I. Almindelige Universitetsanliggender. 1. Beretning for Aarene 1920—21, 1921—22 og 1922—23. Den akademiske Lærerforsamling har i Treaaret 1920/21—1922/23 afholdt følgende Møder: 1 1920—21: 4 Møder, nemlig 28. Oktober 1920 med Dagsorden: 1) Med- delelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret 1920—21, 3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1920—21, 4) Valg af 5 Medlemmer af Konsistorium; — 16. December 1920 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Forslag fra Udvalget om An- vendelse af fremmede Sprog i Doktordisputatser; — 17. Marts 1921 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Forslag til almindelige Be- stemmelser angaaende Universitetets Organisation; — 2. Juni 1921 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Nedsættelse af et Udvalg til Udarbejdelse af ny Forretningsorden for Lærerforsamlingen, 3) Valg af en Administrator, 4) Valg af 5 Medlemmer af Folkeuniversitetsud- valget, 5) Universitetsbygningernes Arkitektur. En Henstilling fra Pro- fessor Vinding Kruse, 6) Forslag fra Professor, Dr. L. V. Birck om Ned- sættelse af et Udvalg til Revision af Universitetets Aarbog. I 1921—22: 2 Møder, nemlig 20. Oktober 1921 med Dagsorden: 1) Med- delelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret 1921—22, 3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1921—22, 4) Forslag fra Udvalget angaaende Lærerforsamlingens Forretnings- orden; — 8. Juni 1922 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af Udvalget til Forberedelse af Valg af Konsistorialer, 3) Valg af 5 Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget. I 1922—23: 2 Moder, nemlig 19. Oktober 1922 med Dagsorden: 1) Med- delelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for 1922—23, 3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1922—23, 4) Valg af 10 Medlemmer af Konsistorium, 5) Studieoplysningskontorerne i Kø- benbavn, London og Paris skal bestyres af et Udvalg, der nedsættes af Universitetet, den polytekniske Læreanstalt, den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og det kgl. Akademi for de skønne Kunster og som be- staar af een Repræsentant for Lærerne ved hver af disse Læreanstalter og een Repræsentant for Elevraadene ved hver af disse samt een Re- præsentant for Danske Studenters internationale Komité. Valg af en Repræsentant for Universitetets Lærere til dette Udvalg, 6) Forslag om Indførelse af Sølvmedalje i Stedet for Akcessit som Belønning for Be- svarelse af Universitetets Prisopgaver, 7) Diskussion om Universitetets Repræsentations-Former; — 3. Maj 1923 med Dagsorden: 1) Meddelelser 12 Universitetet 1920—1923. fra Rektor, 2) Valg af 2 Medlemmer af Konsistorium, 3) Fortsat Re- handling af Forslaget om Indforelse af en Solvmedalje i Stedet for Ak- cessit som Belønning for Besvarelser af Universitetets Prisopgaver samt i Forbindelse dermed Behandling af enkelte andre Sporgsmaal vedro- rende Prisopgaverne, 4) Meddelelse fra det i Lærerforsamlingens Mode d. 19. Oktober f. A. nedsatte Udvalg angaaende Universitetets Repræ- sentationsformer, 5) Valg af et Medlem til Dansk Studiefonds Repræ- sentantskab for Treaaret 1923—25, 6) Forslag fra Professorerne Bøgholm, Fabricius og Sandfeld om en Revision af Skalaen for Honorarerne for Bedømmelse af Doktorafhandlinger. Til Rektorer i Rektoratsaarene 1920—21, 1921—22 og 1922—23 har den akademiske Lærerforsamling valgt følgende Professorer: d. 28. Ok- tober 1920 Professor Otto Jespersen for Rektoratsaaret 1920—21. d. 20. Oktober 1921 Professor Einar Biilmann for Rektoratsaaret 1921—22 og d. 19. Oktober 1922 Professor J. C. Bock for Rektoratsaaret 1922—23. Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling valgtes i Mo- del d. 28. Oktober 1920 for Rektoråt&aåréf 1920—21 Professor Kuhr. der senere genvalgtes for Rektoratsaarene 1921—22 og 1922—23. Som Dekaner har fungeret: I Rektoratsaaret 1920—21: Professor Torm ved det teologiske. Pro- fessor Warming ved det rets- og statsvidenskabelige, Professor Lendorf ved det lægevidenskal)elige, Professor Sandfeld ved det filosofiske og Professor Niels Nielsen ved det matematisk-naturvidenskabelige Fa- kultet. I Rektoratsaaret 1921—22: Professor Bang ved det teologiske. Pro- fessor Bentzon ved det rets- og statsvidenskabelige, Professor Rasch ved det lægevidenskabelige, Professor Vedel ved det filosofiske og Professor Hjelmslev ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 1 Rektoratsaaret 1922—23: Professor Oscar Andersen ved det teo- logiske, Professor Sindballe ved det rets- og statsvidenskabelige, Pro- fessor Fridericia ved det la^gevidenskabelige, Professor Sarauw ved det filosofiske og Professor Hjelmslev ved det matematisk-naturvidenska- belige Fakultet. Til Medlemmer af Udvalget til Forberedelse af Valg af Konsistori- aler har den akademiske Lærerforsamling i Modet 8. Juni 1922 valgt Professorerne Bentzon. Arup, Niels Nielsen, Geismar og Rasch samt Docenterne Brondum-Nielsen og Mosbech. Til Medlemmer af Konsistorium har den akademiske Lærerforsam- ling foretaget folgende Valg: D. 28. Oktober 1920 valgtes Professorerne Jacobsen, Torp, Bock, Jonsson og Biilmann. D. 19. Oktober 1922 valgtes Professorerne Am- mundsen, Faber, Heiberg, Johannsen, Jørgensen, Munch-Petersen, Rovsing og Schmiegelow samt Professor Holger Pedersen og Docent H. M. Hansen. D. 3. Maj 1923 valgtes Professor Torm som nyt Medlem i Stedet for Professor Ammundsen, der var bleven udnævnt til Biskop, og Docent Brøndum-Nielsen i Stedet for Professor Schmiegelow. Almindelige Universitetsanliggender. 13 Til Universitetets Administrator valgte Lærerforsamlingen i Modet d. 2. Juni 1921 Professor Munch-Petersen. I Universitetsaarene 1920—21, 1921—22 og 1923—24 har den akade- miske Lærerforsamling nedsat følgende Udvalg: I Mødet d. 2. Juni 1921 nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Administrator og Professorerne Jørgensen, Torm, Bock og Biilmann til Udarbejdelse af en ny Forretningsorden for Lærerforsamlingen. I samme Møde nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Administrator samt Professorerne Arup, Birck, Bock og Dahl til Revision af Univer- sitetets Aarbog. I Mødet d. 19. Oktober 1922 nedsattes et Udvalg bestaaende af den daværende Rektor (Professor Biilmann), den nyvalgte Rektor (Profes- sor Bock), Administrator samt Professorerne Arup og Oscar Andersen til Behandling af Spørgsmaalet om Universitetets Repræsentations- former, derunder Indførelse af Embedsdragt for Professorerne. Til Folkeuniversitetsudvalget er der i Treaaret 1920/21—1922/23 af den akademiske Lærerforsamling foretaget følgende Valg: D. 2. Juni 1921 genvalgtes Professorerne Arup, Bock, Johannsen, Vinding Kruse og Jul. Petersen. I Modet d. 8. Juni 1922 valgtes Profes- sor Vahl i Stedet for Professor Johannsen, medens de øvrige 4 Medlem- mer genvalgtes. Til Medlem af Dansk Studiefonds Repræsentantskab for Treaaret 1923—25 valgte Lærerforsamlingen i Modet d. 3. Maj 1923 Administrator Professor Munch-Petersen. Til Medlem af Udvalget for Bestyrelsen af Studieoply sningskonto- rerne i København, London og Paris valgtes i Mødet d. 19. Oktober 1922 Administrator Professor Munch-Petersen. I Universitetsaarene 1920—21, 1921—22 og 1922—23 har Konsisto- rium nedsat følgende Udvalg: 1920—2i: I Modet d. 20. Oktober 1920 valgte Konsistorium Rektor og Referendar til i Forbindelse med Professor Verner Dahlerup at ordne Sagerne om de akademiske Lærerforsamlingers Deltagelse i nordiske Studenterkongresser, om Lærerposter i Nabolandenes Sprog og Litte- ratur, om internationalt akademisk Samarbejde og om Universitets- kurser for nordiske Studenter samt Stipendier. I samme Møde valgtes til Medlemmer af Festudvalget Professorerne Bentzon og Kuhr i Stedet for Professorerne Salomonsen og Dines Andersen. I samme Mode ned- sattes endelig et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendar og Professo- rerne Arup og Jonsson til Behandling af Sagen om Ansættelsen af en Bibliotekar ved den Arnamagnæanske Haandskriftsamling. — I Mødet d. 24. November 1920 valgtes Professor Maar til Medlem af Mindefest- udvalget. I samme Mode nedsattes et Arbejdsudvalg angaaende den ny Regens bestaaende af Professorerne Rovsing, Jørgensen og Fibiger med Universitetsinspektør Fønss som Sekretær. — I Modet d. 26. Januar 1921 nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Kollegiernes Eforer, 14 Universitetet 1920—1923. Kvæstor og Stipendiebestyrelsens Formand til Behandling af Sagen om Kollegiernes økonomiske Forhold. — I Modet d. 23. Februar 1921 ned- sattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendar og Professor Johann- sen til Behandling af et gennem Udenrigsministeriet modtaget Udkast fra det kgl. Gesandtskab i Briissel om Overenskomst mellem Danmark og Belgien om Udveksling af Professorer og Studenter. I samme Mode valgtes Professorerne Niels Bohr og Munch-Petersen samt Docent H. M. Hansen til at tiltræde et Udvalg angaaende den fremtidige Ordning af den Del af Universitetets Fysikundervisning, som hidtil havde været varetaget af Professor Prytz. Endvidere foresloges Professor Biilmann som den anden Fællesrepræsentant for Universitetet og den polytekniske Læreanstalt. — I Mødet d. 8. Juni 1921 valgtes Professorerne J. C. Ja- cobsen, P. J. Jørgensen, Faber, Finnur Jonsson og W. Johannsen som Medlemmer af et staaende Forretningsudvalg for Konsistorium. 1921—22: I Mødet d. 14. September 1921 nedsattes et Udvalg til Be- handlingen af Sagen om Eksaminatoriehonorarerne ved kemisk La- boratorium bestaaende af de vedkommende Institutbestyrere ved Uni- versitetet og polyteknisk Læreanstalt samt Administrator. — I Mødet d. 23. November 1921 nedsattes i Anledning af den nve Administrations- ordning til Behandling af Sagen om Ansættelse af Sekretærer ved Fa- kulteterne et Udvalg bestaaende af Rektor, Administrator og de 5 De- kaner. I samme Mode nedsattes til Behandling af Sagen om de Uni- versitetsstuderendes Undervisning i Sang et Udvalg bestaaende af Rek- tor, Administrator, Professor Bentzon samt en Repræsentation for det filosofiske Fakultet valgt af dette, idet der tillagdes Udvalget Ret til at supplere sig. — I Modet d. 7. Deceml)er 1921 nedsattes et Udvalg an- gaaende Universitetets Fritrykskonto m. v. bestaaende af Rektor, Ad- ministrator og Professorerne Bang, Bentzon, Rasch, Jespersen og Hjelmslev. 1922—23: I Modet d. 22. November 1922 genvalgtes de tidligere Med- lemmer af Mindefestudvalget, dog at Professor Fabricius indtraadte i Stedet for Professor Arup. I Modet d. 15. September 1920 vedtoges det ikke at vælge nogen Stedfortræder for Docent Johs. Pedersen som Konsistorial under hans Bortrejse i 2 Semestre. I Modet d. 8. Juni 1921 valgtes Professor P. J. Jørgensen til Sted- fortræder for Administrator under hans Bortrejse fra 9. Juni til hen- imod Slutningen af Juli Maaned s. A. I Mødet d. 24. Novb. 1920 valgtes Professor Jacobsen til Efor for Val- kendorfs Kollegium. I Modet d. 11. Jan. 1922 valgtes Professor Biilmann til Efor for Borchs Kollegium. I Modet d. 27. Marts 1923 konstitueredes Professor Arup som Efor for Studentergaarden. I Modet d. 25. April 1923 valgtes Professor Kuhr til Efor for Elers' Kollegium og i Modet d. 8. Juni s. A. valgtes Professor Arup til Efor for Studentergaarden, medens Universitetsinspektør Fonss konstitueredes som Vice-Efor for 1 Aar. Almindelige Universitetsanliggender. 15 I Mødet d. 15. September 1920 valgtes Professorerne P. J. Jørgensen og Ellermann til Medlemmer af Udvalget til Bortgivelse af »V. Laubs Legat«. I Mødet d. 13. September 1922 valgtes Professorerne P. J. Jør- gensen og Fibiger til Medlemmer af dette Udvalg. I Mødet d. 24. No- vember 1920 valgtes Professor Johannsen til Komiteen for Samarbejde mellem Nordens Universiteter i Stedet for Professor Salomonsen. I Mødet d. 23. Februar 1921 delegeredes Referendarius som Universitetets Repræsentant i en Komité til Dannelse af en Fond til Kandidaters videregaaende Studier herhjemme og i Udlandet. I Mødet d. 3. Maj 1922 valgtes Professorerne Johannsen og Munch-Petersen til Univer- sitetets Repræsentanter i den Komité, der for Danmarks Vedkommende fik overdraget Ordningen af Sagen om Udveksling af nordiske Univer- sitetslærere og andre Videnskabsmænd. I Modet d. 8. November 1922 genvalgtes Professorerne Arup, Jonsson og Gammeltoft som Medlemmer af Dansk-Islandsk Forbundsfonds Bestyrelse. I Mødet d. 25. April 1923 valgtes Professorerne J. Ose. Andersen, Fr. Dahl, Rovsing, Johs. Pe- dersen og Hjelmslev til Medlemmer af Bestyrelsen for Studentergaar- den. I Mødet d. 16. Maj 1923 valgtes Docent Steffensen til Eforus for Professorernes Enkekasse i Stedet for Professor Westergaard. 2. Nye Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation. (Journ. No. 350/1918 og 211/1919). I Universitetets Aarbog for 1914—15 Side 527—536 og for 1915—20, IV Del, Side 19—23 er der gjort Rede for Behandlingen af Sagen om Indførelse af nye Bestemmelser angaaende Universitetets Administra- tion paa dens tidligere Stadier. Af et af de i Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 19 omtalte, af Konsistorium nedsatte Udvalg blev der udarbejdet et Forslag til Om- ordning af Universitetets administrative Forhold. Efterat dette var be- handlet af den akademiske Lærerforsamling i dets Møder d. 8. Maj og 22. Maj 1919, indsendtes d. 19. Juni s. A. følgende Forslag til Mini- steriet: Forslag til almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation. Indledning. § i. Universitetets Opgave er videnskabelig Forskning og Undervisning; det paahviler Universitetets Lærere at virke i begge Retninger. Universitetet forbereder til og afholder de til det henlagte Eksaminer, navnlig dem der ifølge Lov og Anordning kræves som Betingelse for Ansættelse i visse Embedsstillinger og Udøvelse af visse Virksomheder. § 2. Universitetet bestaar af dets Lærere og Studerende. 16 Universitetet 1920—1923. § 3. Adgang til Ansættelse som Lærer ved Universitetet har enhver, der har godtgjort den fornødne Indsigt i sit Videnskabsfag, uden at der kræves nogen Eksamen eller videnskabelig Grad. Hegler for Professorers og Docenters Ansættelse er fastsat ved kon- gelig Anordning af 26. Juni 1918. § 4. Berettiget til at indskrives som Student ved Universitetet er enhver, som har taget Studentereksamen i Danmark eller tidligere har været immatrikuleret ved et fremmed Universitet. Enhver er l>erettiget til at deltage i Universitetets offentlige Under- visning. § 5. Universitetet staar under Undervisningsministeriets Overbestyrelse og Overtilsyn. Dels Myndigheder er den akademiske Lærerforsamling, Konsistorium, Hektor og Heferendar, Fakulteterne og Stipendiebesty- relsen. Studenterraadene er Studenternes Repræsentation overfor Univer- sitetet og dets Myndigheder. Universitetets økonomiske Anliggender forvaltes af Universitetskvæ- sturen, der sorterer under Undervisningsministeriet. Den akademiske Lærerforsamling. § 6. Den akademiske Lærerforsamling bestaar af de Universitetslærere, der har kgl. Udnævnelse som saadanne, og af de paa anden Maade an- satte, der i deres Universitetsgerning er væsentlig sidestillede med Pro- fessorer, forsaavidt de ikke er ansatte paa bestemt Tid. Spørgsmaalet, om en Lærer opfylder disse Betingelser, afgøres af Lærerforsamlingen, efter at det paagældende Fakultet har haft Lejlighed til at udtale sig. § 7. Lærerforsamlingen er den øverste Myndighed ved Universitetet. Den udøver dels Valgret efter de nedenfor herom givne Bestemmel- ser, dels kan den raadslaa om alle Sager af almindelig Interesse for Universitetet, hvad enten de forelægges af Ministeriet eller Konsisto- rium, eller de tages under Overvejelse af Forsamlingen selv. Dens Be- slutninger, Erklæringer eller Andragender om slige Sager betragtes som det endelige Udtryk for Universitetets Mening eller Ønsker. § 8* . Lærerforsamlingen sammentræder til Møde regelmæssig fire Gange om Aaret, og desuden saa ofte Universitetets Rektor finder det ønskeligt, eller det forlanges af Ministeriet, af Konsistorium eller af 12 Medlem- mer. Over Forhandlingerne føres der en Protokol af en af Lærerfor- samlingen valgt Protokolfører. En Beslutning kan kun tattes, naai mindst Halvdelen af Lærerforsamlingens Medlemmer er tilstede. Kan Almindelige Universitetsanliggender. 17 Beslutning ikke fattes, fordi Antallet ikke er tilstrækkeligt, fortsættes Modet efter behorig Indvarsling paa en senere Dag, og Beslutning kan da tages uden Hensyn til de tilstedeværendes Antal. Lærerforsamlingen fastsætter sin egen Forretningsorden. Konsistorium. § 9. Konsistorium bestaar af 20 Medlenuner, hvortil kommer Rektor og Prorektor, hvis disse ikke forud er Konsistorialer. De 5 er Dekanerne eller de fungerende Prodekaner; naar en Dekan er eller vælges til Kon- sistorial, vælger det paagældende Fakultet et Medlem i hans Sted. De 15 vælges paa 4 Aar af Lærerforsamlingen blandt dennes Medlemmer; dog er den, som inden den paafølgende 15. November har fyldt 70 Aar, udelukket fra Valg, med mindre Lærerforsamlingen paa det nærmeste ordentlige Mode forud for Valget med tre Fjerdedels Stemmers Flertal har vedtaget at gore en Undtagelse fra denne Regel. De regelmæssige Valg foregaar i Oktober Maaned med to Aars Mellemrum; den ene Gang vælges fem, en blandt Lærerne under hvert Fakultet, den anden Gang de ovrige ti. Disse ti vælges som Regel frit blandt alle Lærerfor- samlingens Medlemmer. Dog skal der, naar mindst Halvdelen af de tilstedeværende Lærere under det teologiske eller det rets- og stats- videnskabelige Fakultet fordrer det, forst vælges en blandt Lærerne un- der det paagældende Fakultet. Naar et Fakultet saaledes har foranle- diget et bundet Valg, deltager dets Lærere ikke i Valget af de øvrige 8 eller 9. Valgene gælder fra den paafolgende 15. November. De sker med absolut Stemmeflerhed eller, for saa vidt angaar de ikke til Fa- kultetet bundne Valg, ved Forholdstalsvalg, naar dette begæres af mindst saa mange af de tilstedeværende Medlemmer, som svarer til den foreliggende Valgkvotient. Genvalg kan finde Sted. De nærmere Regler for Valgene fastsættes i Lærerforsamlingens Forretningsorden. § io. Undslaar nogen sig for at modtage Valg, og erkendes hans Und- skyldningsgrunde ikke af Lærerforsamlingen for gyldige, afgøres Spørgsmaalet af Ministeriet. Det samme gælder, naar et Medlem ønsker at opgive sit Sæde i Konsistorium. Det staar dog enhver frit for at af- slaa Valg, naar han i 8 Aar har været Medlem af Konsistorium. § 11- Afgaar et af Lærerforsamlingen valgt Medlem i Mellemtiden mellem de regelmæssige Valg, vælges i hans Sted et nyt for Resten af hans Funktionstid. Dette Valg foregaar efter Grundsætningerne i § 9 i den første ordentlige Lærerforsamling efter Vakancens Indtræden, med min- dre Rektor finder Grund til i den Anledning at sammenkalde et ekstra- ordinært Møde. Indtræder flere Vakancer, bliver, dersom en ordentlig Lærerforsamling ikke vil finde Sted inden en Maaned, et ekstraordi- nært Møde at sammenkalde til Valg. Universitetets Aarbog. 3 18 Universitetet 1920—1923. § 12. Konsistorium leder Universitetets Administration og tager Bestem- melse om de herhen hørende Sager, for saa vidt Universitetet selv kan afgøre dem. * I alle Sager, hvis Afgørelse er forbeholdt en højere Myndighed, kan Konsistorium, for saa vidt Lærerforsamlingen ikke selv har taget Sagen op (jfr. § 7), paa egen Haand afgive Erklæringer og indgive Andra- gender. Naar en Sag af denne Art forhandles i Konsistorium, hvad enten dette selv har rejst den, eller den er indkommet fra Ministeriet, et Fakultet, eller andre, skal Konsistorium dog henvise den til Lærer- forsamlingen, hvis det forlanges enten af Rektor eller af mindst 3 Konsistorialer. Forelæggelse for Lærerforsamlingen hor som Regel ske ved de vigtigere Sager, hvor det gælder om at finde et særlig fyldigt Udtryk for Universitetets Anskuelser. Konsistoriums Protokol og de til Sagerne horende Dokumenter skal saa vidt muligt være tilgængelige for Lærerforsamlingens Medlemmer. § 13.. Konsistorium kan afæske Fakulteterne Erklæringer om alle Spørgs- maal, der vedrører dem eller de under dem hørende Institutioner, jfr. § 22 f. Alle Henvendelser fra Fakulteterne til Ministeriet fremsendes gen- nem Konsistorium. Naar Konsistorium overfor en Erklæring eller et Andragende til Mi- nisteriet fra et Fakultets Side har Indvendinger at gøre, f. Eks. fordi Fakultetets Standpunkt findes at volde finansielle Betænkeligheder eller i det hele at stride imod Universitetets almindelige Interesser, sendes Sagen tilbage til Fakultetet med Konsistoriums Bemærkninger; i paa- trængende Tilfælde kan dog Referendaren ordne Sagen med Fakulte- tets Dekan. Dersom Fakultetet ikke kan dele Konsistoriums Betragt- ning, kan det, hvor det drejer sig om en Sag af almindelig Interesse for Universitetet, fordre Sagen forelagt for Lærerforsamlingen. Under alle Omstændigheder kan Fakultetet fordre sin Udtalelse indsendt til Ministeriet sammen med Konsistoriums eller Lærerforsamlingens Er- klæring i Sagen. § H. Konsistorium indkaldes til Mode af Rektor mindst en Gang om Maaneden og iøvrigt saa ofte, han skønner det fornødent, eller det for- langes enten af Ministeriet eller af Referendaren, 3 Medlemmer af Kon- sistorium eller 1 Medlem af det i § 16 nævnte staaende Forretnings- udvalg. Konsistorium er beslutningsdygtigt, naar foruden Rektor og Refe- rendar — eller dem, der i deres Forfald udfører deres Funktioner — mindst Halvdelen af samtlige Medlemmer er tilstede. Konsistorium fastsætter sin egen Forretningsorden. Den ved kgl. Resolution af 9. August 1873 stadfæstede Forretningsorden for Konsi- storium ophæves. Almindelige Universitetsanliggender. 19 § 15. Legatefora ter og deslige Forretninger kan ogsaa varetages af Med- lemmer af Lærerforsamlingen, der ikke er Konsistorialer. Bestyrere af Universitetets videnskabelige Instituter og Samlinger, Eforer for Legater, Kollegier og Kirker samt Formænd for staaende Universitetsudvalg kan af Rektor tilkaldes til at overvære Konsistoriums Forhandlinger om de dem særlig vedkommende Sager, ligesom de i saadanne Sager selv kan fordre sig tilkaldte. De deltager i Sagens For- handling, dog uden Stemmeret. § 16. Der oprettes et staaende Forretningsudvalg for Konsistorium, sam- mensat af Rektor, Referendaren og en Repræsentant for hver af de 5 Fakulteter. Fakultetsmedlemmerne vælges af Konsistorium blandt det- des Medlemmer. Valget gælder for 4 Aar under Forudsætning af, at den paagældende bevarer sit Sæde i Konsistorium. Genvalg kan finde Sted. Om de stedfundne Valg gøres der Indberetning til Ministeriet. Til dette Udvalg henvises alle Sager angaaende Bevillinger. Efter at have tilendebragt Sagernes Behandling gør Udvalget derom Indstil- ling til Konsistorium. Denne Indstilling fremsendes sammen med Kon- sistoriums Beslutning til Ministeriet. Endvidere kan Rektor og Referendar til Udvalgets Afgørelse henvise Sager, soprt| de skønner ikke at kunne afgøre alene, jfr. § 19, og hvia Behandling ikke efter deres Beskaffenhed kan udsættes til Foretagelse i det samlede Konsistorium. Konsistorium kan, naar det finder det ønskeligt, ogsaa nedsætte andre staaende Udvalg til Behandling af enkelte Sager eller Grupper af Sager. Rektor og Referendar. § 17. Universitetets Rektor, der som saadan er Medlem af Konsistorium, vælges af Lærerforsamlingen i Oktober Maaned. Valgbar er enhver, der har været Medlem af Konsistorium i mindst et Aar. Valget sker med absolut Stemmeflerhed; de nærmere Regler fastsættes i Lærerfor- samlingens Forretningsorden. Valget gælder for et Aar. Den afgaa- ende kan genvælges; dog kan ingen være Rektor mere end to Aar i Træk. Undskyldningsgrunde behandles efter Grundsætningerne i § 10. Om Valgets Udfald sker Indberetning til Ministeriet og fra dette til Kongen. Rektoratet tiltrædes ved Universitetets Aarsfest i November Maaned. Rektor staar i Spidsen for Universitetet. Han repræsenterer Univer- sitetet udadtil, under særlige Omstændigheder i Forbindelse med De- kanerne. Han sammenkalder den akademiske Lærerforsamling og Kon- sistorium og leder Forhandlingerne i disse. Han er Formand saavel i det i § 16 nævnte staaende Udvalg som i alle Udvalg, der nedsættes af Lærerforsamlingen eller Konsistorium, for saa vidt ikke andet i det enkelte Tilfælde bestemmes. Han underskriver alle fra Lærerforsam- lingen og Konsistorium udgaaende Skrivelser og Ekspeditioner i For- bindelse med Referendaren. 20 Universitetet 1920—1923. Ordningen af Universitetets Fester paahviler ham, ligesom han leder Udgivelsen af Universitetets Festskrifter. I Tilfælde af Rektors Forfald udfores de ham paahvilende Forret- ninger af Prorektor. § 18. Konsistorium vælger et af sine juridiske Medlemmer til at beklæde Stillingen som Referendar. Valget gælder for 8 Aar under Forudsæt- ning af, at han bevarer sit Sæde i Konsistorium, dog kan han med Konsistoriums Samtykke fratræde inden Udlobet af denne Tid. Gen- valg kan finde Sted. Undskyldningsgrunde behandles efter Grundsæt- ningerne i § 10. Om det stedfundne Valg gøres der Indberetning til Ministeriet. I Tilfælde af Referendarens Forfald vælger Konsistorium en anden til midlertidig at varetage hans Forretninger. Referendaren kan, saalænge han beklæder denne Stilling, ikke vælges til Dekan. Referendaren varetager paa Konsistoriums Vegne de til Universi- tetets Administration horende Forretninger. I Konsistoriums Moder forelægger han Sagerne og gor Indstilling til deres Afgørelse. I For- bindelse med Rektor underskriver han alle fra Lærerforsamlingen og Konsistorium udgaaende Skrivelser og Ekspeditioner, jfr. § 17, 2det Stk. Han er Medlem saavel af det i § 16 nævnte staaende Udvalg som af alle Udvalg, der nedsættes af Lærerforsamlingen eller Konsistorium til Behandling af Universitetets administrative Forhold. § 19. I mindre betydelige eller i paatrængende Sager kan Afgørelse træf- fes af Rektor og Referendaren i Forening, for saa vidt Sagen ikke efter sin Beskaffenhed skønnes at burde forelægges det i § 16 nævnte staa- ende Forretningsudvalg. § 20. Rektor og Referendar bistaas ved Forretningernes Besørgelse af Uni- versitetssekretæren. Fakulteterne. § 21. De fem Fakulteter, nemlig det teologiske, det rets- og statsviden- skabelige, det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematisk- naturvidenskabelige bestaar af samtlige de Professorer og Docenter, der er ansatte i normerede Stillinger. Et Fakultet kan endvidere efter dertil i hvert enkelt Tilfælde indhentet Bemyndigelse fra Undervisningsmini- steriet optage andre under det ansatte Universitetslærere som Med- lemmer. § 22. a) Hvert Fakultet ordner sin Undervisning og udarbejder og offent- liggør de for denne nødvendige Studie- og Timeplaner. b) Det drager Omsorg for, at de under det hørende Lærere vare- tager den til deres Fagomraade horende Undervisning og i passende Tid og Omfang gennemgaar det for Eksamensstudiet nødvendige Pensum. Almindelige Universitetsanliggender. 