II. Lærerne og Undervisningen
samt forskellige Sager vedrørende de enkelte Fakulteter.
A. Det teologiske Fakultet.
1. Sognepræst Eduard Osvald Geismar ansættes som Professor i
Teologi efter Professor, Dr. theol. Chr. Glarbos Død.
Anciennitetsforhøjelse for Professor Geismar.
(Journ. Nr. 347/1920 og 154/1921).
Den 1. August 1920 afgik Professor, Dr. theol. Chr. E. N. Glarbo ved
Døden. Efterat det saaledes ledigtblevne Embede som Professor i Teo-
logi med de systematiske Fag som Hovedfag havde været opslaaet ledigt,
udtalte det af det teologiske Fakultet nedsatte sagkyndige Udvalg føl-
gende med Hensyn til de om Embedet indkomne 6 Ansøgninger:
»Til det ledige Professorat i Theologi med de systematiske Fag
som Hovedfag har der meldt sig fem danske Ansøgere (cand. theol. P.
Brodersen, Sognepræst Edv. Geismar, Pastor, Dr. theol. G. J. Hoffmeyer,
Dr. theol. A. Th. Jørgensen, Sognepræst, Dr. theol. N. M. Plum) og en
svensk (Docent, Dr. theol. T. Bohlin).
Cand. theøl. A. Brodersen har vel taget en smuk Eksamen og vides
at interessere sig særlig for de systematiske Fag, men har endnu intet
offentliggjort af videnskabelig Karakter.
Dr. theol. C. J. Hoffmeyer har erhvervet sig den theologiske Doktor-
grad ved en Afhandling om »Den apokryfe og pseudepigrafe Litteraturs
Stilling til Partidannelserne i den palæstinensiske Senjødedom«. Bort-
set fra denne fortjenstfulde Afhandling, hvis Emne ligger indenfor en
helt anden Videnskabsgren, og en mindre Afhandling i Teologisk Tids-
skrift om et beslægtet Emne har Dr. Hoffmeyer intet offentliggjort,
hvorfor der savnes et Grundlag for Bedømmelse af hans Kvalifikationer,
naar det drejer sig om Besættelse af et Professorat i systematisk Teologi.
Dr. theol. A. Th. Jørgensen har udfoldet megen Flid som theoløgisk
Forfatter gennem Skrifter — deriblandt hans Disputats: Luthers Kamp
mod den romersk-katolske Semipelagianisme — og navnlig gennem
Afhandlinger og Artikler. Men han har kun i meget ringe Omfang be-
handlet systematiske Emner, hvorfor den foreliggende Produktion ikke
kan kvalificere ham til at komme i Betragtning ved Besættelse af et
Professorat i systematisk Theoløgi.
Sognepræst, Dr. theol. N. M. Plum har offentliggjort flere Arbejder,
deriblandt en Disputats om Forsagelsen ved Daaben. Han har vist sig
som en videnskabelig interesseret og kundskabsrig Forfatter, men væ-
94
Universitetet 1920—1923.
sentlig indenfor Theologiens historiske Side, ikke indenfor de under det
ledige Professorat horende Fag.
Sognepræst E. Geismar har fra sin Ungdom interesseret sig levende
for de under dette Professorat horende Problemer, ikke mindst For-
holdet mellem Theologien og den almindelige Tænkning; foruden theo-
logiske Studier drev han ogsaa filosofiske, saaledes hos Høffding og hos
Kucken i Jena. Han har bestandig fastholdt denne Interesse og skrevet
en Række Boger og Afhandlinger, der beskæftiger sig med saa centrale
Sporgsmaal som Forholdet mellem Kristendom og Udviklingslæren, Re-
ligion og Videnskab, eller med en Række Tænkere som Spencer, Hegel,
Kucken, Kierkegaard og Kabler. Ganske vist har mange Aars Præste-
gerning begrænset Pastor Geismars Produktion, saa at den ikke frem-
byder noget storre videnskabeligt Værk, men en Række mindre Skrifter
og Afhandlinger. Disse vidner dog om en saa omfattende theologisk og
filosofisk Viden og en saa baade skarp og loyal Problembehandling, at
vi maa anse ham for kvalificeret til et Professorat i systematisk Teologi.
Docent T. Bohlin har i Forhold til sin Alder allerede en ret omfangs-
rig Produktion at opvise, samlende sig især om Kierkegaard og Pascal.
Betydeligst er hans akademiske Afhandling: »S. Kierkegaards etiska
åskådning«, det bygger paa meget grundige Studier af Kierkegaard og
giver en dygtig Gennemgang af hans Skrifter. Men man savner dog ind-
gaaende Drøftelse af vigtige Problemer, især en paa selvstændige Stu-
dier af Hegel bygget Undersøgelse af Kierkegaards Forhold til denne
Filosof. Docent Bohlins Forfatterskab har i det hele ikke nogen syste-
matisk Karakter. Dette Indtryk har ikke kunnet ændres ved et i sidste
Øjeblik modtaget maskinskrevet Brudstykke af en Afhandling om »Etik
och Uppenbarelsetro«. Der er nogen Divergens til Stede mellem Udval-
gets Medlemmer i Bedømmelsen af Docent Bohlins Kvalifikationer, men
vi er enige om, at han i hvert Fald paa det specielt systematiske Om-
raade ikke hæver sig over Pastor Geismar, hvilket formentlig maatte
være Betingelse for med Henblik paa ham at foreslaa Afholdelse af en
Konkurrence.
Derfor foreslaar Udvalget, at Sognepræst Edv. Geismar ansættes i
Embedet.«
Til denne Erklæring sluttede det teologiske Fakultet sig i Skrivelse
af 11. Januar 1921, og Konsistorium indstillede i Henhold hertil under
21. s. M., at Sognepræst Geismar maatte blive ansat i det paagældende
Embede. Under 10 Februar 1921 udnævntes derefter Sognepræst ved
Trinitatis Kirke i Kobenhavn Eduard Osvald Geismar til Professor i
Teologi fra 1. Marts s. A. at regne.
Under Hensyn til at Professor Geismar i sit tidligere Embede som
Sognepræst i Henhold til § 1 i Lov Nr. 364 af 28. Juni 1920 havde oppe-
baaret en aarlig Lønning af 9600 Kr. foruden et Boliglegat paa 800 Kr.,
optoges paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 saalydende Tekstan-
mærkning: »Professor E. O. Geismars Tjenestealder i Henseende til
Lonnine regnes fra 1. Marts 1912, ifr. Riesdagstidende for 1920—21, Til-
læg B., Sp. 3075—76.
Lærerne og Undervisningen.
95
2. Oprettelsen af et Docentur i systematisk Teologi. Sognepræst,
Dr. theol. Niels Munk Plum ansættes i dette ny Docentur.
(Journ. Nr. 258/1919, 365/1919, 344/1920, 250/1921, 399/1921 og 212/1922).
I Anledning af, al Undervisningsministeriet i Skrivelse af 4. August
1919 havde udbedt sig en samlet Indstilling om, hvilke nye Professorater
og Docenturer der ønskedes oprettede for Finansaaret 1920—21, udtalte
det teologiske Fakultet i Skrivelse af 29. September 1919 bl. a. følgende:
»Trangen til forøget Lærerkraft i de systematiske Fag er el'ter-
haanden blevet stærkt følelig. Den stærke Udvikling og Specialisering
af de forskellige teologiske Fag, som efterhaanden er foregaaet, har
medført, at det tidligere Forhold, at Fakultetets Lærere under Vakance eller
under en Lærers Forfald ved Sygdom eller Bortrejse maatte vikariere
i hinandens Fag, ikke mere kan opretholdes paa tilfredsstillende Maade.
Den enkelte Lærer kan nu ikke paa videnskabelig Maade beherske mere
end sit eget Fag, saa at en Dublering af Fagene maa anses for paakræ-
vet. En saadan har ikke fundet Sted for Moralens og Religionsfilosofiens
Vedkommende. Hertil kommer, at den ved kgl. Anordning af 29. No-
vember 1912 oprettede Skoleembedseksamen i Kristendomskundskab
nødvendiggør en dobbelt Række af Førelæsninger i de systematiske Fag,
nemlig foruden Forelæsningerne for de teologiske Studerende tillige
(kortere) Forelæsninger for Studerende, der forbereder sig til Prøven i
Kristendomskundskab. Fakultetet maa derfor andrage om, at der op-
rettes et normeret Docentur i de systematiske Fag.«
I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 19. November 1919 anbe-
falede Konsistorium Oprettelsen af det saaledes foreslaaede Docentur og
ved § 16 i Normeringsloven for 1921—22 oprettedes derefter et Docentur
i systematisk Teologi.
Efterat det saaledes oprettede Embede havde været opslaaet ledigt,
udbad Undervisningsministeriet sig under 27. Juni 1921 Konsistoriums
Erklæring med Hensyn til de fra Sognepræst, Dr. theol. N. M. Plum,
cand. theol. Poul Brodersen og Dr. theøl. Jens Nørregaard fremkomne
Ansøgninger, af hvilke den sidstnævntes dog senere blev taget tilbage.
Angaaende de to andre Ansøgninger udtalte det teologiske Fakultet
under 23. September 1921 følgende:
»I æret Skrivelse af 28. Juni har Konsistorium fremsendt tre
Ansøgninger til det ledige Docentur i systematisk Teologi og udbedt
sig Fakultetets Erklæring over dem. I en ny Skrivelse af 15. Juli frem-
sendte Konsistorium en Meddelelse fra Dr. theol. J. Nørregaard om, at
han tog sin Ansøgning tilbage.
Af de øvrige to Ansøgere er cand. theol. Poul Brodersen utvivlsomt
en dygtig og lovende Kandidat. Han har skrevet en mindre Afhandling
om »Aabenbaringsbegrebet i W. Herrmanns Teologi«, som vil blive op-
taget i Teologisk Tidsskrift og som har foreligget for Fakultetet. Af-
handlingen vidner om Flid og Dygtighed, men da den er det eneste
litterære Arbejde fra cand. Brodersens Haand, maa Fakultetet
mene, at der for hans Vedkommende ikke foreligger et tilstrækkeligt
Materiale til for Tiden med Sikkerhed at fastslaa hans Kvalifikationer
til akademisk Ansættelse.
96
Universitetet 1920—1923.
Sognepræst, Dr. theol. N. M. Plum har erhvervet sig Doktorgraden i
Teologi ved en Afhandling om Forsagelsen ved Daahen. Dr. Plum har
desuden offentliggjort en Del mindre Skrifter og Afhandlinger, der del-
vis omhandler systematiske Emner og som vidner om, at Forfatteren
med Dygtighed og Flid har fortsat sine Studier. Han maa derfor siges
at have lagt de fornodne Kvalifikationer for Dagen til at bestride et Do-
centur i systematisk Teologi.
Fakultetet maa derfor enstemmigt anbefale, at Sognepræst, Dr. theol.
N. M. Plum ansættes som Docent i systematisk Teologi under det teo-
logiske Fakultet.«
Til denne Indstilling sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til Under-
visningsministeriet af 7. Oktober 1921, og under 27. s. M. udnævntes der-
efter Sognepræst for Gunslev Menighed, Dr. theol. Niels Munk Plum til
Docent i systematisk Teologi fra 1. Januar 1922 at regne.
I Skrivelse af 10. Juni 1922 bifaldt Undervisningsministeriet, at der
udl>etaltes Docent Plum 1010 Kr. 70 Ore som Godtgørelse af Udgifterne
ved hans og hans Husstands Flytning fra Gunslev Præstegaard til Kø-
benhavn.
Under 14. Novemlær 1921 anholdt Docent Plum om at faa tillagt for-
højet Anciennitet, saaledes at den ham som Præst tilkommende Ret til
Alderstillæg overførtes til hans nye Embede. I Anledning af dette An-
dragende udtalte Universitetskvæsturen under 11. Januar 1922 bl. a.
følgende:
»I det foreliggende Andragende anholder Docent Plum nu om,
at der i Betragtning af, at Begyndelseslønnen for en Docent if. § 935 i
Statstjenestemandsloven er 4500 Kr. aarlig, maa blive tillagt ham for-
højet Anciennitet, saaledes at den ham som Præst tilkommende Ret til
Alderstillæg overfores paa hans nye Embede ved Universitetet.
Til nærmere Oplysning om sin lonningsmæssige Stilling i Folkekir-
ken har Docent Plum i den hermed følgende Skrivelse af 28. f. M. oplyst,
at han i 1906 ansattes som Klokker ved Gentofte Kirke og i 1909 tillige
som præsteviet Medhjælper sammesteds. Embedet som Klokker faldt
ind under Bestemmelsen i Lov Nr. 47 af 14. Marts 1913 § 1. d., hvorved
der tillagdes Docent Plum Anciennitet med Hensyn til Alderstillæg fra
1. Jan. 1908. I 1913 udnævntes han til Kateket ved Roskilde Domkirke
og 31. Januar 1917 til sit hidtilværende Embede som Sognepræst for
Gunslev, hvorved han i Henhold til den nys citerede Lovs § 1. b. (da
dette Embede var i 2. Lonningsklasse) mistede 8 Aars Anciennitet.
I Henhold til Lønningslov for Folkekirkens Tjenestemænd udenfor
København og Frederiksberg Nr. 543 af 4. Oktober 1919 § 4 er Dr. Plums
Lønning som Sognepræst ved Kirkeministeriets Skrivelse af 27. Septem-
ber 1920 fastsat til 4440 Kr. -f- Alderstillæg 480 Kr. = 4920 Kr. med
Tjenestealder fra 1. Jan. 1916. Det næste Alderstillæg vilde have fundet
Sted 1. Jan. d. A., hvorved Dr. Plums Lønning som Sognepræst altsaa
nu vilde være bleven 4920 Kr. -f- 480 Kr. = 5400 Kr. Som Sognepræst
vilde Dr. Plum herefter nu have oppebaaret 5400 Kr. -f- 1050 Kr. =
6450 Kr., medens han nu som Docent oppebærer i Lønning 4500 Kr. og
i Konjunkturtillæg 960 Kr., altsaa tilsammen 5460 Kr. Dyrtidstillæget
Lærerne og Undervisningen.
97
er det samme i begge Stillinger og fra Stedtillæget maa formentlig bort-
sees, da det er bestemt til at opveje Forskel i Prisforholdene paa Landet
og i Byen.
Der er tidligere i flere Tilfælde gennem særlig Finanslovbevilling
raadet Bod paa den Indtægtsnedgang, som Universitetslærere har lidt
ved Overgangen fra anden Stilling til Ansættelse som Professor eller
Docent. Man skal saaledes anføre, at der paa Finansloven for 1919—20
optoges en Tekstanmærkning om, at Tjenestealderen for Dr. H. M. Han-
sen, der udnævntes til Docent fra 1. April 1918, skal regnes fra 1. April
1914, jfr. Rigsdagstidenden for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1351—52, og at
der ved Tillægsbevillingsloven for 1919—20 tillagdes fhv. Kontorchef i
statistisk Departement Warming, der var udnævnt til Professor fra 1.
Sept. 1919 at regne, og Adjunkt Brix, der var udnævnt til Docent fra
1. Decb. 1919 at regne, Tjenestealder henholdsvis som Professor fra 1.
Sept. 1910 at regne og som Docent fra 1. Decb. 1913 at regne, jfr. Rigs-
dagstidenden 1919—20, Tillæg B., Sp. 3219—24. Endelig skal det anføres,
at der paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidenden for
1920—21,	Tillæg B., Sp. 3075—76, tillagdes Sognepræst Eduard Geismar.
der udnævntes til Professor fra 1. Marts 1921, Tjenestealder fra 1. Marts
1912 at regne.
Efter de foreliggende Forhold maa det forekomme Universitetskvæ-
sturen særdeles ønskeligt, at der paa tilsvarende Maade skaffes Docent
Plum Erstatning for den ham med Overgangen fra en Statsansættelse
til en anden forvoldte Indtægtsnedgang, og man skal derfor anbefale,
at der søges tilvejebragt Hjemmel for fra 1. Jan. d. A. at regne at til-
lægge Docent Plum forøget Lønningsanciennitet. En saadan Ancien-
nitetsforøgelse bør formentlig i hvert Fald regnes fra 1. Januar 1919,
saaledes at der kan tillægges ham et Alderstillæg paa 600 Kr., men da
Opnaaelsen af et saadant Tillæg kun tildels vil yde ham Erstatning for
den stedfundne Indtægtsnedgang, vilde det eventuelt findes passende
at søge tillagt ham Lønningsanciennitet fra 1. Januar 1916, hvorved
han i Lønning og Alderstillæg vilde opnaa 5700 Kr. aarlig, eller Løn-
ningsanciennitet fra et passende Tidspunkt mellem de to nævnte Dage,
saaledes at han i alt Fald kunde faa Adgang til en tidligere Oprykning
paa 3. Løntrin.«
D. 24. Januar 1922 fremsendtes Sagen med Anbefaling af Konsisto-
rium til Undervisningsministeriet, og paa Tillægsbevillingsloven for
1921—22	optoges derefter saalydende Tekstanmærkning: »Der tillægges
Docent, Dr. theol. Niels Munk Plum Anciennitet fra 1. April 1916 at
regne«, jfr. Rigdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2501—04.
3. Oprettelse af et personligt Docentur i Missionshistorie
for Lektor L. Bergmann.
(Journ. Nr. 229/1920).
D. 3. Marts 1920 indgav Lektor i Missionshistorie L. Bergmann An-
dragende om, at det ommeldte Lektorat maatte blive omdannet til et
ekstraordinært Professorat i samme Fag. I dette Andragende udtaltes
bl. a. følgende:
Universitetets Aarbog.	13
i
98
Universitetet 1920—1923.
»Som den forste Grund henviser jeg til Eksamensordningen. Alle-
rede inden jeg blev udnævnt til Lektor, var den Ordning indført, at
teologiske Studenter, der havde Kirkehistorie som Maksimumsfag,
kunde vælge Missionshistorie som Speciale. Eksamensfordringerne be-
stemtes af Professor ordinarius i Kirkehistorie, som ogsaa overtog
Eksaminationen. Efter at jeg i 1918 var l>egvndt at holde missions-
historiske Forelæsninger, som i forste Række var beregnede paa Stu-
denter med Speciale i Missionshistorie, er der gentagne Gange sket
Henvendelse til mig fra de studerendes Side med Forespørgsel om
Eksamensfordringerne, idet man er gaaet ud fra som en Selvfolge, al
Læreren i Missionshistorie ogsaa havde Eksaminationen i dette Fag.
Dette er imidlertid ikke Tilfældet. En Lektor har hverken Ret eller
Pligt til at eksaminere, og jeg bar derfor maattet henvise de spørgende
til vedkommende kirkehistoriske Professor. Det tor dog vistnok be-
tragtes som en uholdl>ar Ordning, at Fagkereren i Missionshistorie er
udelukket fra at eksaminere i sit eget Fag, og at de studerende, som
har Speciale i dette Fag. og hvis Forberedelse for en væsentlig Del har
bestaaet i at følge Faglærerens Forelæsninger, er udelukkede fra at
blive eksaminerede af denne Lærer, idet Eksaminationen paahviler en
anden Universitetslærer, som i Forvejen har et meget vidt forgrenet
Fag at varetage, og som ikke kan forudsættes tillige at være Specialist
i det nye og lidet bearbejdede Fag, som Missionshistorien er. Men hvis
Læreren i Missionshistorie i Fremtiden skal kunne overtage Eksamina-
tionen i dette l ag, maa lektorstillingen omdannes til en eksamina-
tionsberettiget Lærerpost, d. v. s. til et Docentur eller et Professorat.
At min Ansøgning galder et (ekstraordinært) Professorat, skal jeg
tillade mig at begrunde paa følgende Maade. Under Udarbejdelsen af
de omtalte Forelæsninger for Studenter med Speciale i Missionshistorie
har jeg mere end tidligere faaet Klarhed over, hvor lidet bearbejdet
dette vidtspændende Fag er, om hvis Omfang og Betydning det maa
være mig tilladt at henvise til min som Bilag vedlagte Tiltraxlelsesfore-
læsning: »Missionsvidenskaben paa Universitetet« (1918). Som Univer-
sitetslærer i Faget har jeg lige fra forste Begyndelse følt del som min
Opgave ikke blot at holde Forela^sninger, men ogsaa at anlægge mit
Arbejde med det Maal for Øje, at jeg efterhaanden kunde blive i Stand
til at udgive en udførlig Haandbog i den protestantiske Missions Hi-
storie, hvilende paa et selvstændigt Studium af Kilderne og hjemlet
ved Henvisninger til disse. Værket er tænkt at skulle falde i 2 Hoved-
dele. I den forste, der vil omfatte 2 Bind, ligger Tyngdepunktet i den
hjemlige Kristenhed; det paavises, hvorledes Missionstanken fremkom-
mer paa protestantisk Grund under Indflydelse af Tidens Kolonial-
politik og under Paavirkning af den ældre (og samtidige) katolske Mis-
sion — hvorledes den snart hemmes, snart fremmes af de herskende
Aandsretninger (Ortodoksi, Pietisme, Rationalisme o. s. v.) — hvor-
ledes der oprettes Missionsselskaber og organiseres Missionsarbejde
hvorledes der fremkommer en omfattende Missionslitteratur og en be-
gyndende Missionsvidenskab. I anden Hoveddel ligger Tyngdepunktet
ude i Missionslandene; paa den i hvert enkelt Tilfælde nødvendige
geografiske, etnografiske, religionshistoriske og kolonialhistoriske Bag-
grund skildres selve det protestantiske Missionsarbejde i dets fremad-
Lærerne og Undervisningen.
99
skridende Udvikling. En indgaaende Fremstilling heraf, paa Grundlag
af det foreliggende Kildemateriale og med Drøftelse af de forskellige
betydningsfulde Problemer (f. Eks. vedrorende Forholdet mellem Mis-
sion og Kultur), vil efter den Plan, jeg forelobig har udkastet, kræve
ikke mindre end 7 Bind. Foruden denne »Haandbog« i 2 -j- 7 Bind
vilde jeg gerne give en »Lærebog« i 1 Bind om det samme Emne.
At en saadan Fremstilling turde have stor Interesse, ikke blot for
Kirkehistorien, men ogsaa for den almindelige Kulturhistorie og Reli-
gionshistorie, vil næppe kunne modsiges. Hvor vidt Ansøgeren maatte
besidde de fornødne Evner til at udfore et saadant Arbejde paa en i
videnskabelig Henseende tilfredsstillende Maade, derom drister han sig
ikke til selv at udtale nogen Mening, men appellerer frimodigt til del
teologiske Fakultets Dom som den i dette Spørgsmaal mest sagkyndige
Instans.«
I Anledning heraf udtalte det teologiske Fakultet under 9. April
1920 følgende:
»Fakultetet skal henvise til sin Skrivelse af 28. Nov. 1916, hvor
det dels gav en Begrundelse for Ønskeligheden af en regelmæssig mis-
sionshistorisk Undervisning ved Universitetet dels nævnte Gand. theol.
Bergmann som en Mand, der fra alle Sider udpegedes som særlig skik-
ket til at tage denne Opgave op. Fakultetet indskrænkede sig den Gang
til at andrage om Oprettelsen af et Lektorat. Men det maa erkendes,
at denne Ordning i Længden er lidet tilfredsstillende. Økonomisk bli-
ver det stedse vanskeligere for en Mand, tilmed naar han som i det
foreliggende Tilfælde ikke mere er ung og har Forsørgelsespligt over-
for en storre Familie, at anvende den fornødne Tid paa Studierne, naar
han som Vederlag kun kan regne med en Lektors beskedent lonnede og
ikke pensionsberettigede Stilling; den Sygdom, hvorunder Lektor Berg-
mann har lidt, turde ogsaa pege hen paa Nødvendigheden af at sætte
ham i Stand til at frigøre sig for en Del andet Arbejde, dersom han
skal kunne udfylde Stillingen som Universitetslærer paa en ogsaa for
ham selv tilfredsstillende Maade. Endelig gør Hensynet til Examen
det ønskeligt, at Lektor Bergmann faar en fastere Stilling ved Univer-
sitetet end en Lektors. Vel er det ingenlunde Hensigten, at Missions-
historie skal indfores som obligatorisk Examensfag. Men det er alle-
rede nu efter Eksamensordningen tilladt at tage Missionshistorie som
Speciale inden for Kirkehistorie. Det maa da erkendes for naturligt
og udfra den kirkehistoriske Professors Synspunkt, hvem Examina-
tionen i Missionshistorie hidtil har paahvilet, ønskeligt, at Fakultetet
kan overdrage Speciallæreren i Missionshistorie at deltage i Examens-
arbejdet.
Medens Fakultetet er enigt om, at en Forbedring af Lektor Berg-
manns Stilling bør tilstræbes, og at man paa den anden Side ikke bør
søge oprettet en normeret Plads i Missionshistorie, har der været delte
Meninger om, hvorvidt et extraordinært Professorat eller et personligt
Docentur var at anbefale. Under disse Forhold har imidlertid hele
Fakultetet — der veed hertil at have Lektor Bergmanns Tilslutning,
for saa vidt som hans principale Andragende om et extraordinært Pro-
fessorat ikke kan imodekommes — forenet sig om at anbefale
100
Universitetet 1920—1923.
1)	Oprettelsen af et personligt Docentur i Missionshistorie for Lektor
Bergmann med Forpligtelse til at deltage i forefaldende Fakultets-
arbejde efter Fakultetets nærmere Anvisning;
2)	hvis de bevilgende Myndigheders Billigelse heraf ikke for Tiden
kan opnaaes, Fornyelsen af Lektoratet paa 3 Aar.«
Under 17. Juni 1920 fremsendte Konsistorium Sagen til Undervis-
ningsministeriet, idet det udtaltes, at Konsistorium for Tiden maatte
indskrænke sig til at anbefale, at Lektoratet blev fornyet paa Finans-
loven for 1921—22 for et Tidsrum af 3 Aar saaledes, at der tillagdes
Lektoren en passende Forhojelse af det hidtilværende Honorar paa
2400 Kr. aarlig, men at man haabede inden Udløbet af disse 3 Aar at
komme tilbage til Sporgsmaalet om Oprettelse af et personligt Docentur
for Andrageren. Paa Finansloven for 1921—22 optoges derefter den
fornødne Bevilling til Fornyelse af Lektoratet, dog saaledes at Hono-
raret, der ved den almindelige Honorarregulering i Henhold til Mini-
steriets Skrivelse af 24. Juli 1920 var blevet bestemt til 2700 Kr. aarlig,
forhøjedes til 3G00 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg
B., Sp. 1447—48.
I Skrivelse af 8. Juni 1921 indstillede Konsistorium i Henhold til
Fakultetets Forslag, at der sogtes givet en Bevilling til Lonning af hid-
tilværende Lektor Bergmann som ekstraordinær Docent i Missions-
historie, men i Skrivelse af 11. Juli s. A. meddelte Ministeriet, at det
ikke saa sig i Stand til at søge den nævnte Stilling oprettet. Under 12.
Juni 1922 fornyede Konsistorium sin Indstilling, og paa Finansloven
for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg A., Sp. 1703—64, optoges derefter følgende Tekst-
anmærkning: > Der tillægges cand. theol. L. Bergmann oprykkende Do-
centlonning med Pensionsret som ekstraordinær Docent i Missions-
historie.«
Under 27. April 1923 udnævntes derefter Lektor Lorenz Bergmann
til Docent i Missionshistorie fra 1. April s. A. at regne.
4. Cand. theol. Aage Bentzen ansættes som Docent
i det gamle Testamente.
(Journ. Nr. 157/1922).
Efterat Docent, Dr. phil. Johs. Pedersen under 15. Februar 1922
var bleven udnævnt til Professor i semitisk-østerlandsk Filologi, blev
det af ham hidtil beklædte Embede som Docent i det gamle Testamente
opslaaet ledigt. I Anledning af de derefter indkomne 2 Ansøgninger
fra cand. theol. Aage Bentzen og cand. theol. P. O. Bostrup udtalte det
teologiske Fakultet under 2. November 1922 følgende:
»Begge Ansøgerne er meget dygtige Kandidater, men da ingen
af dem har offentliggjort saadanne videnskabelige Arbejder, at en sik-
ker Afgørelse paa Grundlag deraf vilde kunne træffes, har Fakultetet
været klart over, at det maa anbefale, at der afholdes Konkurrence, og
det har derfor anset det for unødvendigt at nedsætte et særligt sagkvn-
Lærerne og Undervisningen.
101
digt Udvalg, men det maa iovrigt ønske, at Reglerne i den kgl. Anord-
ning af 26. Juni 1918 om Konkurrence om Professorater saa vidt muligt
folges.
Fakultetet skal da anbefale, at der afholdes en Konkurrence, hvortil
Adgangen staar aaben for de to Ansøgere, nærmere saaledes:
A.	Konkurrencen bestaar af følgende Prøver:
1)	Besvarelse af en Opgave over et opgivet gammeltestamentligt
Æmne, fælles for Konkurrenterne. Afhandlingen indleveres trykt til
Konkurrencekomiteens Formand indenfor en Frist af 10 Uger. Fakul-
tetet forudsætter her, at Trykningsomkostningerne, dog med Fradrag
af Korrekturgodtgorelsen, bestrides af det offentlige. Der afgives et
Eksemplar til hvert af Konkurrencekomiteens Medlemmer; Besvarel-
serne maa ikke offentliggøres eller paa anden Maade bringes til Publi-
kums Kundskab, førend Konkurrencekomiteen har afgivet sin Indstil-
ling til Ministeriet.
2)	to offentlige Forelæsninger, af hvilke den ene er gammeltesta-
mentlig eksegetisk og den anden behandler et Æmne fra den gammel-
testamentlige Teologi. Æmnerne opgives og er fælles for Konkurren-
terne. Til Udarbejdelsen tilstaas ialt 8 Dage. Et læseligt og nogen-
lunde fyldigt Manuskript leveres umiddelbart efter paagældende Fore-
læsning til Konkurrencekomiteens Formand, som efter Konkurrencens
Afslutning afgiver det til Universitetets Arkiv.
B.	Konkurrencekomiteen, hvis Opgave bliver den i kgl. Anordning
af 26. Juni 1918 § 7 og 8 omtalte, kommer til at bestaa af:
Fakultetets Dekan som Formand, fire Medlemmer af Fakultetet,
valgte af dette, nemlig Professorerne Dr. Jacobsen, Dr. Ammundsen, Dr.
Torm og Docent, Dr. Mosbech samt som Suppleant Professor, Dr. Bang,
tre Medlemmer, valgte af Ministeriet udenfor Fakultetet; som saa-
danne tillader Fakultetet sig at foreslaa Professorerne Dr. phil. & theol.
Frants Buhl og Dr. phil. Johannes Pedersen samt Sognepræst i Snolde-
lev og Tune L. Glahn.
G. Fakultetet bemyndiges til at foranstalte det videre fornødne med
Hensyn til Konkurrencens Afholdelse.«
I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 8. November 1922 sluttede
Konsistorium sig til Fakultetets Indstilling om Nedsættelsen af en Kon-
kurrencekomité og under 9. Januar 1923 meddelte Ministeriet derefter,
at Kongen under 3. s. M. havde bifaldet Nedsættelsen af en Konkur-
rencekomité bestaaende af Dekanus for det teologiske Fakultet som
Formand, Professorerne Dr. theol. Jacobsen, Dr. theol. Ammundsen, Dr.
theol. Torm og Docent, Dr. theol. Mosbech som valgte af Universitetet
og Professorerne Dr. phil. & theol. Frants Buhl, Dr. phil. Johs. Peder-
sen samt Sognepræst i Snoldelev og Tune L. Glahn som valgte af Mini-
steriet. Ministeriet tillod derhos efter Brevveksling med Folketingets
Finansudvalg, at der til Dækning af de med Konkurrencen forbundne
Trykningsomkostninger paa forventet Tillægsbevilling afholdtes et Be-
løb af indtil 4000 Kr.
Emnet for den skriftlige Opgave, som de konkurrerende skulde be-
svare, var følgende: »Den israelitiske Sabbats Oprindelse og Historie
indtil Jerusalems Erobring Aar 70.« Den mundtlige Del af Konkur-
102
Universitetet 1920—1923.
rencen afholdtes <1. 5. og 7. Maj 1923. Emnet for den første Forelæsning
var: »Numeri 23, 18—24 incl.« og for den anden Forelæsning: »Israeli-
tisk Opfattelse af de ikke-Lsraelitiske Religioner indtil Exilets Slut-
ning,«
Efter Konkurrencens Afslutning tilskrev Konkurrencekomiteen un-
der 7. Maj 1923 Undervisningsministeriet saaledes:
»Efter Afslutningen af den ved Ministeriets Skrivelse af 9. Jan.
foreskrevne Konkurrence om det ledige Docentur i GI. Testamente under
det teologiske Fakultet skal Konkurrence-Komiteen tillade sig at ud-
tale folgende, der er Udtryk for den enstemmige Opfattelse:
Cand. theol. P. O. Bostrup har til Konkurrence-Komitéen indleveret
en Afhandling, der kun behandler en Del af det opgivne Emne, men
iovrigt efter Komitéens Mening rober videnskabelige Anlæg. Som
Grund til, at han ikke fik besvarelsen af Opgaven i dens fulde Omfang
færdig, har han meddelt Komiteen en Lægeattest, der bevidner hans
stærkt nedsatte Arl>ejdskraft. Inden den mundtlige Konkurrence meldte
cand. Bostrup sig fra yderligere Deltagelse i Konkurrencen, idet han
atter henviste til sin nedsatte Arbejdsevne.
Cand. Bentzen har efter Komiteens Opfattelse fuldfort Konkurren-
cen paa tilfredsstillende Maade, og vi skal derfor indstille ham til det
ledige Embede.«
Under 30. Maj 1923 meddelte Undervisningsministeriet derefter, at
cand. theol. Aage Bentzen d. 26. s. M. var bleven udnævnt til Docent
i det gamle Testamente fra 15. Maj 1923 at regne.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr.Rigsdagstidende for 1922
—23, Tillæg B., Sp. 1999—2000, stilledes 4000 Kr. til Raadighed til Be-
stridelse af Trykkeriudgifter ved Konkurrencen, men de virkelige Ud-
gifter kom kun til at udgore 2066 Kr. 29 Ore. Ved Skrivelse af 30. Juli
1923 bifaldt Undervisningsministeriet, at der af Universitetets Udgiftspost
k. 3., Til andre overordentlige Udgifter, udrededes et Belob af 100 Kr.
med 50 Kr. til Professor, Dr. Fr. Buhl og 50 Kr. til Sognepræst Glahn
som Godtgørelse for de af dem i Anledning af deres Hverv som Med-
lemmer af Konkurrencekomiteen afholdte Rejseudgifter.
5. Dr. theol. Jens Skouboe Nørregaard ansættes som Professor i
Teologi med Kirkes og Dogmehistorie som Hovedfag efter Profes=
sor, Dr. theol. O. V. Ammundsens Afgang fra Universitetet.
(Journ. Nr. 165/1923).
Efterat Professor, Dr. theol. O. V. Ammundsen var bleven udnævnt
til Biskop over Haderslev Stift fra 1. Marts 1923 at regne, anmodede
Undervisningsministeriet under 14. Marts s. A. Konsistorium 0111 en
Indstilling om, hvorledes det saaledes ledigtblevne Embede onskedes
opslaaet. I Henhold til det fra Konsistorium fremkomne Forslag blev
Embedet derefter opslaaet ledigt med Kirke- og Dogmehistorie som
Hovedfag. Med Hensyn til de om Eml>edet fremkomne Ansøgninger
fra Dr. theol. J. Nørregaard og Sognepræst Dr. theol. Lindegaard-Peter-
Lærerne og Undervisningen.
103
sen udtalte det af det teologiske Fakultet nedsatte fagkyndige Udvalg
under 23. April 1923 følgende:
»Undertegnede, der udgør det af det theologiske Fakultet ned-
satte fagkyndige Udvalg til Bedømmelse af Ansøgerne om det ledige
Professorat i Theologi med Kirke- og Dogmeliistorie som Hovedfag,
skal om de to Ansøgere udtale følgende som vor enstemmige Opfat-
telse.
Dr. theol. J. Nørregaard har gennem sin Disputats om Augustins
religiøse Gennembrud (1920; 1923 udkommet paa Tysk ved Rask-
Ørsted-Fondens Foranstaltning) vist sig som en betydelig, indtræn-
gende, omsigtsfuld Forsker. Bogen er den modne Frugt af indgaaende
Studier; med god filologisk Uddannelse og sikker kritisk Behandling
af Kilderne gives her en Analyse af en fremragende religiøs Personlig-
heds Udvikling, hvorved Forfatteren tillige føres ind paa Problemer fra
Filosofiens og den kristelige Tænknings Historie, alt fremlagt med en
ikke sædvanlig Fremstillingsevne. Arbejdet har sikkert bragt et vigtigt
og omdebatteret Spørgsmaal et godt Skridt frem imod Løsningen og
har ogsaa vundet Anerkendelse i Udlandet. Da Dr. Nørregaard tillige,
som bl. a. hans Deltagelse i Udgivelsen af »Kirkehistoriske Læsestykker«
vidner om, besidder en omfattende almindelig kirkehistorisk Viden, som
han nu ved sin sidste store Udenlandsrejse har suppleret med arkæo-
logiske Studier, maa Udvalget anse ham for særdeles kvalificeret til
den ledige Post.
Sognepræst, Dr. theol. Lindegaard-Petersen har igennem sin Dis-
putats og sine Afhandlinger, hvoriblandt en større om Symbolforplig-
telsen i den danske Kirke, vist sig som en meget flittig og belæst For-
fatter, der især har Fortjeneste af at have opdyrket og gjort bekendt
den hidtil saa forsømte nyere franske protestantiske Kirkehistorie. Men
baade i Nøjagtighed, Selvstændighed og dyb Indtrængen i Problemerne
staar han saa afgjort tilbage for Dr. Nørregaard, at Udvalget ikke fin-
der Grund til at foreslaa nogen Konkurrence, men anbefaler, at Dr.
Nørregaard uden Konkurrence udnævnes til Professor.«
Til denne Erklæring sluttede Fakultetet sig i Skrivelse af 4. Maj
1923, og under 18. s. M. indstillede Konsistorium til Undervisningsmini-
steriet, at Dr. theol. Nørregaard udnævntes i det paagældende Embede.
Under 7. Juni 1923 meddelte Undervisningsministeriet derefter, at Dr.
theol. Jens Skouboe Nørregaard d. 4. s. M. var bleven udnævnt til Pro-
fessor i Teologi med Kirke- og Dogmehistorie som Hovedfag.
6. Forskellige mindre Sager.
— I Anledning af, at der i Henhold til Lov om et Udvalg for kir-
kelige Anliggender af 10. September 1920 skulde vælges af det teologiske
Fakultet et Medlem af dette og af det rets-og statsvidenskabelige Fakultet
en juridisk Professor til at indtræde i Udvalget, anmodede Undervisnings-
ministeriet i Skrivelse af 3. December 1920 Konsistorium om at foranledige
disse Valg foretagne. I Besvarelsen heraf meddelte Konsistorium under 28.
104
Universitetet 1920—1923.
Januar 1921 Ministeriet, at Professorerne, Dr. theol. J. Oskar Andersen
og Dr. jur. Axel Moller var valgt til Medlemmer af det nævnte Udvalg
(Journ. Nr. 436/1920).
1 Skrivelse af 1. Februar 1921 bifaldt Undervisningsministeriet
i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 14. Januar s. A.,
at det ved Ministeriets Skrivelse af 27. Juli 1917 fastsatte Honorar for
Protokolføringen ved teologisk Eksamen fra og med Eksamensterminen
Sommeren 1920 blev forhojet fra 16 Ivr. til 20 Kr. for hver ordinær Eks-
amensdag med forholdsvis Afkortning for de Dage, der er bestemt til
Eksamination af et ringere Antal Eksaminander end det ordinære, idet
der ved Beregningen af Eksaminandernes Antal alene bliver at gaa
ud fra den Bekendtgørelse om Eksamen, som den forudgaaende Dag
findes opslaaet paa Universitetet (Journ. Nr. 243/1920).
Med Skrivelse af 8. Decemlær 1921 fremsendte Konsistorium til
Undervisningsministeriet en af det teologiske Fakultet under 6. s. M.
afgivne Erklæring om, hvilke Foranstaltninger der burde træffes for
at sikre passende Uddannelse for Præster, der fremtidig maatte blive
ansat ved de tyskprægede Menigheder i de sønderjydske Landsdele
(Journ. Nr. 396/1921).
B. Det rets* og statsvidenskabelige Fakultet.
1. Cand. polit. C. V. Bramsnæs beskikkes som Lektor i Socialpolitik
(Journ. Nr. 286/1920).
Under 5. Juni 1920 fremsendte det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet med sin Anbefaling saalydende Andragende af 31. Maj s. A.
fra de statsvidenskabelige Professorer:
»Under Henvisning til de statsvidenskabelige Professorers Skri-
velse af 28. Nov. 1918 om Oprettelse af et Professorat i Statistik, hvori
det udtaltes, at man ogsaa nærede andre Ønsker om Udvidelse af
den statsvidenskabelige Lærerstab, anmoder undertegnede herved Fa-
kultetet om, at der maa blive sogt Bevilling til at ansætte Sekretær
i Statistisk Departement G. V. Bramsnæs som Lektor i Socialpolitik.
Hr. Bramsnæs er fodt i Aaret 1879. Efter forst at være uddannet
som Typograf tog han i 1908 Studentereksamen og bestod i 1914 stats-
videnskabelig Eksamen med et smukt Resultat. Siden den Tid har han
med Iver fortsat sine Studier, dels herhjemme, dels i Udlandet, hvorved
han særlig har erhvervet sig et indgaaende Kendskab til den moderne
social-politiske Udvikling. Han var Delegeret ved den internationale
Konference om Arbejderforhold i Washington i Slutningen af 1919.
Hr. Bramsnæs har ved de Afhandlinger, han har offentliggjort, lagt
en god Fremstillingsevne for Dagen, ligesom han som Manuduktør har
vundet et godt Navn blandt de studerende for den Klarhed, hvormed
han har forstaaet at lægge Stoffet til Rette. Paa Grund af de Forhold,
under hvilke han har arbejdet sig frem, har han derimod endnu ikke
haft Lejlighed til at prove sine Kræfter paa større videnskabelige Op-
gaver.
Vi tror at burde udtale, at det for Undervisningen af de statsviden-
skabelige Studerende vil være af Betydning netop i de nærmeste Aar
efter Verdenskrigen at kunne drage Nytte af den Indsigt, Hr. Bramsnæs
sidder inde med paa Sociallovgivningens Omraade, og idet Lektoratet
sætter ham i Stand til at frigøre sig for Arbejdet i Statistisk Departe-
ment, vil han faa Lejlighed til at fordybe sig i videnskabeligt Arbejde.
