III. Akademiske Grader.
1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
(Journ. Nr. 73/1920, 21, 22 og 23.)
Ved kgl. Resolution af 16. November 1920 fritoges Gand. med. Jo-
hannes Gravesen for mundtlig at forsvare sin Afhandling, jfr. nedenfor
S. 186.
I sin Indstilling til Ministeriet udtalte Konsistorium (Journ. Nr.
399/1920):
»Andragendet, som er motiveret ved, at Ansøgeren for at kunne over-
tage en ham tilbudt Post som Læge i Sydindien maa afrejse herfra
Landet i saa nær Fremtid, at den mundtlige Handling ikke vil kunne
afholdes forinden, er ledsaget af det lægevidenskabelige Fakultets An-
befaling, og Konsistorium mener ogsaa for sit Vedkommende, at der er
god Grund til at imødekomme det, hvorved man skal henvise til, at der
i adskillige Tilfælde paa Grund af Doktorandens fjerne Bosættelse er
meddelt Dispensationer af samme Art som den her ansøgte, jfr. Univ.
Aarbog 1915—20, I, S. 327.«
—	Ved kgl. Resolution af 14. Januar 1921 blev det tilladt Skuespiller,
Gand. phil. Egill Rostrup at disputere for den filosofiske Doktorgrad,
uanset at han ikke havde bestaaet nogen Embedseksamen ved Univer-
sitetet.
—	Ved kgl. Resolution af 14. Januar 1921 blev det tilladt norsk Cand.
theol. Arthur Gotfred Lie at disputere for den filosofiske Doktorgrad,
uanset at han ikke havde bestaaet nogen Embedseksamen ved Køben-
havns Universitet, dog under Forudsætning af, at han blev immatri-
kuleret ved Universitetet, forinden Disputatsen fandt Sted.
—	Ved kgl. Resolution af 28. December 1921 fritoges Gand, med. H.
C Hall for mundtlig at forsvare sin Afhandling.
I sin Indstilling til Ministeriet udtalte Konsistorium (Journ. Nr.
381/1921):
Det lægevidenskabelige Fakultet har anbefalet Andragendet, som er
motiveret ved, at Ansøgeren for Tiden ligger paa Kommunehospitalet li-
dende af Lungetuberkulose og antagelig ikke i det første halve Aar vil
kunne blive i Stand til at taale den med Afhandlingens Forsvar for-
bundne Anstrengelse og har udtalt sig meget anerkendende om Dokto-
randens videnskabelige Kvalifikationer. Der er ogsaa tidligere meddelt
Dispensation paa Grund af Sygdom, i hvert Fald i et enkelt Tilfælde,
jfr. Univ. Aarbog 1905—06, S. 412—13.
—	Ved kgl. Resolution af 14. Januar 1922 blev det godkendt, at Over-
lærer ved tysk-reformert Skole, Gand. theol. S. V. Rasmussen havde dis-
puteret for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han kun havde opnaaet
Karakteren Haud illaudabilis lmi gradus ved teologisk Embedseksamen.

å
184
Universitetet 1920—23.
—	Ved kgl. Resolution af 24. Marts 1922 blev det tilladt Cand. pharm.
Ludvig Emil Walbum at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset
at han ikke var akademisk Borger og ikke havde bestaaet nogen Magi-
sterkonferens eller Embedseksamen ved Universitetet.
—	Ved kgl. Resolution af 15. Maj 1922 blev det tilladt Assistent ved
Universitetets kemiske Laboratorium Cand. pharm. et phil. H. Th. Bag-
gesgaard Rasmussen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset
at han ikke havde bestaaet nogen Magisterkonferens eller Embedseksa-
men ved Universitetet.
—	Ved kgl. Resolution af 10. Januar 1923 blev det tilladt Skatte-
inspektor, Cand. polit. Joseph Davidsohn at disputere for den filosofiske
Doktorgrad, uanset at han ved statsvidenskabelig Embedseksamen kun
havde opnaaet 2. Karakter.
—	Ved kgl. Resolution af 17. Marts 1923 blev det tilladt Underbiblio-
tekar ved det kgl. Bibliotek, Cand. phil Lauritz Nielsen at disputere for
den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke havde bestaaet nogen
Magisterkonferens eller Embedseksamen ved Universitetet.
2. Promotioner i 1920—23.
a. Æresdoktorpromotioner.
Ved kgl. Resolution af 14. September 1920 bemyndigedes det mate-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet til at konferere Professor i Fysik
ved Universitetet i Cambridge Sir Ernest Rutherford den filosofiske Dok-
torgrad ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats (Journ. Nr.
341/1920).
—	Ved kgl. Resolution af 16. Marts 1921 bemyndigedes det matema-
tisk-naturvidenskabelige Fakultet til at konferere Professor i Matematik
ved Universitetet i Gottingen David Hilbert den filosofiske Doktorgrad
ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats (Journ. Nr. 148/1921).
—	Ved kgl. Resolution af 22. September 1921 bemyndigedes det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet til at konferere Overdirektør for For-
sikringsselskabet »Danmark«, fhv. Professor i Statsvidenskab ved Koben-
havns Universitet, Konferensraad, Dr. juris Vigand Andreas Falbe Han-
sen, den statsvidenskabelige Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaa-
ende Disputats (Journ. Nr. 333/1921).
—	Ved kgl. Resolution af 23. Oktober 1921 bemyndigedes det læge-
videnskabelige Fakultet til at konferere Læge Kristian Frederik Caroe
den medicinske Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaaende Dispu-
tats (Journ. Nr. 342/1921).
—	Ved kgl. Resolution af 25. Oktober 1922 bemyndigedes det filo-
sofiske Fakultet til at konferere tidligere Skoleinspektor ved Koben-
havns Skolevæsen Peter Lauridsen den filosofiske Doktorgrad ved Æres-
diplom uden foregaaende Disputats (Journ. Nr. 355/1922).
b. Almindelige Promotioner.
Promotioner i 1920—21.