21 c) Det lader afholde de under det henlagte Eksaminer samt fast- sætter efter Indstilling af de paagældende Lærere Eksamenskravene indenfor de ved Lov og Anordning bestemte Grænser. d) Det drager Omsorg for, at de under det horende Prissporgsmaal stilles, og at de indkomne Afhandlinger bedømmes. e) Det lader de for Doktorgraden indgivne Afhandlinger bedømme og de dertil hørende Handlinger afholde samt konfererer Graden. f) Det afgiver Erklæringer og Betænkninger til Lærerforsamlingen eller Konsistorium eller gennem disse til Ministeriet om alle Spørgs- maal, der vedrører Fakultetet eller de under det hørende Institutioner. g) Det afgiver Responsa over Spørgsmaal, der hører til dets Fag- omraade, naar saadanne afkræves det af Undervisningsministeriet. Om de Responsa vedrørende gældende dansk Ret, der afæskes det juridiske Fakultet af andre offentlige Myndigheder, Institutioner eller Private, har det sit Forblivende ved de hidtil gældende Regler. § 23. Hvert Fakultet vælger aarlig, umiddelbart efter Rektor-Valget, blandt sine Medlemmer en Formand (Dekanus). Genvalg er tilladt. Undskyldningsgrunde behandles efter Grundsætningerne i § 10. Om de stedfundne Valg gøres der Indberetning til Ministeriet. Dekanatet tiltrædes ved det nye Rektoratsaars Begyndelse. I Tilfælde af Dekanus' Forfald udføres de ham paahvilende Forretninger af Prodekanus. § 24. Dekanus leder Fakultetets Forretninger. Han sammenkalder Fa- kultetsmøder og lægger de Sager, der paa dem skal forhandles, til Rette, leder Forhandlingerne paa Møderne, foranstalter de Sager, der er egnede dertil, udsendt til skriftlig Votering og besørger Udfærdigelserne, der underskrives af ham paa Fakultetets Vegne. Han varetager det for- nødne med Hensyn til Eksaminernes Afholdelse og leder Handlinger til Forsvar for Doktorgraden. Dekanus drager Omsorg for, at alle til Fakultetet indkomne Sager indføres i en Journal og enten i Fakultetsmode eller gennem skriftlig Meddelelse bringes til Medlemmernes Kundskab, og at de i Møderne trufne Beslutninger — samt, hvad enkelte Fakultetsmedlemmer forlan- ger tilført — optages i en særlig Forhandlingsprotokol. Protokollen underskrives af Dekanus efter at være oplæst ved Mødets Slutning eller det følgende Mødes Begyndelse; den skal altid være tilgængelig for ethvert Medlem af Fakultetet. Til Bistand for Dekanus kan der antages en lønnet Sekretær. § 25. Fakultetet indkaldes til Møde, saa ofte det af Dekanus skønnes for- nødent, eller naar det forlanges af tre Medlemmer eller i Anledning af en foreliggende Sag af et Medlem, hvis særlige Fagomraade den an- gaar. Indkaldelser skal, hvor ikke særlige Omstændigheder gør en hur- tigere Indvarsling nødvendig, finde Sted med mindst 8 Dages Varsel. Dagsordenen for hvert Møde fastsættes af Dekanus og meddeles Fa- kultetets Medlemmer om muligt mindst 5 Dage før Mødet. Dekanus 22 Universitetet 1920—1923. sørger for, at Medlemmerne faar passende Adgang til for Mødet at blive bekendt med de Sager, der skal behandles, enten ved at de i Tide om- sendes, eller ved at de lægges frem til Eftersyn. § 26. Fakultetsmødet er beslutningsdygtigt, naar foruden Dekanus eller den, der i hans Forfald udforer hans Funktioner, mindst Halvdelen af samtlige Fakultetets Medlemmer er til Stede. Ethvert Medlem har Ret til at forlange ethvert paa Dagsordenen op- fort Spørgsmaal eller en Del af et saadant sat under Afstemning, med mindre Fakultetet vedtager at udsætte Sagen. Ved Valg foregaar Afstemningen skriftlig og hemmelig. Udvalg kan dog vælges ved mundtlig Afstemning, hvis ikke skriftlig Afstemning forlanges af mindst 3 Medlemmer. Beslutninger træffes med simpel Stemmeflerhed mellem de tilstede- værende Medlemmer, hvor der ikke er Hjemmel for andet. Valg af Medlemmer til Udvalg sker ved Forholdstalsvalg, naar dette begæres af saa mange af de tilstedeværende Medlemmer, som svarer til den foreliggende Valgkvotient. § 27. Fakultetets Beslutninger kan med de af §§ 28—31 følgende Undta- gelser træffes enten i Fakultetsmode eller ved skriftlig Votering. Overalt hvor Beslutningen angaar en Indstilling eller anden Hen- vendelse til højere Myndigheder, kan et Mindretal kræve Lejlighed til indenfor en fastsat Frist at formulere og motivere sit Standpunkt; denne Udtalelse fremsendes da til de højere Myndigheder sammen med Fler- tallets, eventuelt ledsaget af dettes Bemærkninger. § 28. I Fakultetsmode skal behandles: a) alle Sporgsmaal om Ændringer i Fakultetets Styrelse og Sain- mensætning, om Besættelse af selvstændige Lærerposter samt om OpL rettelse af nye Lærerposter; b) alle Sager, som ved Fakultetsbeslutning er henvist dertil. Fremdeles behandles enhver Sag i Fakultetsmode, naar Dekanus finder del hensigtsmæssigt eller et Medlem forlanger det. § 29. Et Fakultet kan til Behandling og eventuel Afgørelse i et staaende Udvalg henvise de Sager, som dertil findes egnede, saaledes navnlig alle Sager vedrorende de sædvanlige Fritagelser og Dispensationer i Henhold til de gældende Love og Anordninger og alle Indstillinger til Studenterstipendier og -Legater. Inden et Legat-Udvalg fremsætter Forslag for Fakultetet om — eller træffer Afgorelse om — Indstilling til de nævnte Stipendier og Legater, skal der være givet hvert enkelt Fakultetsmedlem Lejlighed til overfor Udvalget at fremsætte Bemærkninger om de enkelte Ansøgere. Ved hvert Rektoratsaars Begyndelse foretages nye Valg til alle staa- ende Udvalg. Almindelige Universitetsanliggender. 23 § 30. Til at bedomme og for Fakultetet at fremsætte Indstilling om Dok- tordisputatser og Prisafhandlinger nedsætter Fakultetet for hvert en- kelt Tilfælde et Udvalg paa indtil 3 Medlemmer, der uanset Fakultets- delingen vælges blandt de Universitetslærere, der er nærmest fagkyn- dige. Hvis en Universitetslærer, der tilkaldes af et andet Fakultet, ikke erkender Nødvendigheden af sin Medvirken, afgøres Spørgsmaalet om hans Pligt til at indtræde i Udvalget ved Forhandling mellem de to Fakulteter. Er det ikke muligt indenfor Universitetet at finde et til- strækkeligt Antal fagkyndige, kan Fakultetet vælge en eller under sær- lige Omstændigheder flere udenfor staaende Videnskabsmænd til Med- lemmer af nævnte Udvalg. Er der nogensomhelst Uenighed i Udvalget angaaende Afhandlin- gens Bedømmelse, afgiver hvert Udvalgsmedlem en motiveret skriftlig Indstilling til Fakultetet. I alle Tilfælde træffes Afgørelsen af Fakul- tetet, jfr. dog § 31, paa Grundlag af Udvalgets Indstilling. § 31. Et Fakultet, der omfatter flere Faggrupper, kan bestemme, at en vis Sag eller Gruppe af Sager, der alene vedrører en enkelt Faggruppe, kan afgøres selvstændigt af den Del af Fakultetet, til hvis Fagomraade vedkommende Sag hører. Hvor de i § 30 nævnte Bedømmelser henlægges til en Del af Fakul- tetet, anvendes § 30 saaledes, at denne Del i enhver Henseende træder i Stedet for det samlede Fakultet. En Fagafdeling af et Fakultet, af hvilken Dekanus ikke er Medlem, vælger selv sin Formand ved Rektoratsaarets Begyndelse. Paa Fag- afdelingens Møder, Forhandlinger og Beslutninger finder Reglerne i §§ 25—28 og 33 tilsvarende Anvendelse. Ekspeditionen sker efter Forhandling mellem Formanden og Deka- nus med sidstnævntes Underskrift og i Fakultetets Navn. Forinden den nævnte Forhandling har fundet Sted, maa der ikke gives Meddelelse om Beslutningen til nogen udenfor Fakultetet. § 32. Fakultetets Lærere besørger under Fakultetets Tilsyn den dem ifølge de paagældende Studie- og Eksamensordninger paahvilende I ndervis- ning og Eksamination. Naar Omstændighederne taler derfor, saaledes navnlig til Udførelse af videnskabelige Arbejder eller paa Grund af Ar- bejde i Kommissioner eller andre offentlige Hverv, kan der dog efter Indstilling af vedkommende Fakultet og Konsistorium af Undervis- ningsministeriet tilstaas en Lærer Forelæsningsfritagelse for et Se- mester eller en Del af et saadant. § 33. Medlemmerne af Fakultetet eller af vedkommende Faggruppe, jfr. § 31, er forpligtede til, for saa vidt de ikke har lovligt Forfald, at komme til Stede i Fakultetsmøderne. Naar Forhandlingerne paa et Fakultetsmode drejer sig om Besættelse af en Lærerpost, kan de Fakul- Universitetet 1920—1923. tetsmedlemmer, der er Ansøgere til den paagældende Post, ikke deltage i Modet. Fakultetsmedleminer er endvidere forpligtede til at give Møde ved det mundtlige Forsvar til Erhvervelse af Doktorgraden, naar Dispu- tatsens Emne vedrører deres Fagomraade. Universitetets Stipendiebestyrelse. § 34. Universitetets Stipendiebestyrelse bestaar af 5 Medlemmer, der væl- ges paa 4 Aar af den akademiske Lærerforsamling blandt Fakulteternes Medlemmer, 1 fra hvert Fakultet. For hvert Medlem vælges tillige en Suppleant. De regelmæssige Valg foregaar i Oktober Maaned og gælder fra den paafolgende 15. November. Valgene sker med absolut Stemme- flerhed. Afgaar et Medlem i Mellemtiden mellem de regelmæssige Valg forholdes som angivet i § 11. Undskvldningsgrunde behandles efter Reglerne i § 10. Om de stedfundne Valg gøres der Indberetning til Mi- nisteriet. § 35. Stipendiebestyrelsen uddeler alle under Universitetets Bestyrelse hø- rende, for Studenter ved Universitetet bestemte Stipendier og Legater — herunder indl>efattet Kommunitetsstipendiet og Bolig paa Regen- sen eller de til Universitetet knyttede Kollegier men ikke Fripladser ved Undervisning — hvortil Uddelingsretten ikke ifølge særlig Bestemmelse tilkommer andre. Stipendiebestyrelsen fører endvidere i Overensstem- melse med de til enhver Tig ga^ldende Bestemmelser Tilsyn med de Studenter, der nyder Legater og Stipendier. § 36. Stipendiebestyrelsen vælger blandt sine Medlemmer en Formand og en Na'stformand. Valget gælder for hele den paagældende Valgperiode. Cienvalg kan finde Sted. Om de stedfundne Valg gøres der Indberetning til Ministeriet. Til Bistand ved Forretningernes Besørgelse og Ledelse af Kontoret antager Stipendiebestyrelsen en lønnet Sekretær. § 37. Stipendiebestyrelsen indkaldes til Mode af Formanden, saa ofte det skønnes fornødent, eller det forlanges af et Medlem. Stipendiebestyrelsen er beslutningsdygtig, naar foruden Formanden — eller i hans Forfald Næstformanden — 2 Medlemmer er tilstede. Stipendiebestyrelsen fastsætter sin egen Forretningsorden. Studenter randene. § 38. Studenterraadene vælges hvert Aar af og blandt de ved Universitetet immatrikulerede Studerende gruppevis efter Fagstudium. Valgret og Valgbarhed har enhver, som har akademisk Borgerret ved Universitetet, forudsat at han ved at melde sig til Optagelse i den aarlige Liste over Almindelige Universitetsanliggender. 25 de immatrikulerede Studerende har erhvervet Legitimationskort for det paagældende Aar som Studerende under et af Universitetets 5 Fakul- teter. § 39. For hvert af de 5 Fakulteter vælges et Studenterraad, bestaaende af indtil 9 Medlemmer. De nærmere Bestemmelser om disse 5 Raads Sam- mensætning fastsættes af det samlede Studenterraad med Universi- tetsmyndighedernes Approbation. § 40. De i § 39 nævnte 5 Studenterraad danner tilsammen det samlede Studenterraad. § 41. Studenterraadene er den af Universitetet anerkendte Repræsentation for de ved Universitetet immatrikulerede Studerende. Deres Opgave er at forhandle med Universitetet om Sager, der vedrører de Studerendes Interesser. Det samlede Raad raadslaar og stiller Forslag om Sager af fælles Interesse for Universitetets Studerende og repræsenterer disse udadtil. Hvert af de faglige Raad repræsenterer det paagældende Fakultets Studerende i Sager vedrorende deres faglige Interesser. § 42. De nærmere Regler om Studenterraadenes Forretningsorden i deres Forhold til Universitetet fastsættes af Konsistorium efter Forhandling med det samlede Raad. § 43. De nærmere Regler for Studenterraadenes indre Forhold fastsættes af det samlede Raad. § 44. Nærværende Bestemmelser træder i Stedet for kgl. Resol. af 6. Sept. 1902, saaledes som denne er ændret ved de kgl. Resol. af 1. Febr. 1904, 3. Juni 1913 og 10. Sept. 1914. Dette Forslag blev ledsaget af følgende Bemærkninger. Ved dette Forslag tilstræbes det at give en samlet Oversigt over de forskellige Universitetsmyndigheder og over de Grundregler, der gælder for deres Stilling og Virksomhed. Angaaende flere af de Forhold, der her behandles, har der hidtil ikke foreligget klare, skrevne Retsregler, og de, der fandtes, maatte møjsommelig samles sammen forskellige Steder fra. Først her fremtræder Universitetets Organisation i dets en- kelte Forgreninger som et systematisk Hele. I det væsentlige nyt er Forslagets Indledningsafsnit. Her betones forst — i Lighed med Bestemmelser, der findes for de svenske Uni- versiteter — de forskellige Sider ved Universitetets Virksomhed som videnskabelig Anstalt og som Undervisningsanstalt og da særlig som Skole for Statens vordende Embedsmænd. I Sammenhæng dermed Universitetets Aarbog. 4 Universitetet 1920—1923. fremhæves det, at Universitetet bestaar saavel af dets Studerende som af dets Lærere. Adgangen til at ansættes som Lærer er ikke betinget af nogen Eksamen. Derimod kræves der som Regel Studentereksamen for at indskrives som egentlig Studerende ved Universitetet. Men dette har tillige en almindelig folkeoplysende Opgave, idet dets offentlige Undervisning staar aal>en for alle og enhver. Der gaas derefter over til at fremstille Reglerne om de forskellige Myndigheder, som under Undervisningsministeriets Overbestyrelse og Overtilsyn varetager Universitetets Administration, nemlig, jfr. Forsla- dets § 5, dels dets Centralmyndigheder, den akademiske Lærerforsam- ling, Konsistorium, Rektor og Referendar, dels Fakulteterne og Stipen- diebestyrelsen, der varetager de særlig under dem henlagte administra- tive Opgaver, medens Studenterraadene staar som Studenternes Repræ- sentation overfor Universitetet og dets Myndigheder. Endelig maa erindres, at Universitetets økonomiske Anliggender selvstændig forvaltes af l'niversitetskvæsturen. der sorterer direkte under Undervisnings- ministeriet. l'niversitelets Centralstyrelse, hvis Ordning væsentlig hviler paa en kgl. Resolution af 6. September 1902, er hidtil blevet varetaget af den akademiske Lærerforsamling og Konsistorium. Den akademiske Lærer- forsamling. der bestaar af samtlige Universitetets faste Lærere er, jfr. Forslagets § 7, den øverste Myndighed ved Universitetet, men den tager som Regel ikke Del i dets egentlige Administration. Dens Betydning ligger derimod navnlig i. at den dels udgør en Valgforsamling, der fore- tager Valg af Universitetets Rektor og Medlemmer af Konsistorium, dels kan raadslaa om alle Sager af almindelig Interesse for Universi- tetet, idet, jfr. Forslagets § 12, 2det Stykke, Forelæggelse for Lærer- forsamlingen som Regel bor ske ved de vigtigere Sager, hvor det gælder om at finde et særlig fyldigt Udtryk for Universitetets Anskuelser. Ledelsen af Universitetets Administration horer derimod under Kon- sistorium, der, jfr. § 9, normalt bestaar af 20 Medlemmer, nemlig dels de 5 Dekaner, dels 15 Medlemmer, som vælges paa 4 Aar af Lærerfor- samlingen blandt dennes Modlemmer. Det er dog kun et lille Mindretal af Universitetets Sager, der be- handles i Konsistoriums Moder, nemlig saadanne, der kræver en mere indgaaende Droftelse. Det store Antal lobende Sager ekspederes der- imod paa Konsistoriums Vegne af Rektor og Referendar, som derved bistaas af Universitetssekretæren. Det daglige administrative Arbejde paahviler navnlig Referendaren, der skal være et af Konsistoriums ju- ridiske Medlemmer, og som plejer at fungere en længere Aarrække (den nuværende Indehaver af Stillingen har saaledes læklædt denne i 8*4 Aar). Det er ogsaa Referendaren, hvem det i Konsistoriums Møder paa- hviler at forelægge Sagerne og stille Forslag til deres Afgorelse; lige- ledes skal Sagerne udfærdiges og paraferes af ham. Den her skildrede Styrelsesform ønsker Universitetet i dens Grund- træk bevaret, idet man finder, at den i alt væsentlig har staaet sin Prøve. Man kan i denne Retning ganske henholde sig til de Bemærk- ninger derom, der findes i Universitetskommissionens Betænkning af 1913 (S. 89 ff.). Det fremhævedes her navnlig, at der sikkert intet vilde vindes ved at indfore et helt nvt Led i Universitetets Styrelse som en Almindelige Universitetsanliggender. 27 økonomisk Direktør, Kansler eller deslige, men at den noget storre En- hed, Fasthed og Simpelhed, der onskedes i Universitetets Administra- tion, vilde opnaas ved at foretage visse Ændringer paa det bestaaende Grundlag. Til dette Standpunkt har Lærerforsamlingen allerede i sine Skrivelser til Undervisningsministeriet af 5. Februar 1914 og 21. Ja- nuar 1915 sluttet sig. Af de Ændringer, der i Overensstemmelse hermed foreslaas, frem- hæves følgende: Ved § 16 foreslaas det at give det »Bevillingsudvalg«, der allerede i Praksis er indfort til Prøvelse af de forskellige Forslag om Bevillinger, som fremkommer fra Universitetet, retlig Anerkendelse, og samtidig at udvide dets Virkeomraade, saaledes at det som »et staaende Forretningsudvalg« skal kunne afgøre paatrængende Sager. Ligeledes skal Konsistorium kunne nedsætte andre staaende Udvalg til Behand- ling af enkelte Sager eller Grupper af Sager. Endvidere lovfæstes ved Forslagets § 19 den ret vide Beføjelse for Rektor og Referendar, der gennem Praxis har udviklet sig, til paa egen Haand at afgøre mindre betydelige eller paatrængende Sager. Og navnlig fastslaas og udvides Referendarens Stilling indenfor Universitetets Administration, idet ifølge Forslagets §§ 17 og 18 vel Rektor vedblivende vil staa i Spidsen for Universitetet, men det er Referendaren, der paa Konsistoriums Vegne varetager de til Universitetets Administration horende Forret- ninger, ligesom han i Forbindelse med Rektor underskriver alle fra Lærerforsamlingen og Konsistorium udgaaende Skrivelser og Ekspedi- tioner. Ved disse Foranstaltninger formener man, at Hensynet til at sikre og lette Universitetets Administration er sket tilstrækkelig Fyldest. Be- handlingen i Konsistoriums samlede Møder vil dog stadig have sin store Betydning med Hensyn til saadanne Sager, som kræver en mere alsidig faglig Overvejelse. Medens saaledes Universitetets Administration varetages af Konsi- storium med Rektor og Referendar, foregaar dets Hovedvirksomhed som videnskabelig Anstalt og som Undervisningsanstalt gennem Fakulte- terne ved de til disse knyttede Lærere og de under dem horende Insti- tuter. Der er fem Fakulteter — det teologiske, det rets- og statsviden- skabelige, det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematisk- naturvidenskabelige — hver med en Formand (Dekanus) i Spidsen. Det er Fakulteternes Opgave som Lærernes og Institutbestyrernes nær- meste Foresatte at paase, at Undervisningsvirksomheden foregaar i Over- ensstemmelse med de derfor fastsatte Regler. For Fakulteternes Virksomhed har der hidtil kun i ringe Grad været formuleret Regler, og de Forskrifter, Forslaget i §§ 21—23 giver om dem, er derfor for en stor Del nye. Dette gælder saaledes Bestemmel- serne i § 21 om, hvem der skal være Medlem af Fakulteterne, hvorom nærmere nedenfor, i §§ 22, 32 og 33 om Fakulteterne og deres Læreres forskellige Opgaver øg Pligter, særlig med Hensyn til Undervisningen, og den Række Bestemmelser, som §§ 23—31 indeholder om Fakulteter- nes Forretningsgang, og som alle sigter til at styrke Fakulteterne som handledygtige Organer. Bestemmelserne i Forslagets §§ 34—37 om Universitetets Stipendie- bestyrelse er nøje overensstemmende med det Forslag, der tidligere er 28 Universitetet 1920—1923. indsendt til Ministeriet. Endelig indeholder Forslagets sidste Afsnit, §§ 38—43, om Studenterraadene, for hvis Oprindelse og Stilling ved Uni- versitetet der nedenfor er gjort nærmere Rede, kun Regler, som Uni- versitetet allerede har fastslaaet som Grundbestemmelser for Studenter- raadene, men som man finder det rimeligt at optage i en samlet Ord- ning af Universitetets Organisation. Med Hensyn til Forslagets enkelte Bestemmelser fremhæves: Afsnittet om den (ikademiske lærerforsamling er, som ovenfor be- rort, i det væsentlige stemmende med de nugældende Regler. Dette gælder ogsaa den i § 6 indeholdte Angivelse af, hvem der er Medlemmer af Lærerforsamlingen, idet der ved den foreliggende Affattelse ikke er tilsigtet nogen Forandring af dennes Sammensætning, men alene er taget Hensyn til de faktiske Forhold, saaledes som disse har udviklet sig siden Resolutionen af 3. Juni 1913, navnlig som Folge af Bestem- melserne i Lonningsloven af 1916. Forslaget adskiller sig kun paa 2 Punkter fra de nugældende Bestemmelser, nemlig dels deri, at Lærer- forsamlingen ved Valg af Protokolforer ikke ubetinget skal være bun- det til sine egne Medlemmer, dels deri at Skrivelser og Ekspeditioner ikke skal underskrives af Rektor og Protokolforer, men af Rektor og Referendar. Den sidste Bestemmelse har Sammenhæng med Forslagets senere Bestemmelser om Referendarens Stilling, jfr. navnlig § 18. Afsnittet om Konsistorium adskiller sig paa flere Punkter fra de nu- gældende Regler. Af storst Betydning er formentlig den ovenfor om- talte, i § 16 optagne Bestemmelse om Oprettelse af et staaende Forret- ningsudvalg, hvis særlige Opgave er Behandling af Bevillingssager, men som tillige har den almindelige Opgave at bistaa Rektor og Referendar ved Afgorelsen af Sager, som de skonner ikke at kunne afgøre alene, og som ikke kan udsættes til Foretagelse i det samlede Konsistorium. Ved Indforeisen af et saadant staaende Udvalg tilsigter man ikke blot at opnaa en grundig Behandling af de vigtige Bevillingssager, men og- saa i det hele at virke fremmende paa Konsistoriums Forretningsdvg- tighed. I Universitetskommissionens Betænkning var stillet Forslag om, at Universitetets Kvæstor i visse Sager skulde være Medlem saavel af Konsistorium som af det ovennævnte staaende Forretningsudvalg. En tilsvarende Bestemmelse er dog ikke optaget i nærværende Forslag, idet man er gaaet ud fra, at et saadant Medlemsforhold maatte være mindre vel foreneligt med Universitetskvæsturens hele Stilling og navnlig sna- rere vilde svække end styrke Kvæstors Betydning som selvstændig øko- nomisk Kontrolmyndighed. Af Punkter, hvori det foreliggende Forslag iøvrigt afviger fra de nu- gældende Bestemmelser, skal man fremhæve: I § 10 er den nugældende Regel, at 12 Aars Medlemsforhold beretti- ger til at afslaa Valg, ændret til 8 Aar, idet man er gaaet ud fra, at der med Lærerforsamlingens nuværende Størrelse ikke er Grund til at forlange en længere Tjeneste i Administrationen af dens enkelte Med- lemmer, og en vis Skiften maa anses for ønskelig. I § 13 er optaget en Bestemmelse om, at alle Henvendelser fra Fa- kulteterne til Ministeriet skal fremsendes gennem Konsistorium som Almindelige Universitetsanliggender. 29 den centrale Administrationsmyndighed ved Universitetet. Den alle- rede nu gældende Regel, at Konsistorium kan afæske Fakulteterne Er- klæringer om alle Sporgsmaal, der vedrorer dem eller de under dem horende Institutioner, er endvidere udtrykkelig fremhævet. I § 14 er — i Lighed med Bestemmelserne for de andre Myndig- heder — optaget almindelige reglementariske Bestemmelser om Konsi- storiums Sammenkaldelse, Beslutningsdygtighed og Forretningsorden. Den nuværende ved kgl. Resol. af 9. August 1873 stadfæstede Forret- ningsorden er foreslaaet ophævet, saaledes at Konsistorium selv skal fastsætte sin Forretningsorden. Hovedændringerne, der ved Afsnittet om Rektor og Referendar sker i den hidtilværende Ordning, er ligeledes allerede ovenfor omtalte. Særlig maa fremhæves, at den Beføjelse, der ved § 19 er tillagt Rektor og Referendar til paa egen Haand at træffe Afgorelse, tilkommer dem ikke blot i mindre betydelige Sager, men ogsaa i Sager af større Be- tydning, der maa anses for paatrængende. Afsnittet om Fakulteterne er som ovenfor nævnt for saa vidt helt nyt, som der — bortset fra nogle af Bestemmelserne i Universitetets Retsreglers §§ 22—39 — ikke tidligere har været givet nogen samlet Fremstilling af de for Fakulteterne gældende fælles Regler. Man har herved i første Række tilstræbt at skabe faste og saavidt muligt ens- artede Regler for Fakultetsstyret. Bestemmelserne har derfor maattet gøres ret detaillerede, saaledes at de til en vis Grad kunde virke som en fælles Forretningsorden for de 5 indbyrdes uafhængige Fakulteter. Med Hensyn til de enkelte Paragrafer bemærkes følgende: ad § 21. Efter de nugældende Regler er kun de i normerede Pro- fessorater ansatte Lærere Medlemmer af Fakulteterne. Desuden kan hvert Fakultet efter dertil i hvert enkelt Tilfælde indhentet kgl. Be- myndigelse optage andre under det ansatte Lærere som Medlemmer. Efter Forslaget skal derimod alle Lærere i normerede Stillinger, ikke blot Professorer, derunder ogsaa de »fungerende«, men ogsaa Docenter eo ipso være Medlemmer af Fakultetet. Man anser denne Ordning for naturlig, fordi det kun derved er muligt at sikre hver enkelt Lærer, hvis Stilling er af en saadan Vigtighed for Fakultetets Undervisning, at den er normeret som Professorat eller Docentur, den rimelige Ind- flydelse paa Fakultetets Beslutninger. Samtidig er dog Adgangen for Fakulteterne til at optage andre Lærere som Medlemmer foreslaaet be- varet, saaledes at den hertil nødvendige Bemyndigelse gives af Under- visningsministeriet. ad § 22. I denne Paragraf opregnes de vigtigste Afsnit af Fakulte- ternes Virksomhedsomraade og af de dem paahvilende Pligter. Iblandt disse er optaget Pligten til at udarbejde og offentliggøre de for Under- visningen nødvendige Studie- og Timeplaner. Saavel her som i § 32 er det endvidere udtrykkelig udtalt, at det er Fakulteterne, der fører Tilsynet med, at Lærerne varetager deres Undervisningspligter. ad §§ 23—29. I disse Paragrafer er givet en Række Bestemmelser, der som en for de 5 Fakulteter fælles Forretningsorden, tilsigter at skabe Orden og Ensartethed i disses Forretningsgang. Af disse Bestem- melser skal fremhæves følgende: 30 Universitetet 1920—1923. Den nuværende Ordning, hvorefter Fakultetets Formand (Dekanus) vælges for et Aar, dog at Genvalg er tilladt, er bibeholdt, idet det maa anses for at være af megen Betydning, at saa mange af Universitetets Lærere som muligt faar den Lejlighed til indgaaende Beskæftigelse med Fakultetsarbejdet, som Dekanatet frembyder, og dette Hverv paa den anden Side lægger saa meget Beslag paa dets Indehaver, at det, naar de egentlige Lærerpligter ikke skal forsømmes, oftest vil vise sig umu- ligt at beklæde det for mere end et Aar ad Gangen. Under Hensyn til det meget store Kontorarbejde, der er forbundet med Dekanatsforret- ningerne, og tillige for at bevare en ensartet Forretningsgang under de skiftende Dekaner, maa det imidlertid anses for nødvendigt, at der gives Dekanerne lønnet Medhjælp, og derfor er der i § 24 i. f. optaget en Bestemmelse om, at der til Bistand for Dekanus kan antages en lønnet Sekretær. Sekretær-Stillingerne er tænkt besat med yngre juri- diske Kandidater eller Kandidater fra vedkommende Fakultet og løn- net med fra 1200 til 1800 Kr., idet Arbejdet er af forskellig Størrelse i de forskellige Fakulteter. I § 27 er formuleret en Regel om et Mindretals Ret til ved FakuN tetsbeslutninger, der angaar en Indstilling eller anden Henvendelse til højere Myndigheder, at afgive Særvotum, der da bliver at fremsende til højere Myndighed sammen med Flertallets Udtalelse. Denne Regel har sit Forbillede i en tilsvarende Bestemmelse i den gældende Forret- ningsorden for den akademiske Lærerforsamling. I § 28 er der givet nærmere Regler om, hvilke Sager der nødvendig skal behandles i Fakultetsmoder. Ved § 29 henstilles det til Fakulteterne at indføre staaende Udvalg til Behandling og eventuel Afgørelse af Sager, som findes egnede dertil, saaledes navnlig angaaende Dispensationer og Legater. ad § 30. I denne Paragraf er givet faste Regler for Bedømmelse af Doktordisputatser og Prisafhandlinger. Bedømmelsen er foreslaaet overgivet til et for hvert enkelt Tilfælde nedsat Udvalg paa indtil 3 Fagkyndige, men saaledes at den endelige Afgørelse af, om Disputatsen skal antages eller Prisafhandlingen belønnes, træffes af Fakultetet eller en af dettes Faggrupper, jfr. § 31. ad § 31. For de Fakulteter, der omfatter flere Faggrupper — saa- ledes det rets- og statsvidenskabelige, det filosofiske og det matematisk- naturvidenskabelige — kan det vise sig ønskeligt at udskille enkelte Sager eller Grupper af Sager til selvstændig Behandling af de til ved- kommende Faggruppe horende Medlemmer. For en saadan i de fak- tiske Forhold begrundet Deling af et Fakultet indeholder Paragrafen Regler, ved hvilke det dog er iagttaget, at Fakultetets Enhed oprethol- des derved, at Ekspeditionen af Fagafdelingens Sager sker efter For- handling med Dekanus, med hans Underskrift og i Fakultetets Navn. ad § 32. Paragrafens første Punktum svarer til Reglen i § 22 b., hvorefter Fakultetet drager Omsorg for, at dets Lærere varetager deres Undervisning. I Tilknytning til Bestemmelsen om Lærernes Under- visnings- og Eksaminationspligter er det fundet rigtigt at fremhæve, at der kan bevilges dem Fritagelse for disse for et Semester eller en Del af et saadant, og man har som Eksempler paa Forhold, der kan begrunde Fritagelsen, nævnt: Udførelse af videnskabelige Arbejder og Almindelige Universitetsanliggender. 