VI. Universitetets videnskabelige
Institutter.
1. Universitetsbiblioteket.
(Journ. No. 11/1920, 11/1921, 109/1921, 207 1921, 263 1921, 11 1922, 377/1922,
11/1923 o« 229/1923.)
a. Bibliotekets Driftsudgifter.
Paa Finansloven for 1920—21 blev Bibliotekets Annuum under Hen-
syn til de forandrede Prisforhold forøget med 37,837 Kr. til 97,215 Kr.
Paa Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar bevilgedes derhos ialt
23,801 Kr., saaledes at der tilsammen var 121,076 Kr. til Raadighed for
Biblioteket, hvoraf 113,100 Kr. 00 Øre kom til Udbetaling. Med Hensyn
til disse Bevillinger henvises til Aarbogen for 1915—20 III. Del, særligt
Side 19. Angaaende de paa Finansloven for 1920—21 givne overordent-
lige Bevillinger paa ialt 4070 Kr. henvises til samme Aarbogs III. Del
Side 48.
Paa Finansloven for 1921—22 undergik Annuet følgende Forandrin-
ger:
Da den ved Finansloven for 1918—19 givne 3-aarige Bevilling paa
1800 Kr. aarlig til Katalogisering af Bibliotekets Samling af Litteratur
vedrørende jødisk Historie, Religion m. v. — jfr. Aarbogen for 1915—20,
III. Del Side 13 — udlob med Finansaaret 1920—21, nedsattes det for
sidstnævnte Finansaar bevilgede Beløb, 97,215 Kr., med 1800 Kr. End-
videre nedsattes Bibliotekets Konto med 4500 Kr. i Anledning af, at
Honorarerne til to Assistenter ved Læsesalen i Aftentimerne og til to
Tilsynsførende ved Aftentjenesten overførtes til Honorarkontoen. Som
Folge heraf nedbragtes Kontoen med tilsammen 6300 Kr. til 90,915 Kr.
Paa den anden Side forøgedes dette Restbeløb med ialt 4540 Kr. paa
følgende Maade:
1)	Vederlaget til Medhjælper ved Bibliotekets Katalogarbejde, cand.
mag. Bartholin, forøgedes m«I 900 Kr. fra 1500 Kr. aarlig til 2400 Kr.
aarlig, hvorhos der bevilgedes et midlertidigt Tillæg hertil paa 30 °/0,
altsaa 720 Kr., saaledes at Forhøjelsen blev ialt 1620 Kr.
2)	Honoraret til Medhjælperen ved Oprettelsen af det medicinske
Centralbibliotek forøgedes med 900 Kr. fra 1500 Kr. aarlig til 2400 Kr.
aarlig med midlertidigt Tillæg af 30 °/0, hvorved der ligeledes fremkom
en Forhøjelse med 1620 Kr.
3)	Som 2den Del af den paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21
givne 3aarige Bevilling paa 1000 Kr. med midlertidigt Tillæg af 30 °/0
til Ordning af Bibliotekets Smaatryk optoges 1300 Kr. Bibliotekets
Annuum opførtes herefter med 95,455 Kr.
Universitetsbiblioteket.
225
Idet der angaaende de paagældende Bevillinger nærmere henvises til
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A, Sp. 1585—88, og Tillæg B,
Sp. 1431—34, bemærkes, at der for Finansaaret 1921—22 ikke optoges
nogen Bevilling til Dækning af Driftsudgifter for Biblioteket paa Til-
lægsbevillingsloven, ligesom der ikke gaves nogen overordentlig Be-r
villing.
Paa Finansloven for 1922—23 nedsattes Annuet med 6850 Kr. til
88605 Kr., idet det til Brændsel forbeholdte Beløb reduceredes fra 14850
Kr. til 8000 Kr. løvrigt forblev Kontoen uforandret, hvorved særlig
bemærkes, at den med Finansaaret 1921—22 udløbne 5-aarige Bevil-
ling paa 1800 Kr. aarlig til Restaurering og Registrering af Universite-
tets Arkiv fornyedes for en ny 5-aarig Periode, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22, Tillæg A, Sp. 1683—84.
Paa Finansloven for 1923—24 nedsattes Annuet med 1480 Kr., nemlig
1) med den med Finansaaret 1922—23 udløbne 3-aarige Bevilling paa
1000 Kr. aarlig til Ordning af Bibliotekets Smaatryk, 2) med 240 Kr.
til Nedbringelse af det cand. mag. Bartholin for Arbejde ved Kata-
logen tillagte midlertidige Dyrtidstillæg til 20 pCt. af 2400 Kr. i Stedet
for som hidtil 30 pCt. og 3) med 240 Kr. i Anledning af en tilsvarende
Nedsættelse af det Medhjælperen ved det medicinske Centralbibliotek
tillagte midlertidige Dyrtidstillæg. Ved denne Nedsættelse fremkom et
Beløb af 87125 Kr., der som Følge af den almindelige Reduktion af
Universitetets Udgiftspost b, Annua fra Samlinger og Laboratorier, ned-
sattes med 10 pCt. til 78412 Kr. 50 Øre, jfr. Rigsdagstidende for 1922—
23, Tillæg B, Sp. 1079—82 og 1089—90. Herved bemærkes dog, at Be-
villingen til Ordning af Bibliotekets Smaatryk ved Tillægsbevillings-
loven for 1923—24 fornyedes for en ny toaarig Periode, saaledes at der
i nævnte Øjemed blev til Raadighed 1000 Kr. aarlig med Tillæg af 20
pCt. som midlertidigt Tillæg, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg
A, Sp. 1745—46, og for 1923—24, Tillæg A, Sp. 5921—22. I Finansaaret
1923—24 var der saaledes til Raadighed ialt 79612 Kr. 50 Øre.
Under det paa Finansloven for 1923—24 saaledes bevilgede Beløb
al 78412 Kr. 50 Øre var indbefattet 2400 Kr. med Tillæg af 20 pCt.,
altsaa 2880 Kr., til Fornyelse for en Periode af 3 Aar af den med Fi-
nansloven for 1922—23 udløbne 5-aarige Bevilling til Oprettelsen af et
medicinsk Centralbibliotek paa Universitetsbiblioteket, jfr. Rigsdags-
tidende for 1922—23, Tillæg A, Sp. 1745—46.
I Finansaarene 1922—23 og 1923—24 gaves der ingen Bevilling til
overordentlige Udgifter vedrørende Biblioteket.
b. Bygningsarbejder.
Paa Finansloven for 1920—21 bevilgedes 7300 Kr. til Installation af
6 Stk. Rengøringsvaske med tilhørende Varmt- og Koldtvandshaner i
Universitetet og Universitetsbiblioteket, jfr. Rigsdagstidende for 1919—
20, Tillæg A, Sp. 1491—92. Det oplystes bl. a. i saa Henseende, at der
i Bibliotekets ældre Del hverken fandtes Udslagningsvask eller Vand'
ledninger af nogen Art og at dette var til megen Gene for Rengøringen.
For Bevillingen installeredes 4 Udslagningsvaske i Biblioteket. Paa
Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24>
Universitetets Aarbog.	29
4
226
Universitetets videnskabelige Institutter.
Tillæg A, Sp. 5925—26, bevilgedes endvidere 5850 Kr. til Afhjælpning
af forskellige af Arbejds- og Fabrikstilsynet paapegede Mangler ved en
Elevator i Kirurgisk Akademi og 3 Elevatorer i Universitetsbiblioteket.
I Skrivelser af 18. Juni 1921, 21. Februar 1922 og 31. Maj 1923 anholdt
Overbibliotekaren indtrængende om, at Bibliotekets Kælder maatte blive
omdannet til Magasinrum. I Skrivelse senest af 30. Juni 1923 udtalte
Undervisningsministeriet imidlertid, at det ikke saa sig i Stand til at
optage en Bevilling i det ommeldte Øjemed. Omkostningerne ved det
paagældende Arl>ejde var anslaaet til ialt 138,500 Kr.
c. Bibliotekets Personale.
Fra 1. Januar 1921 at regne fratraadte cand. phil. Frk. G. F. Vedel
som ekstraordinær Assistent ved Udvekslingen af det kgl. Biblioteks
medicinske Afdeling med Universitetets juridiske og i hendes Sted an-
toges til Udforelse af det paagældende Hverv fra s. D. at regne cand.
mag. H. A. P. Paludan.
Under 5. April 11)21 sendte Undervisningsministeriet til Konsistoriums
Erklæring et Andragende fra Overbibliotekaren om, at det Dr. A. Pander
for Medhjælp ved Bibliotekets Smaatrvksamling tillagte midlertidige Ve-
derlag paa 1000 Kr. aarlig med midlertidigt Tillæg maatte blive forøget til
2000 Kr. aarlig med midlertidigt Tillæg, imod at hans Arbejdstid ud-
videdes fra 2 til 5 Timer daglig. I Skrivelser af 19. og 23. April 1921
tiltraadte Kvæsturen og Konsistorium Andragendet, men i Skrivelse af
25. Maj s. A. udtalte Ministeriet, at det paagældende Vederlag efter Ind-
stilling af Lonningsraadet var fastsat til 1000 Kr. aarlig med sædvan-
ligt midlertidigt Tillæg.
I Skrivelse af 24. Maj 1921 meddelte Undervisningsministeriet, at
der paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for
1920—21,	Tillæg B, Sp. 3091—92, var tilvejebragt Hjemmel for, at Kon-
torassistent cand. mag. Frk. Ellen Larsens Lonningsanciennetet bereg-
nedes fra 1. April 1917 at regne.
Under 26. Maj 1921 anholdt Overbibliotekaren om, at der maatte
blive tillagt hidtilværende Bud S. A. Wulff, der fra 1. Oktober 1919
var bleven ansat som Kustode, 6 Aars Anciennetet i sin nye Stilling,
idet det i saa Henseende anførtes, at den paagældende i Virkeligheden
lige fra sin Ansættelse i 1901 havde besørget en Kustodes Arbejde. I
Skrivelse af 17. Juni 1921 udtalte Kvæsturen at maatte henstille Sagen
til Afgørelse under Hensyntagen til andre lignende Anciennetetssager
og i Skrivelse til Ministeriet af 18. Juni 1921 sluttede Konsistorium sig
hertil. Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22,	Tillæg A, Sp. 5583—84, og Tillæg B, Sp. 2513—14, optoges
derefter følgende Tekstanmærkning: »Fra 1. Oktober 1919 beregnes
Kustode Wulffs Lonningsanciennetet fra 1. Januar 1901«, hvorhos der
bevilgedes 780 Kr. til Udredelse af den forhøjede Lønning fra 1. Oktober
1919 at regne.
Fra Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under 3. Juni 1921
et Andragende fra Underbibliotekar Dr. phil. Hallar om Permission i
et Aar fra 1. Oktober 1921 til 1. Oktober 1922 for at foretage en Studie-
Universitetsbiblioteket.
227
rejse samt om Bevilgelsen af et Beløb til hel eller delvis Bestridelse
af Vikarudgifterne. Andragendet anbefaledes d. 8. s. M. af Overbiblio-
tekaren og under 27. Juni 1921 tilbagesendtes Andragendet af Konsi-
storium til Ministeriet med Anbefaling, idet det dog tilføjedes, at Kon-
sistorium ikke saa sig i Stand til at give Anvisning paa en Konto under
Universitetets Budget, af hvilken Vikarhonoraret — der ansloges til
250 Kr. maanedlig — kunde afholdes. I Skrivelse af 16. Juli 1921 be-
vilgede Ministeriet derefter den ansøgte Orlov, men udtalte samtidig, at
der ikke kunde stilles noget Beløb til Raadighed til Betaling af Vikar.
Ved Skrivelse af 29. September 1922 bifaldt Ministeriet i Tilknytning
hertil, at Orloven forlængedes med 1 Maaned, mod at Underbibliotekar
Hallar soin hidtil selv stillede Vikar.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes under Udgifts-
post a. 4, Medhjælpssummer, et Beløb af 315 Kr. til Udredelse af Vi-
karhjælp for Garderobebetjent Fru Bruun under hendes Sygdomsfor-
fald i Tiden 9.—30. Juni 1921, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
A, Sp. 5581—82.
Under 6. December 1921 meddelte Undervisningsministeriet i Anled-
ning af et fra Underbibliotekar Frk. Angelica Axelsen indgivet Andra-
gende dels om Permission for et Tidsrum af 6 Maaneder dels om
Vikarhjælp, at der foreløbig tilstodes hende Permission for 3 Maaneder
fra 1. December 1921 at regne, samt at Ministeriet var sindet at søge
Udgiften til en Vikar, 200 Kr. maanedlig, bevilget paa Tillægsbevil-
lingsloven. Ved Skrivelse af 19. Marts 1922 bevilgedes der Underbiblio-
tekar Frk. Axelsen Permission for yderligere 3 Maaneder indtil 1. Juni
s. A. I Anledning heraf bevilgedes til Vikarhjælp paa Tillægsbevil-
lingsloven for 1921—22 et Belob af 800 Kr., jfr. Rigsdagstidende for
1921—22, Tillæg A, Sp. 5583—84 og Tillæg B, Sp. 2505—06, og paa Til-
lægsbevillingsloven for 1922—23 et Beløb af 400 Kr., jfr. Rigsdagstidende
for 1922—23, Tillæg A, Sp. 4717—20.
I Anledning af, at Biblioteksbud A. Bagger havde søgt om Afsked
med det fyldte 70. Aar i Henhold til Tjenestemandslovens § 54, indstil-
lede Overbibliotekaren under 5. November 1911, at der maatte blive
rettet en Opfordring til ham om at forblive i sin Stilling 2 Aar endnu.
Med Hensyn hertil bifaldt Undervisningsministeriet i Skrivelse af 22.
November 1921, at Bud Bagger forblev i sin Stilling i indtil X> Aar ud-
over det i Tjenestemandsloven fastsatte Tidspunkt. Under 1. Juni 1922
meddeltes der derefter den paagældende Afsked med Pension fra s. D.
at regne. I den derved ledigblevne Stilling ansatte Undervisningsmini-
steriet under 12. Juli 1922 Bogbindersvend J. G. Friese fra 1. Juli s. A.
al regne.
Efter derom indgiven Ansøgning meddelte Undervisningsministeriet
under 19. Januar 1922 Underbibliotekar cand. mag. Frk. Thora Gertz
Afsked fra 28. Februar s. A. at regne, hvorhos der gaves hende Til-
ladelse til at fratræde sin Stilling fra 1. Januar 1922 mod at hun stil-
lede en af Overbibliotekaren godkendt Vikar. Den saaledes ledigblevne
Stilling opsloges ledig, men i Skrivelse af 6. November 1922 meddelte
Undervisningsministeriet, at den i Overensstemmelse med et af Spare-
kommissiønen fremsat Forslag vilde være at nedlægge, idet Ministeriel
dog forbeholdt sig at tage under Overvejelse at oprette en særlig Posl
228
Universitetels videnskabelige Institutter.
for en Bibliotekar for den arnamagneanske Samling. Om hvad der i
saa Henseende passerede, er der gjort Rede i Aarbogen for 1924—25
S. 194—202.
1 Anledning af, at den ene af Bibliotekets Konsulenter i de medi-
cinske Fag Dr. med. H. G. Hall i Slutningen af Marts Maaned 1922 af-
gik ved Doden, indstillede Overbibliotekaren under 11. April s. A. til
Konsistorium, at den ledige Post maatte blive opslaaet i »Ugeskrift for
Læger« med Fremhævelse af, at der af vedkommende maatte kræves
grundig Litteraturkendskab paa den interne Medicins Omraade. Hertil
sluttede det la'gevidenskabelige Fakultet sig i Skrivelse af 3. Maj 1922
og Konsistorium indstillede derpaa under 16. Maj s. A. til Undervis-
ningsministeriet, at dette ved Bekendtgørelse i »Ugeskrift for Læger«
og »Hospitalstidende« vilde indkalde Ansøgninger om den ledige Post,
hvormed er forbundet et Honorar paa 700 Kr. aarlig med midlertidigt
Tillæg. I Tilknytning hertil anmodede Konsistorium under 2. Juni
1922 Overbibliotekaren om en Udtalelse om, hvorledes der efter hans
Skøn burde forholdes ved Besættelsen af den ledige Post og Over-
bibliotekaren udtalte derpaa i Skrivelse af 13. s. M. følgende:
»Det forekommer mig rimeligt, at baade Overbibliotekaren og
den fungerende Konsulent faar Lejlighed til i Fællesskab at udtale sig
om, hvem de anser for bedst kvalificeret af Ansøgerne. Det er jo dem,
som skal arbejde sammen med Vedkommende i Fremtiden og netop
paa det gode Samarbejde vil Resultatet i en væsentlig Grad bero.
Denne Fællesudtalelse sendes derpaa sammen med Ansøgningerne
til det medicinske Fakultets Erklæring. Billiger dette Valget, er Sagen
dermed afgjort; i modsat Fald tilkommer det Konsistorium at træffe
den endelige Afgørelse.
Ved en saadan Fremgangsmaade forekommer det mig, at man sikrer
sig, at alle Sagkyndige hores, og at der ikke træffes noget Valg, hvor-
ved berettigede Interesser tilsidesættes.«
Til dette Forslag sluttede det lægevidenskabelige Fakultet sig i Skri-
velse af 7. Juli 1922. Under 27. September 1922 rettede Konsistorium
en indtrauigende Anmodning til Ministeriet om at ville gøre Skridt til
Genbesættelsen af den paagældende Post, og Ministeriet bemyndigede
derpaa under 1. November s. A. Konsistorium til at lade Stillingen op-
slaa ledig. Der indkom herefter Ansøgning fra Professor, Dr. med. L.
S. Fridericia, Dr. med. K. A. Heiberg, Cand. med. Eyvind Rosling og
Dr. med. Erik Warburg. Af disse Ansøgere foreslog Overbibliotekaren
og den anden medicinske Konsulent, Professor Dr. Gammeltoft, at vælge
Professor, Dr. Fridericia og hertil sluttede Fakultetet sig. I Overens-
stemmelse med Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 3. Februar 1923
beskikkede Ministeriet derefter under 17. Marts s. A. Professor, Dr. med.
L. S. Fridericia til medicinsk Konsulent ved Universitetsbiblioteket fra
1. s. M. at regne.
I Forbindelse med, at Undervisningsministeriet i Skrivelse af 20.
December 1922 tilstod Underbibliotekar Dr. phil. A. Garboe en Forlæn-
gelse af en tidligere bevilget Permission i Studieøjemed mod selv at af-
holde de i denne Anledning nødvendige Vikarudgifter, udtaltes det, at
Universitetsbiblioteket.
229
Ministeriet, forsaavidt de paagældende Studier ikke er af den Art, at
de kan komme vedkommendes tjenstlige Arbejde til Gode, i Alminde-
lighed maa nære nogen Betænkelighed ved i saadanne Tilfælde at til-
dele Orlov mod at stille Vikar i Stedet for at bifalde, at vedkommende
stilles udenfor Nummer, men at Ministeriet dog efter Omstændighe-
derne kunde bifalde det ansøgte. Under 2. Juli 1923 fremsendte Over-
bibliotekaren et Andragende fra Underbibliotekar Garboe om at træde
udenfor Nummer uden Lønning i Tiden fra 1. August 1923 til 31. Juli
1924, hvilket i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling under
31. Juli 1923 bevilgedes af Ministeriet. Overbibliotekaren indstillede
derefter, at det Underbibliotekar Garboe paahvilende Arbejde under Or-
loven overdroges cand. phil. Egil Dithmer mod et Honorar af ikke un-
der 3200 Kr.
I denne Anledning udbad Undervisningsministeriet sig under 14.
August 1923 Oplysning om, hvorvidt Overbibliotekarens Indstilling var
at forstaa saaledes, at han ønskede at kunne disponere over 3200 Kr.
til en Vikar eller om han onskede cand. Dithmer konstitueret for det
paagældende Aar i Underbibliotekarstillingen med et Konstitutions-
honorar med et Grundbeløb paa 2400 Kr. + Tillæg efter de derfor i
Tjenestemandsloven givne Regler.
I Anledning heraf udtalte Overbibliotekaren under 14. August 1923
følgende:
»Som Besvarelse af den af Undervisningsministeriet fremsatte
Forespørgsel i Anledning af min Anmodning om, at det maa blive Hr.
Cand. E. Dithmer overdraget at besorge Dr. Axel Garboes Tjeneste ved
Biblioteket i dete Aar, denne staar udenfor Nr., skal jeg oplyse, at jeg
har tænkt mig det paagældende Belob (3200 Kr.) anvist uden yderligere
Tillæg som Honorar til Hr. Cand. Dithmer for Vikartjeneste i det
nævnte Tidsrum. Sagen er nemlig den, at skønt man for Summens
Størrelses Skyld vel ligesaa gerne kunde konstituere Hr. Dithmer i
Stillingen med en Lon af 2400 Kr. og de dertil hørende normale Tillæg,
saa forekommer alligevel en saadan Fremgangsmaade mig at inde-
holde et i visse Henseender uheldigt Præcedens. Det normale Vikar-
honorar her paa Biblioteket er 2400 Kr. aarligt og naar det af mig
foreslaas at give Hr. Dithmer ialt 3200 Kr., saa sker det for dermed
at udhæve, at der af ham kan ydes et Kvalitetsarbejde, som bør hono-
reres med særlig Betaling. Men jeg nærer nogen Frygt for, at der og-
saa fra andres Side ved fremtidig Tjenesteledighed vil blive rejst Krav
om at konstitueres i Stillingen og derved formentlig erhverve sig en
Forret for andre Ansøgere, hvis Stillingen endelig skal besættes. Jeg
tilraader derfor at ansætte Hr. Cand. E. Dithmer som Vikar for Dr.
Axel Garboe i et Aar med et Honorar af inlt 3200 Kr.«
I Skrivelse af 23. August 1923 bemyndigede Ministeriet derefter Over-
bibliotekaren til at anvende et Belob af 3200 Kr. til Vederlag til cand.
phil. Dithmer som Vikar for Dr. Garboe.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg B, Sp. 2011—12, bevilgedes under Universitets Udgifts-
post a. 6. a. og a. 6. b. dels et Honorar til Kustode Wulff paa 600 Kr.
230
Universitetets videnskabelige Institutter.
aarlig -b midlertidigt Tillæg for Tilsyn med og Deltagelse i Rengøringen
samt Sondagsarl>ejde dels 300 Kr. aarlig -f midlertidigt Tillæg lil Med-
hjalp for Kustoden.
d. Andre Sager.
I Henhold til en fra en Kreds af Videnskabsmænd fremkommen
Opfordring til at yde Bidrag fra dansk Side til Afhjælpning af Mangel
paa videnskabelige Hjælpemidler hos de studerende i Europas nødli-
dende Lande meddelte Konsistorium i Skrivelse af 31. Januar 1921
Overbibliotekaren Tilladelse til i det Omfang, hvori det efter hans Skøn
fandtes forsvarligt, at bortskænke Universitetsbiblioteket tiihorende
Dubletter (Journ. Nr. 109/1921).
I Skrivelse af 21. Marts 1921 samtykkede Konsistorium i, at en
Del Bind indeholdende amerikanske Kongresforhandlinger samt en
Række Aargange af Augsburger allg. Zeitung overlades Rigsdagens Bi-
bliotek.
—	Under 20. Juni 1921 bifaldt Konsistorium, at det tillodes Statens
Repræsentant ved Biblioteksordningen i de sonderjydske Landsdele Bi-
bliotekar C. S. Petersen i det Omfang, hvori det efter Overbibliotekarens
Skøn fandtes forsvarligt, af Universitetsbibliotekets Beholdning at udtage
Dubletter, der kunde være af Betydning som Bidrag til Ordningen af
de sonderjydske Biblioteksforhold (Journ. Nr. 263/1921).
I Skrivelse af 14. November 1921 udtalte Undervisningsministe-
riet, at det efter Omstændighederne kunde godkende, at § 8 i Univer-
sitetsbibliotekets Udlaansreglement ændredes til følgende Affattelse:
»Beholder nogen en Bog over en Maaned uden at have faaet For-
længelse, er Biblioteket berettiget til ved et aabent Brevkort, som senere
skal godtgøres af Laaneren, at kræve den afleveret inden 3 Dages For-
lob. Den fjerde Dag udsendes, hvis Bogen ikke er afleveret, eller Laa-
neren paa anden Vis har ordnet sig med Biblioteket, et anbefalet Brev
med Paalæg om, at Bogen skal være tilbage paa Biblioteket inden
yderligere 3 Dage. (For udenbys Laanere er Fristen dog forst 7, der-
efter jødeHigére 5 Dage). Viser ogsaa dette Forsøg paa at faa Bogen
tilbage sig forgæves, udelukkes Vedkommende indtil videre fra Benyt-
telsen af Biblioteket. Hans Gæld til dette kan da indkræves ved Ret-
tens Hjælp.«
—	Under 9. November 1922 meddelte Konsistorium Samtykke til, at
der efter Overbibliotekarens nærniere Bestemmelse af Universitetets
Samling af Dubletter udtoges et Antal af ca. 150 Bøger og Skrifter fil
Indlemmelse i den danske Bogsamling i Flensborg (Journ. Nr. 377/1922).
—	I Skrivelse af 18. Januar 1923 henledte Overbibliotekaren Kon-
sistoriums Opmærksomhed paa, at flere af de paa fremmede Sprog i
Udlandet af danske Doktorander trykte Doktordissertationer ikke var
indgaaet i Biblioteket, fordi de udenlandske Bogtrykkere selvfølgelig
ikke afleverer til vore Biblioteker. Under 31. s. M. tilskrev Konsisto-
rium derefter vedkommende Doktorer om at indsende Eksemplarer af
deres Doktorafhandlinger.
2. Det teologiske Laboratorium.
(Journ. No. 123/1921, 193/1922, 265/1922 og 246/1923.)
I Finansaarene 1920/21—1923/24 har Universitetets Udgiftspost c. 19.,
Det teologiske Laboratorium, været opfort med et Annuum af 1600 Kr.,
jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1463—64, dog saaledes
at det i Finansaaret 1923/24 som Følge af den almindelige Reduktion
af Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier,
nedsattes med 10 pCt. til 1440 Kr.
Ved Skrivelse af 16. April 1921 bifaldt Konsistorium, at der af Kon-
toen for Undervisningsmateriale udbetaltes Laboratoriet 124 Kr. 20 Øre
til Anskaffelse af et Kartotek til Indregistrering af dem, der har Ad-
gang til Laboratoriet.
I Skrivelse af 3. April 1922 bifaldt Konsistorium, at det Depositum
af 2 Kr., som hidtil var blevet afkrævet dem, til hvem Nøgle til Labo-
ratoriet udleveres, fremtidig forhøjedes til 5 Kr. for Studenter og til
10 Kr. for Kandidater.
Under 25. April 1922 tilstod Konsistorium Laboratoriets Assistent,
Dr. theol. J. Nørregaard Orlov i Efteraarssemestret 1922 og Foraars-
semestret 1923, imod at han under sin Fraværelse afgav sit fulde Ho-
norar til en Vikar. Som Vikar antoges Cand. theol. Poul Otzen.
Efter Dr. theol. J. Nørregaards Udnævnelse til Professor ansatte
Konsistorium ved Skrivelse af 9. Juni 1923 cand. theol. Poul Otzen som
Assistent ved teologisk Laboratorium fra 1. s. M. at regne.
3. Det juridiske Laboratorium.
(Journ. No. 244/1921.)
Som det nærmere er omtalt i Aarbogen for 1915—20 I Del Side
281—84 og III Del Side 71, var Laboratoriets Annuum paa Finansloven
for 1920—21 opfort med 3100 Kr. til Laboratoriets Drift og 1800 Kr. til
Afholdelse af Kursus i Polititeknik. Paa Finansloven for 1921—22, jfr.
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1591—92, nedsattes det i
sidstnævnte Ojeined bevilgede Beløb med 1200 Kr. til 600 Kr., idet Ho-
noraret til Lederen af Kursuset i Polititeknik, 1200 Kr., overfortes til
Konto a. 3., Honorarer ved Universitetet. Annuet har derefter været op-
fort med 3700 Kr., hvoraf 600 Kr. til Raadighed for Kursuset i Polititek-
nik til Anskaffelse af Apparater og Boger m. v. I Finansaaret 1923—24
nedsattes Annuet dog med 370 Kr. til 3330 Kr. som Folge af den almin-
delige Reduktion af Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger
og Laboratorier, med c. 10 pCt.
Under 16. Maj 1921 ansogte Laboratoriets Bestyrer, Professor Poul
Jobs. Jørgensen om en Bevilling paa 1495 Kr. til Anskaffelse af nye
Reoler til Laboratoriet, idet der bl. a. til Stotte derfor anfortes fol -
gende:
»Efterat Afleveringen til Laboratoriet af en Del Universitets-
biblioteket tilhørende juridisk Litteratur nu har fundet Sted, har det
vist sig, at der stadig er enkelte Afdelinger af Laboratoriets Bogsam-
ling, hvor der kræves forøget Reolplads, saaledes navnlig Afdelingerne
for romersk Ret, Retshistorie, international Ret og samlede og blandede
Skrifter o. lign. En væsentlig Del af de afleverede Bind vedrører disse
Fag, og der har bl. a. her været Adgang til at erhverve enkelte meget
omfangsrige Værker, som passer godt i Bogsamlingen og vil være en
værdifuld Forøgelse af denne, men for hvilke der i Øjeblikket ikke
kan skaffes Plads. For at raade Bod paa denne Pladsmangel tillader
jeg mig at andrage om, at der paa Finansloven for det kommende Fi-
nansaar maa blive optaget den fornødne Bevilling til Anbringelsen af
eri Overdel paa Reolerne i den lille Læsesal i Lighed med, hvad der
allerede er sket ved en enkelt af Reolerne i den store Læsesal.«
Anskaffelsen anbefaledes af Kvæsturen og Konsistorium i Skrivelser
af 24. Maj og 8. Juni 1921 og de ansøgte 1495 Kr. bevilgedes derefter
paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
A., Sp. 1691—92.
4. Det statistiske Laboratorium.
(Journ. No. 200/1920, 360/1922 og 162/1923.)
Under 13. April 1920 tilskrev Professor, Dr. H. Westergaard Konsi-
storium saaledes:
»I Anledning af Konsistoriums Cirkulære af 25. Februar vedro-
rende Nybevillinger i Finansaaret 1921—22 tillader jeg mig herved at
andrage om, at nærværende Laboratoriums ordinære Bevilling for-
højes med 500 Kr. — fra 2300 Kr. til 2800 Kr. Som Grund herfor skal
jeg først anfore den Forøgelse i Brug af Laboratoriet og den Merudgift
til Litteraturanskaffelser, der skyldes, at nu ogsaa de forsikringsstu-
derende skal deltage i Laboratorieundervisningen. Dertil kommer, at
Udgifterne til Indbinding og Materialer er stadig stigende, ikke mindst
fordi der ved Laboratoriet er paabegyndt nogle Seminarøvelser med de
studerende, hvilket naturligt stiller Krav til forøget Litteraturanskaf-
felse og større Forbrug af Papir m. m.«
*
I Skrivelse af 11. Maj 1920 anbefalede Universitetskvæsturen dette
Andragende, der under 16. Juni s. A. fremsendtes til Undervisnings-
ministeriet med Konsistoriums Tilslutning. Paa Finansloven for 1921
—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1589—90, forhøje-
des Universitetets Udgiftspost b. 12., Det statistiske Laboratorium, der-
efter med 500 Kr. fra 2300 Kr. til 2800 Kr. Med dette Beløb har Kon-
toen derefter været opført i Finansaarene 1922—23 og 1923—24, for
sidstnævnte Finansaars Vedkommende dog med en Nedsættelse med
280 Kr. til 2520 Kr. som Folge af den almindelige Reduktion af Bevil-
lingerne under Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og
Laboratorier, med c. 10 pCt.
I Anledning af et af Professor, Dr. Westergaard under 29. September
1922 indgivet Andragende om, at Honoraret for Laboratoriets Assistent
maatte blive forhøjet, udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 16.
November s. A. følgende:
»Ifølge Lonningsloven af 22. April 1916 § 11 lønnedes Assisten-
terne ved statistisk og geografisk Laboratorium med 1500 Kr. aarlig
uden Stigning, Assistenten ved juridisk Laboratorium med 1000 Kr.
aarlig og Assistenten ved teologisk Laboratorium med 500 Kr. aarlig,
begge ligeledes uden Stigning. Ved Tjenestemandsloven af 12. Sep-
tember 1919 bestemtes det, at de paagældende Assistenter skulde veder-
lægges med Honorarer, der fastsattes paa Finansloven, og der har der-
efter i Overenstemmelse med Ministeriets Skrivelse af 24. Juli 1920
Universitetets Aarbog.	30
å
234
Universitetets videnskabelige Institutter.
efter nævnte Lovs Ikrafttræden været tillagt hver af dem et Honorar
paa 1800 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg, for Tiden 20 pCt.
Det er af Professor Westergaard udtalt, at Arbejdet paa Universi-
tetets statistiske Laboratorium er vokset meget stærkt i de senere Aar,
og det anfores, at medens Assistenterne ved det juridiske og teologiske
Laboratorium væsentligst er l>eskæftigede med Tilsyn mod Læsesalen
og Ordning af Bogsamlingerne, kommer hertil for Assistenten ved sta-
tistisk Laboratorium som et væsentligt Tillæg Deltagelse i Undervisning
af de studerende under det obligatoriske etaarige Kursus. Ved disse
Kursus, under hvilke hver Deltager i Aarets Lob faar en Række Op-
gaver til skriftlig Besvarelse, maa Assistenten vejlede Deltagerne, give
dem det fornødne Materiale og besvare Tvivlssporgsmaal. Medens der
indtil 1904 gennemsnitlig kun var 6 Deltagere aarlig, er Antallet af
Deltagere efterhaanden steget til gennemsnitlig 13 i Aarene 1905—16, 25
i Aarene 1916—22, medens Antallet i indeværende Aar er naaet op til
41. Assistentens Arbejde er herved steget saa meget, at han maa være
til Tjeneste paa Laboratoriet hver Dag fra 9—12 Fm. foruden at han
maa benytte to ugentlige Aftener til Hjemmearbejde.
Professor Westergaard mener herefter, at Assistentens nuværende
Honorar ikke staar i passende Forhold til hans Arbejde, og det er der-
for foreslaaet, at Honoraret forhojes med 1200 Kr. fra 1800 Kr. til
3000 Kr. aarlig, hvorhos der udtales Ønsket om, at den ansøgte For-
højelse paa Grund af indeværende Aars store Tilstrømning til de oven-
for nævnte Kursus ogsaa maa faa Virkning for den nuværende Assi-
stent, der agter at trække sig tilbage ved indeværende Universitets-
aars Udgang.	*
Efter det saaledes oplyste kan Universitetskvæsturen tiltræde An-
dragendet om en Forhøjelse af Assistentens Honorar til 3000 Kr., alt
forsaavidt det efter en Sammenligning mellem det Assistenten ved
statistisk Laboratorium paahvilende Arbejde og det Arbejde, der er
paalagt andre honorarlønnede Assistenter i l>eslægtede Stillinger ved
Universitetet, maatte findes, at den ønskede Honorarforhøjelse er hjem-
let i de Krav, der efter de nu foreliggende Forhold stilles til den paa-
gældende Assistents Arbejde. Under denne Forudsætning skal man her-
efter foreslaa en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at der
ved Ændringsforslag til 2. Behandling af Finanslovforslaget for 1923—
21 under Universitetets Udgiftspost a. 2. b., Honorarer til Tjenestemænd
i Henhold til Finansloven, fremsættes Forslag om, at Honoraret til As-
sistenten ved Universitetets statistiske Laboratorium forhøjes med
1200 Kr. fra 1800 Kr. til 3000 Kr. + det midlertidige Tillæg, der maatte
blive fastsat for det paagældende Finansaar. Endvidere skal man under
samme Forudsætning henstille, om der under Hensyn til det af Profes-
sor Westergaard udtalte Ønske om, at en eventuel Forhøjelse maa
komme den nuværende Assistent tilgode, kunde findes Anledning til at
indstille til Undervisningsministeriet, at Honoraret ved Forslag til Til-
lægsbevillingsloven for indeværende Finansaar søges forhøjet fra
1. April 1922 at regne.«
Det statistiske Laboratorium.
235
Under 25. November 1922 fremsendte Konsistorium Sagen til Under-
visningsministeriet, idet der bl. a. udtaltes folgende:
»Konsistorium maa for sit Vedkommende anse Ønsket om en
Forhøjelse af den heromhandlede Assistents Honorar for velbegrundet,
men selv om Forslaget om en Forøgelse af dette til 3000 Kr. i sig selv
ingenlunde kan kaldes urimeligt, skonner man dog efter alt forelig-
gende, at en Forhojelse af Honoraret med 700 Kr. til 2500 Kr. -j- mid-
lertidigt Tillæg vil være passende, naar det af Kvæstor fremhævede
Hensyn til Ligeligheden i Vederlæggelse af de forskellige honorar-
lønnede Assistentstillinger ved Universitetet skal ske fuldt ud Fyldest.
Man anbefaler varmt, at der fra det høje Ministeriums Side gøres
Skridt til, at en saadan Honorarforhojelse bevilges ved Tillægsbevil-
lingsloven for indeværende Finansaar og Finansloven for næste Fi-
nansaar.«
Ved Sagens Forelæggelse for Lonningsraadet anbefalede dette imid-
lertid en Forhøjelse til 2700 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg og paa
Tillægsbevillingsloven for 1922—23 og Finansloven for 1923—24 bevil-
gedes derefter 1080 Kr. for hvert Finansaar til Iværksættelse af en For-
højelse af Honoraret til 2700 Kr. + midlertidigt Tillæg, jfr. Rigsdags-
tidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1113—16 og 2001—04.
Under 14. Marts 1923 meddelte Konsistorium Generaldirektør Mi-
chael Koefoed, at Universitetet med Glæde vilde modtage og tillade op-
stillet paa det statistiske Laboratorium en Buste af Professor, Dr. H.
Westergaard, bekostet af en Kreds af hans Elever i Anledning af hans
70 Aars Fødselsdag d. 19. April 1923.
i
5. De lægevidenskabelige Institutter.
a. Det fysiologiske Laboratorium.
(Journ. No. 217/1920 or 160/1922.)
Paa Finansloven for 1920—21 var Universitetets Udgiftspost b. 7.,
Det fysiologiske Laboratorium, opfort med 13325 Kr., hvortil paa Til-
lægsbevillingsloven kom 1350 Kr. til Dækning af forøgede Brændsels-
udgifter. Paa Finansloven for 1921—22 var Kontoen ligeledes opført
med 13,325 Kr., men paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende
for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1689—90, nedsattes Kontoen i Anledning af de
nedadgaaende Brændselspriser med 1025 Kr. til 12300 Kr., hvoraf 2300
Kr. til Brændsel. Paa Finansloven for 1923—24 var Kontoen ligesom i
det forudgaaende Finansaar opfort med 12300 Kr., men som Folge af
den almindelige Nedsættelse af Bevillingerne under Universitetets Ud-
giftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier, med c. 10 pCt. blev
Raadighedssummen formindsket med 1230 Kr. til 11070 Kr. Paa Til-
lægsbevillingsloven for 1923—24 bevilgedes 700 Kr. til Dækning af for-
øgede Brændselsudgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B.,
Sp. 1983—86.
Under 26. Marts 1920 indgav Professor, Dr. Henriques saalydende
Andragende:
»Undertegnede tillader sig herved at andrage det høje Ministe-
rium om, al der maa blive søgt bevilget en Sum af 7000 Kr. til Uni-
versitetets fysiologiske Laboratorium. Til nærmere Begrundelse af dette
Andragende skal jeg anføre følgende:
Den enorme Prisstigning, som paa Grund af Krigen er indtraadt paa
alle Instrumenter, Apparater og Kemikalier, har efterhaanden bragt
Laboratoriet i en meget vanskelig Stilling. Vel har Regering og Rigs-
dag givet Tilladelse til, at Universitetslaboratoriernes Budgetter blev
overskredet med større eller mindre Beløb, men de stedfundne Over-
skridelser har ikke forslaaet ret meget trods den gennemførte Spar-
sommelighed, der er udvist ved Nyanskaffelser og dagligt Forbrug i
Laboratoriet. Følgen af de daarlige økonomiske Forhold, hvorunder
Laboratoriet har arbejdet i de senere Aar, bliver Dag for Dag meget
følelige, hvilket let vil forstaas, naar man erindrer, at Prisstigningen
paa alt, hvad Laboratoriet benytter, ikke kan sættes lavere end 2—300
pCt. Undervisningsmateriellet er derfor nu saa medtaget, at en For-
nyelse er paatrængende nødvendig, ligesom Anskaffelse af forskellige
Instrumenter ikke kan opsættes længere, hvis Arbejdet i Laboratoriet
De lægevidenskabelige Institutter.
237
skal kunne fortsættes paa nogenlunde normal Maade. At Laboratoriet
ai sit Annuum skulde kunne anskaffe nye Instrumenter, er ganske ude-
lukket.
Mange af de Instrumenter og Apparater, som Laboratoriet har Brug
for, vil nu kunne fremstilles paa Laboratoriets Værksted, efter at det
er lykkedes at faa ansat en dygtig Mekaniker som Laboratoriebetjent.
Imidlertid ejer Laboratoriet saa godt som intet brugeligt Værktøj, og
de Maskiner (Drejebænk etc.), som er nødvendige, for at en Mekaniker
skal kunne arbejde, findes ikke. Til Anskaffelse heraf er det, at den
ovennævnte Sum af 7000 Kr. tænkes benyttet.
Denne Sum tænkes anvendt paa følgende Maade:
En Drejebænk ..............
Fraseindretning hertil ......
Bænkboremaskine med Motoi
Feltesse med Bælg..........
Slibeapparat med Motor ----
Kalorimeter ................
Øvelsesinventarium m. m. ..
Forskelligt Værktøj .........
2000 Kr.
I 2700 —
............800 —
............1000 —
............500 —
lait..	7000 Kr.
De her anførte Priser paa Værktøjsmaskiner er blevet mig opgivet
af Firmaet Schuchardt & Schutte, der dog samtidig meddeler, at Pri-
serne stadig er stærkt stigende. Selv om det derfor viser sig, at alle
de anførte Maskiner ikke kan skaffes tilveje for den nævnte Sum,
vil det dog være muligt at fremskaffe saa meget Materiel, at en meget
væsentlig Del af de Instrumenter, Laboratoriet har Brug for, vil kunne
fremstilles paa Laboratoriet, hvilket selvfølgelig vil være en meget stor
Besparelse.
Naar Universitetets fysiologiske Laboratorium er saa langt ugun-
stigere stillet end de nye lægevidenskabelige Instituter ved Rigshospi-
talet, beror dette paa, at det fysiologiske Laboratorium er gammelt, i
mange Henseender uhensigtsmæssigt indrettet, og at det er daarligt
forsynet med moderne Apparater og Instrumenter. En Flytning af La-
boratoriet har atter og atter været paa Tale, men Udsigterne i saa
Henseende maa vel for Tiden anses for alt andet end lyse. Indtil en
Flytning af Laboratoriet kan finde Sted, er det paatrængende nødven-
digt, at Arbejdsbetingelserne ved Laboratoriet forbedres. En væsentlig
Hjælp vil det være, hvis de ovennævnte Apparater kan skaffes til-
veje.«
Andragendet anbefaledes under 29. April 1920 af Universitetskvæ-
sturen og fremsendtes under 16. Juni s. A. til Ministeriet med Konsi-
storiums Tilslutning. Paa Finansloven for 1921—22 blev de ansøgte
7000 Kr. derefter overordentlig bevilgede, jfr. Rigsdagstidende for 1920
—21, Tillæg A., Sp. 1589—90.
_ Under 13. Februar 1922 anholdt Professor Henriques om, at der
maatte blive bevilget 500 Kr. en Gang for alle til Reparation af Labo-
238
Universitetets videnskabelige Institutter.
ratoriets Akkumulatorbatteri, idet han i den Anledning udtalte føl-
gende:
»Laboratoriets Forsyning med Elektricitet foregaar saaledes, at
et Akkumulatorbatteriet oplades ved Elektricitet fra det kommunale
Elektricitetsværk. Siden 1914 har Laboratoriet en lOaarig Kontrakt
med Aktieselskabet Accumulator-Eabriken, ifolge hvilken Selskabet for
en aarlig Sum af 148 Kr. skal sorge for Accumulatorbatteriets Vedlige-
holdelse. 1 1917 blev en Del Plader fornyede uden særligt Tilskud fra
Laboratoriet, trods de stærkt forøgede Priser. I 1918 anmodede Fa-
briken om at lade Kontrakten revidere, da det var umuligt uden
meget store Tab for Fabriken at gennemføre Kontrakten. Under de da-
værende vanskelige Forhold vilde Undertegnede nødig henvende sig
til Bevillingsmyndighederne om forøgede Udgifter til Vedligeholdelsen
og anmodede derfor Fabriken om at udskyde Sporgsmaalet til senere
Afgørelse. Det har nu vist sig, at Batteriet i boj Grad trænger til For-
nyelse af de positive Plader, og Fabriken har derfor anmodet om, at
der som Ekstrabevilling ydes et Tilskud paa 500 Kr. samt 280 Kr. til
Opstilling af et nyt Træstativ til Batteriet. Efter hvad jeg har faaet
oplyst, er Prisen paa Accumulatorer nu betydelig højere end i 1914,
da Kontrakten mellem Fabriken og Laboratoriet traadte i Kraft, lige-
som ogsaa Arbejdslønnen er steget stærkt. Jeg tillader mig derfor at
ansøge om. at de nævnte 500 Kr. maa blive stillet til Raadighed for
Laboratoriet til Dækning af alle Udgifterne ved Accumulatorbatteriets
Reparation, idet jeg samtidig skal oplyse, at det nye Træstativ kan
fremstilles af Laboratoriets Betjent, og Udgifterne dertil kan dækkes
af Laboratoriets Annuum.«
Sagen fremsendtes med Kvæsturens og Konsistorums Anbefaling til
Undervisningsministeriet, der imidlertid i Skrivelse af 20. Marts 1922
udbad sig Oplysning om, hvorledes det ansøgte Beløb af 500 Kr. var
beregnet, samt om, hvad en Istandsættelse vilde have kostet efter de i
Foraaret 1922 gældende Priser. I Anledning heraf oplyste Professor
Henriques under 28. s. M., at en Istandsættelse efter de dagældende
Priser vilde have kostet 1500 Kr. samt at de siden 1914 foretagne Re-
parationer og Ingeniørtilsynet havde kostet 804 Kr., saaledes at der fra
Fabriken var ydet Varer og Arbejde for 2304 Kr., hvoraf der kun var
betalt 8 X 148 Kr. eller 1184 Kr. Ministeriet bifaldt derefter i Skrivelse
af 11. Juli 1922, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret
1922—23 udbetaltes 500 Kr. som Tilskud til Istandsættelse af Akkumu-
latorbatteriet, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4723
—24.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22, Tillæg B., Sp. 2543—44, bevilgedes 626 Kr. til Anskaffelse og
Opsætning af en ny Kakkelovn i Laboratoriebestyrerens Tjenestebolig
til Afløsning af en Ovn, der var af forældet Konstruktion og derfor be-
kostelig at opvarme.
— Under 28. Juli 1922 indgav Professor, Dr. Henriques saalydende
Andragende til Indenrigsministeriet:
De lægevidenskabelige Institutter.
239
»Undertegnede tillader sig herved at ansøge det høje Ministerium
om, at Universitetets fysiologiske Laboratorium foreløbig maa beholde
Brugsretten over de Dele af den forhenværende Fødselsstiftelses Grund,
der blev overdraget Laboratoriet i November 1920. — Det Areal, der er
Tale om, omfatter: 1) den saakaldte Grusplads med det derpaa liggende
Havehus, 2) Stiftelsens Tørreplads og 3) den tidligere Oldfrues Have.
Siden 1910 har Laboratoriet benyttet Havehuset til Dyrestald, og
denne Anvendelse har været af overordentlig stor Betydning, da der i
selve Laboratoriebygningen ikke findes Rum, der kan benyttes til
dette Formaal; hvis Havehuset derfor unddrages Laboratoriet, vil Ar-
bejdsforholdene ved Institutet, der allerede i mange Aar har været alt
for lille til det store Antal Studerende, blive i høj Grad vanskeliggjort.
Hvad selve Havehuset angaar, skal jeg tillade mig at minde om, at
del absolut ikke kan benyttes til Beboelse eller Kontor i den Tilstand,
hvori det nu befinder sig. Rent bortset fra at Husets Areal er ganske
lille, er dets Gulve og Lofter i en saadan Forfatning, at det ikke uden
en gennemgribende Istandsættelse vil være anvendeligt til andet end til
Dyrestald.«
Andragendet indsendtes under 31. Juli 1922 med Konsistoriums
Anbefaling til Undervisningsministeriet, der d. 30. Oktober s. A. med-
delte, at Indenrigsministeriet i Skrivelse af 20. s. M. havde udtalt intet
at have at erindre imod Laboratoriets fortsatte Benyttelse af den paa-
gældende Grund, naar Benyttelsen finder Sted paa de hidtil gældende
Betingelser, derunder navnlig, at Forholdet kan opsiges med 1 Maa-
neds Varsel.
Med Udgangen af Maj Maaned 1921 fralraadte cand. med. Einar
Thomsen som honorarlønnet Assistent og i hans Sted ansatte Konsi-
storium under 11. Maj s. A. cand. med. E. Gottlieb fra 1. Juni 1921 at
regne.
— Cand. pharm. Thomas Eilersen fratraadte med Udgangen af Juli
Maaned 1923 som honorarlønnet Assistent og i hans Sted ansatte Kon-
sistorium under 12. Juni s. A. cand. polyt. H. Dam fra 1. August 1923
at regne.
I Finansaarene 1920/21—1923/24 har der under Universitetets Ud-
giftspost c. 3. (i 1923—24: c. 4.), Udgifter ved Akkumulatoranlæget til
den elektriske Belysning samt Tilsyn m. v., været 1948 Kr. til Raadig-
hed, i sidstnævnte Finansaar dog med en Nedsættelse paa c. 10 pCt.
til 1753 Kr.
240
Universitetets videnskabelige Institutter.
b. Det normalsanatomiske Museum.
(Journ. No. 281/1919, 16/1920, 168/1921, 16 1922, 197/1922 og 419/1922.)
Paa Finanslovene for 1920—21, 1921—22, 1922—23 og 1923—24 var
det normal-anatomiske Museums Annuum opfort med 6106 Kr., for
sidstnævnte Finansaars N edkommende dog med en Nedsættelse med
010 Kr. 60 Ore til 5495 Kr. 40 Øre som Folge af den almindelige Re-
duktion af l niversitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Labo-
ratorier, med c. 10 pCt.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for
1923—24, Tillæg A., Sp. 5925—26, bevilgedes under Universitetets Ud-
giftspost i 3., Hovedistandsættelser, et samlet Belob af 5850 Kr. til Af-
hjælpning af nogle af Arbejds- og Fa briks tilsynet paapegede Mangler
ved Elevatorerne i Kirurgisk Akademi og i Universitetsbiblioteket.
Universitetets Udgiftspost c. 4. (i 1923—24: c. 5.), Til konserverende
Behandling af Lig som Materiale ved Forelæsninger samt ved de stu-
derendes Ovelser i Dissektion og kirurgiske Operationer, er i Finans-
aarene fra 1920—21 til 1923—24 bevilget med 3500 Kr., i sidstnævnte
Finansaar dog med en Nedsættelse paa 10 pCt. til 3150 Kr.
Udgiftspost c. 6., Til Transport af Lig, var i nysanforte Periode be-
vilget med 2500 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23
kom et Beløb af 2000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B.,
Sp. 2017—18, og paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24 et Belob af
1500 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B., Sp. 1989—92, saa-
lcdes at der i de sidstnævnte to Finansaar var til Raadighed paa
Kontoen henholdsvis 4500 Kr. og 4000 Kr.
Angaaende de forskellige Forhandlinger om de paa disse Konti op-
tagne Bevillinger henvises til den efterfølgende Artikel om »Særegne
Udgifter til det liegevidenskabelige Fakultet«.
Efterat cand. med. Frans Djorup var fratraadt som honorarlønnet
Prosektor, ansatte Konsistorium under 7. Juli 1922 cand. med. Marius
Hou-Jensen i den paagirldende Stilling fra 1. September s. A. at regne.
I Henhold til Lonningsraadets Skrivelse af 20. December 1920 og
Undervisningsministeriets Skrivelse af 8. Juni s. A. udbetaltes der fra
1. Maj s. A. at regne Portneren ved kirurgisk Akademi et Honorar paa
360 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg som Vederlag for Overarbejde.
Et lignende Honorar tillagdes med samme Hjemmel 7 andre ved Uni-
versitetsinstitutioner ansatte Portnere, nemlig Portnerne ved Zoologisk
Museum, Universitetets Hovedbygning, Universitetets Anneksbygning og
de 4 Kollegier. Et lignende Honorar tillagdes Regensportneren, saaledes
at der ialt blev 9 Honorarer til Raadighed.
De lægevidenskabelige Institutter.	241
Angaaende Inddragelse af de i kgl. Resolution af 11. Januar 1839
hjemlede \ ederlag til Pedellen og Budet ved det lægevidenskabelige
Fakultet og Bevilgelsen af Honorarer til de vedkommende Tjeneste-
mænd henvises til den særlige Artikel derom under Afsnittet om det
lægevidenskabelige Fakultet.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for
1920—21,	Tillæg A., Sp. 3083—86, bevilgedes under Universitetets Ud-
giftspost a. 4., Medhjælpssummer, et Beløb af 570 Kr. 55 Øre, hvoraf
391 Kr. 05 Øre til Honorering af en Vikar for Portner og Fakultetsbud
F. W. Nielsen under hans Sygdom i Tiden fra 4. December 1920 til 1.
Februar 1921, medens Resten var til Besørgelse af hans Budtjeneste i
samme Tidsrum.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22,	Tillæg B., Sp. 2515—16, bevilgedes under en ny Udgiftspost
12., Vederlag en Gang for alle ifølge Tjenestemandslovens § 41, Stk. 2.,
50 Kr. som Vederlag til Portner F. W. Nielsen for under Pedel Iver-
sens Sygdom fra 28. September til 24. Oktober 1921 at have overtaget
en Del af hans Arbejde.
c. Det patologisksanatomiske Institut.
(.Tourn. No. 123/1920, 176/1921, 116/1922 og 118/1923.)
Paa Finansloven for 1920—21 forhøjedes Instituttets Annuum til
12000 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven kom 4037 Kr. til Lønning
af Frk. Wandall som ikke-videnskabelig Assistent; angaaende de ved-
kommende Bevillinger henvises til Aarbogen for 1915—20 III Del Side
87 og 90—91.
Paa Finansloven for 1921—22, 1922—23 og 1923—24 var Annuet lige-
ledes opført med 12000 Kr., for sidstnævnte Finansaars Vedkommende
med en Nedsættelse paa 1200 Kr. til 10800 Kr. som Følge af den almin-
delige Reduktion af Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier,
med c. 10 pCt.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg A., Sp. 4727—28, bevilgedes ialt 2214 Kr. 11 Øre bl. a. til
Lægning af Linoleum paa Gulvene i den af Betjent ved patologisk-
anatomisk Institut H. P. Pedersen beboede Tjenestebolig.
Ved § 16 i Normeringsloven for 1921—22 forøgedes Antallet af ikke-
videnskabelige Assistenter ved Instituttet med 1 til 2. Der tilvejebragtes
derved Hjemmel til Udredelse af Lønning til Frk. Karen Wandall, jfr.
Aarbogen for 1915—20 III Del Side 91.
D. 13. Januar 1922 afgik Frk. Wandall ved Døden. I Skrivelse af 16.
s. M. anholdt Professor Fibiger om, at der maatte blive stillet 275 Kr.
til Raadighed i hver af Maanederne Februar og Marts til Honorering
af Medhjælp, indtil Stillingen kunde blive genbesat. Andragendet an-
befaledes af Universitetskvæsturen og Konsistorium i Skrivelser af 24. og
27. Januar 1922, men i Skrivelse af 4. Februar s. A. meddelte Under-
visningsministeriet, at det ikke kunde gaa med til at søge mere, end
Universitetets Aarbog.	31
242
Universitetets videnskabelige Institutter.
hvad der vilde svare til Konstitutionshonorar i den paagældende Stil-
ling, hvilket med de daværende Tillæg vilde udgøre 225 Kr. maanedlig.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes derpaa under Ud-
giftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Universitetet, 450 Kr. i anførte
Øjemed.
1 Skrivelse af 14. Februar 1922 bifaldt Konsistorium, at cand. phil.
Frk. Margrethe Falck antoges som Vikar i den ledigblevne Stilling for
Maanederne Februar og Marts. Under 4. April 1922 ansatte Konsisto-
rium Frk. Falck som ikke-videnskabelig Assistent fra 1. s, M. at regne.
Kfterat cand. med. Fridtjof Bang var fratraadt som Prosektor ved
Instituttet, ansatte Konsistorium under 18. September 1922 Dr. med. Poul
Moller som Prosektor med Lønning efter Tjenestemandslovens § 942, 1.
Stk., foreløbig for en Prøvetid af 1 Maaned, fra 1. Oktober s. A. at regne
og i Skrivelse af 13. November 1922 meddelte Konsistorium ham fast
Ansættelse i Stillingen fra 1. s. M. at regne. I Skrivelse af 14. November
1922 indstillede Konsistorium derhos til Undervisningsministeriet, at der
i Betragtning af, at I)r. Møller fra 1. September 1913—30. September
1916 havde gjort Tjeneste i samme Stilling og desuden i Tiden fra
1. November 1921—30. September 1922 havde været honorarlønnet
Prosektor ved Instituttet — maatte blive tillagt ham Tjenestealder i
Hensende til Lønning fra 1. September 1919 at regne. En dertil sig-
tende Tekstanmærkning optoges derefter paa Tillægsbevillingsloven for
1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 2001—04.
Efterat cand. med. Johan Seedorff var fratraadt Stillingen som ho-
norarlønnet Prosektor, ansatte Konsistorium under 7. November 1921
fra 1. s. M. at regne Dr. med. Poul Moller i denne Stilling, som han be-
klædte indtil han blev fast Prosektor ved Instituttet. I den ledigblevne
Stilling som honorarlønnet Prosektor ansatte Konsistorium under 18.
September 1922 Dr. med. B. Vimtrup fra 1. Oktober s. A. at regne.
Angaaende Instituttets Udgifter til Rengøring, Belysning. Opvarm-
ning m. v. henvises til det særlige Afsnit om Kontoen for »særegne
Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet«.
d. Det farmakologiske Institut.
(Journ. No. 111/1920, 262/1921, 107/1922 og 155/1923.)
Paa Finansloven for 1920—21 var Universitetets Udgiftspost c. 11.,
Det farmakologiske Institut, opført med et Beløb af 8500 Kr., hvorhos
der paa Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar bevilgedes 2500 Kr.,
jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3111—14. Som det nær-
mere fremgaar af Aarbogen for 1915—20 III Del Side 92—93 havde Pro-
fessor, Dr. Bock anholdt om, dels at Instituttets Konto for 1920—21
maatte overskrides med 2500 Kr. dels at Annuet paa Finansloven for
1921—22 maatte blive forhøjet med et tilsvarende Beløb, men i Skri-
velse af 19. Januar 1921 udtalte Undervisningsministeriet, at det med
Hensyn til Annuet for 1921—22 vilde foretrække at afvente, hvilken Ind-
flydelse det imodesete Prisfald vilde faa paa Instituttets Udgifter. Paa
De lægevidenskabelige Institutter.
243
Finanslovene for Aarene 1921—22, 1922—23 og 1923—24 opførtes An-
nuet derfor vedblivende med 8500 Kr., saaledes at der for sidstnævnte
l" inansaars Vedkommende som Følge af den almindelige Reduktion af
Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier, fore-
toges en Nedsættelse af Kontoen med 10 pCt. til 7650 Kr., jfr. nedenfor
angaaende en overordentlig Bevilling for Finansaaret 1923—24.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921
—	22, Tillæg B., Sp. 2525—26, bevilgedes et Beløb af 1500 Kr. til Dæk-
ning af en som Følge af Prisforholdene fremkommen Overskridelse af
Annuet.
Under 3. Juli 1922 indgav Professor, Dr. Bock saalydende Andra-
gende:
»Ved Skrivelse af 24. November 1920 ansøgte Universitetets
farmakologiske Institut om, at det for det daværende Finansaar maatte
blive tilladt at overskride det til Institutets Drift anviste Beløb med
2500 Kr., samt at Institutets Annuum paa Finansloven 1921—22 og
fremtidig maatte blive forhøjet med 2500 Kr. til 11,000 Kr. Ansøg-
ningen motiveredes ved, at man for Finansaaret 1920—21 kun havde
foreslaaet en Forhøjelse af det normale Annuum fra 6000 til 8500 Kr.
—	en betydelig mindre Forøgelse end Tilfældet var med Hensyn til de
øvrige lægevidenskabelige Instituter af lignende Størrelse — idet man
paa Institutet i de tidligste Krigsaar havde indkøbt et større Forraad
af Kemikalier til de daværende billige Priser. Da dette Forraad slap
op i Aaret 1919, nødsagedes man til at søge Tilskuddet forøget.
Under 22. Januar 1922 meddelte Konsistorium, at Undervisnings-
ministeriet ved Skrivelse af 19. Januar 1921 bifaldt, at Annuum for det
paagældende Finansaar overskredes med 2500 Kr., samt at Ministeriet
med Hensyn til Institutets Annuum for Finansaaret 1921—22 vilde
foretrække al afvente, hvilken Indflydelse det imødesete Prisfald vilde
faa paa Institutets Udgifter.
Det viste sig ogsaa, at Prisfaldet i det forløbne Finansaar gjorde sig
gældende, saaledes at der for Finansaaret 1921—22 til Driften af farma-
kologisk Institut kun medgik 10.000 Kr., og Overskridelsen saaledes kun
udgjorde 1500 Kr., hvilken Overskridelse blev bevilget.
Efter at Ministeriet imidlertid ved Skrivelse af 22. April d. A. har
meddelt de forskellige Instituter, at Budgettet for indeværende Aar ikke
maatte overskrides, vil Forholdene for farmakologisk Institut stille sig
overordentlig mislige. Institutet søgte i sin Tid, som ovenfor nævnt,
et langt mindre Tilskud end de andre Instituter under Hensyn til, at
det lige ved Krigens Begyndelse havde indkøbt betydelige Beholdninger
af Kemikalier til de daværende billige Priser. Da Beholdningen slap op,
slog det lave Budget ikke til, og Institutet fik derfor bevilliget de nød-
vendige Tilskud, men disse bortfalder jo nu fra indeværende Finans-
aar. Selv om Prisfaldet fortsættes, kan det med Sikkerhed siges, at In-
stitutets nuværende Budget paa 8500 Kr. ikke vil slaa til. Grunden
hertil er foruden de højere Priser først og fremmest, at Arbejdet paa
Institutet er blevet stærkt forøget dels paa Grund af Undervisningen,
idet den praktiske Undervisning søges af de Studerende i langt større
Omfang end tidligere, dels paa Grund af det videnskabelige Arbejde og
244
Universitetels videnskabelige Institutter.
endvidere i væsentlig Grad paa Grund af Udgifterne ved de retskemiske
Undersøgelser, som i langt større Omfang end tidligere indgaar til In-
stitutet, og som Institutet hverken kan eller ønsker at vise fra sig, da
de paagældende Undersøgelser og Materialet er af den største Interesse
øg Betydning for det toxikilogiske Studium. Til Oplysning 0111 Omfan-
get af denne Virksomhed kan jeg anføre, at Institutet for Tiden sam-
tidig har 0 saadanne Undersøgelser i Arbejde.
Jeg tillader mig derfor at ansøge 0111, at farmakologisk Instituts
Annuum for Finansaaret 1923—24 maa blive forhøjet fra 8500 Kr. til
10,000 Kr.«
Andragendet indsendtes under 4. Juli 1922 til Undervisningsmini-
steriet med Konsistoriums Anbefaling. Paa Finansloven for 1923—24
bevilgedes imidlertid ikke en fast Forhøjelse af Kontoen med det an-
søgte Belob, men derimod som overordentligt Tilskud til Driftsudgif-
terne i 1923—24 et Belob af 1500 Kr., der ligesom selve Annuet reduce-
redes med 10 pCt., saaledes at der i Finansaaret i Virkeligheden blev
7650 Kr. 4" 1350 Kr. = 9000 Kr. til Raadighed, jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg A., Sp. 1749—52.
— Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes 2500 Kr. til
Istandsa^ttelse af en Trappe i Professorboligen, jfr. nærmere herom
Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 93.
Til Udvidelse og Forbedring af Boligen for Laboratoriemesteren
ved farmakologisk Institut samt til Udvidelse af Betjentboligen i Stald-
bygningen ved Instituttet for almindelig Patologi bevilgedes paa Fi-
nansloven før 1921—22 et Belob af 10,180 Kr., jfr. Rigsdagstidende for
1(.)20 21, Tillæg A., Sp. 1617—20. Paa Tillægsbevillingsloven for 1922
- 23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4727—28, bevil-
gedes derhos ialt 2214 Kr. 11 Øre til Lægning af Linoleum paa Gulvene
i de af Lal>oratoriemester ved farmakologisk Institut E. Kisbye, Be-
tjent ved patologisk-anatomisk Institut H. P. Pedersen og Betjent ved
Instituttet for almindelig Patologi W. Carlsen beboede Tjenesteboliger.
Med Udgangen af Februar Maaned 1922 fratraadte Fru Ebba
Lundsgaard som ikke-videnskabelig Assistent ved Instituttet. I den
derved ledigblevne Stilling konstituerede Konsistorium under 25. Fe-
bruar 1922 Frk. Vera Dirck fra 1. Marts s. A. at regne, hvorefter der
under 28. April s. A. gaves hende fast Ansættelse i Stillingen fra 1. Maj
s. A. at regne.
