III. De Studerende.
1. Studenterraadet.
a. Formændene for Studenterraadene.
(Journ. No. 75/1921, 75/1922 og 75/1923).
Som Formænd for Studenterraadene har fungeret:
1920—21:	Det samlede Studenterraad: Stud. theol. N. J. Raid; det teolo-
giske: Stud. theol. S. Nyegaard; det rets- og statsvidenskabe-
lige: Stud. jur. E. Richter; det medicinske: Stud. med. B. G.
Scheibel; det filosofiske: Stud. mag. Olaf Waage; det mate-
matisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. E. Juul.
1921—22:	Det samlede Studenterraad: Stud. med. Max Schmidt; det
teologiske: Stud. theol. Niels Nojgaard; det rets- og stats-
videnskabelige: Stud. jur. Eivind Har. Helsted; det medicin-
ske: Stud. med. Eli Frans Johs. Faber; det filosofiske: Stud.
mag. Harry Pihler; det matematisk-naturvidenskabelige:
Stud. mag. Erik Juul.
1922—23:	Det samlede Studenterraad: Stud. polit. Herbert Græssier; det
teologiske: Stud theol. K. Olesen-Larsen; det rets- og stats-
videnskabelige: Stud. jur. Erling K. Koefoed; det medicinske:
Stud. med. K. Aa. Poulsen; det filofiske: Stud. mag. Erik
Vagn Emil Christensen; det matematisk-naturvidenskabelige:
Stud. mag. Erik Juul.
b. Studenterraadets Kontorhold ni. u.
Som nærmere anført i Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 323—24,
forhøjedes Studenterraadets Annuum paa Finansloven for 1920—21 med
200 Kr. til 500 Kr., hvorhos der paa Tillægsbevillingsloven bevilgedes
1500 Kr. til Dækning af Merudgifter i Finansaaret. Overordentligt be-
vilgedes derhos 1400 Kr. til Bestridelse af Udgifterne ved Optagelsen af
en Statistik over Studenternes sociale Kaar.
Paa Finansloven for 1921—22 var Annuet ligeledes opført med 500
Kr., men paa Finansloven for 1922—23 forhøjedes det med 700 Kr. til
1200 Kr., idet det hidtil bevilgede Beløb havde vist sig ganske utilstræk-
keligt til Dækning af Raadets Udgifter til Medhjælp, Tryksager, Papir
og Porto m. v. Paa samme Finanslov bevilgedes overordentligt 600 Kr.
som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa 600 Kr. aarlig til Dækning af
Udgifter for Raadet paa Rejser til de aarlige nordiske Studenterkon-
Universitetets Aarbog.	25
i
104
Universitetet 1920—1923.
gresser eller andre Kongresser, paa hvilke Raadet maatte ønske at være
repræsenteret, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1715—18.
Anden Del af denne overordentlige Bevilling optoges paa Finansloven
for 1923—24.
—	Ved Skrivelse af 27. Maj 1924 bifaldt Undervisningsministeriet, at
der af Kommunitetets Udgiftspost 9., Overordentlige Udgifter, for 1923—
24 udrededes et Belob af 726 Kr. til Dækning af Udgifter til Telefon-
abonnement for Studenterraadet og Dansk Studieoplysningskontor.
—	I Skrivelse af 3. Marts 1921 bifaldt Undervisningsministeriet, at
der af Universitetets Udgiftspost k. 3., Forskellige overordentlige Ud-
gifter, for 1920—21 stilledes et Belob af 600 Kr. til Raadighed for Stu-
denterraadet til Foretagelsen af en Rejse til en international Studenter-
kongres i Prag.
I Skrivelse af 13. Februar 1922 meddelte Undervisningsministe-
riet Tilladelse til, at der af Udgiftspost k. 3. for 1921—22 udrededes
300 Kr. til Studenterraadet til Foretagelsen af en Rejse til Kristiania
efter Indbydelse fra »De nordiske Studenters nationale Union«.
—	Under 18. Januar 1923 bifaldt Undervisningsministeriet, at der af
Udgiftspost k. 3. for 1922 23 afholdtes et Belob af 200 Kr. til Hjælp til
Dækning af Rejseudgifterne for 2 af Studenterraadet udsendte Repræ-
sentanter ved et i Dagene 15.—20. Februar 1923 i Haag afholdt »Conseil-
Mode* i »Confederation Internationale des Etudiants«.
2. Studenterbespisningen.
(Journ. No. 26/1920, 26/1921, 26/1922 og 26/1923).
I Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 325—48, er givet en udforlig
Fremstilling af Etableringen af en Bespisning for Studenter, Institu-
tionens Vækst indtil Sommeren 1920 og de forskellige Bevillinger, der
gaves for at sætte Bespisningen i Gang og opretholde den. Forsaavidt
angaar Finansaaret 1920—21 er det i nævnte Aarbogs IV Del_ Side
346—47 anfort, dels at Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 27.
Maj 1920 bifaldt, at der paa forventet Tillægsbevilling for 1920—21 under
Universitetets Budget udrededes 5442 Kr. 07 Øre som Tilskud til Spise-
stuernes Drift i det forudgaaende Finansaar, dels at Ministeriet under
26. Juli 1920 bifaldt, at Underskuddet for April Maaned 1920 — 2927 Kr.
45 Øre — udrededes paa forventet Tillægsbevilling, ligesom det ind-
rømmedes, at Underskuddet for de nærmest efterfølgende Maaneder
dækkedes paa forventet Tillægsbevilling. Paa den anden Side krævede
Ministeriet i den nævnte Skrivelse, dels at der snarets muligt ved hver
Maaneds Udgang indsendtes Udskrift af Maanedernes Regnskab med
Opgørelse af det eventuelle Underskud, dels at den af Konsistorium
forberedte Undersøgelse af Spisestuernes Driftsforhold uopholdelig
iværksættes, hvorefter der snarest muligt burde ske Indberetning til
Ministeriet ledsaget af Indstilling om den fremtidige Ordning af Stu-
denterbespisningen.
I Anledning heraf tilskrev Eforus for Studenternes Spisestuer, Pro-
fessor Dr. med. K. Faber under 6. September 1920 Konsistorium
saaledes:
De Studerende.
195
»Under 14. f. M. har Konsistorium kommuniceret mig Undervis-
ningsministeriets Skrivelse af 26. Juli d. A. angaaende Studenternes
Spisestuer, i hvilken Skrivelse bl. a. kræves, at den af Konsistorium
forberedte Undersøgelse med sagkyndig Bistand af Spisestuernes Drifts-
forhold uopholdelig iværksættes, hvorefter der snarest mulig bor ske
Indberetning til Ministeriet ledsaget af Indstilling om den fremtidige
Ordning af Studenterbespisningen.
I denne Anlednig tillader jeg mig at anmode om, at det maa blive
indberettet til Ministeriet, at jeg allerede før Sammes ovennævnte Skri-
velse havde henvendt mig til Driftsbestyrer ved Kommunens Folkekok-
kener H. C. G. Sarroe og anmodet ham dels om at bistaa Universitetet
med Raad om, hvorledes den nødvendige daglige Kontrol kan fore-
tages, dels om efter foretagen Undersøgelse at afgive en Udtalelse om,
hvorvidt Driften foregaar paa økonomisk forsvarlig Maade. Denne Un-
dersøgelse blev derefter paabegyndt af Hr. Sarroe allerede før Univer-
sitetets Sommerferie. For at Undersøgelsen kan blive fuldført paa helt
betryggende Maade er det imidlertid nødvendigt, at den kommer til at
omfatte en Maaned, hvori Spisestuerne har været i fuld Drift, og Hr.
Sarroe vil derfor forst kunne afgive sin Udtalelse efter indeværende
Maaneds Udløb. Snarest efter denne Udtalelses Fremkomst skal den
forlangte Indstilling om den fremtidige Ordning af Studenterbespis-
ningen blive afgivet.«
Denne Erklæring indsendtes under 15. September 1920 af Konsisto-
rium til Undervisningsministeriet. I Tilknytning hertil fremsendte
Eforus under 20. Oktober 1920 en Skrivelse til Konsistorium, hvori det
oplystes, dels at Maaltidsprisen ved Spisestuernes Genaabning i August
var bleven forhøjet til 1 Kr. 25 Øre, dels at de samtidig indsendte Regn-
skaber for August og September Maaned 1920 udviste henholdsvis et
Underskud paa 5017 Kr. 99 Øre og et Overskud paa 2270 Kr. 19 Øre.
Endvidere oplystes det, at Balancen pr. 31. August 1920 udviste et
Underskud for Tiden 1. April—31. August paa iall 20617 Kr. 99 Øre.
Den saaledes fremkomne Redegørelse fremsendte Konsistorium under
20. Oktober 1920 til Ministeriet med Indstilling om, at dette Beløb i
Henhold til det givne Tilsagn maatte blive anvist til Udbetaling. I Skri-
velse af 2. November 1920 gav Ministeriet Tilladelse til Belobets Ud-
betaling paa forventet Tillægsbevilling og paa Tillægsbevillingsloven for
1920—21 bevilgedes derefter paa en Udgiftspost z. under Universitetets
Budget 5442 Kr. 07 Øre + 20617 Kr. 99 Øre = 26060 Kr. 06 Øre til
Dækning af Udgifter ved Bespisning af Studenter, jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4093—96.
Under 30. November 1920 tilskrev Eforus for Spisestuerne Konsisto-
rium saaledes:
»Idet jeg her hermed, til Videresendelse til Undervisningsmini-
steriet, fremsender Detailregnskabet for Studenterbespisningen i Sep-
tember Maaned samt Resultatet af den Revision af Driften og Regn-
skaberne, som jeg havde sat i Værk, og hvorom Ministeriet havde ud-
talt et Ønske, skal jeg som Efor for Bespisningen udtale følgende:
Revisionen er foretaget af Driftsbestyrer for Københavns Kommunes
Folkekøkken Hr. C. Sarroe. Som det vil ses, kommer han til den Hoved-
slutning, at Virksomheden i det store og hele drives økonomisk og godt,
i
196
Universitetet 1920—1923.
og at Regnskabsforeisen er tilfredsstillende, men at der formentlig kunde
opnaas noget billigere Vareindkøb, særlig hvis Varerne kunde indkobes
til en gros Priser.
