414
Universitetet 1902—1903.
Bestemmelse om, at Rektor vedbliver at være Medlem i det følgende
Rektoratsaar. Dette vil lempeligst kunne ske paa den Maade, at kgl. Re-
solution af 6te September 1902 § 6, første Punktum, affattes saaledes:
Konsistorium bestaar af 18 Medlemmer, hvortil kommer Rektor og Pro-
rektor, hvis disse ikke forud ere Konsistorialer."
Under 2den Februar 1904 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
under 1ste s. M. allernaadigst var bifaldet, „at Bestemmelsen i kgl. Re-
solution af 6te September 1902 angaaende Universitetets almindelige Myn-
digheder § 6, første Punktum, affattes saaledes: Konsistorium bestaar af
18 Medlemmer, hvortil kommer Rektor og Prorektor, hvis disse ikke forud
ere Konsistorialer."
3. Forskjellige Sager.
Paa Lærerforsamlingens Møde den 1ste April 1903 blev der efter en
Diskussion om Docenters (Assistenters) Stilling ved Universitetet nedsat til
at tage denne Sag under Overvejelse et Udvalg, bestaaende af Universi-
tetets daværende Rektor, Professor, Dr. phil. & jur. H. Høffding og Re-
ferendarius, Professor, Dr. jur. Jul. Lassen samt et af hvert Fakultet valgt
Medlem. Fakulteterne valgte: Professorerne, Dr. theol. P. Madsen, Dr. jur.
C. Torp, Dr. med. C. J. Salomonsen, Dr. phil. O. Jespersen og Dr. phil.
N. V. Ussing.
— Efter Forslag fra Udvalget for folkelig Universitetsundervisning
vedtog Lærerforsamlingen paa sit Møde den 18de December 1902: „Lærer-
forsamlingen bemyndiger Udvalget for folkelig Universitetsundervisning til
at medvirke ved Udgivelsen af populær-videnskabelige Smaaskrifter, der
fremtræde som Bearbejdelser af Foredragsrækker, holdte ved folkelig Uni-
versitetsundervisning, eller paa anden Maade umiddelbart tjene dennes
Tarv."
4. Akademisk Disciplin.
I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø-
benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet
eller Legater eller havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Stu-
denter en Irettesættelse. I det foreliggende Aar har der dog ikke været
Anledning til at tildele nogen saadan.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved
Universitetets Examina.
i. Ansættelse af Lic. theol. F. E, Torm og Cand. theol.
J. Oskar Andersen som midlertidige Lærere, henholdsvis i nytestamentlig
Exegese og i Kirkehistorie.
Efter at Konsistorium under 3die April 1902 til Kirke- og Undervis-
ningsministeriet havde indsendt den af et paa Foranledning af et alminde-
Dot akademiske Lærers ara fund.
415
ligt Studentermøde for det theologiske Studiums Vedkommende nedsat Ud-
valg indsendte Skrivelse angaaende Forslag om Forandringer i Ordningen
af det theologiske Studium og det theologiske Fakultets i den Anledning
indhentede Erklæring, jfr. Univ. Aarb. f. 1901—1902 S. 41—51, modtog
Konsistorium under 7de Marts 1902 et Andragende fra Fakultetet om Op-
rettelsen af et nyt Professorat med Forpligtelse til at læse over nytesta-
mentlig Exegese som Bifag.
Fakultetet erindrede om, at det gjentagne Gange, jfr. Univ. Aarb.
f. 1881—82 S. 85—86 og 1888—89 S. 603, havde stillet Andragende om
Forøgelse af Antallet af dets Lærerkræfter, og Fakultetet maatte ved-
blivende anse det for sin Pligt at fremsætte Ønske derom. At Fakultetet
ikke havde faaet nogen ny Lærerpost siden 1838, da Martensen blev ansat,
maatte i Virkeligheden betragtes som en i Forhold til Studenterantallet
og Videnskabens Udvikling ganske abnorm og uholdbar Tilstand. Fakul-
tetet fandt saa meget mere Grund til netop nu at fremkomme med An-
dragende derom, som det havde modtaget en gjennem Konsistorium ind-
sendt Henvendelse fra et paa Foranledning af et almindeligt Studenter-
møde for det theologiske Studiums Vedkommende nedsat Udvalg, i hvilken
Henvendelse der — med Fremhævelse af, at der ikke burde slaas af paa
Kravene til virkeligt videnskabeligt Studium, og at Studi er ammerne i det
hele vare tilfredsstillende, samt selve Examensfordringerne ikke ubillige —
udtaltes forskjellige Savn angaaende Studieordningen, Savn, der, for saa
vidt de angik Forhold, der hørte ind under Fakultetsundervisningen, saa
godt som alle (bortset fra Ønsket om Ophævelse af den patristiske Prøve,
hvorom Fakultetet samtidig skulde stille Andragende) i Virkeligheden ud-
mundede i Beklagelse af, at Lærertallet var for ringe til, at der kunde
bydes de Studerende den tilstrækkelige Vejledning, idet der særlig hen-
vistes til Trangen til en videre Udvikling af de paabegyndte Laboratorie-
øvelser for Viderekomne samt til Afholdelsen af Proseminarier for Be-
gyndere til Forebyggelse af, at der spildtes Tid i de første Studieaar,
hvorfor Udvalget rettede en indtrængende Anmodning om at virke hen
til, at der ansattes flere Lærerkræfter under Fakultetet. Idet Fakultetet
iøvrigt henviste til den nævnte Henvendelse samt til sit eget Svar, skulde
det udtale, at det ganske tiltraadte Udvalgets Ønske om, at der i Fakul-
tetsundervisningen mere end hidtil, hvor Forelæsninger og Øvelser med
det forhaanden værende Antal Lærerkræfter aldeles overvejende maatte
være beregnet paa Gjennemsnittet af de Studerende, maatte kunne tages
Hensyn til de forskjellige Alders- og Udviklingstrin hos disse, saa at der
dels kunde bydes flere Øvelser beregnede paa Viderekomne og dels kunde
regelmæssig holdes Forelæsninger og Øvelser beregnede paa Begyndere.
Den unge Student stod ved Begyndelsen af sit Studium erfaringsmæssigt
meget famlende overfor det methodiske Anlæg af Studiet, og naar Uni-
versitetet ikke i denne Henseende bød den fornødne Vejledning, medførtes
derved for mange enten et ikke ubetydeligt Tidsspilde eller Nødvendig-
heden af at bruge Manuduktør, og vistnok for ikke faa Studerende, hvis
økonomiske Kaar ikke tillod dem denne Hjælp, voldtes der en Forkvak-
ling af Studiet i det første Par Aar, som havde uheldige Følger for det
416
Universitetet 1902—1903.
hele Studium. For saa vidt denne Vanskelighed skulde tænkes afhjulpet ved
Ansættelsen af „Kepetenter", maatte Fakultetet dog bestemt fraraade en
saadan Ordning, der vilde betegne en principiel Opgivelse af de Krav,
som Universitetet hidtil, og efter Fakultetets Mening med fuld Ret, havde
stillet som Betingelse for jus docendi. Mangelen kunde efter Fakultetets
bestemte Mening kun afhjælpes ved Oprettelsen af mindst én ny fast
Lærerpost. Da Vanskeligheden ved eller rettere Umuligheden af paa fuldt
tilfredsstillende Maade at bestride Fakultetsarbejdet stærkest føltes for
det nye Testamentes Vedkommende, skulde Fakultetet paa det mest ind-
stændige anbefale Oprettelsen af et Professorat med Forpligtelse til at
læse over nytestamentlig Exegese med Bifag, hvorhos det forudsattes, at
dette skete efter Aftale med den anden nytestamentlige Professor og i det
hele efter Samraad med Fakultetet. Et Docentur vilde kun delvis af-
hjælpe Manglerne og medførte fra anden Side set saadanne Misligheder
jfr. Univ. Aarb. for 1881—82 S. 85—86 og 1899—1900 S. 352, at Fakul-
tetet ikke kunde tilraade Oprettelsen af et saadant. Fakultetet tilføjede,
at der efter dets Overbevisning blandt de yngre Theologer var saadanne
Kræfter forhaanden, som paa tilfredsstillende Maade vilde kunne bestride
et Professorat som det foreslaaede.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 3die April 1902 til Ministeriet
Fakultetets Andragende.
Under 4de Oktober s. A. tilstillede Ministeriet Konsistorium en Er-
klæring fra Biskoppen over Sjællands Stift, Dr. theol. & phil. S. Rørdam
om fornævnte Sag og anmodede om, at der maatte gives Fakultetet Lej-
lighed til at gjøre sig bekjendt med denne Erklæring og udtale sig om
den, for saa vidt det maatte finde Anledning dertil.
Biskop Bør dams Erklæring af 14de Juli 1902 var saalydende:
„Det høje Ministerium har under 22de April d. A. ved Tilsendelse
af den hermed tilbagefølgende Sag angaaende Oprettelse af et nyt Pro-
fessorat under det theologiske Fakultet udbedt sig mine Ytringer over
samme. Jeg havde haabet at skulle faa Leilighed til, inden jeg indsendte
mit Svar, at have en Forhandling med nogle af de theologiske Professorer
og af Studenter-Udvalgets Medlemmer, saa at jeg kunde være bleven i
Stand til udførligere at udtale mig om denne Sag i sin Helhed; men da
dette ikke har kunnet lykkes mig hidtil, skal jeg begrænse mig til det af
Ministeriet fremhævede Spørgsmaal om en Udvidelse af Lærerkræfterne
ved det theologiske Fakultet.
Den i Udvalgets medfølgende Henvendelse til Konsistorium (det trykte
Expl. Side 6) fremførte Klage over mange Kandidaters manglende viden-
skabelige Interesse og Lyst til senere at fortsætte deres Studium er ikke
ganske retfærdig, for saa vidt som dermed skal betegnes en Modsætning
mellem Fortidens og Nutidens theologiske Kandidater og Præster. For-
holdet i denne Henseende kan efter min Erfaring ikke siges at være
ringere, end det var i min Ungdom, for 50 Aar siden, og endnu mindre,
naar man gaar et Hundredaar tilbage i Tiden. Det kan overhovedet ikke
med Billighed ventes, at et Studiefag, der tager Sigte paa en bestemt
praktisk Livsgjerning, skulde føre Flertallet, eller endog kun et anseligt
Det akademiske Lærersamfund.
417
Mindretal af sine Lærlinge (o: af Landets 1200 Præster) til en saadan
videnskabelig Interesse, at de senere havde Drift til mere abstrakte tlieo-
logiske Studier, allermindst i en Tid som vor, hvor den praktiske Præste-
gjerning stiller større Krav til en Præst end maaske nogensinde tidligere,
og hvor det derfor er at vente, at Flertallet af Præsterne fortrinsvis have
Interesse for det, de have praktisk Anvendelse for. Men at videnskabelig
Interesse dog ingenlunde kan siges i det hele at fattes, derom har man
et Vidnesbyrd i de mange akademiske Prisafhandlinger, som Aar efter
Aar præsteres af theologiske Studenter og Kandidater, betydelig flere end
for 1 å 2 Menneskealdre siden.
Med større Ret kunde der klages over, at Studietiden af mange kun
i ringe Grad benyttes til egentligt Studium, til aandelig Fordybelse i det
theologiske Lærestof, medens derimod Examenslæseriet og dermed en
aldeles overdreven Brug af Manuduktører har taget Overhaand, hvorved
de Studerende hindres i at opnaa den aandelige Uddannelse, som Studiet
burde bringe dem, hvad enten de ere videnskabeligt anlagte eller ej. Det
er formentlig ogsaa dette Forhold, Udvalgets Klager egentlig sigte paa,
om det end ikke udtales med rene Ord.
Man skulde nu vente, at i samme Forhold, som Examenslæsningen
blev Opgaven, maatte Studietiden blive kortere; men det modsatte er Til-
fældet. Efter Udvalgets Opgivelse tager den nu i Gjennemsnit 13 Semestre
(hvilket dog efter Fakultetets Mening er beregnet x/3 Aar for meget). Og
i den Tid „arbejdes der med anstrængt Flid af vore Studenter, uden at
Kræfterne anvendes paa fremmede Omraader" (Udv. Henv. S. 6).
Om end Grunden til dette Misforhold tildels maa søges hos Studen-
terne selv (i den mangelfulde Fordannelse hos adskillige og lignende), kan
der dog ikke tvivles om, at den egentlige Grund maa søges i en Mangel
ved den Vejledning, Universitetet yder dem. Og Udvalget peger her ikke
blot paa Mangler ved det litterære Apparat, hvortil Studenterne ere hen-
viste (hvilket dog næppe ved foreskrevne Regler lader sig afhjælpe), men
især paa „Mangelen af en særlig Undervisning for Begyndere", hvoraf
følger, „at de første Aar af Studietiden delvis spildes paa Grund af for
ringe Vejledning til fornuftigt Anlæg af Studiet og Indførelse i Disci-
plinernes særlige Methode".
