Universitetets Forhold ud ad til.
549
Staterne, saaledes som det i April 1901 var blevet anbefalet af Strassburger-
Konferencen. Konsistorium indsendte under 24de September 1902 en
Erklæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette
udtalte, at det mente, at den store Betydning, der maatte tillægges seis-
mologiske Undersøgelser, gjorde en Tilslutning fra dansk Side meget
ønskelig. Fakultetet bemærkede, at naar Opmærksombeden var blevet
henledet paa Direktøren for det geologiske Institut A. Paulsen og Geologen,
Professor, Dr. phil. Thoroddsen samt Oberstlieutenant Harboe som sag-
kyndige Delegerede ved den til Foraaret 1903 berammede konstituerende
Forsamling, havde Fakultetet vistnok intet at erindre mod de nævnte,
men maatte dog af Hensyn til Island særlig fremhæve Professor Thoroddsen.
— Fra Sekretæren for danish regional bureau for the international
catalogue of scientific literature, Docent M. Knudsen modtog Konsistorium
under 19de Marts og 7de Maj 1902 Meddelelse om, at der vilde blive af-
givet to Exemplarer, hvert paa 17 Bind, af Katalogen til Universitetets
Samlinger foruden et Exemplar til Universitetsbibliotheket. Efter For-
handlinger med det lægevidenskabelige og det matliematisk-naturviden-
skabelige Fakultet vedtog Konsistorium følgende Fordeling af Katalogens
17 Bind: A. Mathematik: til astronomisk Observatoriums Bibliothek og
mathematisk Laboratorium; B. Mekanik: til fysisk Samling og Observa-
toriets Bibliothek; C. Fysik: til fysisk Samling og fysisk Laboratorium;
D. Kemi: til Universitetets og den polytekniske Læreanstalts kemiske
Laboratorier; E. Astronomi: til Observatoriets Bibliothek (det ene Exemplar
til Opbevaring); F. Meteorologi: til fysisk Samling og meteorologisk Institut;
G. Mineralogi og H. Geologi: til mineralogisk Museum og Danmarks
geologiske Undersøgelse; I. Geografi: til geografisk Laboratorium og botanisk
Haves Bibliothek; K. Palæontologi: til mineralogisk og zoologisk Museum;
L. Almindelig Biologi: til fysiologisk Laboratorium og botanisk Haves
Bibliothek; M. Botanik: til botanisk Haves Bibliothek og ferskvands-
biologisk Laboratorium; N. Zoologi: til zoologisk Museum og ferskvands-
biologisk Laboratorium; O. Menneskets Anatomi: iil normal -anatomisk
Institut og kirurgisk Samling; P. Fysisk Antropologi: til normal-anatomisk
Institut og retsmedicinsk Samling; Q. Fysiologi: til fysiologisk Laboratorium
og farmakologisk Institut; R. Bakteriologi: til bakteriologisk Laboratorium
og botanisk Haves Bibliothek.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1902—1903 er der tilkommet 3 nye Legater:
„Dr. C. Studsgaards Legat til Rejsestipendier for lægevidenskabelige Kan-
didater", „Student Gemma Petersen-Studnitzs Mindelegat" og „Ludvig
Zincks Legat til Fremme af Kundskab om Danmarks Kulturhistorie i
Oldtiden og den ældre Middelalder".
Fundatsen for „Dr. C. Studsgaards Legat til Rejsestipendier for læge-
videnskabelige Kandidateru, der under 25de November 1902 ad mandatum
er forsynet med kgl. Stadfæstelse er saalydende:
67*
550
Universitetet 1902—1903,
I Henhold til afdøde Professor, Dr. med., Overlæge ved Kommune-
hospitalet Carl Ludvig Studsgaards Testamente skal hans efterladte For-
mue anvendes til Dannelsen af et Legat, kaldet „Dr. C. Studsgaards Legat
til Rejsestipendier for lægevidenskabelige Kandidater", under Bestyrelse
af det medicinske Fakultet i Kjøbenhavn. Legatets aarlige Renter skulle
benyttes til Rejsestipendium paa to Aar for lægevidenskabelige Kandidater,
og overlades de nærmere Bestemmelser ganske til Fakultetets Afgjørelse.
I Testamentet bestemte Professor Studsgaard endvidere: „Saa længe
min Hustru, Anna Elisabeth Studsgaard, lever, skal hun nyde Renten for
Livstid af den til Legatet henlagte Kapital, og efter hendes Død, eller
saafremt hun maatte være afgaaet ved Døden forinden jeg, da strax ved
min Død tilfalder Rentenydelsen, ligeledes for Livstid, hendes Søn, min
Stedsøn, Bankassistent Christian Gertner, dog vil der, naar min Stedsøn
tiltræder Rentenydelsen, af Kapitalen være at udbetale et Beløb af
15000 Kr. til det medicinske Fakultet i Kjøbenhavn til Anvendelse som
foran bestemt, saaledes at Legatet altsaa, for saa vidt angaar dette Beløb,
da træder i Kraft".
Da Professor Studsgaard døde den 15de Februar 1899, og hans
efterladte Enke, Anna Elisabeth Studsgaard, døde den 19de Januar d. A.,
vil der altsaa til Fakultetet blive udbetalt 15000 Kr., medens Resten af
Professor Studsgaards efterladte Formue, c. 150000 Kr., er baandlagt
under Overformynderiet og først vil blive stillet til Legatets Raadighed,
naar ovennævnte Bankassistent, nu Bankfuldmægtig, Kammerjunker Christian
Gertner dør.
Som nærmere Regler for Legatet fastsættes følgende:
Legatkapitalen indbetales, saasnart den stilles til Fakultetets Raadighed,
i Universitetskvæsturen og forvaltes af denne efter de samme Regler som
Universitetets øvrige Legatmidler. Tilsyn med Legatet føres af Konsistorium
overensstemmende med Universitetslovgivningens almindelige Regler.
§ 2.
Hovedkapitalen skal, saavidt muligt, stedse bestaa af danske Kredit-
foreningsobligationer eller af Obligationer af en lignende Sikkerhed.
Dersom der ved Obligationers Indfrielse skulde indvindes noget udover det
til Hovedkapitalens Supplering fornødne Beløb, bliver dette Overskud at
henlægge til en Reservefond, som dog ikke maa overstige en Fjerdedel af
Hovedkapitalen efter dennes Størrelse til enhver Tid. Hvad der udover
denne Fjerdedel maatte indvindes, bliver at lægge til Aårets Renter for
at uddeles med disse. Skulde omvendt i Tilfælde af Obligationers Ind-
frielse Hovedkapitalen ikke kunne suppleres med Indfrielsesbeløbet, bliver
ligesom ellers, naar Tab lides paa Kapitalen, det manglende Beløb at
afholde af Reservefonden og, om fornødent, af Kapitalens Renter.
§ 3.
Legatets Renter tildeles medicinske Kandidater som et Rejsestipen-
dium. De aarlige Renter fordeles i 3 Portioner, hvis indbyrdes Størrelse
forholder sig som 1:2:3, En saadan Portion bortgives for 2 Aar ad Gangen.
Det akademiske Legat- og StipendieVæsen.
551
I de 2 Aar, i hvilket Stipendiet nydes, skal den, der faar den mindste
Portion, opholde sig i Udlandet i mindst 6 Maaneder, — den, der faar
den næststørste Portion, skal opholde sig der i mindst 12 Maaneder, —
den, der faar den største Portion, i mindst 18 Maaneder.
Hvis Fakultetet maatte finde det hensigtsmæssigt, kunne de 2 mindste
Portioner tildeles en og samme Ansøger, der da altsaa skal opholde sig i
Udlandet i mindst 18 Maaneder af Stipendietiden. Paa den anden Side
kan Fakultetet, hvis der ikke melder sig nogen kvalificeret Ansøger til
den største Portion, dele denne i 2 ligestore Dele; den, der da faar en af
disse, skal opholde sig i Udlandet i mindst 9 Maaneder af Stipendietiden.
Mindst hvert tiende Aar skal Fakultetet forhandle om eventuel For-
andring af Stipendieportionernes Størrelse og af Opholdstiden i Udlandet,
eventuelt stille Forslag herom.
Saa længe som kun 15000 Ivr. staa til Raadighed for Legatet, op-
spares Renten, indtil der i 2 paa hinanden følgende Aar kan uddeles en
Portion paa 1000 Kr. aarlig. Stipendienyderen skal da opholde sig i Ud-
landet i mindst 6 Maaneder af Stipendietiden.
• Skulde der ikke melde sig kvalificerede Ansøgere til en eller flere
ledige Portioner, henlægges det Beløb, som ikke uddeles, til Reservefonden,
for saa vidt denne ikke har naaet den i § 2 fastsatte Sum af en Fjerdedel
af Hoved kapitalen; i modsat Fald, ligesom ogsaa naar det lægevidenskabe-
lige Fakultet af særlige Grunde, f. Ex. paa Grund af Tab, maatte finde,
at Uddeling af Legatet et Aar ikke bør finde Sted i sædvanlig Udstræk-
ning, overføres det disponible Beløb til det følgende Aar for eventuelt at
uddeles i dette.
Legatet udbetales halvaarsvis i hver Ilte Juni og Ilte December
Termin.
Legatnyderen er pligtig efter hvert Halvaars Forløb at meddele
Eforus, hvor han har opholdt sig, og hvor han agter at opholde sig, og
hvilke Studier han beskæftiger sig med. Forsømmer han dette, eller be-
nytter han efter Fakultetets Skjøn ikke Legatet paa rette Maade, kan
Fakultetet efter det første Aars Forløb fratage ham Legatet.
§ 4.
Legatet uddeles af det lægevidenskabelige Fakultet paa et Fakultets-
møde. Legatets Eforus vælges af Fakultetet blandt dets Medlemmer.
Til Eforus indsendes Ansøgninger om Legatet; han giver Konsistorium
Underretning om, hvem Legatet er tildelt og efter hans Anvisning udbe-
tales Legatet af Kvæsturen til Legatnyderen.
§ 5-
Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne efter Forslag af
det lægevidenskabelige Fakultet ske med Konsistoriums Billigelse, for saa
vidt angaar Bestemmelserne om Stipendieportionernes Størrelse og Stipen-
diaternes Opholdstid i Udlandet, jfr. § 3 Stykke 4 — iøvrigt ved Rege-
ringens Stadfæstelse.
Konsistorium, den 19de November 1902.
Villi. Thomsen.
Jul. Lassen.
Universitetet 1902 — 1903.
Fundatsen for „Student Gemma Peter sen-Studnit z1 s Mindelegat", der
under 2den Juli 1903 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er
saalydende:
Til Minde om vor saa tidligt bortgangne Datter, Stud. mag. Gemma
Petersen-Studnitz, og til Gavn for Studerende ved det Universitet, som
hun elskede med sin unge Sjæls Varme, oprette vi undertegnede Cand.
polit, Alexis Petersen-Studnitz, fhv. Redaktør af Nationaløkonomisk Tids-
skrift, og Hustru Agnes, født von Studnitz, et Legat efter nedenanførte
Bestemmelser.
1.
Legatets Navn skal være: „Student Gemma Petersen-Studnitz's Minde-
legat''.
2.
Legatkapitalen er Kr. 2500 og indestaar for Tiden paa Sparekasse-
bog Litr. c. Nr. 752 i Laane- og Spareforeningen for Embeds- og Be-
stillingsmænd, hvor den forrentes med 4% P- a- Paa Legatbestyrelsen
derom gjorte, af Kvæstor tiltraadte, Indstilling kan Konsistorium bestemme,
at Kapitalen anbringes paa anden betryggende Maade efter de almindelige
Regler for de under Universitetskvæsturen hørende Legatkapitalers An-
bringelse.
3.
Renten tildeles, efter Fradrag af Administrationsgebyr, med et Beløb
af indtil 100 Kr., en Gang aarligt i December Termin, første Gang i
Aaret 1903, en kvindelig Student, der af Legatbestyrelsen anses at være
velbegavet, flink og flittig, og som har bestaaet den filosofiske Prøve,
hvorefter hun forbereder sig til en Examen enten under Universitetets
rets- og statsvidenskabelige Fakultet eller under dets filosofiske Fakultet,
i sidste Fald med Fortrinsret for dem, der studere Filosofi. Testimonium
paupertatis skal ikke præsteres. Om Bortgivelse gives der Konsistorium
Meddelelse.
