IV. Det akademiske Legat« og Stipendievæsen.
1. Valg af Eforer.
Under 24. November 1920 genvalgte Konsistorium Professor, Dr. J.
C. Jacobsen til Efor for Valkendorfs Kollegium.
Ifolge Mst. Bekendtg. af 20. Marts 1920 skal Konsistorium afgøre,
hvilke Eforstillinger der skal blive bestaaende. I Konsistoriums Mode 8.
Juni 1921 vedtoges, at Eforstillingerne for Frølichs, Skulasons og Vid-
forles Legater bevaredes, og at Konsistorium beholdt Udnævnelsesretten
til Lodderne for Professorsønner af Foss' og Wissings Legater. Det ind-
stilledes til Ministeriet, at Eforatet for Oplagspengene skulde overgaa til
Stipendiebestyrelsen (Journ. Nr. 258/1921).
Under 11. Januar 1922 valgte Konsistorium Professor, Dr. E. Biil-
mann til Efor for Borchs Kollegium.
Under 15. Marts 1922 valgte Konsistorium Professor Geismar til Efor
for Scharlings Legat.
Under 8. November 1922 vedtog Konsistorium, at Eforatet for Mad-
vigs Legat skulde overgaa til Stipendiebestyrelsen.
I December 1922 konstituerede Konsistorium Docent, Dr. Kolderup
Rosenvinge som Efor for Grønlunds og Biilows Legater under Professor,
Dr. Raunkiærs Bortrejse.
Under 15. Marts 1923 konstituerede Konsistorium Undervisnings-
inspektor P. Fonss som Efor for Elers' Kollegium efter Eforen. Professor
Ammundsens Udnævnelse til Biskop.
Under 25. April 1923 valgte Konsistorium Professor, Dr. V. Kulir til
Efor for Elers' Kollegium.
Under 27. Marts 1923 valgte Konsistorium Professor, Dr. F. E. Torm
til Efor for Bircherods og Hermansens Legater.
Under 27. Marts 1923 konstituerede Konsistorium Professor, Dr. E.
Arup som Efor for Studentergaarden, og under 8. Juni 1923 valgtes lian
til Efor, og Universitetsinspektør P. Fonss konstitueredes som Vice-Efor
for Studentergaarden for 1 Aar.
Under 16. Maj 1923 valgte Konsistorium Professor, Dr. J. Steffensen
til Efor for Professorernes Enkekasse i Stedet for Professor, Dr. H. We-
stergaard.
Under 23. Maj 1923 udnævnte Eforus for Hopners Legat Prof., Dr. V.
Ammundsen Professor E. Geismar til sin Efterfølger.
Under 8. Juni 1923 udnævnte Konsistorium Professor Kr. Sandfeld
til Efor for Lassons Rejsestipendium.
Det akademiske Legat- og Stipendievæseri.
199
2. Tildeling af videnskabelige Legater.
a. Kommunitetet.
Kommunitetets Kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium Ok-
tober 1920: Cand. theol. N. H. Soe, Cand. theol. S. Mogensen, Gand. jur.
T. F. Outzen, Cand. polit. F. T. B. Friis, Cand. med. Ejvind Rosling,
Cand. med. Lauritz Vøhtz, Mag. art. P. V. Rubow, Mag. art. A. E. Larsen,
Cand. mag. (mat.-nat. Fak.) David Fog og Gand. mag. (mat.-nat. Fak.)
Peder Pedersen.
Oktober 1921: Cand. theol. Bjørn Kornerup, Cand. theol. Sigurd J.
Petersen, Cand. jur. Egede Larsen, Cand. jur. I. Herfelt, Cand. med. E.
Rosling, Cand. med. P. Munck-Thygesen, Cand. mag. (filos. Fak.) Mor-
ten Borup, Cand. mag. (filos. Fak.) H. A. Paludan, Gand. mag. (mat.-
nat. Fak.), K. A. Kristensen og Cand. mag. (mat.-nat. Fak.) F. K. Larsen.
Oktober 1922: Cand. theol. F. F. Hvidberg, Cand. jur. N. Chr. Hansen-
Ross, Cand. med. K. O. Moller, Cand. mag. (filos. Fak.) Torsten Dahl og
Cand. mag. (mat.-nat. Fak.) J. A. Christensen.
Kommunitetets Rejsestipendium tildeltes af Konsistorium 16. Marts
1921 (approberet af Ministeriet 13. April 1921): Cand. theol. M. Neiiendam
600 Kr., Cand. theol. Aage Bentzen 600 Kr., Cand. theol. Povl Otzen 400
Kr., Cand. theol. Poul O. Bostrup 400 Kr., Cand. jur. J. H. Jacobsen 500
Kr., Dr. med. A. Norgaard 1000 Kr., Dr. med. G. V. Th. Borries 400 Kr.,
Dr. med. Poul Iversen 600 Kr., Dr. med. N. P. Christoffersen 500 Kr., Dr.
med. Robert Lund 500 Kr., Dr. phil. S. Aa. Pallis 800 Kr., Cand. mag.
(filos. Fak.) C. Hoeg, jfr. nedenfor, 500 Kr., Gand. mag. S. Chr. Hallar
700 Kr., Cand. pharm. Baggesgaard Rasmussen 500 Kr., Cand. polyt. J.
A. Christiansen 500 Kr., samt særlig til Rejser til franske Universiteter:
Cand. mag. Carsten Hoeg, jfr. ovenfor, 500 Kr. og Cand. mag. (mat.-nat.
Fak.) E. Storgaard 1000 Kr.
17. Marts 1922 (approberet af Ministeriet 1. April 1922) Cand. theol.
Aage Bentzen 800 Kr., Cand. theol. Poul O. Bostrup 500 Kr., Cand. theol.
N. H. Soe 500 Kr., Cand. jur. Emil Fryd 500 Kr., Dr. med. H. C. Gram
800 Kr., Dr. med. Holger R. Haxthausen, jfr. nedenfor, 200 Kr., Dr. med.
Jens Norvig 600 Kr., Mag art. Charlotte Brøndsted 900 Kr., Mag. art.
Astrid Friis 700 Kr., Mag. art. Magda Schroll 500 Kr., Mag. se. Johs. Grøn-
tved 400 Kr. og følgende Cand. mag. (mat.-nat. Fak.) Einar Storgaard
700 Kr., David Fog 700 Kr., Hakon Lund 300 Kr., Jens Rud Nielsen 400
Ivr., samt særlig til Rejser til franske Universiteter Dr. med Holger R.
Haxthausen, jfr. ovenfor, 500 Kr., Dr. med. Jens Kragh 500 Kr., Dr. phil.
Søren Hallar 500 Kr.
27. Marts 1923 (approberet af Ministeriet 10. April 1923): Cand. theol.
N. H. Soe 500 Kr., Cand. theol. P. Gudme 600 Kr., Cand. jur. Hans Liitken
300 Kr., Cand. polit. Zeuthen 800 Kr., Dr. med. A. Thornval 500 Kr.,
Cand. med. O. C. Aagaard, jfr. nedenfor, 400 Kr., Dr. med. G. V. Th.
Borries, jfr. nedenfor, 100 Kr., Dr. med. A. Norgaard 500 Kr., Mag. art.
H. Sandvad 500 Kr., Mag. art. A. Stender Petersen 500 Kr., Cand. mag.
Flemming Dahl 500 Kr., Mag. art. Paul Kriiger, jfr. nedenfor, 100 Kr.,
Cand. mag. (mat.-nat. Fak.) Hakon Lund 1000 Kr., Stud. mag. (mat.-nat.
Fak.) Thorkil L. N. Bjerring Pedersen 500 Kr. samt særlig til Rejser til
franske Universiteter Cand. med. O. C. Aagaard, jfr. ovenfor, 400 Kr.,
200
Universitetet 1920—23.
Dr. med. G. V. Th. Borries, jfr. ovenfor, 400 Kr., Mag. art. Paul Kriiger,
jfr. ovenfor, 400 Kr.
Kommunitetsstipendiet for unge Videnskabsmænd tildeltes af Kon-
sistorium Juni 1921: Dr. med. Th. Eiken, Dr. phil. J. B. Brøndsted og
Mag. sc. Carsten Olsen 1000 Kr. hver, samt Dr. med. G. V. Th. Borries, Dr.
med. Aage Nielsen, Dr. phil. P. V. Rubow og Cand. mag. (mat.-nat. Fak.)
J. C. Jacobsen 600 Kr. hver.
Juni 1922: Dr. med. P. Iversen, Mag. art. P. Raunkiær og Cand.
pharm. H. Baggesgaard Rasmussen 1000 Kr. hver, samt Cand. mag. (mat.-
nat. Fak.) J. C. Jacobsen, Dr. phil. H. Blegvad og Dr. phil. Carsten Olsen
600 Kr. hver.
Juni 1923: I)r. med. Robert Lund, Dr. phil. J. A. Christiansen og Dr.
phil. Blegvad 1000 Kr. hver, samt Cand. theol. Bjørn Kornerup, Cand.
mag. (filos. Fak.) II. O. Paludan, Cand. mag. (filos. Fak.) K. Mylord
Moller og Dr. phil. Carsten Olsen 600 Kr. hver.
b. Andre Studielegater.
Buchwalds Legat. Juni 1921: Dr. med. Svend Hansen.
Eichels Legat. Kandidat lodden: 13/6 1921: Mag. sc. R. Spårck. 7/6 1922:
Cand. theol. H. Kornerup. Juni 1923: Dr. med. J. Fabricius Møller.
Jacob Erslevs Legat. 1921: Mag. art. Astrid Friis. Juni 1923:
Cand. mag. Flemming Dahl.
Finnes Legat. 10/3 1921: Redaktionen af »Tidsskrift for Retsviden-
skab« 1000 Kr., Prof. Dr. jur. Kr. Sindballe 650 Kr. 10/9 1921: Prof., Dr.
phil. Aage Friis 2000 Kr., Prof., Dr. jur. Ivr. Sindballe 650 Kr. 28/1 1922:
Docent, Dr. phil. Johs. Brøndum Nielsen 2000 Kr. aarlig i 3 Aar. 27/4
1(.»22: Dr. jur. Kr. Østberg, Kristiania 800 Kr. 21/4 1923: Landsdommer, Dr.
jur. Troels G. Jørgensen 1500 Kr. n/6 1923: Justitssekretær Borgen 500
Kr. 20/fl 1923: Prof., Dr. phil. Aage Friis 800 Kr.
Th. Fuirens Legat. December 1920: Dr. med. Poul Iversen. Decem-
ber 1922: Dr. med. Johs. Norvig.
Svend Grundtvigs Legat. n/6 1920: Cand. mag. Jorgen Glahder.
Gundelach-Mollers Legat. December 1920: Cand. med. F. Rydgaard.
Juni 1923: Dr. med. Svend Hansen.
Høms Legat. 23/5 1921: Cand. mag. J. O. R. Ahrnung. Juni 1923:
Cand. mag. Poul Colding.
Emmy Lange, f. Kramp's Legat. December 1920: Cand. med. Kir-
stine Koudahl. December 1922: Cand. med. Inger M. Nørregaard. Juni
1923: Cand. med. Ellen T. Krøll.
Højesteretssagfører O. J. Levisons Legat. Juni 1921: Cand. jur. H.
F. Hemmet. Juni 1922: Cand. jur. Holger Jepsen. Juni 1923: Cand. jur.
Niels Frederik Tengquist.
Professor Løfflers Legat. 1923: Cand. mag. G. Grueisen.
Regenburgs Legat. 20/6 1 921: Mag. art. Hans Jensen, Cand. mag.
Svend Aakjær, Stud. mag. A. Kocher. 15/6 1922: Cand. mag. Svend Aa-
kjær, Stud. mag. A. Kocher, Mag. art. Kristian Pedersen. 12/6 1923: Cand.
mag. Svend Aakjær, Mag. art. Caroline Andersen, Mag. art. Kristian Pe-
dersen, Stud. mag. A. Køcher.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	201
Rostgaards Legat (for disputantes). December 1921: Dr. phil. Vil-
helm Lorenzen.
J. L. Smiths Legat for Kandidater og Viderekomne er af Konsisto-
rium tildelt:
I December Termin 1920:
Dr. phil. K. Friis Johansen, en mindre Lod.
Dr. phil. A. Højberg Christensen, Oprykning til en større Lod.
Dr. med. P. Møller, Fornyelse af en større Lod for 2 Aar.
Mag. art. H. Sandvad, ligeledes.
Cand. mag. Johs. Boye Petersen, ligeledes.
Mag. se. C. M. Steenberg, ligeledes.
I Juni Termin 1921:
Dr. med. K. Sand, en mindre Lod.
Dr. med. H. Abrahamsen, ligeledes.
Dr. phil. S. Pallis, ligeledes.
Dr. phil. P. Nørlund, ligeledes.
Cand. polyt. E. Buch-Andersen, ligeledes.
Dr. med. Johanne Christiansen, Oprykning til en større Lod og For-
nyelse for 2 Aar.
Mag. sc. P. L. Kramp, ligeledes.
Cand. med. Aagaard, Oprykning til en større Lod.
Dr. phil. K. Friis Johansen, ligeledes.
Mag. art. J. J. Fr. Th. Jørgensen, ligeledes.
Af de tidligere udnævnte har desuden følgende nydt Understøttelse
af Stipendiet i Aaret 1920—21:
Dr. med. W. Leschly, en større Lod i December Termin.
Dr. med. K. Krabbe, ligeledes.
Dr. phil. V. Brøndal, ligeledes.
Mag. sc. A. W. Marke, ligeledes.
Cand. mag. K. Stephensen, ligeledes.
Mag. art. Axel Linvald, en større Lod i begge Terminer.
Mag. sc. K. L. Henriksen, en mindre Lod i begge Terminer.
Cand. mag. A. F. Andersen, ligeledes.
Cand. theol. J. Nørregaard, ligeledes.
Dr. med. S. Kjærgaard, ligeledes.
Dr. med. C. Lundsgaard, ligeledes.
Dr. phil. Rich. Ege, ligeledes.
I December Termin 1921:
Dr. phil. P. V. Rubow, en mindre Lod.
Cand. med. O. C. Aagaard, Oprykning til en større Lod og Fornyelse
for 2 Aar.
Mag. art. J. J. Th. Jørgensen, ligeledes.
Mag. sc. K. L. Henriksen, ligeledes.
Cand. mag. A. F. Andersen, Fornyelse for 2 Aar.
Universitetets Aarbog.
?6
202
Universitetet 1920—23.
I Juni Termin 1922.
Dr. med. Harald Larsen, en mindre Lod.
Dr. med. Aage Nielsen, ligeledes.
Mag. se. R. Spiirck, ligeledes.
Mag. art. E. Abrahamsen, ligeledes.
Mag. art. H. Topsøe-Jensen, ligeledes.
I)r. phil. A. F. Andersen, Oprykning til en højere Lod.
I)r. phil. R. Ege, Oprykning til en højere Lod og Fornyelse for 2 Aar.
Af de tidligere udnævnte har desuden følgende nydt Understøttelse
af Stipendiet i Aaret 1921—22:
Dr. med. P. Moller, en større Lod i begge Terminer.
Dr. med. Johanne Christiansen, ligeledes.
Mag. art. H. Sandvad, ligeledes.
Mag. sc. C. M. Steenberg, ligeledes.
Cand. mag. Jobs. Boye Petersen, ligeledes.
Mag. sc. P. L. Kramp, ligeledes.
Dr. phil. K. Friis Johansen, en storre Lod i December Termin.
Dr. phil. G. Højberg Christensen, ligeledes.
Dr. theol. J. Nørregaard, en mindre Lod i December Termin.
Dr. med. S. Kjærgaard, ligeledes.
Dr. med. C. Lundsgaard, ligeledes.
Dr. phil. S. Pallis, en mindre Lod i begge Terminer.
Dr. phil. P. Norlund, ligeledes.
Dr. med. K. Sand, ligeledes.
Dr. med. H. E. Abrahamsen, ligeledes.
Cand. polyt. Buch Andersen, ligeledes.
