Prisopgaver.
667
liavcle modtaget mange tusinde Sestertier at opbevare2) af 2 Gjæstevenner
paa den Betingelse, at hun skulde give Pengene tilbage til' dem begge
paa én Gang. Den ene vendte nogen Tid efter tilbage til Athen, og da
lian, iført Sør'gedragt*) kom hjem til den gamle Kone og foregav % at
den anden var død, narrede5) han hende og førte alle Pengene bort med
sig. Kort efter kom den anden og begyndte at forlange de betroede6)
Penge af Konen. Hun kunde hverken give Pengene tilbage, ikke heller
vidste hun, hvorledes hun skulde forsvare sig; hun vilde have dræbt sig
selv, hvis ikke Demosthenes var kommen hende til Hjælp. Da han var
bleven tilkaldt, sagde han til Manden: ,.Det er retfærdigt, hvad du for-
drer, og Kvinden er beredt til at give Pengene tilbage; men hun vil ikke
kunne gjøre det, hvis du ikke fører din Kammerat hid, siden, som du
selv siger, det Vilkaar blev sat1) af eder, at Pengene ikke maatte betales
til den ene uden [at| den anden [var til Stede].''
r) anus. 2) custodire. 3) sordida vestis. 4) fingere. ■') decipere.
G) deponere. 7) at sætte Vilkaar =-- legem dicere. De i [ ( staaende
Ord oversættes ikke. Tallene skrives helt ud med Bogstaver.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1901—1902 udsatte 14 Prisopgaver*)
indkom i Aaret 1902—1903 13 Afhandlinger, nemlig 3 theologiske, 1 rets-
videnskabelig, 1 lægevidenskabelig, 1 filosofisk, 2 historiske, 3 mathe-
matiske og 2 kemiske, hvorhos der i dette Aar indkom en Afhandling
som Besvarelse af den i Aaret 1900 udsatte Prisopgave i Naturhistorie**).
Af disse Afhandlinger fandtes en theoåogisk, den lægevidenskabelige, eii
historisk, to mathematiske, en kemisk og den naturhistoriske værdige
til Prisen. Accessit tilkj endtes to theologiske, en historisk, en iriathe-
matisk og en kemisk Afhandling.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. theol. Valdemar Lindegaard Petersen, af den første af de theolo-
giske,
Cand. med. Einar Johannes Hall, af den lægevidenskabelige,
Cand. mag. Knud Frederik Krog Fabricius, af den første af de historiske,
Mag. sc. Herman Christian Olsen, af den første af de mathematiske,
Stud. mag. Niels Rasmussen Jørgensen, af den anden af de mathematiske,
Mag. sc. Hakon Arthur Wolfgang Bjørn-Andersen, af den første af de
kemiske.
Mag. sc. Henning Eiler Petersen, af den naturhistoriske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. theol. Harald Frederik Jørgensen, af den anden af de theologiske,
Stud. theol. Gustai- Frederik Krog Clausen, af den tredie af de theo-
logiske,
Stud. mag. Axel Jilrgensen West, af den historiske,
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1901—1902 S. 221.
**) Jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 925.
Universitetets Aarbog.
82
Universitetet 1902 — 1903.
Cand. mag. Peter Christian Frederik Kobbernagel, af den tredie af de
mathematiske,
Cand. pharm. & phil. Thomas Svend Thomsen, af den anden af de kemiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indkomne Afhandlinger
lyde saaledes:
I. De theologisJce Afhandlinger. Som Besvarelse af den theologiske
Prisopgave for Aaret 1901-—1902 „I Forbindelse med en Fremstilling af
Symbolforpligtelsens Historie indenfor den evangelisk-lutherske Kirke-
afdeling gives en Vurdering af denne Forpligtigelses Berettigelse og Værd
saavel i Almindelighed som i dens foreliggende Former" er der ind-
kommet tre Afhandlinger.
Den ene Afhandling (542 Sider) har til Motto: „Verbum Dei condat
articulos fidei et præterea nemo". Dens historiske Del er udarbejdet med
stor Flid og Omhu; Forfatteren har fra en Mangfoldighed af spredte
Kilder samlet et meget omfattende Materiale til Symbolforpligtelsens Hi-
storie. Vel staar Bearbejdelsen ikke paa Højde med Stoffets Omfang,
idet Fremstillingen lider af en vis Tyngde og Ubehjælpsomhed, og For-
fatteren har ikke formaaet tilstrækkelig at skjelne mellem væsentligt og
uvæsentligt indenfor den overvældende Stofmængde. Imidlertid maa denne
historiske Del betragtes som meget fyldestgjørende, ja Forfatteren har
her ydet mere, end man med Rimelighed kan vente af en akademisk
Prisafhandling. Betydelig svagere er derimod den vurderende Del. Som
Mangler maa særlig nævnes, at Forfatteren ikke klart sondrer mellem
det dogmatiske og det kirkeretlige Synspunkt; at nyere Theologers Stilling
til Sagen ikke er tilstrækkelig inddraget i Diskussionen, men næsten
ganske henvist til den historiske Del, hvorved deres Synspunkter og Be-
grundelse ere komne til at træde i Skygge for deres Resultat for eller
imod Symbolforpligtelsen; samt at Behandlingen paa sine Steder har en
altfor subjektiv Karakter. Imidlertid maa det dog erkjendes, at de væsent-
lige Spørgsmaal ere inddragne under Undersøgelsen, og at Forfatterens
Behandling af dem i det hele og store er klar og forstandig. Da nu Af-
handlingens første Del er saa dygtig, at man for dens Skyld kan bære
over med endog ret betydelige Mangler ved den anden Del, maa vi er-
klære Afhandlingen for værdig til Prisen.