Under Henvisning til ovenstaaende anbefaler vi derfor varmt, at
Hr. Bramsnæs paa 3 Aar ansættes som Lektor i Socialpolitik med For-
pligtelse til at deltage saavel i Forelæsnings- som i Eksamensarbejde.«
Dette Andragende fremsendtes d. 17. Juni 1920 til Ministeriet med
Indstilling om Bevilling paa Finansloven for 1921—22 af en 3-aarig
Universitetets Aarbog.	14
i
106
Universitetet 1920—1923.
Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til Honorering af cand. polit. Bramsnæs
som Lektor i Socialpolitik, hvorhos det bemærkedes, at Lektorens Del-
tagelse i Eksamensarbejde formentlig rettest burde bero paa Bemyn-
digelse i hvert enkelt Tilfælde.
Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Til-
læg A., Sp. 1603—04, bevilgedes derefter 2400 Kr. som 1. Del af en 3-
aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til et Lektorat i Socialpolitik for
cand. polit. C. V. Bramsnæs, hvorefter Undervisningsministeriet under
30. Juni 1921 beskikkede cand. Bramsnæs som Lektor i nævnte Fag fra
1. April 1921 at regne.
2. Nedlæggelse af et Docentur under det rets*
og statsvidenskabelige Fakultet.
(Journ. Nr. 186 1922).
Under 23. Marts 1922 meddelte Undervisningsministeriet Konsisto-
rium, at det var blevet opmærksom paa, at der under det rets- og stats-
videnskal>elige Fakultet henstod 2 ubesatte Docenturer, hvoraf det ene
var ubesat under Hensyn til, at den paagaMdende Docent var bleven
udnævnt til Professor extraordinarius i Statsret (Professor Birck), og
at Ministeriet maatte nære overvejende Betænkelighed ved at bevare
de paagældende Docenturer, naar de ikke besættes. Ministeriet vilde
derfor stille Forslag om deres Nedlæggelse ved Normeringslovens 2.
Behandling, men udbad sig forinden en Udtalelse om. hvorvidt der
maatte være noget at erindre deriiruxl fra Konsistoriums Side.
I Anledning heraf udtalte det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
under 12. April 1922 folgende:
»1. Det statsvidenskabelige Docentur har været hvilende, siden Pro-
fessor, Dr. Birck under 13. April 1910 udnævntes til Professor extra-
ordinarius. Fra det Ojeblik, hvor den sidste Stilling maatte bortfalde,
vil det for Fakultetet med den stærke Udvikling af de statsvidenska-
belige Discipliner være nodvendigt at have Docenturet til Raadighed.
En Inddragelse af det 1111 vilde stride mod Forudsætningerne for Op-
rettelsen af det nævnte extraordinære Professorat; en saadan midler-
tidig Udvidelse af Lærerstaben kan ikke opveje en derefter folgende
varig Indskrænkning deraf. Man skal derfor indstille, at dette Docen-
tur fremdeles betragtes som hvilende.
2. Hvad angaar Docenturet i Retsvidenskab skal Fakultetet frem-
hæve, at de Grunde, som det i sin tidligere Skrivelse af 2. November
1920 har betonet og som talte for at udsætte dets Besættelse noget,
endnu bestaar, og at Fakultetet trænger til denne Lærerpost og onsker
den besat saa snart som muligt. I den Tid, Docenturet ikke har været
besat, har Fakultetet da ogsaa maattet soge særlig Hjælp ved Eksami-
nationen ved hver Eksamen. Den Forhalen af de unge Kandidaters
videre Uddannelse, særlig ved Udenlandsrejser, som Krigen foranledi-
gede, er nu snart endt. Flere yngre Jurister er for kort Tid siden vendt
tilbage fra længere Studieophold i Udlandet, og der kan vistnok inden-
for en nogenlunde nær Fremtid ventes videnskabelige Arbejder fra dem.
Lærerne og Undervisningen.
107
der vil kunne danne Grundlaget for en Bedømmelse af deres videnskabelige
Kvalifikationer. Saa snart dette er Tilfældet, agter Fakultetet at fore-
slaa, at Docenturet paanv opslaas og indstiller derfor, at det saa længe
bevares.«
Under 19. April 1922 fremsendte Konsistorium med sin Tilslutning
denne Erklæring til Undervisningsministeriet, der derpaa i Skrivelse af
18. Maj 1922 meddelte Konsistorium, at det havde tilstillet Folketingets
Lønningsudvalg Ændringsforslag til Normeringsloven for 1922/23 bl. a.
gaaende ud paa, at Docenturernes Antal ved det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet nedsættes med 1 til 1, saalænge det ekstraordinære
Professorat i Statsvidenskab opretholdes.
Ved Normeringsloven for 1922/23 tilvejebragtes derpaa ved en Til-
føjelse til Tjenestemandslovens § 960 a. Hjemmel for den nævnte Ned-
sættelse i Docenternes Antal ved det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet, saalænge det ekstraordinære Professorat i Statsvidenskab opret-
holdes.
3. Ansættelse af 4 Universitetsmanuduktører under det retss
og statsvidenskabelige Fakultet.
(Journ. Nr. 190/1919. 372/1922 og 200/1923).
Under 1. April 1919 indgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
saalyden.de Indstilling:
»Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet tillader sig herved at
indstille til det høje Ministerium, at der paa det næste Aars Finanslov
søges Bevilling til, at der paa Universitetets Konto udredes Lonning til
3 Repetenter eller Assistenter under det rets- og statsvidenskabe!ige
Fakultet.
Til Begrundelse og nærmere Forklaring heraf skal man anføre:
Det er almindelig bekendt, at de allerfleste juridiske Studerende be-
nytter privat Manuduktion i vidt Omfang — ofte gennem hele Studie-
tiden. Dette Forhold er i flere Retninger uheldigt, og Fakultetet har
længe haft Opmærksomheden henvendt paa Muligheden af at komme
bort derfra. Man har forsøgt at naa dette Maal ved en forbedret Indret-
ning af Fakultetets Forelæsninger og Øvelser, idet man dels i videste
Omfang har indført Eksaminatorier i Stedet for rene Forelæsninger,
dels har sørget for, at hele Eksamensstoffet blev gennemgaaet regel-
mæssigt i Løbet af 4 Semestre — de fleste 1 Dels-Fag endog en Gang
aarlig. Til Oplysning herom vedlægges Fakultetets »Vejledning for det
juridiske Studium«. Disse Foranstaltninger har uden Tvivl medført
nogen Nedgang i Studenternes Benyttelse af Manuduktion, idet et sti-
gende Antal Studenter i den Del af Studietiden har søgt Universitetets
Undervisning; men Størstedelen af Studenterne baserer dog stadig over-
vejende deres Studium paa Manuduktion. Disse Erfaringer har ført Fa-
kultetet til den Erkendelse, at Universitetsundervisningen, som den dri-
ves nu, trænger til et Supplement. Hvis Studenterne skal fuldføre deres
i
108
Universitetet 1920—1923.
Studier nogenlunde hurtigt, kan de ikke naa at følge Forelæsningerne i
de enkelte Fag mere end een Gang i Studietidens Lob; men en enkelt
Gennemgang vil ikke fyldestgøre Studenternes Behov, da det juridiske
Eksamenspensum er saa stort, og da Stoffet vanskelig kan tilegnes vir-
keligt, saa længe man ikke har Oversigt over det hele. Dertil kommer
endnu, at Studenternes store Antal gor det umuligt for Læreren at holde
sig i Kontakt med hver enkelt Student, og at Forelæsningerne, der skal
kunne hores af alle, ikke kan tilpasses særligt enten for Begyndere eller
Viderekomne. Der er derfor Trang til en dobbelt Gennemgang, der vist-
nok bedst kan indrettes saaledes, at Forelæsningerne benyttes til den
forste grundlæggende Gennemgang, og at der derefter sker en fornyet
Gennemgang i hastigere Tempo og paa mindre Hold, saaledes at Læ-
reren bliver i Stand til at folge de enkelte Deltagere. En saadan Gen-
nemgang kan Studenterne vel skaffe sig ved privat Manuduktion. Men
at henvise Studenterne til den kan Universitetet ikke i Længden for-
svare. Manuduktionen har en Tendens til helt at drage Studenterne bort
fra Universitetet, og hvad den giver i Stedet, er langtfra altid godt.
Mange Studenter vil — som Erfaringen viser — i god Tro komme til
at vælge sig ganske ukvalificerede Lærere, og Studiet bliver meget kost-
bart. — For Tiden betales Manuduktion som Regel med 20 Kr. om Maa-
neden pro persona, altsaa ca. 200 Kr. om Aaret.
Det uholdbare ved denne Tilstand fremkaldte for et Aarstid siden en
Henvendelse til Fakultetet fra dets rets- og statsvidenskabelige Stu-
denterraad, der anmodede Fakultetet om at oprette en af Fakultetet au-
toriseret og kontrolleret Manuduktion. Raadets Henvendelse var nær-
mest foranlediget af, at Manuduktørerne kort forud havde forhøjet Be-
talingen med x/8 (fra 15 til 20 Kr.); men Raadet fremhævede ogsaa stærkt
det uheldige i, at de Studerende ingen Garanti havde for, at Manuduk-
tørernes Undervisning var forsvarlig. Ved Forhandlinger med Fakul-
tetet udformedes Tanken nærmere derhen, at Universitetet skulde an-
sætte og lønne det fornødne Antal Manuduktører, som saa skulde under-
vise i Lokaler, Universitetet stillede til Raadighed, og under Fakultetets
Kontrol. Dækning for Udgifterne til Lønnen tænktes tilvejebragt væ-
sentlig ved at lade de Studerende betale for Undervisningen, idet man
dog vilde kræve en noget lavere Betaling end den, de private Manuduk-
tører nu forlanger.
Efter indgaaende Overvejelser mente Fakultetet dog ikke at kunne
anbefale denne Plan. Rent bortset fra Betænkelighederne ved at optage
en ligefrem Konkurrence med de private Manuduktører kan der navnlig
rejses den Indvending mod Planen, at den let vilde medvirke til vedva-
rende at drage Studenterne bort fra den egentlige Universitetsundervis-
ning. Endelig er det næppe paakrævet — i altfald næppe Universitetets
Opgave — at gaa saa vidt, som denne Plan tilsigtede. Hvad der med
Billighed kan forlanges af Universitetet, er, at det paa rimelige Vilkaar
giver Adgang til en Undervisning, der er tilstrækkelig for flittige og
jævnt flinke Studenter. Men hertil kræves næppe en fuldstændig Opta-
gelse af Manuduktionssystemet; det vil formentlig være tilstrækkeligt,
at Fakultetets Forelæsninger suppleres ved Repetitorier, ved hvilke Stof-
fet gennemgaas paa ny for mindre Hold af Studerende.
Lærerne og Undervisningen.
109
Repetitorierne — som man foreløbig kun har tænkt oprettet i Fag,
der læses til Eksamens anden Del — burde først og fremmest omfatte
en enkelt, fuldstændig Gennemgang af Stoffet, som de Studerende kunde
benytte, naar Hovedmassen af Stoffet var gennemgaaet ved Forelæs-
ningerne, hvilket vil sige, at den normalt skulde begynde efter det fjerde
Semester. Denne Gennemgangs Varighed er beregnet til 1 Aar — der
vilde saa, da den normale Studietid til anden Del er 3% Aar, være
levnet Studenterne % Aar til Eksamenslæsning —, og den burde ske
i Hold paa gennemsnitlig 10 å 12, højst 15 Studenter. Foruden denne et-
aarige Gennemgang vilde det vistnok anbefale sig efter hvert af de
foregaaende 3 Semestre i den Tid, hvori Fakultetets mundtlige Eksamen
holdes, at afholde kortere Repetitorier paa 5 å 6 Uger, i hvilke der
kunde gennemgaas saa meget af det sidst forløbne Semesters Stof, som
Tiden tillader.
Hvor mange Repetenter der vil udkræves til at bestride dette Ar-
bejde, lader sig ikke fastslaa sikkert paa Forhaand, da det ikke kan
vides, i hvilket Omfang de Studerende vil benytte Undervisningen. Alle-
rede af Hensyn til en rimelig Fordeling af Stoffet vil Antallet dog ikke
kunne være mindre end 3, og paa den anden Side tør man vistnok regne
med, at dette Antal indtil videre vil være tilstrækkeligt til ialtfald i
Hovedsagen at gennemføre Planen.
Naar man regner, at Repetenterne vilde kunne undervise indtil 3
Timer daglig, vilde de fuldtud kunne bestride det etaarige Kursus, idet
de 3 Repetenter i 2 Timer daglig kunde undervise 6 Hold, altsaa indtil
90 Studenter — og større Tilgang kan sikkert ikke ventes foreløbig. Hvis
det etaarige Kursus optog de fulde 2 Timer, vilde det blive vanskeligt
med en samlet Arbejdstid af kun 3 Timer at faa de korte Kursus i Eks-
amensterminerne gennemført, hvis ogsaa Tilgangen til dem blev stor;
men man kunde dog være ret sikker paa at kunne bestride ogsaa dem,
hvis man forbeholdt sig om fornødent at lade Antallet paa disse Hold
stige til 20 å 25 Personer. I en kortere Tid vilde en Repetent maaske
ogsaa kunne overkomme at læse 4 Timer om Dagen.
Repetenternes Løn har man tænkt ansat saaledes, at de fik 2000 Ivr.
i fast Løn med Pligt til derfor at læse 1 fuld Time om Dagen i den Tid,
Universitetet er aabent, d. v. s. ca. 10 Maaneder af Aaret, og at de for
hver yderligere Time fik 150 Kr. om Maaneden og for enkelte oversky-
dende 6 Kr. for Timen. Hvis de læste 2 Timer Aaret rundt og 3 i Eks-
amensterminerne, vilde hver altsaa faa 2000 + 1500 -f 2 X 200 å 225
Kr. = 3900 å 3950 Kr. Denne Betaling er vel høj sammenlignet med
de egentlige Universitetslæreres, men det er næppe muligt at sætte den
lavere. Hvis hele Ordningen skulde lykkes, maatte man sikre sig Kræf-
ter, der ikke stod tilbage for de bedste Manuduktører; men dette kan
man ikke uden at byde lignende Indtægter, som nu kan faas ved privat
Manuduktion. — Herved tjenes nu i Almindelighed 140 å 200 Kr. pr.
Maaned for 1 Time daglig, af enkelt langt mere.
Dækning af Udgiften er det Meningen for den væsentligste Del at
skaffe gennem Betaling af Studenterne, dog saaledes at der gives ube-
midlede Studenter Adgang til hel eller delvis Fritagelse for Betalingen.
Det vil formentlig være rimeligt at sætte Betalingen noget lavere end
det nuværende Manuduktionshonorar, man har tænkt sig, at 15 Kr. pv.
110
Universitetet 1920—1923.
Maaned burde være Maksimum, og at Betalingen iovrigt burde variere
efter Holdenes Storrelse, saaledes at
For de kortere Repetitorier tænkes Betalingen for den Del af Repe-
titoriet, der overstiger en Maaned, beregnet til et tilsvarende Beløb pr.
Time med en passende Afrunding.
Naar Betaling erlægges efter disse Regler og der regnes med ca. 20
Fripladser, vil Foranstaltningens Gennemforelse dog kræve et Tilskud
af Statskassen. Forholdet vil, naar der ses bort fra de smaa Modifika-
tioner, der kan lolge af, at Betaling for enkelte Deltagere ikke indgaar,
o. 1., nærmere stille sig saaledes:
Det elaariqe Kursus vil kræve storst Tilskud, naar Tilgangen af Stu-
denter er meget ringe. Hvis der er Studenter til mere end 3 Hold, vil
Tilskudet aldrig overstige 3540 Kr.
Kr Tilgangen saa stor, at der maa oprettes 6 Hold (d. v. s. mindst
61 Studenter), vil Minimum af Indtægt fremkomme, naar Holdene lige
er paa 12 hver. Vi faar da 72 Deltagere, deraf 58 betalende a 120 Kr.
aarlig = 6960 Kr. Da Lønnen for 3 Repetenter i 2 fulde Timer bliver
10500 Kr., udkræves der et Tilskud af 3540 Kr. Hvis der kun var lige
61 Studenter og 12 Fripladser, vilde Indtægten blive 49 X 150 = 7350 Kr.
Tilskudet altsaa 3150 Kr.
5 Hold har mindst 49 Deltagere, hvilket med 10 Fripladser giver 39
X 150 = 5850 Kr. Da Lønnen her udgør 9000 Kr., bliver Tilskudet
3150 Kr.
5 Hold å 12 med 12 Fripladser giver 48 X 120 = 5760 Kr., altsaa et
Tilskud af 3240 Kr.
4 Hold har mindst 37 Deltagere, hvilket med 7X> Fripladser giver 29
X 150 = 4425 Kr. Lonnen er 7500, Tilskud 3075 Kr.
4 Hold å 12 Deltagere med 10 Fripladser giver 38 X 120 = 4560 Kr.,
Tilskud 2940 Kr.
Er 'Tilgangen under 37, kan der kun oprettes 3 Hold.
3 Hold å 12 giver med 7 Fripladser 29 X 120 Kr. — 3480 Kr. Da
Lonnen her er 6000 Kr., bliver Tilskudet altsaa 2520 Kr.
Hvis Tilgangen falder til 22 å 23 Studerende, vil Indtægten af 3 Hold
med 18 betalende blive 18 X 150 Kr. = 2700 Kr.. hvilket kræver et Til-
skud af 3300 Kr.
Hvis Tilgangen falder under det sidstnævnte Antal, kan Tilskudet
vokse indtil 6000 Kr., der kræves, naar slet ingen betalende Deltager
melder sig; men man tor vistnok gaa ud fra, at der ialtfald vil melde
sig 18 l>etalende Deltagere. Da Antallet paa den anden Side næppe vil
naa op til 72, vil man med temmelig stor Sikkerhed kunne regne, at
Tilskudet til det etaarige Kursus bliver hojst 3300 Kr.
Paa den anden Side kan Tilskudet blive langt ringere. Hvis der er
3 Hold å 11 Deltagere og 7 Fripladser, vil Indtægten saaledes blive 26 X
150 == 3900 Kr., Tilskudet 2100 Kr. Under dette Beløb vil det næppe
falde.
Hold paa 11 og derunder l)etalte
» 12—15
» 16—18
19 og derover
15 Kr.
12 »
10 »
8
»
Lærerne og Undervisningen.
111
De korte Kursus i Eksamensterminerne vil, naar deres Varighed reg-
nes til 3 Maaneder i Aarets Lob, kræve en Lon af 450 Kr. for 1 Time.
Naar der er 10 Deltagere og derover, vil Mindsteindtægten blive 360 Kr.
pr. Hold (8 X 15 eller 10 X 12 eller 13 X 10 eller 15 X 8 for hver af
de 3 Maaneder giver 360 eller 390 Kr.). Er Tilgangen under 8 betalende
Deltagere, vil man kunne indstille disse Kursus, forsaavidt de ikke kan
afholdes uden særlig Udgift, fordi Repetenterne ikke har deres første
Time fuldt optaget af de etaarige Kursus. Til disse Kursus vil Tilskudet
derfor højst udgøre 90 Kr. for hver Time, og da der højst kan regnes
med 3 Timer, vil Maksimum af Tilskud altsaa udgøre 270 Kr. I de fleste
Tilfælde vil overhovedet intet Tilskud være nodvendigt.
Man kan efter det anførte nogenlunde sikkert regne med, at det sam-
lede Tilskud ikke vil overstige 3600 Kr. eller 1200 Kr. for hver Repetent
og sandsynligvis vil blive omkring 3000 Kr. Da det imidlertid ikke er
muligt at opstille noget aldeles sikkert Budget, synes den mest prak-
tiske Ordning den, at der søges Hjemmel til af Universitetets Kasse at
udrede Honorar til Repetenterne efter den ovenfor angivne Norm, og
at til Gengæld Studenternes Betaling indgaar i den samme Kasse. Det
er tænkt overladt Fakultetet at bevilge Fripladser i det ovenfor angivne
Omfang, saaledes at det disponible Beløb (indtil ea. 20 pCt.) kan an-
vendes saavel til hele som til halve Fripladser.
Med Hensyn til Antagelsen af Repetenterne, hvis Undervisning maa
kunne forenes med anden Virksomhed, mener man, at den bør ske ved
Fakultetet, saaledes at de paagældende ansættes normalt for 1 Aar ad
Gangen. lovrigt bør Fakultetet have Frihed til at udforme de nærmere
Regler om Undervisningens Indretning og til — saafremt der mod For-
ventning skulde blive for ringe Tilgang til at beskæftige Repetenterne
1 Time om Dagen — at paalægge Repetenterne at være behjælpelige med
andet Undervisningsarbejde.
Den ovenfor beskrevne Ordning vilde ikke medføre nogen Begræns-
ning i Omfanget af Fakultetets egen Undervisning, idet denne kun vilde
suppleres ved Repetitorierne. Naar Ordningen blev gennemført, vilde
man formentlig byde Studenterne en Undervisning, der opfylder de
Krav, der med Rimelighed kan stilles til Universitetet; samtidig vilde
man indirekte forøge Værdien af den egentlige Universitetsundervisning
og skaffe de ubemidlede Studenter, der nu vanskelig kan opnaa en fyl-
destgørende Undervisning, Adgang til en saadan.
Man skal endnu tilføje, at Repetenternes Undervisning ikke har no-
gen Berøring med det Arbejde, der præsteres af de to siden 1. Juli f. A.
under Fakultetet ansatte Undervisningsassistenter, idet disses Arbejde,
foruden i personlig Vejledning for enkelte Studenter, bestaar i at bistaa
Fakultetets Lærere ved de skriftlige Øvelser.
I Henhold til det anførte tillader man sig derfor at indstille til Mini-
steriet, at den fornødne Bevilling søges paa Finansloven for 1920—21,
saa at den nye Ordning kan sættes i Gang efter Afslutningen af For-
aarssemestret 1920.
Det vil være af særlig Værdi at faa Ordningen gennemført nu, da
der er givet nye Bestemmelser for de juridiske Eksaminer.«
112
Universitetet 1920—1923.
I Anledning heraf udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 12.
Juni 1919 bl. a. folgende:
»Fra Universitetskvæsturens Side vides ikke andet mod det saa-
ledes foreliggende Forslag at erindre, end at man maa anse det for
rettest, at den fornødne financielle Hjemmel soges tilvejebragt ved, at
der bevilges et anslaaet Belob, som formentlig kan fastsættes til 3600 Kr.
aarlig som Statskassens Tilskud til Lonning af Repetenterne, og at der
saa paa vedkommende Sted i Finanslovs-Anmærkningerne gores Rede
for den foreslaaede Lonningsmaade og de foreslaaede Regler for Studen-
ternes Betaling for Deltagelsen i Repetitorierne, derunder Fakultetets
Bemyndigelse til at indrømme indtil 20 pCt. hele eller delvise Fripladser.
Belobet synes rettest at burde posteres som en ny Underkonto under
Universitetets Udgiftspost h., Til videnskabelige Formaals Fremme, og
Ordningen vil da nærmere kunne blive den, at de Studerendes Betaling
fores til Indtægt paa samme Konto for sammen med det der bevilgede
Beløb at anvendes til Udredelse af Repetenternes Lonninger.
I Henhold til alt foranforte skal man herefter foreslaa indstillet til
Undervisningsministeriet, at der paa Finanslovforslaget for Finansaaret
1920 21 søges bevilget som en ny Underkonto under Universitetets Ud-
giftspost h.. Til videnskabelige Fonnaals Fremme, et anslaaet Belob af
3600 Kr. til Lonning af 3 Repetenter under det rets- og statsvidenskabe-
lige Fakultet.«
Under 20. Juni 1919 foretog Konsistorium Indstilling til Undervis-
ningsministeriet i Overensstemmelse med Universitetskvæsturens For-
slag, men i Skrivelse af 24. Januar 1920 meddelte Ministeriet, at det ikke
for Tiden kunde foretage videre i Sagen, men vilde være villigt til at
tage den op til fornyet Drøftelse ved Udarbejdelsen af Forslag til Fi-
nansloven for 1921—22.
I Skrivelse af 11. Juni 1920 foretog Fakultetet følgende fornyede Ind-
stilling i Sagen:
»Efter at Fakultetet i Skrivelse af 1. April 1919 havde indstillet
til det hoje Ministerium, at der paa Finanslovforslaget for Finansaaret
1920—21	optoges en aarlig Bevilling til, at der paa Universitetets Konto
udredes Lønning til 3 Repetenter eller Assistenter under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, har Ministeriet i Skrivelse af 24. Januar
d. A. udtalt, at det ikke for Tiden kunde foretage videre i Sagen, men
vilde være villigt til at tage Sagen op til fornyet Drøftelse ved Udarbej-
delsen i indeværende Sommer af Forslag til Finansloven for Finansaaret
1921—22.	Efter Modtagelsen af denne Skrivelse er der fra det retsviden-
skabelige Studenterraad til Fakultetet indkommet et Forslag, der i
Hovedtrækkene gaar ud paa Ansættelse af et Antal statslønnede Manu-
duktører til Gennemgang af alle Studiets Discipliner — ogsaa Første-
Dels Fagene — paa mindre Hold, saaledes at Manuduktionen henlægges
til første, Forelæsningerne til sidste Halvdel af Semestret. Dette Forslag
har været Genstand for Forhandlinger mellem et af det retsvidenskabe-
lige Studenterraad nedsat Udvalg og et Udvalg af Fakultetet.
Lærerne og Undervisningen.
113
Medens Fakultetet ikke mener at kunne tilraade at følge det af Stu-
denterraadet fremsatte Forslag i dets Helhed, har man dog i en enkelt
Retning ment at kunne tage Hensyn til de Ønsker, der er fremfort af
Studenternes Repræsentanter. Disse har med stor Styrke hævdet, at den
grundlæggende Gennemlæsning af Stoffet med Manuduktør ikke bør
finde Sted, efter at dette er gennemgaaet ved Forelæsningerne, som fore-
slaaet af Fakultetet, men tværtimod forinden det gennemgaas ved Fore-
læsningerne, saaledes at Manuduktøren lærer Studenterne Begyndelses-
grundene.
Fakultetets Flertal føler sig vel ikke overbevist om, at denne Ordning
er at foretrække for Repetitorie-Systemet, men da en afgørende Dom
vanskelig kan fældes paa Forhaand, mener man at kunne anbefale, at
begge Systemer prøves ved Siden af hinanden. Dette vil kunne ske uden
større Brud paa det tidligere Forslags Rammer, idet man i og for sig
kan nøjes med den Tilføjelse til det ældre Forslag, at det tillades de
studerende, der maatte foretrække det, at gennemgaa det etaarige Kursus
straks efter Første-Dels Eksamen. Ved Undervisningen maatte de to
Aldersklasser af Studerende selvfølgelig saa vidt muligt holdes adskilt,
saa at der blev særlige Hold for Begyndere og for Viderekomne.
Da denne Ordning imidlertid vilde medføre, at der i en Aarrække
kunde ventes forøget Tilstrømning af Studenter til Manuduktionsgen-
nemgangen, vil det være meget ønskeligt at faa Antallet af Manuduktø-
rer forøget. Under Hensyn til, at hele Systemet endnu ikke er prøvet,
mener man dog ikke at burde foreslaa Antallet forøget med mere end 1,
altsaa til 4 ialt. Ved at ansætte 4 Manuduktører vil man iøvrigt samtidig
opnaa andre Fordele, deriblandt at Fagene kan fordeles bedre mellem
Manuduktørerne, og at det er lettere at indrette Kursus begyndende
hvert Halvaar — i Stedet for hvert Aar — hvilket er særlig paakrævet,
naar Manuduktionsgennemgangen skal kunne ske straks efter Første-
Dels Eksamen, der jo afholdes 2 Gange om Aaret. Dersom denne Æn-
dring gennemføres, vil det være udelukket at benævne Manuduktørerne
»Repetenter«, Navnet »Universitets-Manuduktører« kunde maaske an-
vendes.
I endnu en Henseende vil det være nødvendigt at ændre det tidligere
Forslag, nemlig med Hensyn til Betalingsreglerne. Da de private Ma-
nuduktører nu har forhøjet Betalingen til 25 å 30 Kr. pr. Maaned, hvil-
ket giver en maanedlig Indtægt af 175 å 300 Kr. for en Times Arbejde
om Dagen, maatte det i Fakultetets Skrivelse af 1. April 1919 angivne
Honorar uden Tvivl forhøjes, saaledes at den faste Grundløn blev 2500
Kr. og Honoraret for hver yderligere Time 8 Kr. eller 200 Kr. pr. Maaned.
Paa den anden Side kunde det vistnok forsvares at forhøje Studenternes
Betaling til 20 Kr. for mindre Hold (højst 11 Deltagere) og 15, 12 eller
10 Kr. for større (henholdsvis 12, 15, 16—19 og mindst 20 Deltagere).
Til Trods herfor vilde Ordningen ganske naturligt kræve et forøget
Tilskud.
Det absolute Maximum for Tilskudet vilde blive 10,000 Kr. — naar
slet ingen betalende Deltagere meldte sig.
Iøvrigt vilde Tilskudet til clet etaarige Kursus, naar der blot var
mindst 20 betalende Deltagere, højst udgøre 6600 Kr. — hvilket Tilskud
vilde kræves, hvis der var 8 Hold å 12 Deltagere med ialt 76 betalende
Universitetets Aarbog.	15
114
Universitetet 1920—1923.
Deltagere — og mindst udgore 3000 Kr.: 4 Hold å 11 Deltagere med ialt
35 betalende Deltagere. Hyppigst vilde Tilskudet vel blive mellem 4500
Kr. og 5000 Kr.
De korte Kursus i Eksamensterminerne vilde antagelig hojst kræve
600 Kroners Tilskud og jævnlig slet intet.
Til de nævnte Belob maatte dog lægges lidt, idet der maatte regnes
med mindre Tab nu og da.
Efter en rimelig Vurdering af Udsigterne kan man med ret stor
Sikkerhed regne med, at Tilskudet til hele Ordningen ikke vil overstige
6000 Kr. — 1500 Kr. for hver Manuduktør — og det er overvejende
sandsynligt, at det de fleste Aar vil blive omkring 5000 Kr.
1 Henhold hertil og idet man iøvrigt henviser til Fakultetets tidligere
Indstilling, tillader Fakultetet sig at indstille til Ministeriet, at den for-
nødne Bevilling søges paa Finansloven, f. Eks. saaledes, at der bevilges
et anslaaet Belob af 6000 Kr. til Honorar for 4 Manuduktører under det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Naar den foreslaaede Ordning bliver gennemført, og har virket i et
Par Aar, vil Fakultetet paa Grundlag af de indhøstede Erfaringer til-
lade sig at fremkomme med en Indstilling om den endelige Ordning af
disse Forhold.
Det bemærkes endelig, at efter at Fakultetets Plan er blevet Studen-
terraadet bekendt, har dette subsidia^rt sluttet sig dertil, idet Raadet har
indset, at dets oprindelige Forslag næppe for Tiden vilde kunne gen-
nemføres.«
Dette Andragende fremsendtes under 18. Juni 1920 med Konsisto-
riums Anbefaling til Undervisningsministeriet og paa Finansloven for
1921—22. jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 309—12, be-
vilgedes derpaa under en ny Underkonto 14. paa Universitetets Udgifts-
post g., Til videnskabelige Formaals Fremme, et anslaaet Belob af 6000
Kr. til Lønning af 4 Universitetsmanuduktorer under det rets- og stats-
videnskabelige Fakultet, dog indtil videre kun for en Prøvetid paa
2 Aar.
Under 14. Marts 1922 indgav det rets- og statsvidenskabelige Fakul-
tet følgende Andragende om Fornyelse af den ommeldte, med Finans-
aaret 1922—23 udlobende 2-aarige Bevilling, dog saaledes at den an-
slaaede Bevilling ansattes til 7200 Kr.:
»Paa Finansloven for indeværende Finansaar (1921—22) er under
§ 19. A. II. A. 2. g. 14. opført: Til Lønning af 4 Universitetsmanuduk-
torer under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (anslaaet) ....
6000 Kr. En tilsvarende Bevilling findes paa Finanslovforslaget for det
kommende Finansaar, men Bevillingen var fra Ministeriets Side tænkt
som foreløbig, idet man fandt en Tid af 2 Aar passende som en Art
Prøvetid, se Ministeriets Skrivelse af 31. August 1920 til Konsistorium
og Rigsdagstidende 1920—21, Tillæg B., Sp. 311. Da den Tid, hvori
Manuduktionsordningen har fungeret, imidlertid er altfor kort til, at
man kan danne sig en afgørende Dom om dens Værdi, tillader Fakul-
tetet sig herved at anmode om, at Prøvetiden maa blive forlænget for
yderligere 2 Aar.
Lærerne og Undervisningen.
115
I Overensstemmelse med den Plan, der er udviklet i Fakultetets
Skrivelser til Ministeriet af 1. April 1919 og 5. Juni 1920 ansatte Fakul-
tetet for Universitetsaaret 1921—22 4 Manuduktører, og disse begyndte
deres Virksomhed d. 1. September f. A. Tilgangen af Studerende var
betydelig, idet der i Efteraarssemestret maatte oprettes 5 Hold, medens
der nu i Foraarssemestret er 8 Hold i Gang, hvilket er det højeste Antal,
der efter Planen kan undervises af de 4 Manuduktører. Saavidt man
foreløbig kan skønne, har Ordningen i det hele virket tilfredsstillende,
og den har i de fleste Retninger formet sig ganske i Overens-
stemmelse med de forud gjorte Beregninger. Dette gælder navnlig ogsaa
den økonomiske Side af Sagen. Kun i een Henseende er Planerne blevet
krydset. Det har vist sig, at den lagte Undervisningsplan er uigennem-
førlig for Begynderholdene, d. v. s. de Hold, hvis Deltagere staar ved
Begyndelsen af Studiet til II. Del. Det var forudsat, at de i Løbet af 1
Aar kunde naa igennem Stoffet med Undtagelse af ganske enkelte
Smaafag, der kunde udskydes til Gennemgang i en senere Eksamens-
termin. Det har imidlertid vist sig umuligt at gaa saa hurtigt frem med
disse Hold, og Undervisningen vil derfor for deres Vedkommende vare
et Par Maaneder udover 1 Aar. Denne Forlængelse maa anslaas til at
medføre en Forøgelse af det samlede Antal Manuduktionstimer med ca.
1/B. Heraf følger atter, at Finanslovbevillingen, hvis der skal være over-
vejende Sandsynlighed for, at Ordningen kan bære sig, maa forhøjes
med 1/5, altsaa fra 6000 Kr. til 7200 Kr.
Det skal endnu tilføjes, at et af Fakultetet nedsat Udvalg har for-
handlet med Repræsentanter for det rets- og statsvidenskabelige Stu-
denterraad, der erklærede, at de fuldtud kunde slutte sig til Fakultetets
Forslag, og at de særlig paaskønnede, at man forlængede Varigheden
af Manuduktionen for Begyndere, idet man herved vilde fjerne den ene-
ste Mangel, der foreløbig havde vist sig ved Manuduktionsordningen.
I Henhold til det anførte tillader Fakultetet sig da at indstille, at
der paa Finansloven for Finansaarene 1923—24 og 1924—25 søges be-
vilget et Beløb af 7200 Kr. (anslaaet) til Honorering af 4 Universitets-
manuduktører under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.«
Andragendet anbefaledes af Universitetskvæsturen i Skrivelse af 30.
Marts 1922 og fremsendtes under 13. Juni s. A. til Ministeriet med Kon-
sistoriums Anbefaling. I Skrivelse af 14. Juli 1922 udbad Ministeriet sig
imidlertid, forinden videre foretoges, Oplysning om Antallet af Stu-
derende, der deltog i Manuduktionen, tilligemed Oplysning om, hvor-
ledes Regnskabet for Bevillingen stillede sig, derunder om, hvad Ind-
tægten for Manuduktørerne havde beløbet sig til samt om Muligheden
for en Nedsættelse af disses Honorarer. I Anledning heraf udtalte Fakul-
tetet i Skrivelse af 28. September 1922 følgende:
»Ved Skrivelse til Konsistorium af 14. Juli d. A. har det høje
Ministerium i Anledning af Overvejelser om den forsøgsvis indførte
Universitetsmanuduktion for Jurister udbedt sig dels Oplysning om
Antallet af Studerende, der har deltaget i Manuduktionen, og om hvor-
ledes Regnskabet for Bevillingen stiller sig, dels en Udtalelse om Mulig-
heden for en Nedsættelse af Manuduktørernes Honorarer. Efter igennem
116
Universitetet 1920—1923.
Fakultetets Manuduktionsudvalg at have indhentet de fornødne Oplys-
ninger skal herom udtale folgende:
Universitetsmanuduktionen paabegyndte sine Kursus i September
1921, i Lobet af hvilken Maaned der oprettedes 5 Hold med tilsammen
44 Studenter. Ved Vintersemestrets Begyndelse (1. Februar—1. Marts
1922) blev der oprettet 4 nye Hold, medens de 5 ældre Hold blev redu-
ceret til 4 ved Sammensmeltning af de to mindste Hold, hvilket var
nødvendigt, da 8 Hold efter den foreløbige Plan (jfr. Fakultetets Skri-
velse af 5. Juni 1920) er det hojeste Antal, der kan undervises til Sta-
dighed. I Tiden fra 1. Marts til Sommerferien undervistes paa disse
8 Hold ialt 85 å 90 Studenter.
Medens Tilgangen til de faste Kursus saaledes har været meget stor
— i Foraaret maatte enkelte Studenter endog afvises af Mangel paa
Plads paa de paagældende Hold — har de planlagte korte Repetitions-
kursus i Eksamensterminerne hidtil ikke kunnet afholdes af Mangel
paa Tilslutning; men der er nogen Sandsynlighed for, at de vil faa til-
strækkelig Tilslutning, naar de Studenter, der nu deltager i Universitets-
manuduktionen, er færdige hermed.
Til 1. September i Aar har der været god Tilgang til de faste Kursus,
idet der er oprettet 4 Hold med 44 Studenter; de ældre Hold, der fort-
sætter, har omtrent samme Størrelse som i Foraaret, idet der kun er
afgaaet 3 å 4. I Lol>et af et Par Maaneder vil Manuduktionen kunne
afsluttes for de Hold, der begyndte i September 1921, hvorefter der atter
vil være 8 Hold med ca. 85 Deltagere. Universitetsmanuduktionens øko-
nomiske Resultat i det første Aar svarer noje til de i Fakultetets Ind-
stilling gjorte Beregninger. I 1. Halvaar udgjorde Indtægten fra Stu-
denternes Betalinger 3,520 Kr., Udgiften til Honorering af Manuduktø-
rerne 5960 Kr., den var altsaa 2440 Kr. større end Indtægten. I 2. Halv-
aar var Indtægten 6065 Ivr., Udgiften 8520 Kr., altsaa 2455 Kr. større
end Indtægten. For hele Universitetsaaret bliver Udgiften 14480 Kr.,
Indtægten 9585 Kr.; Differencen, 4895 Kr., er altsaa det Beløb, som maa
dækkes af Bevillingen, der jo er paa et anslaaet Beløb af 6000 Kr. Her-
ved maa dog bemærkes, at der muligvis vil indgaa et mindre Beløb
endnu, idet enkelte Studenter er i Restance med Betalingen for den
sidste Tid før Sommerferien.
De ovenanførte Tal vedrørende Studenternes Betalinger hviler paa
en foreløbig Opgørelse fra Universitetskvæsturens Kassererkontor i Be-
gyndelsen af September. Det officielle Regnskab for Finansaaret 1921—
22 udviser, som del fremgaar af vedlagte Udskrift af Universitetets Ho-
vedbog, en Udgiftssaldo paa 6000 Ivr., altsaa svarende til Bevillingens
fulde Beløb; men dette l>eror paa, at deri kun er medtaget Studenternes
Betalinger for 1. Halvaar, idet Kassereren gør Regnskab for dem halv-
aarlig, medens der af Honorarerne til Manuduktørerne ogsaa er med-
taget det efter 1. Februar anviste. Af denne Grund er de officielle Tal
lidet oplysende med Hensyn til Fremtiden.
Hvad angaar indeværende Halvaar vil Resultatet blive mindre gun-
stigt end i de foregaaende, fordi Manuduktørerne som ovenfor nævnt
foruden de sædvanlige 8 Hold en kortere Tid maa undervise de 4 æld-
ste Hold, hvilken Forøgelse af Undervisningen ventes at give en Ud-
gift, der overstiger Indtægten med 500 å 600 Kr. Alligevel er der Grund
Lærerne og Undervisningen.
117
til at antage, at den samlede Merudgift i dette Halvaar ikke vil over-
skride det budgetterede Belob (^ af det bevilgede Belob, altsaa 3000 Kr.).
Dette gode Resultat skyldes, at Tilgangen i begge de sidste Halvaar
har fordelt sig saa gunstigt, at de fleste af Holdene netop har faaet den
Størrelse, der giver det bedste økonomiske Resultat (11 Deltagere, idet
disse da betaler hver 20 Kr. pr. Maaned, forsaavidt de ikke har Fri-
plads). En saa heldig Sammensætning af Holdene kan man ikke gøre
Regning paa til Stadighed; i Efteraaret 1921 var der saaledes 2 Hold,
der kun talte 6 og 7 Deltagere. Det kan derfor let indtræffe, at hele den
nuværende Bevilling vil medgaa til en Undervisning af det i den oprin-
delige Plan forudsatte Omfang. Naar Rammerne nu maa udvides noget,
som nærmere udviklet i Fakultetets Indstilling af 14. Marts 1922, maa
Bevillingen derfor forhøjes som der foreslaaet, hvis der skal være over-
vejende Sandsynlighed for at undgaa Overskridelser. Saalænge Fakul-
tetet kan sikre sig virkelig gode Manuduktører, kan det imidlertid ventes,
at der i de fleste Aar ikke vil blive Brug for væsentlig mere end 6000 Kr.
(svarende til de i Fakultetets Skrivelse af 5. Juni 1920 anslaaede
5000 Kr.).
Hvad endelig angaar Sporgsmaalet om Manuduktørernes Honorarer
fremgaar det af Opgørelsen ovenfor, at hver Manuduktør i det forløbne
Aar gennemsnitlig har haft en Indtægt af 3620 Kr., altsaa 1120 Kr. ud-
over det faste Honorar, der udgør 2500 Kr. Hvis Manuduktionen i Frem-
tiden har samme Tilgang som nu, vil Indtægten blive c. 5000 Kr. om
Aaret for hver. Om der for næste Universitetsaar kan foretages en Ned-
sættelse af Honoraret, kan ikke afgøres paa nærværende Tidspunkt.