I December Termin 1922.
Dr. med. Einar Thomsen, en mindre Lod.
Cand. mag. Carsten Hoeg, ligeledes.
Dr. phil. K. Jessen, ligeledes.
Dr. med. H. Abrahamsen, Oprykning til en større Lod.
Dr. phil. S. A. Pallis, ligeledes.
Dr. phil. P. Nørlund, ligeledes.
I Juni Termin 1923:
Dr. med. P. Iversen, en mindre Lod.
Dr. med. G. V. Th. Borries, ligeledes.
Cand. mag. H. Hjelholt, ligeledes.
Cand. mag. J. C. Jacobsen, ligeledes.
Dr. med. H. Larsen, Oprykning til en storre Lod.
Dr. phil. P. V. Rubow, ligeledes.
Dr. med. K. Sand, Oprykning til en storre Lod og Fornyelse tor
2 Aar.
Cand. polyt. Buch Andersen, ligeledes.
Dr. med. H. Abrahamsen, Fornyelse af en storre Lod for 2 Aar.
Dr. phil. P. Norlund, ligeledes.
Dr. phil. S. A. Pallis, ligeledes.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
203
Af de tidligere udnævnte har desuden følgende nydt Understøttelse
af Stipendiet i Aaret 1922—23:
Dr. med. Johanne Christiansen, en større Lod i December Termin.
Cand. med. Aagaard, ligeledes.
Mag. sc. P. L. Kramp, ligeledes.
Dr. phil. K. Friis Johansen, ligeledes.
Mag. art. J. J. Th. Jørgensen, en større Lod i begge Terminer.
Mag. sc. K. L. Henriksen, ligeledes.
Cand. mag. A. F. Andersen, ligeledes.
Dr. phil. R. Ege, ligeledes.
Dr. med. Aage Nielsen, en mindre Lod i begge Terminer.
Mag. sc. R. Spårck, ligeledes.
Dr. phil. E. Abrahamsen, ligeledes.
Mag. art. Topsøe-Jensen, ligeledes.
Japetus Steenstrups Legat. 1920: Lærer J. Kr. Findal 300 Kr., Lærer
Laurids Jørgensen 150 Kr., Mag. sc. Tage Lakjer 200 Kr., Lærer Esben
Petersen 200 Kr., Cand. mag. Therkel Mathiasen 100 Kr., Cand. mag.
Niels Nielsen 250 Kr., Mag. sc. C. M. Steenberg 269 Kr. 13 0.
1921.	Bibliotekar Peder Nielsen 150 Kr., Dr. med. Knud Sand 250
Kr., Ekspeditionssekretær August West 200 Kr., Mag. sc. Jobs. Grøntved
122 Kr. 63 0., Lektor, Dr. phil. Henning E. Petersen 200 Kr., Stud. polvt.
Alfred Rosenkrantz 150 Kr., Cand. mag. Niels Nielsen 200 Kr., Stud. jur.
Erik Westerby 200 Kr.
1922.	Stud. mag. A. M. Hemmingsen 150 Kr., Lærer Laurids Jørgen-
sen 150 Kr., Stud. mag. I. Lieberkind 172 Kr. 76 0., Dr. med. Knud Sand
250 Kr., Underinspektør, Cand. mag. H. C. Broholm 200 Kr., Mag. sc. R.
Spårck 250 Kr., Mag. sc. V. la Cour 300 Kr.
Gunnar Svenssons Legat. 26/1 1921: Dr. med. A. Neel. 11/1 1922: Lek-
tor, Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen. 17/1 1923: Docent, Dr.
phil. Johs. Brøndum Nielsen.
Thottske Katalogers Stipendium. Februar 1921: Cand. jur. Erik F.
G. Zangenberg.
Ludvig Triers Legat. Juni 1922: Cand. med. Helga Frandsen. De-
cember 1922: Cand. med. E. Christensen.
Ludvig Zincks Legat. 15/5 1922: Dr. phil. P. Nørlund.
c. Rejselegater.
Brochmands Rejsestipendium. Juni 1922: Cand. theol. Bjørn Kor-
nerup.
Carstensens Rejsestipendium. Juni 1922: Dr. med. G. Borries.
Danneskjold-Samsøes Rejselegat. Juni 1922: Dr. med. H. Chr. Gram
og Cand. jur. Erik Dreyer.
Elers Rejsestipendium. Januar 1923. Cand. mag. (mat.-nat. Fak.)
Rud Nielsen.
Thomas Fincks Rejsestipendium. Juni 1921: Cand. med. Vald.
Becker.
Hopners Rejsestipendium. December 1922: Cand. mag. (filos. Fak.)
Torsten Dahl.
204
Universitetet 1920—23.
Hurtigkarls Rejsestipendium. April 1921: Cand. jur. Poul Andersen.
Maj 1923: Cand. jur. Chr. Junior.
Kommunitetets Rejsestipendium, se ovenfor S. 199.
Lassons Rejsestipendium. Juni 1921: Cand. mag. (filos. Fak.) Car-
sten Hoeg. Juni 1923: Cand. mag. Johanne Magdalene Stockholm.
Liebes Rejsestipendium. Juni 1921: Cand. jur. A. Gøtzsche og Cand.
jur. Gustav Rasmussen. Maj 1922: Cand. jur. Tage Outzen og Cand. jur.
Hans Lutken. Maj 1923: Cand. jur. H. Berning og Cand. jur. Morits Pe-
tersen.
Lomand Rasmussens Rejsestipendium. Marts 1921: Cand. mag.
(mat.-nat. Fak.) A. F. Andersen. Marts 1922: Dr. phil. Svend Aage
Pallis og Dr. phil. H. Blegvad. Marts 1923: Mag. art. Charlotte Brøndsted.
Rosenkrantz' Rejsestipendium. December 1920: Cand. theol. Aage
Bentzen. December 1922. Cand. theol. F. F. Hvidberg.
Stampes Rejsestipendium. Maj 1923: Cand. jur. Alf. Hansen-Ross.
Starcks Rejsestipendium. December 1922: Dr. med. H. Haxthausen.
Thomsens Rejsestipendium. Maj 1923: Cand. jur. Niels Tybjerg og
Cand. jur. V. Hvidt.
Thottske Rejsestipendium. Juni 1923: Dr. med. J. Orskov.
Werner Ussings Legat. Februar 1923: Cand. jur. Valdemar Hvidt.
Vareske Rejsestipendium. Oktober 1920: Cand. theol. Poul Otzen.
Winstrup-Resenske Rejsestipendium. December 1920: Cand. theol.
M. Neiiendam.
3. Tilkomne Legater ved Universitetet.
a. Nye Legater.
I de akademiske Aar 1920—23 er tilkommet følgende 10 Legater:
Werner Ussings Legat.
Konsul L. C. Ohlsens Mindelegat.
Professor Carl Torps Rejselegat for juridiske Kandidater.
Guldtrækker Christian Frederik Schiøpffe og Hustru Hansine, født
Engelstofts, Legat.
Stud. theol. & mag. Axel C. Havgaard Andersens Legat.
Professor Henrik Scharlings Boglegat.
Professor Ludvig Wimmers og Hustrus Legat til Fremme af viden-
skabelige, særlig historiske og sproglige Studier ved Københavns Uni-
versitet.
Barclay Raunkiærs Mindelegat for Botanikere og Geografer.
Professor geographiæ, Dr. phil. H. P. Steensbys Rejselegat.
Mac Gregor Hansens Legat til Fremme af dansk Sprog og Kultur i
Sønderjylland.
Fundatsen for »Werner Ussings Legat«, der under 14. September
1920 er forsynet med kgl. Konfirmation, er saalydende:
Fundats for Werner Ussings Legat.
Undertegnede Dr. jur., Nationalbankdirektør C. Ussing og Hustru
A11 hild, født Malling, der efterhaanden har skænket Københavns Uni-
versitet en Kapital i Kreditforenings Obligationer til et samlet Paaly-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
205
dende af Er. 12,000.00 med det Forbehold, naar Kapitalen naaede en
passende Størrelse, at udfærdige Fundats med det endelige Navn for
Legatet, der hidtil er opfort under den foreløbige Benævnelse »Legatet
af December 1917«, bestemmer herved følgende:
1.
Legatet skal hedde »Werner Ussings Legat«.
2.
Kapitalen skal altid bevares ubeskaaret og være anbragt med Sik-
kerhed som umyndiges Midler med de Forøgelser, som senere Gaver
samt Udtrækning og Indkøb af Obligationer maatte medføre.
3.
Renten af Kapitalen bortgives af Det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet hvert tredje Aar til en ung, flink juridisk eller nationaløkono-
misk Kandidat til en Rekreationsrejse til Udlandet.
Der skal ved Bortgivelsen ikke ses særlig paa Eksamenskarakteren,
men udelukkende paa, om Ansøgeren synes Fakultetet lovende. Fattig-
dom skal derfor ikke være et særligt Fortrin.
Blandt nogenlunde lige kvalificerede skal Legatstifternes Familie
have Fortrinnet.
4.
Findes i Bortgivelsesaaret ingen kvalificerede Ansøgere, kan Bort-
givelsen opsættes til et følgende Aar, og Fakultetet bestemmer da, hvor-
vidt Legatportionen skal forøges med de senere opsparede Renter, eller
disse lægges til den Portion, der efter følgende 2, eventuelt 3 Aar bliver
at bortgive, eller lægges til Kapitalen.
7. Maj 1920.
Alfhild Ussing,	C. Ussing.
f. Malling.
Fundatsen for »Konsul L. C. Ohlsens Mindelegat«, der under 21.
Oktober 1920 er forsynet med kgl. Konfirmation, er saalydende:
Fundats
for det i Henhold til afdøde Enkefru, Konsulinde Marie Helene Ohlsen,
født Mahler, for Notarius publicus i København den 31. Oktober 1919
underskrevne Godicil oprettede Legat til Minde om Afdødes tidligere
afdøde Ægtefælle, Konsul Lauritz Christian Ohlsen.
1.
Legatets Navn er: »Konsul L. C. Ohlsens Mindelegat.«
2.
Legatkapitalen bestaar af 50,000 Kr. i 4 pCt.s rentebærende Kredit-
forenings- eller Kreditkasseobligationer, hvori Umyndiges Midler kan
anbringes.
Legatkapitalen maa ingensinde angribes. Skulde det derfor ske,
at Kapitalen forringes, saaledes at den aarlige Rente ikke andrager
2C6
Universitetet 1920—23.
2000 Kr., vil den aarlige Rente være at lægge til Kapitalen, indtil denne
paany har naaet en saadan Størrelse, at Renten andrager 2000 Kr.
aarlig.
Naar Obligationerne efterhaanden udtrækkes eller paa anden Maade
indfries, indkøbes der i Stedet for de indfriede Obligationer andre Kre-
ditforenings- eller Kreditkasseobligationer til 4 pCt. eller højere Rente
(dog altid kun saadanne, hvori Umyndiges Midler kan anbringes), saa-
ledes at en eventuel Kursavance kommer selve Legatet tilgode som For-
øgelse af Legatkapitalen. Eventuelle uanvendte Rentebeløb og kontante
Beholdninger frugtbargøres efter de for Administrationen af Universi-
tetets Legater gældende almindelige Regler. Den som Følge af saadan
Forøgelse af Legatkapitalen eller gennem Frugtbargorelse som anført
fremkommende Renteindtægt bliver efter Legatbestyrelsens nærmere
Bestemmelse at benytte til Forøgelse af Legatportionernes Størrelse.
Obligationerne skal stedse være noteret paa Legatets Navn eller
vare forsynet med Paategning om at tilhore Legatet.
3.
Renterne af Legatets Obligationer — efter Fradrag af Administra-
tionsudgifter m. m. — skal anvendes til Understøttelse af fra Verdens-
krigen 1914—18 hidrørende sonderjydske Krigsinvalider eller disses En-
ker, eller Enker efter i Krigen Faldne, forsaavidt Invaliderne eller de
Faldne er eller var hjemmehørende i de tre alsiske Sogne: Nordborg,
Oxbol og Hagenbjerg.
For at komme i Betragtning ved Uddelingen af Legatet maa An-
søgerne — Krigsinvaliderne eller disses Enker eller de Faldnes Enker —
va're trængende og hæderlige Mennesker, som ikke er i Stand til paa
anden Maade at tjene tilstrækkeligt til Livets Ophold. Portionerne, hvis
Størrelse hvert Aar bestemmes af Legatbestyrelsen i Forhold til Ansø-
gernes Antal og Trang, uddeles hvert Aar i Januar Maaned. Legat-
nyderne kan dog vedblive at erholde deres Portion fra Aar til andet, saa-
fremt deres Forhold gør dem egnet dertil.
4.
Efterhaanden som Ansøgerne — Krigsinvaliderne og disses Enker
samt de Faldnes Enker — uddør, eller Trangen til Uddelingen af Legatet
af andre Grunde formindskes, skal Legatets Formaal sukcessive ændres,
idet Kapitalens Renter skal anvendes til at hjælpe to trængende yngre
Studerende fra de ovenfor nævnte tre Sogne paa Als, hvilke enten øn-
sker at studere Lægevidenskab ved et dansk Universitet eller at studere
Handelsvidenskab ved Købmandsskolen i København eller de Brockske
Handelsskoler eller, hvis disse Skoler helt skulde ophæves, da ved lig-
nende Handelshøjskole i København. Det beror paa Legatbestyrelsens
Skøn, hvorledes der i Overgangstiden, indtil Invalide- og Enkeunder-
støttelserne ganske er bortfaldet, skal forhandles med Uddelingen af Le-
gatets Renter til Studerende som ovenfor nævnt, dog at de fortrinsvis bor
anvendes til en medicinsk Studerende, men naar Invalideforsorgelserne
ganske er ophørt, skal Legatet uddeles i to lige store Portioner, altsaa
hver paa 1000 Kr. aarlig med Fradrag af Administrationsomkostninger
og med Tillæg af den i Tilfælde af Legatkapitalens eventuelle Forøgelse
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
207
yderligere indvundne Rente. Disse Legater uddeles aarlig i September
Maaned og saaledes, at den Ansøger, som studerer Lægevidenskab, kan
faa Legatet paa indtil 4 Aar, medens den Handelsstuderende kan faa det
paa indtil 2 Aar. Den aarlige Legatportion udbetales i 4 Gange kvart-
aarlig, dog at Legatbestyrelsen, naar Legatnyderen maatte ønske det og
fremkommer med en rimelig Grund dertil, kan bestemme, at den aarlige
Legatportion udbetales paa een Gang eller i større Portioner end sæd-
vanligt.
5.
Saafremt der, naar Uddelingen af Legatet foregaar, ingen kvalifi-
cerede Ansøgere findes, vil det paagældende Aars Rente være at lægge
til Legatkapitalen.
Legatportionerne maa ikke være Genstand for Pantsætning eller
Overdragelse paa nogensomhelst Maade og ej heller for Retsforfølgning
fra Kreditorers Side.
6.
Legatbestyrelsen, der stedse skal have sit Sæde i København og
udøve sin Virksomhed som saadan uden Vederlag, skal bestaa af 3 Med-
lemmer, nemlig:
1)	Formanden for Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse.
2)	En af Professorerne indenfor det lægevidenskabelige Fakultet i
København.
3)	Professor, Dr. med. Ernst Schmiegelow, saalænge han lever og
er villig til at paatage sig dette Hverv. Derefter skal hans Plads i Legat-
bestyrelsen besættes med Formanden i Bestyrelsen for Universitetets
Legater.
Det under 2 nævnte Bestyrelsesmedlem vælges af Professor, Dr. med.
E. Schmiegelow, saalænge han deltager i Legatets Bestyrelse, og derefter
af Konsistorium i København eller saadan akademisk Institution, der
eventuelt maatte træde i Konsistoriums Sted. Konsistorium eller den
Institution, som eventuelt maatte afløse det, træffer ogsaa de fornødne
Bestemmelser med Hensyn til de under Nr. 1 og 3 anførte Bestyrelses-
medlemmer, saafremt de der nævnte Institutioner skulde ophæves eller
ganske forandre Karakter.
