Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Af-
gørelser vedrørende Lærerstillingerne m. m.:
a.	Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913............................................5
b.	Ændringer i Undervisningsplanen ................................................................lø
c.	Fastsættelse af Honorarer og Assistancebeløb ......................
d.	Polyteknikerraadet..........................................................................................20
II. Den polytekniske La'reanstalts Personalforhold:
a.	Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1920—21................................22
b.	Besættelse af det ved Professor K. Prytz' Fratrædelse ledigblevne
Professorat i Fysik............................................................................................22
c.	Forskellige Sager..............................................................................................24
III.	Laboratorier, Samlinger m. m.:
a.	Det kemiske Laboratorium..............................................................................25
b.	Det teknisk-kemiske Laboratorium ................................................................25
c.	Det fysisk-kemiske Laboratorium....................................................................26
d.	Det bioteknisk-kemiske Laboratorium............................................................26
e.	Det fysiske Institut .............................i..................................27
f.	Det elektrotekniske Laboratorium ................................................................28
g.	Maskinlaboratoriet............................................................................................31
h.	Den teknologiske Samling ................................................................................31
i.	Undervisningen i Materialisere........................................................................32
k. Tegne- og Konstruktionsøvelserne....................................................................32
1. Biblioteket............................................................................................................33
m. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen af Landmaalingsinstru-
menter............................................................................................................35
n. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer..	37
o. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium ................................................37
p. Det teknologiske Laboratorium ....................................................................37
q. Laboratoriet for Bygningsstatik........................................................................40
r. Udgivelser af Forelæsninger eller Lærebøger................................................41
s. Andre Forhold vedrørende Budgettet............................................................43
IV.	Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. Den tekniske Doktorgrad:
a.	Forelæsninger og Øvelser ................................................................................45
b.	Eksaminer............................................................................................................45
c.	Den tekniske Doktorgrad ................................................................................74
V. Fripladser, Stipendier og Legater........................................................................75
VI. G. A. Hagemanns Kollegium
84
I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamens-
planen samt almindelige Afgørelser vedrørende
Lærerstillingerne m. m.
a. Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913.
Bibeholdelse af Forprøverne for Fabrik- og Maskin-
ingeniører.
Da den ved kgl. Resolution af henholdsvis 13. Juni 1917 og 19. April
1918 indførte Deling af 2. Del af Eksamen for Faibrik- og Maskininge-
niører i en Forprøve og en Slutprøve havde vist sig tilfredsstillende, blev
det ved kgl. Resolution af henholdvis 8. Oktober 1920 og 10. August 1921
bifaldet, at den nævnte Deling bibeholdtes uforandret indtil videre.
Afskaffelseaf den praktiske Prove i Maskinkonstruk-
tion ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører.
Efter at Spørgsmaalet om Afskaffelse af de praktiske (12 Timers)
Prøver ved 2. Del af Eksamen for Maskiningeniører havde været droftet
i det staaende Udvalg for nævnte Studieretning, vedtog Lærerraadet i sit
Mode den 25. November 1920 efter Udvalgets Indstilling at søge opnaaet
kgl. Approbation af en Ændring i Reglementet for 2. Del af Eksamen
for Maskiningeniører gaaende ud paa, at praktisk Prove 1 bibeholdtes,
medens praktisk Prøve 2, Udarbejdelse af en Detailtegning, bortfaldt, saa-
ledes at den Karakter, der derved blev ledig, ækvivaleredes ved, at Kur-
susarbejderne c og praktisk Prove 1 hver fik en hel Karakter i Stedet for
som hidtil at slaas sammen.
Forslaget blev i Skrivelse af 10. August 1921 til Undervisnings-
ministeriet motiveret med lignende Betragtninger som dem, hvormed
Afskaffelsen af praktiske Prøver ved 2. Del af Eksamen for Bygnings-
ingeniører ved kgl. Resolution af 10. November 1920, jfr. S. 6—9, var
begrundet. Man fandt det dog heldigt at bibeholde den ene af de prakti-
ske Prøver, hvorfor Ændringen ved kgl. Resolution af 26. August 1921
fik følgende Form:
»B. 2. I Afsnittet »Antallet af Prøver og Karakterer er følgende«
ændres under »Kursusarbejder a—e og Eksamensprojekt« Stykket: »For
hver af de til Fagene b og d hørende Besvarelser gives 1 Karakter,
ialt......2 Karakterer« til: »For hver af de til Fagene b, c og d horende
Besvarelser gives 1 Karakter, ialt...... 3 Karakterer«. Det følgende
Stvkke »For den til Faget c horende Besvarelse gives 1 Karakter, der
lægges sammen med nedennævnte Karakter for en praktisk Prove i
6
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af de to Karak-
terer samme Vægt« bortfalder.
Samme Afsnit: »Praktisk Prøve« ændres til:
( Udkast til et ikke meget sammensat
»Praktisk Prøve ' , . .	&	_
\ Maskinanlæg .................... 1 Karakter«
Sidste Stykke i Afsnittet ændres til: »Til den praktiske Prove tilstaas
12 Timer; det er tilladt at bruge Boger ved Proven. Til liver af de skrift-
lige Prøver tilstaas 4 Timer«.«
Afskaffelse af de praktiske Prøver i Bygningsstatik,
Vejbygning og V a n d b y g n i n g ved II. Del af Eksamen
for Bygningsingeniører.
I Skrivelse af 1G. December 1919 stillede Professorerne A. R. Chri-
stensen, A. Ostenfeld og G. Schdnweller Forslag om at lade de praktiske
(12 Timers) Prover ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører bort-
fakle. Forslaget var motiveret med folgende:
»Disse Prover indfortes i 1894 i Stedet for det tidligere 5-Dages-Pro-
jekt, idet man var klar over, at den Del af 5-Dages-Projektet (de 4 sidste
Dage), hvor det drejede sig om Udarbejdelsen af Detailler til det den 1.
Dag afleverede Skitseprojekt, var ret værdiløst som Prove, og idet man
fandt det naturligt samtidigt med Delingen af de specielle Bvgnings-
ingeniorfag at forlange en praktisk Prove i hver af de (den Gang to)
nye Fagretninger; senere er der et Par Gange foretaget yderligere Æn-
dringer, saaledes at der nu afholdes praktisk Prove i alle de fire Fag,
der kiin vælges som Hovedfag.
Allerede ved den sidst foretagne af disse Ændringer, hvorved det
l>estemles, at Teknisk Hygiejne kunde vælges som Hovedfag, og at der
folgelig ogsaa skulde afholdes praktisk Prove i dette Fag, blev der givet
Udtryk for, at man nu, paa Grundlag af de siden 1894 indhostede Er-
faringer, var tilbøjelig til at tillægge disse praktiske Prøver mindre Be-
tydning, idet man ikke vilde forøge Antallet af de 12 Timers Prøver for
den enkelte Kandidat og derfor kun forlangte praktisk Prove i Teknisk
Hygiejne af de Studerende, der havde valgt dette Fag som Hovedfag, og
til Gengæld fritog dem for Proven i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Siden den Gang er vi blevne endnu mere klare over disse Prøvers Unød-
vendighed, og vi foreslaar derfor nu, at de falder helt bort.
Unødvendige mener vi nemlig de praktiske Prøver er, naar man
foruden dem har Kursusarbejder og eventuelt Eksamensprojekt samt
skriftlig og mundtlig Prøve (i Teknisk Hygiejne dog ikke skriftlig, men
til Gengæld praktisk Prove for de Kandidater, der har udfort Eksa-
mensprojektet i Faget). Den praktiske Prove giver derfor egentlig
intet nyt Moment af Betydning for Bedømmelsen af Kandidaternes
Kvalifikationer, eller det eneste nye Moment, der kan være Tale om,
nemlig Kandidaternes Evne til at tage lidt praktisk paa en forelagt
Opgave, saa han lader det uvæsentlige ligge og kun beskæftiger sig med
Hovedsagen, gaar i Virkeligheden noget udover, hvad man med
Rimelighed kan forlange af dem paa dette Trin af deres Udvikling, hvor
de endnu ikke har været ude i Praksis. — Dernæst er den praktiske
Prove urimelig anstrengende for Eksaminanderne, saaledes at det sik-
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
7
kert vil foles som en stor Lettelse og fjerne en hel Del Eksamens-
Nervøsitet, hvis man afskaffer den. Endelig viser det sig med Aarene
vanskeligere og vanskeligere at finde passende Emner for disse Prøver,
hvoraf Følgen let bliver, at man efterhaanden kommer ind paa at stille
Opgaver, der enten beskæftiger sig med lidt for specielle Ting, eller kun
er rene Flidsarbejder, der slet ingen Betydning har for Bedommelsen.
En Følge af Prøvernes Afskaffelse vil være, at Kursusarbejderne
herefter atter, ligesom tidligere, bedommes med 1 Karakter i hvert
enkelt Fag. For Tiden lægges Kursusarbejder og Praktisk Prøve sammen
til 1 Karakter. Denne Tilbagevenden til en fuld Karakter for de i Kursus
udførte Øvelser vil sikkert vise sig særdeles heldig, idet man næppe vil
kunne nægte, at de Studerendes Omhu for Kursusarbejderne er gaaet
tilbage i den Tid, hvor de kun er bedømte med lA Karakter.«
Forslaget blev af Læreanstaltens Direktør henvist til Behandling i
det staaende Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning, som under
28. Januar 1920 afgav følgende Indstilling:
»Det staaende Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning har
behandlet nærværende Forslag paa et Møde den 27. ds. og vedtaget at
anbefale det. Ved Afstemningen var der dog kun 5 Stemmer for, en
stemte imod og 5 afholdt sig fra at stemme. Flertallet mente, at man
skulde simplificere Eksamen, hvilket bedst kunde ske ved at afskaffe
de 12-Timers Prøver, som var meget anstrengende uden at vise noget
særligt om Kandidaterne. Mindretallet, der bestod af Professor Lundbye,
hævdede, at Ordningen i Teknisk Hygiejne, hvor der kun var 12-Timers
Prøve for de Kandidater, der havde valgt at udføre Eksamensprojekt i
dette Fag, var meget tilfredsstillende, og at Bibeholdelsen af en saadan
Prove var Garanti for, at de Studerende ikke fik ulovlig Hjælp til Ud-
førelsen af Kursusarbejder, hvorfor han protesterede mod Afskaffelsen
af disse Prøver.«
Forslaget blev af Lærerraadet i dets Mode den 4. Marts s. A. henvist
til Behandling i et udvidet Udvalg, bestaaende af samtlige Lærere i Fag
med praktiske Prøver for Bygnings-, Maskin- og Elektroingeniører,
suppleret med 5 af Dansk Ingeniørforening udpegede Herrer udenfor
Lærerraadet. Disse blev Direktør A. R. Angelo, Direktør H. Blache, Over-
ingeniør Flensborg, Ingeniør S. Koch og Afdelingsingeniør F. V. Meyer.
Dette Udvalg afgav ikke nogen Indstilling, men gav Lærerraadet Medde-
lelse om de paa Udvalgets Mode faldne Udtalelser.
I Lærerraadsmodet den 29. April s. A. blev Sporgsmaalet derefter
drøftet paany og henvist til yderligere Behandling i det nævnte staaende
Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning.
Udvalget indstillede i Skrivelse af 19. Maj s. A., at de praktiske
Prøver kun afskaffedes i de tre Fag: 1) Jern- eller Jernbetonkonstruk-
tioner, 2) Vejbygningsfagene og 3) Vandbygningsfagene, medens den
praktiske Prøve i Teknisk Hygiejne for dem, der vælger at udføre
Eksamensprojekt i dette Fag, jfr. V. VI. Midlertidigt Tillæg, ændret ved
kgl. Resolution af 15. Maj 1919, bibeholdtes.
Det saaledes ændrede Forslag vedtoges endelig af Lærerraadet i dets
Møde den 3. Juni 1920, og i Overensstemmelse hermed blev der ud-
arbejdet Forslag til Ændring i Reglementet for Bygningsingeniørernes
Eksaminer.
8
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Forslaget fik kgl. Approbation under 10. November 1920, idet der i
Reglementets Afdeling III C. 2. foretoges folgende Ændring:
I Stykket »Antallet af Prøver og Karakterer er folgende« ændres
»For hver af de til Fagene a—d horende Besvarelser gives
1 Karakter, ialt................ 4 Karakterer.
For hver af de til Fagene e—g hørende Besvarelser gives 1 Ka-
rakter, der lægges sammen med Karakteren for den praktiske Prøve i
samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af de to Ka-
rakterer samme Vægt«.
til
»For hver af de til Fagene a—g horende Besvarelser gives
1 Karakter, ialt................ 7 Karakterer«.
Stykket »Praktisk Prove« bortfalder.
I sidste Stykke bortfalder: »Til hver af de praktiske Prøver til-
staas 12 Timer; det er tilladt at bruge Boger ved alle tre Prøver«.
Afskaffelsen af de ovennævnte praktiske Prøver medførte, at der i det
ved kgl. Resolution af 15. Maj 1919, se Univ. Aarbog 1915—20 V, S. 409,
approl>erede Tillæg til Reglementet, indeholdende Bestemmelser om Valg
af Eksamensprojekt i Teknisk Hygiejne, maatte ske nogle Ændringer,
hvorefter Bestemmelserne ved kgl. Approbation af 29. Januar 1921 fik
folgende Ordlyd:
»Bygningsingeniører kan, foruden i Vejbygning, Vandbygning samt
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, vælge at udfore Eksamensprojekt
i Teknisk Hygiejne.
For dem, der gør dette, gælder folgende Forandring i Eksamensord-
ningen ved Eksamens anden Del: Eksaminanden maa, forinden han ind-
stiller sig til Eksamen, have gennemgaaet Øvelserne i Opvarmning og
Ventilation.
Hvad Antallet af Prøver og Karakterer angaar, sker der folgende
Forandringer:
For Øvelserne e. i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner gives 1 Ka-
rakter.
For Øvelserne i Opvarmning og Ventilation gives Karakter og
ligeledes for Øvelserne h. i Teknisk Hygiejne, og disse Karakterer lægges
sammen, idet der ved Sammenlægningen tillægges hver af de to Karak-
terer den samme Vægt. Den ved Sammenlægningen fremkomne Karakter
lægges sammen med Karakteren for en praktisk Prøve i Teknisk Hygi-
ejne, idet der ved Sammenlægningen tillægges hver af de to Karakterer
den samme Vægt.
Der afholdes en praktisk Prøve omfattende et Udkast til et teknisk-
hygiejnisk Ingeniørarbejde eller Detailtegning til en Del af et saadant.
Denne Prøve bedømmes sammen med Kursusarbejderne h. og Kursus-
arbejderne i Opvarmning og Ventilation.
Ved den skriftlige Prøve gives der i Vejbygning i Stedet for en hel
Karakter en Karakter, der lægges sammen med Karakteren for den
mundtlige Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver
af Karaktererne samme Vægt.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
9
Ved den mundtlige Prøve bedommes Vejbygningen sammen med
den skriftlige Prøve i dette Fag, og der gives en hel Karakter for Prøven
i Teknisk Hygiejne.
Det samlede Karakterantal forandres saaledes ikke.
Til den praktiske Prøve i Teknisk Hygiejne tilstaas der 12 Timer, og
det er tilladt at bruge Bøger ved den.
Ministeriet bemyndiges til at træffe Bestemmelse om, naar dette Til-
læg træder i Kraft, samt til at sætte de midlertidige Tillæg ud af Kraft.«
Andre Ændringer iReglementet for II. Del af Eksamen
for Bygningsingeniører.
Da det ikke tydeligt fremgik af Reglementet, at kun de Bygnings-
ingeniører, som valgte at udfore Eksamensprojekt i Teknisk Hygiejne,
skulde gennemgaa Øvelser i Maskinlaboratoriet, blev første Del af første
Stykke i Reglementets III C. 2 (jfr. Univ. Aarbøg for 1913—14, S. 359)
ved kgl. Resolution af 26. August 1921 ændret til:
»Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del af Eksa-
men, maa han afgive tilfredsstillende Attester fra Læreren i Landmaa-
ling og Nivellering og, saafremt han har valgt Eksamensprojekt i Teknisk
Hygiejne, tillige fra Lederen af Maskinlaboratoriet for at have gennem-
gaaet de derhen hørende Øvelser;«.
Samtidig slettedes i samme Afsnit i Stykket »Endelig maa han have
udarbejdet og senest den 1. November nærmest forud for Eksamen have
afleveret et Eksamensprojekt, hvortil kan anvendes Tiden fra tidligst
9. Juni......« Ordet »tidligst«. (Jfr. Univ. Aarbog for 1913—14, S. 360).
Ny Ordning af Reglementet for II. Del af Eksamen for
Elektroingeniører.
Sporgsmaalet om en ny Eksamensordning for Elektroingeniører blev
allerede i 1917, da der ansattes en ny Lærer i Elektroteknik, behandlet af
det staaende Udvalg for Elektroingeniørernes Undervisning. Sagen blev
henvist til Drøftelse i et Underudvalg, bestaaende af de fire Faglærere i
Elektroteknik, og var i de følgende Aar ofte Genstand for Overvejelser i
dette Underudvalg. Resultatet heraf, fremsat i Skrivelse af September
1920, blev forelagt Lærerraadet i dets Mode den 2. December s. A. Den
nye Eksamensordning blev af Udvalget motiveret med følgende:
»Forslagets Begrundelse maa søges i Elektroteknikens frodige og
hastige Udvikling, som endnu er langt fra at være afsluttet.
Det er her tilstrækkeligt at minde om Svagstromselektroteknikens
Udvikling indenfor den traadlose Telegrafi og Telefoni, som i Krigs-
aarene ved den stærkt udvidede praktiske Anvendelse af Vakuumror
(Forstærkere, Generatorer og Detektorer) tog et uanet Opsving — om
Problemerne, som indenfor Stærkstrømselektrotekniken skabtes ved de
stadigt voksende Maskinenheder og Overføringseffekter (Ventilation og
Universitetets Aarbog.	-
10
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Opvarmning, Strom- og Spændingsbeskyttelse, Vandrebolger, OLiestrøm-
brydere for store Effekter, kortslutningssikre Maskin- og Transformator-
viklinger med rimelige Tillægstab i Kobberet, etc. etc.) — for at forstaa,
at det saaledes stærkt forogede Stof ikke mere kan finde Plads indenfor
den nuværende Undervisningsplans Rammer. Enten maa store Dele ude-
lades eller blot antydes, eller Rammerne vil sprænges, og de Studerende
overanstrænges.
At forbigaa saadanne Problemer med en blot og bar Antydning er
utilfredsstillende for saavel Lærer som Elev og passer daarligt med den
øvrige grundige Undervisning, og Plads kan desværre ikke skaffes gen-
nem Udeladelse af gammelt Stof, da dette i Forvejen er begrænset til et
aldeles nødvendigt Grundlag, som maa beherskes, for at det nye skal
kunne forstaas.
Endvidere kan nævnes, at den nuværende Ordning i hojere Grad
end ønskeligt er baseret paa den historiske Udvikling fra Jævnstrøm til
Vekselstrøm, og den deraf følgende iovrigt ret nærliggende Anskuelse,
»at Jævnstrømmen er lettere at forstaa end Vekselstrømmen«, hvilket
niaaske kan være rigtigt, hvad Anvendelsen angaar, men sikkert er fejl-
agtigt, naar det drejer sig om Forstaaelsen af Maskinerne. Jævnstrøms-
tekniken har herigennem faaet en Overvægt, som ikke retfærdiggøres af
Udviklingen, selv om man blot ser paa Forholdene her i Landet, og som
i det hele sinker Undervisningen.
Det vil logisk set va»re rigtigt at lade Instrumentlæren og Maaletek-
niken samt den simpleste Vekselstromsmaskine (Transformatoren)
danne Grundlaget for Undervisningen, og alene dette vil betinge en fuld-
stændig Omlægning af Undervisningsplanen.
Hertil kommer endelig, at Elektroingeniørernes Undervisning er ble-
ven betydelig forringet i de seneste Aar ved Indforelse af Forproven i
September. Dette gaar navnlig ud over Eksamensprojektet, der jo ikke
paa nogen Maade er et Arbejde paa et forud gennempløjet Omraade, men
indgaar som et Led i Undervisningen, idet der forst her gives den Stu-
derende Lejlighed til virkelig at sætte sig ind i vigtige og omfattende
Omraader af den anvendte Elektroteknik. Tidligere modtog den Stude-
rende Opgaven for Sommerferien og kunde under denne arbejde derpaa,
nu bruger han Ferien til at læse til Forprøve og begynder forst effektivt
med Eksamensprojektet midt i September, medens Afleveringsterminen
nu som for er 1. November. At dette betyder en væsentlig Forringelse af
Arbejdets Kvalitet og dermed Nytte for den Studerende er uden videre
klart.
Til Undervisningen i de elektrotekniske Fag kræves altsaa mere Tid
— navnlig for det afsluttende I^ksamensarbejdes Vedkommende — og
den søges bl. a. vunden ved en ny Eksamensordning.«
Efter at have omtalt de nødvendige Ændringer i den detaillerede
Undervisningsplan, hvorom der forst i det folgende Beretningsaar blev
truffet endelig Bestemmelse, fortsatte Udvalget:
»Eksamen inddeles som nu i en Forprøve og en Slutprove, men For-
prøven henlægges til Begyndelsen af 7. Halvaar (hvorfor Forelæsningerne
i dette Halvaar forst begynder omtrent midt i September), hvorved dels
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
11
opnaas, at den ikke indgliber forstyrrende i Eksamensarbejdet (Pro-
jektet), dels — idet den tænkes gjort obligatorisk — at der i Tide ind-
træder en Sigtning af de Studerende.
b or prøven omfatter samtlige ikke-elektrotekniske Fag med Undta-
gelse af Maskinisere, og af de elektrotekniske Fag den »almindelige
Elektroteknik«. Herved opnaas ogsaa for Læreren i dette Fag en mere
hensigtsmæssig Eksamensordning, idet han ikke som nu skal eksaminere
Kandidater, som han i et helt Aar eller længere intet har haft at
gøre med.
Slutproven falder som nu, dog foreslaas det at flytte Terminen for
Eksamensarbejdernes Aflevering en Maaned tilbage (1. Okt. i Stedet for
1. Nov.), idet dette med den nu foreslaaede længere Tid til dette Arbejde
dels kan anses forsvarligt, dels bliver nødvendigt for Gennemgangen og
Censureringen af de afleverede mere omfattende Arbejder inden Halv-
aarets Afslutning.
De skriftlige og mundtlige Prøver i de elektrotekniske Fag afholdes
— som det nu efter de Studerendes eget Ønske er Tilfældet — før Jul, og
der opnaas paa denne Maade en rigelig Læseferie og en Fordeling af
Eksamen over et længere Tidsrum.
Der indføres skriftlige 4 Timers Prøver i samtlige elektrotekniske
Fag, hvorimod de praktiske 12 Timers Prøver foreslaas afskaffede, idet
der mellem de elektrotekniske Faglærere og overhovedet indenfor Ud-
valget er fuldstændig Enighed om, at der ikke ved disse Prøver fremskaf-
fes noget nyt Bedømmelsesmateriale (idet Læreren paa Grund af det for-
holdsvis lille Antal Studerende kender hver enkelt meget nøje), og at
Prøverne er anstrengende for de Studerende. Tillige kan det bemærkes,
at det er vanskeligt at stille passende Opgaver til disse Prøver, dels fordi
Tiden paa en Maade baade er for kort og for lang, dels fordi Opgaven
helst bor være en saadan, at alle Studerende er stillede ens overfor den,
hvilket under Hensyn til de forskellige Kursusarbejder ingenlunde er let
at sikre.«
Efter at Lærerraadet i sit Mode den 17. Februar 1921 havde tiltraadt
Forslaget, blev dette i Skrivelse af 10. August s. A. indstillet til kgl. Ap-
probation med den ovenfor anførte Motivering. Under den 26. s. M. gaves
der kgl. Approbation paa folgende Ordlyd af Reglementets Afsnit III. D.
om Eksamen for Elektroingeniører (jfr. Univ. Aarbog for 1913—14, S.
361—63):
D. Afsnittet gives følgende Ordlyd:
»1. Første Del. Ved denne Del af Eksamen stilles de samme Fordrin-
ger og gives det samme Antal Karakterer som ved første Del af Eksa-
men for Maskiningeniører.
2. Anden Del. Denne Eksamen bestaar af en Forprøve og en Slut-
prøve.
a. Forprøven. Inden Eksaminanden kan indstille sig til denne
Prøve, maa han have afgivet Attester fra
1) Læreren i Bygningstegning for at have gennemgaaet Øvelserne i
Bygningstegning og afleveret tilfredsstillende Besvarelser af de i Faget
stillede Opgaver.
12
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
2)	Læreren i elektriske Anlæg for al have gennemgaaet Øvelserne i
elektriske Anlæg I og afleveret tilfredsstillende Besvarelser af de i dette
Fag stillede Opgaver.
3)	Læreren i Elasticitets- og Stijrkelære for at have gennemgaaet
Øvelserne i dette Fag og afleveret Besvarelserne af de i Faget stillede
Opgaver.
4)	Lærerne i Maskinlære for at have gennemgaaet Øvelserne i dette
Fag og afleveret Besvarelserne af de i Faget stillede Opgaver.
5)	Bestyreren af Maskinlaboratoriet for paa tilfredsstillende Maade
at have gennemgaaet de i det detaillerede Undervisningsprogram fastsatte
Øvelser i dette Laboratorium og afgivet Rapporterne derover.
6)	Bestyreren af det elektrotekniske Laboratorium for paa tilfreds-
stillende Maade at have gennemgaaet de i det detaillerede Undervis-
ningsprogram for Uddannelsen til denne Eksamen fastsatte Øvelser i
dette Laboratorium og afgivet Rapporterne derover.
Attesterne maa afleveres senest:
For Øvelserne under Punkt 1. den 22. Oktober i Kalenderaaret forud
for det Aar, hvori Indmeldelsen til Eksamen finder Sted.
For Øvelserne under Punkt 2. den 31. Januar nærmest forud for Ind-
meldelsen til Kksamen.
For Øvelserne under Punkt 3. den 1. April nærmest forud for Ind-
meldelsen til Kksamen.
For Øvelserne under Punkt 4. den 9. Juli nærmest forud for Indmel-
delsen til Eksamen.
For Øvelserne under Punkt 5. og 6. samtidig med Indmeldelsen til
Eksamen.
Antallet af Prover og Karakterer er folgende:
Kursusarbejder: Elasticitets- og Styrkelære ........................1 Karakter
Skriftlig Prøve: Alm. Elektroteknik ........................................1
Mekanisk Teknologi ....................................1
Elasticitets- og Styrkelærc ........................1
Mundtlig Prove: Alm. Elektroteknik ........................................1
Mekanisk Teknologi ....................................1 —
Elasticitets- og Styrkelære ........................1 —
Kemisk Teknologi ........................................1
Materiallære ....................................................1
lait. ...	9 Karakterer.
Eksamensdiplom udstedes ikke for denne Prøve alene.
b. Slutproven. Denne Prove afholdes for de elektrotekniske Fags
Vedkommende saavel skriftlig som mundtlig i December Maaned og for
Maskinlærens Vedkommende saavel skriftlig som mundtlig i Januar
Maaned.
Inden Eksaminanden kan indstille sig til denne Prove, maa han i
omtrent et Aar have været beskæftiget ved de forefaldende praktiske
Arbejder i en Maskinfabrik. Dog kan det tillades, at en Del af den prak-
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
13
tiske Uddannelse foregaar paa et mekanisk Værksted eller ved den dag-
lige Drift af et elektrisk Anlæg. Eksaminanden maa, efter Fremsendelse
af Vidnesbyrd for den praktiske Uddannelse, som han saaledes har mod -
taget, mindst to Maaneder forinden Eksamen indhente Læreanstaltens
Godkendelse af, at den erhvervede praktiske Uddannelse anses for til-
strækkelig. En saadan Godkendelse kan ikke ventes, naar Uddannelsen
ikke anses for formaalstjenlig, eller naar den er sket med flere større Af-
brydelser. Læreanstalten vil, saavidt muligt, være Eksaminanden be-
hjælpelig med Ordningen af den praktiske Uddannelse efter de til enhver
Tid gældende Regler.
Desuden maa han senest den 15. April nærmest forud for Eksamen
have afgivet Attester fra:
1)	Læreren i Svagstrømselektroteknik for paa tilfredsstillende Maade
at have gennemgaaet Konstruktionsøvelserne i dette Fag og afleveret
Besvarelserne af de i Faget stillede Opgaver.
2)	Læreren i elektriske Maskiner for at have gennemgaaet Konstruk-
tionsøvelserne i dette Fag og afleveret Besvarelserne af de i Faget stillede
Opgaver.
3)	Bestyreren af det elektrotekniske Laboratorium for paa tilfreds-
stillende Maade at have gennemgaaet de for Uddannelsen til Slutprøven
fastsatte Øvelser i dette Laboratorium og afgivet Rapporter derover.
Endelig maa han have udarbejdet og senest den 15. Oktober nær-
mest forud for Slutprøven have afleveret et Eksamensarbejde, hvortil kan
anvendes Tiden fra 1. April indtil 15. Oktober samme Aar.
Eksamensarbejdet bestaar efter Valg i
a)	et Laboratoriearbejde i Elektroteknisk Laboratorium.
b)	Projektering af et elektrisk Stærkstrømsanlæg.
c)	Beregning af og Udarbejdelse af Konstruktionstegninger til elektriske
Maskiner eller Maskinanlæg.
d)	Projektering af et elektrisk Svagstrømsanlæg og Udførelse af et Ar-
bejde i Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni.
Desuden maa han alt efter Valg af Eksamensarbejde have gennem-
gaaet de hertil knyttede særlige Øvelser bestaaende i:
Ved Valg af Eksamensarbejde
a):	Øvelser i Elektroteknisk Laboratorium for Elektroingeniører med
Eksamensarbejde a.
b)	og c): Øvelser i »Elektriske Apparater«.
d): Øvelser i Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni for Elektroingeniører
med Eksamensarbejde d.
og have afleveret Besvarelserne af de heri stillede Opgaver senest den
15. April nærmest forud for Slutprøven.
Disse særlige Øvelser regnes som en Del af Eksamensarbejdet og be-
dømmes sammen med dette.
14
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Antallet af Prøver og Karakterer er følgende:
Kursusarbejder: Maskinkonstruktion og Maskinanlæg. .	1 Karakter
Gvelser i Elektriske Maskiner................1 —
Eksamensarbejde: Iiikl. førnævnte særlige Øvelser: til-
sammen 1 Karakter, som regnes dobbelt	2 —
For Tegning af samtlige Kursusarbejder, Eksamensarbej-
der og særlige Øvelser................................1 —
Skriftlig Prøve:. Maskinisere..................................................1
Svagstromselektroteknik..........................1 —
Elektriske Anlæg........................................1 —
Elektriske Maskiner ................................1 —
Mundtlig Prove: Maskinlære..................................................1
Svagstromselektroteknik..........................1 —
Elektriske Anlæg ....................................1 —
Elektriske Maskiner..................................1 —
Desuden for Orden med samtlige
skriftlige Opgaver ....................................1 —
lait____ 14 Karakterer.
Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas 4 Timer. Ordenskarakteren
ved første Del af ovennævnte Eksaminer samt Ordens- og Tegnekarak-
teren ved anden Del af samme Eksaminer fremkommer som Gennem-
snitskarakter af en Ordens- eller Tegnekarakter for hver Fagkarakter for
skriftlige eller grafiske Arbejder. (Kgl. Resolution af 26. August 1921).
Indtil ovennævnte nye Ordning af Eksamen for Elektroingeniører
træder i Kraft, gælder følgende ved kgl. Resolution af 4. December 1918
fastsatte Ordning af Afsnit III. D. 2:
I Oversigten over Antallet af Prøver og Karakterer, rettes under
skriftlig Prøve
»Stærkstromselektroteknik............... 2 Karakterer.«
til
»Almindelig Elektroteknik................ 1 Karakter.«
og under mundtlig Prøve
»Stærkstromselektroteknik............... 2 Karakterer.«
til
»Almindelig Elektroteknik ................ 1 Karakter
Elektriske Maskiner ...................... 1 Karakter
Elektriske Anlæg ........................ 1 Karakter.«
Indskrænkning i Adgangen til Studiet ved Den poly-
tekniske Læreanstalt i Undervisningsaaret 192 0—2 1.
Ved kgl. Resolution af 8. November 1919 bifaldtes det, at de ved kgl.
Resolution af 13. Maj s. A. fastsatte Regler med Hensyn til Optagelse af
Elever paa Den polytekniske Læreanstalt i Undervisningsåret 1919—20,
jfr. Univ. Aarbog 1915—20 V. S. 523—24, indtil videre lagdes til Grund for
Elevoptagelsen ogsaa i de følgende Studieaar, dog saaledes at de ved
nævnte Resolution fastsatte Tal betragtedes som Mindstetal for, hvor-
mange Elever der kunde optages paa Læreanstalten, medens Undervis-
ningsministeren bemyndigedes til at tillade Optagelse af saa mange over-
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
15
skydende Elever paa de forskellige Studiefag, som Pladsforholdene i
hvert Studieaar maatte tillade, samt at Undervisningsministeren i det
hele bemyndigedes til ait tillade de Afvigelser fra og Lempelser i de givne
Regler, som indtrædende særlige Tlfælde maatte gore ønskelige.
I Henhold hertil fastsattes der i Januar 1920 lignende Regler for
Optagelse af Studerende i Undervisningsaaret 1920—21 som for Opta-
gelsen i 1919—20, dog med den Forskel, at Læreanstalten fik Ret til at
optage indtil 240 nye Studerende, hvoraf 40 Fabrikingeniører, og at An-
tallet af Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, som optoges forlods,
fastsattes til 150 (i 1919—20: 120).
Andre Ændringer i Reglementet.
