I. Universitetets Eksaminer. Fortegnelse over de Studerende, der i Aarene 1. Oktober 1920 til 30. September 1923 er blevet immatrikulerede. 1920—21. Fra 1899 ........................................1 — 1905 ........................................1 — 1907 ........................................1 — 1911 ........................................1 — 1912 ........................................4 — 1913 ........................................1 — 1914 ........................................1 — 1916 ........................................5 — 1918 ........................................6 — 1919 ........................................5 — 1920 .......................................21 — 1921 ........................................813 — fremmede Universiteter . . 16 lait ....876 1921—22. 1922—23. Fra 1886 ............... 1 Fra 1899 1 1900 ................. 2 1906 ..... 1 1905 ................... 1 1907 ..... 1 1909 ........... 2 1910 ..... 2 1910 ................ 2 1911 ..... 2 1911 ................... 3 1912 ..... 1 1912 ................ 1 1913 ..... 1 1913 ................... 3 1914 ..... 3 1914 ................... 2 1915 ..... 2 1915 ................... 4 1916 ..... 6 1916 ................... 1 1917 2 1917 .................. 2 1918..... 5 1918 ................... 3 1920 . . . 4 1919 ................... 11 1921 ..... 19 1920 .................. . 10 1922 ..... 16 1921 ................. 15 1923 ..... 872 — 1922 ................... . 881 — fremmede Universiteter . . 16 — fremmede Universiteter . . 5 lait . .. . 949 lait . .. . 954 1921—22. 1922—23. løvrigt henvises til de paa Undervisningsministeriets Foranstaltning udgivne Studenterfortegnelse og A. P. Weis: »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«, samt de aarligt udkomne Lister over de immatrikulerede Studenter, der følger Undervisningen ved Køben- havns Universitet. 8 Universitetet 1920—23. A. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1921: Der indstillede sig 22 Stud. theol., af hvilke 7 ikke bestod, og 5 Stud. mag. (filos. Fak.), som alle bestod, samt 2 Stud. jur., hvoraf 1 afmeldtes og 1 ikke bestod. Juni 1921: Der indstillede sig 10 Stud. theol., af hvilke 2 ikke bestod, og 1 Stud. mag. (filos. Fak.), som bestod. Februar 1922: Der indstillede sig 4 Ikke-Studenter, af hvilke 2 bestod og 2 afmeldtes, 29 Stud. theol., af hvilke 1 ikke bestod, og 5 Stud. mag. (filos. Fak.), af hvilke 2 udeblev. Juni 1922: Der indstillede sig 2 Ikke-Studenter, som ikke bestod, 12 Stud. theol., af hvilke 1 ikke bestod, 3 afmeldtes og 1 udeblev, 2 Stud. mag. (filos. Fak.), som begge bestod, og 1 Stud. jur., som ikke bestod. Februar 1923: Der indstillede sig 2 Ikke-Studenter, som afmeldtes, 33 Stud. theol., af hvilke 2 ikke bestod og 1 afmeldtes, 7 Stud. mag. (filos. Fak.), af hvilke 2 ikke bestod, og 1 stud. jur., som bestod. Juni 1923: Der indstillede sig 2 Ikke-Studenter, som ikke bestod, 16 Stud. theol., af hvilke 4 ikke bestod og 4 afmeldtes, 4 Stud. mag. (filos. Fak.), af hvilke 1 afmeldtes og 1 udeblev. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Bekendtgørelse af 8. September 1871. I 1920—21 indstillede sig 771 Studerende, af hvilke 17 rejiceredes og 35 trak sig tilbage inden Eksamen. lait bestod saaledes 719 Stu- derende, af hvilke 7 tidligere havde bestaaet Eksamen og 22 tidligere havde indstillet sig uden at bestaa. I 1921—22 indstillede sig 845 Studerende, af hvilke 10 rejiceredes og 52 trak sig tilbage inden Eksamen. lait bestod saaledes 783 Stu- derende, af hvilke 6 tidligere havde bestaaet Eksamen og 17 tidligere havde indstillet sig uden at bestaa. I 1922—23 indstillede sig 881 Studerende, af hvilke 21 rejiceredes og 38 trak sig tilbage inden Eksamen. lait bestod saaledes 822 Stu- derende, af hvilke 4 tidligere havde bestaaet Eksamen og 9 tidligere havde indstillet sig uden at bestaa. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1921: Der indstillede sig 16 Studerende, af hvilke 11 bestod. Juni 1921: Der indstillede sig 54 Studerende, af hvilke 43 bestod. Januar 1922: Der indstillede sig 19 Studerende, af hvilke 16 bestod. Juni 1922: Der indstillede sig 46 Studerende, af hvilke 45 bestod. Januar 1923: Der indstillede sig 17 Studerende, af hvilke 10 bestod. Juni 1923: Der indstillede sig 68 Studerende, af hvilke 59 bestod. Universitetets Eksaminer. 9 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1920—21: Der indstillede sig 37 36 fuldendte Eksamen. Sommeren 1921: - — - 37 35 — — lait indstillede sig 74 71 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 30 Laudabilis, 29 Haud illaudabilis lmi gr. og 12 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1921—22: Der indstillede sig 26 26 fuldendte Eksamen. Sommeren 1922: - — - 29 29 — — lait indstillede sig 55 55 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 26 Laudabilis, 22 Haud illaudabilis lmi gr. og 7 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1922—23: Der indstillede sig 35 34 fuldendte Eksamen. Sommeren 1923: - — - 36 36 — — lait indstillede sig 71 70 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 1 Laudabilis et quidem egregie, 24 Laudabilis, 31 Haud illaudabilis lmi gr. og 14 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1920—21 Adamsen, Karl Robert (1914) Laud. Bartholdy, Georg Johannes (1915)' Laud. Birch-Olsen1), Ejnar Vilhelm (1912) Haudill. 2. Boesen, Knud Asger Ulrik (1915) Laud. Bomholt, Laurits Julius Jensen (1915) l.aud. Bugge, Aage (1913) Laud. Boss, Lave Gunner (1915) Haudill. 1. Filtenhorg, Mikkel Peter Vil- helm Søndergaard (1910) Haudill. 1. Flensmark2), Adolf Frederik (1914) Haudill. 1. Friis-Sørensen'), Tage (1914) Haudill. 1. Gadegaard, Poul Borre (1915) Laud. Gram, Axel Georg (1914) Haudill. 1. Gregersen, Emil (1914) Haudill. 1. Hansen, Knud Valdemar (1913) Haudill. 2. Hansen, Uffe (1915) Haud ill. 2. Hermansen, Karl Martin (1915) Haudill. 1. Holmstrup, Poul (1915) Laud. Jensen, Lauritz Peter (1915) Laud. Jessen, Niels (1914) Haudill. 1. 1) ifølge kgl. Bevill. af 18/u 1919; før: E. V. Olsen. !) ifølge Navnebevis af s/i og kgl. Bevil- ling af sl4 1919; før: A. F. Pedersen. 8) ifølge kgl. Bevill. af 10/s 1914; før: T. Sørensen. Joensen, Pauli Valdemar (1915) Laud. Juhl, Axel Christian Frederik (1914) Haudill. 1. Kornerup, Bjørn Stisgaard (1914) Laud. Malling, Anders Christopher (1915) Laud. Mikkelsen, Marius Bernhard (1914) Laud. Nielsen, Ove (1915) Laud. Nyholm, Poul Christian Ed- vard (1914) Laud. Pontoppidan, Niels Ludvig Kri- stian (1914) Haud ill. 2. Rasmussen, Jens Anton (1915) Laud. Remmer, Orla Viggo Frits (1914) Laud. Rugholm, Peter (1914) Laud. Rørdam, Johannes Holger (1913) 1 Haudill. 2. Skriver, Anders Skaarup Jacob- sen (1914) Haud ill. 1 Storm, Rasmus Johannes (1905) Haudill. 2. Søndergaard, Ejnar Gustav (1915) Haudill. 1. Varming,Johan Ludvig (1913) Laud Willer, Theodor Christian (1915) Laud. Sommeren 1921. Andersen, Herman Laurids Birch (1914) Haudill. 1. Balling, Einar Leth (1915) Haudill. 1. Universitetets Aarbeg. 2 10 Universitetet 1920—23. Bang, Ejnar (1914) Laud. Berthelin, Thomas Daniel (1915) Haud Boesen, Carl Alfred Jorgensen ill. 2. Haud ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. 1914) Borchsenius, Hans Poul (1915) Laud. Borries, Carl Philipp (1916) Haud Brygmann, Eggert Kristoffer il911i Laud. Bugge, Begner (1915) Haud Christensen, Karl Bollerup (1913) Haud Christensen. Svend Aage (1914) Haud Christensen, Soren Christian (1914) Haud Elmelund, Harald Jensen 1915) Haud Hagedorn, Erik (1914) Haud Hendriksen. Carl Edvard Dam (1914) Haud Holt, Axel Fredrik (1913) Laud. Høyberg, Kjeld Holger (1915) Laud. Iversen. Charles Jens Emanuel (1914i Laud. Jacohsen, Hans Thyge (1915) Laud. Jensen, Carl Christian August (1916) Laud. Jensen, Oskar Andreas (1914) Haud Jepsen, Carl Jens (1912) Haud Langer, Axel Niels Ludvig Kel- lermann (1914) Haud Larsen, Carl Jens Ludvig Borre (1916) Haud Leibolle, Hans Christian Jor- gen Hansen (1913') Haud Lund-Sørensen1), Asger (1915) Laud. Moestrup, Bengt (1914) Haud Nielsen. Jakob Viggo (1912) Haud Pedersen, Soren Viggo Neder- gaard (1915) Haud ill. 1. Pedersen, Markvard Christen (1914) Haud ill. l. Petersen, Sigurd Jorsal (1915) Laud. Hasmussen, Harald Kristian (1915) Haud ill. 1. Bohde, Kaj Andreas Peter (19141 Haud ill. 1. Bvdder, Kristen (1915) Haud ill. 1. Sorensen, Jens Juul Nissen Juul (1915) Laud. Vinteren 1921—22. Agger, Christian Peter (1915) Laud. Balslev, William (1915 Laud. Bennike, Holger (1915) Laud. Claussen, Eiler (1915) Laud. Dinesen, Carl Ebbe Eiler i loi;")) Haud ill. 1. Gudme, Peter (1915) Laud. Hansen, Poul Strange (1916) Haud ill. 1. Hansen, Søren Theodor (1912) Laud. Hanson, Carl Christian Johan- nes (1914) Laud. ill. 1. ill. 2. ill. 1. ill. 2. ill. 1. ill. 1. ill. 2. Hindsholm, Arne Madsen (1913) Laud. Højrup, Laurits Vinkel (1916) Haud ill. 1. Ingholt, Kai Harald (1914) Laud. Jensen, Jens Christian (1917) Haud ill. 1. Karstoft, Jakob Christian (1914) Haud ill. 1. Kunov1), Niels Sundbjerg (1914) Haud ill. 2. Lautrup, Lauritz Frederik (1911) Haud ill. 2. Lomborg. Erik Ejegod (1914) Haud ill. 1. Lundby, Jens Marinus (1915) Laud. Madsen, Erik Aage (1915) Haud ill. 1. Nielsen, Karl Anton Georg Ma- rius (1916) Laud. Baaschou, Christian Anton (1916) Haud ill. 2. Basmussen, Aksel (1916) Haud ill. 1. Rasmussen, Helge (19lfii Haud ill. 1. Basmussen, Xenia Kristine Ma- rie Norbech (1916) Haud ill. 1. Pedersen, Arne Brandt (1915) Laud. Pedersen. Johannes Kristian (1916) Laud. Sommeren 1922. Bang, Hans Oluf Carl (1915) Laud. Blang, Ernst (1917) Haud ill. 1. Carstens, Gudrun Elisabeth (1915) Laud. Ehrenreich, Niels Balle (1915) Haud ill. 1. Folner2), Hans Kristian Hansen (1917) Laud. Fosdal, Simon Peter (1915) Haud ill. 1. Hemmingsen, Niels Hobert Fer- dinand Grather (1915) Laud. Houmand, Viggo Rasmus Las- sen (1914) Hvidberg, Flemming Friis (1915) Jacobsen, Svend Olaf Ernst (1915) Jensen, Adolf Christian (1915) Jessen, Niels Emil (1915) Knudsen, Helge Johannes (1915) Larsen, William (1916) Lynge, Olaf Henrik (1917) Maagaard, Jens Axel Louis Tange (1916) Munck, Vilhelm (1914) Nielsen, Niels Christian Mogel- vang (1916) Obelitz, Raimar Vilhelm Ernst (1902) Olesen, Ole Iversen (1914) Petersen, Aksel Emil (1918) Petersen, Kai (1917) Rendtorff, Conrad Arthur Venø (1917) Laud. Sørensen, Evald Aage (1915) Laud. Sørensen, Peter Sigfred (1916) Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1 Haud ill. 1 Haud ill. 2 iflg. kgl. Bevill. af Sørensen. Vi 1920; før: A. ') iflg. Navnebevilling af *0/« 1916; f«r: N. S. Nielsen. 2) iflg. Navnebev. 30U0 1918: før: H. K. Hansen. Universitetets Eksaminer. 11 Thodberg, Jens Julius (1916) Haud ill. 2. Vedel, Henrik Peter (1916) Laud. Vestergaard, Niels Peder (1911) Haud ill. 2. Vriborg, Christian Frederik (1916) Laud. Vinteren 1922—23. Aastrup, Karl Lavrids (1917) Andersen, Kristian Minds (1916") Balslev, Laurits Luja (1916) Barfoed, Niels Aage (1917) Briisch, Paul Axel (1916) Gad, Einar Fog (1916) Garde, Poul (1915) Grøn, Christen Andersen (1917) Grønbæk, Martin Villiam (1917) Hansen, Peder Marinus (1916) Hansen, Mads Johannes Ros- ager (1916) Hauge1), Jens Korsgaard (1917) Hertz, Gunnar (1915) Holdt, Jens Frederik (1915) Iversen, Niels Christian (1917) Jensen, Christen Nørsøller (1917) Jensen, Jens Jakob (1911) Jensen, Kai (1917") Keiding, Jørgen (1916) Krogh, Martin (1917) Kroon, Kay Rudolph (1916) Lange, Halfdan (1916) Lidegaard, Kristen Holger (1916) Munch, Paul Jakob (1916) Petersen, Karsten Bonde (1917) Raid, Niels Jørgen (1916) Rasmussen, Jens Hugo Daniel (1916) Rohde, Arne Ewald (1916) Stephansen, William (1916) Traulsen, Christian Georg (1906) Vestergaard, Anker Martin (1917) Vig, Sigurd Laursen (1914) Zachariassen, Svend Harald (1915) Ørntoft, Peter Sørensen (1917) Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 2. Haud ill. 2. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud. ill. 2. Haud ill. 2. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Sommeren 1923. Andersen, Otto Peter (1916) Andersen, Vilhelm Mølgaard (1919) Bennedsen, Johan (1916) Blauenfeldt, Johannes (1915) Brigsted, Christian (1916) Damgaard, Hans Fuglsang (1915) Erichsen, Hans Christian (1916) Exner, Gustav Johann Adolf (1915) Fog, Johannes (1916) Gregersen, Niels Jessen (1916) Hansen, Hans Nicolai Krarup (1916) Hansen, Hans Peter Alfred (1919) Hansen, Niels Gammeltoft (1916) Hansen, Svend Austin (1917) Helt, Aage Axel (1916) Jensen, Kai Fibiger (1917) Joensen, Emil (1915) Jørgensen, Evald Andersen (1918) Kinch, Gustav Frederik (1916) Lange, Poul Hjorth (1917) Lassen, Hans Christian (1919) Lystager, Johannes Frederik- sen (1917) Lænkholm, Kai (1917) Madsen, Jens Harald (1917) Nyegaard, Søren (1917) Pedersen, Axel (1918) Pedersen, Edvard (1918) Ravn, Magnus Pedersen (1918) Roesgaard, Peter Andreas An- dersen (1918) Rønnenfelt1), Harald Karl (1917) Schmidt, Niels Peter Morten- sen (1915) Schou, Christen Mogens Kaj (1916) Søe-Pedersen, Svend (1914) Sørensen, Otto Johannes (1917) Vejlby, Karl Aachmann Peter- sen (1915) Westergaard-Jacobsen2), An- ton (1914) Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Laud. Haud ill. 2. Laud et quid.egreg. Haud ill. 2. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Laud. Haud ill. 2. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 2. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Haud ill. 1. Haud ill. 1 Haud ill. 1. Haud ill. 2. Haud ill. 1. Laud. iflg. kgl. Bev. 9/4 1919; før: J. K. Mad- sen. iflg. Navnebevis 21/s 1923: før: H. K. Rønfeldt Nielsen. iflg. kgl. Bev. u/e 23; før: A. Jacob- sen. Universitetet 1920—23. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1920—21. 1) Nytestamentlig Indledning: Hvilke Grunde kan der gøres gældende lor og imod den Antagelse, at Apostlen Peter er Forfatter til 2det Peters brev? 2) Dogmatik: At bestemme Lovens Plads indenfor den kristelige Forkyndelse. 3) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning og Maksimum): Kirkens Historie paa de ottoniske Kejseres Tid. b) (Minimum): Frankrigs Kirke- historie i Oldtid og Middelalder indtil Karl den Stores Dod. 4) Ny Te- stamentes Eksegese: Fil. 3,1—11 inkl. 5) GI. Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning): Gen. 14, 1—9 inkl. b) (Maksimum): Gen. 9, 18—29 inkl. c) (Minimum): Gen. 14, 14—24 inkl. 6) Moral: Den Kristnes Stilling til Arbejde og Ejendom. Sommeren 1921. 1) Nytestamentlig Indledning: Hebræerbrevets Formaal og Læser- kreds. 2) Dogmatik: At udvikle Forholdet mellem den Helligaand og Ordet. 3) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning og Maksimum): Tridentiner- konciliets Historie og Eftervirkninger paa den romersk-katolske Kirke, b) (Minimum): Den engelske Kirkes Historie fra John Wesleys Dod til Midten af det 19. Aarh. 4) Nv Testamentes Eksegese: Matth. 11,1— 15 inkl. 5) GI. Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning): Jes. 43, 18—28 inkl. eller hvis dette ikke er opgivet som læst, da Amos 5, 18—27 inkl. b) (Maksimum): Jes. 8, 1—8 inkl. c) (Minimum): Psalme 8. 6) Moral: Har den nytestamentlige Forventning om Kristi nære Genkomst nogen Indflydelse paa Sporgsmaalet om det nye Testamentes Stilling som etisk Norm? Vinteren 1921—22. 1) Nytestamentlig Indledning: En Provelse af Overleveringen om Mattha'usevangeliets Forfatter og Affattelsestid. 2) Dogmatik: De Krist- nes almindelige Præstedomme. 3) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning og Maksimum): Kirkens Historie under Konstantin den Store, b) (Mini- mum): Augustins Liv efter Omvendelsen, hans kirkelige Kampe og hans Eftervirkninger gennem Kirkens Historie. 4) Ny Testamentes Eksegese: 1. Peter 4, 1—11 inkl. 5) Gamle Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning): Ps. 51, 3—13 inkl. b) (Maksimum): Ps. 72, 1—14 inkl. c) (Minimum): Ps. 21. 6) Moral: En Fremstilling og Vurdering af Kants Etik. Sygeeksamen (Januar 1922). 1) Nytestamentlig Indledning: Grundene for og imod Hebræerbre- vets paulinske Affattelse. 2) Kirkehistorie: Den danske Kirke fra dens Grundlæggelse til Svend Estridsens Dod. 3) Nytestamentlig Eksegese: 2. Kor. 4, 1—12 inkl. 4) Gammeltestamentlig Eksegese: Zak. 3, 1—9 inkl. Sommeren 1922. 1) Nytestamentlig Indledning: Jakobsbrevets Forfatter og Læser- kreds. 2) Dogmatik: Efter en Bestemmelse af Lovreligionens Væsen paa- Universitetets Eksaminer. 13 vises den Indflydelse, den har øvet paa den kristelige Tænkning. 3) Kir- kehistorie: a) (GI. Ordning og Maksimum): Det evangeliske Tysklands Kirkehistorie i 19de Aarhundredes første Halvdel, b) (Minimum): Den arianske Strid og dens Betydning for Kirkelærens Udvikling. 4) Ny Testamentes Eksegese: 1ste Johannes-Brev 5, 1—12 inkl. 5) GI. Testa- mentes Eksegese: a) (GI. Ordning): Amos 2, 4—12 inkl. eller, hvis dette Sted ikke er opgivet som læst, da Jesaja 3, 1—8 inkl. b) (Maksimum): Hvorvidt tillægges der i de gammeltestamentlige Skrifter Ofrene Betyd- ning som Soningsmiddel? c) (Minimum): Den eftereksilske Menigheds Historie inden Ezras og Nehemias' Virksomhed. 6) Moral: Det teleolo- giske Bevis for Guds Tilværelse, dets Historie og dets apologetiske Be- tydning. Vinteren 1922—23. 1) Nytestamentlig Indledning: En Udvikling og Prøvelse af Grund- sætningen, at Skriften fortolker sig selv. 2) Dogmatik: Hvorvidt kan der tillægges Sakramenterne særlige Naadevirkninger udover dem. der er knyttede til Ordets Forkyndelse? 3) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning og Maksimum): Frankrigs Kirkehistorie fra ca. 400 til ca. 760. b) (Mini- mum): Korstogene og deres kirkehistoriske Betydning. 4) Ny Testa- mentes Eksegese: 1. Korinthierbrev 12, 1—11 inkl. 5) GI. Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning): Jesajas 48, 1—11 inkl. eller, hvis dette Stykke ikke er opgivet som læst, da Amos 6, 1—8 inkl. b) (Maksimum): Jesajas 44, 24—45, 4 inkl. c) (Minimum): Genesis 27, 46—28, 9 inkl. 6) Moral: Hvorvidt er det forsvarligt at opfatte Bønnen som Middel til Ønskers Opnaaelse, naar Hensyn tages dels til den Kristnes Grundfor- hold til Gud, dels til de Vanskeligheder, den naturvidenskabelige Ver- densbetragtning rummer? Sygeeksamen Vinteren 1922—23. 1) Nytestamentlig Indledning: Lukasevangeliets Ejendommelighe- der, dets Forfatter og Affattelsestid. 2) Ny Testamentes Eksegese: Rom. 11, 1—10 inkl. 3) GI. Testamentes Eksegese: Psalme 42, 1—9 inkl. Sommeren 1923. 1) Nytestamentlig Indledning: En Prøvelse af Overleveringen om Apostelen Johannes' Ophold i Efesus. 2) Dogmatik: En Fremstilling og Vurdering af det sidste Aarhundredes Kenosislære. 3) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning og Maksimum): Den reformerte Kirkes Historie i Frank- rig 1559—1689. b) (Minimum): Galvins reformatoriske Gerning og en Vurdering af Calvinismens Forhold til Forskel fra Lutherdommen. 4) Ny Testamentes Eksegese: Lukas 11, 27—36 inkl. 5) GI. Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning): Genesis 25, 21—34 inkl. b) (Maksimum): Genesis 35, 1—9 inkl. c) Minimum: Genesis 33, 18—34, 11 inkl. 6) Moral: Lidelsens Betydning i den kristelige Livsudvikling. 14 Universitetet 1920—23. 5. Den fuldstændige juridiske Embedseksamen, den statsviden« skabelige Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt den juridiske Eksamen for Ustuderede. a. Den fuldstændige juridiske Embedseksamen. Vinteren 1920—21: Der indstillede sig 68 64 fuldendte Eksamen. Sommeren 1921: - — - 61 54 — — lait indstillede sig 129 118 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 63 Laudabilis, 3 Første Karakter, 45 Haud illauda- bilis lmi gr. og 7 Haud illaudabilis 2di gr. 12 af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. Vinteren 1921—22: Der indstillede sig 52 45 fuldendte Eksamen. Sommeren 1922: - — - 46 43 — — lait indstillede sig 98 88 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 35 Laudabilis, 1 Første Karakter med Udmærkelse, 24 Første Karakter, 15 Haud illaudabilis lmi gr., 9 Anden Karakter 1; 2 Haud illaudabilis 2di gr. og 2 Anden Karakter 2. 8 af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. Vinteren 1922—23: Der indstillede sig 36 33 fuldendte Eksamen. Sommeren 1923: - — - 60 54 fuldendte Eksamen. lait indstillede sig 96 87 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 3 Laudabilis, 42 Første Karakter, 8 Haud illaudabilis lmi gr., 25 Anden Karakter 1; 2 Haud illaudabilis 2di gr. og 7 Anden Ka- rakter 2. 3 af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. Vinteren 1920—21. Alleso, William Inge- mann Sørensen (1913) 154% Haud ill. 1. Alsing, Svend Aage (1912) 162% Haud ill. 1. Ammitzbøll, Sigrid Elisa- beth (1914) 172% I-aud. Andresen, Sigurd (1916) 167 Laud. Barsøe, Axel Christian (1914) 149% Haud ill. 1. Bech, Holger Oluf Quist- gaard (1914) 170 Laud. Becker, Erik Emil (1914) 148% Haud ill. 1. Bendtsen, Axel Aag§ (1911) 146 Haud ill. 1. Bisgaard, Oluf (1915) 176 Laud. Bjerre, Mads Christian Andersen (1914) 170% Laud. Brun, Carl Adalbert Con- stantin (1915) 185 Laud. Briiel, Oluf (1915) 169 Laud. Brøndsted, Henning An- dreas (1915) 174% Laud. Carstensen, Tage Hen- ning (1914) 162 Haud ill. 1. Forum, Edgar Oscar (1914) 166 Laud. Frederiksen, Frederik Anton Julius (1909) 143% Haud ill. 2. Haastrup, Bertho (1914) 143% Haud ill. 2. Hagen, Carl Julius (1914) 169% Laud. Hansen, Jens Erik (1915") 164 Laud. Hemmet, Hans Folmer (1912) 167% Laud. Henriksen, Holger Steen (1915) 162 Haud ill. 1. Hilbert, Carl Aage (1916) 177 Laud. Hohwy, Johannes Evald (1913) 166% Laud. Hvass, Frants (1914) 172 Laud. Jacobi, Helge William (1915) 173 Laud. Jacobsen, Helge Thorsøe (1915) 169 Laud. Jensen. Frands Gerhard (1915) 172 Laud. Universitetets Eksaminer. 15 Jensen, Mads Sønder- gaard (1914) Kali, Christian Richardt 178 Laud. 15534 Haud. ill. 1. ill. 1. 168 Laud. 15934 Haud 182^2 Laud. 164 Laud. 15934 Haud ill. 1. 153^2 Haud ill. 1. 173 Laud. 182 3^ Laud. 184 >2 Laud. 151 34 Haud 201 >2 Laud. (1916^ Klingenberg, Henry (1916) Knudsen, Svend (1915) Larsen, Aage (1915) Lauridsen, Laurids Kri- stian (1915) Linde, Harald Julius (1915) Linde, Harry Theodor (1915) Lorentzen, Aage Martin (1913) Lund, Thorkil (1913) Lybye, Aage (1915) Meilbjerg, Ejnar (1916") Nielsen-Havsgaard, Jens Peter (1915) Olsen, Ejgil Niels Lau- rits (1914) Olsen, Tage Hjalmar (1915) Pedersen, Christian Ve del 1915) Pedersen, Jens Claus (1915) Petersen, Aage Johan Christian (1914) Petersen, Knud Honoré (1910) Rasmussen. Hans Frede- riksen (1915) 152 Rasmussen, Niels Carl Gustav Magnus (1913) 18334 Laud. Schepelern, Georg (1915) 17534 Laud. Schow, Aage (1911) 160 Haud Svendsen, Aage Vilhelm (1913) Svendsen, Hans Peter Edvard (1914) Tetens, Hans (1913) Thede, Henry (1915) Timm, Tage Ussing (1914) 168 Laud. Torn-Pedersen, Alf Hove (1915) 166 Laud. Troedsson, Alexius Truels Karl (1903) 160H Haud Vestberg, Carl Helge (1915) 17234 Laud. Vildrik, Folmer Theodor (1915) 16534 Laud. Willumsen, Niels (1913) 173 Laud. Wistoft, Knud Valdemar (1914) 155 Haud Wiirst, Karl (1912) 137 Haud Vohtz, Agnete Sophie (1914) 1813^ Laud. Zangenberg, Erik Frede- rik Gerhard (1913) 156 Haud ill. 1. 1623^ Haud ill. 1. 165 Laud. 156 Haud ill. 1. 165 Laud. 17934 Laud. 1653*2 Laud. Haud ill. 1. 151 Y-i Haud 161 Haud 177 Laud. 14234 Haud ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. Sommeren 1921. Ammitzbøll, Edvard Kindt (1904) 15834 Haud ill. 1. Andersen, Carl Frederik Gerner (1916) 176 Laud. 157 34 Haud ill. 1. 171 166 Laud. Laud. Anger, Kai (1913) 157 34 Haud ill. 1. Bjerre, Axel Møller (1913) 159 Haud ill. 1. Boesen, Helge Hans Boas (1915) 169 Laud. Borre, Johannes Imma- nuel (1913) 151 Haud ill. 1. Borring, Halfdan Hroar Eistein (1893) 150 Haud ill. 1. Christensen, Knud Frank- lin Pilgaard (1916) 1863^ Laud. Christiansen, Jørgen Pe- ter (1915) 164 34 Laud. Criiger-Hansen, Gerda Elisabeth (1914) 168 Laud. Delmar, Vilhelm Johan- nes (1917) 168 Første Karakter Eriksen, Peter Johannes Marius (1911) 14634 Haud ill. 1. Fabricius-Bjerre, Eigil (1916) 176 Laud. Frederiksen, Frederik An- ton Julius (1909) 153 34 Haud ill. 1. Fredholm, Jens Casper Ewald (1915) Hansen, Peder Christian (1909) Harbou, Niels (1915) Heise, Carl Leopold (1916) Herfelt, Jens Christian Andersen (1915) Herløv, Knud (1914) Hvidt, Valdemar (1915) 179 Høppermann, Aage Chri- stian Lutz (1908) 167 34 Laud. Høyrup, Frederik Her- mann (1915) 159 Haud ill. 1. Jarby1), Carl Christian Einar (1915) 14634 Haud ill. 1. Jensbve, Kristian Thøger (19i2) 161 Haud ill. 1. Jespersen, Helge Friis (1914) Johansen, Knud Harry (1915) Jæger, Poul (1916) Kiær, Henry Wiggers (1914) Kjelgaard, Kjeld Brix (1915) Koopmann, Fritz Hein- rich (1912) Larsen, Egede (1916) Larsen, Knud Georg Lun- dahl (1915) 181 Laud. Leth, Anton (1913) 15834 Haud ill. 1. Lynge, Kaj Aage (1914) 175 Laud. Møller, Carl Christian (1915) 173 Laud. Nielsen, Ernst Vogel (1915) 15034 Haud ill. 1. Nielsen, Holger Færø (1917) 164 Første Karakter. -Nielsen, Ingrid (1915) 17034 Laud. 177 Laud. 18534 Laud. 154 Haud ill. 1. Laud. 147 Haud ill. 1. 1603-2 Haud ill. 1. 17334 Laud. 14334 Haud ill. 2. 160 Haud ill. 1. 155 Haud ill. 1. 19634 Laud. *) Navnebevill. 1916; før: C. Chr. E. Sørensen. lo Universitetet 1920—23. Nielsen, Rasmus (1914) 172 % Første Karakter. Ostenfeld, Georg Hjalmar Viggo Laub (1916) 167 Laud. Pers, Otto Hans Louis (1915) 176% Laud. Petersen, Frits Otto Sven- strup (1916) 158% Haud ill. 1. Petersen, Olaf la Cour (1913) 156% Haud ill. 1. Salomonsen, Aage (1915"^ 156% Haud ill. 1. Schmidt, Niels Sørensen (1915) 175% Laud. Schouenborg, Helge Haunstrup (1913) 162 Haud ill. 1. Schwartz, Knud Valde- mar (1912) 141% Haud ill. 2. Stenderup, Hans Laurits (1909) 167 Laud. Sølling-Jorgensen. Helge (1908) 129% Haud ill. 2. Sorensen, Kai (1915) 167 Laud. Thede, Henry (1915) 153 Haud ill. 1. Thomsen, Ejnar Lunds- gaard (1913) 146% Haud ill. 1. Thomsen, Peter (1915) 168% Laud. Vinteren 1921—22. Arup, Henning Nyquist (1915") 175 Laud. Bagger, Karl Kristian (1916) 177% Første Karakter. Blum, Erik (1912) 165% Laud. Dahl, Jens Rudolph No- rup (1913) 170% Laud. Dalgaard, Frederik Mari- nus (1916) 179% Laud. Dybdal, Christen Chri- stensen (1917) 184% Første Karakter. Fabricius, Ragnhild Louise Kathrine Doro- thea Lindegaard Smidt (1916) 164% Laud. Friderichsen, Viggo Carl Salicath (1914) 149% Haud ill. 1. Garde, Saaby Christian (1915) 145 Haud ill. 2. Haastrup, Bertho (1914) 150 Haud ill. 1. Hansen, Hans Olaf (1916) 180% Laud. Herting, Hans Cai Thor- mod (1913) 166 Første Karakter. Kjærsgaard, Niels Julius Nielsen (1912) 169% Første Karakter. Krag, Christian Marinus Helmert (1917) 176 Første Karakter. Kristiansen, Johan Lau- rids Mikkelsen (1915) 166 Laud. Langkjær, Aage Axel (1916) 164 Første Karakter. Lauridsen, Herman Peter (1916) 152 Haud ill. 1. Lemming, Hans Peter (1917) 158% Anden Karakter 1. Liebe, Carl Axel Emil (1916) 162% Anden Karakter 1. Liisberg, Gunnar (1916) 171% Laud. Lindhardt, Valdemar Bendt Vincentz (1916) 166 Første Karakter. Lutken, Hans Christian Wegener (1915) 181 Laud. Markussen, Johannes Nygaard (1908) 148% Haud ill. 1. Mortensen, Jens Hemming (1916) 164 Laud. Møller, Birger Thomas Vilhelm Dons (1916) 179% Laud. Mørch, Alexis (1914) 171 Laud. Nielsen, Christen (1916") 174% Laud. Nielsen, Henry Anker- stjerne (1914) 167% Laud. Nielsen, Karla Andrea (1916) 159% Haud ill. 1. Nielsen, Svend Aage Schaldemose (1917) 164% Første Karakter. Nørgaard, Hans (1915) 173 Laud. Olsen, Johannes Frede- rik (1916) 174% Laud. Pedersen, Gunnar Brandt (1914i 160 Haud ill. 1. Pedersen, Johannes (1916) 165 Laud. Rasmussen, Hans Jørgen Svend (1915) 167 Laud. Rogersen, Karl Søgaard (1914^ 164 Laud. Rosman1), Jens Carlo Er- hard (1916) 164% Laud. Schouenborg, Helge Haunstrup (1913) 171 Laud. Sejersen, Aage (1912) 142% Anden Karakter 2. Silcowits-Hansen, Chri- stian (1914) 156 Haud ill. 1. Thomsen, Detlef (1916) 164% Laud. Thomsen, Harald (1914) 162% Haud ill. 1. Vestergaard, Harald (1916) 187 Første Karakter. Viuff, Hans Martin (1916) 177% Laud. Voigt-Larsen, Asger Eigil (1916) ' 180% Laud. Sommeren 1922. Boesen, Axel Plesner (1911) 151% Haud ill. 1. Bærentsen, Svend (1915) 165% Laud. Bøggild. Albert (1915) 146 Haud ill. 1. Carlsen, Bent Håkon Knud Egil (1916) 164 Laud. Christiansen, Svend Ole (1917) 152 Anden Kar. 1. -Clausen, Ida Marie Sofie Schow (1915) 161 % Anden Kar. 1. Dvinger2), Christian Hugo (1912) 152 Anden Kar. 1. Navnebevilling l9/» 1917; før J. C. E. Rasmussen. *) Navnebevis 17/< 1913; før: C. H. Sø- rensen. Universitetets Eksaminer. 17 Edlund, Frede (1913) 156% Haud ill. 1. Ellebye, Johannes (1916) 161 % Haud ill. 1. Engelsen, Richard Ul- strup (1913) 160 Haud ill. 1. Haase, Markus (1914) 164% Første Kar. Hansen-Ross (1917) 206 Første Kar. 111. Udmærk. Holherg, Christian Krog- Meyer (1917) 156 Anden Kar. 1. Holm, Ebbe (1914) 130 Haud ill. 2. Holst, Edvard Johan Valdemar (1916) 152 Anden Kar. 1. Holst-Knudsen, Viggo (1916) 179)4 Første Kar. Jarby1), Carl Christian Einar (1915) 172% Laud. Jensen, Holger Kristjan (1916) 159 Anden Kar. li Jepsen, Holger (1912) 171 Første Kar. Jørgensen, Aage (1916) 174% Første Kar. Kaae, Karl Kristian Arne Petersen (1917) 168 % Første Kar. Kardel, Johan Andreas (1916) 179 Første Kar. Kirk, Hans Rudolf (1916) 174% Første Kar. Kiær, v„ Rolf Hans Pe- ter Robert (1914) 168% Laud. Klausen, Arne Dahl- mann (1916) 167 Første Kar. Lanning2), Lars Hermod Skræntskov Larsen (1914) 180% Laud. Larsen, Carl (1917) 168 Første Kar. Larsen, Eivind Frederik Hans (1916) 181 Første Kar. Lotinga, Aage (1902) 170% Første Kar. Lund-Andersen, Svend (1916) 176% Første Kar. Melil, Holger Vissing (1915) 174 Første Kar. Moltke-Huitfeldt, Leon Nicolas Henri (1917) 157 Anden Kar. 1. Møller, Guido Leo John Christmas (1911) 169 Laud. Nielsen, Karla Andrea (1916) 172 Laud. Paulli, Kaj Henrik (1915) 176 Laud. Pedersen, Agnes (1917) 172 Første Kar. Pedersen, Harald (1916) 164 Laud. Richter, Einar Dankvart Andreas (1916) 178 Laud. Rosenstand, Gregers Daa (1915) 167% Laud. Schaeffer, Grant Wil- helm (1913) 159% Haud ill. 1. Tobiesen, Erik Frits (1917) 173% Første Kar. Waarst, Harald (1915) 157 % Haud ill. 1. Wulff, Poul Rudolph (1916) 144 Anden Kar. 2. *) Navnebevis 9/3 1916; før: C. C. E. Sø- rensen. 2) Navnebevis 15/7 1919; før L. H. S. Larsen. Universitetets Aarbog. Vinteren 1922—23 Gammel Ordning. Andersen, Peder(1917) 165% Første Kar. Bade-Hansen, Hans Hellmuth (1917) 173 Første Kar. Bredmose, Enevold (1916) 173 Første Kar. Carstensen, Viggo (1917) 171 Første Kar. Dencker, Poul Bruno Emmanuel (1918) 156% Anden Kar. 1. Frederiksen, Victor Hjal- mar Peter (1916) 157 Anden Kar. 1. Gotschalk, Johan Frede- rik (1914) 159 Haud ill. 1. Hansen, Kristian Martin Konrad (1917) 169 Første Kar. Harms, Svend Edvard (1916) 172 Første Kar. Henningsen, Viggo Vil- helm (1917) 167 Første Kar. Holm, Aage Gudmund (1«17) 172 Første Kar. Holstein, v., Jacob Fer- dinand Theodor Huno (1916) 161 Anden Kar. 1. Holten, Hans Emil (1916) 169% Førsle Kar. Jensen, Christian (1915) 167% Laud. Jensen, Kristian (1917) 159% Anden Kar. 1. Jensen, Kristian Johan- nes (1918) 169% Første Kar. Jerichow, Ernst Bern- hard' (1916) 168% Første Kar. Kampmann, Tage Hack- sen (1917) 148 Anden Kar. 2. Kjær, Svend Aage (1916) 164% Første Kar. Krog, Jens Gunnar Gott- lieb (1917) 165% Første Kar. Krog, Jørgen Arne Bern- hard (1917) 172 Første Kar. Nyrop, Orla Wulff (1917) 153% Anden Kar. 1. Poulsen. Gunnar Gregers (1918) 164% Første Kar. Prior, Aage (1916) 145% Anden Kar. 2. Ringsted, Knud Bjørn (1916) 164 Første Kar. Teist, Frederik Henrik (1917) 165% Første Kar. Thomsen, Arthur Ras- mus Mollerup (1917) 149% Anden Kar. 2. Thyssen, Peter Schjør- ring (1916) 147 % Anden Kar. 2. Uldall, Helmer (1915) 159% Haud. ill. 1. Ny Ordning. Christensen, Knud Emil (1919) 1705/« Første Kar. Flemin1), Karl Hansen (1911) 157 Anden Kar. 1. Larsen, Lars Olsen (1919) 172% Første Kar. Pedersen, Hans Peder (1919) 145V3 Anden Kar. 2. *) Navnebevis u/is 1918; før: K. Hansen. 3 20 Universitetet 1920—23. Efter at Schous Bo den 23. Februar 1918 var taget under Konkurs- behandling, blev der, da Olsen under visse Forhold vægrede sig ved at betale til Firmaet N. H. Bech, af dette i Boet nedlagt Paastand om at anerkendes som Ejer af det ovennævnte Belob af 6290 Kr. 09 Øre. Da denne Paastand ikke paa Grundlag af det da foreliggende kunde aner- kendes, erklærede Firmaet sig enigt i, at Olsen kunde indbetale hele sin fra Ivobet af Schous Forretning hidrorende Restskyld til Skifteretten, medens Sporgsmaalet om Firmaets Retsstilling i Boet henvistes til Af- gørelse ved Decision. Firmaets Paastand gaar nu ud paa at kendes berettiget til af det Beløb, som af Olsen er indbetalt til Konkursboet, at faa tilkendt et Belob af 6290 Kr. 09 Ore med de Renter, som Boet har indvundet af dette Belob. Inkassator i Boet har protesteret imod, at Firmaets Paastand tages til I* olge, idet han formener, at Firmaet hverken ved de den 6. November 1917 trufne Aftaler eller ved det senere i Anledning af Overdragelsen af Schous Forretning til Olsen passerede har faaet nogen Fortrinsret til det anforte Belob, men kun kan anerkendes som uprivilegeret Fordrings- haver i Boet efter nærmere Dokumentation af dets Tilgodehavende. Under Skiftedisputen er det oplyst, at Schou kun har fort een Konto for alt sit Mellemværende med Firmaet og paa denne har krediteret Firmaet for de Varer, der paastaas at være Konsignationsvarer, ganske paa samme Maade og med samme Udtryk som med Hensyn til andre Varer, han har kobt af Firmaet, ligesom han intetsteds paa Firmaets Konto har gjort noget Notat vedrorende Jernlageret. Det er ligeledes oplyst, at Firmaet vel efter 6. November 1917 har oprettet en ny Konto for Fallenten for Varer i Konsignation, men desuagtet har afskrevet Be- lob, der skulde opfores paa den nye Konto, paa den gamle, ligesom heller ikke Firmaet nogetsteds i sine Boger har gjort noget Notat vedrorende Jernlageret. Hvorvidt bor der gives Firmaets eller Boets Paastand Medhold og med hvilken Begrundelse? 2) Almindelig Opgave. 1. Hvorvidt har Manden overfor Hustruen en Pligt til at forsørge hende, naar de ikke lever sammen (uden dog at være separeret eller skilt)? 2. Grosserer Axel Simonsen, der sad i uskiftet Bo med sin Datter, Emmy Simonsen, tiltransporterede Froken Hulda Hansen nogle Kredit- foreningsobligationer til et samlet Belob af 14000 Kr., og indgik 14 Dage derefter Ægteskab med hende, idet de ved Ægtepagt, oprettet og tinglæst et Par Dage forinden Ægteskabet, havde bestemt, at nævnte Obligationer skulde være hendes Særeje. Paa Skiftet — der begyndtes Dagen for Ægte- skabets Indgaaelse—mellem ham og Emmy Simonsen, protesterede denne, hvis Mødrenearv bortset fra eventuel Andel i nævnte 14000 Kr. kun ud- gjorde 900 Kr., mod bemeldte Transport og krævede denne omstodt som ugyldig og de 14000 Kr. inddraget under Skiftet mellem hende og Fa- deren. , Hvorledes afgores denne Tvist? 3. A lejede fra April 1914 et Lagerlokale til B., men ved en Igge Drengen dens Belob som en Gave, i ethvert Tilfælde maatte be- tragtes som en Dodsgave, der maatte være ugyldig, dels fordi de lov- befalede Former for Dodsgaver ikke vare iagttagne ved dens Oprettelse, dels fordi Soren Pedersen paa Grund af Reglen i D. L. 5—2—71 ikke gyldig kunde give Drengen en Dodsgave. For det Tilfælde, at Obliga- tionen ikke desto mindre maatte være at anse som et gyldigt Gavelofte, nedlagde Anna Hansen subsidiært Paastand om, at der i Soren Peder- sens Lod i Fællesboet fradroges Erstatning til Sidse Marie Pedersens Lod i Anledning af Gaven, idet hun henviste til, at Fællesboet ifolge det under Skiftet oplyste ved Nytaar 1916 havde haft en Nettoformue af 60,000 Kr. Men mod denne Paastand protesterede Knud Pedersen, idet han hævdede, at Anna Hansen var uberettiget til at stille et saadant Krav. Hvad angik Testamentet af 5. December 1917, hævdede Knud Pe- dersen og Anna Hansen, at Fællestestamentet maatte lægges til Grund ved Boets Opgørelse, da Soren Pedersen havde været uberettiget til en- sidig at tilbagekalde det af ham og hans Hustru i Fællesskab oprettede Testamente. Hvorledes bør disse Tvistemaal afgøres og med hvilken Begrundelse? 2) Almindelig Opgave. 1. Hvilket Omfang har en mindreaarig Per- sons Raadighed over Selverhverv? 2. I hvilke Tilfælde udgor Slægtskab og Svogerskab en dispensabel Hindring for Ægteskab, og hvem kan give Dispensationen? 3. I Efteraaret 1920 modtog Grosserer Sorensen i Aarhus fra en Hr. Kristensen i Kobenhavn et Brev, hvori Kristensen anmodede Sørensen om snarest at sende ham 10 Tdr. Kartofler. Sørensen lod straks en af sine Kuske kore Kartoflerne ned til Havnen, hvor de blev afleveret til Dampskibsekspeditionen. Denne lod dem foreløbig ligge paa Kajen. Da der samme Dag uventet udbrød en Strike, viste det sig umuligt at faa Kartoflerne bragt om Bord, og i den følgende Nat blev det saa haard Frost, at Kartoflerne blev forringet betydeligt. Dagen efter blev de ind- Universitetets Eksaminer. 27 ladet, men Skibet forliste undervejs. Der sporges nu, om Kristensen kan vægre sig ved at betale Kobesummen. 4. A., der for 1 Aar fra April Flyttedag 1912 havde lejet en køben- havnsk Villa af B., blev efter Aarets Udlob boende i Villaen, uden at der blev oprettet ny Lejekontrakt, og betalte et Fjerdingaars Leje med samme Beløb som i det foregaaende Aar. Midt i Juni 1913 flyttede A. og tilkendegav samtidig B., at han ikke ønskede at benytte Villaen mere. Kan B. kræve noget yderligere betalt af A.? 5. Husejer Hansen gav ved Pantebrev af 11. Juni 1911 Rentier Larsen Pant i en Forretningsejendom i Kobenhavn. Den 1. August s. A. udlejede han uopsigelig i 10 Aar et Lokale i samme Ejendom til Gros- serer Berg. Pantebrevet blev tinglæst den 5. August s. A. Lejekon- trakten tinglæstes den 12. August. Behøver Panthaveren at respektere Lejeretten? 6. Hvilke er de subjektive Betingelser for Bigamiforbrydelsen? 7. Da M. havde bragt i Erfaring, at P. uden Foje havde udspredt ærerørige Sigtelser om hans Hustru, opsøgte han P.; i sin Forbitrelse over P.s Adfærd tildelte ham denne nogle Slag i Ansigtet og bevægede ham ved Trusel om Sagsanlæg til at underskrive et Dokument, hvori han dels tilbagekaldte de nævnte Sigtelser, dels forpligtede sig til som Oprejsning for den M.s Hustru tilføjede Fornærmelse at betale 100 Kr. til hende. Hvorvidt og i bekræftende Fald efter hvilke Straffebestem- melser kan M. straffes? 8. Hvorvidt kan Værnetingsvanskeligheder være en Hindring for Kumulation af borgerlige Sager? 9. a) Kan den, der i forste Instans er optraadt som Interveniant i en borgerlig Sag, iværksætte Anke? b) Kan den, der ikke har interveneret under Behandlingen af en borgerlig Sag i første Instans, intervenere i Appellen? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Under hvilke Betingelser har udenfor Kontrakts- forhold en Person Pligt til at erstatte Skade, der er foraarsaget af andre? Tingsret: Hvorvidt har Panthaveren ved viljebestemt Pant, naar Pantet gaar til Grunde, nogen Ret til de herved opstaaede Erstatnings- eller Forsikringskrav. 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Civilret I: Hvorvidt kan den, som er skilt fra sin Ægtefælle, indgaa nyt Ægteskab? Retspleje: Hvorvidt kan Formuerettigheder ved privat Viljesbestem- melse undtages fra Eksekution? Strafferet. At fortolke Straffelovens § 66. Statsret: Hvilken statsborgerlig Stilling indtager en dansk Mand, der, før Lov 19. Marts 1898 traadte i Kraft, er blevet Statsborger i en fremmed Stat, og hvorledes er hans Hustrus og Børns statsborgerlige Stilling? 28 Universitetet 1920—23. Sommeren 1922. 1) Konkret Opgave. Den i Kobenhavn bosiddende norske Kobmand Aamot drev under Verdenskrigen en Del Spekulationsforretninger, navnlig ved Kob og Salg af Skibsaktier, hvorved han som Bankforbin- delse fortrinsvis benyttede Andresens Bank i Kristiania, men lejligheds- vis ogsaa andre Banker. I 1917 havde han saaledes bl. a. sogt Forbin- delse med Den norske Handelsbank i Kristiania, der ogsaa — efter at have indhentet fuldt tilfredsstillende Oplysninger om hans økonomiske Forhold — var villig til at udfore hans Ordrer; nogen Forretning mel- lem dem kom dog ikke i Stand. Mandag den 11. November 1918 om Eftermiddagen afsendte Aamot fra Kobenhavn følgende Telegram til Kristiania: »Dersom fast og sti- gende, behag indkobe 15,000 Amerikalinjen, 12,000 Bergenske og 10,000 Xordenfjeldske med fast Kobeordre indtil videre«. Som Adressat var ment Andresbank (Telegramadresse for Andresens Bank), men Adres- sen var af Aamot skrevet meget utydeligt, saa at Telegrafvæsenet i Kobenhavn læste og telegraferede den som Andelsbank. I Kristiania antog Telegrafvæsenet, da der ikke findes nogen Andelsbank i Kri- stiania, at et »H« var udfaldet, og sendte Telegrammet, saaledes rettet, til Den norske Handelsbank, i Kristiania, hvis Telegramadresse er Handelsbank. Denne Bank modtog Telegrammet Tirsdag Morgen d. 12. og indkøbte straks samme Dag paa Borsen to Poster af de i Telegram- met nævnte Aktier, nemlig 15,000 Amerikalinjen og 8000 Nordenfjeldske. Herom udfærdigede Banken Slutsedler, som tilstilledes Aamot, der imid- lertid i Skrivelse af 14. November svarede, at det maatte bero paa en Fejltagelse, da han ikke hidtil havde drevet Forretninger med Banken. Handelsbanken solgte derefter Aktierne, men da Kurserne nu under Indflydelse af Yaabenstilstanden var faldende, fremkom herved et Tab af 3350 Ivr., som Banken krævede betalt af Aamot, efter at den ved Henvendelse til det danske Telegrafvæsen havde faaet bekræftet, at Telegrammet virkelig var afsendt af ham. Da Aamot vægrede sig ved at betale, anlagde Banken Sag mod ham ved Sø- og Handelsretten i Kobenhavn til Betaling af det nævnte Belob tilligemed Renter 6 °/o aarlig og Sagens Omkostninger. Aamot paastod sig frifunden og tillagt Sagens Omkostninger, idet han gjorde gældende, at han ikke kunde være ansvarlig for, at Telegrafvæsenet baade i København øg Kristiania havde forandret Adressatens Navn, at Handelsbanken havde udvist Let- sindighed ved i Tillid til Telegrammet at foretage Indkøb for en Person, som den ellers ikke havde Forretningsforbindelse med, og at Indkøbet i hvert Fald ikke burde være foretaget, fordi Aktiernes Kurser ikke havde været fast og stigende. I sidstnævnte Henseende oplystes under Sagen, at Andresens Bank, overfor hvem Aamot i Skrivelse af 13. No- vember havde refereret til Telegrammet, i Skrivelse af 16. November havde svaret ham, at selv om den havde mødtaget Telegrammet, havde den ikke kunnet udføre Ordren, da Markedet var uden tilstrækkelig fast Tendens. Om Skibsaktiemarkedet i Ugen fra den 4. til den 9. November var oplyst, at der efter Vaklen i Ugens Begyndelse om Onsdagen var hausse med stor Omsætning, Torsdag fremdeles fast og stigende, Fre- dag lidt uensartet, Lørdag atter meget stabil. Efter Ugens Borsoversigt var der Tegn paa, at Markedet i det hele bevægede sig opover. Mandag Universitetets Eksaminer. 29 den 11. November var Kurserne højere og stigende, men om Tirsdagen var de straks ikke lidt lavere, men med stigende Tendens i Lobet af Borstiden, uden dog at naa Mandagens Slutkurs. Der onskes en nærmere begrundet Redegørelse for, hvilket Udfald Retstvisten bør faa. Herunder maa ogsaa oplyses, om positive Retsfor- skrifter har Betydning for Afgørelsen. 2) Almindelig Opgave. 1. Værgen for en 16-aarig Dreng laaner af en Ven 1000 Kr., idet han samtidig meddeler, at Pengene skal anvendes til Drengens Underhold i det kommende Aar. Værgen anvender imid- lertid ikke Pengene paa denne Maade, men indkober i Stedet for for Drengens Regning en Aktie, som han afleverer i Overformynderiet. Hæfter Drengen for Gælden paa de 1000 Kr.? 2. Kan Moderen til et udenfor Ægteskab født Barn retsgyldig over- drage Barnefaderen Forældremyndigheden over Barnet eller give Afkald paa at kræve Underholdsbidrag af ham til Barnet? 3. I 1910 lejede Skrædder L. i en S. tilhørende Ejendom en Lejlighed paa sædvanlige Tidsvilkaar og saaledes, at Lejen skulde betales halv- aarsvis forud. Midt i Juni 1913 solgte S. Ejendommen til K. I den i Efteraaret samme Aar forfaldende Leje, 600 Kr., krævede L. overfor K. afkortet 500 Kr., som han havde tilgode hos S., nemlig 300 Kr. for Klæ- der, leverede i Maj s. A., og 200 Kr. for en nødvendig Reparation, som han først i Juni s. A. havde ladet udføre efter forgæves at have anmodet S. om at udføre den. Behøver K. at finde sig i denne Afkortning? 4. Hvorvidt hæfter en Person, der har kautioneret for Gæld, der er stiftet ved Retshandel af en 23-aarig paa egen Haand? 5. Kan Servituter stiftes ved Hævd? 6. Udelukkes en Doms Gentagelsesvirkning ved nogen af følgende Omstændigheder: a) at Dommen kun kender skyldig i Forsøg paa ved- kommende Forbrydelse, b) at Straffen ved Dommen er nedsat som Følge af særlige Strafnedsættelsesgrunde, c) at den dømte har unddraget sig Udstaaelsen af Straffen ved Flugt, d) at han er bleven fritaget for den ved Benaadning? 7. Medens M. betlede i Gaardejer N.s Ejendom, satte han sig i Be- siddelse af en N. tilhørende Tobakspibe, hvilken det var hans Hensigt at tilbagelevere, naar han havde fundet sin egen, som han havde tabt paa Landevejen. Under Eftersøgningen af sin Pibe tilegnede M. sig nogle Æg fra et i Naboejendommen værende aflaaset Hønsehus, igen- nem hvis Luge han krøb. Da han herefter ikke turde bringe N. dennes Tobakspibe tilbage, tog han den med sig og beholdt den. Efter hvilke Straffebestemmelser kan M. straffes? 8. Under en Udlægsforretning protesterer Rekvisitus mod, at der gøres Udlæg i nogle Løsøreeffekter, idet han gør gældende, at disse til- hører hans Fader, men Fogden forkaster hans Protest. Hvis Rekvisitus vil søge denne Afgørelse omstødt, eller hvis hans Fader, der først bag- efter faar at vide, at der er gjort Udlæg i hans Ting, vil gøre sin Ret til disse gældende, hvilken Vej maa de da gaa? 9. Kan en ufuldmyndig Part aflægge Partsed, eller kan Værgen eller Kurator aflægge Eden paa den umyndiges eller mindreaariges Vegne? 30 Universitetet 1920—23. 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: I hvilket Ojeblik gaar ved Løsørekøb Faren for Salgsgenstanden over til Koberen, og hvilken Betydning har det, om Sælger eller Kober bærer Faren? Tingsret: Hvad kræves der til Stiftelse af Haandpant? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Civilret I: Hvilke Formuerettigheder bliver fælles, naar Ægtefæller ikke har oprettet Ægtepagt? Strafferet: Hvilke er Betingelserne og Grænserne for lovligt Nød- værge efter dansk Ret? Retspleje: At fortolke Konkursloven §§ 20 og 21, jfr. Lov 20. Marts 1901 § 1. Statsret: I hvilket Omfang kan Kongen opløse Folketinget, og hvori bestaar Retsvirkningerne af en saadan Oplosning? Vinteren 1922—23. 1) Konkret Opgave. Fhv. Proprietær Axel Johansen af Frederiks- berg solgte i 1899 ved Kobekontrakt til en »Udstykningsforening« sin i 1886 erhvervede Gaard »Mariedal«, Matr. Nr. 1, 29 og 30 af Thorslunde, Kundby Sogn, Tudse Herred. I Salget medfulgte to til Gaarden stodende Jordlodder, der i sin Tid var blevet særskilt matrikulerede under Matr. Nr. 31 og 1 b af Thorslunde, og som i en lang Aarrække af de skiftende Ejere af Mariedal var blevet benyttede til Græsning; men da Johansens Adkomst paa Mariedal ikke omfattede disse Jordlodder, til hvilke der overhovedet aldrig var blevet tinglæst nogen Adkomst, overdrog han sin Søstersøn, Overretssagfører J. Olsen af Kobenhavn, der ifølge Afregning angaaende en anden Ejendomshandel var ham skyldig til Rest ca. 2700 Kr., paa sine Vegne at erhverve Ejendomsdom paa de to nævnte, under Merløse-Tudse Herreders Jurisdiktion horende Jordlodder. For at be- grænse Omkostningerne herved substituerede Olsen uden Bemyndigelse fra Johansen og uden at underrette ham derom en stedlig Sagfører, nemlig Overretssagfører P. Lund af Holbæk, til at udføre den paagæl- dende Ejendomssag. Efter den i denne udtagne offentlige Stævning mødte to Gaardejere fra Thorslunde og oplyste, at de ommeldte to Jord- lodder fra gammel Tid af havde været Gade jord, der tilhørte samtlige Bymænd i Thorslunde i Forening, medens Ejeren af Mariedal for sig og efterfølgende Ejere af denne Gaard ved et i 1837 indgaaet saakaldet »Forlig« havde faaet Ret til Brugen af dem mod Forpligtelse til at svare Bymændene i Thorslunde nærmere bestemte aarlige Naturalydelser, hvilke Ydelser imidlertid i Johansens Besiddelsestid upaatalt ikke var blevet erlagte. I Henhold hertil nedlagde de to Gaardejere Indsigelse mod, at der gaves Johansen Ejendomsdom paa Jordlodderne; men efter langvarige Forhandlinger med Lund erklærede de sig villige til at fra- falde Indsigelsen mod en Affindelsessum af 207 Kr. Om dette Tilbud underrettede Lund i Skrivelse af 12. August 1901 Olsen med Indstilling om, at det blev akcepteret; men Olsen — der maa antages paa dette Tidspunkt at have været insolvent — lod trods gentagne Paamindelser fra Lunds Side intet hore fra sig, før Lund den 12. Februar 1902 tele- Universitetets Eksaminer. 31 fonisk meddelte ham, at de to Gaardejere var hos ham (Lund) og er- klærede, at hvis den forlangte Affindelsessum ikke straks blev betalt, vilde de den følgende Dag, til hvilken Dag Ejendomssagen var blevet udsat, indlade den til Doms med deres Protest. Olsen anmodede da i Samtalens Løb Lund om at udlægge Beløbet, hvilket denne derefter gjorde, hvorpaa den søgte Ejendomsdom den 20. s. M. blev meddelt Johansen og derefter tinglæst paa Mariedals Folio i Pantebogen. Faa Dage forinden var Olsen som en økonomisk ødelagt Mand røm- met af Landet og hans Bo taget under Konkursbehandling, og da Boet antoges intet at ville udbringe til Fyldestgørelse af de uprivilegerede Fordringshavere, sendte Lund Regning til Johansen dels paa 84 Kr. 53 Øre for Salær, Retsafgifter m. m. i Anledning af Ejendomssagen, dels paa de til de to Gaardejere udlagte 207 Kr. Johansen nægtede imid- lertid at betale Regningens Beløb, hvorfor Lund anlagde Sag mod ham til Betaling af 291 Kr. 53 Øre. Idet Lund under Sagen fremlagde en Erklæring fra Konkursboet om, at de nævnte Beløb ikke var debiterede Johansen paa hans Konto i Olsens Hovedbog, og at Boet ikke heller agtede at afkræve Johansen Beløbene, eftersom Retsafgifterne m. m. var udredede af Lund, ligesom denne havde haft det personlige Arbejde ved Ejendomssagens Udfø- relse for Johansen, gjorde Lund til Støtte for Søgsmaal gældende, at han bl. a. herefter med Hensyn til de to Beløb maatte anses for at være ind- traadt i Olsens Retsstilling overfor Johansen. Med Hensyn til hans Ud- læg af de 207 Kr. gjorde han dernæst særlig gældende, at enPaakendelse af Ejendomssagen med den af de to Gaardejere under samme fremsatte Indsigelse maatte — hvilket under Sagen blev erkendt af Johansen — have faaet det Udfald, at Ejendomsdom var blevet nægtet Johansen, hvorved denne vilde være ifaldet et betydeligt Hjemmelsansvar overfor Køberne af Mariedal. Johansen, der paastod sig frifunden, gjorde til Støtte herfor gæl- dende, at der overhovedet ikke var kommet noget Retsforhold mellem ham og Lund til Eksistens, og hævdede subsidiært, at han, selv om Lund overfor ham havde erhvervet Ret til de to Beløb, maatte blive at frifinde som Følge af sit Tilgodehavende hos Olsen. Hvorledes og med hvilken Begrundelse afgøres de foreliggende Tvistepunkter? 2) Almindelig Opgave, i. Hvorvidt kan Ægtefæller uden Ægtepagt tegne Livrenter til Fordel for hinanden? 2. Hvilke Habilitetsbetingelser kræves der til Indgaaelsen af en akvisitiv eller renunciativ Arvepagt? 3. En Gaardejer sælger en Hest til en Hestehandler, idet han dog forbeholder sig Ejendomsretten, indtil Købesummen er fuldt betalt. Før dette er sket, sælger Hestehandleren Hesten videre til en Tredjemand, der er i god Tro. Kan Gaardejeren søge Hesten tilbage fra denne? k. Hvor vidt frigøres Kautionisten ved, at Fordringshaveren giver Skyldneren Henstand med Betalingen? 5. Hvad forstaas ved »Fautfragt« og »Dødfragt«, og hvor vidt finder Sølovens Regler om Fragt Anvendelse paa disse Ydelser? 32 Universitetet 1920—23. 6. En Nordmand har under Gennemrejse i Sverrig begaaet Indbrud i en Juvelérbutik og derved stjaalet et Antal Guldringe. Disse sælger han senere under et midlertidigt Ophold i Kobenhavn. Kan han her i Landet straffes for dette Forhold og i saa Fald efter hvilke Straffebe- stemmelser? 7. Hvorledes straffes den, der anstifter en Moder til at dræbe sit uægte Barn straks efter Fodsien? 8. Hvor vidt er Læger udelukkede fra eller fritagne for at aflægge Vidneforklaring? 9. Umiddelbart efter at en Dom har frakendt A. Ejendomsretten over en Losoreting, sælger han den til B., der intet kender til Dommen. Maa B. respektere denne Dom, og kan den eventuelt eksekveres hos ham? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: At fremstille Reglerne om Regres imellem flere, der ved Lofte eller skadegørende Handling har paadraget sig solida- risk Ansvar. Tingsret: Hvorvidt bortfalder Underpanterettigheder i fast Ejendom ved 20-aarig Hævd? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Civilret /: At udvikle Reglerne i Lov Nr. 75, 7. April 1899 § 13, 1ste Stk. Strafferet: Hvorvidt kan Domme, afsagte i Henhold til en ældre Lov, have Gentagelsesvirkning paa en Forbrydelse, der bliver at bedomme efter en senere Lov? Retspleje: Hvorvidt tilkommer der udenlandske Domme materiel Retskraft eller Eksekutionskraft her i Landet? Statsret: Paa hvilke Maader kan en foreløbig Lovs Gyldighed op- hore? Sommeren 1923. 1) Konkret Opgave. Landmand Niels Hansen, der til Oprettelse af et Statshusmandsbrug havde erholdt Tilsagn om et Laan af Statslaane- fonden paa 2880 Kr. og et Laan af Statskassen paa 4320 Kr., ialt 7200 Kr., underskrev den 19. Juni 1913 sammen med Gaardejer Jens Jensen en Købekontrakt, ved hvilken han for en Kobesum af 4062 Kr. 50 Øre af- købte sidstnævnte en Parcel af hans Ejendom Matr. Nr. 12 a af Bred- strup. Den 1. Februar 1914 udstedte Sælgeren til Koberen Skøde paa Parcellen, der da var blevet skyldsat som Matr. Nr. 12 d af Bredstrup. I Skødet hed det, at Kobesummen var blevet berigtiget, hvad dog ikke var Tilfældet, hvorimod det ved Udstedelsen af Skodet var blevet aftalt, at Kobesummen skulde udbetales til Sælgeren ved Hjælp af de oven- nævnte Laanesummer, naar disse efter Skødets Ekspedition fra Ting- læsning kom til Udbetaling. Under s. D. blev der af Køberen til de oven- nævnte Laangivere udstedt Panteobligationer for Laanene med Panteret i Parcellen. Endelig udstedte Hansen ligeledes den 1. Februar 1914 til Godsforvalter A. Christensen, — der oprindelig var Sælgerens, senere Universitetets Eksaminer. 33 tillige Koberens Tillidsmand ved Kobets Ordning, — en Fuldmagt, ved hvilken han bemyndigede Christensen »til med Substitutionsret at mod- tage og kvittere« for Laanene. Fuldmagten blev af Christensen den 3. s. M. forsynet med saalydende Paategning: »For mig substitueres Banken for Fredericia og Omegn i Frede- ricia. A. Christensen.