Cand. med. Mogens Norn fratraadte med Udgangen af Januar Maa-
ned 1923 Stillingen som honorarlønnet Assistent og i hans Sted ansatte
Konsistorium under 28. December 1922 cand. med. Viggo Starcke fra
1. Februar 1923 at regne. Til samme Tidspunkt blev Instituttets anden
honorarlønnede Assistentstilling ledig ved cand. med. S. A. Holbølls
Afgang. I den derved ledigblevne Stilling ansatte Konsistorium under
31. Januar 1923 cand. mag. Knud Ove Møller fra 1. Februar s. A. at regne.
Med Hensyn til et af Assistent Norn i Forbindelse med Assistent ved
Instituttet for almindelig Patologi E. Rosling indgivet Andragende om
Regulering af det ham tillagte Honorar henvises til, hvad der derom
er anført i Artiklen om Instituttet for almindelig Patologi.
De lægevidenskabelige Institutter.
245
Angaaende Instituttets Udgifter til Rengøring, Belysning, Opvarm-
ning m. v. henvises til det særlige Afsnit om Kontoen for »særegne
Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet.«
e. Instituttet for almindelig Patologi.
(Journ. No. 122/1920, 223/1921, 346/1921 132/1922.)
Paa Hnansloven for 1920—21 var Instituttets Annuum opført med
11,200 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar
kom 3000 Kr. til Dækning af en ved Prisstigningen foranlediget Mer-
udgift, jfr. herom nærmere Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 95—96.
Paa Finanslovene for 1921—22 og for 1922—23 var Annuet ligeledes
opført med 11,200 Kr., hvorhos der paa Finansloven for 1921—22 bevil-
gedes overordentligt 6000 Kr. til Nyanskaffelser og Supplering af Be-
holdninger af Instrumenter og Laboratoriemateriel, jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1433—36. I Anledning af det af Professor,
Dr. O. Thomsen desangaaende indgivne Andragende, der var ledsaget
af det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring af 29. Januar 1921, ud-
talte Universitetskvæsturen under 8. Februar s. A. følgende:
»I Skrivelse af 1. d. M. har Konsistorium udbedt sig Universitets-
kvæsturens Ytringer med Hensyn til det hermed tilbagefølgende, af det
lægevidenskabelige Fakultet anbefalede Andragende, hvori Bestyreren
af Universitetets Institut for almindelig Patologi, Professor, Dr. med.
O. Thomsen anholder om en overordentlig Bevilling paa 12,000 Kr. til
Nyanskaffelse og Supplering af Instituttets Instrumenter og Laboratorie-
materiel.
Det er i Andragendet anført, at der i de 10 Aar, Instituttet har be-
staaet, er slidt stærkt paa Materialet, idet man navnlig siden 1914, paa
Grund af de stærkt forøgede Priser har opsat at forny og nyanskaffe,
hvad der maatte være ønskeligt og delvis opslidt, hvortil kommer, at
der siden 1915 er afholdt et nyt Kursus for Embedslæger, hvortil Inven-
taret (særlig Glassager) ligeledes har maattet benyttes. Instituttet er
imidlertid derved nu kommen til Bunden. En Del af Materiellet er op-
slidt eller paa anden Maade ubrugeliggjort, andre Dele er kun til Stede
i saa ringe Mængde, at en Fornyelse foles paatrængende nødvendigt,
og det normerede Annuum kan paa ingen Maade tillade Nyanskaffel-
ser udover det, der medgaar til det daglige Forbrug. En saadan For-
nyelse vilde under alle Omstændigheder have meldt sig i den nærme-
ste Tid, men særlig følelig bliver Nødvendigheden, naar man staar
overfor den Opgave at tage store nye Spørgsmaal af bakteriologisk Art
op til Behandling. Professor, Dr. Thomsen ansøger derfor om en Sum
af 12,000 Kr. een Gang for alle for at kunne bringe Instituttets Behold-
ninger af Instrumenter og andet Materiel paa Fode igen. I saa Hen-
seende er det yderligere anført, at Manglerne navnlig føles i Instituttets
Beholdninger af alle Slags Glassager: Petriskaale, Reagensglas, Blod-
glas, Agglutinationsglas, Centrifugeglas, Pipetter etc. og at ogsaa min-
dre Apparater som Thermostater til høj og lav Temperatur, Frysebe-
holdere, Stativer til Glas, Traadkurve etc. savnes. Endvidere kan In-
stituttet meget daarligt undvære et Apparat til Inddampning af Væd-
Universitetets videnskabelige Institutter.
sker som Serum ved lav Temperatur, ligesom Mangelen at' enkelte andre
særlige Apparater vil hindre Arbejdet.
Efter det i Sagen saaledes oplyste vil det utvivlsomt findes fornø-
dent at søge en saadan Bevilling til Instituttet, at det ikke skal staa
uden den nødvendige Beholdning af Materiel til Brug ved Undervisnin-
gen og det videnskabelige Arbejde. Da der imidlertid saavidt vides for
Tiden er meget boj Pris paa Glassager og lignende Instrumentarium,
forekommer det dog Kvæsturen under Hensyn til den foreliggende
vanskelige økonomiske Stilling at kunne være nærliggende ikke straks
at foretage en fuldstændig Komplettering af Instituttets Materiel, men i
det kommende Finansaar kun at foretage den absolut fornødne For-
nyelse og derpaa i det følgende Finansaar, til hvilken Tid Priserne
kan haabes at være gaaet ned, at supplere Beholdningen efter de Krav,
som til den Tid maatte foreligge. Man skal herefter under Forudsæt-
ning af, at Konsistorium maatte være enig i en saadan Fremgangs-
maade, foreslaa en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at der
ved Ændringsforslag til 3. Behandling af Finanslovsforslaget for 1921
22 under Universitetets Udgiftspost b. 13., Instituttet for almindelig
Patologi, soges overordentligt bevilget et passende Belob — f. Eks.
6()00 Kr. — til Foretagelsen af den mest paatrængende Fornyelse af
Instituttets Materiel, og at Sporgsmaalet om en yderligere Bevilling til
Supplering af Materiellet udsættes til Afgørelse ved Behandlingen af
Finanslovforslaget for 1922—23.«
Til denne Udtalelse sluttede Konsistorium sig i Skrivelse af 9. Fe-
bruar 11)21 og det ommeldte Belob blev derefter som anfort overordent-
ligt bevilget paa Finansloven for 1921—22.
Med Skrivelser af 9. Februar 1921 fremsendte Konsistorium end-
videre Andragender fra Professor O. Thomsen dels om Annuets For-
højelse fra 11,200 Kr. til 20,000 Kr., dels om, at der maatte blive opret-
tet nye Stillinger for en honorarlønnet videnskabelig Assistent og en
ikke-videnskabelig Assistent, men intet af disse Andragender kom til
at nyde Fremme. Det sidst ommeldte Andragende anbefaledes af
Konsistorium, medens det med Hensyn til Andragendet om Forhøjelse
af Annuet udtaltes, al man med Universitetskvæsturen kunde være
enig i, at det under Hensyn til de nedadgaaende Prisforhold kunde
være naturligt indtil videre at lade Annuet være uforandret, dog saa-
ledes, at det stilledes Instituttet i Udsigt efter derom til sin Tid indgivet
motiveret Andragende at kunne opnaa Tilladelse til Overskridelse af
Annuet med et saadant Belob, som Instituttets forsvarlige Drift maatte
udkræve.
Paa Finansloven for 1923—24 var Annuet ligeledes opført med
11.200 Kr., dog med en Nedsættelse paa 1120 Kr. til 10,080 Kr. som
Følge af den almindelige Reduktion af Universitetets Udgiftspost b.,
Annua for Samlinger og Laboratorier, med ca. 10 pCt.
Til Udvidelse af Betjentboligen i Staldbygningen ved Instituttet for
almindelig Patologi samt til Udvidelse og Forbedring af Boligen for
Laboratoriemesteren ved farmakologisk Institut bevilgedes paa Finans-
loven for 1921—22 et Belob af 10,180 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920
21, Tillæg A., Sp. 1617—20.
De lægevidenskabelige Institutter.
247
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22,	Tillæg A., Sp. 5593—94, bevilgedes 1450 Kr. til Lægning af
Linoleum paa Gulvene i Betjent Glæsels Tjenestebolig.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for
1922—23,	Tillæg A., Sp. 4727—28, bevilgedes ialt 2214 Kr. 11 Øre, bl. a.
til Lægning af Linoleum paa Gulvene i den af Betjent ved Instituttet
for almindelig Patologi W. Carlsen beboede Tjenestebolig.
Med Udgangen af August Maaned 1922 fratraadte cand. med. E.
Rosling som honorarlønnet Assistent ved Instituttet, og i hans Sted
ansatte Konsistorium under 12. Juli s. A. cand. med. Albert Fischer
fra 1. September s. A. at regne.
Cand. med. Hecht-Johansen fratraadte med Udgangen af Oktober
1922 Stillingen som Underassistent. I den saaledes ledigblevne Stilling
ansatte Konsistorium under 4. November 1922 cand. med. Johs. Erik
Holst fra 1. s. M. at regne.
Under 21. September 1921 indgav Assistent ved farmakologisk In-
stitut M. H. N. Norn og Assistent ved Instituttet for almindelig Patologi
E. Rosling Andragende om Regulering af det dem tillagte Honorar. Med
Hensyn til dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse
af 19. Oktober s. A. følgende:
»I det hermed tilbagefølgende Andragende, hvorover Konsi-
storium i Skrivelse af 10. d. M. har udbedt sig Kvæsturens Ytringer,
anholder Assistent ved farmakologisk Institut M. H. N. Norn og Assi-
stent ved Instituttet for almindelig Patologi Eyvind Rosling om, at der
maa ske en saadan Forandring i Beregningen af deres Honorarer, at de
bliver ligestillede med de øvrige honorarlønnede Assistenter under det
lægevidenskabelige Fakultet. I saa Henseende er det i deres Andra-
gende anført, at de øvrige Assistenter oppebærer et Honorar paa
3600 Kr. aarlig med midlertidigt Tillæg af 30 pCt., altsaa for Tiden
4680 Kr., medens deres eget Honorar kun er 3000 Kr. -f- 30 pCt., altsaa
for Tiden 3900 Kr. samt Bolig. Forskellen mellem disse Pengevederlag
er 780 Kr., hvilket Belob de betragter som Lejeafgift af Boligerne. Da
Boligfradraget for de fast ansatte videnskabelige Assistenter ifølge
Tjenestemandslovens §§ 36 og 85, jfr. § 942, kun udgør 1/s af 2880 Kr.
for dem, der har Tjenestebolig for en gift, altsaa 360 Kr. og 1/12 af
2880 Kr. for dem, der har Tjenestebolig for en ugift, altsaa 240 Kr., samt
Halvdelen af Stedtillæget. hvorefter det samlede Fradrag bliver hen-
holdsvis 585 Kr. og 465 Kr., mener Assistenterne Norn og Rosling her-
efter, at de er ugunstigere stillet i lønningsmæssig Henseende end de
andre honorarlønnede Assistenter under samme Fakultet. Under Hen-
visning til det anførte anholder de derfor om, at der maa blive ydet
dem Honorarer paa 3600 Kr. + 30 pCt. med Fradrag af 450 Kr. for
Assistent Norn, der har Bolig for en gift, og 300 Kr. for Assistent Ros-
ling, der har Bolig for en ugift.
Med Hensyn til denne Sag skal man først bemærke, at det forment-
lig er med Urette, at Andragerne kræver Tjenestemandslovens §§ 36 og
85 bragt i Anvendelse for deres Vedkommende. Disse Paragraffer an-
gaar kun de efter Lonningsloven ansatte faste Tjenestemænd, der Ion-
248
Universitetets videnskabelige Institutter.
nes med Grundløn, Stedtillæg m. v., og kan hverken direkte eller
analogi bringes til Anvendelse overfor honorarlønnede Tjenestemænd
bl. a. ogsaa som Følge af, at disse sidste ikke oppebærer nogen »Grund-
løn*, hvori Fradraget kan ske. Derfor har de paagældende ogsaa be-
regnet Fradraget til henholdsvis J/8 og J/12 af 3600 Kr. med 450 Kr. og
300 Kr., medens Fradraget for en fast Assistent som nævnt vilde blive
henholdsvis 585 Kr. og 465 Kr. Den saaledes fremkommende Ulighed i
Fradraget viser, at en Regulering som tilsigtet ikke rationelt lader sig
foretage.
Det foreliggende Spørgsmaal maa herefter formentlig løses udfra en
Sammenligning ikke med de faste Assistenters Boligfradrag, men med
de ligestillede honorarlønnede Assistenters lønningsmæssige Stilling.
Naar Lønningsraadet i sin Tid har foreslaaet Honoraret for de herom-
handlede to Assistenter sat til 3000 Kr. -f- 30 pCt. samt Bolig, medens
Honoraret for de fleste andre honorarlønnede Assistenter under det
lægevidenskabelige Fakultet er sat til 3600 Kr. -f- 30 pCt., har dette —
alt under Forudsætning af, at alle de paagældende Assistenters Arbejds-
pra»station er vurderet til samme Værdi — formentlig den Forklaring,
at de tilstedeværende Friboliger er ment at kunne ækvivalere med
den foretagne Nedsættelse i Pengevederlaget. Dette kan efter Kvæsturens
Skøn ogsaa siges fuldtud at være Tilfældet med den Assistent Norn
overladte Bolig, en rummelig 4 Værelses Lejlighed med Pigekammer,
Badeværelse m. v., af Gulvareal ialt 133,9 m2 = 339 Kvadratalen. En
saadan Lejlighed har efter de nuværende Forhold en Pengeværdi af
mindst 780 Kr. aarlig, og det kan derfor næppe med Føje gøres gæl-
dende, at Assistent Norn er ringere stillet end de andre honorarlønnede
videnskabelige Assistenter ved det lægevidenskabelige Fakultet.
Anderledes synes det derimod at forholde sig for Assistent Roslings
Vedkommende. Efter Andragendet bestaar hans Bolig kun af to smaa
med hinanden ikke forbundne Værelser uden Entré, Køkken eller andre
Udenomsbekvemmeligheder. En Bolig af den anførte Beskaffenhed kan
utvivlsomt ikke sættes til en Værdi, der vejer op mod 780 Kr., og man
skal derfor, saafremt Omfanget og Betydningen af Assistent Roslings
Arl>ejde kan ligestilles med de Assistenters, der honorarlønnes med
3600 Kr. -f- 30 pCt. midlertidigt Tillæg, anbefale en Indstilling til Un-
dervisningsministeriet om, at der søges gennemført en saadan For-
højelse af det kontante Pengevederlag for den honorarlønnede viden-
skabelige Assistent ved Universitetets Institut for almindelig Patologi,
at dette Vederlag i Forbindelse med Boligen kan ligestilles med det
almindelige Honorar for videnskabeligt uddannede Assistenter under
det lægevidenskabelige Fakultet.«
Under 7. Februar 1922 fremsendte Konsistorium Sagen til Under-
visningsministeriet, idet der bl. a. udtaltes følgende:
»Kvæstor er i sin Indstilling gaaet ud fra, at det foreliggende
Spørgsmaal maa løses ud fra en Sammenligning med de ligestillede
honorarlønnede Assistenters lønningsmæssige Stilling, medens han
derimod ikke vil anerkende det af Ansøgerne fremsatte Ræsonnement,
hvorefter der med Hensyn til Fradrag for deres Boliger skulde for-
holdes paa tilsvarende Maade som med Fradrag for Tjenestemænds
De lægevidenskabelige Institutter.
249
Boliger. Konsistorium kan for sit Vedkommende tiltræde disse Betragt-
ninger, men mener dog at burde henlede Opmærksomheden paa, at
en fuldt lønningsmæssig Ligestilling ikke vil kunne opnaas ved
Kvæstors Forslag.
Naar det nemlig erindres — hvad der ikke kan være nogen Tvivl
underkastet —, at de to her omhandlede Assistenter baade med Hensyn
til Uddannelse og Arbejde er ganske ligestillede med de Assistenter,
hvis Honorar er fastsat til 3600 Kr. -\- 30 pCt., vil det sikkert blive er-
kendt, at selve den Maade, hvorpaa deres Honorar er fastsat, er uheldig,
idet den for dem begge medfører en væsentlig ringere Stilling end for
de andre Assistenter. Dette gælder ikke blot for Rosling, der for For-
skellen i Pengevederlaget — 600 Kr. + 30 pCt. = 780 Kr. — faar en
Bolig, der i den Sagen vedlagte Erklæring fra den kgl. Bygningsinspek-
tør er ansat til en Værdi af 250 Kr. aarlig. Men det gælder i Virkelig-
heden ogsaa for Norn, der til et Honorar paa 3000 Kr. + 30 pCt. faar
en Bolig som for en gift. Det maa nemlig vel erindres, for det første
at der her er Tale om en honorarlønnet Uddannelsesstilling, der be-
sættes for 1 Aar ad Gangen og altsaa normalt ikke er beregnet paa en
gift Mand, hvad ogsaa Honorarets Størrelse viser, og dernæst, at det
ikke er en frivillig Sag, om vedkommende vil overtage Boligen, men
at det forlanges, at han skal bo paa Instituttet. Under disse Forhold
kan det næppe nægtes, at Boligen i Almindelighed maa siges ikke for
Stillingens Indehaver at have den Værdi, som han ved det lavere
Honorar kommer til at betale for den. Det uforholdsmæssige heri frem-
træder end stærkere, naar der — som det for Tiden er Tilfældet —
gives de honorarlønnede Assistenter et midlertidigt Tillæg til deres
Honorarer, idet dette Tillæg jo kun ydes af Pengevederlaget. Der be-
virkes herved en meget væsentlig Forringelse af Honoraret, saaledes at
ikke blot disse Assistenters Pengevederlag bliver uforholdsmæssig rin-
gere end deres ligestillede Kollegers, men ogsaa saaledes, at den Værdi,
der bliver sat paa Boligen som Del af det samlede Honorar, bliver
uforholdsmæssig stor i Forhold til den for andre tilsvarende Boliger
satte Værdi — og større jo større det midlertidige Tillæg er.
Konsistorium ser derfor ikke rettere, end at den eneste rigtige Maade,
hvorved der kan raades Bod paa den Ulighed, der bestaar mellem disse
2 Assistenter og de øvrige med dem ligestillede honorarlønnede Assi-
stenter, er den, at der for dem alle fastsættes det samme Pengeveder-
lag, nemlig 3600 Kr. + 30 pCt., og at der da heri sker et passende Fra-
drag for de to, hvem der tillægges Bolig. Der skabes vel ikke herved
en helt tilfredsstillende Ordning, fordi de 2 Boliger faktisk er af for-
skellig Værdi. Men paa denne Forskel, der jo nu engang ikke helt kan
udslettes, kan der dog tildels raades Bod derved, at man ved Fastsæt-
telsen af Fradragets Størrelse tager Hensyn ikke blot til Boligens Værdi,
men ogsaa til de øvrige foran fremhævede Forhold.
Ud fra disse Betragtninger mener Konsistorium altsaa at burde fore-
slaa, at Honorarerne for de to her nævnte Assistenter forhøjes ti)
3600 Kr. -f- for Tiden 30 pCt., saaledes at de dem tillagte Boliger kun
kommer i Betragtning ved Fradrag i Honorarerne, ikke som en selv-
stændig Del af Vederlaget. Med Hensyn til disse Fradrags Størrelse
skal man for Assistenten ved Instituttet for almindelig Patologi
Universitetets Aarbog.	32
250
Universitetets videnskabelige Institutter.
Rosling henvise til den af den kgl. Bygningsinspektor fastsatte Værdi
for Boligen, 250 Kr. aarlig. For Assistent ved det farmakologiske In-
stitut, Norn, hvem der er tillagt Bolig som for en gift, mener man un-
der Hensyn til samtlige i Betragtning kommende, foran fremhævede
Forhold at burde foreslaa et Fradrag paa 500 Kr. aarlig.«
I Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet i Skrivelse af
4. Maj 1922, at Ministeriet vilde være sindet at søge det Assistent Ros-
ling tillagte Honorar forhøjet til 3300 Kr. + midlertidigt Tillæg, me-
dens man forsaavidt angik Assistent Norns Honorar ikke fandt Anled-
ning til at søge nogen /Endring gennemført.
Den ommeldte Forhøjelse af Honoraret til Assistenten ved Instituttet
for almindelig Patologi bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1922
—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4717—18.
Angaaende Instituttets Udgifter til Rengøring, Belysning, Opvarm-
ning in. v. henvises til det særlige Afsnit om Kontoen for »særegne
Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet.«
f. Det retsmedicinske Institut.
(Journ. No. 131/1918, 134/1920, 298/1920, 110/1921, 111/1921, 1191921,
307/1922 og 126/1923.)
a. Instituttets Drift.
I Universitetets Aarbog for 1915—20 III Del Side 97—100 er der
givet en Fremstilling af de Foranstaltninger, der foranledigedes ved
Flytningen af »la morgue« fra Johannes Stiftelsen til det retsmedicin-
ske Institut. I Skrivelse af 20. December 1920 indberettede det lægevi-
denskabelige Fakultet, at Instituttet fra 1. Januar 1921 kunde overtage
Almindelig Hospitals Morgue-Afdeling, og Undervisningsministeriet
udbad sig derefter i Skrivelse af 19. Februar 1921 Oplysning om, hvilke
Udgifter Driften af la morgue vilde medføre. I Skrivelse af 7. Marts
1921 meddelte Professor Ellermann de af Ministeriet onskede Oplysnin-
ger, i hvilken Anledning Universitetskvæsturen i Skrivelse af 12. s. M.
udtalte følgende:
»I Skrivelse af 10. d. M. har Konsistorium udbedt sig Universi-
tetskvæsturens Ytringer med Hensyn til det hermed tilbagefolgende,
af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalede Andragende, hvori Be-
styreren af Universitetets retsmedicinske Institut, Professor, Dr. Eller-
mann anholder om, at der maa blive givet følgende Bevillinger til Drif-
ten af nævnte Institut i Anledning af, at la morgue er bleven henlagt
til Instituttet:
1. En Forhøjelse af Instituttets Annuum, der under Universitetets
Udgiftspost b. 24, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A.,
Sp. 1463—6(i, er opført med 4200 Kr. med 25 pCt. til 5250 Kr. un-
der Hensyn til, at Udgifterne til Papir, Porto, Tryksager, Linned
m. v. vil blive forøgede som Følge af Instituttets udvidede Virk-
somhed.
De lægevidenskabelige Institutter.
251
2.	En Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost c. 7. d., Til Belysning,
Elektricitet, Rengøring m. v. ved Universitetets retsmedicinske
Institut, der paa Finansloven for indeværende Finansaar er op-
ført med 1910 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A.,
Sp. 1465—68, med 1500 Kr. til 3410 Kr.
3.	Forandring af den til Instituttet knyttede Underassistentplads
til en Stilling for en Assistent. Herom bemærkes nærmere føl-
gende:
Til Instituttet er — bortset fra Bestyreren og Laboratoriebetjentene
— knyttet følgende Personale: En 1. Assistent, der i Henhold til Tjene-
stemandslovens § 942, Stk. 1, er lønnet med 2880 Kr. aarlig, stigende
hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 5040 Kr. En Underassistent, hvis Hono-
rar i Overensstemmelse med Lønningsraadets Indstilling er fastsat til
3000 Kr. aarlig med et midlertidigt Tillæg af 30 pCt., samt en ikke-
videnskabelig Assistent, der i Henhold til Tjenestemandslovens § 949
er lønnet med 1800 Kr., stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3000 Kr.
Det udtales i Professor, Dr. Ellermanns Andragende, at medens en
Forøgelse af Lægeassistenternes Antal ikke for Tiden er nødvendig,
er Arbejdet dog taget saa meget til som Folge af Tilvæksten i Obduk-
tioner, Undersøgelser og Ligsyn, at det vil være ønskeligt i højere Grad
end hidtil at lægge Beslag paa Underassistentens Arbejde. Under-
assistentstillingen er derfor foreslaaet omdannet til en Assistentstilling,
hvilket Forslag efter Professor Ellermanns mundtlige Udtalelse til
Kvæsturen skal forstaar saaledes, at han ønsker det for den paagældende
nu fastsatte Honorar paa 3000 Kr. forøget med 600 Kr. til 3600 Kr.,
saaledes at det kommer op paa samme Størrelse som Honoraret for de
honorarlønnede Prosektorer ved normal-anatomisk Museum og patolo-
gisk-anatomisk Institut.
4.	Oprettelsen af en ny Stilling som Betjent ved Instituttet.
Ved Tjenestemandslovens § 960 er Antallet af Betjente ved Instituttet
blevet normeret til 2. Det gøres nu i det foreliggende Andragende gæl-
dende, at Forøgelsen af Arbejdet, som hidrører fra Ekspeditionen af
de indkommende Lig, Ligsyn, Registrering af Tøj, Aftaler med paarø-
rende m. v. er meget betydelig, og at den nuværende Tilstand derfor
ikke lader sig opretholde saameget mere som dette forøgede Arbejde
er forbundet med Døgnvagt hver anden Dag. Der er derfor foreslaaet
ansat yderligere 1 Betjent, hvorhos det er indstillet, at der indtil dette
kan ske tillades udbetalt et maanedligt Honorar paa 65 Kr. til hver af
de nuværende Betjente for Ekstravagthold og Natarbejde. Til nærmere
Oplysning i Sagen har Professor Ellermann mundtlig meddelt, at la
morgue aarlig modtager 200—300 Lig samt at Betjentene skiftes til at
have Døgnvagt, saaledes at dette Vagthold stadig er i Funktion.
Efter det saaledes foreliggende maa man formene, at Professor, Dr.
Ellermanns Andragende er velbegrundet, og man skal derfor foreslaa
en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at de i Sagen fremsatte
Forslag søges fremmet saa hurtigt som det efter Omstændighederne er
muligt, derunder at den foreslaaede ny Betjentpost søges oprettet ved
Ændringsforslag til Forslaget om Normeringsloven for 1921—22. Det
bemærkes herved, at da la morgue har været i Virksomhed siden 1.
Januar d. A., er det Professor, Dr. Ellermanns Ønske paa forventet Til-
252
Universitetets videnskabelige Institutter.
lægsbevilling for indeværende Finansaar at kunne udbetale til Betjen-
tene for Maanedeme Januar—Marts et Ekstrahonorar paa 65 Kr. pr.
Maaned for hver, altsaa ialt 390 Kr. forsaavidt angaar indeværende
Finansaar. Dette sidste Belob maatte formentlig søges bevilget under
Universitetets Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Universitetet.«
Efterat Professor Ellermann i Skrivelse af 10. Marts 1921 havde an-
sogt yderligere om en Bevilling paa 1106 Kr. til Betaling af Regninger
paa leverede elektriske Lamper, fremsendte Konsistorium under 14.
s. M. Sagen til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at det
maatte tillades Universitetets retsmedicinske Institut paa forventet Til-
lægsbevilling for 1920—21 at overskride sit Annuum med 25 pCt. samt
Universitetets Udgiftspost c. 7. d. til Belysning, Elektricitet, Rengøring
m. v. med 1500 Kr., at det Instituttets Underassistent tillagte Honorar
fra 1. April 1921 søgtes forhøjet fra 3000 Kr. til 3600 Kr., at der ved
Ændringsforslag til Normeringslovforslaget for 1921—22 søgtes oprettet
en nv Betjentstilling ved Instituttet med Lønning som angivet i Tjene-
stemandslovens § 952, at der, indtil denne Stilling blev oprettet og besat,
maatte udbetales hver af de 2 daværende Betjente ved Instituttet et
Ekstrahonorar af 65 Kr. maanedlig, for Finansaaret 1920—21 ialt
390 Kr., paa forventet Tillægsbevilling samt endelig, at der til Anskaf-
felse af Inventar maatte blive stillet et Belob af 1106 Kr. til Raadighed.
ligeledes paa forventet Tillægsbevilling, alt i Anledning af Instituttets
Overtagelse af la morgue.
I Skrivelse af 21. Maj 1921 bifaldt Ministeriet derefter, at der paa
forventet Tillægsbevilling for 1921—22 afholdtes følgende Udgifter:
Under Udgiftspost b. 24., til Overskridelse af Kontoen med 25 pCt. 1050 Kr.
Angaaende Forøgelsen af Instituttets Personale udtalte Ministeriet
under 18. Maj s. A. følgende:
»Efterat Ministeriet ved Skrivelse af 8. f. M. har forelagt Sporgs-
maalet om Omdannelse af den til det retsmedicinske Institut knyttede
l'nderassistentstilling til en Assistentstilling samt om Oprettelse af en
ny Stilling som Betjent ved Instituttet for Lønningsraadet, har samme
i Skrivelse af 21. f. M. udbedt sig nærmere Oplysning om, hvorledes Ar-
bejdsplanen er lagt for den faste videnskabelige Assistent, den faste
ikke-videnskabelige Assistent og den honorarlønnede Assistent efter
Overtagelsen af la morgue, herunder Oplysning om, hvorlænge og paa
hvilke Tider de paagældende er beskæftigede ved Instituttet. Lønnings-
raadet har endvidere udbedt sig Oplysning om, hvem der for Tiden er
Indehaver af den honorarlønnede Assistentstilling, herunder særlig om
han er Tjenestemand eller ej, og med Hensyn til Betjentene nærmere
Redegørelse for deres Arbejdstid og for, hvori deres Arbejde bestaar,
samt hvorledes Vagtholdet er ordnet, og om de har Bolig ved Instituttet.
Endelig har Lønningsraadet ønsket Oplysning om Reglerne for Indbrin-
gelse af Lig til la morgue og om Behandlingen af dér indbragte Lig.
c. 7. d. .
Ekstraordinært til Inventar
1300 »
1106 »
De lægevidenskabelige Institutter.
253
Med Henvisning hertil skal man anmode D'Herrer Rektor og Pro-
fessorer om at ville tilstille Ministeriet de omhandlede Oplysninger.«
I Anledning heraf meddelte Instituttet under 1. Juni 1921 folgende
Oplysninger:
»1) Den faste videnskabelige Assistent har en fast Arbejdstid 10—
12 og 2—6. Desuden er han pligtig til i eller udenfor denne Tid at fore-
tage almindelige og lovmæssige Ligsyn paa de indbragte Lig samt at
rejse ud og foretage lovmæssige Obduktioner paa Øerne. Hans Arbejde
paa Institutet bestaar forøvrigt i: a) Assistance ved lovmæssige Obduk-
tioner; b) Assistance ved retsmedicinske Undersøgelser af Genstande,
der indsendes dels af Politiet og Retterne i Kobenhavn dels fra hele
Landet; c) Assistance ved Forelæsninger og Kurser samt Examen, hvor-
under Forberedelse af Materiale og Præparater samt Opsyn ved Ex-
amen; d) Bestyrelse af Institutets Kasse og Regnskab; e) selvstændig
Undervisning af Studenter; f) videnskabeligt Arbejde, dels planlagte
Undersøgelser i Tilslutning til Obduktioner dels mere selvstændigt Ar-
bejde.
2)	Den faste ikke-uidenskabelige Assistent har en fast Arbejdstid
10—12 og 1—5. Hendes Arbejde bestaar i: a) Maskinskrivning af samt-
lige Skrivelser, der udgaar fra Institutet, hvorunder Anmeldelser om
indbragte Lig og Meddelelse om Begravelse til Skifteretten. Endvidere
forer hun Protokollen ved de lovmæssige Obduktioner paa Institutet;
b) Fremstilling af Tavler til Undervisningsbrug, af Billeder til viden-
skabelige Arbejder og af Tavler til Demonstration ved Foredrag; c)
Oversættelse af videnskabelige Arbejder til andre Sprog; Tilsyn med
Linnedbeholdningen og Nyanskaffelser til denne; e) Tilsyn med Instru-
menter.
3)	Den honorarlønnede Assistent (Underassistent). Denne Plads be-
klædes af en Læge, cand. med. J. Fog. Hans Arbejdstid er ligesom Ene-
Assistentens 10—12 og 2—6. I og udenfor denne Tid er han pligtig at
foretage de forefaldende almindelige og lovmæssige Ligsyn i Ene-Assi-
stentens Fraværelse eller Forfald. Han skal endvidere i Skifte med Ene-
Assistenten foretage de lovmæssige Obduktioner paa Øerne. Hans Ar-
bejde paa Institutet bestaar forøvrigt i: a) Assistance ved de lovmæssige
Obduktioner; b) Assistance ved retsmedicinske Undersøgelser; c) Opsyn
med Samlingen (Fremstilling af Præparater, Katalogisering og Efter-
syn) og Udtagelse af Præparater til Undervisning; d) Opsyn med Bi-
blioteket (Katalogisering o. a.); e) videnskabeligt Arbejde som Ene-
Assistentens.
4)	Betjentene. Institutet har 2 Betjente, L. Madsen og P. Folkver,
der begge har Bolig paa Institutet. De har fast Arbejdstid 8—12 og 2—6
og desuden skiftevis Vagt hele Døgnet. Med Hensyn til Arbejde og
Vagt gælder følgende Regler:
Fælles for begge Betjente: Vagttjeneste: Betjent Madsen har Vagt hele
Døgnet: Tirsdag, Torsdag, Lordag og hveranden Søndag. Betjent Folkver
har Vagt hele Døgnet: Mandag, Onsdag, Fredag og hveranden Søndag. —
Den Vagthavendes Arbejde: Pasning af Telefon og Dørklokke; Modtagelse
og Aflevering af Lig; Assistance ved Ligsyn; Rengøring efter Ligsyn i la
morgue og Rensning af Bakker; Modtagelse af Paarørende; Tilsyn med
254
Universitetets videnskabelige Institutter.
I)ore »g Port; Afteneftersyn; nødvendigt Arbejde paa Søn- og Hellig-
dage. — Den Ikke- Vagthavendes Arbejde: Assistance ved Obduktion,
Rengøring efter Obduktioner; Assistance ved Ligsyn; Assistance ved
Dyreforsøg; Besørgelse af Byærinder og Post.
Hertil kommer yderligere følgende Arbejde, der er særligt for de
enkelte Betjente:
Betjent Madsens Arbejde: Gadefejning hveranden Dag; Fremstilling
og Eftersyn af Præparater; Tilsyn med Linnedbeholdningen; Protokol-
førelse for la morgue m. m.; Opbevaring og Udlevering af Tøj; Ren-
holdelse af Værksted og Præparationsrum; Tilsyn med Laboratorierne;
Værkstedsarbejde; Ordning af Kufferter med Instrumenter til udenbys
Obduktioner; Aftale om udenbys Obduktioner; Forberedelse af Forelæs-
ninger og Kurser; Rensning af Kloaker.
Betjent Folkvers Arbejde: Pasning af Forsøgsdyr; Opvask af Glas-
sager; Renholdelse af Kælderrum (undt. Værksted og Præparations-
rum); Værkstedsarbejde (navnlig Snedkerarbejde); Forberedelse til Fo-
relæsning; Renholdelse af Terrænet om Bygningen.
5) Virksomheden ved la morgue.
De Lig, der er Tale om, er af de saakaldte »dødfundne« Personer
samt Lig, der indbringes af Hensyn til lovmæssig Obduktion. Ligene
indbringes af »Almindelig Hospital«s Folk, i Reglen efter forudgaaende
Telefonmeddelelse. Indbringelsen kan foregaa saavel ved Dag som ved
Nat. Betenten modtager Liget og indforer de foreliggende Oplysninger
i en Protokol. Derefter tilkaldes Assistenten, der foretager det alminde-
lige Ligsyn, hvorefter Liget af Betjenten anbringes i Kølerum. Forsaa-
vidt Liget er ukendt, gives der Adgang til Personer, der mener at kunne
give Oplysning om Afdøde, og Liget forevises eventuelt for disse. Efter
Aftale med Politiet foretages en af de følgende Dage lovmæssigt Ligsyn
af Assistenten i Forening med Politiassistenten, efter at Liget af Betjen-
ten er afklædt. Betjenten registrerer og vurderer Afdodes Tøj samt sor-
ger for Opbevaring og Udlevering af dette. Der gives Skifteretten skrift-
lig Meddelelse om Dodsfaldet. Den Afdødes Familie faar Meddelelse
om, naar de kan afhente Liget, og dette udleveres til dem, efter at der
er truffet Aftale med Ligkistemagasin og Vognmand.«
Disse Oplysninger indsendtes under 6. Juni 1921 til Undervisnings-
ministeriet, der derpaa under 7. September s. A. kommunicerede Konsi-
storium følgende Skrivelse fra Lonningsraadet af 25. August s. A. med
Anmodning om en nærmere Udtalelse med Hensyn til den af Raadet
foreslaaede Ordning:
»Efter Modtagelsen af de med Undervisningsministeriets Skrivelse
af 24. Juni d. A. fulgte Oplysninger vedrørende de ved Universitetets
retsmedicinske Institut ansatte Funktionærers Arbejde og Arbejdsvil-
kaar m. v. skal Lonningsraadet med Hensyn til Andragendet om Om-
dannelse af den honorarlønnede Stilling som Underassistent til en
honorarlønnet Stilling som Assistent og om Oprettelse af en ny Betjent-
stilling ved Instituttet udtale følgende:
Lonningsraadet vil for sit Vedkommende intet finde at bemærke til
et Forslag om Forhøjelse af Assistenthonoraret fra .3000 Kr. til 3600 Kr.
De lægevidenskabelige Institutter.
255
plus midlertidigt Tillæg efter de sædvanlige Regler. Derimod maa man
nære Betænkelighed ved at anbefale Oprettelsen af en 3. Betjentstilling
ved et Institut som det heromhandlede, og man maa henstille, om der,
saafremt Arbejdet skønnes at gaa ud over, hvad man kan fordre af
Instituttets 2 Betjente, ikke billigere kunde opnaas en tilfredsstillende
Ordning ved, at der i det Omfang, det maatte anses for nødvendigt, an-
toges fremmed Hjælp til Gadefejning, Kloakrensning eller lignende Ar-
bejde.«
Den af Ministeriet ønskede Udtalelse meddeltes af Konsistorium i
Skrivelse af 19. September 1921. Med Hensyn til den videre Udvikling
af Spørgsmaalet om Ansættelsen af en 3. Betjent ved Instituttet hen-
vises til den nedenfor under »c. Personalet« givne Fremstilling af Sa-
gen om Antagelsen af en for det retsmedicinske Institut og Instituttet
for teoretisk Fysik fælles Betjent.
Om den til Omdannelse af Underassistentstillingen til en Assistent-
stilling givne Bevilling henvises ligeledes til Afsnit c. Personalet.
Angaaende Bevillingerne til Forøgelse af det til Bestridelse af Ud-
gifterne til Rengøring, Belysning og Opvarmning m. v. disponible Beløb
henvises til det nedenstaaende særlige Afsnit om Kontoen for »særegne
Uggifter til det lægevidenskabelige Fakultet.«
Paa Finansloven for 1920—21 forhøjedes det retsmedicinske Instituts
Annuum med 1700 Ivr. til 4200 Kr., hvorhos der paa Tillægsbevillings-
loven for samme Finansaar bevilgedes 2000 Kr. til Dækning af for-
øgede Driftsudgifter. Angaaende de paagældende Bevillinger henvises
til Aarbogen for 1915—20 III Del Side 102.
Paa Finansloven for 1921—22 var Annuet ligeledes opfort med
4200 Kr. Hertil kom paa Tillægsbevillingsloven ialt 4750 Kr., nemlig
1200 Kr. til Vederlæggelse af Instituttets Betjente for Ekstraarbejde,
jfr. herom nærmere nedenfor under c., Personalet, 1050 Kr., der ved
Ministeriets ovenanførte Skrivelse af 21. Maj 1921 var stillet til Raadighed
til Bestridelse af forøgede Driftsudgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1921
—22, Tillæg A., Sp. 5587—88, og 2500 Kr., der yderligere stilledes til
Disposition til Dækning af Driftsudgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1921
—22, Tillæg B., Sp. 2527—28. Med Hensyn til den sidstommeldte Bevil-
ling bemærkes følgende:
I Skrivelse af 12. September 1921 anbefalede det lægevidenskabelige
Fakultet et af Professor Ellermann indgivet Andragende om at maatte
anvende 2500 Kr. til Instituttets Drift udover de 4200 Kr. + 1050 Kr.,
der allerede var stillet til Raadighed. Det udtaltes i saa Henseende, at
det paa Grund af de stadig høje Priser paa Kemikalier og Foderstoffer
og som Følge af Installationsudgifter ved la morgue vilde være umu-
ligt selv med den største Sparsommelighed at holde Instituttet i Drift
for mindre end ansøgt, og der henvistes herved dels til, at der for Fi-
nansaaret 1921—22 kun søgtes om 1550 Kr. mere end der havde været
til Disposition for 1920—21, i hvilket la morgue kun i et Fjerdingaar
havde været i Virksomhed, dels til at retsmedicinsk Instituts Annuum
i det hele var langt mindre end de andre store lægevidenskabelige In-
stitutters. Andragendet anbefaledes af Kvæsturen i Skrivelse af 3. Ok-
256
Universitetets videnskabelige Institutter.
tuber 1921 og fremsendes under 10 s. M. til Ministeriet med Konsisto-
riums Tilslutning. I Skrivelse af 11. November 1921 udbad Ministeriet
sig herefter Redegørelse for, hvormeget Instituttet allerede havde brugt
af sit Annuum, hvad Pengene var brugt til og hvad det mindste Beløb
var, som skulde til, for at Instituttet med største Sparsommelighed
kunde klare Driften for Hesten af Finansaaret, hvorved tilføjedes, at
Ministeriet vilde nære megen Betænkelighed ved at henvende sig til
Bevillingsmyndighederne om en ny Forhøjelse. De af Ministeriet øn-
skede Oplysninger gaves af Instituttet i Skrivelse af 5. December 1921
og Ministeriet gav derefter under 14. Februar 1922 Tilladelse til Over-
skridelse af Annuet med ca. 2500 Kr. udover den tidligere tilladte Over-
skridelse paa forventet Tillægsbevilling.
Paa Finansloven for 1922—23 var Annuet ligesom tidligere opført
med 4200 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven kom 1050 Kr., saale-
des at der ialt var 5250 Kr. til Raadighed, jfr. Rigsdagstidende for 1922
—23, Tillæg B., Sp. 2013—14.
Under 26. Juli 1922 indgav Professor Ellerinann Andragende om, at
Annuet maatte blive forhøjet med 1800 Kr. til 6000 Kr., idet det til Støtte
derfor anførtes, at Instituttets Raadighedssum var alfor ringe dels som
Folge af Prisstigningen dels som Følge af den stærke Udvidelse af
Virksomheden, navnlig efter Overtagelsen af la morgue, og ogsaa som
Folge af det forøgede Antal Undersøgelser og legale Obduktioner. Dette
Andragende, der under 10. August 1922 anbefaledes af Kvæsturen,
fremsendtes under 16. September s. A. til Undervisningsministeriet med
Konsistoriums Tilslutning og der fremsattes derefter af Ministeriet
Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1923—24 om Annuets For-
højelse med 1800 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp.
231—32. Ved Sagens senere Behandling nedsattes Beløbet dog med
750 Kr.. jfr. Rigsdagstidende for 1922—23. Tillæg B., Sp. 663—64 og
1079—82, og Kontoen opfortes derefter paa Finansloven for 1923—24
med 5250 Kr., der dog nedsattes med 10 pCt. til 4725 Kr. som Følge
af den almindelige Reduktion af Udgiftspost b., Annua for Samlinger
og Laboratorier. Som Folge af Instituttets forogede Virksomhed ved
Overtagelsen af Ligsynshallen og det stigende Antal af legale Obduk-
tioner og legale Laboratorieundersøgelser, der i det sidst forløbne Aar
var steget med henholdsvis 28 pCt. og 20 pCt. bevilgedes dog paa Til-
lægsbevillingsloven 875 Kr., saaledes at der i Finansaaret blev 5600 Kr.
til Raadighed, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B., Sp. 1987—
1990.
b. Byggearbejder.
I Universitetets Aarbog for 1915—20, III Del, Side 97—100, er givet
en Fremstilling af de Foranstaltninger, der foranlediges ved Flytnin-
gen af la morgue fra Set. Johannes Stiftelsen til retsmedicinsk Institut
og der henvises derfor derom til den nævnte Aarbog. Forsaavidt angaar
Finansaaret 1920—21 stilledes der til Byggearbejder ved Indretningen
af la morgue ialt 146,400 Kr. til Raadighed til Supplering af de i det
l'oregaaende Finansaar brugte 51,600 Kr. Til det paagældende Formaal
blev der altsaa tilsammen 198,000 Kr. til Disposition, jfr. Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4091—92, og Tillæg B., Sp. 3147—48.
De lægevidenskabelige Institutter.
257
Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes 2500 Kr. til Be-
lægning af Gulvet i Betjent Madsens Tjenestebolig i Instituttets Kælder-
etage med Linoleum paa Tagpapsunderlag samt til Foretagelsen af an-
dre Foranstaltninger til Bekæmpelse af Fugtighed og Fodkulde i Lej-
lighed, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4091—94.
Angaaende en Bevilling paa 1240 Kr. til Reparation af den faste vi-
denskabelige Assistents Tjenestebolig henvises til Aarbogen for 1923—
24 Side 117.
c. Personalet.
Dr. med. Gustav Jørgensen fratraadte d. 28. Februar 1921 Stillingen
som Underassistent ved Instituttet og i hans Sted ansatte Konsistorium
ved Skrivelse af 23. Februar s. A. cand. med. Johs. Fog som Underassi-
stent fra 1. Marts s. A. at regne.
Instituttets Underassistentstilling omdannedes ved Bevilling paa Til-
lægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Til-
læg A., Sp. 1739—40 og 4717—18, fra 1. April 1922 at regne til en Assi-
stentstilling honoreret med 3600 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg. Med
Hensyn til Motiveringen af den paagældende Bevilling henvises til den
ovenfor under Afsnit a. givne Fremstilling.
Med Udgangen af April Maaned 1923 fratraadte cand. med. Herbert
Seemann som fast Assistent ved Instituttet og ved Skrivelse af 18. April
s. A. ansatte Konsistorium cand. med. Johs. Fog i den paagældende As-
sistentstilling. I den derved ledigblevne Stilling som honorarlønnet Assi-
stent ansatte Konsistorium under 4. Maj 1923 cand. med. Willy Munck
fra 1. s. M. at regne.
Som ovenfor under Afsnit a. omtalt ansøgte Professor Ellermann i
Skrivelse af 7. Marts 1921 bl. a. om Oprettelsen af en ny Stilling som Be-
tjent ved Instituttet, i hvilken Anledning Lønningsraadet i Skrivelse af 25.
August s. A. udtalte at maatte nære Betænkelighed ved at anbefale Op-
rettelsen af en saadan Stilling og spurgte, om en tilfredsstillende Ord-
ning ikke billigere kunde opnaas ved Antagelsen af fremmed Hjælp til
Gadefejning, Kloakrensning og lign. I Skrivelse af 14. September 1921
fastholdt imidlertid Professor Ellermann sit Andragende om Ansættel-
sen af en 3. Betjent og hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse af
19. s. M. I Anledning heraf udtalte Ministeriet i Skrivelse af 13. Marts
1922, at det paany havde forelagt Lønningsraadet Sagen og at dette —
efterat Sporgsmaalet havde været forelagt Sparekommissionen af 21.
Februar 1921 og denne i sin 2. Betænkning Pag. 126 havde udtalt sig
for en Forøgelse af Medhjælpen ved Instituttet — kunde anbefale, at
der søgtes normeret en Betjentstilling med Lønning efter Tjeneste-
mandslovens § 954, 1. Stk., saaledes, at den, der ansættes, fik Tjeneste
dels ved retsmedicinsk Institut dels ved Instituttet for teoretisk Fysik.
I Skrivelse af 20. April 1922 udtalte Konsistorium herefter, at det kunde
anbefale den nævnte Stillings Oprettelse som en foreløbig, i de davæ-
rende økonomiske Vanskeligheder begrundet Ordning til Afhjælpning
af Manglen paa Personale ved de paagældende 2 Institutter, idet Kon-
sistorium dog maatte finde, at Stillingen burde normeres med Lønning
Universitetets Aarbog.	33
258
Universitetets videnskabelige Institutter.
som for andre Laboratoriebetjente efter Tjenestemandslovens § 952 i Ste-
det for som af Lonningsraadet foreslaaet efter § 954, Stk. 1, da i hvert Fald
den paagældende Betjents Hovedarbejde, der vilde falde ved retsmedicinsk
Institut, vilde blive af ganske samme Art som de to andre Betjentes. I
Skrivelse af 29. April 1922 meddelte Undervisningsministeriet derefter,
at det vilde soge den paagældende Stilling oprettet paa Normerings-
loven for 1922—23 med Lonning efter Tjenestemandslovens § 954, Stk. 1,
hvorhos Ministeriet for Tidsrummet fra Januar 1921 til Stillingens Op-
rettelse vilde soge bevilget et Vederlag en Gang for alle paa 600 Kr. til
hver af de 2 Betjente paa retsmedicinsk Institut som Vederlag for det
af dem udførte Ekstraarbejde.
Den nye Betjentstilling blev imidlertid ikke optaget paa Normerings-
loven for 1922—23. ligesom der ikke paa Finansloven for 1922—23 var
optaget Lønning for den. I Skrivelse af 11. August 1922 indstillede Kon-
sistorium derfor — med Bemærkning, at Tjenestemænd med Lønning
efter Tjenestemandslovens § 954 horer til dem, hvis Tal ikke er bestemt
ved Loven, samt at det havde været nødvendigt at antage en Mand til
Udførelsen af de paagældende Arbejder fra Begyndelsen af Juni Maa-
ned 1922, fra hvilket Tidspunkt man efter Ministeriets Tilsagn mente
at kunne gaa ud fra, at Stillingen vilde være oprettet — at Ministeriet
i Henhold til Tjenestemandslovens § 47 vilde stille det fornødne Beløb
til Raadighed til Betjentens Lønning fra 1. Juni 1922 at regne, samt at
den paagældende Stilling maatte blive oprettet paa Finansloven for
1923—24. I Skrivelse af 21. August 1922 bifaldt Ministeriet herefter, at
Stillingen oprettedes paa forventet Tillægsbevilling for 1922—23.
Under 7. September 1922 ansatte Konsistorium derefter P. A. Frede-
riksen i den nye Betjentstilling fra 1. Septeml>er 1922.
Betjentstillingen oprettedes derefter paa Finansloven for 1923—24,
jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 229—30. Hjemmel til
Udredelse af Lønning fra 1. September 1922 gaves paa Tillægsbevil-
lingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A.,
Sp. 4715—18. Paa samme Lov bevilgedes 525 Kr. til delvis Dækning af de
825 Kr., som var medgaaet til Honorering af en Mand for Udførelse af
Betjentarbejdet i Juni, Juli og August Maaned 1922, jfr. Rigsdagstidende
for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4719—20.
Efter Modtagelsen af en af Instituttet under 5. December 1921 afgiven
Oversigt over dets Udgifter anmodede Undervisningsministeriet i Skri-
velse af 21. Januar 1922 Konsistorium om at henlede Institutbestyrerens
Opmærksomhed paa, at det ikke er stemmende med Tjenestemands-
lovens Regler at udbetale Cyclegodtgørelse til Betjentene.
I Skrivelse af 7. April 1921 bifaldt Undervisningsministeriet, at der
paa forventet Tillægsbevilling for 1920—21 udbetaltes 55 Kr. til Betjent
Folkver som Flyttegodtgorelse, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg
B., Sp. 3093—94~
I Skrivelse af 7. November 1922 meddelte Undervisningsministeriet
Tilladelse til, at der af Universitetets Udgiftspost k. 3., Til andre over-
ordentlige Udgifter, for 1922—23 udrededes 90 Kr. til Dækning af As-
sistent Seemanns Merforbrug af Elektricitet i Tiden 12. Januar—30. Juni
1921 paa Grund af Fugtighed i den ham overladte Tjenestebolig,
De lægevidenskabelige Institutter.
259
d. Andre Sager.
Under 12. Januar 1922 tilskrev Undervisningsministeriet Konsistorium
saaledes:
»I den med D Herrer Rektors og Professorers Skrivelse af 3. Marts
1921 indsendte Sag har Professor, Dr. med. V. Ellermann som Bestyrer
af Universitetets retsmedicinske Institut udbedt sig en Afgørelse af
Spørgsmaalet om, hvem det paahviler at lade Begravelsen af Lig fra
Københavns Kommunes la morgue udføre i de Tilfælde, hvor Omkost-
ningerne ikke kan udredes af Familien.
Efter at Ministeriet i Anledning heraf har udbedt sig en Erklæring
fra Københavns Magistrat, har samme under 30. f. M. udtalt, at Udgif-
terne, naar de ikke kan dækkes paa anden Maade, vil være at afholde
af Fattigvæsenet, der dog her som i alle Tilfælde, hvor det drejer sig
om Ydelsen af offentlig Hjælp, maa have Adgang til at undersøge og
skønne over, om Trang er til Stede. Denne Undersøgelse foretages af
Distriktsforstanderen i det Distrikt, i hvilket den afdøde senest havde
Bopæl, og til ham bedes derfor de paarørende henvist om Hjælp til Be-
gravelsen.
Hvilket tjenstlig meddeles, idet tilføjes, at Magistraten, ifølge derom
modtagen Meddelelse, har tilstillet Retsmedicinsk Institut en Forteg-
nelse over Distriktskontorerne.«
— Angaaende Honoraret til Professorerne i Retslægevidenskab for
Udførelsen af relslægelige Forretninger henvises til den særlige Artikel
herom.
g. Det hygiejniske Institut.
(Journ. No. 17/1920, 17/1921, 17/1922 og 17/1923.)
Paa Finansloven for 1920—21 forhøjedes Instituttets Annuum med
2400 Kr. til 6000 Kr., hvoraf 900 Kr. til Brændsel, hvorhos der paa Til-
lægsbevillingsloven for samme Finansaar bevilgedes 226 Kr. til Dæk-
ning af forøgede Rengørings- og Brændselsudgifter, jfr. herom nærmere
Aarbogen for 1915—20 III Del Side 104—05.
Paa Finansloven for 1921—22 var Annuet ligeledes opfort med
6000 I\r., men paa Finansloven for 1922—23 nedsattes Beløbet paa Grund
af de nedadgaaende Brændselspriser til 5600 Kr., hvoraf 500 Kr. til
Brændsel. Paa Finansloven for 1923—24 var Annuet ligeledes opført
med 5600 Kr. dog med en Nedsættelse paa 560 Kr. til 5040 Kr. som
Følge af den almindelige Reduktion af Universitetets Udgiftspost b.,
Annua for Samlinger og Laboratorier, med ca. 10 pCt. Paa Tillægsbe-
villingsloven for samme Finansaar bevilgedes 517 Kr., hvoraf 397 Kr.
til Ekstrahjælp til Brændselsopbæring og 120 Kr. til Dækning af for-
øgede Brændselsudgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg A.„
Sp. 5921—22, og Tillæg B., Sp. 1983—86.
Under 28. April 1922 anholdt Instituttets Bestyrer om en overordent-
lig Bevilling paa 1000 Kr. til Indkøb af forskellige Glassager, Kemikalier,
Rekvisitter m. v., idet der til Begrundelse herfor henvistes til, at det
som Følge af Prisstigningen i de senere Aar havde været umuligt at
260
Universitetets videnskabelige Institutter.
foretage de til den forsvarlige Vedligeholdelse af Laboratoriemateriellet
nødvendige Indkøb af disse Effekter. Andragendet anbefaledes af Kon-
sistorium i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 23. Juni 1922, men
det forte kun til Bevilgelsen af et overordentligt Beløb paa Finanslo-
ven for 1923—24 paa 500 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg
A., Sp. 1751—54. Som Folge af den almindelige Reduktion af Bevillin-
gerne under Udgiftspost b. blev dette Beløb nedsat med 50 Kr., saaledes
at der i Virkeligheden kun blev 450 Kr. til Disposition i det anførte Øje-
med.
Med Udgangen af Noveml>er 1920 fratraadte cand. med. Hecksher
som Eneassistent ved Instituttet. I den derved ledigblevne Stilling an-
satte Konsistorium under 24. November 1920 cand. med. Erik Bonde
fra 1. December s. A. at regne.
I Skrivelse af 15. November 1922 indstillede Konsistorium til Under-
visningsministeriet, at der paa forventet Tillægsbevilling for 1922—23
i Anledning af Laboratoriebetjent J. Jensens Sygdomsforfald under
Universitetets Udgiftspost a. 3., Medhjælpssummer, maatte udredes dels
et Belob af 125 Kr. til Bestridelse af Udgifterne ved det af Instituttets
Rengøringskone udførte Ekstraarbejde dels fra 1. Oktober 1922 at regns
og indtil videre et nærmere bestemt Belob af ikke over 280 Kr. maaned -
lig til Bestridelse af Udgifterne ved Antagelsen af en Vikar. Med Hen-
syn hertil udtalte Ministeriet i Skrivelse af 25. November 1922, at det
ansøgte kunde bifaldes forsaavidt angaar Betalingen til Rengørings-
konen, men at der som Udgift til Vikar ikke maatte disponeres over
mere end hvad et Konstitutionshonorar vilde udgøre. Paa Tillægsbevil-
lingsloven for 1922—23 bevilgedes derefter 125 Kr. til Ekstrabetaling til
Rengøringskonen og 1487 Kr. 46 Øre til Udredelse af Vikarhonorar å.
247 Kr. 91 Øre pr. Maaned i Tiden 1. Okober 1922—31. Marts 1923, til-
sammen 1612 Kr. 46 Øre, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B.,
Sp. 2005—06.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 31. Maj 1923
bifaldt Ministeriet under 12. Juni s. A., at der under Laboratoriebetjent
Jensens vedvarende Sygdomsforfald indtil videre stilledes et til Kon-
stitutionshonoraret svarende Belob til Raadighed til Bestridelse af Ud-
gifterne til en Vikar. I Forbindelse hermed samtykkede Ministeriet un-
der 28. November 1923 i, at Laboratoriets Annuum paa forventet Til-
lægsbevilling blev overskredet med et Beløb af 396 Kr. 45 Øre til Hono-
rering af Ekstrahjælp i Tidsrummet 1. Oktober 1923—31. Marts 1924 i
Anledning af, at Betjenten endnu ikke var fuldt arbejdsdygtig. Paa Til-
lægsbevillingsloven for 1923—24 bevilgedes derefter under Udgiftspost
a. 3., Medhjælpssummer 1447 Kr. 29 Øre til Honorering af en Vikar i
Tiden 1. April 1923—30. September s. A., nemlig 246 Kr. 18 Øre maaned -
lig i Tiden 1. April—30. Juni og 236 Kr. 25 Øre maanedlig i Tiden 1. Juli
- 30. September, samt under Udgiftspost b. 16.. Det hygiejniske Institut,
afrundet 397 Kr. til Honorering af den ovenanførte Ekstrahjælp, jfr.
Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg A., Sp. 5919—22. Endelig bevilge-
des paa Tillægsbevillingsloven for 1924—25 under sidstnævnte Udgifts-
post 132 Kr. 15 Øre til Honorering af Ekstrahjælp for Betjenten i April
og Maj Maaned s. A., jfr. Rigsdagstidende for 1924—25, Tillæg A.. Sp.
5823—24.
De lægevidenskabelige Institutler.
261
h. Universitetets dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet.
(Journ. No. 105/1921, 125/1921 og 433/1921.)
Paa Finansloven for 1920—21 var Annuet for den dermatologiske
Klinik ligesom de foregaaende Finansaar bevilget med 1600 Kr. Under
20. Januar 1921 indgav Professor, Dr. Rasch imidlertid saalydende An-
dragende:
»Da alle Udgifter til Vedligeholdelse og Udvikling af den der-
matologiske Samling paa Rigshospitalet i de sidste Aar er stegne saa
betydeligt, at jeg ikke mere trods al mulig Sparsommelighed kan komme
igennem med den bevilgede Sum af 1600 Kr., tillader jeg mig at ansøge
om, at denne Sum maa blive forhøjet med 50 pCt., altsaa til 2400 Kroner.
De forhøjede Udgifter skyldes baade de stærkt stegne Priser paa
Bøger, Indbinding etc. og særlig Udlægene til den dermatologiske Af-
støbningssamling. Billedhugger Edelmann, som forfærdiger Afstøbnin-
gerne, har bestemt protesteret mod at arbejde videre til den gamle
Pris.«
og Kontoen blev derpaa i Overensstemmelse med Universitetskvæ-
sturens og Konsistoriums Anbefaling paa Finansloven for 1921—22 for-
højet med 800 Kr. til 2400 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg
B., Sp. 1437—38. Med det saaledes bevilgede Beløb af 2400 Kr. har Kon-
toen derefter været opført i Finansaarene 1922—23 og 1923—24, dog at
Beløbet som Folge af den almindelige Reduktion af Bevillingerne under
Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier,
med ca. 10 pCt., i sidstnævnte Finansaar nedsattes med 240 Kr. til
2160 Kr.
Som det er anført i Aarbogen for 1915—20 III Del Side 112 bevil-
gedes paa Finansloven for 1920—21 et Beløb af 2880 Kr. som Lønning til
en Assistent ved den dermatologiske Klinik. Ved den almindelige Ho-
norarregulering, som foretoges i Overensstemmelse med Lønningsraa-
dels Indstilling af 5. Juli 1920 fastsattes Honorarerne for 8 af Universi-
tetets kliniske Assistenter til 3000—3600 Kr. aarlig med midlertidigt Til-
læg, men det heromhandlede Honorar kom paa Grund af Forholdene
ikke med i Reguleringen. Paa Finanslovforslaget for 1921—22 blev Stil-
lingen derfor i Overensstemmelse med den ældre Beregningsmaade fore-
løbig opført med 1800 Kr. + midlertidigt Tillæg. I den af Lønningsraa-
det til Folketingets Finansudvalg afgivne Betænkning over Lønnings-
og Honorarkonti m. v. paa Universitetets Budget paa nævnte Finans-
lovforslag henledtes Opmærksomheden paa, at Honoraret ikke var med-
taget ved Honorarreguleringen, og Undervisningsministeriet ønskede
derfor i Skrivelse af 4. Januar 1921 meddelt nærmere Oplysning om Ho-
noraret og den, der oppebar det. I Anledning heraf meddelte Konsisto-
rium i Skrivelse til Ministeriet af 29. s. M.,
1) at det den kliniske Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Hud-
og Kønssygdomme paahvilende Arbejde bestaar i Laboratorieundersø-
gelser (Mikroskopier i diagnotiske Øjemed, Blodundersøgelser, Dyrk-
ning af Svampe m. v.) og at hans daglige Arbejde ikke kan sættes til
under 2y2 Time,
262
Universitetets videnskabelige Institutter.
2)	at Stillingen beklædtes al cand. med. A. Kissmeyer, der hverken
var Tjenestemand eller Pensionist,
3)	at Honoraret var bevilget paa Finansloven for 1920—21 og
4)	at det med det bevilgede Beløb af 2880 Kr. — uden noget Tillæg
var blevet udredet siden 1. September 1920, fra hvilket Tidspunkt
Stillingen i sin Tid var bleven besat.
Ved Ændringsforslag til Finanslovsforslagets 3die Behandling, jfr.
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1873—76, fastsattes Hono-
raret derefter til 2100 Kr. aarlig med midlertidigt Tillæg, indtil videre
30 pCt.
Under 20. December 1921 fremsendte det lægevidenskabelige Fakultet
med sin Anbefaling et Andragende fra Indehaveren af den paagældende
Assistentstilling, cand. med. Hannes Finsen om, at Honoraret maatte
blive forhøjet fra 2100 Kr. til 2800 Kr. aarlig med midlertidigt Tillæg.
Det anførtes til Stolte derfor, at Assistentens Arbejdstid efter de foran-
drede Forhold nu var 4—5 Timer daglig, nemlig Kl. 9—12 hver Formid-
dag og 4 Gange ugentlig Kl. 4—6 om Eftermiddagen.
I Skrivelse af 4. Februar 1922 indstillede Konsistorium til Undervis-
ningsministeriet, at Honoraret maatte blive fastsat — ikke som under
en fejlagtig Forudsætning ansøgt til 2800 Kr. aarlig — men derimod til
3000 Kr. aarlig med midlertidigt Tillæg, hvilket er den laveste Lon, der ,
er fastsat for en klinisk Assistent, nemlig den i Arbejde, Uddannelse og
Arbejdstid ganske ligestillede kliniske Assistent ved Øjenafdelingen. I
Skrivelse af 27. s. M. meddelte Ministeriet imidlertid, at det paa det
vedkommende Tidspunkt ikke kunde stille Forslag om Forhøjelse af
Bevillingen, men henviste til at fremkomme med Forslag til Finans-
loven for 1923—24. Paa Finansloven for sidstnævnte Finansaar for-
højedes Honoraret derefter som indstillet til 3000 Kr. aarlig -f- midler-
tidigt Tillæg, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1739—40.
Under 7. Septeml>er 1920 ansatte Konsistorium cand. med. A. Kiss-
meyer i den paagældende Assistentstilling fra 1. s. M. at regne. Efterat
han var fratraadt med Udgangen af September 1922, ansatte Konsisto-
rium under 10. Oktober s. A. cand. med. Hannes Finsen i Stillingen fra
1. s. M. at regne.
i. Det medicinskshistoriske Museum.
(Journ. No. 374/15)19, 175/1921, 155/1922 og 203 1923.)
Under 10. November 1919 fremsendte det lægevidenskabelige Fakul-
tet saalydende Andragende af s. D. fra Bestyrelsen for det medicinsk-
historiske Museum:
»Siden bestyrelsen for Universitetets medicinsk-historiske Museum
i sommer modtog meddelelse om, at finansministeriet havde solgt Fre-
deriks Hospital, og at museet maatte være ude af de lokaler paa hospi -
talet, som hidtil havde været det overladt, senest til april flyttedag 1920.
har bestyrelsen uden afbrydelse gjort sig de storste anstrengelser for at
linde et lokale, hvor museet kunde anbringes paa forsvarlig inaade. Da
De lægevidenskabelige Institutter.