(Ved kgl. Resolution af 26. August 1921).
Fristen for Indmeldelse til Adgangseksamen. Indmeldelsen til Ad-
gangseksamen var hidtil sluttet den 15. Maj. Da Reglementet imidlertid
ikke indeholdt nogen Bestemmelse derom, blev en saadan optaget efter
Læreanstaltens Indstilling, idet der til Reglementets I, § 5 (jfr. Univ.
Aarbog for 1913—14, S. 347) efter »Adgangseksamen holdes kort for Be-
gyndelsen af ethvert af Læreanstaltens Kursus« tilføjedes »Indmeldelse
til Adgangseksamen sluttes den 15. Maj«.
— Supplering og Ændring af Fagbetegnelserne i Reglementets I § 7. I
nævnte Paragraf (jfr. Univ. Aarbog for 1913—14, S. 348) skete følgende
Tilføjelser:
Efter »bioteknisk Kemi« tilføjes: »Fotokemi og Fotografi«, efter
»Bygningsstatik og Jernkonstruktioner« tilfojes: »Elasticitets- og Styrke-
lære«, og efter »elektrotekniske Anlæg« tilføjes: »elektriske Maskiner«.
Ved kgl. Resolution af 29. Januar 1921 blev Benævnelsen »kommu-
nal-hygiejnisk Ingeniørvæsen« ændret i denne Paragraf og overalt i
Reglementet til »Teknisk Hygiejne«.
Disse Tilføjelser og Ændringer motiveredes med følgende: »Foto-
kemi og Fotografi« var et nyt Fag, der var kommet til i de sidste Aar.
Benævnelsen »Elasticitets- og Styrkelære« var en passende Benævnelse
for den Undervisning, Elektroingeniørerne hidtil havde faaet i »Byg-
ningsstatik og Jernkonstruktioner«. Undervisningen i elektrotekniske
Konstruktionsøvelser havde hidtil været givet i Faget »elektrotekniske
Anlæg«. Det havde imidlertid vist sig hensigstmæssigt at udskille en Del
af denne Undervisning i et nyt Fag under Benævnelsen »elektriske Ma-
skiner«.
_Ændring af Reglementets I § 13 og III. I. Stk. I Anledning af den
foretagne Ændring i Reglementet for Eksamen for Elektroingeniører fik
§ 13 (jfr. Univ. Aarbog for 1913—14, S. 350) følgende Ordlyd:
»Undervisningen i hvert af Læreanstaltens fire Kursus er delt i to
Dele, af hvilke den første væsentlig omfatter Grundvidenskaberne, den
anden de tekniske og praktiske Fag.
Undervisningen i den første Del af et Kursus varer 2 Aar og afsluttes
med en Eksamen, som aarligt afholdes i Juni—Juli Maaned. Ved denne
Del af Eksamen gives kun Specialkarakterer; kun den, hvis Karakterers
16
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Middelværdi eksklusive Ordenskarakteren (jfr. § 16) er 4 eller derover,
har bestaaet Eksamen.
I ndervisn ingen i den anden Del varer 2Aar. Undervisningen af-
sluttes med en Eksamen, der holdes aarligl i December—Januar Maaned,
og som for Elektroingeniører er delt i 2 Dele, en Forprøve i Januar Maa-
ned og en Slutprøve, som normalt falder i December og Januar et Aar
efter Forprøven. Undtagelsesvis vil Forprøven kunne tages sammen med
Slutprøven. Kun den, hvis Karakterers Middelværdi eksklusive Ordens-
karakteren og Tegnekarakteren er 4 eller derover, har bestaaet denne
Del af Eksamen.
Retten til at indstille sig til anden Del af Eksamen eller for Elektro-
ingeniørernes Vedkommende til Slutproven bortfalder 4y2 Aar efter, at
vedkommende har bestaaet forste Del af Eksamen. Dog regnes der saa-
danne, der har gennemgaaet en væsentlig Del af den praktiske Værk-
stedsuddannelse mellem forste og anden Del, yderligere 1 Aar til Gode.
De, som foruden at have bestaaet hver af de nævnte Dele af Eksa-
men som foran angivet, endvidere har opnaaet en Middelværdi af mindst
4 for samtlige erholdte Karakterer, Ordens- og Tegnekarakterer ibereg-
nede, kaldes »polytekniske Kandidater«, henholdsvis Fabrikingeniører,
Maskiningeniører, Bygningsingeniører eller Elektroingeniører, og erhol-
der et Eksamensdiplom med Oversættelser til Fransk, Tysk og Engelsk.«
Ligeledes ændredes Reglementets Afd. III, 1. Stk. (jfr. Univ. Aarbog
for 11)13—14, S. 354) til:
»Indmeldelse til forste Del af de polytekniske Eksaminer sluttes den
15. Maj, til Forprøven ved den polytekniske Eksamen for Elektroinge-
niorer og til anden Del af de polytekniske Eksaminer, derunder Slutprø-
ven for Elektroingeniører, 1. November«.
b. Ændringer i Undervisningsplanen.
Æ n d r i n g i Planen for Undervisningen i Matematik
for Fabrikingeniører.
Paa Foranledning af Lektor i Matematik for Fabrikingeniører, Dr.
phil. Buchwaldt nedsatte Lærerraadet i sit Møde den 4. Marts 1920 et Ud-
valg, bestaaende af Professorerne J. N. Bronsted, O. B. Bøggild, Johs.
Mollerup, K. Prytz, P. E. Raaschou og Erik Schou samt Lektor Buch-
waldt, til Drøftelse af en eventuel Ændring af Undervisningen i nævnte
Fag. Udvalget afgav folgende Indstilling, der tiltraadtes af Lærerraadet
i dets Mode den 25. November s. A.:
»Det Timeantal, der ifølge den nuværende Ordning ofres paa Fabrik-
ingeniørernes Matematikundervisning — ialt 6 ugentlige Timer, fordelt
med 3 i 1. og 3 i 2. Halvaar — er i Sammenligning med det tilsvarende
Timeantal for de andre Studieretninger — 39 eller, naar Mekanik ikke
medregnes, 30 Timer, fordelt over 4 Halvaar — meget ringe, og den Om-
stændighed, at Undervisningen kun gives i 2 Semestre, særdeles uheldig
for en varig Tilegnelse af Stoffet.
I Følelsen heraf l>enytter i Virkeligheden en Del af de Studerende
Undervisningen i to paa hinanden folgende Kursus og opnaar derved en
værdifuld Konsolidering af det læste Pensum, men selvfølgelig med et
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
17
Tidsspild, som burde undgaas. For de Elever, der kun folger det nor-
merede Kursus, bliver Tilegnelsen almindeligvis meget overfladisk og
gaar hurtigt atter tabt.
Af Hensyn til Anvendelserne mener Udvalget, at et meget begrænset
Kursus i Iagttagelseslære og Interpolationsregning vilde være heldigt,
men anser det iøvrigt ikke for paakrævet, at der foretages nogen yder-
ligere Stofudvidelse, men vel, at der gives noget mere Tid til en Fæst-
nelse af det nuværende Pensum.
I Henhold til disse Betragtninger foreslaar Udvalget, at Kursus i
Matematik gives en Forøgelse med 4 ugentlige Timer — f. Eks. 3 Timer
i 3. Halvaar og 2 i første Halvdel af 4. Halvaar —. Men det fremhæves
samtidig, at det, naar Tilføjelsen af de to nævnte Discipliner, Iagttagelses-
lære og Interpolationsregning, fraregnes, ikke er Tanken, at denne For-
øgelse af Timeantallet skal resultere i nogen yderligere Udvidelse af
Stoffet udover dets nuværende Omfang, men derimod, at der derved skal
opnaas Tid til at muliggøre en solidere Tilegnelse af det nuværende
Pensum.«
I Henhold hertil udarbejdedes der følgende Plan for Undervisningen,
der blev vedtaget af Lærerraadet i dets Møde den 19. Maj 1921, dog saa-
ledes at de nye Bestemmelser forst skulde gælde, efter at de nødvendige
Bevillinger var givne. Dette skete forst i Beretningsaaret 1921—22.
Matematik
(jfr. Univ. Aarbog for 1913—14, S. 365—66).
Stykket B. Kursus for Fabrikingeniører ændres til:
»Undervisningen er fordelt over 3XA Halvaar. Der undervises: 1ste,
2det og 3die Halvaar i 3 ugentlige Timer; i første Halvdel af 4de Halvaar
i 2 ugentlige Timer. Der gives i de 3 første Halvaar Hjemmeopgaver.
Forelæsningernes Indhold er følgende:
Analyse. Talfolger og Rækker, kontinuerte og differentiable Funk-
tioner af en og flere Variabler, Ligningen af nte Grad, Differentiations-
regler, Taylors Række, Differentialer, lineære Ligninger og Determinan-
ter, Exponentialfunktion og trigonometriske Funktioner af komplex
Variabel, bestemt og ubestemt Integral, Integrationsregler, simple Diffe-
rentialligningers Integration.
Analysens Anvendelse paa Geometrien, a) i Planen: Koordinat-
systemer, differentiable Kurvers Krumning, Areal og Buelængde; b) ?
Rummet: Koordinatsystemer, ret Linie, Plan, Flader og Kurver, Fladens
Frembringelse, Keglesnitsflader, \ olumen og Areal.
Interpolationsregning og Iagttagelseslære: Elementerne i kort Frem-
stilling«.
Universitetets Aarbog.
3
18
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Ændringer i og Tilføjelser til de af Lærerraadet den
16. April 1889 vedtagne Bestemmelser med Hensyn
til de praktiske Eksamensarbejder, si o m udfores i
Kursus.
Efter Forslag af det staaende Udvalg for Bygningsingeniørernes
Undervisning drøftede og vedtog Lærerraadet den 17. Februar 1921 en
Ændring i ovennævnte Bestemmelser, hvorefter disse fik følgende Ordlyd:
1.	Ønsker en Eksaminand, inden han indstiller sig til Eksamen, og
inden iler er gjort Skridt til hans Kursusarbejders Bedømmelse, at
omtegne eller omarbejde et eller flere af dem, vil dette ikke blive
ham forment, selv om Arbejderne maatte være indleverede. Ved-
kommende Lagrer bestemmer, om Eksaminanden kan beholde de
ham engang stillede Opgaver, eller han skal have nye.
2.	Forlader en Eksaminand Eksamen, inden Bedømmelsen af noget af
hans Kursusarbejder er begyndt, har han samme Ret til at omtegne
eller omarbejde et eller flere af sine Kursusarbejder som den, der
ikke har indstillet sig til Eksamen (jfr. 1).
3.	Forlader en Eksaminand Eksamen, efter at Bedommelsen af hans
Kursusarbejder er begyndt, kan der kun gives ham ubetinget Til-
ladelse til at omtegne eller omarbejde et Kursusarbejde, forsaavidt
der endnu ikke er gjort Skridt til dets Bedømmelse (jfr. 2). Men
onsker han at omtegne eller omarbejde et af de under Bedømmelse
værende eller allerede fuldt ud bedømte Arbejder, maa han om-
tegne eller omarbejde samtlige indleverede Kursusarbejder med nye
Opgaver, idet det dog for Bygningsingeniører, der studerer til 2. Del
af polyteknisk Eksamen, er tilstrækkeligt at omtegne eller omar-
bejde samtlige indleverede Kursusarbejder indenfor den af neden-
nævnte Grupper, hvortil vedkommende Arbejde horer:
a)	Husbygning, Maskinlære, Teknisk Hygiejne, Vandbygning, Vej-
bygning.
b)	Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Jernbeton.
c)	Landmaaling, Nivellering.
4.	Ønsker en Kandidat, der har bestaaet Eksamen, at tage denne om,
eller ønsker en Eksaminand, der ikke har bestaaet Eksamen og nu
vil indstille sig til en ny Prøve, at omtegne eller omarbejde et Kur-
susarbejde, gælder de samme Regler som for Eksaminander, der
forlader Eksamen, efter at Bedømmelsen af deres Kursusarbejder
er begyndt (jfr. 3).
I Landmaaling og Nivellering kan der ikke i noget af de under
Punkterne 1—4 angivne Tilfælde aflægges Prøve mere end een Gang om
Aaret, og hver Gang betales fuld Afgift for Prøvningen.
c. Fastsættelse af Honorarer og Assistancebeløb.
Paa Finansloven for 1921—22 foretoges en Regulering af de neden-
for nævnte Honorarer og Assistancebeløb. I)e enkelte Honorarer m. m.
fastsattes til et Grundbeløb plus et midlertidigt Tillæg, der for Finans-
aaret 1921—22 beløb sig til 30 % af Grundbeløbet, jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1461—64.
Fastsættelsen af Honorarer og Assistancebeløb
19
Honorarer til Tjenestemænd ved Læreanstalten:	Grundbeløb
1.	En Assistent for Regnskabsforing vedrorende Undervis-
ning for Fabrikingeniorer .............................. 600	Kr.
2.	En Assistent for Regnskabsforing vedrorende fysisk Labo-
ratorium .............................................. 600	»
3.	Maskinmesteren for Assistance for Bestyreren af Maskin-
laboratoriet ............................................ 300	»
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd:
1.	Lektoren i Husbygning ................................ 3300	Kr.
2.	— i Økonomi og Lovgivning .................... 1500	»
3.	— i Meteorologi ................................. 600	»
4.	— i Elektroteknik................................ 3000	»
5.	— i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsor-
ganismer .................................... 1800	»
6.	— i Matematik for Fabrikingeniorer.............. 3300	»
7.	— i Opvarmning og Ventilation .................. 2100	»
8.	— i Kvantitativ Analyse......................... 1200	»
9.	Professor Alfred Liitken ................................ 800	»
10.	En Assistent ved kemisk Laboratorium for Fabrikingeniorer 3600	»
11.	Assistance ved Øvelser ved det kemiske Laboratorium for
Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører ................ 300	»
12.	En Assistent ved fysisk Laboratorium.................... 2400	»
13.	Konservatoren ved fysisk Samling ...................... 1400	»
14.	En Assistent ved Tegneundervisningen.................. 2700	»
15.	— - — .................. 2700	»
16.	— - — .................. 2700	»
17.	— - — .................. 2700	»
18.	— - teknisk-kemisk Laboratorium.......... 3600	»
19.	— - — .......... 3600	»
20.	— - elektroteknisk Laboratorium .......... 3600	»
21.	Bibliotekaren ved Biblioteket............................ 2400	»
22.	Et Bud ved Biblioteket ................................ 200	»
23.	En Assistent i Husbygning.............................. 1600	»
24.	— i Maskinkonstruktion .................... 3000	»
25.	— — .................... 3000	»
26.	— — .................... 3000	»
27.	— i Mikroskopi .............................. 1200	»
28.	— i Bygningsstatik .......................... 3600	»
29.	— — ........................... 3600	»
30.	— i Vejbygning ............................. 3300	»
31.	— — ............................. 2700	»
32.	__i elektriske Konstruktioner herunder ogsaa for
Tjeneste ved den elektriske Samling........ 3600	»
33.	— i Matematik .............................. 2700	»
34.	_ — ................................ 2700	»
35.	_ i Rationel Mekanik........................ 2700	»
36.	— i Deskriptiv Geometri...................... 2400	»
37.	— i Vandbygning ............................ 3000	»
38.	— for Bestyreren af det fysiske Laboratorium. . 1200	»
20
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Grundbeløb
39.	En Assistent for Bestyreren af det fysiske Laboratorium. . 2000 Kr.
40.	—	— den fysiske Samling........ 1400 »
41.	—	— det kemiske Laboratorium
for Fabrikingeniorer m. fl................. 1000 »
42. — ved Undervisningen i Matematik for Maskin-,
Bygnings- og Elektroingeniører for Eksa-
minatorier i Matematik for Fabrikingeniorer 800	»
43.	— ved Læreanstaltens kemiske Laboratorium
for Eksaminatorier i Uorganisk Kemi ...... 800	»
44.	— — — ...... 800	»
45.	— — — ...... 800	»
46.	— — — ...... 800	»
47.	— ved Universitetets kemiske Laboratorium for
Eksaminatorier i Organisk Kemi............ 400	»
48.	— ved Læreanstaltens teknisk-kemiske Labora-
torium for Eksaminatorier i Teknisk Kemi. . 800	»
49—50. To Assistenter ved Læreanstaltens fysiske Laborato-
rium for Opgaveretning i Fysik ........................ 1000	»
Endelig fastsattes følgende Assistancebeløb, til hvilke der ikke gaves
noget midlertidigt Tillæg:
1.	Til Ekstraassistance ved Undervisningen i Mikroskopi.... 450	Kr.
2.	Til Assistance f. Bestyreren af fysisk-kemisk Laboratorium 800	»
3.	— Lavreren i Teknisk Hygiejne............ 1800	»
4.	— ved Øvelserne i Husbygning............ 900	»
d. Polyteknikerraadet.
Under 17. Februar 1921 godkendte Lærerraadet Polyteknikerraadets
fortsatte Bestaaen i Henhold til følgende Love for Raadet:
§ 1. Polyteknikerraadet er den af Lærerraadet anerkendte officielle
Repræsentation for de Studerende ved Den polytekniske Læreanstalt, saa-
vel over for denne som udadtil.
§ 2. Polyteknikerraadet vælges hvert Aar af og blandt de ved Den
polytekniske Læreanstalt immatrikulerede Studerende. Studerende, der
er ansat i lønnede Stillinger ved Læreanstalten, er ikke valgbare.
§ 3. Valgene foregaar hvert Aar i Oktober Maaned, senest 14 Dage
efter Aarsmødet.
§ 4. Blandt de Studerende, der ikke har taget 1ste Del af Eksamen,
vælger Fabrikingeniører af 1ste og 3die Halvaar hver 1 Repræsentant.
De tre andre Studieretninger vælger i Fællesskab 3 Repræsentanter for
hvert Halvaar.
§ 5. Blandt de Studerende, der har taget 1ste Del af Eksamen, van-
ger 5te og 7ende Halvaars fire Studieretninger hver en Repræsentant.
9ende Halvaar deltager ikke i Valget, dog har deres Repræsentanter fra
foregaaende Aar Sæde og Stemmeret i Raadet indtil Eksamensafslutningen.
§ 6. Raadet l>estaar saaledes af 10 -j- 4 Medlemmer; 8, der studerer
til 1ste Del, og 8, der studerer til 2den Del, samt 9ende Halvaars Re-
præsentanter.
Polyteknikerraadet.
21
§ 7. Ethvert Forslag 0111 Kandidater skal være Raadet i Hænde se-
nest 3 Dage efter Aarsmodet. Forslag skal være underskrevet af mindst
2 Stillere og være ledsaget af en skriftig Erklæring fra Kandidaten om,
at denne er villig til at modtage Valg.
§ 8. Afstemningen er hemmelig og ledes af et Raadsmedlem. I Valg-
lokalet skal være ophængt en Fortegnelse over de opstillede Kandidater
med et vedføjet Nummer. Ved Henvendelse til Listeføreren faar hver
Vælger udleveret en Stemmeseddel, som udfyldes og nedlægges i en
dertil indrettet forseglet Kasse.
§ 9. Vælgere paa de Halvaar, der skal vælge een Repræsentant, op-
fører paa Stemmesedlen Nummeret paa den Kandidat, de ønsker valgt.
Den Kandidat, der faar flest Stemmer, er valgt.
§ 10. Vælgere paa de Halvaar, der skal vælge 3 Repræsentanter i
Fællesskab, kan afgive Stemmer paa indtil 3 Kandidater, hvis Numre
opføres paa Stemmesedlen i den Orden, hvori de ønskes valgt. Ved Op-
tællingen tillægges der den Kandidat, hvis Nummer er opfort forst paa
Stemmesedlen, 5 Points, den næste 2 og den tredie 1 Point. De tre Kandi-
dater, der faar flest Points, er valgt.
§ 11. I Tilfælde af lige Antal Stemmer afgøres Valget ved Lod-
trækning.
§ 12. Stemmesedler, der ikke er udfyldt i Overensstemmelse med
§ 9 og § 10 er ugyldige.
§ 13. Ordinært Aarsmode afholdes hvert Aar i Oktober Maaned se-
nest den 20. Det indkaldes ved Opslag paa Læreanstalten med
mindst 8 Dages Varsel. Samtidig bekendtgøres Dagsordenen. Tid og
Sted bestemmer Raadet.
§ 14. Paa Aarsmodet vælges en Dirigent, og Protokol fores; Dirigen-
ten maa ikke være Medlem af Raadet.
§ 15. Afstemningen paa Aarsmodet foregaar ved Haandsoprækning,
med mindre Raadet eller mindst 50 Studerende forlanger skriftlig Af-
stemning.
§ 16. Det samlede Raad vælger mellem sine Medlemmer en For-
mand, en Næstformand, en Sekretær og en Kasserer.
§ 17. Raadet fastsætter selv sin Forretningsorden.
§ 18. Afstemning inden for Raadet afgores ved simpel Majoritet
blandt de tilstedeværende. Raadet er kun beslutningsdygtigt, naar mindst
8 Medlemmer foruden Formanden eller Næstformanden er til Stede. Er
ved Afstemning Stemmerne lige, er Formandens Stemme den afgørende.
§ 19. Ændringer i Lovene kan kun forelægges paa Aarsmodet af
Polvteknikerraadet eller af mindst 50 Studerende, naar disse inden
1. Oktober indsender Forslaget til Raadet.
— Polyteknikerraadets Forretningsudvalg, se S. 24.
II. Den polytekniske Læreanstalts
Personalforhold.
a. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1920—21.
Under Professor H. I. Hannovers Udenlandsrejse i Marts og April
1921 vikarierede Professor K. Prytz som Direktor. Efter Professor Han-
novers Hjemkomst vedblev Professor Prytz at fungere som Direktor Be-
retningsaaret ud under Professor H. I. Hannovers Sygdom.
Assistent ved Undervisningen i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Dr. Ing. Holger Ghr. Schmidt fratraadte efter at have erholdt Udnæv-
nelse til Overingeniør ved Kobenhavns Sundhedsvæsens Boligtilsyn sin
Stilling ved Læreanstalten med Udgangen af Januar Maaned 1921. Stil-
lingen blev derefter fra 1. Februar s. A. besat med Ingenior, cand. polyt.
G. D. N. Nokkentved. — Ved Normeringsloven for Finansaaret 1920—21
oprettedes en Stilling for en fast ansat videnskabelig uddannet Assistent
ved det fotokemisk-fotografiske Laboratorium. Denne Stilling blev fra
1. Septeml>er 1920 besat med Ingenior, cand. polyt. Eigil Hostrup Myn-
ster. — Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium, cand. polyt Knud
Rahbek fratraadte efter Anmodning sin Stilling med Udgangen af
Januar Maaned 1921, og Stillingen besattes derefter fra 1. Februar s. A.
med Ingenior, cand. polyt. M. O. Jørgensen. — Assistent ved det teknisk-
kemiske Laboratorium P. Jepsen fratraadte sin Stilling med Udgangen
af Januar Maaned 1921. Ved samme Laboratorium ansattes fra 1. Fe-
bruar s. A. som Assistenter, Ingeniørerne cand. polyt. J. A. van Deurs og
cand. polyt. N. C. Janholm. — Fra 1. April 1921 fratraadte Assistent ved
Øvelserne i fysisk Teknik, Lektor Tb. Sundorph sin Stilling ved Lære-
anstalten, efter at den paagældende Undervisning var overgaaet til
Universitetet.
I to ved Normeringsloven for Finansaaret 1920—21 nyoprettede
Laboratoriebetjentstillinger ansattes henholdsvis Mekaniker H. V. Juul-
sen ved det teknologiske Laboratorium fra 1. Februar 1921 og Mekaniker
Erik Just ved det teknisk-kemiske Laboratorium fra 1. Marts 1921.
b. Besættelse af det ved Professor K. Prytz* Fratrædelse
ledigblevne Professorat i Fysik.
Efter at Professor K. Prytz efter Ansøgning havde faaet meddelt
Afsked som Professor i Fysik ved Den polytekniske Læreanstalt fra den
1. Oktober 1921 at regne, blev Embedet opslaaet ledigt, og der indkom
fire Ansøgninger, nemlig fra Docent ved Den polytekniske Læreanstalts
Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.
23
fysiske Laboratorium, I)r. techn. Jul. Hartmann, Docent i Fysik ved Den
polytekniske Læreanstalt E. S. Johansen, Assistent ved Den polytek-
niske Læreanstalts fysiske Laboratorium, Magister A. W. Marke og tek-
nisk Direktør, Dr. phil. S. Th. Holst Weber.
Ansøgningerne blev forelagt Lærerraadet i et Møde den 23. April
1921 og blev henvist til Bedømmelse i et Udvalg, bestaaende af Professor
i Maskinlære H. Bache, Professor i fysisk Kemi, Dr. phil. J. N. Brønsted,
Professor i Fysik Dr. phil. Martin Knudsen, Professor i Elektroteknik
Absalon Larsen, Professor i Teknisk Hygiejne J. T. Lundbye, Professor i
Svagstrømselektroteknik P. O. Pedersen og Professor i Kemi, Dr. phil.
Julius Petersen, samt af udenforstaaende: Professorerne Dr. phil. Niels
Bohr og H. O. G. Ellinger, af hvilke dog den førstnævnte af Helbreds-
hensyn maatte undlade at deltage i Udvalgets Forhandlinger. Under
18. Maj s. A. afgav Udvalget følgende Betænkning:
»Efter at Udvalget har gjort sig bekendt med de fra: Docent E. S.
Johansen, Docent, Dr. Jul. Hartmann, Dr. phil. Sophus Weber og Mag.
sc. A. W. Marke indsendte Ansøgninger og drøftet Ansøgernes Kvalifika-
tioner, indstiller Udvalget enstemmigt, at den ledige Stilling besættes
med Docent E. S. Joihansen.
Til Støtte for denne Indstilling skal Udvalget fremsætte følgende
Udtalelser om de enkelte Ansøgere.
Med Hensyn til Docent Johansens Kvalifikationer skal Udvalget
fremhæve, at ganske vist er hans selvstændige videnskabelige Produk-
tion ikke stor, men de paagældende Arbejder maa anses for at være ud-
ført med stor Grundighed og Nøjagtighed. Særlig ønsker man at frem-
hæve hans Konstruktion og Undersøgelser af Vakuumtermosøjlen. Ved
sin øvrige litterære Produktion har han lagt for Dagen, at han er godt
inde i de forskellige Grene af de fysiske Videnskaber og har forstaaet at
følge med i det nye, der fremkommer, saaledes som han blandt andet
har godtgjort i sin nylig udkomne fortræffelige Bog »Elektricitet og Stof«.
Siden April 1914 har Docent Johansen varetaget Undervisning af
næsten samme Art som den, der vil blive den nye Professors Hoved-
beskæftigelse. Han har saaledes fremfor de andre Ansøgere haft Lej-
lighed til at vise, og han ihar ogsaa vist, at han fuldt ud magter det
Undervisnings- og Eksamensarbejde, som vil blive den nye Professor
tildelt. Da han tillige har godtgjort, at han paa elskværdig Maade for-
staar at omgaas de Studerende saavel som Kolleger, ligger ogsaa i de
her nævnte Forhold en stærk Anbefaling for at vælge Docent Johansen.
Udvalget maa udtale en uforbeholden Anerkendelse af Docent Jul.
Hartmanns flittige og i mange Henseender dygtige Arbejde, hvoraf bl. a.
er fremgaaet en meget betydelig litterær Produktion. Foruden Lære-
bogstof, der behandles paa en original og systematisk Maade, omfatter
den baade rent fysiske Undersøgelser og Arbejder af mere teknisk Art.
Udvalget mener imidlertid, at alt i alt maa Dr. Hartmann ved Besæt-
telsen af et Professorat af denne Art træde tilbage for Docent Johansen.
Dr. Sophus Webers Afhandlinger vidner om stor Flid og Dygtighed
ved Udførelsen af videnskabelige fysiske Arbejder baade af teoretisk og
eksperimentel Art, saaledes at han vel i videnskabelig Henseende kan
sidestilles med de foregaaende, men naar alle Forhold, specielt saa-
24
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
danne af undervisningsmæssig Art, tages i Betragtning, mener Udvalget,
at Docent Johansen er den til Stillingen bedst kvalificerede. Udvalget
skal endvidere henlede Opmærksomheden paa det Forbehold, hvormed
Dr. Weber ledsager sin Ansøgning.
Om Assistent Marke kan fremhæves den Dygtighed og Samvittig-
hedsfuldhed, som han som Lærer paa forskellig Maade har lagt for
Dagen under sit Arbejde i Læreanstaltens Tjeneste. I videnskabelig
Henseende er han efter Udvalgets Mening endnu ikke naaet op paa
Højde med de andre Ansøgere, hvilket maa bevirke, at han ikke kan
komme i Betragtning ved denne Lejlighed.«
Udvalgets Indstilling tiltraadtes af Laterraadet i dets Møde den
19. Maj 1921, hvorefter Læreanstalten i Skrivelse af 24. s. M. indstillede
lil Ministeriet, at Professoratet besattes med Docent E. S. Johansen fra
den 1. Oktober s. A. at regne.
Under 20. Juni 1921 fik Docent E. S. Johansen kgl. Udnævnelse
som Professor i Fvsik fra den 1. Oktober s. A. at regne. Om Besættelsen
af det derefter ledigblevne Docentur i Fysik, se Beretningen for 1921—22.
c. Forskellige Sager.
Under 25. Oktober 1920 valgte Læreanstalten Professor A. R. Chri-
stensen til som Læreanstaltens Repræsentant at indtræde i et af Lands-
foreningen »Bedre Byggeskik« nedsat Udvalg til Drøftelse af Betime-
ligheden af at søge et rationelt Studium af Byplaner fremmet.
—	Under 2li. Marts 1921 godkendte Handelsministeriet det af Den
polytekniske Læreanstalt foretagne Genvalg af Professor E. Suenson
som Medlem af Statsprøveanstaltens Bestyrelsesraad.
—	Efter Anmodning af Dansk Ingeniørforening valgte Lærerraadet
i sit Mode den 19. Maj 1921 Professor G. Schonweller til Medlem af et
Udvalg vedrorende Udarbejdelse af Normer for Vandbygningskonstruk-
tioner som Tillæg til »Normer for Jernbetonkonstruktioner«.
—	I samme Mode valgte Lajrerraadet Professor J. Th. Lundbye lil
Repræsentant for Læreanstalten i Danske Studerendes internationale
Komité.
—	Som Polvteknikerraadets Forretningsudvalg fungerede følgende
polytekniske Studerende: 27. Febr. 1919—19. April 1920: Sven Abraham-
sen, Form., G. Grønbæk, Sekr., O. Arkil; 19. April—2. November 1920:
K. T. Malling, Form., Th. Claudi Westh, Sekr., V. Piper; 2. Novbr. 1920
—1. November 1921: V. Piper, Form., C. Friese-Jensen, Næstform., H.
F. C. Rasmussen, Sekr.
III. Laboratorier, Samlinger m. m.
a. Det kemiske Laboratorium.
1.	L ndervisningen af Fabrikingeniører m. f 1.
Overskridelse af Annuet. Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 be-
vilgedes der en Overskridelse paa 6,565 Kr. af Laboratoriets Annuum,
foranlediget ved Prisstigningen og Forhøjelsen af Rengøringskonernes
Løn til 1 Kr. 29 Ore pr. Time: jfr. Rigsdagslidende for 1920—21. Til-
læg B., Sp. 3163—66.
- Nedsættelse af Annuet. Efter at det til Regnskabsføring bevilgede
Beløb af 800 Kr. var overført til Honorarkontoen, blev Laboratoriets An-
nuum paa Finansloven for 1921—22 nedsat med et tilsvarende Beløb, jfr.
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A, Sp. 1635—36.
2.	Undervisningen for M a s k i n-, Bygnings- og E 1 e k-
troingeniøre r.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Grund af Forhøjelse
af Rengøringskoliernes Løn til 1 Kr. 29 Ore pr. Time bevilgedes der
paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 en Overskridelse paa 300 Kr.
af Laboratoriets Annuum, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B, Sp.
3165—68.
b. Det teknisk-kemiske Laboratorium.
1. Afdeling for almen-teknisk Kemi.
Anciennitetsberegning for Laboratoriets faguddannede Betjent Hjal-
mar Wiirtz.
Under 12. Oktober 1920 meddelte Ministeriet, at faguddannet Be-
tjent ved det teknisk-kemiske Laboratorium Hjalmar Wurtz's Lønning
og Anciennitet vilde være at beregne i Henhold til Bestemmelsen i § 1251
i Tjenestemandsloven af 12. September 1919, hvorefter Underofficerer og
ligestillede, hvortil Mekanikere hørte, jfr. Lovens Afdeling 30 b og § 1234,
der overgik i civile Stillinger under en Statsmyndighed, kom paa det Løn-
trin, som svarede til eller var nærmest hojere end den i den militære
Stilling sidst oppebaarne Lønning.
Derimod vilde der, efter hvad der var fastslaaet gennem en med
Finansministeriet fort Brevveksling, ikke være Hjemmel for at lade den
paagældende opnaa et 3. Alderstillæg paa det Tidspunkt, hvor han i
sin forrige Stilling vilde have opnaaet en Løn, der var hojere end
2400 Kr., (Grundion -|- 2 Alderstillæg), men forst naar hans Anciennitet
som faguddannet Betjent berettigede ham hertil.
Universitetets Aarbog.	4
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
2. Afdelingen for Morte 1, Glas og Keramik.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1920—21 bevilgedes der en Overskridelse paa 3,500 Kr. af Lalx>ra-
toriets Annuum paa Grund af Prisstigningen og paa Grund af, at Ud-
gifterne til Reparation af de Lokaler i Malmogade, hvor Laboratoriet
var indrettet, havde vist sig at blive storre end forudsat, jfr. Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3167—68.