« Samme Dag overleverede Christensen Fuldmagten og de ovrige ovennævnte Dokumenter til den i Paategningen omtalte Bank, der sam- tidig paa hans Begæring udbetalte ham et Belob af 5000 Kr., som han overfor Banken erklærede at skulle bruge dels til Berigtigelse af Kobe- summen for Parcellen, dels til Betaling af Haandværkerudgifter ved- rorende denne Ejendom. For Belobets Modtagelse udstedte han sam- tidig en Kvittering, hvori Belobet erklæredes at være udbetalt ham af Banken »a conto Laanesag Niels Hansen, Bredstrup«. Banken sendte derefter Skodet og Panteobligationerne til Tinglæsning og erholdt, efter at denne havde fundet Sted, Laanesummerne udbetalt ved Vejle Amt- stue den 26. Marts 1914. Den næste Dag sendte Banken Afregning til Christensen uden at give Niels Hansen nogen Meddelelse om det pas- serede. Ifolge Afregningen fradrog Banken i den samlede Laanesum, stor 7200 Kr., foruden de ovennævnte allerede udbetalte 5000 Kr. end- videre Renter deraf med 44 Kr. 38 Øre, samt i Provision og Godtgørelse for Porto ialt 13 Kr. 25 Øre. Det herefter resterende Belob af 2142 Kr. 37 Øre krediterede Banken Christensens Konto i Banken. Ligeledes den 27. Marts 1914 afgav Christensen Kvittering til Banken for at have mod- taget »Afregning over Niels Hansen af Bredstrup's Sag med tilhorende Kobekontrakt med Skode fra J. Jensen til Niels Hansen paa Matr. Nr. 12 d af Bredstrup, samt Nettoprovenuet 2142 Kr. 37 Øre.« I Juni 1914 afgik Christensen efter 3—4 Maaneders Sygeleje ved Døden uden at have foretaget nogen Afregning med Hansen og uden at have betalt Kobesummen for Ejendommen til Sælgeren. Det viste sig, at hans Bo var insolvent, og at han havde forbrugt Laanebeløbene til egen Fordel uden at lade Hansen tilflyde nogen Del af dem, bortset fra nogle Belob paa tilsammen 700 Kr., som han havde anvendt til Ind- frielse af nogle Hansen paahvilende Gældsposter, der ikke vedrørte Ejendomskøbet. Ved Forligsklage af 14. Juli 1914 anlagde Hansen Retssag mod Ban- ken til Betaling af 7200 Kr. med Fradrag af det ovennævnte Provisions- og Portobeløb af 13 Kr. 25 Øre, altsaa til Betaling af 7186 Kr. 75 Øre med Renter 5°/0 aarlig fra Dagen for Laanenes Udbetaling til Banken den 26. Marts 1914. Banken paastod sig frifunden. Tvisten mellem Parterne drejede sig om, hvorvidt Banken under de foreliggende Omstændigheder kunde anses at have haft Hjemmel til med bindende Virkning for Hansen at foretage de ovennævnte Ud- betalinger til Christensen, eller om Udbetalingerne maatte anses fore- tagne paa Bankens egen Risiko som Forstrækninger, ydede Christensen personlig. Hvilke Betragtninger kan Parterne antages at gøre gældende til Støtte for deres Paastande, og hvorledes og i Henhold til hvilke retlige Synspunkter vil Sagen være at afgøre? Universitetets Aarbog. 5 31 Universitetet 1920—23. 2) Almindelig Opgave. 1. I hvilket Omfang kan frasepareret Hustru rejse Krav paa Underholdsbidrag i Mandens Døds- eller Konkursbo? 2. A. efterlader ved sin Dod Enke, to Sonner og en Datter. Han har levet i fuldstændigt Formuefællesskab med sin Hustru, og Fællesboet andrager i Dødsfaldets Ojeblik 100,000 Kr. De to Sonner har hver mod- taget 3000 Kr. i Arveforskud. Hvorledes bliver Boet at dele, og i hvilket Forhold kommer Arvingerne, der vedgaar Gælden, til at hæfte for A.s Gæld? 3. Har Underpanthaveren i fast Ejendom Panteret til Sikkerhed for Renter? I bekræftende Fald: Hvorledes er denne Panteret beskyttet? 4. Den 1. Januar 1922 indtræder A. som ansvarlig Deltager i et mellem B og C bestaaende ansvarligt Interessentskab. Dette har en Kassekredit i Provinsbanken, og skylder den 1. Januar 1922 Banken 50,000 Kr. paa Kassekrediten. I Lobet af 1922 indbetaler Interessent- skabet i forskellige Poster 60,000 Kr. til Banken, men hæver i Lobet af samme Tidsrum ialt 80,000 Kr., saaledes at Gælden den 1. Januar 1923 andrager 70,000 Kr. Kan Banken holde sig til A. for hele dette Belob eller for en Del deraf? 5. En Tiltalt har gjort sig skyldig i Voldtægt og Voldtægtsforsøg overfor sin Hustrus udenfor Ægteskab fødte 15-aarige Datter. Efter hvilke Bestemmelser kan Tiltalte straffes? 6. Bortfalder Bødeansvar ved den skyldiges Dod? 7. a) Gælder der for borgerlige Sager særlige Regler om Parters Udelukkelse fra eller Fritagelse for at give Forklaring for Retten? b) Kan en Part i en borgerlig Sag tvinges til at mode og afgive For- klaring for Retten? 8. Hvilken Betydning har Tinglæsning af et paa Auktion over fast Ejendom meddelt Hammerslag? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Hvorvidt og med hvilken Retsvirkning kan Retten efter en fra begge Sider uopfyldt gensidig Kontrakt transporteres til Tredjemand? Tingsret: Hvorvidt er Pant i alt, hvad man ejer og ejendes vorder, og Pant i Tingsindbegreb — være sig alene eller i Forbindelse med fast Ejendom — gyldigt efter dansk Ret? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Civilret I: At fortolke Lov Nr. 130, 27. Maj 1908 § 14 2.—6. Stk. jfr. Lov Nr. 113, 29. April 1913. Strafferet: Hvad forstaas ved concursus idealis, og hvorvidt behand- les dette Forhold i dansk Ret efter Reglerne om Sammenstod af Forbry- delser? Retspleje: Hvilke Regler gælder der, bortset fra Loven om Køb paa Afbetaling, om Adgangen til at foretage Ind- og Udsættelsesforret- ninger? Statsret: At fremstille de særlige Regler, der gælder om gifte Kvin- ders Erhvervelse og Fortabelse af dansk Indfødsret. Universitetets Eksaminer. 35 b. Den statsvidenskabelige Eksamen. Vinteren 1920—21: Der indstillede sig 6 6 fuldendte Eksamen. Sommeren 1921: - — -11 11 — — lait indstillede sig 17 17 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 12 Laudabilis og 5 Haud illaudabilis lmi gr. Vinteren 1921—22: Der indstillede sig 9 9 fuldendte Eksamen. Sommeren 1922: - — 6 6 — — lait indstillede sig 15 15 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 10 Laudabilis, 4 Haud illaudabilis lmi gr. og 1 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1922—23: Der indstillede sig 11 10 fuldendte Eksamen. Sommeren 1923: - — 9 8 — — lait indstillede sig 20 18 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 13 Laudabilis, 4 Haud illaudabilis lmi gr. og 1 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1920—21. Frolich, Einar Jacob Stampe (1911") 174 Haud. ill. 1. Kjær, Edith Margrethe (1914) 179 Laud. Korsgaard, Christian Otto (1913) 176 Laud. Lindholm, Erik (1913) 176 Laud. Nielsen, Aage Christian (1913) 168 Haud ill. 1. Riisager, Knud Aage (1915) 164 Haud ill. 1. Sommeren 1921. Bonde, Christen Nielsen (1915) 188 Laud. Dalgaard, Knud Pedersen (1914) 196 Laud. Hatt, Helga Margrethe (1913) 195 Laud. Jensen, Johannes (1915) 170 Haud ill. 1. Junker, Thomas Henrik Thingberg (1915) 195 Laud. Larsen, Hans Lavrits Al- bert (1916) 176 Laud. Petersen, Axel Schjellerup (1913) 179 Laud. Prætorius, Stephan Hen- rik (1915) 177 Laud. Rambusch, Erik Reinhardt (1916) 193 Laud. Schiøttz-Christensen, Eja (1913) 165 Haud ill. 1. Sørensen, Kai Enevold (1916) 186 Laud. Vinteren 1921—22. Hartogsohn, Siegfried (1916") 195 Laud. Holm, Axel Christian (1916) 189 Laud. Hostrup-Schultz, Jens Fre- derik Theodor (1912) 190 Laud. Jensen, Peder Frederik Koch (1915) 180 Laud. Mortensen, Christian Ul- rich (1916) 193 Laud. Olsen, Axel Johannes (1915) 167 Haud ill. 1. Rasmussen, Ejner Sehested (1915) 178 Laud. Skvtte1), Kaj Flemming (1904) 159 Haud ill. 1. Tork, Jens Alfred (1915") 171 Haud ill. 1. Sommeren 1922. Bulow, Fritz Wilhelm von (1917) 200 Laud. Huusom, Kai Erik Marius (1914) 191 Laud. Jensen, Carl (1916) 182 Laud. Lehmann, Harald Ludvig Johannes (1915) 126 Haud ill. 2. Riber, Tage Beck (1914) 184 Laud. Zahlmann, Svend (1916) 156 Haud ill. 1. Vinteren 1922- Andersen, Carl Louis (1917) -23. 173 l) Bevilling: J1/a 1907; før: gensen. Haud ill. 1. K. F. Jør- 36 Universitetet 1920—23. Begtrup, Aksel Lange (1917) 194 Laud. Hansen, Erhard Cornelius (1917} 169 Haud ill. 1. Kringelmose1), Karl Jen- sen (1916) 185 Laud. Lissner, Ove (1916) 184 Laud. Raskov, Hans Ludvig Chri- stensen (1917) 192 Laud. Rasmussen, Karl (1916) 196 Laud. Rasmussen, Svend Aage Albrecht (1917) 176 Laud. Schoch, Aage (1917) 176 Laud. Stjernquist, Henry (1918) 188 Laud. *) Navnebevis u/u 1920; for K. Jensen. Sommeren 1923. Bech, Gustav Theodor Ole (1917) 201 Laud. Rogehjerg, Ernst Rasmus (1916) 171 Haud ill. 1. Iversen, Carl Langballe (1917) 218 Laud. Lissau, Knud (1918) 172 Haud ill. 1. Nielsen, Einar Jesper (1916) 190 Laud. Nordentoft2), Knud (1913) 97 Laud. Sommer, Helge Edvard Jorgen (1914) 128 Haud ill. 2. Sochting, Johan Henrik Georg (1917) 182 Laud. Sommeren 1923. 2) Till. f. jurid. Kand. 2) Till. f. jurid. Kand. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Vinteren 1920—21. 1) Nationaløkonomi: Hvilke Hensyn taler for eller imod Anvendelse af Beskyttelsestold? 2) Borgerlig Ret: Hvorvidt kan man erhverve Ret over en Ting eller et Gældsbrev, som man kober i god Tro af en Person, som ikke er Ejer, eller gore noget Ansvar gældende imod ham i den An- ledning? Sommeren 1921. 1) Nationaløkonomi: Hvilke Forholdsregler træffer man for at mod- arbejde Arbejdsloshed og afbode dens Virkninger? 2) Borgerlig Ret: Hvorvidt kan man udenfor Kontraktsforhold ifalde Erstatningsansvar for egne eller andres Handlinger, uden at der kan lægges en noget til Last? Eksamens 2. Del. Vinteren 1920—21. 1) Store skriftlige Opgave: a) Industri: Med særligt Henblik paa Skan- dinavien undersøges, hvilke Hensyn der er bestemmende for Industriens Fordeling mellem Landene og indenfor Landenes Grænser, b) Land- brug: En Sammenligning mellem Aarsagerne til det danske Landbrugs Kriser i det 18. og 19. Aarhundrede. c) Kooperation: Den nyere Tids Erfaringer med Hensyn til industrielle Virksomheder inden eller i Til- knytning til den kooperative Bevægelse, d) Finansvidenskab: Med Hen- blik paa Forholdets Ordning i de vigtigste Lande undersøges det, hvor- vidt Ejendomsskatter bor tilfalde Stat eller Kommune. 2) Nationaløko- nomiens Teori: Kreditens Funktion, økonomiske Indflydelse og Virke- maade. 3) Nationaløkonomiens Politik: Fordele og Ulemper ved For- ening af Deposito- og Emissionsbankvirksomlied. 4) Statistik: De dan- ske Kommuners finansielle Forhold 1912—18. 5) Statsforfatningsret og Folkeret: Hvilke Personer er stats- og folkeretligt at anse for danske Statsborgere, og hvilke er de vigtigste Retsvirkninger, der efter dansk Ret er knyttede til Statsborgerforholdet? Universitetets Eksaminer. 37 Sommeren 1921. 1) Store skriftlige Opgave: a) Handels- og Bankpolitik: Hvorledes paavirker en varierende Valuta Samhandelen mellem to Lande og dens økonomiske Forhold? b) Finansvidenskab: En Vurdering af Fysiokra- ternes Paastand, at alle Skatter bundfælder sig paa Jorden, c) Teorier- nes Historie: Den yngre historiske Skoles Indsats i Nationaløkonomien, d) Trafikpolitik: Hvorledes bør Forholdet mellem de faste og variable Udgifter influere paa Jernbanetariffer? e) Socialpolitik: I hvilken Grad er det i de forskellige Lande lykkedes at faa de ringest stillede Arbejdere med i Arbejdsorganisationerne? f) Landbrug: En Fremstilling og Vur- dering af Kreditforholdene indenfor det danske Landbrug, g) Arbejder- spørgsmaal: Forskellighederne mellem Tillidsmandsinstitutionen og Be- driftsraad. 2) Nationaløkonomiens Teori: Maksimalprisens Indflydelse paa Produktion og Omsætning. 3) Nationaløkonomiens Politik: En Fremstilling af den merkantilistiske Politik i Danmark i det 17. og 18. Aarhundrede. 4) Statistik: Forholdet mellem Arbejdslønnens og Prisniveauets Bevægelse i Danmark 1914—20. 5) Statsforfatningsret: Hvorvidt er en i Strid med Grundlovens § 94 givet almindelig Lov at anse for bindende? Eksamens 1. Del. Vinteren 1921—22. 1) Nationaløkonomi: Elementerne i et Lands Betalingsbalance. 2) Borgerlig Ret: Hvilke Hovedregler gælder der om Fordringers Ophør ved Forældelse og Præklusion? Sommeren 1922. 1) Nationaløkonomi: Hvad forstaas ved Monopolpris og hvorledes dannes denne? 2) Borgerlig Ret: Hvad forstaas ved Besiddelse, og hvilke Retsvirkninger knytter der sig hertil? Eksamens 2. Del. Vinteren 1921—22. 1) Store skriftlige Opgave: a) Trafikpolitik: Paa hvilke Maader kan Jernbanetariffer anvendes i Probationismens Tjeneste? b) Landbrugs- politik: Hvilke Momenter er bestemmende for de forskellige Arter af Jordværdi, saasom Omsætningsværdi og Udbytteværdi? c) Industri- politik: En Vurdering af de senere Aars Bestræbelser for Indførelse af Stats- eller Kommunaldrift, d) Bankpolitik: Seddelbankernes Stilling og Indflydelse under og efter Verdenskrigen, e) Finansvidenskab: Hvil- ken Indflydelse øver de forskellige Arter af Skatter paa Prisniveauet? 2) Nationaløkonomiens Teori: Hvad bringer et økonomisk Opsving til at standse? 3) Nationaløkonomiens Politik: Hvilke Principer har til for- skellige Tider været anvendt for Nationalbankens Seddelfundering? 4) Statistik: De danske Jernbaners Drift 1913—20. 5) Folkeret: At udvikle Folkerettens Regler om Staters Succession i Rettigheder og Pligter. 33 Universitetet 1920—23. Sommeren 1922. 1) Store skriftlige Opgave: a) Boligvæsen: Grundværdiskattens Be- tydning for Boligbyggeriet, b) Socialpolitik: Hvilke Synspunkter har været ledende ved Lovgivningen om Bedriftsraads Kompetence? c) Bank- politik: Inder hvilke I-ormer foregaar Emissioner i Tyskland og Eng- land? d) 1 ruster og Karteller: Trustens Finansieringsformer, e) Land- brugspolitik: hn Sammenligning mellem den kapitalistiske Produk- tionsmaades Indtrængen i Landbruget i Danmark og England. 2) Na- tionaløkonomiens Teori: Hvad forstaas ved Deflation og hvilke er dens økonomiske Virkninger? 3) Nationaløkonomiens Politik: Det 18. Aar- hundredes oversøiske Kompagnier. 4) Statistik: En Sammenligning mellem Landbruget i de sønderjyske Landsdele og det øvrige Danmark. 5) Statsret: Hvilken Retsstilling indtager islandske Statsborgere i Dan- mark? Eksamens 1. Del. Vinteren 1922—23. 1) Nationaløkonomi: Hvad forstaas ved Pengeværdi og hvorledes maales dens Forandringer? 2) Borgerlig Ret: At udvikle Hovedreglerne om viljesbestemt Pant i fast Ejendom. Sommeren 1923. 1) Nationaløkonomi: Funderingsbestemmelser for Seddelbanker. 2) Borgerlig Ret: At fremstille Hovedreglerne om Laan til Brug og til Eje og Depositum. Eksamens 2. Del. Vinteren 1922—23. 1) Store skriftlige Opgave: a) Truster og Karteller: I hvilke Pro- duktionsgrene har det vist sig, at Karteller og Truster kan faa Betydning, og hvilke Forhold er bestemmende herfor? b) Socialpolitik: Den kol- lektive Arbejdskontrakt, c) Finansvidenskab: Kan Forbrugs- og Næ- ringsskatter benyttes i Monopolbeskatningens Tjeneste? d) Værdilære: En kritisk Fremstilling af Bohm-Bawerks Kapitalrenteteori, med sær- ligt Henblik paa hans Lære om Produktionsomvejene. e) Bankpolitik: Den tyske Rigsbanks Bestræbelser for at sikre sin Stilling indenfor tysk Bankvæsen i den sidste halve Snes Aar for Verdenskrigen. 2) National- økonomiens Teori: Forholdet mellem Prisen paa Raavarer og Færdig- varer med særligt Hensyn til Wiesers Lov. 3) Nationaløkonomiens Po- litik: En Redegørelse for og en Vurdering af de forskellige Lonmaalings- systeiner og Lonbevægelsessystemer. 4) Statistik: Danmarks Betalings- balance overfor Udlandet. 5) Statsret: Hvorved adskiller Finansloven sig fra almindelige Love? Sommeren 1923. 1) Store skriftlige Opgave: a) Finanspolitik: Overvæltning af Om- sætningssatser paa faste Ejendomme, b) Socialpolitik: Udviklings- linierne i den engelske Fagforeningsbevægelse. c) Landbrugspolitik: Spørgsmaalet om Bedriftstyper i Teori og Praksis indenfor det engelske Landbrug, d) Bankpolitik: Fordele og Mangler ved de forskellige For- mer for Bankkoncentration, e) Karteller og Truster: Hvorvidt har \ er- Universitetets Eksaminer. 39 denskrigen ændret Staternes Stilling overfor Karteller og Truster? 2) Nationaløkonomiens Teori: Kapitaldannelsesprocessen. 3) Nationaløko- nomiens Politik: Hvilke Principer bør følges ved Lovgivning om Aktie- selskaber? 4) Statistik: Hovedresultaterne af Vurderingen til Ejendoms- skyld i 1920 af Ejendommene i Landdistrikterne (Statistisk Aarbog). 5) Statsret: I hvilke Tilfælde kan her bosatte Personer udvises eller ud- sendes af Riget? c. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. 2. Del. Vinteren 1921—22. Sommeren 1923. Hude, Erik Valdemar Alsing, Inger Kristiane (1917) 248 Laud. Marie (1917) 214 Haudill. 1. Kauffmann, Ernst Ludvig Bjerregaard, Elna Mar- Peter Christian (1916) 247 Laud. grethe (1917) 225 Haud ill. 1. Petersen, Carl Vilhelm (1915) 219 Haud ill. 1. Skriftlige Opgaver. 1. Del. Vinteren 1920—21. Rentesregning. 1. Find til 6 °/0 aarlig Rente Værdien af en 20-aarig Annuitet, for hvilken den nte Ydelse er n(n-j-l)(nH-2) Kr. 2. Et Laan tilbagebetales ved en 5 °/0-Annuitet saaledes, at den aar- lige Ydelse i det første Femaar er —, i det andet —, i det tredje — o.s.v. 30 30 J 30 af Laanets Størrelse. Hvor længe varer Amortisationen, og hvilket Rest- beløb skal erlægges ved Udgangen af det sidste Aar? 3. En Kommune laaner 100,000 Kr., som skal tilbagebetales i Løbet af 30 Aar ved en Annuitet, betalbar i halvaarlige Rater, til en Rentefod af 31/.. °/0 halvaarlig. Opstil Amortisationsplanen for det 15de, 16de og 17de Aar, saaledes at Planen udviser Afdrag og Renter, samt Restgælden umiddelbart før og efter Afdraget. Interpolation og Iagttagelseslære. 1. Funktionsværdierne i en Tabel vides at være enten eksakte eller behæftede med en Fejl af Størrelsen + 1; alle 3 Muligheder er lige sand- synlige. Hvad er Sandsynligheden for, at Fejlen paa tredje Differens ikke overskrider Grænserne + 3? 2. I et Livsforsikringsselskabs Tarif er anfort følgende Aarspræmier for en livsvarig Livsforsikring paa 100 Kr.: Alder: Præmie Kr 20 1.40 25 1.70 30 2.00 35 2.40 40 3.00 45 3.70 50 4.60 55 5.80 60 7.40 40 Universitetet 1920—23. Man onsker Præmien fremstillet som en anden Grads Funktion af Alderen, idet Konstanterne bestemmes ved mindste Kvadraters Metode, og Vægtene antages lige store. Udregn Forskellen mellem de iagttagne og de udjævnede Værdier. 3. Bevis Identiteten af Lagrange's Interpolationsformel og Newton's Interpolationsformel med dividerede Differenser. Angiv paa den simpleste Form det Polynomium af tredje Grad, som, naar den Variable gennemlober Værdierne 1, 2, 3, 4, antager de dertil i Rækkefolge svarende Værdier 1, 3, 2, 4. Matematik I: 1. Find det fuldstændige Integral til Differentiallig- ningen d*y dxi y =e og bestem Krumningen i Punktet (0,0) for den gennem Linjeelementet (0,0,—l) gaaende Integralkurve. 2. I et Kar, der har Form af et retvinklet Parallelopipedum, har Side- væggene og Bundfladen et samlet Areal paa 1 Kvadratmeter. Hvilke Dimensioner skal Karret have, naar det skal kunne rumme den størst mulige Mængde Vand? II: 1. Fladen 9(x, + yl) + 6;ry-f42»=12 skæres med Planen i o Find Arealet af Snittet, og find de to Dele, hvori det af Fladen be- grænsede Rumfang derved deles. 2. Find Arealet af det Omraade, der i 1ste Kvadrant begrænses af KurVen 4 14 2 n x ~r y — a xi/ = 0. Sommeren 1921. Rentesregning: 1. Et Laan paa 1 Million Kr. udstedes til Kurs 98 og tilbagebetales paa folgende Maade: Kr. 30,000 efter 3 Aars Forlob, Kr. 35,000 efter 4 Aar, Kr. 40,000 efter 5 Aar o. s. v., sidste Gang med Tillæg af Restbeløbet Kr. 25,000; Restgælden forrentes med 6 % p. a. Til hvilken effektiv Rentefod har Laantageren dette Laan? 2. Tre Brodre er berettigede til en kvartaarlig forudbetalt Annuitet, som varer i 30 Aar. De beslutter at dele saaledes, at hver af dem i Aldersorden i en Aarrække har Ret til den ubeskaarne Annuitet, idet Varigheden beregnes saaledes, at Kapitalværdien til 5 °/0 Rente af de Ydelser, hvortil hver især af Brodrene er berettiget, bliver den samme for alle tre. I hvilken Aarrække tilkommer det hver især af de tre Brodre at nyde Annuiteten, og hvorledes vil De behandle de brudne Varigheder? Universitetets Eksaminer. 41 3. En efterbetalt stedsevarende Annuitet begynder med 1 og vokser med 1 om Aaret, indtil Ydelsen har naaet 10 °/0 af Annuitetens Kapital- værdi, hvorefter Ydelsen forbliver konstant. Hvad er Kapitalværdien, og hvornaar bliver Ydelsen konstant, naar Rentefoden er 4 °/0? Hvorledes bliver Losningen, dersom Annuitetens Udbetaling og Vækst foregaar kontinuert? Interpolation og Iagttagelseslære: 1. En Skyttes Træfsikkerhed overfor et fjernt Maal er tl . Hvor mange Skud maa han afgive, for at Sandsynligheden for mindst 3 Træffere skal være-^? 2. I Tabellen x log X 870 2 93951925 890 2 94939001 900 2 •95424251 910 2 ■95904139 interpoleres til log 895. Undersøg ved Hjælp af Restleddet, hvor mange Decimaler man tør stole paa i Resultatet, dersom man ved Interpolationen kun benytter Ta- bellens tre første Argumenter. 3. For tre ækvidistante Punkter paa en ret Linie har man ved lige gode og baandfri Iagttagelser fundet følgende Koordinater: x ij 1-08 2-40 3-51 3-81 610 5-42 Find ved Korrelatudjævning de mest antagelige Værdier for Ko- ordinaterne og angiv Ligningen for den rette Linie. Hvor stor maa man efter det foreliggende antage, at Middelfejlen paa den enkelte Iagttagelse er? Matematik I: 1. Find den fuldstændige Løsning til Ligningerne xx — x2 -f 2 x3 + x4 =0 — 4 xt — 5 x2 + 7x3 — 7x4=0 2 xx -f- x2 — x3 -f- 3 x± =0 — xx — 5 .Tg -f- 8 a*3 — 3 x± = 0. 2. Find Integralet il (a, fi) = [ e"x • cos (fix) dx, J0 hvor (a, fi) kan variere uindskrænket. Find dernæst ved at bestemme de partielle Afledede og— Inte- 1 l da ^ dfi gralerne v1(a)fi) — \ x e"'1 cos (fix) dx og v2(a,fi)— ( x eax sin (fix) dx. J0 " J0 Universitetets Aarbog. G 42 Universitetet 1920—23. 3. Find, udtrykt ved en Potensrække, et Integral til Differential- ligningen dy . dy 2 XdP+dx + X!' = °' der til æ = 0 lader svare */ = 1, —= 0. Vis dernæst, at kun en en- ax kelt Uendelighed af Integralkurver til den givne Ligning baner sig Vej over Y-Aksen, idet Resten af disse Kurver har denne Linie til Asymp- tote. II: 1. Find Arealet af det mellem Kurverne r = a sin 8 og r = a sin 6 — b, 0 < 6 < tt, 0 < b < a, liggende Omraade, samt Voluminet af det Legeme, der fremkommer ved at dreje det nævnte Omraade om Figurens Symmetriakse (y-Aksen). 2. Find Tangenten til Rumkurven xy — log (y -f- z) + xijz — 2 = 0 x* + i/ + zi — 5 = 0 i Punktet (2, 1, 0). Find dernæst med 2den Tilnærmelse (d. v. s. paa nær en Fejl (x—2)2) ij og z udtrykt ved x i Nærheden af Punktet (2, 1, 0). Sommeren 1922. Rentesregning: 1. Et Laan paa 9000 Kr. tilbagebetales ved 10 aarlige Ydelser, indbefattende Renter og Afdrag, begyndende med 2000 Kr. og aftagende med 200 Kr. aarlig. I de forste tre Aar bogfører Laangiveren denne Pengeanbringelse som et 5 °/0 Laan. Hvor stor bliver herefter: a) Restgælden umiddelbart efter, at den tredje Ydelse er betalt; b) den effektive Rentefod for den resterende Del af Amortisations- tiden? 2. En Mand har Ret til en Kapital paa 11,000 Kr, der udbetales ham om 20 Aar, men ikke forrentes i Mellemtiden. Han vil dog hellere nojes med en mindre Kapital, naar han faar Renter af denne. Man tilbyder ham da 5000 Ivr., som udbetales om 20 Aar og i Mellemtiden forrentes med 4 °/o p. a., betalbar halvaarlig. Anvend Kvadraturmetoden (Simpsons Formel) til at bestemme den virkelige Rentefod, der ligger til Grund for denne Transaktion, og under- søg (ved en hvilkensomhelst Metode), hvor mange Cifre man tor stole paa i Resultatet. 3. En Sparekasse forpligter sig til at udbetale en Sparer 10,000 Kr. om 20 Aar mod, at denne yder regelmæssige Indskud (Præmier) ved Begyndelsen af hvert af de 20 Aar. Den Del af Præmien, som opspares for at præstere de 10,000 Kr. om 20 Aar, forrentes med 4°/o p. a.; Resten af Præmien, som forudsættes at medgaa til Administrationen, udgør 10 °/0 af den samlede Præmie; denne aftager hvert Aar med et fast Beløb, som udgør 3 °/0 af forste Aars Præmie. Hvor stor bliver første Aars Præmie? Efter 5 Aars Forlob enes man om, at Spareren fritages for videre Præmiebetaling mod at erlægge kontant Værdien til 4 °/0 af de endnu resterende Præmier, idet dog Administrationsbidraget for disse nedsæt- tes til 5 °/0 af de oprindelige Præmier. Hvilket Beløb skal Spareren her- efter erlægge? Universitetets Eksaminer. 43 Interpolation og Iagttagelseslære: 1. Af to Spil Whistkort mangler det ene Hjerter Es, medens det andet har de reglementerede 52 Kort. Fejlen bemærkes ikke straks; der gives derfor Kort, hvorved Forhaanden faar 4 Hjerter, 3 Klor, 5 Spader og 1 Ruder. Angiv paa de~n simpleste Form Sandsynligheden for, at det benyt- tede Spil er det, der mangler Hjerter Es. 2. Der er givet folgende Stykke af en Reciproktavle: 1 x x 4-66 0-2145923 4-76 0-2100840 4-86 0-2057613 4-96 0-2016129 Bestem ved numerisk Differentiation og med den Nøjagtighed, Tabellen tilsteder, Værdien af ^ ^ j og undersøg ved Hjælp af Restleddet den begaaede Fejl. 3. Under Antagelse af, at Korrelationen i nedenstaaende Tabel er typisk, beregnes Korrelationskoefficienten og angives Ligningerne for Regressionslinjerne. Kan der rejses Indvending mod Antagelsen om typisk Korrelation? Korrelation mellem Bredde og Længde i Millimeter af det længste Blomsterblad paa en Planteart. Længde Bredde 5-5 7-5 9-5 11-5 13-5 15-5 17-5 19-5 21 - 5 23-5 25-5 27-5 10 1 15 1 3 20 1 2 7 25 4 14 6 30 2 17 3 3 1 35 2 11 9 1 40 10 8 7 1 45 1 8 5 2 1 1 1 50 2 1 5 1 2 55 1 60 3 1 65 1 70 1 1 Matematik I: 1. Find Koordinaterne (xv yv zx) og (x2, y,, z2) til de to Punkter Px og P2 paa Fladen c 2 I 14 2 I 7 2 , .8 20 +yy + 3 yz + 3z:r—y , hvis indbyrdes Afstand er størst. 41 Universitetet 1920—23. 2. Bestem det partikulære Integral ij=F(x) til Differentialligningen d*y , dy , 1C ~r, — 4 ---H 4 y = 16 cos x sin x, dx1 dx J ' der gaar gennem Linieelementet (0,2,2). Udvikl dernæst Funktionen t (x) i en Potensrække, og angiv Rækkens Konvergenstal. 3. Bestem samtlige komplekse Tal z = x-\-iy, der tilfredsstiller Ligningen e2z^4' =3 |/3 + 3i, og angiv hvilket af dem, der har den mindste Modul. II: 1. Bestem Voluminet og Arealet af den samlede Overflade af det Legeme, der begrænses af Fladen »* + »' = j(e2* + «-2* + 2) samt af Planerne x=0 og x = 1.2. 2. Bestem Konstanten a i Udtrykket L (x, y) dx + M (x, y) dy = | cos (x + 2 ;/*) — xsin (x -f- 2 y*) + dx -f j 3 a sin (5 x + 2 y) — 4 xy sin (x + 2 y') + v> ^ 1 / dlJ saaledes, at L (x,y) dx + M (x,y) dy bliver det totale Differential af en Funktion u (x,y) i hele AT-Planen, og find Funktionen u (x,y). Bestem dernæst (for den fundne Værdi af a) det krumlinede Integral f L (x,y) dx -f- M (x,y) dy taget langs en Vej, der forer fra Punktet (0,0) til Punktet (1,2). Sommeren 1923. Rentesregning: 1. En Mand kober for 60,000 Kr. et Hus, hvorpaa der hviler en Lejekontrakt, der udlober om 20 Aar. Huslejen er 3600 Kr. aarlig og betales kvartaarlig bagud; alle Reparationer afholdes af Lejeren. Af Købesummen betales 20,000 Kr. kontant, medens Resten sikres ved Pant og amortiseres i 20 Aar ved en Annuitet til 4 °/0 aarlig, betalbar kvartaarlig, til samme Forfaldstider som Huslejen. Koberen agter at sælge Huset efter Lejemaalets Udlob. Hvilken Pris inaa han til den Tid forlange for at opnaa en effektiv Rente paa 6 °/0 p. a. af sine Penge? 2. Et Præmielaan, stort 5 Mill. frs., skal tilbagebetales i Lobet af 20 Aar ved en konstant aarlig Ydelse paa 370,000 frs.; Udtrækning sker til Kurs 110, og til Præmier anvendes i de forste fire Aar henholdsvis 40,000, 35,000, 30,000 og 25,000 frs. og derefter 20,000 frs. aarlig, indtil Amortisa- tionen er tilendebragt. Universitetets Eksaminer. 45 Hvad er Laanerenten? Hvor stor er den virkelig opnaaede Rentefod? Hvorledes maa Udtrækningskursen ansættes, dersom Laanerenten af- rundes til nærmeste */4 °/0? 3. Opstil en Formel for den Pris, som en Kober maa betale for en Annuitet paa 1 aarlig, betalbar — = aarlig, i n Aar, naar han onsker af P hele Kobesummen hvert Aar at erholde Rentefoden i, medens Opsam- lingen sker til Rentefod j. Formlen opstilles særskilt for de to Tilfælde, hvor: 1) den Rente, der er indbefattet i hver enkelt Rateydelse, er Renten - Aar til effektiv Rentefod i, og P 2) den i Lobet af etAar indgaaende Rente, akkumuleret til Aarets Udgang til Rentefod j, giver et Aars Rente til Rentefod i. Interpolation og Iagttagelseslære: 1. Ved et Middagsselskab er der tretten Personer tilstede, alle 45 Aar gamle. Sandsynligheden for, at en 45-aarig Person dor i Lobet af et Aar, antages at være 0-01. Find med 4 betydende Cifre Sandsynligheden for, at a) mindst 1, b) 1 eller 2 (men ikke flere) af de tilstedeværende dor i Lobet af et Aar. 2. Vis, at Ligningen 2x = x10 har en og kun en Rod imellem 1 og 10, bestem dens omtrentlige Beliggenhed ved Forsog, og beregn derefter dens Værdi med fire rigtige Decimaler ved direkte Interpolation med dividerede Differenser. 3. Angiv de Forudsætninger, under hvilke Funktionen y = (x -f- a)2 e P xJr7 kan opfattes som en Fejllov, og udtryk dernæst Konstanterne ved Mid- delmomenterne. Matematik I: 1. Vis, at der eksisterer en Funktion u (x,y), defineret indenfor Omraadet x > 0, ij > 0, der til totalt DifTerential har Udtrykket L (x, y) dx + M {x, y) dy = — dx + V'sJ** dy, x ~T~ u y \ x i y og bestem denne Funktion u (x,y). Find endvidere det krumlinede Integral C \ (L (x, y) dx + M (x, y) dy) taget langs en vilkaarlig differentiabel Vej C, der indenfor det nævnte Omraade forer fra Punktet (3,3) til Punktet (5,5). 2. Find, udtrykt ved en Potensrække, et Integral til Differential- ligningen ,2 , (1 — x')~i — 2x^L + 2y = 0, dx2 dx J som indeholder Linieelementet (0,1,0). Angiv Rækkens Konvergens- interval, og undersøg Rækken i Intervallets Endepunkter. Find sluttelig 46 Universitetet 1920—23. Rækkens Sum (ved Benyttelse af de kendte Potensrækkeudviklinger for Funktionerne log (1 x) og log (1—x)). II: 1. Hvilken Flade fremstilles ved Ligningen x2 — 3 y' — z2 = 1 ? Bestem Tangentplanen i Punktet (J/5, 1,1). Bestem ligeledes i dette Punkt de partielle Differentialkvotienter af 1ste og 2den Orden af z m. H. t. x og y, og angiv det Polynomium af 2den Grad i x og y, som for (x\ y) (^5,1), d. v. s. i den umiddelbare Omegn af det betragtede Punkt, udtrykker z med storst Tilnærmelse. 2. I polære Koordinater (r, 0) er givet Kurven f = a(l-sin8) 0<ø Laud. Lassen, Jens Marius (1912) !208f/a Laud. Leth, Ingvarét (1912) 1687/« Laud. Lvngsoe, Peder Jensen (19h8) 221 Vi Laud. Mathiasen, Georg Ejnar (1913) 209 Laud. Meinertz, Sigfred (1912) 121 Haud ill. 1. Meyer, Erik Emil (1913) 189l/» Laud. Moltke, Otto (1913) 2184 » Laud. Mule, Carl Leo Lind (1909) 201 '/# Laud. Nielsen, Johannes (1913) 238Vs Laud. Nissen, Hakon Olaf (1910) 1587/# Haud. ill. Lj Nørgaard, Paul Henrik Carl Victor (1913^ 1801/8 Haud ill. 1. Ottesen, Villiam (1912) HlVs Haud ill. 1. Pors, Jens Viggo Hen- ning (1912) 171*/« Haudill. 1. Rossen, Ejnar (1910) 145 Haudill. 1. Scheibel, Ove Hermann (1913) 2271/« Laud. Starcke, Viggo (1913) 236s/» Laud. Svendsen, Jens (1911) 2031/« Laud. Ulrik, Poul (1911) 209s'» Laud. Yhr, Viggo Christian (1913) 211 */» Laud. Sommeren 1921. Andersen, Anders Larsen (1913) 215 Laud. Anthonisen, Harald Se- verin (1913") 1831/# Haud ill. 1. Bangslev, Carl Martinus Jensen (1913) 1701/* Haud ill. 1. Barmwater, Knud Ferdi- nand (1913) 2372/3 Laud. Bindslev, Marie-Louise Christiane (1913) 188 Haudill. 1. Borch, Sigfred (1914) 2361'« Laud. Dahl. Ernst Østergaard (1913) 156 Haudill. 1. Djørup, Johannes (1914) 2241/« Laud. Ellehauge, Christian Jo- hannes (1914) 248 Laud. Eskelund, Viggo Nielsen (1912) 251'/* Laud. Fenger, Vilhelm Asp (1913) 215s/»Laud. Finsen, Valgard (1914") 191s'» Laud. Fleischer-Hansen, Carl Christian Kragh (1912) 261 Laud et quid. egrg. Fogh, Knud Adolph Thorvald Aurelius (1910) 145 Haudill. 1. Fricke, Henry (1914) 2021 » Laud. Geill, Torben (1914) 253^3 Laud. Grønvold, Gustav (1911) 1592/e Haud ill. 1. Holm, David Christian Neergaard (1914) 189 Laud. Holm, Viggo Andersen (1914) 238^3 Laud. Hou-Jensen, Hans Marius (1911) 26lVs Laud et quid. egrg. Hrolv, Carl Johannnes Kai (1911) 242Vs Laud. Juul, Jens (1914) 2502/s Laud. Kemp, Tage .(1914) 2132/3Laud. Kirkebjerg, Aage (1913) I51V3 Haud ill. 1. Kofod, Svend Aage (1914) 2274/9 Laud. Kofoed, Svend Edvard (1914) 236V3 Laud. Lange, Vilhelm Suhr (1901) 1832/s Haud ill. 1. Lorenzen, Hans (1912) Bestaaet. Min. Skr. 13/7 1921. Lvnge, Erik Herman August (1912) 196 4/B Laud. Malmstrøm, Christian Vil- helm (1912) 1605/9 Haud ill. 1. Mathiesen, Axel Frederik (1912) 2052/3 Laud. Menck-Thvgesen, Per Erik Wilhelm (1913) 2362/s Laud. Nielsen, Henrik (1914) 220 Laud. Nyemann, Erik Peter (1908) 1482/3 Haud ill. 1. Nyemann, Knud Christian "(1909) 171 Haudill. 1. Ottosen, Jacob David (1914) 2022/s Laud. Pedersen, Jens Peter Christian Marentius (1911) 1227/» Haud ill. 1. Petersen, Harald Oskar (1913) 2I6V3 Laud. Universitetets Eksaminer. 51 Philipsen, Kaj William Emilius (1913) Polack, Edmund (1912) Poulsen, Else Johanne Kirstine (1913) Rasmussen, Otto Octa- vius (1911) Rohleder, Svend (1913) Ronlund, Harald (1913) Simony, Otto Emil (1913) Starcke, Gustav (1907) Teglbjærg, Hans Peter Stubbe (1914) Thede, Ryan (1912) Thorsteinsson, Samuel Pjetursson (1911) Vestergaard, Hagbard (1909) Westh-Hansen, Knud (1913) 2487/ø Laud. 2017/9 Laud. 2422/3 Laud. 1894/9 Laud. 2184/9 Laud. 203 Laud. 1474/s Haud ill. 1. 225 Laud. 213V3 Laud. 2011/3 Laud. 163«/9 Haud ill. 1. 1392/3 Haud ill. 1. 23OV9 Laud. Vinteren 1921—22. Andersen, Felix Alf Eigil (1914) 192 Laud. Bech, Jens (1913) 2132/3 Laud. Ebbesen, Erik Kaj (1910) 1352/3 Haud. ill. 1. Fock, Ejnar (1914) 2272/3 Laud. Freuchen, Ib Frederik (1912) 1782/3 Haud ill. 1. Friedenreich, Viggo (1914) 240^3 Laud. Gram, Christian Niels Jacob (1914) 2312/3 Laud. Halken, Valdemar Georg (1914) 234V3 Laud. Hallager, Poul Engberg (1910) 166V3 Haud ill. 1. Hempel-Jørgensen, Pre- ben Søren (1917) 265Vg Laud. et quid. egrg. Henriksen, Oliver (1914) 221 Laud. Holm, Svend (1914) 216 Laud. Jensen, Anton Marius (1914) 2002/3 Laud. Jensen1), Christian Vil- helm (1914) 1904/ø Laud. Jensen, Kai Adolf (1913) 2025/9 Laud. Knudsen, Aage Jørgen (1913) 20lV3 Laud. Kragelund, Svend Emil (1913) 1908/0 Laud. Larsen, Axel Høeg (1914) 231V3 Laud. Levinsen, Theodor Vil- helm (1908) 1182/9 Haud ill. 1. Meilgaard, Anton Chri- stian Jacobsen (1913) 192 Laud. Meyer, Johannes Theo- dor (1914) 2442/3 Laud. Munch-Petersen, Carl Ju- lius (1914) 202^9 Laud. Møller, Carl (1912) 1907/9 Laud. Petersen, Jep Gregers (1914) 1915/» Laud. Poulsen, Axel (1903) 190 Laud. Rasmussen, Niels Fre- derik (1913) 208V3 Laud. Riemke, Adolf Vilhelm Jørgensen (1913) 218 Laud. Schultz, Holger August (1913) 2O6V3 Laud. Schultzer, Hans Poul (1914) 2412/3 Laud. Skou, Karl Nordahl (1914) 1522/0 Haud ill. 1. Sodemann, Thor (1914) 2432/3 Laud. Sørensen, Hans Christian (1910) 202V3 Laud. Thisted, Axel (1914) 2138/0 Laud. Winge, Torben (1913) 1424/ø Haud ill. 1. Sommeren 1922. 2362/3 241 222 2214/9 170 x) Nu Vemming. Aagaard, Erik (1914) Andersen, Poul Helge (1915) Bennike, Harald (1915) Bloch, Verner Alfred (1914) Bouet, Ole (1916) Bugge, Kaj (1915) Christensen, Johanne Mar- grethe (1912) 165V3 Christensen, Oline Marie (1908) 2242/3 Clausen, Georg (1913) 217V3 Ehlert, Knud Harald (1914) 220 Erichsen, Axel Knud (1911) 169V3 Friedlænder, Axel Benny (1914) 2477/0 Hansen, Hugo (1916) 245 Hestbech, Kai (1914) 1932/3 Hofman-Bang, Arthur (1911) 1494/© Iversen, Søren Christian (1915) 254*/3 Jensen, Hans Christian Theodor (1915) 190^3 Jørgensen, Arnold (1915) 2092/3 Kipp, Poul (1914) 1705/0 Kristensen, Esther (1914) 238V3 Laurent-Christensen, Axel (19 1 2) 1807/9 Møller, Knud Ove (1914) 274 Nielsen, Aage Gullestrup (1911) 250 Nielsen, Alfred Erhard Hugo (1914) 179V3 Nordentoft, Thilip (1915) 230V3 Norup, Karen Margrethe (1913) 2032/9 Paaby, Harald (1915) 236V3 Petri, Svend Nicolai Gjer- løff (1914) 239 Rolff-Petersen, Harald (1909) 182 Schrøder, Reidar (1915) 208 Sieck, Karen Marie (1912) 20lV3 Skalkam, Christian Carl Degn (19 1 3) 1895/B 217*/3 Laud. Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Laud et quid. egrg. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. 52 Universitetet 1920—23. Stage, Lorentz Carl (1914) 212^ Laud. Sterndorff, Aage Chri- stian (1914) 208*/j Struckmann, Kai (1914) 204Vb Tranegaard, Oluf Kaae (1914) 219»/3 Tindinge, Georg Sophus Carl Otto (1912) 1682/» T6masson, Helgi Hag- barth (1915) 1795/b Warhuus, Anna Mar- grethe (1914) 2112/3 Vodder, Morten Bennet- sen (1914) 195 Vinteren 1922—23. Andersen, Ejnar (1915) 167Vs Andersen. Max Søgaard (1914) 2281/* Backer, Gunnar Petersen (19141 133'/# Berg-Nielsen, Vagn (1914) 195l/s Bertelsen, Peter Johan- nes (1915) 2177/» Bierring, Ejner Hendrik (1915) 207 Bruun, Adolf (1915) 1948/9 Bruun, Erik Valdemar Marie André (1915) 2122/s Borresen, Soren Jens Peter (1914) 144*/® Dahl, Carl Johannes (1915) 236Vs Dalsgaard-Nielsen, Tor- vald (1915) 2282/s Edmund, Carsten Wil- liam Zeuthen (1914) 201s/9 Friderichsen, Johan Henry (1915) 1905/, Gørtz, Jens Vilhelm (1915) 2322/3 Heiberg, Peter Erik (1914) 1477/» Henriksen, Oscar Bern- hardt (1915) 2O8V9 Holbeck, Poul Skou (1916) 1945/„ Holbøll, Margrethe Kir- stine, f. Pedersen (1913) 1577/® Hurwitz, Budolph Aron (1915) 186»/• Hvidberg, Harald Chri- stian Ingo Friis (1914) 21&U Jensen, Anton (1915) 233 Jensen, Arne Axel (1915) 222 Kapel, Otto Cliristian An- ton (1914) 22lV3 Kistrup, Poul Vilhelm (1914) 126Vs Kraunsøe, Sven Saurbrey (1915) 2047/9 Krogsgaard, Svend Chri- stian Vilhelm (1914 ) 2252/0 Kuhl, Estrid Marie (1915) 215^3 Larsen, Niels Peter (1915) 17 G7/® Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laursen, Lauritz (1915) 2292/3 Laud. Lester, Vera Esther (1915) I86V0 Haud ill. 1. Lind, Johannes Bygum (1914) " 165V3 Haud ill. 1. Lund. Tage Munch (1915) 219 Laud. Løkkegaard, Johannes (1915) 2187/o Laud. Munksgaard, Erik Einar Christian Søren (19 1 5 ) 2202/B Laud. Nyfeldt, Aage Henrik Christian (1914) 230 Laud. Ottosen. Elga (1911) 173 Haud ill. 1. Bask, Aage Erik (1914) 2512/3 Laud. Bise, Poul Pagh (1915) 222 Laud. Schmidt, Hans Peter (tysk Student) Bestaaet. Schwartz, Einar Julius (1914) 170V3 Haud ill. 1. Spøhr. Johannes Schvtt (1915) ' 219 Laud. Svenningsen, Olaf Knut (1915) 231 Laud. Thomasen, Frederik Carl Emil (1915) 261 Laud. et quid. egrg. Thranum, Jens Axel Sehested (1915) 234V9 Laud. Valeur, Astrid Steenberg, nu gift Gørtz (1915) 204*/b Laud. Vang, Holger Lauridsen (1914) I82V3 Haud ill 1. Øhlenschlæger, Herman Poul Mathias (1911) 1655/® Haud ill. 1. Sommeren 1923. Andersen, Erik Verner (1916) 21 l2/e Laud. Andersen, Karen Marie (1916) 2112/3Laud. Bang, Niels Bay Arthur (1915) * I8OV3 Haud ill. 1. Bredahl-Glud, Inger Mar- grethe Valgerda Esther (19 1 4) 1862/® Haud ill. 1. Castenschiold, Tofa (1914) 2331/3 Laud. Christensen, Harald (1915) 1947/a Laud. Clausen, Frits (1913) 85 Haud ill. 1. Dahl, Thomas Pauli (1916) 2167/® Laud. Ellehauge, Alfred Wil- liam (1916) 2302/3 Laud. Foged, Jens Kristian Tækker (1917) 249 Laud. Gammelgaard, Fritjof (1916) 221 Laud. Gregersen, Niels Frederik (1916) 203V0 Laud. Gudme, Benedikt de Hemmer (1916) 230 Laud. Gørtz, Svend Valdemar (1915) 205^3 Laud. Gøtzsche, Poul Christian Valdemar (1916) 242l/s Laud. Henningsen,Viggo (1912) 196 Laud. Herold, Torben Gottlob Universitetets Eksaminer. 53 Joachim Rønnow Gers- dorff (1915) 2228/a Laud. Hevman, Tage Nicolai Theodor (1914) 1972/3 Laud. Johnsen, Richardt Georg (1915) 2322/3 Laud. Jøker, Anne Marie Nis- sen (1915) 163*/ø Haud ill. 1. Kjeldsen, Svend Hugo (1914) 195 Laud. Knudsen,William (1915) 1802/3 Haud ill. 1. Koch, Frederik Julius (1915) 198V3 Laud. Larsen, Svend Ahrend (1915) 232 Laud. Lauritzen, Lorenz Borst (1917) (Sønderjyde) 1022/3 Laud. Lundsgaard, Einar (1917) 273 Laud. et quid. egrg. Løvschall, Aage Christian (1916) 1982/3 Laud. Madsen, Erling Gerhard1 (1915) 1852/3 Haud ill. 1. Mortensen, Vagn Vester- gaard (1915) 203 Laud. Nielsen. Harald Linde- gaard (1914) 183VS Haud ill. 1. Nielsen, Jens (1917) 252V3 Laud. Nielsen, Svend Frederik (1915) Nielsen-Hus, Anna Frede rikke Amalie, f. Ries (1916) Norheim, Anne Serine Marie (1910) Petersen, Aage Vester (1916) Petri, Max (1915) Poulsen, Else (1915) Rasmussen, Thyra Ger- trud Fischer (1914) Schiøler, Erling (1915) Sejrsen, Jens Jensen (1916) Selmer, Preben (1912) Sveistrup, Karen Marie Baltasarine (1914) Sørensen. Halfdan Kong- sted (1915) Sørensen, Ivar Henry Pugdahl (1916) Thomsen, Hans Peter (1916) Wagner, Aage (1915) Warhuus, Kai (1914) Værnet, Carl Peter (1915) 239 Laud. 193 Laud. 1632/3 Haud ill. 1. 2082/3 Laud. 1972/3 Laud. 208 Laud. 177 Haud ill. 1. 222V3 Laud. 2201/3 Laud. 161 Haud ill. 1. 2092/3 Laud. I9OV9 Laud. 250 Laud. 2522/3 Laud. 265V3 Laud. et quid. egrg. 1644/a Haud ill. 1. 2212/3 Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1920—21. 1) Medicin: Under hvilke Former og med hvilke Lokalisationer op- træder Glandeltuberkulosen hyppigst i Barnealderen? Hvorledes er For- lob og Prognose ved de forskellige Former, og hvilken Behandling bor man anvende? 2) Kirurgi: Ved hvilke Lidelser optræder kronisk Ikterus? Hvorledes stilles Differentialdiagnosen mellem de forskellige Lidelser? Hvorledes er Prognosen, og i hvilke Tilfælde kræves en kirurgisk Be- handling og da hvilken? 3) Alm. Patologi: Hvad forstaas ved et Toxin, og hvorved adskiller det sig principielt fra andre giftige Substanser? Nævn nogle Eksempler paa ægte Toxiner. Beskriv nærmere, hvorledes 1 etanustoxinet naar til de giftmodtagelige Organer, og hvorledes Teta- nusserum bor gives præfylaktisk og therapeutisk. Sommeren 1921. 1) Medicin: Hvad forstaar man ved Angina pectoris? Under hvilke Forhold optræder dette Symptom? Hvorledes er Forlob og Prognose, og hvorledes behandles Angina pectoris? 2) Kirurgi: Der onskes en Frem- stilling af de ved Mellemoresuppurationerne optrædende endocranielle Komplikationer med Hensyn til disses Symptomer, Diagnose, Prognose og Behandling. 3) Alm. Patologi: Hvad forstaas ved en Sygdoms Inku- bationstid? Hvoraf er Inkubationstidens Længde afhængig? Hvorvidt er der Mulighed for, at en Infektion kan standse — spontant eller som Følge af Behandling — i Inkubationsstadiet? 54 Universitetet 1920—23. Vinteren 1921—22. 1) Medicin: Hvilke forskellige Former af Arythmia cordis kender man? Hvorledes skelnes de fra hverandre? Hvilken prognostisk Betyd- ning har de? Hvorledes bor de behandles? 2) Kirurgi: 1. Indikationerne for Extremitetsamputationer. 2. Hvilken Indflydelse har Sygdommen paa de Regler, efter hvilke Stedet for Amputationen vælges? 3. En kort Fremstilling af de forskellige Amputationsmetoder. 3) Almindelig Pato- logi: Hvorledes antages Kønnet at være afhængigt af arvelige Faktorer? Hvad forstaas ved kønsbunden Arv? Nævn nogle Eksempler paa køns- bunden Arv og beskriv, hvorledes de nærmere Forhold herved antages at være. Sommeren 1922. 1) Medicin: Der ønskes en Fremstilling af de forskellige Former af akut Endocarditis med Hensyn til Ætiologi, Diagnose, Prognose, Be- handling og Følger. 2) Kirurgi: Traumatiske Affektioner af Overextre- mitetens Nerver (undtagen Fodselslæsioner), deres Diagnose, Forlob og Behandling. 3) Alm. Patologi: Ved hvilke Lejligheder kan Blodtransfu- sion have terapeutisk Værdi? Hvilke Farer kan der være knyttet til Transfusion af Blod? Hvorledes søges Farerne undgaaet? Vinteren 1922—23. 1) Medicin: Hvilke Komplikationer forekommer ved Scarlatina? Paa hvilket Tidspunkt af Sygdommen forekommer de? Gor Rede for deres Symptomer, Prognose og Behandling. 2) Kirurgi: Ad hvilke Veje kan Peritonæum angribes af Tuberkulose? Under hvilke forskellige Billeder kan Peritonæaltuberkulose optræde, og hvorledes er Prognosen og Be- handlingen ved de forskellige Former? 3) Alm. Patologi: Hvilken Rolle spiller mangelfuld Ernæring som Sygdomsaarsag? Hvilke Mangler ved Ernæringen kan det dreje sig om, og til hvilke sygelige Tilstande kan de give Anledning? Sommeren 1923. 1) Medicin: Den kroniske Blyforgiftning, Ætiologi — Symptomato- logi — Differentialdiagnose — Prognose — Prophylaxe og Behandling. 2) Kirurgi: Der onskes en Fremstilling af de hyppigst forekommende Former af Ankelbrud med Hensyn til Opstaaelsesmaade, Diagnose, Pro- gnose og Behandling. 3) Alm. Patologi: Paa hvilket Princip beror den Jenner'ske Vaccination til Forebyggelse af Kopper? Hvorledes fremstil- les Vaccinen, og hvorledes virker Koppevaccinen paa ikke tidligere vac- cinerede Personer og paa saadanne, der forud har været vaccinerede? Embedslægeeksamen. Maj 1921. Der indstillede sig 10, af hvilke 9 fuldførte Eksamen. Aarstad, K. Beyerholm, S. O. J. Henrichsen, S. L. Jacobsen, Johannes Jensen, H. C. 82 82 93Vs 75 721/3 Kauffeldt. E. J. Knudsen, S. J. Lausten-Thomsen, H. Michelsen, Mads 902/3 100 82 */• 94 Universitetets Eksaminer. 55 Maj 1922. Der indstillede sig 7, som alle bestod. Andersen, Anders 802/3 Arnold Larsen, Aage 85 Becker, Jens Valdemar 74^3 Dorch, Johannes Henrik Fabricius 9OV3 Alstrup, Kaj 86 Halberg, Knud 8IV3 Lorenzen, Jobn Nis 82V3 Nielsen, Andreas 92 Salomonsen, Knud Einar 96V3 Stricker, Volmer Sophus Walther 792/3 Meilgaard, Anton Christian Jacobsen 90 Riiskjær, Anders Henrik 82 Schoubye, Niels Erik Sehestedt 94^3 Maj 1923. Der indstillede sig 6, der alle bestod Eksamen. Skriftlige Opgaver i Hygiejne. Maj 1921. Hvilke Sundhedsfarer er knyttede til de forskellige Arter af Støv, saavel indenfor som udenfor Industrien? Paa hvilke Maader søger man at modvirke disse Sundhedsfarer? Maj 1922. Hvilke Forhold har i særlig Grad Indflydelse paa Dødeligheden mel- lem spæde Børn, og hvorledes bekæmpes Spædbarnsdødeligheden ved offentlige Foranstaltninger af hygiejnisk Art? Maj 1923. Hvilke Opgaver har Mælkekontrollen? Hvilke er de enkelte Led i en gennemfort Mælkekontrol? 7. Skoleembedseksamen. a. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1920—21: Der indstillede sig 7 6 fuldendte Eksamen. Sommeren 1921: - — - 13 13 — — lait indstillede sig 20 19 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 1 Forste Karakter med Udmærkelse, 12 Første Ka- rakter og 6 Anden Karakter. Vinteren 1921—22: Der indstillede sig 12 11 fuldendte Eksamen. Sommeren 1922 - — - 10 10 — — lait indstillede sig 22 21 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 2 Første Karakter med Udmærkelse, 11 Første Ka- rakter og 8 Anden Karakter. Vinteren 1922—23: Der indstillede sig 14 12 fuldendte Eksamen. Sommeren 1923: - — - 10 10 — — lait indstillede sig 24 22 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 19 Forste Karakter og 3 Anden Karakter. Universitetet 1920—23. Vinteren 1920—21. Aakjær, Svend Bregendahl (1912"). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Dansk og Tysk Borup,Morten (1912), Hoved- fag: Dansk, Bifag: Engelsk og Tysk Friis, Oluf Anker (1912). Ho- vedfag: Dansk, Bifag: En- gelsk og Gymnastik Hoeg, Carsten (1914). Hoved- fag: Klassisk Filologi, Bi- fag: Fransk Stochholm, Johanne Magda- lene (1912). Hovedfag: En- gelsk, Bifag: Fransk og Gymnastik Strehle, Aksel Nielsen (1913). Hovedfag: Historie, Bifag: Tysk og Latin. 6V2 Første 8#/j# Første m. Udm. Sommeren 1921. Bruscli, Jens Oluf Ludvig (1912). Hovedfag: Dansk, Bifag: Tysk og Engelsk. Ege, Gerda (1911). Hoved- fag: Fransk, Bifag: Dansk og Engelsk Gjerløff, Ejnar Møller (1914) Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk og Latin Hansen, Aase (1913). Hoved- fag: Dansk. Bifag: Engelsk og Tysk Hansen11), Jørgen Olaf (1912) Hovedfag: Engelsk, Bifag: Tysk og Gymnastik Henningsen, Viggo Wegner (1909). Hovedfag: Tysk, Bifag: Fransk og Latin. Jørgensen, Børge Tengnagel (1913). Hovedfag: -Histo rie, Bifag: Dansk og Tysk Kragelund, Hans Christian Aage (1914). Hovedfag: Klassisk Filologi, Bifag: Tysk Lauridsen, Maren Marie (1913). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Tysk Olsen. Elisabeth (1913). Ho- vedfag: Engelsk, Bifag: Fransk og Latin Pedersen, Johannes (1913). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Historie Pedersen, Otto Frederik Vil- helm (1915). Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk og Engelsk Østergaard, Niels Karl (1911) Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk og Engelsk 5^4 Første 8s/ie Første 6V« Første 6®/i8 Første 5 Anden 5®/ie Første 6V18 Første 6u/ie Første 63/« Første 45/s Anden 313/ie Anden 67/8 Første 58/ie Anden 5V2 Første 8 Første 5 Anden 41/« Anden Vinteren 1921—22. Boisen, Poul Peter Outzen (1912). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Tysk og Dansk Brendstrup, Hans Christian Peter (1909). Hovedfag: Tysk, Bifag: Fransk og Latin Colding, Poul Marius Pe- tresch (1914). Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Tysk Kloch, Caja Randlev (1911). Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk og Latin Kretzschmer, Knud Frede- rik Vilhelm (1914). Ho- vedfag: Historie, Bifag: Dansk og Fransk Mikkelsen, Jens Huulgaard (1912). Hovedfag: Dansk, Bifag: Tysk og Historie Saxe, Jørgen Lauritz Joseph Larsen (1915). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Kristen- domskundskab Schmidt, Oluf Gunner Wor- søe (1912). Hovedfag: Hi- storie, Bifag: Dansk og En- gelsk Schousgaard, Aage Gustav (1915). Hovedfag: Dansk, Bifag: Tysk og Fransk Skautrup1), Jens Peter An- dreas (1915). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Historie Thomsen, Niels Thingberg (1898). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Dansk og Fransk Sommeren 1922. Brøndlund. Aksel (1915). Hovedfag: Historie, Bifag: Tysk og Latin Christoffersen, Gundborg Laurine Larsine (1914). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Dansk og Tysk Dahl, Flemming Rietz Gran- zow (1913). Hovedfag: Hi- storie, Bifag: Dansk og Tysk Dahl, Sejr Torsten Frantz Granzow (1914) Klausen, Jens Kristian (1915). Hovedfag: Historie, Bifag: Kristendomskund skab Michelsen, Knud Peder (1914). Hovedfag: Histo- rie, Bifag: Engelsk og Fransk 5 Anden 5V8 Anden 7lU Første 6"/iø Første 73/ie Første 613/ie Første 53/s Anden 75/ie Første 5®/ie Første 47/s Anden 07/ie Første 51/™ Anden 75/a Første 8V2 Første m. Udm. 9s/ie Første m. Udm. 43/« Anden 57/8 Første 4) I H. t. kgl. Bevill. af 30/6 1921; nu J. O. Friis Hansen. *) Navnebevill. J2/i 1921; før: J. P. A. Jensen. Universitetets Eksaminer. 57 Nielsen, Helge (1910). Hoved- fag: Dansk, Bifag: Engelsk og Latin 37/8 Anden Rosendal, Axel Krarup (1914). Hovedfag: Dansk, Bifag: Tysk og Historie 6V2 Første Schmidt, Johannes Hay (1913). Hovedfag: En- gelsk, Bifag: Dansk og Tysk 57/ie Anden Sørensen, Agnes (1915). Ho- vedfag: Engelsk, Bifag: Fransk og Latin 6V4 Første Vinteren 1922—23. Blom, Ellen Augusta (1913). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Fransk 67/s Første Frandsen, Ernst (1916"). Ho- vedfag: Dansk, Bifag: Tysk og Latin 6u/iø Første Fussing, Hans Hinrichsen (1915). Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Engelsk 5V2 Første Hartmann, Ellen (1913). Ho- vedfag: Dansk, Bifag: Fransk og Latin 515/iø Første Hasselriis, Ellen (1911). Ho- vedfag: Dansk, Bifag: En- gelsk og Tysk 6^/ie Første Hasselriis, Ingeborg (1911). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Tysk 615/iø Første Henrichsen, Carsten Lykke (1915). Hovedfag: Historie, Bifag: Tysk og Latin 7^8 Første Jacobsen, Olaf Peter Kragh (1915). Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk og Engelsk VU Første Linderstrøm-Lang, Karen Jo- hanne (1913). Hovedfag: Dansk, Bifag: Kristen- domskundskab 75/iø Første Muller, Sigrid (1915). Hoved- fag: Tysk, Bifag: Dansk og Engelsk 5V8 Anden Svensson, Henry (1915). Ho- vedfag: Dansk, Bifag: En- gelsk og Tvsk Waage, Olaf (1915). Hoved- fag: Tysk, Bifag: Fransk og Latin Sommeren 1923. Armansson, Kristinn Haldor Julius (1915). Hovedfag: Latin, Bifag: Engelsk og Græsk Caspersen, Marie (1916). Ho- vedfag: Dansk, Bifag: En- gelsk og Gymnastik Christensen, Alma Kristine (1916). Hovedfag: Historie, Bifag: Tysk og Latin Eriksen, Christian (1915). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Tysk og Historie Houken1), Hans Aage Niko- laj (1916). Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk og Engelsk Jørgensen, Jørgen (1916). Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Fransk Krog, Kristian Andersen (1917). Hovedfag: Fransk, Bifag: Dansk og Latin Larsen, Ernst Otto (1912). Hovedfag: Historie, Bifag: Kristendomskundskab Olsen, Estrid Anna Elisabeth (1916). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Gymna- stik Veibel, Eva Gudrun (1914). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Dansk og Tysk. 55/8 Første 65/iø Første 55/8 Første 55/8 Første 6V2 Første 61/« Første 7Vi6 Første 63/8 Første 53/i6 Anden 8V16 Første 83/s Første 413/i6 Anden *) I H. t. kgl. Bev. i0/2 23; før: H. A. N. Hansen. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1920—21. Dansk som Hovedfag: 1) Den germanske »Lydforskydning« belyst ved de nordiske Sprog. 2) De svage Substantivers Bojning i Oldnorsk- Islandsk og de enkelte Formers historiske Oprindelse. 3) Filosofisk Lit- teratur i det 18. Aarhundrede. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: »Grundtvig indtil 1825«. En Sammenligning mellem Grundt- vigs to Fremstillinger af nordisk Mytologi (1808 og 1832). 5) Afløsnings- opgave for samme Kandidat: En Sammenligning mellem Grundtvigs »Harald Blaatand og Palnatoke« og Oehlenschlagers »Palnatoke«. Dansk som Bifag: 1) Fortalen til jyske Lov (til Ordene ... allæ mænsz thyrft, thær i land bo) oversættes og tolkes. 2) Arrebo og Kingo. Engelsk som Hovedfag: 1) Wordsworth and Coleridge (to be written in English). 2) Oldengelsk an i senere Engelsk, dets Former og deres Universitetets Aarbog. 8 6S Universitetet 1920—23. Brug. 3) Stephen McKenna, Sonia S. 112 So in the autumn of 1904 — S. 113 for its own sake, oversættes med Realkommentar til Ordene: sublet, bachelor, Regency, trencherman, Trinity College, Fleet Street, Bar, so- licitor, struck off the Rolls, took silk, Dilke-Chamberlain, below the gangway, Solicitor-General, knight, cave. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Oldengelsk Sprog med særligt Henblik paa Slægtskabet med de ovrige germanske Sprog (Lydhistorie og Etymologi). En sproghistorisk Kommentar til Wulfstan's »Adress to the English« (Sweet's Reader) med etymologisk Forklaring af de enkelte Ord. 5) Af- løsningsopgave for samme Kandidat: Hvilke Midler har vi til Bestem- melse af l dtalen ved g, c, sc i Oldengelsk? 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: »Moderne Fonetik«. En kritisk Gennemgang af G. B. Shaws Fremstilling af Vulgærsprogets Lydforhold i »Captain Brassbound's Conversion«. 7) Afløsningsopgave for samme Kandidat: 100 Linier af Shakespeare i fonetisk Omskrivning, dels med formodet elisabethansk Udtale, dels med moderne dannet Tale. 8) Afløsnings- opgave for en Kandidat med Speciale: »Engelske Teaterforhold 1576— 1642«. Hvilke Bidrag giver vor Viden om det gamle engelske Teaters Indretning og Skuespillerselskabernes Forhold os til Forstaaelsen af de ældre elisabethanske Dramaer? 