Akademiske Grader.
513
7.	Afhandlingen maa ikke averteres eller udkomme i Handelen før
5	Dage, efter at den er afleveret til Universitetet.
8.	Med Hensyn til Kjendelsens Erlæggelse, Stedet for Forsvaret, An-
tallet af Afhandlingerne samt eventuelt Paaskrift paa disse henvender
Doktoranden sig paa Universitetets Pedelkontor.
2. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 13de November 1902 blev det tilladt Cand.
theol. Søren Hansen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset
at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaudabilis primi gradus
til sin Embedsexamen. Konsistorium bemærkede ved Andragendets Ind-
sendelse til Ministeriet, at det filosofiske Fakultet havde udtalt, at det, da
Ansøgeren ved sin prisbelønnede filosofiske Afhandling skjønnedes at have
godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed saavel som Indsigt i sit
specielle Fag, mente at maatte anbefale, at det tillodes ham at indlevere
en Afhandling for den filosofiske Doktorgrad.
— Ved Skrivelse af 9de Februar 1903 meddelte Ministeriet Mag. sc.
N. N. Tilladelse til at disputere for den statsvidenskabelige Doktorgrad.
Ansøgningen var anbefalet af de matliematiske, statsvidenskabelige og
juridiske Professorer.
3. Andre Afgjørelser.
Efter det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstilling bemyn-
digede Ministeriet ved Skrivelse af 8de Juni 1903 Fakultetet til at tilkalde
midlertidig Docent, Dr. phil. Vald. Vedel som 3die Censor ved Bedøm-
melsen af en indkommen Afhandling for den filosofiske Doktorgrad om
,.Den moderne Moliérisme".
YI. Akademiske Højtideligheder.
Reformations festen højtideligholdtes Torsdagen den 20de November
1902. Talen*) holdtes af Professor, Dr. phil. & jur. H. Høffding. Ind-
bydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Samme: Filosofiske Problemer.
84 Sider (med 6 Sider Noter). 8vo.
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Tirs-
dagen den 21de April 1903. Universitetets Rektor, Professor, Dr. phil.
6	jur. H. Høffding holdt Talen**). Indbydelsesskriftet indeholdt en Af-
handling af Samme: Om nogle religionsfilosofiske Arbejder fra den nyeste
Tid. 83 Sider (med 3 Sider Noter). 8vo.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
Efter at der for Konsistorium i Februar 1903 var blevet rejst Spørgs-
maal om Muligheden for at holde Universitetsbibliotheket aabent paa Tider,
*) Trykt i „Nordisk Universitetstidsskrift". 1903. 8vo.
**) Trykt i „Tilskueren". 1903. Hvo.
514
Universitetet 1902—1903.
hvor det kunde være tilgængeligt for Klasser af Befolkningen, som ikke
kunne benytte det paa sædvanlig Tid, blev der igjennem et af Konsisto-
rium nedsat Udvalg, bestaaende af Professorerne, I)r. med. C. Bohr, Dr.
phil. Kr. Erslev og Dr. jur. Jul. Lassen forhandlet med Overbibliothekar,
Dr. phil. Birket Smith om Muligheden for en Forlængelse af Eftermiddags-
tiden, f. Ex. til Kl. 10 eller for Adgang til Bibliotheket om Søndagen.
Det viste sig, at det første Alternativ vilde være langt mere bekosteligt
og tillige ikke saa tilfredsstillende for de Paagjældende som det sidste, og
flere af Bibliothekets Assistenter erklærede sig villige til at komme til-
stede om Søndagen. Overbibliothekaren erklærede sig herefter villig til at
holde Bibliotheket aabent om Søndagen Kl. 10—1 under samme Former
som 0111 Eftermiddagen, saaledes at de Bøger, der ønskedes benyttede,
maatte forlanges i Forvejen, og at de Bøger, hvortil der henvistes ved
Folkeuniversitetsforelæsningerne, stilledes jævnsides Haandbibliotheket. Ud-
gifterne ved Bibliothekets Aabning i de 6 Yintermaaneder vilde udkræve
en Bevilling af ca. 750 Kr.
Da det under Forhandlingerne i Konsistorium blev gjort gjældende,
at en Foranstaltning som den ovennævnte nærmere maatte paahvile det
store kgl. Bibliothek og eventuelt maatte overgaa til dette, naar det var
kommet i Orden med sine Nybygninger og Indretning i disse, udbad Kon-
sistorium sig under Gte Maj 1903 en Udtalelse fra Overbibliothar H. O.
Lange om, hvorvidt han maatte tiltræde denne Anskuelse.
Fra Overbibliothekar Lange modtog Konsistorium derefter under
12te s. M. følgende Skrivelse:
„I Anledning af det ærede Konsistoriums Skrivelse af (5te Maj, hvori
jeg anmodes om at udtale mig om Muligheden af at holde det store
kongelige Bibliothek aabent til saadanne Tider, hvor det kunde være til-
gængeligt for saadanne Klasser af Befolkningen, som ikke kunne benytte
det til sædvanlig Tid, naar Bibliotheket er kommet i Orden i den nye
Bygning, skal jeg herved udtale følgende.
Det, som der her er Tale om, er i Virkeligheden at gjøre et Skridt
henimod at gjøre Bibliotheket til et Folkebibliothek, til hvad Englænderne
og Amerikanerne kalde et ,,free public Library". Jeg kjender disse for-
trinlige Institutioner fra England og er intet Øjeblik i Tvivl om deres
overordentlige Betydning som folkeopdragende Faktorer. Men samtidig
tror jeg, at man ikke maa gjøre sig nogen Illusion om, at lignende Insti-
tutioner herhjemme kunne faa en lige saa stor Betydning som i de engelsk
talende Lande; thi den Litteratur, der paa Modersniaalet kan stilles til
ikke-sprogkyndiges Disposition i et dansk Folkebibliothek, kan jo ikke
maale sig med den engelske Litteratur.
Dernæst tror jeg, at Opgaverne, der ere foreskrevne det store konge-
lige Bibliothek for den danske Litteraturs Vedkommende: at tjene Stu-
dierne og at være det nationale Depot, i hvilket den danske Litteratur
opbevares til Efterverdenen paa en forsvarlig Maade, vanskelig lader sig
forene med Opgaven at være et Folkebibliothek, hvor det brede Lag faar
sin blotte Læselyst tilfredsstillet; Bibliotheket vilde derved tildels blive et
Videnskabelige Samlinger.
515
UnderholdningsbibKothek, og hidtil har Bibliothekets Reglement forbudt
ITdlaan af rent underholdende Litteratur.
Endelig anser jeg det for at være en kommunal Opgave at drive
Folkebibliotheker. Dette er ogsaa Opfattelsen i England og Amerika.
Kjøbenhavns Kommune har erkjendt dette og oprettet 7 Folkebibliotheker,
der benyttes overordentlig meget. Det, der mangler, er en stor central
Læsehal og et efter amerikansk Mønster uddannet Personale, der kunde
drive Virksomheden efter moderne Methoder. Thi Beretningen for Aaret
1900 klager over, at Læsestuerne ere kun svagt besøgte, af kun 7800 Per-
soner paa alle 3 tilsammen. Paa samme Maade maa Aarhus Kommune
give et ikke ringe aarligt Tilskud til Driften af Statsbibliotheket i Aarhus
for at afholde Udgifterne ved at holde Læsesalen aaben om Aftenen,
hvorved betones, at denne Side af Statsbibliothekets Opgave ogsaa op-
fattes som en kommunal Opgave.
Det er mit Haab at faa de fornødne Bevillinger til at holde den
nye Læsesal aaben fra 9 Morgen til 7 Aften, men jeg kan ikke tænke
mig at holde Bibliotheket aabent om Søndagen allermindst paa den an-
tydede Tid; Bibliothekspersonalet bør have deres Hviledag ubeskaaret
ligesom andre Mennesker. Dette Standpunkt grunder jeg desuden paa
den Erfaring, at Bibliotheket har et ikke ringe Klientel af kundskabs-
søgende Arbejdere, der flittigt benytte Udlaanet, hvilket vistnok har større
Betydning for dem end Læsesalen.
Jeg skal endvidere henvise til, at Bekostningen ved at holde aabent
om Søndagen i nogle Timer vil blive urimelig stor i det nye Bibliothek.
Det Resultat, der tilsigtes, kan langt billigere opnaas gjennem de kom-
munale Folkebibliotheker, der ere aabne hver Søndag Eftermiddag 5—10
med fuld Tjeneste.
Thi endelig skal jeg fremhæve, at jeg anser Ordningen med, at der
ikke kan fremtages Bøger, men at disse skulle bestilles i Forvejen, for en
alvorlig Hindring for, at Foranstaltningen skal kunne faa virkelig Betyd-
ning; idet jeg selvfølgelig samtidig er paa det rene med, at fuld Biblio-
tliekstjeneste om Søndagen er en Umulighed. Det Publikum, som man
tænker paa, behøver netop megen personlig Vejledning og øjeblikkelig
Hjælp fra Personalets Side, og i de færreste Tilfælde vil der blive Tale
om at bestille Bøger i Forvejen.
Det forekommer mig, at den bedste Udvej vilde være, indtil de kom-
munale Folkebibliotheker faa en mere rationel Ordning, at Folkeuniversi-
tetsforeningen bevægede Bestyrelsen for disse til at henstille Exemplarer
af de Bøger, der henvises til ved Forelæsningerne, paa de 3 Læsestuer,
der ere tilgængelige 5 Timer hver Søndag.
Endnu maa det inaaske være mig tilladt at fremkomme med en ær-
bødig Henstilling til det ærede Konsistorium om ikke at sætte denne
Tanke ud i Livet. G*jør man først Forsøget, vil det være vanskeligt at
gjøre Skridtet tilbage; den Opgave, der her haves for Øje, er ikke de to
store Statsbibliothekers, men de kommunale Folkebibliothekers, og endelig
vil Bekostningen ikke komme til at staa i noget rimeligt Forhold til de
Universitetets Aavbog.	««>
516
Universitetet 1902—1903.
Resultater, der ville opnaas, Resultater, der ville kunne naas bedre, bil-
ligere og rationellere gjennem de kommunale Folkebiblioteker."
Der er herefter ikke foretaget videre i Sagen.
—	Ved kgl. Resolution af 17de April 1903 er der blevet tillagt Over-
bibliotekaren Rang i tredie Rangklasse Nr. 9 og Underbibliotekarerne
Rang i 4de Klasse Nr. 4.
-— Efter at 1ste Assistent ved Bibliotheket, Dr. phil. D. Andersen
under 30te Januar s. A. var bleven udnævnt til Professor i indisk-øster-
landsk Filologi, udnævnte Konsistorium under 25de Februar s. A. 2den
Assistent, Cand. mag. O. S. Jensen, 3die Assistent, Cand. mag. Alfr. Krarup
og Assistent ved Læsesalen i Eftermiddagstimerne, Cand. theol. O. L. T.
Jacobsen til henholdsvis 1ste, 2den og 3die Assistent samt extraordinær
Medhjælper, Cand. mag. Balder Erichsen til Assistent ved Læsesalen i
Eftermiddagstimerne, alt fra 1ste s. M. at regne.
—	Under 25de s. M. overdrog Konsistorium Ordningen af Tids-
skrifternes Fremlæggelse i Professorernes Læsestue, hvilket Hverv hidtil
var blevet besørget af Dr. Andersen, til Underbibliothekar, Dr. phil. S. Kr.
Larsen, fra 1ste s. M. at regne.
2. Den botaniske Have.
Efter at det ved botanisk Gartner ved Haven Th. H. J. Friedrichsens
Afgang fra 1ste November 1902 ledigblevne Embede havde været opslaaet
vakant med en Ansøgningsfrist af 3 Maaneder, modtog Konsistorium under
4de September 1902 fra Ministeriet de indkomne 9 Ansøgninger.
Konsistorium udbad sig en Erklæring fra det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet og modtog under 22de September s. A. Fakul-
tetets Erklæring tilligemed en af den botaniske Haves Direktør udarbejdet
Bedømmelse af samtlige Ansøgeres Kvalifikationer.
I Skrivelse af 2den Oktober s. A. til Ministeriet indberettede Kon-
sistorium, at det havde valgt Havebrugskandidat Axel Lange til den an-
søgte Post, og anbefalede, at dette Valg indstilledes til allerhøjeste Ap-
probation.
Ved Skrivelse af 16de Oktober s. A. meddelte Ministeriet Konsisto-
rium, at Havebrugskandidat Axel Lange under 15de s. M. allernaadigst
var blevet beskikket til botanisk Gartner ved Universitetets botaniske
Have fra 1ste November s. A. at regne.
—	Ved Skrivelse af 15de November 1902 meddelte Ministeriet i An-
ledning af et af Konsistorium anbefalet Andragende fra Havens Direktør
om Tilladelse til Salg af en Del Dubletter fra Havens Bibliotliek, saaledes
at Indtægten ved Salget kom Bibliotheket til gode, at Ministeriet havde
anmodet Overbibliotekaren ved det store kgl. Bibliotliek om at udtage
saadanne Dubletter, der maatte have Interesse for dette Bibliotliek eller
for Statsbiblioteket i Aarhus, og at der af Overbibliotekaren var blevet
udtaget til det store kgl. Bibliotliek 2 Bind og til Statsbiblioteket i Aar-
hus 10 Bind. løvrigt bifaldt Ministeriet, at der disponeredes over Dublet-
terne paa den i Andragendet omtalte Maade.
Videnskabelige Samlinger.
517
3. Det zoologiske Museum.
a. Forhøjelse af Assistancesummen og Medhjælpssummen for Museets
2den Afdeling og extraordinære Bevillinger til 2den og 3die Afdeling.
Fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum modtog
Konsistorium under 10de Juni 1902 2de Ansøgninger fra Bestyreren af
Museets 2den Afdeling, Inspektor Levinsen, dels om Oprettelsen af en ny
Assistentplads ved Afdelingen, dels om extraordinært Tilskud til Glas og
Spiritus.
Med Hensyn til Ansættelsen af en Assistent bemærkede Inspektor
Levinsen, at Museets 2den Afdeling utvivlsomt var den, der i Henseende
til Bearbejdelsen af sit Materiale stod længst tilbage, og dette Misforhold
steg Aar for Aar, efterhaanden som Samlingerne forøgedes. Først og
fremmest skulde lian lienpege paa det Faktum, at Hovedmassen af Af-
delingens Samlinger aldrig havde været endelig ordnet og bestemt og der-
for i høj Grad trængte til en tidssvarende Behandling. Kataloger vare
hidtil kun udarbejdede til visse Afdelinger af Echinodermerne og til de
nordiske Orme. Af de store Samlinger, som i de sidste 25 Aar vare til-
gaaede Afdelingen, havde dennes videnskabelige Kræfter væsentlig kun
kunnet beskæftige sig med de danske og nordiske Dyreformer, medens
Hovedmassen af de fra Udlandet hidrørende Dyreformer havde maattet
henstilles i Magasiner. Dette gjaldt saaledes om store og værdifulde Sam-
linger fra Østasien, som periodisk indsendtes af Skibsførere og Funk-
tionærer i store nordiske Telegrafselskabs Tjeneste, og som i deres nu-
værende Tilstand var en død Skat for Videnskaben, medens en Bearbej-
delse af dem kunde blive til Ære for vort Museum og vort Land. Længst
tilbage i Henseende til Bearbejdelse og Ordning stod vor Svampesamling,
vor Koralsamling og vor store Konkyliesamling, hvilken sidste alene vilde
kunne beskæftige en Række Konkyliologer for Livstid. Foruden Besty-
reren var Afdelingens eneste videnskabelige Kraft Cand. mag. A. Jensen,
hvis Arbejde endnu i en Række Aar vilde være bundet til Bearbejdelsen
af de nordiske Bløddyr, navnlig til Bearbejdelsen af de store Samlinger,
der vare hjembragte af Ingolf-Expeditionen. Bestyreren havde i en Række
af Aar været fuldt optaget af Museets store Samlinger af recente og fos-
sile Bryozoer og vilde endnu i en Aarrække have fuldt op at gjøre med
Bearbejdelsen af store Partier af de Samlinger, som vare gjorte under
Ingolf-Expeditionen, de østgrønlandske Expeditioner og Dr. Mortensens
Expeditioner til Færøerne og til Siam. Med Hensyn til Afdelingens As-
sistancesum maatte gjøres opmærksom paa, at denne ikke engang forslog
til at lønne den nødvendige manuelle Hjælp, idet der til denne yderligere
maatte anvendes 200 Kr. aarlig af Afdelingens Annuum, 760 Kr. For-
holdene stillede sig just nu saa heldige, at en dygtig og paalidelig Zoolog
kunde faas, nemlig Mag. sc. W. Lundbeck, idet denne Videnskabsmand,
som hidtil havde været Sekretær ved Dansk Fiskeriselskab og Redaktør
af dette Selskabs Blad, i Anledning af Bestyrelsesskiftet i dette Selskab
var blevet opsagt til Nytaar. Mag. sc. Lundbeck, hvem Inspektor havde
betroet Bearbejdelsen af den store Svampesamling, som var hjembragt af
63*
518
Universitetet 1902—1903.