Foreløbig er Betingelserne for en Nedsættelse ialtfald ikke til Stede. Af
de private Manuduktører er, efter hvad Fakultetet erfarer, Prisnedsæt-
telse kun foretaget af de enkelte, der havde forhøjet Betalingen til 30
Kr. pr. Maaned. — Det er vel sandsynligt, at Universitetsmanuduktio-
nens lavere Priser har været medvirkende til denne Prisnedsættelse. —
Den almindelige Pris er nu 25 Kr. pr. M., hvilket, da Holdene nu gerne
er paa mindst 10 Deltagere, giver en Indtægt af mindst 250 Kr. pr. Maa-
ned for en Times Arbejde om Dagen. Universitetsmanuduktorernes Ho-
norar for den første Time svarer hertil, men for de øvrige Timer er
det kun 200 Kr. pr. Maaned, hvilket giver en Mindreindtægt i Forhold
til de private Manuduktører af ca. 650 Kr. pr. Aar med det nuværende
Omfang af Manuduktionen (8 faste Hold giver gennemsnitlig 2 Timer
daglig til hver Manuduktør hele Aaret rundt, altsaa en »anden Time«
a 200 Kr. i 10 Arbejdsmaaneder, samt derudover en Time i ca. 1 y2
Maaned hvert Halvaar til Afslutning af Kursus, der varer over 1 Aar,
altsaa en »tredje Time« å 200 Kr. i 3 Arbejdsmaaneder; tilsammen bliver
det gennemsnitlige Ekstrahonorar derfor (10 -f- 3) X 200 Kr. = 2600 Kr.,
medens en privat Manuduktør for samme Arbejde vilde faa 3250 Kr.,
nemlig 13 X 250 Kr.). Man kan derfor ikke vente at beholde de nuvæ-
rende Manuduktører eller faa andre kvalificerede i deres Sted, hvis Ho-
noraret nedsættes. Overhovedet bliver der næppe Mulighed for en Ned-
sættelse, før de private Manuduktører nedsætter deres Takster, men i
saa Fald maatte ogsaa Universitetsmanuduktionens Takster nedsættes,
saaledes at Nedsættelsen af Honorarerne kun vilde bevirke en forholds-
vis mindre Nedgang i Bevillingen. Da det er en absolut Livsbetingelse
118
Universitetet 1920—1923.
for Universitetsmanuduktionen, al man faar første Rangs Kræfter til
Arbejdet, maa Fakultetet derfor bestemt fraraade ethvert Forsøg paa at
stille Universitetsmanuduktørerne væsentlig ugunstigere end de private
Manuduktører. løvrigt maa det erindres, at ca. 4000 Kr. af det bevilgede
Beløb gennemsnitlig vil medgaa til Fripladser for de Studerende og der-
ved gore stor Gavn i denne vanskelige Tid. Den Del af Bevillingen, der
skal anvendes til Honorarer, vil altsaa gennemsnitlig kun blive ca.
2000 Kr.
Endnu skal blot tilføjes, at Fakultetet af Hensyn til Studenterne
meget ønsker saa snart som overhovedet muligt at skride til Nedsættelse
af Studenternes Betaling. Da Sporgsmaalet om Fastsættelsen af Manu-
duktørernes Honorarer maa afgøres med kort Varsel paa den Tid. da
Ansættelse for det kommende Aar foregaar (i Maj Maaned), tillader Fa-
kultetet sig derfor at foreslaa, at der gives det Bemyndigelse til at fore-
tage Nedsættelse af Honorarerne ledsaget af tilsvarende Nedsættelse af
Studenternes Betaling under Forudsætning af, at der samtidig kan spa-
res en rimelig Del af det bevilgede Beløb.«
Denne Skrivelse fremsendtes under 30. September 1922 af Konsisto-
rium til Ministeriet med Indstillingen om den ansøgte Bevillings Opta-
gelse paa Ændringsforslaget til 2den Behandling af Finanslovforslaget
for 1923—24 samt om, at Fakultetet maatte blive bemyndiget til at fore-
tage Nedsættelse af Manuduktørernes Honorar ledsaget af en tilsvarende
Nedsættelse af Studenternes Betaling under Forudsætning af, at der
kunde spares en rimelig Del af det bevilgede Belob.
Paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Til-
læg B., Sp. 231—34, bevilgedes derefter — for en yderligere Prøvetid paa
2 Aar — under Universitetets Udgiftspost g. 17. et anslaaet Beløb paa
G000 Kr. lil Lønning af 4 l'niversitetsmanuduktører under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet.
Under 14. Maj 1923 fremsendte Konsistorium med sin Tilslutning
saalydende Skrivelse af 24. April s. A. fra det rets- og statsvidenskabe-
lige Fakultet til Undervisningsministeriet:
»I Skrivelse af 1. d. M. til Universitetskvæsturen angaaende Be-
villingerne paa Finansloven for 1923—24 har det høje Ministerium ad
Udgiftspost g. 17. udtalt den Formening, at Honoraret til de fire Univer-
tetsmanuduktorer, der hidtil har udgjort 2500 Kr. aarlig for 1 Time
daglig -f- 8 Kr. for hver yderligere Time (200 Kr. inaanedlig), maatte
kunne nedsættes paa nærmere angiven Maade.
Fakultetet er ganske enigt i Ønskeligheden af, at Honorarerne ned-
sættes, saa snart som Forholdene tillader det, men maa mene, at 1 ids-
punktet til en Nedsættelse ikke endnu er inde. Som udtalt i Fakultetets
Skrivelse af 28. September 1922 bliver der næppe Mulighed for en Ned-
sættelse, for de private Manuduktører nedsætter deres Takster. En saa-
dan Nedsættelse er imidlertid ikke sket. De private Manuduktørers Nor-
malpris er vedblivende 25 Kr. om Maaneden, hvilket, da Holdene hos de
Lærerne og Undervisningen.
119
søgte Manuduktører almindeligt er paa 11—12 Deltagere, giver en Ind-
tægt af mindst 275 Kr. om Maaneden pr. daglig Time. For 2 Timer
daglig tjener en saadan Manuduktør herefter 100 Kr. mere end en Uni-
versitetsmanuduktør om Maaneden, for 3 Timer bliver Forskellen 175
Kr. Efter en Nedsættelse af de nuværende Honorarer kan det derfor
forudses, at det ikke vil være muligt for Fakultetet at sikre sig Første-
klasses Manuduktører, hvilket er en nodvendig Forudsætning for Uni-
versitetsmanuduktionens Berettigelse.
Forsaavidt man vilde spørge, om en Nedsættelse af Universitetsmanu-
duktionens Takster ikke vilde fore til en Nedgang af de private Manu-
duktørers, saa maa hertil svares, at Erfaringen absolut taler herimod.
Skønt Universitetsmanuduktion nu i snart 2 Aar er ydet Studenterne
for 20 Kr. maanedlig, spores ikke det ringeste Tegn til, at de private
Manuduktører vil gaa under 25 Kr. I Virkeligheden kan Universitets-
manuduktionen paa Grund af de snævre Rammer ikke blive en afgø-
rende Faktor i Konkurrencen. Den kan langtfra modtage alle Studen-
terne, og den giver dem kun een samlet Gennemgang af Stoffet. En
ikke ringe Del af Studenterne vil derfor i hele Studietiden, og de øvrige
i den længste Del deraf vedblivende være henvist til de private Manu-
duktører.
Hvad særlig angaar Forslaget om at sætte Honoraret til et lavere
Beløb »med det til enhver Tid gældende midlertidige Tillæg«, maa Fa-
kultetet mene, at en saadan Beregning her er særlig upraktisk, og at den
snarest vil virke svækkende paa Tilgangen af Manuduktører, medens
den paa den anden Side næppe kan være paakrævet af almene Hensyn,
da Honorarerne jo kun ansættes for et Aar ad Gangen.
Saafremt det høje Ministerium efter disse Oplysninger billiger, at
Honorarerne for det kommende Aar ansættes til samme Beløb som hid-
til, vil Fakultetet anvende al Omhu paa at holde Udgiften indenfor Be-
villingens Ramme. Og man har grundet Haab om at kunne gøre det,
hvis man vedblivende kan sikre sig gode Manuduktører. I indeværende
Universitetsaars første Halvdel er det saaledes til Trods for det stærkt
forøgede Antal Hold lykkedes at overholde Budgettet godt; efter en fore-
løbig Opgørelse overstiger Udgiften i Halvaaret kun Indtægten med ca.
2700 Kr., altsaa 300 Kr. mindre end Halvdelen af Bevillingen.
Man tillader sig endnu at tilfoje, at en snarlig Afgørelse af Sagen
er af særlig Betydning, idet Opslag om Manuduktørstillingerne for det
kommende Universitetsaar geme skulde gives først i Maj.«
I Anledning heraf meddelte Ministeriet i Skrivelse af 2. Juni 1923,
at det kunde bifalde, at Universitetsmanuduktørernes Honorarer forblev
uforandrede for Finansaaret 1923—24, idet dog tilføjedes, at Ministeriet
bestemt forventede, at Bevillingen ikke blev overskredet.
4. Forskellige mindre Sager.
— Som anført i Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 136—38 beskik-
kede Undervisningsministeriet under 18. April 1918 Kontorchef Henrik
Pedersen til Lektor med Forpligtelse til at holde Forelæsninger over
120
Universitetet 1920—1923.
Landbrugsøkonomi og Landbrugets Historie for et Tidsrum af 3 Aar
fra 1. April 1918 at regne. I Henhold til Konsistoriums Indstilling af
16. Juni 1920 fornyedes det paagældende Lektorat paa Finansloven for
1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21. Tillæg A., Sp. 1603—04, for
en ny 3-aarig Periode fra 1. April 1921 at regne, idet Honoraret samtidig
i Overensstemmelse med den skete Regulering forhojedes til 2400 Kr.
aarlig -f- midlertidigt Tillæg (Journ. Nr. 220/1920).
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 28. December 1922 for-
nyede Undervisningsministeriet under 22. Januar 1923 Overretssagfører
O. K. Magnussens Ansættelse som Lektor ved det juridiske Laborato-
rium for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. Februar 1923 at regne (Journ. Nr.
407/1922).
Ved Skrivelse af 5. November 1920 tilstod Konsistorium »Social-
økonomisk Samfundt et rentefrit Laan paa 2000 Kr. af Legaternes Over-
skudsfonds Midler til Hjælp til Dækning af Udgifterne ved Udgivelsen
af Læreboger og Noter til Rrug ved det statsvidenskal)elige Studium.
Laanet ydedes paa den nærmere Betingelse, at der i Obligationen betin-
gedes Tilbagebetaling inden Udgangen af 3 Aar. Under 18. Marts 1922
bifaldt Konsistorium endvidere, at der af Legaternes Overskudsfond ud-
betaltes Samfundet et yderligere Laan paa 600 Kr. — at tilbagebetale
inden Udgangen af 3 Aar efter Obligationens Udstedelse — til Hjælp til
Dækning af Udgifterne ved Udgivelsen af Noter til Forvaltningsretten.
Ved Skrivelse af 30. Oktober 1923 samtykkede Konsistorium i, at Laanet
paa 600 Kr. tilbagebetaltes straks, medens Tilbagebetalingen af Laanet
paa 2000 Kr. udsattes indtil November 1926 (Journ. Nr. 352/1920 og
164/1922).
C. Det lægevidenskabelige Fakultet.
1. Afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut, Dr. med. Oluf
Thomsen ansættes som Professor ordinarius i almindelig Patologi
efter Professor, Dr. med Ck sc. Carl Julius Salomonsens Afgang fra
Universitetet.
(Journ. No. 176/1920).
Efter derom indgivet Andragende meddeltes der under 13. April 1920
Professor Dr. med. & sc. Carl Julius Salomonsen Afsked paa Grund af
Alder fra Embedet som Professor i almindelig Patologi fra 30. September
1920 at regne. Med Hensyn til Beregningen af Professor, Dr. Salo-
monsens Pension bemærkes, at Finansministeriet i Skrivelse af 14.
August 1920 udtalte ikke at kunne medregne det af ham i Tiden fra
1. April 1883 til 1. April 1893 beklædte midlertidige og honorarlønnede
Docentur i medicinsk Bakteriologi og almindelig Patologi ved Fast-
sættelsen af hans Pensionsalder i Henhold til Tjenestemandslovens § 55,
2det Stk. I Anledning heraf afgav Konsistorium under 4. September
1920 en udforlig Redegørelse til Undervisningsministeriet angaaende
Beskaffenheden af Professor Salomonsens Tilknytning til Universitetet
i det paagældende Tidsrum, idet det indstilledes, at i hvert Fald Pro-
fessor Salomonsens Docenttjeneste fra 1. April 1890—1. April 1893 med-
toges ved Beregningen af hans Pension. Paa Tillægsbevillingsloven for
1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3575—78, op-
toges derefter under Finanslovskonto § 23 saalydende Tekstanmærkning:
»Med Henhold til Bestemmelsen i Statstjenestemandslovens § 55, Stk. 7.,
godskrives der afskediget Professør ved Københavns Universitet Carl
Julius Salomonsen 3 Tjenesteaar til Pensionsberegning.«
Efterat det ledigblevne Embede var opslaaet ledigt, indkom der An-
søgning fra Afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut, Dr. med.
Oluf Thomsen om det. I Henhold til kgl. Anordning af 26. Juni 1918
§ 3 nedsatte det lægevidenskabelige Fakultet et Udvalg bestaaende af
Professorerne Fibiger, Salomonsen og Ellermann til at afgive Erklæring
i Sagen, og dette Udvalg udtalte under 18. Juni 1920 følgende:
»Dr. Oluf Thomsen har i sine yngre Dage modtaget en meget
flersidig medicinsk Uddannelse i Assistentstillinger ved forskellige af
vore Hospitaler og videnskabelige medicinske Instituter og har, navnlig
i de senere Aar efter at han har overtaget Ledelsen af en Laboratorie-
afdeling paa Statens Seruminstitut, udfoldet en rig og meget betyd-
ningsfuld videnskabelig Virksomhed. Hans Arbejder angaar forskellig-
Universitetets Aarbog.	16
122
Universitetet 1920—1923.
artede Afsnit af Patologien: patologisk Anatomi, Bakteriologi, Epidemi-
ologi, og fremfor alt Immunitetslære. De er af et saadant Omfang og
en saadan Værdi, at vi betragter ham som i høj Grad skikket til at
overtage et Professorat i almindelig Patologi. Vi anbefaler derfor, at
Dr. Thomsen ansættes i Pladsen.«
I Skrivelser henholdsvis af 28. Juni og 8. Juli 1920 sluttede Fakul-
tetet og Konsistorium sig til denne Indstilling, idet det derhos anbe-
faledes, at der søgtes tillagt den paagældende Anciennitet fra Tids-
punktet for hans Ansættelse som Afdelingsforstander ved Statens Se-
ruminstitut. altsaa fra d. 1. April 1910.
I nder 10. August 1920 udnævntes derefter Dr. med. Oluf Thomsen
til Professor ordinarius i almindelig Patologi fra 1. Oktober s. A. at
regne. Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg B., Sp. 309—10, optoges derhos følgende Tekstanmærkning:
»Professor, Dr. Oluf Thomsens Tjenestealder regnes fra 1. April 1910.«
2. Afsked for Professor, Dr. med. H. A. Nielsen fra det ham
overdragne Hverv at holde Forelæsninger og Øvelser over hygiej*
niske Emner samt Bevilgelse af Understøttelse til ham.
(Journ. No. 355/1920).
I Anledning af et fra Professor, Dr. med. H. A. Nielsen fremkommet
Andragende om, at der maatte blive meddelt ham Afsked fra det ham
overdragne Hverv at holde Forekesninger og Ovelser over hygiejniske
Emner, efterat han havde opnaaet 70 Aars Alderen, samt om, at der
maatte blive bevilget ham Pension, udtalte Universitetskvæsturen under
4 Januar 1921 folgende:
»Paa Universitetets Budget for 1893—94, jfr. Rigsdagstidende for
1892—93, Tillæg B., Sp. 337—40, var under Universitetets daværende
Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals Fremme, forste Gang
optaget en Bevilling paa 1000 Kr. til Honorering af Kredslage, Dr. med.
H. A. Nielsen for hygiejniske Demonstrationer og Fremvisninger med
dertil knyttede Foredrag. Ved Kirke- og Undervisningsministeriets
Skrivelse af 10. Juni 1899 forogedes Honoraret med 200 Kr. af den paa
Udgiftspost 7. a. 1. til Ministeriets Disposition værende Sum, idet et
Belob paa 600 Ivr., som blev ledigt ved daværende Adjunkt Jungersens
Udnævnelse til Professor, fordeltes mellem de midlertidige Docenter
Nielsen, Hammerich og A. Olrik, og Honoraret udbetaltes derefter med
1200 Kr. aarlig, indtil det i Henhold til Loven af 8. Juni 1912 forhøjedes
med 20 pCt. til 1440 Kr. aarlig. Ved Undervisningsministeriets Resolu-
tion af 25. Juli 1916 blev der af den paa nævnte Konto, der nu beteg-
nedes som h. 1., bevilgede Sum tillagt Professor Nielsen 360 Kr., hvor-
ved Honoraret forhøjedes til 1800 Kr., hvortil senere i Henhold til Lov
af 28. September 1918 kom et Tillæg paa 25 pCt. I Henhold til Lon-
ningsraadets Skrivelse af 5. Juli 1920 er Honoraret endelig fra 1. April
1920 at regne reguleret til 2400 Kr. + 30 pCt. og med dette Beløb er
det derpaa opfort i Forslaget til Finansloven for 1921—22, jfr. Rigs-
dagstidenden for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1601—10.
Lærerne og Undervisningen.
123
Da Professor, Dr. H. A. Nielsen saaledes i et Tidsrum af henimod
28 Aar har været knyttet til Universitetet, vil det formentlig — omend
han ikke har Krav paa egentlig Pension — findes stemmende med Bil-
lighed, at der tillægges ham en Understøttelse fra Universitetet. For
Ydelsen af en saadan Understøttelse haves der et nærliggende For-
tilfælde, idet der paa Finansloven for 1916—17, jfr. Rigsdagstidenden
for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1211—14, bevilgedes Professor, Dr. med. S.
Sørensen, der i sin Egenskab af Overlæge ved Blegdamshospitalet under
Københavns Kommune i 24 Aar havde virket som ordinær (normeret)
Docent ved Universitetet i epidemiske Sygdomme, en aarlig Understøt-
telse paa 1300 Kr. Med de ved Lov af 22. December 1919 bestemte Tillæg
er der i Aaret 1920 udbetalt Professor, Dr. Sørensen 1300 + 1469 Kr., til-
sammen 2769 Kr.
Efter Karakteren af hele Professor, Dr. Nielsens Undervisningsvirk-
somhed ved Universitetet forekommer det Kvæsturen givet, at der ikke
vil kunne blive Spørgsmaal om at lægge de efter Statstjenestemands-
loven gældende Pensionsregler til Grund for Bestemmelsen af den Un-
derstøttelse, han synes at have Krav paa. Saafremt Professor Nielsen
havde været pensionsberettiget, vilde Pensionen beregnet under Hensyn
til Reglen i Tjenestemandslovens § 55, Stk. 5., med tilhørende
Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg komme op paa ikke saa lidt over
3000 Kr. aarlig, men at søge en Understøttelse, der naar saa højt op,
vil næppe være stemmende baade med Størrelsen af det Honorar, der
i den allerstørste Del af Professor, Dr. Nielsens Funktionstid ifølge det
foran oplyste har været tillagt ham og med Betydningen af den for-
mentlig ikke meget omfattende Undervisningsvirksomhed, der har været
overdraget ham. En saadan Fremgangsmaade vilde ogsaa medføre eti
højere Understøttelse til Professor Nielsen end til Professor Sørensen,
hvilket næppe vilde være retfærdigt. Man maa derfor antage, at Under-
støttelsen fra Universitetet til Professor, Dr. Nielsen, der formentlig vil
blive pensioneret i sin Egenskab af tidligere Kredslæge, maa fastsættes
under Hensyn til en summarisk Vurdering af det Arbejde, Professor
Nielsen har udført i Universitetets Tjeneste. En saadan Vurdering kan
naturligvis ikke foretages her, og man skal derfor henstille Sagen til
Konsistoriums Overvejelse, hvorved man skal bemærke, at man saavidt
man her kan skønne, vilde finde en aarlig Understøttelse passende, der
indbefattet alle Tillæg kom til at udgøre et Belob imellem 1500 og 2000
Kr. aarlig.«
I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 17. Januar 1921 anbe-
falede Konsistorium Andragendet og udtalte, at den ansøgte Understøt-
telse i hvert Fald ikke burde sættes under 2000 Kr. aarlig. Under 28.
Februar s. A. bifaldt Ministeriet derefter, at Professor Nielsen fritoges
for det nævnte Hverv fra Udgangen af Finansaaret 1921, hvorhos det
meddeltes, at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1921—
22 var fremsat Forslag om Bevilgelse af en Understøttelse paa 1800 Kr.
aarlig. En Understøttelse af anførte Størrelse bevilgedes derpaa paa
nævnte Finanslov, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp.
1443—44.
124
Universitetet 1920—1923.
3.	Forhøjelse af det Professoren i Retsmedicin tillagte Honorar
for Udførelsen af retslægelige Forretninger.
(Journ. No. 362/1920 og 263/1922).
Under 21. September 1920 indgav Professor Ellermann saalydende
Andragende:
»I Anledning af, at Lonningsraadet i Skrivelse af 5. Juli d. A.
til Undervisningsministeriet har foreslaaet mit Honorar for Udforeisen
af en Del af de retslægelige Forretninger ansat til 1200 Kr. aarlig, skal
jeg tillade mig at oplyse folgende:
Paa Finansloven 1904—05 hlev der bevilget et Honorar paa 1000 Kr.
aarlig til min Forga'nger i Embedet, Prof. Knud Pontoppidan, for det
nævnte Hverv, og samme Honorar blev tilstaaet mig snart efter min
Tiltrædelse i 1914. Det Arbejde, der er Tale om, er: 1) Udforelse af de
lovmæssige Obduktioner i København med dertil horende særlige Un-
dersøgelser og supplerende Erklæringer. Antallet af Obduktioner er ca.
25 aarlig, hver Obduktion tager ca. 3 Timer; 2) Undersøgelser af for-
skellige Genstande, f. Eks. Toj, Vaaben, Knogler m. m. Antallet af
Undersøgelser er i det lobende Aars første 9 Maaneder 168; 3) Afgivelse
af Erklæringer til Retterne; U) Conferencer med Dommere, Politi og
Sagforere; 5) personligt Mode i Retten. Hertil er fra 1916 kommet: 6)
Administrationen af de lovmæssige Obduktioner i Provinsen. For Ud-
forelse af Obduktioner faar de rejsende Prosektorer et Honorar fra Ju-
risdiktionen. Endelig vil fra Januar 1921 7) Administrationen af »la
morgue« overgaa fra Alm. Hospital til Professoren i Retsmedicin. Der
er for dette Arl>ejde ikke tillagt mig noget Honorar.
Foruden at der altsaa er kommet helt nyt Arbejde til, er der en
væsentlig Stigning i Antallet af Olxluktioner og Undersøgelser, saa-
ledes at Antallet for Aarene 1917—19 er det dobbelte af Tallet i 1911—13.
(Jeg er ikke i Besiddelse af Tallene for 1910.) Erfaringerne fra det
sidste Aar tyder paa, at Retsreformens Gennemforelse vil bevirke en
yderligere betydelig Stigning.
Naar Lonningsraadet nu foreslaar et Honorar paa 1200 Kr., vil dette
paa Grund af Pengenes mindre Værdi betyde en Nedsættelse af det i
1904—05 fastsatte Honorar til mindre end det Halve, samtidig med at
Arbejdet kan anslaas til at være tredoblet. Naar hertil kommer, at Ar-
bejdet er af en særlig ansvarsfuld Art og jævnlig lægger Beslag paa
Fritid og Helligdage, finder jeg, at det foreslaaede Honorar (selv med
event. 30 pCt. Tillæg) paa ingen Maade er et adæquat Vederlag, og jeg
tillader mig at andrage om, at det søges forhøjet til mindst det dob-
belte, altsaa 2400 Kr. (-(- 30 pCt. Tillæg).«
I Anledning heraf udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 20.
December 1920 bl. a. følgende:
»Paa Finansloven for 1904—05, jfr. Rigsdagstidenden for 1903—
04,	Tillæg A„ Sp. 1057—60, bevilgedes under Universitetets daværende

Lærerne og Undervisningen.
125
Udgiftspost 7. p. 1000 Kr. som Honorar til Professor i Retslægevidenskab
Dr. med. K. Pontoppidan for Udforeisen af en Del af de retslægelige
Forretninger i Kobenhavn, nemlig retslige Obduktioner, retslige Ligsyn
m. m. Bevillingen, der som anført var givet for Professor, Dr. Pontop-
pidan personlig, blev ved Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstiden-
den for 1914—15, Tillæg B., Sp. 295—98, ændret til at lyde paa Profes-
soren i Retslægevidenskab og optoges med et tilsvarende Beløb paa de
følgende Aars Finanslove som Honorar til Professoren i Retslægeviden-
skab for Udførelsen af en Del af de retslægelige Forretninger i Køben-
havn, sidst under Universitetets Udgiftspost g. 15. paa Finansloven for
indeværende Finansaar, jfr. Rigsdagstidenden for 1919—20, Tillæg A.,
Sp. 1485—86. Dette Honorar reguleredes ved Undervisningsministeriets
i Overensstemmelse med Lønningsraadets Indstilling af 5. Juli d. A.
affattede Resolution af 24. Juli s. A. til 1200 Kr., hvortil foreløbigt
kommer 30 pCt. eller ialt 1560 Kr., og med denne Sum er Bevillingen
optaget i Forslaget til Finanslov for 1921—22 under Universitetets Ud-
giftspost g. 14., jfr. Rigsdagstidenden for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1615
—16......................................... Efter det foreliggende
kan man være enig med Professor, Dr. Ellermann i, at det nuværende
Honorar er altfor ringe i Forhold til det med det paagældende Hverv
forbundne Arbejde og Ansvar, og man kan derfor herfra anbefale An-
dragendet til Bevilgelse. Forholdet er formentlig det, at de ommeldte
retslægelige Forretninger ingen pligtmæssig Tilknytning har til Profes-
sorens Gerning som Universitetslærer, men af rent praktiske Grunde er
henlagt til den mest sagkyndige Autoritet, og det synes derfor at være
vel begrundet, at der maa ydes Professoren i Retslægevidenskab et efter
alle Omstændigheder passende Honorar for Udførelsen af disse Arbej-
der og det saameget mere som det er af overordentlig Betydning for
den almindelige Retssikkerhed, at det omhandlede meget ansvarsfulde
og vanskelige Hverv udføres med saa stor Omsigt og Dygtighed, som
overhovedet kan tilvejebringes. Man kan derfor foreslaa en Indstilling
til Undervisningsministeriet om, at der efter forudgaaende Forhandling
med Lonningsraadet ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1921
—22 søges bevilget en Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost g. 14.
med 1560 Kr., saaledes at det Professoren i Retslægevidenskab tillagte Ho-
norar for Udførelsen af en Del af de retslægelige Forretninger i Køben-
havn kan forhøjes til 2400 Kr. med et foreløbigt Tillæg paa 30 pCt.«
Sagen fremsendtes derpaa under 7. Januar 1921 af Konsistorium til
Undervisningsministeriet med Indstilling i Overensstemmelse med Kvæ-
sturens Forslag, idet det — da Reguleringen af dette Honorar ligesom
af andre Honorarer for Arbejder i Statstjenesten formentlig burde ske
fra 1. Oktober 1919 at regne — endvidere i nævnte Skrivelse og den sig
dertil sluttende Skrivelse af 18. s. M. indstilledes, at der i dette Øjemed
paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 søgtes bevilget Forskellen mel-
lem det hidtidige Honorar for de heromhandlede Arbejder, 1000 Kr., og
det foreslaaede nye Honorar, 2400 Kr., for Tiden 1. Oktober 1919—31.
Marts 1921 = 2100 Kr. + 30 pCt. heraf = 1080 Kr., eller ialt 3180 Kr.
Efter Modtagelsen af denne Indstilling udbad Undervisningsmini-
steriet sig under 12. December 1921 en Udtalelse fra Konsistorium om,
126
Universitetet 1920—1923.
hvorvidt det Professoren i Retsmedicin tillagte faste Honorar for rets-
lægelige Forretninger ogsaa omfatter Vederlag for de af Arbejder-
forsikringsraadet i Henhold til Lov af 6. Juli 1916 § 47 rekvirerede Ob-
duktioner eller om særskilt Betaling for disse skal ydes. I Anledning
heraf udtalte Konsistorium i Skrivelse af 24. Februar 1922 følgende:
Konsistorium skal forst henlede Opmærksomheden paa, at Begre-
bet »lovmæssige Olxluktioner« efter naturlig og hævdvunden Opfattelse
iormentlig kun omfatter saadanne Olxluktioner, der udføres i Justits-
væsenets Tjeneste til Oplysning for vedkommende Myndigheder om.
hvorvidt der i det givne Tilfælde kan antages at foreligge en Forbry-
delse, eventuelt om dennes Art, se f. Eks. Forordning angaaende Delin-
kventsager af 21. Maj 1751 § 4 sammenholdt med Justitsministeriets
Cirkula.ire af 17. December 1920, endvidere Justitsministeriets Instruks
af 31. Marts 1916 for Foretagelsen af lovmæssige Obduktioner og samme
Ministeriums Cirkulære af s. D., hvor der paalægges Politimestrene en
vis Virksomhed med Hensyn til de lovmæssige Obduktioners Forbere-
delse, bl. a. at drage Omsorg for »at alle Sagens Akter er til Stede, for-
inden Olxluktionen paabegyndes«.
Selv om det imidlertid maatte være muligt ved en Fortolkning, der
kun følger sproglig-logiske Hensyn, at lade det nævnte Begreb rumme
enhver ved Lov anordnet Obduktion, vil det allerede af Hensyn til Kon-
sekvenserne være udelukket herudfra at gøre det til Pligt for Profes-
soren i Retsmedicin uden særskilt Betaling personligt at foretage eller
føre Tilsyn med alle de talrige Obduktioner, som der i Medfør af Ulyk-
kesforsikringsloven, Medicinallovgivningen eller andre Lovbestemmelser
vil kunne blive Tale om at udføre, se f. Eks. Lov Nr. 138 om Foran-
staltninger mod smitsomme Sygdommes Udbredelse af 10. Maj 1915
§ 7, Stk. 2, om Olxluktion til Afgørelse af, om en Sygdom skal gores til
Genstand for offentlig Behandling. I alt Fald er det givet, at den an-
forte vide Forstaaelse af Begrebet »lovmæssige Olxluktioner« ikke er
lagt til Grund ved Fastsættelse af det heromhandlede Honorar, som
oprindelig er bevilget ved Finansloven for 1904—05, paa et Tidspunkt,
da der overhovedet ikke var Spørgsmaal om Forpligtelse for Professoren
i Retsmedicin til som Vederlag for Honoraret at foretage andre Ob-
duktioner end dem, der danner et Led i retslige Undersøgelser, jfr.
Rigsdagstidende 1903—04, Tillæg A., Sp. 1057—58, hvor de Olxluktioner,
som det paahvilede Professor Ellermanns Formand, Professor, Dr. Knud
Pontoppidan at udfore, er betegnende som »retslige Obduktioner«. Med
Hensyn til, at det paa det anførte Sted i Rigsdagstidenden er oplyst, at
det desuden var paalagt Embedets Indehaver at besørge de øvrige i Hen-
hold til kgl. Resolution af 10. November 1866 fra Stadslægeembedet i
København til Docenten i Retslægevidenskab henlagte medico-legale
Forretninger, skal man derhos bemærke, at ogsaa disse Forretninger i
den nævnte Resolution udtrykkelig omtales som »forensiske Forret-
ninger« og iøvrigt angives at være: retslægevidenskabelige Skøn over
tvivlsomme Sindstilstande o. s. v., forsaavidt disse forlanges af Retterne,
samt de retslige Ligsyn (se Universitetets Aarbog 1864—71, 1. Bind S.
223). Endelig skal man henvise til, at det med Konsistoriums fornævnte
Skrivelse af 7. Januar f. A. til det høje Ministerium fremsendte Andra-
Lærerne og Undervisningen.
127
gende fra Professor Ellermann om Forhøjelse af det paagældende Ho-
norar var ledsaget af en udførlig Redegørelse for det Arbejde, han har
at udføre for Honoraret, hvoraf med Klarhed fremgaar, at dette for
Obduktionernes Vedkommende er ganske det samme, som var paalagt
hans Forgænger i Embedet.
Obduktioner udenfor dette Omraade kan derfor heller ikke være
tagne i Betragtning ved den Forøgelse af Honoraret, som blev bevilget
i Henhold til det nævnte Andragende, og Konsistorium maa saaledes
ogsaa for sit Vedkommende holde for, at der — som udtalt i Sund-
hedsstyrelsens i Sagen foreliggende Erklæring — tilkommer Professoren
i Retsmedicin speciel Betaling for de af Arbejderforsikringsraadet i
Henhold til Ulykkesforsikringslovens § 47 rekvirerede Obduktioner her
i Byen.
Man tillader sig at udtale Ønsket om, at nærværende Erklæring maa
medfølge, naar Sagen oversendes til Justitsministeriets Afgørelse.«
Justitsministeriet tilskrev derefter under 26. Juni 1922 det retsmedi-
cinske Institut saaledes:
»I Skrivelse af 16. September 1921 har Institutet udbedt sig en
Udtalelse om, hvorvidt Honoraret for de af Arbejderforsikrings-Raadet
i Henhold til § 47 i Lov Nr. 205 af 6. Juli 1916 om Forsikring mod
Følger af Ulykkestilfælde, jfr. Lov af 28. Juni 1920, forlangte Obduk-
tioner er fastsat ved denne Lovbestemmelses Henvisning til Reglerne
om lovmæssige Obduktioner, samt om det Professoren i Retsmedicin til-
lagte faste Honorar som Retslæge i København ogsaa maa betragtes som
Vederlag for de nævnte Forretninger her i Byen.
Foranlediget heraf skal man efter stedfunden Brevveksling med Un-
dervisningsministeriet og Indenrigsministeriet meddele, at der for Fore-
tagelsen af de af Arbejderforsikrings-Raadet forlangte Obduktioner maa
erlægges samme Honorar, Befordringsgodtgørelse og Dagpenge som
for lovmæssige Obduktioner fastsat, jfr. Justitsministeriets Cirkulære af
15. Januar 1921, og at det Professoren i Retsmedicin tillagte faste Ho-
norar som Retslæge i København ikke kan antages at indbefatte Fore-
tagelsen af de ommeldte Obduktionsforretninger, men at der for Fore-
tagelse af disse Obduktioner tilkommer ham Honorar, Befordringsgodt-
gørelse og Dagpenge som ovenfor nævnt.«
Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Til-
læg B., Sp. 1451—54, forhøjede Honoraret til Professoren i Retslæge-
videnskab for Udførelsen af en Del af de retslægelige Forretninger i
København derefter til 2400 Kr. aarlig -f midlertidigt Tillæg af 30 pCt.
I Skrivelse af 10. August 1922 forespurgte Undervisningsministeriet,
om der ikke burde foretages en Nedsættelse af Honoraret for Besør-
gelsen af de retslægelige Forretninger som Følge af, at det under 4.
s. M. paa Justitsministeriets Forestilling var bifaldet, at de lovmæssige
Ligsyn i København udenfor de Staten eller Kommunen tilhørende
Sygehuse fremtidig foretages af Stadslægen i København med Bistand
128
Universitetet 1920—1923.
af de af Kommunen til hans Assistance antagne Sanitetslæger efter Ju-
stitsministeriets nærmere Bestemmelse, medens de nævnte Forretninger
paa de Staten og Kommunen tilhorende civile Hospitaler i Kobenhavn
foretages af de ved Hospitalet ansatte Læger efter Hospitalsbestyrelsens
nærmere Bestemmelse.
I Anledning heraf udtalte det lægevidenskabelige Fakultet under 5.
September 1922 følgende:
»Hverken Professor Ellermann eller hans Forgænger i Embedet,
Professor Pontoppidan, har nogensinde udfort de medicolegale Ligsyn;
men Politiet har benyttet dels Hospitalslæger dels private Læger hertil.
Ved den nu trufne Ordning af de medicolegale Ligsyn sker der altsaa
ikke nogen Formindskelse af Professor Ellermanns Arbejde som Rets-
læge. Dettes Omfang og Art har Professor Ellermann gjort udførlig
Rede for i et Andragende om Forhojelse i 1920.«
Denne Udtalelse fremsendte Konsistorium under 13. September 1922
til Undervisningsministeriet med Bemærkning, at det burde være gan-
ske udelukket at foretage en Nedsættelse af Honoraret som Følge af
den ommeldte nye Ordning.
4. Ansættelse af Overlæger ved Rigshospitalet
og ved Kommunehospitalet.
Efter forud afgivne Erklæringer fra det lægevidenskabelige Fakultet
godkendte Kongen
under 7. Oktober 1921, at Professor, Overlæge, Dr. med. H. Chr. J.
Gram genansattes som Overlæge ved Rigshospitalets medicinske Afde-
ling A. for et Tidsrum af 2 Aar fra 1, Januar 1922 at regne, jfr. Under-
visningsministeriets Skrivelse af 12. Oktober 1921 (Journ. Nr. 307/1921).
under 31. Juli 1922, at Professor, Overlæge, Dr. med. E. G. Schmiege-
low genansattes som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Øre-,
Næse- og Halssygdonnne for Tiden fra 1. August 1922 til Udgangen af
Oktober Maaned 1926, jfr. Undervisningsministeriets SkriveLse af 1. Au-
gust 1926 (Journ. Nr. 242/1922).
under 31. Juli 1922, at Professor, Overlæge, Dr. med. C. E. Bloch
genansattes som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Bornesyg-
domme for et Tidsrum af 6 Aar fra 1. September 1922 at regne, jfr.
Undervisningsministeriets Skrivelse af 3. August 1922 (Journ. Nr.
243/1922).
under 31. Juli 1922, at Overaccoucheur, Professor, Dr. med. E. Hauch
genansattes som Overaccoucheur ved Rigshospitalets Fode- og Pleje-
afdeling B. for et Tidsrum af 6 Aar fra 1. August 1922 at regne, jfr.
Undervisningsministeriets Skrivelse af 31. August 1922 (Journ. Nr. 241/
1922).
under 1. Marts 1923, at Professor, Overlæge, Dr. med. C. E. F. Rasch
genansattes som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Hud- øg
Kønssygdomme med den dertil knyttede Poliklinik for et 1 idsrum af
Lærerne og Undervisningen.
129
6 Aar fra 1. Maj 1923 at regne, jfr. Undervisningsministeriets Skrivelse
af 6. Marts 1923 (Journ. Nr. 111/1923).
Under 30. Juni 1922 meddelte Københavns Magistrat Konsistorium, at
den havde genvalgt Professor, Dr. med. S. Bang til Overlæge ved Kom-
munehospitalets 3. Afdeling for et Tidsrum af 6 Aar fra d. 1. August
1922 at regne (Journ. Nr. 279/1922).
Efterat Dr. med. H. J. Bing var bleven ansat som Overlæge ved
Kommunehospitalet, afholdt han fra 1. Maj 1921 at regne den med
denne Stilling forbundne Undervisning af de lægevidenskabelige Stu-
derende i medicinsk Klinik. Under 12. November s. A. anmodede Un-
dervisningsministeriet Kvæsturen om fra 1. Maj 1921 at regne at ud-
betale ham det for Undervisningen fastsatte Honorar paa 2700 Kr. aarlig
-f- midlertidigt Tillæg (Journ. Nr. 376/1921).
5. Regulering af Honoraret til Sekretæren ved det
lægevidenskabelige Fakultet.
(Journ. No. 211/1919, 188/1920 og 105/1921).
I Skrivelse af 8. Marts 1920 anholdt det lægevidenskabelige Fakultet
om, at den under Universitetets Udgiftspost c., Særegne Udgifter til det
lægevidenskabelige Fakultet, opførte Bevilling paa 600 Kr. aarlig til
Kontorudgifter ved en Turnuskandidatordning maatte blive forøget
med 900 Kr. til 1500 Kr. aarlig. Det anførtes i saa Henseende, at det
bevilgede Beløb paa 600 Kr. anvendtes saaledes, at 300 Kr. udbetaltes til
Foreningen af yngre Læger som Vederlag for deres Administration af
Turnustjenesten, medens 300 Kr. var tillagt Fakultetets Sekretær for
hans Arbejde ved Ordningen, men at Foreningen under Hensyn til den
stedfundne Nedgang i Pengenes Værd nu havde anmodet om en For-
højelse af Bevillingen til 1500 Kr., hvoraf 600 Kr. var tænkt udredet
som Vederlag til Sekretæren. Paa Finanslovforslaget for 1921—22, jfr.
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1597—98, foresloges derefter
under nævnte Udgiftspost c. bevilget 600 Kr. til Forhøjelse af Bevillingen
til Turnuskandidatordningen til 1200 Kr. aarlig, saaledes at deraf 600
Kr. blev til Raadighed til Vederlæggelse af Fakultetets Sekretær.
I en af Lønningsraadet til Folketingets Finansudvalg afgiven Be-
tænkning over Lønnings- og Honorarkonti m. v. paa Universitetets
Budget paa Finanslovforslaget for 1921—22 henledtes imidlertid Op-
mærksomheden paa, at Sekretærens ommeldte Honorar ikke havde været
medtaget ved Honorarreguleringen, og Undervisningsministeriet udbad
sig derfor under 4. Januar 1921 en Udtalelse angaaende dette Spørgs-
maal. I Forbindelse hermed nedsattes i Henhold til Ændringsforslag til
Finanslovforslaget, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1441
—42, Udgiftspost c. med de til Forøgelse af Sekretærens Honorar be-
stemte 300 Kr. Ved en Fejltagelse blev imidlertid disse 300 Kr. fradraget
selve Bevillingen for de særegne Udgifter og ikke Underkontoen for
Turnuskandidatordningen, der derfor i Finanslovens Tekst kom til at
Universitetets Aarbog.	17
130
Universitetet 1920—1923.
slaa opfort med 1200 Kr., men i Skrivelse af 25. Maj 1921 meddelte Mi-
nisteriet, at der af sidstnævnte Post kun maatte anvendes 900 Kr.
