VIII. Universitetets og Kommunitetets
økonomiske Anliggender.
A. Universitetskvæsturen.
Med Udgangen af September Maaned 1920 fratraadte Kvæsturbud
Lars Andersen paa Grund af Alder og Svagelighed sin Stilling ved
Kvæsturen. I hans Sted ansatte Kvæsturen under 13. September s. A.
Portner ved Universitetets Bygninger i Studiestra?de og Set. Pederstræde
Julius Becker som Bud i Universitetskvæsturen fra 1. Oktober 1920 at
regne. Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4083—84, tillagdes der Bud Becker Tjeneste-
alder som Bud i Kvæsturen fra 1. April 1903, nemlig fra det Tidspunkt,
da han ansattes som Portner ved de ovennævnte Universitetsbygninger.
Under 26. Juni 1920 henstillede Universitetskvæsturen til Konsisto-
rium at samtykke i den Ordning, at ovennævnte J. Becker, naar han
blev ansat som Bud i Kvæsturen, vedblev at varetage Portnerforretnin-
gerne i Universitetsannekset imod at beholde sin Tjenestebolig i Kvæ-
sturbygningens Kælderetage. I Skrivelse af 7. Juli s. A. (Journ. Nr.
305/1920) meddelte Konsistorium imidlertid Kvæsturen, at man af Hen-
syn til det Portneren ved Universitetsannekset paahvilende Arbejde som
Portner og Auditoriebetjent ikke saa sig i Stand til at give Afkald paa
den paagældende Lejlighed som Tjenestebolig for den Portner, der
maatte blive antaget i Beckers Sted, og Kvæsturen indstillede derefter
under 11. Januar 1921 til Undervisningsministeriet, at der maatte blive
givet den fornodne Bevilling dels til Indretning af en Tjenestebolig for
Kvæsturbudet i det hidtilværende Arkivlokale paa 2den Sal i Kvæstur-
bygningen dels til Indretning af en Budstue i Bygningens Stueetage.
Til Udførelsen af disse Arbejder bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven
for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3143—44,
et Beløb af 8000 Kr. under Universitetets Udgiftspost i. 1., Vedligehol-
delsesudgifter. I Skrivelse af 18. December 1920 meddelte Konsistorium
Tilladelse til, at der af Hensyn til Indretningen af den ommeldte Tje-
nestebolig indsattes en Doraabning fra Lejlighedens Soveværelse i Kvæ-
sturbygningens Kvistetage til geografisk Laboratoriums Magasin paa
Betingelse af, at denne Dør ikke benyttes uden i Brandtilfælde og for-
synedes med plomberet Nogle (Journ. No. 431/1920).
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
395
I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 16. September 1920 frem-
satte Universitetskvæsturen Indstilling om, at der paa Forslaget til Nor-
meringslov for 1921—22 maatte blive stillet Forslag om Oprettelsen dels
af en Stilling som Fuldmægtig ved Universitetskvæsturens Bogholder-
kontor, lønnet med 3900 Kr. aarlig stigende hvert 3. Aar med 360 Kr.
indtil 4620 Kr., jfr. Tjenestemandslovens § 250, dels af en Stilling for en
Assistent i Kvæsturens Kassererkontor, lønnet med 2200 Kr. aarlig, sti-
gende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3420 Ivr. paa samme Maade som
ved Tjenestemandslovens §153 bestemt for Assistenter vedFinanshoved-
kassen. Til Begrundelse af dette Forslag udtalte Kvæsturen under Hen-
visning til de fra Bogholder- og Kassererkontorerne fremkomne udfør-
lige Indstillinger følgende:
»En Fuldmægtig i Bogholderkontoret er fornøden for at frem-
skaffe en haardt tiltrængt Frigørelse af saavel overordnet som mere
manuel Arbejdskraft. Det skulde da navnlig paahvile denne ny Tje-
nestemand at lede Anvisningsvæsenet. Der udbetales nu i Kvæsturen
Lønning, Honorar og Pension til ialt 1400 Personer (imod 700 i 1914—
15) og da Anvisningen af Lønninger m. v. som Følge af de nyindførte
Bestemmelser om Lønnens Udbetaling med Tillæg efter Tjenestemands-
lovens Kapitel 4—6 kræver langt mere Arbejde end tidligere, maa det
anses for i høj Grad paakrævet at have en Fuldmægtig til Raadighed,
der paa eget Ansvar kan forestaa hele den ommeldte vigtige Del af
Bogholderkontorets Arbejde. Ekspeditionssekretæren, der hidtil har
varetaget Anvisningsvæsenet, skulde da i større Omfang end hidtil
kunne ofre sig for Ledelsen af Regnskabsforeisen for Statens højere
Almenskolevæsen, hvilken Afdeling af Bogholderivirksomheden har
naaet et meget betydeligt Omfang, efterat Regnskabsførelsen for de af
Staten overtagne Skoler, nemlig 10 Skoler i Storkøbenhavn, 6 Skoler i
Provinsen (hvoraf 2 Kostskoler) og 4 sønderjydske Skoler, ialt 20 Gym-
nasieskoler, er overgaaet til Kvæsturen. En Ordning i denne Retning af
Bogholderkontorets Forretninger maa anses for paakrævet, naar det
skal være muligt at opretholde Arbejdets sikre og fuldt tilfredsstillende
Gang.
Arbejdet i Kassererkontoret er i de sidste Aar steget overordentlig
stærkt. Dette vil fremgaa af, at Kassererkontorets Omsætning i Ind- og
Udbetalinger var
i Finansaaret 1909—10 c. 12 Millioner Kroner
_ 1914—15 c. 13 —
— 1919—20 c. 41 —	—
hvilket Beløb i indeværende Finansaar kan ventes at ville forøges be-
tydeligt bl. a. som Følge af Overtagelsen af forskellige nye Gymnasie-
skoler. Det er Kvæsturens sikre Overbevisning, at det Kassereren nu
paahvilende personlige Arbejde er nærmest uoverkommeligt, og at det
vil være absolut uforsvarligt ikke at skaffe ham kvalificeret Medhjælp.
At dette sker, er fornødent baade af Hensyn til Publikum, der har Krav
paa hurtigere Betjening, og af Hensyn til Kontoret selv, der nu arbejder
under altfor forcerede og trykkende Forhold. I Virkeligheden kan man
ikke nu garantere Forretningernes betryggende Gang og under Kas-
Universitetet 1920—23
sererens langvarige Sygdomsforfald i første Halvdel af indeværende Aar
viste det sig ogsaa i hoj Grad uheldigt, at der ikke i Kassererkontoret
findes en Mand, som kan træde til under hans Forfald. Naar blot
nogenlunde passende Medhjælp skal kunne faas, vil det bl. a. af Hen-
syn til vedkommendes Pengeansvar være nødvendigt at kunne byde ham
en højere Løn end den, der efter Tjenestemandslovens § 255 tilkommer
Kvæsturens Kontorassistenter, og man har da som den mindste Lou.
man kunde søge tillagt Medhjælperen, tænkt sig den i Tjenestemands-
lovens § 153 bestemte Løn for Assistenter ved Finanshovedkassen.«
Ved § 23 i Normeringsloven for 1921—22 oprettedes der derefter en
Stilling som Fuldmægtig i Universitetskvæsturens Bogholderkontor løn-
net efter Tjenestemandslovens § 250. Til Kassererkontoret opnaaedes
derimod ikke den ansøgte Assistentstilling, hvorimod der ved den
nævnte Lovbestemmelse oprettedes en ny Kontorassistentstilling i Ivvæ-
sturen.
I den saaledes oprettede Fuldmægtigstilling ansatte Ministeriet un-
der 7. Juli 1921 Sekretær, cand. polit. Carl Georg Rosenmuller Fenger
fra 1. Juni s. A. at regne. Stillingen som Kontorassistent i Kasserer-
kontoret besattes med tidligere Skriver i I niversitetskvæsturen Ludvig
Larsen, der i 3 Aar havde haft Tjenestefrihed fra Kvæsturen for at
kunne overtage den honorarlønnede Stilling som Regnskabsfører ved
Studenterbespisningen m. v. Ved en Anmærkning paa Finansloven for
1922—23 tillagdes der, for at denne Tjenestefrihed ikke skulde komme
ham til Skade, Kontorassistent Larsen Tjenestealder i Henseende til
Pension fra 1. Juni 1905, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B.,
Sp. 311—14 og 2517—18.
I den Stilling som Sekretær i Sekretariatet, der blev ledig ved cand.
Fengers Ansættelse som Fuldmægtig i Bogholderkontoret, konstituerede
Undervisningsministeriet under 7. Juli 1921 Overretssagfører Carl David
Wagner fra 1. Juni s. A. at regne. Til Udredelse af Honorar for ham
bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22: 4278 Kr. 60 Øre, jfr.
Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5585—86. Ved Skrivelse af
19. April 1922 ansatte Ministeriet ham som Sekretær i Kvæsturen fra
1. s. M. at regne, idet det samtidig paalagdes ham at deponere sin Be-
stalling som Overretssagfører. Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23,
jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4721—22, tillagdes der
ham Anciennitet i Henseende til Lønning fra 1. Juni 1921.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for
1920—21, Tillæg A., Sp. 4081—84, bevilgedes 250 Kr. til Kontorassistent
Frk. Bachmann og 370 Kr. til Kontorassistent cand. phil. Kamp som
Vederlag for Varetagelse af Kassererforretningerne under Kasserer Jan-
sens Sygdomsforfald.
Under 2. November 1921 meddeltes der i Henhold til derom frem-
kommet Andragende Forvalter og Kasserer ved Sorø Akademis Kontor
i Sorø J. M. Valeur Afsked fra det ham betroede Embede.
I Anledning af den saaledes stedfundne Afgang indstillede Univer-
sitetskvæsturen under 16. November 1921 til Ministeriet, at Kontorfor-
holdene ved Akademiets Kontor i Sorø fremtidig omdannedes saaledes,
at der blev til Raadighed:
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
397
En Kassekontrollør, der tillige er Bogholder, lønnet efter Tjeneste-
mandslovens § 249, en Kasserer lønnet efter Tjenestemandslovens § 250,
en Kontorassistent lønnet efter Tjenestemandslovens § 255 a og indtil
videre et Bud lønnet efter § 254 i nævnte Lov. Den saaledes foreslaaede
Ordning gennemførtes ved § 19 i Normeringsloven for 1922—23. Bud-
stillingen nedlagdes ved Bud Anbæk Jensens Fratræden med Udgangen
af August 1922.
I den nyoprettede Stilling som Kassekontrollør, der tillige er Bog-
holder, udnævntes under 6. September 1922 Skovrider Eiler Johannes
Schrøder fra 1. s. M. at regne. I Stillingen som Kasserer ansatte Mini-
steriet under 14. November 1923 Fuldmægtig L. F. B. Dornonville de la
Cour fra 1. September 1922 at regne med Lønningsanciennitet fra 1. April
1916. Hans Kaution forhøjedes fra 4000 Kr. til 8000 Ivr., saaledes at
den af Forhøjelsen følgende yderligere Præmie paalagdes Akademiets
Kasse.
Erstatningsbeløbet for Fejltælling for Kvæsturens Kasserer fastsattes
ved Undervisningsministeriets. Skrivelse af 23. April 1921 til 300 Kr.
aarlig.
B. Universitetets Almanakprivilegium.
(Journ. Nr. 59/1921, 59/1922 og 59/1923).
ci. Forhøjelse af Prisen paa Universitetets Almanakker.
Under 5. Februar 1921 indsendte Almanakkomiteen til Konsistorium
saalydende Forslag til Forhøjelse af Prisen paa de af Universitetet ud-
givne Almanakker:
»Ved Skrivelse af 22. April 1919 bifaldt Undervisningsministeriet,
al Prisen paa de af Universitetet udgivne Almanakker for 1920 og senere
Aar bestemtes paa følgende Maade:
Universitetets fuldstændige danske Almanak forhøjes fra 18 Øre til
20 Øre pr. Eksemplar i Materie og fra 20 Øre til 25 Øre pr. heftet Eks-
emplar. Prisen paa den lille Kontorkalender (Huskalender) forhøjes
fra 10 Øre til 12 Øre pr. Eksemplar. Prisen paa Skriv- og Rejsekalen-
deren forhøjes fra 1 Kr. til 1 Kr. 35 Øre pr. Eksemplar i Materie. Prisen
paa Skriv- og Rejsekalenderens Skoleudgave forhøjes fra 50 Øre til 75
Øre pr. heftet Eksemplar. Prisen paa den færøske Almanak forhøjes
fra 10 Øre til 12 Øre pr. Eksemplar i Materie og fra 11 Øre til 16 Øre
pr. heftet Eksemplar.
Ved Skrivelse af 27. November 1919 har Islands Ministerium derhos
tilskrevet Undervisningsministeriet, at der fra Islands Side intet haves
at erindre imod en Forhøjelse af Prisen paa den islandske Almanak
fra 10 Øre til 12 Øre pr. Eksemplar i Materie og fra 11 Øre til 16 Øre pr.
heftet Eksemplar, og Prisen for den paagældende Almanak er derfor
fra og med Almanakken for 1921 forhøjet til det anførte Beløb.
Fra Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, hvem Forhandlingen
af Universitetets Almanakker er overdraget, har man modtaget den her-
med følgende Skrivelse af 24. November f. A., hvori det paa Grund af de
stærkt stegne Udgifter til Papir, Trykning og Bogbinderarbejde er fore-
;rø8
Universitetet 1920—23
slaaet, at Priserne paa de af Universitetet udgivne Almanakker og Ka-
lendere for Aaret 1922 forhojes saaledes:
Universitetets fuldstændige danske Almanak: i Materie 25 Øre, heftet
35 Øre.
Færøske Almanak: i Materie 15 Øre, heftet 20 Øre.
Islandske Almanak: i Materie 15 Øre, heftet 20 Øre.
Lille Kontorkalender (Huskalender): i Materie 15 Øre.
Skriv- og Rejsekalenderen: i Materie 1 Kr. 75 Øre.
Skriv- og Rejsekalenderens Skoleudgave: heftet 1 Kr.
Efter Afgivelsen af denne Indstilling er den i Skrivelse herfra til
Konsistorium af 14. f. M. ommeldte særlige Markedsfortegnelse for de
sonderjydske Landsdele imidlertid fremkommen og Sporgsmaalet om
den ovenommeldte Forhøjelse af Prisen paa den danske Almanak er
derefter efter Aftale med Gyldendalske Boghandel stillet i Bero for at
det kunde blive undersøgt, om den fremtidig fornødne Udvidelse af
Almanakkens Stof med de sonderjydske Markeder vilde nødvendiggøre
en Forhøjelse af den foreslaaede Pris. Som det fremgaar af den med-
følgende Shrivelse fra A/S. J. H. Schultz's Bogtrykkeri af 29. f. M., vil
den ommeldte Stigning i Omfanget af Almanakkens Markedsstof ikke
medføre nogen væsentlig Fordyrelse af Fremstillingsomkostningerne,
alt under Forudsætning af, at hele Almanakken trykkes under Et. alt-
saa saaledes at det i de senere Aar anvendte særlige Omslagspapir bort-
falder. I)a der formentlig ikke er nogen afgørende Grund til at bi-
beholde den særlige Trykning af Omslaget paa Papir af anden Farve
end den egentlige Almanak, og man i det hele maa finde den 1111 fore-
slaaede Prisforhøjelse rimelig og stemmende med de foreliggende For-
hold, skal man i Henhold til det anførte foreslaa følgende Prisforhøjelse
for Universitetets danske Almanakker og for den færøske Almanak
indstillet til Undervisningsministeriets Godkendelse:
Universitetels fuldstændige danske Almanak: i Materie 25 Øre, heftet
35 Øre.
Færøske Almanak: i Malerie 15 Øre, heftet 20 Øre.
Lille Kontorkalender (Huskalender): i Materie 15 Øre.
Skriv- og Rejsekalenderen: i Materie 1 Kr. 75 Øre.
Skriv- og Rejsekalenderens Skoleudgave: heftet 1 Kr.
all saaledes, at denne Prisforhøjelse træder i Kraft for Almanakken for
1922.
I Forbindelse hermed skal man foreslaa indstillet til Undervis-
ningsministeriet, at der indledes Forhandling med vedkommende is-
landske Autoriteter om en Prisforho jelse paa den islandske Almanak
saaledes, al Prisen for Almanakken sættes til 15 Øre pr. Eksemplar i
Materie og til 20 Øre pr. Eksemplar i heftet Stand.«
Efterat Konsistorium under 18. Februar 1921 havde foretaget Ind-
stilling til Undervisningsministeriet i Overensstemmelse med Almanak-
komiteens Forslag, approberede Ministeriet ved Skrivelse af 14. Marts
s. A. den foreslaaede Forhojelse af Betalingen for den fuldstændige dan-
ske Almanak, Kontorkalenderen, Skriv- og Rejsekalenderen og Skole-
udgaven af denne. Den foreslaaede Forhøjelse af Prisen paa den færo-
ske Almanak approberedes ved Ministeriets Skrivelse af 18. April 1921.
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
399
Under 11. April 1922 modtog Almanakkomiteen fra Gyldendalske
Boghandel Meddelelse om, at Prisen paa Universitetets fuldstændige
Almanak efter den stedfundne Nedgang i Bogbinderpriserne var tem-
melig høj, hvorfor Forlaget foreslog, at Prisen for den heftede Almanak
nedsattes til 32 Øre pr. Eksemplar. I Overensstemmelse hermed fore-
tog Almanakkomiteen Indstilling under 21. April 1921, der approberedes
af Undervisningsministeriet ved Skrivelse til Konsistorium af 4. Maj
s. A.
b. Den islandske Almanak.