I den Anledning skal jeg bemærke, at der fra Bespisningens Side tid-
ligere er gjort Forsog paa at opnaa en gros Priser, men at dette af Leve-
randørerne skal være afslaaet, fordi Bespisningen ikke var nogen Re-
stauration (Beværtning), og fordi den paa den anden Side ikke kunde
modtage storre Lager af Mangel paa Oplagsrum. Det maa i denne Hen-
seende erindres, at Bespisningen er anbragt i midlertidige og knebne
Lokaler, hvor navnlig Kælder og Oplagsrum er saa indskrænkede, at
man er henvist til Detailindkob.
Takket være Hr. Driftsbestyrer Sarroes Mellemkomst er det imidler-
tid nu lykkedes at opnaa Indkøb til en gros Priser hos flere større Leve-
randører, specielt hos Firmaet Adolph Trier og Goldschmidt, Amager-
torv 10, der i Fremtiden vil levere Bespisningen Kolonialvarer til samme
Pris, som gives af Folkekøkkenerne. Yderligere har Bespisningen efter
at have modtaget Hr. Sarroes Oplysninger om Priserne hos andre Leve-
randører opnaaet billigere Priser f. Eks. Kartofler til 17 Kr. pr. 100 kg.
De Erfaringer, Studenterbespisningen paa denne Maade har gjort,
har vist, hvor nyttigt det er, at netop Vareindkobet kan kontrolleres af
en særlig Sagkyndig, der staar ganske udenfor Bespisningens Drift, og
som af egen Erfaring har et nøje Kendskab til de Prissvingninger, der
stadig gør sig gældende overfor Fodevarer og Kolonialvarer.
Jeg tillader mig derfor at foreslaa, at man mod et passende Honorar
(f. Eks. 1200 Kr.) formaar Hr. Driftsbestyrer Sarroe til i Fremtiden al
gennemgaa Bespisningens Regnskaber kritisk med saglig Hensyn til
Indkøbene, hvortil han har udtalt sig villig.«
Med Skrivelse af 6. December 1920 fremsendte Konsistorium denne
Udtalelse til Ministeriet, idet Konsistorium erklærede sig fuldt enig i
de fremsatte Bemærkninger og saaledes ogsaa var enig i Ønskeligheden
af, at der stilledes et passende Honorar til Raadighed, for at en kritisk
Gennemgang af Bespisningens Regnskaber med særligt Hensyn til Ind-
købene fremtidig kunde komme i Stand. Som Svar herpaa meddelte
Ministeriet under 20. December 1920, at det ikke kunde gaa med til alle-
rede paa det daværende Tidspunkt al fastslaa den foreslaaede Ordning
som permanent, men at det kunde tiltrædes, at der ydedes Driftsbestyrer
Sarroe et samlet Honorar af 600 Kr. for det nævnte Arbejde, indtil den
i Ministeriets Skrivelse af 26. Juni 1920 krævede endelige Indstilling med
Hensyn til den endelige Ordning af Bespisningen kunde foreligge, hvil-
ket forventedes at kunne ske i den kommende Februar Maaned. En saa-
dan Indstilling fremsendtes under 18. Februar 1921 af Konsistorium til
Undervisningsministeriet, idet det derunder bragtes i Forslag, at l niver-
sitetet fremtidig skulde yde Lys og Varme til Bespisningen uden Veder-
lag, men herpaa svarede Ministeriet i Skrivelse af 15. April 1921, at det
kunde bifaldes, at Bespisningen opretholdtes, men at Ministeriet maatte
lægge den yderste Vægt paa, at Driften ikke medførte Underskud, og at
man ikke for Øjeblikket fandt Anledning til at meddele Tilladelse til, at
der af Universitetet ydedes gratis Lys og Varme, men at Ministeriet
vilde tage dette Spørgsmaal under Overvejelse, naar man ved Udgangen
De Studerende.
197
af Kalenderaaret 1921 havde Klarhed over, hvorledes Driften af Bespis-
ningen stillede sig efter at de nye Lokaler havde været taget i Brug i
Efteraarssemestret 1921.
Under 7. September 1921 tilskrev Konsistorium Undervisningsmini-
steriet saaledes:
»I Skrivelse af 19. Januar d. A. bifaldt det hoje Ministerium, at der
fra 1. April 1920 at regne afholdtes et Beløb af 4500 Kr. samt et midler-
tidigt Tillæg af 30 pCt., ialt 5850 Kr., som Honorar til midlertidig Med-
hjælper paa Konsistoriums Kontor L. Larsen, der siden 1. April 1918
havde haft Tjenestefrihed fra sin Stilling som Skriver i Universitets-
kvæsturen for at kunne være til Raadiglied for Konsistoriums Kontor.
Det Arbejde, L. Larsen udførte for Konsistoriums Kontor, omfattede
navnlig den daglige Ledelse af Studenterbespisningens mange Forret-
ninger samt Regnskabsførelsen baade for Bespisningens Vedkommende
og for Konsistoriums Kontor iøvrigt.
Imidlertid har L. Larsen fra 1. April d. A. at regne paany tiltraadt
Tjeneste i Universitetskvæsturen, hvor han nu beklæder en Stilling som
Kontorassistent, og man har derefter siden 1. April midlertidig haft den
Ordning, at Regnskabsforing og Bogholderi for Spisestuerne og for Konsi-
storiums Kontor er blevet besørget af Kontorassistent Larsen om Efter-
middagen (ca. 3 Timer daglig), medens Spisestuernes Efor Professor
Faber har forhandlet med Driftsbestyrer for Kommunens Folkekokkener
Sarroe om, hvorledes en betryggende Ordning af Spisestuernes Ledelse
bedst kunde etableres. Som Resultat af disse Forhandlinger har Profes-
sor Faber foreslaaet, at Driftsbestyrer Sarroe, der dertil har erklæret sig
villig, fra 1. d. M. at regne antages som Tilsynsførende og Kalkulator ved
Spisestuerne, medens Regnskabsforingen og Bogholderiet som hidtil be-
sørges af Kontorassistent Larsen.
Denne Ordning kan Konsistorium for sit Vedkommende anbefale, idet
man ligesom Professor Faber maa finde det rettest, at der finder en De-
ling af det paagældende Arbejde Sted, saaledes at Regnskabsforretnin-
gerne for Studenterbespisningen vedblivende overdrages til Kontorassi-
stent Larsen, der skønnes vel egnet til dette Arbejde, medens Drifts-
bestyrer Sarroe, hvis Kyndighed og Initiativ Studenterbespisningen me-
get gerne vil drage Fordel af, fra 1. September d. A. at regne antages
som Tilsynførende og Kalkulator ved Spisestuerne.
Som Honorar til de paagældende skal man foreslaa et maanedligt
Beløb af 200 Kr. til Kontorassistent Larsen og af 100 Kr. til Driftsbestyrer
Sarroe.
Idet man herved andrager om Ministeriets Approbation paa denne
Ordning, ved hvis Planlæggelse det har været Konsistorium magtpaa-
liggende væsentlig at nedbringe det Beløb, som efter det anførte tidligere
har været stillet til Disposition til Udforeisen af det paagældende Ar-
bejde, skal man indtrængende udtale Ønsket om, at de nu foreslaaede
2 Honorarer, 200 Kr. og 100 Kr., tillades udredede paa forventet Tillægs-
bevilling under Universitetets Udgiftspost a. 3., Honorarer ved Universi-
tetet, henholdsvis fra 1. April og fra 1. September d. A. at regne.«
198
Universitetet 1920—1923.
Som Svar herpaa meddelte Ministeriet under 5. November 1921, at det
intet havde at erindre imod, at Driftsbestyrer Sarroe rent foreløbig for
Bespisningens Regning antoges som Tilsynsforende og Kalkulator ved
Bespisningen mod et maanedligt Vederlag af 100 Kr., hvorved bemær-
kedes, at Sporgsmaalet om Storreisen af hans fremtidige Honorar lige-
som om Storreisen af det Honorar, der tænktes tillagt L. Larsen, vilde
blive forelagt Lonningsraadet, og at der ikke kunde træffes nogen ende-
lig Afgørelse med Hensyn til disse Stillinger, forinden Raadets Erklæring
i Sagen forelaa. Med Hensyn til Sporgsmaalet om at yde Spisestuerne
gratis Lys og Opvarmning maatte Ministeriet henholde sig til det tidli-
gere udtalte, idet der dog onskedes Oplysning om, hvad der efter Pris-
forholdene kunde antages at ville medgaa, hvorved Opmærksomheden
henledtes paa, at der til Opvarmning ikke kunde henregnes Udgiften
til Madlavning. I Forbindelse hermed bemyndigede Ministeriet under
23. Februar 1922 Konsistorium til at engagere Driftsbestyrer Sarroe som
Tilsynsforende og Kalkulator ved Spisestuerne og Kontorassistent L.
Larsen som Regnskabsforer og Bogholder ved Spisestuerne og Konsisto-
riums Kontor mod at de derfor kom til at oppebære de af Lonnings-
raadet foreslaaede Honorarer af henholdsvis 900 Kr. og 1200 Kr. aarlig
-f- midlertidigt Tillæg.
Paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Til-
læg B., Sp. 1241—44, bevilgedes der derefter under Universitetets Ud-
giftspost a. 2. b., Honorarer til Tjenestemænd i Henhold til Finansloven,
et Beløb af 600 Kr. — midlertidigt Tillæg til Udredelse af Halvdelen af
det for Kontorassistent Larsen bestemte Honorar paa 1200 Kr. -f- midler-
tidig Tillæg, idet det kom til at paahvile Spisestuernes Driftsbudget at
bære den anden Halvdel af Udgiften ved hans Honorering. Det for Drifts-
bestyrer Sarroe fastsatte Honorar paa 900 Kr. aarlig -f- midlertidigt Til-
læg blev ligeledes bestemt til Udredelse under Spisestuernes særlige
Regnskab og blev saaledes Bevillingerne paa Finansloven uvedkom-
mende.
Under 16. Februar 1922 tilskrev Eforus for Studenternes Spisestuer
Konsistorium saaledes:
»I Henhold til det høje Ministeriums Skrivelse til Konsistorium af
15. April 1921 og 5. November 1921 tillader jeg mig herved at fremsende
Regnskabet for Studenterbespisningen i Tidsrummet fra 1. April til 31.
December 1921. Som det vil ses, sluttede Aaret med et Overskud af Kr.
2235,44. Hele dette Overskud er indtjent i Tidsrummet fra 1. September
til 31. December, idet Overskuddet i denne Tid var Kr. 2409,13 som det
ses af vedlagte Regnskab for denne Tid. I Sommermaanederne Juli—
August var Spisestuerne lukkede og i Juni kun halvt besøgte, hvilket
medførte et ikke ubetydeligt Underskud i disse Maaneder. Overskuddet
derimod stammer fra Tiden efter Spisestuernes Flytning til de nye Lo-
kaler. Til Udgifterne i det forløbne Aar er medtaget alle Udgifter til
Brændsel og Opvarmning.
De Studerende.
199
Spisestuerne har i Efteraaret været godt besøgte, idet der daglig er
solgt 3—400 Portioner Middagsmad og 200—250 Portioner Frokost, enten
som Smørrebrød, ca. 50—60 Portioner daglig, eller som smaa Frokost-
retter, ca. 150 Portioner daglig. Tillige er der solgt ca. 25 Portioner
Havregrød og Kaffe om Morgenen. Fra Studenternes Side har der kun
lydt Tilfredshed over Madens Kvalitet, men i den sidste Tid har der
gentagne Gange været rejst Krav om billigere Priser, idet saavel Mid-
dagsmaden som Frokostsmørrebrødet holdes i Prisen Kr. 1,25, der ind-
førtes August 1920 og ikke siden er forandret, medens de forskellige
konkurrerende billige Restaurationer i den senere Tid har nedsat deres
Priser, uden dog at komme under Studenterbespisningen. Folkekøkke-
nernes almindelige Pris for Middagsmad er Kr. 1,25, men i de mindre
vel udstyrede Lokaler sælges den for Kr. 1,10.
Idet jeg forelægger Regnskabet for det forløbne Aar, er det mit Haab,
at det høje Ministerium vil finde det saa tilfredsstillende, at Studenter-
bespisningens Opretholdelse kan betragtes som endelig afgjort. Tillige
tillader jeg mig imidlertid at fremhæve, hvor afgørende det vil være for
Spisestuernes fremtidige Trivsel, at Ministeriet maatte beslutte at tilstaa
dem den i Udsigt stillede Lettelse, at de fik gratis Opvarmning og Be-
lysning fra Universitetet, i hvis Bygning de jo er installeret. Efter at
Spisestuerne er overflyttet til de nye Lokaler, er til selve Opvarmningen
beregnet at medgaa ca. 1,75 hl. Koks pr. Døgn eller 54,75 hl. pr. Maaned,
hvilket med de nuværende Priser vil blive ca. Kr. 162,75 pr. Maaned.
Til Belysning er beregnet at medgaa ca. Kr. 4,90 pr. Dag eller Kr. 151,90
pr. Maaned, ialt altsaa ca. Kr. 314,65 pr. Maaned, d. v. s. i Vintermaaned-
erne. Den store Betydning, det vil have for Spisestuerne at faa Belys-
ning og Opvarmning af Lokalerne gratis, vil formentlig fremgaa af føl-
gende. Hensigten med Spisestuerne har hele Tiden været at yde Studen-
terne god og nærende Mad til saa billig Pris, at ogsaa de fattige af dem
med Fordel kunde søge Bespisningen og nyde godt af Samværet med
denlerkammeraterne, samtidig med at de fik passende Ernæring. I sin
Konkurrence med andre billige Restaurationer og med den mere private
Pensionatsbespisning er Universitetets Spisestuer imidlertid hæmmet
ved den Omstændighed, at de maa lukke i Sommermaanederne og i
December—Januar har saa formindsket Tilgang, at et Underskud ikke
kan undgaaes. For at holde Priserne saa lavt som muligt er det derfor
af største Betydning, at faa den nævnte Lettelse. Forsaavidt det høje Mi-
nisterium maatte billige disse Betragtninger, er det Hensigten snarest
muligt at nedsætte Prisen for Middag og Frokost til Kr. 1,10 pr. Portion,
hvilket som sagt for Tiden stærkt ønskes af de Studerende.«
I Forbindelse hermed udtalte Eforus under 24. Maj 1922 følgende:
»I Fortsættelse af Skrivelsen fra Universitetets Spisestuer til det
høje Ministerium af 16. Februar d. A. skal jeg herved tillade mig at
fremsende det nu afsluttede Regnskab for hele Aaret 1. April 1921 til
31. Marts 1922. Som det vil ses, slutter Aaret med et Overskud paa Kr.
812,75, hvilket er betydeligt mindre end det Overskud paa Kr. 2235,44,
hvormed Aaret sluttede 31. December 1921. Grunden dertil er for det
første, at Bespisningen altid er mindre besøgt iForaarsmaanederne end om
Å
200
Universitetet 1920—1923.
Efteraaret, hvor alle de ny ankomne Studenter særlig nyder godt af Be-
spisningen, indtil de har fumlet passendePensionater eller lignende. Større
Betydning har det dog haft, at Januar Maaned som Feriemaaned har
givet et Underskud paa ca. 2700 Kr., og at forskellige storre Udgifter til-
fældigvis er faldet efter Nytaar, saaledes Reparationer af Komfuret paa
1340 Kr., Fornyelse af Inventar paa 278,52 Kr. etc. Maanederne Januar—
Marts gav af disse Grunde et Underskud paa 1671,58 Kr.
Medens Regnskabet saaledes viser den onskede Balance for Finans-
aaret, er Overskudet for lille til at bidrage til et Reservefond, som vilde
være meget onskeligt i en Forretning, der dog har haft en Omsætning
paa ca. 175,000 Kr. i sidste Aar. Jeg henleder blot Opmærksomheden
paa, at Sommermaanederne medfører et konstant ret betydeligt Under-
skud, at blot det, at Paasken falder i April, har forandret denne Maaneds
sædvanlige Overskud til et Underskud paa 464,59 Kr., og at man fore-
løbig har maattet udsætte at anskaffe et meget onsket Kassekontrol-
apparat, da der ikke er opsparet tilstrækkelig mange Penge dertil.
Særlig Betydning har naturligvis det ringe Overskud for Spørgsmaa-
let om Prisnedsættelse i Fremtiden. Siden sidste Beretning blev afgivet
er Frokosten (Smørrebrød med Kaffe) nedsat fra Kr. 1,25 til Kr. 1,10 og
forskellige Frokostretter er regulerede i deres Pris. Middagen er stadig
sal til Kr. 1,25. Da der daglig omtrent kobes ca. 300 Portioner Middags-
mad, vilde en Nedsættelse med 10 Ore pr. Portion give en mindre Ind-
tægt af de 300 Portioner paa ca. 90 Kr. om Maaneden, 900 Kr. om Aaret.
Balancen kan derfor i Øjeblikket kun holdes ved den omtalte Pris
og endda kun akkurat. Som omtalt i fornævnte Skrivelse, er det imid-
lertid Universitetets Bestra'belse, at netop de fattige Studenter skal nyde
godl af Spisestuerne, hvor de faar rigelige og nærende Portioner, træf-
fer Kammerater etc. og for dem spiller erfaringsmæssig hver 10 Ore en
Rolle.
Af disse forskellige Grunde kan jeg paa Spisestuernes Vegne kun
gentage vor indtrængende Anmodning til Ministeriet om, at den Belys-
ning og Opvarmning, der kræves til de Lokaler, Universitetet har over-
ladt Spisestuerne, maa indgaa i den Sum, som Universitetet i det Hele
maa udgive til Belysning og Opvarmning af alle sine Lokaliteter.«
Det i den sidstnævnte Skrivelse ommeldte Regnskab for Spisestuerne
for Finansaaret 1921—22 var opgjort saaledes:
Indtægt	Udgift
Kr. Øre	Kr. Øre
Indtægt af Frokost og Ekstrasalg................ 71240,40
» » Middagen .......................... 98512,96
» » Svinemad .......................... 594,26
» Studiegaardens Kaffestue............ 2984,35
Indvundne Bankrenter ........................ 166,86
Udgift til Fødevarer......................................................90222,80
» » Colonialvarer ..............................................22174,70
y » Brød ..............................................................5586,20
173498,83 117983,70
H
De Studerende.
