendelige og mindre ubehjælpsomme ved Løsningen
af de mange Opgaver, de kunde stilles overfor, naar de senere opnaaede
Ansættelse i Industrien og skulde virke som Ingeniører.
Der tænktes her ikke alene paa Løsningen af Opgaver af ren teknisk
Art, som det kunde have sin Betydning for Kandidaterne at have Lej-
lighed til at se som Elever (Volontører), inden de som mere Overord-
nede skulde yde Arbejde af Værdi for de respektive Virksomheder, men
det vilde ogsaa kunne faa Værdi for dem, hvis de i større industrielle
160
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Virksomheder kunde t'aa Lejlighed til paa nærmere Hold at se, hvorledes
Driftsorganisationen og Fabriksøkonomien søgtes tilrettelagt, hvorledes
Projektering og Kalkulationsarbejder gennemfortes, og hvilken indgri-
bende Betydning Lønnings- og Arbejdsforhold havde for Fabrikkernes
daglige Drift. Saaledes som Studiet laa i Øjeblikket for Fabrikinge-
morerne, vilde det stode paa meget store Vanskeligheder at indfore en
saadan »Fabrikspraksis« indenfor den normerede Studietid. Utvivlsomt
vilde de kunne hoste storre Udbytte af den, naar den henlagdes til Tiden
umiddelbart efter den polytekniske Eksamens 2. Del — et Tidspunkt, som
ogsaa af anden Grund vilde va>re formaalstjenlig, nemlig fordi mange
Kandidater her havde flere Maaneders Ventetid, inden de kunde aftjene
deres Værnepligt, i hvilken Tid de vilde kunne faa en nyttig Beskæf-
tigelse, medens de ellers skulde have va?ret ledige.
Den saaledes paatænkte praktiske Uddannelse burde ikke være
obligatorisk, idet det vilde være urimeligt at fordre en saadan af de
Ingeniører, som ønskede enten at gaa den videnskabelige Vej, eller som
direkte kunde indtræde i Industrien i lønnende Stillinger, eller for hvem
det af andre Grunde ikke havde Interesse at erholde denne Underv isning.
Vod La»reanstaltens Henvendelse til en Række Firmaer lykkedes
det at faa følgende Fabrikker og Virksomheder til at give Tilsagn om
at ville modtage unge Fabrikingeniørkandidater til en 3 Maaneders prak-
tisk Volontørtjeneste:
Al ban i bryggeriet, Odense (for en kortere Tid), Carlsbergbryggeriet,
Bryggeriet »Geres«, Aarhus, Aktieselskabet Holmegaard Glasværk, De
forenede Papirfabrikker (paa nærmere angivne Vilkaar), Aktieselskabet
Kastrup Glasværk, Københavns Kommunes Gasværker, Nivaagaard Tegl-
værk, Nivaa, Aktieselskabet Skarrehage Molerværk, Nykøbing Jylland
(indenfor et l>egrænset Omraade af Virksomheden), Aktieselskabet Tu-
borg Fabrikker og Øresunds kemiske Fabrikker (ved Mineralrensning).
c. Bestemmelse om de faste videnskabelige Assistenters
og Tegneassistenternes Ansættelse.
Ved Normerings loven for Finansaaret 1923—24 fik Stk. 4 i Tjene-
stemandslovens § 969 følgende Affattelse:
»Ingen kan faa fast Ansættelse i en af de i Stk. 1 og 2 nævnte
Stillinger, for han liar gennemgaaet en Prøvetid i Stillingen paa mindst
1 Aar. Efter 3 Aars Prøvetid skal han enten have fast Ansættelse eller
fratræde Stillingen. Den aarlige Løn i Konstitutionstiden er lig med Stil-
lingens Begyndelsesløn. Hvis fast Ansættelse opnaas, medregnes Prøve-
tiden ved lieregningen af Tjenestealder med Hensyn til Lon og Pension.
Umiddelbart forudgaaende, i Art og Omfang tilsvarende Tjeneste i en
af de i Stk. 2 nævnte honorarlønnede Stillinger medregnes ved Bereg-
ning af Prøvetiden og Lonningsancienniteten, dog, at Lonningsancienni-
teten ikke derved kan bringes op til over 2 Aar forud for fast Ansæt-
telse.«
Polyteknikerraadets Vedtægter.
1G1
d. Polyteknikerraadets Vedtægter.
Paa Raadets Aårsmøde den 20. Oktober 1922 vedtoges følgende nye
Affattelse af § 19, jfr. S. 21.
§ 19. Ændringer i Lovene kan kun vedtages paa Aarsmødet.
Ændringsforslag fra Raadet offentliggøres 14 Dage før Aarsmødet.
Indsendte Forslag og Ændringsforslag til Lovene skal være Raadet
i Hænde senest een Uge før Aarsmødet og være undertegnet af mindst
15 Studerende; de indsendte Forslag offentliggøres umiddelbart efter
Modtagelsen.
Paa Aarsmødet kræves der ved Afstemning om Lovændringer %
Stemmers Majoritet, idet der dog mindst skal være afgivet 50 Stemmer.
Andre Afstemninger kræver simpel Majoritet.
Polyteknikerraadets Forretningsudvalg, se Side 164.
Universitetets Aarbog.
21
II. Den polytekniske Læreanstalts
Personalforhold.
a. Oversigt over Afgang og Ansættelse i Aaret 1922—23.
Paa Normer i ngsloven for Finansaaret 1922—213 oprettedes et nyt
Professorat i Bygningsstatik og Elasticitetsteori. I den nye Stilling
erholdt hidtilværende Docent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
P. M. Frandsen kongelig Udnævnelse under 25. September 1922. I den
derved ledigblevne Docentstilling erholdt hidtilværende Assistent i
samme Fag, Ingenior, cand. polyt. A. D. Engelund kongelig Udnævnelse
under 23. December samme Aar, medens den Assistentstilling, der blev
ledig ved sidstnævnte Ansættelse, fra 1. Februar 1923 at regne blev besat
med Ingenior, cand. polyt. S. M. la Cour. l'nder 7. August 1923 erholdt
Lektor ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniorer m. fl., mag.
sc. H. Bjorn Andersen af Undervisningsministeriet fornyet Ansættelse i
denne Stilling for et Tidsrum af 5 Aar fra den 1. April s. A. at regne.
Paa Finansloven for Finansaaret 1923—24 oprettedes en ny Assistent-
stilling ved Undervisningen i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner;
denne Stilling blev fra 1. Maj 1923 besat med Ingenior, cand. polyt. A.
J. Moe. Paa samme Finanslov oprettedes endvidere en ny Assistent-
stilling i Vandbygningsfagene, i hvilken fra 1. Juni 1923 at regne ansat-
tes Ingeniør, cand. polyt. K. K. Tylvad. Assistent ved Tegnestuen, Arki-
tekt Aage Bugge fratraadte efter Ansogning sin Stilling med Udgangen
ui Juni Maaned 1923; fra 1. Juli s. A. ansattes i denne Stilling Grafiker
Jobs. Gommesen. Fra 15. August 1923 ansattes stud. mag. E. K. Kriiger
paa Prove som Assistent ved den fysiske Samling. Fra 1. November
1922 erholdt Kontorist ved Læreanstaltens Kontor, Frk. M. Huus efter
forudgaaende Provetid fast Ansættelse i sin Stilling; fra 1. Maj 1923 fik
ligeledes efter forudgaaende Provetid Ingenior, cand. polyt. M. O. Jor-
gensen fast Ansættelse som Assistent ved det elektrotekniske Labora-
torium. Under Assistent ved det teknisk-kemiske Laboratorium V.
Ahrend Larsens Indkaldelse til Aftjening af Værnepligt antoges Ingenior,
cand. polyt. O. F. Saabye som Vikar i Tiden fra 15. Juni 1923 til 15.
Februar 1924.
b. Besættelse af det paa Finansloven for 1922—23 oprettede
Professorat i Bygningsstatik og Elasticitetsteori.
Om Besættelsen af det paa Finansloven for 1922—23 oprettede Pro-
fessorat i Bygningsstatik og Elasticitetsteori (se S. 101 —104) tilskrev
Den polytekniske Læreanstalt under 6. September 1922 Ministeriet, at
Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.
163
Lærerraadet enstemmig indstillede, at Professoratet besattes med Do-
cent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner ved1 Den polytekniske Lære-
anstalt, P. M. Frandsen, og tilføjede følgende:
»Docent Frandsen har i 13 Aar været knyttet til Undervisningen i
nævnte Fag ved Læreanstalten, fra 1909 som Assistent og fra 1911 som
Docent, og har i denne Anledning hostet stor Anerkendelse for den
Dygtighed, hvormed han har udfort sin Gerning. Ved Siden af sin
Undervisning har Docent Frandsen ydet betydningsfulde videnskabelige
Bidrag til sit Fags Fremme.
Under de om Stillingens Oprettelse førte Forhandlinger i Lærer -
laadet har Docent Frandsen været betragtet som selvskreven til Stil-
lingen, og i Overensstemmelse hermed har Læreanstalten i sine Ind-
stillinger til Ministeriet ogsaa fremhævet hans særlige Kvalifikationer
til Overtagelse af dette Professorat. Da man endvidere med Sikkerhed
kan sige, at der ikke, hvis Embedet blev opslaaet ledigt, vilde melde sig
nogen Ansøger herhjemme fra, som kunde ligestilles med Docenten,
og da det er af Betydning for Undervisningen, at Stillingen besættes
saa hurtigt som muligt, tillader Læreanstalten sig herved at indstille, at
Professoratet besættes med Docent i Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner Poul Martin Frandsen fra 1. September d. A. at regne.«
Under 25. September 1922 udnævntes Docent P. M. Frandsen til
Professor i Bygningsstatik og Elasticitetsteori fra samme Dato at regne.
c. Besættelse af Docentstillingen i Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner.
Til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger fra Ingeniør, cand.
polyt. A. D. Engelund og Ingeniør, cand. polyt. Chr. M. Pedersen om
den ved Docent P. M. Frandsens Udnævnelse til Professor ledigblevne
Stilling som Docent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner nedsatte
Lærerraadet i et Mode den 21. September 1922 et Udvalg, bestaaende af
Professorerne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Y. H. Dahl-
strøm og A. Ostenfeld, Professor i Bygningsstatik og Elasticitets-
teori P. M. Frandsen, Professor i Rationel Mekanik, Dr. phil. Chr. Juel
samt Docent i Maskinlære A. R. Holm.
Under 16. November s. A. afgav Udvalget sin Indstilling, hvori det
hedder:
»Ingeniør Engelund har siden Eksamensafslutningen Januar 1912
stadig været beskæftiget med Projektering af og Tilsyn med Jern- og
Jernbetonkonstruktioner, nemlig 6 Aar hos Firmaet Nyeboe & Nissen
(Jernkonstruktioner, Husbygning, Kraner og Brobygning), og derefter
ved De danske Statsbaners Brokontor, hvor han som Ingeniørassistent
har projekteret talrige Broanlæg. Cheferne for disse Virksomheder ud-
taler deres fulde Anerkendelse af den Dygtighed og Selvstændighed,
hvormed Ingeniøren har udført de ham tildelte Arbejder. Fra Februar
1914 har Ingeniør Engelund ved Siden af den praktiske Virksomhed
været Assistent ved Undervisningen paa Læreanstalten i Bygningssta-
tik og Jernkonstruktioner. Han har ved denne Undervisning doku-
menteret, at hans gode teoretiske og praktiske Kundskaber i Forbin-
delse med særlige Evner i Retning af at cmgaas de Studerende, gør ham
velegnet til en Docentstilling i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
104
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Endelig lægger Udvalget stor Vægt paa den af Ingenior Engelund op-
naaede Anerkendelse for hans Konkurrence-Projekt til Limfjordsbroen,
hvorigennem han har dokumenteret sig som en baade praktisk og
teoretisk meget dygtig og selvstændig Ingenior.
Ingenior Chr. M. Pedersen har siden Eksamen i Januar 1906 med
Afbrydelser haft praktisk Arbejde hos Odense Kommune, Christiani &
Nielsen og De danske Statsbaner. Denne Praksis, for hvilken der for-
ovrigt ingen Anbefalinger er fremlagt, har væsentlig drejet sig om
Jernbeton, medens han ikke ses at have beskadiget sig i synderlig
Grad med Jernkonstruktioner. Dernæst har han tilbragt ca. % Aar med
Studier ved Mass. Inst. of Technology i Boston og 1 Aar som Lærer
ved Horsens Bygnings-Teknikum, men efter alt, hvad der er Udvalget
l>ekendt herom, kan disse to Perioder ikke siges at foroge hans Kvali-
fikationer, og det samme gælder om de to (ikke offentliggjorte) Manu-
skripter fra det amerikanske Studieaar, hvortil der hentydes i Ansøg-
ningen.
I Henhold til ovenstaaende mener Udvalget, at Ingenior Engelund
ved sin praktiske Uddannelse, Evne til at omgaas og undervise de Stu-
derende, Beherskelse af Fagets baade teoretiske og praktiske Side og
selvstændige Dygtighed som Ingenior, er fuldt ud kvalificeret og ind-
stiller ham derfor enstemmigt til Docenturet i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner.«
Udvalgets Indstilling tiltraadtes af Lærerraadet og under 23. Decem-
ber 1922 fik Ingenior, cand. polyt. Anker Dolleris Engelund kgl. Ud-
nævnelse som Docent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
d. Forskellige Sager.
Som Repræsentant for Den polytekniske Læreanstalt i Udvalget
til Bestyrelse af Studieoplysningskontorerne i Kobenhavn, London og
Paris udjwgede Lærerraadet i sit Mode den 21. Septeinl>er 1922 Pro-
fessor J. T. Lundbye.
—	Professor Carl Jacobsen repræsenterede Den polytekniske Lære-
anstalt ved Indvielsen af de nye Institutter ved den tekniske Hojskole
i Stockholm i November 1922.
Ved Skrivelse af 24. April 1923 bifaldt Ministeriet, at Assistent
i Matematik, cand. mag. Richard Petersen varetog Undervisningen i
Matematik for Fabrikingeniører i April og Maj Maaneder s. A. og
Eksamensarbejdet i samme Fag ved 1. Del af Eksamen 1923 imod, at
han for Udførelsen af disse Hverv oppebar det Honorar, der var bevilget
til en Lektor i Tiden fra 1. April til 31. Juli 1923, 1333 Kr. 33 O. -f- 200
Kr. i midlertidigt Tillæg, ialt 1533 Kr. 33 Ore.
—	Som Repræsentant for Polyteknisk Læreanstalt ii den af Inden-
rigsministeriet i Samraad med Undervisningsministeriet nedsatte
Komité for Danmarks Deltagelse i den internationale Byplansudstilling
i Goteborg fra 27. Juli—12. August 1923, udipegedes under 28. April s. A.
Professor J. T. Lundbye.
—	Som Polyteknikerraadets Forretningsudvalg i Tidsrummet 31.
Oktober 1922—22. Oktober 1923 fungerede folgende polytekniske Stude-
rende: A. Berg, Form., H. Stenby-Larsen, Næstform., M. Bang, Sekretær.
III. Laboratorier, Samlinger m. m.
Midlertidig Nedsættelse af Laboratoriernes og
Samlingernes Annua.
I Henhold til en Anmærkning paa Finansloven for 1923—24 blev
følgende Annua midlertidig nedsatte:
Udgiftspost b. 1. Det kemiske Laboratorium, a) Til Raadighed for
Fabrikingeniører m. fl. 29,200 Kr., nedsattes med 2900 Kr. b) Til Raadig-
hed ved Undervisningen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører,
6500 Ivr., nedsattes med 650 Kr.
Udgiftspost b. 2. a) Det teknisk-kemiske Laboratoriums Afdeling
for almen-teknisk Kemi, 14,000 Kr., nedsattes med 1400 Kr. b) Samme
Laboratoriums Afdeling for Mørtel, Glas og Keramik, 14,000 Kr., ned-
sattes med 700 Kr.
Udgiftspost b. 4. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium, 8000 Kr.,
nedsattes med 400 Kr.
Udgiftspost b. 5. a) Instrumentsamlingens Vedligeholdelse og For-
øgelse, 12,000 Kr., hvoraf 5000 Kr. til Nyanskaffelser, nedsattes med
850 Kr. til Nyanskaffelser, b) Det fysiske Laboratorium, 15,000 Kr.,
hvoraf 5000 Kr. til Nyanskaffelser, nedsattes med 1100 Kr. til Nyan-
skaffelser.
Udgiftspost b. 6. Det elektrotekniske Laboratorium, 15,000 Kr.,
hvoraf 5000 Kr. til Nyanskaffelser, nedsattes med 3500 Kr., hvoraf 2000
Kr. til Nyanskaffelser.
Udgiftspost b. 7. Maskinlaboratoriet, 15,000 Kr., hvoraf 5000 Kr.
til Nyanskaffelser, nedsattes med 3300 Kr., hvoraf 2800 Kr. til Nyan-
skaffelser.
Udgiftspost b. 8. Den teknologiske Samling, 8000 Kr., nedsattes
med 400 Kr.
Udgiftspost b. 9. Undervisningen i Materialisere og Jernbeton,
a) Materialprøvelaboratoriet, 18,000 Kr., nedsattes med 1800 Kr. b) Til
den øvrige Undervisning, 4500 Kr., nedsattes med 450 Kr.
Udgiftspost b. 12. Ekskursioner, 10,900 Kr., nedsattes med 900 Kr.
Udgiftspost b. 13. Landmaalingsøvelser, Instrumenters Anskaffelse,
Vedligeholdelse og Transport, 22,500 Kr., nedsattes med 2250 Kr.
Udgiftspost b. 14. Anskaffelse af Modeller, Apparater og Tegnin-
ger. Underkonto b) Til Brug ved andre Forelæsninger, 1800 Kr., ned-
sattes med 200 Kr.
Udgiftspost b. 17. Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni med den
dertil hørende Samling, 11,000 Kr., nedsattes med 1100 Kr.
Udgiftspost b. 18. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium, 6600
Kr., nedsattes med 400 Kr.
166
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Udgiftspost b. 19. Det teknologiske Laboratorium, 25,000 Kr., ned-
sattes med 2500 Kr.
Udgiftspost b. 21.	Laboratoriet for Bygningsstatik, 17,100 Ivr., ned-
sattes med 1700 Kr.
Udgiftspost 1). 22.	Den elektrotekniske Samling, 2000 Kr., nedsattes
med 500 Kr.
a. Det teknisk-kemiske Laboratorium.
Afdelingen for M o r te 1, Glas og Keramik.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 bevilgedes der 3600 Kr.
som en Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Overskridelsen skyldtes
for Storstedelen, at Laboratoriet havde til Huse i et privat Beboelseshus,
nemlig i Statsprøveanstaltens tidligere Lokale i Malmogade, idet det
al Hensyn til Ejendommens Iieboere havde vist sig nødvendigt at an-
skaffe to nye Ovne i Stedet for de af Laboratoriet hidtil anvendte, paa
Grund af den store Stoj, disse Ovne gjorde, naar de var i Gang. Ud-
giften til de nye Ovne belob sig til 2800 Kr. Endvidere havde del
Stinkskab, som var overtaget fra Statsprøveanstalten, vist sig ikke at
være stort nok og ikke at fungere godt. Anskaffelsen af et nyt Stink-
skab og de derved foranledigede Installationer af Gas, Vand og Elektri-
citet belob sig til 1200 Kr. Den samlede Udgift til disse Nyanskaffelser
vilde saaledes l>elobe sig til 4000 Kr., hvoraf 400 Kr. vilde kunne af-
holdes af I^lK»ratoriets Annuum, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg A., Sp. 4729—32.
b. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium.
Nedsættelse af Arbejdstid for den ene af Laboratoriets Assistenter.
Under 16. Juli 1923 bifaldt Ministeriet, at den ved Ministeriets Skri-
velse af 28. Juni 1921 meddelte Tilladelse for Assistent ved Det biotek-
nisk-kemiske Laboratorium, Fru Anna D. Orla-Jensen til at faa sin
Tjenestetid nedsat med y3 i Henhold til Tjenestemandslovens § 16 i
Tiden fra den 1. September 1921 til den 31. August 1922, hvilken Til-
ladelse under 5. September 1922 blev fornyet for Tiden fra 1. September
1922 til 31. August 1923, maatte forlamges paa ubestemt Tid. Ligeledes
bifaldt Ministeriet, at den fremkomne Besparelse maatte anvendes til
Antagelse af Assistance i Laboratoriet i Finansaaret 1923—24. Derimod
kunde Ministeriet ikke give Læreanstalten en almindelig Tilladelse til
at anvende det til enhver Tid besparede Ik:lob til Antagelse af ekstra-
ordinær Assistance i Laboratoriet.
c. Det fysiske Institut.
Det fysiske Laboratorium.
Laboratoriets Regnskabsføring. Paa Finansloven for 1923—24 gaves
der Hjemmel for, at Honoraret for Regnskabsforing ved det fysiske
Laboratorium, der i sin Tid blev bevilget til en Assistent ved labo-
ratoriet, maatte tillægges Docenten. Jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg A., Sp. 1783—84.
Laboratorier, Samlinger m. m.
167
—	Opgaveretning. Under 10. April 1923 tillod Ministeriet efter Brev-
veksling med Lønningsraadet, at det særlige Honorar paa 1000 Kr. aar-
lig -f Tillæg, som hidtil havde været tillagt 2 Assistenter ved det fysi-
ske Laboratorium for Pvettelse af Opgaver i! Fysik, maatte bibeholdes
ved Nybesættelser af de paagældende Stillinger under Forudsætning af,
at Opgaverettelsen fandt Sted udenfor den almindelige Arbejdstid.