Den anden Afhandling (314 Sider) med Motto „ov yaQ eanv uxccza-
manias 6 dto*: alXa ei^rjvrjs. 1. Kor. 14, 33" udmærker sig ved en af-
rundet, i høj Grad klar og overskuelig Fremstilling. Dens historiske Del
arbejder med et betydelig mindre Materiale end den ovennævnte Afhand-
ling; men det benyttede Stof er dog anerkendelsesværdig fyldigt og i det
hele heldigt valgt. I den vurderende Del gaar Forfatteren udførligere
og omhyggeligere til Værks end hans Konkurrenter, Behandlingen viser
et godt og omsigtigt Overblik over de Spørgsmaal, som blive at besvare,
og adskillige gode Tilløb til en Besvarelse. Men i Stedet for en stringent
Gjennemførelse af Tankerne i de enkelte Afsnit giver Forfatteren oftest
almindeligere Betragtninger; han har ikke tilstrækkelig følt de konkrete
Vanskeligheder og derfor heller ikke overvundet dem. Paa Grund af de
nævnte Mangler kunne vi ikke tilkjende Afhandlingen Prisen; men dens
Fortrin gjøre den fuldt værdig til et Accessit.
Den tredie Afhandling (550 Sider) med Motto „Taler nogen, da tale
han som Guds Ord" giver i sin historiske Del indenfor et strengt gjennem-
ført, men meget ensformigt Skema, der under Læsningen virker trættende,
en med stor Flid tilvejebragt Stofsamling, som inddrager alt, hvad der
hører ind under Lærefrihedens og Læretvangens Historie i videste Forstand
indenfor den lutherske Kirkeafdeling, især i Tyskland, hvor de fleste og
udførligste Forarbejder foreligge, men ogsaa inddrager adskilligt overflø-
digt Stof, navnlig ved Gjennemgangen af Reformationstidens Kirkeordnin-
ger. Den vurderende Del omfatter kun nogle faa Blade og er i ingen
Prisopgaver.
Henseende fyldestgj ørende. Paa Grund af disse Mangler kan Afhandlin-
gen ikke vinde Prisen; men den betydelige Flid, som den historiske Del
vidner om, fortjener at belønnes med et Accessit.
Kjøbenhavn, den 13de Marts 1903.
C. Henrik Scharling. P. Madsen. L. W. Schat Petersen.
J. C. Jacobsen.	V. Ammundsen.
II.	Den retsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Universi-
tetets Prisspørgsmaal for Aaret 1901—1902 i Lovkyndighed: „Der ønskes
en Fremstilling efter nyere dansk og fremmed Ret og Retsvidenskab af
de almindelige Grundsætninger for Ordningen af yngre Lovs Omraade
overfor ældre Lov om samme Retsforhold", er der indkommet en Afhand-
ling med Motto: „Ubi non est justitia, ibi non potest esse jus".
Efter nogle indledende Bemærkninger gives der i det meget omfangs-
rige Arbejde (749 Sider) en udførlig Fremstilliing af de forskjellige Tlieo-
rier, som i nyere Tid have været fremsatte angaaende Spørgsmaalet om
Loves tilbagevirkende Kraft saavel med Hensyn til Civilretten som Straffe-
retten. En særlig Opmærksomhed skænker Forfatteren den tyske Littera-
tur, mindre indgaaende behandles den franske Retslitteratur, og navnlig
er der i Afhandlingen taget for lidt Hensyn til engelsk Ret. De tidligere
Opfattelser gjengives gjennemgaaende udførligt og korrekt. Men Forfatte-
ren har forholdt sig altfor uselvstændig overfor sit Stof. Ikke sjældent
refereres Anskuelser uden at man kan se, hvorvidt Forfatteren deler dem
eller ikke. Og hvor han fremsætter Bemærkninger for egen Regning, ere
sædvanlig disse, om end maaske i sig selv rigtige, for lidet indgaaende
eller de bestaa i ret vage Udtalelssr, hvis Værdi ikke staar i Forhold til
den Sikkerhed, hvormed de fremsættes, og som i livert Fald mangle til-
strækkelig juridisk Klarhed og Skarphed.