201
Indtægt	Udgift
Kr. Øre	Kr. Øre
Overført.......... 173498,83	117983,70
Inventar og Rekvisiter ................................................4651,49
Bøger og Tryksager ....................................................1746,75
Papirservietter og Papir ............................................1152,75
Leje af Duge ....................................................................1840,30
Vask og Rengøring ........................................................1540,26
Lønninger m. m..............................................................31518,25
Brændsel og Belysning ................................................5930,27
Forskellige og uforudsete Udgifter............................1271,63
173498,83	167635,40
Damp og varmt Vand fra 3. Juni 21—31. Marts
1922 til Madlavning....................................................3664,74
do. til Opvarmning ....................................................1385,94
173498,83	172686,08
Overskud....................812,75
173498,83	173498,83
Under 24. Maj 1922 fremsendtes Sagen til Undervisningsministeriet
med Konsistoriums varmeste Anbefaling og i Skrivelse af 21. Juni 1922
bifaldt Ministeriet derefter, at der i Aaret 1. September 1921—31. August
1922 af Universitetet indrommedes Studenterbespisningen gratis Lys og
Opvarmning af Lokalerne, medens Spørgsmaalet om den fremtidige Ord-
ning maatte forelægges til fornyet Behandling inden Udgangen af Aaret
1922. I Henhold til Konsistoriums Skrivelse af 3. Juli 1923 bifaldt Mini-
steriet under 28. August 1923 endvidere, at der i Tiden 1. September
1922—31. August 1923 indrømmedes Studenterbespisningen gratis Be-
lysning og Opvarmning af Lokalerne ligesom Ministeriet ved den an-
førte Skrivelse fornyede denne Tilladelse for Tiden 1. September 1923—
31. Juli 1924.
I Løbet af Foraaret 1921 indførtes den Udvidelse af Spisestuernes
Drift, at der daglig serveredes forskellige varme Frokostretter. Den 2.
Juni s. A. overflyttedes Spisestuerne til de nye Lokaler i Kommunitets-
bygningen og samtidig tillodes Salget af Pilsnerøl og Cigarer ligesom der
gaves Tilladelse til Servering af Kaffe og Kager efter Middagen.
Den 1. Juli 1921 lukkedes Spisestuerne under Ferien. De aabnedes
igen den 1. September. Personalet afskedigedes for Feriemaanederne dog
med Undtagelse af 8 Damer, der beholdt halv Lønning uden Kostpenge.
1 Sommerferierne 1922 og 1923 var Spisestuerne lukkede henholdsvis
1. Juli—1. September og 1. Juli—15. August.
Den 17. November 1921 nedsattes Prisen paa Frokost til 1 Kr. 20 Øre
som Følge af Nedsættelse af Prisen pr. Kop Kaffe fra 20 Øre til 15 Øre.
I Oktober 1922 anskaffedes et Kassekontrolapparat til en Pris af
2740 Kr. 1000 Kr. betaltes kontant, medens Resten afdragedes med 100
Kr. pr. Maaned.
Universitetets Aarbog.	26
i
202
Universitetet 1920—1923.
Under 18. November 1922 meddelte Departementet for Told- og For-
brugsafgifter, at da der ikke kræves Næringsadkomst til den i Studie-
gaardens Frokoststue og i Studenternes Spisestuer for Betaling etablerede
Bespisning, er den paagældende Virksomhed ikke afgiftspligtig efter
Lov af 12. Juni 1922 om Afgift paa Omsætningen i Kafeer, Restaura-
tioner m. v.
3. Studentergymnastikken.
Som i Aarbog 1915—20 IV Del S. 369 anfort vilde Forretningslokale-
nævnet i København ikke godkende den for Universitetets Leje af Studen-
terforeningens Gymnastiksal fra 1. Oktober 1918 nødvendige Opsigelse
af den daværende Lejer af Salen Fru Leander Friis. Der optoges
derefter Forhandlinger med Fru Leander Friis og afsluttedes med
hende en af Studenterforeningen tiltraadt Overenskomst, hvorefter hun
i Tiden fra 1. September 1918 til 31. August 1920 overlod Universitetet
Salen i et naTmere bestemt Antal Timer mod Ret til Fremleje i de af
disse Timer, hvori det ikke selv benyttede den; fra 1. September 1920
skulde Universitetet have Ret til selr at overtage Lejemaalet om Salen
med Studenterforeningen mod fra samme Dato indtil 31. August 1922 at
overlade Fru Leander Friis Salen i et nærmere bestemt Antal Timer.
Herefter overtog Universitetet Lejemaalet fra 1. September 1920 paa
samme Vilkaar som Fru Leander Friis havde haft, og efter at Fru Le-
ander Friis i 1921 havde meddelt, at hun ikke længere onskede at benytte
Salen, har Universitetet haft den fulde Benyttelse af denne, saaledes at
Administrationen af den har været besørget af Universitets-Gymnastik-
lærer H. G. D. Petersen under Tilsyn af Universitetets staaende Idræts-
udvalg. Undervisningen besørgedes af Gymnastiklærerne M. Lefévre og
H. C. D. Petersen. I 1918 arbejdedes med 4 Hold (114 Studenter), i 1919
med 4 Hold (181 Studenter) i 1920 med 7 Hold (228 Studenter), i 1921
med 10 Hold (328 Studenter) og i 1922 med 11 Hold (334 Studenter).
Hold for kvindelige Studerende indførtes med Efteraarssemestret 1920.
4. Beviigeise af 600 Kr. aarlig til Afholdelse af vejledende
Foredrag om seksuelle Forhold.
(Journ. No. 128/1922).
Dr. med. Svend Lomholt tilskrev under 28. Januar 1922 Konsistorium
saaledes:
»Konsistorium viste mig i Sommer den Ære at opfordre mig til
atter i Efteraaret 1921 at holde en Række Forelæsninger for de ganske
unge Studenter over »Mandens Seksualliv og seksuelle Hygiejne«, saale-
des som jeg har gjort det de foregaaende Aar efter Opfordring fra Stu-
denterraadet. For denne Ære takker jeg, og benytter samtidig Lejlig-
heden til at meddele nogle Erfaringer, som jeg har gjort med Hensyn til
paagældende Arbejde:
De Studerende.
203
Der synes at være en ganske umiskendelig Trang blandt Studenterne
til Oplysning paa dette Omraade. Dette fremgaar med Tydelighed deraf,
at der alle tre Aar har været stærk Tilstrømning til Forelæsningerne,
saaledes at Universitets-Annexets Auditorium A det første og sidste
Aar har været næsten fyldt under Forelæsningsrækken. Det andet Aar
var Besøget lidt mindre, maaske paa Grund af en noget mangelfuld
Bekendtgørelse.
Dette Forhold er kommet mig selv ret uventet. I hvert Fald havde
jeg været forberedt paa, at Besøget vilde mindskes stærkt, efter at jeg
allerede første Aar, paa Opfordring fra nogle Tilhørere, havde ladet
Forelæsningsrækken trykke. Naar dette har vist sig ikke at blive Til-
fældet, betyder det formentlig, at trykt Oplysning ikke er fuldt tilstræk-
kelig, eller i hvert Fald, at mundtlig Undervisning foretrækkes af et
stort Antal Studenter.
At saadanne Forelæsningsrækker virkelig yder en vis Hjælp, har jeg
modtaget adskillige Udtalelser for fra Tilhørere, baade under mundtlig
og skriftlig Form, ligesom mange studerende i Tilslutning til disse Fore-
læsninger har henvendt sig til mig med deres Vanskeligheder paa det
seksuelle Omraade. Som Regel har det drejet sig om Forhold af rent
personlig Art, sjældnere om venerisk Sygdom.
Det er i det hele mit Indtryk, at veneriske Sygdomme snarest er min-
dre hyppige blandt Studenter end blandt de fleste andre Klasser i Kø-
benhavns Befolkning. I mange af de nævnte Tilfælde har jeg hos Stu-
denterne mødt de mærkeligste Vrangforestillinger og en Mangel paa
Viden, som man ikke skulde tro kunde findes hos Mennesker paa et saa
relativt højt Dannelsestrin. Forklaringen herpaa ligger formentlig i, at
en systematisk Undervisning i Forplantningslæren endnu mangler i
Gymnasiet og af mange Grunde maaske ogsaa vil være vanskelig at faa
gennemført. Saa meget mere maa det siges, at en Undervisning paa
dette vigtige Punkt i allerhøjeste Grad fortjener at optages af Universi-
tetet.
Endvidere synes det indlysende, at den saa vidt muligt bør tilbydes
de unge paa det Tidspunkt, da Flertallet af dem overgaar til uvant frie
og ukontrollerede Livsvilkaar i en Storby med Livsforhold af en helt
anden Art end dem, de er vant til i deres Hjemstavn.
Nutidsudviklingen har medført, at de seksuelle Vanskeligheder vokser
fra Aar til Aar. Det kan derfor ikke undre, at der rundt om i hele Ver-
den i stedse stigende Grad arbejdes paa ved Spredning af paalidelig
Viden at skabe en Modvægt mod disse Vanskeligheder. Ogsaa rundt om
ved mange Universiteter i Udlandet gøres der et systematisk Arbejde i
denne Retning blandt Studenterne, især i England og Amerika. Ofte
anvendes hertil meget kraftige Metoder som f. Eks. Filmsforestillinger.
Jeg tror ikke, at slige robuste Fremgangsmaader er nødvendige, ja
næppe en Gang egnede under vore Forhold. Men Erfaringen synes dog
at vise, at Jordbunden blandt Studenterne er særdeles taknemlig og
modtagelig for en Undervisning om disse Forhold, selv om den med-
deles under en ret elementær Form.
Disse Erfaringer føler jeg mig opfordret til at meddele Konsistorium
samtidig med, at jeg mener at turde foreslaa, at en Undervisning om
dette Emne indføres som et beskedent, men fast tilbagevendende Led i
i
204
Universitetet 1920—1923.