I Aaret 1920—21 har 23 almindelige Promotioner fundet Sted, idet der
er tildelt 1 den teologiske, 13 den medicinske og 9 den filosofiske Dok-
torgrad.
Akademiske Grader.
185
Cancl. theol. Vilhelm Ernst Schepelern (Teologisk Embedseksamen
1907) forsvarede den 2. September 1920 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Montanismen og de phrygiske Kulter. En religions-
historisk Undersøgelse.« Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne
Vilh. Grønbech og J. L. Heiberg, af Tilhørerne ingen.
Cand. theol. Jens Skouboe Nørregaard (Teologisk Embedseksamen
Juni 1910) forsvarede den 21. September 1920 sin for den teologiske Dok-
torgrad skrevne Afhandling: »Augustins religiøse Gennembrud. En kir-
kehistorisk Undersøgelse.« Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne
V. Ammundsen og Oskar Andersen, af Tilhørerne ingen.
Cand. med & chir. Gustav Valdemar Theodor Borries (Lægeviden-
skabelig Embedseksamen Juni—Juli 1912) forsvarede den 23. September
1920 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier
over vestibulær Nystagmus. Spredte kliniske og eksperimentelle Under-
søgelser med særligt Henblik paa den kaloriske Prøves Teori.« Paa Em-
beds Vegne opponerede Professorerne V. Henriques og E. Schmiegelow,
af Tilhørerne Cand. med. & chir. Robert Lund.
Cand. med. & chir. Gustav Fløystrup (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen Juni 1910) forsvarede den 7. Oktober 1920 sin for den medicin-
ske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Atrieflimrens Pato-
genese«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Chr. Gram og I.
Fibiger, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Johannes Spur Helweg (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Juni 1910) forsvarede den 21. Oktober 1920 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Ischias. En klinisk Studie.«
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og Aug. Wimmer,
af Tilhørerne Docent Lindstedt, Sverige, Dr. med. Jantzen og Professor
Dethlefsen.
Cand. med. & chir. Poul Møller (Lægevidenskabelig Embedseksamen
Januar—Februar 1910) forsvarede den 28. Oktober 1920 sin for den me-
dicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over embolisk og au-
tochthon Thrombose i Arteria pulmonalis.« Paa Embeds Vegne oppone-
rede Professorerne I. Fibiger og A. Lendorf, af Tilhørerne ingen.
Mag. art. Poul Norlund (Magisterkonferens i Historie i Februar 1912)
forsvarede den 2. November 1920 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Det romerske Slavesamfund under Afvikling. En
Analyse af Underklassens Retskaar i Oldtidens Slutning«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne A. B. Drachmann og Poul Johs. Jør-
gensen, Censor tillige: Prof. Dr. E. Arup, af Tilhørerne ingen.
Mag. art. Johannes Lollesgaard (Magisterkonferens i Nordisk Filologi
i Marts 1915) forsvarede den 9. November 1920 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Syntaktiske Studier over det ældste
danske Skriftsprog (før ca. 1300)«. Paa Embeds Vegne opponerede Pro-
fessorerne Finnur Jonsson og Verner Dahlerup, af Tilhørerne Docent
Brøndum-Nielsen og Cand. mag. Mylord Møller.
Cand. med. & chir. Robert Henry Lund (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Juni—Juli 1912) forsvarede den 25. November 1920 sin for
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Neurolabyrinthitis sy-
philitica. Studier over de syphilistiske Lidelser af Labyrinten og nervus
acusticus«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne E. Schmiegelow
°§ Aug. Wimmer, af Tilhørerne Dr. med. Thornwall.
Universitetets Aarbog.	24
186
Universitetet 1920—23.
Ved kgl. Resol. af 16. November 1920 bifaldtes, at Cand. med. & chir.
Johannes Gravesen (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni—Juli
1913) fritoges for mundtlig at forsvare den af ham for den medicinske
Doktorgrad skrevne og af det lægevidenskabelige Fakultet antagne Af-
handling: »Bidrag til Kundskaben om Lungekollapsterapi ved Tuber-
kulose med Pleura-Adhærenser«. De beskikkede Bedommere var Profes-
sorerne K. Faber og Th. Rovsing; jfr. ovenfor S. 183.
Cand. mag. Harald Blegvad (Skoleembedseksamen i Naturhistorie og
Geografi i Juni 1910) forsvarede den 17. Marts 1921 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om nogle danske Gammariders og
Mysiders Biologi (Grammarus Locusta, Mysis Flexuosa, Mysis Neglecta,
Mysis Inermis)«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Ad. S. Jen-
sen og Docent R. H. Stamm, af Tilhorerne Mag. sc. Spårck og Mag. sc.
Franck.
Cand. phil., Skuespiller Egill Barfod Rostrup (Filosoficum 1895)
forsvarede den 19. Marts 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Den attiske Tragoidia i theaterhistorisk Belysning«. Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne J. L. Heiberg og V. Gronbech,
af Tilhorerne ingen.
Cand. mag. Soren Christian Hallar (f. Hanssen) (Skoleembedseksa-
men i Naturhistorie og Geografi i Juni 1912) forsvarede den 22. Marts
1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Synsele-
menterne i Naturskildringen hos J. P. Jacobsen«. Paa Embeds Vegne
opponerede Professor Vilh. Andersen og Docent Hans Brix (Censor til-
lige: Profesor Verner Dahlerup), af Tilhorerne ingen.
Cand. theol. Arthur Gotfred Lie (Teologisk Embedseksamen 1917 i
Kristiania) forsvarede den 5. April 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Om Assyriens Historie og Sproget i de assyriske
Indskrifter fra den ældste Tid og ned til Tiglatpileser I« (ca. 1100 f. Chr.).
Paa Embeds Vegne opponerede Professor Vald. Schmidt og Adjunkt, Dr.
O. E. Ravn (Censor tillige: Professor Fr. Buhl), af Tilhorerne Pastor Ho-
wardy og Ingeniør Marstrand.