Som det foran under a. er anført foreslog Almanakkomiteen i Skri-
velse af 5. Februar 1921 en Forhandling med vedkommende islandske
Autoriteter om Gennemførelsen af en Forhøjelse af Prisen paa den is-
landske Almanak. I Skrivelse af 12. Juli 1921 meddelte Undervisnings-
ministeriet, at der ved Lov var tilstaaet Islands Universitet Eneret til
Udgivelse af Almanakker begyndende med 1923, men at man, indtil
nævnte Eneret begyndte, anerkendte Københavns Universitets Eneret og
intet havde mod Prisforhøjelsen at erindre.
Den foreslaaede Prisforhøjelse for den islandske Almanak kom her-
efter ikke til at træde i Kraft. Angaaende Overførelsen af Eneretten til
Udgivelse af den islandske Almanak til Islands Universitet henvises
iøvrigt til Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 402—04.
c. Markedsfortegnelsen.
Under 21. December 1920 tilsendte Handelsministeriet Almanak-
komiteen en kronologisk Markedsfortegnelse for 1921 for de sønder-
jydske Landsdele med Anmodning til Komiteen om at foranstalte
den trykt som Tillæg til Almanakken for det nævnte Aar. Den derefter
udgivne kronologiske og alfabetiske Markedsfortegnelse for de sønder-
jvdske Landsdele for 1921 udgaves derefter paa den Gyldendalske Bog-
handels Forlag til en Pris af 10 Øre pr. Stk., saaledes at Universitetet
med den sædvanlige Rabat fik ly2 Øre pr. solgt Eksemplar.
I Skrivelse af 21. Oktober 1918 resolverede Undervisningsministeriet,
at der i hvert Aars December Maaned for Universitetets Regning skulde
foretages en Bekendtgørelse om de nye Markeder eller Ændringer i alt
bestaaende Markeder, der siden Almanakkens Slutning er tilkomne. Den
af Ekspeditionssekretær Haugsted i Henhold hertil udarbejdede Ind-
stilling vedrørende Aaret 1922 fremsendte Almanakkomiteen under 20.
Januar 1922 til Handelsministeriet med følgende Bemærkninger:
»Den ommeldte Indstilling har man, da Konsulent Ingwersen har
anbefalet en Udsættelse af Bekendtgørelsen om nye Markeder til efter
Aarsskiftet, i Henhold til mundtlig Aftale med Ministeriet hidtil ladet
bero her i Kvæsturen bl. a. ogsaa under Hensyn til, at der kan ventes
vderligere Forandringer i Markedsfortegnelsen. Idet man nu efter Af-
tale med Ministeriet fremsender denne Indstilling, tillader man sig at
tilføje følgende: Udgifterne til Bekendtgørelse af de i Handelsministeriet
opgivne Dagblade*) af nye Markeder udgjorde i Fjor 747 Kr. Da en
*) 18 nærmere angivne Dagblade, der udgives udenfor København, samt Berlingske
Tidendes Morgenudgave. Politiken og de 4 Ferslevske Blades Morgenudgave.
400
Universitetet 1920—23
saadan Udgift efter de foreliggende Omstændigheder synes at være
uforholdsmæssig stor, skal man henstille, om der ikke uden praktisk
Ulempe maatte kunne ske en Indskra'nkning af Averteringen, hvorved
bema^rkes, at en liekendtgørelse i Aar efter de hidtil fulgte Principper
vil blive endnu kostbarere, da der denne Gang er betydelig flere For-
andringer end i Fjor.«
Kfterat der i den saaledes foreliggende Anledning var korresponderet
ret udforligt i Sagen, bifaldt Handelsministeriet i Skrivelse af 23. Maj
1923 i Overensstemmelse med Almanakkomiteens Forslag af 1. Marts
s. A., at Komiteen fremtidig foranstalter Bekendtgørelsen offentliggjort
i Statstidende, Berlingske Tidende og Jyllandsposten, medens det iøvrigt
overlades til »De samvirkende danske Landboforeninger« at bekendt-
gøre Tillæget i de Blade, i hvilke det desforuden efter Landboforeninger-
nes Skon maatte være ønskeligt at avertere de vedkommende Ændringer,
saaledes at der hertil ydes Landboforeningerne et Tilskud fra Universi-
tetet, der fastsættes til 250 Kr., men dog i intet Tilfælde kan overstige
de faktiske Bekendtgørelsesudgifter.
Denne Afgørelse meddelte Almanakkomiteen under 26. Maj 1923 »De
samvirkende danske Landboforeninger« med Tilføjende, dels at det om-
meldte Tilskud vilde blive udbetalt, naar der til Universitetskvæsturen
indsendtes Begæring derom ledsaget af Oplysning om Bekendtgørelses-
udgifterne dels at Komiteen kun har Ansvar for og med sin Underskrift
bekræfter den af den selv foranstaltede Bekendtgørelse i Statstidende,
Berlingske Tidende og Jyllandsposten, medens Landboforeningerne paa
eget Ansvar maa foretage den yderlig onskede Avertering.
Ved Bevilling paa Finansloven for 1922—23 forøgedes det Ekspedi-
tionssekretær i Universitetskvæsturen Haugsted tillagte Honorar for Ud-
arbejdelse af Markedslisterne i Universitetets Almanak fra 400 Kr. til
600 Kr. -f- midlertidigt Tillæg, idet det hidtidige Honorar maatte anses
for et uforholdsmæssigt ringe Vederlag for det omfattende Arbejde, som
hvert Aar følger med Udarbejdelsen af Markedslisterne, navnlig ogsaa
under Hensyn til, at Arbejdet ved de sonderjydske Landsdeles Indlem-
melse er blevet betydelig forøget ligesom ogsaa Udgiften til Medhjælp
ved Korrekturlæsning og Renskrivning er steget saaledes, at en ikke
ubetydelig Del af Honoraret medgaar hertil, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22, Tillæg B., Sp. 313—14.
En tilsvarende Forøgelse bevilgedes ved Tillægsbevillingsloven for
1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5583—86.
d. Forhøjelse af Prisen paa Trykningen af Universitetets
Almanakker.
Ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 18. April 1921 indrøm-
medes der A/S. J. H. Schultz's Bogtrykkeri en Forhøjelse paa 15 pCt.
af Betalingen for Sætning og Trykning af de af Universitetet udgivne
Almanakker og Kalendere, saaledes at denne Forhøjelse beregnedes af
den Pris, der fremkommer efter Tillæg af de Bogtrykkeriet ved Mini-
steriets Skrivelser af 20. Februar 1918, 24. Februar 1919, 6. August 1919
og 17. Oktober 1919 tilstaaede Prisforhøjelser, henholdsvis 20 pCt., 30
pCt., 10 pCt. og 30 pCt. Under 21. April 1921 ansøgte Trykkeriet om
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.	401
en yderligere Forhøjelse af Betalingen med 7 pCt., men hertil svarede
Ministeriet i Skrivelse af 19. August 1921, at det ikke fandt tilstrækkelig
Anledning til at bifalde Andragendet.
Som bølge af Nedgangen i Arbejdslønninger m.	v. reguleredes Pri-
serne i September 1922 saaledes:
Den danske Almanak pr. Ark pr. 1000 Ekspl...	13 Kr. 44 Øre
Omslag til samme pr. 1000 Ekspl..........................1 » 69 »
Huskalenderen pr. 1000 Ekspl..............................13 » 44 »
Færøsk Almanak 1 Ark 2000 Ekspl......................156 » 77 »
Skriv- og Rejsekalenderen pr. Ark........................67 » 18 »
Omslag til samme........................................................17 » 93 »
I December 1922 nedsattes Prisen paa den danske Almanak for 1922
yderligere saaledes: pr. 1/1 Ark pr. 1000 Ekspl.: 10 Kr. 50 Øre, % Ark
pr. 1000 Ekspl.: 6 Kr. 25 Øre og pr. XA Ark pr. 1000 Ekspl.: 4 Kr. 75 Øre,
og for Almanakken for 1923 saaledes: pr. 1j1 Ark pr. 1000 Ekspl.: 8 Kr.
95 Øre, K> Ark pr. 1000 Ekspl.: 5 Kr. 75 Øre og % Ark pr. 1000 Ekspl.:
4 Kr. 25 Øre.
e. Fejlagtige Oplysninger i en privat udgiven Almanak.