9) Afløsningsopgave for samme Kandi- dat: En systematisk Gennemgang med Realkommentar af de Steder, hvor Shakespeare omtaler samtidige Teaterforhold. Engelsk som Bifag: 1) Stil: Det er bleven meddelt Læseren, at Sowerby i Begyndelsen af Vinteren nærede en Plan om at genvinde sin forspildte Lykke ved at ægte hin rige Arving, Frk. Dunstable. Jeg er bange for, at min Ven Sowerby for Øjeblikket ikke staar højt i deres Omdomme, som er fulgt mig hertil i denne Fortælling. Han er bleven beskrevet som en Odeland og Spiller, og som en, der næppe var ærlig i sin Odselhed og sin Spillen. Men alligevel er der værre Mænd end Sowerby, og jeg er ikke parat til at sige, at hvis han skulde faa Held med sig med Frk. Dunstable, den Dame da paa nogen Maade vilde vælge den værste af de Bejlere, som bestandig kaster sig for hendes Fødder. Hvor letsindig denne Mand end altid syntes at være, var der alligevel i hans Hjerte en Tragten efter noget bedre, og i hans Sind en Forstaaelse af, at han hidtil var gaaet fejl af en hæderlig engelsk Gentle- mans Lobebane. Han var stolt af sin Stilling som Repræsentant for sin Kres, skønt han hidtil havde gjort saa lidt for at gøre den Ære; han var stolt af sin Ejendom, skønt Besiddelsen af den havde været saa nær ved at glide ham af Hænde; han var stolt af det gamle Blod, der flod i hans Aarer; og han var ogsaa stolt af det utvungne, behagelige og muntre Væsen, som ifølge Verdens Dom i saa hoj Grad bodede paa hans Ødselhed og slette Vaner. Hvis han blot kunde faa en Chance til, som han nu sagde til sig selv, skulde det blive helt anderledes med ham. Han vilde fuldstændig afsværge Tozer og Konsorter. Han vilde hore op med at befatte sig med Veksler og at betale kun Himlen ved hvor mange Hundrede Procent for sine Summer. Han vilde ikke længere snylte paa sine Venner og vilde indfri sine Skoder, saa han kunde faa dem ud af Kløerne paa Hertugen af Omnium. Frk. Dunstables Formue vilde ud- rette alt dette og meget, meget mere, og saa var Frk. Dunstable desuden en Dame, som han virkelig holdt af. Hun var ikke blid, kvindelig eller Universitetets Eksaminer. 59 køn, ej heller var hun synderlig ung; men hun var velbegavet, behersket og vel i Stand til at hævde sig i en hvilkensomhelst Stand; og hvad Alder angik, saa var Sowerby heller ikke helt ung selv. Naar han gjorde et saadant Parti, vilde han ikke have Grund til at skamme sig. Han kunde omtale det for sine Venner uden at frygte deres Grimasser og bede dem hjem til sig i fuld Vished om, at den, der præsiderede ved hans Bord, ikke vilde gøre ham Skam. Og da Planen kom til at staa klarere og kla- rere for ham, lovede han sig selv, at hvis han blev den lykkelige, vilde han behandle hende godt og ikke plyndre hende for hendes Penge — ud over hvad der var absolut nødvendigt. 2) England and Her Colonies (to be written in English). Tysk som Bifag: 1) H. v. Kleist: Prinz Friedrich von Homburg V. 7 oversættes med Indledning og Fortolkning. 2) Stil: Efter at have opholdt sig godt og vel et Aar i Paris, hvor han omgikkes endel med P. A. Hei- berg og Sønnen Johan Ludvig, der havde tilbragt et Par Aar i Verdens- staden, rejste Hauch til Nizza for at fortsætte sine naturvidenskabelige Studier, der nu ogsaa gjaldt Middelhavets Fisk. Her foretog han ofte lange Vandringer i ondt Vejr og vadede ud i Stranden for at fange Sødyr, og naar han kom hjem, tænkte han kun paa at undersøge sit Fund uden at bryde sig om at skifte Klæder eller Fodtøj. Desuden plejede han at bruge en arsenikholdig Salve til sine Præparater, og heller ikke den be- handlede han med tilbørlig Forsigtighed. Allerede før han kom til Nizza, havde han af og til følt Smerter i sit ene Ben uden at give videre Agt derpaa, men efterhaanden blev Smerterne stærkere og hyppigere, især efter at han paa en Køretur havde haft det Uheld at vælte1) med Vognen og forvride2) sin venstre Fod, og det blev nu nødvendigt at søge Læge- hjælp. Først i Nizza og senere paa Øen Ischia underkastede han sig for- skellige Kure og var under flere Lægers Behandling, men Sygdommen forværredes bestandig, og det viste sig tilsidst, at ingen anden Udvej stod aaben, end at der maatte foretages en Amputation af den syge Fod. Den Tanke, at han, den unge, kraftige Mand, skulde leve Resten af sit Liv som en lemlæstet Krøbling, fyldte ham fra først af med Fortvivlelse; han syntes, at en saadan Tilværelse maatte blive uudholdelig, og han besluttede at søge Døden som den eneste Befrielse. Men saa mærkeligt var paa een Gang hans Mod og hans Ærekærhed, at han ikke vilde ud- føre denne Beslutning, før Amputationen var foretaget; thi ingen maatte tro, at han havde søgt Døden blot for at undgaa de legemlige Smerter. Efter den sidste mislykkede Kur under Opholdet paa Ischia var han i Efteraaret 1823 vendt tilbage til Neapel. Her indtraadte Katastrophen. Hauch underkastede sig Operationen — der foregik uden Bedøvelse — og sex Uger efter trykkede han en Pistol af mod sit Hjerte. Men Kuglen prellede af mod et Ribben og blev skaaret ud af hans Ryg. Og Fejl- skuddet betragtede han som et Vink om, at det var Forsynets Vilje, at han skulde leve. *) vælte — umwerfen. 2) forvride — verrenken. Fransk som Bifag: 1) Version: M. Victor Coutance, Importations, Ex- portations, 27 rue La Fayette, Paris, Téléphone: Nord 49.63, arriva å Vienne par l'Orient-Express å midi et demi avec deux heures de retard dues å la neige devant le tunnel de l'Arlberg. 60 Universitetet 1920—23. Aussitot quc lavé et nourri å l'hotel Sacher, il alla I Kårntner Ring 12, chez M.Ernst Popischil qui avait comme lui métier d'acheter bon marché et de vendre cher toutes marchandises: Chaussures, Métaux pré- cieux, Papier, Sucre, Huiles, Saindoux1), Objets d'art . . . M. Victor Coutance, héritier d'une famille de notaires de l'Orne en- ricbie dans la cbicane et 1 elevage était, par éducation, habile å saisir. Sa mere lui avait enseigné å faire chaque soir ses comptes avant sa priére. Elle lui disait: Demande seulement au bon Dieu qu'il te mette å coté de quelqu'un qui a de quoi; doctrine excellente pour devenir aisé au village en rapinant par- dessus le mur du riche et dont M. Coutance s'inspirait dans le choix de ses associés. L'augmentation de fortune lui donnait une toujours plus grande envie d'acquérir. 11 aimait rire. Devenu commercant internatio- nal, il avait prouvé que l'esprit normand suffisait å réussir dans n'importe quelle langue contre les plus adroits filous. Herr Doktor Ernst Popischil avait aussi un beau caractére commer- cial et juridique mais avec des habitudes tres différentes de celles de la vieille l)ourgeoisie francaise. Grand voyageur, il disait: On peut tout acheter dans le monde si on sait faire le prix. Il aimait changer la marchandise de place pour en augmenter la valeur sur facture, debiter aux Viennois de l'ivoire et aux Soudanais des pianos. La guerre l'avait instruit å hausser le prix des objets sans les remuer tant. M. Coutance toucha sur son bureau aussi chargé que l'éventaire d'un brocanteur, des échantillons de papier å cigarettes, å écrire et hygiénique, de coutellerie, d'engrais, de tissus. Connaissant la maniére viennoise de traiter les affaires, il ne commenca point par dire net ce qu'il voulait mais se resolut å perdre un peu de temps avec quelque profit s'dl savait decider Ernst Popischil å parler sans prudence. Il lui fit d'abord une confidence: — Engager le capital en marchandises rapporte du mille pour cent l'an. La valeur de l'argent baisse chaque jour. Celle de la marchandise augmente. J'ai des stocks å Amsterdam, å Anvers, å Båle, å Paris et å Genes. Je laisse les industriels se débattre dans les prix de revient2) et les revendications de salaire. Je ne veux connaitre que deux chiffres: celui d'achat, celui de vente. La fortune est plus facile au commercant qu'au fabricant. Il ne me reste que deux usines: pour l'honneur. En 1914 j'ai compris que pendant dix ans s'accomplirait la baisse de l'argent et la hausse des marchandises. Retenu å l'armée, j'écrivais å mon associé: Achéte tout ce que tu trouves. Achéte des perles et des cochons; de la morphine, des peaux de lapin. Achéte de la ... Il désigna les échantillons. 1) Svinefedt. 2) Fabrikspris. 2) Stil: Kultursprogene i det moderne Europa er indbyrdes meget forskellige. Fem af dem, Italiensk, Spansk, Portugisisk, Fransk og Ru- mænsk er romanske. Fem, Tysk, FMamsk-Hollandsk, Engelsk, Svensk Universitetets Eksaminer. 61 og Dansk-Norsk er germanske. Fem, Czechisk, Polsk, Serbisk-Kroatisk, Bulgarsk og Russisk er slaviske. Man udgiver Boger, og man prædiker paa Wallisisk1). Skont Græsk er kommet i Forfald, holder det sig, væ- sentlig paa Grund af dets store Fortid. Man arbejder paa at udbedre Irsk, Islandsk, Litauisk, Lettisk2) og Albanesisk og gore dem til moderne Kultursprog. Der findes saaledes i Europa mere end tyve indo-euro- pæiske Sprog, der fungerer som Kultursprog. Hertil maa fojes to Finsk- Ugriske Litteratursprog, Magyarisk og Finsk, og i Konstantinopel Tyr- kisk. Alle disse Sprog er indbyrdes meget forskellige. Portugisisk er et helt andet Sprog end Spansk, Czechisk er meget forskelligt fra Polsk. Hvis en Romer fra Plautus's, fra Ciceros eller endog fra den hellige Augu- stinus's Tid kunde hore en Portugiser, en Franskmand eller en Rumæ- ner tale, vilde han blive meget forbavset ved at erfare, at det er hans eget Sprog, man taler til ham, og at de, der har overleveret det, stadig har haft Foleisen af og Viljen til at fortsætte det uden Forandring. Hvis en af dem, der talte Indoeuropæisk, havde Lejlighed til at iagttage en Englænder, en Albaneser eller en Perser, vilde han ganske sikkert fole mere end Forbløffelse, hvis man sagde til ham, at alle disse Folk taler det samme Sprog som han, og at Overleveringen aldrig har været af- brudt. Denne Forbløffelse vilde være berettiget. Til Trods for den sammenhængende Overlevering har Sproget fornyet sig i alle disse Til- fælde. Det er i ethvert af dem blevet noget forskelligt fra, hvad det var. Disse dybe Forskelligheder beror dels derpaa, at de samme Ele- menter efter Omstændighederne har antaget et forskelligt Ydre, dels derpaa, at nye Elementer er kommet til i Tidens Lob. x) gallois. 2) lette. Latin som Bifag: 1) Stil: Af Livius' 40. Bog med faa Ændringer. Da der i Aaret 179 for Chr. blev afholdt Valg af Censorer, valgtes Ypperste- præsten M. Aem. Lepidus og M. Fulvius Nobilior, som havde triumpheret over Aetolerne. Mellem disse Mænd bestod der et heftigt Fjendskab, som ofte havde lagt sig for Dagen ved mange voldsomme Stridigheder baade i Senatet og for Folket. Da Valget var afsluttet, tog Censorerne efter gammel Skik Plads paa Marsmarken i deres Embedsstole. Derhen kom de ledende Mænd i Senatet med et stort Følge af Borgere, og en af disse, Q. Caec. Metellus, traadte frem og holdt følgende Tale: Vi har ingenlunde glemt, Censorer, at I for lidt siden af hele Romerfolket er bleven sat (til at vaage) over vore Sæder, og at det er os, der skal baade formanes og styres af eder, ikke I af os. Dog vover jeg at paapege, hvad der hos eder støder alle gode Borgere, og hvad vi gerne vil have ændret. Vel er der ingen i Staten, som vi foretrækker for eder, naar vi betragter eder hver for sig, men naar vi ser paa eder begge paa en Gang, kan vi ikke lade være med at frygte for, at det ikke saa meget er til Statens Gavn, at vi alle synes godt om eder, som til dens Skade, at I ikke synes om hinanden1). Åt I i mange Aar har været Fjender, vilde være til at udholde, hvis vi ikke med Rette maatte befrygte, at dette Fjendskab fra denne Dag vil blive uforsonligere. Hvorfor vi nærer denne Frygt, behø- ver jeg ikke udførligere at udvikle. Men lad det være os tilladt at bede eder idag at gjøre Ende paa dette Fjendskab for Statens Skyld. Tænk paa, hvor mange Forretninger I maa foretage i Fællesskab, og at I ofte, (52 Universitetet 1920—23. naar I har bestemt noget, vil blive nodt til at udtale det højtidelige Ønske: gid dette maa faa et heldigt Udfald for mig og min Collega. Sorg for, at I kan onske dette af et ærligt Hjerte, og for, at ogsaa Menne- skene kan være overbeviste om, at I virkeligt onsker, hvad I beder Gu- derne om. Husk paa det gamle Ordsprog, at Venskaber bor være udøde- lige, Fjendskaber dødelige. Denne Metellus's Tale gav samtlige Tilstedeværende deres Bifald. Af Censorerne beklagede Aemilius sig saavel over andre Ting som over, at han to Gange af sin Collega var blevet berøvet den sikre Udsigt2) til Consulatet, Fulvius derimod anklagede Aemilius for altid at have ud- æsket ham ved Fornærmelser; begge erklærede dog, at de, hvis den anden vilde, var rede til at adlyde saa mange fornemme Mænds Villie, og da alle trængte ind paa dem med Bønner, gav de hinanden Haancl- slag3) og Ord paa, at de vilde afstaa fra deres Fjendskab. *) Udtr. ved Hjælp af alter. *) spes. 3) dextrae. 2) Læst Sted: Cicero pro Murena §§ 41 og 42 (Sed haec sane — con- temni intellegant) oversættes og forsynes med Oplysninger navnlig af realt Indhold. Græsk som Bifag: 1) Læst Sted: Iliaden XXIV 507—42 oversættes og forsynes med de nødvendigste sproglige og reale Bemærkninger. 2) Ulæst Sted: Arrians Anabasis 5. Bog Kap. 27 § 4 (orfo) —) til § 8 med. (— (TTiovdij l(Trai) oversættes. — dvuGTyeyovtSQ omtrent = vnuQyorzec. t$r]yei(T,'}i X stin x pjjnsi X him])igi x suins X eftiu X erik x lilaga x sin X ias X uar]): taupr X x trekiaR satu x um x hai})a x bu x ian : han : uas : sturi : matr : tregR X harjja : ku])r X 2) Grundtvigs religiøse og nationale Udvikling. Engelsk som Hovedfag: 1) Shakespeare's treatment of his literary sources, as illustrated in one of his dramas. 2) De tolv første engelske Grundtal, Former og Brug gennem Tiderne. 3) Nedenstaaende oversættes og kommenteres: Ic com mid twæm oSrum broSrum to Farne, 5æm Iglande. Wolde ic sprecan mid Sone arwierSan fæder ÆSelwald. Mid-5y ic 5a wæs mid his gesprece wel gerett, and mé bletsunge bæd, and we ham hwurfon, 5a we 5a wæron on midre Sære sæ, 5a wæs samninga heofones smyltnes tosliten, 5ære-5e we ær lidon ut; and swa micel winter us onhreas, and swa re5e slorm com, 5æt wre ne mid segle ne mid rownesse awiht framgan meahton, ne we us nohtes elles wendon nefne deaSes selfes. Mid-5y we 5a swl5e lange wi5 5æm wrinde and wi5 5æm sæ holunga campedon and wunnon, 5a æt nlehstan locedon we on bæcling, liwæ5er wen wære Sæt we ænge 5inga fur5um 5æt Igland gesecean meahton, Sæt we ær ut of gangende 64 Universitetet 1920—23. wæron. Cierde we us Sider wé cierdon, gemetton wé us æghwanan gelice storme foresette and foretynde, and nænigne hyht hæle in us to låfe standan. Da wæs æfter langum fæce Sæl we ure gesihS feorr upahofon, 3a gesawon we in Farne, 5æm Iglande, Gode Sone leofan fæder ÆSelwald of his dlegelnessum utgangende, Sæt he wolde urne slSfæt sceawian, and geseon hwæt us gelumpe, for-Son he gehlerde Sæt gebrec Særa storma and Sæs weallendan sæs. Mid-Sv he Så us éac scéawode, and geseah in gewinne and in ormodnesse gesette béon, Sa blegde he his cneowu to Fæder ures Dryhtnes Hælendes Crlstes, and wæs gebiddende for urre hæle and for urum llfe. And mid-Sy hé Sa Sæt gebed gefvlde, he Sa samod ætgædere ge Sone åSundnan sæ gesmvlte ge Sone storm gestilde, to Son Sætte Surh eall séo réSnes Sæs stormes wæs blinnende, and gesyndge windas Surh Sone smvltestan sæ us æt lande gebrohton. Mid-Sy we Så up comon to lande, and ure scip éac swilce fram Sæm vSum up abæron, Sa sona se ilca storm eft hwearf and com, se-Se for urum intingan medmicel fæc gestiide, and ealne Sone dæg swlde micel and strang wæs, Sætte menn sweotollice ongietan meahton Sætte se medmicla fierst Sære stilnesse to bénuin Sæs Godes weres for intingan urre hæle heofonlice forgiefen wæs. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: John Ruskin med særligt Henblik paa hans pædagogiske Tanker: Ruskins Syn paa Kvindeopdragelsen. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Stadier i Ruskins religiose Udvikling. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Oliver Goldsmith med særligt Henblik paa Dramaerne: Goldsmith som Karakterskildrer særlig i Dramaerne. 7) Afløsningsopgave for samme Kandidat: En indgaaende (histo- risk og 1 itterærhistorisk) Kommentar til Goldsmith: »The Good- Natured Man«. 8) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: The Popular Ballads; Personkarakteristiken i Folkeviserne sammenlignet med Handlingen. 9) Afløsningsopgave for samme Kandidat: De en- gelske og skotske Folkeviser sammenlignet med udenlandske Viser af samme Art. Engelsk som Bifag: 1) Version: Mr. Bi jah Bixby sits on the other side of the Honorable Heth, and performs the presentation of Mr. Wetherell. But Mr. Sutton, as becomes a man of high position, savs little after he has rebuked the waitress, and presently departs with a carefully chosen toothpick; whereupon Mr. Bixby moves into the vacant seat—not tø Mr. Wetherell's unqualified delight. "I've knowed him ever sence we was bovs," said Mr. Bixby; "you saw how intimate we was. When he wants a thing done, he says, 'Bije, you go out and git 'em.' Never counts the cost. He was nice to you— wahn't he, Will?" And then Mr. Bixby leaned over and whispered in Mr. Wetherell's ear, "He knows — you understand — he knows." "Knows what? demanded Mr. Wetherell. Mr. Bixby gave him another admiring look. "Knows you didn't come down here jest to see the sights." At this instant the talk in the dining room fell flat, and looking up William Wetherell percieved a portly, rubicund man of middle age Universitetets Eksaminer. 65 being shown to his seat by the head waiter. The gentleman wore a great, glittering diamond in his shirt, and a watch chain that contained much fine gold. But the real cause of the silence was plainly in the young woman who walked beside him, and whose effective entrance argued no little practice and experience. She was of a type that catches the eye involuntarily and holds it,— tall, well-rounded, fresh-complexioned, with heavy coils of shimmering gold hair. Her gown, which was far from unbecoming, was in keeping with those gifts with which nature had endowed her. She carried her head high, and bestowed swift and evi- dently fatal glances to right and left during her progress through the room. Mr. Bixby's voice roused the storekeeper from this contemplation of the beauty. »That's Alvy Hopkins of Gosport and his daughter. Fine gal, hain't she? Ever sence she come down here t'other day she's stirred up more turmoil than any railroad bill I ever seed. She was most suffocated at the governor's ball with fellers tryin' to git dances—some of 'em old fellers, too. And you understand about Alvy?" "What about him?" »Alvy says he's a-goin' to be the next governor." Mr. Bixby's voice sank to a whisper, and he spoke into Mr. Wetherell's ear. "Alvy says he has twenty-five thousand dollars to put in if necessary. I'll introduce you to him, Will," he added meaningly. "Guess you can help him some —you understand?" "Mr. Bixby!" cried Mr. Wetherell, putting down his knife and fork. "There!" said Mr. Bixby, reassuringly, "'twon't be no bother. I know him as well as I do you—call each other by our given names. Guess I was the first man he sent for last spring. He knows I go through all them river towns. He says, 'Bije, you git 'em.' I understood." William Wetherell began to realize the futility of trying to con- vince Mr. Bixby of his innocence in political matters, and glanced at Jethro. "You wouldn't think he was listenin', would you, Will?', Mr. Bixby remarked. "Listening?" "Ears are sharp as a dog's. Callate he kin hear as far as the gover- nor's table, and he don't look as if he knows anything. One way he built up his power—listenin' when they're talkin' sly out there in the rotunda. They're almighty surprised when they l'arn he knows what they're up to. Guess you understand how to go along quiet and listen when they're talkin' sly." "I never did such a thing in my life," cried William Wetherell, indignantly aghast. But Mr. Bixby winked. "So long, Will," he said, "see you in Number 7." Oversættes med Bemærkninger om de forekommende Vulgærformer. (callate = calculate). 2) Dickens and his Novels. Tysk som Hovedfag: 1) Hartman von Aue's Der arme Heinrick V. 75: Då der herre Heinrick til V. 132 ... in sime heile. Oversættes og kom- Universitetets Aarbog. 9 66 Universitetet 1920—23. menteres. 2) Den højtyske Lydforskydning. 3) Lessings Laokoon (skri- ves paa Tysk). 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale: Wieland med særligt Henblik paa Perioden 1760—1780: Wielands »Ab- deriten" (skrives paa Dansk). 5) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale: Hebbel som Dramatiker: Hebbel: Gyges und sein Ring. 6) La- boratorieopgave for en Kandidat med Speciale: Heinrich v. Kleist: Hein- rich von Kleist som Fortæller (Kandidaten maa have Lov til ved Ud- arbejdelsen at benytte sine egne Eksemplarer af de i hans Petitum anforte Værker om H. v. Kleist, der ikke findes paa Laboratoriet). 7) Af- løsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Den unge Goethe: Goethes Behandling af sin Ungdomsdigtning i »Dichtung und Wahrheit«. 8) Af- løsningsopgave for samme Kandidat: Brevet ls/2 1769 til Frederike Oeser oversættes og fortolkes. Tysk som Bifag: 1) Version: Deutschland entwickelte sich immer mehr zum Industriestaat, der beginnende Kapitalismus verschårfte die Gegensatze zwischen arm und reich, und der Materialismus åusserte sicli allenthalben in einer bis dahin in Deutschland unbekannten Wert- schåtzung ausserer Genusse und einer »Verfeinerung« der Lebensfiihrung, die der Reichtum vormachte, die Armut nachzuåffen suchte. Einsam und in ihrem tiefsten Wesen unverstanden blieben die letzten grossen Zeugen der Kunst des deutschen Idealismus: Richard Wagner, Fr. Hebbel und Otto Ludwig inmitten einer so ganz anderen Zielen nachstrebenden Zeit. Dass unser Volk vor allein in den båuerlichen Kreisen dennoch gesund blieb, zeigte der grosse Krieg von 1870—71. Aber die nachfol- genden Jahre zeitigten bei allen technischen und gesundheitlichen Fort- schritten im geistigen Leben der stiidtischen Bevolkerung doch einen noch erschreckenderen Tiefstand. Die deutsche Kunst geriet unter die Herrschaft fremder Muster, und der letzte Nachfahre des idealistischen Geistes, Friederich Nietzsche, zeigte schon die Anzeichen einer offen- baren Verfallskultur. Immerhin machte doch die neue naturalistische Kunst seit der Wcnde der 80er Jahre mit jener materialistischen Welt- anschauung wirklich Ernst und legte iliren tiefen, tragisc.hen Kern bloss, \vo die liebe Oberflåchlichkeit nur die Losung zum Lebensgenuss gehort hatte. Und das junge Geschlecht, das seit den 90er Jahren mit Ernst in alle sittlichen und sozialen Verhaltnisse hineinleuchtete, wurde sich denn auch bald der Begrenztheit jener Grundanschauung bewusst. Die lange verschiittelen, geheimnisvollen Grunde der Menschenseele wurden bloss- gelegt, neue Ausdrucksmittel und Stoffgebiete der Kunst kamen auf, und iiber eine gewisse »Neuromantik« lenkte die geistige Bewegung der letzten Jahre auch wieder zu den Klassikern zuruck; Goethe vor allem wurde zu einem Lebensfiihrer des modemen Menschen, wie man es friiher nie zu hoffen gewagt hatte. Und wieviel echtes, gesundes Streben nach Verinnerlichung und Vertiefung des Daseins mitten in unserer scheinbar durch die Jagd nach Geld und nach Macht zersetzten und entdeutschten Gesellschaft lebte, zeigte das grossartige Erwachen in den Augusttagen von 1914. Hier bewahrte sich aufs gliicklichste, was die preussische Regierung seit 1861, zunåchst im Widerstande mit der eige- nen Volksvertretung, dann aber unter wachsender Teilnahme aller vol- kisch gesinnten Kreise begonnen, und was das Deutsche Reich seit seiner Neugriindung neben ausgedehnter sozialer Fiirsorge vor allem Universitetets Eksaminer. 67 erstrebt hatte: Die Neubegriindung und der kraftvolle Aufbau unseres Heerwesens, das sich seitdem als eine unvergleichliche Schule alier seit Urvåtertagen ererbten mannlichen und heldischen Triebkråfte in unserm Volksleben erwiesen hat. 2) Hovedindholdet af Schillers »Marie Stuart« gengives paa Tysk. Fransk som Hovedfag: 1) Vie de saint Alexis V. 101—136 oversættes og kommenteres sprogligt. 2) Udvikling af latinsk a i Fransk. 3) L'oeuvre de Beaumarchais avec un résumé du »Barbier de Seville«. 4) Laboratorie- opgave for en Kandidat med Speciale: Edmond Rostands Teater: Lokal- farve og Tidskolorit i Rostands Dramaer. Fransk som Bilag: 1) Version: En Irlande. Le domaine écarté d'ou je date ces quelques notes, — les premieres d'un voyage en Irlande que les loisirs de l'été me permettent d'entreprendre — est situé sur les bords d'une anse, repli elle-méme de la vaste baie de Salway que ferme le brise-lames des iles d'Aran "chantées par Moore. La route qui conduit ici n'est ni tres longue, ni mal commode. Le voyageur, parti de Paris le matin, arrive å Londres le soir. Il prend aussitot un train qui le mene å Holyhead, puis un paquebot qui le porte å Dublin. Le tout de- mande vingt-quatre heures. Puis six heures de chemin de fer de nou- veau et deux heures de car, et voici qu'å trente-six heures seulement de Paris c'est un autre univers, aussi lointain que l'Afrique, aussi particulier, pas beaucoup plus visité par les touristes qui aiment les voyages com- modes et les émotions notées d'avance dans le guide. Un autre univers, et d'abord un paysage d'une åpreté austére qui fait songer å ces autres paysages qu'un fort téléscope découvre dans ce cadavre de planéte qui est la lune. Au trot de son bidet peureux, le car file le long des routes. — Ce car irlandais, est, comme on sait, une voiture å deux roues dont les banquettes, au lieu d'étre de face, sont de coté et adossées l'une å l'autre. — La premiére impression est celle que pro- curerait une monstrueuse carriére de pierres éventrée, dont les débris encombrent jusqu'å l'horizon. Ce ne sont, en effet, que pierres et que pierres. Les champs étalent un maigre gazon, chargé de ces pierres énormes et grises, entre des clotures de ces pierres posées les unes sur les autres, sans ciment. Des maisons ruinées, dont il ne reste que les quatre murs, båtis eux aussi avec ces pierres, attestent que la misere a chassé de leur asile quelques pauvres cultivateurs de ce dur pays. Dans les champs nettoyés, des moutons paissent l'herbe courte, sans berger. Une laniére de paille tressée va d'une de leurs jambes å l'autre et les empéche de courir. D'autres maisons, couvertes en chaume, ap- paraissent, habitées par des créatures d'une saleté prodigieuse. Ce sont des paysant irlandais. La premiére sensation de sauvagerie s'augmente encore å se ressouvenir des cruautés de la Land League, et å surprendre le regard de ces yeux obscurs. Ce sont vraiment les rudes enfants de ce rude sol qu'ils n'exploitent qu'en le débarrassant de sa lépre de rochers. Quelques-uns, les vieux, portent l'habit å boutons de métal, le chapeau haut de forme, les culottes guétrées, le tout dans un si prodigieux état de délabrement qu'ils semblent promener sur eux une misére de soixante années. Voici des femmes pieds nus, la tete enveloppée d'une étoffe jaunåtre, puis des enfants aux regards d'un bleu encore candide. La gråce de l'åge n'est past enlaidie, méme par les loques. Il en est de ces 68 Universitetet 1920—23. enfants comme des fréles églantiers qui, de place en place, et le long de ces routes ont poussé par la fente d'un mur et qui épanouissent leurs pales roses que le premier vent disperse. C'est une fleur de vie, bientot effeuillée, mais une fleur. 2) Stil: Kan man virkelig sige til mængden, til den plumpe hob: vær egoister og hengiv jer til jeres lidenskaber, ikke blot uden den mindste betænkelighed, men med liv1) og lyst2) og med begejstring? Nietzsche har godt folt denne indvending, der var saa naturlig og saa uundgaaelig. Han har svaret: Naa ja, min leveregel passer ikke for den store hob. Den passer for en elite, som ene repra'senterer menneskeheden og som bor regere over menneskeheden og dybt foragte hoben, dens tilbøjeligheder, dens natur3), dens sæder og skikke og dens fordomme. Min lære er va*sentlig og helt igennem4) aristokratisk. Hans centrale tanke, som paa een gang er filosofisk og historisk, hans herskende tanke, er, at det er folket, som har opfundet moralen for at baste5) og binde®) og lamme de stærke og skonne, dem, som vil leve i styrke og skønhed, og at folket, taalmodigt og snedigt som det er, ganske har naaet, hvad det vilde. Mængden med de lave instinkter kan hverken leve i skønhed eller styrke; den vil leve jævnt og fredsommeligt, sikkert og roligt og aldrig gøre noget stort. Den holder slet ikke af et farefuldt liv. Den vil have brod at spise, se paa cirkusforestillinger, for- plante sig, drikke sig lidt fuld, synge dumme viser, arbejde saa lidt som muligt, helst slet ikke, og do meget sent. Næsten allevegne har folket opfundet moralen, d. v. s. at den har faaet den herskende race til at an- tage dets forestillinger, idet det har fundet udveje til at faa dem til at se ud som gode, som sunde, som retfærdige, som guddommelige og som saadanne, at man er foragtelig, hvis man ikke har dem. Det har været et kunststykke, og det kan ikke undre, at det har været meget længe om at lykkes; men nu er det lykkedes. I næsten alle lande har pøbelen7) for- staaet at liste betænkeligheden ind i elitens sjæl, at faa eliten til at sige: »Det er muligt, at det, jeg gør, ikke er godt; det er muligt, at det ikke er rigtigt, at jeg gør noget stort, noget stærkt, noget skont, dels selv, dels ved hjælp af folk, som slet ikke bryder sig derom.« Betænkeligheden er en sygdom ligesom angeren. Saa snart denne sygdom har sneget sig ind i elitens sjæl, ligegyldigt i hvilket land, er denne bleven bedøvet8), som man lammes af en af de gifte, der virker paa nervetraadene; og lidt efter lidt, efterhaanden som forgiftningen skred frem, har den abdiceret, og middelmaadighedsinstinktet har fortrængt storhedsinstinktet. x) entrain. 2\ allégresse. 3) complexion. 4) radicalement. 5) brider. 6) museler. 7) plébe. 8) stupéfié. Latin som Bifag: 1) Stil: Det er bekendt nok, at Kong Philip af Ma- cedon ien blev myrdet i Aaret 336 f. Chr. i Aegae, Macedoniens gamle Hovedstad, af en af sine egne Drabanter ved Navn Pausanias. En ud- forlig Fremstilling af denne Begivenhed læses hos den græske Forfatter Diodorus, der var født i Byen Tauromenium paa Sicilien og under Augusts Regering skrev en Verdenshistorie, af hvilket Værk en Del Boger er bevarede. Aaret efter at Philip havde overvundet Athenienserne og Theba- nerne ved Chaeronea var han paa en Forsamling, der var sammenkaldt Universitetets Eksaminer. 69 i Korinth, blevet valgt til Feltherre i den Krig, der skulde fores med Perserne. Derefter var han vendt tilbage til Macedonien, dels for at for- berede Toget, dels for at fejre sin Datters Bryllup med Kong Alexander af Epirus med pragtfulde Lege. Han havde ogsaa raadspurgt det Del- phiske Orakel om Togets Udfald, og skont han havde faaet et tvetydigt Svar, havde han fortolket det, som om det var gunstigt for ham, og var derfor fuld af Glæde og godt Haab, da en pludselig Dod af en som det syntes ubetydelig Aarsag overraskede ham. Pausanias, en af Philips Livvagt, havde beklaget sig hos ham over at Attalus havde tilføjet ham alvorlige Krænkelser. Philip blev ganske vist oprort over den skammelige Gerning, men var dog betænkelig ved al skride ind mod Attalus; thi han var en Slægtning af Kongens Hustru Kleopatra, og Philip havde udseet ham til Anforer over den Hær, han stod i Begreb med at sende til Asien. Han nøjedes derfor med at give Pausanias prægtige Gaver i Haab om derved at formilde hans Vrede. Men det var saa langt fra, at han opgav sit Had, at han tvertimod be- sluttede at hævne sig paa Kongen selv, fordi han havde fundet sig saa roligt i, at der blev tilføjet ham Vanære. Til at bestyrke denne Beslutning bidrog Sophisten Hermokrates meget. Da nemlig Pausanias i en Sam- tale spurgte ham, hvad den maatte gøre, der ønskede at blive en berømt Mand, svarede Sophisten, at han maatte dræbe en Mand, der havde ud- ført store Bedrifter; thi med Mindet om denne vilde hans Drabsmand for bestandig være forbunden. Pausanias forberedte da alt til Udførelsen af sin Plan. Ved Byens Port lod han opstille Heste; selv ventede han i Indgangen til Theatret paa, at Philip skulde komme. Philip havde ladet de Venner, der led- sagede ham til Theatret, gaa iforvejen, og ogsaa Livvagten var langt borte. Saasnart nu Pausanias saa, at Kongen var ene, sprang han frem, tilføjede ham et dødbringende Saar og flygtede hurtig bort. Da han havde faaet noget Forspring, havde han kunnet bestige sin Hest i Tide, hvis hans Sko ikke var blevet hængende i en Vinranke og han selv var faldet om. Saaledes indhentede Perdiccas og hans Ledsagere ham, me- dens han rejste sig op fra Jorden, og huggede ham ned. Livvagt: corporis custodes. — skride ind: animadvertere. — nøies med: satis habere. — Sophist: sophista. — faa Forspring: iter praecipere. 2) Horatius, Oder II, 6 oversættes og forsynes med de nødvendige Oplysninger. Historie som Hovedfag: 1) De spanske Nederlande fra 1579 til 1713. 2) Førstekamres Sammensætning og Myndighed særlig i det 19. Aarh. 3) For en Kandidat: Oversæt og giv historisk Kommentar til Constitutio Regis (Gertz, historisk Lærebog i Middelalders Latin S. 168 til S. 170 til Item spoliantes). For en anden Kandidat: Oversæt og giv historisk Kommentar til Geme plange maesto more, Vers 1—4, 8—9, 11—13, 15—18, 20—21 (Gertz, historisk Lærebog i Middelalders Latin, S. 162—165). 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale: Frederik 6tes Tid 14/4 1784—1830: Hvorledes har man opfattet de Bestemmelser i Kielerfreden, der omhandler Norges Adskillelse fra Danmark og Erstatningen derfor? 5; Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Danmarks Historie fra Frederik 6tes Død til Maj 1870: Blixen-Fineckes politiske Idéer og 70 Universitetet 1920—23. politiske Virksomhed. 6) Afløsningsopgave for samme Kandidat: De danske Provinskobstæders Forfatnings- og Styrelsesforhold i Kristian VIII's Tid. Kristendomskundskab: 1) Speciale: En Undersøgelse af den Form for Pietisme, som Brorsons Salmedigtning og Salmeoversættelser vidner om. 2) Dogmatik: Efter en Bestemmelse af Troens Væsen udvikles det rette Forhold mellem Tro og Lære. 3) Kirkehistorie: Den aleksandrinske Teo- logi og dens Indvirkning paa Dogmeudviklingen i Oldtiden. 4) Ny Te- stamentes Eksegese: Matth. 10, 32—42 incl. Vinteren 1921—22. Dansk som Hovedfag: 1) En Oversigt over de Forandringer, som det danske Sprogs Omraade er undergaaet i Tidsrummet 1800—1920. 2) Olaf den Helliges Saga Kap. 98 S. 267,28—268,14 oversættes og tolkes: Martr hét Amundi, rikr ok aurtigr, hann bjo i Hrossey i Sandvik å Hlaupandanesi. Porkell hét sonr hans, ok var hann allra manna gorviligastr i Orkneyjum. Amundi var inn vitrasti martr ok einna manna mest virrtr i evjunum. I^at var eitt vår, at Einarr jarl hafrti )>å utbo5 enn, sem hann var vanr, en bændr kurruSu il la ok båru fvrir Amunda ok bårtu hann mæla ]>eim nokkura forstort virt jarl. Hann svarar: »jarl er oåhlvrtinn« — ok telr ekki stortå munu, at birtja jarl né einnar bænar um ]>etta — »er vinåtta var jarls ok gort at sva bunu; en mér ]>ykkir virt vårta buit, ef vér verrtum rangsåt- tir, virt skaplvndi hvårratveggju; mun ek mér, segir Amundi, engu af skipta«. £>å ræddu ]>eir }>etta vi3 Porkel; hann var traurtr til ok hét ])6 um si'rtir virt åeggjan manna. Amunda ]»otti hann ofbrålt lieitit hafa. En er jarl åtti ]>ing, ])å mælti f>orkell af hendi bonda ok bart jarl vægja mynnum um ålygur ok talrti upp naurtsvn manna, en jarl svarar vel ok segir, at hann skyldi mikils virrta orrt Porkels — »ek hafrta nu ætlat vi. skip or landi at hafa, en nu skal eigi meirr hafa en iii., en ]>u I^orkell, bi5 eigi optarr slikrar bænar«. Bændr J^kkurtu vel £>orkatli lirtveizlu sfna. For jarl i viking ok kom aptr at hausti. En eptir um vårit hafrti jarl S9111U bort, sem hann var vanr, ok åtti ]>ing virt bændr. f>å talarti f>orkell enn ok bart jarl vægja bondum. Jarl svarar ]>å reirtuliga ok segir, at hlutr bonda skyldi ]>å versna virt hans umrærtu; gerrti hann sik ]>å svå reirtan ok ortan, at hann mælti, at ]»eir skyldu eigi annat vår bårtir heilir å ])inginu; ok sleit si'rtan pvi })ingi. 3) Saxos Værk og dets Eftervirkninger. 4) Aflosningsopgave for en Kandidat med Speciale: Folkeviserne: Det overnaturlige Element i Trvlle- viserne. 5) Aflosningsopgave for samme Kandidat: Danmarks gamle Folkeviser 121: Valdemar og Tove. 6) Aflosningsopgave for en Kandidat med Speciale: C. Hauchs Digtning og kritiske Produktion: Hovedmotiver i Hauchs Digtning. 7) Aflosningsopgave for samme Kandidat: Forste Sang af »Valdemar Atterdag«, fortolket og kommenteret. 8) Aflosnings- opgave for en Kandidat med Speciale: Paludan-Muller: Paludan-Mul- lers Stil i »Danserinden«, oplyst ved en Sammenligning mellem Original- udgaven og de senere Udgaver. 9) Aflosningsopgave for samme Kan- didat: Paludan-Mullers Ahasverus-Digt, sammenlignet med Ingemanns og H. C. Andersens m. H. t. Tankegang og Tendens. 10) Afløsnings- Universitetets Eksaminer. 71 opgave for en Kandidat med Speciale: De norrejydske Folkemaal i deres historiske Udvikling: En lydhistorisk Beskrivelse af Sproget i A. M. 286 Fol. i dets Forhold til nulevende jydske Folkemaal. 11) Afløsningsopgave for samme Kandidat: En udførlig Tolkning af Brevene Nr. 20—21 i Oluf Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner 1881—82 pag. 24,11—27,13. Dansk som Bifag: 1) Wimmers Læsebog 68,21—69,11 oversættes og tolkes: Magnus Nikolåsson ox upp \ hir(5 fpSur sfns, ok var hann allra manna mestr f allri Danmprk ok vel vinsæll, en ]to var Knutr låvarSr allra vinsælastr ok bezt pokkaSr af alpy<5u, ])6 at peir Nikolas ko- nungr ok Magnus son hans heffti riki meira; ok pat sama olli ])vf, er npkkur fæ5 var i milli peira, at peim feSgum ox 9fund å vinsæl- dum hans, ok potti ])eim hans vinir lielzti margir. Magnus Nikolås- son fekk Rikizu, dottur Burizlåfs Vindakonungs; ]>eira synir våru peir Knutr ok Nikolas. Magnus hafSi jafnan me5 sér mikla sveit manna; var hann lpngum innan hirSar meS Nikolåsi konungi fe5r sinuin, en stundum var i sinum sta5 hvårr peira; hann var sterkr ma5r ok bråSgørr i pllu; hann var kallaSr Magnus sterki. Knutr låvarSr bjo ferS sina or landi i annat sinn ok for enn å fund Heinreks keisara, frænda sfns; ok er keisarinn spurSi til ferSa hans, på lét hann bua fyrir honum veizlu virSuliga ok fagnaSi ho- num vel. Keisarinn mælti eitt sinn til hertogans: »gleSr mik pat, frændi!« sag5i hann, »er allir syngja y(5r eitt lof, pvi at pik lofa allir peir, er nakkvat skynja ok pins nafns heyra getit, svå at engi ma5r er jafnvinsæll sem pli«. Hertoginn svarar: »gæfu beru vér til pess, herra!« sagSi hann, »en pér hafiS oss upp hafit me5 ySrum styrk ok råSum«. lét hertoginn fram bera gråvT9runa på, er ViS- gautr hafSi gefit honum, ok mælti til keisarans: »penna varning vil ek, at pér piggiS af mér, herra! po at smæri minningar sé gørvar, en vera ætti«. 2) Stadierne i Ingemanns digteriske Udvikling set paa Baggrund af Tidshistorien. Engelsk som Hovedfag: l)Heiberg: En Sjæl efter Døden fra Begyn- delsen til »til de forarmede Finanser skænke« (S. 28) oversættes paa Engelsk. Opgivet Ord: Finanser: treasury. 2) Milton: Paradise Lost V L. 136—179 oversættes med Bemærkninger om from under, were come, who L. 139, scarce, wondrous, want, midst, morn, thy greater. 3) Beowulf (to be written in English). 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Shelley: Shelley som Dramatiker. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Shelley og hans Familie. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Robert Burns: Burns og Kvinderne. 7) Afløs- ningsopgave for samme Kandidat: En indgaaende Kommentar, historisk og litterærhistorisk, til de vigtigste af Burns' Digte med politisk og reli- giøst Indhold. Engelsk som Bifag: 1) Oversættelse fra Dansk til Engelsk. Yngre danske Digtere fra S. 422 — »Klokken var over ét« — til S. 423 — »at hun ikke var bleven sin Mand utro.« Opgivelser (S. 422): oppusten, swollen. 2) The Beginnings of English Romanticism (to be written in English). Tysk som Hovedfag: 1) Schillers »Maria Stuart« IV 10 oversættes 72 Universitetet 1920—23. med Indledning og Fortolkning. 2) Det nyhøjtyske Skriftsprogs Oprin- delse og Grundtrækkene af dets Forhold til Middelhøjtysk. 3) Minne- sang und Spruchdichtung (skrives paa Tysk). 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale: Det stærke Verbum: Vokaludviklingen i de tyske stærke Verbers Præteritum, Indikativ og Konjunktiv. Tysk som Bifag: 1) Oversættelse med Indledning og Fortolkning af H. v. Kleist, Prinz Friedrich von Homburg V. 5, Es ist der Stumper Sache — Er stellt sicli wieder an den Tisch. 2) Otto Jespersen, Rasmus Rask, S. 34, Over Sarepta—S. 35: vel med Vaaben, oversættes til Tysk. Fransk som Bifag: 1) Version: La presse des Etats-Unis critiquait notre hygiéne populaire, notre défiance exagérée du grand air et du soleil, notre habitude de dormir avec les fenétres fermées. »Il peut sembler incrovable, écrivait un journal de juillet 1917, qu'un pavs, capable de donner le jour å un Pasteur, soit incapable de supprimer la tuberculose. Mais la France, patrie de la bac- • tériologie, est aussi la patrie des bactéries. La science regne dans les laboratoires, les écoles, les hopitaux: elle ne s'est jamais popularisée.« Dans un sentiment de délicate courtoisie, M. le docteur Farrand, par une lettre rendue publique, a protesté contre ces exagérations. Il n'en demeure pas moins vrai, — et nous acceptons avec courage cette vérité, que la France, jusqu'å la guerre, n'avait pas lutté avec assez de force contre la tuberculose. Notre négligence était d'autant plus fåcheuse que la tuberculose a été étudiée chez nous avec le plus grand soin. La notion de contagion, qui bouleversait la conception de la maladie, est due au medicin mili- taire francais Villemin. Cinquante ans plus tot, Laennec avait découvert l'auscultation, ce qui lui permit d'écrire presque toute l'histoire clinique de la maladie. Ce sont enoore des savants francais, Grancher, Arloing, Landouzy, Courmont, qui ont aclievé cette étude et complété nos connais- sances sur les conditions de l'invasion, dans l'organisme animal et hu- niain. Seule, la découverte du bacille est due å l'Allemand Koch, dont les mérites, au reste incontestables, n'ont pas été å l'abri d'aventures få- cheuses. Laennec, en particulier, mériterait d'étre considéré comme une des plus hautes gloires de notre pays. Fondateur de la médecine moderne, genie aussi ample qu'un Lavoisier, il représente peut-étre le plus grand nom entre Hippocrate et Pasteur. Son traité de l'Auscultation médiate, ou l'on n'a pu relever aucune erreur essentielle, fonde une méthode ana- tomoclinique irréprochable dont la science n'a pas cessé de s'inspirer. Ici, comme nous le verrons si souvent, c'est notre pays qui a créé. Le dis- pensaire anti-tuberculeux naquit en France par l'initiative du professeur Caimette. Mais eet effort de création s'est heurté å notre lamentable injustice envers nos gloires nationales, å l'indifférence du public et de l'Etat, å une sorte de paresse égolste envers le mal qui se croit courageuse et n'est qu'ignorante, ou méme, å des préventions erronées qui paraly- sent nos efforts. En combien d'endroits ne pense-t-on pas encore que l institution de sanatoria ou de dispensaires représente un danger public? 2) Stil: Det var Lordag den 10de Marts 1917. Henimod Kl. 3 om Eftermiddagen gik en ung Pige alene ud af et Hus i Zuamenskaiagaden. Den brede Gade, der var hvid af Sne i Vinterdagens klare Solskin, frem- Universitetets Eksaminer. 73 bod et uvant Udseende. Der var kun faa Forbipasserende. Nogle Grup- per paa tre, fire Arbejdere gik op imod Banegaarden. Kvinder af Folket med Hovedet indhyllet i Uldtorklæder, som indrammede deres Ansigt, stod ubevægeligt paa Fortovet og saa til. Den unge Pige lagde Mærke til, at en Frugthandler i Husets Stueetage langsomt lukkede Skodderne for sin Butik. En lang Række Sporvogne var standset i den øverste Ende af Gaden, der var sort af Mennesker. »Hvad mon der foregaar,« spurgte Lydia sig selv, »er det nu igen en Demonstration paa Nevski?« Hendes friske, barnlige Ansigt fik et alvorligt Udtryk, men hun kunde ikke bevare det længe. Smilet oplyste atter hendes store blaa Øjne, og efter at have knappet sin Pelskrave styrede hun sine Skridt henimod Zuamenskaiapladsen. Jo nærmere hun kom den, desto tættere blev Mængden, og et halvt Hundrede Skridt fra Pladsen blev hun nødt til at standse. Tropper spærrede Gaden. Soldater fra Litovskiregimentet stod der med Gevær ved Fod. Nu og da kunde Lydia skimte Pladsen, der vrimlede af Mennesker, og under Rytterstatuen af den tunge Alexander III, der rider paa en endnu tungere Hest, saa hun en Række Politibetjente, som dannede en mørk Linje. Hun lagde Mærke til et Par unge Officerer, der stod foran Tropperne og blev slaaet af den Alvor og Sorgmodighed, som stod at læse paa deres blege Ansigter. I Grupperne omkring hende dis- kuteredes der ivrigt. De bestod næsten udelukkende af Arbejdere og Stu- denter. Disse sidste, med deres Hue paa Hovedet, stod og snakkede med Arbejderne. Hun sluttede sig til en Gruppe. En ganske ung Student, tynd, fin og sygelig med store, sorte Øjne talte højt; en Feber gennem- rystede ham og gav hans Ord en ejendommelig Betoning. Historie som Hovedfag: 1) Den indre Udvikling i Frankrig og Eng- land og disse to Landes indbyrdes Forhold i Tiden mellem Freden i Brétigny og Hundredaarskrigens Afslutning. 2) Dansk Historieskrivning fra og med Hvitfeldt til Suhm. 3) En Fremstilling af Kooperationens Udvikling og Omraader, særlig i Danmark, og en kort Karakteristik af dens Betydning i Samfundsøkonomien. 4) Laboratorieopgave: Om hvilke Hovedpunkter har Karl X,II Forskningen i de sidste 25 Aar drejet sig, og til hvilke Resultater har man naaet? 5) Afløsningsopgave for en Kan- didat med Speciale: Danmarks Historie 1611—1660: Christian IV's For- hold til Rigsraadet og Rigsembedsmændene fra Freden i Knærød til Fre- den i Prag. 6) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Christian IV's Forhold til Aandslivet paa hans Tid. 7) Afløsningsopgave for en Kandi- dat med Speciale: Christian VIII's og Frederik VH's Tid: En nøjagtig Redegørelse for Materialet til vor Viden om Christian VIII's Stilling i den P. Hiort-Lorenzen'ske Sag og en kritisk Fremstilling af Kongens Politik. 8) Afløsningsopgave for samme Kandidat: En sammenlignende Karakteristik af Bondevenneførerne i Frederik VII's Tid. 9) Afløsnings- opgave for en Kandidat med Speciale: Danmarks Historie 1839—1863: Industri og Haandværk i Danmark 1840—57. 10) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Carl Moltkes politiske Anskuelser og Virksomhed. Kristendomskundskab som Bifag: 1) Ny Testamente: Romerbrevet 5—16 incl. 2) Speciale, a) i Kirkehistorie: Med Benyttelse af det opgivne Kildemateriale gøres Rede for Birgittes Forstaaelse af sig selv som Aaben- baringsredskab og for Aabenbaringernes kirkelige Hovedformaal, hvor- Universitetets Aarbog. 10 71 Universitetet 1920—23. efter Birgittinermystikens Karakter vurderes paa Baggrund af tidligere og samtidig middelalderlig Mystik, b) i Ny Testamente: En Fremstil- ling af Paulus' kristologiske Grundtanker. 3) Religionshistorie: Grund- tankerne i indisk Religion med Antydning af deres forskellige Udform- ning i forskellige religiose Systemer. 4) GI. Testamente: Pagtbegrebet i de gammeltestamentlige Skrifter. Gymnastik som Bifag: Giv en Fremstilling af Nordboernes legemlige Uddannelse i Oldtiden. Sommeren 1922. Dansk som Hovedfag: 1) Det nydanske og det nysvenske Konsonant- system i deres indbyrdes Forhold. 2)Ski5arima V. 34—44 oversættes og tolkes. 3) De med »Holger Danske« beslægtede Motiver i Ingemanns Digtning. 4) Aflosningsopgave for en Kandidat med Speciale: Me'ir Aaron Goldschmidt: Goldschmidts religiose Udvikling, belyst gennem hans Digtning. 5) Aflosningsopgave for samme Kandidat: Goldschmidt og Otto Kroyer. Dansk som Bifag: 1) H. Bertelsen: Dansk Sproghistorie 3. Udg. I (1913) S. 34,29—35,14 (»En middelalderlig Lægebog«) oversættes og tolkes. Tolkningen maa bl. a. omfatte folgende Ord: loch, grydæ, lyc, eeld, yrt. Item ad cancruin sanandum. Tac the æg tha^r orj>æn æræ om louærdagh, oc boræ them en stath oc lat thæt hwitæ wt lopæ oc lat thæt gulæ wæræ quært i æggæskalen, oc tac pipær oc salt oc osæn af clof loch oc lat i æggæskalen, oc tac thættæ alt samen oc lat i een leer grydæ oc la*g ofæn agryden en tilg steen oc thæc hænnæ æller lyc hænnæ wæl ofæn mæth leer, oc thær æfter gior eeld vm gryden, oc æy tho allelund weth gryden skal eeldæn wæræ, nuiii sua warlæ, at alt thæt i grydæn ær thyrckæs wæl. thær thæt ær wæl thyrkæt oc puluer af worthæt, tha tac oc thwa såret forst thær cancrum war innæn, thwa thæt mæth wijn oc tac swa puluer oc læg thær a, alt tel thæs thæt ær helt. Item ad ossa fracta. Om thu hauer bruden ben, tac thæn yrt thær genitilla hetær oc stot hænnæ oc blandæ mæth hunugh oc wijn oc pipær oc dric thæt. 2) Skolekomedien og Studenterkomedien. Engelsk som Hovedfag: 1) De vigtigste lydlige og flexiviske Skelne- mærker mellem de middelengelske Hoveddialekter. 2) Byron and Shel- ley a literary friendship. 3) Nedenstaaende oversættes og kommenteres: On alre-^rest, hwon $e schulen to oure pariures |)iirle, iwitej) ower m§iden hwy hit beo })£t is icumen, vor swiich hit m§i béon ]>£t 36 schulen aschunien ou; hwon 36 alles moten vor]), creoise]) ful georne our mujj, earen, Å éien, -å te bréoste eke; Å go]) mid Godes dr^de to preoste. On ^rest sigge]) confiteor, v!> ])ér-^fter benidicite. f>£t he ouh to siggen, hercne]) his wordes; å sitte]) al stille, ])£t, hwon he parte]) vrom ou, ]>£t he ne cunne ower god, ne ower uvel npujier; ne he ne cunne ou npu^er blamen ne preisen. Sum is sy wel il^red, y])er se wls-iworded, ]>£t beo wolde ])£t he wuste hit; ]>e sit Å speke]) touward him, Å ^elt him word ajein word, å bicume]) meister, ]>e Universitetets Eksaminer. 75 schulde beon ancre; å leare]) him p§t is icumen to l^ren hire: wolde bl hire tale sone beon mit te wlse iciid å icnpwen. Icnpwen heo is wel, vor purh p£t ilke p£t heo wénep to beon wls ihylden, he under- stont p£t heo is sot. Vor heo huntep ^fter pris, & k^cchep lastunge. Vor §t te laste, hwon he is iwend a-wei, 'peos ancre', he wiile siggen, 'is of miichele speche.' Eve heold ine parals lpnge tale mid te n^ddre, Å tplde hire al p£t lescun p^t God hire h§fde il^red Å Adam of pen §pple; .å sy ]>e veond ]>urh hire word understod an-911-riht hire wpcnesse, ivpnd wei touward hire of hire vorlorenesse. Ure l§fdi, Seinte Marie, diide al an oper wlse: ne tplde heo pen engle npne tale, auh askede him ping scheortliche p£t heo ne kQpe. gé, mine léove siistren, volewep ure lffdi, nput pe kakele Eve. Vor-pl ancre, hwat-se heo beo, alse muchel ase heo §ver con m§i, hylde hire stille: nabbe heo nyut henne kunde, pe hen, hwon heo havep ileid, ne con bulen kakelen. And hwat bigit heo per-of? Kumep pe cpue anpn-riht v> r^vep hire hire ^iren, fret al p§t of hwat heo schulde vorp-bringen hire cwike briddes, å riht alsp pe liipere cyue, deovel, berp a-wei vrom pe kakelinde ancren Å vorswoluwep al p§t god p£t heo istreoned habbep, pft schulden ase briddes beren ham up touward heovene, ^if hit nere icakeled. 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale: Jonathan Swift: En Karakteristik af Swifts Poesi. 5) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Thackeray: Det historiske i »Pendennis«. 6) Afløsnings- opgave for samme Kandidat: Thackeray's Kvindeskildringer. 7) Afløs- ningsopgave for en Kandidat med Speciale: Verbets Syntaks i Engelsk: Do og gan hos Ghaucer. 8) Afløsningsopgave for samme Kandidat: En systematisk Undersøgelse af alle i de første 100 Sider af »Gulliver's Tra- vels«, »The Vicar of Wakefield«, »Emma«, »David Gopperfield«, »H. Es- mond«, »Dodo« og »Man and Superman« forekommende Eksempler paa shall, should, will og would. 9) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Tennyson (dog ikke hans Dramaer): Tennysons Syn paa sin Samtid. 10) Afløsningsopgave for samme Kandidat: En Karakteristik af Hovedpersonerne i »Kongeidyllerne«. Engelsk som Bifag: 1) Stil: Om Fru Løvfald havde ventet, at Forholdet mellem hende og hendes Mand skulde være blevet forbedret efter dette Skænderi, vilde hun være blevet skuffet. Det er kun i Romanerne og paa Scenen, at »Scener« fører til Forklaring og Forsoning; i Livet har de den modsatte Virkning. Den Part, der har Uret, bliver kun endnu mere uretfærdig. Det fik hun at føle. Han agerede den i allerhøjeste Grad forurettede og krænkede. Fra den næste Morgen lukkede han overfor sin Hustru kun Munden op for at skænde. Han lod, som om han vilde betjene sig selv, som om han vilde undvære al Hjælp fra hende. Naar han saa ikke kunde udføre, hvad han ønskede, og hun bistod ham, stødte han til hende, vrissede ad hende, viste hende sin Utaalmodighed ved at stampe i Gulvet eller slaa i Bordet. Snart blev han endnu mere fordringsfuld end før. Han for- langte, at hun altid skulde være nær ham, at hun skulde selv udrette de grimmeste Arbejder for ham, og at hun skulde gætte alle hans Ønsker. Han omtalte dem ikke, han pegede blot ud i Luften, og af hans Haand- bevægelse skulde hun slutte sig til hans Tanker. Kun hvis hun gættede 76 Universitetet 1920—23. fejl, mælede han, og hun skælvede for hans Stemme og hans Haand, magtlos og kraftlos, som han var. Hun kunde være gaaet ned paa sine Knæ for at trygle ham om et venligt Ord, om en menneskelig Behandling. Hun gjorde sig saa ydmyg, saa tjenstvillig, saa agtpaagivende som ingen- sinde for. Hun fortalte ham, hvad der passerede udenfor Huset, hvad hun troede, der vilde interessere og underholde ham; han horte efter, til hun var fa'rdig; saa vendte han sig fra hende og erklærede, at det ved- kom ikke ham. Hun lavede med egen Haand de delikateste smaa Retter til ham; han spiste dem — ti han kunde ikke lade Lækrerier gaa forbi sig; — saa stodte han Tallerkenen fra sig og lod hende vide, at hun vidste saa godt, at han ikke maatte faa saadanne Ting, og at hun gerne kunde lade være med at friste ham: Han saa godt, at hun vilde gore sig behagelig for ham. Da gik hun ind i den anden Stue og græd. Galt havde det været for, nu var det ikke længer udholdeligt. Hun sad og ventede paa, at han skulde kalde, forlange et eller andet, behove hendes Hjælp. Hun ventede længe, men der kom intet Vink. Hendes Hjerte bankede hurtigt, Hjernen brændte, hun kendte sig næsten syg af Fortvivlelse. Hun saa, at han ikke kunde have langt tilbage; han selv tænkte aabenbart slet ikke paa Doden. Og hun syntes, det var saa grusomt, om de skulde skilles, uden at det var kommet til en Forstaaelse imellem dem. Hun vilde ygmyge sig dybt for ham, blot hun kunde tilbringe den sidste Tid, han levede, i I red med ham. Hun gik ind til ham og bævende lagde hun sin Haand paa hans Skulder. Han vendte langsomt Ansigtet mod hende og saa spørgende paa sin Hustru. 