Ingolf-Expeditionen, havde nylig fuldendt et anseligt Arbejde over en Del
af denne, og hans Kundskaber til denne Dyregruppe vilde saaledes kunne
faa direkte Anvendelse ved en Ordning og Bestemmelse af Afdelingens
hele Svampesamling. Senere maatte han saa udvide sine Studier til saa-
danne Dyreafdelinger, hvis Ordning og Bearbejdelse var mest paatræn-
gende nødvendig. Han maatte eventuelt ansættes med en aarlig Lønning
af 1400 Kr.
Inspektor Levinsen ansøgte derhos om en extraordinær Bevilling til
Afdelingen paa 1500 Kr., dels til Dækning af en Gjæld paa 1200 Kr.,
i hvilken Afdelingen i Løbet af faa Aar var kommen for Orlas og Spiritus,
dels til Anskaffelse af en ny Glasbeholdning til Anvendelse i den nær-
meste Tid. Grunden til det extraordinære store Forbrug af de to nævnte
Varer var først og fremmest Ordningen og Bearbejdelsen af de betydelige
Samlinger, som vare hjembragte af Ingolf-Expeditionen, og som utvivlsomt
for Havdyrenes Vedkommende vare de største, der nogensinde vare til-
gaaede Museet. Desuden vare i de senere Aar store Samlinger hjembragte
af Dr. phil. Mortensen fra Færøerne og fra Siam, ligesom Kaptain Suenson
havde skænket Museet en betydelig Samling fra Østasien. Hovedmassen
af disse Samlinger var, som af alle andre Samlinger af Havdyr, der til-
gik Museet, tilfaldet dettes 2den Afdeling. Da den Spiritus, i hvilken
disse Havdyr oprindelig vare opbevarede, maatte erstattes af ny, og de i
større Indsamlingsglas og andre Beholdere hjembragte Dyreformer under
den endelige Ordning maatte fordeles i Tusinder af større og mindre Glas
og Tuber efter de enkelte Arters Størrelse, medførte den fremskridende
Ordning af det hele, store Materiale, som endnu vilde strække sig over
-en Aarrække, en stadig, aarlig, extraordinær Merudgift til Glas og Spi-
ritus. Værdien af et enkelt Glas kunde undertiden gaa op til 25 Kr.
Da Afdelingen af sit Annuum, 7G0 Kr. aarlig, maatte anvende 200 Kr.
til manuel Assistance, og den resterende Sum kun med Nød og næppe
kunde slaa til under almindelige Forhold og under den Forudsætning, at
intet anvendtes til Indkjøb af Naturalier, kunde det med Sikkerhed forud-
siges, at saa længe Bearbejdelsen af Ingolf-Expeditionens Materiale ved-
varede, vilde Afdelingen med sine nuværende Indtægter være ude af Stand
til at afholde den med de nævnte Samlingers Ordning forbundne aarlige
Merudgift, og Bestyreren henstillede derfor, at Afdelingens Annuum for
en Aarrække, t. Ex. for 5 Aar, forøgedes med 300 Kr. aarlig. I de 17
Aar, i hvilke han havde været Bestyrer af Museets 2den Afdeling, havde
denne kun 2 Gange faaet en extraordinær Bevilling, en Gang til Indkjøb
af Fotograf Riises vestindiske Konkyliesamling, 400 Kr., og en anden
Gang til Anskaffelse af nogle Skabe; Afdelingen var hidtil kommen ud
af det med sine smaa Midler, endskjønt den kort efter hans Ansættelse
med Ministeriets Tilladelse optog en Gjæld paa 1000 Kr. til Indkjøb af
Etatsraad J. Collins danske Konkyliesamling, hvilken Gjæld afbetaltes i
Løbet af 5 Aar.
Museiimsraadet anbefalede Inspektor Levinsens Ansøgninger og frem-
hævede med Hensyn til Andragendet om Oprettelsen af en ny Assistent-
plads, at Museets 2den Afdeling omfattede langt det største Tal af for-
Videnskabelige Samlinger.
519
skjellige Dyregrupper og de videst forskjellige Dyregrupper, nemlig alle
saakaldte „lavere Dyr" med Undtagelse af Leddyrene, d. v. s. Dyrerækker
saasom Bløddyr, Pighude, Sækdyr, Bryozoer, Armfødder, Ledorme, Hvid-
orme, Coelenterater, Havsvampe, Urdyr (Foraminiferer), af hvilke flere
vare overordentlig omfangsrige. Den langt overvejende Del af disse Dyre-
former var Havdyr, en Omstændighed, som havde medført, at den nyere
Tids virksomme Undersøgelse af Havets Dyreverden baade ved planmæs-
sige videnskabelige Expeditioner og ved interesserede Privatmænds Ind-
samlinger i særlig Grad havde forøget netop denne Afdelings Indhold;
de senere Aars betydeligste og omfangsrigeste Forøgelser vare ubestridelig
tilfaldne denne Del af vort Museum, og det samme vilde gjælde den nær-
meste Fremtid. Tillige krævede i og for sig den store Mangeartethed i
Afdelingens Indhold Anvendelsen af tiere videnskabelige Kræfter alene til
den rent museumsmæssige Bearbejdelse. Men Afdelingen havde kun én
fast Assistent, den konkologiske Medhjælper, og hans Arbejde ved den
var udelukkende knyttet til Bløddyrsamlingen. Muligheden af at lønne
videnskabelig Medhjælp udenfor Museets eget Personale til Fremme af
Bestemmelses- og andet Museumsarbejde for de øvrige Dyrerækkers Ved-
kommende var udelukket derved, at ikke blot hele den ringe Assistance-
sum, men endog en Del af Annuet gik med til at lønne det rent manuelle
Arbejde, idet Afdelingen end ikke havde nogen fast ansat Konservator,
saaledes som den dog indtil 1885 i Virkeligheden havde. For Tiden maatte
derfor 2den Afdeling betegnes som den Del af Museet, der ubetinget var
uheldigst stillet med Hensyn til videnskabelig Medhjælp. Saafremt Mini-
steriet maatte billige Oprettelsen af den ansøgte Plads, til hvilken Museet
efter Eaadets enstemmige Mening i allerhøjeste Grad havde Trang, vilde
denne Plads formentlig være at besætte paa samme Maade som den kon-
kologiske Medhjælperplads, d. v. s. af Museumsraadet efter Indstilling af
vedkommende Afdelings Bestyrer, ligesom ogsaa Lønnen formentlig burde
være den samme som for den konkologiske Assistent, 1400 Kr. aarlig.
I en efter Konsistoriums Anmodning afgiven Erklæring af 12te August
1902 bemærkede Universitetets Kvæstor, at han hvad angik Oprettelsen af
en ny Assistentplads ved Museets 2den Afdeling ikke kunde have noget
at bemærke imod den herfor fremsatte Begrundelse. Med Hensyn til Op-
naaelsen af den fornødne Lønning indtil 1400 Kr. for denne Assistent-
plads bemærkede han følgende. Ifølge en fra Ministeriet hertil fremsendt
Gjenpart af en Skrivelse fra Museumsraadet til Konsistorium af 13de Sep-
tember 1900 havde Raadet angaaende Tilendebringelsen af Arbejdet under
3die Afdeling med Ordningen af den danske Insektsamling, hvortil Mini-
steriet ved Skrivelse af 5te Juli 1878 havde bifaldet, at der aarlig an-
vendtes 1000 Ivr., udtalt, at Afdelingens Bestyrer kan meddele, at mer-
bemeldte Ordning vil kunne afsluttes i Løbet af 2—3 Aar (saaledes
understreget i den modtagne Gjenpart). Der kunde være Spørgsmaal om
at lade disse 1000 Kr., naar de saaledes blev til Raadighed, gaa af i den
til fremmede Insekters Ordning ved Finansloven for 1901—1902, jfr. Eigs-
dagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1141—42, foreløbig for 5 Aar givne
Bevilling eller ogsaa om til fremmede Insekters Ordning tillige at anvende
520
Universitetet 1902—1903.
disse 1000 Kr., der som en Del af den ifølge Universitetets Lønningslov
fastsatte samlede Medhjælpssum for Museumsraadet ere til Raadighed for
Ministeriet uden Henvendelse til Rigsdagen. Overfor denne var der imid-
lertid ikke i det anførte Sted i Rigsdagstidende fremsat nogen Hentydning
hertil. Naar der da nu viste sig at være en ved ophobede nye Sendelser
fremkommen stor Trang til en ny Assistentplads ved 2den Afdeling, syntes
det naturligt at anvende de ledigblevne 1000 Kr. til Lønningen for en
saadan Plads, ligesom de i 1878, efter tidligere at have været anvendte
til Lønning for den da afdøde Konkyliolog Mørck, bleve bestemte til Løs-
ning af det paatrængende Spørgsmaal, som da laa for, nemlig Ordningen
af den væsentlig ved Schiødtes Gave tilvejebragte danske Insektsamling.
Herimod vilde det end ikke kunne indvendes, at Oprettelsen af den nye
Assistentplads derved vilde blive udskudt i Tiden, thi paa Finanslov vilde
den ikke kunne opnaas inden 1ste April 1903, medens de 1000 Kr. ifølge
Inspektor Meinerts foranførte Meddelelse maaske allerede vilde blive til
Raadighed i September Maaned 1902 og antageligt i hvert Fald i samme
Maaned 1903. At ogsaa den ud over de 1000 Kr. fornødne Lønning for
den nye Assistent maatte kunne tilvejebringes uden Henvendelse til Rigs-
dagen, kunde ikke anses for umuligt. I den Henseende savnedes imidler-
tid en Oplysning. I sit Andragende meddelte Inspektor Levinsen, at han
til manuel Hjælp anvendte af Afdelingens Annuum 200 Kr. aarlig —
liviket var rigtigt — og fremdeles Afdelingens Assistancesum, men denne
opgav Inspektor til 600 Kr., medens den dog ifølge Ministeriets Resolu-
tion af 25de Februar 1899 indtil videre var forhøjet til 800 Kr. og fak-
tisk var udbetalt med dette Beløb.
I en under 19de September 1902 afgiven Erklæring bemærkede
Museumsraadet, at det maatte udtale sig imod den af Kvæstor foreslaaede
Omflytning af fornævnte 1000 Kr. paa dette Tidspunkt og i det forelig-
liggende Øjemed. For det første havde Forholdene ved 3die Afdeling
væsentlig forandret sig, siden fornævnte Erklæring af 13de September 1900
blev afgivet, hvilket nærmere fandtes fremstillet i den af Raadet indhentede
Udtalelse af Afdelingens Bestyrer, til hvilken Raadet skulde henvise. Det
forekom herefter Raadet, at der endnu, i hvert Fald udover September
1903 og formentlig i et længere Tidsrum, vilde være fuldt Brug for disse
1000 Kr. ved 3die Afdeling til Arbejder indenfor den danske entomologiske
Samling, og at Forholdene ved Afdelingen for Øjeblikket stillede sig paa
noget lignende Maade som i 1886, da Spørgsmaalet om disse Midlers
Overgang til 2den Afdeling sidste Gang var under Overvejelse, jfr. LTniv.
Aarb. f. 1887—88 S. 377 ff., særligt S. 339. Ministeriet bestemte dengang,
under 1ste Juni 1886, at de 1000 Kr. skulde forblive ved 3die Afdeling,
og stillede Forslag om at forhøje Museets samlede Assistancesum med
1000 Kr. for dermed at lønne en konkologisk Assistent ved 2den Afdeling,
hvilket Forslag bevilgedes af Rigsdagen. Senere ved Finansloven for
1896—97, forhøjedes denne Lønning med 400 Kr., jfr. Univ. Aarb. f.
1895—96 S. 70—73. Dernæst maatte Raadet antage, at de store Arbejder
ved 3die Afdeling, som Sammenslutningen af den AYestermannske Samling
med Museet entomologiske Generalsamling medførte, næppe vilde kunne
Videnskabelige Samlinger.
521
føres til fuld Afslutning alene ved Hjælp af de nu extraordinært, fore-
løbig for 5 Aar, bevilgede Midler; i saa Fald vilde en ny extraordinær
Bevilling hertil være nødvendig; men en saadan større Bevilling kunde
mulig undgaas eller i hvert Fald reduceres betydelig, hvis 3die Afdeling
nu beholdt disse 1000 Kr. og tillige — senest ved Udløbet af de 5 Aar,
altsaa 1906 — fik fri Kaadiglied til at anvende dem ogsaa udenfor den
danske Insektsamling, en Ordning, som Kvæstor syntes at have havt for
Øje. Endelig udtalte Raadet som sin Overbevisning, at Omflytning af et
større Beløb, som i en meget lang Aarrække og uden forud fastsat Tids-
grænse havde været tillagt én Afdeling, fra denne til en anden, ikke kunde
ske, uden at mislige Tilstande indtraadte, personlige Misstemninger indenfor
de forskjellige Afdelinger til Skade for det fælles Arbejde paa Udviklingen
af Museet som Helhed, Forrykkelsen af Ligevægten i Afdelingernes ind-
byrdes Stilling i finansiel Henseende, der medførte nye Krav fra den eller
de Afdelingers Side, der følte sig forbigaaede o. s. v. Museets indre Hi-
storie bekræftede tilfulde dette, og Museumsraadet skulde i saa Henseende
henvise til denne Side af de 1000 Kr.'s Historie, saaledes som den frem-
træder i Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 343—55, 1879—80 S. 889—97 samt
S. 999—1006, 1887—88 S. 337—41.
Museumsinspektor, Dr. Meinert bemærkede i Skrivelse af 10de Sep-
tember 1902, at de fornævnte 1000 Kr. ifølge Museumsraadets Skrivelse
af 13de September 1900, støttende sig paa hans Erklæring, maatte være
til Ministeriets Raadighed fra September 1902 eller senest September 1903.
Men de samme Forhold ved 3die Afdeling, som i 1878 bevirkede, at Mini-
steriet under 5te Juli 1878 tillagde Afdelingen dette Beløb, nemlig Ud-
førelsen af et paatrængende, større Arbejde, vare atter fremkomme ved
samme. Denne havde nemlig, som det maatte være Ministeriet bekjendt,
i forrige Aar modtaget afdøde Konservator Løvendals meget store og ud-
mærkede Samling af danske Biller; men saa længe der ikke havdes sær-
egne Midler til den nødvendige Samarbejden af Løvendals Samling med
Afdelingens gamle Samling, vilde denne langtfra have den Betydning, som
den burde have, og Afdelingens Bestyrer maatte derfor anse det for at
være af stor Vigtighed, at de omtalte 1.000 Kr. ogsaa efter den ovenfor
angivne Frist kunde bevares for Afdelingen. Ligesaa kunde der ogsaa
fremhæves som paatrængende Arbejde den Optagelse i Samlingen af de
af Dr. H. J. Hansen i sin Tid gjorde store Indsamlinger af danske
Diptera, som optog megen af Kandidat Schlicks Tid. Det maatte ogsaa
anføres, at Afdelingen ved Tabet af afdøde Konservator Løvendals per-
sonlige Tillæg paa 400 Kr. allerede havde lidt et Afbræk i sin aarlige
Arbejdsløn, som, naar ogsaa de 1000 Kr. bortfaldt, vilde føles smerteligt.
