Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Af-
gørelser vedrørende Lærerstillingerne m. m.:
a.	Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913 ............................................89
b.	Ændringer i Undervisningsplanen ................................................................90
e. Oprettelse af et Professorat i Bygningsstatik og Elasticitetsteori ..........101
II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold:
a.	Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1921—22................................105
b.	Valg af en Direktør for Tidsrummet 1. Februar 1922—31. Januar 1927	106
c.	Besættelse af Docenturet i Fysik..................................................................106
d.	Forskellige Sager..............................................................................................106
III.	Laboratorier, Samlinger m. m.:
a.	Det kemiske Laboratorium................................................................................108
b.	Det teknisk-kemiske Laboratorium ................................................................108
c.	Det fysisk-kemiske Laboratorium....................................................................109
d.	Det bioteknisk-kemiske Laboratorium ..........................................................109
e.	Det fysiske Institut ..........................................................................................110
f.	Det elektrotekniske Laboratorium ..................................................Hl
g.	Maskinlaboratoriet............................................................................................Hl
h.	Undervisningen i Materiallære ......................................................................111
i.	Tegne- og Konstruktionsøvelserne ................................................................112
k. Biblioteket............................................................................................................112
1. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen af Landmaalingsinstru-
menter ....................................................................................................................113
m. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer.	114
n. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium ................................................114
o. Det teknologiske Laboratorium........................................................................115
p. Andre Forhold vedrørende Budgettet ................"•..........................H6
IV.	Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer:
a.	Forelæsninger og Øvelser ................................................................................119
b.	Eksaminer............................................................................................................119
V. Fripladser, Stipendier og Legater........................................................................152
VI. G. A. Hagemanns Kollegium ..............................................................................154
I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamens-
planen samt almindelige Afgørelser vedrørende
Lærerstillingerne m. m.
a. Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913.
Begrænsning af Adgangen til Studiet ved Den poly-
tekniske Læreanstalt.
I sit Mode den 25. November 1920 drøftede Lærerraadet Sporgsmaa-
let om Optagelse af Elever for Undervisningsaaret 1921—22 og vedtog
at indstille, at der optoges det sanmie Antal som i 1919—20, altsaa 200,
hvoraf 40 Fabrikingeniører. Man vedtog endvidere at fastsætte dette
Tal som Norm for Antallet af Elever i de følgende Aar, saaledes at Be-
kendtgørelsen om Optagelse af Elever fik Gyldighed indtil videre, idet
det store Antal hvert andet Aar — i 1920—21 saaledes 240 — vilde for-
aarsage Pladsmangel ved Undervisningen til 2. Del af Eksamen. Des-
uden vedtog man at udvælge de 200 Elever efter Eksamensresultatet,
men saaledes at der gaves Læreanstalten Lejlighed til med Ministeriets
Billigelse at optage enkelte Elever ud over det nævnte Antal, saafremt
Omstændighederne talte derfor.
I Henhold hertil blev der under 19. Februar 1921 givet kgl. Appro-
bation paa følgende Bestemmelser:
»Antallet af nye Elever, som aarlig kan optages paa Den polytek-
niske Læreanstalt, er paa Grund af Pladsforholdene indtil videre be-
grænset til 40 Fabrikingeniorer og 160 Maskin-, Bygnings- og Elektro-
ingeniører, ialt 200. Saafremt der melder sig flere end 200, vil Optagelse
ske efter følgende Regler:
Til Studiet for Fabrikingeniører optages der procentvis lige mange
af hver af følgende 3 Grupper:
a)	Ansøgere med dansk Studentereksamen paa den matematisk-na-
turvidenskabelige Linie.
b)	Ansøgere med Adgangseksamen til Den polytekniske Læreanstalt.
c)	Ansøgere med andre Eksaminer, der efter § 3 i Læreanstaltens Reg-
lement af 13. Oktober 1913 giver Adgang til at indskrives som po-
lyteknisk Eksaminand.
Universitetets Aarbog.	12
90
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Indenfor hver af disse Grupper antager Læreanstalten dem blandt
Ansøgerne, der har højest Middelkarakter i Matematik, Fysik og Kemi.
Paa samme Maade sker Optagelsen til Studiet for Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniorer.«
b. Ændringer i Undervisningsplanen.
Ændringer i Undervisningen for Elektroingeniører.
I Forbindelse med de S. 9—14 omtalte Ændringer af Reglementet
for Eksamen for Elektroingeniører fandt der en Omlægning af Under-
visningen i Elektroteknik og enkelte andre Fag Sted. Disse Ændringer
blev nærmere l>egrundet i en af det staaende Udvalg for Elektro-
ingeniørernes Undervisning afgiven Betænkning, hvoraf den første Del
er gengivet S. 9—10. Vedrorende Ændringerne i det detaillerede Under-
visningsprogram udtalte Betænkningen:
»Til Undervisningen i de elektrotekniske Fag kræves mere Tid —
navnlig for det afsluttende Eksamensarbejdes Vedkommende — og den
soges vunden
1)	gennem en Omlægning af selve det elektrotekniske Studium,
2)	en Indskrænkning af de ikke elektrotekniske Fag til det absolut
nødvendigste,
3)	en nv Eksamensordning.
1) De elektrotekniske Fag.
Simpelthen at tage den fra de ikke elektrotekniske Fag og paa an-
dre Maader evtl. indvundne Tid til Indtægt for Elektrotekniken, men
iøvrigt lade Undervisningen forblive uforandret er, som antydet, ikke
Hensigten, da man dermed formodentlig kun vilde opnaa at skyde Pro-
blemet nogle Aar ud i Fremtiden. I og for sig er det jo heller ikke selve
Mængden af gennemgaaet Stof, men Maaden, hvorpaa det meddeles
(Grundighed), og Graden, hvori det tilegnes og den derigennem bibragte
Evne til fremtidigt selvstændigt Arbejde og Studium, som er det af-
gørende for den unge polytekniske Kandidat. Det er derfor af største
Værdi, at der, foruden den grundlæggende, elementære Undervisning,
paa et enkelt begrænset Omraade indenfor Elektrotekniken gives den
Studerende en saa detailleret og fyldig Undervisning, at han, med den
fornødne Tid til sin Raadighed og med Støtte af specielle Forøvelser,
paa dette Omraade kan udfore et ret selvstændigt, afsluttende Arbejde
(Eksamensarbejde), der uafhængigt af Arbejdets Art (Laboratoriear-
bejde, Konstruktion eller Projekt), ved den herigennem bibragte viden-
skabelige Metode vil være af blivende Værdi og formentlig medføre
større Modenhed, end det nu er Tilfældet.
Undervisningen vil i Overensstemmelse hermed bestaa i:
en Fællesundervisning, omfattende det absolut nødvendige fælles Grund-
lag (ca. 2/:j af det nuværende Stof saavel hvad Forelæsninger som
Øvelser angaar),
og en videregaaende Undervisning for de Studerende, som vælger Eksa-
mensarbejde indenfor det paagældende Omraade.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
91
Til denne videregaaende Undervisning (Forelæsninger, Øvelser og
afsluttende Eksamensarbejde) henlægges de vanskeligere og af ikke al-
men Natur værende Problemer, og Læreren vil saaledes kunne behandle
disse paa fyldig og for ham selv som for den Studerende tilfredsstillende
Maade, uden Frygt for Overanstrængelse.
Eksamensarbejdet kan efter Valg bestaa i:
a)	et Laboratoriearbejde i Elektroteknisk Laboratorium.
b)	Projektering aif et elektrisk Stærkstrømsanlæg,
c)	Udarbejdelse af Beregninger og Konstruktionstegninger til en elek-
trisk Maskine eller Maskinanlæg.
d)	Projektering af et elektrisk Svagstrømsanlæg og Udførelse af et Ar-
bejde i Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni.
Alle Grupper følger samme Fælles-Forelæsninger og Øvelser i 5. og
6. Halvaar. Delingen begynder først i 7. Halvaar (efter Forprøven, se
nedenfor) og er her endnu kun delvis, men bliver fuldstændig i Løbet
af 8. og 9. Halvaar, af hvilke 8. Halvaar fra 1. April og 9. Halvaar indtil
1. Oktober (se nedenfor) udelukkende er beregnet til Eksamensarbejde
indenfor et af ovennævnte 4 Omraader.
De egentlige obligatoriske Forelæsninger afsluttes med 7. Halvaar,
men det foreslaas i 8. Halvaar at indlægge saakaldte kompletterende,
ekstraordinære Forelæsninger (indtil 2 Timer ugentlig indenfor hver
Gruppe), hvormed Hensigten er at give Læreren Lejlighed til at tage
enkelte, vigtige Sporgsmaal (f. Eks. nye Opfindelser etc.) op til Behand-
ling, idet sa a vel Antal Timer som Valg af Emner er fuldkommen frit-
stillet, ligesom Besøget af disse Forelæsninger ikke er obligatorisk for de
Studerende, idet Stoffet bl. a. ikke fordres til Eksamen. Formentlig vilde
det endog være formaalstjenligt at gøre Rammen for disse Forelæsninger
saa vid som mulig, idet de holdes paa saadanne Tider, at ikke alene alle
elektrotekniske Studerende kan folge dem, men at ogsaa polytekniske
Kandidater og Ingeniører i Praksis her vil kunne finde en Lejlighed til
at vedligeholde Kontakt med Fagets almindelige Udvikling og med Læ-
reanstalten som saadan — en Kontakt som sikkert vilde være frugtbrin-
gende for begge Parter. Ikke alene Faglærerne, men ogsaa anerkendte
Ingeniører fra Praksis burde, helt eller delvis, kunne overtage disse
Forelæsninger, som altsaa mere skulde have Karakter af frie Foredrag.
Et nyt Omraade indenfor Elektrotekniken, som tænkes taget op, er
»Elektroteknisk Materialisere« (doceres af en af de elektrotekniske Fag-
lærere een Time ugentlig i 6. Halvaar til Erstatning for den ene bortfal-
dende Time i alm. Materialisere (se nedenfor)), navnlig omhandlende
Isolationsstoffernes Egenskaber og hensigtsmæssige Anvendelse samt
elektrostatisk Feltteori og den derpaa grundede elektriske Styrkelære,
der formentlig om nogle Aar vil faa samme sikre Grundlag og samme
Betydning for Elektrokonstruktioner, som den almindelige Elasticitets-
og Styrkelære længe har haft for mekaniske Konstruktioner. Dette Fag
(Elektroteknisk Materialisere) behandles — paa Grund af den knappe Tid
— for Øjeblikket saa godt som slet ikke, hvad der maa anses for en stor
Mangel.
92
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Idet der iovrigt med Hensyn til Timetal og Fordeling af Timerne
over Halvaarene henvises til medfolgende detaillerede Oversigt over Un-
dervisningen, skal det til Slut blot fremhæves, at det ingenlunde, som
det af ovenstaaende turde være klart, er Hensigten at uddanne Spe-
cialister og give de Studerende den Rutine og det praktiske Haandelag,
som kunde gore dem egnede til uden videre at gøre Nytte i Praksis som
Specialteknikere paa visse bestemte Omraader. Dette vilde være umu-
ligt og er end ikke ønskeligt
2) De ikke-elektrotekniske Fag.
Det er, som nævnt, ønskeligt at indskrænke disse til det absolut nød-
vendigste. Meget er der dog ikke at vinde, som det vil fremgaa af føl-
gende Oversigt over de enkelte Fag.
a)	Maskinisere a, b og c forbliver uforandret som nu. Skulde en Foran-
dring indtræde, burde det — idetmindste for Konstruktionsovelser-
nes Vedkommende — snarere være en Forogelse end en Formind-
skelse. Af Hensyn til den til Raadighed staaende Tid foreslaas en
saadan Forogelse dog ikke, det bør dog præciseres, at Øvelserne
Ixaade kommer til at omfatte Maskinanlæg og Maskindetailler. Disse
sidste ønskes afpassede saaledes, at de indskrænkes til Emner, der er
særlig egnede for Elektroingeniørernes Tarv.
b)	Mekanisk Teknologi I a og III bibeholdes uforandrede, hvorimod
Mek. Teknologi I b (Træ og Sten) bortfalder, idet Prof. Thaulow har
tiltraadt det af de elektrotekniske Faglærere hævdede Standpunkt,
at delte Omraade er mindre vigtigt for Elektroingeniører end for
Maskiningeniører.
c)	Materiallære indskrænkes fra 3 ugentlige Timer i eet Halvaar til 1
ugentlig Time i to Halvaar (5. og 6. Halvaar). Den ene bortfaldende
Time erstattes, som ovenfor nævnt, af en tilsvarende Time »Elektro-
teknisk Materiallære«. Undervisningen er som nu fælles for Maskin-,
Bygnings- og Elektroingeniører, idet de to førstnævnte Faggrupper
faar yderligere een ugentlig Time i det ene Halvaar. Prof. Suenson
er med Udvalget enig i, at Elektroingeniørerne ikke behover samme
Undervisning i Materiallære som navnlig Bygningsingeniørerne.
d)	Kemisk Teknologi indskrænkes fra 2 til 1 ugentlig Time i eet Halvaar
og flyttes fra 8. til 6. Halvaar.
e)	Bygningsstatik og .1 ernkonstruktioner.
Benævnelsen foreslaas forandret til »Elasticitets- og Styrke-
lære«, og Faget foreslaas indskrænket til 2 ugentlige Timer i 5. Halv-
aar -|- 3 ugentlige Timer i 6. Halvaar (heri beregnet alle nødvendige
Repetitorier).
Stoffet formindskes noget, idet navnlig de for Elektroingeniører
mindre væsentlige Afsnit: Spærfag, Etageadskillelser og Søjler fal-
der bort, medens Nitteforbindelser henlægges under Maskinlæren
(Maskinelementer). Konstruktionsøvelserne i Jernkonstruktioner fal-
der bort, da de er ret specielle og fordrer megen Tid af de Stude-
rende. (Derimod bibeholdes den skriftlige Prøve ved Eksamen).
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
93
f) Øvelserne i Bygningstegning bibeholdes, men foreslaas henlagte til
Begyndelsen af 5. Halvaar.
I Henhold til det foran meddelte vedtog Lærerraadet den 22. Sep-
tember 1921 følgende Bestemmelser vedrørende Undervisningen i de
paagældende Fag, der her er anforte i samme Rækkefølge som i Lære-
anstaltens Program og under Henvisning til dette.
Teknisk Kemi og kemisk Teknologi.
Afsnit B (S. 34) Kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører
ændres til følgende:
B.	Kemisk Teknologi for Maskiningeniører. Undervisningen gives
i 2 ugentlige Forelæsninger i 8de Halvaar og omfatter:
1.	Teknisk Varmelære (forbliver uforandret).
2.	Apparatur og Metoder (forbliver uforandret).
C.	Kemisk Teknologi for Elektroingeniører. Undervisningen gives
i 1 ugentlig Forelæsning i 6te Halvaar og omfatter:
1.	Teknisk Varmelære (som under B, 1).
2.	Elektrokemiske Industrier. Elektriske Ovne, Fremstilling af Kal-
ciumkarbid, Korund, Grafit, Elektro-Højovne, Elektro-Staal, elek-
trisk Kvælstofbinding, Elektrolyse, Aluminiumfremstilling, Brint-
og Iltfremstilling, Alkalielektrolyse, Elektrolytkobber, Elektroplette-
ring, Ozonfremstilling.
Rettelser:
(Foranlediget ved Oprettelsen af et nyt Professorat i Teknisk Kemi.)
S. 34, L. 9. f. o. »Lærerens« rettes til »Lærernes«, L. 10 f. o. »det«
rettes til »de« og »Laboratorium« rettes til »Laboratorier«, L. 16 f. o.
»Læreren« rettes til »Lærerne«.
Bygningsstatik, Jernkonstruktioner samt
Jernbetonbroer.
Afsnittet G. For Elektroingeniører erstattes med:
Elasticitets- og Styrkelære. Undervisningen i dette Fag er bestemt
for Elektroingeniører og er fordelt over 5te og 6te Halvaar med henholds-
vis 4 og 1 ugentlige Timer til Forelæsninger og Eksaminatorier. Der gi-
ves ugentlige Hjemmeopgaver. Forelæsningernes nærmere Indhold er
følgende:
1.	Elementerne af grafisk Statik.
2.	Almindelig Indledning til Elasticitetslæren. Plan Spændingstilstand,
Materialanstrengelsen.
3.	De simpleste Paavirkningsmaader for lige Bjælker. Træk, Tryk, For-
skydning, Vridning.
94
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
4.	Bøjning, idet Kraftplanen er en Symmetriplan.
5.	Oversigt over de vigtigste Materialers Elasticitets- og Styrkeforhold.
6.	Skæv Bøjning, Kærne, ekscentrisk Tryk uden Trækmodstand, Søjler.
7.	Oversigt over krumme Bjælkers Beregning.
8.	Skiver og Plader.
9.	Beregning af Master og Ledningers mekaniske Styrke.
Til Forelæsningerne og Eksaminatorierne slutter sig Konstruktions-
øvelser, der afholdes i Gte Halvaar med 3 ugentlige Arbejdsdage fra 1.
Februar—21. Marts.
Mekanisk Teknologi.
I Beskrivelserne for Undervisningen i Teknologi 1 b ændres »Fabrik-
og Elektroingeniører« til »Fabrikingeniører«.
Rettelse:
I Afsnittet om teknologi III tilføjes efter »4 ugentlige Forelæsninger
hvert l'oraarshalvaar«, »hvoraf Elektroingeniører kun følger den ene«.
Elektroteknik.
Stærkstrø mselektrotek nik.
1. For Elektroingeniører.
Undervisningen er fordelt over fem Halvaar og omfatter A. Forelæs-
ninger, B. Laboratorieøvelser og C. Konstruktionsøvel ser.
A. Forelæsninger.
Der holdes tre jævnsides Forelæsningsrækker: Almindelig Elektro-
teknik, Elektriske Maskiner og Elektriske Anlæg, af hvilke Almindelig
Elektroteknik omhandler Grundprincipperne for elektriske Maskiner og
Transfonnatorer, eksperimentelle Undersogelser samt Akkumulatorer,
Lamper, Instrumenter og Maalere, medens Elektriske Maskiner om-
handler Teorien for samt den detaillerede Beregning og Konstruktion af
elektriske Maskiner og Transformatorer, og Elektriske Anlæg omhandler
elektriske Ledningsnet, elektriske Centraler, elektriske Apparater og Ba-
ner. Endvidere gives der i særlige Forelæsninger: Elektroteknisk Ma-
teriallære en samlet Oversigt over de i Elektrotekniken almindeligt an-
vendte Materialer.
Almindelig Elektroteknik.
I. (5 Timer ugentlig i 5te Halvaar). De almindeligste Maaleinstru-
menter for Jævn- og Vekselstrøm. Grundprincipperne for elektriske
Maskiner. Vektordiagrammer og komplekse Symboler og deres
Anvendelse paa simple Vekselstromsopgaver. Teori for og Under-
søgelse af Transformatorer og Induktionsmotorer. Gennemgang af
Jævnstromsmaskiners Hovedegenskaber.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
95
II. (2 Timer ugentlig i 6te Halvaar). Synkrone Maskiner. Virknings-
gradsbestemmelser og Belastningsprøver og andre Undersøgelser
af elektriske Maskiner. Fotometriske Enheder og Fotometri. Elek-
triske Lamper. Akkumulatorer. Elektricitetsmaalere.
III.	(1 Time ugentlig i 7de Halvaar for Elektroingeniører med Eksa-
mensarbejde a). Gennemgang af de for disse Studerende bestemte
særlige Øvelser og de dertil anvendte Apparater.
IV.	(indtil 2 Timer ugentlig i 8de Halvaar). Kompletterende Forelæs-
ninger med skiftende Emner hovedsagelig beistemt for Elektro-
ingeniører med Eksamensarbejde a. Det nærmere Indhold be-
kendtgøres i Lektionskataloget eller paa anden Maade.
Elektroteknisk Mlateriallære (1 Time ugentlig i 6te
Halvaar). Forelæsningerne giver en Oversigt over de i Elektroteknik en
almindeligt anvendte Konstruktionsmaterialer, navnlig Jernets magne-
tiske Forhold, Ledningsmaterialernes (Kobber, Aluminium etc.) elektri-
ske Forhold, Isolationsmaterialerne. Endvidere Grundtrækkene af den
elektriske Styrkelære.
Elektriske Maskiner.
I. (4 Timer ugentlig i 6te Halvaar). Vekselstrømsmaskiner og Trans-
formatorer. Flerfasede Systemer. Transformatorer. Vekselstrøms-
viklinger. Jævnstrømsviklinger. Ankerreaktion. Asynkrone Maski-
ner. Synkrone Generatorer og Motorer. Elektriske Maskiners Virk-
ningsgrad og Temperatur.
II. (2 Timer ugentlig i 7de Halvaar). Jævnstrømsmaskiner. Omfor-
mere.
III.	(indtil 4 Timer ugentlig i 7de Halvaar for Elektroingeniører med
Eksamensarbejde c). Almindelige Strømkredse. Cirkeldiagram-
mer. Nærmere Uddybning af de elektriske Maskiners Teori med
særlig Henblik paa konstruktive Detailler. Kommutatormotorer.
IV.	(indtil 2 Timer ugentlig i 8de Halvaar). Kompletterende Forelæs-
ninger med skiftende Emner hovedsagelig bestemt for Elektro-
ingeniører med Eksamensarbejde c. Det nærmere Indhold be-
kendtgøres i Lektionskataloget eller paa anden Maade.
Elektriske Anlæg.
I. Elektriske Ledningsnet (2 Timer ugentlig i 5te Halvaar). Forde-
ling af elektrisk Energi, Serie- og Parallelsystemer, aabne og luk-
kede Ledningsnet, Ledningssystemer for Jævnstrøm, Fordelings-
ledningers og Fødeledningers Beregning, Ledningssystemer for
en- og flerfaset Vekselstrøm, Højspændingsledninger, Kapacite-
tens og Selvinduktionens Indflydelse, Projektering af Lednings-
net, Luftledningers og Kablers Konstruktion, Husinstallationer.
96
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
II. (3 Timer ugentlig i 7de Halvaar). Elektriske Centraler. Jævn-
stromscentraler med og uden Akkumulatorbatteri, de forskellige
Jævnstrømsmaskiners Anvendelse, To- og Treledersystemer,
Spændingsdeling, Puffermaskiner, Spændingsregulering, Eksemp-
ler paa udførte Jævnstromsanlæg. Vekselstromscentraler, Mag-
netiserings- og Synkroniseringsanordninger, Paralleldrift, Spæn-
dingsregulering, Samleskinneanordninger, Oversitromsbeskvttelse.
Understationer, de forskellige Omformere, deres Anvendelse og
Regulering. Transformatorstationer. Eksempler paa udførte Veksel-
stromsanlæg. Apparatanlægets Projektering og Konstruktion.
Elektriske Apparater, Afbrydere for Hoj- og Lavspænding, au-
tomatiske Afbrydere, Tidsrelaiser, Smeltesikringer, Igangsætnings-
og Regulermodstande, Kontrollere, Overspændingsapparater, Elek-
tromagneter, Celleskiftere.
III.	(indtil 2 Timer ugentlig i 7de Halvaar) for Elektroingeniører med
Eksamensarbejde b. Overspændingsteori. Overspændingers Op-
staaen, Vandrebolger, Bolgemodstand, Vandrebolger ved sammen-
satte Ledninger, Induktionsspoler og Kondensatorer, Midler og
Apparater til Beskyttelse mod Overspændinger. Elektriske Baner.
Bevægelsesmodstand, Hastighedsdiagrainmer, grafiske Kørepla-
ner, Adhæsion, Centralens Effekt, Pufferbatterier, Banemotorer,
Strømaflagning, Kontrollere, Regulering, Bremser. De forskellige
elektriske Banesystemer, Kontaktledninger og Fodeledninger.
IV.	(indtil 2 Timer ugentlig i 8de Halvaar). Kompletterende Forelæs-
ninger med skiftende Emner hovedsagelig bestemt for Elektroin-
geniører med Eksamensarbejde b. Det nærmere Indhold bekendt-
gøres i Lektionskataloget eller paa anden Maade.
B. Laboratorieøvelser.
Til Forelæsningerne over Almindelig Elektroteknik slutter sig La-
boratorieøvelser i det elektrotekniske Laboratorium, omfattende:
a) For alle Elektroingeniører.
5te Halvaar (2 ugentlige Arbejdsdage å 4 Timer). Indøvelse i Brugen
af de vigtigste Maaleiiistrumenter for Jævn- og Vekselstrøm. Indledende
Vekselstromsarbejder saasom Forsøg med Induktionsspoler, Transfor-
matorer og Induktionsmotorer. Indledende Forsøg med Jævnstromsma-
skiner.
6te Halvaar (2 ugentlige Arbejdsdage å 4 Timer). Forsøg med
Vekselstrøms- og Jævnstrømsmaskiner. Lysmaaling, magnetiske Maa-
linger, Modstandsmaalinger, Isolationsmaaling. Forsøg med Elektrici-
totsmaalere.
7de Halvaar (1 ugentlig Arbejdsdag å 4 Timer). Enkelte noget storre
Øvelser saasom en normal Belastningsprøve af en trefaset Motor, direkte
Prøve af en trefaset Transformator til højere Spænding, Prøve af Iso-
latorer m. m.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
97
b) For Elektroingeniører med Eksamensarbejde a.
Ide Halvaar (1 ugentlig Arbejdsdag å 4 Timer). Udvalg af forskel-
lige særlige Maalemetoder, saasom Jernprover, Hojspændingsprover, Op-
tagelse af Oscillogrammer, komplekse Maalemetoder, Undersøgelse af
Maaletransformatorer og Elektricitetsmaalere, Udløbsforsøg, Adskillelse
af Tab m. m.
8de og 9de Halvaar. Kursusopgaver og Eksamensarbejder med veks-
lende Emner.
C. Konstruktionsøvelser.
Til Forelæsningerne over Elektriske Maskiner og Elektriske Anlæg
slutter sig Konstruktionsøvelser samt Besøg paa tekniske Fabrikker og
Anlæg.
Konstruktionsøvelserne omfatter:
a) For alle Elektroingeniører.
5te Halvaar: Elektriske Anlæg (Ledninger), 4 ugentlige Arbejdsdage
fra 7. Januar—31. Januar.
7de Halvaar: Elektriske Maskiner, 2 ugentlige Arbejdsdage.
Hertil kommer:
b) For Elektroingeniører med Eksamensarbejde b og c.
Ide Halvaar: Elektriske Maskiner, 2 ugentlige Arbejdsdage.
8de Halvaar: Elektriske Apparater, 2 ugentlige Arbejdsdage fra 1.
Februar—31. Marts.
Resten af 8de Halvaar samt 9de Halvaar indtil 15. Oktober: Eksa-
mensarbejder.
2. For Fabrik-, Maskin- og Bygningsingeniører.
(Forbliver uforandret).
Svagstrømselektroteknik.