31 Arbejde i Kommissioner eller andre offentlige Hverv, uden at disse Eksempler dog maa opfattes som udtommende. Der er heri intet væ- sentligt nyt, idet det ogsaa hidtil har været Praksis, at saadan Frita- gelse blev bevilget, naar Omstændighederne talte derfor — omend denne Praksis ikke her har haft saa faste Former eller er blevet saa hyppigt anvendt som i de andre skandinaviske Lande. Under Hensyn til den overordentlig store Betydning, det kan have for en Universitetslærer, at han ved en Tid at fritages for det daglige Universitetsarbejde faar den fornødne Tid og Lejlighed til at vie sig til sine videnskabelige Stu- dier eller til at udføre offentlige Hverv, i hvilke hans særlige Sagkund- skab udnyttes, har man imidlertid ment, at der burde findes en ud- trykkelig Hjemmel for, at en saadan Fritagelse kan gives. ad § 33. Paragrafen paabyder Modepligt for Fakultetsmedlemmerne til Fakultetsmoder og i et vist Omfang ogsaa til Doktordisputatser. Saa- dan Mødepligt maa vel anses for selvfølgelig, men har dog hidtil ikke i sin Almindelighed været paabudt. I Forbindelse med Reglen om Mødepligten til Fakultetsmoderne er det fundet rigtigt at fremhæve, at Fakultetsmedlemmer, der er Ansøgere til Lærerposter, om hvis Besæt- telse der skal forhandles i et Møde, ikke maa deltage i dette. Afsnittet om Universitetets Stipendiebestyrelse er, som ovenfor be- rørt, affattet i Overensstemmelse med det tidligere udarbejdede og til Ministeriet indsendte Forslag til nye almindelige Bestemmelser for Uni- versitetets Legater. Dog er der i § 34 optaget en Bestemmelse om, at der for hvert Medlem af Stipendiebestyrelsen skal vælges en Suppleant. Med Hensyn til Afsnittet om Studenterraadene bemærkes følgende: Efter et i 1910 paa Initiativ af »Studentersamfundet« afholdt offent- ligt Studentermode blev der fra de 3 Studenterforeninger rettet Hen- vendelse til Den akademiske Lærerforsamling om Nedsættelse af et Udvalg til at tage Sporgsmaalet om Oprettelsen af Studenterraad under Overvejelse. Lærerforsamlingen nedsatte et saadant Udvalg, der drøf- tede Sporgsmaalet med Repræsentanter for de Studerende, og paa For- slag af dette Udvalg vedtog Lærerforsamlingen 21. December 1911, at Universitetet forsøgsvis for 3 Aar vilde være villigt at forhandle om Sager, der vedrører de Studerendes Interesser, med Udvalg valgte af de Studerende gruppevis efter Fagstudium. Det bestemtes derhos, at der for hvert af de fem Fakulteter skulde vælges et Studenterraad, og at der af disse, af 5 til 8 Medlemmer bestaaende Studenterraad skulde væl- ges Det samlede Studenterraad, hvortil hvert af Fagraadene af sin Midte skulde vælge 3 Medlemmer. Der fastsattes foreløbige Bestemmelser for Studenterraadene, indtil en Forretningsorden kunde affattes af Rektor og Dekanerne efter Samraad med det samlede Studenterraad. I Hen- hold til disse foreløbige Bestemmelser blev de første Studenterraad valgt den 28. Marts 1912. og efter Samraad med dette Studenterraad udfær- digedes 15. Marts 1913 Grundregler for Studenterraadene og Forret- ningsorden for disse i deres Forhold til Universitetet. Disse Grund- regler angav Studenterraadenes Opgave i Overensstemmelse med Læ- rerforsamlingens ovennævnte Beslutning som Forhandling med Uni- versitetet om Sager, der vedrører de Studerendes Interesse, og gav i øvrigt nærmere Regler for Studenterraadenes og deres Medlemmers An- 32 Universitetet 1920—1923. tal, Valgret og Valgbarhed, Valg og Samraad med Universitetets Myn- digheder. Da Studenterraadene havde virket i de 3 Aar, for hvilke de forsøgs- vis var indførte, blev de ved Lærerforsamlingens Beslutning af 17. De- cember 1914 fornyede for andre 3 Aar, og derefter blev de ved Lærer- forsamlingens Beslutning af 18. Oktober 1917 gjort til en permanent Institution. De i 1913 udfærdigede Grundregler forblev med enkelte mindre Ændringer gældende, indtil de i Februar 1919 blev afløste af 3 Sæt Regler, nemlig 1) Grundregler for Studenterraadene (foreløbig fastsatte af Konsistorium), 2) Almindelige Regler for Studenterraadene i deres Forhold til Universitetet (fastsatte af Konsistorium) og 3) Regler for Studenterraadenes indre Forhold (fastsatte af det samlede Raad). Ved Finansloven for 1919—20 er der under Universitetets Udgifts- post o. bevilget Studenterraadet et Annuum paa 300 Kr. til Administra- tionsudgifter. Studenterraadene har i den Tid, hvori de har bestaaet, vist sig som en særdeles nyttig Institution, i første Række derved at de har dannet et gavnligt Mellemled mellem Fakulteterne og de Fagstuderende. Men tillige har det samlede Studenterraad i de sidste Aar med Iver og Dyg- tighed arbejdet med paa de forskellige Opgaver, Universitetet har taget op for at lette Studenterne Dyrtidens Tryk. Og endelig har Raadet i ikke ringe Grad vist Initiativ og Foretagsomhed paa flere forskellige Omraader, der har væsentlig Interesse for Studenterne, saaledes ved Oprettelse af et Bureau til Oplysning for nye Studenter, ved Udgivelse af en Studenterhaandbog, ved Samarbejde med de andre skandinaviske Studenter og flere andre Opgaver. Universitetet mener herefter, at Studenterraadene ved deres egen Virksomhed har dokumenteret deres Berettigelse til at indgaa som et fast Led i Universitetets Organisation, og man har derfor i de alminde- lige Bestemmelser om denne optaget et Afsnit om Studenterraadene. Det er dog kun Grundreglerne, man paa denne Maade søger fæstnede, idet det maa anses for heldigst, at det er overladt til Universitetet selv at fastsætte Reglerne for de Former, hvorunder dets Myndigheder skal forhandle med Studenterraadene, og det formentlig bør overlades Stu- denterraadene selv at fastsætte en Forretningsorden for deres indre Forhold. Som foran nævnt er de her foreslaaede Grundregler stemmende med de allerede af Universitetet fastsatte, der i de Aar, hvori Raadene har bestaaet, har vist sig at danne et heldigt Grundlag for deres Virksom- hed. Der gives i § 38 Bestemmelser om Valg, Valgret og Valgbarhed, i § 39 om Raadenes Inddeling i 5 Fakultetsraad, der (§ 40) tilsammen danner det samlede Raad. I § 41 nævnes Raadenes Opgaver og i § 42 og § 43, at Konsistorium giver Regler for deres Forretningsorden i deres Forhold til Universitetet, medens Forretningsordenen for deres indre Forhold fastsættes af det samlede Raad. Efter forskellige Underhaandsforliandlinger med Ministeriet tilskrev dette d. 8. Marts 1921 Konsistorium saaledes: Almindelige Universitetsanliggender. 33 »Idet Ministeriet tilbagesender hoslagte af Lærerforsamlingen ud- arbejdede Forslag til almindelige Bestemmelser angaaende Universite- tets Organisation, skal man tjenstligt meddele til Efterretning, at det vil kunne forventes, at der af Ministeriet vil blive søgt allerhøjeste Stadfæstelse af Forslaget, naar de paa vedlagte Lister opførte Ændringer til Forslaget iagttages. Det bemærkes, at der fra Ministeriets Side lægges særlig Vægt paa, at saavel Konsistoriums som Fakulteternes Forretningsgang simplifi- ceres, samt at Fakulteterne administrationsmæssig kan være i Funk- tion ogsaa under Universitetets Ferier. Ministeriet skal derhos henstille, om der ikke paa det nuværende Tidspunkt maatte være Anledning til at søge Betegnelsen »Referenda- rius« ændret, idet der dog ikke i saa Henseende fra Ministeriets Side stilles Forslag om en bestemt Betegnelse. Endelig skal Ministeriet henlede Opmærksomheden paa, at der Gang paa Gang, naar Konsistorium har afgivet Indstilling om Embedsbesæt- telser og andre vigtige Sager vedrorende Universitetet, i Dagspressen er fremkommet Oplysninger og Drøftelser, som om Sagen hermed var af- gjort, og da man maa finde dette Forhold uheldigt ligesaavel overfor Hans Majestæt Kongen som overfor Ministeriet selv, og det iøvrigt hel- ler ikke synes at finde Sted med Hensyn til andre Institutioner, fra hvilke Indstillinger om Embedsudnævnelser indgaar til Ministeriet, skal man herved anmode om, at der fremtidig fra Universitetets Side maa blive iagttaget fuldstændig Tavshed med Hensyn til alle Indstillinger om Embedsbesættelser og om andre Forslag til kongelig Resolution.« Ændringsforslag til Forslag til almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation. Til § 2. Denne Paragraf udgå ar. De følgende Paragraftal rettes i Overensstemmelse hermed. Til §3. I anden Linie tilføjes efter »der«: foruden at opfylde de al- mindelige Betingelser for Ansættelse i Statstjenesten. Til § 4. Paragrafens 1. Stykke affattes saaledes: Berettiget til at ind- skrives (immatrikuleres) som Student ved Universitetet er enhver ube- rygtet Mand eller Kvinde, som enten har taget Studentereksamen i Danmark, eller tidligere har været indskrevet som Student ved et frem- med Universitetet. Endvidere kan Ministeriet efter Konsistoriums Indstilling i hvert enkelt Tilfælde give Tilladelse til Immatrikulation af andre fremmede Studenter, der har taget Studentereksamen i Udlandet, men ikke har ladet sig immatrikulere ved et fremmed Universitetet. I de Tilfælde, hvor Immatrikulationen ikke grunder sig paa en her i Landet taget Studentereksamen, kan der dog til Immatrikulationen knyttes et Forbehold, hvorved de danske Studenters Fortrinsret til Universitetets Undervisning sikres. Til § 5. Første Punktum rettes til: »Universitetet er underlagt Un- dervisningsministeriet.« Universitetets Aarbog. 5 34 Universitetet 1920—1923. Til § 6. Denne Paragraf affattes saaledes: Den akademiske La'rerforsamling bestaar af samtlige Universitetets Professorer, Docenter og Lektorer. Til § 7. I andet Stykke, andet Punktum, rettes »Beslutninger, Erklæ- ringer eller Andragender« til: »Beslutninger og Erklæringer«. Til § 8. I Linie 2—3 rettes »Mode regelmæssig fire Gange om Aaret og desuden ..« til: ^Aarsmode til Valg af Rektor og eventuelt Valg af Referendar og Medlemmer af Konsistorium i Overensstemmelse med de nedenfor givne Regler, Endvidere indkaldes den ...... Til §9. I Linie 2 rettes »og Prorektor« til: Prorektor og Referendar. Til § 12. Denne Paragraf udgaar. De folgende Paragraftal rettes i Overensstemmelse hermed. Til § 13. I Stedet for Paragrafens forste Stykke sættes: Konsistorium forer Tilsyn med Universitetets Administration. Paragrafens andet Stykke affattes saaledes: Henvendelser fra Fakulteterne til Ministeriet fremsendes i Reglen gennem Konsistorium. Dog skal alle Responsa, alle Sager angaaende Eksamensordninger og Eksamensdispensationer, for saa vidt disses Af- gørelse ikke er overladt til Fakultetet selv, fremsendes direkte til Mi- nisteriet. Skonner dette, at der ved en saadan Sag gor sig almindelige Universitetshensyn gældende, bor forinden dens Afgørelse Konsisto- rium hores. Paragrafens tredje Stykke affattes saaledes: Naar Konsistorium overfor en Henvendelse fra et Fakultet til Mi- nisteriet har Indvendinger at gøre. skal dog altid Fakultetets Indstilling indsendes til Ministeriet sammen med Konsistoriums Erklæring. End- videre kan Fakultetet, hvor det drejer sig om en Sag af almindelig Interesse for Universitetet, fordre Sagen forelagt Lærerforsamlingen. Til § 1i. I forste Stykke Linie 2—3 slettes: »mindst en Gang om Maaneden og iøvrigt«, i Linie 5 rettes »1 Medlem« til: 2 Medlemmer. Til § 16. I sidste Stykke, næstsidste Linie tilføjes efter »Behandling«: og eventuelt Afgørelse. — I Slutningen tilføjes: Ved hvert Rektorats- aars Begyndelse foretages der nye Valg til alle staaende Udvalg. Til § 18. I forste Stykke Linie 1—2 rettes »Konsistorium vælger et af sine juridiske Medlemmer« til: Lærerforsamlingen vælger en af de juridiske Professorer. I Linie 4—5 udgaar Ordene »under Forudsæt- ning af, at han bevarer sit Sæde i Konsistorium«. I Linie 6 rettes »Konsistoriums« til: Lærerforsamlingens. 1 andet Stykke Linie 1—2 slettes »paa Konsistoriums Vegne«. I Linie 4 tilføjes efter »Konsistoriums«: og Lærerforsamlingens. Til § 22. Stykket b) udgaar. De folgende Litteræ rettes i Overens- stemmelse hermed. I Stykket f., Linie 2 rettes »eller« til: , I Linie 3 slettes »gennem disse til«. Til § 24. I 2. Stykke affattes første Punktum saaledes: Dekanus dra- ger Omsorg for, at alle til Fakultetet indkomne Sager indføres i en Journal, og at der over Fakultetets Forhandlinger fores en Protokol. Til § 25. I Linie 1 rettes »saa ofte« til: naar. Til § 27. Til forste Stykke tilføjes: Hvis ved en Sags skriftlige Cir- kulation et Medlem dissentierer, kan han forlange, at alle de andre Almindelige Universitetsanliggender. 35 voterende gøres bekendt med hans Votum, forinden endelig Afgørelse træffes. Til § 28. Paragrafen affattes saaledes: I P akultetsmode skal behandles alle Sporgsmaal om Ændringer i l akultetets Styrelse og Sammensætning, om Besættelse af selvstændige Lærerposter samt om Oprettelse af nye Lærerposter. t1 remdeles behandles en Sag i P akultetsmode, naar Dekanus finder det hensigtsmæssigt eller 3 Medlemmer forlanger det. Til § 29. Paragrafen affattes saaledes: Der skal for hvert Fakultet nedsættes et staaende Forretnings- udvalg paa 3 Medlemmer. Dekanus er Formand for dette Udvalg, de to andre Medlemmer vælges for et Aar samtidig med Valg af Dekanus. Genvalg kan finde Sted. Forretningsudvalget behandler og afgor de almindelige administra- tive Sager, derunder navnlig alle Sager vedrorende de sædvanlige Fri- tagelser og Dispensationer i Henhold til de gældende Love og Anord- ninger. Forretningsudvalget behandler ogsaa alle Bevillingssager og gør Indstilling om dem til Fakultetet. Endvidere nedsættes der for hvert Fakultet et Legatudvalg paa i Keglen 3 Medlemmer, der ligeledes vælges hvert Aar. Legatudvalget behandler og afgør alle Indstillinger til Studenterstipendier og -Legater. Inden Legatudvalget træffer Afgørelse om Indstilling til de nævnte Sti- pendier og Legater, skal der være givet hvert enkelt Fakultetsmedlem Lejlighed til overfor Udvalget at fremsætte Bemærkninger om de en- kelte Ansøgere. Fakultetet kan nedsætte andre staaende Udvalg til Behandling og eventuelt Afgørelse af enkelte Sager eller Grupper af Sager. Ved hvert Rektoratsaars Begyndelse foretages der nye Valg til alle staaende Ud- valg. Til § 32. Som nyt andet Punktum tilføjes: »Der indsendes gennem Konsistorium til Ministeriet ved hvert Semesters Slutning Lister over de i Semestrets Lob afholdte Forelæsninger og Øvelser«. Det folgende sættes som nyt Stykke. I dette Stykkes Linie 5—7 rettes »dog efter Indstilling af vedkommende Fakultet og Konsistorium af Undervis- ningsministeriet tilstaas« til: vedkommende Fakultet dog gennem Kon- sistorium gøre Indstilling til Ministeriet om at tilstaa. Til § 39. Som 2. Punktum indsættes: »Disse 5 Studenterraad dan- ner tilsammen det samlede Studenterraad«. I Linie 5—6 rettes »det samlede Studenterraad med Universitets- myndighedernes Approbation« til: Ministeriet efter Indstilling fra Uni- versitetets Myndigheder og det samlede Studenterraad. Til § 40. Paragrafen udgaar. De folgende Paragraftal rettes i Over- ensstemmelse hermed. Forslaget blev i den saaledes ændrede Skikkelse gjort til Genstand for Behandling i den akademiske Lærerforsamlings Mode d. 17. Marts 1921 og tilbagesendtes den folgende Dag til Ministeriet med en saa- lydende Skrivelse: 36 Universitetet 1920—1923. »Idet den akademiske Lærerforsamling hermed tilbagesender et trykt Forslag til almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation, hvori det hoje Ministeriums med Skrivelse af 8. ds. frem- sendte Ændringer er indføjede, skal den anbefale, at der søges aller- højeste Stadfæstelse paa det saaledes ændrede Forslag, idet man dog henstiller, at der i Forslaget foretages følgende yderligere Ændringer, af hvilke den under 1) nævnte er Lærerforsamlingen særlig magtpaa- liggende: 1) I § 11, 2. Stykke, 2det Punktum rettes »Eksamensordninger og« til: »Gennemførelsen af bestaaende Eksamensordninger og angaa- ende«. Lærerforsamlingen maa lægge megen Vægt paa, at denne Ændring sker, hvorved det gores klart, at Undtagelsesbestemmelsen ikke finder Anvendelse paa Bestemmelser, der gaar ud paa at indføre nye Eksa- mensordninger eller ændre de bestaaende. Ved saadanne Bestemmelser vil nemlig meget hvppig visse almindelige Universitetshensyn gøre sig gældende, og man finder det derfor rigtigt, at de overensstemmende med Hovedregelen altid l>ehandles i Konsistorium som Universitetets centrale Myndighed, forinden der sker Indstilling om dem til Mini- steriet. 2) I § 30 tilføjes til Slutningen af 1. Stykkes 1. Punktum: »og er pligtige til i passende Tid og Omfang at gennemgaa det for Ekamens- studiet nødvendige Pensum«. Denne Passus fandtes i Lærerforsamlingens oprindelige Forslag § 22. b., men er bortfaldet ved, at hele dette Stykke er udgaaet, og man tillægger det væsentlig Betydning for Fakulteternes Undervisning, at den igen indføjes i Forslaget, hvad der formentlig passende kan ske paa dette Sted. 3) Til § 5 tilfojes: »De nuværende Inspektorer ved zoologisk Mu- seum beholder dog deres Sæde i Lærerforsamlingen.« Efter den nye Formulering af Paragrafen vil Inspektorerne ved zoologisk Museum, der ikke kan anses for egentlige Universitetslærere, ikke længere blive Medlemmer af Lærerforsamlingen, men man finder det ubilligt at bringe denne Bestemmelse til Anvendelse paa de nu- værende Inspektorer, som ifølge særlig Beslutning allerede er Med- lemmer af den. — I Anledning af Ministeriets Henstilling om at søge Betegnelsen »Re- ferendarius« ændret tillader Lærerforsamlingen sig at bringe Beteg- nelsen »Administrator« i Forslag. Man skal endvidere tillade sig at henlede Ministeriets Opmærksom- hed paa, at det, for at Fakulteterne skal være i Stand til paa fyldest- gørende Maade at udføre det Arbejde, der er paalagt dem ved Forslaget, sikkert vil vise sig nødvendigt at forøge Tilskudet til deres Kontorhold. Hvad endelig angaar det i Slutningen af det høje Ministeriums Skrivelse berørte Spørgsmaal om Hemmeligholdelse med Hensyn til Indstillinger har Lærerforsamlingen ment at burde henvise denne Sag til Konsistorium*).« •) Angaaende denne Sag henvises til en følgende Artikel. Almindelige Universitetsanliggender. 37 Under 11. Maj 1921 udfærdigedes derefter følgende Anordning om almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation. Indledning. § 1. Universitetets Opgave er videnskabelig Forskning og Undervisning; det paahviler Universitetets Lærere at virke i begge Retninger. Universitetet forbereder til og afholder de til det henlagte Eksaminer, navnlig dem der ifølge Lov og Anordning kræves som Betingelse for Ansættelse i visse Embedsstillinger og Udøvelse af visse Virksomheder. § 2. Adgang til Ansættelse som Lærer ved Universitetet har enhver, der foruden at opfylde de almindelige Betingelser for Ansættelse i Stats- tjenesten har godtgjort den fornødne Indsigt i sit Videnskabsfag, uden at der kræves nogen Eksamen eller videnskabelig Grad. Regler for Professorers og Docenters Ansættelse er fastsat ved kon- gelig Anordning af 26. Juni 1918. § 3. Berettiget til at indskrives (immatrikuleres) som Student ved Uni- versitetet er enhver uberygtet Mand eller Kvinde, som enten har taget Studentereksamen i Danmark eller tidligere har været indskrevet som Student ved et fremmed Universitet. Endvidere kan Ministeriet efter Konsistoriums Indstilling i hvert enkelt Tilfælde give Tilladelse til Immatrikulation af andre fremmede Studenter, der har taget Studentereksamen i Udlandet, men ikke har ladet sig immatrikulere ved et fremmed Universitet. I de Tilfælde, hvor Immatrikulationen ikke grunder sig paa en her i Landet taget Studentereksamen, kan der dog til Immatrikulationen knyttes et Forbehold, hvorved de danske Studenters Fortrinsret til Uni- versitetets Undervisning sikres. Enhver er berettiget til at deltage i Universitetets offentlige Under- visning. § 4. Universitetet er underlagt Undervisningsministeriet. Dets Myndig- heder er den akademiske Lærerforsamling, Konsistorium, Rektor og Administrator, Fakulteterne og Stipendiebestyrelsen. Studenterraadene er Studenternes Repræsentation overfor Universi- tetet og dets Myndigheder. Universitetets økonomiske Anliggender forvaltes af Universitets- kvæsturen, der sorterer direkte under Undervisningsministeriet. 38 Universitetet 1920—1923. Den akademiske Lærerforsamling. § 5. Den akademiske Lærerforsamling bestaar af samtlige Universitetets Professorer, Docenter og Lektorer. De nnværende Inspektorer ved Zoo- logisk Museum beholder dog deres Saxle i Lærerforsamlingen. § 6. Lærerforsamlingen er den overste Myndighed ved Universitetet. Den udover dels Valgret efter de nedenfor herom givne Bestem- melser, dels kan den raadslaa om alle Sager af almindelig Interesse for Universitetet, hvad enten de forelægges af Ministeriet eller Konsisto- rium, eller de tages under Overvejelse af Forsamlingen selv. Dens Beslutninger og Erklæringer om slige Sager betragtes som det ende- lige Udtryk for Universitetets Mening eller Onsker. § 7. Lærerforsamlingen sammentræder til Aarsmode til Valg af Rektor og eventuelt Valg af Administrator og Medlemmer af Konsistorium i Overensstemmelse med de nedenfor givne Regler. Endvidere indkaldes den, saa ofte Universitetets Rektor finder det ønskeligt, eller det for- langes af Ministeriet, af Konsistorium eller af 12 Medlemmer. Over Forhandlingerne fores der en Protokol af en af Lærerforsamlingen valgt Protokolforer. Ln Beslutning kan kun fattes, naar mindst Halvdelen af Lærerforsamlingens Medlemmer er tilstede. Kan Beslutning ikke fat- tes, fordi Antallet ikke er tilstrækkeligt, fortsættes Modet efter behørig Indvarsling paa en senere Dag, og Beslutning kan da tages uden Hen- syn til de tilstedeværendes Antal. Lærerforsamlingen fastsætter sin egen Forretningsorden. Konsistorium. § 8. Konsistorium bestaar af 20 Medlemmer, hvortil kommer Rektor, Prorektor og Administrator, hvis disse ikke forud er Konsistorialer. De 5 er Dekanerne eller de fungerende Prodekaner; naar en Dekan er eller vælges til Konsistorial, vælger det paagældende Fakultet et Med- lem i hans Sted. De 15 vælges paa 4 Aar af Lærerforsamlingen blandt dennes Medlemmer; dog er den, som inden den paafolgende 15. Novem- ber har fyldt 70 Aar, udelukket fra Valg, med mindre Lærerforsam- lingen paa det nærmeste ordentlige Mode forud for Valget med tre Fjerdedels Stemmers Flertal har vedtaget at gore en Undtagelse fra denne Regel. De regelmæssige Valg foregaar i Oktober Maaned med to Aars Mellemrum; den ene Gang vælges fem, en blandt Lærerne under hvert Fakultet, den anden Gang de øvrige ti. Disse ti vælges som Regel frit blandt alle Lærerforsamlingens Medlemmer. Dog skal der, naar mindst Halvdelen af de tilstedeværende Lærere under det teolo- giske eller det rets- og statsvidenskabelige Fakultet fordrer det, først vælges en blandt Lærerne under det paagældende Fakultet. Naar et Fakultet saaledes har foranlediget et bundet Valg, deltager dets Lærere ikke i Valget af de øvrige 8 eller 9. Valgene gælder fra den paaføl- Almindelige Universitetsanliggender. 39 gende 15. November. De sker med absolut Stemmeflerhed eller, for saa vidt angaar de ikke til Fakultet bundne Valg, ved Forholdstalsvalg, naar dette begæres af mindst saa mange af de tilstedeværende Medlem- mer, som svarer til den foreliggende Valgkvotient. Genvalg kan finde Sted. De nærmere Regler for Valgene fastsættes i Lærerforsamlingens Forretningsorden. § 9. Undslaar nogen sig for at modtage Valg, og erkendes hans Und- skyldningsgrunde ikke af Lærerforsamlingen for gyldige, afgøres Spørgsmaalet af Ministeriet. Det samme gælder, naar et Medlem ønsker at opgive sit Sæde i Konsistorium. Det staar dog enhver frit for at af- slaa Valg, naar han i 8 Aar har været Medlem af Konsistorium. § io. Afgaar et af Lærerforsamlingen valgt Medlem i Mellemtiden mellem de regelmæssige Valg, vælges i hans Sted et nyt for Resten af hans Funktionstid. Dette Valg foregaar efter Grundsætningerne i § 8 i den første ordentlige Lærerforsamling efter Vakancens Indtræden, med mindre Rektor finder Grund til i den Anledning at sammenkalde et ekstraordinært Møde. Indtræder der flere Vakancer, bliver, dersom en ordentlig Lærerforsamling ikke vil finde Sted inden en Maaned, et ekstraordinært Møde at sammenkalde til Valg. § 11- Konsistorium fører Tilsyn med Universitetets Administration. Henvendelser fra Fakulteterne til Ministeriet fremsendes i Reglen gennem Konsistorium. Dog skal alle Responsa, alle Sager angaaende Gennemførelsen af bestaaende Eksamensordninger og angaaende Eksa- mensdispensationer, for saa vidt disses Afgørelse ikke er overladt til Fakultetet selv, fremsendes direkte til Ministeriet. Skønner dette, at der ved en saadan Sag gør sig almindelige Universitetshensyn gældende, bør forinden dens Afgørelse Konsistorium hores. Naar Konsistorium overfor en Henvendelse fra et Fakultet til Mi- nisteriet har Indvendinger at gøre, skal dog altid Fakultetets Indstilling indsendes til Ministeriet sammen med Konsistoriums Erklæring. End- videre kan Fakultetet, hvor det drejer sig om en Sag af almindelig Interesse for Universitetet, fordre Sagen forelagt Lærerforsamlingen. § 12. Konsistorium indkaldes til Møde af Rektor, saa ofte han skønner det fornødent, eller det forlanges enten af Ministeriet eller af Administra- tor, 3 Medlemmer af Konsistorium eller 2 Medlemmer af det i § 14 nævnte staaende Forretningsudvalg. Konsistorium er beslutningsdygtigt, naar foruden Rektor og Admi- nistrator — eller dem, der i deres Forfald udfører deres Funktioner — mindst Halvdelen af samtlige Medlemmer er tilstede. Konsistorium fastsætter sin egen Forretningsorden. Den ved kgl. Re- solution af 9. August 1873 stadfæstede Forretningsorden for Konsisto- rium ophæves. 40 Universitetet 1920—1923. § 13. Legateforater og deslige Forretninger kan ogsaa varetages af Medlem- mer af Lærerforsamlingen, der ikke er Konsistorialer. Bestyrere af Universitetets videnskabelige Instituter og Samlinger, Eforer for Legater, Kollegier og Kirker samt Formænd for staaende Universitetsudvalg kan af Rektor tilkaldes til at overvære Konsistoriums Forhandlinger om de dem særlig vedkommende Sager, ligesom de i saadanne Sager selv kan fordre sig tilkaldte. De deltager i Sagens For- handling, dog uden Stemmeret. § H. Der oprettes et staaende Forretningsudvalg for Konsistorium, sam- mensat af Rektor, Administrator og en Repræsentant for hver af de 5 Fakulteter. Fakultetsmedlemmerne vælges af Konsistorium blandt det- tes Medlemmer. Valget gælder for 4 Aar under Forudsætning af, at den paagældende bevarer sit Saxle i Konsistorium. Genvalg kan finde Sted. Om de stedfundne Valg gores der Indberetning til Ministeriet. Til dette Udvalg henvises alle Sager angaaende Bevillinger. Efter at have tilendebragt Sagernes Behandling gor Udvalget derom Indstil- ling til Konsistorium. Denne Indstilling fremsendes sammen med Kon- sistoriums Beslutning til Ministeriet. Endvidere kan Rektor og Administrator til Udvalgets Afgørelse hen- vise Sager, som de skønner ikke at kunne afgøre alene, jfr. § 17, og hvis Behandling ikke efter deres Beskaffenhed kan udsættes til Fore- tagelse i det samlede Konsistorium. Konsistorium kan, naar det finder det ønskeligt, ogsaa nedsætte andre staaende Udvalg til Behandling og eventuelt Afgørelse af en- kelte Sager eller Grupper af Sager. Ved hvert Rektoratsaars Begyndelse foretages der nye Valg til alle staaende Udvalg. Rektor og Administrator. § 15. Universitetets Rektor, der som saadan er Medlem af Konsistorium, vælges af Lærerforsamlingen i Oktober Maaned. Valgbar er enhver, der har været Medlem af Konsistorium i mindst et Aar. Valget sker med absolut Stemmeflerhed; de nærmere Regler for Valget fastsættes i Læ- rerforsamlingens Forretningsorden. Valget gælder for et Aar. Den afgaaende kan genvælges, dog kan ingen være Rektor mere end to Aar i Træk. Undskyldningsgrunde behandles efter Grundsætningerne i § 9. Om Valgets Udfald sker Indberetning til Ministeriet og fra dette til Kongen. Rektoratet tiltrædes ved Universitetets Aarsfest i November Maaned. Rektor staar i Spidsen for Universitetet. Han repræsenterer Univer- sitetet udadtil, under særlige Omstændigheder i Forbindelse med De- kanerne. Han sammenkalder den akademiske Lærerforsamling og Kon- sistorium og leder Forhandlingerne i disse. Han er Formand saavel i det i § 14 nævnte staaende Udvalg som i alle Udvalg, der nedsættes af Lærerforsamlingen eller Konsistorium, for saa vidt ikke andet i det enkelte Tilfælde bestemmes. Han underskriver alle fra Lærerforsam- Almindelige Universitetsanliggender. 41 lingen og Konsistorium udgaaende Skrivelser og Ekspeditioner i For- bindelse med Administrator. Ordningen af Universitetets Fester paahviler ham, ligesom han leder Udgivelsen af Universitetets Festskrifter. I Tilfælde af Rektors Forfald udføres de ham paahvilende Forret- ninger af Prorektor. § 16. Lærerforsamlingen vælger en af de juridiske Professorer til at be- klæde Stillingen som Universitetets Administrator. Valget gælder for 8 Aar, dog kan han med Lærerforsamlingens Samtykke fratræde inden Udløbet af denne Tid. Genvalg kan finde Sted. Undskyldningsgrunde behandles efter Grundsætningerne i § 9. Om det stedfundne Valg gøres der Indberetning til Ministeriet. I Tilfælde af Administrators Forfald vælger Konsistorium en anden til midlertidig at varetage hans Forret- ninger. Administrator kan, saalænge han beklæder denne Stilling, ikke vælges til Dekan. Administrator varetager de til Universitetets Administration hørende Forretninger. I Konsistoriums og Lærerforsamlingens Møder forelægger han Sagerne og gør Indstilling til deres Afgørelse. I Forbindelse med Rektor underskriver han alle fra Lærerforsamlingen og Konsistorium udgaaende Skrivelser og Ekspeditioner, jfr. § 15, 2det Stk. Han er Med- lem saavel af det i § 14 nævnte staaende Udvalg som af alle Udvalg, der nedsættes af Lærerforsamlingen eller Konsistorium til Behandling af Universitetets administrative Forhold. § 17. I mindre betydelige eller i paatrængende Sager kan Afgørelse træffes af Rektor og Administrator i Forening, for saa vidt Sagen ikke efter sin Beskaffenhed skønnes at burde forelægges det i § 14 nævnte staa- ende Forretningsudvalg. § 18. Rektor og Administrator bistaas ved Forretningernes Besørgelse af Universitetssekretæren. Fakulteterne. § 19. De fem Fakulteter, nemlig det teologiske, det rets- og statsvidenska- belige, det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematisk-natur- videnskabelige bestaar af samtlige de Professorer og Docenter, der er ansatte i normerede Stillinger. Et Fakultet kan endvidere efter dertil i hvert enkelt Tilfælde indhentet Bemyndigelse fra Undervisningsmini- steriet optage andre under det ansatte Universitetslærere som Med- lemmer. § 20. a) Hvert Fakultet ordner sin Undervisning og udarbejder og offent- liggør de for denne nødvendige Studie- og Timeplaner. b) Det lader afholde de under det henlagte Eksaminer samt fast- sætter efter Indstilling af de paagældende Lærere Eksamenskravene indenfor de ved Lov og Anordning bestemte Grænser. Universitetels Aarbog. 