(>78 Universitetet 1902 —1903. Cand. polyt., Forstander for den kgl. Døvstummeskole i Nyborg Johannes Georg Forchhammer (Polyteknisk Examen i Kemi i Januar 1885) forsvarede den 27de Juni 1903 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Om Nødvendiglieden af sikre Meddelelsesmidler i Døvstumme- undervisningen. Med Tilbageblik paa egne tidligere Arbejder". Paa Em- beds Vegne opponerede Professorerne, Dr. Kr. Kroman og Dr. O. Jes- persen, af Tilhørerne Cand. mag. Fr. Aug. Bech og Lærer ved den kgl. Døvstummeskole i Nyborg A. Hansen. Graden meddelt den Ilte Juli 1903. Cand. med. Valdemar Bie (Lægeexamen i Juni 189G) forsvarede 1ste Juli 1903 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Om Lysets Virkning paa Bakterier. Experimentelle Undersøgelser". Paa Em- beds Vegne opponerede Professorerne, Dr. J. Bjerrum og Dr. Jolis. Fibiger, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 14de September 1903. Assistent ved Professor Rovsings Klinik Holger Strandgaard (Læge- examen i Januar 1894) forsvarede den 7de Juli 1903 sin for den medicin- ske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Tumores hæmorrlioidales recti et ani og deres kirurgiske Behandling. Monografisk fremstillet og belyst gjennem 547 Tilfælde". Paa Embeds Vegne opponerede Professor, Dr. O. Bloch. Professor, Dr. O. Wanscher, den 2den ordentlige Opponent, blev ved en pludselig indtraadt Sygdom hindret i at fungere. Af Tilhørerne opponerede Dr. med. P. N. Hansen. Graden meddelt den 10de Oktober 1903. — Ved Christiania Universitet blev Professor, Dr. phil. H. G. Zeuthen ved dette Universitets i September 1902 afholdte Fest til Minde om N. H. Abels 100-Aars Fødselsdag kreeret til Dr. math. honoris causa. VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. Universitetsbibliotheket 1902—1903. (Overbibliotliekar, Dr. S. Birket Smith.) Bibliotheket var i det akademiske Aar 1902—1903 aabent for Pu- blikum i 264 Dage, baade for Udlaanets og for Læsesalens Vedkommende. Der udlaantes 23637 Bind (mod 20397 Laanebeviser), medens der i Læse- salen fremtoges 36029 Bind til 19173 Besøgende (deraf i Eftermiddags- timerne 5575 Bind til 5276 Besøgende). T det hele har der saaledes i Aarets Løb været fremtaget til Publikums Brug 59666 Bind. Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller Forholdet sig, som det vil ses af følgende Oversigt: Læsesalen om formiddagen (Kl. 11—3): Dagenes Antal. Besøgende. Fremtagne Bind. September..........26 ................1283 ................2631 Oktober..............27 ................1519 ................3143 November..........24 ...........1470 ................3547 December..........20 ................1085 .........2235 At overføre, 97 ........ 5357 ........ 11556 Videnskabelige Samlinger. 679 Dagenes Antal. Overført... 97 ... Januar........ 25 ... Februar....... 24 ... Besøgende. Fremtagne Bind. • 5357 ........ 11556 Marts . April . Maj .. Juni .. , Juli . ., August. 26 20 23 23 19 7 1207 1334 1435 1042 1117 987 827 292 264 13598 3063 3001 3326 2245 2397 2322 1907 936 30753 Læsesalen om Eftermiddagen (Kl. 5—8). Dagenes Antal. Besøgende. Fremtagne Bind. September..........26 Oktober..............27 November..........24 December..........20 Januar................25 Februar..............24 Marts..................26 April ., Maj ... Juni.. Juli .., August, 20 . 22 *) 23 . 19 . 7 . 263 449 681 555 452 602 592 665 373 436 337 319 114 5575 359 619 618 451 748 460 590 230 430 310 326 135 5276 Udlaanet. Dagenes Antal. Laanebeviser. September..... 26 ........ 1918 .. ..... 2047 .. Oktober..............27 November..........24 December..........20 Januar..........25 Februar..............24 Marts..................26 April . Maj... Juni .. Juli .. August, 20 23 23 19 7 264 2041 1518 1869 2041 2211 1684 1636 1514 1311 607 Fremtagne Bind. ... 2228 ... 2397 .. . 2250 ... 1842 ... 2162 ... 2351 ... 2548 ... 1982 ... 1933 ... 1736 ... 1499 709 20397 ........ 23637 ) Store Bededags-Aften var Læsesalen lukket. 680 Universitetet 1902 — 1903. — Bogsamlingen forøgedes i Aaret 1002—1903 paa sædvanlig Maade, dels gjennem den befalede Aflevering af dansk Litteratur, dels gjennern Ind- kjøb, Udvexling med fremmede Universiteter og andre lærde Institutioner, samt Gaver. Blandt de sidste kan særlig fremhæves: 1) En stor Mængde, mest lærde periodiske Skrifter, som det kgl. danske Videnskabernes Selskab afgav til Bibliotheket i dette Aar som i saa mange tidligere. 2) En Række af „det nordiske Forlag"s Skrifter, trykte paa tykt Papir, skænkede af Direk- tør Ernst Bojesen. 3) 60 Bøger og Piecer, nærmest vedrørende Jean-Jacques Rousseau, skænkede af Kontorchef Al. Petersen-Studnitz. 4) Værket „Den keramiske Samling Frohne i Kjøbenliavn" (existerer kun i 60 Exemplarer), skænket af Murermester J. W. Frohne. — Af Haandskriftsamlingens For- øgelser kan fremhæves: 1) Professor V. Fausbøll's Afskrift af „Suttani- pata", Haandskrift i India Office Library, og sammes Afskrift af Kom- mentar til samme Værk, Haandskrift i det store kgl. Bibliothek, ialt 5 Bind, skænkede af Professor Fausbøll. 2) 27 Palmeblade med birmansk Skrift, indeholdende Kaecayana's Pali-Grammatik, sidste Halvdel (o: 5.—8. Bog), med tilhørende Kommentar paa Pali, skænkede af Cand. jur. Poul Hennings. 3) En Samling Breve fra udenlandske Lærde til Prof. oriental. J. L. Rasmussen, skænkede af Boet efter afd. Pastor A. Kali Rasmussen. 4) Optegnelser om Frederik Dreier, af Jens Langkjær (1873), skænkede af Redaktør Angelo Haase. Desuden modtog Bibliotheket Gaver fra følgende Institutioner, Re- daktioner og enkelte Personer: Kultusministeriet, Udenrigsministeriet, det store kgl. Bibliothek, Sta- tens statistiske Bureau, Kommissionen for Danmarks geologiske Under- søgelse, Generaldirektoratet for Skattevæsenet, det kgl. danske Søkort- Arkiv, Patentkommissionen, det kgl. nordiske Oldskriftselskab, Danish Regional Bureau, le Conseil international pour l'exploration de la mer, Zoologisk Museum, det tilologisk-historiske Samfund, Kreditforeningen af Grundejere i Kjøbenliavn og Omegn, den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, Direktionen for Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab, Red. af „Dansk Sundhedstidende", det kgl. norske Finansdepartement, den norske historiske Kildeskriftkommission, det statistiske Centralbureau i Chri- stiania, Bergens Museum, det kongelige Bibliothek i Stockholm, Universi- tets-Bibliothekerne i Lund og Upsala, Upsala Universitets meteorologiske Observatorium, Ivongl. humanistiska Vetenskaps-Samfundet i Uppsala, Re- daktionen af „Nordiskt medicinskt Arkiv", det kongelige Bibliothek i Berlin, det kgl. bayerske Hof- og Statsbibliothek i Miinchen, Stadtbiblio- theket i Hamburg, Verein flir Meklenburgische Geschichte und Alter- thumskunde, Frånckelsclie Stiftung i Breslau, Universitetet i (lausenburg, Société des Naturalistes Luxembourgeois, the Secretary of State for India in Council, India Office, the Clinical Society, the Pathological Society of London, Universiteterne i Edinburgh og St. Andrews, Ministére de 1 In- struction publique i Paris, Universitetet i Grenoble, Musée d histoire na- turelle de Marseille, Udgiverne af Skriftet „La Chronique de France", det italienske Undervisnings-Ministerium, la R. Scuola superiore di Agricoltura in Portici, Universitetet i Madrid, le Comité central de statistique a St. Videnskabelige Samlinger, 681 Pétersbourg, 1'Académie imp. des sciences de St. Pétersbourg, det astro- nomiske Observatorium i Moskva, die Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjew, Universitetet i Jurjew, Universitetet i Jas sy, Universi- tetet i Athen, the Government of India, the Superintendent of Govern- ment Printing (Calcutta), the Department of the Interior (Canada), Uni- versitetet i Toronto, the Royal Society of Canada, the Nova Scotian In- stituté of Science, the Department of the Interior (Washington), U. S. Department of Agriculture, the Natural Academy of Sciences (Washing- ton), the Volta Bureau (Washington), the Library of Congress (Washing- ton), the Smithsonian Institution, the Surgeon General's Office (Washing- ton), the Association of American Physicians, Columbia University, Prince- ton University, the University of Nebraska, the University of Missouri, the University of Colorado, Harvard College, the University of Chicago Press, the Johns Hopkins Press (Baltimore), the Public Library of the City of Boston, the Newberry Library (Chicago), the John Crerar Library, Yale Observatory, Johns Hopkins Hospital, Carnegie Institution of Washington, la Municipalidad del Rosario de Santa Fé, la Direction générale de la statistique municipale de la ville de Buénos-Ayres, Nationalbibliotheket i Buenos-Ayres, the Public Library i Victoria. Hr. E. Allain (Besangon), Boghandler A. Amann (Wien), Alderman A. P. Andersen (Newcastle), Universitetsbibliothekar Mag. P. J. Anderson i Aberdeen, Hr. Fr. Bajer, Hr. Th. W. Balch (Philadelphia), Hr. A. Bau- douin (Langres), Overlæge Prof. R. Bergh, Hr. J. Boiatzis (Athen), Dr. med. O. Bruun's Arvinger, Kredslæge K. Carøe, Hr. Carl Christensen, Dr. med. S. S. Cohen (Philadelphia), Cand. philol. Mozart Colin, Hr. Niels A. Dahl (Christiania?), Professor A. K. Dambergis (Athen), Hr. P. Donici (Bukarest), Hr. Walter Dowson (London), Biblioteksassistent B. Erichsen, Bibliothekar J. Eriksen, Murermester C. R. Ette, Landbrugskonsulent Harald Faber, Professor V. Fausbøll, Professor N. C. Frederiksen, Kontor- chef W. Fridericia, Universitetsboghandler Gad, d'Hrr. Gehe & Co. (Dresden), Professor de Goeje (Leiden), Hr. S. N. Hagen (Iowa City), Boghandler E. Hagerup, Bibliotheksassistent A. Halling, Telegraf skolebestyrer Em. Hansen og Frue (St. Petersborg), Professor A. Heusler (Berlin), Kammer- advokat Dr. jur. Hindenburg, Hr. Emil Jacobsen (Firenze), Professor J. C. Jacobsen, Bibliotheksassistent Otto Jacobsen, Hr. M. Janssen (Paris), Hr. Charles Janet (Paris), Fuldmægtig Adolf Jensen, Bibliotheksassistent O. S. Jensen, Surgeon-Major H. H. Johnston (Kirkwall, Orkney, Scotland), Distriktslæge Jørgensen (Thisted), Mag. sc. J. C. Kali, Professor G. W. Kernkamp (Amsterdam), Overlærer Kleisdorff (Aarhus), Professor J. Korne- rup (Roskilde), Hr. Hugues Krafft (Paris), Bibliotheksassistent Alfr. Krarup, Overbibliothekar H. O. Lange, Dr. med. R. W. Leftwich (London), Direktør G. Lecointe (Bruxelles), Docent Dr. Edv. Lehmann, Professor K. G. Leinberg (Helsingfors), Professor Dr. jur. H. Matzen, Hr. E. Mechelin (Helsingfors), Hr. E. Merck (Darmstadt), Cand. mag. Rafael Meyer, Hr. Elias Molee, (Moscow, Idaho), Arkitekt Chr. V. Nielsen, Kredslæge Prof. H. A. Nielsen, Cand. T. Norlind (Lund), Direktør Bernh. Olsen, Fuld- mægtig H. Olsen, Redaktør Alexis Petersen-Studnitz, Hr. B. Portier (Algier), 0>82 Universitetet 1902—1903. Frøknerne Rafn, Prof. W. Ranisch (Osnal)riick), Dr. med. C. Rasch, Hr. L. Reinhardt (Basel), Konferensraadinde Reisz, Hr. W. L. Rieger (Graz), Hr. A. Rubbiani (Bologna), Biskop Skat Rørdam, Dr. Joh. Scharffenberg (Norge), Professor