Det muligt overskydende Rentebeløb bliver at oplægge paa sæd-
vanlig Maade.
4.
Er Legatet i et Aar ikke blevet bortgivet formedelst Mangel paa
kvalificerede Ansøgerinder, bliver det at lægge til Kapitalen. Er det
ikke bortgivet i to eller fiere paa hinanden følgende Aar, kan det, saafremt
Legatbestyrelsen finder, at der er Anledning dertil, i et følgende Aar
uddeles i fiere Portioner eller i Dobbeltportioner.
5.
Legatet bestyres af tre Professorer ved Kjøbenhavns Universitet.
Den første Bestyrelse bestaar af Professor, Dr. jur. W. Scharling, Pro-
fessor, Dr. phil. & jur. H. Høffding og Professor, Dr. i Statsvidenskab
H. Westergaard, og Bestyrelsen skal fremdeles altid bestaa af de to
ældste nationaløkonomiske Professorer og den ældste Professor i Filosofi.
Skulde disse Professorer ikke være villige til at paatage sig Hvervet,
vælger Konsistorium Bestyrelsen indenfor de to Fakulteter. Den i An-
piennetet ældste af de tre Bestyrelsesmedlemmer fungerer som Formand.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
553
6.
Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne efter Konsistoriums
og Bestyrelsens Indstilling ske med Regeringens Stadfæstelse, dog saaledes
at det almindelige Synspunkt for Legatets Virksomhed ikke fraviges.
Kjøbenhavn, den 7de Maj 1903.
Alexis Petersen-Studnitz.	Agnes Petersen-Studnitz.
Fundatsen for „Ludvig Zincks Lpgat til Fremme af Kundskab om
Danmarks Kulturhistorie i Oldtiden og den ældre Middelalder", der under
2den Juni 1903 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saa-
lydende:
§ I-
I Henhold til Arkæologen Cand. theol. L. Zincks testamentariske
Bestemmelse af 16de Januar 1896 oprette underskrevne Professor, Dr. jur.
Joh. Steenstrup og Etatsraad, Overretssagfører C. S. Wassard med for-
ventet kgl. Stadfæstelse et Legat, som benævnes „Ludvig Zincks Legat
til Fremme af Kundskab om Danmarks Kulturhistorie i Oldtiden og den
ældre Middelalder".
Kapitalen bestyres af Universitetskvæsturen som en for sig bestaa-
ende selvstændig Formue, men iøvrigt paa samme Maade som Universi-
tetets øvrige Legatmidler.
§ 2.
Legatets Kapital bestaar af ca. 6400 Kr. i 4- °/0 Obligationer, udstedte
af Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter.
I Tilfælde af disses Udtrækning eller Indfrielse anbringes Beløbet
efter Reglerne for Udlaan af Umyndiges elle]- andre under offentligt
Tilsyn eller Bestyrelse staaende Midler, hvilket ogsaa skal gjælde om de
til Tilvæxtkontoen, jfr. § 4, oplagte Beløb, efterhaanden som disse naa en
passende Størrelse.
§ 3.
Saa længe afdødes Tyende Sophie Hansen er i Live udbetales der
hende af Universitetskvæsturen hver Termin Renterne af hele Kapitalen
med Fradrag af eventuelt Administrationsgebyr. Først efter hendes Død
træder Legatet i Virksomhed efter de nedenfor angivne Bestemmelser.
§ 4.
Naar Legatet er traadt i Virksomhed som saadant, udbetales i hvert
andet Aars Juni Termin Renter samt Rentesrente for to Aar af ca.
5400 Kr., medens Renterne af 1000 Kr. oplægges og frugtbargjøres, indtil
der herved er fremkommet en Sum af 1000 Kr. Derpaa uddeles Renten
og Rentesrenten af ca. 6400 Kr. medens den øvrige Rente oplægges, indtil
der paany er opsamlet 1000 Kr., hvorpaa atter den Del af Legatformuen,
hvis Rente og Rentesrente udbetales, forøges med 1000 Kr. Paa lignende
Maade udskilles senere stadig en Sum af 1000 Kr. som Tilvæxtskonto.
§ 5.
Legatets Bestyrelse bestaar af tre Medlemmer, der vælge en Formand.
I den første Bestyrelse indtræder overensstemmende med Testators
Ønske Professor, Dr. jur. Joh. Steenstrup og Museumsdirektør, Dr. phil.
554
Universitetet 1902—1903.
Soplius Muller, samt i Stedet for afdøde Museumsdirektør, Dr. Henry
Petersen, der var designeret i Testamentet, Inspektør ved Nationalmuseet
Dr. phil. C. S. Blinkenberg.
Naar et Medlem af Bestyrelsen afgaar ved Døden eller af anden
Grund udtræder, udnævner Konsistorium efter Indstilling af de tilbage-
værende Medlemmer et nyt Medlem i den afgaaedes Sted.
Ved Valget tages ikke Hensyn til bestemte Embedsstillinger, men til
at Bestyrelsen sammensættes af Mænd, som ere kyndige i Danmarks
Kulturhistorie i de forhistoriske Tider, Oldtid og Middelalder.
§ 6-
Bestyrelsens Formand sørger for, at der foruden ved Opslag paa
behørige Steder udgaar offentlig Bekjendtgjøreise med mindst 4 Ugers
Varsel om, at Uddeling af Legatet vil finde Sted.
Formanden hæver i Universitetskvæsturen det .Rentebeløb, der ud-
deles, og udbetaler de af Bestyrelsen tilstaaede Understøttelser.
Ligeledes hæver han i Kvæsturen af Tilvæxtkontoens Renter Beløbet
af de efter dokumenteret Regning medgaaede løbende Udgifter.
Han fører en af Konsistorium autoriseret Protokol, og i Januar
Maaned i Aaret efter, at en Uddeling af Legatet har fundet Sted, ind-
sender han Protokollen til Revision i Revisionsdepartementet og gjør sam-
tidig Indberetning til Konsistorium om Legatets Virksomhed.
§ 7.
Legatet uddeles i en eller flere Portioner til Studier og Undersøgelser
vedrørende Danmarks Kulturhistorie i Oldtiden og den ældre Middelalder.
For at kunne nyde Legatet kræves ikke, at Vedkommende er akademisk
Borger, og det kan tildeles saavel Ældre som Yngre. Sønderjyder have
den samme Adgang til at nyde Legatet som andre Danske. Efter fornyet
Ansøgning kan Legatet tildeles den samme flere Gange.
Legatet kan gives til Studier, til Skrifters Udgivelse, til Udgravninger,
til Rejser i Indland og Udland, saavel som i andet Øjemed, dog skulle
Undersøgelserne gjælde Danmark, hvortil ogsaa skal regnes Rigets gamle
Provinser, Sønderjylland, Skaane, Halland og Bleking.
Uddeles Legatet til Udgivelse af et Skrift, bør Titelbladet oplyse, at
Arbejdet har været understøttet af Legatet.
Hvis Bestyrelsen af Mangel paa kvalificerede Ansøgere beslutter ikke
at uddele Legatet, henlægges det disponible Beløb til Renterne af Tilvæxt-
kontoen.
§ ».
Saafremt Tillæg eller Forandringer i denne Fundats skulde anses
ønskelige, kunne de efter Indstilling af Bestyrelsen vedtages af Konsisto-
rium under Forbehold af kongelig Stadfæstelse.
Kjøbenhavn, den Ilte Maj 1903.
Joh. Steenstrup.	C. S. Wassard.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
555
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte Legater
eller nærmere Regler for disse.
Foss' Legat. '
I Skrivelse af Ilte Juni 1903 udbad Konsistorium sig det rets- og
statsvidenskabelige Fakultets Erklæring om, hvorvidt der, efter at Familien
Foss' agnatiske Afkom er uddød, tilkom den øvrige Descendens af Familien
almindelig Fortrinsret fremfor andre Ansøgere om Legatet.
Fakultetet udtalte i Skrivelse af 22de s. M., „at Udtrykkene i Fun-
datsens § 10 III vel maa erkjendes at være noget ubestemte og derfor
kunne give Anledning til en vis Tvivl, men at Fakultetet dog mener, at
de maa forstaas som hjemlende en ubetinget Fortrinsret for de iøvrigt
kvalificerede Medlemmer af Familiens kognatiske Linier til de til enhver
Tid bestaaende Legater, der uddeles i Henhold til denne Bestemmelse.
3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige
Bestemmelser for Legaterne.
a. Eichéls Legat.
Konsistorium vedtog under 29de April 1904, at der i Henhold til § 7
i Legatets Fundats tilstodes Discipel i Flensborg Latinskole Hans Chr.
Lindholt en Understøttelse af 400 Kr., foreløbig for 1 Aar fra 1ste April
s. A. at regne med 100 Kr. fjerdingaarlig.
b.	Dr. Lausens Legat.
Ved Skrivelse af 17de September 1902 bifaldt Konsistorium, at Ud-
gifterne, 15 Kr. 22 0., ved Tilbagesendelsen fra Buenos Aires til Kjøben-
havn af 2de argentinske Statsobligationer, tilhørende Dr. Lausens Legat,
der havde været sendte til Buenos Aires for at forsynes med nye Kupons-
ark, maatte afholdes af Legaternes Overskudsfond.
— Efter at Kvæstor havde indberettet, at der ved Indløsningen af
Dr. Lausens Legat tilhørende argentinske Statsobligationer var foraarsaget
Rentetab for Legatstifterens Plejedatter, nu gift med Bankbogholder V.
Esmann i Aarhus, der, saa længe hun lever, skal nyde Legatets Renter,
bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 13de Juni 1903, at der af Legatets
kontante Beholdning udbetaltes Fru Esmann et Beløb af 70 Kr.
c.	J. L. Smiths Legat.
Ved Skrivelse af 28de Maj 1903 meddelte Konsistorium Stud. mag.
N. N. Tilladelse til at nyde Legatets Studenterstipendium under et even-
tuelt Studieophold i Upsala i Efteraarshalvaaret 1903.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. El er s' Kollegium.
Ved Skrivelse af 6te November 1902 befaldt Konsistorium, at der til
Afholdelse af en Fest paa Kollegiet til Minde om, at det i Efteraaret
Universitetets Aarbog.	no
556
Universitetet 1902—1903.
1902 var 100 Aar siden Henrik Steffens holdt sine Forelæsninger paa
Kollegiet, maatte udbetales af Legaternes Overskudsfond et Beløb af
150 Kr.
—	Under 25de Februar 1903 meddelte Konsistorium Alumnus paa
Kollegiet, Cand. med. N. N., Tilladelse til at beholde sin Plads paa Kol-
legiet, medens han aftjente sin Værnepligt som Underlæge ved Søværnet.
—	Ved Skrivelse af 29de April s. A. bifaldt Konsistorium, at der
udbetaltes til fhv. Karl paa Kollegiet, Jørgensen, der var afskediget paa
Grund af Alder og Svagelighed, et Beløb af 60 Kr. af Legaternes Over-
skudsfond.
b. Valkendorfs Kollegium.
Efter Eforens Indstilling udnævnte Konsistorium — efter at den tid-
ligere Portner havde opsagt sin Plads—ved Skrivelse af 17de September
1902	Skomager Albert Herr til Portner ved Kollegiet fra Oktober Flytte-
dag s. A. at regne, med gjensidig Opsigelsesfrist af 3 Maaneder før en
April eller Oktober Flyttedag.