Undervisningen omfatter:
1.	En for alle Elektroingeniører fælles Forelæsningsrække A. 1. (2
ugentlige Timer i 6te og 7de Halvaar).
2.	De for Elektroingeniører med Eksamenarbejde d bestemte Fore-
læsninger A. 2. (Indtil 4 ugentlige Timer i 7de Halvaar).
3.	Kompletterende Forelæsninger over skiftende Emner A. 3. (Indtil
2 ugentlige Timer i 8de Halvaar).
4.	Laboratorieøvelser for Elektroingeniører med Eksamensarbejde d.
(2 ugentlige Arbejdsdage å 4 Timer i 7de Halvaar og fra 1. Februar
til 31. Marts i 8de Halvaar).
5.	De for alle Elektroingeniører fælles Konstruktionsøvelser. (1 ugent-
lig Arbejdsdag fra 1. Februar til 31. Marts i 8de Halvaar).
6.	Eksamensarbejdet for de Elektroingeniører, der vælger Svagstrøms-
elektroteknik.
A. 1. Forelæsningerne giver en kort Oversigt over Telegraf- og
Telefonanlægs Hoveddele omfattende Telegraf- og Telefonapparater,
Telefoncentraler, Telegraf- og Telefonledninger, elektriske Svingninger,
Radiotelegrafi og Radiotelefoni samt Elektronapparater.
Universitetets Aarbog.	13
98
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
A. 2. Forelæsningerne supplerer Forelæsningsrækken A. 1. særlig
i Retning af en mere indgaaende Behandling af det teoretiske og fysiske
Grundlag.
A. 3. Forelæsningerne giver en indgaaende Behandling af enkelte,
udvalgte Afsnit af Svagstrømselektrotekniken. Emnerne for disse Fore-
læsninger offentliggøres i Lektionskataloget eller paa anden Maade.
Materialisere.
(Vedtaget af Lærerraadet tlen 22. September 1921.)
I Programmet for Undervisningen i Materialla>re ændres de fire
forste Linier til:
»Undervisningen i Materiallære er bestemt for Bygnings-, Maskin-
og Elektroingeniører og gives for Bygnings- og Maskiningeniørernes
Vedkommende med 2 Forelæsningstimer ugentlig i 5te Halvaar og 1
Forelæsningstime ugentlig i Gte Halvaar, for Elektroingeniørernes Ved-
kommende med 1 Forelæsningstime ugentlig i 5te og 6te Halvaar. For
Maskiningeniørernes Vedkommende slutter der sig hertil Øvelser i Ma-
teriallaboratoriet ialt 4 Gange 4 Timer. Der holdes endvidere 4 Fore-
læsninger for Bygningsingeniører i 8de Halvaar.«
Husbygning.
(Vedtaget af Lærerraadet den 22. September 1921.)
I)e to sidste Linier i Afsnittet ændres til:
»3die Halvaar. For Maskiningeniørerne holdes de 4 Dage ugentlig
fra 15. November—31. Januar i 5te Halvaar, for Elektroingeniørerne
holdes de 4 Dage ugentlig fra 1. September—15. Oktober i 5te Halvaar.«
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.	99
Oversigt over Undervisningen for Elektroingeniører.
Forelæsninger:
5te Halvaar.	Antal ugentl. Timer
Mekanisk Teknologi la ............................................5
Elasticitets- og Styrkelære (inkl. Eksaminatorier)	4
Materiallære ................................................................1
Maskinisere a ................................................................3
Alm. Elektroteknik I ................................................5
Elektriske Anlæg I ..........................2
6te Halvaar.
Mekanisk Teknologi III ............................................1
Elasticitets- og Styrkelære (inkl. Eksaminatorier)	1
Materiallære ................................................................1
Maskinlære a ................................................................1
Maskinisere c ................................................................4 (fra i. Marts)
Kemisk Teknologi ....................................................1
Alm. Elektroteknik II ................................................2
Elektriske Maskiner I ................................................4
Elektroteknisk Materiallære ....................................1
Svagstromselektroteknik ............................................2
Ide Halvaar.
Maskinlære b ................................................................2
Svagstrømselektroteknik ........................................2
Elektriske Anlæg II ....................................................3
Elektriske Maskiner II ............................................2
Alm. Elektroteknik III ............................................1 f f°r raéktroing, med
t Eksamensarbejde a )
Elektriske Anlæg III .................. indtil	2	do.	b
Elektriske Maskiner III ................ —	4	do.	c
Svagstromselektroteknik ................ —	4	do.	d
8de Halvaar.
Alm. Elektroteknik IV
Elektriske Anlæg IV .
Elektriske Maskiner IV
Svagstromselektrotekn ik
indtil 2
— 2
— 2
— 2
Kompletterende Forelæsninger
med skiftende Emner hoved-
sagelig bestemt for EIektroing.
med Eksamensarbejde inden-
for de tilsvarende Fag, men
saavidt muligt saaledes, at de
med Udbytte kan hores af
alle Retninger.
*) a) Laboratoriearbejde i Elektroteknisk Laboratorium.
b) Projektering af et elektrisk Stærkstrømsanlæg.
e) Beregning og Konstruktion af elektriske Maskiner eller Maskinanlæg.
d) Svagstrømsprojekt og Laboratoriearbejde i Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni.
Om Forelæsninger i Meteorologi samt Økonomi og Lovgivning, som ikke er obli-
gatoriske, se det detaillerede Program for Undervisningen og de enkelte Halvaars
rimeplaner.
Eksamensarbejdet gives tidligst den 1. April og senest den 15. April Kl. 3 Eftm. og
afleveres senest den 15. Oktober Kl. 3 Eftm. samme Aar. Gøres Arbejdet ikke færdigt
;il Aflevering indenfor den fastsatte Tid, kan det ikke overføres til senere Aar, men
ler skal gives en ny Opgave. For at faa Opgaven udleveret kræves der Forevisning af
\ttest for Aflevering af samtlige Øvelsesarbejder samt Opgivelse af, hvilket af
Eksamensarbejderne a, b, c og d Eksaminanden vælger at udføre.
100	Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Oversigt over Undervisningen for Elektroingeniører.
Øvelser:
5te Halvaar.
Bygningstegning ..........4 ugen ti. Arl>ejdsd. fra 1. Sept.—15. Okt.
Maskinkonstruktion ......3 ugentl. Arl>e jdsd. fra 16. Okt.—22. Dec. 1 Lokalet
Elektriske Anlæg I ........4 ugentl. Arbejdsd. fra 7. Jan.—31. Jan. j e^a^>eM
Elektroteknisk Laboratorium 2 ugentl. Arbejdsd. å 4 Timer.
6te llalvaar.
Elasticitets- og Stvrkelære.. 3 ugentl. Arbejdsd. fra l.Febr.—21.Marts
Maskinkonstruktion og Ma-
skinanlæg ..............3 ugentl. Arl>ejdsdage fra 22. Marts—24.
Juni
Maskinlaboratoriet ........4 a 5 Arbejdsdage å 3 Timer.
Elektroteknisk Laboratorium 2 ugentl. Arbejdsdage å 4 Timer.
Lokalet
er aabent
Kl. 8—4.
7de Halvaar.
Elektriske Maskiner ......2
F^lektroinge-
Lokalet
er aabent
Kl. 8-4
ugentl. Arbejdsd. for
niorer med Eksamensarbejde a og d
4 ugentl. Arbejdsd. for Elektroinge-
n i ører med Eksamensarbejde b og c
ElektrotekniskLalx>ratorium 2 ugentl. Arbejdsd. å 4 Timer for Elek-
troingeniorer m. Eksamensarbejde a
1 ugentl. Arbejdsd. å 4 Timer for Elek-
troingeniører med Eksamensarbejde
b, c og d.
Laboratoriet for Telegrafi og
Telefoni ................2 ugentl. Arbejdsd. å 4 Timer for Elek-
troingeniører med Eksamensarbejde d.
8de Halvaar.
Svagstromselektroteknik .. 1 ugentl.Arbejdsd.fra l.Febr.—31.Marts
Elektriske Apparater......2 ugentl. Arbejdsd.fra l.Febr.—31.Marts
for Elektroingeniører med Eksamens-
arbejde b og c.
Elektroteknisk Laboratorium 4 ugentl. Arbejdsd. å 4 Timer fra 1.
Febr.—31. Marts for Elektroinge-
niører med Eksamensarbejde a.
Laboratoriet for Telegrafi og
Telefoni ................2 ugentl. Arl>ejdsd. å 4 Timer fra 1.
. Febr.—31. Marts for Elektroinge-
niører med Eksamensarbejde d.
Eksamensarbejde ........fra 1. April—9. Juli	{ aabent*!?. 8-4.
9de Halvaar.
Eksamensarbejde ........fra 1. Septbr.—15. Oktober j
Lokalet er
aabent Kl. 8—4.
Oprettelse af et Professorat i Bygningsstatik og Elasticitetsteori. 101
c. Oprettelse af et Professorat i Bygningsstatik
og Elasticitetsteori.
Under 20. April 1920 stillede Læreanstaltens Direktør, Professor
H. I. Hannover følgende Forslag til Lærerraadet om Oprettelse af et Pro-
fessorat i Elasticitetsteori: »Den stærke Udvikling, som i vor Tid er
foregaaet i alle tekniske Fag, har ogsaa paia de bærende Konstruktioners
Omraade meldt sig med forøgede Krav til Stoffets Omfang i den tek-
niske Højskoleundervisning, idet den tekniske Elasticitetslære, som hid-
til har dannet Grundlaget for Undervisningen i bærende Konstruktioners
Beregning, i mange praktisk vigtige Tilfælde ikke mere strækker til.
Ved den nuværende Undervisning i teknisk Elasticitetslære er Til-
fredsstillelsen af saadanne Krav forsøgt, dels ved Affattelsen af Lære-
bøgerne, dels ved Behandlingen af enkelte videregaaende Opgaver i Spe-
cialforelæsningerne. Men alligevel trænges der til at komme videre paa
dette Punkt, idet man selv ved ganske simple Konstruktioner kan møde
Sporgsmaal, som den ansvarlige Ingeniør ikke kan vise fra sig, og som
kun kan besvares ved Hjælp af Elasticitetsteorien. Eksempelvis kan
saaledes anføres de mærkelige Fænomener, som viser sig ved Bøjning
af usymmetriske valsede Profiler (Forsøg af Bach 1909—10), for ikke
at tale om Behandlingen af saa vigtige Konstruktioner som Kupler,
Plader, rørformede og andre tyndvæggede Bjælker o. 1.
Af Hensyn hertil ligesom ogsaa af Hensyn til Befordringen af endnu
manglende, i høj Grad tiltrængte teoretiske og eksperimentale Under-
søgelser paa dette Omraade, som det paahviler de tekniske Hojskoler at
iværksætte, maa Oprettelsen af en videnskabelig Lærerpost i Elasticitets-
teori med et til Raadighed staaende Laboratorium anses for at være
stærkt paakrævet her ved vor Højskole.
Da en Undervisning, som den omhandlede, imidlertid i Alminde-
lighed maa falde udenfor de afstukne Rammer for Læreanstaltens sæd-
vanlige Kursus, maa den nærmest tænkes ordnet i Form af Efterkursus
for Kandidater, som i deres praktiske Virksomhed har følt Trang til
videre Uddannelse paa dette specielle Omraade, idet der dog muligvis
ogsaa kan paaregnes Deltagelse af enkelte viderekomne Studerende.
For at komme til Klarhed over, hvorvidt der hos praktiserende In-
geniører herhjemme maatte være Interesse for saadanne Efterkursus,
blev der i 1918 af Docenten i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
P. M. Frandsen efter Samraad med Professor Ostenfeld afholdt en Fore-
læsningsrække her paa Læreanstalten over et Emne fra Elasticitets-
teorien, og der meldte sig ikke mindre end 26 Tilhørere (Kandidater
og Studerende). Beretning herom er afgivet til Læreanstalten i Juni 1918.
I Januar 1919 henledte Doc. Frandsen undertegnede Direktørs Op-
mærksomhed paa, at han i Decbr. 1918 havde modtaget en skriftlig
Henvendelse fra 15 ældre og yngre praktiserende Ingeniører med Op-
fordring til at fortsætte med lignende Emner, og ved den Lejlighed
blev det undertegnede Direktør klart, at det vilde være mest formaals-
tjenligt ved første Lejlighed at søge oprettet et Professorat i Elasticitets-
teori for Doc. Frandsen her ved Læreanstalten, idet Docenten allerede
i en Aarrække havde været optaget af Studiet af dette Fag og af at
finde Midler til at overvinde de Vanskeligheder, som er forbundne med
102
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
at gore dets Resultater anvendelige til teknisk Brug, hvilket foreløbig
er resulteret i nogle allerede trykte Forarbejder vedrørende Kupler,
Vandbeholdere og Forskydningsspændinger og nogen Undervisning deri.
Da et saadant Professorat inaa have nøje Forbindelse med Under-
visningen i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, som det til en vis
Grad fortsætter, idet bl.a. teknisk Elasticitetslære horer herunder, førte
en Drøftelse af Sagen med Professorerne i dette Fag til Ønsket om
ogsaa som Professor i Elasticitetsteori at knytte Hr. Frandsen til Under-
visningen i dette Fag, hvorved tillige en længe tiltrængt Forøgelse af
La*rerkræfterne heri blev opnaaet.
Paa Grund af det store Antal af Læreanstaltens Studerende, hvis
Undervisning skal bestrides af Lærerne i dette Fag, har nemlig de nu-
værende Lærerkræfter, 2 Professorer og 1 Docent i uforholdsmæssig
Grad været bebyrdet med Undervisningsarbejde, som foruden Fore-
læsninger og Konstruktionsovelser paa Grund af Fagets særlige Karakter
tillige omfatter Eksaminatorier.
Men helt uoverkommeligt vil deres Arbejde blive, naar Undervis-
ningen for Maskiningeniørerne, som det længe har været ønsket, ordnes
om, saaledes at Maskiningeniørerne ikke længere følger samme Under-
visning som Bygningsingeniørerne, og Elektroingeniørerne dog beholder
en særlig Undervisning.
Naar hertil kommer, at den nu forestaaende Oprettelse af Labo-
ratoriet for Bygningsstatik ogsaa vil lægge stærkt Beslag paa Professo-
rernes Tid, vilde Oprettelsen af et nyt Professorat alene af de nævnte
Aarsager være nødvendig.
Der er derfor blandt de nuværende Lærere i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner Enighed om at anbefale den her nævnte Ordning, som
tillige rummer den Fordel, at Ønsket om et Laboratorium for Profes-
soren i Elasticitetsteori kan realiseres uden yderligere Udgift, nemlig
ved at han sammen med de andre Professorer faar Adgang til at be-
nytte Lal>oratoriet for Bygningsstatik.
Af Hensyn til en eventuel forestaaende Omordning af Maskin- »g
Elektroingeniørernes Undervisning i Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner synes det ikke at være muligt nu at træffe endelige detaillerede
Bestemmelser om Undervisningsarbejdets fremtidige Fordeling, hvorfor
her kun skal foreslaas Hovedtrækkene i en midlertidig Ordning, som
Professorerne Ostenfeld og Dahlstrom samt Doc. Frandsen har kunnet
tiltræde:
Professor Ostenfeld besørger i Forening med den nye Professor i
Elasticitetsteori Undervisningen i Bygningsingeniørernes normale Kur-
sus, medens Undervisningen for Bygningsingeniører med Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner som Speciale foreløbig som hidtil besørges at
Professor Ostenfeld og Professor Dahlstrøm i Forening, hvilken sidste
ogsaa foreløbig bestrider Eksaminatorierne i Bygningsstatik for Maskin-
og Bygningsingeniører i 8. og 9. Halvaar samt Maskiningeniørernes Kon-
struktionsøvelser og Elektroingeniørernes samlede Undervisning. Docen-
tens Arbejde bliver foreløbig som hidtil, dog med Fritagelse for pligt-
mæssige Forelæsninger, men med fremtidig Forpligtelse til at overtage
8. og 9. Halvaars Eksaminatorier for Bygningsingeniører, naar Omord-
ningen af Maskin- og Elektroingeniørernes Kursus gør dette nødvendigt.
Oprettelse af et Professorat i Bygningsstatik og Elasticitetsteori. 103
For at formindske de Studerendes Timetal i Nærheden af Eksamens-
terminerne foreslaas 8. og 9. Halvaars Eksaminatorier nedsat til hen-
holdsvis 3 og 2 Halvaarstimer (nu 4 og 3).
Professoren i Elasticitetsteori paatager sig desuden at besørge de
paakrævede Specialforelæsninger i Elasticitetsteori paa Efterkursus,
hvilket antagelig vil blive ca. 2 ugentlige Forelæsninger hvert Foraars-
halvaar dels over Elasticitetsteoriens Grundformler (som gentages pe-
riodisk), dels som kortere Forelæsningsrækker over specielle Emner
efter Aftale med Tilhorerne (eventuelt i Forbindelse med Kollokvier
eller Demonstrationer i Laboratoriet).
Ved at det saaledes foreslaaede Professorat i Elasticitetsteori op-
rettes med Doc. Frandsens Ansættelse deri for Øje, opnaas ikke blot, at
Forbindelse med Faget: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner bevares,
men ogsaa, at Doc. Frandsen, hvis Forelæsninger af alle Studerende
og af Kandidater altid har været betragtede som monstergyldige, knyttes
saa tæt som mulig til Læreanstalten.
At Doc. Frandsens Forelæsninger nyder et Renommé som nævnt
er netop nylig til Evidens konstateret ved den d. 7. April 1920 afholdte
tekniske Doktordisputats, idet Doktoranden udtalte sig saaledes:
»Jeg har ved denne som ved tidligere Lejligheder lært meget
af Docent Frandsen. Ved tidligere Lejligheder tænker jeg navnlig
paa de Forelæsninger over den højere Elasticitetsteori, som Docen-
ten har afholdt her paa Læreanstalten, og ved de Samtaler, som vi
havde efter Timerne. Jeg haaber, at disse Forelæsningsrækker maa
blive fortsat, og jeg benytter Lejligheden til at henlede Opmærk-
somheden paa dem, da jeg er sikker paa, at de vil blive besøgt af
endnu langt flere Tilhørere, end det hidtil har været Tilfældet, naar
det først bliver almindeligt bekendt, hvor udmærkede og lærerige
disse Forelæsninger er.«
I det hele hører man altid fra Bygningsingeniører, som rejser til
Udlandet, at det ganske overvejende er den fortrinlige Undervisning,
som meddeles dem her ved Læreanstalten i Bygningsstatik og Elastici-
tetslære, der skaffer dem Ansættelse og Anseelse i Udlandet, og ogsaa af
den Grund maa det i høj Grad tilraades, at Læreanstalten gør, hvad
den kan for at bevare den høje Standard, dens Undervisning nyder in-
denfor disse Fag.
Jeg tillader mig derfor at foreslaa det ærede Lærerraad, at der søges
gennemført den Ordning, at der, foruden de nuværende to Professorater
og Docenturet i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, søges oprettet et
Professorat i Elasticitetsteori med Ansættelse af den nuværende Docent
for Øje, saaledes at den ny Professor deltager i Bestridelsen af Under-
visningen i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.«
Lærerraadet tiltraadte i sit Møde den 29. April 1920 Forslaget, som
blev videresendt til Ministeriet, men først ved anden Behandling af
Forslag til Normeringslov for Finansaaret 1922—23 fremsattes der For-
slag for Rigsdagen om Oprettelse af et Professorat i Bygningsstatik og
Elasticitetsteori, der saavel undervisningsmæssigt som i videnskabelig
Henseende hører til Faget Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Forsla-
get motiveredes med, at der siden 1911 ikke var sket nogen Forøgelse af
104
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Lærerpersonalet—to Professorer og en Docent—, medens Elevantallet var
steget med 130 pCt. Endvidere var der indenfor det Fag, i hvilket der nu
ønskedes oprettet et Professorat,sket en saadan Udvikling, at det vilde være
nodvendigt at dele Undervisningsarbejdet indenfor de forskellige Studie-
retninger. Det havde saaledes været nodvendigt at indfore en særlig
Undervisning i Elasticitetsla^re for Elektroingeniørerne. Ogsaa i viden-
skabelig Henseende vilde det være ønskeligt, at der fandt en Arbejds-
deling Sted, idet de forskellige Grene af Faget ikke længere kunde be-
strides uden en Forøgelse af Lærerkræfterne. Et af Elasticitetslærens
vigtigste Fag var den tekniske Elasticitetsteori, der i de senere Aar
havde faaet en udstrakt Anvendelse ved Opforelse af Kupler, Hvæl-
vinger m. m. og af Hensyn til den stærke Økonomisering med Ma-
terialer, som nu maatte iagttages ved Byggearbejder med bærende Kon-
struktioner. Af Hensyn til Elasticitetsteoriens store Betydning vilde det
være nødvendigt for Læreanstalten, at der gaves den Adgang til at følge
med i dette Fags videre Udvikling ved Oprettelsen af en særlig Lærer-
stol i Faget, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 3567—88.
Forslaget vedtoges af Rigsdagen. Om Stillingens Besættelse, se S. 162-
II. Den polytekniske Læreanstalts
Personalforhold.
a. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1921—22.
Med Udgangen af Januar Maaned 1922 fratraadte Professor i Meka-
nisk Teknologi H. I. Hannover Stillingen som Direktør for Læreanstalten,
hvilken Stilling han havde beklædt fra 1. Februar 1912. Direktørstil-
lingen overtoges fra 1. Februar 1922 af Professor i Svagstrømselektro-
teknik P. O. Pedersen. Se S. 106. Professor i Fysik K. Prytz afgik paa
Grund af Alder med Udgangen af September Maaned 1921. I Professoratet
ansattes fra 1. Oktober s. A. hidtilværende Docent i Faget E. S. Johansen.
Se S. 22—24. I det derved ledigblevne Docentur ansattes fra 1. December
1921 Assistent ved det fysiske Laboratorium, mag. sc. A.W. Marke. Lektor i
Matematik for Fabrikingeniører, Dr. phil. F. A. Buchwaldt erholdt under
29. Juli 1921 af Undervisningsministeriet fornyet Ansættelse i sin Stilling
i 5 Aar fra 1. s. M. at regne. Lektor i Opvarmning og Ventilation F. C.
Becker erholdt under 31. Maj 1922 af Undervisningsministeriet fornyet
Ansættelse i sin Stilling i 5 Aar fra 1. Februar s. A.
Ved Normeringsloven for Finansaaret 1921—22 bevilgedes en ny
Stilling for en fast ansat videnskabeligt uddannet Assistent ved
det bioteknisk-kemiske Laboratorium. I denne Stilling ansattes fra 1.
September 1921 Ingeniør, cand. polyt. Bernhard Ingemann Spur. Assi-
stent ved samme Laboratorium, cand. polyt. Søncke A. Knudsen erholdt
fra 1. Februar 1922 Udnævnelse til Professor i Mejerilære ved den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole. Fra samme Dato ansattes i hans Sted
cand. pharm. C. Ph. E. le Dous i denne Stilling. I en ny Assistentstilling,
der ved Finansloven for Finansaaret 1922—23 blev oprettet ved det tek-
nisk-kemiske Laboratoriums Afdeling for Mørtel, Glas og Keramik, ansat-
tes fra 1. Maj 1922 Ingeniør, cand. polyt. Frk. Alice Krayenbuhl. I den As-
sistentstilling, der blev ledig ved det fysiske Laboratorium ved mag. sc.
A. W. Markes Udnævnelse til Docent, ansattes fra 1. Februar 1922 stud.
mag. J. Andersen, der vikarierede i Stillingen i Januar Maaned s. A.
Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium, exam. polyt. G. J. Grøn-
bæk fratraadte sin Stilling med Udgangen af September Maaned 1921. I
Stillingen ansattes exam. polyt. Edvard Nielsen indtil Udgangen af Marts
1922, hvorefter den atter overtoges af cand. polyt. G. J. Grønbæk. Under
Assistent ved samme Laboratorium, cand. polyt. M. O. Jørgensens Indkal-
delse til Aftjening af Værnepligt fra 1. April til 30. Juni 1922 vikarierede
exam. polyt. Edvard Nielsen.
Universitetets Aarbog.	14
106
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Assistent ved Tegnestuen, cand. polyt. N. C. Ebbesen fratraadte sin
Stilling med Udgangen af Januar Maaned 1922. Stillingen overtoges der-
efter af Ingenior, cand. polyt. Morten Bang. Assistent ved Tegnestuen,
Arkitekt Aage Hugge erholdt Orlov fra 1. Oktober 1921 til 30. Juni 1923.
Som Vikar antoges Grafiker Jobs. Gommesen. Assistent ved det fysiske
Laboratorium, cand. mag. Jobs. Olsen erholdt af Undervisningsministeriet
Orlov i Tiden fra den 1. September 1921 til 31. August 1922. Som Vikar
antoges Ingenior, cand. polyt. H. A. V. Garde. Assistent ved Maskinlabo-
ratoriet, cand. polyt. Gerson Colin erholdt af Undervisningsministeriet
Orlov i Tiden fra 1. April 1922 til 31. Marts 1923. Som Vikar antoges In-
genior, cand. polyt. O. P. B. Hilden. Kontorist ved Læreanstaltens Kon-
tor Frk. Dagmar Tang erholdt af Undervisningsministeriet Orlov i Tiden
fra 1. November 1J)21 til 31. Oktober 1922. Som Vikar antoges Frk. Eleo-
nora Margrethe Huus. Kontor- og Auditoriebetjent A. P. Svensson erholdt
fra 1. Oktober 1921 Ansættelse som Kustode ved Kunstakademiet. I Stil-
lingen ansattes fra samme Dato Valdemar Schultz.
b. Valg af en Direktør for Tidsrummet 1. Februar
1922—31. Januar 1927.
I Skrivelse af 16. Juli 1921 anmodede Ministeriet i Anledning af, at
Prof. Hannover, hvis Funktionstid som Direktør udlob den 1. Februar
1922, ikke ønskede Genvalg i Stillingen, om en Udtalelse fra Lærerraadet
med Hensyn til Besættelsen af Direktørstillingen. Saaledes foranlediget
meddelte Læreanstalten under 29. August s. A. Ministeriet, at Lærerraa-
det i et Mode samme Dag med 32 Stemmer for og 1 Stemme imod havde
udtalt Ønsket om, at Professor P. O. Pedersen udnævntes til Direktør ved
Professor H. I. Hannovers Afgang.
Under 12. Deceml>er 1921 udnævntes Professor P. O. Pedersen til
Direktør for Den polytekniske Læreanstalt for Femaaret 1. Februar 1922
—31. Januar 1927.
c. Besættelse af Docenturet I Fysik.
Om det ved Docent E. S. Johansens Udnævnelse til Professor i Fy-
sik — se S. 24 — ledigblevne Docentur i samme Fag indkom der kun
Ansøgning fra Assistent ved det fysiske Laboratorium, mag. sc. A. W.