Forfatteren har saaledes ikke været i Stand til at yde noget positivt
Bidrag til ny Formulering af almindeligere Grundsætninger for Forholdet,
og det er end ikke lykkedes ham at stille Problemerne paa nogen ny
Maade.
Tiltrods for den Flid, Forfatteren har vist ved Samlingen af det
store Stof, vil der derfor ikke kunne tilkjendes ham nogen Belønning.
Kjøbenhavn, den 27de Februar 1903.
Jul. Lassen. Carl Torp. V. Bentzon. H. Munch-Petersen.
III.	Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den
lægevidenskabelige Prisopgave for 1901—1902: „der ønskes en paa selv-
stændig Undersøgelse støttet Fremstilling af Læren om de af maligne
Nydannelser fremkaldte Neuriter" er der indkommen en Afhandling med
Motto: „Adhuc sub judice lis est".
Forfatteren giver først en kortfattet Oversigt over vort nuværende
Kjendskab til de ved maligne Nydannelser optrædende Neuriter og son-
drer her mellem de Polyneuriter, der opstaa i den kakektiske Periode og
antageligt skyldes en fra Nydannelsen udgaaet almindelig Forgiftning af
Organismen, og de Neuriter, der fremkaldes af paraneurale Tumores, naar
disse enten ved Kompression, Betændelsesforplantning eller indvæxt an-
gribe Nerverne lokalt.
Forfatteren har indskrænket sine Undersøgelser til udelukkende at
omfatte den sidste Gruppe Neuriter. Dels synes han ikke at have havt
Lejlighed til at undersøge Tilfælde af den første Gruppe, og dels synes
han ikke at have tilstrækkelig Øje for Betydningen af saadanne Under-
søgelser, idet han mener, at man først maa have Oplysninger om Cance-
rens specifike, toxiske Evne. Selv uden en saadan Viden vilde en Be-
skrivelse og Undersøgelse af denne Art Tilfælde dog have Betydning.
De lokale Neuriter har Forfatteren derimod gjort til Gjenstand for
670
Universitetet 1902—1903.
en indgaaende Undersøgelse. Han har ialt havt til sin Raadighed (J Til-
fælde, deraf 7 ved Carcinom, 2 ved Sarcom. Undersøgelsen af Nerverne
i disse 9 Tilfælde er udført med Omhyggelighed og med en god Teknik.
Resultaterne ere i det hele taget klart fremstillede og oplyste ved led-
sagende Afbildninger og Præparater. Resultatet er, at han i alle 9 Til-
fælde har kunnet paavise som ætiologisk Moment Kompression af Nerven
og Betændelse forplantet til Nerven fra den nærliggende Tumor. Kom-
pressionen var dels fremkaldt direkte ved Svulstens Tryk paa Nerven, men
endnu mere ved Svulstmassens Indvæxt i Nerven. Dette hidtil kun lidet
studerede Fænomen har han særlig omhyggelig undersøgt og er her
kommen til smukke og selvstændige Resultater. Han har paavist Indvæxt
i Nerven i 8 af de 9 Tilfælde. For Carcinomets Vedkommende viste det
sig, at Indvæxten foregik i de epi- og perineurale Lymferum, at Svulst-
massen bredte sig i disse og derved komprimerede Nervebundterne, som
saas helt omgivne af Skeder af Svulstvæv. Sarkomernes Indvæxt syntes
at foregaa gjennem tinere Blodkar. Disse Undersøgelser over Svulstind-
væxten danne Afhandlingens værdifuldeste Afsnit, men de synes at have
optaget Forfatteren saa meget, at de andre Sider af Spørgsmaalet for
meget ere satte i Baggrunden. Dette gjælder saaledes om selve Betændelses-
fænomenerne. Det omtales vel, at de ere iagttagne i alle Tilfælde, men
man savner Oplysning om, af hvilken Intensitet og navnlig i hvilken
Udstrækning Nerveu har været angreben paa denne Maade, hvilket tillige
vilde have havt sin Betydning ved Analysen af de hos Patienterne i
levende Live iagttagne Symptomer, en Analyse, som Forfatteren kun
ufuldstændig har foretaget.
Skjønt Forfatteren saaledes ikke paa alle Punkter har ført Under-
søgelsen saa fuldt igjennem, som man kunde ønske, har han dog i det
nævnte Afsnit ydet saa gode og værdifulde Undersøgelser, at vi fuldt ud
tinde ham værdig til at erholde Universitetets Guldmedaille for Afhand-
lingen.