Ved en Nyordning af Fysikundervisningen for Universitetsstude-
rende blev det fysiske Laboratorium fritaget for en Del Undervisning,
hvorved det blev muligt at nedsætte Honoraret for Opgaverettelse fra
1000 Kr. til 650 Kr. plus midlertidigt Tillæg, ligesom det fysiske Labora-
toriums Konto kunde nedsættes med 1200 Kr. Jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg A., Sp. 1781—84.
—	Forhøjelse af Honoraret for Laboratoriets honorarlønnede Assi-
stent. Paa Finansloven for 1923—24 forhøjedes det Assistent ved det
fysiske Laboratoriums Fælleskursus, Mag. scienl. N. G. Jensen tillagte
Honorar 2400 Kr. aarlig plus midlertidigt Tillæg til 3600 Kr. aarlig plus
midlertidigt Tillæg i Anledning af, at Assistenten nu var fuldt viden-
skabelig uddannet. Jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp.
1783—84. Samme Forhøjelse gennemførtes paa Tillægsbevillingsloven
for 1922—23; jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4727—28.
—	Tilladelse for en Assistent til at træde udenfor Nummer. I Hen-
hold til Tjenestemandslovens § 10 fik Assistent ved det fysiske Labo-
ratorium cand. mag. Johs. Olsen Tilladelse til at træde udenfor Num-
mer fra 1. September 1921 til 31. August 1922 for at kunne deltage i
»Dana«-Ekspeditionen. Det til Afholdelse af Udgifterne til en Vikar
for Assistenten anvendte Beløb udgjorde i Finansaaret 1922—23 1785
Kr. 88 Ore, hvilket Beløb bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for
1922—23; jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4729—30.
—	Arbejder, udførte for Statsprøveanstalten i det fysiske Labora-
torium. I Finansaaret 1922—23 udførtes følgende Arbejder: Undersøgelse
af 309 Lægetermometre, hvoraf 39 maatte kasseres, 3 højgradede Termo-
metre, 1 andet Termometer, 32 Prøver galvaniseret Jerntraad, 2 Mano-
metre, 2 Pyrometre, 9 Prøver Kobbertraad, 5 Tørelementer, 30 Lomme-
elementer, Holdbarhed paa Lager af 4 Elementer, 8 Ringelednings-
elementer, 1 Akkumulator, 10 Prøver Bronzetraad.
d. Det elektrotekniske Laboratorium.
Vikarhjælp. Under Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium
Ingeniør, cand. polyt. M. O. Jørgensens Indkaldelse til Aftjening af
Værnepligt fra 1. April til 30. Juni 1922 udførtes Assistentens Arbejde
ved en Vikar. Som Honorar til denne bevilgedes der paa Tillægsbevil-
lingsloven for 1922—23 1027 Kr. 20 Øre, hvilket Beløb udgjorde Stil-
lingens Grundløn + Tillæg, beregnet efter halv Grundløn i det paa-
gældende Tidsrum. Ingeniør Jørgensens Lønning blev besparet for
samme Tidsrum, da han kun var ansat paa Prøve og saaledes ikke
kunde tillægges Lønning under Indkaldelsen. Jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg A., Sp. 4729—30.
— Arbejder, udførte for Statsprøveanstalten i det elektrotekniske
Laboratorium. I Finansaaret 1922—23 udførtes følgende Arbejder:
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Undersøgelse af 3 Slk. Voltmetre, 1 Stk. Amperemeter, 1 Stk. Millivolt-
meter m. Shunt, 2 Stk. Dobbelt instrumenter, 2 Stk. Wattmetre, 2 Stk.
registrerende Wattmetre, 25 Stk. Maalere, 11 Stk. Strom- og Spæn-
dingstransformatorer, li Stk. Metaltraadslaimper, 2 Stk. Reflektorer, 2
Stk. Tachometre, 3 Stk. asynkrone Motorer, 48 Ruller Feltkabel, 1 Stk.
Gennemslagsprøve med Fyldeanasse, 1 Stk. do. med Isolerdug, 5 Stk. do.
med Isolerrør, 10 Stk. do. med Ledninger, 2 Stk. Isolatorer.
e. Maskin laboratoriet.
Vikarhjælp. Til Antagelse af en Vikar for Assistent ved Maskin -
laboratoriet Ingenior, cand. polyt. Gerson Gohn, der med Ministeriets
Tilladelse var traadt ildenfor Nummer i eet Aar fra 1. April 1922 at
regne, bevilgedes der 4094 Kr. 40 Ore paa Tillægsbevillingsloven for
1922—23. Beløbet svarede til Assistentlonningens Grundion + Tillæg
beregnet efter lialv Grundløn. ,lfr. R igscLagstidende for 1922—23, Tillæg
A., Sp. 4729—30. Som Vikar for Assistenten antoges Ingenior, cand.
polyt. O. P. B. Hilden. Under Professor Baches Sygdom udførte Ingenior
Hilden en Del af Professorens Arbejde i Maskinlaboratoriet. For dette
Arbejde blev der paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 bevilget et
Iielob paa 900 Kr.; jfr. R igscLagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp.
2025—28.
Arbejder, udforte for Statsprøveanstalten i Maskinlaboratoriet.
I Finansaaret HJ22—23 foretoges der Justering af 12 Stk. Indikator-
fjedre.
f. Den teknologiske Samling.
Besog. Samlingen har været fremvist 161 Gange for ialt 5998 Besø-
gende; samtidig har der været afholdt 130 tekniske Foredrag.
Folgende Foreninger og Institutioner har besøgt Samlingen:
Kursus for Lærere ved tekniske Undervisningsvirksomheder, Kur-
sus for Folkeskolelærerinder, Kobenhavns Kommuneskoler, Frederiks-
berg tekniske Skole, Teknisk Selskabs Skole, Kobenhavns Fysiklærer-
forening, Solierod tekniske Skole, Rysensteens Gymnasium, Sonderjyd-
ske selskabelige Forening, Samfundet og Hjemmet for Vanfore, Vil-
helm Rasmussens Arbejderhøjskole, Hillerod tekniske Skole, Koben-
havns Navigationsskole, Søborg tekniske Skole, Charlottenborg bygnings-
tekniske Skole, Maskinsnedkernes Fagforening og Odense Maskin-
teknikum.
g. Tegne- og Konstruktionsøvelserne.
Bevilling til en honorarlønnet Assistent i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner. Under 6. Marts 1922 stillede Læreanstalten Forslag om
Oprettelse af en ny Assistentstilling i ovennævnte Fag.
1 il Støtte for dette Forslag havde Professor Ostenfeld overfor Lære-
anstalten anført, at Antallet af Bygningsingeniørstuderende i Aarene fra
ca. 1916—17, da 2. Assistentstillingen i Faget foresloges oprettet, var ste-
get fra ca. 50 til ca. 81, og Antallet af Studerende, som valgte Eksamens-
projekt i Faget, fra ca. 24 til ca. 39, og at det derfor var vanskeligt for Per-
Laboratorier, Samlinger m. m.
169
sonalet at overkomme det med Undervisningen og særligt det med Op-
gaverettelsen forbundne Arbejde, samt at det paa Grund af de her-
skende daarlige Tider for Industrien efter al Sandsynlighed kunde ven-
tes, at en forholdsvis større Brøkdel end tidligere af samtlige Studerende
valgte Bygning,sin geni ør studiet fremfor Studieretningerne for Fabrik-,
Maskin- og Elektroingeniører. Særligt vanskeligt var det i Efteraars-
halvaaret før 2. Del af Eksamen, idet 'de to Assistenter i Faget kun
med stort Overarbejde kunde naa at rette alle Kursusopgaver og Eksa-
mensprojekter inden Eksamen. Paa Finansloven for 1923—24 bevilgedes
der i Henhold til ovennævnte Motivering 3600 Kr. aarlig midlertidigt
Tillæg til en honorarlønnet Assistent i Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1783—84,
medens det paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 billigedes, at del-
af den ved Docent Frandsens Udnævnelse til Professor i Bygnings-
statik og Elasticitetsteori ledigblevne Docentgage maatte anvendes 800
Kr. til Antagelse af Ekstraassistance ved Undervisningen i de nævnte
Fag, idet det store Antal Studerende ved Øvelserne i Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner allerede i Efteraaret 1922 gjorde det uoverkom-
meligt for de Assistenter, som Læreanstalten havde i disse Fag, at rette
Kursusarbejderne og Eksamensprojekterne inden Eksamen. Jfr. Rigs-
dagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4729—30.
— Bevilling til Assistance i Vandbygningsfagene. Paa Grund af den
stærkt forøgede Tilgang af Bygningsingeniørstuderende — 80 å 90 —
til Øvelserne i Vandbygning, var det uoverkommerligt at yde den
enkelte den fornødne Vejledning. De Studerende havde gentagende kla-
get derover, og Læreanstalten stillede derfor i Overensstemmelse med
el fra Professorerne i Vandbygning og Polyteknikerraadet modtaget
Andragende Forslag om, at der bevilgedes 2500 Kr. aarlig til Assi-
stance ved den nævnte Undervisning.
Beløbet bevilgedes paa Finansloven for 1923—24 paa Kontoen for
Medhjælpssummer. Jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp.
1783—84. Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 blev der endvidere
bevilget 600 Kr. til Antagelse af midlertidig Assistance i samme Fag
i Efteraarshalvaaret 1922. Jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A.,
Sp. 4729—30.
h. Biblioteket.
Paa Finansloven for 1923—24 blev den overordentlige Bevilling
paa 600 Kr. til Assistance ved Læreanstaltens Bibliotek fornyet for
nævnte Finansaar, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp.
1127—28.
i. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen
af Landmaalingsinstrumenter.
Beregning af Dagpenge. I Skrivelse af 10. Juni 1923 bifaldt Mini-
steriet efter Brevveksling med Lønningsraadet, at der under de aarlige
Øvelser i Landmaaling og Nivellering i Dyrehaven maatte beregnes
Professoren og Assistenten i nævnte Fag Diæter efter Reglerne for Ud-
stationering, hvorimod man ikke vilde kunne bifalde, at der tillagdes
de paagældende fulde Dagpenge.
Universitetets Aarbog.	22
170
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
k. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning
af Gæringsorganismer.
Forhøjelse af Laboratoriets Driftsbudget. Udgiften til Gas ved Un-
dervisning i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer havde
hidtil været afholdt af det bioteknisk-kemiske Laboratorium, i hvis Lo-
kaler Undervisningen fandt Sted. Da Forbruget af Gas var meget stort,
dels til Fremstilling af Næringssubstnater, dels ved selve Undervisningen
ti! Sterilisation og lignende, og da laboratoriet paa Giund af de stedse
stigende Krav til dets Undervisning og Arbejde havde Brug for alle de
Pengemidler, der var stillet til dets Raadighed, blev der paa Finansloven
for 1923—24 bevilget en Forhøjelse paa 500 Ivr. af Undervisningens
Konto, saaledes at Gasforbruget fremtidig kunde l>etales af Kontoen, jfr.
Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1789—90.
1. Det teknologiske Laboratorium.
Under 15. Marts 1923 bifaldt Ministeriet, at der af det Belob af
16,500 Kr., hvormed det teknologiske Laboratoriums Annuum paa Fi-
nansloven for 1921—22 blev forhøjet, anvendtes et Belob af 2160 Kr. til
Dækning af den ved den forhøjede Betaling til Fagskolen for Haand-
værkere og mindre Industridrivende forvoldte Merudgift.
m. Andre Forhold vedrørende Budgettet.
I Henhold til Tekstanmærkning paa Tillægsbevillingsloven for 1922
—23 nedsattes det Beløb, som Mekaniker E. Andersen skulde afdrages
af sin Lønning som Leje af Tjenestebolig, med 90 Kr. aarlig, jfr. Rigs-
dagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1809—12, Tillæg C., Sp. 1285—86.
—	Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 — jfr. Rigsdagstidende
for 1922—23, Tillæg B., Sp. 2027—32 — bevilgedes der følgende Over-
skridelser paa de anførte Udgiftsposter:
Udgiftspost a. 4. Vederlag til Censorer 8000 Kr., hidrørende fra det
store Antal Studerende, som indstillede sig til de forskellige Eksaminer.
Udgiftspost c. 5. Skatter og Afgifter 3500 Kr., hidrorende fra Stigning
i visse kommunale Skatter.
Udgiftspost d. Belysning, Brændsel, Rengøring og Inventarium
15,000 Kr., hidrørende i det væsentlige fra, at den paa Finansloven for
1922—23 stedfundne Nedsættelse med 40,000 Kr. til Brændsel havde vist
sig at være for stor, og fra Nødvendigheden af at anskaffe en betydelig
Mængde nyt Inventar paa Grund af en uventet Stigning i Elevernes Antal
paa Tegnestuerne.
Udgiftspost e. Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter 4000 Kr.,
hidrørende fra de vedvarende hoje Priser paa Tryksager og fra, at An-
tallet af Eksamenskandidater, der i 1922—23 indstillede sig til Eksamen,
var større end i tidligere Aar.
—	Paa Finansloven for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04,
I illæg A., Sp. 1095—98, blev der bevilget Honorarer for Eksaminatorier i
Uorganisk Kemi. Disse Eksaminatoriers Afholdelse var begyndt nogle
Aar i Forvejen, saaledes at den ovennævnte Bevilling gjaldt Eksa-
minatorier, der allerede var begyndt 1. Februar 1904. Den Omstændighed,
Laboratorier, Samlinger m. m.
171
at Honorarerne udbetaltes for et fra Finansaaret forskelligt Tidsrum,
havde bevirket, at der i Finansaaret 1922—23, hvor det midlertidige Til-
læg til Honorarerne kun havde været 20 % mod 30 % Aaret forud, var
bevilget 100 Kr. for lidt til midlertidige Tillæg til Honorarerne for 3 As-
sistenter for Eksaminatorier i Februar og Marts 1922, nemlig 10 % af
2 Honorarer å 800 Kr. og 1 Honorar paa 400 Kr. i det halve Foraars-
semester (beregnet til 4 Maaneder).
I Anledning af, at et Eksaminatorium i Uorganisk Kemi, som var
overdraget Lektor H. Bjorn Andersen at afholde, fra 1. April 1922 blev
omdannet til et Lektorat, kom der af lignende Grund til at mangle Be -
villing af 520 Kr. for detle Eksaminatorium i Februar og" Marts 1922,
nemlig 200 Kr. for hver Maaned plus 30 % midlertidigt Tillæg.
Da den for Repetenten i Matematik for Fabrikingeniører indførte
Honorarforhøjelse først traadte i Kraft fra 1. September 1922, blev der
paa Konto 2. b. sparet et Beløb af 260 Kr.; ligeledes blev der paa Konto
2. c. sparet et Belob paa 720 Kr. af Eksaminatoriehonoraret i Teknisk
Ketmi, idet den paagældende Professor selv afholdt en Del af Eksamina-
torierne i Foraarshalvaaret, medens derislet ikke blev afholdt Eksamina-
torier i Efteraarshalvaaret.
Til Regulering af disse Forhold blev der paa Tillægsbevillingsloven
for 1922—23 paa Udgiftspost a. 2. b. bevilget 2080 Kr., medens Udgiftspost
a. 2. c. nedsattes med 720 Kr.; jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B.,
Sp. 2023—26.
—	Under Henvisning til, at Undervisningen i Organisk Kemi var
undergaaet en betydelig Udvikling i den Tid, Professor, Dr. phil. Einar
Biilmann havde bestyret Universitetets kemiske Laboratorium, hvor
Undervisningen i Organisk Kemi for Fabrikingeniorer foregik, — dels
var der indført Prøve i Faget ved begge Dele af Eksamen, dels var An-
tallet af Studerende steget stærkt —, havde Læreanstalten foreslaaet, at
der oprettedes et Lektorat i Kemi for Fabrikingeniører. Lonningsraadet
fraraadede Oprettelsen heraf, medens det udtalte sig for en Forhøjelse
af det Honorar paa 400 Kr. plus midlertidigt Tillæg, som var tillagt
Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium Baggesgaard Ras-
mussen for Eksaminatorier i Organisk Kemi for Fabrikingeniører, saa-
fremt Honoraret ved den foretagne Honorarregulering var bleven sat for
lavt. I Overensstemmelse hermed forhøjedes Honorarets Grundbeløb til
1200 Kr. paa Finansloven for 1923—24; jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg A., Sp. 1781—82.
En tilsvarende Forhøjelse af Honoraret gennemførtes paa Tillægs-
bevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg
B., Sp. 2021—24.
—	Da de fleste Ekskursioner for Finansaaret 1922—23 afholdtes før
1. Juli 1922 og saaledes før Befordringstaksterne for Personer paa Jern-
banerne blev nedsat, blev det nødvendigt at bevilge et Beløb af indtil
2000 Kr. paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 til Supplering af det
normale Beløb paa 10,900 Kr. Jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg
A„ Sp. 4731—32.
—	Paa Finansloven for 1923—24 bevilgedes der 1000 Kr. som 1. Del
af en 2-aarig Bevilling paa ialt 2000 Kr. til Anskaffelse af Planer af
Maskin- og Apparatanlæg til Brug ved Undervisningen i Maskinlære.
172
Don polytekniske Laereanstalt 1922—23.
Som Motiv for Bevillingen henvistes der til, at det ved den paagældende
Undervisning hyppigt var nodvendigt at anskueliggøre Indretningen
af forholdsvis sammensatte Maskin- og Apparatanlæg; dette skete be-
tydelig Ixxlre ved farvelagte Vægtavler end ved Tegninger paa sort
Tavle eller Lysbilleder. Navnlig hvor der var Tale om en hel Forelæs-
ningsrække, vilde de farvelagte Tavler paa Grund af deres storre Hold-
barhed have stor Betydning. Jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg
A., Sp. 1787—90.
I Finansaaret 1922—23 afholdtes der paa Udgiftspost 16. b. føl-
gende Udgifter ved Udgivelse af Boger paa Statens Bekostning: 6767 Kr.
48 Ore å conto til P. Thygesen: Økonomisk Landmaaling, og 15,511 Kr.
25 Ore til A. Ostenfeld: Jernkonstruktioner III.
—	Under 24. November 1922 bifaldt Ministeriet, at der af Udgifts-
post i. — Overordentlige Udgifter — afholdtes et Beløb af 1200 Kr. til
Dækning af Udgiften ved Afholdelsen af Læreanstaltens Aarsfest, der
afholdes umiddelbart efter Afslutningen af 2. Del af polyteknisk Eksa-
men. saaledes at Belobet eventuelt, hvis den nævnte Udgift ikke kunde
afholdes af Kontoens ordinære Bevilling, udrededes paa forventet Til-
lægsbevilling.
—	Paa Finansloven for 1923—24 bevilgedes der paa Udgiftspost
c. 3. Hovedistandsættelser 8440 Kr. til Reparationsarbejder ved Lære-
anstaltens Varmeanlæg, nemlig 6850 Kr. til nye Varmeflader i Hoved-
varmekammeret i Ventilationsanlæget i de ældre Bygninger og 1590 Kr.
til Afspa'rringsventiler og Aftapningshaner i 12 Stykker lodrette Strenge
i Varmeanlæget i den elektrotekniske Fløj. Det aarlige Eftersyn havde
vist, at førstnævnte Varmeflader var saa defekte, at en Fornyelse var
nødvendig, og med Hensyn til sidstnævnte Arbejde havde Forholdene
hidtil medført, at hele Anlægets Drift maatte standses, naar der ind-
traadte en enkelt Utæthed eller Forstoppelse i Ledningerne. Jfr. Rigs-
dagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 235—36.
—	Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 bevilgedes der en aarlig
Understøttelse paa 800 Ivr. + de til saadanne Understøttelser givne
Tillæg til Fru Olivia Gnudtzmann, Enke efter tidligere Docent i Hus-
bvgning, Professor J. E. Gnudtzmann; jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg A., Sp. 4731—32.
—	Paa Finansloven for 1923—24 bevilgedes en Understøttelse paa
300 Kr. til fhv. Rengøringskone Louise Petersen, som havde været i
Læreanstaltens Tjeneste i 22 Aar og udfort sit Arbejde til Læreanstal-
tens fulde Tilfredshed. Jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B.,
Sp. 1127—28.
—	Under 5. Januar 1923 bifaldt Ministeriet, at der af Udgiftspost i.
Overordentlige Udgifter, for Finansaaret 1922—23 anvendtes et Beløb
af 150 Kr. som Tilskud til Polytekniikerraadet til Afsendelse af en
Repræsentant for Raadet til en international Studenterkongres, der af-
holdtes i Haag fra den 15. til den 20. Januar 1923.
—	Ved Skrivelse af 14. Marts 1923 bifaldt Ministeriet, at der af det
til overordentlige Udgifter for Finansaaret 1922—23 bevilgede Belob
maatte afholdes 155 Kr. til Blomster, Kranse og lign., og 1400 Kr. til
Dækning af Udgifterne ved Anskaffelse af 300 Særtryk af Afhandlinger,
som af Læreanstaltens Lærere er offentliggjorte i Aarene 1921 og 1922.
Laboratorier, Samlinger m. m.
173
—	Under 25. April 1923 bifaldt Ministeriet, at der af Læreanstaltens
Udgiftspost i. Overordentlige Udgifter, for Finansaaret 1923—24 afhold-
tes et Beløb af 150 Kr. som Understøttelse til Akademisk Idrætsforenings
Deltagelse i Championnat du Monde Universitaire d'Athlétisme i Paris
i Dagene 2. til 6. Maj 1923.