Marke. Et af Lærerraadet nedsat Udvalg, bestaaende af Professorerne H.
Bache, J. N. Brønsted, E. S. Johansen, Martin Knudsen, Absalon Lar-
sen, J. T. Lundbye, P. O. Pedersen, Julius Petersen samt Professor H.
O. G. Ellinger og fhv. Professor K. Prytz indstillede enstemmigt Magister
Marke til Ansættelse i Docenturet, idet det fremhævede den Dygtighed
og Samvittighedsfuldhed, hvormed han havde virket ved Læreanstalten.
Lærerraadet tiltraadte Indstillingen i et Møde den 24. November 1921,
hvorefter Magister A. W. Marke under 16. December s. A. fik kgl. Ud-
nævnelse som Docent i Fysik fra den 1. s. M. at regne.
d. Forskellige Sager.
Under Professor H. I. Hannovers Rekonvalescens konstitueredes
Professor P. O. Pedersen som Direktør for Tidsrummet 1. September—
30. November 1921.
Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.
107
Under 29. December 1921 bifaldt Ministeriet, at der af Statskassen ud-
betaltes Professorerne Prytz og P. O. Pedersen Honorar for deres Funk-
tion i Stillingen som Direktor ved Den polytekniske Læreanstalt under
Professor Hannovers Sygdom i Tiden 19. April 1921 til Udgangen af No-
vember s. A. med henholdsvis 1300 Kr. og 900 Kr. Belobene bevilgedes
paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921—
22, Tillæg B., Sp. 2549—50.
—	I Anledning af Fastsættelsen af Pensionsalderen for fhv. Profes-
sor K. Prytz meddelte Ministeriet under 5. November 1921, at Finans-
ministeriet i Skrivelse af 29. Oktober s. A. havde udtalt, at Pensionsal-
deren for Professor K. Prytz først vilde kunne regnes fra hans Udnæv-
nelse til Professor den 1. April 1894, idet det af ham fra 1886 beklædte
Docentur i Fysik ikke kunde anses for pensionsberettigende, da det ikke
var forbundet med fast Ansættelse, og der ej heller var tillagt Stillingen
nogen Lønning", men kun et ikke pensionsgivende Honorar. Derimod
kunde der eventuelt blive Sporgsmaal om at bringe Bestemmelsen i Tje-
nestemandsloven § 55, 7. Stiv., hvorefter der kunde godskrives en Tjene-
stemand 10 Aar i hans Pensionsalder, til Anvendelse i nærværende Til-
fælde, hvortil imidlertid krævedes, bortset fra de i Bestemmelsen iøvrigt
nævnte Betingelser, at Aarsagen til, at den paagældende Tjenestemand
først efter sit 35. Aar var indtraadt i Statstjenesten, maatte søges i den
Omstændighed, at han havde gennemgaaet en særlig langvarig og om-
hyggelig Uddannelse, være sig af videnskabelig eller teknisk Art, eller
iøvrigt paa Grund af særlige Kvalifikationer var kommet ind i Statstje-
nesten, eventuelt med Opgivelse af lukrativ Privatfortjeneste. Da dette
i væsentlig Grad gjaldt Professor Prytz, blev der efter Henstilling af Læ-
reanstalten paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 stillet Forslag om at
godskrive Professoren de til Opnaaelsen af en pensionsberettigende Tje-
nestealder af over 30 Aar fornødne 3 Tjenesteaar. Forslaget vedtoges af
Rigsdagen. Jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5799—5800.
—	Assistent i Deskriptiv Geometri H. Christensen Heslet varetog un-
der Professor, Dr. phil. T. Bonnesens Sygdom i September 1921 Under-
visningsarbejdet i nævnte Fag. Ved Skrivelse af 24. Oktober s. A. bifaldt
Ministeriet, at der af Læreanstaltens Udgiftspost i. Overordentlige Udgif-
ter anvendtes et Beløb paa 200 Kr. som Gratiale for dette Arbejde.
—	I Skrivelse af 21. December 1921 meddelte Ministeriet, at Pro-
fessor E. S. Johansen i sin Egenskab af Bestyrer for Den polytekniske
Læreanstalts fysiske Laboratorium var indtraadt i Udvalget for de dan-
ske Rigsprototypers Opbevaring i Stedet for Professor K. Prytz.
—• Som Polyteknikerraadets Forretningsudvalg i Tidsrummet 1. No-
vember 1921—31. Oktober 1922 fungerede følgende polytekniske Stude-
rende: F. Schrøder-Petersen, Form., S. A. Fanger, Næstform. og G. Tver-
moes, Sekretær.
III. Laboratorier, Samlinger m. m.
a. Det kemiske Laboratorium.
1.	Undervisningen for Fabrikingeniører m. f 1.
Regulering af Honoraret for Lektor i kvantitativ Analyse, Assistent
ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl. H. Bjørn An-
dersen. Efter Indstilling af Lonningsraadet fremsatte Undervisningsmini-
steriet paa Finansloven for 1922—23 Forslag om at give Lektor H. Bjom
Andersen et samlet Honorar paa 1800 Kr. aarlig plus det eventuelle Til-
læg efter de sædvanlige Regler for hans Arbejde som Lektor i kvantitativ
Analyse, som Regnskal>sforer ved Laboratoriet og for Besorgelse af Eksa-
minatorier i Uorganisk Kemi. Jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
B„ Sp. 317—18.
Da den saaledes gennemførte Regulering af Loktor Bjørn Ander-
sens Honorarforhold ønskedes l>eregnet fra 1. April 1920, blev der paa
Tillægsbevillingsloven for 1921—22 givet Bevilling af den derved frem-
komne Merudgift paa 200 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
A., Sp. 5595—96.
2.	Undervisningen for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører.
Overskridelse af Budgettet. Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22
bevilgedes en Overskridelse paa 338 Kr., som Folge af forhojet Betaling
til Rengøring: jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B, Sp. 2553—56.
b. Det teknisk-kemiske Laboratorium.
1. Afdelingen for almen-teknisk Kemi.
Overskridelse af Budgettet. Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22
blev der bevilget et Beløb paa 959 Kr. 71 Øre som Overskridelse af det
paa Finansloven for 1919—20 bevilgede overordentlige Belob paa 15,000
Kr. til Anskaffelse af nye Apparater og Boger samt til Indretning af et
mekanisk Værksted ved det teknisk-kemiske Laboratoriums Afdeling
for almen-teknisk Kemi, idet de i Tyskland indkøbte Apparater var ble-
vet dyrere end i det i sin Tid indgivne Tilbud og først var blevet leverede
i Sommeren 1921; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp.
5595—96.
2. Afdelingen for Mørtel, Glas og Keramik.
Oprettelse af en honorarlønnet Assistentstilling. Laboratoriets Be-
styrer, Professor G. Jacobsen anmodede i Skrivelse af 2. Maj 1921
om, at der maatte blive ansat en ny fast videnskal>elig Assistent. Labo-
Laboratorier, Samlinger m. m.
109
ratoriet raadede over en fast videnskabelig Assistent, men straks efter
Laboratoriets Oprettelse viste det sig, at denne Assistent var saa godt som
helt optaget af undervisningsmæssigt Arbejde, saa at han ikke havde
kunnet yde nogen Hjælp til del teknisk-videnskabelige Arbejde, som øn-
skedes sat i Gang paa Laboratoriet. Efter Indstilling fra Lønningsraadet
blev den nye Stilling paa Finansloven for 1922—23 oprettet som hono-
rarlønnet Assistentstilling med et Honorar af 2400 Kr. midlertidigt
Tillæg. Jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B, Sp. 1255—56.
c. Det fysisk-kemiske Laboratorium.
Forhøjelse af Laboratoriets Driftsbudget. Laboratoriets Annuum for-
højedes for 1922—23 med et overordentligt Beløb paa 6000 Kr., idet det
havde vist sig, at der stadig maatte betales Priser, der var henved 3 Gange
saa høje som før Krigen. Hertil kom, at Omfanget af Laboratoriets vi-
denskabelige Undersøgelser var i stadig Stigen, navnlig efter at man med
stort Udbytte havde begyndt meget værdifulde Undersøgelser over en
Række Grundstoffers Isotoper, hvorved Laboratoriets Virksomhed havde
vakt Opmærksomhed ogsaa blandt Udlandets Videnskabsmænd, hvoraf
allerede flere havde søgt til Laboratoriet for at deltage i dets Undersø-
gelser. Jfr. Rigsdagstiidende for 1921—22, Tillæg A, Sp. 1725—26.
—	Overskridelse af Laboratoriets Driftsbudget. Paa Tillægsbevillings-
loven for 1921-—22 bevilgedes der en Overskridelse paa 6000 Kr., foran-
lediget ved, at Laboratoriets videnskabelige Arbejder havde medført
store Udgifter; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B, Sp. 2555—56.
—	Vikarforhold. Under 28. September 1921 tillod Ministeriet, at As-
sistent ved det fysisk-kemiske Laboratorium cand. polyt. Frk. Agnes
Petersen, der af den danske Ramsay Komité var indstillet til Ramsay
Minde Stipendiet for Finansaaret 1921—22, og som i denne Anledning
skulde studere i England fra 15. Oktober 1921 til 1. Oktober 1922, maatte
forblive i Nummer i sin Stilling ved Læreanstalten under sin Fraværelse
i denne Anledning mod selv at stille Vikar saaledes, at Ordningen af Vi-
karforholdet og Antagelse af en Vikar godkendtes af Læreanstalten.
d. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium.
Forhøjelsen af Laboratoriets Driftsbudget. Til Imødegaaelse af den
stærke Prisstigning bevilgedes der paa Finansloven for 1922—23 et
overordentligt Beløb paa 4,000 Kr. til forskellige Nyanskaffelser, der ikke
kunde opsættes længere. Jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A,
Sp. 1725—26.
—	Nedsættelse af Arbejdstiden for Assistent ved Laboratoriet, cand.
polyt. Fru Orla-Jensen. Ved Skrivelse af 28. Juni 1921 bifaldt Ministe-
riet, at Assistent ved det bioteknisk-kemiske Laboratorium, cand. polyt.
Fru Anna D. Orla-Jensen i Henhold til Tjenestemandslovens § 16 fore-
løbig for et Aar fra 1. September 1921 at regne maatte faa sin Arbejdstid
nedsat til to Tredjedele af denne mod kun at oppebære en tilsvarende
Del af sin Lønning. Det besparede Beløb, 945 Kr. for 1921—22, blev ved
Bevilling paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5595—96
stillet til Raadighed for Laboratoriet som Medhjælpssum.
110
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
e. Det fysiske Institut.
1. Den fysiske Samling.
Vikarforhold. Ved Skrivelse af 17. Juni 1922 bifaldt Ministeriet, at
det tillodes Assistent ved Læreanstaltens fysiske Samling, cand. mag.
J. Rud Nielsen, der havde faaet tildelt et Rejsestipendium af Danmarks
amerikanske Selskab, og som i Tiden fra 15. August 1922 til 15. August
1923 agtede at foretage en Studierejse til Amerika, at forblive i Nummer
i sin Stilling ved Læreanstalten under sin Fraværelse i den Anledning,
dog saaledes, at Ordningen af Vikarforholdet og Antagelsen af en Vikar
vilde være at godkende af Læreanstalten.
2. Det fysiske Laboratorium.
laboratoriets Budget. I Skrivelse af 16. Januar 1922 meddelte Mini-
steriet, at den foreslaaede Deling af Budgettet for det fysiske Laborato-
rium i folgende Underafdelinger:
b. Det fysiske laboratorium.
1.	Til Raadighed for Undervisningen for Fabrikingenio-
rer m. fl........................................... Kr. 10,900
hvoraf 4000 Kr. til Nyanskaffelser.
2.	Til Raadighed for det fysiske Fælleskursus.......... — 5,300
hvoraf 1000 Kr. til Nyanskaffelser
vilde kunne foretages af Laereanstalten, uden at en Ændring i Finanslov-
forslaget for 1922—23 syntes paakrævet.
—	Assistent ved Laboratoriet, cand. mag. Johannes Olsen træder
udenfor Nummer. Ved Skrivelse af 27. Juni 1921 gav Ministeriet Assi-
stent ved det fysiske Laboratorium, cand. mag. Johannes Olsen Tilladelse
lil for 1 Aar fra 1. September 1921 at regne at træde udenfor Nummer
for at deltage i en Havundersogelsesekspedition til Middelhavet og At-
lanterhavet. Læreanstalten bemyndigedes til i hans Sted at antage cand.
polyt. M. A. V. Garde som Vikar i nævnte Aar, saaledes at han herfor
oppebar Assistent Olsens fulde Gage, nemlig Stillingens Grundion samt
Sted-, Dyrtids- og Konjunkturtillæg.
—	Honorar til Laboratoriemesteren. Paa Tillægsbevillingsloven for
1921—22 bevilgedes der et Honorar paa 500 Kr. aarlig til Laboratorieme-
steren ved det fysiske Laboratorium for Opladning af Laboratoriets Ak-
k umula torba t teri.
—	Arbejder, udførte for Statsprøveanstalten i det fysiske Labora-
torium i Finansaaret 1921—22. I Finansaaret 1921—22 blev udfort folgen-
de Arbejder: Undersøgelse af 6 Manometre, 416 Læge termometre, hvoraf
110 maatte kasseres, 1 hojgradet Termometer, 2 andre Termometre, 2
Akkumulatorer, 1 Visergalvanometer med 3 Termoelementer, 3 Kvægsølv-
pyrometre, 2 andre Pyrometre, 36 diverse Elementer, 8 Tændebatterier,
80 Alkohol orne tre, Bestemmelse af Varmefylde for Olie, af Varme-
ledningsevnen for Linoleumsunderlag og af Modstanden i 12 Prøver
Staaltraad og 11 Prøver Bronzetraad.
Laboratorier, Samlinger m. m
111
f. Det elektrotekniske Laboratorium.
Fornyelse af Laboratoriets Akkumulatorbatteri. Da Laboratoriets
store Akkumulatorbatteri, der blev anskaffet ved Laboratoriets Indret-
ning i 1906, var saa medtaget, at en Fornyelse burde finde Sted, bevil-
gedes der paa Finansloven for 1922—23 et Beløb af 17,300 Kr. til et nyt
Batteri, bestaaende af 60 Elementer af en bestemt Type, indbyggede i
blyforede Trækasser, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp.
1727—28.
—	Vikarhjælp. Under 21. Februar 1922 bifaldt Ministeriet, at der
maatte antages en Vikar for Ing. cand. polyt. M. O. Jørgensen som
Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium under hans Indkaldelse
til Aftjening af Værnepligt, og at Vikaren lønnedes med et Honorar,
der ikke oversteg Konstitutionshonoraret, nemlig Stillingens Grundløn
-I- Sted-, Konjunktur- og Dyrtidstillæg, beregnet efter halv Grundløn.
Derimod kunde Ministeriet ikke tillade, at Assistent Jørgensen oppe-
bar nogen Del af sin Lønning under Indkaldelsen, da han var paa
Prøve i Stillingen og derfor ikke var Tjenestemand.
—	Undersøgelser for Statsprøveanstalten udført i det elektrotek-
niske Laboratorium i Finansaaret 1921—1922. I Finansaaret 1921—22 ud-
førtes der Undersøgelse afl følgende Genstande:
5 Stk. Amperemetre m. diverse Shunter, 1 Stk. Voltmeter, 2 Stk.
Dobbeltinstrumenter, 6 Stk. Wattmetre m. diverse Forlagsmodstande,
14 Stk. Maalere, 28 Stk. Metaltraadslamper, 1 Stk. Reflektor, 11 Stk.
Ruller Feltkabel, 5 Stk. Kabel, 1 Undersøgelse af Undervandskabel, 19
Stk. Gennemslagsprøve m. Isolationsstof, 2 Stk. Gennemslagsprøve m.
Fvldmasse, 1 Stk. Gennemslagsprøve i Transformatorolie, 18 Stk. Isola-
torer, 1 Stk. Hojspændingsgennemføringsisolator, 2 Stk. Jernunder-
søgelse, 1 Undersøgelsesrække af Smeltestrøm for Sølv- og Kobber-
traade, 1 Stk. Smeltesikring, 3 Stk. 3-polet Afbryder, 1 Stk. Glodelampe-
afbrvder m. regulerbar Modstand, 6 Stk. Strygejern, 1 Stk. Støvsuger,
5 Stk. Motorer, 2 Stk. Transformatorer, 8 Stk. Strøm- og Spændings-
transformatorer.
g. Maskinlaboratoriet.
Tilladelse for Laboratoriets Assistent til at træde udenfor Nummer.
Under 21. Marts 1922 bifaldt Ministeriet, at Assistent ved Læreanstaltens
Maskinlaboratorium, cand polyt. Gerson Cohn traadte udenfor Nummer
i et Aar fra 1. April s. A. at regne, samt at der til Bestridelse af hans
Arbejde antoges en Vikar, der vilde være ait lønne med Stillingens
Grundløn -f- de sædvanlige Tillæg beregnet efter halv Grundløn.
—	Arbejder, udførte for Statsprøveanstalten i Maskinlaboratoriet i
Finansaaret 1921—22. I Finansaaret 1921—22 foretoges der Justering af
4 Stk. Indikatorfjedre.
h. Undervisningen i Materialisere.
Genbevilling. Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 genbevilgedes
et Beløb af 69,532 Kr., som ikke var kommen til Anvendelse af det i
afvigte Finansaar til Undervisningen i Materialisere overordentlig be-
112
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
viigede Belol) af 105,000 Kr. Jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
A., Sp. 5595—98.
i. Tegne- og Konstruktionsøvelserne.
Personligt Tillæg til Assistent ved Tegneundervisningen A. Bugge.
Paa Finansloven for 1922—23 bevilgedes der et personligt Tillæg til
Assistent A. Hugge. Som Motiv herfor angav Læreanstalten i sin Skri-
velse af 4. December 1920, at Assistent Bugge haivde været Assistent i
Frihaandstegning i ca. 15 Aar, medens han ikke oppebar storre Honorar
end de yngste Assistenter ved Tegneundervisningen, idet han var ho-
norarlønnet. I)a Assistent Bugge altid havde udfort sit Arbejde dygtigt
og samvittighedsfuldt, vilde det være meget ønskeligt, om der kunde
ydes ham det foreslaaede Tillæg, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
TillaDg A., Sp. 1723—24. Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 blev
det personlige Tillæg tillagt Assistent Bugge allerede fra 1. April 1921
at regne, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 5595—96.
—	Udvidelse af Konstruktionsstueme for Bygningsingeniører. Paa
Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes der 16,550 Kr. til en Til-
bygning til Træpavillonen paa Botanisk Haves Grund til Brug for
Bygningsingeniørernes Konstruktionsovelser; jfr. Rigsdagstidende for
1921—22, Tillæg A., Sp. 5597—98.
—	Forhøjelse af Kontoen for Tegnestuen. Paa Finansloven for 1922—
23 forhøjedes denne Konto med 200 Kr. for at sætte Læreren i Teknisk
Hygiejne i Stand til at arbejde med de nedenfor nævnte Apparater
ved teknisk-hygiejniske Forsøg; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Til-
læg A., Sp. 1727—28.
—	Anskaffelse af Apparater til teknisk-hygiejniske Forsøg. Paa Fi-
nansloven for 1922—23 l>evilgedes der 2000 Kr. til Anskaffelse af en
selvregistrerende Regnmaaler, et Webers Relativ-Fotometer og et Mi-
kroskop. Som Motiv for Anskaffelsen af disse Apparater anførte Læ-
reren i Teknisk Hygiejne, Prof. J. T. Lundbye, at det vilde være hel-
digt, om Læreanstalten var i Stand til at arbejde med forskellige
Opgaver indenfor den Tekniske Hygiejne, hvis Løsning vilde kunne
faa praktisk Betydning. Som Eksempel paa Opgaver af denne Art
nævnte Professoren Regnintensiteten ved heftige Regnskyl til Brug ved
Kloakdimensionering, Maalingen af spredt Dagslys til Brug ved Be-
stemmelsen af den nødvendige Gade- og Gaardbredde og Bestemmelsen
af Forureningen af Vandløb ved Udledning af Kloakvand i dem; jfr.
Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1727—28.
—	Anskaffelse af Lysbilleder til Brug ved Undervisningen i Vejbyg-
ning. Paa Finansloven for 1922—23 bevilgedes der 500 Kr. som 2. Del
af en 3-aarig Bevilling paa ialt 1500 Kr. til Lysbilleder til Brug ved
Undervisningen i Vejbygning; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22. Til-
læg A., Sp. 1727—28.
k. Biblioteket.
Assistancebeløb. I Skrivelse af 23. Februar 1922 til Ministeriet stil-
lede Læreanstalten følgende Forslag: »Paa Den polytekniske Lære-
anstalts Udgiftspost b. 11 blev der paa Finansloven for indeværende
Laboratorier, Samlinger m. m.
113
Finansaar bevilget et overordentligt Beløb al 1200 Kr. til en hojst for-
nøden Reorganisation m. m. al dens Bibliotek, og for at det derved
kunde blive muligt at skaffe Biblotekaren en hojst nødvendig Assi-
stance til Losningen af de Opgaver, der paahviler Biblioteket. Til An-
tagelse af saadan Assistance disponerede Biblioteket hidtil kun over
et Beløb af 600 Kr. aarlig. Det viste sig imidlertid snart, at de Be-
stræbelser, der efter den nye Bibliotekar, cand. mag. Helge Holst's
Tiltræden som saadan blev gjort før at bringe Biblioteksvirksomheden
ind i mere tidssvarende Former, gav sig Udslag i en stedse voksende
Benyttelse af Biblioteket, hvorfor man i Efteraaret ikke længere mente
at kunne forsvare at kræve Arbejdet udfort for Honorarer, der ligger
langt under det for andre Biblioteker gældende Niveau. Læreanstalten
indstillede derfor i det Forslag, den under 16. November f. A. frem-
sendte til det høje Ministerium, at Bibliotekarstillingen, hvortil der for
Tiden er knyttet et Honorar af 2400 Kr. aarlig plus 30 pCt. midlertidigt
Løntillæg, maatte blive søgt omdannet til en Tjenestemandsstilling med
en aarlig Lønning af 3840 Kr., stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil
5280 Kr. aarlig (nemlig søm Bibliotekaren ved Kunstakademiet) og Med-
hjælperens Stilling til en Stilling for en ikke videnskabelig uddannet
Assistent med en aarlig Lonning af 1800 Kr., stigende hvert 3. Aar med
300 Kr., indtil 3000 Kr. (væsentlig lavere end Lønningen for en Bi-
blioteksassistent ved Kunstakademiets Bibliotek). Saafremt det høje
Ministerium skulde formene, at det ikke i Øjeblikket vil kunne søge
denne Indstilling fremmet, vil Bibliotekaren i næste Finansaar paa det
nærmeste være uden Assistance, med mindre der paa anden Maade
skaffes Midler til Antagelse af Hjælp, idet der kun vil være et Beløb
af 600 Kr. til Raadighed til dette Formaal. Idet man vedlægger Afskrift
af Læreanstaltens Indstilling til Normeringslovforslaget denne Sag ved-
rørende, tillader man sig derfor for det Tilfælde, at der skulde vise sig
Vanskelighed ved at faa den foreslaaede Ordning gennemført paa den
kommende Normeringslov, at indstille til det hoje Ministerium, at den
overordentlige Bevilling af 1200 Kr., som blev bevilget paa Finansloven
for indeværende Finansaar, søges fornyet indtil videre ved 3. Behand-
ling af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar, til der kan gen-
nemføres en tilfredsstillende Ordning af Bibliotekets Personaleforhold.«
Medens Forslaget om en Ordning aif Lonningsforholdene ikke blev
fremmet, blev der paa Finansloven for 1922—23 bevilget et overordent-
ligt Beløb af 600 Kr. til Assistance for Bibliotekaren; jfr. Rigsdags-
tidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1257—58.
1. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen
af Landmaalingsinstrumenter.
Forhøjelse af Kontoens aarlige Beløb. Paa Finansloven for 1922—23
forhøjedes denne Konto med 4,500 Kr. til 22,500 Kr. Paa Finansloven
for 1921—22 blev Kontoens Størrelse fastsat til 18,000 Kr., beregnet for
et Elevantal paa 60. Antallet af Studerende, som deltog i Landmaalings-
øvelserne i 1920 var ca. 80 og var i 1921 steget til 90. Det havde saa-
ledes været nødvendigt i hvert af disse Aar at søge betydelige Over-
skridelser bevilget paa Tillægsbevillingsloven. Efter alt, hvad der fore-
Universitetets Aarbog.	15
114
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
laa, vilde man ikke kunne vente, at Deltagernes Antal i de følgende
Aar vilde blive mindre, snarere større. Det kunde saaledes anføres, at
Antallet af Bygningsingeniørstuderende, som indstillede sig til 1. Del
af Eksamen 1921, var steget til 134. Saafremt større Overskridelser
derfør skulde undgaas, maatte det aarlige Beløb forhøjes, idet Bud-
gettets Størrelse stod i meget noje Forhold til Deltagernes Antal; jfr.
Rigsdagstidende før 1921—22, Tillæg A., Sp. 1729—30.
Overordentlig Bevilling. Paa samme Finanslov bevilgedes der
et overordentligt Belob paa 1,500 Kr., som 4. Del af en 4-
aarig Bevilling paa ialt 6,(XX) Kr. til Indkøb af Instrumenter.
Da det foreslå aede Beløb 24,000 Kr. til Landmaalingsøvelserne, hvoraf
et overordentligt Beløb paa 1,500 Kr., viste sig utilstrækkeligt paa
Grund af det store Antal Deltagere i Øvelserne (105), blev der ved 3.
Behandling af samme Finanslov stillet Forslag om og vedtaget en Be-
villing paa 3,750 Kr. til Dækning af den forventede Overskridelse paa
Driftskontoen. Endvidere Indvilgedes 600 Kr. til Assistance, idet Antal-
let af Deltagere gjorde det nødvendigt at dele disse i tø Hold ved de
Eksaminatorier og Beregnings- og Konstruktionsovelser, som de skulde
gennemgaa, inden Øvelserne i Marken kunde finde Sted, saaledes at
Professoren underviste det ene og den faste Assistent det andet Hold.
For at dette kunde ske, maatte Assistenten aflastes for en Del af sit
øvrige Arbejde ved Antagelse af los Hjælp. Endelig bevilgedes der 4,450
Kr. til Anskaffelse af nye Instrumenter. Professor Thygesen havde an-
modet om et betydeligt større Beløb, nemlig 13,300 Kr. til Anskaffelse
af 5 nye Teodoliter m. muj jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B.,
Sp. 1259—60.
Overskridelse af Kontoen. Paa Tillægsbevillingsloven før
1921—22 bevilgedes der en Overskridelse paa 7,000 Kr. af det aarlige
Belob og paa 5,500 Kr. af det overordentlige Belob; jfr. Rigsdagstidende
for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5597—98.
m. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning
af Gæringsorganismer.