Endelig skulde mindes om Savnet af en virkelig Assistent ved Afdelingen,
som fandt sit Udtryk i den Henvendelse, som Museumsraadet i Efteraaret
1901 gjorde til Ministeriet, men som dette mente ikke at kunne gaa ind
paa, saa længe Afdelingen havde rigelig extraordinær Understøttelse; men
naar denne extraordinære Hjælp hørte op, maatte Afdelingen jo atter søge
Afhjælpningen af dette Savn opnaaet.
522
Universitetet 1902—1903.
I Skrivelse af 15de Januar 1903 udtalte Universitetets Kvæstor sig
paany om Sagen i dens Helhed saaledes. Museets 2den Afdeling (Orme,
Bløddyr, Straaledyr og Protozoer) havde for Tiden til Raadighed et Ho-
norar af 1400 Kr, for en Medhjælper ved konkologiske Arbejder. Dette
Honorar blev oprindelig bevilget ved Finansloven for 1887—88 med 1000
Kr. til at træde i Stedet for et ifølge Ministeriets Skrivelse af 5te Juli
1878 fra 2den Afdelings konkologiske Samlinger til Ordningsarbejder ved
3die Afdelings danske Insektsamlinger overført Beløb, og disse 1000 Kr.
til en konkologisk Medhjælper bleve senere ved Finansloven for 1896—97
forhøjede til et Honorar af 1400 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg
B. Sp. 923—26. Foruden dette Honorar af 1400 Kr. raadede 2den Af-
deling under Universitetets samlede Lønningssum over et Beløb til Assi-
stance, nemlig 800 Kr., hvoraf 200 Kr. indtil videre tilkom ifølge Mini-
steriets Resolution af 25de Februar 1899, medens de indtil da i Regelen
skiftevis vare tilfaldne samtlige Museets 3 Afdelinger. Disse 800 Kr. med-
gik helt til manuel Assistance. Endelig var der for 2den Afdeling under
Universitetets Udgiftspost 3 c. bevilget 760 Kr. til dens Virksomhed, bort-
set fra Assistance. Til Bevis for, at 2den Afdelings Bestyrer ikke paa
forsvarlig Maade kunde udføre sit Hverv med de Pengemidler, der saa-
ledes for Tiden vare til hans Raadighed, var der givet udførlige Oplys-
ninger saavel i Inspektor Levinsens som i Museumsraadets Skrivelser.
Disse viste, at der ved Inspektors eget og hans videnskabelige Medhjælpers
Arbejde til Nød havde kunnet opnaas en Bestemmelse af de danske og
nordiske Dyreformer i de store Samlinger, med hvilke Afdelingen i de
sidste 25 Aar var bleven forøget, medens derimod Hovedmængden af de
fra Udlandet hidrørende Dyreformer i disse Samlinger havde maattet hen-
stilles i Magasiner. Hvad dernæst angik den manuelle Assistance (Kon-
servatoriearbejdet), havde Inspektor Levinsen for at faa dette besørget
ment aarlig at maatte anvende til saadan Assistance hen ved 200 Kr. af
de 760 Kr. paa Afdelingens Annuum, uagtet dette alene var bestemt til
dens Virksomhed, bortset fra Lønninger. Og da dette Annuum ikke havde
kunnet taale Afgang i det Beløb, som skulde kunne anvendes til Spiritus,
Glas, Propper og Etiketter, ikke at tale om Indkjøb af Museumsgjen-
stande, havde atter hin Fremgangsmaade nu, da navnlig Udbytte af
Ingolf-Expeditionen var bleven at optage i Afdelingen, havt til Følge, at
dennes Annuum for Tiden var i en Gjæld for Spiritus og Glas af 1200
Kr. og havde en sikker Udsigt til at maatte stifte ny Gjæld for at faa
de til modtagne Gjenstandes Bevaring uundværlige Glas og Spiritus, —
alt i alt en Tilstand, om hvilken der ganske vist maatte siges, at det var
utilstedeligt, at Afdelingens Bestyrer stiftede saadan Gjæld, uden at man
dog, saafremt det virkelig maatte anerkjendes, at han havde for faa
Pengemidler at virke med, vilde være kommen synderlig videre ved en
saadan Udtalelse. Det var imidlertid ikke blot i finansiel og bogliolderisk
Henseende, at den bestaaende Tilstand i Museets 2den Afdeling maatte
vække Betænkelighed. Henstillingen i Magasiner af betydelige Gaver fra
et Tidsrum af 25 Aar, navnlig af Dyreformer, hidrørende fra Udlandet,
kunde allerede i sig selv, som af Inspektor Levinsen fremhævet, betyde
Videnskabelige Samlinger.
523
en Unddragelse af saadanne Samlinger fra den videnskabelige Benyttelse,
og en saadan Tilstand maatte ogsaa fra et andet Synspunkt søges af-
hjulpet, saa snart det var muligt. Som det af Inspektor var oplyst, havde
der hos Skibsførere og andre Danske i Udlandet, navnlig i Østasien, vist
sig en stigende Interesse for at indsamle Museurnsgjenstan.de, der særlig
var kommen 2den Afdeling til gode, eftersom den langt overvejende Del
af dennes Dyreformer ere Havdyr. Ikke blot var det da uheldigt, at Be-
stemmelsen af saadanne Gaver udsattes, indtil den Nyhedens Interesse,
som de kunde have, gik tabt ved en i Udlandet foretagen Bestemmelse af
tilsvarende Fund, men det syntes ogsaa at være aabenbart, at Interessen
for at indsamle maatte svinde, jo længere Giverne maatte vente paa at
se Resultater af deres Virken, og at dermed den bestaaende Vexelvirkning
imellem Videnskabsmænd og dem, der færdes i praktisk Livsgjerning,
maatte sygne hen.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes den bestaaende Tilstand
ved Museets 2den Afdeling burde søges afhjulpet, og da først og fremmest
om, hvorvidt der kunde naas uden Henvendelse til Rigsdagen om ny Be-
villing, bemærkede Kvæstor, at der, som allerede i hans Skrivelse til
Konsistorium af 12te August 1902 anført, frembød sig en ny Anvendelse
af de 1000 Kr., der ifølge Ministeriets Skrivelse af 5te Juli 1878 fra
2den Afdelings konkologiske Samlinger blev overført til Ordningsarbejder
ved 3die Afdelings danske Insektsamlinger. Tfølge Museumsraadets Skri-
velse til Konsistorium af 13de September 1900 havde Raadet angaaende
Tilendebringelsen af Arbejdet under 3die Afdeling med Ordningen af den
danske Insektsamling udtalt, at Afdelingens Bestyrelse kunde meddele, at
merbemeldte Ordning vilde kunne afsluttes i Løbet af 2-«-3 Aar. Ligesom
da disse 1000 Kr. i 1878, efter tidligere at have været anvendte til
Lønning for den da afdøde Konkyliolog Mørch, bleve bestemte til Løsning
af den paatrængende Opgave, som da forelaa, nemlig Ordningen af den
væsentlig ved Schiødtes Gave tilvejebragte danske Insektsamling, syntes
det naturligt nu, da disse 1000 Kr. blev ledige, og de konkologiske Sam-
lingers Tarv allerede var varetaget ved Bevilgelsen af et Honorar paa 1400
Kr. til en konkologisk Medhjælper, at bestemme en Anvendelse af de 1000
Kr. til at afhjælpe den ved ophobede nye Sendelser indtraadte uafviselige
Trang til videnskabelig Assistance ved 2den Afdeling. Idet Museums-
raadet i sin Helhed i Skrivelse af 19de September 1902 havde udtalt sig
imod en Omflytning af de nævnte 1000 Kr. paa dette Tidspunkt og i det
nu foreliggende Øjemed, havde Raadet fremsat en almindelig Bemærkning,
der, hvis den var beføjet, maatte have til Følge, at en Omflytning af de
1000 Kr. helt maatte opgives og ikke blot udsættes. Denne almindelige
Bemærkning gik ud paa, at Omflytning af et større Beløb, som i en meget
lang Aarrække og uden forud fastsat Tidsgrænse havde været tillagt én Af-
deling, fra denne til en anden ikke kunde ske, uden at mislige Tilstande ind-
træde: personlige Misstemninger indenfor de forskjellige Afdelinger til Skade
for det fælles Arbejde paa Udviklingen af Museet som Helhed, Forrykkelse
af Ligevægten i Afdelingernes indbyrdes Stilling i finansiel Henseende,
Universitetets Aarbog.
524
Universitetet 1902—1903.
der medførte nye Krav fra den eller de Afdelingers Side, der følte sig
forbigaaede, o. s. v. Raadet havde tilføjet, at Museets indre Historie til-
fulde bekræftede dette, og i den Henseende henvist til denne Side af de
1000 Kroners Historie, saaledes som den fremtraadte i nærmere anførte
Steder i Universitetets Aarbog. Naar Raadet altsaa ikke blot i Alminde-
lighed fremdrog Museets indre Historie saaledes, at man maatte ind-
skrænke sig til at tage Meddelelsen til Efterretning, men nævnede be-
stemte, i Universitetets Aarbog optagne Forhandlinger, maatte bemærkes,
at disse ikke indeholdt noget Bevis for Rigtigheden af Raadets Opfattelse.
Disse Forhandlinger viste hos de Mænd, der havde Ansvaret for Bestyrelsen
af de paagjældende Museumsafdelinger, en alvorlig og utrættelig Kamp
for af rent saglige Grunde at opnaa de Pengemidler, som disse Afdelinger
nødvendigvis behøvede, men uden nogen Antydning af en personlig Strid,
og Udfaldet blev da ogsaa, som det herefter helst maatte blive, nemlig at
de 1000 Kr. ved Bevilling blev til 2000 Kr., saaledes at hver af Afdelin-
gerne naaede at faa sit Ønske opfyldt. Og selv om disse Forhandlinger
beviste en Indblanding af personlige Hensyn som en Følge af Henlæggelse
af de konkologiske Afdelingers 1000 Kr. til Ordningsarbejder med de danske
Insekter, vilde det ikke have indeholdt noget Bevis for, at lignende per-
sonlige Misstemninger vilde være givne som en eventuel Følge af en nu
indtrædende Henlæggelse af Insekt-Afdelingens 1000 Kr. til Ordnings-
arbejder ved 2den Afdeling. Efter at disse 1000 Kr. i 1878 bleve fra-
tagne 2den Afdeling, fastholdt nemlig dennes Bestyrer som Grundlag for
sine Indsigelser, at det nævnte aarlige Beløb var et allerede fra de kon-
kologiske Samlingers Overdragelse til Universitetet bestaaende ordinært
Tilskud til disse Samlingers Opretholdelse. Tabet af et saadant Tilskud
kunde derfor nok have medført en Indblanding af personlig Misstemning
fra Bestyrerens Side — hvilket dog, som anført, ikke var Tilfældet —
uden at der herfra vilde kunne sluttes til det Tilfælde, at 2den Afdeling
nu kom til at raade over de 1000 Kr., om hvilke det ved selve Henlæg-
gelsen af dem til 3die Afdeling i 1878 var givet, at Formaalet for deres
Henlæggelse til Afdelingen en Gang i Fremtiden maatte blive naaet. I
Henseende til dette Tidspunkt havde Inspektor, Dr. Meinert ifølge Mu-
seumsraadets Skrivelse til Konsistorium af 13de September 1900 udtalt,
at den ommeldte Ordning af de danske Insektsamlinger vilde kunne af-
sluttes i Løbet af 2—3 Aar. I Skrivelse af 10de September 1902 havde
Dr. Meinert vel betegnet som en Følge af denne Erklæring, at de 1000 Kr.
fra September 1902 eller senest September 1903 maatte staa til Ministe-
riets Raadighed, men tillige anført senere tilkomne Grunde, hvorfor han
fremdeles, og det i en ubestemt Fremtid, maatte ønske at beholde Raadig-
hed over de nævnte 1000 Kr. Naar Inspektor Meinert i Skrivelse af 10de
September 1902 udtalte, at de samme Forhold ved 3die Afdeling, som i
1878 bevirkede, at Ministeriet tillagde Afdelingen de 1000 Kr,, nu atter
vare fremkomne ved denne, kunde dette under Hensyn til det af ham
fremførte Bevis for Rigtigheden af denne Udtalelse ikkun anses for at
være en stærk Udtryksmaade for hans Ønske om at beholde dette Beløb
Videnskabelige Samlinger.
525
for sin Afdeling. Af Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 344—45 vilde det ses, at
3die Afdeling i 1878 trængte til de 1000 Kr. allerede for at kunne
sammenarbejde, for en stor Del ompræparere og dernæst nyt opstille
Museets danske Insektsamlinger, altsaa for at tilvejebringe en saadan
Ordning af dem, som var Betingelsen for overhovedet at kunne benytte
dem. Nu derimod var der af Inspektor Meinert henvist til en Sammen-
ordning af Museets to Samlinger af danske Biller, nemlig Løvendals op-
stillede Samling, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 952, og den allerede i
Forvejen, jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 854, fuldt opstillede Samling af
danske Biller. Her var der altsaa kun Tale om den Lettelse i Benyt-
telsen, der vilde kunde opnaas ved at sammenordne de to i Forvejen efter
Museets egne Principer hver for sig opstillede Samlinger. Til en Opnaaelse
af dette Øjemed maatte der formentlig henvises til en Benyttelse af de
600 Kr., hvorover Afdelingen kunde raade til Assistance udenfor de
midlertidigt til fremmede Insekters Sammenordning bevilgede 2000 Kr.,
og dersom Sanimenordningen af de danske Biller ikke tilstrækkeligt kunde
fremmes ved Hjælp af disse 600 Kr., maatte Afdelingens Bestyrer for-
mentlig søge om en særlig Bevilling hertil, hellere end paa en saadan
Grund som foranført de forommeldte 1000 Kr., hvormed Ministeriet uden
Henvendelse til Rigsdagen kunde hjælpe paa 2den Afdelings utaalelige
Forfatning, fremdeles paa ubestemt Tid skulde overlades til Anvendelse
ved 3die Afdeling. For saa vidt Inspektor Meinert fremdeles henviste
til den paatrængende Optagelse i den danske Insektsamling af de
,.i sin Tid'4 af Dr. H. J. Hansen indsamlede danske Fluer, maatte
dette Arbejde vistnok søges tilendebragt, men da Afleveringen til Mu-
seet af disse danske Fluer ifølge Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 272,
f. 1882—83 S. 215, f. 1883—84 S. 149 og f. 1884—85 S. 209, var sket
for længe siden, og det, i hvert Fald tildels, i ordnet og præpareret
Stand, maatte Opstillingen af dem nødvendigvis have været medtaget i
Beregningen, da Inspektor Meinert meddelte, at han senest i September
Maaned 1903 vilde faa afsluttet Ordningen af den danske Insektsamling,
ligesom det da ogsaa nu af ham var oplyst, at Arbejdet med de danske
Fluer allerede i September 1902 var i fuld Gang. Til foranførte For-
klaring havde Inspektor Meinert knyttet en Bemærkning om, at 3die Af-
deling allerede ved Tabet af afdøde Konservator Løvendals personlige
Tillæg af 400 Kr. havde lidt et smerteligt Afbræk i sin aarlige Arbejds-
løn. Hertil skulde bemærkes, at dette personlige Tillæg, jfr. Rigsdags-
tidende 1879—80 Tillæg B Sp. 561—64, blev bevilget Løvendal paa Grund
af, at det indtil da af ham oppebaarne Honorar ikke stod i noget pas-
sende Forhold til de Tjenester, han ydede Museets Insekt-Afdeling. Saa-
fremt der havde været paalagt Løvendal forøget Arbejde paa Grund af
hint personlige Tillæg af 400 Kr., havde det derfor været ubeføjet. At
Inspektor Meinert i et eventuelt Tab af de 1000 Kr. vilde se en Grund
til at forny sit tidligere Andragende af August 1901 om at opnaa en
Assistentplads ved 3die Afdeling, maatte anses for rimeligt.