Universitetets Undervisning i Form af en aarligt tilbagevendende kort
Forelæsningsrække, særligt beregnet paa Russer. Det vil formentlig ikke
volde Vanskeligheder at faa en Læge med nogen Erfaring paa det
nævnte Omraade til at paatage sig denne Opgave.«
1 Anledning heraf udtalte det lægevidenskabelige Fakultet i Skri-
velse af 24. Maj 1922, at det meget kunde anbefale Ydelsen af en Bevil-
ling til det ommeldte Formaal og at det i saa Henseende maatte anse et
aarligt Beløb af 600 Kr. for passende. Sagen anbefaledes ligeledes af
Universitetskvæsturen i Skrivelse af 6. Juni s. A. Under 15. s. M. frem-
sendte Konsistorium Sagen til Undervisningsministeriet, idet der bl. a.
udtaltes følgende:
»Konsistorium anser det for at være af ret væsentlig Betydning, at der
gives de unge Studenter en let tilgængelig Adgang til Vejledning paa
dette Punkt. Det har ogsaa vist sig, at de af Dr. Lomholt oprindelig paa
Studenterraadets Initiativ i de sidste 3 Efteraarssemestre holdte Fore-
drag har imødekommet en Trang hos Studenterne til at skaffe sig Kund-
skab paa dette Omraade, idet disse Foredrag har været meget stærkt
besøgte. Dr. Lomholt har erklæret sig villig til ogsaa i det kommende
Efteraar at holde Foredrag uden Vederlag, men det siger sig selv, at
man ikke vedblivende kan forlange et saadant Arbejde af ham uden
Vederlag. lovrigt er det ikke Tanken at knytte den heromhandlede Be-
villing til en bestemt Person, idet man anser det for heldigst, at det
lægevidenskabelige Fakultet bliver frit stillet med Hensyn til Valget af
hvert Aars Foredragsholder. Idet man endnu bemærker, at man i Efter-
aarssemestret 1921 gav den polytekniske Læreanstalts og Landbohøjsko-
lens Elever Adgang til Foredraget, der blev bekendtgjort ved Opslag paa
begge disse Læreanstalter, og at det er Tanken ogsaa fremtidig at gore
dette, skal man under Vedlæggelse af en af Universitetets Kvæstor af-
given Udtalelse tilade sig varmt at anbefale, at den ansogte Bevilling op-
tages paa Finanslovforslaget for 1923—24 overensstemmende med Kvæ-
stors Forslag.
Paa Finansloven for 1923—24 bevilgedes derefter paa en ny Under-
konto 15. under Universitetets Udgiftspost g., Til videnskabelige For-
maals Fremme, et Beløb af 600 Kr. aarlig til Afholdelse af vejledende
Foredrag om seksuelle Forhold, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg
A., Sp. 1773—74.
5. Forhøjelse af Understøttelsen til »Danske Studenters
Idrætsraad«.
(Journ. No. 195/1920).
Som det fremgaar af Aarbogen for 1915—20 IV Del Side 372—74 be-
vilgedes der paa Finansloven for 1919—20 under Universitetets Budget et
Beløb af 2000 Kr. aarlig som Understøttelse til »Danske Studenters
Idrætsraad«, hvoraf 1000 Kr. til Ministeriets Disposition til Sportsklub-
ber efter Trang.
Under 15. Marts 1925 indgav Idrætsraadet saalydende Andragende:
De Studerende.
205
»Som det er Ministeriet bekendt, har Danske Studenters Idræts-
raad i de sidste 2 Aar paa Finansloven modtaget et Tilskud paa 2000 Kr.
Disse Penge er bleven anvendt til Fremme af Idrætsarbejdet mellem
Studenterne dels som direkte Tilskud til Foreningerne (efter Ministeriets
Approbation) dels ved at udsætte Præmier og endelig ved at afholde
Opvisninger af Studenteridræt og ved at uddele Tryksager om Studenter-
idrætten. Agitationen for Studenteridrætten har yderligere faaet Støtte
ved, at Meddelelser om Idrætsforeningerne ved Universitetsudvalgets
Velvilje er bleven kyttet til Forelæsningskatalogen.
Den bevilgede Sum har saaledes betinget et Oplysningsarbejde mel-
lem Studenterne, medens de direkte Tilskud, som Foreningerne har
kunnet modtage gennem Raadets Bevilling, i Virkeligheden kun har haft
mindre Betydning for de forskellige Budgetter paa Grund af disses meget
stærke Stigning i de vanskelige Aar. Den Nødstilstand, der hersker i de
forskellige Idrætsforeninger paa Grund af Dyrtiden, rammer i særlig
Grad de akademiske Foreninger paa Grund af deres Medlemmers svig-
tende Evne til at yde pekuniær Støtte udover Kontingenterne.
Det var ved Idrætsraadets Stiftelse et af Maalene at søge Midler til
at lette Adgangen for Studenterne til de forskellige Foreninger ved Til-
skud til nedsat Kontingent.
Dette har man paa en enkelt Undtagelse nær ikke kunnet gøre, da
Kravet til Tilskud til den almindelige Drift er bleven alt overvejende,
idet alle tidligere Beregninger over Udgifter er forrykkede. Adgangen
til de forskellige Foreninger er tværtimod yderligere bleven vanskelig-
gjort, idet Kontingenterne er begyndt at stige, da de ikke er tilstrækkelige
til Afholdelsen af de daglige Driftsudgifter, endsige til at afholde ufor-
udsete Udgifter eller bestride Nyanskaffelser. Man vil da ogsaa se, at
Roklubben i Aar har Underskud paa sin daglige Drift. De kvindelige
Studenters Udlæg pr. Maaned til Sale, Lærer m. m. er 300 Kr., medens
Indtægterne er ca. 100 Kr. pr. Maaned. Ledelserne i de forskellige Fore-
ninger maa derfor stadig gaa Tiggergang for at samle de nødvendige
Midler.
Boldklubben og Roklubben sætter nu deres Kontingenter op. Hvor-
ledes de andre Foreninger vil stille sig, er endnu ikke afgjort; men til
Trods for, at der arbejdes under meget vanskelige Betingelser, udfores
der indenfor de forskellige Foreninger et meget stort Arbejde, der ikke
alene giver sig Udtryk i det daglige Arbejde, men ogsaa viser sig ved en
Række smukke Sejre ikke alene her i Landet, men ogsaa i Sverrig.
Idrætsraadet henvender sig nu atter til Ministeriet for at søge om, at
den Bevilling, som vi nu har modtaget de sidste 2 Aar, maa blive for-
højet til 5000 Kr., der var det Beløb, som der oprindelig blev ansøgt om.
En Forøgelse af Bevillingen vil kunne bevirke, at Arbejdet mellem Stu-
denterne vil kunne drives yderligere energisk, og at man ved Kontingent-
nedsættelser vil kunne aabne Vejen for mange, der nu ikke har Raad til
at betale helt ud. Maalet vil jo være, at faa Deltagelsen saa stor som
mulig til Gavn for de unges Studier.«
Under 28. April 1920 indgav endvidere »Danske Studenters Roklub«
Andragende om Forhøjelse af det Foreningen under Kommunitetets
Budget bevilgede Tilskud paa 600 Kr. aarlig til 2000 Kr. aarlig.
i
206
Universitetet 1920—1923.
1 Anledning heraf tiiski ev Universitetets staaende Idrætsudvalg under
22. Juni 1920 Konsistorium saaledes:
> At det for de forskellige akademiske Idrætsforeningers fortsatte Virk-
somhed vil være af afgørende Betydning, om de kan opnaa et større
Tilskud end de hidtil har haft, fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed
ikke blot af Idrætsraadets og Roklubbens ovennævnte Andragender, men
ogsaa af de forskellige Andragender, som er indgivet om at faa Del i det
nu bevilgede Tilskud paa 2000 Kr. til Idrætsraadet. Den ved Dyrtiden
fremkaldte Nødstilstand gør sig i særlig Grad gældende for de akademi-
ske Idnetsforeninger, hvis Medlemmer i ganske overvejende Grad er
unge Mennesker, der kun i ringe Grad vil kunne bære en Kontingentfor-
højelse og i endnu ringere Grad vil kunne yde Foreningerne Støtte ud-
over Kontingenterne. Hertil kommer endvidere, at Deltagelse i de inter-
skandinaviske Stævner, der er af saa overordentlig stor Betydning for det
akademiske Idrætsliv og for det skandinaviske Studenterliv i det Hele,
kræver saa betydelige Udgifter af de deltagende Foreninger, at den over-
hovedet kun vil være mulig ved en Forhøjelse af Bevillingen til Idræts-
raadet, jfr. herved, at et fra Akademisk Idrætsforening fremsat Andra-
gende om et særligt Tilskud til et saadant Stævne blev afslaaet ved Un-
dervisnigsministeriets Skrivelse af 25. Marts d. A. under Henvisning til,
at Foreningen havde faaet Del i det almindelige Tilskud.
Under Hensyn til det anforte skal Udvalget derfor varmt anbe-
fale, at Bevillingen til Danske Studenters Idrætsraad forhøjes fra
2000 Kr. til 5000 Kr., idet man skal tilføje, at der, saafremt Forslag
tages til Følge, formentlig ikke vil være tilstrækkelig Anledning til en
Forhøjelse af det særlige Tilskud til Roklubben.«
Ved Skrivelse af 22. Juni 1920 fremsendte Konsistorium med sin Til-
slutning Sagen til Undervisningsministeriet, og paa Finansloven for 1921
22, jfr. Rigsdagstidende for 1920— 21, Tillæg A.. Sp. 1621—22, forhøje-
des Universitetets Udgiftspost o., Understøttelse til danske Studenters
Idrætsraad, derefter til 4000 Kr. aarlig, hvoraf 2000 Kr. til Ministeriets
Disposition til Uddeling til Sportsklubber efter Trang.
6. Oprettelsen af dansk Studieoplysningskontor.
Lektorater i Dansk ved Universiteterne i London og Paris.
(Journ. No. 394/1919, 122/1921, 417/1921, 426/1921, 183/1923 og 215 1923).
Gennem »De studerendes Fællesrepræsentation« blev der til de 4
højere Læreanstalter (Den farmaceutiske Læreanstalt, Den polytekniske
Læreanstalt, Universitetet og Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole)
indsendt et Andragende fra samtlige officielt anerkendte Elevorganisa-
tioner ved Læreanstalterne (Polyteknikerraadet, Studenterraadet og De
studerendes Raad ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole) om en
Bevilling paa 25,000 Kr. til Oprettelsen af et Dansk Studieoplysnings-
kontor.