Under 12. Marts 1921 udbad Undervisningsministeriet sig en Udta-
lelse med Hensyn til en indkommen Klage over, at 1ste og 2den Paaske-
dag i en af en Isenkramforretning udgiven Kalender var henført til en
urigtig Dag. I Anledning heraf udtalte Almanakkomiteen i Skrivelse af
22. Marts 1921 følgende:
»Universitetet indestaar kun for Rigtigheden af de paa dets eget
Forlag udgivne Almanakker og Kalendere. For Indholdet af de af alle
andre udgivne Kalendere maa disse særlige Udgivere selv staa til
Ansvar, idet det Stempel, der i Kvæsturen paatrvkkes disse Kalendere,
kun skal angive, at Universitetet har samtykket i for det paagældende
Eksemplars Vedkommende at have givet Afkald paa sit Privilegium
paa Udgivelse af Almanakker imod derfor at have modtaget den fast-
satte Afgift. Konstruktør Andreasen er derfor gaaet ud fra en fejlagtig
Forudsætning ved at formene, at Almanakstemplet indeholder nogen-
somhelst Garanti for vedkommende Reklamekalenders Indhold. Det
tilføjes herved, at det efter Forholdene vilde være Almanakkomiteen
ganske umuligt at etablere nogen Kontrol med Indholdet af det uhyre
Antal Almanakker, der aarligt udgives — i afvigte Efteraar og Vinter
er der stemplet over 2% Million Eksemplarer — og at der under alle
Omstændigheder, om en saadan Kontrol skulde etableres, maatte kræ-
ves en betydelig højere Stemplingsafgift end den, der nu maa erlægges, t
f. Stempling af Kalendere, indførte fra Udlandet.
Under 14. Februar 1922 tilskrev Almanakkomiteen Generaldirekto-
ratet for Postvæsenet saaledes:
»Paa dertil given Foranledning skal man herved tjenstligst med-
dele, al Praksis med Hensyn til Indførelsen til Danmark af udenlandske
Kalendere har udviklet sig saaledes, at Universitetet ikke ønsker haand-
Universitetets Aarbog.
51
402
Universitetet 1920—23
hævet noget Forbud mod Indførelse hertil af saadanne Kalendere, idet
Universitetet ser sine Interesser i Almanakprivilegiet tilfredsstillede
derved, at der for udenlandske Kalendere erlægges samme Afgift til
Universitetet som i vedlagte Bekendtgørelse af 13. August 1910 fastsat
for Almanakker og Kalendere, der fremstilles her i Landet af private.
Det tilføjes, at Universitetskvæsturen af praktiske Grunde ikke vil
insistere paa Anmeldelse fra Post vadenet om Indførelse hertil af iso-
lerede Enkeltforsendelser indeholdende Kalenderstof.«
I Anledning af, at Aarhus Postkontor havde indfortoldet 4865 Stkr.
Kalendere, indkomne som Tryksagsforsendelse med en enkelt Kalen-
der til hver Adressat, og derpaa efter foretagen Fortoldning havde af-
sendt Kalenderne til de forskellige Adressater, tilskrev Almanakkomi-
teen under 2. Marts 1922 i Forbindelse hermed Generaldirektoratet for
Postvæsenet følgende:
»Forsaavidt de paagældende Kalendere — hvad man maa for-
mode — kun indeholder en enkelt Datoviser eller Afrivningskalender,
tilkommer der i Henhold til Post c. i vedlagte Bekendtgørelse af 13.
August 1910 Universitetet en Afgift af 5 Øre for hver med 20 pCt.
Rabat, altsaa for 4865 Kalendere: 243 Kr.25 Øre -f- 48 Kr. 65 Øre = 194 Ivr.
00	Øre. Dette Beløb er saa stort og den ommeldte Indsendelse af uden-
landske Kalendere saa betydelig, at den ikke kan falde ind under den
1	Skrivelse af 14. f. M. afgivne Udtalelse om. at man ikke vil insistere
paa Afgift af isolerede Enkeltforsendelser indeholdende Kalenderstof,
ligesom man maa anse det for uheldigt, at et saa stort Antal Kalen-
dere er udbredt uden at være forsynet med Universitetets Almanak-
stempel. Dette Stempel tjener nemlig dels som Bevis for, at den
Universitetet tilkommende Afgift er betalt, dels som Tilkendegivelse
overfor Øffentligheden om, at Universitetet er i Besiddelse af Privile-
gium paa Udgivelse af Almanakker og Kalendere. Man har derfor hen-
vendt sig til Landboernes Tagpap- og Tjæreforsyning i Aarhus om
nærmere Redegørelse i Sagen.
Efter den Anledning. Sagen dertil giver, skal man tilføje, at det i
Udsendelsen af Kalenderne interesserede Firma burde have dirigeret
det samlede Antal Kalendere til en Repræsentant her i Landet, der
kunde have sørget for deres Indsendelse til Kvæsturen til Berigtigelse
af Almanakstemplingen. Efterat denne havde fundet Sted, kunde saa
Fordelingen til Firmaets Kunder eller andre have fundet Sted. En
Indførsel i Landet af udenlandske Kalendere paa den Maade, som det
i nærværende Sag har fundet Sted, er i høj Grad uheldig, fordi den
praktisk talt forhindrer Kalendernes Stempling, og en Benyttelse i større
Omfang af denne Fremgangsmaade vil kunne medføre, at Universitetet
vil se sig nødsaget til overfor saadanne Forsendelser at benytte sig
af det Forbud mod Indførsel af udenlandske Almanakker, hvortil der
findes Hjemmel i Plakaten af 5. August 1831. I denne Forbindelse skal
man bemærke, at naar man i Skrivelse af 14. f. M. har udtalt ikke at
ville insistere paa Anmeldelse om Indførsel af »isolerede Enkeltforsen-
delser« indeholdende Kalenderstof, hentyder dette til, at man af prak-
tiske Grunde ikke mener det rigtigt at ulejlige Autoriteterne og
Publikum med en bekostelig Indsendelse hertil af Enkeltforsendelser
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
103
(Korsbaand eller lign. indeholdende en enkelt Kalender), der frem-
kommer isoleret (som eneste Forsendelse eller som Led i en Forsen-
delse at ubetydeligt Omfang) og at man ved al benytte de nævnte
Udtryk netop har villet tage Forbehold med Hensyn til Universitetets
Stilling til Masseforsendelser af den i nærværende Sag forekommende
Beskaffenhed.«
I Forbindelse hermed tilskrev Almanakkomiteen under 21. April 1922
Generaldirektoratet for Postvæsenet saaledes:
»Generaldirektoratet har under Henvisning til Skrivelse herfra af
2. f. M. angaaende Stemplingen af Almanakker, der i Brevposten ind-
føres her til Landet, udbedt sig en Udtalelse fra Almanalckomiteen om,
hvorvidt de paagældende postale Bestemmelser bør ændres saaledes. at
saadanne Almanakker udelukkes fra Postbesørgelse i Brevforsendelser,
forsaavidt de ikke maatte forekomme ganske enkeltvis, og at Forsen-
delser af denne Art i Konsekvens heraf tilbagesendes til Afsendelses-
stedet.
I Anledning heraf skal man tjenstligt udtale, at man efter For-
holdene herfra maa ønske, at de postale Bestemmelser ændres derhen,
at Almanakker, der ikke i Forvejen er blevne forsynede med Univer-
sitetets Almanakstempel, udelukkes fra Postbesørgelse i Brevforsendelse,
forsaavidt de ikke maatte forekomme ganske enkeltvis, og returneres
til Afsendelsesstedet. Man skal dog herved henstille, om der ikke sam-
tidig med, at saadan Tilbagesendelse finder Sted, kan tilstilles Afsen-
delsesstedet en Blanket, hvori det oplyses, hvorfor Returneringen finder
Sted, og hvori det tillige meddeles, at det, naar udenlandske Kalendere
ønskes uddelt i Danmark, for at undgaa Returnering vil være praktisk
at sende dem under Et til en Repræsentant her i Landet, der kan
drage Omsorg for, at de mod Erlæggelsen af den foreskrevne Afgift
forsynes med Universitetets Stempel forinden Distribueringen. Det be-
mærkes herved, at Almanakkomiteen vil være villig til at afholde Ud-
giften ved Trykningen af en saadan Blanket, der formentlig bør udgaa
med engelsk og tysk Tekst.
