Første Afsnit. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. I. Universitetet. A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelse. 1. Kontoen „Til videnskabelige Formaals Fremme". Paa Finansloven for 1895—96 blev Universitetets Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals Fremme, delt i to Beløb: 1. Til Ministeriets Disposition og 2. Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øje- med, jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 663—66. Under Henvisning til de i Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 333—34, f. 1897—98 S. 649—50, f. 1898—99 S. 1—2, f. 1899—1900 S. 335—36 og f. 1900—1901 S. 672—73 indeholdte Oplysninger om de i de følgende Finansaar skete Forandringer med Hensyn til de paa Kontoen bevilgede Beløb, bemærkes, at der paa Finansloven for 1900—1901 blev bevilget paa Underkonto 1. 25800 Kr. og paa Underkonto 2. 24000 Kr., ialt 49800 Kr. Ved Finansloven for 1901—1902 blev paa Universitetets Udgiftspost 3 u., Laboratoriet for Histologi og Embryologi, bevilget 1500 Kr.; herved bort- faldt paa Udgiftspost 7. a. 2. 500 Kr. og paa Udgiftspost 7. a. 1. blev til Disposition 400 Kr. Ved Dr. phil. E. Petersens Udnævnelse til Professor bortfaldt 700 Kr. paa Udgiftspost 7. a. 2. og 1300 Kr. blev til Disposition paa Udgiftspost 7. a. 1. og ved Dr. jur. II. Munch-Petersens Udnævnelse til Professor bortfaldt 2000 Kr. paa Udgiftspost 7. a. 2. Ved Finansloven for 1902—1903 blev bevilget, at de af Dr. Muncli-Petersen oppebaarne 2000 Kr. optoges som Honorar til Dr. jur. L. A. Grundtvig, at Beløbet paa 7. a. 2. forøgedes med 1200 Kr. til Cand. mag. M. Knudsen, saaledes at lian tillige fik 400 Kr. af det paa 7. a. 1. disponible Beløb, 1700 Kr., Universitetets Aarbog. aa 364 Universitetet 1902—1903. medens Resten tillagdes Dr. phil. Jul. Chr. Petersen. Ved Finansloven for 1903—1904 blev bevilget, at Dr. phil. Holger Pedersen ansattes sorn Professor extraord. i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab og at det ved Dr. jur. Grundtvigs Udnævnelse til Professor ledigblevne Beløb tillagdes Dr. jur. H. Federspiel, jfr. i det følgende S. 428 og 435. Det Dr. R. S. Bergh tillagte Beløb er ved hans Fratræden fra Universi- tetet den 1ste Oktober 1903 blevet til Disposition; 6C0 Kr. heraf ere til- lagte Cand. mag. Ravn for Forelæsninger over Geologi, til Erstatning for de til Assistance for Professoren i Mineralogi og Geologi tillagte 1200 Kr.. der ere bortfaldne ved Ansættelsen af en Hjælpedocent i Mineralogi og Krystallografi ved polyteknisk Læreanstalt. Ved Finansloven for 1904— 1905 er bevilget 2000 Kr. til en statsvidenskabelig Docent. Beløbene paa Udgiftspost 7. a. ere derefter fordelte saaledes: Af den til Ifølge særlig Personer eller Øjemed: Ministeriets Bevilling til Disposition bestemte lait. værende Personer Lønninger: Sum. eller Øjemed. Kr. Kr. Kr. Prof. extraord., Dr. med. Julius Petersen. 1200 3600 4800 — , Dr. phil. Cl. Wilkens .... 2400 1800 4200 — , Dr. phil. F. Jonsson..... 3200 1000 4200 — , Dr. phil. Holger Pedersen » 3600 3600 Honorarer: Dr. phil. O. Siesbye.................... 2700 300 3000 Professor, Dr. phil. Yald. Schmidt....... 1300 1200 2500 Dr. phil. A. Lehmann.................. 1200 1400 2600 Dr. phil. A. B. Drachmann............. 200 2800 3000 Dr. med. H. A. Nielsen................. 1200 » . 1200 Dr. phil. A. M. Hansen................. 2000 55 2000 Dr. phil. V. Vedel..................... 2000 55 2000 Dr. phil. L. J. Kolderup Rosenvinge ..... 1300 700 2000 Dr. phil. A. Hammerich................ 200 1800 2000 Dr. phil. A. Olrik...................... 1200 800 2000 Dr. phil. J. E. Østrup.................. 2000 2000 Mag. art. V. Dahlerup.................. r 2000 2000 Dr. phil. Edv. Lehmann................ 2000 2000 Cand. mag. M. Knudsen................ 400 1200 1600 Dr. phil. Jul. Chr. Petersen............. 1300 55 1300 Dr. jur. H. Federspiel.................. » 2000 2000 Dr. jur. E. Einarsen................... 2000 2000 Cand. mag. J. P. J. Ravn.............. 600 55 600 Til Disposition......................... 1400 55 1400 lait... 25800 28200 54000 *) *) De paa Finansloven for 1903—1904 bevilgede Honorarer å '2000 Kr. til 2 tlieo- logiske og 1 juridisk Docent ere opførte paa Universitetets Honorarkonto, Udgiftspost 1. e. *) De paa Finansloven for 1903—1904 bevilgede Honorarer å '2000 Kr. til 2 tlieo- logiske og 1 juridisk Docent ere opførte paa Universitetets Honorarkonto, Udgiftspost 1. e. Bestyrelse. 365 2. Kgl. Resolution af 6te September 1902 angaaende Universitetets almindelige Myndigheder m. m. I Aarene 1899 og 1900 var man i Universitetskredse kommen ind paa Tanken om i Praxis stærkere at hævde Lærerforsamlingens Myndig- lied ved at bruge den mere end hidtil. Af stor Betydning var Professor, Dr. Kr. Erslevs i 1900 udgivne Skrift om den akademiske Lærerforsamling. Denne, som i September 1898 havde nedsat et staaende Udvalg for folkelig Universitetsundervisning, der ved Bevillinger anerkjendtes af Regeringen, jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 85—88, diskuterede navnlig paa en extraordinær Lærerforsamling i Juni 1900 en Del vigtige Punkter: om man burde føre de Penge, som bevilgedes til Folkeuniversitetsudvalgets egen Administration, over paa Universitetets eget Budget, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 673—75, om en Telefon paa Universitetet, midlertidig Besættelse af den ved Professor, Dr. jur. W. Scharlings Udnævnelse til Finansminister ledigblevne Plads i Konsistorium og om særlig Bevilling til Universitetslærerers Rejser, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 677 — 79. Endvidere blev i December 1900 til at underkaste Lærerforsamlingens Forretningsorden et Gjennemsyn og eventuelt stille Forslag til Ændringer i denne nedsat et Udvalg, bestaaende af Universi- tetets daværende Rektor, Professor, Dr. phil. Thiele, Referendarius con- sistorii, Professor, Dr. jur. Deuntzer og Professorerne, Dr. med. Bohr, Dr. phil. Erslev, Jacobsen, Dr. jur. Lassen og Dr. jur. Torp. Det af Ud- valget udarbejdede Forslag blev forelagt Lærerforsamlingen og væsentlig forhandlet til Ende i dens Møder i Marts og Maj 1901, men den endelige Vedtagelse blev paa sidstnævnte Møde udsat. Endelig anmodede Professor, Dr. jur. V. Bentzon i Skrivelse af 14de September 1901 Universitetets Rektor om som et Punkt paa Dagsordenen for Lærerforsamlingens Møde i Oktober s. A. at optage følgende: Ned- sættelse af et Udvalg paa ni Medlemmer til at udarbejde et Forslag om en Omdannelse af Universitetets centrale Myndigheder. Professor Bentzon bemærkede i sin Skrivelse følgende: „Som et Grundlag for Forhandlin- gerne om et saadant Udvalgs Nedsættelse beder jeg om, at følgende Plan for Hovedtrækkene i en ny Ordning maa ledsage Indbydelsen til Mødet: 1) Konsistoriums Medlemstal bliver 16 som hidtil. De fem ere De- kanerne for deres Funktionstid, der som Regel — ved at Dekanus gjen- vælges én Gang - søges bragt op til to Aar i alle Fakulteter. Bliver en Konsistorialis Dekan, vedbliver Prodekanen at have Sæde i Konsistorium under den førstnævntes Dekanat. De elleve øvrige vælges af og blandt Lærerforsamlingens Medlemmer paa fire Aar. Hvert fjerde Aar vælges fem, én ud af hvert Fakultet. Hvert fjerde Aar — to Aar efter at der sidst valgtes fem — vælges sex, frit blandt alle Medlemmer. Disse sex vælges ved Forholdstalsvalg. Afgaar nogen af de elleve i Valgperioden, vælges en i hans Sted for Resten af hans Funktionstid. De valgte kunne gjenvælges, dog ikke mere end to Gange i Træk, altsaa ialt paa 12 Aar, idet han derpaa i fire Aar ikke er valgbar. 44* Universitetet 1902—1903. De nuværende Alderspladser besættes saaledes ikke, efterliaanden som de blive ledige. Desuden staar det enhver Indehaver af en Alders- plads aabent at fratræde denne, naar han "er fyldt 65 Aar. Fra samme Tidspunkt (hans fyldte 65 Aar) betragtes hans Plads som overtallig, saa- ledes at Konsistorium ved Valg bringes til at have 16 Medlemmer foruden disse overtallige. I Tiden indtil det fulde Antal kan komme paa Valg, bør af de til bestemt Fakultet bundne fem Pladser kun saadanne besættes, hvis Fakultet ikke mere har nogen Repræsentant blandt de ikke overtal- lige Indehavere af Aldersplads. 2) Rektor vælges blandt nuværende og tidligere Medlemmer af Kon- sistorium — altsaa ogsaa blandt et Antal tidligere Dekaner. Rektor vælges paa to Aar og kan ikke gjenvælges umiddelbart derefter. 