Bestyrelsens Beslutninger fattes med simpel Stemmeflerhed.
7.
Legatportionerne — saavel til Krigsinvalider og disses Enker samt
Faldnes Enker som til Studerende — skal uddeles efter Indstilling ai
tre Mænd (een for hvert af de tre ovennævnte alsiske Sogne), som maa
forudsættes at have et personligt Kendskab til Ansøgernes Liv, Vandel
og Trang. Disse tre Mænd vælges af Legatbestyrelsen i Kobenhavn.
8.
Nærværende Fundats tillige med forventet kongelig Konfirmation
vil være at indføre i Bestyrelsens Forhandlingsprotokol, i hvilken tillige
indføres Oplysning om Legatkapitalens Anbringelse, Uddeling af Legat-
portioner og iøvrigt alt, hvad der foretages af Vigtighed eller Betydning
for Legatet, samt det aarlige Regnskab.
208
Universitetet 1920—23.
Det aarlige Regnskab aflægges inden Udgangen af Februar Maaned
og revideres paa samme Maade som Universitetets Legater.
Kobenhavn, den 29. September 1920.
I Legatbestyrelsen:
(sign.) E. Schmiegelow.	(sign.) Johannes Fibiger,
(sign.) A. Fonnesbech.
Som executor testamenti i Fællesboet efter afdode Enkefru Marie
Helene Ohlsen, fodt Mahler, og tidligere afdode Ægtefælle Konsul Lau-
ritz Christian Ohlsen.
(sign.) Oluf Bay.
Fundatsen for »Professor Carl Torps Rejselegat for juridiske Kan-
didater«, der under 5. November 1920 er forsynet med kgl. Konfirmation,
er saalydende:
Fundats for Professor Carl Torps Rejselegat for juridiske Kandidater.
§ 1.
Legatets Navn er »Professor Carl Torps Rejselegat for juridiske
Kandidater«.
§ 2.
Legatet bestaar ved dets Oprettelse af 10,000 Kr. i 4 pCt. rentebærende
Obligationer i Ny jydske Kobstadkreditforening. Ved Udtrækning af
disse skal der indkøbes Obligationer efter Reglerne om Anbringelse af
umyndiges og andre under offentligt Tilsyn staaende Midler. En mulig
herved realiseret Kursgevinst lægges til Kapitalen som Forøgelse af
denne.
§ 3.
Legatets Renter skal stedse tilfalde den, der er udnævnt til at nyde
Hurtigkarls Rejsestipendium, som et Tillæg til dette, jfr. Fundats for
Hurtigkarls Legater af 14. April 1832 § 9 med Tillægsbestemmelser af 23.
Juli 1889 og 29. Juli 1919. Vedkommende Stipendiat nyder Renterne for
de siden sidste Udnævnelse forløbne Terminer, dog i det højeste for 6
Terminer. I Tilfælde, hvor Hurtigkarls Rejsestipendium i Henhold til
Tillægsbestemmelse af 29. Juli 1919 uddeles med et storre Beløb end
4000 Kr., kan det juridiske Fakultet bestemme, at ogsaa Renterne for
indtil tre Terminer efter Udnævnelsen skal tilfalde Stipendiaten. Legatet
udbetales til de af Fakultetet fastsatte Tidspunkter.
§ 4.
Dersom Reglerne i § 3 medfører, at Renten for nogen Termin ikke
kommer til Udbetaling, lægges den til Kapitalen som en Forøgelse af
denne. Det samme gælder om de Rentesrenter, som indvindes ved, at
Renterne udbetales Stipendiaten senere end de Terminer, hvori de for-
falder.
Det Beløb, hvormed den i hver Termin forfaldende Rente overstiger
200 Kr., udbetales ikke, forinden nævnte Rente er vokset til 225 Kr.,
hvorefter der forholdes paa tilsvarende Maade med et nyt overskydende
Beløb, indtil dette atter har naaet 25 Kr. o. s. fr. Ogsaa de som Følge af
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
209
denne Bestemmelse besparede Beløb lægges til Kapitalen. Paa tilsva-
rende Maade forholdes, hvis Legatets Formue paa anden Maade maatte
blive forøget.
§ 5.
Som Efor for Legatet fungerer den juridiske Professor, som til en-
hver Tid er Efor for Hurtigkarls Rejsestipendium.
§ 6.
Legatets Midler forvaltes af Universitetskvæsturen som en for sig
bestaaende, selvstændig Formue, men for øvrigt efter samme Regler
som Universitetets andre Legater.
København, den 9. Oktober 1920.
Carl Torp.
Fundatsen for »Guldtrækker Christian Frederik Schiøpffe og Hustru
Hansine, født Engelstofts Legat«, der under 12. Januar 1921 er forsynet
med kgl. Konfirmation, er saalydende (jfr. Journ. Nr. 412/1919):
Fundats for Guldtrækker Christian Frederik Schiopffe og Hustru
Hansine Schiøpffe, f. Engelstofts Legat.
Ved afdøde Enkefru Hansine Schiøpffe, født Engelstofts i bekræf-
tet Genpart vedhæftede Testamente af 4. Juni 1897 med Codicil af 26. Maj
1899 er det bestemt, at en væsentlig Del af Afdødes efterladte Formue
efter visse testamentarisk indsatte Rentenyderes Død skal anvendes til
Oprettelse af et Legat for mandlige Studenter ved Københavns Univer-
sitet.
For dette Legat opretter undertegnede executor testamenti i Døds-
boet efter ovennævnte Fru Schiopffe i Forening med Konsistorium her-
ved følgende
Fundats.
§ 1.
Legatets Navn er »Guldtrækker Christian Frederik Schiøpffe og
Hustru Hansine, født Engelstofts Legat«.
§ 2.
Legatets Kapital fremkommer successive efter de Bestemmelser,
som derom fastsættes i Testamentets §§ 5 og 6, jfr. § 2 B, fornævnte
Codicil af 26. Maj 1899 samt §§ 3 og 4, hvilke Bestemmelser er at anse
som Bestanddele af nærværende Fundats. Foreløbig er der udlagt Le-
gatet 3 % pCt.s Obligationer fra Kreditkassen for Husejerne i København
til samlet Paalydende 6400 Kr. samt et kontant Beløb 123 Kr. 31 Øre.
§ 3.
Legatkapitalen bestyres af Universitetskvæsturen som en for sig
bestaaende selvstændig Formue, men iøvrigt paa samme Maade som
Universitetets andre Legater.
§4.
Legatet uddeles af Universitetets Stipendiebestyrelse i Portioner paa
200 Kr. aarlig for eet Aar ad Gangen til mandlige Studerende ved Kø-
Universitetets Aarbog.
27
210
Universitetet 1920—23.
henhavns Universitet, efter de for Uddelingen af Universitetets Legater
til enhver Tid gældende Regler. Fortrinsret til at opnaa en Portion af
Legatet tilkommer dog uden Hensyn til Trang Studenter, der er Sønner,
men ikke fjernere Descendenter af
a)	Furxlatricis Adoptivsøn Pastor Charles William Schiøpffe,
b)	hendes Søsterdatter Fru Kristine Tønnesen, f. Petersen,
c)	hendes Søstersøn Maskinist Edvard Petersen af Holbæk.
Blandt de til Opnaaelse af en Legatportion fortrinsberettigede bliver
der at vælge efter Trang og Værdighed, saafremt Antallet af fortrins-
berettigede Ansøgere overstiger de til Uddeling foreliggende Portioner.
§5.
Det Beløb, som den aarlige Rente af Legatkapitalen maatte udgøre
over et Multiplum af 200 Kr., lægges til Kapitalen.
§6.
Forandringer i denne Fundats kan foretages efter Indstilling af
Konsistorium, dog at Legatets Navn og Hovedformaal ingensinde maa
forandres.
København, den 11. November 1920.
(sign.) Thorkild Rovsing.	(sign.) L. Zeuthen.
(sign.) H. Munch-Petersen.
Fundatsen for »Stud. theol. & mag. Axel C. Havgaard Andersens
Legat«, der under 13. August 1921 er forsynet med kgl. Konfirmation,
er saalydende:
Ved afdøde Vognmand Niels Peder Andersens Testamente af 31.
December 1918 er det bestemt, at de 3 Fjerdedele af hans efterladte Netto-
formue efter en Rentenyders Død skal anvendes til et under Universite-
tets Bestyrelse staaende Legat, hvis Renter skal tildeles en teologisk
Student eller en Student under det filosofiske Fakultet med Kristen-
domskundskab som Fag, og som skal bære Opretterens afdøde Sons
Navn.
For dette Legat opretter undertegnede executor testamenti i Afdødes
Bo i Forening med Konsistorium herved følgende i Overensstemmelse
med Testamentets Bestemmelser affattede
F u n d a t s:
§ I-
Legatets Navn er »Stud. theol. & mag. Axel C. Havgaard Andersens
Legat«.
§2.
Legatkapitalen, der er indbetalt med et kontant Beløb af 5212 Kr. 92
Øre, maa ingensinde formindskes; dog vil der, naar den nedenfor i § 3
nævnte Frk. Christine Andersen afgaar ved Døden, være at beregne Ka-
pitalarveafgift, og vil denne Afgift være at udrede af Legatkapitalen.
Den bestyres af Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende selv-
stændig Formue, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets
andre Legater.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
211
§ 3.
Den hele Rente af Legatkapitalen med Fradrag af sædvanligt Admi-
nistrationsgebyr skal foreløbig halvaarsvis udbetales til Afdodes Hus-
bestyrerinde Frk. Christine Andersen for hendes Livstid, men skal efter
hendes Død — ligeledes halvaarsvis — af Universitetets Stipendiebesty-
relse uddeles til en flittig, dygtig, hæderlig teologisk Student eller til en
flittig, dygtig, hæderlig og trængende Stud. mag., der har Kristendoms-
kundskab til Fag.
§ 4.
Retten til en uhævet Legatportion kan ikke være Genstand for Salg,
Gave eller Pantsætning, ligesom den skal være undtaget fra Kreditorers
Forfølgning ved Arrest, Beslag, Eksekution eller paa anden Maade.
§ 5.
Forandring i denne Fundats kan foretages efter Indstilling af Kon-
sistorium, dog at Legatets Navn og Hovedøjemed ingensinde maa for-
forandres.
Den 22. Juni 1921.
Aa. Brink Jensen,
executor testamenti.
Jespersen.	Poul Johs. Jørgensen.
/Fønss.
Fundatsen for »Professor Henrik Scharlings Boglegat«, der under
25. Januar 1922 er forsynet med kgl. Konfirmation, er saalydende:
Til Minde om vor afdøde Fader, Professor i Teologi ved Køben-
havns Universitet, Dr. theol. C. Henrik Scharling, har vi, Sognepræst til
Tostrup, Dr. phil. Carl Immanuel Scharling og Fru Ingeborg Margrethe
Scharling Dragsdahl besluttet at oprette et Legat, hvis Renter skal an-
vendes til Indkøb af videnskabelig Litteratur for en teologisk Student eller
Kandidat.
For dette Legat opretter vi herved følgende
Fundats:
§ 1-
Legatets Navn er »Professor Henrik Scharlings Boglegat«.
§ 2.
Legatkapitalen bestaar af 10,000 Kr. 3 pCt. Statsobligationer. Denne
Kapital, der er indbetalt til Universitetskvæsturen, med vedhængende
Rentecoupons pr. 1. Januar og 1. Juli 1921 maa ingensinde formindskes.
Den bestyres af Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende selv-
stændig Formue, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets
andre Legater.
§ 3.
Renten af Legatkapitalen med Fradrag af sædvanligt Administra-
tionsgebyr uddeles i hvert Aars December Termin, første Gang i Decem-
ber Termin 1921 eller snarest muligt derefter, af det teologiske Fakultet
i een, undtagelsesvis 2 Portioner, til teologiske Kandidater eller Studen-
ter, der har vist Interesse for videnskabelige Studier, til Indkøb af viden-
212
Universitetet 1920—23.
skabelig Litteratur udenfor Kredsen af de egentlige Læreboger. Efter
Indstilling af det teologiske Faklutet vælges der af Konsistorium en
Efor, der har Indseende med Valget af de Boger, der indkobes for en
bortgivet Legatportion.
§ 4.
Forandring i denne Fundats kan foretages efter Indstilling af det
teologiske Fakultet og Konsistorium, dog at Legatets Navn og Hoved-
ojemed ingensinde maa forandres. Dog kan, saalænge nogen af Legat-
stifterne er i Live, ingen Forandring foretages uden deres Samtykke.
Tostrup Præstegaard. */, 1922.
(sign.) C. J. Scharling.	(sign.) Margrethe Scharling Dragsdahl.
Sognepræst, Dr. phil.
Fundatsen for »Professor Ludvig Wimmers og Hustrus Legat til
Fremme af videnskabelige, særlig historiske og sproglige Studier ved
Kobenhavns Universitet«, der under 25. Januar 1922 er forsynet med
kgl. Konfirmation, er saalydende:
Fundats for Professor Ludvig Wimmers og Hustrus Legat til Fremme
af videnskabelige, særlig historiske og sproglige Studier ved Kobenhavns
Universitet.
Ved et af afdode fhv. Professor ved Universitetet, Dr. phil. & litt.
Ludvig Frands Adalbert Wimmer og Hustru Anine Elise Sophie Wim-
mer, fodt Borch med Tilslutning af deres Datter Elise Karoline Wim-
mer den 16. December 1916 oprettet Fællestestamente, hvoraf et Eksem-
plar er vedhæftet nærværende Fundats, er det bestemt, at hele deres
efterladte Formue med visse nærmere fastsatte Undtagelser skal baand-
lægges i Overformynderiet til Rentenydelse for Froken Wimmer for
efter hendes Dod at stilles til Universitetets Raadighed til Oprettelse af
el Legat til Fremme af videnskabelige Studier ved Universitetet.
For dette Legat opretter herved undertegnede Executores testamenti
i Professor Wimmers og Hustrus Bo i Forbindelse med Konsistorium
følgende Fundats, der er affattet i Overensstemmlese med Testamentet
og nogle af Professor Wimmer efterladte Optegnelser.
§ 1-
Legatets Navn er: »Professor Ludvig Wimmers og Hustrus Legat til
Fremme af videnskabelige, særlig historiske og sproglige Studier ved Ko-
benhavns Universitet.«
§ 2.
Legatets Kapital indbetales ved Froken Wimmers Dod i Universitets-
kvæsturen og bestyres her som en for sig bestaaende selvstændig For-
mue, men iovrigt paa samme Maade som Universitetets andre Legat-
midler.
§ 3.
Legatets Hovedkapital er den Formue, der til sin Tid overgaar til
Universitetet. Af Renterne af denne Kapital uddeles tre Fjerdedele i
Lodder paa 2000 Kr. aarlig, jfr. § 4. En Fjerdelel af Renterne saavel som
de Renter, der ikke fuldt kan danne en Lod paa 2000 Kr., oplægges til
en Tilvækstkapital, hvis Renter uddeles sammen med Renterne af Hoved-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
213
kapitalen, saasnart de har naaet en Størrelse af 2C00 Kr. Til denne Til-
vækstkapital lægges endvidere, hvad der maatte indvindes som Udbytte
udover den aarlige Renteindtægt af Legatets Effekter, f. Eks. Kurs-
avance ved Udtrækning af Obligationer. Saaledes forholdes der stedse
med saavel Hoved- som Tilvækstkapitalen. Dog maa Hovedkapitalen
ingensinde forringes, og saafremt den paa en eller anden Maade maatte
blive nedbragt under den Størrelse, den har ved Indbetalingen til Uni-
versitetet, bliver Tabet at oprette ved Overførelse fra Tilvækstkapitalen.
§ 4.
Legatet uddeles i Lodder paa 2000 Kr. aarlig til yngre Videnskabs-
mænd, der har lagt fremragende videnskabelig Dygtighed for Dagen,
særlig ved Arbejder vedrørende Nordens Historie, nordisk Sprog eller
sammenlignende Sprogvidenskab. Det skal dog ikke udelukkende være
knyttet til disse Fag i det filosofiske Fakultet, men kan ogsaa tildeles
yngre Videnskabsmænd i de øvrige Fakulteter og i andre Fag i det
filosofiske Fakultet.