—	Da det paa Finansloven for 1921—22 bevilgede Beløb af 4200 Kr.
til Opførelse af to Cykleskure i Den polytekniske Læreanstalts Gaard
samt til Anskaffelse af Stativer uden Tag til Cykler, ikke kom til Udbe-
taling i nævnte Finansaar, blev Beløbet genbevilget paa Tillægsbevil -
lingsloven for 1922—23; jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp.
4731—32.
IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
Den tekniske Doktorgrad.
a. Forelæsninger og Øvelser.
I Efteraarshalvaaret 1922 benyttede 1035 polytekniske Eksaminander
og f)2 andre Studerende Læreanstaltens Undervisning. 60 polytekniske
Studerende modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværk-
steder. I Foraarshalvaaret 1923 var de tilsvarende Tal 843, 45 og 58.
Med Hensyn til de af Læreanstaltens Lærere afholdte Forelæsninger
og Øvelser henvises til Læreanstaltens korte Aarsberetning.
Ekstraordinære Foredrag af Foredragsholdere udenfor Lære-
anstaltens Lærerpersonale. Ved Bevilling paa Finansloven holdtes der
folgende Foredrag over nationaløkonomiske Emner:
I Efteraarshalvaaret 1922:
1) I^ektor, cand. polit. Sven Rogind: Om Nationernes Handelssam-
kvem for og efter Verdenskrigen. Dets Betydning i Nutidens Økonomi.
2) Adjunkt .1. Reumert: Om Handelsmuligheder og Samfærdselsmidler.
Statistisk-erhvervsgeografisk Oversigt. 3) Kontorchef i Det statistiske
Departement Johs. Dahlhoff: Om Udenrigshandelens Former og Organi-
sation. Indkøbs-, Markeds- og Betalingsforhold. Institutioner til Hande-
lens Fremme. 4—5) Kontorchef ved Statsbanerne N. Hertel Wulff: Om
Handels- og Toldpolitikens Maal og Midler under normale Forhold.
Beskyttelse kontra Frihandel i historisk og teoretisk Fremstilling.
6) Lektor, cand. polit. Sven Rogind: Om Krisetiders ekstraordinære For-
holdsregler. Importregulering og Valutaafgifter. 7—9) Folketingsmand,
Dr. phil. A. Fraenkel: Om handelspolitiske Fremtidslinier.
I Foraarshalvaaret 1923:
1—2) Redaktør, cand. polit. L. Estrup: Hovedtræk af den industrielle
Udviklings Historie. 3—4) Lektor, cand. polit. Sven Rogind: De stor-
indiustrielle Sammenslutninger (Karteller, Syndikater, Truster). 5—6) In-
geniør, cand. polyt. Ivar Jantzen: Industriel Driftsøkonomi. Voksende
Udbytte i industriel Produktion. 7) Ingenior, cand. polyt. Torben Rist:
Industriel Driftsøkonomi. Kalkulation. 8) Kontorchef, cand. polyt.
G. C. Hartz: Den danske Industris nuværende Standpunkt og Udvik-
lingsmuligheder.
— I Efteraaret 1922 afholdt Professor ved den tekniske Højskole i
Darmstadt, Dr. Jul. Goldstein efter Indbydelse af Læreanstalten for poly-
tekniske Studerende og andre interesserede Tilhorere et Foredrag over
Emnet »Die Technik als Macht der Geschichte«. I Foraaret 1923 af-
holdt Ingenior Martens et Foredrag over Flyvning uden Motor samt
Ingenior, cand. polyt. O. Godskesen ligeledes et Foredrag med Lvsbil-
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
175
leder over Emnet: »Jorden rundt med Motorskib«. De med disse Fore-
drag forbundne Udgifter afholdtes med Ministeriets Billigelse af Kon-
toen »Overordentlige Udgifter«.
—	Med Understotte Ise af det Reiersenske Fonds Midler afholdtes i
Efteraaret 1922 en Række Forelæsninger af Ingeniør, cand. polyt. T. C.
Thomsen om »Smøringsteknik«, i Foraarshalvaaret 1923 en Række Fore-
læsninger af Ingeniør, cand. polyt. A. H. M. Andreasen om »De natur-
lige og kunstigt fremstillede Lugtstoffer og deres Anvendelse« og en
Række Forelæsninger med Forevisning af Films af Ingeniør, cand.
polyt. A. L. Vanggaard om »Moderne Jernfremstilling«.
—	Kursus i Bogholderi. I Efteraarshalvaaret 1922 afholdtes et Kur-
sus i Bogholderi under Ledelse af Fuldmægtig T. M. Sabroe. Dette
Kursus talte 19 Deltagere.
Til Adgangseksamen i Sommeren 1922 indstillede der sig 78. Føl-
gende 49 bestod Eksamen:
Krogh Jørgensen, Henning Jørgen Ejner. Ørum, Aage Aagesøn.
Kruse* Svend Aage.
Følgende 136 Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige
Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander i Undervisnings-
b. Eksaminer.
I. Afholdte Eksaminer.
Adgangseksamen m. m.
Andersen, Albert Christian.
Andreasen, Poul Hans Sørup Engelbrecht.
Anker, Jørgen.
Back, Carl Emil.
Bang, Merete Ellinger.
Birn, Richard Valdemar.
Blangsted, Verner Ejlersen.
Dahl. Verner Berg.
Gislason, Jakob.
Hansen, Carl Viggo.
Hassager, Henry Appleby.
Hasselbalch, Henning Melballe.
Heger, Juan Frederico Gustavo Flindt.
Hellegaard, Poul Jensen.
Holstein, Christian Ludvig.
Jacobsen, Hugo Vilhelm.
Jensen, Axel Martin.
Jensen, Carl Georg.
Johansen, Carl.
Kankelberg, Laurids Kristian.
Kielberg, Laurits.
Knudsen, Niels Østergaard.
Kofoed, Axel Absalon.
Laursen, Rasmus Klinke.
Madsen, Jens Viggo.
Møller, Karl Delfs.
Nielsen, Axel.
Nielsen, Anthon Valdemar.
Nielsen, Ove Christian.
Olafsson, Sigurdur.
Olsen, Ejner.
Olsen, Johannes Morten.
Ottesen, Svend Aage.
Pagter, Hugo.
Pedersen, Erling Helge.
Pedersen, Svend Aage.
Péronard, Kaj Francois.
Plantener, Karl Theodor August.
Pundik, Chaine Selman.
Seppain, Georg.
Siegumfeldt, Povl Hoff.
Stangerup, Arne Hans Frederik.
Suslowitz, Jakob.
Sveistrup, Peter Theodor.
Tanggaard, Svend Aage Emanuel.
Wahl, Henrik Mogens.
aaret 1922—23:
Aagaard, Jens Vilhelm Axel.
Abildgaard, Svend Pedersen.
Ahlmann-Olsen, Ove Dethlef.
Andersen, Christian.
Andersen, Svend Kristian.
Arentzen, Holger Christian.
Aude, Christian Gregers.
Bache, Erling.
Bardram, Jens Viktor Poul Tietgen.
Bauditz, Ulf Henrik Gustav.
Andersen, Carl Peder*)
Andersen, Svend.
*) Senere Navneforandring til Stadeager.
176
I)en polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Beenfeldt, Jens Bay.
Bjarnason, Gunnar.
Bjerre, Frederik.
Bjerre, Vagn Thordahl.
Bjørnsson, Pjetur Emil Julius.
Boest, Jokuin.
Bramslev, Gunnar Erik Rishøj.
Brasch, Carl Christian Henrik.
Brincker, Harald.
Brun, Eske.
Bruun, Harald Theilmann.
Busk, Erik.
Carstensen, Hans Harald William.
Christensen, Anders.
Christensen, Axel Oluf Langkilde.
Christensen, Christian Emil Skjerk.
Christiansen, Martin.
Christoffersen, Niels Christian.
Clausen, Henrik Johannes.
Clausen, Vagn Beyer.
Claussen, Otto Hjelte.
Cohrt, Eigil.
Danø, Knud Peter.
Draminsky, Per.
Eriksen, Arne.
Forchhammer, Niels Bjorn.
Gabe, Jorgen Carl Toldberg.
Gantzel, Svend Borge Jørgen.
Grubb, Kjeld Tue.
Gry, Jørgen Alfrun.
Hald, Eigil Olkjær.
Hansen, Adam Wiirgler.
Hansen, Hans Julius.
Hansen, Hans Villiam.
Hansen, Knud.
Hansen, Basmus Mølgaard.
Hartelius, Vagn.
Haug, Svend Christian.
Henckel, Arly Valdemar.
Henriksen, Anker Søren Gustaf.
Høgsbro, Jørn.
Iversen, Christian Eduard.
Jacobsen, Gustav.
Jansen, Holger.
Janssen, Enuk Luplau.
Jensen, Anders Byrialsen.
Jensen, Erik.
Jensen, Hakon.
Jensen, Holger Anker.
Jensen, Kristen Bichardt.
Jensen, Marcus.
Jensen-Egeberg, Tage Emil.
Jensen-Storch, Olaf.
Jønsson, Sigurdur.
Jørgensen, Alfred.
Jørgensen, Carl Marius.
Jørgensen, Kristian.
Jørgensen, Bicard Bjerge.
Kayser, Svend Hjalmar Viggo Monrad.
Kiilerich, Jørger Gunner Friis.
Knudsen, Andreas Carl Peter.
Langkjær, Poul.
I Henhold til Reglementets § c
bestaaet Overgangsprøven i Maski
elevskole:
Caspersen, Herbert Thorkild Johannes.
Christensen, Otto Johannes Winther.
Glahn, Hans Egede.
Larsen, Bror Bolf Helge.
Larsen, Ejgil.
Lauritzen, Helge Arne Kjeldgaard.
Lawaetz, Jens Frederik.
Lehmann, Jørgen Henrik.
von der Lieth, Egon.
Linde, Aage.
Ludvigsen, Ejnar Lauritz Ørsø.
Lund, Einar Widebæk.
Lundgaard, Otto Ejnar.
Madsen, Georg.
Maegaard, Henning.
Mahncke, Johan Vilhelm Arnholdt.
Meklenborg, Thorbjørn Lind Pedersen.
Mikkelsen, Aksel.
Mollerup, Erik.
Munch, Ebbe Helge.
Muller, Jørgen.
Møller, Harald.
Moller, Hother Ulrich Peter Cortsen.
Møller, Tyge.
Nielsen, Jørgen Winther.
Nielsen, Niels Christian.
Nyborg, Henning Axel.
Nørgaard, Gunnar.
Olrich, Knud Martin Jakob Carl.
Olsen, Eva Johanne Brasch.
Otterstrøm, Knud.
Pedersen, Frederik Peter
Pedersen, Gunnar Immanuel.
Pedersen, Hans Frimodt.
Pedersen, Knud Tønnes.
Pedersen, Svend Hostrup.
Pentz, Poul Emil.
Petersen, Erling Marstrand.
Petersen, Orla Christian Galschiøt.
Petersen, Svend Ejler.
Ramsby, Erik.
Rasmussen, Aage Gudmund Kann.
Rasmussen, Charles Høeg.
Rasmussen, Knud Eigil.
Rasmussen, Knud Ove.
Rudinger, Sophus Christian.
Secher-Jensen, Svend Frederik Christian.
Seifert, Hugh.
Simonsen, Jens Harald William.
Skovborg, Svend Biilow.
Skovsted, Harald Ravn.
Staal, Knud Johannes Sennels.
Steensen, Niels Rasmus.
Sørensen, Carl Christian.
Sørensen, Ivan Byrge.
Thede, Knud Henning.
Thomassen, Esben Harder.
Thygesen, Aksel Munk.
Weber, Johan Georg Christian.
Weber, Olaf.
Wendt, Carl Johann.
Werner, William.
Westh, Helge Claudi.
Winther, Sofus Reinhard.
Østergaard, Jens Kristian.
e. indskreves følgende, som havde
afdelingen i Søværnets Ingeniør-
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
177
Desuden indskreves følgende ved ministeriel Resolution:
von Bahder, Boris Raimond Maria, i Henhold til bestaaet Afgangseksamen fra Hel-
singfors Alexander Gymnasium.
Lossius, Johan Michael, i Henhold til bestaaet norsk Realartium.
Nordman, Anton, i Henhold til bestaaet Officerseksamen i den russiske Marine.
Scharnagl, Georg, i Henhold til Indskrivning som Elev ved Rigas polytekniske Institut.
I. Del af polyteknisk Eksamen i Juni—Juli 1923.
Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 288, nemlig 58 Fabrik-
ingeniører, 79 Maskiningeniører, 101 Bygningsingeniører og 50 Elektro-
ingeniører. Desuden indstillede der sig 8 til Prøve i Geologi. Neden-
nævnte 196 bestod Eksamen, nemlig 48 Fabrikingeniører, 50 Maskin-
ingeniører, 67 Bygningsingeniører og 31 Elektroingeniører. 2, som blev
sygemeldte under Eksamen, afsluttede denne senere og er medtaget
i nedenstaaende Lister.
Fabrikingeniører.
Adeler, Holger.
Andersen, Børge Vilhelm.
Bayer, Ernst.
Berg, Niels.
Bjerg, Niels Holger.
Bjerge, Torkild.
Brandt, Knud Gunnar Svendsen.
Broge, Johan Alfred.
Clausen, Jørgen.
Fich, Henrik Immanuel Brorson.
Fjeltofte, Sigurd.
Grage, Poul Heinrich Kosmos.
Haarh, Georg Emil Halvor.
Hansen, Poul Arne.
Hartmann, Svend Hartzack.
Hvidberg, Ib Christian Emil Valdemar.
Jørgensen, Johannes.
Klendshøj, Niels Christian.
Koefoed, Tage Bjørn.
Kofoed, Ejner Andreas Hansen.
Krarup, Thure Frederik.
Kruse, Erik Flindt.
Lotz, Bendt Martin.
Lundh, Svend Erik.
Madsen, Frederik Adolph Rancke.
Madsen, Poul Falck.
Mortensen, Kai Ib Wolfgang.
Mygind, Hans Gustav.
Møller, Erik Valdemar Orloff.
Møller, Sigurd Vilhelm Bernhard.
Nielsen, Arthur Bøge Fritz.
Nielsen, Frank Harald.
Olsen, Ellen Margrethe Caroline.
Olsen, Inger.
Pedersen, Aksel.
Pedersen, Karl Peter.
Pein, Gert Ludvig Heinrich.
Petri, Axel Theodor Andreas.
Rohde, Andreas Peter.
Rohde, Poul Møller.
Sandø-Pedersen, Erling.
Scherfig, William Høgh Smith.
Schjønning, Svend.
Suhr, Esther Henriette.
Sørensen, Gunnar Gylling.
Sørensen, Jørgen Hammer.
Thomsen, Thomas Arne.
Wichmann, Christian.
Maskiningeniører.
Algreen-Ussing, Haagen.
Ammentorp, Jørgen Christian Ancher.
Andersen, Erik Bruun.
Andersen, Jens Peter Alfred.
Asmussen, Henning Volmer Borch.
Borup, Knud Henry.
Chmielnicki, Izrael Kalma.
Christensen, Knud Valdemar.
Christensen, Poul Anton.
Damgaard, Poul Madsen.
Djørup, Mogens Ursin.
Due-Petersen, Jens.
Duer, Victor Madsen.
Emanuelsen, Johan.
Gade, Aage Kristensen.
Grenness, Jan.
Universitetets Aarbog.
Haldbo, Svend.
Hansen, Ejnar Skov.
Hansen, Nis.
Hvid, Ejnar Knud Rasmussen.
Jensen, Helge Holger.
Jensen, Jens Peter Valdemar.
Jensen, Poul Henry.
Jensen, Thomas Hansen.
Jessen, Gert Staal.
Johansen, Stig.
Jørgensen, Johannes.
Kjelnæs, Richardt.
Kjærsgaard, Hugo.
Kristensen, Alfred Aabo.
Kristiansen, Kristian Frede Haugstrup.
Larsen, Hans Vilhelm Erik.
23
178
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Muller, Frode Johannes Helge.
Miinster, Arne Carl Christian Gutzon.
Nielsen, Hans.
Nielsen, Nimah Colombo.
Nielsen, Ove Christian.
Nordfjeld, Ingvar Madvig.
Olsen, Niels Peter.
Olsen, Rasmus Michaelsen.
Overgaard Hansen, Axel Viggo Ejnar.
Pedersen, Anders Hostrup.
Pedersen, Arvid Peder.
Pedersen, Niels Marinus Egon.
Pedersen, Sigurd.
Petersen, Johannes Bækkel.
Ringfelt, Kaj Valdemar.
Simonsen, Hans Simon.
Simonsen, Oscar Kai.
Weibel, Marius Peter.
Bygningsingeniører.
Arnorsson, Hannes.
Bendtsen, Bendt Borge.
Boeck-Hansen, Einar.
Buhl, Knud Rudolph.
v. Biilow, Olaf Reimar.
Bækgaard, Johannes.
Christensen, Helge.
Christensen. Harald Emanuel.
Clausen, Carl Frederik.
Ellern, Henrik Olaf.
Eriksen, Hans Ove Groule.
Eriksen, Paul Hugo.
Faldborg, Harald Arup.
Ganneskov, Hagbarth Mogens Arendrup.
Hagen, Sven.
Hartier, Johannes.
Heiede, Hans Poul Jensen.
Hirth, Poul.
Honoré, Rikard Karl.
Hviid, Elg Aage Kristian.
Hojsteen, Christian Johannes.
Jensen, Jørgen Christian Emil.
Jensen, Johannes Peter Marinus.
Jensen, Max Frithiof Holst.
Jensen, Mogens Gunner Gabriel.
Jensen-Gaard, Volmer.
Jessen, Micheli.
Jochim sen, Sven Ditlef.
Johansen, Hans Aage.
Kirkegaard, Christian Anton.
Klingemann, Frits Hugo.
Knudsen, Knud Torkil.
Knudsen, Viggo.
Kåhler, Poul.
Larsen, Einar.
Larsen, Knud Kristian Laurits.
Larsen, Sophus.
Lassen, Hans Ernst.
Madsen, Aage Ignatius.
Madsen, Erik Bendix.
Madsen, Thorkild.
Mouritzen, Arthur Henry.
Moller, Poul Christian.
de Neergaard, Johan Frederik Michael.
Nielsen, Niels Jensen Sund.
Olsen, Erik Arne Broust Herman Baum-
garten.
Olsen. Magnus Hvalsøe.
Pagh, Erik Johannes.
Paulsen, Jørgen.
Pedersen, Peder Christian Lang.
Pedersen, Peder Vilhelm.
Petersen, Frank Ove Beildorff.
Rasmussen, Ulrich Fischer.
Rode, Johan Gotfred.
Schaffalitzky de Muckadell, Carl Adolf.
Schwarck, Paul Gunnar Franz.
Schøller, Henrik.
Serup, Jens Kristian Andersen.
Sørensen, Alfred Clement Vestergaard.
Touborg, Andreas Friis.
Vasegaard, Viggo Sørensen.
Vedel, Poul Erling.
Vedsted, Knud Frithiof.
Walter, Bent Valdemar.
Winkel, Carl Tage.
Winkel, Niels Caprani.
Ørum, Karl Johan Visby.
Elektroingeniører.
Alsted, Peter Gutzon.
Edslev, Holger.
Fussing, Per.
Hammershøy, Kurt Axel.
Hansen, Ejler Boe.
Hansen, Hans Frederik Bagge.
Hansen, Knud Frederik.
Hansen, Peter Orm.
Holst, Poul Frederik Georg.
Huld, Kaj Arne.
Jensen, Kristian Adolf Marius.
Kielberg, Laurits.
Kristensen, Harald Kromann.
Kristensen, Niels Kristian.
Lawdetz, Ferdinand Otto Vollrath.
Lichtenberg, Mogens.
Lindberg, Niels Claudi Jensen.
Madsen, Harald Bernhard.
Mollerup, Erik Worsøe.
; Møller, Jens Jensen,
j Neergaard, Ove
Pedersen, Niels Anker Gerhard.
Poulsen, Bredo Eigil Frederik.
! Roos, Jørgen.
Rump, Gunnar Dyre.
Stenbæk, Svend.
Sørensen, Erik Hammer.
Sørensen, Leo.
Thygesen, Kjeld Otto.
Tønnesen, Alfred.
j Westergaard, Rryde.
Prøve i Geologi.
Andersen, Niels Aksel.
Andersen, Lauritz Julius Marius Anders.
Garn, Albert Otto Teodor.
Jensen, Knud Hovgaard.
Lav, Halfdan Johannes Steffens.
Nielsen, Ejnar.
Nielsen. Mikael Skade.
! Palle, Oluf Thorvald Guldmann.

Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.	179
Forprøve for Fabrikingeniører.
Følgende 31 Studerende fuldendte Forproven for Fabrikingeniører
i September—Oktober 1922:
Buk, Agnete.
Berglund, Viggo Emanuel Edvard.
Bie, Ingeborg.
Bruskin, Boris Benjaminowitsch.
Dalgaard, Edvard Zeuthen.
Fogh, Hans Bertel.
Friis, Kaj Georg.
Græsholm, Aage Kristian Albert.
Giimoes, John Erik.
Hansen, Karl Immanuel Johan Gottlieb
Schlagelberger.
Hedegaard, Andreas.
Hoffmann, Louis Holveg Grønlund.
Jantzen, Valdemar Thai.
Kayser, Julius Adolf.
Levy, Bent.
Madsen, Evin Peter.
Meyer, Knud.
Milo, Herman Jungersen.
Molde, Paul Vorbeck.
Mygind, Jørgen.
Møller, Jørgen.
Neergaard, Anders Nikolaj.
Nielsen, Jens Behn.
Nissen, Ib Høffding.
Ormslev, Erik Viggo.
Paulli, Hans Henrik.