3) Konsistorium afgjør ligesom hidtil alle administrative Sager, alt- saa alle dem, med Hensyn til hvilke Universitetet selv har besluttende Myndighed. I alle andre Sager (Betænkningssager) kan Konsistorium udtale Uni- versitetets Meninger og Ønsker. Dog kan enhver saadan Sag ogsaa bringes for den akademiske Lærerforsamling, der da fatter den endelige Beslutning om, hvad Universitetets Betænkning skal gaa ud paa. Der sættes en Frist for en saadan Appel til Lærerforsamlingen, en Appel, der kan besluttes enten af Rektor, eller af tre Konsistorialer eller af tolv Medlemmer af Lærerforsamlingen. Det bestemmes i den kgl. Resolution (eller Lov), hvorved Omordnin- gen gjennemføres, at det hævdvundne Udtryk for Ministeriets Skrivelsers Adresse, „til Rektor og Professores", for Fremtiden opfattes saaledes, at Skrivelsen er stilet til Universitetet, medens der ikke af Ministeriet kan skrives særlig til Konsistorium eller til Lærerforsamlingen, hvorved disse „høres"; det bør bero paa Universitetets konkrete Brug af dets Forfatning, om Svaret, der udtrykker Universitetets Mening, skal komme fra det større eller det mindre Raad". Forslaget blev i Skrivelse af 16de s. M. til Universitetets Rektor til- traadt af Professorerne, Dr. Kr. Erslev, Dr. J. A. Fridericia, Dr. C. J. Salomonsen, J. 0. Jacobsen, Dr. Th. Rovsing, Dr. H. Høffding, Dr. E. Warming, Dr. L. Wimmer, Dr. H. G. Zeuthen og Dr. Jul. Lassen med følgende Bemærkninger: „Angaaende Professor Bentzons Plan for Hoved- trækkene i en ny Ordning formene vi, at denne peger rigtig hen paa saa- danne Punkter, som bør gjøres til G jenstand for Forhandlingerne om den tilsigtede Omdannelse, og derfor tillade vi os at anmode Drs. Magnificence om forud for Oktobermødet at ville omsende til Lærerforsamlingens Med- lemmer Aftryk saavel af Professor Bentzons som af nærværende Skrivelse. Overfor den af Professor Bentzon foreslaaede Plans Indhold forbeholde vi os derimod vor Stilling til de senere Forhandlinger". Paa Lærerforsamlingens Mode den 17de Oktober 1901 motiverede Professor, Dr. Bentzon sit Forslag, de fleste sluttede sig til det, dog frem- satte flere Medlemmer Betænkeligheder ved Dekanernes Indtræden i Kon- sistorium. Det vedtoges at nedsætte et Udvalg, men Valget udsattes til et følgende Lærermøde. Bestyrelse. 367 Til Lærermødet den 31te Oktober 1901 blev der stillet Forslag om at vælge et Udvalg paa 11 Medlemmer. Dette Forslag blev vedtaget og følgende valgtes: Professorerne, Dr. Bentzon, Dr. Erslev, Jacobsen, Dr. Lassen, Dr. Salomonsen, Dr. Warming og Dr. Wimmer, alle med 33 Stem- mer, Professor, Dr. Zeuthen med 32, Professor, Dr. Rovsing med 30, Pro- fessor, Dr. Madsen med 26 og Professor, Dr. Høffding med 23 Stemmer. Derefter havde Professor, Dr. Steenstrup 11 Stemmer og 6 faldt spredte. Om det i December 1900 nedsatte Udvalg angaaende Lærerforsamlingens Forretningsorden udtalte Rektor uimodsagt, „at Forudsætningen vel var, at denne Sag nu ogsaa henhører under det nye Udvalg". Umiddelbart efter Mødet sammentraadte Udvalget for første Gang. Professor, Dr. Wimmer valgtes til Formand og det overdroges Professor, Dr. Bentzon at udarbejde Motiver til hans Plan. Under 9de November 1901 sendte Professor, Dr. Bentzon Udvalget følgende Motiver: I Henhold til Udvalgets Beslutning i dets konstituerende Møde d. 31te f. M. skal undertegnede, Professor, Dr. jur. Viggo Bentzon, herved frem- stille Motiverne til den Plan for Hovedtrækkene i en Reform af Universi- tetets centrale Myndigheder, som tilstilledes Rector magnificus d. 14de September d. A. Der er tillige taget noget Hensyn til Bemærkninger, faldne under de hidtil plejede Forhandlinger. Planen slutter sig i det væsentlige til den af Professor Wimmer i 1885 udviklede, og dens Moti- vering støtter sig til de Oplysninger og Betragtninger, som ere fremsatte i Professor Erslevs Skrift: Den akademiske Lærerforsamling, en historisk Fremstilling, 1900. Planens Øjemed er et dobbelt: Til den ene Side vil den fastholde og yderligere befæste det, som var Grundtanken i Resolution af 1ste September 1850, at give samtlige faste Universitetslærere den afgj ørende Indflydelse paa Universitetets Styrelse, som ligger i, at deres Forsamling kan udtrykke Universitetets endelige Mening og Ønsker om alle de Sager, som Overbestyrelsen afgj ør, hvor Universitetets Myndighed altsaa kun er en indstillende. Der er al Grund til, at den højeste Universitetsinstans i denne Retning er ordnet saa „demokratisk" som muligt. Thi vor Forsamling bestaar af Mænd, der have en saadan Uddannelse og gjennemsnitlig Udvikling, at der ingen Fare er for umodne eller overilede Beslutninger, og ingensomhelst Grund til at skabe et særligt Værn om de konservative Interesser. Til den anden Side gaar Reformplanen ud paa at fjerne Kilden til et vist Modsætningsforhold mellem et Flertal i Konsistorium og et Flertal i Lærerforsamlingen, et Forhold, som gjentagende har været en Kjends- gjerning, og som under den nuværende Ordning altid vil være en Fare for Freden blandt Lærerne og for den Indflydelse paa Overbestyrelsens Af- gj øreise, som Universitetet har den største Interesse i at bevare. Dette sidste Øjemed søges nu ikke naaet ved en nøjere Bestemmelse og Afgrænsning af Konsistoriums Myndighed i Forhold til Lærerforsam- lingens. Om ingen Gruppe af de Sager, hvori Universitetet kan gjøre Indstilling til Overbestyrelsen, er det praktisk muligt at udsondre den — vigtigere — Del, som Lærerforsamlingen skulde afgjøre. Den rette Løs- ning er paa dette Punkt den nugjældende, at Lærerforsamlingen han gribe 3(58 Universitetet 1902—1903. ind, hvor den vil, men at Konsistorium kan handle i dens Sted, naar dette ikke sker (jfr. herom nærmere nedenfor). Modsætningsforholdet kan og hør derimod fjernes gjennem en for- andret Sammensætning af Konsistorium, hvorved dette kan blive et til- nærmelsesvis tro Udtryk for de i Lærerforsamlingen raadende Opfattelser; dette opnaas ved, at de fleste af Pladserne besættes ved Valg af Lærer- forsamlingen. Konsistorium har jo nu en dobbelt Virksomhed. Dels afgjør det de administrative Sager, dem, hvori Universitetet har besluttende Myndighed. Dels kan det, naar Lærerforsamlingen holder sig passiv, bestemme Uni- versitetets Stilling i alle Betænkningssager. I saa Henseende har det altid været Gjennemgangsleddet mellem det enkelte Fakultet og Ministeriet, og det har ligeledes ved alle Sager, der angik Universitetets almindelige An- liggender, faktisk været det kontinuerligt virkende Organ for Udtalelser fra Universitetet. Til begge Øjemed kræves de samme Egenskaber hos Medlemmerne: Forstaaelse af Universitetets Forhold og Tarv samt almin- delig Forretningsdygtighed. Medlemmerne have aldeles overvejende været de ældste af Lærerne, idet ikke blot de 11 af de 16 vare de ældste i Fakulteterne, men de sidste 5 faktisk ere valgte blandt. de ældre, og de valgte desuden, da Omvalg altid skete, hyppigst blev de ældste efter de 11. At nu i 1850 over to Trediedele af Medlemmerne fik Aldersplads, og at Lærerforsamlingen saa- ledes kun tik en meget betinget Indflydelse paa Konsistoriums Sammen- sætning, har sikkert — bortset fra de historiske Forhold — været begrundet i, at man paa denne Maade gav hvert Fakultet en passende Repræsen- tation, at enhver Lærer havde Udsigt til en Gang at komme til at deltage i Universitetets Administration, at dette naaedes, uden at der toges konkret Beslutning, hvorved den ene blev foretrukket for den anden, og at Kjend- skabet til Universitetes Forhold jo steg med Ancienneteten. Disse Grunde ere imidlertid ikke tilstrækkelige til at forsvare Alderspladsers Bibeholdelse overfor de Indvendinger, der kunne rejses derimod: Alderspladserne niuliggjøre for det første selvfølgelig det omtalte Mod- sætningsforhold til Lærerforsamlingen, ja de gjøre det sandsynligt, at det maa indtræde; mindre under Forhold, hvor som nu Lærernes Gjennem- snitsalder er lav, mere hvor der findes mange Lærere af høj Alder. Thi ere Konsistorialerne af en betydelig højere Gjennemsnitsalder end Lærer- forsamlingens øvrige Medlemmer, ville de første have den noget ældre Generations Meninger og ville i det hele tage mere konservativt paa Sagerne. Desuden ville Indehaverne af Aldersplads ikke saaledes som de valgte Medlemmer føle sig som Medlemmer af et Udvalg af Lærerforsam- lingen. Hertil kommer for det andet, dels at Indehaveren af Aldersplads undertiden bliver saa gammel, før han gaar af som Professor, at lian ikke ved Siden af Professoratet kan gjøre tilstrækkelig Fyldest som Konsistorial, dels at Repræsentationen af et Fakultet som f. Ex. det filosofiske kan blive meget ensidig f. Ex. lutter Sprogmænd eller Historikere, dels endelig at en Lærer kan være fortrinlig som saadan, men mangle Forretnings- Bestyrelse. 