—	Efter Eforens Forslag approberede Konsistorium under 29de April
1903	følgende Instrux for Portneren:
1. Portneren er forpligtet til: a) At holde Kollegiet, dets Læsestue,
Badeværelse, Trapper og Gange rene og ordentlige, paase at Brandred-
skaber og Inventar ere i forsvarlig Stand, holde Gaardsplads og Ind-
kjørsel rene, holde Retirader og Pissoir i Orden, feje Gade og Rendesten,
b) At tænde og slukke Gassen om Aftenen paa Gange, Trapper og Læse-
stue, aabne og lukke Kollegiets Dør og Gadeport, alt til de bestemte
Tider, samt føre Tilsyn med, at ingen Uvedkommende opholder sig paa
Kollegiets Trapper, Gange og Grund, c) At holde Alumnernes Værelser
rene og ordentlige, saaledes at disse daglig fejes og istandgjøres, hvor-
under indbefattes, at Sengene redes, Vinduespladerne renses, Reoler og
andre Møbler omhyggelig aftørres, — rense og hælde paa Lamperne en
Gang daglig, d) En Gang ugentlig at vaske Gulvene med Sodavand i alle
Værelser, Læsestue, Badeværelse, alle Gange og Trapper uden Undtagelse
ligesom Retiraderne, — to Gange maanedlig at polere Ruderne over hele
Kollegiet, vaske Vinduskarmene og i det hele give Værelserne et grun-
digere Eftersyn, — i Sommerferien at foretage Hovedrengjøring, hvorved
Vægge og alt Træværk afsæbes, Kakkelovnene pudses o. s. v., Sengklæ-
derne udluftes og bankes, — Loft, Kjælder og øvrige Rum faa Hovedren-
gjøring én Gang aarlig efter Portnerens Lejlighed, e) Hver Morgen at
børste Alumnernes Fodtøj, vække dem, naar det ønskes, hver én Gang,
ved helt eller halvt Timeslag mellem Kl. 6 og 9. f) At føre Tilsyn med
Brændekjælderen, bringe det fornødne Kul og Brænde op om Morgenen,
idet han selv efterser, om Brændsel mangler, samt lægge Ild i Kakkel-
ovnene to Gange daglig, g) Om Morgenen Kl. 7—9, Formiddag 11—1V2,
Eftermiddag 7 — 9 at bringe varmt Vand og Kuvert samt tre Gange daglig
afvaske Alumnernes Tlietøj og Kuverter; han har Tilladelse til efter nær-
mere aftalt Betaling at forsyne Alumnerne med Havregrød, Æg, Mælk,
The, Kaffe o. s. v. li) At hjælpe til ved Alumnernes Flytning fra Værelse
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
557
til Værelse og underkaste nyudnævnte Alumners Værelser en større Ren-
gjøring før Indflytningen, i) At besørge Byærinder for Alumnerne tre
Gange daglig; liente Brød o. s. v. om Morgenen paa én Gang, gaa Ærinder
Kl. 10—11 Form. og Kl. bl/2—Efterm., om Søndagen dog kun Kl. 8
—i) Form. Ærinderne skal lian kun besørge indenfor den Bydel, der be-
grænses af Nørregade, Frederiksberggade, Vestervoldgade, Nørrevoldgade;
dog skal lian ogsaa bringe Post- og Ilgodspakker til Posthus og Jernbane-
station. Ærinderne skulle være meldte liam et Kvarter inden Timens
Begyndelse. Ærinder i videre Udstrækning besørger han enten selv for
Extrabetaling eller skaffer Vedkommende et Bud. k) I Sygdomstilfælde
at yde Alumnerne den nødvendige extraordinære Hjælp.
2.	Portneren har Fritid daglig Kl. 2—4 og Søn- og Helligdage fra
Kl. 2 hele Dagen, kun at lian maa sørge for, at der skaffes Alumnerne
Kuvert fra Kl. 7. Men der maa til enhver Tid være en voxen Person af
hans Husstand tilstede; ønsker lian undtagelsesvis at stille en fremmed i
Stedet, maa lian indhente Inspektors Tilladelse.
3.	Portneren maa ikke paatage sig nogen Bestilling, der kræver Op-
hold udenfor Kollegiet, uden Eforens Samtykke.
4.	Uoverensstemmelser mellem Alumnerne og Portneren afgjøres ved
Inspektors Voldgiftskjendelse, der dog kan paaklages for Eforen.
5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
a. Regler ved Besættelsen af en Regensplads, nctar en privilegeret
Begensalumnus opgiver sin Plads i Utide, m. m.
Under 10de Oktober 1902 modtog Stipendiebestyrelsen fra Regens-
provst, Professor, Dr. jur. Jul. Lassen en Skrivelse, hvori han bemærkede
følgende. Ved kgl. Resolution af Ilte December 1885 erholdt Reglement
for Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet af Ilte Februar 1848 tvende
Tillæg, af hvilke Nr. 2 er saalydende: Af de til at nyde Regensbeneficiet
privilegerede Studerende kunne hvert nyt Aar kun 5 erholde Bolig in na-
tura og det dermed forbundne Regensstipendium. De privilegerede An-
søgere, der ved denne Bestemmelse maatte udelukkes fra at erholde Re-
gensbeneficiet, nyde en maanedlig Huslejegodtgjøreise, der .... udgjør
. ... o. s. v.
Regensprovsten skulde hertil føje den Bemærkning, at de fleste af de
privilegerede Alumner udnævntes paa 4 Aar, og at der altsaa ifølge Re-
solutionen under normale Forhold vilde findes 20 privilegerede Alumner
paa Regensen, medens 80 Pladser vare forbeholdte andre Alumner. Om
Forhandlingerne, som førte til Resolutionen skulde henvises til Univ.
Aarb. f. 1882—83 S. 126—28 og f. 1885—86 S. 93—96 samt Rigsdags-
tidende 1883—84 Tillæg B. Sp. 490.
Med Hensyn til den hidtil fulgte Forstaaelse af den ovenfor citerede
Del af Resolutionen af 1885 var han, idet han fornylig ved tilfældige Om-
stændigheder førtes ind paa en nærmere Undersøgelse af Resolutionens
Tilblivelse, i dobbelt Retning kommen i Tvivl.
1. I Resolutionen af 1885 fandtes ingen udtrykkelig Bestemmelse
558
Universitetet 1902 —1903.
om det Tilfælde, at en privilegeret Alumnus afgaar i Utide f. Ex. opgivet-
Studiet forinden Stipendietidens Udløb. Han liavde her fulgt følgende
Forstaaelse, som fulgtes allerede ved hans Tiltrædelse som Regensprovst
i 1896. Afgaar en privilegeret Alumnus i Utide, kan hans Plads besættes
med en uprivilegeret, dog at det staar aabent for en privilegeret Alumnus
fra samme Aar at indtræde i den ledigblevne Plads strax eller senere ved
given Lejlighed. Tages alene Hensyn til Resolutionens Ordlyd kunde det
vel synes at være Meningen, at der ved den en Gang skete Udnævnelse
af 5 privilegerede Alumner fra det paagjældende Aar var gjort endeligt
op med disse, saa at en i Utide ledigbleven Plads ubetinget maatte til-
falde de uprivilegerede Alumner. Men under Sagens Behandling tog Fi-
nansudvalget, jfr. Rigsdagstidende 1883—84 Tillæg B. Sp. 490, det For-
behold — der formentlig sigter netop til indtrædende Vakancer — at man
„anser det for billigt, at der gives de overtallige privilegerede Ansøgere
Valget mellem Bolig in natura og den nævnte Huslejegodtg]øreise", og den
fornødne Bevilling paa Finansloven blev given i Henhold hertil, jfr. Univ.
Aarb. f. 1882-83 S. 128.
Regensprovsten ansaa fremdeles i Henhold til det anførte den hidtil
fulgte Forstaaelse for den rette. Men naar han dog var i nogen Tvivl,
som han maatte ønske fjernet, skyldtes det den Omstændighed, at det i
Anmærkningen til den paagjældende Bevilling paa Finansloven fremdeles
hedder, at de privilegerede Ansøgere, som ved Resolutionen udelukkes fra
at erholde Regensbolig, skulle nyde Huslejegodtgj øreise „saa længe Hin-
dringen varede". De understregede Ord, der ikke findes i Resolutionen
af 1885, kunde synes at tyde paa, at der stedse skulde findes det normale
Antal af privilegerede Ansøgere paa Regensen, eller med andre Ord, at
man i Tilfælde af Vakance i Utide skulde indkalde en anden privilegeret
Alumnus fra samme Aar til Regensbolig og berøve ham Huslejegodtgj ørei-
sen, selv om han ikke ønskede denne Ombytning. Nu mente Regens-
provsten ganske vist, at det ovenanførte oplyste, at de fremhævede Udtryk
maatte forstaas i Overensstemmelse med Finansudvalgets ovenfor omtalte
Forbehold, se ogsaa Udtalelser i Aarbogen f. 1885—86 S. 94—95, saa-
ledes, at Hindringens Bortfalden kun tik Betydning for de Alumner, der
havde faaet Huslejegodtgj øreise, naar de ønskede at ombytte denne med
Regensbolig. Men fuldt sikker var han ikke paa sin Forstaaelses Rigtig-
hed ; han havde en Fornemmelse af, at man under Forhandlingerne ikke
fra de forskjellige Sider havde forstaaet hinanden fuldstændig. Til yder-
ligere Støtte for sin Opfattelse skulde han dog henlede Opmærksomheden
paa, hvor ubilligt det vilde være at fremtvinge Ombytning af Huslejegodt-
gj øreise med Regensbolig. De, der havde faaet Huslejegodtgj øreise, vilde
ofte i Tillid til at beholde denne, have arrangeret sig saaledes, at en For-
andring vilde ramme dem føleligt. Særligt i det Tilfælde, at en Alumnus
sent i sin Stipendietid, f. Ex. ved Udløbet af det tredie Aar, naar der
var et Aar tilbage, opgav sit Studium, vilde den tvungne Indkaldelse til
Regensbolig kunne virke ubilligt. En Alumnus fra samme Aar med Hus-
lejegodtgj øreise vilde da være at indkalde. Men Bolig paa Regensen for
ét Aar vilde, under de nuværende Forhold, som Erfaring havde vist, ifølge
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
559
(len dermed nødvendigt forbundne Anskaffelse af Inventar, for mange
være et saa tvivlsomt Gode, at de vilde foretrække at renoncere paa Sti-
pendiet, hvad der dog ikke kunde antages tilsigtet. En anden Ulempe
ved fremtvungen Ombytning vilde indtræde, naar Vakance indtraf i Slut-
ningen af en Maaned. Den til Regensbolig Indkaldte vilde da ordentlig-
vis være bunden som Lejer af en Privatbolig for den følgende Maaned.
Og vilde man af Hensyn hertil først regne Indkaldelsen fra den efter-
følgende Maaned, maatte en Regensbolig med tilhørende Stipendium staa
vakant i en Maaned, hvilket vilde gaa ud over Regenskarlene, der lønnes
af det med Regensboligen forbundne Stipendium.
Han maatte derfor anse det for ønskeligt, om Stipendiebestyrelsen
vilde søge udvirket enten en Udtalelse fra Kirke- og Undervisningsmini-
steriet, der fastslog den ovenfor udviklede Forstaaelse af Resolutionen af
1885, eller, om denne Forstaaelse ikke maatte blive anset for den rette,
en Ændring i Resolutionen, der bragte denne i klar Overensstemmelse
med den hidtil fulgte Forstaaelse. Dette vilde kunne ske saaledes, at
der som dennes Slutningspunktum tilføjedes: „Bliver den en privilegeret
Alumnus tillagte Regensbolig ledig i Utide, tillægges den vakante Plads
en anden privilegeret Alumnus fra samme Aar, for saa vidt en saadan
strax, eller senere ved Lejlighed, maatte ønske Regensbolig i Stedet for
Huslej egodtgj øreise".
Med Hensyn til Resultatet af den hidtil fulgte Praxis skulde oplyses,
at der i Øjeblikket paa Regensen i Stedet for det normale Antal 20,
fandtes 19 privilegerede Alumner, dog at en af disse paa Grund af Syge-
lighed var fraværende, men vilde faa den saaledes mistede Tid godtgjort
senere.