Sadolin, Erik Skat.
Saxild, Erik.
Schou, Oluf.
Skau, Nis Hansen.
Steninge, Ole Jens Peter.
Forprøve for Maskiningeniører.
Følgende 22 Studerende fuldendte Forprøven for Maskiningeniører
i September 1922:
Andersen, Arthur.
Berle, Helge Andreas.
Bjørn, Niels Sigurd.
Brun, Axel Henry.
Bunkeflod, Christian Georg Allesen de
Fine.
Christensen, Jens Olaf.
Christiansen, Anker.
Dalgaard, Victor August Jensen.
Kastoft, Johannes Søren.
Kinck, Ernst Frederik Suhm.
Kjær, Viggo Axel.
Louis-Hansen, Aage.
Lundahl, Poul Alfred.
Lundsteen, Ib.
Mikkelsen, Harry Dam.
Nielsen, Aage Ferslev.
Norsker, Axel Emil.
Pedersen, Carl Christian Brandt.
Bafn, Erik.
Bepsdorph, Poul Christian.
Westergaard, Poul.
Wittig, Franz Christian Johannes.
Bifagsprøve for Bygningsingeniører.
Følgende 84 Studerende fuldendte Bifagsproven for Bygnings-
ingeniører i Maj 1923:
Aasted, Kaj Christian Sofus.
Agerbæk, Paul Peder.
Andersen, Arne Christian Vilhelm.
Andersen, Anders Gunnar.
Andersen, Hans Henrik Sellebjerg.
Andersen, Hans Peter Marius.
Andersen, Svend Erland Edvard.
Andersen, Viggo.
Andreasen, Jens Peter Laurits.
Birkland (tidl. Pedersen), Niels Georg
Magnus.
Bjerregaard, Vera Camilla.
Bjerregaard, Viggo Lerche.
Brinch, Viggo.
Brockenhuus Schack, Hans Henrik So-
phus Adam.
Brødsgaard, Ove Henning.
Christensen, Axel.
Christensen, Just Anker.
Claussen, Kai Villiam Axel.
Dahl, Allan Sophus.
Dam, Niels Laurits.
Dawids, Adolf Carl.
Draminsky, Paul.
Eilertsen, Jakob Sypli.
Fanger, Svend Aage.
Frantzen, Hans Christian Georg Bram.
Frørup, Budolf.
Frøsig, Marius Koster.
Genefke, Regnar Thorvald.
Gertsen, Niels Christian Skow.
Grambye, Carl Victor.
Gruhn, Axel.
Grum-Schwensen, Aage.
Hansen, Bertram Binderup.
Hansen, Jacob.
Hansen, Karl.
Hanson, Christian Frederik Albert An-
drew.
Hertel, Harald Nicolai.
Hjerk, Arne Marius Lund Pedersen.
Holbøll, Mogens.
Holgersen, Valdemar.
Holst, Uffe Juul.
Høyer, Karl Vilhelm.
Jensen, Kai Theophile.
180
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Jensen, Knud Valdemar.
Jensen, Svend Tranum.
Johansen, Holmer.
Johansen, Knud Winstrup.
Jørgensen, Karl Arthur.
Jørgensen, Poul Richard.
Kjærulff, Fin Wenzel.
Larsen, Jens Christian.
Larsen, Janus Peter Georg Rasmus.
Larsen, Karl Oluf.
Larsen, Paul Siegfrid.
Laursen, Niels Gravgaard.
Lind, Svend Zacho.
Lou, Viktor Henrik.
Lønne, Hans Mortensen.
Madsen, Alfred Mikael.
Madsen, Henning.
Manniche, Niels Johan.
Møhl, Hakon Rejnhold.
Moller, Erik.
Møller, Knud Julius.
Møller, Poul Anton Valdemar Nyholm.
Nielsen, Erik Kragh.
Nielsen, Karl Frederik.
Nielsen, Knud Sigurd Buhl.
Nielsen, Morten Lassen.
Ostenfeld, Christen.
Olesen, Mogens Knud Arnold.
Olsen, Evald Arthur.
Ovesen, Johannes Marinus.
Petersen, Aage Christian Holm.
Petersen, Helge Kirstejn Julius.
Rønnow, Svend-Aage.
Simon, Paul.
Simonsen, Villy Sofus Mourits Ruseng.
Storm, Gunnar.
Sørensen, Oluf Julius.
Thomsen, Søren Porsgaard.
Thorvaldsson, Finnbogi Rutur.
Vilhelmsen, Aage.
Winther, Edwin Friedleif Rahr.
Forprove for Elektroingeniører.
Følgende 15 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører
i September 1922:
Andersen, Lorens Theilsen.
Brockmeyer, Erik.
Bundgaard, Viggo Jensen.
Hallin, Frans Olaf.
Hansen, Hans Vilhelm.
Jensen, Carl Knud Peter Frlese.
Kj eldsen, Peter Hyberst.
Linde, Christian Frederik Eduard.
Møller, Holger Peter.
Nielsen, Edvard.
Nielsen, Niels Peter.
Nørgaard, Holger Nielsen.
Olsen, Max William.
Passburg, Volmer Hans Heinrich.
Østergaard, Jakob Jakobsen.
Efter det nye Reglement for Eksamen for Elektroingeniører, se S.
11—12, afholdtes der Forprøve for denne Studieretning i Januar 1923.
Følgende 14 Studerende aflagde Prøven:
Andersen, Axel Emil.
Buchter, Torkild Karl.
Garde, Aage.
Garfunkel, Selman.
Hansen, Kai Alfred.
Hoffmann, Vagn.
Høst, Oluf Krarup.
Jacobsen, Gunnar Edvardovitsch.
Johansen, Carl Ove Richart.
Jørgensen, Laurits Sarvin.
Lund, Alfred Erik.
Nielsen, Johannes Egelund.
Steenby-Larsen, Helmer Tange.
Zachariasen, Louis Christian Oliver.
II. Del af polyteknisk Eksamen December 192 2—
Januar 1 923.
Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 176, nemlig 42 Fabrik-
ingeniører, 24 Maskiningeniører, 94 Bygningsingeniører og 16 Elektro-
ingeniører. Nedennævnte 154 bestod Eksamen, nemlig 39 Fabrikinge-
niører, 22 Maskiningeniører, 79 Bygningsingeniører og 14 Elektro-
ingeniører.
Det indklamrede Tal angiver Eksaminandaaret. Til at bestaa Eksamen med 1. Ka-
rakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskarakter af mindst 7,50, med 1. Karakter
af mindst 6,00 og med 2. Karakter af mindst 4,00.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
181
Eksamen for Fabrikingeniører.
•oi
CC
O U
rr «
Bak, Agnete (1917)
Berglund, Viggo Emanuel
Edvard (1918)
Bie, Ingeborg (1918)
Bruskin, Boris Benjamino-
witsch (1915)
Christensen-Kaasgaard, Kri-
stine (1918)
Dalgaard, Edvard Zeuthen
(1917)
Fogh, Hans Bertel (1917)
Græsholm, Aage Kristian
Albert (1917)
Giimoes, John Erik (1917)
Hansen, Karl Immanuel Jo-
han Gottlieb Schlågelber-
ger (1918)
Hedegaard, Andreas (1918)
Holtmann, Carl Ludvig
(1914)
Jantzen, Valdemar Thai
(1918)
Jensen, Christian Joachim
(1917)
Jensen, Poula Petrine (1918)
Jørgensen, Hans Christian
Borop (1917)
Kayser, Julius Adolf (1917)
Første
Anden
Anden
Anden
Første
Anden
Første
Anden
Første
Første
Anden
Første
Anden
Første
Anden
Anden
c
cn ^
E c
CJ
Anden 5.25
7.13
5.46
5.11
5.15
7.47
5.73
6.34
5.04
6.30
6.74
5.76
7.38
5.50
6.96
5.86
5.92
Levy, Bent (1917)
Lichtenberg,Naphtal (1917)
Madsen, Even Peter (1917)
Meyer, Knud (1918)
Milo, Herman Jungersen
(1918)
Molde, Paul Vorbeck (1918)
Mygind, Jørgen (1918)
Møller, Jørgen (1918) Før-
ste m.
Neergaard, Anders Nikolaj
(1918)
Nielsen, Jens Behn (1918)
Nielsen, Kai Asger Johan-
nes (1916)
Nielsen, Magne Gry (1918)
Nissen, Ib Høffding (1917)
Ormslev, Erik Viggo (1918)
Paulli, Hans Henrik (1917)
Sadolin, Erik Skat (1918)
Schou, Axel Christian Mor-
ten Quistgaard (1917)
Schou, Oluf (1916)
Skau, Nis Hansen (1917)
Skou, Carl Christian (1917)
Steninge, Ole Jens Peter
(1916)
Thvrre, Svend Geltzer (1918)
■a i!
0) ^
> X
o u
æ 2
Anden
Første
Første
Første
Første
Første
Første
£ G
go
C CL
c"-
V
C3
5.24
6.45
7.02
7.18
6.60
6.17
6.06
Udm. 7.83
Første
Første
Anden
Første
Første
Første
Første
Første
Anden
Første
Første
Første
Første
Første
6.99
7.16
5.38
7.06
7.39
6.59
6.20
6.83
5.30
6.13
6.29
6.77
6.20
7.45
Andersen, Arthur (1917)
Berle, Helge Andreas (1917)
Bjørn, Niels Sigurd (1916)
Brun, Axel Henry (1918)
Bunkeflod, Christian Georg
Allesen de Fine (1916)
Christiansen, Anker (1918)
Dalgaard, Victor August
Jensen (1916)
Jørgensen, Ernst Otto Juel
(1916)
Kastoft, Johannes Søren
(1917)
Kinch, Ernst Frederik
Suhm (1916)
Kjær, Viggo Axel (1917)
Eksamen for Maskiningeniører.
c
E S
S'S
E-
0)
O
5.27
5.56
6.77
5.38
O u
X S
Anden
Anden
Første
Anden
Anden
Første
Første
Anden
Første
Første
Første
Louis-Hansen, Aage (1918)
Lundahl,Poul Alfred (1917)
Lundsteen, Ib (1917)
Mikkelsen, Harry Dam
(1918)
5.91 Nielsen, Aage Ferslev
7.47	(1917)
Pedersen, Carl Christian
7.04 Brandt (1916)
Bafn, Erik (1915)
5.48	Bepsdorph, Poul Christian
(1917)
6.69 Wegge, Christian (1916)
Westergaard, Poul (1916)
6.09 Wittig, Franz Christian Jo-
6.95 hannes (1914)
u	c gfl
> s C 11 s s	S'5 ca v
	O
Anden	5.28
Anden	4.75
Første	6.95
Første	6.08
Første	6.08
Anden	5.53
Første	6.86
Første	6.84
Anden	5.37
Anden	5.84
Anden	5.88
182
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Eksamen for Bygningsingeniører.
_L i.
Z 2
£ =
Første
Første
Første
Anden
Første
Første
Anden
6.46
6.93
*>.40
4.25
7.13
6.41
5.12
7.20
Anden 5.80
Anden 4.70
Aaby,Gunnar Nielsen 11915) Anden 4.67
Andersen, Anders Gunnar
(1917)	Anden 5.63
Andersen, Hans Henrik
Sellebjerg (1916)	Anden 5.21
Andersen, Paul Victor Niels
(1918)
Andersen, Viggo (1917)
Baggesen, Knud (1917)
Bidstrup, Carl Ejner (1916)
Birkland, Niels Georg Mag-
nus (1917)
Bjerg, Aage Kristian (1917)
Bjerregaard. Vera Camilla
(1918)
Bjerrum, Hans Adolf (1918) Første
Bjørneboe, Svend Frithiof
(1918)
Christensen, Just Anker
(1917)
Christensen, Svend Otto Al-
fred (1916)
Dalsø, Karl Andreas (1917)
Dam, Niels Lauritz (1917)
Egebo, Einar Holm (1917)
Gjersøe, Sigurd Martin
(1918)	Første m. Udm.
Hansen, Einar Illum (1917) Anden
Hertel, Harald Nicolaj
(1918)
Holbøll, Mogens (1917)
Holtved, Knud (1918)
Hurwitz, Carl Felix (1918)
Hanschell, Christian Ro-
bert (1915)
Høeberg, Ove (1916)
Højendahl, Johannes (1916)Første
Ingversen, Johannes (1918) Første
Jakobsen, Niels Richard
(1918)
Jensen, Aksel Herløv (1918)
Jensen, Georg Karl (1917)
Jensen, Viggo Rasmussen
(1916)
Jessen, Jørgen Daniel (1918) Første
Johansen, Edmund (1918) Første
Johansen, Helmer (1917)
Jørgensen, Folmer (1918)
Jørgensen, Poul Richard
(1915)	Anden 4.66
Kastoft, Kristian Klitgaard
(1918)	Første
Kjær, Karl Marinus (1918) Første
Krog, Anders Kristian Ran-
drup (1917)	Første 7.02
Krætzmer, Sigurd Torben
(1917)	Første
Kiihler, Helge (1916) Anden
Lamm, Albert Ricardo
U918)	Første 6.06
Første
Anden
Første
Anden
Anden
Anden
Første
Anden
Anden
Anden
Første
Første
Første
Anden
Anden
Første
6.30
5.39
7.13
4.77
7.75
5.02
5.12
5.92
7.20
5.54
5.23
4.89
6.91
6.73
7.32
7.03
6.22
4.91
7.30
6.59
5.81
7.12
6.85
6.34
6.70
5.20
Første 6.33
7.69
7.65
5.11
Larsen, Henry (1917)	Første 6.53
Mortensen, Kristian (1917) Første 6.11
Nielsen, Einar (1918)	Første 7.38
Nielsen, Erik Schwarz
(1916)
Nielsen, Jens Smed (1918)
Første m. Udm.
Nielsen, Niels (1918) Første m.Udm.
Nielsen, Regner (1917) Anden
Offersen, Jørgen Annas
Lund (1909)
Pedersen, Peder Kristian
(1918)
Petersen, Frode Schrøder
(1916)
Petersen, Walter Emil Horn
(1918)
Plesner, Elisabeth (1917)
Poulsen, Stig Broge (1917)
Ramsing, Erik Vallentin
(1917)
Rasmussen, Anton Peter
Bay (1917)
Rasmussen, Jens Kristian
Lavlund (1918)
Rechendorff, Aage Emanuel
(1916)
Richard, Christian Frede-
rik Cecil Vilhelm (1918)
Første m.
Rosenberg, Helge (1917)
Rosman, Jens Peter Kri-
stian (1912)
Rønnow, Svend Aage (1916)
Simon, Paul (1917)
Skaarup, Niels (1916)
Skadhauge, Aksel Christian
Valdemar Poulsen (1917)
Første in. Udm.
Sternow,Einar Hartli (1918) Første
Storm, Gunnar (1916) Anden
Storm, Ove Malling (1916) Anden
Svendsen, Emanuel Marti-
nus (1916)	Første 6.18
Sørensen, Aage Peter
Strunck (1915)	Anden 4.75
Thejll, Kaj (1918)	Første 6.01
Thomassen, Børge Harder
(1918)	Første m. Udm. 7.54
Thorvaldsson, Finnbogi Ru-
tur (1914)	Anden 4.46
Vilstrup, Tage (1917)	Anden 5.94
Weissbord,Eliezer Davidow
Nochumov (1916)	Anden 5.15
Werner, Tage (1919)	Første 6.56
Westergaard, Karl Axel
(1915)	Anden 4.73
Willerup, Carl Herbert
(1916)	Første 7.11
Anden
Første
Første
Anden
Første
Første
Første
Anden
Første
Anden
. Udm.
Første
Anden
Første
Første
Anden
5.01
7.25
6.28
4.89
6.98
7.11
6.31
5.81
6.93
5.14
7.54
6.20
4.89
6.76
6.04
5.31
7.63
7.37
5.06
5.13
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
183
Eksamen for Elektroingeniører.
Andersen, Lorens Theilsen
(1918)	Første
Brockmeyer, Erik (1917)
Første m. Udm.
Bundgaard, Viggo Jensen
(1917)	Første
Hallin, Frans Olaf (1916) Første
Hansen, Hans Vilhelm
(1917)	Første
Jensen, Carl Knud Peter
Friese (1917)	Første
c3-
V
O
6.63
7.52
7.31
6.86
6.15
7.23
Linde, Christian Frederik
Eduard (1917)
Møller, Holger Peter (1917)
Nielsen, Edvard (1915)
Nielsen, Niels Jørgen (1916)
Nielsen, Niels Peter (1916)
Nørgaard, Holger Nielsen
(1917)
Passburg, Volmer Hans
Heinrich (1913)
Østergaard, Jakob Jakob-
sen (1916)
O b
S 53
Første
Anden
Første
Første
Første
a
S c
6.72
5.68
7.25
6.47
6.26
Første 6.10
Anden 5.73
Anden 5.77
2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske
Eksaminer.
Eksamen i December 1922 —J anuar 192 3.
Ved II. Del af Eksamen fur Fabrikingeniører.
Praktiske Prøver.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Garvesyre,
Gallussyre, Rørsukker, Blycitrat, Blytartrat. 2. Oxalsyre, Vinsyre, Ben-
zoesyre, Salicylsyre, Urinsyre. 3. Æter, Kloroform, Ætylalkohol, Fenol,
Olein. 4. Merkuricyanid, Druesukker, Rorsukker, Urinsyre, Stivelse. 5.
Vinsyre, Citronsyre, Metylalkohol, Ætylalkohol, Glycerin. 6. Kinin,
Kaliumantimønyltartrat, Urinstof, Dekstrin, Gummi. 7. Stryknin, Stea-
rinsvre, Druesukker, Rørsukker, Gummi. 8. Myresyre, Eddikesyre, Ætyl-
alkohol, Amylalkohol, Glycerin. 9. Natriumformiat, Natriumacetat, Na-
triumbenzoat, Natriumsalicylat, Natriumcitrat. 10. Æter, Fenol, Anilin,
Nitrobenzol, Olein. 11. Vinsyre, Kaliumoxalat, Stearinsyre, Urinstof,
Urinsyre. 12. Natriumcitrat, Natriumformiat, Natriumacetat, Sæbe, Sti-
velse. 13. Gallussyre, Æter, Metylalkohol, Ætylalkohol, Amylalkohol.
14. Gallussyre, Rørsukker, Druesukker, Natriumacetat, Urinstof. 15. Na-
triumsalicylat, Metylalkohol, Ætylalkohol, Benzol, Anilin. 16. Lim, Urin-
stof, Rorsukker, Kaliumoxalat, Kalciumcitrat. 17. Albumin, Kinin, Kal-
ciumoxalat, Kalciumfosfat, Stivelse. 18. Ætylacetat, Kloroform, Benzol,
Fenol, Olein. 19. Natriumcitrat, Natriumsalicylat, Natriumacetat, Sæbe,
Urinstof. 20. Ætylacetat, Metylalkohol, Benzol, Kloroform, Olein. 21. Na-
tri'umzinkcyanid, Zinkacetat, Stearinsyre, Benzoesyre, Salicylsyre. 22.
Kaliummerkuricyanid, Kaliumoxalat, Ammoniumklorid, Benzoesyre,
Salicylsyre. 23. Merkuricyanid, Æter, Metylalkohol, Ætylalkohol, Amyl-
alkohol. 24. Albumin, Benzoesyre, Salicylsyre, Stearinsyre, Stivelse. 25.
Citronsyre, Metylalkohol, Ætylalkohol, Fenol, Nitrobenzol. 26. Dekstrin,
Gummi, Natriumbenzoat, Natriumacetat, Natriumcitrat. 27. Stryknin,
Kaliumnatriumtartrat, Dekstrin, Gummi, Stivelse. 28. Eddikesyre, Ætyl-
alkohol, Amylalkohol, Anilin, Fenol. 29. Natriumzinkcyanid, Natrium-
citrat, Natriumacetat, Rørsukker, Druesukker. 30. Blyacetat, Æter, Metyl-
184
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
alkohol, Ætylalkohol, Amvlalkohol. 31. Kaliumferrocyanid, Rorsukker,
Stivelse, Urinstof, Stearinsvre. 32. Natriumzinkcyanid, Zinkacetat, Na-
triumformiat, Sæbe, Urinstof. 33. Salicylsyre, Æter, lienzol, Kloroform,
Olein. 34. Albumin, Urinstof, Rorsukker, Druesukker, Kaliumantimonyl-
tartrat. 35. Natriumbenzoat, Natriumsalicylat, Metylalkohol, Ætylalko-
hol, Glycerin. 36. Kaliumferrocyanid, Benzoesyre, Salicylsyre, Urinstof,
Urinsyre. 37. Natriumbenzoat, Natriumsalicylat, Natriumformiat, Gum-
mi, Stivelse. 38. Myresyre, Ætylacetat, Amylalkohol, Anilin, Fenol. 39.
Garvesyre, Gallussyre, Urinstof, Urinsyre, Citronsyre. 40. Benzoesyre,
Æter, Benzol, Kloroform, Olein. 41. Ammoniumoxalat, Druesukker, Ror-
sukker, Stivelse, Natriumformiat. 42. Salicylsyre, Æter, Ætylalkohol,
Metylalkohol, Nitrobenzol.
Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. I et kvælstofholdigt, orga-
nisk Stof bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Metode. Der
afleveres ca. XA Liter af hver af de benyttede Titrervædsker. 2. I en Op-
losning, der indeholder Jern og Kalcium som Klorider, bestemmes Ind-
holdet af Jern ved Titrering med Kaliumpermanganat. Der afleveres
ca. Yi Liter af Titrervædsken. 3. I en Monnie bestemmes Indholdet af
PbO, jodometrisk efter Destillation. Der afleveres ca. Liter af
den benyttede Titrervædske. 4. I en Kloratblanding bestemmes Ind-
holdet af C103 ved Titrering med Solvnitrat og Rhodanammonium
efter Reduktion med Natriumnitrit. 5. I Aluminiumbronze bestem-
mes Indholdet af metallisk Aluminium 1 uftvolumetrisk. 6. I en
Blanding af Bly- og Kobberkarbonat bestemmes Indholdet af Kobber
ved Elektrolyse i salpetersur Oplosning. 7. I et Silikat, der ikke kan
sønderdeles af Syrer, bestemmes Indholdet af Si02. 8. I en Blanding
af Kalciumfosfat og Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af P04. 9. I et
organisk Stof bestemmes Indholdet af Kulstof ved Elementæranalyse.
10.	I en Oplosning af Mangano- og Nikkelsulfat bestemmes Indholdet
af Mangan. Fældning med Persulfat og Vejning som Manganosulfat.
11.	I en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl. (Iltning med Kalium-
klorat). 12. I en Oplosning af Arsen- og Antimonklorid bestemmes Ind-
holdet af Arsen. Dette skilles fra Antimon ved Destillation og fældes
efter Iltning som Magniumammoniumarseniat og vejes som Pvroaseniat.
13. I en Oplosning af Cerium- og Thoriumnitrat bestemmes Cerium.
Thorium fældes forst ved Dobbeltfældning med Brintoverilte, og i Fil-
tratet fældes Cerium som Oxalat og vejes som Ce02. 14. I en Oplosning
af Kalcium- og Magniumklorid bestemmes Indholdet af Magnium, idet
Kalcium forst fækles som Oxalat. 15. I en Blanding af Karbonater og
Nitrater af Kalcium og Kalium bestemmes NOs acidimetrisk efter
Reduktion med Dewarda's Legering til NH3 og Afdestillation af denne.
Der afleveres ca. y? Liter af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker.
16. I en Oplosning af Mangano- og Nikkelsulfat bestemmes Indholdet
af Mangan efter Udfældning med Persulfat og Titrering af det udfæl-
dede Mn02 med Ferrosulfat og Permanganat. Der afleveres ca y2 Liter
af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 17. I en Klorkalkprove
l>estemmes Indholdet af ClO^ jodometrisk. Der afleveres ca. H Liter
af den benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædske. 18. I en Oplosning af
Perklorat bestemmes Indholdet af C104 ved Titrering med Solvnitrat og
Rhodanammonium efter Reduktion med metallisk Kadmium og Titan-
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
185
sulfat. Der afleveres ca. XA\ Liter af de benyttede, oa. 0,1 normale Titrer-
vædsker. 19. I en Brunsten bestemmes Indholdet af Mn02 ved Maaling
af den ved Behandling med en Brintoverilteopløsnkig udviklede Ilt-
mængde i Lunges Apparat. 20. I en Blanding af Kobber- og Blykarbo-
nat bestemmes Indholdet af Bly ved Elektrolyse. 21. I en Gementblan-
ding bestemmes Indholdet af Si02. 22. I en Blanding af Kalciumfos-
fat og Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af P04. 23. I en Blan-
ding af Nitrater og Karbonater bestemmes Indholdet af C03 ved
Vejning af den med Syre uddrevne C02. 24. I en Blanding af
Kalium- og Kobbersulfat bestemmes Indholdet af Kobber. 25. I
en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl. 26. I en Opløsning af
Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Jern ved Udfæld-
ning af Jern ved Acetathydrolyse og Vejning som Fe203. 27. I en
Opløsning af Kalium- og Sølvnitrat bestemmes Kalium som Klorid
efter Udfældning af Sølv som AgCl. 28. I en Oplosning af Kal-
cium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Kalcium. Først fæl-
des Jernet ved Acetathydrolyse, derefter fældes Kalcium som Oxalat
og vejes som GaO eller CaS04. 29. I et kvælstofholdigt, organisk Stof
bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Metode. Der afleveres
ca. >2 Liter af hver af de benyttede, oa. 0,1 normale Titrervædsker.
30. I en Formiatopløsning bestemmes Indholdet af HC02 ved Titrering
med Permanganat og Oxalsyre. Der afleveres ca. X- Liter af hver af
de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 31. I en Sulfoopløsning
bestemmes Indholdet af S03 jodometrisk. Der afleveres ca. y2 Liter af
hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 32. I en Opløsning
af Kobbersulfat bestemmes Indholdet af Kobber ved Titrering med
R11odanammonium og Sølvnitrat. Der afleveres ca. K Liter af hver af
de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 33. I en Brunsten bestem-
mes Indholdet af Mn02 ved Maaling af den ved Behandling med en
Brintoverilteopløsning udviklede Iltmængde i Lunges Apparat. 34. I en
salpetersur Opløsning af Merkuriklorid bestemmes Indholdet af Kvik-
sølv ved Elektrolyse. 35. I et Silikat, der ikke kan sønderdeles af Syrer,
bestemmes Indholdet af Si02. 36. I en Blanding af Kalciumfosfat og
Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af P04. 37. I et organisk Stof be-
stemmes Indholdet af Kulstof ved Elementæranalyse. 38. I en Oplos-
ning af Mangano- og Nikkelsulfat bestemmes Indholdet af Mangan.
Fældning med Persulfat og Vejning som Manganosulfat. 39. I en Svovl-
kis bestemmes Indholdet af Svovl. 40. I en Opløsning, der indeholder
Tin som Bromid og Klorid, bestemmes Tin efter Udfældning som Tin-
syre ved Vejning som SnO,2. 41. I en Opløsning af Kalcium og Magnium-
klorid bestemmes Indholdet af Magnium, som Mg2P207, idet Kalcium
først fældes som Oxalat. 42. I en Kloratblanding bestemmes Indholdet
af C103 ved Vejning som Sølvklorid eller Sølv efter Reduktion med
Natriumnitrit.
— Tilvirkning af et uorganisk Stof. 1. Af 500 g Brunsten fremstil-
les Mangan aluminotermisk. Af Manganokarbonat fremstilles Mangano-
oxyd. 2. Af 50 g Koboltnitrat fremstilles Natriumkoboltinitrit. 3. Af Kloret
fra et Grammolekyle Brunsten fremstilles Sulfurvlklorid. 4. 51 g Fosfor-
triklorid omdannes til Føsforoxvklorid. 5. Af 50 g Kaolin fremstilles
Kalialun. 6. Fremstilling af Klorsvovl af Kloret fra 1 Mol Brunsten.
Universitetets Aarbog.
24
18(5
Den polytekniske Laereanstalt 1922—23.
7. Fremstilling af Natriumklorid af 1 Grammol. Kogsalt. 8. Fremstilling
af Antimontriklorid af 100 g Antimontrisulfid. 9. Fremstilling af Ferro-
sulfat af Vi Gramatom Jern. 10. Fremstilling af Baryumnitrat af 47 g
Baryumsulfat. 11. Fremstilling af Fosfortriklorid af Gramatom Fos-
for. 12. Fremstilling af A1C13, 6 H.,0 af XA Mol tekn. vandfrit Aluminium-
klorid. 13. Fremstilling af Brombrinte af 50 g Brom. Brombrinten om-
dannes til Ainmoniumbromid ved Neutralisation med Anmioniak. 14.
Fremstilling af Baryumklorid af 50 g Baryumkarbonat. Produktet ren-
ses ved Fældning af den mættede Oplosning med luftformig Klor-
brinte. 15. Fremstilling af Kromioxyd af 147 g Kaliumdikromat. Heraf
fremstilles Krom aluminotermisk. 16. Fremstilling af Natriumkobolt-
nitrit af 50 g Kobolnitrat. 17. Fremstilling af Ammoniumplumbiklorid
af 20 g Blyklorid. 18. Fremstilling af Baryumklorid af 1/5 Mol Baryum-
sullit. 19. Fremstilling af ren, vandfri Saljx?tersyre af % 1 raa Salpeter-
syre. 20. Fremstilling af rent Ammoniumklorid af 1 kg raa Salmiak.
21. Fremstilling af Stanniklorid af Ya Gramatom Tin. 22. Fremstilling
af Fosforpentaklorid af Fosfortriklorid.
- Tilvirkning af et organisk Stof. 1. a. Benzaldebyd af 50 g Benzol-
klorid. b. Benzylidenanilin af 10 g Benzaldebyd. 2. a. Benzylalkohol af
50 g Benzylklorid. b. Benzylacetat af 10 g Benzylalkohol. 3. a. Benzoesyre
af 50 g Benzylklorid. b. Ætylbenzoat af 50 g Benzoesyre. 4. a. Anilin af
50 g Nitrobenzol. b. Dinitrodifenylamin af 10 g Anilin. 5. a. Benzoin af
50 g Benzaldebyd. b. Benzil af 10 g Benzoin. 6. a. Benzil af 10 g Benzoin.
b. Benzilsyre af 25 g Benzil. 7. a. Ætyljodid af 50 g Jod. b. Ætylnaf-
tvlamin af 33 g Ætyljodid. 8. a. Anilin af 50 g Nitrobenzol. b. Trikrom-
anilin af 10 g Anilin. 9. a. Kinon af 22 g Hydrokinon. b. Ivinhydron af.
5 g Kinon. 10. a. Kaliumbenzolsulfonat af 20 g Benzol, b. Benzolsulfon-
amid af 15 g Kaliumbenzolsulfonat. 11. a. Acetanilid af 20 g Anilin,
b. j)- Nitroanilin af 25 g Acetanilid. 12. a. Oxalsyre af 100 g Rorsukker,
b. Dimetyloxalat af 30 g Oxalsyre. 13. a. p- Kresol af 25 g p- Toluidin.
b. Kresolbenzoat af 5 g p- Kresol. 14. a. Fluorescein af 10 g Ftalsyre-
anhydrid. b. Eosin af 7,5 g Fluorescein. 15. a. Sulfonilsyre af 23 g
Anilin, b. Heliantin af 21 g Sulfonilsyre. 16. a. Benzoylklorid af 30 g
Benzoesyre, b. Fenylbenzoat af 10 g Benzoylklorid. 17. a. Nitrobenzol af
30 g Benzol, b. Din i trobenzol af 10 g Nitrobenzol. 18. a. Ætylanilin af
50 g Anilin, b. Ætylbromid af 100 g Kaliumbromid. 19. a. Benzoenitril af
40 g Anilin, b. Tiobenzamid af 10 g Benzoenitril. 20. a. Metyljodid af
50 g Jod. b. Aniisol af 40 g Metyljodid.
Skriftlige Prover.
Kemi. 1. Giv en sammenlignende Fremstilling af Arsenets og Anti-
monets vigtigste Forbindelser.
2. Hvad forstaar man ved Jodometri og hvorledes udfores den? Nævn
nogle Eksempler paa Anvendelse deraf.
Eks.: Ved jodometrisk Bestemmelse af en Brunstens Mn02-Indhold.
er der afvejet a Gram Brunsten og titreret med b cm3 Thiosulfatoplosning,
idet denne er bestemt ved, at c cm3 deraf svarer til d g Kalium-
dikromat. Hvor mange Procent MnO., indeholder Brunstenen, og hvor-
ledes udtrykkes Thiosulfatoplosningens Normalitet?
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
187
3. Hvorledes kan man bestemme Hydrolysegraden af Natriumacetat,
opløst i Vand? Hvorledes kan Bestemmelsen benyttes til Beregning af
Van det s D i s so c i a ti o n skon st a n t?
—	Kemi. (Ved en Sygeeksamen). 1. Hvad forstaar man ved Damp-
spændingen af et Salthydrat, og hvorpå a beror det, om det er henfly-
dende eller forvitret i Luften?
2.	Ved en Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter
Kjeldahls Metode afvejes a Gram Stof. Ved Afdestillation af Am-
moniakken optages denne i b cm3 Syre og der titreres tilbage med c
cm3 Base, idet d cm3 Syre ækvivalerer med e cm3 Base. Syrens Titer
beregnes af folgende Data. Der afvejes p Gram Natriumoxalat, som efter
Glødningen opløses ii Vand, hvortil der sættes q cm3 Syre; endelig titre-
res der tilbage med r cm3 Base.
Hvorledes udtrykkes Syrens Normalitet og hvor mange Procent
Kvælstof indeholder Stoffet?
3.	Beskriv Brintoveriltes Fremstilling og Egenskaber samt nævn
Eksempler paa dets Anvendelser.
—	Bioteknisk Kemi. De forskellige Næringsstofgrupper gennemgaas
med specielt Henblik paa, i hvilke Tilfælde de udnyttes som virkelige
Næringsstoffer, og i hvilke Tilfælde de kun tjener som Energikilder.
Emnet gennemdrøftes saavel for Planternes og Dyrenes som for Mikro-
organismernes Vedkommende.
—	Bioteknisk Kemi. (Ved en Sygeeksamen). Foderstoffernes for-
skellige Værdi alt eftersom de skal benyttes til Varmeproduktion, meka-
nisk Arbejde, Fedtaflejring, Kødaflejring eller Mælkeproduktion.
—	Teknisk Kemi. Paa hvilke Omraader indenfor den kemiske Indu-
stri har den fysiske Kemis Resultater ændret Fabrikationsmetoder eller
dannet Grundlaget for nye Fabrikationer.
Gør Rede for de fysisk-kemiske Resultater, som har haft en saadan
Betydning, samt for Fabrikationerne, hvori der gøres Brug af Resulta-
terne.
Hver Eksaminand skal kun beskrive saadanne Fabrikationer, som
ikke falder ind under Vedkommendes Projekt.
—	Mekanisk Teknologi. Om Faareuld og C
dens Bearbejdning, indtil den i renset Tilstand
anvendes i Spinderierne.
Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne
Skitser.	|	B
—	Teknisk Mekanik og Maskinisere. 1. En
tung, prismatisk Stang AB med Vægten P kan
dreje sig om sit ene Endepunkt A, medens det
andet Endepunkt B er forbundet med et fast i ^/
Punkt C ved en Snor BC. C ligger lodret over A,
og AC = AB. Stangens Vinkel med den lodrette A
Linie kaldes
Find Reaktionen i A samt Spændingen i Snoren BC.
Bestem det bojende Moment i Stangens Midtpunkt og find den
største Værdi, som dette boj ende Moment antager, naar rp varierer.
188
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
2. En Bjælke med konstant Bredde c har den paa Figuren viste Form.
Bjælken er understøttet i sine Endepunkter og er belastet paa Midten
me<l en Byrde P; der tages ikke Hensyn til Bjælkens egen Vægt.
Find det Tværsnit, hvor Materialets Paavirkning faar sin storste
Værdi og bestem denne Værdi.
Eks. 1. Z = é m. P 3000 kg, c=0,l m, r/ = (),l m, b = 0,15 m.
Eks. 2. 1 = 3 m, P = 3000 kg, c = 0,1 m, a = 0,l m, b = 0,3 m.
Ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører.
Praktiske Prover.
Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. Et Kedelanlæg
hestaar af 6 komiske Kedler hver paa 85 m2 Varmeflade. Dampens Tryk
er 12 kg/cm2 Overtryk, Dampen er mættet, og Fodevandets Temperatur
for Economiseren er 40°. Kedlernes normale Fordampning er 22 kg
pr. m2 i Timen. Der regnes med, at en af Kedlerne normalt vil være sat
fra til Rensning.
Kedelanlæget er forsynet med en Economiser af sædvanlig Type
med Stobejernsror. I hvert Element af Economiseren skal der være
8 Ror, hver med 1 m2 Varmeflade. Elementets totale Højde 3400 mm,
Bredden 1500 mm og Tykkelsen — maalt i Economiserens Længderet-
ning — 200 mm. Economiseren er beregnet til en normal Belastning
paa 30 kg Fødevand pr. Ror i Timen.
Der fyres med Kul af følgende Sammensætning: Kulstof 75 %, Brint
5 %, Ilt 8 %, Kvælstof 2 %, Vand 3 %, Aske 7 %, Brændeværdi 7100 Gal.
Ved Beregningerne antages Forbrændingen at være fuldstændig, og ved
den normale Belastning antages Indholdet af Kulsyre i Forbrændings-
produkterne at være 10 %. Endvidere gaas der ud fra, at Røgtemperatu-
ren ved Spjældene umiddelbart efter Kedlerne er 300°, og at Tabene til
Udstraaling ni. m. ved selve Kedlerne er 17 %.*)
Beregn Røgmængden ved normal Belastning samt den Opvarmning,
som Fødevandet faar i Economiseren. Herved gaas der ud fra, at Trans-
missionskoefficienten ved Econamiseren er lig med 13, og at Varme-
tabet ved Rogkanalerne og Economiseren er 20 % af den tilførte Varme.**)
Beregn hvor meget Fødevandet vil blive opvarmet, naar Kedlerne
belastes med 30 kg/m2, Røgtemperaturen efter Kedlernes Spjæld er 380°,
og Røgens Kulsyreindhold er 13,5 %. Ved den højere Belastning regnes
Tabene til Udstraaling m. m. saavel ved Kedler som ved Rogkanaler og
Economiser til de samme Procenter som ved den normale Belastning.
*) af Brændselets Varmeindhold.
**) altsaa af Røgens Varmeindhold ved Afgangen fra Kedlerne.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
189
Angiv Anlægels samlede Virkningsgrad ved de to betragtede Be-
lastninger.
Tegn en Skitse af Anlæget. Der vises ingen Enkeltheder vedrørende
Kedler eller Economiser, men det skal angives, hvorledes Rogkanalerne
skal fores, og hvilke Dimensioner de skal have. Røghastigheden i Kana-
lerne sættes ved normal Belastning til 4 m/Sek.
NB: Ved Udførelsen af Beregningerne bestemmes Afgangstempera-
turen for Røgen fra Economiseren ved at prove sig frem. Dette kan for
Eksempel ske paa følgende Maade: Der antages en Afgangstemperatur
fra Economiseren, Beregningerne gennemføres for denne Temperatur,
hvorved man kommer til en Værdi for Economiserens Transmissions-
koefficient. Hvis denne Værdi ikke stemmer med den opgivne, ændres
Afgangstemperaturen fra Economiseren, og Beregningen gentages, indtil
Overensstemmelse omtrentlig øpnaas. Det vil være fordelagtigt at frem-
stille de successive Resultater grafisk.
—	Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskin-
anlæg. Svinghjulet til en 300 HKE Dampmaskine tænkes udført som
Tovskive. Skivens Omdrejningstal er 150 pr. Minut og dets GD2 er
90 Tons X Meter.
Der ønskes en fuldstændig Værkstedstegning af Tovskiven.
G = Svinghjulskransens Vægt.
D = Svinghjulets ydre Diameter.
—	Skibsbygning. Man skal tegne Linierne til en Kyst-Redningsbaad,
bestemt til Fremdrivning ved Aarer eller Sejl. Følgende Betingelser
er givet:
Længde mellem Spundingerne ved Essingens O. K......... 11,00 m
Største Bredde paa Tømmeret ved Essingens O. K......... 3,00 »
Sidehøjde fra Spundingens O. K. til Essingens O. K. ved 1,10 »
—	- —	— - — — Agter 1,70 »
—	- —	— - — — For. . 1,70 »
Styrlastigheden ......................................... 0,00 »
Vægt, fuldt udrustet .................................... 6,25 t
Linietegningen udføres paa Tømmerets Y. K. i Maalestok 1:25. Den
Flydevandlinie, der svarer til Baadens fuldt udrustede Vægt, skal ligge
omtrent 0,4 m over Spundingens O. K. i fersk Vand, dog medregnes heri
skønsmæssigt Opdriften af Køl, Stævne og Klædning.
Beregningernes Hovedresultater indføres paa Tegnepapiret. Disse
Beregninger bestaar i Bestemmelsen af Deplacementets Størrelse til
Flydevandlinien og den langskibs Beliggenhed af det tilsvarende Op-
driftscentrum. Til begge Beregninger er det tilladt at bruge Planimeter.
Optrækning af Tegningen er unødvendig.
Alle Hjælpemidler er tilladt. Foruden Regne- og Tegnematerialer
anbefales det at medbringe:
C. Hansen: Lærebog i Skibsbygning og Skibskonstruktion.
190
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Skriftlige Prøver.
t	Bygningsstatik og J ernkonstruk-
A T	& tioner. 1. En vinkelbojet Bjælke ABC
&	| med konstant Tværsnit over hele
Længden (Tværsnitsareal F, Inerti-
^ momentmoment /, Elasticitetskoeffi-
cient E) bestaar af en vandret Gren
p	AB o g en lodret Gren BC, stift for-
bundne i B. I A findes en bevægelig
simpel Understøtning med vandret
Bane og i C en delvis Indspænding af en saadan Beskaffenhed, at Bjælke-
tangenten i C for et I udspænd ingsmoment af Storrelse 1 drejes Vinklen
A/?• medens l'nderstotningspunktet C ligger fast.
Man skal bestemme Influenslinien for Momentet i B, naar Belast-
ningen er lodret og kan indtage alle Stillinger mellem A og B. Der tages
Hensyn ogsaa til de af Normalkra'fterne bevirkede Formforandringer.
2. Den i hosstaaende Figur viiste Gitterdrager har i A en fast simpel
l'nderstotning, i B en bevægelig simpel Understøtning med vandret Bane,
i C en bevægelig simpel Understøtning medj Bevægelsesretning under 45°
med den vandrette, og endelig i G et Gharnier. Dragerfoden er vandret,
Dragerhøjden i G og i det symmetriske Punkt F er lig \ l. Man skal be-
stemme (og optegne) Infliienslinienie for den lodrette Komposant af Re-
aktionen A og for den lodrette Komposant af Diagonalspændingen D. I
det Fag, hvortil Diagonalen D horer, danner Dragerhovedet en Vinkel «
med den vandrette, hvis Tangens er i. Belastningen er lodret og antages
virkende i Hovedets Knudepunkter.
— Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. (Ved en Sygeeksamen). 1. En
3-Charniers Bue har den i hosstaaende Figur angivne Form, med vand-
ret Overdel, Foden dannet af to rette Linier, almindeligt N-Gitter, med
Pilhojde / og 8 lige store Faglængder X. Idet Belastningen er lodret vir-
kende, ønskes bestemt og tegnet Influenslinien for Spændingen U's vand-
rette Komposant og ved Hjælp heraf beregnet storste positive og nega-
tive Værdi af denne Storrelse for en ensformig bevægelig Belastning p
pr. m.
2. En massiv 2-Charniers-Bue med Spændvidde / og Pilhojde / er
formet efter en symmetrisk Parabelbue med lodret Akse. Buens Tvær-
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
191
snit varierer saaledes, at I cos y er konstant (I er Tværsnittets Inerti-
moment, c/- Tangentens Vinkel med den vandrette). Find ved Hjælp af
Maxwells Sætning Ligningen for Influenslinien for Toppunktet C s vand-
C
rette Bevægelse, idet den bevægelige Kraft 1 er lodret. Der tages ikke
Hensyn til den af Normalkraften bevirkede Forkortelse af Bue-Elemen-
terne.
—	Mekanisk Teknologi. Hvorledes opstaar Kastninger og Revner ved
Hærdning, hvorledes forebygges dette ved Konstruktion eller Behandling
af Hærdegodset, og hvorledes rettes Hærdegods, der har kastet sig? Om
fornødent maa Besvarelsen være ledsaget af Skitser.
—	Maskinlære. (For Maskiningeniører, som har valgt Eksamenspro-
jekt i Maskinbygning). Vindkedelens Opgave og dens Beregning.
—	Skibsbygning. (For Maskiningeniører, som har valgt Eksamens-
projekt i Skibsbygning). En tomastet Klrydser med 70 m Længde i
Flydevandlinien og 1300 t Deplacement skal forsynes med to Militær-
mærs. Hver Masts Vægtforøgelse inklusive Artilleri, Ammunition og
Besætning er 10 t, hvis Tyngdepunkt g skal anbringes 10 m over Flyde-
vandlinien.
Før Vægtforøgelsen er Krydserens Tyngdepunkt G 0,4 m over Flyde-
vandlinien, og den tilsvarende isokarene tværskibs Stabilitetskurve har
følgende Ordinater:
Krængningsvinkel.	10°	20°	30°	40°	50°	60°	70°	80°	90°
Gz i m...........	0,14	0,27	0,41	0,54	0,65	0,70	0,70	0,60	0,36
Hertil svarer en tværskibs Metacenterhøjde paa 0,7 m.
Flydevandliniens halve Ordinatlængder, regnet agterfra, er: 0,18—
2,41—4,01—4,78—5,03—5,03—4,79—4,14—2,98—1,45 og 0,00 m.
Søvandets Vægtfylde = 1,02 t/m3.
Ved Nedtrykningen sker der ingen Forandring i Styrlastigheden,
ligesom Forskellen mellem den ny og oprindelige Flydevandlinies Area-
ler er betydningsløs for Nedtrykningen. Derimod er den ny Flydevand-
linies tværskibs Inertimoment 30 m4 større end den oprindeliges.
1)	Find den ny tværskibs Metacenterhøjde.
2)	Find den ny isokarene tværskibs Stahilitetskurves Ordinater, idet
man ved, at de isokline Kurver er vandrette Linier indenfor ovennævnte
Deplacementsforandringer. Tegn den ny Stabilitetskurve og dens Tan-
gent i Begyndelsespunktet.
3)	Vægtforøgelsens Gyrationsradius med Hensyn til en langskibs
vandret Akse gennem g er 2,5 m. Før Vægtforandringen er Krydserens
192
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Rulningsj)eriode i stille Vand 8 Sekunder, find dens Rulningsperiode
efter Vægtforandringen.
4) I stille Vand krænges Krydseren efter Vægtforandringen til en
Vinkel i>aa 20°, hvorpaa den slippes fri. Find den Vinkelhastighed,
hvormed den passerer den oprejste Stilling, ved Hjælp af:
•	2 71 t
a)	Den almindelige Bevægelsesligning 6 = 6m sin
b)	Den dynamiske Stabilitet. Hvorfor er dette Resultat større end
Svaret paa Sporgsmaalet i a).
Vandets Modstand mod Bevægelsen udelades, og [g regnes lig tt.
Teknisk Hygiejne. (For Bygningsingeniører, som har valgt Eksa-
mensprojekt i Teknisk Hygiejne). Paa Grund af den stigende Bebyg-
gelse langs Vejen mellem Rungsted Station og Strandvejen, skal der
lægges en Kloakledning i denne Vej paa Strækningen fra Viadukten
over Kystbanen til Strandvejen ved Rungsted Badehotel. Af Hensyn til
den nye Havn ved Rungsted, der ligger Syd for Badehotellet, maa Ud-
løbet fores ud i Stranden Noixl for dette Hotel, og det kan, hvis det fin-
des ønskeligt, forenes med Udløbet for en Kloak, der kommer ned ad
Fugmannsvej; denne Kloak afvander ovenfor Skæringspunktet mellem
Drejersvej og Fugmannsvej, et Areal af 12 ha, og skal paa dette Punkt
ligge i Koten -f- 4,5 m.
Der ønskes udarbejdet Forslag til Ledningen i Hørsholmsvejen og
En Situationsplan over Terrainet i Maalestoksforholdet 1:2000 er
vedlagt.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Sanmie Opgave som for
Maskiningeniører.
—	Vejbygning. Hvilke Hovedprincipper kræves i Almindelighed fulgt
ved Projektering af Jernbanestationer, Idet der herved baade tænkes paa
Bygningernes Indretning og paa Sporordningen?
Behandling af Krydsnings- og Knudestationer er udenfor Opgaven.
—	Vandbygning. Hvorledes beregnes den Vandmængde, der gen-
nemstrømmer et System af cirkulære Trykledninger (helt fyldte Led-
ninger), der forbinder to vandfyldte Beholdere A og B, af hvilke A har
sit Vandspejl liggende h Meter over B's Vandspejl? Systemet bestaar,
som vist paa hosslaaende Skitse, af tre Ledningsstrækninger med Læng-
derne llt L, og l3 Meter og Diametrene dv d2 og d3 Meter, idet d2 > d, > d3.
li regnes at være konstant.
Hvorledes begrundes og udledes de til en saadan Beregning alminde-
lig anvendte Formler?
Ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
Praktisk Prøve.
Udløbet.
Skriftlige Prøver.
*
h
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
193
Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører.
Skriftlige Prøver.
Almindelig Elektroteknik. Der gives en Fremstilling af Jævnstrøms-
seriemaskinens Egenskaber. Specielt gøres Rede for, hvorledes man ud-
fra Maskinens indre Karakteristik kan forudbestemme Maskinens Om-
drejningstal ved forskellige Belastninger, idet den benyttes som Motor
paa et Ledningsnet med konstant Spænding.
— Svagstrømselektroteknik. Hvorfor forøger man i nogle Tilfælde
en Telefonlednings Selvinduktion?
Hvorledes foretages denne Forøgelse?
Tilnærmelsesformel: a — ^ \ j -f- —
J!t X li JL
— Maskinisere. Der ønskes en kortfattet Fremstilling af de Fordele,
som øpnaas ved til Opvarmning eller Kogning at anvende Damp, som
i Forvejen har udrettet Arbejde i en Kraftmaskine.
Dernæst skal der gøres Rede for nogle af de vigtigste Metoder, som
herved kommer til Anvendelse.
—	Mekanisk Teknologi. Samme Opgave som ved Forprøven i Januar
1923.
—	Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgave som ved
Forproven i Januar 1923.
Forprøve for Fabrikingeniører i September 1922.
Skriftlige Prøver.
Mekanisk Teknologi. Hvilke er de vigtigste Legeringer, der finder
Anvendelse til Lejepander, øg hvilke Egenskaber er Aarsagen til denne
Anvendelse, samt hvorledes fremstilles Lejepander deraf?
— Teknisk Mekanik. 1. En Kran bestaar
af 2 Støtter BD og CD. et Strækbaand AD
samt de tre Stænger AB, AC og BC, som dan-
ner Kranens Fodstykke, og som hviler paa
simple Understøtninger i A, B og C. Kranens
forskellige Dele er indbyrdes for-
bundne ved friktionsløse Led.
I Punktet D er der ophængt
en Vægt paa 2500 kg, og i A vir-
ker der en Modvægt, der er dob
belt saa stor som den,
der vil være netop til-
strækkelig for at hin-
dre Kranen fra at
vælte.
1.	Beregn Mod-
vægten, der skal vir-
ke i A.
2.	Beregn Spæn-
dingerne i alle Stæn-
gerne samt i Stræk-
baandet.
Universitetets Aarbog.
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
3. Idet Støtterne BD og CD skal udfores af Fyrrebjælker med kva-
dratisk Tværsnit, skal man beregne deres Dimension.
Den tilladelige Belastning P paa en Sojle af Fyrretræ beregnes ved
Formlen P=^ , hvor / betegner Længden i cm og ./ Inerti-
r-
momentet i cm4.
2. En Bjælke paa 8 m Længde, som er understottet i sine Ende-
punkter, er belastet med 3000 kg i en Afstand af 1,5 m fra det ene Ende-
-r ti ^ X		
		
i ^ „ Y	r cm (i	& r
< 3		
punkt, samt med en anden Vægt paa 3000 kg, der kan angribe i et
vilkaarligt Punkt paa de ovrige 6,5 m af Bjælken. Anbring den sidst-
nævnte Vægt saaledes, at det storste bojende Moment bliver saa stort
som muligt og bestem denne Maksimalværdi.
F orprove for Elektroingeniører i Januar 1 923.
Skriftlige Prøver.
Almindelig Elektroteknik. Der gives en Fremstilling af, hvorledes
man ved Tomgangsforsog med en Jævnstrømsshuntmaskine og Bereg-
ning kan foretage en tilnærmet Bestemmelse af Maskinens Virknings-
grad saavel for det Tilfælde, at den skal anvendes som Motor, som for
det Tilfælde, at den skal anvendes som Generator.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner og Elasticitets- og Styrke-
lære. 1. En lige vandret Bjælke ABC af Længde 21 har simple Under-
støtninger i A og B og er i den frie Ende C paavirket af den lodrette
Kraft P.
Bjælkens Tværsnit er variabelt, idet Tværsnitsinertimomentet om-
kring en Akse vinkelret paa
p Papirets Plan ei H paa
Strækningen AD og I paa
Strækningen DC.
I hvilket Punkt af BC
maa en lodret Kraft Z an-
bringes virkende, naar Tan-
genten i C til Bjælkens ela-
stiske Linie skal holde sig
vandret.
2. En lige vandret Bjælke ABDE med Længde 4/ er indspændt i A
og fri i F.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
195
Gennem de vandrette uendelig stive Arme BC, DE og FG, der er
stift forbundne med Bjælken i B, D og F, og hvis Længde er henholds-
vis \ l i l og \ l, paavirkes
Bjælken af de lodrette
Kræfter 3P opad i C, 2P
nedad i E og P nedad i G.
Bjælkens Tværsnit er
over hele Længden rørfor-
migt med Middelradius r
og med Godstykkelsen t saa
lille, at hele Arealet kan
regnes koncentreret i Cirk-
len med Radius r.
Idet den ideelle Spænding i Endepunkterne af den vandrette og
lodrette Diameter kaldes henholdsvis <r, og a f-, skal man bestemme det
Tværsnit, hvor er, og o',- bliver Maksimum, og angive Storreisen af disse
Maksimumsværdier. Der tages kun Hensyn til de ved Bøjningen frem-
kaldte Normalspændinger og de ved Vridningen fremkaldte Forskyd-
ningsspændinger.
Mekanisk Teknologi. Hvilke Fremgangsmaader benyttes til
Fremstilling af Gevind, og hvorledes træffer man Valg med Hensyn til
den Fremgangsmaade, der maa anvendes i givne Tilfælde? Besvarelsen
maa være ledsaget af de fornødne Skitser.
Eksamen i Juni og Juli 1 923.
Ved I. Del af Eksamen for Fabrikingeniorer.
Praktisk Prove.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. Alu-
miniumfosfat, Arsensyrling, Blyoxyd, Nikkelammoniumbromid. 2. Ka-
liumklorat, Kadmium joddel, Baryumsulfat, Aluminiumborat. 3. Kupro-
oxyd, Kalciumsulfit, Ferroferrioxyd, Manganokarbonat, Svovl. 4. Ka-
liumpermanganat, Nikkelfosfat, Magniumammoniumfosfat, Kromioxyd.
5.	Stannisulfid, Arsentrisulfid, Antimonpentasulfid, Kromiklorid.
6.	Natriumaluminiumfluorid, Bai^'umkromat, Strontiumsulfid, Kobolt-
oxyd. 7. Merkurokromat, Blykarbonat, Kaliumstannibromid, Nikkeloxyd.
8. Kadmiumjodid, Mønje, Ferrisulfat, Zinkarsenat. 9. Ferrisulfat, Ku-
prioxyd, Blyfluorid, Zinkoxyd, Arsens^Tling. 10. Grøn Ultramarin, Nik-
kelfosfat, Merkurisulfat. 11. Natriumsulfit, Kadmiumkarbonat, Kromi-
ferrooxyd, Stannioxyd, Vismuthoxyd. 12. Ferrifluorid, Vismuthkarbonat,
Kupriborat, Zinkarsenat. 13. Arsentrisulfid, Kalciumsulfit, Vismuth-
oxyd, Baryumborat. 14. Kadmiumsulfid, Krudt, Baryumkarbonat, Smer-
gel. 15. Gron Ultramarin, Kromiferrooxyd, Zinkarsenat. 16. Kalcium-
kromat, Strontiumsulfat, Kaliumklorat, Nikkelfosfat. 17. Baryumsul-
fid, Magniumfosfat, Vismuthkarbonat, Ammoniumstanniklorid. 18.
Krudt, Kadmiumsulfid, Baryumborat, Manganokarbonat. 19. Alumi-
niumsiliciumfluorid, Manganoborat, Arsensyrling, Stannioxyd. 20.
Baryumsulfat, Kromioxyd, Magniumfosfat, Manganoverilte, Nikkeloxyd.
21. Blysulfat, Natriumaluminiumfluorid, Koboltoxyd, Antimonpenta-
oxyd. 22. Kalciumfluorid, Vismuthsulfid, Merkurisulfid, Ferrofosfat.
G

teP
21
2?
S>
LC-
2?
196
I)en polytekniske Læreanstalt 1922—23.
23.	Natriumtiosulfat, KromikJorid, Aluminiumfosfat, Ferriferrooxyd.
24.	Natriumjodat, Blykromat, Stannioxyd, Antimonpentaoxyd, Zink-
oxyd. 25. Baryunibromid, Sølvnitrat, Nikkelkarbonat, Smergel. 26. Feld-
spat, Kuprisulfit, Koboltoxyd, Aluminiumoxyd. 27. Kadmiumbromid,
Kromioxyd, Kuprifosfat, Strontiumsulfat. 28. StannLsulfid, Antimonvl-
klorid, Aluminiumoxyd, Kalciumsulfit. 29. Baryuinklorat, Kadmium -
jodid, Manganokarbonat, Ferrioxyd. 30. Baryumborat, Antimonpenta-
sulfid, Nikkelfosfat, Kromiferrooxyd. 31. Natriumklorat, Bajyumfosfat,
Ferrioxyd, Kalciumkromat. 32. Natriumsulfit, Kuprisulfid, Kromiklorid,
Kadmiuinkarbonat. 33. Natriumfluorid, Merkurokromat, Baryumborat,
Arsensyrling. 34. Solvsulfat, Ammoniumjodid, Ferrikromat, Stanni-
oxyd. 35. Gement, Magniumammoniumarsenat, Manganokarbonat. 36.
Kaliumsiliciumfluorid, Arsentrisulfid, Ferroferrioxyd, Merkurokromat. 37.
Aluminiumborat, Vismuthoxyd, Antimontrioxyd, Kadmiumbromid, Ko-
boltoxyd. 38. Kalciumkromat, Natriumarsenit, Koboltoxyd, Nikkelfos-
fat. 39. Stannisulfid, Kadmiumsulfid, Svovl, Manganokarbonat, Smergel.
40. Merkurokromat, Baryumsulfat, Stannioxyd, Magniumfosfat. 41. Blaa
Ultramarin, Merkurisulfid, Ammoniumstanniklorid. 42. Natriumjodid,
Baryumjodat, Natriumfosfat, Vismuthoxyd, Smergel. 43. Kaliumklorat,
Blybromid, Baryumkromat, Stannioxyd. 44. Natriumtiosulfat, Kalcium-
borat, Strontiumsulfat, Svovl. 45. Gement, Stannioxyd, Nikkelfosfat, Fer-
roferrioxyd. 4(j. Ferrikromat, Kaliumstannibromid, Manganoborat,
Baryumsulfat. 47. Zinksiliciumfluorid, Merkurisulfat, Arsensyrling, Blv-
sulfat. 48. Magniumammoniumarsenat, Kaliumpermanganat, Kalcium-
kromat, Aluminiumoxyd. 49. Strontiumbromid, Kadmiumjodid, Baryum-
sulfat, Zinkoxyd. 50. Baryumfluorid, Zinkarsenat, Manganokarbonat,
Kromioxyd. 51. Baryumsulfid, Manganoborat, Stannioxyd, Merkuri-
sulfat. 52. Kalciumsulfid, Krudt, Natriumfosfat, Strontiumsulfat. 53. Alu-
miniumborat, Kuprifosfat, Baryumsulfat, Stannioxyd. 54. Zinksulfid,
Svovl, Nikkelammoniumklorid, Smergel. 55. Kalciumsulfat, Antimon-
pentasulfid, Barvumkarbonat, Merkuroammoniumklorid.
Skriftlige Pro ver.
Fysik /. 1. Med et Mol af en ideal Luftart med Molekularvarmen
Cv = 6 Gramkalorier udfores en reversibel Kredsproces, der bestaar af 2
Adiabater og 2 Isobarer. Fra Begyndelsestilstanden med Temperaturen
Tl og Trykket p, sammentrykkes Luften adiabatisk til Trykket p2 og
Temperaturen T,. Derpaa holdes Trykket konstant lig p.,, og Luften
opvarmes til Temperaturen Ts, hvorefter den udvider sig adiabatisk,
indtil Trykket p, er naaet ved Temperaturen T4. Endelig føres Luften
tilbage til Begyndelsestilstanden ved Afkøling ved konstant holdt
Tryk Pl.
Idet T, = 300, T4 = 900, begge i absolut Temperaturmaal, samt
p2 = 16 plf skal man finde T2 og T3.
2. Idet de enkelte Afsnit af Kredsprocessen i Opgave 1 i den an-
førte Rækkefølge betegnes med Indices a, b, c og d, skal man for hver
af disse Afsnit angive den Luften tilførte Varme Qa, Qb, Qc og Qd i
Gramkalorier, det af Luften udførte Arbejde Aa, Ab, Ac og Ad i Kilo-
grammeter samt Luftens Entropitilvækst Sa, A Sb, A Sc og A Sd
i Gramkalorier / Grad.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
197
3. Beregn Iltmolekylernes Middelhastighed c ved 0° G i m/sek.
—	Fysik II. 1. En rød og en violet Lysstraale træffer samtidig vin-
kelret ind paa en planparallel Glasplade. Hvor tyk skal denne være, for
at den ene Straale skal have et Forspring paa 1 mm for den anden,
naar de begge har passeret Pladen? Hvilken Straale naar først igennem?
Forskellen mellem de to Straalers Brydningsforhold regnes lig 0,04.
2.	Paa en Kugleflade med Radius r cm er jævnt fordelt en elek-
trisk Ladning qx= 4- 10-6 Coulomb; med hvilken Kraft Kl Dyn paa-
virkes Ladningen paa 1 cm2 af Kuglefladen? I Kuglefladens Centrum
anbringes Ladningen q2=-i-6 . 103 elektrostatiske Enheder; hvor stor bli-
ver nu den resulterende Kraft paa 1 elektrostatisk Enhed af Kuglefla-
dens Ladning, og hvor stort er Fladens Potential V i Volt? Skitser Kraft-
linieforlobet paa begge Sider af Kuglefladen.
3.	Tæt omkring Midten af en lang Solenoide med en Lysning med
Radius i cm og med 50 Vindinger pr. cm er lagt en særlig Ledning med
ialt 100 Vindinger, der er forbundet med et ballistisk Galvanometer;
dette Galvanometerkredsløb har ialt en Modstand paa 500 Ohm. Gen-
nem Solenoiden sendes en Strøm paa 2 Ampere; vendes denne Strøm,
gør Galvanometret et Udslag paa 16 Skaladele. Hvor stor Elektricitets-
mængde løber ved Strømvendingen gennem Galvanometret? I Solenoi-
den anbringes en lang Jernstang, der helt udfylder Solenoidens Lys-
ning. Sluttes nu en Strøm paa £ Ampere gennem Solenoiden, gør Gal-
vanometret et Udslag paa 800 Skaladele; find heraf Jernets Permea-
bilitet.
—	Fysik II. (Ved en Sygeeksamen). 1. Et lufttomt Hulprisme be-
finder sig i Luft og træffes af Lysstraaler saaledes, at Straalerne paa
begge Sider af Prismet danner lige store Vinkler med Normalerne. Hvor
stor bliver Afbøjningen, hvis den brydende Vinkel er 150° og Lufts Bryd-
ningsforhold er 1,00029?