Mag. art. Paul Viktor Rubow (Magisterkonferens i Nordisk Filologi
i 1919) forsvarede den 12. April 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Dansk litterær Kritik i det 19. Aarhundrede indtil
1870«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Vilh. Andersen og
Vald. Vedel (Censor tillige: Docent Hans Brix), af Tilhorerne Professor
J. L. Heiberg og Forfatter Vilh. Madsen.
Cand. med. & chir. Carl Schwensen (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen Januar—Februar 1914) forsvarede den 14. April 1921 sin for
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Kliniske Iagttagelser
angaaende Hjertelidelser ved Difteri«. Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne Chr. Gram og V. Bie, af Tilhorerne Overlæge E. Faber.
Cand. mag. Johannes Balthasar Brondsted (Skoleembedseksamen i
Klassisk Filologi og Tysk i Januar 1916) forsvarede den 19. April 1921
sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Nordisk og frem-
med Ornamentik i Vikingetiden med særligt Henblik paa Stiludviklingen
i England«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Chr. Blinkenberg
og Docent Fr. Beckett, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Hans Heckscher (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen Januar—Februar 1918) forsvarede den 12. Maj 1921 sin for
Akademiske Grader.
187
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Bakterietælling
og Bacterium Golis Vækst i flydende Substrater«. Paa Embeds Vegne
opponerede Professorerne L. S. Fridericia og O. Thomsen, af Tilhørerne
ingen.
Cand. med. & chir. Hans Christian Hagedorn (Lægevidenskabelig
Embedseksamen Juni—Juli 1912) forsvarede den 2. Juni 1921 sin fol-
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser vedrø-
rende Blodsukkerregulationen hos Mennesket med særligt Henblik paa
de kroniske Glycosuriers Differentialdiagnose«. Paa Embeds Vegne op-
ponerede Professorerne K. Faber og L. S. Fridericia, af Tilhorerne Over-
læge Aage Jacobsen, Aarhus, og Overlæge M. Claudius, Frederiksberg
Hospital.
Gand. med. & chir. Johannes Aage Valdemar Norvig (f. Christensen)
(Lægevidenskabelig Embedseksamen Januar—Februar 1917) forsvarede
den 14. Juni 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:
»Undersøgelser over Stofskifteanomalien ved Psykoser. I. Den saakaldte
genuine Epilepsi«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Hen-
riques og Aug. Wimmer, af Tilhørerne Dr. med. K. Krabbe.
Cand. med. & chir. Ferdinand Christian Heinrick Schneekloth Wulff
(Lægevidenskabelig Embedseksamen Januar—Februar 1916) forsvarede
den 16. Juni 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:
»Undersøgelser over Meningococtyper«. Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Hans Christian Gram (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Juni—Juli 1915) forsvarede den 23. Juni 1921 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Fibrinmæng-
den i Menneskets Blod og Plasma samt nogle hermed forbundne Proble-
mer«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og Oluf
Thomsen, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Jens Rostrup Kragh (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Januar—Februar 1911) forsvarede den 30. Juni 1921 sin
for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Tuberkulosediver-
tikler i Spiserøret (saakaldte Fraktionsdivertikler)«. Paa Embeds Vegne
opponerede Professorerne J. Fibiger og E. Schiniegelow, af Tilhørerne
ingen.
Promotioner i 1921—22.
I Aaret 1921—22 har 17 almindelige Promotioner fundet Sted, idet der
er tildelt 1 den teologiske, 6 den medicinske og 10 den filosofiske Doktor-
grad.
Cand. med. & chir. Harald Christian Larsen (Lægevidenskabelig
Embedseksamen Juni—Juli 1910) forsvarede den 29. September 1921 sin
for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over
Farvesansen«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne M. Tscher-
ning og F. C. C. Hansen, af Tilhørerne Dr. med. A. Meisling, Dr. med.
Henning Rønne og Dr. med. Eiler Holm.
Cand. polyt. Jens Anton Christiansen (Embedseksamen 1911) for-
svarede den 6. Oktober 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Reaktionskinetiske Studier«. Paa Embeds Vegne oppone-
rede Professorerne Niels Bohr og J. N. Brøndsted, af Tilhørerne Professor
E. Biilmann.
188
Universitetet 1920—23.
Cand. med. & chir. Hugo Engel Thomsen (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen i Januar-Februar 1908) forsvarede den 10. November 1921
sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser
over Degenerationen af nervus opticus«. Paa Embeds Vegne oppone-
rede Professorerne M. Tscherning og Aug. Wimmer, af Tilhorerne Dr.
med. H. Rønne og K. K. K. Lundsgaard.
Cand. mag. Vilhelm Birkedal Lorenzen (Skoleembedseksamen i Hi-
storie, Dansk og Latin i Juni 1901) forsvarede den 15. November 1921 sin
for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier i dansk
Herregaardsarkitektur i 16. og 17. Aarhundrede«. Paa Embeds Vegne op-
ponerede Professor K. Fabricius og Docent Francis Beckett, af Tilhorerne
Professor I. T. Lundbye.
Mag. scient. Carsten Erik Olsen (Magisterkonferens i Naturhistorie i
Juli 1916) forsvarede den 22. November 1921 sin for den filosofiske Dok-
torgrad skrevne Afhandling: »Studier over Jordbundens Brintionkoncen-
tration og dens Betydning for Vegetationen, særlig for Plantefordelingen
i Naturen«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne \V. Johannsen
og C. Raunkiær, af Tilhorerne Afdelingsleder Bondorff.
Cand. theol. Svend Valdemar Rasmussen (Teologisk Embedseksa-
men i Januar 1909) forsvarede den 29. November 1921 sin for den filoso-
fiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over William Hamiltons
Filosofi«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Kuhr og C.