6 42 Universitetet 1920—1923. c) Det drager Omsorg for, at de under det hørende Prisspørgsmaal stilles, og at de indkomne Afhandlinger l>edømmes. d) Det lader de for Doktorgraden indgivne Afhandlinger bedomme og de dertil horende Hnndlinger afholde samt konfererer Graden. e) Det afgiver Erklæringer og Betænkninger til Lærerforsamlingen, Konsistorium eller Ministeriet om alle Sporgsmaal, der vedrører Fa- kultetet eller de under det horende Institutioner. f) Det afgiver Responsa over Sporgsmaal, der horer til dets Fag- omraade, naar saadanne afkræves det af Undervisningsministeriet. Om de Responsa ved rorende gældende dansk Ret, der afæskes det juridiske Fakultet af andre offentlige Myndigheder, Institutioner eller Private, har det sit Forblivende ved de hidtil gældende Regler. § 21. Hvert Fakultet vælger aarlig, umiddelbart efter Rektor-Valget, blandt sine Medlemmer en Formand (Dekanus). Genvalg er tilladt, l'ndskyldningsgrunde behandles efter Grundsætningerne i § 9. Om de stedfundne Valg gøres der Indberetning til Ministeriet. Dekanatet til- trædes ved det nye Rektoratsaars Begyndelse. I Tilfælde af Dekanus' Forfald udfores de ham paahvilende Forretninger af Prodekanus. § 22. Dekanus leder Fakultetets Forretninger. Han sammenkalder Fa- kultetsmøder og lægger de Sager, der paa dem skal forhandles, til Rette, leder Forhandlingerne paa Moderne, foranstalter de Sager, der er eg- nede dertil, udsendt til skriftlig Votering og besørger Udfærdigelserne, der underskrives af ham paa Fakultetets Vegne. Han varetager det fornødne med Hensyn til Eksaminernes Afholdelse og leder Handlinger til Forsvar for Doktorgraden. Dekanus drager Omsorg for, at alle til Fakultetet indkomne Sager indfores i en Journal, og at der over Fakultetets Forhandlinger føres en Protokol. Protokollen underskrives af Dekanus efter at være oplæst ved Modets Slutning eller det følgende Mødes Begyndelse; den skal altid være tilgængelig for ethvert Medlem af Fakultetet. Til Bistand for Dekanus kan der antages en lønnet Sekretær. § 23. Fakultetet indkaldes til Møde, naar det af Dekanus skønnes for- nødent, eller naar det forlanges af tre Medlemmer eller i Anledning af en foreliggende Sag af et Medlem, hvis særlige Fagomraade den an- gaar. Indkaldelser skal, hvor ikke særlige Omstændigheder gør en hurtigere Indvarsling nødvendig, finde Sted med mindst 8 Dages Varsel. Dagsordenen for hvert Møde fastsættes af Dekanus og meddeles Fa- kultetets Medlemmer om muligt mindst 5 Dage for Mødet. Dekanus sorger for, at Medlemmerne faar passende Adgang til før Mødet at blive bekendt med de Sager, der skal behandles, enten ved at de i Tide om- sendes, eller ved at de lægges frem til Eftersyn. Almindelige Universitetsanliggender. 43 § 24. Fakultetsmødet er beslutningsdygtigt, naar foruden Dekanus eller den, der i hans Forfald udforer hans Funktioner, mindst Halvdelen af samtlige Fakultetets Medlemmer er til Stede. Ethvert Medlem har Ret til at forlange ethvert paa Dagsordenen opført Spørgsmaal eller en Del af et saadant sat under Afstemning, med mindre Fakultetet vedtager at udsætte Sagen. Ved Valg foregaar Afstemningen skriftlig og hemmelig. Udvalg kan dog vælges ved mundtlig Afstemning, hvis ikke skriftlig Afstemning forlanges af mindst 3 Medlemmer. Beslutninger træffes med simpel Stemmeflerhed mellem de tilstede- værende Medlemmer, hvor der ikke er Hjemmel for andet. Valg af Medlemmer til Udvalg sker ved Forholdstalsvalg, naar dette begæres af saa mange af de tilstedeværende Medlemmer, som svarer til den foreliggende Valgkvotient. § 25. Fakultetets Beslutninger kan med de af §§ 26—29 følgende Undta- gelser træffes enten i Fakultetsmøde eller ved skriftlig Votering. Hvis ved en Sags skriftlige Cirkulation et Medlem dissentierer, kan han for- lange, at alle de andre voterende gøres bekendt med hans Votum, for- inden endelig Afgørelse træffes. Overalt hvor Beslutningen angaar en Indstilling eller anden Hen- vendelse til højere Myndigheder, kan et Mindretal kræve Lejlighed til indenfor en fastsat Frist at formulere og motivere sit Standpunkt; denne Udtalelse fremsendes da til de højere Myndigheder sammen med Fler- tallets, eventuelt ledsaget af dettes Bemærkninger. § 26. I Fakultetsmøde skal behandles alle Spørgsmaal om Ændringer i Fakultetets Styrelse og Sammensætning, om Besættelse af selvstæn- dige Lærerposter samt om Oprettelse af nye Lærerposter. Fremdeles behandles en Sag i Fakultetsmøde, naar Dekanus finder det hensigtsmæssigt eller 3 Medlemmer forlanger det. § 27. Der skal for hvert Fakultet nedsættes et staaende Forretningsudvalg paa 3 Medlemmer. Dekanus er Formand for dette Ldvalg, de to andre Medlemmer vælges for et Aar samtidig med Valg af Dekanus. Genvalg kan finde Sted. Forretningsudvalget behandler og afgør de almindelige administra- tive Sager, derunder navnlig alle Sager vedrørende de sædvanlige Fri- tagelser og Dispensationer i Henhold til de gældende Love og Anord- ninger. Forretningsudvalget behandler ogsaa alle Bevillingssager og gør Indstilling om dem til Fakultetet. Endvidere nedsættes der for hvert Fakultet et Legatudvalg paa i Reglen 3 Medlemmer, der ligeledes vælges hvert Aar. Legatudvalget be- handler og afgør alle Indstillinger til Studenterstipendier og Legater. Inden Legatudvalget træffer Afgørelse om Indstilling til de nævnte Sti- pendier og Legater, skal der være givet hvert enkelt Fakultetsmedlem 44 Universitetet 1920—1923. Lejlighed til overfor Udvalget at fremsætte Bemærkninger om de en- kelte Ansogere. Fakultetet kan nedsætte andre staaende Udvalg til Behandling og eventuelt Afgørelse af enkelte Sager eller Grupper af Sager. Ved hvert Rektoratsaars Begyndelse foretages der nye Valg til alle staaende Ud- valg. § 28. Til at bedomme og for Fakultetet at fremstille Indstilling om Doktor- disputatser og Prisafliandlinger nedsætter Fakultetet for hvert enkelt Tilfælde et Udvalg paa indtil 3 Medlemmer, der uanset Fakultets- delingen vælges blandt de Universitetslærere, der er nærmest fagkyn- dige. Hvis en Universitetslærer, der tilkaldes af et andet Fakultet, ikke erkender Nødvendigheden af sin Medvirken, afgøres Spørgsmaalet om hans Pligt til at indtræde i Udvalget ved Forhandling mellem de to Fakulteter. Er det ikke muligt indenfor Universitetet at finde et til- strækkeligt Antal fagkyndige, kan Fakultetet vælge en eller under sær- lige Omstamdigheder flere udenfor staaende Videnskabsmænd til Med- lemmer af nævnte Udvalg. Er der nogensomhelst Uenighed i Udvalget angaaende Afhandlin- gens Bedommelse, afgiver hvert Udvalgsmedlem en motiveret skriftlig Indstilling til Fakultetet. I alle Tilfælde træffes Afgørelsen af Fakul- tetet, jfr. dog § 29, paa Grundlag af Udvalgets Indstilling. § 29. Et Fakultet, der omfatter flere Faggrupper, kan bestemme, at en vis Sag eller Gruppe af Sager, der alene vedrører en enkelt Faggruppe, kan afgøres selvstændigt af den Del af Fakultetet, til hvis Fagomraade vedkommende Sag horer. Hvor de i § 28 nævnte Bedømmelser henlægges til en Del af Fakul- tetet, anvendes § 28 saaledes, at denne Del i enhver Henseende træder i Stedet for det samlede Fakultet. En Fagafdeling af et Fakultet, af hvilken Dekanus ikke er Medlem, vælger selv sin Formand ved Rektoratsaarets Begyndelse. Paa Fag- afdelingens Moder, Forhandlinger og Beslutninger finder Reglerne i §§ 23—26 og 31 tilsvarende Anvendelse. Ekspeditionen sker efter Forhandling mellem Formanden og De- kanus med sidstnævntes Underskrift og i Fakultetets Navn. Forinden den nævnte Forhandling har fundet Sted, maa der ikke gives Medde- lelse om Beslutningen til nogen udenfor Fakultetet. § 30. Fakultetets Lærere besørger under Fakultetets Tilsyn den dem ifølge de paagældende Studie- og Eksamensordninger paahvilende Un- dervisning og Eksamination og er pligtige til i passende Tid og Omfang at gennemgaa det for Eksamensstudiet nødvendige Pensum. Der ind- sendes gennem Konsistorium til Ministeriet ved hvert Semesters Slut- ning Lister over de i Semestrets Løb afholdte Forelæsninger og Øvelser. Naar Omstændighederne taler derfor, saaledes navnlig til Udførelse af videnskabelige Arbejder eller paa Grund af Arbejde i Kommissioner eller andre offentlige Hverv, kan vedkommende Fakultet dog gennem Almindelige Universitetsanliggender. 45 Konsistorium gøre Indstilling til Ministeriet om 'at tilstaa en Lærer Forelæsningsfritagelse for et Semester eller en Del af et saadant. § 31. Medlemmerne af Fakultetet eller af vedkommende Faggruppe, jfr. § 29, er forpligtede til, for saa vidt de ikke har lovligt Forfald, at komme til Stede i Fakultetsmoderne. Naar Forhandlingerne paa et Fakultets- møde drejer sig om Besættelse af en Lærerpost, kan de Fakultetsmed- lemmer, der er Ansøgere til den paagældende Post, ikke deltage i Mødet. Fakultetsmedlemmer er endvidere forpligtede til at give Møde ved det mundtlige Forsvar til Erhvervelse af Doktorgraden, naar Dispu- tatsens Emne vedrører deres Fagomraade. Universitetets Stipendiebestyrelse. § 32. Universitetets Stipendiebestyrelse bestaar af 5 Medlemmer, der væl- ges paa 4 Aar af den akademiske Lærerforsamling blandt Fakulteter- nes Medlemmer, 1 fra hvert Fakultet. For hvert Medlem vælges tillige en Suppleant. De regelmæssige Valg foregaar i Oktober Maaned og gælder fra den paafølgende 15. November. Valgene sker med absolut Stemmeflerhed. Afgaar et Medlem i Mellemtiden mellem de regel- mæssige Valg forholdes som angivet i § 10. Undskyldningsgrunde be- handles efter Reglerne i § 9. Om de stedfundne Valg gøres der Ind- beretning til Ministeriet. § 33. Stipendiebestyrelsen uddeler alle under Universitetets Bestyrelse hø- rende, for Studenter ved Universitetet bestemte Stipendier og Legater — herunder indbefattet Kommunitetsstipendiet og Bolig paa Regensen eller de til Universitetet knyttede Kollegier men ikke Fripladser ved Undervisning — hvortil Uddelingsretten ikke ifølge særlig Bestemmelse tilkommer andre. Stipendiebestyrelsen fører endvidere i Overensstem- melse med de til enhver Tid gældende Bestemmelser Tilsyn med de Studenter, der nyder Legater og Stipendier. § 34. Stipendiebestyrelsen vælger blandt sine Medlemmer en Formand og en Næstformand. Valget gælder for hele den paagældende Valgperiode. Genvalg kan finde Sted. Om de stedfundne Valg gøres der Indberetning til Ministeriet. Til Bistand ved Forretningernes Besørgelse og Ledelse af Kontoret antager Stipendiebestyrelsen en lønnet Sekretær. § 35. Stipendiebestyrelsen indkaldes til Møde af Formanden, saa ofte det skønnes fornødent, eller det forlanges af et Medlem. Stipendiebestyrelsen er beslutningsdygtig, naar foruden Formanden — eller i hans Forfald Næstformanden — 2 Medlemmer er tilstede. Stipendiebestyrelsen fastsætter sin egen Forretningsorden. 46 Universitetet 1920—1923. Studenterraadene. § 36. Studenterraadene vælges hvert Aar af og blandt de ved Universitetet immatrikulerede Studerende gruppevis efter Fagstudium. Valgret og Valgbarhed har enhver, som har akademisk Borgerret ved Universi- tetet. forudsat at han ved at melde sig til Optagelse i den aarlige Liste over de immatrikulerede Studerende har erhvervet Legitimationskort for det paagældende Aar som Studerende under et af Universitetets 5 Fakulteter. § 37. For hvert af de o Fakulteter vælges et Studenterraad, bestaaende af indtil 9 Medlemmer. Disse 5 Studenterraad danner tilsammen det sam- lede Studenterraad. De nærmere Bestemmelser om de 5 Raads Sam- mensætning fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Universitetets Myndigheder og det samlede Studenterraad. § 38. Studenterraadene er den af Universitetet anerkendte Repræsentation for de ved Universitetet immatrikulerede Studerende. Deres Opgave er at forhandle med Universitetet om Sager, der vedrører de Studerendes Interesser. Det samlede Raad raadslaar og stiller Forslag om Sager af fælles Interesse for Universitetets Studerende og repræsenterer disse udadtil. Hvert af de faglige Raad repræsenterer det paagældende Fakultets Studerende i Sager vedrorende deres faglige Interesser. § 39. De nærmere Regler om Studenterraadenes Forretningsorden i deres Forhold til Universitetet fastsattes af Konsistorium efter Forhandling med det samlede Raad. § 40. De nærmere Regler for Studenterraadenes indre Forhold fastsættes at det samlede Raad. § 41. Nærværende Bestemmelser træder i Stedet for kgl. Resol. af 6. Sept. 1902. saaledes som denne er ændret ved de kgl. Resol. af 1. Febr. 1904, 3. Juni 1913 og 10. Sept. 1914. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. I Henhold hertil tilskrev Konsistorium under 1. Juni s. A. Fakul- teterne saaledes: »Ved hermed at tilstille det ærede Fakultet et Eksemplar af den under 11. f, M. udstedte Anordning om almindelige Bestemmelser om Universitetets Organisation, hvilken Anordning er traadt i Kraft d. 31. f. M., skal man med Hensyn til de Fakulteterne særlig vedrørende Be- stemmelser i denne Anordning bemærke følgende: Almindelige Universiletsanliggender. 47 Ifølge § 19 er samtlige Professorer og Docenter, forsaavidt de er ansatte i normerede Stillinger, Medlemmer af Fakulteterne. Andre under et Fakultet ansatte Universitetslærere kan efter dertil i hvert enkelt Tilfælde indhentet Bemyndigelse fra Undervisningsministeriet optages som Medlemmer af Fakultetet. § 20 indeholder Bestemmelser om Fakulteternes Arbejdsomraade, § 21 om Dekanvalg, § 22—26 om Dekanens Forretninger (til Bistand ved Besørgelsen af disse kan der antages en lønnet Sekretær), Fakul- tetsmøder og Forretningsgangen paa disse. Blandt disse sidste Bestem- melser skal man fremhæve Bestemmelsen i § 26 om, at alle Spørgsmaal om Ændringer i Fakultetets Styrelse og Sammensætning, om Besæt- telse af selvstændige Lærerposter samt om Oprettelse af nye Lærer- poster skal behandles i Fakultetsmøde. Ifølge § 27 skal der — hvad man særlig henleder Opmærksomheden paa — for hvert Fakultet nedsættes et staaende Forretningsudvalg paa 3 Medlemmer, til hvilket Udvalg Valg foregaar hvert Aar samtidig med Dekanvalget. Endvidere skal der for hvert Fakultet nedsættes et Legat- udvalg paa i Reglen 3 Medlemmer og der kan nedsættes andre staaende Udvalg til Behandling og eventuel Afgørelse af enkelte Grupper af Sager. Ogsaa til disse Udvalg foretages nye Valg ved hvert Rektorats- aars Begyndelse. § 28 indeholder Regler om Behandlingen af Doktordisputatser og Prisafhandlinger. Ifølge § 29 kan et Fakultet, der omfatter flere Faggrupper, bestemme, at en vis Sag eller Gruppe af Sager, der alene vedrører en enkelt Fag- gruppe, kan afgøres selvstændigt af den Del af Fakultetet, til hvis Fag- omraade vedkommende Sag horer. En saadan Fagafdeling vælger selv sin Formand ved Rektoratsaarets Begyndelse. Om Forretningsgangen, naar et Fakultet deler sig i Faggrupper, gives nærmere Regler i Para- grafen. I § 30 fremhæves Universitetslærernes Undervisnings- og Eksami- nationspligt. Om de i Semestrets Lob afholdte Forelæsninger og Øvel- ser skal der ved Semestrets Slutning indsendes Lister til Ministeriet gennem Konsistorium. § 31 fremhæver Fakultetsmedlemmernes Pligt til at deltage i Fa- kultetsmoderne samt til at give Mode ved det mundtlige Forsvar til Erhvervelse af Doktorgraden, naar Disputatsens Emne vedrører deres Fagomraade. Foruden disse Bestemmelser skal man henlede Opmærksomheden paa § 11, hvorefter Henvendelser fra Fakulteterne til Ministeriet i Reglen fremsendes gennem Konsistorium. Dog skal alle Responsa, alle Sager angaaende Gennemførelsen af bestaaende Eksamensordninger og angaaende Eksamensdispensationer, for saa vidt disses Afgørelser ikke er overladt til Fakultetet selv, fremsendes direkte til Ministeriet. Skon- ner dette, at der ved en saadan Sag gør sig almindelige Universitets- hensyn gældende, bør forinden dens Afgørelse Konsistorium hores. Ved at meddele foranstaaende og idet man iøvrigt henviser til An- ordningen, hvoraf et Eksemplar er sendt hver enkelt af Lærerne under Fakultetet, skal man anmode Fakultetet om at foretage de til Anord- ningens Iværksættelse nødvendige Skridt. Om de Valg til Forretnings- 48 Universitetet 1920—1923. udvalg, Legatudvalg og eventuelle andre staaende Udvalg, som herefter bliver foretaget, og om det nærmere Omraade for de sidstnævnte Ud- valgs Virksomhed, forventer man at modtage Indberetning fra Fakul- tetet saavel ved de nu foreslaaede som ved fremtidige Valg ligesom man, naar et Fakultet benytter sig af den i § 29 hjemlede Adgang til at dele sig i Faggrupper, maa onske Indberetning om, hvilke Sager der henlægges til hver Faggruppe. Endvidere skal man udbede sig en Udtalelse fra Fakultetet om, hvorvidt der onskes ansat en Sekretær ved samme samt i bekræftende Fald et Forslag fra Fakultetet med Hensyn til den nærmere Ordning af denne Sag*).« I Anledning heraf meddelte det teologiske Fakultet under 15. Sep- tember 1921, at det til Medlemmer af Forretningsudvalget havde valgt Dekanus og Professorerne Ammundsen og Bang samt til Medlemmer af Legatudvalget Dekanus og Professorerne Jacobsen og Bang. Med Hensyn til Sporgsmaalet om en Sekretær ved Fakultetet udtaltes det, at der ikke vilde være tilstrækkelig Beskæftigelse for en saadan, men at Fakultetet maatte onske til Tider at faa nogen Kontprhjælp. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 19. September 1921 folgende: »Fakultetet har i Henhold til Anordning af 11. Maj 1921 § 27 valgt Professorerne Poul Johs. Jorgensen, Frantz Dahl og J. Warming til Medlemmer af Forretningsudvalget, Professorerne Jorgensen, Berlin og Warming til Medlemmer af Legatudvalget, Professorerne Munch- Petersen, Ussing og Dahl til Medlemmer af Udvalget for Manuduktor- undervisningen og Professorerne Warming og Sindballe til Medlemmer af Udvalget for Bogholderiundervisningen. Man har overdraget Forret- ningsudvalget at overveje Sporgsmaalet om og eventuelt stille Forslag til en Deling af Fakultetet i 2 Afdelinger. Med Hensyn til Sporgsmaalet om Ansættelse af en Sekretær har Fakultetet vedtaget at udtale, at man anser det for onskeligt at have nogen yderligere Assistance ved Udfær- digelserne, men at man vil finde det rigtigt, at Sporgsmaalet om en egentlig Sekretær gøres til Genstand for en samlet Overvejelse mellem P'akulteterne.« I Forbindelse hermed tilstillede Fakultetet under 1. December 1921 Konsistorium folgende af Fakultetet vedtagne Foreløbige Bestemmelser om Behandlingen og Ekspeditionen af Sagerne under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. I. I Henhold til Anordning af 11. Maj 1921 § 27 nedsætter Fakultetet folgende staaende Udvalg: 1. et Forretningsudvalg paa 3 Medlemmer, nemlig Dekanus som P'ormand, et juridisk Medlem og et tredie Medlem, der er statsviden- skabeligt, naar Dekanus er Jurist, og omvendt; 2. et Legatudvalg paa 3 Medlemmer, nemlig to juridiske og et stats- videnskabeligt, deriblandt Fakultetets Repræsentant i Stipendiebesty- relsen; •) Sagen om Kontormedhjælp for Fakulteterne er gjort til Genstand for særlig Behandling i en efterfølgende Artikel. Almindelige Universitetsanliggender. 49 3. et Udvalg for Bogholderiundervisningen paa 2 Medlemmer, nem- lig et juridisk og et statsvidenskabeligt; 4. et Udvalg for Undervisningen ved universitetsansatte Manuduk- tører paa 3 Medlemmer, alle juridiske. De under 2—4 nævnte Udvalg vælger selv deres Formand. II. A. Sager, som Dekanus hidtil har ekspederet paa egen Haand, eks- pederes ogsaa fremtidig saaledes. B. Efter Behandling og Afgørelse i Forretningsudvalget alene eks- pederes følgende Sager: 1. alle Fritagelser og Dispensationer fra de gældende Love og An- ordninger, som det tilkommer Fakultetet selv at meddele; 2. Indstillinger om Fritagelser og Dispensationer, som meddeles af overordnede Myndigheder, naar de enten hører til de mere kurante, f. Eks. Tilladelser til at indstille sig til Eksamen oftere end 3 Gange, eller de kun gaar ud paa Afvigelse fra Overgangsbestemmelser eller iøvrigt angaar mere underordnede Punkter af Studie- eller Eksamens- ordning; 3. Besvarelser af Andragender fra Studenterraadet eller andre ved- rørende Undervisnings- og Eksamensforhold, naar det ikke drejer sig om Nyordninger af blivende Karakter eller om Principspørgsmaal af større Rækkevidde. Berører en Sag i særlig Grad en Lærer, der ikke er Medlem af Udvalget, skal dette altid forinden Afgørelsen forhandle med Vedkommende, der har Ret til at forlange Sagen forelagt Fa- kultetet; 4. De nedenfor under Post II. F. nævnte Sager, der af Dekanus fore- lægges Udvalget. Forretningsudvalget forbereder endvidere Bevillingssager og gør Ind- stilling om dem til Fakultetet, jfr. Anordning af 11. Maj 1921 § 27. Udvalget fører en Liste over de af det behandlede Sager, hvilken skal være tilgængelig for Fakultetets Medlemmer paa vedkommende Universitetsfuldmægtigs Kontor. G. Efter Behandling og Afgørelse i Legatudvalget alene ekspederes Indstillinger og Udtalelser til Stipendiebestyrelsen angaaende Bortgi- velse af Studenterlegater, dog at der, inden endelig Afgørelse træffes, gives hvert enkelt Fakultetsmedlem Lejlighed til overfor Udvalget at fremsætte Bemærkninger om Ansøgeren. Andre Sager vedrørende Stu- denterlegater behandles altid først i Legatudvalget og kan ekspederes paa Grundlag af dettes Afgørelse alene, naar de ikke er af større prin- cipiel Betydning. D. Under Bogholderiudvalget hører Sager vedrørende Undervis- ningen og Prøven i Bogholderi, derunder ogsaa Sager om Dispensation fra de herom gældende Bestemmelser. Saadanne Sager kan ekspederes paa Grundlag af Udvalgets Afgørelse alene, naar dette stemmer med Grundsætningerne i Post II. B. 1—3. Udvalget gør Indstilling om An- sættelse af Lærere i Bogholderi. E. Under Manuduktionsudvalget hører Sager vedrørende de stats- ansatte Manuduktørers Undervisning, derunder Meddelelse af vederlags- fri Undervisning. Med Hensyn til Ekspedition af Sager i Henhold til Universitetets Aarbog. 7 50 Universitetet 1920—1923. 1 Udvalgets Afgorelse gælder samme Regel som fastsat under Post II. D. Udvalget gor Indstilling om Ansættelse af Manuduktører. F. Behandling i det samlede Fakultet er foruden i de i Anordning af 11. Maj 1921 § 26 nævnte Tilfælde, hvor Fakultetsmøde skal afhol- des, altid nødvendig ved: 1. Sager af den under Post II. B.—E. nævnte Art, der ikke i Hen- hold til de der givne Forskrifter endelig afgøres af Udvalgene. 2. Valg af Dekanus og andre Repræsentanter for Fakultetet. 3. Bevillingssager, jfr. Anordning af 11. Maj 1921 § 27; 4. Sager om Ansættelse af Lærere i Bogholderi eller Polititeknik, af Undervisningsassistenter eller statsansatte Manuduktører; 5. Ansøgninger om Rejsetilladelse, der vil nødvendiggøre Fraværelse i en storre Del af et Semester eller være en Hindring for Deltagelse i Eksamen i sædvanligt Omfang saavel som om andre Fritagelser for Forelæsnings- eller Eksamensarl)ejde; 6. Sager om Ændring af de gældende Eksamensanordninger eller af Studie- og Forelæsningsplaner; 7. Sager angaaende Beskikkelse af Censorer, for saa vidt Fakultetet har Indflydelse herpaa; 8. Bortgivelse af eller Indstillinger om Kandidat- eller Rejsesti- pendier; 9. Indstillinger om Prissporgsmaal; 10. Afgivelse af Responsa. Bortset herfra beror det paa et Skøn af Dekanus, om en Sag skal forelægges Fakultetet eller kan afgøres af Forretningsudvalget. Her- ved skal der foruden til Sagens principielle Betydning og Vigtighed iovrigt ogsaa tages Hensyn til dens mere eller mindre paatrængende Karakter. Sager, der efter Bestemmelserne under Post II. B.—E. af- gøres af Udvalgene, kan, naar Behandlingen der er tilendebragt, men Dekanus nærer Betænkelighed ved at ekspedere dem, som af Udvalget vedtaget, af ham undtagelsesvis forelægges Fakultetet. Angaaende Bedommelse af Doktordisputatser og Prisafhandlinger gælder Reglerne i Anordning af 11. Maj 1921 § 28. Efterretningssager cirkulerer ligesom hidtil mellem alle Fakultetets Medlemmer, med mindre det drejer sig om Sager, der tidligere har foreligget Fakultetet og alene har været behandlede af et af Udvalgene. III. Med Hensyn til Behandlingen og Afgørelsen af følgende ikke til Udvalgene henlagte Sager danner henholdsvis Fakultetets juridiske og dets statsvidenskabelige Medlemmer selvstændige Faggrupper med de saadanne ifølge Anordning af 11. Maj 1921 § 29 tilkommende Rettig- heder: 1. Sager, som ifolge gajldende Bestemmelser skal afgøres henholds- vis af det juridiske Fakultet eller af de statsvidenskabelige Professorer; 2. Sager om Ansættelse af de under Post II. F. 4. nævnte Lærere, Assistenter m. v., der kun har med Undervisningen af henholdsvis ju- ridiske eller statsvidenskabelige Studerende at gøre; 3. Sager angaaende Beskikkelse af Censorer; Almindelige Universitetsanliggender. 51 4. Bortgivelse af eller Indstillinger om Kandidatstipendier eller Rejsestipendier, der kun kan tildeles enten juridiske eller statsviden- skabelige Kandidater, eller hvortil der kun foreligger Ansøgninger fra en af disse Grupper. 5. Indstillinger om Prissporgsmaal; 6. Bedømmelse af Doktordisputatser og Prisafhandlinger; 7. Afgivelse af Responsa; 8. Andre Sager, der kun har Interesse for en enkelt Faggruppe, naar Formændene for begge Grupper efter Forhandling er enige derom. Til Fakultetsmøder til Behandling af de i Anordning af 11. Maj 1921 § 26, 1. Stykke, omhandlede Sager skal stedse alle Fakultetets Med- lemmer indkaldes.« Det filosofiske Fakultet meddelte i Skrivelse af 5. Oktober 1921, at det havde nedsat følgende Udvalg til at træde i Funktion fra det nye Rektoratsaars Begyndelse: 1. Forretningsudvalg, bestaaende af den til enhver Tid fungerende Dekanus samt Prodekanus og den vordende Dekan, d. v. s. for 1921— 22: V. Vedel, Sandfeld og Sarauw. 2. Legatudvalg, bestaaende af den fungerende Dekanus og Profes- sorerne Jonsson og Kuhr. 3. Et Udvalg til Behandling af Sager vedrørende Filosofikum, be- staaende af de filosofiske Professorer. 4. Et Udvalg til Behandling af Sager vedrørende Skoleembedseks- amen bestaaende af samtlige Universitetslærere, som har med denne Eksamen af gøre. Endelig meddelte det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet un- der 22. Februar 1922, at det havde vedtaget følgende: Foreløbige Bestemmelser om Behandlingen og Ekspeditionen af Sagerne under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. I. Ved alle Afgørelser under Fakultetet er det samlede Fakultet høje- ste Myndighed. I visse Tilfælde kan endelig Afgørelse træffes: 1) af Dekanus alene, 2) af Forretningsudvalget, 3) af Legatudvalget, 4) af en af de neden- for under III. omtalte Fagafdelinger. Den almindelige Regel for saadanne Afgørelser er den, at det, under Overholdelse af de ved kgl. Anordning af 11. Maj 1921 givne Bestem- melser (jfr. §§ 23—29), iøvrigt beror paa et Skøn af Dekanus, om en Sag skal forelægges det samlede Fakultet, eller om den kan afgøres paa anden Maade. Herved skal der foruden til Sagens principielle Betyd- ning og Vigtighed ogsaa tages Hensyn til dens mere eller mindre paa- trængende Karakter. Dekanus søger dog i alle saadanne Tilfælde i videst muligt Omfang Forhandling med de i den paagældende Sag særligt interesserede Lærere, og disse har den ved Anordningens § 23 hjemlede Ret til at forlange Sagen forelagt Fakultetet. De efterfølgende specielle Regler slutter sig nær til selve Anord- ningen. 52 Universitetet 1920—1923. II. A. Sager, som Dekanus hidtil har ekspederet paa egen Haand, eks- pederes ogsaa fremtidig saaledes. Herhen horer de sædvanlige Ansøg- ninger om Rejsetilladelser, administrative Eksamensanliggender, Ind- stillinger til Konsistorium vedrorende Besættelsen af Assistentstillinger. B. Efter Behandling og Afgorelse i Forretningsudvalget alene eks- pederes folgende Sager: 1. Fritagelser og Dispensationer fra de gældende Love og Anord- ninger i saadanne Tilfælde, hvor det tilkommer Fakultetet selv at træffe den endelige Afgorelse. 2. Indstillinger om Fritagelser og Dispensationer, som meddeles af overordnede Myndigheder, naar de enten horer til de mere kurante, f. Eks. Tilladelse til at indstille sig til Eksamen oftere end 3 Gange, eller de kun gaar ud paa Afvigelser fra Overgangsbestemmelser eller iovrigt angaar mere underordnede Punkter af Studie- eller Eksamens- ordning. 3. Besvarelse af Andragender fra Studenterraadet eller andre vedro- rende Undervisnings- og Eksamensforhold, naar disse ikke drejer sig om Nyordninger af blivende Karakter eller om Principsporgsmaal af storre Rækkevidde. Forretningsudvalget forbereder Bevillingssager og gor Indstilling om dem til Fakultetet (jfr. Anordn. § 27). G. Angaaende Legatudvalget henvises til Anordningens § 27. III. Fakultetet deles i 2 Fagafdelinger A. og B., svarende til de to Fag- grupper, henholdsvis den matematisk-fysiske og den naturhistorisk- geografiske Faggruppe, med de i Henhold til Anordningens § 29 saa- danne Fagafdelinger tilkommende Rettigheder. Sager, der kun har Interesse for en enkelt af de to Faggrupper, hen- vises til Behandling og Afgorelse i den hertil svarende Fagafdeling, naar Formændene for begge Fagafdelinger efter Forhandling er enige derom. 3. Vedtagelse af ny Forretningsorden for den akademiske Lærerforsamling. I sit Mode d. 2. Juni 1921 nedsatte den akademiske Lærerforsamling et Udvalg bestaaende af Rektor og Administrator samt Professorerne Jørgensen, Torm, Bock og Biilmann til Udarbejdelse af en ny Forret- ningsorden for Lærerforsamlingen. I Modet d. 20. Oktober 1921 vedtog Lærerforsamlingen derefter folgende af Udvalget foreslaaede Forretningsorden for den akademiske Lærerforsamling. § !• Den akademiske Lærerforsamlings Aarsmøde afholdes omkring Mid- ten af Oktober Maaned og indkaldes af Rektor til en af ham berammet Almindelige Universitetsanliggender. 