Som et væsentligt Middel til at afhjælpe denne Mangel foreslaar da
Udvalget en Forøgelse af Lærerkræfterne under det theologiske Fakultet,
hvorved der kunde indføres Proseminarier for Begyndere, især i Ny Testa-
mente, med Vejledning i den exegetiske Methode, og i Kirkehistorie. Og
til Iværksættelse heraf anbefales Ansættelse af „Repetenter", ansatte paa
visse Aar. Herved vilde der ogsaa kunne vindes Tid for Professorerne
til at holde Laboratorieøvelser o. 1. for Viderekomne til Fremme af disses
videnskabelige Studium.
Det theologiske Fakultet er enigt med Udvalget i at beklage den
paapegede Mangel af en særlig for Begyndere beregnet Vejledning. Men
det fraraader bestemt Ansættelse af Repetenter, da en saadan Ordning
„vilde betegne en principiel Opgivelse af de Krav, som Universitetet hidtil,
efter Fakultetets Mening med fuld Ret, har stillet som Betingelse for jus
418
Universitetet 1902—1903.
docendi". Mangelen kan efter Fakultetets Mening kun afhjælpes ved Op-
rettelsen af mindst én ny fast Lærerpost", og denne skulde da være et
Professorat i Ny Testamentes Exegese med Bifag, fordi „Umuligheden af
paa fuldt tilfredsstillende Maade at bestride Fakultets-Arbejdet stærkest
føles for Ny Testamentes Vedkommende".
Jeg skal ikke her opholde mig ved Spørgsmaalet om, hvorvidt der
særlig for Ny Testamentes Vedkommende trænges til et nyt Professorat,
hvilket synes mig mindre umiddelbart indlysende, ej alene fordi der ikke
er noget af de theologiske Fag, hvor Studenterne have lettere Adgang til
brugelige trykte Lærebøger, men ogsaa fordi der allerede nu findes to
Docenter i dette Fag, nemlig foruden den egentlige Professor i Ny Testa-
mentes Exegese ogsaa den ene Professor i Dogmatik, hvortil kommer, at
alle de theologiske Professorer af og til holde (og formentlig ere for-
pligtede til at holde) Forelæsninger over Dele af Ny Testamente. Imidler-
tid vilde der ganske vist ved Oprettelsen af dette nye Professorat blive
mere Tid for Fakultetet til at holde Laboratorieøvelser og specielle Fore-
læsninger for Viderekomne. Men da Fakultetets Forslag om et nyt Pro-
fessorat i Ny Testamente er motiveret ved Hensynet til den manglende
Vejledning for Begyndere, maa jeg formode, at det er Fakultetets Mening,
at denne nye Professor skulde have til sin særlige Opgave (maaske i For-
ening med den anden Professor i Ny Testamente) at vejlede Begyndere
til paa rette Maade at studere Exegese. Dette er imidlertid ikke udtalt,
og kunde vel heller ikke udtales, da det aldrig har været Brug ved Uni-
versitetet at ansætte en Professor som en Slags „Lærer for de nederste
Klasser". Og da Begynder-Undervisningen ikke i det hele vil være egent-
lig tillokkende for en Videnskabsmand, synes det mig næppe at kunne
ventes, at den i denne Henseende paaklagede Mangel vil blive tilbørlig
afhjulpen ved denne Foranstaltning. Og dertil kommer, at Begynderne,
som Udvalget paapeger, ogsaa ville trænge til Vejledning i Kirkehistorie,
fordi den Lærebog, som de nærmest ere henviste til at bruge (Fr. Nielsens
Haandbog) med alt godt, som ellers maa siges om den, indeholder en saa
stor Stofmængde, at den maa overvælde en Begynder, som ikke vil være
i Stand til et skjelne det væsentlige fra det uvæsentlige.
Vil man sikre sig den hidtil savnede Vejledning for Begyndere, maa
en Ordning som den af Udvalget foreslaaede efter min Mening foretrækkes,
saaledes at der paa visse Aar dertil ansættes (om muligt to) yngre Mænd,
der ved deres egne Studier have givet Sikkerhed for, at de ville være
duelige til at meddele de Studerende en methodisk Begyndelsesvejledning.
Om de kaldes Pepetenter eller Docenter, er temmelig ligegyldigt; men da
deres Virksomhed vilde blive en anden, end Repetenternes ved de tyske
Universiteter plejer at være, vilde jeg anbefale Benævnelsen Docenter.
Man kunde ogsaa kalde dem Lektorer. Det kommer formentlig kun an
paa at faa en Benævnelse, som kan betegne, at deres Lærervirksomhed
er mere begrænset end de ordinære Professorers. Og naar de endvidere
blev ansatte udtrykkelig paa et bestemt Antal Aar (f. Ex. højst 5 Aar),
vilde deri ligge en yderligere Tilkjendegivelse af, at denne Ansættelse kun
var beregnet paa at forberede de Studerende til at kunne gjøre den rette
Det akademiske Lærersamfund.
419
Brug af Professorernes Vejledning, men ikke i sig selv gav dem nogen
Expektance paa et Professorat.
Hvad Fakultetet gjør gjældende mod denne Ordning: at den vilde
betegne en principiel Opgivelse af de Krav, som Universitetet hidtil har
stillet som Betingelse for jus docendi, „nemlig at de Paagjældende skulde
have erhvervet sig en akademisk Grad under vedkommende Fakultet", —
Rigtigheden heraf kan jeg ikke erkjende. Ikke alene ere mange Gange
Mænd blevne ansatte som Professorer uden at have nogen akademisk Grad
(i det nuværende theologiske Fakultet er der ikke mindre end 3 saadanne),
men der findes ogsaa ikke faa Exempler paa, at ugraduerede Mænd, der
paa anden Vis have godtgjort deres Dygtighed, have faaet Tilladelse til
at holde Forelæsninger og Øvelser for de Studerende, enten for et vist
Tidsrum eller endog uden saadan Begrænsning (som nu for Tiden theo-
logisk Kandidat Oskar Andersen). Med saadanne Præcedenser for Øje
synes der ikke med gyldig Grund at kunne indvendes noget imod paa en
vis Tid at ansætte duelige unge Mænd som Docenter eller Lektorer til
Vejledning for Begyndere."
Konsistorium indsendte under 26de November 1902 en Erklæring af
24de s. M. fra det theologiske Fakultet, hvori udtaltes følgende:
Det af Biskoppen omtalte Ønske om en Forhandling med nogle af
de theologiske Professorer og af Studenterudvalgets Medlemmer — hvorom
forøvrigt hverken Fakultetet som Helhed eller dets enkelte Medlemmer
havde modtaget nogen Anmodning — var siden blevet opfyldt ved, at
Ministeriet (ved Skrivelse af 17de Oktober) havde foranlediget en saadan
Forhandling mellem Biskoppen, Professorerne Madsen og Jacobsen, Pastor
Hoffmeyer og Dr. phil. Edv. Lehmann, og disse Mænd havde, efter i flere
Sammenkomster at have behandlet Sagen, den 17de ds. enedes om en
Fællesudtalelse, som derefter af Biskoppen var sendt til Ministeriet.
Denne Udtalelse lød saaledes:
„Vi ere enige om Nødvendigheden af, at der gives de theologiske
Studerende en særlig Vejledning for Begyndere i nytestamentlig Exegese
og Kirkehistorie. Denne bør for det Nye Testamentes Vedkommende
ordnes saaledes, at Deltagerne deles i indtegnede Hold paa indtil omtrent
25. Men dette vil kræve en Forøgelse af Lærerpersonalet, og vi fore-
slaa da
principaliter Oprettelsen af et sjette ordinært Professorat med det
Nye Testamentes Exegese og den oldkirkelige Litteratur som Hovedfag,
hvis Indehaver skal være pligtig til stadig at undervise Begyndere tre
Timer ugentlig i det Nye Testamentes Exegese, medens desuden den nu-
værende Professor i Nye Testamente og den ene dogmatiske Professor
ville være villige til, naar det er nødvendigt, som Regel at undervise
skiftevis hvert andet Semester paa samme Maade og med samme Timetal,
hvorhos den kirkehistoriske Professor vil være villig til stadig at under-
vise Begyndere (dog ikke delte i Hold) to Timer ugentlig. I Tilfælde af
lovligt Forfald tør man haabe, at der vil kunne gjøres Udvej til vika-
rierende Begyndelsesundervisning i de to nævnte Fag.
Skulde der ikke være Mulighed for Oprettelsen af et nyt Professorat,
Universitetets Aarbog.	5 j
420
Universitetet 1902—1903.
vilde vi subsidiært, da en Forøgelse af Lærerkræfternes Antal under alle
Omstændigheder maa anses for nødvendig, andrage om, at der ansættes
to midlertidige Lektorer til stadig at holde Øvelser (eventuelt ogsaa skrift-
lige) med Begynderholdene i nytestamentlig Exegese og Kirkehistorie.
Disse Lektorer, hvis Honorar ikke maatte sættes under 2000 Kr. aarlig,
ansættes paa 3 Aar, dog saaledes, at Ansættelsen kan fornyes paa andre
3 Aar, men ikke derudover. Ansættelsen giver ikke nogen Forret til Ud-
nævnelse til Professorat, medens det maa forudsættes, at en Universitets-
virksomhed af denne Art vil give begunstiget Adgang til anden Ansættelse
i Kirkens eller Statens Tjeneste. Det anses som selvfølgeligt, at disse
Lektorer ved Siden af at vejlede Begyndere maatte have Ret til at holde
Forelæsninger udenfor deres Fag, medens de maa være udelukkede fra at
deltage i det theologiske Examensarbejde".
Denne Udtalelse var derefter tiltraadt af Fakultetets Flertal, der til
nærmere Motivering af Udtalelsen skulde fremføre følgende: Naar man
foretrak Oprettelsen af et Professorat fremfor Ansættelsen af midler-
tidige Lærere, var Grunden — foruden det i Fakultetets Skrivelse af 4de
Marts d. A. fremhævede Hensyn til, at Fakultetet ikke siden 1838 havde
faaet nogen ny fast Lærerpost trods Videnskabens overordentlige Udvikling
i den mellemliggende Tid — navnlig Hensynet til den fremtidige Besæt-
telse af Fakultetets faste Lærerpladser. De theologiske Fag ere i høj
Grad forskjellige; de omfatte sproglige, historiske og systematiske Disci-
pliner, hvilke sidste have et stærkt filosofisk Element. Videnskabens Ud-
vikling i de forskjellige Retninger havde da efterhaanden medført, at den
enkelte Lærer umuligt kunde omspænde mere end et enkelt eller enkelte
nærmere beslægtede Fag indenfor Theologien. Dermed fulgte for Tilgan-
gen til Professoraterne en Vanskelighed, som i ældre Tid ikke bestod, i
hvert Fald ikke i saa høj Grad. De yngre Videnskabsmænd, der ville
uddanne sig til at være Professorer, maatte nu i langt højere Grad end
tidligere begrænse deres Studium til et enkelt Fag. Men ved Ansættelsen
af Docenter vilde der let kunne ske en Forrykkelse af dette Forhold, idet
enten Docenten vilde fristes til foruden det Fag, han skulde docere, at
forberede sig i Fag, hvor Vacance med Rimelighed snart kunde ventes,
og derved muligvis forsømme sit eget Fag, eller han vilde, hvis han ikke
gjorde det, ved Vacance i et andet Fag let faa fortrinsvis Adgang til
Professoratet, skjønt han maaske slet ikke burde have det. Ved Opret-
telsen af et Professorat undgaas derimod ganske disse Vanskeligheder. At
man saa foreslog, at Indehaveren af det nye Professorat skulde have Under-
visningen i det Nye Testamente som sin Hovedopgave, vilde have sin ind-
lysende Begrundelse i, at kun derved en regelmæssig Begynderundervis-
ning muliggjordes; naar man tillige foreslog, at han ved Siden deraf skulde
læse over den oldkirkelige Litteratur, havde det navnlig sin Grund i, at den
kirkehistoriske Professors Tid for en Del vilde blive beslaglagt af Begynder-
undervisningen i Kirkehistorie, hvorfor det vilde være i høj Grad ønskeligt,
at han ikke blev den eneste, der docerede dette Fag, bl. a. ogsaa af Hen-
syn til, at den nu ophævede patristiske Prøve jo tænktes erstattet ved, at
der hyppigt holdtes Øvelser i Patristik, jfr. Fakultetets Skrivelse af 7de
Det akademiske Lærersamfund.
421
Marts d. A. og Ministeriets Skrivelse til Konsistorium af 7de August
d. A. Skulde imidlertid et nyt Professorat ikke kunne opnaas, maatte
man, da en Forøgelse af Lærerkræfternes Antal maatte anses for nød-
vendig, andrage om Ansættelsen af to midlertidige Lærere til Besørgelse
af Begynderundervisningen i nytestamentlig Exegese og Kirkehistorie. Da
disses videnskabelige Fordannelse maatte være en saadan, at man kunde
betro dem et virkeligt jus docendi, vilde deres Honorar ikke kunne sættes
til mindre end 2000 Kr. aarlig. For saavidt muligt at forebygge de oven-
nævnte Vanskeligheder ved indtrædende Vacance havde man foreslaaet
visse Indskrænkninger med Hensyn til deres Adgang til Nyansættelse samt
ønsket paa Forhaand afskaaret deres Deltagelse i Examensarbejdet. Naar
man for disse midlertidige Læreres Vedkommende foretrak Benævnelsen
„Lektor" fremfor „Docent", var Grunden den, at „midlertidig Docent"
ved Universitetet var Benævnelse for Indehaveren af en Lærerstilling af
en noget anden Art end den foreslaaede.