Anskaffelse af Instrumenter. Da Laboratoriet kun ejede 3 stærke
Immersionsobjektiver til Brug ved Undervisningen i Rendyrkning af
Gæringsorganismer, og da Undervisningen ikke kunde ydes tilfreds-
stillende med et saa ringe Antal Objektiver, medens Indøvelsen i Bru-
gen af saadanne var meget vigtig især ved bakteriologiske Under-
søgelser, blev der paa Finansloven for 1922—23 bevilget 800 Kr.
til Anskaffelse af 5 Objektiver; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Til-
læg A., Sp. 1729—30.
n. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium.
Nedsættelse af Laboratoriets Annuum. Laboratoriets Driftsbudget
blev paa Finansloven for 1922—23 nedsat med 1,350 Kr. til 6,600 Kr. paa
Grund af formindsket Udgift til Brændsel, som indgik i den Husleje, som
Laboratoriet betalte for sine Lokaler i Teknologisk Institut; jfr. Rigsdags-
tidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1731—32.
Laboratorier, Samlinger m. m.
115
—	Overordentlig Bevilling. Ved Oprettelsen af det fotokemisk-foto-
grafiske Laboratorium i 1917 maatte man paa Grund af de forelig-
gende Omstændigheder nøjes med at anskaffe en brugt Drejebænk.
Skønt denne, navnlig fordi den betjentes af en særdeles flink Laboratorie-
mester, havde gjort god Nytte i den forløbne Tid, havde dens Mangler
dog ofte lagt Hindringer i Vejen for Laboratoriets Arbejde, idet den
ikke egnede sig til mange af de Arbejder, der krævedes ved Frem-
stillingen af saadanne Instrumenter, som et Laboratorium af denne Art
var nødt til selv at konstruere. Paa Finansloven for 1922—23 blev der
derfor bevilget 2,500 Kr. til Anskaffelse af en Præcisionsdrejebænk;
jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1731—32.
—	Overskridelse af Budgettet. Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22
gaves der Bevilling til en Overskridelse paa 436 Kr. af Laboratoriets
Driftsbudget paa Grund af forøget Udgift til Rengøring; jfr. Rigsdags-
tidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2553—56.
o. Det teknologiske Laboratorium.
Udgifter ved Kursus for Maskin- og Fdbrikingeniører. Under 31.
Maj 1922 bifaldt Ministeriet, at der af det Beløb af 16,500 Kr., hvormed
det teknologiske Laboratoriums Annuum for Finansaaret 1921—22 for-
højedes, anvendtes et Beløb af 2,200 Kr. til Dækning af den ved en for-
højet Betaling til Fagskolen for Haandværkere og mindre Industri-
drivende fremkomne Merudgift.
—	Bestemmelser for Assistenten ved det teknologiske Laboratorium
(udfærdiget 3. Januar 1922): Der paahviler Assistenten følgende Arbejde:
a) som Assistent ved de teknologiske Værkstedsovelser for Maskiningeniø-
rer af 5. Halvaar daglig fra VA—W* i 6 Efteraarsuger efter Forelæsnings-
tid, b) som Assistent ved Øvelserne i Værkstedsarbejde for Fabrikingeniø-
rer af 5. Halvaar daglig i Tiden fra 8/^—4/4 i Januar Maaned, c) som Assi-
stent ved de teknologiske Laboratorieøvelser for Maskiningeniører af 7.
Halvaar i Tiden fra 1—5 2 Gange om Ugen efter Forelæsningstid i hele
Efteraarshalvaaret, d) som Værkstedsleder for det ved Laboratoriet be-
skæftigede Personale, e) som Medhjælper ved de til Professor Thauløws
Forelæsninger hørende Fabrikbesøg samt desuden paa dennes Vegne
ved den større Halvdel af de til Direktør, Professor Hannovers Fore-
læsninger hørende Fabrikbesøg, der maa gentages flere Gange paa
Grund af Deltagernes store Antal, i Tiden fra VA—4, samt Rejser, f)
andre Pligter, som følger med Assistentstillingen, saasom: Gennem-
læsning og Retning af de af de Studerende afleverede Eksamensopgaver
og Rapporter, Forfærdigelse af de nødvendige Arbejdstegninger til Brug
i Teknologisk Laboratoriums Værksteder, Tilsyn med Laboratoriets Ma-
teriel og, efter Professorens Bestemmelse, med Indkøb heraf, Regnskabs-
føringen og Læsning af teknologisk Litteratur for derigennem at kunne
gøre de fornødne Uddrag og endelig at gøre de Studerende bekendt
med Bibliotekets Benyttelse vedrørende mekanisk teknologisk Litteratur.
— Den normale Arbejdstid er fastsat til 8 Timer daglig udenfor de paa
Læreanstaltens Forelæsning s skema fastsatte Ferier. Dog fastsættes Ar-
bejdstiden under særlige Forhold nærmere af Laboratoriets Bestyrer.
110
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
p. Andre Forhold vedrørende Budgettet.
Paa Udgiftspost a. for Finansaaret 1922—23 bevilgedes der 1,200 Kr.
som personligt Tillæg til Fuldmægtig R. Jespersen. Under Honorar-
reguleringen bortfaldt den paagæklendes særlige Honorar som Kasse-
rer efter Indstilling af Lonningsraadet, som henviste til, at Tjeneste-
mandsloven ved Fastsættelsen af Lønningen til Fuldmægtigen udtryk-
kelig nævnte, at han tillige var Kasserer. Imidlertid var Fuldmægtig
Jespersen i sin Tid kun gaaet ind jwa at overtage Kassererforretnin-
gerne som særligt Hverv og mod særligt Vederlag, og da det paagæl-
dende Kassererarbejde var saa stort (ca. 3 Timer daglig), at det ikke med
nogen Rimelighed vilde kunne indgaa som Led i det almindelige Fuld-
mægtigarbejde, bevilgedes det ovennævnte personlige Tillæg; jfr. Rigs-
dagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1721—22. Paa Tillægsbevillings-
loven for 1921—22 blev der givet Bevilling til at beregne Tillægget fra
1. April 1921; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2547—50.
Kontoen til »Honorar for Gennemsyn af Kursusarbejder« udgik
paa Finansloven for 1921—22, for at det nærmere kunde blive overvejet,
hvor stor en Del af BelobA, der burde opretholdes. Men da Læreanstal-
ten maatte anse det for nødvendigt at opretholde de Honorarer, der var
bleven anvendt til Rettelse af Kursusopgaverne i »Opvarmning og Ven-
tilation« og »Elektroteknik for Maskiningeniører«, i hvilke Fag der ikke
havdes Assistenter, samt dem, der var bleven anvendt til Rettelse af
Opgaver i Maskinkonstruktion, i hvilket Fag der kun havdes honorar-
lonnede Assistenter, blev der genbevilget Honorarer paa Finansloven for
1922—23, dog kun vedrorende Rettelse af Kursusarl>ejderne i de to forst-
nævnte Fag, nemlig for Rettelse af Kursusopgaver i Opvarmning og
Ventilationsanlæg, 15 Kr. pr. Sæt, hvilket vilde medfore en aarlig Ud-
gift af ca. 600 Kr., og for Rettelse af Kursusopgaver i Elektroteknik for
Maskiningeniorer, 6 Kr. pr. Sæt, hvorved der vilde fremkomme en Ud-
gift af ca. 200 Kr.; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1725—
26. Vedrorende Forholdene i Finansaaret 1921—22 meddelte Ministeriet
under 4. Marts 1922, at det havde stillet Ændringsforslag til Tillægsbe-
villingslovforslaget for 1921—22 angaaende en Bevilling paa 1,885 Kr.,
hvoraf 800 Kr. til Honorar for Gennemsyn af Kursusarbejder i Opvarm-
nings- og Ventilationsanlæg og i Elektroteknik samt 1,085 Kr. til Honorar
for Rettelse af Kursusopgaver i Maskinkonstruktion. Det tilføjedes, at Mi-
nisteriet kun med stor Betænkelighed havde ment at kunne stille Forslag
om, at det sidstnævnte Beløb bevilgedes, idet det burde være bortfaldet
fra Begyndelsen af indeværende Finansaar at regne, og at man derfor
skulde anmode Læreanstalten om at tilkendegive for de paagældende
Assistenter, at Belobet kun var søgt ekstraordinært for sidste Gang for
Finansaaret 1921—22. Sparekommissionen vilde tage hele Spørgsmaalet
om de videnskabelige Assistenters Arhejdsvilkaar op til Overvejelse.
Man vilde derfor heller ikke kunne tillade, at det søgte Belob udbetaltes
paa forventet Tillægsbevilling. Belobet l>evilgedes paa Tillægsbevillings-
loven for 1921—22; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp.
2553—54.
I)a Undervisningen i Matematik for Fabrikingeniører ønskedes ud-
videt, idet der foruden den 3 Timers ugentlige Undervisning i de 2 forste
Laboratorier, Samlinger m. m.
117
Halvaar agtedes undervist 3 Timer ugentlig i 3. Halvaar og 2 Timer
ugentlig i 4. Halvaar, blev der paa Udgiftspost a. paa Finanslovfor-
slaget for 1922—23 stillet Forslag om følgende Forhøjelse af de paa-
gældende Honorarer: for Lektorens Vedkommende en Forhøjelse fra
3300 Kr. til 4800 Kr. aarlig plus midlertidigt Tillæg, medens det Hono-
rar, som var tillagt den ene af Assistenterne i Matematik for Eksamina-
torier i Matematik for Fabrikingeniører, foresloges forhøjet fra 800 Kr.
til 1400 Kr. plus midlertidigt Tillæg; jfr. Rigsdags-tidende for 1921—
22, Tillæg A, Sp. 1721—24. Ved 3. Behandling af samme Finanslovfor-
slag blev de forhøjede Honorarer efter Lonningsraadets Indstilling æn-
dret til henholdsvis 4000 Kr. og 1000 Kr. plus midlertidige Tillæg; jfr.
Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1253—54.
—	Paa Grund af det stadig stigende Antal Studerende, der indstil-
lede sig til Læreanstaltens Eksaminer, viste det sig nødvendigt at søge
Overskridelser paa Tillægsbevillingsloven paa Censorhonorarkontoen for
1919—20 og 1920—21 henholdsvis ca. 4,700 Kr. og ca. 5,G00 Kr. Da Antallet
af Eksaminander til 1. Del af Eksamen i Juni—Juli 1921 og til Bifags-
proven for Bygningsingeniører i Maj 1921 yderligere var steget, og det
ikke kunde ventes, at Antallet af Eksaminander i de kommende Aar
vilde blive mindre, blev Kontoens aarlige Belob forliojet med 6,000 Kr. til
26,000 Kr. paa Finansloven fer 1922—23; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22,
Tillæg A., Sp. 1723—24.
En Overskridelse af samme Konto paa 13,500 Kr. for Finansaaret
1921—22 blev bevilget paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22; jfr.
Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2549—52.
—	Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes et Honorar af
500 Kr. plus midlertidigt Tillæg aarlig til Portnerens Hustru eller anden
Medhjælp for Portneren; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A.,
Sp. 5595—96.
—	I Finansaaret 1921—22 dækkedes der paa Udgiftspost 16 b føl-
gende Udgifter ved Udgivelse af Bøger paa Statens Bekostning: 20,513
Kr. 38 Øre til A. Ostenfeld: Teknisk Statik I, 10,081 Kr. 92 Øre til A.
Ostenfeld: Jernkonstruktior^r I og 600 Kr. å conto til P. Thygesen: Øko-
nomisk Landmaaling.
—	Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes der følgende
Overskridelser paa de anførte Udgiftsposter:
b.	12. Ekskursioner ........................................ 3,634 Kr.
c.	4. Skatter og Afgifter .................................. 3,500 —
d.	Belysning, Brændsel, Rengøring og Inventarium...... 7,400 —
e.	Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter............ 5,900 —
Jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5597—98, Tillæg
B„ Sp. 2553—56, 2559—02.
—	Under 18. Februar 1922 tillod Ministeriet, at der paa forventet Til-
lægsbevilling for Finansaaret 1921—22 maatte anvendes et Beløb af 4,200
Kr. til Anbringelse i Den polytekniske Læreanstalts Gaard dels af 2Cykle-
skure, dels af Stativer uden Tag til Cykler. Beløbet bevilgedes paa
Tillægsbevillingsloven for 1921—22; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22,
Tillæg B„ Sp. 2559—60.
118
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
—	Paa samme Tillægsbevillingslov bevilgedes der 901 Kr. til for-
skellige Istandsættelsesarbejder og Forandringer i Inspektorboligen paa
Læreanstalten, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5597—
98, og 1420 Kr. til en Omlægning af Værelserne i den af Undermaskin-
mester J. P. H. Andersen l>elx>ede Tjenestebolig, jfr. Rigsdagstidende
for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1261—62.
Kontoen for Belysning, Brændsel, Rengoring og Inventarium
nedsattes paa Finansloven for 1922—23 med 40,000 Kr. til 70,000 Kr.
paa Grund af de lavere Priser paa Brændsel, men forhøjedes med 1200
Kr. til 71,200 Kr. i Anledning af, at Udgifterne ved Driften af et Tryklufts-
anlæg, der forsynede flere af La'reanstaltens Laboratorier med Tryk-
luft, oiLskedes overfort til denne Konto; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22,
Tillæg A., Sp. 1733—34.
—	Ekstraordinære Udgifter.
Med ministeriel Tilladelse afholdtes folgende Udgifter paa Lærean-
staltens Udgiftspost i. Overordentlige Udgifter:
Til delvis Erstatning for en stjaalet Overfrakke .......... Kr. 100.00
Til 4 Kontorassistenter som Vederlag for udfort Overarl)ejde
ved Afslutningen af 2. Del af Eksamen i Januar 1922 — 250.00
Til 550 Særtryk af Professeor H. Baches Tale ved Eksamens-
afslutningen i Januar 1921 .......................... — 178.75
Til Blomster, Kranse og lignende ........................ — 398.69
Til Dækning af Udgifterne ved Anskaffelse af 300 Særtryk
af Afhandlinger, som af Læreanstaltens Lærere er of-
fentliggjorte i Aarene 1919—21 ...................... Kr. 1.798.60
Til Dækning af Udgifterne ved Afholdelse af 3 Foredrag
af Professor ved den tekniske Hojskole i Darmstadt
Professor, Dr. Julius Goldstein over Emner vedrorende
Aandsvidenskabernes Forhold til Tekniken m. v..... — 400.00
l'il Dækning af Udgifterne ved Professor i Skibsbygning
Carl Hansens Deltagelse som Repræsentant for Den po-
lytekniske Læreanstalt ved Afsløringen i Gotelx>rg af et
Mindesmærke over Skibsbyggeren, Værftsadmiral F. H.
af Chapman og ved en Skibsbygningskongres samme-
steds i Septeml>er 1921 .......................... — 308.25
Til Dækning af et mindre Underskud paa Læreanstaltens
Udgiftspost b 12. Ekskursioner ...................... — 137.76
Til Dækning af et mindre Underskud paa Læreanstaltens
Udgiftspost b 20. Til Raadighed ved Undervisningen i
Bogholderi .......................................... — 135.23
Til Bidrag fra Den polytekniske Læreanstalt til »Le Chate-
lier-Medaillen« ..................................... — 50.00
Til Dækning af Udgifterne ved Afsløringen af en Minde-
tavle for forhenværende Professor i Fysik ved Lærean-
stalten K. Prytz .................................... — 41.10
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes der 1200 Kr. paa
Kontoen for ekstraordinære Udgifter til Dækning af Udgifter ved Lære-
anstaltens Aarsfest; jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp.
5599—5600.
IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
a. Forelæsninger og Øvelser.
I Efteraarshalvaaret 1921 benyttede 1062 polytekniske Studerende
og 57 andre Studerende Læreanstaltens Undervisning. 67 polytekniske
Studerende modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværk-
steder. I Foraarshalvaaret 1922 var de tilsvarende Tal 892, 43 og 59.
Med Hensyn til de af Læreanstaltens Lærere afholdte Forelæs-
ninger og Øvelser henvises til Læreanstaltens korte Aarsberetning.
—	Ekstraordinære Foredrag af Foredragsholdere udenfor Lære-
anstaltens Lærerpersonale. I Efteraarshalvaaret 1921 holdt Professor, Dr.
J. Goldstein, Darmstadt, 3 Foredrag over »Technik und Entwicklung der
Bediirfnisse«, »Bildungsfrage des' Technikers« og »Technik und Ar-
beiter«. I samme Undervisningshalvaar afholdt Professor ved Univer-
sitetet i Leiden, Dr. P. Ehrenfest to Foredrag over Relativitetsteorien.
Ved Bevilling paa Finansloven holdtes der følgende Foredrag over
nationaløkonomiske Emner: 1) Dr. polit. Frantz Pio: Om Arbejderbevæ-
gelsens historiske og økonomiske Grundlag. 2) Fabrikinspektør C.Ottesen:
Om lovordnet Arbejderbeskyttelse. 3) Retspræsident Steincke: Offentlig
Forsorg. 4) Kontorchef i Arbejdsdirektoratet Wegener: Den sociale For-
sikring. 5) Lektor Røgind: Om Arbejdsløshedsunderstøttelse. 6) og 7) Kon-
torchef i Industrifagene Elmquist: Overenskomstforholdene mellem Ar-
bejdsgivernes og Arbejdernes Organisationer. 8) Kontorchef C. F. Lyt-
ting: Privatfunktionærernes Stilling i de nutidige Samfundsforhold.
9) og 10) Kontorchef N. Hertel Wulff: Om Omsætningsmidler (der-
under fremmed Valuta) og Pengeinstitutter.
Med Understøttelse af det Reiersenske Fonds Midler afholdtes i
Efteraaret 1921 en Række Forelæsninger af Ingeniør, cand. polyt. A. H.
M. Andreasen om »Eksplosionsstof ferne, deres Egenskaber, Anvendelse
og tekniske Fremstilling« og i Foraarshalvaaret 1922 af Ingeniør, cand.
polyt. V. Ahrend Larsen om »Kulkemi og Kulindustri«.
—	Kursus i Bogholderi: I Efteraarshalvaaret 1921 afholdtes et Kur-
sus i Bogholderi under Ledelse af Fuldmægtig T. M. Sabroe. Dette Kur-
sus talte 13 Deltagere.
b. Eksaminer.
1. Afholdte Eksaminer.
Adgangseksamen m. m.
Til Adgangseksamen i Sommeren 1921 indstillede der sig 82. Føl-
gende 58 bestod Eksamen:
120
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Andersen, Svend Aage.
Bjarne, Aksel Gunnar.
Bræmcr, Axel.
Christensen, Oskar Ejnar.
Christiansen, Basmus Hvidkjær.
Fenger, Kristian Bendt.
Friis-Pedersen, Helge Eigil.
Gade, Aage Kristensen.
Hanghøj, Kristen Olesen.
Hansen, Hans Anker Amandus.
Hansen, Herluf Hofman.
Hansen, Nis.
Hansen, Peter Orm.
Holm, Kaj Lykke Nielsen.
Holmquist, Harry Otto Edvin.
Honoré, Bikard Karl.
Huld, Kaj Arne.
Jakobsen, Asger Vikman.
Jensen, Poul Henry.
Jensen, Svend Aage Valther Dyrberg.
Jensen. Tomas Hansen.
Kristensen, Harald Kromann.
Larsen, Otto Peter.
Larsen, Peder Kristian Melgaard.
Larsen, Svend Aage Christian Busch.
Lichtenberg, Mogens.
Lvngbye, Laurits.
Michelsen, Annard.
Mikkelsen, Mogens Ingvar.
Følgende 1G4 Studenter af
Linie eller med Eksamen, der liges
videnska belige Studenter, blev i
minander:
Aaberg, Carl Biilow.
Adsersen, Borge Vilhelm.
Alsted, Peter Gutzon.
Ammitzbøll, Jan Hakon.
Angelo, Henry Stein.
Andersen, Jens Peter Alfred.
Andersen, Bikard Kristoffer.
Arleth, Niels Christian Henry.
Arnold, Henning.
Bang, Mogens.
Bayer, Ernst.
Bense, Edgard Otto Alfred Lorentz.
Berg, Gerhard Jens.
Berg, Niels.
Bielefeldt, Henning Carl Erik.
von Binzer, Felix Eugen Beinhard.
Birkegaard, Poul Hansen.
Bjerge, Torkild.
Bonne, Harry.
Brandt, Knud Gunnar Svendsen.
Bruun, Henning Budolf.
von Biilow, Olaf Beimar.
Bøggild, Jørgen Kruse.
Christensen, Aksel.
Christensen, Harald Emanuel.
Christensen, Erik Helge Bjørn.
Christensen, Hugo Evald Alfred.
Christensen, Holger Winding.
Christensen, Knud Valdemar.
Christensen, Louis Orla Johannes.
Dahlman, Edle Ellen.
Dietz, Jørgen.
Edslev, Holger.
Eriksen, Poul Hugo.
Mogensen, Karl Bernhard.
Mygind, Hans Gustav.
Muller, Frode Johannes Helge.
Nielsen, Frank Harald.
Nielsen, Hans.
Nielsen, Niels Jensen Lund.
Nielsen, Ove Christian.
Nymark, Erik Melchior.
Olsen, Jens.
Petersen, Henning Fischer.
Petersen, Jens Wilhelm.
Rasmussen, Kaj Viktor.
Bingfelt, Kaj Valdemar.
Bosing-Nielsen, Børge.
Serup, Jens Kristian Andersen.
Serup, Søren Christian Jensen.
Simonsen, Hans Simon.
Søchting, Poul Søren Emil.
Sonderberg, Kaj Alfred Basmus.
Sørensen, Leo.
Thomasen, Poul Ramsø.
Thoroddsen, Sigurdlir.
Touborg, Andreas Friis.
Tvermoes, Sven Budolf.
Tølbøll, Harald.
l'ldbjerg, Poul Martin.
Vedsted, Knud Frithiof.
Vestergaard, Niels Sigurd.
Wulff, Magnus Thomas.
in ma tema tisk-naturvidenskabelige
illede dem med matematisk-natur-
Iskrevne som polytekniske Eksa-
Ernst, Tage.
Faldborg, Harald Arup.
Fenger, Niels Viggo.
Fich, Henrik Immanuel.
Fjeltofte, Sigurd.
Fleuron, Svend Arnold Christian Louis.
Frederiksen, Thomas Christian Fugl-
sang.
Fritzbøger, Poul Georg.
Froberg, Søren Hornbæk.
Garde, Frits.
Grage, Poul Heinrich Kosmos.
Grenness, Jan.
Grut, Erling William.
Haderup, Ernst August Nachtegall.
Haldbo, Svend.
Hammer, Poul.
Hansen, Johannes Talver.
Hansen, Jørgen Tyge Schmidt.
Hansen, Knud Frederik.
Hansen, Poul Arne.
Hansen, Poul Gerhardt Gutensee.
Hansen, Viggo Andreas.
Hartmann, Svend Hartzach.
Heiede, Hans Poul Jensen.
Hoffmann, Erik Andersen.
Hoffmann, Kaj Vilhelm.
Holst, Poul Frederik Georg.
Hvidberg, Ib Christian Emil Valdemar.
Hviid, Elg Aage Kristian.
Hviid, Morten Møller.
Høgholt, Henry Arthur.
Højsteen, Christian Johannes.
Højgaard-Nielsen, Børge.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
121
Ingversen, Christian Edlef.
Jantzen, Ingvar Platou.
Jensen, Aage William Albert.
Jensen, Constantin Poul.
Jensen, Johannes Peter Marinus.
Jensen, Kristian Adolf Marius.
Jensen, Otto Kristian.
Jensen, Olaf Lauritz.
Jensen, Poul Christian Willy.
Jensen, Thormod Aakjær.
Jessen, Micheli.
Johansen, Johannes Petersen.
Jungløw, Sven Aage Ambrosius.
Jørgensen, Helge Otto.
Kaastrup, Vagn.
Kinch, Johannes Immanuel.
Klendshøj, Niels Christian.
Knudsen, Mogens Ole.
Knudsen, Svend Nordby.
Krarup, Thure Frederik.
Kristensen, Niels Kristian.
Kruse, Erik Flindt.
Kåhler, Poul.
Kærup, William Peter Hincheli Hansen.
Larsen, Ebbe Knud.
Larsen, Hans Karl.
Larsen, Knud Kristian Laurits.
Leisner, Helge Charles.
Lindberg, Niels Claudi Jensen.
Lomholt, Lars Christian.
Lotz, Bendt Martin.
Lunn, Sven.
Madsen, Frederik Adolph Rancke.
Madsen, Kai Victor Thorning.
Melby, Svend Aage.
Mollerup, Erik Worsøe.
Monies, Aage Carl.
Mortensen, Hans.
Mortensen, Kai Ib Wolfgang.
Mortensen, Poul.
Neergaard, Ove.
Nicolet, Paul Clement Adolph.
Nielsen, Arthur Bøge Frits.
Nielsen, Børge.
Nielsen, Carl Elias.
Nielsen, Gudmund Anders.
Nielsen, Niels Birger.
Noach, Edgar Julius.
Nobel, Carl.
Nørgaard, Jens Jensen.
Olesen, Erik.
Olesen, Thomas Peter.
Overgaard, Jacob Frederik.
Paludan, Knud.
Paulsen, Jørgen.
Pedersen, Niels Marinus Egan.
Pedersen, Svend Adolf Christian.
Pedersen, Søren Valdemar.
Pedersen, Sigurd.
Pedersen, Peder Vilhelm.
Petersen, Frank Ove Beildorff.
Petersen, Hans Kristian.
Petersen, Johannes Bækkel.
Petersen, Karl Staack.
Pinholt, Henry Carlo Emil Tage Blædel.
Prohaska, Carl Vilhelm.
Rasmussen, Niels Tage.
Repstock, Niels Ketil.
Rohbeck, Poul Gunnar.
Roos, Jørgen.
Sandø-Pedersen, Erling.
Sartor, Kjeld.
Schaffalitzky de Muckadell, Carl Adolf.
Scherfig, William Høgh Smith.
Schou, Carl Christian.
Schou, Knud Bertel.
Schultz, Erik.
Schwarck, Poul Gunnar Franz.
Schøning, Svend.
Simonsen, Valdemar.
Steenstrup, Viggo Ambt.
Stenbæk, Svend.
Suhr, Esther Henriette.
Sundby, Viggo.
Sørensen, Gunnar Gylling.
Sørensen, Knud.
Sørensen, Kjeld Thorard Aage.
Theilgaard, Gustav Albert.
Thomsen, Knud Madsen.
Thomsen, Thomas Arne.
Thormann, Kai.
Thorsen, Svend Børge Bjarne.
Vasegaard, Viggo Sørensen.
Vedel, Poul Erling.
Westergaard, Bryde.
Winkel, Carl Tage.
Winkel, Niels Caprani.
Desuden indskreves ved ministeriel Resolution:
Elsass, Vibeke, i Henhold til bestaaet nysproglig Artium og flere Aars Studier under
det lægevidenskabelige og matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Poulsen. Bredo Eigil Frederik, i Henhold til bestaaet norsk Realartium.