I denne Anledning udtalte Lederne af de ovennævnte 4 Læreanstalter
i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 13. December 1919 følgende:
k
De Studerende.
207
»Den paagældende Institutions Opgave skulde være den at virke som
et Centralkontor for Oplysninger om Studieforhold, Legatforhold, Studie-
laan, Boligforhold og lignende ved samtlige danske højere Læreanstalter
samt om de tilsvarende Forhold i Udlandet, saaledes at alle interesserede,
baade danske og fremmede Studerende, ved Henvendelse dertil skulde
kunne skaffe sig paalidelig Oplysning om de paagældende Forhold.
I Andragendet er gjort nøjere Rede for saavel den tilstedeværende
Trang til en saadan Institution som de særlige Forhold, navnlig Opret-
telsen af tilsvarende Institutioner i Udlandet, der begrunder Ønskelig-
heden af, at man netop nu skrider til Etablering af et saadant Oplys-
ningsarbejde herhjemme. I saa Henseende skal man særlig pege paa, at
der ogsaa i Norge og Sverige arbejdes i denne Retning, og at der allerede
af det kgl. Frederiks Universitet i Kristiania er oprettet et Kontor for
hjemlig og udenlandsk Oplysning.
Som det i Andragendet nærmere er udviklet har de Studerendes Re-
præsentation ved eget Arbejde forberedt Løsningen af den heromhand-
lede Opgave. Læreanstalterne, der efter samtlige foreliggende Forhold
anser det for meget ønskeligt, at Planen om et Studieoplysningskontor
realiseres, mener ligesom de Studerende, at en tilfredsstillende Ordning
ikke vil kunne opnaas ved disses Kræfter alene, men at Kontoret paa
samme Maade som sket i Udlandet bør oprettes og drives ved Tilskud fra
Staten som et under de interesserede Læreanstalter sorterende Kontor,
saaledes at dets Ledelse varetages af en Fællesrepræsentation for disses
Lærere og Studerende.
Med Hensyn til den nærmere Ordning heraf samstemmer man med
de Studerende i, at Arbejdet i det første Aar maa faa en forsøgsvis Ka-
rakter, ligesom man finder det rigtigt, at Driften varetages af et Forret-
ningsudvalg valgt af den ovennævnte Fællesrepræsentation.
Man andrager derfor om, at der til Oprettelse og Drift af et saadant
Kontor i det første Aar paa Finansloven for 1920—21 bevilges et Beløb af
25000 Kr., hvoraf 7000 Kr. til Anlægsomkostninger, 5000 Kr. til Konsu-
lenter i Udlandet og 13000 Kr. til Driftsomkostninger.«
I Anledning heraf udbad Undervisningsministeriet sig under 15. Ja-
nuar 1920 en nærmere Redegørelse for, hvilken Betydning de forskellige
paatænkte Virksomheder for det paagældende Kontor kunde antages at
have for Universitetet, samt om, hvorvidt disse Opgaver hidtil var blevet
løst saaledes, at Universitetet ved Kontorets Oprettelse vilde aflastes for
Arbejde af denne Art eller om saadanne Opgaver hidtil havde maattet
lades uløste. Som Svar herpaa fremsendte Konsistorium den 6. Februar
s. A. til Ministeriet en fra Studenterraadet indhentet Beretning om den
Virksomhed, der foreløbig ved Raadets Foranstaltning var blevet udfol-
det i Tiden 1. September—31. December 1919 til Fremme af de Formaal,
som det var Tanken at overdrage det foreslaaede Kontor at virke for.
Det bemærkedes derhos, at Oprettelsen af Kontoret ikke vilde medføre
nogen nævneværdig Lettelse for Universitetets Administration, da de
Opgaver, hvorom der var Tale, hidtil saa godt som udelukkende var
blevne varetagne af Studenterraadet.
Fra Ministeriet ønskedes der derefter i Skrivelse af 13. Marts 1920
meddelt en nærmere Redegørelse for, hvorledes Universitetet for sit Ved-
kommende stillede sig til Sagen i Almindelighed og de enkelte Opgaver,
i
208
Universitetet 1920—1923.
der var foreslaaet for Kontoret, i hvilken Forbindelse Ministeriet særlig
udbad sig en Udtalelse med Hensyn til 2 af disse Opgaver, nemlig Studie-
vejledningen og Vejledningen med Hensyn til Legatforhold, idet Ministe-
riet navnlig under den Forudsætning, at det drejede sig om en egentlig
Vejledning—ikke blot Uddeling af Tryksager eller lignende—vilde være
tilbøjeligt til at mene, dels at Studievejledning snarere maatte være en
Opgave for Universitetets Lærere end for Eleverne, dels at det Legat-
kontor, som agtes oprettet ved Universitetet, maatte kunne antages at
være bedre i Stand til at give de fornødne Oplysninger vedrorende Legat-
forhold end det herom handlede Kontor.
Med Hensyn hertil udtalte Konsistorium i Skrivelse af 18. Juni 1920
under Vedlæggelse af en Beretning om Kontorets Virksomhed i Tiden
1. Maj 1919—30. April 1920 folgende:
»Dansk Studieoplysningskontor, saaledes som det hidtil har fungeret
og som det agtes drevet i Fremtiden, tager ikke alene Sigte paa Univer-
sitetet og dets Elevers Forhold, men paa samtlige de 4 hojere Læreanstal-
ters og deres Elevers Forhold. Planen om dets Oprettelse er ganske vist
oprindelig udgaaet fra Studenterraadet, men det Andragende, der ligger
til Grund for Sagen, er ikke indgivet af Studenterraadet, men derimod af
samtlige Elevorganisationer ved Læreanstalterne, og ikke til Universi-
tetet men til samtlige 4 La>reanstalter og alle disse har i den til Ministe-
riet indsendte Skrivelse af 13. December f. A. udtalt, at de anser det for
meget ønskeligt, at Planen om Kontorets Oprettelse og Drift ved Tilskud
fra Staten realiseres. Naar Læreanstalterne saaledes kunde give Planen
deres Tilslutning, var det bl. a. netop fordi den gik ud paa at oprette et
for alle Læreanstalterne fadles Kontor, og fordi dette Kontor ikke skulde
være et af Eleverne i Modsætning til Lærerne ledet Kontor, men der-
imod et Fælleskontor, der er knyttet til Institutionerne som saadanne
og i hvis Ledelse saavel Lærere som Elever var repræsenteret.
Det er ogsaa udfra disse Forhold, at Universitetet har givet Sagen i
Almindelighed sin Tilslutning, idet man anser det for at være af stor
Betydning, at der findes et saadant fælles Oplysningskontor for de 4 hoj-
ere Læreanstalter. Ikke blot findes der jo nu her hjemme saa mange
Forhold, der er fælles for Eleverne ved disse — f. Eks. Laaneforhold,
Boligforhold og andet lignende — men en væsentlig Side ved Kontorets
Virksomhed, nemlig den, der tager Sigte paa danske Studerendes Ophold
i Udlandet og fremmede Studerendes Ophold ved vore Læreanstalter, vil
netop bedst kunne varetages af et Kontor af den her omhandlede Art.
Universitetet inaa derfor ogsaa for sit Vedkommende lægge megen Vægt
paa, at disse Opgaver bliver varelagne af en Institution, der har til
Hovedopgave at varetage dem og i hvis Ledelse alle Læreanstalter har
Del.
Hvad de 2 af Ministeriet særlig fremhævede Opgaver, Studievejled-
ninger og Vejledning med Hensyn til Legatforhold, angaar, skal man
bemærke, at der paa disse Felter for Oplysningskontorets Vedkommende
kun kan blive Tale om en rent foreløbig Orientering for ny tilkommende
Studenter (altsaa navnlig i September Maaned), som udmærket godt kan
gives af et saadant særligt Kontor, og som paa den anden Side, fordi det
samler sig saa stærkt til et enkelt Tidsrum, let vilde overvadde Universi-
tetslærerne og det almindelige Kontor. Men selvfølgelig maa den mere
De Studerende.
209
specielle personlige Vejledning altid gives af vedkommende Universitets-
lærere eller Konsistoriums Legatkontor, og Oplysningskontorets Opgave
vil da forsaavidt væsentlig indskrænke sig til at henvise Studenterne til
rette Vedkommende.
Sluttelig skal man bemærke, at Oplysningskontoret nu ikke drives af
Studenterraadet, men af Danske Studenters internationale Komité, der
er Fællesrepræsentation for Studenterraadet, Polyteknikerraadet, De
Studerendes Raad ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Kunst-
akademiets Elevraad og Studenterforeningen«.
Med Undervisningsministeriet førtes der imidlertid samtidig forskel-
lige Forhandlinger om Statsbidrag til Oprettelsen af et Oplysningskon-
tor i London og Paris, i hvilken Henseende Ministeriet i den Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1455—58, citerede Skrivelse til Fi-
nansudvalget af 20. Januar 1921 fremsatte følgende Oplysninger:
»Paa Initiativ af Danske studerendes internationale Komité paabe-
gyndtes i December 1918 et organiseret Arbejde paa at knytte engelske
og danske Universitetskredse nærmere til hinanden, og efter Konference
med den kgl. Gesandt i London formaaede Dr. Vincent Næser paa oven-
nævnte Komités Vegne Lektor i London Jacob Helweg til at paatage sig
Stillingen som danske Akademikeres og danske studerendes »academie
consul« i London. Efter det store forberedende Arbejde, som Danske stu-
derendes internationale Komité efter Vaabenstilstanden udførte i Eng-
land, tog Henvendelserne fra danske studerende saa stærkt til, at det
blev nødvendigt at indrette et Kontorlokale paa et af Londons Hoved-
strøg, og Virksomlieden er siden Efteraaret 1919 væsentlig opretholdt
ved Tilskud fra Østasiatisk Kompagni. Gennem Kontorvirksomheden er
et stort Antal danske studerende paa samtlige Landets højere Lærean-
stalter blevet hjulpet til Rette under deres Studier i England, ligesom
Kontoret har været dem behjælpeligt med Fremskaffelse af passende Bo-
lig og med at skaffe dem i Berøring med interesserede engelske Kredse.