263
museet indeholder saa overmaade meget, der kun under gode forhold og
ved stadig omhyggelig pasning kan bevares, er det nødvendigt, at det
anbringes under saadanne forhold, at et effektivt tilsyn og den nødven-
dige vedligeholdelse kan gennemføres. Lædervarer, tildels trævarer og
mange metalgenstande, men især de talrige bøger og gamle værdifulde
stik samt malerier og lignende maa stadig kunne tilses.
Efter 5 maaneders fuldstændig forgæves søgen har bestyrelsen ende-
lig 1 lindet et staten tilhorende lokale, nemlig de 8 rum paa den gamle
kaserne i Frederiksholms Kanal, der indtil disse dage har været over-
ladt Københavns Kommune til skolebrug, men som nu er forladt af
Kommunen, da kun enkelte rum kan opvarmes. Efter alt hvad der er
bestyrelsen oplyst, vil disse rum egne sig godt for museet, der antagelig
uden større vanskelighed kan finde Plads i dem.
Paa Museets bestyrelses vegne tillader jeg mig derfor at anmode Un-
dervisningsministeriet om gennem Krigsministeriet at søge opnaaet, at
de nævnte rum overlades medicinsk-historisk Museum.«
Dette Andragende fremsendte Konsistorium under 10. November 1919
til Undervisningsministeriet med sin varmeste Anbefaling. Den i dette
Andragende foreslaaede Ordning kom imidlertid ikke i Stand, hvorimod
Krigsministeriet tilbød at overlade Museet nogle Lokaler paa Frederiks-
borg Slot. Efterat Konsistorium i Anledning af dette Tilbud i Skrivelse
af 25. Juni 1920 havde anmodet Undervisningsministeriet om at bringe
Krigsministeriet Universitetets Tak, indgav Museets Bestyrelse under 16.
November 1920 saalydende fornyede Henvendelse i Sagen:
»Medicinsk-historisk Museum, der grundlagdes for ca. 12 aar siden
som en privat institution, gik for ca. 2y2 aar siden over til Universitetet.
I de 12 aar, museet har bestaaet, er det naaet til at omfatte adskillige
tusinde numre, og det optager 4 af de største fællesrum paa Frederiks
Hospital, 4 smaa stuer, 1 køkken m. m. Den langt overvejende del af
denne nu betj^delige samling skyldes gaver fra private, især læger og
apotekere, idet museets altid slette økonomiske tilstand kun i ringe
grad har tilladt det at anskaffe noget ved køb. Saadan som museet er,
tør man vistnok regne, at det staar paa højde med de bedste i sin art i
Europa, og det er af den største betydning for Danmarks lægeviden-
skabs, farmacis, hygiejnes og folkemedicins historie gennem tiderne.
Dets værd for lægevidenskabens historie i Danmark er stort, større
endnu dets betydning for undervisningen i medicinens historie. Om
det engang kunde blive anbragt saaledes, at det blev tilgængeligt for
videre krese af befolkningen, vilde den store kulturhistoriske interesse,
der er knyttet til de fleste af genstandene, sikkert kunne bljve til stor
glæde og udbytte for overmaade mange mennesker.
Hidtil har museet haft husly paa det forhenværende Frederiks Ho-
spital, hvor lokaler i sin tid velvilligst overlodes det gratis. For ca. 5
fjerdingaar siden fik museet imidlertid, da Frederiks Hospital solgtes,
en opsigelse, som det dog ved forhandling med den nye ejer af de paa-
gældende bygninger (Kunstindustrimuseet) lykkedes at faa ændret til,
at museet skal være fraflyttet bygningerne til 1. April 1921. I de sidste
5 fjerdingaar har ikke alene museets bestyrelse, men ogsaa en tidlang
264
Universitetets videnskabelige Institutter.
medlemmerne af et af det lægevidenskabelige Fakultet nedsat udvalg
gjort sig de største anstrengelser for at finde et lokale til museet her i
byen. Alle anstrengelser har dog været forgæves, og Universitetet saa
sig derfor for ca. Y? aar siden nodt til at modtage Krigsministeriets til-
bud om staldbygningerne paa Frederiksborg Slot. Dette skete efter
anbefaling fra museets bestyrelse, fordi denne overhovedet ikke kunde
finde noget andet sted, hvor museet kunde bringes under tag. Bestyrel-
sen var jo ganske klar over, at det vilde blive dyrt at indrette de paa-
gældende rum blot nogenlunde passende til museumsbrug, at det vilde
blive dyrt og besværligt at passe og tilse et saa langt borte liggende mu-
seum, og at det vilde blive ganske umuligt at benytte museet til under-
visning — det, hvortil det især er bestemt. Alt i alt er det saa særdeles
uheldigt at flytte museet saa langt bort fra byen, at bestyrelsen, inden
den til ministeriet indsender overslag over, hvad flytningen til Frede-
riksborg Slot vil koste, herved meget indtrængende anmoder Ministe-
riet om — om muligt — at komme museet til hjælp ved at foranledige,
at der overlades det lokaler i en eller anden offentlig institution her
i byen. Bestyrelsen tillader sig at henlede opmærksomheden paa byg-
ninger, der hører under militærvæsenet, i første linje paa Frederiksberg
Slot. muligvis ogsaa paa Frederiksholms Kanals Kaserne, om hvilken
der tidligere har været ført forhandlinger.«
Som Svar paa dette Andragende, der under 17. November 1920 ind-
sendtes til Undervisningsministeriet med Konsistoriums varmeste An-
befaling, kommunicerede dette Ministerium d. 28. December 1920 Kon-
sistorium en Skrivelse fra Krigsministeriet af 14. s. M., hvori det med-
deltes, at der ikke paa Frederiksberg Slot eller paa Frederiksholms Ka-
nals Kaserne fandtes Rum, der kunde afgives til Museet, men at Krigs-
ministeriet — paa nærmere angivne Betingelser — midlertidigt vilde
kunne udlaane følgende Lokaler paa Frederiksborg Slot i den saakaldte
Husarstald, nemlig Belægningsstue, Samlingsstue, Vaskerum og Forstue.
1 Kontinuation af denne Skrivelse henledte Undervisningsministeriet un-
der 19. Marts 1921 Opmærksomheden paa, at der muligvis i Søkvæst-
huset kunde skaffes Plads til Museet.
Heller ikke sidstnævnte Sted blev der dog stillet Lokaler til Raadig-
hed, og Museumsbestyrelsen indgav derefter Andragende om Bemyn-
digelse til at indgaa Lejemaal med Finansministeriet om nogle ledige
Lokaler i den tidligere Fødselsstiftelse for en maanedlig Leje af 132 Kr.
1 Skrivelse af 8. Oktober 1921 meddelte Undervisningsministeriet denne
Bemyndigelse, idet det derhos i Anledning af en af Bestyrelsen under
7. September s. A. direkte indsendte Andragende bifaldtes, at Museet
yderligere lejede endnu 2 Værelser paa den tidligere Fødselsstiftelse til
Opbevaring af forskellige Museet tilhorende meget store Genstande for
en aarlig Leje af 288 Kr. Samtidig meddeltes Tilladelse til, at Leje-
afgiften for Finansaaret 1921—22 afholdtes paa forventet Tillægsbevil-
ling. I Skrivelse af 1. Juli 1921 bifaldt Ministeriet derhos, at der af
Universitetets Udgiftspost k., Forskellige løbende og overordentlige Ud-
gifter, udrededes et Beløb af 300 Kr. til Bestridelse af Udgifterne ved
Flytningen. Med Hensyn til Betalingen af Lejeafgiften gav Ministe-
riet i Skrivelse af 13. Marts 1922 Tilladelse til, at der paa forventet Til-
De lægevidenskabelige Institutter.
265
lægsbevilling for 1921—22 under Museets Annuum udrededes 1360 Kr.
mod Kvittering af Etatsraad Teisen til Dækning af Lejeafgiften for Tids-
rummet 15. September 1921—15. Marts 1925, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22, Tillæg A., Sp. 5587—88.
I Anledning af at Museet havde modtaget Opsigelse til Fraflytning
af de ommeldte Lokaler i den gamle Fødselsstiftelse til 1. November
1922 tilskrev Konsistorium under 25. September s. A. Undervisnings-
ministeriet saaledes:
»Denne Opsigelse vil stille medicinsk-historisk Museum — som alle-
rede i lang Tid har maattet føre en lidet betryggende Tilværelse — i
en overordentlig vanskelig Situation. Af Hensyn til den Betydning, det
har for Studiet af Lægevidenskabens Historie, at Museets Samlinger be-
vares, og da Staten, der har modtaget disse som en Gave fra Private,
formentlig ogsaa af den Grund maa føle sig forpligtet til at opretholde
Museet, skal man indtrængende anmode Ministeriet om at ville yde
Medlem af Museets Bestyrelse, Professor, Dr. med. V. Maar sin virk-
somme Bistand til at skaffe Museet Husly til 1. November d. A., naar
han derom henvender sig til Ministeriet.«
Som Svar herpaa udtalte Undervisningsministeriet i Skrivelse af 6.
December 1922 følgende:
»Ved Skrivelse af 25. September d. A. har d'Herrer Rektor og Pro-
fessorer næst at meddele, at de det medicinsk-historiske Museum mid-
lertidigt overladte Lokaler i den nedlagte Fødselsstiftelses Bygning af
Indenrigsministeriet er opsagt til Fraflytning fra 1. f. M. at regne, an-
modet Ministeriet om Bistand til Fremskaffelse af andre Lokaler til det
nævnte Museum.
Efter at Ministeriet i den Anledning har henvendt sig til Indenrigs-
ministeriet med Anmodning om, at Museet endnu nogle Maaneder kunde
forblive paa sin nuværende Plads, har Indenrigsministeriet tilskrevet
nærværende Ministerium, at man under Hensyn til planlagte Istandsæt-
telsesarbejder i de af medicinsk-historisk Museum benyttede Lokaler
maatte fastholde Kravet om, at Lokalerne bliver ryddet, dog saaledes,
at der ikke vilde være noget i Vejen for, at Museets Genstande, ned-
pakket i Kasser, uden Ansvar for Indenrigsministeriet, endnu i nogen
Tid henstod i en Del af Lokalerne, dog at disse maatte være helt røm-
met senest 1. Januar 1923. og saaledes at der straks maatte gives Byg-
ningsinspektoratet uhindret Adgang til Lokalerne.
Da denne Ordning jo imidlertid ikke kunde hidføre en selv ganske
midlertidig Løsning af Spørgsmaalet. allerede fordi en stor Del af Mu-
seets Genstande ikke kunde nedpakkes i Kasser, har Ministeriet herefter
rettet en Henvendelse til Krigsministeriet om, hvorvidt det vilde være
muligt, at Museumsgenstandene midlertidigt kunde deponeres paa det
nye Militærhospital, og Krigsministeriet har som Svar paa denne Hen-
vendelse udtalt, at der ikke fra dettes Side vides noget at erindre imod,
at de fornødne Lokaler i Kirurgisk Afdelings Kælderetage og, om øn-
skes af Hensyn til visse Museumsgenstandes Beskaffenhed, tillige et
større Lokale i samme Afdelings Stueetage stilles til Disposition for
Museet.
De nævnte Lokaler vil dog kun kunne afgives med det Forbehold,
Universitetets Aarbog.	34
260
Universitetets videnskabelige Institutter.
at Museet atter efter Fornødenhed maa rømme dem, naar de afslut-
tende Arbejder ved Sygehusets Opforelse (Malerarbejde o. 1.) skal brin-
ges til 1/dforelse, samt naar Lokalerne efter Sygehusets Færdiggorelse
skal overgaa til anden Benyttelse.
Angaaende den nærmere Ordning af Sagens Enkeltheder har Krigs-
ministeriet henvist til Forhandling med 1. Ingeniørdirektion.«
I Henhold til den ved Undervisningsministeriets anførte Skrivelse
trufne Afgørelse opmagasineredes derpaa medicinsk-historisk Museum
i nogle Lokaler paa Garnisonssygehuset ved Nørrefælled. Med Hensyn
til Bestridelse af Flytteudgifterne udtalte Undervisningsministeriet i
Skrivelse af 25. Oktol)er 1922 i Overensstemmelse med Konsistoriums
Indstilling af 12. s. M., at der af Museets Annuum og navnlig den Del
deraf, der var bestemt til Betaling af Lejeudgifter, kunde udredes indtii
900 Kr. i det anførte Øjemed. Det tilføjedes derved, at der — saafremt
Annuet ikke uden Skade for Museets Interesser kunde bære hele den
paagældende Udgift — paa forventet Tillægsbevilling for 1922—23 kunde
ventes stillet et efter Forholdene afpasset Belob til Raadighed i det om-
meldte Øjemed.
Angaaende den senere trufne Ordning med Hensyn til Museets Lo-
kaleforhold henvises til Aarbogen for 1923—24 Side 117—21.
Paa Finansloven for 1920—21 var Museets Annuum opført med 3000
Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven kom 500 Kr., jfr. herom nærmere
Aarbogen for 1915—20 III. Del Side 115. Paa Finansloven for 1921—22
var Annuet ligeledes opfort med 3000 Kr. og hertil kom paa Tillægs-
bevillingsloven ialt 3360 Ivr., nemlig dels de ovenfor omtalte 1360 Kr. til
Dækning af Lejeafgift dels 2000 Kr. til Foretagelse af et storre Konser-
veringsarbejde ved Museumsgenstandene, jfr. Rigsdagstidende for 1921 —
22, Tillæg B., Sp. 2529—30. Af de 6360 Kr., der herefter var til Museets
Raadighed, kom dog kun 4114 Kr. 18 Øre til Udbetaling, saaledes at der
sparedes 2245 Kr. 82 Øre. Med Hensyn til den sidstommeldte Bevilling
paa 2000 Kr. til Konserveringsarbejder indgav Museets Bestyrelse under
19. September 1921 med det lægevidenskabelige Fakultets Anbefaling af
7. Oktober s. A. saalvdende Andragende:
»Som det vil være Ministeriet bekendt, er der til Universitetets
medicinsk-historiske Museum ikke knyttet nogen hja^lper, hverken fag-
lig eller ikke-faglig. Alt det arbejde, der gennem aarene er udført for
at soge at holde museet i en blot nogenlunde forsvarlig stand, har enten
(og for størstedelen) været udført frivilligt og gratis af de mænd, der
har været med til at stifte museet, af medlemmer af dets nuværende
bestyrelse, eller af andre, der interesserede sig for museets trivsel, eller
enkelte tilfældige personer er blevne honorerede af museets annuum,
eller medlemmer af museets bestyrelse har selv afholdt udgifterne til
dc nødtørftigste arbejder.
Ministeriet vil imidlertid let indse, at de summer, der kan tages fra
museets i forvejen fuldstændig utilstrækkelige annuum, er saa smaa,
al de kun kan spille en ganske underordnet rolle for museumsgenstan-
denes bevaring. Og den hjælp i arbejde eller penge, der hidtil er ydet
De lægevidenskabelige Institutter.
267
al* personer, der interesserede sig for museet, vil snart helt hore op, bl. a.
fordi de paagældende personer mener, at, efterat museet er overgaaet til
Staten, bor ogsaa Staten overtage de med dets vedligeholdelse forbundne
udgifter.
Trods al frivillig hjælp er museets genstande ikke i aarenes lob
blevne passede og vedligeholdt som de burde, og navnlig er alle metal-
genstandene, særlig den store mængde kirurgiske og optiske instrumen-
ter, blevet saa slemt medtagne af fugtighed, at der maa gores noget
energisk for at bringe dem i en saadan tilstand, at der overhovedet er
rimelighed i at opbevare dem længere. Bestyrelsen tillader sig derfor at
foreslaa Ministeriet:
1)	at der straks stilles 2000 kr. til raadighed for museet for derved
at redde, hvad reddes kan, af genstandene og bringe disse i en holdbar
tilstand. — Museets bestyrelse har med dette for øje henvendt sig til hr.
konservator Rosenberg ved Nationalmuseet, der velvilligst har lovet
eventuelt at sørge for, at paalidelige og dygtige mænd udfører det paa-
krævede konserveringsarbejde saa godt og billigt, som det overhovedet
lader sig gøre. Han udtalte, efter at have gennemgaaet genstandene, at
det, der burde gøres, vilde kunne gøres for de nævnte 2000 kr., men det
maatte saa gøres straks, i løbet af denne vinter, inden genstandene tog
endnu mere skade.
2)	At der fra 1. April 1922 ved museet ansættes en konservator med
samme Ion (2220 kr. + tillæg), som de andre konservatorer ved Uni-
versitetets forskellige instituter oppebærer, og hvis opgave det skal være
dels under bestyrerens ledelse at sørge for museumsgenstandenes kon-
servering og katalogisering dels at gaa bestyreren til haande med andet
i museet forefaldende arbejde.
Bestyrelsen maa tilføje, at den betragter bevillingen af de nævnte
2000 kr. til istandsættelse af museumsgenstandene samt ansættelsen af
en konservator til derefter at holde dem vedlige for det mindste, der bor
gores, om museet skal kunne forvaltes forsvarligt.«
Efterat der af Museet under 23. Oktober 1921 var afgivet nærmere
Redegørelse for, hvilke Arbejder der vilde komme til at paahvile en
Konservator, anbefaledes Andragendet i Skrivelse af 31. s. M. af Univer-
sitetskvæsturen og indsendtes under 4. November s. A. til Undervisnings-
ministeriet med Konsistoriums Tilslutning. Efter Ministeriets Begæring
afgav Museet derpaa under 3. December 1921 folgende nærmere Oplys-
ninger:
»Medicinsk-historisk Museums overvejende betydning har hidtil
været at vde billeder, boger, instrumenter m. m. til de forelæsninger,
professoren i medicinens historie holder over dette fag. Endvidere har
museet udlaant genstande som de ovennævnte til andre lærere ved Uni-
versitetet, naar de havde brug for dem til deres undervisning, til viden-
skabsmænd til benyttelse under deres forskellige arbejder, til forfattere
af illustrerede værker til reproduktion o. s. v. Som museet hidtil har
været anbragt, uden kunstigt lys, med adgang ad en trappe, der ikke har
været gjort ren i over 10 aar, og hvis rækværk paa steder ikke vilde
kunne taale, at man lænede sig imod det, har det kun været muligt at
holde det aabent for særlig interesserede, som man ledsagede omkring.
268
Universitetets videnskabelige Institutter.
Foruden for enkelte specielt interesserede personer fra ind- og udlandet
er museet hidtil af professoren i medicinens historie bleven vist frem
for medicinske studerende 4 å 5 gange aarlig, i sidste aar f. ex. desuden
for Danmarks dyrlæger, Tandlægeskolen, studiosi magisterii (historie,
gymnastik), massageinstituter o. s. v. o. s. v., ligesom det farmaceutiske
medlem af bestyrelsen har vist det frem for apotekere, candidati phar-
maciæ m. fl.
Hvis der ansættes en konservator, vil han straks kunne overtage de
Heste af disse fremvisninger (hver enkelt tager 2 å 3 timer), idet kun
de, der kræver en særlig viden, stadig bor foretages af professoren i
medicinens historie. Men konservatorens fremvisninger kunde ogsaa
udvides betydeligt, saaledes at de kom til at omfatte lærere og even-
tuelt elever ved andre læreanstalter, f. ex. Landbohøjskolen, eller endog
de kobenhavnske skoler. — Derimod vil det være umuligt i øjeblikket
at holde museet aabent for alle og enhver og lade de besøgende gaa
alene omkring i museet, dels fordi adgangen til det er usømmelig og
livsfarlig, dels fordi mange kostbare genstande staar fremme og med
største lethed vil kunne fjernes af de besøgende. Men desuden vil til-
fældige besøgende faa yderlig lidt udbytte af deres besøg, om de ikke bli-
ver fort om af en sagkyndig og faar genstandenes brug forklaret.
Bestyrelsen mener derfor at maatte udtale:
Naar der ansættes en konservator, vil det antagelig være passende, at
museet holdes aabent for besøgende 1 gang om ugen, og at de besøgende
da vises om i museet af konservator. Saasnart museet kommer i lokaler,
hvor det overhovedet bliver muligt at tillade helt tilfældige personer ad-
gang, bor museet sagtens holde aabent 2 gange ugentligt for saadanne.
Men selvfølgelig vil konservator have til enhver tid at være dem behjæl-
pelig, der virkelig ønsker at bruge museet. Ogsaa hidtil har enhver per-
son, som ønskede at benytte museet til studium eller paa anden maade
for sit arbejde, haft uindskrænket adgang, naar blot lys- og varmefor-
hold tillod det.«
I Skrivelse af 22. December 1921 meddelte Ministeriet derpaa, at der
paa forventet Tillægsbevilling kunde udredes 2000 Kr. en Gang for alle
til Konserveringsarbejder, hvorhos Ministeriet ønskede oplyst, hvem der
skulde udfore Arbejdet, om vedkommende var Tjenestemand og hvor-
meget af Beløbet der var beregnet til Vederlag og hvormeget til andre
Udgifter. Efterat det derefter var oplyst, at der var tænkt anvendt
1800 Kr. som Vederlag til Kustode ved Nationalmuseet G. Raklev for
Udførelsen af det paagældende Arbejde og 200 Kr. til andre Udgifter ved
Konserveringen, meddelte Ministeriet under 21. Januar 1922 Bemyndi-
gelse til at lade Arbejdet udføre, idet der ønskedes Indstilling om Veder-
lagets endelige Størrelse, naar Arbejdet var færdigt. I Finansaaret 1921
—22 kom imidlertid kun 200 Kr. til Udbetaling og Ministeriet bifaldt
derfor under 29. April 1922, at de resterende 1800 Kr. udbetaltes paa
forventet Tillægsbevilling for 1922—23.
Under 7. Juli 1922 fremsendte Konsistorium med sin Anbefaling et
Andragende, at der, saafremt dets Andragende om Ansættelse af en
fast Konservator ikke maatte kunne imødekommes, maatte blive tilstaaet
Museet en aarlig Bevilling paa 1500 Kr. til Konservatorhjælp. I Anled-
De lægevidenskabelige Institutter.
269
ning heraf udbad Ministeriet sig under 18. Juli 1922 Oplysning om,
hvortil det Beløb af Museets Annuum, som ikke medgaar til Husleje og
Brændsel, anvendes, og Professor Maar meddelte derpaa i Skrivelse af
25. s. M. følgende:
»Sidste finansaar var den paagældende del af museets annuum
2000 kr.
Deraf anvendtes:
Til konsulenten......................................... 500 kr.
til Rengøring o. lign................................. ca. 500 »
De øvrige 1000 kr. er benyttede til anskaffelse af nye museumsgen-
stande, til reparation, til transport (afhentning af skænkede genstande),
til den mere manuelle eller grovere art af arbejde, til porto o. s. v. —
Jeg maa tilføje, at da det var museet umuligt at komme igennem med
det bevilgede annuum, tillodes det at overskride dette med 500 kr., der
anvendtes til de samme, ovenfor nævnte, formaal.
Efter at have nævnt, hvortil museets annuum er bleven benyttet, maa
det være mig tilladt at nævne de poster, for hvilke museet intet har be-
talt:
Museumsgenstande. For at ikke genstande af betydelig værdi for
museet, og som tilbødes dette til købs, men som museets lille annuum
ikke tillod det at erhverve, for bestandigt skulde gaa tabt for det, har
dels medlemmer af museets bestyrelse selv købt saadanne genstande og
skænket dem til museet, dels bevæget andre interesserede til at gøre det
samme. Det drejer sig dog undertiden om enkelte køb til nogle hundrede
kroners værdi.
Arbejde i museet. Ikke alene har to medlemmer af museets besty-
relse til stadighed udført assistent- eller betjentarbejde i museet, fordi
der, som ofte fremhævet, ikke er ansat nogen hjælper af hvad art næv-
nes kan ved museet, og derved uden udgift for museet stræbt at hindre,
al genstandene gik til grunde. Men bestyrelsen har desuden formaaet
4 unge akademikere (1 cand. med., 1 cand. mag., 1 stud. med., 1 stud.
mag.) til gennem en aarrække gratis for museet at udføre det arbejde,
som egentlig en konservator eller assistent burde have udfort. To af de
paagældende har i et par aar daglig ofret nogle timer paa museet. De
har gjort det i det haab, at der engang vilde blive ansat en konservator,
men de har alle omkring 1. april meddelt mig, at de ikke syntes, der
var nogen mening i, at et staten tilhorende museum til stadighed opret-
holdtes udelukkende ved hjælp af gratis arbejde af udenforstaaende, og
fra 1. april er museet derfor uden hjælp.«
Disse Oplysninger indsendtes under 28. Juli 1922 af Konsistorium til
l' ndervisningsministeriet.
Paa Finansloven for 1922—23 opførtes Museets Annuum med
4872 Kr., hvoraf 500 Kr. til Brændsel, idet Raadighedssummen forøgedes
med 1584 Kr. -f- 288 Kr. = 1872 Kr. til Betaling af Lejeafgift fra Museet
for de det overladte Lokaler i den nedlagte kgl. Fødsels- og Plejestif-
telse, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1693—94, og Til-
læg B., Sp. 1245—48. Hertil kom paa Tillægsbevillingsloven 1800 Kr.
270
Universitetets videnskabelige Institutter.
som Genbevilling af det for det foregaaende Finansaar besparede Belob
af tilsvarende Storrelse, der var bevilget til Konserveringsarbejder, jfr.
ovenfor. (Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4723—24). Af de
6672 Kr., der herefter var til Raadighed, brugtes kun 5997 Kr. 59 Øre.
saaledes at der sparedes 674 Kr. 41 Øre.
Paa Finansloven for 1923—24 opfortes Kontoen ligeledes med 4872 Kr.,
hvori dog som Folge af den almindelige Reduktion af Universitetets Ud-
giftspost b., Annua for Samlinger af Laboratorier, fragik 10 pCt., saa-
ledes at der kun blev 4384 Kr. 80 Øre til Raadighed. Heraf brugtes kun
3431 Kr. 21 Øre, saaledes at der besparedes 953 Kr. 59 Øre.
k. Det psykiatriske Laboratorium paa Kommunehospitalet.
(Journ. No. 206/1920.)
1 Finansaarene fra 1920—21 til 1923—24 har det psykiatriske Labo-
ratorium under Universitetets Udgiftspost (g. 8.) g. 7. været opfort med
det paa Finansloven for 1919—20 normerede Annuum paa 2600 Kr. Paa
Finansloven for 1921—22 bevilgedes derhos overordentligt 4000 Kr. til
Anskaffelsen af et Epidiaskop, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg
A., Sp. 1611—14. Øm Øpnaaelsen af en Bevilling til Indkob af et
Epidiaskop indgav Professor Wimmer under 26. Marts 1920 saalvdende
Andragende:
»Jeg tillader mig herved at ansoge om en Bevilling paa kommende
Finanslov paa 6000 Kr. til Anskaffelse af et Epidiaskop til Brug ved den
psychiatriske Undervisning af medicinske Studenter, Fmbedslægestu-
derende o. a. paa Kommunehospitalets 6. Afdeling.
Med den ret begrænsede Tid, der er tildelt denne Del af den medicin-
ske Undervisning, sammenholdt med Fagets store og ikke helt let til-
egnelige Indhold, er det absolut nødvendigt i stort Omfang at sup-
plere Demonstrationen af Patienter og den teoretiske Kundskabsmed-
delelse med et saa rigt Billedmateriale som muligt: Billeder af andre
Svge af lignende Art som den just demonstrerede, Syges skriftlige,
kunstneriske Produkter, Diagrammer og Tabeller over Aarsagsforhold,
Alders- og Hvppighedsforhold. Kriminalitet, osv., endelig og ikke mindst
med et tilstrækkeligt Udvalg af analomisk-fysiologiske Tavler, histolo-
giske og patohistologiske Præparater o. m. m.
Epidiaskopet letter i høj Grad Fremskaffelsen af saadanne Illustra-
tioner, der ellers maa fremstilles paa ofte uhaandterlig store Tavler,
medens man ved det onskede Apparat kan tage dem direkte fra viden-
skabelige Bøger, egne Smaarids og Tabeller osv.
Gennem Hr. Cornelius Knudsen har jeg Tilbud fra Zeiss paa el af
hans nyeste Epidiaskoper til Kr. 6000. Det vil foreløbig blive udstyret
med en mindre vidtrækkende, derfor billigere Projektionslinse, men kan,
hvis det senere bliver nødvendigt ved større Forelæsningslokaler, sup-
pleres til den nødvendige Projektionslængde. Ligesaa er der i det paa-
gældende Apparats almindelige Konstruktion forudset en eventuel se-
nere Tilfojelse af Apparater til Mikroprojektion.«
De lægevidenskabelige Institutter.
271
Dette Andragende anbefaledes af Universitetskvæsturen i Skrivelse
af 16. April 1920 og fremsendtes under 18. Juni s. A. af Konsistorium
til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at der i det paagæl-
dende Gjemed maatte blive bevilget 4000 Kr., idet der ad anden Vej var
stillet 2000 Kr. til Professor Wimmers Disposition til Anskaffelse af
Epidiaskopet.
I. Den kliniske Assistance.
1. Bevilling til Oprettelse af en Stilling som klinisk Assistent til Hjælp
ved Undervisningen i epidemiske Sygdomme.
(Journ. No. 376/1920.)
Under 28. September 1920 fremsendte det lægevidenskabelige Fakultet
med sin Anbefaling saalydende Andragende fra Professor V. Bie af 31.
August s. A.:
»Undertegnede tillader mig herved at ansoge det hoje Ministerium
om, at der, i Lighed med hvad der er Tilfældet for samtlige andre
kliniske Professoraters Vedkommende, maa ansættes en klinisk Assistent
til Hjælp for mig ved Undervisningen i epidemiske Sygdomme samt
ved videnskabeligt Arbejde, særlig Laboratoriearbejde, til hvilket mit
Fag nødvendigvis maa have nøje Tilknytning. Blegdamshospitalets Re-
servelæger har hidtil velvilligst udført dette Arbejde, men som Folge af,
at deres Virksomhed med Pasning af Patienterne er forøget stærkt i de
senere Aar, kan de ikke fortsætte hermed.
Hvad Omkostningerne ved Ansættelse af en klinisk Assistent angaar,
maa jeg tillade mig at henlede Opmærksomheden paa. at jeg ved i Over-
ensstemmelse med moderne Principer at nedsætte den Tid, hvori Patien-
ter, som er behandlet for normalt forløbende Skarlagensfeber, maa op-
holde sig paa Hospitalet af Smittehensyn, har opnaaet en betydelig
Formindskelse af Statens Tilskud til Blegdamshospitalets Drift. For-
mindskelsen udgjorde for Aaret 1919 omtrent 59,000 Kr. Da Landets
andre Epidemisygehuse antagelig efterhaanden vil folge det herfra givne
Eksempel, vil Staten som Folge af denne Foranstaltning spare et Beløb,
der er mange Gange større end dens Udgift til Lønning af en klinisk
Assistent.«
Dette Andragende anbefaledes af Universitetskvæsturen i Skrivelse
af 30. November 1920, idet det under Hensyn til, at der er fastsat uens-
artede Honorarer for kliniske Assistenter, henstilledes til Konsistoriums
nærmere Undersøgelse, hvor stort et Beløb der maatte være passende
for en Assistent som den ommeldte. I Anledning heraf oplyste Professor
Bie i Skrivelse af 11. Januar 1921 følgende:
»Da der paa Blegdamshospitalet største Delen af Aaret behandles
400—600 Patienter med Infektionssygdomme, som i Følge deres Natur
kræver et stort diagnostisk — væsentlig bakteriologisk og mikroskopisk
272
Universitetets videnskabelige Institutter.
— Laboratoriearbejde, vil der blive lagt Beslag paa al den kliniske As-
sistents Arbejdskraft. Jeg har tænkt, at han skal have fast Arbejdstid
fra Kl. 8 Morgen til Kl. 5 Em. I dette Tidsrum vil han hovedsagelig
blive beskæftiget med det daglig forekommende Arbejde, men maa der-
udover anvende saa megen Tid, som han er i Stand til, paa videnskabe-
ligt Arbejde. Han vil blive forpligtet til ikke at have anden Beskæf-
tigelse.
Under Hensyn hertil mener jeg, at han bør lønnes paa samme Maade
som de kliniske Assistenter ved Rigshospitalets kirurgiske og medicinske
Afdelinger, nemlig med 300 Kr. maanedlig, hvortil for Tiden kommer et
Dyrtidstillæg af 30 pCt.«
Konsistorium fremsendte derpaa under 17. Januar 1921 Sagen til Un-
dervisningsministeriet med Indstilling om Oprettelsen af en Assistentstil-
ling honoreret med 3600 Kr. aarlig samt midlertidigt Tillæg. Da Mini-
steriet i Skrivelse af 22. Marts 1921 havde ønsket oplyst, om ikke den
ansøgte Assistance vilde gaa l>etydeligt ud over, hvad Undervisningen
og selve det derfor fornødne Arbejde kræver, meddelte Professor Bie
under 25. Juni 1921 følgende nærmere Oplysninger:
»Den kliniske Assistent vil hovedsagelig blive beskæftiget med vi-
denskabeligt Arbejde.
Som Eksempler paa de Opgaver, der foreligger i Øjeblikket, kan jeg
nævne som den vigtigste: En Undersøgelse af Streptococcers Forekomst
ved Scarlatina. Anledningen til, at jeg vil tage fat paa denne Under-
søgelse, er bl. a., at jeg i et Par Tilfælde af septisk Scarlatina med
Slreptococcer i Blodet med Fordel har anvendt et tysk Streptococserum.
Undersøgelsen er planlagt efter Aftale med Seruminstituttets Direktør,
som gerne vil tage fat paa Fremstilling af Streptococserum.
Af mindre omfattende Arbejder kan jeg nævne: Undersøgelse af Pus
fra Scarlatina-Otiter og af Expectorat fra Tyfuspneumonier. Efter An-
modning fra Seruminstituttets Direktør kunde jeg ønske at faa under-
søgt Betydningen af Døhles Granulationer for Diagnosen af Scarlatina,
idet de sonderjydske Læger hidtil har kunnet faa en diagnostisk Un-
dersøgelse af Blodpræparater udfort i Kiel.
Foruden de nævnte Opgaver foreligger der adskillige andre, som
gerne skulde løses. Hvor et stort Antal Patienter med acute Sygdomme
behandles — i 1920 behandledes 6200 Patienter — forekommer natur-
ligvis stadig Sygdomstilfælde, som det har videnskabelig Interesse at
faa undersøgt.
Da det Lægepersonale, Hospitalet raader over, ikke kan overkomme
mere end Hospitalets daglige Drift tilligemed de videnskabelige Arbej-
der, som Reservelægerne allerede har i Gang, kan de her nævnte Un-
dersøgelser ikke udføres. Jeg har ment, at Udførelsen af videnskabelige
Arbejder af denne Art, som ikke vedrører det daglige diagnostiske og
terapeutiske Arbejde, hører til Universitetets Opgaver og har derfor søgt
Undervisningsministeriet om Ansættelse af en klinisk Assistent.
Da der findes saa meget at tage Fat paa, at en Assistent vil faa Van-
skelighed ved at overkomme det, har jeg foreslaaet, at han faar den
højeste Løn, en klinisk Assistent kan opnaa, d. v. s. samme Løn som de
De lægevidenskabelige Institutter.
273
kliniske Assistenter ved Rigshospitalets medicinske og kirurgiske Afde-
linger.
Foruden ved videnskabeligt Arbejde vil den kliniske Assistent blive
beskæftiget med at assistere mig ved Undervisningen, hovedsagelig med
at demonstrere den til Laboratoriearbejderne horende Diagnostik.
Der udføres allerede — som Led i Hospitalets daglige Drift — et
stort Laboratoriearbejde, væsentlig bestaaende i Undersøgelse af Urin
og af Difterikulturer, af hvilke der aarlig undersøges ca. 50,000. Dette
Arbejde, som ikke har med videnskabelige Undersøgelser at gøre, vil
ogsaa i Fremtiden blive udført af de Læger, som er ansatte ved Hospita-
let. For at forebygge den Misforstaaelse, at Undervisningsministeriet —
ved at lønne en klinisk Assistent under Professoratet i epidemiske Syg-
dommes Klinik — vilde paatage sig en Udgift, som det egentlig tilkom-
mer Københavns Kommune at udrede, har jeg i min Skrivelse af 4. Maj
1921 henledt Opmærksomheden paa, at den kliniske Assistent intet vi!
faa med dette Arbejde at gøre, men udelukkende vil blive beskæftiget
med rent videnskabelige Arbejder og med at hjælpe mig ved Undervis-
ningen.«
Efterat Konsistorium under 5. Juli 1921 havde indsendt disse Oplys-
ninger til Undervisningsministeriet, bevilgedes paa Finansloven for 1922
—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1679—80, under
Universitetets Udgiftspost a. 2. d. et Honorar paa 3600 Kr. aarlig -f- mid-
lertidigt Tillæg til en klinisk Assistent ved Undervisningen i epidemiske
Sygdomme samt ved videnskabelige Arbejder. Om Besættelsen af denne
Stilling henvises til efterfølgende Underafsnit 2.
2. De kliniske Assistenter.
(Journ. No. 9/1920, 9/1921, 345/1921, 9/1922 og 9/1923.)
Rigshospitalets Fødeafdeling. Cand. Knud Borgberg var Assistent
indtil 1. November 1921. Da der ikke meldte sig nogen Ansøger til den
fra denne Dag ledigblevne Post, bifaldt Undervisningsministeriet un-
der 25. November 1921 i Henhold til Konsistoriums Indstilling af 28. Ok-
tober s. A., at den paagældende Stilling kom til at henstaa ubesat til 1.
September 1922. Ministeriet bifaldt samtidig, at der til Bestridelse af Ud-
gifter ved Besørgelsen af det til Stillingen henlagte Arbejde ved midler-
tidig Medhjælp for Maanederne Noveml>er 1921—August 1922 paa for-
ventet Tillægsbevilling af Kontoen for Medhjælpssummer ved Univer-
sitetet anvendtes et Beløb af ialt 3000 Kr., nemlig 1500 Kr. for 1921—22
og 1500 Kr. for 1922—23, saaledes at Belobet udbetaltes efter nærmere
Anvisning af Professor, Dr. S. A. Gammeltoft, hvorhos Opmærksomhe-
den henledtes paa, at der af dette Beløb ikke kunde udredes Vederlag til
Tjenestemænd indenfor den paagældende Styrelsesgren, jfr. Rigsdags-
tidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5583—84, og for 1922—23, Tillæg A„
Sp. 4719—20. Fra 1. September 1922 at regne ansattes cand. F. Bang
som Assistent ved Fodeafdelingen.
Universitetets Aarbog.	35
274
Universitetets videnskabelige Institutter.
Rigshospitalets Børneafdeling. Cand. Fru Ingeborg Chievitz var an-
sat indtil 1. Oktober 1920, da hun afløstes af cand. E. O. Folkmar, der
fungerede indtil 1. April 1921. Derefter var cand. Kaj Baagøe Assistent
indtil 1. November 1922, fra hvilket Tidspunkt han afløstes af cand.
Paul Drucker.
Rigshospitalets Afdeling A. Cand. H. li. Brandt var ansat indtil L
December 1920, hvorefter cand. Ib Hansen var ansat indtil 1. November
1921. Han efterfulgtes af cand. Einar Rud, der fungerede indtil 1. Maj
1923, da han afløstes af cand. Eggert Møller.
Rigshospitalets Afdeling B. Cand. H. C. Gram var ansat indtil 1. No-
vember 1920, da han afløstes af cand. Fik. Karen M. Hansen. Hun fun-
gerede indtil 1. November 1922, da hun efterfulgtes af cand. Emil Als.
Rigshospitalets Afdeling C. Cand. Chr. Rovsing var ansat indtil 1.
November 1921. Fra dette Tidspunkt var cand. E. W. Johannsen Assi-
stent, indtil han d. 1. November 1922 afløstes af cand. Knud Kelsted.
Rigshospitalets Afdeling D. Cand. Aage Berntsen var ansat indtil 1.
November 1921, da han afløstes af cand. Johan Seedorff.
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme. Cand. O. Blegvad var
Assistent indtil 1. Januar 1922, da han afløstes af cand. Hans Ulrik Mol-
ler.
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme. Cand.
V. H. H. Schmidt var Assistent indtil 1. April 1921. Efter ham ansattes
cand. Otto Boserup, der fungerede indtil 1. Marts 1923, hvorefter cand.
F. Norsk blev ansat.
Professoratet i epidemiske Sygdomme. Efterat der, som ovenfor an-
ført, paa Finansloven for 1922—23 var oprettet en Assistentstilling under
nævnte Professorat, ansattes cand. M. Siggaard Andersen i denne Stilling
fra 1. August 1922 at regne.
Som Prosektor i operativ Kirurgi fungerede Dr. Ove Wulff indtil 1.
September 1921. Fra dette Tidspunkt var Dr. S. Kjærgaard Prosektor,
indtil han d. 1. September 1922 aflostes af Dr. V. Meisen,
Angaaende Assistenten ved den dermatologiske Klinik paa Rigshospi-
talet henvises til det særlige Afsnit om denne Klinik.
m. Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet.
(Journ. No. 389/1921, 391/1922 og 62/1923)
Med Hensyn til de under Universitetets Udgiftspost c., Særegne Ud-
gifter til det lægevidenskabelige Fakultet, paa Underkonto 3. (4.) po-
sterede »Udgifter ved Akkumulatoranlæget til elektrisk Belysning samt
Tilsyn m. m.« henvises til den i Afsnittet om det fysiologiske Labora-
torium givne Forklaring. Endvidere henvises til Afsnittet om det
normal-anatomiske Museum forsaavidt angaar de paa Underkonti 4.
(5.) og 6. opførte Bevillinger henholdsvis »til konserverende Behandling
af Lig som Materiale ved Forelæsninger samt ved de studerendes Øvel-
ser i Dissektion og kirurgiske Operationer« og »til Transport af Lig.«
IJnderkonto 1. Til ordinære Udgifter, saasom Brændsel, Belysning
m. v. ved det forrige kirurgiske Akademis Bygning og Ejendommen i
De lægevidenskabelige Institutter.
275
I* redericiagade [til Protokoller, Skrivematerialier, Porto, Trykning m. v.^
og til Anskaffelse af Kranier m. fl. Genstande til Brug ved Forelæs-
ninger og Eksaminer. Kontoen var paa Finansloven for 1920—21 opført
med 14500 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven kom ialt 1800 Kr., jfr.
nærmere Aarbogen for 1915—20 III. Del Side 124. Paa Finansloven for
1921—22 og 1922—23 var Kontoen ligeledes normeret med 14500 Kr.,
hvortil paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 kom 800Kr. til Bestridelse
af forøgede Kontorudgifter og paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23
800 Kr. i samme Øjemed, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B.,
Sp. 2537—38 og for 1922—23, Tillæg B., Sp. 2013—14.
Paa Finanslovforslaget for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—
23, Tillæg A., Sp. 1757—58, var den samlede Udgiftspost c. opført i det
væsentlige som i Finansloven for 1922—23, for nærværende Under-
kontos Vedkommende dog med den Forandring, at den deltes saaledes,
at der paa en Underkonto 1. foresloges bevilget til ordentlige Udgifter,
saasom Brændsel, Belysning, Elektricitet til Elevator, Inventariegen-
stande og Haandværksarbejde, Natrenovation og Skorstensfejning, alt
i det forrige kirurgiske Akademis Ejendom og Ejendommen i Frede-
riciagade: 13500 Kr. og paa en ny Underkonto 2.: 1000 Kr. til Kontor-
udgifter ved Fakultetet. I Henhold til Ændringsforslag til Finanslovens
3die Behandling nedsattes hele Udgiftspost c. imidlertid med 8000 Kr.,
saaledes at den samlede Konto c. blev bevilget med 71233 Kr. i Stedet
for med det paa Forslaget opførte samlede Beløb af 79233 Kr.
I Anledning af denne Nedsættelse tilskrev Konsistorium under 18.
Maj 1923 Undervisningsministeriet saaledes:
»Paa Finansloven for indeværende Finansaar er saavel Universitetets
Udgiftspost b.. Annua for Samlinger og Laboratorier, som Universitetets
Udgiftspost c., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet,
blevet nedsat med et til 10 pCt. af disse Kontis samlede Sum svarende
Beløb og ved Skrivelse af 1. f. M. har det høje Ministerium udbedt sig
en Indstilling med Hensyn til Fordelingen af de to Totalsummer mellem
de under de to Konti horende Underkonti. I samme Skrivelse har Mini-
steriet indskærpet, at der i indeværende Finansaar maa administreres
udfra den bestemte Forudsætning, at den ved Finansloven givne Be-
villing skal slaa til til Universitetets Drift i Finansaaret, idet Ministe-
riet paa Forhaand maa stille sig afvisende overfor Krav om Tillægs-
bevillinger.
I denne Anledning ønsker Konsistorium, forinden den forlangte Ind-
stilling afgives, at henlede Opmærksomheden paa et Forhold, som med-
undertegnede Administrator allerede under den mundtlige Forhandling
i sin Tid med Ministeriet om Bevillingernes Nedskæring har fremhævet,
nemlig at medens det vel lader sig gøre — omend med meget store
Vanskeligheder — for et enkelt Aar at nedsætte de direkte Udgifter til
Institutternes videnskabelige og undervisningsmæssige Drift (Kemika-
lier, Instrumenter, Bøger, Inventariegenstande og lign.) er Forholdet
derimod et andet, hvor det drejer sig om Institutternes praktiske Øko-
nomi (Udgifter til Rengøring, Belysning, Opvarmning og lign.). Her
vil en Nedsættelse af Raadighedssummen føles meget stærkere end paa
del videnskabelige og undervisningsmæssige Omraade. Hvor de to Ud-
Universitetets videnskabelige Institutter.
giltsklasser er forenede under samme Konto, vil Kravet om Nedsættelse
rimeligvis fore til, at der finder en storre Nedsiettelse Sted af de viden-
skabelige end af de praktiske Udgifter, men hvor den paagældende
Udgiftspost udelukkende omfatter praktiske Udgifter, er det næppe
sandsynligt, at Kravet vil kunne gennemføres, saafremt Institutterne
overhovedet skal holdes i Drift i samme Omfang som hidtil. Dette gæl-
det saaledes de 4 lægevidenskabelige Institutter ved Rigshospitalet, hvis
videnskabelige Annua bevilges under Universitetets Udgiftspost b., me-
dens deres praktiske Udgifter bevilges under Udgiftspost c., saaledes at
hvert af Institutterne har sin særlige Underkonto under denne Udgifts-
post. Men yderligere vil det høje Ministerium vide, at de paa disse
Underkonti bevilgede Beløb i de senere Aar ikke har kunnet slaa til,
men er blevet overskredne med meget store lieløb, i enkelte Aar med
100 pCt. Dette Forhold har sin særlige Forklaring og herom skal man
tillade sig at anfore følgende:
De paaga'ldende Underkonti var ved Udflytningen i 1910 til de nu-
værende Institutbygninger ikke adskilt, men alle 4 Institutters Udgifter
til Rengøring, Belysning, Opvarmning o. s. v. bevilgedes i et samlet
Belob under Universitetets Udgiftspost c., Særegne Udgifter til det læge-
videnskabelige Fakultet. Da denne Ordning viste sig upraktisk, fordi
Institutbestyrerne Aaret igennem ikke kunde vide, hvormeget de havde
at disponere over til Rengøring, Belysning m. v., idet Refusion til Rigs-
hospitalet for Varme og varmt Vand forst kunde fastsættes efter det
endelige Forbrug, blev de enkelte Institutters Udgifter til Belysning,
Elektricitet, Rengoring m. v. ved Finansloven for 1913—14 udskilte saa-
ledes:
a.	Instituttet for almindelig Patologi ________2960 Kr. » Ore
b.	Farmakologisk Institut ............................2860 — »
c.	Patologisk-anatomisk Institut ................3102 — 75
d.	Retsmedicinsk Institut ............................1307 — 25
10230 Kr. » Ore
Efter en af praktiske Grunde foretagen Omlægning af det samlede
Belob 10230 Kr. mellem de enkelte Institutter ved Finansloven for 1915
16 blev endelig ved Finansloven for 1920—21 under Hensyn til, at
Budgettet skulde udarbejdes paa Grundlag at det dagældende Pris-
niveau, de nævnte Underkonti opforte saaledes:
a.	Instituttet for almindelig Patologi ....................3500 Kr.
b.	Farmakologisk Institut ............................................3400 —
c.	Patologisk-anatomisk Institut ..............................4000
d.	Retsmedicinsk Institut ............................................1910
12810 Kr.
altsaa en Forhøjelse i Forhold til de før Krigen gældende Priser al ca.
20 pCt. At denne Forhøjelse ikke var tilstrækkelig, behøver ingen nær-
mere Forklaring, naar det erindres, hvad det er for Udgifter, der skal
: I holdes af de heromhandlede Konti (Belysning, Elektricitet, Rengøring
ni. v.), og ikke blot er da ogsaa disse Konti, som foran nævnt, hvert Aar
De lægevidenskabelige Institutter.
277
blevet overskredet med forholdsvis meget store Belob — op til 100 pCt.
— men der er ogsaa fra Institutbestyrernes Side blevet fremsat Forslag
om deres Forhøjelse, Forslag som imidlertid ikke er blevet fremmede,
lord i man har anset det for ønskeligt at afvente et fastere Prisniveau,
førend der blev truffet endelig Bestemmelse om Fastsættelse af Konto-
ernes fremtidige Størrelse, jfr. saaledes Ministeriets Skrivelse af 4. Fe-
bruar 1921 angaaende del patologisk-anatomiske Institut. Disse Be-
tragtninger gælder samtlige 4 Institutter, men for det retsmedicinske In-
stitut er der yderligere det særlige Forhold, at dets Udgifter paa netop
dette Omraade er blevet særligt forøgede ved Oprettelsen af la morgue,
uden at der i den Anledning har fundet nogen Forhøjelse af Institut-
tets Rengøringskonto Sted.
Fra Institutbestyrerens Side har man da ogsaa straks, saasnart Mini-
steriets Bestemmelse om, at de givne Bevillinger i indeværende Finans-
aar skulde gennemføres uden Overskridelse, blev meddelt dem, modtaget
Meddelelse om, at dette ikke vilde være muligt, og Konsistorium maa
ogsaa erkende Rigtigheden heraf, da de nævnte 4 lægevidenskabelige In-
stitutter faktisk ikke har faaet de her omhandlede Konti bragt op til en
til det nuværende Prisniveau svarende Størrelse. Skønt det selvfølgelig
vil være Bestyrerne magtpaaligende at holde Udgifterne saa langt
nede som muligt, maa man derfor under Henvisning til det foranstaa-
ende — da alle de under de paagældende Konti horende Udgifter er af-
hængige af Konjunkturerne — forbeholde de nævnte 4 Institutter Ret til
at overskride disse Konti med det strængt nødvendige Beløb.«
Med Hensyn til den fra heromhandlede Underkonto 1. udskilte særlige
Underkonto for Fakultetets Kontorudgifter indgav Fakultetet derefter
Andragende om, at det paa sidstommeldte Underkonto 2. til Raadighed
værende Belob af 1000 Kr. -f- 10 pCt., altsaa 900 Kr. paa forventet Til-
lægsbevilling maatte overskrides med 900 Kr. til Imodegaaelse af de
store Udgifter til Papir, Tryksager, Annoncer m. v. Paa Tillægsbevil-
lingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B.,
Sp. 1991—94, bevilgedes derpaa 900 Kr. som ansogt, saaledes at der for
det paagældende Finansaar blev 1800 Kr. til Disposition til Bestridelse
af Fakultetets Kontorudgifter.
Efterat Undervisningsministeriet endvidere i Skrivelse af 7. Januar
1924 havde meddelt, at det forsaavidt angik Underkonto 7., Til Belys-
ning, Elektricitet, Rengøring m. v. ved de lægevidenskabelige Institut-
ter ved Rigshospitalet, vilde søge bevilget 8871 Kr. paa Tillægsbevillings-
loven for 1923—24 til Dækning af Merudgift paa den anførte Udgifts-
post _ hvorom nedenfor gives nærmere Forklaring —, udbad Mini-
steriet sig i Skrivelse til Universitetskvæsturen af 11. s. M. en Udtalelse
om en fra Konsistorium fremkommen Indstilling om Fordelingen mel-
lem de enkelte Underkonti af den paa Udgiftspost c., Særegne Udgifter
til det lægevidenskabelige Fakultet, bevilgede Hovedsum, der ved Fi-
nanslovens endelige Udarbejdelse var bleven nedsat med 8000 Kr. til
71233 Kr. I saa Henseende havde Konsistorium dels henvist til, at Ned-
sættelsen allerede havde fundet sin Afgørelse forsaavidt angik et Be-
løb af 1381 Kr., idet den Underkonto 2., Til Kontorudgifter ved Fakul-
tetet, og Underkonto 7., Til Belysning, Rengøring m. v. paa Institutterne
ved Rigshospitalet, vedrørende 10 pCt. Nedsættelse — henholdsvis 100
278
Universitetels videnskabelige Institutter.
lu. og 1281 Ivr. — var indbefattet i de nysnævnte Beløb af 900 Kr. og
8871 Kr., som vilde blive sogt paa Tillægsbevillingsloven, dels foreslaaet,
at de resterende 0619 Kr. fordeltes med 10 pCt. paa hver af de ovrige
Underkonti, saaledes at bl. a. 3545 Kr. 20 Øre skulde falde paa den paa
Underkonto 8. l>evilgede Sum af 34685 Kr. til Varme m. v. paa Institut-
terne ved Rigshospitalet.
I Anledning heraf udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 6. Fe-
bruar 1924 bl. a. følgende:
»Ved Henvendelse til Rigshospitalet har Ivvæsturen faaet oplyst, at
der hojst vil kunne ventes en Besparelse paa 4 pCt. i de bevilgede
34,685 Kr., altsaa en Besparelse paa 1387 Kr. 40 Øre. Herefter skulde der
altsaa komme til at mangle Dækning i hvert Fald for 2157 Kr. 80 Øre,
men det inaa herved fremhæves, at det efter den øjeblikkelige Situation
paa Kulmarkedet kan være tvivlsomt, om den ommeldte Besparelse paa
ca. 1400 Kr. vil kunne naas.
Med Hensyn til Konsistoriums Indstilling om Nedsættelse paa de
ovenanførte Underkonti skal man meddele følgende Sammenstilling
mellem det Beløb, hvortil hver Konto af Konsistorium er foreslaaet
nedsat, og Forbruget i de sidste Finansaar:
				Forbrug i			Foreslaaet
		192<t -	21	1921-22	1922-	23	Nedsættelse til
Konto c.	1. ..	.. 14575	Kr.	13021 Kr.	10958	Kr.	12150 Kr.
c.	3. ..	.. 9597	—	9138 -	7276	—	8361
c.	4. ..	.. 1948	—	1948	1948	—	1753
c.	5. ..	.. 3500	—	3500	3500	—	3150
— C.	6. ..	.. 2500	—	2500	4500	—	2250
		32120	Kr.	30107 Kr.	28182	Kr.	27664 Kr.
Som det ses heraf har Forbruget stadig været nedadgaaende, idet
der dog i 1922—23 har maattet bevilges 2000 Kr. til Dækning af en
Overskridelse af Konto c. 6. foranlediget ved det store Antal dissekerede
Lig, hvis Begravelse Universitetet har maattet bekoste. Ogsaa i inde-
værende Finansaar vil der ifølge det derom af Professor anatomiæ for
Kvæsturen oplyste ikke kunne undgaas en Overskridelse af Konto c. 6.
til Betaling af Ligkister og ovrige Begravelsesomkostninger, og der kan
forventes i saa Henseende at ville fremkomme et Andragende om Be-
vilgelsen af 1750 Kr. til Forøgelse af Konto c. 6. fra 2250 Kr. til 4000 Kr.
Paa den anden Side formener Professor anatomiæ forsaavidt indevæ-
rende Finansaar angaar at kunne administrere Konto c. 1. og c. 3. for
omtrent samme Beløb som forrige Finansaar, nemlig for henholdsvis
10,900 Kr. og 7200 Kr., og der vil saaledes paa disse Konti kunne ind-
vindes henholdsvis 1250 Kr. og 1161 Kr., tilsammen 2411 Kr. mere end
at Konsistorium paaregnet. Naar Merudgiften paa Konto c. 6., 1750 Kr.,
fradrages i disse 2411 Kr., bliver der 661 Kr. til Rest, hvormed de at
Konsistorium til Dækning af Konto c. 8. henviste 3545 Kr. 20 Øre kan
nedsættes, saaledes at sidstnævnte Konto kun behover at bidrage med
2884 Kr. 20 Øre til Nedsættelsen.«
Efterat der senere var fremkommet Andragende om, at der — som i
Kvæsturens nysnævnte Skrivelse nævnt — maatte blive ialt 4000 Kr. til
De lægevidenskabelige Institutter.
279
Raadighed paa Underkonto 6., Til Transport af Lig, og det endvidere
havde vist sig, at der intet kunde spares paa Underkonto 8., Til Varme
m. v. paa Institutterne ved Rigshospitalet, bifaldtes det ved Ministeriets
Skrivelser af 7. Januar og 15. Marts 1924, at Udgiftspost c. for Finans-
aaret 1923—24 opførtes med ialt 83,888 Kr., der fordeltes saaledes:
c. 1., Til ordentlige Udgifter ..........................................................10,900	Kr.
c. 2., Til Kontorudgifter ved Fakultetet ....................................1,800	—
c. 3., Til Rengøring og Vask m. v..................4............7,200	—
c. 4., Udgifter ved Akkumulatoranlæget ....................................1,753	—
c. 5., Til konserverende Behandling af Lig................................3,150	—
•c. 6., Til Transport af Lig ............................................................4,000	—
c. 7., Til Belysning, Elektricitet, Rengøring m. v.
a.	Instituttet for almindelig Patologi...... 6,300 Kr.
b.	Farmakologisk Institut............... 5,200 —
c.	Patologisk-anatømisk Institut......... 5,500 —
d.	Retsmedicinsk Institut ................ 3,400 —	20,400	—
c. 8., Til Varme og varmt Vand ................................................34,685	—
83,888	Kr.
De dertil fornødne Bevillinger gaves paa Tillægsbevillingsloven for
1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B., Sp. 1989—94.
Underkonto 2. (S.), Til Rengøring og Vask m. v., forhøjedes paa Fi-
nansloven for 1920—21 til 5690 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven
kom ialt 4706 Kr., jfr. nærmere herom Aarbogen for 1915—20 III. Del
Side 124. Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—
21, Tillæg B., Sp. 1439—42, forøgedes Kontoen under Hensyn til For-
højelsen af Betalingen for Rengøringsarbejde med 3600 Kr. til 9290 Kr.
Som ovenfor anført kunde Beløbet i Finansaaret 1923—24 reduceres til
7200 Kr.
Underkonto 7. Til Belysning, Elektricitet, Rengøring m. v. ved de
lægevidenskabelige Institutter ved Rigshospitalet.
Angaaende de for Finansaaret 1920—21 til Raadighed stillede Bevil-
linger henvises til Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 124—25.
a. Instituttet for almindelig Patologi. Paa Finanslovene for 1921—22
og 1922—23 var Underkontoen ligesom i det foregaaende Finansaar op-
ført med 3500 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22
kom: 2700 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 : 3500 Kr.,
jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2535—36 og
for 1922—23, Tillæg B., Sp. 2013—16. Paa Finansloven for 1923—24 var
Underkontoen ligeledes opfort med et Beløb af 3500 Kr., men dertil var
knyttet den for hele Konto c. gældende almindelige Bestemmelse, at det
bevilgede Beløb skulde reduceres med 10 pCt., saaledes at der i Virke-
ligheden kun blev 3150 Kr. til Raadighed. Som ovenfor anført henledte
Konsistorium i Skrivelse af 18. Maj 1923 Undervisningsministeriets Op-
mærksomhed paa, at det efter Omstændighederne vilde være umuligt at
gennemføre denne Reduktion, og i Skrivelse af 5. Juli s. A. anmødede
Ministeriet som Følge heraf Konsistorium om at fremkomme med en
Indstilling om en Forhøjelse af Udgiftspost 7. c. I Anledning heraf ud-
280
Universitetets videnskabelige Institutler.
talte Universitetskvæsturen i Skrivelse til Konsistorium af 7. December
1923 bl. a. følgende:
»Med den for indeværende Finansaar og paa Finanslovforslaget for
1924—25 foretagne Reduktion med 8000 Kr. paa hele Udgiftspost c. vil
der for indeværende og næste Finansaar, under Forudsætning af, at de
10 pCt. tra'kkes fra paa alle Udgiftspostens Underkonti, være til Raa-
dighed paa c. 7. folgende Belob:
Instituttet for almindelig Patologi......................... 3150 Kr.
Farmakologisk Institut.................................... 3060 —
Patologisk-anatomisk Institut............................. 3600 —
Retsmedicinsk Institut .................................... 1719 —
11,529 Kr.
I Skrivelse af 29. November d. A. har Konsistorium nu udbedt sig
Universitetskvæsturens Ytringer i Anledning af de hoslagt tilbageføl-
gende Erklæringer fra Bestyrerne af de lægevidenskabelige Institutter
ved Rigshospitalet angaaende en Forhøjelse af Universitetets Udgifts-
post c. 7. i Overensstemmelse med Ministeriets Skrivelse af 5. Juli d. A.
Endvidere har Konsistorium i Forbindelse hermed ved Skrivejse af 1.
<1. M. tilstillet Kvæsturen den hoslagt tilbagefolgende supplerende Er-
klæring fra Bestyreren af Universitetets retsmedicinske Institut. Med
Hensyn til disse Erklæringer bemærkes folgende:
1)	Bestyreren af Instituttet for almindelig Patologi, Professor Dr.
Oluf Thomsen, udtaler, at der efter hans Skou paa Udgiftspost c. 7., Un-
derkonto a., vil medgaa et aarligt Belob af 6300 Kr., nemlig til Rengø-
ring 2500 Kr., til Gas 2300 Kr., til Elektricitet 1000 Kr. og til forskellige
Smaaudgifter 500 Kr. Med Hensyn til Gasforbruget gores opmærksom
paa, at dette maa blive forholdsvis stort, da Instituttets væsentligste Ar-
bejde er af bakteriologisk Art, hvortil kræves Sterilisering af Brugsgen-
stande, Næringssubstrater o. s. v. Steriliseringen sker ved Gas. Endvi-
dere staar Størrelsen af Gasforbruget i Forbindelse med, at det paa
Grund af det store Antal Studenter har været nødvendigt de sidste Se-
mestre at afholde to bakteriologiske Kursus, ved hvilke Studenterne til-
bereder Næringssubstrater, hvortil et ret stort Gasforbrug er fornødent.
Det fremhæves sluttelig, at Instituttet arbejder med saa stor en Bespa-
relse som en forsvarlig Uddannelse af Studenterne og Hensyntagen til
det videnskabelige Arbejde tillader. Af Elektricitetsforbruget falder den
største Del paa Driften af de elektriske Centrifuger.
2)	Bestyreren af farmakologisk Institut, Professor, Dr. Bock, medde-
ler forst, at Forbruget i de sidste 3 Finansaar har været betydelig storre
end det bevilgede Belob paa Grund af <le højere Rengøringsudgifter og
forhøjede Gas- og Elektricitetspriser. Naar Forbruget i Finansaaret
1922—23 har været betydelig ringere end de to foregaaende Aar, skyldes
dette den Omstændighed, at Bestyreren, der fungerede som Universite-
tets Rektor, har været forhindret i i sædvanligt Omfang at deltage i
Instituttets Arbejde. Det aarlige Forbrug paa den paagældende Under-
konto anslaas med storst muligt Hensyn til Sparsommelighed til
5200 Kr.
De lægevidenskabelige Institutter.
281
3)	Bestyreren af Universitetets patologisk-anatomiske Institut, Pro-
fessor, Dr. Fibiger udtaler i sin Erklæring af 8. November d. A. under
Henvisning til en blandt Bilagene værende Redegørelse af 8. Oktober
s. A., al Udgiften for indeværende Finansaar kan anslaas til mellem ca.
5500—5600 Kr., men at det i det hele er umuligt med Sikkerhed at fast-
slaa nogen bestemt Sum for Udgifterne, navnlig fordi det videnskabelige
Arbejde og Studenterundervisningen vil kunne komme til at omfatte
Opgaver, der vil medføre større Forbrug af Gas og Elektricitet, hvormed
der i de senere Aar er økonomiseret stærkere end Instituttets Arbejde i
Længden taaler. Den paagældende Underkonto er derfor foreslaaet frem-
tidig ansat til 6000 Kr. aarlig.
4)	Bestyreren af Universitetets retsmedicinske Institut, Professor, Dr.
Ellermann henviser i sine to Erklæringer til, at han allerede i Skrivelse
af 8. November 1922 til Undervisningsministeriet har andraget om, at
Udgiftspost c. 7. d. maatte blive forhøjet fra 1910 Kr. til 3200 Kr. Denne
Forhøjelse er imidlertid ikke blevet bevilget som fast Forøgelse af Kon-
toen, hvorimod Kontoen for Finansaaret 1922—23 ved Tillægsbevillings-
loven tillodes overskredet med 1290 Kr. Naar Professor Ellermann i sin
af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalede Erklæring af 27. Novem-
ber d. A. nu anholder om, at Udgiftspost c. 7. d. — for at undgaa frem-
tidige Overskridelser — maa blive normeret med et Beløb af 3400 Kr.
aarlig, motiveres dette derved, at Kravene til Kontoen navnlig ved In-
stituttets Udvidelse i Januar 1921 med den nye Ligsynshal med tilhø-
rende Kursussal forøgedes meget betydeligt og at disse Krav uanset en
gennemført Økonomi senere er yderligere stegne.«
Efterat Konsistorium under 11. December 1923 havde indstillet til
Undervisningsministeriet, at de af Institutbestyrerne saaledes anførte
Beløb maatte blive bevilgede paa Finansloven for 1924—25 og Bevillin-
gen for 1923—24 suppleret saaledes, at et tilsvarende Belob maatte
blive til Raadighed i det anførte Finansaar (dog saaledes, at Raadig-
hedssummen for patologisk-anatomisk Institut dette Aar kun blev
5500 Kr. i Stedet for 6000 Kr.), meddelte Undervisningsministeriet i
Skrivelse af 7. Januar 1924, at Underkonto 7. paa forventet Tillægs-
bevilling kunde overskrides med 8871 Kr., saaledes at Forøgelse blev for
Instituttet for alm. Patologi
Farmakologisk Institut .....