Genbevilling til Laboratoriets Indretning. Af de paa Finansloven
for 1919—20 og Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar bevilgede
Iielob, ialt 42,245 Kr., kom kun en Del til Udbetaling i nævnte
Hnansaar. Resten, 7,940 Kr. genbevilgedes paa Tillægsbevillings-
loven for 1920—21; jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp.
4095—98.
c. Det fysisk-kemiske Laboratorium.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Grund af Prisstigningen
bevilgedes der paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 en Overskridelse
af Laboratoriets Annuum paa 6,000 Kr.; jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg B., Sp. 3167—70.
—	Ekstraordinær Bevilling til Anskaffelse af Instrumenter. Paa Fi-
nansloven for 1921—22 bevilgedes der 5,000 Kr. til Anskaffelse af Instru-
menter. Lalx>ratoriets Bestyrer, Professor J. N. Bronsted, begrundede For-
slaget om Bevillingen med, at det paa Grund af de hoje Priser i Krigs-
aarene ikke havde været muligt at foroge Laboratoriets Instrumentarium
i Overensstemmelse med de Krav, som Laboratoriets Arbejde stillede,
og da det ikke vilde være muligt af det aarlige Budget at afliolde Ud-
gifter udover, hvad den daglige Drift krævede, vilde en særlig Bevil-
ling til Instrumenter være paakrævet; jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg A., Sp. 1637—38.
d. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Grund af Prisstignin-
gen bevilgedes der en Overskridelse paa 2,000 Kr. af Laboratoriets An-
nuum paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21; jfr. Rigsdagstidende for
1920—21, Tillæg B„ Sp. 3169—70.
Ekstraordinær Bevilling. Paa Finansloven for 1921—22 bevilgedes
der 2,000 Kr. til Opforelse af et Stinkskab i Laboratoriet. Bevillingen var
begrundet dels ved det stadig voksende Antal Studerende, som deltog i
Laboratoriets Øvelser, dels ved den Omstændighed, at mange kemiske
Arbejder maatte udfores i Laboratoriets Afdeling for Bakteriologi, hvor-
ved Mikroskoper og andre Instrumenter udsattes for at beskadiges af
Syredampe, som ikke kunde undgaas, hvis man ikke havde tilstrækkelig
Stinkskabplads at raade over; jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, '1 illæg
A., Sp. 1637—38.
—	Oprettelse af en ny Stilling som fast ansat videnskabelig Assistent
ved Laboratoriet. I Skrivelse af 5. Maj 1920 anmodede Laboratoriets Be-
styrer, Professor I)r. phil. Orla-Jensen om, at der maatte blive ansat en
Laboratorier, Samlinger m. m.
27
fast videnskabelig Assistent og en Betjent til ved Laboratoriet. Profes-
soren henviste til, at Undervisningsarbejdet lagde mere og mere Beslag
paa Laboratoriets 2 Assistenter, saa at der ikke blev Tid til videnskabe-
ligt Arbejde; Laboratoriets Bestyrer kunde derfor ikke faa den fornødne
Hjælp til sit Forskningsarbejde, specielt paa Mælkebakteriologiens Om-
raade. Læreanstalten anbefalede Forslaget og henviste til Laboratorie-
bestyrerens betydningsfulde videnskabelige Arbejde, der var af stor Be-
tydning for det danske Mejeribrug. Paa Normeringsloven for 1921—22
gennemfortes Forslaget om en ny Assistent, idet der vedtoges følgende
Ændring til § 976 c. i Tjenestemandsloven af 1919: »Antallet af fast an-
satte videnskabeligt uddannede Assistenter forøges med 1 til 24, idet
Antallet af Assistenter ved det bioteknisk-kemiske Laboratorium forøges
med 1 til 3.«; jfr. Rigsdagstidepde for 1920—21, Tillæg A., Sp. 5172.
e. Det fysiske Institut.
1. Den fysiske Samling.
Overskridelse af Samlingens Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven for
1920—21 bevilgedes der 318 Ivr. 54 Ore i Anledning af„ at Rengørings-
konernes Lon var bleven forhøjet til 1 Kr. 29 Øre pr. Time; jfr. Rigs-
. dagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3165—66.
2. Det fysiske Laboratorium.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1920—21 bevilgedes der en Overskridelse paa 6,000 Kr. af Laborato-
riets Annuum, foranlediget ved den almindelige Prisstigning; jfr. Rigs-
dagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3169—72.
—	Nedsættelse af Laboratoriets Annuum. Efter at det til Regnskabs-
føring bevilgede Beløb af 800 Kr. var overfort til Honorarkontoen, blev
Laboratoriets Annuum nedsat paa Finansloven for 1921—22 med et til-
svarende Beløb; jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp.
1637—38.
—	Honorar for Opladning af Laboratoriets Akkumulatorbatterier. Ved
Skrivelse af 24. Maj 1921 blev der givet Ordre til at udbetale Laboratorie-
mester ved det fysiske Laboratorium, C. Magnussen, et Honorar af 500 Kr.
aarlig -)- 30 pCt. i midlertidigt Tillæg for Opladning af Akkumulator-
batterier, fra 1. Oktober 1919 at regne. Bevillingen hertil blev given paa
Tillægsbevillingsloven for 1920—21; jfr. Rigsdagstidende foi 1920—21,
Tillæg B., Sp. 3161-62.
_ Arbejder, udforte for Statsprøveanstalten i det fysiske Laborato-
rium. I Finansaareit 1920—21 udførtes følgende Arbejder: Undersøgelse af
486 Lægetermometre, hvoraf 21 var itu ved Indleveringen, medens 1 gik
itu ved Proven, af de øvrige var de 180 kassable. Undersøgelse af 3 høj-
gradede Termometre, 2 andre Termometre, 18 Torelementer, 1 Mano-
Vakuummeter, 1 dobbelt Kontrolmanometer, 1 Manometer, 3 Pyrometre,
70 Alkoholometre, Bestemmelse af Ledningsevnen for 17 Prøver Bronce-
og 6 Prøver Staaltraad.
28
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
f. Det elektrotekniske Laboratorium.
Tillæg til Overenskomsten mellem Undervisningsministeriet og
Indenrigsministeriet vedrorende Udforelse af Arbejder for Statsprøve-
anstalten. I Skrivelse af 21. Marts 1919 anmodede det elektrotekniske
Laboratoriums Bestyrer, Professor Absalon Larsen Læreanstalten om, at
der maatte blive foretaget de fornødne Skridt til, at Overenskomst af
Januar-Februar 1911 mellem Indenrigsministeriet og Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet om Udforelse af visse Prover for Stats-
prøveanstalten paa Den polytekniske Læreanstalt blev opsagt til Ophor
den 31. Marts 1920, for saa vidt angik det elektrotekniske Laboratorium,
idet den nævnte Overenskomst virkede ganske utilfredsstillende for La-
boratoriet. Samtidig foreslog han, at der indlededes Forhandling med
Statsprøveanstalten om Udarbejdelse af Forslag til en ny Overenskomst.
Under 28. s. M. henstillede Læreanstalten til Ministeriet, at Over-
enskomsten opsagdes, og under de i den Anledning optagne Forhand-
linger fremkom Professor Absalon Larsen i Skrivelse af 28. Januar
1920 med følgende Fremstilling af Forholdet vedrørende Overenskomsten,
set fra Laboratoriets og hans Standpunkt:
»Det drejer sig om et ret stort Antal forskellige Prøver, saaledes
Prøver af Elektricitetsmaalere, Stromtransformatorer, Spændingstrans-
formatorer, Amperemetre, Voltmetre, Wattmetre, Motorer, Dynamoer,
Transformatorer, Glødelamper, Jerns magnetiske Egenskaber, Lednings-
mat erkrt es Ledningsevne, Isolationsmaaling af Kabler, Gennemslagsprø-
ver med Højspænding af Porcelainsisolatorer, Isolationsmaterialier
og Olie.
Indenfor flere af disse Grupper er der atter mange Variationer. No-
gen Masseprøvning f. Eks. af mange ens Maalere har der kun været ved
en enkelt Lejlighed; ellers drejer det sig i Reglen om Enkeltundersøgel-
ser. Ofte indkommer Prøver, fordi der er et eller andet i Vejen, og man
venter at faa Sagen oplyst. Skal Prover i saa Fald kunne staa for Kritik,
kranes der til deres rigtige Udførelse en ret betydelig Erfaring.
Nu har jo imidlertid Statsprøveanstalten ingen Sagkundskab paa det
paagældende Omraade. Del hele reelle Ansvar kommer derfor til at
hvile paa Laboratoriets Personale. Skal der blive den Enhed og Kon-
tinuitet i Proverne, som man kan forlange, maa Ledelsen ligge hos een
Person. I det elektrotekniske Laboratorium har Forholdene udviklet sig
saaledes, at jeg personlig tager mig af Prøvernes Udforelse, om jeg end
ikke ligefrem foretager Aflæsningerne. — Dette hænger sammen med, at
Laboratoriet ofte har skiftet Assistenter. Jeg har da efterhaanden maattet
oplære den ene efter den anden i Provernes Udforelse. Naar en Assistent
derefter har haft en bestemt Art Prover nogle Gange, bliver mit Arbejde
med selve Udforeisen ringere. Forøvrigt giver i Regelen det Protokolblad,
som afleveres til Statsprøveanstalten med det fa'rdige Resultat, ikke no-
gen Forestilling om, hvad Arbejde der ligger bagved.
Foruden Prøvernes Udforelse er der Forhandlinger udadtil. Der er
Telefonsamtaler med Statsprøveanstalten og med Rekvirenter. Der er
Forespørgsler, der skal besvares. Ofte skal Statsprøveanstalten have Ud-
talelser om Prøver eller Forslag til Besvarelser af Breve, hvilket endda
ikke altid forer til vedkommende Proves Udforelse, og folgelig fra La-
Laboratorier, Samlinger m. m.
29
boratoriets Side maa gores gratis. Endelig er der Affattelser af selve
Prøveberetningerne.
Naar jeg derfor i Efteraaret 1918 begyndte at forhandle med Stats-
prøveanstaltens Direktør om en ny Ordning, var det fordi jeg længe
havde været utilfreds med den Betaling, der ydedes mig, og som efter
min Mening ikke stod i noget rimeligt Forhold til den Ulejlighed, som
Prøverne voldte mig, ligesom ogsaa Assistenterne betragtede det som et
Offer at udføre Prøverne for den gængse Betaling. — Da det imidlertid
ikke lykkedes at naa til en ny Ordning, fik jeg Overenskomsten opsagt
til Ophør ved Udgangen af Marts Maaned 1920, da baade Assistenterne
og jeg selv hellere vilde være fri for Statsprøveanstaltens Arbejde efter
den gamle Ordning.
Imidlertid synes jeg ligesom Hr. Direktøren, at Staten bør have et
Sted, hvor Publikum kan henvende sig med elektrotekniske Prøver, og
det er uden Tvivl det mest hensigtsmæssige, at disse Prøver udføres paa
Den polytekniske Læreanstalts elektrotekniske Laboratorium. Men man
kan ikke vente, at dette Prøvevæsen skal kunne betale sig, og endnu
mindre, at det skal være økonomisk fordelagtigt for Statsprøveanstalten.
Selv Statsprøveanstaltens egne Prøver kan jo som bekendt ikke bære
Udgifterne, skønt Statsprøveanstalten udelukkende er indrettet paa Prø-
vers Udførelse. For mit eget Vedkommende finder jeg, at et fast aar-
ligt Honorar vilde være det rimeligste, og foreslaar dette sat til 3000 Kr.
Assistenterne vil være tilfredse med Betaling for hvert enkelt Tilfælde,
naar denne sættes passende op. Betalingen for Prøverne er i det sidste
Aar gennemgaaende sat væsentlig op; jeg foreslaar da, at Betalingen i
den nærmeste Fremtid holdes omtrent som den har været det sidste Aar,
men at den Del, som tilfalder Assistenter og Betjente og anvendes til
Smaaudgifter, sættes til 60 % af det Beløb, som Statsprøveanstalten de-
biterer Rekvirenterne. Derimod bør som hidtil Udgifter til Smaarepara-
tioner, Pakning og Elektricitetsforbrug uden Fortjeneste debiteres Rekvi-
renterne.
For Aaret 1. April 1919—31. Marts 1920 vil Statsprøveanstalten
omtrentlig debitere Rekvirenterne 3,900 Kr. -(-715 Kr. for Elektricitet og
herpaa have et Overskud af 25 % af 3,900 Kr. = 975 Kroner (en Del
særlige Smaaudgifter er ikke medregnet) for Prøver paa elektr. Lab.
Efter den foreslaaede Ordning vil Regnskabet stille sig saaledes:
Statsprøveanstaltens Indtægt som før .............. 4,615 Kr.
Statsprøveanstaltens Udgift:
Assistenter..........
Betjente ............
Skrivemateriale etc. .
60 % af 3900 = Sum
Elektricitetsforbrug .
1,853 Kr.
466 »
21 «.
2,300 »
715 »
Laboratoriets Bestyrer
3,055 »
3,000 » 6,055 »
Underskud...... 1,440 Kr.
30
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Som Resultat af Forhandlingerne blev der under 27. Oktober og
1. November 1920 for henholdsvis Handelsministeriets og Undervisnings-
ministeriets Vedkommende udfærdiget folgende
I illæg til Overenskomst imellem Undervisningsministeriet og
Indenrigsministeriet.
§ 1. Overenskomst mellem Indenrigsministeriet og Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet af 27. Januar (2. Februar) 1911 om
Udførelse af visse Prover for Statsprøveanstalten paa Den polytekniske
Læreanstalt fornyes for det elektrotekniske Laboratoriums Vedkom-
mende fra 1. April 1920 at regne med de Ændringer, som følger af neden-
staaende i §§ 2—6 indeholdte særlige Bestemmelser.
§ 2. Der udarbejdes ved Forhandling mellem Statsprøveanstaltens
Direktør og Bestyreren af det elektrotekniske Laboratorium detaillerede
Prislister over den Betaling, som tilkommer Laboratoriets Assistenter,
Mester og Betjent for gængse Prover. Til Lalx>ratoriets Bestyrer ansættes
samme Betaling som til Assistenterne. Summen af disse Belob med et
Tillæg af 2 c/c af Bestyrerens Honorar til Afholdelse af Smaaudgifter
udgor Laboratoriets Honorar. For Prover, som falder udenfor Listerne,
fastsætter Laboratoriets Bestyrer i hvert enkelt Tilfælde Betalingen.
Til Beregning af Rekvirentens Betaling forhøjer Statsprøveanstalten
Laboratoriets Honorar med ca. 20 % af dette, saaledes at det samlede
Takstbelob for Belob under 100 Kr. afrundes opad eller nedad til det
nærmeste Antal hele Kroner og for Belob over 100 Kr. afrundes opad
eller nedad til det nærmeste Antal Kroner, som ender med 0 eller 5.
Betaling for Smaareparationer, Pakning, Forbrug af Elektricitet og
lignende fores paa Regning som særlige Udgifter uden Fortjeneste for
Statsprøveanstalten.
Laboratoriets Honorar og øvrige Tilgodehavende for Prøverne op-
gøres for hver Prøve og forfalder straks til Betaling.
§ 3. Statsprøveanstalten garanterer Bestyreren for det elektrotek-
niske Laboratorium et Minimumshonorar efter § 2 paa 3000 Kr. i hvert
Finansaar, saaledes at der ved Udgangen af hvert af Aarets fire Kvarta-
ler udbetales ham, hvad der ved tidligere Udbetalinger i Finansaaret
for hans Vedkommende maatte mangle i henholdsvis en, to, tre og
fire Gange 750 Kr.
Omvendt godskriver Laboratoriets Bestyrer Anstalten de Kvartals-
tillæg, den i Aarets Lob har maattet yde, saafremt det ved Aarets Slut-
ning viser sig, at hans samlede Indtægt overskrider 3000 Kr.
§ 4. Laboratoriets Bestyrer forhandler skriftligt, mundtligt eller tele-
fonisk direkte udadtil om Prøvernes Udførelse og opbevarer til eventuelt
senere Brug for Statsprøveanstalten modtagne Skrivelser og Kopi af
eller Koncept til afsendte Skrivelser.
Laboratoriets Bestyrer attesterer overfor Statsprøveanstalten Rig-
tigheden af de af denne udfærdigede Prøveattester og Skrivelser inde-
holdende Proveresultater inden Afsendelsen fra Statsprøveanstalten.
§ 5. Naar Prøver undtagelsesvis udfores udenfor Laboratoriet, be-
regnes der samme Honorar (§ 2) som for tilsvarende Prøver udfort paa
Laboratoriet samt desuden et i hvert enkelt Tilfælde af Laboratoriets
Bestyrer fastsat Tillæg til den eller de Personer, der deltager i Proven,
Laboratorier, Samlinger m. m.
31
hvilket Tillæg holdes udenfor den øvrige Honorarberegning og fores
paa Regning til Rekvirenten uden Fortjeneste for Statsprøveanstalten.
§ 6. Statsprøveanstaltens Direktør eller Laboratoriets Bestyrer kan
senest ved Udgangen af hver Januar Maaned begære de i § 2 omhand-
lede Prislister optagne til Revision fra den nærmest følgende 1. April
at regne.
—	Arbejder, udfort for Statsprøveanstalten i det elektrotekniske
Laboratorium: I Finansaaret 1920—21 udførtes følgende Arbejder: Un-
dersøgelse af 3 Ampéremetre med diverse Shunter, 1 Voltmeter, 4 Watt-
metre med Forlagsmodstande, 25 Maalere, 1 Halvwattlampe, 178 alm.
Metaltraadslamper, 2 Reflektorer, 1 Kabelprøve, 5 Gennemslagsprøver
med Isolationsstof, 9 do. med Skiferplade, 1 do. med Fyldmasse, 1 do.
med Transformatorolie, Undersøgelse af 40 Isolatorer, 1 Jernprøve, 1
Smeltetraadsprove, 2 3-polede Stikkontaktdaaser, 1 elektr. Kogekedel og
Varmeovn, 1 automatisk Afbryder, 2 Varmelegemer til elektr. Stryge-
jern, 2 tre-Fase Motorer, 13 Vekselstromsmotorer, 7 Strøm- og Spæn-
dingstransformatorer.
g. Maskinlaboratoriet.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1920—21 bevilgedes der 1000 Kr. som Overskridelse af den paa
Laboratoriets Annuum bevilgede Sum til Nyanskaffelser; jfr. Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3171—72, samt 385 Kr. til Forhøjelse
af Rengøringskonens Lon til 1 Kr. 29 Øre pr. Time, jfr. Rigsdagstidende
for s. A., Tillæg B., Sp. 3165—66.
—	Vikarhonorar. Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes
der paa Udgiftspost a. 5 —- Lønninger og Honorarer til andre Tjeneste-
mænd — et Beløb af 391 Kr. 79 Øre til delvis Dækning af Udgifterne ved
Antagelse af en Vikar under Assistent ved Læreanstaltens Maskinlabora-
torium G. Cohns første Indkaldelse til Aftjening af Værnepligt, idet det
bemærkedes, at man intet havde at erindre imod, at Vikarhonoraret an-
sattes til 4000 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A.,
Sp. 4095—96.
Paa Anledning udtaltes i Skrivelse af 4. Maj 1920, at Ministeriet
for sit Vedkommende under de nuværende Forhold i Almindelighed
ikke vilde have noget at erindre imod, at en Vikar for en Tjenestemand
lønnedes med Begyndelsesløn + Tillæg, men at dette næppe syntes at
kunne fastslaas som en almindeligt gældende Regel, jfr. Tjenestemands-
loven § 12, 5. Stk.
_ Arbejder, udførte for Statsprøveanstalten i Maskinlaboratoriet.
I Finansaaret 1920—21 udfortes følgende Arbejder: Justering af 13 Stk.
Indikatorfjedre.
h. Den teknologiske Samling.
Besøg. Den teknologiske Samling blev fremvist 158 Gange for ca.
6937 Besøgende. Samtidig blev der afholdt 134 tekniske Foredrag. Føl-
gende Foreninger og Institutioner besøgte Samlingen: Odense tekniske
Skole, Kursus for Lærere ved tekniske Undervisningsvirksomheder (25
32
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Gange), Kursus for Folkeskolelærerinder (11 Gange), Dansk Stobeme-
sterforbund (3 Gange), Frederiksberg tekniske Skole (28 Gange), Lær-
lingehjemmets Minde (2 Gange), Teknisk Selskabs Skole (28 Gange),
Købenliavns Kommuneskole, Lyngby tekniske Skole, Efterslægtsselska-
bets Skole, Foreningen for Maskin- og Elektrokonstruktorer, Hillerød
tekniske Skole, Selvbyggerforeningen (7 Gange), Teknologisk Institut,
Foreningen for farmaceutiske Studerende, Selskabet til Kemiens Ud-
bredelse og Lollandsvejens Kommuneskole.
— Ekstraordinær Bevilling. Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21
bevilgedes der 500 Kr. til Anskaffelse af en Elektromotor til at drive
en Drejebænk, som Samlingen havde faaet foræret; jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3171—74.
i. Undervisningen i Materiallære.
Forhøjelse af Kontoen for Undervisningen i Materiallære (og Jern-
beton). Paa Finansloven for 1920—21 blev denne Konto's aarlige Belob
forhojet til 12,(MK) Kr. under Hensyn til, at Materialprovelaboratoriet i Fi-
nansaaret ventedes at faa stillet storre Lokaler til Raadighed. Labora-
toriets Bestyrer, Professor E. Suenson gjorde imidlertid i Skrivelse af
10. Maj 1920 opmærksom paa, at Laboratoriets Driftsbudget var ansat
langt lavere end af ham foreslaaet. Professoren var gaaet ud fra, at den
paa tidligere Finanslove bevilgede Sum 2,800 Kr. til Undervisningen i
Materiallære vilde blive staaende — bortset fra en passende Forhøjelse
paa Grund af Prisstigningen til 5,000 Kr. —, uforandret og uafhængig
af Bevillingen til Driften af det nye Laboratorium, til hvilket han havde
foreslaaet bevilget 12,000 Kr. aarlig. Imidlertid blev der som nævnt paa
Finansloven kun l>evilget 12,000 Kr. i det hele. Dette Belob var efter
Professor Suensons Meddelelse for lille, da Udgiften til Driften af
Laboratoriet, derunder Udgiften til Ingeniørarbejder, var steget med
mindst 50 siden han fremsendte Forslag om et Driftsbudget paa
12,000 Kr. I Overensstemmelse med Professorens Forslag blev derfor
Kontoen paa Finansloven for 1921—22 delt i to Underkonti: a. Til Mate-
rialprovelaboratoriet og b. Til den øvrige Undervisning i Mate-
riallære (og Jernbeton). De to Underkonti normeredes med henholdvis
18,000 Kr. og 4,500 Kr. Naar sidstnævnte Beløb ikke var sat til 5,000
Kr., laa det i, at der kunde spares en Husleje paa 500 Kr., naar Un-
dervisningen fik sit eget Laboratorium; jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg A., Sp. 1037—40.
k. Tegne- og Konstruktionsøvelserne.
Bevilling til Anskaffelse af Lysbilleder. Læreren i Vejbygning, Pro-
fessor A. R. Christensen, der til Brug ved sin Undervisning kun raadede
over en aarlig Bevilling paa 300 Kr., havde anmodet om en Forhøjelse
af denne med 300 Kr. aarlig for derved at sættes i Stand til at indkøbe
ca. 125 Lysbilleder om Aaret. Men da der var Brug for mindst 1500 Lys-
billeder ved den nævnte Undervisning, vilde Læreanstalten foretrække,
at der bevilgedes et noget større aarligt Tilskud i et begrænset Antal Aar,
hvorfor der paa Finansloven for 1921—22 bevilgedes 500 Kr., som en
Laboratorier, Samlinger m. m.
33
1. Del af en 3-aarig Bevilling paa lait 1500 Kr. til Anskaffelse af Lysbil-
leder til Brug ved Undervisningen i Vejbygning; jfr. Rigsdagstidende for
1920—21, Tillæg A., Sp. 1639-40.
— Forhøjelse af Beløbet til Ekstraassistance for Læreren i Husby g-
ning. Paa Finansloven for 1921—22 forhøjedes det til Ekstraassistance
for Læreren i Husbygning bevilgede Beløb paa 750 Kr. med 150 Kr., da
det var nødvendigt paa Grund af det store Antal Studerende at skaffe
kyndig Assistance, og en saadan ikke kunde faas for mindre end
900 Kr.; jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1463—66.
1. Biblioteket.
Forhøjelse af Annuet. Paa Finansloven for 1921—22 blev Bibliote-
kets Annuum forhøjet med 3,000 Kr. til 6,600 Kr. Forhøjelsen var moti-
veret med følgende: Bibliotekskontoen var 3,600 Kr. stor, hvoraf 600 Kr.
anvendtes til at holde Bibliotekets Læsestue aaben for Studerende uden-
for Udlaanstiderne, medens 800 Kr. i Følge en Bestemmelse af 1862
skulde afgives til Universitetsbiblioteket. Af den resterende Del, 2200
Kr., medgik en betydelig Sum (i 1919—20 saaledes 725 Kr.) til Hjælp
i Biblioteket. Der blev saaledes kun ca. 1,500 Kr. tilovers til den egentlige
Biblioteksudgift. Dette Beløb kunde med den stedfundne store Prisstig-
ning næppe dække Udgifterne til de lobende Tidsskrifter og til Ind-
binding af disse og de vigtigste periodiske Skrifter. Saaledes havde der
i Finansaaret 1919—20 kun været 20 Kr. tilovers til Indkøb af nye Bøger,
og store Mængder af Bøger, Tidsskrifter, Aarsberetningér og lignende
henlaa uindbundne, udsatte for Ødelæggelse og vanskeligt tilgængelige.
Skulde Biblioteket ikke sygne hen, vilde den foreslaaede Forhøjelse af
Kontoens ordinære Bevilling være aldeles nødvendig; jfr. Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1639—40.
—	Ekstraordinær Bevilling til Reorganisation af Biblioteket. Paa
Finansloven for 1921—22 blev der givet en overordentlig Bevilling paa
1200 Kr. til Assistance ved Reorganisering af Biblioteket. Læreanstalten
havde i sin Budgetskrivelse af 30. Juni 1920 foreslaaet bevilget 2400 Kr.
i dette Ojemed.
Bogsamlingen maatte revideres og for en stor Del omflyttes, og da
Katalogiseringen paa mange Punkter var forældet, vilde en delvis eller
fuldstændig Omkatalogisering være nødvendig. Den i Haandbiblioteket
anbragte Samling af Katalogsedler fra Læreanstaltens Specialbiblioteker
var meget ufuldstændig og maatte suppleres for at muliggøre en god
Udnyttelse deraf. Desuden maatte der skaffes Bibliotekaren nogen Hjælp
ved den daglige Ekspedition. Da det ikke var muligt paa det daværende
Tidspunkt at overse, hvorledes Arbejdet varigt vilde forme sig, foresloges
der en ekstraordinær Bevilling af den ovennævnte Størrelse til de nævnte
Arbejder; jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1465—66.
_ Under 19. Maj 1921 genvalgte Lærerraadet Professor, Dr. phil.
Erik Schou til Medlem af Bibliotekudvalget.
—	Overenskomst mellem Den tekniske Forening og Den polytek-
niske Læreanstalt vedrørende Teknisk Bibliotek; jfr. Univ. Aarbog for
1908_09, S. 868—70. I August 1921 sluttedes følgende ny Overenskomst
Universitetets Aarbog.	5
34
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
vedrorende Sammenslutningen af Den tekniske Forenings og Den poly-
tekniske Læreanstalts Biblioteker.
§ 1. Samtlige Boger og Tidsskrifter i Den tekniske Forenings Biblio-
tek forbliver som hidtil forenede med Den polytekniske Læreanstalts,
i hvilket ogsaa boreningens lobende Tidsskrifter og senere erhvervede
Bøger indlemmes, idet dog samtlige overforte Bøger og Tidsskrifter ved-
bliver at være Foreningens Ejendom. Bibliotekslokaler og Læsestue
stilles til Disposition af Den polytekniske Læreanstalt, ligesom ogsaa Ud-
giften til Opvarmning, Belysning og Administration afholdes af denne.
§ 2. De lobende Tidsskrifter, der indgaar til Biblioteket, fremlæg-
ges paa dettes Læsestue. Af de Foreningen tilhorende Tidsskrifter kan
Redaktorerne af »Teknisk Tidsskrift«, efter at de har været fremlagt i
14 Dage, mod Kvittering udtage eller kræve tilsendt og i en Maaned
beholde, hvad de maatte finde nødvendigt for Redaktionsvirksomheden.
§ 3. Læsestue og Udlaan holdes aabne til Tider, som fastsættes af
Den polytekniske Læreanstalt. Biblioteket er offentligt; Adgang til at
benytte det har i Almindelighed enhver, der onsker at soge Oplysning
i dets Boger og Tidsskrifter; til Hjemlaan kræves dog som Regel Kau-
tion. Den tekniske Forening kautionerer selv for sine Medlemmer, saa
at disse ikke behover at skaffe særlig Kaution. De kan endvidere til
Biblioteket indsende Bestillinger paa Boger til Hjemlaan, og disse vil
da — indenfor den Begrænsning, som folger af Bibliotekets Regler —
blive tilsendt Bestilleren portofrit. Portoen betales af den Sum, Forenin-
gen aarlig yder til Biblioteket.
§ 4. Forsaavidt Elektroteknisk Forening og Konstruktørforeningen
fremdeles som hidtil betaler et aarligt Bidrag til Biblioteket, vil ogsaa
disse Foreningers Medlemmer indenfor Bidragets Beløb portofrit
kunne faa tilsendt Boger fra Biblioteket. Elektroteknisk Forenings Bi-
drag (hidtil 50 Kr. aarlig) tilfalder Læreanstalten, der administrerer
de af Foreningens Boger, som henstaar og maatte blive henstillet i Biblio-
teket; af Elektroteknisk Forenings Medlemmer forlanges ingen Kaution.
Konstruktørforeningens Bidrag (hidtil 36 Kr. aarlig) tilfalder Den tekni-
ske Forening.
§ 5. Til Bestyrelse af Biblioteket nedsætter Den polytekniske Lære-
anstalt et Udvalg, hvortil Den tekniske Forening vælger et Medlem.
§ G. Renterne af det til Den tekniske Forening knyttede Oberst
Hoskjærs Legat til Teknikens Fremme samt det eventuelle aarlige Bi-
drag fra Konstruktørforeningen stilles al Den tekniske Forening til Raa-
dighed for Biblioteket. Disse Belob anvendes til den Foreningen til-
horende Del af Biblioteket — hovedsagelig til Indbinding af de aarligt
indgaaende samt ældre uindbundne Tidsskrifter og Boger, til Udfyld-
ning af Mangler og til andre særlig paakrævede Udgifter. — Hvis der,
efter at disse Udgifter er afholdte, skulde blive en Del af Belobet til-
overs, kan Den tekniske Forenings Bestyrelse anvende det overskydende
til Formaal, der ligger udenfor Biblioteket. Biblioteksudvalget disponerer
— under Forbehold af Den polytekniske Læreanstalts Direktors Sam-
tykke — over de Belob, der er til Raadighed for Biblioteket.
§ 7. De Bøger og Tidsskrifter, der indgaar til Biblioteket, stemples
straks med henholdsvis Den polytekniske Læreanstalts og Den tekniske
Laboratorier, Samlinger m. m.
35
Forenings Mærker, eftersom de er erhvervede af Læreanstalten eller For-
eningen. I Tilfælde af Fællesskabets Ophør tilfalder Bøgerne de respek-
tive Parter, med hvis Mærker de er stemplede.
§ 8. Den polytekniske Læreanstalt indrømmer Den tekniske For-
enings Bestyrelse Tilladelse til at afholde sine Møder paa Læsestuen til
Tider, der fastsættes efter nærmere Aftale med Læreanstaltens Inspektor.
§ 9. Opsigelse af Samarbejdet mellem og Sammenslutningen af de
to Biblioteker kan ske til hvert Aars 1. April, fra begge Sider med
1 Aars Varsel.
§ 10. Denne Overenskomst træder i Kraft fra den 1. Januar 1921,
idet den fra dette Tidspunkt træder i Stedet for den oprindelige Over-
enskomst, der blev afsluttet i December 1908.
— Paa Finansloven for 1921—22 bevilgedes der en aarlig Understøt-
telse paa 500 Kr. til Biblioteksmedhjælper C. Th. Bergstrom, der havde
været i Læreanstaltens Tjeneste fra 1910 til 1919 og udfort sil Arbejde
i Biblioteket paa meget tilfredsstillende Maade, men paa Grund af Alder
(70 Aar) og Svagelighed havde maattet trække sig tilbage. Hans aarlige
Indtægt ved Læreanstalten havde været 750 Kr., jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1467—68.
m. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen
af Landmaalingsinstrumenter.
Overskridelse af Annuet. Under 10. Juli 1920 meddelte Ministeriet
Tilladelse til at Udgiftspost b. 13. Landmaalingsøvelser maatte overskri-
des med 19,500 Kr. Beløbet bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for
1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg Å., Sp. 4097—98. Som
Motivering for Overskridelsen, der af Læreren i Faget, Professor P.Thyge-
sen i Skrivelse af 23. Marts 1920 var anslaaet til 20,000 Kr., anførte
Læreanstalten i sin Skrivelse af 15. April s. A. til Ministeriet, at Pris-
niveauet for Arbejdskraft og Instrumenter samt Transport m. v. var
steget med mindst 25 %, medens Antallet af Deltagerne i Landmaalings-
øvelserne var blevet forøget fra ca. 60 til ca. 80 Deltagere, hvorved der dels
vilde blive en meget stor Udgiftsforøgelse til Assistance ved Øvelserne,
dels ligeledes en stor Udgiftsforøgelse af de Beløb, 1,500 Kr. og 800 Kr.,
der var bevilgede henholdsvis til Anskaffelse af Instrumenter og Ud-
videlsen af et Cykleskur. Den samlede Udgiftsforøgelse paa den ordinære
Bevilling, 12,000 Kr., vilde efter Professor Thygesens Overslag komme
til at andrage 13,000 Kr., medens Udgiftsforøgelsen paa den overordent-
lige Bevilling, 2,300 Kr., vilde komme til at andrage 7,000 Kr.