Med Henvisning til Inspektor Meinerts nysanførte Udtalelse var Mu-
64*
Universitetet 1902—1903.
seumsraadet i sin Skrivelse af 19de September 1902 under sin Jævnføren
af 3die Afdelings nuværende Tilstand med Fortiden vel ikke gaaet tilbage
til 1878, men det var af Raadet bemærket, at Forholdene ved denne
Afdeling i Øjeblikket stillede sig paa en noget lignende Maade som i
1886, og det liavde i Forbindelse hermed henledt Opmærksomheden paa
Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 337 ff., særlig S. 339, der indeholder de da
fremsatte Ytringer af Inspektor Meinert om Betydningen for 3die Afdeling
af at beholde de fornævnte 1000 Kr., navnlig for at sikre sig Kandidats
Schlicks Assistance, — altsaa i et Øjemed, der, i hvert Fald nærmest,
syntes at maatte kunne blive en Grund til at søge om en personlig Bevil-
ling for denne Mand. Der var den Gang Spørgsmaal om at tilvejebringe
Midler til Arbejde i de konkologiske Samlinger under 2den Afdeling,
medens der nu forelaa Spørgsmaal om Midler til Arbejde med andre
Samlinger under denne Afdeling, nærmest til Arbejde ved Samlingen af
Svampe. Men det første, heraf uafhængige Spørgsmaal maatte dog, nu
som den Gang, blive, om 3die Afdeling var naaet saa vidt i Arbejdet med
de danske Insekter, at den kunde undvære de 1000 Kr. Og i denne Hen-
seende udtalte Museumsraadets Flertal (afdøde Professor Liitken og nu-
værende Inspektor Levinsen), se Aarbogens S. 338, at „med Professor
Schiødtes Død Hovedmotivet til at tildele 3die Afdeling de 1000 Kr. maatte
siges at være bortfaldet, og det Maal, som søgtes opnaaet derved, at være
naaet." Af Konsistorium blev derefter under 17de Maj 1886 indstillet, at
de 1000 Kr. maatte blive tilbageflyttede til 2den Afdeling, men Ministeriet
meddelte under 1ste Juni 1886, at det ikke for Tiden fandt sig foran-
lediget til at foretage nogen Forandring i den ved Ministeriets Resolution
af 5te Juli 1878 trufne Ordning, hvorimod der vilde blive stillet et Forslag
om den Bevilling paa Finanslov til en konkologisk Medhjælper, der, som
foran oplyst, senere blev givet. Allerede i 1886 var da Spørgsmaalet om
at overføre de 1000 Kr. fra 3die Afdeling til mere nødvendig Benyttelse
andetsteds fra Universitetets Side saaledes fremmet, at det var Ministeriets
Bestemmelse, hvorefter dette Spørgsmaal for Tiden blev stillet i Bero.
Naar Museumsraadet i Skrivelse af 19de September 1902 vel syntes at
gaa ind paa Tanken om at anvende de 1000 Kr. til Nedsættelse af Beløb,
som ellers maatte søges bevilgede paa Finanslov, men kun saaledes, at
denne Tankes Udførelse udsattes i en ubestemt Fremtid, skulde Kvæstor
kun anføre dette for at modsige Raadets Bemærkning om, at ogsaa han
skulde have en saadan Ordning for Øje, thi vel havde han i sin Skrivelse
til Konsistorium af 12te August 1902 nævnt en saadan Ordning, men kun
for udtrykkeligt at fraraade den.
Efter alt foranførte maatte Kvæstor med Fremhævelse af den hel-
dige Stilling, hvori Universitetet befandt sig, idet en Begjæring om en ny
Bevilling kunde lettes i Gjennemføreisen ved et Bevis for, at Bevillingen
ikkun søgtes, for saa vidt Universitetet ikke kunde hjælpe sig selv med de
allerede givne Bevillinger — fastholde sit Forslag om, at den for 2den
Afdeling ønskelige videnskabelige Assistance først og fremmest søgtes til-
vejebragt ved Henlæggelse til denne Afdeling af forommeldte 1000 Kr.
Videnskabelige Samlinger.
527
indtil videre, et Forbehold, som syntes at maatte tages, eftersom Øje-
medet væsentlig var en Opordning af uordnede Samlinger, om det end
maatte forudses, at et langt Tidsrum vilde hengaa, inden der paany kunde
blive Spørgsmaal om en forandret Ordning af dette Beløbs Anvendelse.
Resten 400 Ivr. af de 1400 Kr., der af Inspektør Levinsen ønskedes op-
naaede som Assistentlønning, maatte da søges bevilget paa Finanslov saa-
ledes, at hele Beløbet 1400 Kr. kun tillagdes Afdelingen som en samlet
Sum til videnskabelig Assistance. At det var som en samlet Sum, og
ikke som en Assistentlønning, at Beløbet tilvejebragtes, syntes endog
nærmest at passe med det Formaal at opordne Samlinger, som hidtil ikke
vare bestemte, ved Hjælp af særlig kyndige Specialister, uden at det dog
blev udelukket, at hele Summen tillagdes en enkelt Mand med den for-
nødne Dygtighed.
Det 2den Afdeling til manuel Assistance under den samlede Lønnings-
sum tillagte Beløb af 800 Kr. havde, som foran anført, vist sig at være
utilstrækkeligt, saaledes at Inspektor Levinsen yderligere til manuel Assi-
stance aarlig havde anvendt henved 200 Kr. af Afdelingens Annuum, som
atter havde faaet dette sit Tab erstattet ved at stifte Gjæld. Denne Til-
stand syntes at burde høre op, saaledes at der paa Finanslov søgtes be-
vilget 200 Kr. til manuel Assistance med en Meddelelse til Rigsdagen om,
at Inspektor Levinsen i Forbindelse med denne nye Bevilling vilde faa
en Tilkjendegivelse om, at Afdelingens Annuum ikke maatte anvendes til
Assistance.
For at Annuum kunde komme i Ligevægt, havde Inspektor Levinsen
anholdt om a) 1200 Kr. til Dækning af Gjæld for Glas og Spiritus,
b)	300 Kr. til en ny Glasbeholdning i den nærmeste Tid og endelig
c)	300 Kr. om Aaret, foreløbig i 5 Aar, fra 1ste April 1903 at regne, til
Glas og Spiritus, tilsammen i disse 5 Aar 1500 Kr. Med foranførte Be-
villing i det Øjemed, at Annuum helt kunde anvendes efter sin Bestem-
melse, vilde imidlertid følge, at sidstnævnte 1500 Kr. for 5 kommende
Finansaar tilsammen maatte nedsættes til 500 Kr. Saafremt da disse
500 Kr. maatte kunne erholdes bevilgede tilligemed de 1200 Kr., som
allerede skyldtes bort, og de 300 Kr., for hvilke der strax var og
allerede havde været Brug, vilde Bestyreren ved en saadan samlet
Bevilling af 2000 Kr. komme ud over sine Vanskeligheder med Glas
og Spiritus. Egentlig vare disse en forklarlig og tilgivelig Følge af,
at Afleveringen af Udbytte fra Ingolf-Expeditionen, som af Inspektor
Levinsen i Skrivelse af 9de Juni 1902 forklaret, havde overvældet Af-
delingen med Samlings-Gjenstande, hvortil der i et overordentligt stort
Omfang uden Opsættelse maatte skaffes Glas og frisk Spiritus.
Kvæstor foreslog indstillet til Ministeriet, 1. at de fornævnte 1000 Kr.
indtil videre maatte blive overførte til Disposition for Bestyreren af Mu-
seets 2den Afdeling til Ordningsarbejder ved denne, dog saaledes at Be-
løbet i Finansaaret 1903—1904 blev ligelig at dele mellem 2den og 3die
Afdeling, 2. at Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum,
søgtes forhøjet med 600 Kr. til 2den Afdeling, nemlig med 400 Kr. til
528
Universitetet 1902—1903.
videnskabelig Assistance og 200 Kr. til manuel Assistance, og 3. at Uni-
versitetets Udgiftspost 3 c. søgtes forhøjes med et Beløb, en Gang for alle,
af 2000 Kr. til Glas og Spiritus for 2den Afdeling.
I Skrivelse af Ode Februar 1903 udtalte Museumsraadet, at det var
enigt om at tiltræde Kvæstors som Nr. 3 opførte Forslag og Forslaget
under Nr. 2 om 200 Kr. til manuel Assistance, idet det dog bemærkede,
at det synes rimeligt og retfærdigt at søge Beløbet 200 Kr. til manuel
Assistance forhøjet til 400 Kr., idet samtidig Ministeriets Resolution af
25de Februar 1899 ophævedes, thi ellers vilde utvivlsomt den Adgang,
som 1ste og 3die Afdeling indtil nævnte Resolutions Udfærdigelse havde til
hvert 3die Aar at faa sin Assistancesum forhøjet med 200 Kr., i Frem-
tiden for bestandig være at opgive.
Hvad derimod angik det under Nr. 2 indeholdte Punkt om 400 Kr.
til videnskabelig Assistance, da kunde Raadet ikke give sin Tilslutning,
fordi Fastsættelsen af denne Sums Størrelse beroede paa den Forudsæt-
ning, at Kvæstors som Nr. 1 stillede Forslag ogsaa tiltraadtes. Raadet
erkjendte vel, at der for 2den Afdeling vilde være vundet ganske det
samme ved at opnaa en samlet Forhøjelse af den til videnskabelig Assi-
stance disponible Sum med 1400 Kr. som ved at opnaa en Assistentlønning
ved Afdelingen af 1400 Kr. Men Raadet maatte dog betone, at der med
Kvæstors Forslag for Øje blev en væsentlig Forskjel. Forhøjelsen af Af-
delingens Assistancesum paa den af Kvæstor foreslaaede Yis blev kun
midlertidig, idet af dette Beløb af 1400 Kr. de 1000 Kr. blev indtil videre
at overføre til Disposition for Bestyreren af Museets 2den Afdeling til
Ordningsarbejder ved denne. Ved Indgivelsen af det oprindelige Andra-
gende vare imidlertid saavel 2den Afdelings Bestyrer som Museumsraadet
gaaede ud fra den Forudsætning, at der ved 2den Afdeling behøvedes en
permanent Forøgelse af den videnskabelige Arbejdskraft (eller eventuelt
af Midlerne til at lønne en saadan), baade paa Grund af denne Afdelings
heterogene Indhold og paa Grund af den enorme Tilvæxt af dette, som
ifølge Forholdenes Natur ikke kunde ventes at ville standse. For at
kunne tiltræde en Bestemmelse om, at de omhandlede 1000 Kr., som Mini-
steriet kunde disponere over uden Henvendelse til Rigsdagen, overførtes
til 2den Afdeling, maatte Raadet derfor ønske fastsat, at denne Over-
føring nu skete som et fast Tilskud til denne Afdeling, saaledes at disse
Midler ikke ved senere Krav fra andre af Museets Afdelinger atter vilde
kunne omflyttes. Men selv øm en saadan Bestemmelse maaske kunde
gives, vilde Raadet kun kunne modtage en saadan Ordning med Tilfredshed
under den Forudsætning, at Museets 3die Afdeling kunde undvære disse
1000 Kr. I den tidligere under 19de September 1902 afgivne Udtalelse
søgtes det paavist, støttet paa en af 3die Afdelings Bestyrer afgiven Er-
klæring, at denne Afdeling ikke for Tiden var i Stand til at opgive disse
1000 Kr. Tilstrækkeligheden af de anførte Grunde havde Kvæstor ikke
villet anerkjende. Afdelings Bestyrer skulde da ved efterfølgende Be-
mærkninger søge at vise, at de to af ham tidligere anførte Hovedgrunde
maatte siges at have større Vægt, end Kvæstor vilde tillægge dem.
Som Hovedgrund for en fortsat Bevarelse ved Afdelingen af de
Videnskabelige Samlinger.
529
1000 Kr. anførtes: Indordningen af afdøde Konservator Løvendals danske
Billesamling og Indordningen af de af Dr. Hansen indsamlede Fluer.
Løvendals Samling betegnedes af Kvæstor under Henvisning til Univ. Aarb.
f. 1900—1901 S. 952 som en „opstillet" Samling og som opstillet „efter
samme Principer" som Museets egen Samling af danske Biller. I)e i Aar-
bogen benyttede Udtryk hjemlede imidlertid ikke, at Løvendals Samling
som Helhed kunde kaldes opstillet, end mindre opstillet efter samme
Princip som Museets. I Virkeligheden var en Del af dens Indhold end
ikke sikkert bestemt til Arter, ei heller opstillet, og en meget stor Del
var endnu at kalde magasineret, med Exemplarerne siddende paa Papir-
strimler i broget Sammenblanding. Den Forening med Museets Hoved-
samling af danske Biller, som Kvæstor syntes tilbøjelig til at betragte
som en forholdsvis let Sag, der eventuelt vilde kunne udføres ved Afde-
lingens ordinære Assistancesum af (>00 Kr., maatte derfor i Virkeligheden
betegnes som et meget stort Arbejde med Eftergaaen af Bestemmelser,
Oprykken af store Partier af den gamle Samling og Indstikling af Tusinder
af Stykker i nyt monterede Kasser. Hvad Indordningen af Dr. Hansens
store Dipterasamlinger angik, da maatte Afdelingens Bestyrer hævde, at
han ikke ved sin under 13de September 1900 afgivne Erklæring havde
taget disse i Betragtning, men kun havde tænkt paa Opstillingen af de
Drewsenske og Schiødteske Indsamlinger af danske Insekter, til hvis Op-
ordning de ofte omtalte 1000 Kr. i 1878 bleve overførte til 3die Afdeling.
Men under det senere Arbejde med disse blev det klart, at det vilde være
rigtigt at forbedre disse ældre Indsamlinger med Optagelse af Stykker
af Dr. Hansens Indsamlinger. For at dette imidlertid kunde gjøres paa
forsvarlig Maade, maatte der foretages en omfattende Revision af de
ældre Samlinger og tillige en sikker Bestemmelse af de mange Tusinder
af Fluer i Dr. Hansens Samlinger, der ikke blot ikke vare bestemte, men
ikke en Gang opstillede, kun magasinerede saaledes, at enhver Tale om
Sammenskyden af Samlinger som de nævnte var udelukket. At særlig
dette Arbejde maatte siges at være et presserende Ordningsarbejde inden-
for de danske Insekter, som ikke turde opsættes til langsom Udførelse
gjennem kommende Tider ved Hjælp af Afdelingens ringe ordinære Assi-
stancesum, begrundedes yderligere ved, at Afdelingen nu i Kandidat Schlic.k
raadede over en Mand, der for Tiden som ingen anden herhjemme var
inde i disse smaa og vanskelig bestemmelige Former; men denne Mands
Alder gjorde det i høj Grad ønskeligt for Museet nu at kunne sikre sig
hans fulde Arbejde ved at kunne byde ham en passende Løn derfor.
Dette sidste blev imidlertid umuligt, naar de 1000 Kr. bortgik fra 3die
Afdeling.
I Erklæring af 13de Maj 1903 bemærkede Kvæstor, at Konsistorium
allerede i Skrivelse til Ministeriet af 17de Maj 188(> havde foreslaaet en
Tilbageflytning fra 3die til 2den Afdeling af fornævnte 1000 Kr., den Gang
med Støtte hos Museumsraadet (afdøde Professor Liitken og Inspektor
Levinsen) i det Øjemed, at Beløbet paany kunde blive anvendt til Honorar
for en konkologisk Medhjælper for 2den Afdelings Bestyrer, jfr. Univ.
Aarb. f. 1887—>88 S. 337 -40. Under 1ste Juni 1880 meddelte Ministeriet
530
Universitetet 1902—1903.
derefter, at det ikke for Tiden fandt sig foranlediget til at foretage nogen
Forandring i den ved Ministeriets Resolution af 5te Juni 1878 trufne
Ordning, men at Ministeriet paa Finanslovforslaget 1887—88 agtede at
stille Forslag om en Forhøjelse af Assistancesummen med et Beløb af
1000 Kr. til Museets 2den Afdeling i det nævnte Øjemed. Dette Forslag-
blev bevilget, og der indtraadte herved den Tilstand, at, naar den Ord-
ning af den danske Insektsamling, hvortil Ministeriet ved Skrivelse af
5te Juli 1878 havde bifaldet, at der aarlig anvendtes 1000 Kr., en Gang
maatte være fuldført, vilde disse 1000 Kr. om Aaret ved Ministeriets
Resolution, uden Henvendelse til Rigsdagen, kunne bestemmes til Anven-
delse i en anden af Museets Afdelinger, som til den Tid maatte have op-
hobede Ordningsarbejder at bestride. Dette Tidspunkt blev paa dertil fra
Ministeriet given Anledning i Skrivelse til Museumsraadet af 12te September
1900 fra Inspektor, Dr. Meinert bebudet at ville komme med de Ord „mer-
bemeldte Ordning vil blive afsluttet i Løbet af 2—3 Aar", og i Skrivelse
til Museumsraadet af 10de September 1902 havde Dr. Meinert vel fremsat
Indvendinger imod Beløbets^ Bortfalden fra hans Afdeling i Løbet af
1903—1904, men dog indledet disse Indvendinger med de Ord, at efter
hans Erklæring af 12te September 1900 „nierbemeldte 1000 Kr. fra Sep-
tember 1902 eller senest September 1903 stod til Ministeriets Raadighed".