2) The English Novel from 1800 to 1830 (to be written in English). Tysk som Bifag: 1) Stil: Da Vilhelm Wiehe, tvunget af Sygdom, tog Afsked med det koben- havnske Publikum, loftede vemodige Stemmer sig overalt for at beklage, at han, der indtil for kort Tid siden havde syntes helt kraftig, pludselig lod Tragediens Sværd glide ud af sine Hænder, som havde svunget det saa djærvt og smukt. Hvor fandtes vel en Efterfølger for den Oehlen- schlågerske Helt? Hvorledes skulde vor stakkels Scene, der alt havde lidt saa mange uerstattede Tab, bære dette nye Savn? Ingen kunde tvivle paa, at Beklagelsen over den højt ansete Kunst- ners Bortgang var fuldt berettiget, men det forekommer mig, den burde begrundes anderledes. Jeg tror, at det Tab, det kongelige Theater led, beroede derpaa, at denne store Skuespiller ikke mere kunde kaldes til at give det nye Dramas nye Roller scenisk Liv, ikke derpaa, at Axels og Hakons Fremstiller ikke længer skulde udslynge det tragiske Vers. Kort sagt, at Jamben mistede meget i Wiehe, tiet fik endda være, men det var netop Prosaen, som særlig trængte til hans Kunst, hans Stemmes Poesi og hans enestaaende Avtoritet. Væsenligt faldt Wiehes Repertoire i tre Grupper. Der var, for at begynde med det Uinteressanteste, forst en Række almindelige Elsker- roller i romantiske Dramaer og franske Komedier (sværmeriske Fyrster, ædle Ingeniører, bagtalte Statsmænd), dernæst en Gruppe tragiske Helte- roller og endelig en Del moderne Karakterfremstillinger, desværre ikke synderlig mange i Antal. I de førstnævnte Roller var der kun lidt at spille, og der er heller ikke meget at sige om dem. Der fortælles i Al- 1 Universitetets Eksaminer. 77 mindelighed, at Kunstneren selv har sat størst Pris paa sin Udførelse af Helteroller, og hvis Talmajestæten skal gælde i slige Sager, saa havde Wiehe al Grund hertil, thi den almindelige Kritik og det store Flertal af Publikum ydede ham størst Bifald og Beundring, naar han var i Panser og Plade. Men et lille Mindretal, hvortil jeg slutter mig, holdt derimod for, at han vel altid præsterede noget Dygtigt, undertiden endog noget Udmærket i Helterollerne, men at disse dog ikke indeholdt det sandeste og smukkeste Udtryk for Wiehes Natur og store sceniske Evner. Dette maa søges i den tredje Rollegruppe, de moderne Karakterfrem- stillinger. 5) a) Goethe: Faust I V. 134—184 (»Geh hin und such' dir einen an- dern Knecht!--Ein Werdender wird immer dankbar sein«) over- sættes, indledes samt kommenteres med Hensyn til Sprog og Indhold. — Skrives paa Dansk, b) Goethe: Hermann und Dorothea VI 1—40 (»Als nun der geistliche Herr--Aber der Himmel triibte sich bald«) over- sættes, indledes samt kommenteres med Hensyn til Sprog og Indhold. — Skrives paa Dansk, c) Goethe: Torquato Tasso V, 4 V. 3163—3233 (»Blick' auf, o Tasso, wenn es moglich ist--Sag mir an«) oversættes, indledes samt kommenteres med Hensyn til Sprog og Indhold. — Skrives paa Dansk. Fransk som Bifag: 1) Version: Au front des armées, les bétes sauvages partagent le sort de Fhomme: les terriers tremblent, croulent et sautent, la branche foudroyée tombe avec l'oiseau qu'elle portait. Mais dans nos bois préservés, le gibier qu'on oublie se rassure et peut croire que la terre est revenue å l'inno- cence, et les bétes goutent enfin l'illusion de la paix. Nulle parure de fieurs ou de feuilles n'adoucit encore leur domaine, ces beaux bois sévéres qui environnent Paris, les foréts de Marly, de Saint-Germain, et les champs labourés ou la perdrix n'ignore pas qu'elle est couleur de glébe. Le bourgeon des chénes dort, et le soleil glisse sur l'argent soyeux des chåtaigniers nus. Au-dessus du pare, un pécher rose, un amandier blanc s'effeuillent de froid. En cherchant des violettes sous les feuilles séches et sous l'herbe morte de l'an dernier, nous trou- vons seulement des glands germés, rouges comme des cerises et qui lancent, hors de leur coque crevée, un délié, un tenace et vivant fil qui plonge, aveugle, intelligent, dans la terre humide ... Il n'y a pas d'en- fants cueilleurs d'anémones, ni de fagoteuses, et pourtant la forét vi- vante crépite de pas légers, de claquements de becs, de cris printaniers, de battements d'éventail: voici sur nos tétes, å nos pieds, partout, les étres qui n'ont pas cessé, malgré nous, d'espérer en nous. Pour une tréve de quelques mois, quelle confiance! Une mésange nous suit, nous dépasse, revient, nous parle. Pendant chacune de ces pauses, elle ouvre et ferme ses ailes, tout prés de nos visages, par coquetterie, et ses yeux brillent sous sa petite coiffe de velours. Une colonie de pinsons ne fuit pas å notre approche, appelle interrogative- ment, dialogue, s'occupe de nous, et deux rouge-gorges s'échappent sans håte des basses branches, courent sur le sol devant nous comme deux souris . . . Un lapin, deux lapins, dix lapins! . . . Mais ce n'est pas la fuite éperdue des autres années, le derriére blanc apercu et évanoui dans la i 78 Universitetet 1920—23. nierne seconde. C'est seulement l'émoi, et surtout l'indécision: faut-il fuir? faut-il rester? . . . S'arréter dans sa course, et regarder derriére soi, n'est-ce pas déjå une grande hardiesse, pour un petit lapin de garenne sans cervelle? Le plus aventureux se tient debout, en kangourou. Il est couleur de froment mur, et joint les oreilles. Il serre ses pattes de devant contre sa poitrine, humainement. Peut-étre qu'il va s'écrier: »Ali! que vous m'avez fait peur!« Peut-étre qu'il va rire ... Au premier tournanl de la route forestiére, il faut, lorsque nous repartons, que la voiture s'arréte court, car ses roues ont bien failli écraser, rouges et or comme le soleil qui se couche, majestueux sous leur manteau å traine pointue, ronds et cossus comme des bouquets de campagne, cinq faisans qui traversent la voie sans håte, dédaigneux, familiers, et qui semblent nous dire, sur le rythme de leur petit pas dandiné de poules grasses: »Vous étes bien pressés ... C'est notre tour. Attendez ... atten-dez ... at-ten-dez ...« 2) Stil: Den beromte hollandske lærde og statsmand Hugo Grotius blev i aaret 1619, da han var 36 aar gammel, domt til konfiskering af sin ejendom og livsvarigt fangenskab. Han blev indespærret paa slottet Loewenstein1) i nærheden af Gorkuin, en lille by i Sydholland, og meget strængt bevogtet. Da hans kone bad om lov til at besoge ham, gav man hende vel bemyndigelse til at komme ind i hendes mands fængsel, men betydede hende samtidigt, at hvis hun forlod det, vilde man ikke oftere lade hende komme derind. Hun bestemte sig da til at dele hans fangen- skab, fast besluttet paa at finde udveje til at skaffe ham friheden. Grotius havde faaet lov til at laane boger af sine venner; naar han havde læst dem, sendte han dem tilbage i en kasse2), hvori man ogsaa kom hans linned, som blev sendt til Vask i Gorkum. I det forste aar undersøgte fængselsvogterne omhyggeligt kassen, naar den blev bragt bort fra Loewenstein; men da de bestandigt kun fandt boger og linned i den, blev de tilsidst kede af at undersøge den og gjorde sig ikke engang den ulejlighed at aabne den. Grotius' kone lagde mærke til denne forsømmelighed og besluttede at benytte sig deraf. Hun betroede sin mand sin plan og overtalte ham til at forsøge en undvigelse ved at lægge sig i kassen. For ikke at udsætte ham for at blive kvalt anbragte hun i den nogle smaa huller, som var yderst vanskelige at opdage udefra, og derefter fik hun ham til at lægge sig deri flere gange og blive der saa lang tid, som der behøvedes for at gaa fra Loewenstein til Gorkum. Da han var bleven tilstrækkelig vant til denne ubekvemme stilling, spejdede hun efter en gunstig lejlighed. Den skulde snart frembyde sig. Fæstningens kommandant rejste bort nogle dage i tjenesteanliggender, og Grotius' kone, som imidlertid havde faaet lov til at forlade fængslet et par gange om ugen, gjorde visit hos kommandantinden, til hvem hun i samtalens løb sagde, at hun gærne vilde tilbagesende en kasse fuld af bøger, og at hendes mand var saa svag, at det gjorde hende ondt at se ham arbejde med saa megen flid. Da hun saaledes havde for- beredt3) kommandantinden, vendte hun tilbage til sin mands værelse og lukkede ham inde i kassen. Nogle tjenestefolk, som var indviede i hemmeligheden, udspredte det rygte, at Grotius var farligt syg, for at man ikke skulde være forbavset over ikke at se ham. Der kom to soldater og bar kassen bort. Den ene af dem fandt den tungere end sædvanligt Universitetets Eksaminer. 79 og vilde have, at man skulde aabne den for at se, om der ikke var noget mistænkeligt i den. Men kommandantinden vilde ikke, hvad enten det var af forsømmelighed eller hendes hensigt var at lukke øjnene, og svarede, at der kun var boger i denne kasse efter hvad Grotius' kone havde forsikret hende. Den blev derfor bragt til Gorkum, hvor nogle venner tog imod den, og faa dage efter befandt Grotius sig i sikkerhed i Antwerpen. J) Louvenstein. 2) coffre. 3) prévenir. Klassisk Filologi (Hovedfag) (Speciale: Den græske Skulptur med særligt Henblik paa den archaiske): 1) Latinsk Stil: Paa hvad Tid den romerske Digter G. Valerius Catullus levede, er der almindelig Enighed om; thi de andetstedsfra kendte Begivenheder, der omtales i hans Digte, falder ikke i det Tidsrum, da Cæsar og Pom- peius havde taget Magten, tilsidesatte Senatets Myndighed og styrede alt efter deres Forgodtbefindende. Men der er Strid om, hvad Aar han blev født. Hieronimus, der i Slutningen af 4de Aarhundrede efter Ghristus oversatte Eusebius's Tidstavle fra Græsk med Tilføjelse af, hvad Sueton havde berettet om Romernes Digtere og om andre berømte Mænd, skriver nemlig paa eet Sted, at han var fodt Aar 87, paa et andet Sted, at han dode Aar 57, 30 Aar gammel. Hvor godt nu end disse tre (Angivelser) synes at stemme med hinanden, er det dog umuligt, at de alle kan være rigtige; thi det fremgaar af selve Catuls Digte, at han har levet ud over Aar 57. For det første veed vi, at Catul reiste til Bithynien med Memmius, der havde denne Provins som Proprætor. Da nu Memmius var Prætor Aar 58, kunde han ikke reise til sin Provins før i Begyndelsen af Aar 57; og at Catul har opholdt sig mindst eet Aar i Provinsen, fremgaar af, at han i sit 46de Digt siger, at han reiste hjem i Begyndelsen af Foraaret. Dernæst viser andre Digte, at han har haft Kundskab om Cæsars Tog til Britannien. I Ilte Digt, hvor han tiltaler sine to Klienter Furius og Aurelius og siger, at de vil være hans Ledsagere, hvorhen han end vil drage, nævner han nemlig blandt Verdens yderste Egne Rhinen og Bri- tannien og kalder dem »den store Cæsars Mindesmærker«, hvilket han ikke havde kunnet gøre, hvis de Steder ikke var blevet Romerne bekendt ved Cæsars Tog. Hertil kommer, at han i 29de Digt udtrykkelig siger, at Cæsar havde været i Britannien. I dette Digt angriber han med stor Heftighed en vis Mamurra, en af Cæsars Underfeltherrer, og spørger bl. a. Cæsar, om han har været paa Vestens yderste 0 i den Hensigt, at Ma- murra kunde bortødsle de 20 eller 30 Millioner Sesterts, han havde bragt med sig hjem derfra. Da Vestens yderste 0 ikke kan være nogen anden end Britannien, og da Cæsars første Tog til Øen først fandt Sted i Slut- ningen af Sommeren Aar 55, kan Digtet, hvori det siges, at Mamurra er kommet tilbage til Rom, næppe være skrevet før Aar 54; Catul maa altsaa have levet mindst to eller tre Aar længere, end Hieronymus siger. Begivenheder, der er senere end Aar 54, omtales ikke af Catul, og det er derfor sandsynligt, at han er død i dette eller det følgende Aar; thi i Aaret 52 skete saa mange mærkelige Ting i romersk Politik, at han uden Tvivl vilde have omtalt dem, hvis han havde oplevet dem. For at løse denne Vanskelighed er de Lærde slaaet ind paa en dob- belt Vei. Nogle mener, at Hieronymus har bestemt Catuls Alder, da han 80 Universitetet 1920—23. dode, rigtigt, men hans Fodselsaar forkert, og antager derfor, at han var fodt omtrent Aar 83; andre tror, at Fodselsaaret er rigtigt, og at Catul levede mere end 30 Aar. Til den sidste Mening helder nu til Dags de fleste, saaledes at de tror, at Catul levede fra Aar 87 til 53. Tidstavle: chronica, - orum. — (Angivelser) oversættes ikke. — mindst: mini- mum. — bortodsle: dissipare. — opleve: videre. 2) Horats's Breve 11,2, 183—204 (Cur alter fratrum — extremis usque priores) oversættes og forsynes med reale og sproglige Oplysninger. 3) Ulæst græsk Tekst: Andocides III § 10—14 oversættes. 4) Den alexan- drinske Poesi og dens Efterligning hos Romerne. 5) (8 Timer) Pindar Pyth. I 58 (Moiau y.ul nag 4sivo[iévei) 70 (øvfitpvovov le ijovxt'av) over- sattes og fortolkes. Verstallene efter Schroeders Udg. (Leipzig 1908). G) Aflosningsopgaver: a) Pausanias V 17,5—18,3 at oversætte og fortolke sprogligt og realt, b) De archaisk græske Statuer, som forestiller en sid- dende Skikkelse. Latin som Bifag: 1) Stil: Hvem veed ikke, at der i Menneskelivet hænder mange Ting, som vi ikke vilde tro kunde skee, hvis vi ikke saae dem for vore Øine eller erfarede dem af paalidelige Hjemmelsmænd, hvem vi ikke kan negte Tiltro? Et udmærket Eksempel herpaa er den Keisers Liv, der regerede i Byzanz fra Aar 1067 til 1071 efter Christi Fodsel. Da Keiser Konstantinus Ducas var dod og hans Hustru Eudocia havde faaet Magten, begyndte Diogenes Romanus, en Mand, der var ud- mærket ved Legemskraft, adelig Byrd og Krigserfaring, at ponse paa Omvæltninger; men hans Anslag blev opdaget, og han blev domt til Doden. Da Dagen for hans Henrettelse allerede var fastsat, fik han pludselig Tilgivelse af Keiserinden, idet Mængden, som altid pleier at begunstige den Slags Mennesker, gik i Forbon for ham. Men paa dette uventede Held fulgte endnu vidunderligere Begivenheder. Medens der raadsloges om Romanus' Skæbne, havde nemlig Eudocia lært ham selv at kende og var bleven i den Grad betagen af Kærlighed til ham, at hun besluttede at overdrage ham Regeringen, tilmed da hun kun kunde haabe at gore en Ende paa de Mægtiges Partivæsen, hvis hun fik en dygtig Mand til Medregent. Men Keiserinden havde svoret aldrig at ægte en anden Mand efter Konstantinus's Dod, og denne Ed havde hun i et Brev overgivet til Patri- archen af Konstantinopel, hvorefter hun var i Tvivl, om hun kunde overtale ham til at give hende Brevet tilbage. Men intet har nogensinde kunnet staa en listig og forelsket Kvinde i Veien for at udfore et Forsæt. Da nu Patriarchen havde en Slægtning, en ung Mand, der udmærkede sig ved Skonhed, lod Keiserinden, som om hun var forelsket i ham og vilde gore ham til Keiser, hvis Partiarchen overgav hende Brevet. Ær- gerrig som han var, kunde han ikke lade være at benytte sig af denne Lejlighed til at forskaffe sin Slægtning Keiserværdigheden. Han ud- viklede derfor i Senatet, hvor skadelig Keiserindens Ed var for Staten, og foreslog at Eudocia skulde loses fra den. Nogle faa af Senatorerne undrede sig ganske vist over, hvorfor den gamle Mand var saa ivrig for den Ting; men de fleste, der iforvejen var bestukne, stemte for at lose Keiserinden fra hendes Ed, og Brevet blev tilintetgjort. Universitetets Eksaminer. 81 Saaledes blev Romanus udraabt til Kejser; men allerede fire Aar efter mistede han ved et pludseligt Omslag af Lykken baade Thronen og Livet. paaalidelig: idoneus. — Byzanz: Byzantium. — kun: ita demum. — Parti- væsen: factiones. — Patriarch: patriarches, -ae. — Konstantinopel: Constantinopolis. — udvikler: dissero. — ivrig: cupidus. 2) Læst Sted: Cæsars Gallerkrig VII, 1—3 (Quieta Gallia — milium passuum circiter GLX) oversættes og forsynes med reale og sproglige Oplysninger. Historie som Hovedfag: 1) Ruslands og Preussens (Tysklands) ind- byrdes Forhold fra 1812 til 1890. 2) Den danske Adel 1536—1596. 3) Eu- ropæisk Bankvæsens Udvikling udenfor Danmark. 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale: Danmarks Historie 1340—1439: En Skil- dring af de almindelige Tilstande i Skaane i Tiden 1340—1370. 5) Afløs- ningsopgave for en Kandidat med Speciale: Danmarks Historie under Kristian d. 8. og Frederik d. 7. (3/12 1839—■18/11 1863): De religiøse og kir- kelige Hovedstrømninger og deres Indflydelse paa den politiske Udvik- ling og Lovgivningen i Christian d. 8.s og Frederik d. 7.s Tid. 6) Afløs- ningsopgave for samme Kandidat: Giv en Karakteristik af Frederik d. 7.s Personlighed i hans Kongetid og gør Rede for den Indflydelse, hans Nærmeste og Tillidsmænd øvede paa Danmarks Politik. 7) Afløsnings- opgave for en Kandidat med Speciale: Frankrigs Historie 1547—1598: Hvilken Stilling, faktisk og formelt, indtog Katarina af Medici under sine Sønners Regering, og hvorledes var hendes Forhold til dem? 8) Afløs- ningsopgave for samme Kandidat: Hvilken Indflydelse havde Religions- krigene paa Frankrigs økonomiske, sociale og politiske Udvikling? Kristendomskundskab (Bifag): 1) Ny Testamentes Eksegese: 1. Kor. 11, 2—16 inkl. 2) Speciale: Med Benyttelse af det opgivne Kildemateriale (H. Boehmer) fremstilles Udviklingen af Franciscanerreglen indtil den- nes pavelige Stadfæstelse. — Gen. 28, 1—11 inkl. — At fremstille Grund- problemet i »Frygt og Bæven« og dets Forhold til S. Kierkegaards eget Liv. 3) GI. Testamente: Salomo. 4) Etik: Askesens Betydning efter ro- mersk-katolsk og evangelisk Livsopfattelse. Gymnastik( Bifag): Giv en Analyse af Øvelserne: Staaende Armstræk- ning opad og staaende Armføring fremad—opad. Vinteren 1922—23. Dansk som Hovedfag: 1) Skaanske Lov, VII, 1—2 oversættes og tolkes. Uar])ær annærs manz fæ stolæt ællær kostær hans ok far han pæghær æftir ok far takit hin mæ]) ær stal, sæte a band ok bindi ok føræ han til ])ings ok gøræ ])æt af hanum ær ]>ingmæn uiliæ ok pe dømæ til, æn far han æi ])aghær takit ])iuf mæ]) kostæ sinum ok kænnær si])æn kost sin i annærs manz hæfpum, ])a ma han æi tækæ man, num takføræ kost sin ok faræ æftir sum logh æræ. Hittir man annær man a uægli mæ]) hæste sinum ællær andrum koste sinum, takføræ at hanum til førstæ by ok han fa ])ær tak fore sik, ma han æi ]>ær fa tak fore sik, fare mæ]) hanum til annærs by, far han æi ])ær tak fore sik, føræ til ])ri])iæ by, far han æi ])ær tak fore sik, ]>a ma han æi længær draghæ hin, ær kostæn a, mæ]) hægumæ Universitetets Aarbog. 82 Universitetet 1920—23. sinum, sijtæn føræ ]>æn, kostæn a, hin ær han tok mæ]) kostæ sinum, hem til sin ein ok læggi fore hanum iarn ok natur ok latæ hanum læggiæ sialfær ofna sik, uil han æi sialfær ofna sik læggiæ, ];a læggi bondæn ofna han ok uæræ sakløs bæ]>e fore kunungs ret ok ærke- biskops ok fore hinum ær han lag]>æ iarn ofnæ. 2) Njåla Kap. 59 oversættes og tolkes: 1. I>a spurfii Gunnarr låt Hoskuldar mags sins. Fåm nottum siSar var5 IJorgerftr léttari at Grjotå, kona I»råins, ok kom ]>ar til sveinbarn. 2. Sendi hon )>å mann til moSur sinnar ok bafi hana kjosa, hvårt heita sky Id i Glumr e5a Hpskuldr. Hon ba& H9skuld heita. 3. Gunnarr ok Hallgerftr åttu tva sonu; hét annarr Hogni, en annarr Grani. Hygni var maSr gørviligr ok hljoftlyndr, tortryggr og sannorfir. 4. Nu rifta menu til hestavigs, ok er ]>ar komit fjylinenni inikit; var ])ar Gunnarr ok bræflr hans ok Sigfussynir, Njåll ok synir hans allir. 5. IJar var kominn StarkaSr ok synir hans ok Egill ok hans synir, ok ræddu til Gunnars, at ]>eir myndi sanian leitSa hrossin. Gunnarr sag(5i, at ]>at vær i vel. 6. Skarphefonn mælti: »Vill ])U, at ek keyra hest ])inn, Gunnarr frændi?« »Eigi vil ek ]>at,« segir Gunnarr. 7. »Hér er ]><> betr å komit,« segir SkarpheSinn, »vér eruin hvårir- tveggju håvaSamenn.« »f»ér munuft fått mæla,« segir Gunnarr, »efta gera, a5r munu vand- ræ5i af standa, en hér mun verfla um seinna, ])o at allt komi til eins.« 8. Sfftan våru hrossin sanian leidd; Gunnarr bjo sik at keyra, en Skarpheftinn leiddi fram hestinn. Gunnarr var i raufium kyrtli ok hestastaf mikinn i hendi. 9. Siftan rennaz at hestarnir ok bitaz lengi svå at ekki ]»urfti å at taka, ok var ]>at et mesta gaman. 10. t>å baru ])eir sanian rå5 sitt Porgeirr ok Kolr, at ]>eir myndi hrinda hesti sinum, J)å er å rynni hestrinn, ok vita, ef Gunnarr felli fyrir. 11. Nu rennr å hestrinn, ok hlaupa ]>eir Porgeirr ok Kolr ]>egar a lend hestinum. Gunnarr hrindr sinum hesti i moti, ok verftr ]>ar skjotr atburSr, at ]>eir Porgeirr fa 1 la a bak aptr ok hestrinn å ]>å ofan. 12. J>å spretta ]»eir upp ok hlaupa at Gunnari; Gunnarr varpar sér undan ok ]»rifr Kol ok kastar honum å vyllinn, svå at hann liggr i oviti. 13. Porgeirr StarkaS- arson laust hest Gunnars, svå at ut hljop augat. Gunnarr laust Porgeir me5 stafnum, fellr Porgeirr i ovit. 14. En Gunnarr gengr til hests sins ok mælti vi5 Kolskegg: »Hygg ])u hestinn, ekki skal hann lifa vi5 ørkuml.« 3) Humanisme og Renæssance i det sekstende Aarhundredes Litte- ratur. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Henrik Hertz«: Kvindeskikkelserne i Hertz' Skuespil, særlig det borgerlige Lyst- spil. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Hertz' beskrivende Lyrik. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Den historiske Ro- man- og Novelledigtning i det 19. Aarhundredes danske Litteratur«: Hvorledes har Hovedforfatterne indenfor den danske historiske Ro- man- og Novelledigtning i det 19. Aarhundrede søgt at fremkalde den historiske Illusion? 7) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Det hi- storiske Interiør. 8) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Oehlenschlagers Tragedier«: Kvindeskikkelserne i Oehlenschlagers Tra- Universitetets Eksaminer. 83 geclier. 9) Afløsningsopgave for samme Kandidat: »Den lille Hyrde- dreng«. 10) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Reforma- tionstidens folkelig-religiøse Litteratur«: Billedet af de kirkelige Forhold i »Visitatsbogen«. 11) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Sprog og Stil i de ældste danske Salmer. 12) Afløsningsopgave for en Kandidat: med Speciale »Georg Brandes«: Georg Brandes' Behandling og Opfat- telse af det 19. Aarhundredes danske Litteratur indtil Udenlandsrejsen. 13) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Forholdet mellem »Hoved- strømninger« og Georg Brandes' samtidige Behandling af dansk Litte- ratur i en Oversigt. 14) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Oehlenschlågers Sprog og Stil«: Sprog og Stil i Oehlenschlågers »Alad- din«. 15) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Oehlenschlågers »De tvende Kirketaarne«. Dansk som Bifag: 1) For 2 Kandidater: Helge Hundingsbane I v. 34 —39 oversættes og tolkes. Kuad om Helqe Hundinqsbane V. 34—39 Sinfjptli kvaS kystir pyjar«. — slpng upp vi<5 rå GuSmundr kva5: rauSum skildi, 37. »Fått mantu, fylkir! rpnd vas or gulli; fornra spjalla, par vas sundvprSr, es ]iu pSlingum sås svara kunni ospnnu bregSr. ok vi(5 pSlinga 38. E>u hefir etnar orSum skipta —: ulfa kråsir, »SegSu ]>at i aptan, ok bræSr jn'num es svinum gefr at bana orSit, ok tikr y(5rar opt sår sogfn teygir at solli, me5 svplum munni, at sé Ylfingar hefir f hreysi austan komnir hvarleiSr skriSit«. gunnargjarnir 39. Sinfjptli kva<5: fyr Gnipalundi. »t>u vast vplva E>ar mun HpSbroddr i Varins eyju, Helga finna skollvis kona flugtrauSan gram, bartu skrpk saman; i flota miftjum, kvazk]m engi mann sås opt hefir eiga vilja, prnu sadda, segg brynja<5an, meSan pu å kvernum nema Sinfjptla«. andre Kandidater: Runeindskriften paa den større Jellingesten. Kuad om Helqe Hundinqsbane V. 34—39 Indskriften gengives paa Olddansk og oversættes; hvert enkelt Ord be- lyses i Tolkningen. haraltr kunukR bap kaurua kubl Jiausi aft kurm fa]mr sin auk aft p^urui mu])ur sina sa haraltr ias s^r uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karpi kristn^ 2) Lyrisk Digtning i det attende Aarhundrede. Engelsk som Hovedfag: 1) Chaucers Prologue 445—476 oversættes med sproghistorisk Kommentar, hvori bl. a. Ordene wif, som del, haunt, 84 Universitetet 1920—23. ne, oowerchiefs, dorste, fair, lvne, housbondes, withouten, thries skal omtales. 2) Milton, Hynrn (S. 9) Stanza I—XIII oversættes med Bemærk- ninger om forældede eller digteriske Ord. 3) Middle English Literature l)efore 1350 (skrives paa Engelsk). 4) Afløsningsopgave: En Sammenstil- ling af Hovedtankerne i »Dramatis Personae« og »The Ring and the Book«. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Brownings Lyrik. Engelsk som Bifag: 1) Stil: Men saa en Aften hændte der ham noget besynderligt. Han havde staaet en lang Tid helt ude paa den yderste Ende af Havnemolen og stirret drømmende eller tankeløst ud over det mørke \ and og vilde nu vende hjem. En Snes Alen fra ham længere inde paa Molen stod en Klynge unge Piger; de talte sagte sammen, og Vifterne bevægede sig ivrigt; fra Tid til anden kiggede de nysgerrigt hen paa ham. Han skulde just forbi dem, — da lod et af Pigebørnene sin Vifte falde lige for Fødderne af ham; han standsede lidt fortraxlelig, saa op med en streng Mine — og lagde da Mærke til, at alles Øjne var ret- tede mod ham. Saa vilde han videre, men pludselig og imod hans Vilje standsede hans Blik ved en ung Pige, der stod lidt fra de andre, lænet til Bolværket. Hun var høj og mork og ualmindelig smuk. Med sam- menknebne Øjne betragtede han hende opmærksomt. Hun var ganske tarvelig klædt, et hvidt Liv til en morkeblaa eller sort Kjole, — det var alt. Men hendes Holdning var stolt og yndefuld søm en Fyrstindes, Halsen lang og stærk og dejligt formet, Trækkene fine og alvorlige, — og hun saa paa ham uden mindste Forlegenhed eller Frygt. Han gik nærmere, forbi hende, stadig iagttagende, og han saa da — saa vidt Tus- mørket tillod det —at hun næppe mere var helt ung. Da han var gaaet forbi, mærkede han, at hun langsomt drejede Hovedet om efter ham; og han borte de andre fnise og pludre i Munden paa hverandre — hvilket paa en Gang blev ham en Smule ubehageligt, medens det for havde syntes ham ganske ligegyldigt. Saa gik han hjem, grundende over dette Ansigt. Mærkeligt, ta»nkte han, saa denne Renæssancetype har holdt sig ren blandt Almuen lige ned i vore Dage. Hvor er det, jeg har set den Hals for? Hos Angelo Bronzino i Uffizierne? Lucrezia Pucci? Eller er det hos Soddoma? — Herren maa vide det. Den næste Dag og de følgende tænkte han ikke stort paa dette Møde, og han glemte næsten ganske den unge Pige. Men en Aften, da han kom noget sent ud, stødte han paa hende lige udenfor Hotellet. Det tossede Fruentimmer, tænkte han halvt irriteret, mens han stod og saa efter hende, — kan man da ikke undgaa hende? Man skulde jo tro, hun med Forsæt stillede sig hen i min Vej ... Men Hals — det har hun. 2) Great Essayists after Lamb. Tysk som Hovedfag: 1) a) Schillers »Wallensteins Tod« II, 3 (891— 960 »Du wirst mir meinen Glauben nicht erschuttern — So weisz ich auch sein Wollen und sein Handeln«) oversættes. Der skrives paa Dansk en Indledning til Stedet og en Enkeltkommentar, b) Schillers »Kabale und Liebe« V. 1 (nicht dort mein Vater — das Vaterherz!) oversattes med Indledning og Enkeltkommentar. Skrives paa Dansk. 2) Udviklin- gen af Substantivernes Flertalsdannelse indenfor Højtysk. 3) Goethe als Lyriker (skrives paa Tysk). 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Gottfried Keller«: Gottfried Kellers »Sieben Legenden« (skrives Universitetets Eksaminer. 85 paa Dansk). 5) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Min- nesangs Friihling og Walther von der Vogelweide«: Korstogene i den tyske Minnesang indtil ca. 1230. 6) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Den baierske Dialekts Lydlære fra Aar 800 til Nutiden«: Grundtræk af Vokalismen i ældre baiersk Dialekt (repræsenteret ved Konrad Megenberg). Tysk som Bifag: 1) For en Kandidat: Schillers »Wilhelm Tell« II, 2 (987—1053 Melchtal: »O Herr Stauffacher! . . . Und unser sind sie all mit Herz und Mund«) oversættes. Der skrives paa Dansk en Indledning til Stedet og en Enkeltkommentar. — For 3 Kandidater: Schiller »Die Braut von Messina« V. 1563—1628 (Doch sieh! Da komt--zur Ent- deckung) oversættes med Indledning og Enkeltfortolkning. Skrives paa Dansk. 2) Stil: I Milano folte Oehlenschlåger sig særlig tiltrukken af den mægtige gotiske Domkirke, bygget af Marmor; i Parma var det Correg- gios Freskomalerier, der tog hans Sind fangent. Allerede i Dresdener- Galleriet var hans Begejstring blevet vakt for den store italienske Maler, og baade i Paris, i Coppet og siden i Modena havde han syslet med Tanken om at behandle Mesterens Levnet i en dramatisk Digtning. Nu modnedes Ideen, og medens han stod under Gorregios Kuppel i Kirken San Giovanni i Parma, fattede han sin Beslutning om at lægge Haand paa Værket. Bevæget har Digterens Sind været under dette Besøg i San Giovanni, hvor de andægtige Katholiker knælede ned omkring ham. Selv traadte han hen i en Krog, hvor ingen lagde Mærke til ham, og bad en Bøn, som han senere skrev ned i sin Reisedagbog. I Florenz opholdt Oehlenschlåger sig kun i fjorten Dage, men da han var ganske overladt til sit eget Selskab, fik han set sig godt omkring og drømte sig fuldkomment tilbage til det femtende og sextende Aarhun- dredes Renaissance. Saa gik det videre til Rom, hvor det første Besøg gjaldt Kunstneren Thorvaldsen. Ledsaget af Vennen Koés, der i Forveien var reist til den evige Stad, gik Oehlenschlåger til sin navnkundige Landsmands Værksted; han havde aldrig før set noget af hans Arbeider, heller ikke ham selv. Nu traadte han ind i Atelieret, hvor ingen var til- stede, og snart stod han fordybet i Beskuelsen af »Jason« og de andre Værker, Mesteren var i Færd med. »Som jeg nu stod fordybet i at skue,« fortæller han, »opdagede jeg en temmelig slet klædt Mand med et regel- mæssigt, aandfuldt Ansigt, smukke blaa Øine, med lerbestænkede1) Støv- ler, staa ved min Side og betragte mig opmærksomt. »Thorvaldsen!« raabte jeg. — »Oehlenschlåger!« raabte han. Vi omfavnede og kyssede hinanden, og fra det Øieblik var Broderskabet sluttet.« — Det var det første Møde mellem de to danske Stormænd i Kunstens Verden, som lig- nede hinanden i umiddelbart skabende Geni — ligesom ogsaa deri, at de begge var udgaaede fra et fattigt Hjem — og som hver i sit Kald havde aabnet Veien til en ny Skonhedsverden. Oehlenschlåger og Thorvaldsen omgikkes derefter daglig, og for at være sammen saa meget som muligt, tingede de sig i Kost2) hos to tyske Malere, Brødrene Riepenhausen, af hvilke den ene tegnede Oehlenschlå- gers Portræt. x) Ler — Ton. 2) sich in die Kost verdingen. 80 Universitetet 1920—23. Fransk som Hovedfag: 1) Darmesteter et Hadzfeld: Le seiziéme siécle en France, S. 70 (En ceste) — S. 71 (--arbre) oversættes og kommenteres. 2) Flertalsdannelsen af Ord paa l (almindeligt og mouil- leret). 3) Resumé d'Athalie de Racine. 4) Sydfransk Paavirkning i Dau- dets Sprog og Emner. Fransk som Bifag: 1) Version: La course dans l'azur. A mon enfant. Mon fils, tenez-vous å ma robe, Soyez ardent et diligent: Déjå le matin luit, le globe Est beau comme un lingot d'argent! C'est de désir que ma main tremble, Venez avec moi dans le vent: Nous aurons quatre ailes ensemble, Nous boirons le soleil levant. Nous aurons l'air d'aller en guerre Pour le bonheur, pour le plaisir, Pour conquérir toute la terre Et son ciel qu'on ne peut saisir. Qu'importe votre fréle mine, Et mes pas souvent hésitants, Si les brises de Salamine Gonflent nos vétements flottants! Je serai la Victoire blanche Tendue au vent d'un coteau grec: Le vent nous irrite et nous penche, Mais on marche plus vite avec. Retenez-vous å mon écharpe; Vous étes mon fils: il faut bien Que vos cheveux, comme une harpe, Jettent un chant éolien! Vous avez dormi dans mon åme: Il faut que votre étre vermeil S'élance, s'émeuve, se påme; Combattez avec le soleil! L'air frappera votre visage; Avancez, joyeux, furieux, L'important n'est pas d'étre sage, C'est d'aller au devant des Dieux. Comme on voit, sur un vase étrusque, La danseuse et le faune enfant, Nous poserons, d'un geste brusque, Sur le monde un pied triomphant. Universitetets Eksaminer. 87 Je ne sais pas ou je vous mene; Je vous mene ou sont les héros: Gest un vaste et chantant domaine Le plus terrible et le plus haut. Que votre main sur votre bouche Presse tout ce qui brule et luit; L'univers me semblait farouche, Je fus amoureuse de lui! Que m'importe votre doux åge! On est fort avant d'étre grand; Je suis née avec mon courage; Soyez un petit aigle errant. Ah! que pendant toute ma vie Je puisse voir å mes cotés Lutter votre åme ivre, ravie, Vos bras, vos genoux exaltés! Et, le jour ou je serai morte, Vous direz å ceux qui croiront Que j'ai poussé la sombre porte Qui mene å l'empire åpre et rond: »Je l'ai laissée au bord du monde, Ou l'espace est si bleu, si pur. Elle semblait vive et profonde Et voulait caresser l'azur. Je n'ai pas eu le temps de dire: »Que faites-vous? . . .« Le front vermeil Je l'ai vue errer et sourire Et s'enfoncer dans le soleil . . .« Les éblouissements. 2) Stil: Restaurationen og Julimonarkiet havde set Romantiken fodes og sejre, idet den væltede den klassiske Litteratur over Ende, ligesom Revolutionen havde væltet den hævdvundne Politik. Under det andet Kejserdomme var Baudelaire, Leconte de Lisle, Taine, Renan og Flau- bert, hvor forskellige de end ellers1) kunde være, enige om at reagere imod denne Romantik. Samtidig med Kejserdømmets Fald forsvinder flere af Romantikens mest repræsentative Navne. Lamartine og Sainte-Beuve dør 1869, Mérimée og Dumas 1870. Det er mellem den romantiske Litte- raturs Modstandere, at den Generation, som kommer til at tage Del i det litterære Liv omkring 1871, har valgt sine Forere. Krigen og Nederlaget har ikke berøvet de Unge noget af deres kunstneriske Klarsyn2); hvad der forekommer dem mest paatrængende nødvendigt, det er at fuldføre det Arbejde, som Mestrene har paabegyndt, og fortsætte Romantikens Likvidering. Man opgør dens Bo, men samtidig svinger man Røgelses- karret3) for den berømteste og den sidste af dens Høvdinge, som man næsten ophøjer til Gud. Victor Hugos Berømmelse efter 1870, ligesom 88 Universitetet 1920—23. Voltaires i hans sidste Leveaar, er ikke udelukkende litterær. Den Digter, som havde personificeret den uovervindelige Modstand imod Kejserens Usurpation, vendte tilbage til Frankrig som Triumfator. Men den Ind- flydelse, han har haft paa sine Samtidiges Sind, skyldes langt mere den Beundring, som de folte for den gigantiske Repræsentant for en forsvun- den Tid, end Begejstring for nye poetiske Udsyn i hans sidste Værker. Mer end nogensinde er Victor Hugos Arbejder, enten de kaldes Roma- ner som »Quatre—vingt—treize« eller Dramer som »Torquemada«, lange Monologer, i hvilke Digteren velsigner eller forbander. *) par ailleurs. *) lucidité. *) encenser. Latin som Bifag: 1) Stil: Efter Slaget ved Pharsalus, der fandt Sted Aar 48 f. Chr., slap Pompeius bort med nogle faa Ledsagere og naaede, da han ikke blev forfulgt af Fjenderne, gennem Tempedalen til Havet. Her befalede han sine Slaver og Frigivne at gaa til Cæsar: de skulde ikke være bange for, at han vilde gore dem noget Ondt. Selv gik han med tre Venner ombord i en Baad, men traf snart efter paa et Handels- skib, der tilhorte en Romer ved Navn Peticius. Paa dette seilede han til Mytilene, Hovedstaden paa Oen Lesbos, for at træffe sin Hustru Cornelia, som tidligere ha\tle været gift med en Son af M. Crassus, og sin Son og tage dem med sig. Efter at være landet paa Øen, sendte han et Bud op til Byen til Cornelia, som troede, at Krigen allerede var afgjort og Cæsar overvundet. Paa hendes Sporgsmaal om, hvad han havde at melde, svarede Budet ikke andet, end at hun skulde skynde sig, hvis hun vilde se Pompeius paa eet og det et fremmed Skib. Ved disse Ord faldt hun sammen og laa længe bevidstlos, indtil hun omsider reiste sig og, idet hun indsaa, at dette ikke var Tiden til at klage, skyndte sig [ned] til Havet. Da Pompeius havde modt hende og holdt hende, der var ved at falde sammen mellem Hænderne paa ham, oppe, sagde hun: Hvor- for er Du kommet for at se mig og har ikke hellere overladt den, som har bragt denne store Ulykke over dig, til hendes onde Skæbne? Hvor lykkelig vilde jeg ikke have været, hvis jeg var dod for min forrige Mand var faldet i Partherkrigen! hvor klog, hvis jeg paa Budskabet om hans Dod selv havde gjort Ende paa mit Liv, som jeg tænkte paa! Nu har jeg [kun] bevaret mig selv for at bringe Ulykke over Dig. Hertil skal Pompeius have svaret, at hun indtil den Tid kun havde kendt een Side af hans Lykke, nemlig den bedre, der havde været ham tro usædvanlig længe; men de maatte ogsaa bære den værre sammen, eftersom de [kun] var Mennesker. Saa lod Cornelia sine Sager og sin Husstand hente fra Byen; imedens talte Pompeius med Philosophen Cratippus, der ogsaa var kommet fra Byen for at hilse paa ham. Da han til ham klagede over Lykkens Ubestandighed, forsogte Cratippus af Medlidenhed at troste ham med Haabet om Forandring. Plutarch, i hvis Biographi af Pompeius dette læses, foier til, at hvis Cratippus havde villet tale Sandhed, burde han hellere have sagt, at Eneherredømmet nu var blevet nødvendigt paa Grund af Romernes Partistridigheder, og spurgt Pompeius, om han, hvis han havde seiret, vilde have brugt sin Seir bedre end Cæsar. Tempedalen: Tempe (neutr. plur.). — Baad: cumba. — Handelsskib: navis merca- toria. — have at melde: nuntiare. — fremmed: alienus. — bevidstløs: exanimis. — falde sammen, collabi. — Ubestandigbed: mobilitas. — Ordene i [] oversættes ikke. Universitetets Eksaminer. 89 2) Ulæst Sted: Cicero: De optimo genere oratorum 19—22 incl. over- sættes (igitur Ctesiphontem forbigaas). Græsk som Bifag: 1) Demosthenes corona § 169—171 incl. oversættes og forsynes med de nødvendige Oplysninger. 2) Diodor III Kap. 56 for- fra til § 5 nyde djToru'yai oversættes. Opgivelse: nsQifioloc, Mure. nccQa&eGtc, Anretning, Tillavning. Historie som Hovedfag: Seeley's Expansion of England og engelsk Imperialisme. 2) En Oversigt over Byen Kobenhavns almindelige Hi- storie og Udviklingen af dens Bystyre. 3) Jordkundskabens Udvikling i Middelalderen. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »De forenede Stater i Amerika 1815—60«: Sporgsmaalet om Adgangen til Jorden i Unionens Territorier 1820—60. 5) Afløsningopgave for samme Kandidat: Forudsætningerne for og Meningen med Missourikompromiset. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Italiens Historie 568 —664 med særligt Henblik paa Longobarderriget: En kritisk Redegø- relse for Sporgsmaalet om, hvilke Forandringer Longobardernes Ind- vandring i Italien fremkaldte i de økonomiske Forhold. 7) Afløsnings- opgave for samme Kandidat: Pave Gregor I: 590—604. 8) Afløsnings- opgave for en Kandidat med Speciale »Frihedstiden i Sverige«: Konge- magten under Adolf Frederik. 9) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Giv en Skildring af Sveriges økonomiske Styrelse under Arvid Horn med særlig Hensyntagen til den Indflydelse, de udenlandske Ideer øvede. Historie som Bifag: 1) Engelsk Imperialisme. 2) Samme som Hoved- fag 2. Gymnastik som Bifag: Hvilke Fordringer bør der stilles til den gym- nastiske Grundstilling? Sommeren 1923. Dansk som Hovedfag: 1) Artiklerne i Dansk. 2) For 1 Kandidat: Hal- freds Erfidråpa Olafs V.27 — 29 (Carm. scald. S. 33) oversættes og tolkes. — For en anden Kandidat: GlælognskviSa V. 5—8 (Carm. scald. S. 47) oversættes og tolkes. 3) Prosaromanen i den danske Litteratur fra det nittende Aarhundredes Begyndelse til dets Midte. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Henrik Pontoppidan«: En Karakteristik af »Fra Hytterne«. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Tidsbille- det i »Det forjættede Land«. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »H. C. Andersen«: H. C. Andersen »Rejsekammeraten«. 7) Af- løsningsopgave for samme Kandidat: De forskellige Billeder af og Udtryk for H. C. Andersens Forfatterpersonlighed (»Genius«), som findes i hans Digtning. Dansk som Bifag: 1) En sproglig Tolkning af flg. Stykke af Palla- dius's Hosedieffuel (Bertelsen: Sproghistorie S. 84,33—85,18) med sær- ligt Hensyn til Forskellighederne mellem Palladius's og Nutidens Sprog- brug. I første Halvdel af Stykket (til Ordene »--»tillaachis til Synd met«) bestemmes alle Sætningernes Art. 2) Vafjtrudnismål V. 16—19 oversættes og tolkes (Wimmers Læsebog S. 110). 3) N. F. S. Grundtvigs Forfatterskab. Engelsk som Hovedfag: 1) The Beginnings of English Romanticism (Eighteenth Century only). 2) Nyengelsk Flertalsbojning i sproghisto- risk Belysning. 3) Version: Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetet 1920—23. Vour heavedluven me ivint I ]>isse worlde: bitwéonen gode iveren ]>e vormeste is; bitweonen mon å wiimmon ]>e o]>er is; bitweonen wlf å liire chlld ]>e ]>ridde is; bitweonen llcome å syule. ])éo luve ]>£t Jesu Crlst bavej) to his déore léofmon overg^]) ham alle voure, å passe]) ham alle. Ne telle]) me him god féolawe ]>£t lei]> his wed ine Giwerle vor to acwiten ut his fere? God Almihti leide him-sulf vor us ine Giwerle, and dude his déorewur]>e bodi vor to acwiten ut his leofmon of Giwene hynden. N^ver vére swiich for]>ede ne diide vor ywune vére. Muchel luve is ofte bitweonen mon wiimmon. Auh ]>auh beo wére iwedded him, beo muh te i\vur])en sy unwr^st, ])^t, tauh beo wolde kumen a^ean, hé ne kepte hire nyut. And for-]>I Crlst luve]) myre: vor he sei]> al d^i, *]>Q ]>£t havest sy unwr^stellche idon, bittirn ])é, and cum a^ean; wilkume schaltu béon me.' ^et he eorne]), a^ean hire ^eankume, and worpej) earmes an-yn abuten hire sweore. Hwat is myre milce? Nu of ]ie ]>ridde luve. Chlld ]>£t hevede swiich i»vel ]>£t him bibovede b^]> of blode ^r hit wére ih^led, muchel luvede ]»e moder hit ])£t wolde him }>is b§|) makien. ])is diide ure Lyverd us, ])^t wéren sy sike of siinne, Å sy isuled ])ér-mide, ])£t ny ])Ing ne muhte h^len us ne clensen us bute bis blod yne; vor sy hé hit wolde; his luve makede us b^]> ]>ér-of; iblesced beo Ile £vere! Hé luvejj us myre pen £ni moder dé]> hire chlld. Hé hit sei]) him-sulf ]>uruh Isaie: 'Mei moder \0r3iten hire chlld?', hé sei]), 'and tauh héo do, ich ne m^i volten n^ver;' and sei]) ]»e reisun ^fter hwarevore. 'Ich habbe,' hé sei]), 'depeint ]»é i mine hynden.' Sy hé diide mid reade blode upo ]>e rode. Mon knut his giirdel vor te habben ]>ouht of yne }>Inge; auh ure Lyverd, vor he nolde n^ver \0r3iten us, he diide merke of purlunge ine bytwy his hynden. Nu of ]>e véor]>e luve. ]>e syule luve]) ])^t bodi swu]ie mid alle. Oversættes og kommenteres med særligt Hensyn til Præpositionerne. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Dickens med særligt Henblik paa hans Stil«: Stilforandringer fra Dickens's tidligere til hans senere Værker. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Den stilistiske Karakteristik og Hovedscenerne i »A Tale of Two Cities«. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »R. L. Stevenson«: R. L. Stevenson som Kritiker af Personer og Boger. 7) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Pathos og Humor hos Stevenson. Engelsk som Bifag: 1) Version: It was late in November 1456. The snow fell over Paris with rigorous, relentless persistence; sometimes the wind made a sally and scattered it in flving vortices; sometimes there was a lull, and flake after flake descended out of the black night air, silent, circuitous, interminable. To poor people, looking up under moist eyebrows, it seemed a wonder where it all came from. Master Francis Vilion had propounded an alternative that afternoon, at a tavern window: was it only Pagan Jupiter plucking geese upon Olympus? or were the holy angels moulting? He was only a poor Master of Arts, he went on; and as the question somewhat tou- ched upon divinity, he durst not venture to conclude. A silly old priest from Montargis, who was among the company, treated the young rascal to a bottle of wine in honour of the jest and the grimaces with which it was accompanied, and swore on his own white beard that he had been just such another irreverent dog when he was Villon's age. Universitetets Eksaminer. 91 The air was raw and pointed, but not far below freezing; and the flakes were large, damp, and adhesive. The whole city was sheeted up. An army might have marched from end to end and not a footfall given the alarm. If there were any belated birds in heaven, they saw the island like a large white patch, and the bridges like slim white spars, on the black ground of the river. High up overhead the snow settled among the tracery of the cathedral towers. Many a niche was drifted full; many a statue wore a long white bonnet on its grotesque or sainted head. The gargoyles had been transformed into great false noses, drooping to- wards the point. The crockets were like upright pillows swollen on one side. In the intervals of the wind, there was a dull sound of dripping about the precincts of the church. The cemetery of St. John had taken its own share of the snow. All the graves were decentley covered; tall white house-tops stood around in grave array; worthy burghers were long ago in bed, benight-capped like their domiciles; there was no light in all the neighbourhood but a little peep from a lamp that hung swinging in the church choir, and tossed the shadows to and fro in time to its oscillations. The clock was hard on ten when the patrol went by with halberds and a lantern, beating their hånds; and they saw nothing suspicious about the cemetery of St. John. The crockets: Stenløvværket. Ovenstaaende oversættes til Dansk; derefter foretages en Omskriv- ning i Lydskrift fra The air was raw and pointed (ikke af det forste Stykke) og ud, eller saa langt som man kan naa. 2) Stil: Her er det ikke Tilliden, der holder Forholdene sam- men, — her er det Mistilliden. Man soger saa vidt muligt at holde fremmed Indblanding ude, fordi man er bange for at blive forstyr- ret i sine private Transaktioner. Men ogsaa dette skaber en Art For- trolighed blandt de Enkelte, der er Medlemmer, — og jo snevrere Kresen er, des mere vokser Styrken hos Enhver. Bliver En tilsidst alene om det Hele, er han almægtig. Paa Landet skaber det faste Sammenhold mellem de Enkelte Blind- hed overfor den, de vælger til at repræsentere sig; i Byen skaber de op- løste Forhold mellem de Enkelte Frygt overfor Tillidsmanden. Paa Blindhed og Frygt er vort politiske og sociale Liv baseret: de danner tilsammen den dybe Undergrund under vor Jævnhed og vort lette Sind. Og bliver der kaldt paa dem af en haard og overmodig Stemme, dukker de op som lydige Tjenere af den, der kalder. Friheden kan de ikke tjene. Men hvis ikke Parlamentarisme, — hvad da? Det er vanskeligt at svare, — da Landets fundamentale Svaghed er, at det altid har været for nemt at regere. De anti-parlamentariske Ministerier, vi har haft, gor det forstaae- ligt, at man nodig soger tilbage til denne Form for Regering, — og det oplyste Enevælde er kun en skon Drøm, som vi aldrig har set realiseret, og som næppe nogensinde heller vil blive det i Fremtiden. Hvad da? Man kunde maaske tænke sig, at den nuværende Krise nærmest var at betragte som en akut Bornesygdom i vort politiske og sociale Liv, frem- 92 Universitetet 1920—23. kaldt af den altfor hurtige Vækst, som Bondedemokratiet har haft sam- tidig med Hovedstaden, — og at de Udrensningsprocesser, der forestaar, efterhaanden vil give det Styrke og Sundhed tilbage. Men hvis Ondet nu ligger dybere? Hvis det ikke er en akut Sygdom i Folkelegemet, men en Svaghed i selve Folkets Sjæl, i den nationale Karakter? I saa Fald er en Helbredelse jo umulig. Thi hvad hjælper det da, hvad vi gor? Selv om vi nu, som en Overgangsform, faar en moderat reformvenlig Venstreregering, der muligvis endogsaa kommer til at bestaa af de hæ- derligste Personer, — hvad saa? Ogsaa den hviler paa det tillidsfulde Vælgerfolk, — som med sin Blindhed og sin Frygt ikke kan undgaa i Tidens Lob at skabe nye Kriser, af anden Art maaske, men ligesaa fryg- telige som den sidste. Og den socialistiske Stat, der skimtes i Horisonten, — hvem tor vel paastaa, at den kan udrydde Ondet? Ser man igennem alle de mange forskellige Talemaader, som Par- tipolitiken i Ojeblikket affoder, — da sortner Landets Fremtid foran Blikket. 3) Drvden and Swift, especially as political satirists. Tysk som Hovedfag: 1) Walther von der Vogelweide 68,1—36 (Pauls Udgave) indledes, oversættes og fortolkes. 2) De præteritopræsentiske Verber paa Tysk i deres historiske Udvikling. 3) Herders fliegende Blåt- ter »Von deutscher Art und Kunst«. Skrives paa Tysk. 4) Morikes Maler Nolten. Tysk som Bifag: 1) For 3 Kandidater: Kleist: Prinz Friedrich von Homburg IV, 1 (1095, o diesen Fehltritt, blond mit blauen Augen— 1155, Ach, welch ein Heldenherz hast du geknickt). — For 1 Kandidat: Schil- ler: Jungfrau von Orleans II, 6—7 (Der Prospekt offnet sich — Zwei Herren, die der Liebe heilig Bundnis kniipft) oversættes og der skrives paa Dansk en Indledning samt en Kommentar af Sprog og Indhold — For 1 Kandidat: Goethe: Iphigenie IV, 1 (1369 Denken die Himmlischen — Dem ich mit falschem Wort begegnen soli 1420) oversættes, og der skrives paa Dansk en Indledning samt en Kommentar af Sprog og Ind- hold. 2) Stil: Et sa^regent Præg fik Egnen om Efteraaret, da der næsten hver Dag holdtes militære Øvelser, der just ikke var velsete af Beboerne, og de kunde ogsaa stundom være nærgaaende1) nok. Engang maatte jeg ud for at jage et helt Kompagni bort, der var kommet ind paa Kirke- gaarden for at soge Dækning bag Muren. Jeg forestillede Officeren, at da der dog ikke blev skudt med skarpt, kunde de lige saa godt blive paa den udvendige Side af Muren og blot lade, som de stod paa den ind- vendige, hvad han da ogsaa villigt gik ind paa. — Stundom holdtes ogsaa Hostmanovrerne hos os; vi kunde da have Indkvartering en hel Maaned, hvad der var besværligt nok for min Kone; men for mig var det som en Fornyelse af min egen Soldatertid. Engang holdtes der til Afslutning en Hostmanovre i et skrækkeligt Vejr med stærk Storm og voldsomme Regnbyger. Under en saadan sprang en Dor nede i Gaarden op og slog frem og tilbage, saa den truede med at slaa sig i Stykker. Jeg fik mine Træsko paa og en gammel Havehat paa Hovedet og gik ud for at lukke den. Men medens jeg baksede2) med Doren, fyldtes hele Porten med Ryttere. Jeg gik hen til dem for at sporge, om de ikke vilde sætte Hestene ind og selv komme i Hus, til Bygen var ovre, men Universitetets Eksaminer. 93 det afslog de, og forst nu opdagede jeg, at det var Kongen, Kronprinsen af Grækenland, Prinsesse Marie, et Par siamesiske Prinser og maaske flere kongelige Højheder, som jeg ikke kendte. Aldrig har jeg havt saa fint et Besog, og der stod jeg og lignede vist nærmest en Rogter. Da Bygen stillede lidt af, bad jeg Kongen, om jeg ikke maatte hente min Kone, for at hun ogsaa kunde have den Glæde at hilse paa Hs. Maj., og hun maatte da ud, som hun gik og stod og gore Husets Honneurs — i Porten. Siden havde jeg den Fornøjelse at se Prinsesse Marie ride i Spidsen for Garden, der stormede Husum, modtaget af en Geværild, som, hvis der var skudt med skarpt, sikkert vilde have »die ganze Armee auf einmal ruiniert«. x) låstig. 2) sich abmiihen. 3) Lessings Minna von Barnhelm (skrives paa Tysk). Fransk som Hovedfag: 1) Chanson de Roland V. 24—46 oversættes og kommenteres. 2) Futurumformernes Oprindelse og Udvikling i Fransk. 3) Appréciation du Barbier de Séville. 4) Sproglig Kommentar til Le Menteur, Acte I, V. 1—194. Fransk som Bifag: 1) Version: Le seul aspect de la petite ville révéle au premier regard de celui qui la visite la secréte originalité qui continue de faire sa poésie aprés avoir présidé å sa création. Dans le coin le plus abrité du golfe et adossées contre un simple monticule, un petit nombre de maisons se ramassent, — maisons pauvres, maisons roussies par le soleil, maisons serrées les unes contre les autres, comme pour mieux défendre contre l'écrasant midi la fraicheur des étroites ruelles. Pendant des siécles, et jusqu'å l'epoque toute rapprochée ou un grand seigneur anglais, atteint de langueur, choisit cette plage de lumiére et de douceur pour y achever de mourir, ces quelques maisons furent toute la ville. Encore maintenant, aussitot que le torride été a succédé au tiede hiver, seules ces humbles maisons demeurent habitées et vivantes. A une lieue å la ronde, l'aveuglante blancheur du soleil éclaire les volets fermés des villas désertes, les balustrades abandonnées des terrasses vides, rimmobile et poudreuse verdure des jardins sans promeneurs, le silence des routes sans passants ou éclate le strident appel des cigales. Ceux des vieillards, nés dans le pays, qui se souvien- nent d'avoir connu le golfe sauvage, les bois d'oliviers vierges de pas étrangers, et la senteur des collines garnies de ces milliers d'orangers dont personne ne cueillait les beaux fruits d'or, — ceux-lå pourraient croire qu'ils ont révé, que leur antique village est toujours le méme, si, en s'asseyant au pied du phare qui termine la jetée, ils n'apercevaient s'allonger å perte de vue, devant eux, ces paysages de jardins et de villas, de terrasses et de promenades. Cela ondoie indéfiniment, comme une marée qui n'en finirait pas de déferler, par delå les collines et jusqu'å la racine des montagnes, par delå les petits promontoires et jusqu'å la pointe du cap qui achéve le golfe. Cela donne aux paysans l'impression d'une sorte de contrée étrange et mystérieuse qu'ils exploitent avec une vénération secréte, mais qu'ils ne comprennent point. Ils savent bien, que eet horizon représente une quantité d'or effrayante, que chaque villa, isolée ainsi dans son pare de mimosas et de palmiers, ne peut recevoir qu'un maitre et pour une courte saison, que, par suite, il faut, pour mesurer la richesse de ce maitre de quatre mois, tripler et quadrupler le 94 Universitetet 1920—23. chiffre de sa dépense d'ici. Cette multiplication les conduit å des num- bres inintelligibles pour leur pensée å force d'énormité. Mais ils sont philosophes, ils clignent de l'æil en regardant leur cote, peuplée de ces maisons de malades riches, garnies de colonnettes comme des palais et taciturnes maintenant comme des tombeaux. Une curieuse sensation de bien-étre les saisit å se sentir enveloppés, eux si petits, par la sécurité de leur vigoureuse nature et par rintimité de leur patrie de toujours. 2) Stil: Duguesclin, son af en ringe bretansk adelsmand, blev fodt i aaret 1320 paa en herregaard i nærheden af Dinan. Han var et meget uskønt barn; han var fladnæset og havde grønne øjne; han var meget lille med brede skuldre og lange arme. Men meget tidligt viste han, at han vilde blive meget tapper. Naar han legede med jævnaldrende børn, var det altid krig de legede. Da han blev femten aar gammel, fandtes der i hele Bretagne ingen ridder, som var i stand til at maale sig med ham. Han indfandt sig engang ved en turnering med rustne vaaben og ridende paa en gammel hest. De tilstedeværende gjorde sig forst lystige over denne latterlige ridder, men alle de, der søgte at kæmpe med ham, blev kastet i støvet. Sidst paa dagen mødte hans fader selv frem for at kæmpe med ham. Men Duguesclin vilde ikke kæmpe med sin egen fader og gav sig tilkende ved at slaa visiret paa sin hjælm op. Da Daguesclin var bleven voxen, blev han, som man havde forud- set, en tapper hærfører og en tro tjener af kongen. Det var paa hundred- aarskrigens tid. Paa et af sine talrige togter blev han taget til fange og ført til Bordeaux, der var i englændernes besiddelse. Prinsen af Wales, som var stolt af at have besejret en saa tapper mand, stansede ham ofte paa gaden og snakkede med ham. »Naa, hvordan har I det, Ber- trand?« sagde han en dag til ham. »Udmærket,« svarede han, »det hed- der sig, at jeg er den første ridder i verden, siden I ikke vil give mig lov til at betale løsepenge for mig.« »Virkelig?« sagde prinsen, som var ble- ven noget stødt ved denne bemærkning, »vel, fastsæt saa selv Eders løse- sum.