Et Mindretal (Prof. H. Scharling) kunde ikke tiltræde Forslaget om
Oprettelse af et sjette Professorat, fordi de dertil knyttede Bestemmelser
maatte betragtes som et Indgreb i den akademiske Lærefrihed, og fordi
det ikke vilde være rigtigt at stille et nyt Medlem af Fakultetet under
andre Vilkaar end dettes nuværende Medlemmer. Ogsaa maatte der
næres Frygt for, at en saadan Foranstaltning med det af Fakultetets
Flertal givne Øjemed vilde føre til en Forøgelse af Examensstoffet og der-
igjennem til en Forlængelse af Studietiden, altsaa virke i lige modsat
Retning af den tilsigtede. Derimod tiltraadte Mindretallet Forslaget om
at ansætte to Lærere paa den angivne Maade, men henstillede, at de
kaldtes Stipendiater (som Tilfældet er i Norge), fordi den foreslaaede Be-
nævnelse „Docent" eller „Lektor" pegede i anden Retning og derfor vilde
kunne fremkalde Misforstaaelse. Ogsaa fandt Mindretallet det ønskeligt,
at der gaves de to eventuelle Lærere Adgang til at deltage i Embeds-
examens Afholdelse efter nærmere Aftale med Fakultetet, hvad der baade
vilde støtte deres Stilling og tillige i paakommende Tilfælde (Sygdom,
Bortrejse eller lignende) kunne yde Fakultetet en højst fornøden Hjælp
til det besværlige Examensarbejde.
Konsistorium bemærkede, at Sagen, da Erklæringen var ønsket ind-
sendt snarest, ikke havde været for i Konsistoriums Møde, hvorfor man
forbeholdt sig senere at indsende en Udtalelse, for saa vidt der maatte frem-
komme Ønske herom i det Møde, der afholdtes i December 1902. Paa
dette Møde viste der sig Enighed om at anbefale en Forøgelse af Lærer-
kræfterne i det theologiske Fakultet. Men Fakultetets Skrivelse gav Kon-
sistorium Anledning til at udtale, at det mente at maatte fastholde, at
Ordningen af Enkelthederne ved Undervisningen (Timetal og deslige) maatte
overlades til Fakultetet, som til enhver Tid kunde tage Hensyn til den
forhaanden værende Trang. Konsistorium udbad sig derfor Fakultetets
Udtalelse om, hvorvidt de i Indstillingen indeholdte Enkeltheder angaaende
Ordningen af det foreslaaede Professorat kun maatte betragtes som en
Tilkjendegivelse af den Ordning, man i Øjeblikket anbefalede, eller hvor-
vidt der tillagdes dem en derudover gaaende Betydning.
51*
422
Universitetet 1902—1903.
Det theologiske Fakultet udtalte i Skrivelse af 18de December 1902
følgende. Fakultetets Flertal, der i saa Henseende vidste sig i Overens-
stemmelse med Biskop Rørdam, Dr. phil. Edv. Lehmann og Pastor Hoff-
meyer, havde ment, at der virkelig skulde paahvile den eventuelle sjette
Professor en saadan Forpligtelse. Men man havde ikke tænkt sig den
paalagt ham af Universitetets Bestyrelse ved udtrykkelig Omtale i hans
Bestalling eller lignende, men ment, at det maatte blive Fakultetets Sag,
saa vidt det stod i dets Magt, at sørge for, at han maatte anse sig som
forpligtet til i Forening med andre af Fakultetets Medlemmer i særlige
Kursus at varetage Vejledningen for Begyndere. I Tilslutning hertil havde
de to nuværende Fagprofessorer i nytestamentlig Exegese og den kirke-
historiske Professor af Interesse for denne Sag erklæret sig villige til at
vejlede Begyndere paa den Maade som i Skrivelse af 24de November 1902
omtalt, og man ventede, at en saadan Ordning maatte blive fortsat i Frem-
tiden, saa længe som samme Trang til saadan Begynderundervisning
maatte skjønnes at foreligge. Man delte saaledes ganske Konsistoriums
Betragtning, at det var Fakultetet, der til enhver Tid maatte ordne Enkelt-
hederne ved Undervisningen efter den forhaanden værende Trang, og
maatte for saa vidt betragte de i Skrivelse af 24de November 1902 nævnte
Enkeltheder ved Ordningen af det foreslaaede Professorat som en Til-
kendegivelse af den Ordning, man i Øjeblikket anbefalede. Men Fakul-
tetet tilføjede, at det fandt det lidet sandsynligt, at Forholdene i en nær-
mere Fremtid skulde forandre sig saaledes, at de skulde motivere nogen
synderlig Forandring i det nævnte Forhold. Mindretallet (Professor, Dr.
theol. H. Scharling) henholdt sig til sit i Fakultetets Skrivelse af 24de
November 1902 afgivne Votum og maatte særligt fastholde, at en Ordning
af Undervisningens Enkeltheder med Hensyn til Timetal og lignende, som
den i Flertallets Skrivelse foreslaaede, maatte betragtes som et Indgreb i
den akademiske Lærefrihed, lige meget om den udgik fra Ministeriet eller
Fakultetet, og at den ogsaa hidtil var ukjendt indenfor det theologiske
Fakultet.
Kontorium anbefalede i Skrivelse af 20de December 1902 ved Ind-
sendelsen af Fakultetets Erklæring, at dets Lærerkræfter søgtes forøgede.
Til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1903—1904 i Folke-
tinget blev der stillet Forslag om Optagelse af ialt 4000 Kr. paa Univer-
sitetetets Udgiftspost 1. e, til Honorarer, til to midlertidige Lærerposter
under det theologiske Fakultet. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets
Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1903—1904, jfr. Rigsdagstidende 1902—1903 Tillæg B. Sp. 731—32
og 869—70 samt Folkethingstidende s. A. Sp. 3520—21, 3525, 3526—27
og 3539.
Fra det theologiske Fakultet modtog Konsistorium under 14de Maj
1903 følgende Forslag angaaende Ansættelsen af de to midlertidige Lære-
res Ansættelse og Pligter.
Fakultetet bemærkede, at de Synspunkter, som vare raadende i Fa-
kultetet angaaende disse Læreres Virksomhed, havde det fremstillet i Skri-
velse af 24de November 1902, til hvilken Skrivelse det i det hele skulde
Det akademisko Lærersamfund.
423
henvise. Hovedformaalet med Fakultetets Andragende om en Forøgelse
af Lærerkræfternes Antal var, at det derigjennem skulde blive muligt at
tilvejebringe en regelmæssig Begynderundervisning i nytestamentlig Exe-
gese og Kirkehistorie. Hvorledes en saadan Undervisning ønskedes ind-
rettet, gav nævnte Skrivelse nærmere Oplysning om for det Tilfælde, at
den eventuelle Forøgelse af Lærerkræfterne kom til at bestaa i Oprettel-
sen af et nyt Professorat. Der var for dette Tilfælde beregnet en ny-
testamentlig Begynderundervisning for to Hold (paa indtil omtrent 25
Deltagere hvert) med ialt 6 ugentlige Timer samt en kirkehistorisk Be-
gynderundervisning med ialt to ugentlige Timer. Derimod var der for
det Tilfælde, at Begynderundervisningen skulde ske ved to midlertidige
Lærere, ikke givet andre Regler end den, at den nytestamentlige Under-
visning skulde være ordnet saaledes, at Deltagerne skulde deles i Hold
paa omtrent 25, ligesom det maatte betragtes som forudsat, at de oven-
nævnte Timetal overholdtes som Minima. Fakultetet maatte imidlertid
anse det for meget ønskeligt, at ogsaa Begynderundervisningen i Kirke-
historie skete i Hold (parallele eller successive), hvilket vilde kræve som
Minimum ialt 4 ugentlige Timer. Det maatte saa iøvrigt paahvile Fakul-
tetet at gjøre de nævnte Lærere opmærksomme paa deres Forpligtelser
samt at vaage over disses Opfyldelse.
At Ansættelsen gav Ret til, for saa vidt Paagjældende ikke maatte
i Forvejen have jus docendi, at holde Forelæsninger indenfor deres
Fag udover den pligtmæssige Begynderundervisning, var i Fakultetets
tidligere Skrivelse betragtet som selvfølgeligt; ligesaa at de Paagj æl-
dendes Løn blev den samme, 2000 Kr. for hver. Hvad disse Læreres
Benævnelse angik, da lagde Fakultetet ikke nogen Vægt paa den. Man
foreslog i fornævnte Skrivelse, for at undgaa at fremkalde et urigtigt
Indtryk af de paagj ældende Læreres Stilling, Benævnelsen „Lektor" (Pro-
fessor H. Scharling: „Stipendiat"). Da det imidlertid var Fakultetet be-
kjendt, at Spørgsmaalet om midlertidige Læreres almindelige Stilling for
Tiden var Grjenstand for Overvejelse ved Universitetet, maatte man nu,
for ikke at foregribe disse Overvejelsers Udfald, foretrække, at man fore-
løbig blev staaende ved den almindeligere Betegnelse „midlertidig Lærer"
— forudsat at dette ikke umuliggjordes ved Finansloven.
Angaaende de nævnte Læreres Ansættelsesvilkaar havde Fakultetet
foreslaaet en Ansættelse paa 3 Aar med Adgang til Fornyelse paa andre
tre Aar, men ikke derudover; man havde sat denne Tidsgrænse for at
forebygge visse nærmere omtalte Vanskeligheder ved eventuelle Vakancer
i Professorater, idet man dog betonede som Forudsætning, at Mænd, der
havde virket som midlertidige Lærere under Fakultetet, maatte have be-
gunstiget Adgang til anden Ansættelse i Kirkens eller Statens Tjeneste.
At ved denne Ordning i Tidens Løb en Række af skiftende yngre
Theologer vilde faa Lejlighed til i nogle Aar at drive fortsatte Studier i
Forbindelse med at give akademisk Undervisning, vilde tillige være af
Betydning for den theologiske Forskning i det hele og vilde sikkert bidrage
til at styrke den videnskabelige Interesse blandt Theologer, der ere gaaede
over i mere praktisk Virksomhed.
424
Universitetet 1902—1903.
Et Mindretal (Professor J. C. Jacobsen) maatte tage Forbehold over-
for det i sidste Punktum nævnte Hensyn, der efter Mindretallets Opfattelse
kun kunde være et Biformaal. hvis Berettigelse var betinget af, at det
ikke hindrede Hovedformaalet, at de midlertidige Lærerpladser besattes
saa godt som muligt, samtidig med at der intet præjudiceredes med Hen-
syn til Professoraternes Besættelse. Tillige fandt Mindretallet Anledning
til at fremhæve, at det havde forstaaet de tidligere Forhandlinger om Sagen
saaledes, at der med Ordene „begunstiget Adgang" blandt andet mentes,
at de omhandlede Læreres Tjenestetid ved Universitetet skulde komme
dem til gode ved Anciennetets- og Gageberegning ved Ansættelse i Kir-
kens eller Statens Embeder; og saafremt Ministeriet maatte mene ikke at
kunne sikre en saadan Begunstigelse, maatte Mindretallet ønske., at den
ovennævnte 6 Aars Grænse ikke betragtedes som absolut uoverskridelig,
da det ellers maatte befrygtes, at der kunde indtræde Tilfælde, hvor de
til de omhandlede Lærerpladser bedst skikkede Mænd vilde afholde sig
fra at søge dem. At imidlertid den 6 Aars Grænse betragtedes som Re-
gelen, vilde kunne udtrykkes ved, at Ansættelse ikke kunde forventes for-
nyet udover G Aar.
Fakultetet skulde endnu berøre et Punkt, hvorom der i oftere nævnte
Skrivelse var Dissens mellem Fakultetets Medlemmer, nemlig de paagjæl-
dende Læreres Forpligtelse eller dog Adgang til at deltage i Examens-
arbejdet. Fakultetets Flertal maatte angaaende dette Punkt fastholde sin
tidligere Opfattelse, at de nævnte Lærere ikke skulde have nogen saadan
Forpligtelse eller Adgang. Et Mindretal (Professorerne H. Scharling og Schat
Petersen) maatte derimod fremsætte Ønsket om, at der gaves de to Lærere
Adgang til at deltage i Examensarbejdet efter Fakultetets nærmere An-
visning, som Tilfældet er i det juridiske Fakultet. Fakultetets Faatallig-
hed krævede dette som en nødvendig Hjælp, særlig i Tilfælde af Sygdom
eller Bortrejse, ligesom det ogsaa vilde styrke de to Læreres Anseelse
blandt de Studerende. Fakultetets Flertal maatte overfor Mindretallets
Udtalelse fastholde sit tidligere Standpunkt, da det maatte befrygte, at
det at have deltaget i Examensarbejdet let vilde give de midlertidige
Lærere Præference ved Besættelsen af ledige Professorater.