IV. Den filosofiske Afhandling. Som Besvarelse af den filosofiske
Prisopgave for Aaret 1901—1902 („Hvilke Undersøgelser og Resultater
indenfor Følelsernes Psykologi ere af særegen Betydning for Etiken?")
er der indkommen en Afhandling med Motto: „Im engen Kreis verengert
sich der Sinn" (Schiller).
Forfatteren af denne Afhandling udtaler i sin Indledning, at den
udsatte Opgave for ham har været Anledning til at udarbejde og ned-
skrive Tanker om Livet og Tilværelsen, med hvilke han længe havde
syslet, og som efter hans Mening kunde danne et almindeligt Grundlag
for Behandling af det i Opgaven stillede Spørgsmaal. Han er sig klart
bevidst, at dette almindelige Grundlag har optaget saa megen Tid og saa
megen Plads, at selve det specielle Spørgsmaal ikke er blevet besvaret
tilstrækkeligt indgaaende. At Forfatteren har Ret heri, ses allerede af,
at af Afhandlingens 260 Foliosider handle kun 22 Sider om det Emne,
der skulde drøftes, og det er kun flygtige og ufuldstændige Betragtninger,
der indeholdes paa disse faa Sider. De almindelige Tankeudviklinger, der
optage den største Del af Afhandlingen, have en abstrakt og noget dog-
matisk Karakter og ere ikke gjennemførte med Konsekvens; deres Fortrin
bero paa den intellektuelle Begejstring, som spores igjennem dem.
Vi se os ikke i Stand til at indstille Forfatteren til nogen Belønning.
Den 14de Marts 1903.
Chr. Gram.
Kn. Faber.
H. Høffding.
Den 18de Februar 1903.
K. Kroman.
Cl. Wilkens.
V. De historiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets
Prisspørgsmaal i Historie for Aaret 1901—1902: En Fremstilling af Na-
Prisopgaver.
fi7l
tionalitetsskiftet i de skaanske Landskaber i de nærmeste Slægtled efter
1658, er indkommet 2 Afhandlinger.
Den største af disse har til Motto: „Her er eet underlig folck, som
mand dog med limfeldighed i tiiden driffuer huor mand vil". Forfatteren
har sat en stor Flid og Energi ind paa Arbejdet; i højere Grad end det
strengt taget kunde fordres af en Prisafhandling er han gaaet til utrykte
Kilder, særlig de i skaanske Arkiver bevarede. ' Paa ethvert Punkt viser
Behandlingen ogsaa Omhyggelighed, sund Kritik og Evne til at iagttage.
Særlig bør fremhæves den forstaaende Maade, hvorpaa han har stillet de
forskjellige Problemer og søgt at løse dem ved selvstændige Undersøgelser;
vi skulle saaledes nævne, at han stadigt ikke nøjes med at betragte de
svenske Regeringsmyndigheders Foranstaltninger for at fremme et Natio-
nalitetsskifte, men fuldt saa meget stræber at klare, hvorledes disse For-
anstaltninger faktisk virkede. I det hele har Afhandlingen bragt Kund-
skaben om Spørgsmaalet i mange Henseender videre, og Fremstillingen
er vel ordnet og let læselig. Ved Siden heraf har Afhandlingen dog visse
Svagheder. Forfatteren har forsømt at benytte adskillige Bidrag til Emnets
Belysning, som lindes i den trykte Litteratur; han begaar enkelte positive
Fejl og hans Domme ere til Tider for skarpe, særlig hvad Sverrigs For-
hold til Skaane angaar. Men disse Svagheder veje langtfra op mod Af-
handlingens særdeles fortjenstfulde Egenskaber, og vi anse den derfor
fuldt værdig til at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
Den anden Afhandlig med Mærke xyz er mindre i Omfang, og utrykt
Materiale er ikke benyttet i saa stor Udstrækning som i den første, om
end Forfatteren har taget saa meget med, som hans Tid har tilladt ham.
Den trykte Litteratur har vel heller ikke han udtømt, men han har dog
benyttet Afhandlinger, som have været Forfatteren til den større Af-
handling ubekjendt. Imidlertid har han ikke med Sikkerhed klaret sig
de forskjellige foreliggende Problemer, i alt Fald ikke givet værdifulde
Bidrag til deres Løsning. Afhandlingen mangler desuden Overskuelighed,
og Fremstillingen tynges af for stor Anvendelse af lange Citater fra Akt-
stykker og Bearbejdelser. Paa den anden Side har Forfatteren lagt stor
Flid for Dagen og vist dygtig kritisk Evne i Behandlingen af mange
Enkeltheder, hvorfor vi mene at burde tilkjende den et Accessit.
Den 6te Marts 1903.
Joh. Steens trup.	Kr. Erslev.	J. A. Fridericia.