N. Starcke, af Tilhorerne Professor H. Høffding.
Cand. med. & chir. Einar Thomsen (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen i Januar—Februar 1918) forsvarede den 8. December 1921 sin
lor den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over neu-
rogen og cellulær Achyli«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne
K. Faber og V. Henriques, af Tilhorerne ingen.
Cand. mag. Aksel Frederik Andersen (Skoleembedseksamen i Mate-
matik i Juni 1915) forsvarede den 21. Januar 1922 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Cesaros Summabilitets-
metode med særlig Anvendelse overfor Potensrækkernes Teori«. Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne Niels Nielsen og Nørlund, af
Tilhorerne Professor Harald Bohr.
Mag. art. Frithiof Brandt (Magisterkonferens i Filosofi i Maj 1916)
forsvarede den 14. Februar 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Den mekaniske Naturopfattelse hos Thomas Hobbes«. Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Kuhr og C. N. Starcke, af
Tilhørerne Professor H. Høffding.
Cand. med. & chir. Otto Keller (Lægevidenskabelig Embedseksamen
i Januar—Februar 1914) forsvarede den 16. Februar 1922 sin for den me-
dicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Hæmolymfeglandler. En
anatomisk Studie«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. El-
lermann og F. C. C. Hansen, af Tilhorerne Dr. med. Meulengracht.
Mag. art. Sigurd Næsgaard (Magisterkonferens i Filosofi i December
1915) forsvarede den 11. April 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Bevidsthedens Form«. Paa Embeds Vegne oppo-
nerede Professorerne H. Høffding og V. Kuhr, af Tilhørerne Professor
Wimmer.
Akademiske Grader.
189
Cand. theol. Arne Møller (Teologisk Embedseksamen i Juni 1900)
forsvarede den 8. Juni 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Hallgrimur Péturssons Passionssalmer«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne Finnur Jonsson og Valtyr Gudmunds-
son, af Tilhorerne ingen.
Cand. pharm., Afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut Ludvig
Emil Walbum (Cand. pharm. 1901) forsvarede den 9. Juni 1922 sin for
den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Dannelsen
af de bakterielle Toxiner (Stafylolysin og Difteritoxin)«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne E. Biilmann og Oluf Thomsen, af Til-
hørerne Dr. phil. Dernby fra Sverige og Direktør, Dr. med. Thorvald
Madsen.
Cand. theol. Michael Nicolai Neiiendam (Teologisk Embedseksamen
i Januar 1919) forsvarede den 13. Juni 1922 sin for den teologiske Dok-
torgrad skrevne Afhandling: »Christian Bastholm, Bidrag til Oplysnings-
tidens Teologi og Kirke«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne
J. Oscar Andersen og O. V. Ammundsen, af Tilhørerne Professor H.
Høffding og Lektor L. Bergmann.
Cand. pharm. Hans Thorning Baggesgaard Rasmussen (Cand.
pharm. 1910) forsvarede den 15. Juni 1922 sin for den filosofiske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Studier over Tiamidernes Konstitution«. Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne E. Biilmann og J. N. Brøndsted,
af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Hans Jacob Schou (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen i Januar—Februar 1913) forsvarede den 6. Juli 1922 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over den tidlige
syfilitiske Meningitis«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne C.
Rasch og Aug. Wimmer, af Tilhørerne Professor Oluf Thomsen og Dr.
med. S. Lomholt.
Cand. med. & chir. Bjovulf Jensen, Vimtrup (Lægevidenskabelig
Embedseksamen i Juni—Juli 1918) forsvarede den 7. Juli 1922 sin for
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Beitråge zur Anato-
mie der Kapillaren. I. Uber kontraktile Elemente in der Gefåsswand der
Bleitkapillaren«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Aug.
Krogh og T. C. C. Hansen, af Tilhørerne ingen.
Promotioner i 1922—23.
I Aaret 1922—23 har 21 almindelige Promotioner fundet Sted, idet der
er tildelt 16 den medicinske og 5 den filosofiske Doktorgrad.
Cand. med. & chir. Erik Johan Warburg (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen i Januar—Februar 1918) forsvarede den 28. September
1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier
over Kulsyrebindingen og Brintionaktiviteter i Blod og Saltopløsninger,
Bidrag til Lawrence J. Hendersons og K. A. Hasselbalchs Ligningers
Teori«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne J. N. Brønsted og
V. Henriques, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Povl Georg Kobierski Bentzon (Lægevidenskabe-
lig Embedseksamen i Juni—Juli 1914) forsvarede den 5. Oktober 1922 sin
for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Kliniske og eks-
perimentelle Studier over de obstetriciske Lammelser af plexus brachialis
190
Universitetet 1920—23.
med særligt Henblik paa Patogenese og orthopædisk Behandling«. Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Schaldemose og S. A. Gam-
meltoft, af Tilhorerne Professor Slomann.
Mag. art. Carl Nissen Iioos (Magisterkonferens i Tysk i November
1910) forsvarede den 12. Oktober 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Det 18. Aarhundredes tyske Oversættelser af Hol-
bergs Komedier, deres Oprindelse, Karakter og Skæbne«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne Vilh. Andersen og Chr. Sarauw, af Til-
horerne Lektor Tb. A. Muller.
Cand. theol. & mag. Ferdinand Christian Peter Ohrt (Teologisk Em-
bedseksamen i Juni 1898 og Skoleembedseksamen i Dansk og Historie
i Juni 1901) forsvarede den 2. November 1922 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »De danske Signeformler mod Vrid og
Blod; Tolkning og Forhistorie«. Paa Embeds Vegne opponerede Profes-
sor Vilh. Grønbech og Docent Johs. Brøndum-Nielsen, af Tilhørerne Pro-
fessor Arthur Christensen.
Cand. med. & chir. Johannes Tolstrup Fabricius-Møller (Lægevi-
denskabelig Embedseksamen i Juni—Juli 1911) forsvarede den 9. No-
vember 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:
»Eksperimentelle Studier over hamiorrhagisk Diathese fremkaldt ved
Rontgenstraaler«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. El-
lermann og Oluf Thomsen, af Tilhorerne Professor K. Faber.