2. Regensprovsten havde hidtil antaget, at Alumnerne ved det grøn-
landske Seminarium vare indbefattede under den ovenfor anførte Resolu-
tion af Ilte December 1885, der uden nogen Begrænsning talte om „de
til at nyde Regensbeneficiet privilegerede Studerende". Han havde følge-
lig opfattet Sagen saaledes, at Regensstipendiet maatte tillægges disse
Alumner som Huslejegodtgjørelse, naar der allerede ved deres Udnævnelse
forefandtes 5 privilegerede Alumner fra samme Aar med Regensbolig, og
at de fremdeles maatte beholde Huslejegodtgjørelsen, indtil de, i det Til-
fælde, at en af de privilegerede Pladser blev ledig paa Regensen, maatte
ønske at erholde denne, se ovenfor under 1. Der havde hidtil ikke hos
ham været nogen Tvivl om Rigtigheden af denne Forstaaelse; og at denne,
eller i alt Fald en Regel, der førte til lignende Resultater, ogsaa var fulgt
af hans Formand i Embedet som Regensprovst, fremgik deraf, at grøn-
landske Seminariealumner, som havde erholdt Huslejegodtgjørelse i Stedet
for Regensbolig, i Regnskabsprotokollerne fandtes opførte med Husleje-
godtgjørelse fra Halvaar til Halvaar uanset mellemkommende Vakancer.
Men efter at han nu var bleven ført ind paa en nærmere Undersøgelse af
de Forhandlinger, som affødte Resolutionen af 1885, var han kommen i
nogen Tvivl om Forstaaelsens Rigtighed. Disse Forhandlinger syntes ham
at vise, at man ved „privilegerede Studenter" i Resolutionen kun havde
tænkt paa de ifølge Reglement af Ilte Februar 1848 § 4 privilegerede
560
Universitetet 1902—1903.
Alumner. Og lians Opmærksomhed var bleven henledet paa en ham hid-
til ubekjendt Forhandling, der fandtes gjengivet i Univ. Aarb. f. 1884—-85
S. 1L7—19, under hvilken det af Stipendiebestyrelsen fandtes udtalt, at
den Adgang, som var bleven tillagt de privilegerede Alumner til at er-
holde Huslejegodtgjørelse i Stedet for Regensbolig, ikke vedkom de grøn-
landske Seminariealumner. Han maatte herefter udbede sig Besked, om
han fremdeles skulde følge den hidtil fulgte Forstaaelse, eller om han
skulde opfatte Resolutionen af 1885 saaledes, at den ikke omfattede de
grønlandske Alumner; i sidste Fald maatte han tillige have Besked om,
hvorvidt Opgivelsen af den hidtil fulgte Regel skulde have tilbagevirkende
Kraft for de allerede udnævnte Seminariealumner, der havde indrettet sig
i Tillid til den. Han maatte indtrængende indstille til Stipendiebestyrelsen,
at der, for saa vidt den hidtil fulgte Regel maatte findes at savne til-
strækkelig Hjemmel, søgtes udvirket Hjemmel for den.
De grønlandske Alumner udnævntes af Kirke- og Undervisnings-
ministeriet efter Tid og Lejlighed; kun undtagelsesvis og rent tilfældigt
vilde Udnævnelsen falde ved de almindelige Flyttetider for Regensen, 1ste
September og 1ste Marts. Forlod man den hidtil fulgte Regel, vilde de,
naar Vakance indtraadte paa Regensen, blive at indkalde til Regensbolig,
men der vilde da kunne være hengaaet henimod et halvt Aar. Saa meget
lettere vilde den under 1. omtalte Eventualitet kunne indtræde, at den
resterende Stipendietid var saa kort, at det ikke kunde betale sig at flytte
ind paa Regensen. Ogsaa maatte erindres de andre under 1. omtalte
Ulemper ved tvungen Ombytning af Huslejegodtgjørelse med Regensbolig.
Endvidere vilde Regensbolig undertiden passe mindre vel for Seminarie-
alumnerne, nemlig for dem, der vare Kandidater. Deres Tarv vilde kunne
kræve, at de kunde erholde Tilladelse til efter Omstændighederne at tage
Bolig udenfor Kjøbenhavn hos eller i Nærheden af Lektor i det grøn-
landske Sprog eller hos andre Mænd, som havde særlige Forudsætninger
for at kunne vejlede dem angaaende deres Virksomhed i Grønland.
Selv om man imidlertid ikke vilde lægge Vægt paa de Ulemper, som
et Brud med den hidtil fulgte Regel vilde kunne medføre for Seminarie-
alumnerne, forekom det ham, at Hensynet til de uprivilegerede Alumner
afgjørende maatte tale for at bibeholde den hidtil fulgte Regel. Der var
overmaade stærk Trang til Regensbolig for de uprivilegerede. I saa Hen-
seende skulde blot nævnes, at af de til 1ste September 1(J02 udnævnte
uprivilegerede Alumner kunde ikke en eneste erholde Regensbeneficiet.
Og der stod endda af tidligere udnævnte Kommunitetsalumner 5 tilbage,
som endnu ikke havde kunnet erholde det af dem ansøgte Regensstipen-
dium. Under saadanne Omstændigheder syntes det stærkt paakrævet at
give Principet i Resolutionen saa vid Anvendelse som muligt.
Han indstillede derfor til Stipendiebestyrelsen, at den, saafremt det
maatte lindes, at den hidtil fulgte Regel med Hensyn til de grønlandske
Seminariealumners Huslejegodtgjørelse ikke havde fornøden Hjemmel, søgte
denne udvirket. Resolutionen af 1885 vilde da være at ændre saaledes,
at der efter Ordene: „Af de til at nyde Regensbeneficiet privilegerede
Studerende" blev indskudt Ordene: „derunder indbefattet Alumnerne ved
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
561
det grønlandske Seminarium". Subsidiært, for det Tilfælde, at tvungen
Ombytning af Huslejegodtgjørelse med Eegensbolig for noget Tilfælde
skulde blive anerkjendt, maatte han indstille, at saadan tvungen Ombyt-
ning i alt Fald kun skulde finde Sted ved de 2 aarlige almindelige Skifter
paa Regensen. Herved vilde dog nogle af Ulemperne ved den tvungne
Ombytning bortfalde.
Efter Stipendiebestyrelsens Anmodning afgav Universitetets Kvæstor
under 10de Januar 1903 en Betænkning, hvori han gav følgende Oplys-
ninger om Bevillingens Tilblivelse. Da Stipendiebestyrelsen ved Skrivelse
til Konsistorium af 19de Juni 1883, jfr. Univ. Aarb. f. 1882—83 S. 126—
28, gav Anledning til den senere i Finansloven for 1884—85 optagne Be-
villing, blev det af Bestyrelsen begrundet, at det var paatrængende nød-
vendigt for Eegensbéneficiets Vedkommende at træffe en Foranstaltning i
de uprivilegeredes Interesse i samme Retning som den, der ved Regle-
mentet af Ilte Februar 1848 var fastsat med Hensyn til Kommunitets-
stipendiet, idet der forbeholdes de uprivilegerede et vist Minimum af
Pladser paa Regensen, medens de privilegerede, der herved maatte ude-
lukkes, erholdt et Pengebeløb i Stedet for Bolig, altsaa som Huslejegodt-
gjørelse. Det blev af Stipendiebestyrelsen tilføjet, at „en saadan Ordning
allerede nu fremkom i flere extraordinære Tilfælde, saasom naar en pri-
vilegeret Ansøger meldte sig i Tiden mellem 2 Vakancer, eller naar en
grønlandsk Missionsalumnus anmeldtes paa et lignende Tidspunkt", Til-
fælde, hvor Huslejegodtgj øreisen utvivlsomt maatte blive at inddrage, saa-
snart Hindringen for den Paagjældendes Indflytning paa Regensen faldt
bort. Idet Stipendiebestyrelsen formulerede den nye Bestemmelse, der
ønskedes føjet til de hidtil gjældende Regler, var der da ogsaa givet denne
nye Bestemmelse følgende Affattelse: „Overstiger paa en Gang Tallet af
de til at nyde Regensbeneficiet privilegerede Studerende 20, skal Tallet
af de Regenspladser, der kunne bortgives til uprivilegerede Ansøgere, ikke
derved formindskes. De privilegerede Ansøgere, som ved denne Bestem-
melse maatte udelukkes fra at erholde Regensbeneficiet, nyde, saa længe
Hindringen varer, en maanedlig Huslejegodtgjørelse af 20 Kr." At de
uprivilegerede Regensalumners Antal ikke blev mindre end 80, var altsaa
det af Stipendiebestyrelsen udtalte Formaal, medens en Benyttelse af den
Omstændighed, at en privilegeret Regensalumnus afgaar inden Udløbet af
den Tid, for hvilken Regensbeneficiet er tilstaaet ham, til at forøge An-
tallet af de uprivilegerede Regensalumner til 81 og saaledes videre, vilde
ligge udenfor det udtalte Formaal. Tværtimod blev i Stipendiebestyrelsens
Forslag den privilegerede Ansøgers Huslejegodtgjørelse indskrænket til at
oppebæres, „saa længe Hindringen varer", saaledes at der for ham med
dennes Bortfalden maatte indtræde tvungen Indflytning paa Regensen,
hvis han da overhovedet fremdeles vilde oppebære Regensbeneficiet, en
Ordning, der ikke i sig selv kunde være paafaldende, eftersom Bolig paa
Regensen maatte være den principale Form for dette Beneficium. Og
ligesom det herefter maatte blive Stipendiebestyrelsen, der bestemte, hvilke
privilegerede Ansøgere om Regensbeneficiet der vilde blive at henvise til,
saa længe Hindringen for Indflytning paa Regensen varede, at nyde Hus-
562
Universitetet 1902—1903.
lejegodtgjørelse, saaledes maatte det ogsaa blive Stipendiebestyrelsen, der,
naar en af de paa Regensen indflyttede privilegerede Ansøgere opgav sit
Beneficium, havde at udse den privilegerede Alumnus, der nu havde at
ombytte Huslejegodtgjøreise med Bolig paa Regensen, — en Ordning, der
ingenlunde vilde udelukke en billig Hensynstagen i Valget imellem disse
privilegerede Alumner med Huslejegodtgjørelse.
I den Form, hvori Stipendiebestyrelsen havde foreslaaet den nye
Bestemmelse affattet, blev denne opført i Finanslovforslaget for 1884—85
og der blev ikke, jfr. Rigsdagstidende for 1883—84 Tillæg B. Sp. 489—90,
af Folkethingets Finansudvalg fremsat Forslag til en forandret Affattelse
af Bestemmelsen, hvorimod det blev udtalt: „Udvalget skal ikke mod-
sætte sig Forslaget, men anser det for billigt, at der gives de overtallige
privilegerede Ansøgere Valget mellem Bolig in natura og den nævnte
Huslejegodtgjørelse". I sig selv vilde det ikke have været unaturligt at
opfatte disse Ord saaledes, at ingen privilegeret Ansøger skulde kunne
tvinges til at modtage Huslejegodtgjørelse i Stedet for Bolig paa Regensen,
men derved vilde da ogsaa følge, at Principet om ubetinget at have 80
uprivilegerede Studerende boende paa Regensen maatte opgives, endog
saaledes at et Ønske hos samtlige Aarets privilegerede Ansøgere om at
opnaa Bolig paa Regensen maatte kunne bevirke, at det tidligere Mis-
forhold imellem Antallet af privilegerede og uprivilegerede Alumner paa
selve Regensen, uanset den nye Bevilling, forblev uforandret. Da nu dog
Folkethingets Finansudvalg havde ladet det i Finanslovforslaget for 1884—85
fremsatte Princip om Antallet af 80 uprivilegerede Regensalumner som
det mindste staa uforandret, syntes Stipendiebestyrelsen, da den, jfr. Univ.