53 Torsdag med mindst 8 Dages Varsel. Til andre Moder, der ligeledes saavidt muligt holdes paa en Torsdag, gives der samme Varsel, med- mindre særlige Grunde gør en hurtigere Sammenkaldelse nødvendig. Naar et Mode paa Grund af manglende Beslutningsdygtighed maa fort- sættes paa en senere Dag, skal dette ske snarest muligt, dog som Regel ikke med mindre end 5 Dages Varsel. § 2. Dagsordenen for hvert Mode fastsættes af Rektor og tilstilles Lærer- forsamlingens Medlemmer om muligt mindst 8 Dage før Mødet. Dags- ordenens Indhold bestemmes dels efter de af Ministeriet, Konsistorium, et Fakultet eller af enkelte Medlemmer fremsatte Begæringer, dels efter Rektors eget Skon om, hvorvidt en Sag efter Anordning af 11. Maj 1921 § 6 bor behandles af Lærerforsamlingen. For at et af et Fakultet eller af enkelte Medlemmer stillet Forslag kan forlanges sat paa Dags- ordenen for et Møde, maa det være indkommet til Rektor senest 14 Dage for Mødet. Udenfor Dagsordenen kan Lærerforsamlingen bestemme, at en Sag skal optages paa Dagsordenen for et følgende Møde. Den kan nedsætte Udvalg til Behandling af en ikke paa Dagsordenen opfort Sag, naar det vedtages med mindst tre Fjerdedele af de afgivne Stemmer. § 3. Rektor sørger for, at Medlemmerne faar passende Adgang til før Mo- det at blive bekendt med de Sager, der skal behandles, enten ved at de i Tide trykkes og omsendes, eller ved at de lægges frem til Eftersyn. Ønskes Ændringsforslag tilstillede Medlemmerne i trykt Stand før Mø- det, maa de fremsendes til Rektor senest 5 Dage før dette. § 4' Rektor leder Forhandlingerne; dog kan en anden af de tilstedevæ- rende Lærere vælges til Ordstyrer, naar Rektor mener, at særlige Grunde taler derfor. Ved Valg af Konsistorialer kan Rektor bistaas af Valg- udvalget (jfr. § 13). Opstaar der Tvivl om Forretningsordenens Fortolkning, kan For- handlingslederens Afgørelse kun underkendes af Forsamlingen med to Trediedele af de afgivne Stemmer. § 5. Lærerforsamlingens Protokolfører vælges for et Aar ad Gangen paa Lærerforsamlingens Aarsmøde; i hans Forfald sætter Forsamlingen en anden i hans Sted. Protokollen skal foruden Beslutningerne indeholde en Oversigt over Forhandlingerne og Angivelse af Afstemningers Ud- fald. Den underskrives af Rektor (Ordstyreren) og Protokolforeren og kan fordres oplæst ved det følgende Mødes Begyndelse; den skal altid være tilgængelig for ethvert Medlem af Lærerforsamlingen. Der optages i hvert Mode en Liste over de tilstedeværende Medlemmer; denne Liste vedlægges Protokollen. 54 Universitetet 1920—1923. § 0. Forslag, der tilsigter at fremkalde Forandringer i Universitetets Or- ganisation eller vigtigere Ændringer i dets Virksomhed eller ydre Op- træden, skal, for saa vidt de ikke forelægges af Konsistorium, behandles paa mindst to Lærermoder. Mellem disse skal der være et Mellemrum af mindst en Maaned, medmindre Konsistorium paa Grund af Sagens Beskaffenhed skonner, at det andet Mode bor afholdes tidligere. § 7. Lærerforsamlingen kan nedsætte Udvalg til nærmere Droftelse af de forhandlede Sporgsmaal. Et Udvalg kan gennem Rektor indhente Op- lysninger fra Konsistorium og Fakulteter samt fra Universitetets Labrere og ovrige Tjenestemænd. § 8. Forhandlingerne om en Sag kan paa ethvert Trin standses eller af- sluttes ved Forsamlingens Beslutning, naar Rektor (Ordstyreren) eller 5 Medlemmer stiller Forslag derom. En Sags Afgorelse skal udsættes til et nyt, senest 8 Dage efter afholdt Mode, naar dette forlanges af Rektor, eller et derom fremsat Forslag faar en Trediedel af de afgivne Stemmer for sig; onskes Afgorelsen derefter atter udsat, kræves hertil en Flertalsbeslutning. § 9. Gaar Lærerforsamlingens Beslutning ud paa en Henvendelse til Mi- nisteriet eller andre, kan den lade Beslutningen ledsage af en fore- liggende Udvalgsindstilling, eller den kan overdrage den naTmere Motivering til Rektor sammen med Administrator, til Konsistorium eller til et sa»rligt Udvalg. El Mindretal kan kræve Lejlighed til indenfor en af Forsamlingen fastsat Frist at formulere og motivere sin Særstilling; denne Udtalelse fremsendes da sammen med Flertallets, eventuelt led- saget af dettes Bemærkninger. § io. Afstemninger, der ikke angaar Valg, sker som Regel ved Haands- oprækning; dog kan mindst 8 Medlemmer kræve Afstemning ved Navne- opraab. Er der afgivet lige mange Stemmer for og imod, gor Rektors Stemme, eller, hvis denne mangler. Lodtrækning Udslaget. § li- Afstemning ved Valg af Rektor, Administrator eller Konsistorialer foregaar altid skriftlig. Andre Valg kan ske ved Haandsoprækning, for saa vidt der ikke fra nogen Side forlanges skriftlig Afstemning. Ved Valg af Udvalg maa en saadan Afstemning dog forlanges af mindst 8 Medlemmer. Ved Afstemningerne anvendes der Stemmesedler uden Un- derskrift. Til blanke Stemmesedler lages der intet Hensyn. Der kan med Gyldighed kun stemmes paa Kandidater, som er bragte i Forslag for Afstemningen. Hvis ved et Valg nogen Stemmeseddel indeholder Navnet paa en Person, paa hvem der ikke gyldig kan stemmes, anses Navnet som uskrevet. Er Valget bundet til Medlemmer af bestemte Fakulteter, og der er stemt paa flere Medlemmer af samme Fakultet, end der kan Almindelige Universitetsanliggender. 55 vælges, er Stemmesedlen dog helt ugyldig. Dette gælder ogsaa, hvor der paa Stemmesedlen er opført flere Personer, end der i det hele skal vælges. Valgene foretages med absolut Stemmeflerhed (§ 14); dog anvendes Forholdstalsvalg (§ 15) ved Valg af Udvalg, naar mindst 12 Medlemmer begærer det. Om Valg af Medlemmer af Konsistorium gælder Bestem- melserne i § 13. § 12. Forslag til Rektorvalg maa som Regel indsendes til Rektor inden 14 Dage før den Lærerforsamling, hvori Valget skal foregaa, og med- deles snarest muligt derefter Lærerforsamlingens Medlemmer. Senere fremkomne Forslag kan kun med Lærerforsamlingens Samtykke komme i Betragtning. § 13. Valg af Konsistorialer forberedes af et Udvalg paa 7 Medlemmer, hvoriblandt mindst en af Lærerne under hvert Fakultet. Dette Udvalg vælges, hver Gang de regelmæssige Valg til Konsistorium skal foregaa. For saa vidt Udfyldningsvalg maatte finde Sted, fungerer det ogsaa ved dem. Afgaar et Medlem af Valgudvalget, vælges der paa første Lærer- mode derefter et nyt Medlem i hans Sted. Ved de regelmæssige Valg sender Udvalget i Begyndelsen af Sep- tember Maaned til samtlige Lærerforsamlingens Medlemmer en Med- delelse om det forestaaende Valg og opfordrer dem til inden Maanedens Udgang, enkeltvis eller gruppevis, at indsende Forslag om Kandidater; de efterhaanden indkommende Forslag er paa Konsistoriums Kontor tilgængelige for Medlemmerne. Efter Udløbet af den nævnte Frist kan ingen nye Kandidater foreslaas. Ved Udfyldningsvalg skal som Regel lTdvalgets Meddelelse om Valget ske mindst 1 Maaned og Forslag om Kandidater indsendes mindst 14 Dage før Valget, men disse Frister kan forkortes efter Rektors Bestemmelse, for saa vidt Reglerne i § 10 i Anordning af 11. Maj 1921 maatte kræve det. Efter at have modtaget Forslagene opstiller Udvalget en Kandidat- liste, eventuelt med Ændringsforslag fra Mindretal. Udvalget er herved som Regel bundet ved de indsendte I'orslag; undtagelsesvis kan det dog gaa udenfor disse. Denne Liste, ledsaget af de til Udvalget indsendte Forslag, omsendes til Lærerforsamlingens Medlemmer mindst 1 Uge før det Mode, paa hvilket Valget skal foretages. Valg af de 5 Medlemmer af Konsistorium, hvis Valg er bundet til Fakulteterne, foretages med absolut Stemmeflerhed. Der kan kun stem- mes paa de paa Udvalgets Kandidatliste foreslaaede Personer eller paa Personer, om hvis Valg der paa den i 2det Stykke foreskrevne Maade har været indsendt Forslag, og som er optagne paa Ændringsforslag til Kan- didatlisten, stillede af Mindretal indenfor Udvalget eller i selve Valg- mødet af Lærerforsamlingens Medlemmer. Hvis Rektor finder det hen- sigtsmæssigt, eller det af noget Medlem begæres, foretages der inden den endelige Afstemning en Prøveafstemning om de stillede Ændringsfor- slag, eventuelt enkelte af dem. Den endelige Afstemning sker efter Reglerne i § 14. Ved Valg af de 10 Medlemmer af Konsistorium, der vælges frit blandt 56 Universitetet 1920—1923. Lærerforsamlingens Medlemmer, forholdes i Almindelighed som ved de ovennævnte Valg. Fremkommer der paa noget Tidspunkt af Valgmodet inden den endelige Afstemning Begæring om, at Valget foretages som Forholdstalsvalg, og Begæringen fyldestgør Betingelserne efter Anord- ning af 11. Maj 1921 § 8, bliver den dog straks at tage til Folge, efter at der, hvis det ikke allerede tidligere er sket, paa sædvanlig Maade er givet Lejlighed til at stille Ændringsforslag til Kandidatlisten. For- holdstalsvalg sker efter Reglerne i § 15; Stemmegivningen er bunden til de i 4de Stykke nævnte Personer. Saa snart det er afgjort, om Valget skal foretages med absolut Stemmeflerhed eller som Forholdstalsvalg, skal de tilstedeværende Lærere under henholdsvis det teologiske og det rets- og statsvidenskabelige Fakultet sporges, om de onsker at gore Brug af Retten til efter Anordning af 11. Maj 1921 § 8 at fordre foretaget særskilt Valg af en Lærer under deres Fakultet. Fremkommer saadant Ønske, bliver det eller de særskilte Valg forst at foretage, saaledes at Valget sker efter Reglerne i § 14. Udfyldningsvalg foregaar som i 4de Stykke foreskrevet, naar Valget gælder de der nævnte Medlemmer af Konsistorium, eller kun eet Med- lem skal vælges, ellers efter Reglerne i 5te Stykke. Er et eller flere af de afgaaede Medlemmer valgt ved særskilt Valg blandt Lærerne under det teologiske eller det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, kan de paagældende Lærere forlange, at Udfyldningsvalget foregaar paa samme Maade. § 14. Skal Valg foretages med absolut Stemmeflerhed, gælder følgende Regler: Ingen er valgt, som ikke har over Halvdelen af de afgivne Stem- mer. Blanke Stemmesedler medregnes ikke ved Optællingen. Opnaas ikke tilstrækkelig Stemmeflerhed ved forste Afstemning, foretages paanv et frit Valg. Behoves en tredie Afstemning, kan der kun stemmes paa dem, som har opnaaet flest Stemmer, i et Antal, der er dobbelt saa stort som Antallet af de endnu ikke afgjorte Valg. Tvivlsomme Tilfælde, som ved anden og tredie Afstemning maatte fremkomme ved lige Stem- metal, afgøres ved Lodtrækning. § 15. Skal Valg foretages efter Forholdstalsvalgmaaden, meddeler Valg- lederen, hvor mange stemmeberettigede der er til Stede; senere til- komne kan ikke deltage i Valget. Derefter gøres en Pause paa mindst 15 Minutter, for at de tilstedeværende kan træffe indbyrdes Aftaler om Stemmegivningen. Stemmesedlernes Tal deles med Antallet af de Med- lemmer, der skal vælges, og det derved fremkomne Forholdstal, med Bortkastelse af Brøken, lægges til Grund ved Valget; hvis det derved fremkomne Tal kan naas af flere, end der skal vælges, forhøjes det dog med 1 (hvilket vil indtræde, naar Kvotienten bliver lig med eller mindre end Divisionsresten). Efterat Stemmesedlerne er nedlagte og blandede i en Urne, fremtager Valglederen dem en for en og oplæser det første paa enhver af dem anførte Navn, hvilket nedskrives af to af Valgudvalgets Medlemmer. Saa snart et Navn er forekommet saa ofte, at det har naaet Forholdstallet, erklæres den paagældende for valgt. Almindelige Universitetsanliggender. 57 Derpaa fortsættes med Oplæsningen af de tilbagestaaende Stemmesed- ler, saaledes at, hvor paa nogen af disse den allerede valgtes Navn fore- kommer som det forste, udslettes det, og det næste Navn betragtes da som forst skrevet. Naar paany Forholdstallet er opnaaet for nogen, af- brydes og fortsættes Oplæsningen paa den for beskrevne Maade, indtil det hele Antal, der skal vælges, er valgt. Hvis ikke alle Valg er afgjorte ved den første Gennemlæsning af Stemmesedlerne, blandes disse igen og gennemgaas atter paa samme Maade som første Gang. Henstaar der- efter endnu Valg uafgjorte, foretages de med absolut Stemmeflerhed. § 16. Forandringer i denne Forretningsorden skal underkastes Behand- ling paa to Moder med mindst en Maaneds Mellemrum. Angaaende den paa Lærerforsamlingens Mode d. 20. December 1923 vedtagne forandrede Affattelse af Forretningsordenens § 12 henvises til Aarbogen for 1923—24 Side 3—5. 4. Tavshedspligt med Hensyn til Indstillinger om Embeds- besættelser og om andre Forslag til kgl. Resolution. (Journ. No. 211/1919). Under 13. Februar 1922 tiiskiev Konsistorium Undervisningsministe- riet saaledes: »I Skrivelse til den akademiske Lærerforsamling af 8. Marts f. A.*)har det høje Ministerium henledt Universitetets Opmærksomhed paa det formentlig uheldige i, at der, naar Konsistorium har afgivet Ind- stilling om Embedsbesættelser og andre vigtige Sager vedrørende Uni- versitetet, i Dagspressen er fremkommet Oplysninger og Drøftelser, som om Sagen dermed var afgjort, og i Henhold hertil anmodet om, at der fremtidig fra Universitetets Side maa blive iagttaget fuldstændig Tavs- hed med Hensyn til alle Indstillinger om Embedsbesættelser og om andre Forslag til kgl. Resolution.« Efterat denne Sag af Lærerforsamlingen var blevet henvist til Kon- sistorium og har været gjort til Genstand for Behandling, skal man tillade sig at udtale: Universitetet vil selvfølgelig vedblivende lade sig det være magtpaa- liggende, at der ved Sagernes Behandling vises den størst mulige Diskre- tion. Men man mener paa den anden Side at burde gøre opmærksom paa, at i vor Tid og efter Universitetets hele Organisation, der hen- lægger Indstillingsbeføjelser til de kollegiale Forsamlinger, Fakulteterne og Konsistorium, og som tillægger den af omtrent 100 Medlemmer be- staaende akademiske Lærerforsamling den øverste Myndighed ved Uni- versitetet, lader en fuldstændig Tavshed med Hensyn til dettes Ind- stillinger sig praktisk ikke gennemføre. For den Række Forhold, der i saa Henseende gør sig gældende, har Konsistorium i sin Tid i sin Skrivelse til det høje Ministerium af 24. April 1914, der findes aftrykt *) Jfr. ovenfor S. 33. Universitetets Aarbog. 8 58 Universitetet 1920—192;>. i Universitetets Aarbog for 1913—14 S. 8—9, gjort nærmere Rede og særlig paavist de Vanskeligheder, der kommer frem i Forhold til Pres- sen; denne Skrivelse ses ikke al have givet Ministeriet Anledning til overfor Universitetet at fremkomme med nogen Udtalelse. De Betragt- ninger, der her er fremfort, staar formentlig stadig ved Magt, og de har fundet en yderligere Bestyrkelse ved deRegler for Professoransættelse, der senere, ved Anordning af 2G. Juni 1918 er forsynet med kgl.Stadfæstelse, og som tillægger visse akademiske Myndigheder en egentlig Indstillings- ret. Naar det f. Eks. i dennes § 4, 2. Stk. bestemmes, at det fagkyndige l dvalgs Indstilling skal meddeles Ansøgerne, der derefter inden 8 Dage (som de ofte vil benytte til at konferere med Venner og Tillidsmænd om Sagen) kan indsende deres Bemærkninger, er det indlysende, at Universitetet ikke har det i sin Haand at gennemføre en fuldstændig Hemmeligholdelse med Hensyn til Indstillingen, og er saaledes allerede noget sivet ud til Offentligheden, vil et Forsøg paa at udelukke denne fra at faa den fulde Besked kun fore til, at urigtige og forvirrende Ryg- ter kan komme i Omlob. Som allerede i Konsistoriums tidligere Skri- velse berort har ogsaa efter den svenske Ordning, der for en væsentlig Del har dannet Forbilledet for vore Regler om Professorers Ansættelse, en fuldstændig Offentlighed med Hensyn til de Indstillinger, der frem- kommer fra de forskellige akademiske Myndigheder, altid været anset for selvfølgelig, Ogsaa for vort Universitets Vedkommende synes en abso- lut Hemnielighedsholdelsespligt at være i Strid med selve den Aand, der præger dets nye Retsordning. 5. Fradrag i Lønning for Tjenestebolig. (Journ. No. 285/1920). Under 21. Maj 1920 tilskrev Universitetskvæsturen Undervisnings- ministeriet saaledes: »I Skrivelse af 20. Marts 1920 har det høje Ministerium under Henvisning til, at det vil være at fastsætte, om de forskellige Boliger, der er anvist Tjenestemænd, vil være at betragte som Boliger for gifte eller ugifte, samt til, at det i § 1325 i Lov om Statens Tjenstemænd af 12. September 1919 er bestemt, at Ministeriet kan nedsætte det i samme Lovs § 36 omhandlede Fradrag af Tjenesteboliger, naar del skønnes at Boligens Værdi er ringere end Afgiftens Størrelse, anmodet Universitets- kvæsturen om i Forening med kgl. Bygningsinspektor Borch at foretage en Undersøgelse af de under Universitetskvæsturen hørende Tjeneste- mænds Tjenesteboliger og gore Indstilling om deres Klassificering og eventuel Fradragsnedsættelse. Efterat man i denne Anledning har forhandlet med kgl. Bygnings- inspektør Arkitekt M. Borch om Sagen, skal man udtale, at der, forsaa- vidt angaar de ved Universitetet ansatte Professorer, der har Tjeneste- bolig, og for den botaniske Gartner samt en Assistent ved det farmokolo- giske Institut og en Assistent ved Instilutet for almindelig Patologi, der ligeledes er normerede med Tjenestebolig for en gift, ikke er Grund til al foretage nogen Nedsættelse af det i fornævnte Lov § 36 omband- Almindelige Universitetsanliggender. 59 lede Fradrag, idel alle de paagældende Tjenesteboliger er af en saadan Beskaffenhed, at de i Værdi niaa siges at staa mindst paa Hojde med det Beløb, hvortil Fradraget i Henhold til § 36 og det halve Stedtillæg beløber sig. Hvad dernæst angaar Boligerne for de ved Universitetet ansatte Funktionærer og Betjente, der er normerede med Tjenestebolig, har man fra Bygningsinspektør Borch modtaget en skematisk Redegørelse for disse Boligers Størrelse og øvrige Beskaffenhed, ligesom han har angivet disse Boligers omtrentlige Lejeværdi. Fra Foreningen af Be- stillingsmænd under Undervisningsministeriet modtog Kvæsturen der- efter en Anmodning om, at der maatte gives Foreningen Lejlighed til al udtale sig om sin Opfattelse af de heromhandlede Tjenesteboligers Værdi og efter forudgaaet mundtlig Forhandling med Foreningens Be- styrelse har man modtaget den vedlagte Skrivelse tilligemed en af Foreningen paa Grundlag af en Undersøgelse af de enkelte Tjeneste- boliger udarbejdet Beskrivelse af disse Tjenesteboligers nærmere Be- skaffenhed, i hvilken Beskrivelse der navnlig er lagt Vægt paa at frem- drage de hygiejniske Forhold ved de enkelte Boliger. Endelig har under- tegnede Kvæstor personlig undersøgt en stor Del af Tjenesteboligerne, navnlig saadanne, hvor den af Bestillingsmandsforeningen givne Be- skrivelse af disse som særlig uheldige i hygiejnisk eller anden Hen- seende maatte gøre en saadan Undersøgelse ønskelig. Paa Grundlag af det saaledes foreliggende Materiale skal man med Hensyn til Universitetets Betjentboliger udtale følgende: Det er af Funktionærforeningen i dens Beskrivelse af de enkelte Tje- nesteboliger stærkt fremhævet, at Størsteparten af disse langt fra svarer til de Krav, der med Rette maa stilles til slige Boliger og at derfor den Værdi, der kan sættes paa disse Boliger, ligger langt under det Beløb, der fradrages i den paagældende Tjenestemands Lønning i Henhold til § 36 og ved Bortfald af det halve Stedtillæg. Af de Ulemper, der i disse Beskrivelser er angivne som knyttede til Funktionærboligerne, frem- hæves særlig, at en meget stor Del af Boligerne er Kælderlejligheder, der i fremtrædende Grad lider af Fugtighed, ligesom deres Beliggenhed mod Nord og Nordøst for adskilliges Vedkommende medfører, at der aldrig kommer Sol til Lejlighederne. For flere Lejligheder, navnlig de i selve Universitetsbygningen, det zoologiske Museum og i Studiestræde Nr.6 (Kvæsturbvgningen) beliggende, er Forholdet det, at Lysforholdene er yderlig slette, for en enkelt af dem er der end ikke i flereRum\ induer ud mod fri Luft, idet 2Værelser harVinduer til Fyrgangen i Universitetsbyg- ningens Kælderetage. For flere af de ved de lægevidenskabelige Institutter ved Rigshospitalet indrettede Funktionærboliger gælder det derhos, at de paa Grund af deres Beliggenhed ovenover eller i umiddelbar For- bindelse med Institutternes Dyrestalde er behæftede med særlige, meget generende Ulemper, hidrorende fra Naboskabet med Dyrestaldene. For adskillige af Boligerne gøres det endelig gældende, at Pladsforholdene er meget indskrænkede. Universitetskvæsturen maa efter de Erfaringer, man har med Hen- svn til de omhandlede Tjenesteboliger, udtale, at de af Funktionærfor- eningen givne Beskrivelser af disse Boliger paa ingen Maade kan kaldes 60 Universitetet 1920—1923. overdrevne, men Forholdet er det, at nogle af Lejlighederne lider under endnu flere Ulemper end fremhævet i de fornævnte Beskrivelser. Saa- ledes medfører Indretningen af Betjentboligen ved Instituttet for almin- delig Patologi, at Beboerne Aaret rundt er i høj Grad plagede af Fluer, der kommer fra den i umiddelbar Forbindelse med Lejligheden staaende Dyrestald, noget der er i hojeste Grad utiltalende, da Fluerne fra Dyre- stalden kan medføre Smitstof fra de derværende Dyr, der er indpodede med smitsomme Sygdomme. Betjenten ved det retsmedicinske Institut klager over, at han i sin Lejlighed i hoj Grad generes af Støjen af de Studerende, der opholder sig i den over hans Lejlighed liggende store Kursussal. Endelig klager adskillige Funktionærer over den store l'lempe, at Gulvene i deres Lejligheder, der alle er Kælderlejligheder, er belagt med Linotol, et Materiale, som foles meget koldt og haardt at gaa paa. Efter det oplyste maa man erkende, at ingen af de Tjenesteboliger, der er overladt Funktionærer og Betjente ved Universitetets forskellige Institutter og Samlinger, kan beregnes til en Værdi, der svarer til den samlede Afkortning i Lønning, der finder Sted for de paagældende Funktionærer i Henhold til Tjenestemandslovens §§ 36 og 85. Af med- følgende skematiske Oversigt vil det ses, at der er en ikke uvæsentlig Forskel i den Værdi, hvortil Boligerne er ansatte af den kgl. Bygnings- inspektor og af Funktionærforeningen, en Forskel, der formentlig hid- rører fra, at Boligernes Værdi af Bygningsinspektøren i det væsentlige er sat under Hensyn til deres Rumforhold og hele Indretning, medens der af Funktionærforeningen tillige, og som det synes ikke uden Føje, naar det erindres, at Brugerne er nødte til at bebo de dem anviste Lej- ligheder og ikke har frit Valg i Henseende til Bolig, er lagt afgørende Vægt paa de hygiejniske Forhold, hvoraf folger, at den nævnte For- enings Vurdering maa blive lavere end Bygningsinspektørens. At man ikke kan komme højere op end til den af Bygningsinspektøren satte Værdi paa Boligerne, synes givet, men der kunde dog i ikke ringe Grad være Anledning til at tage Hensyn til Funktionærforeningens Vurde- ring. I hvilket Omfang Ministeriet vil finde en saadan Hensyntagen begrundet, maa man ganske henstille. Som det vil ses af den skematiske Oversigt vil man imidlertid, selv naar man benytter den af Bygningsinspektoren foreslaaede Værdi- ansættelse, komme til Beløb, der ikke alene vil medføre, at den i § 36 omhandlede Afkortning i Grundlønnen maa bortfalde, men ogsaa, at den i § 85 hjemlede Nedsættelse af Stedtillæget til det halve maa ændres. § 1325 hjemler kun en Nedsættelse af det Fradrag, som beregnes i Henhold til § 36, og man ser ikke, at der findes Hjemmel til ogsaa at foretage Nedsættelse af Afkortningen i Stedtillæg til mindre end Halv- delen, og Følgen heraf vil da være, at alle de omhandlede Funktionærer, uanset hvilken Lonning de oppebære og uden Hensyn til deres Boligers Størrelse og ringe Forhold, faktisk vil komme til at betale 225 Kr. i aarlig Husleje, et Resultat, der er lidet tilfredsstillende og velegnet til at frem- kalde Misfornøjelse. I denne Forbindelse mener Universitetskvæsturen at maatte anbe- fale, at der, i Erkendelse af, at adskillige af de heromhandlede Tjeneste- Almindelige Universitetsanliggender. 61 boliger lider af saa væsentlige Mangler, at det i det lange Lob vil være uforsvarligt at benytte dem i deres nuværende Tilstand, foretages Skridt til at søge saadanne Mangler ved dem, navnlig i hygiejnisk Henseende, som overhovedet lader sig afhjælpe, fjernede og man skal i denne Henseende navnlig henlede Opmærksomheden paa den fremhævede Fugtighed i adskillige Boliger, Linotolgulvene i Funktionærboligerne ved de medicinske Institutter ved Rigshospitalet og de mangelfulde Pladsforhold i nogle Boliger, navnlig i de to Boliger over Dyrestaldene ved farmakologisk Institut og Instituttet for almindelig Patologi samt i Boligen for Laboratoriebetjenten ved det fysiologiske Laboratorium. Endelig maa man fremhæve, at de to Kælderboliger i zoologisk Mu- seum og de to Kælderboliger i selve Universitetsbygningen er af en saadan Beskaffenhed, at de nærmest maa betragtes som uskikkede til Bolig for Mennesker, et Forhold, der forøvrigt stærkt er understreget i den af Universitetskommissionen i 1913 afgivne Betænkning S. 46. Man skal endnu tilføje, at man kun har behandlet saadanne Boliger, der er tillagte Tjenestemænd, der er normerede i Henhold til Tjeneste- mandsloven af 12. September 1919. Der findes endvidere enkelte Bo- liger for ugifte, der er tillagte Assistenter, hvis Lønninger er opforte paa Finansloven. Paa disse Boliger er Tjenestemandslovens Bestemmelser ikke bragte til Anvendelse, men man skal senere forelægge Ministeriet Sporgsmaalet om disse Boligers Behandling.« I Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet under 7. Juni 1920, at Fradraget for Tjenestebolig for de ovenommeldte Tjeneste- mænds Vedkommende foreløbig kunde nedsættes med saa stort et Be-» løb, at der ikke for nogen Tjenestemand fradrages mere end det Beløb, hvormed kgl. Bygningsinspektør Borchs Forslag oversteg halvt Sted- tillæg. Derimod saa Ministeriet sig ikke i Stand til at ændre Reglen i Tjenestemandslovens § 85, hvorefter Tjenestemænd, der har Tjeneste- bolig, kun oppebærer halvt Stedtillæg. Efter Afgivelsen af denne Resolution indgav »Foreningen af Tjene- stemænd under Undervisningsministeriet« Andragende om, at Forskel- len mellem det Boligfradrag, som siden 1. Oktober 1919 var blevet indeholdt i Lønningen for de Universitetsfunktionærer, hvem der er tillagt Bolig, og det i Henhold til Resolutionen fastsatte endelige Bolig- fradrag for disse Funktionærer maatte blive de paagældende refunderet. I Anledning heraf indstillede Konsistorium under 24. November 1920 i Overensstemmelse med Kvæsturens Forslag, at der paa Tillægsbe- villingsloven for 1920—21 maatte blive søgt tilvejebragt Hjemmel for Tilbagebetaling af de indeholdte Beløb, forsaavidt disse Indeholdelser oversteg den ved Ministeriets Resolution bestemte Indeholdelse, hvilket for Universitetets Vedkommende androg et Belob af 5,150 Kr. og for Kommunitetets et Beløb af 123 Kr. 75 Øre. I Skrivelse af 7. December 1920 meddelte Ministeriet derefter, at det bevilgede den ansøgte Re- fusion. Under 17. Juli 1923 bifaldt Undervisningsministeriet i Tilknytning hertil, at de ved Skrivelse af 7. Juni 1920 foreløbig godkendte Ned- sættelser af Fradraget for forskellige Boliger opretholdtes, hvorhos det 62 Universitetet 1920—1923. bifaldles, at der for følgende Boliger, for hvilke der ikke allerede var foretaget Nedsættelse, foretoges folgende Nedsættelser: For Betjent Folkvar ved det retsmedicinske Institut med 227 Kr., hvorefter Lejen andrager 250 Kr. aarlig. For Laboratoriemester Olsen ved Instituttet for teoretisk Fysik med 150 Kr., hvorefter Lejen andrager 420 Kr. 60 Øre aarlig. For Portner J. P. Christiansen ved Valkendorfs Kollegium med 90 Kr., hvorefter Lejen andrager 365 Kr. 40 Øre aarlig. For Portner V. Kristiansen ved Kiers Kollegium med 120 Kr., hvor- efter Lejen andrager 335 Kr. 40 Øre aarlig, alt med tilbagevirkende Kraft fra 1. April 1923. 6. Statens Overtagelse af Betalingen af Forsikringspræmier for Tjenestemænd med Enkeforsørgelsespligt. Professorernes Enkekasse. (Journ. No. 372 1919, 386/1921, 216 1922 og 219/1923). I Skrivelse af 7. November 1919 meddelte Undervisningsministeriet Konsistorium, at Staten ifolge Bestemmelsen i § 71, Stk. 7, i Lov om Statens Tjenestemænd af 12. September 1919 fra 1. Oktober s. A. at regne med de i Stk. 9 i den nævnte § angivne Ændringer havde over- taget Betalingen af Præmierne for de af Statens Tjenestemænd til Fyldestgørelse af den dem hidtil paahvilende Enkeforsørgelsespligt teg- nede Forsikringer, hvorhos Ministeriet, — da Statens Betaling af Præ- mierne ophorer, naar Tjenestemanden udtræder af Statstjenesten uden Pension og naar han eller hans Hustru afgaar ved Døden samt naar deres Ægteskab fuldstændig opløses, jfr. § 71, Stk. 11 — anmodede Kon- sistorium om at give Ministeriet Underretning, naar saadanne Tilfælde maatte indtræde. Under 31. Oktober 1921 tilskrev Finansministeriet Undervisningsmi- nisteriet saaledes: »Som Fo'ge af Reguleringen af den pligtige Enkeforsørgelse i Henhold til Lov om Statens Tjenestemænd af 12. September 1919 § 71 skal man anmode Undervisningsministeriet om at foranledige, at Kon- tingentet — 4 Kr. 50 Øre maanedlig — for den af nedennævnte Pro- fessorer ved Universitetet i Professorernes Enkekasse sikrede og til Fyldestgørelse af pligtig Enkeforsørgelse benyttede Pension afholdes af Statskassen af § 23 III fra 1. Oktober 1919 al regne: Professor, Dr. C. E. F. Wilkens, Professor- Dr. V. Vedel, Professor C. C. Raunkjær, Professor, Dr. C. Torp, Professor, Dr. H. Pedersen, Professor, Dr. J. L. Heiberg, Professor, Dr. K. Nyrop, Professor, Dr. M. T. H. Møller, Professor, Dr. N. Nielsen, Professor, Dr. V. Ellermann, Professor, Dr. F. P. V. Buhl, Professor, Dr. J. C. Bock øg Professor, Dr. V. Bentzon.« Denne Skrivelse kommunicerede Undervisningsministeriet under 9. November 1911 for Kvæsturen med Anmodning om at foranledige de paagældende Beløb udbetalt, idet de vilde kunne afholdes af de i Lonningerne tilbageholdte Pensionsbidrag. Ved forskellige senere Skri- Almindelige Universitetsanliggender. 