Ur. theol. H. Scharling, Grevinde A. Schimmelmann, Mag. sc. Johs. Schmidt, Dr. phil. O. Siesbye, Overrabiner D. Simonsen, Generalauditør H. C. Steffensen, Kommunelæge Stockfletli, Dr. phil. Will. Sørensen, Cand. mag. C. Thalbitzer, Professor Dr. E. Warming, Professor Dr. L. Wimmer, Skuespiller O. Zinck. — Af andre Bibliotheket vedkommende Forhold og Sager kan frem- hæves følgende: Under 6te Januar 1903 tilskrev jeg Konsistorium saaledes: I den Kall'ske Haandskriftsamling paa det store kgl. Bibliothek op- bevares flere Haandskrifter, som i sin Tid uomtvistelig have tilhørt Kon- sistoriums Arkiv. Rimeligvis har Professor Abraham Kali (f 1821) ved sin Død havt dem til La ans, og de ere da, uden at nogen har tænkt paa at reklamere dem, blevne solgte sammen med de Haandskrifter, som vir- kelig tilhørte ham. De vigtigste af disse Haandskrifter ere, saa vidt jeg skjønner, Numrene 150, 151, 152, 153 og 154, af hvilke de tre første indeholde en hel Del originale Cirkulærer og andre Dokumenter ved- rørende Universitetet, væsentlig fra Midten af det 18de Aarhundrede, medens Nr. 153 og 154 ere to Jordebøger over Universitetets Gods, den ene fra 1605, den anden fra 1613. Der er, som antydet, endnu tiere Haandskrifter i den Kall'ske Samling, som utvivlsomt stamme fra Kon- sistoriums Arkiv, men de 5 foran nævnte har det forekommet mig af særlig Vigtighed at faa tilbage, hvorfor jeg ogsaa har gjort Skridt i saa Henseende. Overbibliothekar H. O. Lange har stillet sig meget velvilligt til Sagen og har lovet at støtte en eventuel Henvendelse til Ministeriet. Dog har han ment, at der burde ydes det store kgl. Bibliothek nogen Gjengjæld for Udleveringen af Haandskrifterne, og særlig har han udtalt Ønsket om, at Universitetetsbibliotheket vilde overlade det kgl. Bibliothek dels et Verdensatlas fra 2den Halvdel af det 16de Aarhundrede af Itali- eneren Gastaldi, dels nogle løse tyske Kort, som i sin Tid overlodes Universitetsbibliotheket gratis som Dubletter fra den Scavenius'ske Kort- samling paa Gjorslev. Grunden til, at Overbibliothekar Lange ønsker at komme i Besiddelse af disse Sager er, at det kgl. Bibliothek, som i For- vejen ejer en stor Kortsamling og netop er i Færd med at ordne og katalogisere denne, tillige tilstræber at udvide den ved at erhverve, hvad der haves af ældre Kort ved andre offentlige Institutioner, for saaledes at faa Samlingens historiske Afdeling gjort saa fyldig som muligt. I denne Henseende vilde Gastaldi's Atlas, der er en stor Sjældenhed, være det kgl. Bibliothek en værdifuld Forøgelse, medens de løse tyske Kort kun have ringere Betydning. For Universitetsbibliothekets Vedkommende stiller Sagen sig saaledes, at det aldrig hverken har villet samle paa Kort eller kunnet det, da det efter hele sin Indretning ikke egner sig dertil. Selv af danske Kort har der, som bekjendt, hidtil ikke fundet nogen befalet Aflevering Sted, medmindre de knyttede sig til Bøger, og Resultatet er da ogsaa, at jivad Bibliotheket ejer af Atlasser og løse Kort hverken er Videnskabelige Samlinger. 683 Fugl eller Fisk. Selv om man i pekuniær Henseende mulig kunde ansætte Gastaldi's Atlas til en højere Værdi end de Kall'ske Haandskrifter, synes dette dog at maatte opvejes derved, at ved et eventuelt Bytte ville de paagjældende Byttegjenstande hver for sig komme paa de Steder, hvor de passe bedst til Omgivelserne og ville gjøre mest Nytte, og jeg tillader mig derfor paa det bedste at anbefale Byttet, idet jeg ikke antager, at det spiller nogen Rolle for Konsistorium, at det er Universitetsbibliotheket, der kommer til at betale Bytningsomkostningerne, medens det er Universitets- år/«?;^, der faar Fordelen af Byttet. Det omtalte Bytte billigedes af Konsistorium og tillodes af Ministeriet ved Skrivelse af 13. Februar s. A. — Som oftere nævnet i disse Aarsberetninger, skænker det kgl. danske Videnskabernes Selskab Universitetsbibliotheket en meget stor Mængde periodiske Skrifter, som det gjennem Bytteforbindelse med frem- mede lærde Selskaber og andre Institutioner Aar efter Aar kommer i Besiddelse af. Flere af disse ret kostbare Skrifter ere imidlertid samtidig blevne kjøbte paa det store kongelige Bibliothek, og da der mellem de saaledes paa to Steder leverede Publikationer fandtes enkelte, som med Hensyn til den Brug, der gjordes af dem, formentlig vilde være tilstrække- lig repræsenterede i Byen ved ét Exemplar, medens samtidig en Del andre vigtige lærde Publikationer slet ikke fandtes i Byen, enedes Overbiblio- thekaren ved det store kgl. Bibliothek og jeg 0111 at indgaa til det kgl. danske Videnskabernes Selskab med et Andragende om, dels, at enkelte af de periodiske Skrifter, som Selskabet hidtil havde afgivet til Universitets- bibliotheket, fremtidig maatte blive afgivne til det store kgl. Bibliothek — der var Tale om 4 italienske og 1 belgisk Skrift —, dels, at Selskabet vilde træde i Forbindelse med en Del nye Selskaber og Institutioner, hvis Publikationer da efter Modtagelsen skulde afgives dels til det store kgl. Bibliothek dels til Universitetsbibliotheket, idet det sidste særlig ønskede at forbeholde sig saadanne, i hvilke de mathematiske og naturvidenskabelige Fag fortrinsvis vare repræsenterede. — Det kgl. danske Videnskabernes Selskab stillede sig meget imødekommende til vort den 2. Januar 1903 indgivne Andragende. — I Anledning af den paatænkte Udgivelse af en „Statstidende", i hvilken skal „indrykkes de retslige og andre offentlige Kundgj ør eiser, der ifølge Lovgivningen for Tiden skulle optages i „Berlingske Tidende" og de ved kongelig Bevilling dertil autoriserede Blade udenfor Kjøbenhavn", anmodede Ministeriet mig under 19de Februar 1903 0111 for Universitets- bibliothekets Vedkommende at „meddele en Oversigt over de retslige og andre offentlige Kundgj ørelser, der ifølge Lovgivningen for Tiden skulle optages i ovennævnte Blade, ledsaget af en Udtalelse om, hvorvidt der maatte være Grund til for de af disse Bekjendtgjørelser, der hidtil have været uden Betaling, fremdeles at indrømme Fritagelse for Betaling." — Jeg bemærkede hertil under 23. Februar s. A., i Overensstemmelse med. hvad jeg allerede i en tidligere Skrivelse til Ministeriet havde udtalt, at de eneste offentlige Kundgjørelser, der udgaa fra Universitetsbibliotheket, eiæ de to aarlige Avertissementer, som Bibliotheket lader indrykke i Universitetets Aarbog. qj 68 4 Universitetet 1902 —190.1. „Berlingske Tidende" angaaende Lukningen i Sommer- og Juleferien. Hvorvidt der i en overskuelig Fremtid kunde blive Tale om andre Kund- gjørelser, var naturligvis vanskeligt at sige, men i hvert Fald lidet sand- synligt. De nævnte Avertissementer vare altid blevne betalte, formentlig efter „Berlingske Tidendes" almindelige Taxt, — Under 6te Maj 1(J03 tilskrev jeg Konsistorium saaledes. Det er nu snart 17 Aar siden, at jeg henvendte mig til Konsistorium med en Skrivelse, hvori jeg gjorde Rede for de daarlige Pladsforhold ved Universitetsbibliotheket og foreslog en Komité nedsat til at tage en Ud- videlse af Bibliotheksrummet under Overvejelse (se Univ. Aarb. f. 1886— 87 S. 127-—30). Som man maaske vil erindre, blev min Indstilling be- handlet sammen med et fra Konsistorium selv udgaaet Forslag til en Ud- videlse af Universitetets særlige Lokaler, og Resultatet blev for Biblio- thekets Vedkommende et Forslag paa Finansloven for 1888—89, ifølge hvilket Bogsamlingen skulde deles efter Fag, og nogle af disse (fornemlig de mathematisk-naturvidenskabelige) anbringes i Universitetets Bygning ud til Nørregade, efter at denne havde været Gjenstand for en fuldstændig Ombygning. Men medens Folkethingets Finansudvalg stillede sig velvilligt til Universitetets andre Byggeplaner, nægtede det at gaa ind paa den paa- tænkte Udvidelse af Bibliotheket, idet der gjordes gjældende, at der forud for en saadan maatte gaa en almindelig Drøftelse af de kjøbenhavnske Bibliotheksforhold, hvortil Tiden endnu ikke ansaas for moden (se Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 220). Da der herved, i det mindste foreløbig, var slaaet en Bom for en saa- dan betydeligere Pladsudvidelse, som for en længere Aarrække kunde have fyldestgjort Bibliothekets Behov, maatte man paa anden Maade søge at hjælpe sig, saa godt man kunde, og blandt de Midler, der anvendtes her- til, skal jeg særlig fremhæve dels Afgivelse af Bibliothekets Samling af Provinsaviser til Provinsarkiverne, dels en sukcessiv Opstilling af Halv- reoler paa de Steder i Bibliotheksrumniet, hvor Pladsmangelen var føle- ligst. En saadan Opstilling har da i de forløbne Aar stadig fundet Sted, saaledes at der til Dato udfor 44 af Bibliothekets 72 Vinduesfag er op- stillet Halvreoler, hvis Tal i Sommerens Løb yderligere vil blive forøget med 6*). Men skjønt disse Halvreoler selvfølgelig have gjort god Nytte, eftersom det uden dem vilde have været ganske umuligt at finde Plads til den nyanskaffede Litteratur, medføre de paa den anden Side ogsaa ret betydelige Ulemper. De borttage en stor Del af Lyset — hvad der baade besværliggjør Opsøgningen af Bøgerne, især paa skyede Dage, og bidrager til at befordre den Fugt, som Bibliotheket desværre stadig lider af, om end noget mindre end før —, og desuden vanskeliggjøre de i høj Grad Benyttelsen af Stigerne i de Rum, hvori de anbringes. Men nu vil inden lang Tid Forholdet oven i Kjøbet paa mange Steder blive det, at der ikke engang er Plads til videre Opstilling af Halvreoler, og særlig naar de 6, som ventes til Sommer, ere opstillede, vil i flere af de største *) Ogsaa i Bibliothekets Vestibule, hvoraf en Del forlængst er taget i Brug til Op- stilling af Bøger, tindes Halvreoler (3 i Tallet) anbragte mellem de større Reoler. Videnskabelige Samlinger. 