Legatet tildeles vedkommende paa 2 Aar, men kan, efter at være
opslaaet ledigt, atter fornyes for den samme paa 2 Aar og under særlige
Omstændigheder endnu paa 1 Aar. Det bortgives af Konsistorium og
udbetales med 1000 Kr. i hver Termin. Til Eforus for Legatet udnævner
Konsistorium en af Professorerne i Historie eller nordisk eller sammen-
lignende Sprogvidenskab. Eforus honoreres med 500 Kr. aarlig, at ud-
betale med Halvdelen i hver Termin.
Legatnyderne skal som Regel have fast Ophold i Kobenhavn. Dog
kan Legatet under særlige Forhold, saafremt Konsistorium maatte finde
det hensigtsmæssigt, ogsaa nydes af en yngre Videnskabsmand, der for
sine Studiers Skyld i nogen Tid opholder sig i Udlandet, naar han iøvrigt
opfylder de til Nydelsen af Legatet knyttede Betingelser. De nærmere
Regler om Legatets Bortgivelse fastsættes af Konsistorium.
§ 5.
Forandringer i denne Fundats kan med Undervisningsministeriets
Stadfæstelse foretages af Konsistorium, dog at der ingen Ændring sker
med Hensyn til Legatets Navn eller Hovedformaal.
København, den 6. December 1921.
Som executores testamenti:
(sign.) E. Borch.	(sign.) H. Munch-Petersen.
Konsistorium, den 5. Januar 1922.
(sign.) Einar Biilmann.	(sign.) H. Munch-Petersen.
(sign.) Fønss.
Fundatsen for »Barclay Raunkiærs Mindelegat for Botanikere og
Geografer«, der under 13. Maj 1922 er forsynet med kgl. Konfirmation, er
saalydende:
Fundats for »Barclay Raunkiærs Minde-Legat for Botanikere
og Geografer«.
Til Minde om min Søn Anders Christian Barclay Raunkiær, der døde
i en Alder af 26 Aar efter at have tilendebragt en Forskningsrejse gen-
»em det østlige Centralarabien, opretter jeg, Professor i Botanik ved
214
Universitetet 1920—23.
Københavns Universitet Christen Raunkiær, et Legat for Botanikere og
Geografer og fastsætter for dette Legat følgende Fundats:
§ I-
Legatets Navn er »Barclay Raunkiærs Mindelegat for Botanikere og
Geografer«.
§2.
Legatets Kapital, der er indbetalt til Universitetskvæsturen, bestaar
af Kr. 2000 4 pCt. Østifternes Kreditforenings Obligationer og Kr. 4700
5 pCt. Kobenbavns Hypotekforenings Obligationer. Kapitalen, der ingen-
sinde maa formindskes, bestyres som en for sig bestaaende selvstændig
Formue, men iovrigt paa samme Maade som Universitetets øvrige Legat-
midler. Hvad der maatte indvindes som Udbytte af Kapitalen udover
den aarlige Rente, f. Eks. Kurs-Avance ved Udtrækning af Obligationer,
bliver at laigge til Kapitalen.
§3.
Saa længe jeg lever, tilfalder Legatrenten mig, og hvis min Hustru,
Agnete Raunkiær, overlever mig, tilfalder Legatrenten hende, saa længe
hun lever. Naar den længst levende af os er død, skal følgende Bestem-
melse gælde:
a.	Legatrenten uddeles ordentligvis hvert Aar til een eller flere til
Rejseunderstottelse værdige og trængende Videnskabsdyrkere blandt
Studerende eller yngre Kandidater til Studie- eller Undersøgelsesrejser
saavel i Danmark som i Udlandet. Ordentligvis uddeles Legatrenten
hvert 4. Aar til Geografer og de andre Aar til Botanikere; dog kan Række-
følgen, hvis særlige Forhold taler derfor, fraviges; men det bestemte
Forhold mellem, hvad der tildeles Geografer, og hvad der tildeles Bota-
nikere, skal i det lange Lob opretholdes.
b.	Legatrenten uddeles af Kobenhavns Universitets botaniske Pro-
fessorer; Formand er den Professor, der bestyrer det botaniske Labora-
toriums 1ste Afdeling eller hvad der i Fremtiden maatte komme til at
svare dertil.
Naar Legatrenten tildeles Geografer, bør dette ske efter Sainraad
med Professoren (eventuelt Professorerne) i Geografi.
c.	Bekendtgørelse om, at Legatet kan søges, sker ved Opslag paa
Universitetet og Botanisk Laboratorium, eller hvad der maatte svare
dertil. Hvis der ingen Ansøgere melder sig, eller hvis ingen af Ansø-
gerne findes fuldt ud kvalificeret, lægges Halvdelen af det paagældende
Aars Legatrente til Kapitalen. Den anden Halvdel oplægges til Uddeling
i Løbet af de følgende 5 Aar. Hvad der ikke efter 5 Aars Forløb maatte
være uddelt af et oplagt Rentebeløb, lægges til Kapitalen. Paa samme
Maade skal der forholdes, hvis i et Aar kun en Del af Legat-Renten bli-
ver uddelt, idet i saa Fald Halvdelen af det ikke uddelte Beløb lægges til
Kapitalen og den anden Halvdel oplægges.
§ 4.
Forandringer i denne Fundats kan ske efter Indstilling af de bota-
niske og geografiske Professorer og Konsistorium, dog at Legatets Navn
og Hovedøjemed ingensinde maa forandres.
Den 23. December 1921.
C. Raunkiær.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
215
Fundatsen for »Professor geographiæ, Dr. phil. H. P. Steensbys
Rejselegat«, der under 23. November 1922 er forsynet med kgl. Konfir-
mation, er saalydende:
Fundats for Professor geographiæ, Dr. phil. H. P. Steensbys
Rejselegat.
§ 1.
Legatet, som er oprettet til Minde om afdøde Professor geographiæ,
Dr. phil. H. P. Steensby, bærer Navnet: »Professor geographiæ, Dr. phil.
H. P. Steensbys Rejselegat«.
§ 2-
Legatets Bestyrelse bestaar af 3 Medlemmer, nemlig: Professor or-
dinarius i Geografi ved Københavns Universitet, et Medlem valgt af
Geografforeningen og et Medlem valgt af Bestyrelsen for Det kgl. dan-
ske geografiske Selskab.
§3.
Legatets Kapital bestaar nu af 7850 Kr. og maa ingensinde for-
mindskes. Kapitalen indbetales til Universitetskvæsturen, og dens øko-
miske Forvaltning foregaar paa samme Maade som Forvaltningen af
Universitetets øvrige Legatmidler; hvad der indvindes som Udbytte af
Legatets Aktiver udover den aarlige Rente — saaledes Kursavance ved
Udtrækning af Obligationer — bliver at lægge til Kapitalen.
§ 4.
Legalkapitalens aarlige Renter uddeles til Personer, der enten har
taget eller forbereder sig til Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens
med Geografi som Hovedfag.
Studerende vil dog kun undtagelsesvis, og hvor særlige Omstændig-
heder taler derfor, kunne nyde godt af Legatet i deres tre første Studieaar.
Legatportionerne skal benyttes til geografiske Studierejser eller geo-
grafiske Forskningsrejser.
Uddelingen af Legatet foregaar i April Maaned, første Gang tidligst
i 1923.
Bestyrelsen fastsætter selv Legatportionernes Størrelse. Dersom Le-
gatets Aarsindtægt ikke fuldt ud anvendes, oplægges det overskydende
Beløb, saaledes at saadanne oplagte Beløb, naar Omstændighederne sær-
lig taler derfor, kan anvendes til ekstraordinært Tilskud til en Rejse-
understøttelse.
§ 5.
Legatets Regnskabsaar er Kalenderaaret. Med Hensyn til Regn-
skabsaflæggelse og Revision forholdes efter de Regler, som gælder for
Universitetets Legatmidler.
§ 6-
Den en Legatnyder tillagte, men ikke hævede, Legatportion kan ikke
være Genstand for frivillig Overdragelse, ligesom den skal være undtaget
fra enhver Forfølgning fra Legatnyderens Kreditorers Side.
§ 7.
Ændringer i eller Tilføjelser til denne Fundats kan efter Indstilling
af Legatbestyrelsen foretages af Undervisningsministeriet, efter at der
har været givet Konsistorium Lejlighed til at ytre sig, dog at Legatets
Navn eller Formaal ingensinde maa forandres.
216
Universitetet 1920—23.
Fundatsen for »Mac Gregor Hansens Legat til Fremme af dansk
Sprog og Kultur i Sønderjylland«, der under 11. Juli 1923 er forsynet
med kgl. Konfirmation, er saalydende:
Fundats for Mac Gregor Hansens Legat til Fremme af dansk Sprog
og Kultur i Sonderjijlland.
»Undertegnede forhenværende Kommunelærer i Kobenhavn Mac
Ciregor Hansen opretter herved et Legat, hvis Renter af Kobenhavns
Universitet skal anvendes til Understøttelse af dansk Sprog og Kultur i
Sønderjylland. For dette Legat fastsætter jeg følgende
Fundats:
§ 1.
Legatets Navn er »Mac Gregor Hansens Legat til Fremme af dansk
Sprog og Kultur i Sønderjylland«.
§2.
Legatets Kapital, der er indbetalt til Universitetet, bestaar af 15,000
Kr. 4 pCt.s Obligationer fra Østifternes Kreditforening.
Kapitalen, der ingensinde maa nedbringes under sit nuværende Be-
løb, bestyres som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men iøvrigt
paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler. Hvad der
maatte indvindes som Udbytte af Kapitalen udover de aarlige Renter
bliver at lægge til Kapitalen.
§ 3.
Legatets aarlige Renter — efter Fradrag af sædvanligt Administra-
tionsgebyr — udbetales, saalænge jeg er i Live, til mig og efter min
Død til min Søster, Fuldmægtig i Statistisk Departement, Cand. polit.
Meta Hansen, saafremt hun overlever mig. Saadan Renteudbetaling sker
med Halvdelen af Aarets Renter i hver Termin, første Gang i December
Termin 1923, sidste Gang i den sidste Termin for den længstlevendes
Død. Derefter skal Legatets Renter af Konsistorium og efter dettes nær-
mere Bestemmelse anvendes til Understøttelse af dansk Sprog og Kultur
i Sønderjylland. Konsistorium skal herved ikke være bundet til at an-
vende hvert Aars Renter i det paagældende Regnskabsaar, men kan,
naar det skønnes hensigtsmæssigt, oplægge af et eller flere Aars Renter
til Anvendelse i et senere Regnskabsaar.
§ 4.
Forandringer i denne Fundats kan foretages efter Indstilling af Kon-
sistorium, dog at Legatets Navn og Hovedøjemed ingensinde forandres,
ligesom ingen Forandring, saalænge jeg lever, kan foretages uden mit
Samtykke.
København, 12. Juni 1923.
(sign.) Mac. Gregor Hansen.
Til et af den czekoslovakiske Regering oprettet Stipendium paa 15,000
czekoslovakiske Kroner for en dansk Studerende i Czekoslovakiet indstil-
lede det filologiske Fakultet under 18. Maj 1923 Stud. mag. Louis Trolle
Hjelmslev. (Journ. Nr. 289/1922).
■Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
217
b. Forøgelse af ældre Legater.
I September 1920 modtog »Legatet af 1. April 1914« til Fordel for
Universitetets hygiejniske Institut af Stifterne en Forhøjelse paa
2000 Kr.
—	I Anledning af, at det den 30. November 1920 var 100 Aar siden,
Højesteretsadvocat Liebe blev fodt, skænkede hans Son, Højesteretssag-
fører Otto Liebe 10,000 Kr. i Kreditforeningsobligationer til Forøgelse
af »Højesteretsadvocat Liebes Legat« samt en Anvisning paa 200 Kr.
(Journ. Nr. 106/1921).
—	Ifølge testamentarisk Bestemmelse af afdøde Fru Ingeborg Raun-
kiær blev under 19. August 1922 Kapitalen for »Barclay Raunkiærs Min-
delegat« forøget med 6000 Kr. i Kreditforeningsobligationer samt 300 Kr.
kontant, saaledes at Rentenydelsen forst skulde tilfalde visse navngivne
Personer og efter deres Død Legatet (Journ. Nr. 358/1921).
4. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for de enkelte
Legater eller nærmere Regler for disse.
a. H. N. Clausens Boglegat.
(Journ. Nr. 32 a/1923.)
Under 25. Januar 1923 bifaldt Konsistorium i Overensstemmelse med
den med Stipendiebestyrelsens Anbefaling i Skrivelse af 3. s. M. ind-
sendte og af det teologiske Fakultet under 13. December 1922 tiltraadte
Indstilling fra Legatets Efor Professor, Dr. F. Torm, at der fra og med
Aaret 1923 oprettedes 2 nye Portioner, 1 paa 100 Kr. og 1 paa 50 Kr. af
de for Legatet disponible Renter.
b. Hurtigkarls Legater.
(Journ. Nr. 32/1919.)
Under 29. Juli 1919 blev der gennem Undervisningsministeriet ad
mandatum udfærdiget kgl. Konfirmation paa følgende Ændring i Fun-
datsen af 14. April 1832 for Hurtigkarls Legater:
§ 9. 2.—5. Punktum: »Dette Stipendium nydes--en ny Stipen-
diarius« udgaar, og ved Paragraffens Slutning tilføjes følgende nye
Stykke:
»Stipendiet uddeles med et Beløb af 4000 Kr., saa ofte de fornødne
Midler er disponible. Naar en Stipendiarius, navnlig en saadan, som
forbereder sig til en videnskabelig Lobebane, ved sin Flid og sine Evner
giver særligt Haab om Fremgang, kan Konsistorium dog efter Forslag
af Fakultetet tilstaa ham et yderligere Beløb af indtil 2000 Kr. Rejsens
Varighed fastsættes af Fakultetet i hvert enkelt Tilfælde under Hensyn
til Bekostningen ved et Ophold paa det eller de Steder, som Stipendiaten
vil besøge. Fakultetet bestemmer tillige Terminerne for Legatets Ud-
betaling.«
Universitetets Aarbog.
28
218	Universitetet 1920—23.
c. Laubs Legat.
(Journ. Nr. 276/1922.)
Under 13. September 1920 valgte Konsistorium Professorerne Poul
Johs. Jorgensen og Johs. Fibiger til Medlemmer af det Udvalg, som
ifolge Fundatsen sammen med en Repræsentant for Familien skal bort-
give Laubs Legat.
d. Liliendahls Legat.
(Journ. Nr. 39 c/1922.)
Da Fremvækstkapitalen for det Liliendahlske Brudeudstyrslegat
havde naaet en Størrelse af 10,000 Kr., indstillede Legatets Efor, Univer-
sitetsinspektor P. Fonss under 7. December 1922 til Konsistorium, at der
blev truffet forskellige nærmere angivne Bestemmelser for Anvendelsen
af denne Kapital.
I Henhold til dette Forslag indstillede Konsistorium under 23. Fe-
bruar 1923 til Ministeriet, og under 21. Marts 1923 bifaldt Kongen, »at
der fastsattes folgende Regler for Anvendelsen og Uddelingen af det
under Kobenhavns Universitet henlagte Liliendahlske Brudeudstyrs-
legat:
1.	Naar Fremvækstkapitalen har naaet en Størrelse af over 10,000
Kr., henlægges 10,000 Kr. fra den til Hovedkapitalen til Forøgelse af
Renten.
Resten af Fremvækstkapitalen bevares som Fremvækstkapital, der
vokser dels ved sine egne Renter, dels ved Henlæggelser i Overensstem-
melse med Konsistoriums Resolution af 28. Februar 1912.
2.	Fra og med Juni Termin 1923 at regne forhøjes Legatportioner-
nes Størrelse til 280 Kr.