I Anledning af Ministeriets ovennævnte Henvendelse udtalte det
lægevidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 19. Januar 1921 følgende:
»Sekretæren ved Fakultetets Dekanat lonnes nu med 1800 Kr.
aarlig for en gennemsnitlig daglig Arbejdstid af 3—3lA Timer; i denne
Løn er indbefattet Honoraret for Arbejdet ved Turnuskandidatordnin-
gen, hvilket Arbejde efter sin Art ikke vil kunne udskilles fra Dekanatet,
idet det forudsætter Adgang til Eksamensprotokollerne.
Arbejdet bestaar i Korrespondance vedrorende Udstedelse af de eks-
traordinære Turnusbeviser samt i — i Forbindelse med Foreningen af
yngre Læger — at fordele de ordinære Turnuspladser.
Da det oftnævnte Arbejde udføres af Dekanatssekretæren i Forbin-
delse med det ham iovrigt paahvilende Arbejde for Fakultetet, ser dette
sig ikke i Stand til at opgive den gennemsnitlige Arbejdstid m. H. t.
Arbejdet ved Turnuskandidatordningen.«
Efterat Konsistorium under 29. Januar 1921 havde givet Ministeriet
Underretning i Overensstemmelse hermed, bemærkede dette i Skrivelse
af 9. Februar s. A., at Vederlaget burde have været medtaget under
Honorarreguleringen og udbad sig Oplysning om, hvorledes og af hvil-
ken Konto Sekret.ærens Honorar udrededes. De af Ministeriet saaledes
ønskede Oplysninger meddeltes i en Skrivelse fra det lægevidenskabelige
Fakultet af 9. December 1921, i hvilken det samtidig bragtes i Forslag,
at der søgtes tillagt Sekretæren et fast aarligt Vederlag paa 3000 Kr.
foruden de 300 Kr., som han oppebar for sin Andel i Turnusarbejdet.
Med Hensyn til det saaledes fremkomne Forslag udtalte Universitets-
kvæsturen i Skrivelse af 19. s. M. følgende:
»Det er i Fakultetets Skrivelse udtalt, at den yngste Lektor ved
det lægevidenskabelige Fakultet tidligere beklædte Stillingen som Fa-
kultetets Notarius, jfr. Universitetets Retsreglers § 35 og 37. I denne
Stilling fungerede Lektoren som Fakultetets Sekretær i Almindelighed,
og han oppebar for denne sin Virksomhed en bestemt Andel (2/15) af
Eksamensgebyrerne. Denne Ordning forandredes i 1900 derhen, at der
antoges en Sekretær til Besørgelse af Notarii Forretninger, saaledes at
Vederlaget til Sekretæren afholdtes af den Del af Eksamensgebyrerne,
som hidtil var tilfaldet Notarius. I Aaret 1900 fik Sekretæren et aarligt
Vederlag af 600 Kr., medens han nu vederlægges med 1400 Kr., hvortil
yderligere kommer 300 Kr. for Udførelsen af Kontorarbejde ved en
Tumuskandidatordning og 100 Kr. i ekstraordinært Skrivearbejde ved
Eksamina.
Med Hensyn til disse sidste Beløb paa 300 Kr. og 100 Kr. bemærkes,
at der paa Finansloven for 1909—10, jfr. Rigsdagstidenden for 1908—09,
Tillæg A., Sp. 1227—30, første Gang under Universitetets nuværende
Udgiftspost c., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet,
blev bevilget et midlertidigt Beløb paa 600 Kr. aarlig (der nu er forhøjet
til 900 Kr. aarlig) til Kontorudgifter ved en Turnuskandidatordning,
hvoraf de 300 Kr. tilfalder Sekretæren ved det lægevidenskabelige Fa-
Lærerne og Undervisningen.
131
kultet for hans Arbejde ved Ordningen. De 100 Kr. er det under samme
Udgiftspost c., Underkonto 5., Til overordentlige Udgifter, opforte Beløb
af tilsvarende Størrelse. Sekretærens nuværende aarlige Vederlag er
herefter 1800 Kr., som fremkommer saaledes:
Det anføres videre i Fakultetets Skrivelse, at Arbejdet ved Eksami-
nerne i det lægevidenskabelige Fakultet — i Modsætning til, hvad der
er Tilfældet ved de andre Fakulteter — alene udføres af Sekretæren.
Da Antallet af de Studerende ved dette Fakultet er større end ved noget
af de andre Fakulteter og for sidste Aars Vedkommende har været
mellem 1f3 og 1/4 af alle Universitetets Studerende og da Antallet af
Eksamina ogsaa her er særlig stort, ddet Embedseksamen er delt i 4
Dele, optager dette Arbejde efter Fakultetets Opgivende Sekretæren paa
det nærmeste 3 Timer daglig. Fakultetet anser derfor det Vederlag, der
nu ydes ham, for at være for lavt i Forhold til det præsterede Arbejde,
og der foreslaas derfor tillagt ham et fast aarligt Honorar af 3000 Kr.
foruden den hidtil ydede Andel i Turnusarbejdet, 300 Kr. En Folge af
denne Ordning maatte det da blive, at den Sekretæren hidtil tilkom-
mende Andel (2/15) af Eksamensgebyrerne for Fremtiden indbetaltes til
Universitetets Kasse.
Ordningen med Hensyn til Udredelsen af Sekretærens Honorar paa
1400 Kr. aarlig har hidtil været den, at det af Fakultetet selv er udredet
til ham af Eksamensgebyrerne, saaledes at disse kun er indgaaet i
Kvæsturens Kasse til Indtægt for Universitetets Indtægtspost d., Over-
skud af Eksamens- og Immatrikulationsgebyrer samt Dekanatsindtæg-
ter, efter Fradrag af dette Belob. Efter de Principper, der nu er gældende
for Udredelse af Honorarer, vil det formentlig være rettest, at denne
Ordning ophører, saaledes at Honoraret bevilges paa samme Maade
som andre Honorarer. Endvidere vilde det maaske være naturligt, at de
ovennævnte paa Udgiftspost c. bevilgede særlige Vederlag paa 300 Kr.
og 100 Kr. udtages af denne Konto og bevilges under Et med det Ho-
norar, der maatte blive fastsat for Sekretæren. Da denne imidlertid som
særlig antaget af Fakultetet er uden Forbindelse med Kvæsturen, sav-
ner man her Kendskab til den nærmere Ordning, ligesom man er ude
af Stand til at skønne over, hvorvidt det foreslaaede Honorar kan anses
for passende. Saavidt Kvæsturen bekendt er den, der for Tiden er an-
tagen som Sekretær, ansat som Statstjenestemand, og det Honorar, som
fastsættes for ham, vil derfor formentlig være at søge bevilget under
Universitetets Udgiftspost a. 2., Honorarer ved Universitetet, Underkonto
b., Honorarer til Tjenestemænd i Henhold til Finansloven, for 1922—23.
Man skal herefter foreslaa en Indstilling til Undervisningsministeriet
om, at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1922—23
under Universitetets Udgiftspost a. 2. b., Honorarer til Tjenestemænd i
Henhold til Finansloven, søges bevilget et saadant Beløb, som efter alle
1)	Andel i Eksamensgebyrer ..................
2)	Kontorudgifter til Turnuskandidatordning ..
3)	Ekstraordinært Skrivearbejde ..............
1400 Kr.
300 »
100 »
1800 Kr.
132
Universitetet 1920—1923.
foreliggende Forhold maatte findes passende, som Honorar til en Se-
kretær ved det lægevidenskabelige Fakultet, hvorved bemærkes, at der
samtidig eventuelt maatte fremsættes Ændringsforslag til nævnte Fi-
nanslovsforslag dels om at det under Universitetets Udgiftspost c., Sær-
egne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, Underkonto 5., Til
overordentlige Udgifter, opforte Belob af 100 Kr. udgaar af Budgettet, dels
om Nedsættelse af det paa Udgiftspost c. til Kontorudgifter ved en Tur-
nuskandidatordning bevilgede Belob af 900 Kr. med det til Honorar for
Sekretæren bestemte Iielob af 300 Kr. jfr. nærmere herom Rigsdags-
tidenden for 1921—22, Tillæg A„ Sp. 1695—96.«
Under 6. Januar 1922 fremsendte Konsistorium derefter Fakultetets
og Kvæsturens Erklæringer til Ministeriet, idet det med Bemærkning, at
Sekretæren ikke var Statstjenestemand, indstilledes, at der ved Æn-
dringsforslag til Finanslovforslaget for 1922—23 søgtes bevilget den paa-
gældende et Honorar paa 3300 Kr. aarlig. Det bemærkedes i Forbindelse
hermed, at de Sekretæren hidtil bevilgede særlige Honorarer paa ialt
400 Kr. samtidig kunde l>ortfalde, og at den Andel (2/15) af Eksamens-
gebyrerne, hvoraf den va^entligste Del af Sekretærens Vederlag hidtil
var afholdt, fremtidig kunde indgaa i Universitetets Kasse, saaledes at
den faktiske Merudgift ved Bevilgelsen af Honoraret kun vilde blive
1200 Kr.
Efter Modtagelsen af denne Indstilling udbad Ministeriet sig under
20. Januar 1922 Oplysning om, hvem der var Fakultetets Sekretær, om
den paagældende l>eklædte anden Stilling i Statstjenesten og i bekræf-
tende Fald hvilken, samt en nærmere Redegørelse for Sekretærens Ar-
bejde, derunder Oplysning om, hvorvidt der er fast daglig Kontortid,
om Arbejdet er jævnt fordelt over hele Aaret eller i modsat Fald hvor-
ledes. I Anledning heraf udtalte Fakultetet i Skrivelse af 25. Januar
1922 følgende:
»Cand. jur. Maximilian Reiserer har siden 1. Januar 1920 beklædt
den nævnte Stilling. Han er desuden Fuldmægtig hos Statsadvokaten
for Kobenhavn, i hvilken Henseende bemærkes, at han ikke er Stats-
tjenestemand, men lønnes af Medhja'lps-Vederlaget.
Hvad Sekretærens Arbejde angaar, skal oplyses, at han forer de
forskellige Journaler (daglig Journal, Doktorjournal, Legatjournal,
Vivisektions journal m. fl.) skriver Udkast til alle Koncepter og ren-
skriver Skrivelserne, og at han selvstændig tilrettelægger alle læge-
videnskabelige Eksaminer under Fakultetet og udforer det omfangsrige
Skrivearbejde, idet man her skal henlede Opmærksomheden paa, at der
afholdes P^ksamen 2 Gange om Aaret, at hver Eksamen bestaar af 4
Dele, og at der i 1921 til disse Eksaminer har indtegnet sig ialt 566
Studerende. Sekretæren fører alle Eksamensprotokollerne, skriver alle
Eksamensbeviserne og besvarer talrige Forespørgsler fra de Studerende
vedrørende Eksamen.
Endvidere ordner Sekretæren Fordelingen af Volontørerne og Tur-
nuskandidaterne (sidstnævnte Forhold i Samarbejde med Foreningen
af yngre Læger), hvilket sker 2 Gange om Aaret.
Lærerne og Undervisningen.
133
Endelig arkiverer Sekretæren Sagerne og forer Kartotek.
I det Hele bistaar Sekretæren Dekanus i Fakultetets daglige Arbejde.
Hvad dette omfatter (Doktordisputatser, Dispensationer, Indberetninger,
Besættelse af Assistentstillinger m.m.) vil være Undervisningsministeriet
og Konsistorium bekendt.
Dekanatskontoret skal holdes aabent dagligt fra Kl. 4—5, hvilket
Tidsrum for en stor Del medgaar til Besvarelse til de mange personlige
Henvendelser fra Studenternes Side.
Arbejdet maa siges at være nogenlunde jævnt fordelt over hele Aaret,
idet med Hensyn til Eksamen skal anføres, at Indtegning til Sommer-
Eksamen, der slutter i Juni Maaned, finder Sted i Marts Maaned, og
at Indtegning til Vinter-Eksamen, der slutter sidst i Januar, finder Sted
i Oktober, saaledes at Eksamensarbejdet strækker sig over Maanederne
Marts—Juni (og til Dels Juli) og Oktober—Januar incl.
Som det er anført i Fakultetets Skrivelse af 9. f. M. maa Sekretæren
til sit Arbejde for Fakultetet daglig anvende ca. 3 Timer.«
Efterat Konsistorium havde indsendt de saaledes meddelte Oplys-
ninger til Ministeriet, bevilgedes paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigs-
dagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1237—38, under Universitetets
Udgiftspost a. 2. d., Honorarer til Ikke-Tjenestemænd, et Beløb af 2100
Kr. midlertidigt Tillæg som Honorar til Sekretæren ved det læge-
videnskabelige Fakultet. Samtidig forhøjedes Universitetets Indtægts-
post d., Overskud af Eksamens- og Immatrikulationsgebyrer samt De-
kanatsindtægter, med de 1400 Kr. af Eksamensgebyrerne, der hidtil
havde været udredet som Vederlag til Sekretæren, ligesom Udgiftspost
c., nedsattes med 100 Kr. -j- 300 Kr., tilsammen 400 Kr., der hidtil af
denne Konto var udbetalt som Honorar til Sekretæren. I Anledning af
Bortfaldet af det anførte Honorarbelob paa 300 Kr. affattedes Kontoens
2det Stykke saaledes: »Midlertidigt til Kontorudgifter ved en Turnus-
kandidatordning: 600 Kr.«
6. Inddragelse af de i kgl. Resolution af 11. Januar 1839 hjem*
lede Vederlag til Pedellen og Budet ved det lægevidenskabelige
Fakultet og Bevilgelsen af særlige Honorarer til de vedkommende
Tj enestemænd.
(Journ. No. 198 1922).
I Sparekommissionens 2den Betænkning Side 124 og 127 var det
anført, dels at der til Portneren ved det lægevidenskabelige Fakultet —
til Medhjælp for hvem der var bevilget et Honorar paa 300 Kr. aarlig
-f midlertidigt Tillæg, hvorhos der var bevilget ham selv et Honorar
paa 250 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg for Budtjeneste ved Fakultetet
— af Eksamensgebyrerne udrededes særlige Beløb paa omtrent 800 Kr.
aarlig for denne Budtjeneste, dels at der til Pedellen sammesteds paa
samme Maade udrededes særlige Vederlag paa ca. 1000 Kr. for Assi-
134
Universitetet 1920—1923.
stance ved Eksamen og Transport af Lig. Sparekommissionen bemær-
kede derhos, at disse Vederlags Udredelse maatte ophøre som stridende
mod Tjenestemandsloven, saaledes at der, hvis det maatte anses for
fornødent, l>evilgedes særligt Vederlag i Form af et paa rette Maade
fastsat Honorar.
I Anledning heraf tilskrev Konsistorium under 13. Oktober 1922
Undervisningsministeriet saaledes:
»Foranlediget af den af det lægevidenskabelige Fakultet i den
hoslagt tilbageforende Skrivelse fremsatte Henvendelse har det hoje Mi-
nisterium i Skrivelse af 1. April d. A. udbedt sig en nærmere Rede-
gørelse for det Arbejde, der udfores af Budet og Pedellen ved det
nævnte Fakultet mod særlig Vederlæggelse af Eksamensgebvrerne samt
en Udtalelse om, med hvilken Begrundelse dette Arbejde menes at kunne
holdes udenfor de paagældendes egentlige Tjenestegerning og hvorledes
Vederlaget beregnes.
Efterat man i Anledning heraf fra det lægevidenskabelige Fakultet
har indhentet den med Bilag ligeledes vedlagte Skrivelse af 11. Maj d. A.
hvori de begærede Oplysninger meddeles, skal Konsistorium som sin
Opfattelse af, hvorledes der bor forholdes i denne Sag, tillade sig at
anføre følgende:
Saafremt de paagældende Gebyrer, der oppebæres i Henhold til kgl.
Resolution af 11. Januar 1839 og har været udredede under de skiftende
Lonningsordninger i de siden denne Resolutions Udstedelse forlobne 83
Aar, ikke formenes vedblivende at kunne bevares for de nævnteStillinger
som Folge af det i Sparekommissionens 2. Betænkning Side 127 bemær-
kede, maa man i alt Fald holde for, at de forst inddrages, naar de nu-
værende Indehavere af Stillingerne afgaar fra disse, og selv da kun
saaledes, at der i Stedet for Gebyrandelen tillægges de paagældende Ho-
norar i Overensstemmelse med det nedenfor fremsatte subsidiære For-
slag. For begge de her omhandlede Stillinger gælder det nemlig, at de
nuværende Lønninger, hvorved Stillingerne er klassificerede som Port-
nerstillinger, er fastsat under Hensyn til de Indehaverne tillagte Gebyr-
andele, som det ogsaa har været udtrykkeligt omtalt i alle de Lonnings-
forslag, der er fremkommet fra Universitetet, og man vilde derfor, saa-
fremt disse Gebyrer ikke havde været tillagt dem, have foreslaaet en
betydelig højere Løn. For Pedellens Vedkommende er Forholdet det, at
han gennem sin Deltagelse i Eksamensarbejdet udforer en Tjeneste, der
ligger over det Portnerne normalt tillagte Arbejde, og som derfor kvali-
ficerer ham til en højere Løn. For Portnerens Vedkommende er Bud-
arbejdet et Ekstraarbejde af saa betydeligt Omfang, at det derfor paa
Finansloven bevilgede Honorar ikke kan anses som tilstrækkeligt Ve-
derlag. For begge Tjenestemænds Vedkommende kan det derfor med
fuld Føje hævdes, at det samlede Vederlag, de oppebærer for deres Ar-
bejde, ikke er for højt, og det synes Konsistorium mest stemmende med
Billighed ikke i deres Funktionstid at gøre nogen Forandring med Hen-
syn til de her omhandlede Indtægter, paa hvis Bortfald hverken Pe-
dellen eller Budet har kunnet være forberedte.
For det Tilfælde, at Ministeriet ikke skulde kunne tiltræde, at de
omhandlede Gebyrer først ved indtrædende Vakance bortfalder som Ind-
Lærerne og Undervisningen.
135
tægt for Indehaverne af de paagældende Stillinger, maa man paa det
stærkeste insistere paa, at Inddragelsen ikke sker, uden at der i Stedet
bevilges vedkommende Tjenestemænd et Honorar.
For Pedellens Vedkommende foreslaas et saadant eventuelt Honorar
lastsat til Gennemsnittet af Gebyrindtægten i de sidste 5 Finansaar, i
hvilken Henseende man henviser til de i det lægevidenskabelige Fa-
kultets vedlagte Skrivelse af 29. f. M. indeholdte Oplysninger, hvorved
paanv betones, at Pedellen gennem sin Deltagelse i Eksamensarbejdet
udforer en Tjeneste, som i nogen Grad nærmer sig en Universitetsfuld-
mægtigs og saaledes kvalificerer ham til en højere Løn end den, han
oppebærer efter Tjenestemandslovens § 953.
Med Hensyn til Budet, hvis Hovedstilling efter det af Fakultetet op-
lyste er at være Portner ved kirurgisk Akademi og som for sin Bud-
stilling nu oppebærer et aarligt Vederlag af 250 Kr. -f- de heromhand-
lede Gebyrer, skal man foreslaa, at Honoraret for denne sidstnævnte
Tjeneste sættes til mindst 500 Kr. -f- 20 pCt.
Endelig maa Konsistorium anse det for en Selvfølge, at Gebyrerne
for det Arbejde, de to Funktionærer allerede har udført ved sidste Eks-
amen, hvilke Gebyrer de endnu ikke har modtaget, snarest muligt ud-
betales til dem.«
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922
—23, Tillæg A., Sp. 4717—18, bevilgedes derpaa under Universitetets
Udgiftspost a. 2. b., Honorarer til Tjenestemænd i Henhold til Finans-
loven, dels 500 Kr. + midlertidigt Tillæg som Honorar til Pedellen ved
det lægevidenskabelige Fakultet for Assistance ved Eksamen og Trans-
port af Lig dels for Portnerens Vedkommende 250 Kr. -f- midlertidigt
Tillæg til Forøgelse af det ham for Budtjeneste bevilgede Honorar til
500 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg, alt under Forudsætning af Bort-
fald af den særlige Betaling af Gebyrer m. v. En tilsvarende Bevilling
optoges paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg B., Sp. 1113—14.
7. Forskellige mindre Sager.
—	Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg A., Sp. 1601—04, forhøjedes det Dr. med. Vilh. Jensen tillagte
Honorar som Lektor i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi fra 1200
Kr. til 1500 Kr. + midlertidigt Tillæg, jfr. Aarbogen for 1915—20, IV
Del, Side 172—73. I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse
af 2. Februar 1923 fornyede Undervisningsministeriet under 23. Maj
s. A. Dr. Vilh. Jensens Ansættelse som Lektor i de nævnte Fag for et
Tidsrum af 5 Aar fra 1. September s. A. at regne (Journ. Nr. 115/1923).
—	I Fortsættelse af tidligere Bevillinger til Professor, Dr. med. Chr.
Jiirgensen til Afholdelse af praktiske Kursus i Diætik — særlig Mad-
lavning — for Læger og ældre Lægestuderende blev der i samme Øje-
med paa Finansloven for 1921—22 tilstaaet Professor Jiirgensen en
3-aarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig, hvortil der for de 2 første Aar
136
Universitetet 1920—1923.
knyttedes en ekstraordinær Understøttelse, der for 1921—22 fastsattes til
1300 Kr. og for 1922—23 til samme Beløb, jfr. Rigsdagstidende for 1920
—21, Tillæg B., Sp. 1633—36 og fra 1921—22, Tillæg A., Sp. 1963—64.
Under 29. Januar 1923 anbefalede Konsistorium et Andragende fra Pro-
fessor Jiirgensen om Bevilgelsen af overordentligt 1800 Kr. — subsidiært
ligesom hidtil 1300 Kr. — for Finansaaret 1923—24. Som overordentlig
Bevilling optoges derefter paa Finansloven for 1923—24 et Beløb af
1050 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1231—34.
(Journ. Nr. 446/1920 og 107/1923).
D. Det filosofiske Fakultet.
1. Forøget Lønningsanciennitet for Professor,
Dr. phil. V. Gudmundsson.
(Journ. No. 380/1920).
Efterat hidtilværende Docent, Dr. phil. V. Gudmundsson under 30.
August 1920 var bleven udnævnt til Professor ordinarius i islandsk
Sprog og Litteratur, jl'r. Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 262—64,
indgav han Andragende om, at der maatte blive tillagt ham to Alders-
tillæg som Professor fra 1. Juli 1920 at regne, idet det til Støtte derfor
anførtes, at han først i en Alder af 60 Aar, efter at han i over 30 Aar
havde været knyttet til Universitetet, havde opnaaet Ansættelse som
Professor, og at han saaledes forst vilde komme op paa højeste Pro-
fessorlønning Aaret for det Aar, hvori han skal søge Afsked. I Skri-
velse til Undervisningsministeriet af 27. Januar 1921 anbefalede Konsi-
storium Andragendet, og paa Finansloven for 1921—22 optoges derefter
under Universitetets Udgiftspost a. 1. saalydende Tekstanmærkning:
»Professor Gudmundssons Tjenestealder i Henseende til Lønning regnes
fra 1. Juli 1914«, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1419—
20. Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes derhos i Til-
knytning hertil det fornødne Beløb til Udbetalingen af den forøgede
Lønning for Tiden 1. Juli 1920—31. Marts 1921, jfr. Rigsdagstidende for
1920—21, Tillæg B., Sp. 3073—76.
2. Mag. art. Aage Brusendorff ansættes som Docent i engelsk
Sprog og Litteratur efter Docent J. H. Skovgaards Afgang fra
Universitetet.
(Journ. No. 373/1920).
Under 21. Oktober 1920 meddeltes der i Henhold til derom fremkom-
men Ansøgning Docent i engelsk Sprog og Litteratur Jes Hansen Skov-
gaard Afsked fra det ham betroede Embede som Docent i de anførte
Fag fra 31. December s. A. at regne.
I Overensstemmelse med derom fra det filosofiske Fakultet og Kon-
sistorium fremkommen Indstilling opsloges Embedet under 1. Decem-
ber 1920 som ledigt fra 1. Februar 1921 at regne og under 26. Januar
1921 udtalte det af Fakultetet nedsatte Udvalg følgende med Hensyn
til de derom fremkomne 3 Ansøgninger fra cand. mag. G. A. Bodelsen,
mag. art. Aage Brusendorff og Fru mag. art. E. Westergaard, f. Friis:
Universitetets Aarbog.	18
138
Universitetet 1920—1923.
»Undertegnede har af det filosofiske Fakultet faaet det Hverv
at udtale os om Ansøgerne til det ledige Docentur i engelsk Sprog og
Litteratur.
Der har meldt sig tre Ansøgere.
Den første, cand. mag. C. A. Bodelsen, er en meget lovende ung
Mand, der for et Par Aar siden fik en udmærket Eksamen og siden har
skrevet et Par Smaating om engelsk Kolonialpolitik. Trods sin Dygtig-
hed kan han paa ingen Maade staa Maal med den næste Ansøger.
Mag. art. Aage Brusendorff viste allerede ved sin Magisterkonferens
i 1916 ualmindelige videnskabelige Anlæg og fortræffelige Kundskaber
paa forskellige Omraader af engelsk Filologi. Han har nu samtidig
med sin Ansøgning indleveret en Doktorafhandling, »Geffrey Ghaucer,
Værkernes Overlevering og Ægthed«, der viser en overordentlig stor
Belæsthed i middelalderlig Litteratur og i, hvad der er skrevet om den
i nyere Tid, men desuden bærer Vidne om kritisk Sans og stor Skarp-
sindighed i Behandlingen af vanskelige Problemer og helt igennem er
præget af sand videnskabelig Aand.
Den tredie Ansøger, Fru mag. art. El. Westergaard, f. Friis, bestod i
sin Tid med Ntxl og Næppe Magisterkonferens i engelsk Sprog og Lit-
teratur . Hun har offentliggjort forskellige Arbejder i Ind- og Udland,
alle handlende om skotsk Sprog og Litteratur, men de er ret uselvstæn-
dige og har ikke stor videnskabelig Værdi.
Vi nærer derfor ingensomhelst Tvivl om, at mag. Brusendorff er
begge de andre Ansøgere betydeligt overlegen, og da vi mener, at han
i fuldt Maal tilfredsstiller de Krav, der maa stilles til en Universitets-
lærer, tillader vi os at indstille ham til den ledige Plads som Docent i
engelsk Sprog og Litteratur.«
Til disse Udtalelser sluttede Fakultetet sig i Skrivelse af 15. Februar
1921 og Konsistorium indstillede derpaa under 4. Marts s. A., at mag.
art. Brusendorff maatte blive ansat i det paagældende Embede.
Under 19. Marts 1921 udnævntes derefter mag. art. Aage Brusendorff
til Docent i engelsk Sprog og Litteratur fra 1. April 1921 at regne.
3. Docent, Dr. phil. Johs. Pedersen ansættes som Professor i
semitisk=østerlandsk Filologi efter Professor, Dr. theol. et phil.
Fr. Buhls Afgang fra Universitetet.
(Journ. No. 349 1921).
Efter derom indgiven Ansogning meddeltes der under 14. November
1921 Professor, Dr. theol et phil. Fr. Buhl Afsked paa Grund af Alder
fra Embedet som Professor i semitisk-østerlandsk Filologi fra 31. Ja-
nuar 1922 at regne.
Efterat det saaledes ledigblevne Embede havde været opslaaet som
vakant, indkom der Andragende fra Docent, Dr. phil. Johs. Pedersen
om det. Med Hensyn til dette Andragende udtalte det af Fakultetet
nedsatte Bedømmelsesudvalg, der bestod af Professorerne Fr. Buhl, J.
Østrup og Arthur Ghristensen, under 20. December 1921 følgende:

Lærerne og Undervisningen.
139
»Undertegnede Udvalg til Bedømmelse af Ansøgningen til Pro-
fessoratet i semitisk-østerlandsk Filologi tillader sig at foreslaa, at den
eneste Ansøger, Docent Dr. phil. Joh. Pedersen ansættes. Han har ved
sin literære Produktion og ved sin Docentvirksomhed godtgjort, at han
er fuldt kvalificeret til at overtage Pladsen.«
Dette Forslag tiltraadtes af Fakultetet og Konsistorium i Skrivelse
af 21. og 30. Januar 1922 og Docent, Dr. phil. Johs. Pedersen udnævntes
derpaa under 15. Februar 1922 til Professor i semitisk-østerlandsk Fi-
lologi fra s. D. at regne.
4. Dr. phil. Louis Leonor Hammerich ansættes som Professor i
germansk Filologi efter Professor, Dr. phil. Herman Møllers Afgang
fra Universitetet.
(Journ. No. 357/1921).
Efter derom indgiven Ansøgning meddeltes der under 14. November
1921	Professor, Dr. phil. Herman Moller Afsked paa Grund af Alder fra
Embedet som Professor i germansk Filologi fra 31. Januar 1922 at
regne.
Efterat det saaledes ledigblevne Embede havde været opslaaet som
vakant, udbad Undervisningsministeriet sig under 19. December 1921
Konsistoriums Erklæring over det fra Dr. phil. L. Hammerich indkomne
Andragende om Embedet. I Anledning heraf nedsatte det filosofiske
Fakultet et sagkyndigt Bedømmelsesudvalg bestaaende af Professorerne
Otto Jespersen, Finnur Jonsson og Chr. Sarauw, der under 2. Januar
1922	udtalte følgende:
»Professoratet i germansk Filologi søges kun af Dr. phil Louis L.
Hammerich.
Dr. Hammerichs videnskabelige Arbejder, der bevæger sig paa flere
forskellige Omraader af den tyske Sprog- og Literaturforskning (Text-
fortolkning, Dialekthistorie, Literaturhistorie og Verstheori, Accent-
historie og Morfologi), vidner om saa grundige og omfattende Kund-
skaber i Faget og en saa utvivlsom videnskabelig Indsigt, at vi, om vi
end ikke finder alle hans Resultater uangribelige, varmt anbefaler, at
han indstilles til det Embede, som han søger.«
Til dette Forslag sluttede Fakultetet og Konsistorium sig, og Dr. phil.
Louis Leonor Hammerich udnævntes derpaa under 17. Februar 1922 til
Professor i germansk Filologi.
140
Universitetet 1920—1923.
5. Dr. phil. Frithiof Brandt ansættes som Professor i Filosofi efter
Professor, Dr. phil. K. Kromans Afgang fra Universitetet.
(Journ. No. 350/1921).
I Henhold til derom indgiven Ansøgning meddeltes der under 14.
November 1921 Professor i Filosofi Kristian Kroman Afsked paa Grund
af Alder fra det ham betroede Embede fra 31. Januar 1922 at regne.
Efterat dette Embede havde været opslaaet ledigt, udbad Undervisnings-
ministeriet sig under 19. og 20. December 1921 Universitetets Erklæring
med Hensyn til de indkomne 6Ansogninger fra Mag.art. Frithiof Brandt,
Dr. phil. Axel Dam, Mag. art. J. J. F. Th. Jørgensen, Dr. phil. K. Kort-
sen, Mag. art. Sigurd Næsgaard og Dr. phil. Edgar Rubin.
Til Bedømmelse af de saaledes indkomne Ansøgninger nedsatte det
filosofiske Fakultet et Udvalg bestaaende af Professorerne Kroman, G.
N. Starcke og V. Kuhr og dette udtalte under 2. Januar 1922, at det,
da ingen af Ansøgerne paa Forhaand kunde udpeges, maatte foreslaa
Konkurrence. I Tilslutning hertil foreslog Fakultetet i Skrivelse af 21.
s. M., at der søgtes udvirket kgl. Resolution for Afholdelse af Konkur-
rence. Med Hensyn til Bedømmelsesudvalgets Sammensætning udtalte
Fakultetet, at det for sit Vedkommende havde valgt Professorerne
Drachmann, Starcke og Kuhr, medens Dekanen i Henhold til den kgl.
Anordning indtraadte som Formand i Udvalget. Hvad angaar Konkur-
renceprovens Form indstilledes det endvidere, at den kom til at bestaa
i 3 offentlige Forelæsninger af hver af Ansøgerne, de to over selvvalgt
Emne, den tredie over opgivet F^mne.
Til denne Indstilling sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til Under-
visningsministeriet af 10. Februar 1922 og dette meddelte derpaa under
21. Marts s. A., at Kongen d. 11. s. M. havde bifaldet, at der i Henhold
til Bestemmelsen i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 § 7 nedsattes en
Konkurrencekomité bestaaende af det filosofiske Fakultets Dekanus som
Formand, Professorerne Drachmann, Starcke og Kuhr som valgte af
Fakultetet og Professorerne Høffding og Kroman som valgte af Mini-
steriet. Det bifaldtes derhos, at Konkurrencen kom til at bestaa i 3
offentlige Forelæsninger, de to over selvvalgte Emner, den tredie over
opgivet Emne.
Under 2. Maj 1922 meddelte Dr. E. Rubin Fakultetet, at han tog sin
Ansøgning tilbage. Konkurrencen mellem de øvrige Ansøgere fandt
Sted i Dagene d. 4., 6., 8., 9., 10. og 11. Maj 1922. Forelæsningerne over
selvvalgte Emner holdtes saaledes:
Dr. phil. Fr. Brandt: Torsdag d. 4. Maj Kl. 9: »Hvad er Filosofi?«
og Onsdag d. 10. Maj Kl. 11: »Identitetskategorien«.
Dr. phil. Axel Dam: Torsdag d. 4. Maj Kl. 10: »Sandhedsproblemet«
og Onsdag d. 10. Maj Kl. 9: »Begrebet Følelse i Psykologi og i alminde-
lig Sprogbrug«.
Mag. art. Jørgensen: Torsdag d. 4. Maj Kl. 11: »Det givne og dets
Problemer« og Onsdag d. 10. Maj Kl. 10: »Forestillinger og Tanker«.
Dr. phil. Kortsen: Lørdag d. 6. Maj Kl. 9: »Tidens Psykologi« og
Torsdag d. 11. Maj Kl. 9: »Følelsens biologiske Betydning«.
Dr. phil. S. Næsgaard: Lørdag d. 6. Maj Kl. 10: »Nogle Synspunkter
Lærerne og Undervisningen.
141
for Bevidsthedsvirksomhed« og Torsdag d. 11. Maj Kl. 10: »Kants Kate-
gorilære«.
Emnet for den for alle Konkurrenterne fælles bundne Forelæsning
var følgende: »Gennem hvilke Mellemled kan der indenfor Filosofien
dannes en Overgang fra Erkendelsesteoriens og Psykologiens rent teo-
retiske Undersøgelser til de Synspunkter, Etiken anlægger.« De paa-
gældende Forelæsninger afholdtes d. 8. og 9. Maj 1911.
Efter Konkurrencens Afslutning meddelte det filosofiske Fakultet
under 11. Maj 1922 Konsistorium, at Konkurrencekomiteen s. D. havde
tilskrevet Undervisningsministeriet saaledes:
»Efter Afslutningen af den ved Universitetet afholdte Konkurrence
om det ledige Professorat i Filosofi skal Dommerkomiteen herved med-
dele det høje Ministerium, at man enstemmig indstiller Dr. Fr. Brandt
til Stillingen.«
Undervisningsministeriet meddelte derpaa under 27. Maj 1922, at Dr.
phil. Fritjof Brandt under 25. s. M. var bleven udnævnt til Professor i
Filosofi. I Skrivelse af 19. Juni s. A. meddelte Ministeriet derhos, at Ud-
nævnelsen var gældende fra 15. Maj 1922 at regne.
Ved Skrivelse af 7. April 1923 bifaldt Undervisningsministeriet, at
Udgifterne ved Konkurrencen — 149 Kr. 25 Øre — udrededes af Uni-
versitetets Udgiftspost k. 3. for 1922—23.
6. Lektor, Dr. phil. Edgar Rubin ansættes som Professor i eksperi«
mental Psykologi efter Professor, Dr. phil. Alfred Lehmanns Død.
(Journ. No. 353/1921).
Den 26. September 1921 afgik Professor i eksperimental Psykologi,
Dr. phil. Alfred Lehmann ved Døden. Med Hensyn til Genbesættelsen
af det saaledes ledigblevne Embede som Professor i eksperimental Psy-
kologi nedsatte det filosofiske Fakultet til at foretage Bedømmelsen af
de. fra Lektor, Dr. phil. Edgar Rubin og Assistent ved psykofysisk Labo-
ratorium Dr. phil. R. H. Pedersen fremkomne Ansøgninger et Udvalg
bestaaende af Professorerne Kroman, Starcke og Kuhr. I denne Anled-
ning afgav de to sidstnævnte Professorer under 24. November 1921 føl-
gende Erklæring:
»Til det ledige Professorat i eksperimental Psykologi har der
meldt sig to Ansøgere, Lektor, Dr. phil. E. Rubin og Assistent ved La-
boratoriet Dr. phil. R. H. Pedersen.
Vi anser den første af disse Ansøgere for at være den ubetinget mest
kvalificerede og foreslaar Fakultetet at indstille ham uden Konkurrence.
Til Begrundelse af dette Forslag skal vi anføre, at Lektor Rubins
Produktion er af en langt mere omfattende Art end Dr. Pedersens, og
at han maa anses for at være i Stand til at lede Laboratoriets Ar-
bejder efter hele det Omfang, som Laboratoriets Grundplan til-
sigter. Den eksperimentale Psykologi griber ind paa saa mange for-
skellige Omraader og har Tilknytning til saa mange baade teoretiske
142
Universitetet 1920—1923.
og praktiske Interesser, at Ledelsen af dens Arbejder kræver en Mand
med aandelig Spændvidde nok til at afstemme dem overfor hinanden.
Vi nævner blandt Laboratoriets Arbejdsemner: den eksperimentelle
Undersøgelse og de mere elementære psykiske Processer, den pædago-
giske Benyttelse af dem, psykotekniske Undersøgelser, den samlede teo-
retiske Psykologi og erkendelsesteoretiske Grundspørgsmaal. Lektor
Rubin har vist sig i Besiddelse af Betingelserne for at gøre Fyldest paa
de fleste af disse Omraader.
Dr. Pedersens Virksomhed som Assistent ved Laboratoriet og hans
videnskabelige Præstationer har derimod helt og holdent samlet sig om
mere specielle Opgaver. Hans Arbejder maa her siges at vidne om stor
Flid og Nøjagtighed, og hans Ledelse af denne Del af Laboratoriets
Arbejder fortjener stor Paaskønnelse. Uden i mindste Maade at ville
forringe Betydningen af det Omraade, Dr. Pedersen saaledes har ud-
valgt sig, maa det dog erkendes, at det vil være saare uheldigt, om det
løsrives fra sin Forbindelse med de mere omfattende Omraader. Der
er Grund til at frygte, at dette vilde ske, hvis hele Ledelsen af Labora-
toriet lagdes i hans Hænder.
Men medens vi saaledes ikke kan anse Dr. Pedersen for egnet til at
overtage Professoratet, vilde vi betragte det som et stort Tab, om La-
boratoriet skulde miste hans fortræffelige Bistand, og henviser i denne
Forbindelse til en Udtalelse af Prof. Westergaard, en Adresse fra de
Studerende, der ledsager hans Ansøgning. Dertil kommer ogsaa, at
laboratoriearbejdet efterhaanden er blevet saa omfattende og mange-
artet, at dets Ledelse vil overstige en enkelt Mands Kræfter. Vi fore-
slaar derfor at give Dr. Pedersen en Stilling, der kan tillade ham paa
varig Maade at vie Laboratoriet sin fulde Arbejdskraft. Vi tænker os,
at dette kunde ske ved til hans Stilling som Assistent og den Lønning,
han som saadan har, at foje et Lektorat, saa hans samlede Lønning
kunde væsentlig forhøjes. Ved Lektor Rubins Udnævnelse til Professor
vil jo det af ham hidtil indehafte Lektorat bortfalde.
Hvad det Omraade angaar, som skulde anvises den nye Lektor under
Professorens Overledelse om end med en vis Selvstændighed, maatte
dette formentlig bestemmes af Fakultetet efter Samraad med Profes-
soren. Vi kunde tænke os, at særlig Arbejdet med de psykotekniske og
eksperimentalt pædagogiske Opgaver betroedes Dr. Pedersen.
Vi foreslaar derfor Fakultetet at indgaa til Ministeriet med følgende
Andragende:
1. Professoratet i eksperimental Psykologi besættes med Lektor. Dr.
phil. E. Rubin.
2) Dr. phil. R. H. Pedersen beskikkes til Lektor med Bibeholdelse
af hans nuværende Assistentstilling og hans Lønning fastsættes saa-
ledes, at den med passende Hensyntagen til hans Anciennitet kommer
til at svare til en Docentlønning. Omraadet for den nye Lektors Virk-
somhed fastsættes af Fakultetet paa Forslag af Professoren i eksperi-
mental Psykologi efter dennes Samraad med den nye Lektor.«
Ligeledes under 24. November 1921 afgav Professor Kroman en saa-
lydende Udtalelse:
Lærerne og Undervisningen.
143
»I Anledning af den ved Prof. Lehmanns Død ledigblevne Plads
som Bestyrer af det psykofysiske Laboratorium og Professor i Psyko-
fysik eller saakaldt Eksperimentalpsykologi skal jeg tillade mig at be-
mærke følgende:
Medens det næppe tør nægtes, at Psykofysikken i sin nuværende
sædvanlige Form endnu er en ret ufuldkommen Disciplin lidende af
forskellige Ungdomssvagheder: den har saaledes alt for ofte sysselsat
sig udførligt med altfor værdiløse Pilleriopgaver, og den har vel lige
saa ofte dristigt givet sig i Kast med Opgaver, hvis Løsning laa langt
over dens Rækkeevne, saa vil det næppe kunne betvivles, at den, naar
den engang har faaet sine sikre Metoder og rette Grænser, i høj Grad
vil have Fremtiden for sig og ikke mindst en betydelig Fremtid paa det
mere praktiske Omraade. Allerede nu spiller den i saa Henseende rundt
om i Landene en ikke ubetydelig Rolle. Folk strømmer til for at lytte
til dens Raad og følge dens Resultater.
Det forekommer mig derfor ganske i sin Orden, at Universitetet øn-
sker at bevare det engang oprettede Laboratorium; men jeg frygter for,
at dette ikke ret vel lader sig gøre under de tidligere Betingelser. Prof.