« Strax med det samme fastsatte Duguesclin den til 100,000 pund, hvad der paa den tid var en umaadelig sum. Den engelske prins blev forbavset og spurgte ham, hvor han vilde faa alle de penge fra. Du- guesclin svarede, at der ikke var en spinderske i Frankrig, som ikke vilde spinde en tenfuld1) for at betale hans løsesum. Den blev i virke- ligheden ogsaa betalt, og han genvandt sin frihed. Efter at have slaaet englænderne lagde han sig for byen Chåteau- neuf-de-Randon, som havde stærke mure. Forst da der ingen levneds- midler var mere, tænkte kommandanten paa at overgive sig. Han lovede Duguesclin at lukke byens porte op efter fjorten dages forlob, hvis han ikke blev undsat før den tid. Men i løbet af de fjorten dage døde Duguesclin. Det var en stor sorg for hans soldater, der elskede ham, og selv fjenderne agtede ham saa højt, at den engelske kommandant til den fastsatte frist bragte byens nøgler og nedlagde dem paa konnetablens kiste. *) quenouillée. 3) Resumer Tartarin sur les Alpes. Latin som Hovedfag: 1) Stil: Af de Tegn, som Seian modtog fra Guder og Mennesker, burde han Universitetets Eksaminer. 95 have indset, at hans Lykke havde begyndt at svigte ham. Saaledes var den Sofa, han pleiede at ligge paa, naar hans Klienter kom for at hilse paa ham og folge ham til Senatet, pludselig gaaet i Stykker, og Tiber havde fornyet den gamle Bekendtgørelse om, at der ikke maatte bringes noget Menneske et Offer, fordi dette pleiede at ske til Ære for Seian. Men skont han var trykket af Bevidstheden om de Forbrydelser, han havde begaaet mod Tiber,og skont han havde fattet Planer om at begaa andre og værre, undgik det dog hans Opmærksomhed, at han paa selve det Tidspunkt, da han tænkte paa at stige hoiere, allerede var styrtet fra den Tinde, han havde naaet. Han var nemlig i den Grad forblindet af Hovmod, at han ikke brod sig om nogen Varsler eller Tegn, og bildte sig ind, at han allerede selv var Keiser, og betragtede Tiber, der stadig opholdt sig paa Capri, som en Slags Smaakonge over en 0. Hans Fød- selsdag feiredes jo offentlig, og ingen kunde tælle de Statuer, som Senat, Riddere og Folk havde sat ham, saa at, som Forholdene dengang var, selv om en Gud havde forudsagt et saa voldsomt Omslag af Skæbnen, vilde ingen have troet ham. Tiber var ganske vist ikke uvidende om noget af det, han havde for; men naar han overveiede med sig selv, paa hvilken Maade han skulde dræbe ham, kunde han ingen Vei finde til at gøre det aabenlyst; han var nemlig i største Angst for, at Seian, saasnart han fik at vide, at han havde opdaget hans Rænker, skulde sætte en Omvæltning i Værk, førend han kunde paagribes. Medens han spekulerede herpaa, sendte han forskellige Breve til Seian og Senatet, idet han snart skrev, at han havde det daarligt og var næsten døende, snart at han var helt rask og vilde komme til Rom, og snart roste, snart dadlede Seian, saaledes at alting længe var usikkert. Det snedigste, han gjorde, var dog, at han lod Caligula udnævne til Yp- perstepræst og lod, som om han havde udseet ham til sin Efterfølger i Regeringen. Thi hvor bange end Seian endnu var for Tiber, vilde han dog maaske have gjort Opror, hvis han ikke havde mærket, at Folket blev meget glad over Gaius's Udnævnelse. Da Tiber herved havde faaet Mod, i den Tanke at han vilde have Senat og Folk til Forbundsfæller, lod han forst udsprede et Rygte om, at han vilde tillægge Seian tribunicisk Magt, og sendte dernæst sine Or- drer til Senatet gennem Sertorius Macro, hvem han i Seians Sted hem- melig havde indsat til Chef for Prætorian-Kohorterne. Tibers Brev til Senatet var temmelig langt; efter andre Ting stod der deri en kort Dadel over Seian, saa igen noget andet, men tilsidst, at to Senatorer af hans nærmeste Venner skulde straffes og han selv sættes i Fængslet. Herover blev Seian saa forbløffet, at da Konsulen Regulus stævnede ham for sig, adlød han ikke, ikke fordi han var for stolt, men fordi han ikke var vant til at tage mod Befalinger. Først da Konsulen kaldte anden og tredie Gang paa ham, og strakte Haanden ud og sagde: »Kom herhen, Seian!« sagde han, som om han vaagnede af Søvne: »Er det mig, du kalder paa?« Da han omsider reiste sig, traadte Laco, Chefen for Natte- vagten, hen til ham og førte ham bort til Fængslet. gaar i Stykker: corruo. — spekulerer: animo volvo. — Fængsel: custodia. — for- bløffer: percello. 2) Realia: Oversigt over Kriminalprocessen i Republikens Tid. 3) Virgils Æneide, XII, V. 216 (at vero Rutulis —) til 243 (--miserantur 90 Universitetet 1920—23. iniquam) oversættes og fortolkes. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Den romerske Historieskrivning i Republikens sidste Tid«: Cæsar de bello civili, I Bog, Cap. 7—8 oversættes og fortolkes. 5) Afløs- ningsopgave for samme Kandidat: En Redegørelse for de nyere Forsk- ninger vedrorende de Sallust tillagte to Breve til Cæsar: de republica et ln\ rectiva in Marcum Tullium. Latin som Bifag: 1) Stil: Skjont Metellerne indtager en fremragende Plads mellem de berømteste og mægtigste Slægter i Romerstaten, er der dog ikke nogen af denne Slægt, der findes i Listerne over Consuler eller overhovedet omtales i Historien for den L. Metellus, der blev berømt paa den første puniske Krigs Tid, og om hvem hans Son Q. Metellus ved hans Ligfærd i Folkets Paahør og med dets Bifald sagde, at han baade ved Dygtighed, Lykke og Folkets Gunst fremfor alle andre havde op- naaet alt, hvad der hos Romerne ansaas for det højeste og bedste. Han var to Gange Consul, forst i Aaret 251 f. Chr., anden Gang fire Aar efter. Da han i sit forste Consulat og det næste Aar commanderede den romer- ske Hær paa Sicilien, overvandt han Carthaginiensernes Anfører Has- drubal i et stort Slag og holdt derefter en glimrende Triumph, til hvis Pryd især de fangne Elephanter tjente, hvoraf han skal have ført ikke fa>rre end 130 (frem). Senere blev han Ypperstepræst og forestod dette Præsteskab i 22 Aar. En stor Del af denne Tid var han blind, en Ulykke, om hvis Aarsag de gamle Forfattere beretter følgende. Da Metellus en- gang stod i Begreb med at rejse til sit tusculanske Landsted, blev han ved et Jertegn af to Ravne, der floj ham ind i Ansigtet, bevæget til at vende tilbage til Rom. Næste Nat kom Vestas Tempel i Brand, og da der var den største Fare for, at Minervas hellige Billede, som bevaredes i dette Tempel, skulde brænde op, og ingen af Vestalinderne vovede at bringe Hjælp, styrtede Metellus sig ind i Flammerne og bragte Billedet uskadt ud. Men da han havde betraadt et Sted, som ingen Mand maatte betræde, og havde set, hvad ingen Mand maatte se, blev han af Guderne berøvet Øjnenes Brug. Folket hædrede ham baade paa andre Maader og ved at opstille en Statue af ham paa Capitolium, og ingen tvivlede om, at han var fuldkommen værdig til at faa disse Hædersbevisninger. Den omtalte Statue af Minerva, det saakaldte Palladium, mentes i gamle Dage at være faldet ned fra Himlen i Troia under Kong Ilus' Regering og efter denne Bys Ødelæggelse at være bragt til Rom af en landflygtig Troianer. Da det var en almindelig Tro, at Roms Velfærd beroede paa denne Statue, vilde det være blevet anset for et meget ulykkeligt Varsel, hvis den var gaaet tilgrunde ved Branden, saa at det ikke er underligt, at Metellus blev hojligt hædret for sin kække Daad. 2) Læst Sted: Seneca de providentia, II, 9 (Non vides, inquam—) til III, 1 (—non potest esse) oversættes og forsynes med sproglige og reale Oplysninger. Græsk som Bifag: 1) Læst Sted: Homers Iliade 1. Bog, V. 413 (tov d' rjfiti'/Sei' —) til 45(5 {loiyoy a/jvvot') oversættes og forsynes med sproglige og reale Oplysninger. 2) Ulæst Sted: Apollodors Bibliotek, 2. Bog § 88 (né/jmov Znfia'Sev —) til § 91 (ytG&w neTTQicx&ai) over- sættes. Historie som Hovedfag: 1) Nordafrika (Ægypten undtaget) i Oldtid og Middelalder. 2) For 2 Kandidater: Dronning Margrethe efter Ivr. Erslevs Opfattelse. — For 1 Kandidat: Den nyere engelske Opfattelse af Universitetets Eksaminer. 97 Cromwell. 3) De statsretlige Ideer i sidste Halvdel af det 18. Aarh. og deres Indflydelse paa Tidens Forfatninger. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Tysklands Historie under Kejser Frederik II«: Rhinhandelen i Begyndelsen af det 13. Aarh. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Kong Henrik d. 7.s Oprør. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Danmarks Historie 1460—1523«: Danmarks For- hold til England og Skotland 1460—1523. 7) Afløsningsopgave for samme Kandidat: En Fremstilling af Begivenheder og de første Forhandlinger paa Mødet i Kobenhavn Juni—Juli 1513. 8) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Tysklands Historie i Tiden 1888—Marts 1914«: Bismarcks Afgang. 9) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Hoved- trækkene af den tyske Handelstraktatpolitik fra Bismarcks Afgang indtil Verdenskrigens Udbrud. Kristendomskundskab som Bifag: 1) Ny Test.: 1. Kor. 2,6—14 incl. 2) Kirkehistorie: For 1 Kandidat: De bærende Tanker i Hauges Væk- kelsesforkyndelse med Redegørelse for hans Stilling til Stat og Kirke samt til Datidens forskellige Retninger. — For 1 Kandidat: Efter en Rede- gørelse for den Betydning, Herredagen 1530 har for vor Reformations- historie, skildres Hovedpunkterne i den evangeliske Lære og Gudstjeneste ud fra Malmoberetningen og Malmøbøgen. 3) GI. Test.: Profeten Hesekiel og hans Betydning i Israels Religions Historie. 4) Religionshistorie: Mysterierne i den hellenistiske Tid. b. Ved det matematisk=naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1920—21: Der indstillede sig 7 7 fuldendte Eksamen. Sommeren 1921: - — - 2 2 — — lait indstillede sig 9 9 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 1 Første Karakter med Udmærkelse, 6 Første Karakter og 2 Anden Karakter. Vinteren 1921—22: Der indstillede sig 3 3 fuldendte Eksamen. Sommeren 1922: - — - 3 3 — — lait indstillede sig 6 6 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 2 Første Karakter med Udmærkelse, 3 Første Ka- rakter og 1 Anden Karakter. Vinteren 1922—23: Der indstillede sig 3 3 fuldendte Eksamen. Sommeren 1923: - — 4 4 — — lait indstillede sig 7 7 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 1 Første Karakter med Udmærkelse og 6 Første Ka- rakter. Efter kgl. Anordning af 6. December 1901 og 11. December 1916. Hovedfag: Naturhistorie og Geografi, Bifag: Fysik og Kemi. Vinteren 1920—21. Vinteren 1921—22. Clausen, Jens Christian De/fnr1b®1' Magnus Anton „53/ . (19131 725/120 Forste <1913) ?53/"« Forste Rehberg, Poul Kristian Sommeren 1921. Brandt (1913) 6101/m Første Larsen, Frits Kornelius Schwærter, Gustav Adolf (19 1 4 ) 7127/252 Første (1910) 583/im Anden m. Udm. Universitetets Aarbog. 13 98 Universitetet 1920—23. Sommeren 1922. Sommeren 1923. Thuesen, Svend Erik Mad- Gruelund, Georg Laurits sen (1916) 6"/u« Første (1911) 605/iM Første Hansen, Magnus (1915) 67/is Første Efter Anordn. 23. Novbr. 1906. Hovedfag: Fysik, Bifag: Matematik, Astronomi med praktisk Matematik og Kemi : Vinteren 1920—21. Petersen, Laurits Jørgen Christian Blindstrup (1915) 7"/bo Første Hovedfag; Matematik: Sommeren 1921. Vinteren 1920_21. Kristensen, Kristen Albert Egedal, Johannes (1914) 61B/75 Første (1915) /34/o# Første Kobbernagel, Gudmund Lau- Vinteren 1921—22. rentius (1912) B'/e# Første Hansen, Theklar Emmanuel Tulinius, Ellen Kirstine (1914^ 4"/m Anden (1911) 4J4/25 Anden Efter kgl. Anordning af 18. Maj 1917. Hovedfag: Astronomi med praktisk Matematik. Sommeren 1919. Sommeren 1922. Pedersen, Peder (1911) 7M/93 Første Kristensen, Johannes Ar- m. Udm. nold (19171) 787/oe Første m. Udm. Hovedfag: Kemi. Vinteren 1921—22. Vinteren 1922—23. Lund, Hakon (1915) 7"/si Første Due, Niels Valdemar (1915) 715/si Første m. Udm. Hovedfag: Fysik. Vinteren 1922—23. Petersen, Eva (1917) 61B/9e Første Thorsen, Valdemar (1916) 7®/«® Første Hovedfag: Matematik. Sommeren 1922. Sommeren 1923. Gamst, Vademar Pedersen Jespersen, Frans Djørup (1915) 692/es Første (19 1 6 ) 641/96 Første Moller, Jens Peder (1916) 76Vd6 Første m. Udm. Skriftlige Opgaver. Efter Anordn. 23. Novbr. 1906. Vinteren 1920—21. Eksamens 2. Del. Matematik I: 1. Idet Potensrækken f(x)= 1 + x + cr2 o-'2 +----+ an xn +---- har sin Konvergensradius storre end Nul, skal man vise, at det samme kælder iQg ^ x ba x2 +----bnxn +---- og angive, hvad der bestemmer denne Potensrækkes Konvergensradius. Universitetets Eksaminer. 99 Find dernæst Rekursionsformler til successiv Bestemmelse af Koeffici- enterne bn ved de givne Koefficienter an. Eks. f(x) = cos x. 2. Vis, at to algebraiske Kurver af 3. Orden y og ip der ligger i samme Plan og gaar gennem de samme 3 Punkter A, B, C af en ret Linie /, almindeligvis skærer hinanden i 6 andre Punkter, der er belig- gende paa et Keglesnit. Vis, at dette Keglesnit, naar cp og l ligger fast, medens xp gennemløber et Kurvebundt, der har 3 af sine Grundpunkter i A, B og C, vil gennemløbe et Keglesnitsbundt. II. 1. Idet Rækken med konstante Led 2cin antages konvergent, skal man bevise, at Rækken 00 00 00 a, cos ——a2 cos — 4- • • • • 4- an cos--f..... 12 n konvergerer for ethvert x. 2. Find Værdien af det krumlinede Integral e~ax dx c 4 + xi hvor a er en positiv Konstant, medens Integrationsvejen C bestaar af en Cirkelkvadrant med Centrum i Begyndelsespunktet og Radius R og af dens to begrænsende Radier paa Aksernes positive Retninger. Hvilke Formler kan man derved udlede ved at lade R vokse uden Grænse? 3. For Elementerne i Fibonaccis Række a<» <*i, «2, '"' * > °n > '" *' f hvor a0 = cix = 1, an = an-1 + an-2, skal man bevise Formlen fln+i an-i = a\ — (— l)n, n>0, og deraf udlede, at enhver ulige Primfaktor i a2n er af Formen 4r -f- 1. III: En tynd, homogen cirkulær Skive med Radius a, Masse m, ruller i sin Plan paa en ret Linie l, saaledes at Centrum ved denne Be- vægelse faar konstant Hastighed u. Samtidig drejes Skivens Plan om l med konstant Vinkelhastighed «. Vis, at den øjeblikkelige Bevægelse kan fremstilles ved en Rotation, og bestem Rotationsaksen og Vinkel- hastigheden. Find endvidere Skivens levende Kraft. Bestem de Flader, der danner de geometriske Steder for de øjeblik- kelige Rotationsakser, saavel i det faste som i det bevægelige System, og undersøg, om de to Flader kan udfoldes paa hinanden. IV: Kursusarbejder: Der ønskes en Fremstilling af de vigtigste Resultater, der er naaede vedrørende transcendente Tal. For en Kan- didat med Fysik til Hovedfag: 1) Specialet: Der ønskes en Redegørelse for de forskellige Fænomener, der ledsager Røntgenstraalers Gennem- gang gennem et Stof. 2) Praktisk Fysik (6 Ugers Opgave): For et Antal lette Metallers Vedkommende ønskes en Bestemmelse af Bølgebredde og Absorption for den ved Bestraaling med Røntgenstraaler frembragte karakteristiske Straaling. 100 Universitetet 1920—23. Sommeren 1921. Eksamens 2. Del. Matematik I: 1. Idet « er en vilkaarlig Parameter, medens p og q er positive hele l al, og p < q, skal man bestemme det hele Polynomium i x, der tilfredsstiller den homogene lineære Differentialligning af anden Orden , , .. , , • x (1 — x) u + (— P + (f/ — » — 1) *•) ?/' + qa!J = 0. 2. I et sædvanligt Trekantskoordinatsystem skal bestemmes en uni- kursal, algebraisk Kurve af 3. Orden, saaledes, at Koordinattrekantens Sider bliver Vendetangenter til Kurven, med Røringspunkter beliggende paa Linien xi + x2 + *3 = 0. Find Kurvens Dobbeltpunkt, og bestem Dobbeltpunktets Tangenter. II: 1. Find Værdien af det krumlinede Integral f (log.r)s (/.v ) -fa8 ' c hvor logr betegner Hovedværdien, medens a er en positiv Konstant, og C er sammensat af to Halvcirkler, der begge har Centrum i Begyndelses- punktet, Radierne R og r, og er helt beliggende over den reelle Akse, samt af de to mellemliggende Stykker af denne Akse. Hvilke retlinede Integraler udledes derved, naar man lader R vokse uden Grænse og sam- tidig r konvergere mod Nul? 2. Vis, at den ubestemte Ligning x1 — 4xi/ — y! = + 1 har uendelig mange positive hele Losninger, og angiv et Middel til Be- stemmelse af disse Losninger. 3. Bestem Konvergensomraadet for den uendelige Række n = oo X""7 (— 1 )n~1 f(x) = ^-(x2 + X4 + X6)" , n — 1 og find dernæst det almindelige Udtryk for Koefficienterne i Potens- rækken f(x) = a0 + avx + asx* + • • • • + anxn -}-•••• III: 1. Paa en Flade er Linieelementet bestemt ved Formen ds2 = du2 + Gdv2, hvor G er en Funktion af u alene. En vilkaarlig geodætisk Kurve paa Fladen skærer i ethvert af sine Punkter den gennem Punktet gaaende y-Kurve (svarende til v = en Konstant) under en vis Vinkel y. Vis, at Udtrykket \/G- sin y for alle Punkter af den samme geodætiske Kurve vil have en konstant Værdi. Universitetets Eksaminer. 101 2. I ;rr-Planen i et retvinklet Koordinatsystem xyz skal bestemmes en Kurve, der gaar gennem Punktet A = (1, 0, 0), og som tilfredsstiller Ligningen x2 = 2u -f- 1, hvor x er Abscissen til det lobende Punkt paa Kurven, medens u er Bue- længden regnet fra A til dette Punkt. Den fundne Kurve drejes om z- Aksen og beskriver derved en Omdrejningsflade. Bestem de geodætiske Kurver paa denne Flade. Hvorledes kan Sætningen i den foregaaende Opgave anvendes til Undersøgelse af disse Kurver? Under hvilken Vinkel vil en geodætisk Kurve, der rorer Parallelcirklen med Radius 1, skære Parallelcirklen med Radius 2, og hvor stor er den mellem de to Parallel- cirkler liggende Bue af Kurven? Efter Anordningen af 18. Maj 1917. Vinteren 1920—21. Eksamens 2. Del. Praktisk Prove: Uorganisk Kemi: Kvantitativ Analyse: I en Blan- ding af Karbonater og Nitrater af Kalcium og Kalium bestemmes Indholdet af Kalcium ved Fældning som Oxalat og Vejning enten som Sulfat eller som Oxyd. Uorganisk Syntese: Af 500 gr Brun- sten fremstilles forst Mangan-Mellemilte og dernæst Mangan alu- minotermisk efter Biltz: Side 12 (Hele Blandingen tændes paa een Gang). — Organisk Kemi: Skriftlig Prove: Tautomeri. Analyse: Rorsukker, JNatriumacetat, Urinstof. Syntese: Benzoldehyd af Benzolklorid, Benzoin af Benzoldehyd, Benzil af Benzoin. — Fysisk Kemi: Eddikesyreanhydri- dets Hydratiseringshastighed. Skriftlig Prove: Kemi: Tautomeri. Undervisningsforsøg: Forsog vedrorende Svovl. Sommeren 1921. Eksamens 1. Del. Matematik I: 1. En Skruelinies Tangenter danner en Vinkel med Skrueaksen, hvis tangens er j/—. ?aa Skruelinien tænkes bestemt 2 Punkter, hvis Oskulationsplaner er vinkelrette paa hinanden. Angiv, hvor stor en Del af en Skruegang der svarer til den mellem Punkterne liggende Bue. 2. En Flade er i retvinklede Koordinater x, y, z givet ved Parameter- fremstillingen „ , 5 x = SuJr Siw" — ii3, ij = 3v -f~ 3vu~ v3, z = 3u2— 3t>2. Vis, at Fladen er en differentiabel Flade. Find Ligningen for Fladens Tangentplan i et vilkaarligt Punkt, sva- rende til givne Værdier af u og v. Beregn derefter Arealet af den Del af Fladen, der i Parameterplanen (u, v) afbildes ved et Kvadrat med Vinkelspidserne (0, 0), (0, 1), (1, 0), (1, 1). 102 Universitetet 1920—23. II: 1. Find Værdien af det bestemte Integral + » f dx + 1 J(0r — «)* -f- /3*) — 00 hvor n er positiv hel, a og positive Konstanter. 2. Vis, at den bikvadratiske Ligning x* — x -f- 1=0 har alle sine Rodder imaginære. 3. I" ind det fuldstændige Integral af den lineære, ikke homogene Differentialligning d'y n d'u ndij ~d^~3Ix> +3dx~« = ae b> hvor a og b er Konstanter. III: 1. Et Punkt gennemløber Ellipsen —i—— a r b .+-fr- 1 med konstant Hastighed u. Angiv den storste og den mindste Værdi for Punktets Akceleration. 2. Et Kraftfelt er i et retvinklet Koordinatsystem xyz bestemt saa- ledes, at den Kraft, der virker paa Masseenheden i Punktet (r, y, z) har Komposanterne X = x, Y = — 2y, Z = — 1. Et tyndt, retlinet fastliggende Ror er anbragt saaledes, at det folger Linien y = x, z = — 2x + 7. I dette Ror bevæger sig en Partikel med Masse 1, uden Gnidning, og under Paavirkning af det givne Kraftfelt. Partiklen udgaar fra det Punkt, hvor Roret skærer z-Aksen, med Hastigheden 0. Bestem Bevæ- gelsen. Vis, at Partiklen udforer en svingende Bevægelse, og bestem Svingningstiden. Undersøg, om Røret kunde have en saadan Stilling, at Partiklen i det givne Kraftfelt vilde fortsætte en engang paabegyndt Bevægelse med uforandret Hastighed. IV: Praktisk Matematik. Følgende Ligningssystem ønskes opløst efter de mindste Kvadraters Metode: yp lx — 2.00i/ — 1.47z + 0.21 = 0 1.0 1 — 1.37 — 1.64 -f 0.11 = 0 1.0 1 — 1.03 — 0.66 + 0.16 = 0 0.9 1 — 0.10 — 0.90 + o o = 0 1.0 1 + 0.67 —13.73 + 0.03 = 0 0.17 1 + 0.77 — 0.41 — 0.01 = 0 0.9 1 + 0.93 — 1.07 — 0.12 = 0 1.0 1 + 2.00 — 1.24 — 0.21 = 0 1.0 p angiver Vægten. (Ingen Hjælpemidler.) Universitetets Eksaminer. 103 Fysik: Praktiske Prover for 3 Kandidater: Forevis Forsøg over a) Elektrisk Fordeling (Demonstration: Mellemskolen), b) Elektrisk Spæn- ding (Mellemskolen eller Gymnasiet), c) Kapacitet (Gymnasiet). Skriv en Rapport om, hvilke Forsog der er udfort, og hvorledes de er udfort. — a) Forevis Forsog over den terrestriske Kikkert (Demonstration: Mellem- skolen) og Prismekikkerten (Gymnasiet), b) Forevis Forsog over, hvad den elektriske Stroms Styrke afhænger af, samt hvad Varmeudviklingen afhænger af (Mellemskolen). Skriv en Rapport om, hvilke Forsog der er udfort og hvorledes de er udfort. — a) Forevis Forsog over Fremstilling af et Spektrum, Straalernes Forening til hvidt Lys og Farver (Demon- stration: Mellemskolen), b) Fremstil en kunstig frauenhofersk Linie (Gymnasiet). Skriv en Rapport om, hvorledes Forsøgene er udfort. Fysik II: Hvorledes kan Lysets Interferens benyttes til Bestemmelse af Brydningsforhold? Kemi: Praktiske Prover for 3 Kandidater: Analyser af Blandinger, der indeholdt: 1. Vismuthhydroxyd, Manganokarbonat, Natriumnitrat og Kalium- klorid. 2. Bly ilte, Kuprikarbonat, Zinkfosfat og Baryumklorid. 3. Merkuriklorid, Magniumsulfat, Natriumklorid og Bismuthyl- klorid. Kemi II: Hvormange Gram Kobber og Svovlsyre bruges der til Fremstilling af 100 Liter Svovlsyrlinganhydrid (maalt ved 0 og 760 mm)? Hvor mange Gram i Natriumhydroksyd bruges der til Fremstilling af 1 Liter 0,35-normal Natriumhydroksydopløsning? Hvor mange Procent Jern indeholder Jernmellemilte? Hvor mange Gram Kulilte bruges der til Reduktion af 100 Gram Jernmellemilte? Hvorledes fremstilles Resorcin? Hvilke Stoffer er isomere med Re- sorcin, og hvorledes forklares Isomerien? Beskriv ved et Eksempel Aldehyders Forhold ved Iltning og ved Reduktion. Beskriv Reaktionerne ved Ætylæters Dannelse ved Indvirkning af Svovlsyre paa Alkohol. Ved Besvarelsen maa benyttes medfølgende Atomvægtstabel. Astronomi: Tolegemerproblemets vigtigste Formler. Eksamens 2. Del. Matematik I: 1. I et sædvanligt Trekantskoordinatsystem skal be- stemmes en unikursal, algebraisk Kurve af 3. Orden, saaledes at Koordi- nattrekantens Sider bliver Vendetangenter til Kurven, med Rørings- punkter beliggende paa Linien xA x2 -f- £3 — 0* Find Kurvens Dobbeltpunkt, og bestem Dobbeltpunktets Tangenter. 2. I en Plan n er givet 3 rette Linier a, b, c, der ikke gaar gennem samme Punkt, samt et Punkt P, der ikke ligger paa nogen af Linierne. Gennem P gaar 3 Linier, av blt cv hvoraf ingen ligger i n, og som ikke ligger i en og samme Plan. Af et vilkaarligt Punkt M i Rummet (uden for 7r) afleder man en tilsvarende Plan /ty bestemt ved de 3 Skærings- punkter, Alt Blf Cx mellem Planerne Ma, Mb, Mc og Linierne henholdsvis 104 Universitetet 1920—23. a„ bv cv Vis, at den herved bestemte Forbindelse mellem Af og /j er en Reciprocitet. Hvilke specielle Egenskaber vil der være at lægge Mærke til ved denne Reciprocitet? II og III: Samme Opgaver som efter Eksamens ældre Form. Kursusopgaver: 1) Cirkelperiferiens Længde. 2) Sætninger om Lige- og Uligestorhed af Sider og Vinkler i plane og sfæriske Trekanter. 3) Be- regning af Perturbationen for Planet (659) Nestor fra 1907 Dec. til 1920 Nov. Astronomi med praktisk Matematik: Foranderlige Stjerner. Efter Anordningen af 11. Decbr. 1916. Vinteren 1920—21. Eksamens 1. Del. Fysik: Om Luftarters Fortætning. Kemi: Praktisk Prove for 4 Kandidater: Analyse af folgende Blan- dinger: 1. Antimonylklorid, Kadmiumsulfat, Ferrosulfat og Manganosulfat. 2. Kalciumkarbonat, Blymellemilte, Zinkfosfat, Kaliumnitrat og Arsensyrlinganhydrid. 3. Kadmiumkarbonat, Zinkfosfat, Manganosulfat og Kaliumsulfat. 4. Bisinuthylklorid, Kuprikarbonat, Kaliumaluminiumsulfat og Ka- liumklorid. Eksamens 2. Del. Geologi: Permperioden. Geografi: En Oversigt over Naturforholdene paa den spanske Halvo. Eksamens 3. Del. Zoologi: Giv en Fremstilling af de ydre og indre Omdannelser, der foregaar ved Forvandlingen hos Springpadder. Botanik: Plantecellen. Speciale: 1) Arvelighedslærens Stilling til Selektions-Sporgsmaalet. 2) Cladocerernes Forplantningsforhold. Sommeren 1921. Eksamens 1. Del. Fysik: Hvorledes bestemmes et Stofs Lysbrydningsforhold, og hvilke Resultater giver Bestemmelserne? Kemi: Praktisk Prove for 8 Kandidater. Analyse af folgende Blan- dinger: 1. Aluminiumsulfat, Blyoverilte, Kuprikarbonat og Kaliumklorid. 2. Arsensyrlinganhydrid, Ferrosulfat, Kaliumaluminiumsulfat med Spor af Kalk. 3. Ferrosulfat, Vismuthkarbonat, Magniumkarbonat og Kalium- sulfat. 4. Bismuthylnitrat, Ammoniumstanniklorid, Kalciumkarbonat og Manganokarbonat. Universitetets Eksaminer. 105 5. Bismuthylnitrat, Baryumnitrat, Ammoniummagniumfosfat og Na- triumnitrat. 6. Merkuriklorid, Bismuthylnitrat, Baryumfosfat og Kaliumnitrat. 7. Bismuthylnitrat, Kaliumnitrat, Zinkkarbonat og Baryumnitrat. 8. Bismuthylnitrat, Sølvnitrat, Magniumkarbonat og Natriumnitrat. Eksamens 2. Del. Zoologi: Den forelagte Dyreform (Skorpion) beskrives og bestemmes, og Oplysninger om Hovedtrækkene af den indre Bygning meddeles. Botanik: Kvælstoffets Optagelse og Assimilation hos grønne Planter. Eksamens 3. Del. Geologi: Hovedtræk af Planternes Udvikling i de prækvartære Jord- perioder. Geografi: Giv en Oversigt over Klimaet i De Forenede Stater i Nord- amerika og dets Indflydelse saavel paa det naturlige som paa det kul- turelle Planteliv. (Som Hjælpemiddel et Eksemplar af H. Haacks »klei- ner deutscher Lern-Atlas«.) Speciale: De forskellige Gangdannelser i Grundfjeldet paa Born- holm. Efter Anordning af 23. November 1906. Vinteren 1921—22. Eksamens 2. Del. For en Kandidat med Matematik som Hovedfag. Matematik I: 1. Vis, at Funktionen y, defineret ved det bestemte, retlinede Integral C +1 y — ^ (1 — f2)v_1 cos (xt) dt, K(v)^>0, tilfredsstiller den homogene lineære Differentialligning af anden Orden xy" -f~ 2 vy' -f~ xy = 0, og bestem Koefficienterne i den Potensrække, der fremstiller y. 2. I et sædvanligt Trekantskoordinatsystem er givet en Reciprocitet saaledes, at et Punkt (xv x2, x3) fores over i sin tilsvarende Linie (Xv X2, X3) ved Ligningerne oA\ = ax2, qXz = ftx3, qX3 = jxx, hvor «, ft, y er Konstanter, der alle er forskellige fra Nnl. Bestem den Kurve, der indeholder alle de Punkter, der ligger paa deres tilsvarende Linier, samt den Kurve, der indhylles af de Linier, der indeholder deres tilsvarende Punkter. Vis, at Kurverne rorer hin- anden i 2 Punkter. II. 1. Find Værdien af det krumlinede Integral 1 r* dx 2ni J c 1 + x2 + a*4 + x6 hvor, idet x = u + iv, Integrationsvejen C er Periferien af Cirklen 4 Universitetets Aarbog. 14 106 Universitetet 1920—23. 2. Vis, at ethvert Kubiktal, som ikke er deleligt med 7, ved Division med 7 giver Resten + 1. og angiv Reglen for Fortegnet. 3. Idet ce antages konstant og ikke negativ hel, skal man bestemme Konvergensomraadet for Potensrækken /<*.«>-JT log (l+ -7)7 i=l Tillægger man dernæst x en fast Værdi i ovennævnte Konvergens- omraade, skal man bestemme Konvergensomraadet for Potensrækken f(x, a)= a0-f" ----+ anctn -f---- og finde det almindelige Udtryk for Koefficienten an. Kursusopgave: Potensrækkernes Forhold paa Konvergenscirklens Periferi. Efter Anordningen af 18. Maj 1917. Vinteren 1921—22. Eksamens 1. Del. Matematik I: 1. Find Indhyllingskurven for et System af rette Li- nier, der i retvinklede Koordinater x, y fremstilles ved Ligningen 3x(t2 -l) + yfs + l=0, hvor t er en variabel Parameter. Undersog Kurvens Form. 2. I Tegneplanen skal bestemmes en ligesidet Hyperbel ved den ene Asymptote, et vilkaarligt Punkt af Kurven samt en vilkaarlig Tangent. II: 1. Find det til den ikke-homogene lineære Differentialligning af tredje Orden 1/"' — 3a//" -f- 3«V — asy = eax horende fuldstændige Integral. 2. Idet baade a og samtlige Rodstorrelser antages positive, skal man vise, at den uendelige Række IQ-a-V) i = 1 er konvergent, og finde dens Sum. 3. Hvilken Formel kan man udlede ved at differentiere Identiteten _I_r=-L-r-!___ti (x — 11) (x — v) 11 — v \x —11 x — V/ n Gange med Hensyn til u og p Gange med Hensyn til v? Særlig be- tragtes Tilfældet p — n. III: 1. Find Volumen af det Legeme, der begrænses af de to Flader x2 + y2 = az, y2 + z' = ax, hvor x, y, z betegner retvinklede Koordinater, og hvor a er en positiv Konstant. Universitetets Eksaminer. 107 2. En tung homogen Stang med Længde a bevæger sig uden Gnid- ning i en lodret Plan og med Endepunkterne bundne til en vandret og en lodret Linie. Stangen passerer under sin Bevægelse en bestemt Stil- ling, hvor dens Endepunkter har Hastighederne u og 2u, den forste gaaende lodret nedad. Hvilken Vinkel danner Stangen i denne Stilling med den vandrette Linie? Hvilke Hastigheder vil Endepunkterne have i det Øjeblik, da Stangen bliver vandret? IV. Praktisk Matematik: Den typiske Fejllov, Middelfejl, sand- synlig Fejl, gennemsnitlig Fejl. Fysik. Praktisk Prove for 5 Kandidater: Forevis Forsog over Vands Udvidelse ved Størkning, over Genfrysning og Underafkøling (med Æter og med svag Kuldeblanding); bestem Vægtfylden af Is. Skriv en Rapport over, hvorledes Forsøgene er udført. — a) Forevis Forsøg over Faldlovene, b) Forevis Forsøg over Elektrolyse af Natriumsulfat, Stannoklorid og Jodkalium. Skriv en Rapport over, hvorledes Forsøgene er udført. — a) Forevis Forsøg over Straalevarme (Demonstration i Mellemskolen), b) Forevis Forsøg over Prismekikkerten. Skriv en Rapport over, hvilke Forsøg der er udført og hvorledes de er udført. — Forevis Forsøg over slaaende Luftbølger. Skriv en Rapport over, hvilke Forsøg der er ud- ført, og deres Resultater. — a) Bestem Varmeenhedens mekaniske Ækvi- valent. b) Fremstil en kunstig frauenhofersk Linie. Skriv en Rapport over, hvorledes Forsøgene er udført. II: Hvorledes bestemmes Forholdet mellem Cp og Cv for en Luftart efter Clement og Desormes' Metode, og hvilke Resultater har Forsøget givet? Kemi: Praktisk Prøve for 5 Kandidater. Analyse af følgende Blan- dinger: 1. Bismuthylklorid, Manganosulfat, Ferrosulfat og Aluminium- fosfat. 2. Bismuthylnitrat, Kaliumnitrat, Zinkkarbonat og Baryumnitrat. 3. Merkuriklorid, Magniumsulfat, Natriumklorid og Bismuthyl- klorid. 4. Arsensyrlinganhydrid, Merkurioxyd, Zinksulfat og Natriumkar- bonat. 5. Bismuthylklorid, Arsensyrlinganhydrid, Magniumkarbonat og Kaliumklorid. II. 1. Hvormange Gram 98 °/0-Svovlsyre bruges der til Fremstilling af 1 Liter 0,1—normal Svovlsyre? 2. Hvormange Procent Bly indeholder Blyglans? 3. Hvormange Liter Kulsyreanhydrid (0° og 760 mm) faar man ved Indvirkning af Saltsyre paa 1 Kilogram Kalciumkarbonat? 4. Angiv Fremstillingen af Acetylklorid og dette Stofs Forhold over- for Vand. 5. Forklar Isomerien mellem Fumarsyre og Maleinsyre. 6. Angiv Formler og Navne for en primær, en sekundær og en tertiær Alkohol. Kemiske Formler og Reaktionsligninger anføres. Ved Besvarelsen af Opgaverne maa medfølgende Atomvægtstabeller benyttes. Astronomi: Trelegemeproblemets Differentialligninger og kendte Integraler. 108 Universitetet 1920—23. For en Kandidat med Kemi som Hovedfag: Eksamens 2. Del. Praktisk Prove: Fysisk Kemi: Der onskes bestemt Damptrykket af et udleveret kry- stalvandholdigt Salt (-f- Anhydrid) ved Temperaturerne 20°, 25°, 30° og 35° C. og heraf beregnet Varmeudviklingen ved Forening af Anhy- dridet med eet Gram-Molekule flydende Vand. Uorganisk Kemi: 1. I en Oplosning af Aluminiumklorid bestemmes Indholdet af Aluminium (Fældning som Al (OH)3 og Vejning som Al2 03. I.P.271), 2. Af 2 Grammolekyler Kogsalt fremstilles rent Natriumklorid ved Fældning med Ivlorbrinte efter Vanino, Side 268. Organisk Kemi: Analyse: Stearinsyre, Rorsukker og Urinstof. Syntese: Benzoesyre af Benzylklorid; Æthylbenzoat af Benzoesyre. Skriftlig Prove: Kemi: Der onskes en Beskrivelse af Aceteddikeæte- rens Fremstilling, Tautomeri og Anvendelse til Synteser. Undervisningsforsøg: Sammenligning mellem Halogenerne. Eksamens 3. Del. Kemi: Der onskes en Oversigt over de vigtigste Typer af hetero- cykliske Forbindelser, deres Dannelse og deres mest karakteristiske Egenskaber. Eksamensarbejder: En Undersøgelse af Indvirkningen af Brom og Vand paa Methylkumarsyre og Methylkumarinsyre (teoretisk og prak- tisk. For en Kandidat med Matematik som Hovedfag. Eksamens 2. Del. 1. 1. Samme Opgave som efter Eksamens ældre Form Nr. 2. 2. Et Keglesnit skal bestemmes ved en reel Tangent og 2 Par kon- jugert imaginære Punkter fremstillede ved 2 givne elliptiske Involu- tioner. Konstruer Tangentens Røringspunkt. II. 1. Samme Opgave som efter Eksamens ældre Form Nr. 1. 2. Vis, at ethvert Kubiktal, som ikke er deleligt med 7, ved Division med 7 giver Resten -f- 1, og angiv Reglen for Fortegnet. 3. Find, for \ 4. III: Angiv, hvorledes man i Almindelighed bestemmer konforme Afbildninger af en Omdrejningsflade paa en Plan. Anvend dernæst Teorien paa den Omdrejningsflade, der opstaar ved Drejning af en Gykloide om en Tangent parallel med Cykloidens Grund- linie. Kursusopgave: Trekanttransversaler i Planen og paa Kuglen. Universitetets Eksaminer. 109 Sommeren 1922. Eksamens 1. Del. Matematik I: Undersøg Udseendet af den plane Kurve, som i polære Koordinater fremstilles ved Ligningen . 3 6 r = a sin —> O hvor a er en positiv Konstant. Bestem derefter: 1. Tangentens Vinkel med Radius vector i et vilkaarligt Punkt af Kurven; 2. Koordinaterne til de Punkter, hvis Tangenter er parallele med æ-Aksen (Polaraksen); 3. Hele Kurvens Længde; 4. Krumningsradius i et vilkaarligt Punkt og dens Forhold til Po- larnormalen (d. v. s. det Stykke af Kurvens Normal, der afskæres mel- lem Radius vector og en Linie oprejst vinkelret paa denne i Polen). Vis endelig, at Kurvens Evolut er sammensat af 2 konvekse Buer. II: 1. Idet a og b er givne reelle Konstanter, skal man udvikle Funk- tionen ij = eax cos bx i Maclaurins Række, og angive, for hvilke x denne Række konvergerer. Antages a og b positive, skal man endvidere finde Maksimum og Mini- mum for ovennævnte Funktion. 2. Find, for ethvert m, Summen s,n af de mte Potenser af Rødderne i den algebraiske Ligning xn + x"-1 -f- • ' ' * x 4" 1 — 0. 3. Integrer den lineære ikke-homogene Differentialligning y" -j- -f- 13y = 13x3 — x2 — 2x — 2, og bestem det partikulære Integral, som for x = 0 giver y = 0 og y'= 1. III: En Partikel med Masse 1 er bundet til uden Gnidning at be- væge sig paa en Omdrejningskegleflade, hvis Aksevinkel (d. e. Vinklen mellem Akse og Frembringer) er 45°. Partiklen paavirkes alene af en Tiltrækning til Keglens Akse, og Tiltrækningskraften er rettet vinkelret ind paa denne Akse og er omvendt proportional med 3. Potens af Af- standen fra samme. Partiklen udgaar fra et Punkt paa en Parallel- cirkel med Radius a, med en Begyndelseshastighed u, der danner en Vinkel paa 45° med Parallelcirklens Tangent i Punktet. Tiltræknings- kraften er i denne Stilling , _ u 4a Idet man indfører et Koordinatsystem, hvor Keglefladens Toppunkt er Begyndelsespunkt og dens Akse z-Akse, skal man ved Anvendelse af Arealsætningen og den levende Krafts Princip bestemme Partiklens Be- vægelse. IV: Praktisk Matematik: Anvendelsen af de mindste Kvadraters Metode til Opløsning af et System af Ligninger med flere Ubekendte. Fysik: Praktisk Prøve for 7 Kandidater: Forevis to Forsøg med Broncetraade over det magnetiske Felts Indvirkning paa en elektrisk 110 Universitetet 1920—23. Strom. Skriv en Rapport over, hvorledes Forsøgene er udfort, og hvad de viser; i Rapporten beskrives tillige Indretningen af den Modstand, hvormed Strommen fra Elektricitetsværket reguleres. — a) Forevis For- søg over Faldlovene, b) Forevis Forsog over Kapacitet. Skriv en Rapport over de udforte Forsog; under a) opfores de fundne Talværdier.— a) Forevis Forsog over Straalevarme (Mellemskolen), b) Forevis Forsøg over I ryk i Yædsker. Skriv en Rapport over, hvilke Forsog der er udfort, og hvorledes de er udfort. — Forevis Forsog over staaende Luftbolger (Mellemskolen og Gymnasiet). Skriv en Rapport over, hvilke Forsog der er udfort med Angivelse af Talresultaterne. — a) Forevis Forsog, der viser, at Molekylerne i Flammer og Forbrændingsprodukterne er joni- serede. b) Vis Mariottes Lov for det Tilfælde, at Luftens Rumfang for- mindskes til det halve (Mellemskolen). Skriv en Rapport over, hvilke Forsog der er udfort, og angiv Fremgangsmaaden. — Bestem ved Bes- sels Metode Brændevidderne pr. og pv. for rode og violette Straaler i den forelagte Samlelinse. Skriv en Rapport, der indeholder Angivelse af Fremgangsmaaden og en overskuelig Tabel over Afstanden mellem Gen- stand og Skærm (/), Afstanden mellem Linsens to Stillinger (d), pr, pv, samt pr—p„. Forsøget udfores med 4 Værdier af l (75 cm, 80 cm, 85 cm og 90 cm). Angiv Middelværdien af p r, p v og p r -f- p v. — a) Bestem Varmens mekaniske Ækvivalent, b) Udfør Forsøget over Isens Gen- frvsning. Skriv en Rapport over de udførte Forsøg. II. I)er ønskes en Redegørelse for Fastsættelsen af de forskellige elektriske Enheder saavel i de to absolute som i det praktiske Maale- system og for Sammenhængen mellem Enhederne i de forskellige Sy- stemer. De absolute Enheders Dimensioner anfores. Coulombs Lov, Maxwells Sætning og Induktionsloven opskrives med Benyttelse af hvert af de tre Maalesystemer. Kemi: Praktisk Prøve for 7 Kandidater: Analyse af følgende Blan- dinger: 1. Ferrosulfat, Kuprisulfat, Zinkkarbonat og Magniumsulfat. 2. Arsentrioxyd, Manganosulfat, Cadmiumkarbonat og Natrium- klorid. 3. Antimonylklorid, Zinksulfat, Manganokarbonat og Natriumklorid. 4. Bismuthylklorid, Kuprikarbonat, Kaliumsulfat, Aluminiumka- liumsulfat og Kaliumklorid. 5. Blymellemilte, Merkuriklorid, Magniumammoniumfosfat og Zinksulfat. 6. Blynitrat, Magniumammoniumfosfat, Kaliumnitrat og Bismu- thylnitrat. 7. Kalciumkarbonat, Blymellemilte, Zinkfosfat, Kaliumnitrat og Arsentrioxyd. II. 1. Hvor mange Gram Salmiak kræves der til Fremstillingen af 10 Liter luftformig Ammoniak (0° og 760 mm)? 2. Beskriv Reaktionerne mellem Natriumhydroksyd og Klor i Kul- den og ved Opvarmning. 3. Hvor mange Gram Natriumhydroksyd indeholder 1 Liter 0,25- normal Natriumhydroksydoplosning? 4. Angiv de Reaktioner, hvorved man kommer fra Benzol til Diazo- benzolklorid. Universitetets Eksaminer. 111 5. Hvorledes fremstilles Ætylacetat, og hvorledes forholder dette Stof sig overfor Vand og overfor Baser? Ved Besvarelsen maa medfølgende Atomvægttabel benyttes. Astronomi: De vigtigste Tidsbegreber i Astronomien og deres ind- byrdes Forhold. Eksamens 3. Del. For en Kandidat med Matematik til Hovedfag: Matematik I: Der onskes en Fremstilling af de mest bekendte Egen- skaber ved den Flade, som dannes af de korteste Afstande fra en fast Linie til samtlige Linier i et plant Liniebundt. II: Der onskes en Fremstilling af de vigtigste Egenskaber ved de homogene lineære Differentialligninger af den Fuchs'ske Klasse. For en Kandidat med Astronomi til Hovedfag: Astronomi med prak- tisk Matematik: Librationspunkterne i »Probléme Restreint«. Kursusopgave: Beregning af Banen for Planeten (659) Nestor. For 2 Kandidater med Fysik som Hovedfag: Eksamens 2. Del. Fysik I: Der onskes en Fremstilling af Teorien for plane Bolgers Forplantning i et ubegrænset elastisk Medium. II. Hvad forstaas ved elliptisk polariseret Lys, hvorledes tilveje- bringes det, og hvorledes undersøges det? Fysisk Experimentalarbejde (indtil 8 Timer): Der onskes foretaget en Bestemmelse af et Kalorimeters Vandværdi, idet der ad elektrisk Vej tilfores det en Varmemængde, som bestemmes ved Maaling af Strøm- styrke, Spændingsforskel og Tid. I Vandværdien medregnes en pas- sende Vandfylding, Opvarmningsmodstanden, Omrøreren og den ned- sænkede Del af Termometret. Der ønskes mindst 3 Bestemmelser, deraf en ved en Temperatur i Nærheden af Lokalets, en ved en ca. 4° lavere og en ved en ca. 4° højere Temperatur. Der maa gives en Diskussion af Fejlkilderne og paa Grundlag deraf en Beregning af, med hvilken Nøj- agtighed Vandværdien kan ventes at være bestemt. Korrektionerne paa de udleverede Maaleapparater er uden Betydning. En med Hane for- synet Glasballon indeholder atmosfærisk Luft og Vand. Vægtmængderne af begge disse Stoffer ønskes bestemt saa nøjagtigt, det lader sig gøre. Der maa gives en detailleret Fremstilling af den valgte Fremgangs- maade. Fysisk Eksperimentalarbejde (8 å 14 Dage). Der ønskes relative Bestemmelser af Koefficienten for den indre Gnidning i Vand ved Iagttagelse af Dæmpningen for Torsionssvingninger af en lodret op- hængt Metalkugle. Bestemmelserne ønskes udstrakt over saa stort et Temperaturomraade som muligt. Resultaterne sammenstilles med de foreliggende Værdier og Fejlkilderne diskuteres. Der ønskes en Undersøgelse af, hvilke nye Linier der fremkommer i Heliumspektret under Indflydelse af det elektriske Felt, som fremkaldes i det anvendte Udladningsrør, ved at dette anbringes i et magnetisk Felt. 112 Universitetet 1920—23. Efter Anordningen af 11. December 1916. Vinteren 1921—22. Eksamens 1. Del. Fysik: Om Spejlaflæsning. Kemi: Praktisk Prove for 4 Kandidater: Analyse af følgende Blan- dinger: 1. Kadmiumkarbonat, Baryumfosfat, Zinkoxyd og Antimonylklorid. 2. Vismuthkarbonat, Aluminiumfosfat, Blynitrat og Natriumklorid. 3. Arsensyrlinganhydrid, Blyoxyd, Natriumklorid og Zinkkar- bonat. 4. Arsensyrlinganhydrid, Bismuthylklorid, Magniumkarbonat og Kalciumfosfat. Eksamens 2. Del. Geografi: De vigtigste Steppeegne i Europa og Asien med særligt Henblik paa Befolkningens Erhverv. Geologi: De geologiske Forhold paa Fyen og tilhorende Øer. Eksamens 3. Del. Zoologi: Tandforholdene hos de forelagte (Kranier af Phoca foetida, Ph. groenlandica og Cystophora cristata samt Underkæber af Phoca vi- tulina og Ph. barbata), hvert med sit Mærke kendetegnede Stykke øn- skes beskrevet og Stykkerne bestemt saa vidt mulig til Art. Botanik: De to medfølgende Planter (Gnidia carinata og Crassula lactea) beskrives og der gøres Rede for deres systematiske Stilling. Speciale: Giv en Fremstilling af de Ejendommeligheder, som præ- ger det udleverede Skelet (uden Kranie af Galeopithecus) og forsøg paa Grundlag deraf at bestemme vedkommende Dyreform og at moti- vere dens Stilling i Systemet. Sommeren 1922. Eksamens 1. Del. Fysik: Om Maaling af elektrisk Modstand. Kemi: Praktisk Prove for 9 Kandidater: Analyse af følgende Blan- dinger: 1. Magniumkarbonat, Blynitrat, Baryumnitrat og Natriumnitrat. 2. Kadmiumkarbonat, Zinkfosfat, Manganosulfat og Kaliumsulfat. 3. Arsentrioxyd, Magniumsulfat, Natriumklorid og Manganosulfat. 4. Bismuthylnitrat, Sølvnitrat, Magniumkarbonat og Baryumnitrat. 5. Arsensyrlinganhydrid, Blynitrat og Magniumammoniumfosfat. 6. Natriumnitrat, Blyilte, Aluminiumfosfat og Kalciumfosfat. 7. Arsentrioxyd, Antimonylklorid, Zinkkarbonat og Natriumklorid. 8. Magniumkarbonat, Bismuthylnitrat, Ferrifosfat og Baryumnitrat. 9. Zinkilte, Antimonylklorid, Ferrisulfat og Ammoniumsulfat. Eksamens 3. Del. Zoologi: De forelagte Kranier (Erinaceus-Didelphis) beskrives sær- lig med Hensyn til Tandsættet og bestemmes. Botanik: Kulsyreassimilation. Universitetets Eksaminer. 113 Speciale: Giv en Oversigt over Forplantningsforholdene hos Hale- padderne. Efter Anordningen af 18. Maj 1917. Vinteren 1922—23. Eksamens 1. Del. Matematik I: En Rumkurve er frembragt ved Skæring mellem de to Flader x- -(- y2 -\- z- = a2, x- -f- y2 = ax. 1. Angiv Ligningerne for Rumkurvens Projektioner paa de tre Ko- ordinatplaner. 2. Vis, at Projektionen paa yz-Planen har et Dobbeltpunkt i Be- gyndelsespunktet, og anvend dette til Undersøgelse af Rumkurvens Ud- seende i Punktet (a, 0, 0). 3. Find Ligningerne for Tangenten i et vilkaarligt Punkt (xv yx, zj af Rumkurven. Bestem Tangentens Skæringspunkt med ry-Planen. 4. Find Ligningen for den plane Kurve, der opstaar ved Skæring mellem Rumkurvens Tangentflade og .ry-Planen. Vis, at denne Kurve har en Spids i Punktet (a, 0, 0). II: Sættes for n positiv hel c _\n x , 2nx* , , pnxt> , ^>n — ~r~. I r ' * * ' H ; r ' > 1! 2! pi skal man bevise Formlen Sn = ex fn (x), hvor fn(x) er et helt Polynomium af nte Grad i x, og dernæst udlede en Rekursionsformel til sukcessiv Bestemmelse af disse Polynomier. 2. For hvilke Værdier af det positive Tal * konvergerer den uende- lige Række 1 1 +^7^-^-7+ •• +3^-7-^1-7+ ••• ? 2* — 1 2* -f 1 3* — 1 3* + 1 n* — 1 n* -j- 1 3. Find det fuldstændige Integral af den lineære ikke-homogene Differentialligning d2 y . 2 + a-y = cos bx, hvor a og b er Konstanter. Eks. b = a. III: En vægtlos Vinkelvægtstang med to tynde retlinede Arme, der danner en Vinkel paa 120° med hinanden, er uden Gnidning ophængt i Vinklens Toppunkt med Armene nedad. Paa Vægtstangens Arme er anbragt 2 vægtløse smaa Ringe, der uden Gnidning kan glide paa Vægt- stangen, og i disse Ringe er ophængt en tynd homogen Snor af Længde 1 m og Vægt 1 kg, saaledes at hele Systemet er i Ligevægt (i en Stilling, hvor Vægtstangsarmene har samme Hældning). I hvilken Afstand fra Vinkel vægtstangens Toppunkt maa Ringene være anbragt? Hvor stort et Træk i Vægtstangsarmene vil Snoren udøve? IV: Praktisk Matematik: Principerne for numerisk Differentiation og Integration. Universitetets Aarbog. 15 114 Universitetet 1920-—23. Fysik: Praktiske Prover for 3 Kandidater: 1. a) Ved Hjælp af Ele- menter, Galvanoskop, Klemmeskruer paa Fod og Metaltraade vises som Demonstration i Mellemskolen, hvad den elektriske Stroms Styrke af- hænger af. Til Brug ved dette og det følgende Forsøg forefindes 4 Ruller Metaltraad, nemlig Nikkelen 1/2 mm, Nikkelen */4 mm, Kobber 1/2 mm, Kobber */4 mm samt Jerntraad. b) Ved Hjælp af Metaltraade fra 3 af Rullerne anskueliggøres som Demonstration i Mellemskolen, at Traaden i en Metaltraadslampe skal have stor Modstand. Til dette Forsøg be- nyttes Bystrøm (Reguleringsmodstanden paa Væggen og Shunt). — Skriv en Rapport over, hvorledes Forsøgene er anstillet; i Rapporten angives tillige, hvorledes Reguleringsmodstanden er indrettet (største Strømstyrke, den uforanderlige og den variable Modstands Størrelse, fundet med Amperemeter). 2. a) Forevis Forsøg over Lysets Brydning og fuldstændig Tilbage- kastning med fluorescerende Vand. b) Forevis Forsøget over Selv- induktion. Skriv en Rapport over, hvorledes Forsøgene er udført. 3. a) Faldmaskinens Udlosningsapparat virker ikke; i hvilke Dele af Udløsningsapparatet er det rimeligt at søge Fejlen? Find Fejlen og ret den. Udfor derpaa Forsøg over Faldlovene, b) Find Vandets Bryd- ningsforhold ved Knappenaalsforsoget. Skriv en Rapport over For- søgene. Fysik II: Om Røntgenstraaler. Kemi: Praktiske Prover for 3 Kandidater: Analyse af Blandinger, der indeholdt: 1. Bismuthylhvdroxyd, Blynitrat, Kuprikarbonat og Natriumklorid. 2. Kaliumstanniklorid, Manganokarbonat, Baryumkarbonat og Antimonylklorid. 3. Kaliumklorid, Antimonylklorid, Ferrifosfat, Zinksulfat og Na- triumklorid. Kemi II: Forholdene ved den indbyrdes Omdannelse af rombisk, monoklint og smeltet Svovl beskrives og anskueliggøres ved Damp- trykskurver. 2. Hvormange Kilogram vandfri Soda faas ved Ophedning af 100 Kilogram Natriumbikarbonat, og hvormange Kilogram krystal- liseret, vandholdig Soda svarer hertil? 3. 25 Kubikcentimeter af en Op- løsning af Kaliumfermanganat frigør ved Tilsætning af Svovlsyre og Kaliumjodid Jod svarende til 35 Kubikcentimeter 0,1-molær Natrium- tiosulfatoplosning. Beregn Kaliumfermanganatopløsningens molære Koncentration. Ved Besvarelsen maa benyttes medfølgende Atom- vægtstabel. cc — 87" 49' • 12 Astronomi: Følgende Position ^ 25'-03 øns^es forvandlet til Å og /S (Længde og Bredde). Vi har for Ekliptikhældningen: £ = 23° 27'-09. De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b- cos c -f- sin b- sin c- cos A. sin a • sin B = sin b- sin A. s'macosB — cos b- sin c — sin b- cos c * cos A. Femcifret Regning: Ingen andre Hjælpemidler end Logaritme- tabel. Universitetets Eksaminer. 115 E k sa m e n s 2. Del. Matematik I: Vis, at de to ternære kvadratiske Former a2x — Iau;XiX a-, fcj = ZbikXiæk, med Diskriminanterne A og B har Simultaninvarianterne r _ v M *a,b - — dik ' O Pik h,a = 2ba dctik Hvilken geometrisk Betydning har det for Keglesnittene a|= 0, = 0, at en af disse Invarianter er lig Nul? Hvorledes maa Keglesnittene være beskafne, naar begge de nævnte Invarianter er Nul? Oplys, hvorledes disse Forhold specielt vil forme sig, naar Kegle- snittene er Cirkler. II: 1. Find det almindelige Udtryk for Partialsummerne i den uendelige Række JL I sf7 ( n, X{X — 1)----(x — 3 + 1) 2 ^ K ' (x + 1) (x + 2) • • • • (x + s)' 3 = 1 bestem dernæst den Del af Planen, i hvilken Rækken konvergerer, og find endelig dens Sum. 2. Find de positive hele Værdier af x og y, der tilfredsstiller den ubestemte Ligning y2 = x3 + x2 — x — 1, og vis, at baade x og x2 + x — 1 er en Sum af to Kvadrater. 3. Sættes, idet a er en vilkaarlig Konstant, n positiv hel, fx — a\_ (—l)"-1 (n — 1!) Dx vi+py- d + tfv n{ )' skal man bevise, at Fn (x) er et helt Polynomium af nte Grad, der tilfredsstiller Funktionalligningerne F'n (x) = nFn-i (x), Fn+1 (x) = 2xFn (x) — (x* + 1) Fn-i (x). Antages dernæst a reel, skal man vise, at den algebraiske Ligning F (x) ■= 0 har lutter reelle Rødder. III: En Flade er givet ved Parameterfremstillingen: x = u cos v, y = u sin u, z = f (v), hvor f (v) er 2 Gange differentiabel. 1. Vis, at Fladen er en Konoide, og bestem de til den givne Para- meterfremstilling svarende 2 Fundamentalformer. 2. Find Fladens Totalkrumning og Middelkrumning i et vilkaar- ligt Punkt. I hvilket Tilfælde vil Fladen være en Minimalflade? 3. Find Hovedtangentkurverne paa Fladen. Kursusopgave: Læren om simple Polygoners Areal i den sfæriske og den hyperboliske Geometri. 116 Universitetet 1920—23. Fysik I: Elektronens elektromagnetiske Masse. Fysik II: Der onskes en Fremstilling af Termionemissionen fra glødende Legemer og dens Betydning ved forskellige fysiske Fæno- mener. Fysiske Eksperimentalarbejder (indtil 8 Timer) for 3 Kandidater: 1) Ved et Blandingskalorimeter onskes foretaget Bestemmelser af en udleveret Saltoplosnings Varmefylde, idet der ad elektrisk Vej tilfores Kalorimetret en bekendt Varmemængde. Bestemmelserne onskes fore- taget dels ved Stuetemperatur, dels ved en 5° lavere Temperatur. 2) En Ballon indeholder en Blanding af Kulsyre og atmosfærisk Luft. Mæng- den af den i Ballonen tilstedeværende Luftblanding samt Blandings- forholdet bestemmes ved Vejning og ved Tryk- og Temperaturmaalin- ger. Det undersoges, med hvor stor Nøjagtighed de sogte Størrelser kunne ventes bestemte. 3) For en udleveret Saltopløsning onskes ved Pyknometermaalinger bestemt dels Middeludvidelseskoefficienten mel- lem 0° og Stuetemperatur, dels Udvidelseskoefficienten i Nærheden af Stuetemperatur. Det angives, med hvilken Nøjagtighed Resultaterne kan ventes bestemte. I 8 å 14 Dage (for 2 Kandidater): 1) For en Elektromagnet med gennemborede Polsko onskes Feltstyrken for forskellige Strømstyrker bestemt dels ved Maaling af Polarisationsplanets Drejning i Svovlkul- stof, dels ved Anvendelse af Vismutspiral. 2) Der ønskes tilvejebragt en Opstilling til Iagttagelse af Frauenhoferske Bojningsfænomener. Ved denne onskes nogle simple Bojningsfænomener undersøgt, saaledes at der kan foretages en kvantitativ Sammenligning med Teorien. Eksamens 3. Del. Fysik I og II: Samme Opgaver som ved Eksamens 2. Del. Fysisk Eksperimentalopgave (indtil 6 Uger) for 1 Kandidat: Der onskes en Undersøgelse af det Spektrum, som frembringes i Helium under kondenserede elektriske Udladninger med særligt Henblik paa, hvorvidt der under disse Forhold frembringes Linier, der ikke forekom- mer i Spektret under sædvanlige Udladningsbestemmelser. Kemi: Der onskes en Oversigt over Trifenylmetylets og analoge For- bindelsers Fremstilling og Ejendommeligheder. Eksamensarbejder: Fremstilling af Trifenylmethyl-thioæblesyre. Sommeren 1923. Hovedfag: Matematik. Eksamens 1. Del. Matematik I: 1. En Skruelinie ligger paa en Omdrejningscylinder med Radius a, og dens Krumningsradius er 2a. Find Skruehojden og den Vinkel, hvorunder Skruelinien skærer Cylindrens Frembringere. Bestem den Kurve, som dannes ved Udfoldning af en Omgang af Skrue- linien sammen med den tilsvarende Tangentflade. 2. I et retvinklet Koordinatsystem i Planen er der givet en Parabel med Ligningen x3 = py, hvor p er en positiv Konstant. Find en fælles Ligning (udtrykt ved Hjælp af en Parameter) for det System af Pa- rabler, der kan dannes ved Parallelforskydning af den givne i Retning af :r-Aksen. Universitetets Eksaminer. 117 Find derefter en Kurve, som skærer hver af disse Parabler i et Punkt, hvor Kurvens Tangent er vinkelret paa vedkommende Parabels Tangent. Vis, at der er uendelig mange saadanne Kurver, og undersøg deres Udseende. II: 1. Find Konvergensbetingelsen for den uendelige Række find dernæst Rækkens Sum, og sæt x =-- 2. Find de fælles Rodder for de algebraiske Ligninger xnp-1 xnp-2 _j_ .... — O xni i -f- ;cnr-2-f- • • • • + a:8 + æ -|~ 1 — 0? hvor p og r antages indbyrdes primiske. 3. Find det fuldstændige Integral af den ikke homogene lineære Differentialligning af anden Orden (1 — x2)ij" — xy' = 2. Matematik I: Et materielt Punkt med Masse 1 er bundet til uden Gnidning at bevæge sig paa en Cirkel med Ligningen x- -f- y2 = a2. Punktet paavirkes af en Kraft, der er rettet bort fra Y-Aksen i en Ret- ning vinkelret paa denne, og som i Størrelse er omvendt proportional med 3. Potens af Punktets Afstand fra denne Akse, og lig a i Afstanden a. Punktet udgaar fra Stillingen f-jp [/3^) uden Begyndelseshastighed. 1. Hvor stor en levende Kraft vil Punktet have opnaaet, naar det passerer X-Aksen. 2. Bestem den Vinkel, Punktets radius vector danner med X-Aksen, som Funktion af Tiden t. 3. Vis, at Punktet udfører en svingende Bevægelse, og bestem Sving- ningstiden. IV: Praktisk Matematik: Den typiske Fejllov. Fysik I: Praktiske Prøver for 5 Kandidater: 1. Forevis Forsøg over den elektriske Strøms magnetiske Felt (De- monstration Gymnasiet). Skriv en Rapport om, hvorledes Forsøgene er udført, og hvad de viser. 2. a) Bestem Varmens mekaniske Ækvivalent (Demonstration Gymnasiet), b) Fremstil Is ved Æters Fordampning (Demonstration Mellemskolen). Skriv en Rapport om, hvorledes For- søgene er udført. 3. a) Forevis Forsøg over Vands Udvidelse ved Størk- ning og over Genfrysning (Demonstration Mellemskolen), b) Forevis Forsøg ved Elektrolyse af Natriumsulfat og Stannoklorid (Demonstra- tion Gymnasiet). Skriv en Rapport om, hvorledes Forsøgene er udført. 4. a) Forevis Forsøg over den terrestriske Kikkert (Demonstration Mel- lemskolen) og over Prismekikkerten (Demonstration Gymnasiet), idet de til Formaalet bedst anvendelige Linser vælges blandt de fremlagte, b) Fremstil en kunstig frauenhofersk Linje (Demonstration Gymnasiet). Skriv en Rapport over, hvorledes Forsøgene er udført. 