Aarb. f. 1885—86 S. 93—96, mente at burde udvirke et Tillæg til Regle-
ment af Ilte Februar 1848 i en kgl. Resolution, som kom til at indeholde
en Forskrift for Anvendelsen af den nye Bevilling, med Rette at være
gaaet ud fra, at der ikkun kunde tilkomme de overtallige privilegerede
Ansøgere et Valg imellem Bolig in natura og Huslejegodtgjørelse, for saa
vidt et saadant Valg kunne forenes med hint Princip. I Overens-
stemmelse med Stipendiebestyrelsens Ønske om, at den Anmærkning til
Finanslovforslaget, hvorved den nye Bevilling var givet, „redigeres for at
fyldestgjøre baade det oprindelige Øjemed og den indførte Modifikation",
eg efter det herom af Stipendiebestyrelsen fremsatte Forslag blev der da
under Ilte December 1885 — under Forudsætning af, at en tilsvarende
Forandring i Finansbevillingen for 1886—87 maatte erholde Rigsdagens
Samtykke — meddelt allerhøjest Stadfæstelse paa følgende Tillæg til
Reglement for Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet af Ilte Februar
1848: „Af de til at nyde Regensbeneficiet priviligerede Studerende kunne
hvert nyt Aar kun 5 erholde Bolig in natura og det dermed forbundne Regens-
stipendium. De privilegerede Ansøgere, der ved denne Bestemmelse maatte
udelukkes fra at erholde Regensbeneficiet, nyde en maanedlig Husleje-
godtgjørelse, der i de 8 Maaneder fra Oktober til Maj Maaned inklusive
udgjør 18 Kr. og i de 4 Maander fra Juni til September 14 Kr. Hvis
det, efter at der er givet de privilegerede Ansøgere Valget mellem Bolig
in natura og den nævnte Huslejegodtgjørelse, maatte vise sig nødvendigt,
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
5G3
bestemmes det af Bestyrelseskomiteen for Stipendievæsenet, hvilke 5 pri-
vilegerede Ansøgere Bolig in natura og det dermed forbundne Regens-
stipendium skal tildeles."
I Anmærkningerne til Finansloven for 1886—87 blev der derefter
søgt og ved Bevilling, jfr. Rigsdagstidende f. 1885—86 Tillæg B. Sp. 127—30,
opnaaet en Forandring i Henhold til den anførte Resolution af Ilte De-
cember 1885, hvorefter Bevillingen kom til at lyde saaledes: „Overstiger
paa én Gang Tallet af de til at nyde Regensbeneiiciet privilegerede Stu-
derende 20, skal Tallet af de Regenspladser, der kunne bevilges til upri-
vilegerede Ansøgere, ikke herved formindskes. De privilegerede Ansøgere,
som ved denne Bestemmelse maatte udelukkes fra at erholde Regens-
stipendiet, nyde, saa længe Hindringen varer, en maanedlig Huslejegodt-
gj øreise af indtil 20 Kr. Udgiften anslaas til 2000 Kr." Den hele For-
andring i Bevillingen, som Resolutionen af 1885 antoges at burde bevirke,
var saaledes udtrykkeligt indskrænket til at bestaa i at tilføje Ordet
„indtil" førend „20 Kr."
En nærmere Tilslutning til Udtryksmaaden i Resolutionen af 1885
blev imidlertid søgt og ved Bevilling opnaaet i Finanslovforslaget for
1887—88, jfr. Rigsdagstidende 1886—87 Tillæg A. Sp. 779—82, hvori det
er meddelt i Henseende til Kommunitetets Udgiftspost 1. a. „Afdelingen
er opført ligesom i Finanslovforslaget for 1886—87, dog at Texten er
affattet i Overenstemmelse med den i Rigsdagstidende 1885—86 Tillæg B.
Sp. 127—30 Nr. 27,3 anførte kgl. Resolution af Ilte December 1885,
særlig saaledes at der er tilføjet Ordet „indtil" førend „20 Kr." Bevil-
lingen i Finansloven for 1887—88 kom herefter til at lyde saaledes: „Af
de til at nyde Regensbeneficiet privilegerede Studerende kunne hvert nyt
Aar kun 5 erholde Bolig in natura og det dermed forbundne Regens-
beneficium. De privilegerede Ansøgere, som ved denne Bestemmelse
maatte udelukkes fra at erholde Regensbeneficiet, nyde, saa længe Hin-
dringen varer, en maanedlig Huslejegodtgjørelse af indtil 20 Kr. Udgiften
herved anslaas til 2000 Kr."
Siden 1887—88 var denne Bevilling ved Finansloven for 1901—1902
undergaaet den Forandring, at „indtil 20 Kr." var rettet til „indtil 22 Kr.",
og at Bevillingens anslaaede Totalbeløb, der allerede tidligere som util-
strækkelig var forhøjet til 5500 Kr., yderligere var blevet forhøjet til
7600 Kr.
Ved Spørgsmaalet om denne Bevillings Omfang vilde det ikke kunne
overses, at Oppebæreisen af Huslejegodtgjørelse kun var bevilget, saa længe
Hindringen varer, nemlig Hindringen for at erholde Bolig paa Regensen.
Vel fandtes disse Ord „saa længe Hindringen varer" ikke i Resolutionen
af 1885, men — hvilken Tanke der end havde været forbundet med denne
Udeladelse i Resolutionen — kunne denne Omstændighed ikke i mindste
Maade rokke Betydningen af, at disse Ord findes i Bevillingen selv.
Heller ikke var der iøvrigt nogen Grund til at antage, at der under de
foran gjengivne Forhandlinger havde været nogen Tanke om ved Ude-
ladelse af disse, oprindelig af Stipendiebestyrelsen foreslaaede Ord at søge
opnaaet en Udvidelse af Bevillingens Omfang udover, hvad Stipendie-
Universitetets Aaibog.
564
Universitetet 1902—1903.
bestyrelsen oprindelig tilsigtede. Heller ikke i de foran opførte Steder i
Universitetets Aarbøger havde Kvæstor kunnet finde nogen Antydning af,
at Overvejelsen var gaaet udover den idelig tilbagevendende Bortgivelse
af Regensbeneficiet til det særlige, kun mulige Tilfælde, at en privilegeret
Alumnus med Bolig paa Regensen fratræder inden Udløbet af den Tid,
for hvilken Regensbeneficiet er tillagt ham. Der kunde overhovedet ikke
være Grund til at antage, at der var tænkt opnaaet en større Bevilling,
end selve det opstillede Formaal for Bevillingen krævede. Men dette
Formaal havde været, at Tallet af de paa Regensen boende uprivilegerede
Regensalumner normalt i det mindste skulde være 80, hvortil svarede et
Antal af 20 paa Regensen boende privilegerede Alumner. Dersom da en
af disse privilegerede Alumner fratraadte inden Udløbet af den Tid, for
hvilken Regensbeneficiet var tillagt ham, vilde Indflytningen af en pri-
vilegeret Alumnus, som hidtil havde havt Huslejegodtgjøreise, i den ledig-
blevne Plads, og derved en Besparelse af hans Huslejegodtgj øreise, være
en med foranførte Fordeling af Regenspladser stemmende Ordning, hvor-
imod Indtrædelsen af en uprivilegeret Ansøger i den ledige Regensplads,
naar dog en privilegeret Alumnus havdes til Indtræden i denne, vilde
forøge Antallet af de paa Regensen boende uprivilegerede Alumner ud-
over det i saa Fald ved Bevillingen tilsigtede Antal af 80. Og dersom
det herimod indvendtes, at en Indflytning i dette Tilfælde af en pri-
vilegeret Alumnus, som hidtil havde havt Huslejegodtgjørelse, muligvis kun
kunde opnaas ved Tvang, maatte det erindres, at det var Regensbeneficiets
egentlige Væsen at blive oppebaaret i Form af Bolig paa Regensen og
dermed en Deltagen i Regenslivet, og at en Tvang til at flytte ind paa
Regensen ogsaa i Resolutionen af 1885 var forudsat at kunne indtræde.
Men hvorledes man nu end maatte mene om de her fremsatte Grunde til
ikke at uddrage nogen Slutning af den Omstændighed, at Resolutionen af
1885 ikke havde medtaget Ordene „saalænge Hindringen varer", var det
givet, at disse Ord vare bevarede i Bevillingen, og at derfor enhver
Udredelse af Huslejegodtgjørelse til en privilegeret Alumnus ikke
blot, saa længe Hindringen varede, men ogsaa, efter at den var
faldet bort, havde været uden Hjemmel i Bevillingen. Heri kunde intet
forandres ved de denne vedrørende Udtalelser, som vare fremkomne under
tidligere Forhandlinger, og heller ikke ved nye Synspunkter, som maatte
blive fremsatte i denne Sag, saa længe Bevillingen dog bestod uforandret.
Naar der nu spurgtes om, hvorledes den bestaaende Bevilling burde
bringes til Anvendelse i det Tilfælde, at en privilegeret Regensalumnus
med Bolig paa Regensen fratræder inden Udløbet af den Tid, for hvilken
Regensbeneficiet er tillagt ham, maatte det vistnok erkjendes, at Resolu-
tionen af 1885, som er bestemmende for den administrative Iværksættelse
af foranførte Bevilling, ikke indeholdt nogen udtrykkelig Bestemmelse
netop for dette Tilfælde, idet Resolutionen ikkun foreskriver Fremgangs-
maaden ved den sædvanlige Bortgivelse af Regensbeneficiet til privilegerede
Ansøgere. Fra denne sædvanlige Fremgangsmaade maatte derfor sluttes
til den Fremgangsmaade, der blev at følge i usædvanlige Tilfælde, der-
ander det her fremdragne. Det forekom da Kvæstor, at der her burde
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	565
ske en Henvendelse til samtlige privilegerede Regensalumner fra samme
Aar med Huslejegodtgjøreise om, hvorvidt de ønskede at indtræde i den
ledigblevne Regensplads, saaledes at Stipendiebestyrelsen bestemte, hvilken
af dem Regenspladsen skulde tildeles, dersom enten flere af dem eller
ingen af dem havde saadant Ønske, og at derfor den ledigblevne Regens-
plads ubetinget blev besat ^med en privilegeret Regensalumnus for samme
Aar med Huslejegodtgjørelse, hvis en saadan overhovedet var til. Af
Regensprovstens Andragende fremgik det imidlertid, at en saadan Frem-
gangsmaade ikke var anvendt, idet det Principale herefter syntes at være,
at den ledige Regensplads besattes med en uprivilegeret, dog at det stod
aabent for en privilegeret Alumnus fra samme Aar — der altsaa hidtil
havde liavt Huslejegodtgjørelse — at indtræde i den ledigblevne Plads
strax eller senere ved given Lejlighed. At det var den privilegerede
Alumnus, der maatte tage Initiativet for at komme ind paa Regensen,
var i hvert Fald foreneligt med disse Ord, og, naar det, han opnaaede
ved at rejse Spørgsmaalet om sin Indflytning paa Regensen, var, at en
saadan Indflytning stod ham aaben strax eller senere ved given Lejlighed,
kunde Kvæstor ikke forstaa dette anderledes end, at hans Ret ikke var
at komme ind nu, da Lejligheden var der, men kun den, at lian kunde
komme ind senere ved given Lejlighed, — saafremt da en anden Lejlig-
hed nogensinde senere maatte komme.
Idet Regensprovsten i sit Andragende var kommet ind paa at frem-
føre Grunde for at opretholde denne Fremgangsmaade, var der af ham
henvist til Omstændigheder, der ikke tidligere vare oplyste, men som vist-
nok nøje maatte overvejes ved Ordningen af denne Sag. Om Kvæstor
end maatte fastholde foranførte Bemærkninger om, at Bevillingens Ord,
.,saa længe Hindringen varer" kunde nødvendiggjøre en tvungen Indflyt-
ning paa Regensen af en privilegeret Alumnus med Huslejegodtgjørelse,
— en Tvang, som i sig selv ikke kunde være stødende, eftersom det jo
dog hørte til Regensbeneiiciets egentlige Væsen, at det giver Bolig paa
selve Regensen — maatte Kvæstor erkjende, at en saadan Tvang i dette
bestemte Tilfælde efter det af Regensprovsten oplyste vilde kunne stille
sig enten som upraktisk eller overfor den privilegerede Alumnus, der hid-
til havde oppebaaret Huslejegodtgjørelse, som ubillig. Naar saaledes det
Tidspunkt, da det kunde paalægges en anden Alumnus at flytte ind paa
Regensen, faldt efter Midten af en Maaned, vilde denne Alumnus ikke
faa Tid til at opsige sin Lejlighed udenfor Regensen. Dersom man da,
hvad der i Henhold til den nugjældende Bevilling vistnok vilde være
rigtigt, imødekom ham ved at indrømme, at Hindringen for hans Indflyt-
ning paa Regensen varede en Maaned endnu, og fremdeles for denne
Maaned gav ham Huslejegodtgjørelse, vilde Regenslejligheden komme til
at henstaa ledig i samme Maaned, saaledes at det sparede Regensstipen-
dium for Maaneden, 10 Kr., delvis vilde opveje Udgiften til Maanedens
Huslejegodtgjørelse. Det maatte dog vistnok alligevel erkjendes, at det
at have en ledig Lejlighed paa Regensen, om ogsaa kun for en Maaned,
vilde være upraktisk under den nuværende Trang til Regensbeneficiets
fulde Anvendelse, og heri turde. der være en tilstrækkelig Grund til at
69*
566
Universitetet 1902—1903.