Efter den Anledning, Sagen dertil giver, skal man bemærke, at den
i Generaldirektoratets Skrivelse ommeldte Grund til Fritagelse for Al-
manakstempling, at Almanakken kun udgør en Del af et videnskabe-
ligt Skrift eller lignende, efter de nuværende Forhold er uden nogen-
somhelst praktisk Betydning og at det derfor vil være heldigt, at den
dertil sigtende Bemærkning udgaar af de postale Regler. Det bemærkes
ogsaa herved, at alene Almanakkomiteen vil kunne træffe Afgørelse af,
om det Skrift, i hvilken Almanakken indeholdes, er af en saadan Art,
at Betegnelsen »videnskabeligt Skrift« kan finde Anvendelse paa det
set i Forhold til Pligten til Almanakstempling.«
Endelig tilskrev Almanakkomiteen under 1. November 1922 Gene-
raldirektoratet saaledes:
»I Skrivelse af 16. September d. A. har Generaldirektoratet under
Henvisning til Skrivelse herfra af 21. April d. A. meddelt, at der vil
blive givet Forbud mod Befordring med Brevposten fra Udlandet af Al-
manakker, som ikke er forsynet med Universitetets Almanakstempel,
idet dog enkeltvis forekommende Kalendere, som ikke skønnes at være
404
Universitetet 1920—23
forsendt i Reklame- eller Forretningsojemed, undtagelsesvis vil kunne
tillades postbesørgede. Alle andre Forsendelser med Almanakker eller
Forsendelser, i hvilke Almanakker indgaar som Bestanddele, vil blive
tilbagesendt til Afsendelsesstedet forsynet med en kort Paategning om.
at deres Indforelse her til Landet er forbudt. Generaldirektoratet har
endvidere meddelt, dels at fornoden Meddelelse vil blive givet de dan-
ske Posthuse dels at man er sindet at meddele ovenstaaende ændrede
Bestemmelser om udenlandske Almanakkers Forsendelse med Brevposten
her i Landet til Verdenspostforeningens internationale Bureau i Bern
til videre Publicering for samtlige indenfor Foreningen værende Post-
styrelser og i denne Meddelelse at oplyse, at det, naar saadanne Al-
manakker ønskes uddelt i Danmark, for at undgaa Returnering vil være
praktisk at sende dem med Pakkeposten under Et til en her i Landet
værende Adressat, der kan drage Omsorg for, at Almanakkerne mod
Erlæggelse af den foreskrevne Afgift forsynes med Universitetets Stem-
pel forinden Distribueringen.
I Anledning af. at Generaldirektoratet, forinden nærmere Foranstalt-
ning træffes i Overensstemmelse med foranstaaende, har onsket en
Udtalelse fra Almanakkomiteen om Sagen, skal man herved meddele,
at man herfra kan tiltræde den foreslaaede Ordning, idet man dog
af Hensyn til Ønsket om ikke ved den ommeldte Forholdsregel at skade
Universitetets Interesser i Indførselen — skal henstille, om den med
Ordene »Alle andre Forsendelser ........« begyndende Passus i en
eventuel Bekendtgørelse til Postautoriteterne for Tydeligheds Skyld
maatte kunne affattes saaledes: »Alle andre Forsendelser gennem Brev-
posten med Almanakker eller Forsendelser, i hvilke Almanakker ind-
gaar som Bestanddele, vil blive tilbagesendt til Afsendelsesstedet for-
synet med en kort Paategning om, at deres Indforelse her til Landet
i Brev er forbudt«. — Samtidig tillader man sig overfor Generaldirek-
toratet paa Universitetets Vegne at udtale den bedste Tak for den store
Beredvillighed, hvormed Generaldirektoratet har medvirket til Tilveje-
bringelsen af en praktisk og for Universitetet tilfredsstillende Ordning
af det heromhandlede Sporgsmaal.«
Under 16. December 1922 meddelte Undervisningsministeriet, at
Marineministeriet havde anmodet Professor Stromgren om at indtræde
som Formand i et Udvalg til Tilvejebringelse af Ensartethed med Hen-
syn til Angivelse af Havnetid i de danske Havne i de med officielt
Præg udkommende danske Almanakker.
C. Overførelse til Universitetets Budget
af forskellige Udgifter, som hidtil havde været udredet
af Kommunitetet.
(Journ. Nr. 164/1919 og 223/1919).
I Aarbogen for 1915—20 IV Del Side 408—13 er gjort Rede for den
Overflytning fra Kommunitetets til Universitetets Budget af forskellige
Kommunitetet hidtil paahvilende Udgiftsposter, der fandt. Sted paa
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
405
Finansloven for 1920—21. Den ved denne Overflytning tilvejebragte
Aflastning af Kommunitetets Budget var dog langtfra tilstrækkelig til
al dække det Underskud paa de aarlige Regnskaber, som Dyrtiden havde
medført for Stiftelsen, og Universitetskvæsturen indstillede derfor i en
Skrivelse af 16. Juni 1920, der er citeret i Aarbogen for 1915—20 IV Del,
Side 408—13, at der maatte ske en yderligere Overførelse af Udgifts-
poster til Universitetets Budget samtidig med, at der paa Kommunitetets
Budget indførtes en Indtægtspost hidrørende fra Lejeafgift fra Uni-
versitetet for Brugen af Lokalerne i »Kommunitetsbygningen«. Til denne
Indstilling sluttede Konsistorium sig i en Skrivelse til Undervisnings-
ministeriet af 30. Juni 1920 og paa Finansloven for 1921—22, jfr. R. T.
for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1421—26, bevilgedes derefter paa en ny
Udgiftspost æ. under Universitetets Budget:
Til Leje af Kommunitetets Bygninger .................. 22,000 Kr.,
hvilket Beløb paa Kommunitetets Budget førtes til Indtægt under en ny
Indtægtspost 5. »Lejeindtægt fra Universitetet for Benyttelse af Kom-
munitetets Bygninger«,
hvorhos der foretoges Overflytning fra Kommunitetets til Universitetets
Budget af følgende hidtil afholdte Udgifter:
Til Leje af en Gymnastiksal og Honorar til Gymnastiklæreren
for Studenter ........................................... 5000 Kr.
(Universitetets Udgiftspost ø.)
Til Driften af de til Universitetet knyttede 4 Kollegier ...... 8600 »
(Universitetets Udgiftspost aa.)
Til særligt Tilskud til Portnerlønningen ved Kollegierne...... 2492 »
(overført til Universitetets Udgiftspost a. 2., Lønninger til
andre Tjenestemænd ved Universitetet). Samtidig bortfaldt
følgende Anmærkning under Kommunitetets Budget:
»Kommunitetet afholder de med Pensioneringen af Kollegi-
ernes Portnere og deres Enker forbundne Udgifter.«
I Tilknytning til disse Omposteringer forhøjedes Universitetets Ud-
giftspost 1., Vedligeholdelsesudgifter, med 8300 Kr., for at Universitetet
— ligesom det allerede i Forvejen var Tilfældet med Hassagers Kol-
legium — kunde overtage den aarlige Vedligeholdelse af disse Kolle-
giers Bygninger. Det paagældende Beløb — fordeltes saaledes:
Borchs Kollegium
Elers	»
Valkendorfs »
2500 Kr.
2800 »
3000 »
8300 Kr.
Det tidligere til Universitetets Budget overførte Vedligeholdelsesbeløb
vedrørende Hassagers Kollegium var 2500 Kr.
406
Universitetet 1920—23
D. Regulering af de til Indtægtspost d. »Overskud af
Eksamens* og Immatrikulationsgebyrer samt Dekanats*
indtægter« henførte Indtægter og Udgifter.
(Journ. Nr. 233/1921, 278/1921 og 431/1921).
Under 19. December 1921 meddelte Undervisningsministeriet, at Løn-
ningsraadet i en Skrivelse til Finansudvalget angaaende Finanslov-
forslaget for 1922—23 med Hensyn til Universitetets Udgiftspost d.
havde udtalt følgende: »Der er herunder opfort et Belob paa 8000 Kr.
som Overskud af Eksamens- og Immatrikulationsgebvr samt Dekanats-
indtægter. Det henstilles, hvorvidt det vilde være hensigtsmæssigt
fremtidig at opfore forannævnte Gebyrer og Indtægter paa en ren Ind-
taigtskonto, medens eventuelle Honorarer henfores til en Honorarkonto
og andre Vederlag under anden Konto efter disse Vederlags Art.« I
Anledning heraf tilskrev Universitetskvæsturen under 1. Februar 1922
Konsistorium saaledes:
»Universitetets Indtægtspost d., Overskud af Eksamens-og Imma-
trikulationsgebyrer samt Dekanatsindtægter. er paa Finansloven for
indeværende Finansaar, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A.,
Sp. 1563—64, opført med det paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigs-
dagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1341—42, normerede Belob af
16,000 Kr., medens den derimod paa Finanslovforslaget for 1922—23
er nedsat til 8000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp.
1675—78. Paa Kontoen posteres folgende Indtægter og Udgifter:
Indtægter.
1.	De ved Sportelreglement af 29. Januar 1839 med dertil senere knyt-
tede Bestemmelser fastsatte Immatrikulationsgebyrer og Eksamens-
gebyrer.
2.	Kendelser for Doktordisputatser.
3.	Indtægter ved Salg af Lektionskataloger, Studieplaner m. v.
4.	Gebyrer for Indtegning til almindelig Forberedelseseksamen, Mel-
lemskoleeksamen og Realeksamen, forsaavidt disse Eksaminer af-
holdes paa Universitetet.
Udgifter.
1.	Vederlag for Eksamination og Censur ved den lægevidenskabelige
Forberedelseseksamen i Kemi og Fvsik. De paagældende Udgifter
kan ikke posteres paa Universitetets Udgiftspost 10 a. og b., da disse
Konti kun vedrorer Censorhonorarer ved de egentlige Eml>edseksami-
ner og derfor ikke kan optage Eksaminationshonorarer og Honorarer
for Censur ved den ommeldte forberedende Eksamen.