5) Forevis Forsøg over staaende Luftbølger (Demonstration Mellemskolen og Gymnasiet). Skriv en Rapport over, hvorledes Forsøgene er udført. 118 Universitetet 1920—23. Fysik II: Hvorledes bestemmes en Vædskes Overfladespænding? Kemi I: Praktisk Prove for 5 Kandidater: Analyse af følgende Blan- dinger: 1. Bisinuthylklorid, Kaliumklorid, Ferrifosfat og Manganosulfat. 2. Merkuriklorid, Bismuthylnitrat, Baryuinfosfat og Kaliumnitrat. 3. Bisinuthylklorid, Manganosulfat, Ferrosulfat, Aluminiumfosfat (NH,). 4. Kaliumaluminiumsulfat, Ammoniummagniumfosfat og Mer- kuriklorid. 5. Vismuthkarbonat, Blymellemilte, Kalciumkarbonat og Magnium- karbonat. Kemi II: Hvor mange Gram Kobber og Salpetersyre medgaar der til Fremstilling af 30 Liter Kvælstofilte? Hvad er a) et primært Fosfat, b) en primær Alkohol, c) en primær Amin? Anfor 3 Eksempler paa hver af disse Arter af Stoffer. Hvad forstaas ved Oploselighedsprodukt? Gengiv Overganos Lov og beskriv i et Eksempel dens Anvendelse til Bestemmelse af et Stofs Molekylvægt. Beregn Normaliteten af en Saltsyre, hvoraf 22,7 cm3 neutraliserer 2000 gr vandfri Soda. Ved Besvarelserne maa benyttes medfølgende Atomvægttabel. Astronomi: Beregn for et Sted med Polhojden -f- 55° 41 '-86 Tiden for Opgang og Nedgang for en Stjerne med Rektasc. 15ft 41"'16s-3 Dekl. -i- 12°, 18'• 46 Stjernetid i nærmest foregaaende Middelsolmiddag er 4h 38"'46s • 2, den ønskes angivet i mellemeuropæisk Tid. Stedets Længde er 52"' 45s 0 øst for Greenwich. Der behøves ikke at tages Hensyn til Re- fraktionen. De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b. cos c -f- sin b. sin c. cos A. sin a-sin B = sin bs'm A. sin a. cos B = cos b. sin c -f- sin b. cos c. cos A. Hjælpemidler: Logaritmetabel og Tabel til Forvandling af Stjerne- tid til Middelsoltid (Nautical Almanac). Eksamens 2. Del. II: I et sædvanligt Trekantskoordinatsystem er givet et Keglesnit med Ligningen ^^3 -f- x.ixl -f- xxx2 = 0. 1. Find Polaren til et vilkaarligt Punkt (ax, a2, a3) med Hensyn til Keglesnittet. 2. Vis, at alle Kollineationer, der fører Keglesnittet over i sig selv, og som lader Punktet (1, 1, 1) forblive fast, lader endnu 2 andre Punkter være faste, og bestem disse Punkter. 3. Blandt de nævnte Kollineationer skal man gøre nærmere Rede for den, der ved Gentagelse frembringer Identiteten, samt opstille de til- svarende Transformationsligninger. Universitetets Eksaminer. 119 II: 1. Bestem Konvergensomraadet for Rækken (2xs— l)2n+i f(x) n — 0 2n -f~ 1 undersøg Rækkens Forhold paa Konvergensgrænsen, og find endelig dens Sum. 2. Find de positive hele Værdier af x og y, som tilfredsstiller den ubestemte Ligning af anden Grad: — 2x = y2. 3. Find Værdien af det krumlinede Integral 1 C xpdx 2niic ce6n+2 -H 1 hvor n og p er positive hele Tal, medens Integrationsvejen C er Cirklen med Centrum i (1, 0) og Radius 1. III: Hvorledes bestemmes samtlige plane konforme Afbildninger af en Flade med konstant Krumning? Kursusopgave: Om Røringscirklerne i den plane og den sfæriske Trekant. Eksamens 3. Del. Matematik I: Et plant Liniebundt med uforanderlig projektiv Sam- menhæng underkastes en infinitesimal Forskydning i Rummet, saaledes at Bundtets Toppunkt ligger fast. Angiv, hvorledes man paa en simpel Maade kan give en geometrisk Fremstilling af samtidige infinitesimale Forskydninger af Linierne i Bundtet. II: Der ønskes en kortfattet Fremstilling af Grundprinciperne i Liouvilles Teori for de meromorfe dobbeltperiodiske Funktioner. Kursusarbejde for 2 Kandidater: 1) Rumkurverne af 3die Orden. 2) Nyere Undersøgelser over Riemannsk Geometri. Hovedfag: Fysik. Eksamens 2. Del. Fysik I: De hydrodynamiske Grundligninger. Fysik II: Der ønskes en Fremstilling af Indretningen og Anven- delsen af de forskellige Kompensatorer til Undersøgelse af elliptisk po- lariseret Lys. Hovedfag: Gymnastik. Giv en Analyse af »Faldhængende Stilling«. Efter Anordningen af 11. December 1916. Vinteren 1922—23. Eksamens 1. Del. Fysik: Om Røntgenstraaler. Kemi: Praktisk Prøve for 8 Kandidater: Analyse af følgende Blan- dinger: 120 Universitetet 1920—23. 1. Bismuthylhydroxyd, Merkuriklorid, Ferrifosfat og Natrium- nitrat. 2. Vismuthilte, Aluminiumfosfat, Blynitrat og Natriumklorid. 3. Arsentrioxyd, Blyoxyd, Natriumklorid og Zinkkarbonat. 4. Blyfosfat, Arsensyrlinganhydrid, Magniumkarbonat og Kalcium- klorid. 5. Blynitrat, Merkuriklorid, Zinkilte og Magniumkarbonat. 6. Bismuthylklorid, Arsentrioxyd, Magniumkarbonat og Kalium- klorid. 7. Bismuthylklorid, Kaliumklorid, Ferrifosfat og Manganosulfat. 8. Merkuriklorid, Bismuthylnitrat, Baryumfosfat og Kaliumnitrat. Eksamens 2. Del. Geografi: Det centralspanske Hojland (Gammel- og Nycastilien). Geologi: Gange, deres Inddeling og Dannelse. Zoologi: De forelagte Kranier (Alligator og Crocodilus) beskrives med Hensyn til de sammensættende Knogler, sammenlignes og be- stemmes. Fremstillingen ledsages af Tegninger af et af Kranierne (simple Skizzer). Botanik: Medfolgende Grene (Fagus silvatica, Alnus glutinosa, Ber- beris vulgaris, Ulmus glabra) beskrives med særligt Hensyn til Skud- bygning og bestemmes saavidt muligt. Sommeren 1923. Eksamens 1. Del. Fysik: Om Vædskers Overfladespænding. Kemi: Praktisk Prøve for 6 Kandidater. Analyse af følgende Blan- dinger: 1. Arsentrioxyd, Zinksulfat, Natriumklorid og Vismuthilte. 2. Baryumklorid, Merkurioxyd, Ammoniummagniumfosfat og Na- triumklorid. 3. Antimonylklorid, Blynitrat, Baryumkarbonat og Magniumkar- bonat. 4. Antimonylklorid, Aluminiumsulfat, Kaliumklorid og Arsen- trioxyd. 5. Merkuriklorid, Ferrosulfat, Kalciumkarbonat og Bismuthyl- klorid. 6. Antimonylklorid, Manganokarbonat, Calciumkarbonat og Ka- liumtinklorid. Eksamens 2. Del. Zoologi: Den forelagte Dyreform (Squilla mantis) ønskes bestemt og beskrevet; der fremhæves de Ejendommeligheder, som karakteriserer den snævrere Gruppe, hvortil den hører, i Forhold til beslægtede Grupper. Botanik: Symbiose mellem Rødder og Mikroorganismer. Universitetets Eksaminer. 121 Eksamens 3. Del. Geologi: De vigtigste Bjergarter af organisk Oprindelse. Geografi: Oversigt over Finlands Erhverv i deres Forhold til Lan- dets Natur. Specialer: 1) Canadas Vegetationsregioner og deres klimatiske Be- tingelser. 2) Alpedalenes Hovedtyper og disses anthropogeografiske Be- tydning. Magisterkonferenser. «. Ved det filosofiske Fakultet. 9/0 1920. Cand. philos. Frits Pullich (1909). Admissus. Fag: Religionshistorie. Censorer: Professorerne Vilh. Grønbech og Dines Andersen. I. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (x/5—12/6 1920): Der ønskes en, saa vidt muligt, historisk Fremstilling af Krishnalegenderne samt en Undersøgelse af det Forhold, hvori disse Legender staar til Bhakti- fromheden i Indien. II. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Traditionens og Skriftens Betydning i Religionernes Historie (2/9 1920). 2) Kastens religiøse og sociale Betydning i Indien (4/9 1920). 3) Offerfester i Norden under Hedenskabet (6/9 1920). III. Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning: Udsigt over Kilderne til Stu- diet af Religionshistorien (9/9 1920). 2) Eksamination: Præster og Præ- stestandens Oprindelse og Udvikling. De græske religiøse Fester, særlig Eleusinierne. Templer og Offersteder i Grækenland og det gamle In- dien (9/9 1920). 18/9 1920. Cand. philos. Helge Gottlieb Topsøe-Jensen (1914). Ad- missus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. I. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (3/2—16/3 1920): Schiller og Oehlenschlåger. II. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: Petrarca og Petrarkismen (4/9 1920). 2) Berlin i den tyske Lit- teraturs Historie mellem 1750 og 1850 (6/9 1920). 3) Første Sang af »Frit- jofs Saga« benyttes til en Karakteristik af Tegnérs Stil (7/9 1920). III. Mundtlig Prøve. 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Historisk Roman i England og Frankrig før Walter Scott (16/g 1920). 2) Eksamination: 1890'erne i nordisk Litteratur. Kudrew 6te aventiure V. 372 ff. Bortførelsesmotivet i europæisk Litteratur (18/9 1920). En Kandidat, der i Maj 1918, jfr. Aarb. 1915—20, S. 189, havde paa- begyndt en Magisterkonferens i nordisk Filologi, blev efter Eksamina- tionen 8/10 1920 af Censorerne Professorerne Finnur Jonsson, Vilh. Ander- sen og Verner Dahlerup erklæret for non admissus. Universitetets Aarbog. 16 122 Universitetet 1920—23. I. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (10/u—-/12 1919): En Tolk- ning af Navnestoffet i 1. Halvdel af »Kong Valdemars Jordebog« (O. Nielsens Udg. 1873, S. 1—42 incl.). Forholdet til Nutidens Navneformer belyses. II. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Genitivens Brug i de nordiske Sprog (22/6 1920). 2) Skjalde- digtningen i 13. og 14. Aarhundrede (28/e 1920). 3) Den islandske Sagas Betydning for Nationallitteraturen i det ovrige Norden (24/6 1920). III. Mundtlig Prøve. 1. Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): En Oversigt over det Opkaldelsessystem, der fremtræder i Landnåma sammenlignet med ældre Tiders (28/9 1920). 2. Eksamination (8/10 1920). Oktober 1920. En Kandidat, som havde indstillet sig til Magister- konferens i Historie i Maj 1920, jfr. Univ. Aarbog 1915—20, S. 193, ind- stillede sig paany, men opnaaede ikke Tilladelse til at fortsætte Proven. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (18/,0—27/lt 1920): Den dan- ske Stats Forhold til Udlandet fra 1570—1611. 27/10 1920. Cand. philos. Yrsa Kirstine Bang (1908). Admissa. Fag: Almindelig og sammenlignende Literaturhistorie. Censorer: Professorerne Vald. Vedel og Vilh. Andersen. I. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (27/2—9/4 1920): Behand- lingen af Viljeslivet i Kleists Dramaer. II. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Hovedretningerne i det 18. Aarhundredes engelske Roman (12/10 1920). 2) Den tyske Indflydelse paa dansk Litteratur 1870—1900 (12/10 1920). 2) Den tyske Minnesang (14/10 1920). 3) Fransk (eller tysk) Indflydelse paa dansk Literatur 1870—1900 (16/10 1920). III. Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Mdme Staél-Holsteins Bedommelse af tysk Litteratur (25/10 1920). 2) Eksamination: »Wahlverwandtschaften« og Romantekniken. Tysk Ind- flydelse paa dansk Litteratur 1800—1830 (27/10 1920). 27/10 1 920. Cand. philos. Julius Verner Vium Moller (1912). Ad- missus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (15/B—26/G 1920): Flaubert som Udtryk for Kampen mod »den romantiske Syge«. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemid- ler: 1) Hovedretningen i det 18. Aarh.s engelske Roman (12/10 1920). 2) Den provencalske Trubadurpoesi (14/i0 1920). 3) Fransk (eller tysk) Indflydelse paa dansk Litteratur 1870—1900 (16/10 1920). Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Les- sings Kritik af den franske Tragedie (25/i0 1920). 2) Eksamination: Moliéres »Le Misanthrope« og det komiskes Theori. — Fransk klassisk Tragedie i nordisk Litteratur (27/10 1920). Universitetets Eksaminer. 123 *[11 1920. Cand. philos. Oluf Jakob Madsen (1903). Admissus. Fag: Engelsk. Censorer: Professorerne O. Jespersen og N. Bogholm. I. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (14/2—27/3 1920): En ind- gaaende Sammenligning (med Hensyn til Antal, Lydform og Anven- delse) af de nordiske Bestanddele i Havelock og Cursor Mundi med de tilsvarende i ældre Kilder, særlig Orrmulum. II. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Spenser's Faerie Queene with special reference to its alle- gories (12/10 1920). 2) Udtrykkene for Fremtiden i det 19. Aarhundredes Engelsk (14/10 1920). 3) Everyman, ed. Greg, 1. 234—91 oversættes med sproghistorisk Kommentar (16/1S 1920). III. Mundtlig Prøve. 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Classical influence on the English drama (apart from Shakespeare) (1/11 1920). 2) Eksamination: Gotisk, Old- og Middelengelsk, Shakes- peare, Pope, Walter Scott, 18th century novels (4/tl 1920). 1G/12 1920. Cand. philos. Astrid Friis (1913). Admissa. Fag: Historie. Censorer: Professorerne E. Arup og K. Fabricius. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (6/4—18/5 1920): Der onskes en Fremstilling af den engelske Handels Omfang, Organisation og Ud- vikling i Tiden 1614—1635 med dertil knyttede Oversigter over: 1) hvilke Handelsforhold Lovgivningsmagten og Administrationen søgte at regu- lere og i hvilket Omfang, 2) hvilken Indflydelse Handelsforhold og han- delspolitiske Hensyn udovede paa Englands udenrigske, sømilitære og finansielle Politik, og 3) i hvilket Omfang og i hvilke Stillinger Mænd af Handelsverdenen kom til at udove politisk Indflydelse — i det nævnte Tidsrum. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Samme Opgaver og samme Dage som for Albert Georg Olsen. Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Grif- fcnfeld (8/12 1920). 2) Eksamination: Kilderne til Danmarks Historie i 16., 17. Aarh.; dansk Archiwæsen og Forvaltning. — Kelterne, særlig i Skot- land og Irland. — Evropas Historie 1316—1400. — Diplomatikens Hi- storie (10/12 1920) 16/12 1920. Cand. philos. Albert Georg Olsen (1910). Admissus. Fag: Historie. Censorer: Professorerne Erik Arup og K. Fabricius. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (17/9—29/i0 1919); Danske Kancelli under Kristian IV, dets Virksomhed, Udvikling og personelle Forhold. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemid- ler: 1) Hvorledes har man til forskellige Tider regnet og betegnet Aaret? (15/u 1920). 2) De atheniensiske Søforbund (16/X1 1920). 3) Det egentlige Buslands indre Udvikling efter 1815 (17/n 1920). 4) Sveriges Forfat- ningsudvikling 1772—1866 (19/n 1920). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse) Col- bert (8/12 1920). 2) Eksamination: Oldgermanernes Samfundsliv og For- 124 Universitetet 1920—23. fatningsudvikling. — Forsikringsvæsen. — Calvin og Calvinismen i Skotland og England. — Norge efter 1536 (16/12 1920). Maj 1921. En Kandidat, som indstillede sig til Magisterkonferens i Filosofi, bestod ikke. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (18/5—29/e 1921): Naturviden- skabens Indflydelse paa Gudsbegrebet. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Forholdet mellem det Bevidste og det Ubevidste (28/9 1921). 2) Spi- noza (20/9 1921). 3) Sandhedsbegrebet (1/10 1921). 20 c 1921. Cand. philos. Edwin Frederik Dirckinck-Holmfeld (1908). Admissus. Fag: Nordisk Filologi. Censorer: Professorerne Finnur Jonsson, Verner Dahlerup og Vilh. Andersen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (3/,—14/2 1921): En Sammen- ligning mellem Welhavens og Wergelands Æstetik, Stil og Sprog. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Relative, spørgende Pronominer i Dansk (30/5 1 921). 2) Erfidråpa Olafs af Hallfreftr Str. 26—29 oversættes og tolkes. V. 26 analyseres metrisk ('/„ 1921). 3) Kan der paavises en national Tendens i dansk Litteratur (Digtning og Videnskab) mellem 1500 og 1700? (s/6 1921). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Oeh- lenschlågers Vaulundurs Saga i Forhold til dette Værks Kilder (for Stof og Form, særlig den sproglige) (17/a 1922). 2) Eksamination: Stockh. Homiliebog s. 1514—28. — Grettissaga Kap. 63. — Are frofie. — Vest- gøtelag Kap. 14. — Jyske Lov II, 40. — National Retning i nordisk Lit- teratur i 18. Aarh. (20/0 1 921). 30/9 1 921. Cand. philos. Else Marie Bengtsson (1915). Admissa. Fag: Engelsk. Censorer: Professorerne O. Jespersen og Bogholm, Docent A. Bru- sendorff. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (8/3—19/4 1921): Skildringen af det engelske Hjemmeliv i Romaner fra Begyndelsen af det 19. Aarh. med særligt Hensyn til Jane Austen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Italian Influence on Chaucer (skrives paa Engelsk) (12/9 1921). 2) Kendetegnene paa Substantiver og Adjektiver paa Engelsk med særligt Hensyn til Sporgsmaalet, om cannon i cannon ball hører til den ene eller den anden af disse Ordklasser (13/9 1921). 3) Beowulf L. 53—85 oversættes med Kommentar, der ogsaa skal behandle Sagnhistorien 04/* 1921). Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Eng- lish Literary Appreciations of Shakespeare before 1800 (27/9 1921). 2) Eksamination: Gotisk Markus IV. — Owl and Nightingale. — Shakes- peare's Hamlet. — Mc Kenna, Sonia (extempore). — De Quincey og Lamb (30/9 1921). Universitetets Eksaminer. 125 3/n 1921. Cand. philos. Magda Schroll (1908). Admissa. Fag: Fransk. Censorer: Professorerne Kr. Nyrop og Kr. Sandfeld. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (18/4—30/5 1921): Pascals Stilling til den franske Klassicisme. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Noel du Fail: Oeuvres facétieuses pag. 311: Plutarque, aux livres du babil ... til pag 312: affaires communes et publiques (med Oversprin- gelse af det indklamrede) oversættes og kommenteres (17/10 1921). 2) Den historiske Udvikling og syntaktiske Brug af le participe passé. 3) Paul et Virginie. Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Ca- ractéristique de la langue et du style de Villehardouin (2/lx 1921). 2) Eks- amination: Pathelin, V. 139—166. Nyrop: Poésies francaises, 18—19. Goldoni: La locandiera I, 1 (3/i: 1921). 25/11 1921. Cand. philos. Charlotte Brøndsted (1912). Admissa. Fag: Klassisk Arkæologi. Censorer: Professorerne Chr. Blinkenberg og J. L. Heiberg. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (20/4—x/6 1921): Hovedtræk- kene af den attiske Keramiks Udvikling fra den geometriske Stilperio- des Ophor til Begyndelsen af 6. Aarh. (Francoisvasens Standpunkt) med Beskrivelse af et Udvalg af repræsentative Vaser fra det angivne Tidsrum. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Pausanias X 25,1—4 incl. oversættes (14/1X 1921). 2) Vasebilledet Wiener Vorlegebliitter 1889 PI. 5 Nr. 3 c fortolkes og sammenlignes med andre Fremstillinger af samme Emne i archaisk Vasemaleri og Skulptur (16/X1 1921). 3) Kort Oversigt over Hovedinddelingen af de mykeniske Kulturperioder med Angivelse af enkelte karakteristiske Træk for de forskellige Perioder (18/1X 1921). Mundtlig Prøve. 1) Forelæsning (med 6 Dages Forberedelse): Den staaende Kvindeskikkelse i attisk Skulptur i Tidsrummet 475—370 f. Chr. (25/xl 1921). 2) Eksamination: Odysseen XXII 310—329 oversat. Knidiernes Lesche i Delphi. Polygnotos. En lindisk Indskrift, tt^oSspoc. Boéthos. Hegeso's Gravmæle. Dexileos' do., det Skopadiske do., Epige- nes' do. Todtenmahl. Sirener. Lutrophorer. Lekythoi. Flere Grav- mæler. Votivrelief til Pan og Nymferne. Andre Votivrelieffer. Askle- piøs' Familie. Ivamaresvaser. Vasegrupper. Kjorinthiske Votivtavler. Cæeretaner Hydria. Klazomeniske Sarkophager. Exekias. Rodfigurede Vaser med Fortolkning. Etrurisk Spejl (25/tl 1921). December 1921. En Kandidat, som indstillede sig til Magisterkonfe- rens i Fransk, bestod ikke. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (22/12 1 921—2/2 1 922): Henri Beyles Forhold til fremmed Litteratur. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Saint Léger, Strofe 6—9 (Vers 31—54 incl.) oversættes og kommen- teres (16/3 1922). 2) Deklinationen i Oldfransk og de bevarede Rester deraf i det moderne franske Sprog (18/s 1922). 3) Gomposition et influ- ence des »Lettres persanes«. 126 Universitetet 1920—23. Februar 1922. En Kandidat, som indstillede sig til Magisterkonfe- rens i Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie, blev efter Be- svarelsen af de skriftlige og mundtlige Opgaver af Censorerne Professo- rerne Vald. Vedel og Vilh. Andersen erklæret non admissus, men fik Tilladelse til at bibeholde den store Opgave. 16/j 1922. Cand. philos. Bjorn Karel Thordlfsson (1915). Admissus. Fag: Nordisk Filologi. Censorer: Professorerne Finnur Jonsson og Vilh. Andersen og Do- centerne Valtyr Gudmundsson og Johs. Brøndum Nielsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (18/5—29/8 1921). Det island- ske Sprogs Ordformer og Hovedpunkterne af dets Ordforraad i det 14. og 15. Aarh., forsaavidt de afviger fra det klassiske Islandsk i 13. Aarh. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) De fællesnordiske Diftonger og deres Udvikling indenfor de forskel- lige nordiske Maal (7/12 1921). 2) En Oversigt over de forskellige Bear- bejdelser af de norske Kongers Sagaer (10/12 1921). 3) Tidsskriftet i det 18. Aarhundredes Litteratur i Norden (14/12 1921). Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Sa- gaen (Stof og Form) i det 19. Aarhundredes nordiske Litteratur (13/x 1922). 2) Eksamination: Skånske Lov V. 32—35. Rudbeck Atlantica cap. 11 Slutn. Einangindskriften, l>orissaga, cap. 14. Religiøs Digtning (Hym- ner, Salmer) i Norden. Islandske rimer. 22/s 1922. Cand. philos. Christian Pedersen (1915). Admissus. Fag: Historie. Censorer: Professorerne E. Arup, K. Fabricius og A. Friis. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2B/6—0/8 1921). Det danske og udenlandske Grundlag for A. F. Tschernings politiske og sociale An- skuelser, som de formede sig indtil omtrent 1840. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) En Fremstilling af det indbyrdes Forhold mellem de forskellige re- formatoriske Trosretninger indtil det 16. Aarhundredes Slutning (6/, 1922). 2) Hvorledes skabtes og udvikledes Enevælden i Sverige under Carl XI og Carl XII (8/2 1922). 3) Det engelske Ministeriums historiske Udvikling (10/2 1922). 4) Dokumentet Nr. 4 a i Gertz: Hist. Læsebog i Middelalders-Latin S. 181—182 oversættes og forsynes med diplomatisk og saavidt muligt historisk Kommentar (13/2 1922). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Hvilke Synspunkter bestemte A. S. Ørsteds Stilling til Ejderpolitiken? (16/3 1922). 2) Eksamination: A. D. Jørgensens Behandling af Danmarks Historie i det 19. Aarh. De franske Parlamenter før Revolutionen. Told, særlig i Danmark. Evropa i Begyndelsen af det 8. Aarh. e. Chr. Tids- regning i Middelalderen. Lilleasien fra de ældste Tider indtil ca. 400. Wallenstein og Wallensteinforskningen (22/3 1922). April 1922. En Kandidat, som indstillede sig til Magisterkonferens i Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie, opnaaede efter Be- svarelsen af de mindre skriftlige Opgaver ikke Tilladelse til at fortsætte Prøven. Universitetets Eksaminer. 127 Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (26/4—?/6 1922): En Paavis- ning af de Træk i Strindbergs tidligere Forfatterskab indtil c. 1890, der peger hen paa hans senere Udvikling. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Den historiske Roman det 19. Aarhundredes franske Litteratur (6/12 1922). 2) Orienten og orientalsk Poesi i tysk Digtning 1750—1850 (®/12 1922). 3) Det historiske Drama i Norden i 19. Aarh. (indtil Strindberg) C/» 1922>- 5/5 1922. Cand. philos. Chr. Petersen (1912). Admissus. Fag: Filosofi. Censorer: Professorerne V. Kuhr og C. N. Starcke. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (18/5—29/6 1921): Naturviden- skabens Indflydelse paa Gudsbegrebet. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Hovedtrækkene af Aristoteles' Lære (7/4 1922). 2) Hvorledes forholder Erkendelsens Relativitet sig til dens Sikkerhed? (®/4 1922). 3) Fornem- melse og Forestilling ("/4 1922). Mundtlig Prøve: 1) Eksamination: Tænkningen, psykologisk og er- kendelsesteoretisk betragtet. Hume. Samvittigheden (27/4 1 922). 2) Fo- relæsning (med 8 Dages Forberedelse): Den moderne Idealisme og det religiøse Liv (5/5 1922). 17/5 1922. Cand. philos. Carl Georg Simonsen (1916). Admissus. Fag: Fransk. Censorer: Professorerne Kr. Nyrop og Kr. Sandfeld. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (5/3—15/4 1922). Abstrakter og Konkreter i Fransk. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Strassburgerederne oversættes og kommenteres (5/5 1922). 2) La par- ticipe présent og le gérondif, deres Oprindelse og Anvendelse (®/5 1922). 3) La farce de Pathelin (9/5 1922). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 5 Dages Forberedelse): Ca- ractéristique de la langue de Villon (16/5 1922). 2) Eksamination: L'Hep- taméron. Prologue. Marguerite de Navarre. Gsell. Propos d'Anatole France, p. 289 ff. Poema del Cid, V. 1—14. 17/5 1922. Cand. philos. Sigurd Skibsted (1916). Admissus. Fag: Fransk. Censorer: Professorerne Kr. Nyrop og Kr. Sandfeld. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (5/3—15/4 1922): Sydfrankrigs Betydning for fransk Litteratur. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Samme Opgaver og Dage som for Carl Georg Simonsen. Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 5 Dages Forberedelse): Les maximes de La Rochefoucauld (16/5 1922). 2) Eksamination: Saint Léger str. 15—16. Le Debåcle, p. 106—107. Alfred de Musset. La maja descenda, p. 31 (17/5 1922). 128 Universitetet 1920—23. 24/b 1922. Cand. philos. Ottine Caroline Emilie Andersen (1914). Admissa. Fag: Historie. Censorer: Professorerne E. Arup, K. Fabricius og A. Friis. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (15/i0—28/u 1920): Danmarks (Norge ikke medregnet) politiske Forhold til de vendiske Stæder, sær- lig Lubeck, i Tiden 1512—1570. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) De spanske Nederlande fra 1579 til 1713 (®/5 1921). 2) Forstekamres Sammensætning og Myndighed, særlig i det 19. Aarh. (9/5 1921). 3) Ty- ranniet som hellensk Forfatningsform (n/5 1921). 4) Englands Forhold til den franske Revolution (12/r> 1921). Nye Opgaver: 1) En Oversigt over Brandenburg-Preussens Territo- rialudvikling indtil Frederik II's Dod (19/4 1922). 2) Sveriges Forfatning i det 19. Aarh. (21/4 1922). 3) Hvorledes har man i Danmark sogt at af- hjælpe de ulykkelige økonomiske Folger af Alderdom, Sygdom, Ulyk- kestilfælde og Arbejdsloshed? (24/4 1922). 4) Oversæt og giv Kommentar til Liber Donationum Monasterii Sorensis i Scriptores Rerum Danica- rum IV, 467 fra Igitur Absalon, vocante Domino til 468 endende quarum omnium summa est X\XIIII marcæ auri et quinque oræ auri (28/4 1 922). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 5 Dages Forberedelse): En Karakteristik af den danske Regerings Politik i August 1807 (13/5 1922). 2) Eksamination: Hvad er Middelalderen? Historiens Inddeling. — Kristendommens Stilling i det 5. Aarh. — Italiens ældste Befolkning. — Ilden. — Kongemagtens Opstaaen. — Europa ved 1750. — Danske Hi- storikere i det 18. Aarh. (24/5 1922). 1/a 1922. Cand. philos. Paul Kriiger (1915). Adinissus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (12/10—23/u 1921). Den mo- derne franske Kritik i dens Stilling til Taines æstetiske Teorier. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Det spanske Dramas Betydning for europæisk Litteratur (8/5 1922). 2) Fr. Rabelais (9/5 1922). 3) Berøringer mellem svensk og dansk Litte- ratur for Skandinavismen (13/5 1922). Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Vol- taires Fortælling »Candide« i dens Betydning for europæisk Litteratur (2V. 1922). 2) Eksamination: Mirbeau »Les affaires sont les affaires« i litterær, historisk og æstetisk Belysning. Romantismen og Dansk Litte- ratur 0/G 1922). 12/10 1922. Cand. philos. Svend Ranulf (1912). Admissus. Fag: Filosofi. Censorer: Professorerne F. Brandt, V. Kuhr, C. N. Starcke og Edgar Rubin. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (15/5—20/0 1922). Den joni- ske Filosofis Begreb (fvaiq og dets Udvikling til Demokrits mekaniske Atomlære og Aristoteles' teleologiske ovoi'a. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Hovedlinjer af Filosofiens Udvikling i England i det 19. Aarh. (28/0 Universitetets Eksaminer. 129 1922). 2) Velfærdsprincipets Værdi som Grundlag for den etiske Vur- dering (29/g 1922). 3) Association og Tænkning (30/9 1922). Mundtlig Prøve: 1) Eksamination: Velfærdsprincipet i det 18. og 19. Aarh. Forholdet mellem Filosofi og Religion hos Forsokratikerne. Aarsagsbegrebet i nyere Tid. Hudens Sanseorganer (5/10 1922). 2) Fore- læsning (med 7 Dages Forberedelse): Descartes' matematisk-naturviden- skabelige Lære i dens Forhold til den antike Mekanisme (12/10 1922). 22/12 1922. Cand. philos. Frode Gribsvad (1909). Admissus. Fag: Historie. Censorer: Professorerne E. Arup, K. Fabricius og A. Friis. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (7/6—19/7 1922): Det aabne Brev af 1846, dets Tilblivelse og dets Betydning for den nationale Strid. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Samme Opgaver og Dage som for Peter Christian Hansen. Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 9 Dages Forberedelse): En Fremstilling af Hovedproblemet vedrorende Fredsbruddet mellem Frankrig og England 1803 (18/12 1922). 2) Eksamination: Hertugdom- mernes statsretslige Forhold i 16. Aarh. Grænser. Naturens Indflydelse paa Menneskene og Samfundslivet. Kr. Buckle. Hertugdømmet Bur- gund. Kongebrevet af 1140 med diplomatisk Kommentar (22/12 1922). 22/12 1 922. Cand. philos. Peter Christian Hansen (1917). Admissus. Fag: Historie. Censorer: Professorerne E. Arup, K. Fabricius og A. Friis. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (3/5—14/6 1922): En kritisk Fremstilling af Carl Johans Stilling til Norge, særlig til Unionspoliti- ken og Forholdet til Udlandet, fra December 1814 indtil hans Dod. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Forholdet mellem Kejseren og Territorialfyrsterne i Tyskland i det 16. Aarh. (24/11 1922). 2) Provinsstyrelsen i Romerriget (25/tl 1922). 3) Fagforeningernes Udvikling og deres økonomiske og politiske Betyd- ning (27/xl 1922). 4) Hvorledes er vort Kendskab til Kilderne til dansk Middelalderhistorie udvidet og vor Vurdering af deres Kildeværdi æn- dret siden Aarene omkring 1880? (28/i: 1922). Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 9 Dages Forberedelse): Paa- vis paa Grundlag af Deres litteraturhistoriske Læsning, hvorledes den moderne litteraturhistoriske Forskning opfatter og fremstiller Personer af den politiske Historie (18/10 1922). 2) Eksamination: Forfatnings- udviklingen i Sverige. Epicykler, Jordens Bevægelse og Form, Old- tidens geografiske Kendskab. Gertz: Historisk Læsebog i middelalderlig Latin, S. 168—171. Bonifacius VIII og Pavemagten i den følgende Tid (22/12 1 922). November 1922. En Kandidat, som indstillede sig til Magisterkon- ferens i Historie, opnaaede efter Besvarelsen af den store Opgave: En Karakteristik af den ældre danske Liberalisme, hvis særlig fremtræ- dende Repræsentanter var Mænd som C. N. David, Schouw, Tscherning og Tage Algreen Ussing (9/xl—21/12 1922), ikke Tilladelse til at fort- sætte Prøven. Universitetets Aarbog. 17 130 Universitetet 1920—23. 13/j 1923. Cand. philos. Knud Bernhard Heegaard Jensen (1910). Admissus. Fag: Nordisk Filologi. Censorer: Professorerne Finnur Jonsson og Vilh. Andersen samt Docenterne J. Brøndum Nielsen og Valtvr Gudmundsson. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (19/4—31/5 1922): Danske Ønavne og deres Tolkning. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Skaanske Lov VII, 1—2 oversættes og tolkes (6/12 1922). 2) Redegø- relse for de fem o - og i-Stammer i Oldnordisk og deres indbyrdes For- hold (8/12 1922). 3) Den nordiske Arkæologi (og Mytologis) Historie og den digteriske Udnyttelse af dens Motiver (n/12 1922). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): I hvilke Henseender afviger Sproget i Digtet »Lilja« fra det klassiske Sprog omkr. 1200? (12/, 1923). 2) Eksamination: Vastgotalag (lekæræ- rættær). Holbergs 64. Epistel (Begyndelse). Vaf]>ru<5nismål, V. 1—4. Bandamannasaga, Kap. 11. Snorre Sturlason. Edda Digtekunstens Teori i dansk Litteratur især i 19. Aarh. Melsted Synisbok, S. 56. 17/3 1923. Cand. philos. Anders Carl Christensen (1912). Admissus. Fag: Fransk. Censorer: Professorerne Kr. Nvrop og Kr. Sandfeld. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (1/11—13/12 1922): Shakes- peares Indflydelse paa det romantiske Drama i Frankrig. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Pathelin, V. 98—149 inkl. oversættes og kommenteres (24/2 1923). 2) De demonstrative Pronominers Oprindelse og Anvendelse i Fransk (2fl/, 1923). 3) Boileau et sa doctrine (28/2 1923). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 6 Dages Forberedelse): Al- phonse Daudet auteur de contes (15/s 1923). 2) Eksamination: Saint Leger str. 1 —16. Racine: Athalie IV 3, V. 1—35. Dante: Vita nuova § 7. 17/3 1923. Cand. philos. Pcille Helmer Petersen (1916). Admissus. Fag: Fransk. Censorer: Professorerne Kr. Nyrop og Kr. Sandfeld. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (22/i2 1922—2/2 1923): Henri Beyles Forhold til fremmed Litteratur. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Samme Opgaver og Dage som for Anders Carl Christensen. Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 6 Dages Forberedelse): Exa- men du fond et de la forme de »Mircio« (55/3 1 923). 2) Eksamination: Saint Léger str. 23—24. Corneille. Le Cid, V. 1243—1271. Pein Vidal ed. Anglade I, 1—4 (17/3 1923). 28/4 1923. Cand. philos. Erik Arvid Moltesen (1917). Admissus. Fag: Kunsthistorie. Censorer: Francis Beckett, K. Fabricius og Karl Madsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (s/1—19/2 1923): Der ønskes Universitetets Eksaminer. 131 Beskrivelse og Forklaring af de italienske Malerier indtil ca. 1500, der er offentlig tilgængelige i Danmark, samt Redegørelse for de Bidrag til Kundskab om den italienske Malerkunsts Udvikling, der gives af disse Billeder. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Der ønskes en dansk Oversættelse og Kommentar af Stykket Vasari, Le vite ecc. Udg. Bologna 1647, I, S. 37, L. 7 fra neden: E in S. Croce ecc. til S. 38, L. 22 fra oven: Nella medesima Chiesa di Santa Groce ecc. Leksikon kan benyttes (13/4 1923). 2) Niccola, Giovanni og Andrea Pi- sano (14/4 1923). 3) Gotisk Kirkebygningskunst i Italien (16/4 1923). 4) Det hollandske Portrætmaleri i 17. Aarh. (17/4 1923). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 6 Dages Forberedelse): Ho- vedtrækkene af dansk Landskabsmaleris Historie i det 19. Aarh. (25/4 1923). 2) Eksamination: Den sociale og økonomiske Baggrund for den italienske og den nederlandske Kunst. Hovedtrækkene af Oldtidens Plastik i Ægypten og Grækenland af oldgræsk og oldromersk Arkitek- tur. Middelalderlig fransk Plastik. Mellemitaliensk Malerkunst fra Ung- renaissancen, mellemitaliensk og norditaliensk Malerkunst fra Høj- renaissancen. Den middelalderlige Kirkebygning, Renaissancens Arki- tektur i Danmark (Frederiksborg). Værker af Malerkunst udenfor Ita- lien, særlig nederlandske Billeder, 15.—17. Aarh. (28/4 1 923). 28/r 1923. Cand. philos. Karen Nyrop (1915). Admissa. Fag: Fransk. Censorer: Professorerne Kr. Nyrop og Kr. Sandfeld. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (6/1—17/2 1923): Den histo- riske Roman i Frankrig i det 19. Aarhundrede med særligt Hensyn til Flaubert. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Oversættelse og Fortolkning af »La prose de sainte Eulalie« (10/4 1923). 2) Grundtallene i Fransk, deres Former, Oprindelse og Anven- delse (1274 1923). 3) Candide de Voltaire (16/4 1923). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Le théatre de Marivaux (26/4 1 923). 2) Eksamination: Seiziéme siécle en France II, p. 70. Zola: Germinal, p. 106. Poema del Cid, V. 15 ff. (28/4 1923). 28/4 1 923. Cand. philos. Paula Hedevig Marie Werner (1912). Ad- missa. Fag: Fransk. Censorer: Professorerne Kr. Nyrop og Kr. Sandfeld. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (1/11—13/12 1922): Musset og Italien. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Samme Opgaver og Dage som for Karen Nyrop. Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): L'Heptaméron, ses origines et sa place dans la littérature narrative du 16e siécle (26/4 1923). 2) Eksamination: Le seiziéme siécle en France, p. 16 ff. Zola: Germinal, p. 1 ff. Blarco Hauer: Sangre y arena, 275. (28/4 1923). i 132 Universitetet 1920—23. En Kandidat, som i April 1922 paabegyndte en Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie og som i Dec. 1922 var blevet erklæret for non admissus, dog med Bevarelse af den store Opgave, indstillede sig paany i Maj 1923, men blev atter erklæret for non admissus. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (20/4—7/e 1922). En Paavis- ning af de Træk i Strindbergs tidligere Forfatterskab indtil ca. 1890, der peger hen paa hans senere Udvikling. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Petrarca og hans Betydning for europæisk Digtning (12/5 1923). 2) En æstetisk Analyse af Goethes »Erlkonig« (10/5 1923). 3) En sammen- lignende Skildring af Hovedtrækkene i dansk og svensk Romantik (18/5 1923). Mundtlig Prøve: 1) Eksamination: Lessings Nathan der Weise, æstetisk og literærhistorisk belyst. Den litterære Situation i Danmark 1750 (7/0 1923). 2) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Opfattel- sen af engelsk Væsen og Fremstillingen af engelske Typer i tysk Litte- ratur (18/fl 1923). — Ny Forelæsning paa Grund af Sygdom (med 7 Dages Forberedelse): Opfattelsen af fransk Aand og Væsen og Frem- stillingen af franske Typer i tysk Litteratur (30/6 1923). */„ 1923. Cand. philos. Wolja Christian Erichsen (1911). Admissus. Fag: Koptisk. Censorer: Professor Johs. Pedersen og Overbibliotekar H. O. Lange. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme —29/3 1923): Der ønskes en kritisk Bearbejdelse med dansk Oversættelse af de paa Koptisk be- varede Fragmenter af den apokryfe Litteratur om Apostlen Bartholo- mæus, i forste Hække de af Budge (Coptic Apocrypha), Lacau og Wes- sely (Theol. Schr. IV) udgivne Tekster med en Undersøgelse af disse Teksters indbyrdes Forhold og deres Stilling i den apokryfe Litteratur. Teksterne kommenteres med de nødvendige sproglige og reale Oplys- ninger og Ekskurser. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Der onskes en annoteret Oversættelse af Ignazio Guidi: La Tradu- zione Copta. Di un'omelia di S. Efrem. Noterne skal motivere Oversæt- telsen i sproglig Henseende. De græske skal noteres (7/5 1923). 2) En Oversigt over den koptiske Litteraturs Historie indtil Arabernes Erob- ring af Ægypten (°/5 1923). 3) Af Ibn Khalduns Mugaddima oversættes og annoteres, S. 355 L. 3 til S. 356 L. 13. Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): De vigtigste ægyptiske Klostres Grundlæggelse og deres Betydning for Kul- turudviklingen i Landet (29/e 1923). 2) Eksamination: Erman: Aegyp- tische Chrestomathie, p. 37 f. Maqrizi: Khitat IV, p. 393 f. Budge: Mi- scellaneous Coptic texts, p. 205 f. (76 1923). 1/6 1923. Cand. philos. Reidar Tvermoes (1915). Admissus. Fag: Engelsk. Censorer: Professorerne Otto Jespersen og Bogholm og Docent A.Bru- sendorff. Universitetets Eksaminer. 133 Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (1/12 1922—12/x 1923): En Sammenligning mellem Tagores og Kiplings Indien. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) The Beginnings of English Romanticism (Eighteenth Century only) (7/5 1923). 2) Nyengelsk Flertalsbojning i sproghistorisk Belysning (12/5 1923). 3) Middelengelsk Version (Anerene Riwle). Kommenteres med særligt Hensyn til Præpositionerne (18/5 1923). Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 6 Dages Forberedelse). Swift's Character as revealed especially in his Journal to Stella (30/3 1923). 2) Eksamination: Heliand. Sweet's Anglo-Saxon Reader. Alfreds Oversættelser. Chaucer, Pardoners Tale. Shakespeare: Henry VI, 1. Part. Shakespeare's »Histories«. Keats, Hyperion. Keats's Liv. Wells, Tales of the Unexpected (^ 1923). 13/6 1923. Cand. philos. Jon Helgason (1916). Admissus. Fag: Nordisk Filologi. Censorer: Professorerne Verner Dahlerup, Finnur Jonsson og Val- tyr Gudmundsson og Docent Hans Brix. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (8/xl—20/12 1 922). En ud- forlig Oversigt over Lydene i Islandsk i Tiden omkring 1300 og i det 14. Aarhundrede samt deres Forhold til Lydene i ældre Tid. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Jyske Lov I, 47—49 (Udgaven 1920, S. 23 L. 16—S. 24 L. 14) over- sættes og tolkes (9/5 1923). 2) 'Olåfr Hvitaskålds Liv og litterære Virk- somhed (14/5 1923). 3) Om Holbergs satiriske og komiske Forfatterskab ("/„ 1923). ° Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 6 Dages Forberedelse): Den indoevropæiske Aflyd og dens Optræden i de nordiske Sprog (12/6 1923). 2) Eksamination: Stockholmske homiliebog, S. 45,32—46,5. Gudinderne i den nordiske Mytologi. Guta saga (Pippings Udg. 64,3—19). Roman- tikens Gennembrud paa Island. Hovedtyper i den danske Reformations- tids Litteratur (13/6 1923). 15/6 1923. Cand philos. Knud Frederik Plesner (1916). Admissus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgåve til skriftlig Besvarelse hjemme ("/n—23/12 1923): Hvorledes afspejles Nationens og de forskellige Tiders Aand i de engelske Be- handlinger af Arthursagnene? Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Petrarca og hans Betydning for europæisk Digtning (12/5 1923). 2) En æstetisk Analyse af Shelleys »Ode to the West Wind« (16/g 1923). 3) En sammenlignende Skildring af Hovedtrækkene i dansk og svensk Romantik (18/5 1923). Mundtlig Prove: 1) Eksamination: Plautus og Plautusefterligninger i nyere europæisk Litteratur (med Udgangspunkt i »Ralph Royster Doy- stér«. Antik (græsk-romersk) Litteratur som dansk Forbillede (8/6 1923). 2) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Opfattelsen af tysk Væsen og Fremstillingen af tyske Typer i engelsk Litteratur (15/8 1923). 134 Universitetet 1920- -23. 15/u 1923. Cand. philos. Hans Werner (1913). Adniissus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Censorer: Professorerne Villi. Andersen og Vald. Vedel. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (-4/2—7/4 1922): Hebbel som Racepsykolog. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Petrarca og hans Betydning for europæisk Digtning (12/5 1923). 2) En æstetisk Analyse af Goethes »Erlkonig« (18/5 1923). 3) En sammen- lignende Skildring af dansk og svensk Romantik (18/5 1923). Mundtlig Prove: 1) Eksamination: O. Ludwig: »Zwischen Himmel und Erde«, litterærhistorisk og æstetisk belyst. Den litterære Situation i Danmark 1851 (7/0 1923). 2) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Opfattelsen af engelsk Væsen og Fremstillingen af engelske Typer i tysk Litteratur (15/0 1923). s0/„ 1923. Cand. philos. Jens Andersen Bundgaard (1916). Ad- niissus. Fag: Klassisk Filologi. Censorer: Professorerne A. B. Drachmann og J. L. Heiberg. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (5/12 1922—1C/1 1923): Euri- pides' Hippolyt, V. 373—430 (ed. Wecklein 1900) oversættes og fortolkes. Replikens Betydning for Euripides' Karakteristik af Phædra undersøges, og der gores Rede for hans Behandling af Phædraskikkelsen som Helhed. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Græsk Stil (14/e 1923). 2) Ulæst Sted: Suetonius de grammaticis 1—3 quasi praemortua viveret, oversættes og fortolkes (16/0 1923). 3) Realia: Det attiske Archontat (18/a 1923). Mundtlig Prove: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Det alexaiulrinske Epos og dets Indflydelse paa det romerske (29/6 1923). 2) Eksamination: Demosthenes pro corona § 257—260. Demosthenes' Løbe- bane. Undervisning i Athen. Platons Republik II, p. 382 e fin. — Exam. i Syntax. Virgils Georgiea II, 475—502. Romersk Civilproces. Seneca Quæstiones naturales VI 23. Stoikernes Forhold til Naturvidenskab e°/c 1923). /S. Ved det matematisk=naturvidenskabelige Fakultet. 29/j, 1920. Cand. philos. Erik Johan Petersen (1913). Admissus. Fag: Naturhistorie med Botanik som Hovedfag. Eksamens 1. Del bestaaet i Januar 1915 (som 1. Del af Skole- embedseksamen). Kemi: Analyse af en Blanding, der indeholdt Kaliumstanniklorid, Manganoklorid og Baryumkarbonat (15/12 1914). Fysik I: Om Brugen af en analytisk Vægt (9/t 1915). Fysik II: Katodestraaler (X1/t 1915). Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne C. Raunkiær, L. Kol- derup Rosenvinge, W. Johannsen, O. B. Bøggild og Ad. S. Jensen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (28/10—23/12 1919): Der on- Universitetets Eksaminer. 135 skes en historisk-kritisk Fremstilling af Oomyceternes Systematik og Slægtskabsforhold. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Botanik: Kemotaxi 1920). Zoologi: Hvad forstaas ved secundære Konskarakterer? I hvilke af Dyrerigets Afdelinger gør de sig særlig gældende? Eksempler baade paa højere og lavere Dyr anføres og belyses nærmere (16/10 1920). Geologi: Der ønskes en Oversigt over de vigtigste danske Sand- aflejringer, deres Beskaffenhed, Forekomstmaade m. m. (18/10 1920). Mundtlig Eksamination (19/11 1920). Offentlig Forelæsning over Havets Bakterier (26/n 1920). 24/x 1921. Cand. philos. Kai Jørgen Arthur Gram (1915). Admissus. Fag: Naturhistorie med Botanik som Hovedfag. Eksamens 1. Del bestaaet i Juni 1917 (som 1. Del af Skoleembeds- eksamen). Kemi: Analyse af en Blanding, der indeholdt Zinkfosfat, Antimo- nylklorid samt Ammoniumferrisulfat (2/6 1917). Fysik I: Hvorledes bestemmes en Vædskes Overfladespænding? (% 1917). Fysik II: Den elektriske Kondensators Indretning og Benyttelse <»/. 1917). Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne C. Raunkiær, W. Johann- sen, Ad. S. Jensen, O. B. Bøggild og L. Kolderup Rosenvinge. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (28/9—6/11 1920): En historisk- kritisk Fremstilling af vort Kendskab til Monokotyiedonernes Klasse og dennes systematiske Stilling i Forhold til andre Planteklasser. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Zoologi: Giv en Fremstilling af de ydre og indre Omdannelser, der foregaar ved Forvandlingen hos Springpadder (7/x 1921). Geologi: Hovedtrækkene af de danske Landdyrs og -planters Hi- storie i Kvartærperioden (8/t 1921). Botanik: Bøgeskovens Bundflora og dens Økologi (10/1 1921). Mundtlig Eksamination (19/x 1921). Offentlig Forelæsning: Parthenogenese hos Blomsterplanter (2*/1 1921). 25/6 1 921. Cand. philos. Niels Christian Larsen-Møller (1912). Ad- missus. Fag: Naturhistorie med Botanik som Hovedfag. Eksamens 1. Del bestaaet i Januar 1915 (som 1. Del af Skole- embedseksamen). Kemi: Analyse af en Blanding, der indeholdt Blyjodid, Zinkfosfat og Kaliumnitrat (15/12 1914). Fysik I: Om Brugen af en analytisk Vægt (9/t 1915). Fysik II: Katodestraaler (11/1 1915). Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne C. Raunkiær, L. Kolderup Rosenvinge, O. B. Bøggild og Ad. S. Jensen. 136 Universitetet 1920—23. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme ("^—22/3 1921): Slægtskabet mellem Contortae-Rubiales og Choripetalae ønskes kritisk belyst. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Zoologi: Den forelagte Dyreform (Skorpion) beskrives og bestem- mes, og Oplysninger om Hovedtrækkene af den indre Bygning meddeles (V. 1921). Geologi: Kontinentalbevægelser (0/8 1921). Botanik: De tre medfølgende Planter (Carex arenaria, Sorbus aucu- paria og Berberis aristata) beskrives og sammenlignes med Hensyn til Skudbygning og Forgrening (n/a 1921). Mundtlig Examination (22. Juni 1921). Offentlig Forelæsning (Uredineerne) (25/fl 1921). En Kandidat, som i September 1920 havde indstillet sig til en Ma- gisterkonferens i Naturhistorie, fik efter Besvarelsen af de mindre skriftlige Opgaver ikke af Censorerne Tilladelse til at stedes til den mundtlige Prøve, men opnaaede derimod Tilladelse til at benytte Be- svarelsen af den store Opgave efter 1 Aars Forlob. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (17/9—30/10 1920): De lysende Organers Bygning, Funktion og Forekomst indenfor Dyrerigets forskel- lige Afdelinger. Op gaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Zoologi: Kønsløs Formering (5/s 1921). Botanik: Det almindelige Lovblads anatomiske Bygning og vigtig- ste Funktioner (7/8 1921). Geologi: En Oversigt over de daniske Aflejringer (»Nyere Kridt«) i Danmark (8/3 1921). 14/10 1921. Cand. philos. Niels Christian Jensen (1909). Admissus. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne M. Knudsen, N. Bohr, E. Biilmann, J. H jelmslev og Niels Nielsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (30/12 1920—24/2 1921): Der ønskes en eksperimentel Prøve af en af de Metoder, som kan benyttes ved Maaling af Temperaturen i en Luftmasse, der er omgivet af koldere Vægge. Foruden en Rapport over de udførte Forsøg maa Besvarelsen indeholde en kort Redegørelse for den anvendte Metodes Fortrin og Mangler i Sammenligning med andre Metoders. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Matematik I: 1. En Terning med Kanten 2 hviler paa den vand- rette xy-Plan i et retvinklet Koordinatsystem xijz langs et Kvadrat, hvis Centrum falder i Begyndelsespunktet, og hvis Sider er parallele med x- og y-Aksen. Find Ligningen for en Omdrejningsparaboloide, som indeholder Terningens øverste 4 Hjørnespidser, har lodret Akse og halverer det af Terningen indesluttede Volumen. 2. Der er givet en homogen Omdrejningskegle med Masse m. Højde li og Grundfladens Radius r. Find Keglens Inertimoment 1) med Hensyn til en Frembringer, 2) med Hensyn til en Diameter i Grund- fladen 0/o 1921). Matematik II (11/6 1921). Samme Opgave som ved Skoleembeds- eksamens 1. Del. Universitetets Eksaminer. 137 Fysik: Hvorledes kan Lysets Interferens benyttes til Bestemmelse af Brydningsforhold (8/6 1921). Kandidaten var fritaget for Astronomi. Mundtlig Eksamination (7/10 1921) og offentlig Forelæsning (14/10 1921): Om Maaling af hoje Temperaturer ad optisk Vej. 15/10 1921. Gand. philos. Valdemar Julius Andersen (1916). Ad- missus. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professor Niels Nielsen, J. Hjelmslev og E. Strømgren. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme: Kandidaten var fritaget for denne. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Matematik I: 1. I et retvinklet Koordinatsystem xyz skal man be- stemme det Volumen, der, indenfor den Del af Rummet, hvor alle tre Koordinater > 0, begrænses af de 4 Flader: xij = az, ijz = ax, zx = ay, x2 -f y2 -\- z2 = a2, hvor a er en positiv Konstant. 2. Endepunkterne af en tynd, homogen tung Stang af Længde 3a er bundne til uden Gnidning at bevæge sig paa 2 faste rette Linier, hvoraf den ene er lodret, og den anden vandret. De to Liniers korteste Afstand er a. Stangen begynder sin Bevægelse ud fra en Ligevægtsstil- ling, idet dens nederste Endepunkt (som er beliggende paa den vand- rette Linie) faar meddelt Begyndelseshastigheden u. For hvilken Stil- ling af Stangen vil Endepunkterne bevæge sig med samme Hastighed? Hvor stor er denne Hastighed? Med hvilken Hastighed bevæger Ende- punkterne sig i det Øjeblik, da Stangen er vandret? (7/6 1921). Fysik: Hvorledes kan Lysets Interferens benyttes til Bestemmelse af Brydningsforhold? (8/6 1921). Matematik II: Samme Opgave som for Skoleembedseksamens 2. Del ("/. 1921). Astronomi: Tolegemeproblemets vigtigste Formler (13/6 1921). Praktisk Matematik: Samme Opgave som for Skoleembedseksa- mens 1. Del (14/0 1921). Mundtlig Eksamination (8/10 1921) og offentlig Forelæsning: Den ubestemte Ligning x2 — ay2 = + 1 (sædvanlig kaldet den Pellske Lig- ning) (15/k> 1921). xl/4 1922. Cand. philos. Elisabeth Deichmann (1914). Admissa. Fag: Naturhistorie. Eksamens 1. Del bestaaet i Januar 1917 (som 1. Del af Skole- embedseksamen). Kemi: Analyse af en Blanding, der indeholdt: (FG04) Ferrisulfat, Merkurioxyd, Magniumkarbonat og Ammoniumsulfat (19/12 1916). Fysik I: Lydens Hastighed og Bestemmelser af Toners Svingnings- tal (9/1 1917). Fysik II: Mikroskopets Opløsningsevne og Ultramikroskopet (10/j 1917). Universitetets Aarbog. 18 138 Universitetet 1920—23. Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, A. Krogh, W. Johannsen, L. Kolderup Rosenvinge og Docenterne R. H. Stamm og J. P. J. Ravn. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (17/»—30/10 1920): De lysende Organers Bygning, Funktion og Forekomst indenfor Dyrerigets forskel- lige Afdelinger. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Zoologi: Forelagte Kranier (Castor og Phascolomys) beskrives med Hensyn til Tandforhold og de vigtigste Træk i Kraniebygningen og hen- fores paa Grundlag deraf til de paagældende systematiske Grupper (3/a 1922). Botanik: De forelagte Planter (Echeveria retusa og Erica hiemalis) beskrives, og der gores Rede for deres systematiske Stilling (0/3 1922). Geologi: En kortfattet Oversigt over den palæozoiske Tids Dyre- verden (#/8 1922). Mundtlig Eksamination (7/4 1922) og offentlig Forelæsning (Edder- koppernes Aandedrætsorganer) (M/4 1922). En Kandidat, som i Maj 1921 indstillede sig til Magisterkonferens i Matematik, opnaaede efter den mundtlige Eksamination ikke Tilladelse til at fortsætte Proven. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (13/5 1 921—24/6 1 921): Ho- vedtangentkurvernes Teori med særligt Hensyn til Flader med kon- stant Krumning. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Matematik I: (21/n 1922). 1. Bestem de rette Linier paa Fladen 2 4 _ J x—4 • ;/z = « . 2. En tung homogen bojelig Snor af Længde 2k skal ophænges med Endepunkterne i samme Hojde saaledes, at Tangenterne i disse Punkter er vinkelrette paa hinanden. Bestem Ligevægtsfiguren og an- giv Beliggenheden af Snorens Tyngdepunkt. Matematik II: (23/lx 1922). 1. Bestem Genren af den Primfunktion, hvis Nulpunkter er de positive Rødder i den transcendente Ligning x = a -f- bigz, hvor a og b er positive Konstanter. 2. Bestem Potenssummerne S2, S3 . . . S3n af Rødderne i den trinomene Ligning xn + ax 4" b = 0 3. Find Værdien af det bestemte Integral 00 f x2dx ) 1 + X-4 o Fvsik: Der ønskes en Fremstilling af v. d. Waals' Tilstandsligning <24/ii 1912). Astronomi: De vigtigste Tidsbegreber (27/n 1922). Universitetets Eksaminer. 139 Praktisk Matematik (29/lx 1922): Integrer ved numerisk Integration fra t = 0 til # = 1,2 Ligningssystemet: d2 x — X dt2 (3 + r*)i d2 y -r- y dt8 (3 + r2) | r2 = x2 -f- W r2 = x2 -f- W naar, for t = 0 " + |ÆS)-° Femcifret Regning. Passende Interval — 0,4. 3/2 1923. Cand. philos. Georg Detlev Christopher Muller (1916). Ad- missus. Fag: Plantefysiologi. Eksamens 1. Del bestaaet i Januar 1918 (som 1. Del af Skole- embedseksamen). Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne L. Kolderup Rosenvinge, W. Johannsen, Ad. S. Jensen, Aug. Krogh og P. Boysen Jensen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (24/5—r,/!7 1922): Der ønskes en Fremstilling af vort Kendskab til det »intramolekulære« Aandedræt hos Planterne og dets Forhold til det normale Aandedræt. Plantefysiologi (praktisk Prøve): Der ønskes en Bestemmelse af C. 0.2 . i Alkohol Quotienterne _ _- samt -— for to forskellige Plante- L .0.2.n C .0.2 ■ i objekter (C 2 n betegner Kulsyreudskilningen i atmosfærisk, C. O. 2 i iltfri Luft). Som Forsøgsobjekter benyttes efter eget Valg Blade af Tropæolum majus, Syringa sp., Populus sp., Fraxinus sp. eller Salix sp. Forsøgene udføres ved en Temperatur paa 20 °. Alkoholmængden be- stemmes baade ved Hjælp af Pyknometer og ved Nicloux's Metode (3/9— 6/9 1922). Dyrefysiologi (praktisk Prøve): Der sammenstilles et Apparat til Bestemmelse af det respiratoriske Stofskifte hos Smaadyr efter Haldane og foretages Bestemmelser paa to forelagte Prøver af Melormemateriale (20/12 1922). Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Dyrefysiologi: Proteolytiske Enzymer (8/1 1923). Plantefysiologi: Hvad forstaas ved Kobling af Anlægsfaktorer (Ge- ner)? ("/, 1923). Mundtlig Eksamination (30/1 1923) og offentlig Forelæsning (Foto- tropisme) (3/2 1923). 17/5 Cand. philos. Hilmar Agerlin Ødum (1917). Admissus. Fag: Geologi. Eksamens 1. Del bestaaet i Juni 1918 (som 1. Del af Skoleembeds- eksamen). 140 Universitetet 1920—23. Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censor: Professorerne O. B. Bøggild, Poul Harder og J. P. J. Ravn. I Stedet for den store skriftlige Opgave traadte Kandidatens 4 Af- handlinger: »Inoceramus tegulatus v. Hag. i det danske Skrivekridt«, »Et Elsdyrfund fra Taaderup paa Falster«, om »Faarestiernes Natur« og »Senon og Danien ved Voxlev«. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Geologi I: Den moderne Jordskælvsforsknings vigtigste Metoder og Resultater (30/4 1923). Geologi II: De danske interglaciale Ferskvandsaflejringer (1/B 1923). Geologi III: En Oversigt over Juraperiodens Hvirveldyr (3/5 1923). Mundtlig Eksamination (12/5 1923) og offentlig Forelæsning (17/5 1923). \0 1923. Cand. philos. Karl Adolf Jørgensen (1918). Admissus. Fag: Botanik. Eksamens 1. Del bestaaet i Juni 1919 (som 1. Del af Skoleembeds- eksamen). Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne W. Johannsen, Ad. S. Jensen, L. Kolderup Rosenvinge og P. Boysen Jensen. I Stedet for den store skriftlige Opgave traadte Kandidatens Afhand- ling: »Studies on Callitrichacae«. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Botanik: Der onskes en Beskrivelse af de medfølgende Lichener (Verruccaria maura, Calicium sp., Graphis sp., Umbilicaria sp., og Ste- reocauton sp.) med Redegorelse for de morfologiske, biologiske og syste- matiske Forhold, som Materialet giver Anledning til (14/5 1923). Zoologi: Bygningen af Fiskenes Hud og dens Organer (16/5 1923). Geologi: De danske kvartære Lerarter, deres Udbredelse, Dannelses- maade, Fossilindhold m. m. (18/5 1923). Mundtlig Eksamination (30/5 1923) og offentlig Forelæsning: (4/„ 1923) »De vigtigste Typer af Kimsækudvikling hos Angiospermerne«. Universitetets Eksaminer. 141 B. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulationen. a. Anordning af 9. Februar 1922 om Adgang for de Befalingsmænd af Hæren, der har bestaaet Afgangseksamen fra Officerskolens næstældste Klasse, til at blive immatrikulerede ved Københavns Universitet. Befalingsmænd af Hæren, der har bestaaet Afgangseksamen fra Officerskolens næstældste Klasse efter den ved kgl. Anordning af 5. Marts 1881 fastsatte Undervisningsplan med senere Ændringer, har Adgang til uden forudgaaende Tillægsprøve at blive immatrikulerede ved Universitetet, ligesom de i det hele vil være at stille paa lige Fod med Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie. b. Tilladelse til at studere Teologi uden Studentereksamen. (Jour. No. 201/1921, 282/1921, 120/1923, 125/1923, 180/1923 og 252/1923.) Under 13. August 1921 bifaldt Kongen, at det tillodes en Lærer og Kordegn i Randers uden forud aflagt Studentereksamen at blive imma- trikuleret ved Universitetet for til sin Tid at indstille sig til teologisk Embedseksamen paa Betingelse af, at han underkastede sig de sædvan- lige Tillægsprover i Latin og Græsk samt den filosofiske Prove og Proven i Hebraisk. Tilladelsen blev givet efter indhentet Erklæring fra det teologiske Fakultet, under Hensyn til Ansøgerens fremrykkede Alder og Modenhed, men ligesom ved en lignende Dispensation for en fhv. Missionspræst (jfr. Univ. Aarb. 1912—13 S. 1147) kun under den Forudsætning, at der derved ikke skabtes noget Præcedens. — Samme Tilladelse gaves under 10. Marts 1922 en fhv. Højskolelærer, men nægtedes en Forstelærer. Angaaende disse to Andragender udtalte det teologiske Fakultet sig under 30. November 1921 som følger: »I Henhold til Konsistoriums Skrivelse af 24. Oktober har det teolo- giske Fakultet sendt vedlagte to Andragender ( om Tilladelse til Immatri- kulation ved Universitetet, uden at de paagældende har taget Studenter- eksamen) til det filosofiske Fakultet med Anmodning om en Udtalelse. Det filosofiske Fakultet har derefter i Skrivelse af 22. November udtalt, at »Fa- kultetet nærer Betænkelighed ved at komme ind paa ad Dispensationers Vej at meddele Fritagelse, som den omspurgte, i Enkelttilfælde og der- for ikke kan tilraade, at der søges udvirket Dispensationer for de to Ansøgere«. I den Anledning skal det teologiske Fakultet udtale føl- gende: Det teologiske Fakultet er fuldt ud enig med det filosofiske Fakultet i Erkendelsen af den store Vanskelighed, som er forbundet med Dispen- sationer i Enkelttilfælde paa det her omhandlede Omraade og har derfor tidligere (i Skrivelse af 2. Juli 1921) ved Forslag om Nedsættelse af et Udvalg udtalt Ønsket om, at der bliver gjort et Forsøg paa at finde en ensartet Fremgangsmaade ved Meddelelsen af Dispensationer. Men saalænge dette ikke er opnaaet, forekommer det Fakultetet nødvendigt at tage Stilling til hvert enkelt Tilfælde efter en omhyggelig Prøvelse 142 Universitetet 1920—23. af alle foreliggende Omstændigheder. Da der ikke i det filosofiske Fa- kultets Skrivelse er givet en Vejledning hertil, har det teologiske Fakultet, saa godt det er i Stand til, anlagt en Skonsbedømmelse paa de to fore- liggende Tilfælde og skal herefter udtale, at det for Hr. Højskoleforstan- der N. N.s Vedkommende er overvejende tilbøjeligt til at anbefale hans allerede 23. Maj 1921 indgivne Andragende, under Henvisning dels til de vedlagte Anbefalinger og Vidnesbyrd, dels til, at han nu er rede til at indstille sig til Tillægsprøve i Græsk og her kan paaberaabe sig fortrin- lige Anbefalinger fra sin Lærer Dr. Norvin, medens Fakultetet maa fra- raade, at Hr. Forstelærer N. N.s Andragende imødekommes.« — I Aaret 1923 er samme Tilladelse givet i 4 Tilfælde. Derimod afslog Ministeriet under 17. November 1920 en Ansøgning om Tilladelse til at studere Medicin uden at have taget Studentereksamen, da det lægevidenskabelige Fakultet under 27. Oktober havde erklæret, at det af Hensyn til de meget farlige Konsekvenser, en saadan Tilladelse vilde medføre, bestemt maatte fraraade, at Andragendet bevilgedes (Journ. No. 337/1920). — Under 4. Januar 1922 bifaldt Kongen, at det tillodes en fhv. Kom- mandør i Marinen at blive immatrikuleret ved Universitetet uden at af- lægge Studentereksamen, saaledes at han derved ligestilledes med Stu- denter paa den mateniatisk-naturvidenskabelige Linie (Journ. No. 408 1921). — Under 12. December 1922 bifaldt Kongen, at samme Tilladelse gaves en Prosektor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (Journ. No. 382/1922). — Samme Tilladelse gaves under 21. Juli 1923 en Adjunkt ved Hass' Skole, som agtede at indstille sig til Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi samt en Adjunkt ved Randers Statsskole, som agtede at ind- stille sig til Magisterkonferens i Matematik. I sin Skrivelse af 26. Juli udtalte Ministeriet, at man i Almindelighed ikke vilde kunne søge ud- virket Fritagelse for Seminarister for Kravet om Studentereksamen som Hetingelse for Immatrikulation ved Universitetet, medmindre der fore- ligger en baade hvad Almenuddannelse og Studium angaar vægtig Vi- dereuddannelse, og i denne Henseende vil Ministeriet ikke i Almindelig- hed kunne betragte det som fyldestgørende, at den paagældende har bestaaet Realeksamen og har gennemgaaet Aarskursus paa Statens Læ- rerhøjskole. Naar Ministeriet har ment at kunne søge udvirket Dispen- sation i disse to Tilfælde, er dette for den enes Vedkommende sket under Hensyn til det særlige Forhold, at han paa Grund af den svigtende Tilgang af fuldt uddannede Lærere har faaet Gymnasie- undervisning og dimitterer til Studentereksamen, samt at han nu søger at kvalificere sig yderligere til denne Undervisning, medens man for den andens Vedkommende sa>rlig har ladet sig bestemme af den paagæl- dendes Videreuddannelse (Journ. 199 og 217/1923). c. Andre Bestemmelser vedrørende Studentereksamen. Kgl. Anordning af 12. Januar 1921 om Ændring i kgl. Anordning af 24. Januar 1916 angaaende Studentereksamen for Privatister (Lovtidende 1921 A, Nr. 29, S. 33). 1 Universitetets Eksaminer. 143 Anordning af 14. Januar 1922 angaaende Undervisningen i Gym- nasiet og Fordringerne ved Studentereksamen m. m. (Lovtidende 1922 A, Nr. 22, S. 49). Anordning af 1. Februar 1922 om Karaktergivningen ved Mellem- skole-, Real- og Studentereksamen for Privatister (Lovtidende 1922 A, Nr. 171, S. 737). Anordning af 25. September 1922 om Ændring af Anordningen an- gaaende Studentereksamen for Privatister (Lovtidende 1922 A, Nr. 439, S. 1977). Bekendtgørelse af 6. December 1922 om Ændringer af Anordningen om Studentereksamen for Privatister (Lovtidende 1922 A, Nr. 533, S. 2527). Bekendtgørelse af 29. August 1923 om Fritagelse for Fag ved Stu- dentereksamen for saadanne, som har bestaaet en Afgangseksamen ved Landbohøjskolen (Lovtidende 1923 A, Nr. 373, S. 1817). 2. Indførelse af et ensartet Karaktersystem for Eksaminerne ved Universitetet, den polytekniske Læreanstalt, Seminarierne, de højere Skoler m. v. (Journ. No. 270/1917.) Under 10. Oktober 1917 tilskrev Undervisningsministeriet Konsi- storium saaledes: »Et af »De højere Almenskolers Lærerforening« i Oktober 1915 ned- sat Udvalg har udarbejdet et Forslag til forskellige Ændringer i den nugældende Ordning vedrørende den højere Almenskoles Eksaminer og herunder bl. a. foreslaaet følgende: 1. Karakterskalaen 6—0 ændres til: 6, 5Yx, 5, 4%, 4, 3*4, 3, 2^, 0 (0 anvendes kun som Eksamenskarakter). 2. Til at bestaa Mellemskoleeksamen kræves 4,00. Det fastslaas, at Skolen har Afgørelsen af, om en Elev, der har bestaaet Mellemskole- eksamen, kan oprykkes i Gymnasiet, dog at en Elev, der har bestaaet den med mindst 5,25, naar Forældrene ønsker det, skal oprykkes i samme Skoles Gymnasium. 3. For at bestaa Studentereksamen skal Eksaminanden a. have 3*A i Gennemsnit af Eksamenskaraktererne, b. have 3Vi i Gennemsnit af Aarskaraktererne, c. have 3y2 i Gennemsnit af Eksamens- + Aarskaraktererne i sin Linies Hovedfag (altsaa i Latin og Græsk*), Engelsk og Tysk eller Fysik, Kemi og Matematik have mindst 28 Points). d. mindst have 4 i dansk Stil (sml. 4 i f.), og maa han e. ikke have mere end eet 0 blandt sine Karakterer. 4. Aarskarakterer gives som hidtil (sml. 1). Eksamenskarakteren for de mundtlige Fag fastsættes af Lærer og Censor efter Forhandling; Læreren voterer først. Er der en Forskel af 34 mellem Lærers og Cen- sors Karakterer, bliver den laveste af de to Karakterer Eksamenskarak- teren; er Forskellen 1, er Eksamenskarakteren den mellemliggende. Eks- amenskarakteren for de skriftlige Prøver er Summen af Lærers og Cen- sors Karakter (f. Eks. Lærer: 4 Censor 5, Karakter: 9 %). *) Det er i Forbindelse hermed foreslaaet, at Græskkarakteren skal tælle dobbelt paa den klassisk-sproglige Linie. I 144 Universitetet 1920—23. Ministeriet har paa et i forrige Maaned afholdt Mode droftet disse Forslag med Undervisningsinspektørerne og en Række praktiserende Skolemænd, og i Forbindelse med Punkt 1 et fra Overklitfoged Poulsen fremsat Forslag, gaaende ud paa Anvendelse af 10-Tal Systemet paa Karakterskalaen. Imidlertid maa man mene, at det vilde være for- maalstjenligt, oin Ministeriet nærmere kunde drofte disse Sporgsmaal med Repræsentanter for saavel Universitetet og den polytekniske Lære- anstalt som Skolerne, for Karaktersystemets Vedkommende ogsaa med Henblik paa Muligheden af at indfore noget storre Ensartethed ved de forskellige Eksaminer end for Øjeblikket, og man skal derfor, idet be- mærkes, at man maa anse det for rigtigt, at der for Universitetet ved disse Forhandlinger moder — foruden en særlig Repræsentant for Kon- sistorium — 1 Repræsentant for hvert af Fakulteterne, anmode d'Hrr. Rektor og Professorer om at foranledige, at Fakulteterne udpeger deres Repræsentanter ved de paatænkte Forhandlinger, som vil finde Sted i Ministeriet paa en Tid, hvorom der nærmere vil tilgaa de enkelte Med- lemmer Meddelelse.« Overklitfoged Poulsens Forslag lod saaledes: »Under 14. Oktober 1910 tillod jeg mig at henlede det hoje Ministe- riums Opmærksomhed paa Titalsystemets Anvendelighed ved Karakter- givningen, saavel i Skolerne som til Erstatning for de hojere Eksami- ners indbyrdes forskellige Systemer. Da jeg af Aviserne erfarer, at der fra de hojere Almenskolers Lærerforening nylig er sket Henvendelse til Ministeriet om at aflose den for nogle Aar siden der indførte Karakter- skala med en mere fintmærkende, bestaaende af de 10 Tal 0, 2, 2Yi, 3, 3y>, 4, 4lA, 5, 5XA og 6, — men altsaa med Udeladelse af Tallene 1 og 1K, tillader jeg mig at gentage mit ovennævnte Forslag, idet det fore- kommer mig, at en jævn Skala af Tallene 0—10, altsaa 11 Karakterer, maatte være at foretrække. En hvilkensomhelst Skala vil jo være an- vendelig for det undervisende Personale, for saa vidt som den, der giver Karakterer, altid vil vide, hvad han derved har villet udtrykke, men for Elever og Kandidater og navnlig for disses Omgivelser vil næppe noget System være saa let at opfatte som Titalsystemet, efter at det nu er gennemfort saavel i Mont som i Maal og Vægt. Ved Afløsningen af de mange Systemer, som hidtil har været brugt i Skoler og Læreanstalter, og ikke mindst indviklet ved Universitetet, hvor hvert Studium har sin for de uindviede vanskelige Metode, maatte der gives en Nogle til Brug for det undervisende Personale, for at der ikke ved Overgangen skulde opstaa Usikkerhed i Anvendelsen af det nye System, men Ulemperne ved en saadan Ændring vil f. Eks. være ubetydelige i Sammenligning med, hvad Ændringen i Mont, Maal og Vægt foraarsagede det brede Publikum. En Nogle til Systemet lader sig uden Tvivl lettest give grafisk for hvert enkelt af de gamle Karaktersystemer. Som Enkeltkarakterer tænker jeg mig anvendt Tallene 0—10, altid uden Broker, idet disse, dersom de fremkommer af Censorkarakterer, maa afrundes op eller ned med y<* som Skillepunkt. Som Hovedkarak- terer vil man udregne Middeltal med kun 1 Decimal, hvornæst Resul- tatet nævnes (uden Kommaet) som et tocifret Tal, altsaa som »Procent« af det højeste, der kunde opnaas, nemlig 100. Universitetets Eksaminer. 145 Det vilde vistnok være passende at sætte 50 °/0 eller 55 °/0 som Græn- sen for bestaaet Eksamen og at fastsætte 50 °/0 (55)—64 °/0 som 3. Karakter, 65 °/0—79 °/0 som 2. Karakter, 80 °/0—94°/0 som 1. Karakter, 95 °/0—100 °/0 som 1. Karakter med Udmærkelse. Endvidere vil der være Brug for Regler om Forekomsten af de la- veste Værdier 0—5 blandt Enkeltkaraktererne ved en Eksamen, saasom at Antallet af Karakterer 0—4 eller 0—5 maa højest være Halvdelen eller lignende Brokdel af det samlede Karakterantal, at de hver især kun maa forekomme i et vist begrænset Antal, Nul- let f. Eks. aldeles ikke, idet et Nul betyder Afvisning fra Eksamen, og at visse Hovedfag ved hver Eksamen kræver en Minimumskarakter. Idet jeg her nævner saadanne Details, skal jeg bemærke, at hvad der er praktisk af Details ved dette System, maa der kunne faas Oplys- ning om fra Steder, hvor Systemet anvendes. Det blev i sin Tid paa Foranledning af et Forslag fra mig i Ugebladet »Ingeniøren«, 1906, pag. 153, om dets Indførelse oplyst af Direktør for Maskinistundervisningen A. Rasmussen, at Procentsystemet anvendes i den maritim-tekniske Højskole »Royal Naval College« i Greenwich, og Generalmajor Nieuwen- huis oplyste, at det bruges i den hollandske Officerskole. Nævnte Dis- kussion fik iøvrigt kun det lille praktiske Resultat, at polyteknisk Eks- amen siden 1908 i »Ingeniøren« meddeles med Angivelse af hver Kan- didats »Procentkarakter« ved Siden af hans officielle Middelkarakter, der kun er forstaaelig for den, der er fortrolig med den ujævne Skala 8, 7, 5, 1, —7 og 23, som bruges bl. a. ved den polytekniske Læreanstalt.« — Til Repræsentanter for Konsistorium og Fakulteterne \ed de om- meldte Forhandlinger valgtes derpaa Professor Munch-Petersen for Kon- sistorium, Professor J. C. Jacobsen for det teologiske, Professor Vinding Kruse for det rets- og statsvidenskabelige, Professor Salomonsen for det lægevidenskabelige, Professor Heiberg for det filosofiske og Professor Bøggild for det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Efter at have indhentet Fakulteternes Erklæringer tilskrev Konsi- storium under 14. December 1917 Ministeriet saaledes: »Med Henvisning til det høje Ministeriums Skrivelse af 7. d. M. an- gaaende de ved Universitetet anvendte Karaktersystemer skal Konsisto- rium i saa Henseende tillade sig at henvise til de i Universitetets Eks- amensregler — af hvilke et Antal Eksemplarer vedlægges — indeholdte Bestemmelser, for saa vidt angaar den filosofiske Prøve, Prøven i He- braisk, den teologiske Embedseksamen og Magisterkonferenser, hvorved dog bemærkes, at Karakteren »Non contemnendus« i Henhold til kgl. Anordn. 29. Juni 1910 er bortfaldet som Hovedkarakter, men bibeholdt som Specialkarakter ved den teologiske Embedseksamen. For de juridiske og statsvidenskabelige Eksaminer, de lægeviden- skabelige Eksaminers og Skoleembedseksaminernes Vedkommende samt med Hensyn til Eksamen i Forsikringsvidenskab henvises til de hermed følgende Eksemplarer af efternævnte Bestemmelser: Bekendtgørelse af 4. Decbr. 1902, II (juridiske Eksaminer); kgl. Anordn, af 1. Decbr. 1913 § 3 (statsvidenskabelig Eksamen); kgl. Anordn. 24. Aug. 1917 §§ 7—9 (Forsikringsvidenskab); kgl. Anordn. 18. Novbr. 1912 § 11 (lægeviden- skabelige Eksaminer); Bekendtg. 26. Marts 1901, 3, 7—9 (Skoleembeds- Universitetets Aarbog. 19 146 Universitetet 1920—23. eksamen under det filofiske Fakultet); Bekendtg. 13. Decbr. 1916 (Skole- embedseksamen i Naturhistorie og Geografi); Bekendtg. 21. Maj 1917, D. 1 (Skoleembedseksamen i Matematik m. m.). Under 6. December 1918 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes: »Ved hoslagt at fremsende 100 Eksemplarer af et Udkast til An- ordning angaaende Karaktergivning ved de hojere Almenskoler og Cen- suren ved disse Skolers afsluttende Eksaminer skal man dels udbede sig en Udtalelse fra d'Herrer Rektor og Professorer om Forslaget særlig dets § 8 og 9 dels i Tilslutning til de derom forte mundtlige Forhand- linger udbede sig Forslag til Indforelse af et System med lignende Ka- rakterbetegnelser ved Universitetets forskellige Eksaminer.« Herpaa svarede Konsistorium under 16. Januar 1919, at Universi- tetet fuldt ud kunde tiltræde de i det foreliggende Forslag indeholdte Bestemmelser særlig ogsaa Forslagets §§ 8 og 9 samt at Fakulteterne var anmodede om at udtale sig om Sporgsmaalet. Under 1. April 1919 udtalte det teologiske Fakultet sig saaledes: »Fakultetet vilde i og for sig helst bevare sin nugældende Karak- tergivning, der efter Fakultetets Mening har virket fuldt tilfredsstillende. Men Fakultetet erkender, at det vilde være et Gode, hvis der kunde op- naas en ensartet Karakterberegning ved de forskellige Embedseksaminer eller overhovedet ved de forskellige Skole- og Universitetseksaminer; og da der synes at være Udsigt til, at den saakaldte Orsted'ske Karakterskala igen vil kunne blive indfort ved de hojere Almenskoler, og da denne Skala efter Fakultetets Mening yder betydelige Fordele, skal Fakultetet under Forudsætning af, at denne Skala ogsaa bliver indfort ved de andre Embedseksaminer, kunne anbefale, at den indfores ved den teo- logiske Embedseksamen ved Udregningen af Hovedkarakteren af de for- skellige Fagkarakterer, nærmere saaledes: Den nu gældende Fagdeling bevares; men i hvert af de fem Fag gives en Karakter for den skriftlige og en Karakter for den mundtlige Prove; Karakteren for den mundtlige Prøve i det nye Testamentes Ekse- gese (med Bidisciplinerne) regnes dobbelt. Paa denne Maade bliver der i alt elleve Fagkarakterer; disse benævnes ug = 8, ug^- = 72/s, mg-b = 77s, mg = 7, g = 5, tg = 1, mdl = -r- 7, slet -f- = -r- 172 3, slet = -r- 23. Hovedkarakteren bestemmes saaledes: Til Hovedkarakteren Første Karakter med Udmærkelse kræves i Gennemsnit mindst 7 eller ialt 82% Points; til forste Karakter kræves i Gennemsnit mindst 61/s eller ialt 692/3 Points; til anden Karakter første Grad kræves i Gennemsnit mindst 5 eller ialt 55 Points; til anden Karakter anden Grad kræves i Gennemsnit mindst 32/s eller ialt 401/8 Points. Opnaas dette Tal ikke, er Prøven ikke bestaaet. Bestaaet er Prøven heller ikke, naar der er givet 1 slet eller 2 mdl., eller Summen af Karaktererne for den skrift- lige og den mundtlige Prove i et og samme af Fagene er eller der- under, for det nye Testamentes Vedkommende -^5 eller derunder.« Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet erklærede ikke at kunne »tiltræde et Forslag om Indforelse af det ved de hojere Almenskoler anvendte Karaktersystem ved de under Fakultetet horende Eksaminer, da det nævnte System efter Fakultetets Formening var mindre egnet til Anvendelse ved disse Eksaminer end det nu brugelige System. Der- imod kunde det anbefale, at der ved de under Fakultetet horende Eksa- miner, med Bibeholdelse af de hidtil anvendte Talværdier, anvendtes Universitetets Eksaminer. 147 de samme Karakterbetegnelser som efter det ved de højere Almenskoler indførte System, saaledes at 16 benævnes ug, 15 ug-^-, 14 mg-f o. s. v. indtil 1, der benævnes slet.« Det lægevidenskabelige Fakultet erklærede under 18. Februar 1919, at det ønskede at beholde den gamle Karakterberegning, da det var veltil- freds med og velindøvet i den. Det filosofiske Fakultet udtalte under 17. Marts 1919 sin Tilslutning til Ministeriets Udkast, og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet erklærede under 19. Februar 1919, at det i Udkastet foreslaaede System allerede anvendtes indenfor Fakultetet, og at man var tilfreds med det. Under 23. Juni 1919 udstedtes Anordning om Karaktergivningen ved de højere Almenskoler og Censuren ved disse Skolers afsluttende Eksami- ner, hvis § 2 lyder saaledes: »Enhver Bedømmelse skal udtrykkes ved en af følgende Karak- terer: ug, Ug-r-, mg-b, mg, mg -f-, g+, g, g tg+, tg, tg -r-, mdl -j-, mdl, mdl -i-, slet -f-, slet. Der tillægges disse Karakterer følgende Talværdier: a) ved Udregningen af den enkelte Aarskarakter eller Eksamens- karakter paa Grundlag af flere Bedømmeres Særkarakter: ug = 6, ug H- = 57s, mg + = 5Vs, mg = 5, mg -f- = 47a, g + = pVs, g = 4, g-H = 32/3, tg -f — 373, tg = 3, tg -7- = 273, mdl + = 273, mdl = 2, mdl -r- = l7s, slet-j- = \x/a, slet = 1; b) ved Udregningen af Gennemsnitstallet af henholdsvis Aars- karaktererne og Eksamenskaraktererne (§ 6): ug = 8, ug -i- = 773, mg -f = 77s, mg = 7, mg -f- = 67s, g + = 57s, g = 5, g -i- = 373, tg + = 273, tg = 1, tg -i- = -r-17s, mdl -j- = 473, mdl = -f- 7, mdl -r- = -r- 127s, slet + = -r-1773, slet=-f-23.« I Skrivelse af 9. April 1920 fraraadede det teologiske og i Skrivelse af 12. Maj 1920 det lægevidenskabelige Fakultet at indføre det ved Anordn, af 23. Juni 1919 indførte Karaktersystem, men det lægeviden- skabelige Fakultet meddelte under 19. Marts 1921, at det nu kunde slutte sig til Systemet. I Skrivelse af 4. April 1921 udtalte Konsistorium: --Konsistorium, som mener at kunne gaa ud fra, at det fra Mini- steriets Side er Tanken, at de paagældende Karakterbetegnelser skulde benyttes som Specialkarakterer ved alle under Fakulteterne hørende Eks- aminer og som Gennemsnitskarakter ved de foreløbige Eksaminer, har ud fra denne Forudsætning med de respektive Fakulteter ført en For- handling, der ikke har kunnet undgaa at blive langvarig, fordi der fra nogle Fakulteters Side har været Utilbøjelighed til at gøre Forandring i det nu anvendte Karaktersystem. Af de vedlagte Erklæringer fra Fakulteterne vil det fremgaa, at der nu intet er til Hinder for i det forangivne Omfang at indføre de om- handlede Karakterbetegnelser ved Universitetets Fakulteter med Und- tagelse af det teologiske Fakultet, som gør sin Tilslutning hertil afhæn- gig af, at ogsaa Indførelsen af den i ovennævnte Anordning fastsatte Karakterberegning tiltrædes af alle de øvrige Fakulteter, hvilket ikke er Tilfældet. Den Særstilling i denne Sag, som det teologiske Fakultet herefter indtager, er dog forsaavidt mindre væsentlig, som der ikke 148 Universitetet 1920—23. under dette Fakultet er indrettet foreløbige Eksaminer, ved hvilke de nye Karakterbetegnelser vil kunne faa Betydning som Gennemsnits- karakter. 3. Tillægseksamen i Græsk og Latin. Under 11. Juli 1922 bevilgede Ministeriet et Andragende om Tilla- delse til at indstille sig til den for juridiske Studerende af den matema- tisk-naturvidenskabelige Retning anordnede Tillægsprøve i Latin, uagtet Ansøgeren endnu ikke havde bestaaet Studentereksamen. (Journ. No. 228/1922.) I sin Indstilling af 30. Juni 1922 udtalte Konsistorium: »Efter at Fakultetet har afgivet Sagen hertil, da den skønnes at angaa et Emne af almindelig Interesse for Universitetet, skal Konsisto- rium bl. a. med Henblik paa Undervisningsinspektørens Erklæring (»Det er et rigtigt Princip, at Adgang til at underkaste sig Tillægsprøver forst gives, efter at Hovedeksamen er bestaaet, og det foreliggende Tilfælde synes mig ikke af den Art, at der er Grund til at fravige Princippet«) bemærke, at man ikke for sit Vedkommende kan finde, at principielle Hensyn er til Hinder for at bevilge det foreliggende Andragende, da den omhandlede Prøve ikke kan betragtes under Synspunktet: Tillægsprøve i Betydningen af en supplerende Prøve, uden hvilken Studenter- eksamen ikke kan anses for bestaaet, men snarere er at opfatte som en Særprove, der af specielle Hensyn er gjort til Betingelse for Adgang til det juridiske Studium. Da nu Andragerens Forhold i det hele, navnlig hans fremrykkede Alder, synes at tale for at indrømme ham de Lempel- ser med Hensyn til hans Studier, som findes forsvarlige, kan Konsisto- rium anbefale, at det heromhandlede Andragende imødekommes.« 4. Bemyndigelse for Ministeriet til i videre Omfang end tidligere at meddele Dispensation fra de fastsatte Regler ved de forskellige Embedseksaminer. (Journ. No. 390/1921.) Under 14. November 1921 tilskrev Ministeriet Konsistorium saa- ledes: »Da Ministeriet i Anledning af forskellige hertil indkomne Ansøg- ninger har faaet sin Opmærksomhed henledt paa, at der næppe er Hjemmel for Ministeriet til i saa vidt Omfang som tidligere sket at med- dele Dispensation fra de for de forskellige Embedseksaminer gældende ved kgl. Anordning fastsatte Regler, har man besluttet at søge udvirket en almindelig Bemyndigelse i saa Henseende. Under Henvisning hertil skal man herved anmode d'Herrer Rektor og Professorer om at ville fremkomme med en Indstilling om de for- skellige Bestemmelser, hvorfra der bør kunne dispenseres uden speciel kgl. Resolution i hvert enkelt Tilfælde ved de forskellige Eksaminer. Af Hensyn til, at der allerede foreligger en Del Ansøgninger om saadanne Dispensationer, skal man udbede sig Konsistoriums Svar sna- rest belejligt.« Foranlediget herved udbad Konsistorium sig s. D. Fakulteternes Be- mærkninger. Det teologiske Fakultet udtalte sig under 20. December saaledes: Universitetets Eksaminer. 149 »Udover den ved kgl. Anordning 9. April 1915 og kgl. Anordning af 9. Juni 1916 § 1 og 2 givne Bemyndigelse for enten Ministeriet eller Fa- kultetet vil der, saa vidt Fakultetet skønner, kun være Brug for Be- myndigelse til at dispensere fra Reglen i kgl. Resolution af 14. Maj 1847, Bekendtgørelse af 18. Maj samme Aar sammenlign, kgl. Anordning af 9. Juni 1916 § 2, for saa vidt angaar den anden Del af den teologiske Em- bedseksamen jfr. Undervisningsministeriets Resolution af 4. Jan. 1917.« Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet erklærede under 6. De- cember: »Der kan formentlig sondres mellem følgende Kategorier af Be- stemmelser: 1) Bestemmelser om Betingelserne for at indstille sig til Eksamen. a) Betingelser for at blive immatrikuleret ved Universitetet for at indstille sig til statsvidenskabelig og forsikringsvidenskabelig Eksamen, Betingelser vedrørende de andre Eksaminer, som giver Adgang til disse Prøver; ved juridisk Eksamen for ustuderede den Betingelse, at vedkom- mende har taget Realeksamen. b) andre Betingelser, f. Eks. at vedkommende har bestaaet For- prøver, der ikke hører med til den egentlige Eksamen (Filosofikum, Latinprøve, Bogholderiprøve) eller at han har bestaaet den Eksamen, hvortil den nuværende Eksamen skal danne et Tillæg, f. Eks. statsvi- denskabelig Eksamen, naar han indstiller sig til juridisk Tillægseksa- men til denne, Betingelser vedrørende Gennemgang af visse Kurser, Betingelser med Hensyn til Tidspunktet, hvor en Kandidat kan indstille sig til Eksamen o. lign. 2) Bestemmelser om, af hvilke Prøver Eksamen bestaar og om Prø- vernes Art. 3) Bestemmelser om de Kundskabskrav, der stilles i de enkelte Fag. 4) Bestemmelser om Prøvernes Indretning iøvrigt, f. Eks. om Tiden for Besvarelsen af de skriftlige Opgaver, om Censurering, Karakterbe- regning, Maaden, hvorpaa Overforelse af Karakteren fra andre Eksami- ner kan finde Sted o. lign. 5) Bestemmelser om Eksamenskendelser og deres Fordeling. 6) Overgangsbestemmelser. Fakultetet skal udtale, at Undervisningsministeriets Dispensations- beføjelse efter dets Mening i hvert Fald bor omfatte Dispensationer fra Bestemmelserne under lb og 3—6, men at man ogsaa kunde tænke sig at lade samtlige de under 1—6 anførte Bestemmelser omfatte af Dispen- sationsbeføjelsen.« Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte sig under 12. December saaledes: »Efter Fakultetets Skøn bør en saadan Dispensationsbeføjeise om- fatte følgende Bestemmelser: 1) Tidsrummet mellem de enkelte Eksamens Dele; 2) Dispensation, saaledes at Tentamen vil kunne tillades; 3) Sygeeksamen; 4) Dispensation, saaledes at Forberedelseseksamen vil kunne tages om (naar 5-Aars Fristen mellem den nævnte Eksamen og I Del er over- skredet) uden ny Prøve i kemisk Analyse (praktisk Kemi); i denne Henseende bemærkes, at denne praktiske Prøve vel skal være bestaaet, men ikke tæller med ved Beregning af Eksamenskarakteren; 150 Universitetet 1920—23. 5) Dispensation m. H. t. det obligatoriske Kursus i Dissektion eller dermed ligestillet anatomisk Kursus, saafremt Mangel paa Materiale gor det umuligt at afholde Kursus; G) Dispensation m. H. t. Operationsovelser i operativ Kirurgi, naar Materiale mangler, saaledes at Proven alene kommer til at bestaa af en mundtlig Eksamination.« Det filosofiske Fakultets Erklæring af 20. December lod saaledes: »Fakultetet skal udtale, at man hverken for Skoleembedseksamens eller Magisterkonferensers Vedkommende kan nævne nogen Bestem- melse, hvorfra det vilde være ønskeligt, at der kunde dispenseres uden speciel kgl. Resolution, hvorimod man finder Anledning til som en saa- dan Bestemmelse at nævne Fordringen om Aflæggelse af den ved kgl. Resolution 1. September 1850 anordnede Prove i Filosofi som Betingelse for at indstille sig til Embedseksaminer eller Magisterkonferenser.« Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte sig under 11. November saaledes: i »For det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Vedkommende formenes der ikke, foruden de ved kgl. Anordning fastsatte Bestemmel- ser, der i Forvejen indeholder udtrykkelig udtalt Dispensationshjemmel for Ministeriet, at være andre denne Sag vedrorende Eksamensbestem- melser end de i kgl. Anordning af 11. Decbr. 1916 § 7 og i kgl. Anordning af 18. Maj 1917 § 7 indeholdte Bestemmelser vedrorende Tidspunktet for Afholdelse af Eksamen sidste Gang efter ældre Anordninger.« Disse Erklæringer indsendte Konsistorium under 17. Februar 1922 til Ministeriet og knyttede dertil følgende Bemærkninger: »Den Bestemmelse, hvortil det teologiske Fakultet sigter, er Reglen i kgl. Resolution 14. Maj 1847, hvorefter den, der har indstillet sig til en Embedseksamen, ikke forend efter et Aars Forlob maa indstille sig paany til samme Eksamen. Imidlertid har Ministeriet i Skrivelse af 4. Ja- nuar 1917 givet vedkommende Fakulteter en almindelig Bemyndigelse til i Sygdomstilfælde at meddele Tilladelse til Omprøver efter et halvt Aars Forlob, og da denne Bemyndigelse formentlig ikke er hjemlet ved kgl. Resolution, kunde der mulig være Sporgsmaal om at inddrage dette Punkt under den almindelige Dispensationsbefojelse, som Ministeriet nu onsker at udvirke, dog kun forsaavidt angaar den samlede teologiske Embedseksamen samt Embedseksaminerne under det lægevidenskabe- lige, det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, idet kgl. Anordning 19. April 1918 § 3, kgl. Anordn. 1. Decbr. 1913 § 2 og kgl. Anordn. 24. August 1917 § 2 tillægger det rets- og statsvidenskabe- lige Fakultet fornoden Adgang til at meddele Dispensationer af denne Art for de under disse Fakulteter horende Eksaminers Vedkommende ligesom kgl. Anordn. 9. Juni 1916 § 2 giver det teologiske Fakultet en til- svarende Beføjelse med Hensyn til den teologiske Embedseksamens 1. Del. Man finder Anledning til udtrykkelig at bemærke, at det i den foreliggende Erklæring fra det teologiske Fakultet udtalte ifølge mundt- lig Meddelelse fra Fakultetet ikke er at forstaa som et Ønske om, at der uden kgl. Resolution skulde kunne dispenseres fra Paabudet i kgl. An- ordn. 9. Juni 1916 § 2 om, at den, der har paabegyndt eller fuldendt teo- logisk Embedseksamens 2. Del, maa, hvis han ønsker at tage Eksamen om, paany afla^gge den hele Eksamen paa een Gang eller delt efter Reglerne i Anordningens § 1. Universitetets Eksaminer. 151 Til det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Erklæring finder Kon- sistorium intet at bemærke. Hvad det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring angaar, skal man først henlede Opmærksomheden paa, at en Adgang til at lade Tentamen træde i Stedet for den anordnede Prøve ikke af Fakultetet er tænkt at skulle gælde i al Almindelighed, men kun med Hensyn til sønderjydske Studerende. For disses Vedkommende er der imidlertid allerede ved kgl. Anordn. 5. Decbr. 1921, jfr. Ministeriets Skrivelse af 9. s. M., givet Ministeriet Beføjelse til at indrømme en saadan Lempelse efter Indstil- ling fra Fakultetet, og nogen ny Bestemmelse paa dette Punkt synes saa- ledes ikke nødvendig. Som et Forhold, der ikke nævnes af Fakultetet, kan anføres, at der i en Aarrække har bestaaet den Praksis, at medicinske Studenter, der har taget 1. Del af Veterinæreksamen, i Medfør af en det lægevidenska- belige Fakultet ved Ministeriets Skrivelse af 14. Oktbr. 1913 tildelt Bemyn- digelse efter nærmere Regler kan fritages for Aflæggelse af den læge- videnskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen (Univ. Aarbog 1913—14, S. 165). Saavidt ses, hviler heller ikke denne Bemyndigelse paa kgl. Resolution, og man skal derfor henstille til Ministeriets Afgørelse, om en saadan nu bør indhentes for denne Dispensations Vedkommende. Med Hensyn til, at Fakultetet har opfort (Afholdelse af) Sygeeksamen blandt de Dispensationer, som Fakultetet i denne Forbindelse bringer i Forslag, skal man henvise til, at Ministeriets Skrivelse af 19. Juli 1916 har bifaldet, at der ekstraordinært for alle Fakulteter kan gives Tilla- delse til Omprøve udenfor Eksamensterminerne, og at derfor en even- tuelt fornøden kgl. Resolution med Tilladelse til at dispensere i saa Henseende bør omfatte samtlige Universitetseksaminer. For det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakul- tets Vedkommende kan man henholde sig til de af disse Fakulteter af- givne Erklæringer.« Under 1. Maj 1922 tilsendte Ministeriet Konsistorium følgende Ud- kast til »Anordning om Adgangen til at indstille sig til Omprøver og Sygeeksaminer ved Universitetets forskellige Eksaminer: § I- En Eksaminand, der har indstillet sig til og paabegyndt en af de ved Universitetet fastsatte Prøver, men som ikke bestaar denne, eller som trækker sig tilbage fra Prøven før dens Slutning, kan ikke indstille sig paany til denne Prøve før efter et Aars Forløb. Dette gælder dog ikke for de til de paagældende Eksaminer horende praktiske Prøver. Fra denne Bestemmelse kan Undervisningsministeriet efter Fakultetets Indstilling tillade Afvigelser. § 2. Bliver en Eksaminand syg, saaledes at han ikke kan indstille sig til eller fuldende en Prøve, til hvilken han har indmeldt sig, og godt- gøres saadan Sygdom ved en efter Fakultetets Skøn fyldestgørende Læge- attest, kan der af Fakultetet meddeles den paagældende Tilladelse til at indstille sig til Prøven efter et halvt Aars Forløb. § 3. Tilladelse til Afholdelse af Sygeeksaminer udenfor de sædvanlige Eksamensterminer kan i ganske særlige Tilfælde efter Fakultetets Ind- 152 Universitetet 1920—23. stilling meddeles af Undervisningsministeriet, der i saa Tilfælde fast- sætter de nærmere Regler for Prøven, derunder hvilke Fag den skal omfatte.« Konsistorium udbad sig under 5. s. M. Fakulteternes Erklæringer i Sagen. Det teologiske Fakultet udtalte under 29. s. M.: »Fakultetet godkender for sit Vedkommende de opstillede Regler, dog med den Tilfojelse, at den i § 1 opstillede Regel formentlig ikke kan gælde Prøverne i Hebraisk samt Tillægsproverne i Græsk og Latin, hvor den nugældende Praksis, nemlig at det er tilladt at indstille sig paany efter et halvt Aars Forlob, formentlig bor opretholdes. Fakultetet tillader sig at gøre opmærksom paa, at det samme vel maa gælde for Filosofi- kums Vedkommende.« Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet erklærede under 2. Juni: »Imod den paatamkte Anordning finder Fakultetet ikke andet at erindre, end at Fakultetet bestemt maa ønske bevaret den særlige Regel i kgl. Anordning om Indretningen af de juridiske Eksaminer ved Uni- versitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet af 19. April 1918 § 3, sidste Punktum (»Det samme — nemlig at vedkommende ikke uden Dispensation kan indstille sig paany for efter et Aars Forløb — gælder om den, der efter at have indmeldt sig til 1. Del, undlader at begynde Eksamen, naar han ikke afmelder sig senest 8. Dagen før den første Eksamensdag.) Denne Regel, som Forholdene havde gjort stærkt paa- krævet, har i sine Virkninger vist sig ganske at svare til Forudsætnin- gerne.« Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte under 27. Maj: »at det kunde anbefale det foreliggende Udkast, dog at man maa henstille, at det i Udkastets § 1, 1. Stykke indføjes, at den dér anførte Regel ikke gælder med Hensyn til den lægevidenskabelige Embedseks- amens Forberedelseseksamen, — jfr. kgl. Anordning af 18. November 1912 § 8, 2. Punktum.« Det filosofiske Fakultet udtalte under 30. Maj, »at der, forsaavidt ai>- gaar Skoleembedseksamen, ikke findes Anledning til at foreslaa nogen Ændring eller Tilføjelse, men at man, forsaavidt angaar de forberedende Eksaminer under Fakultetet: Den filosofiske Prøve, Tillægsproverne i Latin og Græsk og i Hebraisk, meget tilraader, at der ved en Tilfojelse i Anordningen gives Adgang til at fastholde den bestaaende Praksis, nemlig at der efter en mislykket Prøve, efter Aftale med vedkommende Universitetslærer, tillades Omprøve efter et halvt Aars Forlob (jfr. Regler for Skoleembedseksaminer m. m. sammenstillede efter Fakultetets Be- slutning 1918, pag. 40 Note).« Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet erklærede under 31. Maj, »at Fakultetet kunde slutte sig til det nævnte Udkast, idet man dog kunde onske, at der stilles Forslag om, at § 1, sidste Stykke, omredigeres saaledes: »Fra denne Bestemmelse kan Fakultetet tillade visse Afvigelser, for- saavidt disse kun vedrører de til de paaga^ldende Eksaminer horende praktiske Prøver. Andre Afvigelser kan finde Sted i Folge særlig Tilla- delse fra Undervisningsministeriet efter Fakultetets Indstilling.« Motiveringen herfor er den, at de praktiske Prøver har en noget for- skellig Karakter efter de forskellige Fag, hvorunder de horer, og at man Universitetets Eksaminer. 153 af Hensyn til faglig Frihed overfor Gennemforeisen af fremtidige For- slag til Ændringer i Undervisnings- og Eksamensbestemmelser, maa anse det for heldigst, at der ikke gennem en Anordning fastlægges en al- mindelig Dispensationsret, som den der vilde være givet ved det til- sendte Udkast.« Under 1. Juli 1922 indsendte Konsistorium Fakulteternes Erklæ- ringer til Ministeriet og udtalte desuden følgende: »Fra Bestemmelsen i Udkastets § 1, hvorefter Eksaminander under de der angivne Omstændigheder forst efter et Aars Forlob paany kan ind- stille sig til vedkommende Prove, er samtlige de til de paagældende Eks- aminer horende praktiske Prover undtagne, men nogle af disse er for- saavidt angaar Eksaminerne under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, af en saadan Karakter, at Fakultetet ønsker at have det i sin Haand at kunne gennemføre Hovedreglen ogsaa for deres Vedkom- mende. Paa den anden Side har det filosofiske Fakultet udtalt Ønske om, at der maa komme til at bestaa en let Adgang for de Studerende til efter ^ Aars Forløb at gaa op paany til den filosofiske Prøve, og baade det filosofiske og det teologiske Fakultet holder for, at det samme har været Tilfældet med Tillægsprøverne i Latin og Græsk og med Proven i He- braisk. Forholdet er nemlig det, at der i Praksis har været givet Til- ladelse til for alle disse Prøvers Vedkommende at indstille sig til Om- prøve efter Forløbet af y2 Aar, blot efter Aftale med vedkommende Uni- versitetslærere. Endelig har det lægevidenskabelige Fakultet ønsket Reglen i Anordning af 18. November 1912 § 8, 1. Stykke, at den lægevi- denskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen kan tages om efter Aars Forløb, opretholdt. Disse Regler, hvorefter de rent forberedende Prøver kan tages om efter >2 Aars Forlob, har naturligvis deres reelle Begrundelse i den Be- tragtning, at et halvt Aar normalt vilde være tilstrækkeligt til Forbere- delse til Omprøven. Da det er et meget stort Antal Studenter, der aarlig underkaster sig disse Prover, maa en Ændring af disse Regler, hvorved det halve Aar forlænges til et helt, forudses at give Anledning til et meget stort Antal Ansøgninger om Dispensation, og Konsistorium maa derfor saavel af reelle som af rent administrative Grunde anse det for rettest, at der ikke gøres nogen Forandring i den bestaaende Adgang til at tage disse Prøver om efter V2 Aars Forløb. For de andre Universitets- Eksaminer, hvor Omprøve ogsaa efter de nu gældende Regler først kan ske efter 1 Aars Forlob, maa Konsistorium holde for, at Dispensationen herfra bør gives af det paagældende Fakultet, ikke blot i Sygdomstil- fælde, men ogsaa ellers, naar Omstændighederne efter Fakultetets Skøn taler derfor. Naar man saaledes tillader sig at bringe i Forslag, at den Dispensationsbefojelse som i Udkastets § 1 er tillagt Ministeriet, henlæg- ges til Fakulteterne, skal man først henvise til, at det rets- og statsvi- denskabelige Fakultet efter de nugældende Regler har denne Bemyndi- gelse for samtlige de under dette Fakultet hørende Eksaminer, jfr. kgl. Anordning af 1. December 1913 § 2, kgl. Anordning af 24. August 1917 § 2 og kgl. Anordning af 19. April 1918 § 3, og at kgl. Anordning af 9. Juni 1916 § 2 giver det teologiske Fakultet en tilsvarende Dispensa- tionsret med Hensyn til den teologiske Embedseksamens 1. Del. Den Udvikling i Retning af at overføre Afgørelsen paa dette Omraade til Fa- Universitetets Aarbog. 20 154 Universitetet 1920—23. kulteterne, som saaledes præger adskillige nyere Eksamensanordninger, synes det Konsistorium naturligt at fore videre til alle Prøver under alle Fakulteter i Stedet for at begrænse Fakulteternes Dispensations- beføjelse i den her omhandlede Henseende, saa meget mere som det faglige Skøn dog altid vil faa en afgørende Indflydelse paa den Afgø- relse, der bliver at træffe i Sager om Dispensationer som de her nævnte. Konsistorium finder endvidere Anledning til udtrykkelig at frem- hæve, at de for enkelte Fakulteter gældende særlige Bestemmelser om Indskrænkninger i Adgangen til at indstille sig paany som Følge af ikke rettidig Afmelding fra Eksamen bør forblive uberørte af de her foreslaaede nye Bestemmelser. I Henhold til foranstaaende skal man da tillade sig at indstille, at Udkastets §§ 1 og 2 affattes saaledes: § 1- En Eksaminand, der har indstillet sig til og paabegyndt en af de ved Universitetet fastsatte Prøver, men som ikke bestaar denne, eller som trækker sig tilbage fra Proven for dennes Slutning, kan ikke ind- stille sig paany til denne Prøve for efter et Aars Forløb. Stk. 2. Denne Bestemmelse gælder dog ikke den filosofiske Prøve, Proven i Hebraisk, Tillægsprøverne i Latin og Græsk, samt den læge- videnskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen, ved hvilke Prø- ver Adgangen til at indstille sig paany efter K> Aars Forløb opretholdes i samme Omfang som hidtil. Stk. 3. De for enkelte Fakulteter gældende særlige Bestemmelser om Indskrænkninger i Adgangen til at indstille sig paany som Folge af ikke rettidig Afmelding fra Eksamen forbliver uforandrede. § 2. Stk. 1. Fra Bestemmelsen i § 1, Stk. 1, kan vedkommende Fakultet tillade Afvigelse i Sygdomstilfælde, eller hvor andre særlige Grunde skønnes at tale derfor. Til Udkastets § 3 findes intet at bemærke.« Under 1. Juli 1922 udstedtes Anordning om Tillæg til Anordning af 18. November 1912 om en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet. § L Det lægevidenskabelige Fakultet ved Kobenhavns Universitet be- myndiges til, naar ganske særlige Omstændigheder foreligger, at med- dele Dispensation med Hensyn til de i Anordning af 18. November 1912 §§ 3 og 4 fastsatte Regler for det længste Tidsrum, der maa være mellem Eksamens forskellige Dele. § 2. Fakultetet bemyndiges til at fritage medicinske Studerende, der har bestaaet 1. Del af Veterinæreksamen, for Aflæggelse af den lægeviden- skabelige Forberedelseseksamen, saaledes at deres Karakterer i Fysik og Kemi (praktisk og mundtlig) overføres til Embedseksamen i Overens- stemmelse med Reglerne i kgl. Anordning af 18. November 1912 §§ 2 Universitetets Eksaminer. 155 og 3, jfr. kgl. Anordning af 30. Juli 1918 paa Betingelse af, at de Stu- derende ved den lægevidenskabelige Embedseksamens 1. Del fremlæg- ger Attest for at have gennemgaaet de obligatoriske Kursus i medico- fysiske Øvelser og Titreranalyse samt et Kursus i almen-kemiske Forsøg. De nærmere Regler om Karakterernes Overforelse fastsættes af Un- dervisningsministeren. § 3. Undervisningsministeren kan efter Fakultetets Indstilling fritage de Studerende for det i kgl. Anordning af 18. November 1912 § 2 paabudte Kursus i Dissektion samt for den i nævnte Anordnings § 4 nævnte Prøve i kirurgisk Operation, naar Omstændighederne medfører, at det paa Grund af Materialemangel er umuligt at afholde de nævnte Kursus og Prøver. § 4. I Tilfælde, hvor Forberedelseseksamen skal tages om, fordi der er hengaaet mere end 5 Aar, inden 1. Del af Embedseksamen er bestaaet, kan den Studerende, hvis Omstændighederne taler derfor, af det læge- videnskabelige Fakultet fritages for at underkaste sig Prøven i praktisk Kemi. Under 15. September 1922 udtalte Ministeriet, at man »i Princippet kunde tiltræde den af Konsistorium foreslaaede ændrede Affattelse af Udkastets §§ 1 og 2, men at man maatte ønske Udkastets § 1, Stk. 2 og 3 affattet saaledes, at man ikke nøjes med en almindelig Henvisning til hidtil gældende Regler, men at det udtrykkeligt angives, i hvilket Omfang der skal være Adgang til at indstille sig til Omprøve efter et halvt Aars Forlob, og hvilke Indskrænkninger der skal være i Ad- gangen til at indstille sig paany som Folge af ikke rettidig Afmelding fra Eksamen.« Foranlediget herved udtalte Konsistorium under 28. Oktober 1922: »Naar det i Konsistoriums fornævnte Skrivelse er bragt i Forslag, at med Hensyn til den filosofiske Prøve, Proven i Hebraisk, Tillægsprø- verne i Latin og Græsk samt den lægevidenskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen, bor Adgangen til at indstille sig til Omprøve efter % Aars Forlob opretholdes i samme Omfang som hidtil, er denne Angivelse af de paagældende Prøver at anse som udtømmende, dog at den i Konsistoriums Indstiling af 29. September d. A. omhandlede nye Prøve i Kønssygdommenes Erkendelse og Behandling bør medtages un- der den heromhandlede Undtagelsesbestemmelse, saafremt den Anord- ning, om hvis Affattelse der her er Sporgsmaal, udstedes senere end Anordningen om Indførelsen af den sidstnævnte særlige Prøve. Med Udtrykket »i samme Omfang som hidtil« i Konsistoriums Skrivelse af 1. Juli d. A. har man ikke villet antyde nogen Begrænsning i Adgangen til at indstille sig til Omprøve efter lA Aars Forløb, men man har derved alene tænkt paa de noget forskellige Fremgangsmaader, der i de for- skellige Fakulteter følges ved Indmeldelsen til Omprøven. Da disse Ord imidlertid maa erkendes at være overflødige i en Anordning, der alene angaar Adgangen til at indstille sig til Omprøven, men ikke den formelle Fremgangsmaade ved Indstillingen, skal man foreslaa, at de udgaar. Med Hensyn til, at Konsistorium har indstillet, at de for en- 156 Universitetet 1920—23. kelte Fakulteter ga'ldende sa»rlige Bestemmelser om Indskrænkninger i Adgangen til at indstille sig paany som Folge af ikke rettidig Afmel- ding fra Eksamen forbliver uforandrede, skal man oplyse, at der her- ved sigtes til Bestemmelserne i § 9 i kgl. Anordn, af 18. November 1912 om den la'gevidenskabelige Embedseksamen og i § 3, sidste Punktum, i kgl. Anordning af 19. April 1918 om de juridiske Eksaminer. For at modvirke en ikke mindst hos de yngre Studerende hyppig forekom- mende Tilbøjelighed til uden eller efter en urimelig sen Afmelding at udeblive fra en Eksamen, som de har indmeldt sig til, er det i disse Bestemmelser fastsat, at Kandidater, der har indmeldt sig til 1. eller 2. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen eller til 1. Del af den juridiske Embedseksamen, men som undlader at give Mode ved Eks- amen (begynde Eksamen), ikke for efter 1 Aars Forlob paany kan ind- stille sig til denne, medmindre vedkommende Fakultet under særlige Omstændigheder har givet Tilladelse hertil. Bemærkningen om, at det paa dette Punkt har sit Forblivende ved de hidtil gældende Regler er efter Onske af et af de paagældende Fakulteter af Konsistorium fore- slaaet antaget i de foreliggende Udkast som en ex tuto Bestemmelse, men da der her er Tale om Udfærdigelse af en Anordning om Adgan- gen til at indstille sig til Omprøver og Sygeeksaminer, er det i og for sig en Selvfølge, at Anordningens Regler ikke berorer Eksamensbestem- melser, der, som det er Tilfældet med de paagældende Bestemmelser om Følgerne af ikke rettidig Afmelding falder udenfor dette Omraade, hvor- ved bemærkes, at Begrebet »Omprøve« forudsætter, at Eksaminanden tidligere i det mindste har paabegyndt den Prøve, hvorom det drejer sig. Man skal derfor ganske henstille til Ministeriets Afgørelse, om der findes tilstrækkelig Anledning til her at medtage de nævnte Afmeldingsbestem- melser, eller om ikke § 1, Stk. 3, i Konsistoriums oftnævnte Udkast rettest bør udgaa.« Ministeriet tilskrev derefter under 8. November Konsistorium saa- ledes: »Efter Modtagelsen af d'Herrer Rektor og Professorers Skrivelse af 28. f. M. angaaende Udkast til kgl. Anordning om Adgangen til at ind- stille sig til Omprøver og Sygeeksaminer ved Universitetets forskellige Eksaminer skal man udbede sig en Udtalelse om, hvorvidt Konsistorium herefter kan give sin Tilslutning til, at Udkastets § 1, 1—3. Stk., og § 2 redigeres saaledes: § 1- Stk. 1. En Eksaminand, der har indstillet sig til og paabegyndt en af de ved Universitetet fastsatte Prøver, men som ikke bestaar denne, eller som trækker sig tilbage fra Proven for dens Slutning, kan ikke ind- stille sig paany før efter et Aars Forlob. Stk. 2. Samme Regel gælder om en Eksaminand, der efter at have indmeldt sig til Eksamen undlader at begynde denne, naar han ikke har afmeldt sig senest 8 Dage for den forste Eksamensdag. Stk. 3. Disse Bestemmelser gælder dog ikke den filosofiske Prøve, Prøven i Hebraisk, Tillægsproven i Latin og Græsk samt den lægeviden- skabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen, ved hvilke Prøver en Eksaminand kan indstille sig paany efter Y* Aars Forlob. Universitetets Eksaminer. 157 § 2. Fra Bestemmelserne i § 1, Stk. 1 og 2 kan vedkommende Fakultet tillade Afvigelse i Sygdomstilfælde, eller hvor andre særlige Grunde skønnes at tale derfor. Det bemærkes, at Ministeriet vil være sindet at udskyde Udstedel- sen af denne Anordning til efter Indførelsen af »Kønssygdomsprøven«. Den 21. November 1922 udbad Konsistorium sig Udtalelser fra Fa- kulteterne undtagen det lægevidenskabelige. Det teologiske Fakultet udtalte under 18. December 1922: «Fakultetet gjorde i Skrivelse 29. Maj d. A. som Svar paaKonsistoriets Skrivelse af 5. Maj, opmærksom paa, at Bestemmelserne i Ministeriets da foreliggende Forslag til kgl. Anordning ikke burde gælde de smaa Eks- aminer (Hebraicum, Tillægsprøver, Filosofikum). Det nu foreliggende Udkast har taget Hensyn til dette Ønske, hvad Fakultetet kun kan være tilfreds med. Men paa den anden Side har Udkastet nu optaget en ny Bestemmelse, der kræver Afmelding for en Kandidat senest 8 Dage for første Eksa- mensdag, hvis vedkommende vil undgaa at maatte vente 1 Aar paa at maatte underkaste sig Eksamen. Fakultetet maa paa dette Punkt for sit Vedkommende udtale Ønsket om, at man bliver staaende ved den nugældende Praksis: at man kan afmelde sig paa ethvert Tidspunkt, inden man har paabegijndt skriftlig Eksamen. Men Fakultetet ønsker ikke at indtage noget Særstandpunkt, hvis den foreslaaede nye Bestemmelse ellers vinder almindelig Bifald fra Universitetets Side.« Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte under 5. December 1922: »1) At Fakultetet maa ønske Bogholderiprøven medtaget i Udkastets § 1, 3. Stk. 2) At Fakultetet for sit Vedkommende maa ønske Bestemmelsen i Udkastets § 1, 2. Stk. indskrænket til kun at gælde juridisk Embedseks- amens 1. Del. De øvrige Eksaminer, der hører under det rets- og stats- videnskabelige Fakultet, indledes nemlig med en skriftlig Prøve, og der vil ikke va^re Grund til at tillægge for sen Afmeldelse fra en skriftlig Prøve den i Bestemmelsen omtalte Virkning. Ej heller bliver der Plads for en Særregel angaaende Eksaminander, der for sent afmelder sig fra den mundtlige Prøve, idet saadanne, hvor Eksamen indledes med en skriftlig Prøve, allerede vil falde ind under Bestemmelsen i Udkastets § 1, 1. Stk.