Sarauv, Frode Sejer Strange, i Henhold til bestaaet Maskinkonstxuktør- og Elektro-
konstruktøreksamen og under Hensyn til mangeaarig Praksis som Lærer ved
Teknisk Skole i København.
Thaysen, Hans, i Henhold til bestaaet »Oberrealschulepriifung« fra »Flensburg
Oberrealschule«.
Universitetets Aarbog.
16
122
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
I. Del af polyteknisk Eksamen i Juni-Juli 1 922.
Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 283, nemlig 48 Fabrik
ingeniører, 79 Maskiningeniører, 105 Bygningsingeniører og 51 Elektro
ingeniører. Desuden indstillede der sig 1G til Prove i Geologi. Neden
nævnte 181 bestod Eksamen, nemlig 34 Fabrikingeniører, 46 Maskin
ingeniører, 69 Bygningsingeniører og 32 Elektroingeniører.
Bertelsen, Leo Albert.
Bielefeldt, Jørgen Suell.
Boas, Arne Holst.
Carstensen, Gudrun Anna.
Darling, Walter Gerson.
Elsass, Vibeke.
Falck, Gunner Jensen.
Hanneniann, Knud Harald.
Nielsen, Erik Bosenberg.
Nielsen, Hans Henrik Stevinius.
Pedersen, Karl Peter.
Hansen, Kristian.
Hellung, Helga Sigrid.
Jarl, Jens Joachim.
Jensen, Jens Hansen.
Kjær, Inger Bolette Eline.
Klit, Jens Christian Andreas.
Knudsen, Aage Knud Anders.
Krabbe, Fritz Erik Hugo.
Bohde, Andreas Peter.
Bosén, Emanuel.
Buben, Erik.
Schultz, Hans.
Larsen, Axel.
Larsen, Emil.
Lasson, Mogens Otto Lange.
Leisner, Erik.
Lichtenberg, Niels Ernst.
Lund, Svend Aage.
Moller, Thomas Niels.
Nielsen, Anders.
Steffensen, Einar Valdemar.
Tork, Carl Arthur.
| Vinther, Mikael Kristian.
Maskiningeniører:
Andersen, Carl Holger.
Andersen, Laurits Julius Marius Anders.
Andersen, Niels Aksel.
Berg, Edvin Budolf Kai.
Boberg, Bent Egede.
Brobjerg, Niels Johannes.
Biilow, Henning Viggo.
Carlsen, Lauritz Christian.
Goelé, Poul.
Hansen, Carl Frode Herluf.
Hansen, Ejner.
Hansen, Kaj Edvard.
Hansen, Svend Borge.
Hansen, Strange Ludvig.
Hassing, Oluf Sinius.
Henrichsen, Kaj Søren Johan.
Henriksen, Erik Karl.
Henriksen, Jens Iløybye.
Holtorp, Curt Vilhelm Halvor.
Hviid, Svend Aage Georg.
Jensen, Jens Larsen.
Jessen, Steen Jørgen.
Justesen, Hans Anton.
*) Kun Eksamen i Kemi.
Lav, Halfdan Johannes Steffens,
j Linetzky, Michail*).
Madsen, Hans Marius Bjørn.
Madsen, Jens Aksel Vindfeld.
Mansa, Johan Ludvig.
Mærsk-Møller, Anker Peter.
Nielsen, Alfred Asger.
Nielsen, Ejnar.
Nielsen, Ejner Emil.
Nielsen, Mikael Skade.
Nielsen, Povl Olaf Krøyer.
Nøddelund, Holger Christian Thiem.
Olsen, Poul Ejnar Egenfeldt.
Palle, Oluf Thorvald Guldmann.
Petersen, Henry.
Bohde-Jensen, Kaj Axel.
Byom, Olaf Kongstad.
Stockholm, Svend Harald Wentzel.
Søgaard, Svend.
Sørensen, Louis Sano.
Vyff, Christian Hansen.
Wegener, Ejvind Viggo Juul.
Weincke, Ole.
Bygningsingeniører:
Behrend, Poul Gustav Schat.
Bertelsen, Carl Axel.
Bollerup, Eigil Carl Christian.
Bruun, Aage.
Bruun, Hakon Gundorph.
Bve-Jørgensen, Arne.
Carlsen, Sven Bruno Carsten.
Christensen, Otto Svend Laurits.
Christiansen, Helge Johan Billeschou.
; Clausen, Erik.
Davidsen, Leo Agenor Lohmann.
Djurhuus, Anton Oliver Sophus.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
123
Engelsen, Carl Frederik.
Frandsen, Erik.
Fritsche, Harald Peter Ludvig.
Geismar, Arnold Frithiof.
Gerhard, Jacob Erik.
Hauglund, Eskild Nielsen.
Husted, Otto.
Ilsgaard, Alf Knud Kristian Carit.
Jensen, Axel Rudolf.
Jensen, Holger Jørgen Wilhelm.
Jensen, Kristian Ejnar Juel.
Jensen, Max Frithiof Holst.
Jensen, Niels Henrik.
Jespersen, Carsten Friis.
Jespersen, Hejne Christian Frants Tejg.
Johansen, Hans Aage Helge Breinholm.
Jønsson, Gudmundur Emil.
Kloch, Hans Severin Emil.
Konradsen, Magnus.
Kristensen, Johannes Anton.
Larsen, Carl Vilhelm Schledermann.
Larsen, Hans Krog.
Larsen, Henry Steen.
Larsen, Knud Albert Kristian.
Larsen, Ove Christian.
Lauesen, Aage.
Løvfal, Svend Aage Gabriel Bork.
Maarbjerg, Karl Martin Pedersen.
Malling, Vilhelm Carl.
Mejdahl, Anders Norberlus.
Mortensen, Rasmus Bjerring.
Møgelvang, Helge Herluf.
Mørch, Ole Gunner.
Mørup, Johannes.
Nielsen, Aksel.
Nielsen, Arne Adolph Martin Damgaard
Nielsen, Niels Henry Skovby.
Olsen, Marius.
Pedersen, Aksel Gabriel.
Preetzmann, Knud.
Quistgaard, Kaj.
Rode, Jørgen Reimer.
Rogberg, Axel Georg.
Rohde, Tage Wolmar.
Schrøder, Svend Ove.
Sodemann, Franz.
Strandbygaard, Jens Broder.
Strobel, Peter Andreas.
Suenson, Bent.
Sørensen, Magnus.
Tambour, Rasmus Ove Rasmussen.
Thoroddsen, Bolli.
Tvermoes, Gunnar.
Vedel, Peter Erasmus Bjørn.
Weiss, Adam Henrik.
Wæver, Kay Victor.
Zachariasen, Lauritz Marius.
Elektroingeniører:
Bonde, Svend Johannesen.
Briem, Gunnlaugur.
Christensen, Jørgen Valdemar.
Christensen, Peder Alfred Rolighed.
Ebbesen, Harald Kristian.
Fritzbøger, Gustav Kaspar.
Garn, Albert Otto Theodor.
Grønbæk, Axel Christian.
Gudjohnsen, Jakob.
Hallund, Vagn Aagesen.
Hansen, Poul Flemming.
Heegaard, Frederik Dreier.
Holst, Gunnar.
Jensen, Hans Peder Vigaard.
Jensen, Knud Hovgaard.
Jørgensen, Dan Ulf.
Knudsen, Aksel Skov.
Kruuse, Peder.
Lundgreen, Svend Oscar Gunnar.
Madsen, Erik Henning Schouboe.
Nielsen, August Sigfred Evald.
Nordfalk, Leander Aage Evald.
Rybner, Jørgen Christian Frederik.
Rygaard, Paul Louis.
Svenningsen, Karl.
Sørensen, Kai Søren Henri.
Sørensen, Otto Byrge.
Thede, Herluf Gordon.
Valentin, Poul.
Vesterdahl, Thor Møller.
Winther, Asbjørn.
With, Kai Hakon Gunnar.
Prøve i Geologi:
Aasted, Kai Christian Sofus.
Andersen, Axel Vamberg.
Andersen, Rasmus Oluf.
Benberg, Alfred Valdemar Nielsen.
Christensen, Axel.
Holmberg, Carl Emanuel Berger.
Jørgensen, Viktor Regner.
Kerstens, Holger.
Lydersen, Kay Villiam Deth.
Mortensen, Anders Jørgen.
Møller, Johannes Peter.
Nielsen, Knud Sigurd Buhl.
Nielsen, Nikolaj.
Nielsen, Villy.
Ovesen, Johannes Marius.
Palsson, Arni.
Forprøve for Fabrikingeniører.
Følgende 30 Studerende fuldendte Forproven for Fabrikingeniører
i September—Oktober 1921:
124
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Andersen, Holger Carrel Dahl.
Andersen, Johannes.
Andersen, Johannes Gredsted.
Andresen, Emma Alice.
Berg, Soren Adolph Egeriis.
Bidstrup, Valdemar Blem.
Bille, Tove.
Cohn, Carl Ludvig.
Figgé, Sakso Fritjof Holger.
Hansen, Borge Valdemar.
Hestbech, Magnus Eyvind Stroier.
Keiding, Ejnar.
Krarup, Inger.
Krayenbtihl, Alice Johanne.
Lund, Christian Jepsen.
Meyer, Wilfred Nehm.
Moestrup, Erik.
Mourier-Petersen, Vagn Eigil.
Nielsen, Knud.
Nørregaard, Helge Skriver.
Oxholt-Hove, Hemming.
Pedersen, Kai Julius.
Piper, Viggo Thorvald Tvede.
Ranløv, Anton Pedersen.
Rohde, Else Margarita.
Rørdam, Emmy Mathilde.
Scheibel, Arne Hugo.
Schou, Aage Elith.
Stensig, Poul Aage Mikkelsen.
Wiberg, Ernst Otto Albert.
Forprøve for Maskiningeniører.
Følgende .'*5 Studerende fuldendte Forproven for Maskiningeniører
i SeptemlK'r 1921:
Alling, Albert Olsen.
Andersen, Svend Aage.
Andersen, Søren Kirkegaard.
Arkil, Knud Hagbard.
Bak-Nielsen, Johannes.
Bang, Oluf Julius Frederik.
Gram, Alfred Eberhard.
Halse, Jørgen.
Hansen, Bendt.
Hansen, Jørgen Jensen.
Herseth, Odd.
Hilden, Olaf Peter Børresen.
Jensen, Lauritz Løgstrup.
Jensen, Niels Poul Robert.
Jørgensen, Ernst Otto Juel.
Larsen, Hans Rosenkvist.
Larsen, Poul Frederik Vilhelm.
Lauritzen, Oluf Bondo.
Lildal, Jakob Jakobsen.
Mortensen, Svend Axel Jørgen.
Mosborg, Thvge Lund.
Neerso, Knud.
Nielsen, Holger Magnus.
Pedersen, Aage Valdemar.
Pedersen, Jens Harald Ditlef.
Petersen, Harald Sommer.
Petersen, Jens Georg.
Prytz, Leif.
Raabæk, Povl Jensen.
Scharff, Helge Villy Albeck.
Tom-Petersen, Ditlev.
Vegge, Christian.
Wichmand, Hjalmar Ernst Frederik.
Weng, Villy Emil Sabinus.
Vinther, Kaj Holger.
Bifagsprove for Bygningsingeniører.
Følgende 82 Studerende fuldendte Bifagsproven for Bygnings-
ingeniører i Maj 1922:
Aaby, Gunnar Nielsen.
Andersen, Oluf Knud Marius.
Andersen, Poul Victor Niels.
Baggesen, Knud.
Bidstrup, Carl Ejnar.
Bjerg, Aage Kristian.
Bjerrum, Hans Adolf.
Bjørneboe, Svend Frithiof.
Bodelsen, Erik Aksel.
Christensen, Svend Otto Alfred.
Dahl, Allan Sophus.
Dalsø, Karl Andreas.
Egebo, Einar Holm.
Fabricius-Bjerre, Erik.
Frantzen, Hans Christian Georg Bram.
Gjersøe, Sigurd Martin.
Glud, Jørgen.
Hansen, Bertram Binderup.
Hansen, Carl Olaf.
Hansen, Einar Illum.
Hansen, Frithiof Eigild.
Hjerk, Arne Marius.
Holbøll, Mogens.
Holtved, Knud.
Hurwitz, Carl Felix.
Hånschell, Christian Robert.
Høeberg, Ove.
Højendahl, Johannes.
Ingwersen, Johannes.
Jakobsen, Niels Richard.
Jensen, Axel Herløv.
Jensen, Georg Karl.
Jensen, Viggo Rasmussen.
Jessen, Jørgen Daniel.
Johansen, Edmund.
Jørgensen, Folmer.
Kastoft, Kristian Klitgaard.
Kjær, Karl Marinus.
Krætzmer, Sigurd Torben.
Kåhler, Helge.
Lamm, Albert Ricardo.
Larsen, Henry.
Larsen, Janus Peter Georg Rasmus.
Lønne, Hans Mortensen.
Madsen, Alfred Mikael.
Marke, Poul Johannes.
Mortensen, Christian.
Nielsen, Einar.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
125
Nielsen, Erik Schwartz.
Nielsen, Jens Smed.
Nielsen, Niels.
Nielsen, Regner.
Nielsen, Vagn Sigurd.
Offersen, Jørgen Annas Lund.
Pedersen, Peder Kristian.
Peters, Knud Daugaard Filskou.
Petersen, Anders Kristian Randrup.
Petersen, Frode Schrøder.
Petersen, Walter Emil Horn.
Plesner, Elisabet.
Poulsen, Stig Broge.
Ramsing, Erik Vallentin.
Rasmussen, Anton Peter Bay.
Rasmussen, Jens Kristian Laulund.
Rechendorff, Aage Emanuel.
Ricard, Christian Frederik Cecil
Vilhelm.
Rosenberg, Helge.
Rosman, Jens Peter Kristian.
Schmidt, Preben Tage Axel.
Skaarup, Niels.
Skadhauge, Aksel Kristian Valdemar
Poulsen.
Sternow, Einar Harth.
Storm, Gunnar.
Storm, Ove Malling.
Svendsen, Emanuel Martinus.
Sørensen, Aage Peter Strunck.
Theill, Kaj.
Thomassen, Børge Harder.
Vilstrup, Tage.
Weissbord, Lazar Davidov Nochunov.
Werner, Tage.
Westergaard, Karl Axel.
Forprøve for Elektroingeniører.
Følgende 16 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører
i September 1921:
Berthelsen, Viggo.
Christensen, Carl Oluf Hjort.
Grønbæk, Gunnar Johannes.
Hansen, Carl Frederik.
Hansen, Karl Aage Martin.
Hartig, Edmund Michael.
Knudsen, Thorkil.
Koefoed, Einar Carsten.
Lundbeck, Poul.
Madsen, Johannes.
Prytz, Kjeld.
Rud, Bo Bojesen.
Thomsen, Orla Georg Christian Gordon.
Tscherning, Paul René.
Tølbøll, Henry Einar.
Wisløff, Johan Carl Richard.
II. Del af polyteknisk Eksamen
Januar 192 2.
i December 1921
Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 169, nemlig 36 Fabrik-
ingeniører, 36 Maskiningeniører, 81 Bygningsingeniører og 16 Elektro-
ingeniører. Nedennævnte 155 bestod Eksamen, nemlig 35 Fabrikingeniø-
rer, 33 Maskiningeniører, 71 Bygningsingeniører og 16 Elektroingeniører.
Det indklamrede Tal angiver Eksaminandaaret. Til at bestaa Eksamen med
1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskarakter af mindst 7,50, med
1. Karakter af mindst 6,00 og med 2. Karakter af mindst 4,00.
Eksamen for Fabrikingeniører.
tsz
HJ ^
> s
O u
S 5
S .2
Agertoft, Sven (1917)
Andersen, Holger Carrel
Dahl (1915) Første in.
Andersen, Johannes (1917)
Andersen, Johannes Gred-
sted (1917)
Andresen, Emma Alice (1917)
Berg, Søren Adolph Egeriis
(1917)
Bidstrup, Valdemar Blem
(1914)
Bille, Tove (1917)
Buntzen, Tage Andreas
(1917)
Første 7.33
Udm.
Første
Anden
Første
7.89
7.35
5.90
6.71
Første 7.15
Første
Anden
6.28
5.66
Første 6.78

Figgé, Sakso Frithiof Hol-
ger (1915)
Hansen, Børge Valdemar
(1917)
Hansen, Hedvig Maria (1917)
Hestbech, Magnus Eyvind
Stroier (1914)
Keiding, Ejnar (1915)
Krarup, Inger (1917)
Krayenbiihl, Alice Johanne
(1914)
Lund, Christian Jepsen
(1915)
Første
Første
Anden
Første
Første
Første
Første
(Z) ^
S .S
i O
Anden 4.90
7.05
6.16
5.68
6.21
6.23
7.08
6.01
120
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Lundberg, Julius Johan Vil-
helm 11915)
Meyer,Wilfred Nehm (1913)
Moestrup, Krik (1916)
Mourier-Petersen, Vagn Ei-
gil (1916)
Nielsen, Knud (1917)
Nørregaard, Helge Skriver
(1915)
Oxholt-Hove, Hemming
(1916)
Pedersen, Kai Julius (1917)
Første m.
Petersen, Ivar Storm Clé-
ment (1914)
"C £
o S
— C5
Forste
Anden
Første
Forste
Forste
Anden
Anden
Udm.
Anden
S o
Ea-
7.18
5.25
6.72
6.75
6.85
5.05
5.78
7.80
5.78
Piper,Viggo Thorvald Tvede
(1917)
Ranløv, Anton Pedersen
(1917)
Rohde, Else Margarita (1917)
Rordam, Emmy Mathilde
(1916)
Scheibel, Arne Hugo (1917)
Schou, Aage Elith (1917)
Slensig, Poul Aage Mikkel-
sen (1916)
Sønderhausen, Olaf Jørgen
(1917)
Wiberg, Ernst Otto Albert
(1915)
— —
> 2	- .5
B a	^ O
^ u	— 2.
X G	c1
O
Forste	6.29
Eksamen for Maskiningeniører.
E =
- o
O
Alling, Albert Olsen (1916) Første	7.46
Andersen, Svend Aage (1916) Første	7.07
Andersen,Søren Kirkegaard
(1915)	P'ørste	6.73
Arkil, Knud Hagbard (1917) Anden	5.35
Rak-Nielsen, Johannes
(1914)	Anden	4.56
Rang, Oluf Julius Frede-
rik (1916) Anden	5.50
Grann, Alfred Eberhard
(1916)	Forste	6.46
Halse, Jørgen (1917) Anden	5.40
Hansen, Rendt (1914) Anden	5.69
Hansen, Jørgen Jensen
(1916) Anden	5.81
Herseth, Odd (1916) Anden	5.92
Hilden, Olaf Peter Rorre-
sen (1913) Anden	5.41
Jensen, Lauritz Løgstrup
(1915)	Første	7.32
Jensen, Niels Poul Robert
(1918)	Anden	5.14
Jørgensen, Svend Marcus
(1915)	Anden	4.72
Larsen, Hans Rosenkvist
(1915)	Anden	5.86
Larsen, Paul Frederik Vil-
helm (1916)
Lauritsen, Oluf Rondo (1916)
Lildal, Jakob Jakobsen
(1916)
Mortensen, Svend Axel Jør-
gen (1918)
Mosborg,Thyge Lund (1916)
Neersø, Knud (1916)
Nielsen, Holger Magnus
(1917)
Pedersen, Aage Valdemar
(1914)
Pedersen, Jens Hansen Dit-
lef (1915)
Petersen, Harald Sommer
(1915)
Prytz, Leif (1915)
Raabæk,Povl Jensen (1915)
Scharff, Helge Villy Albeck
(1916)
Tom-Petersen, Ditlev (1913)
Vinther, Kay Holger (1912)
Weng, Villy Emil Sabinus
(1916)
Wichmand, Hjalmar Ernst
Frederik (1914)
Anden
Første
Anden
Første
Første
Anden
Forste
Første
o C
Første
Forste
Eksamen for Bygningsingeniører.
ti
4,^
O u
X 5
Amby, Kristian (1915) Første
Andersen, Holger Rjerring
(1915)	Første
Andersen, Oluf Knud Ma-
rius (1916)	Anden
Andersen, Otto Frithiof
Rille (1916)	Forste
Arkil, Ove (1916)	Første
c
l/J ^
E c
% ©
c a,
c
V
C3
6.76
6.48
5.87
6.28
7.1C>
Første
Første
Første
Første
Første
Anden
Anden
Første
Anden
Anden
Første
Anden
Første
Første
x «
5.81
6.92
5.94
6.77
6.50
5.68
6.81
6.11
(/) ^
E.S
b-
0)
C
7.07
6.98
Første 7.48
Arup, Ove Nyquist (1916) Første
Rache, Hans Christian
(1916)	Anden
Rabl, Arthur (1915) Første
Rang, Otto Tuxen (1916) Anden
Rang, Villy (1916) Forste
Ray, Thøger Valdemar
(1917)	Første 7.11
6.76
6.08
6.08
7.49
6.61
5.82
5.19
7.05
5.67
5.06
7.26
5.97
6.93
6.07
E.S
% °
£=•
u
o
7.26
5.46
6.11
5.62
6.12
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
127
Bodelsen, Erik Axel (1913)
Carstensen, Poul Thurø
(1915)
Christensen, Johannes
(1917)
Clausager, Peder Halskov
(1917)
Colding, Andreas (1916)
Dambæk, Georg Hans Peter
Claus Christian (1917)
Drachmann, Ejnar Chri-
stian (1917)
Erichsen, Knud (1917)
Fabricius-Bjerre, Erik
(1917)
Frederiksen, Erik (1916)
Glud, Jørgen (1915)
Græsbøll, Frederik Møl-
holm (1915)
Hansen, Carl Olaf (1916)
Hansen, Carl Vilhelm (1916)
Hansen, Frithiof Eigild
(1917)
Hartvigson, Poul Frederik
Vilhelm (1915)
Henriksen, Povl Jacques
(1915)
Holst, Arne Struch (1917)
Jakobsen, Jakoby Boye
(1910)
Jensen, Carl Rønning (1916)
Jensen, Johan Edmund
(1917)
Kann, Henning Axel (1917)
Kiær, Olaf (1917)
Krogh, Anker Rasmussen
(1916)
Krogh, Ejnar (1916)
Larsen, Knud Steen (1916)
Lehnfelt, Vagn Arne (1916)
Lintrup, Johan Conrad
(1915)
Madsen, Charles Georg
(1915)
Marke, Poul Johannes
(1915)
X «
Anden
Første
Første
Første
Første
c.5
S °
C o.
c
5.41
6.54
7.12
6.28
6.48
Første 7.02
Første
Første
Første
Anden
Anden
Anden
Anden
Første
Anden
Anden
Første
Første
Anden
Første
Første
Anden
Første
Anden
Anden
Første
Første
Anden
Anden
Anden
6.63
7.26
6.64
5.59
5.28
4.74
5.82
6.37
4.56
5.30
6.61
7.12
4.85
7.39
7.17
5.52
6.54
5.20
5.99
7.28
6.67
5.00
4.50
5.23
o 2
E a
Mathiesen, Poul Gotfred
Niels (1915)	Første
Mortensen, Andreas (1914) Første
Muller, Alfred (1914)	Anden
Møller, Axel (1916)	Anden
Møller, Poul (1916) Første m. Udm.
Møller, Povl (1916)	Første
Mørch, Poul (1915)	Anden
Nielsen, Regner Halfdan
(1917)	Første
Nielsen, Vagn Sigurd (1916) Anden
Olsen, Kurt August (1917) Første
Ormstrup, Johannes Elm-
qvist (1915)	Anden
Pedersen, Ingvard (1917) Første
Pedersen, Magnus Møller
(1917)	Første
Peters, Knud Filskov Dau-
gaard (1916)	Anden
Petersen, Helge (1917) Første
Rasmussen, Jens Holger
(1916)	' Anden
Rinck-Hansen, Stig Ove
Hugo Kai (1913)	Anden
Ring, Niels Kristian Bii-
low (1916)	Første
Riibner-Petersen, Knud
(1916)	Første
Sahl, Jens Kristian (1917)
Første m. Udm.
Sandersen, Bernhard Eisen-
reich (1916)	Anden
Schmidt, Preben Tage Axel
(1916)	Første
Schou, Kai (1915)	Anden
Simon, Paul (1917)	Anden
Steinssen, Moritson Steinn
(1913)	Anden
Vinding, Preben Lars Ju-
lius Jørgen (1917)	Første
Volsing, Martin Johannes
Rasmussen (1916)	Første
Vøhtz, Aage (1915)	Første
Wattne, Bjørn (1915)	Anden
Wedell-Wedellsborg, Finn
(1916)	Første m. Udm.
E.S
S °
C Q.
C
<U
c
6.20
6.78
4.61
4.95
7.50
6.11
5.06
6.65
4.85
6.35
4.98
7.06
6.19
4.86
6.88
5.47
5.42
6.57
7.26
7.58
5.54
6.11
5.19
5.42
5.96
7.31
6.03
6.12
5.77
7.50
Eksamen for Elektroingeniører.
> C3
o t-
Berthelsen, Viggo (1916)
Christensen, Carl Oluf
Hjort (1914)
Grønbæk, Gunnar Johan-
nes (1915)
Hansen, Carl Frederik
(1916)
Hansen, Karl Aage Martin
(1916)
Hartig, Edmund Michael
(1915)
Knudsen, Thorkil (1916)
Koefoed, Einar Carsten
(1915)
CC ^
E 9
£ °
Ea-
Første	7.01
Første	6.47
Første	6.88
Første	7.48
Første	6.56
Første	6.46
Første	6.28
Anden	5.05
? S E .5
C u
S'°
7.57
7.50
Lundbeck, Poul (1915) Første	6.23
Madsen, Johannes (1915) Første	6.68
Prytz, Kjeld (1916) Første m. Udm.
Rud, Bo Bojesen (1916)
Første m. Udm.
Thomsen, Orla Georg Chri-
stian Gordon (1915) Anden	5.70
Tscherning, Paul René
(1915)	Første	6.02
Tøllbøll, Henry Einar
(1915) Første	6.57
Wisløff, Johan Carl Ri-
chard (1915) Første	6.20


128
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske
Eksaminer.
Eksamen i December 1921—Januar 1 922.
N ed II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
Praktiske Prover.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Garvesyre,
Gallussyre, Druesukker, Rorsukker, Blvtartrat. 2. Kloroform, Ætyl-
alkohol, Fenol, Benzoesyre. 3. Natriumacetat, -formiat, -citrat, -ben-
zoat, -salicylat. 4. Æter, Metyl-, Ætyl-, Amylalkohol, Anilin. 5.