63 velser meddelte Ministeriet, at Statskassen ogsaa overtog Betalingen af Kontingentet til Professorernes Enkekasse for Professor, Dr. theol. Torm, Professor, Dr. Paludan, Professor, Dr. Drachmann og Professor, Dr. Ussing. Under 28. September 1922 tilskrev Universiletskvæsturen Undervis- ningsministeriet saaledes: »I Skrivelse af 10. August d. A. har det høje Ministerium meddelt Universitetskvæsturen, at Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund under 7. s. M. er bleven udnævnt til Professor i Matematik ved Universitetet fra 1. September 1922 at regne. Under Henvisning hertil tillader man sig herved at meddele, at Professor Nørlund er indtraadl i Professorernes Enkekasse, hvorfor man skal bede Ministeriet foranledige afgjort, om det paahviler Statskassen at indbetale i Enkekassen dels det maanedlige Indskud, 4 Kr. 50 Ører dels del Professor Norlund paahvilende Indtrædelsesindskud, 200 Kr. en Gang for alle. Det bemærkes herved, at Professor Nørlund ikke nærer noget Ønske om, at den hans eventuelle Enke tilkommende Un- derstøttelse fra Enkekassen skal komme hende tilgode som Indtægt ud- over den hende efter Loven tilkommende Pension. Det tilføjes, at man under 21. Juni d. A. har rettet en lignende Hen- vendelse til Ministeriet vedrørende Professor, Dr. Frithiof Brandts Ind- træden i Professorernes Enkekasse.« Herpaa svarede Undervisningsministeriet under 14. Oktober 1922 føl- gende: »Efter stedfunden Brevveksling med Finansministeriet i Anled- ning af Hr. Kvæstorens Skrivelse af 28. f. M. angaaende Spørgsmaalet om Professor N. E. Nørlunds Enkeforsørgelse skal Ministeriet udtale, at da Professor Nørlund først fra den 1. f. M. — altsaa efter at Tjeneste- mandsloven forlængst er traadt i Kraft — er udnævnt til Professor i Matematik ved Universitetet, paahviler der ham ikke nogen Pligt til at sikre sin Hustru Enkeforsørgelse, og der bliver saaledes heller ikke nogen Anledning for ham til delvis at fyldestgøre en Forpligtelse i saa Henseende ved den hans Hustru i Professorernes Enkekasse sikrede Pension. Den for en Række Universitetsprofessorers Vedkommende trufne Ordning, at Staten som Vederlag for, at den af dem sikrede pligtige Enkeforsørgelse til sin Tid i Henhold til Tjenestemandslovens § 71, Stkr. 7. jfr. 10., kommer til Fradrag i Enkepensionen, fra 1. Oktober 1919 — helt eller delvis — har overtaget Betalingen af det dem paahvilende Kontingent til Professorernes Enkekasse, forudsætter, at de paagældende har sikret pligtig Enkeforsørgelse fra Tiden før 1. Oktober 1919, og at de delvis har fyldestgjort denne Forpligtelse ved Pension fra Professo- rernes Enkekasse. Da disse Forudsætninger ikke er til Stede for Professor Nørlunds Vedkommende, paahviler der ikke Statskassen nogen Pligt til paa hans Vegne at betale det maanedlige Indskud, 4 Kr. 50 Øre, endsige Indtræ- delsesindskuddet, 200 Kr. en Gang for alle.« I Anledning heraf meddelte Eforus for Professorernes Enkekasse under 31. Oktober 1922, hvilke Universitetslærere der var indtraadt i 64 Universitetet 1920—1923. Professorernes Enkekasse siden 1. Oktober 1919, med Tilføjende, at han forudsatte, at Ministeriets Bestemmelse ikke rorer ved Enkekassens Stil- ling som obligatorisk for alle fast ansatte Professorer og Docenter ved Universitetet og at det ved Bestemmelsen kun er fastslaaet, at den ved Enkekassen sikrede Enkeforsorgelse er Statskassen uvedkommende. Under 19. Maj 1923 fritog Konsistorium efter derom fremsat Ønske Professor, Dr. Harald Westergaard for Hvervet som Eforus for Profes- sorernes Enkekasse, idet dette samtidig overdroges til Professor, Dr. J. F. Steffensen. 7. Forslag om Bevilling til Anskaffelse af Bøger for Universitetslærere. (Journ. No. 116/1921). Under 21. Januar 1921 tilskrev den akademiske Lærerforsamling Undervisningsministeriet saaledes: »Et særligt Forhold, der gor sig gældende for Universitetslærernes Vedkommende sammenlignet med de fleste andre Embedsmænd, er det store litterære Apparat, som det er ganske nødvendigt for dem at være i Besiddelse af for behørig at kunne røgte deres Gerning som Lærere og Videnskabsmænd og som de bestaaende Biblioteker kun i højst ufuld- stændig Grad kan yde dem. Det drejer sig baade om store Haandbøger, der stadig maa fornyes, for at Læreren kan være paa Højde med sit Fags Udvikling, og om Specialværker og Tidsskrifter. Til Betalingen for selve Bøgerne kommer sædvanlig Udgiften til Indbinding, og ligeledes vil Universitetslærerne for at skaffe Plads til Bøgerne ofte se sig nød- sagede til at holde en større Lejlighed end de ellers vilde kunne nøjes med. Disse særlige Udgifter, hvortil der ved Fastsættelsen af Lønnin- gerne for Universitetsla^rerne ikke ses at være taget Hensyn, har altid hvilet som en tung Byrde paa dem. Men under de senere Aars enorme Prisstigning paa Bøger og Indbinding er Vanskelighederne for adskil- lige Lærere blevet saa store, at de, om de ikke i den Anledning vil stifte Gæld, helt maa undlade at anskaffe de Boger, som de nodvendig behøver til Studiet af deres Fag. Hvilke betænkelige Følger dette Forhold maa medføre for Universitetsundervisningen og det videnskabelige Studium her i Landet, behøver formentlig ikke nærmere at paa vises. Den akademiske Læreforsamling finder sig derfor foranlediget til at henvende sig til det høje Ministerium med en indtrængende Anmod- ning om, al dette vil gøre Skridt til Afhjælpning af disse Vanskeligheder ved at søge udvirket en Bevilling, hvorved der kan ydes Universitets- lærere Støtte til Anskaffelse af nødvendige Boger. Under Hensyn til, at Universitetet har over 100 Lærere, vil en saadan Bevilling, hvis den skal faa nogen virkelig Betydning, formentlig ikke kunne sættes til under 25,000 Kr.« Det saaledes fremsatte Forslag blev ikke fremmet ved nogen dertil sigtende Bevilling. Almindelige Universitetsanliggender. 65 8. Tilvejebringelse af en Kantate til Universitetets Immatrikulationsfest. (Journ. Nr. 211/1921.) I det af Konsistorium d. 27. April 1921 afholdte Mode besluttede det at indbyde til offentlig Konkurrence om Sange til Immatrikulations- festen, idet det overdroges Festudvalget at træffe den nærmere Ordning i Sagen. I den Anledning udsendtes gennem Pressen følgende Indby- delse til Deltagelse i Konkurrencen: »Universitetet modtager hvert Aar i September Maaned de nye Studenter ved en Fest, hvor Rektor byder dem Velkommen og modtager deres Lofte om, at de vil holde de akademiske Love. Ved denne Fest er der hidtil blevet sunget nogle akademiske Sange, som man har taget frem af ældre Universitetskantater, og som ved deres Indhold og Ka- rakter har dannet en i og for sig smuk Ramme om Festen. Universitetet har imidlertid længe onsket at søge tilvejebragt en Sang, som særlig var skrevet med selve denne Fest for Øje, for derved endmere at forhøje Stemningen ved den Modtagelsesfest, hvormed de unge Studenters Uni- versitetsstudium indledes. Konsistorium har derfor nu besluttet at op- fordre de danske Digtere, som maatte føle sig fristede af denne Opgave, til at forsøge at skrive en saadan Sang og har bestemt at anvende et Beløb af 600 Kr. som Honorar for den Sang, der bliver antaget. Til Bedømmelse af de indkomne Sange er der nedsat en Komité af Uni- versitetslærere. De, der ønsker at deltage i denne Konkurrence, vil kunne faa de for- nødne Oplysninger paa Konsistoriums Kontor, Universitetet, daglig Kl. 9—314. Sangene maa være indleverede til Konsistorium senest den 31. Maj.«; Ved den af Bedømmelseskomiteen foretagne Gennemgang af de ind- sendte 28 Sange fandtes imidlertid ingen egnet til at benyttes i den fore- liggende Form. og Universitetet forlængede derfor Fristen for Indlevering af Sange til d. 1. September. Efter Udløbet af denne Frist var der ialt indkommet 69 Besvarelser. Efterfølgende Digt af Hans Hartvig Seedorff Pedersen blev belønet med Prisen: I. Ungdommen. Vi er som et legende Solskin, vi er som det lysende Blod ---- En springende, klingende Kilde, der kaster sit Sølv for din Fod. Hvert Træ, som blev lænket til Roden, skal sænke sit Lovhang deri. Og Blomsten skal spejle sin Skønhed i Bølgen, der sejler forbi. Thi intet kan mørkne dens Flade, og intet skal standse dens Strøm. Beskygget af natlige Blade Universitetets Aarl>og. 9 i Universitetet 1920—1923. blev Kilden en lysende Drøm. Og stiger de strømmende Safter til Kronen fra Træernes Rod, — da synger i Grenenes Susen en Brusen af Kildernes Blod. Hvem standser den Kilde, der springer . Hvem dæmper det Hjærte, der slaar. Fra Jorden og Hjærterne klinger det Blod, som er Viisdommens Vaar. Det vælder i Solskin og Skygge med Solv i sin sejlende Skaal og Kilder, der drømte i Dybet, de strømmer i Dag mod et Maal. Men hvad kan en Kilde vel vide? Og hvor skal den finde sit Maal? Den veed kun, at Bolgen maa glide som Solv i den gyngende Skaal. Den strømmer bestandig iblinde med Morke og Sol i sit Svøb. Og kalder kun den for sin Fjende, som soger at standse dens Lob. II. Universitetet. Jeg horer atter Kildens Rost, og lytter til dens Klang; og Hjærtet grønnes i mit Bryst og svulmer som af Sang. Og sætter Hosten atter ind og segner snart et Aar: Den Kildes Klang imod mit Sind har sagt mig: »Det er Vaar.« Og sænker jeg mit Lov imod din Bolges klare Blaa, da føler jeg dit unge Blod i mine Blade slaa. Jeg hører glad din friske Sang ... Vær tryg. Og frygt kun ej: Jeg standser ej din frie Gang, men viser dig din Vej. Vidt skuer Kronens hoje Hvælv mod Havets fjærne Blaa, som Kilde, Bæk og Aa og Elv skal drømme om at naa. Almindelige Uni ver si teisanliggender. 67 Var Vejen kort, var Vejen lang blev kun en liden Sag, blot Vældet gik sin egen Gang, og der var Kræfter bag. End er din Vandring halvt en Leg blandt Blomster, Moss og Lav. Men Kilden voxer paa sin Vej og vorder eengang Hav. Forst da har hele Himlen lagt sit Billed i din Skaal ... At spejle Livets fulde Magt, dets morke Nat, dets Stjærners Pragt: det er en Kildes Maal. Efter Konsistoriums Opfordring blev Musiken til dette Digt skrevet af Komponisten Poul Schierbeck, der tillige skrev en »Akademisk Fest- march« til Brug ved Festen. Den forste Opforelse fandt Sted ved Imma- trikulationen d. 2. September 1922. Honoraret til Kantatens Forfatter, 600 Kr., udrededes i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 20. Marts 1922 af Universitetets Udgiftspost k. 3., Til andre overordentlige Udgifter, for 1921—22. Af samme Konto for Finansaaret 1922—23 udrededes som Honorar til Komponisten i Henhold til Ministeriets nævnte Resolution 300 Kr., hvorhos der af Kom- munitetets Udgiftspost 9., Overordentlige Udgifter, for 1922—23 udbe- taltes dels 300 Kr. som Honorar til Poul Schierbeck for Komposition af den akademiske Festmarch dels 156 Kr. 75 Ore til Udskrivning af Stemmerne til Kantaten. Hjemmelen til Udbetalingen af de sidstnævnte lo Belob gaves ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 24. Maj 1923. 9. Fordeling af den til Honorering af Referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne ved Pastoralseminariet samt Lægen ved Regensen og Kollegierne fastsatte Sum paa 9000 Kr. (Journ. Nr. 338/1919.) Under 13. Oktober 1919 tilskrev Konsistorium Undervisningsmini- steriet saaledes: »Ved Tjenestemandslovens § 955 Stk. 1. er som Honorar til Refe- rendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne ved Pastoralsemi- nariet samt Lægen ved Regensen og Kollegierne fastsat en samlet Sum af 9000 Kr. I Lonningsloven af 22. April 1916 § 20 var det tilsvarende Beløb fastsat til 6900 Kr. Heraf var der tillagt Referendarius consistorii ................ 1500 Kr. Universitetets Arkivar ................... -100 » Lægen ved Regensen og Kollegierne...... 2000 » De to førstnævnte har endvidere i Henhold til Loven af 28. September 1918 indtil 30. f. M. oppebaaret et Tillæg af 25 pCt., men for indeværende Maaned er Honorarerne paany udbetalt uden saadant Tillæg. 68 Universitetet 1920—1923. Til Honorarer til Lærerne ved Pastoralseminariet var der herefter i Lonningsloven af 1916 beregnet et Belob af 3000 Kr. Disse Honorarer er vistnok senere forhøjede, men da Seminariets Lærere ikke længere lonnes under Universitetets Budget, ser man sig ikke i Stand til at oplyse Ho- norarernes nuværende Størrelse. Det skal dog anføres, at der under Kirkeministeriets Budget er bevilget 6100 Kr. til Udgifter ved Pastoral- seminariet. Ifølge Bemærkningerne til Forslaget til Tjenestemandsloven maa det antages, at der ved Fastsættelsen af det samlede Belob til 9000 Kr. er tilsigtet en Forhøjelse af de enkelte Honorarer, og da det i Lonnings- loven af 1916 fastsatte Belob af 6900 Kr. er forhøjet med lidt over 30 pCt., maa man antage, at de enkelte Honorarer er ment at skulle for- højes i samme Forhold. En saadan Forhøjelse af de Universitetet og Kommunitetet vedrørende Honorarer vilde følgelig udkræve, at der til disse kunde anvendes ialt ca. 5100 Kr. af det ved Tjenestemandsloven bevilgede samlede Belob paa 9000 Kr. Uden paa nærværende Tidspunkt at ville udtale sig om Tilstrække- ligheden af en saadan Forhøjelse, skal man under Henvisning til det foranstaaende udbede sig Meddelelse fra det høje Ministerium om, hvor stor en Del af det samlede Belob paa 9000 Kr. der vil kunne anvendes ti! Honorarer til Referendarius, Arkivaren og Regenslægen.« I Anledning heraf udbad Ministeriet sig under 14. Januar 1921 For- slag med Hensyn til de enkelte Honorarers Størrelse, hvorefter Konsi- storium under 9. Februar s. A. fremsatte følgende Indstilling: Til Lægen ved Regensen og Kollegierne, hvis Honorar nu er 2000 Kr., foreslaas det samme Honorar, som senest ved Skrivelse herfra af 7. Oktober 1920 er bragt i Forslag, nemlig 4000 Kr. Honoraret til Universitetets Arkivar, der nu er paa 400 Kr., skønnes under Hensyn til det stadigt stigende Arbejde og Pengenes sunkne Værdi at burde sættes til 800 Kr. For Referendaren, der nu er honoreret med 1500 Kr., mener man, at Honoraret under Hensyn til det til denne Post henlagte omfattende og betydelige administrative Arbejde paa ingen Maade bor sættes lavere end de ved Tjenestemandslovens §§ 967 og 1022 fastsatte Honorarer for Direktørerne ved polyteknisk Læreanstalt og Veterinær- og Landbohøj- skolen, nemlig 3600 Kr.« Under 18. Maj 1921 meddelte Undervisningsministeriet derefter, at der paa Normeringsloven for 1921—22 var skaffet Hjemmel for, at Tje- nestemandslovens § 955 ændredes saaledes, at Honorarerne til Admini- strator (Referendarius consistorii), Universitetets Arkivar og Lægen ved Regensen fastsættes paa Finansloven og at Lonningsraadet med Tilslut- ning af Folketingets Finansudvalg havde indstillet, at Honorarerne for de paagældende fremtidig fastsattes saaledes: Administrator (Referendarius consistorii).. 2400 Kr. aarlig Universitetets Arkivar................... 400 » » Lægen ved Regensen og Kollegierne...... 2000 » » for alles Vedkommende med midlertidigt Tillæg efter de sædvanlige Regler. Ministeriet meddelte derhos Tilladelse til, at Forskellen mellem de hertil medgaaende Belob og de paa Finansloven for 1921—22 til disse Almindelige Universitetsanliggender. 69 Honorarer beregnede Beløb udbetaltes paa forventet Tillægsbevilling, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., Sp. 5579—80 og 5665—66. Honoraret til Administrator fordeltes med 2/3 paa Universitetets og */3 paa Kommunitetets Budget. 10. Bevilling af 2500 Kr. aarlig til Udførelse af Kontorarbejde ved det teologiske, det rets« og statsvidenskabelige, det filosofiske og det matematisk=naturvidenskabelige Fakultet. (Journ. Nr. 211/1919.) Under 14. December 1921 tilskrev Konsistorium Undervisningsmini- steriet saaledes: »I § 22 i kgl. Anordning af 11. Maj 1921 om almindelige Bestem- melser angaaende Universitetets Organisation er det bestemt, at der til Bistand for Dekanus kan antages en lonnet Sekretær. Efter at Konsi- storium gennem et dertil nedsat Arbejdsudvalg, bestaaende af Rektor, Administrator og Dekanerne, har skaffet sig Klarhed over, i hvilket Om- fang saadan Sekretær-Ansættelse maatte være nødvendig eller hensigts- mæssig, skal man udtale følgende: Hidtil har der kun ved det lægevidenskabelige Fakultet været antaget en Sekretær. Arbejdsforholdene ved dette Fakultets Kontor adskiller sig imidlertid saa stærkt fra Forholdene ved de 4 andre Fakulteter bl. a. derved, at hele det Eksamensarbejde, der ved de 4 Fakulteter udføres af Universitetsfuldmægtigene, ved det lægevidenskabelige Fakultet fores paa Dekanatskontoret, altsaa væsentlig af Sekretæren — at det vil være naturligt at behandle Sporgsmaalet om det lægevidenskabelige Fakultets Sekretær for sig og afvente Fakultetets Indstilling derom. Hvad de 4 andre Fakulteter angaar vil den bedste Ordning for Tiden være den, at der kun ved det filosofiske Fakultet ansættes en Sekretær, medens man for det teologiske, det rets- og statsvidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Vedkommende foreløbig nøjes med at skaffe den fornødne Bistand for Dekanus ved Hjælp af en Assistancesum, der kan bruges til Medhjælp, derunder ogsaa til Af- skrivning i et Skrive-Bureau. Paa Grund af Fagenes Mængde og delvis ogsaa paa Grund af den fi- losofiske Prove er Kontorarbejdet, derunder Journal- og Registerføring, saa stort ved det filosofiske Fakultet, at det maa paaregnes i Forbindelse med Ekspedition af lobende Sager gennemsnitlig at ville give en Sekre- tær en daglig Arbejdstid af 1 å 2 Timer. Dette Arbejde — dog Register- føring undtaget — har hidtil været udfort af Dekanus, idet der ikke som ved det rets- og statsvidenskabelige og det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet hertil har været ydet Bistand af Universitetsfuld- mægtigen. En saadan Bistand vil det heller ikke kunne paalægges ved- kommende Fuldmægtig at yde, og da det ogsaa bortset fra det egentlige Kontorarbejde er paakrævet, at der gives Dekanus Bistand til Konci- pering af Skrivelser m. v., mener man som anført, at der ved det filoso- fiske Fakultet bør ansættes en Sekretær. For de 3 andre Fakulteters Vedkommende skønner man derimod ikke 70 Universitetet 1920—1923. rettere, end at den Hjælp, der skal skaffes, væsentlig bor bestaa i Bi- stand til Afskrivning. Som foran nævnt varetager vedkommende Uni- versitetsfuldmægtig Journalforing og i mindre Omfang tillige Koncipe- ring ved det rets- og statsvidenskabelige og det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet. Denne Pligt for Fuldmægtigen til at assistere De- kanus vil kunne udvides, naar Fuldmægtigen samtidig aflastes for en Del af sit manuelle Arbejde derved, at der gives ham Assistance til Af- skrivning. Paa samme Maade vil der kunne forholdes ved det teologiske Fakultet. Man tillader sig derfor at andrage om, at der soges bevilget de for- nodne Midler til Ansættelse af en Sekretær ved det filosofiske Fakul- tet og til Assistance ved Kontorarbejdet ved det teologiske, det rets- og statsvidenskabelige og det matematisk- naturvidenskabe- lige Fakultet. For Sekretæren skal man foreslaa et Honorar af 1500 Kr. aarlig, medens man til den ovrige Assistance vil anse et samlet Honorar af 2000 Kr. for nodvendigt. Man anser det ikke for absolut paa- krævet, at der til det paagældende Sekretærhonorar knyttes noget Pro- cent-Tillæg, men maa paa den anden Side fremhæve, at det foreslaaede Belob er det mindste, der kan være Tale om at tilbyde som Honorar for den paagældende Tjeneste. Efterat Universitetets Kvæstor i den vedlagte Skrivelse af 12. d. M. har givet sin Tilslutning til den her foreslaaede Ordning, skal man til- lade sig at indstille, at der ved Ændringsforslag til anden Behandling af Finanslovforslaget for 1922—23 under Universitetets Udgiftspost a. 2., Honorarer ved Universitetet, Underkonto d., Honorarer til Ikke-Tjeneste- mænd i Henhold til Finansloven, soges bevilget et Belob af 1500 Kr. som Honorar til en Sekretær ved det filosofiske Fakultet, at der under Uni- versitetets Udgiftspost a. 3., Medhjælpssummer ved Universitetet, soges bevilget et Belob af 2000 Kr. til Medhjælp ved Kontorarbejde ved det teologiske, det rets- og statsvidenskal>elige og det matematisk-naturvi- denskabelige Fakultet, samt endelig at der tillades udbetalt et passende Belob, f. Eks. 8/12 af 1500 Kr. = 375 Kr. paa forventet Tillægsbevilling til Universitetets Udgiftspost a. 3. d. for indeværende Finansaar til Ud- redelse af Honorar til en Sekretær ved det filosofiske Fakultet for Ja- nuar, Februar og Marts Maaneder 1922, dette sidste under Hensyn til det ønskelige i, at der i nævnte Semester kan tilvejebringes extraordinær Bistand for det filosofiske Fakultets Dekan, som vil blive stærkt be- byrdet med Arbejdet ved Besættelsen af de mange ledige Lærerposter under dette Fakultet.« I Anledning heraf udtalte Undervisningsministeriet i Skrivelse af 27. Januar 1922, at det kunde være enigt i, at det vilde være onskeligt at tilvejebringe et Honorar til en Sekretær ved det filosofiske Fakultet, medens Ministeriet derimod med Hensyn til den ovrige Assistance dels mente, at der ved Ansættelsen af en Sekretær ved det filosofiske Fakul- tet vilde blive givet Universitetsfuldmægtigene en Lettelse, som maatte kunne give Plads for en Udvidelse af deres Arbejde ved de andre Fa- kulteter, dels onskede nærmere overvejet, om ikke den yderligere Assi- stance, der maatte udkræves ved disse, kunde ydes af Personalet ved Konsistoriums Kontor. I sidste Henseende henviste Ministeriet til, at Tjenestemandsloven har bestemt, at en af Kontorassistentstillingerne Almindelige Universitetsanliggender. 71 skal nedlægges ved Ledighed, at der er tilvejebragt yderligere Assistance til Regnskabsføring i Form af et Honorar til Kontorassistent Larsen i Universitetskvæsturen, og at det ene Bud i et vist Omfang udfører Ar- bejde, der ellers vilde ligge paa en Kontoristplads. Ministeriet fandt det derfor ikke paa Forhaand udelukket at lægge et vist Arbejde for Fakul- teterne paa Kontorpersonalet som almindelig Tjenestegerning, f. Eks. saaledes at det lagdes særlig paa den Kontorassistent, hvis Stilling til sin Tid skal nedlægges, idet man saa eventuelt til den Tid kunde opret- holde Pladsen som Kontoristplads. Som Svar herpaa udtalte Konsistorium tillige under Henvisning til, at Ministeriet i en anden Skrivelse af 6. s. M. angaaende Skifte i den ene af Budstillingerne ved Konsistoriums Kontor havde ønsket over- vejet, om ikke den ene Budstilling kunde nedlægges, eventuelt erstattet med en Kontoriststilling, i Skrivelse af 17. Februar 1922 følgende: »Forinden Konsistorium gaar over til en nærmere Besvarelse af de saaledes rejste Spørgsmaal, skal man først give en talmæssig Oversigt over Kontorarbejdet ved Konsistorium og Fakulteterne, bortset fra det lægevidenskabelige Fakultet, i 1921. Med Hensyn til det almindelige Universitetsarbejde bemærkes: Konsistoriums Dagsjournal har 1959 Numre for indkomne Skrivelser, men da en Del saadanne — f. Eks. Institutbestyrernes Besvarelser af Cirkulærer, Ansøgninger om videnskabelige Stipendier, Besvarelser af Prisopgaver o. a. — for Oversigtens Skyld opføres under eet Nummer, er dette Tal betydelig lavere end Virkeligheden. Fra Konsistorium er udgaaet ca. 5000 Breve og Cirkulærer. Der er udfærdiget 3425 Legetimationskort in duplo for Studenter, eller ialt 6850 Kort. Fra Budstuen, hvor Adressering og Konvolutering foregaar, er ekspederet — foruden de ovennævnte Breve og Cirkulærer samt Ind- kaldelse til ca. 100 Møder med op til 110 Deltagere, 20 Doktordisputatser hver i ca. 335 Eksemplarer, 2 Festskrifter hver i ca. 800 Eksemplarer, 2 Lektionskataloger hver i ca. 300 Eksemplarer og 1 Aarsliste i ca. 150 Eksemplarer — ialt ca. 12—13000 Udsendelser. Fra Konsistoriums Kon- tor foregaar endvidere Forhandlingen af Universitetets Tryksager, idet Salget sker i Kontoret, Udleveringen i Budstuen. Dette Salg — med Ud- færdigelse af Følgeseddel og Modtagelse af Betaling — har omfattet ialt 10591 Eksemplarer af de forskellige af Universitetet udgivne Studiepla- ner, Eksamensregler o. s. v. fordelt paa 556 Ekspeditioner. Endelig fore- gaar paa Konsistoriums Kontor Udleveringen af Bilag til Legat-Ansøg- ninger. I 1921 er indgivet ca. 1900 saadanne. hvis Bilag afhentes enkelt- vis af Studenterne. Af Universitetsfuldmægtigene er udfærdiget ialt 876 akademiske Bor- gerbreve med de dertil hørende Forretninger — Besvarelse, skriftlig eller mundtlig, af Forespørgsler, Tilbagesendelse af Eksamensbeviser, Mod- tagelse af Gebyr, Konvoluttering o. s. v. Med Hensyn til Fakultets- og Eksamensarbejdet bemærkes: De 4 Fakulteters Journaler udviser et sammenlagt Antal af 534 ind- gaaede og 687 udgaaede Breve. Dette er imidlertid ikke noget gyldigt Udtryk for Fakulteternes Brevveksling, idet der — i forskelligt Antal indenfor de forskellige Fakulteter — er baade indgaaede og udgaaede Breve, der ikke journaliseres. 72 Universitetet 1920—1923. Til de forskellige ved Universitetet afholdte Eksaminer har indstillet sig 1698, hvoraf de 870 har foretaget mundtlig Anmeldelse, medens de 818 efter de gældende Regler har skullet indgive skriftlig Anmeldelse (Petitum). De mangfoldige til disse Eksaminer horende Forretninger stra'kker sig over storste Delen af Aaret og optager i det væsentlige Fuldmægtigenes Tid. Af Eksamensbeviser er udstedt ca. 1550. Den her givne Oversigt giver i og for sig ikke nogen fyldestgørende Fremstilling af Arbejdet i Universitetets Kontorer, idet der jo er mang- ffoldige af de Kontorpersonalet paahvilende Forretninger som ikke fin- der Udtryk i den. Navnlig fremtræder ikke i den de i hoj Grad tid- tagende mundtlige Henvendelser fra Lærere, Studenter o. a. og heller ikke de Forretninger, der er en Folge af Universitetskontorernes Karak- ter af Centralbureau for den akademiske Verden. Denne Karakter med- forer ikke blot en overordentlig stor personlig eller telefonisk Henven- delse til Konsistoriums Kontor — efter en i de forste Dage i Februar foretagen Optælling mellem 80 og 100 saadanne Ekspeditioner daglig — men den medforer ogsaa adskillige andre Forretninger saasom Besør- gelse og Omadressering af Breve og Pakker til danske Videnskabsmænd fra udenlandske Forbindelser, ligesom ogsaa de fleste Forsendelser fra Universitetets Bytteforbindelser i Udlandet indgaar hertil. Den oven- nævnte Omadressering har paa en enkelt — ganske vist særlig slem — Dag omfattet 3251 Forsendelser. Efter disse Oplysninger om Universitetskontorernes Arbejde skal man i Henhold til det i Ministeriets ovennævnte Skrivelse af 27. f. M. og 6. d. M. l>emærkede udtale følgende: Hvad Universitetsfuldmægtigene angaar er det en Misforstaaelse, at Registerforingen ved det filosofiske Fakultet hidtil er blevet besørget af dem. Registerforingen blev oprindelig besørget af Dekanus, men da det for nogle Aar siden blev konstateret, at der i adskillige Aar overhovedet ikke var fort Register, blev der ved antaget Ekstrahjælp udarbejdet Re- gister for disse Aar i Kartotekform. Det var saa Meningen, at dette Kartotek skulde fortsættes af Dekanus, men paa Grund af Mængden af Dekani andre Forretninger har dette ikke kunnet lade sig gore. Hvad Personalet ved Konsistoriums Kontor angaar er det vel rigtigt, at Tjenestemandsloven har bestemt, at en af Kontorassistentstillingerne skal nedlægges ved Ledighed, men rent bortset fra, at en saadan Be- stemmelse angaaende et maaske langt ude i Fremtiden liggende For- hold synes at maatte være af mindre Betydning, naar den ikke er forbundet med en Bestemmelse om en samtidig Nedsættelse af Forret- ningsomraadet, maa man henlede Opmærksomheden paa, at Konsisto- rium allerede d. 3. September 1919 paa det mest indtrængende har an- modet om, at Kontoret maatte blive normeret med 2 Kontorassistenter i Stedet for 1 Kontorassistent og 1 Kontorist. Det maa nemlig erindres, at Forholdet ikke var det i Ministeriets Skrivelse af 27. f. M. angivne, at Kontorassistentpladsen simpelt hen skulde nedlægges ved Lejlighed, men derimod det, at Kontoret, der allerede den Gang havde 2 Kontor- assistenter, i Forslaget til Tjenestemandsloven var foreslaaet normeret med 1 Kontorassistent, saaledes at den 2den Kontorassistentplads skulde Almindelige Universitetsanliggender. 73 omdannes til en Kontoristplads. Det fandt ikke Udtryk i selve Lovfor- slagets Tekst, fordi denne ikke indeholder Normeringsbestemmelser for Kontoristpladser. Efter Konsistoriums ovennævnte Skrivelse af 3. Sep- tember 1919 blev der derefter i Loven optaget 2 Kontorassistentpladser med den Tilføjelse, at den ene skulde nedlægges ved Ledighed, hvilket altsaa vil sige, at den til den Tid skal ombyttes med en Kontoristplads. Ministeriets Tilbud om eventuelt til den Tid at opretholde Pladsen som en Kontoristplads, saafremt Kontoret nu overtager et vist Arbejde for Fakulteterne, er derfor ikke noget Tilbud om forøget Arbejdskraft. Men forøvrigt gaar man ud fra, at Ministeriet efter den ovennævnte tal- mæssige Redegørelse for Universitetets Kontorarbejde vil være enig med Konsistorium i, at dette Arbejde ikke kan udføres af eet Men- neske alene. Naar Ministeriet henviser til, at der er tilvejebragt yderligere Assi- stance i Form af et Honorar til en Regnskabsforer, da er dette vel rigtigt, men man kan ikke undlade herved at bringe i Erindring, at Ministeriet efter Konsistoriums Forslag til Normeringsloven for 1921—22 stillede Forslag om Oprettelse af en Fuldmægtigstilling, der foruden Regnskabs- føringen skulde overtage en Del af Universitetsinspektørens Arbejde, og at der iforud for dette Forslag i 2 Aar var bevilget et Beløb af 4500 Kr. -f- midlertidig 30 pCt. til en Medhjælper for Kontoret. Da For- slaget om Oprettelse af en Fuldmægtigstilling udgik ved Normerings- lovens 2den Behandling, bortfaldt ogsaa Honoraret fra dette Finansaars Begyndelse, og dermed ogsaa den Assistance, Medhjælperen ydede ud- over Regnskabsføringen. Der ligger derfor ikke i det nu tilvejebragte Honorar en Forøgelse, men tværtimod en væsentlig Formindskelse af Arbejdskraften ved Konsistoriums Kontor. Naar Ministeriet endelig henviser til, at det ene af de 3 Kontorbude i et vist Omfang udforer Arbejde, der ellers vilde ligge paa en Kontorist- plads, da er ogsaa dette ubestrideligt rigtigt. Der skrives i Budstuen aarlig ca. 12—13000 Adresser. Men at overflytte dette Arbejde til Kon- toret er simpelt hen umuligt, medmindre man forøger Personalet med en Kontorist, og denne Forøgelse vilde vel at mærke ikke kunde for- bindes med en Nedsættelse af Budenes Antal fra 3 til 2. Der maa nødvendigvis stadig i Budstuen være en Vagt, hvis Tid altsaa bl. a. udnyttes til Adresseskrivning, og der maa nødvendigvis være 2 Bude til udgaaende Forretninger. Dette sidste er bl. a. en Følge af dels at mange Forsendelser, der bestaar i Eksamensopgaver, Besvarelser af Prisspørgsmaal, indleverede Doktordisputatser og lignende ikke kan besørges af Postvæsenet baade af Hensyn til Tiden og af Hensyn til Forsendelsernes Indhold, som ikke vil kunne erstattes, hvis det gik tabt, dels at andre Forsendelser vilde blive urimelig bekostelige, hvis de skulde besørges af Postvæsenet, saaledes navnlig Udbringeise af Disputatser o. 1. At der ikke herved vises nogen Forsømmelighed eller Langsomhed fra Budenes Side vil bl. a. frem^aa af, at et af Budene en enkelt Dag har, l^ragt Pakker og Breve til ialt 150 Adressater her i Byen. Efter alt det foran anførte vil det formentlig være klart, at Univer- sitetet ikke kan indgaa paa de af Ministeriet fremsatte Forslag, men maa opretholde sin Indstilling af 14. December f. A. om et Beløb af Universitetets Aarbog. 