2.	Vederlaget til Læreren ved Bogholderiundervisningen for de stats-
videnskabelige og juridiske Studerende, jfr. Undervisningsministeriets
Skrivelse af 16. Februar 1920, samt Vederlag til Eksamenskommis-
sionens Medlemmer for Censur af Opgaver.
3.	Vederlag for Protokolførsel ved mundtlige Embedseksaminer.
4.	Vederlag til de Tilsynsførende ved skriftlige Prøver ved Univer-
sitetets Eksaminer.
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
407
5.	Almindelige Udgifter til Tryksager, Papir, Transportomkostninger
m. v. vedrørende Universitetets Eksaminer.
6.	Udgifter ved Udgivelse af Lektionskatalogerne.
7.	Udgifter ved almindelig Forberedelseseksamen, Mellemskoleeksamen
og Realeksamen, forsaavidt disse Eksaminer afholdes paa Univer-
sitetet, alt saaledes at Differencen mellem de foran under 4. opførte
Indtægter og Udgifterne refunderes af Statens højere Almenskole-
væsens Kasse.
Som det fremgaar af den Universitetskvæsturen ved Konsistoriums
Skrivelse af 15. November f. A. kommunicerede Skrivelse fra Under-
visningsministeriet af 9. s. M. har Ministeriet under Overvejelse at ud-
tage saavel Indtægterne som Udgifterne ved almindelig Forberedelses-
eksamen samt Mellemskoleeksamen og Realeksamen ved Eksamens-
kommissionen for Privatister af Universitetets Rudget og Regnskab og
overføre disse til den dertil bestemte Konto § 19. A. III. A. 2. b. 2. I Skri-
velse herfra af 29. f. M. har man for Kvæsturens Vedkommende ganske
kunnet slutte sig til denne Ordning, af hvilken det maatte følge, at den
Universitetet tilkommende Afgift paa 4 Kr. for hver Eksaminand skulde
bortfalde, medens paa den anden Side Universitetet skulde fritages for
alle Udgifter til Skrivematerialier, Trykning m. v. og desuden have
Vederlag for Afgivelse af Lokaler, Lys og Varme, ligesom Honorarerne
til Tjenestemænd ved Universitetet for Arbejder ved disse Eksaminer
maatte posteres ikke under Universitetets, men under Statens højere
Almenskolers Budget. En Ordning i denne Retning vilde formentlig
ikke blot være naturlig efter Forholdene, men ogsaa stemmende med
Universitetets Interesse, idet det nuværende Gebvr til Universitetet for
hver Eksaminand er ganske utilstrækkeligt til Dækning af Universite-
tets Udgifter ved disse Eksaminer.
Medens Kvæsturen saaledes maa anse det for formaalstjenligt, at
de ommeldte Indtægter og Udgifter vedrørende almindelig Forberedel-
seseksamen, Mellemskoleeksamen og Realeksamen udtages af Kontoen,
maa man antage, at det kan være hensigtsmæssigt at bevare den nu-
værende Posteringsmaade for de øvrige Indtægter og Udgifter, hvilket
formelt vil kunne begrundes i den Tilknytning, de paagældende Ind-
tægter og Udgifter — bortset fra de, der vedrører Lektionskataloget —
har til Universitetets Eksamensvæsen. Det kan i saa Henseende anføres,
dels at en Udskillelse af Udgifterne synes at maatte føre til en noget
vidtløftig Specialisering paa Underkonti dels at en Opførelse af Ho-
norarerne paa en særlig Honorarkonto vil støde paa den Vanskelighed,
at disse ikke kan fikseres til bestemte Beløb, idet de beregnes efter det
vekslende Antal af Deltagere i Kursus og Prøver, Timetallet for skrift-
lige Eksaminer m. v.«
I Skrivelse af 23. Juni 1922 til Undervisningsministeriet erklærede
Konsistorium sig enig i de af Kvæsturen saaledes fremførte Betragt-
ninger, men under 12. Juli s. A. meddelte Ministeriet, at det maatte
anse Lønningsraadets Indstilling for velbegrundet og ikke i det af Kvæ-
stor anførte kunde finde afgørende Hindringer for at følge Indstillingen.
Ministeriet anmodede derfor Kvæsturen om at foretage det fornødne
med Hensvn til en ændret Opførelse af Kontoen i Overensstemmelse
408
Universitetet 1920—23
med Lønningsraadets Forslag ved Udarbejdelsen af Budgettet for
1923—24.
Paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22,
Tillæg B., Sp. 1237—38, forhøjedes Kontoen med 1400 Kr. til 9400 Kr.,
idet det af Kontoen hidtil afholdte, det lægevidenskabelige Fakultets
Sekretær tilfaldende Beløb paa 1400 Kr. »Andel i Eksamensgebyrerne«
udtoges af Kontoen, idet Sekretærens Vederlag fremtidig kom til Ud-
gift paa den almindelige Honorarkonto, jfr. den særlige Artikel om
Regulering af Honoraret til Sekretæren ved det lægevidenskabelige
Fakultet.
Som anført i den ovenfor citerede Skrivelse fra Universitetskvæ-
sturen var hidtil paa Kontoen opført saavel Indtægterne som Udgifterne
ved Afholdelsen af almindelig Forberedelseseksamen samt Mellem-
skoleeksamen og Realeksamen for Eksamenskommissionen for Priva-
tister, idet disse Eksaminer afholdtes paa Universitetet mod Afgivelse af
en Kendelse paa 4 Kr. for hver Eksaminand. Da Universitetets Udgifter
ved disse Eksaminer imidlertid ikke kunde dækkes ved den anførte
Kendelse og det i det Hele maatte findes uheldigt, at de disse Eksaminer
vedrørende Indtægter og Udgifter bogførtes under Universitetets Budget,
overfortes disse Indtægter og Udgifter paa Finansloven for 1923—24,
jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1735—36, til det højere
Skoleva>sens Budget samtidig med, at der paa Universitetets Budget
paa en ny Indtægtspost i. bevilgedes 2500 Kr. som aarlig Godtgørelse
til Universitetet for Afgivelse af Lokaler, Lys og Varme til de nævnte
Eksaminer, ini(xl at den hidtilværende Kendelse paa 4 Kr. pr. Eksami-
nand bortfaldt.
Angaaende den i Ministeriets Skrivelse af 12. Juli 1922 ommeldte
Regulering af Kontoen foretog Universitetskvæsturen under 5. Decem-
ber s. A. efter forudgaaende Korrespondance med Konsistorium Indstil-
ling til Ministeriet. Det oplystes i denne Skrivelse, at den samlede Ind-
tægt af de paa Kontoen tilbageblevne Indtægtsposter — Immatrikula-
tions- og Eksamensgebyrer, Kendelser ved Doktordisputatser og Ind-
tægter ved Salg af Lektionskatalog, Studieplaner m. v. — kunde anslaas
til 31,000 Kr. aarlig, hvori ikke var indbefattet det Beløb af 7500 Kr.,
som var beregnet som forventet Indtægt af Gebyrer ved Bogholderi-
undervisningen og Bogholderiprøven, idet det maatte anses for natur-
ligst ligesom hidtil at beholde de denne Undervisning vedrørende Ind-
tægter og Udgifter paa samme Konto mider Hensyn til, at Under-
visningen i Bogholderi er beregnet paa i det væsentligste at kunne
dækkes ved den Betaling, der ydes af Deltagerne, nemlig 25 Kr. pr.
Kursus og 5 Kr. ved Indskrivningen til Proven. Paa Finansloven for
1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1105—10, op-
førtes Universitetets Indtægtspost d., Indtægter ved Eksamens- og Im-
matrikulationsgebyrer, Dekanatsindtægter samt Indtægter ved Salg af
Lektionskataloget m. v., derefter med et anslaaet Beløb af 31,000 Kr.
De Udgifter, der endnu i Finansaaret 1922—23 havde paahvilet Kon-
toen, fordeltes saaledes:
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.	409
Til Udgiftspost 11., Udgifter til Censorer m. v., henførtes paa en
Underkonto b. til Honorering af Censorer og Eksaminatorer
ved den lægevidenskabelige Forberedelses-
eksamen i Fysik og Kemi et anslaaet Beløb af 4400 Kr.
medens der paa en
Underkonto c. til Vederlæggelse af Protokolførere ved de
mundtlige Eksaminer og de tilsynsførende ved
de skriftlige Prøver bevilgedes anslaaet ...... 7300 »
Paa Udgiftspost g., Til videnskabelige Formaals Fremme,
optoges paa en ny Underkonto 18. følgende Bevilling:
Til Vederlag for Læreren i Bogholderi og for Censur
anslaaet ...................................... 8000 Kr.