369 dygtighed eller have personlige Egenskaber, der gjøre ham uskikket til Medlem af en administrerende Forsamling. Nogle af de omtalte Mangler vilde formindskes ved at indskrænke Alderspladsernes Tal; men i Hovedsagen vilde Indvendingerne staa ved Magt. Og tilmed vilde det næppe være muligt, hvis man vilde have f. Ex. 5 Alderspladser, at give dem til andre end den ældste i hvert Fakultet; men Alderens Vanskelighed kom derved kun frem i forøget Grad. Ad Flanens enkelte Led. „Konsistoriums Medlemstal bliver 16 som hidtil." Konsistoriums Medlemstal maatte forøges betydeligt, hvis man vilde vende tilbage til det Forhold, der i 1850 bestod mellem Antallet af Lærer- forsamlingens Medlemmer og af Konsistorialerne. For at gjøre dette, kunde Forretningernes Stigen tale. Det vil sikkert ogsaa være rigtigt at forøge Tallet i den Tid der gaar, medens der i Konsistorium endnu findes Al- dersmedlemmer efter den nugjældende Ordning (jfr. herom nedenfor). At formindske Antallet af Konsistorialer vilde vel give Konsistorium en lettere Forretningsgang og maaske større Handlekraft. Men det vilde let gjøre Arbejdet for den enkelte Konsistorial for stort. Overfor den forøgede Indflydelse, som den enkelte Konsistorial derved fik, kunde Lærer- forsamlingen maaske fristes til at gjøre sin Magt stærkere eller hyppigere gjældende end praktisk heldigt; og Konsistorium vilde kunne faa altfor stærkt skiftende Medlemmer. Herefter ses der ikke at være tilstrækkelig Grund til at fravige det nuværende Tal. „De fem ere Dekanerne for deres Funktionstid, der som Regel — ved at Dekanus gjenvælges én Gang — søges bragt op til to Aar i alle Fa- kulteter." Imod denne Ordning kan indvendes, at navnlig naar Dekanatet er ét-aarigt, men ogsaa naar det er to- eller endog tre-aarigt, tilføres der Konsistorium Medlemmer, der vexle for hyppigt, saa at de ikke ere til- strækkelig inde i Forretningerne, og Medlemsbestanden bliver for lidet stabil. Hertil er dog at bemærke, at naar blot ikke alle de andre Pladsers Besættelse ved Valg medfører for stor Instabilitet (hvorom nedenfor), vil det ikke gjøre Skade, at disse fem skifte. Og naar Dekanatet er to-aarigt, ville Dekanerne i største Delen af deres Funktionstid have tilstrækkelig Forstaaelse af Forretningerne i Konsistorium. Men selv om der ogsaa i disse Retninger er visse Mangler, opvejes de rigeligt af Ordningens For- dele. Fakultetet faar igjennem sin Dekan det naturlige Bindeled med Konsistorium. I alle Sager, Fakultetet vedrørende, faar Dekanen, der fra Sagens Behandling i Fakultetet er særlig inde i den, den Opgave at frem- stille Fakultetets Anskuelser — om end han selvfølgelig stemmer efter egen Overbevisning. Ikke mindre vigtigt er det, at paa denne Maade efterhaanden en stor Mængde Lærere, som ikke endnu ere blevne eller som aldrig blive valgte Medlemnier af Konsistorium, faa Indblik i Kon- sistoriums Forretningsgang og herskende Tendenser. Endelig faar man paa denne Maade en passende vid Kreds af Rektor-Æmner. Det er ogsaa nyttigt for Fakulteterne, at Dekanatet gjennemgaaende 370 Universitetet 1902--1903. bliver (mindst) to-aarigt. Og skulde det, at Dekanus indtræder i Kon- sistorium, faa Indflydelse paa, hvem der vælges til Dekan, var dette kun en Fordel. „De elleve øvrige vælges af og blandt Lærerforsamlingens Medlemmer paa fire Aar." Denne Ordning er, som berørt ovenfor, det vigtigste i Reformen. Thi Lærerforsamlingen kan vælge dem, som den anser for de dygtigste til dette Hverv. Og Lærerforsamlingen har det i sin Haand at sørge for, at der ikke opstaar en mere varig eller principiel Modsætning mellem de to Forsamlingers Flertal. Vilde man indvende, at det kunde hænde, at Lærerforsamlingen lod Medlemmerne skifte for hurtigt, saaledes at Kon- sistorium fik for ringe Stabilitet, eller at Medlemmerne valgtes efter deres Meninger om en enkelt Sag eller endog efter uvedkommende Hensyn, er dertil at bemærke, at dette selvfølgelig kan ske, men ogsaa kun under ganske exceptionelle eller helt usandsynlige Forhold. Thi efter hidtidig Erfaring og ifølge de kollegiale Forhold kan man med stor Sikkerhed paaregne, saavel at det som oftest vil blive de ældre, der vælges, som at der vil herske en overordentlig Tilbøjelighed til at gjenvælge saa ofte som muligt. „Hvert fjerde Aar vælges fem, én ud af hvert Fakultet." Repræsentationen af det enkelte Fakultet — hvilket det er nødven- digt at sikre, særlig de mindre Fakulteter — sker dels gjennem Dekanen, dels ved den her nævnte Foranstaltning. Det filosofiske Fakultet kan sikre sig Erstatning for den nu bestaaende 3die Aldersplads gjennem dets Ind- flydelse paa Valgene af de sex frie Medlemmer. Den Tanke er fremsat, at hvert Fakultet selv valgte sin Repræsen- tant. Herfor taler, at Fakultetet har visse særlige Forudsætninger for at udpege den mest egnede. Naar det dog foreslaas, at Lærerforsamlingen vælger ogsaa disse fem, er det gjort, dels for at styrke den Indflydelse, Lærerforsamlingen formentlig bør have paa Konsistoriums Sammensætning, bl. a. fordi man da udnytter alle Lærernes Skjøn over Vedkommendes Egnethed som Konsistorial, dels for at undgaa den Fare, som ofte vil være nærliggende ved Fakultetets Valg, at man vil føle sig trykket ved at vælge andre end den ældste. Maaske kunde man lade Fakultetet holde et Slags Prøvevalg, der meddeltes Lærerforsamlingen, og hvis Udfald selv- følgelig, navnlig hvor ikke to havde faaet omtrent lige mange Stemmer, stærkt vilde paavirke Lærerforsamlingens Valg. „Hvert fjerde Aar — to Aar efter at der sidst valgtes fem — vælges sex, frit blandt alle Medlemmer. Disse sex vælges ved Forholdstalsvalg." At Valgperioden gjøres kort, styrker Lærerforsamlingens Indflydelse og fremhæver stærkere Konsistoriums Egenskab af et Udvalg. Det var derfor maaske rigtigere at sætte Perioden for de sex til kun to Aar. Der bør vælges mange paa én Gang, dels fordi den Tendens til ube- tinget Gjenvalg, som formentlig altid vil herske, da bliver betydelig mindre, eftersom det personlige Hensyn, som fører til Gjenvalg, virker langt stærkere, naar kun en enkelt eller faa komme paa Valg ad Gangen, dels fordi Medlemmernes Interesse for og Arbejde med Valget er størst, naar Bestyrelse. 371 der vælges flest ad Gangen. Endelig muliggjør den foreslaaede Ordning Anvendelsen af Forholdstalsvalg, hvilket er en Retfærdighedsf ordring fra Minoriteternes Side. Desværre forbyder de tekniske Vanskeligheder at be- nytte Forholdstalsvalg ved de til Fakulteterne bundne Valg. „De valgte kunne gjenvælges, dog ikke mere end to Gange i Træk, altsaa ialt paa 12 Aar, idet han derpaa i fire Aar ikke er valgbar." Hvis Tendensen til Gjenvalg viser sig at være meget stærk, bliver der Trang til en Regel, som dels fremtvinger nogen Skiften af Konsi- storiums Medlemmer — bortset fra den, som Afgang fra Universitetet medfører — og dels giver et Middel til at lade saadanne Professorer ud- træde, hvis Alder hindrer dem i fyldestgjørende at bestride mere end deres Lærergjerning. I sidste Henseende kan det ventes, at riaar en saadan Kollegas Gjenvalg kom paa Tale, efter at han havde været ude af Konsi- storium i fire Aar, vilde man kun sætte ham ind igjen, hvis Universitetet virkelig var tjent dermed. Helt befriet for Trykket af de personlige Hensyn blev Lærerforsam- lingen ganske vist kun, naar der sattes en Aldersgrænse for Konsistori- alerne. Men om end en saadan mekanisk Regel vilde have sine Fortrin og gjennemsnitlig virke heldigt, vilde den dog undertiden berøve Konsi- storium en særlig fortrinlig og prøvet Arbejdskraft, medens den foreslaaede Regel kun holder en saadan udenfor Konsistorium i 4 Aar, i hvilket Tids- rum Vedkommende endog meget vel kunde beholde saadanne Tillidshverv som Eforater og møde i Konsistorium, naar Sager Eforatet vedrørende kom for, se Erslev 1. c. S. 22. Hvad angaar det sidste Stykke af Planens Nr. 1 (fra ,,De nuværende Alderspladser besættes saaledes ikke" etc.), drejer det sig her om Over- gangsbestemmelserne. Tanken var, at de nuværende Indehavere af Alders- plads skulde forblive i Konsistorium, saa længe de sad i Embedet. For at dog ikke den nye Ordnings Gjennemføreise — saaledes som det efter de nuværende Konsistorialers Alder kunde ventes — skulde vare altfor mange Aar, er det foreslaaet, at den Indehaver, som fyldte 65 Aar, i den For- stand regnedes som overtallig, at der valgtes en til ind i Konsistorium. Naar det siges, at den 65-aarige kan fratræde sin Plads, er det, fordi Hovedreglen maa blive, at enhver, som ikke har særegne Undskyldnings- grunde, ligesom nu bør være pligtig at tage mod Valg, (den Regel bør da ogsaa udtales, at Lærerforsamlingens Medlemmer ere pligtige at give Møde i Lærerforsamlingen). Men det var ikke rigtig at binde de nuværende Indehavere af Aldersplads udover en vis Grænse. Det kunde jo ogsaa tænkes, at en saadan Konsistorial for at lette den nye Ordnings Gjennem- førelse vilde ønske at opgive sin Aldersplads (maaske med den Tanke en Gang at blive valgt); og derfor burde det maaske bestemmes, at Inde- haverne af Aldersplads havde Ret til at fratræde allerede fra et tidligere Tidspunkt. Det beror jo overhovedet paa et Skjøn, hvor hurtigt man vil lade Valgene efter den nye Ordning foregaa i fuldt Omfang. Som berørt ovenfor vilde det i alle Fald være det rette i Overgangstiden at have nogle flere Konsistorialer end 16, for at bøde paa den Nedgang i Stabili- teten, som Overgangen maa medføre. Universitetets Aarbog. 