685 Fag som Medicin, Naturhistorie, til Dels Historie og Retsvidenskab, store Partier af den saakaldte danske Afdeling o. s. v., alt være optaget og ingen som helst videre Udvidelse være mulig ad denne Vej. Under disse Omstændigheder mener jeg ikke at kunne opsætte længere at henlede Konsistoriums Opmærksomhed paa Sagen og at anmode om dets Bistand til at overveje, hvad der bør gjøres. Til nærmere Orientering tillader jeg mig dog at fremsætte nogle yderligere Bemærkninger. Efter at Universitetets Bygning ud til Nørregade forlængst er indrettet og taget i Brug til ganske andre Formaal, er det sagtens lidet tænkeligt, at man igjen skulde komme tilbage til den tidligere Plan: at anbringe en Del af Bogsamlingen i denne Bygning. Om en Udvidelse af den nuvæ- rende Bibliotheksbygning ved Tilbygning ind i Gaarden kan der næppe heller være Tale, fordi den Plads, der herved vilde kunne vindes, vilde blive altfor ringe til at faa Betydning for en længere Aarrække. Der har ofte Mand og Mand imellem, og forøvrigt ogsaa ved den i 1886—87 sted- fundne Drøftelse af Universitetets samtlige Bygningsforhold været talt om en mulig Udvidelse af Bibliotheket ved Kjøb af Huse paa den modsatte Side af Fiolstræde, og det turde være, at dette var den bedste Vej til at skaffe Bibliotheket Lokaler, som, uden at besværliggjøre Administrationen i altfor høj Grad, afgav fornøden Plads i et uoverskueligt Tidsrum. Imid- lertid ligger det nær at antage, at det vilde blive ret vanskeligt at tilveje- bringe de fornødne Pengemidler til et saadant Kjøb, naar det ikke først for Alvor var forsøgt, om ikke Bibliotheket ved en mere økonomisk Be- nyttelse af sine egne Rum kunde indvinde i det mindste en Del af den Plads, det trænger til. Jeg er tilbøjelig til at tro, at dette kunde lade sig gjøre, om det end maatte kræve et Offer, som mange sikkert nødig gaa med til, nemlig Ofringen af Bygningens indre arkitektoniske Skjønhed. Det er dog uimodsigeligt, og jeg har allerede i min føromtalte Skrivelse til Konsistorium af 16de Oktober 1886 fremhævet, at Skjønhedshensynet ved Indretningen af Bygningen i altfor høj Grad har faaet Lov til at gjøre sig gjældende paa Hensigtsmæssighedens Bekostning. Jeg kunde anføre en hel Række Exempler derpaa, men skal her særlig nævne, at der gjennem hele det egentlige Bogrum strækker sig en Midtergang af en i Forhold til det øvrige uhyre Størrelse, idet den optager en Trediedel af hele Bygningen, og at denne Midtergang kun har været bestemt til at være en Slags Skuehal, som i Virkeligheden heller ikke i sin nuværende Tilstand — bl. a. paa Grund af Mangel paa Lys — kan benyttes til andet end til Opstilling af nogle lave Repositorier til Aviser o. lign. Dersom man indrettede det Rum, der nu indtages af Midtergan- gen, baade i Stueetagen og paa første Sal til Opstilling af Bøger, vilde herved være vundet saa megen Plads, at man ikke i lang Tid behøvede at tænke paa en yderligere Udvidelse. Naturligvis vilde det, som allerede antydet, ikke kunne gjøres uden at forstyrre Bygningens Karakter som arkitektonisk Kunstværk, men — naar der nu ikke er nogen anden Udvej ? Sik- kert turde det være, at hvis Bibliotheket af Mangel paa Plads blev tvunget til helt at opgive Bygningen, vilde denne ikke kunne bruges til noget andet Formaal uden en ganske anderledes gjennemgribende Ombygning. 84* 686 Universitetet 1902—1903. En Vanskelighed vilde der iøvrigt frembyde sig ved Indretningen af Midter- gangen til Bogrum, den nemlig at tilvejebringe tilstrækkeligt Lys i den. Jeg har tidligere tænkt mig, at Hvælvingen over Midtergangen kunde fjer- nes, og Gangen belyses ved Ovenlys gjennem Glastag. Men den nye Byg- ningsinspektør, for hvem jeg flygtigt har fremsat denne Tanke, har udtalt, at dette næppe lod sig gjøre af Hensyn til Brandfaren fra de lige overfor liggende Bygninger. Imidlertid, der lod sig sikkert finde en Udvej, naar Spørgsmaalet blev taget under alvorlig Overvejelse af sagkyndige. Det blev under Drøftelsen af Biblioteksforholdene i 1886—87 flere Gange bragt paa Bane, om ikke Bibliotheket kunde tage det store Kjælder- rum, der strækker sig under næsten hele Bygningen, i Brug til Opstilling af Bøger. Jeg satte mig dengang bestemt derimod, fordi jeg havde Er- faring for, at intet er saa modtageligt for Fugt som Papir, især vor Tids slette Træpapir, og jeg turde ikke risikere, at de Bøger, der blev nedsatte i Kjælderen, helt ødelagdes. Der gjordes gjældende fra modsat Side, at Kjælderen i sig selv var fuldkommen tør som Følge af, at den laa paa et af de højeste Punkter i Byen, men skjønt denne Paastand ikke modsagdes af de Undersøgelser, der anstilledes, ophævedes dog mine Betænkeligheder ikke derved. De Erfaringer, jeg siden den Tid har gjort med Hensyn til Fugtigheden i selve Bibliothekssalen, have imidlertid givet mig et noget lysere Syn paa Sagen, idet jeg mener at være kommen til det Resultat, at Kilden til Fugtigheden i Bibliotheket ikke egentlig maa søges enten i Bygningen selv eller i Grunden, men i de mangelfulde Lysforhold, det slette Varmeapparat og den utilstrækkelige Ventilation. Naar Kjælderen derfor omdannedes saaledes, at Gulvet belagdes med Beton, medens sam- tidig Lys-, Varme- og Ventilationsforholdene forbedredes, vilde jeg nu ikke betænke mig paa at anbringe dernede, i det mindste forsøgsvis, en mindre værdifuld Afdeling af Bogsamlingen, som jeg strax nærmere skal omtale. Jeg vil blot først bemærke, at der i hvert Fald kun kunde være Tale om at benytte den Del af Kjælderen, som vender ud til Gaarden, idet der ingen Vinduer er til Gaden og ingen heller godt kan anbringes dér, baade paa Grund af Brandfaren og fordi Muren her hviler paa en temmelig høj Sokkel af Granit. Men den ene Halvdel af Kjælderen, taget paa langs, maatte som sagt kunne indrettes til Opstilling af Reoler, og jeg vilde da her nedflytte dels Bibliothekets Dubletter, dels en Række Skrifter af for- holdsvis mindre Betydning, men som det bliver mere og mere vanskeligt at skaffe Plads til, nemlig de fremmede Disputatser. Antallet af disse voxer Aar for Aar i en rent foruroligende Grad, men Uniférsitetets- bibliotheket kan ikke godt undlade at modtage dem. Thi skjønt i Ud- landet Fordringerne til disse Afhandlingers selvstændigt videnskabelige Værd for det meste ere langt lavere end her hjemme, er der dog adskil- lige af dem, som i hvert Fald for Æmnets Skyld, eller fordi de sammen- stille andres videnskabelige Resultater, have Interesse, og de efterspørges temmelig hyppigt af Bibliothekets Benyttere. Men som sagt, deres Antal er efterhaanden næsten blevet overvældende. Saaledes have vi i Aar alene fra Tyskland modtaget omtrent 3000 Disputatser, fra Frankrig hen- ved 2000, og de franske, særlig den overvejende Mængde juridiske Dispu- Videnskabelige Samlinger. 687 tatser, ere i Gjennemsnit mindst 3 Gange saa tykke som de tyske. Regner man nu hertil det Antal, vi modtage fra Sverig, Holland, Belgien, Schweiz, Rusland, Amerika o. ti. St., overdriver man ikke ved at sige, at vi med et rundt Tal modtage c. 6000 fremmede Disputatser om Aaret. At skaffe Plads til denne for Bibliotlieket enorme aarlige Tilvæxt har allerede voldet megen Besvær og mange Omflytninger, og hvis der ikke tindes en Udvej til at anbringe den paa anden Maade end hidtil, kan det Tidspunkt ikke være saa meget fjernt, da den ligefrem vil sprænge Bibliotlieket. Under disse Omstændigheder vilde jeg altsaa ansé det for et stort Held, om den hidtil ubrugte Kjælder kunde indrettes til Opbevaringssted for hele denne Litte- ratur, men maa dog samtidig advare mod den Illusion, at Fjernelsen af Disputat- serne skulde have nogen gjennemgribende Betydning for Pladsspørgsmaalet i det hele, bl. a. ogsaa af den Grund, at mange af dem ere hensatte paa Steder, hvor en Opstilling af egentlige Bøger vilde være mindre heldig, f. Ex. i de højtliggende Endehylder paa Reolerne og i Vestibulen. En væsentlig Betingelse for Benyttelsen af Kjælderen vilde det vist- nok være, at Bibliothekets Varmeapparat forandredes, og dette giver mig Anledning til at sige et Par Ord om dette Apparat. Det er udtalt af kyndige Folk, at paa den Tid, da -det blev indlagt i Bibliotlieket, var det System, det tilhørte, allerede forældet og næsten overalt forladt. Men hvorledes det end forholder sig hermed, er det sikkert, at Apparatet er vanskeligt at holde i Orden, fordi Rørene let tilstoppes af Kalk, og at det i det hele virker meget utilfredsstillende. I Bibliothekets mindre Rum er der ingen Mulighed for at regulere Varmen, og i den store Bogsal er Varmen om Vinteren næsten umærkelig. I Tøvejr viser Thermometret i Stueetagen højst en 5—6 Grader R., i Frostvejr er det oftest nede paa 2, under- tiden paa l/2 Grad. Ikke desto mindre bruges der til denne Bogsal Mas- ser af Brændsel, men de dertil anvendte Penge maa næsten siges at være kastede bort. Ogsaa her har man ved Installeringen vist sig i høj Grad upraktisk, thi man kan sige sig selv, at da Fyrstedet er anbragt i den ene Ende af den lange Bygning, maa Vandet i Varmerørene nødvendigvis blive halvt koldt, inden det naar op til den anden Ende. Og i det hele, hvor er det det muligt med nogle faa, tynde Rør at opvarme et Rum af den overordentlige Højde, som Bogsalen har? Den varme Luft gaar fra Gulvet op i Hvælvingen, og Bøgerne, som staa i Siderummene, faa ikke blot ingen Gavn af Varmen, men skades snarere, idet Forskjellen mellem Temperaturen i Midtergangen og i Siderummene nødvendig maa bidrage til at udvikle Fugtigheden. Det er utvivlsomt, at ligesom Administrations- lokalerne og Læsesalen burde have ligget i Centrum af den lange Byg- ning, og ikke i en Udkant, saaledes er det samme Tilfældet med Fyr- stedet, og hvis mit Forslag om at tage Kjælderen i Brug vinder Bifald, og Kjælderen skal opvarmes, haaber jeg, at ogsaa Spørgsmaalet om en Fornyelse og Flytning af Varmeapparatet og Fyrstedet maa blive taget under Overvejelse. Jeg vilde baade af praktiske Grunde og af Hensyn til Sikkerheden anse det for rigtigst, at Fyrstedet blev anbragt midt for Byg- ningen ude i Gaarden. De Spørgsmaal, jeg her har bragt paa Bane, ere, som Konsistorium Universitetet 1902—1903. vil indse, af den største Betydning for Bibliotlieket. Jeg venter mig ikke nogen særlig hurtig Afgjørelse af dem, da meget jo maa overvejes og drøftes baade med Hensyn til det almindelige og det enkelte, før en ende- lig Beslutning kan tages, og jeg liaaber ogsaa at kunne liolde det nogen- lunde gaaende ved Bibliotlieket, saa længe Overvejelserne staa paa. Men det er i ethvert Tilfælde ikke for tidligt, at man begynder for Alvor at sysselsætte sig med Sagen, og som et indledende Skridt hertil tillader jeg mig i al Ærbødighed at henstille, at Konsistorium nedsætter et Udvalg, som kan undersøge Forholdene paa Stedet selv og fremsætte bestemte Forslag om, hvad der skal foretages. Resultatet af denne Skrivelse blev, at Konsistorium af sin Midte ned- satte et Udvalg til at drøfte Sagen nærmere med mig og Bygningsinspek- tøren. Om Udfaldet af Forhandlingerne vil der blive talt i en følgende Aarsberetning. — Arbejdet ved de nye Kataloger fremmedes i det forløbne Aar paa sædvanlig Maade, og en Indberetning derom (for Finansaaret 1902—3) af- gaves under 25de April 1903 til Ministeriet. Til den alfabetiske Katalog blev der af Cand. mag. Bartholin skrevet 2887 Sedler, tilhørende Afdelin- gerne Astronomi, Religionshistorie og Mythologi, græske og romerske Anti- kviteter. Desuden skrev Kandidat Bartholin i selve Bibliothekstiden 1858 Sedler til Fagkatalogen, hørende til forskjellige Afdelinger. — Udenfor Bibliothekstiden indførte han i Fagkatalogen 5528 Titler. Ordningen af Fagkatalogen udførtes af Professor Dr. Fridericia, Underbibliothekar Dr. Larsen, Assistent Halling og mig selv. De Afdelinger, der gjordes færdige, vare: Tysklands specielle Topografi; latinske Forfattere fra Claudian til Symmachus; Slutningen af italiensk Litteratur samt portugisisk, spansk og katalansk-provengalsk Sprog og Litteratur; Begyndelsen af franskSprog; af Statsvidenskaberne: Skibsfart, Industri, Landboforhold, Forsikrings- væsen, Befolkningsforhold, Kjøbstadvæsen, Arbejds- og Arbejderforhold, humanitær og velgjørende Virksomhed. — Desuden ordnede Assistent O. Jacobsen Fagkatalogen over Afdelingen: Fremmed Biografi, Bogstaverne G og H (til Huss inkl.). — Ved kgl. Resolution af 17de April 1903 tillagdes der Overbiblio- thekaren Rang i 3die Rangklasse Nr. 9, Underbibliothekarerne i 4de Klasse Nr. 4. — Ved Assistent Dines Andersens Udnævnelse til Professor ved Uni- versitetet fra 1ste Februar 1903 mistede vi ved Bibliotlieket en dygtig og afholdt Medarbejder. Hans Afgang havde til Følge, at Assistenterne Cand. mag. O. S. Jensen, Cand. mag. A. Krarup og Cand. theol. O. Jacobsen udnævntes henholdsvis til 1ste, 2den og 3die Assistent ved Bibliotlieket, medens extraordinær Medhjælper, Cand. mag. B. Erichsen udnævntes til Assistent ved Læsesalen i Eftermiddagstimerne. Som extraordinær Med- hjælper antoges fra 1ste Februar Cand. mag. P. M. A. Høyer. — Frem- læggelsen af Tidsskrifterne paa Professorernes Læsestue, der hidtil var besørget af Assistent D. Andersen, overdroges af Konsistorium til Under- bibliothekar Dr. S. Larsen. Videnskabelig Samlinger. 