Heri fragaar Betalingen for Deltagere i Undervis-
ningen anslaaet ............................... 7500 »
----- 500 »
Paa en ny Udgiftspost ø. opfortes til Udgifter til T^ksager
m. v. vedrørende Universitetets Eksaminer og Lektions-
kataloget anslaaet ...................................... 7000 »
E. Universitetets Bygningsvæsen.
Med Udgangen af Marts Maaned 1923 fratraadte Arkitekt Martin
Borch Stillingen som kgl. Bygningsinspektør bl. a. for de Universitetet
og Kommunitetet vedrørende Bygninger (Journ. No. 424/1922).
Ved Skrivelse af 13. April 1923 meddelte Undervisningsministeriet, at
Indenrigsministeriet havde konstitueret Arkitekt Kristoffer Varming som
Bygningsinspektør for det Arkitekt Martin Borch hidtil underlagte Byg-
ningsinspektorat (Journ. No. 191/1923).
Paa Finansloven for 1920—21 var Universitetets Konto for Vedlige-
holdelsesudgifter opført med 118,300 Kr., hvoraf 800 Kr. i Vederlag for
Afløsning af Pligtarbejde til Kirkerne, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20,
Tillæg A., Sp. 1487—88. Hertil kom paa Tillægsbevillingsloven ialt 50382
Kr., nemlig 14937 Kr. -f- 24545 Kr. = 39482 Kr. til Dækning af Merudgift
som Følge af Prisstigningen, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A.,
Sp. 4091—92, og Tillæg B., Sp. 3145—46, 8000 Kr. til Indretning af Tje-
nestebolig m. v. for Kvæsturens Bud og 2900 Kr. til Istandsættelse af Tje-
nesteboligen for Professoren i almindelig Patologi, jfr. Rigsdagstidende
for 1920-21, Tillæg 15., Sp. 3143-46.
Paa Finansloven for 1921—22 forhøjedes Vedligeholdelseskontoen
med 10800 Kr. til 129100 Kr., idet der stilledes efterfølgende Beløb til
Raadighed til Vedligeholdelse af de til Universitetet knyttede 4 Kollegier:
Hassagers Kollegium .................... 2500 Kr.
Borchs Kollegium ....................... 2500 »
Elers Kollegium ........................ 2800 »
Valkendorfs Kollegium................... 3000 »
10800 Kr.,
jfr. Riesdasstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1615—18, og Tillæg B.„
Sp. 1421—26.
Universitetets Aarbog.
52
410
Universitetet 1920—23
Paa Finansloven for 1922—23 var Kontoen ligeledes opført med
129100 Kr., men paa Finanslovforslaget for 1923—24 nedsattes den med
11560 Kr. til 117540 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp.
1773—76. Ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Finanslovforsla-
get, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1091—82 og 1089—
1)0. nedsattes indvidere den samlede Udgiftspost i., Bygningsudgifter, med
15000 Kr. fra 230292 Kr. til 215292 Kr. Ved Undervisningsministeriets
Skrivelse af 4. Juli 1923 fordeltes de anforte 15000 Kr. paa de forskellige
Underkonti, saaledes at der blev til Raadighed paa Udgiftspost i. 1.. Ved-
ligeholdelsesudgifter: 109340 Kr. og paa Udgiftspost i. 2., Vedligeholdelse
af Tjenesteboliger: 8200 Kr.
Med Hensyn til de Byggearbejder, der i Aarene 1920—23 er foretagne
ved Universitetets forskellige Institutter og Laboratorier, henvises til den
Forklaring, som derom er givet for hvert enkelt Instituts Vedkommende i
det foranstaaende Afsnit om »Universitetets videnskabelige Samlinger og
Institutter«.
Forsaavidt angaar Byggearbejder ved Universitetets Hovedbygning.
Anneksbygningen og Studiegaarden henvises til den foranstaaende Ar-
tikel om disse Bygninger. Angaaende Byggearbejder ved Universitets-
kvæsturen og Universitetets Landsbykirker er der givet Oplysning i Ar-
tiklerne om Kvæsturen og Landsbykirkerne.
Med Hensyn til de ikke andetsteds i Aarbogen ommeldte Arbejder
vedrørende Bygningsvæsenet bemærkes følgende:
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921
—22, Tillæg A., Sp. 5593—94, bevilgedes 1472 Kr. 48 Øre til Reparation
af 1ste og 2den Sals Etagen i Professorgaarden i St. Kannikestræde. Paa
samme Tillægsbevillingslov bevilgedes endvidere 1590 Kr. til Istandsæt-
telse af Stueetagen i samme Ejendom, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22.
Tillæg B., Sp. 2541—44, idet det med Hensyn til Vedligeholdelsen af
Lejligheden i Stueetagen udtaltes, at Vedligeholdelsen fremtidig, saa-
længe den ommeldte Lejlighed benyttes af andre end Professor Nyrops
egen Husstand, maatte paahvile Professoren selv.
Under 7. Februar 1921 tilskrev Undervisningsministeriet bl. a. Kon-
sistorium saaledes (Journ. Nr. 135/1921):
»I Overensstemmelse med en af Lønningsraadet afgiven Erklæ-
ring angaaende Sporgsmaalet om Omfanget af Statens Forpligtelse med
Hensyn til Tjenesteboliger skal Ministeriet herved udtale, at det maa
anses for uhjemlet at lade Staten afholde Udgifter til Udstyrelse af
Tjenesteboligen udover de Tilfælde, hvor det drejer sig om faste til
Boligen naturlig henhørende Bestanddele (f. Eks. Gasarme i Kokken og
Entré), hvorimod Anskaffelse af Lamper og Lysekroner, der, naar Talen
er om private Lejeforhold, bekostes af og tilhører Lejerne, ikke kan paa-
hvile Staten.«
L niversitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
411
F. Universitetets Landsbykirker.
(Journ. Nr. 00/1923 og 60/1924).
1. Af Kontoen til Landsbykirkernes Forskønnelse er bl. a. bekostet
følgende Arbejder:
Grevinge Kirke: Foruden det i Finansaaret 1920—21 udbetalte Beløb
af 069 Kr. 50 Øre til kunstnerisk Udsmykning af Altervæggen i
Grevinge Kirke anvendtes saavel det for 1921—22 som det for
1922—23 disponible Belob af 1200 Kr. for hvert Finansaar i det
anførte Øjemed, saaledes at der til Udsmykningen ialt kom til An-
vendelse 3069 Kr. 50 Øre. Med Hensyn til det paagældende Ar-
bejde bemærkes følgende: Grevinge Kirke hører til de Landsby-
kirker, hvis Kor er af samme Højde og Bredde som selve Skibet
og afsluttes med en lige Væg mod Øst. Da Kirkens Alterbord er
unaturligt lille i Forhold til Væggen, og Altertavlen vel staar i
passende Forhold til Bordet, men ikke til Korvæggen, havde denne
altid gjort et fremtrædende tomt Indtryk. Efter Menighedens ind-
trængende Anmodning blev denne Mangel efter Forslag af Kon-
toens Efor, Professor Dr. theol. Oscar Andersen afhjulpen derved,
at Væggen for den anforte Udgift smykkedes med Frescomalerier
udførte af Maleren Larsen-Stevns.
Værløse Kirke: Til Anskaffelse af en Malmlysekrone 298 Kr. (1923
—24).
Fakse Kirke: Som Tilskud til Restaurering af Stolestaderne: 873 Kr.
50 Øre (1923—24).
Til Anskaffelse af 40 Særkalke stilledes 140 Kr. til Raadighed
under Universitetets Udgiftspost k. 3., Overordentlige Udgifter, ved
Ministeriets Skrivelse af 4. December 1923.
2. Bygningsarbejder.
Bringstrup Kirke: Ved det i 1919 afholdte Provstesyn over Bringstrup
Kirke foretoges Udsættelse om, at Kirkegaarden trængte til Udvi-
delse, og da det viste sig, at der snart ikke mere kunde skaffes
Plads til nye Gravsteder, indhentede Universitetskvæsturen Tilbud
fra Ejerne af nogle Øst for Kirkegaarden liggende Lodder om Er-
hvervelse af to Grunde af samlet Areal 2140 m2 for ialt 6000 Kr.,
hvilket maatte betragtes som en rimelig Pris i Betragtning af, at
Grundene, hvoraf den ene var bebygget, ligger midt i Bringstrup
By. Det til Erhvervelse fornødne Beløb med Tillæg af 500 Kr. til
Betaling af Landinspektør, Skodestempling m. v., altsaa 6500 Kr.,
bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdags-
tidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 3151—54. Med Hensyn til det
saaledes erhvervede Areal var det oprindelig paatænkt at inddrage
det under den hidtilværende Kirkegaard og indhegne det nye
Kirkegaardsanlæg med en Mur i Tilslutning til den gamle Kirke-
gaardsmur. Da Gennemførelse af denne Plan imidlertid efter Byg-
ningsvæsenets Beregning vilde komme til at koste op mod 21000
Kr. anbefalede Universitetskvæsturen at behandle det nye Areal
som Assistentskirkegaard adskilt fra den gamle Kirkegaard ved en
allerede tilstedeværende Vej, idet man da efter de gældende Be-
412
Universitetet 1920—23
stemmelser kunde nøjes med at anbringe et let Hegn af Tjørnehæk,
hvorved Udgiften kunde nedbringes med c. 13000 Kr. til 8040 Kr.,
hvoraf 4670 Kr. til Indhegning og Resten til Dræning, Regulering
og Beplantning. Dette Beløb af 8040 Kr. bevilgedes paa Finans-
loven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A.,
Sp. 1711—14. Ved Samarbejde med Menighedsraadet lykkedes det
dog ved en lokal Haandværker ikke alene at faa opført en Ring-
mur om Størstedelen af den nye Assistentskirkegaard, men ogsaa
det Nødtorftshus, som Universitetet som Kirketiendeejer nu havde
faaet Pligt til at tilvejebringe. Paa en Strækning af 50 Alen langs
Bygaden kunde imidlertid ingen Mur opføres, idet der her laa et
Hus med Have, som ved Overdragelsen udtrykkelig var forbe-
holdt den hidtilværende Ejerinde paa Livstid. Til Opførelse af
en Mur paa denne sidstommeldte Strækning bevilgedes paa Fi-
nansloven for 1925—26 et Beløb af 2500 Kr., jfr. Rigsdagstidende
for 1924—25, Tillæg B., Sp. 1185—86.