Da der blandt de yngre Theologer fandtes flere, som efter Fakul-
tetets Opfattelse vilde være kvalificerede til disse Stillinger, men Fakul-
tetet ikke havde nogen Vished om, hvem der maatte ønske at ansættes i
dem, maatte man ønske, at de nævnte Stillinger blev bekjendtgjorte som
ledige med passende Varsel, idet man anmodede om, at eventuelt ind-
kommende Ansøgninger maatte blive sendte Fakultetet til Erklæring.
Fakultetet ansøgte om, at Ministeriet vilde billige, at Indehaverne
af de paa Finansloven oprettede to midlertidige Lærerposter under det
theologiske Fakultet forpligtedes til „at undervise" begyndende Studerende
henholdsvis i nytestamentlig Exegese og Kirkehistorie efter Fakultetets
nærmere Anvisning, med Ret til ogsaa derudover at docere deres respek-
tive Fag, men uden Adgang til at deltage i Examensarbejdet; se dog
Professorerne H. Scharlings og Schat Petersens ovenstaaende Minoritets-
Det akademiske Lærersamfund.
425
votum; at Ansættelsen skete paa 3 Aar med Adgang til Fornyelse paa
andre 3 Aar. Professor J. C. Jacobsen ønskede eventuelt (jfr. ovenfor) her
tilføjet Ordene „hvorefter Fornyelse ikke kan forventes"; samt at Plad-
serne bekjendtgjordes som ledige med 3 Ugers Ansøgningsfrist, og at
eventuelt indkommende Ansøgninger sendtes Fakultetet til Erklæring.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 28de Maj 1903 til Ministeriet,
at Fakultetets Forslag havde været til Forhandling i Konsistoriums Møde
den 28de s. M., og at Fakultetet — efter at være bleven gjort bekjendt
med, at Konsistorium med alle Stemmer mod én Stemme havde sluttet
sig til Fakultetets Mindretals Ønske om, at bemeldte Lærere kunde del-
tage i Examensarbejdet og ikke maatte have privat Manuduktion, —
i Skrivelse af 28de s. M. havde tiltraadt Konsistoriums Afgjøreise og til-
lige fremsat Ønsket om, at Ansøgningsfristen begrænsedes til 14 Dage.
Konsistorium indstillede, at Indehaverne af de paa Finansloven for 1903
—1904 oprettede midlertidige Lærerposter under det theologiske Fakultet
forpligtes til at undervise begyndende Studerende henholdsvis i nytesta-
mentlig Exegese og Kirkehistorie efter Fakultetets nærmere Anvisning,
med Ret til ogsaa derudover at docere deres respektive Fag; de lønnes
med 2000 Kr. aarlig hver; for saa vidt som det af Fakultetet paalægges
dem at deltage i Examinationen, skulle de være pligtige til at gjøre dette
uden særligt Vederlag. De maa under alle Omstændigheder ikke give
privat Manuduktion; at Ansættelsen skete paa 3 Aar med Adgang til For-
nyelse paa andre 3 Aar og at Pladserne bekjendtgjordes som ledige med
14 Dages Ansøgningsfrist, samt at eventuelt indkommende Ansøgninger
gjennem Konsistorium sendtes Fakultetet til Erklæring.
Efter at Ministeriet i Skrivelse af 20de Juni 1903 havde anmodet
Konsistorium om at indhente det theologiske Fakultets Erklæring over de
indkomne Ansøgere: Cand. theol. J. Oskar Andersen, Lic. theol. J. P.
Bang, Cand. theol. L. Bergmann, Cand. theol. Chr. Glarbo, Cand. theol.
K. Heiberg, Cand. theol. Alfr. Tli. Jørgensen og Lic. theol. Fr. E. Torm,
indsendte Konsistorium under 25de s. M. en fra det theologiske Fakultet
indhentet Erklæring af 23de s. M., hvori Fakultetet udtalte følgende. Den
kirkehistoriske Lærerpost søgtes af Kandidaterne J. O. Andersen, L. Berg-
mann, K. Heiberg og A. Th. Jørgensen; den nytestamentlige Lærerpost
søgtes af Lic. theol. J. P. Bang, Kandidaterne Chr. Glarbo og A. Th.
Jørgensen samt Lic. theol. F. E. Torm. Kandidat Andersen havde ved
sine udgivne Skrifter vist sig som en dygtig Kirkehistoriker med virkelig
Forskerevne. Han havde for to Aar siden deltaget med Hæder i en Kon-
kurrence om et kirkehistorisk Professorat og blev af Censurkomiteens
Mindretal (2 af 5 Medlemmer) indstillet til nævnte Professorat. Han
havde derefter paa Fakultetets og Konsistoriums Anbefaling af Ministeriet
faaet Tilladelse til at holde Forelæsninger over dansk Kirkehistorie og
kirkelig Arkæologi og i den derpaa forløbne Tid benyttet Tilladelsen.
Fakultetet maatte anse ham for meget værdig til den ansøgte Post. Licc.
Bang og Torm havde begge vundet den theologiske Licentiatgrad, dog
ikke over nytestamentlige Æmner, men ved Siden deraf offentliggjort
426
Universitetet 1902—1903.
mindre Arbejder af nytestamentlig Art, og begge havde holdt Forelæs-
ninger over nytestamentlige Æmner. Fakultetet maatte anse dem begge
for kvalificerede til at komme i Betragtning ved Besættelsen af den an-
søgte Post. Men da Lic. Torm havde med Hæder deltaget i en Konkur-
rence (om et kirkehistorisk Professorat), ved hvilken en af Prøveforelæs-
ningerne bestod i Fortolkning af et nytestamentlig Sted, og af Censur-
komiteens Flertal paa det varmeste anbefaledes til Ministeriets særlige
Opmærksomhed, eventuelt til akademisk Virksomhed, ligesom alle Med-
lemmer af Censurkomiteen roste hans betydelige Lærergaver, maatte Fa-
kultetet afgjort foretrække ham for Lic. Bang til Ansættelse i den søgte
Plads. Kandidaterne Bergmann, Grlarbo, Heiberg og Jørgensen vare meget
flittige Kandidater, der flittigt havde fortsat deres Studier og ved Offent-
liggjørelse af mindre Arbejder vakt gode Forhaabnihger; men de havde
endnu ikke præsteret saadanne Arbejder, at de vilde kunne jævnstilles med
fornævnte tre Ansøgere. Fakultetet anbefalede varmt, at Kandidat
Andersen ansattes i den kirkehistoriske og Lic. Torm i den nytestament-
lige Lærerpost.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 25de s. M. til Fakultetets
Erklæring.
Ministeriet meddelte under 26de s. M. Konsistorium, at det havde
ansat Cand. tlieol. J. Oskar Andersen som midlertidig Lærer i Kirke-
historie og Lic. theol. Fr. E. Torm som midlertidig Lærer i nytestament-
lig Exegese, begge under det theologiske Fakultet, „for et Tidsrum af
3 Aar mod et Honorar af 2000 Kr. aarlig til hver og med Forpligtelse
til at undervise begyndende Studerende efter Fakultetets nærmere Anvis-
ning med Ret til ogsaa derudover at docere henholdsvis Kirkehistorie og
nytestamentlig Exegese. For saa vidt det af Fakultetet paalægges dem at
deltage i Examensarbejdet, ville de være pligtige til at gjøre dette uden
særligt Vederlag." Ministeriet tilføjede, „at de midlertidige Lærere under
ingen Omstændigheder maa give privat Manuduktion."
2. Midlertidig Docent, Dr. jur. L. A. Grundtvigs Udnævnelse til
Professor i Lovkyndighed.
Efter at det ved Professor, Dr. jur. V. Falbe Hansens Afgang fra
Universitetet ledigblevne Professorat i det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet var blevet opslaaet ledigt som et Professorat i Lovkyndighed, jfr.
Univ. Aarb. f. 1901—1902 S. 19—21, anmodede Ministeriet under 15de
Maj 1902 Konsistorium om at indhente en Udtalelse fra det rets- og stats-
videnskabelige Fakultet om de indkomne Ansøgere: Cand. jur. Frantz J.
Dahl, Dr. jur. H. Federspiel og Dr. jur. L. A. Grundtvig.
Konsistorium indsendte under 30te Juni s. A. Fakultetets Erklæring
af 19de s. M., hvori dette indstillede, at der afholdtes en Konkurrence om
det ledige Embede efter de Regler, som findes nedenfor, samt Sammen-
sætningen af Censurkomiteen.
Under 18de Juli s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det ved
kgl. Resolution af 14de s. M. var bifaldet:
Det akademiske Lærersamfund.
427
„1. at der i Henhold til Universitetets Fundats af 7de Maj 1788
Kap. I. § 13 maa afholdes en Konkurrence om et Professorat i det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet, der vil være
at besætte med en Lærer i de retsvidenskabelige Fag, samt
2. at der for Konkurrencen fastsættes følgende Regler:
a.	Adgangen for Konkurrencen staar aaben for enhver Dansk, Norsk
eller Svensk, som senest en Maaned efter den under b. nævnte skriftlige
Opgaves Offentliggørelse har meldt sig hos Fakultetets Dekanus.
b.	Konkurrencen falder i en skriftlig og en mundtlig Del. Den
skriftlige Del bestaar i Besvarelsen af et formueretligt Spørgsmaal, fælles
for alle Konkurrenter. Besvarelserne indleveres trykte til Fakultetets
Dekanus indenfor en af Censurkomiteen nærmere fastsat Frist, der skal
være mindst 4 og højst 6 Maaneder fra den Dag, Opgaven bekjendtgjøres
offentlig, dels i forskjellige Blade, dels ved Opslag paa Universitetet, dels
paa anden hensigtsmæssig Maade. Besvarelserne maa ikke offentliggjøres,
førend Censurkomiteen har afgivet sin Indstilling om Embedets Besættelse.
Den mundtlige Del bestaar i 2 Forelæsninger, hver paa 1 Time, den ene
over et selvvalgt Æmne, den anden over et forud opgivet Æmne med
3 Dages Forberedelse. Et læseligt og nogenlunde fyldigt Manuskript til
hver enkelt Forelæsning maa afleveres umiddelbart efter den paagjældende
Forelæsnings Slutning. Forelæsningerne holdes paa Universitetet senest
2 Maaneder, efter at Fristen for Afhandlingernes Aflevering er udløben.
c.	Til at vælge Opgaverne og bedømme Prøven nedsættes der af
Ministeriet en Komité, bestaaende dels af Fakultetets fem juridiske Pro-
fessorer, dels af 4 Mænd, valgte udenfor Fakultetet."
Ministeriet tilføjede, at det bifaldt, at Censurkomiteen kom til at
bestaa af — foruden Fakultetets 5 juridiske Professorer — Højesterets-
assessor, Formand for den juridiske Examenscensurkomité Jonas Poulsen,
Overretsassessor, Dr. jur. Thomsen, Højesteretssagfører, Dr. jur. E. Møller
og Professor i Civilret ved Lunds Universitet, Dr. jur. Bjorling, saaledes
at Professor, Dr. jur. V. Bentzon i Egenskab af Fakultetets Dekanus
skulde fungere som Komiteens Formand.
I Bekjendtgjøreisen af 1ste September 1902 om Konkurrencens Af-
holdelse meddelte Komiteen, at den i sit Møde den 30te August s. A.
havde vedtaget nedenstaaende skriftlige Opgave, hvis Besvarelse maatte
være indleveret trykt til Fakultetes Dekanus senest den 1ste Februar 1903.
„Medens der i nordisk Retslitteratur i nyere Tid har fundet ind-
gaaende Behandling Sted af de Forhold, man plejer at samle i Læren
om Løftet (stiltiende Løfte, Kvasiløfte) med dertil hørende Akcept, findes
der formueretlige Yillieserklæringer inter vivos, som helt eller delvis ere
af en anden Natur og' som hidtil ikke have været Gjenstand for saadan
Behandling, saasom Paakrav, Opsigelser, Betalingstilbud, Godkjendelser,
Reklamationer.
Der ønskes en Fremstilling af Reglerne for flere eller færre af disse
Æmner, med fornøden Redegjøreise for, hvorvidt saadanne Regler kunne
samles under fælles Synspunkter."
Universitetets Aarbog.	5 2
428
Universitetet 1902—1903.
Endvidere meddeltes det, at Deltagerne i Konkurrencen maatte melde
sig skriftlig til Censurkomiteens Formand senest den 1ste Oktober, og at
Deltagere, hvis de ønskede at henlede Komiteens Opmærksomhed paa tid-
ligere udgivne Skrifter, kunde indsende saadanne til Formanden.
Bekjendtgjøreisen blev opslaaet paa Universitetet, sendt de nordiske
Universiteter og indrykket i danske, norske og svenske Blade.
Ved Anmeldelsesfristens Udløb havde Dr. H. Federspiel og Dr. L. A.
Grundtvig meldt sig som Deltagere i Konkurrencen, medens Cand. jur.
F. Dahl paa Grund af Sygdom havde opgivet at deltage i den.
Prøveforelæsningerne over et selvvalgt Æmne fandt Sted den 21de
Februar 1903 og over et opgivet Æmne den 27de s. M.