3.	Konsistorium bemyndiges til, naar fornøden Kapital dertil er op-
sparet, yderligere at forhøje Portionerne til 300 Kr.«
e. Mallings Legat.
(Journ. Nr. 328/1920.)
Foranlediget ved en Forespørgsel fra Rektoren for Viborg Katedral-
skole af 18. Juli 1920 om, hvorledes man under de nuværende Forhold
skal forstaa Bestemmelsen i § 3 i Legatfundatsen af 27. Januar 1829
for det Mallingske Legat, hvorefter Legatet ikke maa »tildeles nogen,
som ikke i Skolen har været Stipendiat eller Gratist, og som ikke ved
Eksamen Artium har erholdt i det mindste Karakteren haud illauda-
bilis«, udtalte Ministeriet i Skrivelse af 22. December 1920:
Efter at have brevvekslet med Konsistorium og Undervisnings-
inspektøren for Gymnasieskolerne, skal man tjenstlig meddele, at Ud-
trykket »haud illaudabilis« efter Ministeriets Formening maa forstaas
saaledes, at Grænsen nedad efter det gældende Karaktersystem sættes
ved rent g, det vil sige 5,00. Med Hensyn til Fortolkningen af den an-
den Bestemmelse skal man bemærke, at en Fortolkning, hvorefter Le-
gatet kun skulde kunne tildeles Studenter, der i Skolen har oppebaaret
Stipendier, efter de forandrede Forhold ved Indførelsen af Skoleafgif-
ten og Afskaffelsen af Fripladser efter Ministeriets Formening vilde ind-
skrænke Kredsen af dem, der opfylder den Betingelse, som ligger i Fun-
Det akadémiske Legat- og Stipendievæsen.
219
datsens Bestemmelse om, »at Legatet ikke maa tildeles nogen, som ikke
i Skolen har været Stipendiat eller Gratist«, og at man derfor maa holde
for, at Fundatsen bør fortolkes saaledes, at denne Betingelse er opfyldt
af alle, der har oppebaaret Stipendier, eller for hvem der ikke udredes
Skoleafgift, hvilket ogsaa synes at være uden Betænkelighed, da der
ved Siden deraf er en Eksamensbetingelse, og Skolens Rektor desuden
skal indsende Forklaring ogsaa om vedkommendes »sædelige Forhold«,
saaledes at ogsaa Elevernes personlige Værdighed kommer i Betragt-
ning.«
£ Molktes Legat.
(Journ. Nr. 32 c/1922 og 187/1922.)
Under 16. Januar 1922 indberettede Kvæstor, at de Moltkeske Lega-
ters Reservefond ved Udgangen af Aaret 1921 paany var bleven forøget
med 10,000 Kr.. Efter at Konsistorium havde indhentet Forslag fra det
zoologiske og mineralogiske Museum om Anvendelse af Renten af denne
Kapital, tilskrev det under 10. Februar 1922 Ministeriet saaledes:
»Under Henvisning til det høje Ministeriums Skrivelse af 8. April
1908 og til Bestemmelsen i § 12 i den under 28. Januar 1845 kgl. kon-
firmerede Fundats af 7. s. M. for de Moltkeske Legater skal Konsi-
storium herefter tillade sig at anmode Ministeriet om at ville indhente
Samtykke fra Besidderen af Grevskabet Bregentved til, at der i Over-
ensstemmelse med det foreliggende Forslag forholdes saaledes:
1)	at Renten af den nu opsparede Sum af 10,000 Kr. aarlig tilfalder
de to Universitetet tilhørende Moltkeske naturhistoriske Samlinger med
*l7 til den zoologiske og 3/7 til den mineralogiske Afdeling;
2)	at Summerne til dette Øjemed anvises paa Konto II af de greve-
lige Moltkeske Legater;
3)	at der ikke til denne Forøgelses Anvendelse knyttes nogen særlig
Bestemmelse udover dem, der ifølge Fundatsens § 10 er fastsatte for
Konto II som Helhed.«
I Skrivelse af 8. Marts 1922 bifaldt Ministeriet Konsistoriums Ind-
stilling.
— Under 11. April 1923 blev der udstedt kgl. Konfirmation paa føl-
gende Tillæg til den d. 7. Januar 1845 oprettede og d. 28. s. M. allerhøjest
stadfæstede Fundats for et af Greve Joachim Godske Moltke oprettet
Legat til Københavns Universitet:
»I Anledning af Grevskabet Bregentveds Overgang til fri Ejendom
ændres den under 28. Januar 1845 kgl. konfirmerede Fundats af 7. s. M.
for Greve Joachim Godske Moltkes Legat til Københavns Universitet paa
følgende Punkter:
Den Del af Legatets Kapital, der i Henhold til Fundatsens § 5 hidtil
har været bestyret af Besidderen af Grevskabet Bregentved, inddrages fra
1. Januar 1923 at regne under Universitetskvæsturens Forvaltning, og
den i § 7 anordnede Indbetaling af Renter fra Besidderen til Universi-
tetskvæsturen bortfalder herefter.
Bestemmelserne i §§ 3, 9, 10 og 12, hvorefter visse Dispositioner med
Hensyn til de zoologiske og mineralogiske Samlingers Genstande og med
Hensyn til Renterne af Legatkapitalen ikke kan træffes uden efter ind-
hentet Samtykke eller Erklæring fra Besidderen af Grevskabet Bregen-
220
Universitetet 1920—23.
tved, bortfalder ligeledes, saaledes at de Grevskabs-Besidderen ved disse
Paragraffer tillagte Beføjelser fremtidig alene udoves af Undervisnings-
ministeriet. Det samme gælder om de Besidderen ved § 17 tillagte Be-
føjelser for det Tilfælde, at de fundatsmæssige Bestemmelser om Lega-
tets Anvendelse skulde blive tilsidesatte.
§ 16, som fastsætter, at »saavel af den i forrige Paragraf ommeldte
Beretning som af de aarlige Regnskaber meddeles der Besidderen af
Grevskabet Genpart« ændres til at lyde saaledes: »Saavel af den i forrige
Paragraf ommeldte Beretning som af de aarlige Regnskaber sendes der
Genparter til Undervisningsministeriet og tillige til den sidste Besidder
af Grevskabet Bregentved, saalænge han lever.«
g. Rostgaards Legat.
(Journ. Nr. 352 1922.)
Efter Indstilling af Legatets Efor, Professor, Dr. K. Fabricius be-
stemte Konsistorium under 2. December 1922, at Halvdelen af de i Juni
Termin 1922 paany opsamlede 1000 Kr. paa Legatets Fremvækstkonto
eller 500 Kr. med Renter fra 11. Juni 1922 skulde tillægges den Afdeling
af Legatet, hvis Renter nydes af 4 Regensalumner.
h. Professor C. E. Scharlings Mindelegat.
(Journ. Nr. 32/1921.)
Efter Indstilling af Legatets Efor, Professor, Dr. H. Westergaard be-
stemte Konsistorium under 25. November 1921, at der med Hensyn til det
aarlige Renteudbytte, som ifølge Kvæsturens Indberetning var til Dis-
position for Legatet udover de 2 nuva>rcnde Portioner og det fundats-
mæssig foreskrevne Oplag paa 50 Kr., forholdtes saaledes, at de bestaa-
ende Legatportioner fra December Termin 1921 at regne begge forhøjedes
fra 200 Kr. til 3000 Kr., hvilket da ogsaa skulde være den normale Størrelse
for eventuelt senere oprettede Portioner af dette Legat.
i. Sognepræst P. Scharlings Legat.
(Journ. Nr. 32/1921.)
I Overensstemmelse med Bestyrelsens Indstilling af 24. November
1921 bifaldt Konsistorium under 10. December 1921, at der af det dispo-
nible aarlige Udbytte af Kapitalen oprettedes 5 nye Legatportioner, 3
paa hver 400 Kr. aarlig og 2 paa hver 200 Kr. aarlig.
j. Skeels Legat.
(Journ. Nr. 368/1919.)
I Skrivelse af 17. Januar 1920 bifaldt Ministeriet følgende af Eforen
for Skeels Legat og Patronen for samme under 22. December 1919 fore-
slaaede Tillæg til de fundatsmæssige Bestemmelser for Skeels Legat:
»Af det Beløb af Renterne af det Skeelske Legat, som er til Raadig-
hed til Uddeling som ordinære eller ekstraordinære Stipendier til Stu-
denter, oprettes der i Stedet for de nuværende Stipendieportioner saa
mange Portioner å 400 Kr. aarlig, som der til enhver Tid er Midler til,
saaledes at et eventuelt overskydende Belob uddeles som en selvstændig
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
221
mindre Stipendieportion, der foroges til 400 Kr., efterhaanden som det
fundatsmæssige Kapitaloplæg aabner Mulighed derfor, i hvilken Hen-
seende de hidtil gældende Regler forbliver i Kraft.
Tiden for Stipendiets Nydelse fastsættes til 2 Aar.
Ovennævnte Ordning træder i Kraft, efterhaanden som de nuvæ-
rende Stipendiater afgaar.«
k. Suhrs Legat.
(Journ. Nr. 32/1921.)
Under 18. November 1922 approberede Konsistorium, at der i Hen-
hold til Fundatsen for Rektor Suhrs Legat oprettedes en ny Portion paa
50 Kr. aarlig af dette Legat fra 1. December 1921 at regne.
5. Oplagspengene for de lærde Skoler.
Under 14. Oktober 1920 tilskrev Konsistorium Eforus for Oplags-
pengene saaledes (Journ. Nr. 124/1920):
»Under 1. d. M. har Konsistorium tilskrevet Undervisningsministeriet
saaledes:
»Efter at Konsistorium under 10. Juli d. A. havde indstillet til det
høje Ministerium, at de resterende Oplagspenge blev inddragne for Stu-
dent N. N., som studerer ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og
ikke har indstillet sig til den filosofiske Prøve, har Ministeriet i Skri-
velse af 24. s. M. udbedt sig en Udtalelse herfra i Anledning af det her-
med tilbagefølgende, af den paagældende Student til Universitetskvæ-
sturen indgivne Andragende om under sit Studium ved Landbohøjskolen
at maatte oppebære den tilbagestaaende Del, 250 Kr., af de for ham
afsatte Oplagspenge, hvilket Andragende er indsendt til Ministeriet med
en Skrivelse fra Universitetskvæsturen, hvori henvises til, at den efter
Ministeriets Bekendtgørelse af 4. Maj 1909 for Nydelsen af Oplagspenge
fastsatte Betingelse, at vedkommende Student skal studere ved Univer-
sitetet ved Bekendtgørelse af 18. August 1916 er ændret derhen, at Stu-
dium ved den polytekniske Læreanstalt giver samme Adgang som Uni-
versitetsstudium til at oppebære det heromhandlede Beneficium, medens
der ikke for Studerende ved Landbohøjskolen er givet tilsvarende Regler.
Efter om Sagen at have brevvekslet med Eforus for Oplagspengene,
Professor, Dr. O. V. Ammundsen, skal Konsistorium udtale, at man saa-
længe Studentereksamen ikke er fastsat som Adgangsbetingelse ved
Landbohøjskolen og den ej heller — som ved den polytekniske Lære-
anstalt — er Adgangsbetingelse jævnsides med en særlig Adgangsprøve,
ikke kan anbefale, at Indskrivning ved den kgl. Veterinær- og Landbo-
højskole træder i Stedet for Immatrikulation ved Universitetet som Ad-
gang til Udbetaling af Oplagspenge.«
Fra Ministeriet har man herefter modtaget en saalydende Skrivelse
af 9. d. M.:
»Efter Modtagelsen af dHerrer Rektor og Professorers Skrivelse af
1. d. M. angaaende Student N. N.s Andragende om under sit Studium
ved Landbohøjskolen at maatte oppebære den tilbagestaaende Del, 250
Kr., af de for ham afsatte Oplagspenge, skal man i Overensstemmelse med
Deres Skrivelse af 10. Juli d. A. tjenstlig meddele, at Ministeriet bifalder,
222
Universitetet 1920—23.
at de resterende Oplagspenge for den paagældende inddrages under Hen-
syn til, at Student N. N. studerer ved den kgl. Veterinær- og Landbohøj-
skole og ikke har indstillet sig til den filosofiske Prøve.«
A'i/e Reyler om Stipendie for delingen ved Statsskolerne.
(Journ. Nr. 126/1922.)
I Stedet for de tidligere Regler om Oplagspengene i Anordn, af 4.
Maj 1909 § 22 træder følgende Bestemmelser i Bekendtgørelse af 18. Au-
gust 1922 om Uddelingen af offentlige Understøttelser samt Flids- og
Opmuntringspræmier ved Statens højere Almenskoler og Sorø Akademis
Skole:
§6.
Efter endt Studentereksamen indsender Rektoren for de Skoler, der
har Stipendiefond, den for de dimitterede Studenter under deres Skole-
gang oplagte Del af de dem tildelte Stipendier til Universitetskvæsturen
med Underretning om, hvilke studerende de enkelte Oplagssummer til-
kommer.
Af de saaledes indbetalte Oplagspenge og af de Oplagspenge, der i
Kvæsturens Boger er godskrevet Studenter, udbetales indtil 150 Kr. i
Begyndelsen af den efter Eksamen følgende September Maaned, saa
snart den paagældende overfor Universitetskvæsturen har godtgjort, at
han har ladet sig immatrikulere ved Universitetet eller er blevet optaget
paa en anden højere Læreanstalt.
Er dette ikke sket ved den første almindelige Immatrikulation eller
første Optagelse paa en Læreanstalt, der finder Sted efter Eksamen,
falder Oplagspengene tilbage til Skolens Stipendiefond eller Statskassen,
med mindre den paagældende godtgør, at der har været antagelig Hin-
dring for Paabegyndelse af hans Studier, i hvilket Tilfælde det vil kunne
forventes, at Ministeriet vil tillade Belobet udbetalt, naar Studiet paa-
begyndes.
§ 7.
Er den paagældende immatrikuleret ved Universitetet, udbetales Re-
sten af Oplagspengene paa følgende Maade:
Udgør Restbeløbet, efter at den i § 6 omhandlede Udbetaling har
fundet Sted, ikke over 150 Kr., udbetales hele Belobet i den følgende Fe-
bruar Maaned efter Anvisning af Universitetets Stipendiebestyrelse til
Studenter, der godtgør at have fulgt Undervisningen ved Universitetet i
det forløbne Semester. Har den paagældende ikke fulgt Universitetets
Undervisning, falder Belobet tilbage til Stipendiefonden eller Statskassen,
hvis Stipendiebestyrelsen ikke maatte skønne, at Undladelsen skyldes
særlige Forhold og ikke Mangel paa Flid.
Udgør Restbeløbet over 150 Kr., udbetales det med 30 Kr. maanedlig
i Maanederne Februar—Juni og September—Januar, indtil Beløbet er
opbrugt, efter Anvisning af Stipendiebestyrelsen, naar det for denne er
godtgjort, at den paagældende flittigt og planmæssigt deltager i Univer-
sitetets Undervisning i det paagældende Fag. Naar den almindelige fi-
losofiske Prøve, der afholdes i den et Aar efter Studentereksamen fal-
dende Eksamenstermin, er afsluttet, vil de derefter forfaldende Beløb
dog kun kunne udbetales, for saa vidt der præsteres Bevis for, at nævnte
Prøve er beslaaet. Kan saadant Bevis ikke præsteres, falder det reste-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
223
rende Beløb af Oplagspengene tilbage til den paagældende Skoles Sti-
pendiefond eller til Statskassen, dog saaledes at der, for saa vidt særlige
Grunde vil kunne paavises for, at nævnte Eksamen ikke er bestaaet, vil
kunne forventes Ministeriets Tilladelse til, at Belobet udbetales den paa-
gældende, naar Eksamen senere bestaas med mindst Karakteren mg.
For saa vidt særlige Forhold maatte foreligge, i Særdeleshed naar
en Students Oplagspenge udgør et forholdsvis betydeligt Beløb, vil Sti-
pendiebestyrelsen kunne tillade, at Udbetalingerne finder Sted med
højere Summer end ovenfor anført.