Lehmann havde en uhyre Arbejdsiver og Arbejdsevne. Han kunde ved
Hjælp af en Assistent paa en Gang være Laboratoriebestyrer og Pro-
fessor, holde Foredrag, lede Øvelser, gøre Eksperimenter og finde paa
Instrumenter og endda skrive store Bøger; men jeg tror rigtignok ogsaa,
at han sprængte sig selv under dette Arbejde. Det forekommer mig nu
nødvendigt, at vi baade maa have en Laboratorieforstander og en Pro-
fessor i Faget, og at dele de vedkommende Pligter og Rettigheder mel-
lem disse to Poster paa rimelig Maade, tror jeg ikke vil falde vanskeligt.
Hvad de to Ansøgere angaar, saa tror jeg ogsaa, at de begge er vel-
skikkede til at komme i Betragtning. Dr. Rubin har jo særlig gjort sig
bekendt ved sin solide og omhyggelige Undersøgelse af de »svnsoplevede
Figurer«, og Dr. Pedersen har, hvad der maaske er mindre bekendt og
derfor her særlig bør fremhæves, udgivet en mere end sædvanlig dygtig
Doktorafhandling om de »individuelle sjælelige Forskelle«, en Afhand-
ling, hvori han indførte ganske nye matematiske Metoder i Psykofysik-
ken, saa at denne kunde blive betydeligt sikrere og nøjagtigere end den
hidtil har været, en Omstændighed, der paa et endnu halvt filosofisk
Omraade aabenbart maa tælle betydeligt.
Overfor to ligestillede og væsentlig ensartede Poster tror jeg ikke,
det vil være vanskeligt at vælge mellem de to Ansøgere. Men bliver der
Tale om at gøre den ene til underordnet Assistent hos den anden, bliver
Sagen aabenbart langt vanskeligere, og jeg tror ikke, at det i saa Fald
vilde være heldigt eller rigtigt at vælge blot efter et mere eller mindre
subjektivt Skøn. Det vil da sikkert være rettest at gaa frem efter en
mere stringent Undersøgelse, og da jeg tror, at Fagmanden er den sik-
reste Dommer overfor sit Fag, og Psykofysikken nu engang er sammen-
sat af de tre Fag: Psykologi, Fysik og Matematik, vilde jeg i saa Fald
foreslaa, at man bad en Filosof, en Fysiker og en Matematiker om at
træde sammen til et Bedømmelsesudvalg. Man kunde saa enten be-
dømme de to Ansøgere efter deres alt ydede Præstationer eller give
dem en passende fælles Opgave at skrive om.«
144
Universitetet 1920—1923.
Efterat der dernæst var fort forskellige Forhandlinger om den frem-
tidige Ordning af Undervisningen indenfor det paagældende Fag, ud-
talte det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 26. Januar 1922 følgende:
»Ved Skrivelse af 15. November f. A. fra Konsistorium har Fa-
kultetet fra Undervisningsministeriet til Erklæring modtaget de to hos-
lagt tilbagefolgende, henholdsvis fra Lektor, Dr. Rubin og Assistent ved
det psykofysiske Laboratorium Dr. Pedersen indkomne Ansøgninger om
den ledige Professorstilling i eksperimental Psykologi. Disse Ansøg-
ninger er af Fakultetet bleven behandlet paa de i den kgl. Anordning
foreskrevne Maade af et Faknltetsudvalg, der har afgivet vedlagte Ind-
stillinger til Fakultetet. Under Behandlingen af Sagen indkom fra Stu-
derende ved det psykofysiske Lalwratorium en Skrivelse til Gunst for
Dr. Pedersen som Leder af Laboratoriet; samtidig gav en personlig Hen-
vendelse til Fakultetet fra fremstaaende Repræsentanter for pædagogi-
ske Kredse Udtryk for et indenfor disse Kredse næret Ønske om, at en
Del af Faget eksperimental Psykologi skulde udskilles til et særligt Do-
centur for experimental Pa*dagogik med et dertil knyttet særligt Labo-
ratorium.
I et Fakultetsmode d. 19. December f. A. viste der sig efter en ind-
gaaende Drøftelse af Udvalgets Indstillinger og af de to Ansøgeres Kva-
lifikationer hos et Flertal Stemning for uden Konkurrence at ansætte
Dr. Rubin som Professor i den ledige Plads, medens et Mindretal under
Hensyn til, hvad der forelaa oplyst om Ansøgernes forskelligartede An-
læg og hidtidige Virksomhed, ansaa det for betænkeligt uden Konkur-
rence at foretrække den ene for den anden, naar det galdt om Besæt-
telsen af den ledige Stilling i dens nuværende Form. Der herskede der-
imod i Fakultetet Enighed om, at den bedste Losning vilde være, om
begge Ansøgere kunde knyttes til Universitetet, Dr. Rubin som Profes-
sor i experimental Psykologi og Dr. Pedersen i en Stilling, der tillod
ham paa tilfredsstillende Maade at fortsætte sin fortjenstfulde Labora-
torievirksomhed. Ved en i Fakultetet foretagen Afstemning vedtoges
det, at der skulde afholdes Konkurrence mellem Ansøgerne. F'akultetet
gør derfor i Henhold til den kgl. Anordnings § 6 Indstilling om, at en
saadan Konkurrence foranstaltes afholdt.
Efter Fakultetets Afgørelse er der imidlertid fra Undervisningsmini-
steriet til Erklæring modtaget et til Ministeriet indsendt Andragende fra
Pædagogisk Selskab, Foreningen for eksperimental Pædagogik og en
Række Lærerforeninger. Ved denne Lejlighed har Ministeriet henstillet
til Overvejelse, om Sagen mulig kunde ordnes saaledes, at den eksperi-
mentale Pædagogik henlagdes til det ledige Professorat i eksperimental
Psykologi. Endelig har Fakultetet fra Dr. Pedersen og Dr. Rubin mod-
taget en Skrivelse vedrørende de to Ansøgeres Stilling til det fra pæda-
gogisk Side fremkomne Forslag.
Paa Foranledning heraf har Fakultetet paany behandlet Sagen og
skal udtale følgende:
Man mener, at en Ordning som den af Ministeriet antydede hverken
vilde kunne tilfredsstille Lærerstanden eller Universitetet. Det frem-
hæves i den oversendte Skrivelse fra de pædagogiske Foreninger, at La-
boratoriet for experimental Pædagogik ikke kan underlægges en Viden-
Lærerne og Undervisningen.
145
skabsmand, der har at dyrke Studier udover det specielle Felt, men
maa ledes af en for dette Særfelt ansat Docent. Ogsaa Fakultetet anser
del for umuligt for nogen af Ansøgerne og, under Hensyn til hele den
eksperimentale Psykologis stærkt voksende Omfang og Betydning, sik-
kert ogsaa for enhver anden, paa fyldestgørende Maade samtidig at be-
herske I'aget i dets Helhed og at stille Psykologien i specielle pædago-
giske Opgavers Tjeneste. Da man imidlertid meget gerne saavidt muligt
vil komme de fra pædagogisk Side fremsatte Ønsker imøde og — som
anført — Fakultetet ogsaa paa sin Side er klar over, at det hele Fags
stærke Udvikling i Nutiden ogsaa fra et rent videnskabeligt Standpunkt
gør en Deling ønskelig, hvortil endelig kommer, at man gerne vil be-
vare begge de fortjente Videnskabsmænd for Universitetet, er Fakulte-
tet enedes om at foreslaa følgende Ordning som den, der under de nær-
værende Forhold bedst vil kunne forene Universitetets Tarv med Sko-
lernes Ønsker, nemlig: at der ved Siden af det bestaaende Professorat
i experimental Psykologi oprettes et Docentur i anvendt Psykologi med
særligt Henblik paa experimentalt pædagogiske Undersøgelser, og at der
i det psykofysiske Laboratorium stilles Lokaler til Raadighed for saa-
danne Undersøgelser.
Fakultetet ønsker stærkt at fremhæve, at saavel det eventuelle Do-
centur som den dertil knyttede Laboratorievirksomhed naturligvis maa
staa fuldstændigt frit i Forhold til Skolerne. Rimeligvis vil dette ikke
helt tilfredsstille Pædagogernes Ønsker, men under de forhaandenvæ-
rende Forhold vil Ordningen dog, efter hvad vi har Grund til at tro,
modtages med Paaskønnelse af Skoleverdenen. Under Forudsætning af,
at der træffes en Ordning som den anførte, er Fakultetet ikke i Tvivl
om, at det personlige Spørgsmaal løses paa den bedste Maade. Baade
under Hensyn til de to Ansøgeres Personlighed og hidtidige Virksom-
hedsomraade, hvorved der særlig tænkes paa Lektor Rubins omfattende
Lektorvirksomhed og Dr. Pedersens værdifulde Laboratoriegerning, og
under Hensyn til Ansøgernes bestemt udtalte Ønske maa vi anse det
for det ubetinget heldigste, at Lektor Rubin udnævnes til at beklæde
det ledige Professorat i eksperimental Psykologi samt at Assistent ved
Laboratoriet, Dr. Pedersen ansættes som Docent i anvendt Psykologi
med særligt Henblik paa eksperimental Pædagogik. Under disse For-
hold vil man under Henvisning til et af Dr. Pedersen i den vedlagte
Skrivelse givet Tilsagn om frivillig Assistance foreløbig kunne hjælpe
sig uden den hidtidige Assistentpost; det af Dr. Rubin for Tiden be-
klædte Lektorat vil samtidig blive inddraget. Under Hensyn til Dr. Pe-
dersens fortjenstfulde Virksomhed som praktisk psykologisk Eksperi-
mentator og Forsker maa vi varmt anbefale, at der tillægges ham en
saa høj Anciennitet ved hans eventuelle Udnævnelse, som Forholdene
maatte tillade.
Saafremt den her foreslaaede Ordning, som Fakultetet indtrængende
maa tilraade. saavel under Hensyn til Universitetets som til Skolernes
Tarv, maatte vinde Ministeriets og de bevilgende Myndigheders Tilslut-
ning, vil Konkurrencen bortfalde.«
I Tilslutning hertil indstillede Konsistorium i Skrivelse til Undervis-
ningsministeriet af 11. Februar 1922
Universitetets Aarbog.	19
146
Universitetet 1920—1923.
1) principalt, at Lektor, Dr. phil. Edgar Rubin ansattes i det ledige
Professorembede, at der oprettedes et personligt Docentur i anvendt
Psykologi med særligt Henblik paa eksperimental pædagogiske Øvelser,
som det psykologiske Laboratoriums Lokaler stilledes til Raadighed for,
at Dr. Pedersen udnævntes til at beklæde dette Docentur med saa høj
en Lonningsanciennitet, som Forholdene maatte tillade, samt at Dr.
Pedersens Stilling som fast videnskabelig Assistent ved psykofysisk La-
boratorium foreløbig ikke maatte besættes, hvorved bemærkedes, at me-
dens den saaledes foreslaaede Ordning som Folge af Assistentlonningens
Inddragelse og Bortfaldet af Dr. Rubins Lektorat ikke vilde medfore for-
øgede Lonningsudgifter, maatte Konsistorium forbeholde sig at frem-
komme med Indstilling om en mindre Forhøjelse af Laboratoriets An-
nuum, 2) subsidiært — saafremt Ministeriet og Bevillingsmyndighederne
ikke maatte kunne tiltræde dette Forslag — at der afholdtes Konkur-
rence mellem de 2 Ansøgere.
I Anledning af denne Indstilling udbad Undervisningsministeriet sig
i Skrivelse af 10. Marts 1022 en Udtalelse med Hensyn til det fremtidige
Forhold mellem det paahenkte Docentur og det da bestaaende Lektorat
i Pædagogik samt med Hensyn til, hvilken Anciennitetsregel der var
tænkt at kunne bringes til Anvendelse, naar det indstilledes, at der til-
lagdes Dr. Pedersen som Docent saa høj en Lonningsanciennitet, som
Forholdene maatte tillade. Endelig ønskede Ministeriet Oplysning om,
hvor stort et Beløb Annuet for det psvkofvsiske Laboratorium mentes
at maatte forhøjes i Anledning af den paatænkte Ordning. Til Besva-
relse heraf udtalte det filosofiske Fakultet under 1. April 1922 følgende:
»Som det vil være ministeriet bekendl, har fakultetet ikke haft
nogen indflydelse paa besættelsen af lektoratet i pædagogik og er heller
ikke blevet hort angaaende ordningen af undervisningen. Allerede som
folge deraf kan fakultetet vanskeligt udtale sig om, hvorvidt varetagel-
sen af denne undervisning vil kunne forenes med et docentur i anvendt
psykologi med særligt henblik paa experimentel pædagogik. Om dette
vil være muligt, vil i hvert tilfælde bero dels paa vedkommendes per-
sonlige egenskaber dels paa, hvordan undervisningen i teoretisk pæda-
gogik til enhver tid er indrettet.
Med hensyn til,hvilken anciennitetsregel der er tænkt at kunne bringes
til anvendelse for at tillægge dr. Pedersen saa høj en lønning som muligt,
kan fakultetet ikke nævne nogen bestemt regel at gaa efter, men mener,
at det af hensyn til hans alder (51 aar), hans lange skolevirksomhed (en
menneskealder) og hans lange virksomhed ved laboratoriet (10 aar) vil
være billigt strax at lade ham rykke op paa et højere lønningstrin.
Hvad endelig forhøjelsen af annuet til det psykofysiske laboratorium
angaar, vil 500 kr. formentlig være passende for det første aar. medens
den fremtidige udgift vil bero paa, hvor meget laboratoriet vil blive be-
nyttet.«
Denne Erklæring fremsendte Konsistorium under 11. April 1922 til
Ministeriet med sin Tilslutning, idet det tilføjedes, at Dr. Pedersen i
sin Stilling som fast videnskabelig Assistent ved Unitersitetets psyko-
fysiske Laboratorium havde Anciennitet fra 1. April 1913 og at han,
Lærerne og Undervisningen.
147
saalænge han havde haft denne Stilling, tillige havde haft Ansættelse
som Kommunelærer i Københavns Kommune. Det bemærkedes derhos,
at Dr. Pedersen heller ikke agtede at opgive denne Stilling, men at det
var hans Ønske at indskrænke sit Arbejde i den saa meget som muligt,
og at Omfanget af denne Indskrænkning vilde være i høj Grad afhængig
af hans Indtægter i en eventuel Stilling som Docent.
I Skrivelse af 25. April 1922 meddelte Undervisningsministeriet der-
efter, at det ikke mente at kunne søge oprettet et Docentur for Dr. Peder-
sen, men at det derimod kunde tænke sig for et vist Aaremaal at til-
lægge ham et Lektorhonorar paa ca. 2000 Kr. som Leder af eksperimen-
telle pædagogiske Undersøgelser ved det psykofysiske Laboratorium.
Ministeriet udbad sig derhos en nærmere Udtalelse fra Konsistorium
om Sagen, derunder om Besættelsen af Professoratet i eksperimental
Psykologi. I Skrivelse af 1. Maj 1922 udtalte det filosofiske Fakultet der-
efter, at det kunde indstille, at Konkurrence bortfaldt, og at Lektor, Dr.
E. Rubin udnævntes til Professor i det nævnte Lærefag, og hertil slut-
tede Konsistorium sig i Skrivelse af 4. s. M. Under 7. Juni 1922 meddelte
Undervisningsministeriet derefter, at Lektor, Dr. phil. Edgar Rubin den
31. Maj s. A. var bleven udnævnt til Professor i eksperimental Psykologi.
Med Hensyn til Dr. R. H. Pedersens Beskikkelse til Lektor i anvendt
Psykologi henvises til efterfølgende Artikel.
7. Assistent ved Universitetets psykofysiske Laboratorium, Dr. phil.
R. H. Pedersen ansættes som Lektor i anvendt Psykologi med
særligt Henblik paa eksperimentelle pædagogiske Undersøgelser.
(Journ. No. 353/1921).
I ovenstående Artikel om Lektor, Dr. phil. Edgar Rubins Ansættelse
som Professor i eksperimental Psykologi er det omtalt, at Konsistorium
efter Forslag af det filosofiske Fakultet havde indstillet til Undervis-
ningsministeriet, at der søgtes oprettet et personligt Docentur i anvendt
Psykologi med særligt Henblik paa eksperimentelle pædagogiske Øvelser
for Assistent ved psykofysisk Laboratorium, Dr. phil. R. H. Pedersen,
men at Ministeriet i Skrivelse af 25. April 1922 havde udtalt, at det ikke
mente at kunne søge det paagældende Docentur oprettet, men derimod
vilde kunne tænke sig for et vist Aaremaal at tillægge ham et Lektor-
honorar paa ca. 2000 Kr. som Leder af eksperimentelle pædagogiske
Undersøgelser ved psykofysisk Laboratorium. I Anledning heraf udtalte
det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 1. Maj 1922 følgende:
»Fakultetet beklager, at Ministeriet ikke mener at kunne søge Dr.
Pedersen tillagt det af Fakultetet foreslaaede Docentur, og man fast-
holder Ønsket om, at et saadant søges oprettet, saasnart Forholdene
maatte tilstede det. Men samtidig modtager man Ministeriets Tilbud
om at give Dr. Pedersen en Lektorstilling med et Honorar, som man
forudsætter at blive — hans Assistentlønning ubeskaaren — mindst
2000 Kr. som Grundløn. Stillingen maa man ønske benævnt Lektorat i
anvendt Psykologi med særligt Henblik paa experimentelle pædagogiske
148
Universitetet 1920—1923.
Undersøgelser. Samtidig maa man, under Henvisning til det i Fakul-
tetets tidligere Skrivelse i Sagen udtalte, fremhæve, at det nye Lektorat
med de experimentelle pædagogiske Undersøgelser, der er knyttet til
det, maa medføre en Forøgelse af ca. 500 Kr. til Laboratoriets Annuum.«
Denne Skrivelse fremsendtes under 4. Maj 1922 til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning og Ministeriet meddelte derpaa i Skrivelse
af 7. Juni 1922, at det s. D. havde beskikket Assistent ved Universitetets
psykofysiske Laboratorium, Dr. phil. R. H. Pedersen som Lektor i an-
vendt Psykologi med særligt Henblik paa eksperimentelle pædagogiske
Undersøgelser for et Tidsrum af 2 Aar fra 1. Juni 1922 at regne med et
særligt Honorar af 1800 Kr. aarlig foruden midlertidigt Tillæg.
Det anførte Honorar udrededes af den paa Universitetets Udgiftspost
g. 1. til Raadighed værende Sum af 23400 Kr. Fra 1. September 1922 for-
højedes dets psykofysiske Laboratoriums Annuum med 500 Kr. aarlig,
som stilledes til Raadighed for Lektor, Dr. Pedersens eksperimentelle
pædagogiske Undersøgelser, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A.,
Sp. 1751—52 og 4723—24.
8. Oprettelse af et ekstraordinært Docentur i Assyriologi
for Dr. phil. O. E. Ravn.
(Journ. No. 352/1921).
Efter derom indgiven Ansøgning meddeltes der under 14. November
1921 Docent, Professor, Dr. phil. Valdemar Schmidt Afsked paa Grund
af Alder fra Embedet som Docent i Ægyptologi og Assyriologi fra 31.
Januar 1922 at regne.
1 Skrivelse af 22. November 1921 udtalte det filosofiske Fakultet et
indtrængende Ønske om Opretholdelsen af det saaledes ledigblevne eks-
traordinære Docentur og i Skrivelse af 7. Februar 1922 udtalte Fakultetet
i saa Henseende nærmere følgende:
»Fakultetet anser det for meget vigtigt for vort videnskabelige
Liv, at begge de to Videnskabsfelter, som Professor Schmidt dyrkede,
vedblivende reprajsenteres ved vort Universitetet; de betydelige Bidrag,
danske Videnskabsmænd har givet til Assyriologiens Grundlæggelse og
Udvikling, og vore meget righoldige og af Udlændinge stærkt besøgte
Samlinger gør det desuden næsten til en Æressag at holde baade de
assyriske og ægyptiske Studier i Hævd. Samtidig er man imidlertid
klar over, at de to Videnskaber, der begge har været i saa rivende Ud-
vikling i den sidste Menneskealder, umulig fremtidig vil kunne beher-
skes af en Enkelt; det er en absolut Nødvendighed, at de fordeles paa
to Hænder. Man vedlægger, til Støtte for det her udviklede, en Skri-
velse, Professor Schmidt i Efteraaret indsendte til Fakultetet.
Først og fremmest ligger Assyriologien Fakultetet paa Sinde. Den
forholdsvis unge Videnskab har ved Indsamlingen og Udgivelsen af et
meget stort Materiale af Indskrifter og ved Fuldkommengørelse af de
sproglige Hjælpemidler i Løbet af den sidste Menneskealder faaet langt
Lærerne og Undervisningen.
149
bedre Arbejdsvilkaar end tidligere, og Antallet af Assyriologiens Dyr-
kere er i alle Lande vokset meget betydeligt, ligesom ogsaa Forskningen
har frembragt betydningsfulde og overraskende Resultater, — Resultater,
der i lige Grad kommer Sprogvidenskaben, Historien og Religionsviden-
skaben til Gode. Det vilde være en meget beklagelig Lakune i Univer-
sitetets Undervisning, dersom Faget ikke længer skulde repræsenteres.
Der findes imidlertid flere dygtige Forskere i Assyriologi herhjemme.
Vi skal nævne fhv. Pastor G. Howardy, Forfatteren af en »Clavis cune-
orum«, et Arbejde bygget paa flittige og omfattende Tekststudier, Dr.
Pallis, hvis Doktordisputats (1919) om det mandæiske Sprog er et meget
betydeligt og originalt Arbejde og som senere ogsaa har kastet sig over
assyriske Studier, endelig Dr. Ravn, som allerede ved sin Doktordispu-
tats (1909), der omhandlede en begrænset Gruppe sproglige Fænomener
i ældre babyloniske og assyriske Texter, viste sig i Besiddelse af sikker
Forskningsmetode og solide Kundskaber.
Mellem de nævnte er man efter at have gjort sig bekendt med ved-
lagte Udtalelser fra Sagkyndige baade udenfor og indenfor Fakultetet
overbevist om, at den sidstnævnte er den ubetinget bedst kvalificerede.
Saavel den allerede aldrende fhv. Pastor Howardy som den endnu meget
unge Dr. Pallis, der i første Række er Religionshistoriker, maa trods
deres meget fortjenstfulde Studier afgjort staa tilbage for Dr. Ravn.
Dr. Ravn er fodt 1881 og blev theologisk Kandidat i 1905. Han opholdt
sig derefter 3 Aar i Udlandet og studerede ved forskellige tyske Univer-
siteter, ved Pariseruniversitetet og i Oxford. Efter sin ovenomtalte Dis-
putats blev han Gymnasielærer og virker nu som Lektor ved Øregaards
Gymnasium, men omend hans Skolevirksomhed har hindret ham i
storre videnskabelig Produktion, har han stadig holdt sine Studier ved-
lige og i en lang Aarrække virket som Privatdocent i Assyriologi, hvor-
ved han bl. a. har vejledet de to Doktorer Pallis og Lie ved deres Kile-
skriftstudier. Universitetet har ogsaa anerkendt hans Virksomhed ved
at tilkalde ham som officiel Opponent ved den Sidstnævntes Disputats.
Fakultetet nærer ingen Tvivl om, at han vil gøre god Fyldest baade som
videnskabelig Forsker og ikke mindst som Lærer i sit Fag, og man til-
lader sig derfor at indstille, at der søges oprettet en personlig Docentur
for ham, og at den dertil fornødne Bevilling søges optaget paa Finans-
loven for 1922—23.
Overfor Assyriologien maa Ægyptologien, saaledes som Forholdene
nu ligger, foreløbig komme i anden Række, endskønt — som ovenfor
bemærket — Glyptotekets rige Samlinger af ægyptiske Oldsager paa-
lægger Landet visse Forpligtelser overfor Studiet af dem. Vi ejer da
ogsaa en overalt meget anerkendt Ægyptolog, nemlig Overbibliotekar
ved det kgl. Bibliotek H. O. Lange. Men hans Embedsstilling udelukker
Tanken om at vinde ham for Universitetet som Docent i Faget. I ved-
lagte Skrivelse har Overbibliotekaren imidlertid fremstillet, hvordan
han under visse Betingelser kunde stille en Del af sin værdifulde Ar-
bejdskraft til Universitetets Raadighed. Fakultetet har ganske vist ikke
ment ialfald foreløbig at kunne tiltræde hans Forslag om at give ham en
Medhjælper for den elementære Undervisnings Vedkommende, men
Overbibliotekaren har efter Henvendelse fra Fakultetet erklæret sig vil-
lig til, om ønskes, ogsaa alene, med en Lektors Stilling og Forpligtelser,
i
150
Universitetet 1920—-1923.
at give Undervisning ved Universitetet i Ægyptologi. I Overensstem-
melse hermed tillader Fakultetet sig at indstille, at Overbibliotekar
Lange, hvis Kvalifikationer, som nævnt, er ganske utvivlsomme, ud-
nævnes til Lektor i Ægyptologi ved Universitetet, og at de fornodne
Pengemidler derfor soges bevilget paa Finansloven for 1922—23.«
Denne Skrivelse fremsendtes under 11. Februar 1922 af Konsisto-
rium til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at der maatte
blive oprettet et personligt Docentur i Assyriologi for Dr. phil. O. E
Ravn og en Stilling som Lektor i Ægyptologi, om hvilken sidste Sag
henvises til Aarbogen for 1923—24 Side 31—32. I Tilslutning hertil an-
befalede Konsistorium, at Dr. Havns Lonningsanciennitet som Docent
under Hensyn til hans tidligere Ansættelse som Adjunkt maatte blive
regnet fra 1. Oktober 1913. I Skrivelse af 2. Marts 1922 meddelte Mini-
steriet angaaende det sidstnævnte Sporgsmaal, at det ikke mente at
kunne skaffe Dr. Ravn Lonningsanciennitet fra det anforte Tidspunkt.
Paa Finansloven for 1923 24, jfr. Rigsdags tidende for 1922—23, Til-
læg A., Sp. 1763—66. optoges derefter folgende Tekstanmærkning: »Der
tillægges Dr. O. E. Ravn oprykkende Docentlønning med Pensionsret
som ekstraordinær Docent i Assyriologi. Dr. Ravns Tjenestealder i Hen-
seende til Lønning regnes fra 1. Oktober 1919.
Under 27. April 1923 udnævntes derpaa Lektor ved Oregaards Gym-
nasium. Dr. phil. O. E. Ravn til Docent i Assyriologi fra 1. Maj s. A. at
regne.
9. Redaktør, fil. lic. Anton Karlgren ansættes som Professor i sla*
visk Filologi efter Professor, Dr. phil. Stanislaw Roznieckis Død.
(Journ. No. 112'1922 318/1923).
Den 21. December 1921 afgik Professor i slavisk Filologi, Dr. phil.
Stanislaw Rozniecki ved Doden.
I Anledning heraf indstillede Konsistorium i Overensstemmelse med
det filosofiske Fakultets Forslag under 30. Januar 1922 til Undervis-
ningsministeriet, at det saaledes ledigblevne Embede opsloges ledigt og
at Ministeriet gennem de respektive Gesandtskaber i de andre nordiske
Lande vilde lade l>ekendtgore, at Adgangen til at soge Embedet stod
aaben ogsaa for Udlændinge. Embedet opsloges derefter ledigt under
13. Februar 1922, idel det derhos ad diplomatisk Vej foranledigedes, at
Opslaget bekendtgjordes paa Island og i Norge, Sverige og Finland.
Med Hensyn til de om det paagældende Embede indkomne 7 Ansøg-
ninger afgav det af det filosofiske Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. An-
ordning af 26. Juni 1918 nedsatte sagkyndige Bedømmelsesudvalg fol-
gende Udtalelse:
»Til den ledige post som professor i slavisk filologi har der meldt
sig syv ansøgere: cand. jur., translatør i russisk H. C. Brodersen, lektor
ved Goteborgs universitet mag. art. Ad. Stender-Petersen, de to finske
Lærerne og Undervisningen
151
sprogforskere Jalo Kalima og V. J. Mansikka samt de tre svenske sla-
vister Hannes Skold, Anton Karlgren og Tore Torbjornsson.
H. C. Brodersen har, som allerede antydet, juridisk uddannelse, men
han har jævnsides med sine juridiske studier og senere jævnsides med
sin praktiske virksomhed dyrket sprogvidenskabelige og ganske særligt
slaviske studier under vejledning av professorer ved Københavns uni-
versitet. Han er sine lærere under det filosofiske fakultet bekendt som
en betydelig sprogvidenskabelig begavelse, men bortset fra en enkelt
mindre avhandling har han ikke naaet at frembringe nogen produksjon.
Det var hans haab, da han indgav sin ansøgning, at det skulde lykkes
ham indenfor den ved forholdenes natur givne frist at fremlægge et
større arbejde, som har sysselsat ham i en række aar. Alvorlig sygdom
har imidlertid forhindret ham her, og da det av avgørende grunde be-
stemt maa fraraades under nogen form at forlænge fristen, maa re-
sultatet blive, at han ikke kan komme i betragtning.
Ad. Stender-Petersen er fodt i Rusland og har der taget studenter-
eksamen; han har derefter studeret ved vort universitet og her absol-
veret magisterkonferens i slavisk filologi. Under sin virksomlied som
lektor ved Goteborgs universitet har han fortsat sine videnskabelige
studier og i dette øjemed foretaget gentagne studierejser til Polen. Sin
interesse for litteraturvidenskab har han dokumenteret ved en allerede
ret lang række av mindre, trykte avhandlinger; desuden har han ind-
sendt et større arbejde i manuskript om den polske komedieskriver
Bohomolec. Om dette arbejde, som maa spille den væsentligste rolle
ved bedømmelsen av hans kvalifikasjoner, er at sige, at det vidner om,
at han med megen flid og grundighed har sat sig ind i den paagældende
periodes polske og vesteuropæiske komedieskrivning, og at han har lagt
et betydeligt skarpsind for dagen i eftersporingen av Bohomolec's kilder.
Vi maa imidlertid, ogsaa med henblik paa æmnets særlige natur, be-
stemt hævde, at dette arbejde trods sine fortjenester ikke kan stille sin
forfatter paa højde med de finske og svenske ansøgere.
Hvad disse angaar, er der næppe tvivl om, at de finske ansøgere i
og for sig har den største og vægtigste produksjon at henvise til. Men
denne produksjon falder tildels paa omraader, som har liden eller ingen
berøring med de opgaver, der vil tilfalde professoren i slavisk filologi
ved Københavns universitet.
Jalo Kalima's meget fortjenstfulde virksomhed tilhører saa godt som
udelukkende den ugrofinske sprogvidenskab, og de slaviske sprog inter-
esserer ham først og fremmest, for saa vidt som de har berøringer med
ugrofinske sprog eller kan kaste lys over ugrofinske forhold.
For V. J. Mansikka's vedkommende maa det derimod indrømmes, at
han har en av ugrofinske problemer ganske uavhængig interesse for
russisk, og han har skrevet en hel række værdifulde arbejder om russi-
ske dialekter og russiske folkeminder. Efter vor mening er imidlertid
folkemindevidenskaben den del av den slaviske filologi, som mindst vil
komme til anvendelse ved vort universitet, og vi savner i Mansikka's
produksjon vidnesbyrd om, at han nærer den samme interesse for de
andre slaviske sprog (blandt hvilke navnlig polsk og czechisk maa
spille en betydelig rolle ved vort universitet) som for russisk. Heller ikke
kan vi i hans produksjon finde vidnesbyrd om den interesse for den
x
152
Universitetet 1920—1923.
sprogsammenlignende og sproghistoriske forskning, der i virkeligheden
er uundværlig for en universitetslærer, der skal foredrage alle de for-
skellige sprog, som omfattes av den ledige lærestol.
De svenske ansogere har alle en uddannelse, som meget noje svarer
til de fordringer, der maa stilles til indehaveren av professoratet i slavisk
filologi ved vort universitet. De befinder sig imidlertid paa meget for-
skellige stadier av deres videnskabelige udvikling.
Hannes Skold er den yngste. Han kan endnu kun henvise til et trykt
arbejde »Zur Chronologie der slokavischen Akzentverschiebung«. Men
han har desuden indsendt ikke mindre end fem mindre og to større ar-
bejder i manuskript, skreven dels paa fransk, dels paa tysk (de større
arbejder er »K. B. 10«, en beskrivelse av et slavisk haandskrift i Stock-
holm, og »Ungarische Endbetonung I—II«). Han viser sig i disse arbej-
der som en idérig og kunskalwrig sprogforsker med megen skarpsindig-
hed og iagttagelsesevne. Men det forekommer os, at det sprudlende væld
endnu tra>nger til nogen avklaring, og vi mener, at han maa staa tilbage
for sine ældre medansøgere..
Tore Torbjørnsson er den ældste av ansøgerne. Blandt hans arbejder
skal vi særlig fremhæve hans avhandlinger om »likvida-metatese« i de
slaviske sprog (om det end ikke er lykkedes ham at overbevise sine
fagfæller om rigtigheden av den opfattelse, han her hævder), hans
værdifulde polske avhandling »Przestawka plynnych..«, og hans nyeste
arbejde »Die slovakische Vokalbalance«, der ved sin klare form og sin
indlysende bevisførelse fortjener at betegnes som en lille perle. Tor-
biornsson er en korrekt sprogforsker, som med sikkerhed behersker den
sprogvidenskabelige metode og er godt hjemme paa alle omraader av
den slaviske sprogklasse, og han kan se tilbage paa en lang dosent-
virksoinhed, som har indbragt ham rosende vidnesbyrd fra Upsala uni-
versitet. Men hans produksjon er, skønt den strækker sig over en lang
aarrække, av saa ringe omfang, at man næppe kan undgaa at tillægge
ham en vis ufrugtbarhed, og hans forholdsvis fremrykkede alder vilde
formentlig gøre det vanskeligere for ham at tillæmpe sig til de nye for-
hold, som vilde mode ham her i Danmark.
Anton Karlgren er forfatter til en fortrinlig undersøgelse »Sur la for-
mation du gen. plur. en serbe« og har desuden i manuskript indsendt
et omfangsrigt arbejde »Om bildningen av dativ och instrumentalis
pluralis« (i russiske dialekter). Dette er et sprogvidenskabeligt fin-
arbejde av rang, og baade her og i det trykte arbejde om serbisk viser
Karlgren sig i besiddelse av en originalitet i metodens udformning, som
maa veje tungt i vægtskaalen. Desuden har Karlgren skrevet en række
populære arbejder om russiske kulturforhold, om den nyeste russiske
litteratur og om Ruslands nyeste historie. Disse arbejder er overordent-
lig oplysende og usædvanlig velskrevne; de fængsler læserens interesse
fra den første linje til den sidste. Vi staar altsaa overfor en forsker,
som i en sjælden grad forener original sprogvidenskabelig begavelse
med interesse for de reale fag; han har formen i sin magt og har
pædagogisk erfaring. Tager man i betragtning, at han har været hen-
vist til at leve av praktisk arbejde, er hans produktivitet meget bety-
delig, og vi nærer ingen tvivl om, at han, hvis han bliver ansat i em-
bedet. vil vide at varetage ogsaa de dele av faget, som endnu ikke er
Lærerne og Undervisningen.
153
repræsenterede i produksjon (navnlig polsk og czechisk). Vi føler os
overbeviste om, at han bør foretrækkes saavel for sine svenske som for
sine finske medansøgere, og vi skal foreslaa, at fakultetet indstiller
Anton Karlgren til posten i slavisk filologi ved Københavns univer-
sitet.«
I Overensstemmelse med denne Udtalelse foreslog det filosofiske
Fakultet i Skrivelse af 25. November 1922, at Licentiat Anton Karlgren
ansattes i Embedet, og Konsistorium indstillede derefter under 25. s. M.
til Ministeriet, at Redaktør, fil. lic. Anton Karlgren ansattes som Pro-
fessor i slavisk Filologi, saaledes at han konstitueredes i Embedet, indtil
han havde erhvervet dansk Indfødsret. I Skrivelse af 8. December 1922
meddelte Ministeriet derefter, at der under s. D. var meddelt lic. fil.
Anton Karlgren Konstitution som Professor i slavisk Filologi fra 1.
September 1923 at regne. Efterat Professor Karlgren havde faaet dansk
Indfødsret, udnævntes han under 15. Juli 1924 til Professor i slavisk
Filologi fra 1. April s. A. at regne.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1923
—24, Tillæg B., Sp. 2003—04, bevilgedes under en ny Udgiftspost under
Universitetets Budget et Beløb af 2500 Kr. til delvis Dækning af de med
Overtagelsen af det af ham beklædte Embede forbundne Udgifter til
Flytning og dobbelt Husførelse.
10. Docenturet i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur.
(Journ. No. 218/1923).
I Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 265—67 er der gjort Rede for
de til Oprettelsen af et Docentur i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og
Kultur foretagne forberedende Skridt, ligesom det sammesteds er oplyst,
at cand. mag. William Thalbitzer under 10. September 1920 var bleven
udnævnt til at beklæde dette Docentur fra 1. Juli s. A. at regne.
Det formelle Grundlag for Docenturets Oprettelse kom imidlertid
først til at foreligge paa Normeringsloven for 1923—24, hvorved der til-
lige tillagdes Docent Thalbitzer Tjenestealder i Henseende til Alders-
tillæg og Pension fra 1. Juli 1920, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23,
Tillæg A., Sp. 5156. Hjemmel til Udbetaling af Docentens Lønning i
den forud for Finansaaret 1923—24 liggende Tid gaves paa Tillægs-
bevillingsloven for 1920—21 vedrørende et Beløb af ca. 5300 Kr., jfr.
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4079—80, og paa Tillægs-
bevillingsloven for 1921—22 vedrørende et Beløb af 6882 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1921—22. Tillæg B., Sp. 2503—04. For Finansaaret 1922—23
bevilgedes Lønningen med 6157 Kr. paa Tillægsbevillingsloven for det
nævnte Finansaar, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp.
4725—26, medens Lønningen for Finansaaret 1923—24 som en ren mid-
lertidig Foranstaltning bevilgedes paa en særlig Underkonto 16. paa
Udgiftspost g., Til videnskabelige Formaals Fremme, med 6649 Kr., jfr.
Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1773—74.
Universitetets Aarbog.	20
J
154
Universitetet 1920—1923.
11. Besættelse af Lektoratet i Dansk ved Islands Universitet.
(Journ. No. 330/1920, 297 1922 og 263/1923).
I Skrivelse af 14. Juli 1922 meddelte Undervisningsministeriet, at der
paa Finansloven for 1922—23 under § 19. B. IV., Tilskud til Kunst og
Videnskab, var bevilget et Beløb af 8000 Ivr. som 1. Del af en 3-aarig
Bevilling paa 8000 Kr. aarlig til Udsendelse af en Lektor i Dansk til Is-
lands Universitet. I Tilknytning hertil udbad Ministeriet sig en Udta-
lelse angaaende Besættelsen af dette Lektorat. I Anledning heraf udtalte
det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 21. September 1922 følgende:
»Man anser det for meget ønskeligt, at den givne Bevilling til
Ldsendelse af en Lektor virkelig l>enyttes og maa tage bestemt Afstand
fra den fremkastede Tanke om at forene Stillingen med en Stilling
som dansk Præst i Reykjavik. Man maa ligeledes betone Ønskelig-
heden af, at Posten for de kommende Aar opslaas betimelig og paa
regelmæssig Maade, og at der gives Fakultetet Lejlighed til at bedømme
de eventuelle Ansøgeres Kvalifikationer. Da Tidspunktet imidlertid for
indeværende Finansaar allerede er saa fremrykket, vil Fakultetet for-
søge med den kortest mulige Frist underhaanden at finde en kvali-
ficeret Person, som man saa vil tillade sig at foreslaa til midlertidig at
beklaxle Posten i det lobende Finansaar. Paa Grund af Huslejevanske-
ligheder for sig og sin Familie mener Magister Gad, som Dansk-Islandsk
Nævn i indlagte Skrivelse henleder Opmærksomheden paa, at maatte
opgive Tanken for sit Vedkommende, men man vil søge at finde en
kvalificeret Mand, som uden Familie vil rejse op og overtage Stillingen
for det kommende Halvaar.«
I Forbindelse hermed fremsendte Fakultetet under 24. Oktober 1922
to til det indkomne Ansøgninger fra Dr. K. Kortsen og Dr. K. Simon-
sen, idet Fakultetet enstemmigt indstillede, at Dr. Kortsen midlertidig
ansattes indtil Udløbet af Finansaaret 1922—23. Hertil sluttede Konsi-
storium sig i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 9. November 1922.
I Skrivelse af 2. December s. A. meddelte Ministeriet derefter, at det
havde tilskrevet Dr. phil. Kort Iv. Kortsen, at det intet havde at erindre
imod, at han overtog Stillingen som Lektor i Dansk ved Universitetet i
Reykjavik indtil Udgangen af det islandske Universitetsaar i 1923 under
Forudsætning af, at den islandske Regering maatte beskikke ham til
Stillingen. I Skrivelse af 2. Januar 1923 meddelte Ministeriet endelig,
at det filosofiske Fakultet ved Islands Universitet enstemmigt og med
Tak havde modtaget den danske Regerings Tilbud om Dr. Kortsens Til-
knytning til Islands Universitet.
I Henhold til den paa Finansloven for 1923—24 paany givne Bevil-
ling paa 8000 Kr. til Udsendelse af en Lektor i Dansk til Islands Uni-
versitet blev Stillingen i Juni 1923 opslaaet ledig foreløbig for det is-
landske Universitetsaar 1923—24. Med Hensyn til de indkomne Ansøg-
ninger udtalte det filosofiske Fakultet under 23. Juli 1923 følgende:
»Med Hensyn til de under 16. d. M. oversendte tvende Ansøg-
ninger om Lektorstillingen i Dansk ved Islands Universitet, som her-
Lærerne og Undervisningen
155
med tilbagesendes, skal det filosofiske Fakultet tillade sig at udtale,
at man anser Dr. Kort Kortsen for den afgjort bedst kvalificerede af
Ansøgerne. Denne har allerede doceret ved. Universitetet i det sidste
Semester (siden Januar) og har, efter alt hvad der foreligger, røgtet sit
Hverv til fuld Tilfredshed. Han har holdt meget godt besøgte Fore-
læsninger over dansk Literatur i det 19. Aarhundrede (S. Kierkegaard
og Goldschmidt m. m.) og holdt Øvelser af sproglig Art, baade mundtlig
og skritflig. Saavidt vides er det lykkedes ham at vække stor Interesse,
særlig for S. Kierkegaard, hvis Skrifter og Tanker man har været lidet
fortrolig med deroppe. Fakultetet mener derfor, at denne Undervisning
i dansk Literatur og Sprog fremdeles trygt kan lægges i Dr. Kortsens
Haand og anbefaler varmt, at det sker, saa meget mere som man har
Grund til at antage, at der er Ønske deroppe om at maatte beholde Dr.