10 i 74 Universitetet 1920—1923. 2000 Kr. aarlig til Kontorhjælp. At der ikke heri ligger nogen ubillig Fordring vil vistnok bedst belyses ved den Kendsgærning, at Univer- sitetet med sine over 3000 Studenter og 124 Lærere ikke har et storre Kontorpersonale end den polytekniske Læreanstalt med sine c. 1000 Studenter og c. 50 Lærere. Ved Universitetet er ansat foruden Univer- sitetsinspektoren og Sekreta>ren ved Konsistoriums Kontor, hvilken Stil- ling endda for Tiden er ubesat og erstattet med en Stilling, der kun giver sin Indehaver et Honorar af omtrent Halvdelen af Sekretær- lonnen, 2 Fuldmægtige, 2 Kontorassistenter og 3 Bude, medens Lære- anstalten har foruden Inspektoren en Fuldmægtig, 4 Kontorassistenter, en 1ste Kontor- og Auditoriebetjent og 3 andre Kontor- og Auditorie- betjente. Det vil næppe være muligt at forklare denne mærkelige Lige- stilling med Hensyn til det egentlige Kontorpersonale paa anden Maade end saaledes, at en væsentlig Del af det Arbejde, som udfores af Kontorassistenterne paa Læreanstalten, er henlagt til Budstuen paa Universitetet. Men det vil da ogsaa være forstaaeligt, dels at en For- ringelse af det egentlige Kontorpersonale ved Universitetet ikke lader sig iværksætte med det nuværende Arbejde, dels at en Forøgelse af dette — som den, der nu ligger for, naar Dekanerne skal have Kontor- assistance — nødvendigvis maa medfore en Forogelse af Kontorhjælpen, den man har foreslaaet fremskaffet ved den oftnævnte Sum paa 2000 Kr. Med særligt Hensyn til det i Ministeriets Skrivelse af G. d. M. an- forte om Nedlæggelse af den ene af de 3 Budstillinger, eventuelt dens Erstatning med en Kontoriststilling skal Konsistorium, idet man iovrigt henviser til det herom i en anden Skrivelse af D. I), bemærkede, anfore folgende: Af det foranstaaende vil det fremgaa, hvor stort Arbejdet er for de 3 Bude. At dette Arbejde kan udfores med saa megen Præcision som det faktisk udfores med, skyldes alene den Ordning, at Ledelsen af Budstuens Forretninger er lagt i Hænderne paa den ene af Budene, og at han, Kontorbud Bech, udforer dette Arbejde med overordentlig Dygtighed. Konsitorium har derfor ogsaa flere Gange sogt at opnaa en Forlnxiring af Kontorbud Bechs Stilling, jfr. senest Ministeriets Skrivelse af 21. Juni f. A. Konsistorium har foreslaaet hans Stilling omdannet til en 1ste Kontor- og Auditoriebetjent-Stilling, og man har foreslaaet ham tillagt Honorar for særligt Arbejde, men intet af disse Forslag har kunnet gennemfores. I den seneste Tid — efterat de nye Kontorlokaler er blevet taget i Brug — har det vist sig nødvendigt at lægge end stærkere Beslag paa Kontorbud Bechs Arbejdskraft end før. Efterat Kontor- og Forsamlingslokalerne er blevet saa stærkt ud- videde som sket er, maa der nødvendigvis fores et Tilsyn med Kom- munitetsbygningen, der bl. a. rummer flere delvis uerstattelige Kunst- sager, som gennem Tiderne er skænket til Universitet. Dette Tilsyn omfatter dels Rengøringen, efterat der er kommet 3 Rengøringskoner i Stedet for 2, dels selve Lokalerne og disses Benyttelse navnlig til Møder om Aftenen. At lade Bygningen henligge uden Tilsyn ved Aften- moder, hvor Dorene skal staa aabne for Modernes Deltagere, lader sig ikke gøre. Disse forskellige Tilsynsarbejder kan ikke lægges paa Portneren, og man har derfor maattet lægge dem paa Kontorbud Bech, der er den eneste af Budene som har Tjenestebolig og som derfor kan Almindelige Universitetsanliggender. 75 være til Stede tidlig om Morgenen (Rengøringen begynder Kl. 6) og sent om Aftenen (Moderne slutter jævnlig Kl. 10—11). Konsistorium mener derfor at maatte paany forelægge Ministeriet Indstilling om en Forbedring af Kontorbud Bechs Stilling og skal herefter tillade sig at foreslaa, at denne paa Normeringsloven for 1922—23 omdannes til en Kustodestilling med den derfor fastsatte Lønning af 2670 Kr. aarlig. stigende hvert 3 Aar med 150 Kr. indtil 2970 Kr.« Efter det saaledes i Sagen fremkomne fremsatte Undervisnings- ministeriet oprindelig Forslag om Bevilgelsen dels af et Honorar paa 1560 Kr. + midlertidigt Tillæg til Honorering af en Sekretær ved det filosofiske Fakultet dels at et Belob paa 2000 Kr. under Universitetets Medhjælpssum til Medhjælp ved Kontorarbejde ved det teologiske, det rets- og statsvidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, men dette Forslag blev efter Forhandling med Folketingets Finansudvalg taget tilbage og der bevilgedes derpaa under Udgiftspost a. 3., Medhjælpssummer ved Universitetet, et samlet Beløb af 2500 Kr. til Vederlæggelse af Medhjælp ved alle fire Fakulteter, jfr. Rigsdags- tidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1243—44. Angaaende Regulering af Honoraret til Sekretæren ved det læge- videnskabelige Fakultet henvises til den under Afsnittet om det lægevidenskabelige Fakultet desangaaende optagne særlige Artikel. 11. Bevilgelsen af et personligt Tillæg paa 1200 Kr. aarlig til Universitetsinspektør Fønss. (Journ. Nr. 185/1921 og 192/1922.) Under 22, Marts 1921 tilskrev Konsistorium Undervisningsministe- riet saaledes: »I Forbindelse med det det høje Ministerium forelagte Forslag til almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation skal Konsistorium herved tillade sig at fremkomme med Forslag til en Ændring af Universitetsinspektorens Stilling. Denne Tjenestemand er ifølge Lov Nr. 489 af 12. September 1919 § 943 lønnet med 6900 Kr. aarlig. Med Stillingen har derhos hidtil været forbundet det særlige Hverv som Sekretær for Universitetets Stipendiebestyrelse, i hvilken Egenskab Vedkommende har oppebaaret et Honorar af 1500 Kr. aarlig, et Forhold, der muligt ikke har været helt uden Indflydelse paa, at det ikke lykkedes at gennemføre det i sin Tid fra Universitetets Side fremsatte Forslag om, at Universitetsinspektøren maatte blive normeret med samme Lønning, 7800 Kr., som fastsat for Inspektøren ved den polytekniske Læreanstalt, hvem der desuden er til- lagt et Honorar af 800 Kr. aarlig for hans Virksomhed som Sekretær ved Anstalten. Med det ovenanførte Forslag til nye Organisationsbestemmelser for Universitetet har det været et Hovedformaal, at dettes Administration kan fungere saa let og hurtigt som vel muligt. I Overensstemmelse hermed er den allerede i Praksis skete Henvisning af Størstedelen af de til Konsistorium indgaaende Sager til Ekspedition ved Rektors og i 76 Universitetet 1920—1923. Referendarens Foranstaltning — uden forudgaaende Forelæggelse for Konsistorium som Plenarforsamling — nu foreslaaet officielt anordnet. Men for at Gennemforeisen og Videreudviklingen af denne Ordning kan fremmes mest muligt, vil det være af væsentlig Betydning, at Rektor og Referendar kan lægge Beslag paa Universitetsinspektørens Tid og Kræfter i hojere Grad end det kan ske, naar han tillige skal varetage Foretningerne som Stipendiebestyreisens Sekretær. Foreningen af begge de nævnte Virksomheder har nemlig, særlig efter at den ved kgl. Anordning af 19. Marts 1920 og Ministeriets Bekendtgørelse af 20. s. M. indførte Centralisation af Studenter-Legaternes Administration er traadt i Kraft, vist sig uoverkommelig, og den deraf følgende Belastning af Universitetsinspektoren har formentlig været en medvirkende Aarsag til, at han — som det er Ministeriet bekendt — af Helbredshensyn har set sig nødsaget til fornylig at indsende Ansøgning om Permission. Ved den Regulering af Stillingen, som herefter maa anses for paa- trængende nødvendig, maa Konsistorium dog betragte det som en. Selvfølge, at Universitetsinspektoren ikke gaar ned i Indtægt. Dette vil opnaas ved at give ham den Ligestilling med Inspektøren ved den poly- tekniske Læreanstalt, som i sig selv maa findes naturlig, saaledes at der altsaa tilægges ham en Lønning af 7800 Kr. og desuden et Honorar af 800 Kr. for hans særlige Virksomhed som Sekretær ved Universitetet. I sidstnævnte Henseende bemærkes, at der udover de Forretninger, som naturligt henhorer under Stillingen som Universitetsinspektor, maa paalægges dennes Indehaver adskilligt andet Arbejde, saaledes at være tilstede og udføre Sekretærforretninger i Konsistoriums og den akade- miske Lærerforsamlings Moder, som tildels holdes udenfor Kontortiden, og ligeledes at fungere som Sekretær ved Udvalg, som nedsættes af Konsistorium og for hvilke han udenfor sit normale Arbejdsfelt vil komme til at udfore et betydeligt oplysende og tilrettelæggende Arbejde. Under Henvisning til alt foranstaaende tillader Konsistorium sig derfor at indstille, at der ved Ændringsforslag til 2. Behandling af Forslag til Nomieringslov for Finansaaret 1921—22 tilvejebringes Hjem- mel for at tillægge Universitetsinspektoren en Lønning af 7800 Kr. aar- lig i Stedet for som hidtil 6900 Kr. samt desuden et Honorar af 800 Kr. aarlig for hans Virksomhed som Sekretær ved Universitetet«. Efterat Konsistorium under 10. Oktober 1921 havde fornyet den saaledes forelagte Indstilling, idet Sagen anbefaledes til Fremme paa Normeringsloven for 1922—23, meddelte Undervisningsministeriet i Skrivelse af 14. Februar 1922 efter Brevveksling med Lonningsraadet, at man ikke saa sig i Stand til at stille Forslag som indstillet, men at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1922—23 var søgt et personligt Tillæg paa 1200 Kr. aarlig til Universitetsinspektor Fønss. Det ommeldte personlige Tillæg bevilgedes derefter paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 1239—42. Med Udgangen af Marts Maaned 1922 fratraadte Universitetsinspek- tor Fønss Stillingen som Sekretær ved Stipendiebestyrelsen. Som hans Efterfølger i Stillingen antog Stipendiebestyrelsen fra 1. April s. A. at regne Ekspeditionssekretær i Universitetskvæsturen cand. jur. Johs. Haugsted. Almindelige Universitetsanliggender. 77 12. Konsistoriums Kontorforhold. (Journ. Nr. 417/1920, 195/1921 og 438/1921.) Angaaende det paa Finansloven for 1922—23 bevilgede personlige Tillæg paa 1200 Kr. aarlig til Universitetsinspektør Fonss og hans Fra- træden som Sekretær ved Stipendiebestyrelsen henvises til foranstaa- ende særlige Artikel derom. Ved Skrivelse af 5. April 1921 meddelte Undervisningsministeriet i Henhold til Tjenestemandslovens § 1331 Fuldmægtig i nævnte Mini- sterium K. Paludan-Muller Afsked fra den af ham beklædte Stilling som Sekretær ved Konsistoriums Kontor fra 1. s. M. at regne, idet der samtidig blev truffet den Ordning, at den paagældende Stilling forelobig skulde henstaa ubesat, idet det vedblivende overdroges Fuldmægtig Paludan-Muller at udfore Sekretærarbejdet ved Konsistorium mod et aarligt Honorar paa 2700 Kr. -f- midlertidigt Tillæg. Forsaavidt angaar Finansaaret 1921—22 bevilgedes det paagældende Honorar paa Til- lægsbevillingsloven for nævnte Finansaar, jfr. Rigsdagstidende for 1921—12, Tillæg A., Sp. 5579—80. Ved Skrivelse af 6. Februar 1922 bemyndigede Undervisningsmini- steriet Konsistorium til straks at meddele C. S. Eister Afsked fra hans Stilling som Kontorbud ved Konsistorium. Dette skete ved Konsisto- riums Skrivelse af 18. s. M. I den nysnævnte Skrivelse af 6. Februar 1922 anmodede Ministeriet Konsistorium om at overveje, om ikke den ommeldte Budstilling kunde nedlægges eller eventuelt erstattes med en Kontoriststilling. Med Hen- syn hertil udtalte Konsistorium i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 17. Februar 1922 følgende: »Den paagældende Stilling blev oprettet ved Normeringsloven for 1920—21 fra 1. April 1920 at regne og den herfra fremforte og af Mini- steriet godkendte Begrundelse af Stillingens Oprettelse maa medføre, at den bevares, saalænge det til Konsistoriums Bude henlagte Arbejde ikke er formindsket, hvilket saa langt fra er Tilfældet, at det tværtimod siden 1. April 1920 er blevet større. En Nedlæggelse af Stillingen maa Konsistorium derfor finde uforsvarlig og man maa ligeledes indtræn- gende fraraade, at den omdannes til en Kontoriststilling.« Med Hensyn til Omfanget af Arbejdet ved Konsistoriums Kontor henvistes iøvrigt i den nævnte Skrivelse til den udførlige Fremstilling i Konsistoriums Skrivelse til Ministeriet af samme Dato, der er citeret i den i nærværende Afdeling af Aarbogen for 1920—23 optagne Artikel om »Bevilling af 2500 Kr. aarlig til Udforelse af Kontorarbejde ved det teologiske, det rets- og statsvidenskabelige, det filosofiske og det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet.« I Anledning af den nævnte Skrivelse af 17. Februar 1922 anmodede Ministeriet under 25. s. M. Konsistorium om at paany at tage det om- handlede Sporgsmaal under Overvejelse under Hensyn dels til det i Sparekommissionens 2. Betænkning pag. 119 anførte dels til, at det, da Budstillingens Oprettelse i sin Tid blev motiveret ved 8 Timers Arbejds- dagens Gennemførelse, ikke kan siges, at Forholdet med Hensyn til Kontorbudenes Arbejde er uforandret, idet der ikke for disse er nor- meret nogen længste Tjenestetid. Som Svar herpaa udtalte Konsistorium i 78 Universitetet 1920—1923. i Skrivelse af 13. Marts 1922 ved at henvise til den i Skrivelse af 17. Februar s. A. givne Redegørelse, at det maatte bero paa en Fejltagelse, naar Ministeriet mener den paagældende Budstilling oprettet af Hensyn til 8 Timer-Arbejdsdagens Gennemførelse, idet en saadan Motivering ikke har fundet Udtryk hverken i Konsistoriums Indstilling eller i de vedkommende Bevillingsforslag. Ministeriet bifaldt derpaa under 11. April 1922, at Stillingen blev opslaaet ledig og Konsistorium antog derpaa under 23. Maj 1922 Tomrer J. P. Jorgensen som Kontorbud. 1 Skrivelse af 20. Januar 1922 indstillede Konsistorium til Undervis- ningsministeriet, at der stilledes 600 Kr. maanedlig til Raadighed til Bestridelse af Udgifterne ved Antagelsen af Vikarer i Stillingerne som Kontorbud ved Konsistoriums Kontor og som Laboratoriebetjent ved Studiegaarden, men i Skrivelse af 11. Februar s. A. meddelte Ministeriet, at Betalingen for Vikarerne i alt Fald ikke burde overstige 250 Kr. pr. Maaned. Til Bestridelse af Vikarudgifter vedrorende den heroinhandlede Budstilling bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22: 750 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22: 243 Kr. 60 Øre; jfr. Rigsdags- tidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2507—08, og for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4719—20. Paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Til- læg B., Sp. 1241—42, bevilgedes der under Universitetets Udgiftspost a. 2. b., Honorarer til Tjenestemænd i Henhold til Finansloven, et Belob af 600 Kr. -f- midlertidigt Tillæg til Udredelse af Halvdelen af det Belob, der var tillagt Kontorassistent Larsen for Regnskabsforelse for Kon- sistoriums Kontor og for Studenternes Spisestuer. 13. Kontoen for Udgifter ved Konsistorium. (Journ. Nr. 288 1920, 219/1921 og 185/1922.) Underkonto 1., Til Udgivelse af Festskriftet, har i Finansaarene 1920—21, 1921—22. 1922—23 og 1923—24 været opført med et anslaaet Belob af 4800 Kr. Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 bevilgedes i Anledning af de forøgede Udgifter til Papir og Trykning et Belob af 1133 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 2013—16. Udgifterne har været følgende: 1920—21: 8664 Kr. 81 Øre, 1921—22: 6223 Kr. 87 Øre, 1922—23: 5917 Kr. 38 Øre og 1923—24: 3762 Kr. 66 Øre. Underkonto 2., Honorar til Studentersangforeningen for Medvirken ved Universitetsfester, har i hvert af de nysanforte Finansaar været op- fort med 500 Kr. Underkonto 3., Andre Udgifter, var paa Finansloven for 1920—21 opfort med 10200 Kr., hvortil paa Tillægsbevillingsloven kom et Belob af 4500 Kr., jfr. nærmere herom Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 64. Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp., 1597—98, forhøjedes Kontoen med 400 Kr. til 10600 Kr., for at der kunde tillægges Universitetets Rektor og Referendarius consistorii Tjenestetelefon. Hertil kom paa Tillægsbevillingsloven et Belob af Almindelige Universitetsanliggender. 79 8000 Kr., saaledes at der i Finansaaret 1921—22 ialt var 18600 Kr. til Raadighed, jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg B., Sp. 2539—40. Den af Konsistorium angaaende Bevilgelse af Tjenestetelefon til forskel- lige Universitetsembedsmænd under 26. Juni 1920 indgivne Indstilling er saalydende: »De Universitetslærere, som bestrider administrative Hverv, har — som det vil forstaas — efterhaanden som Omfanget af de dem paa- lagte Forretninger er tiltaget, i stedse stigende Grad maattet benytte Telefonen ved disses Udforelse. Dette gælder særlig Universitetets Rek- tor, Referendarius consistorii, Dekanerne, Stipendiebestyrelsens 5 Med- lemmer og Regensprovsten, for hvis Vedkommende Telefonen allerede paa Grund af de talrige telefoniske Henvendelser og Forespørgsler af tjenstlig Art, som de modtager til alle Tider af Dagen, nu maa siges at være bleven et for deres Embedsførelse saa uundværligt Hjælpemiddel, at Konsistorium maa finde det rimeligt og stemmende med, hvad der under tilsvarende Omstændigheder indrømmes andre Embedsmænd, at der tillægges de Paagældende Boligtelefon. Konsistorium har derfor udbedt sig en Udtalelse om Sagen fra Uni- versitetets Kvæstor, der i den vedlagte Skrivelse af 25. d. M. udtaler sig for, at der bevilges Telefon til Rektor, Referendar, Dekanerne, Stipendie- bestyrelsens Formand og maaske ogsaa dens lægekyndige Medlem. Der- imod savner han tilstrækkelig Kendskab til. i hvor stort Omfang de 3 andre Medlemmer af Stipendiebestyrelsen og Regensprovsten har Brug for Telefonen i deres særlige Forretninger og tør derfor ikke udtale sig om Betimeligheden af Sagens Gennemforelse for deres Vedkom- mende. Ved hermed at forelægge det høje Ministerium denne Sag skal Kon- sistorium paa det varmeste anbefale, at der tillægges hver af de nævnte Professorer en almindelig Telefon, der med de nuværende Priser vil koste 200 Kr., idet de alle har saa mange Universitets-Forretninger, at Telefonen er en Nødvendighed for dem. Saafremt det imidlertid ikke findes gennemførligt at skaffe dem alle Telefon, vil man subsidiært kunne gaa med til, at en saadan kun tillægges Rektor, Referendar, De- kanerne og Stipendiebestyrelsens Formand og lægekyndige Medlem. Den sidste maa nødvendigvis medtages, idet han i særlig Grad har Brug for Telefonen til de mange Forespørgsler, der dels rettes til ham og som han dels selv maa stille angaaende Studenternes Forhold. Under Hensyn til det foranstaaende skal man tillade sig at indstille, at det høje Ministerium paa Finanslovforslaget for 1921—22 vil søge bevilget under Universitetets Udgiftspost d. 3., Andre Udgifter ved Konsisto- rium, 1400 Kr. til Telefoner å 200 Kr. til Rektor, Referendar og de 5 Dekaner, under Universitetets Udgiftspost x, Stipendiebestyrelsen til Kontor- udgifter m. v., principalt 1000 Kr. til 5 Telefoner å 200 Kr. til Stipendie- bestyrelsens 5 Medlemmer, subsidært 400 Kr. til 2 Telefoner til Stipen- diebestyrelsens Formand og lægek}Tndige Medlem og under Kommunitetets Udgiftspost 7. b. 2., Inventarium m. v., 200 Kr. til en Telefon til Regensprovsten. Denne sidste Bevilling vil dog sub- sidiært kunne udgaa.« 80 Universitetet 1920—1923. De paa Universitetets Udgiftspost x. og paa Kommunitetets Udgifts- post 7. b. 2. foreslaaede Bevillinger blev ikke givne. I Skrivelse af 27. April 1921 foretog Konsistorium Indstilling til Undervisningsministeriet om, at Konsistoriums Normalsum paa Finans- loven for 1922—23 maatte blive forhojet med 4000 Kr. til 14600 Kr., men i Skrivelse af 8. Juli 1921 meddelte Ministeriet, at det under Hensyn til den forventede Prisnedgang ikke saa sig i Stand til at stille Forslag om den sogte Forhøjelse. Paa Finanslovene for 1922—23 og 1923—24 var Udgiftspost d. 3. derefter opfort med 10600 Kr i hvert Finansaar, hvortil paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23 kom et Beløb af 1500 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4723—24, til Dækning af Udgifter til Musik ved en Fest i Anledning af det kgl. Theaters Jubilæum. 14. Ansættelse af Kollegieportnerne som Statstjenestemænd. (Journ. Nr. 351/1919.) Under 17. December 1919 tilskrev Konsistorium Undervisningsmini- steriet saaledes: »Ved en paa Finansloven for 1914—15 under Kommunitetets Ud- giftspost 22. optagen Bevilling blev der bevilget det fornodne til, at Lønningen for Portnerne ved de 4 til Universitetet knyttede Kollegier kunde fastsættes til det samme Beløb som for de statsansatte Portnere. 1000 Kr. stigende hvert 4de Aar med 200 Kr. indtil 1800 Kr. aarlig, hvorhos der samtidig tillagdes dem hver et fast aarligt Belob til Tyende- hold, se Universitetets Aarbog 1911—12, S. 833—36, og Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg B., Sp. 1321—26. Herigennem og derved, at der paa Finansloven for 1915—16 blev tillagt de paagældende Portnere Pen- sionsret under visse Betingelser og efter nærmere angivne Regler, var der givet et tydeligt Udtryk for, at de lonningsmæssigt skulde stilles lige med Statstjenestemand i tilsvarende Stillinger. En kort Tid var de endogsaa bedre stillet end Portnerne ved Universitetet og Kommunitetet, men dette Forhold forandredes ved Universitetets Lonningslov af 22 April 1916, hvis § 18 fastsatte Lønningen for Portnerne til 1350 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. indtil 1950 Kr. Saalænge de Lønninger, der havde tjent som Mønster ved Fastsættelsen af Kollegie- portnernes Lønninger ikke var forandrede, fandt man dog ikke til- strækkelig Anledning til at søge gennemfort nye Lønsatser for disse sidste. Nu har imidlertid Loven af 12. September d. A. om Statens Tje- nestemænd givet de statsansatte Portnere (Universitetets Portnere og Regensbetjenten) en Lønning af 1920 Kr. aarlig, stigende hvert 3 Aar med 150 Kr. indtil 2370 Kr., se bl. a. Lovens § 953, hvortil yderligere indtil videre kommer Stedtillæg, Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg. Samtidig er Forholdet det, at det Dyrtidstillæg og det midlertidige Løn- tillæg, som Kollegiernes Portnere for Tiden oppebærer udover deres faste Lønning, dels er ophørt dels bortfalder med Udgangen af inde- værende Aar, uden at det endnu vides, hvad der kommer til at tra>de i Stedet. Under disse Omstændigheder maa Konsistorium — baade af Almindelige Universitetsanliggender. 81 Hensyn til de nuværende Kollegieportnere og for at kunne sikre en forsvarlig Besættelse fremtidig af disse for Kollegiernes Orden saa be- tydningsfulde Stillinger, hvad der ved en for nylig foreliggende Vakance viste sig at volde Vanskelighed — anse det for paakrævet, at der snarest gøres Skridt til, at de heromhandlede Portnere i Henseende til Løn- ning kan blive stillet paa lige Fod med de i Lov af 12. September 1919 § 953 nævnte Portnere. Om den Fremgangsmaade, der til Opnaaelse heraf skønnes at være den bedst egnede, har man derfor udbedt sig en Udtalelse fra Univer- sitetets Kvæstor, som i sin i denne Anledning afgivne udførlige Er- klæring, der følger vedlagt, 1) opgør Merudgiften ved Kollegieportnernes Lønning efter Tjene- stemandslovens § 953 fra 1. Oktober 1919 at regne til 4440 Kr. 92 Øre for indeværende Finansaar og til 8984 Kr. 67 Øre for det kommende Finansaar, 2) foreslaar, at der til Gennemførelsen af den heromhandlede, ogsaa efter Kvæstors Mening absolut paakrævede Lønreform vælges den Vej, at de 4 Kollegieportnere optages paa det i Henhold til fornævnte Lovs § 46 først fremkommende Forslag til Lov om Normering af nye Tjene- stestillinger, saaledes at den samlede Udgift ved Portnerlønningerne — for Finansaaret 1920—21 lialt 15018 Kr. — fra 1. April 1920 at regne afholdes under Universitetets Budget, medens det af Kommunitetet hid- til ydede Tilskud hertil samtidig inddrages, 3) henstiller, hvorledes der skal forholdes med det af Kollegierne selv udredede Tilskud til Portnerlønningerne, 4) foreslaar, at den paa indeværende Finansaar faldende Merudgift ved den omhandlede Lønforhøjelses Ikrafttræden fra 1. Oktober d. A. at regne søges bevilget ved Ændringsforslag til Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1919—20. Ved Sagens Forelæggelse for det høje Ministerium skal Konsistorium bemærke, at man ganske kan tiltræde Kvæstors Forslag om Kollegie- portnernes Optagelse paa første Normeringsforslag, saaledes at der her- ved tillægges dem Lønning efter Lov 12. September 1919 § 953, at man ogsaa for sit Vedkommende kan anbefale, at disse Portnerlønninger i deres Helhed posteres under Universitetets Budget og at man, hvad Kol- legiernes eget Tilskud til Udgiften herved angaar, meget maa anbefale, at Belobet bliver til Disposition for Kollegierne selv, som har haardt Brug derfor navnlig til Imødegaaelse af de stærkt stegne og stadig sti- gende Vedligeholdelsesudgifter til Bygningerne. I Tilslutning til foranstaaende skal man da tillade sig at indstille, at den baade af Hensyn til de nuværende Portnere og af Hensyn til Kol- legierne absolut nødvendige Ordning af Portnerens Lønningsforhold gennemføres i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag, hvorved ende- lig tilføjes, at det paa Grund af de yderlig vanskelige økonomiske Vil- kaar, hvorunder Portnerne for Tiden lever, maa anses for meget magt- paaliggende, at de forhøjede Lønninger bliver gældende fra 1. Oktober d. A. at regne, og at der gives Tilladelse til deres Udbetaling saa snart som muligt paa forventet Tillægsbevilling.« „ I Henhold til den saaledes foretagne Indstilling bevilgedes paa Til- lægsbevillingsloven for 1919—20 et Beløb af 4440 Kr. 92 Øre til Etable- cJniversitetets Aarbog. 11 82 Universitetet 1920—1923. ring af den foreslaaede Ordning i Tiden 1. Oktober 191{J—31. Marts 1920, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20. Tillæg B., Sp. 3295—96. Derimod op- toges ingen Bevilling i det paagældende Øjemed paa Finansloven for 1920—21 og Konsistorium indstillede derfor under 3. Juli 1920 til Mini- steriet, dels at der maatte blive stillet 8984 Kr. 67 Øre til Raadighed paa forventet Tillægsbevilling for 1920—21 til Lonning af Kollegieport- nerne dels at der maatte blive optaget det til Sagens endelige Ordning fornodne Forslag paa Finanslovforslaget fra 1921—22. Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1920 —21, Tillæg B., Sp. 3077—78, bevilgedes derefter 12700 Kr. til Lonning af de 4 Kollegieportnere i Finansaaret. Endelig oprettedes ved § 32 i Normeringsloven for 1921—22 4 Tjenestemandsstillinger som Kollegie- betjente ved de til Universitetet knyttede Kollegier med samme Lonning som fastsat i Tjenestemandslovens § 953 for Regensbetjenten, Portnere m. il. I nder 8. Juni 1921 ansatte Konsistorium Johan Peter Christiansen som Betjent ved Valkendorfs Kollegium, L. P. Mortensen som Betjent ved Borchs Kollegium og Svend Svendsen som Betjent ved Hassagers Kollegium, alle med Bibeholdelse af deres hidtidige Anciennitet som Portnere. Under 20. s. M. ansatte Konsistorium Wilhelm Christiansen som Betjent ved Liers' Kollegium, ligeledes med Bibeholdelse af hans hidtilværende Anciennitet som Portner. I Skrivelse af 19. Juli 1921 meddelte Undervisningsministeriet, at de af Valkendorfs, Borchs og Liers' Kollegier hidtil ydede Tilskud til Port- nerlonningerne var bortfaldne med Udgangen af Finansaaret 1920—21, efterat de ommeldte Stillinger paa Normeringsloven for 1921—22 var oprettede som Tjenestemandsstillinger under Universitetet. I Henhold til Lonningsraadets Skrivelse af 20. December 1920 og Undervisningsministeriets Skrivelse af 8. Juni s. A. udbetaltes der fra 1. Maj s. A. at regne de 4 Kollegieportnere og 5 andre Portnere et Ho- norar paa 300 Kr. -f- midlertidigt Tillæg som Vederlag for Overarbejde. Udbetalingen af dette særlige Honorar standsede fra 1. Juli 1922 at regne i Henhold til Undervisningsministeriets Skrivelse af 22. Maj s. A. Under 28. Oktober 1922 meddelte Ministeriet i Anledning af en Skrivelse fra Konsistorium af 3. s. M., at det maatte have sit Forblivende ved den saaledes trufne Afgørelse, medens det angaaende Tilskuddet til Med- hjælp til Rengøring m. v. bemærkedes at Ministeriet kunde gaa med til, at dette forblev uforandret, 2400 Kr. for hvert Kollegium, til Ud- gangen af Marts Maaned 1923, men at man derefter maatte anse det for nødvendigt, at Honoraret for Hassagers Kollegiums Vedkommende nedsattes til 2100 Kr. aarlig. Almindelige Universitetsanliggender. 