Har en Elev faaet Tilladelse til at underkaste sig en ekstraordinær
Studentereksamen, følges tilsvarende Regler med Hensyn til Udbetalin-
gen af de for ham oplagte Stipendier.
Maatte en Student, hvem der er tillagt Oplagspenge, opgive sine
Studier eller gøre sig skyldig i et Forhold, der efter Stipendiebestyrelsens
Skøn bør bevirke, at han fortaber Retten til fortsat Udbetaling, vil Sti-
pendiebestyrelsen foreløbig kunne standse al yderligere Udbetaling,
hvorefter der gennem Konsistorium vil være at gøre Indstilling til Mini-
steriet om, hvorvidt Beløbet vil være definitivt at inddrage, eller om
Udbetalingen helt eller delvis vil kunne fortsættes.
Med Hensyn til Oplægget af Stipendier af Slagelse nedlagte Skoles
Stipendiefond, hvis Midler fremtidig ligesom hidtil under Ministeriets
Overtilsyn bestyres af Universitetskvæsturen, forholdes efter de samme
Regler som ovenfor fastsat.
Det paahviler Rektorerne hvert Aar at gøre Skolens dimissi bekendte
med de ovenstaaende Regler for Oplagspengenes Udbetaling.
6. De med Universitetet forbundne Kollegier.
Elers Kollegium.
(Journ. Nr. 48/1921 og 1922.)
Under 5. Januar 1921 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
Konsistoriums Indstilling, at Kollegietiden for en Alumne forlængedes
med Aar fra 1. December 1920 at regne uanset Bestemmelsen i Uni-
versitetets Fundats af 7. Maj 1788 Kap. VI § 2, Nr. 5.
Under 8. Juni 1922 bifaldt Konsistorium, at Grosserer, cand. pharm.
Aage Ørsted godkendtes som befuldmægtiget for sin Broder, General-
sekretær H. C. Ørsted med Hensyn til Udøvelsen af Hvervet som Deno-
minator ved Elers' Kollegium under sidstnævntes Ophold i Udlandet.
7. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
a. Retten til at forlænge eller fratage Kommunitet og Regens overgaar fra
Konsistorium til Stipendiebestyrelsen.
(Journ. Nr. 361/1920.)
Under 20. September 1920 tilskrev Stipendiebestyrelsen Konsistorium
saaledes:
»Ifølge § 14 i Reglement af 11. Februar 1848 for Kommunitetsstipen-
diet og Regensbeneficiet, jfr. Resolution 18. Juni 1870, tilkommer det
224
Universitetet 1920—23.
Konsistorium 1) at bevilge de Studerende den i § 3 omhandlede Dispen-
sation fra Forpligtelsen til inden en vis bestemt Tid at underkaste sig
anden Eksamen som Betingelse for at opnaa Stipendiet; 2) at forlænge
den for Stipendiets Nydelse lovbestemte længste Tid af 4 Aar endnu et
halvt Aar, naar særdeles Omstændigheder derfor maatte tale; og 3) at
fratage saavel en privilegeret som ordinær Stipendiat det ham forundte
Stipendium, naar han dertil har vist sig uværdig, eller naar hans Trang
dertil maatte ophore.
Den Befojelse, der saaledes er tillagt Konsistorium, er ikke særlig
omtalt i de i indeværende Aar udfærdigede ny almindelige Bestem-
melser for Universitetets almindelige Legater, men Stipendiebestyrelsen
er af den Opfattelse, at det maa være en naturlig Konsekvens af disse
Bestemmelser, at Beføjelsen overgaar til Stipendiebestyrelsen, idet den
hidtil gældende Ordning formentlig hænger sammen med, at Reglemen-
tet opfatter Stipendiebestyrelsen som et blot Udvalg af Konsistorium. Da
Sporgsmaalet er blevet aktuelt med Hensyn til de nu foreliggende An-
sogninger om Forlængelse af Kommunitets- og Regensstipendiet, tillader
man sig at udbede sig en Udtalelse fra Konsistorium om, hvorvidt samme
er enig med Stipendiebestyrelsen heri.«
Herpaa svarede Konsistorium under s. D., at man var enig med Sti-
pendiebestyrelsen i, at de omtalte Beføjelser var overgaaede til den, efter
at den ved Min. Bekg. af 20. Marts 1920 indførte nye Ordning med Hensyn
til Universitetets Studenterstipendier var traadt i Kraft.
b. Indskrænkning af Antallet af Regensboliger for privilegerede
Kommunitetsalumner.
(Journ. Nr. 360/1920.)
Foranlediget ved et Forslag af Stipendiebestyrelsen indstillet med
Tilslutning af Konsistorium under 23. September 1920, udtalte Mini-
steriet under 26. Oktober 1920, at Kongen under 20. s. M. havde bifaldet,
»at den ved allerhøjeste Resolution af 11. December 1885 fastsatte Regel,
hvorefter hvert Aar kun fem af de til at nyde Regensbeneficiet privile-
gerede Studerende, herunder indbefattet Alumnerne ved det grønlandske
Seminarium, opnaa Bolig in natura og det dermed forbundne Regens-
stipendium, ændres derhen, at hvert nyt Aar kun 3 af de nævnte privi-
legerede Studerende kan opnaa Bolig in natura og det dermed forbundne
Regensstipendium.«
c. Forlænget Tilladelse for sønderjyske Studenter til at oppebære Regens*
beneficiet uden at være Kommunitetsalumner.
(Journ. Nr. 191/1922.)
Foranlediget ved et Forslag af Stipendiebestyrelsen indstillet med
Tilslutning af Konsistorium under 20. April 1922 udtalte Ministeriet
under 8. Juni 1922, at Kongen under 31. Maj 1922 havde bifaldet, »at den
ved allerhøjeste Resolution af 22. April 1920 givne Tilladelse til, at indtil
3 Regensbeneficier maa bortgives til Studenter fra Sønderjylland, der
ikke har Kommunitetsstipendiet, forlænges for et Tidsrum af 3 Aar fra
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
225
1. Marts 1923 til 28. Februar 1926, saaledes at de nævnte Beneficier
ved nye Udnævnelser kun gives til Studenter, der oppebærer Under-
støttelse fra den sønderjyske Fond, samt at der, indtil de nuværende
Indehavere af Beneficierne afgaar, yderligere kan tillægges indtil 3
sønderjyske Studenter, der ikke er Kommunitetsalumner, men oppebærer
Understøttelse fra den sønderjyske Fond, Regensbeneficium, naar deres
Forhold ganske særlig kvalificerer dem dertil, dog saaledes at de paa-
gældende, naar Vakance indtræder i de i den nævnte allerhøjeste Re-
solution omhandlede Beneficier, gaar ind i de derved ledig blevne
Pladser.
d. Forlængelse af Forhøjelse af Huslejegodtgørelse for privilegerede
Kommunitetsalumner.
(Journ. Nr. 227/1922.)
Under 25. April 1922 tilskrev Regensprovsten, Professor, Dr. K. Fa-
bricius Stipendiebestyrelsen saaledes:
»Ved kgl. Resol. af 11. Febr. 1919 opnaaedes — som Bevilling paa
Finansloven — for de privilegerede Kommunitetsalumner, der ikke have
Bolig paa Regensen, en Dyrtidsforhøjelse af deres Huslejehjælp paa 8
Kr. maanedligt, saaledes at denne blev 30 Kr. maanedligt. Denne For-
højelse havde tilbagevirkende Kraft til og med 1. Sept. 1918 og er senere
bleven fornyet indtil 1. April 1922. Da den nu truer med at bortfalde,
skal jeg hermed anmode den ærede Stipendiebestyrelse om hurtigst mu-
ligt at gøre Skridt for at opnaa en ny Forlængelse, foreløbig for det nys
begyndte Finansaar. Som Motivering herfor turde følgende tjene:
1)	Da Huslejehjælpen skal ækvivalere et Regensværelse med Brænd-
sel, er der næppe Tvivl om, at selv om der maaske foreligger en svag
Nedgang i Værelsepriserne, maa allerede en Hjælp paa 30 Kr. maaned-
ligt betegnes som en ufuldkommen Dækning; den normale Pris for et
Værelse med Varme er sikkert mindst 50 Kroner.
2)	Da Antallet af privilegerede Alumner, som nyder Huslejegodt-
gørelse, paa Grund af de islandske Alumners Afgang er sunket meget
siden 1918 (den Gang 53 Al., nu kun 14), har hele Sporgsmaalet kun
ringe finansiel Betydning. Af de nuværende 14 Alumner afgaar oven i
Købet 6 til September, og selv om der skulde komme en enkelt ny til
fra Færoerne eller Grønland, vil dog hele denne Huslejeforhøjelse for-
mentlig kunne holdes under 1100 Kroner for Finansaaret. Da Sagen
imidlertid har megen privatokonomisk Betydning, anbefaler jeg den
paa det bedste.«
Stipendiebestyrelsen tilskrev under 3. Maj Konsistorium, som ind-
stillede med sin Tilslutning under 9. s. M. og under 14. Juni meddelte
Ministeriet, at Kongen under 4. Juni havde bifaldet, »at Bestyrelses-
komitéen for Universitetets Stipendievæsen bemyndiges til fra 1. April
1922 indtil 31. Marts 1923 at lade den ved kgl. Resolution af 17. Juni 1901,
jfr. allerhøjeste Resolution af 10. Marts 1916, 17. Oktober 1917, 10. Fe-
*) 5 Maaneder (April—August) å 14 Al. å 8 Kr. = 560 Kr.
7 » (Sept.—Marts) å 8 » å 8 » = 448 »
Summa 1008 Kr.
Universitetets Aarbog.
29
228
Universitetet 1920—23.
bruar 1919 og 19. November 1921 fastsatte Huslejegodtgørelse for de til
at nyde Regensbeneficiet privilegerede Studenter, der ikke kan opnaa
Bolig in natura, udbetale med 30 Kr. mdl.«
e. Tilladelse til at uddele Kommunitetet til uprivilegerede Alumner paa 31/* Aar.
(Journ. Nr. 28 b/1923.)
I Overensstemmelse med Stipendiebestyrelsens Forslag indstillede
Konsistorium under 30. April 1923, at der søgtes udvirket Hjemmel til
»at kgl. Resolution af 18. Juni 1870 Post 2 ophæves, og at der i Stedet
for fastsattes, at Kommunitetsstipendiet til uprivilegerede Alumner sæd-
vanlig uddeles paa 3 Aar, men at Stipendiebestyrelsen bemyndiges til at
uddele det paa 3}4 Aar, hvor dette maa anses for nodvendigt, for at
Stipendiaten kan afslutte sit Studium indenfor Stipendietiden, og til om-
vendt for ældre Studenter at afkorte Stipendietiden til 2y2 eller 2 Aar,
naar en saadan Stipendietid for det nævnte Formaal skonnes tilstræk-
kelig«.
Tilladelse hertil gaves ved kgl. Resolution af 26. Maj 1923.
f. Dyrtidshjaelp for Kommunitetsalumner m. fl.
(Journ. Nr. 443/1920, 395/1921, jfr. Univ. Aarb. 1915—20, I, S. 391.)
Under 10. December 1920 tilstillede Stipendiebestyrelsen Konsisto-
rium følgende »Forslag til Lov om Forhøjelse af Dyrtidshjælpen til Kom-
munitetsalumner og Alumner ved de 4 til Universitetet knyttede Kolle-
gier samt til visse polytekniske Alumner.
Fra 1. September 1920 at regne forhøjes Kommunitetsstipendiet til
Studenter og Kommunitetets Understøttelse til polytekniske Eksaminan-
der med det Beløb, de for Tiden oppebærer i Dvrtidshjælp, altsaa fra
henholdsvis 600 Kr. aarlig og 480 Kr. aarlig til henholdsvis 900 Kr.
aarlig og 720 Kr. aarlig.
Fra samme Tidspunkt ændres den Undervisningsministeren ved
Lov af 30. Marts 1920 givne Bemyndigelse til i Finansaaret 1920—21 al
lade udbetale Dvrtidshjælp til Kommunitetsalumner og Alumner ved de
4 til Universitetet knyttede Kollegier samt til visse polytekniske Alumner,
saaledes at Dyrtidshjælpen kan udgøre til Kommunitetsalumnerne 50 Kr.
mdl., for de polytekniske Alumner 40 Kr. mdl. og for Kollegiealumnerne
75 Kr. i Brændselshjælp og indtil 60 Kr. i Penge.
Forhøjelsen af det ordinære Stipendium udredes af Kommunitetets
Midler, Dyrtidshjælpen af Statskassen.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag:
Da den ved Verdenskrigen fremkaldte Prisstigning begyndte at virke
trykkende for Studenterne, traadte Kommunitetet hjælpende til ved at
yde Kommunitetsalumnerne og Alumnerne paa de 4 til Universitetet
knyttede Kollegier en Dyrtidshjælp, der for Kommunitetsalumnerne ud-
gjorde 20 pCt. af Kommunitetsstipendiets aarlige 600 Kr., altsaa 10 Kr.
maanedlig, og som for Kollegiealumnernes Vedkommende svarede til
det Beløb, der paa Finansloven bevilgedes dem i Brændselshjælp. Hjem-
mel herfor tilvejebragtes ved Lov af 9. Juni 1916 for Finansaaret 1916—
17, ved Lov af 30. Januar 1917 for Finansaaret 1917—18 og ved Lov af
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
227
4. Marts 1918 for Finansaaret 1918—19, saaledes at der tillagdes Under-
visningsministeriet Bemyndigelse til af Kommunitetets Midler at yde
den nævnte Hjælp. I Henhold til de 2 sidstnævnte Love blev der tillige
ydet de polytekniske Eksaminander, der hver oppebar en Understøttelse
paa 480 Kr. aarlig af det under Kommunitetets Udgiftspost 1 bevilgede
Beløb, en Understøttelse paa 20 pCt. af denne Understøttelses Beløb eller
8 Kr. maanedlig. Den Ministeriet saaledes givne Bemyndigelse udvide-
des ved Lov af 12. Februar 1919 derhen, at Dyrtidshjælpen for Kommu-
nitetsalumnernes og de paagældende polytekniske Eksaminanders Ved-
kommende fra 1. September 1918 at regne indtil Finansaarets Udgang
kom til at udgøre indtil 50 pCt. af Stipendiernes nuværende Størrelse,
henholdsvis 50 Kr. og 40 Kr. pr. Maaned, hvorefter der altsaa kunde
udbetales hver Stipendiat henholdsvis 75 og 60 Kr. om Maaneden. Ved
Lovene af 9. Maj 1919 og 30. Marts 1920 fornyedes denne Bemyndigelse
for Finansaarene 1919—20 og 1920—21.
Der har gentagne Gange fra Konsistorium og Stipendiebestyrelsen
været stillet Forslag om Forhøjelse af den saaledes givne Dyrtidshjælp,
idet denne jo kun dækker en ringe Del af Prisstigningen, men under
Hensyn til Kommunitetets vanskelige økonomiske Status har man hidtil
ikke ment at kunne søge disse Forslag fremmet. Der er vel nu udarbejdet
et Forslag til en Ordning, hvorved der fremskaffes Balance paa Kommu-
nitetets Budget, og efter denne Ordning vil en Dyrtidshjælp af den ved
de ovennævnte Love fastsatte Størrelse kunne afholdes af Kommunitetet,
men for nogen Forhøjelse af Dyrtidshjælpen bliver der ikke Plads.