Kinin, Benzoesyre, Urinstof, Gummi, Dekstrin. 6. Fenol, Anilin, Nitro-
benzol, Metyl-, Ætylalkohol. 7. Blvtartrat, -formiat, -citrat, Drue-
sukker, Rørsukker. 8. Myresyre, Eddikesyre, Metyl-, Ætylalkohol, Gly-
cerin. 9. Kaliumzinkcyanid, Zinkacetat, Kaliumoksalat, Urinsyre, Sti-
velse. 10. Olein, Æter, Benzol, Kloroform, Fenol. 11. Kinin, Sæbe,
Natriumacetat, -citrat, Urinsyre. 12. Kinin, Citronsyre, Benzoesyre,
Metyl-, Ætylalkohol. 13. Kaliumferrocyanid, Natriumformiat, -acetat,
-benzoat, Rorsukker. 14. Vinsyre, Citronsyre, Metyl-, Ætylalkohol,
Glycerin. 15. Urinstof, Urinsyre, Stearinsvre, Druesukker, Rorsukker.
16. Myresyre, Benzoesyre, Metyl-, Ætyl-, Amylalkohol. 17. Merkuri-
cyanid, Druesukker, Rorsukker, Benzoesyre, Urinsyre. 18. Kinin, Ror-
sukker, Albumin, Kalciumoksalat, -fosfat. 19. Blyacetat, Æter, Metyl-,
Ætyl-, Amylalkohol. 20. Kaliumantimonvltartrat, Druesukker, Rorsuk-
ker, Benzoesyre, Urinstof. 21. Ætylacetat, Æter, Benzol, Fenol, Metyl-
alkohol. 22. Kalciumsulfat, -acetat, -tartrat, Urinstof, Urinsyre. 23.
Stearinsyre, Æter, Kloroform, Benzol, Ætylalkohol. 24. Dekstrin,
Gummi, Benzoesvre, Salicylsyre, Urinsyre. 25. Gallussyre, Ætylacetat,
Metyl-, Amylalkohol, Æter. 26. Natriumacetat, -benzoat, Sæbe,
Druesukker, Rorsukker. 27. Kinin, Mvresyre, Eddikesyre, Ætyl-, Amyl-
alkohol. 28. Vinsyre, Citronsyre, Urinsyre, Salicylsyre, Stivelse. 29.
Natriumbenzoat, -salicylat, Metyl-, Ætylalkohol, Nitrobenzol. 30. Ka-
liumferrocyanid. Urinstof, Urinsyre, Druesukker, Rorsukker. 31. Nitro-
benzol, Fenol, Anilin, Metyl-, Ætylalkohol. 32. Garvesyre, Gallussyre,
Natriumacetat, -formiat, Stivelse. 33. Merkuricyanid, Æter, Metyl-,
Ætyl-, Amylalkohol. 34. Stearinsyre, Stryknin, Druesukker, Rorsukker,
Gummi. 35. Natriumoksalat, -benzoat, Kaliumtartrat, Rorsukker,
Stryknin.
Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. En Kulstofl>estemmelse ved
Elementæranalyse af et organisk Stof. 2. I en Legering — Cu, Sn (Zn,
Pb) — l>esteinmes Indholdet af Kobber ved Elektrolyse i svovlsur Op-
løsning. 3. I en salpetersur Opløsning bestemmes Indholdet af Kvæg-
solv ved Elektrolyse. 4. I en Brunsten bestemmes Indholdet af Mn02
ved Maaling af den ved Behandling med en Brintoverilteoplosning ud-
viklede Iltmængde. 5. I en Blanding af Kalciumfosfat og -sulfat be-
stemmes Indholdet af P04. 6. I et Silikat, der ikke kan sønderdeles af
Syrer, bestemmes Indholdet af Si02. 7. I en Blanding af Sulfater af
Kobber og Alkalimetaller bestemmes Indholdet af Kobber. 8. I en Op-
losning af Mangano- og Nikkelsulfat bestemmes Indholdet af Mangan.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.	129
Dette fældes med Persulfat og vejes som Mangansulfat. 9. I en Svovl-
kis bestemmes Indholdet af Svovl. 10. I en Opløsning af Bly- og Sølv-
nitrat bestemmes Indholdet af Bly som Blysulfat. 11. I en Blanding af
Krom, Aluminium og Alkalimetaller bestemmes Indholdet af Krom.
12. I en Opløsning af Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af
Jern ved Acetathydrolyse. 13. I en Opløsning af klorholdigt, organisk
Stof bestemmes Indholdet af Klor, der vejes som Sølvklorid efter De-
stillation med Kromsyre. 14. I en Opløsning af Klorider og Bromider
af Antimon (baade tri- og pentavalent) bestemmes Indholdet af Anti-
mon ved Titrering med Kaliumbromat. 15. I en Opløsning af Kalcium-
og Magniumklorid bestemmes Indholdet af Kalcium. 16. I en Opløs-
ning af Kalium- og Sølvnitrat bestemmes Indholdet af Sølv ved Titre-
ring med Kaliumrhodanid. 17. I en Blanding af Klorater og Sulfater
af Alkalimetaller bestemmes Indholdet af C103 jodometrisk efter Be-
handling af Stoffet med Kaliumjodid og Saltsyre i Trykflaske. Der
afleveres ca. % 1 Titrervædske. 18. K væ 1 s tofbe stemmel se i et organisk
Stof efter Kjeldahls Metode. 19. Som 1. 20. I en Opløsning af Stanno- og
Stanniklorid og -bromid bestemmes Indholdet af Tin ved Elektrolyse.
21.	I en Oplosning af Bly- og Sølvnitrat bestemmes Indholdet af Sølv.
22.	I en Blanding af Kalciumfosfat og -sulfat bestemmes Indholdet af
P04. 23. I et Silikat, der kan sønderdeles af Syrer, bestemmes Indholdet
af Si02. 24. I en Blanding af Kalium- og Ferrosulfat bestemmes Ind-
holdet af Kalium. 25. I en Opløsning af Mangano- og Nikkelsulfat be-
stemmes Indholdet af Mangan. 26. Som 9. 27. I en Blanding af Nitrater
og Karbonater af Kalcium og Alkalimetaller bestemmes Indholdet af
C03. 28. I en Oplosning af Kalcium- og Magniumklorid bestemmes Ind-
holdet af Magnium. 29. Som 12. 30. I en saltsur Opløsning af Antimon-
triklorid bestemmes Indholdet af Antimon, som fældes og vejes som
Sulfid. 31. I en Oplosning af Magnium-, Didvm- og Thoriumnitrat be-
stemmes Indholdet af Thorium. Det fældes med Brintoverilte og vejes
som Th02. 32. I en Blanding af Sulfater af Kalium, Antimon og Jern
bestemmes Indholdet af Jern ved Titrering med KMn04. Der afleveres
ca. X> 1 af Titrervædsken. 33. I en Blanding af Klorider og Sul-
fater af Alkalimetallerne bestemmes Indholdet af Klor ved Titrering
med Sølvnitrat og Kaliumrhodanid i sur Opløsning. Der afleveres ca.
% 1 af hver af de benyttede Titrervædsker. 34. Som 7. 35. Som 18.
—	Tilvirkning af et uorganisk Stof. Udvinding af Jod af Slumper.
Fremstilling af Manganoklorid aif Brunsten. Natriumkoboltinitrit. Kon-
centreret Saltsyre. Kaliumklorid. Flydende Svovlsyrling. Baryum-
nitrat. Fosfortriklorid. Klorsvovl. Stanniklorid. Ammoniumplumbiklo-
rid. Ammoniakvand. Baryumklorid. Kaliumferricyanid. Baryumbro-
mid. Manganosulfat. Rensning af Ammoniumklorid.
—	Fremstilling af et organisk Stof. Fremstilling af: 1. Isoamylnitrit
og Pinennitrosoklorid. 2. Fenyltiourinstof og Fenyltiokarbimid. 3. Benz-
aldehyd og Benzylidenanilin. 4. Benzylalkohol og Benzylacetat. 5. Ben-
zoesyre og Ætylbenzoat. 6. |3-Naftol og j3[3-Binaftol. 7. Anilin og Dinitro-
difenylamin. 8. Kaliumxantogenat og Xantogenpropionsyre. 9. Acetyl-
Universitetets Aarbog.	17
130
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
klorid og Eddikesvreanhydrid. 10. Fenvltiourinstof og Fenylcyanamid. 11.
Benzoin og Bcnzil. 12. Benzil og Benzilsyre. 13. Ætyljodid og Ætyl-'a-
naftylamin. 14. Anilin (»g Tribromanilin. 15. Kinon og Kinhydron.
Skriftlige Prøver.
Kemi. Besvar to af Sporgsmaalene i hver af nedenstaaende tre
Grupper.
Formler og Reaktionsligninger anfores.
Gruppe A.
1)	An for to Eksempler paa Tautomeri.
2)	Forklar D i ok syra vsyrer ne s Isomeriforhold.
3)	Beskriv Diazobenzolkloridets Forhold overfor Baser og Syrer.
Gruppe B.
1)	Beskriv Fremstillingen af Guanidin.
2)	Beskriv Fremstillingen af en Sennepsolie.
3)	Anfor Eksempler ]>aa Kinoner og diskuter deres Konstitutions-
formler.
Gruppe C.
1)	Angiv Fremstillingen af Benzoin, Benzil og Benzilsyre.
2)	Beskriv Gangen i en Indigosyntese.
3)	Beskriv en Fremstillingsmaade for Saccharin.
Bioteknisk Kemi. Komælkcns fysiske Egenskaber, Flodeskum-
ningens Teori og den moderne Mælkecentrifuges Indretning.
Teknisk Kemi. Der ønskes en Beskrivelse af de Ovne, der finder
Anvendelse til
1)	Brænding af Kalk og Cement,
2)	Fremstilling af Belysningsgas*)
samt en Redegørelse for Fordele og Ulemper ved Driften af dem i Hen-
seende til Varmeøkonomi, Betjening og Kvalitet af de fremstillede Pro-
dukter.
Teknisk Kemi. (Ved en Sygeeksamen). Der onskes en Redegø-
relse for de Processer, som har Betydning ved Udvindingen af Metaller
ved Destillation af Malme eller Mellemprodukter, samt en Beskrivelse
af de dertil tjenende Ovne.
—	Mekanisk Teknologi. Om Hojovnen og øm Hojovnsprocessen ind-
til Tapningen. Opgaven ønskes ledsaget af de fornodne Skitser.
—	Teknisk Mekanik og Maskinisere. 1. En Bro er sammensat af
to Dragere, som er forbundet indbyrdes ved et friktionsløst Led, og søm,
ligeledes ved friktionsløse Led, er understøttet i to faste Punkter, som
ligger i samme vandrette Plan. De to Dragere danner en Yinkel paa
*) Emne 2 er kun for de Studerende, hvis Eksamensprojekt omfatter
Fremstilling af Kalk og Cement. Emne 1 er for de øvrige.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
131
10° med en vandret Plan. Idet hver af Dragerne vejer 50 Tons, skal
man bestemme Reaktionerne saavel i de faste Understøtningspunkter
som mellem Dragerne indbyrdes.
Resultanten af en Dragers Vægt antages at gaa igennem Dragerens
Midtpunkt.
2. En vandret Drager paa 6 m Længde er understøttet i sit ene
Endepunkt ved et friktionsløst Led, medens det andet Endepunkt ved
en Rullesko hviler paa et Underlag, der danner en Vinkel paa 45° med
en vandret Plan. Idet Drageren med en derpaa hvilende, ensformigt for-
delt Belastning vejer 8000 kg, skal man bestemme Reaktionerne samt
det største bøjende Moment.
Endvidere skal man bestemme den maksimale Totalpaavirkning,
naar Drageren udføres af et Profilstaal, hvis Modstandsmoment om-
kring Tværsnittets vandrette Symmetriakse er 965 cm3, medens Tvær-
snittets Areal er 105 cm2.
Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. Man skal kon-
struere Transmissionerne til en Luftkompressor og to Centrifugalpum-
per, som skal drives ved Remtræk fra en Elektromotor. Maskinerne er
anbragt som vist paa medfølgende Skitse.
Ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører.
Praktisk Prøve.
—Scc—
/fut-nme/'s /Yø/c/e '
■--250c\
~7j/<se! /j

/?A/an fyg lof/ef An$
.Cenf>y/u øu//.
/T/VJrrju/'ar For/& o &
tand fyg Loftef éoo
■<c/o<//ju/r)&er
Luftkompressoren: Omdrejninger pr. Minut 80,
Hestekraft 18 HK,
Remskivens Diameter 2,500 mm,
løs og fast Remskive,
Akslens Hojde over Gulvet 650 mm.
Centrifugalpumperne: Omdrejninger pr. Minut 1400,
Hestekraft pr. Pumpe 3 HK,
Remskivens Diameter 120 mm,
løs og fast Remskive,
Akslens Hojde over Gulvet 250 mm.
132
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Elektromotoren:	Omdrejninger pr. Minut 950,
Remskivens Diameter 400 mm,
Akslens Hojde over Gulvet 500 mm.
Elektromotoren trækker paa en Aksel A, hvorfra Luftkompressoren
drives. Fra Akslen A overfores der endvidere Træk til et Forlag B,
hvorfra Centrifugalpumperne drives. Aksel A skal løbe cirka 300 Omdr.
pr. Min., Forlaget B cirka 500 Omdr. pr. Minut.
Man skal fastslaa Akslernes Omdrejningstal og Diametre, Skivernes
Diametre samt Remmenes Bredde, idet:
der regnes pr. Omsætning med 3^ pCt. Tab i Hestekraft*) og 3
pCt. Tab i Periferihastighed.
Rembredderne fastsættes f. Eks. efter en af Otto Gehrckens angiven
Tabel over tilladelige Belastninger i kg pr. cm Rembredde, som fin-
des i »Hiitte« Bind I Side 7% i Udgaven fra 1915 tinder »Riemen-
berechnung«.
Skivernes Diametre, inaalt i mm, skal vælges som Multipla af 25,
hvorfor det ikke kan ventes, at de opgivne Omdrejningstal for Luft-
kompressoren og Centrifugalpumperne vil kunne overholdes ganske
nøjagtigt.
Rembredderne under 100 mm tages som Multipla af 10, over 100 mm
som Multipla af 25.
Naar alle Dimensioner er fastslaaet, skal man beregne de deraf
følgende korrekte Omdrejningstal samt Belastninger pr. cm Rembredde.
Der tegnes en Skitse af Transmissionsanlæget — Plan og Opstalt,
Skala 1 : 25 — hvorved dog alle de enkelte Dele vises rent signaturmæs-
sigt, og kun saadanne Maal angives, som er nødvendige for de vigtigere
Deles Placering.
— Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskin-
anlæg. (For cle Eksaminander, der har valgt Eksamensprojekt i Ma-
skinbygning). Konstruer den løse Blok med Krog til en Kran med 30
Tons Bæreevne. Blokken bæres af Staaltraadstove. Tegningerne kan ud-
fores som Maal skitser.
Skibsbygning. (For de Eksaminander, der har valgt Eksamens-
projekt i Skibsbygning). Et Skibs Dvbgang fra Konstruktionsvandlinien
til Kølens Overkant er 4,65 m. Endvidere kender man følgende Oplys-
ninger om Skibet:
Vandlinie Nr.	Vandlinie- areal i m2	Det tværskibs Inertimoment i m4	Det langskibs Inertimoment i m4	Vandlinie- arealets Tyngdepunkt agtenfor ]£<£ i m	Opdrifts- centrum agtenfor ^ i m
1	558	3710	165642	0,88	0,38
2	545	3579	153984	0,50	—
3	532	3434	140378	0,20	0,27
4	500	3130	122259	0,12	—
5	440	2462	92305	0,44	0,80
5 V*	370		—	—	—
K.O.	0	-	—	1,28	-
*) Heri er medregnet Tabet i Lejerne.
*) Heri er medregnet Tabet i Lejerne.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
133
Tallene i den sidste Spalte er Afstanden fra til Opdriftscentret
for det Deplacement, som findes under den tilsvarende Vandlinie i den
første Spalte. Søvands Vægtfylde = 1,015 t/m3.
Ved Beregning og Tegning skal man af disse Oplysninger konstruere
Skibets Deplacementsskala, som skal indeholde:
Kurver for Vandliniearealer, Nedtrykningsvægte, Deplacement i m3
og t, B-lodret, F-langskibs, B-langskibs, BMangskibs, M-tværskibs og
M-langskibs.
Paa et passende Sted af Tegningen anbringes en Ladeskala, hvis
Enhed er 50 t, og som konstrueres under den Forudsætning, at Skibets
Egenvægt er 40 pCt. af Deplacementet til V.L.j.
Skriftlige Prøver.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
1. En Drager, der hviler paa to faste simple Understøtninger A og B,
er, som Figuren viser, sammensat af de to lige vandrette Bjælker ACD og
BD'C, forbundne ved
c'
£>'
3

F
6
2>
6
{
de to lodrette Stænger
CC og DU-, C, D, D'
og C er friktionsløse
Led. Afstandene AC
og D'B er lige store, lig
b; forøvrigt bruges de
paa Figuren angivne
Betegnelser.
Bevis, at Drageren
er statisk bestemt og brugelig, og beskriv, hvorledes man ved Hjælp af
den sædvanlige Differentialligning kan gennemføre Bestemmelsen af
Bjælkernes Nedbøjningslinier for en vilkaarlig lodret Belastning.
2. En massiv Konstruktion bestaaende af de fire Bjælker AB, BC,
CD og DA, der er stift forbundne i Punkterne A, B, C og D, og hvis
Midtlinier danner det paa Figuren viste Kvadrat med Sidelængde a, har
konstant Tværsnit helt rundt
(Tværsnitshøjde = h) og op- g_j__Q
varmes indvendig, saaledes at
de inderste Fibres Temperatur
helt rundt bliver J\_ t0 højere
end de yderstes, medens Midt-
liniens Temperatur holder sig
konstant.
Find den herved frem-
bragte største Fiberpaa virk-
ning, naar Temperaturen an-
tages at variere retlinet fra
indvendig til udvendig Side, og
bestem den gensidige For-
skydning af Punkterne k,k i
den vandrette Svmmetriakse.
134
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
— Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. (Ved en Sygeeksamen).
1.	Et Rør med Middelradius r og med Godstykkelse t saa lille, at
I	hele Arealet kan regnes koncen-
A	^	treret i Cirklen med Radius r, er
i et bestemt Normalsnit dels paa-
virket af en central Træknormal-
kraft af Størrelse P og dels af en
ligesaa stor Kraft P beliggende i
Normalsnittets Plan med Retnings-
linie parallel med den lodrette
Diameter og med Afstanden ilzr
j	fra Centrum.
Angiv for Punktet A Hoved-
snittenes Beliggenhed samt Ho-
vedspændingernes Storrelse, naar Normalspændingen paa alle Snit
gennem Rørets Akse er Nul.
2.	En lige vandret Bjælke
ABC med konstant Tværsnit over
hele Længden har en fast sim-
pel Understøtning i A og en
bevægelig simpel Understøtning G
med vandret Bane i B. Bjælken,
der uden Afbrydelse passerer
torbi B, er gennem Stængerne
DE, DC og DB og gennem friktionsløse Led i D, C og B forbunden
med den faste simple Understøt-
ning E.
Naar Belastningen er lodret,
skal man angive Ligningen for
Influenslinien for Drejningen af
Bjælketangenten i B, idet der dog
af Influenslinien kun ønskes den
Del, der svarer til Strækningen
CB.
StængernesTværsnit er følgende:
for DE lig F, for DC lig Fseca og
for DB lig l F\ Bjælken har Inerti-
momentet ^ Fl* °g Tværsnitsare-
alet AF.
— Mekanisk Teknologi. Hvorledes
fremstilles hosstaaende T-Stykke
ved Støbning i Enkeltfremstilling
og i Massefabrikation. Desuden
ønskes til Vejledning for Model-
snedker, Former og eventuelt Værk-
tøjsmager Skitser af de Hjælpe-
midler, der maa fremstilles til Brug
ved Formningen.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
135
—	Maskinisere. (For de Eksaminander, der har valgt Eksamenspro-
jekt i Maskinbygning). De vigtigste Fyrapparater til Dampkedler.
—	Skibsbygning. (For de Eksaminander, der har valgt Eksamens-
projekt i Skibsbygning). 1) En prismatisk Ponton med ensartet
rektangulært Tværsnit flyder paa ret Køl uden Styrlastighed. Bredden i
Vandlinien er 2b, Dybgangen d og Fribordet større end Dybgangen. Find
Opdriftscentret B's vandrette og lodrette Flytning, naar Pontonen kræn-
ges (f 0 i tværskibs Retning, idet tg ep <
Find Opdriftscenterkurvens Ligning, gældende fra ret Køl til den
Krængningsvinkel, hvis tg =
2)	I et Kystforsvarsskib erstattes nogle Smaarørskedler med Babcock
og Wilcox Kedler, hvorved Skibets Deplacement forøges med 901, som
hverken frembringer Krængning eller Styrlastighedsforandring. Før
Vægtforandringen har man nedenstaaende Oplysninger om Skibet.
Deplacementet er 36501. Overskibet er en ret Cylinder med Flyde-
vandlinien som Grundflade. Flydevandliniens Nedtrykningsvægt er 10
t/cm. Dybgang for og agter til K.O. er 5 m. G over K.O. = 4,5 m. GM =
1,9 m. B over K.O. = 2,8 m.
a)	Vægtforøgelsens Tyngdepunkt er 3m over K.O.; find den ny Me-
tacenterhojde ved Hjælp af Differensmetacentret.
b)	Eftervis det i a) fundne Resultats Rigtighed ved Hjælp af en al-
mindelig Metacenterberegning.
3)	Et Skibs Inertiarm m. H. t. Tyngdepunktet G og tværskibs Meta-
centerhøjde er henholdsvis 6,32 m og 1 m. Naar den største Udslagsvin-
kel til hver Side er 15° og g = 10 m/Sek., find saa for stille Vand:
a)	Skibets Svingningsperiode.
b)	Den Tid, som medgaar til at svinge fra den oprejste Stilling til
10° Krængning.
c)	I den langskibs Midte af Skibets Mærs, 25 m over Tyngdepunktet,
ligger et lille Legeme; Gnidningskoefficienten mellem dette og Mærsets
Dæk er x/6. Undersøg, om det lille Legeme vil blive liggende stille under
Bevægelsen eller ej.
Ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
Praktisk Prøve.
Teknisk Hygiejne. (For de Eksaminander, der har valgt Eksamens-
projekt i Teknisk Hygiejne). Til Forsyning af en fremtidig Bebyggelse
langs Landevejen mellem Hedehusene og Taastrup Stationsby skal der
lægges en Gasledning kommende fra Gasværket i den sidstnævnte By.
Ledningen regnes ikke at afgive Gas paa den Strækning, hvor den kom-
mer til at ligge i Køge Landevej, idet det forudsættes, at der her allerede
ligger en Ledning, der er tilstrækkelig til den nuværende og fremtidige
Bebyggelse. Langs hele Landevejen regnes Ledningen at skulle afgive
0,02 m3/Time/m, dog regnes med den dobbelte Mængde paa Stræknin-
gerne gennem Baldersbrønde og Hedehusene, endvidere regnes der at
skulle lægges en Sideledning til Høje Taastrup, som kan føre 20 m3/Time,
og en Sideledning i Hedehusene ad Reerslevvejen, hvilken skal kunne
føre 15 m3/Time. Der ønskes en Beregning af denne Gasledning, idet
136
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Gastrykket paa Gasværket er 55 min V.S., og det intetsteds maa være
under 30 mm V.S.
Generalstabens Maalebordsblad Thorslunde vedlægges.
Skriftlige Prøver.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgave som for Ma-
skiningeniører.
Vejbygning. Ved hvilke Foranstaltninger kan man skaffe sig det
bedste Spor til sværtbyggede Hovedbaner?
Yandbijgning. Om Stemmeporte af Træ og deres Dimensionering.
Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører.
Skriftlige Prøver.
Almindelig Elektroteknik. Giv en Fremstilling af, hvorledes man
foretager et Tomgangsforsog og et Kortslutningsforsog med en 3-faset
Transformator, og hvorledes
man paa Grundlag af Resulta-
terne af disse Forsøg bestem-
mer Transformatorens Virk-
ningsgrad og Spændingsfald
dels ved induktionsfri Belast-
ning dels ved induktiv Belast-
ning.
—	Suagstromselektroteknik.
Termionrør, deres Virkemaade
og tekniske Anvendelse.
—	Maskinisere. Kulkraner
og andre Transportmidler for
Kul.
—	Mekanisk Teknologi.
Hvorledes fremstilles hosstaa-
ende Ramme for en Watttime-
tæller ved Støbning af umagne-
tisk Materiale, naar det gælder
om at fremstille Maaleren.
1)	som Forsøg i ringe Antal Stk.,
2)	som mindre Seriefabrikation,
3)	som Massefabrikation.
ttes, og giv en Skitse af de benyttede
det alm. Formerværktøj.
Angiv de Metoder, der beny
Modeller og Værktøjer, dog ikke
— Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner. 1. Den i hosstaa-
ende Figur viste vinkelbøjede
Bjælke ABC er beliggende i en
vandret Plan. Den er indspændt
ved A, fri i C, og hele Længden
ABC er paavirket af en lodret
ensformigt fordelt Belastning p
pr. Længdeenhed.
a

I
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
137
zr?
Bjælkens Tværsnit er overalt cirkulært med Radius r.
a=n^r, b=n2r; nj>n2.
Naar tilladelig Paavirkning til Forskydning sættes til 4/5 af tilladelig
Paavirkning for Træk og Tryk, skal man angive, hvilken Relation der
maa eksistere mellem n,
og n3, hvis man skal kom-
me til samme Tværsnits-
størrelse, enten man di-
mensionerer ved alene at
tage Hensyn til største For-
skydningsspænding eller
ved alene at tage Hensyn
til største Normalspænding.
2. Et Tværsnit, der har
Form som Trekanten ABC,
er i Punkterne E og D (be-
liggende paa Medianen gen-
nem A i de paa Figuren vi-
ste Afstande) paavirket af
Tryk-Normalkræfter, der
birker samtidig, og hvis
Størrelse er henholdsvis
P og 2 P.
Der ønskes bestemt
Spændingerne i Punkterne
A, B og C, naar
1.	Materialet ikke kan taale Træk,
2.	Materialet kan taale baade Træk og Tryk.
2)"2?
Forprøve for Fabrikingeniører i September 1921.
Skriftlige Prøver.
Mekanisk Teknologi. Der ønskes en Beskrivelse ledsaget af Skitser
af et af de neden stiaaen de Arbejdsømraader efter Eksaminandens frie
Valg.
Lodning eller Vaskning og Maling af Halvtøj i Halvtøjshollænderen.
— Teknisk Mekanik og Maskinisere. 1. Et Spærfag, som vist paa Fi-
guren, er belastet med en lodret
Kraft i det øverste Punkt. Hove-
dets Stænger skal beregnes efter
Eulers Formel, idet Sikkerheds-
graden er givet. Idet Spændvid-
den er givet, skal man be-
stemme Vinklen, som Hovedets
Stænger danner med en vandret Plan, saaledes at Stængernes Inerti-
moment bliver saa lille som muligt.