Patologisk-anatomisk Institut
Retsmedicinsk Institut
3150 Kr. fra 3150	Kr.	til 6300	Kr.
2140 — - 3060	—	- 5200	—
1900 — - 3600	—	- 5500	—
1681 — - 1719	—	- 3400	—
8871 Kr. 11,529 Kr. 20,400 Kr.
medens Ministeriet derimod med Hensyn til Forhøjelsen af de paa-
gældende Konti paa Finansloven anmodede om senere at faa tilstillet for-
nyet Indstilling, idet man under Hensyn til, at Prisniveauet endnu ikke
laa fast, maatte nære Betænkelighed ved allerede paa det daværende
Tidspunkt at stille Forslag om en endelig Fastsættelse af Beløbene for
Finansaaret 1924—25.
De ommeldte supplerende Belob bevilgedes derefter paa Tillægsbevil-
lingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B.,
Universitetets Aarbog.	36
282
Universitetets videnskabelige Institutter.
Sp. 1989—92. En endelig Forhøjelse bevilgedes paa Finansloven for 1925
—2(5, jfr. Rigsdagstidende for 1924—25, Tillæg A., Sp. 1887—90.
b.	Farmakologisk Institut. Paa Finanslovene for 1921—22 og 1922—23
var Underkontoen ligesom i det foregaaende Finansaar opført med
3400 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 kom 2600 Kr.
og paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 1100 Kr., jfr. Rigsdagstidende
for 1921—22, Tillæg B„ Sp. 2537—38, og for 1922—23, Tillæg B., Sp. 2013
16. Paa Finansloven for 1923—24 var Underkontoen ligeledes opført
med et Beløb af 3400 Kr., dog med en Reduktion paa 10 pCt. Ved Bevil-
ling paa Tillægsbevillingsloven forøgedes det til Raadighed værende
Belob til 5200 Kr., jfr. nærmere det foran under a., Instituttet for almin-
delig Patologi, anførte.
c.	Patologisk-aiiatomisk Institut. Paa Finanslovene for 1921—22 og
1922—23 var I nderkontoen ligesom i det foregaaende Finansaar opført
med 4000 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 kom
1000 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 3000 Kr., jfr. Rigs-
dagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2533—36, og for 1922—23, Tillæg
B., Sp. 2013—16. Af Bevillingen for sidstnævnte Finansaar sparedes dog
ca. 924 Kr. Paa Finansloven for 1923—24 var Underkontoen ligeledes
opført med et Belob af 4000 Kr., dog med en Reduktion paa 10 pCt. Ved
Bevilling paa Tillægsbevillingsloven forøgedes det til Raadighed væ-
rende Beløb til 5500 Kr., jfr. na'rmere det foran under a., Instituttet for
almindelig Patologi, anførte.
d.	Det retsmedicinske Institut. Paa Finanslovene for 1921—22 og
1922—23 var Underkontoen ligesom i det foregaaende Finansaar opført
med 1910 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 kom
2606 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 1290 Kr., jfr. Rigs-
dagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5587—88 og for 1922—23, Tillæg
r> Sp. 2015—16. Paa Finansloven for 1923—24 var Underkohtoeri ligele-
des opfort med et lieløb af 1910 Kr., dog med en Reduktion paa 10 pCt.
Ved Bevilling paa Tillægsbevillingsloven forøgedes det til Raadighed
værende Beløb til 3400 Kr., jfr. nærmere det foran under a., Instituttet
for almindelig Patologi, anførte.
For samtlige 4 Institutters vedkommende bevilgedes paa Tillægsbe-
villingsloven for 1921—22 i en samlet Sum 1157 Kr. 60 Øre til Dækning
af Efterbetaling for Elektricitetsforbrug, jfr. Rigsdagstidende for 1921
—22. Tillæg B., Sp. 2535—38.
Underkonto 8., Til Varme og varmt Vand ved de lægevidenskabelige
Institutter ved Rigshospitalet samt disses Bidrag til Koleanlæget og Til-
syn med Ledninger m. v. Forbruget paa Kontoen har været følgende:
100,380 Kr. 99 Øre
37,720 — 60 —
32,502 — 83 —
34,685 --—
I Finansaaret 1920—21
—	1921—22
—	1922—23
—	1923—24
De lægevidenskabelige Institutter.
283
Angaaende Kontoens Nedsættelse dels med de »til overordentlige Ud-
gilter« bevilgede 100 Kr. dels med 300 Kr. af det til Kontorudgifter ved
1 urnuskandidatordningen bevilgede Beløb, jfr. Rigsdagstidende for 1921
—22, Tillæg B., Sp. 1237—38, henvises til den særlige Artikel om Regu-
lering af Honoraret for Sekretæren ved det lægevidenskabelige Fakultet.
I et direkte til Undervisningsministeriet af det lægevidenskabelige
Fakultet under 4. November 1921 indgivet Andragende anholdtes der
om, at nogle nærmere angivne sonderjydske Studenters Examina i
teoretiske Fag ved den lægevidenskabelige Embedseksamens I. Del
(Anatomi og Fysiologi) og II. Del A (Almindelig Patologi, Patologisk
Anatomi og Farmakologi) maatte erstattes af Tentamina, saaledes at
der ikke meddeltes dem nogen Karakter for den enkelte Præstation,
men saaledes at det alene erklæredes, om Tentamen er bestaaet eller
ikke. I Forbindelse dermed udtaltes det, at Fakultetet, for at give disse
sonderjydske Studerende Adgang til ved intensivt Arbejde at forkorte
deres Studietid, havde planlagt nogle særlige for de sonderjydske medi-
cinske Studerende indrettede Repetitionskurser, hvorfor der ansøgtes
om, at der maatte blive stillet 7000 Kr. til Raadighed til Lønning af de
nødvendige Hjælpelærere.
I Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet i Skrivelse til
Konsistorium af 12. November 1921, at det vilde være sindet at ned-
lægge Forestilling om den fornødne Hjemmel for, uanset Bestemmelsen
i kgl. Anordning af 18. November 1912, at afholde Tentamen for de paa-
gældende Studenter, og udbad sig endvidere en nærmere Redegørelse for
Anvendelsen af det ansøgte Beløb. Fakultetet meddelte derefter under
21. November 1921, at den samlede Udgift efter nærmere Undersøgelse
kunde ansættes til 5250 Kr. — nemlig for et 9 Maaneders Kursus i Ana-
tomi å 4 Timer ugentlig: 3000 Kr., for et Kursus i Fysiologi paa 75 Ti-
mer: 1500 Kr. og for et Kursus i patologisk Anatomi paa 75 Timer:
750 Kr. — og i Skrivelse af 25. s. M. udtalte Konsistorium ved Frem-
sendelsen af den paagældende Erklæring, at højst 3375 Kr. af det an-
førte Beløb kunde ventes at komme til Udbetaling i Finansaaret 1921—22.
Ved Skrivelse af 5. December 1921 meddelte Ministeriet efter indhen-
tet kgl. Bemyndigelse de vedkommende 12 Studerende Tilladelse til at
underkaste sig Tentamina. Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 be-
vilgedes der derefter under Universitetets Udgiftspost c. 3375 Kr. i det
heromhandlede Øjemed, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B.,
Sp. 2533—34.
Af det saaledes bevilgede Beløb kom kun 1970 Kr. til Anvendelse i
Finansaaret 1921—22 og Undervisningsministeriet gav derved i Skri-
velse af 22. Maj 1922 Tilladelse til, at Restbeløbet 1405 Kr. udbetaltes i
Finansaaret 1922—23. Endvidere tillod Ministeriet i Skrivelse af 12. Juli
1922, at den resterende Del af den ansøgte samlede Bevilling paa
5250 Kr., altsaa 1875 Kr., kom til Udbetaling i samme Finansaar. Paa
Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg A., Sp. 4723—24, bevilgedes derefter under Udgiftspost c. 1405 Kr.
4- 1875 Kr. = 3280 Kr. til Afholdelse af Repetitionskursus for sonder-
jydske medicinske Studenter.
284
Universitetets videnskabelige Institutter.
1 Skrivelse af 15. November 1922 meddelte det la'gevidenskabelige
Fakultet, at Udgifterne til Repetitionskurserne liavde andraget bety-
delig mere end oprindelig antaget, idet det havde vist sig langt vanske-
ligere end forventet at gennemføre navnlig Kurset i Fysiologi. Der var
beregnet at medgaa 5250 Kr., men Udgiften havde været (>560 Kr. Den
samlede Merudgift blev herefter 1310 Kr., hvilket beroede paa, at Stu-
denterne modte med ringere Forudsætninger end beregnet og at det
derfor, for at opnaa et forsvarligt Resultat, havde været nødvendigt at
give dem et betydelig større Antal Timer i Anatomi og Fysiologi end
oprindelig paatænkt. Fakultetet anholdt derfor om Bevilgelse af disse
1310 Kr. og endvidere om 1G00 Kr. til Afholdelsen af et nyt gratis Re-
petitionskursus i patologisk Anatomi for 7 sønderjydske medicinske Stu-
denter. I Anledning heraf meddelte Ministeriet — efter nogen Kor-
respondance om yderligere Oplysninger — i Skrivelse af 27. Juni 1923,
at det paa det daværende Tidspunkt ikke kunde foretage videre i Sagen,
men til Efteraaret vilde tage den op til fornyet Overvejelse. I Skrivelse
af 4. Oktober 1923 indl>erettede Fakultetet derefter, at Udgiften til det
ommeldte Kursus i patologisk Anatomi havde vist sig kun at ville koste
700 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24 bevilgedes derpaa un-
der Udgiftspost c. 1310 Kr. -f- 700 Kr. = 2010 Kr. til Afholdelse af Re-
petitionskurser. jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg A., Sp. 5923
—24.
6. Det filologiskshistoriske Laboratorium,
(Journ. No. 15/1921, 412/1921, 15/1922, 78/1922 og 15 1923.)
1 Finansaarene 1920/21—1923/24 har Universitetets Udgiftspost b. 15,
Det filologisk-historiske Laboratorium, været opført med et Annuum
paa 6000 Ivr., jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1459—60,
dog saaledes at det i Finansaaret 1923—24 som Følge af den almindelige
Reduktion af Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og La-
boratorier, nedsattes med 10 pCt. til 5400 Kr. Angaaende de særlige Be-
villinger for Finansaaret 1920—21 henvises til Aarbogen for 1915—20.
Bind III Side 137.
Under 25. November 1921 indgav Professor, Dr. phil. C. Blinkenberg
med det filosofiske Fakultets Anbefaling saalydende Andragende:
»Arkæologen, Dr. phil. K. F. Kinch, der er død i indeværende ef-
teraar, har efterladt en værdifuld arkæologisk bogsamling, som hans
enke, malerinden Fru Helvig Kinch vil soge afhændet i allernærmeste
fremtid. Bogsamlingen indeholder adskillige faglige hovedværker, som i
længden ikke kan undværes i det arkæologiske laboratorium, idet der
ved undervisningen bestandig er brug for dem, og alle haandbøger og
andre hjælpemidler, som de studerende daglig benytter ved deres for-
beredelse og ved øvelser, bestandig henviser til dem. Jeg tænker herved
i første række paa værkerne om de store udgravninger, der indeholder
den originale publikation af den vigtigste del af det stof, hvorpaa
arkæologisk studium og viden maa bygge: saaledes værkerne om ud-
gravningerne i Olympia, Ægina, Thera og den store græske Koloni Gela
paa Sicilien. Men ogsaa flere andre hovedværker, som haardt savnes i
laboratoriet, forefindes i Dr. Kinchs efterladte bibliotek.
Med hensyn til de nævnte værker, som ikke kan undværes ved uni-
versitetets undervisning, har laboratoriet hidtil hjulpet sig igennem ved
i de mest paatrængende tilfælde at laane dem fra det kongelige
bibliothek, og jeg maa i høj grad paaskønne den velvillie, hvormed
bibliotheket, saavidt muligt var, har imødekommet laboratoriets anmod-
ninger i den retning. Men dette er nodhjælp, og den nuværende tilstand
i den henseende lader sig ikke ret vel opretholde i længden. Dels hæn-
der det ofte, naar eet af de nævnte værker behoves ved en øvelsesrække
paa universitetet, at værket er optaget til anden brug paa det kgl.
bibliothek, dels forekommer det, at det, inden benyttelsen deraf i labora-
toriet er afsluttet, maa hjemkaldes til bibliotheket. Endelig horer de
værker, hvorom der her er tale, i den grad til arkæologiens daglige brød.
286
Universitetets videnskabelige Institutter.
at del foles som et tungt savn, at de ikke til stadighed er til rede for de
studerende.
Ved I)r. Kinchs dod frembyder der sig nu en lejlighed til at udfylde
de værste lakuner i den angivne retning i laboratoriets haandbibliothek,
der hidtil ikke har haft midler til at komme i besiddelse af de nævnte,
ret kostbare og vanskelig overkommelige standardværker. Det kan med'
vished siges, at en saadan lejlighed ikke vil komme igen, idet ingen an-
den dansk privatmands bogsamling, saavidt vides, indeholder de boger,
hvorom her er tale. For laboratoriets knap tilmaalte budget kan de ikke
erhverves; det er for tiden fuldt beslaglagt og forslaar i det hele kun
knebent til vedligeholdelse af de nodvendigste tidsskriftsubskriptioner og
indkøb af nodvendige mindre haandboger og specialskrifter. Jeg skulde
saaledes herved tillade mig at andrage om, at der maatte blive tilstaaet
det arkæologiske laboratorium et ekstraordinært tilskud af 1200 kr. til
indkøb af en række af de nodvendigste arkæologiske hovedværker, som
behøves til universitetets undervisning, og som nu kan erhverves paa
meget lempelige vilkaar af afdode Di. phil. K. E. Kinchs efterladte bog-
samling.«
Sagen indsendtes under 16. December 1921 til Undervisningsministe-
riet og de ansogte 1200 Kr. bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for
1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2527—28. Paa
samme Tillægsbevillingslov genbevilgedes de tidligere til Raadighed stil-
lede 1000 Kr. til Anskaffelse af Haandboger i det slaviske Sprog, som
forøvrigt ogsaa genbevilgedes paa Tillægsbevillingslovene for 1922—23
og 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg A., Sp. 5921—22.
De ommeldte Haandboger i slavisk Filologi anskaffedes i Finansaaret
1923—24.
Med Hensyn til Bevillingen paa 1200 Kr. til Indkob af Værker fra
Dr. Kinchs Bogsamling bemærkes, at den Del af Samlingen, Laboratoriet
ønskede at erhverve, ved nærmere Vurdering maatte ansættes til en
Værdi af 1527 Kr., hvorfor Konsistorium i Skrivelse af 1. Marts 1922
bifaldt, al de manglende 327 Kr. udrededes af Kontoen for Undervis-
ningsmateriale.
I Efteraaret 1921 modtog Laboratoriet fra den franske Regering en
større Gave af franske Bøger, dels Standardudgaver af franske Forfat-
teres Værker, dels moderne Skønlitteratur og endelig litteraturhistoriske
Værker og Haandboger henhorende under forskellige Videnskaber in-
denfor Laboratoriets Omraade. Gaven omfattede ialt henved 300 Bind.
Bøgerne var imidlertid saa godt som alle uindbundne og derfor ikke
egnede til at fremstilles til Brug for de studerende; Laboratoriets For-
stander anholdt derfor under 10. Oktober 1921 om en Bevilling paa
2400 Kr. til Bestridelse af Omkostningen ved Bøgernes Indbinding. Un-
der 27. Juni 1922 indsendte Konsistorium Andragendet, der i Mellem-
tiden var indskrænket til kun at angaa 1800 Kr., til Undervisningsmini-
steriet med sin Anbefaling, men i Skrivelse af 12. Juli s. A. udtalte Mi-
nisteriet ikke at kunne stille Forslag om en Bevilling som anført. D. 13.
Juni 1923 fremsendte Konsistorium et fornyet Andragende om den paa-
gældende Bevilling, men heller ikke dette Andragende blev imødekom-
met.
Det filologisk-historiske Laboratorium.
287
Under 23. September 1921 meddelte Professor, Dr. phil. J. L. Heiberg,
at han var fratraadt Stillingen som Forstander for Laboratoriet og at
Professor, Dr. phil. Kr. Sandfeld efter Lærerraadets Valg af s. D. havde
overtaget Forstanderstillingen.
D. 20. Maj 1921 modtog hidtilværende Bibliotekar ved Laboratoriet
cand. mag. Spang Hanssen Udnævnelse som Inspektør ved det kgl.
Akademi for de skønne Kunster fra 1. April s. A. at regne og fratraadte
derfor samtidig sin Bibliotekarstilling. Under den derved opstaaede
Vakance fungerede Assistent ved teologisk Laboratorium Dr. theol. Jens
Nørregaard som Bibliotekar, i hvilken Anledning Undervisningsministe-
riet i Skrivelse af 25. Juli 1921 bifaldt, at der paa forventet Tillægsbevil-
ling af Universitetets Udgiftspost a. 3., Honorarer, udrededes 300 Kr.
maanedlig for Maanederne April—August 1921, begge Maaneder incl.
med Undtagelse af en Feriemaaned som Vederlag til Dr. Nørregaard
for Udførelsen af Bibliotekargerningen. Paa Tillægsbevillingsloven for
1921—22 bevilgedes derefter under Udgiftspost a. 12, Vederlag en Gang
for alle, 1200 Kr. som Honorar for Dr. Nørregaard, jfr. Rigsdagstidende
for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5585—88.
I den ledigblevne Stilling som Bibliotekar ansatte Konsistorium un-
der 7. September 1921 Dr. phil. Hans H. Ræder foreløbig for en Prøvetid
af 1 Aar fra 1. September 1921 at regne. Under 20. November 1922 med-
deltes der Dr. Ræder fast Ansættelse som Bibliotekar fra 1. December
s. A. at regne.
Under 18. November 1922 meddelte Konsistorium Approbation paa
en af Laboratoriets Lærerraad vedtagen Instruks for Bibliotekaren.
V. Det psykofysiske Laboratorium.
(Jour. No. 178 1919, 360/1921, 362/1921, 152 1922 og 292/1922.)
Som det er anfort i Aarbogen for 1915—20 III. Del Side 140—41 for-
højedes det psykofysiske Laboratoriums Annuum paa Finansloven for
1020—21 fra 1250 Kr. til 2000 Kr. Paa Finanslovene for 1921—22 og 1922
—23 var Annuet ligeledes opfort med 2000 Kr., men hertil kom paa Til-
lægsbevillingsloven for 1921—22 et Beløb af 500 Kr. til Indkob fra Pro-
fessor, Dr. Alfred Lehmanns Dodsln) af nogle for Laboratoriets Arbejde
uundværlige Instrumenter, særlig Fotografiapparater og Tegnerekvisit-
ter, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg 15., Sp. 2525—26, og paa
Tillægsbevillingsloven for 1922—23 ialt 942 Kr., nemlig 650 Kr. til Mon-
tering af et Kontor for Professor Edgar Rubin i hans Egenskab af Leder
af det psykofysiske Laboratorium, idet Laboratoriets hidtilværende Kon-
tor havde maattet stilles til Raadighed for Lektor, Dr. R. H. Pedersens
Arbejde, og 291 Kr. 67 Øre afrundet til 292 Kr., som stilledes til Raadig-
hed for Lektor, Dr. Pedersens eksperimentelle pædagogiske Undersøgel-
ser i Tidsrummet 1. September 1922—31. Marts 1923, jfr. Rigsdagsti-
dende for 1922 23, Tillæg A.. Sp. 4723—24.
Paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Til-
læg A., Sp. 1751—52, forhojedes Laboratoriets Annuum med 500 Kr. til
2500 Kr., idet der stilledes et Belob paa 500 Kr. til Raadighed til Fore-
tagelsen af de Undersøgelser, som Laboratoriets Assistent, Dr. R. H.
Pe<lersen efter sin Beskikkelse til Lektor vilde have at foretage med
særligt Henblik paa eksperimentelle paxlagogiske Undersøgelser. Med
Hensyn til den nærmere Motivering af denne Bevilling henvises til de
særlige Artikler i nærværende Aarbog om Dr. Pedersens Ansættelse som
Lektor og Dr. E. Rubins Ansættelse som Professor i eksperimentel Psy-
kologi. Som Følge af den almindelige Reduktion af Bevillingerne paa
Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier,
med ca. 10 pCt., blev der imidlertid for P'inansaaret 1923—24 kun til
Raadighed ialt 2250 Kr., hvoraf 450 Kr. til Dr. Pedersens eksperimentelle
pædagogiske Undersøgelser.
I Skrivelse af 11. Oktober 1921 meddelte Professor, Dr. Alfr. Leh-
manns Enke Konsistorium, at hendes afdøde Mand havde testamenteret
Universitetets psykofysiske Laboratorium sin efterladte Bogsamling, i
hvilken Anledning Konsistorium under 20. s. M. overfor Fru Lehmann
udtalte sin Glæde over og Erkendtlighed for den store og betvdnings-
fulde Gave, der saaledes var skænket Laboratoriet.
8. Den botaniske Have.
(Journ. No. 20/1920, 344/1920, 20/1921, 152/1921, 268 1921, 20/1922, 159/1922,
173/1922, 200/1922, 268/1922, 273/1922, 399/1922, 20/1923 og 256/1923.)
a. Driftsudgifterne.
Paa Finansloven for 1920—21 var den botaniske Haves Annuum op-
ført med 178487 Kr., hvoraf 73570 Kr. til Brændsel, hvorhos der paa Til-
lægsbevillingsloven for samme Finansaar stilledes ialt 59062 Kr. 98 Øre
til Raadighed. Med Hensyn til disse Bevillinger henvises til Aarbogen
for 1915—20 III Del Side 148—49 og Side 168.
Paa Finansloven for 1921—22 var Havens Annuum ligesom i det fore-
gaaende Finansaar opfort med 178487 Kr., hvorhos der paa Tillægsbevil-
lingsloven bevilgedes et Belob af 6950 Kr. til Dækning af Overskridelse
paa Havens Underkonto for Dagarbejde. Denne Overskridelse fremkom
derved, at man paa Grund af Bestemmelsen om Prøvetid i Tjeneste-
mandslovens § 954, Stk. 4, havde været nødt til at anvende løs Arbejds-
kraft i Stedet for at ansætte faste Havearbejdere, hvorved der paa den
anden Side paa Lønningskontoen fremkom en Besparelse, der oversteg
den ommeldte Merudgift, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B.,
Sp. 2519—20. I Finansaaret var saaledes ialt 185437 Kr. til Raadighed,
men navnlig paa Grund af Nedgang i Brændselspriserne kom kun 136259
Kr. 71 Øre til Anvendelse.
Under 22. Februar 1921 indgav Havens Direktion Indstilling om en
Regulering af Driftsbudgettet, idet de deri fremsatte udførligt begrun-
dede Forslag resumeredes saaledes:
»Planteanatomisk Undervisning og ekstraordinær Undervisning
samles i en Konto: Undervisning. Kontoen forhøjes med 800 Kroner,
som findes i Annuets Hovedsum, og med 550 Kr. Nybevilling og opføres
med en samlet Sum 2200 Kroner. Betegnelsen Midlertidigt Tilskud op-
hæves. Forhøjelse: 550 Kroner.
Kontoen »Ekstraordinært Musæum« ophæves: de hertil bevilgede 100
Kroner henføres til Konto »Samlinger«. Ingen Ændring i Hovedsummen.
Plantefysiologiske Undersøgelser opføres med 2500 Kroner og med
midlertidigt Tilskud paa 1000 Kroner. Særlig Skrivelse fremkommer
herom. Ingen Ændring i Hovedsummen.
Paa Grund af de forhøjede Porto- og Telefontakster forhøjes Kontoen
»Kontorudgifter og andre løbende Udgifter« med 1000 Kroner. Forhøjelse:
1000 Kroner.
Universitetets Aarbog.	37
290
Universitetets videnskabelige Institutter.
Til Samlinger bevilges et midlertidigt Tilskud paa 1800 Kr. Herom
fremkommer sa'rlig Skrivelse. Forhøjelse: 1800 Kroner.
Dagarbejde forhøjes med de i tidligere Skrivelser omtalte Summer,
som anses fornødne til Dækning af forhøjede Lønninger og Overarbejde.
Forhøjelse: 9867 Kr. 50 Øre.
De paa Annuet bevilgede Summer til Forhøjelse af »Videnskabelig
Assistance« 400 Kr. og »Ekstraordinær Plantebestemmelse« 300 Kr. over-
fores til A. 4. Formindskelse: 700 Kr.
Samlet Forhøjelse paa Annuet derefter 12517 Kroner 50 Øre.
De udenfor Annuet paa A. 4. opførte Beløb »Videnskal>elig Assistance«
forhøjes fra 1100 Kr. til 1500 Kroner og »Ekstraordinær Plantebestem-
melse« forhøjes fra (X)0 Kr. til 900 Kroner. Forhøjelse: 700 Kr.
Annuet opfortes i indeværende Aars Finanslov saavel som i Finans-
lovforslaget for 1921—22 med 178487 Kr. Lægges hertil 12517 Kr. 50 Øre
faas 191004 Kr. 50 Øre, afrundet: 191000 Kroner.«
Hertil føjede Direktionen i Skrivelse af 17. Maj 1921 følgende Æn-
dringer:
»Den ny Konto: »Undervisning« kan, hvis Betegnelsen mulig
skulde kunne virke vildledende, ændres til »Undervisningsmateriel og
Ekskursioner.«
Belobet 1500 Kr. til »Plantefysiologiske Undersøgelser« var i vor
Skrivelse af 29. Maj 1919 foreslaaet forhøjet til 2500 Kr., men dette Til-
læg paa 1000 Kr. blev imidlertid lagt til Havens almindelige Konti. Det
ønskes nu overfort herfra til »Plantefysiologiske Undersøgelser«. An-
gaaende en Fornyelse af den 5aarige Bevilling paa 1000 Kr. vil der even-
tuelt fremkomne Andragende gennem Konsistorium.
Da der, efter at vor Skrivelse er indsendt, er bleven paabudt en højere
Betaling lil Rengøringskonerne (129 Kr. maanedlig), maa Beløbet forhøjes
i Forhold hertil, nemlig med 1073 Kr. (se Tillægsbevillingsloven 1920—
21). Lægges dette Tal til de foreslaaede 77830 Kr., faas 78903 Kr. eller af-
rundet 78900 Kr.
Det bemærkes, at vi i denne Beregning ikke har regnet med den paa-
budte Forhøjelse af Dyrtidstillæget 10 Øre pr. Time for de løse Arbej-
dere. Vi gaar nemlig ud fra, at denne Forhøjelse er af en saa midler-
tidig Karakter, at den vil være bortfalden inden 1. April 1922.«
I Anledning heraf udtalte Universitetskvæsluren i Skrivelse af 24.
Maj 1921 bl. a. følgende:
»I Skrivelse af 1. Marts d. A. har Konsistorium udbedt sig Univer-
sitetskvæsturens Ytringer med Hensyn til det hermed tilbagefølgende
Andragende, hvori Direktøren for Universitetets botaniske Have Profes-
sor C. Raunkiær anholder om, dels at Havens Annuum maa blive for-
højet fra det hidtil bevilgede ordentlige Beløb af 178487 Kr. til 191000 Kr.
og at der samtidig maa blive foretaget en Regulering af de forskellige
Underkonti paa Havens Budget, saaledes at dette kan komme til at
stemme med de nuværende Forhold, dels at de paa Universitetets Ud-
giftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Universitetet, jfr. Rigsdagstiden-
den for 1920—21, Tillæg A. Sp. 1577—80, og Tillæg B. Sp. 1425—28, for
Haven l>evilgede Beløb, nemlig:
Den botaniske Have.
291
1.	Til Assistance ved videnskabelige Arbejder i botanisk
Museum og til videnskabelig Medhjælp ................ 1100 Kr.
2.	i il ekstraordinære Plantebestemmelser ................ 600 —
maa blive iorhojede med 400 Kr. og 300 Kr. til henholdsvis 1500 Kr.
aarlig og 900 Kr. aarlig.
Havens gamle Normalbudget, der sidste Gang findes aftrykt i Finans-
lovsforslaget for 1914—15, jfr. Rigsdagstidenden for 1913—14 Tillæg A.,
Sp. 1311—14, er under den ved Krigen indtraadte Dyrtid bleven ganske
uanvendeligt, og det har derfor i de senere Aar været nødvendigt at be-
nytte den paa Finansloven givne ordentlige Bevilling i Overensstemmelse
med de særlige Forhold, som i hvert Regnskabsaar gjorde sig gældende.
I det foreliggende Andragende anholdes der nu som anført om, at der
paa Finanslovsforslaget for 1922— 23 inaa blive foretaget en Regulering
af de Haven hidtil ydede Bevillinger, saaledes at disse kommer til at
stemme med de Krav, som de nuværende Forhold stiller. Idet man an-
gaaende Sagens Enkeltheder skal henvise til de i den botaniske Haves
Skrivelse af 22. Februar d. A. og den supplerende Skrivelse af 17. d. M.
indeholdte detaillerede Oplysninger, skal man herom udtale følgende:
I den Skrivelse af 26. Maj 1919, hvori Havens Direktion stillede For-
slag om Forhøjelse paa Finansloven for 1920—21 af Havens Annuum
til 176887 Kr. — hvortil paa Finanslovsforslaget er kommet en Bevil-
ling paa 1600 Kr. aarlig til Fremdrivning af blomstrende Planter, saa-
ledes at det samlede Annuum blev det ansøgte og ogsaa bevilgede Beløb
af 178487 Kr. — var det indstillet, at de i Finanslovens Tekst særlig
nævnte Bevillinger paa 1500 Kr. til plantefysiologiske Undersøgelser og
950 Kr. som midlertidigt Tilskud til »planteanatomisk Undervisning (500
Kr.), ekstraordinært Museum (100 Kr.) og ekstraordinær Undervisning
(350 Kr.)« m. v. maatte blive forhøjet henholdsvis med 1000 Kr. til 2500
Kr. og med 700 Kr. til 1650 Kr. samtidig med at den forældede Konto
»ekstraordinært Museum« overførtes til Underkontoen »Samlinger«. Da
Undervisningsministeriet i det Hele havde godkendt Havens Indstilling,
burde der ved Udarbejdelsen af Finanslovforslaget være foretaget en
med det anforte stemmende Rettelse i Finanslovens Tekst, men dette ef
ved en Fejltagelse ikke sket. Havens Direktion anholder nu om, at
denne Rettelse maa blive foretaget og at det sidstanforte Beløb af 1650
Kr. under den ny og med Forholdene bedre stemmende Betegnelse »Un-
dervisningsmateriel og Ekskursioner« maa blive forøget med 550 Kr. til
2200 Kr.
I ovennævnte Skrivelse af 26. Maj 1919 anholdt Havens Direktion til-
lige om, at de nu under Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Univer-
sitetet, opførte 1100 Ivr. til videnskabelig Assistance og 600 Kr. til ekstra-
ordinære Plantebestemmelser maatte blive forøgede med henholdsvis
400 Kr. og 300 Kr. til 1500 Kr. og 900 Kr. Disse 700 Kr. er bevilgede ind-
befattet i de paa Finansloven opførte 178487 Kr., men er — da Beløbet
ikke tydeligt har betegnet sig som vedrørende Medhjælpssummerne —
ikke blevne udskilte fra Annuet og overførte til Udgiftspost a. 4. Der
anholdes derfor nu om, at dette maa ske, saaledes at der fremtidig under
nævnte Udgiftspost opføres henholdsvis 1500 Kr. og 900 Kr.
Med Hensyn til de Ændringer, der iovrigt ønskes foretaget i Havens
Budget, bemærkes, at de i det Hele er motiverede ved den i de sidste
292
Universitetets videnskabelige Institutter.
Aar stedfundne Forandring i Prisforholdene, derunder navnlig i de Be-
stemmelser, der er trufne om Betalingen for Dagarbejde og om Over-
arbejde udenfor den foreskrevne Arbejdstid. Man kan derfor ogsaa under
Hensyn til, at det foreslaaede Annuum er en Del lavere end det Belob,
der har været til Disposition i Finansaaret 1920—21, i det Hele herfra til-
træde det fra Havens Side fremsatte Forslag, saaledes som det er modi-
ficeret ved de i den fornævnte Skrivelse af 17. d. M. givne Oplysninger,
hvorved dog særlig lxiinærkes, at man af Havens Forslag har udtaget de
1800 Kr., som er beregnede til sa*rligt Vederlag til Medhjælp til Konser-
vatricen. Vedroreiule disse 1800 Kr., om hvilke man herfra har udtalt
sig i Skrivelse til Konsistorium af 11. f. M., vil der nemlig ventelig blive
truffet en Afgørelse, som ikke vil have Betydning for Havens normale
Budget. Man kan herefter anbefale en Indstilling til Undervisnings-
ministeriet om. al der paa Finanslovforslaget for 1922—23 soges be-
vilget:
under Universitetets Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Univer-
sitetet,
1. l'il Assistance ved det videnskabelige Arbejde i botanisk
Museum og til videnskabelig Medhjalp................ 1500 Kr.
2. Til ekstraordinære Plantebestemmelser ................ 900 —
og under Universitetets Udgiftspost b. 2., Den botaniske Have, et ordent-
ligt Belob af 189270 Kr., der fordeles paa de forskellige Underkonti efter
folgende Normalbudget:
Brøndsel ............................................................................73570 Kr.
Dagarbejde........................................................................78900
Jord, Godning, Planter ................................................5900 —
Inventarium ......................................................................5600 —
Biblioteket..........................................................................3600
Samlinger..........................................................................6200 —
Elektricitet og Gasforbrug............................................2900 —
Kontorudgifter og lobende Udgifter............................6900
Til Direktørens Disposition .................... 800
Kryptogamundervisning ....................... 200 —
Undervisningsmateriel og Ekskursioner ................2200
Plantefysiologiske Undersøgelser................................2500
189270 Kr.
Det bemærkes herved, at Underkontoen for Dagarbejde er opfort med
78900 Kr. under Forudsætning af, at de nuværende Betalingsregler
derunder Betalingen for Rengøring — i det va'sentlige bliver uforandret,
jfr. nærmere herom Havens Skrivelse af 17. d. M. vedrorende Dyrtids-
tillæg. Endvidere er den siden Finansloven for 1920—21 til Brændsels-
forbruget bestemte Sum af 73570 Kr. uforandret optaget, men da der
er en vis Sandsynlighed for en ikke ringe Nedgang i Prisen paa uden-
landsk Brændsel, bor det formentlig henstilles til Ministeriets Afgø-
relse, om der vil være at foretage nogen Reduktion i de til Brændsel
fastsatte Belob saavel for botanisk Have som for de ovrige Universitets-
institutioner.
Den botaniske Have.
293
Med Hensyn til de ovenomhandlede Underkonti »Plantefysiologiske
Undersøgelser« og »Undervisningsmateriel og Ekskursioner« (nu »mid-
lertidigt Tilskud«) skal man endelig foreslaa indstillet til Ministeriets
Godkendelse, at de dertil givne Bevillinger fremtidig udgaa af Finans-
lovens Tekst. At de nu i en meget lang Aarrække har været særlig
nævnte i Teksten, hænger formentlig sammen med, at de oprindelig
er givne som foreløbige Tilskud og at Bemærkningen i Teksten der-
efter — uanset at Bevillingerne efter Forholdene i Tidens Lob er ind-
gaaede som aldeles faste og uundværlige Led i Havens Økonomi —
automatisk stadig er gaaet igen fra det ene Finanslovsforslag til det
følgende. Da der nu ønskes foretaget en med de nuværende Krav stem-
mende Regulering af Havens Annuum, synes det imidlertid naturligt
at lade den ommeldte særlige Fremhæven i Teksten af disse to Under-
konti bortfalde.«
Som Følge af den indtraadte betydelige Nedgang i Priserne paa
udenlandsk Brændsel kunde det til Indkøb af Brændsel foreslaaede Be-
løb af 73570 Kr. nedsættes med 33570 Kr. til 40000 Kr. og den botaniske
Haves Annuum opførtes derefter paa Finansloven for 1922—23 med
155700 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1683—86.
Foruden dette ordentlige Beløb af 155700 Kr. bevilgedes paa nævnte
Finanslov 1000 Kr. som 1. Del af en 5-aarig Bevilling paa 1000 Kr. aar-
lig til Fornyelse af den med det foregaaende Finansaar udlobne 5-aarige
Bevilling af samme Størrelse til plantefyseologiske Undersøgelser. Ibe-
regnet denne særlige Bevilling, der særlig tager Sigte paa Professor, Dr.
W. Johannsens Arbejder over Arvelighedsspørgsmaal, var Kontoen alt-
saa opført med 156700 Kr. Som Følge af den stedfundne Nedgang i Ar-
bejdsløn og Brændselspriser kunde Kontoen imidlertid paa Tillægsbe-
villingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A.,
Sp. 4721—22, nedsættes med ialt 25000 Kr., nemlig med 15000 Kr. i det
til Dagarbejde beregnede Beløb og 10000 Kr. i Brændselsbeløbet, saaledes
at der i Finansaaret blev til Raadighed 131700 Kr., hvoraf 30000 Kr. til
Brændsel og 1000 Kr. som 1. Del af en 5-aarig Bevilling paa 1000 Kr.
aarlig til plantefysiologiske Undersøgelser. For den botaniske Have var
herefter normeret følgende Normalbudget:
Brændsel............................
Dagarbejde..........................
Jord, Gødning, Planter ..............
Inventarium.........................
Biblioteket ..........................
Samlinger...........................
Elektricitet og Gasforbrug............
Kontorudgifter og løbende Udgifter ..
Til Direktørens Disposition ...........
Kryptogamundervisning ..............
Undervisningsmateriel og Ekskursioner
Plantefysiologiske Undersøgelser.....
30000 Kr.
63900 —
5900 —
5600 —
3600 —
6200 —
2900 —
6900 —
800 —
200 —
2200 —
2500 —
130700 Kr.
294
Universitetets videnskabelige Institutter.
Paa i inunsloven for 1923—24 var Kontoen atter opfort med et Beløb
af ialt 131700 Kr., dog saaledes at den som Følge af den almindelige Re-
duktion at l niversitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Labo-
ratorier, nedsattes med 10 pCt. til 118530 Kr., hvoraf 27000 Kr. til Brænd-
sel og 900 Kr. (1(K)0 Kr. nedsat med 10 pCt.) som 2. Del af en 5-aarig Be-
villing paa 1000 Kr. aarlig til plantefysiologiske Undersøgelser, jfr. Rigs-
dagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1079—82 og 1089—90. Paa Til-
lægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Til-
læg A., Sp. 5921—22, bevilgedes 4700 Kr. til Vederlæggelse af daglønnet
Arbejdskraft til Erstatning for, at Havens 2 honorarlønnede Stillinger
for Medhjælpere havde henstaaet nl>esat siden 1. Juli 1923. Den paagæl-
dende Bevilling gaves under særligt Hensyn til, at der i den anførte An-
ledning var sparet 5940 Kr. paa vedkommende Honorarkonto.
b. Overordentlige Bevillinger.
Paa Finansloven for 1920—21 bevilgedes 1200 Kr. som 2. Del af en
3-aarig Bevilling paa 1200 Kr. (oprindelig 800 Kr.) aarlig til Ordning og
Bearbejdelse af de af Professor Raunkiær fra en Rejse i Middelhavslan-
dene hjembragte botaniske Samlinger. 3. Del af ISevillingen opførtes med
1200 Kr. paa Finansloven for 1921—22. Angaaende de paagældende Bevil-
linger henvises iovrigt til Aarbogen for 1915—20 III. Del Side 153—54.
Paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22. Til-
læg A., Sp. 1685—86, bevilgedes 1200 Kr. til en botanisk Ekskursion med
de naturhistoriske studerende til Jyllands Klit- og Hedeegne. Bevillin-
ger til Ekskursioner af denne Art var gentagende Gange tidligere stillet
til Raadighed. sidste Gang paa Finansloven for 1919—20 med 600 Kr.,
men af Hensyn til de sta*rkt forogede Priser paa Ophold, Vognleje, Jern-
banebilletter m. v. forhojedes Belobet nu til 1200 Kr.
I Skrivelse af 21. Februar 1922 anholdt Havens Direktør om Bevilgel-
sen af 2350 Kr. til Anskaffelse af Skal>e til botanisk Museum, nemlig
dels 2129 Kr. til 4 Skabe i Generalherbariet, 3 Skabe i Garderoben og 3
Skabe i Kælderen til Udvidelse af Sprit- og Tørsamlingen, dels 221 Kr.
til nogle simplere Skabe i Kælderen til Magasin, hvilke kunde udfores af
Havens Snedker. I dette Øjemed bevilgedes paa Finansloven for 1923
—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1747—48, et Beløb
af 1000 Kr. som 1. Del af en Bevilling paa ialt 2000 Kr.
c. Bygningsarbejder.
Angaaende de paa Finansloven for 1920—21 givne Bevillinger til Byg-
ningsarbejder vedrorende den botaniske Have henvises til Aarbogen for
1915—20, III Del, Side 155.
Til Dækning af den ved yderligere Prisstigning foranledigede For-
dyrelse af Arbejdet med Istandsættelse af Væksthusene m. v. bevilgedes
paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 et Beløb af 57000 Kr., hvorhos
der stilledes et Beløb af 2000 Kr. til Raadighed til Udryddelse af Hus-
svamp i Gartnerboligen, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A.,
Sp. 5591—94. Af det sidstnævnte Beløb kom dog kun 1569 Kr. 72 Ore til
Anvendelse.
Den botaniske Have.
295
I Skrivelse af 7. April 1921 anholdt Havens Direktør om, at der paa
Finansloven for 1922—23 maatte blive sogt Bevilling bl. a. til Opførelse
al 2 nye Drivhuse, Flytning og Forandring af en dobbelt Drivbakke og
Indlægning af »Erda«-Jordvarmesystem. Disse Arbejder var af Byg-
ningsinspektoren beregnede til en Udgift af ialt 91000 Kr. Under Hensyn
til den alvorlige finansielle Situation udtalte Universitetskvæsturen i
Skrivelse af 20. Juni s. A. ikke at kunne anbefale Iværksættelse af saa
kostbare Foranstaltninger og i Skrivelse af 30. s. M. udtalte Konsisto-
rium derefter ikke at kunne fremme Sagen til Finanslovforslaget for
1922—23.
Paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Til-
læg A., Sp. 1711—12, bevilgedes et Beløb af 75000 Kr. til Forandring af
Varmeanlæget i Haven. Det var i saa Henseende oplyst, at det i Vækst-
husene installerede Varmeanlæg var saa medtaget af Slid, at det maatte
anses for uforsvarligt udover Opvarmningsperioden 1921—22 at fort-
sætte med Brugen af det uden en gennemgribende Istandsættelse. Dette
gjaldt dog ikke selve Kedlerne, der endnu i lang Tid vilde kunne anven-
des under Forudsætning af, at Anlæget forandredes fra Dampopvarm-
ning til Varmtvandsopvarmning, men derimod Rorledningerne, der for
alle Afdelingers Vedkommende med Undtagelse af Afdelingerne H., I.
og K. var saa lappede og opslidte, at der ikke med Fordel kunde foreta-
ges nogen Reparation. For den paagældende Bevilling erstattedes Rør-
ledningsanlæget derfor med et nyt samtidig med, at Varmeindretningen -
forandredes til Opvarmning med varmt Vand, hvorved det opnaaedes,
dels at man som anført kunde undgaa Anskaffelse af nye Kedler, dels
at man fik en for Planternes Trivsel betydelig heldigere Opvarmnings-
maade og endelig, at man kunde vente at indvinde en Besparelse i
Brændselsforbruget, der ansloges til ca. 10 pCt. Det om Arbejdets Udfø-
relse indgivne Tilbud fra et enkelt Firma lod paa 102000 Kr., men da det
formodedes, at et i Foraaret 1922 fremsat Udbud af Arbejdet vilde faa
et gunstigere Resultat, indskrænkedes Bevillingen til det anførte Beløb
af 75000 Kr.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922
—23, Tillæg A., Sp. 4727—28, bevilgedes 2800 Kr. til Reparation af
Calorifererne i det botaniske Laboratorium, der efter 33 Aars Brug var
blevet saa medtagne og utætte, at det maatte anses som uforsvarligt at
benytte dem længere uden en Istandsættelse. I Skrivelse af 29. Juli 1922,
hvorved Undervisningsministeriet gav Tilladelse til Beløbets Anven-
delse paa forventet Tillægsbevilling, udtaltes der Forventning om, at Ud-
giften reelt i det væsentlige kunde dækkes ved Besparelser paa Vedlige-
holdelseskontoen som Følge af Pris- og Lønningsnedgang. Til nærmere
Forklaring heraf udtalte Ministeriet i Skrivelse af 14. August s. A., at
der ikke herved var opstillet nogen Betingelse for Udførelsen af det om-
meldte Arbejde (og tilsvarende Arbejder ved zoologisk Museum og
mineralogisk Museum), men at Ministeriets Udtalelse var i Overensstem-
melse med, hvad der allerede var meddelt i dets Skrivelse af 1. April
1922, nemlig at Beløbet paa Vedligeholdelseskontoen ikke ubetinget var
fuldt ud til Disposition, idet der forudsattes besparet et passende Beløb
under Hensyn til Nedgangen i Arbejdslønninger m. v.
Universitetels videnskabelige institutter.
1 Skrivelse af 15. August 1923 bifaldt Undervisningsministeriet, at der
paa forventet Tillægsbevilling fra 1923—24 udrededes 2800 Kr. til Istand-
sættelse af Havens Direktørbolig, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Til-
læg A., Sp. 5927—28. Angaaende de i Finansaaret 1923—24 iøvrigt ud-
førte Bygningsarbejder henvises til Aarbogen for 1923—24 Side 121.
</. Personalet.
Kfterat hidtilværende Amanuensis ved Universitetets botaniske
Have Mag. sc. C. F. A. Christensen var bleven udnævnt til Inspektør ved
det botaniske Museum, ansatte Undervisningsministeriet under 26. Sep-
tember 1920 cand. mag. Johannes Boye Petersen i den saaledes ledig-
blevne Stilling som Amanuensis fra 1. September 1920 at regne.
Honorar til den botaniske Gartner for Sekretærvirksomhed.
Under 10. Marts 1920 indsendte Professor C. Raunkiær saalydende
Andragende:
»Undertegnede Direktør for Universitetets botaniske Have tillader
sig herved ærbødigst at ansøge det høje Ministerium om, at der maa
blive tillagt den botaniske Gartner, for Tiden Axel Lange, et Honorar
paa 800 Kr. aarlig som Vederlag for den Assistance, han yder Profes-
soren i Botanik i dennes Egenskab som den botaniske Haves Direktør.
Navnlig i de sidste Aar er der sket en stærk Stigning i Antallet af
Sager med tilhørende ofte omfangsrige Skrivelser vedrørende Admini-
strationen af det botaniske Museum, det botaniske Laboratorium og det
botaniske Bibliotek, men navnlig dog især vedrorende den botaniske
Have i egentlig Forstand her især angaaende Arbejderforholdene og Ha-
vens Budget; angaaende de to sidste Punkter kan det ikke ventes, at Di-
rektøren, saa længe denne tillige skal udfylde en Professors Stilling og
være Bestyrer af et Laboratorium, et Museum og et Bibliotek, tillige skal
faa Tid og Kræfter til at sætte sig saaledes ind i Havens daglige Admi-
nistration og Arbejderforhold og alt hvad dermed følger, at han uden
ret virksom og omfattende Hjælp fra den praktiske Ledelse af Haven,
nemlig den botaniske Gartner, skal kunne overkomme dette Arbejde.
Den botaniske Gartner maa derfor i hvert Tilfælde gøre Udkast til de
Direktionsskrivelser, der vedrører Haven, hvilket ofte — navnlig ved-
rørende Arbejderspørgsmaalene — kræver vidtløftige Udregninger og
tillige Undersøgelser i Arkivet angaaende Afgørelse i tidligere Sager,
hvormed en foreliggende Sag staar i Forbindelse.
Men det Arbejde, der først og fremmest paahviler den botaniske Gart-
ner, nemlig det meget forskelligartede Arbejde at være den praktiske
Leder af Haven og at føre hele Institutionens Regnskab, lægger nu fuldt
ud Beslag paa hans daglige Arbejdstid, saa at den Hjælp, han nødvendig-
vis under de nuværende Forhold maa yde Direktøren — og som kun
den botaniske Gartner kan yde — for en stor Del maa udføres om Af-
tenen eller paa andre Tider (f. Lks. om Søndagen), paa hvilke han el-
lers med Rette maatte mene sig berettiget til at være fritaget for
tjenstlige Arbejder.
Den botaniske Have.
297
Det forekommer mig derfor retfærdigt, at der som Vederlag ydes ham
et passende Honorar, som jeg tillader mig at foreslaa sat til 800 Kr.; saa-
vidt mig bekendt oppebærer Inspektøren for den polytekniske Lærean-
stalt en saadan Sum for Sekretærvirksomhed.«
I Skrivelse af 27. April 1920 anbefaledes dette Andragende af Univer-
sitetskvæsturen og under 17. Juni s. A. fremsendtes det til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning. I Skrivelse af 4. Januar 1921 meddelte
Ministeriet imidlertid, at Lønningsraadet havde udtalt at maatte nære
Betænkelighed ved at anbefale Bevilgelsen af det paagældende Honorar,
da der ifølge Tjenestemandslovens § 957 ydes den Professor, der bestyrer
botanisk Have, et aarligt Honorar paa 800 Kr. for denne Virksomhed,
hvorfor Ministeriet ikke saa sig i Stand til at imødekomme det ansøgte.
Til Besvarelse heraf udtalte Konsistorium i Skrivelse af 5. Februar 1921
følgende:
»Det er vel i Tjenestemandslovens § 957 udtalt, at det nævnte Honorar
er tillagt den Professor, der bestyrer den botaniske Have, men at der
ikke herved kan være lagt nogen Vægt paa at fastsætte et Honorar, der
slaar i Forhold til det med Bestyrelsesforretningerne forbundne Arbejde,
vil allerede fremgaa deraf, at nøjagtig det samme Honorar er tillagt den
Professor, der bestyrer det plantefysiologiske Laboratorium. Den botani-
ske Haves Budget omfatter nemlig foruden selve Haven baade det plante-
fysiologiske Laboratorium, det dermed i Omfang ganske ensartede
planteanatomiske Laboratorium og det botaniske Museum. Naar det i
Tjenestemandslovens § 957 er fastsat, at Honoraret skal tilfalde dels Ha-
vens Bestyrer, dels Bestyreren af det plantefysiologiske Laboratorium,
har Udgangspunktet for denne Fastsættelse sikkert været det, at af de
to Professorer, der har Tjenestebolig i botanisk Have, har den ene Be-
styrelsen af det plantefysiologiske Laboratorium, den anden — foruden
Bestyrelsen af det planteanatomiske Laboratorium — tillige Bestyrelsen
af hele Haven, og man er derved naturligt kommet til at anføre den mest
omfattende Virksomhed som Begrundelse for Honoraret, medens dette i
Virkeligheden er begrundet ved den samme Virksomhed, som begrunder,
at der er givet ham Tjenestebolig, nemlig Bestyrelsen af det planteanato-
miske Laboratorium, hvorfor det ogsaa maatte bevares, selv om — saa-
ledes som det undertiden har været Tilfældet — Bestyrelsen af den bo-
taniske Have bliver henlagt til en anden end Universitetets ordinære
Professor i Botanik.
Naar saaledes Forholdet er det, at der i Virkeligheden ikke ydes no-
get Honorar for Havens Bestyrelse, mener man paanv at burde forelægge
Ministeriet Forslaget om at bevilge den botaniske Gartner et Honorar
for hans Sekretærvirksomhed. Denne er saa betydelig og rækker saa
langt udover, hvad der naturligt kan henføres til selve Gartnerembedet,
at det utvivlsomt maa erkendes, at der er al mulig Grund til at bevilge
et særligt Honorar for den. Det skal i saa Henseende navnlig anføres, at
Havens Budget omfatter saavel de to nævnte Laboratorier som Museet
og Biblioteket; og hele Regnskabet for denne omfattende Virksomhed fø-
res af Gartneren, der derved kommer til at arbejde med et Budget, der
paa det kommende Finansaar er paa 179687 Kr. Dette Regnskabsar-
bejde, der som nævnt kun for en Del angaar den egentlige Have, er saa
Universitetets Aarbog.	38
298
Universitetets videnskabelige Institutter.
betydeligt, at det i Forening med den ovrige Sekretærgerning — Affat-
telsen af Breve og lign. — beslaglægger en meget stor Del af Gartnerens
Fritid. Konsistorium maa i det Hele udtale, at det Arbejde, der paahviler
Gartneren med selve Havens Bestyrelse, i sig selv er saa stort og an-
svarsfuldt, at det, naar man ved Siden heraf maa paalægge ham en om-
fattende Sekretærvirksomhed — en Forening af Arbejde, der sikkert er
til Havens Bedste — næppe er forsvarligt ikke at yde ham et særligt
Honorar derfor, og man tillader sig derfor herved at gentage sin Ind-
stilling om. at der soges bevilget et Honorar paa 800 Kr. aarlig til den
botaniske Gartner for hans Virksomhed som Sekretær ved Universitetets
botaniske Have.«
I Skrivelse af 26. Maj 1021 meddelte Undervisningsministeriet deref-
ter, at det i Overensstemmelse med Lonningsraadets Indstilling og med
Tilslutning af Folketingets Finansudvalg kunde tiltræde, at der ydedes
den botaniske Gartner et Honorar paa 600 Kr. aarlig -(- midlertidigt
Tillæg fra 1. April 1921 at regne. jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Til-
læg A., Sp. 5581—82.
Forslag om Ophævelse af Tjenestemandslovens § 95b Stk. 4.
Under 11. Marts 1920 meddelte Konsistorium Havearbejder An-
dreas Jensen Lambret Afsked fra 31. Marts s. A. at regne. I Anledning
af, at Professor Raunkiær i Skrivelse af 2. s. M. havde bragt i Forslag,
at den saaledes ledigblevne Stilling maatte blive besat ved Konstitution
med Jens Jensen Lund, uanset at han ikke fyldestgjorde Fordringen i
Tjenestemandslovens § 954, Stk. 4, om mindst 2 Aars fast Beskæftigelse
ved Haven som Betingelse for at opnaa Ansættelse som Havearbejder,
udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 17. Marts 1920, at det næppe
vilde være gorligt at give J. J. Lund Ansættelse som af Professor Raun-
kiær onsket. I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 15. April s. A.
gjorde Konsistorium imidlertid gældende, at det maatte betragtes som
meget uheldigt, om man skulde være afskaaret fra at foretage saadanne
Konstitutioner (Ansættelse paa Prøve), idet man derved faktisk vilde være
ude af Stand til at besætte ledige faste Havearbejdsstillinger, til hvilke
der ikke blandt dem af Havens lose Arbejdere, der havde været be-
skæftigede i denne i 2 Aar, fandtes egnede Ansøgere, et Tilfælde, som
kunde forventes paany at ville indtræffe i nær Fremtid. Da man nu for-
mentlig i andre Tjenesteforhold har udbetalt de i Tjenestemandsloven
ommeldte Tillæg uden streng Hensyntagen til de anførte Betingelser i
Tjenestemandslovens §§ 83, 92 og 98, f. Eks. til Kontorister i det for dem
obligatoriske Prøveaar, uanset at deres Løn i Prøvetiden ikke er fastsat
ved Lov, formente Konsistorium, at det med ligesaa stor Berettigelse
kunde tillades i nærværende Tilfælde, hvor en Konstitution (Prøvean-
sættelse) paa den ene Side var nødvendig af Hensyn til Lovgivningens
Betingelser og de faktiske Forhold og paa den anden Side dog ikke kunde
komme i Stand, saafremt alene Stillingens Begyndelsesløn kunde tillæg-
ges den vedkommende. Idet Konsistorium forelagde dette Sporgsmaal til
Ministeriets Afgørelse indstilledes det for sit Tilfælde, at denne maatte
komme til at gaa ud paa, at den ansøgte Udbetaling ikke kunde til-
Den botaniske Have.
299
stedes, at den ommeldte Bestemmelse i Tjenestemandslovens § 954, Stk. 4,
som var bleven indsat i Loven uden Foranledning fra den botaniske
Haves eller Konsistoriums Side, maatte blive ophævet ved et dertil sig-
tende Ændringsforslag til Normeringsloven.
Som Svar herpaa udtalte Ministeriet i Skrivelse af 12. Maj 1920 føl-
gende:
»Ministeriet maa formene, at den paagældende ikke kan ansættes
eller konstitueres i Stillingen, saaledes at han oppebærer de i Tjeneste-
mandsloven hjemlede Tillæg, forinden han har været i Havens Tjeneste
i den i Loven foreskrevne Tid, idet der ikke ses at foreligge nogen Hjem-
mel til at fravige enten Kravet om Prøveansættelse eiier Reglen om, at
kun Tjenestemænd kan oppebære de omhandlede Tillæg, medmindre der
foreligger særlige P\egler om vedkommendes Løn i Prøvetiden.
Med Bemærkning, at man ikke finder tilstrækkelig Anledning til at
gøre Forsøg paa at faa Bestemmelsen i § 954, 4. Stk. i Tjenestemands-
loven ændret, skal man henvise til vedblivende at lade den paagældende
virke som løs Arbejder, indtil han har været i Havens Tjeneste i de
foreskrevne 2 Aar.
Forsaavidt der i Deres Skrivelse er henvist til, at man ved Udredel-
sen af Løn til Kontorister, der er antagne paa Prøve, ikke følger den
førstnævnte Regel om Løn i Prøvetiden, skal man bemærke, at man —
i Overensstemmelse med en Udtalelse fra Finansministeriet — maa holde
for, at Kontorister paa Prøve ikke er Statstjenestemænd, og at der ikke
tilkommer dem Stedtillæg, Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg.«
Under 11. Oktober 1920 indgav Professor Raunkiær imidlertid føl-
gende fornyede Andragende om Ophævelse af Tjenestemandslovens § 954,
Stk. 4:
»Da der har vist sig visse Ulemper ved Udførelsen i Praksis af den
i § 954 Stk. 4 i Lov (489—1919) om Statens Tjenestemænd anførte Be-
stemmelse, at »ingen kan opnaa Ansættelse som Havearbejder uden at
have haft fast Beskæftigelse ved botanisk Have i mindst 2 Aar«, tillader
Direktionen for botanisk Have sig at henstille til Konsistorium, at det
soger gjort Udvej til, at nævnte Stykke 4 i § 954 ved Behandling af Nor-
meringsloven for kommende Aar slettes af Lønningsloven.
Som nærmere Motiver for dette Ønske skal vi anføre: Det vil i mange
Tilfælde vise sig, at der ved indtrædende Vakancer blandt Havearbej-
derne slet ikke forefindes duelige Emner blandt det daglønnede Perso-
nale, som har været de stipulerede 2 Aar i Havens Tjeneste. I indevæ-
rende Aar er der saaledes 2 Pladser, man har maattet lade staa ube-
satte, fordi ingen af de daglønnede Havearbejdere udfyldte den fordrede
Tjenestetid; og naar pr. 1. Oktober 1921 en Række af Havens faste Per-
sonale falder for Aldersgrænsen, vil man kun ufuldkomment kunne ud-
fylde de ledigblevne Pladser med Personale, der har en 2aarig Tjeneste-
tid i Haven.
Endvidere kan Opretholdelsen af denne Bestemmelse let komme til at
betyde en Merudgift for Staten.
300
Universitetels videnskabelige Institutter.
Det er klart, al det bliver ganske nødvendig at anvende løs Arbejds-
kraft i Stedet for den faste, naar nogle af de faste Stillinger staar ledige,
idet Havens Arbejdskraft selvfølgelig stadig maa holdes paa samme
Højde. Efter den Lønning, som var gældende pr. 1. April 1920, havde en
fast Havearbejder paa 1. Løntrin:
Grundløn	1800 Kr.
Stedtillæg	450 —
Dyrtidstillæg 702 —
Konjunkturtillæg 810 —
3762 Kr.,
medens en daglønnet Havearbejder med 300 Arbejdsdage, 8 Timers Ar-
bejde pr. Dag og en Timelon af 1 Kr. 70 Øre, har en Indtægt paa 4080 Kr.
om Aaret. Ganske vist har de faste Havearbejdere faaet nogle smaa Løn-
reguleringer (Dyrtidstillægene pr. */4 og J/10 1920), men det kan let hænde,
at de løse Arbejderes Dagion bringes højere op, saa at deres Aarsløn
maaske atter passerer ud over, hvad en fastlonnet har paa 1. Løntrin. —
Skulde det ikke lykkes at faa slettet den omtalte Paragrafs 4 Stykke,
maa Havens Direktion subsidiært andrage om, at der for Haven fast-
sættes et fast Antal Arbejdsdage å 8 Timer, saaledes at det normale
Dagetal for den løse Arbejdskraft stiger, saa snart der sker Afgang af
fast Arbejdskraft, som ikke straks kan erstattes, og atter falder, naar den
ledigblevne Plads besættes. I vor Skrivelse af 13. April 1920 har vi rede-
gjort for, hvor stor Havens samlede Arbejdskraft er, hvilken Redegørelse
vi tillader os at henvise til.«
1 Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet i Skrivelse af
4. Januar 1921, at det ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at søge den
nævnte Bestemmelse i § 954, 4 Stk., ophævet, men at Ministeriet der-
imod kunde bifalde Professor Raunkiærs subsidiære Andragende, saa-
ledes at der meddeltes Tilladelse til for hver ubesat fast Havearbejder-
stilling at antage en los Havearbejder.
Forhøjelse af Honoraret til Medhjælperne.
Under 4. September 1920 tilskrev Havens Direktør Konsistorium saa-
ledes:
»Ved Udbetalingen af Lønninger d. 1. August i Aar udbetaltes der
de to honorarlønnede Medhjælpere i Universitetets botaniske Have en
betydelig mindre Sum end den Maanedsløn, de hidtil har oppebaaret.
Ved Forespørgsel i Kvæsturen meddeltes, at denne Ændring var fore-
tagen paa Foranledning af Lønraadet og at Lønsatsen i Fremtiden vilde
være aarlig 2400 Kr. -f 30 pCt. + Værelse og Brændsel (medens den
forhen har været 4050 Kr. om Aaret -f- Værelse og Brændsel).
Denne betydelige Reduktion af disse unge Menneskers Lon har selv-
sagt virket ret nedslaaende paa disse, som ikke forstaar, hvorfor de skal
Den botaniske Have.
301
sættes saa meget lavere i Lonning end Havens faste Arbejdere, der (pr.
1. April 1920) har 1800 Kr. -f- Dyrtidstillæg + Konjunkturtillæg -f- Sted-
tillæg = 3762 Kroner i Begyndelsesløn, eller end de løse Arbejdere, som
med en Timelon af 1 Kr. 70 Øre og en gennemsnitlig Arbejdsdag paa
8 Timer i 300 Arbejdsdage (et Aar) kan fortjene 4080 Kr.
Ogsaa Havens Direktion maa beklage, at der har fundet en saadan
Nedskrivning af Lonnen for vore honorarlønnede Medhjælpere Sted, og
vi skal tillade os at henlede Opmærksomheden paa, at vi i Skrivelse
herfra til Konsistorium under 24. Maj 1919 har foreslaaet for disse Med-
hjælpere en Løn, som ligger betydeligt over den, som nu tildeles dem.
I nævnte Skrivelse udtaler vi os saaledes:
»Undergartnerne (nu Medhjælpere) kunde vel i mange Tilfælde er-
stattes ved Formænd, men det er næppe rigtigt at afskaffe Stillingerne
og substituere dem ved Formænd, thi ved Afgang af Afdelingsgartnere
vil det være heldigt for Haven at have i sin Tjeneste Undergartnere, som
eventuelt kan rykke ind i Afdelingsgartnerpladser. Undergartnernes (d.
v. s. Medhjælpernes) Stilling er en Slags Uddanelsesstilling; de er der-
for ansatte paa Tid (3 Aar), de skal være ugifte, de har kun enkelt Væ-
relse og deres Lon stiger ikke. Ved Nyordningen vilde man passende
kunne sætte deres Lonning lig midterste Trin af de fagligt uddannede
Betjentes Lonning.«
Var dette Forslag bleven fulgt, vilde deres Lon være bleven sat til
2250 + 702 + 360 + 810 = 4122 Ivr., eller hvis man regner med et lille
Fradrag for Bolig og Brændsel meget nær den samme Løn, som har væ-
ret tildelt dem indtil 1. August d. A.
Det forekommer Havens Direktion, at man ikke godt kan give saa-
danne Medhjælpere, til hvis gartneriske Uddannelse der dog stilles visse
Fordringer, en Løn, som ligger lavere end den Lon, det dem undergivne
Personale oppebærer. Fastholdes denne ny Lønsats, vil Følgen let blive,
at det ikke bliver muligt at faa disse Pladser besatte med tilstrækkelig
kyndige Folk, men at man maa gaa over til at antage meget unge Men-
nesker med en saa ringe Uddannelse, at ikke som hidtil andre gartnerisk
uddannede Folk eller Arbejdere kan underordnes dem.