689 2. Den botaniske Have i 1903. (Professor, Dr. phil. Eng. Warming.) A. Haven i snævrere Forstand. (Botanisk Gartner Axel Lange.) 1. Frilandsanlæget. Busketterne og Kvartererne ere vintergravede og ere i Sommerens Løb holdte rene som sædvanlig. Søbredden, som paa flere Steder var sunket, er udbedret. En Del af den Høj, der er beplantet med Thuja, og som blev gravet og renset ifjor, er i Foraaret blevet til- saaet med Græs. Det saakaldte „Skolekvarter" paa Nordsiden af Observa- toriehøjen er udvidet, idet den øvre Del af Højen er blevet terrasseret og udlagt til Bede. Skolekvarteret er derved forøget med 960 □ Al. Den Del, der blev anlagt i 1901, er for at bringe den i Samklang med det nyanlagte Stykke ogsaa blevet terrasseret. Gangen mellem Studiekvarteret og det enaarige Kvarter samt Gangen fra Portnerboligen ned forbi Æsculus- Buskettet ere makadamiserede. Fra Broen ved Dansk Kvarter og henimod Birkene er der oprejst tykke Granstolper med en indbyrdes Af- stand af f> Alen. Stolperne ere foroven forbundne med tyndere Stænger, og ved Foden af Stolperne er der plantet forskjellige Slyngplanter, hoved- sagentlig Arter af Vitis og Clematis. I Foraaret er en Del af Stenhøjen ved Væxthus Nr. 5 omlagt, og desuden er den store Stenhøj bleven udvidet, idet en Del af dens Nordside, der laa som Græsplæne, er blevet omdannet til Stenhøj. [ Efteraaret er Bregnehøjen blevet fuldstændig omlagt og en Grotte er indrettet for at frembringe fugtige og skyggefulde Voxesteder for Planterne. Endvidere er der ved Foden af Observatoriehøjen lige overfor Broen anlagt en mindre Stenhøj udelukkende til Slægten Dianthus. Ved den store Stenhøj er der anbragt 2 Vandhaner for at lette Vandingen af Stenhøjsanlæget. For at holde Søen i den rette Vandstandshøjde har Pumpen været benyttet 127 Gange i 1001 Timer, hvorfor der særlig i dette Øjemed maatte fyres under Kjedlerne i 337 Timer. Da Maskinen skulde repareres, blev der opstillet en interimistisk Pumpe, men da denne var mindre end Havens egen, maatte den arbejde længere daglig; af de 1001 Timer faldt de 276 Timer paa denne Pumpe alene i Tiden fra 7de—31te December. 2. Sorø-Arboretet. I Vinterens Løb blev et ca. 7500 □ Alen stort Stykke Land ved Filosofgangen ryddet og indhegnet med Staaltraadsnet. 1 Maj Maaned udplantedes der fra Planteskolen i Feldskov paa nævnte Stykke ialt 21 Arter Abies og 33 Arter og Varieteter af Picea; af en Del af disse var der talrige Exemplarer til Stede, som benyttedes til Mellem- plantning, en Del blev dog holdt tilbage i Planteskolen for at have Materiale til en eventuel Efterplantning. I Oktober blev denne Rest- beholdning, ca. 150 Individer, lienplantede paa Arealet ved Filosofgangen. Den forløbne fugtige Sommer har været meget gunstig for Naaletræerne; at kun 2—3 Exemplarer af de over 100 Exemplarer, der bleve udplantede i Foraaret, ere gaaede ud, maa anses for et godt Resultat i Betragtning af, at flere af Exemplarerne vare ret store, og at man ikke i en Skov kan give Træerne den samme Pleje som i en Have, hvor man har Vand til 690 Universitetet 1902—1903. sin Raadiglied. Størstedelen af Træerne er etiketteret, og ved hver Arts Plads er der sat en Pæl med paamalet Nummer, der svarer til en Navne- liste og en Plan, som er optaget, over Arealet. I Planteskolen ved Feld- skov er der omplantet en Del af Løvtræerne, og fra Botanisk Have i Kjøbenhavn er der i 1903 sendt ialt 150 Arter i 622 Exemplarer ud til Planteskolen. 3. Væxtliusene. Planterne ere omplantede og renholdte som sæd- vanlig. Planterne fra Nr. 5, der ellers om Sommeren have været anbragte i den østlige Indhegning, bleve i Aar nedgravede i det stensatte Bed ved Medhjælperboligen, som er en betydelig lunere Plads end den tidligere benyttede. I Bregnehuset er Stenhøjen omlagt. Af Planter, der dyrkes i Ballier, ere 5 omplantede. I Anledning af at „Nattens Dronning" (Cereus grandiflorus og C. nycticallus) blomstrede, var Kaktushuset aabent for Publikum 6 Aftener fra Kl. 61/2—872 Aften; Søndag d. 12te Juli besøgtes Kaktushuset i den Tid af 1160 Mennesker, og de Aftener, der var aabent, var Besøget ialt ca. 3600 Menneskei. Akvariet har siden den 29de Juli været aabent for Publikum Onsdag og Fredag fra Kl. 2—4, ligesom Til- fældet ellers har været med de andre mindre Væxthuse. I Væxtliusene Nr. 4 og 9 er Barken i Varmebedet erstattet med Sand; dette har bT! a. den Fordel ikke at skulle fornyes hvert Aar, hvilket var nødvendigt for Barkens Vedkommende. I Varmebedet i Nr. 9 blev selve Gruben gravet dybere ud, undermuret og udbedret, ligesom Varmerørene bleve grundigt eftersete og omlagte. I Sommerens Løb ere Hanerne paa Varmelednin- gerne slebne, Pakningerne og Kørene ere eftersete og fornyede, hvor det var nødvendigt. Da der af og til navnlig med tungt Vejr viste sig stærk Røg i Palmehuset, blev .Røgkanalen, som fra Fyrstedet til Skorstenen gaar under Palmehuset set efter, og da den viste sig at være meget utæt, blev den repareret. 1 Fyrkj ælderen ere Væggene blevne hvidtede. Glastagene paa Væxtliusene ere eftersete og kittede, og Glasset paa den nedre Etage af Nr. 2 blev omlagt. Af Bakkerne ere to reparerede, medens en paa 6 Vinduer er erstattet med en ny. Desuden ere 5 Koldbænks-Karme erstat- tede med nye. 4. Bygningerne. Det aarlige Eftersyn er foretaget som sædvanlig. Paa Musæet er der anbragt to Nedløbsrender, da Vandet fra Tagrenderne sivede ned og ødelagde Muren. Trappen samt 4 Værelser ere blevne ferniserede. I Bibliotheket ere Udlaansværelset, Læsestuen og Biblio- thekarens Værelse oliemalede paa Gulv og Vægge. I Medhjælperboligen er der paa 1ste Sal anbragt et Skillerum med Dør, og i Fyrbøderens Lejlighed er Gulvet i Køkkenet omlagt. I Laboratoriebygningen ere Trappegangene samt Studiesalen og et Værelse ferniserede; Studiesalen er blevet limfarvet og et Værelse oliemalet. 5. Frø- og Plantebytningen. Fra 73 botaniske Haver og 18 Private er der modtaget 2284 Portioner Frø. En hektograferet Liste over de danske Planter, der for Tiden mangle her i Haven, blev omsendt til for- skjellige Botanikere her i Landet med Anmodning om at sende os Frø eller levende Planter. Opfordringen blev fulgt af liere. 654 levende Planter ere erhvervede dels paa denne Maade dels som Bytte for Planter Videnskabelige Samlinger. 691 lier fra Haven dels ved Kjøb; det nævnte Antal Planter er modtaget fra 19 botaniske Haver og 46 Gartnere og Havevenner. Blandt Giverne kan nævnes: Apotheker Baagøe, Mægler Bartholdy, som har skænket over 150 tropiske Orchideer, Dr. Bolle (Berlin), Pastor Breitung, Bibliothekar Bør- gesen, Billedhugger Bissen (en 7x/2 Alen høj Quercus Ilex), Mons. Dode (Paris), Pastor Enander (Sverrig), Grosserer Chr. Erichsen, Slotsgartner Frederiksen (Charlottenlund), Mr. Frencli (Indien), Cand. pharm. A. Hansen, Handelsgartner Hastrup (Vanløse), Cand. pharm. J. Hartz, Apotheker C. Jensen (Hvalsø), Havebrugskandidat Clemen Jensen, Handelsgartner Lange (Frederikssund), Cand. pharm. Lind (Viborg), Museumsinspektør Ostenfeld, Slotsgartner Paludan (store Anthurier), pens. Gartner Petersen, Dr. phil. K. Rosenvinge, Baron Rosenkrantz (Møen), Kommunelærer Saunte (Maribo), Fotograf Snitger, Lærer Schmidt (Dvergetved), Dr. Stockfieth, Gartner J. Steenberg, Dr. phil. W. Sørensen, Handelsgartner O. Trier (Vanløse), Professor Warming. Fra Haven er der afgivet 4942 Portioner Frø til 86 botaniske Haver og 23 Skoler, Instituter, Gartnere og Havevenner. Af Planter og Stik- linger er der afgivet 762 Exemplarer til 5 botaniske Haver og 36 Skoler og Private. Bl. a. er Kærehave Hnsmandsskole forsynet med Planter og Frø. Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger og Examiner samt til den polytekniske og farmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik er der af afskaarne Blomster afgivet 1127 Portioner. Disse fordele sig paa følgende Maade: 218 Portioner til Kursus, 33 til Manuduktører, 433 til Latin- og Realskoler, 325 til Pigeskoler, 95 til Kommuneskoler og 23 til Skolelærerexaminer ude i Landet. En Liste over Planter, som kunne leveres i større Mængde, udsendtes til Skolerne med Anmodning om ved deres Rekvisitioner at ville holde sig til den. 6. Personalet. De af Havens Funktionærer og Arbejdere, som fik Dyrtidstillæg ifjor. have atter iaar faaet et saadant Tillæg. Under- gartner Becker var mod Slutningen af Vinteren 1903 syg i 5 Uger. Arbejdsmand P. Nielsen var syg i 4 Uger og J. Deiclmiann har i Aarets Løb været syg i 32 Uger. 7. Forsøgshuset og Forsøgshaven. Forsøgshaven har i Sommer været benyttet af Mag. sc. Raunkiær og Mag. sc. C. H. Ostenfeld, saavidt Pladsen tillod det. 8. Adgangskort ere udstedte til 39 Manuduktører tildels med Adgang til Væxthusene, Stenhøjene og Mosen. Til at male i Haven og Væxthusene er udstedt 29 Kort. Af Betalingskort er solgt Nr. 63 og 64 for enkelt Person og Nr. 40 for Familie, mens Nr. 41 uden Betaling er tilstillet Mægler Bartholdy som Tak for hans Gaver til Haven. Adgangskort til Haven ere af Bibliotliekaren udstedte til 34 Botanikere og Amatører, 15 Lærere og Manuduktører, 22 Stud. mag., 76 Stud. med., 84 Stud. pharm.. 3 Stud. polyt., 14 Lærerinder, 69 Elever ved Statens Lærerkursus, 89 Seminarieelever, 7 Landbohøjskoleelever, 7 Privatister, 6 Lærerinder samt en Del af Kultusministeriets og Universitetets Embedsmænd. Universitetets Aarbogi 85 692 tiniver sitetet 1902—1903. Til at botanisere i den Universitetet tilhørende Alindelille Fredsskov gaves Tilladelse til én Studerende. 9. Plantebestemmelsesarbejdet i 1903. I det forløbne Aar er der foretaget ca. 600 Plantebestemmelser ved Mag. sc, Raunkiær. dels af Planter i Væxthusene, dels af Frilandsplanter. Dansk Kvarter er revi- deret tre Gange, Studiekvarteret og biologisk Kvarter to (lange, en- og to-aarigt Kvarter én Gang. 1 Væxthusene er foretaget en Revision og Reduktion af Planterne i Husene Xr. 5, 7 og 76. I Vintermaanederne er Registreringen af Planteafbildninger fortsat. Dr. L. Kolderup Rosenvinge og Mag. sc. M. Porsild have bestemt en Del Levermoser og Mag. sc. C. Christensen en Del Bregner. 10. Andet Haven vedrørende. En ny (2den) Udgave af Vejledning til de biologiske Grupper er besørget ved Mag. sc. Raunkiær. Et nyt Op- lag af ,.Begler for Adgang til den botaniske Have" er trykt; nogle faa Ændringer ere foretagne i Texten. B. Museet (Museumsinspektør, Mag. sc. C. H. Ostenfeld.) 