ønske en forandret Ordning paa dette Punkt, endog ganske bortset fra
det af Regensprovsten anførte Tab for Regenskarlene, som en Regens-
boligs Ledighed i en Maaned vilde medføre. Dersom fremdeles den pri-
vilegerede Alumnus med Huslejegodtgjørelse, der, som det foran var for-
udsat, indkaldtes til at tage Bolig paa Regensen, havde en møbleret Lej-
lighed og kun havde en mindre Del af sin Stipendietid tilbage, vilde han
blive nødsaget til at anskaffe Inventarium til den ham for en kortere Tid
tillagte Regenslejlighed, medens en saadan Anskaffelse egentlig kun pas-
sede sammen med, at han allerede i Begyndelsen af sin Stipendietid fik
Bolig paa Regensen. I det hele forekom det Kvæstor, at der til disse af
Regensprovsten fremdragne særlige Tilfælde kunde føjes den almindelige
Betragtning, at naar en privilegeret Alumnus, med eller mod sin Yillie,
var kommen ind paa at oppebære Huslejegodtgjørelse og derigjennem
havde opnaaet det nu til Dags eftertragtede Eneværelse, kunde der i den
Forandring, som han blev tvungen ind paa ved at flytte ind paa Regen-
sen, være netop for den flittige Privilegerede en Haardhed, som man
maatte ønske sig befriet for at udvise.
Med Hensyn til Regensprovstens Bemærkninger om, hvorledes de
forommeldte Forhold burde søges ordnede, bemærkede Kvæstor, at den
Uoverensstemmelse, der var mellem Regensprovstens og den i hans Er-
klæring fremsatte Opfattelse af Berettigelsen til den hidtil anvendte Frem-
gangsmaade, havde sin naturlige Forklaring i den Maade, hvorpaa Under-
søgelsen var anlagt. Det var maaske nærliggende, at Regensprovsten gik
ud fra Resolutionen af 1885 som den Bestemmelse, der i Administra-
tionen skulde følges, men det forekom Kvæstor, at der herved var frem-
kommet en Miskjendelse af den afgjørende Betydning for Spørgsmaalet
om en Bevillings Omfang, som Affattelsen af selve Bevillingen maatte
liave. Særlig turde han i Henseende til den i Regensprovstens Andragende
fremtrædende Opfattelse af Folkethingets Finansudvalgs Udtalelse i Rigs-
dagstidende 1883—84 Tillæg B. Sp. 489—90 som sigtende til det frem-
dragne særlige Tilfælde haabe at have godtgjort ved foranstaaende histo-
riske Gjengivelse af Forholdets Udvikling, at Finansudvalget ikke kunde
antages at have ført sin Overvejelse udover den Rigsdagen forebragte sæd-
vanlige Bortgivelse af Regensbeneficiet, ligesaa lidt som Stipendiebesty-
relsen selv i de paagjældende Forhandlinger forud for Resolutionen af
1885 var gaaet udover hin sædvanlige Stipendiebortgivelse.
Da det ikke var Bevillingen, hvori Ordene ,,saa længe Hindringen
varer" endnu, som bestandig tidligere, ere optagne, men det var Resolu-
tionen af 1885, paa hvilken Regensprovsten væsentligt havde rettet Blikket,
var hermed fulgt, at den Bestemmelse, hvorved han havde tænkt sig den
hidtilværende Usikkerhed i Fremgangsmaaden afhjulpet, af ham var tænkt
som en Tilføjelse til den kgl. Resolution. Af de foranførte Bemærkninger
vilde det tilstrækkelig fremgaa, at Kvæstor kun igjennem en Forandring
i selve Bevillingen kunde tænke sig opnaaet en Udvidelse af dennes nu-
værende Omfang. Allerede heraf vilde da kunne følge en Redaktions-
forandring i den nye Bestemmelse, der af Regensprovsten var formuleret
saaledes: „Bliver den en privilegeret Alumnus tillagte Regensbolig ledig
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
567
i Utide, tillægges den vakante Plads en anden privilegeret Alunmus fra
samme Aar, for saa vidt en saadan strax, eller senere ved given Lejlig-
hed. maatte ønske Regensholig i Stedet for Huslejegodtgørelse".
I formel Hensende havde Kvæstor at indvende mod denne Affattelse,
at Ordene „i Utide" — bortset fra, at de kunde forstaas, som 0111 der var
foregaaet noget dadelværdigt, hvilket ikke behøvede at være Tilfældet —
i sig selv kunde tænkes at være rettede alene paa en Regensboligs Ledig-
bliven imellem de to sædvanlige Bortgivelser af Regénsbeneficiet, og ikke
paa en Ledigbliven paa disse Skiftetider selv, medens de anførte Udtryk
vare at forstaa 0111 en Ledigbliven i det hele inden Udløbet af den Tid,
for hvilken Regensbeneficiet var tillagt den Paagjældende. Dernæst maatte
Kvæstor mene, at „den vakante Plads" for at kunne tillægges en privile-
geret Alumnus fra samme Aar med Huslejegodtgjørelse maatte tillægges
ham strax og, naar den først var besat med en anden, ikke kunde til-
lægges ham senere, hvorimod han for senere ved given Lejlighed at komme
ind paa Regensen maatte afvente, om der overhovedet blev en ny Plads
ledig. Heller ikke i Realiteten syntes den saaledes formulerede Bestem-
melse at være udførlig nok overfor de rejste Spørgsmaal, i hvilken Hen-
seende der skulde gjøres opmærksom paa, at Vanskeligheden med den
privilegerede Alumnus med Huslejegodtgjørelse, der ikke tik Tid til at op-
sige sin Lejlighed, fremdeles vilde henstaa uløst. Og dog forekom det
Kvæstor, at der kunde være en Anledning til overfor Rigsdagen at ud-
præge Bestemmelsen som en videre Udførelse af det Billighedshensyn mod
de privilegerede Alumner, der i sin Tid blev gjort gjældende for Rigs-
dagen, saaledes altsaa, at de, hvis de ønskede at beholde Huslejegodt-
gjørelsen, kunde faa dette Ønske opfyldt, men at de ogsaa, hvis de ønskede
ved given Lejlighed at ombytte Huslejegodtgjørelse med Regensholig, kunde
være paa det rene med. hvordan og hvornaar de havde at fremsætte dette
Ønske. At den foreslaaede Bestemmelse blev et fyldigt Udtryk for en
Hensynstagen til Rigsdagen paa det Punkt, i hvilket denne selv havde
taget Initiativet, vilde sikkert være heldigt her, hvor Talen var om en
ikke ringe Bevilling, idet den var anslaaet til 7600 Kr., men i 1901—1902
gik op til 9424 Kr.
Til Opnaaelse af en ny Bestemmelse i forommeldte Henseende hen-
stillede Kvæstor til Overvejelse, at der til Ministeriet skete en Henven-
delse om i den nuværende Bevilling at foreslaa Rigsdagen at indsætte
efter Ordene „saa længe Hindringen varer" følgende Ord: „— og kunne,
efter at Hindringen er bortfalden, efter eget Valg beholde —", saaledes
at Bevillingen i sin Helhed kom til at lyde saaledes: „Af de til at nyde
Regensbeneficiet privilegerede Studerende kunne hvert nyt Aar kun 5 er-
holde Bolig in natura og det dermed forbundne Regensstipendium. De
privilegerede Ansøgere, som ved denne Bestemmelse maatte udelukkes fra
at erholde Regensbeneficiet, nyde, saa længe Hindringen varer, •— og
kunne, efter at Hindringen er bortfaldet, efter eget Valg beholde — en
maanedlig Huslejegodtgjørelse af indtil 22 Kr. Udgiften herved anslaas
til 7600 Kr."
1 Forbindelse med Fremsættelse af dette Forslag for Rigsdagen vilde
568
Universitetet 1902 —1903.
det være at meddele denne, at det var Hensigten at søge den administra-
tive Gjennem førelse af den nye Bestemmelse fastsat i Tilslutning til kgl.
Resolution af Ilte December 1885 ved en ny kgl. Resolution, lydende
saaledes: „Dersom en til at nyde Regensbeneficiet privilegeret Studerende,
der har faaet Bolig in natura, fratræder inden Udløbet af den Tid, for
hvilken Regensbeneficiet er tillagt ham, er den saaledes ledigblevne Bolig
paa Regensen og det dermed forbundne Regensstipendium at tildele en
privilegeret Studerende fra samme Aar, der i Henhold til kgl. Resolution
af Ilte December 1885 har faaet Huslejegodtgjørelse, saafremt der fra
ham foreligger en Erklæring om, at han ønsker at ombytte denne med
Bolig in natura — nærmere saaledes, at der ved Siden af Regensbeneficiet
i Form af Bolig in natura med Regensstipendium efter Omstændighederne
kan tillægges ham Huslejegodtgjørelse for en Maaned endnu i det Tilfælde,
at han ikke faar Tid til sædvanlig Opsigelse af sin Lejlighed. Foreligger
der saadanne Erklæringer fra flere, bestemmes det af Bestyrelseskomiteen
for Stipendievæsenet, hvilken af dem Bolig paa Regensen og det dermed
forbundne Regensstipendium skal tildeles. Saafremt derimod ingen saa-
dan Erklæring foreligger, kan Boligen paa Regensen med Regensstipen-
dium tildeles en uprivilegeret Ansøger."
Tanken med den her foreslaaede Ordning var at fjerne al Omstæn-
delighed i at udfinde de privilegerede Alumner med Huslejegodtgjørelse,
der ved den givne Lejlighed maatte ønske i Stedet derfor at faa Bolig
paa Regensen, en Omstændighed, der bl. a. kunde faa den Betydning, at
det blev for sent for dem at opsige deres Lejligheder med sædvanlig
Varsel, og at derfor en Maaneds Huslejegodtgjørelse blev at tilvejebringe
— men dog sikre dem en Opfyldelse saavidt som muligt af deres Ønske,
saafremt de strax ved Tiltrædelsen af Huslejegodtgjørelsen eller senere
havde afgivet en Erklæring om at have dette Ønske. Den mulige Fordel
for de uprivilegerede Ansøgere ved den foreslaaede Ordning syntes ikke
blot at burde underforstaas, men burde have sit Udtryk i selve Bestem-
melsen.
I Forbindelse med det foran behandlede Spørgsmaal havde Regens-
provsten udbedt sig en Afgjørelse for et andet Spørgsmaal angaaende Be-
villingens Omfang, nemlig om. hvorvidt den i Bevillingen anvendte Be-
tegnelse „de til at nyde Regensbeneficiet privilegerede Studerende" om-
fattede dem, der i Henhold til kgl. Reskript af 8de Marts 1737 som
grønlandske Seminarister skulle antages til Kost og Kammer paa Regen-
sen. Allerede naar denne Bestemmelse sammenholdtes med den af Hans
Egede forud indgivne Memorial (se Reskript af 8de Februar 1737), vilde
det fremgaa, at det netop var en Nedsættelse af de ordinære Regens-
pladsers Antal i Missionens Interesse, hvorpaa det kongelige Tilsagn gik
ud. At disse grønlandske Missions-Alumner hørte ind under „de til at
nyde Regensbeneficiet privilegerede Studerende", skulde saaledes synes at
være uomtvisteligt, og hermed stemmede ogsaa den hidtil fulgte Frem-
gangsmaade. Allerede da Stipendiebestyrelsen ved Skrivelse til Konsisto-
rium af 19de Juni 1883, jfr. Univ. Aarb. f. 1882—83 S. 126—28, gav An-
ledning til den i Finansloven for 1884—85 optagne Bevilling af Husleje-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
569
godtgjørelser, blev det. som foran anført, af Stipendiebestyrelsen oplyst,
at „en saadan Ordning allerede nu forelaa i flere extraordinære Tilfælde,
saasom naar en privilegeret Ansøger meldte sig i Tiden mellem 2 Va-
kancer, eller naar en grønlandsk Missionsalumnus anmeldtes paa et lig-
nende Tidspunkt." At en saadan Ordning ogsaa for de grønlandske Mis-
sionsalumners Vedkommende var Ministeriet bekjendt og blev billiget af
dette, vilde fremgaa af Ministeriets Resolution af 22de Februar 1883, jfr.