Havens Direktion anmoder derfor Konsistorium om godhedsfuldt at
søge Sagen taget under fornyet Overvejelse og om muligt faa Lønningen
for disse Stillinger bragt op paa den Hojde, som de havde indtil 1. Au-
gust.«
I Anledning hertil meddelte Undervisningsministeriet under 6. Januar
1921 Konsistorium, at Lonningsraadet havde ændret sin Indstilling i
Skrivelse af 5. Juli 1920 derhen, at der tillægges hver af de 2 Medhjæl-
pere ved botanisk Have et Honorar paa 3300 Kr. aarlig med sædvanligt
Tillæg samt Bolig, og at Finansministeriet ved Skrivelse af 30. Novem-
ber 1920 havde tiltraadt Lonningsraadets ændrede Indstilling. I Forbin-
delse hermed meddelte Ministeriet, at det havde anmodet Universitets-
kvæsturen om i Overensstemmelse hermed at foretage en Regulering af
de omhandlede Honorarer fra 1. Oktober 1919 at regne.
302
Universitetets \ idenskabelige Institiittcr.
Xormeriny af 4 Gartnermedhjælper-Stillinger.
I nder 20. September 1920 indgav Havens Direktør saalydende Andra-
gende:
I tidligere Skrivelser saavelsom ved personlige Henvendelser i
Ministeriet har Bestyrelsen for Universitetets botaniske Have fremsat
Ønsket om, at en vis mindre Del af Havearbejderne (4) ved Normerings-
loven maatte blive normerede som Medhjælpere, medens andre maatte
blive normerede som Fyrbøder (1), Kontorbud (1) og Formænd (5).
Den velvillige Modtagelse, disse vore Henvendelser stedse var Gen-
stand for i Ministeriet, havde givet os Forhaabninger om, at den hoje
Rigsdag ogsaa vilde have taget gunstigt imod vort Andragende, men ved
Fremkomsten af Normeringsloven viste det sig, al der vel var bleven
normeret 1 Fvrboder, 1 Kontorbud og 5 Formænd, men at man ikke
havde ment at kunne gaa med til at ansætte 4 Medhjælpere ved Haven.
Havens Bestyrelse mener at skylde saavel Haven selv som den Del af
Havearbejderne, der var paatænkt normerede som Medhjælpere, at Sa-
gen rejses paanv, og der er en yderligere Anledning hertil, da der fra
Centralforeningen for Tjenestemænd i Statshaverne« er modtaget et til
Ministeriet stilet — dette Sporgsmaal vedrorende — Andragende, som
hermed fremsendes.
Det fremgaar heraf, at Formanden for det Udvalg, som havde Nor-
meringsloven til Behandling, overfor Formanden for nævnte Central-
forening har udtalt, at der kun kunde være Haab om, at der i Fremti-
den vilde kunne blive normeret Medhjælpere i botanisk Have, naar Ha-
vens Bestyrelse vilde være villig til at stille Krav om. at de, der skulde
indtræde i saadanne Pladser, kunde dokumentere, at de forud for deres
Ansættelse i botanisk Have havde nydt gartnerisk faglig Uddannelse.
Paa lignende Maade har Formanden for omtalte Udvalg, Hr. Folketings-
mand Søren Svendsen, udtalt sig overfor botanisk Gartner Lange.
Havens Bestyrelse er ikke blind for, at en gartnerisk Uddannelse
forud for Ansættelsen her i Haven kan være af stor Betydning, men den
maa paa den anden Side udtale, at man ved at ville paalægge Bestyrel-
sen at fordre en saadan Uddannelse som Betingelse for Ansættelse som
Medhjælper næppe har haft botanisk Haves særegne Forhold klart for
Oje.
Det Arbejde, som forefalder i botanisk Have, er af meget forskellig
Beskaffenhed. Dels er det ganske almindeligt Havearbejde, hvortil al-
mindelige Havearbejdere kan anvendes, dels er det Arbejde af en hel
anden Art end det, der foregaar i Landets Herregaardshaver, i vore Villa-
haver. ved Anlæg af Haver og i Handelsgartnerierne. Ja, Arbejdet er i
Virkeligheden i mange Tilfælde saa specielt, at en Gartnermedhjælper,
der har haft en almindelig Uddannelse andetsteds, i givet Fald ikke eg-
ner sig for det specielle Arbejde, som forefalder her i Haven. Det maa
erindres, at selv om det naturligvis er ønskeligt, og ogsaa tilstræbes, at
holde Planterne i saa god Kultur som muligt og faa dem udviklet saa
smukt som muligt, saa er det dog i første Linie den videnskabelige Side
af Sagen, som der i en Universitetshave skal tages Hensyn til. — Det
gælder her om at dyrke de mest karakteristiske Planter, det gælder om
al kunne samle et stort Antal Plantearter, og det er af Betydning, at de
Den bolaniske Have.
303
Personer, som har med disse Planler at gøre, nøje kender det Materiale,
de arbejder med. Det gælder endvidere om at vide, hvilke forskellige
Krav de lOOOer af Arter stiller til Lys, Jordbundsforhold, Varme og
Fugtighed, det er af største Vigtighed at passe, at Etiketterne svarer til
de Planter, hvor de er anbragte, og det gælder om al vise største Paa-
passelighed ved Frøhøst og ved Frøudsæd, at ingen Forveksling sker.
Ln Gartner med almindelig Uddannelse uden botaniske Kundskaber
vilde aldeles ikke uden videre kunne sættes til f. Eks. at rengøre Kvar-
teret for de danske Planter, »Mosen« eller »Dansk Stenhøj«, passe et Hus
med Bregner eller Orcideer eller besørge Indhøstningen af Frø. Kun ved
stedse at færdes mellem Havens Planter kan man lære dem at kende og
egne sig til at røgte de forskellige Hverv, der kan paalægges Folkene i
en botanisk Have; ved at beskæftiges her i Haven faas denne særlige
Uddannelse, som ikke faas andetsteds, og det hvad enten man forud er
Gartner eller ej.
For Havens Bestyrelse gælder det derfor i særlig Grad at have Folk,
som har Oje for botanisk Haves Særegenheder og Interesse for de Ar-
bejder, som foregaar her, og den maa i givet Tilfælde kunne have Lov
at foretrække en Mand, som ikke har tilbragt sin Læretid ved Gartneriet,
fremfor en, der har sit Lærebrev i Orden, naar den første findes mere
egnet til Arbejdet end den anden.
At Evnen til at kunne tilegne sig Dygtighed til ret at kunne gøre
Gavn i botanisk Have hyppigst falder sammen med Evnen til at udføre
almindeligt Gartner-Arbejde skal, som alt berørt, ikke nægtes. Havens
Bestyrelse finder blot, at man ikke kan stille en udenfor botanisk Have
erhvervet Garlneruddannelse som Betingelse for Oprettelsen af Medhjæl-
perpladser. Som Regel vilde saadanne Pladser blive besatte med gartne-
risk uddannede Folk, og det kan for Fuldstændigheds Skyld anføres, at
de 4 Mand, hvem Havens Bestyrelse havde paatænkt at normere, alle
har haft gartnerisk Uddannelse, inden de kom her i Haven.
Havens Bestyrelse mener, at det er af Betydning for Institutionen at
kunne sikre sig saa god Arbejdskraft som muligt og et af Midlerne her-
til er at skabe saa gode Kaar som muligt for de dygtigere af Havens
Personale og for dem, hvis Arbejde er af en mere speciel Art, saaledes
at de hæves over de almindelige Havearbejdere. Derigennem vil de føle
Lyst til fremdeles at være knyttet til Haven og yderligere dygtiggøre sig,
hvorved de bliver til større Gavn for Haven.
Vi tillader os derfor herigennem at anmode det høje Ministerium om
atter at forsøge at gøre sin Indflydelse gældende hos Rigsdagens Med-
lemmer denne Sag vedrørende og fremsætte Forslag om, at der ved Nor-
meringsloven for 1921—22 normeres 4 Gartnermedhjælpere i botanisk
Have.«
I Overensstemmelse herved indstillede Konsistorium i Skrivelse til
Undervisningsministeriet af 29. September 1920, at der paa Forslaget til
Normeringslov for 1921—22 maatte blive oprettet 4 Stillinger som Gart-
nermedhjælpere i botanisk Have med samme Lønning som fastsat i Tje-
nestemandslovens § 688 for Gartnermedhjælpere ved de offentlige Lyst-
haver. Ved § 32 i Normeringsloven for 1921—22 oprettedes derefter 4
Stillinger for Gartnermedhjælpere ved Haven lønnede efter Tjeneste-
304
Universitetets videnskabelige Institutter.
mandslovens § 952 med 2100 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr.
indtil 2550 Kr.
I de saaledes oprettede Stillinger ansatte Konsistorium tinder 27. Juni
1921 de hidtilværende Havearbejdere V. Buhl og J. Fagerlund samt J.
Jensen Lund og Martin Olsen, forelobig for en Prøvetid af 1 Aar fra 1.
April 1921 at regne.
\ ed Skrivelse af 24. Februar 1921 meddelte Undervisningsministeriet
Samtykke til, at der af det for den botaniske Have for Finansaaret 1921
—22 bestemte Annuum udrededes et Beløb af 2000 Kr. til botanisk Gart-
ner A. Lange til Bestridelse af Udgifterne ved en Studie- og Indsam-
lingsrejse til udenlandske Haver i Foraaret 1921, alt under Forudsæt-
ning af, at Rejseudgifterne ikke medforte nogen Overskridelse af An-
nuet. men kunde afholdes indenfor dettes normerede Belob.
Medhjælp ved Konserverinysarbejder ved botanisk Museum.
Under 23. Februar 1921 indgav Direktoren for botanisk Have saaly-
dende Andragende:
»Undertegnede tillader sig herved at ansoge om, at der maa blive
givet en midlertidig Bevilling paa 1800 Kr. aarlig til Medhjælp til Kon-
serveringsarbejdet ved Universitetets botaniske Museum.
I Skrivelse af 22. Februar til Konsistorium er der henvist til, at den
foreliggende Ansogning vilde blive indsendt og motiveret.
Ifølge $ 948 i Lønningsloven af 1919 (Lov Nr. 489) oppebærer Konser-
vatoren ved Botanisk Museum et Honorar af 1320 Kr. aarlig (uden Stig-
ning), medens Konservatorerne ved Zoologisk Museum og Medikofvsisk
Laboratorium lonnes med 2220 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med
300 Kr. indtil 3420 Kr.
Under Forberedelserne til Forslaget til Lonningsloven stod det imid-
lertid klart baade for Museumsinspektoren og Undertegnede, at det med
Tiden vilde blive ganske nødvendigt at give Botanisk Museums Konser-
vatorstilling Omfang som de tilsvarende Stillinger ved Zoologisk Muse-
um og Medikofvsisk Laboratorium. Af forskellige Grunde mente vi imid-
lertid, at det var rettest først at foreslaa en Udvidelse af Stillingen, naar
denne blev vakant. Dette mener vi ogsaa endnu, men det har vist sig, at
Arbejdets Omfang er tiltaget saa meget, at Konserveringsarbejde (Opklæb-
ning af Planter, Pra»parering, etc.) ikke kan bestrides ved den nuværende
Hjælp ; vi har derfor maatlet lønne Ekstrahjælp med 150 Kr. maanedlig;
denne Sum, 1800 Kr. aarlig, har vi maattet tage fra den Konto (»Samlin-
ger«), der tjener til Indkob af Samlinger, Glas, Spiritus, Herbariepapir,
etc. etc. Af Hensyn til Museets forsvarlige Røgt kan Konto »Samlinger«
ikke taale en saadan Ekstrabelastning. Jeg tillader mig derfor at ansøge
om en midlertidig Bevilling paa 1800 Kr. aarlig til Konserveringsarbejde
ved Botanisk Museum — indtil Konservatorstillingen ved den første sted-
findende I^edigblivelse kan blive søgt omordnet.«
Den botaniske Have.
305
Med Hensyn til dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen under
11. April 1921 bl. a. følgende:
»At der paa selve Finansloven søges optaget en særlig Bevilling
i det paagældende Øjemed, vil næppe være formaalstjenligt, bl. a.
under Hensyn til, at Bevillingen efter det af Professor Raunkiær udtalte
kun er tænkt som ganske midlertidig, indtil Konservatorstillingen bliver
vakant. Forholdet er nemlig, efter hvad der er meddelt Kvæsturen, at
den Dame, der nu er Indehaver af Stillingen, paa Grund af sin fremryk-
kede Alder i en ikke fjærn Fremtid kan ventes at ville søge sin Afsked,
og indtil dette sker, anser Havens Bestyrelse det ønskeligt at lade Spørgs-
maalet om Stillingens Omdannelse hvile, saaledes at det fornødne Sup-
plement til Konservatricens Arbejde søges opnaaet gennem Ekstrahjælp.
Under disse Omstændigheder vil det som anført formentlig være rigtigt
ikke at søge nogen egentlig Bevilling optaget paa Finansloven, men at
træffe en ganske midlertidig Ordning for hvert enkelt Finansaar ved
Optagelsen af en efter Omstændighederne afpasset Bevilling paa Tillægs-
bevillingsloven. Man skal derfor foreslaa indstillet til Undervisningsmi-
nisteriet, at der paa Forslag til Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret
1921—22 under Universitets Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer, søges
bevilget 1800 Kr. til Assistance ved Konserveringsarbejder paa botanisk
Museum.«
Sagen indsendtes under 14. Juni 1921 til Ministeriet med Konsisto-
riums Anbefaling og paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigs-
dagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5583—84, bevilgedes under Uni-
versitetets Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer, et Beløb af 1800 Kr. i det
anførte Øjemed. Paa Finansloven for 1922—23 og 1923—24 stilledes
tilsvarende Bevillinger til Raadighed, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22,
Tillæg A., Sp. 1679—82, og for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1742—44.
Ordning af Spørgsmaalet om Sommerferie.
Under 27. Maj 1921 tilskrev Havens Direktør Konsistorium saaledes:
»I Skrivelse af 12. Maj 1920 foreslog Havens Bestyrelse, at Ferie-
spørgsmaalet her i Haven for Sommeren 1920 ordnedes saaledes:
Afdelingsgartnerne 3 Uger (d. v. s. 3 X 6 Arbejdsdage)
Medhjælperne 14 Dage (d. v. s. 2 X 6 Arbejdsdage)
Fyrboderne 14 Dage (2X6 Arbejdsdage)
Snedkerne 14 Dage (2X6 Arbejdsdage)
Havearbejderne 1 Uge (d. v. s. 6 Arbejdsdage)
samt eventuelt Formændene 14 Dage (2X6 Arbejdsdage),
medens vi iøvrigt fremsatte Formodning om, at Ferierne i Fremtiden
maatte blive givne i Overensstemmelse med, hvad der finder Sted ved
andre Statsinstitutioner, specielt andre Statshaver.
Da vi indtil Dato ingen Meddelelse har faaet som Svar paa nævnte
Skrivelse, tillader vi os herigennem at anmode Konsistorium om hos
Ministeriet at søge oplyst, hvorledes Feriespørgsmaalet er bleven ordnet.
Universitetets Aarbog.	39
306
Universitetets videnskabelige Institutter.
Skulde endnu ingen Bestemmelse i saa Henseende være truffet, beder vi
om Bemyndigelse til at ordne Sagen paa samme Maade som i Fjor eller
ogsaa faa tilstillet Meddelelse om, hvorledes Ministeriet ønsker Spørgs-
maalet løst i Aar.«
Denne Skrivelse fremsendtes under 13. Juni 1921 af Konsistorium til
Undervisningsministeriet, der under 2. Juli s. A. udtalte intet at have
at erindre imod, at Forholdene for Sommeren 1921 ordnedes paa samme
Maade som hidtil.
Forslag om Forbedring uf Lønnen for 2den og 3die Afdelingsgarlner.
1 Skrivelse af 13. Januar 1922 anholdt Havens Direktør om, at Stil-
lingerne som 2. og 3. Afdelingsgartner, der lønnes med 2550 Kr. stigende
hvert 3. Aar med 330 Kr. indtil 3540 Kr., maatte opflyttes i en højere
Lønklasse, saaledes at de stilledes lige med de lavest lønnede Skov-
fogder, nemlig Skovfogder af 2. Grad, hvis Lønning i Tjenestemands-
lovens § 809 er fastsat til 3000 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300
Kr. indtil 3600 Kr. Andragendet anbefaledes af Universitetskvæsturen og
fremsendtes under 9. Februar 1922 til Ministeriet med Konsistoriums
Tilslutning, idet der gjordes opmærksom dels paa Nødvendigheden af at
kunne ansætte Gartnere med en særlig fyldig Uddannelse i de herom-
handlede Stillinger dels paa Misforholdet mellem de økonomiske Vil-
kaar for disses Indehavere og Medhjælperne ved Haven. I Skrivelse af
23. Marts 1922 meddelte Ministeriet, at det ikke saa sig i Stand til at
stille Forslag i den anførte Retning. Under 18. April 1922 fornyede
Haven sit Andragende og i Skrivelse af 13. Juni 1922 indstillede Konsi-
storium paany dette til Bevilgelse. I Anledning heraf udtalte Ministeriet
atter i Skrivelse af 22. Januar 1923 i Overensstemmelse med Lonnings-
raadets Indstilling ikke at kunne stille Forslag om Forhøjelse af Løn-
ningssatserne for de 2 Afdelingsgartnere, hvorved bemærkedes, at Mang-
lerne ved den nugældende Ordning i alt Fald væsentlig vilde være af-
hjulpne, saafremt den sidst udnævnte Afdelingsgartners tidligere For-
hold maatte kunne motivere, at der tillagdes ham et Alderstillæg. For-
anlediget herved udtalte Havens Direktion i Skrivelse af 10. Februar
1923 bl. a. følgende:
»Naar man herfra har ønsket at faa Afdelingsgartnerstillingerne
forbedrede, har dette sin særlige Grund deri, at man mener derigennem
bedre at kunne sikre sig, at kvalificerede Mænd søger Stillingerne, og
at de forbliver i Stillingerne. Som Forholdene ligger nu, maa man frygte,
at Indehaverne af Stillingerne benytter sig af Tilbud om bedre Stillin-
ger andetsteds og snarest søger bort herfra, altsaa blot benytter Pladsen
her som en Gennemgangsstilling.
Det er af stor Betydning for Haven at faa Folk ind som Afdelings-
gartnere med en vis Grad af videnskabelig Uddannelse — nemlig Ud-
dannelse ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole med afsluttende
Examen — og derfor fremhæves det stedse ved ledige Stillingers Op-
slaaen, at Havebrugskandidater vil blive foretrukne. Men saa lidet agtede
er de to omtalte Stillinger, at der, da Stillingen som 3die Afdelingsgart-
Den botaniske Have.
307
ner sidst var ledig, kun var en af Ansøgerne, som var Havebrugskan-
didat.
Vi maa derfor stedse hævde, at vi anser Lønningerne for altfor lave
i Forhold til de Krav, der maa stilles til den teoretiske Viden — ved
Siden af praktisk Kunnen — hos dem, der skal beklæde Stillingerne, og
vi maa derfor udtale, at vi agter ad Aare atter at fremkomme med For-
slag til Ændringer i det anførte Misforhold, hvis Ministeriet ikke nu er
sindet at søge Lønningsraadets Billigelse til at foretage en Ændring.
Naar Ministeriet i sin ovenfor omtalte Skrivelse henviser Havens Di-
rektion til at give fornoden Meddelelse om, hvorvidt 2den Afdelings-
gartner C. J. Hansens tidligere Forhold vil kunne berettige ham til et
Alderstillæg, maa Direktionen, næst efter at oplyse, at der efter vor for-
rige Skrivelses Fremkomst har fundet en Nvbesættelse af 3die Afdelings-
gartner-Stillingen Sted, pointere, at Spørgsmaalet saaledes ikke kan løses
ved blot at give Afdelingsgartner Hansen et Alderstillæg, idet 3die Af-
delingsgartner-Stillingen jo ikke derigennem forbedres.
Selv om Direktionen som en Nødhjælp kan acceptere denne antydede
Ordning, maa den anse denne for kun midlertidigt at være i Stand til at
afhjælpe Misforholdet og kun for den ene Persons Vedkommende.«
Efterat Konsistorium under 24. Februar 1923 havde fremsendt denne
Erklæring til Undervisningsministeriet, meddelte dette i Skrivelse af 16.
Maj s. A., at der fra 1. April 1923 at regne paa forventet Tillægsbevilling
for Finansaaret 1923—24 under Finanslovskonto § 19. A. II. A. 2. a. 1. b.
kunde tillægges 2den Afdelingsgartner G. J. Hansen et personligt Tillæg
af samme Størrelse som et Alderstillæg, og saaledes, at Tillæget bortfal-
der, naar han kommer op paa højere Lønning.
— I Henhold til en paa Finansloven for 1922—23 given 3-aarig Be-
villing paa 2400 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg til et Lektorat i Plante-
fvsiologi, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1247—50, an-
satte Undervisningsministeriet under 17. Juli 1922 Assistent ved plante-
fvsiølogisk Laboratorium Dr. phil. Peter Boysen Jensen som Lektor i
Plantefysiologi for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. April 1922 at regne.
Angaaende Anledningen til Oprettelsen af det paagældende Lektorat hen-
vises til Artiklen »Undervisning i Racehygiejne« i Aarbogen for 1920—
23, I Del, Side 171—77.
Under 1. November 1920 ansatte Konsistorium som Formand med
Lønning efter Tjenestemandslovens § 952: Vilhelm Ludvigsen, Per Lar-
sen, Laurs Hultquist Jensen, Søren Boelslund og Mads Jensen, de 4
førstnævnte fra 1. April 1920 og den sidstnævnte fra 1. November s. A.
at regne. Under samme Dato ansatte Konsistorium Niels Peter Nielsen
som Fyrbøder og Jens Christensen som Kontorbud med Lønning efter
Tjenestemandslovens § 953, begge fra 1. April 1920 at regne.
Ved Skrivelse af 25. April 1921 meddelte Undervisningsministeriet
Varmemester Søren Jensen Afsked fra 30. Juni s. A. at regne og under
4. August s. A. ansatte Ministeriet Fyrbøder ved botanisk Have Karl
Laurits Rits i den derved ledigblevne Stilling fra 1. Juli s. A. at regne.
I den ledigblevne Fyrbøderstilling ansatte Konsistorium under 15. Sep-
308
Universitetets videnskabelige Institutter.
tember 1921 — med Ministeriets Samtykke uden forudgaaende Opslag —
Valdemar Hasmus Anthon Jensen.
Under 8. August 1921 meddelte Undervisningsministeriet Afdelings-
gartner Julius Hasse Lykke Afsked fra 30. September s. A. at regne. Ved
Skrivelse al 30. September 1921 ansatte Ministeriet derefter Havebrugs-
kandidat Carl Johan Hansen som 3. Afdelingsgartner fra 1. Oktober s. A.
al regne.
Ved Skrivelse af 21. Maj 1922 meddelte Ministeriet 2. Afdelingsgartner
C. R. Madsen Afsked fra 31. Juni s. A. at regne samt udnævnte 3. Afde-
lingsgartner C. J. Hansen til 2. Afdelingsgarlner fra 1. Juli s. A. at regne.
I den derved ledigblevne Stilling som 3. Afdelingsgartner ansatte Mini-
steriet under 24. August 1922 Havebrugskandidat Holger Wedege fra
1. September s. A. at regne.
e. Andre Sager.
1 Skrivelse af 15. Juni 1923 indstillede Konsistorium til Under-
visningsministeriet, at der til Erhvervelse af en af Bibliotekar, Dr. phil.
F. Borgesen tilhorende Samling af vestindiske Havalger maatte blive
givet en Bevilling paa 4000 Kr. fordelt med Halvdelen paa to Finansaar.
I Anledning heraf udtalte Ministeriet i Skrivelse af 17. Juli s. A., at
det ikke saa sig i Stand til at søge optaget en Bevilling i det nævnte
Øjemed.
—	I Sommeren 1922 modtog l>otanisk Museum fra Maitre en pharma-
cie botaniste Nicolas Ballalas en Samling Planter fra Mout-Athos.
I Juni 1923 modtog botanisk Museum fra Fru Sabine Helms en
stor Samling torrede australske Planter.
I Skrivelse af 4. Juli 1923 udtalte Undervisningsministeriet, at det
fremtidig vilde have det overladt til Direktøren selv under sit embeds-
mæssige Ansvar at disponere over det paa Havens Konto bevilgede Beløb
»Til Direktørens Disposition« paa 800 Kr.
—	Under 23. Maj 1923 tilskrev Professor Kolderup Rosenvinge, der
paa det anførte Tidspunkt fungerede som Direktør for botanisk Have,
Konsistorium saaledes:
»I Oktober f. A. modtog jeg som fungerende Direktør for Botanisk
Have til Erklæring en gennem Undervisningsministeriet fra Krigsmini-
steriet indsendt Sag vedrørende en i Statens Hede paa Borris Sønderland
stedfindende Grusgravning. Efter at der var blevet afgivet Erklæringer
fra mig af 13. November og af Universitetskvæstor Goos af 29. Nov. f. A.,
fandt der en Konference Sted mellem Chefen for 1ste Ingeniørdirektion,
Oberstløjtnant Tuxen, Chefen for 1ste Ingeniordirektions 3die Bygnings-
distrikt Kaptajn H. G. Wagner, Universitetskvæstor K. Goos og mig,
hvorefter jeg i Skrivelse til Konsistorium af 5. Januar d. A. foreslog, at
Sagen forelagdes det Fredningsnævn, hvorunder Heden sorterer. Dette
er derefter sket; men det har ifølge Meddelelse fra Kaptajn Wagner kun
givet til Resultat, at Borris-Faster Sogneraad har erklæret, at det ikke
kan gaa ind paa den af 1. Ingeniørdirektions 3die Bygningsdistrikt i
Skrivelse af 7. Aug. f. A. foreslaaede Ordning om et begrænset Areal
■af Statens Hede til Afbenyttelse af Kommunen til Grusgravning.
Den botaniske Have.
309
Da de hidtidige Bestræbelser saaledes ikke har ført til det ønskede
Resultat, nemlig Sikring af Hedearealets Fredning, tillader jeg mig at
l'oreslaa, at der indgives Begæring om Fredning af Statens Hedeareal i
Henhold til Lov af 8. Maj 1917, og at denne Begæring indgives af Uni-
versitetet og 1ste Ingeniørdirektions 3die Bygningsdistrikt i Forening.
Denne Begæring skal indsendes til Naturfredningsraadet i Bølling Nørre
Herreder, og i Henhold til Lovens § 9 skal Nævnet, da det gælder Fred-
ning af naturvidenskabelige Grunde, forinden Kendelse afsiges, indhente
en Erklæring fra Naturfredningsraadet.
Jeg tillader mig altsaa at foreslaa, at denne Begæring om Fredning
af Statens Hedeareal paa Borris Sønderland sendes til 1ste Ingeniør-
direktions 3die Bygningsdistrikt i Viborg med Anmodning om Tilslut-
ning og om Fremsendelse til Naturfredningsnævnet i Bølling Nørre Her-
reder.
Fredningens Formaal er at bevare det fredede Areal saaledes, at dets
Karakter af Hede kan holde sig upaavirket af Indgreb fra Menneskets
Side og saaledes, at det kan tjene til Undersøgelse af de mulige For-
andringer, som Vegetationen i Tidens Lob undergaar uden saadanne
Indgreb.«
»I Skrivelse af 28. Maj 1923 til 1ste Ingeniørdirektion foreslog Kon-
sistorium, at der af Universitetet og Ingeniørdirektoratet i Forening ind-
gaves Begæring om Fredning af det paagældende Areal i Henhold til
Lov af 8. Maj 1917. I Anledning heraf meddelte 1ste Ingeniørdirektion
under 7. September 1923, at der var en vis Sandsynlighed for, at Fægt-
ningsskydningerne i ret nær Fremtid vilde blive forlagt til en anden
Egn af Jylland. Da en Fredning af Borris Hede dog ikke kunde blive
fuldt effektiv, saalænge Militæretaten er henvist til at benytte Heden til
Fægtningsskydning, maatte Direktionen herefter finde det inopportunt
paa det paagældende Tidspunkt at søge Heden fredet af naturvidenska-
belige Grunde. I Tilslutning hertil henstillede Ingeniørdirektionen under
7. November 1923 under Henvisning til en af Fredningsnævnet for Ring-
købing Amtsraadskreds truffen Afgørelse, at man efter Omstændighe-
derne lod det bero ved den politimæssige Fredning, som ligger i en under
3. Oktober 1903 stedfundne Bekendtgørelse om Fredning af det Staten
tilhørende Hedeareal ved Borris Sønderland, i hvert Fald indtil der er
truffet endelig Afgørelse af, om Borris Hede skal opgives som Fægtnings-
skydeplads. I Skrivelse af 15. November 1923 tiltraadte Professor Osten-
feld derefter, at man foreløbig lod det bero ved den politimæssige Fred-
ning, idet Universitetet dog forbeholdt sig Ret til at tage Sagen op til Be-
handling, naarsomhelst det maatte anses for ønskeligt og senest, naar
der træffes Afgørelse om Opgivelse af Heden som Fægtningsskydeplads.
9. Det zoologiske Museum.
(Derunder Kontoen for »Samlingernes Offentlighed«),
(Journ. No. 12/1919, 281/1919, 12/1920, 12/1921, 12/1922 12 1923).
n. Ordentlige og overordentlige Bevillinger til Museets Drift.
1920—	21 Angaaende de til Museets Drift i Finansaaret 1920—21 givne ordent-
lige og overordentlige Bevillinger henvises til den i Aarbogen for 1915
—	20 III Del Side 187—192 givne Fremstilling.
1921—22	Paa Finansloven for 1921—22 nedsattes Annuets ordentlige Beløb
med 1500 Kr. fra 155000 Kr. til 33500 Kr., hvoraf 15590 Kr. til Brændsel
og Belysning, i Anledning af, at et til Assistenten ved de Studerendes
Undervisning og Øvelser paa den zoologiske Studiesal hidtil ydet Hono-
rar paa 1500 Kr. overførtes fra Annuet til den almindelige Honorarkonto,
jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1587—88.
Overordentligt bevilgedes:
400 Kr. som 2. Del af den paa Finansloven for 1920—21 givne 3aarige
Bevilling paa 400 Kr. aarlig til Sorteringsarbejder paa Museets 2. Af-
deling og
2400 Kr. som 1. Del af en 2-aarig Bevilling paa 4800 Kr. til midler-
tidig Medhjælp for Museets 1. Afdeling, jfr. Rigsdagstidende for 1920
—21, Tillæg B., Sp. 1433—34. Denne Bevilling gaves som Fortsættelse
af den paa Finansloven for 1919—20 optagne tilsvarende 2-aarige Be-
villing til Medhjælp i Museets 1. Afdeling, hvorom henvises til Aarbogen
for 1915—20 III Del Side 183—84. Disse 2400 Kr. er i Finansloven Tekst
sammenlagt med de ordentligt bevilgede 33500 Kr.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes ialt 14650 Kr.,
nemlig 8200 Kr. til Dækning af forogede Udgifter til litterære Hjælpe-
midler, Bogbinderarbejde, Rengøring, Kontorudgifter m. v. og 2000 Kr.
til Udredelse af forøget Betaling til Museets Opsynsbetjente, jfr. Rigs-
dagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2521—24, samt endelig 4450
Kr. til Anskaffelsen af Rullegardin og Inventar til zoologisk Studiesam-
lings Auditorium, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5587
—	88. En væsentlig Del af den paa Tillægsbevillingsloven saaledes
givne Bevilling dækkedes dog derved, at der paa Kontoen for Brøndsel
og Belysning sparedes et Beløb af 8593 Kr. 64 Øre. Med Hensyn til
den sidstommeldte Bevilling til Studiesamlingen bemærkes følgende:
Under 2. Juni 1921 indgav Professor zoologiæ Andragende om, at der
maatte blive søgt bevilget 4450 Kr. til Anskaffelse af et lystæt Rullegar-
din og andet Inventar til zoologisk Studiesamlings Auditorium, idet det
særligt fremhævedes, at det, da Auditoriet paa det vedkommende Tids-
Det zoologiske Museum.
311
punkt var under Ombygning, vilde være ønskeligt, om Beløbet kunde
stilles til Raadighed paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1921
—22. Med Hensyn til dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen
i Skrivelse af 27. s. M. bl. a. følgende:
»Ifølge det paagældende Andragende sammenholdt med den her-
med følgende Skrivelse fra Professor, Dr. Jensen af 24. d. M. ønskes det
ansøgte Beløb anvendt til Anskaffelse af
1)	et Tavleparti (6 Al. X 6 Al.) med forskydelige Tavler,
Kontravægt, Udbygning fra Mur og Maling .............. 1900 Kr.
2)	et Katheder med White-Woods Plade, Skabe, Talepult og
Maling ................................................ 1800 —
3)	Rullegardin for Ovenlyset med Bevægemekanisme og nye
Skinner langs Ovenlysets Side .......................... 750 —
4450 Kr.
Til Støtte for dette Andragende er det anført, dels at det nuværende
Rullegardin er fuldstændigt opslidt og at det derfor vil være nødvendigt
at anskaffe et nyt, for at Laboratoriets fortræffelige Lysbilledapparat
overhovedet kan anvendes, dels at det efter den stedfundne Reparation
af Auditoriet er meget ønskeligt at faa den nuværende mindre brugbare
Tavle erstattet med et nyt Tavleparti med forskydelige Tavler, og ende-
lig, at det Katheder, der nu staar i Laboratoriet, er sammensat af lo
gamle Skabe forbundne med et Brædt og i det hele er saa ubekvemt og
grimt, at det i høj Grad trænger til en Afløser.
Efter det saaledes anførte vides der fra Kvæsturens Side intet mod
del ansøgte at erindre og man skal derfor foreslaa en Indstilling til Un-
dervisningsministeriet om, at der paa forventet Tillægsbevilling for in-
deværende Finansaar under Universitetets Udgiftspost b. 3., zoolo-
gisk Museum, tillades udredet et overordentligt Beløb af 4450 Kr. til
Anskaffelse af Rullegardin og Inventar til zoologisk Studiesamlings
Auditorium.«
Sagen fremsendtes under 1. Juli 1921 til Ministeriet med Konsisto-
riums Anbefaling, men i Skrivelse 12. s. M. meddelte Ministeriet, at det
ikke kunde indgaa paa, at Belobet anvendtes paa forventet Tillægsbe-
villing, men at man derimod vilde være sindet at søge en Bevilling i det
omhandlede Øjemed paa Finansloven for 1922—23. I Henhold hertil op-
toges der da Forslag paa Finanslovforslaget for sidstanførte Finansaar,
jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1687—88. I Skrivelse af
1. September 1921 oplyste Professor zoologiæ imidlertid, at det havde
været nødvendigt at standse Istandsættelsen af Auditoriet indtil de paa-
gældende Anskaffelser kunde finde Sted og at man derfor havde maattet
henlægge Forelæsninger, Eksaminatorier og Demonstrationer til Studie-
samlingens Lokaler. Denne Ordning var dog navnlig af Hensyn til
Pladsforholdene overordentlig uheldig for Gennemførelsen af Undervis-
ningen og der anholdtes derfor om, at Ministeriet vilde ændre den trufne
Afgørelse og give Tilladelse til Beløbets Afholdelse paa forventet Til-
lægsbevilling for 1921—22. Denne Tilladelse gaves ved Ministeriets Skri-
312
Universitetets videnskabelige Institutter.
velse af 5. November 1921 og Forslaget om Bevilgelsen af 4450 Kr. udgik
derefter af Finanslovforslaget for 1922—23 ved Ændringsforslag til det-
tes 2. Behandling, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 315
16.
1922—23	Paa Finansloven for 1922—23 nedsattes Annuet med 7500 Kr. under
Hensyn til Nedgangen i Brændselspriserne og det opfortes derefter med
26000 Kr., hvoraf 8000 Kr. til Brændsel og Belysning, jfr. Rigsdags-
tidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1685—86.
Overordentligt bevilgedes:
400 Kr. som 3. Del af den paa Finansloven for 1920—21 givne 3-
aarige Bevilling paa ialt 1200 Kr. til Sorteringsarbejder paa Museets 2.
Afdeling.
2*00 Kr. som 2. Del af den paa Finansloven for 1921—22 givne
2-aarige Bevilling paa ialt 4800 Kr. til midlertidig Medhjælp for Museets
1. Afdeling.
1320 Kr. til Anskaffelsen til Museets 1. Afdeling af 112 Glaslaag med
Rammer til Overdækning af 112 store Skuffer i Skabene, hvori den
systematiske Fugleskindsaniling opbevares, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22, Tillæg A., Sp. 1687—88.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922
—23, Tillæg B., Sp. 2013—14, bevilgedes 1700 Kr. til Dækning af en
Overskridelse paa Museets Konto for Fællesudgifter (litterære Hjælpe-
midler, Bogbinderarbejde, Rengøring, Kontorhold m. v.). Overskridelsen
paa denne Konto var ca. 5200 Kr., men da ca. 3500 Kr. heraf kunde
(iækkes ved Besparelse paa Kontoen for Brændsel og Belysning, stilledes
der paa Tillægsbevillingsloven kun 1700 Kr. til Raadighed.
Paa Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar bevilgedes endvi-
dere under Universitetets Udgiftspost i. 3., Hovedistandsættelser, et Be-
løb af 2700 Kr. til Reparation af Dampkedlen i Museets Varmeanlæg,
da den havde vist sig utæt, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A.,
Sp. 4727—28.
1923—24	Under 11. November 1922 indgav Inspector ved Museets 2. Afdeling,
Dr. Th. Mortensen med Museumsraadets Anbefaling Andragende om
en overordentlig Bevilling paa 3000 Kr. til delvis Dækning af de Udgif-
ter til Glas og Spiritus, som Sorteringen af den fra hans Ekspedition til
Key-Øerne hjembragte Samling vilde nødvendiggøre. Med Hensyn til
dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen under 12. December
s. A. følgende:
»Det er i Andragendet oplyst, at Dr. Mortensen fra den af ham
paa Rask-Ørsted Fondens Bekostning foretagne Ekspedition til Key-
Øerne har hjembragt overordentlig rige og værdifulde Samlinger af
Dyhhavsdyr, som er skænket til Universitetets zoologiske Museum. Be-
arbejdelsen af dette Stof, der indeholder mangfoldige for Museet ny
Arter, derunder mange hidtil ganske ukendte Dyreformer, er allerede
paabegyndt og bør foregaa saa hurtigt som muligt, dels fordi Dyrene
lider meget ved at ligge mellem hverandre i Beholderne, dels fordi en
rationel Benyttelse af Materialet er umulig forinden Udsorteringen. Det
udtales videre, at det er umuligt for Afdelingens Annuum at bestride
alle Udgifterne lil Glas og Spiritus, idet disse ville beløbe sig til 5000 Kr.
Det zoologiske Museum.
313
foruden det paa Afdelingen foreliggende Glasforraad til Værdi af ca.
1000 Kr. Afdelingen vil af sit Annuum for indeværende Finansaar til
Sorteringen kunne afgive ca. 1000 Kr. og et lignende Beløb af Annuet
for Finansaaret 1923—24. Af de øvrige Afdelingers Annua vil intet
kunne tages, da de heromhandlede Samlinger for største Delens Ved-
kommende hører ind under II. Afdeling. Der søges derfor om en Bevil-
ling paa 3000 Kr. til delvis Dækning af de nævnte Udgifter til Glas og
Spiritus.
I adskillige tidligere Tilfælde har der været givet overordentlige Be-
villinger for Universitetets zoologiske Museum dels til Indsamlinger af
Materiale, dels til Bearbejdelse af dette. Saaledes skal man henvise til,
at der paa Finanslovene for 1914—15 og 1915—16 under Kommunitetets
Budget bevilgedes ialt 10000 Kr. til Indsamlinger til zoologisk Museum
paa en Rejse til Stillehavsøerne, som daværende Assistent ved Museet,
Dr. Th. Mortensen foretog med Understøttelse af Carlsberg-Fondet, jfr.
Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg B., Sp. 453—54, ligesom der paa
Finanslovene for 1916—17, 1917—18 og 1918—19 bevilgedes — ligeledes
under Kommunitetets Budget — ialt 3600 Kr. som Tilskud til den af
Dr. Mortensen iværksatte Bearbejdelse af det paa ovennævnte Rejse ind-
samlede Materiale, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 499
—500. Endvidere bevilgedes der paa Finansloven for 1919—20 under
Kommunitetets Budget 1200 Kr. som 1. Del af en ny 3aarig Understøt-
telse til Dr. Mortensen til Bearbejdelse af det paagældende Materiale,
jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1693—94, hvilken Un-
derstøttelse atter paa Finansloven for 1922—23 blev fornyet for en ny
3aarig Periode, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1989
—90, og endelig bevilgedes paa Finansloven for 1920—21. jfr. Rigsdags-
tidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1453—54, overordentlig 400 Kr. til
endelig Sortering og Etikettering af det fra Dr. Mortensens Stillehavs-
ekspedition hjembragte Materiale af Krebsdyr og Havedderkopper.
Af Museets Annuum er — saaledes som Fordelingen af dette er
approberet ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 4. Oktober 1920
— til Raadighed for Museets II. Afdeling 2812 Kr. Da det af dette Beløb
formentlig vil være ugørligt at afse en saa stor Sum, som efter det an-
førte vil være nødvendig til Anskaffelse af Glas og Spiritus til det om-
handlede nye zoologiske Materiale, kan man herfra anbefale, at den
paagældende overordentlige Bevilling søges tilvejebragt, idet man i saa
Henseende skal henvise dels til det overordentlig fremragende Arbejde,
tier — saavidt Kvæsturen bekendt — af zoologisk Museum udføres paa
Dybvandsforskningens Omraade, dels til den værdifulde Forøgelse, som
Museet opnaar ved Bearbejdelsen af det ved den af Rask-Ørsted Fonden
bekostede Ekspedition indsamlede Materiale. Man kan derfor foreslaa
en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at der ved Ændringsfor-
slag til Finanslovforslaget for 1923—24 under Universitetets Udgifts-
post b. 3., Det zoologiske Museum, søges overordentlig bevilget 3000 Kr.
til delvis Dækning af Udgifterne til Glas og Spiritus til Sortering af de
Museets II. Afdeling tilhørende, fra Dr. Th. Mortensens Ekspedition til
Key-Øerne hjembragte Samling, hovedsagelig bestaaende af Dybhavs-
dyr. Det tilføjes, at det efter den af Inspector Dr. Mortensen givne Op-
lysning — saafremt det vil være af Betydning for Opnaaelsen af den
Universitetets Aarbog.	40
314
Universitetets videnskabelige Institutter.
nævnte Bevilling — vil være muligt at fordele Bevillingen over 2 Fi-
nansaar, saaledes at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for
1923—24 eventuelt kun søges bevilget 1500 Kr. som 1. Del af en over-
ordentlig 2aarig Bevilling paa ialt 3000 Kr. til det nævnte Øjemed.«
Andragendet fremsendtes deq>aa under 22. December 1922 til Under-
visningsministeriet med Konsistoriums Tilslutning.
Paa Finansloven for 1923—24 l>evi!gedes Museets Annuum derefter
med 27500 Kr., hvoraf 8000 Kr. til Brændsel og lielvsning og 1500 Kr.
overordentligt som 1. Del af en 2aarig Bevilling paa ialt 3000 Kr. til del-
vis Dækning af Udgiften til Konservering af den af Dr. Th. Mortensen
fra hans Ekspedition til Key-Øerne hjembragte Samling, jfr. Rigsdags-
tidende for 1922—23. Tillæg A., Sp. 1747—48, og Tillæg B., Sp. 1121—24.
Som Folge af den almindelige Reduktion af Universitetets Udgiftspost
b., Annua for Samlinger og Laboratorier, med ca. 10 pCt., nedsattes den
saaledes givne Bevilling med 2805 Kr. til 24695 Kr., hvoraf 7200 Kr. til
Brændsel og 1350 Kr. til Konserveringsarbejder ved Dr. Mortensens
Samling.
Under 22. Deceml>er 1922 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Undervisningsministeriet et Andragende fra Museumsraadet om For-
nyelse af den Museets 1. Afdeling senest paa Finansloven for 1921—22
bevilgede 2-aarige Assistancesum paa 2400 Kr. aarlig. I Anledning heraf
onskede Ministeriet i Skrivelse af 11. Januar 1923 oplyst, om del paa-
gældende Belob anvendes til en enkelt eller til flere Medhjælpere, om
det er til fast Medhjælp Aaret igennem og om de anvendte Medhjælpere
er Tjenestemænd eller faste honorarlønnede Medhjælpere. Med Hensyn
hertil meddelte Museumsraadet under 15. s. M. folgende:
»Den Museets 1. Afdeling senest paa Finansloven for 1921—22
bevilgede 2-aarige Assistancesum paa 2400 Kr. aarlig til videnskabelig
Medhjælp, som soges fornyet med samme aarlige Belob for Finans-
aarene 1923—24 og 1924—25, anvendes til en enkelt Medhjælper, cand.
mag. Degerbol, som gor Tjeneste ved Afdelingen Aaret igennem. Af den
1. Afdeling tillagte ordinære Assistancesum vdes der ham desuden et
Belob af 600 Kr., saa at hans samlede Indtægt bliver 3000 Kr. Herfor
arbejder cand. Degerbol 3 Timer daglig ved Afdelingen, og han har in-
gen Stilling ved Siden af, idet han anvender sin ovrige Tid til videnska-
belige, zoologiske Studier.
Man tillader sig at erindre om, at den ekstraordinære Assistancesum
paa 2400 Kr. blev søgt med den Motivering, at 1. Afdeling havde den
mindste videnskabelige Assistance, uagtet den var langt den største af
Museets 3 Afdelinger, og dette Forhold har ikke forandret sig siden. Det
vilde derfor være en Katastrofe for Afdelingen, om den mistede Bevil-
lingen, og for cand. mag. Degerbol vilde det være ensbetydende med, at
han blev tvungen til at opgive sine videnskabelige Studier, som han dri-
ver med betydelig økonomisk Opofrelse.«
lJaa Finansloven for 1923—24 bevilgedes derefter overordentligt —
foruden den nysommeldte Bevilling til Konservering af Dr. Mortensens
Samling:
Det zoologiske Museum.	315
2400 Kr. som 1. Del af en 2-aarig Bevilling paa 2000 Kr. aarlig +
midlertidigt Tillæg til midlertidig Medhjælp paa Museets 1. Afdeling,
jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1123—26, og
550 Kr. til Anskaffelse af et Skab til Museets 3. Afdeling til Opbeva-
ring af Spiritusniateriale.
Angaaende den paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24 givne Bevil-
ling paa 4483 Kr. henvises til Aarbogen for 1923—24 Side 123.
Angaaende Bevillingen paa Universitetets Udgiftspost b. 23., Samlin-
gernes Offentlighed, for 1920—21 henvises til Aarbogen for 1915—20,
III Del, Side 195—96.
Paa Finansloven for 1921—22 forhøjedes Kontoen med 360 Kr. til
7263 Kr. til Imodegaaelse af Udgiften ved Forhøjelse af Timebetalingen
for Opsynsmændene fra 75 Øre til 1 Kr. 25 Øre, jfr. Rigsdagstidende for
1920—21, Tillæg A., Sp. 1593—94. Af en Fejltagelse var der imidlertid
ikke blevet sogt det Beløb af 2400 Kr. aarlig, der ansaas for nødvendigt
til Gennemforelse af en Forhøjelse af Timebetalingen til 1 Kr. 25 Øre
ikke alene for Opsynet ved mineralogisk Museum, men ogsaa ved
zoologisk Museum, og paa Finansloven for 1922—23 forhøjedes Kontoen
derfor med 2400 Kr. til 9663 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Til-
læg A., Sp. 1691—92. Af Bevillingen kom dog kun 9091 Kr. 05 Øre til
Udbetaling, saaledes at der sparedes 571 Kr. 95 Øre.
Paa Finansloven for 1923—24 opførtes Kontoen ligeledes med
9663 Kr., men som Følge af den almindelige Reduktion af Universitetets
Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier, med ca. 10 pCt.,
nedsættes Kontoen med 687 Kr. 90 Øre til 8975 Kr. 10 Øre. Hertil kom
paa Tillægsbevillingsloven 132 Kr. 97 Øre — afrundet 133 Kr. — til Be-
stridelse af Ekstraudgifter ved Opsyn paa zoologisk Museum i Anled-
ning af en ekstraordinær Udstilling af den af Inspector Dr. Mortensen
hjembragte Samling fra hans videnskabelige Ekspedition til Key-Øerne,
jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B., Sp. 1987—88.
b. Personalet.
Under 28. November 1919 fremsendte Museumsraadet med sin Anbe-
faling et Andragende fra Bestyreren af Museets 2. Afdeling, Inspector
Dr. Tb. Mortensen om, at der maatte blive oprettet en ny Amanuensis-
stilling ved nævnte Afdeling til Varetagelse af Museets conchologiske
Samling. Med Hensyn til dette Andragende udtalte Universitetskvæstu-
ren i Skrivelse af 12. Januar 1920 følgende:
»Det er i det paagældende Andragende anført, at Varetagelsen af
Museets store, over hele Verden berømte Conchyliesamling, der er af
stor videnskabelig Betydning, fordrer en specialkyndig Videnskabs-
mand, ikke alene til Besvarelse af de talrigt indkommende Forespørgs-
ler fra fremmede Videnskabsmænd, men ogsaa til Bearbejdelse af det
foreliggende overordentlig rige Materiale. En saadan specialkyndig Med-
hjælp har Afdelingen ogsaa haft lige fra Museets ældste Tid, indtil nu-
316
Universitetets videnskabelige Institutter.
værende Professor, Dr. A. Jensen overtog Embedet som Professor
zoologiæ, men siden den Tid har Afdelingen ikke haft nogen Sagkyndig
paa det paagældende Omraade, idet ingen af de ved Afdelingen ansatte
Videnskabsmænd er inde i det ommeldte Speciale og derhos er saa fuldt
optagne af Afdelingens ovrige, uhyre omfattende Materiale, at de ikke
kunne faa Tid til at varetage Conchvliesamlingen.
Til det zoologiske Museums 2. Afdeling er knyttet et Personale af en
Inspector og to Amanuenser, hvorhos der af Assistancesummen udredes
Lønning til en Medhjælper. Til nærmere Klarlæggelse af Sagen har man
anmodet Inspector, Dr. Mortensen om at gore Rede for, hvorledes Afde-
lingens Arbejde er fordelt mellem det saaledes tilstedeværende Perso-
nale, hvorhos man har udbedt sig Oplysning om, hvorvidt den tilstede-
værende Mangel paa Arbejdskraft ikke maatte kunne tænkes afhjulpen
derved, at der skaffedes Afdelingen en Bevilling paa 4800 Kr. fordelt
paa 2 Aar med 2400 Kr. i hvert paa samme Maade, som det er sket for-
saavidt angaar Museets 1. Afdeling ved Bevilling paa Finansloven for
Finansaaret 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp.
1371—72.
I Anledning heraf har man fra Dr. Mortensen modtaget den hermed
folgende Skrivelse af 9. d. M., hvori der forst gives Oplysning om, hvilke
Dyregrupper der henhore under 2. Afdeling og dernæst for, hvorledes
Bearbejdelsen af disse Grupper fordeles mellem Personalet. Det frem-
gaar heraf, at en mere gennemgribende Behandling af Stoffet kun kan
ske for enkelte Gruppers Vedkommende og at de senere Aars videnska-
belige Fremskridt iovrigt har medfort, at hele Materialet maa gennem-
arbejdes paany. I saa Henseende er det nærmere forklaret, hvilken
uhyre Artsrigdom af de forskellige Dyreformer de nyere Undersøgelser
har bragt for Dagen, og det er herved bl. a. oplyst, at alene Gruppen
Molluskerne, hvorunder alt henhorer, hvad der benævnes som »Conchy-
lier«, omfatter ca. 48000 Arter. Det er herefter udtalt, at kun en Specia-
list kan beherske dette Slof og at det forovrigt vil være umuligt for en
enkelt Mand i sin hele Levetid at gennemarbejde hele Museets overor-
dentlig righoldige Materiale af Mollusker. Det er derefter udtalt, at en
2-aarig Bevilling som foran anført vil være absolut utilstrækkelig for
Afdelingen, men at denne under alle Omstændigheder for at varetage
sin Opgave maa have en Amanuensis til Raadighed til Varetagelse af
Conchvliesamlingen.
Efter den af Inspector, Dr. Mortensen saaledes givne indgaaende
Forklaring om Arten og Omfanget af det Afdelingen paahvilende viden-
skabelige Arbejde med Udforskningen af det lavere Dyrelivs overordent-
lig righoldige Former mener man det utilraadeligt at søge det forelig-
gende Spørgsmaal løst ved Opnaaelsen af en Bevilling i Lighed med den
for 1. Afdeling givne, idet en saadan maa antages at ville være ufyl-
destgørende overfor den Afdelingen paahvilende Opgave. Det maa for-
mentlig efter de nu givne Oplysninger antages, at en tilfredsstillende
Ordning kun vil kunne naas ved Tilknytning til Afdelingen af fast vi-
denskabelig Arbejdskraft og man mener derfor i Henhold til alt fore-
liggende at burde anbefale en Indstilling til Undervisningsministeriet
om, at der paa Forslaget til Lov om Normering af nye Tjenestemands-
stillinger optages Forslag om Oprettelsen af en Stilling som Amanuensis
Det zoologiske Museum.
317
ved Universitetets zoologiske Museums 2. Afdeling med den Opgave at
varetage Afdelingens conchologiske Samling.«
Med Skrivelse af 11. Februar 1920 fremsendte Konsistorium Sagen
til Ministeriet, idet det udtaltes, at Konsistorium ogsaa for sit Vedkom-
mende maatte anse det for ønskeligt, at der tilvejebragtes forøget viden-
skabelig Medhjælp ved Afdelingen. Under Hensyn til de stedfindende
Overvejelser angaaende en eventuel Omordning af de naturhistoriske
Museers Forhold maatte Konsistorium dog finde det rettest, at der —
for at intet i saa Henseende skulde foregribes for zoologisk Museums
Vedkommende — foreløbig kun søgtes bevilget den nævnte Afdeling en
2-aarig Assistancesum paa 4800 Kr. aarlig, svarende til den nu for en
Amanuensis normerede Begyndelsesløn med et Tillæg af 39 pCt.
I Anledning heraf udtalte Undervisningsministeriet i Skrivelse af 27.
Februar 1920, at det ikke kunde tiltræde Konsistoriums Forslag om Be-
vilgelsen af en 2-aarig Assistancesum, men at Ministeriet vilde tage
Spørgsmaalet om Oprettelsen af en ny Amanuensisstilling under velvil-
lig Overvejelse ved Normeringsloven for 1920—21. Under 24. Maj 1921
meddelte Ministeriet derefter, at der paa Normeringsloven for 1921—22
under § 16 Afd. 23. a., Universitetet og Kommunitetet, var tilvejebragt
Hjemmel for Oprettelsen af en Amanuensisstilling ved Museet. Under
31. Maj 1921 indstillede Konsistorium, at den saaledes oprettede Stilling
besattes med mag. sc. R. Spårck, og Ministeriet ansatte derefter under
4. Juli 1921 mag. scient. Hakon Ragnar Gisiko Spårck som Amanuensis
ved zoologisk Museum 2. Afdeling fra 1. Juni s. A. at regne.
I Henhold til derom indgivet Andragende meddelte Undervisnings-
ministeriet under 28. Maj 1921 Konservator V. C. Hamburger Afsked
paa Grund af Alder fra 30. Juni s. A. at regne. I hans Sted ansatte Mi-
nisteriet under 31. August 1921 Betjent ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles zoologiske Laboratorium og Samling Kai Nielsen som
Konservator ved Universitetets zoologiske Museum og den zoologiske
Studiesamling fra 1. September s. A. at regne.
Under 27. Maj 1921 meddelte Undervisningsministeriet i Henhold til
derom indgivet Andragende Konservator Johan Evald Christian Scheel
Afsked paa Grund af Alder og Svagelighed fra 31. Juli 1921 at regne.
I hans Sted ansatte Ministeriet under 23. Juli 1921 Konservatormed-
hjælper Alfred Rudolph Vindeballe som Konservator ved Museets 1. Af-
deling fra 1. August s. A. at regne.
Under 11. Juli 1921 meddelte Konsistorium i Henhold til derom ind-
givet Andragende Fyrbøder Peder Olsen Afsked paa Grund af Alder fra
30. September s. A. at regne. I den derved ledigblevne Stilling ansatte
Konsistorium under 14. Oktober 1921 V. Lagersted fra 1. Oktober s. A.
at regne.
I Henhold til Lonningsraadets Skrivelse af 20. December 1920 og Un-
dervisningsministeriets Skrivelse af 8. Juni s. A. udbetaltes der fra 1.
Maj s. A. at regne Portner ved zoologisk Museum H. Jensen et aarligt
Honorar af 300 Kr. med midlertidigt Tillæg som Vederlag for Overar-
bejde. Et lignende Honorar tillagdes med samme Hjemmel 7 andre ved
318
Universitetels videnskabelige Institutler.
Universitets-Institutioner ansatte Portnere, nemlig Portnerne ved kirur-
gisk Akademi, Universitetets Hovedbygning, Universitetets Anneksbyg-
ning og de 4 Kollegier. Et lignende Honorar tillagdes Regensportneren,
saaledes at der ialt blev 9 Honorarer til Raadighed.
Under 29. Marts 1919 indgav Museumsraadet for det zoologiske Mu-
seum saalydende Andragende om, at der paa Finanslovforslaget for
1920—21 maatte blive optaget Forslag om Bevilgelse af Lønning for en
Kontorassistent ved Museet:
»Zoologisk Museum har i Tidens Lob udviklet sig til en meget
anselig Institution. Der er nu 9 Videnskabsmænd ansat derved, nemlig
3 Afdelingsbestyrere og 6 Amanuenser, foruden at flere yngre Viden-
skabsmænd er knyttet til Museet som honorarlønnede Medhjælpere.
Fast ansat er endvidere 3 Konservatorer, en Portner og en Fyrbøder
(Varmemester); hertil kommer 3 Medhjælpere ved Præparering samt 12
Ojxsvns betjen te ved Museets Aabenholdelse.
Det er givet, at en Institution af saadant et Omfang i høj Grad maa
have Kontorhjælp behov. Naar zoologisk Museum ikke desto mindre
hidtil har klaret sig uden saadan, skyldes det, at Afdelingsbestyrerne,
Museumsraadets Formand indbefattet, har besørget al Kontorarbejdet.
De ikke alene konciperer alle Skrivelser Museet vedrørende, men de
renskriver dem selv og tager Kopier til Arkivet.
Efterhaanden som Omfanget af Museets Korrespondance med Ind- og
Udland vokser, bliver det imidlertid umuligt for Bestyrerne at over-
komme dette Skrivearbejde. Her i Landet betragtes zoologisk Museum
i stigende Grad — hvad der kun er glædeligt — som en Institution,
hvortil man kan henvende sig, naar man ønsker Oplysning om et eller
andet zoologisk Emne, og mangfoldige er de Forespørgsler, som Museet
mod tager fra Samlere, Lærere, Teknikere, Læger, Haandværkere, Have-
og Landbrugere, Fiskere, kort sagt fra Folk af alle Klasser saa vel som
fra offentlige Institutioner. Og for Udlandets Vedkommende bliver Mu-
seets Forbindelser Aar for Aar talrigere, hvad der ogsaa medfører en
stærk Forøgelse af Korrespondancen.
Til at besørge al denne Korrespondance maskinskrevet og kopieret
kan Museet ikke vedblivende undvære Assistance, hvis det ikke i al for
høj Grad skal gaa ud over Bestyrernes og Formandens Tid, der kan
finde nyttigere Anvendelse i Museets Tjeneste end til Afstivningsar-
bejde.
Men Museet føler ogsaa i andre Henseender stærkt Savnet af ikke at
have en Kontorassistent. En meget vigtig Sag for ethvert Museum er
Etiketteringen af Udstillingssamlingen. I Stedet for de nuværende haand-
skrevne Etiketter, der ofte er alt andet end smukt og tydeligt skrevne,
kunde man gaa over til at fremstille ensartede og let læselige, maskin-
skrevne Etiketter. Saadanne kunde efterhaanden indføres, naar man fik
en i Maskinskrivning dygtig Assistent til Raadighed.
Vedkommende Kontorassistent skulde endvidere paasse Museets Te-
lefon — den passes nu af Portneren, men meget uregelmæssigt, da han
tit er beskæftiget andetsteds i Bygningen eller har Ærinder at besørge
for Museet, — assistere ved Regnskabsvæsenet, katalogisere Biblioteket
Det zoologiske Museum.
319
og overhovedet assistere ved alt forefaldende Arbejde, navnlig af skrift-
lig Art.«
Dette Andragende anbefaledes af Universitetskvæsturen i Skrivelse af
7. Maj 1919 og fremsendtes under 19. Juni s. A. til Ministeriet med Kon-
sistoriums Tilslutning. Ministeriet svarede under 4. Juli s. A., at det,
naar den nye Lønningslov kom til at foreligge, vilde tage det ansøgte op
til Overvejelse. Ved § 13 i Normeringsloven for 1920—21 oprettedes der
derefter en Stilling som Kontorassistent ved zoologisk Museum, og i
Skrivelse af 1. Oktober 1920 foreslog Museumsraadet Stillingen besat
med Frk. Kirstine Soetmann. I Skrivelse til Ministeriet af 27. Oktober
s. A. henledte Konsistorium imidlertid Opmærksomheden paa, at An-
sættelse som Kontorassistent ifølge Tjenestemandslovens § 946 er betin-
get af 3 Aars Tjeneste som Kontorist og at Overholdelsen af denne Be-
stemmelse vilde lægge alvorlig Hindring i Vejen for Stillingens Besæt-
telse, bl. a. fordi ingen af de 23 Ansøgere opfyldte denne Betingelse. Det
indstilledes derfor til Ministeriet, at den nyoprettede Stilling — ogsaa af
Hensyn til de særlige Fordringer til Sprogkundskaber, der maatte opfyl-
des af dens Indehaver — paa Normeringsloven for 1922—23 maatte blive
omdannet til en Stilling for en ikke-videnskabelig Assistent. I Tilslut-
ning hertil indstillede Konsistorium i Skrivelse af 10. December 1920,
at den paagældende Stilling indtil videre ikke blev besat, men at der
maatte blive stillet et Belob af 300 Kr. maanedlig til Raadighed fra 1.
November 1920 til 31. Marts 1921 som Honorar for Besørgelsen af det til
den omhandlede Post henlagte Arbejde.
Under 20. December 1920 meddelte Ministeriet, at det vilde være vil-
ligt til at søge Stillingen omdannet til en Stilling for en ikke-videnska-
belig Assistent og i Skrivelse af 20. Januar 1921 bifaldt Ministeriet, at
der i det nysnævnte Tidsrum udbetaltes 300 Kr. maanedlig som Honorar
for det til Posten henlagte Arbejde. Paa Normeringsloven for 1921—22
opnaaedes det imidlertid ikke at faa Kontorassistentstillingen omdannet
til en Stilling for en ikke-videnskabelig Assistent og paa Konsistoriums
Forespørgsel i Skrivelse af 4. Maj 1921 om, hvorledes der herefter vilde
være at forholde i Sagen, svarede Ministeriet under 21. Maj 1921, at der
maatte finde Opslag af Kontorassistentstillingen Sted og at man derpaa
— saafremt der ikke skulde melde sig nogen kvalificeret Ansøger —
maatte overveje at nøjes med at ansætte en Kontorist, der efter 3 Aar
kunde rykke op; Ministeriet bifaldt derhos, at der, indtil den endelige
Ordning fandt Sted, som hidtil kunde midlertidig disponeres over et
maanedligt Honorar af 300 Kr.
Konsistorium ansatte derefter under 30. Marts 1922 Frk. Kirstine
Soetmann som Kontorist ved zoologisk Museum fra 1. November 1921 at
regne. Efterat der derefter var korresponderet udførligt med Ministeriet
om Ordningen af Frk. Soetmanns Lønningsforhold, meddelte Ministe-
riet under 24. August 1922, at der paa Normeringsloven for 1922—23 var
tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af en ikke-videnskabelig Assistent-
stilling ved Museet imod Nedlæggelsen af den hidtilværende Kontorist-
stilling. Konsistorium ansatte derefter under 13. September 1922 Frk.
Kirstine Soetmann som ikke-videnskabelig Assistent ved Museet fra 1.
Juli s. A. at regne.
320
Universitetets videnskabelige Institutter.
Til Udredelse af Honorar til Frk. Soetmann bevilgedes paa Tillægs-
bevillingsloven for 1920—21: 1500 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for
1921—22: 3600 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3079
—80, og for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2509—10.
c. Andre Sager.
Ved Skrivelse af 14. Juni 1920 bifaldt Undervisningsministeriet, at
der af Universitetets Udgiftspost b., Forskellige lobende og overordent-
lige Udgifter, udrededes et Beløb af 700 Kr. som ekstraordinært Tilskud
til Museets 3. Afdeling til Dækning af en Del af Udgifterne ved Købet
af en Insektsamling.
Under 18. Juni 1921 udtalte Konsistorium en Tak til Billedhuggerin-
den Frk. Agnes Lunn for en af hende til Museet skænket og af hende
udfort Portrætmedaillon af afdode Professor zoologiæ H. Jungersen og
Hustru.
I Henhold til dertil af Undervisningsministeriet i Skrivelse af 25.
Marts 1922 givne Tilladelse udbetaltes af Universitetets Udgiftspost k. 3.,
Til andre overordentlige l'dgifter, for 1922—23 et Beløb af 350 Kr. til
Anskaffelse af 2 Haandsprojter til Museet.
10. Det mineralogiske Museum.
(Journ. No. 13/1920, 13/1921, 13/1922, 13/1923 og 118 a/1923).
a. Driftsudgifterne.
Paa Finansloven for 1920—21 var Universitetets Udgiftspost c. 4., Det
mineralogisk-geognostiske Museum, opført med 16000 Kr., hvoraf
8580 Kr. til Brændsel, hvorhos der paa Tillægsbevillingsloven for samme
Aar stilledes 6143 Kr. til Raadighed. Med Hensyn til disse Bevillinger
henvises til Aarbogen for 1915—20 III. Del Side 216—17.