Kortsen.
Om den anden Ansøger, Mag. art. Knud B. Jensen, kan bemærkes,
at han er nordisk Filolog, men der vides lidet eller intet om hans Evner
til at undervise eller til overhovedet til at beklæde en saadan Plads, som
den der her er Tale om, hvor ogsaa visse personlige Egenskaber kræves.
Egenskaber som Dr. Kortsen skønnes at være i Besiddelse af.«
Til denne Indstilling sluttede Konsistorium sig i Skrivelse af 28.
Juli 1923, og Ministeriet meddelte derefter under 1. September 1923 Dr.
Kortsen, at det intet havde at erindre imod hans Overtagelse af Stil-
lingen, saafremt den islandske Regering maatte beskikke ham til den.
Dr. Kortsen blev derefter beskikket til Lektorstillingen paa samme
Maade som tidligere.
12. Undervisningen i Latin og Græsk for de teologiske
Studerende og i Latin for de juridiske Studerende.
(Journ. No. 370/1919, 91/1920, 91/1921, 91/1922 og 91/1923).
Som det er anført i Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 272 fastsattes
Honoraret for de 3 Lærere ved Undervisningen i Latin og Græsk for
de teologiske Studerende og i Latin for de juridiske Studerende ved
Undervisningsministeriets Skrivelse af 24. Juni 1920 i Overensstem-
melse med Lønningsraadets Forslag af 5. s. M. til 1400 Kr. aarlig for
hver med midlertidigt Tillæg. Til Betaling af det saaledes forøgede Ho-
norar for Tiden 1. Oktober 1919—31. Marts 1921 bevilgedes paa Tillægs-
bevillingsloven for 1920—21 et Beløb af 2760 Kr., hvorhos der genbevil-
gedes et i det foregaaende Finansaar ikke anvendt Beløb af 300 Kr.,
som udbetaltes Dr. phil. K. Wulff som Honorar for Undervisning i
Foraarshalvaaret 1920, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp.
4089—go. Paa samme Tillægsbevillingslov bevilgedes 1750 Kr. til Hono-
rering af Vikarer for Dr. phil. Ræder under hans Sygdomsforfald i
Foraarssemestret og Efteraarssemestret 1920. Af dette Beløb udbetaltes
1020 Kr. til Dr. Wulff for 102 Undervisningstimer i Foraarssemestret og
730 Kr. til Dr. Norwin for 730 Timer i Efteraarssemestret, jfr. Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3137—38.
i
156
Universitetet 1920—1923.
Paa Finansloven for 1921—22 opførtes vedkommende Udgiftspost
med 5460 Kr., nemlig 3X 1400 Kr. = 4200 Kr. som Honorar til 3 Læ-
rere og 1260 Kr. til Udredelse af 30 pCt. midlertidigt Tillæg. Det paa
Kontoen som en Underkonto b. hidtil opførte anslaaede Beløb af 150
Kr. til Udredelse af Honorar for Eksamination bortfaldt efter Lonnings-
raadets Indstilling ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Fi-
nanslovforslaget, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1613
—14, og Tillæg B., Sp. 1451—52. Paa Finansloven for 1922—23 var Kon-
toen ligeledes opfort med 5460 Kr.
Under 17. Juni 1922 tilskrev Konsistorium Undervisningsministeriet
saaledes:
»Efter Indstilling herfra bifaldt det hoje Ministerium i Skrivelse
af 12. Juli 1917, at den for teologiske Studerende indrettede Undervis-
ning i elementær Græsk, som dengang besørgedes af 2 Lærere, Dr. phil.
H. H. Ræder og mag. art. Ove Jørgensen, fik et udvidet Omfang, for-
saavidt som Ministeriet tiltraadte, at de paagældende Undervisnings-
hold — der havde vist sig altfor store til at en tilfredsstillende Ord-
ning kunde gennemføres — blev dublerede. De hertil fornødne Midler
blev stillede til Raadighed paa Finansloven for 191&—19, jfr. Rigsdags-
tidende 1917—18, Tillæg A., Sp. 1394—95, og med Ministeriets i Skri-
velse af 24. Maj 1918 meddelte Samtykke blev Dr. phil. Kurt Wulff an-
taget som den 3die Lærer ved den heromhandlede Undervisning.
Forinden Dr. Wulffs Antagelse havde Ordningen været den, at hver
af de paagældende 2 Lærere underviste 1 Hold Studenter i 3 paa hin-
anden følgende Semestre i elementær Græsk, saaledes at en af Lærerne
hvert Efteraar l>egvndte et nyt Hold. Der undervistes herefter hvert
Efteraar 2 Græskhold og hvert Foraarssemester 1 Græskhold og en
fuldstændig Dublering, som Ministeriet efter det anførte havde givet
Universitetet Adgang til at foretage, vilde altsaa have betydet, at der
aarlig var blevet 6 Hold, 4 i Efteraarssemestret og 2 i Foraarssemestret.
Hidtil har det dog kun undtagelsesvis været nødvendigt at dublere mere
end det ene af vedkommende 2 Sæt Undervisningshold, saaledes at det
normale har været, at der hvert Efteraarssemester er blevet undervist
3 Hold og skiftevis hvert andet Foraarssemester 1 eller 2 Hold. Inden-
for et Tidsrum af 2 Aar er altsaa Græskundervisningen bleven givet i
9 Semesterhold, ved Siden heraf undervises aarligt 2 Semesterhold i
elementært Latin, og under Hensyn til dette Omfang af Undervisningen
i elementært Græsk og Latin er det samlede Belob, som ved den senest
stedfundne Honorarregulering, jfr. Ministeriets Skrivelse af 24. Juli
1920, er stillet til Disposition til Honorarer til de paagældende Lærere
i en 2-aarig Periode, fastsat til 2 X 4200 Kr. -f- midlertidigt Tillæg. I
Henhold til Ministeriets Skrivelse af 2. November 1920 skal Beløbet
nemlig — svarende til de 13 Semesterhold, som Undervisningen efter
den ovenfor fremstillede Turnus nu meddeles til i Løbet af 2 Aar -
udbetales med 646 Kr. + midlertidigt Tillæg for hvert Hold Studerende,
der deltager i den paagældende Undervisning.
Det filosofiske Fakultet har imidlertid overfor Konsistorium frem-
hævet de Ulemper, som med det Antal Studerende (ca. 50), der aarlig
melder sig som nye Deltagere i Græskundervisningen, er forbundet med
Lærerne og Undervisningen.
157
den nuværende Ordning af denne, hvorefter der hvert andet Aar kun
er 1 Begynderhold, og Fakultetet har derfor anmodet Konsistorium om
at søge Bevillingen forhøjet saaledes, at der hvert Aar kan indrettes 2
Begynderhold.
Konsistorium maa finde dette Ønske velbegrundet saa meget mere
som der efter det foran bemærkede engang fra Ministeriets Side er ble-
vet givet Fakultetet Tilladelse til at foretage den fuldstændige Duble-
ring af Græskundervisningen, som det blot nu savner Midler til at gen-
nemføre. Hertil vil udkræves, at det samlede aarlige Honorarbeløb af
4200 Kr. + midlertidigt Tillæg, som nu staar til Raadighed i det her-
omhandlede Øjemed, forhøjes med 969 Kr. + midlertidigt Tillæg , nemlig
Halvdelen af den Betaling — 3 X 646 Kr. -f- midlertidigt Tillæg — som
den foreslaaede Oprettelse af et nyt Parallelkursus paa 3 Semestre vil
medføre i Løbet af 2 Aar, og man tillader sig derfor at indstille, at Uni-
versitetets Udgiftspost g. 10., Undervisning og Eksamination for Teolo-
ger og Jurister, paa Finanslovforslaget for 1923—24 søges forhøjet med
969 Kr. + midlertidigt Tillæg.«
Paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Til-
læg A., Sp. 1771—72, forhøjedes derefter Udgiftspost g. 10. med 780 Kr.
fra 5460 Kr. til 6240 Kr., saaledes at der hvert Aar kan udredes Honorar
for Undervisning af 8 Hold å 650 Kr. + 20 pCt. midlertidigt Tillæg for
hvert.
13. Forskellige mindre Sager.
—	Som anført i Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 233—34 tillagdes
der under 14. August 1918 Dr. phil. Edgar Rubin et Beløb af 2000 Kr.
aarlig for i 3 Aar fra 1. September 1918 at regne som Lektor at holde
Forelæsninger i Filosofi. I Overensstemmelse med den paa Grundlag
af Lonningsraadets Indstilling foretagne Honorarregulering forhøjedes
dette Honorar paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for
1920—21,	Tillæg A., Sp. 1601—04, til 2400 Kr. aarlig -f- midlertidigt Til-
læg. Da Lektoratet udløb med Udgangen af August Maaned 1921, for-
nyede Ministeriet det ved Skrivelse af 29. Juli 1921 fra 1. September s. A.
at regne, saaledes at 2000 Kr. posteredes paa Udgiftspost g. 1. og 400 Kr.
+ midlertidigt Tillæg paa Udgiftspost g. 2., jfr. Rigsdagstidende for
1921—22,	Tillæg A., Sp. 1701—02 (Journ. Nr. 248/1921).
Angaaende Dr. Rubins Udnævnelse til Professor i eksperimental
Psykologi henvises til foranstaaende derom handlende Artikel.
—	Under 3. Februar 1919 bifaldt Undervisningsministeriet, at der
fra 1. Februar 1919 at regne udbetaltes Rektor, Dr. K. Hude 1500 Kr.
aarlig for Afholdelse af Forelæsninger og Øvelser over klassisk Filologi,
jfr. Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 234—36. Det derved oprettede
Lektorat fornyedes ved Ministeriets Skrivelse af 27. Februar 1922 for et
Tidsrum af 3 Aar fra 1. Februar 1922 at regne. Honoraret fastsattes til
1800 Kr. aarlig -f midlertidigt Tillæg, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg A., Sp. 1603—04 (Journ. Nr. 337/1921).
158
Universitetet 1920—1923.
—	I Henhold til Indstilling fra Konsistorium til Undervisningsmini-
steriet af 16. Juni 1920 (Journ. Nr. 251/1920) fornyedes paa Finansloven
for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1603—04,
for et Tidsrum af 3 Aar det for Fru Dr. phil. Valfred Munch-Petersen
oprettede Lektorat i svensk Sprog og Litteratur, idet samtidig Honora-
ret forhøjedes til 2700 Kr. + midlertidigt Tillæg. Se nærmere angaaende
Lektoratet Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 216—18.
—	I Henhold til Indstilling fra Konsistorium til Undervisningsmini-
steriet af 8. Juni 1921 (Journ. Nr. 249/1921) fornyedes paa Finansloven
for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1701—02,
for et Tidsrum af 3 Aar det for Dr. Louis Bobé oprettede Lektorat i
Tysk. Honoraret fastsattes til det paa Finansloven for 1921—22, jfr.
Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1603—04, bestemte Beløb
af 2700 Kr. aarlig -)- midlertidigt Tillæg. Angaaende Lektoratet hen-
vises iøvrigt til Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 243—47.
Lærerne og Undervisningen.
159
E. Det matematisksnaturvidenskabelige Fakultet.
1. Oprettelse af et Lektorat i almindelige kemiske Fag.
Cand. polyt. J. A. Christiansen beskikkes som Lektor.
(Journ. No. 259/1919 og 260/1919).
I Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 311 er der gjort Rede for de
foreløbige Foranstaltninger, der blev truffet i Anledning af, at det for
Dr. Chr. Winther oprettede personlige Docentur i Kemi bortfaldt ved
hans Udnævnelse til Professor ved den polytekniske Læreanstalt. Med
Hensyn til en endelig Ordning af den af Dr. Winther varetagne Under-
visning afgav det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 28.
Juni 1919 saalydende Forslag:
»Docent Dr. Chr. Winther har meddelt Fakultetet, at han i en nær
Fremtid kan vente at blive udnævnt til Professor ved den polytekniske
Læreanstalt, hvad der vil medføre hans Afgang som Docent i Kemi
ved Universitetet.
Den væsentligste Del af det Arbejde, der har paahvilet Dr. Winther
som Universitetsdocent, er Afholdelsen af den normerede Forelæsning
over uorganisk Kemi for medicinske Studerende og studiosi magisterii.
Fakultetet vilde betragte det som den i og for sig heldigste Løsning, om
Dr. Winthers Docentur, der er en personlig Stilling, kunde bevares for
dette Arbejde, saaledes at der dertil eventuelt knyttedes Forpligtelsen til
lejlighedsvis Afholdelse af Forelæsninger over specielle Emner indenfor
Kemien. Saaledes som Forholdene er i Øjeblikket, er der imidlertid
næppe Sandsynlighed for, at man kan finde en tilstrækkelig kvalificeret
Kemiker, som vil overtage et Universitetsdocentur i Kemi, ligesom og-
saa en saadan Ordning vilde møde Vanskeligheder paa Grund af Plads-
forholdene for Kemien ved Universitetet. Dr. Winther, der samtidig er
Docent ved Universitetet og ved Polyteknisk Læreanstalt, har Labora-
torium under sidstnævnte Institution, og hans Forgænger, Professor
Bjerrum, var samtidig Assistent ved Universitetets kemiske Laborato-
rium og Docent ved Universitetet.
Fakultetet er derfor enigt i at foreslaa, at der som Erstatning for
det personlige Docentur oprettes to Lektorater. Til det ene af disse
skulde henhøre Afholdelsen af den omtalte normerede Forelæsning for
Medicinere og studiosi magisterii under Ledelse af den Professor, som
iøvrigt varetager disses Kemiundervisning (Forelæsning over organisk
Kemi, Eksaminatorier, Øvelser og Eksamination ved Eksamen). Det
andet Lektorat skulde oprettes med kemiske Specialfag for Øje, idet det
er af Betydning, at der ved Universitetet læses over vigtige Grene af
IGO
Universitetet 1920—1923.
Faget, der ikke kan finde Plads indenfor Planen for de normerede Fore-
læsninger. Dr. Winther,der samtidig er ansat som Docent ved Polyteknisk
Læreanstalt holder Forelæsninger over Fotokemi og vil vedblive dermed
efter sin Ansættelse som Professor ved Polyteknisk Læreanstalt. Der-
imod holdes der for Tiden hverken ved Universitetet eller ved Poly-
teknisk Læreanstalt Forelæsninger over Kolloidkemi, der i Løbet af de
senere Aar har udviklet sig til en selvstamdig Videnskab af stor Betyd-
ning baade i theoretisk og i praktisk Henseende. Fakultetet foreslaar
derfor det andet Lektorat oprettet med dette Fag for Øje.«
I Tilslutning hertil foreslog Fakultetet under 17. Marts 1920, at de
to Lektorpladser blev besat med Assistent, cand. polyt. J. A. Christiansen
og Assistent, Dr. phil. K. Estrup, samt at Honoraret fastsattes til 2400
Kr. for hver, hvorved bemærkedes, at Lektorstillingerne var tænkt for-
enede med Assistentstillingerne. Disse Skrivelser fremsendte Konsisto-
rium under 16. Juni 1920 til Ministeriet med Indstilling om, at de fore-
slaaede Lektorater maatte blive sogt oprettede, forelobig for 3 Aar fra
1. April 1921 at regne, ved Optagelsen af dertil sigtende Bevillinger paa
Finanslovforslaget for 1921—22.
I Anledning heraf udtalte Ministeriet i Skrivelse af 26. Juli 1920, at
det var villigt til at soge den ene Stilling oprettet, hvorfor der ønskedes
en Udtalelse om, hvilken af dem der herefter maatte foretrækkes opret-
tet. Som Svar herpaa meddelte Konsistorium derefter i Skrivelse af
12. Oktober s. A., at det i Overensstemmelse med en fra Fakultetet ind-
hentet Erklæring maatte udtale sig for, at Lektoratet i almindelige ke-
miske Fag blev oprettet forst, men forovrigt maatte forbeholde sig at
forny sit Andragende om en Bevilling til det omhandlede Lektorat i
Kolloidkemi.
Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg B., Sp. 1445—46, oprettedes derefter et Lektorat i almindelige
kemiske Fag, honoreret med 2400 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg.
Under 7. Juli 1921 beskikkede Ministeriet derefter cand. polyt. J.
A. Christiansen som Lektor i almindelige kemiske Fag ved Universite-
tet for 3 Aar fra 1. April 1921 at regne.
2. Oprettelse af et Lektorat i fysiske Undervisningsforsøg.
(Journ. No. 209/1920, 214/1921, 251/1922 og 393/1922).
Under 18. Marts 1920 indgav Professor Martin Knudsen med det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling af 29. s. M. saa-
lydende Andragende:
»Herved tillader jeg mig at andrage om, at der ved Øvelser i fy-
siske Undervisninqsforsøq ansættes en Lektor med et aarligt Honorar
paa Kr. 1920.
Samtidig kan udgaa en Udgiftspost paa den polytekniske Lære-
anstalts Budget, nemlig af Konto a. 5. 3. til Assistenten i fysisk Teknik
aarlig Kr. 1200, hvilket Beløb for Tiden er forhøjet til Kr. 1920.
Lærerne og Undervisningen.
161
Til nærmere Begrundelse af dette Forslag skal jeg anføre følgende,
idet jeg vedlægger Afskrift af en Forespørgsel af 5. Marts 1919 til den
polytekniske Læreanstalt og Læreanstaltens Svar derpaa dateret 8. Marts
1919.
De Universitetsstuderende, som tidligere forberedte sig til 1. Del af
Skoleembedseksamen med Matematik eller Fysik som Hovedfag, maatte
gennemgaa et Øvelseskursus i fysisk Teknik og fysiske Demonstratio-
ner paa 3 Timer ugentlig i et Semester. Dette Kursus er nu blevet
erstattet af to (ministeriel Bekendtgørelse af 21. Maj 1917), nemlig et
Kursus i fysiske Undervisningsforsøg, i hvilket hver Student, der for-
bereder sig til den nævnte Eksamen, maa deltage 3 Timer ugentlig i
et Semester, og et andet Kursus af samme Omfang og for de samme
Studerende i fysisk Teknik.
Da Øvelserne i fysiske Undervisningsforsøg kræves til en Universi-
tetseksamen og ikke gennemgaas af polytekniske Studerende, forekom-
mer det mig naturligt, at Universitetet selv overtager Administrationen
af disse Øvelser, idet de ligesom hidtil bestyres af mig, samt at Ud-
giften til den ved Øvelserne virkende Assistent overflyttes fra den poly-
tekniske Læreanstalts til Universitetets Budget.
Ved de her omtalte Øvelser virker for Tiden Hr. Lektor Sundorph
som Assistent. I Anledning af en Henvendelse fra Hr. Lektor Sundorph
foreslaar jeg, at Benævnelsen »Assistent« forandres til »Lektor«, og som
Motivering herfor anføres, at den daglige Undervisning ved Kursusset
bør gives af en dygtig og prøvet Fysiklærer, for hvem Assistentbenæv-
nelsen ikke passer, saa samtidig med Overførelsen til Universitetets
Budget foreslaar jeg, at Udgiftspostens Benævnelse forandres til:
Konto ____ Til en Lektor i fysiske Undervisningsforsøg Kr. 1920.
Med Hensyn til Beløbets Størrelse bemærkes, at der af Konto a. 5. 3.
til Assistenten i fysisk Teknik er bevilget aarlig Kr. 1200, men Hr. Lek-
tor Sundorph meddeler mig, at dette Beløb er blevet forøget til Kr.
1920,	saa idet jeg her foreslaar Belobet til Lektoren i fysiske Under-
visningsforsøg fastsat til Kr. 1920, foraarsager Overflytningen og den
forandrede Benævnelse altsaa ikke nogen Merudgift for Staten.«
Sagen fremsendtes under 18. Juni 1920 til Undervisningsministeriet
med Konsistoriums Tilslutning og paa Finanslovforslaget for 1921—22,
jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1603—04, fremsattes
derefter Forslag om Bevilgelsen under Universitetets Udgiftspost g. 2., Til
videnskabelige Formaals Fremme ifølge særlig Bevilling til bestemte
Personer eller Øjemed, af 1920 Kr. til Honorering af en Lektor i fysiske
Undervisningsforsøg. I Overensstemmelse med Lønningsraadets Ind-
stilling blev Forslaget ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Fi-
nanslovforslaget ændret derhen, at der bevilgedes et Honorar paa 1500
Kr. aarlig med midlertidigt Tillæg af 30 pCt., altsaa 1950 Kr., jfr. Rigs-
dagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1445—46.
Under 29. Oktober 1921 meddelte Undervisningsministeriet derefter
i Henhold til Konsistoriums Indtilling af 25. April s. A., at det under
s. D. var overdraget Lektor ved Metropolitanskolen Th. Sundorph indtil
videre at bestride Hvervet som Lektor i fysiske Undervisningsforsøg fra
1. April 1921 at regne.
Universitetets Aarbog.	21
i
162
Universitetet 1920—1923.
3. Dr. phil. Martin Vahl ansættes som Professor i Geografi efter
Professor, Dr. phil. H. P. Steensbys Død.
(Journ. No. 415/1920).
D. 19. Oktober 1920 afgik Professor i Geografi, Dr. phil. H. P.
Steensby ved Døden.
Under 22. November 1920 indstillede Konsistorium i Overensstem-
melse med et fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet frem-
kommet Forslag til Undervisningsministeriet, at det saaledes ledig-
blevne Embede maatte blive opslaaet som vakant. Embedet blev der-
efter under 10. December 1920 opslaaet ledigt og under 4. Maj 1921 ud-
talte det af Fakultetet i Henhold til kgl. Anordning af 26. Juni 1918 ned-
satte sagkyndige Udvalg folgende med Hensyn til de indkomne 7 An-
søgninger:
»Det af Fakultetet nedsatte Udvalg til Bedømmelse af de ind-
komne Ansøgninger om det ledige Professorat i Geografi skal herved
udtale folgende:
Der foreligger ialt 7 Ansøgninger, nemlig fire fra danske, to fra sven-
ske og fra en tysk Videnskabsmand.
De danske Ansøgere er, i alfabetisk Orden:
1.	Mag. sc. Kaj Birket-Smith, født 1893.
2.	Dr. phil. Magnus Cornelius Engell, født 1869.
3.	Dr. phil. Gudmund Hatt, født 1884.
4.	Dr. phil. Martin Vahl, født 1869.
De svenske Ansøgere er:
5.	Docent, Dr. phil. Hans Ahlmann, født 1889.
6.	Docent, Dr. phil. Sten de Geer, født 1886.
Den tyske Ansøger er:
7.	Professor, Dr. phil. Alfred Wegener, født 1880 (el. 1881).
Angaaende Ansøgernes rent videnskabelige Kvalifikationer skal Ud-
valget udtale følgende:
1.Magister	Birket-Smith har indenfor det etnografiske og antro-
pologiske Omraade leveret en Række værdifulde Arbejder, der vidner
om hans store Interesse for herhenhørende Emner og Dygtighed i Be-
handlingen af dem. I Betragtning af hans Ungdom giver denne Begyn-
delse sikkert Ret til at stille store Forventninger til hans fremtidige
Virksomhed.
2.	Dr. phil. Engell har skrevet en Del Afhandlinger, der strækker
sig over meget forskellige Omraader af Geografien; de fleste er dog af
saa ringe Omfang, at man ikke af dem kan sluttet, om Forfatteren er
særlig grundig inde i vedkommende Discipliner. Arbejder som det om
Elefantens Udbredelse i Afrika og de om Jakobshavns Isfjord viser
dog, at han er i Stand til at foretage litterære Undersøgelser og anstille
gode Iagttagelser i Naturen.
3.	Dr. phil. Hatt's videnskabelige Arbejder falder helt indenfor det
etnografiske og dermed beslægtede kulturgeografiske Omraade. Her
Lærerne og Undervisningen.
163
har han leveret en Del fortrinlige Undersøgelser, der forener god Iagt-
tagelse med Evnen til at drage videregaaende Slutninger. Navnlig i hans
Hovedværk, om arktiske Skinddragter, er det lykkedes ham ud fra en
nærmere Undersøgelse af disse at sammenstille dem i to særskilte Kom-
plekser, hvert med sit Udbredelsesomraade, og derved drage meget vidt-
gaaende Slutninger angaaende Folkenes Vandringer.
4.	Dr. phil. Martin Vahl har præsteret en Række fortrinlige Arbej-
der, væsentlig af plantegeografisk og klimatologisk Indhold, der bringer
en Mængde nye Synspunkter og særlig udmærker sig ved at give en
mere eksakt, paa statistiske Data grundet Behandling af Stoffet, end
der sædvanlig bliver den paagældende Videnskabsgren til Del. Særlig
maa mærkes Afhandlingen om Madeiras Vegetation, der giver et paa
tabellariske Sammenstillinger grundet Billede af Planteverdenens Af-
hængighed af de forskellige ydre Forhold. I Afhandlingen: »Zones et
Biochores géographiques« har han opstillet Formler, der angiver For-
holdet mellem et Steds Sommer- og Vintertemperatur paa den ene Side
og Vegetationens Karakter paa den anden. I de forskellige Afhandlinger
om skandinaviske Vegetationer har han med stort Held givet Billeder
af Plantesamfundene paa meget forskelligartede Lokaliteter. Vahl's Sans
for og Evne til en eksakt Behandling af Stoffet har ogsaa givet sig Ud-
slag i hans eneste Arbejde paa et væsentlig andet Omraade af Geo-
grafien, nemlig Afhandlingen om de vigtigste Kortprojektioner, hvor han
giver en udmærket gennemfort matematisk Udledning af disse.
5.	Dr. phil. Ahlmann er ubetinget en betydelig videnskabelig Kapa-
citet med en i Forhold til sin Alder meget stor og værdifuld Produktion.
Som det fremgaar af denne, er hans Hovedfag Geomorfologien, paa
hvilket Omraade han har opnaaet vigtige Resultater, navnlig maa frem-
hæves hans Doktorafhandling: »Ragundasjon«, i hvilken han giver en
efter moderne Metoder udfort Undersøgelse af hele Søomraadets Kon-
figuration og Opkomst samt af den ejendommelige Aftapningskatastrofe
i 1796 og den derefter følgende Udvikling. I ikke ringere Grad maa
hans Værker om Norges geomorfologiske Udvikling betegnes som et
meget værdifuldt Forsøg paa at tyde et Lands Overfladeformer ud fra
dets geologiske Udviklingshistorie ligesom ogsaa flere af hans mindre
omfangsrige Afhandlinger giver betydelige geologiske og geografiske Bi-
drag paa forskellige Omraader.
Paa andre Felter indenfor den geografiske Videnskab har Ahlmann
kun produceret meget lidt; dog fremgaar det af Prof. Helland Hansens
Ansøgningen vedlagte Udtalelser, at Ansøgeren ogsaa har Kendskab til
og Interesse for andre Sider af den fysiske Geografi (Hydrografi og Kli-
matologi), ligesom ogsaa et Par af hans Afhandlinger udviser, at han
med Dygtighed kan behandle Emner af antropogeografisk Art.
6.	Dr. phil. Sten de Geer har store videnskabelige Anlæg og kan alle-
rede opvise en betydelig Produktion. Denne er temmelig ligelig delt
mellem to for Geografien væsentlige Omraader, nemlig det geomorfo-
logiske og det befolkningsstatistiske.
Blandt de geomorfologiske Arbejder maa særlig mærkes Afhandlin-
gen om »Klarålfvens Serpentinlopp och Flodplan«, som er et paa sin
Vis enestaaende Arbejde, et første Forsøg paa en i større Maalestok
gennemført Udredning af en Floddals Morfologi og Udvikling. Ogsaa
i
164
Universitetet 1920—1923.
de to med udmærkede Kort udstyrode Beskrivelser af Landformer i Syd-
sverrig og i Egnen om de store Soer fortjener at fremhæves.
Blandt Arbejderne indenfor den anden af de nævnte Grupper samler
Interessen sig væsentlig om det storslaaede Kortværk med tilhorende
Tekst over Befolkningens Fordeling i Sverrig. Forfatteren anvender her
en af ham selv ved tidligere Lejlighed uddannet og i Sverrig senere
gentagne Gange benyttet Metode til grafisk Fremstilling af Befolknings-
ta'thed, nemlig ved en Prik af bestemt Størrelse for et vist Antal Ind-
byggere, hvorved faas et, som det synes, væsentlig anskueligere Billede
end ved de andre Fremstillingsmetoder.
7. Professor Wegeners hele Produktion viser, at han er en Forsker
med en mærkelig Kombination af Evner; paa den ene Side en Tendens
til at fremkomme med nye og overraskende Ideer, hvis Rigtighed maa-
ske kan være vanskelig at l>evise i det enkelte, men som i alle Tilfælde
har vakt overordentlig Opmærksomhed i Fagkredse og tillige gjort hans
Navn bekendt i videre Kredse. Men paa den anden Side viser hans
Arbejder tillige, at han udmærket forslaar at iagttage og at bearbejde
sine Iagttagelser efter solide videnskabelige Metoder.
Den storste Del af Wegeners Produktion henhorer under Meteoro-
logien. hvor lian navnlig har gjort udmærkede Studier over Luftlagenes
termiske og dynamiske Forhold, ligesom ogsaa hans Undersøgelser over
Forholdene i Østgrønland maa siges at være udmærket planlagte og
gennemførte. Om Værdien af hans berømte Skemaer over Atmosfærens
Sammensætning i de ovre Lag er det vanskeligt at udtale sig.
Arbejderne udenfor Meteorologien er meget faa i Antal, men giver
dog tilstrækkelig Garanti for Ansøgerens Kompetence paa forskellige
andre Omraader, saaledes som det astronomiske og det glaciologiske.
En Særstilling indtager hans almen bekendte, men ogsaa stærkt omdis-
puterede Arbejder om Kontinenternes Dannelse ved horizontale For-
skydninger, som i hvert Fald giver interessante nye Synspunkter, og
som, hvis de nævnte Bevægelser skulde kunne dokumenteres ved nøj-
agtige Gradmaalinger, nødvendigvis maa virke revolutionerende paa en
Mængde geologiske og geofysiske Forestillinger.
Ved Bedømmelsen af Ansøgernes Kvalifikationer til det ledige Pro-
fessorat vil det, da Omraadet for hver enkelts videnskabelige Produk-
tion i Reglen er ret ensidigt, være nødvendigt ogsaa at tage Hensyn
til de foreliggende Oplysninger om Ansøgernes hele geografiske Uddan-
nelse og Kendskab til de Grene af Faget, som de ikke specielt har be-
skæftiget sig med. For at være Geograf kræves der nemlig ikke alene,
at man skal være godt inde i et eller flere af de tilgrænsende Fag, som
f. Eks. Oceanografi, Geomorfologi, Klimatologi, Plante- og Dvregeo-
grafi, Etnografi m. m., men man maa have et fyldigt Kendskab til dem
alle, da man først derved faar Grundlaget for de nye Synspunkter og
for Opstilling af de nye Love og nye Maal, der er Geografiens egentlige
Formaal.
Blandt de danske Ansøgere indtager efter Udvalgets Mening Dr. Vahl
i denne Henseende ubetinget Forrangen. Han har fra sin Studietid en
Lærerne og Undervisningen.
165
fuldt geografisk Uddannelse og har ved sine talrige Skole- og Haand-
bøger samt ved sine Leksikonartikler vist, at han behersker hele Faget,
ligesom ogsaa hans store Forelæsnings- og Undervisningsvirksomhed
giver Garanti for, at han vil kunne uddanne de Studerende paa bedste
Maade. Udvalget tager derfor ikke i Betænkning at erklære Dr. Vahl
for at være absolut kvalificeret til Stillingen.
Blandt de øvrige danske Ansøgere maa vi ogsaa erklære Dr. Hatt for
fuldt ud kompetent, da han, om end i mindre Grad, har udfoldet en
lignende alsidig Virksomhed. Ligeledes er der heller ingen Tvivl om, at
Mag. Birket-Smith maa betragtes som kvalificeret, da han har faaet en
udmærket geografisk Uddannelse, selv om han paa Grund af sin større
Ungdom ikke er naaet saa vidt frem som de to foregaaende. Da imid-
lertid baade Dr. Hatt og Mag. Birket-Smith i deres Ansøgninger har
udtalt, at de ikke ønskede at komme i Betragtning, hvis Dr. Vahl var
Ansøger, skal Udvalget afholde sig fra videre Sammenligninger for disse
to Ansøgeres Vedkommende.
Om Dr. Engell kan vi udtale, at han, foruden sin videnskabelige
Virksomhed, tillige har holdt Forelæsninger over forskellige Omraader
af Faget, saa at man kan forudsætte, at han har Kendskab til dettes for-
skellige Grene. Udvalget finder imidlertid ikke, at han kan sidestilles
med Dr. Vahl, og som Støtte for denne Anskuelse skal vi bl. a. henvise
til Konkurrencen ved Besættelsen af Geografiprofessoratet i 1910, ved
hvilken Dr. Vahl ubetinget af alle blev placeret før Dr. Engell; og siden
den Tid har den sidstnævnte næsten ikke udfoldet videnskabelig Virk-
somhed, medens Dr. Vahl har udgivet flere betydelige Arbejder.
Inden Udvalget gaar over til at sammenligne Dr. Vahl med de uden-
landske Ansøgere, ønsker vi at fremkomme med nogle almindelige Be-
tragtninger. Medens der i mange andre Fag næsten ligesaa godt kan
ansættes en Udlænding som en Indlænding, naar den førstnævnte kan
holde Forelæsninger paa et af de skandinaviske Sprog, er Forholdet for
Geografiens Vedkommende noget anderledes. Fagets hele Stilling er ved
forskellige Universiteter ret forskellig, navnlig i den Henseende, at det
af nogle betragtes væsentlig som en antropologisk Disciplin, medens an-
dre lægger Hovedvægten paa den naturhistoriske Side af Faget og navn-
lig paa det geomorfologiske. I Lande med flere Universiteter eller med
flere geografiske Docenter ved samme Universitet er dette af mindre Be-
tydning. Men i Danmark, hvor det geografiske Professorat er den eneste
videnskabelige geografiske Stilling, og hvor Geografiprofessorens Ho-
vedopgave med Hensyn til Undervisning er at uddanne Lærere i Geo-
grafi til Landets højere Skoler (Magisterkonferens i Geografi har i de
sidste 30 Aar kun været afholdt een Gang, medens alle andre geografi-
ske Studerende har indstillet sig til Skoleembedseksamen), bor Mulig-
heden for en ensidig, f. Eks. etnografisk eller geomorfologisk Undervis-
ning saa vidt muligt udelukkes. I den Tid, Geografi har været Under-
visningsfag her hjemme, har den altid været alsidigt doceret, og denne
Tradition, der har vist sig at være af saa stor Værdi for vor geografiske
Læreruddannelse, skulde nodig brydes. Endvidere maa særligt Kend-
skab til Danmarks Geografi betragtes som væsentligt for vor Professor
i Geografi, men dette Kendskab er saa stærkt knyttet til Fortrolighed
med en Mængde forskellige Forhold vedrørende Landets Kultur, Sprog,
166
Universitetet 1920—1923.
Topografi, Historie m. m., som en Udlænding ordentligvis ikke kan for-
udsættes at være i Besiddelse af. Udvalget kan da kun gaa med til at
indstille en Udlænding, hvis dennes almindelige Kvalifikationer i særlig
hoj Grad overgaar Indlændingens.
Blandt de udenlandske Ansogere maa de to svenske, Dr. Ahlmann og
Dr. de Geer betragtes som fuldt ud kvalificerede til at overtage et Pro-
fessorat i Geografi, idet de l>egge har en betydelig geografisk Produktion,
ligesom de ogsaa har almindelig geografisk Uddannelse og en stor Fore-
læsningsvirksomhed. Det Fortrin, at Dr. Ahlmann's videnskabelige Pro-
duktion maaske er noget betydeligere end Dr. de Geers, svækkes sikkert
derved, at den tillige er mere ensidig, nassten udelukkende geomorfolo-
gisk. Det vilde da være meget vanskeligt at træffe et Valg mellem de
to Ansogere, hvis det skulde foretages. Imidlertid kan Udvalget ikke se,
at de to Ansøgeres videnskal>elige Produktion overgaar Dr. Vahl's, og i
alle Tilfælde er den ikke i saa hoj Grad overlegen, at den kan fjerne de
foran nævnte Betænkeligheder.
Hvad Prof. Vegener angaar er Forholdet et noget andet. Han er
indenfor sine specielle Omraader en saa betydelig videnskabelig Kraft,
at Udvalget maatte finde det ønskeligt, om han kunde knyttes her til
Landet, hvis det drejede sig om en Stilling indenfor Meteorologien eller
Geofysiken. Det er ogsaa Udvalget bekendt, at Prof. Wegener har en stor
Interesse for og stort Kendskab til danske Forhold, ligesom han ogsaa
tilstrækkelig behersker Sproget, da han i flere Aar har været henvist til
udelukkende Omgang med Danske. Men paa den anden Side kan Ud-
valget ikke erkende, at han særlig egner sig til et geografisk Professorat,
da det finder, at hans Afhandlinger er rene Specialafhandlinger indenfor
visse af Geografiens Hjælpevidenskaber, uden at der ved noget af hans
Arbejder er benyttet de særlig geografiske Metoder eller lagt geografiske
Synspunkter til Grund. Ligeledes foreligger det ikke oplyst for Udvalget,
at Prof Wegener har faaet nogen særlig geografisk Uddannelse, ligesom
han heller ikke vides at have udøvet nogen Undervisningsvirksomhed
af geografisk eller anden Art. Udvalget mener derfor ikke, at hans
Kvalifikationer til det ledige Professorat kan sidestilles med Dr. Vahl's.
I Henhold til ovenstaaende Motiveringer tillader Udvalget sig at ind-
stille, at Professoratet i Geografi søges besat med Dr. phil. Martin
Vahl.«
Til denne Udtalelse sluttede det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet sig i Skrivelse af 28. Maj 1921 og under 8. Juni s. A. indstillede
Konsistorium, at Dr. phil. Vahl maatte blive udnævnt til at bekla?de det
paagældende Embede.
Under 3. August 1921 udnævntes derefter Dr. phil. Martin Vahl til
Professor i Geografi fra 1. s. M. at regne.
Lærerne og Undervisningen.
167
4. Dr. phil. C. J. Wesenberg=Lund ansættes som Professor extra*
ordinarius i Ferskvandsbiologi.
Bevilgelsen af forøget Lønningsanciennitet for Professor
WesenbergsLund.
(Journ. No. 105/1921, 213/1922, 220/1922 o g 362/1922).
I Skrivelse af 4. Januar 1921 meddelte Undervisningsministeriet, at
Lønningsraadet i en til Folketingets Finansudvalg afgiven Betænkning
over Lønnings- og Honorarkonti m. v. paa Universitetets Budget i Fi-
nanslovsforslaget for 1921—22 med Hensyn til Udgiftspost g. 7. a. havde
bemærket følgende:
»Det til Lederen af det ferskvandsbiologiske Laboratorium opførte
Honorar bør efter Raadets Mening ikke gradueres paa Alderstillæg eller
opføres med de for Tjenestemænd særlige Tillæg. Det henstilles, at der
stilles Ændringsforslag i saa Henseende. Honorarets Størrelse kan efter
Raadets Opfattelse ansættes til 6500 Kr. -j- midlertidigt Tillæg af
30 pCt.«
I Anledning heraf anmodede Konsistorium under 12. Januar 1921
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet om at fremkomme med
en Udtalelse med Hensyn til Dr. Wesenberg-Lunds Stilling, idet det
navnlig henstilledes at tage under Overvejelse at oprette et ekstraordi-
nært Professorat for ham. Fakultetet udtalte derefter under 25. s. M.
følgende:
»Fakultetet kan paa det alkr varmeste anbefale, at der oprettes
et ekstraordinært Professorat i Ferskvandsbiologi for Dr. Wesenberg-
Lund. Efter de af Fakultetet vedtagne nye Bestemmelser for Magister-
konferenser i Naturhistorie skal alle, der forbereder sig til Magister-
konferens i Zoologi, gennemgaa et Kursus i Ferskvandsbiologi, og i
Henhold hertil søgte Fakultetet det i Konsistoriums Skrivelse omtalte
Honorar af 1500 Kr. til Dr. Wesenberg-Lund. Dette bevilgedes ved Fi-
nansloven for 1920—21, og Dr. Wesenberg-Lund har derefter delt i
Foraarssemestret dels i Efteraarssemestret 1920 afholdt en Række bio-
logiske Ekskursioner i Nordsjælland, ikke alene for de paagældende
Magisterkonferensstuderende, men for Naturhistoriestuderende i Almin-
delighed. Kursuset fik denne Form, fordi der endnu ikke var bevilget
Penge til de Studerendes Ophold ved Stationens Laboratorium. I Frem-
tiden er det Meningen at afholde et 3 Ugers Kursus for Magisterkonfe-
rensstuderende i Zoologi, men desuden maa Fakultetet finde det over-
ordentlig ønskeligt, at ved Siden af dette Kursus for de særlig Zoologi-
studerende de biologiske Ekskursioner for alle Naturhistoriestuderende
fremdeles bibeholdes. Forholdet er jo det, at Flertallet af Gymnasierne
har let Adgang til at afholde Ekskursioner, og det er derfor af Vigtighed
for Undervisningen, at den vordende Lærer faar en saadan Uddannelse
paa dette Omraade, at han selv senere i sin Lærervirksomhed kan lede
biologiske Ekskursioner. Savnet af en saadan Uddannelse har været
stærkt følt og udtalt af en Række Gymnasielærere. Og naar man har
en Mand med saa enestaaende Evner paa dette Omraade, vilde det være
uforsvarligt ikke at benytte sig deraf. En tredie Form for Undervisning
168
Universitetet 1920—1923.
har allerede i alle de Aar, det ferskvandsbiologiske Laboratorium har
bestaaet, været drevet af Dr. Wesenberg-Lund, idet han har givet og
fremdeles gives de Studerende, hvis Opgaver og Interesser ligger inden-
for Laboratoriets Virkefelt, Adgang til dette og Hjælp til Øvelser.
Omfanget og Beskaffenheden af Dr. Wesenberg-Lunds Undervisning
kan derfor meget vel sidestilles med en ekstraordinær Professors, og
alene af den Grund vil derfor Forslaget være berettiget. Men hertil
kommer endvidere, at Dr. Wesenberg-Lund maa siges at have et uaf-
viseligt Krav paa at faa sin Stilling konsolideret. Forholdet er jo det,
at han hidtil har været ansat og Bevillinger til hans Laboratorium givet
ham for 10 Aar ad Gangen, og dette er næppe forsvarligt overfor en
Mand, der gennem omfattende videnskabelige Publikationer af den stør-
ste Betydning har erhvervet sig et verdenskendt Navn.