Univ. Aarb. f. 1882—83 S. 126. Senere syntes efter Regensprovstens Op-
lysninger den Fremgangsmaade at give de grønlandske Missionsalumner
Del i Huslejegodtgjørelserne stadig at være fortsat, og der var nu eller
havde dog i alt Fald for nylig været 3 grønlandske Alumner med Hus-
lejegodtgjørelse. Det af Regensprovsten fremsatte Spørgsmaal havde imid-
lertid sin Anledning i den Udtalelse fra Stipendiebestyrelsen, med hvilken
Regensprovsten ikke tidligere har været kjendt.
I det i Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 117—li) ommeldte Tilfælde —
hvori en grønlandsk Alumnus, der med egen Villie havde opgivet sit
Regensbeneficium, ansøgte om Erstatning i Form af Huslejegodtgjørelse
for den Regensbolig, han havde fraflyttet, med dertil hørende Regens-
stipendium — var det vistnok i Realiteten velbegrundet, at en saadan
Erstatning blev fraraadet. Da nemlig den i 1884—85 udtraadte Be-
villing under visse Omstændigheder af Huslejegodtgjørelser for de til at
nyde Regensbeneficiet privilegerede Studerende ifølge dens foranførte
Text i Finansloven var bestemt for de privilegerede Ansøgere, for saa
vidt de ved deres Antal udover 20 vare bleve udelukkede fra at erholde
Regensbeneficiet, kunde Bevillingen ikke finde Anvendelse paa den da-
værende Ansøger, der netop ikke var blevet udelukket fra Regensbeneficiet,
men efter eget Skjøn over, hvad der var ham tjenligst, havde fraflyttet
sin Bolig paa Regensen. Ifølge den ovenfor anførte Univ. Aarb. var
imidlertid Stipendiebestyrelsens Udtalelse videregaaende, idet den inde-
holdt følgende: „Den Adgang, som ved Finansloven for 1884—85, jfr.
Anmærkningerne til Kommunitetets Budget i Forbindelse med Udvalgs-
betænkningen (Rigsdagstidende 1883—84 Tillæg B. Sp. 490) var blevet
tillagt de i Henhold til Reglement af Ilte Februar 1848 § 4, jfr. § 9,
privilegerede Ansøgere om Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet til
under visse Forudsætninger at vælge Huslejegodtgjørelse i Stedet for det
sidstnævnte Beneficium, vedkom ikke de grønlandske Alumner, og kunde
allerede af den Grund ikke finde Anvendelse her, ganske bortset fra, at
hin Adgang ikke kunde benyttes af dem, der havde givet Afkald paa
Regensbeneficiet."
Naar Regensprovsten i denne Henseende i sit Andragende havde
anført, at Forhandlingerne forud for den kgl. Resolution af Ilte December
1885 — der ligesom Bevillingen betegnede „de til at nyde Regensbeneficiet
privilegerede Studerende" som dem, for hvilke Bevillingen var givet —
syntes at vise, at man ved „privilegerede Studerende" i Resolutionen kun
havde tænkt paa de ifølge Reglement af Ilte Februar 1848 § 4 privi-
legerede, kunde Kvæstor ikke tiltræde denne Opfattelse. Disse Forhand-
linger havde, se Univ. Aarb. f. 1882 —83 S. 127, netop medtaget de grøn-
570
Universitetet 1902—19 0 3.
landske Alumner som allerede hidtil i et bestemt Tilfælde nydende Hus-
lej egodtgj øreise, og det uden nogen Antydning af, at den tilsigtede
Fastsættelse af bestemte Regler for Huslejegodtgj øreisen ikke ogsaa skulde
medtage disse Alumner, men tværtimod berøve dem et Gode, hvori de
hidtil havde havt Del. Og, selv om det maatte have forholdt sig saaledes,
at hine Forhandlinger ikke indeholdt noget om de grønlandske Alumner,
vilde dette ikke have havt noget at betyde overfor den Betragtning, at
selve det Formaal i de uprivilegerede Ansøgeres Interesse, som tilsigtedes
opnaaet ved Bevillingen i Finansloven for 1884—85, væsentlig vilde have
lidt under den Omstændighed, at de grønlandske Alumner ikke vare
blevne medtagne under Anvendelsen af denne Bevilling. At de grøn-
landske Alumner endnu bestandig havde Privilegium paa selve Regens-
beneficiet, vel ikke i Henhold til Reglement af Ilte Februar 1848 § 4,
jfr. § 9, dog at sammenholde med Reglementets § 15 — men derimod
ifølge kgl. Reskript af 8de Marts 1737, det havde nemlig aldrig været
underkastet nogen Tvivl. Hvis man da ikke ligefrem heraf vilde slutte,
at de bleve at medtage under „de til at nyde Regensbeneficiet privilegerede
Studerende", til hvilke Huslejegodtgj øreise under visse Forudsætninger
kunde gives, maatte man respektere de grønlandske Missionsalumners Pri-
vilegium til selve Regensboligen, og der vilde ikke i Huslejegodtgj øreisen
være et Middel til at holde dem borte til Fordel for uprivilegerede An-
søgere. Heraf vilde under de nu tilstedeværende Forhold, da der, som
foran bemærket, uddeltes Huslejegodtgj øreise til 3 grønlandske Alumner
følge, at disse vilde have været at anbringe paa selve Regensen. Dermed
vilde da atter være fulgt en tilsvarende Forøgelse af Tallet paa uprivi-
legerede Kommunitetsalumner, der ønskede at komme ind paa Regensen,
men ikke havde kunnet opnaa dette, og om hvilke Regensprovsten havde
oplyst, at af de til 1ste September 1902 udnævnte uprivilegerede Alumner,
ikke en eneste kunde erholde Regensbeneticiet, medens der endda af tid-
ligere udnævnte Kommunitetsalumner var 5 tilbage uden Regensbeneficium.
Overfor den af Stipendiebestyrelsen i Efteraaret 1884 fremsatte Op-
fattelse af det her omhandlede Spørgsmaal havde Regensprovsten, der
indstændig tilraadede en Bevarelse af den hidtil fulgte Fremgangsmaade,
foreslaaet Resolutionen af 1885 ændret saaledes, at der efter Ordene „Af
de til at nyde Regensbeneticiet privilegerede Studerende" blev indskudt
Ordene „derunder indbefattet ogsaa Alumnerne ved det grønlandske
Seminarium". Dette Forslag kunde Kvæstor tiltræde, dog kun som en
Redaktionsændring, der sigtede til at hæve enhver Tvivl, og for at dette
Øjemed tilfulde kunde blive naaet, foreslaaet optaget i selve Bevillingen.
Dersom nemlig dennes Omfang virkelig maatte være at opfatte saaledes,
at de grønlandske Alumner ikke hørte ind under dette, vilde dette Om-
fang ikke kunne udvides ved en kgl. Resolution.
Kvæstor henstillede, at der til 3die Behandling i Folkethinge t af
Finanslovforslaget for 1903—1904 blev stillet et Ændringsforslag om i
Anmærkningerne til den under Kommunitetets Udgiftspost 1. a., Regens-
stipendiet opførte anslaaede Bevilling til Huslejegodtgjørelser at indsætte
efter Begyndelsesordene „af de til at nyde Regensstipendiet privilegerede
Det akademiske Legat- og Stipendievæseri.
571
Studerende" følgende Ord: „derunder indbefattet Alumnerne ved det grøn-
landske Seminarium", samt efter Ordene „saa længe Hindringen varer"
følgende Ord: „— og kunne, efter at Hindringen er bortfalden, efter eget
Valg beholde —". Tillige henstillede Kvæstor, at der i Forbindelse med
Fremsættelsen af dette Forslag for Rigsdagen søgtes udvirket en Med-
delelse til denne om, at det var Hensigten at søge den administrative
Gjennemførelse af den nye Bestemmelse fastsat i Tilslutning til den Rigs-
dagen, jfr. Rigsdagstidende 1885—86 Tillæg B. Sp. 127—30, meddelte kgl.
Resolution af ilte December 1885 ved en ny kgl. Resolution, der foruden
en Tilkjendegivelse af den nye Bestemmelses Affattelse havde følgende
Indhold: „Dersom en til at nyde Regensbeneficiet privilegeret Studerende,
der har faaet Bolig in natura, fratræder inden Udløbet af den Tid, for
hvilken Regensbeneficiet er tillagt ham, er den saaledes ledigblevne Bolig
paa Regensen og det dermed forbundne Regensstipendium at tildele en
privilegeret Studerende fra samme Aar, der i Henhold til kgl. Resolution
af Ilte December 1885 har faaet Huslejegodtgjørelse, saafremt der fra
ham foreligger en Erklæring om, at han ønsker at ombytte denne med
Bolig in natura, — nærmere saaledes, at der ved Siden af Regensbene-
ficiet i Form af Bolig in natura med Regensstipendium efter Omstændig-
hederne kan tillægges ham Huslejegodtgjørelse for en Maaned endnu i det
Tilfælde, at han ikke faar Tid til sædvanlig Opsigelse af sin Lejlighed.
Foreligger der saadanne Erklæringer fra flere, bestemmes det af Besty-
relseskomiteen for Stipendievæsenet, hvilken af dem Bolig paa Regensen
og det dermed forbundne Regensstipendium skal tildeles. Saafremt der-
imod ingen saadan Erklæring foreligger, kan Boligen paa Regensen med
Regensstipendium tildeles en uprivilegeret Ansøger."
Efter at Sagen med Stipendiebestyrelsens Skrivelse af 16de Januar
1903 under 23de s. M. af Konsistorium var indsendt til Ministeriet, med-
delte Ministeriet under 10de F'ebruar s. A. Konsistorium, „at man billiger
den af Regensprovsten hidtil fulgte Fremgangsmaade, hvorefter i Henhold
til kgl. Resolution af Ilte December 1885 de privilegerede Ansøgere til
Regensbeneficiet, som ikke kunne erholde Regensbolig og derfor i Stedet
for oppebære Huslejegodtgjørelse, vedblive hermed, selv om senere Hin-
dringen for at de kunne erholde Bolig paa Regensen bortfalder, med-
mindre de Paagjældende selv ønske at ombytte Huslejegodtgj øreisen med
Regensbolig, samt at man med Regensprovsten er enig i, at Alumnerne
ved det grønlandske Seminarium ere indbefattede under Udtrykket i den
ovennævnte kgl. Resolution af Ilte December 1885: „de til at nyde Re-
gensbeneficiet privilegerede Studerende".
I Finanslovforslaget for 1904—1905, jfr. Rigsdagstidende 1903—1904
Tillæg A. Sp. 1069 — 72, blev Anmærkningen til Kommunitetets Udgifts-
post 1. a., Regensstipendiet, affattet saaledes: „Af de til at nyde Regens-
beneficiet privilegerede Studerende, derunder indbefattet Alumnerne ved
det grønlandske Seminarium, kunne hvert Aar kun 5 erholde Bolig in
natura og det dermed forbundne Regensstipendium. De privilegerede An-
søgere, som ved denne Bestemmelse maatte udelukkes fra at erholde Re-
gensbeneficiet, nyde, saa længe Hindringen varer — og kunne, efter at
Universitetets Aarbog.	17 q
572
"Universitetet 1902—1903.
Hindringen er bortfalden, efter eget Valg beholde — en maanedlig Hus-
lej egodtgj øreise af indtil 22 Kr. Udgiften lierved anslaas til 7600 Kr."
Der blev i denne Anledning bemærket følgende: „I Bevillingens Text,
saaledes som den lier er forandret, er dels udtrykt,. at Alumnerne veddet
grønlandske Seminarium ere indbefattede under de til at nyde Regens-
beneficiet privilegerede Studerende, dels er der givet et fyldigt Udtryk for
det ^ alg mellem Bolig in natura og Huslej egodtgj øreise, der i Tilslutning
til Eigsdagstidende for 1883—84 Tillæg B. Sp. 489—90 er givet de over-
tallige privilegerede Ansøgere."
b. Forskjéllige Afgjørelser.