Paa Finansloven for 1921—22 bevilgedes Annuet uforandret med
16000 Kr. I samme Finansaar kom i Henhold til Hjemmel paa Tillægs-
bevillingsloven, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5587—
88, de 30000 Kr. til Udbetaling, som paa Finansloven for 1920—21 var
bevilgede til Hjemførelse fra Grønland af en Meteorjernblok, jfr. Aar-
bogen for 1915—20 III. Del Side 217—19. Ved Skrivelse af 13. Juli 1922
bifaldt Undervisningsministeriet i Henhold til et af Kvæsturen og Kon-
sistorium anbefalet Andragende fra Professor Bøggild af 19. April 1922
efter stedfunden Brevveksling med Folketingets Finansudvalg, at Mu-
seets Annuum for Finansaaret 1921—22 overskredes med et Beløb af
4613 Kr. til Dækning af forøgede Udgifter til Museets Drift og viden-
skabelige Formaal mod en tilsvarende Besparelse paa Brændselskon-
toen, saaledes at det bevilgede ordentlige Belob af 16000 Kr. ikke blev
overskredet.
Som Folge af de nedadgaaende Priser paa udenlandsk Brændsel ned-
sattes Kontoen paa Finansloven for 1922—23 med 3580 Kr. til 12420 Kr.,
hvoraf 5000 Kr. til Brændsel, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
A., Sp. 1687—88. Paa samme Finanslov bevilgedes overordentligt
1200 Kr. som 1. Del af en 5-aarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til Bear-
bejdelse af Museets Samling af danske og grønlandske Planteforstenin-
ger.
Angaaende denne overordentlige Bevillings Forhistorie henvises til
Universitetets Aarbog for 1915—20 III. Del Side 226—28. I Tilslutning
til den der citerede Skrivelse af 19. Marts 1919 indgav Professor Bøggild
under 29. Marts 1920 saalydende Andragende:
»Mineralogisk Museum anmoder herved det høje Konsistorium
om at anbefale følgende til Optagelse paa Finanslovforslaget 1921—22:
En Forhøjelse af Museets Medhjælpssum med 1200 Kr. Denne søgtes
1	Skrivelse af 19/3 1919 til Undervisningsministeriet i Skrivelsens Punkt
2	og søgtes til Honorering af en Assistent med 2 Timers dagligt Ar-
Universitetets Aarbog.	41
322
Universitetets videnskabelige Institutter.
bejde, der fortrinsvis skulde tjene til Aflastning af mit eget, meget store
personlige Arbejde ved Afholdelse af Øvelser i Mineralbestemmelse og
mikroskopisk Krystalbestemmelse, væsentlig for polytekniske Stude-
rende.
Efter Anmodning fra Universitetskvæsturen blev yderligere Oplys-
ninger givne i Skrivelse af 10/5 1919 til denne Institution, der anbefalede
Ansøgningen.
En midlertidig Bevilliny paa 1200 Kr. aarlig, foreløbig for 5 Aar, til
bearbejdelse af danske og grønlandske Planteforsteninger, hvortil den
fornødne Fagkundskab for Tiden staar til Raadighed.
Denne Bevilling, der agtes anvendt til mag. sc. J. F. Mathiesen for 2
l imers dagligt Arbejde, blev sogt i Skrivelse af 19/3 1919 til Undervis-
ningsministeriet, Punkt 3, men deri som en almindelig Forhøjelse af
Medhjælpssummen med 1200 Kr.; i Skrivelse af 10/5 1919 til Universi-
tetskvæsturen ændredes Ansøgningen til »midlertidig Bevilling«, og ind-
stilledes fra Kvæsturen i denne Form.
Igennem Skrivelse af 21. Juli 1919, kommuniceret 2/8 1919, meddelte
Ministeriet imidlertid, at l>egge de her nævnte Sagers Afgørelse rettest
burde udsættes til den ny Lonningslov forelaa, idet denne mulig inde-
holdt Hjemmel for Ansættelse af en Amanuensis ved Museet. Ved Lon-
ningslovens Vedtagelse blev dette Tilfældet, idet Museets tidligere Ene-
assistent, Magister Karen Gallisen, ansattes som Amanuensis. For Mu-
seets Vedkommende betød dette dog kun en Navneforandring paa den
samme Stilling; den tidligere Eneassistents Stilling bortfaldt samtidig,
og Museet fik saaledes ikke storre Arbejdskraft at raade over.
Trangen til forøget Assistance er saaledes ikke bleven afhjulpen her-
igennem, og man maa saaledes indtrængende anmode om, at begge de
nævnte Bevillinger fremmes.
Det tør vel siges, at det beror paa en let forstaaelig Fejlbetragtning,
at de her nævnte Ansøgninger ikke har nydt Fremme paa Finansloven
for 1920—21; den herved fremkaldte Udskydning af Tidspunktet, hvor
jeg igennem den sogte Forhøjelse af Medhjælpssummen kan blive sat i
Stand til i bojere Grad at faa Tiden til Raadighed til videnskabeligt
Arbejde, turde berettige til tillige at søge denne Forhøjelse af Med-
hjælpssummen paa forventet Tillægsbevilling.«
Andragendet fremsendtes under 18. Juni 1920 til Ministeriet med
Konsistoriums Anbefaling. I Anledning heraf onskede Ministeriet i Skri-
velse af (i. December 1920 — under Henvisning til, at Bevillingen i Vir-
keligheden søgtes paa ubestemt Tid, idet det af Professor Bøggild var
fremhævet, at Arbejdet næppe kunde være færdigt paa 5 Aar — Oplys-
ning meddelt om Arbejdets Varighed eller, hvis dette i Øjeblikket var
udelukket, om hvor langt Arbejdet maatte være skredet frem, før der
kunde vides noget om Varigheden. Som Svar herpaa udtalte Professor
Bøggild under 19. December 1920 følgende:
»Arbejdet vil først og fremmest komme til at omfatte de grøn-
landske Planteforsteninger, der er en af Museets fornemste Skatte, og
som nyder Verdensberømmelse; for en Del er de i sin Tid bestemt af
Professor Heer i Ziirieh, men disse Bestemmelser trænger stærkt til Re-
Dot mineralogiske Museum.
323
vision, og store Mængder endnu ubearbejdet Materiale er senere tilkom-
met.
Store Dele af Samlingen er hensat, nedpakket i Kasser, og det vides
saaledes ikke med Sikkerhed, hvor mange Stykker den omfatter; selv
om en Optælling af disse Tusinder af Stykker nogenlunde let lod sig
udføre, vilde den dog kun være af ringe Værdi, thi under Bearbejdelsen
bliver de fleste Stykker spaltede, saaledes at der derved kan fremkomme
nye Planteaflryk, og Stykkernes Antal kan derved blive mangedoblet.
Paa Forhaand er det umuligt at skønne over, hvor lang Tid Bearbej-
delsen af det enkelte Planteaftryk kan tage; i nogle Tilfælde kan det gaa
lorholdsvis hurtigt, medens det i andre Tilfælde kan volde overordent-
lige Vanskeligheder. Før efter nogle Aars Forløb vil det saaledes være
umuligt at danne sig noget Skøn over, hvor lang Tid den samlede Be-
arbejdelse vil tage. Skulde det vise sig, at den kom til at strække sig
langt over den femaarige Periode, hvortil der nu søges Bevilling, vil det
altid ligge i Ministeriets Haand at standse Fortsættelsen, saafremt de
fornødne Midler ikke skulde kunne afses. Thi derved vil det alt udførte
Arbejde paa ingen Made være spildt, i Særdeleshed om del er naaet til
el saadant Punkt, at de indvundne Resultater kan publiceres.«
I
Paa Finansloven for 1923—24 forhøjedes Kontoen med 2000 Kr. til
14420 Kr., hvoraf 5000 Kr. til Brændsel, jfr. Rigsdagstidende for 1922—
23, Tillæg A., Sp. 1747—48. Som Følge af den almindelige Reduktion af
Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier, ned-
satles paa den anden Side dette Beløb med 10 pCt., saaledes at der kun
blev 12978 Kr. til Raadighed. Hertil kom paa Tillægsbevillingsloven
1228 Kr. til Dækning af forøgede Brændselsudgifter, jfr. Rigsdagsti-
dende for 1923—24, Tillæg B., Sp. 1983—84.
Angaaende Forøgelse af Annuet indgav Professor Bøggild under 28.
April 1922 saalydende Andragende:
»Mineralogisk Museum tillader sig herved at andrage det høje
Ministerium om, at Museets Annuum, saavel for indeværende Finans-
aar som for 1923—24 maa blive bragt op til den Højde, hvormed det
var budgetteret i Skrivelser af 23. Maj 1919 og ændret i Skrivelse af 12.
Januar 1920. Fraregnet Brændselskontoen vilde der saaledes blive stil-
let 13,070 Kr. til Museets Raadighed i øvrigt; medregnes Brændselskon-
toen med det for indeværende Aar afsatte Beløb paa 5000 Kr., vilde det
samlede Annuum saaledes blive 18070 Kr., medens Bevillingen kun
udgør 12420 Kr.
For Finansaarene 1919—20 og 1920—21 er det blevet Museet tilladt
at overskride Annuet, saaledes at dette er blevet bragt op til de budget-
terede Beløb. Disse Overskridelser var henholdsvis 4290 Kr. og 5650 Kr.
For Finansaaret 1921—22 søgtes i Skrivelse af 5. Februar 1921 Tilla-
delse til atter at overskride med et Beløb paa 5650 Kr., men Museet
henvistes som Svar herpaa (5. Febr. 1921) til at afvente Virkningerne af
Prisfaldet og al stille Forslag om Forhøjelse paa Tillægsbevillingsloven
1921—22, saavidt som det maatte gøres nødigt.
I Skrivelse af 19. ds. har Museet søgt Tilladelse til at overskride
Annuet for 1921—22 med 4812 Kr. 87 Ore, hvilket svarer til den paa
324
Universitetets videnskabelige Institutter.
Brændselskontoen indvundne Besparelse. I denne Skrivelse er der gjort
opmærksom paa, at Overskridelsen i Virkeligheden er langt større, og
at alene de rene Driftskonti udviser et Underskud paa nær 4000 Ivr.,
naar de til faste Formaal ansatte Konti fradrages Annuet, uden at der
er anvendt noget til Museets videnskabelige Formaal. Museets annuums-
mæssige Regnskab for 1921—22 balancerer med 17978 Kr. 58 Øre, men
dets samlede Udgifter har været 25431 Kr. 33 Øre, saaledes at Differen-
sen er da^kket gennem en alt for kraftig Benyttelse af Legaterne, der
har maattet angribes for nær 2 Aar.
Fn saa stærk Benyttelse af Legaterne er ugorlig i Fremtiden, og det
er saaledes meget uheldigt, at Annuet i saa ringe Grad er i Overensstem-
melse med Museets nødvendige Krav. Om disse vil nedenstaaende Over-
sigt over de enkelte Konti give Oplysning.
Samtlige Udgifter	Annuums Udgifter
a.	Samlingernes Forøgelse ........	3170 Kr. 67 Øre		739 Kr.	13 Øre
b.	Mineral-Undersøgelser .........	558	91	424 —	26 —
c.	Boger, Kort, Undervisning ......	2695	95 —	255	61
d.	Haandværkere.................	1988	— 13	748	58
e.	Renholdelse ....................	4838	70	4&38	70 —
f.	Belvsning .....................	1278	30	1278 —	30
h.	Transport, Fragt, Porto ........	fil 1	11 —	572 —	95 —
i.	Kontor- og uforudsete Udgifter..	1403	— 62 —	1274 —	62
k.	Rejser.........................	1600	- » -	1600	» -
n.	Onsdag-Aften Foredrag........	520	- » -	520 —	» -
Samtlige Udgifter	Annuums Udgifter
Hvad Udgifterne for den kommende Tid angaar, tor der paaregnes
Besparelser paa Haandværkerkontoen, som næppe vil overskride 1500 Kr.
og snarere kunne holdes lavere. Paa Renholdelseskontoen vil der nu,
efter at Lønningerne er nedsat, ligeledes kunne paaregnes en Besparelse,
saaledes at Kontoen kan bringes ned til ca. 3800 Kr., men den vil ikke,
selv om der i Lønninger og Materiel kommer en fortsat Nedgang, kunne
ventes at komme ineget længere ned, da Rengøringsomraadet er blevet
ret betydeligt udvidet gennem Indretning af flere Arbejdsværelser m. m.
Paa Belysningskontoen tor der med de nu fra 1. April gældende Pri-
ser kunne regnes med en Nedgang paa 300 Kr., og en mindre Besparelse
tor antagelig ogsaa ventes paa Fragt- og Porto-Kontoen. Paa de ovrige
Konti kan der derimod neppe indvindes noget, saaledes at alt, hvad der
kan indtjenes med nogenlunde Sikkerhed, bliver omtrent 1000 Kr.
Det sidste Aars Underskud alene paa Driftskontierne kan saaledes
kun tænkes nedbragt fra omtrent 4000 Kr. til 2400 Kr., og der er saaledes
til Stadighed intet tilovers til Museets videnskabelige Formaal.
Det kan saaledes neppe anses for ubilligt, naar Museet vedvarende
anmoder om, at Annuet forhøjes med de i det tidligere Budget angivne
5650 Kr., saaledes at Annuet, det nuværende Brændselstilskud iberegnet,
sættes til 18070 Kr.
Man tillader sig derfor at andrage om:
1)	At Annuet for indeværende Finansaar paa forventet Tillægsbevilling
forhøjes med 5650 Kr., og
2)	At Annuet for Finansaaret 1923—24 opføres med tilsvarende Forhøj-
else.«
Det mineralogiske Museum.
325
I Anledning heraf udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 2. Juni
1922, at Museets Annuum utvivlsomt var utilstrækkeligt, og at det derfor
kunde tiltrædes, at det søgtes forøget med saa stort et Beløb, som Kon-
sistorium efter alle tilstedeværendeomstændigheder, derunder ogsaa den
allerede indtrufne Prisnedgang, og den i det hele foreliggende økonomi-
ske Situation maatte finde paakrævet. Konsistorium indstillede under
23. Juni 1922, at det af Museet ansogte Beløb af 5650 Kr. søgtes bevilget,
idet dette Beløb ikke kunde findes for højt ansat. I Skrivelse af 26. Juni
1922 meddelte Ministeriet derefter, al Annuet paa Finanslovforslaget for
1923—24 vilde blive søgt forhøjet med 2000 Kr. Til Forklaring om Mu-
seets vanskelige økonomiske Stilling afgav Professor Bøggild derefter
under 23. Marts 1923 følgende Redegørelse:
»Da et nær fuldstændigt Overblik over Mineralogisk Museums Ud-
gifter i indeværende Finansaar nu foreligger, tillader Museet sig herved
at tilstille det høje Ministerium en Redegørelse for disse i Forhold til
Annuet.
Museets Annuum for 1922—23 er............................12420	Kr.
Heraf er beregnet til:
Brændsel..................................... 5000	—
Museumsbestyrerens Rejser ....................................800	—
Afholdelse af populære Foredrag ............................520	—
De faste Konti udgør saaledes ............................6320	Kr.
Til Rest til fri Raadighed bliver da........................6100	—
De i Aarets Lob paa de frie Konti afholdte Udgifter, der, som det vil
ses, for en stor Del er dækkede af Legatmidler, fordeler sig	med svagt af-
rundede Tal saaledes:
Udgifter Heraf overført	Henført til
ialt til Legater	Annuet
Mineraler .................. 1620 1455	165 Kr.
Forsteninger .............. 602 602	0 —
o) Mineralundersøgelser ...... 700 275	425 —
Bogkonto .................. 1800 1400	400 —
o) Haandværkskonto .......... 1650 700	950 —
o) Renholdelse ................ 3610 0	3610 —
o) Belysning.................. 1025 0	1025 —
o) Fragt og Porto*) .......... 850 5	845 —
o) Kontor og uforudset........ 1200 265	935 —
13057 4702	8355 Kr.
Da der paa Annuets frie Konti er til Raadighed ..	6100 —
henstaar der saaledes uden Dækning indenfor
disse, selv efter at Legatmidlerne har ydet 4702 Kr.	2255 Kr.
*) 1 en d. 13/3 d. A. til Konsistorium indsendt Opstilling er Kontoen for »Fragt og
Porto« opført med 110 Kr. mindre. Dette beror paa, at Postkvitteringsbogens Beløb
er forglemt, idet dette først ved den endelige Afslutning af Regnskabet indføres i
Regnskabsbogen. De af den nævnte Konto afhængige Tal er som en Følge af For-
glemmelsen ligeledes opførte med et 110 Kr. for lille Beløb.
326
Universitetets videnskabelige Institutter.
I ovenstaaende Sammenstilling er de rene Driftskonti betegnede
med o), og med fuld Ret kunde ogsaa i hvert Fald den største Del af
Bogkontoen medregnes hertil. Men selv om dette ikke gøres, udgør de
samlede Driftsudgifter alene dog 9035 Kr.
Alene de rene Driftsudgifter er saaledes 2935 Kr. storre end den
Sum, der staar til Raadighed til Opfyldelse af samtlige de frie Konti
indenfor Annuet. Og selv efter at Overførsler til legaterne har fundet
Sled med 1245 Kr. — hvad der for Driftsudgifternes Vedkommende
maa l>etegnes som et Misbrug af Legaterne — bliver de reducerede
Driftsudgifter dog 1690 Kr. storre end de frie Annuumsmidler. Dette er
el aarligt tilbagevendende Misforhold, paa hvilket der allerede i en
Aarrække forgæves er peget.
I Skrivelse af 28. April 1922, hvori der androges om. at Annuet
saavel for 1922—23 som for 1923—24 maatte blive bragt op til den
Højde, hvortil det i sin Tid — 23. Maj 1919 og 12. Januar 1920 — var
budgetteret, gøres der nærmere Rede for Overskridelserne i Finans-
aorene 1919—20, 20—21 og 21—22, hvorefter der i saa Henseende hen-
vises til denne. Disse Overskridelser skyldes, at der i sin Tid ikke
fandt den budgetterede Forhøjelse Sted af Museets Annuum, hvorved
dette, Brændselskontoen fraregnet, vilde være blevet fort op til et aar-
ligt Beløb af 13070 Kr., i Stedet for det nu, Brændselskontoen frareg-
net, tilstaaede Annuum paa 7420 Kr.
Grunden til, at Mineralogisk Museum — vistnok ene mellem samt-
lige Universitetets Institutioner — ikke opnaaede at faa sit af Konsi-
storium og Kvæstur anl)efalede Budgetforslag godkendt, maa vistnok
soges i, at der samtidig fandt en Forandring Sted med Hensyn til
Beregning af Brændselskontoen, hvorved denne fortes fra et fast
Kvantum, der var regnskabsmæssigt anslaaet til 1380 Kr., op til
8580 Kr. I Stedet for den sogte Forhøjelse paa 5435 Kr. blev der saa-
ledes vel givet en Forhøjelse paa 7500 Kr., men da Brændslet var ind-
befattet heri, blev den effektive Forhøjelse kun 975 Kr. Denne For-
højelse blev endog kun nominel, thi da der samtidig gennem ministe-
riel Resolution fandt en Lønforhøjelse paa 1090 Kr. Sted paa Rengø-
ringskontoen — en Forhøjelse, der ikke forelaa, da Budgettet blev lagt
forvandledes Forhøjelsen saaledes i Virkeligheden til en Nedgang
paa 115 Kr.
Af Museets Budgetforslag i sin Tid har været korrekt, viser Regn-
skaberne for de folgende Aar. I Finansaaret 1919—20 fremkom saale-
des en Overskridelse paa 4290 Kr., i 1920—21 paa 5650 Kr. og i 1921
—22 paa 4812 Kr., Summer, der kun gennem stærk Økonomi og util-
stedelig stærk Benyttelse af Museets Legatmidler er bleven forskellig
fra den budgetterede Forhøjelse paa 5435 Kr.
For indeværende Finansaar er Underskudet paa Annuet, saaledes
som angivet paa Skrivelsens første Side, bragt ned til 2255 Kr., en
Nedgang, der dels skyldes en alt for stærk Benyttelse af Legatmidler,
dels en overordentlig svag Benyttelse af Annuums-Midler til andet end
rene Driftsudgifter. Men ikke mindst skyldes Nedgangen, at Museet
har maattet undlade Afholdelsen af Udgifter, der i Virkeligheden
burde være afholdte. I de foregaaende Aar er der saaledes, i Overens-
stemmelse med Museets Budgetforslag af 23. Maj 1919, ud over de op-
Det mineralogiske Museum.
327
rindeligt afsatte 800 Ivr. til Rejser, yderligere anvendt 800 Kr. til dette
Formaal. I indeværende Aar, hvor Besparelser paa ethvert Punkt
skulde ske, har man ment at maatte stryge denne ekstra Udbetaling
for dette enkelte Aar. I Længden kan dette dog ikke opretholdes, da
der derved savnes Midler til de Studerendes nødvendige Uddannelse
gennem Ekskursioner, og der maa saaledes atter for de kommende
Aar regnes med den fulde Sum af 1600 Kr. paa denne Konto.
Yderligere er det i den daglige Drift paa ethvert Punkt søgt at
bringe Udgifterne ned. Dette har dog kun kunnet ske ved at udsætte
forskellige nødvendige Anskaffelser til det kommende Finansaar. Næv-
nes kan det saaledes, at Museets Beholdning af Haandklæder og Viske-
stykker er saa totalt opslidt, at en betydelig Nyanskaffelse maa blive
en af de første Udgiftsposter i det kommende Aar.
Der kan i denne Sammenhæng være Anledning til at bemærke, at
der ved Siden af de oprindelige, rent museale Formaal, i stadig sti-
gende Grad stilles Krav til Museet som Undervisningsanstalt. Dette
sætter i høj Grad sine Spor paa Budgettet, dels i Rengøring, dels i
Laboratorieudgifter og Materiel.
Medens Annuets frie Konti udviser en udækket Sum paa 2255 Kro-
ner, er der paa Brændselskontoen, beregnet med 5000 Ivr., sket en Be-
sparelse af 475 Kr. Fradrages denne fra det før nævnte Underskud,
kommer der saaledes til at henstaa uden Dækning 1780 Kr.; dog skal
det bemærkes, at der ikke for Museet foreligger nogen Hjemmel til at
foretage en saadan Overførsel.
Idet Museet fremsender denne Redegørelse, i hvilken der mulig
endnu kan ske enkelte mindre Ændringer, da Regnskabet jo endnu
ikke er afsluttet, skal man afholde sig fra direkte at søge det høje Mi-
nisterium om Refundering af det fremkomne Underskud, da det i For-
vejen er præciseret, at et saadant ikke i Aar kan forventes at blive
dækket. Man skal derimod tillade sig at anmode det høje Ministerium
om en Udtalelse om, hvorledes man skal forholde sig i denne Sag,
hvor man er sig bevidst paa ethvert Punkt at have søgt at holde Ud-
gifterne nede paa det mindst mulige, men hvor Bristen ligger i, at den
i sin Tid som nødvendig paapegede Annuums Forhøjelse ikke er tagen
til Følge.«
b. Bygningsarbejder.
Angaaende den paa Finansloven og Tillægsbevillingsloven for 1920
—21 givne Bevilling paa 1510 Kr. 30 Øre til Omlægning af Fortovene i
Gaarden henvises til Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 221.
Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg A., Sp. 1617—18, bevilgedes under Udgiftspost i. 2., Hovedistand-
sættelser, et Beløb af 14100 Kr. til Omlægning af Gulvet i et Kælder-
lokale samt til Indrettelse af to Arbejdsværelser m. v.
I Skrivelse af 3. December 1920 anholdt Professor Bøggild om, at
der maatte blive givet en Bevilling til Fornyelse af Museets Varme-
kedler, Indretning af Varmtvandsforsyningsanlæg, Indlæg af Central-
varme i de til Museet knyttede Tjenesteboliger samt Flytning og For-
andring af Bad og W. G. i Bestyrerboligen. Med Hensyn til den sidst-
328
Universitetets videnskabelige Institutter.
ommeldte Foranstaltning udtalte Bygningsinspektor Borch i Skrivelse
af 5. April 1921, at han under de foreliggende Tidsforhold ikke kunde
anbefale den og at den derfor ikke var medregnet i det foretagne
Overslag. Udgifterne ved de ovrige Foranstaltninger var opgjort til ialt
47000 Kr., hvoraf 19275 Kr. til Fornyelse af Kedelanlæget, 22012 Kr.
til nyt Varmeværk i Museets Tjenesteboliger og 4230 Kr. til Varmt-
vandsforsyningsanlæg. Angaaende den saaledes foreliggende Sag ud-
talte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 15. April 1921 bl. a. følgende:
»Det fremgaar af de blandt Bilagene værende sagkyndige Er-
klæringer, at Kedlerne i det nuværende Varmeværk, der er ca. 30 Aar
gamle, nu er saa fortærede, at det vil være risikabelt at benytte dem
i den kommende Vinter. Fra Kvæsturens Side maa man derfor finde
det paatrængende nødvendigt, at der opsættes et nyt Varmeværk i
Museet i førstkommende Sommerferie, ligesom man herfra kan til-
træde, at der i Forbindelse med dette Arbejde foretages Indlæg af
Varmtvandsforsyning, idet denne praktiske Foranstaltning hensigts-
mæssig vil kunne foretages sammen med Opstillinger af de nye Ked-
ler, ligesom den dermed forbundne Udgift efter det oplyste rigelig vil
kunne indvindes ved Besparelse i Rengøringsudgifterne.
Med Hensyn til Sporgsmaalet om Indlæg af Centralvarme i Muse-
ets Tjenesteboliger har man søgt Oplysning hos den kgl. Bygnings-
inspektor om, hvorvidt dette Anlæg skulde tjene til Afløsning af et æl-
dre Varmeværk, eller om disse Boliger nu opvarmes ved Kakkelovne.
Bygningsvæsenet har derefter oplyst, at de paagældende Boliger er
forsynede med Kakkelovne, og at Overslaget netop under Hensyn her-
til er specificeret som sket, for at Arbejdet med Indlæg af Central-
varme i Boligerne kunde udtages for det Tilfælde, at der ikke maatte
findes Anledning til at erstatte Kakkelovnene med Centralvarme. For
Kvæsturens Vedkommende maa man bl. a. under Hensyn til det ved
Tjenestemandsloven l>estemte Bortfald af Emolumenter finde det ret
tvivlsomt, om man fra Lovgivningsmagtens Side vil gaa med til den
paagældende Bevilling paa 22012 Kr. til Erstatning af Kakkelovne med
Centralvarmeanlæg, idet der næppe findes nogen afgørende Nødven-
dighed for at foretage denne Foranstaltning. I saa Henseende kan det
ikke paaberaabes, at der i den ved Undervisningsministeriets Skrivelse
af 2. December 1920 paa forventet Tillægsbevilling tilladte Udgift paa
84000 Kr. til Installation af et nyt Centralvarmeanlæg i Universitetets
kemiske Laboratorium er indbefattet Omkostningerne ved Anskaffelsen
af el nyt Varmeværk til Professorboligen, idet denne Anskaffelse netop
tjente til Afløsning af et ældre opslidt Anlæg. Man ser sig derfor efter
Forholdene kun i Stand til at henstille, om der vil kunne fremsættes
Forslag til Bevilgelse af hele det anførte Beløb af 47000 Kr. For det
Tilfælde, at dette ikke vil kunne finde Sted, skal man derhos efter
Forhandling med Bygningsvæsenet oplyse, at et eventuelt indskrænket
Overslag maatte have følgende Indhold:
Fornyelse af Kedelanlæg ................................ 19275 Kr.
Varmtvandsforsynings-Anlæg ............................ 4230 —
Arkitekthonorar ......................................... 690 —
Konduktør og uforudsete Udgifter ........................ 550 —
24745 Kr.«
Det mineralogiske Museum.
329
Under 19. April 1921 fremsendtes Sagen af Konsistorium med Tilslut-
ning til Kvæsturens Erklæring til Undervisningsministeriet, der i Skri-
velse af 31. Maj 1921 bifaldt, at det ommeldte Beløb af 24745 Kr. ud-
rededes paa forventet Tillægsbevilling. Beløbet bevilgedes derefter paa
Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22,
Tillæg A., Sp. 5591—92.
Ved Foretagelsen af de med Forandring af Kedelanlæget forbundne
Arbejder viste det sig, at de til Varmeværket hørende Dampledninger
var saa opslidte, at en delvis Fornyelse var nødvendig for at undgaa
den med Rørsprængning forbundne Fare for Vandødelæggelse paa
Museets Bygning og Inventar. Fra kgl. Bygningsinspektør Borch frem-
kom der derefter Forslag om, at der maatte blive stillet 13000 Kr. til
Raadighed til Reparation af Røranlæget i Sommerferien 1922, og i
Skrivelse af 13. Juni 1922 anbefalede Universitetskvæsturen Sagen med
Bemærkning, at det vilde have været heldigt, om Museet allerede ved
Forelæggelsen af Spørgsmaalet om Bevilling til Fornyelse af Kedel-
anlæget havde gjort opmærksom paa, at ogsaa Ledningsnettet trængte
til Fornyelse. Sagen indsendtes under 19. s. M. af Konsistorium til Mi-
nisteriet, der i Skrivelse af 29. Juli 1922 — med Bemærkning, at Belø-
bet burde være søgt paa Finansloven 1922—23 — meddelte, at de
13000 Kr. kunde afholdes paa forventet Tillægsbevilling for nævnte
Finansaar, men at man ventede, at Udgiften reelt i det væsentlige
vilde kunne dækkes ved Besparelser paa Vedligeholdelseskontoen som
Følge af Pris- og Lønningsnedgang. I Skrivelse af 14. August s. A. for-
klarede Ministeriet denne Udtalelse nærmere derhen, at der ved den
ikke var opstillet nogen Betingelse for Udførelsen af dette Arbejde
(og lignende ved botanisk Laboratorium og zoologisk Museum), men
at den var i Overensstemmelse med, hvad der allerede i Ministeriets
Kommunikationsskrivelse af 1. April 1922 var meddelt, at Beløbet
paa Vedligeholdelseskontoen ikke ubetinget var fuldt til Disposition,
idet der forudsattes besparet et passende Beløb under Hensyn til Ned-
gangen i Arbejdslønninger m. v. Det tilføjedes herved, at saafremt
Bygningsinspektøren ikke kunde faa det saaledes reducerede Vedlige-
holdelsesbeløb til at strække til overfor de af ham planlagte Vedlige-
holdelsesarbejder, maatte han være henvist til med fornøden Redegø-
relse at søge Tilladelse til at disponere over en større Del af den for-
melt bevilgede Vedligeholdelsessum end det Beløb, der vilde frem-
komme efter den anførte Reduktion. — De ommeldte 13000 Kr. bevilge-
des derefter paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagsti-
dende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4727—28. Af det bevilgede Beløb
kom 11907 Kr. 33 Øre til Udbetaling.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for
1923—24, Tillæg B., Sp. 1997—98, bevilgedes 1243 Kr. 59 Øre til An-
bringelse af et Jernstakit om Haveanlæget udenfor kemisk Laborato-
rium og mineralogisk Museum, nemlig 1209 Kr. 59 Øre som Genbevil-
ling af et sparet Beløb af den paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18
i nævnte Øjemed givne Bevilling paa 3500 Kr. og 34 Kr. som Nybevil-
ling. Beløbet udrededes til Københavns Magistrat for Opsætning af et
endeligt Fletværkshegn om Anlæget til Afløsning af et midlertidigt
anbragt Hegn.
Universitetets Aarbog.
42
330
Universitetets videnskabelige Institutter.
c. Personalet.
Som det fremgaar af Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 226—28, an-
sogte Professor Boggild i Skrivelse af 19. Marts 1919 bl. a. om 1200 Kr.
aarlig til Honorering af en Assistent for 2 Timers dagligt Arbejde, som
navnlig skulde bestaa i at assistere Professoren ved det ham personligt
paahvilende Arbejde med Afholdelse af Øvelser i Mineralbestemmelse
og mikroskopisk Krystalbestemmelse, væsentlig for polytekniske Stu-
derende. I den foran citerede Skrivelse af 29. Marts 1920 anholdt Pro-
fessor Boggild paany om den paagældende Bevilling og paa Finans-
loven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp.
1431—32, l>evilgedes derpaa under Universitetets Udgiftspost a. 4., Med-
hjælpssummer, i Overensstemmelse med Lonningsraadets Forslag
1400 Kr. aarlig -j- midlertidigt Tillæg til Honorering af den ommeldte
videnskabelige Assistance. Paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdags-
tidende for 1921—22, Til læg A., Sp. 1679—80, overfortes den paagæl-
dende Bevilling til en Assistent ved Mineralogisk Museum fra Kon-
toen for »Medhjælpssuminer ved Universitetet« til Udgiftspost a. 3., d.,
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd i Henhold til Finansloven, under hvil-
ken Konto Bevillingen rettelig horer hjemme. Til Udforeisen af det til
Assistentstillingen henlagte Arbejde antoges stud. mag. Chr. Poulsen.
Angaaende den med Undervisningsministeriet forte Korrespon-
dance om Udbetalingsiriaaden med Hensyn til det Amanuensis ved
zoologisk Museum Magister K. Henriksen tillagte Honorar for Arbejde
ved mineralogisk Museum og dette Honorars Deling i to Honorarer
hvert paa 900 Kr. (derunder navnlig mineralogisk Museums Skrivelse
af 18. November 1920, Konsistoriums Skrivelse af 14. Marts 1921 og
Undervisningsministeriets Kommunikation af 4. Juli 1921 af Lonnings-
raadets Skrivelse af 30. Juni s. A.) henvises til Fremstillingen i Aar-
bogen for 1915—20, III Del, Side 229—34, jfr. Rigsdagstidende for 1921
—22, Tillæg A., Sp. 1679—80.
I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 20. Januar 1922 meddelte
Konsistorium, at det i Henhold til derom fremkommet Andragende
havde i Sinde at give Museumsbetjent Christian Nielsen Bruhn Afsked
paa Grund af Svagelighed, men at man — da Afskedsansøgningen var
betinget af, at Betjenten kunde opnaa Pension — i Henhold til Tjene-
stemandslovens § 8, Stk. 3, maatte ønske indhentet en Afgørelse fra
Finansministeriet med Hensyn til Sporgsmaalet om Pension til den
paagældende. I Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet i
Skrivelse af 13. Februar 1922 efter Brevveksling med Finansministeriet,
at Betjent Bruhn kunde afskediges med Pension efter Tjenestemandslo-
vens Regler og Konsistorium meddelte ham derefter under 20. Februar
1922 Afsked fra 31. Marts s. A. at regne. Med Hensyn til Genbesættel-
sen af Stillingen henstillede Konsistorium i Skrivelse af 9. Marts 1922
til Museet, om det ikke kunde være muligt at ansætte fhv. Betjent ved
kemisk Laboratorium Schreiber — om hvis Forhold der henvises til
Aarbogen for 1915—20 III Del Side 251—53 —, men da Museet ikke
mente at kunne tiltræde en saadan Ordning, ansatte Konsistorium un-
der 21. Marts 1922 Yngve Olafsson i den ledige Stilling, foreløbig for
Det mineralogiske Museum.
331
en Prøvetid af; 1 Aar, fra 1. April s. A. at regne. Under 4. April 1923
meddelte Konsistorium ham fast Ansættelse.
1 il Bestridelse af Udgifterne ved Vikar for Betjent Bruhn under
hans Sygdomsforfald bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1921—
22 et Beløb af 1092 Ivr. 50 Øre, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
B., Sp. 2511—12, hvorhos der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
11. Maj 1922 udbetaltes 160 Kr. til Vikar ved Udforelse af Søndagstje-
neste.
— Med Skrivelse af 20. Februar 1922 fremsendte Professor Bøggild
med sin Anbefaling et Andragende fra Amanuensis mag. sc. Frk. Gal-
lisen om, at der maatte blive tillagt hende Lonningsanciennitet fra 1.
April 191G. Der anførtes i saa Henseende følgende: Frk. Gallisen havde
siden 6. Februar 1912 udført Arbejde mod Vederlag af Medhjælpssum-
men og blev derpaa fra 1. April 1916 at regne ansat i den ved Finans-
loven for 1916—17 oprettede Stilling som Undervisningsassistent, hvil-
ken ved § 10 i Lonningsloven af 22. April 1916 omdannedes til en Stil-
ling for en Eneassistent. Ved Tjenestemandsloven omdannedes Stillin-
gen endelig til en Amanuensisstilling, i hvilken Frk. Gallisen under
22. November 1919 ansattes fra 1. Oktober s. A. at regne. Saafremt
denne Omdannelse ikke havde fundet Sted, vilde Frk. Gallisen være
gaaet ind under de nye Regler som »fast videnskabelig Assistent« og
vilde som saadan utvivlsomt have bevaret sin Tjenestealder fra 1. April
1916 og saaledes for Tiden 1. April—1. Oktober 1922 have oppebaaret
mere i Lon som videnskabelig Assistent end nu som Amanuensis.
Med Hensyn hertil udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 14.
Marts 1922 følgende:
»I førskellige Tilfælde, i hvilke Tjenestemænd har faaet deres
Stillinger omvurderede, saaledes at disse har faaet ændret Betegnelse
og derved ere bragte op i højere Lønklasse, har Tjenestemændene
ifølge ministeriel Afgørelse medtaget deres Tjenestealder fra deres tid-
ligere Lønklasse til den Stilling, der senere er tildelt dem. Man skal i
saa Henseende henvise til, at Undervisningsministeriet ved Skrivelse
af 27. Januar 1920 til Varmemester ved botanisk Have Soren Jensen
har bestemt, at hans Tjenestealder i den i Lonningslovens § 951 om-
meldte Varmemesterstilling vil være at beregne fra 1. Oktober 1874,
nemlig fra hans Ansættelse som Fyrboder ved Haven, samt at Mini-
steriet ved Skrivelse af 31. Marts 1920 har tillagt forskellige Laborato-
riemestre og Laboranter ved den polytekniske Læreanstalt Tjenestetid
under Hensyn til deres tidligere Arbejde i lavere Lonningsgrad ved
Læreanstalten. Paa samme Maade kunde der eventuelt være tillagt Frk.
Callisen Tjenestetid som Amanuensis fra 1. April 1916, nemlig forsaa-
vidt Anbringelsen af den paagældende Stilling i Amanuensisklassen
maatte bero paa en Anerkendelse af, at det til Stillingen henlagte og i
det væsentlige uforandrede Arbejde maatte kvalificere den til at komme
ind under den ommeldte højere Lønningskategori. At Forholdet har væ-
ret af denne Art, derpaa synes den blandt Bilagene værende Skrivelse
fra Professor Bøggild af 20. f. M. at kunne tyde.
Saafremt imidlertid den nysanførte Betragtning ikke maatte kunne
faa Anvendelse paa den af Frk. Gallisen beklædte Stilling, vil der for-
332
Universitetets videnskabelige Institutter.
mentlig i Tjenestemandslovens § 963 kunne findes en Støtte for det af
hende indgivne Andragende. Som ovenfor nævnt vil Frk. Callisen i
Tiden fra 1. April til 1. Oktober d. A. faa mindre i Lon som Amanuen-
sis end hun vilde have oppebaaret, om hun var gaaet over til den nye
Lonningsordning som fast videnskabelig Assistent. Men netop Tilfælde
af denne Art sigtes der formentlig til, naar det i nævnte Lovbestem-
melse hedder: »......hvis der fremtidig i den hidtidige Stilling ved
Alderstillæg vilde være opnaaet en Lonning, der var hojere eller lige
med hans Lonning i den nye Stilling, opnaar han allerede fra paagæl-
dende Tidspunkt indenfor Slutlønnen nyt Alderstillæg.« I almindelige
Tilfælde vilde den deraf følgende Forhøjelse af Lønningen uden videre
herfra kunne anvises den paagældende, men da det maaske kan være
uvist, om Paragraffens Begyndelsesord »Ved Overgang fra en Stilling
til en anden« direkte kan anvendes paa den heromhandlede Amanuen-
sisstilling, har man ikke ment det rigtigt uden Hjemmel fra Ministe-
riet allerede fra 1. April d. A. at tillægge Frk. Gallisen Alderstillæg.
Da Billighed imidlertid efter det anførte synes at tale for en Imøde-
kommen af Andragendet, skal man foreslaa en Indstilling til Ministe-
riet om Sagens Ordning ad administrativ Vej enten derved, at der til-
lægges Frk. Gallisen Lønningsanciennitet fra 1. April 1916, eller saa-
ledes, at der i Tilslutning til ovennævnte Regel i Tjenestemandslovens
$ (.)63 tilægges hende et 1. Alderstillæg som Amanuensis fra 1. April
d. A. at regne.«
1 Anledning heraf henstillede Konsistorium i Skrivelse af 20. Marts
1922 til Kvæsturens Overvejelse, om ikke Bestemmelsen i Tjeneste-
mandslovens § 1319 sammenholdt med Lovens § 963 kunde afgive
Hjemmel for at anvende den i sidstnævnte Paragraf fastsatte Regel
ved lieregningen af Frk. Callisens Lonning, hvorpaa Kvæsturen ud-
talte, at de nævnte Bestemmelser formentes at kunne bringes i Anven-
delse, men at man dog maatte nære Betænkelighed ved at anvise for-
øget Lønning uden ministeriel Sanktion. Efterat Sagen derefter var ble-
ven forelagt Undervisningsministeriet, udtalte dette i Skrivelse af 24. April
1922, at der ikke fandtes tilstrækkelig Anledning til at søge den ansøgte
Anciennitetsforbedring bevilget, men at man maatte være enig med
Konsistorium i, at der i Henhold til Tjenestemandslovens § 963 tilkom
Frk Callisen Lønningsanciennitet fra 1. April 1919, hvorfor der vilde
være at udbetale hende et Alderstillæg fra 1. April 1922 at regne.
11. Det kemiske Laboratorium.
(Journ. No. 14/1920, 363/1920, 14/1921, 265/1921, 14/1922, 62/1922,
376/1922 og 14/1923).
a. Driftsudgifterne.
Paa Finansloven for 1920—21 var Universitetets Udgiftspost c. 5.,
Universitetets kemiske Laboratorium, opfort med 40000 Kr., hvoraf
11000 Kr. til Brændsel, hvorhos der paa Tillægsbevillingsloven for
samme Finansaar stilledes ialt 7183 Kr. til Raadighed. Med Hensyn til-
disse Bevillinger henvises til Aarbogen for 1915—20, III Del, Side
246—48.
Paa Finansloven for 1921—22 bevilgedes Annuet uforandret med
40000 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven kom 3500 Kr. til Dækning
af en paa Grund af forskellige Prisstigninger og nødvendige Vedlige-
holdelser fremkommen Merudgift, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22,
Tillæg B., Sp. 2523—26. Paa Finansloven for 1922—23 nedsattes Kon-
toen som Folge af de nedadgaaende Brændselspriser med 5000 Kr. til
35000 Kr., hvoraf 6000 Kr. lil Brændsel, jfr. Rigsdagstidende for 1921 —
22, Tillæg A., Sp. 1689—90.
Paa Finansloven for 1923—24 var Kontoen atter opfort med et Be-
lob af 35000 Kr., dog saaledes at den som Folge af den almindelige Re-
duktion af Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Labo-
ratorier, nedsattes med 10 pCt. til 31500 Kr., jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg B., Sp. 1079—82 og 1089—90. Paa Tillægsbevillingslo-
ven tilkom et Belob af 2200 Kr. til Bestridelse af forøgede Brændsels-
udgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B., Sp. 1983—86.
Med Hensyn til de paa Finansloven og Tillægsbevillingsloven for
1920—21 givne Bevillinger til Hovedistandsættelsesarbejder henvises til
Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 249—50. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1921—22 genbevilgedes et Belob af 30987 Kr. 75 Øre, som i det fore-
gaaende Finansaar ikke var kommet til Udbetaling af den Bevilling
paa ialt 84000 Kr., som var givet til Installation af et nyt Centralvarme-
anlæg i Laboratoriet, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp.
5591—92. Angaaende den paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24 givne
Bevilling paa 1243 Ivr. 59 Øre til Indhegning af Haveanlæget udenfor
Laboratoriet henvises til foranstaaende Beretning om det mineralogiske
Museum.
334
Universitetets videnskabelige Institutter.
b. Personalet.
Under 17. April 1920 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige
l'akultet med sin Anbefaling saalydende Andragende fra Professor, Dr.
E. Biilmann af 23. Marts s. A.:
»Paa Grund af den store Vækst af Antallet af polytekniske Stu-
derende, der iruxltager en Del af deres Undervisning paa Universite-
tets kemiske Laboratorium, blev i 1916 de for denne Undervisning be-
stemte Lokaler forogede med nogle Kælderlokaler, som udstyredes til
dette Brug ved Hjælp af en Bevilling, hvorom jeg havde ansøgt i en
Skrivelse af 18. Maj 1915. I denne Skrivelse udtales folgende:
»Driften af det paagældende Lokale kan vistnok finde Sted uden
Forogelse af Assistenternes Antal, endskønt der skal holdes Øvelser
deri 5 Dage ugentlig Kl. 10—5, idet Assistenten, som har den videre-
gaaende Undervisning, mener at kunne passe begge Afdelinger sam-
tidig.
Viser dette sig at være rigtigt, vil det have mange Fordele, og jeg
skal derfor ikke paa na^rværende Tidspunkt foreslaa Ansættelse af
en ny Assistent.«
Den paagældende Assistent fik ikke Lejlighed til at prove Kræfter
overfor denne Opgave ,idet han afgik ved Døden. Hans Efterfølger bi-
stod ved lokalernes Indretning i Sommeren 1916, men sogte Afsked i
Efteraaret 1916, idet han ikke kunde taale Arbejdet. Fra Foraaret 1917
er Arbejdet passet af den nuværende Assistent, som med den storste
Flid og Udholdenhed har sogt at lose Opgaven. Imidlertid mener jeg,
at det saavel for Undervisningens Skyld som af Hensyn til Assistenten
ikke lader sig forsvare at fortsætte paa denne Maade. En enkelt Assi-
stent kan ikke overkomme at undervise det store Antal Kemikere i
Laboratorier, der ligger i to Etager, og desuden vejlede dem ved den
vigtige Forberedelse til Arbejdet i Biblioteket, som ligger i en tredje
Etage. Jeg tillader mig derfor at ansoge om, at der oprettes en ny As-
sistentstilling ved Laboratoriet. Af Hensyn til Pladsforholdene, som gør
det ønskeligt, at en enkelt af Assistenterne til en vis Grad bar Over-
ledelsen, foreslaas ikke en fast Stilling.«
Andragendet anbefaledes af Universitetskvæsturen i Skrivelse af 12.
Maj 1920 og fremsendtes under 17. Juni s. A. til Ministeriet med Kon-
sistoriums Tilslutning. Til Brug for Lønningsraadet udbad Ministeriet
sig derefter under 27. November s. A. nærmere Oplysning om, hvilket
Arbejde der tænktes henlagt til den nye Assistent, hvilken Arbejdstid
han vilde faa og hvilke Kvalifikationer man vilde kræve af ham. End-
videre ønskede Ministeriet oplyst, om Ansættelsen af endnu en Assi-
stent ikke vilde medføre Ændring i Arbejdet for den daværende Assi-
stent, hvis Arbejdstid i sin Tid var angivet til 6 Timer daglig. I Anled-
ning heraf udtalte Professor Biilmann i Skrivelse al 4. December 1920
følgende:
»I Anledning af Konsistoriums Forespørgsel i Skrivelse af 1.
d. M. skal jeg hermed oplyse, at den i Skrivelsen ommeldte nye Assi-
stent ved Universitetets kemiske Laboratorium vil laa sit Hovedar-
Det kemiske Laboratorium.
335
bejde ved Undervisningen af Fabrikingeniorerne, men al han ved Si-
den af Undervisningsarbejdet naturligvis maa deltage i andre Arbej-
der, som Laboratoriets Drift medfører. Af Hensyn til Undervisningens
Art og Omfang maa Stillingen beklædes af en Person, der er Magister
eller cand. mag. i Kemi eller har Fabrikingeniøreksamen.
Ansættelsen af den nye Assistent vil forsaavidt medføre en meget
betydelig Ændring i den nuværende Assistents Arbejde som det der-
ved overhovedet bliver overkommeligt at gennemføre Elevernes Under-
visning paa en tilfredsstillende Maade. Forsaavidt Sporgsmaalet angaar
Arbejdstiden, skal det oplyses, at baade den nuværende Assistent og
den nye Assistent vil have den her paa Laboratoriet fra gammel Tid
gældende Arbejdstid paa 6 Timer daglig, indtil der officielt maatte ske
en Forandring i dette Forhold.«
Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Til-
læg B., Sp. 1429—32, oprettedes derefter en Stilling for en honorarlønnet
Assistent ved kemisk Laboratorium, honoreret med 3300 Kr. aarlig
-j- sædvanligt midlertidigt Tillæg. I den saaledes oprettede Stilling an-
satte Konsistorium under 23. April 1921 cand. polyt. Fr. Kiihl fra 1. Maj
1921 at regne. Efter derom indgiven Ansøgning afskedigedes cand. Kiihl
fra 31. Januar 1922 at regne og i hans Sted ansatte Konsistorium under
23. December 1921 fra 1. Februar 1922 at regne cand. polyt. E. Heikel
Vinther, der forblev i Stillingen indtil 1. November 1922, fra hvilken
Dato han overgik til en Stilling som fast videnskabelig Assistent. Fra
samme Dato at regne ansatte Konsistorium ved Skrivelse af 14. Novem-
ber 1922 stud. mag. A. Langseth Jensen som honorarlønnet videnskabe-
lig Assistent, foreløbig for 1 Aar.
Under 17. April 1920 fremsendte Professor Biilmann med sin
Anbefaling et Andragende fra Laboratoriebetjent J. A. Larsen om Om-
dannelse af den af ham beklædte Stilling til en Laboratoriemester-
Stilling. Andragendet indsendtes under 10. Oktober 1920 til Undervis-
ningsministeriet med Konsistoriums Anbefaling, men opnaaede ikke at
blive fremmet.
— I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 13. November
1920 bemyndigede Undervisningsministeriet i Skrivelse af 29. s. M. Kon-
sistorium til at give Betjent E. Willumsen øjeblikkelig Afsked uden
Pension. Afskedigelsen fandt i Henhold hertil Sted d. 30. November
1920.
I den ved denne Afskedigelse ledigblevne Plads ansatte Konsistorium
under 1. Februar 1921 Glasarbejder Carl Valdemar Jørgensen fra s. D.
at regne, foreløbig for en Prøvetid af et halvt Aar. I Skrivelse af 22.
Marts 1921 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med Konsistoriums
Indstilling af 25. Februar s. A., at der af Universitetets Udgiftspost a. 4.,
Medhjælpssummer, paa forventet Tillægsbevilling før 1920—21 udrede-
des et Beløb af indtil 600 Kr. til Ekstrahjælp for Laboratoriet i December
1920 og Januar 1921 under den ved E. Willumsens Afskedigelse foran-
ledigede Vakance, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3081
—84. Efterat Konsistorium ved Skrivelse af 25. Januar 1922 havde for-
længet Betjent Jørgensens Ansættelse paa Prøve, opsagde Konsistorium
ham under 30. Oktober s. A. til at fratræde sin Stilling ved Laboratoriet
336
Universitetets videnskabelige Institutter.
med l dgangen af Januar Maaned 1923. Som Følge af denne Opsigelse
anholdt C. V. Jørgensen i et af Professor Dr. Biilmann anbefalet Andra-
gende om. at det i hans Løn i Tiden 1. Februar 1921—1. Februar 1923
afkortede 2lA pCt. Pensionsbidrag maatte blive tilbagebetalt ham. I An-
ledning heraf udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 5. Marts 1923,
at den stedbundne Indeholdelse var foretaget i Henhold til en Afgørelse
fra Lønningsraadet gaaende ud paa, at Pensionsbidrag ogsaa maa af-
kortes i Lønning under Prøvetiden, naar bl. a. de særlige Regler i
Tjenestemandelovens 2. Del fastsætter, at Lønningen i Prøvetiden skal
sættes lig med Stillingens Begyndelsesløn og at Prøvetiden, hvis fast
Ansættelse opnaas, medregnes ved Beregningen af Tjenestealder i Hen-
seende til Lønning og Pension. Kvæsturen maatte derfor anse Spørgs-
maalet for tvivlsomt og anl>efalede Sagens Forelæggelse for Ministeriet.
Konsistorium indsendte derefter under 14. Marts 1923 Sagen til Under-
visningsministeriet. idet der bl. a. udtaltes, at det ved Lønningsraadets
Afgørelse formentlig er overset, at den væsentligste Betingelse for at
Afkortning kan finde Sted — nemlig at den vedkommende Person, i
hvis Løn Afkortningen sker. er Tjenestemand og som saadan har Pen-
sionsret — ganske mangler for de paa Prøve ansatte. Konsistorium
maatte derfor allerede af denne Grund antage, at der savnedes Hjemmel
for den stedfundne Afkortning og udtalte iovrigt følgende:
>Men selv om den af Lønningsraadet hævdede modsatte Anskuelse
bliver fastholdt, maa man i hvert Fald gaa ud fra, at de afkortede Beløb
skal tilbagebetales vedkommende, saafremt han ikke opnaar fast Ansæt-
telse. Selv om man nemlig under Hensyn til den eventuelle faste An-
sættelse og den dermed følgende Medregning af Prøvetiden til Pensions-
alderen af praktiske Grunde maatte bestemme sig for den Ordning at
lade Afkortningen begynde allerede i Prøvetiden, maa det nødvendigvis
være udelukket, at Staten kan beholde de afkortede Belob. naar den paa
Prøve ansatte ikke opnaar fast Ansættelse som Tjenestemand og saa-
ledes overhovedet ikke faar nogen Ret til at blive pensioneret. Den i
50 Stk. 2 udtrykte Regel, at Afkortningen sker som Bidrag til Dækning
af Udgifterne ved Pensioneringen, og at de afkortede Beløb forbliver i
Statskassen, selv om der ikke bliver nogen Pension at udbetale, forud-
sætter Pensionsrettens Erhvervelse som den nødvendige Betingelse for,
at Afkortningen kan finde Sted og maa derfor nødvendig udelukke, at
de afkortede Belob kan forblive i Statskassen, naar Pensionsretten over-
hovedet ikke er opnaaet.«
I Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet under 25. Au-
gust 1923 efter stedfunden Brevveksling med Finansministeriet, der
havde udtalt, at der savnedes Hjemmel til Till>agebetaling af det ind-
betalte Pensionsbidrag, at man herefter ikke saa sig i Stand til at fore-
tage videre i Sagen.
I den ledigblevne Stilling ansatte Konsistorium under 14. April 1923
Mekaniker Gustav Emil Madsen fra 1. April s. A. at regne, foreløbig for
en Prøvetid af 2 Aar.
— Ved Skrivelse af 22. Marts 1921 bifaldt Undervisningsministeriet,
at der af Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer, for 1920—21 paa forven-
tet Tillægsbevilling udrededes et Belob af 850 Kr. til Honorering af
Ekstrahjælp å 85 Kr. pr. Uge under Betjent Frederiksens Sygdoms-
Det kemiske Laboratorium.
337
forfald, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3089—90. Ved-
rørende den paagældende Betjents Forhold tilskrev Konsistorium iøvrigt
under 14. September 1921 Undervisningsministeriet saaledes:
»Af den hermed følgende Skrivelse fra Bestyreren af Universitetets
kemiske Laboratorium, Professor, Dr. E. Biilmann fremgaar det, at Be-
tjent ved Laboratoriet N. P. Frederiksen allerede i længere Tid ikke har
passet sit Arbejde tilfredsstillende, at ogsaa hans Opførsel har været
slet, og at han endelig d. 31. Maj f. M. udviste en saa utilbørlig Adfærd,
at han maatte bortvises fra Laboratoriet, hvorefter Professor Biilmann
har indstillet ham til Afsked og foreløbig erstattet ham med en Vikar.
Imidlertid har Professor Biilmann henstillet til Overvejelse, om
Laboratoriebetjent Frederiksen skal afskediges straks eller med et Op-
sigelsesvarsel af 3 Maaneder, og da nu Forholdet er det, at den paa-
gældende Betjents aandelige Tilstand i afvigte Foraar gjorde det nød-
vendigt, at han indlagdes en Tid paa Kommunehospitalets 6. Afdeling,
og at ogsaa hans Foresatte paa Laboratoriet har det bestemte Indtryk,
al han er aandelig abnorm, jfr. ogsaa den vedlagte Lægeattest, maa
Konsistorium for sit Vedkommende finde, at adskilligt taler for, at hans
Uanvendelighed i Laboratoriets Tjeneste i alt Fald tildels er ham util-
regnelig, og at det derfor kunde være ønskeligt, at Betjent Frederiksen
ikke afskediges straks men først fra 1. December d. A. at regne, som
er det Tidspunkt, til hvilket han kunde have været opsagt med sæd-
vanligt Varsel ved sin Bortvisning d. 31. f. M. Det bemærkes herved,
at Bortvisningen maa kunne træde i Stedet for en formelig Opsigelse,
men da Frederiksen ikke mere kan benyttes af Laboratoriet, maatte der
for dette Tilfælde stilles et Beløb til Raadighed til Besørgelse af det til
vedkommende Betjentstillæg henlagte Arbejde, indtil Stillingens Gen-
besættelse ved Frederiksens endelige Afgang kan ske. Om eventuel Af-
holdelse af et saadant Beløb, der efter Professor Biilmanns Opgivende
vil udgøre 72 Kr. ugentlig eller for 3 Maaneder 936 Kr., har Konsisto-
rium udbedt sig en Udtalelse fra Universitetets Kvæstor, som i den her-
med følgende Erklæring af 12. d. M. bringer i Forslag, at det nævnte
Beløb søges stillet til Disposition paa forventet Tillægsbevilling. Kvæstor
har endvidere i denne Erklæring henstillet til nærmere Afgørelse, om
det resterende Beløb, 447 Kr. 12 Øre, af et den heromhandlede Betjent
ved det høje Ministeriums Skrivelse af 11. August 1920 tilstaaet Løn-
ningsforskud paa 700 Kr. bør tilbageholdes i den Lønning, der eventuelt
vil blive udbetalt Frederiksen for Oktober og November d. A., hvilket
Konsistorium for sit Vedkommende vil finde rimeligt.«
I Skrivelse af 11. Oktober 1921 bifaldt Ministeriet Konsistoriums
Indstilling. I den ledigblevne Stilling ansatte Konsistorium under 15.
December 1921 Mekaniker Poul Olsen fra 1. s. M. at regne, foreløbig
paa Prøve.
_ Under 27. Februar 1922 meddelte Konsistorium cand. polyt. Stig
Veibel fast Ansættelse som videnskabelig Assistent ved Laboratoriet fra
1. Marts s. A. at regne.
_ I Skrivelse af 25. April 1922 bifaldt Undervisningsministeriet, at
der af Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer, for 1921—22 udrededes et
Beløb af 132 Kr. til Dækning af Vikarudgifter under Portner Og Fyr-
Universitetets Aarbog.
43
338
Universitetets videnskabelige Institutter.
boder Larsens Sygdomsforfald i Tiden 20. Februar—2. Marts 1922, jfr.
Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg li., Sp. 2509—10.
1 Anledning af et af Professor, Dr. Biilmann under 29. April 1922
indgivet Andragende om, at Honoraret for hver af de 2 honorarlonnede
Assistenter ved Laboratoriet maatte blive forhøjet fra 3300 Kr. aarlig +
midlertidigt Tillæg til 3G00 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg, udtalte
l niversitetskvæsturen i Skrivelse af 24. Maj s. A. følgende:
»I Skrivelse af 24. Juli 1920 har Undervisningsministeriet i Over-
ensstemmelse med Lonningsraadets Indstilling af 5. s. M. fastsat Hono-
raret til Assistenten ved kemisk Laboratorium til 3300 Kr. Det samme
Honorar blev fastsat for den paa Finansloven for 1921—22, jl'r. Rigs-
dagstidenden for 1920—21, Tillæg li., Sp. 1429—32, oprettede ny Stilling
som Assistent ved na>vnte Laboratorium.
Det er i Andragendet udtalt, at begge Assistenterne har fuld Uddan-
nelse som Kemikere, idet de har taget Embedseksamen som eand. mag.
og eand. polvt.. og at deres Arbejdstid er 6 Timer daglig. Endvidere er
det anfort, at naar Honoraret i 1920 er fastsat til kun 3300 Kr., skyldes
dette formentlig den Omstændighed, at Indehaveren den Gang var stud.
mag.; ved den senere Oprettelse af den anden honorarlønnede Assistent-
stilling har man da fastsat Honoraret til samme Beløb som bestemt for
den allerede bestaaende Stilling.
Efter det saaledes anførte har man herfra intet mod det ansøgte at
erindre, og man skal herefter foreslaa en Indstilling til Undervisnings-
ministeriet om, at der paa Finanslovforslaget for 1923—24 under Uni-
versitetets Udgiftspost a. 2. d.. Honorar til Ikke-Tjenestemænd i Hen-
hold til Finansloven, fremsættes Forslag om, at Honorarerne til de 2
honorarlønnede Assistenter ved Universitetets kemiske Laboratorium
forhøjes med 300 Kr. til 3(500 Kr. for hver -f- det midlertidige Tillæg,
som maatte blive fastsat for det paagældende Finansaar.«
Sagen fremsendes under 23. Juni 1922 til Undervisningsministeriet
med Konsistoriums Anbefaling, og den ansøgte Honorarforhøjelse l)e-
vilgedes derpaa paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg A., Sp. 1737—40.
Efterat cand. pharm. Baggesgaard-Rasmussen var fratraadt som
videnskabelig Assistent ved Laboratoriet, ansatte Konsistorium under 14.
November 1922 cand. polyt. E. Heikel Vinther i den derved ledigblevne
Stilling fra 1. s. M. at regne, foreløbig for en Prøvetid af 1 Aar.
c. Undervisningsassistenternes Honorar for Afholdelse af
Eksaminatorier.
Under 3. Januar 1921 fremsendte Bestyreren af kemisk Laboratorium,
Professor, Dr. Biilmann med sin Anbefaling et Andragende, hvori Under-
visningsassistenterne anholdt om, at deres Honorar for Afholdelse af
Eksaminatorier med de Studerende maatte blive forhøjet til et lignende
Beløb som det, der forventedes at ville blive fastsat som Vederlag til
Assistenterne ved den polytekniske Læreanstalt for Afholdelsen af til-
Det kemiske Laboratorium.
339
svarende Eksaminatorier. Med Hensyn til dette Andragende udtalte
Professor Biilmann i Skrivelse af 24. s. M. nærmere følgende:
»Det er i min Skrivelse af 3. d. M. fremhævet, at der arbejdes med
for store Hold, idet Bevillingen i Forbindelse med de Studerendes Be-
taling for Deltagelse i Eksaminatorierne ikke tillader at dele Deltagerne
i saa mange Hold som ønskeligt. Grunden hertil er, at man ved Opret-
telsen af Eksaminatorierne (i 1905) har forudsat, at Deltagelsen i disse
blev saa stor, at Halvdelen af den forudsete Udgift paa ialt 1800 Kr.
blev afholdt af Staten gennem et aarligt Tilskud paa 900 Kr., medens
den anden Halvdel tilvejebragtes ved, at hver Deltager i hvert Halvaar
betaler 6 Kr. Det ses, at dette forudsætter 75 Deltagere i hvert Halvaar
(se Univ. Aarbog 1904—05, S. 82—83). Dette vilde da medføre Opret-
telsen af 3 Hold i hvert Halvaar, idet Holdene aabenbart, uden at dette
udtrykkelig anføres, er tænkt at være paa ca. 25 Deltagere, d. v. s. af
samme Størrelse som ved tilsvarende Eksaminatorier under den poty-
tekniske Læreanstalt (se Univ. Aarbog 1902—03, S. 743), idet de under
Læreanstalten oprettede Eksaminatorier anføres som Forbillede for
Eksaminatorierne her ved Laboratoriet.
Deltagelsen i Eksaminatorierne har altid været betydelig større end
det tænkte Antal, 75. Men derved er kun den ene af Indtægtskilderne
vokset. For at holde Honoreringen omkring de 300 Kr. pr. Hold å 3
ugentlige Timer, som maatte betragtes som forudsat, og som var den
ved Polyteknisk Læreanstalt ydede Betaling, har det derfor været nød-
vendigt at gøre Holdene større end tænkt.
Nedenstaaende Tabel viser Deltagelsen i Eksaminatorierne i alle de
Semestre, i hvilke de er afholdt, Antallet af Hold i hvert af Halvaarene
og det gennemsnitlige Antal Deltagere paa Holdene.
Aar og Semester.	Deltagere.	Hold. Dellagere pr. Hold.
1905	II	....................92	4	23
1906	I	....................98	4	25
1906	II	..................89	4	23
1907	I	....................111	5	22
1907	II	....................116	5	23
1908	I	....................117	5	23
1908	II	....................98	4	25
1909	I	....................98	4	25
1909	II	....................95	4	24
1910	I	....................140	4	35
1910	II	....................HO	4	28
1911	I	....................137	4	35
1911	II	....................96	4	24
1912	I	....................121	4	30
1912	II	....................133	4	33
1913	I	....................131	4	33
1913	II	....................130	4	33
1914	I	....................82	4	21
1914	II	....................140	4	35
1915	I	....................117	4	29
1915 II	....................150	4	38
340
Universitetets videnskabelige Institutter.
Aar og Semester.	Deltagere.	Hold. Deltagere pr. Hold.
1916 I ....................117	4	29
1916	II ....................175	4	49
1917	I ....................138	4	35
1917	II ....................152	4	38
1918	I ......................125	4	31
1918	II ....................167	4	42
1919	I ....................118	4	29
1919	II ....................141	4	35
1920	I ....................93	3	31
1920 II ....................143	4	36
Tallene viser, at Deltagelsen er altfor varierende til, at Honoreringen
og Inddelingen i Hold kan ske paa Grundlag af den oprindelige Ord-
ning, der forudsatte, at Tilskudet paa 900 Kr. var omtrent Halvdelen af
den aarlige Udgift.