1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder. a. Herbarierne. Bestemmelsesarbejder: Museumsinspektøren har revideret følgende Familier i det danske Herbarium: Papilionaceæ, Polygalaceæ, Polygo- naceæ, Pomaceæ, Portulacaceæ, Ranunculaceæ, Resedaceæ, Rhamnaceæ, Bibesiaceæ og Bosaceæ (A.—G.). En stor Mængde ny-tilkomne danske Planter er bestemt eller revideret. Endvidere har han bestemt nogle Juncus-Arter for Christiania Museet, Euphorbier for Museet i Lund, grøn- landske Carices for Mag. sc. Chr. Kruuse og arbejdet videre paa sine Studier over Alectorolophus-Slægten; i Haven er en Del Hieracier blevne bestemte. Assistent F. Børgesen har paabegyndt Revision af P. Schous- boe's store Alge-Samling fra Tanger. Assistent Ove Paulsen har fortsat Bestemmelsen af Grev Raben's brasilianske Planter, endvidere bestemt danske Chenopodiaceer og revideret forskjellige centralasiatiske Planters Bestemmelser. Professor, Dr. phil. E. Rostrup har bestemt østgrønlandske Svampe samt foretaget en stor Mængde spredte Bestemmelser af Svampe. Sognepræst I. D. Branth har fortsat Bestemmelser af arktiske Likener og Apoteksbestyrer C. Jensen af arktiske Mosser. Cand. polyt. E. Østrup har bestemt siamesiske Saltvandsdiatoméer (Schmidt's Samling) og arbejdet videre paa danske Diatoméer. Mag. sc. H. Jonsson har bestemt østgrøn- landske Havalger, Mag. sc. C. Kruuse østgrønlandske Karplanter; Mag. sc. M. P. Porsild har arbejdet videre med sine vestgrønlandske Samlinger. Frk. A. Seidelin er i Færd med Bestemmelse af Museets danske Characeer. Cand. pliarm. A. Hansen har revideret forskjellige Mosslægter i det danske Herbarium, specielt Amblystegiumslægten. Mag. sc. Henning E. Petersen har fortsat sine Studier over Bupleurum-Slægten og Stud. mag. O. Galløe paabegyndt Studier over danske Likener. Af udenlandske Botanikere have følgende foretaget eller revideret Bestemmelser i Herbarierne: Apotheker A. Cailier i Rosswein, Sachsen (hele vort Materiale af Alnus); Henry Videnskabelige Samlinger. S. Conard, U. S. A. (guineensiske Nymphæa'er); Dr. H. Hallier, Hamburg (nogle Convolvulaceer); Professor Dr. Pfitzer, Heidelberg (Cypripedium Sclimidtianum); Dr. R. Pilger, Berlin (guineensiske Gramineer); Dr. W. Ruhland, Berlin (hele vort Materiale af Eriocaulaceæ); E. S. Salmon, Kew (Erysiphe fra Island); O. v. Seemen (Liebmanns og Ørsteds Samling af Quercus fra Centralamerika); Professor Dr. K. Schumann, Berlin (Zinge- beraceer og Marantaceer, opstillede af Dr. 0. Cl. Petersen, Phrynium og Pterocymbium nicobaricum); Fredk. Townsend, Shipston-on-Stour (nord- europæiske Euphrasier); Professor Dr. P. Van Tieghem (Ancistrocladus Vahlii, Oehnaceæ). Konservatorarbejder: 1) Dansk Herbarium: Choripetalæ fra Papi- lionaceæ til Rosaceæ G. ere bragte i endelig Orden; Interkalation af nyt Materiale. 2) Arktisk Herbarium's Syampesamling er bragt i Orden; nyt Materiale interkaleret. 3) Generalherbariet: Eriocaulaceæ og Podoste- maceæ ere ordnede og interkalerede; nyt Materiale interkaleret. Inter- kalationen af Joh. Langes store Herbarium fra det middelvarme Belte er paabegyndt. Der er opklæbet ialt 9177 Ark. I Algeherbariet er Cya- nophyceerne bragte i Orden og den færøiske Samlings Ordning afsluttet, en Del, navnlig japanske Alger er interkaleret. Portneren har besørget alle de ny-tilkomne Planter behandlede med alkoholisk Sublimatopløsning, førend de opklæbes og interkaleres. 1). Tørsamlingen. En Del nyt Materiale er indordnet. En Del Frøprøver fra Havens Frøkammer er lagt i Glas, etiketteret og interkaleret. Docent, Dr. L. Kolderup Rosenvinge har paabegyndt Dannelsen af en botanisk-teknisk Samling. c. Spritsamlingen. Eftersynet af Præparaterne med Hensyn til Spiritus er foreløbig af- sluttet; en Del nyt Materiale tildels fra Væxthusene er indordnet. 2. Benyttelse af Museets Samlinger. Følgende udenlandske Botanikere have i 1903 faaet tilsendt Planter til Laans fra Museets Samlinger: Mr. Henry S. Conard (U. S. A.); Am- manuens H. Dahlstedt (Stockholm), Overbotaniker W. Lipsky (St. Peters- borg), Dr. G. O. Malme (Stockholm), Professor, Dr. C. Mez (Halle a. S.), Dr. R. Pilger (Berlin), Mr. E. S. Salmon (Kew), Otto v. Seemen (Berlin), F. Townsend (Shipston-on-Stour), Professor, Dr. I. Urban (Berlin) samt Professor Dr. P. Van Tieghem (Paris). Endvidere ere Planter fra Sam- lingerne tidligere udlaante til, men endnu ikke tilbageleverede af følgende Botanikere: Professor Dr. J. Briquet (Geneve), Dr. U. Dammer (Berlin), Professor Cogniaux (Verviers), Konservator O. Dahl (Kristiania), Konser- vator M. Foslie (Trondhjem), Dr. F. Fed de (Berlin), Dr. I. Goethardt (Leiden), Professor Dr. M. Giircke (Berlin), Distriktslæge I. Hagen (Op- dal), Hr. Theo. Holm (Washington), Professor, Dr. Kamienski (Odessa), Professor, Dr. Kusnezoff (Jurjev), Professor, Dr. C. Mez (Halle a. S.), Pro- 85* Universitetet 1902— 1903. fessor, Pr. O. Nordstedt (Lund), Professor, Dr. F. Niedenzu (Braunsberg), Professor, Dr. Radlkofer (Munchen), Mr. C. E. Salmon (Reigate), Professor, Dr. C. Sauvageau (Bordeaux), Professor, Dr. H. Schinz (Ziirich), Pro- fessor, Dr. K. Sclmniann (Berlin), Dr. O. Stapf (Kew), Professor, Dr. I. Urban (Berlin), Dr. E. Wainio (Helsingfors), Professor, Dr. O. Warburg (Berlin) og Dr. Zahlbruekner (Wien). 10 danske Botanikere have mod- taget Planter til Laans, og Museet har foruden af Havens og Museets Personale været benyttet til Studier af 22 Personer, af hvilke særlig kan nævnes Kandidat H. G. Simmons fra Lund, som har bestemt Fram-Ex- peditionens store Fanerogamsamlinger, Frk. A. Seidelin, Magg. sc. C. Kruuse, H. Jonsson, H. E. Petersen, M. P. Porsild og Ove Paulsen samt Stud. mag. 0. Galløe, der alle store Dele af Aaret omtrent daglig have arbejdet paa Museet. Følgende Udlændinge have besøgt Museet: Professor, Dr. B. Jonsson (Lund), Professor, Dr. F. Elfving (Helsingfors), Mr. R. Clark (Aberdeen), Dr. Gunnar Andersson (Stockholm), Dr. R. Sernander (Up- sala), Pastor S. J. Enander (Herjedalen), Dr. V. Arcichovskij (St. Peters- borg), Professor, Dr. G. Lagerheim (Stockholm), Dr. E. B. Kummerie (Budapest), Dr. B. Schrøder (Breslau), Dr. W. O. Focke (Bremen), Pro- fessor A. Borzi (Palermo), Mr. George T. Moore (Washington), Professor, Dr. G. Karsten (Bonn), Professor Setchell (San Francisco), Mr. W. J. Wight (Washington) og J. W. Palibin (St. Petersborg). Til en Husholdnings-Udstilling i Efteraaret udlaantes en Mængde Præ- parater fra Museet, 3. Udsendelse af Dubletter fra Museet. Efter Rekvisition fra vort Dubletkatalog er der afsendt 176 Exem- plarer til Museet i Modena og 159 til Museet i Montpellier. Field Colum- bian Museum (Chicago) har faaet 1 OG Expl. af vestindiske Planter, J ardin Impérial de St, Pétersbourg 97 Expl. af Ove Paulsens asiatiske Samling, Apothéker A. Cailier (Rosswein, Sachsen) 160 arktiske Planter og 15 Alnus-former, O. von Seemen (Berlin) 35 Expl. af Liebmanns Egesamling fra Central-Amerika, Bibliothekar F. Børgesen 31 islandske Havalger og Professor Trail (Aberdeen) 37 færøiske Planter; mindre Sendinger ere afleverede til Dr. H. Christ (Basel), Cand. pharm. A. Hansen, E. S. Sal- mon (Kew), Dr. P. Sydow (Berlin), Professor, Dr. E. Rostrup, Pastor Enander og Cand. pharm. J. Hartz. Endelig er der afsendt 272 Exem- plarer til J. Dorfler (Wien), bestaaende af færøiske Planter, samlede af Inspektøren. lait er der udsendt 1140 Herbarie-Exemplarer. 4. Museets Forøgelser. Af Museets Forøgelser kan fremhæves: 580 Arter af Fanerogamer fra Schlesien og Herzegovina, fra Apotheker A. Cailier i Rosswein; et Par Hundrede Glas med spritlagte Blomster fra Buitenzorg, fra Cand. mag. Hjalmar Jensen; en Samling Likener fra Professor. Dr. E. Rostrup; en Del Havalger fra Østersøen fra Dr. N. Svedelius, Upsala; 162 Mos- Arter fra New Zealand, Tahiti, Cook Islands og Himalaya fra Naylor Beckett (Cliristchurch, New-Zealand); en Samling højere Planter fra New- Videnskabelige Samlinger. Zealand fra Professor, Dr. S. Berggren (Lund); 33 Exemplarer af Eu- phrasia fra Fredk. Townsend (Shipston-on-Stour); ca. 70 Gramineer fra Overgartner Axel Lange; 204 Planter fra den botaniske Forening i Kjø- benliavn og 154 fra Wiener Botanischer Tausch-Verein (J. JDorfler). End- videre er der modtaget Gaver fra: Skibsmægler G. C. Bartholdy (Centro- lobium robustum); det botaniske Institut i Caen; Magister Otto Collin i Finland; Stud. mag. A. Ditlevsen; Pastor S. J. Enander i Herjedalen (Sparganium og Potamogeton); Deutsclie Orientgesellschaft i Berlin (Mumie- hvede); Hr. Frydensberg; Cand. pharm. A. Hansen (danske Mosser); Dis- cipel Harry Hansen i Viborg; Cand. pharm. J. Hartz; Gartner Hauschild; Kommandør O. Irminger (Liken fra det antarktiske Fastland); Frk. I. Lange; Adjunkt Jon. Lange i Ribe (Planter fra Siebenbiirgen); Mag. art. M. Lorenzen; Docent, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge; Mag. sc. A. Mentz; det botaniske Institut i Montpellier; Seminarieelev J. Nygaard; Frk. Pfaff (grønlandske Planter med grønlandske Navne); Mag. sc. Hen- ning E. Petersen (Phycomyceter); Professor, Dr. E. Rostrup; Lærer L. Saunte i Maribo, Frk. A. Seidelin (danske Mosser); Hr. J. T. Skovgaard; fil. Kand. H. G. Simmons (skandinaviske Planter) samt Zoologisk Museum. Endelig har af Havens Personale Professor Warming, Gartner Lange, Museumsinspektør Ostenfeld, Bibliothekar Børgesen, Mag. sc. Ove Paulsen og Mag. sc. M. P. Porsild forøget Samlingen betydeligt. Af Exsiccatsamlinger har k. k. Naturhistorisches Hofmuseum i Wien skænket „Kryptogamæ exsiccatæ", Cent. IX. og Académie Impériale des Sciences de St. Pétersbourg „Herbarium Floræ Rossicæ", Nr. 901—1200. Ved Kjøb ere følgende Samlinger erhvervede: K. Okamura: Algæ exsiccatæ Japonicæ, Fase. II; Collins, Holden & Setchell: Phycotheca Boreali-Americana, Fase. XIX—XXI; Wittrock & Nordstedt: „Algæ ex- siccatæ aquæ dulcis" etc., Fase. 30—35; W. Migula: Kryptogamæ exsic- catæ Germaniæ etc., Fase. 1—10; A. Kneucker: Carices exsiccatæ, Lief. XI, Cyperaceæ et Juncaceæ exsiccatæ, Lief. V, og Gramineæ exsiccatæ, Lief. XI—XIV. Haandbibliotheket er blevet forøget med: Engler & Prantl, Natiirl. Pfianzenfamilien, Lief. 215—218; Engler, Das Pflanzenreich, Hefte 12—18 og Rabenhorst, Kryptogamenflora Deutschlands, I, 7, Lief. 87—-91 og IV, 3, Lief. 38—40. •5. Laan af Planter fra andre Institutioner eller Personer. Museumsinspektør C. H. Ostenfeld har laant Alectorolophus fra Museerne i Lund, Upsala og Stockholm, endvidere fra Museerne i Helsingfors, Hamburg og Berlin og fra Mr. A. Bennett, Croydon, Mr. F. Townsend, Shipston-on-Stour og Professor Trail, Aberdeen; endvidere har han laant Euphorbier fra Museerne i Lund og Berlin samt fra fil. Kand. Simmons (Lund). Professor, Dr. V. A. Poulsen har laant en Pentaphragma fra Museet i Berlin. Mag. sc. Henning E. Petersen har laant Bupleurum- Arter fra Jardin Imperial de Botanique de St. Pétersbourg, Muséum d Histoire naturelle i Paris og L'Herbier Boissier i Chambéry i Schweiz. 696 Universitetet 1902—1903. 