VI. De rnathematiske Afhandlinger. Af Universitetets Prisopgave i
Mathematik for Aaret 1901—i902: Der ønkes en Undersøgelse af de Inte-
graler med deres omvendte Funktioner, som høre til den Kurve, der har
Ligningen z3 -f s3 = 1, er der indkommet tre Besvarelser under Mær-
2jii
kerne 1) q = £, 2) Z (pn) = Z(u) og 3) e ~~3~
1) Forfatteren bestemmer den til Kurven s3 -j- z3 — ' hørende
Riemannske Flade og gjør den enkelt sammenhængende ved passende
Tværsnit. Han bestemmer Periodicitetsmodulerne for Integralet af første
og et Integral af anden Art, viser, at de udtrykkes paa en simpel Maade
ved r(V3), og at de tilfredsstille den bekjendte Legendreske Relation.
For Integralet af første Art vælger han heldigt den lavere Grænse i det
ene Punkt oo og benytter Abels Sætning til Udledelse af Additionsteoremet
og de analoge Integralsummer for Integralerne af anden Art og tredie
Art. Han bestemmer Formerne for Integralerne af anden Art, efter-
som Polen ligger i et regulært Punkt, i Punktet oo eller i et Forgrenings-
punkt. Han viser, hvorledes ethvert Integral af anden Art kan udtrykkes
ved Integralet af første Art, et Integral af anden Art med Polen i oox
og en rational Funktion. Idet han indfører et Normalintegral, foretager
han derpaa Reduktionen for Integralerne af anden Art, af første eller
højere Orden i de tre ovenfor nævnte Tilfælde af Polens Beliggenhed;
672
Universitetet 1902—1903.
endelig viser lian, hvorledes en rationel Funktion kan udtrykkes ved Inte-
gralet af anden Art med de samme Poler (Riemann-Rochske Sætning).
Forfatteren gaar nu over til Betragtning af Integraler af tredie Art,
finder Perioderelationer, viser Sætningen om Ombytning af Parametre o. s. v.
Han viser Reduktionen af det almindelige Integral og Transformationen
til de almindeligt benyttede Normalformer. Hele denne Undersøgelse af
Integraler er gjennemført med stor Dygtighed.
Forfatteren gaar nu over til Behandlingen af Integralernes omvendte
Funktioner, finder den dobbelt periodiske Funktions Værdier i specielle
Punkter af Periodeparallelogrammet, afbilder Halvplanen paa en Sexkant,
bestemmer Rækkeudviklinger, Integraler af dobbeltperistiske Funktioner,
Sammenhæng med Veierstrass p-Funktioner o. s. v.
Den hele Undersøgelse viser stor Modenhed og et indgaaende Kjend-
skab til Litteraturen. Yi finde derfor Afhandlingen fuldt værdig til at
belønnes med den udsatte Pris.
2.	Denne Forfatter søger strax Forbindelsen mellem det givne Inte-
gral og den Weierstrassiske Form; han tinder, at det hører til den Klasse,
for hvilken Invarianten g2 = 0, og angiver den til Overførelsen nødven-
dige lineære Ændring. Han viser, at Integralet, u, hører til de Schwarzske
s-Funktioner og afbilder en Cirkel gjennem Forgreningspunkterne paa en
ligesidet Trekant.
Forfatteren kommer iøvrigt væsentligt ind paa de samme Undersø-
gelser som den første Forfatter, idet han paa nogle Punkter gaar lidt
videre, paa andre lidt mindre vidt. Han viser den samme Modenhed og
det samme Litteraturkjendskab som den første Forfatter og det er vanske-
ligt at give nogen af de to Besvarelser første Plads. Yi indstille derfor
ogsaa, at denne Afhandling belønnes med den udsatte Pris.
3.	Denne Afhandling har forskjellige Mangler. Forfatteren be-
stemmer Periodicitetsmodulerne ved uendelige Rækker og ser ikke som de
to andre Forfattere deres Forbindelse med rQI3), der letter deres Bereg-
ning. Han gaar ikke ind paa den nærmere Undersøgelse af Integralerne
af anden Art, der er saa fyldig hos de to andre Forfattere. Han vælger
1 som lavere Grænse for Integralet af første Art, hvad der medfører en
mindre simpel Form for Additionsteoremet. Han paaviser ikke Forbindel-
sen med de sædvanlig benyttede Normalformer. For den omvendte Funk-
tions Vedkommende savner man Bestemmelse af de Punkter, hvor den an-
tager simple Værdier og Bestemmelse af de Dele af Parallelogrammet, del-
svare til den Riemannske Flades tre Blade, Formler til Addition af Dele
af Perioderne o. s, v.
Trods disse Mangler og Mangel paa Litteraturkjendskab tinde vi, at
Forfatteren viser stor Sikkerhed i Behandlingen af det ikke lette Stof, og
da Manglerne ere mere kvantitative end kvalitative, tilkjende vi ham
Accessit.
Kjøbenhavn, den Ilte Marts 1903.
Thiele.	H. G. Zeuthen.	Julius Petersen.