Det er imidlertid med stor Styrke blevet gjort gældende baade af
Regensprovsten, Universitetets Stipendiebestyrelse og Konsistorium, at
en Forhøjelse er en bydende Nødvendighed, og man har i saa Hen-
seende foruden en Henvisning til, at den nuværende Dyrtidshjælp kun
andrager 50 pCt. af Stipendiets Størrelse i 1914, medens Priserne jo er
steget omtrent 3 Gange saa stærkt, navnlig anført følgende Betragtninger:
Naar man i de første Aar af Dyrtiden mente at kunne nøjes med
et Tillæg af først 20 og derefter 50 pCt., skyldtes dette, at Universitetet
gennem Studenterbespisningen ydede alle de Studenter, der vilde benytte
sig deraf, en meget væsentlig økonomisk Støtte. Efter at Maaltidsprisen
nu er forhøjet til 1 Kr. 25 Øre med det Formaal, at Bespisningen skal
kunne drives saaledes, at den bærer sig selv, altsaa uden Tilskud fra
Kommunitetet, er denne Støtte ganske væsentlig reduceret. Den Kommu-
nitetsalumne, der tidligere fik Frokost og Middag for 1 Kr. 30 Øre om
Dagen eller 39 Kr. om Maaneden, skal nu betale 2 Kr. 50 Øre om Dagen
eller 75 Kr. om Maaneden; det vil for Kommunitetsalumnernes Vedkom-
mende sige, at de, saafremt de vil benytte den af Universitetet til Bedste
bl. a. for dem indrettede Bespisning, hvis Priser vel at mærke stadig
ligger under, hvad de andet Steds kan købe tilstrækkelig nærende Mad
for, maa anvende hele deres Stipendium alene til Frokost og Middags-
mad. Men, som det oftere er fremhævet, er Hensigten med Kommuni-
tetsstipendiet den, at det i Forbindelse med Regensboligen skulde kunne
sætte Alumnerne i Stand til at subsistere uden yderligere Indtægter.
Denne sidste Betragtning faar sin store Betydning, naar man erin-
drer, at Kommunitetet, der jo navnlig er indstiftet for at sikre Staten
det fornødne Antal universitetsuddannede Embedsmænd, kun tilfalder
228
Universitetet 1920—23.
de dygtigste og mest trængende blandt Studenterne og forst i deres sidste
Studieaar, hvor de skal sætte hele deres Kraft ind paa Studierne og derfor
ikke bor anvende deres Tid til at skaffe sig de til Livets Ophold nødven-
dige Indtægter. Det er derfor i allerhøjeste Grad i Statens egen Interesse,
at Kommunitetsstipendiet er saa stort, at det opfylder sit Formaal i
denne Henseende, idet Alumnerne ellers bliver nødt til enten at splitte
deres Kræfter i disse sidste for Udfaldet af Studierne afgørende Aar, eller
at stifte en under de nuværende Forhold hyppig endogsaa meget be-
tydelig Gæld.
Ministeriet maa med Universitetet være enig i,at man under disseOin-
stændigheder ikke længere kan blive staaende ved et Dyrtidstillæg paa
.">0 pCt., og man har derfor ment at burde fremsætte Forslag til en For-
højelse af dette, som man under Hensyn til samtlige de foran fremhæ-
vede Forhold skal foreslaa iværksat paa følgende Maade:
1.	Kommunitetsstipendiet, der nu er paa 50 Kr. maanedlig eller
600 Kr. aarlig, forhøjes fast til 75 Kr. maanedlig eller 900 Kr. aarlig.
Som foran berørt regnes der i det fremsatte Forslag til Balance paa
Kommunitetets Budget med, at Kommunitetet selv skal bære det nuvæ-
rende Dyrtidstillæg. Dette udgør 50 pCt. af Stipendiet eller 25 Kr.
maanedlig. Da det vel tor paaregnes, at en eventuel Prisnedgang ikke
vil bringe Priserne længere ned, end at de stadig vil være mindst 50
pCt. over Priserne for Dyrtiden, synes det rimeligt i Analogi med den
faste Lønforhøjelse, der er blevet Statens Tjenestemænd til Del, at for-
høje selve Kommunitetsstipendiet og fiksere det til det Beløb, som Kom-
munitetet efter Balanceforslaget selv kan bære.
2.	Som Dyrtidstillæg ydes der Kommunitetsalumnerne et Beløb af
50 Kr. maanedlig. Dette Dyrtidstillæg, hvortil Kommunitetet ikke selv
har Midler, udredes ligesom de nedenfor nævnte Dyrtidstillæg af
Statskassen. Herved vil Alumnerne komme op paa 125 Kr. maanedlig
eller 1500 Kr. aarlig. Det kan vel under de nuværende Prisforhold være
meget tvivlsomt, om nogen Student kan skaffe sig Mad, Klæder, Boger
og hvad andet der kræves bortset fra Boligen, for en saadan Sum, men
at i hvert Fald disse 125 Kr. maanedlig eller 1500 Kr. aarlig ikke vil
række længere, end de 50 Kr. maanedlig eller 600 Kr. aarlig gjorde for
Dyrtiden, turde være givet. Der er for Tiden ialt 220 Kommunitets-
alumner, et Antal, der dog efterhaanden ved Afgang af islandske Alum-
ner og de midlertidige kvindelige Alumner vil formindskes med ca. 15.
Et Dyrtidstillæg paa 50 Kr. maanedlig til hver vilde følgelig for et helt
Aar udkræve et Tilskud paa 132,000 Kr. Saafremt man lader den her
foreslaaede Forhøjelse indtræde fra 1. September d. A. at regne, vil der
for indeværende Finansaar udkra^ves et Tilskud paa 77,000 Kr.
De hidtil givne Love om Dyrtidshjælp har foruden Kommunitets-
alumnerne omfattet Kollegiealumnerne og de polytekniske Alumner.
For disse sidste vil det være naturligt at benytte ganske den samme
Fremgångsmaade som for Kommunitetsalumnerne, altsaa at forhøje
deres Stipendium, hvis nuværende Størrelse er 40 Kr. maanedlig, eller
480 Kr. aarlig til 60 Kr. maanedlig eller 720 Kr. aarlig og tillægge dem
en Dyrtidshjælp paa 40 Kr. maanedlig. Dette vilde for et helt Aar ud-
kræve et Tilskud fra Statskassen paa 6240 Kr. eller for indeværende
Finansaar fra 1. September at regne 3640 Kr.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
229
Dyrtidshjælpen til Kollegiealumnerne har hidtil alene angaaet de-
res Brændselsstipendium paa 50 Kr. aarlig og udgjort 100 pCt. af dette.
Om der er tilstrækkelig Grund til under de nuværende Forhold yder-
ligere at forhøje dette, kan vel være tvivlsomt; men i hvert Fald for
indeværende Finansaar, hvor Alumnerne allerede har indkøbt Brændsel
tii høje Priser, synes det rimeligt at komme dem til Hjælp med en For-
højelse paa yderligere 50 pCt., saaledes at de for denne Vinter faar hver
125 Kr. i Brændselshjælp. Dette vil udkræve et Tilskud af 1675 Kr.
Foruden Brændselsstipendiet oppebærer Kollegiealumnerne et min-
dre Pengestipendium, der er beregnet paa de særlige med Opholdet paa
Kollegiet forbundne Udgifter. Dette Stipendium udgør for Borchs Kol-
legiums Alumner 80 Kr. aarlig og for de 3 andre Kollegiers Alumner
60 Kr. aarlig. Der er fra Alumnernes Side gentagne Gange fremsat An-
søgning om en Forhøjelse af dette Stipendium, der under de nuværende
Forhold er ganske utilstrækkeligt, og man mener derfor nu at burde
foreslaa, at ogsaa dette Stipendium indbefattes under Dyrtidshjælpen.
En Forhøjelse til 120 Kr. aarlig fra 1. September d. A. at regne vil for
indeværende Finansaar andrage et samlet Beløb af 2105 Kr.
lait vil der saaledes for indeværende Finansaar til de foreslaaede
nye Dyrtidstillæg, som Statskassen skal udrede, udkræves
Konsistorium indstillede under 14. s. M. til Ministeriet, som i Skri-
velse af 21. Februar 1921 udtalte, »at Folketingets Finansudvalg i Skri-
velse af 11. d. M. har givet sin Tilslutning til, at der til Udredelse af
Dyrtidstillæg til Kommunitetsalumner m. fl. for Tiden fra 1. September
f. A. til 31. Marts d. A. anvendes et Beløb af 50,000 Kr. paa forventet
Tillægsbevilling for indeværende Finansaar under Universitetets Bud-
get«.
I Skrivelse til Stipendiebestyrelsen af 4. Marts 1921 udtalte Konsi-
storium, »at der af det nævnte Beløb vilde kunne tillægges
a)	Kommunitetsalumnerne 25 Kr. pr. Md. fra 1. Sept. 1920 til 31.
Marts 1921.
b)	De 13 polytekniske Alumner 20 Kr. mdl. i samme Tidsrum.
c)	Kollegiealumnerne 25 Kr. i Brændselsgodtgørelse samt
1)	Alumnerne paa Valkendorfs, Elers' og Hassagers Kollegier 5 Kr.
pr. Md. fra 1. Sept. 1920 til 31. Marts 1921.
2)	Alumnerne paa Borchs Kollegium 20 Kr. en Gang for alle.
d)	Restbeløbet c. 6000 Kr. vil af Stipendiebestyrelsen kunne uddeles
i Portioner af forskellig Størrelse til særlig trængende Kommunitets-, Re-
gens- og Kollegie-Alumner.
Det tilføjes, at den ovennævnte Dyrtidshjælp kun kan tildeles Stu-
denter, der den 21. Febr. d. A. var Kommunitetsalumner eller Kollegie-
alumner eller oppebar det for polytekniske Eksaminander bestemte Kom-
munitetsstipendium.
Kommunitetsalumner
Polytekniske Alumner
Kollegiealumner, Brændselsstipendium
Kollegiealumner, Pengestipendium
eller et samlet Beløb af
84,420 Kr.
77,000 Kr.
3640 —
1675 —
2105 —
230	Universitetet 1920—23.
Ligeledes udtalte Konsistorium under 15. Marts 1921 i Kontinuation
af sin Skrivelse af 4. s. M., »at den nævnte Dyrtidshjælp ogsaa — naar
Stipendiebestyrelsen skonner dette rigtigt — vil kunne tillægges Alum-
ner, hvis Beneficium er udløbet i Tiden mellem 1. Sept. f. A. og 21. f.
M., saaledes at de ikke blot kan faa Dyrtidstillæg efter Litra a)—c) i Kon-
sistoriums ovennævnte Skrivelse, men ogsaa faa Understøttelse af det
under Litra d) nævnte Restbeløb.«
Under 23. Marts 1921 fremsendte Konsistorium følgende Andragende
fra Stipendiebestyrelsen af 21. s. M.:
»Stipendiebestyrelsen mener at kunne gaa ud fra, at denne sidste
Dyrtids-Ordning, hvorved der gives Kommunitetsalumnerne Dyrtidstil-
læg fra Universitetet, hviler paa den af Stipendiebestyrelsen i dens oven-
vennævnte Indstilling af 1. Decbr. f. A. foreslaaede Forhøjelse af Kom-
munitetsstipendiets ordinære Størrelse fra 50 Kr. til 75 Kr. mdl. og af Sti-
pendiet til de polytekniske Alumner fra 40 til 60 Kr., hvorom vi formoder,
at Ministeriet i Tilslutning til det til 3. Behandling af Finansloven for
1921—22 stillede Forslag til Tilvejebringelse af Balance paa Kommuni-
tetets Budget vil stille Forslag til Tillægsbevillingsloven for 1920—21.
Saaledes som Prisforholdene endnu stiller sig, maa det imidlertid anses
for nødvendigt ogsaa i det kommende Finansaar at yde Dyrtidstillæg til
de saaledes forhøjede Stipendier og til Kollegiestipendierne, og man skal
derfor med Hensyn til saadant Dyrtidstillæg tillade sig at fremsætte føl-
gende Forslag, der er i væsentlig Overensstemmelse med de Regler, hvor-
efter Dyrtidstillæget efter Ministeriets Skrivelse af 21. f. M. er udredet. Det
bemærkes herved, at man som i Stipendiebestyrelsens Skrivelse af 10.
Decbr. f. A. in fine udtalt af Hensyn til en eventuel Prisnedgang, vil finde
det rigtigt, at Dyrtadshjælpen kun gives for et Kvartal ad Gangen, saa-
ledes at der i Slutningen af hvert Kvartal bliver at forelægge Ministeriet
Indstilling om det følgende Kvartals Dyrtidstillæg.
a.	Kommunitetsalumnernes Stipendium er paa 75 Kr. mdl. Der
foreslaas tillagt dem for April Kvartal et Dyrtidstillæg paa 25 Kr. mdl.
Med 220 Alumner vil dette for et Kvartal udgøre 16,500 Kr., for et Aar
66,000 Kr.
b.	De polytekniske Alumners Stipendium er paa 60 Kr. mdl. Der fore-
slaas tillagt dem for April Kvartal et Dyrtidstillæg paa 20 Kr. mdl. Med 13
Alumner vil dette for et Kvartal udgøre 780 Ivr., for et Aar 3120 Kr.
c.	Kollegiealumnerne oppebærer nu paa Elers', Hassagers og Val-
kendorfs Kollegier 5 Kr. mdl., paa Borchs Kollegium 40 Kr. i hver af
de 2 halvaarlige Terminer. Desuden oppebærer alle Alumnerne 50 Kr.
aarlig i Brændselsstipendium, der tidligere udbetaltes med 7 Kr. i April
Maaned, 8 Kr. i Oktober Maaned og 7 Kr. i hver af Maanederne November
til Marts, men som i de senere Aar er blevet udbetalt sammen med det
dertil bevilgede Dyrtidstillæg paa 100 pCt. i Løbet af Sommeren til
samlet Indkøb af Brændsel.
Medens man ikke mener paa nærværende Tidspunkt, hvor der intet
kan vides om Brændselspriserne i den kommende Vinter, at burde stille
Forslag om et Tillæg til det sædvanlige Brændselsstipendium, hvilket
Spørgsmaal, om fornødent, vil blive optaget til Overvejelse senere, fore-
slaar man, at der tillægges Kollegiealumnerne et Pengestipendium, paa
Elers', Hassagers og Valkendorfs Kollegier 5 Kr. mdl., paa Borchs Kol-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
231
legium 20 Kr. halvaarlig. For April Kvartal vil dette med 51 Alumner paa
de 3 førstnævnte Kollegier og 16 Alumner paa Borchs Kollegium udgøre
1085 Kr. For et Aar bliver det 3700 Kr.
lait vil der saaledes til de foreslaaede Dyrtidstillæg for April Kvar-
tal udkræves
a.	Kommunitetsalumner	16,500 Kr.
b.	polytekniske Alumner	780 —
c.	Kollegiealumnernes Pengestipendium 1085 —
18,365 Kr.
medens de samme Dyrtidstillæg for et helt Aar vil udgøre:
a.	Kommunitetsalumner	66,000 Kr.
b.	polytekniske Alumner	3120 —
c.	Kollegiealumnernes Pengestipendium 3700 —
72,820 Kr.
Under Henvisning til det foranstaaende tillader Stipendiebestyrel-
sen sig herefter at anholde om, at det hoje Ministerium vil søge Hjem-
mel til for April Kvartal 1921 at anvende under Universitetets Budget et
Beløb af ialt 18,365 Kr. til Dyrtidshjælp til Kommunitetsalumner m. fl.
Alumner og til om fornødent at kunne anvende lignende Beløb i de føl-
gende Kvartaler af Finansaaret, hvorved bemærkes, at Maksimumsbelø-
bet i Otkober Kvartal vil blive det samme som i April, medens det i de to
andre Kvartaler vil udgøre 18,045 Kr.«
Som Svar herpaa udtalte Ministeriet i Skrivelse af 21. Maj 1921, »at
Folketingets Finansudvalg i Skrivelse af 4. d. M. havde givet sin Til-
slutning til, at der fremdeles ydes Kommunitetsalumnerne et Tilskud
af 75 Kr. maanedlig«.
Under 22. Juni 1921 tilskrev Konsistorium Ministeriet saaledes:
»I en det høje Ministerium med Konsistoriums Skrivelse af 14.
Decbr. f. A. forelagt Indstilling har Stipendiebestyrelsen bl. a. søgt Kom-
munitetsstipendiets ordinære Beløb forhøjet fra 50 Kr. til 75 Kr.