At Overskridelsen paa den ekstraordinære Bevilling procentvis
blev saa betydelig, skyldtes foruden den siden 1919 skete Prisstigning
i særlig Grad den Omstændighed, at det paa Grund af det ekstraordinært
store Antal Deltagere i Øvelserne vilde være nødvendigt at anskaffe en
stor Del nye Instrumenter m. v.
Særskilt henvistes der til, at Professor P. Thygesen i sin Redegørelse
havde foreslaaet, at Diæter til Læreren og den faste Assistent under
Øvelserne i Dvrehaven og paa Rejser under Prøvning af Eksamens-
opmaalinger ansattes til henholdsvis 20 Kr. og 16 Kr. pr. Dag, medens
de tilsvarende Diæter i 1919 ved Ministeriets Skrivelse af 15. Maj 1919
36
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
fastsattes til respektive 15 Kr. og 12 Kr. pr. Dag, og at Honorarerne for
8 ældre Studenter for Assistance under Øvelserne og Eksamensprøverne
ansattes til 15 Kr. pr. Dag, medens de tilsvarende Honorarer ved Mini-
steriets ovennvænte Skrivelse var ansat til 10 Kr. pr. Dag, samt at Dag-
lønnen for en Betjent for Arbejde ved Øvelserne og Eksamensprøverne
ansattes til 12 Kr. pr. Dag eller ialt ca. 720 Kr. og det aarlige Honorar
til samme Betjent for Tilsyn med og Rengøring af Øvelseslokalerne m. v.
til 400 Kr., medens de tilsvarende lielob i 1919 i Henhold til Ministeriets
nævnte Skrivelse var fastsat til henholdsvis 8 Kr. pr. Dag og 400 Kr. aarlig,
og endelig, at der til Assistance ved Prøvningen af Eksamensopmaalin-
ger m. v. antoges en polyteknisk Kandidat mod et Honorar af 10 Kr.
(Laglig foruden Dagpenge, medens det tilsvarende Honorar i 1919 ud-
gjorde 20 Kr. pr. Dag, Diieter indbefattede.
Forhøjelse af Kontoen. Paa Finansloven 1921—22 forhøjedes
Kontoen for Landmaalingsundervisningen med 6000 Kr. til 18,000 Kr.,
et Beløb, der var beregnet under Hensyn til Prisniveauet og under For-
udsætning af, at Elevantallet ved Landmaalingsundervisningen blev
omtrent 60, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1639—42.
I de sidste Aar for Verdenskrigen var det aarlige Budget ca. 6000 Kr.,
beregnet for et Elevantal paa 45. Hertil vilde svare et Budget paa 8000 Kr.
for et Elevantal paa 60. Naar Kontoen, der paa Finansloven for 1920—21
var sat til 12,000 Kr., nu forhøjedes til 18,000 Ivr., svarede dette til en
Prisstigning paa 125 medens den virkelige Prisstigning var langt
højere. Belobet fordelte sig saaledes:
1.	Dagpenge til Læreren ved Ledelsen af Landmaalingsøvel-
serne og ved Tilsynet med Eksamensprøverne i Marken,
ialt ca. 60 Dage å 15 Kr................................. Kr. 900
2.	Dagpenge til den faste Assistent ved de samme Arbejder,
ialt ca. 60 Dage å 15 Kr................................. Kr. 900
3.	Honorar (Dagløn og Dagpenge) lil 6 ældre Studerende for
Assistance ved Øvelserne (hver Studerende omtrent 40 Dage
å 15 Kr.)...............................................Kr. 3,600
4.	Dagion til en Betjent for Arbejde ved Øvelserne og Eks-
amensprøverne, omtrent 60 Dage å 12 Kr.................Kr. 720
5.	Honorar lil Betjenten for Tilsyn med og Rengøring af
Øvelseslokaler m. v..................................... Kr. 400
6.	Udgifter ved Øvelserne m. v. til Skrive- og Tegnemateriel,
Kort, Signaler, Nlvellementspæle m. m................... Kr. 1,900
7.	Udgifter til Vedligeholdelse af Øvelseslokalerne i Hjorte-
kær og det til disse hørende Inventarium................ Kr. 400
8.	Anvisning, Prøvning og Eftersyn af omtrent 60 Eksamens-
opmaalinger å omtrent 75 Kr............................. Kr. 4,500
9.	Prøvning i Marken af omtrent 120 Eksamensnivellementer
å omtrent 9 Kr......................................... Kr. 1,080
10.	Honorar til en Kandidat for omtrent 20 Prøvemaalinger i
Marken å omtrent 25 Kr. og for Koordinatberegninger til
60 Kortprøver å 20 Kr................................... Kr. 1,700
11.	Udgifter til Instrumenters Anskaffelse, Vedligeholdelse og
Transport ..............................................Kr. 1,900
Ialt .... Kr. 18,000
Laboratorier, Samlinger m. m.
37
—	Ekstraordinær Bevilling. Paa samme Finanslov bevilgedes en
ekstraordinær Bevilling paa 6,500 Kr., hvoraf 1,500 Kr. var 3. Del af
en 4-aarig Bevilling paa ialt 6,000 Kr. til Indkob af Instrumenter,
medens 5,000 Kr. bevilgedes til en højst fornøden Udvidelse af Øvelses-
huset i Dyrehaven. Dette Hus var oprindelig bygget til Brug for 45 Ele-
ver. I Sommeren 1920 var Antallet af Elever 80, saa at det var
ganske umuligt at skaffe Plads til dem alle. Lærernes og Assistenternes
Opholdsværelser maatte bruges til Øvelseslokaler, og man maatte regne
med, at Vejret vilde tillade, at der arbejdedes i det fri. For at bøde noget
paa disse vanskelige Forhold bevilgedes der 5,000 Kr. til en lille Ud-
videlse af Bygningen. Beløbet fordelte sig med 4,000 Kr. til selve Ud-
videlsen og 1,000 Kr. til Inventar, jfr. Riigsdaas ti dende for 1920—21, Til-
læg A., Sp. 1641—42.
n. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gærings-
organismer.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1920—21 bevilgedes der en Overskridelse paa 200 Kr. af det til Labo-
ratoriet bevilgede Belob (600 Kr.). Overskridelsen skyldtes Prisstignin-
gen, jfr. Rigsdagstiden.de for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4097—98.
—	Forhøjelse af Laboratoriets Annuum. Paa Finansloven for 1921
—22 bevilgedes der en Forhøjelse af Kontoen med 125 Kr. til 725 Kr.
Forhøjelsen skyldtes navnlig Udgifterne til Rengøring af Glassager
m. m. ved Kursus i Rendyrkning af Gæringsorganismer samt til alminde-
lig Rengøring. Jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1465—68.
o. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium.
Overskridelse af Annuet og Forhøjelse af samme. Paa Tillægsbevil-
lingsloven for 1920—21 blev der under Udgiftspost b. 18 Del fotokemisk-
fotografiske Laboratorium bevilget et Belob af 600 Kr. til Dækning af
en forhøjet Lejeafgift af Laboratoriets Lokaler i de Fagskolen for
Haandværkere og mindre Industridrivende tilhorende Bygninger. Jfr.
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3173—74. I samme Anled-
ning forhøjedes Annuet paa Finansloven for 1921—22 med samme Be-
lob, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1643—44.
p. Det teknologiske Laboratorium.
Overskridelse af Annuet. Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21
bevilgedes der 3200 Kr. som Overskridelse af Annuet begrundet i den
indtrufne Stigning af Arbejdsløn og i Prisen paa Materialier, jfr. Rigs-
dagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4097 98.
_ Forhøjelse af Annuet. I Forbindelse med den nedenfor nævnte
Bevilling til Opførelsen af et midlertidigt teknologisk Laboratorium for-
højedes Annuet paa Finansloven for 1921—22 med 16,500 Kr. til
25,000 Kr. fra det Tidspunkt, da Indflytningen i det nye Lokale fandt
Sted, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A„ Sp. 1643—44. Drifts-
budgettet kalkuleredes saaledes:
38
I)en polytekniske {læreanstalt 1920—21.
Los Hjælp .............................................ca.	Ivr.	5,700
Varme, Gas, Lys og Kraft ..............................................»	5,500
Rengøring..............................................................................................»	800
Ma ter ia lier ..........................................................................................»	6,800
Forbrugsværktojer, Kul, Tvist, Olie................................................»	1,400
Telefon, Papir, Porto m. 111..................................................................»	500
Lobende Nyanskaffelser og Ombytninger af Maaleapparater
og Værktøjsmaskiner med nve Typer....................................»	2,000
Til Kursus for Fabrikingeniører ....................................................»	1,600
Til Rejser for Professoren til Maskinfabrikker, hvor de poly-
tekniske Studerende gennemgaar Værksted suddannelse ..	»	200
Uforudsete Udgifter samt til Ovelser af særlig Art........................»	500
lait......ca. Kr. 25,000
— Bevilling til et midlertidigt teknologisk Laboratorium. I Skrivelse
af 15. Juni 1920 foreslog Professor E. Thaulow, at der opfortes et midler-
tidigt teknologisk Laboratorium, idet de hidtidige Værkstedsovelser for
Maskin- og Elektroingeniører, der foregik paa Teknologisk Institut, var
meget utilfredsstillende.
Det vilde ikke være muligt at opnaa en foreløbig tilfredsstillende
Ordning i den for Maskiningeniørerne saa vigtige Undervisning uden
ved at etablere et midlertidigt Laboratorium, som ventedes at kunne
finde Plads i en midlertidig Pavillon paa Rosenborg Eksercerplads.
For at gore Anlæget saa billigt som muligt maatte man imidlertid
foreløbigt se bort fra Indretninger for andet end for Værktøjsmaskiner
og Metallernes Varmebehandling, hvorved Anlæget indskrænkedes til et
Laboratorium for Værktøjsmaskiner, et Hærderi og et Værktojsmageri,
for at Forberedelserne til Øvelserne kunde foregaa upaavirket af disse,
løvrigt var det dog ogsaa Meningen, at dette skulde indgaa i Undervis-
ningen for Maskiningeniører.
Laboratoriet for Værktøjsmaskiner. I dette maatte der findes de for-
nødne Skruestikspladser og Repræsentanter for de vigtigste Værktøjs-
maskiner, derunder 2 mindre og 1 storre Drejebænk, 1 større og 1 mindre
Boremaskine, 1 mindre Horizontalboremaskine, 1 Fræsemaskine, 1 Uni-
versalslibemaskine, 1 Shapingmaskine, 1 Hovlemaskine, 1 Værktojs-
staalsprovemaskine, 1 Opmærkningsplan samt 1 Opspændingsplan.
Af disse Maskiner havde Laboratoriet allerede som Gave modtaget
1 mindre Drejebænk og 1 Boremaskine samt modtaget Tilsagn om endnu
en mindre Drejebænk, medens Resten af Maskinerne vilde være at an-
skaffe. Desuden vilde der her som i de følgende Værksteder være at an-
skaffe de fornødne Transmissionsdele og Elektromotorer.
Laboratoriet for Varmebehandling maatte indeholde 1 Muffelovn,
1 almindelig Hærdeovn, 1 elektrisk Hærdeovn, 1 Indsætningsovn samt
1 Anløbningsovn foruden de fornødne Beholdere til Afkøling og Appa-
rater til Temperaturmaaling. Laboratoriet maatte desuden indeholde en
mindre Træk- og Trykprøvemaskine indrettet til teknologiske Forsøg.
Til Ovnene hørte der en Kapselblæser med Elektromotor. Af disse Dele
besad Laboratoriet allerede 1 Muffelovn, 1 elektrisk Hærdeovn samt
havde faaet Tilsagn om 1 almindelig Hærdeovn.
Laboratorier, Samlinger m. m.
39
Væiktojsmageriet maatte indeholde 1 mindre Drejebænk, 1 Univer-
salfræsemaskine, 1 mindre Shapingmaskine samt 1 mindre Værktøjs-
slibemaskine. Hertil kom desuden de fornodne Transmissioner og Elek-
tromotorer. Af disse Maskiner havde Laboratoriet modtaget Tilsagn om
1 Universalfræsemaskine.
Udgifterne til Laboratoriet og dets Indretning kunde med de stærkt
svingende Priser kun angives kalkulatorisk.
Docent i Husbygning, Arkitekt Johan Nielsen havde udarbejdet
Overslag over en passende Bygning liggende ved Siden af de midlertidige
Laboratorier for Materialundersogelse samt for Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner paa Rosenborg Eksercerplads.
Overslaget for en saadan Bygning lød paa................ Ivr.	65,000
Bygningens Montering vilde blive...................... ca. »	7,000
Forsyning med Inventar vilde blive.................... ca. »	4,000
Transmissionsdele vilde koste.......................... ca. »	9,000
De nødvendige Maskiner.............................. ca. »	70,000
lait......ca. Kr.	155,000
Det bemærkedes dog, at der med den sidste Pris (Kr. 70,000) var
regnet noget med Velvilje fra Maskinfirmaer, der allerede nu paa for-
skellig Maade ihavde fundet Udtryk, saaledes gennem de i Udsigt stillede
Maskiner og Dele.
Læreanstalten stillede i sin Budgetskrivelse af 30. Juni 1920 Forslag i
Overensstemmelse med Professor Thaulows Indstilling og tilføjede, at
det ganske vist var ret betydelige Beløb, der var Tale om, men teknolo-
giske Laboratorier fandtes nu rundt om ved de polytekniske Læreanstal-
ter, saaledes at Læreanstalten her paa dette Punkt stod langt tilbage, og
det var meget beklageligt, at en saa dygtig Lærer som Professor Thaulow
Aar efter Aar skulde savne baade et tilfredsstillende Ovelseslaboratorium
for sine Elever og et^ Laboratorium for egnet Forsøg. I vor Tid, hvor den
industrielle Konkurrence imellem Landene skærpedes mere og mere,
burde Danmark ikke savne et saa vigtigt Middel til at hævde sig i denne
Konkurrence som et videnskabeligt anlagt teknologisk Laboratorium var.
Det bemærkedes, at af det Beløb, der vilde kræves en Gang for alle,
nemlig 155,000 Kr., vilde de to sidste Poster, ialt 79,000 Kr., medgaa til
Maskiner og Transmissionsdele, der til sin Tid kunde flyttes til videre
Brug i det endelige Laboratorium.
Bevillingen, ialt 155,000 Kr. til Opførelsen af et midlertidigt tekno-
logisk Laboratorium blev givet paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigs-
dagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1643—44, men da det ikke lykke-
des at faa Spørgsmaalet om Laboratoriets Beliggenhed afgjort i nævnte
Finansaar, maatte Opforeisen af Laboratoriet udskydes til senere.
Ved Skrivelse af 4. Juli 1921 meddelte Ministeriet Tilladelse til, at
Bestyreren for det teknologiske Laboratorium, Professor E. Thaulow,
maatte anvende et Beløb af indtil 500 Kr. af det paa Læreanstaltens Ud-
giftspost 19 til nævnte Laboratoriums Indretning for Finansaaret 1921—22
bevilgede Beløb paa 155,000 Kr. til i Forbindelse med en Ekskursion til
Tyskland med Maskiningeniørstuderende at besøge de Virksomheder,
der eventuelt senere skulde levere Maskiner til Laboratoriet, samt at han
eventuelt af samme Beløb gjorde Indkob af specielle Maskiner til dette.
40
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
q. Laboratoriet for Bygningsstatik.
Da der i Sommeren 1920 var nogen Udsigt til, at Laboratoriet for
Bygningsstatik, til hvis Oprettelse der blev givet Bevilling paa Finans-
loven for 1917—18, kunde finde Plads i en Pavillon paa Rosenborg
Eksercerplads, anmodede Læreanstalten i sin Budgetskrivelse af 30. Juni
1920 Ministeriet om at soge bevilget et ekstraordinært Beløb paa
42,300 Kr. til Laboratoriets Opforelse. Læreanstalten henviste til en Skri-
velse af 5. s. M., hvori Professor Ostenfeld gjorde Rede for de Vanskelig-
heder, som Laboratoriets Gennemforelse hidtil havde modt, idet det
forst — paa Grund af Verdenskrigen — ikke kunde faa de Maskiner, der
var bestilte til det, og senere, da Maskinerne begyndte at ankomme,
ikke kunde faa det til Laboratoriet bestemte Lokale, nemlig Statsprøve-
anstaltens Kælderetage, da der i Mellemtiden var disponeret over denne
til en Udvidelse af La>reanstaltens teknisk-kemiske Laboratorium. Et For-
slag om at opfore en Træpavillon til Laboratoriet paa Frederiksberg
vandt ikke Ministeriets Billigelse, idet Ministeriet onskede det beliggende
nær Læreanstalten, og da der dernæst blev erholdt Tilladelse af Krigs-
ministeriet til at bvgge Pavillonen nær ved Læreanstalten, nemlig paa
Rosenborg Eksercerplads, blev Anmodningen om at optage en hertil sig-
tende Bevilling ved Finanslovens 2. Behandling ikke fremmet af Mini-
steriet. Imidlertid laa nu de modtagne Maskiner hen til ingen Nvtte, og
uden at man kunde sikre sig, at de ikke rustede. Professorens Arbejde
paa Laboratoriets Fremme dels ved Studier over Maskiner og Apparater,
dels ved Konstruktion af nogle af disse sidste o. s. v. havde hidtil lige-
ledes været unyttigt. Den polytekniske Lareanstalt maatte derfor i hoj
Grad anlK'fale, at Laboratoriets Virkeliggørelse ikke udsattes længere,
hvorved Aarene gik for en saa højt anset Videnskabsmand som Profes-
sor Ostenfeld, uden at han fik Lejlighed til at gøre de Forsøg, som han
særlig vilde være i Stand til at skaffe interessante og nyttige Resulta-
ter af.
Udgifterne til Bygningen for Laboratoriet samt til Laboratoriets
Montering vilde blive:
Til Opforelse af en Laboratoriebygning.................. Kr. 40,000.00
Til Provemaskinernes Opstilling samt til Instrumenter.... « 34,381.55
Til Arbejdsmaskiner og Transmissioner samt Inventar til
et Maskinværksted og en Smedie.................... » 13,950.00
Til Montering af de øvrige Lokaler...................... » 3,300.00
lait......Kr. 91,631.55
Af dette Belob var der tidligere bevilget.................. »	49,331.55
hvoraf et Belob af Kr. 36,973.20 endnu ikke var anvendt,
men forventedes at kunne bruges paa Efterbevil-
ling for Finansaaret 1920—21, altsaa søgtes bevilget.. Kr.	42,300.00
Beløbet bevilgedes paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagsti-
dende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 15t7—18, men da Sporgsmaalet om
Laboratoriets Beliggenhed endnu ikke blev løst, kom Beløbet til Opfø-
relse af Lokaler til Laboratoriet ikke til Anvendelse.
I ovenstaaende Beregning indgik det paa Tillægsbevillingsloven for
Laboratorier, Samlinger m. m.
41
1919—20	genbevilgede Belob paa 36,973 Kr. 20 Øre. Heraf blev der an-
vendt 30,540 Kr. 05 Øre i nævnte Finansaar, Resten 6433 Kr. 15 Øre gen-
bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21; jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4099—4100.
r. Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger.
Forhøjelse af Kontoen. Paa Finansloven for 1921—22 blev den saa-
kaldte Fritrykskonto paa Grund af Prisstigningen paa Tryksager for-
højet til 10,000 Kr., saaledes at Tilskudet til Udgivelse af Boger kunde
sættes til 75 å 100 Kr. pr. Ark efter Satsens og Arkenes Beskaffenhed; jfr.
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1641—42.
— Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger paa Statens Bekostning.
Ved 3. Behandling af Finansloven for 1921—22 bevilgedes der 49,650 Kr.
til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger paa Statens Bekostning.
Bevillingen motiveredes af Læreanstalten i Skrivelse af 14. Februar 1921
med, at det Bidrag af 8,000 Kr. — paa Finansforslaget 1921—22 forhøjet
til 10,000 Kr.—isom Læreanstalten oppebar paa Finansloven til Understøt-
telse til Udgivelse af Bøger, i det forløbne Aar havde vist sig ganske util-
strækkeligt og vilde i de nærmeste Aar blive det i endnu højere Grad,
idet det med de gældende meget høje Priser paa Papir, Bogtryk, Clicheer
og Indbinding kun vilde kunne slaa til til at hjælpe til Udgivelse af
mindre eller til enkelte større Lærebøger, uden at disses Pris derved
kunde sættes synderlig ned. Ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
var der da ogsaa i det sidste Aar indført en ny Form for Udgivelse af
Lærebøger, som gik ud paa — se Anmærkninger til Finansloven for
1920—21,	Sp. 895—96 —, at Staten afholdt Udgifterne ved Fremstillingen
af Lærebøger, som dernæst solgtes paa Statens Foranstaltning, saaledes
at Forfatteren erholdt 1f3 af Salgsprisen og Staten 2/3, og Salgsprisen sat-
tes saaledes, at Staten mindst fik sine Udgifter dækkede. At det var store
Beløb, som det drejede sig om ved Udgivelse af større Lærebøger, hvori
der ofte var dyr matematisk Tekst og mange Billeder, saas f. Eks. af, at
Bohr og Mollerups nye Udgave af deres Lærebog i Matematik vilde
koste over 40,000 Kr. at udgive. Denne Bog vilde imidlertid blive udgivet
paa et Forlag og med et Tilskud af kun 70 Kr. pr. Ark, og Resultatet blev
derfor, at den vilde komme til at koste ca. 75 Kr. pr. Eksemplar.
Da Læreanstaltens Forelæsninger i Henhold til dens Reglements
§ 7, saa vidt mulig skulde holdes efter trykte eller autograferede Lære-
bøger, var det for at hindre, at disse blev altfor dyre for de Studerende,
at Læreanstalten søgte om at faa en lignende Ordning indført som ved
Landbohøjskolen, og saaledes at Staten fik sine Udgifter dækkede.
Fra Professor Ostenfeld forelaa en Skrivelse, hvoraf fremgik, at der
til Udgivelse af ny Udgaver af hans Bøger, der dannede et vigtigt Grund-
lag for Bygningsingeniørernes Uddannelse og for deres Anvendelse i
Ind- og Udland, vilde medgaa i de nærmeste 6 Aar ialt 118,000 Kr. Hid-
til havde han udgivet Bøgerne paa eget Forlag og saaledes ogsaa nu ud-
givet i en ny Udgave Teknisk Statik I med et personligt Udlæg af 23,900
Kr., men han vilde ikke se sig i Stand til at fortsætte med saadanne per-
sonlige Udlæg og ønskede meget at faa Udgivelsen af det allerede ud-
komne Værk ind under de for Landbohøjskolen opnaaede Betingelser,
Universitetets Aarbog.	6
42
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
idet han dog havde Aftale om Rabat for Salg gennem Boghandel m. m.,
som maatte opretholdes for dette Værks Vedkommende.
Af hans Udlæg vilde der imidlertid være indkommet saa meget, at
Bogen kunde overtages af Statskassen for ca. 19,800 Kr. Desuden behøve-
des der til Udgivelse af samme Forfatters Jernkonstruktioner 10,800 Kr.
Sidsnævnte Bog vilde blive paa ca. 15 Ark og onskedes trykt i samme
Oplag — 2000 Eksemplarer — som Teknisk Statik I, der var paa 33x/4
Ark. Teknisk Statik I blev solgt for 28 Kr., hvad der tænktes bibeholdt,
medens Jernkonstruktioner I tænktes solgt for 15 Kr., idet Professor
Ostenfelds Boger havde en saadan Betydning ogsaa udenfor Læreanstal-
ten, at det vilde være rigtigt, at ogsaa den kunde erholdes gennem Bog-
handlerne.
Fra Professor i mekanisk Teknologi E. Tliaulow forelaa der Anmod-
ning om Udgivelse af en La'rebog i Teknologi V, Grundtrækkene i Ledel-
sen af Maskinfabrikker. Foredraget herover var bestemt for de Maskin-
ingeniorstuderende, som valgte at hore Foredrag over Teknologi IV og V
(Teknologi IV gav detaillerede Beskrivelser om Konstruktion af Værk-
tøjer, Værktøjsmaskiner samt Ovne og Generatorer for Maskinfabrikker
og Stoberier) i Stedet for Foredrag over Teknologi II (Spinding, Væv-
ning, Papirfabrikation m. m.), altsaa bestemt for en betydningsfuld Del
af MaskinngenLørerne, deriblandt ogsaa for dem, der agtede at arbejde ved
Maskinfabrikker og Stoberier. Hidtil havde der ganske været savnet en
La'rebog i disse for de fleste Maskiningeniører meget vigtige Forelæs-
ninger.
Bogen, som vilde blive paa ca. 20 Ark, tænktes trykt i 1000 Eksem-
plarer, hvis Fremstilling vilde koste 12,000 Kr. Salgsprisen tænktes sat
til 22 Kr. pr. Stk.
Endelig forelaa der fra Professor P. Thygesen Anmodning om Udgi-
velse af en ny Udgave af hans for Bygningsingeniører vigtige Bog
»Forelæsninger over økonomisk Landmaaling«. Tidligere Udgaver var
blevne udgivet af det private Ingeniorfond. Dette raadede imidlertid for
Øjeblikket kun over nogle faa Tusinde Kroner, saa at det ikke kunde
paatage sig den nye Udgave.
Da Professoren paatænkte om nogle Aar at udgive en større trykt
Bog om Landmaalingslære, ønskede han ikke Oplaget af denne Udgave
sat til mere end 500 Eksemplarer. Udgifterne ved en autograferet Udgave
paa 17V* Ark vilde belobe sig til 7,050 Kr., og Udsalgsprisen tænktes sat
til 30 Kr.
Der vilde saaledes for Finansaaret 1921—22 behøves et samlet Beløb
af 49,650 Kr. udover de paa Finanslovforslaget optagne 10,000 Kr.
Læreanstalten foreslog, at der under Udgifter til Fremstillingen af-
holdtes Udgifter til Avertissementer. Endvidere, at Forfatteren l>evarede
Retten til Udgivelse af nye Oplag og Oversættelsesretten, samt endelig, al
det tillodes Forfatteren at erholde 25 Frieksemplarer og Læreanstalten
at udtage 3 Eksemplarer til sit Bibliotek og Lærernes Haandbibliotek,
samt Læreanstalten i Forening med Forfatteren at udtage Frieksempla-
rer til Medlemmer af Lærerraadet, som de maatte anse for interesserede
i Bogens Emne.
Læreanstalten vilde imidlertid ikke kunne undvære den foreslaaede
Laboratorier, Samlinger m. m.
43
Sum af Kr. 10,000 til Stotte for andre Lærebøgers Udgivelse, da den ellers
vilde være afskaaret fra at stotte Udgivelse af saadanne Læreboger, som
der i Finansaarets Lob blev stillet Krav om hurtig Understøttelse til.
Den paagældende Udgiftspost b. 16. Udgivelse af Forelæsninger eller
Læreboger blev delt i to Underafdelinger:
a.	Tilskud til LMgivelse af Forelæsninger eller Læreboger. .. . Kr. 10,000
b.	Udgivelse af Forelæsninger eller Læreboger paa Statens
Bekostning............................................ » 49,650
Jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1457—62.
Bevillingen blev given med den Bemærkning, at Forfatterhonoraret
skulde udgore 1/3 af Salgssummen indtil 200 Kr. pr. Ark, saaledes at det
overskydende Belob indgik i Statskassen. Samtidig oprettedes der en ny
Indtægtspost paa Læreanstaltens Budget: »Indtægt ved Salg af Lære-
boger«, som ansloges til ca. 1/io af Udlæget eller 5,000 Kr.
Ved Skrivelse af 13. Juli 1921 meddelte Ministeriet, at den for de
under Udgiftspost b. 16. hjemlede Forfatterhonorarer for Udgivelse
af Læreboger og Forelæsninger fastsatte Takst af 1/3 af Salgssummen,
dog hojst 200 Kr. pr. Ark vilde være at beregne pr. 1000 Eksemplarer.
s. Andre Forhold vedrørende Budgettet.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes der følgende
Overskridelser, foranledigede dels ved de høje Priser, dels paa Grund af
det store Antal Kandidater ved de polytekniske Eksaminer:
Udgiftspost a. 6 Honorarer til Censorer 5,481 Kr. 20 Øre.
Udgiftspost c. 4 Skatter og Afgifter 4,000 Kr.
Udgiftspost d. Belysning, Brændsel, Rengøring og Inventarium 4,500 Kr.
Udgiftspost e. Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter 10,200 Kr.
Jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3163—66.
—	Til Hjælp til Dækning af Udgifterne ved en af Professor E. Thau-
low foretagen Studierejse til De Forenede Stater bevilgedes der paa Til-
lægsbevillingsloven for 1920—21 et Beløb af 3,000 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3177—78.
—	Til Afholdelse af de i Aarbog for 1915—20, V, S. 525—26 nærmere
omtalte Foredrag over nationaløkonomiske Emner bevilgedes der paa
Finansloven for 1921—22 1,500 Kr. som 1. Del af en 2-aarig overordentlig
Bevilling paa ialt 3,000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A.,
Sp. 1649—50.
—	Af Kontoen for ekstraordinære Udgifter afholdtes med Ministeriets
Billigelse følgende Udgifter i Finansaaret 1920—21:
Til Ingeniør S. K. Snog Christensen 1/2 Maaneds Gage...... Kr. 146.25
Til danske Studenters internationale Komité i Anledning af
Lederen af Dansk Studieoplysnings Kontors Rejse til
Kristiania.......................................... » 100.00
Til Indsamlingen til et Monument i Dijon for Henry Bazin.. » 100.00
Bidrag til Dækning af Udgifterne ved Afsendelse af en Re-
præsentant for Polyteknikerraadet til den internationale
Studenterkongres i Prag.............................. » 300.00
44
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Til Kranse, Blomster og lignende ............................................Kr. 200.00
Til delvis Erstatning til en Studerende for en Overfrakke, der
blev frastjaalet ham i Læreanstaltens Garderobe............» 150.00
Til Honorar for Assistance og Garderobeopsyn ved Docent
I). la Cours Korelæsninger over Meteorologi i Efter-
aaret 1020....................................................................................» 50.00
Til 4 Kontorassistenter som Vederlag for udfort Overarbejde
ved Afslutningen af 2. Del af Eksamen i Januar 1921..	» 301.50
Til 550 Særtryk af Professor C. Juels Tale ved Eksamensaf-
slutningen i Januar 1920 ........................................................» 186.00
Til 300 Særtryk af Afhandlinger, offentliggjorte af Lære-
anstaltens Lærere i 1917 og 1918............................................» 1014.50
Til Dækning af Udgifterne ved ekstraordinære Foredrag for
de Studerende..............................................................................» 769.80
Til Læreanstaltens Aarsfest ............................................................» 1231.15
IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
Den tekniske Doktorgrad.
a. Forelæsninger og Øvelser,
I Efteraarslialvaaret 1920 benyttede 1024 polytekniske Studerende
og 49 andre Studerende Læreanstaltens Undervisning. 49 polytekniske
Studerende modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværk-
steder. I Foraarshalvaaret 1921 var de tilsvarende Tal 903, 44 og 63.
Med Hensyn til de af Læreanstaltens Lærere afholdte Forelæsninger
og Øvelser henvises til Læreanstaltens korte Aarsberetning.
—	Ekstraordinære Foredrag af Foredragsholdere udenfor Lærean-
staltens Lærerpersonale. Cand. mag. J. Rud Nielsen: Grundtræk af Elek-
tricitetslæren. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrede-
des af et af det Reiersenske Fond til Raadighed stillet Belob.
—	Kursus i Bogholderi. I Efteraarslialvaaret 1920 afholdt Lærean-
stalten for dens Studerende og enkelte yngre polytekniske Kandidater et
Kursus i Bogholderi under Ledelse af Fuldmægtig T. M. Sabroe. Dette
Kursus talte 49 Deltagere. Kontingentet var 10 Kr. for hver.
Til Adgangseksamen i Sommeren 1920 indstillede der sig 118. Føl-
gende 86 bestod Eksamen:
b. Eksaminer.
1. Afholdte Eksaminer.
Adgangseksamen m. m.
Andersen, Carl Holger.
Andersen, Rasmus.
Arnorsson, Hannes.
Bonde, Svend Johannessen.
Briem, Gunnlaugur.
Christensen, Ove Bøgvad.
Christensen, Poul Anton.
Christiansen, Helge Johan Billeschou.
Dahl, Carlo Frithiof Andersson.
Davidsen, Leo Agenor Lohmann.
Dinesen, Ove Kristian.
Due-Petersen, Jens.
Einarsson, Finnur Magnus.
Fjeld, Hans Louis Johannes.
Gudjohnsen, Jakob.
Gøtzsche, Erik Guldbrandsen.
Hansen, Carl Frode Herluf.
Hansen, Ejnar Skov.
Hansen, Ejner.
Hansen, Kaj Edvard.
Hansen, Poul Eyvin Bjørn.
Hansen, Strange Ludvig.
Hansen, Søren.
Hansen, Valdemar Kristian.
Heister, Hans Molte Hillebert.
Henriksen, Jens Høybye.
Henrichsen, Kaj Søren Johan.
Hvid, Ejnar Knud Rasmussen.
Jakobsen, Kaj Hjalmar Edvin.
Jensen, Axel Rudolf.
Jensen, Helge Holger.
Jensen, Kristian Ejnar Juel.
Jensen, Jens Peter Valdemar.
Jensen, Thorkild Johannes.
Jensen-Gaard, Volmer.