45 372 "Universitetet 1902—1903. „2) Rektor vælges blandt nuværende og tidligere Medlemmer af Kon- sistorium — altsaa ogsaa blandt et Antal tidligere Dekaner. Rektor vælges paa to Aar og kan ikke gjenvælges umiddelbart derefter." Det har været følt som et Savn, at man ikke kunde vælge en særlig fremragende Videnskabsmand til Rektor, uden forinden at have valgt ham ind i Konsistorium, til hvis egentlige Arbejde andre maaske var betydelig bedre egnede. Forslaget afhjælper dette tilstrækkeligt, og man fastholder dog den Regel ikke at lade en Mand være Konsistoriums Formand, som ikke forinden har siddet i Konsistorium. Hvorvidt Rektoratet bør være to-aarigt, kan vel altid omtvistes. Vil man tilstræbe dette, er det, som Erfaringen viser, ikke nok at aabne Ad- gang til Gjenvalg, saaledes som efter de nugjældende Regler. Blev Rektoratet to-aarigt, maatte der bl. a. vedtages andre Regler for Af- fattelsen af Festskriftet til Kongens Fødselsdag. Fordelene ved det længere Rektorat ere disse: Rektors Indflydelse paa Universitetsforlioldene bliver større; ønsker han at tage Initiativet til en vigtigere Sags Gjennemføreise, har han større Udsigt end nu til at faa den ført til Ende som Rektor. Idet Kredsen af de valgbare udvides og kun halvt saa mange som nu bliver Rektorer i et givet Tidsrum, kan det ojmaas, at kun de mere fremragende blandt Lærerne faa denne Post; og man undgaar den nuværende faktiske Ordning, hvor Rektoratet gaar paa Tur mellem Fakulteter og Konsistorialer, saaledes at Afvigelser fra Ordenen let maa føles som en Forbigaaelse af Fakultet eller Person. Endelig kan det paa dette Sted fremhæves, at der vistnok bør gives en Regel om Referendarius consistorii af omtrent følgende Ind- hold: Referendaren er den yngste blandt Juristerne i Konsistorium, som opfylder den Betingelse at være gjenvalgt én Gang efter at have siddet i fire Aar som valgt Medlem af Konsistorium. Man bør nemlig bevare den Regel, der tager Arbejdet som Referendar fra den ældre Jurist; Referendaren bør ikke blive for gammel i Gaarde; medens man paa den anden Side først da lader den yngre træde til, naar han har lært Konsistoriums Arbejde godt at kjende, og naar han har været paa Valg under Forhold, hvor Lærerforsamlingen skal afgjøre, om han nu bøi beklæde denne vigtige Plads. Ad Planens Nr. 3. Som omtalt ovenfor synes der ikke at være Grund til at gjøre væsentlige Ændringer i de gjældende Regler om Konsistoriums og Lærer- forsamlingens Kompetence: Kun bør disse udtales noget bestemtere. Det var en Hovedfejl ved Resolution af 1850, at den angav Lærerforsamlingens Myndighed i nogle almindelige Vendinger og bestemte, at Konsistoriums „Stilling og Forretningskreds bliver den samme som hidtil, med Und- tagelse af den Forandring, som Indførelsen af den akademiske Lærer- forsamling kan medføre med Hensyn til Afgivelsen af Erklæringer og Meningsytringer" (§ 3 a). Det bør altsaa udtales, at Konsistorium ubetinget afgjør alle de Sager, hvori Universitetet har besluttende Myndighed (jfr. Retsreglernes §§ 10—13). Da Lærerforsamlingen faar den overvejende Indflydelse paa Bestyrelse. 373 Konsistoriums Sammensætning, kan dette ikke rumme nogensomhelst Be- tænkelighed. Det bør endvidere bestemmes, at i alle andre Sager (Be- tænkningssager) kan Konsistorium udtale Universitetets Meninger og Ønsker, men at ogsaa Lærerforsamlingen paa ethvert Punkt kan hindre dette ved at tage Sagen i sin Haand. Denne Ordning er foreslaaet af følgende Grunde: Det er ugjørligt at give Konsistorium udelukkende Kompetence i visse mere dagligdags Sager, fordi det ikke ses at være muligt at drage nogen brugbar Grænse mellem saadanne Sager og de vigtigere, som Lærer- forsamlingen maa kunne fatte Beslutning om, naar den, ligesom efter Resol. 1850, skal være den Myndighed, der i Sager af almindeligere Inter- esse for Universitetet udtaler dettes „endelige Mening og Ønsker". Paa den anden Side vilde det være ganske upraktisk, om der droges Grænser for, hvad Konsistorium kan behandle til Ende, hvis Lærerforsamlingen forholder sig passiv. Thi Lærerforsamlingen er saa tungt et Apparat, og det er erfaringsmæssigt saa vanskeligt at fastholde det store Flertal af Medlemmernes Interesse om andet end de vigtigste Sager, at det rette altid vil være, at den Lærerforsamling, som har fuld Tillid til Konsi- storium, under normale Forhold overlader dette de allerfleste Sagers Ordning. Derfor maa der sættes en vis kort Frist for Sagens Indbringelse for Lærerforsamlingen. Det vilde efter det anførte ikke være heldigt at give Regler om, at Lærerforsamlingen skulde holde flere Møder end nu, ej heller at paabyde, at visse Arter af Sager — ved Konsistoriums Foranstaltning — skulde forelægges Lærerforsamlingen, der da besluttede, om den selv vilde be- handle dem eller lade Konsistorium helt eller delvis fremme Sagen paa egen Haand. Thi blev det Praxis, at en saadan Henvisning til Konsi- storium skete i de allerfleste Tilfælde, vilde den formelle Behandling af en Række Sager dels gjøre Møderne lange og besværlige til liden real Nytte, dels virke demoraliserende, fordi en Række Beslutninger da naturlig maatte fattes uden virkelig Undersøgelse af Sagerne. Paa den anden Side bør det tilstræbes, at Lærerforsamlingens Med- lemmer i noget større Omfang end hidtil fæste deres Interesse ved Af- gjøreisen af de vigtigere Sager, dels fordi Forhandlingerne i Lærerfor- samlingen giver Prøvelsen den største Alsidighed og Fylde (en Udtalelse af Madvig i 1850, se Erslev 1. c. S. 19), dels fordi en Mening, som bæres frem af alle Lærernes Forsamling, vil have den største moralske Vægt hos Overbestyrelsen, dels endelig fordi Beskæftigelsen med Sagerne i Lærerforsamlingen først giver dennes enkelte Medlemmer den rette Inter- esse for de Valg af Rektor og Konsistorialer, som Forsamlingen udøver. Det bør derfor gjøres til en Pligt, i alt Fald for Rektor, at paase, at Lærerforsamlingen i almindelige Træk erholder Kundskab om, hvad Konsistorium ønsker sat i Gang. Saadanne Forhaandsmeddelelser have adskillig større Interesse end de „Meddelelser fra Rektor" om det alt passerede, som længe have udgjort det meste af, hvad der skete i Lærer- forsamlingen. Det bør være en Regel, at Lærerforsamlingen anstiller en foreløbig Drøftelse ogsaa af de — vigtigere — Sager, som den mener at kunne overlade til Konsistorium at føre til Ende. 46* 374 Universitetet 1902—1903. Hvad angaar Planens sidste Stykke, skal jeg blot henvise til den Maade, hvorpaa Ministeriet ifjor „hørte" Konsistorium, efter at Lærerfor- samlingens „endelige Mening" om en Sag var expederet uden yderligere Udtalelse af Konsistorium til Ministeriet. Selv om det kunde forventes, at noget saadant ikke vilde ske, naar Universitetets Forfatningsforhold igjennem de nye Regler derom var Ministeriet mere præsente, synes det dog rigtigst at faa det udtrykkeligt udtalt, at Universitetets Forfatning afgjør den Maade, hvorpaa Overbestyrelsen indhenter Universitetets Er- klæring; thi kun da kan man liaabe, at vi med vor blot raadgivende Stilling dog faktisk beholder et vist Selvstyre. Om Maalet naas under Bibeholdelse af det gamle Udtryk „til Rektor og Professorer", er selv- følgelig mere underordnet. — Derefter samledes Udvalget første Gang den 21de November 1901. Medens nogle Medlemmer væsentlig sluttede sig til Professor Bentzons Plan, fremkom der Kritik fra de andres Side: lutter Valg af Lærerfor- samlingen, mindst 10 valgte 'af Fakulteterne, ingen 12 Aars Grænse for Konsistorialer, at Dekanerne ikke blev Konsistorialer, at Konsistorialer gjennem Valg strax skulde blive mindst saa mange som dem ved Alder. Udvalgets andet Møde holdtes den 5te December 1901, hvor der væsentlig diskuteredes de samme Tvistepunkter som forrige Gang. Til Udvalgets 3die Møde den 19de s. M. forelaa en Række Ændrings- forslag. Disse bleve diskuterede og ved den endelige Afstemning vedtoges ■— gjennemgaaende med ringe Flertal — følgende: Dekanernes Indtræden i Konsistorium, at alle Konsistorialer vælges af Lærerforsamlingen og Forholdstalsvalg ved frie Valg. Et Underudvalg nedsattes, sammensat med det for Øje at udjævne de fremkomne Modsætninger samt at gjøre For- slag vedrørende Tal, Periode og Overgangsbestemmelser. Til Medlemmer af Underudvalget valgtes Professorerne Bentzon, Erslev, Jacobsen, Lassen og Warming. Dernæst diskuteredes særlig Spørgs- maalet om toaarige Rektorater, hvilket i det hele havde Stemningen imod sig. Underudvalget overdrog Professorerne Erslev, Bentzon og Lassen at stille et foreløbigt Forslag. Professor Bentzon valgtes til Formand i Underudvalget. Dette Underudvalg udarbejdede i Julen 1901 et Udkast til Resolu- tion om Universitetets almindelige Myndigheder til Afløsning af kgl. Re- solution af 1ste September 1850 samt sendte den 30te December 1901 Udkastet til Udvalgets to andre Medlemmer, Professorerne Jacobsen og Warming. Paa et den 6te Januar 1902 afholdt Møde tiltraadte disse Medlemmer efter lange Forhandlinger Forslaget, idet de dog i sammes Margen lod trykke saadanne Ændringsforslag, som udtrykte Udvalgets Minoritetsstandpunkt. Paa det 4de Udvalgsmøde den 16de Januar 1902 udtalte 10 af Ud- valgets Medlemmer sig for det udarbejdede Forslag. Professor Bentzon valgtes til Udvalgets Ordfører, og det overdroges ham, støttet af Pro- fessorerne Erslev og Jacobsen, at udarbejde Forslag til Motiver. Bestyrelse. 375 Den 31te Januar 1902 vedtoges endelig Forslaget med de udarbejdede Motiver — kun Professor Salomonsen dissentierede. Forslaget blev af Udvalget sendt til Universitetets Rektor og for- handlet den 19de Februar s. A. i Konsistorium, der ikke fremkom med nogen Udtalelse til Lærerforsamlingen. Forslaget var saalydende: Forslag til Resolution om Universitetets almindelige Myndiglieder. § 1. (Resol. 1. Septbr. 1850 § 2 a.) Samtlige ved Universitetet (enten i normerede Pladser eller udenfor dem) fast ansatte Lærere, ligesom ogsaa de, der ere konstituerede i saa- dannes Sted, samt de midlertidig ansatte Lærere, der ere Medlemmer af et Fakultet, danne den akademiske Lærerforsamling. § 2. (Resol. 