6. ..Arbejder fra den botaniske Have i Kjøbenharir1. Af denne Publikation er der i 1903 udkommet Nr. 12 og 13, inde- holdende: 12. Ove Paulsen: Piants collected in Asia Media and Persia (Lieutenant Olufsen's second Pamir Expedition) med Bearbejdelse af W. Lipsky i St. Petersborg (Cruciferæ, Umbelliferæ og Valerianaceæ), O. Hoffmann i Berlin (Compositæ), E. Hack el i St. Polten (Gramineæ), J. Baagøe i Næstved (Potamogetonaceæ) og Ove Paulsen (Chenopodiaceæ); 13. V. A. Poulsen: Pentapliragma ellipticum sp. nov., et Bidrag til Kundskab om Slægten Pentapliragma Wall. 7. Museets Personale. Personalet har samme Sammensætning som ifjor. C. Bibliotheket (Bibliothekar, Mag, se. F. Børgesen.) Bibliotheket har været aabent i 127 Dage. Læsestuen har været besøgt af 1245 Personer, og Udlaan har fundet Sted til 813 Personer, som laante 1832 Værker i 2298 Bind. Desuden har Bibliotheket daglig været benyttet af Museets og Havens Funktionærer samt til Brug ved Forelæs- ninger. Bibliotheket har modtaget 110 Tidsskrifter, hvoraf 33 ere Gaver, og 273 Værker (med Fortsættelser), hvoraf 113 er Gaver. Giverne vare: Universitetet, Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Direktionen for Carlsbergfondet, Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Botanisk- og Zoologisk Museum, Det store kgl. Bibliothek, Landhusholdningsselskabet, Kommissionerne for Danmarks geologiske Undersøgelse og for Grønlands Undersøgelse, Meteorologisk Institut, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, Botanisk og Naturhistorisk Forening, Redaktionerne af „Gartnertidende" og af „Haven", Danish regional Bureau for the international Catalogue of scientific Literature, Bureau du Conseil international pour l'exploration de la mer, L'Université de Liége, den kejserlige botaniske Have i St. Peters- borg, Akademie der Wissenschaften i Mimchen, The Wellcome chemical Research Laboratorium,U. S. Department of Agriculture,University of Toronto, Missouri botanical Garden, the Geologicai Survey Department Ottava i Canada, Gray Herbarium i Harvard University, Museo nacional i Montevideo, Direk- tionen for den botaniske Have paa Jamaica, Superintendent of Government Printing, India, The Secretary of State for India in couneil, Director of the botanical Survey of India, Le Représentant du Ministre d'Agriculture et des Domaines de l'Etat au Caucase, Mons. Emile Boulanger, Mag. sc. F. Børgesen, G. P. Clinton, Mag. sc. C. Christensen, Professor O. Comes, Director Fawcett, Mons. le Directeur Haffner, Cand. pliarm. Aug. Hansen, Professor Emil Chr. Hansen, Statskonsulent K. Hansen, Dr. Th. Holm (Washington), Mag. sc. Hutzen-Pedersen, Professor Johannsen, Mag. sc. Helgi Jonsson, Dr. Aug. Krogh, Administrator Lassen-Landorph, Dr. Ant. Magnin, James M. Macoun, Mag. sc. A. Mentz, Kommunelærer Mortensen, Professor F. Niendezu, Dr. O. Nordstedt, Inspektør Ostenfeld, Mag. sc. Ove Paulsen, Professor O. G. Petersen, Professor A . A. Poulsen, Mag. sc. C. Raunkiær, Mons. A. Robertson-Proschowski, Mr. B. L. Robinson, Pro- Videnskabelige Samlinger. fessor E. Bostrup, J)r. L. Kolderup Rosenvinge, Professor ( li. Sargent. Dr. Johs. Schmidt, Dr. H. V. Schrenck, Dr. Erwin F. Smith, Dr. K. J. V. Steenstrup, Professor Thoroddsen. Professor Warming og Cand. polyt. Østrup. 203 Bøger ere indbundne eller stift hæftede, 68 i Kartonomslag. Portrætsamlingen er bleven forøget med 8 Billeder, hvoraf 7 ere skænkede af Professor Warming, 1 af Seminarielærer H. Mortensen. 2 Billeder ere indsatte i Ramme og ophængte i Læsestuen. Katalog sk rivn ingsarbejdernÉ for Fagkataloget fortsattes af Mag. sc. M, Porsild. Følgende Afdelinger, hvortil Sedler for største Delen fandtes, har han katalogiseret og gjennemgaaet: Cryptogamae vasculares, Lichenes, Algae, Fungi, Kryptogamer i Almindelighed. Til følgende Afdelinger er der skrevet Sedler og Katalogerne ere gjorte færdige: Bibliografi, Biografi, Botanikens Historie, Lærebøger, Mikroskopi, Far- maceutisk-, Økonomisk- og Forst- samt Havebrugs Botanik. En stor Del gamle Forfattere er udtaget af de forskjellige Afdelinger og kata- logiseret under „Patres". Desuden er der hist og her foretaget For- skydninger, Omordninger og Interkalationer. Et Parti Arkivsager er ordnet. Af Havens Dubletter er en mindre Del bleven solgt til Botanikere og andre Besøgende paa Læsestuen. Den største Del, ca. 300 Afhand- linger, overlodes Statsbibliotheket i Aarhus efter Anmodning af Over- bibliothekar J. Hoffmeyer. 1 Læsestuen opsattes i April en ny Reol, hvorved foruden som hidtil Just's Jahresbericht og Mapperne med Tidsskrifterne, tillige Botanisches Centralblatt, Engler und Prantl: Die natiirlichen PHanzenfamilien, samt en Del andre hyppig brugte Haandbøger fik Plads i Læsestuen. I Sommer- ferien ere de 2 Forstuer samt Læsestuen malede. fotografisamlingen. Samlingen af Plantefotografier og fotografiske Vegetationsbilleder er blevet forøget med Gaver fra Dr. K. J. V. Steenstrup, Professor C. V. Prytz, Bibliothekar Børgesen, Inspektør Ostenfeld, Kandidat Harder, Professor Chr. Gram og ved Professor Warming, der som i tidligere Aar har optaget mange Billeder til Illustration af Danmarks Plantevæxt. D. Benyttelse af Museets og Laboratoriets Lokaler. Herom gjælder det samme som ifjor. Den botaniske Tegneundervisning for det Biilowske Legat har været ledet som tidligere af Kobberstikker C. Thornam. Den benyttedes i Foraarshalvaaret af 5 og i Efteraarshalvaaret af 9 Studerende. E. Den botaniske Undervisning. Den for Studerende indrettede Studiesamling, hvis Begyndelse kan føres tilbage til Professor Ørsted og som siden 1890, da Laboratoriet toges i Brug, har havt Plads i dette, har som i de senere Aar været passet af Mag. sc. M. Porsild. En Samling, der mere er beregnet paa Forelæsnings- og Studiebrug af videregaaende naturhistoriske Studerende end af medicinske og farmaceutiske Studerende, og som Professor Warming i Løbet af de senere Aar har indrettet, flyttedes fra Museet til Labora- toriet og blev opstillet her. (598 Universitetet 1902—1903. I Studiesalen foretoges en Omflytning af Skabe, saaledes at den ene Ende ved en Række Skabe afgrænses fra det øvrige for at kunne benyttes ved Forelæsninger for et ringere Antal af Tilhørere. Dr. Rosenvinge har begyndt at indrette en teknisk-økonomisk Samling i Museets Auditorium; Præparaterne hertil udtages for en Del af Museets Samlinger, men mange nye ere anskaffede eller ventes. Desværre ere Pladsforholdeue ret indskrænkede, hvad der i det hele gjælder Museet. Til Undervisningsbrug er der som sædvanligt anskaffet en Del Væg- tavler og andet Undervisningsmateriel. Ved den anatomiske Undervisning assisterede som ifjor Mag. sc. Johs. Schmidt. F Videnskabelige Publikationer. Her maa først og fremmest nævnes 2den Del af „Botany of the Færoes", hvis Udgivelse forestaas af Dr. E. Warming; i det foreliggende Bind, som ligesom det 1ste, er baseret paa Museets Samlinger, tindes Af- handlinger af Mag. sc. F. Børgesen. Mag. sc. C. H. Ostenfeld, Cand. polyt. E. Østrup, Dr. H. Dahlstedt og Eug. Warming. I Tilslutning hertil findes en Afhandling af F. Børgesen „The Marine Algæ of the Shetlands" i Journal of botany. „Arbejder fra den botaniske Have i Kjøbenhavn" Nr. 12 og 13 ere omtalte ovenfor. Helgi Jonsson har publiceret en Be- arbejdelse af Museets Samlinger af Islands Havalger („The marine Algæ of Iceland"; II. Phæophyceæ; III. Clilorophyceæ; IV. Cyanophyceæ; de sidste bestemte af Johs. Schmidt). Deichmann Branth har givet en Oversigt over Islands Likener og E. Rostrup over Islands Svampe. O. Galløe har publiceret en morfologisk og anatomisk Undersøgelse over en Bastard mellem Apropyrum violaceum og Elymus arenarius; Ostenfeld en over Phytoplanktou; Aug. Hansen over nogle Mosser, tildels grundet paa Museets Samlinger, og Raunkiær har givet en Meddelelse om den af ham opdagede mærkværdige Frugtsætning uden Befrugtning hos Mælkebøtte, ligesom han og Ostenfeld senere have berettet om lignende Iagttagelser hos andre Planter af Kurvblomstfamilien. Sluttelig har Raunkiær publiceret „Ana- tomicai Potamogeton-Studies and Potamogeton fluitans". Alle disse sidste Afhandlinger findes i Botanisk Tidsskrift. Mindre Meddelelser ere samme- steds publicerede af Ostenfeld og M. L. Mortensen. — I Videnskabernes Selskabs Oversigt findes en Afhandling af Kolderup Rosenvinge, Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. I Englers „Botan. Jahrbucher" findes sluttelig to Afhandlinger af Eug. Warming om Vindens Indvirkning paa Planterne, og af samme i Beretning om Naturforskermødet i Helsingfors: „Individue naine de Papaver somniferum" (efter Kulturer i Botanisk Have). 6r. Usædvanlig Gave til Haven. Inspektør for de kgl. Haver H. A. Flindt havde i sit Testamente be- stemt, at en Buste af ham (med tilhørende Sokkel) efter hans Død skulde skænkes til Haven, ved hvis landskabsgartneriske Anlæggelse han havde liavt en saa væsentlig Andel. Efter hans Død blev denne Buste tilstillet Haven ved hans Broder, Ritmester Flindt, og modtaget med Glæde til An- bringelse paa passende Sted, Videnskabelige Samlinger. 3. Det zoologiske Museum i 1903. Første Afdeling. (Professor, Dr. Hector Jungersen.) I. Bestyreren har bestemt og indordnet de indkomne Padder og bestemt en Del af de indkomne Krybdyr og Fiske, besørget Afdelingens Korrespondance med Ind- og Udland og det sædvanlige bibliothekariske Arbejde. Viceinspektør Winge liar: 1) ført Afdelingens Dagbøger, 2) fuldført Ordningen af de danske jordfundne Pattedyr, særlig Indholdet af Loft- værelset Nr. 47, 3) paabegyndt den endelige Grjennemgang af de jordfundne Hovdyr fra Lagoa Santa, Offentliggjort er Aarsberetningen om danske Fugle 1 1902, en Afhandling om jordfundne Fugle fra Danmark, begge i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren, for 1903, og en Afhandling om jordfundne Patte- dyr fra Danmark, i samme Tidsskrift for 1904. Cand. mag. Ad. Jensen har: 1) bestemt og ordnet de indkomne Fiske og Slanger; 2) fortsat Revisionen og Ordningen af Afdelingens Samlinger af grønlandske og islandske Fiske. Offentliggjort er en Afhandling om Øst-Clrønlands Fiske („The Fishes of East-Greenland" i Medd. om Grønland, Bd. XXIX.). II. Fra Zoologisk Have er modtaget følgende i Haven døde Dyr: 35 Pattedyr: Viverra genetta, 2 Macacus speciosus, Ursus labiatus, Cebus sp., 2 Nycticebus tardigradus, 2 Pteropus medius, Semnopithecus ceplia- lopterus, Macacus nemestrinus, Capra cylindricornis, Macropus sp. pull., Hapale iacchus, Petrogale penicillata, Atherura africana, Ictonyx libyca, Felis minuta, Macacus silenus, Hystrix cristata, Rhizomys sumatrensis, Camelopardalis giraffa (en Del af Skelet og Indvolde), Viverra malaccensis, Myopotamus castoroides pull., Cercocebus fuliginosus, Sphingurus insidiosus, 2 Arctomys marmotta, Cercopithecus nictitans, C. diana, Macacus rufescens, Tolypeutes conurus, Herpestes sp., Ursus malayanus, Tlirichurus vulpinus; 6 Fugle: Arboricola torqveola, Columba guinea, Gracula javanensis, Otus vulgaris, Acridotheres ginginianus, Larus marinus; 3 Padder og Krybdyr: Megalobatrachus maximus, 2 Skildpadder (Testudo polyphemus). Kasse- kontrolør C. G. Bangert har skænket 82 udstoppede danske Fugle og 8 Fugleskind. Af de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene, ere 100 benyt- tede paa Museet, Gaver ere desuden modtagne fra: Cand. mag. Ad. Jensen (Ivjæber af flere sjældne Hajer og Rokker, hvoriblandt Centrophorus sqvamosus, og 55 Dybhavs- og pelagiske Fiske af 5 Arter), Oberstinde Thestrup (12 Fugle døde i Bur), Forpagter A. Raun (to jordfundne Raadyr-Takker), Hr. Loria (en Chrysomitris spinus 8 Aar gammel), Justitsraad R. Muller (nogle Fostre af Sæler, et Foster af Hvidfisk, en Hundehvalp, 4 Skind af sjældnere grønlandske Fugle, en Hirundo rustica var. horreorum i Spiritus, 14 grøn- landske Fiske, alt efterladt af afdøde Kolonibestyrer Poul Muller), Skorstens- fejermester Tli. Jørgensen (12 Reder af danske Fugle, hvoraf 5 af Regulus cristatus), Oberstinde Volqvartz (3 Fugle døde i Bur), Fuldmægtig E. Lehn Schiøler (et Skind af Ægialitis semipalmata fra Grønland, 2 Calidris Universitetets Aarbog. qc 700 Universitetet 1902—1903. arenaria, en Tringa subarqvata, en Picus martius, 2 Garrulus infaustus, Krop af Dendrocopus minor, en udstoppet Sterna cantiaca), Lærer V. Mortensen (en jordfunden Underkjæbe af Elsdyr, Engraulis encrasicholus og Trachinus draco fra Kjøge Bugt), Konservator Scheel (Corvus monedula, Strix flammea, Circus cineraceus, Mus musculus), Kommunelærer Baden (2 Liparis montagui), Professor N. V. Ussing (nogle Kogler opmudrede i Lille Belt ved Middelfart), Cand. pharm. Marius Jensen (2 Frøer og 2 Slanger fra lians indiske Pejse), Hr. Hauscliild (73 nyliollandske Dyr i Spiritus, mest Krybdyr, deriblandt flere Sjældenheder), Cand mag. P. Krarup (2 Løvfrøer fra Paraguay), Professor Jungersen (nogle Haletudser af Bufo calamita, en Cepphus grylle), Hr G. J. Larsen (en Lumpenus lampetræformis), Mag. sc. O. Paulsen (19 Stkr. Bufo viridis fra lians Kejse til Pamir), Viceinspektør ~\\ inge (Rosenstammer gnavede af Arvicola agrestis, 29 Dyr fra Myggenæs, mest indsamlede af Lærer S. Niclassen, for største Delen Fugleskind, deriblandt flere Sjældenheder, ogsaa 3 Stkr. Mus musculus var. muralis. en af dem fanget i Fuglebjergene, og et Skelet af en Myggenæs- Oxe), Fisker P. Villumsen (8 danske Fiske af 3 Arter), Kolonibestyrer Johan Petersen, gjennem Dr. O. Helms (Hirundo urbica fra Angmagsalik, ny for Grønland), Gaardejer Lindorff (Stykke af en Hvalknogle fra tertiært Glimmerler ved Spandet), Kjøbmand I. O. Brandorff (7 Vespertilio dauben- tonii, 4 V. pipistrellus fra Koldinghus), Hr. A. Faddersbøl (jordfundne Knogler af Hest), Dr. Th. N. Krabbe (Skind af Dendroeca pinus og D. castanea fra Grønland, nye for Landet, og 2 danske Fugleskind), Museet i St. Petersborg (Triglops pingelii og Gadus saida), Trafikassistent AViese (en Unge af Ocyphaps lophotes), Forpagter Christiani (en Mus sylvaticus og 4 Mus minutus fra den udtørrede Bølling Sø), Hofjægermester v. Holstein Rathlou (en Pandion haliaetus fra Hesselø), Agent Godske Nielsen (et misdannet Æg af Larus canus, en Buteo vulgaris desertorum), Direktor H. v. Ihering (5 Skind af brasilianske Hesperomves), Stud. mag. A. Dit- levsen (Sebastes viviparus og S. marinus fra Færøerne og Island), Lærer T. Bang (en Dununge af Tadorna cornuta), Kolonibestyrer Bistrup (Dun- unger af Lagopus mutus og Tringa maritima og nogle Fiske fra Grønland deriblandt Trachypterus arcticus), Dr. A. Fraenkel (Jenynsia lineata, 23 Stkr., fra Buenos Aires), Hr. Just Petersen (en gullig Talpa europæa), Jægermester Hastrup (en moselunden Hovedskal af Hund), Konserv. H. P. Hansen (Krop af Circus cineraceus), Hr. J. Marius Nielsen (mosefundne Tænder af Hest), Hr. Jacobsen Høyberg (en Bastard mellem Irisk Han og Kanarifugl Hun og Cyprinus auratus monstr.), Hr. Christoffer Pedersen (mosefundne Stykker af Hovedskaller af Krondyr og Uroxe), Hr. N. Chri- stiansen (Reder af Acrocephalus turdinus og Certhia familiaris, en Co- regonus albula fra Søtorup Sø), Student Anthon (en Phalaropus hyperboreus), Udstedsbestyrer Nyekjær (30 grønlandske Fugleskind, deriblandt Zenaidura carolinensis, ny for Grønland), Kontrolør A. C. E. Petersen (Foster af Delphinapterus leucas), Kaptain Daniel Bruun (en Samling Knogler fra Nordbo-Ruiner i Grønland), Hofjægermester Hofman Bang (en Unge af Mergus serrator), Hr. C. Carlsen (en Zeus faber), Kolonibestyrer Baumann (et Skind af Numenius phæopus fra Grønland, et Foster af Megaptera Videnskabelige Samlinger. 701 boops), Dr. A. Clod-Hansen (to Harekillinger), Adjunkt Sæmimdsson (en Mus decumanus og 2 Mus musculus fra Island), Lærer Krøigaard (en Snogeham), Apotheker Baagøe (en jordfimden Pande af et firehornet Faar), Lærer M. J. Mathiassen (nogle mosefundne Knogler af Hund og Oxe), Stud. pliarm. Levinsen (mosefundne Knogler af Hund, Hest, Svin, Faar og Oxe), Frk. Volqvartz (Papegøje-Æg), Kolonibestyrer Joensen (Skelet af Monodon monoceros), Læge, Dr. med. Ulrich (en Grævling), Grosserer i Bernburg (8 grønlandske Fiske), Hr. M. C. Dam (en Lestris longicauda fra Vorupør), Gaardejer M. Willumsen (Stykke af en jordfimden Hvalhvirvel), Kunstmaler Johannes Larsen (en Lestris pomatorhina fra Kjerteminde), Kolonibestyrer Olsen (nogle grønlandske Fiske), fhv. Kolonibestyrer Brummer- stedt, gjennem Grosserer Bernburg (en Angvilla vulgaris fra Grønland), Stud. med Stroliberg (3 Husspurve, en af dem isabellefarvet), Fisker Oswald Johansen (en Somateria mollissima tf var., sølvgraa fra Sprogø), Stud. mag. C. V. Otterstrøm (14 Fiske og et Foster af Balænoptera musculus, indsamlet paa ,,Beskytteren *'sTogt i 1903), Hr. A. Serup (enGallinula chloropus), Gaardmand Clir. Christensen (en jordfimden Hjernekasse af et Faar med 4 eller 5 Horn), Lieutnant Schnitger (en Psittacus erithacus), Hr. P. A. Freund (9 Lepi- dosiren paradoxa), Museumsinspektør Ostenfeld (et Stykke Underkjæbe af Mus sp. aff. musculo fra „Mumiehvede"), Nationalmuseet (Knogler fra Ældre Stenalders Kjøkkenmøddinger ved Søl alger og Brabrand Sø), Sekretær Widebæk (en Procellaria leucorrhoa), Professor Dr. V. A. Poulsen (en Mus rattus fra Kjøbenhavn), Cand. mag. Hj. Jensen, gjennem Mag. sc. A. Bøving, (en Del Krybdyr, tildels med Æg, og en Padde fra Java), Hr. H. Ras- mussen (en Silkehale). Ved Bytte og Kjøb er tilkommet: 2 Kroppe af Euphractus villosus, en Kindtand af Elephas indicus, en mosefunden Stejle af Uroxe fra Ollerup, 5 Husmus, en Skovmus og 3 Vesperugo serotinus fra Ærø, et hvidplettet Odder- Skind, en Clupea alosa fra Isefjord, en Scyllium canicula, en gullig Muldvarp, Skeletter af voxen og ung Lagenorhynehus albirostris, nogle mosefundne Knogler fra Aspedam, en Hovedskal af Ursus spelæus; flere Kjæbestykker af Lophiodon rhinocerodes, og af Hyracodon nebrascensis og helt Skelet af Notogéneus osculus, alle tre Arter fra Tertiærtiden; to store Zeus f ab er, en Xiphias gladius, en Hovedskal af Halichoerus grypus; en Lepus cuni- culus; 34 brasilianske Pattedyr af 17 Arter, mest sjældne, dels Skind, dels Skeletter. III. Opstillet er: I Pattedyr-Samlingen 2 udstoppede (Atherura africana, Talpa europæa var.), 5 i Spiritus, 2 Hovedskaller, nogle Kjæbe- stykker af Lophiodon og Hyracodon og nogle mosefundne Hovedskaller af Krondyr. I Fugle-Samlingen 74 danske udstoppede Fugle, skænkede af Kassekontrolør Bangert, desuden 4 indenlandske Fugle udstoppede og to udenlandske og nogle lieder. I Krybdyr-Samlingen 22 i Spiritus, 1 Hovedskal, en Snogeham. 1 Padde-Samlingen 80 Numre i Spiritus. I Fiske-Samlingen 21 i Spiritus, 2 Skeletter, det ene fra Tertiærtiden. IV. Paa Museets Aabningsdage har det været besøgt af 54157 Mennesker. Af Adgangskort til Studerende, Lærere og Kunstnere er ud- stedt 56. Afdelingens Samlinger have været benyttede af følgende Ud- 86* 702 Universitetet 1902—1903. lændinge: Professor R. Collett, Dr. E. Lønnberg, Dr. G. A. Boulenger, Professor W. Leche, Mr. Oldfield Thomas, Di rektor v. Iliering, Professor Bashford Dean, Kandidat Van Kampen, Kandidat De Lange og Professor C. Fiirst. Anden Afdeling. Den om denne Afdeling af Museumsinspektør Levinsen afgivne Be- retning findes under de Moltkeske Afdelinger. Tredie A fdeling. (Museumsinspektor, Dr. Meinert.) 1. Insekterne. A. Generalsamlingen. 1) Det i Aaret 1(.)02 gjen-optagne Arbejde med Familien Chrysomelidæ er nu afsluttet i Slutningen af September med den 53de Kasse og saaledes denne vigtige og meget store Familie nu fuldt opstillet i 53 store Insektkasser. De følgende Familier ere umiddel- bart derefter tagne i Arbejde, og Languridæ og Erotylidæ opstillede i 5 store Kasser, medens Endomychidæ have taget 2 Kasser. Endelig er Be- arbejdelsen af Familien Coccinellidæ stærkt fremmet (Ad. Bøving). Der- næst er af Heteromerernes Familiegruppe foruden den interessante, i sin systematiske Stilling saa omdisputerte, men artsfattige Familie, Tricteno- tomidæ, den enorm store Familie Tenebrionidæ fuldt sammenstillet. 2) Bearbejdelsen af Sommerfuglene er fortsat med Opstikning og Præ- paration af de af Apotheker Andreas Bang i San Salvador i Central- Amerika og af Maskinmester Waetzold i Øvre Congo, jfr. det følgende, og ligeledes af Maskinmester Lundberg ogsaa i Øvre Congo i tidligere Tid samlede eller sendte større Indsamlinger af Sommerfugle (Exam. jur. C. Schlick og Kandidat Will. Schlick). B. Den danske Samling. 1) Bearbejdelsen af de af Dr. H. J. Hansen indsamlede Fluer er fortsat og foreløbig afsluttet med Familierne: Empidæ, Scenopinidæ, Therevidæ, Dolichopidæ, Platypezidæ, Lonchopteridæ, Pipun- culidæ, Syrphidæ, Sarcophaginæ, Heteroneurinæ, Sciomyzinæ, Sapromyzinæ, Sepsinæ, Chloropinæ, Geomyzinæ og Ochthiphilinæ (Kandidat Will. Schlick). 2) Paa Indarbejdelsen af den Løvendalske danske Billesamling i den gamle Samling er der taget saa smaat fat, og de 3 første Familier, Carabidæ, Dytiscidæ og Gyrinidæ, ere nu ometiketterede og indstillede (Exam. jur. C. Schlick). II. Edderkopperne. Den tropiske, indiske Slægtsgruppe af Mejere, Gangrellinæ, er nu opstillet. Den indeholder ca. 16 Arter, af hvilke de fleste ere nye, af Cand. mag. C. With opstillede og beskrevne Arter, og som dels ere givne af „Indian Museum" i Calcutta, dels stamme fra Museets gamle Samlinger, særlig Galathea-Expeditionen; jfr. det følgende. III. Krebsdyrene. 1) Bearbejdelsen af de dekapode Krebsdyr fra „Ingolf" og de nor- diske Bilande er fortsat og væsentligt afsluttet. 2) Det af Professor Paul Mayer i Napoli bearbejdede Materiale af Familien Caprellidæ (113 Tuber) Videnskabelige Samlinger. 703 er opstillet. 3) Udskillelsen af Krebsdyrene, tagne af den internationale Fiskekommissions Dampskib „Thor" i 1903 er paabegyndt. (De 3 lier nævnte Arbejder med Krebsdyr ere ligesom de tilsvarende i de fore- gaaende Aar udførte af Dr. H. J. Hansen.) 4) Der er paabegyndt en Udskilning af de smaa Hav-Copepoder af det med „Ingolf" og fra de arktiske Have hjembragte Plankton (C. With). Af Gaver og Forøgelser maa særligt fremhæves: 1) Apotheker Andreas Bang i San Salvador i Central-Amerika har skænket Museet en Samling af en 3—400 Sommerfugle, mest mindre Dagsommerfugle-Arter, tagne der i Landet og sendte herover i Papirskapsler. 