7T2 fiF
Eulers Formel: P = n|2 > idet p betegner Trykket i Stangen,
l Stangens Længde, 0 Stangens Inertimoment, E Elasticitetsmodulen
og n Sikkerhedsgraden.
Universitetets Aarbog.	18
k
138
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
2. En Bjælke med rektangulært Tværsnit og med konstant Bredde,
men variabel Højde er understottet i sine Endepunkter og bærer en over
hele Længden jævnt fordelt Byrde.
-——_______ ^	Hojden varierer saaledes, at Bjælken,
_i set fra Siden, har den paa Figuren viste
Form, nemlig som et Trapez.
Bestem det 1 værsnit af Bjælken, hvor Paavirkningen har sin storste
Værdi, idet der ikke tages Hensyn til Bjælkens egen Vægt.
Bestem Paavirkningens storste Værdi.
Naar Bjælkens Volumen samt dens Bredde og Længde holdes kon-
stant, hvilken Værdi af Forholdet mellem Bjælkens Hojder ved Enderne
vil da give den mindst mulige Værdi af den storste Paavirkning?
Eksamen i Juni og Juli 1921.
Ved I. Del af Eksamen for Fahrikingeniorer.
Praktisk Prove.
Kvalitativ kemisk L'ndersogelse af et uorganisk Emne. l.Arsentri-
sulfid, Natriumsulfit ,Tinsvreanhydrid, Manganofosfat. 2. Antimonpen-
tasulfid, Kalciumsulfit, Nikkelfosfat, Thenards Blaat. 3. Kryolit, Nikkel-
karbonat, Krudt, Magnesia. 4. M agn i u mammon i um fosfa t, Ultramarin,
Kupriarsenit 5. Kalciumjodat, Baryumtetraborat, Kadmiumhromid, Bly-
mellemilte. 0. Kupriarsenit, Kalciumsulfid, Zinksiliciumfluorid, Kulstof.
7. Ultramarin, Kadmiumsulfid, Koboltoxyd, Kromioxyd. 8. Ferrioxyd,
Kaliumpermanganat, Baryuinklorat, Blybromid. 9. Krudt, Kalciumsul-
fid, Strontiumkarbonat, Ferroammoniumsulfat. 10. Kaolin, Zinkfosfat,
Koboltkarbonat, Blymellemilte, Kulstof. 11. Baryumklorat, Kaliumjodat,
Kromisulfat, Blymellemilte. 12. Kalciumfluorid, Kalciumsulfit, Zinkfos-
fat, Kuprikarbonat. 13. Zinksiliciumfluorid, Bauxit, Arsentrisulfid, Ko-
boltoxyd. 14. Natriumtiosulfat, Baryumtetraborat, Manganofosfat, Alu-
miniumoxyd. 15. Cement, Magiiiumammoniumarsenat. 16. Kvægsølv-
sulfid, Kadiniumsulfid, Kaliumantimonat, Manganosulfat. 17. Natrium-
fluorid, Kaliumdikromat, Antimonylklorid, Koboltaluminiumoxyd. 18.
Magnesia, FerrikarlH>nat, Bismutylhydroxyd, Baryumsulfat, Kulstof. 19.
Ultramarin, Kromioxyd, Bismutylhydroxyd. 20. Zinksiliciumfluorid,
K\ 'ægsølvklorid, Magniuinanmioniumarsenat, Kaliumklodat. 21. Solv-
bromid, Magniuinanmioniumarsenat, Kaliumklorat, Nikkeloxyd. 22.
Krudt, Kalciumtetraborat, Baryumsulfat, Natriumsulfit. 23. Antimon-
trisulfid, Kvægsølvsulfid, Strontiumkarbonat, Magniumammoniumfosfat.
24. Kalciumfluorid, Kalciumdikromat, Zinkkarbonat, Baryumsulfat. 25.
Stannisulfid, Antimonylklorid, Aluminiumoxyd, Kalciumsulfit, Kulstof.
26. Cement, Magniumammoniumfosfat, Ferrofosfat. 27. Kaliumklorat,
Baryumkromat, Nikkelfosfat, Blykarbonat. 28. Natriumplatinklorid, An-
timonylklorid, Kuprooxyd, Kromioxyd. 29. Kadmiumjodid, Arsensyr-
ling, Manganokarbonat, Koboltaluminiumoxyd, Zink. 30. Kaliumjodat,
Ammoniumbromid, Sølvnitrat, Ferrofosfat. 31. Kaliumborfluorid, Ce-
ment, Kromihydroxyd, Magnesia. 32. Smalte, Krudt, Ferriammonium-
sulfat. 33. Merkurosulfat, Kadmiumbrom id, Manganofosfat, Zinksulfid.
34. Kalciumsulfit, Aluminiumoxyd, Kaliumkromisulfat, Antimonylklo-
rid. 35. Ultramarin, Manganosulfat, Kaliumbromid. 36. Kryolit, Blvkro-
mat, Zinkfosfat, Kalciumtetraborat. 37. Cement, Kuprioxyd, Barvumsul-
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
139
fat, Svovl. 38. Manganofosfat, Baryumkromat, Kaliumklorat, Stannioxyd.
39. Blymellemilte, Antimontrisulfid, Baryumfluorid, Kromihydroxyd. 40.
Ultramarin, Nikkelkarbonat, Ferrioxyd, Zink. 41. Kaliumpermanganat,
Kadmiumkarbonat, Magniumanimoniumarsenat, Baryumsulfat. 42. Ge-
ment, Arsentrisulfid, Kvægsølvsulfid, Strontiumkarbonat. 43. Blytetra-
borat, Kalciumsulfit, Nikkelklorureammoniak, Koboltoxyd. 44. Gement,
Natriumarsenat, Ferrioxyd, Kaliumpermanganat. 45. Kaliumklorat, Am-
moniumbromid, Blymellemilte, Kaliumantimonat. 46. Krudt, Kadmium-
sulfat, Kaliumjodid, Magnesia. 47. Kalciumsulfat, Natriumtiosulfat, Ar-
senpentasulfid, Aluminiumfosfat. 48. Ultramarin, Arsentrioxyd, Blytetra-
borat. 49. Kalciumsulfit, Antimontrisulfid, Strontiumkarbonat, Nikkelam-
moniumklorid.
—	Fysik I. 1. I et Dewarsk Kar (en dobbeltvægget Glasbeholder med
stærkt fortyndet Luft mellem Væggene) er Afstanden mellem de to
Vægge 0,5 cm. Karret er fyldt med flydende Luft, hvorved den indre
Glasvæg holdes paa en Temperatur af — 183° G., medens den ydre Glas-
væg har Temperaturen 27° C. Beregn, hvor mange Gramkalorier der i en
Time ledes gennem Luftresten i Mellemrummet fra den ydre til den
indre Væg, naar Luften er saa fortyndet, at dens Varmeledningskoeffi-
cient kan sættes til 1j25 af Luftens normale Varmeledningskoefficient, som
er 5 • 10~5 (med Gramkalorien som Varmeenhed), og Arealet af hver af
de to Vægge sættes til 500 cm2. Beregn endvidere Varmetilstraalingen i
en Time under Forudsætning af, at den er 11/10 af den, der vilde frem-
komme ifolge Stefans Lov, hvis de to Vægge havde været absolut sorte
Flader. Konstanten i Stefans Formel er 1,2 -10~12 Gramkaiorie/Sek Grad4. cm>.
2.	Udled Formlen for Sammentrykkelighedskoefficienten udtrykt ved
Flasticitetskoefficienten E og Poissons Tal k.
For Glas kan E sættes lig 7000 kg/mm2 og k lig 1JV Beregn heraf
Glassets Sammentrykkelighedskoefficient i absolut Maal.
Hvor meget formindskes Rumfanget af en Glasterning med Kanten
1 cm, naar den udsættes for en alsidig Trykforøgelse paa 10 Atmosfærer?
3.	Hvilken Sammenhæng finder Sted mellem de tre Koefficienter
for et Legeme	og (-f-)	, idet v, p og t
\ Ol /p konstant \Op/1 konstant \Ol/ v konstant
betegner henholdsvis Legemets Rumfang, Tryk og Temperatur?
Idet — (^7)	og--— \-r-)	for Æter sættes til henholds-
V \ot /p konstant	V \op't konstant
vis 0,0016 og 0,00018 Atm.-1, spørges der om, med hvormange Atmo-
sfærer man maa forege Trykket, naar
Æter opvarmes een Grad, og man ønsker,
at den samtidig skal bevare sit oprindelige
Rumfang.
—	Fysik II. Figuren viser et Akkumu-
latorbatteri B, der har en konstant elektro-
motorisk Kraft E. Batteriet sender Strøm
gennem en Traadrulle T, der har en Mod-
stand paa 5 Ohm, og gennem et Voltmeter
V, der har en Modstand paa 20 Ohm, og
11111111111111111!11

X
nmrnmmp1
140
I>en polytekniske Læreanstalt 1921—22.
som viser et Udslag paa 200 Volt. Beregn Strømstyrkerne i^r, og i
i Voltmetret, i Traadrullen og i Batteriet, idet man ser bort fra Forbin-
delsestraadenes Modstande.
Efter at Ledningen er afbrudt ved x, viser Voltmetret et konstant Ud-
slag paa 220 Volt. Find Batteriets elektromotoriske Kraft E og dets Mod-
stand r .
li
Ledningen sluttes paa ny ved x. saa Voltmetret atter viser 200 Volt,
og Ledningen afbrydes nu pludselig ved y. lieregn Formlen, som angiver,
hvorledes Traadrullens Strømstyrke i varierer med Tiden, og Formlen,
som angiver Voltmetrets Visning v, naar man forudsætter, at Voltmetret
virkelig angiver Spændingsforskellen mellem Traadrullens Ender i hvert
enkelt Ojeblik. Hvor lang Tid /. hengaar der fra Afbrydningsojeblikket,
inden Strømmen i Traadrullen er aftaget til 1 Ampere, og hvor lang Tid
/ hengaar der, inden Voltmetret viser 1I1000 af sit største Udslag v
i>	1 max
og hvor stort er dette? Ledninger og Voltmeter lx?tragtes som induktions-
fri; Traadrullens Selvinduktionskoefficient er 12,5 Henry.
Matematik. Om en Mie Grads Kurve vides folgende:
1)	Den er symmetrisk om Linjen x=ij (dens Ligning er symmetrisk
m. H. t. x og y),
2)	den har et I)obl>eltpunkt i (0,0) med Tangenterne x = 0 og y = 0,
3)	den gaar gennem Punktet (1,1), og
4)	den har Linien x-f y-|-2 = 0 (eller x = — 2 — rj/£; y = r \\) til
Asymptote.
A.	Find Kursens Ligning.
B.	Tegn Kurven og find (ved Anvendelse af polære Koordinater) det
Areal, der er begrænset af den af Kurven dannede Sløjfe.
C.	Vis, at Kursens Ligning i det Koordinatsystem, der har Linien
x=y til Xj-Akse (z.XX1 = 45°) og Asymptoten til Y^-Akse, bliver:
j/2 V -f J/2 xl yS — 8 xt* + 10 \2 xl — 8 = 0
I). Find Volumen af det Legeme, der faas ved i det nye Koordinat-
system om Ar,-Aksen at dreje den Del af Kurven, der danner Slojfen.
Ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Fysik /. oy II. Samme Opgave som for Fabrikingeniører.
— Fysik I. (Ved en Sygeeksamen). Der ønskes en Beskrivelse af
de Metoder, man anvender for Maaling af Temperaturer over Glodhede.
Fysik II. (Ved en Sygeeksamen). 1) En Stang af blødt Jern af
60 cm's Længde og 3 om2's Tværsnit er højet til en Ring, saaledes at dens
to Endeflader staar parallelt lige overfor hinanden, hvorved der dannes
en Luftspalte i Ringen paa 3 mm's Tykkelse. Ringen er beviklet med 300
Vindinger. Igennem disse sendes en Strøm paa 9 Ampere. Til Bestem-
melse af den fremkomne Magnetisering er der i Luftspalten anbragt en
lille flad cirkulær Ramme beviklet med 10 Vindinger, der staar i For-
bindelse med et ballistisk Galvanometer. Naar Rammen hurtigt fores ud
af Spalten, fremkommer der et Udslag paa Galvanometret paa 20 Skala-
dele. Vindingerne paa Rammen har en Diameter paa 1 cm, Modstanden
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
141
i Vindinger og Galvanometer er tilsammen 1000 Ohm. Ved Justering har
man fundet, at et Udslag paa 1 Skaladel med den her angivne Modstand
i Galvanometerkredsen betyder 100 absolute elektrostatiske Enheder.
Find Jernets Permeabilitet.
2) Udled Udtrykket for Differencen mellem en Luftarts Molekular-
varnie ved konstant Tryk og dens Molekularvarme ved konstant Rumfang.
— Matematik I. 1. Find Koordinaterne	og (x2,y2,z2) til
de to Punkter P1 og P, paa Fladen.
5 .r2 -f V- y2 + i z2 — 4 yz + f zx — xy=1,
hvis indbyrdes Afstand er størst.
2.	Bestem! det partikulære Integral y + F(x) til Differentialligningen
(Pil . dy , . ..
—^ — 4 -r -]■ 4 y = 16 cos x sin x
dx2 dx
der gaar gennem Linieelementet (0, 2, 2). Udvikl dernæst Funktionen
F(x) i en Potensrække, og angiv Rækkens Konvergenstal.
3.	Bestem samtlige komplekse Tal Z = x + iy, der tilfredsstiller Lig-
ningen
2 Z + 4 i
e	=3/3 + 3 i,
og angiv hvilket af dem, der har den mindste Modul.
—Matematik I. 1. (Ved en Sygeeksamen). Indfor y som uafhængig,
x som afhængig Variabel i Differentialligningen
»(SO'-15+ »s'<■(%)'+
Find derved et Integral til Ligningen, som indeholder Linieelementet
/• (1 I 2x>2)
2) Vis, at Funktionen f (x) = -i Punktet x = 0 har en
x
hævelig Diskontinuitet. Udvikl dernæst Funktionen
i en Potensrække a0 + a1 x + a2 x- +..........For hvilke Værdier af
x er Funktionen F (x) defineret? Find Potensrækkens Konvergensin-
terval.
— Matematik II. 1. Bestem Voluminet og Arealet af den samlede
Overflade af det Legeme, der begrænses af Fladen
2i 2 i ( 2 x — 2 x
U +z ~i[e +e +2
samt af Planerne x = 0 og x = 1.2.
142
Den polytekniske Læreanslall 1921—22.
2. Bestem Konstanten a i Udtrykket
L (x.y) dx + M (x,y) dy ==
j cos (x -j- 2 ir) — .r sin (x -f 2 y2) -f	1 dx
\	xz + y -f 1 J
+
( 3 a sin (5x + 2y) — 4 xy sin (.r -f 2 i/s) -f 2 ■	, ) dy
i	x -t- y -r i)
saaledes, at L (x.y) dx M (x,y) dy bliver det totale Differential af en
Funktion u(x.y) i hele XY-Planen, og find Funktionen u(x,y). Bestem
dernæst (for den fundne Værdi af a) det krumlinede Integral
L(x,y)dx -(- M (x.y) dy taget langs en Vej, der forer fra Punktet (0,0)
til Punktet (1,2).
Matematik II. (Ved en Sygeeksamen). 1. Find det krumlinede
Integral
\ (1	dx + (,-^Ti + L) • dy '
J\x (x-i-y)-/	\{x -i- y)* y!
taget langs Liniestykket fra (l,i) til (2,1). Vis, at Udtrykket under Inte-
graltegnet ex et totalt Differential i ethvert Omraade, hvor x 4= 0, y + 0,
.v =J= y og find den tilsvarende Funktion.
2. Givet Kurven	\
2 • yx -r- 1	3
y ~ r---f"
]/x 1 yx—\
Find Arealet af Omraadet mellem denne Kurve, X-Aksen og Linierne
.r =1 og x = 2. Vil det Omraade i Rummet, der fremkommer ved at
dreje dette Omraade en Omdrejning om X-Aksen, have et bestemt Rum-
fang?
Deskriptiv Geometri. Det paa Tegnepapiret opgivne Liniestykke
ac skal være den store Akse i en Ellipse, hvis lille Akse bd skal være
halv saa stor. b skal ligge foran ac. Gennem Ellipsen lægges en Om-
drejningscylinderflade saaledes, at den opadgaaende Del af Aksen dan-
ner en spids Vinkel med Retningen ac. Der indrettes en Parallelprojek-
tion paa Tegneplanen i en saadan Retning, at Cylinderens Normalsnit
afbildes i sand Størrelse. Af de to mulige Retninger vælges den, som
danner den storste spidse Vinkel med store Aksen. Bestem Projektions-
retningen.
Paa Cylinderen lægges en hojregænget Skruelinie S. hvis Spor i
Tegneplanen skal være Ellipsens forreste Punkt b, og hvis Retningskegle
skal have en Topvinkel paa G0°.
Bestem Parallelprojektionen p' af det Punkt p paa S, som ligger 1ji
Skruegang fra b, og af Tangenten P i p.
Ligeledes for det Punkt q paa S, som ligger 1J2 Skruegang fra b. Vis,
at Skrueliniens Projektion S' faar en Spids i q' og bestem dennes Tan-
gent.
Vis, at Skrueliniens Projektion er en Cykloide.
— Deskriptiv Geometri. (Ved en Sygeeksamen). Skraa Afbildning.
I det retvinklede Koordinatsystem XYZ er XZ-Planen Tegneplan. V-Aks-
ens Billede \ ' danner en Vinkel paa 120° med X-Aksen, og Projektions-
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
143
forholdet paa Y-Aksen er 1I2. (X-Aksen tegnes ca. 15 cm over Papirets
nederste Rand og Z-Aksen oa. 15 om tilhøjre for Papirets venstre Rand).
I YZ-Planen er givet en Cirkel C med Radius 10 cm og Centrum o
i Koordinatsystemets Begyndelsespunkt. I XZ-Planen er givet en Pa-
rabel P med Z-Aksen til Symmetriakse, Toppunkt i o og gaaende gen-
nem Punktet a med Koordinaterne (5,0,10) cm. I det følgende betragtes
kun de Dele af C og P, som ligger paa de positive Sider af Akserne.
En vindskæv Flade har C og P til Ledekurver og AT-Planen til Ret-
ningsplan.
1.	Konstruer den Frembringer F paa Fladen, som ligger i Afstanden
5 cm over XY-Planen.
2.	Fladen tænkes skaaret med den Plan gennem Z-Aksen, som
halverer Vinklen XY. Konstruer det Punkt r af Skæringskurven S, som
ligger paa F.
3.	Konstruer Sporene Rxy, RUZf Rzx for Fladens Tangentplan R i r.
4.	Konstruer Tangenten T til S i r.
5.	Konstruer det Punkt k af Fladens Kontur, som ligger paa F.
— Rationel Mekanik. 1. En ligebenet Trekant ABC, der er homogen
og har Massen M, er ophængt med vandret Grundlinie AB og med Spid-
sen nedad, idet der findes gnidningsfri Hængsler i A og B. Den rammes
i Midtpunktet af Højden CD af en Kugle med Massen m, som støder vin-
kelret paa Trekantens Plan med Hastigheden v mod den lodret hæn-
gende Trekant. AB = 2a; CD = h.
Med hvilken Omdrej ningshastighed vil Trekanten begynde at dreje
sig om Aksen AB, naar Kuglen straks falder fra Trekanten?
Hvilken er den mindste Værdi, Hastigheden v maa have, naar Tre-
kanten skal dreje sig helt rundt om AB?
2. a. Vis, at Tyngdepunktet for et homogent Cirkel afsnit, hvis Areal
er A, og hvis begrænsende Korde er b, har en Afstand £ fra Centret,
der er	l
b. Vis, at en homogen Omdrejningscylinder, der flyder paa Vand
med vandret Akse, er i stadig Ligevægt, naar Cylinderens Længde l er
større end Bredden b af Vandgangssnittet.
— Rationel Mekanik. (Ved en Sygeeksamen). 1. Den ene Ende af
en tynd homogen tung Kæde ABC af Længden / er fæstet til et fast
Punkt A i Højden h over et vandret ru Bord. Stykket BC er retliniet og
hviler paa Bordet i en lodret Plan gennem A. Vis, at i Grænsestillingen
for Ligevægt vil Længden sx af den frithængende Del af Snoren bestem-
mes ved	2 i o u o i« i ,9
si + 2//t • hsx = 2nx • Ih -j- h ,
hvor er Gnidningskoefficient mellem Bord og Kæde.
144
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Vejledning: Benyt de l>ekendte Ligninger:
s2 = - aa og T = /i • ij, hvor y er Vægten paa Længdeenhed af
Kæden.
2. En homogen tung Stang Ali (med Længde 2 l og Masse m) kan
med sit ene Endepunkt A frit glide paa et glat vandret Bord, medens
det andet Endepunkt er frit. I et vilkaarligt Ojeblik af Bevægelsen anta-
ges Stangen at danne Vinklen H med Bordets Plan, og Afstanden til A
fra et fast Punkt 0 af A's retliniede Bane at være x. For
t = o er x == x0, 6 = 60 og 61 = o.
Hvad er Banen for Midtpunktet (£,/y) af Stangen?
dd dx _ , .
rind — og „ som runktioner af H.
dt dt
T7T7
— Kemi. 1. Der onskes en Oversigt over de Metoder, ved hvilke man
kan l>estemme luftformige (eller flygtige) og oploste Stoffers Molekyl-
vægte.
2. Kuldioksydindholdet i Luften i et Værelse bestemmes, idet man
leder 100 Liter af Luften gennem et vejet Ror med Kaliumhydroksyd-
oplosning. Temepraturen er 15°, Trykket 750 min Kvægsølv. Rorets Vægt
foroges derved med 0,08 g. Hvor stor er Rumfangsproeenten af Kul-
dioksyd i den undersøgte Luft?
C = 12,o, 0 = 16,ooo.
— Kemi. (Ved en Sygeeksamen). 1. Kvælstoffets Ilter og Iltsvrer,
deres Fremstillingsmaader og væsentligste Egenskaber.
2. Hvor mange Liter Kvælstofilte kan der ved 20° og 740 mm. Tryk
tremstilles af 100 kg 30 pCt. Salpetersyre ved Behandling med Kobber.
H = l,oo8, N = 14,oi.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
145
Adgangseksamen 192 2.
1.	Grundfladen i en firs idet Pyramide er et Rektangel, hvis Sider er
3,]4 cm og 5,,6 cm lange. Alle Sidekanternes Længde er 7,15 cm. Med
denne Pyramides Toppunkt som Centrum er lagt en Kugle, hvis Over-
flade skæres af Pyramidens Sideflader i Siderne af en sfærisk Firkant.
Idet Kuglens Radius er 2,91 cm skal man finde den sfæriske Firkants
Vinkler, Sider og Diagonaler baade i Grader og i Længde. Endelig skal
man ogsaa finde Firkantens Areal.
—	II. 1. Om en given Cirkel er omskrevet den ligebenede Trekant, der
har det mindiste Areal. Find Trekantens Topvinkel.
2.	To Liniestykker af samme Længde inddeles, det ene i 180 lige
store Dele, det andet i 168 lige store Dele; de lægges langs hinanden, saa-
ledes at det forste Liniestykkes 25de Delestreg falder sammen med det
andet Liniestykkes 17de Delestreg. Hvilke Delestreger paa Liniestyk-
kerne falder sammen, naar de vender samme Vej, og hvilke, naar de
vender modsat Vej?
—< III. 1. Hele Overfladen af et Kugleudsnit begrænset af en Kalot og
en Del af en Omdrejningskegleflade er lig med Arealet af Storcirklen i
den Kugle, hvoraf Udsnittet er en Del. Find Kalottens Hojde.
2.	I et ret Parallelepipedum, hvis to Endeflader er Rektanglerne
ABCD og A1B1C1DV er Sidekanterne AAX, BBV CCr DD^ De tre fra A ud-
gaaende Kanter er givne: AB = a, AD = b, AA1 = c. Find Længden af
den korteste Afstand mellem Diagonalen AC1 og Kanten BC.
3.	I en given Cirkel er draget en Korde AB. Paa Buen AB skal man
ved Konstruktion finde et Punkt X, hvis Afstande fra A og B har en
given Differens p.
Naar Cirklens Radius er 5 cm, AB = 6 cm, p — 3 cm, skal man til-
lige finde Buerne AX og BX i Grader.
—	III. (Ved en Sygeeksamen). 1. I en Kugle med Radius R er ind-
skrevet et ret tresidet Prisme, hvis Grundflade er en ligesidet Trekant.
Naar det er givet, at der findes en Kugle, der berører alle 5 Sideflader i
dette Prisme, hvor stor maa da denne Kugles Radius være, og hvor store
er Prismets Kanter?
2.	Konstruer en Trekant ABC, hvori inan kender hh) nib, <>g hvor man
har givet a : c = m : n, hvor m og n er to givne Liniestykker.
3.	Find x naar
tg (a + x) + tg (a x) + tg a = 2.
For hvilke Værdier af tg a vil tg x være reel?
IV. Der er givet Cirklen x2 -f- y2 = 4x og Linien x- — 3. Bestem Lig-
ningen for det Cirkelbundt, der indeholder den givne Cirkel, og hvis Ra-
dikalakse er den givne Linie. Find de Cirkler i Bundtet, der berorer
Cirklen x- + y2 = 1. Find dernæst de Cirkler i Bundtet, der berører Li-
nien x -(- y = a, hvor a er given. Find endelig Ligningen for det geome-
triske Sted for Røringspunkterne mellem Linierne x -f y = a og de
fundne Cirkler i Bundtet, naar a er variabel.
2 2
IV. (Ved en Svgeeksamen). 1. I Ellipsen — -f- — 1 trækkes en vil-
er b
kaarlig Korde parallelt med Y-Aksen, og denne Kordes Endepunkter for-
Universitetets Aarbog.	19
146
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
bindes med hver sit Endepunkt af Aksen 2 a. Find det geometriske Sted
for Skæringspunktet mellem disse to Forbindelseslinier.
2. Vis (ved at betragte Ellipsen som Projektion af en Girkel), at naar
man gennem et Punkt af en Ellipse trækker to Korder af Længderne
2Cj og 2c., henholdsvis parallele med hver af sin af to konjugerede
Diametre med Længderne 2</, og 2d2, da er
IV. (Ved en Sygeksamen). 1. Find de to Tangenter i Begyndelses-
punktet til Kurven
Tegn Kurven og find det Volumen, der lxjskrives ved, at den Del af den,
som ligger i 1ste Kvadrant, drejes en Omdrejning om X-Aksen.