For at Virkningen af den nævnte Erklæring af 12te September 1900 fra
Dr. Meinert skulde kunne bortfalde, maatte det formentlig oplyses af ham,
ikke blot, at der overhovedet stadig trængtes til Arbejdskraft i hans Af-
deling, og ikke blot, at der siden Erklæringens Afgivelse var kommet nye
Ordningsarbejder til, men tillige, at de nye Arbejder i Omfang og Betyd-
ning kunde jævnstilles med de Ordningsarbejder, som 2den Afdeling under
sine nuværende Assistanceforhold umuligt kunde oparbejde. De tilbage-
staaende Ordningsarbejder, til hvilke Dr. Meinert havde henvist, vare dels
Indordningen af de af Dr. Hansen indsamlede danske Fluer, dels Indord-
ningen af den af afdøde Konservator Løvendal skænkede danske Bille-
samling. Afleveringen til Museet af danske Fluer fra Dr. Hansen var
imidlertid sket allerede i Aarene 1881—85, saaledes at den i Tiden laa
langt forud for Dr. Meinerts Erklæring af 12te September 1900, ligesom
det ogsaa af ham var oplyst, at Arbejdet ved de danske Fluer allerede i
September 1902 var i fuld Gang. Og hvad angik de af Løvendal skæn-
kede danske Biller, havde Kvæstor ganske vist efter den Omtale, som
denne Samling fik i Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 952, antaget denne
Samling for at være modtaget i opstillet Stand, medens den nu i Museums-
raadets Skrivelse af 9de Februar fik en helt anden Beskrivelse. Men
ogsaa den saaledes skildrede Trang til Behandling af Løvendals Samling
kunde dog ikke faa den Følge, at Inspektor Meinerts Afdeling beholdt de
1000 Kr. som hidtil, uagtet Formaalet for Ministeriets Resolution af 5te
Juli 1878 var endt. Dersom den ny tilkomne Løvendalske Samling kræ-
vede en ny Bevilling, burde den formentlig søges hos Rigsdagen efter en
nærmere Henvendelse derom fra Museumsraadets Side og naar der saas
hen til de nu af Museumsraadet og Dr. Meinert fremsatte Udtalelser
herom, sammenholdte med Dr. Meinerts Ytringer i Univ. Aarb. f. 1887—88
Videnskabelige Samlinger.
531
8. 339, syntes det at være ønskeligt, at det klart kunde ses, om der
ønskedes en Bevilling til Løvendals Samlings Oparbejdelse, saaledes at
Bevillingen ophørte, naar denne var fuldført, eller om den Bevilling, der
attraaedes, var en personlig Bevilling for Kandidat Schlick, som vedvarede
uden Hensyn til om den Løvendalske Samlings Oparbejdelse var tilendebragt
eller ikke. Kvæstor maatte fremdeles mene, at Henlæggelsen af de 1000 Kr.
til 2den Afdeling kun burde ske „indtil videre" og ikke som vedblivende,
saaledes som i Museumsraadets Skrivelse af 9de Februar 1903 bragt paa
Bane. Naar den Begrundelse, der var fremført for at opnaa forøget
Assistance for 2den Afdeling, for en væsentlig Del hvilede paa, at Ord-
ningsarbejder i en lang Aarrække vare ophobede, var det egentligt korrekt,
at Bevillingen gaves „indtil videre", og det kunde heller ikke ses, at denne
Betegnelse skulde kunne volde nogen Fortræd.
Angaaende Museumsraadets Ønske om, at de af Kvæstor foreslaaede
200 Kr. til manuel Assistance skulde søges fordoblet, for at der kunde
blive gjort om paa den Ordning, som efter Baadets eget Andragende blev
truffet ved Ministeriets Resolution af 25de Februar 1899, jfr. Univ. Aarb.
f. 1898—99 S. 59—62, udtalte Kvæstor, at han ikke kunde finde Forslaget
herom tilraadeligt.
Konsistorium anmodede derefter under 28de Maj 1903 Museumsraadet
om at indsende en Erklæring, ledsaget af en udførlig, klar og bestemt
Redegjørelse for de forskjellige Arbejders Tilstand ved Museets 3die
Afdeling.
Fra Museumsraadet modtog Konsistorium under 19de Juni 1903 føl-
gende Redegjørelse fra Inspektor, Dr. Meinert.
„3die Afdeling omfatter alle Leddyrene, altsaa Klasserne: Krebsdyr,
Edderkopper, Tusindben og Insekter. Af disse høre Krebsdyrene til
Dyrerigets talrigste Klasser, og Insekterne overgaa i Antal samtlige andre
Dyreklasser tilsannnentagne. For alle Klassernes Vedkommende maa Af-
delingens Samlinger nu siges at være meget anselige, og de befinde sig i
stadig Tilvæxt. Ifølge Lov af 29de December 1862 er der indenfor hver
Klasse sondret mellem en Generalsamling og en særlig dansk Samling.
Det ligger i Sagens Natur — og er desuden yderligere begrundet i den hi-
storiske Udvikling af Museet —, at Insektsamlingerne, baade Generalsam-
lingen og den danske Samling, langt ere de i Omfang betydeligste. De
regelmæssige Arbejder i Afdelingen bestaa i Konservering, Bestemmelse,
Sammenordning og Opstilling samt Eftersyn; dertil kommer jævnlig Revi-
sioner, som Videnskabens stadige Fremskridt og Samlingernes Tilvæxt
kræve. Med det uhyre Materiale, som Afdelingen saaledes indeholder,
maa disse Arbejder nødvendigvis fordeles paa flere Personer og fordre
betydelige Pengemidler.
De ved Afdelingen for Øjeblikket disponible Midler ere følgende
aarlige Beløb: Den ordinære Assistancesum 600 Kr., extraordinært, fra
1878, udelukkende til Arbejder i den danske Insektsamling, 1000 Kr.,
extraordinært, fra 1901 i 5 Aar, udelukkende til Sammendragning af den
Westermannske Insektsamling med Generalsamlingen, 2000 Kr.
Universitetets Aarbog.	gu
532
Universitetet 1902—1903.
Den for Tiden ved Afdelingen virksomme Arbejdskraft bestaar af:
Inspektor, Dr. H. J. Hansen, Konservator, Mag. sc. Bøving, Kandidat
Schlick, Frøken L. Eigler og Exam. jur. Schlick. Det Arbejde, som ud-
føres af de to sidstnævnte er væsentlig manuelt: Præparationsarbejde og
foreløbigt Arbejde til Hjælp for den følgende videnskabelige Behandling.
De to førstnævnte: Inspektor og Dr. Hansen, oppebære intet andet Veder-
lag i Museet end de dem ved Universitetets Lønningslov tillagte Lønninger;
Konservator Bøving har den ved samme Lov fastsatte Lønning af 468 Kr.;
men da hverken han eller nogen anden videnskabelig uddannet Mand kan
nøjes med en saa ringe Lønning, maa denne forøges ved Hjælp af de
ovennævnte Afdelingen for Tiden tillagte Midler. Som Betingelse for
Overtagelsen af Posten som Konservator er stillet den Fordring, at der
sikredes ham Adgangen til andet lønnet Arbejde i Afdelingen, saaledes
at hans aarlige Lønning her kunde blive ca. 1500 Kr. (den aktuelle Løn
er 1488 Kr.). Kandidat Schlick, som har en daglig Arbejdstid af 6 Timer,
lønnes med de til den danske Insektsamling bevilgede 1000 Kr., hvilke han
har oppebaaret lige fra 1885, samt 20 Kr. af den ordinære Assistancesum;
for Arbejde med Sammendragningen af den Westermannske Samling med
Generalsamlingen af Insekter lønnes han med 840 Kr. af de til dette Ar-
bejde extraordinært bevilgede 2000 Kr. Frk. Eigler og Exam. jur. Schlick,
hvis Forbindelse med Museet er rent temporær, lønnes med Resten af
Afdelingens ordinære og extraordinære Midler.
Arbejderne indenfor Krebsdyrsamlingen udføres for Tiden for største
Delen af Dr. Hansen; hans pligtige Arbejdstid, ca. ol/2 Time daglig, op-
tages saa godt som helt deraf. Hovedarbejdet omfatter for Øjeblikket det
store Krebsdyr-Materiale, som er tilvejebragt ved Ingolf-Expeditionen.
Arbejdet med den øvrige i Spiritus opstillede Samling, navnlig af Insek-
ternes Udviklingsformer, optager en betydelig Del af Inspektors Tid. Som
det vil fremgaa af det om Lønningerne angivne, anvendes der for Tiden
intet af den ordinære Assistancesum til Arbejde indenfor de 3 Klasser
Krebsdyr, Edderkopper og Tusindben; alle disponible Midler ere optagne
til Arbejdet i Insektsamlingen, dels til 1) den danske Samling, dels til 2)
Generalsamlingen og dennes Forening med den Westermannske Samling.
1. I den danske Insektsamling er opstillet og afsluttet — for saa
vidt overhovedet en saadan Samling kan betegnes som „afsluttet" — føl-
gende Ordener: Biller, Sommerfugle, Tovinger, Guldsmedde, Tæger og
Cikader. Arbejderne begyndte, da Schiødte havde skænket sin danske
Samling til Museet, men først da der i 1878 overførtes 1000 Kr. udeluk-
kende til disse Arbejder (fra 2den Afdeling), kunde der tages kraftig fat.
Hvad der endnu staar tilbage er alene Indstikningen af de sidste Familier
af de Aarsvingede (Arbejdet hermed afbrødes ved Løvendals Død i 1901)
og de smaa Ordener Retvingede, Netvingede (undtagen Guldsmedde) og
Vaarfluer. Selv enkelte større Forøgelser, som Dohlmanns Sommerfugle-
samling ere medtagne. Men til de afsluttede Ordener, nemlig Tovingerne
og Billerne er der indkommet vigtige Forøgelser, som endnu ikke ere op-
tagne, men hvis Indordning jeg anser for presserende.
Den førstnævnte Orden, Tovingerne, betegnedes allerede 1879 som
Videnskabelige Samlinger.
533
afsluttet af Professor Schiødte; men senere (1881—84) er der indkommen
de af Dr. Hansen indsamlede Tovinger; de første 3 Aars Indsamlinger
kalkuleredes af Professor Schiødte til ca. 5600 Stykker, „hvoriblandt et
stort Antal nye Arter". Disse Tovinger ere aldrig blevne bestemte, og
hele denne Samling har henstaaet som en Samling for sig i den rent
midlertidige Ordning, hvori den afleveredes med Stykkerne etiketterede
til Sted. men kun løseligt sammenstillede til Art og Kjøn. Da Arbejdet
med denne Samling toges op i 1901, viste det sig, at den som afsluttet
opstillede Dipterasamling, hvori den skulde indordnes, var langt mere fuld
af Fejl, end man havde antaget. En Revision af denne er altsaa nød-
vendig ved Siden af Bestemmelse og Indsætning af Dr. Hansens Samling.
Opstillingen af danske Biller afsluttedes 1898 efter i henved 30 Aar
at have taget Halvparten af Arbejdet med den danske Insektsamling.
Men i 1901 modtog Museet som Gave Løvendals store Privatsamling af
danske Biller. At denne optages i og sammenarbejdes med Museets op-
rindelige danske Billesamling, maa betegnes som nødvendigt; det er for
det første i Strid med Museets Principer at holde adskilte Særsamlinger,
og dernæst indeholder den store og væsentlige Tillæg til den ældre Samling.
Om Betydningen af Løvendals Samling har jeg allerede tidligere udtalt
mig, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 952 ff., og om Vanskelighederne
ved dens Optagelse har jeg givet nogle Meddelelser i Museumsraadets
Skrivelse af 9de Februar 1903. Jeg skal her yderligere gjøre Rede fol-
dens Størrelse og det Arbejde, der maa gjøres med den.
Løvendals Samling bestaar af 3 Skabe med 66 store og 72 smaa
Kasser. Af Kassernes Indhold er det mindste Skab med dets 30 smaa
Kasser talt; Tallet gik op til 10282 Stykker, alle præparerede, stukne eller
limede paa Spidser. Antallet af opstukne og oplimede Stykker i de 2 andre
Skabe blev dels bestemt direkte ved Tælling, dels jugeret til 12000 og
6000. Dertil kommer 5000, som ere overførte til et fjerde Skab; det
samlede Antal er altsaa ca. 33000 Stykker. Med de meget store Maga-
siner maa Løvendals egen Samling anslaas til henimod 50000 Stykker.
Dertil kommer saa de betydelige Rester af Drewsens danske Billesamling,
som Drewsen i sin Tid forærede Løvendal, men som i Betydning staar
meget langt tilbage for Løvendals egen Samling. Skjønt altsaa en meget
stor Del er færdig præpareret, mangle alle Stykker den nødvendige trykte
Etikette, som skal angive dem som hidrørende fra Løvendals Samling, og
i de fleste Tilfælde mangler den rette (d. v. s. den af Museet benyttede)
Stedsetikette. Hertil kommer saa den største Del af Arbejdet, Indord-
ningen, nemlig at skaffe de nye Stykker Plads i den gamle Samling. Ved
Indførelse af de Løvendalske Stykker vil der i høj Grad bødes paa, at
der i den største Del af den gamle Samling mangler Stedsbetegnelser.
Det nødvendige Arbejde med Optagelsen af Løvendals Samling vil
formentlig kunne udføres jævnsides med det ovennævnte med Tovingerne
(inkl. Dr. Hansens Samling) saaledes, at begge Arbejder antagelig ville
kunne afsluttes i Løbet af 3 Aar fra nu af, hvis der dertil kan anvendes
samme Tid og Arbejdskraft, som der for Øjeblikket bliver anvendt paa
den danske Insektsamling.
65*
534
Universitetet 1902—1903.
2. Généralsamlingen af Insekter og den Westermannske Samling
skulle sammenarbejdes til én fælles Samling, jfr. Ministeriets Skrivelse af
20de September 1899; til dette store Arbejde er der fra 1901 i 5 Aar
bevilget 2000 Kr. aarlig.
Den oprindelige Generalsamling af Insekter har altid udgjort Hoved-
massen af Afdelingens Materiale, og paa den er anvendt det meste af det
ordinære Arbejde. Opstillingen var at betragte som fuldendt for de
Aarsvingede, Tovingerne og Cikadernes Vedkommende. Af Billernes Orden
vare de fleste Familier opstillede, Bladbillerne sammenstillede og kun de
3 smaa Familer Mariehøns, Endomycher og Erotyler ikke rørte; Tægernes
Orden var sammenstillet. Af de Retvingedes Orden vare de første Fa-
milier: Ørentviste, Kakerlakker, Knælere, Spøgelser og Løvspringer op-
stillede. Ikke rørte vare Våarfluer og Netvingernes Orden, og Sommer-
fuglene.
Strax da Bevillingen til Sammendragningen med den Westermannske
Samling gaves, ophørte det ordinære Arbejde med Generalsamlingen. Det
første Arbejde, som optoges, var med Sommerfuglenes Orden, som hidtil
havde været meget forsømt. En fælles Samling, indtil Netsommerfuglene,
nemlig omfattende Dagsværmere, Tuskmørkesværmere og Spindere, er nu
opstillet. Af Billernes Orden er den store Familie Skarnbasserne med
Eghjortene sammenstillet og opstillet; Bladbillernes Familie stærkt frem-
rykket i Opstilling og de Uligebenede i Sammenstilling.
Med Hensyn til Arbejdets Fremgang maa bemærkes, at Arbejdet har
vist sig vanskeligere end paaregnet; jfr. Aarsberetning for 1901, jfr. Univ.
Aarb. f. 1900—1901."