« Det filosofiske Fakultet erklærede under 20. December og det mate- matisk-naturvidenskabelige under 18. s. M., at de intet havde at erindre imod Ministeriets Forslag. I Skrivelse til Ministeriet af 15. Februar 1923 udtalte Konsistorium: »Efter at Konsistorium i Anledning af Ministeriets Skrivelse har brevvekslet med vedkommende Fakulteter skal man tillade sig at be- mærke følgende: Den hidtil alene for den juridiske Embedseksamens 1. Del og for den lægevidenskabelige Embedseksamens 1. og 2. Del gældende Regel, hvorefter den Kandidat, der efter at have indmeldt sig til Eksamen und- lader at give Mode ved denne, ikke før efter 1 Aars Forløb kan ind- 158 Universitetet 1920—23. stille sig paany, naar han ikke har afmeldt sig senest 8 Dage før den første Eksamensdag, er i ovennævnte Affattelse af Anordningens § 1, 1. Stk. foreslaaet indfort som almindelig Regel, fra hvilken kun enkelte nærmere angivne Prøver er undtagne. Medens nu det filosofiske og det niatematisk-naturvidenskabelige Fakultet intet har fundet at bemærke til denne Udvidelse af Omraadet for den ommeldte Regel, har det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalt sig herimod, idet Fakultetet har bemærket, at med Undtagelse af juridisk Eksamens 1. Del indledes de under Fakultetet horende Eksaminer med en skriftlig Prøve, at der ikke vil være Grund til at tillægge for sen Afmeldelse fra en skriftlig Prøve den i den paagældende Bestemmelse omtalte Virkning, og at der ej- heller bliver Plads for en Særregel angaaende Eksaminander, der for sent afmelder sig fra den mundtlige Prøve, idet saadanne, hvor Eksamen indledes med en skriftlig Prove, allerede vil falde ind under Bestem- melsen i Udkastets § 1, 1. Stk. Det teologiske Fakultet ser ogsaa nødigt, at der paa det her omhandlede Punkt sker nogen Forandring, og Konsi- storium maa ligeledes for sit Vedkommende finde det rettest, at man i det hele — ogsaa med Hensyn til Eksaminerne under det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet — lader det have sit Forblivende ved de hidtil gældende Regler i denne Henseende. Man ser nemlig ikke rettere, end at de af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet fremførte Betragtninger har almindelig Gyldighed, og desuden finder man, at saa forholdsvis skarpe Bestemmelser om Følgerne af ikke ret- tidig Afmelding fra Eksamen som dem, der her er Tale om, kun bor indføres, hvor der har vist sig en afgjort Trang til at træffe Modforholds- regler i saa Henseende. Med Hensyn til, at Ministeriet i sin Skrivelse af 8. November f. A. har bemærket, at det vilde være sindetat udskyde Udstedelsen af den Anord- ning, hvorom der her er Spørgsmaal, til efter Indførelsen af den fore- slaaede nye Prøve i Kønssygdommenes Erkendelse og Behandling, skal Konsistorium henlede Opmærksomheden paa, at det herefter vil være nød- vendigt at medtage denne Prøve, der skal kunne tages om efter y2 Aars Forlob, blandt de i § 1, Stk. 3 nævnte Prøver, som er undtagne fra Hovedregelen i § 1, 1. Stk. Endelig skal man — i Overensstemmelse med et af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under de senest stedfundne Forhandlinger med Fakultetet om denne Sag fremfort Ønske — ind- stille, at ogsaa Bogholderiproven medtages under den anførte Undtagel- sesbestemmelse.« I Overensstemmelse med Konsistoriums Forslag udstedtes den 20. Maj 1923 følgende Anordning om Sijgeeksaminer og Omprover ved Universitetets Eksaminer: Si- En Eksaminand, der har indstillet sig til og paabegyndt en af de ved Universitetet fastsatte Prøver, men som ikke bestaar denne, eller som trækker sig tilbage fra Prøven for dens Slutning, kan ?kke indstille sig paany til samme Prove for efter et Aars Forlob. Denne Bestemmelse gælder dog ikke den filosofiske Prove, Proven i Hebraisk, Tillægsprøverne i Latin og Græsk, Bogholderiproverne ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Eksaminer, den lægeviden- Universitetets Eksaminer. 159 skabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen og Prøven i Køns- sygdommenes Erkendelse og Behandling, lil hvilke Prøver en Eksami- nand kan indstille sig paany efter y2 Aars Forløb. De i kgl. Anordninger af 18. November 1912 § 9 øg 19. April 1918 § 3 fastsatte Bestemmelser om Følgerne af ikke rettidig Afmelding fra den lægevidenskabelige Embedseksamens 1. og 2. Del og fra den juridiske Embedseksamens 1. Del forbliver uforandrede. §2. Fra Bestemmelsen i § 1, 1. Stykke, kan vedkommende Fakultet til- lade Afvigelser i Sygdomstilfælde, eller hvor andre særlige Grunde skøn- nes at tale derfor. § 3. Tilladelse til Afholdelse af Sygeeksaminer udenfor de sædvanlige Eksamensterminer kan i ganske særlige Tilfælde efter Fakultetets Ind- stilling meddeles af Undervisningsministeriet, der i saa Tilfælde fast- sætter de nærmere Regler for Prøven, derunder hvilke Fag den skal omfatte.« 5. Den filosofiske Prøve. Dispensationer. Under 15. Januar 1921 bifaldt Kongen, at den Ministeriet ved kgl. Resolution af 26. Maj 1919 givne Bemyndigelse til at fritage de sønder- jydske Studenter, som havde taget Studentereksamen inden Sommeren 1919, for at indstille sig til den filosofiske Prøve, udvidedes til at gælde for saadanne, som havde bestaaet Studentereksamen senest i Sommeren 1920 (Journ. Nr. 356/1920). 6. Det rets* og statsvidenskabelige Fakultet. a. Anordning af 11. August 1921 om Indretning af nogle særlige juridiske Prøver ved Universitetets rets« og statsvidenskabelige Fakultet. § 1- Ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet indrettes to særlige Prøver for Personer, der i Tyskland har bestaaet henholdsvis den fuld- stændige juridiske Statseksamen og denne Eksamens 1. Del (Referendar- eksamen), og som ved Genforeningen med Sønderjylland har eller ved denne erhverver dansk Indfødsret. § 2. Prfeven for Personer, der har taget den fuldstændige tyske Statseks- amen, skal bestaa i en skriftlig Opgave, der omfatter en Række til kort Besvarelse egnede Sporgsmaal indenfor dansk Privatret, Strafferet, Rets- pleje og Statsret eller saadanne Dele af disse Fag, som maatte blive fast- satte af Fakultetet i Medfør af § 10, og en mundtlig Eksamination af mere almindelig Natur i de samme Fag eller Dele af Fag. Til den skrift- lige Opgave indrømmes en Tid af fra 4 til 6 Timer efter Fakultetets Be- stemmelse i hvert enkelt Tilfælde. Det er ved Besvarelsen tilladt at benytte Lovsamlingen. 160 Universitetet 1920—23. § 3. Det afgøres efter en Bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige Prøve i Forening, om Vedkommende har bestaaet Prøven eller ikke, i forste Fald meddeles der ham Bevis derfor. Den, der ikke har bestaaet, kan indstille sig endnu een Gang efter mindst et halvt Aars Forløb. § 4, Proven afholdes for lukkede Døre og til den Tid, som i hvert enkelt Tilfælde nærmere bestemmes af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. De juridiske Censorer medvirker ved denne Prøve efter de hidtil gæl- dende Regler. Den, der indstiller sig til Prøven, har at erlægge en Ken- delse af 10 Kr., der fordeles paa samme Maade som Kendelserne ved ju- ridisk Embedseksamens 2den Del. § Proven for Personer, der har bestaaet Referendareksamen i Tyskland, omfatter følgende Fag: Dansk Privatrets forste Afdeling (Person-, Fa- milie- og Arveret), dansk Privatrets anden Afdeling (Formueret), dansk Strafferet, dansk Retspleje, dansk Statsforfatningsret eller saadanne Dele af disse Fag, som maatte blive fastsatte af Fakultetet i Medfør af § 10. Der kræves Tilegnelse af Hovedpunkterne af den gældende Ret inden- for Formueretten tillige med et saadant Herredomme over Stoffet og de litterære Hjælpemidler, som er fornødent for at kunne affatte den i § 6 nævnte Betænkning over et konkret Retstilfælde. §6. Proven bestaar af en skriftlig og en mundtlig Del. Ved den skriftlige Prøve gives to Opgaver. Den ene, til hvilken der indrømmes en Tid af fra 4 til 6 Timer efter Fakultetets Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde, og ved hvilken det er tilladt at benytte Lovsamlingen, skal omfatte en Række til kort Besvarelse egnede Spørgsmaal fra forskellige af de i § 5 nævnte Fag eller Dele af Fag. Den anden, til hvilke der indrømmes en Tid af 8 Timer, stilles saaledes, at der kræves en Betænkning over et konkret Retstilfælde hentet fra dansk Formueret, ved Udarbejdelsen er det tilladt at benytte Lovsamlingen og Lærebøgerne samt, naar Fakul- tetet bestemmer saadant, andre litterære Hjælpemidler. Den mundtlige Prøve, til hvilken ingen stedes, som ved den skrift- lige Prøve klart har vist sig umoden eller utilstrækkelig forberedt, skal be- staa i en kortere Eksamination i hvert af de i § 5 nævnte Fag. § 7. Ved Proven gives følgende Fagkarakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Karaktererne for de to skriftlige Opgaver forhøjes hver med det halve. Fagkaraktererne offentliggøres ikke. Dersom Karaktererne tilsammen udgør en Talværdi af 65, har ved- kommende bestaaet; hvis de udgør en Talværdi af 94, har han bestaaet med 1. Karakter. Den, der i noget Fag faar Nul, kan dog ikke bestaa. Den, der ikke har bestaaet Proven eller ikke har bestaaet den med 1. Karakter, kan indstille sig endnu een Gang efter mindst et Aars Forløb. Universitetets Eksaminer. 161 § 8. Prøven afholdes til samme Tid som de almindelige juridiske Eksa- miner. De juridiske Censorer medvirker ved denne Prove paa sædvanlig Maade. Den, der indstiller sig til Proven, har at erlægge en Kendelse af 20 Kr., der fordeles som Kendelserne ved juridisk Embedseksamens 2. Del. § 9. Den, der har bestaaet en af de i nærværende Anordning omhand- lede Prover, betegnes som candidatus juris. § 10. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe nærmere Bestem- melser til Gennemførelse af denne Anordning saavel som til efter Fakul- tetets Indstilling at meddele Dispensationer derfra, medens det rets- og statsvidenskabelige Fakultet bemyndiges til nærmere at fastsætte For- dringerne ved de to Prøver. b. Dispensationer. Under 23. December 1920 bifaldt Ministeriet, at en Stud. jur. fri- toges for Bogholderiproven under Hensyn til, at han ved sin Afgangs- eksamen fra Niels Brocks Handelsskole havde opnaaet tilfredsstillende Karakter i Bogforing. (Journ. Nr. 430/1920.) Derimod fraraadede Konsistorium i Henhold til en Udtalelse fra Lederen af Bogholderiundervisningen under 4. Maj 1921 at bevilge en Stud. jur. Fritagelse for Bogholderiprøven, uagtet han havde fremlagt Bevis for at have gennemgaaet et Kursus paa ca. 100 Timer i Bogholderi paa Brodrene Påhlmanns Handelsakademi. (Journ. Nr. 178/1921.) Under 20. Maj 1922 bifaldt Kongen, at en Kaptajn N. N. underkastede sig den juridiske Embedseksamens 1. Del uden Prove i I7ågene: Borgerlig Bet, Nationaløkonomi og Folkeret, saa at han kun prøvedes i Statsret og Retshistorie, samt at Karakterberegningen foretoges saaledes, at Ka- rakterer i Statsret og Retshistorie ved Udregningen af det endelige Eks- amensresultat efter bestaaet Embedseksamens 2. Del regnedes dobbelt. (Journ. Nr. 199/1922.) 7. Det lægevidenskabelige Fakultet. a. Afholdelse af Repetitionskursus og Indførelse af Tentamina i Stedet for I. Del og II. Del A af lægevidenskabelig Embedseksamen for sønderjydske Studenter. (Journ. No. 389/1921.) Under 4. November 1921 indstillede det lægevidenskabelige Fakultet til Ministeriet, at nogle sønderjydske Studenters Examina i teoretiske Fag ved den lægevidenskabelige Embedseksamens I. Del (Anatomi og Fysiologi) og II. Del A (Almindelig Patologi, Patologisk Anatomi og Far- makologi) erstattes af Tentamina, saaledes at der ikke meddeles dem nogen Karakter for den enkelte Præstation, men saaledes at det alene erklæres, om Tentamen er bestaaet eller ej. Fakultetet begrundede nærmere sin Indstilling saaledes: »De Hensyn, der taler for saa meget som muligt at lette de sønder- Universitetets Aarbog. 21 162 Universitetet 1920—23. jydske Studerende i deres Studium her i Danmark, er saa kendte, at Fakultetet ikke mener det nødvendigt nærmere at begrunde nærværende Indstilling. Med Hensyn til Beregningen af det endelige Eksamensresultat skal Fakultetet udtale, at det formentlig maa være den ved II. Del B opnaa- ede Gennemsnitskarakter, der skal bestemme Hovedkarakteren for den hele Eksamen. For at give disse sønderjydske Studerende Adgang til ved intensivt Arbejde at forkorte deres Studietid, hvilket deres med den højere Alder følgende større Modenhed gør muligt, har Fakultetet — under Forud- sætning af, at de dertil fornødne økonomiske Midler kan fremskaffes — planlagt nogle særlige for de sønderjydske medicinske Studerende ind- rettede Repetitionskurser, saaledes som nedenfor nærmere anført. Da man imidlertid savner Midler til at lønne de dertil nødvendige Hjælpelærere, havde Fakultetet ansøgt det sønderjydske Fond om Un- derstøttelse til dette Formaal, men har faaet Afslag paa denne An- søgning. De Kurser, som Fakultetet har planlagt, er følgende: Patologisk Anatomi: ^ Aar med 4 Timer ugentlig. Fysiologi: 1 Aar med 2 Timer ugentlig. Anatomi: 1 Aar med 4 Timer ugentlig. Udgifterne til Hjælpelærerne ved disse Kurser vil andrage ca. 7000 Kr., og det lægevidenskabelige Fakultet tillader sig derfor at ansøge det høje Ministerium om, at dette Beløb maa blive stillet til Fakultetets Raadighed til det nævnte Formaal.« Herpaa svarede Ministeriet under 12. s. M.: »Man vil være sindet at nedlægge Forestilling om den fornødne Hjemmel til, uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 18. November 1912, at afholde Tentamen som foreslaaet for de paagældende Studenter, ligesom man stiller sig velvilligt overfor Tanken om at foreslaa Folke- tingets Finansudvalg, at der bevilges et Beløb til Afholdelse af de plan- lagte Kursus. Med Hensyn til dette sidste Punkt skal Ministeriet efter Omstændighederne snarest belejligt bede sig tilstillet en nærmere Rede- gørelse fra Fakultetet for Beløbets Anvendelse ledsaget af en Udtalelse fra d'Herrer Rektor og Professorer. Idet man tilføjer, at Ministeriet gaar ud fra, at den samlede Bevil- ling, der vil være fornøden, ikke overstiger de foreslaaede 7000 Kr. ialt, skal man derhos udbede sig Oplysning om, hvor stort et Beløb, der vil være fornødent henholdsvis i dette Finansaar og i næste Finansaar.« Som Svar herpaa udtalte Fakultetet under 21 s. M.: »Man har i høj Grad bestræbt sig for at reducere dels Timeantallet ved Kurserne og dels Honoraret til Lærerne og har nu ved Forhandlinger kunnet opnaa, at den samlede Udgift kun vil andrage ca. 5250 Kr. ialt. Dette Beløb fremkommer saaledes: Anatomi: 9 Maaneder å 4 Timer ugentlig, ialt ca. 150 Timer å 20 Kr. pr. Time, ialt ca. 3000 Kr. Fysiologi: ca. 75 Timer å 20 Kr. pr. Time, ialt ca. 1500 Kr. Patologisk Anatomi: ca. 75 Timer å 10 Kr. pr. Time, ialt ca. 750 Kr. Forskellen paa Time-Honoraret m. H. t. Anatomi og Fysiologi paa den ene Side og Patologisk Anatomi paa den anden Side skyldes, at Universitetets Eksaminer. 163 der til de to førstnævnte Fags Kursus vil deltage 9—10 Studerende, me- dens der i Kursuset i Patologisk Anatomi kun ventes at ville deltage 2 Studerende. I Anledning af at Undervisningsministeriet endvidere har udbedt sig Oplysning om de nævnte Beløbs Fordeling mellem indeværende Finansaar og næste Finansaar, skal man tillade sig at bemærke, at da man endnu ikke véd noget om, hvornaar Kurserne vil kunne begynde, ser man sig ikke i Stand til at besvare dette Spørgsmaal. Men For- delingen af de ønskede Beløb vil meget let kunne beregnes, idet Kur- serne — saaledes som anført i Fakultetets Skrivelse af 4. d. M. til Under- visningsministeriet — er planlagt med følgende Timeantal pr. Uge: Anatomi: 4 Timer, Fysiologi: 2 Timer, Patologisk Anatomi: 4 Timer.« Under 25. s. M. indsendte Konsistorium Fakultetets Svar med føl- gende Bemærkning: »Idet man tilføjer, at Konsistorium fuldt ud tiltræder Fakultetets Forslag om Afholdelse af de paagældende Kurser, ligesom der ikke fra Konsistoriums Side vides noget at erindre mod Fakultetets Redegørelse for Beløbets Anvendelse, skal man endnu bemærke med Hensyn til Be- løbets Fordeling i dette og nævnte Finansaar, at der for indeværende Fi- nansaar højst kan blive Tale om 2/3 af Honoraret for Anatomi, 2/3 for Fysiologi og % for patologisk Anatomi eller ialt 2000 Kr. -f- 1000 Kr. -j- 375 Kr. = 3375 Kr. Da man imidlertid endnu ikke véd, hvornaar Kur- serne begynder, kan det ikke med Sikkerhed paaregnes, at hele dette Be- løb kommer til Anvendelse i dette Finansaar.« I Skrivelse af 5. December 1921 meddelte Ministeriet, at Kongen un- der 2. s. M. havde bifaldet, at Undervisningsministeriet bemyndigedes til at indrømme de sønderjydske Studenter de omtalte Lempelser og i Skrivelse af 20. Januar 1922 meddelte Ministeriet, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1921—22 kunde anvendes et Beløb af ca. 3375 Kr. i det nævnte Øjemed. b. Anordning af 1. Juli 1922 om Tillæg til Anordning af 18. November 1912 jfr. S. 154. c. Anordning af 19. April 1923 om Indførelse af en klinisk Prøve for de læges videnskabelige Studerende i Kønssygdommes Erkendelse og Behandling. § 1- Efter Afslutningen af det for de lægevidenskabelige studerende ved § 5 i kgl. Anordning af 18. November 1912 om en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet befa- lede Kursus i Hudsygdomme og veneriske Sygdomme afholdes — første Gang i Efteraarssemestret 1923 — en offentlig Prøve i disse Fag med særligt Hensyn til Kønssygdommenes Erkendelse og Behandling. Ved denne Prøve, der overværes af een Censor, som deltager i Be- dømmelsen, gives Karakteren »Bestaaet« eller »Ikke bestaaet«. Hvis Studenten faar »Ikke bestaaet«, skal han tage Prøven om i et følgende Semester. Hvis han heller ikke bestaar ved Omprøven, skal han paany gennemgaa Kursuset, førend han igen kan indstille sig til Prøven. 164 Universitetet 1920—23. §2. § 5 i kgl. Anordning om en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Universitet af 18. November 1912 af- fattes saaledes: Den, der vil indstille sig til 2. Del, maa ved Attester fra vedkom- mende Professorer eller Docenter godtgore, at han har gennemgaaet et halvaarligt klinisk Kursus i 1) Medicin, 2) Kirurgi, 3) Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, 4) Oftalmologi, 5) Oto-Larvngologi, 6) Epidemiske Sygdomme, 7) Psykiatri, 8) Bornesygdomme og endvidere Kursus i 9) Bakteriologi, 10) Hygiejne og 11) Kokoppe-Indpodning, alt i Overens- stemmelse med den for disse Ovelser til enhver Tid gældende Under - visningsordning, samt godtgore at have bestaaet den efter Afslutning af det foran under 3) nævnte Kursus i Hudsygdomme og veneriske Syg- domme afholdte kliniske Prove i disse Fag, saafremt han har gennem- gaaet det paagældende Kursus senere end i Foraarssemestret 1923. Det lægevidenskabelige Fakultet er bemyndiget til at disponere fra Fordringen om Aflæggelsen af ovennævnte Prove i de Tilfælde, hvor vedkommende Student paa anden Maade har godtgjort at besidde de for- nodne Kundskaber i veneriske Sygdomme, f. Eks. ved Prover aflagte ved andre Universiteter.« d. Dispensationer. Under 8. Februar 1921 bifaldt Kongen, at en Stud. med. fra Sønder- jylland fritoges for at indstille sig til den anordnede 1. Del af den læge- videnskabelige Embedseksamen, saafremt han med et efter vedkom- mende Professors Skon tilfredsstillende Udfald bestod en Tentamen i Anatomi og Fysiologi, som det lægevidenskabelige Fakultet bemyndige- des til at underkaste ham, saaledes at Sporgsmaalet om, hvorledes hans Hovedkarakter for den samlede lægevidenskabelige Embedseksamen skulde beregnes, vilde være at forelægge Ministeriet til Afgørelse, for- inden han til sin Tid indstillede sig til Eksamens 2. Del. (Journ. Nr. 403/1920.) 8. Det filosofiske Fakultet. Bekendtgorelse af 18. Maj 1922 om Fordringerne i Bifagene til Skole- embedseksamen under det filosofiske Fakultet. I Stedet for de i Bekendtgørelse af 26. Marts 1901 med Ændringer af 22. Juni 1905, 18. Juli 1911, 17. Maj 1912, 30. November 1912, 12. Februar 1913, 14. Maj 1917, 27. Marts og 24. August 1918 indeholdte Bestemmelser om Fordringerne i Bifagene til Skoleembedseksamen under det filoso- fiske Fakultet fastsættes følgende Bestemmelser: a. Dansk. Eksaminanden skal praktisk beherske det danske Sprog mundtlig saaledes, at han kan tale det og oplæse saavel Vers som Prosa forstan- digt og tydeligt, og skriftligt saaledes, at han kan skrive det korrekt saa- vel sprogligt som retskrivningsmæssigt. Han skal have teoretisk Indsigt i det danske Sprogs Bygning i For- bindelse med Kendskab til Hovedpunkterne i dets Udviklingshistorie, Universitetets Eksaminer. 165 saaledes at han har Kendskab til dets Formlære og Ordføjningslære (i et Omfang som de storre Læreboger for Seminarier), dets Lydlære (i et Omfang som Jespersens Modersmaalets Fonetik) med Sikkerhed i fone- tisk Transskription og Indsigt i Vers- og Stillærens Hovedpunkter. Han skal have et begrænset, men sikkert Kendskab til oldnordisk Lit- teratur og Sprog (Grammatikken i et Omfang som Wimmers mindre Lærebog), og Kendskab til den svenske Grammatiks Hovedpunkter og saa megen Sikkerhed i svensk Sprog, at han kan læse Svensk op med en i det væsentlige rigtig Udtale og oversætte en ikke for vanskelig svensk Tekst. Han skal have nojagtigt Kendskab til den danske Litteraturs Hi- storie fra de ældste Tider til Nutiden (i et Omfang som Mortensens storre Lærebog, dog udvidet for Folkevisernes, Holbergs og 19. Aarhun- dredes Hovedforfatteres Vedkommende), en kortere Oversigt over den oldnordiske Litteraturs Historie og Kendskab til de vigtigste svenske og særnorske Forfattere. Som Grundlag for det sproglige Studium opgives til Eksamen: 50 Sider af klassisk dansk Prosa fra 19. og 20. Aarhundrede, læst med Henblik paa den nydanske Sproglære. — Oldnordisk Litteratur, Poesi og Prosa, i et Omfang som Wimmers Læsebog. — Et Udvalg paa 75 Sider af danske Sprogprover fra den ældste Tid til ca. 1750 som Grundlag for sproghistorisk Kundskab. — Et Udvalg paa 400 Sider af svensk Poesi og Prosa, repræsenterende betydelige svenske Forfattere fra 19. og 20. Aarhundrede. Som Grundlag for Litteraturkendskab opgives: 15 Litteraturværker og 300 Sider Litteraturprover læst kursorisk; 4 Litteraturværker (deriblandt 1 af Holberg og 1 af Oehlenschlåger) og 150 Sider Litteraturprover fra alle Tidsrum læst statarisk. Ved Valget af Tekster maa der tages Hensyn til Forfatterens og Vær- kets Betydning i Litteraturens Historie. Eksamen. Skriftlig Eksamen. Der gives 3 Opgaver: 1) en sproglig Opgave i Dansk; 2) en sproglig Opgave i Oldnordisk eller et af de andre nordiske Sprog; 3) en Opgave i dansk Litteratur eller Litteraturhistorie. Mundtlig Eksamen. Der eksamineres i Sprog kun i de som læste opgivne Tekster, i Lit- teratur tillige i Litteraturhistorie. Karakterer. Der gives 3 Karakterer, som alle regnes dobbelt, nemlig for: 1) dansk Sprog; 2) Oldnordisk (Sprog, Litteratur m. m.) samt Norsk og Svensk; 3) dansk Litteratur og Litteraturhistorie. b. Engelsk. Sprogfærdighed. Der kræves praktisk Sprogbeherskelse med Sikker- hed i Sprogets Grammatik. Fonetik skal være lært i et Omfang som Jespersens Engelsk Fonetik ved Helweg-Møller. Teoretisk Grammatik skal være lært efter en kortfattet Lærebog, der dog for de vigtigste Punk- Universitetet 1920—23. ters Vedkommende maa suppleres med en noget fyldigere Fremstil- ling. Endvidere kræves læst de Afsnit af Jespersens Growth and Struo ture of the English Language, der ikke særligt omhandler Oldengelsk. Forfatterlæsning. Som statarisk læst opgives 2 af Shakespeares Dra- maer, 1500 Linier af Miltons eller Spensers Poesi samt tre Værker fra 19. Aarhundrede. Som kursorisk læst opgives 8 Værker (ca. 1600 Sider) af Litteraturen efter 1800. De opgivne Værker maa være af Forfattere, der almindeligt anerkendes som betydelige, og de maa ikke ligge helt ude i Periferien af deres Produktion. De forskellige Litteraturgrene (Poesi, Drama, Roman, Essay) maa være repræsenterede. Ved de sta- tarisk laiste Værker skal Eksaminanden kunne give litterære, historiske og kulturelle Kommentarer. Ved de kursorisk læste Værker lægges Ho- vedvægten paa almindelig sproglig Forstaaelse og paa, at det læste er tilegnet paa en saadan Maade, at Eksaminanden er i Stand til at gore Rede for Indholdet deraf. Litteraturhistorie og Realia. Der kræves en Oversigt over Litteraturens Historie med sårlig Va»gt paa Tiden efter Midten af 16. Aarhundrede i et Omfang som W. E. Simonds »Students History of English Literature« (1921). Desuden fordres Kendskab til det engelske Folks daglige Livs- former og dets sociale, politiske og historiske Forhold paa Grundlag af en Bog som C. Gill »Government and People« (Methuen, London). Eksamen. Skriftlig Eksamen. Der gives 3 Opgaver: 1) en Oversættelse fra Dansk af en lettere Tekst; 2) en fri Udarbejdelse paa Engelsk om et litteraturhistorisk, litterært el- ler kulturelt Emne (f. Eks. Gengivelse af et læst Værks Indhold); 3) en Oversættelse til Dansk af en læst eller ikke læst Tekst, ledsaget af Fortolkning, fonetisk Transskription eller (og) Besvarelse af kortere Sporgsmaal i teoretisk Fonetik eller Grammatik. Mundtlig Eksamen. Der eksamineres i et statarisk og et kursorisk læst Værk samt i en ulæst Tekst. Der proves i Grammatik (Fonetik) i Tilknytning til Tek- sterne samt i Litteraturhistorie og Kulturforhold. En Del af mundtlig Eksamen skal afholdes paa Engelsk. Karakterer. Der gives 5 Karakterer, nemlig for: 1) skriftlig Sprogfærdighed, hvilken Karakter regnes dobbelt; 2) mundtlig Sprogfærdighed, derunder Ekstemporalprøve; 3) Fonetik og Grammatik; 4) Forfatterlæsning; 5) Litteraturhistorie og Kultur. Ved de sidste Karakterer tages Hensyn baade til den skriftlige og den mundtlige Prove. c. Tysk. Sprogfærdighed. Der kræves praktisk Sprogbeherskelse med Sikker- hed i Sprogets Grammatik, saaledes at Eksaminanden kan tale og skrive Sproget korrekt og oplæse saavel Vers som Prosa forstandigt og tydeligt. Universitetets Eksaminer. 167 Teoretisk Grammatik med Fonetik maa være tilegnet efter kortfattede Læreboger. Forfatterlæsning. Som statarisk læst opgives 6 Hovedværker eller til Hovedværker svarende Udvalg af betydelige Forfattere fra Tiden efter 1748, blandt hvilke Lessing, Goethe og Schiller; af det ældre Sprog op- gives som læst mindst 600 Strofer af Nibelungen, af Tysk fra Tiden 1500 —1748 mindst 60 Normalsider af Luther, beregnede efter Neudrucke deutscher Litteraturwerke des XVI und XVII Jahrhunderts, og 60 Nor- malsider af den øvrige Litteratur. Som kursorisk læst opgives ca. 1600 Sider (8 Værker) af Litteraturen efter 1832. Værkerne bør vælges saa- ledes, at de forskellige Litteraturgrene (Poesi, Prosadrama, Roman, kul- turhistorisk Afhandling eller Essay, Biografi) er repræsenterede. Ved de statarisk læste Værker skal Eksaminanden kunne give litterære, hi- storiske og kulturelle Kommentarer. Ved de kursorisk læste Værker læg- ges Hovedvægten paa almindelig sproglig Forstaaelse og paa, at det læste Værk er tilegnet paa en saadan Maade, at Eksaminanden er i Stand til at gøre Rede for Indholdet deraf. Litteraturhistorie. Der kræves en kortere Udsigt over Litteraturens Historie med særlig Vægt paa Tiden efter 1624. Eksamen. Skriftlig Eksamen. Der gives 3 Opgaver: 1) en Oversættelse fra Dansk af en lettere Tekst; 2) en fri Udarbejdelse paa Tysk om et litteraturhistorisk, litterært eller kulturelt Emne (f. Eks. Gengivelse af et læst Værks Indhold); 3) en Oversættelse til Dansk af en læst eller ikke læst Tekst, eventuelt med Fortolkning; hertil kan føjes en Række kortere Spørgsmaal. Mundtlig Eksamen. Der eksamineres i et statarisk og et kursorisk læst Værk samt i en ulæst Tekst og et Sted af den opgivne ældre Litteratur. Der prøves saa- vel i Forstaaelse af Indholdet som i Grammatik (eventuelt Metrik) i Til- knytning til Teksterne samt i Litteraturhistorie. En Del af mundtlig Eks- amen skal afholdes paa Tysk. Karakterer. Der gives 5 Karakterer, nemlig for: 1) skriftlig Sprogfærdighed, hvilken Karakter regnes dobbelt; 2) Grammatik (Metrik, Fonetik); 3) Mundtlig Sprogfærdighed, derunder Ekstemporalprøve; 4) Forfatterlæsning; 5) Litteraturhistorie. Ved de sidste Karakterer tages Hensyn baade til den skriftlige og den mundtlige Prøve. d. Fransk. Sprogfærdighed. Der kræves praktisk Sprogbeherskelse med Sikker- hed i Sprogets Fonetik og Grammatik. Fransk Fonetik skal være læst i et Omfang som Nyrops Fransk Lydlære, teoretisk Grammatik skal være læst efter en Lærebog, der i Omfang svarer til Jungs eller Oluf Nielsens franske Skolegrammatikker. Man kan ogsaa benytte en fransk-fransk 168 Universitetet 1920—23. Grammatik som Chassangs eller Crouzet, Berthet & Galliots Grammaire franoaise simple et compléte. Forfatterlæsning. Som statarisk læst opgives 6 Hovedværker eller til Hovedværker svarende Udvalg af betydelige Forfattere fra Tiden efter 1650, deriblandt to Komedier af Moliére. Som kursorisk læst opgives ca. 1600 Sider af Værker væsentlig fra Tiden efter 1800. Saavel det kurso- riske som det statariske Pensum inaa vælges saaledes, at Skønlittera- turens forskellige Grene (Lyrik, Drama, Roman o. s. v.) og deres Hoved- retninger er repræsenterede. Ved de statarisk læste Værker skal Eksami- nanden kunne give litterære, historiske og kulturelle Kommentarer. Ved de kursorisk læste Værker lægges Hovedvægten paa almindelig sproglig Forstaaelse og paa, at det læste Værk er tilegnet paa en saadan Maade, at Eksaminanden er i Stand til at gore Rede for Indholdet deraf. Litteraturhistorie. Der kræves et Overblik over de store Træk af Lit- teraturens Historie med særlig Vægt paa Tiden efter Renæssancen i et Omfang som Doumics eller Petit de Julievilles Læreboger. Eksamen. Skriftlig Eksamen. Der gives 3 Opgaver: 1) en Oversættelse fra Dansk af en lettere Tekst; 2) en fri Udarbejdelse paa Fransk om et litteraturhistorisk, litterært eller kulturelt Emne (f. Eks. Gengivelse af et læst Værks Indhold); 3) en Oversættelse til Dansk af en læst eller ikke læst Tekst, eventuelt med Fortolkning; hertil kan fojes en Række korte Sporgsmaal eller fonetisk Transskription. Mundtlig Eksamen. Der eksamineres i et statarisk og et kursorisk læst Værk samt i en ulæst Tekst. Der proves i Grammatik (Fonetik, eventuelt Metrik) i Til- knytning til Teksterne samt i Litteraturhistorie og Kulturforhold. En Del af mundtlig Eksamen skal afholdes paa Fransk. Karakterer. Der gives 5 Karakterer, nemlig for: 1) skriftlig Sprogfærdighed, hvilken Karakter regnes dobbelt; 2) mundtlig Sprogfærdighed, derunder Ekstemporalprøve; 3) Fonetik og Grammatik (Metrik); 4) Forfatterlæsning; 5) Litteraturhistorie. Ved de sidste Karakterer tages Hensyn baade til den skriftlige og mundtlige Prove. e. Historie. 1) Der kræves en grundig og sikker Tilegnelse af den almindelige Verdenshistorie saaledes, at den egentlige Samfundshistorie træder i Forgrunden, medens det individuelle Kulturlivs Historie, særlig Kunst- og Litteraturhistorie, træder tilbage. Mere indgaaende Kendskab for- langes i Danmarks og det øvrige Nordens Historie, saaledes at der sårlig lægges Vægt paa, hvad der vedrører Danmarks indre Udvikling. 2) Fremdeles kræves Kendskab til den historiske Forsknings Væsen Universitetets Eksaminer. 169 og Metode, hvilket erhverves dels ved kildekritiske Øvelser, dels ved en Oversigt over Hovedpunkterne af den historiske Forsknings Udvikling, særlig i det 19. Aarhundrede. Til Eksamen opgives tre Punkter, der er særlig studeret paa Grundlag af de vigtigste trykte Kilder og Behand- linger. 3) Videre kræves et Kendskab til Samfundslæren med særligt Hen- blik paa Forholdene i Danmark og det øvrige Norden, der bør omfatte ogsaa Grundtrækkene af Samfundsøkonomien. 4) Endelig kræves Læsning, eventuelt i Oversættelse, af ti primære historiske Beretninger eller Udvalg af Dokumenter, som er særlig egnede til at afgive Stof til illustrerende Fortællinger under Undervisningen. Studiet heraf skal indbefatte en Vurdering i store Træk af Beretningernes Karakter og Værdi som Kilder. Eksamen. Skriftlig Eksamen. Der gives 3 Opgaver: 1) en Opgave i almindelig Verdenshistorie, hvortil kan føjes en Række korte Spørgsmaal; 2) en Opgave i Danmarks (Nordens) Historie, hvortil kan føjes en Række korte Spørgsmaal; 3) en Opgave, der berører et af de tre opgivne Punkter, de læste Beret- ninger eller Eksaminandens Kendskab til historisk Forskning og Kritik. Mundtlig Eksamen. Der eksamineres i Verdenshistorie, i Danmarks (Nordens) Historie og i Samfundslære, eventuelt i historisk Forskning og Kritik. Karakterer. Der gives 5 Karakterer, nemlig for: 1) Danmarks (Nordens) Historie, hvilken Karakter regnes dobbelt; 2—4) almindelig Verdenshistorie; 5) Samfundslære. Ved en eller flere af de fire første Karakterer tages Hensyn til Prøven i historisk Forskning og Kritik. f. Latin. Eksaminanden maa have sikkert Kendskab til det latinske Sprogs Grammatik og almindelige Ordforraad. I Oldtidshistorie, Antikviteter, Litteraturhistorie og Mytologi maa han have tilegnet sig en kort syste- matisk Oversigt, som han maa fuldstændiggøre ved en noget fyldigere Indsigt i de Dele af disse Discipliner, der er af særlig Betydning for For- staaelsen af det opgivne Forfatterpensum. Der opgives som læst ialt 1000 Normal-(Teubner) Sider Prosa og 8000 Vers Poesi. I dette Pensum maa de i Skolen almindeligt læste Forfattere (Cicero, Caesar, Sallust og Livius — Vergil, Horats og Ovid) være fyldigt og alsidigt repræsenterede; af andre Forfattere (Tacitus, Seneca, Elegikerne) maa opgives mindre Prø- ver. I Stedet for et tilsvarende Pensum af antik Prosa kan opgives indtil 100 Normalsider af middelalderlig og nyere Latin. Universitetets Aarbog. 22 170 Universitetet 1920—23. Eksamen. Skriftlig Eksamen. Der gives 2 Opgaver: 1) en Oversættelse fra Dansk til Latin af en let Tekst; 2) enten en Oversættelse (med Oplysninger) til Dansk af en læst Tekst; eller en Oversættelse (eventuelt med Oplysninger) til Dansk af en ulæst Tekst; eller en Fremstilling paa Dansk af et Emne fra Litteraturhistorien, Antikviteterne eller Oldtidshistorien. Mundtlig Eksamen. Der eksamineres i et læst og et ulæst Forfattersted, og der proves i Tilknytning hertil i Grammatik og Realdisciplinerne. Karakterer. Der gives 3 Karakterer, nemlig for: 1) sproglig Kundskab, hvilken Karakter regnes dobbelt; 2) Forfatterlajsning; 3) Kundskab i Realia. g. Græsk. Eksaminanden maa have sikkert Kendskab til det græske Sprogs Formlære samt være hjemme i alle vigtigere Sætninger af Syntaksen. I Oldtidshistorie, Antikviteter, Litteraturhistorie og Mytologi maa han have tilegnet sig en kort systematisk Oversigt, som han maa fuldstændig- gøre ved en noget fyldigere Indsigt i de Dele af disse Discipliner, der er af særlig Betydning for Forstaaelsen af det opgivne Forfatterpensum. Der opgives af Iliaden og Odysséen ialt 9000 Vers, 1 Tragedie og ialt 600 Sider Prosa, hvori de i Skolen almindeligt læste Forfattere (Herodot, Platon og Xenophon) maa være fyldigt repræsenterede. Eksamen. Skriftlig Eksamen. Der gives 2 Opgaver: 1) en Oversættelse til Dansk af en ulæst Tekst; 2) enten en Oversættelse (med Oplysninger) til Dansk af en læst Tekst; eller en Fremstilling paa Dansk af et Emne fra Litteraturhistorien, Antikviteterne eller Oldtidshistorien. Mundtlig Eksamen. Der eksamineres i et læst og et ulæst Forfattersted, og der proves i Tilknytning hertil i Grammatik og Realdisciplinerne. Karakterer. Der gives 3 Karakterer, nemlig for: 1) sproglig Kundskab, hvilken Karakter regnes dobbelt; 2) Forfatterlæsning; 3) Kundskab i Realia. I Bekendtgørelse af 26. Marts 1901 § 9 tilføjes som andet Punktum: Med Censorernes Billigelse kan den mundtlige Eksamination bort- falde for saadanne Punkter, hvor den skriftlige Prøve skønnes at have oplyst Eksaminandens Standpunkt tilfredsstillende. Nærværende Bekendtgørelse træder i Kraft med Eksamensterminen Sommer 1923. Dog tillades det at indstille sig til Eksamen i Historie efter den hidtil gældende Ordning til og med Eksamensterminen Sommer 1924.« Universitetets Eksaminer. 171 9. Det matematisk=naturvidenskabelige Fakultet. Undervisning i Racehygiejne. (Journ. No. 197/1920.) Under 20. Marts 1920 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes: »I Anledning af de under 1. Behandling i Folketinget af Forslag til Finanslov for Finansaaret 1920—21 af Folketingsmand Vilh. Rasmussen og Undervisningsministeren fremsatte Bemærkninger angaaende Under- visning i Racehygiejne skal Ministeriet, idet man vedlægger de herom handlende Sider af Rigsdagstidende, Sp. 541—42, Sp. 1448 og Sp. 1450, tjenstlig udbede sig d'Herrer Rektors og Professorers Udtalelse med Hen- syn til det saaledes rejste Spørgsmaal.« Foranlediget herved henvendte Konsistorium sig under 7. April til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, som under 24. s. M. fore- slog at nedsætte et Udvalg bestaaende af Universitetslærere under det lægevidenskabelige Fakultet suppleret med et eller to Medlemmer af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets biologiske Faggruppe. Det lægevidenskabelige Fakultet valgte Professorerne Ellermann, Fridericia, Gammeltoft og Wimmer og det matematisk-naturvidenskabe- lige Fakultet valgte Professorerne W. Johannsen og J. Lindhard. I Skrivelse af 13. November 1920 udbad Ministeriet sig en Udtalelse af Konsistorium i Anledning af et Andragende fra den antropologiske Komité om et aarligt Tilskud paa 10,000 Kr. til racebiologiske Undersø- gelser. Under 5. Februar 1921 tilstillede Konsistorium med sin Tilslutning Ministeriet følgende Erklæring afgivet 29. Januar af Udvalget: »Under 16. November har Konsistorium anmodet Udvalget angaa- ende Undervisning i Racehygiejne om at udtale sig om et fra den antro- pologiske Komité under 29. Juni 1920 til Undervisningsministeriet ind- sendt Andragende om et aarligt Tilskud paa 10,000 Kr. til racebiologiske Undersøgelser. I den Anledning skal Udvalget anbefale, at der i 5 Aar bevilges den antropologiske Komité et aarligt Tilskud paa Finansloven af 10,000 Kr. til Fortsættelse af Komitéens Arbejde efter samme Plan som hidtil, altsaa særlig Indsamling af Materiale angaaende den danske Befolk- nings racebiologiske Forhold og Arvelighedsforhold, Ordningen af dette Materiale og Organisationen af Arbejdet med at tilvejebringe yderligere Oplysninger. Naar Komitéen i sit Andragende nævner, at den desuden ønsker at benytte Bevillingen til at uddanne yngre Kræfter, der kan føre dens Ar- bejde videre, maa Udvalget bestemt udtale, at denne videnskabelige Undervisnings-Opgave naturligere og bedre løses ad anden Vej. Man skal herom henvise til Udvalgets samtidig hermed fremsendte Svar paa Konsistoriums Skrivelse af 5. Oktober 1920 angaaende Undervisnings- ministeriets Skrivelse af 20. Marts 1920.« Dette Svar lød som følger: »I Anledning af Hr. Folketingsmand Vilhelm Rasmussens Udtalelser i Folketinget om Oprettelse af et Professorat i Arvelighedsforskning og Raceforbedring (Rigsdagstidende 1919—20 Sp. 541—542 og 1450—1451) og Undervisningsministerens Svar herpaa (ib. Sp. 1448 og 1451) skal det 172 Universitetet 1920—23. Udvalg, som Konsistorium" har nedsat for i Henhold til Undervisnings- ministeriets Skrivelse af 20. Marts 1920 at behandle Sporgsmaalet, ud- tale, at det fuldt ud kan slutte sig til Hr. Folketingsmand Vilhelm Ras- mussens Betoning af Arvelighedsforskningens Betydning og Fremtids- muligheder og i Hovedsagen kan tiltræde det af Folketingsmanden stil- lede Forslag. Den moderne Arvelighedsforskning har mange Sider. De Undersø- gelser, der særlig beskæftiger sig med Sporgsmaal, som har Interesse for Planteavl og Husdyravl, horer naturligt hjemme paa den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og Udvalget er bekendt med, at der allerede er gjort Skridt til, at denne Gren af Arvelighedsforskningen kan dyrkes ved Landbohøjskolen. Som fremhævet af Hr. Folketingsmand Vilhelm Rasmussen beskæf- tiger en anden Retning, og ikke den mindst vigtige, indenfor Arvelig- hedsforskningen sig med Forholdene hos Mennesker og kommer her- igennem ogsaa ind paa Muligheden af en Raceforbedring. Disse Forsk- ninger har allerede givet betydningsfulde Resultater med Hensyn til For- staaelsen af Nedarvningen af Sygdomme; som Eksempler kan nævnes den svenske Forsker Lundborgs Undersøgelser over Arveligheden af visse Nervesygdomme, endvidere Undersøgelser over Arveligheden af en hel Række Ojenlidelser, af Blødersygdommen o. s. v. For at nærme sig Racehygiejnens Formaal og naa frem til prakti- ske Resultater er der for Tiden ingen anden Vej at gaa end med viden- skabelige Metoder at fortsætte Undersøgelserne over Arveligheden af sygelige og abnorme Tilstande hos Mennesker i langt større Udstrækning end tidligere. Disse Undersøgelser maa støtte sig til den eksperimentelle Arvelighedsforsknings Erfaringer, og derved vil efterhaanden blive lagt et Grundlag, som kan gore del muligt at tage sikre Standpunkter over- for eugeniske og racehygiejniske Forslag, — et Grundlag, der endnu ikke kan siges at være til Stede. I Danmark har den antropologiske Komité, hvis Formand som be- kendt er Hr. Politilæge Søren Hansen, gjort Forarbejder til Undersøgel- ser af denne Art og indsamlet et efter Forholdene omfattende Materiale. Med et saadant Arbejde kan Udvalget paa det varmeste sympatisere og mener, at det bor stottes yderligere af Staten, da Arbejdet vil faa sin fulde Betydning, naar det fortsættes gennem kommende Slægtled. Skal der imidlertid skabes Betingelser for et videnskabeligt Forsk- nings- og Undervisningsarbejde angaaende Arvelighedsfænomenerne hos Mennesker, den egentlige Racebiologi, maa Udvalget anse det for nødvendigt, at der oprettes et særligt Professorat i Racebiologi ved Uni- versitetet. Da de racebiologiske Undersøgelser som nævnt for en stor Del vil komme til at beskæftige sig med Nedarvningen af sygelige Til- stande, vil det være naturligt, at Professoratet henlægges under det læge- videnskabelige Fakultet. Udvalget foreslaar derfor Oprettelsen under Universitetets læge- videnskabelige Fakultet af et Professorat i Racebiologi. Til Professoratet maatte knyttes det nødvendige Laboratorium og de fornødne Assistenter. Professoren i Racebiologi burde have nøje Tilknytning til den anlropo- pologiske Komités Arbejde, og det var ønskeligt, om han senere kunde overlage Ledelsen af dette, naar den nuværende Leders Funktionstid op- hører. Universitetets Eksaminer. 173 Imidlertid vil der være Vanskeligheder forbundne med straks at op- rette et saadant Professorat. Det vil for Øjeblikket være umuligt at faa Stillingen besat paa virkelig tilfredsstillende Maade med en Læge, thi ingen dansk Læge har saadanne videnskabelige Forudsætninger dertil eller har beskæftiget sig saa indgaaende med disse Sporgsmaals viden- skabelige Side, at han kan siges at være fuldt kvalificeret til en saadan Stilling. Ved racebiologiske Undersøgelser benyttes ikke alene læge- videnskabelige Metoder, men Arvelighedslæren er allerede blevet en af- grænset Videnskab, der benytter Metoder, statistiske og biologiske, som Medicinerne ikke undervises i under Universitetets nuværende, i og for sig fyldige Lægeuddannelse. Arvelighedsundersøgelserne kan kun ledes af en Mand, der har foretaget selvstændige videnskabelige Studier inden- for de nævnte Omraader. Det vil derfor være af den allerstørste Betydning, om unge Læger, der stræber efter at gore denne Gren af Arvelighedsforskningen til deres Livsopgave, kunde faa Lejlighed til at uddanne sig her i Landet under kyndig Vejledning. Det vilde ogsaa være ønskeligt, om der gaves de medicinske Studenter Lejlighed til at erhverve Kundskaber i Arvelig- hedslære udover de Elementer, der kan blive Lejlighed til f. Eks. ved Undervisningen i almindelig Patologi. Der kræves næppe nærmere Motivering for, at Udvalget vilde anse det for overordentlig heldigt, hvis disse nærmest foreliggende Opgaver overdroges til Professor Dr. W. Johannsen. Ved at være Medlem af den antropologiske Komite er Professor Johannsen desuden — skønt ikke Læge — i Berøring med de Forarbejder til lægevidenskabelig Arvelig - hedsfosrkning, som er foretagne herhjemme. En i Øjeblikket tilfredsstillende Ordning vil derfor efter Udvalgets Mening kunne opnaas, hvis Professor Johannsen blev fritaget for Under- visningen i Plantefysiologi, saaledes at Uddannelsen af særligt interes- serede Læger i Racebiologi og den ovenfor nævnte elementære Under- visning i Arvelighedslære kunde tage sin Begyndelse under Professor Johannsens Ledelse. Professor Johannsen skulde samtidig bibeholde den af ham grundlagte Undervisning i Arvelighedslære for de naturhistoriske Studerende. En Ordning som denne vil kræve, dels at Professor Johannsens nu- værende Undervisningsvirksomhed i Plantefysiologi (i snævrere For- stand) kan bestrides af en kvalificeret Mand, dels at der skaffes Arbejds- plads og særlig Assistance for Professor Johannsens Undersøgelser og Undervisning i Arvelighedslære og Racebiologi. Hvad det første Punkt angaar, mener Udvalget, at en fuldt ud kvali- ficeret Mand findes i Dr. phil. Boysen-Jensen. Angaaende Spørgsmaalet om Lokale og Assistance skal Udvalget ind- skrænke sig til at pege paa den Mulighed, at der paa plantefysiologisk Laboratorium indtil videre stilledes visse Lokaler til Raadighed for Pro- fessor Johannsens Virksomhed. Med Hensyn til Assistance og Annuum vilde et Beløb af indtil 10 å 12,000 Kr. formentlig være tilstrækkeligt i de første Aar. Hele denne Ordning kan selvfølgelig kun være rent midlertidig, idet der som nævnt senere bør oprettes et selvstændigt Professorat i Race- biologi under Universitetets lægevidenskabelige Fakultet. Professoren i 174 Universitetet 1920—23. Racebiologi vil da selvsagt ikke kunne have Laboratorielokaler fælles med Universitetslæreren i Plantefysiologi. Naar de nødvendige Nybyg- ninger af lægevidenskabelige Instituter for Anatomi, Fysiologi, Opera- tionskirurgi og Hygiejne finder Sted, vil det være naturligt, om der sam- tidigt tages Hensyn til Professoratet i Arvelighedslære og skaffes de nød- vendige Lokaler, maaske i Tilknytning til Byggeplanerne for et af de andre lægevidenskabelige Instituter f. Eks. det hygiejniske. Netop en Ordning som den foreslaaede vil være i nøje Tilknytning til Hr. Folketingsmand Vilhelm Rasmussens Udtalelser (jfr. 1. c. Sp. 541 nederst), idet den skaber Muligheden for en gradvis Udvikling og derfor vil være i god Overensstemmelse med, at Videnskaben om Arveligheds- forhold og Raceforbedring endnu er i sin Vorden. Udvalget skal sluttelig meddele, at det til de afsluttende Forhand- linger har tilkaldt medundertegnede Professor Dr. polit. H. Wester- gaard.« 1 Skrivelse af 27. Maj 1921 udbad Konsistorium sig Universitetskvæ- sturens Ytringer med Hensyn til det fremkomne Forslag om Bevilgelsen af 10,000 Kr. til Etablering af Universitetsundervisning i Racebiologi, i hvilken Henseende det oplyste, at det nævnte Beløb tænkes fordelt saa- ledes: Assistance .............................................. c. 5000 Kr. Annuum (til Litteratur, Instrumenter samt Udgifter ved Indsamling af Oplysningsmateriale, Beregningsarbejde og Forsøgsvirksomhed) .............................. c. 5000 Kr. 10,000 Kr. I Anledning heraf udtalte Kvæstor under 1. Juni: For at det kan være muligt herfra at formulere et Forslag til eventuel Bevilling af Beløb som ovenfor antydet under de foreliggende Rammer for Konteringen paa Universitetets Budget, skal man anmode om, at der maa blive givet Kvæ- sturen bestemtere Oplysning om, hvorledes Assistanceforholdene maatte ønskes ordnet. 1 saa Henseende skal man navnlig bede oplyst, om der ønskes oprettet Stillinger, der skal optages paa Normeringslov og i saa Fald hvilke og med hvilken Lønning, eller om Assistancesummen menes at burde søges bevilget paa Finansloven under en eller flere af de nu- værende Udgiftskonti a. 3. b., Honorarer til Tjenestemænd i Henhold til Finansloven, a. 3. c. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd i Henhold til Fi- nansloven, eller a. 3. 4., Medhjælpssummer ved Universitetet, og da efter hvilken nærmere Fordeling. Herved henledes Opmærksomheden paa, at der under de to førstnævnte Konti i indeværende Finansaar er beregnet 30 pCt. Tillæg, hvorfor der maatte gøres Rede for, hvorledes der indenfor den nævnte Sum af 5000 Kr. eventuelt bør sondres mellem et fast Hono- rar og et Tillæg af nævnte Art. Med Hensyn til, at der foreslaas oprettet et Lektorat i Plantefysiologi for et Tidsrum af 5 Aar for Dr. Boysen Jensen med et Honorar af ikke under 2400 Kr. aarlig -f- midlertidig 30 pCt., skal man derhos bede op- lyst, om en saadan Ordning vil faa nogen Indflydelse paa Lonningsudbe- talingen til den paagældende som Eneassistent og om Dr. Boysen Jensens r Universitetets Eksaminer. 175 Overtagelse af den til Lektoratet knyttede Undervisning i det hele udover Udredelsen af Lektorhonoraret vil faa nogen Virkning af økonomisk Be- tydning.« Som Svar herpaa udtalte Konsistorium i Skrivelse af 2. s. M., »at dette Beløb ikke var tænkt som Lønning for en normeret Tjenestemands- stilling, og at det ejheller ønskedes benyttet til faste Honorarer, men der- imod som en Medhjælpssum i egentlig Forstand, hvoraf Vederlag af vekslende Størrelse — uden noget procentmæssigt Tillæg — kunde ydes for Bistandsydelse af forskellig Art. Med Hensyn til det foreslaaede Lek- torat i Plantefysiologi for Dr. Boysen Jensen udtalte det endvidere, at Opretholdelsen af denne midlertidige Stilling ikke vilde faa nogen Ind- flydelse paa Lønningsudbetalingen til Dr. Boysen Jensen som Eneassi- stent ved plantefysiologisk Laboratorium eller i det hele medføre øko- nomiske Konsekvenser udover Udredelsen af Lektorhonoraret. I Skrivelse af 6. Juni udtalte Kvæstor, at man alt under Forudsætning af, at Konsistorium i det hele kunde slutte sig til den fra Udvalget frem- komne Indstilling, vilde foreslaa en Indstilling til Undervisningsmini- steriet om, at der paa Finanslovforslaget for 1922—23 søgtes bevilget under Universitetets Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer ved Uni- versitetet, et Beløb af 5000 Kr. til Assistance ved Universitetets Under- visning i Racebiologi, under Universitetets Udgiftspost g., Til videnskabelige Formaals Fremme, Underkonto 2., Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed, 2400 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til et Lektorat i Plantefysiologi for Dr. Boysen Jensen med midler- tidigt Tillæg, som i Almindelighed maatte blive optaget paa Finans- lovsforslaget, samt under en ny Underkonto til Universitetets Udgiftspost g. Til viden- skabelige Formaals Fremme, et Beløb af 5000 Kr. som Annuum for Uni- versitetets Undervisning i Racebiologi.« Under 7. Juni indstillede Konsistorium i Henhold til Kvæstors Forslag. Den 13. Juni tilskrev Konsistorium Ministeriet som følger: »Paa Finansloven for indeværende Aar er under Universitetets Ud- giftspost b. 2., Den botaniske Have, bevilget et Beløb af 1000 Kr. som 5. Del af en 5-aarig Bevilling paa 1000 Kr. aarlig til Forhøjelse af det under samme Konto opførte Tilskud paa 1500 Kr. til plantefysiologiske Under- søgelser, om hvilket sidste Tilskud man henviser til det i den med Kon- sistoriums Skrivelse af 8. d. M. indsendte Forslag om den botaniske Haves Annuum. Den nævnte 5-aarige Bevilling, der særlig tager Sigte paa Prof. Dr. W. Johannsens Arbejder over Arvelighedssporgsmaal, og som oprindelig indkom paa Finansloven for 1907—08, og senere er blevet for- nyet ved Finansloven for 1912—13 og 1917—18, begge Gange for 5 Aar, udløber saaledes med indeværende Finansaar. Saafremt den det høje Ministerium ved Konsistoriums Skrivelse af 7. d. M. forelagte Sag om Be- villing til Undervisning i Racebiologi og Arvelighedslære nyder Fremme i Overensstemmelse med det med denne Skrivelse fremsendte Forslag, vil en Fornyelse af Bevillingen være ufornøden. Men for det Tilfælde, at de i nævnte Forslag ansøgte Bevillinger ikke bliver optaget paa Finanslov- A 176 Universitetet 1920—23. forslaget for 1922—23, skal man med Bemærkning, at det i saa Fald vil være nødvendigt for Professor Johannsens fortsatte Arbejde paa dette Om- raade, at de heromhandlede 1000 Kr. stadig er til Raadighed for ham, og idet man henviser til den ved de tidligere Fornyelser af Bevillingen givne Motivering af denne, jfr. Rigsdagstid. 1906—07, Till. A. Sp. 1149— 52, 1911—12, Till. A. Sp. 1171—72 og 1916—17, Till. A. Sp. 1409—12, her- ved tillade sig at indstille, at der under Universitetets Udgiftspost b. 2., Den botaniske Have, stilles Forslag om Bevilgelse af 1000 Kr., som 1. Del al en ny 5-aarig Bevilling paa 1000 Kr. aarlig til plantefysiologiske Under- sogelser.« I Skrivelse af 8. Juli anmodede Ministeriet Universitetskvæsturen om paa Budgettet for Finansaaret 1922—23 under Universitetets Udgifts- post b. 2., Den botaniske Have, at ville optage en Bevilling paa 1000 Kr. som 1. Del af en ny 5-aarig Bevilling paa 1000 Kr. aarlig til plantefysio- logiske Undersøgelser, men samtidig i Skrivelse af s. D. meddelte det Konsistorium, at det ikke for Tiden mente at kunne soge en Bevilling til Etablering af en særlig Undervisning i Racehygiejne. Professor W. Johannsen indgav under 14. Januar 1922 følgende An- dragende til Ministeriet: »I Henhold til en d. 5. November 1921 med Hans Ekscellence Under- visningsministeren fort Samtale skal jeg herved tillade mig at henstille, at der (saafremt det ikke nu kan lykkes at gennemføre det af Konsisto- rium under d. 7. Juni f. A. indsendte Forslag om Bevilling af 10,000 Kr. p. a. til Ordning af og Assistance ved en Undervisning m. m. i Race- hygiejne) foruden den foreslaaede Bevilling til et midlertidigt Lektorat i Plantefysiologi foreløbig søges bevilget 5000 Kroner aarligt til indledende Arbejder til Oprettelse af racehygiejnisk Undervisning og Forskning ved Universitetet. Jeg mener, at der ved en saadan Bevilling kan opnaas Grundlæggelse af en Virksomhed i den nævnte Retning, som eventuelt kan blive Ud- gangspunktet for videre Arbejde. Jeg gaar derved ud fra, at der af de 5000 Kr., der tænkes bevilgede (foruden de mig tidligere bevilgede 1000 Kr. p. a.), maa kunne afholdes Udgifter til periodisk Assistance, som vil blive nødvendig, uden at der dog vil kunne være Tale om nogen fast Medhjælper forend en storre Bevilling kan opnaas.« Konsistorium gav dette Forslag sin Tilslutning som en rent midler- tidig Ordning dog med Tilføjelse af, at Forudsætningen for, at Undervis- ningen i Racehygiejne kunde etableres paa denne Maade naturligvis sta- dig var, at det ovennævnte Lektorat i Plantefysiologi blev oprettet. Bevillingen blev optaget paa Finansloven for 1922—23, jfr. Rigsdags- tidende for 1921—22, Till. B., Sp. 1249—50. Under 12. Juli 1922 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det under D. D. havde tilskrevet Universitetskvæsturen saaledes: »Man skal herved tjenstligst anmode Hr. Kvæstoren om at ville udbetale det paa Finansloven for indeværende Finansaar under Univer- sitetets Udgiftspost g. 15., Til indledende Arbejder til Oprettelse af race- hygiejnisk Undervisning og Forskning ved Universitetet, bevilgede Belob stort 5000 Kr. med 2500 Kr. straks, 1250 Kr. d. 1. Oktober d. A. og 1250 Kr. d. 2. Januar n. A. mod Kvittering af Professor ved Universitetet, Dr. phil. W. Johannsen.« Universitetets Eksaminer. 177 Hvilket tjenstligt meddeles d'Hrr. Rektor og Professorer til videre Bekendtgørelse med Henvisning til Deres Skrivelse af 22. f. M., idet til- føjes, at Ministeriet kan bifalde, at det efter Professor Johannsens Skøn nødvendige Beløb af ovennævnte Bevilling anvendes af ham til Rejser i Ind- og Udland. Endelig skal man meddele Professor Johannsen Tilla- delse til i August—September d. A. at foretage Rejser til England, Tysk- land og Sverige for at besøge racehygiejniske Institutter.« Universitetets Aarbog. 23