Æmneme vare:
Forelæsninger over et selvvalgt Æmne: Dr. Federspiel: Kvitteringen.
Bevismiddel eller Opgivelseserklæring? Dr. Grundtvig: Om Lejetagerens
Retsstilling efter frivilligt Salg af den lejede Ejendom.
Forelæsninger over et opgivet Æmne: Dr. Federspiel: At fremstille
Reglerne om den saakaldte lovbestemte Tilbageholdelsesrets Indhold og
Retsbeskyttelse. Dr. Grundtvig: Hvorvidt bortfalde Underpanterettigheder
ved 20aarig Hævd?
Censurkomiteens Formand, Professor, Dr. jur. V. Bentzon indberettede
derefter under 27de s. M. til Konsistorium, at Komiteen s. D. havde til-
sendt Ministeriet følgende Udtalelse: „Ifølge de stedfundne Overvejelser
udtaler Komiteen — for enkelte Medlemmers Vedkommende dog først
efter nogen Tvivl —, at Docent, Dr. jur. L. A. Grundtvig bør foretrækkes
som den, der gjennem sine Prøver har lagt en større videnskabelig Ud-
vikling for Dagen."
Ved Skrivelse af 16de Marts s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium,
at Dr. jur. Ludvig August Grundtvig under 14de s. M. allernaadigst var
udnævnt til Professor i Retsvidenskab ved Universitetet.
— Efter Fakultetets og Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet
ved Skrivelser af 12te og 28de Marts s. A., at der udbetaltes Professor
Grundtvig og Dr. Federspiel til Dækning af Udgifter ved Udgivelsen af
deres Konkurrenceafhandlinger henholdsvis 985 Kr. og 779 Kr. 75 0. og
til Dækning af Udgifter i Anledning af Konkurrencen 397 Kr. 97 0.
Beløbene bleve afholdte af den ledige Professorlønning.
3. Dr. jur. H. Federspiels, Cand. jur. P. Johs. Jørgensens og Overrets-
sagfører Oskar Johansens Ansættelse som midlertidige Docenter under
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Efter at Konsistorium under 15de Januar 1902 havde indsendt til
Kirke- og Undervisningsministeriet et fra det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet modtaget Forslag til en Omordning af de juridiske Examiner,
jfr. herom i det følgende S. 446 ff., anmodede Ministeriet i Skrivelse af
23de s. M. Fakultetet om at indsende Overslag over de Beløb, som maatte
være nødvendige til et juridisk Laboratorium og til Ansættelsen af 2 nye
juridiske Docenter.
Det akademiske Lærersamfund.
429
Konsistorium indsendte derefter under 7de Februar s. A. en Erklæ-
ring af 6te s. M. fra Fakultetet, hvori dette med Hensyn til de 2 Docen-
turer bemærkede, at det ene for saa vidt ikke blev nyt, som det kunde
siges at træde i Stedet for den af Professor Munch-Petersen hidtil be-
klædte personlige Docentur. Hvad denne angik, skulde Fakultet henvise
til Andragende af 27de November 1901, og Fakultetet maatte vedblivende
indtrængende ønske, at Cand. jur. Grundtvigs Ansættelse i første Linie og
uafhængig af om nærværende Indstilling strax vilde kunne tages til Følge
maatte finde Sted saa snart som muligt. Hvis derimod hele Bevillings-
spørgsmaalet lod sig ordne allerede ved Finansloven for 1902—1903, skulde
man indstille, at det juridiske Fakultet blev normeret med 2 faste Do-
center hver med en aarlig Lønning af mindst 2000 Kr. og saaledes, at
Docenterne med Opgivelse af deres Manuduktionsvirksomhed skulde holde
regelmæssige Forelæsninger og Øvelser med de juridiske Studerende samt
bistaa ved Examens- og andet Arbejde efter Fakultetets nærmere Anord-
ning. Begge Pladser ønskedes besatte paa 5 Aar, fordi Fakultetet efter
en saadan Tids Forløb ved slige Docenturer burde staa frit i dets Skjøn
over, om Vedkommende havde vist sig at være egnet for den juridiske
Lærergjerning. Medens saaledes den ene Plads ønskedes besat med Kan-
didat Grundtvig, skulde Fakultetet til den anden indstille Cand. jur. Poul
Johannes Jørgensen, der var født den 25de September 1873 af danske
Forældre i Radsted Sogn paa Lolland, og som i Aarene 1896 og 1897
havde bestaaet den fuldstændige juridiske Embedsexamen med Karakteren
Laudabilis et quidem egregie, en Udmærkelse, som før ham kun enkelte,
saasom A. S. Ørsted og A. F. Krieger havde opnaaet. Efter den Tid
havde han dokumenteret sin fremragende Evne til selvstændig retsviden-
skabelig Forskning ved Besvarelsen af Universitetets Prisopgave for Aaret
1898—1899: „Den danske Strafferets Udvikling i Tiden fra Reformationen
til Christian V.'s Lov". Om Fakultetets Værdsættelse af denne fortræffe-
lige Afhandling, jfr. Universitetets Program, Foraaret 1900 S. 109—110.
Efter Tilendebringelsen af dette Arbejde tiltraadte Kandidat Jørgensen
med Understøttelse af det Hurtigkarlske Rejsestipendium og det Finneske
Legat en videnskabelig Udenlandsrejse paa henved 2 Aar, under hvilken han
studerede i London, Paris og Miinchen, paa de førstnævnte Steder navnlig
offentlig Ret, særlig Folkeret, paa sidstnævnte Sted især Retshistorie
under den bekjendte tyske Retsliistoriker Professor von Amiras Vejledning.
Cand. jur. Jørgensen var saaledes en videnskabelig Dygtighed, som det
under alle Omstændigheder vilde være højst ønskeligt at erhverve for
Universitetet; han var netop i den Alder, hvori dette burde ske, og han
ønskede selv at betræde den akademiske Bane. Dertil kom, at hans An-
sættelse under Forudsætning af den paatænkte Examens Omordnings
Gjennemførelse ifølge de givne Forhold fremtraadte som en ligefrem
Nødvendighed, da den udgjorde et uundværligt Supplement til Kandidat
Grundtvigs Ansættelse. Medens denne sidste var særlig hjemme i Civil-
og Strafferet, havde Kandidat Jørgensen i fortrinlig Grad dyrket offentlig
Ret og Retshistorie; han vilde derfor navnlig kunne yde den fornødne
Medhjælp ved de Forelæsninger over Retshistorie, der regelmæssig burde
52*
430
Universitetet 1902—1903.
holdes for de unge juridiske Studerende, og deltage i den særlige Under-
visning af dem, der havde valgt Statsret med Folkeret til Speciale. Som
allerede fremhævet i Forslaget til Examensomordningen, maatte Fakultetet
anse de ovennævnte Bevillinger som nødvendige Forudsætninger for Re-
formens Gjennemføreise; selv naar Lærertallet saaledes blev 7, vilde Ar-
bejdet for den enkelte Lærer blive betydelig forøget og navnlig ret byrde-
fuldt i Overgangsaarene, hvor helt nye Forelæsninger skulde udarbejdes
og Examen afholdes paa én Gang i den hidtilværende og den nye Form.
Det vilde være særdeles ønskeligt, om navnlig Docenternes Ansættelse
kunde ske fra det førstkommende Finansaars Begyndelse. Thi det vilde
især være Udarbejdelsen af de nye Forelæsninger til 1ste Del, som det
vilde tage Tid at forberede. Overgangstiden var desuden trykkende og
uheldig navnlig for Studenterne, der allerede nu forudsaa en kommende
Ændring, og som jo maatte anlægge deres Studium helt forskjelligt, efter-
som Studieordenen blev den gamle eller den nye, der blandt andet næsten
ganske byttede Fagenes Rækkefølge om.
Dr. jur. L. A. Grundtvig blev, som meddelt i Univ. Aarb. f. 1901—
1902 S. 17—19, ved kgl. Resolntion af 29de April 1902 ansat som midler-
tidig Docent under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, medens der
ikke ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1902—1903 blev stillet
noget Forslag om Bevilling til et juridisk Laboratorium eller Ansættelsen
af en ny Docent.
Efter at der ved kgl. Anordning af 1ste December 1902 var blevet
fastsat nye Bestemmelser om Indretningen af de juridiske Examiner, be-
mærkede det rets- og statsvidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 2den s. M.
til Ministeriet, at det ved de Overvejelser, det havde anstillet angaaende
den nye Exainensordnings praktiske Iværksættelse, særlig havde maattet
have sin Opmærksomhed henvendt paa, hvorledes det dermed forbundne
Arbejde maatte lægges til Rette i den særdeles vanskelige Overgangstid,
hvor Forelæsninger og Øvelser, skriftlige og mundtlige, samtidig maatte
forberedes og holdes med baade den nye og den gamle Examen for Øje,
og hvor derhos selve Examensarbejdet vilde blive i høj Grad forøget, fordi
de to helt forskjellige Grupper af Examiner maatte afholdes jævnsides.
Fakultetet var herved kommet til den bestemte Overbevisning, at de Krav,
som denne Overgangstid stillede, vilde være saa mangeartede, at de ikke
paa tilfredsstillende Maade kunde fyldestgjøres med de nu normerede
Lærerkræfter. Fakultetet ansøgte derfor indtrængende om, at der blev
søgt en midlertidig f. Ex. 3aarig Bevilling til endnu en Docent i Rets-
videnskab. Til denne Stilling skulde Fakultetet indstille Cand. jur. Poul
Johannes Jørgensen, angaaende hvis fortrinlige Kvalifikationer Fakultetet
skulde henvise til Udtalelserne i dets Skrivelse af 6te Februar 1902, idet
Fakultetet forbeholdt sig, naar den stedfindende Professorkonkurrence var
afsluttet, eventuelt at kunne indstille Kandidat Jørgensen til den faste
Docentur og gjøre Forslag om den midlertidige Docenturs Besættelse med
en anden.
Til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1903—1904 blev der
stillet Forslag om Forhøjelse af Beløbet paa Universitetets Udgiftspost 1. e..
Det akademiske Lærersamfund.
431
til Honorarer, med 2000 Kr. aarlig i 3 Aar til en midlertidig Docent under
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet med følgende Motivering. Ved
kgl. Anordning af 1ste December 1902 var der fastsat nye Bestemmelser
om Indretningen af de juridiske Examiner ved Universitetets rets- og stats-
videnskabelige Fakultet, Hovedformaalet med de nye Bestemmelser havde
været dels at komme bort fra den nu jævnlig forekommende Overanstræn-
gelse af Studenterne og fra den ensidige Læren paa Hukommelse, dels at
øve Studenterne i at anvende det i Theorien læste paa Løsningen af kon-
krete Retstilfælde og i det hele at forme et Studium, der mere end hidtil
udviklede deres Modenhed. Under de Overvejelser, som Fakultetet havde
anstillet angaaende den praktiske Iværksættelse af denne nye Examens-
ordning, havde man særlig maattet rette sin Opmærksomhed paa, hvor-
ledes det dermed forbundne Arbejde burde lægges til Rette i den særdeles
vanskelige Overgangstid, hvor Forelæsninger og Øvelser, skriftlige og mundt-
lige, samtidig maatte forberedes og holdes baade med den nye og den
gamle Examen for Øje, og hvor derfor selve Examensarbejdet vilde blive
i høj Grad forøget, fordi de to helt forskjellige Grupper af Examiner
maatte holdes jævnsides. Den nye Examens første Del, der forudsatte en
forholdsvis kort Studietid, ved hvilken Manuduktion i væsentlig Grad
burde kunne undværes, vilde kræve meget hyppige, nemlig hvert Aar til-
bagevendende Forelæsninger eller Examinatorier og en ny Behandling af
Retshistorien samt en Omarbejdelse af det hidtil benyttede Grundlag for
Undervisningen i Romerret, ligesom der blev et helt nyt Fag: Retsency-
klopædi. Den nye Examens 2den Del krævede en delvis Omarbejdelse af
Lærebøgerne, men navnlig en hel Række nye mundtlige og skriftlige
Øvelser, dels som Forberedelse og Indøvelse i Besvarelsen af de konkrete
Opgaver (Afgjørelser af konkrete Retstilfælde), dels som Vejledning for
det mere indgaaende Studium af enkelte Retsafsnit, der var nødvendigt
til Besvarelsen af de to theoretiske Opgaver i de saakaldte Specialer, der
i stort Omfang vare valgfrie og derfor omfattede Størstedelen af Systemet.