2. Paa Forberedelseskursus har der i Aar været 80 Elever, nemlig
26 paa 1ste, 28 paa 2det og 2G paa iklie Hold. Paa hvor mange Maader
kan man udtage 10 Elever, nemlig 4 fra et af Holdene og tre fra hver
af de to andre?
3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgorelser.
Adgangseksamen.
Ministeriet billigede under 12. Juni 1922, at Lærerne ved det med
Ministeriets Tilladelse af 12. Maj 1894 oprettede Forberedelseskursus til
Læreanstaltens Adgangseksamen antoges til Eksaminatorer ved Eksa-
men i 1922, nemlig i Matematik: Professor, Dr. phil. C. Juel, Professor,
Dr. phil. Niels Nielsen og Professor, Dr. phil. Jobs. Mollerup, i Fysik:
Professor E. S. Johansen og Docent, Dr. phil. H. M. Hansen, og i Kemi:
Professor, I)r. phil. J. N. Brønsted. Endvidere, at der til Censorer ved
denne Prøve antoges: i Matematik: Kaptajn, Dr. phil. F. A. Buchwalxit
og Lektor, Dr. phil. C. Hansen, i Fysik: Bibliotekar, cand. mag. Helge
Holst og Docent A. W. Marke og i Kemi: Lektor, mag. scient. H. Bjorn
Andersen, samt at Honoraret til Eksaminatorer og Censorer ligesom i de
foregaaende Aar, sidst ved Ministeriets Skrivelse af 16 Juni 1921, udre-
dedes af det for Adgangskort til nævnte Eksamen indkomne Belob.
—	Under 29. Oktober 1921 bevilgede Ministeriet under Hensyn til de
foreliggende ganske særlige Omstændigheder, at en Lærer ved Køben-
havns Maskinistskole, der var 42 Aar gammel og havde bestaaet 1.
og 2. Del af Maskinisteksamen, Tillægsprøven i Elektroteknik og Elektro-
konstruktøreksamen fik Tilladelse til at maatte blive optaget som Eksami-
nand ved Den polytekniske Læreanstalt uden at underkaste sig Adgangs-
eksamen. Ministeriet fastholdt iøvrigt de i Skrivelse af 22. Marts 1915
udtalte Synspunkter med Hensyn til Maskinisters Adgang til Optagelse
paa Læreanstalten.
—	Ved Skrivelse af 10. November 1921 bifaldt Ministeriet, at N. N.,
der havde bestaaet Oprykningsprøven til 2. Gymnasieklasse paa den
matematisk-naturvidenskabelige Retning og gennemgaaet denne Klasse,
maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
147
—	Under 12. November 1921 tillod Ministeriet, at Konstruktør N. N.
paa Grundlag af den af ham ved Odense tekniske Skole bestaaede Af-
gangseksamen for Bygningskonstruktører indstillede sig til Adgangs-
eksamen til Den polytekniske Læreanstalt mod ved Eksamenskommis-
sionen til Afholdelse af Realeksamen for Privatister at underkaste sig
Tillægsprøver i Tysk, Fransk og Engelsk, saaledes at han i hvert af de
nævnte Sprog opnaaede mindst Karakteren g.
—	Under 2. December 1921 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde be-
staaet Realeksamen uden Prøve i Geometri og Fransk, under Hensyn til,
at han havde bestaaet Oprykningsprøven til 2. Gymnasieklasse paa den
matematisk-naturvidenskabelige Retning, maatte indstille sig til Lære-
ansitaltens Adgangseksamen mod forinden at underkaste sig en Tillægs-
prøve i samme Omfang som ved Prøven i samme Fag ved Realeksamen.
Ministeriet tilføjede, at det efter at have brevvekslet med Undervis-
ningsinspektøren for Gymnasieskolerne om Sagen efter Omstændighe-
derne ikke skulde modsætte sig Indstillingen, da Læreanstaltens Lærer-
raad havde følt sig tilfredsstillet med den paagældendes Grundlag i Geo-
metri. Man undlod dog ikke at henlede Opmærksomheden paa, dels at
den paagældendes Aarskarakter i Matematik var temmelig ringe, dels at
Optagelsesprøven til 2. Gymnasieklasse — der i dette Tilfælde laa over
2 Aar tilbage i Tiden — i Modsætning til Realeksamen ikke var under-
kastet offentlig Kontrol.
—	Under 25. Februar 1922 fornyede Ministeriet den Tilladelse, som
var givet en Eksaminand, som var argentinsk Rorger, til paa Grundlag
af den Uddannelse, han havde erhvervet paa argentinske Gymnasier at
indstille sig til Den polytekniske Læreanstalts Adgangseksamen under
visse Betingelser, som gældende for Juni Eksamenstermin 1922 imod, at
han senest i Januar Eksamenstermin 1923 underkastede sig den fordrede
Prøve i skriftlig Dansk.
—	Ved Skrivelse af 24. April 1922 tillod Ministeriet, at N. N., der var
Assistent ved det tekniske Selskabs Skole for Maskinkonstruktører,
maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen uden forst at un-
derkaste sig Realeksamen mod forinden eller samtidig at bestaa en Til-
lægsprøve i Fransk i samme Omfang som ved den tilsvarende Prøve ved
Realeksamen.
—	Ved Skrivelse af 13. Juni 1922 tillod Ministeriet, at 4 Ansøgere,
som havde bestaaet alm. Forberedelseseksamen uden Prøve i Fransk, og
at 1 Ansøger, som havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i samme Fag,
maatte indstille sig til Adgangseksamen i Juni—Juli Eksamenstermin
1922 mod senere i samme Eksamenstermin, eventuelt i Oktober Eksa-
menstermin s. A. at underkaste sig den manglende Prøve, dog saaledes,
at de paagældende ikke betragtedes som polytekniske Eksaminander, før
de havde bestaaet saavel den paagældende Tillægisprøve som Adgangs-
eksamen.
—	Under 15. Juni 1922 tillod Ministeriet, at N. N., der havde be-
staaet Optagelsesprøven til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-na-
turvidenskabelige Retning og derefter Adgangsprøven til Kadetsko-
len, maatte indstille sig til Adgangseksamen ved Polyteknisk Lære-
anstalt.
14«
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
—	Under 24. Juni 1922 bifaldt Ministeriet, at to Navigationslærere
maatte underkaste sig Prøve i Matematik, Fysik og Kemi i samme Om-
fang som ved Læreanstaltens Adgangseksamen, dog saaledes, at der ikke
afholdtes nogen officiel Eksamen og heller ikke af Læreanstalten ud-
stedtes noget officielt Eksamensbevis for dem, men at der, om det maatte
ønskes, af de eksaminerende Lærere vilde kunne afgives en privat Udta-
lelse om Prøvens Udfald, og saaledes at de med Prøverne forbundne Ud-
gifter til Eksaminatorer og Censorer vilde være at afholde af Navigations-
skolen.
I. Del af polyteknisk Eksamen.
Med Ministeriets Billigelse eksaminerede Assistent Baggesgaard Ras-
mussen i Organisk Kemi for Fabrikingeniorer ved 1. Del af Eksamen
1922 i Stedet for Professor, Dr. pliil. Einar Biilmann i Anledning af, at
denne skulde deltage i et Mode i Lyon i Slutningen af Juni s. A. som
Medlem af Kemikernes internationale Unions Gonseil. Derimod saa Mi-
nisteriet sig ikke i Stand til at lade de med Vikariatet forbundne Udgifter
afholde af Læreanstalten.
Ved Skrivelse af 15. Oktober 1921 bifaldt Ministeriet — om end
med nogen Betænkelighed — at det tillodes en Eksaminand, der var ble-
ven syg for sidste mundtlige Prøve ved 1. Del af polyteknisk Eksamen i
Juni—Juli s. A., og som var økonomisk meget slet stillet, at afslutte Eksa-
men ved en Prøve i det nævnte enkelte Fag.
—	Under 18. Maj 1922 bifaldt Ministeriet, at det tillodes Fru N. N.,
der havde l>estaaet Studentereksamen paa nysproglig Linie, Filosofikum
og medicinsk Forberedelseseksamen og derefter i 2 Aar havde studeret
til Magisterkonferens i Kemi samt modtaget privat Undervisning i Ma-
tematik, at indstille sig til 1. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrik-
ingeniører.
II. Del af polyteknisk Eksamen.
Under 16. November 1921 antoges Stadsingeniør H. V. Rygner som
Censor i Vejbygning ved Eksamen i December 1921—Januar 1922 under
Ingeniør Lindholms Sygdom.
—	Under 9. Januar 1922 paatog Ingeniør, cand. polyt. H. Krohn sig
at vikariere som Censor i Maskinlære ved 2. Del af polyteknisk Eksamen
for Maskiningeniører i December 1921—Januar 1922.
—	Under 2. Maj 1922 antoges Ingeniør Villi. Marstrand som Censor
i Materiallære ved Eksamen for Bygningsingeniører.
—	Under 6. Maj 1922 antoges Oberst Torben Grut som Censor i Jern-
beton ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
—	Under 21. Januar 1922 bifaldt Ministeriet, at de i Læreanstaltens
Reglement III. D. 2. omhandlede praktiske Prover ved 2. Del af polytek-
nisk Eksamen for Elektroingeniører bortfaldt ved denne Eksamen i
Eksamensterminerne December 1921—Januar 1922 og December 1922—
Januar 1923, og at Eksamensresultatet for hele denne Eksamen som Følge
af, at Karakteren for de praktiske Prøver bortfaldt, i disse to Eksamens-
terminer bestemtes efter et samlet Antal Karakterer af 37 ved 1. og 2.
Del af Eksamen i Stedet for som efter de hidtil gældende Bestemmelser
38 Karakterer.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
149
—	Ved Skrivelse af 30. September 1921 tillod Ministeriet, at en po-
lyteknisk Eksaminand, der ikke havde fuldendt sine Kursusopgaver i
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner i rette Tid, maatte indstille sig
til Hoved fagsprøven for Bygningsingeniører i December 1921—Januar
1922.
—	I Skrivelse af 11. Oktober 1921 tillod Ministeriet, at stud. polyt.
N. N., som paa Grund af Sygdom var bleven forhindret i at fuldføre sine
Kursusarbejder i rette Tid, maatte indstille sig til 2. Del af Eksamen for
Bygningsingeniører i December 1922—Januar 1923, skønt han først vilde
kunne aflevere sine Kursusarbejder i Landmaaling og Nivellering den 1.
November 1922, og med Udsættelse til efter Afslutningen af den ordinære
Eksamen med Aflevering af sit Eksamensprojekt i Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner, der vilde være at udføre i Tiden fra den 15. Februar
til den 30. April 1923.
—	Ved Skrivelse af 11. Oktober 1921 bifaldt Ministeriet, at det tillo-
des stud. polyt. N. N. paa Grund af Sygdomsforfald at indstille sig til 2.
Del af Eksamen for Bygningsingeniører i Eksamensterminen December
1921—Januar 1922 med Udsættelse med Afleveringen af de i saa Hen-
seende obligatoriske Kursusopgaver i Vandbygning til 15. Februar 1922
og med de obligatoriske Kursusopgaver i Teknisk Hygiejne til 8. Marts
1922.
—	Ved Skrivelse af 15. Oktober 1921 bifaldt Ministeriet, at N. N.
maatte indstille sig til 2. Del af Eksamen for Maskiningeniører i Decem-
ber 1921—Januar 1922 med Udsættelse indtil 1. April 1922 med 6—7
Ugers resterende Værkstedsuddannelse.
—	Under 17. November 1921 tillod Ministeriet, at stud. polyt. N. N.
maatte indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsin-
geniører i Eksamensterminen December 1922—Januar 1923, uanset at
han først den 15. November 1921 vilde kunne aflevere de Kursusopgaver
i Landmaaling og Nivellering, som han efter de i Læreanstaltens Pro-
gram skulde have afleveret senest 1. November 1921.
—	Ved Skrivelse af 2. December 1921 bifaldt Ministeriet, at stud.
polyt. N. N. maatte indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Ma-
skiningeniører i Eksamensterminen December 1921—Januar 1922 med
Udsættelse med 2 Maaneders resterende Værkstedsuddannelse til efter
Afslutningen af Eksamen, saaledes at den resterende Værkstedslud dan-
nelse vilde være at gennemgaa senest 1. Maj 1922 paa et af Læreanstal-
ten godkendt Værksted, og saaledes at han ikke fik udleveret Eksamens-
bevis, før han havde præsteret fyldestgørende Attest for den resterende
Værkstedspraksis.
—- Ved Skrivelse af 22. December 1921 bifaldt Ministeriet, at det til-
lodes stud. polyt. N. N. at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen
for Bygningsingeniører i December 1921—Januar 1922 med Udsættelse
med Afleveringen af det i saa Henseende obligatoriske Eksamensprojekt
indtil 1. Marts 1922.
—	Under 24. Januar 1922 blev det ved kgl. Resolution tilladt stud.
polyt N. N. at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Maskin-
ingeniører uden først at underkaste sig 1. Del af samme Eksamen, dog
saaledes, at han førsit maatte indstille sig til den til 1. Del af den poly-
tekniske Eksamen for Maskiningeniører hørende skriftlige og mundtlige
150
Den polytekniske Læreanstalt 1921—22.
Prove i Kemi, og saaledes, at Eksamensresultatet bestemtes ved Gennem-
snitskarakteren af samtlige Karakterer ved 2. Del af Eksamen i Forbin-
delse med Karakteren for den mundtlige og skriftlige Prove i Kemi samt
en Ordenskarakter for sidstnævnte Prove. Ansogeren blev i 1915 ved mini-
steriel Resolution indskrevet som polyteknisk Eksaminand, men blev i
Foraaret 1917 indkaldt til russisk Militærtjeneste. Efter Krigens Ophor
ønskede han at vende tilbage til Danmark for at fortsætte sine Studier,
men da han ikke kunde opnaa Tilladelse til at forlade Rusland, fort-
satte han sine Studier ved det teknologiske Institut i Charkow, hvor han
aflagde en Prove i væsentlig sanmie Omfang som ved 1. Del af Eksa-
men for Maskiningeniører ved Den ix>lytekniske Læreanstalt. I Efteraaret
1921 vendte han tilbage til Danmark.
Under 2. Marts 1922 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte
indstille sig til Forproven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Byg-
ningsingeniorer i Maj Maaned s. A. og til samme Eksamens Hovedfags-
prove i December 1922—Januar 1923, uanset at han ikke for i Januar
Maaned 1922 havde afleveret de Kursusopgaver i Landmaaling og Nivel-
lering, som han programmæssigt skulde have afleveret senest 1. Novem-
ber 1921 for at kunne indstille sig til nævnte Prøver.
Under 12. April 1922 tillod Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte
indstille sig til Forproven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrik-
ingeniører i September s. A. og til sanmie Eksamens Slatprøve i Eksa-
mensterminen December 1922—Januar 1923 eller eventuelt til den sam-
lede Eksamen i sidstnævnte Eksamenstermin, uanset at han havde over-
skredet den obligatoriske Frist. \Yi Aar, for Tiden mellem de to Dele af
denne Eksamen.
—	Under 19. Maj 1922 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud. polyt.
N. N. at indstille sig til Hovedfagsproven ved 2. Del af polyteknisk Eksa-
men for Bygningsingeniører i Eksamensterminen December 1922—Ja-
nuar 1923 uanset, at han derved overskred den i Læreanstaltens Regle-
ment fastsatte Frist, XA Aar, for Tiden mellem Bifags- og Hovedfags-
proven ved denne Eksamen.
—	Under 16. Juni 1922 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt N. N. maatte
indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører i
Eksamensterminen December 1922—Januar 1923 med Udsættelse til efter
Afslutningen af den ordinære Eksamen med Aflevering af en enkelt Kur-
susopgave i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, dog saaledes, at
nævnte Kursusarbejde vilde være at aflevere inden 15. Februar 1923.
—	Under 11. August 1922 gav Ministeriet en Studerende Tilladelse
til at indstille sig til Forprøven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for
Fabrikingeniører i September 1922 og til samme Eksamens paafolgende
Slutprove med Udsættelse indtil senest 1. Maj 1923 med Udforeisen af
de obligatoriske teknisk-kemiske Øvelser.
—	Under samme Dato fik en Maskiningeniorstuderende en lignende
Udsættelse til 28. Februar 1923 med Aflevering af obligatoriske Kursus-
arbejder i Maskinkonstruktion.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
151
4. Den ciarlige Eksamensafslutning.
Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 6. Februar 1922 un-
der lignende Former som i 1921.
Professor, Dr. phil. Julius Petersen holdt Foredrag om »Elektrolyse
af vandige Oplosninger af uorganiske Forbindelser«, og Læreanstaltens
Direktør gav en Oversigt over Resultatet af den afholdte Eksamen*) samt
uddelte til de Kandidater, der havde bestaaet Eksamen med forste Ka-
rakter med Udmærkelse, nemlig H. G. D. Andersen, Poul Moller, K. J.
Pedersen, K. Prytz, B. B. Rud, J. H. Sahl og F. Wedell-Wedellsborg Præ-
mier paa 200 Kr. til hver af det Ronnenkampske Legat, Fru Helene Mi-
chaelsens Legat og private Midler.
*) Talen er trykt i »Ingeniøren«, S. 93—96. 1922.
V. Fripladser, Stipendier og Legater.
De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendler å 60 Kr. maa-
nedlig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for Fi-
nansaaret 1922—23 tildelt: F. S. Bjorneboe, T. K. Buchter, V. J. Bund-
gaard, V. Anker Christiansen, Karl Hansen, N. R. Jakobsen, K. A. Jør-
gensen, P. F. N. Mortensen, Ejnar Nielsen, C. A. S. Nielsen, N. H. Niel-
sen, Elisabeth Plesner, S. G. Thvrre.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes der 3120 Kr. som
Dyrtidstillæg til de af Konununitetets Midler udredede Understøttelser for
13 polytekniske Eksaminander, alt under Forudsætning af, at det var
sidste Gang, Bevillingen gaves, og at Belobene anvendtes til Afvikling af
nævnte Sag. Jfr. Rigsdags tidende tor 1921—22, Tillæg B., Sp. 2547—48.
Af Kommunitetets Midler uddeltes der endvidere Understottelser
(»det lille Kommunitetsstipendium«)paa 50 å 150 Kr. ihalvaarlig til poly-
tekniske Studerende, ialt i Halvaaret 1. Oktober 1921—31. Marts 1922:
3515 Kr. og i Halvaaret 1. April—30. September 1922: 2140 Kr.
—	Endelig blev der af Kommunitetets Midler for Finansaaret 1921
—22 anvendt 8800 Kr. til at give trængende, flittige og dygtige Eksa-
minander fri Undervisning ved Læreanstalten og 1200 Kr. til Betaling
for Prove af deres Opmaalinger og Nivellementer.
—	For det af det Classenske Fideikommis til Raadighed stillede Be-
lob (600 Kr.) blev der tildelt 3 Studerende Friplads i 2 Halvaar og 6
Studerende i 1 Halvaar.
—	For det Læreanstalten af det Eibesohutzske Legat tillagte Belob
(600 Kr.) fik 10 Studerende Friplads i 1921—22.
—	Friplads i et eller to Halvaar ifølge Reglementet II § 21 tillagdes
27 Studerende i Beretningsaaret.
Understøttelse til Anskaffelse af Bøger og Rekvisitler. Af det paa
Kommunitetets Udgiftspost 2. e.: Til Understøttelse af Studerende ved
Den polytekniske Læreanstalt til Anskaffelse af Boger. Tegnerekvisitter
og deslige for Finansaaret 1921—22 bevilgede Belob paa 1500 Kr. og af
det paa Læreanstaltens Udgiftspost f. til samme Øjemed bevilgede Be-
løb paa 5000 Kr. uddeltes der Boger og Rekvisitter til et Beløb af hen-
holdsvis 1500 Kr. og 4999 Kr. 71 Øre.
—	Direktør, Professor H. I. Hannovers Legat. Af dette Legats Midler
uddeltes der i Kalenderaaret 1921 Studielaan til et Beløb af 800 Kr.
—	Agnes Hoffs Mindelegat. Af dette Legats Midler tildeltes der stud.
polyt. E. Moestrup 200 Kr. i Oktober 1921. — I Skrivelse af 8. November
1921 meddelte Legatets Sekretær Ingeniør, cand. polyt. Alfred Hoff. at
han i Henhold til Legatets Fundats § 2 havde valgt Direktør Harald
Hoff Mansa til sin Eftermand (Stedfortra'der) i Legatets Bestyrelse.
Fripladser, Stipendier og Legater.
153
— Andre Understøttelser til de Studerende. Af følgende Legater blev
der, for de fleste Belobs Vedkommende efter Læreanstaltens Indstilling,
bortgivet de vedføjede Beløb til Understøttelser til trængende Studerende,
nemlig:
a)	af Garvermester C. W. Gerickes Legat....................................6,300	Kr.
b)	af Glashandler Johan Fr. Ronges Fond................................4,000	»
c)	af Den Skrikeske Stiftelse ........................................................1,500	»
d)	af Det Classenske Fideikommis................................................1,300	»
e)	af Enkefru Mette Cathrine Raårups Mindelegat................2,600	»
f)	af Frøken E. Harboes Legat ....................................................50	»
g)	af Georg og Johanne Harders Legat........................................500	»
Af Hjælpeforeningen for polytekniske Eksaminander fordeltes
mellem trængende Studerende af dens egne Midler............4,400	»
og af Orm Knudsens Legats Midler........................................80	»
Af B. B. Plenges Legat, tilhorende Polyteknisk Understøttel-
sesforening, uddeltes der til trængende Studerende............1,800	»
—F. L. Smidths Legat. Af dette Legats Midler brugtes 100 Kr. til
Honorar for Festtalen ved Eksamensafslutn ingen, 280 Kr. som Tilskud
til polytekniske Studerendes Sommerlejr og 301 Kr. 75 Øre i Anledning
af et Besøg af polske Studerende.
—	Professor J. Wilkens' Legat. Af dette Legats Midler fandt ingen
Uddeling Sted.
—	Polyteknisk ldrætslegat. Dette Legat blev af Dansk Idrætsfor-
bund tildelt cand. polyt. Aage Petersen i Foraaret 1922.
—	Professor Martin Knudsens Fysikerfond. Af dette Legats Midler
uddeltes der i Kalenderaaret 1921 90 Kr. til stud. mag. G. Rasmussen og
270 Kr. til stud. mag. J. Andersen.
—	H. C. Ørsteds Fond for teknisk-videnskabelige Undersøgelser med
nært liggende praktiske Formaal. I Beretningsaaret tildeltes der Fuld-
mægtig i Sparekassen for Kobenhavn og Omegn J. Vermehren en Beløn-
ning paa 5000 Kr. for den af ham opfundne Multiplikationismaskine.
Universitetets Aarbog.
20
VI. G. A. Hagemanns Kollegium.
Bestyrelse i 1921—22: Direktor P. O. Podersen, Inspektør M. C. Har-
tling (i Henhold til Kollegiefundatsens § 6). Professor, Dr. phil. Julius
Petersen, Fabrikant G. F. Jarl, Fru A. Hasselbalch (valgte af Den poly-
tekniske La^reanstalts Lærerraad i Henhold til samme Paragraf).
Inspektioner valgte af Alumner: Indtil 30. April 1922. Arkitekt
Gunnar Glahn, stud. polyt. Victor Dalgaard, stud. polyt. Sigurd Rungby.
Suppleanter: stud. juris Fr. Dalgaard, stud. med. Ingeborg Ewertsen.
Fra 1. Maj 1922—30. Oktober 1922. stud. polyt. Svend Geltzer Thyrre,
stud. polyt. Niels Nielsen, stud. polyt. Thorkil Claudi-Westh. Supplean-
ter: stud. polyt. Victor Dalgaard, stud. polyt. Poul T. L. Jensen. Fra
30. Oktober 1922. stud. polyt. Thorkil Claudi-Westh, stud. mag. Jorgen
Plenge, stud. polyt. Poul T. L. Jensen. Suppleanter: stud. polyt. Gerhard
Hansen, stud. med. Ingeborg Ewertsen.
—	Kollegieinspektrice: Froken Naja Janssen.
—	Økonoma: Frøken Anna Pedersen.
—	Revisor: Overretssagfører Axel Simonsen.
Tilgang af Alumner i Kalenderaaret 1921. stud. med. Aase Bang,
Musikstuderende Uno Browall, stud. med. Tofa Castenschiold, stud.
med. Ragnhild Christensen, Arkitekt G. Glahn, stud. polyt. K. Holtved,
stud. med. E. Husted, stud. polyt. P. L. T. Jensen, stud. jur. T. Jessen,
stud. polyt. A. Mortensen, stud. polyt. J. Moller, stud. polyt. N. Nielsen,
stud. polyt. Else Rohde, stud. polyt. K. Theill, stud. polyt. S. G. Thyrre.
G. A. Hagemanns Kollegium.
155
Regnskab for G. A. Hagemanns Kollegium.
1. September 1920—31. August 1921.
Driftsregnskab.
Udgifter.
Afskrevet 5 % paa In-
ventar. . Kr. 31,174.53
Bygnings-Udgifter.....
Kul & Brænde........
Belysning.............
Skatter og Afgifter ....
Lønning til Betjening..
Vask og Bengøring ....
Diverse Udgifter.......
Inventariets Vedligehol-
delse..............
Kost Konto............
Udbetalte Studielaan. . .
Kr.
1,558.72
2,871.23
19,390.16
3,573.15
3,073.41
7,520.00
3,230.33
2,688.59
9,755.63
53,177.13
9,167.00
116,005.35
Indtægter.
Studiefonds Kt. Benter . . .
Ikke-Alumners Ydelse til
Kollegiet..............
Alumners Ydelse til Værelse
m. m..................
Alumners Ydelse til Kost. . .
— — -Betjening
Tilbagebetalte Studielaan..
Gave fra Fru Hagemann .
Sukkerfabrikernes og Øre-
sunds chemiske Fabrikers
Legat .................
Voltelen og Hustrus Legats
Benter ................
Bente Konto.............
l) Beregnet efter 5°/o af Kollegiebygningen med faste Installationer.
Balance pr. 31. August 1921.
Aktivet.
Kollegiebygningen med faste
Installationer..........
Kr.
Inventar Konto.. 31,174.53
-i-Afskrevet 5%. . 1,558.72
Studielaans Konto.........
Fonds Konto .............
Kr.
Kasse Konto..... 20,242.61
Indestaaende i Spa-
rekassen(Driften) 330.07
Sparekassen for København
og Omegn: Fonds.......
Kr.
343,307.71
29,615.81
86,126 90
462,271.73
20,572.68
7,477.22
949,372.05
Passiva.
Mathilde Hagemanns Fest-
legat ..................
Mathilde Hagemanns Pen-
sionslegat..............
Beservefonds Konto.......
Læge, Frøken N. M. Nielsens
Legat..................
Studiefonds Konto........
Kapital Konto............
Sukkerfabrikernes og Øre-
sunds chemiske Fabrikers
Legat..................
C. J. Voltelen og Hustrus
Legat..................