83 15. Universitetets Hovedbygning, Universitetsannekset og Studiegaarden. (Journ. Nr. 167/1920, 305/1920, 372/1920, 391/1920, 169/1921, 220/1921, 285/1921, 438/1921, 181/1922, 244/1922, 250/1922, 261/1922, 228/1923 og 260/1923.) I Henhold til derom indgiven Ansøgning meddelte Konsistorium under 3. Oktober 1921 Universitetsportnerske Frk. Louise Jensen Afsked Ira Stillingen som Portner ved Universitetet fra 31. December s. A. at regne. I den derved ledigblevne Stilling ansatte Konsistorium under 23. December s. A. Frk. Andrea Leander fra 1. Januar 1922 at regne. Under 13. Juni 1922 tilskrev Konsistorium Undervisningsministeriet bl. a. saaledes: »Den ved Universitetets Hovedbygning ansatte Portner paahviler det at have Tilsyn med Bygningernes Rengøring, der foregaar Kl. 6—9 om Morgenen, at forrette Tjeneste som Portner og Auditoriebetjent i den Tid, i hvilken Bygningerne benyttes, nemlig Kl. 9 Morgen til Kl. 8 Aften, samt endelig at slukke Lysene og aflukke Universitetet. Portneren faar derved Tjeneste fra Kl. 6 Morgen til Kl. 8% Aften paa alle Hverdage i Forelæsningstiden; i Eksamenstiden er Tjenestetiden noget tidligere forbi om Aftenen, og i Ferierne paahviler der kun Portneren Tilsyn med Bygningen samt med dennes Hovedrengøring, hvilket sidste Arbejde dog optager en væsentlig Del af Ferien 8 Timer daglig. Til Assistance ved Garderoben er der bevilget Portneren et Beløb af 300 Kr., men udover den Arbejdskraft, der kan faas for dette ringe Beløb, har Portneren ingen Medhjælp i sin Gerning. Som det fremgaar af det foranstaaende er det kun Universitetsbyg- ningens indvendige Rengøring, der paahviler Portneren. Rengøringen af Universitetsgaarden, Gaden omkring Universitetsfirkanten, Cyclekæl- deren m. v. er overdraget et Bud ved Frue Kirke, der derfor oppebærer et aarligt Beløb af 1260 Kr. » Øre af Universitetets Udgiftspost i 4. Under de Forhandlinger, der i sin Tid førtes angaaende Fastsættelsen af Tjenestetiden for Universitetets forskellige Tjenestemænd, blev det fra Konsistoriums Side gentagne Gange fremhævet, at der maatte finde en Regulering af Universitetsportnerens Tjenestetid — største Delen af Aaret Kl. 6 Morgen til Kl. 8 Aften — Sted ved Ansættelsen af en ny Tjenestemand, men at denne Ordning burde opsættes, indtil den nuvæ- rende Portner, Frk. Louise Jensen, var gaaet af. Efter at dette nu er sket, mener man, at Tidspunktet er kommet til at søge oprettet en Stil- ling for en Universitetsportner, der dels i Forening med dels til Afløs- ning af den nuværende Portner kan udføre Tjeneste som Portner og Auditoriebetjent og som yderligere kan udføre det ovennævnte Arbejde ved Gaardenes og Gadens Renholdelse m. v., hvorved følgelig de for dette Arbejde hidtil betalte 1260 Kr. vil kunne inddrages, ligesom ogsaa det Beløb af 300 Kr., som nu betales Universitetsportneren til Assistance i Garderoben, vil bortfalde ved Oprettelsen af den her foreslaaede ny Stilling.« I Henhold til det saaledes indgivne Andragende bevilgedes paa Fi- nansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1111—14, det fornødne Beløb til Lønning af en Gaard- og Auditorie- betjent ved Universitetet, lønnet efter Tjenestemandslovens § 954 med 84 Universitetet 1920—1923. en Begyndelsesløn af 1800 Kr. aarlig -f- Sted-, Konjunktur- og Dyrtids- tillæg. Samtidig nedsattes Universitetets Udgiftspost 2. d., Honorarer til Ikke-Tjenestemænd i Henhold til Finansloven, med 300 Kr. + 20 pCt. = 360 Kr., nemlig det ovenommeldte Medhjælpsbelob for Portneren, og Kommunitetets Udgiftspost 7. b. 2., Inventarierne m. v. med 295 Kr., idet de ovennævnte 1260 Kr. ikke som i Konsistoriums Skrivelse anført ud- rededes af Universitetets Udgiftspost i 4., men derimod med 295 Kr. af den nævnte Udgiftspost under Kommunitetets Budget og med 965 Kr. af Universitetets Udgiftspost i. 5., Brændsel, Belysning og Inventarium. En Nedsættelse af denne sidstnævnte Udgiftspost fandt ikke Sted. I den saaledes oprettede Stilling ansatte Konsistorium under 4. Maj 1923 Skibssmed ved Orlogsværftet H. T. Frederiksen. Under Hensyn til Betjent Frederiksens tidligere Virksomhed ved en Statsinstitution tillag- des der ham ved Tillægsbevillingsloven for 1923—24 Anciennitet i Hen- seende til Alderstillæg fra 1. Mai 1920 at regne, jfr. Rigsdagstidende for 1923-24, Tillæg B., Sp. 5915—16. 1 Skrivelse af 31. Januar 1923 indberettede Konsistorium til Under- visningsministeriet, at det af Hensyn til Portnerskens Helbredstilstand havde været nodvendigt at sørge for en Indskrænkning af hendes Ar- bejdstid, i hvilken Anledning der til Assistance vilde medgaa et Beløb af 650 Kr. for Tiden fra 13. Oktober 1922 til Finansaarets Udløb. Dette Beløb tillod Ministeriet ved Skrivelse af 21. Februar 1923 udredet paa forventet Tillægsbevilling, jfr. Rigsdagstidende for 1923—24, Tillæg B., Sp. 2005—06. Ved Skrivelse af 12. Juni 1924 bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets Udgiftspost k. 3., Andre overordentlige Udgifter, afhold- tes et Beløb af 105 Kr. til Vederlæggelse af Medhjælp for Portnersken i April Maaned 1923. Som det er anført i Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 86—87 opret- tedes der ved § 13 i Normeringsloven for 1920—21 en Stilling for en ny Laboratoriebetjent ved Studiegaarden og en Stilling som Fyrboder sammesteds. Til Stillingen som Laboratoriebetjent antog Konsistorium under 9. September 1920 Maler Wilhelm Hansen fra 15 s. M., medens der under 4. Oktober 1921 gaves ham fast Ansættelse fra 1. s. M. at regne. I den nyoprettede Fyrboderstilling ansatte Konsistorium under 22. Sep- tember 1920 Carsten Iver Lafrenz fra 1. April s. A. at regne. Under 24. November 1920 ansatte Konsistorium J. S. Laursen som Portner ved Universitetets Bygninger i Studiestræde og Set. Pederstnede fra 1. December 1920 at regne. Til Dækning af Flytteudgifter bevilgedes der paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 Betjent Laursen et Beløb af 45 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1921—22, Tillæg A., 5585—86. Ved Skrivelse af 11. Maj 1921 bifaldt Undervisningsministeriet, at der af Universitetets Udgiftspost k. 3., Andre overordentlige Udgifter, for Finansaaret 1920—21 udbetaltes til Laboratoriebetjentene ved Studie- gaarden Schousboe og Wilh. Hansen et Beløb af 250 Kr. til hver for under Vakancen i Portnerstillingen i Maanederne Oktober og November 1920 at have udført det til denne Stilling henlagte Arbejde. Almindelige Universitetsanliggender. 85 Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1921 —22, Tillæg B., Sp. 2507—08, bevilgedes et Beløb af 500 Kr. til Bestri- delse af Udgifterne ved Antagelse af Vikar for Laboratoriebetjent Wilh. Hansen under hans Sygdomsforfald i Januar og Februar Maaneder 1922. I Henhold til Lønningsraadets Skrivelse af 20. December 1920 og Undervisningsministeriets Skrivelse af 8. Juni s. A. udbetaltes der fra 1. Maj s. A. at regne Portnerne ved Hovedbygningen og ved Annekset hver et Honorar paa 300 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg som Vederlag for Overarbejde. Et lignende Honorar tillagdes med samme Hjemmel 7 andre Portnere, nemlig Portnerne ved zoologisk Museum, kirurgisk Aka- demi, Regensportneren og de 4 Kollegieportnere. I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 12. Marts 1921 meddelte Konsistorium, at det i Finansaaret 1920—21 ligesom i tidligere Aar havde været nødvendigt at antage Ekstrahjælp i Studiegaardens Garderobe, idet Garderobebetjenten dels ikke alene kunde overkomme Arbejdet ved Mod- tagelsen og Udleveringen af Tøjet dels ikke kunde være tilstede i hele den Tid, Studiegaarden er aaben, nemlig fra Kl. 8 Morgen til Kl. 10 Aften. Der søgtes derfor om Bevilgelsen af et Beløb af 2200 Kr. til Ho- norering af Medhjælp for Garderobebetjenten, hvilket Beløb derefter be- vilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3085—86. Under 18. Juni 1921 tilskrev Konsistorium Undervisningsministeriet saaledes: »Til Medhjælp for Garderobebetjenten i Studiegaarden har der i de sidste Aar været bevilget de nødvendige Beløb paa Tillægsbevillings- loven, senest for Finansaaret 1920—21 et Beløb af indtil 2200 Kr. Naar der udkræves en saadan Medhjælpssum, skyldes dette, dels at Studie- gaarden i den største Del af Aaret holdes aaben fra Kl. 8 Morgen til Kl. 10 Aften, hvorfor der maa sørges for den nødvendige Afløsning for Garderobebetjenten, dels at Hovedarbejdet i Garderoben falder ved Timeskifterne, altsaa paa et Tidspunkt, hvor de to Laboratoriebetjente, som det ellers vilde være naturligt at paalægge at yde Bistand i Garde- roben, er fuldt optagne af Auditorietjenesten. Det vil derfor være nødvendigt, at der ogsaa i Tiden efter 1. April d. A. stilles et Beløb til Raadighed til Dækning af Udgiften til Assistance i Studiegaardens Garderobe, hvortil der — beregnet efter en Betaling af 95 Øre pr. Dagtime og 1 Kr. 25 Øre pr. Aftentime — maa paaregnes at ville medgaa indtil 2400 Kr. aarlig. Under Henvisning hertil og til den vedlagte fra Universitetets Kvæ- stor indhentede Erklæring af 17. d. M. skal Konsistorium herved tillade sig at indstille, at der paa Finanslovforslaget for 1922—23 under Uni- versitetets Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Universitetet, optages et Beløb af 2400 Kr. til Betaling af Medhjælp for Garderobebetjenten, samt at der paa forventet Tillægsbevilling til nævnte Udgiftspost for indeværende Finansaar tillades udbetalt et Beløb af tilsvarende Stør- relse i det anførte Øjemed.« Universitetet 1920—1923. Efter Modtagelsen af denne Skrivelse udbad Ministeriet sig under 7. September 1921 en Udtalelse med Hensyn til, at Lonningsraadet i Skrivelse af 31. August s. A. havde udtalt, at det ikke forelaa oplyst, om ikke Laboratoriebetjentene udenfor Forelæsningstiden kunde aflose Garderobebetjenten og denne derved faa den eventuelt fornødne Ned- siettelse i Tjenestetiden, saaledes at man kunde indskrænke sig til nogen fremmed Hjælp i Garderoben ved visse Timeskifter, hvorved Udgiften kunde blive væsentlig mindre end det foreslaaede Beløb af 2400 Kr. Lon- ningsraadet onskede derfor, forinden videre foretoges, Oplysning om Forelæsnings! iderne, om Laboratoriebetjentenes Arbejde og Arl>ejdslid og om, hvorledes Arbejdstiden tænkes ordnet for Garderobebetjentens N edkommende. I Anledning heraf udtalte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 17. Marts 1922 følgende, idet del bemærkedes, at Studie- gaarden i Maanederne November til April holdes aaben fra Kl. 8 Morgen til Kl. 10 Aften og i Maanederne Maj til Oktober fra Kl. 8 Morgen til Kl. 8 Aften (bortset fra Sommerferien 8. Juli—22. August) samt at den dagligt besøges af c. 1200 Mennesker: »Forelæsningstiden i Studiegaarden er fra Kl. 8 Morgen til Kl. 6 (et I'ar Dage om Ugen til Kl. 8) Aften, dog at der en enkelt Dag om Ugen kan være en enkelt Time, hvori der ikke holdes Forelæsninger eller Øvelser. Laboratoriebetjentenes Arbejde bestaar i Tilsyn med Rengøringen i Studiegaardens 6 Laboratorier (40 Lokaler foruden Gange, Toiletrum m. v.) og Universitetsannekset (6—9 Morgen), den daglige Omdeling af Haandkla'der, Sæbe m. v. paa Lærerværelser og Toiletrum, Ordning af Lokaler efter Forelæsninger (Udluftning, Varmeregulering, Drikkevands- forsyning, Renholdelse af Vægtavler m. v.), Læse- og Øvelsessales For- syning med Blæk, Penne og Trækpapir, Tilsyn paa Bygningens Gange paa de 4 Klager. Tænding og Slukning af Lvs, Besørgelse af Ærender for Bygningen eller de enkelte Laboratorier, Omdeling af Pakker og Post samt hyppige tilfældige Tjenester (Afhjælpning af indtraadte Ulemper i Lokalerne og lign.). Laboratoriebetjentenes Arbejdstid er skiftevis Ivl. 6 Morgen til Kl. 4 Eftm. med 1 Times Ophold og Kl. 11 Form. til Kl. 9 Aften ligeledes med 1 Times Ophold. Garderobebetjentens Arbejdstid er Kl. 9 Morgen til Kl. 8 Aften med 1 Times Ophold. Med Hensyn til den af Lonningsraadet foreslaaede Ordning vil det formentlig allerede af det foranstaaende fremgaa, at den ikke lader sig praktisere i væsentlig større Omfang end allerede sket er. Nogen Lettelse for Garderobebetjenten kan der for det forste ikke skaffes gennem Assi- stance fra Laboratoriebetjentene udenfor Forelæsningstiden, idet denne strækker sig over hele Dagen, og Betjentenes Arbejdstid er lagt — og maa være lagt saaledes, at de begge er tilstede midt paa Dagen, hvor der er mest Brug for dem i Laboratorierne. lovrigt maa det her be- mærkes, at Medhjælperen i Garderoben kun i mindre Omfang skal be- nvttes til Afløsning af Garderobebetjenten. Hovedsagen er at skaffe denne en Bistand paa de Tider (navnlig Timeskifterne i Tiden Kl. 9 Fmd. til Kl. 4 Eft.). hvor Tilstrømningen er stærkest, og hvor derfor Ar- bejdet i Garderoben ikke kan overkommes af et Menneske alene. Men heller ikke nogen Nedsættelse af Betydning af det Timetal fremmed Almindelige Universitetsanliggender. 87 Hjælp, der ligger til Grund for Beregningen af det ansøgte Beløb paa indtil 2400 Kr., vil kunne opnaas. Af den vedlagde Liste vil det ses, i hvilke Timer Medhjælp benyttes. Det samlede Beløb for de der anførte Timer udgør 2265 Kr., hvorved dog bemærkes, at der paa enkelte Dage (Eksamensdage, ekstraordinære Forelæsninger o. 1.) kan blive Brug for Garderobehjælp i noget storre Omfang end paa Listen angivet, medens man selvfølgelig ikke benytter fremmed Hjælp i større Omfang end strængt nødvendigt, hvorfor man f. Eks. ved Semestrenes Begyndelse ikke tilkalder fremmed Hjælp, for den paa Grund af Tilstrømningen har vist sig nødvendig. For indeværende Aar har Beløbet udgjort 2275 Kr. Der vil til Sommer blive gjort et Forsøg paa at undvære fremmed Hjælp i Maanederne Juni, Juli og August, hvorved Beløbet vilde blive nedsat med 200 Kr., men om dette kan gennemføres, kan ikke med Bestemthed siges. Man mener derfor at burde opretholde sin Indstilling om en Be- villing paa indtil 2400 Kr., idet man for indeværende Aar dog vil kunne nøjes med en Tillægsbevilling paa 2275 Kr. Man tillader sig derfor at indstille, a) at der paa forventet Tillægs- bevilling for indeværende Aar tillades afholdt 2275 Ivr., b) at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1922—23 tillades afholdt et Beløb af indtil 2400 Kr. og c) at der paa Finanslovforslaget for 1923—24 optages et Beløb af indtil 2400 Kr., alt paa Universitetets Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Universitetet, til Medhjælp i Studiegaardens Garderobe.« Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes derefter under den anforte Udgiftspost et Belob af 2275 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1921 — 22, Tillæg B., Sp. 2511—12. Paa Tillægsbevillingsloven for 1922—23, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 4719—20, stilledes der 1800 Kr. til Raadighed i det anforte Øjemed, og paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg A., Sp. 1741—42, bevilgedes under Udgiftspost a. 3., Medhjælpssummer ved Universitetet, et aarligt Belob af 1800 Kr. til Medhjælp i Studiegaardens Garderobe. Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1920 —21, Tillæg B., Sp. 3087—88, bevilgedes under Universitetets Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Universitetet, et Beløb af 1900 Kr. til Assi- stance ved Pasningen af Varmeværkerne i Studiegaarden, Universitetets Hovedbygning, Kommunitetsbvgningen og zoologisk Museum. I Skrivelse af 17. Juni 1922 indstillede Konsistorium til Undervis- ningsministeriet, at der paa Finanslovforslaget for 1923—24 maatte blive overordentligt bevilget 3375 Kr. til Anskaffelse af Ure til Studiegaarden, nemlig 2500 Kr. til et større Taarnur og 875 Ivr. til 7 mindre Ure å 125 Kr. Det anførtes til Støtte herfor bl. a., at der under Bevillingen til In- ventar til Studiegaarden havde været indbefattet 840 Kr. til Indkøb af 14 Ure, men at dette Køb paa Grund af Prisforholdene ikke havde fundet Sted, hvorfor man havde maattet hjælpe sig ved at leje Ure til de for- skellige Laboratorier. Den ansøgte Bevilling til Anskaffelse af et Taarn- ur blev imidlertid ikke givet, hvorimod der paa Finansloven for 1923— 88 Universitetet 1920—23 24 under Universitetets Udgiftspost i. 5., Brændsel, Belysning og Inven- tarium, bevilgedes 875 Kr. til Anskaffelse af 7 Ure, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 1125—26. Angaaende de paa Finansloven for 1920—21 givne Bevillinger til Byg- ningsarbejder i Studiegaarden og i Universitetets Hovedbygning hen- vises til Aarbogen for 1915—20, IV Del, Side 82 og 415. Paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Til- læg A., Sp. 1775—76, l>evilgedes under Universitetets Udgiftspost i. 3., Hovedistandsættelser, et Beløb af 1500 Kr. til Udvidelse af Portnerboligen i Kvæsturbvgningens Kælderetage med 1 Værelse. Paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende for 1923 —24, Tillæg A., Sp. 5925—26, bevilgedes under Udgiftspost i. 3., Hoved- istandsættelser, et Belob af 25100 Kr. til Istandsættelsarbejder i Univer- sitetsannekset. Af dette Belob var 21500 Kr. beregnet til Undermuring til fast Bund af en Del af Murene paa Anneksbygningen, der ved Gavlen ind mod Set. Pederstraxie No. 17 truede med Sammenstyrtning, og i Forbindelse dermed en Omlægning af sammensunkne Gulve, revnede Vægge og Malning af Trapperum og Auditorium. Restbeløbet 3600 Kr. var bevilget til Omlægning af den elektriske Loftsbelysning i Anneks- auditorium A. med Installation af en elektrisk Kraftledning, saaledes at der kan forevises Lysbilleder ved de Foredrag og Forelæsninger, der afholdes i Auditoriet. 16. Universitetets Fritrykskonto. 1. De paa Fritrykskontoen givne Bevillinger. (Journ. Nr. 324/1918.) Som det er anført i Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 87 forhøjedes Universitetets Udgiftspost e., Professorernes Fritryk, paa Finansloven for 1920—21 fra anslaaet 2500 Kr. til anslaaet 5100 Kr. Under 23. Juni 1920 tilskrev Konsistorium Undervisningsministeriet saaledes: »Til Trods for den paa Finansloven for indeværende Finansaar bevilgede Forhøjelse af Professorernes Fritrykskonto, hvorved Tryk- ningsbidragene til Universitetslærernes Skrifter er bleven sat op fra 25 Kr. som Normalbidrag og 30 Kr. som Maksimumsbidrag til henholdsvis 40 Kr. og 50 Kr., er disse Bidrag aldeles utilstrækkelige til at fyldestgøre Kontoens Formaal, idet Stigningen af Tryknings- og Papirprisen sam- menlignet med Forholdene før Krigen udgør over 200 pCt. Konsistorium maa derfor anse det for nødvendigt, at der paa Finans- lovforslaget for 1921—22 søges tilvejebragt Hjemmel for en Forhøjelse af Fritryksbidragene til respektive 75 Kr. og 100 Kr., hvilket vil medføre, at vedkommende Konto — Universitetets Udgiftspost e. —, der paa Fi- nansloven for indeværende Finansaar er opført med et anslaaet Beløb af 5100 Kr., maa forhøjes til anslaaet 10000 Kr. Under Henvisning hertil og til den ligeledes vedlagte, fra Universi- tetets Kvæstor indhentede Erklæring skal Konsistorium derfor tillade sig Almindelige Universitetsanliggender. 89 at indstille, at Kontoen opføres med sidstnævnte Beløb paa Finanslov- forslaget for 1921—22.« Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Til- læg A., Sp. 1597—98, forhøjedes Kontoen derefter med 4900 Kr. til an- slaaet 10000 Kr. Paa Finansloven for 1922—23 var Kontoen ligeledes opført med 10000 Kr., men paa Finansloven for 1923—24 nedsattes den med 3000 Kr. til anslaaet 7000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1922—23, Til- læg B., Sp. 1081—82. Udgifterne paa Fritrykskontoen stiller sig herefter saaledes: Bevilling Udgift 1920—21 ........... ........... anslaaet 5100 Kr. 2550 Kr. » 1921—22 ............ ........... — 10000 - 9293 - 75 1922—23 ............ ............ — 10000 - 10593 - 75 1923—24 ............ ............ — 7000 - 7763 - 75 2. De af Konsistorium bevilgede Bidrag. (Journ. Nr. 2/1920, 2/1921, 2/1922 og 2/1923.) 1920—21: Lektor, Dr. Vilh. Jensen 120 Kr. til Trykning af »Vejledning ved Kursus i medicinsk Bakteriologi« (31. Januar 1921) og 180 Kr. — 40 Kr. pr. Ark. — til Trykning af et nyt Oplag af »Erindringsord til Forelæsninger over speciel Bakteriologi (23. September 1920); Docent, Professor Angul Hammerich 1600 Kr. til Trykning af »Dansk Musikhistorie indtil Anno c. 1700« (22. Oktober 1920); Professor Otto Jespersen 475 Kr. — 50 Kr. pr. Ark — til en ny Udgave af »Engelsk fonetik udgivet til brug for lærere og studerende« (18. December 1920); Professor Frie- denreich 1368 Kr. 75 Øre til en ny Udgave af »Lærebog i speciel Psykiatri« (1. Februar 1921); Professor Bang 2500 Kr. — 100 Kr. pr. Ark — til Udgivelse af Professor Glarbos Etik (29. April 1921) og Professor Jul. Petersen 1500 Kr. — 100 Kr. pr. Ark — til en ny Udgave af »Lærebog i kvalitativ uorganisk Analyse« (7. Juni 1921). 1921—22: Professor Bøgholm 1218 Kr. 75 Øre — 75 Kr. pr. Ark — til Trykning af »Engelsk Betydningslære« (19. Oktober 1921); Professor Nyrop 1250 Kr. — 100 Kr. pr. Ark — til Trykning af 2. Del af »Poésie francaise« (8. November 1921); Professor Steenstrup 450 Kr. — 100 Kr. pr. Ark — til en ny Udgave af »Tidsregning« (13. Februar 1922); Professor Birch 1075 Kr. — 100 Kr. pr. Ark — til Trykning af »Rigets offentlige Formaal og »Indtægter« (20. April 1922); Professor Axel Møller 1162 Kr. 50 Øre — 75 Kr. pr. Ark — til en ny Udgave af Professor Grundtvigs Søret (6. Maj 1922); Professor Bang 900 Kr. — 75 Kr. pr. Ark — til Trykning af »Den kristne Tro« (14. Juni 1922) og Professor Otto Jespersen 1200 Kr. — 100 Kr. pr. Ark — til ny Udgave af »Modersmålets fonetik« (12. August 1922). 1922—23: Professor Munch-Petersen 487 Kr. 50 Øre — 75 Kr. pr. Ark — til ny Udgave af »Retstilfælde til Brug ved det juridiske Stu- dium« (4. September 1922); Professor Fr. Buhl 2156 Kr. 25 Øre Universitetets Aarbog. 12 i 90 Universitetet 1920—1923. 75 Kr. pr. Ark — lil ny Udgave af »Det israelitiske Folks Historie« (21. September 1922); Professor Sandfeld 1975 Kr. - 100 Kr. pr. Ark — til ny Udgave af »Sprogvidenskaben« (25. September 1922); Professor Axel Nielsen 2006 Kr. 25 Øre 75 Kr. pr. Ark — til Trykning af 1. Del af »Bankpolitik« (9. November 1922); Professor Bentzon 1012 Kr. 50 Øre — 75 Kr. pr. Ark — til Trykning af »Personret« (10. Februar 1923); Det rets- og statsvidenskabelige Studenterraad 362 Kr. 50 Øre - 50 Kr. pr. Ark — til ny Udgave af Professor Torps Bog: »Strafbare Angreb paa Liv og Legeme« (9. Marts 1923); Pro- fessor J. Steffensen 1507 Kr. 50 Øre — 90 Kr. pr. Ark — til Trykning af »Matematisk Iagttagelseslære« (28. Marts 1923); Professor Otto Jespersen 245 Kr. — 70 Kr. pr. Ark — til ny Udgave af »Engelske lydskriftstykker« (12. Juni 1923) og Pro- fessor Geismar 575 Kr. — 50 Kr. pr. Ark — til Udgivelse af Forelæsninger over »Nogle Tænkeres Syn paa Religion og Moral« (12. Juni 1923). 17. Kontoen for Dekorationsarbejde. Restaurering af Universitetets Gobeliner. (Journ. Nr. 140 1919.) I Aarbogen for 1915—20. IV Del, Side 92 er der gjort Rede for den overordentlige Bevilling paa 1000 Kr., der paa Finansloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1495—96, under Univer- sitetets Udgiftspost i. 6., Dekorationsarbejde, gaves til Istandsættelse af et af Universitetets 7 Gobelinstapeter. Med Hensyn til Istandsættelsen af de ovrige Gobeliner udtalte Docent, Dr. phil. Fr. Beckett i Skrivelse af 20. April 1920 følgende: »Som det vil erindres paatog Tapetvæversken Malerinden Frk. Dagmar Olrik sig ifjor til Prøve for 1000 Kr. at istandsætte den ene af de Universitetet tilhørende Gobeliner af Audenarde-Serien. Efter Fuld- førelsen udarbejdede Frøkenen paa min Opfordring et Overslag over, hvad det vilde koste at behandle de fem andre Tapeter af Serien paa samme Maade som det allerede l>ehandlede (idet det syvende og sidste Stykke overhovedet ikke lader sig istandsætte). Som det ses af indlagte Bilag 1 vil en gennemført Istandsættelse, paa Grund af de stærke Pris- stigninger, koste 17500 Kr. Uagtet denne Sum næppe kan siges al være for høj i Forhold til Goldlinernes materielle Værdi, er der dog forment- lig kun ringe Udsigt til, at den vil kunne tilvejebringes. Paa den anden Side maa det anses for paakrævet, at de stærkt forfaldne og forvanskede Tapeter ved en kyndig Konservering reddes fra fuldstændig Ødelæg- gelse. Jeg har derfor bedt Frk. Olrik meddele, hvad en Rensning og nødtørftig Istandsættelse vilde koste. Som det ses af indlagte Bilag 2 tilbyder Frk. Olrik at gøre dette Arbejde for 4000 Kr., fordelte paa to Aar. Jeg skal dertil bemærke, at det her ikke drejer sig om en foreløbig Udbedring, men om en reel Konservering i Lighed med den, som Ravn- Almindelige Universitetsanliggender. 91 strup-Tapeterne paa Frederiksborg 1902 blev undergivne. Forskellen mellem de to Metoder, hvortil der hentydes i Bilagene, beror derpaa, at mens Universitetets tidligere behandlede Gobelin ikke blot er blevet istandsat, men ogsaa restaureret, idet manglende Partier er blevet ind- vævede, vil de resterende fem i det væsentlige kun blive konserverede. Denne Metode har efter min Mening visse Fordele frem for den først- nævnte. Jeg skal derfor herved tillade mig at henstille til det hoje Konsisto- rium, at den angivne Sum (4000 Ivr.) soges bevilget til det nævnte Øje- med.« Denne Indstilling anbefaledes af Universitetskvæsturen i Skrivelse af 17. Maj 1920, og Sagen fremsendtes derpaa under 18. Juni 1920 af Kon- sistorium til Undervisningsministeriet med Forslag om Bevilgelsen af det paagældende Belob fordelt paa 2 Finansaar. Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1619—20, be- vilgedes derefter 2000 Kr. som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa ialt 4000 Kr. til Istandsættelse af 5 af Universitetets 7 Gobelinstapeter. 2. Del af Bevillingen optoges paa Finansloven for 1922—23. Med Hensyn til de af Kontoens ordentlige Belob afholdte Udgifter fremhæves, at der udrededes 3000 Kr. til Køb af en af Billedhugger- inden Fru Anne Marie Carl Nielsen udført Marmorbuste af Professor Yilh. Thomsen og 200 Kr. til Køb af en Afstøbning af en af Billedhugger E. H. Bentzen udført Buste af Professor Goos (Journ. Nr. 247/1920). 18. Kontoen for Undervisningsmateriale. (Journ. Nr. 290 1920 og 155/1921.) Paa Finansloven for 1920—21 var Universitetets Udgiftspost i. 5., Undervisningsmateriale, opfort med et ordentligt Belob af 500 Ivr., hvor- til paa Tillægsbevillingsloven kom 500 Kr. til Dækning af forøgede Ud- gifter. Endvidere bevilgedes overordentligt 1000 Kr. som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling paa ialt 3000 Kr. til Anskaffelse af forskellige Hjælpe- midler til Undervisningen i Obstetrik og Kvindesygdomme, jfr. nærmere herom Aarbogen for 1915—20, III Del, Side 91. De to andre Dele af den overordentlige Bevilling optoges paa Finanslovene for 1921—22 og 1922—23. I Anledning af en Skrivelse fra Konsistorium af 9. Juni 1920 udtalte Universitetskvæsturen under 19. s. M. følgende: »Paa Universitetets Budget for 1894—95, jfr. Piigsdagstidenden for 1893—94, Tillæg A., Sp. 993—94, opførtes under den daværende Udgifts- post 9. b. 3. første Gang et ordinært Belob til Anskaffelse af Undervis- ningsmateriale til Brug for Universitetslærere ved Forelæsninger og Øvelser. Bevillingen fastsattes til 500 Kr. aarlig og med dette Beløb har Kontoen derefter stadig været normeret, for indeværende Finansaars 92 Universitetet 1920—1923. Vedkommende under Udgiftspost i. 5., Undervisningsmateriale, jfr. Rigs- dagstidenden for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1493—94. I Skrivelse hertil af 9. d. M. har Konsistorium udtalt, at det paa Kon- toen opforte Belob ikke længer strækker til, og at det derfor paatænkes at indgaa til Undervisningsministeriet med Andragende om, at Bevil- lingen maa blive sogt forhøjet paa Finanslovforslaget for 1921—22. I denne Anledning har Konsistorium udbedt sig en Udtalelse herfra Kvæ- sturen, idet det i saa Henseende er udtalt, at en Forhojelse af Bevillingen til 1200 Kr. formentlig vil være passende. Fra Universitetskvæsturens Side kan man under Hensyn til, at Be- villingen har været uforandret siden 1894, slutte sig til det af Konsisto- rium saaledes anførte, og man skal derfor anbefale en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at Universitetets Udgiftspost i. 5., Under- visningsmateriale, paa Finanslovforslaget for 1921—22 søges forhøjet med 700 Kr. til 1200 Kr.« I Overensstemmelse hermed foretog Konsistorium under 21. Juni 1920 Indstilling til Undervisningsministeriet. Paa Finansloven for 1921—22 forhøjedes Kontoen derefter med 1000 Kr. til 1500 Kr., jfr. Rigsdagsti- dende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1619—20., med hvilket Beløb den og- saa bevilgedes paa Finansloven for 1922—23. Paa Finansloven for 1923—24 opførtes Kontoen ogsaa med 1500 Kr., men som Folge af Re- duktionen af den samlede Udgiftspost i., Bygningsudgifter, med ialt 15000 Kr. blev der kun 1000 Kr. til Raadighed i Finansaaret.