Da det høje Ministerium imidlertid endnu ikke, saavidt det kan
ses af de Konsistorium fra Ministeriet tilgaaede Skrivelser denne Sag
vedrørende, senest Skrivelse af 21. f. M. har stillet Forslag til denne Sags
endelige Ordning, skal man, idet man henleder Opmærksomheden paa, at
der i det med Konsistoriums Skrivelse af 30. Juni f. A. indsendte Forslag
til Balance paa Kommunitetets Budget er regnet med det nuværende
Kommunitetsstipendium med et Tillæg af 50 pCt., altsaa samme Udgift
som det foreslaaede Kommunitetsstipendium paa 75 Kr. mdl. vil medføre,
herved tillade sig at indstille, at der ved Finansloven for 1922—23 søges
tilvejebragt Hjemmel for den af Stipendiebestyrelsen søgte faste For-
højelse af Stipendiet.
Det bemærkes, at der i Stipendiebestyrelsens ovennævnte, med Kon-
sistoriums Skrivelse af 14. Decbr. f. A. indsendte Indstilling er formuleret
Forslag til Forhøjelse af vedkommende Konti paa Kommunitetets
Budget.«
Som Svar herpaa udtalte Ministeriet under 13. Juli 1921:
»I Anledning af d'Hrr. Rektors og Professorers Skrivelse af 22. f. M.
angaaende Forhøjelse af Kommunitetsstipendiets ordinære Beløb fra
232
Universitetet 1920—23.
50 til 75 Kr. skal Ministeriet tjenligst meddele til Efterretning, at
man har anmodet Universitetskvæsturen om paa Kommunitetets Bud-
get for 1922—23 at ville optage en Bevilling i det omhandlede Øjemed,
dog saaledes, at der i Anmærkningerne optages en Bemærkning om, at
Forhøjelsen er sket under den Forudsætning, at Pris-Forholdene til den
Tid er i det væsentlige uforandrede, idet i modsat Fald Stipendiet kun
vil blive udbetalt med sit hidtidige ordinære Belob.«
Under 7. December 1921 fremsendte Konsistorium følgende Andra-
gende fra Stipendiebestyrelsen af 19. November:
»Ved hermed at fremsende til Konsistorium den vedlagte Skrivelse,
hvori Regensprovsten indstiller, at der, paa samme Maade som det ved
Undervisningsministeriets Skrivelse af 21. Febr. d. A. skete for Tiden 1.
Sept. 1920 til 31. Marts 1921, maa blive bevilget Kommunitetsalumnerne
et Dyrtidstillæg for Tiden fra 1. April d. A. at regne, skal Stipendie-
bestyrelsen tillade sig at udtale følgende:
Ved Ministeriets ovennævnte Skrivelse blev der tilladt anvendt et
Belob af 50,000 Kr. til Udredelse af Dyrtidstillæg til Kommunitetsalumner
m. fl. for Tiden fra 1. September 1920 til 31. Marts 1921, og dette Belob
blev anvendt saaledes, at Kommunitetsalumnerne fik et Tilskud paa 175
Kr. hver, de 13 polytekniske Alumner et Tilskud paa 140 Kr. hver
og Kollegiealumnerne et Tilskud paa 60 å 45 Kr. hver, medens
Restbeløbet blev uddelt i Portioner af forskellig Størrelse til særlig træn-
gende Kommunitets-, Regens- og Kollegiealumner.
Regensprovsten har utvivlsomt Ret i, at de paagældende Alumners
Forhold i det hele gør det ganske overordentlig ønskeligt, at der bevil-
ges dem Dyrtidstillæg ogsaa for Tiden efter 1. April d. A. Den Forbed-
ring i Alumnernes økonomiske Stilling, som det indtrufne Prisfald har
medført, er ikke saa væsentlig, at den overflødiggør en Hjælp til dem i
Form af et ekstraordinært Dyrtidstillæg. Der er endnu ingen Mulighed
selv for den sparsommeligste Student for at subsistere alene ved Hjælp
af Kommunitets- og Regensbeneficiet, saaledes som Forholdet var for
Dyrtiden, og der bor i denne Forbindelse lægges særlig Vægt paa det
af Regensprovsten anførte om Vanskeligheden for Studenterne ved un-
der de nuværende Forhold at skaffe sig Ekstraindtægter ved Undervis-
ning o. 1. Endelig bor det fremhæves, at det sidste Dyrtidstillæg blev
givet for Tiden indtil 31. Marts d. A., og at det, hvorom der nu søges,
altsaa skal gælde for Tiden fra sidstnævnte Dag — et Forhold, der særlig
har Betydning, dels fordi Prisnedgangen først i den senere Tid har
taget rigtig Fart, dels fordi det vistnok uden Overdrivelse kan siges, at
de fleste af Alumnerne i den vanskeligste Tid (netop af den Grund) har
paadraget sig Restancer, som de uden Hjælp vil have vanskeligt ved at
oparbejde.
Stipendiebestyrelsen maa derfor paa det varmeste anbefale, at der
gives Alumnerne en ny Dyrtidshjælp, og man skal under Hensyn til
samtlige i Betragtning kommende Forhold— derunder navnlig det ind-
traadte Prisfald — tillade sig at stille Forslag om, at der for indevæ-
rende Finansaar under Universitetets Budget anvendes et Beløb af 25,000
Kr. til Udredelse af Dyrtidstillæg til Kommunitetsalumner m. fl. Saa-
fremt der bliver stillet et saadant Beløb til Raadighed, vil der kunne til-
lægges hver af de 195 Kommunitetsalumner 100 Kr., hver af de 13 poly-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
233
tekniske Alumner 75 Kr. og hver af de 67 Kollegiealumner 50 Kr., og
endda yderligere blive et Belob paa mellem 1000 Kr. og 2000 Kr. til Raa-
dighed til Uddeling af Understøttelse til særlig trængende Alumner. Det
bemærkes herved, at en Del af Kollegiealumnerne, enten fordi de er Kan-
didater, eller fordi de tillige er Kommunitetsalumner, ikke vil komme i
Betragtning til Dyrtidstillæg som Kollegiealumner.
Endelig mener man at burde henlede Opmærksomheden paa, at de
13 polytekniske Alumner siden 1. April d. A. kun har oppebaaret deres
Stipendium med det oprindelige Beløb 40 Kr. mdl., idet der ikke efter
Udløbet af den sidste Dyrtidslov er truffet nogen Foranstaltning — saa-
ledes som for Kommunitetsalumner — til, at deres Stipendium vedbli-
vende kunde udbetales med den under Krigen givne Forhøjelse paa
50 pCt.«
»I Skrivelse af 7. December f. A. har d'Herrer Rektor og Professorer
indstillet,
1)	at der paa forventet Tillægsbevilling for indeværende Finansaar
under en ny Udgiftspost paa Universitetets Budget stilles til Raadighed
et Beløb paa 25,000 Kr. til Dyrtidstillæg til Kommunitetsalumner m. fl.
for indeværende Finansaar,
2)	at der paa forventet Tillægsbevilling for indeværende Finansaar
under Kommunitetets Udgiftspost 1., Underkonto h. til Understøttelse for
13 polytekniske Eksaminander, stilles til Raadighed et Beløb af 3120 Kr.
til Udredelse af den nævnte Understøttelse med 60 Kr. i Stedet for 40
Kr. maanedlig for hver af de nævnte Eksaminander.
Saaledes foranlediget skal man tjenstlig meddele, at Folketingets
Finansudvalg, med hvilket man har brevvekslet om Sagen, har givet sin
Tilslutning til de anførte Beløbs Anvendelse under Forudsætning af,
at det er sidste Gang, Bevillingen gives, og at Beløbene anvendes til
Afvikling af nævnte Sag. I Overensstemmelse hermed kan man tillade
Beløbene afholdt paa forventet Tillægsbevilling, idet man med Hensyn
til Principperne for Anvendelsen intet har at indvende mod det af Sti-
pendiebestyrelsen fremsatte Forslag.«
g. Forskellige Forhold paa Regensen.
(Journ. Nr. 25/1920, 1921, 1922 og 1923.)
Ved Skrivelse af 23. Maj 1921 meddelte Ministeriet, at der paa Til-
lægsbevillingsloven for Finansaaret 1920—21 under Kommunitetets Ud-
giftspost 1 var blevet bevilget et Belob af 300 Kr. til Forhøjelse af Kom-
munitetets Tilskud til Regensens Læseindretning fra 1500 til 1800 Kr.
—	Ved Skrivelse af 23. Maj 1921 meddelte Ministeriet, at der paa
Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1920—21 under Kommunitetets
Udgiftspost 7b2 Inventar m. v. var bevilget et Belob af 175 Kr. til For-
højelse af Kommunitetets Tilskud til Regensens Telefon fra 175 til
350 Kr.
—	Under 21. April 1922 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
Konsistoriums Indstilling af 29. Marts, at der af Kommunitetets Udgifts-
post 9, Overordentlige Udgifter for Finansaaret 1921—22, afholdtes et
Beløb af 175 Kr. som yderligere Tilskud til Regensens Telefon.
Universitetets Aarbog.
30
234
Universitetet 1920—23.
—	Ved Skrivelse af 15. Oktober 1920 bifaldt Ministeriet i Henhold til
Konsistoriums Indstilling af 9. s. M., at der af Kommunitetets Udgifts-
post 9 for Finansaaret 1920—21 afholdtes et Beløb af 186 Kr. til Anskaf-
felse af Fægterekvisitter til Regensens Fægteklub.
—	Under 18. Oktb. 1922 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
Konsistoriums Indst",:ng af 10. s. M., at der af Kommunitetets Udgifts-
post 9, Overordentlige Udgifter, afholdtes et Beløb af 98 Kr. til Anskaf-
felse af 2 Huggemasker og 2 Handsker til Regensens Fægtesal.
—	Under 22. Juni 1922 bifaldt Ministeriet i Henhold til Konsisto-
riums Indstilling af 10. s. M., at der af Kommunitetets Udgiftspost 9,
Overordentlige Udgifter for Finansaaret 1922—23 afholdtes et Belob af
175 Kr. til Anskaffelse af en Støvsuger til Regensens Rengøring.
—	Under 30. Septb. 1922 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
Konsistoriums Indstilling af 18. s. M., at der af Kommunitetets Udgifts-
post 9, Overordentlige Udgifter for Finansaaret 1922—23, udrededes 200
Kr. som 1. Bidrag til Anskaffelse af en Estrade til Regensgaarden til
Brug ved festlige Lejligheder, samt at der ogsaa i hvert af de følgende
4 Finansaar blev udredet 200 Kr. af den nævnte Konto i samme Øjemed.
—	Under 17. Juli 1922 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
Konsistoriums Indstilling af 10. Juni, at der af Kommunitetets Udgifts-
post 9, Overordentlige Udgifter for Finansaaret 1922—23 udbetaltes en
Regensalumne et Belob paa 24 Kr. 50 Øre i Anledning af, at der fra
lians aflaasede Værelse paa Regensen var bortkommet nogle Bøger til
nævnte Værdi.
—	Under 13. Juli 1921 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
Konsistoriums Indstilling af 24. Juni, at Kommunitetets Udgiftspost 4 c
Underkonto 2 Andre Honorarer, blev overskredet med 350 Kr. paa for-
ventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1921—22 til Forhøjelse indtil
1080 Kr. af Regensportnerens Vederlag for Regenskarlens Kost m. v. for
Tiden 1. April 1921—31. Marts 1922.
—	Under 14. Juli 1921 bifaldt Ministeriet i Henhold til Konsistoriums
Indstilling af 23. Juni, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finans-
aaret 1921—22 afholdtes et Beløb af 400 Kr. som midlertidig Forhøjelse
af den under Kommunitetets Udgiftspost 4 c 3 opførte Medhjælpssuin af
1200 Kr. for Regensportneren.
—	Under 11. Juli 1922 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
Konsistoriums Indstilling af 22. Juni, at Regenskarlens Pengeløn fast-
sattes til 90 Kr. mdl. fra 1. Juli 1922 at regne og indtil videre, og bad det
tillige paaset, at Lønnen senere blev nedbragt yderligere, naar de tilsva-
rende Lønninger i det private Erhverv nedsattes.
—	Under 23. Marts 1922 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
Konsistoriums Indstilling af 25. Januar, at der paa forventet Tillægs-
bevilling for Finansaaret 1921—22 under Kommunitetets Udgiftspost 1
anvendtes et Beløb af 3708 Kr. som midlertidigt Dyrtidstillæg til Regens-
stipendiet.
—	Til Udgivelse af et Festskrift i Anledning af Regensens 300 Aars
Jubilæum 30. Juni 1923 blev der paa Kommunitetets Udgiftspost 17 be-
vilget 5500 Kr. paa Finansloven 1923—24 jfr. Rigsdagstidende 1922—23
Till. A, Sp. 2087—88.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
235
8. Kommunitetets Rejsestipendium.
(Journ. Nr. 208/1921.)
Foranlediget ved en Skrivelse fra Konsistorium af 19. April 1921
udtalte Kvæstor under 2. Maj:
»Paa Kommunitetets Budget for 1892—93, jfr. Rigsdagstidenden for
1891—92, Tillæg A, Sp. 845—46, og Tillæg B, Sp. 269—70 og 389—90,
Llev det under nævnte Stiftelses Udgiftspost 10, Til Rejseunderstøttelser
efter Konsistoriums Indstilling og Ministeriets Approbation hidtil bevil-
gede Beløb af 6000 Kr., forhøjet med 1500 Kr. til 7500 Kr. Dette Beløb
opførtes derefter paa Budgettet, indtil det ved Finansloven for 1905—06,
jfr. Rigsdagstidenden for 1904—05, Tillæg A, Sp. 1079—80, forhøjedes
med 2500 Kr. til 10,000 Kr. Med denne Sum har Bevillingen derpaa ufor-
andret været givet blot med den Ændring, at den paa Finansloven for
1920—21, jfr. Rigsdagstidenden for 1919—20, Tillæg A, Sp. 1497—98,
overførtes fra Kommunitetets til Universitetets Budget, hvor den nu er
opført under Udgiftspost p. til Rejseunderstøttelser efter Konsistoriums
Indstilling og Ministeriets Godkendelse.
I Skrivelse af 19. f. M. har Konsistorium udtalt, at den paagældende
Bevilling efter Nutidens Forhold slet ikke strækker til til at imødekomme
den stærke Trang, der — ikke mindst nu efter Krigstidens Ophør —
er til Understøttelse af Kontoen indenfor Kredsen af dem, for hvilke den
er beregnet, nemlig yngre Videnskabsmænd, for hvis Videreudvikling
en Rejseunderstøttelse af tilstrækkelig Størrelse ofte kan være af væsent-
lig Betydning. Efter de saaledes foreliggende Forhold agter Konsistorium
at indgaa til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at Kontoen,
hvoraf nu 1500 Kr. er beregnet særlig til Rejser til franske Universiteter,
paa Finanslovforslaget for 1922—23 foreløbig for 3 Aar søges forhøjet
fra 10,000 Kr. til 15,000 Kr., af hvilket Beløb 2500 Kr. tænkes anvendt til
det nævnte særlige Formaal, og Konsistorium har herefter udbedt sig
en Udtalelse fra Kvæsturen over Sagen.
I Anledning af det saaledes foreliggende skal man udtale, at man
efter de af Konsistorium oplyste Forhold herfra kan tiltræde det paa-
tænkte Forslag. Man skal derfor anbefale en Indstilling til Undervis-
ningsministeriet om, at der paa Finanslovforslaget for 1922—23 under
Universitetets Udgiftspost p. til Rejseunderstøttelser efter Konsistori-
ums Indstilling og Ministeriets Godkendelse, søges bevilget et over-
ordentligt Beløb af 5000 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa
5000 Kr. i hvert Aar til Supplering af det sædvanlige Rejseunderstøttel-
sesbeløb saaledes, at det i de paagældende 3 Aar kommer til at udgøre
15,000 Kr. aarlig, hvoraf 2500 Kr. til Rejser til franske Universiteter.«
I Henhold hertil indstillede Konsistorium under 30. Maj, men Mini-
steriet udtalte i Skrivelse af 8. Juli, at det ikke saa sig i Stand til at
fremsætte et saadant Forslag.