Cand. med. & chir. Erik Otto Folkmar (f. Rasmussen) (Lægeviden-
skabelig Embedseksamen i Juni—Juli 1913) forsvarede den 30. November
1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier
over nogle Kulhydraters Skæbne i Organismen særlig undersøgt ved per-
manent intravenøs Injection?«. Paa Embeds Vegne opponerede Profes-
sorerne V. Henriques og L. S. Fridericia, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Martin Kristian Kristensen (Lægevidenskabelig
Embedseksamen i 1906) forsvarede den 14. December 1922 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Investigations into the oc-
curence and classification of the haemoglobinophilic bacteria«. Paa Em-
beds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhø-
rerne ingen.
Cand. med. & chir. Max Sponholtz Christiansen (Lægevidenskabelig
Embedseksamen i Januar—Februar 1913) forsvarede den 1. Februar 1923
sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Etudes et re-
cherches sur le bacille de la diphterie«. Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhorerne ingen.
Cand. med. & chir. Søren Jensen Christensen (Lægevidenskabelig
Embedseksamen i Juni—Juli 1916) forsvarede den 15. Marts 1923 sin for
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studies on Pneumo-
coccus Types«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thom-
sen og V. Bie, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Olaf Blegvad (Lægevidenskabelig Embedseks-
amen i Juni—Juli 1914) forsvarede den 22. Marts 1923 sin for den medi-
cinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Xerophthalmien og dens
Forekomst i Danmark i Aarene 1909—1920«. Paa Embeds Vegne oppo-
nerede Professorerne M. Tscherning og C. E. Bloch, af Tilhorerne Læge
M. Hindhede, Professor, Overlæge S. Monrad, Dr. med. H. Ronne og Dr.
med. K. K. K. Lundsgaard.
Akademiske Grader.
191
Cand. mag. & chir. Otto Ejler Holm (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen i Juni—Juli 1912) forsvarede den 23. Marts 1923 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Det gule Maculapigment
og dets optiske Betydning«. Paa Embeds Vegne opponerede Professo-
rerne M. Tscherning og Fr. C. C. Hansen, af Tilhorerne ingen.
Cand. polit. Joseph Davidsohn (Statsvidenskabelig Embedseksamen
i Juni 1916) forsvarede den 5. April 1923 sin for den filosofiske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Om Betingelserne og de nærmeste Opgaver
for en eksakt Sociologi«, Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne
G. N. Starcke og Edgar Rubin, af Tilhorerne Professorerne V. Bentzon,
D. Simonsen og L. V. Birck.
Cand. med. & chir. FransDjørup (Lægevidenskabelig Embedseksamen
i Januar—Februar 1916) forsvarede den 19. April 1923 sin for den medi-
cinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Antal og Fordeling af Ganglie-
celler og Arterier i Cervikalpartiet af Menneskets Rygmarv«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne F. E. C. Hansen og Aug. Wimmer, af
Tilhørerne ingen.
Cand.med. & chir. Karen Marie Hansen (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen i Juni—Juli 1914) forsvarede den 1. Maj 1923 sin for den medi-
cinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Investigations on the blood sugar
in man. Conditions of oscillations, rise and distribution«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne K. Faber og V. Henriques, af Tilhorerne
Dr. med. H. C. Hagedorn og Overlæge, Dr. med. F. B. Jacobsen.
Cand. med. & chir. Jeppe Ørskov (Lægevidenskabelig Embedseksa-
men 1917) forsvarede den 3. Maj 1923 sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Investigations into the morphology of the Ray
Fungi«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thomsen og
L. Kolderup Rosenvinge, af Tilhørerne ingen.
Cand. mag. Niels Møller (Skoleembedseksamen i Dansk, Fransk og
Engelsk i Juni 1910) forsvarede den 8. Maj 1923 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Salmesprog og Salmetyper. En psyko-
logisk Undersøgelse af Reformationsaarhundredets Danske Menigheds-
sang til og med Hans Thomissøns Salmebog«. Paa Embeds Vegne op-
ponerede Professor V. Grønbech og Docent Hans Brix, af Tilhørerne Pro-
fessorerne V. Dahlerup, J. Oscar Andersen, Docent Lorenz Bergmann
og Pastor Severinsen.
Cand. med. & chir. Axel Hecht Johansen (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen i Januar—Februar 1918) forsvarede den 17. Maj 1923 sin for
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Classifications of the
strains belonging to the Typhoid-Paratyphoid group of bacteria together
vvith a demonstration of differences in Avidity«. Paa Embeds Vegne op-
ponerede Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir. Erik Simon Vollmond (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen i Juni—Juli 1916) forsvarede den 21. Juni 1923 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelse over Gono-
koktyper og Gonokokimmunsera«. Paa Embeds Vegne opponerede Pro-
fessor Oluf Thomsen og Direktør, Dr. med. Th. Madsen, af Tilhørerne
ingen.
Cand. med. & chir. Johannes Frandsen (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen i Januar—Februar 1917) forsvarede den 25. Juni 1923 sin for
192
Universitetet 1920—23.
(len medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over
Nyrefunktioner ved kronisk artificiel Nephritis«. Paa Embeds Vegne
opponerede Professorerne Johs. C. Bock og J. Fibiger, af Tilhørerne ingen.
Cand. med. & chir., Prosektor i normal Histologi August Christian
Jurisch (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni—Juli 1906) forsva-
rede den 28. Juni 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Af-
handling: »Studien iiber die Papillae vallatae beim Menschen«. Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne F. E. C. Hansen og A. Lendorf,
af Tilhorerne ingen.
Mag. art. Adolf Franz Emil Stender-Petersen (Magisterkonferens i
Slavisk Filologi 1919) forsvarede den 29. Juni 1923 sin for den filoso-
fiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Die Schulkomodien des Paters
Franciszek Bohomolic S. J.« Paa Embeds Vegne opponerede Professo-
rerne Vald. Vedel og Holger Pedersen, af Tilhorerne ingen.