1850 § 2 a. c. d.) Den akademiske Lærerforsamling sammentræder til Møde regelmæssig fire Grange om Aaret og sammenkaldes desuden af Universitetets Rektor, saa ofte lian finder det ønskeligt, eller det forlanges af Ministeriet, af Konsistorium eller af 12 Medlemmer. Rektor leder Forhandlingerne, over hvilke der føres en Protokol af en af Lærerforsamlingen blandt dens Medlemmer valgt Protokol fører. En Beslutning kan kun fattes, naar mindst Halvdelen af Lærerforsamlingens Medlemmer ere tilstede. Kan Beslutning ikke fattes, fordi Antallet ikke er tilstrækkeligt, fortsættes Mødet efter behørig Indvarsling paa en senere Dag, og Beslutning kan da tages uden Hensyn til de tilstedeværendes Antal. Lærerforsamlingen fastsætter sin egen Forretningsorden. § 3. (Resol. 1850 § 2 b.) Lærerforsamlingen udøver dels Valgret efter de nedenfor herom givne Bestemmelser, dels raadslaar den om Sager, der ere af almindelig Interesse for Universitetet, enten umiddelbart med Hensyn til den viden- skabelige Virksomhed eller med Hensyn til Universitetets, dets Læreres og de Studerendes Stilling og Forhold i andre Henseender, og som enten forelægges af Ministeriet eller Konsistorium (jfr. § 4), eller af Forsam- lingen selv tages under Overvejelse. Dens Erklæringer og Andragender om slige Sager betragtes som det endelige Udtryk for Universitetets Mening og Ønsker. Gaar Lærerforsamlingens Beslutning ud paa en Hen- vendelse til Ministeriet eller andre, fremsendes den af Rektor i Forening med Protokolføreren. § 4. (Resol. 1850 § 3 a.) Konsistorium afgjør som hidtil de Sager, i hvilke Universitetet har besluttende Myndighed. I de Sager, hvis Afgjørelse er forbeholdt den overordnede Styrelse, kan Konsistorium afgive Erklæringer og indgive Andragender paa Lærer- forsamlingens Vegne. Naar en Sag af denne Art forhandles i Konsistorium, hvad enten dette selv har rejst den, eller den er indkommet fra Mini- steriet, et Fakultet eller andre, skal den dog forelægges for Lærerforsam- lingen, hvis det forlanges enten af Rektor eller af mindst tre Konsisto- 376 Universitetet 1902—1903. rialer. Forelæggelse bør som Regel ske ved de vigtigere Sager, hvor en særlig alsidig og fyldig Drøftelse er ønskelig. Konsistoriums Protokol og de til Sagerne hørende Dokumenter skulle saa vidt muligt være tilgængelige for Lærerforsamlingens Medlemmer. § 5- Naar Konsistorium overfor en Erklæring eller et Andragende til Ministeriet fra et Fakultets Side har Indvendinger at gjøre, f. Ex. fordi Fakultetsudtalelsen findes at lide af formelle Mangler eller at volde finan- sielle Betænkeligheder eller i det hele at stride imod Universitetets al- mindelige Interesser, sendes den tilbage til Fakultetet med Konsistoriums Bemærkninger; i paatrængende Tilfælde kan dog Referendaren ordne Sagen med Fakultetets Dekan. Dersom Fakultetet ikke kan dele Kon- sistoriums Betragtning, kan det fordre Sagen forelagt Lærerforsamlingen. Under alle Omstændigheder kan Fakultetet fordre sin Udtalelse indsendt til Ministeriet sammen med Konsistoriums eller Lærerforsamlingens Er- klæring i Sagen. § 6. (Resol. 1850 § 3 a, b. l°-3°.) Konsistorium bestaar af 18 eller, hvis Rektor ikke i Forvejen er Konsistorial, af 19 Medlemmer. De 5 ere de fungerende Dekaner eller, naar en Dekan er eller vælges til Konsistorial, den, der af det paagjæl- dende Fakultet vælges i hans Sted. De 13 vælges paa fire Aar af Lærer- forsamlingen blandt dem af dens Medlemmer, der ere Fakultetsmedlemmer, dog at ingen, som inden den paafølgende 15de November fylder 70 Aar, kan vælges, medmindre Ministeriet tillader en Undtagelse fra denne Regel paa et motiveret Andragende derom, vedtaget med tre Fjerdedels Stemmers Flertal af den nærmeste ordentlige Lærerforsamling forud for Valget. De regelmæssige Valg foregaa i Oktober Maaned med to Aars Mellemrum; den ene Gang vælges fem, en ud af hvert Fakultet, den anden Gang de øvrige otte. Disse otte vælges som Regel frit blandt alle de valgbare Medlemmer. Dog kan et Flertal af det theologiske eller af det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Medlemmer fordre, at der først skal vælges et Medlem ud af henholdsvis det ene eller det andet eller begge de nævnte Fakulteter. Medlemmerne af det Fakultet, der saaledes have foranlediget et bundet Valg, deltage ikke i Valget af de øvrige 6 eller 7. Valgene gjælde fra den paafølgende 15de November. De ske med absolut Stemmeflerhed, eller, for saa vidt angaar de ikke til Fakultet bundne Valg, ved Forholdstalsvalg, naar dette begjæres af mindst saa mange af de tilstedeværende Medlemmer, som svare til den foreliggende Valgkvotient. Gjenvalg kan tinde Sted. De nærmere Regler for Valgene fastsættes i Lærerforsamlingens Forretningsorden. § 7. (Resol. 1850 § 3 c.) Afgaar et af Lærerforsamlingen valgt Medlem i Mellemtiden mellem de regelmæssige Valg, vælges i hans Sted et nyt for Resten af hans Funk- tionstid. Dette Valg foregaar i den første ordentlige Lærerforsamling efter Vakancens Indtræden, medmindre Rektor finder Grund til i den Anled- ning at sammenkalde et extraordinært Møde. Indtræde flere Vakancer, Bestyrelse. 377 bliver, clersom en ordentlig Lærerforsamling ikke vil finde Sted inden en Maaned, et extraordinært Møde at sammenkalde til Valg. § 8. (Resol. 1850 § 3 b. 4°.) Undslaar nogen sig for at modtage Valg, og erkjendes hans Und- skyldningsgrunde ikke af Lærerforsamlingen for gyldige, afgjøres Spørgs- maalet af Ministeriet. Det samme gjælder, naar et Medlem ønsker at op- give sit Sæde i Konsistorium. Det staar dog enhver frit for at afslaa Valg, naar han i 12 Aar har været Medlem af Konsistorium. § 9. (Resol. 1850 § 5.), Universitetets Rektor, der som saadan er Medlem af Konsistorium, vælges af Lærerforsamlingen i Oktober Maaned. Valgbar er enhver, der har været Medlem af Konsistorium i mindst to Aar (i Træk eller med Afbrydelser). Valget sker med absolut Stemmeflerhed; de nærmere Regler for Valget fastsættes i Lærerforsamlingens Forretningsorden. Valget gjælder for et Aar. Den afgaaende kan gjenvælges for et Aar, men ikke oftere strax. Undskyldningsgrunde behandles efter Reglerne i § 8. Om Valgets Udfald sker Indberetning til Ministeriet og fra dette til Kongen. § 10. (Resol. 1850 § 7 b.) Den i Konsistorium sidst indvalgte juridiske Professor overtager Stil- lingen som Referendar, naar han vælges anden Gang (§§ G og 7). Afgaar iøvrigt en Referendar fra Konsistorium, eller ønsker han med Konsisto- riums Samtykke at fratræde som saadan, bestemmer dette, hvem der skal fungere som Referendar, indtil et senere indvalgt juridisk Medlem opfylder de ovenfor nævnte Betingelser. I Tilfælde af Forfald varetages Referen- darens Forretninger af Proreferendaren eller af den, hvem Konsistorium vælger dertil. Referendaren har Ret til at undslaa sig for at fungere som Dekan. § 11. (Resol. 1850 § 4 d og 7 a.) Stillingen som Inspector qvæsturæ og som Medlem af Stipendie- bestyrelsen, samt Legateforier, Kirkeværgeposter og deslige Forretninger kan efter Overdragelse af Konsistorium ogsaa varetages af Medlemmer af Lærerforsamlingen, der ikke ere Konsistorialer. § 12. (Resol. 1850 § 4 c.) Konsistorium fastsætter sin egen Forretningsorden. I den saakaldte Professorernes Distributs have alle Konsistoriums Medlemmer Andel. § 13. (Resol. 1850 § G.) Hvert Fakultet vælger selv sin Dekan blandt alle sine Medlemmer. Valget gjælder for et Aar. Gj en valg er tilladt, men ikke forpligtende, førend et andet Medlem har fungeret. Undskyldningsgrunde behandles efter Reglerne i § 8. Valget foregaar snarest muligt efter Rektorvalget. § 14. (Resol. 1850 § 8.) De Bestyrere for Universitetets videnskabelige Instituter og Samlinger 378 Universitetet 1902—1903. saavel som de Eforer for Legater, Kollegier og Kirker, der ikke ere Med- lemmer af Konsistorium, kunne af Rektor tilkaldes til at overvære Konsi- storiums Forhandlinger om Sager, som vedkomme de dem underlagte Stiftelser og Anstalter, ligesom de i saadanne Sager selv kunne fordre sig tilkaldte. De deltage i Sagens Forhandling, dog uden Stemmeret. § 15- Nærværende Resolutions Bestemmelser træde i Stedet for Resol. 