Vil. De kemiske Afhandlinger. Som Besvarelser af Universitetets
Prisopgave i Kemi for Aaret 1901 —1902: Af Dobbeltsalte af Merkurihalo-
genforbindelser med Halogensalte af Alkalimetallerne ere flere bekjendte
i fast Tilstand. Der ønskes en paa selvstændige Forsøg grundet Under-
søgelse af, hvorvidt eller i hvilket Omfang disse Dobbeltsalte, særlig For-
bindelserne af Kvægsølvklorid, ere bestandige i vandig Opløsning eller
maa antages spaltede i de enkelte Salte,— er indkommen to Afhandlin-
ger mærkede B. A. og x2 -f- ax -j- b — 0.
I Afhandlingen med Mærket B. A. giver Forfatteren først en kort
Redegj øreise for Spørgsmaalets Historie og gaar derefter over til at be-
rette 0111 de af Forfatteren selv anstillede Forsøg. Forfatteren har bestemt
Opløseligheden af Kvægsølvklorid dels i Vand, dels i Opløsninger af Kloral-
kalimetaller af forskjellig Koncentration og sætter Differencen mellem den
Prisopgaver.
673
i disse to Tilfælde fundne Opløselighed lig den af Kloralkalimetallet
bundne Mængde af Kvægsølvklorid. Uagtet dette vel, som Forfatteren selv
erkjender, ikke er strengt korrekt, maa dog denne approximative Bestem-
melse indrømmes at være nødvendig for overhovedet at kunne slutte noget
af de senere Forsøg. Ved disse er bestemt Kvægsølvkloridets Fordelingsfor-
hold dels mellem Benzol og Vand, dels mellem Benzol og vandige Opløs-
ninger af Kloralkalimetallerne, en Methode, der maa siges at være °vel e»net
til Løsningen af det omhandlede Spørgsmaal. Naar Forfatteren mener af
Fordelingsforholdet mellem Vand og Benzol at kunne slutte, at Kvægsølv-
kloridet i vandig Opløsning delvis er tilstede som Dobbeltmolekyler, trænger
dog dette til at prøves nærmere ved Forsøg af anden Art, Alle Forsøgene
ere udførte ved 25° C.; for at holde denne Temperatur konstant har For-
fatteren konstrueret en Thermoregulator, der vel er ret sindrigt udtænkt,
men om hvilken dog maa bemærkes, at det samme Formaal tidligere er
opnaaet ved simplere Midler.
Ved de ovennævnte Bestemmelser af Fordelingsforholdet er det lykke-
pes Forfatteren at give væsentlige Bidrag til Besvarelsen af Spørgsmaalet
om Kvægsølvkloriddobbeltsaltenes Dissociation i vandig Opløsning. I det
hele taget vidner Afhandlingen om saa megen Indsigt og Omhu, at vi finde
den fuldt værdig til at belønnes med den udsatte Pris.
Forfatteren af Afhandlingen med Mærket x3 -]- ax -f- b = 0 søger
at besvare Spørgsmaalet paa en helt anden Maade, nemlig ved Bestem-
melser dels af Frysepunktet, dels af den elektriske Ledningsevne af Op-
løsninger af Merkurihalogendobbeltsalte, idet han af disse Bestemmelser
beregner Antallet af Joner, i hvilke efter den elektrolytiske Dissoc.iations-
theori de opløste Forbindelser maa antages at være spaltede. Selv bort-
set fra, at de theoretiske Forudsætninger, som Forfatteren opstiller for
denne Beregning, ere ukorrekte, vil alene den Omstændighed, at Forsøge-
ne ere udførte med meget fortyndede Opløsninger, gjøre Bestemmelserne
uskikkede til at besvare Opgavens væsentligste Del, nemlig Spørgsmaalet
om Existensen og Dissociationsgraden af Dobbeltsaltene i vandig Opløsning.
Forfatteren har imidlertid øjensynlig udført et i Omfang betydeligt experi-
mentelt Arbejde, idet han bar fremstillet ialt 11 Dobbeltsalte i fast Til-
stand og med disse bestemt Frysepunktet ved Hjælp af den af Prytz an-
givne, exakte Methode samt Ledningsevnen af vandige Opløsninger i for-
skjellige Fortyndingsgrader. Medens vi ikke kunne indstille Forfatteren
til Prismedaillen, mene vi dog at maatte tilkjende ham et Accessit.
Kjøbenhavn i Februar 1903.