3. Anerkendelse af Æresdoktorgrad erhvervet i Udlandet.
Ved kgl. Resolution af 3. Februar 1922 tilstodes der Missionær Lars
Peter Larsen, der af Universitetet i Lund var udnævnt til Æresdoktor i
Teologien de til Graden som Doctor theologiae her i Landet knyttede Ret-
tigheder. (Journ. Nr. 427/1921.)
4. Almindelige Bestemmelser.
a. Benyttelse af fremmede Sprog i Doktorafhandlinger.
(Journ. No. 234/1920, 183/1921. 218/1922, 114/1923.)
Under 16. April 1920 tilskrev Formanden for Rask-Orsted Fondet,
Professor J. L. Heiberg, Konsistorium saaledes:
»Bestyrelsen for Rask-Orsted Fondet tillader sig herved at henstille,
at Sporgsmaalet om Anvendelse af fremmede Sprog i Afhandlinger for
Universitetets Doktorgrader tages op til fornyet Overvejelse.
Anledningen til denne Henvendelse er den, at der til Fondet er ind-
kommet 2 Andragender om Understøttelse til Oversættelse af udkomne
Doktorafhandlinger til Engelsk og Tysk. I Betragtning af den ringe Ud-
sigt, saadanne Arbejder paa Dansk har til at blive paaagtede i den inter-
nationale Videnskab, og af den overordentlige Forøgelse af Tryknings-
omkostningerne, har Bestyrelsen ment for denne Gang at maatte bevilge
Andragenderne; men den vil ikke se sig istand til at vedblive med saa-
danne Bevillinger, isa*r da det kan forudses, at Andragender af denne
Art vil tiltage i Antal.«
Foranlediget herved udbad Konsistorium sig under 22. April s. M.
en Udtalelse af Fakulteterne.
Det teologiske Fakultet udtalte under 21. Maj:
»Fakultetet vilde af Hensyn til Universitetets nationale Opgave i og
for sig ønske, at den nu gældende Ordning kunde bevares uforandret.
Men i Erkendelsen af virkelig foreliggende Vanskeligheder vil Fakultetet
ikke for sit Vedkommende stille sig principielt afvisende overfor Tanken
om Adgang til at lade Disputatser fremkomme paa fremmede Sprog, for-
Akademiske Grader.
193
udsat at det kan ske paa en for Universitetet tilstrækkelig betryggende
Maade. Fakultetet anbefaler, at Lærerforsamlingen til Overvejelse heraf
nedsætter et Udvalg, hvori alle Fakulteter er repræsenterede.«
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte under 22. Maj:
»Man kan anbefale, at der aabnes en Adgang til at skrive Disputatser
paa fremmede Sprog efter særlig Tilladelse af Fakultetet i hvert enkelt
Tilfælde. Det er dog Fakultetets Opfattelse, at der for dets eget Vedkom-
mende kun sjældnere vil være Anledning til at give en saadan Tilla-
delse.«
Det lægevidenskabelige Fakultet meddelte under 4. Maj, »at Fa-
kultetet ikke paa det nuværende Standpunkt har ment at kunne tage
Stilling til Sagen.«
Det filosofiske Fakultet henstillede under 26. Maj, »at den al-
mindelige Lærerforsamling nedsætter et Udvalg, hvori alle Fakulteter
er repræsenterede, til at udarbejde et Forslag til Regler om, under hvilke
Betingelser det kan tillades en Doktorand at anvende fremmed Sprog i
sin Doktorafhandling.«
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte under 15. Maj:
»En endelig Afgørelse af dette Spørgsmaal kan næppe træffes uden at
overveje Betimeligheden af en Revision af de nugældende Bestemmelser
for Erhvervelsen af Doktorgraden. Fakultetet skal derfor henstille til
Konsistorium at nedsætte et Udvalg til Behandling af Sagen, før den
henvises til Lærerforsamlingen.«
Sagen blev drøftet paa den akademiske Lærerforsamlings Møde den
27. Maj, og der nedsattes et Udvalg, bestaaende af 2 Medlemmer af det
teologiske, det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakul-
tet og 1 Medlem af det rets- og statsvidenskabelige og det lægevidenska-
belige Fakultet. Det teologiske Fakultet valgte ProfessorerneAmmundsen
og Torm, det rets- og statsvidenskabelige Professor H. Westergaard, det
lægevidenskabelige Professor Fibiger, det filosofiske Professorerne Dah-
lerup og Drachmann og det matematisk-naturvidenskabelige Professo-
rerne Biilmann og Kolderup Rosenvinge.
Den 16. December 1920 vedtog den akademiske Lærerforsamling føl-
gende:
Forslag til Anordning om Sproget i Afhandlinger for Doktorgraden
ved Københavns Universitet.
Afhandlinger for Doktorgraden skal i Almindelighed være affattede
paa Dansk, men kan ledsages af et Resumé paa et fremmed Hovedsprog.
Hvor særlige Forhold gør sig gældende, saaledes naar Hensynet til Emnet
eller Læserkredsen taler derfor, eller naar Doktoranden godtgør, at han
ved at offentliggøre Afhandlingen paa et fremmed Sprog kan opnaa en
væsentlig økonomisk Lettelse, skal der dog af Konsistorium efter Ind-
stilling af det paagældende Fakultet kunne gives Tilladelse til Anven-
delse af et fremmed Sprog, sædvanlig dog kun Engelsk, Fransk eller
Tysk. Meddeles der saadan Tilladelse, kan Fakultetet kræve en Erklæ-
ring fra en Sagkyndig om, at Sproget er tilfredsstillende. Afhandlingen
skal ledsages af et dansk Resumé.
Universitetets Aarbog.
25
194
Universitetet 1920—23.
Bemærkninger til foranstaaende Forslag.
Ifølge kgl. Anordning af 10. Maj 1854 § 2a, jfr. § 3 (Kirke- og Under-
visningsministeriets Bekendtgørelse af 19. s. M.) skal Afhandlinger til
Erhvervelse af Doktorgraden skrives enten paa Dansk eller Latin; den
sidstnævnte Adgang har i nyere Tid kun yderst sjældent været benyttet,
og Afhandlinger for Doktorgraden er saaledes saa godt som undtagelses-
frit kommet paa Dansk.