1ste September 1850 §§ 2, 3 og 4 c—10. H Overgangsbestemmelser. § 16- Til Lettelse af Gjennemføreisen af de forandrede Regler om Konsi- storiums Sammensætning tillades det Indehaverne af Anciennetetspladser i Konsistorium at opgive deres Sæde, for saa vidt dette sker til 15de No- vember 1902. Ønske de senere at træde tilbage, behandles Sagen efter Reglerne i § 8. De tilbagetrædende Aldersmedlemmer beholde, selv om de ikke maatte blive indvalgte i Konsistorium, deres Rang som Konsistorialer; ligeledes beholde de, for saa vidt Konsistorium ikke træffer anden Be- stemmelse, de i § 11 omtalte Stillinger. Efter 1ste September 1902 sker ingen Indtrædelse efter Anciennetet i Konsistorium. De i Henhold til de hidtil gjældende Regler valgte Konsistorialers Funktionstid forkortes eller forlænges saaledes, at den udløber til 15de November 1904. § 17. I den første Halvdel af September Maaned 1902 bliver der af Rektor at rette en Forespørgsel til Konsistoriums Aldersmedlemmer, om de agte at benytte sig af den dem ved § 16 tillagte Tilbagetrædelsesret. Herefter bestemmes det, hvorledes Antallet af valgte Konsistorialer skal forøges ved Valg i Oktober 1902. Er der kun fem eller færre Alders- medlemmer tilbage, vælges 8 Medlemmer. Er der flere Aldersmedlemmer tilbage, vælges saa mange, som udkræves for at det samlede Antal Kon- sistorialer kan udgjøre 18; og dersom Valgmedlemmernes Antal derved ikke bliver saa stort som Aldersmedlemmernes, vælges yderligere saa mange, som udkræves for at dette kan blive Tilfældet. Efterhaanden som flere Aldersmedlemmer senere afgaa, forøges eventuelt de valgte Medlemmers Antal i Overensstemmelse med ovenstaaende Regler. I Oktober 1904 og fremdeles hvert 4de Aar derefter vælges fem Med- lemmer efter § 6, dog at Valget kun er bundet til dem af Fakulteterne, der da ikke have mere end ét Aldersmedlem. Ved disse Valg kunne ogsaa de vælges, som ere valgte to Aar i Forvejen. Dekanerne indtræde i Konsistorium, saasnart dettes Medlemsantal ikke overstiger 16. Bestyrelse. 379 Bemærkninger til foranstaaende Forslag. Vi Undertegnede, der paa Lærerforsamlingens Møde d. 31te Oktober f. A. blev valgte til at udarbejde et Forslag til en Omdannelse af Uni- versitetets almindelige Myndigheder, tillade os herved at forelægge Lærer- forsamlingen foranstaaende Forslag til denne Opgaves Løsning. Udvalget konstituerede sig samme Dag, det valgtes, med Wimmer som Formand og vedtog, at Bentzon skulde udarbejde Bemærkninger til den i Lærerforsamlingens Møde d. 17de Oktober f. A. af ham forelagte Plan. Efter dernæst at have holdt nogle almindelige Diskussionsmøder, hvor denne Plan lagdes til Grund for Forhandlingerne, og hvor der stil- ledes en Række Ændringsforslag, nedsattes der d. 19de December et Un- derudvalg paa fem Medlemmer, der repræsenterede de vigtigste Stand- punkter indenfor Udvalget, og som skulde udarbejde et Udkast, idet det dels var bundet af en Række Afstemninger, dels skulde vejledes af den stedfundne Diskussion. Underudvalget enedes om et Forslag til en Resolution, der kunde afløse Resol. 1ste September 1850, idet fra begge Sider de mere yderlig- gaaende Standpunkter blev opgivne. Dets Udkast vedtoges i Udvalgets Møde d. 16de Januar d. A. af de 10 af Udvalgets Medlemmer, medens undertegnede Salomonsen ikke kunde stemme for det, fordi dets Regel om de 5 Dekaners Indtræden i Konsistorium syntes ham uakceptabel. Paa samme Møde valgtes Bentzon til Udvalgets Ordfører overfor Lærerforsam- lingen i Henhold til Forretningsordenens § 6, hvorefter han har affattet denne Betænkning, som derpaa er tiltraadt af Udvalgets øvrige Medlemmer. Forslaget gaar ud paa at fastholde og yderligere befæste det, som er Grundtanken i Resol. 1850, at der gives Universitetets faste Lærere en afgjørende Indflydelse paa Universitetets Styrelse, derved at deres For- samling, om den vil, kan udtrykke Universitetets endelige Mening og Øn- sker om alle de Sager, hvor Universitetets Myndighed bestaar i Retten til at gjøre Indstilling til den overordnede Styrelse. Desuden tilstræber For- slaget at fjerne Muligheden for det Modsætningsforhold mellem Konsisto- riums og Lærerforsamlingens Flertal, som undertiden har været tilstede. Disse Formaal søger Forslaget at opnaa dels ved at præcisere de to Forsamlingers Myndighed, dels gjennem en ændret Sammensætning af Konsistorium. Det var i første Henseende en Hovedfejl ved Resolutionen af 1850, at den, efter at have angivet Lærerforsamlingens Virksomhed i almindelige Vendinger, blot udtalte om Konsistorium, at dets „Stilling og Forretningskreds bliver den samme som hidtil, med Undtagelse af den Forandring, som Indførelsen af den akademiske Lærerforsamling kan med- føre med Hensyn til Afgivelsen af Erklæringer og Meningsytringer" (§ 3 a). Det siges derfor udtrykkelig i Forslagets § 4, at Konsistorium afgjør de — mindre vigtige — Sager, hvori Universitetet har besluttende Myndighed (se Universitetets Retsregler §§ 10 til 12); da Lærerforsamlingen efter Forslaget faar den afgjørende Indflydelse paa Konsistoriums Sammensæt- ning, kan denne Bestemmelse ikke rumme nogensomhelst Betænkelighed. Naar der dernæst skal gives Regler for de andre — vigtigere — Sager, hvor Universitetet kun har indstillende Myndighed, laa det nær at søge Universitetets Aarbog. 4.g 380 Universitetet 1902—1903. opstillet en Sondring mellem nogle Sager, som kunde overlades til Kon- sistoriums Afgjøreise, og andre, som skulde forelægges Lærerforsamlingen. Man har dog ikke kunnet finde brugbare Kriterier for Grænsen mellem saadanne to Grupper, og mener desuden, at det i og for sig ogsaa er bedst at opstille følgende fælles Regel for alle Sager: Konsistorium kan som et Forretningsudvalg med foreløbig selvstændig Myndiglied fatte Be- slutning om alle disse Sager; men Lærerforsamlingen kan ogsaa i alle Sagerne tage Afgjøreisen i sin egen Haand. Lærerforsamlingens Myndig- hed kan nemlig kun sikres, naar der ikke kan rejses Tvivl om dens Kom- petence. Paa den anden Side vilde det være praktisk uheldigt at fordre, at visse vigtigere Sager ubetinget skulde forelægges Lærerforsamlingen. Thi denne er saa tungt et Apparat, og det er erfaringsmæssigt saa van- skeligt at fastholde Medlemmernes Interesse om andet end de vigtigste Sager, at det rette vil være, at den Lærerforsamling, som har Tillid til Konsistorium, som oftest holder sig passiv og overlader dette de allerfleste Sagers Ordning. Holdes Lærerforsamlingen mere end hidtil underrettet om, hvad Konsistorium tænker paa at sætte i Værk, vil det ret naturligt vise sig, at mange Sager undergives en foreløbig Drøftelse i Lærerforsam- lingen, medens denne lægger Afgj øreisen i Konsistoriums Haand. Og da bliver Praxis for saa vidt den samme som hidtil, som de fleste Sager be- handles til Ende i Konsistorium, og Afgjørelsen i alt Fald i Enkelthederne bliver truffet af dette. Medens Kompetencestridigheder udelukkes paa denne Maade, kunde der selvfølgelig alligevel godt opstaa varig og principiel Uoverensstemmelse mellem Konsistoriums og Lærerforsamlingens Flertal. Dette afværges derimod ved, at Konsistoriums Pladser besættes ved Valg af Lærerforsam- lingen for en saa overvejende Del, at det kan blive et tilnærmelsesvis tro Udtryk for de i Lærerforsamlingen raadende Anskuelser. Ved de For- handlinger, der førte til Resol. 1850 med dens 11 Aldersmedlemmer og kun 5 Valgmedlemmer, var der omtrent lige stærk Stemning for og imod Anciennetetsprincipet (se Kr. Erslev, den akademiske Lærerforsamling etc., 1900, S. 13—17). Paa Lærerforsamlingens Møde den 17de Oktober f. A. var Stemningen derimod aldeles overvejende imod, at nogen Plads besat- tes efter Anciennetet, og Udvalgets 11 Medlemmer have fra først af været fuldt ud enige om, at alle Alderspladser burde bortfalde og i Stedet derfor alle Pladser besættes ved Valg. Man er her gaaet ud fra følgende Be- tragtninger: Den Sikring af de enkelte Fakulteters Repræsentation, som den nuværende Ordning frembyder, kan ligesaavel opnaas gjennem For- slagets Bestemmelser om Valg bundne til Fakultetet og om Forholdstals- valg. Ganske vist kan man til Fordel for Anciennetetsprincipet anføre, at man kun efter dette undgaar de personlige Rivninger og den Misstem- ning, som Valgets Foretrækken af den ene for den anden kan medføre, samt at Kjendskabet til Universitetets Forhold stiger med Embedsalderen. Men om det første gjælder, at man jo allerede nu bruger Valg, og om det sidste maa mærkes, at ogsaa i Fremtiden vil Konsistorialerne i Regelen have en ret høj Gjennemsnitsanciennetet, bl. a. fordi Tendensen til Gjen- valg efter hidtidig Erfaring og de kollegiale Forholds Natur maa blive Bestyrelse. 381 stor. Desuden ere disse Grunde langtfra stærke nok til at opveje, hvad der kan anføres for Valgprincipet, der jo ogsaa i tilsvarende Forhold er det overvejende hyppigste i Nutiden. For dette Princip taler for det første, at kun det gjør det muligt at sikre sig som Konsistorialer de Lærere, der ere de dygtigste for disse Forretninger. For det andet undgaar man, at Lærere saaledes som nu kunne blive tvungne til at indtræde i Konsistorium paa et altfor sent Stadium og at forblive heri udover den Tid, hvori de ret egne sig for dets Forretninger. Endelig og især fjerner Valgprincipet den Mulighed for en principiel Modsætning mellem Lærerforsamlingens og Konsistoriums Flertal, som kan opstaa, hvor de fleste Pladser i dette besættes ved An- ciennetet, og hvor derfor Konsistorialerne maa blive af en betydelig højere Gjennemsnitsalder end Lærerforsamlingens øvrige Medlemmer, og Kon- sistorium ikke faar Præget af at være et Udvalg af Lærerforsamlingen. Medens man saaledes er enig om, at alle Konsistorialerne skulle ind- træde ved Valg, har der lige til det sidste hersket megen Tvivl i Udvalget om den rette nærmere Gjennemførelse af dette Princip. Efter Bentzons Plan skulde Konsistorium bestaa af de 5 Dekaner og af 11 valgte af Lærerforsamlingen, saaledes at 5 af disse var bundne, en til hvert Fakultet, og de 6 øvrige valgtes frit. Fra først af var der i Udvalget omtrent lige Stemning for