Under 22de Juni 1903 meddelte Museum,sraadet Konsistorium, at det,
efter fornyede Forhandlinger og efter at Raadets Formand paa dets Vegne
havde forhandlet med Kvæstor, havde anset det for nødvendigt at opgive
det i Skrivelse af 9de Februar s. A. indtagne Standpunkt og at tiltræde
Kvæstors Forslag, dog under Forudsætning af, at der paa Finanslovfor-
slaget for 1904—1905 maatte kunne opnaas som ny Bevilling en Forøgelse
paa Universitetets Udgiftspost 3. c. med et Beløb af 1000 Kr. som 1ste
Bidrag af et 3aarigt Tilskud til extraordinære Arbejder ved Samlingen af
danske Insekter, særlig foranledigede ved den i Museet i 1901 ved Gave
fra afdøde Konservator Løvendal tilfaldne Samling af danske Biller.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 24de Juli 1903
bifaldt Ministeriet under 30te s. M.:
„1. at det under den ved Universitetets Lønningslov af 12te April
1892 for det zoologiske Museum bevilgede samlede Medhjælpssum af
3600 Kr. indbefattede Beløb af 1000 Kr., der ved Ministeriets Resolution
af 5te Juli 1878 blev stillet til Disposition for Bestyreren af Museets 3die
Afdeling til Ordningsarbejder ved de danske Insektsamlinger, indtil videre
maa blive overført til Disposition for Bestyreren af Museets 2den Afdeling
til Ordningsarbejder ved denne, bortset fra de konkologiske Samlinger,
nærmere saaledes at Beløbet 1000 Kr. i Finansaaret 1903—1904 bliver
ligelig at dele imellem de to Afdelinger, medens det fra Finansaaret
1904—1905, dette indbefattet, at regne helt tilfalder Museets 2den Afdeling;
Videnskabelige Samlinger.
535
2.	at der paa Finanslovforslaget for 1904—1905 optages en For-
højelse af Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, med
600 Kr. til det zoologiske Museums 2den Afdeling, nemlig med 400 Kr til
videnskabelig Assistance og 200 Kr. til manuel Assistance, saaledes at der
gives Rigsdagen Meddelelse om, at det i Forbindelse med den nævnte
Bevilling til manuel Assistance vil blive tilkjendegivet Afdelingens Bestyrer,
at den under Universitetets Udgiftspost 3. c. indeholdte Bevilling til Af-
delingens Virksomhed ikke maa anvendes til Assistance;
3.	at der fremdeles paa Finanslovforslaget for 1904—1905 optages
paa Universitetets Udgiftspost 3. c.:
a.	en Forøgelse af denne Udgiftspost med et Beløb én Gang for alle
af 2000 Kr. til Glas og Spiritus for det zoologiske Museums 2den Afdeling,
væsentlig paa Grund af Optagelse i denne af Udbytte fra Ingolf-Expedi-
tionen, og
b.	en Forøgelse af samme Udgiftspost med et Beløb af 1000 Kr.
som 1ste Bidrag af et 3aarigt Tilskud til extraordinære Arbejder ved
Samlingen af danske Insekter, særlig foranlediget ved den Museet i 1901
ved Gave fra afdøde Konservator Løvendal tilfaldne Samling af danske
Biller."
Paa Finanslovforslaget for 1904—1905 blev paa Universitetets Udgifts-
poster 1. d. og 3. c. stillet Forslag om de i Ministeriets Skrivelse anførte
Beløb, jfr. Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1027—32 og 1041—42.
Forslagene blevne vedtagne af Rigsdagen og Beløbene opførte paa Finans-
loven for 1904—1905.
b. Forhøjelse af Beløbet til det zoologiske Museums Fællesudgifter.
Under 18de Juni 1902 modtog Konsistorium et Andragende fra
Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum om, at Museets
Fællesudgifter maatte blive søgte forhøjede med 500 Kr. i Anledning af
Museets forøgede Udgifter til Fragt og Porto samt Rengjøring. I An-
dragendet oplystes det, at den aarlige Bevilling til Museets Fællesudgifter
paa Finanslovforslaget for 1893—94 blev forhøjet med 600 Kr. til Af-
holdelse af forøgede Udgifter til Opvarmning og Rengjøring i Anledning
af Udvidelse af de zoologiske Undervisningslokaler i Kommunitetsbygningen
paa Nørregade, nemlig med 300 Kr. til Opvarmning og 300 Kr. til Ren-
gjøring. Ved samme Finanslovforslags 2den Behandling i Folkethinget
tilkom yderligere 300 Kr. i Anledning af Afskaffelse af Afgift for Opbe-
varing af de Besøgendes Stokke og Paraplyer, hvilken Afgift hidtil var
bleven anvendt til Dækning af Udgifter ved Rengjøringen. Bevillingen
fordelte sig derefter saaledes: 1. Til litterære Hjælpemidler og Bog-
binderarbejde, Fragt, Porto, Rengjøring, Kontor- og uforudsete Udgifter
samt eventuelle extraordinære Tilskud til Afdelingerne 3550 Kr. og 2. til
Brændsel og Belysning 2550 Kr., ialt 6100 Kr. Det bemærkedes, at der
i de 3 sidste Finansaar intet havde kunnet afgives som Tilskud fra Fælles-
udgifter til Afdelingerne og at Besparelser under Post 2 ikke maatte an-
vendes til Dækning af Udgifter under Post 1, men blev at tilbagebetale i
Universitetskvæsturen, samt at Udgifterne til Porto og Rengjøring for
536
Universitetet 1902—1903.
Finansaaret 1894—95 o: det første Finansaar, i hvilket de udvidede Under-
visningslokaler helt vare tagne i Brug, udgjorde henholdsvis 294 Kr. 91 0.
og 2346 Kr. 61 0., medens de nu vare stegne til henholdsvis 522 Kr. 68 0.
og 2464 Kr. 45 0. Stigningen af Udgifterne til Rengjøring havde sin
Aarsag i, at det for et Par Aar siden var nødvendigt at udvide Under-
visningslokalerne med en lang Gang, til hvis Rengjøring der aarlig vilde
medgaa 72 Kr., samt i Forhøjelse af Daglønnen for Konerne ved Hoved-
rengjøringerne, hvilken Forhøjelse androg ca. 70 Kr. aarlig. Udgifterne
til den daglige Rengjøring, der udførtes af de til Portnerens Hustand
hørende Kvinder, vare derimod ikke stegne. Portoudgifterne vilde yder-
ligere stige, naar Loven om forhøjede Posttaxter traadte i Kraft den 1ste
Oktober 1902.
I Skrivelse af Ilte August 1902 bemærkede Universitetets Kvæstor
angaaende Udgifterne til Fragt og Porto, at det vilde være bekjendt, at der
i Loven af 29de December 1862 angaaende det kgl. naturhistoriske Museums
Overgang til Universitetet § 1 i Henseende til det mineralogiske-geognostiske
og det zoologiske Museum var udtalt, at disse Museers Hovedopgave skulde
være ved Hjælp af de Kræfter, der staa til deres Raadighed, at anlægge
og udvikle saavel almindelige videnskabelige Samlinger som derfra adskilte
Samlinger, der tjene til at oplyse, saa fuldkomment som muligt, Landets
Naturforhold, og navnlig for Dyrerigets Vedkommende fremstille saavel
Arterne som disses Udvikling. Det vilde let ses, at denne Hovedopgave
for det zoologiske Museum ikkun i ringe Grad kunde ventes løst, med-
mindre der i Landets Befolkning selv fandtes en levende Interesse for at
indsende til Museet saadanne Fund, som kunde tænkes at være af Betyd-
ning. I de forløbne Aar havde Museet derfor ogsaa stræbt efter at komme
i en saadan Forbindelse med Mænd, navnlig Lærere, rundt om i Landet,
at disse altid vidste sig sikre paa en Paaskjønnelse af deres Meddelelser
og blev interesserede i at faa Forklaring paa, i hvilken Retning deres
Bestræbelser vilde kunne være til Gavn for Museet. Det var navnlig til
Vedligeholdelse og Udvidelse af denne Forbindelse, at Museet burde ønskes
stillet saaledes, at de fornødne Midler til Fragt og Porto ikke savnedes;
allerede af denne Grund anbefalede Kvæstor særdeles Andragendet.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 21de August 1902 til
til Ministeriet blev til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget
for 1903—1904 stillet Forslag om Forhøjelse af Beløbet paa Universitetets
Udgiftspost 3 c., det zoologiske Museum, med 500 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1902—1903 Tillæg B. Sp. 333—36. Forslaget blev tiltraadt af Folke-
thingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa
Finansloven for 1903—1904.
4. Det Ferskvands-biologiske Laboratorium ved Furesøen.
Fra Dr. phil. C. Wesenberg Lund modtog Konsistorium under 10de
Maj 1902 et Andragende om, at det Honorar af 1500 Kr. aarlig, som paa
Universitetets Udgiftspost 7. k. er tillagt han som Leder af det ferskvands-
biologiske Laboratorium ved Furesøen maatte blive forhøjet til 3000 Kr.
Videnskabelige Samlinger.
537
Dr. Wesenberg Lund bemærkede under Henvisning til sine tidligere
Skrivelser og Univ. Aarb. for 1899—1901 følgende. Bygningen var Ingolf-
Expeditionens Dækshus, der i 1897 med Bevilling fra Carlsbergfonden
blev Hyttet ned paa en af Grev Schulin overladt Grund ved Furesøen.
Paa Finansloven for 1899—1900 blev bevilget foreløbig 1200 Kr. til La-
boratoriets Drift, og paa Finansloven for 1900—1901 blev denne Sum an-
sat som fast aarlig Bevilling samtidig med, at der tildeltes ham et aårlig
Honorar paa 1500 Kr. Efter hans Anmodning skulde af de ovennævnte
1200 Kr. 200 Kr. anvendes til at give ældre naturhistoriske Studerende,
der havde sat sig Opgaver, som faldt indenfor Rammerne for Laborato-
riets Undersøgelser, gratis Sommerophold ved dette. Paa Finansloven
1901—1902 blev bevilget yderligere 800 Kr. en Gang for alle, til Indkjøb
af 2 Mikroskoper og Boger, og den aarlige Bevilling 1200 Kr. blev for-
øget med 100 Kr. til aarligt Indkjøb af Litteratur, væsentlig til Brug for
de Studerende. Indtil 1900 var han Assistent ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, men da denne Stilling, der krævede 3—6 Timers dagligt
Arbejde, selvfølgelig var uforenelig med den nye Virksomhed, fratraadte
han den, samtidig med at han tog Bopæl i Lyngby for at være Labora-
toriet nærmere. Da han paa Finansloven for 1900—1901 ansøgte om en.
Bevilling til sig selv som Leder af Laboratoriet, anmodede han kun om
1500 Kr., fordi han den Gang lige havde faaet tildelt det Smithske Sti-
pendiums store Lod (1000 Kr.) og formente, at han vilde beholde det i
3 Aar, hvilket ogsaa blev Tilfældet. I December 1901 blev den sidste
Portion opbrugt; han havde da nydt Stipendiet i G Aar; da han ønskede
at have en omfattende Undersøgelse over Ferskvandets Plankton afsluttet,
inden han ansøgte Ministeriet om et forøget Tilskud, androg han Carls-
bergfondets Direktion om en Bevilling paa 1000 Kr. til fortsat viden-
skabelig Virksomhed, der ogsaa blev ham tilstaaet. Denne Sum vilde nu
ved Udgangen af 1902 være opbrugt, og hans Aarsindtægt var da kun
1500 Kr. (-I- 4—500 Kr. som Redaktør og Medarbejder ved den zoologiske
Sektion af Salmonsens Lexikon). Det var som Erstatning for de 1000 Kr.,
han mistede, da han havde opbrugt det Smithske Stipendium, og som
Carsbergfondets Direktion midlertidig tilstod ham, at han ansøgte om, at
det ham paa Finansloven 1900—1901 bevilgede Honorar stort 1500 Kr.
maatte blive forhøjet i hvert Fald med 1000 Kr.; men idet ogsaa hans Ind-
tægt ved Salmonsens Lexikon om faa Aar vilde ophøre, var det, at han
yderligere ansøgte om 500 Kr., altsaa ialt 1500 Kr. aarlig.
Med Hensyn til det ved Laboratoriet udførte Arbejde meddelte Dr.
Wesenberg Lund følgende. Opgaverne for det Ferskvands-biologiske La-
boratorium var i Overensstemmelse med de Statutter, der i 1899 blev
lagte til Grund for dets Oprettelse, af en dobbelt Natur. Dets Hoved-
opgave er at udvide Kjendskabet til vore ferske Vandes Natur, deres
Dyre- og Planteverden, desforuden at give Studerende, hvis Studier og
Interesser falde sammen med Laboratoriets Opgaver, gratis Ophold ved
dette og lette dem Adgang til Undersøgelser og Iagttagelser ude i Naturen.
Ved Laboratoriets Oprettelse var han stærkt beskæftiget med en Under-
søgelse vedrørende Rotiferernes Forplantningsforhold. Da han af mange
538
Universitetet 1902—1903.
Grunde fandt det heldigst, at de Undersøgelser, der nu skulde paabegyndes,
anlagdes med saa bred en Basis som mulig, samt at de mere specielle
Undersøgelser udskødes til et senere Tidspunkt, lagde han foreløbig disse
meget specielle Studier til Side. Samtidig satte han en dobbeltsidig
Undersøgelse i Gang, dels vedrørende vore Søers Bundarter og Dybde-
forhold, dels deres Plankton; begge vare planlagte og delvis paabegyndte
allerede i 1897, men hans Stilling som Assistent ved Landbohøjskolen
umuliggjorde i Tiden fra 1897—1900 deres Fuldendelse. Paa 5 længere
Rejser i Jylland, talrige Rejser til sydsjællandske Søer og særlig ind-
gaaende Studier over Furesøen blev Søernes Dybdeforhold og Bundarter
studerede. Resultaterne vare nedlagte i Arbejdet: Studier over Søkalk,
Bønnemalm og Søgytje i danske Indsøer (144 Pag. med engelsk Resumé
og 3 Tavler) i Meddel, fra dansk geolog. Forening 1901. Ud fra disse
Studier blev det ham hurtigt klart, at man burde tilstræbe at faa vore
Søers Bund kortlagte, saaledes som det for Øjeblikket skete i Tyskland og
Sverrig, samt Søernes Bundarter underkastede en mere indgaaende Be-
handling, end han var i Stand til at foretage. Han søgte derfor at faa
denne Side af Undersøgelsen lagt ind under Danmarks geologiske Under-
søgelse, en Plan, som foreløbig ikke lykkedes, men som iøvrigt aldeles
ikke var opgivet. Hvad Planktonundersøgelserne angik, var der fra 9 af
de største danske Søer siden December 1900 hver Maaned regelmæssig
indkommet Planktonprøver, dels indsamlede af ham selv, dels indsendte
af Fiskere, dier vare blevne lejede til at udføre det dermed forbundne
Arbejde. For at tilvejebringe dette Materiale havde han siden December
1900 selv foretaget 4 Jyllandsrejser, 16 Rejser til de sydsjællandske Søer,
22 til Esromsø samt selvfølgelig en Mængde Exkursioner til Furesøen.
Da Bearbejdelsen af det meget store Materiale (ca. 900 Glas) vilde over-
stige en enkelts Kræfter, formaaede han en yngre Botaniker, Stud. mag.
E. Larsen, til at deltage heri. I Forening med ham agtede han i Slut-
ningen af 1902 at indgive et med talrige Tavler forsynet Arbejde ved-
rørende vore Søers Plankton til Videnskabernes Selskab. Indsamlingerne
fra Bund- og Planktonundersøgelserne, som ikke længere kunne rummes
i det lille Laboratorium ved Furesøen, havde Professor Warming god-
hedsfuldt lovet at give en foreløbig Plads i Botanisk Museum. Da det
var blevet ham bekjendt, at der i Foraar og Sommer 1902 skulde afgaa
forskjellige Expeditioner til Grønland og Færøerne, og da disse vore nord-
lige Bilandes Søer vare yderst lidt kjendte, var der fra Laboratoriet med-
givet ovennævnte Expeditioner Planktonapparater, Glas, Instruxer etc. i
Haab om, at der ad denne Vej kunde blive sat en 14 Dages Undersøgelse
i Gang i vore alpine, arktiske Søer; lignende Apparater etc. bleve ogsaa
sendte til Island.