Det juridiske Fakultet var ved sine Overvejelser naaet til den bestemte
Overbevisning, at de Krav, som denne Overgangstid stillede, vilde være
saa mange, at de ikke paa tilfredsstillende Maade kunde fyldestgjøres med
de nuværende Lærerkræfter. Fakultetet havde derfor andraget om, at der
maatte blive søgt bevilget det fornødne Beløb til Lønning af en midler-
tidig Docent i Retsvidenskab til Assistance i Overgangstiden. Ministeriet
maatte efter det saaledes oplyste være enigt med Fakultetet i, at det vilde
være i høj Grad ønskeligt at opnaa den fornødne Bevilling til Ansættelsen
af en midlertidig Docent i Retsvidenskab for paa den bedste Maade at
kunne gjennemføre den nye Examensordning. Det var Tanken at paa-
lægge den, der maatte blive udnævnt til midlertidig Docent, ogsaa at del-
tage i Arbejdet med det juridiske Laboratorium, der tænktes oprettet, og
til hvis Drift der paa Finanslovforslaget for 1903—4904 var optaget et
Beløb af 11200 Kr. Til Undervisningen i det nævnte Laboratorium
tænktes der endvidere ansat en Lærer, til hvis Lønning man dels havde
500 Kr. af de til Laboratoriet disponible Midler, dels et Beløb, der ad
anden Vej formentlig kunde skaffes til Veje.
432
Universitetet 1902—1903.
Af Folkethingets Finansudvalg blev der stillet Ændringsforslag om,
at Bevillingen blev givet extraordinært for 1 Aar. Dette Forslag blev
vedtaget, jfr. Rigsdagstidende 1902—1903 Tillæg B. Sp. 731—32 og 867—
70 samt Folketingstidende s. A. Sp. 3511—14, 3521—23, 3524—25 og 3526
—27. I Henhold til Forhandlingerne blev paa Finansloven under Udgifts-
post 7. a., til videnskabelige Formaals Fremme, optaget følgende Anmærk-
ning : ?;Dct under Underkonto 2. til Dr. jur. L. A. Grundtvig bevilgede
Honorar paa 2000 Kr. for at holde Øvelser, særlig praktiske, for de juri-
diske Studerende kan i samme Øjemed udbetales en anden yngre Viden-
skabsmand".
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet indsendte under 4de Marts
1903 til Ministeriet en Skrivelse, hvori det udtalte, at under Forudsætning
af at Docent, Dr. jur. L. A. Grundtvig i Overensstemmelse med Censur-
komiteens Indstilling af 27de Februar s. A. erholdt Udnævnelse til Pro-
fessor i Retsvidenskab, vilde den derved ledigblivende Docentplads for-
mentlig strax kunne besættes. Idet Fakultetet gik ud fra, at der paa
Finansloven for 1903—1904 vilde blive bevilget en anden Docentur, om
end kun extraordinært for 1 Aar, og at Ministeriet, saaledes som ved
Fakultetets Indstilling angaaende denne Bevilling forudsat, vilde være
villig til at ansætte Cand. jur. P. Johs. Jørgensen i denne Stilling som
midlertidig Docent, indstillede Fakultetet, at den førstnævnte hidtil af Dr.
Grundtvig beklædte Docentplads maatte blive besat med Dr. jur. H. Feder-
spiel. Fakultetet maatte nemlig formene, at Dr. Federspiel saavel ved
sin Doktordisputats som ved sine Konkurrenceprøver havde dokumenteret,
at han maatte anses fuldt kvalificeret til Stillingen som Docent i Rets-
videnskab, ligesom det navnlig ogsaa ansaa ham særdeles skikket til at
deltage ikke blot i den theoretiske, men ogsaa i den mere praktiske kon-
krete Retsundervisning i Laboratoriet. Under Forudsætning af Dr. Grundt-
vigs Ansættelse som Professor indstillede Fakultetet derfor, at Dr. Feder-
spiel blev ansat som midlertidig Docent, saaledes at han efter Fakultetets
nærmere Anvisning skulde deltage saavel i den theoretiske og konkrete
Undervisning som i Examensarbejdet. Fakultetet fandt dog Anledning til
at tilføje, at Spørgsmaalet om Besættelsen af et Professorat i Tilfælde af
eventuel Vakance formentlig ikke i nogen Maade burde anses for fore-
grebet ved denne Indstilling.
Ved Skrivelser af 1ste og 4de April 1903 indsendte Konsistorium til
Ministeriet de fra Fakultetet modtagne Ansøgninger fra Dr. H. Federspiel
og Cand. jur. P. Johs. Jørgensen om de ledige Docentpladser.
Under 7de s. M. udbad Ministeriet sig Fakultetets Udtalelse om.
hvem der var udset til at ansættes som Lærer ved det juridiske Labora-
torium — foruden Cand. jur. Jørgensen, der forudsattes i alt Fald at
skulle deltage i Arbejdet ved Laboratoriet, — samt hvorledes han agtedes
lønnet og hvorfra Midlerne til Lønningen tænktes tilvejebragte.
Fakultetet bemærkede i Skrivelse af 20de s. M. til Ministeriet, at Fa-
kultetet, i Modsætning til hvad Ministeriets Skrivelse syntes at forudsætte,
altid havde anset det som givet, at samtlige Fakultetets Lærerkræfter,
Professorer saavel som Docenter, skulde deltage i Undervisningen ved det
Det akademiske Lærersamfund.
433
juridiske Laboratorium, 0111 end just ikke alle samtidig. Det indstillede,
at Pladsen som praktisk Docent ved Laboratoriet blev besat med Overrets-
sagfører Oskar Johansen, der havde erklæret sig villig til at overtage dette
Hverv, og hvem Fakultetet paa det bedste kunde anbefale som formentlig
fortrinlig egnet til at lede den denne Lærer tiltænkte Del af Undervis-
ningen. Det indstillede derhos, at denne Stilling, som under de forud-
gaaende Forhandlinger forudsat, blev lønnet med 2000 Kr. aarlig. Med
Hensyn til Tilvejebringelsen af Midlerne til denne Lønning fremhævede
Fakultetet, at det stadig havde været forudsat, at 500 Kr. udrededes af
den almindelige Bevilling til Laboratoriets Drift. Resten, altsaa 1500 Kr.,
tænkte Fakultetet sig tilvejebragt væsentlig gjennem en af de Studerende
erlagt aarlig Afgift, enten for selve Adgangen til at benytte Laboratoriet
eller for Retten til at deltage i Øvelserne ved dette, hvilken Afgift ind-
betaltes til Laboratoriets Kasse. Fakultetets endelige Forslag herom, der
af Hensyn til de Studerendes Interesser, krævede meget omhyggelige Over-
vejelser, skulde snarest muligt blive indgivet til Ministeriet. For at fjerne
enhver Tvivl om, at det fornødne Beløb til Udredelse af denne Lønning
vilde kunne blive tilvejebragt, var Fakultetet villigt til at fastsætte, at
ogsaa Afgifterne for de af de enkelte Lærere afholdte skriftlige Øvelser,
hvor Opgaverne af Lærerne rettes i Hjemmet — for hvilke sædvansmæssig
betaltes et mindre Vederlag til vedkommende Universitetslærer — fremtidig
af Kvæsturens Kasserer først udbetaltes den paagjældende Universitets-
lærer, naar det til den praktiske Docents Løn fornødne Beløb med Sikker-
hed kunde vides at ville indgaa, saaledes at i modsat Fald en vis Andel
af hint Vederlag kunde benyttes til Supplering af samme.
Ved Skrivelse af 23de April s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det ved Skrivelse af s. D. havde overdraget Cand. jur. Poul Johannes
Jørgensen foreløbig for 1 Aar at holde Forelæsninger for de juridiske
Studerende og at deltage i det de juridiske Professorer iøvrigt paahvilende
Arbejde.
Under 27de s. M. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det ved kgl.
Resolution af 25de s. M. var bifaldet, at der af det paa Universitetets
Udgiftspost 7. a., til videnskabelige Formaals Fremme, disponible Beløb
fra 1ste s. M. at regne tilstodes Dr. jur. Holger Federspiel 2000 Kr. aarlig
for at holde Øvelser for de juridiske Studerende.
Ved Skrivelse af 29de Maj s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det ved Skrivelse af s. D. havde ansat Overretssagfører Oskar Johansen
som midlertidig praktisk Docent ved Universitetets juridiske Laboratorium
fra 1ste September s. A. at regne mod et aarligt Honorar af 2000 Kr.
4. Bemyndigelse for Kontorchef C. E. Trap til at holde Forelæsninger
og Øvelser over Danmarks Statistik ved Universitetet i Aaret 1903.
Fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 5te December 1902 i Forbindelse med et af Fakultetet anbefalet
Andragende fra de statsvidenskabelige Professorer om Ansættelse af en
Docent i Statsvidenskab — 0111 hvilken Sag vil blive givet Meddelelse i
434
Universitetet 1902—1903.
Aarbogen for 1903—1904 — et af Fakultetet anbefalet Andragende, hvori
bemeldte Professorer udtalte, at det kunde forudses, at der selv i gunstig-
ste Fald vilde hengaa en ikke ganske kort Tid, forinden der ad denne
Vej vilde ydes dem den fornødne Hjælp til at fyldestgjøre de Studerendes
Trang til Forelæsninger og Øvelser, idet en ny ansat Docent altid vilde
have et billigt Krav paa en Forberedelsestid, forinden han helt kunde
varetage de ham paalagte Forelæsningspligter. Medens det saaledes selv
i gunstigste Fald var givet, at der ikke i det nærmest kommende Semester
kunde paaregnes en eventuel Docents Medvirkning, var det endog tvivl-
somt, om den turde paaregnes for det næstfølgende Semester. Under
disse Forhold havde de statsvidenskabelige Professorer søgt at formaa
Kontorchef Trap, der baade som Leder af Kjøbenhavns statistiske Kontor
og som Lærer i Statistik ved Officersskolen vilde være i Stand til strax
i det kommende Semester at paatage sig at holde Forelæsninger og
Øvelser over Danmarks Statistik, til at yde sin Bistand i saa Henseende
i det kommende Kalenderaar. Dette var fornævnte Professorer saa meget
mere magtpaaliggende, som det netop i dette Aar — under særligt Hen-
syn til Optagelsen af Nationaløkonomien som Examensfag ved det juri-
diske Studium — vilde være meget ønskeligt for dem at kunne vinde Tid
til Udarbejdelse af nogle økonomiske Lærebøger, hvad der imidlertid kun
vilde blive muligt ved nogen Indskrænkning af Forelæsninger og Øvelser,
hvilket kun kunde lade sig gjøre, naar der ad den angivne Vej ydedes de
Studerende Erstatning herfor. Kontorchef Trap havde erklæret sig villig
til at imødekomme deres Ønske, men da han ikke havde nogen akademisk
Grad, udkrævedes hertil Ministeriets Bemyndigelse for ham til at øve den
nævnte Virksomhed. De statsvidenskabelige Professorer ansøgte derfor
om, at Ministeriet — foreløbig for Kalenderaaret 1903 — vilde meddele
Kontorchef Trap den nedenfor anførte Bemyndigelse.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 13de December 1902 til Mini-
steriet fornævnte Andragende, hvorefter Ministeriet ved Skrivelse af 22de
s. M. til Konsistorium bemyndigede Kontorchef C, E. Trap til for Aaret
1903 som midlertidig Docent at holde Forelæsninger og Øvelser ved Uni-
versitetet, samt eventuelt deltage i Examens Afholdelse, over Danmarks
Statistik og dermed i Forbindelse staaende Æmner efter nærmere Aftale
med de statsvidenskabelige Professorer.
5. Besættelsen af det ved Professor, Dr. phil. Søren Sørensens Død
ledigblevne Professorat i indisk-østerlandsk Filologi med Dr. phil.
Dines Andersen.
Efter at Professor i indisk-østerlandsk Filologi, Dr. phil. Søren
Sørensen den 8de December 1902 var afgaaet ved Døden, udbad Mini-
steriet sig i Skrivelse af 16de s. M. Konsistoriums Forslag angaaende Be-
sættelsen af den ledigblevne Professorplads.
Konsistorium indsendte under 23de Januar 1903 en Erklæring af
16de s. M. fra det filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at det allerede
ved Professor Fausbølls Afgang stod klart for Fakultetet, at der her-
Det akademiske Lærersamfund.
435
hjemme kun var to Mænd, om hvilke der kunde blive Tale ved Valget af
hans Efterfølger, nemlig Dr. phil. S. Sørensen og Dr. phil. Dines Andersen.
Fakultetet var dog ikke i Tvivl om, at Dr. Sørensen burde foretrækkes
baade paa Grund af sin Alder og paa Grund af de betydelige Arbejder,
han havde præsteret paa den indiske Filologis Omraade. Han blev derfor
ogsaa af Fakultetet enstemmig indstillet til Pladsen. Samtidig blev det
dog under Overvejelserne i Fakultetet fremhævet af de Sagkyndige, at
Dr. Andersen maatte anses fuldt skikket til at overtage Pladsen, saafremt
han ikke havde havt Dr. Sørensen til Konkurrent. Som Følge af denne
sidstes pludselige og uventede Død havde Fakultetet efter kort Tids For-
løb atter maattet drøfte Spørgsmaalet om Besættelsen af det for Studiet
af Sprogvidenskaben ved Universitetet saa vigtige Professorat i indisk
Filologi. Fakultetet bemærkede, at Dr. Andersen allerede havde vundet
et anset Navn mellem Fagfæller ved de dygtige og fortjenstfulde Arbejder,
i hvilke han havde behandlet forskjellige Sider af de gamle indiske Sprog
— baade Sanskrit og Pali —, og da der for Tiden hverken herhjemme
eller i Broderlandene fandtes nogen Videnskabsmand, der vilde kunne
gjøre ham Rangen stridig, anbefalede Fakultetet ham paa det varmeste
til det ledigblevne Professorat, som han var villig til at overtage. Hørte
han end ikke til de banebrydende blandt de nyere Indologer som Pro-
fessorerne Westergaard og Fausbølf, der tidligere beklædte denne Lærer-
stol, saa var Fakultetet dog fuldt overbevist om, at han vilde kunne be-
vare den paa den Højde, hvortil den af Forgængerne var hævet, og hvor-
for den med Rette nød stor Anseelse i Udlandet.