Ifølge Reglement for Regensbeneficiet og Kommunitetsstipendiet af
Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 3 ere ,,tvende af de Studerende, som liid-
komme til Universitetet fra Frederiksborg lærde Skole, under Forudsæt-
ning af, at de ved Examen artium eller Afgangsexamen have opnaaet
Laudabilis eller første Karakter, berettigede til strax at nyde Kommunitet
og Regens*'. Under 20de September 1902 fandt Stipendiebestyrelsen sig
foranlediget til af følgende Grunde at andrage hos Ministeriet om Til-
ladelse til at afvige fra denne Bestemmelse. Medens der i Almindelig-
hed havde været et stort Antal kvalificerede Ansøgere, der konkurrerede
om disse to privilegerede Pladser, og Valget mellem de to, der skulde
foretrækkes, ofte kunde være meget vanskeligt, stillede Forholdet sig ved
den da forestaaende Bortgivelse af Kommunitetsstipendiet saaledes, at der
i Sommeren 1902 kun var en af de fra Frederiksborg Skole dimitterede
4 Studenter med første Karakter, der søgte om Stipendiet — de andre 3
Studenter ønskede paa Grund af særlig gunstige Formueforhold ikke Sti-
pendiet —, og Privilegiet med Hensyn til den ene Plads vilde saaledes
ixke kunne komme nogen kvalificeret Ansøger til gode. Helt anderledes
stillede Sagen sig i 1899, da der var 7 Studenter med første Karakter fra
den nævnte Skole, og mange i høj Grad kvalificerede Ansøgere om de
privilegerede Pladser maatte forbigaas. Af disse sidste Ansøgere fik en
med Ministeriets Tilladelse af 19de September 1901 tildelt en af de pri-
vilegerede Pladser for 1901, da kun en privilegeret Ansøger meldte sig,
medens nu atter to af Studenterne fra 1899 søgte om Kommunitetet. Det
vilde være meget ønskeligt, om en af disse Ansøgere kunde hjælpes med
den privilegerede Plads, der ikke kunde besættes med nogen Student fra
1902. En saadan Afgjørelse laa vel udenfor Ordene i Reglementets Be-
stemmelse, men var tidligere bleven bevilget af Ministeriet ved Skrivelser
af 24de September 1887, 14de September 1898 og 21de September 1901,
jfr. Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 368—69, f. 1898—99 S. 102—3 og f. 1901
—1902 S. 98, i hvilke Tilfælde Stipendiebestyrelsen havde henledet Op-
mærksomheden paa, at man ved at udvide Bestemmelsen i Reglementet
til at give Ansøgere, dengang henholdsvis fra 1886, 1897 og 1899, Ret
til at konkurrere ikke traadte nogen Berettigedes Krav i Vejen, og Und-
ladelsen af at besætte den ledige Plads kun vilde bevirke, at Kommuni-
tetet besparede Pengene. Stipendiebestyrelsen tilføjede, at der af Stu-
Pet akademiske Legat- og Stipendievæsen.
573
denter fra 1900 fra Frederiksborg Skole kun var to Ansøgere, der begge
fik Stipendiet.
I Henhold til Stipendiebestyrelsens Indstilling meddelte Ministeriet
under 25de September 1902 Stipendiebestyrelsen Bemyndigelse til for et
Tidsrum af 3 Aar at tillægge en af de Studenter, der i 1899 vare dimit-
terede fra Frederiksborg lærde Skole med første Karakter, den ene af de
for Studenter fra denne Skole i 1902 forbeholdte privilegerede Portioner
af Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet, hvortil der ikke fandtes
nogen kvalificeret Ansøger fra det sidste Aar.
—	Ved Skrivelse af 20de November 1902 meddelte Stipendiebestyrelsen
7 Studd. jur. Tilladelse til at indsende Attest for kun 5 ugentlige Fore-
læsningstimer i Efteraarshalvaaret s. A.; ved Skrivelse af 28de April 1903
nogle Studd. jur., der havde taget Fællesprøven, Fritagelse for at indsende
Attest for Forelæsninger i Foraarslialvaaret s. A.; ved Skrivelse af Ilte
Maj s. A. en Stud. jur. Tilladelse til kun at indsende Attest for Deltagelse
i Skriveøvelser i Foraarslialvaaret s. A.; ved Skrivelse af 6te Juni s. A.,
en Stud. mag., der havde været syg i Foraarslialvaaret s. A., Fritagelse
for at indsende Attest for Forelæsninger.
—	Ved Skrivelse af 19de Juni 1903 meddelte Stipendiebestyrelsen
Stud. theol. N. N. Fritagelse for at indsende Attest for Forelæsninger i
Foraarslialvaaret s. A., idet der dog blev tildelt ham en Irettesættelse,
fordi han ikke i rette Tid havde ansøgt om Fritagelse.
—	I Anledning af et af Stud. med. N. N. udvist Forhold anmodede
Stipendiebestyrelsen under 22de November 1902 Regensprovsten om at til-
dele ham en alvorlig Irettesættelse; Kommunitetsstipendiet for November
s. A. blev derhos inddraget for Studenten.
—	Da Stud. jur. N. N. i Juni 1903 kun havde opnaaet Karakteren
.,maanedlig" ved den filosofiske Prøve, anmodede Stipendiebestyrelsen
under 26de s. M. Regensprovsten om at tilkjendegive Studenten, at han
vilde miste Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet, hvis lian ikke i
Januar 1904 bestod Prøven med mindst Karakteren „godt".
—	Efter Stipendiebestyrelsens Indstilling anmodede Konsistorium
under Ilte December 1902 Regensprovsten om at foranstalte tilkjende-
givet Stud. theol. N. N., der agtede at indgaa Ægteskab i November s. A.,
at han ved at indgaa Ægtéskab vilde miste Kommunitetsstipendiet fra
1ste December s. A. at regne.
—	Ved Skrivelser af 4de og 6te April 1903 meddelte Stipendie-
bestyrelsen to Kommunitetssalumner, af hvilke den ene havde studeret
Æsthetik og den anden Polyteknik, Tilladelse til at beholde deres Stipen-
dier, uagtet de nu agtede at studere henholdsvis Medicin og Sprog
(Konferens).
—	I Anledning af Andragender fra Kommunitetsalumner om Til-
ladelse til paa Grund af Sygdom midlertidig at opgive Kommunitets-
stipendiet med Udsigt til paany at erholde det for den resterende Stipendietid,
naar de gjenoptoge Studierne her i Staden, meddelte Stipendiebestyrelsen:
Stud. mag. N. N. og Stud. jur. N. N. Tilladelse til at opgive Stipendiet
henholdsvis i et Aar og J/2 Aar fra 1ste September 1902 for at tage
70*
574
Universitetet 1902—1903.
Ophold henholdsvis paa Island og paa Landet, Skrivelser af 4de September
s. A.; Stud. jur. N. N. i et Aar fra 1ste Marts 1003 for at tage Ophold
paa Landet, Skrivelse af 4de Februar s. A., samt Stud. jur. N. N. og
Stud. jur. N. N. i et Aar fra 1ste September s. A. for at opholde sig i
deres Hjem paa Island, Skrivelser af 1ste September s. A.
—	Ved Skrivelse af 16de Januar 1903 medddelte Stipendiebestyrelsen
Stud. med. N. N. Tilladelse til at opholde sig i Lund i ca. 1 Maaned for
at deltage i Dissektionsøvelser.
—	Under 2den Februar s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen Stud. theol.
N. N. Tilladelse til at opholde sig i Hjemmet i Februar s. A. paa Grund
af Sygdom.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte under 7de April s. A. Stud. jur. N. N.
Tilladelse til i 5 Uger fra første Halvdel af April at foretage en Sørejse
i 5 Uger og Stud. mag. N. N. Tilladelse til at opholde i en Maaned fra
Midten af April s. A. i Hamborg for at assistere ved Oversættelsen af
forskjellige Dokumenter.
—	Under 28de April s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen Stud. mag.
N. N. Tilladelse til at deltage som Zoolog om Bord paa Dampminebaaden
„Beskytteren" paa dens Opmaalingstogt til Færøerne og Island i Som-
meren 1903.
—	Ved Skrivelse af 7de April s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen
Stud. jur. N. N. Tilladelse til paa Grund af Dødsfald at rejse til sit Hjem
paa Færøerne.
—	Under 19de Juni s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen en Kommu-
nitetsalumnus Tilladelse til at oppebære Kommunitetsstipendiet, medens
han i Sommeren s. A. aftjente sin Værnepligt som Underlæge i Hæren.
—	Under 7de September s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen en Kom-
munitetsalumnus Tilladelse til at være borte fra Byen i September s. A.
i Anledning af, at han som polyteknisk Studerende i denne Maaned skulde
foretage Opmaalingsarbejder.
6. Instrux for Nattevagten paa Regensen.
Efter at Nattevagt paa Regensen Niels Henriksen paa Grund af
Alder og Svagelighed var fratraadt den 28de Februar 1903, blev Henrik
Frederiksen fra 1ste Marts s. A. ansat som Nattevagt. Efter Regens-
provstens Indstilling approberede Stipendiebestyrelsen følgende Instrux for
Nattevagten:
1.	Nattevagten har at indfinde sig paa Regensen hver Aften før
Kl. 11 og maa ikke forlade den før Kl. 5^2 om Morgenen, naar Portneren
er staaet op.
2.	I den angivne Tid fra Kl. 11 til Kl. 5x/2 skal Regensens Port
være lukket, men Nattevagten, der har sin Plads i Porten eller i det
Værelse i Portnerens Lejlighed, der er ham anvist, lukker op, naar der
bliver ringet. Han maa ikke indlade andre end Regensens Beboere.
Naar disse ikke ere kjendte af liam, maa de legitimere sig for ham ved
ved at forevise Nøglen til deres Værelse, eller, hvis de ikke have denne
ved Haanden, skrive deres Navn i den i dette Øjemed henlagte Bog.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
575
3.	Nattevagten har at paase, at der er I«o og Orden paa Gaarden,
og at Gassen ikke brænder paa Gangene. Tre Gange hver Nat, Kl. 1,
Kl. 3 og Kl. 51/2, skal han gaa omkring paa alle Gangene for at forvisse
sig derom og trække Kontroluhret op med de paa Gangene hængende
Nøgler.
4.	Nattevagten slukker Gaslygten ved Kirkegangen Klokken 12 og
den ved Lokumerne Kl. 1.
5.	Nattevagten vækker de Alumner, der ønske det, om Morgenen
til den af dem angivne Tid, medens han er tilstede.
6.	Kl. 41/g stikker Nattevagten Fyr paa Komfuret i Tliekjælderen
og lægger i Badehuskakkelovnen.
7.	Naar Nattevagten Kl. 51/2 om Morgenen forlader Regensen, af-
giver han Kontroluhret til Portneren, som snarest muligt foreviser det for
Viceinspektør.
8.	Skulde noget usædvanligt være forefaldet i Nattens Løb, møder
Nattevagten Formiddag Kl. 9 hos Provsten og aflægger Beretning herom.
9.	Med et Varsel af 3 Maaneder til den 1ste i en Maaned kan
Nattevagten opsige sin Tjeneste og opsiges af Stipendiebestyrelsen. Skulde
han mod Formodning vise grov Forsømmelse i sin Tjeneste eller Uskikke-
lighed i sit Forhold, kan han strax afskediges af Stipendiebestyrelsen.
10.	Nattevagten afgiver sin skriftlige Erklæring om, at han har
modtaget denne Instrux og vil holde sig samme i alle Poster efterrettelig,
saavel som om noget videre i Tiden skulde tindes fornødent at tilføje.
7. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til ubemidlede
Studerende.
I Finansaaret 1902—1903 indkom der til Stipendiebestyrelsen 8 Be-
gjæringer om at erholde Laan. Der blev bevilget 4 Studenter Laan, to
paa 200 Kr. og to paa 150 Kr. Udsættelse med Laans Tilbagebetaling-
blev tilstaaet B Studenter.