2.	En Kobbertraad er bøjet som et Kvadrat med Sidelængde 20 cm.
Den drejes i et homogent Magnetfelt paa 8000 Gauss med 3000 Omdrej-
ninger pr. Minut; Omdrejningsaksen ligger i Kvadratets Plan og er vin-
kelret paa Kraftlinierne. Ledningen er forsynet med Kommutator, saa
Strømmen i den ydre Ledning altid gaar i samme Retning. Hvor stor
en Elektricitetsmængde gaar gennem den ydre Ledning pr. Sekund,
hvis Modstanden i Kredsløbet er 1,3 Ohm? Der ses bort fra Lederens
Selvinduktion.	!
3.	Hvor megen Varme udvikles pr. Minut i en Ledning med Mod-
standen 2 Ohm, naar Strømstyrken er givet ved i = 4,2 sin 50 nt Am-
pere, hvor t er Tiden i Sekunder.
—	Matematik. 1. Find xt, x2 og xz af Ligningerne:
xx —(- 2x2 —|- 4xs 2
2xx — 5X2 -f- 3x3 = 4
3x1 — 4x2 -j- 2x3 = 5.
Opgaven løses ved Anvendelse af Determinanter.
2. Find Værdien af Integralet:
% 3 sin x — cos x ,
-:—;—.--dx
198
Den polytekniske La>reanstalt 1922—23.
3. Bestem Tangenterne i liegyndelsespunktet og Asymptoten til den
Kurve, hvis Ligning i retvinklede Koordinater er:
(y — 2x) (x2 + y2) — 10 (x — y) (x + y) = 0.
Find endvidere Ligningen for Tangenten til Kurven i Punktet (—5,0),
samt bestem det Punkt (i endelig Afstand fra Begyndelsespunktet),
hvori Kurven skæres af sin Asymptote. Tegn Kurven.
Ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Fysik I ug II. Som ved Eksamen for Fabrikingeniører.
Matematik I. 1. Vis, at der eksisterer en Funktion u (r. y), defi-
neret indenfor Omraadet x > 0, y > 0, der til totalt Differential har
Udtrykket
L (x, y) dx -f M (x y) dy = — * "j" 111 dx +	dy,
*+y y + y)
og bestem denne Funktion u (x, y). Find endvidere det krumlinede
Integral
jj L (x, y) dx -f- M (x, y) dy
taget langs en vilkaarlig differentiabel Vej C, der indenfor det nævnte
Omraade forer fra Punktet (3,3) til Punktet (5,5).
2. Find, udtrykt ved en Potensrække, et Integral til Differential-
ligningen
som indeholder Linieelementet (0,1,0). Angiv Rækkens Konvergens-
interval, og undersøg Rækken i Intervallets Endepunkter. Find sluttelig
Rækkens Sum (ved Benyttelse af de kendte Potensrækkeudviklinger for
Funktionerne / . (1 -f- x) og / . (1 — x).).
Matematik I. (Ved en Sygeeksamen). 1. Man skal udvikle Funk-
tionen sin x i en Cosinusrække og Funktionen cos x i en Sinusrække,
begge gyldige i Intervallet 0 < x < ri. Hvilke Funktioner fremstiller
de fundne Rækker i Intervallet —n < x < 0?
2. Integrer de sammenhørende Ligninger
^ = * + z
dx'
d2z
— Matematik II. 1. Hvilken Flade fremstilles ved Ligningen
x2 — 3i/2 — z2 = 1?
Bestem Tangentplanen i Punktet ( j/5,1,1). Bestem ligeledes i dette
Punkt de partielle Differentialkvotienter af 1ste og 2den Orden af z
m. H. t. x og y, og angiv det Polynomium af 2den Grad i x og y, som
for (x, y) —v ([/5,1), d. v. s. i den umiddelbare Omegn af det betrag-
tede Punkt, udtrykker z med størst Tilnærmelse.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
199
2. I polære Koordinater (r, 6) er givet Kurven
r = a(i;-d"«) „<»<"
sin S	— 1
Find Arealet af det plane Omraade, der begrænses baade af Halv-
linierne 6 = v og 8 = og af Kurven og dens Asymptote. Find end-
videre Volumen af det Legeme, der frembringes af det plane Omraade
ved Omdrejning om Asymptoten. Har hele det plane Omraade, der
TV
begrænses af Halvlinien 6 = —, Kurven og Asymptoten et bestemt
(endeligt) Areal?
- Matematik II. (Ved en Sygeeksamen). 1. Find Arealet af den
Del af Fladen
z2 = (x -f y)3,
som afskæres af A'Z-Planen og YZ-Planen samt af Planen x + y = !•
2. Find Koordinaterne til Centret i den Ellipse, hvori Planen
z = x + 2y + 3 skærer den elliptiske Paraboloide z = 4x2 -(- 7y2-^-4xy
samt bestem Ellipsens Areal.
—	Deskriptiv Geometri. Enkelt retvinklet Projektion. En Ellipsoide
er givet ved sine tre Halvakser oa, ob og oc. oa og ob er opgivet i Stør-
relse og Beliggenhed paa Tegnepapiret, oc skal være mellemproportional
mellem oa og ob.
1.	Gennem Aksen oc skal lægges en Plan, der skærer Ellipsoiden
i en Ellipse E. hvis Krumningsradius i c skal være Middeltal mellem
Krumningsradierne i c til de to Hovedsnit gennem oc.
2.	Gennem a kan lægges to cirkulære Snit i Ellipsoiden. Bestem
den af disse Cirkler, C, hvis Plan danner den mindste spidse Vinkel
med E's Plan.
C og E betragtes som Ledekurver for en vindskæv Flade V med
Tegnepapiret til Ledeplan.
3.	Bestem en af de Frembringere, F. paa V som ligger i en Plan
parallel med Tegnepapiret i Afstanden hoc.
4.	Naar F skærer E i p og C i q, skal man bestemme V's Tangent-
plan i pq s Midtpunkt m.
5.	Bestem V's singulære Frembringere.
—	Deskriptiv Geometri. (Ved en Sygeeksamen). En Hyperboloide
med et Net er givet. Gennem Strubeellipsens ene Brændpunkt b lægges
en Normal B til Ellipsens Plan. De korteste Afstande mellem B og
Hyperboloidens Frembringere danner en ret Konoide, hvis Skærings-
kurve med Hyperboloiden betegnes med S.
Hyperboloiden er i dobbelt Projektion opgivet ved Strubeellipsen,
som ligger i vandret Billedplan med Storaksen paa Grundlinien, og en
Frontfrembringer. Ellipsens Storakse er 20 cm, Lilleaksen 10 cm, og
Frontfrembringerens Vinkel med vandret Billedplan er 60°.
Konstruer den Højrefrembringer F, hvis vandrette Billede afskærer
Stykker af henholdsvis Stor- og Lilleaksen, der forholder sig som 2:1.
Konstruer den korteste Afstand mellem B og F. Den saaledes fundne
Konoidefrembringer betegnes med G, dens Skæringspunkter med B og F
200
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
ved p og q. q ligger paa S. Hvad bliver Sv for en Kurve? Konstruer
Tangenten til 5 i Punktet q.
Paa G vanges Punktet r saaledes, at pq = qr. Konstruer Konoidens
Tangentplan i r.
Vis, at S er sammensat af to Ellipser.
— Rationel Mekanik. 1. En tung homogen Bjælke AB af Længden
4a, der vejer q kg pr. Længdeenhed, lægges symmetrisk paa to Under-
støtninger C og D, der ligger i samme vandrette Linie og hvis Afstand
er 2a. Find Nedbojningen af Stangens Midtpunkt samt Løftningen af
dens Endepunkter. Stangens Elasticitetskoefficient er E og Normalsnit-
tets Inertimoment om den neutrale Akse er I.
A C 1) B
__
A
2. Af en Cirkel med Radius a og med Centrum i O er foroven af-
skaaret en Bue AB, der deles symmetrisk af en lodret Diameter, og hvis
tilsvarende Centervinkel er AOB=
2 cc < 180°. I Cirklens laveste
Punkt ligger en tung Partikel, som
er bunden til Cirklen, der forud-
sættes at være glat.
Hvor stor vil Partiklens Ha-
* stighed v i Punktet A kunne bli-
ve, naar man lader Partiklen ud-
gaa fra Cirklens laveste Punkt
med Hastigheden u0? (se Figu-
ren).
Hvor stor maa v0 være, naar
Partiklen efter at være naaet til
A skal fortsætte sin Bevægelse
ad en Kasteparabel, der fører til
Partiklen til B, hvorefter den paany bevæger sig paa Cirklen?
— Rationel Mekanik. (Ved en Sygeeksamen). 1. Fem lige lange og
homogene Stænger (Længde 2a, Vægt P) danner i en lodret Plan en
FemkantABCDE,h\or
Hængslerne i alle Vin-	^
kelspidserne er gnid-	SS.
ningsfrie. To af Vin-	/
kelspidserne A og C	/
glider uden Gnidning	/
paa en glat vandret	A //	\ ^
Linie MN. Naar Stæn- y}^-^— —-----------------~j&_— ,4
gerne AB og AE i Lige- *	\/7	/
vægtsstillingen danner	\	/
Vinklerne « og /3 (til	\	/
modsatte Sider) med	\	/
Linien MN, skal man	\	/
ved Hjælp af de vir-	\	/
tuelle Forskydningers	_ I<L
Metode vise: ft — 2 tget.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
201
2. En kvadratisk homogen Plade ABCD (Masse M, Side a) kan uden
Gnidning dreje sig i sin egen Plan
om en vandret Akse gennem A. Op-
rindelig er Pladen uden Begyndel-
se »hastighed. i en Stilling, hvor Kan-
ten AB er vandret. Idet den derefter
under Tyngdens Indflydelse drejer
sig saa meget, at Diagonalen AC ei
bleven lodret, støder Kanten CD
dens Midtpunkt E mod en Tap. Find
Pladens Omdrejningshastighed lige
før Stødet samt Stødimpulsen i E.
Hvor stor er vandret og lodret
Komposant af den optrædende Re-
aktion i A?
— Rationel Mekanik. (Ved en Sygeeksamen). 1. To tunge homogene
Stænger OA og AB, der begge vejer p kg pr. Længdeenhed, er i A for-
bundne ved et gnidningsfrit Led. Stangen OA kan i det faste Punkt O
dreje sig gnidningsfrit om et Hængsel, og Stangen AB støtter sig i et
fast Punkt C gnidningsfrit mod en Tap. Forbindelseslinien OC er vandret,
og man har givet OA = OC = a, AB=b. Find ved de virtuelle Arbej-
ders Princip den Vinkel 6, som Stangen AB danner med OC i Ligevægts-
stillingen.
L
c
2. Paa et vandret Bord ruller, uden at glide, en tynd homogen cirku-
lær Skive (Radius R, Masse M), idet der til dens Centrum er knyttet en
ustrækkelig vægtløs Snor, der gaar over en fast Trisse (Radius R, Masse
m og Centrum beliggende i Bordets Plan) og i sit frie Endepunkt bærer
en Vægt P. Trissen drejer sig uden Gnidning om sin Akse, og Skiven og
Snoren bevæger sig begge i sanmie lodrette Plan. Find Akoelerationen
i Bevægelsen af Vægten P samt Spændingen i den vandrette Del af
Snoren.
/?"/>/ s/S SS/S ss-s
— Kemi. 1. Temperaturens Betydning for den kemiske Ligevægt.
2. En Opløsning, der indeholder 24,97 g krystalliseret Kuprisulfat
(CuS04, 5H20) pr. Liter, fryser ved 0,251°. Find Dissociationsgraden.
Cu = 63,57
Universitetets Aarbog.
32,
HiL
26
202
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Kemi. (Ved en Sygeeksamen). 1) Der onskes en Oversigt over
Temperaturens Betydning for Reaktionshastigheden.
2) Hvor mange Liter Luft kræves ved 20° og 770 mm Tryk til fuld-
stændig Forbrænding af 18 g rent Kulstof? Hvor meget fylder For-
brænd i ngsproduktet ved 0° og 1 Atm. Tryk?
Luften antages at indeholde 21 Rumfangsprocent Ilt. C = 12,00.
—	Kemi. (Ved en Sygeeksamen). 1. Der onskes en Oversigt over
de forskellige Grupper af katalytiske Processer, med Eksempler.
2. Sølvkloridets Oploselighedsprodukt ved 20° er 1,14.10~10. Find
Solvkloridets Opløselighed i 0,1-normal Kaliumkloridopløsning.
Adgangseksamen 19 2 3.
1.	I en plan konveks Firkant ABCD kender man
AB = 349 cm; BC = 318 cm; AD = 165,6 cm;
Z AUC = 31°,os; Z BCD = 125°,25.
Find Firkantens ikke givne Side, alle dens Vinkler, Diagonalen AC
samt de Vinkler, hvori denne Diagonal deler Firkantsvinklerne A og C.
—	II. 1. Find den Betingelse, som Koefficienterne i Ligningen
x3 -(- ax- -f- bx + c = 0
skal opfylde, naar een af de tre Rodder skal va^re lig med Summen af de
to andre.
Løs herefter Ligningen
192*3 + 96x2 4- 64a: + 13 = 0.
2.	Find Maksima og Minima af Funktionen
ij = 2 sin x — 4 cos x.
Tegn Kurven svarende til Intervallet Q <C x < 2 n, og find det Areal,
der er begramset af X-Aksen, Kurven og Ordinaterne i Maksimums- og
Minimumspunkterne i dette Interval.
—	III. 1. Givet en Cirkel og to af dens Tangenter, der berører i A og i
B. Træk en Linie parallel med AB, saaledes at den Korde, som Cirklen af-
skærer paa Linien, bliver halv saa stor som det Stykke, der paa Linien
afskæres mellem Tangenterne.
2.	Find Vinklerne samt det nøjagtige Forhold mellem Siderne i en
ligebenet Trekant, naar Radius i den af de udvendige Roringscirkler, der
berører Grundlinien, skal være lig Grundlinien i Længde.
3.	Paa et vandret Bord er stillet en Kugle med Radius r og en Kegle,
hvis Højde er 2r og hvis Grundflades Radius er r. I hvilken Højde over
Bordets Plan skal man lægge en vandret Snitplan, naar Voluminerne
af de Dele henholdsvis af Kugle og af Kegle, der ligger over Snitplanen,
skal have Forholdet n : 1?
—	IV. 1. Viis, at hver af Ligningerne
(1)	3x2 — 5xy -f- 2y2 — 2x -j- y — 1 = 0 og
(2)	z2 — y- — 5x + y + 6 = 0
fremstiller 2 rette Linier, og find derved samtlige Løsninger af Lignin-
gerne (1) og (2).
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
203
2. Til Parablen y2 = 3x trækkes Tangenter fra Punktet (3, 4); find
Røringspunkternes Koordinater, samt Arealet af den Trekant, hvis Vin-
kelspidser er det givne Punkt (3, 4) og de to Røringspunkter.
3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser.
Adgangseksamen.
I Skrivelse af 6. Juni 1923 bifaldt Ministeriet, at der antoges føl-
gende Eksaminatorer ved Adgangseksamen 1923: i Matematik Professor,
Dr. phil. G. Juel, Professor, Dr. phil. Niels Nielsen og Professor, Dr. phil.
Johs. Mollerup; i Fysik Professor E. S. Johansen og Professor, Dr. phil.
H. M. Hansen samt i Kemi Professor, Dr. phil. J. N. Bronsted. Sam-
tidig antoges følgende Censorer: i Matematik Lektor, Dr. phil. G. Han-
sen og Dr. phil. Jul. Pål; i Fysik Docent A. W. Marke og Bibliotekar,
cand. mag. Helge Holst samt i Kemi: Lektor, Mag. scient. H. Bjørn
Andersen.
—	Under 22. September 1922 tillodes det N. N., der havde gennem-
gaaet III. Gymnasieklasse paa den klassisk-sproglige Linie, at indstille
sig til Adgangseksamen.
—	I Skrivelse af 8. December 1922 bifaldt Ministeriet, at N. N. maatte
indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen til Trods for, at han
ikke havde bestaaet Realeksamen, men under Hensyn til, at han tidligere
havde bestaaet Mellemskoleeksamen øg derefter gennemgaaet II. Gym-
nasieklasse af den matematisk-naturvidenskabeHge Retning.
—	Under 7. Marts 1923 tillod Ministeriet, at N. N., der havde be-
staaet Oprvkningsprøven til II. Gymnasieklasse og gennemgaaet en Del
af Undervisningen i denne Klasse, maatte indstille sig til Adgangs-
eksamen.
—	Ved Skrivelse af 28. Maj 1923 tillod Ministeriet, at N. N., der
havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri, men som senere
havde bestaaet Styrmands- og Skibsførereksamen samt Adgangseksa-
men til Kadetskolen, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangs-
eksamen uden Tillægsprove i Geometri.
—	Ved Skrivelse af 15. Juni 1923 tillod Ministeriet, at N. N., der
havde bestaaet Oprykningsproven til III. Gymnasieklasse paa den mate-
matisk-naturvidenskabelige Linie, maatte indstille sig til Adgangs-
eksamen.
—	Under 15. Juni 1923 bifaldt Ministeriet, at det tillodes 4 Ansøgere,
der alle havde bestaaet den almindelige Forberedelseseksamen uden Prøve
i Fransk, og 1 Ansøger, der havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i
Geometri, at indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen i Juni—
Juli Eksamenstermin 1923 mod senere i samme Eksamenstermin, even-
tuelt i Oktober Eksamenstermin s. A., at underkaste sig den manglende
Prøve, dog saaledes, at de paagældende ikke betragtedes som polytek-
niske Eksaminander, før de havde bestaaet saavel den paagældende
Tillægsprove som Adgangseksamen.
I. Del af polyteknisk Eksamen.
Under 23. April 1923 antoges Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund til
Censor i Matematik ved 1. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og
204
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
Elektroingeniører i Stedet for Lektor, Kaptajn, Dr. phil. F. Buchwaldt,
der var afgaaet ved Doden.
—	Under 4. Juni 1923 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud. polyt.
N. N. at indstille sig til 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører i Juni—
Juli Eksamenstermin s. A. mod, at han senest den 15. September s. A.
fremskaffede fyldestgørende Attest for at have gennemgaaet det obliga-
toriske Kursus i det kemiske Laboratorium, som han ved Sygdom var
bleven forhindret i at fuldføre i rette Tid.
II. Del af polyteknisk Eksamen.
Under 19. November 1922 antoges Mag. scient., Kaptajn H. Rørdam
som Censor i fysisk Kemi ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
—	Under 13. Januar 1923 antoges Ingeniør, cand. polyt. S. la Cour
som Vikar for Afdelingsingeniør Fr. Meyer under dennes Sygdom ved
Censuren i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner ved 2. Del af poly-
teknisk Eksamen i Januar 1923.
—	Under 12. og 18. Maj 1923 antoges henholdsvis Ingeniør, cand.
polyt. Andr. Hansen og Landinspektør Thorkil-Jensen til Censor-Sup-
pleanter i Landmaaling og Nivellering ved 2. Del af Eksamen for Byg-
ningsingeniører.
—	Under 8. Juni 1923 antoges Ingeniør, cand. polyt. F. Sodemann
som Censor i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner i Stedet for afdøde
Afdelingsingeniør Fr. Meyer.
—	Ved Skrivelse af 7. November 1922 bifaldt Ministeriet, at def
maatte afholdes en Udgift — med eventuel Efterbevilling for det Til-
fælde, at Kontoen derved overskredes — af ca. 225 Kr. til Diæter efter
de derom givne Regler til Ing., cand. polyt. M. C. Holst, Aarhus, og
Stadsingeniør, cand. polyt. H. V. Rygner, Odense, under deres Ophold i
København i Januar 1923 i Anledning af Censuren i Organisk Kemi og
Vejbygningsfagene.
Ministeriet tilføjede, at det maatte finde det ønskeligt, at der for
Fremtiden kunde findes to egnede Censorer i København, saaledes
at Udgiften til Diæterne kunde spares.
Endvidere udtalte Ministeriet, at det af sanmie Grund maatte fast-
holde sin Afgørelse af 17. Juni 1922, hvorefter der for Fremtiden maatte
findes en herboende Censor i Rationel Mekanik og i Matematik ved 1. Del
af den polytekniske Eksamen i Stedet for Prof. Heegaard i Christiania,
som hidtil havde censureret i de paagældende Fag.
—	Efter at Ministeriet i Skrivelse af 4. Oktober 1922 havde bifaldet,
at en polyteknisk Student, der havde gennemgaaet en Operation for
Blindtarmsbetændelse, maatte indstille sig til 2. Del af Eksamen for
Bygningsingeniører i Eksamensterminen December 1922—Januar 1923,
med Udsættelse indtil 1. Marts 1923 med enkelte Kursusarbejder i Vej-
bygning, Teknisk Hygiejne, Bygningsstatik og Jernkonstruktioner samt
Jernbeton, ansøgte vedkommende Studerende om at Udsættelsen maatte
blive forlænget til 15. Marts 1923, og at Afleveringen af hans Eksamens-
projekt maatte blive fastsat til samme Dato, idet Sygdommen havde
foranlediget yderligere Forsinkelser. Ved Skrivelse af 25. November 1922
bevilgede Ministeriet det ansøgte.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
205
—	Under 4. Oktober 1922 bifaldt Ministeriet, at det tillodes fire
polytekniske Studerende at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksa-
men for Bygningsingeniører i Eksamensterminen December 1922—Januar
1923 med Udsættelse med Afleveringen af et eller flere Kursusarbejder
indtil efter Afslutningen af den ordinære Eksamen, saaledes at nævnte
Kursusopgaver vilde være at aflevere indenfor en nærmere angivet kortere
Frist efter Eksamen.