Med Hensyn til Laboratoriets Stilling til de Studerende meddelte
Dr. Wesenberg Lund følgende Oplysninger. I Sommermaanederne i Aarene
1897—1901 havde Laboratoriet ialt liavt 14 Besøg (12 mandlige, 2 kvinde-
lige) 2 af de Studerende havde besøgt Laboratoriet 3 Gange, en 2 Gange,
6 en Gang. Besøgene havde været 14 Dage å 1—11/2 Maaned. 7 af de
Studerende vare Zoologer, 2 Botanikere; iaar havde der foreløbig meldt
Videnskabelige Samlinger.
sig 3. I)e zoologiske Studerende havde beskæftiget sig med følgende
Dyregrupper: Ostracoder, Copepoder, Daphnier, Donacia, Oligochæter, Pla-
narier, Mollusker og Infusionsdyr, de botanisk Studerende med Characeer
og Planktonalger, især Chlorophyceer. To af de Studerende erholdt Uni-
versitetets Guldmedaille, afd. Mag. se. Søren Jensen for Besvarelsen af
Prisopgaven angaaende Ostracoder og Copepoder, Stud. mag. Asger Ditlev-
sen for Oligochæterne; begge havde arbejdet paa Laboratoriet i 3 Somre,
i 3 Uger til 11/2 Maaned hver Sommer. Hans Tanke med at faa Stu-
derende til at arbejde paa Laboratoriet var oprindelig den: under de
gunstigst mulige Forhold at give dem Lejlighed til at studere ude i det
fri, samt lære dem at planlægge og paabegynde Undersøgelse ude i Na-
turen. Ad denne Vej lettere end ad nogen anden blev den unge klar
over, hvorvidt han virkelig var i Besiddelse af Iagttagelsesevne, og netop
saadanne Studier vare mere end de fleste andre i Stand til at øge Evnen
til Iagttagelse, hvis en saadan fandtes, og derigjennem skærpe Vedkom-
mendes Lyst og Energi. Naar de Studerende havde arbejdet med den
ofte forbausende Flid og Ihærdighed, som de under Opholdet ved Labora-
toriet faktisk havde udvist, og som de i faunistisk Henseende ofte mærke-
lig store Resultater vare det bedste Bevis for, da skyldtes dette vistnok
for en Del de ganske ubundne Former, under hvilke de havde kunnet
drive deres Studier, men dels og vistnok ganske overvejende dette, at
disse Studier i det fri og over den levende Organisme, havde tiltalt dem
og vakt en stadig stigende Trang til Undersøgelse. Regelmæssig Under-
visning af nogen som helst Art var i Overensstemmelse med Laboratoriets
Bestemmelser ikke bleven dem til Del; han havde indskrænket sig til at
anvise dem gunstige Lokaliteter med Hensyn til den Opgave, de i Al-
mindelighed havde stillet sig, givet dem en Del praktiske Vink vedrørende
Studiet i det fri og af det frisk hjembragte Materiale, men iøvrigt saa
vidt muligt overladt dem til sig selv. Det laa oprindelig udenfor hans
Tanke, at de Ferskvands-biologiske Undersøgelser i og for sig selv skulde
blive befordrede ved de Studerendes Arbejder. Men idet de i de sidste Aar
fra Universitetet udsatte zoologiske Prisopgaver alle angik Ferskvands-
faunaen, og disse blev besvarede af dygtige og meget energiske unge Stu-
derende, blev vort Kjendskab til Ferskvandsfaunaen paa Omraader, der
ikke vare blevne undersøgte siden O. F. Mullers Tid, hurtigt meget væsent-
ligt forøget. Han henviste her til Bedømmelsen over afdøde Mag. sc.
Søren Jensens og Stud. mag. Ditlevsens Prisopgaver. Begge havde ind-
samlet den langt overvejende Del af Materialet under deres Sommerophold
ved Laboratoriet eller paa Rejser foretagne sammen med ham. Idet ogsaa.
enkelte af de andre Studerende havde lagt deres Opgaver paa en bred
Basis og stadig fortsatte dem, syntes det som om disse Undersøgelser i
meget væsentlig Grad vilde virke fremmende paa de Hovedformaal, med
hvis Løsning for Øje Laboratoriet blev oprettet.
Til yderligere Bedømmelse af, hvor nødvendigt det var for ham, at
der blev ydet ham Erstatning for de 1000 Ki\, han mistede i Indtægt, da
det Smithske Stipendium ophørte, bemærkede han, at da Hovedmassen af
Undersøgelserne var knyttet til bestemte og meget forskjellige Aarstider,
Universitetets Aarbog.	gg
540
Universitetet 1902—190:1
og mange krævede Rejser næsten til enhver Tid af Aaret, var Skoletimer
ganske uforenelige med hans øvrige Virksomhed. I de kommende Aar vilde
han endvidere være saa stærkt optaget af Bearbejdelsen af Materiale og
Udarbejdelse af Manuskript, dels vedrørende Plankton, dels Rotiferer, at
han meget nødig vilde gribe til Udarbejdelse af betalbare populariserende
Arbejder, selv om saadanne maatte tilbyde sig.
Konsistorium indsendte under 14de Juni 1902 til Ministeriet Ansøg-
ningen tilligemed en Erklæring af 2den s. M. fra det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det paa Grund af Dr.
Wesenberg Lunds Fortjenester med Hensyn til Undersøgelsen af Livet i
vore ferske Vande paa det varmeste anbefalede hans Andragende, idet
Fakultetet til bedre Vurdering af hans Virksomhed vedlagde Afskrifter af
særdeles anbefalende Udtalelser af Professorerne Warming, Jungersen og
Ussing. Fakultetet bemærkede derhos, at det syntes naturligt, naar Be-
villingen forhøjedes, at Institutionen blev kaldt „Universitetets ferskvands-
biologiske Station", og at Dr. Wesenberg Lund opførtes i Lektionskata-
logen mellem Fakultetets midlertidige Docenter som givende Undervisning
paa Stationen.
I Skrivelse af 25de s. M. meddelte Ministeriet Konsistorium, at der
ikke var nogen Udsigt til for Tiden at opnaa nogen større Bevilling i
dette Øjemed, og at Ministeriet derfor beklagede ikke at kunne foretage
noget i Sagen.
5. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Anskaffelser til Brug ved Undervisningen i Retsmedicin.
Paa Finanslovforslaget for 1903—1904 blev efter et af det lægeviden-
skabelige Fakultet anbefalet Andragende fra Professor, Dr. med. K. Pon-
toppidan under Universitetets Udgiftspost 3. q., det hygiejniske Labora-
torium, stillet Forslag om et extraordinært Beløb af 3070 Kr. til Anskaf-
felse af Undervisningsmateriel til Brug ved Undervisningen i Retsmedicin,
med følgende Bemærkninger. Professor Pontoppidan havde til Begrun-
delse af sit Andragende anført, at han efter i to Semestre at have ledet
Undervisningen i Retsmedicin havde følt det som et stort Savn, at der
ikke forelaa nogetsomhelst Undervisningsmateriel, saa at han havde været
henvist til rent theoretiske Forelæsninger og Examinatorier. I denne Form
var Faget ganske vist hidtil blevet foredraget, men det maatte anses for
særdeles ønskeligt, at Undervisningsmaaden ændredes med særligt Hensyn
til den praktiske Læges Behov. Ønskeligheden heraf var bleven saa meget
større, som ifølge Anordning af 14de Juli 1902 om en Omordning af den
lægevidenskabelige Embedsexamen Examinationen i Retsmedicin fremtidig
skulde foregaa mundtlig i Stedet for skriftlig. Det nødtørftigste Grundlag
for et retsmedicinsk Undervisningsmateriel vilde efter Professor Pontop-
pidans Skjøn, støttet paa anstillede Undersøgelser og Efterspørgsler, kunne
tilvejebringes ved følgende Anskaffelser: et Mikroskop med Tilbehør 1500
Kr., Lessers Atlas der gerichtlichen Medicin 120 Kr., Hylder, Skabe og
Reol 450 Kr., Glas og andre Utensilier til Opbevaring af Præparater 800
Vi d e 11 sk ab eli ge Sam] i n ge r.
541
Kr. samt Bakker, Instrumenter og Redskaber til Præparation og Demon-
stration 200 Kr., ialt 3070 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1902—1903 Tillæg A.
Sp. 1085—86.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finans-
loven for 1903—1904.
b. Bevilling til Anskaffelse af et Tidsskrift til det pathologisk-anatomiske
Institut.
Under 20de Februar 1903 indsendte Konsistorium et af det læge-
videnskabelige Fakultet anbefalet Andragende fra Professor, Dr. med. J.
Fibiger med paategnet Tilslutning fra Professor, Dr. med. C. J. Salomon-
sen om en Bevilling af 800 Kr. til det pathologisk-anatomiske Institut til
at kjøbe et afdøde Konferensraad, Dr. med. C. Reiszs Dødsbø tilhørende
Exemplar af Vircliows Archiv flir patliologische Anatoniie und Physiologie
und fiir klinische Medicin. Det oplystes, at der af dette berømte Tids-
skrift, der er det betydningsfuldeste Tidsskrift for Studiet af den patho-
logiske Anatomi, og som indeholder saa godt som alle de mest værdifulde
og grundlæggende Arbejder i denne Videnskab, i Institutet kun fandtes
et af afdøde Professor, Dr. med. C. Levy skænket, meget ukomplet Exem-
plar, som desværre var saa ufuldstændigt, at ikke mindre end 62 Bind
manglede, mellem hvilke de 59 første og tildels mest betydningsfulde,
indeholdende de klassiske Arbejder fra den moderne pathologiske Ana-
tomis første Tid. At supplere det manglende Exemplar havde ikke været
muligt, dels fordi det var et ganske tilfældigt og sjældent Træf at tinde
netop de manglende Bind udbudte til Salg, dels fordi der i saa Fald af
Bogantikvarer forlangtes en overordentlig høj Pris, 450—550 Kr., for disse
sjældne og højt skattede Aargange. Det Konferensraad Reiszs Dødsbo til-
hørende Exemplar naaede op til Aaret 1899 inklusive og bestod af 159
godt indbundne og vel konserverede Bind. Som passende Pris maatte
sættes 800 Kr., en Pris, der ogsaa vilde kunne faas ved Salg i Udlandet.
Da det maatte anses for i højeste Grad usandsynligt, at der nogensinde
senere atter skulde tilbyde sig en Lejlighed som den foreliggende til at
erholde Tidsskriftet til saa billig Pris — komplette Exemplarer kunde for
Tiden ikke kjøbes hos Antikvarerne under en Pris af 1200—1300 Kr., og
Værdien steg stadig — følte Professor Fibiger sig forpligtet til at søge
om en Bevilling, hvorved Institutet kunde komme til at besidde Vircliows
Arkiv i komplet Stand, hvad der vilde være af den allerstørste Betydning
for Undervisningen i pathologisk Anatomi og for Institutets Drift og viden-
skabelige Arbejder, under hvis Udførelse man ved utallige Lejligheder var
nødt til at benytte Afhandlinger, der netop indeholdtes i de Aargange,
som Institutet ikke besad. Ogsaa paa anden Maade vilde Anskaffelsen af
Tidsskriftet være til Gavn for Universitetet, idet nemlig det forhaanden
værende ukomplette Exemplar, ca. 100 Bind, hvis et komplet tilveje-
bragtes, vilde kunne overgaa til Universitetets Laboratorium for medicinsk
Bakteriologi, der ikke besad noget Bind af Arkivet hvis senere Aargange
vare særligt rige paa bakteriologiske Arbejder. Professor Salomonsen ud-
talte, at han vilde anse det for ganske overordentlig betydningsfuldt for
66*
f»42
Universitetet 1902— 1903.
clet medicinsk-bakteriologiske Laboratorium, dersom det kunde komme i
Besiddelse af et stort Afsnit af Tidsskriftet, hvis Kostbarhed gjorde dets
Anskaffelse umulig for Laboratoriet.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 20de Februar 1903 blev
til 2den Behandling i Folkethinget af Forslaget til Lov om Tillægsbevil-
ling for 1902—1903 stillet Forslag om Optagelsen af et extraordinært
Beløb af 800 Kr. under Universitetets Udgiftspost 3. i., det pathologisk-
anatomiske Institut, til Erhvervelse af fornævnte Tidsskrift, jfr. Rigsdags-
tidende 1902—1903 Tillæg B. Sp. 1281 -84 og 1387—88. Forslaget blev
tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet
optaget paa Tillægsbevillingslov for 1902—1903.
c. Bevillinger i Anledning af Udførelsen af en Del af de lægelige
Forretninger i Kjøbenliavn.
Under 8de Oktober 1902 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Erklæring i Anledning af en Skrivelse af 29de Sep-
tember s. A. fra Justitsministeriet, hvori dette Ministerium meddelte, at
det fra Politidirektøren i Kjøbenliavn havde modtaget Indberetning om,
at Reservelæge ved St. Johannes Stiftelse T. G. Borries, der af Justits-
ministeriet under 10de Januar 1901 havde erholdt Konstitution til under
den daværende Vakance i Retslægeembedet at udføre de med dette Embede
forbundne medico-1 egale Forretninger ved Kjøbenhavns Politi, ogsaa efter
Overlæge Pontoppidans Udnævnelse til Professor i Retslægevidenskab og
Hygiejne havde udført de nævnte Forretninger, idet Professor Potoppidan
havde erklæret, at han ikke ansaa sig forpligtet til at udføre disse, saa
længe der ikke bestod et medico-legalt Institut, samt at Reservelæge
Borries ikkun indtil den 31te Marts 1902 havde modtaget Honorar, 50 Kr.
maanedlig, for Hvervets Udførelse, og at han fremtidig maatte kræve
mindst det dobbelte Honorar for en Fortsættelse af den paagjældende
Virksomhed. Justitsministeriet havde udbedt sig en Udtalelse fra Kirke-
og Undervisningsministeriet med Hensyn til, at den nævnte Universitets-
lærer efter det saaledes oplyste ikke ansaa sig forpligtet til at udføre de
paagj ældende, i Henhold til allerhøjeste Resolution af 10de November
18B6 til det af ham nu beklædte Embede henhørende Forretninger.
Konsistorium indsendte under Ilte November 1902 en Udtalelse fra
det lægevidenskabelige Fakultet tilligemed en Erklæring fra Professor,
Dr. med. K. Pontoppidan, hvori denne bemærkede, at han ikke kunde
vedkjende sig den i Justitsministeriets Skrivelse tillagte Ytring, at han
ikke ansaa sig forpligtet til at udføre de omhandlede Forretninger, saa
længe der ikke bestod et medico-legalt Institut. Noget saadant havde han
ikke erklæret, da der overhovedet aldrig var afæsket ham nogen Erklæring
angaaende det paagjældende Forhold. Derimod havde han vel lejlighedsvis
udtalt, at han efter at være bleven bekjendt med, at der forinden hans
Embedstiltrædelse var truffet en Ordning af nævnte Forhold, efter hvilken
det var overdraget Reservelæge Borries mod et Vederlag at udføre de
medico-legale Sektioner, ikke fandt sig foranlediget til at røre ved denne
Sag, men maatte forholde sig afventende. Med Hensyn til sine Forpli g-
Videnskabelige Samlinger.
543
teiser til at udføre de oprindelig til Retslæge-Embedet hørende Forret-
ninger henviste han til den Form, i hvilken lians indehavende Embede
var opslaaet ledigt, idet Opslaget kun lød paa Professoratet uden nogen
Antydning af, at der dertil var knyttet andre Forretninger end Lærer-
gjerningen ved Universitetet. Efter at have gjort sig bekjendt med Ind-
holdet af kgl. Resolution af 10de November 1866 erkjendte han vel, at
de omhandlede Forretninger, der historisk udgjorde et udsvømmet Stykke
Stadslæge-Embede, havde været henlagt til Docenten i Retslæge videnskab.