Ved det foreliggende Forslag er del ikke Meningen at gøre nogen
principiel Ændring i denne Ordning, men ogsaa herefter skal Doktor-
afhandlinger almindeligvis være affattede paa Dansk; det er dog ud-
trykkelig sagt, at de kan ledsages af et Resumé paa et fremmed Hoved-
sprog, hvad der for det internationale videnskabelige Samkvem vil kunne
have sin Betydning. Men hvor særlige Forhold gør sig gældende, skal
der kunne ske Afvigelse fra denne Ordning. Som saadanne Forhold næv-
nes det, at Emnet gor Afvigelsen naturlig, idet det er af mere internatio-
nal Karakter eller angaar et Forhold fra et bestemt fremmed Sprogom-
raade, eller — hvad der sædvanlig vil staa i Forbindelse hermed —
Læserkredsen her i Landet kan antages at ville blive meget begrænset.
Hertil kommer endvidere i vor Tid med de stadig stigende Tryknings-
udgifter et økonomisk Hensyn, hvorpaa ogsaa Bestyrelsen for Rask-
Orsted Fondet har henledet Universitetets Opmærksomhed i Anledning
af flere Andragender, der er indkommet til det om Understøttelse til
Oversættelse af udkomne Doktorafhandlinger til et fremmed Hovedsprog.
Det viser sig ogsaa ikke saa sjældent, at Doktorander har Lejlighed til
at faa deres Afhandling optaget i et fremmed Tidsskrift eller til at lade
den komme i en international Serie, og man maa i saadanne Tilfælde
finde det urimeligt, at de forst skal bekoste Udgivelsen paa Dansk.
Hvad den foreslaaede na>rmere Ordning angaar, skal endnu frem-
hæves, at der sædvanlig kun vil blive Tale om Anvendelse af et af de tre
Hovedsprog, Engelsk, Fransk eller Tysk, men at det dog undtagelsesvis
vil kunne tillades at anvende et andet Sprog, f. Eks. efter Omstændig-
hederne ogsaa Latin. For at sikre en vis Ensartethed ved Meddelelsen
af saadanne Tilladelser er Afgørelsen henlagt til Konsistorium efter Ind-
stilling af det paagældende Fakultet. Nærer Fakultetet Tvivl, om Spro-
get er tilfredsstillende, kan det forlange en betryggende Erklæring derom
af en Sagkyndig. Naar det endelig foreskrives, at de Afhandlinger, der
kommer i et fremmed Sprog, skal ledsages af et dansk Resumé, skyldes
dette dels Hensynet til de danske Læsere, der maatte interessere sig for
Emnet, men ikke besidder tilstrækkelige Sprogkundskaber til at kunne
læse Afhandlingen paa det fremmede Sprog, dels et vist Hensyn til ind-
viklingen af dansk videnskabelig Terminologi.
I Henhold hertil udkom kgl. Anordning af 21. Januar 1921 om Sproget
ved Afhandlinger for Doktorgraden ved Kobenhavns Universitet.
Anordning om Sproget i Afhandlinger for Doktorgraden
ved Københavns Universitet.
Afhandlinger for Doktorgraden skal i Almindelighed va>re affattede
paa Dansk, men kan ledsages af et Resumé paa et fremmed Hovedsprog.
Hvor særlige Forhold gør sig gældende, saaledes naar Hensynet til Emnet
eller Læserkredsen taler derfor, eller naar Doktoranden godtgør, at han
Akademiske Grader.
195
ved at offentliggøre Afhandlingen paa et fremmed Sprog kan opnaa en
væsentlig økonomisk Lettelse, skal der dog af Konsistorium efter Indstil-
ling af det paagældende Fakultet kunne gives Tilladelse til Anvendelse
af et fremmed Sprog, sædvanlig dog kun Engelsk, Fransk eller Tysk.
Meddeles der saadan Tilladelse, kan Fakultetet kræve en Erklæring fra
en sagkyndig om, at Sproget er tilfredsstillende. Afhandlingen skal led-
sages af et dansk Resumé.
b. Regler angaaende Fordelingen af Doktordisputatser.
(fastsat af Konsistorium 12. September 1921).
Enhver Universitetslærer vil uden særlig Anmodning derom faa til-
sendt et Eksemplar af de Disputatser, der horer til hans Fakultet; for-
henværende Universitetslærere vil ligeledes faa tilsendt et Eksemplar af
saadanne Disputatser, naar de fremsætter Anmodning derom. Af andre
Disputatser kan nuværende eller forhenværende Universitetslærere uden
Betaling faa udleveret et Eksemplar ifølge særlig Anmodning. Ret til
ifølge særlig Anmodning at faa udleveret et Eksemplar af Disputatser
tilkommer ligeledes Universitetets Kvæstor og Universitetsinspektoren.
Videnskabelige Assistenter ved Universitetet har Ret til ifølge særlig
Anmodning uden Betaling at faa et Eksemplar udleveret af Disputatser,
der hører til deres Faggruppe, af andre Disputatser mod en Betaling,
der bestemmes efter Fremstillingsomkostningerne (d. v. s. Betaling for
Papir, Hæftning og den særlige Trykningsudgift for disse Eksemplarer).
Enhver Studerende ved Universitetet kan til sit personlige Brug faa
et Eksemplar udleveret af alle Disputatser for en Betaling, der bestem-
mes efter Fremstillingsomkostningerne.
Naar en Disputats er antaget, skal det meddeles alle Universitets-
lærere, Institutbestyrere og de faglige Studenterraad, for at de indenfor
en fastsat Frist kan opgive, hvor mange Eksemplarer der ønskes.
løvrigt gælder med Hensyn til Fordelingen de nedennævnte Regler:
Liste over de Eksemplarer, som Doktoranderne er forpligtede til uden særlig
Rekvisition at levere Universitetet af deres Disputatser.
A. Fælles Forpligtelser for alle Doktorander.
Undervisningsministeriet ................................................................3 Eksplr.