Justesen, Hans Anton.
Jønsson, Gudmundur Emi)
Jørgensen, Dan Ulf.
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Kloch, Hans Severin Emil.
Knudsen, Aage Knud Anders.
Knudsen, Viggo.
Kristeinsson, Magnus.
Kristensen, Alfred Aabo.
Larsen, Henry Steen.
Lichtenberg, Niels Ernst.
Lorenzen, Niels Frederik.
Madsen, Harald Bernhard.
Madsen, Thorkild.
Mansa, Johan Ludvig.
Mollerup, Niels Christian.
Miinster, Arne Carl Christian Gutzon.
Møller, Arne Terkildsen.
Nielsen, Aage Jens Hakon.
Nielsen, Alfred Asger.
Nielsen, Anders.
Nielsen, Anthon Østergaard.
Nielsen, August Sigfred Evald.
Nielsen, Ejnar.
Nielsen, Ejner Emil.
Nielsen, Erik Bryde.
Nielsen, Frede Duelund.
Nielsen, Lars Frederik Rasmus.
Nielsen, Poul Olav Krøyer.
Nordfjeld, Ingvar Madvig.
Overgaard-Hansen, Axel Viggo Ejnar.
Pagh, Erik Johannes.
Pedersen, Karl Peter.
Pedersen, Niels Anker Gerhard.
Pedersen, Peder Christian Lang.
Petersen, Kai Lykke Gert.
Rimmer, Ludvig Købke.
Rohde, Ulla Augusta.
Rohde-Jensen, Kaj Axel.
Rosén, Niels Emanuel Koch.
Rosenfeldt, Kaj Arnold.
Schmidt, Aage Georg.
Steffensen, Einar Valdemar.
Sørensen, Peder Sofus.
Tambour, Rasmus Ove Rasmussen.
Thoroddsen, Bolli.
Thygesen, Kjeld Otto.
Vinther, Mikael Kristian.
Viuf, Johannes Alfred.
Voigt, Carl Fabritius.
Ørum, Karl Johan Visby.
Østerbye, Poul Christian.
Følgende 170 Studenter af den
Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander:
matematisk-naturvidenskabelige
Algreen-Ussing, Haagen.
Ammentorp, Jørgen Christian Ancher.
Andersen, Anders.
Andersen, Erik Bruun.
Andersen, Knud Jens Wilhelm.
Adeler, Holger Baron.
Bagge, Povl.
Bendtsen, Bendt Børge.
Bertelsen, Carl Axel.
Boeck-Hansen, Ejner.
Borup, Knud Henry.
Brandt, Emil Alfonso Harald.
Brincker, Erik.
Broge, Johan Alfred.
Bruun, Aage.
Bruun, Hakon Gundorph.
Buhl, Knud Rudolph.
Bundgaard, Niels Andersen.
Bye-Jørgensen, Arne.
Biilow, Henning Viggo.
Carlsen, Sven Bruno Carsten.
Carstensen, Erik Hugo.
Carstensen, Gudrun Anna.
Chmielnicki, Izrael Kalma.
Christensen, Hans Peter Axel.
Christensen, Helge.
Christensen, Otto Svend Laurits.
Christensen, Robert Jean.
Christiansen, Alfred Kristian Frederik.
Clausen, Carl Frederik.
Damgaard, Poul Martin.
Dithmer, Sven Erhard.
Djørup, Mogens Ursin.
Diihrkop, Henry.
Ebbesen, Harald Kristian.
Ellern, Henrik Olaf.
Emanuelsen, Johan.
Eriksen, Hans Ove Groule.
Fussing,, Per.
Ganneskov, Hagbarth Mogens Arendrup.
Grønbæk, Aksel Christen.
Haarh, Georg Emil Halvor.
Hagen, Sven.
Hammershoy, Kurt Axel.
Hannemann, Knud Harald.
Hansen, Ejler Boe.
Hansen, Hans.
Hansen, Hans Frederik Bagge.
Hansen, Johannes.
Hansen, Kristian.
Hansen, Kai Aage.
Hansen, Knud Søren.
Hansen, Poul Flemming.
Hansen, Verner Falck.
Hasløv, Axel Aage.
Hasselager, Henry Brasch.
Hellung, Helga Sigrid.
Henriksen, Erik Karl.
Hermansen, Otto.
Holm, Ejnar Johan.
Hostrup-Schultz, Frederik Jørgen Eggert.
Husted, Otto.
Hviid, Svend Aage Georg.
Ilsgaard, Alf Knud Kristian Carit.
v. Irgens-Bergh, Thorvald Laurits Chri-
stian.
Jacobsen, Svend Egebjerg.
Jensen, Holger Jørgen Wilhelm.
Jensen, Jørgen Christian Emil.
Jensen, Max Frithiof Holst.
Jensen, Mogens Gunnar Gabriel.
Jensen, Thorvald.
Jespersen, Carsten Friis.
Jessen, Gert Staal.
Johansen, Stig.
Kirkegaard, Christian Anton.
Kirstein, Otto.
Kiær, Karen.
Kjelnæs, Bichardt.
Kjærsgaard, Hugo.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
47
Klingemann, Frits Hugo.
Klit, Jens Christian Andreas.
Koefoed, Tage Bjørn.
Krabbe, Fritz Erik Hugo.
Kristiansen, Kristian Frede Haugstrup.
Larsen, Aksel Johannes.
Larsen, Axel.
Larsen, Axel Gunnar.
Larsen, Carl Vilhelm Sehledermann.
Larsen, Einar.
Larsen, Hans Vilhelm Erik.
Larsen, Ove Christian.
Larsen, Sophus.
Larsen, Thorkild Tvede.
Lassen, Hans Ernst.
Lauesen, Aage.
Leisner, Erik.
Lomholdt, Axel Vilhelm Grum.
Lundgren, Sven Oscar Gunnar.
Lundh, Svend Erik.
Madsen, Aage Ignatius.
Madsen, Poul Falck.
Mathiesen, Ejnar.
Melgaard, Hans Christian Hother.
Munck, Niels.
Miiller, Jørgen Ullert.
Møller, Jens Jensen.
Møller, Erik Valdemar Orloff.
Møller, Sigurd Vilhelm Bernhard.
Mørup, Johannes.
de Neergaard, Johan Frederik Michael.
Nielsen, Aage Toft.
Nielsen, Hans Henrik Stevenius.
Nielsen, Nimah Colombo.
Nielsen, Otto Cornelius.
Nissen, Thorkild Balslev.
Nørgaard, Holger Torsen.
Olsen, Ellen Margrethe Caroline.
Olsen, Inger.
Olsen, Magnus Hvalsøe.
Olsen, Rasmus Michaelsen.
Olsen, Niels Peter.
Pedersen, Aksel.
Pedersen, Arvid Peder.
Pedersen, Christian Johannes Marius.
Pedersen, Knud.
Pedersen, Karl Jørgen.
Pedersen, Kai Oluf.
Pedersen, Lars Johan Julius.
Petersen, Henry.
Petersen, Jørgen Wilhelm Jacoby.
Petersen, Vagn Aagesen.
Petri, Axel Theodor Andreas.
Rasmussen, Martin.
Rasmussen, Orla Hesse.
Rasmussen, Ulrich Fischer.
Rathje, Eigil Vagn.
Riedewaldt-Schøtt, Kaj Møhl.
Rode, Johan Gotfred.
Rohde, Andreas Peter.
Rohde, Tage Wolmar.
Rosenkilde, Hakon.
Ruben, Erik.
Rump, Gunnar Dyre.
Rybner, Jørgen Christian Frederik.
Schmidt, Oluf Axel Hastrup.
Schrøder, Svend Ove.
Sidenius, Svend Voigt.
Simonsen, Oscar Kai.
Sodemann, Frantz.
Sommerfeldt, Niels Brock.
Suenson, Bent.
Søe-Jensen, Knud.
Sørensen, Erik Hammer.
Sørensen, Kai Søren Henri.
Sørensen, Louis Sand.
Sørensen, Otto Byrge.
Thede, Herluf Gordon.
Tuxen, Erik Oluf.
Ventzel, Karl Lund.
Voss, Hans Heinrich.
Walter, Bent Valdemar.
Wegener; Carl Frederik.
Weichel, Børge.
Weincke, Ole.
Weis, Adam Henrik.
Westrup, Kaj Viggo.
Wichmann, Christian.
Winther, Asbjørn.
Withy Kai Hakon Gunnar.
Zachariasen, Lauritz Marius.
Desuden indskreves ved ministeriel Resolution:
Brems, Georg, i Henhold til bestaaet russisk Studentereksamen.
Gregersen, Alfred Theodor Valdemar, i Henhold til bestaaet Afgangseksamen fra
Officersskolens næstældste Klasse.
Weibel, Marius Peter, i Henhold til hestaaet Afgangseksamen fra Overrealskolen
i Flensborg.
I. Del af polyteknisk Eksamen Jun i—J u 1 i 19 2 1.
Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 281, nemlig 46 Fabrik-
ingeniører, 72 Maskiningeniører, 134 Bygningsingeniører samt 29 Elek-
troingeniører. Desuden indstillede der sig 11 Eksaminander til Tillægs-
prøven i Geologi. 165 bestod Eksamen, nemlig 32 Fabrikingeniører, 34
Maskiningeniører, 88 Bygningsingeniører samt 11 Elektroingeniører; 10
tog Tillægsprøven i Geologi. 2 Kandidater var sygemeldt. Navnene paa
Kandidaterne, der bestod Eksamen, er følgende:
48
Den polytekniske La*reanstalt 1920—21.
Fabrikingeniører:
Brandt, Knud Vilhelm Anker.
Carlsholt, Carl Christian Johannes.
Claudi-Hansen, Knud Gunnar.
Flach, Asger.
Hansen, Gerhard.
Hansen, Henning.
Hansen, Hans Christian.
Hansen, Hans Viggo.
Hansen, Paul Emanuel.
Hertz, Karsten.
Hostrup, Elisabeth.
Jacobsen, Johanne Emilie.
Jantzen, Erik Fin.
Juel, Carl Ludvig Hemming Emil En-
gelbrecht.
Jørgensen, Knud Arvid Genefke.
Knudsen, Karen Lindholm.
Koudahl, Bertel Kristensen.
Mandal Bertelsen, Guttorm.
Meyer, Wilfred Nehm.
Mortensen, Poul Frederik Niels.
Nielsen, Einar Tormod.
Nielsen, Johannes Kristen Andreas.
Nielsson, Oskar August Ivar.
Olsen, Oluf Frederik Theodor.
Petersen, Jens Peter Børge.
Thorsteinsson, Asgeir.
Tvermoes, Erik Sven.
Udsen, Alf Katholm.
Wagner, Carl Ludvig Georg.
Waidtløw, Poul.
v. Wowern, Johannes Christian Peter-
sen.
Zeemann, Flemming Axel Oscar Gordon.
Maskiningeniører:
Aasted, Kaj Christian Sofus.
Andersen, Axel Vamberg.
Andersen, Basinus Oluf.
Bardram, Eyvind Andreas.
Benberg, Alfred Valdemar Nielsen.
Berg, Axel Carl Valdemar.
Carstensen, Harald.
Ebbesen, Aksel.
Hjørne, Aage Johannes Jensen.
Holm, Svend Gunnar.
Ingerslev, Kaj Vilhelm Heiberg.
Jensen, Poul Laurits Thagaard.
Jessen, Carl Christian.
Jørgensen, Viktor Regner.
Koefoed-Nielsen, Rudolph.
Lange, Christian.
Mortensen, Anders Jørgen.
Møller, Johannes Peter.
Neukirch, Aage Georg.
Nielsen, Carl Anker Stamp.
Nielsen, Knud Sigurd Buhl.
Nielsen, Niels Christian.
Nielsen, Niels Henry.
Olsen, Helge Carl Vilhelm.
Palsson, Arni.
Raaschou, Povl.
Rasmussen, Søren Magnus.
Ravnborg, Carl.
Rylander, Harry Johan Ernst.
Sørensen, Henry Steinicke.
Tellerup, Einar Jacob.
Thesen, Carl Aage Behrensdorff.
Verdier, Fritz Otto Carl Alexander.
Wolff, Niels Laue Collstrop.
Bygningsingeniører:
Aagaard, Ove.
Agerbæk, Paul Peder.
Almskou, Mads Theodor Christian.
Andersen, Hans Peder Marius.
Andersen, Mads Olav Peter.
Andreasen, Jens Peter Laurits.
Arup, Leif Christophersen.
Bjerregaard, Viggo Lerche.
Bjørn, Mark Eyvind Qvistgaard.
Brinch, Viggo.
Brockenhuus-Schack, Hans Henrik So-
phus Adam.
Brødsgaard, Ove Henning.
Christensen, Arvid Ernst.
Christensen, Kaj Erik.
Christensen, Peter Alfred.
Christensen, Ragnhild.
Crome, Poul August.
Damsbo, Poul Bjarne.
Damsholt, Harald Peder.
Dawids, Adolf Carl.
Draminsky, Paul.
Ewaldsen, Harald.
Fanger, Svend Aage.
Geismar, Arnold Frithiof.
Genefke, Regnar Thorvald.
Gramby, Carl Victor.
Gruhn, Axel.
Grum-Schwensen, Aage.
Hansen, Jacob.
Hansen, Karl.
Hedman. Ake Frans.
Holgersen, Valdemar.
Hultberg, Erna Marie.
Højring, Kaj Ove.
Høyer, Karl Vilhelm.
Jakobsen, Walter James Abery.
Jensen, Kai Theophile.
Jensen, Knud Valdemar.
Jensen, Svend Tranum.
Jeppesen, Sigurd Dam.
Johansen, Knud Winstrup.
Jørgensen, Karl Arthur.
Jørgensen, Paul Johan.
Kjærulff, Fin Wenzel.
Larsen, Anker Christian Ellebæk.
Larsen, Hans Krog.
Larsen, Jens Christian.
Larsen, Kaj Birger.
Larsen, Karl Oluf.
Larsen, Paul Siegfrid.
Laursen, Niels Gravgaard.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
49
Laurentzius, Svend Christen.
Lilholt, Marius.
Lou, Victor Henrik.
Madsen, Henning.
Manniche, Niels Johan.
Møller, Erik.
Møller, Knud Julius.
Møller, Poul Anton Valdemar Nyholm.
Nielsen, Erik Kragh.
Nielsen, Karl Frederik.
Nielsen, Karl Kristian Zeuthen.
Nielsen, Morten Lassen.
Olesen, Mogens Knud Arnold.
Olsen, Evald Arthur.
Ostenfeld, Christen.
Petersen, Aage Christian Holm.
Petersen, Felix Peter Christian.
Petersen, Henning Aage.
Petersen, Helge Kirstejn Julius.
Petersen, Walter Emil Horn.
Poulsen, Jens Johannes.
Rasmussen, Harry Frederik Christian.
Schackinger, Kai Ove.
Scheel, Charles Axel Georg.
Simonsen, Villy Sofus Mourits Rusing.
Sterm, Boie.
Strebøl, Aage.
Søgaard, Jens.
Sørensen, Oluf Julius.
Sørensen, Svend Aage Frederik Møller.
Thomassen, Asger Harder.
Thomsen, Søren Porsgaard.
Thorborg, Karl Gustav.
Thyme, Peter Gotfred.
Vilhelmsen, Aage.
Westh, Thorkil Claudi.
Wilmers, John Joseph.
Elektroingeniører:
Andersen, Carl Viggo.
Christensen, Axel.
Jacobsen, Gunnar Edvardovitsch.
Kaiser, Wilhelm Joseph.
Kerstens, Holger.
Mathiesen, Mogens Weinschenck.
Muhle, Martin Simon Jørgen Hansen.
Nielsen, Johannes Egelund.
Nielsen, Nikolaj.
Sørensen, Niels Peter Bernhard.
Voss, Erik Ditlev.
Prøve i Geologi:
Andersen, Svend Erland Edvard.
Hanson, Christian Frederik Albert An-
drew.
Jakobsen, Niels Richard.
Jensen, Holger Brix.
Kjær, Karl Marinus.
Rosman, Jens Peter Kristian.
Rønnow, Svend Aage.
Simon, Paul.
Thorvaldsson, Finnbogi Rutur.
Weissbord, Lasar Davidov Nachumov.
Forprøve for F
Følgende 24 Studerende fulden
September—Oktober 1920:
Andersen, Einar Aage Axel.
Andersen, Ejnar Boberg Vind.
van Deurs, Jan Arent Schønheyder.
Dethlefsen, Carl Adolf.
Eriksen, Lars Erik.
Friis, Aage.
Garde, Hans August Viggo.
Gren, Hans Christian Edvard Oscar.
Hatt, Holger Benedict.
Hertz, Jørgen.
Janholm, Nicolai Carl.
Jørgensen, Poul Carl Munck.
abrikin geniører.
rite Forprøven for Fabrikingeniører i
Jørgensen, Torkild Thomas Obel.
Klenow, Lennart.
Krause, Harald Bertel Braszel.
Meyer, Wilfred Nehm.
Neersø, Gudrun.
Olafsson, Trausti.
Petersen, Ivar Storm Clément.
Rørdam, Emmy Mathilde.
Schouboe, Helge Sigurd.
Steenberg, Niels Mogensen.
Werner, Sven Theodor.
Winther, Jørgen Edvard.
Forprøve for Maskiningeniører.
Følgende 23 Studerende fuldendte Forproven for Maskiningeniører i
September 1920:
Andersen, Marius Oskar Andreas.
Baastrup, Hans Peter.
Bach, Christen.
Christensen, Einar Christian Bauer.
Christensen, Ejler Kaj.
Universitetets Aarbog.
Drewsen, Erik.
Floor, Rudolph Zeitz.
Glindemann-Nielsen, Carl.
Grønborg, Peder Nielsen.
Hannover, Poul.
50
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Levinsen, Anders Christian.
Lundsfryd, Victor Emil Sørensen.
Michaelsen, Hans Christian Emil
Eshington.
Moller, Johannes Aurelius.
Nielsen, Niels Henning Peter.
Nielsen, Niels Edvin Herman.
Petersen, Knud Niels Michael.
Petersen, Poul Christian.
Rasmussen, Valdemar Saxo.
Sørig, Ole Christian Thomsen.
Tom-Petersen, Lorentz Andreas.
Ussing, Steen Vilhelm.
Voss, Hans.
Bifags pro ve for Bygningsingeniører.
Følgende 84 Studerende fuldendte Bifagsprøven for Bygningsinge
niorer i Maj 1921:
Amby, Kristian.
Andersen, Holger Bjerring.
Andersen, Otto Frithiof Bille.
Andersen, Soren Peder.
Andreassen, Ejner Svend Aage.
Arkil, Ove.
Arup, Ove Nyquist.
Bache, Hans Christian.
Bahl, Arthur.
Bang, Otto Tuxen.
Bang, Villy.
Bay, Thøger Valdemar.
Bechmann, Hugo Cornelius.
Blixenkrone-Møller, Christian August
Ørum.
Carstensen, Poul Thurø.
Christensen, Hans Bank.
Christensen, Johannes.
Clausager, Peder Halskov.
Colding, Andreas.
Dambæk, Georg Hans Peter Claus
Christian.
Drachmann, Ejnar Christian.
Eberth, Frode.
Erichsen, Knud.
Frederiksen, Erik.
Græsbøll, Frederik Mølholm.
Halberg, Henrik.
Hansen, Bertram Binderup.
Hansen, Carl Vilhelm.
Hartvigson, Poul Frederik Vilhelm.
Henriksen, Povl Jacques.
Holst, Arne Struch.
Høeberg, Ove.
Jacobsen, Charles William.
Jakobsen, Jakoby Boye.
Jensen, Axel Stenderup.
Jensen, Carl Rønning.
Jensen, Johan Edmund.
Jensen, Poul Osvald.
Kann, Henning Axel.
Kiær, Olaf.
Krogh, Anker Rasmussen.
Krogh, Ejnar.
Larsen, Knud Sten.
Lassen, Niels.
Lehnfelt, Vagn Arne.
Lintrup, Johan Conrad.
Madsen, Charles Georg.
Mathiesen, Poul Godtfred Niels.
Mortensen, Andreas.
Muller, Alfred.
Møller, Axel.
Møller, Poul
Møller, Povl
Mørch, Poul.
Nicolaisen, Jeppe Peter Ørgaard.
Nielsen, Regner Halfdan.
Olsen, Kurt August.
Ormstrup, Johannes Elmquist.
Overvad, Marius.
Pedersen, Ingvard.
Pedersen, Knud.
Pedersen, Magnus Møller.
Petersen, Helge.
Rasmussen, Jens Holger.
Rinck-Hansen, Stig Ove Hugo Kai.
Ring, Niels Kristian Biilow.
Rydahl, Aage Brandt.
Riibner-Petersen, Knud.
Sahl, Jens Kristian.
Sandersen, Bernhard Eisenreich.
Schmidt, Preben Tage Axel.
Schou, Kai.
Schouenborg-Pedersen, Thomas.
Schultz, Kai Herman.
Simon, Paul.
Steinssen, Moritsson Steinn.
Sørensen, Aage Peter Strunck.
Vinding, Preben Lars Julius Jørgen.
Volsing, Martin Johannes Rasmussen.
Vøhtz, Aage.
Wattne, Bjørn.
Wedell-Wedelsborg, Finn.
Willerup, Carl Herbert.
Wittmaach, Harry Carl August.
Forprøve for Elektroingeniører.
Følgende 11 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører
i September 1920:
Andersen, Johannes Christian
Cohen, Helge Gudmann.
Jørgensen, Mathias Oluf.
Lervad, Aage Andersen.
Madsen, Axel Sophus.
Matzen, Kai Guldberg.
Mulvad.
Nyholm, Christian.
Rasmussen, Jens Viggo.
Schnedler, Gunnar Sverdrup.
Sørensen, Hans Christian.
Thaning, Otto.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
51
II. Delaf polyteknisk Eksamen 1 92 0—2 1.
Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisningsaaret
1920—21 29 Fabrikingeniører, 23 Maskiningeniører, 61 Bygningsingeniø-
rer og 12 Elektroingeniører.
Følgende 26 Fabrikingeniører, 23 Maskiningeniører, 56 Bygnings-
ingeniører og 12 Elektroingeniører bestod Eksamen.
Det indklamrede Tal angiver Eksaminandaaret. Til at bestaa Eksamen med
1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskarakter af mindsl 7,50, med
1. Karakter af mindst 6,00 og med 2. Karakter af mindst 4,00.
Eksamen for Fabrikingeniører.
TZ ~	r- —
o ^	C C
> c:	-c
C u	C ?
np C5	£ —•
Andersen, Einar Aage Axel	c
(1916). Første	6.83
Andersen, Ejnar Boberg
Vind (1914). Første	6.20
Dethlefsen, Carl Adolf
(1914).	Anden	5.51
van Deurs, Jan Arent
Schønheyder (1916). Første	6.89
Eriksen, Lars Erik (1916). Første	6.59
Estrup, Poul Ejnar (1916). Første	6.06
Friis, Aage (1913). Første	6.15
Garde, Hans August Viggo
(1915).	Første	6.21
Gren, Hans Christian Ed-
vard Oscar (1914). Første	7.03
Hatt, Holger Benedict (1914). Første	6.15
Hertz, Jørgen(1916).Første m.Udm.	7.76
Janholm, Nicolai Carl
(1916).	Første m. Udm.	7.51
Jensen, Sigurd Tovborg
(1916). Første	6.81
Jørgensen, Poul Carl
Munck (1915).
Jørgensen, Thorkil Thomas
Obel (1914).
Klenow, Lennart (1915).
Krause, Harald Bertel Bras-
zel (1916).
Marcus-Møller, Arne (1916).
Neersø, Gudrun (1915).
Olafsson, Trausti (1916).
Første m
Schouboe, Helge Sigurd
(1915).
Steenberg, Niels Mogensen
(1915).
Tuxen, Harry Viggo (1916).
Wadsted, Bengt (1916).
Werner, Sven Theodor
(1916).	Første m
Winther, Jørgen Edvard
(1914).
4) M
> a
o ■-
Anden
Anden
Første
Første
Første
Første
. Udm.
Første
Første
Første
Første
Udm.
Anden
c
S -
a°
S2*
V
O
5.43
5.81
6.68
6.97
6.28
6.43
7.63
7.09
7.18
6.27
7.34
7.67
4.81
Eksamen for Maskiningeniører.
c c
6.29
6.88
7.40
Andersen, Marius Oskar
Andreas (1914). Første
Baastrup, Hans Peter(1914). Første
Bach, Christen (1915). Første
Christensen, Einar Chri-
stian Bauer (1914).	Første	6.09
Christensen, Ejler Kaj
(1915).-	Første	6.75
Drewsen, Erik (1913). Anden	5.05
Floor, Rudolph Zeitz(1915). Første	6.30
Nielsen, Carl Glindemann
(1916).	Første	6.72
Grønborg, Peder Nielsen
(1916).	Første	7.31
Hannover, Poul (1915). Første	7.02
Levinsen, Anders Christian
(1915). Første	7.04
Lundsfryd, Victor Emil Sø-
rensen (1914). Første	6.32
Michaelsen, Hans Christian
Emil Eshington (1915). Første	7.16
Moller, Johannes Aurelius
(1907).
Nielsen, Niels Henning Pe-
ter (1915).	Første m
Nilsson, Niels Edvin Her-
man (1915).
Petersen, Knud Niels Mi-
chael (1914).
Tom-Petersen, Lorentz An-
dreas (1912).
Petersen, Poul Christian
(1915).
Rasmussen, Valdemar Saxo
(1914).
Sørig, Ole Christian Thom-
sen (1914).
Ussing, Steen Vilhelm
(1915).
Voss, Hans (1912).
o JÉ
£ C5
Anden
. Udm.
Første
Første
Første
Anden
Anden
Første
Første
Anden
c
i c
go
V
O
4.60
7.50
6.09
6.64
6.29
5.49
5.81
7.27
6.70
5.16
52
Den polytekniske La*reanstalt 1920—21.
Eksamen for Bygningsingeniører.
Andersen, Søren Peder	55
(1916). Forste	7.38
Andreassen, Ejner Svend
Aage (1916). Anden	5.94
Bang, Henning Samuel
Kornerup (1913). Anden	5.30
Bechmann, Hugo Cornelius
(1916). Anden	5.79
Bjørnsson, Valgeir 11914). Første	6.10
Blixenkrone-Moller, Chri-
stian August Ørum {1914). Forste 6.09
Boye, Svend Aage (1912). Anden	5.15
Christensen, Hans Bank
(1912).	Anden	5.38
Christensen, Knud Holger
(1913).	Anden	4.76
Christensen, Karl Olaf
(1912). Første	6.02
Christensen, Svend Carl
Christian Thorning(1916). Første 7.33
Claussen, Johannes Valde-
mar (1903). Anden	5.40
Criiger-Hansen, Paul Val-
demar (1915). Første	6.08
Dalgas, Christian August
1915). Første	o.oi
Eberth, Frode (1913). Anden	5.78
Fenger-Petersen, Sten Ed-
gar (1915). Anden	5.54
Folke, Knud Einar Gerhard
11914). Første	6.64
Foss, Erling Christian (1914). Anden	5.24
Friis, Carl Aage (1907). Første	7.44
Halberg, Henrik (1914). Anden	4.93
Hansen, Poul Martin Garde
(1916). Første	7.08
Hansen, Willy Arne (1914). Anden	4.51
Hauerslev, Henry Wissing
(1916). Første	6.71
Jacobsen, Charles William
(1915).	Anden	5.25
Jacobsen, Thomas Querling
(1910). Anden	5.90
Jensen, Aage (1912). Første	6.46
Jensen, Axel Stenderup
(1916).	Anden	5.27
Jensen, Poul Osvald (1913). Anden	4.37
Johansen, Søren Holger
(1913).	Anden
Jørgensen, Otto Frederik
(1916).	Første
Krogh, Anders VVorre(1915). Første
Larsen, Holger Haugaard
(1914).	Anden
Lassen, Niels (1911). Anden
Lauritzen, Knud Pedersen
(1906).	Anden
Madsen, Hans Lønborg
(1914).	Første
Malling, Kai Terpager( 1916).Første
Michelsen, Fridtjof Rør-
dam (1916).	Anden
Munch, Sigurd Marius
(1914).	Anden
Nicolaisen, Jeppe Peter
Øregaard (1908).	Anden
Nørgaard, Haldor (1915). Første
Overvad, Marius (1916). Forste
Pedersen, Hans Gabriel
(1915).	Første
Pedersen, Jorgen Frederik
(1915).	Første
Pedersen, Knud (1916). Anden
Poulsen, Svend Engelbreckt
(1914).	Første
Schouenborg-Pedersen »Tho-
mas (1914). Anden
Schultz, Kai Herman (1910). Anden
Sejdler, Knud Oluf Volkmar
(1916).	Anden
Smidth, Jørgen Edvard
(1916).	Anden
Steffensen, Hans Viggo
Kiihnel (1916).	Første
Sthyr, Christian Albert
Viggo (1914).	Forste
Struck, Egon Henning
(1915).	Første
Sørensen, Viggo (1916). Første
Weiss, Christian Ferdinand
Valdemar (1911).	Anden
Windfeld - Hansen, Erik
(1915).	Anden
Wittmaach, Harry Carl Au-
gust (1904).	Tredie4
c s
go
c o,
o
4.43
6.65
6.51
5.76
4.95
5.91
6.30
6.95
5.75
4.37
4.51
6.39
6.28
6.52
6.26
5.95
6.15
5.41
5.11
5.11
5.92
7.34
6.38
7.23
6.69
5.12
5.63
68*)
Eksamen for Elektroingeniører.
TJ.S	£-
vx E 5
> Cl	Ol'o
O U	c r\
35 « c0-
Andersen, Johannes Chri-	^
stian Mulvad (1915). Første	6.33
Cohen, Holger Gudmann
(1914).	Første	6.13
Jørgensen, Mathias Oluf
(1915).	Første m. Udm.	7.50
Lervad, Aage Andersen
(1915).	Første	6.30
Madsen, Axel Sophus (1914).Anden	5.89
Matzen, Kai Guldberg(1913)-.Anden	5.54
*) Efter gammel Ordning.
Mouritzen, Johan Kristian
(1912).
Nyholm, Christian
Rasmussen, Jens
(1915).
Schnedler, Gunnar
drup (1913).
Sørensen, Hans Christian
(1914).
Thaning, Otto (1914).
(1913).
Viggo
Sver-
■a z
> a
o s-
Anden
Første
Første
Anden
Første
Første
f/i —
E.S
D o
Cl
c
v
O
5.37
6.92
6.65
5.66
6.79
7.06
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
53
2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske
Eksaminer.
Eksamen i December 192 0—J anuar 1921.
Ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
Praktiske Prøver.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. Ultramarin,
Nikkelammoniumbromid, Strontiumkarbonat, Kulstof. 2. Kaliumborflu-
orid, Baryumklorat, Aluminiumfosfat, Kadmiumkarbonat. 3. Natriumtio-
sulfat, Kobolt-Aluminiumoxyd, Baryumsulfat, Nikkelfosfat. 4. Ammo-
niumtetraborat, Kalciumsulfat, Koboltkarbonat, Ferrokromioxyd. 5. Vis-
mutjodid. Ammoniumbrom id, Ferrooxyd, Manganokarbonat, Svovl.
6.	Zinksiliciumfluorid, Blyklorid, Stannoklorid, Ferroammoniumsulfat.
7.	Natriumklorat, Zinkammoniumfosfat, Ferrioxyd, Kalciumsulfat.
8.	Sølvnitrat, Kadmiumjodid, Aluminiumoxyd, Nikkelklorureammoniak.
9.	Kaliumferrisulfid, Svovl, Kromihydroxyd, Zinkfosfat, Koboltoxyd.
10.	Natriumjodat, Kaliumpermanganat, Kalciumsulfat, Ferrifosfat, Ku-
prioxyd. 11. Krudt, Kalciumsulfid, Kadmiumoxyd, Barvumtetraborat.
12. Kaliumsiliciumfluorid, Arsensyrling, Vismutoxyd, Koboltkarbonat,
Kulstof. 13. Natriumklorat, Baryumdikromat, Kaliumantimonat, Stronti-
umklorid. 14. Cement, Arsentrisulfid, Ferroammoniumsulfat, Merkuriklo-
rid. 15. Aluminiumborat, Kuprihydroxyd, Arsensyrling, Ammoniumbro-
mid, Koboltoxyd. 16. Kalciumkarbonat, Antimonpen tasulf id, Naitriumbi-
sulfit, Nikkelklorureammoniak. 17. Zinksulfid, Svovl, Baryumsulfat, Stron-
tiumkarbonat, Aluminiumfosfat. 18. Kalciumkromat, Natriumarseniat,
Baryumbromid. Magniumtetraborat. 19. Kaliumtinklorid, Kromihydroxyd,
Manganokarbonat, Blysulfat, Svovl. 20. Kalciumsulfit, Kuprioxyd, Alu-
miniumoxyd, Baryumfluorid, Zinkilte. 21. Ultramarin, Kulstof, Nikkel-
fosfat, Stanniklorid. 22. Ammoniumblvklorid, Kalciumbromid, Baryum-
sulfat, Zinkfosfat. 23. Kaliumklorat, Natriumjodat, Ferrisulfat, Bauxit,
Blyoverilte. 24. Natriumtiosulfat, Manganokarbonat, Koboltilte, Nikkel-
fosfat, Kadmiumilte. 25. Krudt, Vismutoxyd, Barvumtetraborat, Zink-
fosfat. 26. Aluminiumfosfat, Manganokarbonat, Natriumarseniat, Kad-
miumoxyd, Kulstof. 27. Zinksiliciumfluorid, Arsensyrling, Kromi-
hydroxyd, Strontiumkarbonat. 28. Solv, Natriumarseniat, Kaliumperman-
ganat, Jernmellemilte, Kalciumtetraborat. 29. Natriumtiosulfat, Zink-
ammoniumfosfat, Kuprioxyd, Baryumsulfat.
— Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Garve-
syre, Gallussyre, Druesukker, Rorsukker, Blvtartrat. 2. Kinin, Myre-,
Eddikesyre, Metyl-, Ætylalkohol. 3. Fenol, Anilin, Nitrobenzol, Benzol,
Ætylalkohol. 4. Fenol, Anilin, Æter, Metyl-, Ætylalkohol. 5. Kalium-
zinkcvanid, Zinkacetat, Kaliumoksalat, Urinstof, Urinsyre. 6. Æter, Klo-
roform, Metyl-, Ætylalkohol, Stryknin. 7. Dekstrin, Gummi, Benzoesyre,
Salicylsyre, Urinsyre. 8. Kalciumtartrat, -citrat, -acetat, Rørsukker, Sa-
licylsyre. 9. Natriumacetat, -formiat, -citrat, Sæbe, Rorsukker. 10. Ste-
arinsvre, Æter, Kloroform, Benzol, Ætylacetat. 11. Benzoesyre, Salicyl-
syre, Urinsyre, Stearinsyre, Rorsukker. 12. Olein, Nitrobenzol, Benzol,
Æter, Ætylalkohol. 13. Olein, Kloroform, Benzol, Metyl-, Ætylalkohol.
14. Stryknin, Oksalsyre, Vinsvre, Benzoesyre, Rorsukker. 15. Kalcium-
54
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
sulfat, -acetat, -oksalat, Urinstof, Stryknin. 16. Olein, /Eter, Benzol,
Ætylacetat, Metylalkohol. 17. Blyacetat, -formiat, -citrat, Druesukker,
Rorsukker. 13. Ammoniumoksalat, Urinstof, Salicylsyre, Druesukker,
Rorsukker. 19. Kalium-, Natriumtartrat, -citrat, -acetat, Druesukker,
Rorsukker. 20. Fenol, Nitrobenzol, Benzol, Ætyl-, Ainylalkohol. 21. Ka-
li ummerkuricyan id, Kaliiunoksalat, Druesukker, Rorsukker, Urinstof. 22.
Æter, Kloroform, Amvlalkohol, Ætylacetat, Oliesyre. 23. Stryknin, Urin-
stof, Benzoesyre, Fedtsyre, Natriumantimonyltartrat. 24. Myresyre, Ed-
dikesyre, Citronsyre, Metyl-, Ætylalkohol. 25. Kinin, Albumin, Rorsuk-
ker, Kalciumoksalat, Kalciumfosfat. 2f>. Metyl-, Ætyl-, Amylalkohol,
Natriumacetat, -benzoat. 27. Blvacetat, Metvl-, Ætyl-, Amylalkohol,
Æter. 28. Anilin, Fenol, Myresyre, Metvl-, Ætylalkohol. 29. Kalium-,
Natriumtartrat, -acetat, Dekstrin, Gummi, Kinin.
— Kvantitativ kemisk l ndersogelse. 1. I en Blanding af Kalcium-
fosfat og -sulfat bestemmes Indholdet af P04. 2. I et Silikat, der kan søn-
derdeles af Syrer, bestemmes Indholdet af Si02. 3. I en Blanding af Kob-
ber- og Blykarbonat bestemmes Indholdet af Bly ved Elektrolyse. 4. I en
Opløsning af Kobber- og Sølvnitrat bestemmes Indholdet af Kobber ved
Elektrolyse i svovlsur Vædske. 5. I et organisk Stof bestemmes Indholdet
af Kulstof ved Elementa^ranalvse. 0. I en Oplosning af Kalcium- og
Magniumklorid bestemmes Indholdet af Magnium. 7. I en Blanding af
Karbonater og Nitrater af Kalium og Kalcium bestemmes Indholdet af
CO.,. 8. I en Blanding af Natrium- og Blvkarbonat bestemmes Indholdet
af Natrium. 9. I en organisk Klorforbindelse bestemmes Indholdet af
Klor. 10. I en salpetersur Oplosning af Merkuriklorid bestemmes Ind-
holdet af Kvægsolv. 11. I en Oplosning af Kalcium- og Ferriklorid be-
stemmes Indholdet af Kalcium. 12. I en Blanding af Mangan- og Nik-
kelkarbonat bestemmes Indholdet af Mangan. Der afleveres ca. 250 ein3
af hver af de benyttede Titrervædsker. 13. I en Blanding af Nitrater og
Klorider af Bly og Kalcium bestemmes Indholdet af Klor. Der afleveres
ca. 250 cm8 af hver af de benyttede Titrervædsker. 14. Kvælstofbestem-
melse efter Kjeldahls Metode. Der afleveres ca. 250 cm3 af hver af de
benyttede Titrervædsker. 15. I en Blanding af Blyilter bestemmes Ind-
holdet af PbO, jodometrisk efter Destillation. Der afleveres ca. 250 cms
af hver af de benyttede Titrervædsker. 16. Som 1. 17. I et Silikat, der
ikke kan sønderdeles af Syrer, bestemmes Indholdet af SiO,. 18. I en
Blanding af Bly- og Kobberkarbonat bestemmes Indholdet af Kobber
ved Elektrolyse. 19. I en Blanding af organiske Stoffer, der kun indehol-
der Kulstof, Brint og Ilt, bestemmes Indholdet af Kulstof ved Elemen-
tæranalyse. 20. I en Oplosning af Kadmiumsulfat bestemmes Indholdet af
Kadmium ved Elektrolyse. 21. I en Blanding af Mangan- og Nikkel-
karbonat bestemmes Indholdet af Mangan. 22. I Zinkstov bestemmes
Indholdet af metallisk Zink ved Maaling af den ved Oplosning i Syre
udviklede Brintmængde. 23. I en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl.
24. I en Blanding af Bly- og Natriumkarbonat bestemmes Indholdet af
Bly som Blysulfat. 25. I en Blanding af Sulfater og Karbonater af Kobber
og Kalium bestemmes Indholdet af Kobber. 26. I en Oplosning af Ferri-
klorid bestemmes Indholdet af Jern ved Titrering med Kaliumper-
manganat. 27. I en Oplosning af Kalium- og Solvnitrat bestemmes Ind-
holdet af Solv ved Titrering med Kaliumrhodanid. Der afleveres ca.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
55
250 cm3 af hver af de benyttede Titrervædsker. 28. Som 14. 29. I en
Oplosning af Alkalikromater og Ferrisalte bestemmes Indholdet af Cr04
jodometrisk efter Destillation. Der afleveres ca. 250 cm3 af hver af de
benyttede Titrervædsker.
—	Tilvirkning af et uorganisk Stof. 1. Af 100 g Kaliumkarbonat
fremstilles Kaliumklorat. 2. Af 1000 g raa Salmiak fremstilles rent Am-
moniumklorid. 3. Af 25 g Borsyre fremstilles Ammoniumperborat. Pro-
duktet afleveres i Vakuumeksikkator over Svovlsyre. 4. Af 17,3 g Sølv
fremstilles en Sølvnitratoplosning, hvoraf Solvsulfat udvindes. Sølvet i
de frafiltrerede Vædsker afleveres som Sølvklorid. 5. Der udleveres en
tilsmeltet Flaske med Fosfortriklorid; det hele vejer 103^ g. Fosfor-
trikloridet omdannes til Fosforoxyklorid. 6. Af 50 g Kobberspaaner frem-
stilles flydende Svovlsyrling. Produktet omdestilleres. 7. Af 50 g Kobolt-
nitrat fremstilles Kaliumkoboltnitrit. Produktet omkrystalliseres ikke.
8. Der fremstilles en saa stor Portion Sulfurylklorid som Tiden tillader
det. Produktet rektificeres. (Der anvendes passende 2 g Kamfer). 9. Af
1 1 Jodslumper udvindes Jod. 10. Ved Hjælp af en næsten færdig Appa-
ratopstilling med konstant Klorudvindingsapparat fremstilles Klorsvovl
af 1 Gramatom Svovl. 11. Ved Hjælp af 25 g rødt Fosfor fremstilles
koncentreret Brombrintesyre. 12. Af 2 Grammolekyler Kogsalt fremstilles
rent Natriumklorid. 13. Af 47 g Tungspat fremstilles Baryumnitrat.
—	Tilvirkning af et organisk Stof. Fremstilling af: 1. Diætyloksalat
af Oksamid. 2. Formaldehyd og Heksametylentetramin. 3. Furfurol og
Furfurolfenylhydrazin. 4. Ætylbromid og Ætvlanilin. 5. Anilin og
Dinitrodifenylamin. 6. /?-Naflol og /f-Naftolmetvlæter. 7. Oksalsvre og
Dimetyloksalat. 8. Metyljodid og Anisol. 9. 1,4-Bromanilin og Acetani-
lid. 10. Benzonitril og Tiobenzamid. 11. Metylformiat og Myresyre. 12.
Tiokarbanilid og Fenylsennopsolie. 13. 1,4-Nitroanilin og Acetanilid.
14. Kinon og Kinhydron. 15. Fenvltiourinstof og Fenvlcyanamid. 16.
1,4-Kresol og Kresolbenzoat.
Skriftlige Prøver.
Kemi. Besvar to af Spørgsmaalene i hver af nedenstaaende tre
Grupper. Formler og Reaktionsligninger anføres.
Gruppe A.
1)	Beskriv Metanets Syntese af Kulstof og Brint.
2)	Angiv Formler og Fremstillingsmaader for nogle uægte Acetylener
med konjugerede Dobbeltbindinger.
3)	Beskriv og forklar Akroleinets Fremstilling.
Gruppe B.
1)	Hvorledes fremstilles Trikloreddikesyre, «-Brompropionsyre og
- J odprop ion syre?
2)	Beskriv Fremstillingen af Aceteddikeæter og Tautomerien ved dette
Stof.
3)	Hvilken stereokemisk Formel har Slimsyre, og hvorledes bevises
denne Formel?
Gruppe C.
1)	Beskriv Fenylhvdrazinets Fremstilling og Egenskaber.
2)	Beskriv Fremstillingen af Antranilsyre.
56
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
3) Beskriv Fremstillingen af et Benzidinf arvestof og angiv, hvilke Stof-
fer der opstaar, naar det paagældende Farvestof spaltes ved Brint-
ning.
—	Teknisk Kemi. Der onskes en af Skitser ledsaget Redegørelse for
de Metoder, der indenfor den kemiske Industri benyttes til Inddamp-
ning af vandige Opløsninger, samt ved typiske Eksempler klargjort,
hvilke Synspunkter der har afgørende Betydning ved Valget af Meto-
derne.
—	Bioteknisk Kemi. Biologisk Rensning af Spildevand.
Mekanisk Teknologi. Der gives frit Valg imellem folgende to
Opgaver:
1)	Om Bomuld og dens Behandling inden Spindingen.
2)	Om Slibning af Metaller samt Slibning (Pudsning) af Træ.
Opgaverne ønskes ledsaget af de fornødne Skitser.
—	Teknisk Mekanik og Maskinisere. 1. Et rektangulært Bord med Si-
derne 2,5 m og 2 ni er belastet med en Vægt paa 40 kg, som virker i et
Punkt, hvis Afstande fra Bordets to Symmetriakser er 0,3 m. Find
Spændingerne i de fire Ben, som er anbragt i Bordets Hjørner.
2. En Bjælke paa 6111 Længde er lielastet med 1000 kg i det ene
Endepunkt og 10(K) kg paa Midten. Bjælken er understøttet i to Punkter,
hvoraf det ene er det ubelastede Endepunkt. Bestem Beliggenheden af
det andet Understottelsespunkt saaledes, at det største bojende Moment
bliver saa lille som muligt. Til Orientering benyttes den grafiske Kon-
struktion af det bojende Moment.
Ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører.
Praktiske Prøver.
Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. En Fabrik har
folgende Forbrug af Varme og Kraft: 1) Der skal pr. Time fremstilles
3000 kg varmt Vand paa 70°, idet Vandets Begyndelsestemperatur er
12°. 2) Der skal ved Hjælp af en Dampmaskine udvikles 65 indicerede
HK. 3) Der skal pr. Time bruges 330,000 Cai. til Tørring og Opvarm-
ning. 4) Fodevandet skal opvarmes (il 80°. Man har besluttet sig til at
opstille en Højtrykmaskine, hvis Spildedamp skal benyttes til Dækning
af Varmeforbruget. En saadan Maskine af passende Størrelse og arbej-
dende med et Overtryk paa 10 kg/cm2 vil med mættet Damp bruge 12 kg
pr. indiceret HK og Time og med overhedet Damp 9 kg ved 350° C.
1)	Man skal afgøre om overhedet Damp eller mættet Damp vil være
at foretrække, idet Kedelanlægets Virkningsgrad i begge Tilfælde
regnes til 65 %, og der alene tages Hensyn til Brændselsforbruget.
2)	Man skal, for det valgte Alternativ, angive Dampforbruget pr. Time
samt opstille et Regnskab over Dampens Anvendelse.
3)	Idet den daglige Arbejdstid er 8 Timer, og der regnes med 300 Ar-
bejdsdage om Aaret, skal man beregne den aarlige Udgift til Brænd-
sel under Forudsætning af,
a)	at der anvendes amerikanske Kul med Brændværdien 7800
Gal/kg til en Pris af Kr. 240 pr. t.
b)	tarvelige Kul med 5500 Cal/kg Pris Kr. 180 pr. t.
c)	Tørv med 2800 Cal/kg Pris 70 Kr. pr. t.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
57
4)	Man skal efter den vedlagte Tabel bestemme Kedlens Dimensioner.
5)	Idet Maskinens Hoveddimensioner er:
Omdrejninger pr. Min............... 120
Cylinderdiameter ................... 310 mm
Slaglængde ......................... 450 mm
skal man bestemme Dampledningens indre Diameter.
6)	Man skal tegne et lost Udkast til Anlæget, som viser Storrelse og Be-
liggenhed af Kedelrum og Maskinrum, Kedel og Maskine blot indteg -
net ved de ydre Begrænsningsmaal, samt Dampledningens Anbrin -
gelse. Dersom Anvendelse af en Overheder skulde blive foretrukket,
kan denne tænkes anbragt oven paa Kedlen, saa at den ikke kræver
særlig Plads.
Udkastet vises blot i Plan.
Maskinens ydre Maal fremgaar af en vedlagt Skitse.
—	Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Xlaskinanlæg.
(For Maskiningeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Maskinbygning).
Der ønskes konstrueret et Sæt Tandhjul med Udveksling 1:8.
Omdrejningstallet af Drevet er 800 pr. Min., og der skal normalt over-
fores 20 HK gennem Udvekslingen.
—	Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven mindre Del af et
Skibsbijgningsprojekt. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamens-
projekt i Skibsbygning). Et kasseformet Skib har følgende Hoveddimen-
sioner m. m.:
Bredde ..........................................................15,4	m
Dvbgang........................................................6,4	m
Fribordshøjde ..............................................4,11	m
Tværskibs Metacenterhøjde G. M..........0,76 m
Konstruer Skibets tværskibs isokarene Stabilitetskiirve fra 0° til 903.
Anni. De nodvendige Beregninger udfores for hver 15de Grads
Krængning, men Beregningerne maa gerne erstattes med Aftegninger og
Udmaalinger, hvor man anser denne Fremgangsmaade for at være let-
tere end Beregninger.
Skriftlige Prøver.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. En lige vandret simpelt
understøttet Bjælke er i hvert af Understotningspunkterne paavirket af
et Kraftpar med Moment M; begge Kraftpar drejer saaledes, at de bøjer
Bjælken nedad.
Bjælken har over hele Længden cirkulært Tværsnit med Radius r.
Materialets Elasticitetskoefficient er E1 ved Tværsnittets Centrum,
E„ ved alle Punkterne i Periferien og tiltager iøvrigt lineært fra til
E2- E2 > E,.
Idet der regnes med de sædvanlige Forudsætninger (Plane Tværsnit,
Hooke's Lov), onskes bestemt Differentialligningen for Bjælkens Nedboj-
ningslinie.
Universitetets Aarbog.	8
58
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
2. Den i hosstaaende Figur viste Gitterdrager hviler paa en fast og en
bevægelig simpel Understøtning i A og B. Hovedet er vandret paa hele
Strækningen CD, Foden er ligeledes vandret mellem A og B (Drager-
højden her er /.), men lober dernæst retlinet fra A og B op til C og D.
I disse sidste Punkter virker de to lige store, lodrette Kræfter P.
C
~~T
Angiv forst Spændingerne i Dragerens Stænger og dernæst Storreisen
af de til Bestemmelse af Ned bøjningerne for Dragerhovedet nødvendige
u-Kræfter, og beregn endelig ved Hja»lp af de fundne y-Kræfter Ned-
bøjningen i C, I) og Midtpunktet 6. Alle Stænger kan regnes at have
samme Tværsnitsareal F, undtagen AC og BD, hvis Tværsnit regnes lig
F.sec8 (e, idet « er disse Stængers Vinkel med den vandrette.
—	Mekanisk Teknologi. (For Maskiningeniører, der har fulgt Eksa-
mensprojekt i Maskinbvgning, og som har valgt Teknologi II). Der gives
frit Valg imellem følgende to Opgaver:
1)	Hvordan fremstilles en kehlet Dør med Fyldinger, og hvilke Sned-
kerimaskiner anvender man dertil?
2)	Om Bomuld og dens Behandling inden Spindingen.
Mekanisk Teknologi. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt
i Skibsbygning eller med Eksamensprojekt i Maskinbvgning, naar de har
fulgt Teknologi IVogV). Der gives frit Valg mellem folgende to Opgaver:
1) Form og Teori for enkeltskærede Værktojer. 2) Hvordan fremstilles en
kehlet Dør med Fyldinger, og hvilke Snedkerimaskiner anvender man
dertil?
—	Maskinisere. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Ma-
skinbygning). Kondensation og Kondensationsanlæg.
—	Skibsbygning. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i
Skibsbygning). 1) Et flydende Legeme har overalt Tværsnit som en lige-
benet Trekant med Topvinklen nedad; Dybgangen i Ferskvand er 4 m
uden Styrlastighed, og Bredden i Flydevandlinien er 8 m. Endvidere er
den tværskibs Metacenterhojde lig 1XA m.
Delte Legeme doksættes i Ferskvand, og Vandet udpumpes af Dok-
ken, uden at Legemet forstottes tværskibs. Hvor hojt staar Vandet over
Dokklodserne, naar den tværskibs Ligevægt er blevet ligegyldig?
2) De halve Ordinatlængder til et Jernskibs Lastevandlinie er:
Spant 0 - 1 - 2 - 3 til 7 inkl. - 8 - 9-10
0,21 - 4,17 - 5,46 - 5,60 - 5,49 - 3,67 - 0,10 m
Længden mellem Perpendikulærerne er 70 m, Deplacementet op til
Lastevandlinien er 3326 t, og Saltvands Vægtfylde er 1,015.
Man ønsker nu at bygge et Jernbetonskib efter praktisk talt samme
Tegning, men ændret i Omegnen af Lastevandlinien saaledes, at Jern-
skibets tværskibs Metacenterhojde paa 0,5 m bibeholdes, idet et Overslag
har givet som Resultat, at Betonskibets Tyngdepunkt ligger 0,3 m lavere
end Jernskibets.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
59
Med hvilket Tal skal det sidste Skibs Ordinatlængder multipliceres
for at tilfredsstille den givne Betingelse, naar Forandringens Indflydelse
paa Opdriftcentrets Beliggenhed anses for betydningsløs.
3) Ved Forsøg i Ferskvand med en Model finder man, at ved en Ha-
stighed paa 2,5 m/sek. er Bugsermodstanden 11,8 kg. Modellens Længde,
vaade Overflade, Gnidningskoefficient og Hastighedseksponent er hen-
holdsvis:
6 m, 7,15 m2, 0,178 og 1,83.
Det til Modellen svarende Skib er 96 m langt. Find dette Skibs Bug-
serhestekraft ved en Hastighed af 20 Knob/Time i Saltvand af Vægt-
fylde 1,024, naar dets Gnidningskoefficient og Hastighedseksponent sæt-
tes til henholdsvis 0,148 og 1,83.
1 Knob/Time regnes lig 0,5 m/sek.
Ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
Praktisk Prøve.
Udkast til et teknisk-hygiejnisk Ingeniørarbejde eller Detailtegning
til en Del af et saadant. (For Bygningsingeniører med Eksamensprojekt
i Teknisk Hygiejne). Til en medfølgende Tegning af en storre herska-
belig Villa ønskes udarbejdet Forslag til indvendige og udvendige Spilde-
vandsledninger i Overensstemmelse med det medfølgende Spildevands-
regulativ for København. Det højeste Vandspejl i Gadekloaken ligger
0,20 m over Bundløbet.
Forslaget ledsages af et Overslag.
Skriftlige Prøver.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgave som for Ma-
skiningeniører.
—	Vejbygning. Hvorledes planlægges og formes en Bys Færdsels-
gader?
—	Vandbygning. Der ønskes en oversigtsmæssig Redegørelse for Mid-
lerne til at forøge Vanddybden i et naturligt Vandlob samt en nærmere
Redegørelse for Virkningen af en Uddybning (foretaget f. Eks. ved Ud-
gravning med Uddybningsmaskine) i et naturligt Vandlob.
—	Vandbygning. (Ved en Sygeeksamen). Om Bestemmelse af Vidde
og Beliggenhed af en Havns Indsejlingsaabning.
Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører.
Praktiske Prøver.
Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrømsanlæg. (For
Elektroingeniører med Eksamensprojekt i Stærkstrømselektroteknik). Et
i en Provinsby værende Elektricitetsværk indeholder to dampdrevne
Jævnstromsdynamoer, hver paa 300 k\v, som i Forbindelse med et Ak-
kumulatorbatteri paa 1080 Amp. Timers Kapacitet (i 3 Timer) direkte
tjener til Forsyning af Byens Jævnstrømsnet paa 2 X 220 Volt, samt en
Dampturbine med direkte koblet trefaset Vekselstrømsgenerator paa 750
KVA, som gennem en Transformator tjener til Forsyning af det til Byens
60
I)en polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Opland horende Ledningsnet paa 10,000 Volt; endvidere findes opstillet
en af en Dampmaskine drevet Etankeromformer paa 200 kw, som tjener
til samtidig at kunne afgive dels Jævnstrøm til Byens Ledningsnet og
dels Vekselstrom til Oplandets Ledningsnet, og som ved at kobles los fra
Dampmaskinens Aksel tillige skal kunne anvendes som Omformer i
begge Retninger.
Under Antagelse af, at der findes to Fodeledninger til Oplandet og
seks positive og negative samt to Nul-Fødeledninger til Jævnstrømsnet-
tet, skal der med Blyant tegnes et komplet Fordelingsskema for Cen-
tralen, samt skriftlig gores Rede for de forskellige nødvendige Anordnin-
ger til Spændingsreguleringen og Regulering af Periodetallet.
rdkast til et ikke meget sammensat elektrisk Svagstrømsanlæg. (For
Elektroingeniører med Eksamensprojekt i Svagstromselektroteknik). Mel-
lem to Byer, A og D, skal bygges to Telefondobbeltledninger følgende
Linien ABGD.
Paa Strækningen AB, der har en Længde af 100 km, benyttes eksi-
sterende Luftledninger. Disse har en Karakteristik Z = 660 Ohm og en
Dæmpningseksponent « = 0,0044 pr. km.
Paa Strækningen CD, der er 25 km lang, benyttes eksisterende, pu-
piniserede Kabelledninger med Z = 1500 Ohm og « — 0,018 pr. km.
Paa Strækningen BC, der er 28 km lang, skal lægges et undersøisk
Kabel. Dette tænkes bygget som et pupiniseret Guttaperkakabel.
Angiv Kablets elektriske Konstanter og dets Konstruktion under For-
udsætning af, at 2" («/ -f~ q) for Strækningen AD skal ligge i Nærheden
af 1,5.
Ved Beregning af 2" tages kun Hensyn til Refleksionstabene ved B
og C, derimod ikke til eventuelle Tab ved A og D. For at simplificere
Beregningen af Refleksionstabene ned kan ved denne gaas ud fra, at det
pupiniserede Sokabels Karakteristik er reel.
Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk
Stærkstrømsanlæg. For en trefaset asynkron Motor er givet
Tomgangsstrøm: I0 = 46,6 amp. ved cos <?0 = 0,1
Kortslutningsstrøm: Ik = 600 amp. ved cos yk = 0,2
Prim. Fuldlaststrøm: lt = 133 amp. ved cos <pt = 0,855
tv, = r2 = 0,05 Ohm pr. Fase
r2 = 0,024 Ohm pr. Fase
Find Størrelsen af den nødvendige Igangsætningsmodstand pr. Rotor-
fase, naar Motoren skal starte med:
a)	normalt Drejningsmoment,
b)	1,5 X norm. Drejningsmoment.
og bestem Modstandsafdelingerne, naar Igangsætteren har 9 Kontakt-
knapper pr. Fase.
Konstruer Kollektoren til en trefaset asynkron Motor, idet
Kontakt ringenes udvendige Diam. = 420 mm,
Børstebredden .................. = 32 mm,
medens Akslen, hvorpaa den anbringes, har en Diameter paa 200 mm.
Maksimal Strom pr. Ring 500 amp.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
61
Der tegnes fuldstændig Arbejdstegning af Kollektoren (dog uden
Kontaktborster). Tegningen udfores i Blyant paa Format ca. 1000 X
750 mm.
Skriftlige Prøver.
Almindelig Elektroteknik. Hovedpunkterne af Teorien for Omdrej-
ningstallet af de forskellige Arter Elektromotorer, derunder ogsaa Om-
drejningstallets eventuelle Regulerbarhed og Ændring med Belastningen.
Vekselstrømsseriemotoren tages ikke med.
—	Svagstrømselektroteknik. Kabeltelegrafi.
—	Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
1.	En lige vandret Bjælke ABC har ved C en fast simpel Under-
støtning, og ved A og B er den
gennem friktionsløse Led og de
lodrette Stænger AD og BE for-
bunden med de faste simple Un-
derstøtninger D og E.
Bjælken, der har konstant
Tværsnit over hele Længden, har
Tværsnitsinertimomentet / om-
kring en Akse vinkelret paa Pa-
pirets Plan. Stangen AD har
Tværsnitsarealet F og Stangen BE har Tværsnitsarealet i F.
Belastningen bestaar af en lodret Enkeltkraft P virkende i Midt-
punktet af AB.
Naar Trækket i Stangen AD skal være dobbelt saa stort som Træk-
ket i Stangen BE, ønskes bestemt Relationen, der da maa være mellem
F, 1 og /.
2.	Den i hosstaaende Figur viste Bjælke ABCD er indspændt i A

r~ tf i
Standnc/s
r

P
/?
%
/
G ro/7 c/r/d/s
//
og fri i D.
I D virker de 3 Kræf-
ter Pj, P2 og P3 som vist
paa Figuren.
Bjælkens Tværsnit
er over hele Længden
cirkulært med Radius r,
Der ønskes angivet
de Kræfter og Momenter,
der paa virker Ind spæn -
dingstværsnittet ved A.
samt bestemt — for Til-
fældet P, = P, = P3 =
P — Hovedspændingerne
i det øverste Punkt af
dette Tværsnit med nøje x\ngivelse af de Snitelementer, der benyttes
ved Beregningen.
_ Mekanisk Teknologi. Hvilke Metaller er bleven anvendt i større
Udstrækning til Ledere for Elektricitet, og hvilke Arbejds- og Brugs-
egenskaber er de i Besiddelse af?
_ Maskinisere. De almindelige Dampkedel-Fyrsteders Konstruk-
tion og Virkemaade.
/?
<£
sc
o
f
62
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Forprove for Fabrik ingeniører i September 192 0.
Mekanisk Teknologi. Om Træslib og dets Anvendelighed til og Efter-
visning i Papir. Der forlanges ingen Beskrivelse af Træslibsmassens Af-
vanding. Opgaven onskes ledsaget af de fornødne Skitser.
- Teknisk Mekanik og Maskinlære. Et Gitterstativ af den viste Form
er paavirket af en vandret Kraft paa 1500 kg, som virker saaledes, som
Figuren angiver.
1)	Man skal l)estemme Be-
liggenheden af Knudepunktet B
saaledes, at Eulers Formel forer
til samme Sikkerhedsgrad for de
to Stænger AB og BC, naar disse
udfores af Profilstaal med sam-
me Tværsnit.
2)	Bestem Spændingerne i
alle Stængerne samt Reaktio-
nerne, efter Storrelse og Art. Be-
stemmelsen kan udfores grafisk.
Eulers Formel:
7500 kg.
W/////S/Å ^>7//y/r'
<-7,5 rn^
JrM'o/Js/ese Led.
P =
E 0.
I °
nr
hvor P er Belastningen
1 - Søjlens Længde
n - Sikkerhedsgraden
E - Elasticitetsmodulen
6) - Tværsnittets mindste
Inertimoment.
Eksamen i J u n i o g Juli 1921.
Ved I. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
Praktisk Prove.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. Ultramarin,
Kromi-Ferrooxyd, Zinkarsenit. 2. Zinkfosfat, Baryumsulfat, Bly-
mellemilte, Koboltkarbonat, Nikkelfosfat. 3. Cement, Vismutsul-
fid, Blykarbonat, Manganokarbonat. 4. Kaliumklorat, Kuprikarbonat,
Nikkelfosfat, Bauxit. 5. Vismutoxyd, Kaliumklorat, Blyjodid, Kobolt-
Aluminiumoxyd, Nikkeloxyd. 6. Kuproklorid, Baryumbromid, Alumi-
niumfosfat, Kromi-Ferrooxyd. 7. Blyfluorid, Kromisulfat, Zinkarsenit,
Kulstof. 8. Zinksiliciumfluorid, Ferroammoniumsulfat, Blyilte, Kupro-
oxyd. 9. Baryumtetraborat, Zinkammoniumfosfat, Ivromioxyd, Silicium-
oxyd. 10. Aluminiumborat, Kadmiumsulfid, Nikkelammoniumklorid,
Svovl, [Baryumsulfat. 11. Zinksiliciumfluorid, Arsensyrling, Baryum-
sulfat, Nikkelbromure-Ammoniak. 12. Blyfluorid, Ammoniumbromid,
Baryumklorat, Ferrooxyd. 13. Kaliiunpermanganat, Sølvsulfat, Baryum-
bromid, Kadmiumkarbonat. 14. Natriumtiosulfat, Kobolt-Aluminiumilte,
Baryumsulfat, Nikkelfosfat. 15. Ammoniumtetraborat, Kalciumsulfit,
Koboltkarbonat, Kromi-Ferrooxyd. 16. Kaliumborfluorid, Baryumklorat,
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
63
Aluminiumfosfat, Kadmiumkarbonat. 17. Vismutjodid, Ammonium-
bromid, Ferrooxyd, Manganokarbonat, Svovl. 18. Antimonpentasulfid,
Kromihydroxyd, Nikkelklorure-Ammoniak, Kadmiumoxyd. 19. Ultra-
marin, Nikkelbromure-Ammoniak, Strontiumkarbonat, Kulstof. 20.
Krudt, Kalciumsulfid, Kadmiumoxyd, Baryumtetraborat. 21. Kryolit,
Merkuriklorid, Nikkelammoniumklorid, Strontiumkarbonat. 22. Zink-
siliciumfluorid, Merkuriklorid, Arsensyrling, Baryumsulfat. 23. Kalcium-
karbonat, Antimonpentasulfid, Natriumbisulfit, Nikkelklorure-Ammo-
niak. 24. Zinksulfid, Svovl, Baryumsulfat, Strontiumkarbonat, Alumi-
niumfosfat. 25. Kaliumkromat, Natriumarsenat, Baryumbromid, Mag-
niumtetraborat. 26. Kaliumtinklorid, Kromihydroxyd, Manganokarbonat,
Blysulfat. Svovl. 27. Kalciumsulfit, Baryumfluorid, Kuprioxyd, Alumi-
niumoxyd, Zinkoxyd. 28. Ultramarin, Kulstof, Nikkelfosfat, Stanno-
klorid. 29. Krudt, Vismutoxyd, Baryumtetraborat, Zinkfosfat. 30. Na-
triumtiosulfat, Zinkfosfat, Kuprioxyd, Baryumsulfat. 31. Blyglas, Na-
triumjodat, Nikkeloxyd, Sølvsulfat. 32. Feldspat, Kalciumsulfit, Stronti-
umklorid. Natriumtetraborat. 33. Merkurokromat, Baryumsulfat, Stron-
tiumsulfat, Stannioxyd. 34. Kadmiumsulfid, Magnium-Ammonium-
arseniat, Kromi-Ferrooxyd, Kalciumtetraborat. 35. Stannisulfid, Kupri-
sulfid, Koboltoxyd, Zinkfosfat, Kulstof. 36. Kaliumjodat, Baryumkromat,
Blybromid, Stannioxyd. 37. Kvægsolvjodid, Blymellemilte, Ferrosulfat,
N ikkelbromure - Ammon iak.
Skriftlige Prøver.
Fysik I. 1. En tynd Linse har Brændvidden p. I dens Akse er et
lysende Punkt L anbragt i Afstand a fra det optiske Midtpunkt. Paa den
anden Side af Linsen er der i Afstand s = p fra det optiske Midtpunkt
anbragt en plan spejlende Flade, som træffes vinkelret af Aksen. Ved
Anvendelse af Linseligningen — -f- —skal man finde den Afstand
a f p
fi fra det optiske Midtpunkt, i hvilken de Straaler, der fra L gaar gen-
nem Linsen, tilbagekastes fra Spejlet og derpaa atter gaar gennem Lin-
sen, vil danne Billede af L, naar a efterhaanden faar Værdierne oo, 4 p,
2 p, p, H p og 0. Hvorledes kan et saaledes anbragt Spejl tjene til Ind-
stilling af en Kikkert paa uendelig Sigteafstand?