Fakultetet maa til Slut udtrykkelig fremhæve, at det her drejer sig
om et personligt Professorat til en højt fortjent Videnskabsmand, hvis
Arbejde paa et særligt Omraade Fakultetet ønsker at sikre og yderligere
udnytte ved de Studerendes Undervisning, men at dette ikke paa nogen
Maade aflaster den Overbebyrdelse, som Professor zoologiæ lider under.
Det lektorat i Zoologi med komparativ Anatomi som Hovedomraade,
som Fakultetet i Skrivelse af 17. Juni f. A. har foreslaaet oprettet, be-
røres ikke heraf og er derfor stadig lige paatrængende nødvendigt.«
Under 28. Januar 1921 indsendte Konsistorium denne Erklæring til
Ministeriet med Indstilling om, at det foreslaaede ekstraordinære Pro-
fessorat maatte blive oprettet paa Finansloven for 1921—22, men i Skri-
velse af 23. Februar s. A. meddelte Ministeriet, at Sagen var for sent
indkommet til, at Professoratet kunde søges oprettet paa den anførte
Finanslov. Paa Finansloven for 1921—22 opfortes Honoraret til Dr.
Wesenberg-Lund derefter med 6500 Kr. midlertidigt Tillæg 30 pCt.
= 8450 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 1449—50.
I Skrivelse af 9. Marts 1921 indstillede Konsistorium derefter, at det
paa Finansloven for 1920—21 under Universitetets Udgiftspost g. 2. be-
vilgede Honorar for Dr. Wesenberg-Lund paa 1500 Kr. aarlig for at
give de studerende, der forbereder sig til Magisterkonferens i Zoologi,
Undervisning i ferskvandsbiologiske Undersøgelser (hvorom henvises til
Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 342—44), maatte blive forhøjet til
et Beløb af 2400 Kr. i Tiden, indtil hans Ansættelse som Professor extra-
ordinarius kunde ske. Herpaa svarede Ministeriet i Skrivelse af 22.
Marts s. A., at man ikke saa sig i Stand til at forhøje Honoraret, men
at man ved Udarbejdelsen af Budgettet for 1922—23 vilde stille sig vel-
villigt til Oprettelse af et extraordinært Professorat for den paagældende.
I Skrivelse af 4. Juni 1921 fornyede Konsistorium derpaa sin Indstilling
om Oprettelsen af Professoratet, hvilket skete paa Finansloven for 1922
—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1701—02.
Under 26. April 1922 udnævntes derefter Dr. phil. Carl Jørgen We-
senberg-Lund til Professor extraordinarius i Ferskvandsbiologi fra 1. s.
M. at regne.
Lærerne og Undervisningen.
169
I Skrivelse af 23. April 1922 anholdt Dr. Wesenberg-Lund om, at
der maatte blive tillagt ham Lonnings- og Pensionsanciennitet som Pro-
fessor extraordinarius fra et tidligere Tidspunkt end 1. April 1922, hvad
Lønningsancienniteten angaar saaledes, at han mulig straks fra sin An-
sættelse som Professor kunde opnaa et Alderstillæg.
Med Hensyn til dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen i
Skrivelse af 1. Juni 1922, efterat der udførligt var gjort Rede for de til
Dr. Wesenberg-Lund tidligere bevilgede Honorarer, i det væsentlige
følgende:
»Til Støtte for det foreliggende Andragende anfører Professor
Wesenberg-Lund, dels at han først i en Alder af 54 Aar er bleven Pro-
fessor og at han derfor saavel med Hensyn til Opnaaelse af Alderstillæg
som med Hensyn til Pensionering er ugunstigt stillet dels at den øje-
blikkelige økonomiske Forbedring for ham ved Udnævnelsen til Pro-
fessor kun udgør 19 Kr., og at det derfor vilde betyde en Del for ham,
om han straks kunde opnaa et Alderstillæg.
I Anledning heraf skal man først bemærke, at der ved Udfærdigel-
sen af Universitetets Budgetforslag for indeværende Finansaar er sket
den Fejl, at der ikke i Forbindelse med Forslaget om Bevilling af Løn-
ning til Dr. Wesenberg-Lund som ekstraordinær Professor i Finans-
lovens Tekst er foreslaaet optaget den sædvanlige Anmærkning om Op-
rettelsen af det ekstraordinære Professorat. Da det er af Vigtighed, at
denne Anmærkning ikke savnes, skal man herefter først og fremmest
foreslaa indstillet til Undervisningsministeriet, at der paa Tillægsbevil-
lingsloven for indeværende Finansaar paa Universitetets Udgiftspost g.
2. under alle Omstændigheder soges optaget saalydende Tekstanmærk-
ning: »Der tillægges Lederen af Universitetets ferskvandsbiologiske La-
boratorium Dr. Wesenberg-Lund som Professor extraordinarius i Fersk-
vandsbiologi oprykkende Professorlønning med Pensionsret.«
Med Hensyn til Professor Wesenberg-Lunds Andragende om forøget
Lønning skal man bemærke, at det forholder sig rigtigt, at han ved sin
Udnævnelse til Professor kun har opnaaet en Indtægtsforbedring paa
19 Kr. Som honorarlønnet vilde han nemlig have oppebaaret dels Ho-
norar som Leder af Laboratoriet: 6500 Kr. + 20 pCt. = 7800 Kr. dels
Honorar for Undervisning af zoologistuderende: 1200 Kr. -f- 20 pCt. =
1440 Kr. tilsammen 9240 Kr., medens hans Aarsindlægt som Professor
nu er 9259 Kr. I Betragtning af, at Professor Wesenberg-Lund i en lang
Aarrække under meget beskedne økonomiske Vilkaar har udført et om-
fattende videnskabeligt Arbejde, der saavidt Kvæsturen bekendt bliver
vurderet særdeles højt, maa det formentlig anses som ønskeligt, om der
kunde skaffes ham en passende Indtægtsforbedring. Man maa formode,
at den Maade, hvorpaa dette lettest kan gennemføres, vil være den at
søge tillagt ham ikke en Forhøjelse af Lønningsancienniteten, men der-
imod et personligt Tillæg af samme Størrelse som det Beløb, der udgør
en enkelt Lønstigning, altsaa 600 Kr. aarlig. Hvis der til Bevilgelsen af
dette Tillæg bliver knyttet den Betingelse, at det skal bortfalde efter 3
Aars Forløb, naar Professor Wesenberg-Lund opnaar det i Tjeneste-
mandslovens § 934 bestemte 1ste Løntillæg af 600 Kr., kan man nemlig
Universitetets Aarbog.	22

i
170
Universitetet 1920—1923.
bestemt begrænse den Merudgift, som Statskassen vil faa ved Gennem-
foreisen af den ommeldte Foranstaltning, til ialt 1800 Kr. fordelt med
600 Kr. paa 3 Finansaar. Det tilfojes herved, at Professor Wesenberg-
• Lund bar udtalt fuldtud at kunne slutte sig til en saadan Modifikation
af hans Andragende.
Efter Tjenestemandslovens § 55, Stk. 7, kan der i særlige Tilfælde,
naar nogen ved sin forste Ansættelse i en med Pensionsret forbunden
Stilling har fyldt sit 35 Aar, ved Finansloven bestemmes, at der efter de
forste 10 Aars Tjeneste, dog ikke for det fyldte 65. Leveaar, ved Pensions-
beregning kan godskrives ham et vist Antal Tjenesteaar, der fastsættes
under Hensyn til Alderen ved Ansættelsen, men i det hojeste 10 Aar.
Der kan næppe være Tvivl om, at det for Professor Wesenberg-Lunds
Vedkommende foreliggende Tilfælde navnlig i Betragtning af, at han
forst i en Alder af 54 Aar er bleven pensionsberettiget Tjenestemand, i
hoj Grad egner sig til at behandles efter den anforte Bestemmelse, saa-
ledes at der til ovennævnte Tekstanmærkning blev knyttet folgende Til-
fojelse: »Professor Wesenberg-Lunds Anciennitet i Henseende til Pen-
sion regnes efter 10 Aars Tjeneste og efter hans fyldte 65 Leveaar fra
1. April 1912.« En saaledes fastsat Pensionsanciennitet giver imidlertid
ikke Professor Wesenberg-Lund eller hans Enke nogen gunstigere Stil-
ling i det Tilfælde, at han skulde tage Afsked eller do forinden 65 Aars
Alderen, og det vilde derfor være onskeligt, om der kunde findes Udvej
for en fordelagtigere Bestemmelse af Professor Wesenberg-Lunds Pen-
sionsanciennitet. Herfor taler ikke alene hans fremrykkede Alder paa
det Tidspunkt, hvor Professorudnævnelse kom til at foreligge, og den
lange Aarrække, i hvilken hans videnskabelige Virksomhed har været
knyttet til Universitetet, men ogsaa i særlig Grad den foran anforte Om-
stændighed, at hans Honorar i Finansaarene fra 1916—17 til 1920—21
har været udbetalt med Alderstillæg paa samme Maade som bestemt for
Universitetets Docenter, saaledes at disse Alderstillæg er beregnede efter
en Lonningsanciennitet lobende fra 1. April 1906, hvorved man endelig
skal bemærke, at det ikke synes at burde komme Professor Wesenberg-
Lund til Skade i Henseende til Pensionsberegning, at det kun har været
muligt at opnaa Bevilling til det af ham ledede Laboratorium for Perio-
der af 10 Aar ad Gangen og at han derfor ikke har kunnet komme ind
under Pensionsreglerne for Docenter. Det maatte herefter forekomme
Kvæsturen stemmende med Billighed, om der kunde tilvejebringes
Hjemmel til Beregning allerede nu af Professor Wesenberg-Lunds Pen-
sionsanciennitet fra 1. April 1906 eller fra 1. April 1912 i Tilknytning til
Tjenestemandslovens § 55, Stk. 7, eller i hvert Fald fra 1. April 1916, fra
hvilket Tidspunkt der som nævnt ifølge Finansloven for 1916—17 til-
lagdes ham Oprykningstillæg. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor-
vidt saadan Hjemmel vil kunne gives ved en Tekstanmærkning paa Fi-
nanslov eller Tillægsbevillingslov, skal man bemærke, at det formentlig
ikke havde været udelukket samtidig med, at der paa Finansloven for
indeværende Finansaar gaves Bevilling til Oprettelsen af et ekstraordi-
nært Professorat for Dr. Wesenberg-Lund, at træffe Bestemmelse om
hans Pensions- eller Lonningsanciennitet og at det derfor under nævnte
Forudsætning ogsaa vil være muligt ved Tillægsbevillingsloven for
Lærerne og Undervisningen.
171
samme Finansaar at træffe en supplerende Bestemmelse med Hensyn til
Pensionsancienniteten.
1 Henhold til det saaledes anførte skal man foreslaa en Indstilling til
Undervisningsministeriet om, at der paa Forslaget til Lov om Tillægs-
bevilling for indeværende Finansaar under Universitetets Udgiftspost
g. 2., Til videnskabelige Formaals Fremme ifølge særlig Bevilling til be-
stemte Personer eller Øjemed m. v., fremsættes Forslag om,
at der ydes Professor extraordinarius Dr. Wesenberg-Lund et per-
sonligt Tillæg paa 600 Kr. aarlig, der bortfalder efter 3 Aars Forløb, naar
han opnaar det i Tjenestemandslovens § 934 bestemte 1ste Løntillæg af
tilsvarende Størrelse, og om
at der i Tillægsbevillingslovens Tekst optages saalydende Anmærk-
ning: »Der tillægges Lederen af Universitetets ferskvandsbiologiske La-
boratorium Dr. Wesenberg-Lund som Professor extraordinarius i
Ferskvandsbiologi oprykkende Professorlønning med Pensionsret«, til
hvilken Anmærkning der knyttes en Bestemmelse om Beregning af Pro-
fessor Wesenberg-Lunds Pensionsanciennitet saa gunstigt som det efter
det om de fornævnte 4 Alternativer anførte efter Forholdene vil kunne
opnaas.«
Til denne Erklæring slutter Konsistorium sig i sin Indstilling til Un-
dervisningsministeriet af 27. Juni 1922.
Paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Til-
læg A., Sp. 1763—64, optoges derpaa under Universitetets Udgiftspost
g. 2. saalydende Tekstanmærkning: »Professor extraordinarius i Fersk-
vandsbiologi Dr. Wesenberg-Lunds Tjenestealder i Henseende til Løn-
ning regnes fra den 1. April 1919.«
5. Ansættelse af Dr. phil. Peter Boysen Jensen som Lektor
i Plantefysiologi.
(Journ. No. 273/1922).
I Aarbogen for 1920—23 I. Del Side 171—77 er under Artikelen om
»Undervisning i Racehygiejne« givet Oplysning om, at der paa Finans-
loven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1247—
50, gaves en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. + midlertidigt Tillæg til Assi-
stent ved plantefysiologisk Laboratorium Dr. Boysen Jensen som Lektor
i Plantefysiologi, for at Professor, Dr. Johannsen kunde fritages for Un-
dervisningen i det paagældende Fag under sit Arbejde med den race-
hygiejniske Undervisning og Forskning.
I Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 22.
Juni 1922 ansatte Undervisningsministeriet under 17. Juli s. A. Dr. Peter
Boysen Jensen som Lektor i Plantefysiologi ved Universitetet fra 1. April
1922 at regne for et Tidsrum af 3 Aar.
172
Universitetet 1920—1923.
6. Oprettelse af et nyt ordinært Professorat i Matematik, i hvilket
Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund ansættes.
(Journ. No. 189/1918, 104/1919, 216 g/1922 og 350/1922).
I nder 23. April 1918 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet til Konsistorium med sin Anbefaling saalydende Andragende
fra Professorerne J. Hjelmslev og Niels Nielsen af 7. s. M.:
Da Forarbejderne til en almindelig Ordning af Universitetets Ma-
tematikundervisning nu er bragt saa vidt frem, at man kan skonne over,
hvilke Krav der ved Gennemforeisen af denne Ordning maa stilles med
Hensyn til Lærerkræfter, og hvilke Ønsker man i Anledning heraf
maatte finde det nødvendigt al fremsætte, og da der endvidere maa træf-
fes en Afgorelse af Spørgsmaalet om eventuel Besættelse af det Docen-
tur i ren Matematik, som i nogen Tid har staaet ledigt, en Sag, som
imidlertid nødvendigvis maatte være noje knyttet til Drøftelsen af Under-
visningens Ordning i det hele og derfor ikke har kunnet tages op for,
skal vi herved tillade os at indsende følgende Forslag:
Docenturet i ren Matematik blev i sin Tid foreslaaet oprettet som en
personlig Stilling for med undertegnede Niels Nielsen. Da Niels Nielsen
senere overtog del ordinære Professorat i ren Matematik efter Jul. Pe-
tersen, besluttede man, at man fremdeles vilde bevare Docenturet, hvil-
ket den Gang var meget naturligt, da man derved kunde opnaa, at Uni-
versitetsprofessorerne i Matematik blev fritaget for den Forpligtelse til
at la»se paa den polytekniske Læreanstalt, som hidtil havde paahvilet
dem, idet det nævnte Arbejde fremtidig kunde overdrages til Docenten,
hvilket ogsaa blev praktiseret. Nu har imidlertid den polytekniske Lære-
anstalt efter Lonningslov af 1916 faaet sine egne Lærere i Matematik, og
Universitetet er blevet fri for den omtalte Forpligtelse, og derved er en
af de væsentligste almindelige Grunde for Universitetet til at bevare
Docenturet bortfaldet.
Gaar man imidlertid nærmere ind paa Drøftelsen af Matematikens
almindelige Stilling ved Universitetet, hvor det kræves, at Undervisnin-
gen skal omfatte »alle Dele af den rene og anvendte Matematik« for-
uden Matematikens Historie, maa det siges, at det i vore Dage maa be-
tragtes som uoverkommeligt for 2 Professorer at tilfredsstille de nævnte
Krav. For det forste skal man henvise til, at den faktiske Betydning af
disse Krav gennem de bestaaende Undervisning- og Eksamensbestem-
melser ved vort Universitet er langt videregaaende end andre Steder.
Det er vistnok uden Sidestykke, at man kun har 2 normerede Professo-
rater til Varetagelse af den samlede Undervisning i Matematik og ratio-
nel Matematik, saaledes som Tilfældet er ved vort Universitet. Eksempel-
vis kan nævnes, at man ved Universitetet i Christiania nu har ialt 4
normerede Professorater i de matematiske Fag. Men dernæst skal man
henvise til de meget betydelige og omfattende videnskabelige Arbejder
(eksempelvis kan nævnes den Lebesque'ske Integralteori, Punktma^ng-
dernes Teori, nyere Differentialgeometri, fundamentale Undersøgelser
over Differensregning, partielle Differentialligninger, Variationsregning,
Integralligninger o. s. v.), som i den nyeste Tid har givet Matematiken
en overordentlig stor Vækst. Det er nødvendigt, at Universitetets Under-
Lærerne og Undervisningen.
173
visning følger med i denne Udvikling, men vi anser det ikke for muligt
at skaffe de nye Teorier den Plads, som tilkommer dem i Undervisnin-
gen, uden gennem en Forøgelse af Lærerkræfterne. Bevarelsen af Do-
centuret vil ikke være i Stand til at afhjælpe de nævnte Mangler, eller
endog blot nogle af dem. Den Hjælp, et Docentur vil kunne yde, er af
en ganske anden, mere beskeden og mere begrænset Karakter. Det, der
tiltrænges, er en Professor, der selvstændigt kan overtage den viden-
skabelige Repræsentation af et større Omraade inden for Universitetets
matematiske Undervisning. Vi skal endnu tilføje, at Forholdene i Øje-
blikket stiller sig saaledes, at man, saalænge man kun har den nu-
værende Lærerstilling til Raadighed, ikke har nogen Mulighed for at faa
en virkelig fremragende Matematiker til at overtage den, medens man,
naar den ophøjes til et Professorat, kan forudsættes at have de bedst
mulige Udsigter i saa Henseende.
Vi tillader os derfor i Ærbødighed at ansøge det høje Ministerium
om, at der paa Finanslovforslaget for 1919—20 optages et Forslag om
Oprettelse af et nyt ordinært Professorat i Matematik ved Københavns
Universitet, idet man til Gengæld giver Afkald paa det hidtil bestaaende
Docentur i ren Matematik.«
I Anledning heraf indstillede Konsistorium under 15. Juni 1918 til
Undervisningsministeriet, at Docenturet i ren Matematik paa Finans-
loven for 1919—20 søgtes omdannet til et Professorat i Matematik. I
Skrivelse af 10. Juli s. A. meddelte Ministeriet imidlertid, at det ikke
saa sig i Stand til at fremsætte Forslag som indstillet paa Finanslovfor-
slaget for anførte Finansaar. Det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet fremsendte derefter under 30. Oktober 1918 med sin varmeste
Anbefaling saalydende Andragende af 11. s. M. fra de ovennævnte to
Professorer:
»Undertegnede tillader sig herved at ansøge om, at der til 2. Be-
handling af Finansloven for 1919—20 stilles Forslag om, at der fra
1. April 1919 ved Københavns Universitet oprettes et Professorat i Mate-
matik for Professor ved Lunds Universitet, Dr. phil. Niels Erik Nørlund,
samt at man tillægger ham en Lønning svarende til det højeste Alders-
trin. Til Støtte for dette Forslag skal vi fremsætte følgende Bemærk-
ninger.
Niels Erik Nørlund studerede oprindelig Astronomi. I Sommeren
1910 tog han Magisterkonferens i dette Fag, men forinden havde han
2 Gange opnaaet Universitetets Guldmedalje, i 1908 for en matematisk,
Aaret efter for en astronomisk Afhandling. Allerede disse Prisafhand-
linger afgav et sikkert Vidnesbyrd om, at man her stod overfor en
ganske usædvanlig Begavelse. Studiet af Astronomi havde bragt Nør-
lund i Berøring med adskillige fundamentale matematiske Undersø-
gelser, navnlig Differensligningernes Teori, og hans Arbejder paa dette
Felt var allerede i 1910 ført frem til en saadan Grad af Afsluttethed, at
han efter at have taget Magisterkonferens i Astronomi nogle faa Maa-
neder senere kunde staa som Doktorand paa Universitetet med en Af-
handling, hvori han fremsatte en fuldt færdig Teori om Integration af
lineære Differensligninger af en saa omfattende Almindelighed, at ingen
i
174
Universitetet 1920—1923.
havde tænkt sig Muligheden af noget lignende. Hvad man hidtil havde
vidst om Differensligninger, havde Tilfældighedens Karakter. Nørlund
optog den almindelige systematiske Behandling af Emnet. Og for en
omfattende Klasse af Differensligninger, hvis Koefficienter er Polyno-
mier eller endog af endnu almindeligere Form, lykkedes det Nørlund
allerede i Doktorafhandlingen at give en afrundet Behandling, saaledes
at der ikke blot blev opstillet fundamentale Sætninger om Losningernes
almindelige Karakter, men endog blev angivet bestemte Former for
Rækkeudviklinger, hvorved Losningerne kunde fremstilles. Og med dette
Grundlag som Udgangspunkt har Nørlund senere udfoldet en rig viden-
skabelig Virksomhed. Han indtager nu en endog meget fremskudt Plads
blandt Evropas ypperste Matematikere. Som et enkelt ydre Vidnesbyrd
blandt mange med Hensyn til den store internationale Anseelse, han
har erhvervet sig, skal her blot nævnes, at det blev overdraget ham at
udgive Henri Poincaré's samlede matematiske Afhandlinger, samt at
han i 1916 af Pariserakademiet hædredes med Grand Prix des Sciences.
I Aaret 1912 udnævntes Norlund til Professor i Matematik ved Uni-
versitetet i Lund. Herhjemme var Udsigterne til en Lærerpost over-
ordentlig ringe, og da der tilbod sig en Stilling som Professor i Lund,
sogte han den. Naar han nu, som det er os bekendt, vil være villig til
at overtage en Stilling som Professor ved vort eget Universitet, forekom-
mer det os en Selvfølge, at man af al Evne soger at skaffe ham en saa-
dan Stilling, og at man skaffer ham de bedst mulige Arbejdsvilkaar.
Det kan tilføjes, at man maa anse det for vigtigt i den Henseende at
handle saa hurtigt som muligt. Det er nemlig almindelig bekendt, at
Norlund ved sin fremragende videnskabelige Position anses for selv-
skreven til at overtage den meget betydelige Stilling som Direktør for
det store Mittag-Leffler'ske matematiske Institut i Stockholm, saa snart
delte kan træde i Virksomhed, i Fald han maatte være villig dertil. En
Afgørelse af dette Spørgsmaal kan melde sig naar som helst, og saa-
fremt den maatte komme, inden man herhjemmefra havde givet Nor-
lund Tilbud om en Stilling, der paa en værdig Maade kunde bevare ham
for vort eget Land, bliver Udsigterne til en Gang at faa ham hjem
overordentlig ringe.
Norlunds Ansættelse ved vort Universitet vil medfore store praktiske
Fordele for Universitetet, idet man derved sættes i Stand til at gen-
nemføre vigtige Planer om en meget ønskelig Udvidelse af det matema-
tiske Undervisningsomraade, og hans Ansættelse herhjemme vil jo des-
uden have en langt videre Betydnig i Tider, hvor det maa være magt-
paaliggende for os al samle og værne om alle de bedste danske Kræfter.
Det er harvet over enhver Tvivl, at Norlund gennem sine omfattende
videnskabelige Arbejder, gennem sin universelle matematiske Viden,
gennem sit Kendskab til samtlige Matematikens Anvendelser vil være en
fremragende Kraft for vort Universitet og for dansk Videnskab. Og vi
finder det da i boj Grad ønskeligt, at man kan byde ham en Stilling
herhjemme, hvorved hans enestaaende rige Evner kunde bevares til
Gunst for vor Højskole og for dansk Videnskabs Trivsel og Ære.«
Dette Andragende fremsendte Konsistorium under 29. November 1918
til Undervisningsministeriet med den varmeste Anbefaling, idet det der-
Lærerne og Undervisningen.
175
hos indstilledes, at det foreslaaede Professorat søgtes oprettet som et
normeret Embede. Ved Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919 oprettedes der der-
efter et ordinært Professorat i Matematik.
I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 23. Juli 1919 udtalte
Konsistorium, at Professor ved Lunds Universitet, Dr. N. E. Nør-
lund, der var udset til første Indehaver af det saaledes oprettede
nye Embede, ikke under Sommerferien kunde faa sin Afskeds-
begæring optaget til Behandling i Sverige, og at der ogsaa havde
vist sig Vanskelighed for ham ved at finde Lejlighed i København.
Der anholdtes derfor om, at hans Udnævnelse til Professor ordinarius i
Matematik maatte blive stillet i Bero foreløbig til 1. November 1919. Paa
Grund af vedvarende Vanskeligheder ved at finde passende Bolig i Ko-
benhavn viste det sig først hen paa Sommeren 1922 muligt for Professor
Nørlund at overtage Embedet. Konsistorium indstillede da i Skrivelse til
Undervisningsministeriet af 13. Februar 1922 i Overensstemmelse med
det derom fra Fakultetet fremkomne Forslag af 13. Januar s. A., at Mi-
nisteriet vilde foretage de fornødne Skridt med Hensyn til Professor
Nørlunds Ansættelse saaledes, at Tidspunktet for hans endelige Udnæv-
nelse om muligt sattes til 1. September 1922 og saaledes at Professor
Nørlund efter nærmere Forhandling med ham konstitueredes i Embedet
fra et noget tidligere Tidspunkt, idet Fakultetet i Foraarshalvaaret 1922
ved flere Lejligheder vilde faa Brug for hans Bistand.
I Anledning heraf udtalte Undervisningsministeriet i Skrivelse af
28. Marts 1922, at det — under Forudsætning af, at Betingelserne derfor
navnlig med Hensyn til Indfødsret var tilstede — vilde søge udvirket,
at der gaves Professor Nørlund Ansættelse som Professor fra 1. Septem-
ber s. A. at regne, men at Ministeriet derimod vilde finde det mindre
korrekt at meddele ham Konstitution i Embedet, medens han endnu var
Professor i Lund, og at det derfor maatte foretrække, at der ydedes ham
et Honorar en Gang for alle for fra Maj 1922 at staa til Universitetets
Disposition til Bedømmelse af Prisopgaver, ved Afholdelse af Eksamen
0.	s. v. I Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af
18. April 1922 udtalte Ministeriet derefter under 7. Juni d. A., at Mini-
steriet vilde være sindet at nedlægge Forestilling om Professor Nørlunds
Udnævnelse, at der ved hans Ansættelse vilde blive tillagt ham saadan
Lønningsanciennitet, at han straks kom op paa højeste Løntrin som
Professor og at det kunde tiltrædes, at der til Vederlag en Gang for alle
til den paagældende anvendtes 3000 Kr. paa forventet Tillægsbevilling
for Finansaaret 1922—23.
Under 7. August 1922 udnævntes derefter Professor, Dr. phil. N. E.
Nørlund til Professor i Matematik ved Københavns Universitet fra
1.	September s. A. at regne.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 optoges i Tilslutning hertil
saalydende Tekstanmærkning: »Der tillægges Professor, Dr. N. E. Nør-
lund Anciennitet i Henseende til Alderstillæg fra 1. September 1913 at
regne.«
Endvidere meddeltes paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 Hjem-
mel dels til Udbetaling af ovennævnte Vederlag en Gang for alle paa
3000 Kr. dels til Udredelse af en Flyttegodtgørelse paa 1575 Kr., jfr.
Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4719—22.
i
176
Universitetet 1920—1923.
7. Omdannelse af Docenturet i Forsikringsmatematik til et ekstra*
ordinært Professorat i Forsikringsmatematik. Docent, Dr. phil.
Johan Frederik Steffensen ansættes i det saaledes oprettede ekstra*
ordinære Professorat.
(Journ. No. 400/1922).
Under 27. Oktober 1922 indgav Docent, Dr. phil. J. Steffensen saa-
lydende Andragende:
»Herved tillader jeg mig at andrage om, at det ærede Fakultet vil
indstille til Undervisningsministeriet, at det af mig siden Efteraaret
1919 beklædte Docentur i Forsikringsmatematik omdannes til et Pro-
fessorat.
Som Motivering herfor skal jeg anfore, at det under Docenturet hen-
lagte Undervisningsomraade, der omfatter de fire Fag Rentesregning,
Interpolationsregning, Iagttagelseslære og Forsikringsmatematik i snæv-
rere Forstand, er saa omfattende, at det faktisk kræver min hele Ar-
bejdskraft.
Hened bemærkes, at min Virksomhed omfatter ikke blot Forelæs-
ninger og Eksaminatorier i de fire fornævnte Fag, men tillige Ledelsen
af det forsikringsmatematiske Laboratorium, hvortil kommer, al der
under Docenturet horer ikke blot en Eksamen i Forsikringsvidenskab
og Statistik, men tillige en Magisterkonferens i Forsikringsmatematik,
hvilken sidste paa Grund af dens mere videnskabelige Tilsnit bevirker
en ikke ringe Forøgelse af Arbejdet. Overhovedet er Hensynet til den
videnskabelige Side af Universitetsgerningen, derunder ogsaa Udgivelse
af Læreboger for de studerende, en medvirkende Aarsag til, at jeg ønsker
helt at kunne ofre mig for Universitetet. Endelig kan jeg henvise til, al
i de Lande, hvor Undervisningen i Forsikringsmatematik er henlagt til
Universitetet, bestrides den af Professorer, i Norge er der endog oprettet
to Professorater i dette Fag.
En eventuel Overtagelse af et Professorat vil imidlertid for mig med-
føre et meget føleligt Tab af Indtægter, idet jeg i saa Fald maa opgive
en Stilling, jeg for Øjeblikket beklæder som teknisk Raadgiver for et
udenlandsk Genforsikringsselskab, hvilken Virksomhed fra Tid til anden
medfører Nødvendigheden af længere Udenlandsrejser. Det vil derfor
være meget ønskeligt for mig, om der ved min eventuelle Overtagelse
af et Professorat kunde indrømmes mig nogle Aars Anciennitet, hvor-
ved bemærkes, at min Virksomhed i Statens Tjeneste ikke blot har om-
fattet de tre Aar, hvori jeg har været Docent, men ogsaa Tiaaret 1904—
14, hvor jeg var Medlem af Forsikringsraadet og sammes Sekretær.«
I Anledning af dette Andragende udtalte det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet under 14. November 1922 følgende:
»Fakultetet anser den paagældende Lærerstilling ved Universite-
tet for at være af en saadan Betydning, dels i Henseende til Omfanget
af det Undervisnings- og Eksamensarbejde, som er henlagt derunder,
Lærerne og Undervisningen.
177
dels i Henseende til den Værdi, den iovrigt kan have for Uddannelsen
af danske Aktuarer, at der vil være al mulig Anledning til at fremme det
foreliggende Andragende.
Man maa herved tillige erindre den almindelige Betydning, der bor
tilkomme Lærerstillingen i Henseende til videnskabelig Repræsentation
af det herhenhørende Fagomraade, indenfor hvilket man sikkert efter de
Erfaringer, man har gjort i de senere Aar, i stigende Grad tiltrænger
den bedst mulige og stærkest mulige Sagkundskab, da en Styrkelse i
saa Henseende tør anses for at rumme ikke ringe samfundsmæssige
Værdier.
Fakultetet finder endvidere Anledning til at fremhæve, at en Stilling
som den foreliggende, saalænge den kun fremtræder som et Docentur,
ikke vil kunne ventes besat med en virkelig faglig Dygtighed paa anden
Maade, end at Indehaveren søger sit Hovederhverv ved praktisk Virk-
somhed udenfor Universitetet, hvilket jo i alle Tilfælde vil virke hæm-
mende paa Universitetsgerningen, saaledes at denne ikke vil kunne ud-
folde sig og udvikle sig som ønskeligt og formaalstjenligt.
Naar nu Forholdene stiller sig saaledes i det foreliggende Tilfælde,
at Docent Steffensen kunde ønske at vie sin Universitetsgerning hele sin
Arbejdskraft, maa man anse det for meget ønskeligt, at han bliver sat i
Stand dertil, ligesom man ogsaa maa støtte hans Ønske om, at han i
Stillingen som Professor opnaar en saa høj Anciennitet som muligt
under Hensyn til hans tidligere Ansættelse i Statens Tjeneste.
I Henhold til ovenstaaende Bemærkninger skal Fakultetet tillade sig
at indstille, at det nuværende Docentur i Forsikringsmatematik omdan-
nes til et ordinært Professorat i Forsikringsmatematik.«
I Skrivelse af 4. December 1922 udtalte det rets- og statsvidenskabe-
lige Fakultet — under Henvisning til, at Eksamen i Forsikringsviden-
skab og Statistik henhører under Fakultetet — at den under Docenturet
i Forsikringsvidenskab horende Fagkreds var af et saadant Omfang og
en saadan Betydning, at Fakultetet kunde anbefale Docenturets Omdan-
nelse til et Professorat og hertil sluttede Konsistorium sig i sine Skri-
velser til Undervisningsministeriet af 24. November og 14. December
1922. Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for
1922—23, Tillæg B., Sp. 2001—02, optoges derefter under Universitetets
Udgiftspost g. 2., Til videnskabelige Formaals Fremme ifølge særlig Be-
villing til bestemte Personer eller Øjemed, saalydende Tekstanmærkning:
»Der tillægges Docent i Forsikringsmatematik, Dr. phil. J. F. Steffensen
som Professor extraordinarius oprykkende Professorlønning med Pen-
sionsret« hvorhos der bevilgedes Lønning for det nyoprettede Professo-
rat for Marts Maaned 1923. Samtidig optoges under § 13 i Normerings-
loven for 1923—24 saalydende Bestemmelse: »Antallet af Docenter ved
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet nedsættes med 1. saalænge
der opretholdes et ekstraordinært Professorat i Forsikringsmatematik.«
Under 16. Maj 1923 udnævntes derefter Docent, Dr. phil. Johan Fre-
derik Steffensen til Professor i Forsikringsmatematik fra 1. Marts 1923
at regne.
Universitetets Aarbog.	23
I
i
a 78
Universitetet 1920—1923.
8. Omdannelse af det af Dr. phil. H. M. Hansen beklædte
Docentur i Fysik til et Professorat i Fysik.
(Journ. No. 149/1921, 239/1921 og 241/1921).
Som det nærmere er anfort i Universitetets Aarbog for 1923—24 Side
131 blev der, da Professor ved den polytekniske Læreanstalt P. K. Prytz
fra 30. September 1921 havde taget sin Afsked, af Konsistorium og det
polytekniske Læreanstalts Lærerraad nedsat et Udvalg til at forhandle
om den fremtidige Ordning af den Del af Universitetets Fysikundervis-
ning, som hidtil havde været varetaget af Professor Prytz. Under disse
Forhandlinger fremkom efterfølgende Andragende fra det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet af 4. Maj 1923:
»I Tilknytning til den Betænkning, der er afgivet af det af Univer-
sitetet og den polytekniske Læreanstalt nedsatte Udvalg til Forhandling
om den fremtidige Ordning af den Del af Universitetets Fysikundervis-
ning, der hidtil har været varetaget af Professor Prytz, tillader Fakul-
tetet sig herved at andrage om, at Universitetets Docentur i Fysik om-
dannes til et ordinært Professorat, samt at dette besættes med den nu-
værende Docent i Fysik Dr. phil. H. \1. Hansen.
Til Stolte for dette Andragende skal Fakultetet anføre, at efter det i
den nævte Betænkning indeholdte Forslag vil det foruden den Under-
visning, der hidtil har paahvilet ham, paahvile Dr. Hansen at varetage
hele den videregaaende Undervisning i Eksperimentalfysik til 2. Del af
Skoleembedseksamen og til Magisterkonferens i Fysik, som hidtil har
vairet varetaget af Professor Prytz. Den Undervisning, som Dr. Hansen
efter Ordningen vil komme til at lede, vil derfor i Omfang og Karakter
svare til den, der paahviler de andre Professorer ved Universitetet. End-
videre skal Fakultetet anføre, at den foreslaaede Ordning af Universi-
tetets Fysikundervisning falder sammen med den, der ligger til Grund
for det af Fakultetet for et Aar tilbage gennem Konsistorium til Mini-
steriel indsendte Forslag om Oprettelsen af et Laboratorium for Eks-
perimentalfysik ved Universitetet. Af den Skrivelse af 24. Marts 1919 til
Begrundelse for dette Forslag, som indgaves til Fakultetet af Professo-
rerne Knudsen og Bohr, skal man tillade sig i Sammenhæng at citere:
»Hvad endelig Docenturets Omdannelse til et Professorat angaar, vil
det som nævnt være en nødvendig Konsekvens af Gennemførelsen af den
til Grund for dette Forslag liggende Undervisningsplan, at der som Le-
der af det nye Laboratorium ansættes en ordinær Professor i Fysik ved
Universitetet; samtidig vil Docenturet blive overflødiggjort, idet den Un-
dervisning for studerende til lægevidenskabelig Forberedelseseksamen,
der efter den nuværende Ordning paahviler dette, sammen med den
videregaaende Undervisning i Eksperimentalfysik til 2. Del og delvis
til 3. Del af Skoleembedseksamen i Fysik efter Planen vil blive lagt over
til Professoratet. Endvidere taler de stærkeste Grunde for, at netop Do-
centurets nuværende Indehaver Dr. phil. H. M. Hansen overtager den
nye Professorstilling, idet han — saavel ved den store Dygtighed og
Interesse, han har lagt for Dagen ved sin hidtidige Deltagelse i den om-
Lærerne og Undervisningen.
179
handlede L ndervisning, som ved de betydelige Anlæg for selvstændig
videnskabelig Virksomhed, som han har vist sig i Besiddelse af — be-
sidder ganske særlige Kvalifikationer til at overtage Ledelsen af den
videregaaende Undervisning i Eksperimentalfysik, der vil blive den nye
Professors betydningsfuldeste Opgave.
Angaaende Dr. Hansens Deltagelse i Undervisningsarbejdet maa det
i denne Sammenhæng særlig nævnes, dels at han som Assistent ved den
polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium paa selvstændig Maade
har planlagt og indrettet det Kursus i optiske Laboratoriearbejder, der
er, og efter den beskrevne Undervisningsplan stadig vil være, en væsent-
lig Del af den videregaaende eksperimentale Undervisning til 2. Del af
Skoleembedseksamen i Fysik, dels at han, for at forøge de Studerendes
Udbytte af disse Laboratoriearbejder, i Tilknytning til dem som Privat-
docent har holdt videregaaende Forelæsninger over teoretisk og eksperi-
mental Optik. Endvidere har Dr. Hansen deltaget i Ledelsen af de Fysik-
studerendes mere selvstændige videnskabelige Kursusarbejder i Eksperi-
mentalfysik, saavel herhjemme i sin Egenskab af Førsteassistent ved
den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium som under sit Op-
hold i Gottingen, hvor han i to Semestre var Assistent ved det dervæ-
rende fysiske Institut.
Dr. Hansens videnskabelige Arbejder falder væsentlig indenfor den
saakaldte Elektro- og Magneto-Optik, et Omraade af Eksperimental-
fysikken, der i de senere Aar har tiltrukket sig stor Interesse paa Grund
af Emnets nøje Tilknytning til Forsøgene paa at uddybe vor teoretiske
Indsigt i Atomernes indre Bygning. Hans Doktorafhandling, der hand-
lede om den saakaldte inverse Zeemaneffekt, gav som Resultat af For-
søgenes teoretiske Tydning den Oplysning, at de Svingninger, som Elek-
tronerne sættes i, naar et Atom udsættes for Straaling, maa være langt
mindre dæmpede end man var berettiget til at antage efter tidligere
Forsøg over tilsvarende Fænomener. Dette Resultat, der paa interessant
Maade støtter de teoretiske Forestillinger om Strålingsprocessernes Na-
tur, som man i de senere Aar er kommet til, naaedes gennem en væsent-
lig Forbedring af den Forsøgsmetodik, der hidtil var benyttet ved Stu-
diet af den omhandlede Effekt. Forsøgene til det nævnte Arbejde ud-
førtes under Dr. Hansens tidligere omtalte Ophold ved det fysiske In-
stitut i Gottingen; efter sin Hjemkomst har Dr. Hansen med de forhaan-
denværende, indskrænkede Hjælpemidler med stor Energi fortsat sit
Arbejde paa saadanne Spørgsmaal indenfor det ovenfor nævnte Om-
raade, hvis Løsning vilde være af stor Betydning for Prøvelsen af de
nyere teoretiske Forestillinger, men som efter deres Natur ofte er van-
skelig tilgængelige for den eksperimentelle Undersøgelse. Selv om Dr.
Hansens Arbejde paa disse Spørgsmaal ikke hidtil er bragt til en saadan
Afslutning, at det har ført til en Offentliggørelse af samlede Resultater,
har det allerede været af Betydning for Diskussionen af det teoretiske
Arbejde, der er udført her i Landet i disse Aar. Saaledes er det lykkedes
Dr. Hansen, til Trods for at det laa paa Grænsen af de til Raadighed
slaaende Apparaters Ydeevne, at optage Spektrogrammer af Finstruktur
af de for faa Aar siden opdagede Heliumlinier, der synes tydelig at
støtte den teoretiske Forudsigelse om, at visse af Komponenterne paa de
ved Professor Paschens grundlæggende Arbejde over dette Emne op-
180
Universitetet 1920—1923.
tagne Spektrogrammer skyldes en Forvanskning, hidrorende fra ydre
Forstyrrelser, af de nævnte Heliumliniers normale Finstruktur. Endvi-
dere har Dr. Hansen gjort et stort Arbejde paa at undersoge Virkningen
af elektriske og magnetiske Kræfter paa de nævnte Heliumlinier, og selv
om Fuldforeisen af disse l'ndersogelser har maattet udskydes, indtil det
bliver muligt at raade over bedre eksperimentelle Hjælpemidler end de,
der i Øjeblikket findes her i Landet, har Dr. Hansens Arbejde ogsaa paa
disse Sporgsmaal givet interessante Fingerpeg til Vejledning for den
teoretiske Diskussion. Vi formener, at den store Interesse og Taalmodig-
hed, hvormed Dr. Hansen i flere Aar under vanskelige Forhold har
fortsat sit videnskabelige Arbejde paa disse vigtige Sporgsmaal, i hojeste
Grad berettiger Forventningen om, at han som Leder af det nye Labora-
torium ikke alene vil kunne varetage den videregaaende Undervisning
paa bedste Maade, men ogsaa vil kunne give en betydningsfuld Indsats
i det videnskabelige eksperimentelle Arbejde«.