og imod Dekanernes Indtræden. Hvis Dekanerne ikke skulde ind, holdt nogle paa, at Lærerforsamlingen skulde vælge alle Konsistorialerne, medens andre vilde have et større eller mindre Antal valgt direkte af Fakulteterne. Tilsidst enedes man dog om For- slaget ved gj ensidig Eftergivenhed, idet man navnlig fra den ene Side opgav Modstanden mod Dekanerne og Kravene om Fakultetsvalg, og fra den anden Side gav Afkald paa Ønsket om en Tidsgrænse for Valgbar- heden foruden den i § 6, eller om, at en vis Skiften af Konsistorialerne skulde fremtvinges gjennem Udtrædelse ved Lodtrækning, og at Valgperio- den skulde være kortere. For Dekanernes Indtræden har man navnlig anført, at der derved kommer en naturlig Forbindelse mellem Konsistorium og Fakulteterne, idet Dekanen bliver den officielle Talsmand for sit Fakultets Sager i Kon- sistorium, og omvendt i Fakultetet kan forklare, hvorledes Konsistorium har behandlet Sagen. Fremdeles vil herved en stor Mængde Lærere, som endnu ikke ere blevne eller som aldrig blive indvalgte direkte i Konsisto- rium, faa Indblik i Konsistoriums Forretningsgang og herskende Tenden- ser, hvad der i flere Retninger vil være gavnligt. Mod Dekanernes Ind- træden er anført, at de ikke ville blive saa værdifulde Medlemmer som de valgte Konsistorialer, og at de ikke ville kunne anvendes saa godt som disse til staaende Udvalg, Legateforier og lignende Stillinger. Dette kan ikke modsiges, men den Svækkelse af Konsistoriums Arbejdsevne, som kunde følge heraf, er opvejet ved, at Antallet er forøget til 18, og ved at alle Konsistorialer med Valgprincipet kunne forventes normalt at være fuldt arbejdsdygtige. Det er ogsaa indvendt, at Dekanerne kunde være for unge til Stillingen som Konsistorialer, og at man for at undgaa dette maatte fravige deii hævdvundne Rækkefølge ved Dekanvalgene, hvilket i 46* 382 Universitetet 1902—1903. andre Henseender vilde være uheldigt. Hertil er anført fra modsat Side, at dét dog kun sjældent vilde være mere end en enkelt af Dekanerne, som blev meget ung, og at det paa den anden Side er en Fordel, at De- kanerne tilføre Konsistorium et Element, der er noget yngre end Gjen- nemsnittet af Valgmedlemmerne. Der er endvidere fra nogles Side udtalt en Frygt for, at Dekanernes Indtræden vil kunne svække Konsistoriums Autoritet. For dem, som holde paa Dekanernes Indtræden, synes denne Frygt ganske grundløs; en værdigere Repræsentation end Rektor, 5 De- kaner og 13 — noget ældre — valgte Konsistorialer kunne disse ikke tænke sig. Endelig har man frygtet, at Dekanerne ville gjøre Konsistorium for instabilt. Dette vilde dog kun blive Tilfældet, hvis de vexlende Dekaner foraarsagede Beslutninger af modstridende Art fra Aar til andet; men det maa dog vel antages, at de 13 valgte Medlemmer tilstrækkeligt ville kunne hævde Traditionen og Stabiliteten indadtil. De, som holde paa Dekanerne, mene endog, at de ville gjøre Gavn ved noget at bryde den Følelse af at udgjøre en fast sluttet Helhed, som undertiden, til Skade for Vexelvirkningen med Lærerforsamling og Fakulteter, kan have været noget for fremtrædende i Konsistorium. Selvfølgelig beror det saaledes paa et Skjøn, hvor megen Gavn Dekanernes Indtræden vil medføre, og kun om- trent Halvdelen af Udvalgets Medlemmer føler sig i saa Henseende trygge; men de øvrige Medlemmer (undtagen Salomonsen) ere dog i større eller mindre Grad vundne for den Tanke, at denne Side af Planen er tilraade- lig, naar iøvrigt Forslagets Bestemmelser gjennemføres. Da alle andre væsentlige Punkter i Forslaget have samlet en stor Majoritet i Udvalget, skal der, før man gaar over til at omtale de enkelte Paragrafer, kun tilføjes nogle Bemærkninger om de øvrige Valg. Man har fastholdt, at Fakulteterne ikke valgte andre end Dekanerne. De, der have holdt paa, at de skulde vælge i alt Fald hvert to Medlemmer, have betonet Fakultetets store Interesse i sin Repræsentation i Konsistorium og dets nøjere Kjendskab til sine egne Medlemmers Kvalifikationer. Dog mente de at kunne opgive deres Betænkeligheder paa dette Punkt, da man i Udvalget almindeligt gik ud fra, at Lærerforsamlingen ved de fakul- tetsbundne Valg vilde tage stærkt Hensyn til Fakulteternes Ønsker. Af- gj øren de for Forslagets Løsning taler nemlig det, at kun naar Lærerfor- samlingen vælger (omend delvis bundet til Fakultet), kan Konsistorium i Virkeligheden blive den, der handler paa Lærerforsamlingens Vegne i alle Betænkningssager, og kun da udelukkes Muligheden for en principiel Mod- sætning mellem Lærerforsamlingens og Konsistoriums Flertal. Fakulteterne sikres dels ved det ene bundne Valg, dels for de større Fakulteters Ved- kommende ved Forholdstalsvalget. Da man imidlertid mener, at intet Fakultet normalt bør være repræsenteret i Konsistorium af mindre end 2 faste Konsistorialer og en Dekan, har man i § 6 tilføjet en Regel, hvor- efter det theologiske og det rets- og statsvidenskabelige Fakultet kunne fordre endnu et bundet Valg. Dette var nødvendigt, fordi det theologiske Fakultet nu med sine 5 Medlemmer er under Valgkvotienten ved Valget af de otte, normalt frie Medlemmer, medens det andet Fakultet, der nu har 8 Medlemmer, let kan miste Kvotienten ved en Vakance eller en Stig- Bestyrelse. 383 ning af Lærerforsamlingens Medlemstal. Det filosofiske Fakultet kan gjen- nem sit store Medlemstal sikre sig Valget af en tredie fast Konsistorial; men iøvrigt bør de overskydende 2 å 3 Medlemmer af Konsistorium vælges uden Hensyn til Fakultet, efter Lærerforsamlingens og Konsistoriums Tarv samt efter de personlige Forhold. Bemærkninger til de enkelte §§. ad § 1. At udvide Adgangen til Lærerforsamlingen saa langt, at midlertidige Lærere blive Medlemmer af denne, samtidig med at de blive Medlemmer af et Fakultet, kan ikke volde Betænkelighed og er en natur- lig Konsekvens af deres Optagelse i Fakultetet. Extraordinære Professorer og fast ansatte Docenter, der ere Medlemmer af Lærerforsamlingen, ere efter § 6 ikke valgbare til Konsistorium, hvis de ikke tillige ere Fakul- tetsmedlemmer. ad § 2. Ny er her dels Regelen om, at Rektor selv kan beslutte, at Lærerforsamlingen skal sammenkaldes („saa ofte han finder det ønske- ligt"), hvilket savnede udtrykkelig Udtalelse i Resol. 1850, dels Regelen i 4de Punktum, der stemmer med, hvad der i Almindelighed gj ælder om slige Forsamlinger. ad § 3. Nyt er kun sidste Punktum. Denne Regel og Regelen i § 2 om Protokollens Førelse ved en særlig Protokolfører stemmer i det væsentlige med, hvad der er foreslaaet i det ifjor udarbejdede Udkast til en Forretningsorden. ad § 4. Denne § bestemmer Konsistoriums to Virksomhedsomraader, nemlig „Afgjørelses"- og „Betænknings"-Sager. I begge Henseender fast- slaar den, hvad der allerede gjælder. Medens §§ 2 og 3 give Regler for, hvorledes en Sag kommer direkte for Lærerforsamlingen, og § 3 — lige- som Resol. 1850 — formulerer, hvilken Karakter de Sager have, som Lærerforsamlingen tænkes at ville raadslaa om, er der i § 4 udtalt en ny Regel om, hvorvidt en Sag, der er til Forhandling i Konsistorium, af dette skal bringes for Lærerforsamlingen; jfr. § 5, der bestemmer, i hvilke Til- fælde et Fakultet kan stille Krav om, hvad man saaledes kunde kalde en Appel til Lærerforsamlingen. Minoritetens Interesser ere tilstrækkelig beskyttede ved, at der kun behøves tre Konsistorialer til at beslutte en saadan Appel. Hvis denne ikke besluttes, men f. Ex. 12 Medlemmer af Lærerforsamlingen efter § 2 forelægger denne en Sag, hvori Konsistorium allerede har taget Beslutning, kan der komme modstridende Udtalelser fra disse to Forsamlinger. Dette kunde dog kun undgaas, dersom man vilde indføre en Slags Appelfrist ved alle Konsistoriums Beslutninger i Betænk- ningssager. Men dette vilde suspendere Udførelsen i alle Tilfælde og saa- ledes, selv om Fristen blev kort, genere i høj Grad i det daglige Liv, medens Fristen kun i meget faa Tilfælde fik Betydning. Reglerne bør her gives med det for Øje, at der hersker god Forstaaelse mellem Lærer- forsamling og Konsistorium. Skal imidlertid Muligheden for Lærerforsam- lingens Indgriben efter eget Initiativ staa aaben, bliver Regelen i § 4, sidste Stykke, en Nødvendighed. ad § 5. Denne § udtaler tildels selvfølgelige Regler, jfr. saaledes 384 Universitetet 1902—1903. clens næstsidste og sidste Bestemmelse; kun bliver det en Beskyttelse for de mindre Fakulteter, der ikke have 12 Medlemmer i Lærerforsamlingen, at et Fakultets Flertal kan kræve sin Sag bragt for Lærerforsamlingen. Mere nyt indeholder første Stykke, hvorefter Fakultetet kan fordre sin Indstilling tilbage fra Konsistorium, i Tilfælde hvor dette under de nu- værende Forhold strax vilde indsende den med sine kritiske Bemærknin- ger; dog har i mange Tilfælde dette kun en formel Betydning, da ogsaa nu mindre Uoverensstemmelser ofte ordnes underhaanden. Man har ikke forsøgt paa at give videre Regler om Fakulteternes Selvstændighed over- for Konsistorium eller Lærerforsamlingen med Hensyn til alle Spørgsmaal, hvor Fakultetets særlige Sagkundskab bliver afgjørende. Men det frem- gaar dog af § 5, 1ste Stykke, at Konsistoriums Indvendinger ikke ere tænkte at angaa slige