2. En Valse med vandret Akse og med Radius r kan rotere uden
kendelig Gnidningsmodstand; den bærer en Metalskive, som fremkalder
en elektromagnetisk Bremsning ved, at den roterer i et magnetisk Felt;
af den Grund moder Rotationen en Modstand, hvis Moment H = cm
er proportionalt med Vinkelhastigheden w. Om Valsen er lagt en Snor,
som bærer et Lod af Masse m. Hvor stor lodret nedadgaaende Hastig-
hed u skal man meddele Loddet, for at det skal fortsætte Bevægelsen
med konstant Hastighed?
Idet de roterende Deles samlede Inertimoment er lig I, og idet m i
et vist Øjeblik har en given lodret nedad rettet Hastighed v, spørges
der om, hvor stor m's Akceleration g samt Spændingen p i Snoren er.
m, r, c og / samt Tyngdeakcelerationen G er givne med Grundenhe-
derne Centimeter, Gram og Sekund. Man ser bort fra Snorens Tykkelse,
Masse og Stivhed.
64
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
Fysik II. 1. En Beholder til Bestemmelse af k efter Clement og
Desormes Metode er fyldt med en Luftart, der er i Temperaturligevægt
med Omgivelserne og har et Overtryk paa 21 cm Vandtryk over At-
mosfæretrykket. Hanen aabnes, saa at Trykket i Beholderen ved den
adiabatiske Udstrømning synker til Atmosfæretryk, hvorpaa den atter
lukkes. Naar Luften i Beholderen igen har antaget Omgivelsernes Tem-
peratur, viser Manometeret et Overtryk paa 6 cm Vandtryk. Barometer-
standen er 760 mm Kvægsolvtrvk. Find k.
2.	En Kondensators Belægninger bestaar af to cirkulært cylindriske
Flader med samme Akse. Deres Radier er henholdsvis 9 cm og 10 cm,
og deres Længde er 60 cm. Isolationslaget mellem Belægningerne har
Dielektricitetskonstanten 2,r>. Hvor stor er Kondensatorens Kapacitet i
Mikrofarad? Der tages ikke Hensyn til de særlige Forhold ved Belæg-
ningernes Rande.
3.	Hvor stor bliver den effektive Strøm i Ampére gennem den i
Opgave 2 omtalte Kondensator, naar en sinusformet Vekselspænding
paa 10 Volt effektiv Spænding og 50 Perioder i Sekundet sættes paa
dens Belægninger?
Matematik. 1. Find Ligningen for Tangentplanen i Punktet
(x,, y,, zj til Fladen
og undersog Skæringskurven mellem Fladen og Tangentplanen i Punk-
tet (a,0,0).
Find det af denne Kurve begrænsede plane Areal.
2. Find det fuldstændige Intregral til Differentialligningen
og paavis Eksistensen af singulære Integraler.
Skitser de gennem Punkterne (0,0) og (0,1) gaaende Intregralkurver
samt de til de singulære Integraler svarende Kurver.
Ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Skriftlige Prøver.
Fysik I og II. Samme Opgaver som for Fabrikingeniører.
— Matematik /. 1. Find den fuldstændige Losning til Ligningerne
(x! + y~ + "2 + 9«!)2 = 100a2 (x* + i/!)
xi — -t2 2.r3 -f-
—	4xt — 5x, + 7xs — 7x4 —- 0
2a*i + x2 — x3 + 3x4 = 0
—	xt — 5x2 + 8x3 — 3x4 = 0.
2. Find Integralet
C1
. / o\ _ V ax
u («, /S) = \ eax ■ cos (ftx) dx,
Jo
hvor (a, j$) kan variere uindskrænket.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
65
Find dernæst ved at bestemme de partielle Afledede og
Integralerne
i\ («, fi) x-e"x-cos (fix) dx og v2 («,/?) = ( .r • eax • sin (fix) dx.
•'o	Jo
3. Find, udtrykt ved en Potensrække, et Integral til Differential-
ligningen
d2y dy . 2 _
dx" dx
der til .r=i0 lader svare y = \, — =0. Vis dernæst, at kun en enkelt
dx
Uendelighed af Intregalkurver til den givne Ligning baner sig Vej over
Y-Aksen, idet Resten af disse Kurver har denne Linie til Asymptote.
— Matematik I. (Ved en Sygeeksamen). 1. Find det fuldstændige
Integral til Differentialligningen
d2y
dx5

og bestem Krumningen i Punktet (0,0) for den gennem Linieelementet
(0,0, — V) gaaende Integralkurve.
2. I et Kar, der har Form af et retvinklet Parallelopipedum, har
Sidevæggene og Bundfladen et samlet Areal paa 1 Kvadratmeter. Hvilke
Dimensioner skal Karret have, naar det skal kunne rumme den storst
mulige Mængde Vand?
—	Matematik II. 1. Find Arealet af det mellem Kurverne
r — a sin S og r = a sin & — b, 0 <. 0 < n, 0 < b < a,
liggende Omraade samt Voluminet af det Legeme, der fremkommer ved
at dreje det nævnte Omraade om Figurens Symmetriakse (V-Aksen).
2. Find Tangenten til Rumkurven
xi) — l.(y -f z) 4- xyz —2 = 0
.r2 -L if- -f- r2 — 5 = 0
i Punktet (2, 1, 0). Find dernæst med 2den Tilnærmelse (d. v. s. paa nær
en Fejl o (x — 2)2) ij og z udtrykt ved x i Nærheden af Punktet (2, 1, 0).
—	Rationel Mekanik. 1. To homogene tunge Stænger AB og BC, der
i B er forbundne ved et friktionsløst Led, er ophængte i en lodret
Plan gennem Punktet A. Det ne-
derste Punkt C af Stangen BC an- A
gribes af en given vandret Kraft
paa Q kg beliggende i Stængernes i \
Plan. Find de Vinkler (-)\ og (-h,	\
som Stængerne i Ligevægtsstil-
lingen danner med Vertikalen,	:~02^s.
naar Længde og Vægt af den	\
øverste Stang er a cm og P, kg,	a
af den nederste b cm og P2 kg.	c
Universitetets Aarbog.	u
66
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
2. Paa en glat vandret Bord-
plade er stillet en glat Kasse,
hvori et Normalsnit er Rektanglet
A B C D, og hvis Masse er Af.
En tung homogen Stang af Læng-
den a og ligeledes med Massen M
_ kan uden Gnidning paa Grund
*..........X.............af Tyngden dreje sig om en
i Bordets Plan liggende fast
vandret Akse O vinkelret paa Stangen gennem Stangensene Endepunkt,og
den bevæger sig derved i en lodret Plan, der tillige er vinkelret paa den
gennem AD gaaende lodrette Sideplan i Kassen og gaar igennem dennes
Tyngdepunkt G. Afstanden fra O til vandret Projektion af G paa Bordets
Plan kaldes x, og Stangens Vinkel med denne Plan kaldes Q. Idet man
udelukkende skal betragte den Del af Bevægelsen, hvor Stangen støtter
sig til den glatte, lodrette Sideplan gennem AD i Kassen, skal man, idet
(?)=«, (•)'=() for/ = (), finde (•)' og (•)" samtx' og.r'' som Funktioner af (■).
Dernæst skal man — simplest ved Betragtning af Bevægelsen af
Kassens Tyngdepunkt — vise, at Stangens Tryk N mod den nævnte Side-
plan og under den nævnte Del af Bevægelsen bestemmes ved
, w _ 3 sin3 (•) -f- 3 sin (■)—2 sin u
•\ M<l cos (■)	. a f —.
(1 : 3 sin 2 (-)) *
Deskriptiv Geometri. Dobbelt retvinklet Projektion. En Kugle K
med given Radius R rorer vandret Billedplan i det givne Punkt o. En
Omdrejningscylinder C. hvis Frembringere er parallele med lodret Bil-
ledplan, rorer vandret Billedplan langs en Linie gennem o. Radius i
Cylinderens Normalsnit err=|/?. Skæringskurven S mellem ATogCskal
bestemmes i lodret og vandret Billede.
1.	I vandret Billede bestemmes de Punkter, som ligger paa Kuglens og
Cylinderens Konturer, de overste Punkter p og q og et Punkt a, som
har Afstanden £ R over vandret Billedplan, samt Tangenten i av.
Endvidere bestemmes Tangenterne i uv.
2.	Vis (analytisk), at er en Parabelbue.
3.	Bestem den oskulerende Plan til S i Punkterne p og q.
4.	Find Krumningsradius til Sy i Punkterne py og qv.
5.	En Konoide med vandret Retningsplan har S og Kuglens lodrette
Diameter D til Ledelinier. Bestem den Frembringer F, som gaar
gennem a, og Konoidens Tangentplan i det Punkt paa F, der ligger
dobbelt saa langt fra D som ci.
- Kemi. 1. Der onskes en Fremstilling af de vigtigste Fænomener,
der er ejendommelige for Iltning og Forbrænding.
2. Ved 20° kan 1 Liter Vand oplose 768 Liter Ammoniak. Hvor
mange Vægtprocent Ammoniak indeholder det mættede Ammoniakvand
ved 20°? Hvor stor er dette Ammoniakvands Koncentration (i Grammole-
kvler pr. Liter), naar dets Vægtfylde ved 20° er 0,877?
N = 14,01 . H = 1,01.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
67
Adgangseksamen 1921.
1.	1. Konstruer en Trekant ABC, hvori man kender Siden a, Medianen m
a
samt Forholdet Pi mellem de to andre Medianer. Mellem hvilke
Iq
Grænser udtrykte ved a, p og q maa ina ligge, for at Løsning kan være
mulig?
2.	Arealet af en sfærisk retvinklet Trekant er af Overfladen af den
Kugle hvorpaa Trekanten ligger; dens Hypotenuse er 60°. Find Tre-
kantens Vinkler.
3.	I en Omdrejningskegle, hvis Hojde er h og hvis Grundflades Radius
er r, er indskrevet et regulært Tetraeder, hvis ene Hjornespids ligger
i Grundfladens Centrum, medens de tre andre ligger paa Keglens
krumme Overflade. Find Tetraedrets Kant.
—	II. I en Cirkel er indskrevet en
Firkant ABCD. Den ene Diagonal AC er
Diameter i Cirklen, den anden Diagonal
BD er vinkelret paa AC. Siderne BC og
AD skærer hinanden i F, Siderne CD og
AB skærer hinanden i G, Diagonalernes
Skæringspunkt er E. Find Længderne af
Stykkerne AE, AF og AG, samt Sider og
Vinkler i Trekant EFG, idet
AC = 7,264; AB = AD = 2,317.
—	III. 1. Idet P betyder Antallet af Permutationer af Tallene
1, 2, 3... .n,
medens Qn betyder det Antal af disse Permutationer, hvori 1 ikke
staar paa 1ste Plads, 2 ikke paa 2den Plads, 3 ikke paa 3die
Plads....... n ikke paa nte Plads, skal man bevise Formlerne:
'Vi °g
Qn = (/J—D ' ((>„_! + g„_2)-
Benyt denne sidste Formel til at bestemme Antallet Qr.
2.	Find samtlige (reelle og imaginære) Losninger til Ligningerne:
(x + y)(3^ + 3y2 + ^f/2+9) = 0
(x—y) (7 x* + 7 if + 2 if- + 20) = 0.
— IV. 1. Fra Begyndelsespunktet i et retvinklet Koordinatsystem
trækkes Rad i vektorer*) til Kurven
5 x-—6 xy -j- 5 y2 = 8;
find den storste og den mindste af disse Radivektorer og de tilsva-
rende Vinkler med x-Aksen. Find Ligningen for Kurvens Tangent i
et vilkaarligt Punkt.
x2 y2	b
2. Givet Hyperblen —p = 1. Parallelt med Asymptoten v =="a-r teg-
nes to variable Linier, lige langt paa hver sin Side af den. Find
Stedet for Skæringspunktet mellem den ene af disse Linier og Tan-
genten til den anden Linies Skæringspunkter med Hyperblen.
*) Ved Radiusvektor fra et fast Punkt O til et vilkaarligt Punkt P forstaas Liniestykket OP,
regnet med Fortegn.
68
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser vedrorende Eksaminer.
Adgangseksamen m. m.
Ved Skrivelse af 16. Juni 1921 bifaldt Ministeriet, 1) at Lærerne ved
Læreanstaltens Forberedelseskursus maatte antages til Eksaminatorer ved
Adgangseksamen 1921, nemlig i Matematik: Professor, Dr. phil. C. Juel,
Professor, Dr. phil. Niels Nielsen og Professor, Dr. pliil Johannes Mol-
lerup, i Fysik: Docent, Dr. phil. H. M. Hansen og i Kemi: Professor Dr.
phil. J. N. Bronsted, 2) at der til Censorer ved sanmie Eksamen antoges
i Matematik: Kaptajn , Dr. phil. F. A. Buchwaldt og Lektor Dr. phil, C.
Hansen, i Fysik: Docent, cand. mag. E. S. Johansen og i Kemi: Lektor,
mag. scient. IL Bjorn Andersen, samt 3) at Honoraret til Eksamina-
torer og Censorer ligesom i de foregaaende Aar udrededes af det for Ad-
gangskort til nævnte Eksamen indkomne Beløb.
I Skrivelse af 16. Oktober 1920 bifaldt Ministeriet, at det var til-
ladt 3 Elever paa Læreanstaltens Forberedelseskursus til dens Adgangs-
eksamen, som havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen uden
Prove i Fransk at indstille sig til Adgangseksamen til Den polytekniske
Læreanstalt i Eksamensterminen Juni—Juli 1920 mod senere i samme
Eksamenstermin, eventuelt i Oktober Eksamenstermin s. A. at under-
kaste sig den Prove, de manglede i nævnte Fag, dog saaledes, at Ansø-
gerne ikke betragtedes som polytekniske Eksaminander, for de havde
bestaaet saavel den paagældende Tillægsprove som Adgangseksamen.
I Skrivelse af 5. Januar 1921 bifaldt Ministeriet, at det tillodes N. X.,
der var født i Argentina af danske Forældre, og som paa Grund af sine
Forældres Bortrejse fra Argentina til Danmark maatte afbryde sin Læs-
ning lil den argentinske Studentereksamen K- Aar, for han skulde ind-
stille sig til denne Eksamen, paa Grundlag af den af ham ved argen-
tinske Skoler erhvervede Uddannelse at indstille sig til Den polytekniske
Læreanstalts Adgangseksamen, saaledes at han senest i Januar 1922
maatte underkaste sig en Tilla^gsprove i samme Omfang som ved Real-
eksamen, og saaledes at hans eventuelle Adgangseksamen ikke toges for
god, inden han ogsaa havde bestaaet nævnte Tillægsprove, idet Mini-
steriet dog maatte forlange, at den paagaildende samtidigt med, at han
underkastede sig Tillægsproven i Tysk, aflagde en Prøve i skriftlig
Dansk.
Under 17. Januar 1921 bifaldt Ministeriet efter at have brev-
vekslet med Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne, at det til-
lodes N. N., der ved Birkerød Kostskole havde bestaaet Opryknings-
proven til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige
Retning og derefter gennemgaaet denne Klasse uden at bestaa Oprvk-
ningsprøven fra denne til 3. Klasse, paa Grundlag heraf at indstille sig
til Adgangseksamen til Den polytekniske Læreanstalt.
— Under 16. Juni 1921 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, der havde
bestaaet Realeksamen uden Prove i Geometri og en Ansøger, der havde
bestaaet samme Eksamen uden Prøve i Fransk, samt 3 Ansøgere, der alle
havde bestaaet den almindelige Forberedelseseksamen uden Prøve i
Fransk, maatte indstille sig til Adgangseksamen i Juni-Juli 1921 imod
senere i samme Eksamenstermin, eventuelt i Oktol)er Eksamenstermin
s. A. at underkaste sig den manglende Prove i det paagældende Fag, dog
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
69
saaledes, at Ansøgerne ikke betragtedes som polytekniske Eksaminander,
før de havde bestå aet saavel den paagældende Tillægsprøve som Ad-
gangseksamen.
—	Undervisningsministeriet tillod under 21. August 1921, at N. N.,
der havde bestaaet den tyske »Obeirealschuleprufiing«, maatte indskri-
ves som polyteknisk Eksaminand.
I. Del af polyteknisk Eksamen.
Under 5. Januar 1921 tillod Ministeriet, at Styrmand N. N., der var
ansat under Handelsministeriet, aflagde en Prøve ved Læreanstalten
i Matematik, Rationel Mekanik og Fysik i samme Omfang som
ved 1. Del af polyteknisk Eksamen for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører, dog saaledes at der ikke afholdtes nogen officiel
Eksamen og heller ikke af Læreanstalten udstedtes noget officielt Eksa-
mensbevis, hvorimod, dersom det maatte ønskes, der af de eksaminerende
Lærere kunde afgives en privat Udtalelse om Prøvernes Udfald samt
saaledes, at de med Prøverne forbundne Udgifter til Eksaminatorer og
Censorer vilde være at afholde af Styrmand N. N., eventuelt Handels-
ministeriet.
—■ Ved Skrivelse af 6. Juni 1921 godkendte Ministeriet, at Assistent
ved Universitetets kemiske Laboratorium, cand. pharm. H. Baggesgaard
Rasmussen i Anledning af Professor, Dr. Biilmanns Fraværelse paa
Udenlandsrejse i Slutningen af Juni Maaned s. A. fungerede som Eksa-
minator i Kemi ved 1. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører
1921, og at der derfor ydedes ham et Vederlag lig det sædvanlige Cen-
sorhonorar at afholde af Kontoen for Censorhonorarer.
—	Under 25. Juni 1921 meddelte Ministeriet stud. polyt. N. N. Til-
ladelse til at indstille sig til 1. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrik-
ingeniører i Juni—Juli Eksamenstermin s. A. med Udsættelse til efter
Eksamen med Aflevering af de i saa Henseende obligatoriske Øvelses-
opgaver i Tegning. Forsinkelsen hidrørte fra, at vedkommende, som
var ansat som Assistent ved Hærens tekniske Korps' Prøveanstalt med
Arbejdstid fra Kl. 10—4, havde været afskaaret fra regelmæssig at følge
Læreanstaltens Tegneundervisning.
II. Del af polyteknisk Eksamen.
Under 13. Oktober 1920 antoges Ingeniør, cand. polvt. C. Pon-
toppidan som Censor i Teknisk Kemi efter Professor Karl Meyer, der
efter Ønske fratraadte. Driftsbestyrer, Ingeniør Johs.Petersen antoges som
Vikar for Ingeniør Pontoppidan ved 2. Del af Eksamen for Fabrik-
ingeniører 1920—21.
_ Under 24. November 1920 antoges Direktør R. Koefoed som Cen-
sor i Uorganisk Kemi ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører i Ste-
det for Prof., Dr. phil. N. Bjerrum, der paa Grund af Mangel paa Tid
havde ønsket at fratræde.
—	Under 26. November 1920 antoges Ingeniør, cand. polyt. J. A.
Christiansen som Censor i Fysisk Kemi i Stedet for Professor, Dr. phil.
N. Bjerrum, der ønskede at fratræde Censorhvervet.
70
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
—	Under 3. December 1920 antoges Ingeniør, cand. polyt. M. C. Holst,
Aarhus, som Censor i Organisk Kemi ved 2. Del af Eksamen for Fabrik-
ingeniorer i Stedet for Professor, Dr. phil. N. Bjerrum, som onskede
at fratræde paa Grund af Mangel paa Tid.
—	Under 11. Juni 1921 antoges Yandbygningsdirektør C. F. Lille-
lund til Censor i Kulturteknisk Vandbygning ved 2. Del af polyteknisk
Eksamen for Bygningsingeniører.
—	Under 1. Oktober 1920 meddelte Ministeriet Tilladelse til, at
stud. polyt. N. N., der havde bestaaet 1. Del af polyteknisk Eksamen
for Bygningsingeniører med en Gennemsnitskarakter af 5,33, maatte ind-
stille sig til 2. Del af samme Eksamen med Fritagelse for de i Lære-
anstaltens Reglement III. C. 2 d. omhandlede i saa Henseende obli-
gatoriske Kursusarbejder i Husbygning, saaledes at Karakteren i dette
Fag bortfaldt, og Eksamensresultatet bestemtes ved Gennemsnitskvo-
tienten af det resterende Antal Karakterer. Ansøgeren havde tidligere
bestaaet en lignende Prøve i Husbygning ved Afgangseksamen for Byg-
ningskonstruktører ved Odense tekniske Skole.
Under 12. Oktober 1920 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N.,
der i Følge Lægeattest havde været syg siden August Maaned 1920 og
tidligst vilde kunne genoptage sit Arbejde i Oktober s. A., maatte ind-
stille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører i De-
cember 1921—Januar 1922, uanset at han forst den 21. November 1921
vilde kunne aflevere de Kursusarbejder i Landmaaling og Nivellering,
han i Folge Reglementets Bestemmelse skulde have afleveret den 1. No-
vember 1920 for at kunne indstille sig til Eksamen i nævnte Eksamens-
termin.
—	I Skrivelse af s. D. bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte
indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører
i December 1920—Januar 1921, uanset at han forst i 1920 havde fuld-
fort og afleveret de Kursus- og Eksamensarbejder i Landmaaling og Ni-
vellering, som han i Henhold til Læreanstaltens Reglement III C. a. og b.
skulde have afleveret allerede inden den 1. November 1919 for at kunne
indstille sig til Eksamen i December 1920—Januar 1921.
—	Under s. D. bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte ind-
stille sig til Hovedfagsprøve ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for
Bygningsingeniører i December 1920—Januar 1921 og til den efterføl-
gende Bifagsprøve i Maj 1921, uanset at han forst i Juni Maaned s. A.
havde afleveret de Kursusarbejder i Husbygning, Teknisk Hygiejne, Ma-
skinlære, Vand- og Vejbygning, som han efter Reglementets Bestem-
melser for Opnaaelsen af den ansøgte Tilladelse skulde have afleveret
senest 1. Februar 1920.
— Under 1. November 1920 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud.
polyt. N. N., som ved Ministeriets Skrivelse af 21. April s. A. fik Dispen-
sation fra Bestemmelserne om Tidsfristen mellem 1. og 2. Del af poly-
teknisk Eksamen for Bygningsingeniører, at dele Eksamen saaledes, at
han indstillede sig til Hovedprøven efter Reglementets Afsnit VIII i den
førstkommende December og Januar Eksamenstermin og til den efter-
følgende Bifagsprøve i Maj Maaned 1921.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
71
—	Ved Skrivelse af 8. November 1920 bifaldt Ministeriet efter Om-
stændighederne, at det tillodes 7 polytekniske Studerende, at indstille sig
til Hovedfagsproven ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i
Eksamensterminen December 1920—Januar 1921 og lil den efterfølgende
Bifagsprove i Maj Maaned 1921, uanset at de forst i Juni 1920 havde af-
leveret de Kursusopgaver i Husbvgning, Teknisk Hygiejne, Maskinlære,
Vand- og Vejbygning, som de efter Reglementets Bestemmelser skulde
have afleveret senest den 1. Februar s. A. Ministeriet tilføjede, at man
efter den Anledning, Sagen dertil gav, ikke undlod at udtale sin Betænke-
lighed ved den Ordning, der var anbefalet af Læreraadet, hvorefter den
ovennævnte Dispensation fra Reglementet VIII skulde gives i alle Til-
fælde, hvor Forsinkelsen ikke skyldtes Sløseri, idet man formodede, at
Dispensation saaledes blev den almindelige Regel, medens Bestemmelsen
1	Reglementet blev en maaske ret sjælden forekommende Undtagelse.
—	Under 19. November 1920 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt N. N.,
der havde gennemgaaet de i Læreanstaltens Reglement ved Resolution
af 22. April 1915 fastsatte 3 Eksamensarbejder i Kvalitativ uorganisk
Analyse, men som paa Grund af Sygdom kun opnaaede et meget daar-
ligt Resultat, rnaatte udfore 10 nye Kursusanalyser og 3 nye Eksamens-
analyser i Kvalitativ uorganisk Analyse i Februar Maaned 1921 efter
Afslutningen af den ordinære Eksamen i Eksamensterminen Decem-
ber 1920—Januar 1921.
—	Under 4. December 1920 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N.
paa Grund af særlige Omstændigheder (svagt Helbred) fritoges for de
resterende 3 Maaneder af den for Maskiningeniører obligatoriske Værk-
stedsuddannelse.
—	Under 11. December 1920 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud.
polyt. N. N. at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Ma-
skiningeniører i Eksamensterminen December 1920—Januar 1921 med
Udsættelse med 3 Maaneder af den i Henhold til Reglementet III. B. 2. 2.
Stk. obligatoriske Værkstedspraksis.
—• Under samme Dato tillod Ministeriet stud. polyt. N. N. at ind -
stille sig lil sanmie Eksamen med Udsættelse indtil efter Afslutningen
af denne Eksamen med 2 Maaneders resterende Værkstedspraksis, at
gennemgaa inden 1. April 1921, og saaledes at der ikke maatte udste-
des noget Eksamensbevis, før den paagældende fremskaffede fyldestgø-
rende Attest for paa tilfredsstillende Maade at have gennemgaaet nævnte
2	Maaneders resterende Værkstedspraksis.
_ Ved Skrivelse af 25. Januar 1921 bifaldt Ministeriet, at det til-
lodes 5 polytekniske Studerende at indstille sig i Eksamensterminen De-
cember 1920—Januar 1921 til 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører
med Eksamensprojekt i Teknisk Hygiejne med Fritagelse for at udføre
de i Henhold til Læreanstaltens Reglement III. C. 2. h. i saa Henseende
obligatoriske Kursusopgaver i nævnte Fag, idet de havde taget 1. Del
af nævnte Eksamen og udført deres samlede Kursusopgaver før Ind-
førelsen af nævnte Kursusopgaver i Teknisk Hygiejne. I Stedet for, som
i den senere Reglementsbestemmeise af 15. Maj 1919 anført, ved Eksa-
men at erholde en enkelt sammenlagt Karakter for nævnte Kursusop-
gaver, den praktiske Prøve i samme Fag og Kursusarbejde i Opvarm-
72
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
ning og Ventilation vilde de paagældende herefter erholde en enkelt
sammenlagt Karakler for den praktiske Prøve i Teknisk Hygiejne og Kur-
susarbejde i Opvarmnings- og Ventilationsanlæg.
—	Under 4. Marts 1921 tillod Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte
indstille sig til Bifagsproven ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniø-
rer i Maj 1921 og til den efterfølgende Hovedfagsprove i Eksamenster-
minen December 1921—Januar 1922, uanset at han ikke rettidigt havde
afleveret nogle i saa Henseende obligatoriske Kursusopgaver i Vand-
bygning og Teknisk Hygiejne.
—	Ved Skrivelse af 5. s. M. og 13. April s. A. gaves en lignende
Tilladelse til to andre polytekniske Eksaminander.
—	Ved Skrivelse af 16. April 1921 bifaldt Ministeriet, at det til-
lodes stud. polyt. NT. N. at indstille sig til Bifagsproven ved 2. Del af Eksa-
men for Bygningsingeniører i Maj 1921 og til Hovedfagsproven ved samme
Eksamen i Eksamensterminen Deceml>er 1921—Januar 1922, uanset at
han derved overskred den i Læreanstaltens Reglement fastsatte Frist —
4y* Aar — for Tiden mellem de to Dele af denne Eksamen.
Ved Skrivelse af sanmie Dato bifaldt Ministeriet, at det tilk>des
N. N. at indstille sig til Bifagsproven ved 2. Del af Eksamen for Byg-
ningsingeniører i Maj 1921 og til Hovedfagsproven ved samme Eksamen
i Eksamensterminen December 1921—Januar 1922 med Udsættelse med
Afleveringen af to af de i saa Henseende obligatoriske Kursusarbejder
i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner indtil 1. Marts 1922.
Under 4. Maj 1921 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte
indstille sig til Bifagsproven ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeni-
orer i Maj Maaned s. A. og til den efterfølgende Hovedfagsprøve i Decem-
l>er 1921—Januar 1922, uanset at han ikke rettidig havde afleveret de i saa
Henseende obligatoriske Kursusarbejder i Landmaaling og Nivellering.
—	Under 21. Maj 1921 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud. polyt.
N. N. at indstille sig til Forproven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen
for Fabrikingeniorer i Septeml>er s. A. og til sanmie Eksamens Slut-
prøve i Eksamensterminen December 1921—Januar 1922 med Udsæt-
telse med Aflevering af de obligatoriske Kursusarbejder i Teknisk Kemi,
saaledes at disse Kursusarbejder vilde være at fuldfore senest ved
Udgangen af April Maaned 1922.
—	Under 4. Juni 1921 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud. polyt.
N. N. at indstille sig til Forprøven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen
for Fabrikingeniorer i September s. A., uanset at han allerede een Gang
tidligere havde indstillet sig til denne Prøve.
— Ved Skrivelse af 23. Juni 1921 gav Ministeriet en polyteknisk
Student Tilladelse til at indstille sig til Bifagsproven ved 2. Del af
polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører i Maj Maaned s. A. og til
den efterfølgende Hovedfagsprøve i Eksamensterminen December
1921—Januar 1922, uanset, at han næppe før 1. November s. A. vilde
kunne aflevere de Eksamensarbejder i Landmaaling og Nivellering,
som han efter Reglementets Bestemmelser skulde have afleveret allerede
1. November 1920.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
73
—	Under 24. Juni 1921 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud. polyt.
N. N. at indstille sig til Bifagsprøven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen
for Bygningsingeniører i Maj 1921 og til den efterfølgende Hovedfags-
prøve i Eksamensterminen December 1921—Januar 1922, uanset at han
næppe før 1. November 1921 vilde kunne aflevere de obligatoriske Kur-
susarbejder i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner samt i Jernbeton
inden 9. Juni 1921.
—	Under 4. Juli 1921 gav Ministeriet stud. polyt. N. N. Tilladelse til
at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører
i December 1921— Januar 1922 med Udsættelse til efter Eksamen med
Aflevering af Kursusarbejdet i Teknisk Hygiejne, saaledes at dette vilde
være at aflevere senest 21. Februar 1922.
—	Under s. D. gav Ministeriet en polyteknisk Studerende Udsæt-
telse med Aflevering af Kursusarbejder i Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner samt Maskinkonstruktion til den 15. Juli og af Kursus-
arbejderne i Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, Skibsbygning og
Elektroteknik til efter Eksamen i December 1921—Januar 1922, til hvil-
ken den Studerende ønskede at indstille sig, nemlig til 15. Marts 1922.
—	Under 12. August 1921 tillod Ministeriet, at en Eksaminand
maatte indstille sig til Forprøven for Maskiningeniører i September
s. A., uanset at han ikke ved Indmeldelsen kunde fremlægge tilfreds-
stillende Attest for at have gennemgaaet Øvelserne i Materiallabora-
toriet, dog kun paa den Betingelse, at han i Efteraaret s. A. udførte nye
Opgaver og opnaaede at faa Rapporterne over disse godkendt senest
31. December s. A.
—	Ved Skrivelse af samme Dato bifaldt Ministeriet, at en polytek-
nisk Eksaminand maatte indstille sig til 2. Del af Eksamen for Elek-
troingeniører i December 1921—Januar 1922 med Udsættelse til 1. Juli
1922 med 5 Maaneders resterende Værkstedspraksis.
4. Den aarlige Eks a (mensafslutning.
Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 1. Februar 1921.
Den formedes som en Aftenfest, der overværedes af Hs. Maj. Kongen.
Festen indlededes med Sange af Poul Richardt og Chr. Richardt; sidst-
nævntes Sang var taget af Kantaten ved Indvielsen af Den polytekniske
Læreanstalts nye Bygning i 1890. Musikken og Sangen ydedes af In-
geniører og Ingeniørfruer under Direktion af Operarepetitør S. Levysohn
med velvillig Assistance af Murermester Holbøll m. fl.
Professor H. Bache holdt Foredrag om »Varmekraftmaskinernes
Udvikling, særlig med Hensyn til Varmeøkonomien«1). Læreanstaltens
Direktør gav en Oversigt over Resultatet af den afholdte Eksamen2) og
uddelte til de Kandidater, der havde bestaaet Eksamen med første Ka-
rakter med Udmærkelse, nemlig J. Hertz, N. C. Janholm, M. O. Jør-
gensen, N. H. P. Nielsen, T. Olafsson og S. T. Werner Præmier paa
200 Kr. til hver af det Rønnenkampske Legat, Fru Helene Michaelsens
Legat og F. L. Smidths Legat.
!) Trykt i »Ingeniøren«, S. 58-63, 1921, og udgivet særskilt.
2) Direktørens Tale er trykt i »Ingeniøren*', S. 55—58, 1921.
Universitetets Aarbog.
10
74
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
c. Den tekniske Doktorgrad.
Udnævnelse af Professor Henry Le Chatelier til Æresdoktor.
Efter Indstilling af Den polytekniske Læreanstalt udvirkede Under-
visningsministeriet ved kgl. Resolution af 26. Maj 1921 Bemyndigelse
til at tillade Læreanstalten at tildele Professor ved Sorbonne og Ecole
des mines i Paris Henry Louis Le Chatelier den tekniske Doktorgrad
ved Æresdiplom.
Diplomet overraktes Professor Le Chatelier af Læreanstaltens kon-
stituerede Direktør, Professor K. Prytz ved en Højtidelighed i Lære-
anstaltens Festsal den 31. Maj 1921. Professor Carl Jacobsen holdt ved
denne Lejlighed Foredrag om Le Chateliers teknisk-videnskabelige Ar-
bejder. Foredraget saavel som Professor Prytz' Henvendelse til Pro-
fessor IAi Chatelier og dennes Svartale er gengivet in extenso i
»Ingeniøren« 1921, S. 371—74.
V. Fripladser, Stipendier og Legater.
De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 60 Kr. maa-
nedlig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for
Finansaaret 1921—22 tildelt: Erik Brockmeyer, T. K. Buchter, V. J.