Konsistorium sluttede sig til Fakultetets Udtalelser.
Ved Skrivelse af 31te Januar 1903 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at Assistent ved Universitetsbibliotheket, Dr. phil. Dines Andersen under
30te s. M. var bleven udnævnt til Professor i indisk-østerlandsk Filologi
ved Universitetet.
6. Midlertidig Docent, Dr. phil. Holger Pedersens Udnævnelse til
Professor extraordinarius i slavisk Filologi og sammenlignende
Sprogvidenskab.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 19de Juni
1902 et Andragende fra midlertidig Docent, Dr. phil. Holger Pedersen om,
at han maatte blive ansat som Professor extraordinarius i slavisk Filologi
og sammenlignende Sprogvidenskab.
Det filosofiske Fakultet udtalte, at der — paa Grund af den over-
ordentlig store Betydning, som de slaviske Sprog og deres Litteratur
efterhaanden havde faaet, og som Fakultetet paany indtrængende maatte
fremhæve, — fra 1859 til 1896 havde været en særlig Lærerstol ved vort
Universitet i dette Fag, som havde været beklædt først af C. W. Smith
og efter hans Død i 1881 af K. Verner. Ved Professor Verners Død
i 1896 fandtes der ikke nogen Videnskabsmand, som Fakultetet i Øje-
blikket mente at kunne anbefale til Pladsen, medens man dog tillige
maatte anse det for at være af stor Vigtighed, om det Hul ved Universi-
Universitetets Aarbog.	53
436
Universitetet 1902—1903.
tetet, der var opstaaet ved Professor Verners Død, snart kunde blive ud-
fyldt, jfr. Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 365. Ved Skrivelse af 5te Juni 1899, jfr.
Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 362 ff., havde Fakultetet dernæst — idet man
af Hensyn til en Medansøger fandt det retfærdigt, at Pladsen i slavisk
Filologi ikke i Øjeblikket blev besat, — varmt anbefalet, at det maatte
blive overdraget Dr. Holger Pedersen at holde Forelæsninger over sammen-
lignende Sprogvidenskab med særlig Forpligtelse til indtil videre stadig at
holde Forelæsninger over de slaviske Sprog, og ved kgl. Resolution af
9de Maj 1900 blev der derefter tilstaaet ham et aarligt Honorar af
2000 Kr. i dette Øjemed. Nu var imidlertid det Tidspunkt kommet, da
Hensynet til den tidligere Medansøger maatte betragtes som bortfaldet,
samtidig med at Dr. Pedersen selv yderligere havde kvalificeret sig til
den nævnte Plads ved fortsatte Studier og videnskabelige Arbejder og
ved gjentagne Rejser til slaviske Lande. Fakultetet maatte derfor ind-
trængende anbefale, at Posten i slavisk Filologi definitivt overdroges Dr.
Pedersen som extraordinær Professor.
Fakultetet maatte imidlertid tillige paa det varmeste anbefale, at
hans Fag ikke begrænsedes blot til slavisk Filologi, men at han i Lighed
med det ham hidtil overdragne Hverv og i Overensstemmelse med hans
Ansøgning maatte blive udnævnt til extraordinær Professor i „slavisk
Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab". Som allerede udtalt i Fa-
kultetets tidligere Erklæring sad Dr. Petersen inde med saa betydelige
Evner og saa omfattende og sjældne Kundskaber ogsaa paa andre af
Sprogvidenskabens Omraader end den slaviske Filologi, at Fakultetet i høj
Grad maatte ønske, at der gaves ham Lejlighed til ogsaa at gjøre disse
frugtbringende i Universitetets Tjeneste ved Forelæsninger og ved Del-
tagelse i anden Universitetsvirksomhed, hvorved det allerede flere Gange
havde været nødvendigt at ty til hans Hjælp. Fakultetet maatte, naar
der nu fandtes en saa fortrinlig Kraft som Dr. Pedersen, saa meget mere
ønske dette, som der vilde være god Anvendelse for en yngre Lærer ved
Siden af den ordinære Professor, ikke blot paa Grund af det overordent-
lig store Omfang, som den sammenlignende Sprogvidenskaab efterhaanden
havde naaet, men navnlig fordi Kundskab dertil maatte kræves til Skole-
embedsexamen og der derfor stadig maatte holdes Forelæsninger og Øvelser
med denne for Øje.
Endelig mindede Fakultetet om, at Dr. Pedersen i Februar 1902
havde modtaget et særdeles hædrende Tilbud om Ansættelse som Pro-
fessor ordinarius i Sprogvidenskab ved Universitetet i Basel, men at han
havde ment at skylde sit Fædreland at afslaa dette og forblive knyttet til
vort Universitet selv under mindre gunstige ydre Omstændigheder end
dem, der ved Antagelsen af dette Tilbud vilde have aabnet sig for ham.
Fakultetet saa sig i Stand til i Afskrift at vedlægge et Brev til et af dets
Medlemmer, hvorved Forhandlingerne om denne Sag indlededes, og hvori
navnlig maatte fremhæves den smigrende Maade, hvorpaa to højt ansete
Sprogforskere paa Grundlag af de af Dr. Pedersen offentliggjorte viden-
skabelige Arbejder udtalte sig om ham, idet de anerkjendte ham som den
mest fremragende af hele den yngre Generation af Sprogforskere. Dette
Det akademiske Lærersamfimd.
437
var ikke blot en Anbefaling for Dr. Pedersen af ualmindelig Vægt, men
det forekom Fakultetet, at hans Forhold i denne Sag ogsaa maatte have
gyldigt Krav paa en Anerkjendelse fra Fædrelandets Side i Form af den
søgte Ansættelse. Fakultetet anbefalede paa det varmeste, at iler paa
Finansloven søgtes Bevilling til Ansættelse af Dr. Pedersen som extra-
ordinær Professor i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 30te Juni 1902 til Ministeriet,
at det fuldt ud sluttede sig til Fakultetets Udtalelser og anbefalede —
navnlig af Hensyn til den Betydning, det havde at kunne bevare en saa
fremragende Videnskabsmand som Dr. Pedersen for vort Universitet, —
paa det varmeste og mest indtrængende, at der søgtes Bevilling til Dr.
Pedersens Ansættelse som Professor extraordinarius med oprykkende Pro-
fessorlønning og Pensionsret.
Paa Finanslovforslaget for 1903—1904 blev der paa Universitetets
Udgiftspost 7. a., til videnskabelige Formaals Fremme, stillet Forslag om
Dr. Pedersens Ansættelse som Professor extraordinarius i slavisk Filologi
og sammenlignende Sprogvidenskab med oprykkende Professorlønning med
Pensionsret, jfr. Rigsdagstidende 1902—1903 Tillæg A. Sp. 1095—98. For-
slaget blev vedtaget af Rigsdagen og Bevillingen optaget paa Finansloven
for 1903—1904.
Ved Skrivelse af 16de April 1903 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at Dr. phil. Holger Pedersen under 14de s. M. var bleven udnævnt til
Professor extraordinarius i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogviden-
skab ved Universitetet fra 1ste s. M. at regne.
7.	Dr. phil. O. Siesbyes og midlertidig Docent, Dr. A. B. Drachmanns
Optagelse som Medlemmer af det filosofiske Fakultet.
Ved Skrivelse af 20de December 1902 indsendte Konsistorium med
sin Anbefaling et Andragende fra det filosofiske Fakultet, hvori dette an-
søgte om Bemyndigelse til at optage Dr. phil. O. Siesbye og midlertidig
Docent, Dr. phil. A. B. Drachmann som Medlemmer af Fakultetet. Som
Begrundelse henviste Fakultetet til den lange Tid, i hvilken begge med
noksom bekjendt Dygtighed havde arbejdet i Universitetets Tjeneste og
taget Del i Fakultetets hele Virksomhed indenfor deres Fag.
Ved Skrivelse af 7de Januar 1903 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det ved kgl. Resolution af 6te s. M. var bifaldet, „at det filosofiske
Fakultet bemyndiges til at optage Dr. phil. O. Siesbye og midlertidig
Docent, Dr. phil. A. B. Drachmann som Medlemmer af Fakultetet."
8.	Forslag om Dr. phil. F. Becketts Ansættelse til at holde Forelæs-
ninger og Øvelser over Kunsthistorie ved Universitetet.
Under 16de Februar 1903 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Ytringer over en til Ministeriet fra Bibliothekar Emil
Hannover, Museumsdirektør Pietro Krohn og Inspektør Karl Madsen rettet
Henvendelse, saalydende.
53*
438
Universitetet 1902—1903.
„Vi undertegnede tage os lierved den Frihed at henvende os til Drs.
Excellence angaaende en Sag og — i Sammenhæng dermed — en Mands
Sag, som ligger os paa Sinde. Sagen er den kunsthistoriske Undervisning
ved Kjøbenhavns Universitet. Som det er Drs. Excellence bekjendt, har
denne Undervisning været afbrudt siden Professor Jul. Langes Død i
August 1896, og som Følge af en Fakultetsbeslutning om, at der kun kan
tages Magisterkonferens ved Universitetet i de Fag, som dér doceres, have
de Studerende i de kunsthistoriske Fag sét sig afskaarne fra at aflægge
denne Konferens, der tidligere berettigede dem til sidenhen at disputere
for Doktorgraden. For at dog ikke ogsaa Erhvervelse af denne skulde
være en udelukket Mulighed for Kunsthistoriens Dyrkere, har saa det filo-
sofiske Fakultet, hvad der ligeledes vil være Drs. Excellence bekjendt, be-
stemt i sin Beslutning af 17de September 1900, at en ved et af Tysklands
større Universiteter erhvervet Doktorgrad i Kunsthistorie skal ækvivalere
en dansk Magisterkonferens i Faget og give dens Indehaver Udsigt til en
Tilladelse til at tage Doktorgraden ved Kjøbenhavns Universitet.
De af disse Forhold flydende Ulemper ere dels allerede indlysende
for enhver, dels ifærd med at blive øjensynlige for den snævrere Kreds
af Fagmænd, som vi undertegnede tilhøre. Indlysende for alle er det
Savn, det er for den studerende Stand og for de mange, der i det hele
søge Kundskab gjennem Universitetets Forelæsninger, at de ere udelukkede
fra Vejledning i et Fag, der — som Kunsthistorien — er af saa stor Be-
tydning for Almendannelsen. End mere indlysende er det Savn, det er
for de Kunststuderende, at der fattes dem al Vejledning ved deres Studier.
Hvad der derimod kun for en mindre Kreds kan staa klart, og som dog
synes os det egentlige skæbnesvangre ved de nu bestaaende uregelmæssige
Forhold, det er, at Universitetet ved sin Godkjendelse af den tyske Doktor-
grad som et Ækvivalent for den danske Magisterkonferens formelig opfordrer
de vordende Kunsthistorikere til at søge deres Uddannelse i et Land, hvis
Form for Kunstvidenskab for en stor Del er i dyb Uoverensstemmelse med
de danske Traditioner for denne Videnskabs Dyrkelse i en ren og sand
kunstnerisk Aand. Der foreligger allerede Vidnesbyrd om, at unge danske
Kunststuderende have været i tysk Kunstvidenskabs Skole; det er os be-
kjendt, at flere saadanne Vidnesbyrd kunne ventes; vi have da ment det
rigtigt, ganske særlig at henlede Drs. Excellences Opmærksomhed paa
denne Følge af de nu bestaaende Forhold, — en Følge, der er mere end
en Ulempe: en truende Fare for et Omraade af dansk Aandsliv.
Vi mene da, at Øjeblikket er kommet, hvor Universitetet ikke kan
forsvare at lade den Plads staa længere ledig, som Professor Julius Lange
beklædte. Vi indrømme, at man har handlet pietetsfuldt mod hans Minde
ved ikke at ile, endsige at overile sig med at finde hans Eftermand. Men
vi, der alle have staaet den afdøde personligt nær, føle os overbeviste om,
at havde han kjendt de Konsekvenser, vi her have paavist, af, at hans
Plads i én Aarrække skulde staa ubesat, da havde han sikkert selv været
den første til at ønske den besat, og vi tro derfor at handle ogsaa i hans
Aand ved at udtale det Ønske, at det maa ske og ske snarestjmuligt,
Dot akademiske Lærorsamfimd.