Men senere vare disse Forretninger blevne yderligere udstykkede, idet de
ved kgl. Resolution af 25de Juli 1888 delvis vare henlagte til Overlægen
ved Kommunehospitalets fite Afdeling, som herfor oppebar et aarligt
Honorar. Efter at det oprindelige Retslæge-Embede saaledes var opløst,
stod Forholdets Natur ham ikke ganske klart, og det syntes ham navnlig
tvivlsomt, om der med Rette kunde tales om en „Vakance i Retslæge-
Embedet", idet han ikke saa rettere, end at et saadant Embede ikke
existerede. For saa vidt det imidlertid paany maatte blive Docenten i
Retsmedicin paalagt at udføre de medico-legale Obduktioner, henledte han
Opmærksomheden paa, at han ikke havde hverken Lokale, Personale,
Materiel eller fornødne Utensilier til Raadiglied for Udførelsen af disse
Forretninger. Skulde derfor den omhandlede Forpligtelse blive ham
paalagt, vilde han være nødsaget til at anmode om, at den Myndighed,
fra hvilken Paalæget udgik, tillige vilde give Anvisning paa, hvor og
hvorledes han vilde blive sat i Stand til at bestride det ham paalagte
Arbejde.
Fakultetet udtalte, at det ansaa det for uomtvisteligt, at det paalaa
Docenten i Retslægevidenskab at udføre de retslige Obduktioner, det i sin
Tid var paalagt Stadsfysikus i Kjøbenhavn at udføre, hvilket ogsaa be-
tragtedes som ønskeligt for Undervisningens Skyld. Da der endnu ikke
ved Universitetet fandtes noget retsmedicinsk Institut, hvor disse Obduk-
tioner kunde udføres, anmodede Fakultetet indtrængende om, at der gjordes
Skridt til, at der indtil dettes Oprettelse stilledes det fornødne hertil
egnede Lokale, Instrumentarium og Assistance til Professorens Disposition,
ligesom ogsaa at der betids blev givet ham Underretning om, at en saadan
Sektion skulde finde Sted.
Under 3die Januar 1903 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
havde tilskrevet Professor Pontoppidan, at det paahvilede Docenten i
Retslægevidenskab ved Kjøbenhavns Universitet at udføre de retslige Ob-
duktioner, som det i sin Tid var paalagt Stadsfysikus i Kjøbenhavn at
udføre, hvorhos Ministeriet havde anmodet ham om fra den 1ste s. M. at
ville udføre de nævnte Forretninger.
Ved Skrivelse af 21de Februar s. A. meddelte Ministeriet Konsisto-
rium, at Professor Pontoppidan — ifølge modtagne Skrivelser fra Justits-
ministeriet og Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret — ikke havde fundet
sig foranlediget til i fuldt Omfang at overtage de medico-legale Forret-
ninger, idet han kun syntes at anse sig forpligtet til at foretage de retslige
Obduktioner, men ikke de øvrige forefaldende Forretninger. Justitsmini-
steriet havde derfor au modet om, at det maatte blive foranlediget, at
544
Universitetet 1902—1903.
Professor Pontoppidan fudt ud overtog, hvad der efter den bestaaende
Ordning paahvilede ham. I Anledning heraf anmodede Ministeriet, der
ikke af de tidligere Udtalelser i Sagen kunde skjønne, om det var Konsi-
storiums og det lægevidenskabelige Fakultets Opfattelse, at kun de retslige
Obduktioner eller ogsaa andre medico-legale Forretninger paahvilede Do-
centen i Retslægevidenskab, Konsistorium om at indhente en nærmere Er-
klæring fra Fakultetet.
Under 31te Marts 1903 indsendte Konsistorium en Erklæring af
19de s. M. fra Fakultetet, hvori dette bemærkede, at det, efter nøjere at
have undersøgt Sagen, udtalte som sin Formening, at de omtalte medico-
legale Forretninger, sikkert maatte paahvile Docenten i Retsvidenskab.
Professor Pontoppidan var ogsaa fuldt ud villig til at paatage sig disse
og havde erklæret overfor Fakultetet, at Grunden til, at han ikke havde
udført dem, maatte søges i, at lian intet Paalæg og ingen Opfordring
havde modtaget i saa Henseende; i Ministeriets Skrivelse af 3die Januar
1903 paalagdes det ham kun at udføre de retslige Obduktioner, og af de
kgl. Resolutioner af 10de November 18GB og 25de Juli 1888 fremgik ikke
med Tydelighed, hvilke Funktioner, der paahvilede ham udover de retslige
Obduktioner. Fakultetet bemærkede, at Professor Pontoppidan imidlertid
samtidig havde fremhævet Nødvendigheden af, at der gaves ham den til
Udførelsen af disse forskjellige medico-legale Forretninger og deres Frugt-
bargjørelse for Undervisningen nødvendige personlige og pekuniære Assi-
stance.
I Henhold til Professor Pontoppidans af Fakultetet og Konsistorium
anbefalede Andragende blev der paa Finanslovforslaget for 1904—1905
under Universitetets Budget under en ny Udgiftspost, 7. p., optaget et
Beløb af 2800 Ivr., og extraordinært 265 Kr. med følgende Bemærkninger,
jfr. Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. S. 1057—58. Efter at det var
blevet paalagt Professoren i Retsvidenskab, Dr. med. K. Pontoppidan,
fra 1ste Januar 1903 at regne, foruden at foretage de retslige Obduk-
tioner, tillige at udføre de øvrige i Henhold til kgl. Resolution af 10de
November 1866 fra det ved Lov 4de Marts 1857 §§11 og 13, jfr. Vedtægt
for Kjøbenhavns Kommunalanliggender af 30. December 1857 § 9, op-
rettede Stadslægeembede i Kjøbenhavn under Docenten i Retslægevidenskab
henlagte medico-legale Forretninger, havde Professor Pontoppidan anholdt
om, at der for Udførelsen af disse Forretninger maatte blive bevilget ham
et Honorar af 1000 Kr. aarlig i Lighed med, hvad der var sket for den
Del af de nævnte Forretningers Vedkommende, der var henlagt til Over-
lægen for Kommunehospitalets 6te Afdeling, hvem der for disse Forret-
ningers Udførelse var tillagt et aarligt Honorar af 1000 Kr. under Finans-
lovens § 26, III. 6. For i fuldt Omfang at kunne blive sat i Stand til
at overtage disse Forretninger havde Professor Pontoppidan endvidere
anholdt om, at der maatte blive ydet ham den til Udførelsen af dem og
deres Frugtbargøreise ^ 1 ndervisningen nødvendige personlige og pekuniære
Assistance saaledes (^er blev ansat en Assistent under Professoren i
Retslægevidenskab med den for Assistenter under det lægevidenskabelige
Fakultet sædvanlige Lønning af 1200 Kr. aarlig samt bevilget et Annuum
Videnskabelige Samlinger.
545
til Afholdelse af de med Undersøgelserne og Obduktionerne forbundne
Udgifter, hvis Størrelse foresloges ansat til 600 Kr. Endelig havde Pro-
fessor Pontoppidan anholdt om, at der maatte blive bevilget 265 Kr. en
Gang for alle til Anskaffelse af følgende nødvendige Instrumenter og
Apparater, nemlig: Apparater til Maaling og Vejning 75 Kr., Obduktions-
instrumenter 120 Kr., Lupe 15 Kr., Bakker og Glas 30 Kr., andre Uten-
silier 25 Kr., til Brug ved Udførelsen af medico-legale Obduktioner indenfor
Kjøbenhavns Retskreds, der i sin Tid vilde kunne overføres til og indgaa
i Inventariet for det paatænkte retsmedicinske Institut paa Rigshospitalet,
jfr. Rigsdagstidende 1902—1903 Tillæg B. Sp. 623—24.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finans-
loven for 1904—1905.
d. Aarlig Bevilling til Udgifter ved det dermatologiske Laboratorium
paa Kommuneh ospi tal et.
Under 15de Juli 1902 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Erklæring
over et Andragende fra Overlæge ved Kommunehospitalets 4de Afdeling,
Professor, Dr. med. Haslund, hvem det er overdraget som ordinær Docent
at holde Forelæsninger over Hudens og de veneriske Sygdomme for de
lægevidenskabelige Studerende, om en aarlig Bevilling paa 1000 Kr. dels
til Lønning for en Mand til Hjælp ved Undervisningen i fornævnte Syg-
domme dels til Anskaffelse af Apparater og Laboratoriegjenstande. Pro-
fessor Haslund bemærkede i sit Andragende, at Arbejdet med et udtømmende
Studium i alle Retninger af det forhaanden værende og altid overvældende
store Materiale ved den stigende Udvikling af Kjendskabet til fornævnte
Sygdomme blev saa betydeligt, at det maatte anses for ganske nødvendigt
at have Hjælp ved disse Arbejder, navnlig hvor de gik i kemisk-bakterio-
logisk og fysio-pathologisk Retning. Hospitalsbestyrelsen ansaa sig ikke
forpligtet til at yde en saadan Understøttelse, da det Arbejde, der skulde
udføres, jo ene blev til Gavn for Undervisningen gjennem Forelæsninger
og Demonstrationer og ikke tog Sigte paa selve Helbredelsen af de Syge,
hvad der jo var Hospitalets Opgave; de assisterende Læger, der jævnlig
skiftede, vare som oftest ikke i Stand til at udføre disse mere videnskabe-
lige Undersøgelser, og man var vel heller ikke berettiget til at fordre
saadant Arbejde af dem. Professor Haslund tænkte sig den foreslaaede
Sum anvendt dels til manuel Assistance, Lønning af en yngre og med
disse Undersøgelser fortrolig Mand, dels til Anskaffelse af saadarine Ap-
parater og Laboratoriegjenstande, som Kjøbenhavns Kommune — paa Grund
af Formaalet — ikke vilde anskaffe. Han bemærkede, at det fulgte af
sig selv, at de Instrumenter, Apparater og lignende, som han ansaa det
nødvendigt at anskaffe, blev knyttede til Laboratoriet som Universitetets
Ejendom.
Konsistorium henviste i Skrivelse af 23de August 1902 til Ministeriet
til, at der paa Finansloven for 1901—1902 var blevet bevilget et ganske
lignende aarligt Tilskud til Udgifter ved det psykiatriske Laboratorium
paa Kommunehospitalet, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 790.
1 Henhold til det lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums
54(>
Universitetet 1902—]903.
Anbefaling blev der til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget
for 1903—11)04 stillet Forslag om Optagelse paa Universitetets Budget
som Udgiftspost 7. o., til Udgifter ved det dermatologiske Laboratorium
paa Kommunehospitalet, 1000 Kr. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets
Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1903—1904.
e. Bevilling til Lønning for en ny klinisk Assistent ved det kgl.
Frederiks Hospital.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
23de Juni 1902 et af Lægeraadet og Inspektøren for det kgl. Frederiks
Hospitals anbefalet Andragende fra Overlægen ved Hospitalets medicinske
Afdeling A., Professor, Dr. med. C. Gram om, at der maatte blive op-
rettet en ny klinisk Assistentplads ved den af ham bestyrede Afdeling.
Det oplystes, at der i Finansloven for 1900—1901, jfr. Rigsdagstidende
1899—1900 Tillæg B. Sp. 459—GO under Hospitalets Budget blev indrettet
en Post som Assistent med Forpligtelse til at lede Hospitalets Poliklinik
samt iøvrigt, saa vidt Tiden maatte tillade det, assistere paa Hospitalet.
Det havde imidlertid vist sig, at Ledelsen af Polikliniken helt optog denne
Assistents Tid, og at derfor Overlægen ved den medicinske Afdeling helt
maatte savne den for ham ved Indretningen af fornævnte Assistentplads
forudsatte kliniske Assistance med mikroskopiske, bakteriologiske og
fysiologisk-kemiske Undersøgelser, som utvivlsomt ikke kunde undværes
ved Undersøgelser af Patienter med indvendige Sygdomme.
I Henhold til Konsistoriums Anbefaling blev der til 2den Behandling
af Finanslovforslaget for 1903—1904 under Universitetets Udgiftspost 1.
d., den samlede Lønningssum, optaget et Beløb af 1200 Kr. til Lønning
af en klinisk Assistent ved fornævnte Hospital, jfr. Rigsdagstidende .1902
—1903 Tillæg B. Sp. 331—34. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets
Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1903—1904.
/. Forskjellige Sager.
Under 14de Juli 1903 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det i
Henhold til et Andragende fra Bestyreren af det normal-anatomiske Museum
havde tilladt, at der ved Museet, ved hvilket der var ansat to Assistenter
med aarlige Lønninger af henholdsvis 400 Kr. og 600 Kr., fra 1ste Oktober
s. A. at regne midlertidig i Stedet for disse to Assistenter antoges én
Assistent med en aarlig Lønning af 1000 Kr. og med Forpligtelse til at
deltage i Arbejdet ved Undervisningen af de Studerende og ved Museet
baade om Formiddagen og om Eftermiddagen.
— Da Bestyreren af det farmakologiske Institut havde oplyst, at
det erstattelige Inventarium i Institutet, der vilde være at holde forsikret
mod Ildsvaade, mentes at have en Værdi af 25000 Kr., medens Forsik-
ringssummen fra tidligere Tid kun udgjorde 7000 Kr., bifaldt Ministeriet,
efter Konsistoriums Indstilling, under 24de September 1902, at Inventariet
for Fremtiden forsikredes for et Beløb af indtil 25000 Kr., saaledes at den
Videnskabelige Samlinger.
547
aarlige Assurancepræmie udrededes under Universitetets Udgiftspost 9.
b. 1., Skatter, Afgifter og Assurancepræmie.
—	Paa Finansloven for 1903—1904 blev den paa Universitetets Ud-
giftspost 4. a. til Afholdelse af Udgifterne ved de lægevidenskabelige
Instituters Bygninger i Bredgade 62 og Fredericiagade 18 bevilgede Sum
af 5200 Kr. forhøjet med 800 Ivr., da Udgifterne til Kogegas og Bélys-
ningseléktricitet paa Grund af den stigende Benyttelse af Instituterne
stadig blev større og større, jfr. Rigsdagstidende 1902—1903 Tillæg B.
Sp. 335—38. Ved Skrivelse af 29de Maj 1903 bifaldt Ministeriet, at
Summen for Finansaaret 1902—1903 maatte overskrides med 615 Kr. 89 Øre.
—	Under 19de Marts 1903 bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets
Udgiftspost 10, forskjellige løbende og extraordinære Udgifter, for Finans-
aaret 1902—1903 maatte afholdes et Beløb af 397 Kr. 15 0. til Anskaffelse
af et Kvindefantom til Anvendelse ved Undervisningen i Fødselsvidenskab
og Fødselshjælp paa den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse.
—	Ved Skrivelse af 19de Maj s. A. meddelte Ministeriet Tilladelse
til, at Universitetets Udgiftspost 7. g., Bidrag til polildinisTc Undervisning
i Fødselsvidenskab, for Finansaaret 1902—1903 maatte overskrides med
77 Kr. 55 Øre.
—	Ministeriet bifaldt ved Skrivelse af 29de December 1902, at der
til Udarbejdelse af en let overskuelig Samling af og Oversigt over de
forskjellige bestaaende Legater og Stipendier for medicinske Studenter og
Kandidater disponeredes over det under Universitetets Udgiftspost 4, sær-
egne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, i Finansaaret 1902—1903
til extraordinære Udgifter bevilgede Beløb af 100 Kr.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Indbydelse til fremmede Universiteters Jubelfester m. m.
Fra Universitetet i Oxford modtog Kjøbenhavns Universitet i April
1902 en Indbydelse til at lade sig repræsentere ved den Fest, der afholdtes
den 8de og 9de Oktober s. A. til Minde om, at det var 300 Aar siden
Aabningen af det af Sir Thomas Brodley stiftede Bibliothek fandt Sted.
Professor, Dr. med. C. Bohr mødte som Kjøbenhavns Universitets Re-
præsentant og overbragte følgende Hilsen:
Rector Senatusque Academicus
Universitatis Hauniensis
Universitati Oxoniensi
S. P. D.
Quod ex litteris Vestris comperimus Vos natalicia Bibliothecae
Academiae Vestrae trecentos abliinc annos instauratae celebrare statuisse
simulque memoriam Fundatoris eius, Thomae Bodleii, viri clarissimi, pia
et grata recordatione renovare, summo id Vestro iure Vos facere censemus,
et omnes ubique artium liberalium cultores id adprobaturos esse nobis
persuasum est. Vix enim per totum terrarum orbem ulla alia reperitur
bibliotheca, quae, sive thesauros ibi collectos spectes sive vienerabilem
Universitetets Aavbog.	g 7