C. Christiansen.	S. M. Jørgensen.	Emil Petersen.
1111. Dm naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af Uni-
versitetets i 11)00 udsatte Prisopgave i Naturhistorie: Der ønskes en paa
selvstændige Undersøgelser grundet Oversigt over de i Danmark fore-
kommende, til Vand knyttede Algesvampe (Phycomycetes), saavel i biolo-
gisk Henseende som i floristisk, saa omfattende som Tid og Omstændig-
heder tillade. Afhandlingen maa ledsages af de til fuld Forstaaelse nød-
vendige Præparater og Tegninger," er indkommet en Afhandling mærket
„Tentamen Prodromi Hydromycologiæ Danicæ", der er 68 Sider i 4to og
ledsages af 5 Hæfter med over 200 efter mikroskopiske Præparater ud-
førte Tegninger, 296 mikroskopiske samt 15 Glas med makroskopiske Præ-
parater (Fiske, Grene o. a. med Vegetationer af Vandsvampe).
I formel Henseende fremviser Arbejdet forskjellige Mangler. Teg-
ningerne ere raa Konturtegninger, der ganske vist vejlede til at finde og
forstaa de i Præparaterne nedlagte mikroskopiske Organismer, men i
videnskabelig Henseende ere de utilstrækkelige og ikke fyldestgjørende.
Selve Præparaterne kunde have været behandlede med mere Sans for
Renhed og Skjønhed. Kontrolarbejdet er blevet meget besværliggjort
derved, at kun i et ringere Antal Tilfælde ere de ofte særdeles smaa
Planters Plads i Præparaterne betegnet paa vejledende Maade. Ligeledes
674
Universitetet 1902—1903.
er Sproget ingenlunde mønsterværdigt, hvilket dog til Dels skyldes For-
fatterens Mangel paa Tid.
Opgaven maa dog anses for i Hovedsagen at være besvaret. Ar-
bejdet hviler helt igjennem paa selvstændige Undersøgelser. Det er lykke-
des Forfatteren at finde ikke mindre end omtrent 70 Arter af Vand-
svampe, og da vi hidtil med Sikkerhed kun kjendte et Par Arter her fra
Danmark, er det et overordentlig stort Fremskridt i Kjendskab til vor
Natur, der er gjort.
I floristisk Henseende er det kun det nordøstlige Sjælland, For-
fatteren har gjennemsøgt, men dette har lian gjort med stor Ihærdighed
og med Anvendelse af megen Tid. Et meget større Areal vilde det næppe
være overkommeligt at undersøge grundigt. Desuden mener Forfatteren,
vistnok med Riétte, at en grundig Undersøgelse af et begrænset Areal vil
give et sandere Begreb om Arternes Hyppighed end spredte Indsamlinger
over et stort. Arterne ere studerede dels paa direkte indsamlet Materiale,
dels paa Kulturer i Glas, af hvilke han har anstillet mange.
Hvad det alment videnskabelige Udbytte angaar, kan fremhæves, at
Forfatteren har fundet og beskrevet et ikke ringe Antal af formentlig
hidtil ukjendte Arter og Slægter. Det maa blive fremtidige, nøjere, viden-
skabelige Undersøgelsers Opgave at afgjøre, hvor afvigende disse forment-
lig nye Former ere fra tidligere kjendte, og anvise dem deres rette Plads
i Systemet af disse Organismer, der frembyde saa store Vanskeligheder.
I biologisk Henseende er Udbyttet ikke saa stort som i floristisk og syste-
matisk, hvilket ikke kan undre; der skal baade Held og en vis, naturlig-
vis kun efterhaanden erhvervet Erfaring til for at tinde disse Svampe, og
følge dem i alle deres Udviklingstrin.
Da Arbejdet helt igjennem er baaret af en ægte videnskabelig Stræ-
ben, og vidner om. at Forfatteren har sat sig udmærket ind i de paa-
gjældende, meget vanskelige Organismers Formkreds; da det under An-
vendelse af megen Tid og Arbejde har bragt et i floristisk og systematisk
Henseende saa godt Udbytte, at det fortjener at offentliggjøres i revideret
og navnlig med gode Afbildninger fuldstændiggjort Form, mene vi, at det
trods de anførte Mangler bør belønnes med Guldtaledaillen.
Den 5te Marts 1903.
Eug. Warming. N. YT. Ussing. Hector F. E. Jungersen.
De for Aaret 1902—1903 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. I Forbindelse med en Karakteristik af Irenæus' kirke-
lige og theologiske Standpunkt undersøges, hvad han forstaar ved „Sand-
hedens Regel-', hvorledes dennes Forhold er til Skriften og den apostoliske
Trosbekjendelse, og hvorvidt der udfra Irenæus lader sig drage alminde-
ligere Slutninger om Trosbekj endelsens daværende Form og dens Oprin-
delse. 2. Lovkyndighed. Der ønskes med Henblik paa de foreliggende
Procesudkast en kritisk Undersøgelse af Dommers og Parters gjensidige
Stilling i den civile Proces efter de vigtigste fremmede Retsforfatninger.