Jeg tillader mig derfor at foreslaa, at disse Eksaminatorier for
Fremtiden afholdes med Hold paa 25—30 Deltagere, hvilket efter min
Mening og min Erfaring er det største Antal Deltagere, der kan under-
vises paa et Hold, naar hver enkelt tilstrækkelig hyppig skal have Ad-
gang til at eksamineres. For at give et Overblik over, hvorledes denne
Ordning maa tænkes at virke, skal jeg anføre, hvad Antallet af Hold
og Holdenes Størrelse vilde have været i 1915—20, hvis denne Ordning
havde været gældende:
1915 I	................4	Hold	å ca. 29 Deltagere.
1915	II	................6	»	»» 25	»
1916	I	................4	»	» » 29
1916	II	................6	»	» » 29
1917	I	................5	»	» » 27
1917	II	................6	»	»»25	»
19181	................5	»	»» 25	»
1918	II	................6	»	» » 28	»
1919	I	................4	»	»» 29	»
1919	II	................5	»	»» 28	»
1920	I	................4	»	» •» 23	»
1920 II	................5	»	» » 29
Den gennemsnitlige Deltagelse paa hvert Hold vilde blive 27 Delta-
gere.
Angaaende Timetallet skal jeg dernæst foreslaa, at dette forhøjes
fra 3 til k Timer i Efteraarshalvaarene, hvor Indledningen til Kemien
og den uorganiske Kemi gennemgaas, idet dette Pensum baade paa
Grund af dets Omfang og fordi det danner Indledningen til Kemien
kræver mere Tid end Gennemgangen af den organiske Kemi i det føl-
gende Foraarshalvaar. I selve de benyttede Lærebøger finder denne For-
skel et Udtryk i Bøgernes Omfang, idet min Lærebog i uorganisk Kemi
er paa 342 Sider, medens min Lærebog i organisk Kemi kun er paa 242
iSider.
Det kemiske Laboratorium.
341
Udgiften ved Afholdelsen af Eksaminatorierne bliver, hvis samme
Lonning som ved den polytekniske Læreanstalt gennemføres, for et
Kursus paa 3 ugentlige Timer 400 Kr. + 30 pCt. = 520 Kr. pr. Hold pr.
Semester, og for et Kursus paa 4 ugentlige Timer formentlig J/3 højere,
altsaa ialt 533 Kr. 33 Øre -4- 30 pCt. = 693 Kr. 33 Øre pr. Hold pr. Se-
mester.
Hvis man som hidtil lader Deltagerne betale 6 Kr. pr. Kursus a 3
Timer og sætter Betalingen til 8 Kr. pr. Kursus å 4 Timer, bliver, naar
der regnes med gennemsnitlig 27 Deltagere paa hvert Hold, det af Del-
tagerne ydede Bidrag til Udgiften henholdsvis 162 Kr. og 216 Kr. pr.
Hold pr. Semester. Det fornødne Tilskud maatte da være 358 Kr. for
hvert Hold å 3 Timer og 477 Kr. 33 Øre for hvert Hold å 4 Timer.
Eksaminatorierne i uorganisk Kemi, der er foreslaaet til 4 ugentlige Ti-
mer, holdes i Efteraarssemestrene. Af de ovenfor anførte Tal ses, at der
her er Mulighed for, at man skal regne med 6 Hold, medens man i For-
aarshalvaarene næppe kan faa mere end 5 Hold.
Den samlede, maximale Udgift maa derefter anslaas til ialt 5760 Kr.,
nemlig 4160 Kr. i Efteraarshalvaarene og 2600 Kr. i Foraarshalvaarene,
hvoraf ved Deltagernes Bidrag afholdes 1296 Kr. i Efteraarshalvaarene
og 810 Kr. i Foraarshalvaarene, ialt 2106 Kr. Det anslaaede Tilskud vilde
da blive 5760 Kr. -f- 2106 Kr. = 3654 Kr. aarlig.
Jeg tillader mig derfor at foreslaa, at der til Afholdelse af Eksamina-
torier i Kemi bevilges en anslaaet Sum paa 5760 Kr., at Betalingen for
Deltagelse i Eksaminatorier fastsættes til 8 Kr. for Kursus i uorganisk
Kemi c^g 6 Kr. for Kursus i organisk Kemi, og at Honoreringen fast-
sættes til 533 Kr. 33 Øre for hvert Hold å 4 ugentlige Timer i et Seme-
ster og 400 Kr. for hvert Hold å 3 ugentlige Timer i et Semester med Til-
læg af et Dyftidstill]eeg, som f. T. fastsættes til 30 pCt. af de anførte
Summer.«
Konsistorium fremsendte under 28. Februar 1921 Sagen til Undervis-
ningsministeriet, idet der udtaltes følgende:
»Konsistorium, der maa finde det baade naturligt og nødvendigt, at
der gennemføres en Ligestilling mellem Undervisningsassistenterne ved
Universitetets kemiske Laboratorium og ved den polytekniske Lærean-
stalt med Hensyn til Honoraret for den heromhandlede Undervisning,
naar denne er af samme Art og Omfang ved de paagældende 2 Insti-
tutioner, skal herefter tillade sig at indstille, at det høje Ministerium
vil bifalde, at den særlige Betaling for Afholdelse af Eksaminatorier
med de Studerende ved Universitetets kemiske Laboratorium fastsæt-
tes til 400 Kr. pr. Hold med et midlertidigt Tillæg af 30 pCt. fra og med
Foraarssemestret 1920 at regne, samt at den heraf følgende Merudgift
udbetales paa forventet Tillægsbevilling.
I sidstnævnte Henseende bemærkes, at efter det i Professor Biil-
manns Erklæring oplyste om den hidtil ydede Betaling og Antallet af
underviste Hold, vil Udgiften ved det foreslaaede forhøjede Honorar
andrage:
342	Universitetets videnskabelige Instilutter.
For Foraarssemestret 1920:
400 Kr. 336 Kr. = 64 Kr. + 30 pCt. af 400 Kr. = 120 Kr.
tilsammen 184 Kr. X 3 .............................. 552 Kr.
For Efteraarssemestret 1920:
400 Kr. —j— 327 Kr. = 73 Kr. + 30 pCt. af 400 Kr. = 120 Kr., til-
sammen 193 Kr. X 4 ................................ 772
For Foraarssemestret 1921
anslaas Merudgiften ved Forhøjelsen til ligeledes at blive .... 772 —
ialt 2096 Kr.,
hvilket Beløb bedes sogt optaget paa Tillægsbevillingsloven for inde-
værende Finansaar under Universitetets Udgiftspost a. 4.
Hvad Udgiften vil l>elobe sig til for de folgende Semestre, ser man
sig ikke i Stand til at oplvse, da Beløbets Størrelse tildels afhænger at
Antallet af de Studerende, der deltager i vedkommende Eksaminatorier.
Man tillader sig derfor at foreslaa, at den fornødne Hjemmel for Ud-
redelsen af den heromhandlede forhøjede Betaling for Efteraarsseme-
stret 1921 og Foraarssemestret 1922 søges tilvejebragt ved Til-
lægsbevilling til sin Tid. Endelig bemærkes, at der i Forbindelse med
andre Andragender om Universitetsbevillinger for Finansaaret 1922—23
vil blive forelagt Ministeriet Andragende om en Bevilling, hvorved Uni-
versitetets kemiske Laboratorium sættes i Stand til at forøge Antallet
af de paaga'ldende Eksaminatoriehold.«
I Anledning af, at Ministeriet paa Lonningsraadets Foranledning
havde onsket meddelt forskellige Oplysninger bl. a. vedrorende den her-
omhandlede Sag tilskrev Konsistorium under 16. November 1921 Mini-
steriet yderligere saaledes:
»I Forbindelse med Sporgsmaalet om Oprettelsen af en ny Stilling
som honorarlønnet Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium
har Lønningsraadet i en med det hoje Ministeriums Skrivelse af 5. Fe-
bruar d. A. til Erklæring modtagen Skrivelse af 24. Januar d. A. hen-
stillet, om ikke det Beløb, der i sin Tid er blevet bevilget til Repeten-
ters og andet videnskabeligt Arbejde ved kemisk Laboratorium maatte
kunne bortfalde med Oprettelsen af den paagældende nye Assistent-
stilling.
Konsistorium indhentede i den Anledning den medfølgende Erklæring
af 18. Februar d. A. fra Laboratoriets Bestyrer Professor, Dr. E. Biil-
mann, som heri meddeler, at den Sum, søm Lønningsraadet sigter til,
fordeler sig i 2 Beløb, eet paa 900 Kr. til Honorarer for Afholdelse af
Eksaminatorier og eet paa 700 Kr. som Vederlag for Ekstraarbejde, der
paalægges Assistenten ved den videregaaende Undervisning i organisk
Kemi. Med Hensyn til det førstnævnte af disse 2 Beløb henviser Profes-
sor Biilmann til de Oplysninger, som fremgaar af den til Ministeriet
med Konsistoriums Skrivelse af 28. Februar d. A. indsendte Sag om
Forhøjelse af de omhandlede Eksaminatoriehonorarer samt endvidere
til den i Afskrift vedlagte Skrivelse af 24. Januar d. A. vedrørende en
Bevilling bl. a. til Oprettelse af flere Eksaminatoriehold, hvorom Ind-
stilling eventuelt senere vil blive forelagt Ministeriet. Angaaende det
andet Beløb fremhæver og begrunder Professor Biilmann i den her
Det kemiske Laboratorium.
343
foreliggende Skrivelse af 18. Februar d. A. Nødvendigheden af, at
dette Beløb ogsaa efter Oprettelsen af den paagældende Assistentstil-
ling forbliver til Raadighed som Vederlag for Arbejde, der ganske af-
gjort falder udenfor vedkommende Assistents almindelige Tjenestegær-
ning. Hertil kan Konsistorium for sit Vedkommende slutte sig, idet man
tør forudsætte, at Ministeriet med Konsistorium vil være enigt i, at det
ikke vil være forsvarligt at lade den Omstændighed, at den nævnte
samlede Sum af 1600 Kr. paa Finansloven fejlagtig er posteret som en
Medhjælpssum i Stedet for at være opført under Kontoen for Honora-
rer til Tjenestemænd, medføre Beløbets Bortfalden, saafremt Forholdet
maa erkendes at være det, at Beløbet rettelig hører hjemme under sidst-
nævnte Konto. Med Hensyn til Beløbet paa 700 Kr. skal man iøvrigt
henlede Opmærksomheden paa, at der er stillet Forslag om dets Bort-
fald ved Oprettelsen af et Lektorat under den polytekniske Læreanstalt,
og imod Beløbets Inddragning under denne Forudsætning finder Kon-
sistorium som udtalt i Skrivelse af 29. Juli d. A. intet at erindre. Det
bemærkes derhos, at der ikke — hvad Lønningsraadet i en med Mini-
steriets Skrivelse af 4. Juni d. A. modtagen, hoslagt tilbagefølgende
Forespørgsel forudsætte Muligheden af — ved Siden af det ommeldte
Repetentbeløb paa 900 Kr. ved Laboratoriet af vedkommende Konto af-
holdes et andet Beløb til Eksaminatoriehonorar. Det drejer sig her kun
om 2 Betegnelser for det samme Beløb.
Naar Konsistorium ikke straks efter Modtagelsen af Professor Biil-
manns ovennævnte Skrivelse af 18. Februar d. A. har videresendt denne
til Ministeriet, er Grunden hertil dels den, at den væsentligste Del af de
af Lønningsraadet ønskede Oplysninger, nemlig med Hensyn til Repetent-
(Eksaminatorie-)Belobet blev meddelt i den foran omtalte, med Konsi-
storiums Skrivelse af 28. Februar d. A. indsendte anden Sag, dels den,
at Spørgsmaalet om Honorarerne ved kemisk Laboratorium kun ud-
gjorde et enkelt Punkt i Lønningsraadets Skrivelse af 24. Januar d. A.,
hvori der tillige er ønsket oplyst, om der i Annua ved andre Universi-
tetsinstitutioner skjuler sig Honorarer eller Medhjælpssummer. Kon-
sistorium har da — med Rette eller Urette — ment, at det af Hensyn
ti! Overskueligheden vilde være formaalstjenligt at gøre Lønnings-
raadets Forespørgsel til Genstand for en samlet Besvarelse i Stedet for
at meddele de begærede Oplysninger successive for hver enkelt af de
mere end 30 til Universitetet knyttede Institutter, efterhaanden som
Forholdet oplystes for disses Vedkommende.
Den herpaa rettede Undersøgelse har imidlertid taget væsentlig læn-
gere Tid end fra først af paaregnet, i hvilken Henseende man nærmere
skal bemærke følgende: Man indhentede til at begynde med en Erklæ-
ring fra Universitets Kvæstor, hvoraf fremgik, at der ikke af Kvæsturen
kunde sives nogen Oplysning til Besvarelse af ovennævnte almindelige
Forespørgsel. Konsistorium, som ogsaa for sit eget Vedkommende
maatte anse en fuldstændig Udredning af de heromhandlede Forhold
for ønskelig, anstillede derefter selv en saa indgaaende Undersøgelse af
Sagen som muligt og udsendte i dette Øjemed Forespørgsler til hvert
enkelt Universitetsinstitut. Svarene paa disse Forespørgsler er imidler-
tid først under 8. d. M. alle indgaaede til Konsistoriums Kontor. Af det
saaledes indsamlede Materiale fremgaar følgende:
344
Universitetets videnskabelige Institutter.
1.	Ved astronomisk Observatorium har der været udbetalt Observa-
toriets Iberegner Frk. Mackeprang et fast Honorar paa 140 Kr. aarlig
for Overarbejde, men Konsistorium har nu tilskrevet Observatoriets Be-
styrer, at el saadant Honorar ikke skønnes at kunne opretholdes.
2.	Af Kontoen for Samlingernes Offentliggørelse er fra gammel Tid
udbetalt et aarligt Beløb paa 60 Kr. til en af patologisk-anatomisk
Instituts Prosektorer som særligt Vederlag for at staa til Disposition
ved patologisk-anatomisk Museums Forevisning for Besøgende. Til
I rods for dette Belobs Lidenhed har Konsistorium imidlertid ment at
burde henstille til Instituttets Bestyrer, at det nævnte Vederlag inddra-
ges, idet man har udtalt, at det ikke skønnes at kunne opretholdes uden
særlig erhvervet Tilladelse fra Undervisningsministeriet, eventuelt sær-
lig Bevilling paa Finansloven.
3.	Til kemisk Laboratoriums Assistenter er der hidtil blevet udbetalt
et Gratiale beregnet efter 1 Kr. pr. Semester og pr. ugentlig Øvelsesdag
for hver Student, der er indtegnet til Laboratoriets Øvelser. Ogsaa om
dette Belobs Inddragelse har Konsistorium — paa samme Maade som
med Hensyn til det under 2. omhandlede Vederlag — tilskrevet ved-
kommende La bo ra toriebestyrer.
4.	Af det lægevidenskal)elige Fakultets Annuum udredes et Honorar
paa 100 Kr. aarlig til Pedel ved Kirurgisk Akademi Iversen for Trans-
port af Lig. Efterat Konsistorium er bleven bekendt hermed, har man
tilskrevet Fakultetet, at man inaa anse det for nødvendigt, at der, saa-
fremt dette Honorar skal opretholdes, forelægges Ministeriet særlig, mo-
tiveret Indstilling herom.
5.	Af dyrefysiologisk Laboratorium udredes Lønning til en Meka-
niker. Ved Finansloven for 1921—22 forhøjedes det i dette Øjemed
hidtil anvendte Beløb af 1200 Kr. til 2400 Kr. Det henstilles ganske til
Ministeriets Afgørelse, om dette Beløb skal overfores til Kontoen for
Medhjaelpssummer.
6.	Ligeledes henstilles det, om et Honorar paa 500 Kr., der af medi-
cinsk-historisk Museums Annuum betales til Læge J- W. Johnsson for
Konsulentvirksomhed, bør overfores til Honorar- eller Medhja^lps-
korttoen.
For andre Universitetsinstitutioners Vedkommende giver Forholdene
i den heromhandlede Henseende ikke Anledning til nogen Bemærkning.
Som Svar herpaa tilskrev Undervisningsministeriet under 9. De-
cember 1921 Konsistorium saaledes:
»Ved Skrivelse af 16. f. M. har d'Herrer Rektor og Professorer
fremsendt en Redegørelse for forskellige Honorarer under Universitetet,
der har været afholdt af de forskellige Institutioners Annua uden at
have været forelagt for Ministeriet ved den efter Tjenestemandslovens
Udstedelse stedfundne almindelige Regulering af Honorarer, og til hvis
Udbetaling der derfor efter Tjenestemandslovens § 41, 3. Stk. ikke haves
fornøden Hjemmel.
I den Anledning skal Ministeriet udtale, at man ikke kan tillade, at
der i Strid med Tjenestemandslovens Regler udbetales nogen Del af de
heromhandlede Honorarer, for der er truffet endelig Bestemmelse om
deres Opretholdelse, eventuelt Nedsættelse eller Bortfald, og at man
derfor skal anmode Konsistorium om foruden de i sammes Skrivelse
Det kemiske Laboratorium.
345
nævnte Honorarer — et fast Honorar til Beregner Frk. Mackeprang ved
Astronomisk Observatorium paa 140 Kr., et aarligt Beløb til en af
patologisk-anatomisk Instituts Prosektorer af 60 Kr., et Gratiale til ke-
misk Laboratoriums Assistenter af 1 Kr. pr. Semester og pr. ugentlig
Øvelsesdag for hver Student og et aarligt Honorar af 100 Kr. til Pedellen
ved Kirurgisk Akademi — med Hensyn til hvilke Konsistorium allerede
har standset Udbetalingen, uopholdelig at ville standse Udbetalingen af
ethvert Beløb af den til Repetenter ved kemisk Laboratorium givne Be-
villing af ialt 1600 Kr.
Med Hensyn til dette sidste Beløb har Ministeriet under D. D. fore-
lagt Lønningsraadet de indkomne Oplysninger med Hensyn til det As-
sistent Baggesgaard Rasmussen hidtil udbetalte Beløb af 700 Kr., hvor-
om Afgørelse derfor vil kunne ventes i en nær Fremtid. Med Hensyn
til de 900 Kr., der udbetales i Eksaminatoriehonorarer, maa man, for-
inden videre foretages, udbede sig de af Lønningsraadet begærede Op-
lysninger om, hvem der faktisk har oppebaaret de 900 Kr. i afvigte
Finansaar, hvem der for Tiden oppebærer dem, om Arbejdets Omfang,
om Personalet ved Laboratoriet og hver enkelts Arbejde og Arbejdstid,
bortset fra Eksaminatorierne, samt om Antallet af Eksaminatorier for
hver enkelt, hans samlede Vederlag herfor og Tiden for Eksaminato-
rierne. Idet man i Overensstemmelse med Lønningsraadets Udtalelse
derhos gaar ud fra, at den ny honorarlønnede Assistent ansættes med
Forpligtelse til ogsaa at besørge saadant Arbejde, udbedes oplyst, hvilken
Indflydelse dette vil have paa, hvad der vilde behøves til Eksaminatorie-
honorarer.
Man skal efter Omstændighederne anmode om, at disse Oplysninger
maa blive fremsendt snarest belejligt.«
I Skrivelse af 16. December 1921 meddelte Professor, Dr. Biilmann
de af Undervisningsministeriet saaledes ønskede Oplysninger, der s. D.
af Konsistorium indsendtes til Ministeriet med Bemærkning, at Kon-
sistorium i Henhold til Ministeriets Anmodning foreløbig havde stand-
set Udbetalingen af den til Repetenter ved Laboratoriet givne samlede
Bevilling paa 1600 Kr., hvorunder det ommeldte Beløb paa 900 Kr. var
indbefattet. I Tilslutning hertil udtalte Konsistorium følgende:
»Imidlertid ligger det udenfor de paagældende Laboratorie-
assistenters Ansættelsesvilkaar at paalægge dem at afholde den herom-
handlede Eksaminatorieundervisning uden Vederlag, og denne Under-
visning maa derfor bortfalde, naar det derfor forudsatte Vederlag ikke
vedblivende kan stilles til Raadighed. Da nu Lektionskatalogen for
næste Semester, i hvilken man havde tænkt sig som sædvanlig at an-
melde disse Eksaminatorier, skal udkomme inden Udgangen af inde-
værende Maaned, vilde Universitetet af Hensyn til de Studerende sætte
megen Pris paa i Løbet af den nærmeste Fremtid at modtage en Med-
delelse fra Ministeriet om. hvorvidt der vil kunne forventes Tilladelse
til, at Udbetalingen af de oftnævnte Honorarer genoptoges til Februar
n. A., for at eventuel Berigtigelse i Lektionskatalogen i modsat Fald
kan ske.«
Efterat Konsistorium under 30. December 1921 med sin Tilslutning
havde fremsendt til Undervisningsministeriet den af Udvalget til Be-
handling af Sagen om Undervisningshonorarer til de videnskabelige
Universitetets Aarbog.	44
346
Universitetets videnskabelige Institutter.
Assistenter ved Universitetets lægevidenskabelige og naturvidenskabe-
lige Institutter, meddelte Ministeriet i Skrivelse af 9. Februar 1922, at
Lønningsraadet under 31. Januar s. A. havde fundet det rigtigst, om
man — da Sparekømmissionen ogsaa vilde beskæftige sig med Sporgs-
maalet om de videnskabelige Assistenter ved de højere Læreanstalter —
udskod den endelige Afgørelse, indtil Sparekommissionens Betænkning
forelaa, saaledes at man indtil videre fortsatte med den hidtidige Ord-
ning, hvorefter der fra Statens Side ydedes 900 Kr. aarlig til særlig Be-
taling for de omhandlede Eksaminatorer, og at Ministeriet kunde til-
træde Lønningsraadets Forslag, hvorefter det omtalte Beløb for Fi-
nansaaret 1921—22 som hidtil kunde udbetales for Eksaminatorier ved
Laboratoriet. I Tilknytning hertil meddelte Ministeriet i Skrivelse af
22. April 1922, at det hidtil til Eksaminatorier ved kemisk Laboratorium
anvendte Belob af 900 Kr. kunde opretholdes, indtil Sparekommissionens
Beta*nkning forelaa, saaledes at der kunde disponeres over et tilsvarende
Belob paa forventet Tillægsbevilling for 1922—23.
Ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1922—23 nedsattes
Universitetets Udgiftspost a. 3., Medhjælpssummer ved Universitetet, med
1600 Kr., idet de 700 Kr. maatte bortfalde og de 900 Kr. rnaatte afholdes
af en anden Konto, saafremt de, naar Sparekommissionens Udtalelser
kom til at foreligge, mentes at kunne opretholdes, jfr. Rigsdagstidende
for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1243—44.
Under 30. Juni 1923 tilskrev Konsistorium derefter Undervisnings-
ministeriet saaledes:
»I Henhold til de Forhandlinger, der har fundet Sted mellem
Sparekommissionens Formand og Universitetet og det i Sparekommis-
sionens 4. Betænkning § 427 anførte er Universitetet gaaet ud fra, at
det hidtidige Forhold ogsaa fremtidig skulde opretholdes, og det om-
meldte Beløb af 900 Kr. er da ogsaa i afvigte Finansaar blevet udbetalt
til Anvendelse paa sædvanlig Maade. Da imidlertid den fornødne Hjem-
mel paa Finansloven til Afholdelse af dette Belob paa 900 Kr., efterat
den samlede Bevilling paa 1600 Kr. er udgaaet af Finansloven i
Henhold til Ministeriets ovennævnte Ændringsforslag, hverken er til-
vejebragt ved Finanslov eller Tillægsbevillingsloven for 1922—23 eller
ved Finansloven for indeværende Finansaar, skal man herved tillade
sig at indstille, at denne Hjemmel søges tilvejebragt ved Optagelse af
en dertil sigtende Bevilling paa Finansloven for 1924—25 samt at der
paa Tillægsbevillingsloven for indeværende Finansaar søges Hjemmel
for Afholdelse saavel af Beløbet for forrige Finansaar som af Beløbet
for indeværende Finansaar, hvilket sidste Belob man derhos skal ind-
stille tilladt afholdt paa forventet Tillægsbevilling.«
Paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24 bevilgedes derpaa under en
ny Udgiftspost a. 2. e. 1800 Kr. til Udredelse af 900 Kr. i hvert af Fi-
nansaarene 1922—23 og 1923—24 til Eksaminatorier for Repetenter ved
kemisk Laboratorium, idet det tilføjedes i Teksten, at der under denne
Konto kunde udbetales Vederlag til Tjenestemænd, jfr. Rigsdagstidende
for 1923—24, Tillæg A., Sp. 5915—18. Paa Finansloven for 1924—25
optoges den paagældende Bevilling derhos som endelig under Universi-
tetets Udgiftspost a. 2. e., jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B.,
Sp. 205—08.
12. Det astronomiske Observatorium.
(Journ. No. 21/1921, 290/1921, 308/1921, 21/1922 og 21/1923.)
Paa Finansloven for 1920—21 var Observatoriets Annuum opført med
7128 Kr., hvoraf 1300 Ivr. til Brændsel, hvorhos der paa Tillægsbevil-
lingsloven stilledes ialt 204 Kr. til Raadighed for det nævnte Finansaar,
jfr. nærmere herom Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 256 og 260. I
samme Finansaar bevilgedes overordentligt 2700 Kr. til Anskaffelse af
el radiotelegrafisk Modtagelsesapparat for Optagelse af Eiffeltaarnets
Tidssignaler, jfr. Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 260—262.
Paa Finansloven for 1921—22 var Observatoriets Annuum ligeledes
opfort med 7128 Kr., men paa Finansloven for 1922—23 nedsattes del
af Hensyn til de lavere Priser paa udenlandsk Brændsel med 500 Kr.
ti! 6628 Kr., hvoraf 800 Kr. lil Brændsel, jfr. Rigsdagstidende for 1921 —
22, Tillæg A„ Sp. 1689—90.
Paa Finansloven for 1923—24 var Annuet atter opført med et Beløb
af 6628 Kr., dog saaledes at det som Følge af den almindelige Reduktion
af Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier,
nedsattes med 10 pCt. til 5965 Kr. 20 Øre. Paa Tillægsbevillingsloven for
samme Finansaar bevilgedes ialt 6717 Kr., nemlig 467 Kr. til Observa -
toriebetjentens Hustru for Rengoringsarbejde, jfr. Rigsdagstidende for
1923—24, Tillæg A., Sp. 5921—22, og 6250 Kr. til Dækning af Underskud
paa Observatoriets Regnskab, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg
B., Sp. 1985—86. Ved Forelæggelsen for Folketingets Finansudvalg af
Forslaget om Ydelsen af den sidstnævnte Bevilling udtalte Undervis-
ningsministeriet bl. a. følgende:
»Til Støtte for Andragendet er det anført, at det har været vanske-
ligt at drive Observatoriet paa forsvarlig Vis med det forhaanden-
værende Annuum. Det har saaledes været nødvendigt at afsige nogle
Tidsskrifter ligesom Observatoriet har savnet Midler til Indbinding af
Nyanskaffelser. Med Annuets nuværende Størrelse har det heller ikke
været muligt at anskaffe nye Instrumenter, men kun at afholde Udgif-
terne lil den nødvendigste Vedligeholdelse. Endvidere er Observatoriets
Portoudgifter steget betydeligt som Folge af, at Observatoriet i vidt Om-
fang fungerer som Mellemled mellem de astronomiske Institutioner i de
tidligere krigsførende Lande. Hertil kommer, at Observatoriets Annuum
i indeværende Finansaar har været tynget af en ret betydelig Gæld stam-
mende fra tidligere Finansaar. Andragendet er anbefalet saavel af Kon-
sistorium som af Universitetskvæsturen og Ministeriet kan ogsaa for sit
Vedkommende anbefale, at Andragendet imødekommes, idet man skøn-
ner det rigtigst, at Observatoriets økonomiske Stilling bringes paa Fode
348
Universitetets Tirlenskabelige Institutter.
saaledes at det undgaas, at det bliver nodvendigt at afholde Overskri-
delsen fra indeværende Finansaar af Annuet for Finansaaret 1924—25.
Endelig bemærkes, at man har indskærpet Professor Stromgren, at naar
den foreliggende Overskridelse dækkes ved en Bevilling paa indevæ-
rende Finansaars Tillægsbevillingslov, forventer man, at han »fremtidig
indretter sin Administration af Annuet saaledes, at nve Overskridelser
undgaas.«
Som det nærmere er anfort i Aarbogen for 1915—20. III Del, Side 260
bevilgedes paa Finansloven for 1912—13 under Kommunitetets Budget
et Beløb af 4400 Kr. til Anskaffelse til Observatoriet af et nyt Maale-
apparat for fotografiske Plader og en selvregistrerende Kronograf. Ved
Skrivelse af 26. Februar 1913 tillod Ministeriet, at den givne Bevilling
i Stedet for til det anforte Formaal anvendtes til Anskaffelse af et Op-
polzersk Aflæseapparat, et Maaleapparat for Spektra og en Spektograf.
I Finansaaret 1912—13 kom imidlertid kun 3043 Kr. 72 Ore til Udbeta-
ling. Af Restl>elobet 1356 Kr. 28 Øre udl>etaltes i Finansaaret 1918—19
et Belob af 733 Kr. 12 Ore, saaledes at der endnu henstod uanvendt
623 Kr- 16 Øre.
Under 1. September 1921 fremsendte det matematisk-naturvidenska-
l>elige Fakultet med sin Anbefaling et Andragende fra Professor. Dr.
Stromgren om, dels at det saaledes sparede Belob maatte blive tilladt
udbetalt paa forventet Tillægsbevilling for 1921—22 til Anskaffelse af
nogle til den definitive Installering af Spektografen ganske nødvendige
Apparater, nemlig to Bukke, en Del Vægte til Afbalancering af Kikkerten,
naar Spektografen er paa, samt en Kæde til at fastholde Kikkerten med.
dels at der paa Finansloven for 1922—23 maatte blive bevilget 1000 Kr.
i samme Øjemed.
I Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet under 22. Ok-
tober 1921, at det vilde være sindet ved Forslag til 2. Behandling for
Finansloven 1922—23 at soge overordentlig bevilget et samlet Beløb af
1600 Kr. under Udgiftspost b. 6., Det astronomiske Observatorium, men
at Ministeriet ikke kunde tillade nogen Del af Belobet udbetalt paa for-
ventet Tillægsbevilling. Den ommeldte Bevilling optoges imidlertid ikke
paa Finansloven for 1922—23. men paa Finansloven for 1923—24 bevil-
gedes i det anforte Øjemed overordentligt 1600 Kr., jfr. Rigsdagstidende
for 1922—23, Tillæg A.. 1749—50. Som Folge af den almindelige Re-
duktion af Bevillingerne under Universitetets Udgiftspost b., Annua for
Samlinger og Laboratorier med ca. 10 pCt., kom det bevilgede Beløb kun
til Udbetaling med 1440 Kr.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22. jfr. Rigsdagstidende for 1921
—22, Tillæg A., Sp. 5591—94, bevilgedes under Universitetets Udgiftspost
i. 3., Hovedistandsættelser, et Beløb af 615 Kr. til Fornyelse af Kuglen
til Tidssignalet. Under samme Udgiftspost bevilgedes paa Finansloven
for 1923—24 et Beløb af 677 Kr. til Opsætning af et nyt Fletværkshegn
paa Skraaningen fra Østervoldgade til astronomisk Observatorium, jfr.
Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1775—76.
Det astronomiske Observatorium.
349
Med Ldgangen af Juli Maaned 1921 fratraadte mag. sc. J. Braae og
mag. sc. J. Fischer-Petersen Stillingerne som henholdsvis Observator
og fast videnskabelig Assistent ved Observatoriet. Til at beklæde den
ledigblevne Stilling som Observator udnævntes under 31. Juli 1922 Assi-
stent ved Observatoriet mag. sc. Frk. Julie Vinter Hansen fra 1. August
s. A. at regne, medens Konsistorium under 5. September 1922 ansatte
cand. mag. J. A. Kristensen som fast videnskabelig Assistent fra 1. s. M.
al regne. Med Hensyn til de nærmere Omstændigheder ved Besættelsen
af de nævnte to Stillinger og til Besørgelsen af de til dem knyttede For-
retninger i Vakancetiden henvises til den særlige Artikel derom.
Med Udgangen af Juli Maaned 1923 fratraadte cand. mag. J. A. Kri-
stensen Stillingen som fast videnskabelig Assistent ved Observatoriet,
og under 28. Juli 1923 ansatte Konsistorium cand. mag. Jens P. Møller
i den derved ledigblevne Stilling fra 1. August s. A. at regne, foreløbig
for en Prøvetid af 1 Aar og med det Forbehold, at han maatte fratrajde
Stillingen, saafremt cand. J. A. Kristensen, der var bleven konstitueret
som Adjunkt, skulde ønske at træde tilbage i Stillingen.
Under 14. September 1922 ansatte Konsistorium — efter cand. mag.
J. A. Kristensens Udnævnelse til fast videnskabelig Assistent — stud.
mag. Jens Johansen som honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Ob-
servatoriet fra 1. April s. A. at regne.
Angaaende Bortfaldet af et af Annuet udredet Honorar paa 140 Kr.
aarlig til Observartoriets Beregner, Frk. Mackeprang, henvises til foran-
staaende Artikel om »Det kemiske Laboratorium«, Side 344.
13. Universitetets fysiske Laboratorier.
(Det medicosfysiske Laboratorium.)
(Journ. No. 193/15)19, 199/1919, 210/1920, 211/1920, 105/1921 og 238/1921.)
Som det er anført i Aarl>ogen for 1915—20, III Del, Side 277 forhøje-
des Universitetets Udgiftspost 17, Til medio-fysiske Øvelser, paa Finans-
loven for 1920 21 til 0400 Kr. aarlig, hvorhos der paa Tillægsbevillings-
loven for samme Finansaar bevilgedes 218 Kr. til Bestridelse af forøgede
Rengøringsudgifter, saaledes at der i Finansaaret 1920—21 var ialt 6618
Kr. til Raadighed paa Kontoen.
Under 20. Marts 1920 indgav Professor Martin Knudsen med det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Tilslutning saalydende An-
dragende:
»Herved tillader jeg mig at andrage om, at Universitetets Udgifts-
post h. 2. til Bistand for Professoren i Fysik forhøjes fra 900 Kr. til 2500
Kr. aarlig.
I Tilfælde af, at denne Bevillingsforøgelse bliver givet, kan en Ud-
giftspost paa den polytekniske Læreanstalts Budget udgaa, nemlig: af
Konto a. 5. 4. til Assistance for Professoren i fysisk Teknik: 600 Kr.
aarlig.
Til nærmere Begrundelse af dette Andragende meddeles, at det an -
forte Beløb hidtil er blevet anvendt til Assistance ved den mig paahvi-
lende Undervisning. Assistancen har dels bestaaet i Retning af Opgaver,
der afleveres af de studerende, som jeg underviser, dels i Eksaminatorier
over udvalgte Afsnit af Fysikken, og endelig i Tilsyn med Udførelsen
al praktiske Opgaver, som jeg har givet til Løsning. Paa Grund af Ned-
gangen i Belobets Værdi kan jeg ikke mere faa den Assistance for Be-
løbet, som er ønskelig af Hensyn til de studerende, hvorfor jeg tillader
mig at andrage om en Forhøjelse paa 600 Kr. Naar jeg maa andrage
om, at Beløbet end yderligere forhøjes med 1000 Kr., motiveres dette
ved et Forslag om at overføre Udgiften til Øvelserne i fysisk Teknik fra
den polytekniske Læreanstalts Budget til Universitetets. Direktøren for
den polytekniske Læreanstalt har erklæret sig enig i, at Overførelsen
foretages under Hensyn til, at Øvelserne kræves ved en Universitets-
eksamen og ikke gennemgaas af polytekniske Studerende.
Til Øvelserne i fysisk Teknik findes der nu paa den polytekniske
Læreanstalts Budget under Konto a. 5. 4. et Beløb paa 600 Kr. aarlig
som samlet Honorar for den Assistent, der hjælper til ved Øvelserne
samt til Konservatoren. Dette Beløb har hidtil været delt ligelig mellem
Hr. Konservator H. L. Nielsen og Hr. Assistent Viggo Andersen, der
Universitetets fysiske Laboratorier.
351
begge er ansat ved medico-fysisk Laboratorium (Konservatoren oppe-
bærer desuden et Honorar paa 1200 Kr. aarlig fra den polytekniske
Læreanstalt som Konservator ved dennes Samling). Det væsentligste Ar-
bejde ved Øvelserne, der ventelig maa afholdes 3 å 4 Gange ugentlig
hvert andet Semester, paahviler Konservatoren, hvis Betaling jeg derfor,
ogsaa under Hensyn til Pengenes mindre Værdi, foreslaar forhøjet fra
300 Kr. til 600 Kr. aarlig. Assistentens Honorar foreslaar jeg forhøjet
fra 300 Kr. til 400 Kr. aarlig. Efter dette Forslag bliver det samlede
Beløb til Assistance ved disse Øvelser altsaa 1000 Kr. aarlig, og saa-
ledes som de personelle Forhold er for Tiden, maa jeg anse denne Ord-
ning: at give Konservator og Assistent en passende Ekstrabetaling, for
at være billigere og langt bedre end Ansættelsen af en særlig Assistent.
Denne Ordning vil imidlertid neppe kunne opretholdes ved et eventuelt
Konservatorskifte, hvorfor jeg finder det mest formaalstjenligt, at Be-
styreren af dette Øvelseskursus sørger for den fornødne Assistance ved
Hjælp af et Beløb til dette Brug.
Mit Andragende gaar altsaa i Virkeligheden ud paa, at to Assistance-
summer paa ialt 1500 Kr. bliver slaaet sammen og forhøjet til 2500 Kr.,
der fordeles til de forskellige, som medvirker ved min Undervisning.«
Samtidig hermed indgav Professor Martin Knudsen dels Andragende
om Bevillingen af et Annuum paa 3000 Kr. og et Beløb en Gang for alle
paa 8000 Kr. til Afholdelse af Øvelser i fysisk Teknik og fysiske Under-
visningsforsøg dels Andragende om Oprettelsen af et Lektorat i fysiske
Undervisningsforsøg. Angaaende det første af disse to Andragender vil
Forklaring blive givet i det efterfølgende. Med Hensyn til Bevilgelsen
paa Finansloven for 1921—22 af 1500 Kr. -)- midlertidigt Tillæg til en
Lektor i det paagældende Fag henvises til den særlige Artikel om Op-
rettelsen af Lektorat.
I Henhold til det citerede Andragende, der under 18. Juni 1920 frem-
sendtes til Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling, optoges paa Fi-
nanslovforslaget for 1921—22 Forslag om Forhøjelse af det under Uni-
versitetets Udgiftspost g. 2. til Assistance for Professoren i Fysik ved den
ham paahvilende Undervisning hidtil bevilgede Beløb af 900 Kr. aarlig
til 2500 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1603
--06. Under 4. Januar 1921 tilskrev imidlertid Ministeriet Konsistorium,
at Lønningsraadet i sin Betænkning over Finanslovforslaget med Hen-
syn til den paagældende Assistance havde bemærket, at en Assistance-
sum ikke kan benyttes til deraf at vederlægge Tjenestemænd ved Insti-
tutionen, hvorfor Ministeriet udbad sig en Udtalelse i den givne Anled-
ning. Med Henkvn til det saaledes rejste Spørgsmaal udtalte Professor
Martin Knudsen derefter under 31. Januar 1921 følgende:
»Assistancesummen er opført med et Beløb af 2500 Kr. Heraf er
600 Kr. tænkt anvendt som Honorar til Konservator H. I. Nielsen, der er
Tjenestemand, for at assistere ved Øvelserne i fysisk Teknik. 400 Kr.
er tænkt anvendt som Honorar til Assistent Viggo Andersen, der er Tje-
nestemand, for at assistere ved de samme Øvelser. 1500 Kr. er tænkt an-
vendt til en Assistent (sandsynligvis Tjenestemand) ved Universitetet
eller den polytekniske Læreanstalt for at assistere ved Eksaminatorier
352
Universitetets videnskabelige Institutter.
og ved de studerendes praktiske Arbejder. Det er ikke muligt at angive
paa nuværende Tidspunkt, hvem der bor oppebære dette Honorar, da
Professor Prytz's Afgang ventelig vil bevirke Forskydninger indenfor
det fysiske Lærer- og Assistentpersonale, og desuden er det ønskeligt,
al torskellige Personer efterhaanden kan komme til at forrette denne
Tjeneste for at faa Undervisningen alsidig.
Om Assistancesummen 2500 Kr. maa bemærkes, at den Tjeneste, som
kan ventes derfor, er saa betydelig, at der ikke kan være Tale om at
paalægge Assistenterne denne Tjeneste som en Del af deres pligtmæs-
sige Arbejde, og paa den anden Side er det nodvendigt at anvende Tje-
nestemænd, da sædvanlig kun de er kvalificerede til Arbejdets Udfø-
relse. Jeg haaber derfor, at Belobet kan komme til Anvendelse paa den
foreslaaede Maade, mulig i Form af Timebetaling for Overarbejde eller
i hvilken anden Form det maatte blive bestemt.«
Denne Skrivelse fremsendtes under 5. Februar 1921 af Konsistorium
til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at den omhandlede
Sum maatte blive udstykket i de af Professor Knudsen nævnte Beløb.
Lonningsraadet tilskrev derefter under 17. Marts 1921 Ministeriet bl. a.
saaledes:
»Lonningsraadet har gennem Ministeriet modtaget Oplysninger, hvor-
efter det beror paa en Misforstaaelse, naar Belobet er søgt som Medhjælps-
sum, idet Hensigten netop var at faa et Beløb til Disposition forst og frem-
mest til særlige Vederlag til Tjenestemænd. 600 Kr. tænkes anvendt til
en Konservator (Tjenestemand) og 400 Kr. til en Assistent (Tjeneste-
mand) for at assistere ved Øvelserne i fysisk Teknik, og de resterende
1500 Kr. tænkes anvendt til en Assistent ved Universitetet eller den poly-
tekniske Læreanstalt for at assistere ved Eksaminatorier og ved de stu-
derendes praktiske Arbejde. Professor Martin Knudsen har bemærket,
at den Tjeneste, der skulde ydes, er saa betydelig, at der ikke kan være
Tale om at paalaigge Assistenterne denne Tjeneste som en Del af deres
pligtmæssige Arbejde, og paa den anden Side er det nødvendigt at an-
vende Tjenestemænd, da sædvanlig kun de er kvalificerede til Arbejdets
Udførelse. — Da det vilde være stridende mod Tjenestemandslovens
Regler at anvende en Medhjælpssum paa den angivne Maade, og da der
paa den anden Side ikke foreligger Grundlag for en Afgørelse af, om
der kan bevilges Honorarbeløb som paatænkt, maa Lonningsraadet hen-
stille, at Beløbet foreløbig udgaar.«
I Henhold til Ændringsforslag til 3. Behandling af Finanslovfor-
slaget for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1445
—46, udgik derefter den foreslaaede Bevilling paa 2500 Kr. af Universi-
tetets Udgiftspost g. 2.
Konto b. 17., Til medico-fysiske Øvelser, var paa Finansloven for
1921—22 ligesom i det foregaaende Finansaar opfort med 6400 Kr. End-
videre bevilgedes paa samme Finanslov under Universitetets Udgifts-
post b. 30. til Øvelser i fysisk Teknik og fysiske Undervisningsforsøg et
ordentligt Beløb af 3000 Kr. samt overordentligt 8000 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1595—96. Angaaende Opnaaelsen
af den saaledes under Udgiftspost b. 30. givne Bevilling indgav Profes-
sor Martin Knudsen under 19. Marts 1920 saalydende Andragende:
Universitetets fysiske Laboratorier.
353
»Herved tillader jeg mig at andrage om, at der til Øvelser i fysisk
Teknik og fysiske Undervisningsforsøg bevilges
1 il de ovennævnte Øvelseskursus har der tidligere været laant In-
strumentel og Materiel fra medico-fysisk Laboratorium og fysisk Sam-
ling, al hvis Budgetter ogsaa de direkte Udgifter har været afholdt, for
saa vidt de ikke har været til Assistance. Dette kan imidlertid ikke ved-
blive; dels kan Samling og Laboratorium ikke vedblivende afse de Appa-
rater, som benyttes til Teknik og Undervisningsforsøg, og dels bør disse
Kursus have særligt Materiel og Instrumentarium for at virke efter
deres Hensigt. Nødvendigheden af et Annuum hertil er blevet paatræn-
gende, efter at de nævnte Øvelser er blevet mere detaillerede og fordob-
lede i Omfang. Tidligere maatte hver Student til 1. Del af Skoleembeds-
eksamen i Matematik og Fysik anvende tre Timer ugentlig paa Øvel-
serne i eet Semester, medens han nu maa anvende tre Timer ugentlig i
to Semestre (ministeriel Bekendtgørelse af 21. Maj 1917).
I Henhold til de i Bilag 1 og 2 specificerede Opgørelser foreslaar jeg,
at der til Øvelserne i fysisk Teknik og fysiske Undervisningsforsøg be-
vilges 3000 Kr., og at der til disse Øvelser bevilges et Tilskud paa
8000 Kr. een Gang for alle. Jeg maa dog bemærke, at disse Beløb ikke
kan anses for at være tilstrækkelige til den Undervisning, som rettelig
burde gives ved disse Kursus, men Øvelserne maa indrettes efter de nu-
værende Pladsforhold og bliver som Følge deraf billigere, men des-
værre ikke fuldt tilfredsstillende.
I Tilfælde af at det maatte ønskes, at de studerende skal betale Ad-
gangskort i Kvæsturen for Deltagelse i Øvelserne, foreslaar jeg Betalin-
gen sat til 20 Kr. for Halvaarskort, dog saaledes at Øvelsernes Bestyrer
kan tilstaa Friplads til dem af Deltagerne, som han efter indsendte An-
søgninger maatte finde tilstrækkelig duelige og trængende til at opnaa
denne Begunstigelse. De for Adgangskort indkomne Beløb foreslaas ført
til Indtægt for Øvelserne.«
Dette Andragende anbefaledes af Konsistorium i Skrivelse til Under-
visningsministeriet af 18. Juni 1920.
Under 4. Maj 1921 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet med sin Anbefaling en Indstilling fra Professor Martin Knud-
sen om Gennemførelsen af en nærmere angiven Omordning af de under
hans Bestyrelse henlagte Laboratorier. I Anledning af det saaledes
fremkomne Forslag udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 7. Juni
1921 følgende:
»Paa Finanslovsforslaget for 1921—22, jfr. Rigsdagstidenden for
1920_21, Tillæg A., Sp. 1609—10, var under Universitetets Udgiftspost g.,
Til videnskabelige Formaals Fremme, Underkonto 1. og 2., opført et
Beløb af 2500 Kr. til Assistance for Professor i Fysik Dr. Martin Knud-
sen ved den ham paahvilende Undervisning. Dette Assistancebeløb udgik
i Henhold til en fra Lønningsraadet fremkommen Henstilling foreløbig
Universitetets Aarbog.	45
et Aarsbidrag paa ............
et Beløb een Gang for alle paa
3000 Kr.
8000 —
354
Universitetets videnskabelige Institutter.
af Universitetets Budget i Overensstemmelse med et i saa Henseende
ved Finanslovens 3. Behandling fremsat Ændringsforslag, jfr. Rigsdags-
tidenden for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1445—46.
Under Henvisning hertil har Konsistorium fra Professor Dr. Martin
Knudsen modtaget det hermed tilbagefølgende, af det matematisk-natur-
videnskabelige Fakultets Anbefaling ledsagede Andragende, hvori der
anholdes om,
dels at der til Imodegaaelse af de ved det nævnte Belobs Bortfald
opstaaede ojeblikkelige Vanskeligheder for den fysiske Undervisning til-
vejebringes en midlertidig for indeværende Finansaar gældende Ord-
ning, hvorefter der tillægges Konservator ved medico-fysisk Laborato-
rium Nielsen et Iielob paa 600 Kr. som Vederlag for Underv isningen ved
Ovelserne i fysisk Teknik og Medhjælperen ved medico-fysisk Labora-
torium eller en anden Ikke-Tjenestemand et Belob paa 1500 Kr. for at
assistere ved det Professor Knudsen paahvilende Universitetsarbejde,
dels at der fra 1. April 1922 at regne maa blive gennemført den Ord-
ning, at de 3 af ham nu bestyrede Laboratorier, nemlig medico-fysisk
Laboratorium, Laboratoriet for fysisk Teknik og Laboratoriet for fysiske
Undervisningsforsog maa samles til en enkelt Institution med Beteg-
nelsen »Universitetets fysiske Laboratorium« med samme Annuum. 9400
Kr., som det de nævnte 3 Laboratorier nu raader over tilsammen og
ligeledes med samme Personale som det, der nu er knyttet til disse,
kun at Stillingen som Medhjælper ved de medico-fvsiske Øvelser — nu
lønnet med 1600 Kr. -f- 30 pCt. — ændres til en Stilling som honorar-
lønnet videnskabelig Assistent ved Universitetets fysiske Laboratorium
med det for Stillinger af denne Art sædvanlige Honorar, altsaa 3600 Kr.
midlertidigt 30 pCt.. hvorhos der ogsaa efter denne Ordning foreslaas
tillagt Konservator Nielsen et aarligt Honorar af 600 Kr. for Undervis-
ning ved Øvelserne i fysisk Teknik.
I Anledning af, at Konsistorium i Skrivelse af 27. f. M. har udbedt
sig Universitetskvæsturens Ytringer over den saaledes foreliggende Ind-
stilling, skal man udtale følgende:
Paa Finansloven for indeværende Finansaar er under Uni-
versitetets Udgiftspost b. 17., Til medico-fysiske Øvelser,
bevilget et Beløb af .................................. 6400 Kr.
jfr. Rigsdagstidenden for 1920—21, Tillæg A. Sp. 1591—92
og Rigsdagstidenden for 1919—20, Tillæg A. Sp. 1461—62.
Endvidere er under Universitetets Udgiftspost b. 30., Til
Øvelser i fysisk Teknik og fysiske Undervisningsforsøg,
ved Siden af et Beløb paa 8000 Kr. en Gang for alle til
Anskaffelse af Instrumenter, bevilget ordentligt ........ 3000
Til de ovenommeldte 3 Laboratorier er der saaledes som
ovenfor anført bevilget tilsammen ..................... 9400 Kr.
Den til de nævnte 3 Laboratorier knyttede Assistance er opført under
følgende Konti paa Universitetets Budget:
Under Udgiftspost a. 2. a., Tjenestemænd, hvis Lønning er
normeret ved særlig Lov:
En Eneassistent ved medico-fysisk Laboratorium lønnet med 2880 Kr.
stigende hvert 3 Aar med 360 Kr. indtil 5040 Kr.
Universitetets fysiske Laboratorier.
355
En Konservator ved samme Laboratorium lønnet med 2220 Kr.
sligende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3420 Kr.
Under Universitetets Udgiftspost a. 3. d.. Honorarer til Ikke-Tjeneste-
msend i Henhold til Finansloven, 1600 Kr. aarlig til en Medhjælper ved
medico-fysisk Laboratorium, hvortil for Tiden kommer 30 pCt., saa-
ledes at Honoraret bliver ialt 2080 Kr.
Under Universitetets Udgiftspost g.. Til videnskabelige Formaals
Fremme, Underkonto 2., Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer og
Øjemed, 1920 Kr. aarlig til en Lektor i fysiske Undervisningsforsøg.
I det ommeldte Andragende fra Professor, Dr. Martin Knudsen er
det udtalt, at de 2500 Kr., som nu foreløbig er udgaaede af Budgettet,
var tænkt anvendt saaledes, at 600 Kr. blev at udbetale som Honorar
til Konservator H. I. Nielsen for Assistance ved Øvelserne i fysisk Tek-
nik, 400 Kr. til Assistent Andersen for at assistere ved de samme Øvelser
og 1500 Kr. til anden Assistance.
Med Hensyn til det nævnte Beløb 600 Kr. har Professor Knudsen
indstillet, at det indtil videre bliver til Raadighed som særligt Vederlag
til Konservatoren for at assistere ved de nævnte Øvelser. Til Støtte
herfor er det anført, at Konservatoren ogsaa som Tjenestemand hidtil
har oppebaaret Honorar for disse Øvelser, og at det herved maa erindres,
at man ikke kan betragte dette Arbejde som en Del af hans Tjeneste-
pligt. Konservatorens egentlige Arbejde bestaar nemlig i at holde de
fysiske Apparater i Orden og fremstille nye Apparater, og hertil kræves
en haandværksmæssig Uddannelse, som Konservatoren ogsaa har lige-
som saa mange andre. En saadan Uddannelse kvalificerer imidlertid
ingenlunde en Mand til at undervise Studenter, og det er kun fordi
netop Konservator Nielsen har erhvervet sig saadanne Kvalifikationer,
at han kan anvendes som Assistent ved de omtalte Øvelser. Denne
Assistentvirksomhed formenes derfor paa ingen Maade at være knyttet
lil Konservatorstillingen, men da Assistance ved Øvelserne paa den an-
den Side er nødvendig, anbefaler Professor Knudsen, at Konservator
H. I. Nielsen indtil videre beholder sit Vederlag for at assistere ved
Øvelserne i fysisk Teknik, og at dette Vederlag fastsættes til 600 Kr.
aarlig.
Professor Knudsen anser det endvidere for ønskeligt, at en videnska-
belig uddannet Assistent medvirker ved disse Øvelser ligesom hidtil, og
for at opnaa dette uden at det bliver nødvendigt at yde særligt Vederlag
derfor, foreslaas det, at de tre Laboratorier, som bestyres af Professor
Knudsen, nemlig medico-fysisk Laboratorium. Øvelserne i fysiskTeknik
og fysiske Undervisningsforsøg, slaas sammen til en enkelt Institution
med Betegnelsen »Universitetets fysiske Laboratorium« med oven-
nævnte samlede Beløb af 9400 Kr. som Annuum.
Ved den saaledes foreslaaede Sammenslutning skulde Lektorens
Virksomhed blive uforandret, medens det øvrige Personale derimod
skulde medvirke ved alle de Arbejder, som de i Folge deres Uddannelse
og deres Ansættelse ved Universitetets fysiske Laboratorium er pligtige
til. I Praksis vil dette betyde, at Konservatoren uden særligt Vederlag
maa sørge for Vedligeholdelsen af det Instrumentarium o. s. v., som
benyttes ved de fysiske Undervisningsforsøg, da han er uddannet til
saadant Arbejde, og Eneassistenten eller Medhjælperen maa sammen
356
Universitetets videnskabelige Institutler.
med Konservatoren undervise ved Øvelserne i fysisk Teknik, uden at
der derfor tillægges Eneassistenten eller Medhjælperen særligt Vederlag,
da de er uddannet til Undervisningsarbejde.
Foruden de her anførte Fordele, som folger af Sammenslutningen,
fremhæver Professor Knudsen, at Fællesskabet ogsaa af Hensyn til
Pladsforholdene og for at hindre unødvendig Udgift er naturlig, idet
Instrumenter og Materiel i saa høj Grad som muligt vil kunne finde An-
vendelse ved alle de fysiske Øvelser. Paa den anden Side gør Professor
Knudsen derimod gældende, at det nuværende Personale er utilstræk-
keligt til en forsvarlig Bestridelse af Undervisningen. Tages de medico-
fysiske Øvelser og Øvelserne i fysisk Teknik tilsammen, da disse Øvelser
er tænkt afholdt med de samme Assistenter, maa man regne, at der af-
holdes Øvelser 6 å 7 Gange ugentlig i det ene Halvaar og 9 å 11 Gange
ugentlig i det andet. Hvert Øvelseshold af studerende arbejder formelt
i tre Timer, men da nogle studerende hyppig bliver udover den til -
maalte Tid og da Øvelsesassistenten udenfor selve Øvelsestiden har et
ikke ringe Arbejde med at bringe Apparater i Orden, med Retning af
Rapporter, Journalføring, Indkøb af Materiel m.v., betyder hver Øvelses-
gang i VjirkeligheKlem 5 å 6 Timers Arbejde for en Assistent og i nogle
Tilfælde for begge Assistenter 11 Gange ugentlig. Undervisning med-
fører herefter 55 å 66 ugentlige Arbejdstimer. Forlanger man 5 å 6
Timers dagligt Arbejde af den ene Assistent, bliver der i nogle Halvaar
5 a 6 Timers dagligt Arbejde i 5 Ugedage for den anden Assistent. For
dette sidste Arbejde kan det nuværende Honorar af 1600 Kr. -f- 30 pCt.
ikke anses for noget passende Vederlag, saa meget mere som saavel den
heromhandlede Medhjælper som den faste Assistent maa hjælpe Besty-
reren ved videnskabeligt Arbejde. For at opnaa et passende Vederlag
for det Arbejde, der maa ydes af den honorarlønnede Medhjælper, er
det nuværende Honorar derfor foreslaaet fastsat til samme Størrelse som
Honorarer, der ydes honorarlønnede videnskabelige Assistenter, af hvilke
der forlanges 6 Timers dagligt Arbejde, i hvilken Henseende Konsi-
storium i ovenanførte Skrivelse som foran nævnt har foreslaaet Hono-
raret ansat til 3600 Kr. med midlertidigt Tillæg 30 pCt.
Da den saaledes ønskede Ordning først vil kunne ventes etableret
fra 1. April 1922 at regne og da der for Arbejdet i det fysiske Labora-
torium efter det af Professor Dr. Knudsen udtalte ved Bortfaldet af det
hidtil under Udgiftspost g. 2. bevilgede Assistancebeløb paa 2500 Kr.
aarlig er fremkommet en ganske uholdbar Situation, der har medført,
at der fuldstændig savnes Assistance til en obligatorisk Forelæsnings-
række, har Professor Knudsen derhos som midlertidig Ordning for inde-
værende Finansaar foreslaaet, dels at der tilla^gges Konservator Nielsen
600 Kr. som Vederlag for Undervisning i fysisk Teknik, dels at der stil-
les et Beløb af 1500 Kr. til Raadighed til Assistance ved den Professoren
paahvilende Undervisning af Universitetets Fysikstuderende.
Efter det i Sagen saaledes oplyste kan man herfra tiltræde de frem-
satte Forslag, og man skal derfor foreslaa en Indstilling til Undervis-
ningsministeriet om,
at der paa Finanslovforslaget for 1922—23 foretages følgende Æn-
dringer i Universitetets Budget:
Universitetets fysiske Laboratorier.
a)	under Udgiftspost a, 2. a., Tjenestemænd, hvis Antal er normeret
ved særlig Lov, forandres Betegnelsen »medico-fysisk Laborato-
rium« til »det fysiske Laboratorium«.
b)	under Udgiftspost a. 3. b., Honorarer til Tjenestemænd i Henhold til
Finansloven, opfores Konservatoren ved det fysiske Laboratorium
med et Honorar af 600 Kr. for Undervisningsarbejde, for hvilket
der ikke beregnes midlertidigt Tillæg.
c)	under Udgiftspost a. 3. d., Honorarer til Ikke-Tjenestemænd i Hen-
hold til Finansloven, forandres »Medhjælper ved medico-fysisk
Laboratorium« til »Assistent ved det fysiske Laboratorium« sam-
tidig med, at Honoraret forhøjes fra 1600 Kr. til 3600 Kr. aarlig med
det midlertidige Tillæg, som i Almindelighed maatte blive bestemt.
d)	Udgiftspost »b. 17., Til medicofysiske Øvelser, ... 6400 Kr.« for-
andres til »b. 17., Det fysiske Laboratorium, ... 9400 Kr.« samtidig
med at den paa Finansloven for indeværende Finansaar optagne
Udgiftspost »b. 30., Til Øvelser i fysisk Teknik og fysiske Under-
visnigsforsøg ---- 3000 Kr.« udgaar af Budgettet, og
at der tilvejebringes Hjemmel for Udbetaling i indeværende Finans-
aar af 600 Kr. under Udgiftspost a. 3. b. som Honorar til Konservator
Nielsen og 1500 Kr. under Udgiftspost a. 3. d. til Medhjælp ved Under-
visningen i Fysik.«
I Overensstemmelse med det af Kvæsturen saaledes fremsatte For-
slag foretog Konsistorium under 8. Juni 1921 Indstilling til Under-
visningsministeriet. Ved Ændringsforslag til 2den Behandling af Fi-
nanslovforslaget for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
B., Sp. 309—12, foretoges der derefter følgende Forandringer i de til
Undervisningen i Fysik knyttede Bevillinger:
De hidtilværende Udgiftsposter b. 17., Til medico-fvsiske Øvelser:
6400 Kr., og b. 30., Til Øvelser i fysisk Teknik og fysiske Undervisnings-
forsøg: 3000 Kr., udgik af Budgettet. I deres Sted optoges en ny Udgifts-
post b. 29., Universitetets fysiske Laboratorier, under hvilken der bevil-
gedes 9400 Kr.
Paa Universitetets Udgiftspost a. 2. b., Honorarer til Tjenestemænd i
Henhold til Finansloven, bevilgedes et Honorar paa 500 Kr. aarligt
midlertidigt Tillæg som Vederlag til Konservator Nielsen for hans Del-
tagelse i Undervisningen.
Paa Universitetets Udgiftspost a. 2. d., Honorarer til Ikke-Tjeneste-
mænd i Henhold til Finansloven, bevilgedes 1400 Kr. -f- midlertidigt
Tillæg, altsaa med et Tillæg paa 30 pCt. 1820 Kr., til Omdannelsen af
det hidtilværende Honorar for en Medhjælper paa 1600 Kr. aarlig +
midlertidigt Tillæg til et Honorar for en Assistent paa 3000 Kr. aarlig
-f midlertidigt Tillæg.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921
—22, Tillæg A., Sp. 5581—82, bevilgedes dels 500 Kr. + midlertidigt Til-
læg som Vederlag til Konservator Nielsen for Deltagelse i Undervisnin-
gen dels 1500 Kr. til Vederlæggelse af Assistance i det nævnte Finans-
aar for Professor Martin Knudsen ved det ham paahvilende Undervis-
ningsarbejde.
358
Universitetets videnskabelige Institutter.
Paa Finansloven for 1923—24 var Udgiftspost b. 29., Universitetets
fysiske Lalx>ratorier, ligeledes opfort med et Beløb af 9400 Kr., hvori dog
som Følge af den almindelige Reduktion af Udgiftspost b., Annua for
Samlinger og Laboratorier, afgik 10 pCt., saaledes at der paa Kontoen
kun blev 840L) Kr. til Kaadighed.
Under 14. Juni 1921 meddelte Konsistorium cand. mag. Viggo An-
dersen Afsked fra Stillingen som Assistent ved medico-fysisk Labora-
torium fra 31. Juli s. A. at regne. I den derved ledigblevne Stilling an-
satte Konsistorium under 21. Juli 1921 cand. mag. Knud Theisen fra 1.
August s. A. at regne forelobig for en Prøvetid af 1 Aar. Efterat denne
Prøvetid var forlænget med el Aar, meddelte Konsistorium under 25.
Maj 1923 cand. Theisen fast Ansættelse som videnskabelig Assistent ved
Universitetets fysiske Laboratorium fra 1. Juni 1923 at regne.
Angaaende Ordningen af den Del af Universitetets Fysikundervis-
ning, der havde været varetaget af Professor ved den polytekniske Lære-
anstalt P. K. Prytz (Journal-Sagerne 149/1921, 239/1921 og 240/1921)
henvises til Aarbogen for 1923—24 Side 131—34.
14. Det geografiske Laboratorium.
(Journ. No. 23/1920, 23/1921 og 23/1922.)
I Finansaarene 1920/21—1923/24 har Universitetets Udgiftspost
b. 17., Det geografiske Laboratorium, været opført med et Annuum paa
1500 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1461—62, dog
saaledes at det i Finansaaret 1923—24 som Folge af den almindelige
Reduktion af Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og La-
boratorier, nedsattes med 10 pCt. til 1350 Kr. Paa Finansloven for 1920
— 21 bevilgedes overordentlig 600 Kr. som 2den Del af en 2-aarig Be-
villing paa ialt 1200 Kr. til Anskaffelse af Generalstabskort, jfr. herom
nærmere Aarbogen for 1915—20, Bind III, Side 286.
Efterat Laboratoriets Bestyrer, Professor, Dr. Steensby var afgaaet
ved Doden, indgav den konstituerede Bestyrer, Professor, Dr. Ad. Jensen
under 16. November 1920 Andragende om, at der for Tidsrummet 1. De-
cember 1920—1. September 1921 maatte blive bevilget Laboratoriets
Assistent cand. mag. Einar Storgaard et Tillæg paa 250 Kr. maanedlig
for forøget Tilsyn med Laboratoriet. Der udtales i saa Henseende føl-
gende:
»Assistentens nuværende Honorar udgør 1800 Kr. + et midler-
tidigt Løntillæg af 30 pCt., ialt 2340 Kr., og herfor forlanges, at han
gør Tjeneste i Laboratoriet daglig fra Kl. 9—12. Da dette Honorar er
langt under den Løn, som Cand. Storgaard kunde opnaa, hvis han gik
i Skolens Tjeneste — i hvilken han let kan komme ind, da Gymnasiet
for Tiden er i Forlegenhed for faguddannede Lærere i Geografi og Na-
turhistorie — har han for længere Tid siden opsagt sin Stilling ved
Laboratoriet fra 1. December d. A. at regne. Jeg har for nogen Tid siden
i en Skrivelse gjort Konsistorium opmærksom paa, at Geografisk La-
boratorium vil være uden Assistent fra 1. December, da man ikke kan
faa nogen Kvalificeret til at gaa ind i Cand. Storgaards Plads under de
givne Lønvilkaar, og henstillet, at man søgte at faa Honoraret hævet.
Paa denne min Henvendelse er der endnu ikke kommet Svar.