Bundgaard, V. Anker Christiansen, Karl Hansen, N. R. Jakobsen, K. A.
Jørgensen, P. F. N. Mortensen, Ejnar Nielsen, C. A. S. Nielsen, N. H.
Nielsen, Elisabeth Plesner, S. G. Thyrre.
—	Af Kommunitetets Midler uddeltes der endvidere Understøttelser
(»det lille Kommunitetsstipendium«) i Portioner paa 50—150 Kr. halv-
aarlig til polytekniske Studerende, ialt i Halvaaret 1. Oktober 1920—31.
Marts 1921: 4,185 Kr. og i Halvaaret 1. April—30. September 1921: 3,600
Kr. Uddelingen af dette Stipendium overgik i Foraaret 1920 fra Under-
visningsministeriet til Læreanstalten.
—	Endelig blev der af Kommunitetets Midler for Finansaaret
1920—21 anvendt 9,240 Kr. til at give trængende, flittige og dygtige
Eksaminander fri Undervisning ved Læreanstalten og 760 Kr. til Be-
taling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivellementer.
—	For det af Det Classenske Fideikommis til Raadighed stillede
Belob (600 Kr.) blev der tildelt 6 Studerende Fripladser i to Halvaar.
—■ For det Læreanstalten af det Eibeschutzske Legat tillagte Beløb
(600 Kr.) fik 17 Studerende Friplads i 1920—21 i et eller to Halvaar.
—	Friplads ifølge Reglementet II § 21 tillagdes 20 Studerende i Be-
retningsaaret.
—	Understøttelse til Anskaffelse af Bøger og Rekvisitter. Af det paa
Kommunitetets Udgiftspost 2 e. »Til Understøttelse af Studerende ved
Den polytekniske Læreanstalt til Anskaffelse af Bøger, Tegnerekvisitter
og deslige« for Finansaaret 1921—22 bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. og
af det paa Læreanstaltens Udgiftspost 2. f. til samme Øjemed bevilgede
Beløb paa 5,000 Kr. uddeltes der Boger og Rekvisitter til et Beløb af
henholdsvis 1,500 Kr. og 4,998 Kr. 75 Øre.
—	Direktør, Professor H. I. Hannovers Legat. Af dette Legats
Midler uddeltes der i Kalenderaaret 1920 Studielaan til et Beløb af
1,900 Kr.
—	Andre Understøttelser til de Studerende:
Af følgende Legater blev der, for de fleste Beløbs Vedkommende
efter Læreanstaltens Indstilling, bortgivet de vedføjede Beløb til Under-
støttelser til trængende Studerende, nemlig:
76
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
a) af Garvermester C. W. Gerickes Legat ..................6,100	Kr.
1>) af Glashandler Johan Fr. Ronges Fond ................ 4,000	»
c)	af den Skrikeske Stiftelse .............................. 1,650	»
d)	af det Classenske Fideikommis .......................... 1,445	»
e)	af Enkefru Mette Cathrine Raarups Mindelegat .......... 1,500	»
Af Hjælpeforeningen for polytekniske Eksaminander fordeltes
mellem trængende Studerende af dens egne Midler...... 4,370	»
og af Orm Knudsens Legats Midler ........................ 80	»
Af B. B. Plenges Legat, tilhorende Polyteknisk Understøttel-
sesforening, uddeltes til trængende Studerende.......... 2,000	»
- F. L. Smidths Legat. Af dette Legats Midler brugtes 400 Kr. til
Præmier ved 2. Del af Eksamen, 100 Kr. lil Honorar for Festtalen ved
Eksamensafslutningen samt 280 Kr. som Tilskud til polytekniske Stu-
derendes Vandrelejr.
Professor J. Wilkens' Legat. Af dette Legats Midler fandt ingen
Uddeling Sted.
—	Polyteknisk Idrætslegal. Dette Legat blev af Dansk Idrætsfor-
bund tildelt cand. polvt. Chr. A. Dalgas i Foraaret 1921.
Professor Martin Knudsens Fysikerfond. Af dette Legats Midler
uddeltes der i Kalenderaaret 1920 følgende Understottelser: stud mag.
Leo Nielsen 10 Kr., stud mag. C. Rasmussen 270 Kr.
—	//. C. Ørsteds Fond for teknisk-videnskabelige Undersøgelser og
Forsøg med nært liggende praktisk Formaal. Det af Aktieselskabet Det
Store Nordiske Telegraf-Selskab stiftede H. C. Orsteds Fønd, der er knyt-
tet til Den polytekniske Læreanstalt, ejede ved Udgangen af Regnskahs-
aaret 1920—21 en Grundfond paa ialt 250,525 Kr. 39 Øre. Da der i de
to forste Regnskabsaar ikke blev uddelt nogle Understottelser, var de
til Disposition værende Renter paa samme Tidspunkt steget til ialt
19,791 Kr. 67 Øre.
—	Fru Helene Michaelsens Legat. Under 15. April 1921 blev føl-
gende Tillæg til Legatets Fundats stadfæstet af Kongen:
Tillæg til Fundats for Fru Helene Michaelsens Legat, tilhørende
Den polytekniske Læreanstalt.
Undertegnede Enkefru Helene Michaelsen af Kobenhavn, der under
4. Juli 1912 har oprettet »Fru Helene Michaelsens Legat« tilhørende
Den polytekniske Læreanstalt og tilsigtende at virke til Gavn for Stu-
derende ved denne efter dens Direktørs frie Bestemmelse, hvilket Legats
Fundats under 12. August s. A. har erholdt køngelig Stadfæstelse, er-
klærer herved, at jeg har besluttet at skænke Legatet yderligere 5,200 Kr.
i 4 % Obligationer i Kreditforeningen af jvdske Landejendømsbesiddere,
hvilke Obligationer skal indgaa under Legatfundatsens Bestemmelser
i enhver Henseende.
Udbyttet af Obligationerne — Renterne — anvendes som i Fun-
datsens § 2 nærmere bestemt.
København, den 20. Februar 1919.
Helene Michaelsen.
Fripladser, Stipendier og Legater.
77
— Cand. polijt. Agnes Hoffs Mindelegat. Under 10. November 1920
blev der givet kongelig Konfirmation paa
Fundats for cand. jxylyt. Agnes Hoffs Mindelegat under Den polytekniske
Læreanstalt i København. Stiftet af hendes Forældre.
1.
Legatet er en Del af cand. polyt. Agnes Hoffs efterladte ved eget
Arbejde indvundne og opsparede Formue. Dets Kapital udgør Kr. 5,000
anbragt i 4 % Østifternes Kreditforenings Obligationer, noterede som
tilhørende cand. polyt. Agnes Hoffs Mindelegat og deponerede ved Lære-
anstaltens Foranstaltning. Ved Udtrækning af de Legatet tilhørende
Obligationer er Den polytekniske Læreanstalt berettiget til at kvittere
for samme, hvorefter der vil være at indkøbe nye 4 °/c Kreditforenings
Obligationer eller Obligationer af lignende Sikkerhed. Herefter reste-
rende kontante Beløb og andre Beløb, som ikke forbuges, opsamles i en
Legatet tilhørende, hos Læreanstalten beroende Sparekassebog.
Legatets Obligationsbeholdning vil være at forsyne med Prohibitiv-
paategning af Undervisningsministeret.
2.
Legatets Bestyrelse bestaar af 3 Medlemmer: nemlig Bestyreren for
Den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium for Fabrik-
ingeniører m. fl., den til enhver Tid fungerende Inspektor ved Den poly-
tekniske Læreanstalt og Ingeniør, cand. polyt. Alfred Hoff. Sidstnævnte
vælger selv sin Eftermand, en Repræsentant for afdødes Familie, og
dette Valg optages i Legatprotokollen. Valget kan til enhver Tid om-
gøres, dog at Omvalget forst faar Gyldighed, naar det er optaget i
Legatprotokollen. Den, der træder i Ingeniør Hoffs Sted, er pligtig
allerede ved sin Tiltrædelse at udpege sin Eftermand som Familiens
Repræsentant og saa fremdeles, saa længe Familiens Repræsentant
maatte anse det for onskeligt at beholde denne Plads for Familien. I
modsat Fald indtræder ved hans Fratræden søm tredie Medlem af Be-
styrelsen et Medlem af Den polytekniske Læreanstalts Lærerraad, valgt
af dette.
3.
Legatets Obligationsrenter, med Fradrag af Administrationsomkost-
ninger, uddeles i een Portion hvert Aar paa afdødes Fødselsdag den 29.
Oktober.
Efter hvert Aar derom indgiven Ansøgning uddeles Legatet efter
Bestyrelsens bedste Skøn til en Fabrikingeniørstuderende ved Den poly-
tekniske Læreanstalt, som har taget første Del af Eksamen, og som vi-
ser Flid og Dygtighed ved de kemiske Øvelser. Legatet oppebæres sæd-
vanligvis 2 Aar i Træk af samme Person i henholdsvis 7. og 9. Halvaar.
Afvigelser fra Uddelingsreglen kan dog ske efter Bestyrelsens Be-
slutning, naar det er nødvendigt eller skønnes formaalstjenligt.
Naar det under 1. nævnte Sparekassebeløb har naaet en tilstræk-
kelig Størrelse, anvendes det efter Bestyrelsens Beslutning og ved dens
Foranstaltning til Indkob af Obligationer af lignende Sikkerhed søm
Legatets ovrige Obligationer og paa mindst 1000 Kr., der ligesom Ho-
vedkapitalen deponeres ved Læreanstaltens Foranstaltning, og hvis Ren-
78
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
ter med Fradrag af Administrationsomkostninger efter Bestyrelsens bed-
ste Skon og overensstemmende med Legatets Formaal enten anvendes
ved den aarlige Legatuddeling til Forogelse af Legatportionen eller op-
samles til en ekstra Portion.
Skulde det ske, at der et Aar ikke findes nogen kvalificeret Ansø-
ger til Legatet, tillægges samme Aars Legatportion Sparekassebelobet
og behandles efter samme Regler som dette.
Bestyrelsens Beslutninger tages efter almindelig Majoritet. 2 af
dens Medlemmer kan afgive en for Legatet bindende Underskrift.
4.
Legatportionen bortgives af Den polytekniske Læreanstalts Direktør
efter Indstilling af Bestyrelsen, forste Gang den 29. Oktober 1920.
5.
Familiens Repræsentant i Bestyrelsen forpligter sig til vederlagsfrit
at fungere som Legatets Sekretær. Hvis Pladsen som Familiens Repræ-
sentant maatte bortfalde, indtræder Læreanstaltens Inspektor som Le-
gatets Sekretær mod en aarlig Godtgørelse af 2 °/00 af Kapitalen.
I Legatets Protokol indforer Sekretæren Referatet af Bestyrelsesmø-
derne og Fortegnelse over Legatmodtagerne, og han opbevarer Proto-
kollen.
Regnskabet over Obligationsrentens Anvendelse, indvundne Renter
og Sparekassebelobet fores af Læreanstalten og afsluttes hvert Aar pr.
31. December, hvorefter det indsendes til Revision og Decision af Under-
visningsministeriet.
6.
Hver Person, der modtager Legatet, erholder en Kopi af denne Fun-
dats.
7.
Hvis der i 'l idens Lob skulde indtræde Forhold, som gor en For-
andring i denne Fundats nodvendig eller særdeles ønskelig, skal en saa-
dan Forandring kunne foretages af Læreanstalten med Undervisnings-
ministeriets Samtykke, dog saaledes at Kapitalen forbliver urørt og Le-
gatets Hovedfonnaal uforandret.
Kobenhavn, den 29. Oktober 1920.
Caroline Hoff.	Alfred Hoff.
— Den polytekniske Læreanstalts Fond for Teknisk Kemi. I Februar
1920 modtog Den polytekniske Læreanstalt følgende Skrivelse, under-
tegnet af Ingeniør Ad. Clement, Professor, Dr. pliil. S. Orla-Jensen,
Professor P. E. Raaschou, Professor, Dr. phil. Erik Schou, Direktør H.
Siegumfeldt, Fabrikant C. F. Jarl, Etatsraad H. N. Andersen, Direktor
Fred. Lausen og Direktor William Millinge:
»Efter at undertegnede har drøftet et af Medundertegnede Ad. Cle-
ment fremsat Forslag til ad privat Vej at søge fremskaffet Midler til
Forbedring af den videnskabelige tekniske Kemis Kaar her i Landet,
Fripladser, Stipendier og Legater.
79
skal vi herved tillade os at forelægge det høje Lærerraad Resultatet af
vore Overvejelser.
Under Teknikens Udvikling gennem Tiderne, og særlig i den nu-
værende Tid med dens overordentlig store Fremskridt, har det altid væ-
ret og bor det vedblivende være en Pligt for Den polytekniske Lærean-
stalt stadig at stræbe efter at holde vort Lands Teknik paa Hojde med
andre Landes.
Til Opfyldelsen af denne Pligt kan Den polytekniske Læreanstalt
virke dels igennem sin Undervisning og dels ved Forskningsarbejde, og
Bestræbelserne bor stadig være rettet mod at fremme Arbejdet ad begge
disse Veje.
Medens Den polytekniske Læreanstalt altid har stræbt efter at holde
sin Undervisning paa Højde med Tidens Krav, kan man ikke sige, at
den i lige saa høj Grad har fremmet Forskningsarbejdet, ja, Forholdet
er for Tiden nærmest det, at Undervisningen er ved at kvæle det tek-
niske Forskningsarbejde, idet Undervisningen ved den saa stærkt for-
øgede Tilgang af Studerende i den Grad lægger Beslag paa Kræfter, Tid
og ogsaa Plads, at der kun bliver meget lidt tilovers til Lærernes og
andres friere videnskabelige Sysler. Særlig de anvendte Naturvidenska-
ber lider under, at de ikke har tilstrækkelige Midler og Lejlighed til gen-
nem selvstændige Studier at forny sig selv — en Fornyelse, som vil
kunne komme den danske Industri i høj Grad til Gode, naar den sker
med særlig Hensyntagen til vor hjemlige Industris Maal og Vilkaar. Dette
er særlig uheldigt paa et Tidspunkt, da der er Anledning til at arbejde
for at ruste vort Land under vanskelige Tider for Industrien, og til de
endnu vanskeligere Tider, som utvivlsomt forestaar, samt til de mang-
foldige Opgaver, der skal løses, ikke mindst efter Genforeningen med
Sønderjylland.
Betragtes dernæst den anden Side af Læreanstaltens Virksomhed:
Undervisningen, maa det indrømmes, at Teknikens rige Udvikling har
opstillet nye Problemer for denne og givet den store Vanskeligheder at
overvinde. En af disse Vanskeligheder er, at medens det maa være et
naturligt Ønske, at Læreanstalten i sin Undervisning skal kunne optage
i alt Fald de vigtigste af de nye Fag, som efterhaanden vinder Betyd-
ning indenfor Tekniken, saa træder Hensynet til, at Eksamen skal kunne
tilendebringes inden for den fastsatte Tid, hindrende i Vejen herfor, hvor-
til kommer, at der maa næres stor Betænkelighed ved en for vidtgaaende
Specialisering af Studiet.
De anstillede Betragtninger gælder mere eller mindre alle Lærean-
staltens tekniske Fag, og de fører til at opstille følgende to Problemer:
hvorledes kan den teknisk-videnskabelige Forskning drages ind under
Den polytekniske Læreanstalt i højere Grad end nu, og hvorledes kan
Undervisningsomraadet udvides uden forøget Belastning af Program-
met?
De første Skridt til Løsningen af disse Problemer for den tekniske
Kemis Vedkommende ligger efter vor Mening i følgende:
1) Der skaffes Midler til, at teknisk og videnskabeligt uddannede Ke-
mikere kan opnaa Stipendium til paa Læreanstaltens Laboratorier
at foretage videregaaende Undersøgelser over teknisk-kemiske Em-
ner, saa at de kan faa Lejlighed til at arbejde for den tekniske Dok-
80
I)en polytekniske Læreanstalt 1920—21.
torgrad, som er et haandgribeligt Udtryk for den videnskabelige Be-
arbejdelse af Spørgsmaal af teknisk Betydning, hvis Resultater of-
fentliggøres.
2) Der skaffes Midler til Veje til Afholdelse af specielle, kortere eller
længere, teoretiske og praktiske Kursus over anvendt Kemi, særlig
for saadanne, som har afsluttet deres Eksamen paa Den polytekni-
ske Læreanstalt og har arbejdet i Praksis. Midlerne benyttes saa-
vel til Bestridelse af de med Afholdelsen af de nævnte Kursus for-
bundne Udgifter, hvorunder Honorar til Lederne, som ogsaa even-
tuelt til Stipendier for Deltagere.
Til at virke som Ledere har man tænkt sig at vinde Personer,
danske eller fremmede, som ved deres Arbejde er blevet særlig
kyndige paa specielle Omraader. Kursus af denne Art bor foruden
paa Den polytekniske Læreanstalt tillige kunne afholdes andre Ste-
der i Landet, dersom der maatte være Anledning hertil.
Midlerne til at gennemføre disse Foranstaltninger tænkes fremskaf-
fet særlig fra den danske kemiske Industri, idet man vil soge den til -
strækkelige Sum tegnet i Form af aarlige Bidrag eller Summer een Gang
for alle, dels til ovennævnte Formaal i Almindelighed, dels til af Bidrag-
yderne opgivne specielle Formaal og Studier.
Vi undertegnede Repræsentanter for den danske kemiske Industri
samt Medlemmer af et af Direktøren for Den polytekniske Læreanstalt
nedsat Udvalg af Labrere og Censorer vil sætte Pris paa fra det ærede
Lærerraad at modtage Tilsagn om, at man vil modtage de eventuelle Bi-
drag til Anvendelse paa den ovenfor fremstillede Maade, samt at man
kan gore Regning paa, at Lærerraadet vil stotte en Henvendelse til den
kemiske Industri for at bringe ovennævnte Plan til Udforelse ved at give
den sin Tilslutning.«
Ovennævnte Plan blev fremlagt i LaTerraadets Møde den 4. Marts
1920. Lærerraadet vedtog at give Planen sin varmeste Anbefaling <>g
at nedsætte et Udvalg, bestaaende af Læreanstaltens Direktør, Professor
H. I. Hannover og Professorerne Orla-Jensen, Raaschou, Jacobsen og
Schou, til at arbejde videre i Sagen. Udvalget fik Ret til at supplere sig.
Udvalget udsendte i Maj 1920 følgende Opraab om Dannelsen af et
Fond for Teknisk Kemi:
»De anvendte Naturvidenskabers Betydning for det økonomiske Liv
er under Verdenskrigen og Tiden derefter traadt klart frem for enhver,
og Sporgsmaalet, om hvorvidt Danmark faar det Udbytte af dem, som de
i Kraft af deres Betydning er i Stand til at give under en tilfredsstillende
Organisation, har i de sidste Aar i høj Grad beskæftiget deres Udøvere.
Man har i disse Aar set, hvor stor en Betydning Regeringerne og In-
dustrien rundt om i Verden har tillagt et Organisationsarbejde af denne
Art med det Formaal at fremme teknisk-videniskabeligt Forskningsar-
bejde til Udvikling af den hjemlige Produktion med Henblik paa den fo-
restaaende industrielle Konkurrence, og en Række Institutioner er opret-
tet med dette for Øje.
Herhjemme har man indenfor Den polytekniske Læreanstalt, Dan-
marks naturvidenskabelige Samfund og Dansk Ingeniørforening ved for-
skellige Lejligheder drøftet, ad hvilke Veje man bedst kunde virkeliggøre
Fripladser, Stipendier og Legater.
8t
de samme Tanker, og man har mødt Forstaaelse for at søge oprettet
Forskningsinstitutter indenfor Den polytekniske Læreanstalt, thi det er
ikke alene Læreanstaltens Opgave at søge at holde vor højere tekniske
Undervisning paa Højde med andre Landes, men Læreanstalten danner
ogsaa efter vore Forhold i mangt og meget et naturligt Udgangspunkt
for dansk teknisk-videnskabelig Forskning.«
Udvalget gjorde derefter Rede for Læreanstaltens Forhold til Forsk-
ning og Undervisning i Overensstemmelse med de foran anførte Udta-
lelser i Skrivelsen af Februar 1920 og fortsatte:
»I denne Forbindelse skal henvises til den store Betydning, det har
haft og fremdeles har for det danske Landbrug, at der i 1883 paa For-
slag af afdøde Docent N. J. Fjord blev oprettet et Laboratorium for land-
økonomiske Forsøg ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole — en
Forsøgsvirksomhed, som har en væsentlig Andel i, at det danske Land-
brug indtager en saa smuk Position sammenlignet med andre Landes.«
»Til Løsning af disse Problemer for den tekniske Kemis Vedkom-
mende foreslaar vi undertegnede Medlemmer af et af Den polytekniske
Læreanstalts Lærerraad nedsat Udvalg, at der skaffes Midler til Opret-
telse af Den polytekniske Læreanstalts Fond for Teknisk Kemi.«
Udvalget gjorde til Slut Rede for Fondens Formaal i Overensstem-
melse med den nedenfor gengivne Fundats.
Ved denne Henvendelse til den kemiske Industri blev der tegnet
et Beløb een Gang for alle, der efter Indkøb af Obligationer udgjorde
92,080 Kr. i Obligationer og 5000 Kr. i Aktier. Desuden tegnedes der
aarlige Bidrag i et vist Antal Aar til et Beløb af ialt 2250 Kr.
Efter at Fondens Oprettelse saaledes var sikret, udarbejdede Lære-
anstaltens tre Lærere i de teknisk-kemiske Fag følgende Statutter for
Fonden, der fik kgl. Approbation under den 13. April 1921:
»Statutter for »Den polytekniske Læreanstalts Fond for Teknisk Kemi*.
§ 1. Fonden, som er en selvejende Institution under Den polytek-
niske Læreanstalt, benævnes »Den polytekniske Læreanstalts Fond for
Teknisk Kemi«; dens Hjemsted er Den polytekniske Læreanstalt i Kø-
benhavn.
§ 2. Fondens Midler skal tjene:
I. Til Fremme af teknisk-videnskabeligt Forskningsarbejde paa
den tekniske Kemis Omraade til Gavn for dansk Industri.
Dette skal søges naaet ved:
a t lade foretage systematiske Undersøgelser over teknisk-kemiske
Problemer, særlig saadanne, der tager Sigte paa Udnyttelse af Landets
naturlige Hjælpekilder,
at knytte Samarbejde med andre Forsøgsvirksomheder baade her-
hjemme og i Udlandet til Støtte for Fondens Formaal,
a t støtte teknisk og videnskabeligt uddannede Kemikere med Sti-
pendier eller hjælpe dem til paa Læreanstaltens eller andre Laboratorier
at foretage systematiske Undersøgelser over teknisk-kemiske Emner,
blandt andet med det for Øje, at de kan faa Lejlighed til at arbejde for
den tekniske Doktorgrad,
Universitetets Aarbog.	11
82
Den polytekniske Læreanstalt 1920—21.
a t uddele Belønninger og Æresbevisninger for at opmuntre til
Forskningsarbejder paa den tekniske Kemis Omraade,
a t yde økonomisk Stotte til Offentliggørelse af fortjenstfulde Af-
handlinger o. 1.
II.	1 il Fremme af videregaaende teoretisk og praktisk Undervisning
i Teknisk Kemi.
Dette skal søges naaet ved:
a t afholde specielle kortere eller længere, teoretiske og praktiske
Kursus, særlig for polytekniske Kandidater, som har arbejdet i Praksis,
a t tilkalde danske eller fremmede Fagmænd, der ved deres Arbejde
er blevet saglig kyndige paa specielle Omraader, til at lede Undervis-
ningen,
a t uddele Stipendier til Deltagere i saadan Undervisning, der for-
uden paa Den polytekniske Læreanstalt ogsaa kan afholdes andre Steder
i Ilandet, dersom der maatte være Anledning dertil.
III.	og iøvrigt til Fremme af saadanne Formaal, som Styrelsen til
enhver Tid maa anse for at være til Stotte for den videnskabelige tek-
niske Kemis Kaar i Danmark.
Styrelsen træffer under Hensyntagen til de disponible Midler og an-
dre foreliggende Forhold Afgørelse om, ad hvilke Veje Fondens Formaal
søges opnaaet.
§ 3. Fonden forvaltes i enhver Henseende af følgende Styrelse:
a.	De ved Den polytekniske Læreanstalt fast ansatte Professorer, som
docerer anvendt Kemi som officielt Lærefag.
Tvivlssporgsmaal om en Anstaltlærers Berettigelse til saaledes
at være Medlem af Bestyrelsen afgøres endelig af Læreanstaltens
Direktør.
b.	Et Medlem valgt — tilligemed en Suppleant — for 3 Forretningsaar
ad Gangen af Den polytekniske Læreanstalts Lærerraad,
c.	Et Medlem valgt — tilligemed en Suppleant — for sanmie 3 For-
retningsaar ad Gangen af Dansk Ingeniørforenings Bestyrelse,
d.	Et Medlem valgt — tilligemed en Suppleant — for samme 3 Forret-
ningsaar ad Gangen af Industriraadet.
De under b, c og d nævnte Medlemmer af Styrelsen kan efter Ud-
løbet af deres Funktionstid genvælges, det samme gælder om Supple-
anterne.
Bestyrelsen bestemmer til enhver Tid sin Forretningsorden.
I Tilfælde af Stemmelighed gor Formandens Stemme Udslaget.
Styrelsen er berettiget til — uden nogen forudgaaende Meddelelse til
Offentligheden eller overhovedet til Tredjemand og uden foreliggende
Ansøgning — at disponere til Fondens i § 2 angivne Formaal over de i
det givne Øjeblik til Bestyrelsens Raadighed staaende Midler.
Ingen maa af Fonden oppebære noget Vederlag for Virksomheden
som Medlem af Styrelsen.
Til Foretagelse af Fondens Bogholder- og Ivassererforretninger kan
Styrelsen om fornødent antage lønnet Medhjælp.
Over Styrelsens Forhandlinger fores en Protokol.
Fripladser, Stipendier og Legater.
83
§ 4. Fondens Midler bestaar ved dens Stiftelse dels i Bidrag ydet
een Gang for alle, dels i aarlige Bidrag. De een Gang for alle ydede kon-
tante Bidrag skal anlægges i saadanne Effekter, hvori umyndiges Midler
kan anbringes; saafremt de er ydet i Form af Industripapirer e. 1., bor
en eventuel Ombytning af dem med Papirer af den for omtalte Art, saa
længe Giveren er i Live, kun finde Sted efter Forhandling med ham. De
Fonden tilhorende Midler gives Prohibitivpaategning af Undervisnings-
ministeriet.
Fondens aarlige Indtægter, hvorover Bestyrelsen kan disponere til
Gennemforeisen af Fondens Formaal, bestaar af ni Tiendedele af Ren-
terne af Fondens Formue og af de aarlige Bidrag, medens den ene Tien^
dedel af Renterne af Formuen benyttes til Fondens Forøgelse. Saafremt
Styrelsen ikke mener det hensigtsmæssigt indenfor Regnskabsaaret at
disponere fuldt ud over Aarets Indtægt, kan en Del af denne overføres
som Kassebeholdning til næste Forretningsaar.
§ 5. Fondens Regnskabsaar er det samme som Den polytekniske
Læreanstalts; det første Regnskabsaar regnes til den 1. April 1921.
Det af Kassereren aflagte Regnskab indsendes til Revision og God-
kendelse af Undervisningsministeriet; der kan tillægges Revisoren et
Honorar af Fondens Indtægter.
For hvert Regnskabsaar udfærdiger Styrelsen en af Regnskabet led-
saget Beretning, af hvilke der sendes et Eksemplar til:
a.	Undervisningsministeriet,
b.	Den polytekniske Læreanstalts Direktør,
c.	Bestyrelsen for Dansk Ingeniørforening,
d.	Industriraadet.
§ 6. Bestemmelserne i nærværende Statutter — paa hvilke kongelig
Konfirmation vil være at søge erhvervet — kan kun forandres ved Be-
slutning af mindst 2A af Bestyrelsesmedlemmerne og med Undervisnings-
ministeriets Samtykke.«
I Henhold til Statutterne valgte Læreanstaltens Lærerraad under
25. November 1920 Professor Dr. phil Erik Schou til Medlem af Fondens
Styrelse, og Professor H. Bache som Suppleant for samme. Ligeledes
valgte Dansk Ingeniørforenings Bestyrelse under 29. s. M. Ingeniør Ad.
Clément til Medlem og Ingeniør Poul Bergsøe som Suppleant, medens
Industriraadet under 9. Februar 1921 meddelte, at det havde valgt Pro-
fessor Karl Meyer til Medlem og Fabrikant C. F. Jarl til Suppleant.
— Fundatsen for Støberikonsulent Frederik A. Krog og Hustru Ma-
ria f. Visbys Udlaansfond indeholder i § VII en Bestemmelse om, at
Fondets Renteindtægt fortrinsvis skal anvendes til rentefri Laan til Fag-
undervisning for Elever i Fagskolen for Haandværkere og mindre Indu-
stridrivende (Teknologisk Institut) og i anden Række til Elever paa Den
polytekniske Læreanstalt.
VI. G. A. Hagemanns Kollegium.
Bestyrelse i 1920—21: EHrektor H. I. Hannover, Inspektor M. C. Har-
ding (I Henhold til Kollegiefundatsens § 6), Professor, Dr. phil. Julius
Petersen, Fabrikant C. F. Jarl, Fru A. Hasselbalch (Valgte af Den po-
lytekniske Læreanstalts La^rerraad i Henhold til samme Paragraf).
—	Inspektioner valrjte af Alumner: Indtil 30. April 1921. Stud. jur.
Birger Moller, Stud. polyt. Victor Dalgaard, Stud. polyt. H. M. Nielsen.
Suppleanter: Stud. polyt. L. Løgstrup Jensen, Stud. polyt. I. Hoffding
Nissen. Fra 1. Maj 1921 15(1. Oktol er 1921: Stud. mag. Frode Gribsvad,
Arkitekt Gunnar Glahn, Stud. polyt. J. Lildal. Suppleanter: Stud.
polyt. Victor Dalgaard, Stud. polyt. O. P. B. Hilden. Fra 1. November
1921—15. November 1921: Stud. med. V. Hahnemann, Stud. polyt. Victor
Dalgaard, Stud. polyt. Sigurd Rungby. Suppleanter: Arkitekt Gunnar
Glahn, Stud. med. Ingelx>rg Ewertsen. Fra 15. November 1921: Arki-
tekt Gunnar Glahn, Stud. polyt Victor Dalgaard, Stud. polyt. Sigurd
Rungby. Suppleanter: Stud. juris Fr. Dalgaard, Stud. med. Ingeborg
Ewertsen.
—	Kollegieinspektrice: Froken Naja Janssen.
—	Økonoma: Fru Maria Kjeldsen.
—	Revisor: Overretssagfører Axel Simonsen.
—	Alumner i Kalenderaaret 1920. Se Univ. Aarbog 1915—20 V,
S. 637.
G. A. Hagemanns Kollegium.
Regnskab for G. A. Hagemanns Kollegium.
1. September 1919—31. August 1920.
Driftsregnskab.
85
Kr. pr.
Alumne
Pr.
Maaned
^28-ei
2.73
4.58
40.27
4.21
4.21
10.32
6.03
2.44
9.63
21 .36
134.39
Udgifter.
Afskrevet 5 °/o paa In-
ventar. .Kr. 32,815.29
Bygningsudgifter......
Kul & Brænde........
Belysning.............
Skatter og Afgifter ....
Lønning til Betjening..
Vask og Bengøring ....
Diverse Udgifter.......
Inventariets Vedligehol-
delse...............
Kost til Betjening og
Dækning af Hushold-
ningsunderskud.....
Udbetalte Studielaan . .
Bente-Konto..........
Alumners Ydelse til Kost
Kr.	Indtægter.	Kr.
	Studiefonds Kt. Benter.......	12,305.83
1,640.76	Ikke-Alumners Ydelse til Kolle-	
2,749.43		230.27
24,162.82	AlumnersY delse tilVærelse m. m.	23,220.00
2,529.63	— - Kost.......	25,599.75
2,526.71	— — - Betjening. . .	3,975.75
6,193.00	Tilbagebetalte Studielaan.....	6,766.86
3,619.58	Gave Konto & Diverse.......	154.14
1,463.24	Gave fra Fru Hagemann.....	23,463.32
5,779.98		
	Sukkerfabrikernes og Øresunds	
	chemiske Fabrikers Legat . .	1,092.17
12,819.51	Voltelen og Hustrus Legats Ben-	
7,609.00		7.60
122.28		
25,599.75		
96,815.69		96,815.69
') Beregnet efter 5 °/o af Kollegiebygningen med faste Installationer.
Balance pr. 31. August 1920.
Aktiva.
Kollegiebygningen med faste
Installationer...........
Kr.
Inventar Konto ..32,815.29
-7- Afskrevet 5%. . 1,640.76
Studielaans Konto .....
Fonds Konto.............
Kr.
Kasse Konto.....19,562.93
Indestaaende i Spa-
rekassen(Driften) 85.75
Sparekassen for København
og Omegn: Fonds.......
Kr.
343,307.71
31,174.53
86,627.90
462,271.73
19,648.68
4,308.89
947,339.44
Passiva.
Mathilde Hagemanns Fest-
legat ..................
Mathilde Hagemanns Pen-
sionslegat..............
Beservefonds Konto.......
Læge, Frøken N. M. Nielsens
Legat .................
Studiefonds Konto........
Kapital Konto............
Sukkerfabrikernes og Øre-
sunds chemiske Fabrikers
Legat ..................
C. J. Voltelen og Hustrus
Legat..................
Kr.
30,000.00
23,115.16
29,984.41
50,838.22
308,061.10
480,124.10
20,002.05
5,214.40
947,339.44