Spørgsmaal, og det stemmer vel ogsaa med Sagens Natur, at Konsistoriums Anbefaling af en Fakultetsindstilling maa forstaas med dette Forbehold. De almindelige Universitetsmyndigheders Kompetence er sikret gjennem det vidtrækkende Udtryk „Universitetets almindelige Interesser". ad § 6. Udvalget har ment, at Konsistoriums Arbejdskraft burde bevares i omtrent samme Omfang som hidtil, medens man ikke skulde foretage den betydelige Forøgelse af Antallet, som var nødvendigt for at opnaa det Forhold mellem Konsistoriums og Lærerforsamlingens Medlems- tal, som bestod i 1850. Det ønskede opnaas, som ovenfor berørt, vistnok netop ved en Forøgelse til 18. Dette har ogsaa den Fordel, at Rektor- æmnerne, der i Regelen kun vil blive 13 (jfr. ad § 9), ikke bliver endnu færre. Endelig gjør denne Forøgelse det muligt at sikre alle Fakulteter 2 Konsistorialer foruden Dekanen. Da man fra forskjellige Sider i Ud- valget har holdt stærkt paa dette sidste, er det nødvendigt, at der skaffes en Stedfortræder, naar en fast Konsistorial og Dekanen bliver samme Person. Man har ment det heldigst at lade vedkommende Fakultet frit vælge Stedfortræderen, og ikke at tage en Løsning som den, der er blevet foreslaaet, at Prodekanen vedbliver at fungere. Ved to-aarige Dekanater, og naar flere faste Konsistorialer i Træk blev Dekaner, kunde den, der var kommet ind blot som Dekan, blive siddende i en Række Aar, uden at dette maaske stemte med Fakultetets Tarv; og Regelen kunde da i for høj Grad komme til at faa Indflydelse paa selve Dekanvalgene. Valget er iøvrigt ordnet med det almindelige Maal for Øje at styrke Lærerforsamlingens Indflydelse paa Konsistorium og fremhæve dettes Egen- skab af et Udvalg. Perioden bør derfor ikke være længere end 4 Aar. Man vælger saa mange ad Gangen som muligt uden at udsætte Konsisto- riums Stabilitet for stærkt, idet Forudsætningen for Ordningen er, at der, undtagen under ganske usædvanlige, ja usandsynlige Forhold, vil herske en stærk Tendens til Gjenvalg. Det personlige Hensyn, der ofte bærer et Gjenvalg, som maaske var saglig mindre velbegrundet, virker svagere, jo flere der vælges paa én Gang. Og endelig muliggjøres herved, at For- holdstalsvalg kan begjæres, hvilket er en Retfærdighedsfordring fra Mino- riteternes Side. Det tør forudses, at Forholdstalsvalg sjældent vil blive brugt, idet selve Muligheden vil medføre, at smaa Fakulteter eller andre Bestyrelse. 385 Minoriteter, som have Krav paa eller Evne til at sætte en Persons Valg igjennem, ville faa dette frivillig indrømmet. Dette sidste forudsætter dog en virkelig Valgforberedelse, der ogsaa af andre Grunde er en Nødven- dighed, særlig ved Valget af de otte. Der bør i Forretningsordenen gives Regler herom; maaske bør disse bl. a. gaa ud paa, at der nedsættes et Udvalg til Valgets Forberedelse, og at der gives Regler om Opstillingen af Lister over Kandidater, saaledes at Stemmeafgivning udenfor Listerne er ugyldig. Det maa bemærkes, at naar et af de smaa Fakulteter har foran- lediget et bundet Valg ud af de otte, kunne dets Medlemmer ikke deltage i Valget af de øvrige; thi gjorde de det, kom deres Stemmer til at faa en uforholdsmæssig stærk Indflydelse. Medens det Krav, der fra omtrent en Trediedel af Udvalgets Med- lemmers Side rejstes om ,.Kauteler" mod for hyppige Gjenvalg, tilsidst blev opgivet, har man fastholdt en vis om end høj og betinget Alders- grænse i § 6. Herefter vil Udtrædelse af Konsistorium gjennemsnitlig ske med Vedkommendes 72de Aar; thi Undtagelse er ment kun sjældent at skulle gjøres. ad § 8. 1ste Stykke er taget af Resol. 1850. 2det Stykke er en naturlig Følge af samme Princip. Sidste Stykke sætter en Grænse for Pligten til at modtage Valg som Konsistorial, der forekommer Udvalget rimelig. ad § 9. Udvalget har ikke fundet tilstrækkelig Grund til at ændre Reglerne om Varigheden af Rektors Funktionstid. Derimod har man ment at burde udvide Kredsen af Rektoræmner paa den i 2det Stykke angivne Maade. Denne Regel aabner ogsaa Adgang for den, som kun i Egenskab af Dekan har siddet i Konsistorium. Regelen er givet med den Tanke, som sikkert ogsaa bliver til Virkelighed, at den kun skal virke undtagel- sesvis, nemlig hvor man til Rektor ønsker at vælge en fremragende Viden- skabsmand, uden derfor at vælge ham til Konsistorial, hvortil andre maaske ere mere egnede; thi hin Betingelse vil lettere enten faktisk være opfyldt eller kunne skaffes til Veje. Paa den anden Side fastholdes dog det nu- gjældende Forhold, at ingen kan blive Rektor, som ikke forinden har lært Konsistoriums Forretningsgang at kjende. Man har ikke fundet det nød- vendigt at fastslaa Regler for, hvorledes der skal forholdes i Tilfælde af Rektors Afgang eller Forfald i Funktionstiden, idet man har ment, at den akademiske Sædvane, der lader Prorektor fungere, er fyldestgjørende. Af samme Grund har man ikke i § 13 givet Bestemmelser om Prodekanen. ad § 10. Man vil i Hovedsagen bevare den fornuftige nugjældende Regel, at den yngste Jurist i Konsistorium er Referendar; ellers blev den én Gang fungerende Referendar let for gammel i Stillingen, hvis Arbejde jo ogsaa er et betydeligt, der af Hensyn til den videnskabelige Virksom- hed ikke bør bestrides altfor længe. Af samme Grund bør Konsistorium ogsaa kunne indrømme Referendaren Ret til at fratræde som saadan uden derfor at gaa ud af Konsistorium, og han bør kunne fordre sig fritaget for at fungere som Dekan. Men den yngre bør dog normalt først tiltræde Stillingen, naar han har liavt Tid til at lære Konsistoriums Arbejde godt 386 Universitetet 1902—1903. at kjende, og naar lian derpaa har været paa Valg, saaledes at Lærer- forsamlingen maa afgjøre, om han nu bør tiltræde denne vigtige Plads. ad § 11. Man har i Udvalget næret Tvivl om, hvorvidt det var nød- vendigt, at begge Inspectores qvæsturæ eller alle Stipendiebestyrelsens Medlemmer vare Konsistorialer, særlig om de ikke, efter at være gaaede af som Konsistorialer, kunde bevare saadanne Poster. Man har da ment, at Sagen helt kunde lægges i Konsistoriums Haand, jfr. ogsaa § 16, 2det Stk. ad § 13. Ordene „alle sine Medlemmer" omfatte ogsaa andre Fa- kultetsmedlemmer end Professorer i normerede Pladser. Man har villet forebygge en Situation som den, der har foreligget, at et Fakultet ønskede at gjøre en anset extraordinær Docent, der var Medlem af Fakultetet, til Dekan, men at dette ansaas for ulovligt. ad § 14. Regelen om, at disse Mænd ogsaa selv kunne fordre sig tilkaldte, er givet, for at den i Paragrafen indeholdte fornuftige Bestem- melse ikke som hidtil i det væsentlige skal blive et dødt Bogstav. ad § 15. Naar Resol. 1850 § 1 og § 4 a. og b. hverken ere op- hævede eller optagne i nærværende Forslag, beror det paa, at disse Regler angaa Forhold, der ikke vedrøre Bestemmelserne om Universitetets al- mindelige Myndigheder. ad § 16. Denne §'s Bestemmelser behøve vistnok i det hele ingen nærmere Forklaring. Kun skal det fremhæves, at medens der ingen Ind- skrænkning er gjort i de nuværende Anciennetetskonsistorialers Rettig- heder, er deres Pligt til at være Konsistorialer begrænset i Overensstem- melse med § 8, og desuden er der (jfr. § 17, 1ste Stk.) aabnet dem en særlig Adgang til ved i September 1902 at træde tilbage at lette og for- korte Overgangen til den nye Ordning og særlig til at øve Indflydelse paa, hvor mange nye Medlemmer der skulle vælges i Efteraaret 1902, og hvor snart Dekanerne skulle træde ind i Konsistorium; jfr. den tabellariske Oversigt, der gives til § 17. De Begrænsninger i de valgte Konsistorialers Funktionstid, som gjøres i sidste Stykke, ere foreslaaede med Samtykke af vedkommende Konsistorialer, der alle ere Medlemmer af dette Udvalg. ad § 17. 2det Stykke giver i faa Regler et Sæt af Overgangsbestem- melser, der løse alle tænkelige Tilfælde — bl. a. efter de i 1902 tilbage- trædende Aldersmedlemmers Antal —, og som kun giver smaa Variationer i Konsistoriums samlede Medlemsantal. At Dekanerne bør indtræde paa én Gang, er efter deres Karakter af en særegen Fakultetsrepræsentation vel en Selvfølge; Tidspunktet for deres Indtræden, nemlig naar Tallet af øvrige Konsistorialer er 16, er sat efter en skjønsmæssig Afvejelse af, at der paa den ene Side ikke bør gaa for lang Tid inden deres Indtræden, og at paa den anden Side Konsistoriums Medlemstal ikke bør blive for stort. Efter § 17, 3die Stykke, kunne muligvis i 1904 de nuvalgte 5 Kon- sistorialer alle gjenvælges. Dog kan det ene Medlem af det filosofiske Fakultet blive udelukket, hvis forinden et theologisk Aldersmedlem maatte være gaaet af; men da et andet theologisk Medlem i saa Fald maa an- tages at være valgt i 1902, kan denne gjenvælges i 1904, og det ude- lukkede Medlem af det filosofiske Fakultet kunde saa komme ind ved det Suppleringsvalg, som nødvendiggjordes derved. Bestyrelse. 387 Følgende Tabel viser, hvorledes Forholdene efter de forskjellige Mulig- heder ville stille sig ved Valgene i Oktober 1902: Tilbage- blivende Alders- medlemmer. 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Nuværende Valg- medlemmer. 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 Nyvalgte Medlemmer. T3 q3 £8 a Si SH ■u