Til den i den citerede Skrivelse indeholdte liegrundelse for Docen-
turets Omdannelse skal Fakultetet paa nærværende Tidspunkt yderligere
tilfoje:
Vedrorende Dr. Hansens i den citerede Skrivelse omtalte videnskabe-
lige Kvalifikationer kan det tilfojes, at det i Mellemtiden, efter at det for
de til Universitetets Institut for teoretisk Fysik bevilligede Midler har
været muligt at anskaffe dertil egnede Apparater, er lykkedes Dr. Han-
sen med Held at fortsætte de nævnte Undersøgelser over elektriske og
magnetiske Felters Indflydelse paa Spektrallinier. For de hidtil opnaa-
ede interessante Resultater af dette Arbejde, der er udfort i Samarbejde
med Hr. cand. mag. Jacobsen, har han gjort Rede i en Afhandling, der
netop er udkommet i Videnskabernes Selskabs matematisk-fysiske Med-
delelser.
Som Grund for, at Forslaget til Docenturets Omdannelse soges gen-
nemfort netop nu, skal anfores, at den i Betænkningen omhandlede Ord-
ning af Universitetets Fysikundervisning er baseret paa, at den videre-
gaaende Undervisning i Eksperimentalfysik til 2. Del af Skoleembeds-
eksamen og Magisterkonferens i Fysik allerede til Efteraaret overtages
fuldstændig af Dr. Hansen. Endvidere kan det i denne Sammenhæng
nævnes, at Dr. Hansen hidtil for sin Bistaaelse af Professor Prytz ved
et af de i den omhandlede Undervisning indbefattede Øvelseskursus fra
den polytekniske Læreanstalt — saaledes som der nærmere er gjort Rede
for i den med Betænkningen folgende Skrivelse fra Professor Prytz — har
modtaget et Honorar, der for Tiden belober sig til 1560 Kr. aarligt, og
som med den foreslaaede Ordnings Gennemforelse vil bortfalde.«
I Overensstemmelse med dette Andragende indstillede Konsistorium
under 18. Juni 1921, at der ved Normeringsloven for Finansaaret 1922—23
maatte blive sogt tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af et ordinært
Professorat i Fysik i Stedet for det hidtilværende Docentur i Fysik. I
Anledning heraf udtalte Ministeriet i Skrivelse af 14. Juli 1921, at det i
hvert Fald ikke for Tiden saa sig i Stand til at søge den ønskede Bevil-
ling gennemført.
Under 7. Marts 1922 gentog det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet sit Andragende om Oprettelsen af et nyt ordinært Professorat i
Lærerne og Undervisningen.
181
Fysik i Stedet for det hidtilværende Docentur i Fysik. Det anførtes i saa
Henseende, at man ved Professoratets Oprettelse vilde kunne inddrage
foruden Docenturet den Assistancesum paa 1200 Kr. aarlig + Tillæg, der
hidtil havde været oppebaaret af Docent H. M. Hansen for Deltagelse i
Undervisningen, saaledes at den øjeblikkelige Merudgift ved Omdannel-
sen af Docenturet til et Professorat, da Docent H. M. Hansen fra 1. April
1923 vilde have naaet højeste Docentlonning, kun vilde beløbe sig til
120 Kr. aarlig. I Skrivelse af 13. Juni 1922 indstillede Konsistorium der-
efter til Ministeriet, at Sagen maatte blive søgt gennemført paa Norme-
ringsloven for 1923—24.
Under 20. Januar 1923 tilskrev Undervisningsministeriet derefter
Konsistorium saaledes:
»Lønningsraadet har under 12. d. M. tilskrevet Ministeriet saa-
ledes:
.»Efter Modtagelsen af Ministeriets Skrivelse af 7. November f. A.
skal Raadet meddele, at det agter at tilskrive Folketingets Finans-
udvalg saaledes:
Til Punkt 116.
Fra Undervisningsministeriet har Raadet modtaget nærmere Rede-
gørelse for det Forslag, som delvis er omhandlet under foranstaaende
Punkt i Raadets Skrivelse af 27. Oktober 1922, nemlig om de Nybe-
villinger m. v., som maatte folge med den ønskede Overforelse af Un-
dervisningen i videregaaende Eksperimentalfysik for studerende, der
forbereder sig til Skoleembedseksamen, fra den polytekniske Lære-
anstalt til Universitetet. Det følger af denne Redegørelse, at der stilles
følgende Forslag:
I. Paa Universitetets Konto:
1.	Omdannelse af det af Dr. phil. H. M. Hansen beklædte Docentur
til et ordinært Professorat i Fysik.
2.	Oprettelse af en honorarlønnet Assistentstilling hos denne Pro-
fessor med et Honorar paa 3600 Kr. aarligt + midlertidigt Tillæg.
3.	Oprettelse af et Annuum paa 3000 Kr.
IL Paa Læreanstaltens Budget.
1.	Besparelse af det Docent Hansen f. T. tillagte Honorar paa
1200 Kr. + midlertidigt Tillæg.
2.	Omdannelse af en Stilling som fast videnskabelig Assistent til
en honorarlønnet Assistentstilling med et Honorar paa 3600 Kr. +
midlertidigt Tillæg.
3.	Besparelse af 1200 Kr. af det fysiske Laboratoriums Annuum.
4.	Besparelse af ca. Vs (350 Kr.) af et Honorar for Rettelse af Fy-
sikopgaver.
Det er iøvrigt oplyst, at det er Tanken, at Undervisningen som
hidtil skal foregaa paa Læreanstaltens fysiske Laboratorium.
Raadet skal hertil bemærke, at det forekommer det, at en Over-
førelse fra Læreanstalten til Universitetet af denne Undervisning
maatte kunne gennemføres, uden at det skulde behøve at medføre en
i
182
Universitetet 1920—1923.
saa uforholdsmæssig stor Forogelse af Lonningsudgiften. Specielt skal
man henlede Opmærksomheden paa den betydelige Udvidelse af
Medhjælp, der efter Forslaget kræves.
Det maa efter Raadets Mening i Almindelighed anses for meget
onskeligt, at der mellem de 2 Læreanstalter i dertil egnede Fag finder
det størst mulige Samarbejde Sted til Udnyttelse af de ved hver
af Anstalterne værende Lærerkræfter og Laboratorier med det til
disse horende Materiel, naar der derved kan undgaas Dobbeltansæt-
telser og Dobbeltanskaffelser. Og ikke mindst paa nærværende Tids-
punkt maa Raadet nære Betænkelighed ved at anbefale, at dette Sam-
arbejde opha*ves paa et Omraade, hvor det hidtil har været etableret,
saa meget mere som den her foreslaaede Nyordning kun vil omfatte
ganske faa studerende, medens den vil medføre en ikke ringe Mer-
udgift for Statskassen.
Raadet maa derfor fraraade, at Forslaget om Professoratets Op-
rettelse nvder Fremme, og man skal henstille, at der foranlediges
stillet Ændringsforslag til Finanslovforslaget, hvorved de i dette op-
førte foran omtalte Forslag med Hensyn til Honorarer og Annua tages
tilbage.«
Hvilket tjenstlig meddeles D'Herrer Rektor og Professorer med
Henvisning til Deres Skrivelse af 13. Juni f. A., idet tilføjes, at Mini-
steriet under de forhaandenværende Omstændigheder ikke ser sig i
Stand til at søge Forslaget fremmet, og at man derfor ved Ændrings-
forslag til 3. Behandling vil stille Forslag om Tilbageførelse paa de
Punkter, som var foreslaaet ændrede i Forslaget til Finansloven for
Finansaaret 1923—24.«
Foranlediget ved denne Skrivelse udtalte det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet under 31. Januar 1923 følgende:
»I Skrivelse af 25. Januar 1923 har Konsistorium givet Fakultetet
Meddelelse om Lonningsraadets Stilling til Forslaget vedrørende Nybe-
villinger i Anledning af den ønskede Overførelse af Undervisningen i
videregaaende Eksperimentalfysik for studerende, der forbereder sig til
Skoleembedseksamen, fra den polytekniske Læreanstalt til Universitetet,
og om Ministeriets Tilføjende, at det under de forhaandenværende Om-
stændigheder ikke ser sig i Stand til at søge Forslaget fremmet.
Da de i Lonningsraadets Skrivelse fremførte Betragtninger ikke synes
at rumme nogen Anerkendelse af Sagens væsentligste Grundlag, skal
man tillade sig at fremsætte følgende Bemærkninger:
Lønningsraadet synes at forudsætte, at Forslaget til de paagældende
Nybevillinger i Hovedsagen kun tilsigter Ophævelsen af et Samarbejde,
som hidtil har været etableret, til hvilken Ophævelse der da kræves en
Merudgift for Statskassen til Dobbeltansættelser og Dobbeltanskaffelser.
Hertil bemærkes:
For del første drejer det sig ganske vist — umiddelbart set — om, at
et Arbejde, der hidtil blev udført af en Professor ved den polytekniske
Læreanstalt, overfores til en Universitetslærer.
Og Motiveringen herfor er klar: Det paagældende Undervisningsom-
raade henhorer under Universitetets højere Fysikundervisning; og del
Lærerne og Undervisningen.
183
har fagligt set intet med den polytekniske Læreanstalts Fysikundervis-
ning at gøre.
At Undervisningen hidtil har kunnet praktiseres paa den angivne
Maade beror paa rent personlige Interesser og personlige Aftaler. Men
fagligt set er det ganske irrationelt, at et Arbejde, som i enhver Hen-
seende henhører alene under Universitetets særlige Arbejdsomraade, og
som hverken den polytekniske Læreanstalt som saadan eller dens Ele-
ver kan være interesseret i, skal være henlagt under en Lærer, ansat af
den polytekniske Læreanstalt med andre Formaal for Øje.
Men for det andet drejer Sagen sig om langt mere. Den drejer sig i
Virkeligheden om en Nyorganisation af en Undervisning, der i sig selv
var ganske utidssvarende, en Nyorganisation, hvis fulde Gennemførelse
maatte være betinget af, at Universitetet overtog Undervisningen, og som
sagkyndige inden for og uden for Universitet og Læreanstalt har været
enige om at anse for paakrævet. En Forbedring som f. Eks. den, der
knytter sig til, at Nyordningen indfører et nyt regelmæssigt Forelæs-
ningskursus, anses af alle for at være af stor Betydning. Dette Forelæs-
ningskursus maa have samme Leder som Øvelserne. Og Lederen maa
være en Universitetslærer, og — efter Arbejdets Omfang og Betydning —
en Universitetsprofessor.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om de studerendes Antal skal det be-
mærkes, at det ganske vist ikke drejer sig om mange. Men den Omstæn-
dighed, at der, da Andragendet blev indsendt, endnu kun var Tale om
et Antal paa 6 studerende (Antallet er iøvrigt siden da steget til 10) bør
dog næppe være nogen Hindring for Erkendelsen af, at Universitetet har
Pligt til at give de Fysiklærere, der skal uddannes til at varetage Gym-
nasieundervisningen her i Landet, den Uddannelse, som de sagkyndige
anser for paakrævet, selv om disse Fysiklæreres Antal jo i Følge Sagens
Natur aldrig kan blive stort.
Det vil efter ovenstaaende være forestaaeligt, at Fakultetet med dyb
Beklagelse har modtaget Efterretningen om Lønningsraadets Stilling til
denne Sag. Og for Fakultetet kan kun Hensynet til Øjeblikkets stærke
Krav om Sparsommelighed motivere, at man midlertidig for Øvelsernes
Vedkommende skulde være nødt til at blive staaende ved den hidtidige
Ordning.
Men i alle Tilfælde maa man indtrængende anmode om, at Forslaget
om Professoratets Oprettelse dog maa nyde Fremme. Thi i saa Fald
behover Universitetet ikke at give Afkald paa den store Fordel, som alle-
rede knytter sig til en planmæssig Gennemførelse af det nye Forelæs-
ningskursus, selv om man indtil videre ved Hensynet til de ugunstige
Tider skal være nødt til at resignere i Henseende til de ved Forslaget til-
sigtede øvrige Forbedringer af Fysikundervisningen.
Idet Fakultetet altsaa anmoder det høje Ministerium om til Trods for
den fremkomne ugunstige Udtalelse fra Lønningsraadets Side, hvilken
Udtalelse dog maaske i nogen Grad kunde skyldes et Fejlsyn paa den
foreliggende Sag, at fastholde Forslaget om Docenturets Omdannelse til
et Professorat, skal man kun pege paa, at det økonomiske Spørgsmaal
for denne Side af Sagen er uden al Betydning, idet det herved er en
Forudsætning, at det Docent H. M. Hansen under den hidtidige Ordning
tillagte Honorar paa 1200 Kr. aarlig skal bortfalde, saaledes at den Mer-

Å
184
Universitetet 1920—1923.
udgift, der her bliver Tale om for Staten, efter de nugældende Lonnings-
regler vil andrage 180 Kr. Og denne Merudgift vil endog forvandles til
en Indtægt, naar man erindrer, al Professoratets Oprettelse, i Overens-
stemmelse med derom tidligere med Ministeriet forte Forhandlinger, vil
medfore, at Statskassen kan fritages for Udgifter til Feriekursus i Fysik
og Kemi for Gymnasielærere, idet Fakultetet efter det nye Professorats
Oprettelse vil kunne se sig i Stand til at lade saadanne Feriekursus ind-
gaa som Led i Universitetets normale Undervisning.«
Denne Erklæring fremsendte Konsistorium under 10. Februar 1923 til
Ministeriet med sin varme Tilslutning, idet der indtrængende anmodedes
om, at i alt Fald Forslaget om Omdannelse af det af Dr. H. H. Hansen
beklædte Docentur til et ordinært Professorat maatte nyde Fremme.
Ved § 13 i Normeringsloven for 1923—24 oprettedes derefter et nyt
Professorat ved Universitetet i Fysik og under 16. Maj 1923 udnævntes i
Henhold hertil Docent, Dr. phil. Hans Marius Hansen til Professor i
Fysik fra 1. Juni s. A. at regne.
9. Dr. phil. G. Hatt ansættes som Lektor i Geografi.
(Journ. No. 185/1911) og 168 1922).
Under 26. Marts 1919 indgav det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet Andragende om. at der maatte blive oprettet et Docentur i
biologisk Geografi. Dette Andragende fremsendtes under 20. Juni 1919
til Undervisningsministeriet med Konsistoriums Anbefaling, men Sagen
blev ikke fremmet.
Fra Professor M. Vahl fremkom derefter under 27. Februar 1922 saa-
lydende Andragende:
Undertegnede Professor i Geografi ved Universitetet Dr. phil. Mar-
tin Vahl tillader sig herved at stille Forslag om, at der oprettes et Do-
centur i Geografi ved Universitetet.
Som Motivering for dette Forslag skal kun henvises til Nødvendig-
heden af, at Universitetet sættes i Stand til at kunne yde en fuldtud
tilfredsstillende videnskabelig og undervisningsmæssig Repræsentation
af hele det Omraade, Geografien omfatter, hvilket umulig kan opnaas,
saalænge Universitetet kun raader over een Lærerpost i Faget.
Da Professoratet i Geografi efter Professor Lofflers Afgang (1910)
var blevet ledigt, indstillede Censurkomitéen for den i den Anledning
afholdte Konkurrence, at der i Stedet for een Professor ansattes to
Lærere i Geografi, den ene i fysisk-biologisk Geografi, den anden i
Anthropogeografi (Kulturgeografi), da man ikke mente al kunne opnaa
den fyldestgørende Repræsentation af Faget paa anden Maade. Senere
har Universitetet gentagne Gange anholdt om Bevilling til Honorar for
Forelæsninger over Afsnit af den fysisk-biologiske Geografi, og senest
1919 om Oprettelsen af et normeret Docentur i Geografi, som tænktes
besal med en Docent i Plantegeografi.
Lærerne og Undervisningen.
185
Ved Professor Steenbys Afgang og min Tiltræden af Embedet som
Professor i Geografi er Forholdet kun blevet forandret for saa vidt,
som min Forgænger havde sit Speciale i Anthropogeografi, medens jeg
har mit i den fysisk-biologiske Geografi, men Trangen til en Lærer i
det Hovedafsnit af Geografien, som Professoren ikke repræsenterer, er
ikke blevet mindre. Nu er det blot en Lærer med Hovedfag i Anthropo-
geografi, som tiltrænges.
I Øjeblikket yder Dr. phil. G. Hatt en fortrinlig Hjælp ved at holde
Forelæsninger over anthropogeografiske Emner, men det kan næppe
ventes, at han i Længden kan paatage sig dette Arbejde uden Vederlag.
I Henhold til ovenstaaende skal jeg derfor tillade mig at foreslaa,
al der oprettes et normeret Docentur i Geografi, som besættes med en
Geograf, som har Speciale i Anthropogeografi.«
I Skrivelse af 8. Marts 1922 anbefalede det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet dette Andragende, der ligeledes anbefaledes af det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 5. April s. A. Sagen frem-
sendtes under 13. Juni 1922 af Konsistorium til Ministeriet med Ind-
stilling om, at der paa Normeringsloven for 1923—24 maatte blive op-
rettet et Docentur i Geografi, som var tænkt besat med Dr. phil. G. Hatt.
I Anledning heraf meddelte Ministeriet i Skrivelse af 16. November
1922, at det — saafremt det paa Finanslovforslaget for 1923—24 under
Universitetets Udgiftspost g. 1. opførte Belob til Ministeriets Dis-
position blev bevilget — vilde soge udvirket kgl. Resolution for, at
der heraf kunde tillægges Dr. phil Hatt et Honorar af 1800 Kr. aarlig
+ midlertidigt Tillæg som Lektor i Geografi. I Tilslutning hertil med-
delte Ministeriet under 30. Maj 1923, dels at det under 26. s. M. var
bifaldet, at der af den anforte Konto for Finansaaret 1923—24 tillagdes
Underinspektor ved Nationalmuseet Dr. phil. Aage Gudmund Hatt et
Honorar paa 1500 Kr. midlertidigt Tillæg for at holde Forelæsninger
som Lektor ved Universitetet i Geografi i de 10 Maaneder fra 1. Juni
1923 til 31. Marts 1924, dels at Ministeriet under 30. Maj 1923 havde
beskikket Dr. Hatt til Lektor i Geografi for det anforte Tidsrum.
10. Mag. scient. C. M. Steenberg ansættes som Lektor i Zoologi.
(Journ. No. 12 d/1920, 12 f/1921, 12 f/1922 og 168/1922).
Under 31. Marts 1920 indgav Professor i Zoologi Ad. Jensen saa-
lydende Andragende:
»Undertegnede Professor i Zoologi ved Universitetet, Ad. S. Jen-
sen, andrager herved om, at der til Hjælp ved Undervisningen maa
blive ansat en Lektor i Zoologi, for 3 Aar og med samme Lønning som
Universitetets andre Lektorer.
Til Begrundelse af dette Andragende tillader jeg mig at anfore føl-
gende:
Det Embede, jeg beklæder, er af dobbel Art, nemlig dels en Museums-
og dels en Professorstilling.
Universitetets Aarbog.	24
i
186
Universitetet 1920—1923.
Museumsstillingen bestaar for det første i, at jeg bestyrer Zoologisk
Museums Hvirveldyrafdeling, der er den storste af Museets 3 Afdelin-
ger. Og dernæst har jeg, som Formand for Museumsraadet, hele Museets
Fællesstyrclse under mig; at Ledelsen af saa stor en Institution, som
Zoologisk Museum efterhaanden er bleven, i høj Grad maa lægge Beslag
paa Tid og Kræfter, er givet.
Som Professor maa jeg hestride Undervisningen i hele Zoologien
med I ndtagelse af Embryologi og Histologi samt Palæozoologi, i hvilke
(irene der er ansat særlige Docenter. Foruden at holde Forelæsninger
og Eksaminatorier samt lede de praktiske Øvelser i Studiesamling og
Laboratorium eksaminerer jeg ved alle de Eksaminer, i hvilke Zoologi
indgaar som Hoved- og Bifag, hvilket er et meget betydeligt Arbejde;
i indeværende Semester afholdes saaledes ikke mindre end 6 Magister-
konferencer foruden den sædvanlige Skoleeml>edseksamen.
Nogen Udsigt til, at det Professor zoologiæ paahvilende Arbejde
skulde blive mindre, findes der ikke, det foroges tværtimod Aar for Aar.
Omfanget af Zoologisk Museums Virksomhed vokser stadig, og Under-
visningsarbejdet bliver ligeledes storre; jeg skal som Eksempel blot
anfore, at de nye Bestemmelser for den biologiske Magisterkonferens,
der tilsigter at tilvejebringe en mere fyldig og alsidig videnskabelig
Uddannelse i Hovedfaget end for, bevirker, at jeg fra indeværende
Semester af har maattet oprette et nyt, specielt Kursus i Anatomi, hvil-
ket medfører en Forøgelse af Undervisningen med 6 Timer ugentlig
foruden den Tid, der medgaar til Forberedelse og Fremskaffelse af
Dissektionsmateriale.
Vedblivende at overkomme al dette Arbejde, uden at det gaar ud
over mit Helbred eller over Kvaliteten af det Arbejde, der præsteres,
vil ikke va*re muligt for mig, og jeg ser mig derfor nodsaget til ind-
trængende at ansøge om, at der maa blive ansat en Lektor, som kan
overtage en Del af Undervisningen i Zoologi, og til denne Stilling til-
lader jeg mig at indstille Assistent ved Universitetets embryologisk-
histologiske Institut, Mag. scient. C. M. Steenberg, hvem jeg kan anbefale
paa det aller varmeste. Baade hvad Kundskaber og teknisk Dygtighed
angaar sætter jeg ham ul>etinget hojest blandt vore yngre Zoologer,
og han besidder en lykkelig Evne til gennem Undervisning at kunne
gøre andre delagtige i sin Viden og Kunnen. Jeg ved, at Magister Steen-
berg er villig til at opgive sin nuværende Stilling, hvis han kan opnaa
et Lektorat, og jeg foler mig overbevist om, at det vil blive til Gavn
for det zoologiske Museum, om Mag. Steenberg opnaar en mere selv-
stændig Stilling ved Universitetet end den, han hidtil har indtaget.«
Delte Andragende fremsendte Konsistorium under 17. Juni 1920 til
Undervisningsministeriet med Indstilling om, at der paa Finansloven
for 1921—22 maatte blive bevilget 2400 Kr. aarlig i 3 Aar til Honorar
for Mag. sc. C. M. Steenberg som Lektor i Zoologi. I Skrivelse af
26. Juli 1920 meddelte Ministeriet imidlertid, at det ikke i det paa-
gældende Aar saa sig i Stand til at søge nogen Bevilling i det anførte
Øjemed. Under 8. Juni 1921 fremsendte Konsistorium derefter et nyt
Andragende fra Professor zoologiæ af 28. Februar s. A. om Oprettelsen
af den anforte Lektorat, men Ministeriet meddelte atter i Skrivelse af
Lærerne og Undervisningen.
187
11. Juli s. A., at det ikke saa sig i Stand til at soge den ønskede Bevil-
ling. Under 8. Marts 1922 indgav Professor zoologiæ derpaa følgende
ny Andragende:
»Undertegnede, Professor i Zoologi, Ad. S. Jensen, tillader sig
herved paany at andrage om, at det tidligere gentagne Gange fremsatte
Ønske om Oprettelsen af et Lektorat i Zoologi nu endelig maa blive til
Virkelighed. Idet jeg for det forste henholder mig til den i Andragende
af 31. Marts 1920 givne udførlige Begrundelse, skal jeg dernæst særlig
fremhæve eet Hensyn, som mere og mere gør sig gældende saavel i Hen-
seende til videnskabelig Repræsentation af Faget som med Henblik
paa Universitetsundervisningen. Ved saa godt som alle Universiteter
Verden over findes en Lærerpost i sammenlignende Anatomi. Her i
Landet har vi ingen. Det nye Lektorat vil, om end kun i de beskedne
Former, som en Lektorstilling kan byde, aabne Muligheden for at op-
tage Forelæsninger over sammenlignende Anatomi, saaledes at Univer-
sitetet ikke ganske skal staa tilbage for andre Universiteter paa dette
Omraade.
Af Hensyn til de store Krav, der vil blive stillet til vedkommende
Lektors Virksomhed, maa jeg indtrængende anmode om, at der tillæg-
ges ham den for Lektorer højeste Lønning.«
Andragendet anbefaledes af det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet i Skrivelse af 9. Marts 1922 og fremsendtes under 12. Juni s. A.
til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning. Efterat Ministeriet forst
i Skrivelse af 12. Juli s. A. havde meddelt, at det ikke kunde søge nogen
Bevilling i det omhandlede Øjemed, udtalte det i Skrivelse af 16. No-
vember 1922, at det vilde søge udvirket kgl. Rosolution for, at der tillag-
des Magister Steenberg et Honorar af 1800 Kr. aarlig + midlertidigt
Tillæg som Lektor i Zoologi, saafremt det paa Finanslovforslaget for
1923—24 under Universitetets Udgiftspost g. 1. opførte Beløb til Ministe-
riets Disposition blev bevilget.
I Skrivelse af 30. Maj 1925 meddelte Undervisningsministeriet der-
efter, at det under s. D. havde beskikket Assistent paa Universitetets
Laboratorium for Histologi og Embryologi mag. scient. C. M. Steenberg
til mod et Honorar af 1500 Kr. -f midlertidigt Tillæg at holde Forelæs-
ninger som Lektor i Zoologi i liden 1. Juni 1923—31. Marts 1924.
11. Professor ved den kgl. Veterinærs og Landbohøjskole, Dr. phil.
Carl Hansen Ostenfeld ansættes som Professor i Botanik efter
Professor C. Raunkiærs Afgang fra Universitetet.
(Journ. No. 3 e/1922 og 109/1923).
Under 22. Februar 1923 meddeltes der i Henhold til derom indgiven
Ansøgning Professor Christen Christiansen Raunkiær Afsked paa Grund
af Svagelighed fra Embedet som Professor i Botanik fra 31. August
s. A. at regne. Ved Skrivelse af 24. Februar 1923 meddelte Undervis-
ningsministeriet derhos Professor Raunkiær Afsked fra Stillingen som
Direktør ved Universitetets botaniske Have ligeledes fra 31. August
188
Universitetet 1920—1923.
s. A. at regne samt — i Fortsættelse af en ham ved Ministeriets Skrivelse
af 25. Juli 1922 for Tidsrummet 1. September 1922—1. Februar 1923
indrømmet Orlov — Fritagelse fra hans Embedspligter i Tiden fra
1. Februar til 31. August 1923.
Med Hensyn til Genbesættelsen af det saaledes ledigblevne Embede
udtalte det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 22. Marts
1923 følgende:
»I Anledning af Konsistoriums Skrivelse af 28. f. M. skal Fakul-
tetet herved tillade sig at stille Forslag om, at det ved Professor
C. Raunkiærs Afsked ledigblevne Embede som Professor i Botanik ved
Kobenhavns Universitet besættes, i Henhold til Kaldelse, med Professor
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Dr. phil. Carl Hansen
Ostenfeld, idet man tilfojer, at Grundlaget for dette Forslag i Overens-
stemmelse med kgl. Anordning af 26. Juni 1918 om Regler for Ansættelse
af Professorer ved Kobenhavns Universitet foreligger gennem en af
Fakultetets Medlemmer eenstemmig tiltraadt Udtalelse om, at Professor
Ostenfeld saa afgjort er alle andre, der eventuelt kunde komme i Be-
tragtning, overlegen, at en nærmere Granskning af hans Kvalifikationer
i Forhold til andres kan anses for overflødig.
Det er Fakultetet bekendt, at Professor Ostenfeld er villig til at
overtage det paagældende Embede.«
Til denne Erklæring sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til Un-
dervisningsministeriet af 4. April 1923 og under 27. s. M. udnævntes
derefter Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Dr. phil.
Carl Hansen Ostenfeld til Professor i Botanik ved Universitetet fra
1. September s. A. at regne.
12. Nedlæggelse af et Docentur under det matematisk*
naturvidenskabelige Fakultet.
(Journ. No. 186/1922).
Under 23. Marts 1922 meddelte Undervisningsministeriet Konsisto-
rium, at det var blevet opmærksom paa, at der under det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet henstod et ubesat Docentur under Hensyn
til, at den paagældende Docent er blevet udnævnt til Professor ekstra-
ordinarius i Gymnastikteori (Professor Lindhard), og at Ministeriet
maatte nære overvejende Betænkelighed ved at bevare det paagældende
Docentur, naar det ikke besættes. Ministeriet vilde derfor stille Forslag
om dets Nedlæggelse ved Normeringslovens 2. Behandling, men udbad
sig forinden en Udtalelse om, hvorvidt der maatte være noget at erindre
derimod fra Konsistoriums Side.
I Anledning heraf udtalte det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet under 4. April 1922 følgende:
»Af Hensyn til, at den under Fakultetet bestaaende Eksamens-
ordning kræver en normeret Undervisning i Gymnastikteori, maa det
anses for ubetinget nødvendigt, at det nævnte Docentur bevares for
Lærerne og Undervisningen.
189
Fakultetet, dog saaledes at det vil kunne henstaa ubesat, saalænge
Professor Lindhard, der er Professor extraordinarius i Gymnastikteori,
varetager den paagældende Undervisning, medens det, saasnart denne
Ordning maatte ophore, atter bor staa til Raadighed for Fakultetet.«
Under 19. April 1922 fremsendte Konsistorium med sin Tilslutning
denne Erklæring til Undervisningsministeriet, der derpaa i Skrivelse af
18. Maj 1922 meddelte Konsistorium, at det havde tilstillet Folketingets
Lønningsudvalg Ændringsforslag til Normeringsloven for 1922—23 bl. a.
gaaende ud paa, at Docenternes Antal ved det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet nedsættes med 1 til 2, saalænge det ekstraordinære
Professorat i Gymnastikteori opretholdes.
Ved Normeringsloven for 1922—23 tilvejebragtes derefter ved en
Tilføjelse til Tjenestemandslovens § 960 a. Hjemmel for den nævnte
Nedsættelse i Docenternes Antal ved det matematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet, saalænge det ekstraordinære Professorat i Gymnastikteori
opretholdes.
13. Besættelse af de ledigblevne Stillinger som Observator ved
Observatoriet og som fast videnskabelig Assistent sammesteds.
(Journ. No. 21 a/1921).
Under 2. Juli 1921 tilskrev Professor astronomiæ Konsistorium saa-
ledes:
»Observator Mag. se. J. Braae og Observatoriets faste videnskabe-
lige Assistent Mag. sc. J. Fischer-Petersen har sogt Stillinger som
Adjunkter ved højere Skoler. Det kan forventes, at disse Stillinger vil
være besat for den 1. August.
Under den Forudsætning, at de to Herrer vil blive udnævnt, vil
Stillingerne ved Observatoriet være at besætte. Da der Intet kan fore-
tages til den definitive Besættelse før efter Sommerferien, men Ob-
servatoriet umulig kan undvære sit Personale, tillader jeg mig herved
at anmode Konsistoriet om at sørge for, at der bliver bevilget Midler
til midlertidig Besørgelse af de til Stillingerne knyttede Forretninger.
Jeg tillader mig at foreslaa:
Til Vikarer foreslaar jeg:
i Observatorstillingen Frk. mag. sc. J. Vinter Hansen (f. T. hono-
rarlønnet Assistent ved Observatoriet):
i Assistentstillingen Stud. mag. J. A. Kristensen.
Til den saaledes eventuelt midlertidig ledige Stilling som honorar-
lønnet Assistent ved Observatoriet foreslaar jeg: Stud. mag. Jens Jo-
hansen.«
til Observatorstillingen
til Assistentstillingen .
500 Kr. mdl.
350 » »
Efterat Undervisningsministeriet d. 15. Juli 1921 havde meddelt, at
Observator Johannes Braae under s. D. var bleven konstitueret som
190
Universitetet 1920—1923.
Adjunkt ved Ordrup Gymnasium fra 1. August s. A. at regne og at den
derved ledigblevne Observatorstilling foreløbig kun kunde besættes ved
Konstitution, indstillede Konsistorium under 19. Juli 1921 til Under-
visningsministeriet, at der fra 1. August s. A. at regne stilledes hen-
holdsvis 500 Kr. og 350 Kr. maanedlig til Raadighed til Dækning af
Udgifterne ved Besørgelsen af Observatorstillingen og Stillingen som
fast videnskabelig Assistent, indtil Genbesættelsen af disse Stillinger
kunde ske. D. 30. Juli 1921 approberede Ministeriet denne Indstilling,
hvorhos det under 8. August s. A. meddeltes, at Assistent mag. sc. Jo-
hannes Fischer-Petersen s. D. var konstitueret som Adjunkt ved Aalborg
Katedralskole fra 1. s. M. at regne og at den ledigblevne Stilling fore-
lobig kun maatte besættes ved Konstitution.
Ved Skrivelse af 23. August 1921 antog Konsistorium dels mag. sc.
Frk. J. Vinter Hansen som Vikar i Observatorstillingen fra 1. s. M. at
regne imod herfor at oppebære det af Ministeriet fastsatte Honorar af
500 Kr. maanedlig dels cand. mag. J. A. Kristensen som Vikar i Assi-
slentstillingen ligeledes fra 1. s. M. at regne mod det ovenanførte Hono-
rar af 350 Kr. pr. Maaned, medens Belobet for den af ham hidtil vare-
tagne honorarlønnede Assistentstilling stilledes til Raadighed til Honore-
ring af stud. mag. Jens Johansen. Samtidig anmodede Konsistorium
Kvæsturen om at udbetale Frk. J. Vinter Hansen Honoraret for Forret-
ningen ved Tidssignalet.
Under 25. Oktober 1921 opsloges Embedet som Observator ledigt.
Over de i den Anledning indkomne Ansøgninger fra Underbibliotekar,
mag. sc. Luplau Janssen, mag. sc. Holger Thiele og mag. sc. Frk.
J. M. Vinter Hansen udbad Undervisningsministeriet sig under 16. No-
vember s. A. Konsistoriums Erklæring, og det indstilledes derpaa under
22. Juni 1922 i Overensstemmelse med det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultets Forslag af 10. s. M., der støttedes paa Professorerne
Strømgrens og Nørlunds Erklæringer af 27. Marts og 5. Maj 1922, at
mag. sc. Frk. Vinter-Hansen maatte blive ansat i Observatorstillingen.
I Overensstemmelse hermed blev Assistent ved Observatoriet mag. sc.
Frk. Julie Vinter Hansen under 31. Juli 1922 udnævnt til Observator
ved Københavns Universitets Observatorium fra 1. August s. A. at
regne.
Under 25. Juli 1922 havde Undervisningsministeriet meddelt, at der
s. D. var givet Observator Johannes Braa fast Ansættelse som Adjunkt
ved Ordrup Gymnasium og at hans Udnævnelse til Observator i Hen-
hold til Tjenestemandslovens § 1327 var bortfaldet ved hans Udnævnelse
til Adjunkt. Ministeriet meddelte endvidere under 29. s. M., at der under
Universitetets Udgiftspost a. 4., Vederlag en Gang for alle ifølge Tjene-
stemandslovens § 41, Stk. 2., paa forventet Tillægsbevilling kunde ud-
betales Observator Braa 2500 Kr. for Fuldførelsen af Reduktionen af
forskellige af ham paa Observatoriet udførte Meridianobservationer, jfr.
Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4719—20.
I den ledige Stilling som fast videnskabelig Assistent ansatte Kon-
sistorium under 5. September 1922 cand. mag. J. A. Kristensen fra 1.
s. M. at regne.
Lærerne og Undervisningen.
191
Med Hensyn til Besørgelsen af det til de paagældende Stillinger
knyttede Arbejde forinden de ommeldte Udnævnelser bemærkes føl-
gende:
Efterat Stillingen som fast videnskabelig Assistent ved Observatoriet
havde været opslaaet ledig, ansatte Konsistorium under 23. December
1921 mag. sc. Frk. Vinter Hansen i den paagældende Stilling fra 1.
Januar 1922 foreløbig for en Prøvetid af 1 Aar og med det Forbehold,
at hun maatte fratræde Stillingen, saafremt den hidtidige Indehaver
mag. sc. Fischer Petersen, der var konstitueret som Adjunkt, skulde
ønske at træde tilbage til Assistentstillingen. Samtidig ansatte Konsi-
storium stud. mag. J. A. Kristensen som honorarlønnet videnskabelig
Assistent fra 1. Januar 1922 at regne med Forbehold om, at han maatte
fratræde Stillingen, saafremt Frk. Vinter Hansen ikke skulde opnaa
fast Ansættelse i Stillingen som fast Assistent og derfor maatte ønske
at træde tilbage til den honorarlønnede Assistentstilling. Under 30.
Januar 1922 resolverede Konsistorium derhos, at Frk. Vinter Hansen
og stud. J. A. Kristensen, saalænge de som Vikarer bestred Stillingen
henholdsvis som Observator og fast videnskabelig Assistent, var fri-
tagne for det til deres egentlige Tjenestegerning henlagte Arbejde, imod
at de — fra 1. Januar 1922 indtil Vikariaterne ophørte — afgav de til
deres egentlige Stillinger knyttede Lønninger.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for
1921—22, Tillæg B., Sp. 2507—08, bevilgedes ialt 6800 Kr. til Udredelse,
af de ovennævnte Honorarer paa 500 Kr. og 350 Kr. maanedlig for Vi-
kariatet henholdsvis i Observatorstillingen og Stillingen som fast viden-
skabelig Assistent. I Skrivelse af 10. April 1922 indstillede Konsistorium
til Ministeriet, at disse Vikarhonorarer ogsaa maatte tillades udbetalt i
April Maaned 1922. I Anledning heraf udtalte Undervisningsministeriet
i Skrivelse af 26. April s. A., at det efter Ministeriets Opfattelse ikke
kunde lade sig forene med Tjenestemandslovens Regler, at man ogsaa
efterat Frk. Vinter Hansen havde faaet fast Ansættelse i Assistent-
stillingen havde ladet hende staa som Vikar i Observatorstillingen
med den forannævnte Vikarbetaling, men uden Assistentløn, medens
Assistentgerningen bestredes af en anden som Vikar. Saafremt
det maatte anses for rigtigt at lade Frk. Vinter Hansen bestride
ObservatorfoiTetningerne efter sin faste Ansættelse som Assistent,
maatte Vederlagsspørgsmaalet ordnes efter Tjenestemandslovens
Regler om Konstitutionshonorar, medens det — hvis det paa den
anden Side ansaas for absolut nødvendigt, at Frk. Vinter Hansen be-
holdt det højere Vederlag paa 500 Kr. maanedlig og at hun derfor
blev staaende som Vikar i Observalorstillingen — maatte være udeluk-
ket at give hende fast Ansættelse med deraf følgende Anciennitet saa-
længe Vikariatet varede. Ministeriet udbad sig derfor en ny Indstilling
om en Ordning, som efter den skete Udnævnelse formentlig maatte gaa
ud paa, at Frk. Vinter Hansen udover sin Assistentlønning fik Konsti-
tutionshonorar efter de almindelige Regler.
I Anledning heraf henviste Konsistorium i Skrivelse af 22. Juni 1922
til, at Frk. Vinter Hansen ikke var fast ansat i Assistentstillingen, men
antaget paa Prøve i et Aar og med Forbehold om at maatte fratræde,
i
192
Universitetet 1920—1923.
saafremt den tidligere Indehaver skulde onske at vende tilhage til Stil-
lingen, idet det udtaltes, at der herefter ikke syntes at kunne være
noget til Hinder for Fortsættelse af Vikariatet. Herpaa svarede Mini-
steriet i Skrivelse af 10. Juli s. A., at da Frk. Vinter Hansen som ansat
i en Tjenestemandsstilling i Henhold til § 942 Stk. 1, jfr. § 959, i det
hele faldt ind under Tjenestemandslovens Regler, var der ingen Hjem-
mel til for hendes Vedkommende at ordne Forholdet anderledes end
efter Lovens Kegler om Konstitution i hojere Stilling. Ministeriet be-
mærkedes derhos, at det efter Omstændighederne ikke havde noget at
erindre imod, at der, saalænge Frk. Vinter Hansen var konstitueret,
eventuelt indtil Assistentstillingen igen besattes, anvendtes indtil 350 Kr.
maanedlig til en Vikar i Assistentstillingen, hvorved dog tilfojes, at
dette Belob, der laa over hvad et Konstitutionshonorar udgor efter
Tjenestemandsloven, var fastsat under andre Lonningsforhold end de
daværende, hvorfor det henstilledes, at Tilladelsen ikke udnyttedes
fuldtud, saafremt det ikke var absolut nødvendigt.
Efter den saaledes trufne Afgorelse tilkom der Frk. Vinter Hansen
Funktionshonorar for Tidsrummet 1. Januar—31. Juli 1922, altsaa for
7 Maaneder, hvilket Honorar efter Tjenestemandslovens § 12 Stk. 2
beregnedes til 80 Kr. maanedlig — svarende til Halvdelen af Forskellen
mellem Observatorstillingens Grundion, 400 Kr. maanedlig, og Assistent-
stillingens Grundion, 240 Kr. maanedlig — ialt 560 Kr. Heraf var alle-
rede 378 Kr. 75 Ore afholdt af det foregaaende Finansaars Budget og
for Finansaaret 1922—23 blev altsaa at udrede 181 Kr. 25 Øre. I Over-
ensstemmelse med Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 20. Februar
1923 bifaldt Undervisningsministeriet derefter i Skrivelse af 26. Marts
s. A., at der paa forventet Tillægsbevilling under en særlig Konto for
Konstitutionshonorarer udbetaltes Frk. Vinter Hansen 181 Kr. 25 Øre
som Rest paa Konstitutionshonorar, hvorhos Ministeriet i Henhold til
Konsistoriums Indstilling i nysnævnte Skrivelse samtykkede i, at der
ligeledes paa forventet Tillægsbevilling under Universitetets Udgifts-
post a. 3., Medhjadpssummer ved Universitetet, udbetaltes 1625 Kr. som
Vikarhonorar å 350 Kr. pr. Maaned til cand. mag. J. A. Kristensen for
Varetagelsen af Stillingen som fast videnskabelig Assistent i Tiden
1. April—31. August 1922, imod at der paa Universitetets Udgiftspost
a. 2. d., Honorarer til Ikke-Tjenestemænd i Henhold til Finansloven,
indbetaltes et Belob af 1500 Kr., nemlig det af denne Konto til ham for
samme Periode udredede Honorar.
I)e anforte to Belob af 181 Kr. 25 Øre og 1625 Kr. bevilgedes derefter
paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922
—23, Tillæg B, Sp. 2009—10.