Nu maa der imidlertid, da Laboratoriets Chef, Prof. Steensby er død,
og der vil gaa en rum Tid, inden en Efterfølger kan udnævnes og en
Afgørelse m. H. til Assistentspørgsmaalet finde Sted, træffes en midler-
tidig Ordning af Laboratoriets Forhold, da man ikke kan forsvare, at
Geografisk Laboratorium med Begyndelsen af næste Maaned staar uden
effektiv Bestyrer og samtidig uden Assistent. Thi selv om jeg vedbli-
vende beholder Overledelsen af Laboratoriet under Vakancen, kan jeg
selvfølgelig ikke paatage mig det daglige Tilsyn med Laboratoriet, det
maa blive Assistentens Sag. Jeg tillader mig derfor at henstille, at Cand.
360
Universitetets videnskabelige Institutter.
mag. Storgaard engageres til i Tidsrummet 1. December 1920 til 1. Sep-
tember 1921 at fore Tilsyn med Geografisk Laboratorium ogsaa udenfor
Tiden Kl. 9—12, og at der for det forogede Arbejde hermed tilstaas ham
et ekstraordinært Honorar af 250 Kr. maanedlig, for de 9 Maaneder,
altsaa ialt 2250 Kr., udover de 1755 Kr., som han skulde oppebære efter
de gældende Regler, saa at hans samlede Lonning for de 9 Maaneder
bliver 4005 Kr.; herved vilde han komme omtrent paa samme Lonning
som de faste videnskabelige Assistenter. Det overskydende Beløb af
2250 Kr. til hans Lonning vil forhaabentlig kunne skaffes tilveje i Be-
tragtning af, at der jo vil spares en Del Penge i det Tidsrum, da Pro-
fessoratet i Geografi er vakant.«
Andragendet anbefaledes under 18. December 1920 af Universitets-
kvæsturen bl. a. under Henvisning til, at Udgiften ved Honoraret mere
end opvejedes ved, at Professoratet henstod vakant, og Sagen frem-
sendtes derpaa under 3. Januar 1921 til Undervisningsministeriet, der
imidlertid udbad sig nærmere Oplysning i Sagen. I Anledning heraf
udtalte Professor, Dr. Ad. Jensen under 9. Februar 1921 folgende:
»Foruden det almindelige Arbejde, der paahviler Assistenten, og
som fuldt ud lægger Beslag paa den normerede Arbejdstid (3 Timer
daglig), har Assistenten siden Prof. Steensby's Død maattet udføre det
meste af det Arbejde, der ellers paahviler Laboratoriets Bestyrer, nemlig
Besvarelse af Skrivelser og andre Henvendelser til Laboratoriet, Gen-
nemsyn af ny Literatur og Kort, Undervisning af de Studerende i prak-
tisk Kartografi m. m. Endvidere har Assistenten haft et meget stort
Arbejde med at gennemgaa og ordne Prof. Steensby's skriftlige Efter-
ladenskaber, som det var af Vigtighed for Laboratoriet at bevare, da
de bl. a. indeholder hans haandskrevne Forelæsninger, paabegyndte
eller delvis afsluttede Manuskripter til endnu ikke publicerede viden-
skabelige Afhandlinger m. m. Men langt det største Arbejde, som ligger
for, er at sortere, katalogisere og opstille Prof. Steensby's efterladte Bog-
samling, som tæller 4 å 5000 Numre og af Steensby's Forældre er skæn-
ket til Geografisk Laboratorium.
Assistentens daglige Arbejdstid har siden Prof. Steensby's Dod gen-
nemsnitlig været 9Timer og vil ikke kunne afkortes,hvis han — ved Siden
af det øvrige Arbejde — skal naa at faa afsluttet Ordningen af Steensby's
Bogsamling til 1ste September, hvad jeg anser for at være af væsentlig
Betydning for Laboratoriet, da der til den Tid paa en Gang kommer
baade en ny Bestyrer og en ny Assistent.
Da Assistentens normerede Lønning for 3 Timers dagligt Arbejde
er 195 Kr. om Maaneden, har jeg anset det for et meget beskedent Ønske
fra Assistentens Side, at der for de 6 Timers dagligt Ekstraarbejde ydes
ham et Tillæg af 250 Kr. om Maaneden.«
Ministeriet bifaldt herefter under 21. Marts 1921, at der paa forventet
Tillægsbevilling udbetaltes Cand. Storgaard et Tillæg paa 250 Kr. maa-
nedlig for forøget Tilsyn med Laboratoriet, jfr. Rigsdagstidende for 1920
—21, Tillæg B., Sp. 3081—82, og for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5583—84.
Udgiften blev ialt 2250 Kr.
Det geografiske Laboratorium.
361
Ved Skrivelse af 26. Maj 1922 fornyede Konsistorium cand. mag.
Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Laboratoriet for et Tids-
rum af 2 Aar fra 1. Juni 1922 at regne.
Efter Professor, Dr. Steensby's Død tilbød hans Forældre Husejer Jens
Hansen og Hustru af Steensby paa Fyen Laboratoriet at maatte udtage
af hans Bogsamling, hvad der maatte være af Interesse for Laboratoriet.
Dette kom derved i Besiddelse af en omfattende og værdifuld Samling
videnskabelig Litteratur, for hvilken betydningsfulde Gave Konsistorium
i Skrivelse af 30. Juni 1921 overfor Giverne udtalte Universitetets var-
meste Tak.
15. Laboratoriet for Histologi og Embryologi.
(Journ. No. 18/1920 og 18/1921.)
Som det er anført i Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 292 forhøje-
des paa Finansloven for 1920—21 Annuet for Laboratoriet for Histologi
og Embryologi med 1400 Kr. til 4000 Kr., hvoraf 630 Kr. til Brændsel.
Overordentligt bevilgedes samme Finansaar 2700 Kr. til Anskaffelse af
3 binokulære Mikroskoper og 2 Mikrometer, hvortil paa Tillægsbevil-
lingsloven kom 1512 Kr. til Dækning af forøgede Udgifter ved Køb af
Mikroskoperne.
Paa Finansloven for 1921—22 var Laboratoriets Annuum ligeledes
opført med 4000 Kr. Desuden bevilgedes 750 Kr. som 1ste Del af en
2-aarig Bevilling paa ialt 1500 Kr. til Indbinding af den Litteratur, der
i Løbet af de sidste Aar var indgaaet i Laboratoriets Haandbibliotek,
jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1591—92. 2den Del af
Bevillingen optoges paa Finansloven for 1922—23, paa hvilken Annuet
nedsattes med 230 Kr. til 3770 Kr., idet det til Brændsel disponible Beløb
paa Grund af Prisnedgangen nedsattes fra 630 Kr. til 400 Kr. Paa Fi-
nansloven for 1923—24 opførtes Laboratoriets Konto ligeledes med 3770
Kr., men som Følge af den almindelige Reduktion af Bevillingerne paa
Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger og Laboratorier, med
c. 10 pCt. nedsattes Raadighedssummen med 377 Kr. til 3393 Kr. Hertil
kom paa Tillægsbevillingsloven 200 Kr. til Dækning af forøgede Brænd-
selsudgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1983—86.
Universitetets Aarbog.
46
16. Det matematiske Laboratorium.
(Journ. No. 190 1918. 221/1920, 228/1921, 143/1922, 177/1922 og I(i6 1923.)
I den i nærværende Aarbog omhandlede Periode har matematisk
Laboratoriums Annuum uforandret været bevilget med det paa Finans-
loven for 1913—14 nonnerede ordentlige Beløb af 800 Kr., dog saaledes
at det i Finansaaret 1923—24 som Folge af den almindelige Reduktion
af Bevillingerne paa Universitetets Udgiftspost b., Annua for Samlinger
og Laboratorier, nedsattes med 10 pCt. til 720 Kr.
Under 30. Marts 1920 indgav Direktøren for matematisk Labora-
torium Professor, Dr. Niels Nielsen Andragende om en Bevilling paa
1750 Kr. til Erhvervelse af Dele af afdode Professor Zeuthens Bibliotek,
idet der til Begrundelse herfor anførtes følgende:
»Foruden enkelte mindre omfattende værker, der kan anskaffes
ved hjælp af Laboratoriets annuum, drejer det sig om to store samlinger,
der vil være af den allerstørste betydning for det matematiske studium.
Den første af disse samlinger er de matematiske særtryk, som pro-
fessor Zeuthen har erhvervet sig gennem 60 aar, ved bytteforbindelse
med andre matematikere. Denne righoldige samling indeholder mange
fundamentale arbejder, som ellers ikke vil kunne staa til de studerendes
raadighed, saaledes at der her frembyder sig en enestaaende gunstig
lejlighed til en saa værdifuld erhvervelse. Efter foretagen optælling
viser det sig, at samlingen indeholder over 4000 særtryk, og efter for-
handling med bogkvndige maa det anses for passende at give ca. 25
øre for hvert eksemplar, saaledes at summen afrundes til 1000 Kr.
Den anden større samling, det drejer sig om, er »Proceedings of the
London Mathematical Society«, vistnok det eneste eksemplar af dette
Tidsskrift, som findes her i landet. Efter forhandling med bogkyndige
maa det anses for passende at give 750 kr. for denne samling, der tæller
over 40 bind, de fleste endda godt indbundne.«
Andragendet anbefaledes af Fakultetet og Universitetskvæsturen og
indsendtes under 3. Juli 1920 til Undervisningsministeriet med Konsisto-
riums Tilslutning. De ansøgte 1750 Kr. bevilgedes derefter overordentligt
paa Finansloven for 1921—22, jfr.Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A.,
Sp. 1593—94.
Angaaende den endnu i Finansaaret 1920—21 tilstedeværende mid-
lertidige Ordning af Laboratoriets Assistanceforhold henvises til Frem-
stillingen i Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 297. Under 18. Juni
1920 indstillede Konsistorium til Undervisningsministeriet, at der paa
Finansloven for 1921—22 maatte blive oprettet 2 Stillinger som mate-
Del inatematiske Laboratorium.
363
matiske Undervisningsassistenter, af hvilke den ene foresloges lønnet
med 2000 Kr., den anden, der tillige skulde knyttes til Laboratoriet som
Bibliotekar, med 2400 Kr. Konsistorium forbeholdt sig derhos, saafremt
der efter Forhandling med Lønningsraadet maatte blive fastsat højere
Lønnningssatser for tilsvarende videnskabelige Assistentstillinger, at
søge det foreslaaede Vederlag forhøjet. I Anledning heraf udbad Mini-
steriet sig i Skrivelse af 18. November 1920 Oplysning om Karakteren
og Omfanget af det Arbejde, man havde tænkt sig henlagt til de to
Assistenter, og Professorerne Hjelmslev og Niels Nielsen udtalte der-
under under 7. December s. A. følgende:
»Assistenternes Arbejde skulde væsentlig bestaa i Eksaminato-
rier, Øvelser og Opgaveretning som Supplement til vore Forelæsninger
og Øvelser. Selve det dermed forbundne Undervisningsarbejde vil
kunne sættes til en Time daglig (for hver Assistent), men hertil kom-
mer Hjemmearbejdet med Opgaveretninger, der gennemsnitlig ogsaa
kan sættes til en Time daglig (for hver Assistent).
Hertil kommer endnu for den ene Assistents Vedkommende Tilsynet
med Laboratoriets Bibliotek; gennemsnitlig kan dette Arbejde sættes til
en halv Time daglig, og der bør derfor tillægges denne Assistent et
hertil svarende Ekstrahonorar.«
Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21.
Tillæg B., Sp. 1427—30, bevilgedes derpaa under Universitetets Udgifts-
post a. 3. to Honorarer paa henholdsvis 1200 Kr. og 1500 Kr. aarlig,
begge med 30 pCt. i midlertidigt Tillæg, til matematiske Undervisnings-
assistenter, af hvilke den højst honorerede tillige skal føre Tilsyn med
Biblioteket.
I de saaledes oprettede Stillinger ansatte Konsistorium under 30.
April 1921 cand. mag. David Fog som Undervisningsassistent hos Pro-
fessor Hjelmslev med et Honorar af 1200 Kr. aarlig og cand. mag. Ri-
chard Petersen som Bibliotekar ved Laboratoriet med et Honorar af
1500 Kr aarlig, begge Honorarer med midlertidigt Tillæg af 30 pCt.
17. Det dyrefysiologiske Laboratorium.
(Journ. No. 19/1920, 19/1921 og 19 1922.)
Paa Finansloven for 1920—21 forhojedes Laboratoriets Annuum un-
der Hensyn til det forandrede Prisniveau med 2500 Kr. til 6000 Kr.,
hvoraf 800 Kr. til Brændsel, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A.,
Sp. 1465—66. Paa Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar bevilge-
des ialt 1960 Kr., hvoraf 600 Kr. til Bestridelse af forøgede Brændsels-
udgifter, 160 Kr. til Udredelse af Vikarhonorar, jfr. herom Aarbogen
for 1915—20, III Del, Side 311, og 1200 Kr. til Dækning af forøgede Ud-
gifter til Lønning af en fast Mekaniker ved Laboratoriets mekaniske
Værksted, hvorom nærmere Forklaring gives i det efterfølgende, jfr.
iovrigt om disse Bevillinger Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B.. Sp.
3101-04 og 3119—22.
Under 27. September 1920 indgav Professor, Dr. Krogh saalydende An-
dragende:
»Undertegnede bestyrer af Universitetets dyrefysiologiske labora-
torium, prof. A. Krogh, andrager om, at der som tillægsbevilling for
indeværende finansaar maa blive tilstaaet laboratoriet et beløb af 1200
kr. til dækning af forøgede udgifter til mekanikerhjælp i værkstedet, og
om at samme beløb maa blive optaget paa næste aars finanslov som
forhøjelse af laboratoriets annuum med samme formaal.
Som jeg tidligere flere gange har fremhævet, er det af stor betydning
for laboratoriets regelmæssige drift og økonomi at have et eget meka-
nisk værksted, hvor instrumentariet holdes iorden, nødvendige repara-
tioner foretages og nye apparater saavel til videnskabelige undersø-
gelser som til undervisning udføres, efterhaanden som der bliver brug
for dem. Særlig ved nye apparatkonstruktioner, af hvilke der paa dette
laboratorium er udfort et betydeligt antal, kan betydningen af, at de
laves paa eget værksted, ikke vurderes højt nok. Det muliggør et dag-
ligt intimt samarbejde mellem den, der har udtænkt konstruktionen, og
mekanikeren, der udfører den i praxis, som er en meget vigtig betin-
gelse for at naa et tilfredsstillende resultat, ligesom arbejdet i reglen
kan udføres hurtigere og betydeligt billigere paa eget Værksted end
hos instrumentmagerne.
I den senere tid er de lønninger, som det er nødvendigt at betale til
dygtige mekanikere, steget saa stærkt, at det beløb paa 1200 kr. aarlig,
som af annuet anvendes til mekanikerhjælp, absolut ikke kan slaa til.
I henhold til et af mig indsendt andragende tilstodes der fra efteraaret
Det dyrefysiologiske Laboratorium.
365
1918 laboratoriets mekaniker en dyrtidshjælp direkte fra Staten paa
000 kr. Idet jeg gik ud fra, at denne vilde blive bibeholdt og eventuelt
forhojet i forhold til prisniveauets stigning, optog jeg ikke paa det
budgetforslag for dyrefvsiol. laboratorium for 1920—21, der efter ordre
indsendtes i foraaret 1919, nogen forhøjelse af belobet til mekaniker-
hjælp.
Senere er som bekendt dyrtidshjælpen bortfaldet, og da laboratoriets
økonomiske forhold ogsaa bortset herfra er meget vanskelige som følge
al de store prisstigninger, der har fundet sted siden budgettet blev lagt,
er det ganske udelukket, at det tillæg paa 1200 kr., som det har vist sig
nødvendigt at anvende til mekanikerhjælp, kan tilvejebringes af annuet.
Da mekanikerarbejdet selv med denne forhøjelse i virkeligheden er
temmelig daarlig betalt og navnlig er daarlig betalt, naar der tages
hensyn til den store dygtighed, hvormed det af laboratoriets nuværende
mekaniker bliver udfort, kan det ikke ventes, at det, selv med et even-
tuelt faldende prisniveau, vil være muligt at nedsætte betalingen, og
jeg maa derfor andrage om, at beløbet ogsaa optages som forhøjelse af
laboratoriets annuum for det kommende finansaar.«
I Skrivelse af 4. Januar 1921 anbefalede Universitetskvæsturen, at der
paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes 1200 Kr. til Vederlæg-
gelse af Mekanikeren samt at Annuet paa Finansloven for 1921—22 for-
højedes med 1200 Kr. til 7200 Kr., og i Overensstemmelse hermed foretog
Konsistorium under 11. s. M. Indstilling til Ministeriet. Dette udbad sig
imidlertid i Skrivelse af 31. Januar 1923 Oplysning om, hvorledes For-
holdet med Hensyn til Mekanikerhjælp paa Laboratoriet havde været
ordnet i de senere Aar, derunder om Laboratoriet havde haft og endnu
havde en fast Mekaniker, og i saa Fald, hvorledes dennes Lønforhold
var og hvilke Beløb der i de senere Aar har været udredet af Annuet
til Mekanikerhjælp samt om liele den ansøgte Forhøjelse var tænkt an-
vendt til Lønforhøjelse for Mekanikeren. Med Hensyn hertil oplyste
Professor Krogh i Skrivelse af 2. Februar 1921 følgende:
»Laboratoriet har fra foraaret 1918 til efteraaret 1920 haft fast
mekaniker, der varetog tilsynet med og reparation af laboratoriets in-
strumentarium samt lavede de nye apparater, der blev brug for. For
dette arbejde lønnedes mekanikeren af annuet med 1200 kr. aarlig,
hvortil i aaret fra efteraaret 1918 til efteraaret 1919 kom dyrtidshjælp
direkte fra Staten paa 600 kr.
Blandt andet, fordi lønnen var utilstrækkelig, er dette forhold nu
ophørt, og laboratoriet maa indtil videre nøjes med at antage meka-
nikere til timelønnet arbejde, hvilket er væsentlig dyrere, saa at labo-
ratoriet for det samme belob langt fra faar det samme arbejde udført.
Hvis det bliver muligt, er det hensigten at antage en mekaniker til
fast arbejde med en maanedlig løn af 200 kr.
Laboratoriet har i reglen ogsaa, medens en fast mekaniker var ansat,
benyttet mekanikerhjælp til timebetaling, men disse udgifter har været
afholdt af værkstedets indtægter.«
Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes derefter i det an-
følte Øjemed 1200 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp.
366
Universitetets videnskabelige Institutter.
3119—20. hvorhos Annuet paa Finansloven for 1921—22 forhøjedes med
1200 Kr. til 7200 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp.
1435—38.
Paa Finansloven for 1922—23 nedsattes Annuet som Folge af de
nedadgaaende Brændselspriser med 200 Kr. til 7000 Kr., hvoraf 600 Kr.
til Brændsel, og med samme Beløb var Kontoen opfort paa Finansloven
for 1923—24, dog med en Nedsættelse med 700 Kr. til 6300 Kr. som
Følge af den almindelige Reduktion af Universitetets Udgiftspost b.,
Annua for Samlinger og Laboratorier, med c. 10 pCt.
Ved Skrivelse af 7. Septeml>er 1920 ansatte Konsistorium Dr. med.
Paul Liebermann som fast videnskabelig Assistent ved Laboratoriet fra
1. s. M. at regne. Efter derom indgiven Ansøgning meddelte Konsisto-
rium under 17. Juni 1921 Dr. Liebermann Afsked fra 31. August 1921
at regne, hvorefter cand. mag. P. B. Rehberg ved Konsistoriums Skri-
velse af 13. Juni 1921 ansattes i den paagældende Stilling fra 1. Sep-
tember s. A. at regne.
Under 24. November 1920 indgav Professor Krogh saalvdende An-
dragende:
»Undertegnede Bestyrer af Universitetets dyrefysiologiske Labo-
ratorium Prof. Aug. Krogh andrager herved om, at der maa blive søgt
Bevilling til Lønning af en 2den fast Assistent ved Laboratoriet fra
April 1921 at regne.
Dyrefysiologisk Laboratorium oprettedes 1910, 2% Aar efter min
Ansættelse som Docent. Kfter gentagne Andragender ansattes en Assi-
stent i Foraaret 1914. Den da ansatte Assistent cand. pharm. Gad-
Andresen var Kemiker og overtog efterhaanden en væsentlig Del af det
fysiologisk kemiske Undervisningsarbejde og det videnskabelige ana-
lytiske Arbejde, ligesom han overtog alt det elementære Arbejde af
kemisk Art, medens det experimentalfysiologiske Arbejde og Under-
visning saavel af elementær som af videregaaende Art paahvilede mig
personlig. Ved Assistent Gad-Andresens Fratræden i Sommeren 1920
(for at overtage en Stilling i et Medicinalfirma, der gav ham omtrent
den tredobbelte Gage) var det experimentalfysiologiske Arl)ejde vokset
saa stærkt, at jeg maatte anse to Assistenter for nødvendige til en for-
svarlig Bestridelse af Arbejdet, men da jeg dengang ansaa det for
haabløst at søge om en Assistent til og mente i de nærmeste Aar at
trænge særlig haardt til experimental-fvsiologisk uddannet Assistance
ved de Undersøgelser over Kapillærkredslol)et, som jeg indtil videre
maa lægge Hovedvægten paa, fik jeg en Mand med saadan Uddannelse
(Dr. med. P. Liebermann) ansat.
Det ihar imidlertid i den siden forløbne Tid vist sig, at ogsaa en
kemisk uddannet Assistent er ganske uundværlig, hvis ikke en ufor-
holdsmæssig Del af min Arbejdskraft og Tid skal anvendes til ganske
elementært Arbejde.
Dette skyldes hovedsagelig 2 Forhold.
Der er i Aarenes Løb — som jeg tidligere ved forskellige Lejligheder
har gjort opmærksom paa — her paa Laboratoriet udarbejdet et Antal
Metoder, som har mere almen Interesse og har vist sig anvendelige til
Løsning af mange forskellige Problemer, og der kommer stadig, i den
Det dyrefysiologiske Laboratorium.
367
senere Tid i særlig stort Antal, Anmodninger fra fremmede Viden-
skabsmænd, som ønsker at besoge Laboratoriet i kortere eller længere
Tid for at sætte sig ind i en eller flere saadanne Metoder. Jeg skal i
denne Forbindelse nævne, at Laboratoriet i Efteraaret har været be-
søgt af Dr. Liebesny (Wien), der blev sat ind i forskellige respirations-
fysiologiske Metoder, at her i Øjeblikket arbejdes af cand. med. Vim-
trup, mag. sc. Spårek og Dr. Harrop (Baltimore), medens der foreligger
Anmodninger om at maatte komme her for at arbejde og lære Metoder
fra Professor Strohl (Zurich), Prof. Asher (Bern), Cand. Hagman (Hel-
singfors), Dr. Arrhenjus (Stockholm). Lic. Vallen (Lund), Dr. Kylin
(Goteborg) og Overlæge Rahlff (Aarhus). Det drejer sig for disse An-
modningers Vedkommende væsentlig om luftanalytiske og kemiske
Metoder. Da den Assistent, jeg har, ikke er inde i saadanne Metoder
og heller ikke paa Grund af sine øvrige Pligter, der lægger fuldt Beslag
paa hans Arbejdskraft, vil kunne faa Tid til at komme saaledes ind i
dem, at han kan instruere andre, vil det ikke under de forhaanden-
værende Forhold være muligt at imødekomme de fleste af disse og
lignende Anmodninger uden at binde min Arbejdskraft paa en Maade,
jeg ikke anser for forsvarlig.
Naar en kemisk uddannet Assistent ansættes, vil han blive sat ind
i Metoderne — tildels samtidig med de første Besøgende — og vil for
Fremtiden kunne paatage sig en meget væsentlig Del af saadanne
Pligter og derved i Virkeligheden muliggøre, at Laboratoriet udfører en
næppe helt uvæsentlig Gerning i det internationale videnskabelige Sam-
arbejdes Tjeneste.
I Løbet af de sidste to Aar har Laboratoriet optaget en ny Under-
visning af Studerende, der forbereder sig til Magisterkonferens i Zoologi
(og Fysiologi). Disse Studerende gennemgaar nu et Øvelseskursus i
zoologisk Mikrokemi og Zoofysiologi strækkende sig over et Semester,
i hvilket de maa anvende 3—5 Timer daglig paa Laboratoriet. Saavel
af Pladshensyn som af Hensyn til det indskrænkede Instrumentarium,
Laboratoriet kan raade over, kan der ved disse Øvelser som Regel kun
være to Deltagere ad Gangen, saa at saadanne Øvelser maa afholdes
med korte Mellemrum, og derfor kræver meget Arbejde for Assistent og
Leder. En Assistent med ensidig Uddannelse vil overhovedet kun kunne
præstere en tilfredsstillende Vejledning indenfor bestemte Afsnit af
dette Kursus. Med mindre jeg vedblivende skal yde en væsentlig Del af
den daglige Vejledning, eller de Studerende skal overlades i alt for høj
Grad til sig selv, vil det derfor være nødvendigt, at Laboratoriet har
saavel en kemisk som en experimentalfvsiologisk Assistent.
Det fremgaar af det foregaaende, at det, der tiltrænges, er en fast
Assistentplads med stigende Gage, saa at det kan forventes, at Assi-
stenten bliver en længere Aarrække ved Laboratoriet, idet han først
kan gøre fuldt ud Fyldest efter en omhyggelig Uddannelse i Labora-
toriets Metoder. Det bemærkes, at jeg har sikret mig og foreløbig paa
egen Bekostning vil lonne en Mand, som jeg har Grund til at anse for
særdeles vel egnet.
To Assistenters samlede Arbejdskraft vil ikke til Stadighed beslag-
lægges af deres Assistentpligter. Jeg mener imidlertid at kunne inde-
staa for, at den Tid, der maatte blive tilovers, ligesom hidtil vil blive
368
Universitetets videnskabelige Institutter.
udnyttet paa frugtbringende Maade ved videnskabeligt Arbejde, dels
under min Ledelse og dels selvstændigt.«
I Skrivelse af 3. Januar 1921 anbefalede Universitetskvæsturen i An-
ledning heraf, at der paa Normeringsloven for 1921—22 søgtes oprettet
en Stilling som 2. fast videnskabelig Assistent ved Laboratoriet med
Lonning efter Tjenestemandslovens § 942, 1. Stk., hvorhos det fore-
sloges henstillet til Ministeriets Afgørelse, om der maatte være Anled-
ning til at soge tilvejebragt Midler til Dækning af Professor Kroghs Ud-
gifter til Lønning af en Assistent i Finansaaret 1920—21. Ved Skri-
velse af 14. Januar 1921 fremsendte Konsistorium derefter Sagen til
Undervisningsministeriet med sin Tilslutning. Under 5. Februar s. A.
meddelte Ministeriet imidlertid, at det efter Omstændighederne ikke
saa sig i Stand til at soge den ønskede Bevilling for Finansaaret 1920
—21, nemlig 800 Kr. pr. Maanederne Februar og Marts 1921. Derimod
tilvejebragtes der ved § 10 i Normeringsloven for 1921—22 Hjemmel
for Oprettelsen af en ny Stilling som fast videnskabelig Assistent ved
Laboratoriet, der derefter normeredes med 2 videnskabelige Assistenter.
I den saaledes oprettede Stilling ansatte Konsistorium under 17. Juni
1921 cand. pharm. O. Rasmussen fra 1. April s. A. at regne.
18. Det forsikringsmatematiske Laboratorium.
(Journ. No. 312/1920 og 144/1923.)
Som anført i Aarbogen for 1915—20 III Del Side 315 forhøjedes det
forsikringsmatematiske Laboratoriums Annuum paa Finansloven for 1920
—21 med 100 Kr. til 600 Kr. I Skrivelse af 5. Juni 1920 anholdt Labo-
ratoriets Bestyrer om, at Annuet maatte blive forøget med 200 Kr. til
800 Kr. som Følge af en fra Oktober Flyttedag 1920 indtrædende For-
højelse af den Lejeafgift, som »Forsikringsforeningens Bibliotek« be-
taler for de Lokaler, som Lalx>ratoriet har Tilladelse til at benytte.
Andragendet anbefaledes af Universitetskvæsturen og Konsistorium i
Skrivelser af 21. og 22. Juli 1920 og den ansøgte Forhøjelse bevilgedes
derefter paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg A., Sp. 1593—94. Med disse 800 Kr. har Annuet derefter været op-
ført paaFinansloven for 1922—23 og 1923—24, for sidstnævnteFinansaars
Vedkommende dog med en Nedsættelse paa 80 Kr. til 720 Kr. som Følge
af den almindelige Reduktion af Udgiftspost b.. Annua for Samlinger og
Laboratorier, med c. 10 pCt.
Med Udgangen af Februar Maaned 1923 fratraadte Aktuar V. Hart-
vig som Assistent ved Laboratoriet og i hans Sted ansatte Konsistorium
under 1. Marts 1923 cand. mag. Frk. Inge Lehmann fra s. D. at regne.
19. Instituttet for teoretisk Fysik.
(Journ. No. 196/1917, 131/1918, 285/1920, 111/1921, 142/1922, 142/1923 og 223/1923).
a. Driftsudgifterne.
Som anført i Universitetets Aarbog for 1915—20 III Del Side 328
forhøjedes Instituttets Annuum paa Finansloven for 1920—21, jfr. Rigs-
dagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1465—66, til 17500 Kr., hvorat
1000 Kr. til Brændsel. Paa Tillægsbevillingsloven for samme Finans-
aar bevilgedes ialt 104,109 Kr. 29 Øre, hvoraf 33509 Kr. 29 Øre var Gen-
bevilling af sparet Beløb af Bevillingen paa 60,000 Kr. paa Finansloven
for 1919—20 til Instituttets Udstyrelse med Inventar, Instrumenter m. v.,
65000 Kr. Nybevilling til Dækning af den ved Prisforholdene opstaaede
Merudgift til disse Anskaffelser, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg A., Sp. 4081—84, og 5600 Kr. Bevilling til Dækning af forøgede
Brændselsudgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp.
3101—06.
Paa Finanslovene for 1921—22 og for 1922—23 opførtes Annuet atter
med 17500 Kr., hvoraf 1000 Kr. til Brændsel. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1921—22 bevilgedes ialt 52600 Kr., nemlig 2600 Kr. til Dækning af
forøgede Brændselsudgifter og 50000 Kr. til Bestridelse af forøgede Ud-
gifter ved Udstyrelsen af Instituttet med Inventar, jfr. Rigsdagstidende
for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2529—32. Med Hensyn til det Andragende
af 8. April 1921, hvori Professor Dr. Bohr anholdt om Bevilgelsen af
disse 50000 Kr., udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 16. s. M.
bl. a. følgende:
»Til Begrundelse af det paagældende Andragende er det anført,
at navnlig de til de videnskabelige Undersøgelser paakrævede særegne
elektriske Anlæg med tilhørende Maskiner er bleven langt dyrere end
oprindelig efter Samraad med sagkyndige paaregnet. Dette beror dels
paa Arbejdslønnens Stigning dels paa, at Konstruktionen af Maskinerne
har medført en Række uforudsete Vanskeligheder hidrørende fra Umu-
ligheden af at fremskaffe Materialier af samme Kvalitet som tidligere.
Alene disse Forhold har medført en Overskridelse paa 30000 Kr. Ved
Siden af, at de elektriske Anlæg saaledes er blevet langt kostbarere
end paaregnet, har et lignende Forhold gjort sig gældende med Hen-
syn til Anskaffelsen af videnskabelige Instrumenter. For disses Ved-
kommende har Prisstigningen nemlig som Følge af den ringe Kon-
kurrence været ganske særlig stor, saaledes at det har vist sig nødven-
digt at overskride den til Instrumentanskaffelse beregnede Sum med
20000 Kr.
Universitetets Aarbog.	4'
370
Universitetets videnskabelige Institutter.
Professor, Dr. Bohr har i sit Andragende anført, at der til Instituttet
kun er anskaffet saadanne Instrumenter, som ubetinget maa kræves
paa et Institut for teoretisk Fysik, der skal kunne løse de Opgaver,
der er stillet det. Alle specielle, kostbare Apparater, der kræves til visse
særlige Undersøgelser, har man derfor — naar de ikke har kunnet be-
strides ved de betydelige Gaver til et samlet Beløb af c. 43000 Kr., der
i dette Øjemed er skænket af Carlsbergfondet og af private — maattet
udskyde til Anskaffelse senere.
Efter alt foreliggende maa man formene, at Professor, Dr. Bohrs
Andragende er velbegrundet i Forholdene og at der ikke er foretaget
nogen Anskaffelse, som ikke har været strængt fornøden for Instituttets
Arbejde. Man kan derfor herfra anbefale Andragendet til Bevilgelse
og skal herefter foreslaa indstillet til Undervisningsministeriet, at det
ansøgte Belob af 50000 Kr. søges bevilget paa Tillægsbevillingsloven for
indeværende Finansaar under Universitetets Udgiftspost c. 29, Insti-
tuttet for teoretisk Fysik.«
Under 19. April 1921 fremsendtes Sagen af Konsistorium med An-
befaling til Undervisningsministeriet, der i Skrivelse af 19. Maj s. A.
udtalte, at det vilde være sindet at søge Beløbet bevilget paa Tillægs-
bevillingsloven, men ikke kunde tillade det udbetalt paa forventet Til-
lægsbevilling. I Tilslutning hertil udtalte Ministeriet i Skrivelse af 14.
Februar 1922, at Folketingets Finansudvalg havde givet sin Tilslutning
til Beløbets Udbetaling, men maatte beklage, at Beløbet var anvendt
uden forud at være godkendt af Udvalget, til hvilken Beklagelse Mini-
steriet for sit Vedkommende sluttede sig.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 bevilgedes 2345 Kr. til Dæk-
ning af forøgede Brændselsudgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg B., Sp. 2013—16.
Paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg A., Sp. 1753—56, forhøjedes Annuet med 1400 Kr. til Forøgelse
af det til Brændselsudgifter disponible Beløb fra 1000 Kr. til 2400 Kr.
aarlig. Paa den anden Side nedsattes Kontoen med 3000 Kr., nemlig
dels med 1800 Kr., som hidtil havde været til Raadighed til almindelig
Assistance, men som nu kunde inddrages, efterat der ved § 16 i Nor-
meringsloven for 1921—22 var oprettet en Stilling ved Instituttet for
en ikke videnskabelig Assistent, dels med et Beløb af 1200 Kr., som
under Annuet havde været bevilget til numeriske Beregninger, men som
nu overførtes til Udgiftspost a. 3., Medhjælpssummer, jfr. nærmere
herom nedenfor under Oplysningerne om Instituttets Personale. Paa
Finansloven for 1923—24 opførtes Instituttets Annuum herefter med
15900 Kr., hvoraf 2400 Kr. til Brændsel, men dette Raadighedsbeløb
blev dog i Henhold til den til Udgiftspost b. i Almindelighed knyttede
Tekstanmærkning nedsat med 10 pCt. til 14310 Kr. Paa Tillægs-
bevillingsloven for 1923—24 bevilgedes 2340 Kr. til Dækning al for-
øgede Brændselsudgifter.
b. Bygningsarbejder.
Af de 249292 Kr. 75 Øre, som paa Tillægsbevillingsloven for 1920—
21, jfr. Aarbogen for 1915—20 III Del Side 322, var stillet til Raadig-
Instituttet for teoretisk Fysik.
371
hed til I- uldendelsen af Instituttets Bygning m. v., kom kun 135926 Kr.
96 Øre til Udbetaling i det anførte Finansaar, og Restbeløbet 113365 Kr.
79 Øre genbevilgedes derfor paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22,
hvorved yderligere bevilgedes 3994 Kr. 10 Øre, saaledes at der ialt blev
til Disposition 117359 Kr. 89 Øre, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22,
1 illæg A., Sp. 5591—92 og Tillæg B., Sp. 2543—46. Det nævnte Beløb
paa 3994 Kr. 89 Øre blev bevilget til Betaling af Rente og Rentes Rente
efter 5 pCt. fra 11. Juni 1919 at regne af Købesummen for Instituttets
Grundareal, og Bevillingen var foranlediget derved, at Universitetet
allerede fra Efteraaret 1918 havde haft Grunden til Raadighed og alle-
rede i Januar 1919 havde kunnet paabegynde Byggearbejdet.
c. Personalet.
Under 17. Januar 1921 indgav Professor, Dr. phil. N. Bohr saa-
lydende Andragende:
»Undertegnede Bestyrer for Universitetets Institut for teoretisk
Fysik tillader sig herved at andrage det høje Ministerium om, at der
maa blive oprettet en Stilling som ikke-videnskabelig Assistent ved det
nævnte Institut.
Til Støtte for dette Andragende skal jeg tillade mig at anføre, at
det vil være af den største Betydning for Arbejdet paa Institutet, om
der til dette kunde knyttes en Assistent, som, uden at deltage selv-
stændigt i de videnskabelige Arbejder, ved sin særlige Uddannelse kan
lette saavel Gennemførelsen og Offentliggørelsen af disse som Arbej-
det med Institutets Administration og den udstrakte Korrespondance
med udenlandske Videnskabsmænd, der — som Følge af det intensive
videnskabelige Arbejde, der paa udenlandske Institutioner udføres paa
det samme Omraade som det, hvortil Institutet særlig er indrettet —
er en Betingelse for, at Undersøgelserne paa dette skal kunne give det
størst mulige Udbytte.
Paa Institutets Budget, saaledes som det nu er bevilget, er opført
en Sum af 3000 Kr. til Assistance i Form af Sekretærhjælp og Hjælp til
Udførelse af numeriske Beregninger. For denne Sum har det i det
forløbne Aar været muligt til Institutet at knytte en ung Dame, Frk.
B. Schultz, der har Uddannelse, bl. a. ved Købmandsskolen, i Sprog,
Stenografi og Maskinskrivning, og som har været af den største Nytte
ved det med Institutets Indrettelse og midlertidige Drift forbundne Ar-
bejde, samt ved Færdiggørelsen og Udgivelsen af videnskabelige Arbej-
der af de til Institutet knyttede Videnskabsmænd. I den sidste Hen-
seende har det saaledes været af Betydning, at hun ikke alene har
kunnet paatage sig Maskinafskrivning af de paagældende Afhandlinger
saavel i deres foreløbige som endelige Form, men for Udarbejdelsen
af flere af disse har det været en stor Lettelse, at hun har kunnet ned-
skrive det første Udkast stenografisk saavel paa engelsk som paa dansk
samt at hun har kunnet bistaa ved Udførelse af numeriske Beregninger af
mere elementær Art. Endvidere har Frk. Schultz kunnet paatage sig
en meget væsentlig Del af Arbejdet med Institutets Regnskab og den
omfattende Korrespondance paa fremmede Sprog, saavel vedrørende
372
Universitetets videnskabelige Institutter.
Anskaffelsen af Institutets Udstyr som den ovennævnte fortløbende
Meningsudveksling med udenlandske Videnskabsmænd.
Denne Ordning kan imidlertid i Længden ikke opretholdes paa til-
fredsstillende Maade med de anforte Midler, navnlig naar Hensyn
tages til det stærkt forøgede Arbejde af den nævnte Art, der bliver en
I'olge af, at det videnskal>elige, saavel teoretiske som experimentelle,
Arbejde nu efter Institutets Fuldendelse i den allernærmeste Fremtid
vil komme i fuld Gang. Kun ved Oprettelsen af en fast Stilling med
stigende Løn for en ikke-videnskabelig Assistent vil det være muligt til
Institutet varigt at knytte et Menneske med saadan Uddannelse og
Anlæg, som kræves til det omhandlede Arbejde.
I Tilslutning til dette Andragende undlader jeg ikke at gøre op-
mærksom paa, at Oprettelsen af en Stilling som den, hvorom der søges,
naturligt vil kunne medføre Bortfald af den største Del af den nævnte,
paa Institutets oarlige Budget opførte Sum af 3000 Ivr., hvad der jo
vil betyde en væsentlig Formindskelse af den med Stillingens Opret-
telse forbundne aarlige Udgift. Da en ikke-videnskabelig Assistent
med den nævnte Uddannelse ikke vil kunne paatage sig saadanne
numeriske Beregninger, hvortil der kræves særlig matematisk Uddan-
nelse, vilde det imidlertid være overmaade ønskeligt, om der paa In-
stitutets Budget af de omhandlede 3000 Kr. kunde bevares en Sum af
1200 Kr. til Assistance ved Beregninger af den nævnte Art, hvad der
vilde betyde en stor Lettelse ved Gennemforeisen af mange af de teo-
retiske Undersøgelser, som udføres paa Institutet.«
Dette Andragende anbefaledes under 24. Januar 1921 af Universi-
tetskvæsturen og indsendtes d. 26. s. M. til Undervisningsministeriet
med Konsistoriums Tilslutning. Ved § 16 i Normeringsloven for 1921
—22 oprettedes der derefter en Stilling for en ikke-videnskabelig Assi-
stent ved Instituttet for teoretisk Fysik. I Tilknytning hertil nedsattes
Annuet paa Finansloven for 1923—24 med 1800 Kr., hvorhos de til nu-
meriske Beregninger bevilgede 1200 Kr. overførtes fra Annuet til Uni-
versitetets Udgiftspost a. 3., Medhjælpssummer, jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg A., Sp. 1741—42. I den saaledes oprettede Stilling for
en ikke-videnskabelig Assistent ansatte Konsistorium under 14. Juni
1921 Frk. Betty Schultz fra 1. April s. A. at regne.
—	Under 16. Juni 1921 fremsendte Instituttets Bestyrer med sin
Anbefaling et Andragende fra Laboratoriemester H. V. Olsen om, at
der for hans Vedkommende maatte blive fastsat et lavere Lønnings-
fradrag end det efter Tjenestemandsloven normale for den ham anviste
Tjenestebolig. Andragendet anbefaledes af den kgl. Bygningsinspektør
og Universitetskvæsturen, og Undervisningsministeriet bifaldt derefter i
Skrivelse af 17. Juli 1923, at Boligfradraget nedsattes med 150 Kr., hvor-
efter Lejen fra 1. April 1923 at regne kom til at udgøre 420 Kr. 60 Øre
aarlig. I Tilknytning hertil bifaldt Ministeriet derhos i Skrivelse af 22.
December 1923, at den ommeldte Nedsættelse fik tilbagevirkende Kraft
fra 1. April 1921 at regne.
—	I Skrivelse af 13. Oktober 1921 anholdt Professor Bohr om, at
der maatte blive givet Tilladelse til af Institutets Annuum for 1921—22
«og fremtidig at udbetale et Vederlag for saadanne Arbejder som Fyring,
Instituttet for teoretisk Fysik.
373
Gadefejning, Vinduespolering, Vask og Pasning af Haveanlæget, idet
disse Arbejder ikke kunde udfores af den ved Instituttet ansatte Labo-
ratoriemester uden Tilsidesættelse af de Hverv, der paahviler ham med
Pasning af Instituttets Maskin- og Akkumulatoranlæg og Forfærdigel-
sen og Reparation af Apparater. Under 28. s. M. afgav Kvæsturen en
Erklæring i Sagen, og Konsistorium indstillede derefter 1. November
1921 til Ministeriet, at Andragendet blev imødekommet saaledes, at An-
nuet for at blive i Stand til at udrede disse Vederlag ikke nedsattes med
de 1800 Kr., som man tidligere havde ment at kunne spare ved Opret-
telsen af en Stilling som ikke-videnskabelig Assistent. I Anledning
heraf udbad Ministeriet sig i Skrivelse af 5. s. M. Oplysning om, hvad
der hidtil var forbrugt paa Instituttets enkelte Konti for det paagæl-
dende Finansaar, hvem der hidtil havde besørget Arbejderne og — saa-
fremt vedkommende var Tjenestemand — om der var betalt ham særligt
Vederlag derfor og da hvilket. Under 21. s. M. meddelte Professor Bohr
de ønskede Oplysninger, som Konsistorium d. 25. s. M. fremsendte til
Ministeriet med Tilføjende, at det vilde være uforsvarligt at benytte
Laboratoriemesteren til de paagældende Forretninger, da hans Tid og
Arbejdskraft bør anvendes til de mange Opgaver af teknisk Art, som
han kan udfatfe til Gavn for Instituttet. I Skrivelse af 2. Januar 1922
meddelte Ministeriet derefter den ønskede Tilladelse for Finansaaret
1921—22. Ministeriet bemærkede derhos følgende:
»Det tilføjes, at man maa være forberedt paa en Nedsættelse af
Annuet for næste Finansaar. Med Hensyn til de enkelte Beløb for
Fremtiden skal man bemærke følgende:
Det kan efter Ministeriets Opfattelse ikke anses for rimeligt at be-
tale 500 Kr. aarlig til en Gartner for Vedligeholdelsen af den foran
Instituttet beliggende Have; der maa formentlig i denne Henseende
kunne træffes en langt billigere Ordning.
Saafremt Fyringen skal overdrages til en Tjenestemand mod aarligt
Honorar, maa dette paa sædvanlig Maade fastsættes og opfores paa
Honorarkontoen. Til Fastsættelsen af det eventuelle Honorar udbedes
Oplysning om Arbejdets Omfang Aaret igennem og om. hvem det tæn-
kes overdraget.
Vederlaget til en Sekretær bor ikke afholdes af Annuet, men af
Honorarkontoen eller af Medhjælpssummen. Til Afgørelse heraf og af
Vederlagets Størrelse udbedes nærmere Oplysning om Arbejdets Ka-
rakter og Omfang og om den paatænkte Ordning i det hele, derunder
om hvem Sekretæren er.
Det skal sluttelig tilføjes, at Ordningen af de 2 sidst omtalte Forhold
burde have været forelagt Ministeriet før den etableredes, og navnlig
henledes Opmærksomheden paa, at Udredelsen af faste Honorarer til
Tjenestemænd ikke maa ske uden særlig Bevilling.«
I Anledning heraf foreslog Professor Bohr i en Skrivelse af 9. Ja-
nuar 1922, at der fra 1. April 1922 at regne maatte blive truffet den
Ordning af de paagældende Forhold, at Annuet formindskedes med
3000 Kr., imod at der dels paa Universitetets Honorarkonlo optoges et
Beløb af 500 Kr. som aarligt Honorar til den ved Instituttet ansatte
Laboratoriemester H. W. Olsen for Ekstraarbejde med Indfyring og
Portnertjeneste dels stilledes en særlig Medhjælpssum paa 2100 Kr.
374
Universitetets videnskabelige Institutter.
aarlig til Instituttets Raadighed til Vederlag for Udførelsen af alle
saadanne Arbejder, som de ved Instituttet ansatte Tjenestemænd ikke
uden Tilsidesættelse af de andre Hverv, der paahviler dem ved Insti-
tuttets Drift, kan paatage sig. Dette Andragende indsendte Konsisto-
rium med Universitetskvæsturens Tilslutning under 27. Januar 1922 til
Undervisningsministeriet med Forslag om dets Gennemforelse paa Fi-
nansloven for 1922—23, men i Skrivelse af 13. Marts 1922 meddelte Mi-
nisteriet, at Lonningsraadet havde anbefalet, at Sagen lostes i Forbin-
delse med Sporgsmaalet om en Forogelse af Betjenthjælpen ved rets-
medicinsk Institut, saaledes at der ved Normeringslov oprettedes en
Stilling for en Betjent ved de 2 Institutter i Forening, hvorved Tjene-
sten i det hele kunde lægges saaledes, at der ikke l>ehovedes noget Ho-
norar, men kun en Medhjælp. I Anledning heraf udtalte Konsistorium
i Skrivelse af 20. April 1922, at det kunde anbefale den nævnte Stillings
Oprettelse som en foreløbig, i de tilstedeværende økonomiske Vanske-
ligheder begrundet Ordning, idet det dog maatte findes, at Stillingen
burde normeres med Lønning som for andre laboratoriebetjente efter
Tjenestemandslovens § 952 i Stedet for — som af Lonningsraadet fore-
slaaet — efter Lovens § 954 Stk. 1. I Skrivelse af 29. April 1922 meddelte
Ministeriet derefter, at det vilde søge Stillingen oprettet med Lønning
efter Lovenes § 954 Stk. 1 paa Normeringsloven for 1922—23.
Betjentstillingen blev imidlertid ikke optaget paa Normeringsloven
for 1922 23. I Skrivelse til Ministeriet af 23. Maj 1922 indstillede Kon-
sistorium derefter, at der, indtil Stillingen blev oprettet, maatte anven-
des 150 Kr. maanedlig til Bestridelse af de Arbejder ved Instituttet, som
tænktes henlagt til den ny Betjent, men i Skrivelse af 3. Juni s. A. ud-
talte Ministeriet, at det — da det alene drejede sig om Medhjælp til Fy-
ringsarbejdet, Vinduespudsning, Vask og Pasning af en mindre Have
maatte findes, at et Beløb af 100 Kr. maanedlig maatte være tilstrække-
ligt. I Skrivelse af 21. August 1922 bifaldt Ministeriet derhos, at Stillin-
gen oprettedes fra 1. September s. A. at regne paa forventet Tillægs-
bevilling for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp.
4715—18. Under 7. September 1922 ansatte Konsistorium derefter P. A.
Frederiksen i den paagældende Stilling fra 1. s. M. at regne.
Angaaende Betjentstillingens Oprettelse henvises iøvrigt til den ud-
førligere Fremstilling i Afsnittet om det retsmedicinske Institut.
d. Andre Sager.
Under 19. Maj 1923 udtalte Universitetets Rektor overfor Friherre
Auer von Weisbach den hjerteligste Tak for den store Tjeneste, han
havde vist Universitetet ved at skænke Instituttet for teoretisk Fysik en
meget værdifuld Samling af sjældne Jordarter.
20. Det marinesbiologiske Kursus.
(Journ. No. 361/1922).
Som det er anført i Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 330—32, for-
højedes Universitetets Udgiftspost g. 4., Til en Havstation for zoologiske
og botaniske Studier, paa Finansloven for 1919—20 med 1700 Kr. til
3500 Kr. Med dette Beløb er vedkommende Konto, der paa Finansloven
for 1921—22 betegnedes som Udgiftspost g. 3., opført paa Finanslovene
for 1920—21, 1921—22, 1922—23 og 1923—24.
I den nævnte Aarbogs III Del, Side 332—33, er det endvidere anført,
at der af Udvalget til Forberedelse af Samarbejdet mellem de forskel-
lige Nationers Videnskabsmænd efter Krigen var fremkommet Forslag
om Oprettelsen af et Institut for Havundersøgelser og at der i den An-
ledning fra Universitetets Side foretoges Indstilling om Bevilgelsen af
ialt 15400 Kr. aarlig til Bestridelse af Udgifterne ved de Universitetet
vedrørende Afdelinger. I Skrivelse af 2. December 1920 meddelte Under-
visningsministeriet imidlertid, at Sagen paa Grund af de finansielle
Vanskeligheder foreløbig maatte stilles i Bero.
Under 30. September 1922 fremsatte det matematisk-naturvidenska-
belige Fakultet saalydende Forslag:
»Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet har fra et Udvalg
af Sagkyndige indenfor Universitetet modtaget vedlagte Forslag om Op-
rettelse — under nærmere angivne Forudsætninger — af et til Univer-
sitetet knyttet havbiologisk Laboratorium i Hellerup. Fakultetet skal i
den Anledning udtale følgende:
De til Universitetet knyttede Videnskabsmænd, som arbejder med
Havets Organismer, har længe i høj Grad følt Savnet af et ved Kysten
liggende Laboratorium, hvor Havorganismerne kan studeres i levende
Live, og der har gentagne Gange været Bestræbelser i Gang for at til-
vejebringe et saadant, men hidtil uden Resultat. Det her foreslaaede
Laboratorium frembyder ved sin Beliggenhed den Fordel, at det, sam-
tidig med, at det giver let Adgang til et betydeligt Udvalg af Havorga-
nismer, sætter Universitetslærere og andre til Universitetet knyttede Vi-
denskabsmænd i Stand til at have Undersøgelser i Gang her hele Aaret
igennem under samtidig Varetagelse af og i Forbindelse med deres
Universitetsgerning, og det kan derfor sikkert ventes, at det vil give
Anledning til, at der vil blive taget fat paa adskillige Opgaver, som man
hidtil har været udelukket fra.
Paa Grund af de indskrænkede Pladsforhold vil Laboratoriet efter
det foreliggende Forslag ikke kunne optage egentlige Kursus for stu-
376
Universitetets videnskabelige Institutter.
derende. Men Laboratoriets Oprettelse vil dog være af væsentlig Betyd-
ning for Universitetets Undervisning. Viderekomne naturhistoriske
Studerende vil nemlig her kunne faa Lejlighed dels til at gore selv-
stændige Studier over levende Havorganismer deis til at faa Vejledning
til saadanne Studier, og Laboratoriet vil endvidere faa en ikke ringe
Betydning for de egentlige Universitetskursus derved, at det vil kunne
afgive Materiale til Undervisningen paa de andre Universitetslabora-
torier.
Det kan saaledes ventes, at det paatænkte Laboratorium trods sin be-
skedne Størrelse paa værdifuld Maade vil kunne tjene baade Forskning
og Undervisning ved vort Universitet, og Fakultetet maa derfor paa det
varmeste anbefale, at det foreliggende Forslag, til hvilket man i enhver
Henseende kan slutte sig, maa nyde Fremme. Den Omstændighed, at
Laboratoriet ved Benyttelse af den foreliggende gunstige Lejlighed vil
kunne indrettes i Løbet af kort Tid og med forholdsvis ringe Bekostning,
taler ogsaa i høj Grad til Gunst for Planen.«
Dette Forslag indsendtes under 4. Oktober 1922 til Undervisnings-
ministeriet med Konsistoriums Anbefaling, idet det bemærkedes, at der
til Sagens Gennemførelse vilde medgaa 8000 Kr. en Gang for alle og 2560
Kr. aarlig. I Skrivelse af 21. Februar 1923 meddelte Undervisningsmini-
steriet i Anledning heraf, at Landbrugsministeriet under 1. s. M. havde
tilskrevet Kommissionen for Havundersøgelser, at man paa Grund af
Statens finansielle Stilling ikke saa sig i Stand til at købe den Etatsraad
Martin Dessaus Dødsbo tilhørende Ejendom i Hellerup, hvori bl. a. det
ønskede Universitetslaboratorium var tænkt indrettet, og at det fra Fa-
kultetet fremkomne Andragende derfor maatte betragtes som bortfaldet.
21. Det ferskvandsbiologiske Laboratorium.
(Journ. No. 193/1920, 133/1921, 265/1921, 430 1921, 359/1922, 97/1923 og 352/1923).
I Finansaaret 1920—21 var til Raadighed for det ferskvandsbiologiske
Laboratorium ifølge Bevilling paa Finanslov og Tillægsbevillingslov paa
Underkonto a., Honorar til Laboratoriets Leder, 8642 Kr. og paa Under-
iionto b., Til Laboratoriets Drift og Vedligeholdelse samt til Assistance,
11018 Kr. Med Hensyn til de paagældende Bevillinger henvises til Aar-
bogen i'or 1915—20, III Del, Side 344—45.
Paa Forslaget til Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for
1920—21, Tillæg A., Sp, 1811—12, var Honoraret til Laboratoriets Leder
foreslaaet opført med samme Beløb, som vilde have tilkommet ham,
saafremt han havde været Docent, nemlig i Grundløn med de forskellige
Tillæg 8562 Kr. I den af Lønningsraadet under 10. December 1920 af-
givne Betænkning henstilledes det imidlertid, at Honoraret fastsattes til
6500 Kr. aarlig + 30 pCt. i midlertidigt Tillæg, og paa Finansloven op-
førtes derfor paa Underkonto a. i nævnte Øjemed 8450 Kr., jfr. Rigsdags-
lidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1449—50. Paa Underkonto b. ud-
skiltes de hidtil »til Assistance« bestemte Udgifter paa en ny Under-
konto c. og der bevilgedes herefter paa Underkonto b., Til Laboratoriets
Drift og Vedligeholdelse, 5450 Kr., hvoraf 370 Kr. til Brændsel, hvortil
paa Tillægsbevillingsloven kom 439 Kr. til Betaling af et Aarskort paa
Banen Hillerød—København for Assistent mag. scient. Tage Lakjer,
idet det havde vist sig umuligt, for ham at skaffe sig Bolig i Hillerød,
jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2539—42. Paa Under-
konto c. bevilgedes 4290 Kr. til Udredelse af Assistentens Honorar, 3300
Kr. med 30 pCt. midlertidigt Tillæg. Endelig bevilgedes paa en ny Ud-
giftspost b. 31. et Beløb af 1200 Kr. til Udredelse af Udgiften ved Afhol-
delsen af obligatoriske ferskvandsbiologiske Kursus, jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1439—40. Med Hensyn til denne Bevilling
bemærkes nærmere følgende:
Under 27. Juni 1920 indgav Dr. Wesenberg-Lund saalydende Andra-
gende:
»Som det vil være det høje Ministerium bekendt, bevilgedes der
for indeværende Finansaar til Lederen af det ferskvandsbiologiske La-
boratorium for at holde Øvelser i Ferskvandsbiologi for de Studerende
som Honorar 1500 Kr. I Følge de nye Regler for Magisterkonferens i de
naturhistoriske Fag, og som nu er i Trykken, er det ferskvandsbiologiske
Kursus gjort obligatorisk for de Studerende, der skal tage Magisterkon-
Universitetets Aarbog.	48
378
Universitetets videnskabelige Institutter.
ferens i Zoologi; det er bestemt for alle Naturhistorisk Studerende, men
er kun obligatorisk fol* de ovennævnte.
Til Afholdelse af disse Kursus mangler de nødvendige Midler. Der
forventes at ville deltage c. 4 Studerende om Aaret. Da man tør gaa ud
fra, at de Studerende ikke her i Hillerød vil kunne faa Kost og Logis
under 10 Kr. pr. Dag, og da Kursuset menes at skulle vare ca. 3 Uger,
vil der til Kost og Logis for de Studerende medgaa 40 Kr. pr. Dag å
c. 20 Dage) ialt 800 Kr. Yderligere maa der til manuel Assistance af
forskellig Art (Extrarengøring), til Leje af Baade, til Anskaffelse af en
Del Apparater og til Indkøb af Kemikalier og Sprit anvendes en Sum, der
næppe kan sættes under 400 Kr.
I Henhold hertil tillader jeg mig altsaa at ansøge om. at der paa
næste Aars Budget maa optages en Sum, stor 800 Kr. -(- 400 Kr., ialt
1200 Kr., aarlig til Udgifter ved Afholdelsen af de ovennævnte Kursus.«
Dette Andragende anbefaledes under 2. Oktober 1920 paa det varme-
ste af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Efter indhentede
nærmere Oplysninger udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 29.
December 1920 bl. a. følgende:
»I Anledning af den saaledes foreliggende Sag skal man først ud-
tale, at det efter Kvæsturens Formening vilde have været heldigt, om
det omhandlede Bevillingsforslag havde kunnet behandles samtidig med
Forslaget om det paa Finansloven for 1920—21 bevilgede Forelæsnings-
honorar til Dr. Wesenberg-Lund. løvrigt kan man efter de i Sagen nu
givne Oplysninger udtale, at man herfra kan anbefale, at der gives en
Bevilling som ansøgt til zoologiske Studerendes Studium ved det fersk-
vandsbiologiske Laboratorium. Til Støtte for Ydelsen af en saadan Be-
villing kan der som allerede nævnt henvises til, at der ydes Bidrag af
Universitetets Kasse til Studenters Ophold ved den marinebiologiske
Station, ligesom det formentlig ikke uden Grund kan hævdes, at det vil
være for byrdefuldt for de Studerende selv at skulle betale deres Ophold
m. v. ved Stationen. I hvert Fald vil det utvivlsomt i ikke ringe Grad
vanskeliggøre Gennemførelsen af det paagældende Kursus — der efter
den videnskal>elige Anseelse, Laboratoriet nyder, formentlig maa be-
tragtes som særdeles vigtigt for det zoologiske Studium — om det an-
søgte Beløb ikke skulde blive til Raadighed, og man kan derfor ogsaa
for denne Sags Vedkommende slutte sig til, at der ikke sker nogen Af-
vigelse fra den Regel, der i det store og hele gælder for Universitets-
studiet, at der skaffes de Studerende saa store Lettelser i Studieomkost-
ningerne som efter Forholdene muligt. Man kan herefter foreslaa en
Indstilling til Undervisningsministeriet om, at der ved Ændringsforslag
til Finanslovforslaget for 1921—22 under Universitetets Udgiftspost g. 7.,
Til det ferskvandsbiologiske Laboratorium, paa en ny Underkonto d.
søges bevilget 1200 Kr. til Afholdelse af Udgifter ved zoologiske Stu-
derendes Ophold ved Laboratoriet.«
Andragendet fremsendtes derpaa under 14 Januar 1921 til Undervis-
ningsministeriet med Konsistoriums Anbefaling.
Det ferskvandsbiologiske Laboratorium.
379
Under 26. April 1922 udnævntes Dr. phil. Carl Jørgen Wesenberg-
Lund til Professor extraordinarius i Ferskvandsbiologi — jfr. den sær-
lige Artikel i nærværende Aarbog om denne Udnævnelse — og som
Følge heraf udgik paa Finansloven for 1922—23 det hidtilværende Ho-
norar til Laboratoriets Leder af Universitetets Udgiftspost g. 6., Til det
ferskvands-biologiske Laboratorium, for at overflyttes til Udgiftspost g.
2., Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed. Paa Fi-
nansloven for 1922—23 opførtes derefter Laboratoriets Underkonto a.
med 5300 Kr. til Laboratoriets Drift og Vedligeholdelse, hvoraf 220 Kr.
til Brændsel, og Underkonto b. med 4290 Kr. til Udredelse af Assisten-
tens Honorar, hvori dog i Henhold til Tillægsbevillingsloven for 1922
—23 fradroges 660 Kr., saaledes at der i nævnte Øjemed kun blev 3630
Kr. til Raadighed, idet der gaves Tilladelse til Udredelse af 500 Kr. til
midlertidig Assistance ved Laboratoriet, imod at der paa nævnte Under-
konto b. sparedes 660 Kr. Herom gives nærmere Forklaring nedenfor.
Paa en ny Underkonto c. opførtes de paa Finansloven for 1921—22 be-
vilgede 1200 Kr. til Dækning af Udgifter ved Deltagelse i de obligatoriske
Kursus.
Paa Finansloven for 1923—24 opførtes Underkonto a. uforandret med
5300 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven kom 194 Kr., nemlig 129 Kr.
til Dækning af en fra 1. Oktober 1923 ikrafttraadt Huslejeforøgelse
for Laboratoriets Lokaler i Hillerød, stor 258 Kr. aarlig, jfr. Rigsdags-
tidende for 1923—24, Tillæg B., Sp. 1995—96, og 65 Kr. til Dækning af
forøgede Brændselsudgifter, jfr. nævnte Rigsdagstidende Tillæg B., Sp.
1983—86. Underkonto b. og c. opfortes med henholdsvis 3960 Kr. (3300
Kr. 4~ 20 pCt.) og 1200 Kr. Om en Besparelse paa Underkonto b. stor
1650 Kr. gives Forklaring nedenfor.
Efter at Dr. phil. Schafferna var fratraadt som Assistent ved Labo-
ratoriet, antoges mag. sc. Tage Lakjer som Assistent fra 1. Oktober 1921
al regne. I denne Stilling fungerede han, indtil han d. 28. Januar 1923
afgik ved Døden. I Anledning af dette Dødsfald udtalte Professor, Dr.
Wesenberg-Lund i Skrivelse af 1. Februar 1923. at det vilde være ham
umuligt straks at finde en kvalificeret Person til at indtræde i den
ledigblevne Stilling, samt at det var hans Tanke at faa en Forsker fra
Centraleuropa herop til — ialtfald for en Tid — at varetage Assistent-
gerningen. Da Assistentens Arbejde om Vinteren hovedsagelig bestaar
i Eftersyn af Samlingen, vilde det være uhensigtsmæssigt hertil at til-
kalde en lønnet Assistent, og Professor Wesenberg-Lund foreslog derfor,
at Assistentløningen for Februar og Marts — 660 Kr. — sparedes, imod
al der stilledes 500 Kr. til Raadighed til Assistance. Dette Forslag an-
befaledes af Universitetskvæsturen og Konsistorium, og paa Tillægs-
bevillingsloven for 1922—23 bevilgedes der derefter under Udgiftspost
a. 3., Medhjælpssummer ved Universitetet, 500 Kr. til Assistance, imod
al Annuet for samme Finansaar nedsattes med 660 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 2007—08.
Forsaavidt angaar Finansaaret 1923—24 stilledes under Konto a. 3.,
Medhjælpssummer ved Universitetet, et Beløb af 1000 Kr. til Disposition
til Honorering af Assistance under den fortsatte Vakance i Assistentstil-
lingen i Maanederne April—August 1923, begge incl., mod at Lønningen
380
Universitetets videnskabelige Institutter.
for de paagældende 5 Maaneder — 1650 Kr. —sparedes. Angaaende de
dertil sigtende Bevillinger henvises til Aarbogen for 1923—24, Side
125- 26.
Med Hensyn til et af Laboratoriet indgivet Andragende om, at der
af det Beløb, der i Maanederne April—August 1923 vilde blive sparet i
Assistentløn, maatte anvendes 600 Kr. til Ekskursioner med de natur-
historiske Studerende, udtalte Undervisningsministeriet i Skrivelse af
24. April 1923. at den ansogte Tilladelse ikke kunde meddeles.
22. Det gymnastikteoretiske Laboratorium.
Angaaende Lalxnatoriets Oprettelse og Fastsættelse af dets Annuum
henvises til Aarbogen for 1915—20, III Del Side 346—56. Paa Finansloven
for 1920- 21 forhøjedes Annuet fra 1200 Kr. til 2000 Kr. under Hensyn til
det forandrede Prisniveau, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A.,
Sp. 1485—86. Med dette Annuum har Laboratoriets Konto vedblivende
været opført i Finansaarene 1921 -'2. i(.»22 23 og 1923—24.