—	Under 13. November 1922 bifaldt Ministeriet, at N. N. maatte
indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Maskiningeniører i
Eksamensterminen December 1922—Januar 1923 med Udsættelse til efter
Eksamen med 1 Maaneds obligatorisk Værkstedsuddannelse, saaledes at
denne fuldendtes inden 1. April 1923, og saaledes, at han ikke fik udstedt
Eksamensbevis, før han havde fremskaffet fyldestgørende Attest for
Uddannelsen.
—	Under 5. December 1922 bifaldt Ministeriet, at det tillodes N. N.
at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniorer i
Eksamensterminen December 1922—Januar 1923 med Udsættelse indtil
1. Marts sidstnævnte Aar med Fuldendelsen af Kursusarbejder i uorga-
nisk kvalitativ Analyse og Aflæggelsen af Eksamensprøve i samme Fag.
—	Under 18. December 1922 bifaldt Ministeriet, at en polyteknisk
Student maatte indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Byg-
ningsingeniører i December 1922—Januar 1923, uanset at han derved
kom til at overskride den i Læreanstaltens Reglement fastsatte Frist for
Tiden mellem de to Dele af denne Eksamen.
—	1 Skrivelse af 17. Marts 1923 tillod Ministeriet, at N. N. maatte
indstille sig til Bifagsprøven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for
Bygningsingeniører i Maj Maaned s. A. og til sanmie Eksamens Slut-
prøve i December 1923—Januar 1924, skønt han tidligst 1. September
s. A. vilde kunne aflevere de Øvelses- og Eksamensarbejder i Landmaa-
ling og Nivellering, som han skulde have afleveret senest 1. November
1922, saafremt han vilde indstille sig til nævnte Prøver.
—	Under 6. April 1923 bifaldt Ministeriet, at det tillodes N. N., der
i Juni—Juli Eksamenstermin 1917 bestod 1. Del af polyteknisk Eksamen
for Bygningsingeniører, at indstille sig til Hovedfagsprøven ved 2. Del
af samme Eksamen i Eksamensterminen December 1923—Januar 1924
og til samme Eksamens Bifagsprøve i Maj 1924, uanset at han derved
kom til at overskride den fastsatte Frist, 4 y2 Aar, for Tiden mellem
1. Del og Hovedfagsprøven ved 2. Del af denne Eksamen.
—	Ved Skrivelse af 19. April 1923 bifaldt Ministeriet, at det tillodes
stud. polyt. N. N. at indstille sig til Hovedfagsprøven ved 2. Del af poly-
teknisk Eksamen for Bygningsingeniører i December 1923—Januar 1924
og til samme Eksamens Bifagsprøve i Maj Maaned 1924 med Udsættelse
indtil 1. Marts sidstnævnte Aar med Afleveringen af et enkelt Kursus-
arbejde i Teknisk Hygiejne og et enkelt Kursusarbejde i Maskinkon-
struktion.
—	Ved Skrivelser af 4., 23. Juni, 2., 3. og 9. Juli 1923 bifaldt
Ministeriet, at det tillodes syv polytekniske Studerende at indstille sig
til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører i Eksamens-
terminen December 1923—Januar 1924 med Udsættelse med Afleveringen
206
I)en polytekniske Læreanstalt 1922—23.
af enkelle obligatoriske Kursusarbejder i Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner indtil fra 3 Uger til 1 y2 Maaned efter Eksamen. Den forsinkede
Aflevering skyldtes Sygdom hos Ansogerne.
—	Under 7. Juni 1923 bifaldt Ministeriet, at en Fabrikingenior-
studerende maatte indstille sig til Forproven for Fabrikingeniorer i
September s. A., uagtet at han een Gang tidligere havde indstillet sig
til denne Eksamen.
—	Vod Skrivelse af 5. Juli 1923 bifaldt Ministeriet, at det tillodes
N. N. at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Maskin-
ingeniører i Eksamensterminen December 1923—Januar 1924 med Ud-
sættelse med Afleveringen af et enkelt obligatorisk Kursusarbejde i
Maskinkonstruktion indtil efter Afslutningen af den ordinære Eksamen,
saaledes at nævnt Kursusarbejde vilde være at aflevere senest den 15.
Marts 1924.
—	Ved Skrivelse af 12. Juli 1923 bifaldt Ministeriet, at det tillodes
N. N. at indstille sig til Forproven ved 2. l>el af polyteknisk Eksamen
for Maskiningeniører i September Maaned s. A. og til samme Eksamens
Sllitprøve i Eksamensterminen December 1923—Januar 1924 med Ud-
sættelse til efter Afslutningen af den ordinære Eksamen med at gen-
nemgaa visse i saa Henseende obligatoriske Ovelser i det elektrotekniske
Laboratorium og med Afleveringen af de ligeledes obligatoriske Kursus-
arbejder i Skibsbygning, saaledes at Kursusarbejderne i sidstnævnte Fag
vilde være at aflevere senest den 1. April 1924, og saaledes at han ikke
kunde erholde Eksamensbevis udstedt, for han fremskaffede fyldest-
gørende Attest for at have gennemgaaet Ovelserne i det elektrotekniske
Laboratorium, der vilde være at fuldende senest den 1. Maj 1924.
—	Under 24. Juli 1923 tillod Ministeriet, at N. N. maatte indstille sig
til 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniorer med Udsættelse af obliga-
toriske Kursusarbejder i Bygningstegning og Teknisk Kemi til 1. April
1924.
4. Den ciarlige Eksamensafslutning.
Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 6. Februar 1923
under samme Former som i 1922.
Professor, Dr. phil. J. N. Bronsted holdt Foredrag om: »Det kemiske
Grundstofbegreb«. Læreanstaltens Direktør gav en Oversigt over Resul-
tatet af den afholdte Eksamen*) og uddelte til de Kandidater, der havde
bestaaet Eksamen med forste Karakter med Udmærkelse, nemlig Erik
Brockmeyer, S. M. Gjersoe, J. Moller, J. S. Nielsen, Niels Nielsen, C. F.
C. V. Ricard, A. C. P. V. Skadhauge og B. H. Thomassen Præmier paa
150 Kr. til hver af det Rønnenkampske Legat, Fru Helene Michaelsens
Legat og af private Midler.
c. Den tekniske Doktorgrad.
Paa Finansloven for 1923—24 bevilgedes 1000 Kr. til Dækning af
indtil 25 pCt. af uformuende Doktoranders Udgifter ved Trykning af Dok-
tordisputatser til Erhvervelse af den tekniske Doktorgrad. Jfr. Rigsdags-
tidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 795—96.
*) Talen er trykt i »Ingeniøren«, S. 73—76, 11)23.
V. Fripladser, Stipendier og Legater.
De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 60 Kr. maa-
nedlig for polytekniske Studerende, der ikke er Studenter,blev for Finans-
aaret 1923—24 tildelt T. K. Buchter, O. G. Dawids, Karl Hansen, Karl
A. Jørgensen, Henry Steen Larsen, Jens Christian Larsen, N. E. Lichten-
berg, P. F. N. Mortensen, Einar Nielsen, C. O. S. Nielsen, N. H. Nielsen,
R. O. R. Tambour og M. K. Winther.
—	Af Kommunitetets Midler uddeltes der Understøttelser (»det lille
Kommunitetsstipendium«) i Portioner paa 50—80 Kr. halvaarlig til poly-
tekniske Studerende, ialt i Halvaaret 1. Oktober 1922—31. Marts 1923:
2735 Kr. og i Halvaaret 1. April—30. September 1923: 2150 Kr.
—	Endelig blev der af Kommunitetets Midler for Finansaaret 1922
—23 anvendt 9160 Kr. til at give trængende, flittige og dygtige Eksami-
nander fri Undervisning ved Læreanstalten og 840 Kr. til Betaling for
Prove af deres Opmaalinger og Nivellementer.
—	For det af Det Classenske Fideikommis til Raadighed stillede
Belob (600 Kr.) blev der tildelt 4 Studerende Friplads i 2 Halvaar og
4 Studerende Friplads i 1 Halvaar.
—	For det Læreanstalten af det Eibeschiitzske Legat tillagte Belob
(600 Kr.) fik 11 Studerende Friplads i 1922—23.
—	Friplads i et eller to Halvaar ifolge Reglementet II, § 21 tillagdes
30 Studerende i Beretningsaaret.
—	Understøttelse til Anskaffelse af Boger og Rekvisitter. Af det paa
Kommunitetets Udgiftspost 2. e. »Til Understøttelse af Studerende ved
den polytekniske Læreanstalt til Anskaffelse af Boger, Tegnerekvisitter
og deslige« for Finansaaret 1922—23 bevilgede Beløb paa 1500 Kr. og
af det paa Læreanstaltens Udgiftspost f. til samme Øjemed bevilgede
Belob paa 5000 Kr., uddeltes der Bøger og Rekvisitter til et Beløb af hen-
holdsvis 1500 Kr. og 4999 Kr. 40 Øre.
—	Direktør, Professor H. I. Hannovers Legat. Af dette Legats Mid-
ler uddeltes der i Kalenderaaret 1922 Studielaan til et Beløb af 1300 Kr.
—	Agnes Hoffs Mindelegat. Af dette Legats Midler tildeltes der stud.
polyt. Børge Petersen 200 Kr. i Oktober 1922.
—	Andre Understøttelser til de Studerende. Af følgende Legater blev
der, for de fleste Beløbs Vedkommende efter Læreanstaltens Indstilling,
bortgive t de vedføjede Beløb til Understøttelser til trængende Studerende,
nemlig:
208
Den polytekniske Læreanstalt 1922—23.
a)	af Gar\ermester G. W. Gerickes Legat....................................6.000	Kr.
b)	af Glashandler Johan Fr. Ronges Fond................................4,000	—
c)	af Den Skrikeske Stiftelse ........................................................1,500	—
d)	af Det Classenske Fideikommis................................................1,700	—
e)	af Enkefru Mette Cathrine Raarups Mindelegat................2,700	—
f)	af Froken E. Harboes Legat ....................................................50	—
g)	af Georg og Johanne Harders Legat........................................500	—
Af Hjælpeforeningen for polytekniske Eksaminander fordeltes
mellem tramgende Studerende af dens egne Midler............5,530	—
og af Orm Knudsens Legats Midler................................................80	—
Af B. B. Plenges Legat, tilhorende Polyteknisk Understøttel-
sesforening, uddeltes der til trængende Studerende............1,750	—
—	F. L. Smidths Legat. Af dette Legats Midler brugtes 100 Kr. til
Honorar for Festtalen ved Eksamensafslutningen og 240 Kr. som Til-
skud til polytekniske Studerendes Sommerlejr.
—	Professor J. Wilkens' Legat. Af dette Legats Midler uddeltes den
28. Febr. 1923 for udvist Dygtighed i mekanisk Teknologi til cand. polyt.
A. Christiansen en Præmie paa 200 Kr.
—	Polyteknisk Idrætslegat. Dette Legat blev af Dansk Idrætsfor-
bund tildelt cand. polyt. F. O. Hallin i Foraaret 1923.
—	Professor Martin Knudsens Fysikerfond. Af dette Legats Midler
uddeltes der i Kalenderaaret 1922 240 Kr. til stud. mag. J. Andersen.
—	H. C. Ørsteds Fond for teknisk-videnskabelige Undersøgelser med
nært liggende praktiske Formaal. I Beretningsaaret bevilgedes der indtil
4500 Kr. til Professor P. O. Pedersen til Udvikling af en Kompensator til
Brug i Radiotelefonien og indtil 4000 Kr. til Dr. techn. Jul. Hartmann
til praktisk Udformning af en ny Oscillograf.
—	Den polytekniske Læreanstalts Fond for teknisk Kemi. I For-
aaret 1923 udsendtes en trykt Beretning om Fondens Virksomhed fra
dens Stiftelse til den 31. Marts 1923 samt Regnskab for samme Tidsrum.
—	Ingeniørerne Alex. Foss' og Poul Larsens Legat. Under 30. Ja-
nuar 1923 gaves der kgl. Konfirmation paa følgende Fundats for Inge-
niørerne Alex. Foss' og Poul Larsens Legat:
»§ 1. Paa 40-Aarsdagen efter at undertegnede Indehavere af Firmaet
F. L. Smidth & Co., Ingeniørerne Alex. Foss og Poul Larsen, forlod Den
polytekniske Læreanstalt, har vi, idet vi med Taknemlighed mindes den
Ingeniørskole, hvorfra vi er udigaaet, skænket denne et Beløb af 40,000 Kr.
til Oprettelsen af et Legat, der skal bære Navnet »Ingeniørerne Alex. Foss'
og Poul Larsens Legat«, og som skal være bestemt til efter de nedenfor
nærmere angivne Regler at virke som Fond til Understøttelse og Op-
muntring for dygtige og flittige Studerende, uden at økonomisk Trang
skal være nogen absolut Betingelse for, at Vedkommende skal kunne
nyde godt af Legatet.
§ 2. Legatets Kapital bestaar af 10,000 Kr. i 4K> %'s Obligationer i
Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter, 10,000 Kr. i 4K> %'s
Obligationer i Kreditkassen for Landejendomme i Østifterne, 21,800 Kr.
i 5 %'s Obligationer i Dansk amortisabelt Statslaan af 1919 samt et kon-
tant Beløb af 92 Kr. 54 Øre, som noteres som tilhorende Legatet og for-
Fripladser, Stipendier og Legater.
209
synes med Undervisningsministeriets Forbudspaategning. Ved Udtræk-
ning af de Legatet tilhorende Obligationer er Den polytekniske Lære-
anstalt berettiget til at kvittere for samme, hvorefter der vil være at
indkøbe nye Obligationer til Erstatning for de udtrukne.
§ 3. Af de aarlige Renter lægges efter Fradrag af de med Legatets
Administration m. v. forbundne Udgifter x/_ stadig til Kapitalen. Resten
deles i 4 lige store Legatportioner, en for hver af de 4 Studieretninger,
og uddeles til Studerende, som har bestaaet 1. Del af polyteknisk
Eksamen paa en Maade, som udviser tilfredsstillende Forhold under
Studiet og Interesse og Anlæg for Faget, og som har arbejdet paa et
Værksted i mindst et Aar og ad denne Vej tillige opnaaet Interesse for
og Indsigt i de praktiske Forhold. Fra denne praktiske Uddannelse maa
Vedkommende medbringe en Attest fra Lederne, som udviser, at han
er skikket til Faget og i Praksis har vist Interesse for sin Gerning. Und-
tagelsesvis kan Legatet tillægges en Legatnyder to Gange.
Saafremt der et Aar ikke melder sig nogen kvalificeret Ansøger til en
eller flere af Legatportionerne, vil vedkommende Legatportion være at
henlægge til Kapitalen, saaledes at den paa denne Maade med; sine Ren-
ter kommer alle fire Studieretninger tilgode. Hvis der i Løbet af 10 paa
hinanden følgende Aar overhovedet ikke melder sig nogen kvalificeret
Ansøger indenfor en af de nævnte Studieretninger, vil den Legatportion,
som er tillagt Studieretningen, falde bort og Renterne altsaa være at
fordele mellem de ovrige tilbageblevne Studieretninger.
§ 4. Legatet bestyres af Legatets Stiftere i Forbindelse med Lære-
anstaltens Direktør.
Efter Stifternes Afgang vælger Læreanstaltens Lærerraad deres Ef-
terfølgere, saaledes at Bestyrelsen altid bestaar af 3 Personer.
Læreanstaltens Inspektør er Legatets Regnskabsfører.
Regnskabet afsluttes pr. 31. December hvert Aar og indsendes til
Revision og Godkendelse af Undervisningsministeriet. Ministeriets Revi-
sor tillægges der et aarligt Honorar af 50 Kr., som ikke kan forhøjes uden
Legatbestyrelsens Samtykke.
§ 5. Hvis der i Tidens Løb skulde indtræde Forhold, som gør en
Forandring i denne Fundats nødvendig eller særdeles ønskelig, skal en
saadan Forandring kunne foretages af Undervisningsministeriet efter
Forslag af Den polytekniske Læreanstalts Lærerraad. Legatkapitalen maa
dog aldrig angribes, og Legatets Formaal skal forblive uforandret.
Kobenhavn, 9. Januar 1923.
(sign.) Alex. Foss.	(sign.) Poul Larsen.
Universitetets Aarbog.
27
G. A. Hagemanns Kollegium.
Hestt/relse i 1922—23: Direktor P. O. Pedersen, Inspektor M. G. Har-
ding (i Henhold til Kollegiefundatsens § 6), Professor, Dr. phil. Julius
Petersen, Fabrikant G. F. Jarl, Fru A. Hasselbalch (vaigte af den Poly-
tekniske Læreanstalts Lærerraad i Henhold til samme Paragraf).
—	Inspektioner valgte af Alumner: Indtil 30. April 1922. Arkitekt
Gunnar Glahn, stud. polyt. Victor Dalgaard, stud. polyt. Sigurd Rungby.
Suppleanter: Stud. juris Fr. Dalgaard, stud med. Ingeborg Ewertsen.
Fra 1. Maj 1922—30. Oktober 1922: Stud. polyt. Svend Geltzer Thyrre,
stud. polyt. Niels Nielsen, stud. polyt. Thorkil Claudi Westh. Supplean-
ter: Stud. polyt. Victor Dalgaard, stud. polyt. Poul T. L. Jensen. Fra 30.
Oktober 1922: Stud. polyt.Thorkil Claudi Westh, stud.mag. Jorgen Plenge,
stud. polyt. Poul T. L. Jensen. Suppleanter: Stud. polyt. Gerhard Hansen,
stud. med. Ingeborg Ewertsen.
—	Kollegieinspektrice: Froken Naja Janssen.
—	Økonoma: Froken Anna Pedersen.
—	Revisor: Overretssagforer Axel Simonsen.
Tilgang af Alumner i Kalenderaaret 1922: Stud. polyt. Algreen-
Ussing, stud. polyt. Th. Bjerge, stud. jur. O. E. Brammer, stud. polyt. K.
Buhl, stud. polyt. H. J. B. Christiansen, stud. polyt. S. A. Fanger, stud.
polyt. Fritze Hansen, stud. polyt. Karl Hansen, stud. mag. V. Hoffmann,
stud. polyt. C. C. Jessen, stud. polyt. J. D. Jessen, stud. polyt. K. A.
Jorgensen, slud. polyt. Kristine Kaasgaard, stud. polyt. A. Laursen, Arki-
tekt C. F. Møller, stud. polyt. A. Nielsen, Maler E. Nielsen, stud. polyt.
K. F. Nielsen, stud. polyt. N. H. Nielsen, stud. polyt. V. Nielsen, stud.
polyt. J. V. Plenge, Forststuderende C. C. N. Treschow, stud. polyt. Th.
Claudi Westh, stud. med. P. Wiese.
G. A. Hagemanns Kollegium.
211
— Hegnskab for G. A. Hagemanns Kollegium.
1. September 1921—31. August 1922.
Driftsregnskab.
Kr. pr.
Alumne
pr.
Maaned
1)28.61
2.47
8.34
15.79
5.31
5.61
13.84
4.48
3.66
8.55
68.38
165.04
Udgifter.
Afskrevet 5 % paa In-
ventar.. Kr. 29,615.81
Bygnings-Udgifter.....
Kul & Brænde........
Belysning ............
Skatter og Afgifter ....
Lønning til Betjening. .
Vask og Bengøring ....
Diverse Udgifter......
Inventarets Vedligehol-
delse ...............
Kost Konto............
Udbetalte Studielaan . .
Kr.
1,480.79
5.065.84
9,474.51
3,184.73
3.364.85
8,306.00
2,688.35
2,193.39
5,129.48
41,029.61
9,438.00
91,355.55
Indtægter.
Studiefonds Kt. Benter......
Ikke-Alumners Ydelse til Kolle
giet......................
Alumners Ydelse tilVærelse m.m.
—	- Kost.......
—	- Betjening . .
Tilbagebetalte Studielaan.....
Sukkerfabrikernes og Øresunds
chemiske Fabrikers Legat. .
Voltelen og Hustrus Legats Ben-
ter.....................
Bente Konto..............
Underskud................
Kr.
12,447.65
150.82
29,790.00
35,344.80
4,024.20
4,918.50
1,092.18
7.61
562.16
3,017.63
91,355.55
') Beregnet efter 5°/o af Kollegiebygningen med faste Installationer.
Balance pr. 31. August 1922.
Aktiva.
Kollegiebygningen med faste
Installationer...........
Kr.
Inventar Konto.. 29,615.81
Afskrevet 5 %. 1,480.79
Studielaans Konto.........
Fonds Konto .............
Kr.
Kasse Konto..... 1,638.41
Indestaaende i Spa-
rekassen(Driften) 420.47
Sparekassen for København
og Omegn: Fonds.......
Fabrikant Jarl............
Underskuds Konto........
Kr.
343,307.71
28,135.02
90,646.40
466,617.65
2,058.88
5,686.02
16,976.96
3,017.63
956,446.27
Passiva.
Mathilde Hagemanns Fest-
legat ..................
Mathilde Hagemanns Pen-
sionslegat.............
Beservefonds Konto.......
Læge, Frøken N. M. Nielsens
Legat.................
Studiefonds Konto........
Kapital Konto............
Sukkerfabrikernes og Øre-
sunds eliemiske Fabrikers
Legat..................
C. J. Voltelen og Hustrus
Legat..................
30,000.00
24,379.37
31,582.53
51,098.30
310,027.02
484,142.60
20,002.05
5,214 40
956,446.27