3. Statsvidenskab. En Fremstilling af Forsikringsvæsenets Udvikling i
Danmark. 4. Lægevidenskab. Nyere Undersøgelser have vist, at Albumin-
stoffernes Dekomposition i Fordøjelseskanalen er langt dyberegaaende end
hidtil antaget, og herved har Spørgsmaalet om Næringsværdien af Albumin-
stoffernes fermentative Spaltningsprodukter faaet betydelig Interesse. Der
ønskes derfor en Undersøgelse af, i hvilken Udstrækning Organismens
Kvælstoftab kan dækkes ved et Indhold af de nævnte Spaltningsprodukter
i Føden. o. Filosofi. Der ønskes en Undersøgelse af Forholdet mellem
Logik og Grammatik og af begges Forhold til Psykologiens Lære om
Tænkningen. 6. Historie. En Skildring af det normanniske Rige paa
Sicilien med Hensyn til Forfatning og Kultur. 7. Klassisk Filologi. Der
ønskes en indgaaende sproglig Kommentar til et selvvalgt Sted af de
homeriske Digte paa mindst 100 Vers, udarbejdet paa Grundlag af den
Akademiske Promotioner.
675
nyere historiske og sammenlignende Sprogvidenskabs Resultater. 8. Øster-
landsk Filologi. En kritisk Undersøgelse af de Digte, der tilskrives Umajja
ibn Abi-s-Sait, særlig med Hensyn til deres religiøse Slægtskal). 9. Nor-
disk Filologi. Hvorvidt og hvorledes spores Rousseaus Indflydelse i dansk
Litteratur før 1800. 10. Engelsk Filologi. En sammenlignende Under-
søgelse af de elisabethanske Dramatikeres Rim med Hensyn til deres
Lydforhold og deres Anvendelse i den dramatiske Teknik. 11. Mathe-
matik og Astronomi. Af Huygens Skrifter og af lians nysudgivne Brev-
samling ønskes fremdraget og forklaret hans Løsninger af saadanne Op-
gaver, som nu løses ved Differential- og Integralregning. 12. Fysik og
Kemi. Ved elektriske Undersøgelser kan man faa Brug for Lednings-
modstande af saadan Størrelse, at man ikke med rimelige Dimensioner af
Traaden kan lave dem i Form af Traadrulier. Der ønskes en Rede-
gjørelse for de Veje, ad hvilke man har søgt at fremstille saadanne meget
store Modstande, og for de Vanskeligheder, man har mødt ved Brugen af
dem. Endvidere ønskes der en experimental Undersøgelse, som kan føre
til en sammenlignende Vurdering af de forskjellige Slags Modstandes
Uforanderlighed i Tidens Løb og under Brugen. 13. Naturhistorie. Der
ønskes en paa selvstændige Studier bygget Redegjørelse for de i vore
ferske Vande og ved vore Kyster forekommende rhabdocoele og acoele
Turbellarier, omfattende saavel disses Bygning som deres Systematik og
Biologi. Besvarelsen maa være ledsaget af de nødvendige Tegninger og
Præparater.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1902—1903 have 20 Promotioner fundet Sted, idet der er
tildelt 1 Doktorgraden i Statsvidenskab, 10 den medicinske og 9 den filo-
sofiske Doktorgrad.
Cand. mag. i Statsvidenskab Holger Ladvig Bisgaard (Økonomisk-
statistisk Examen i Februar 1896) forsvarede den 18de September 1902
sin for Doktorgraden i Statsvidenskab skrevne Afhandling: „Den danske
Nationaløkonomi i det 18de Aarhundrede". Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. H. Westergaard og Dr. Cl. Wilkens, af Tilhørerne
ingen. Graden meddelt den 29de September 1902.
Magister se., Adjunkt Oluf Christian Kragh (Magisterkonferens i
Mathematik i September 1893) forsvarede den 26de September 1902 sin
for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Studier over Pendul-
bevægelsen." Paa Embeds A7egne opponerede Professorerne, Dr. T. N. Thiele
og Dr. Julius Petersen, af Tilhørerne Professor, Dr. H. G. Zeuthen, Docent,
Dr. Chr. Juel og Baron, Dr. P. Wedell-Wedellsborg. Graden meddelt den
3die Oktober 1902.
Klinisk Assistent ved det kgl. Frederiks Hospital Vilhelm Ellermann
(Lægeexamen i Juni 1896) forsvarede den 3die September 1902 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Undersøgelser over Marvskede-
farvningens Kemi". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr.
Chr. Bohr og Dr. Fr. C. C. Hansen, af Tilhørerne ingen. Graden med-
delt den 18de Oktober 1902.
Cand. mag. Hans Henrik August Bertelsen (Skoleembedsexamen i
Juni 1898) forsvarede den 3die Oktober 1902 sin for den filosofiske Doktor-
grad skrevne Afhandling: „Om Didrik af Berns Sagas oprindelige Skikkelse,
Universitetets Aarbog.	o o