Rigsdagens Bogsamling ................................................................1	—
Universitetsbiblioteket til Bytteforbindelser ............................110	—
Studerende paa Regensen ............................................................1	—
Studenterforeningen (og dens nordiske Forbindelser) ....	7	—
Studenterforbundet ..........................................................................1	—
Krav, hvis Berettigelse Dekanus godkender ............................10	—
lait............133	Eksplr.
B. Særlige Forpligtelser ved de enkelte Fakulteter.
a. Ved det teologiske Fakultet.
Til Lærere under Fakultetet ........................................................9	Eksplr.
— teologiske Doktorer, der anmoder om et Eksemplar . .	10	—
Teologisk Laboratorium ................................................................1	—
lait............20	Eksplr.
196
Universitetet 1920—23.
b. Ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
I. Juridiske Disputatser.
Til Lærere under Fakultetet ........................................................18 Eksplr.
—	juridiske Doktorer, der anmoder om et Eksemplar________10
—	juridisk Laboratorium ............................................................1 —
—	Højesterets Bibliotek ................................................................1 —
lait............30 Eksplr.
II. Statsvidenskabelige Disputatser.
Til Lærere under Fakultetet ........................................................18 Eksplr.
—	statsvidenskal>elige Doktorer, der anmoder om et Ekspl.	5 —
—	statistisk Laboratorium............................................................1 —
—	det statistiske Departements Bibliotek................................1 —
—	Kommunens statistiske Kontor ............................................1 —
lait ............26 Eksplr.
c. Ved det lægevidenskabelige Fakultet.
1.	Til Lærere under Fakultetet ........................ 25 Eksplr.
—	medicinske Doktorer, som anmoder om et Eksemplar,
dog kun indenfor en af følgende 3 Faggr upper: a.nor-
mal og patologisk Anatomi og Fysiologi, b. indre
Medicin (herunder Dermatologi og Venerologi),
c. Kirurgi (herunder Obstetrik). Tvivlssporgsmaal
om, til hvilken Gruppe en Disputats skal henfores,
afgøres af Dekanus .............................. 10 —
—	det fysiologiske Laboratorium, det normal-anatomi-
ske Museum, det patologisk-anatomiske Institut, det
farmakologiske Institut, Institutet for almindelig Pa-
tologi, det retsmedicinske Institut, det hygiejniske
Institut, den dermatologiske Samling, det psykiatri-
ske Laboratorium og det medicinsk-historiske Mu-
seum ............................................ 10 —
2.	Lærere ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (Pro-
fessorerne i Fysiologi, patologisk Anatomi samt de to
ældste kliniske Lærere).............................. 5 —
Landbohøjskolens Serumlaboratorium ................ 1
Seruminstitutets Bibliotek............................ 1 —
Rigshospitalets Bibliotek ............................ 1 —
Medicinsk Selskab, Medicinsk Forening, Medicinsk Læ-
sestue i Aarhus og Medicinsk Læseforening i Odense 4 —
International Catalogue .............................. 1 —
lait...... 58 Eksplr.
d. Ved det filosofiske Fakultet.
Til Lærere under Fakultetet ........................................................Eksplr.
— Doktorer, der anmoder om et Eksemplar, dog kun inden-
for en af følgende 3 Faggrupper: a. den filosofiske Fag-
gruppe, b. den sproglige Faggruppe, c. den historiske
Akademiske Grader.	197
Faggruppe. Tvivlsspørgsmaal om, til hvilken Gruppe
en Disputats skal henføres, afgøres af Dekanus................10	—
—	det filologisk-historiske Laboratorium ................................1	—
—	det psykofysiske Laboratorium (kun filosofiske) ............1	—
lait............50	Eksplr.
e. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Mat.-fys.-	Naturhist.
kem. Eksplr. geogr. Eksplr.
1. Til Lærere under Fakultetet .............. 23 Eksplr. 23 Eksplr.
— Doktorer, der anmoder om et Eksemplar,
dog kun indenfor en af følgende 2 Fag-
grupper: a. den matematisk-fysisk-kemi-
ske Faggruppe, b. den naturhistorisk-
geografiske Faggruppe. Tvivlsspørgs-
maal om, til hvilken Gruppe en Disputats
skal henføres, afgøres af Dekanus...... 10 — 5 —
Inspektorer ved Zoologisk Museum (kun
zoologiske)........................................................2 —
—	Botanisk Haves Bibliotek (kun botaniske)	1 —
—	Observatoriets Bibliotek .............. 1 —
—	Ferskvandsbiologisk Laboratorium............1 —
—	Kemisk Laboratorium ................ 1 —
—	Fysisk Samling ...................... 1 —
—	Zoologisk Museums Bibliotek (kun zoo-
logiske) ............................................................1 —
—	Mineralogisk Museums Bibliotek (kun
mineralogisk-geologiske) ............................1 —
—	det histologisk-embryologiske Laborato-
rium ................................................................1 —
—	det geografiske Laboratorium....................1 —
—	det matematiske Laboratorium ........ 1 —
—	det dyrefysiologiske Laboratorium............1 —
—	det forsikringsmatematiske Laboratorium 1 —
—	det gymnastikteoretiske Laboratorium ..	1 —
—	Institutet for teoretisk Fysik .......... 1 —
2. Til Polyteknisk Læreanstalts Bibliotek og til
Lærerne ved denne ifølge særlig Anmod-
ning ................................ 5 —
—	Farmaceutisk Læreanstalts Bibliotek ..1 — 1 —
—	Landbohøjskolens Bibliotek............ 1 — 1 —
—	Danmarks geologiske Undersøgelsers Bi-
bliotek (kun mineralogisk-geologiske) . .	1 —
—	Gradmaalingen ...................... 1 —
—	Meteorologisk Institut ................ 1 —
—	Carlsberg Laboratoriets Bibliotek ...... 1 — 1 —
—	International Catalogue................ 1 — 1 —
lait...... 50 Eksplr. 43 Eksplr.