439
Den, der efter vor Mening liar Adkomst til Stillingen, er Kunst-
historikeren, Assistent ved Statens Afstøbningssamling, Dr. phil. Francis
Beckett. Da han i Oktober 1899 i en Skrivelse til Kirke- og Undervis-
ningsministeriet androg om, at det maatte blive ham betroet „at holde
Øvelser med de Studerende i Kunstmuseets Afstøbningssamling og læse
over Kunstens Historie paa Universitetet", og Ministeriet udbad sig Kon-
sistoriums Betænkning over dette Andragende, sluttede Konsistorium sig
til en Erklæring fra det filosofiske Fakultet, hvilken gik ud paa at til-
raade, at der endnu ikke blev truffet nogen Afgj øreise med Hensyn til
Universitetsundervisningen i Kunsthistorie. Uden her at skulle komme ind
paa Betragtninger over den iøvrigt i mange Henseender gunstige Dom over
Dr. Beckett, hvormed Fakultetet motiverede sin Erklæring (Univ. Aarb. f.
1899—1900 S. 374—75), tro vi dog at turde sige, at han paa sit nuværende
Stadium af Udvikling sidder inde med saa stort et Fond af kunsthistorisk
Viden, at denne i Forening med hans ubestridelige videnskabelige Anlæg,
lians store Flid og Energi og hans Kjærlighed til Kunsten maa kvalificere
ham til Stillingen. Baade som Forfatter og Museumsmand har han vist
just den Evne for det vejledende, der først og fremmest bør kræves af en
Lærer, og vi se i ham, der er en Discipel af Professor Julius Lange, en
Borgen for, at Vejledningen vil ske i den efter vor Mening gode Aand,
i hvilken Kunstvidenskaben hidtil har været dyrket og doceret i Danmark.
Sluttelig skulle vi til denne vor Anbefaling af Sagen og af Dr. Beckett
tilføje, at vi udelukkende have handlet efter egen indre Tilskyndelse og
først have indhentet den Oplysning, at Dr. Beckett fremdeles reflekterer
paa Stillingen, efter at nærværende Skrivelse laa færdig."
Konsistorium indsendte under 30te Maj 1903 til Ministeriet en fra
det filosofiske Fakultet indhentet Erklæring, hvori dette udtalte, at det —
ikke blot af Hensyn til de Studerende, der specielt dyrke Kunsthistorien,
men ogsaa af Hensyn til de ikke faa Studerende, der ønske at benytte
deres Ophold ved Universitetet til at orientere sig paa Kunstens Omraade
ved Hjælp af vore Samlinger — i Længden sikkert ikke vilde kunne for-
svares, at Universitetet ikke kunde tilbyde en almindeligere Undervisning
i Kunsthistorie. Fakultetet indrømmede, at Dr. Beckett var den mest
kvalificerede herhjemme til at give en saadan Undervisning, skjønt det
maatte fastholde sine i Skrivelse af 27de November 1899, jfr. Univ. Aarb.
f. 1899—1900 S. 371 ff., udtalte Betænkeligheder og derfor heller ikke nu
kunde tilraade en definitiv Afgj øreise af Sagen. For dog foreløbig at
raade Bod paa Trangen foreslog Fakultetet, at der for et Tidsrum af to
Aar gaves Dr. Beckett et Honorar for at holde Forelæsninger og Øvelser
over Kunsthistorie. Sagen kunde maaske ordnes saaledes, at det Honorar,
der allerede var tildelt Dr. Beckett paa tre Aar for at holde Øvelser paa
Afstøbningssamlingen, fordobledes for de to sidste Aars Vedkommende.
Efter de to Aars Forløb burde efter Fakultetets Overbevisning Spørgs-
maalet om en kunsthistorisk Docentur tages op paany.
Konsistorium udtalte, at man med Fakultetet var fuldt enigt i, at der
snarest muligt af Universitetet burde tilbydes Undervisning i Kunsthistorie,
og da Fakultetet ikke i Øjeblikket saa sig i Stand til i saa Henseende at
440
Universitetet 1902—1903.
anbefale nogen til endelig Ansættelse, sluttede man sig til Fakultetets
Indstilling.
Under 15de Juni 1903 meddelte Ministeriet Konsistorium, at Mini-
steriet nærede Betænkeliglied ved for Tiden at søge nogen Bevilling i for-
nævnte Øjemed, og at man særlig under Hensyn til de Forhandlinger, der
fandt Sted i Rigsdagen i Anledning af Bevillingen til Foredragene i Af-
støbningssamlingen over kunsthistoriske Æmner, ikke mente at kunne fore-
tage noget i ovennævnte Henseende.
9. Midlertidig Docent, Dr. phil. R. S. Berghs Optagelse som Medlem
af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsi-
storium under 1ste Maj 1903 et Andragende, hvori Fakultetet ansøgte om
Bemyndigelse til at optage midlertidig Docent, Bestyrer af Universitetets
Institut for Embryologi og Histologi, Dr. phil. R. S. Bergh som Medlem af
Fakultetet.
Fakultetet bemærkede, at Dr. Bergh, efter først som Privatdocent at
have holdt Forelæsninger fra Efteraaret 1885 og efter i 1887 at have ud-
givet en Lærebog i almindelig Embryologi for Universitetsstuderende, i
1889 blev ansat som midlertidig Docent ved Universitetet. Som saadan
havde han altsaa nu allerede virket i en lang Aarrække. Fra første
Færd havde hans Undervisning vunden stærk Tilslutning og megen Paa-
skjønnelse fra de naturhistoriske Studerendes Side; særlig de af disse, der
havde valgt Zoologi til Hovedfag, havde i denne Aarrække saa godt som
alle deltaget i hans Undervisning og skyldte ham en væsentlig Del af
deres Uddannelse. Tillige havde medicinske Studerende i betydeligt Antal
søgt hans Undervisning og modtaget Vejledning i hans Laboratorium. De
af ham repræsenterede Discipliner, Embryologi og Histologi, indtog en saa
væsentlig Plads indenfor Nutidens zoologiske Videnskab, at det var af
største Betydning for videregaaende Studerende at indføres i dem paa saa
grundig Maade som muligt. Dette opnaaedes i fuldt Maal ved Dr. Berghs
Undervisning og ved hans Vejledning i det ved hans Initiativ oprettede
Institut for Embryologi og Histologi. Dr. Bergh holdt regelmæssig baade
særlige Forelæsninger over begge Fag og praktiske Øvelser; ved disse
lærtes blandt andet den vanskelige Teknik, der ikke blot var nødvendig
for selvstændige Undersøgelser indenfor de nævnte Retninger, men som
ofte tillige fandt Anvendelse ved andre zoologiske og anatomiske Arbejder.
Desuden havde han udgivet to for Universitetets Studerende beregnede
Lærebøger i disse Fag; begge vare allerede udkomne i 2den Udgave
(Histologien 1894, Embrylogien 1895). For disse vigtige Fag havde han
saaledes gjennemført en langt fyldigere og mere indgaaende Behandling,
end der vilde kunne blive dem til Del, hvis de udelukkende skulde have
været henlagte til det øvrige store Undervisningsstof, som maatte bestrides
af Professor zoologiæ. Forholdet var da dette, at Fakultetet betragtede
Dr. Berghs Undervisning som et regelmæssigt og nødvendigt Led i den
Uddannelse, som nu fordredes af de Studerende, som vilde tage Magister-
Det akademiske Lærersamfund.
441
konferens eller Skoleembedsexamnn med Zoologi som Hovedfag; de to
ovennævnte, af ham udgivne Lærebøger opgives som læste af alle disse
Studerende. En Lærer, der liavde en saa væsentlig Del af Undervis-
ningen, burde ogsaa have Ret til at tage Del i Fakultetets Forhandlinger.
Yed disse var for Tiden Zoologien, trods dens store Omfang og mange
forskjelligartede Discipliner, kun repræsenteret af ét Medlem, tidligere
havde den dog liavt 3 (indtil 1883 Professorerne Steenstrup, Schiødte og
Reinhardt). Ved saadanne Arbejder som Bedømmelse af Doktorafhand-
linger og Opposition ex officio ved zoologiske Disputatser havde der derfor
undertiden vist sig Vanskeligheder. Fakultetet havde i saadan Anledning
henvendt sig to Gange til Dr. Bergh, og han havde begge Gange efter-
kommet Anmodningen. Tilfælde af samme Art vilde sikkert atter indfinde
sig; men saa længe Dr. Bergh ikke var Medlem af Fakultetet, havde han
ingen Forpligtelse til at paatage sig dette ikke ubetydelige Arbejde. I
Erkjendelse af Dr. Berghs videnskabelige Dygtighed og af det betydelige
og fortjenstfulde Arbejde, som han i en lang Aarrække havde udført i
Universitetets Tjeneste, indgik Fakultetet under 8de Juni 1900 med Andra-
gende om, at han maatte blive ansat som extraordinær Professor; Konsi-
storium anbefalede Andragendet paa det varmeste, og Ministeriet frem-
satte Forslag om Ansættelsen, men denne blev ikke gjennemført, jfr. Univ.
Aarb. f. 1901—1902 S. 702. Fakultetet turde ikke vente, at dette tidligere
Forslag nu vilde kunne optages; saa meget mere følte det sig forpligtet
til at søge udvirket, at Dr. Bergh optoges som dets Medlem.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 22de Juni 1903 til Ministeriet,
at den ansøgte Bemyndigelse for Fakultetet søgtes udvirket.
Ved Skrivelse af 2den Juli s. A. meddelte Konsistorium, at det ved
kgl. Resolution af 1ste s. M. var bifaldet, „at det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet bemyndiges til at optage midlertidig Docent, Bestyrer
af Lniversitetets Institut for Embryologi og Histologi, Dr. pliil. E. S. Bergli
som Medlem af Fakultetet."
10. Tilladelse for Lektor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
W. Johannsen til i Foraarshalvaaret 1903 at holde Forelæsninger over
den biologiske Arvelighedslære.
Fra Lektor i Plantefysiologi ved den kgl. Veterinær- og Landbo-
høiskole W. Johannsen modtog Konsistorium i Oktober 1902 et Andra-
gende, hvori han ansøgte om Tilladelse til — efter Opfordring fra en
Kreds af Naturhistorikere og Studerende — at holde en Række Forelæs-
ninger og Øvelser over den biologiske Arvelighedslære ved Universitetet i
Foraarshalvaaret 1903.
Under 13de December 1902 indsendte Konsistorium til Ministeriet en
Erklæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette
udtalte, at Studierne over Arvelighedslæren, som for Tiden vare saa stærkt
oppe, saavidt vidstes, ikke særlig havde beskæftiget nogen af Universitetets
Lærere; kun Dr. R. S. Bergh havde for nogle Aar siden i en kort Fore-
læsningsrække berørt dette Æmne. Lektor Johannsen havde ved sin
442
Universitetet 1902—1903.
Stilling og anerkjendte Dygtighed Krav paa Imødekommen, og dette Krav
var ikke blevet mindre ved hans meget paaskjønnede Forelæsninger over
Arvelighed for Højskolelærerne. Naar dertil endnu føjedes, at hans An-
dragende havde mødt varm og almindelig Tilslutning i det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, og at det var efter Opfordring af en større
Kreds af Naturforskere (deriblandt Mænd med anset Navn), at han øn-
skede at holde den omtalte Forelæsningsrække, mente Fakultetet at maatte
ledsage hans Ansøgning med sin bedste Anbefaling.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling meddelte Ministeriet ved
Skrivelse af 17de s. M. Lektor W. Johannsen Tilladelse til i Foraarshalv-
aaret 1903 at holde en Række Forelæsninger og Øvelser paa Universitetet
over den biologiske Arvelighedslære.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt 4 Studerende, der i
Januar 1903 havde bestaaet Afgangsexamen for Studerende, at indstille
sig til den filosofiske Prøve i Sommeren s. A., ligesom der er givet 2
Studerende paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste Tilladelse til at
indstille sig til Prøven i April 1903.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Den theologiske Embedsexamen.
a. Oprettelse af et theologisk Laboratorium.
Fra det theologiske Fakultet modtog Konsistorium under 20de Juni
1902 et Andragende om en Bevilling til Oprettelse af et theologisk Labo-
ratorium.
Fakultetet udtalte, at hvad det tilstræbte, var, at det for sit Ved-
kommende maatte opnaa noget tilsvarende til det filologisk-historiske
Laboratorium under det filosofiske Fakultet og til de lignende Institutioner,
som ved adskillige Universiteter i Udlandet fandtes knyttede ogsaa til de
theologiske Fakulteter. Om Betydningen af de videnskabelige Øvelser,
hvor de Studerende fik Lejlighed til under Lærerens Vejledning selv at
arbejde med deres Videnskabs Kilder og gjøre sig fortrolige med dens
Methode, behøvede Fakultetet næppe at udtale sig udførligere. I de sidste
3—4 Aar havde et Fakultetsmedlem afholdt saadanne Øvelser, og flere
Fakultetsmedlemmer paatænkte i Fremtiden at gjøre det, et Fakultets-
medlem allerede i det kommende Semester. Og at Fakultetet ved Be-
stræbelser i denne Retning imødekom et udbredt Ønske hos de Studerende,
derom havde det modtaget Vidnesbyrd i det Andragende, som et for de
theologiske Studerende nedsat Udvalg i December 1900 havde indsendt til