Den danske Koloni i London har i hoj Grad styrket Virksomheden,
som efterhaanden har vundet en saadan Tillid, at man fra de engelske
Universiteters Oplysningskontor har rettet en Underhaandshenvendelse
til Dr. Næser om Muligheden for at flytte Virksomheden op i den Bolig,
i hvilken saavel det engelske Central-Studieoplysningskontor som det
amerikanske og franske Filial-Studieoplysningskontor har Lokaler.
Paa lignende Maade blev en tilsvarende Virksomhed i Foraaret 1919
sat i Gang i Paris »Foyer Franco-Scandinave«, af hvilken der efter-
haanden har dannet sig en selvstændig Virksomhed »Le foyer Franco-
Scandinave«, hvor tilrejsende studerende, Kunstnere og Videnskabs-
mænd fra de skandinaviske Lande kan mødes med interesserede fran-
ske Kredse. Denne Virksomhed, som ledes af Dr. Næser, har faaet offi-
ciel Anerkendelse af den franske Stat, ligesom der har dannet sig en
Kreds af unge franske Videnskabsmænd for at værne om Virksomheden.
Under Hensyn til den fremragende Betydning, disse Oplysningskon-
torer har og vil have for den intellektuelle Forbindelse mellem Dan-
mark og Udlandet, og til, at man ikke i Længden kan overlade det til
en privat Institution med dens begrænsede Pengemidler alene at af-
holde Udgifterne ved en saadan Virksomhed, maa Ministeriet finde det
i høj Grad ønskværdigt, om der fra Statens Side maatte blive stillet de
Universitetets Aarbog.	27
i
210
Universitetet 1920—1923.
fornode Midler til Raadighed, og man skal derfor efter Forhandling
med de interesserede Parter om Storreisen af et eventuelt Statstilskud,
anbefale, at der ydes et Belob af 4500 Kr. aarlig til Opretholdelse af
hvert af de 2 Oplysningskontorer i London og Paris, eller ialt 9000 Kr.
aarlig.
Ved Siden af Oprettelsen af ovennævnte Oplysningskontorer blev der
imidlertid i 1918 paa Initiativ af University College i London oprettet
Lektorater i de 3 skandinaviske Sprog, hvortil de fornødne Midler i 3
Aar skaffedes af de 3 skandinaviske Kolonier i London, hvorhos Univer-
sity College lovede at afholde Udgifterne ved Lønning af en fælles Pro-
fessor i skandinaviske Sprog og Litteratur. Det danske Lektorat, der i
det første Halvaar bestredes af en i London boende dansk Journalist,
blev i September 1918 efter Opslag besat med ovennævnte Jacob Hel-
weg. Af Lektor Helweg er der afholdt offentlige Forelæsninger paa
Engelsk over dansk Litteratur, Sprog og Historie, som gennemsnitlig
har været besøgt af 20—30 Personer, en noget større Tilslutning end for
de 2 andre skandinaviske Lektorers Vedkommende. Desuden er der givet
de studerende — delte i Hold efter deres Standpunkt — 2 ugentlige Ti-
mer i Dansk. I 1919 er de 3 skandinaviske Sprog gjort til Eksamensfag
ved Intermidate Examination og vil kunne tages som Bifag ved den
afsluttende Eksamen. Til indeværende Sommer er de 3 Prøveaar for
Lektoratet udløbet, men University College's Provost har overfor Lektor
Helweg udtalt et indtrængende Ønske om, at det paabegyndte Arbejde
med Lektoratet maa blive fortsat, da Fremgangen efter engelske Univer-
sitetsforhold maa anses for meget lovende.
Ud fra de Erfaringer, som er gjorte i London under Lektoratets Be-
staaen. maa Ministeriet finde det meget ønskeligt, om en lignende In-
stitution ogsaa søges oprettet i det andet europæiske Kulturcentrum,
Paris, for der at fremme Kendskabet til dansk Sprog og Kultur, og man
skal derfor varmt anbefale, at der ved Universitetet i Paris søges opret-
tet et dansk Lektorat; medens Lektoratet i London foreløbig endnu kan
opretholdes uden Statstilskud, vil det være nødvendigt, at der ydes den
fornødne Bevilling til Lønning af en Lektor i Paris, hvilken Bevilling
efter Ministeriets Formening maa anslaas til 8000 Kr. aarlig.«
Paa Finansloven for 1921—22 bevilgedes derpaa paa en ny Udgifts-
post z. under Universitetets Budget a) til Oprettelsen af 2 Studieoplys-
ningskontorer i London og Paris å 4500 Kr.: 9000 Kr. og b) til Lønning
af en dansk Lektor i Paris 8000 Kr., tilsammen 17,000 Kr.
Efterat Fristen for Fremsættelsen af Ændringsforslag til Finanslo-
ven for 1921—22 var udløben, viste det sig imidlertid, at det danske
Lektorat i London, som hidtil havde været opretholdt ved private Mid-
ler, delvis ved Bidrag fra den danske Koloni i London, ikke kunde fort-
sætte, medmindre Staten overtog Lektoratets Lønning, og paa Tillægs-
bevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg
A., Sp. 5593—94, bevilgedes derfor under en Udgiftspost z. c. paa Uni-
versitetets Budget 8000 Kr. til Lønning af en dansk Lektor i London. De
25000 Kr., der saaledes ialt var stillet til Raadighed til Studieoplys-
ningskontorer og Lektorater i Paris og London, overførtes paa Finans-
loven for 1922—23 til Finanslovskonto § 19. A. IX, Tilskud til Kunst og
De Studerende.
211
Videnskab, hvor de 25000 Kr. bevilgedes paa en Underkonto E. 15., jfr.
Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1927—30.
Med Hensyn til Annvendelsen af disse Bevillinger udtalte Konsisto-
rium i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 4. Maj 1921 følgende:
»Hvad angaar de til Oprettelse af 2 Studieoplysningskontorer i Lon-
don og Paris bevilgede 2 X 4500 Kr. vil det formentlig være rettest, at
disse Beløb anvises gennem »Danske Studerendes internationale Ko-
mité«, der har grundlagt og hidtil drevet dem.
Med Hensyn til Bevillingerne til Lektorer i Paris og London skal man
foreslaa, at der til disse Stillinger, der bør besættes for et Tidsrum af
3 Aar ad Gangen, knyttes Forpligtelse til at være Leder af vedkom-
mende Oplysningskontorer. Man foreslaar endvidere, at der meddeles de
vedkommende Universiteter, at det maa anses for ønskeligt, at disse
Stillinger besættes efter Forslag fra Kobenhavns Universitet.
Hvad særlig angaar Lektoratet i London, der for Tiden er besat med
Lektor Jacob Helweg, skal man tillade sig at indstille, at det som Til-
skud til Lektor-Lønningen bevilgede Beløb af 8000 Kr. anvises til Ud-
betaling til ham under Henvisning til hans Stilling som Leder af det
danske Oplysningskontor i London og hele hans Virksomhed søm »aka-
demisk Konsul«.
Sluttelig skal man bemærke, at man forudsætter, at alle Udbetalin-
ger af de her omhandlede Beløb finder Sted gennem Universitetskvæ-
sturen.«
I Skrivelse af 16. December 1921 anholdt Danske Studenters inter-
nationale Komité paany om en Bevilling paa 13000 Kr. aarlig fra 1.
April 1922 at regne til Driften af Dansk Studieoplysningskontor samt
om, at der endvidere paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret
1921—22	maatte blive stillet et Beløb af 7000 Kr. til Komitéens Raadig-
hed til Dækning af de med det paagældende Kontors Drift i Tidsrummet
fra 1. September 1921 til 1. April 1922 forbundne Udgifter. Dette An-
dragende fremsendtes under 14. December 1921 til Undervisningsmini-
steriet med Konsistoriums varmeste Anbefaling. Paa Finansloven for
1922—23	bevilgedes derefter under Finanslovskonto § 19. A. IX. B. 15.
ekstraordinært 7000 Kr. som Tilskud til »Dansk Studieoplysningskon-
tor«, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1343—46.
Paa Finansloven for 1923—24 genoptoges de paa Finansloven for
1922—23 i de heromhandlede Øjemed givne Bevillinger, idet der paa
Finanslovskonto § 19. A. VIII. B. 15. bevilgedes a) 9000 Kr. til 2 Oplys-
ningskontorer i London og Paris, b) 16000 Kr. til Honorering af 2 Lek-
torer i London og Paris og c) ekstraordinært 7000 Kr. som Tilskud til
»Dansk Studieoplysningskontor«, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Til-
læg A., Sp. 2021—22.
Ved Skrivelse af 9. Juni 1922 godkendte Undervisningsministeriet, at
Studieoplysningskontorerne i København, London og Paris bestyres af
et Udvalg, der nedsættes af Universitetet, den polytekniske Læreanstalt,
den kgl. Veterinær- og Landbohøj skole og det kgl. Akademi for de
skønne Kunster og som bestaar af een Repræsentant for Lærerne ved
hver af disse Læreanstalter og een Repræsentant for Elevraadene ved
hver af disse samt en Repræsentant for Danske Studenters internatio-
nale Komité.
i
212
Universitetet 1920—1923.
Den 21. September 1922 holdt dette Udvalg sit konstituerende Mode.
Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen valgtes til Udvalgets Formand,
medens Sagforer, cand. jur. Emil Fryd indtil videre antoges som Ud-
valgets Sekretær.
Under 7. December 1921 meddelte Undervisningsministeriet Konsi-
storium, at det gennem den danske Gesandt i Paris havde modtaget Un-
derretning om, at den franske Undervisningsminister havde udtalt Øn-
ske om Ansættelse af Adjunkt ved Birkerod Statsskole P. D. Blinkenberg
som Lektor i Dansk ved Universitetet i Paris, at Ministeriet i Henhold
hertil havde anmodet Gesandten om officielt at bringe Adjunkt Blin-
kenberg i Forslag og at Ministeriet derefter havde modtaget Meddelelse
om, at den paagældende endelig var agreeret af den franske Regering.
Samtidig udtalte Ministeriet, at det havde givet Adjunkt Blinkenberg
Ansa'ttelse som Leder af Studieoplysningskontoret i Paris. Som Svar
herpaa udtalte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 14. Januar
1922 i Tilslutning til en Erkla^ring fra det filosofiske Fakultet af 21. De-
cember 1921, at det i Henhold til de med Ministeriet i sin Tid forte For-
handlinger gik ud fra, at den omhandlede Ansættelse var rent midler-
tidig og at der ved den endelige Besættelse af Posten vilde blive givet
Fakultetet Lejlighed til at fremsætte sine Udtalelser.
I Anledning af et fra Adjunkt Blinkenberg fremkommet Andra-
gende om paany at komme i Betragtning ved Besættelsen af Lektoratet
udtalte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 10. Juni 1922, at det i
Tilslutning til Fakultetet kunde foreslaa, at Stillingen besattes for 2 Aar
ad Gangen, og at det endvidere indstilledes, at Adjunkt Blinkenberg, der
1	1 Aar havde fungeret i den nævnte Post, bragtes i Forslag overfor den
franske Regering til fornyet Ansættelse for de næste 2 Semestre. Mini-
steriet meddelte derpaa under 13. Oktober 1922, at det franske Under-
visningsministerium havde udnævnt Adjunkt Blinkenberg til at bestride
Lektoratet i Dansk ved Universitetet i Paris i Undervisningsaaret
1922—23.
I Skrivelse af 11. Oktober 1923 meddelte Undervisningsministeriet,
at den franske Regering havde bifaldet Dr. phil. Paul V. Rubows Ud-
nævnelse til Lektor i Dansk ved Universitetet i Paris for et Tidsrum af
2	Aar fra 1. August 1923 at regne. Samtidig udtalte Ministeriet, at det
havde meddelt Dr. Rubow, at han skulde være pligtig til at varetage
Ledelsen af Studieoplysningskontoret i Paris for det nævnte Tidsrum.
7. Angaaende forskellige paa den nordiske Studenterkongres
i Lund i Marts 1920 behandlede Spørgsmaal.
(Journ. No. 366/1920, 367/1920, 368'1920, 369/1920, 370/1920 og 371/1920).
I Anledning af forskellige fra Nordisk Studenterforbund modtagne
Henvendelser tilskrev Konsistorium under 11. November 1920 Studenter-
forbundet saaledes:
De Studerende.
213
»Med en gennem det herværende Studenterraad under 22. Septem-
ber d. A. til Konsistorium oversendt Skrivelse af 26. April 1920 har
Nordisk Sludenterforbund ladet folge særskilte skriftlige Udfærdigelser
af de paa den nordiske Studenterkongres i Lund i Marts 1920 vedtagne
Resolutioner, idet Forbundet samtidig har fremsat Ønske om, at de paa-
gældende Spørgsmaal maa blive optagen til Behandling her ved Uni-
versitetet.
I denne Anledning skal man — efter at Sagen har været forhandlet
i et Konsistoriumsmode — til hver enkelt af de heromhandlede Reso-
lutioner knytte følgende Bemærkninger:
Om de akademiske Lærersamfunds Deltagelse i de nordiske Studen-
terkongresser:
»Universitetet er villigt til at give Mode paa de nordiske Studenter-
kongresser ved Repræsentanter, der vælges direkte af Lærernes For-
samling; man kunde ønske forinden at blive gjort bekendt med de Sta-
tutforandringer, som Gennemførelsen af en saadan Ordning formenes
at maatte medføre.
Om et nordisk Universitets- og Studentertidsskrift.
Man slutter sig gerne til Tanken om et saadant, omend man ikke er
blind for de Vanskeligheder, der ikke mindst under de for Tiden her-
skende Forhold vil stille sig i Vejen for denne Sags Gennemførelse.
Ligeledes er man villig til at stille de i Skrivelsens Slutning omhand-
lede Tryksager til de nordiske Udvalgs Raadighed, men vil paa Grund
af de vanskelige Trykkeforhold næppe se sig i Stand til at overlade dem
helt uden Betaling.
Om Lærerposter i Nabolandenes Sprog og Litteratur.
Ogsaa hvad dette Punkt angaar kan vort Universitet ganske tiltræde
den af Kongressen vedtagne Udtalelse, men man skal forøvrigt henlede
Opmærksomheden paa, at der her ved Universitetet ikke blot — som i
Studenterforbundets Skrivelse berørt — er ansat en Lektor i Svensk og
en Professor (indfødt Islænder) i islandsk Sprog og Litteratur, men at
ogsaa saavel det svenske som det norske Sprog af Professorerne i nor-
disk Sprog doceres ved Universitetet.
Om det internationale akademiske Samarbejde.
Der findes vel hos os endnu ikke en fuldt udviklet og officielt un-
derstøttet Organisation til Fremme af de herhenhørende Formaal, men
Universitetet har i Forbindelse med de andre højere Læreanstalter
fremsat Forslag til Lovgivningsmagten om Bevilling af de fornødne
Midler til at skabe en saadan Organisation.
Om Universitetskursus for nordiske Studenter samt Stipendier.
Københavns Universitet vil gerne yde sin Medvirken til Foranstalt-
ning af saadanne Fælleskursus for nordiske Studenter som de paa-
tænkte, idet man er enig i, at det saavidt muligt maa søges undgaaet, at
Studietiden derved forlænges. Man vil endvidere ogsaa for sit Vedkom-
mende anse det for meget ønskeligt, at der oprettes Stipendier, som kan
sætte Studenter i Stand til at drive Studier ved fremmede nordiske Uni-
versiteter.«
i
214
Universitetet 1920—1923.
8. Forskellige mindre Sager.
Ved Skrivelse af 9. Juli 1921 bifaldt Undervisningsministeriet, at
der af Kommunitetets Udgiftspost 9., Overordentlige Udgifter, for 1921 —
22 afholdtes et Beløb af 300 Kr. som Hjælp til Dækning af Studenter-
Sangforeningens Udgifter ved en i Juni Maaned 1921 afholdt festlig
Sammenkomst i Kobenhavn med et Kor af svenske Studentersangere
(Jour. Nr. 254 a/1921).
Under 28. Februar 1923 bifaldt Undervisningsministeriet, at der af
Kommunitetets Udgiftspost 9., Overordentlige Udgifter, for 1922—23
udrededes 412 Kr. til Dækning af Udgifterne ved Bespisning af de pol-
ske, amerikanske og hollandske Studenter, som i Juli 1922 gæstede Uni-
versitetet. (Journ. Nr. 135/1923.)
—	Ved Skrivelse af 9. Maj 1923 samtykkede Undervisningsministe-
riet i, at der af Kommunitetets Udgiftspost 9., Overordentlige Udgifter,
for 1922—23 afholdtes et Beløb af 75 Kr. 55 Ore til Dækning af Udgifter
ved Beværtning af schweiziske Studenter, der i Begyndelsen af Marts
Maaned 1923 gæstede Universitetet. (Journ. Nr. 193 a/1923.)
—	Under 25. April 1923 approberede Undervisningsministeriet, at der
af Universitetets Udgiftspost k.. Forskellige lobende og overordentlige
Udgifter, Underkonto 3., Til andre overordentlige Udgifter, og af Kom-
munitetets Udgiftspost 9., Overordentlige Udgifter, for 1923—24 afhold-
tes et Belob af 300 Kr., fordelt med 150 Kr. paa hver af de anførte
Konti, som Bidrag til Dækning af Rejseudgifterne for »Akademisk
Idrætsforening« ved Deltagelse i Championnat du Monde Universitaire
d'Athlétisme« i Paris i Dagene 2.—6. Maj 1923. (Journ. Nr. 193/1923.)
—	Ved Skrivelse af 8. Maj 1923 bifaldt Undervisningsministeriet, at
der af Universitetets Udgiftspost k. 3. og Kommunitetets Udgiftspost 9.
for 1923—24 udrededes tilsammen 100 Kr. som ekstraordinært Tilskud
til Studenter-Sangforeningen til en Fest for finske Studentersangere fra
»Akademiska sangforening« og »Muntre Musikanter« i Maj Maaned
1923, saaledes at Udgiften fordeltes med 200 Kr. paa hver af de anforte
Konti. (Journ. Nr. 158 b/1923.)
—	Uder 6. Juni 1923 bifaldt Undervisningsministeriet, at der af Kom-
munitetets Udgiftspost 9. for 1923—24 udrededes 113 Kr. 06 Øre til Dæk-
ning af Udgifterne ved Beværtning af engelske Studenter, som i April
1923 besøgte Kobenhavns Universitet. (Journ. Nr. 193 b/1923.)
—	Ved Skrivelse af 12. Juni 1924 samtykkede Undervisningsmini-
steriet i, at der af Kommunitetets Udgiftspost 9. fra 1923—24 afholdtes
et Belob af 204 Kr. 45 Øre, der var medgaaet til en Frokost paa Univer-
sitetet i April 1924 i Anledning af nogle engelske Studenter-Skuespille-
res Besøg. (Journ. Nr. 221/1924.)