Eyeslevmagle Kirke: Til Installation at et nyt Varmeværk i Kirken
bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 et Beløb af 2630
Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4727—28.
Taarnby Kirke: Paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende
for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1713—14, bevilgedes 27500 Kr. til Er-
hvervelse af et Areal paa 1 Td. Land til Udvidelse af Taarnby
Kirkegaard. Da det paa Grund af den stærkt voksende Bebyggelse
af Taarnby Sogn kunde forudses, at den hidtilværende Kirkegaard
snart vilde blive for lille, og da Priserne paa Jord i Kirkens Nær-
hed var stærkt stigende, saaledes at det kunde anses for økonomisk
velbegrundet i Tide at sikre sig Jord til Kirkegaardsudvidelse,
bragte Universitetskvæsturen i Forslag at købe 1 Td. Land Syd for
Kirkegaarden i det anførte Formaal. De paagældende Jorder, der
betegnedes som Matr. No. 37 c og 38 b af Taarnbv og 2 c og 2dr
af Lojtegaard, erhvervedes for Halvdelens Vedkommende for 2
Kr. pr. Kv. Alen og for Resten for 1 Kr. 75 Øre pr. Kv. Alen, og
der l>evilgedes derfor det anførte Beløb af 27500 Kr. til Bestridelse
af Købesum og Omkostninger til Stempling m. v. De saaledes
erhvervede Jorder udnyttedes indtil videre ved Bortforpagtning.
Til Installation af et nyt Varmeværk til Kirken bevilgedes paa
Tillægsbevillingsloven for 1923—24 et Beløb af 6800 Kr., jfr. Rigs-
dagstidende for 1923—24, Tillæg A., Sp. 5927—28.
Fakse Kirke: Til Installation af et nyt Varmeva^rk i Kirken samt til
Udvidelse af Kirkens Midtergang og Stolestaderne bevilgedes paa
Tillægsbevillingsloven for 1923—24 et Beløb af 6400 Kr., hvorhos
der bevilgedes 5000 Kr. til Afhjælpning af Svampeskade paa Kir-
kens Gulv, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg A., Sp. 5927
—28.
Værløse Kirke: Til et nyt Varmeværk til Kirken bevilgedes 3200 Kr.
paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. nysanførte Sted i
Rigsdagstidende.
Herlev Kirke: Til Opførelsen af et Nødtorftshus bevilgedes 1180 Kr.
paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for
1923—24, Tillæg B., Sp. 1999—2000.
I niversitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
413
G. Forslag om Opførelse af et anatomisk>kirurgisk
Institut.
(Journ. Nr. 176/1922).
Under 20. April 1922 fremsendte Konsistorium med sin Anbefaling
saalydende Skrivelse fra det lægevidenskabelige Fakultet af 10. Marts
s. A.:
»Efter at der ved det høje Ministeriums Foranstaltning er forbe-
holdt en Grund paa Nørrefælled til Byggeplads for et anatomisk-kirur-
gisk Institut under det lægevidenskabelige Fakultet, skal Fakultetet her-
ved tillade sig at fremsende Planer og Overslag til et saadant Institut
og anmode det høje Ministerium om at tage dette Forslag under vel-
villig Overvejelse, og i Fald det maatte kunne tiltræde Forslaget, da at
søge den dertil nødvendige Bevilling.
Den omtalte Byggegrund er beliggende ved Hjørnet af Tagensvej og
Nørreallé og grænser mod Vest til det nve Militærhospital, mod Nord til
det nye Gymnastikinstitut. Af Hr. konst. kgl. Bygningsinspektør, Arki-
tekt Martin Borch er det her lykkedes at anbringe et Institut i Henhold
til medfølgende Planer, indeholdende Lokaler til anatomisk Institut med
el stort og et mindre Auditorium, Lokaler til anatomisk og antropologisk
Museum samt til operativ Kirurgi.
Bygningerne er beregnet til det nuværende Antal Studerende. Der
vil derfor blive Trang til Udvidelse i Fremtiden, hvis ikke et nyt ana-
tomisk Institut oprettes andetsteds. Plads til saadan Udvidelse er derfor
reserveret paa Grunden. Tillige vil der blive Trang til særlige Lokaler
til Fakultetets Kontorer og Mødesal, naar Hjørnegrunden ved Frederi-
ciagade sælges eller tages til andet Brug af Staten. Det er endelig et i
lange Tider næret Ønske af de medicinske Studerende, at der til dem
indrettes Læsestuer og Haandbibliotek paa samme Maade, som det alt
nu findes for de andre Fakulteters Studerende, nemlig i Studiegaardens
Laboratorier. Udvalget mener, at der bør reserveres Plads til saadanne
Lokaler, men mener ikke, at Fakultetet for Tiden bor stille Forslag om
Bygninger til disse Øjemed.
I det projekterede Institut findes følgende Boliger: til en gift første
Prosektor ved anatomisk Institut, til 3 Funktionærer, nemlig to under
Anatomien, en Portner og en Vagtmester (eller en Fyrbøder) og en
Funktionær under Kirurgien. Tillige er der udlagt Grund til og pro-
jecteret Opforelse af en Professorbolig, hvori findes Lejligheder til to
gifte Lærere i Anatomi, idet Fakultetet formener, at det vil være nød-
vendigt en Gang i Fremtiden at dele Professoratet i Anatomi eller sup-
plere det med en fast Hjælpelærer. Fakultetet mener dog, at det kan
forsvares at udskyde Opforeisen af denne Professorbolig indtil videre,
idet man derved opnaar at formindske Udgifterne til Byggeplanens
Gennemførelse.
Institutets nærmere Indretning fremgaar af Planerne. Kirurgien er
anbragt i Stuen til venstre med det mindre Auditorium fælles med Ana-
tomien. Dissektionsrum paa forste Sal til venstre, Histologi i Stuen til
hojre, Museum forste Sal til højre.
I særlige Bygninger er anbragt den under Kirurgien sorterende Funk-
414
Universitetet 1920—23
tionær, Dyrestalde, hvor der ogsaa tænkes Rum til Maceration og Af-
fedtning af Knogler etc.
Omkostningerne beløber sig efter Hr. Arkitekt Borchs Beregning til
1.450,000 (uden Professorbolig) efter Dagspris, men formenes ved Af-
holdelse af Licitation at kunne nedbringes til ca. 1,300,000 Kr.
Til Sammenligning kan anfores, at et lige bygget anatomisk Institut
i Levden efter Planerne af Arkitekt Borch er beregnet at ville koste
opfort her 1,020,000 Kr. I dette Institut findes ingen Lokaler for operativ
Kirurgi og ingen Funktionærboliger. Levden-Universitetet havde, da
Institutet blev projekteret, 300 medicinske Studerende, medens Koben-
havn har 900. Det ses da formentlig, at der ikke er stillet for store For-
dringer ved Projekteringen af det anatomisk-kirurgiske Institut her.
At det maa betragtes som paatrængende nødvendigt, saa snart soni
det er muligt, at soge Bevilling til denne Nybygning, er forlængst er-
kendt af alle, som har Kendskab til de yderst daarlige Forhold, hvor-
under de Studerende nu modtager deres Undervisning i dette for det
medicinske Studium saa centrale Fag, og det er særlig stærkt fremhævet
i den af Undervisningsministeriet den 7. Oktober 1912 nedsatte Univer-
sitetskommissions Betænkning.«
H. Forskellige Sager.
Under 30. Marts 1922 beskikkede Konsistorium hidtilværende Ene-
lærer ved Hove Skole A. V. Herrmann til Enelærer ved I^edøje Skole fra
1. Maj s. A. at regne (Journ. No. 432/1921).