2) Maskin- mester Waetzold i Congo-Statens Tjeneste har foræret Museet 2 Blik- daaser med Biller og Sommerfugle, nedlagte i Kapsler. Største Delen var Sommerfugle, særligt Acræidæ, men blandt Dagsommerfuglene var ogsaa den prægtige, kæmpemæssige Drurya Antimachus (2 Ex.) og Papilio Zal- moxys (3 Ex.), begge Arter i god Stand. 3) Afdelingens Assistent og Konservator, Mag. se. Ad. Bøving har givet Museet en stor Samling In- sekter og navnlig Billelarver, indsamlede i Buitenzorg paa Java af Cand. mag. Hjalmar Jensen, en af det derværende Museums Bestyrere. Flere af Bille- larverne vare i stort Antal sammen med de respektive Imagines. Frem- hæves kan Batocera heros, Xystrocera festiva, Rhyncophorus ferrugineiis, Anisodera salebrosæ aff. etc. 4) Cand. mag. Hjalmar Jensen har ogsaa sendt Museet en meget betydelig Samling af den store scorpionagtige Telyphonus caudatus i alle Udviklingsstadier, af stor Betydning for Studiet af denne interesssante Edderkoppe-Form. 5) Hr. Gebien i Hamborg har givet en halv Snes bestemte Slægter og Arter af fremmede Skyggebiller (Tene- brionidæ). 6) Mag. se. Adjunkt Kruse har foræret de paa hans Rejse til og Ophold i Angmagsalik i Østgrønland indsamlede Krebsdyr og In- sekter. 7) Partikulier Hauschild har givet dels en stor Del Biller fra Victoria i Australien, deriblandt 50 Former bestemte til Art, dels en Række bestemte Heteromerer, 14 Slægter med 22 Arter. 8) En større Samling til Art bestemte nordamerikanske Biller er kjøbt; Antallet af Slægter er 294, af Arter 809 og af Stykker 1313. 9) Etatsraad Jonas Collin har foræret en Samling Insekter og Krebsbyr fra Øen Capri (Grotten St. Micliele), 45 mindre Tuber og Rør. 10) Cand. mag. C. With har afgivet til Museet de ham af „Indian Museum" i Calcutta til Gjengjæld for Be- arbejdelsen af hint Museums Gagrellinæ overladte og af With bestemte og benævnte Arter (8) af denne Mejergruppe, jfr. det l'oregaaende. 11) Hr. Faaborg i Clinton har ogsaa iaar sendt Museet en lille Kasse med Sommerfugle i Kapsler fra Jovva. 12) Kandidat Otterstrøm har fra Havet om Island hjembragt til Afdelingen en mindre Samling Krebsdyr. 13) Damp- skibsfører Ørsted har givet 3 store Glas med Krebsdyr og Sø-Edderkopper (Pycnogonider) fra Nordsøen. 14) Lærer Jensen i Højelse pr. Kjøge har givet en større Række af danske udpustede Sommerfuglelarver (45 St.). 15) Lieutenant F. E. Miller i Australien har gjennem Mineralogisk Museum skænket Afdelingen den store og prægtige Phasma (Spøgelse) Tropidoderus Childreni. 16) Maler Joachim Skovgaard har givet et Par prægtige Træ- bukke fra Sunda-Øerne, 17) Professor Koehler i Lyon har sendt Museet 704 Universitetet 1902-—1903. 5 interessante Dybvands Dekapoder fra den Biscaiske Havbugt (Exped. „Caudan"). 18) Kanon A. M. Norman, Herts, England har sendt Af- delingen Nymplion rubrum Hodge N. gracile Leacli. 19) Mindre Gaver skyldes Hr. Fagerstrøm, Mag. sc. Ad. Bøving, Kandidat Will. Schlick og Kolonibestyrer Olsen i Jakobshavn. Som Gjengjæld for modtagne Dyr er afgivet til Professor Koehler nogle store Krebsdyr fra Polarhavene; til „Indian Museum" i Calcutta nogle Mejere, særligt af Slægten Gagrella; til Kanon A.M.Norman nogle danske Stykker af Nymplion gracile. Endelig har Afdelingen givet Partikulier Hauschild en Del Dubletter af danske Biller af Familierne Tomicini, Anobiini og Dermestidæ. Paa Afdelingens Materiale er helt eller delvis baseret følgende Ar- bejder af Dr. H. J. Hansen: 1) The Deap-Sea Isopod Anuropus bran- chiatus Bedd., and some Remarks on Bathynomus giganteus. 2) The Ingolfiellidæ, fam. n., a new Type of Amphipoda. 3) The Genera and Species of the Order Symphyla. Ogsaa til C. With: New and Old Pha- langiidæ from the Indian Region har Afdelingen leveret et meget betyde- ligt Bidrag, jfr. det foregaaende. De Moltkeske Afdelinger. Studie- og Undervisningssamli ngen. (Professor, Dr. Hector Jungersen.) Forelæsningerne over almindelig Zoologi for de lægevidenskabelige og yngre naturhistoriske Studerende holdtes som sædvanlig af Bestyreren, i Foraarshalvaaret for et Antal af 80 Studerende, i Efteraarshalvaaret for 60 Tilhørere; tillige holdtes over visse Afsnit af Zoologien Kollokvier for de samme Studerende, i Foraarshalvaaret for ca. 60 Deltagere, i Efter- aarshalvaaret for 57. For videregaaende naturhistoriske Studerende har Bestyreren i 2 ugentlige Timer i Foraarshalvaaret examinatorisk gjennem- gaaet Lemmernes Skelet og derefter begyndt paa Urogenitalapparatet hos Hvirveldyrene (12 Deltagere); Gjennemgangen af det sidstnævnte Æmne afsluttedes i Efteraarssemestret; derefter holdtes Bestemmelsesøvelser over danske Fugle (indsendte fra Fyrene) og Skriveøvelser med forskjellige Præparater som Grundlag (14 Deltagere). I begge Halvaar er der afholdt et praktisk-zoologisk Kursus (8 Deltagere i Foraars- saavelsom i Efter- aarssemestret ; i sidste Semester deltog dog 2 af de Studerende kun i nogle af Øvelserne) i 2 sammenhængende Timer 2 Dage i Ugen; følgende Former bleve gjennemgaaede: Cavia porcellus, Acanthias vulgaris, Petro- myzon planeri og dens Larveform; Amphioxus lanceolatus, Gadus morrhua, Clupea harengus, Columba domestica. Studiesamlingen har i Foraarshalvaaret været benyttet af ca. 80 me- dicinske og yngre naturhistoriske Studerende og af 6 videregaaende natur- historiske Studerende; i Efteraarshalvaaret af resp. 58 og 12—14 Stu- derende. (Den Nedgang i Antallet af de yngre Studerende, som Aaret opviser i Sammenligning med tidligere Aar, saavel her som ved Forelæs- ninger og Examinatorier, skyldes Omordningen af det medicinske Studium i Henhold til kgl. Resol. af 14de Juli 1902.) Vejledning gaves foruden af Videnskabelige Samlinger. 705 Bestyreren af Cand. mag. Ad. Jensen og Mag. se. W. Lundbeck, og for de videregaaende Studerendes Vedkommende af Dr. phil. Tli. Mortensen. Auditoriet benyttedes foruden af Bestyreren af Docent, Dr. R. S. Bergh i de to første Maaneder af Efteraarssemestret. Stndiesamlingen har end- videre givet Arbejdsplads til videnskabelige Arbejder og Undersøgelser af Cand. mag. Ad. Jensen og i kortere Tid for Dr. Mortensen; og som i tid- ligere Aar har den været benyttet af Dr. AV. Sørensen til Statens étaarige Lærerkursus og Feriekursus. Samlingen er i Aårets Løb bleven forøget med GO nve Præparater; omtrent Halvparten af disse er af Hvirveldyr. Særlig kan anføres Præ- parater af Lunger, udførte efter den Semperske Metliode, af Felis dome- stica, forskjellige Øgler (Tiliqua, Iguana, Varaenus), af Alligator, Testudo. af Duer og Bjergand (af den sidste i Forbindelse med Luftsækkene); et meget smukt Exemplar af Lungefisken Lepidosiren paradoxa fra Paraguay, en Han med Bugfinneudstyret i højeste Udvikling; Spiserør af en Oxe med spæde Larver af Hypoderma bovis siddende i den ydre Muskulatur; Bufo calamita med skævt løbende Rygstribe; spædt Foster af Cavia; Larver af Amphioxus lanceolatus fra Frederikshavn; store og smukke Tomopteris fra Nordatlanterhavet, nogle Oligochæter i Parring; Mave af en Aplysia med sit Tandudstyr; en fuldstændig Tænia saginata med ual- mindelig velbevaret Scolex; nogle smukke Vandmænd (Aurelia ogCyanea); en yderst sjælden Monstrøsitet af den almindelige Skrubbe, med et Øje paa hver Side af Hovedet; m. m. Graver er modtagne fra: Professor anatomiæ Hansen (Hjerne af Men- neske); Professorinde Grønlund (et Sværd af Xiphias gladius); Kjøbmand G. Larsen i Faaborg (Lumpenus lampetriformis); Fisker Simon Sørensen, Skagen (Argentina silus); Cand. jur. Chr. David (en sammenrullet, stor Glomeris); Mag. sc. W. Lundbeck (Fordøjelseskanal af en Løbebille); Re- daktør Opffer, Kjøge (Fødder med overtallige Tæer, af Due); Stud. mag. A. Brinkmann (Mave af Aplysia, Neapel, Lepas fascicularis med Parrings- apparatet fremstrakt, Skagen; Eledone moschata, Skagen; Alosa finta, Skagen; 2 store Fostre af Torpedo med ydre Gjælletraade, Neapel; Bran- chipues Grubei, cf, Q, Dyrehaven); Dr. Mortensen (Alcyonium digitatum med udfoldede Polyper); Professor A. Feddersen (Petromyzon marinus); Dyrlæge Koch, Silkeborg, og Dr. W. Sørensen (Spæde Larver af Hypo- derma bovis i Spiserør af Gxe); Mag. sc. R. H. Stamm (3 Larver af Amphioxus lanceolatus fra Frederikshavn); Dr. med. Ditlevsen, Lyngby (Tænia saginata med Scolex); Mag. sc. Hj. Ditlevsen (Menneskekranie med Sømmen mellem Pandebenene fuldstændig bevaret); Stud. mag. A. Ditlev- sen (2 Arter Regnorme i Parring, ni. Dendrobæna rubidus og Lumbricus terrestris); Cand. mag. Ad. Jensen (2 Expl. af en stor Tomopteris, tagne af „Mich. Sars" i Atlanterhavet; Kjæber med Tandbesætningen samt et tørret Hudstykke af Acanthias vulgaris); Cand. mag. Hj. Jensen, Buiten- zorg paa Java (Calandra (Siphonophorus] ferrugineus Fabr.) — Pupper, Puppehylster af Palmetrævler, Larver; en Pragtbille-Arts (Chrysochroa fiilmimans) Larver og Pupper; en Træbukke-Arts (Xystocera festiva) Larver og Pupper); Kandidat Schlick (Pupper tilligemed den afkastede Universitetet, 1902 —1903. Larvehud af Rhizotrogus solstitialis); Bestyreren (en Pagur med to Excm- plarer af Peltogaster paguri; Machilis maritima, fra et Skil) paa Kblivns. Rhed; Clepsine sp. med Unger; Larve af Rana esculenta, visende Gjælle- filtret); Sæbefabrikant A. Appelt (en saa godt som symmetrisk Pleuronectes fiesus med et Øje paa liver Side). Samlingen af mikroskopiske Præparater til Undervisningen er bleven forøget med fiere Sæt Tværsnitserier af Amphioxus laneeolatus og af Triton-Larver, med nogle Protozoer m. m., udførte af Dr. Mortensen; endvidere med en Række histologiske Præparater af Pattedyr til Oplysning af Bygningen af Tunge, Tarmkanal med dens Kjertier, Spytkjertier, Pan- kreas, Lever, Strube, Lunge, Milt, Thymus, Thyreoidea, Huden, udførte af Mag. sc. R. H. Stamm. Bogsamlingen er bleven forøget med Fortsættelsen af O. Hertwig: Handbuch der vergleichenden und experimentellen Entwickelungsgeschichte der Wirbelthiere (10.—17. Levering), og af Korschelt u. Heider: Lehrbuch der vergl. Entwickelungsgescli. der wirbellpsen Thiere. Allgemeiner Theil, 2. Levering; fremdeles med: O. v. Furtli: Yergl. chemische Physiologie der niederen Thiere. Jena 1903; H. E. Ziegler: Lehrbuch der vergl. Entwickelungsgeschichte der niederen Wirbelthiere. Jena 1902; M'Intosh and Masterman: The Life-History of the British Marine Food-Fishes. London 1897. Nogle nye Forelæsningstavler ere blevne udførte: én er skænket af Hr. Cornel. Knudsen. Af Bestyreren er fuldført i Manuskript, færdigt til Trykning, en Af- handling om de nordiske Pennatulider, baseret paa Ingolf-Expeditionens Samlinger m. ti., med 3 Tavler. Bløddyr-, Straaledyr- og Orme saml ingen. (Museumsinspektor Levinsen.) Forøgelse aj Samlingen. Større Forøgelser: Dr. C. G. Jolis. Petersen, Forstanderen for den danske biologiske Station har indsendt et større Antal Glas med lavere Dyr indsamlede af Dr. phil. Schmidt og hidrørende fra Undersøgelsesdamperen „Thor"s Yaaddragninger, Trawlinger og Skråb- ninger ved Færøerne og Island i Sommeren 1903. Af særlig Interesse er Udbyttet af de Trawlinger, som ere foretagne paa dybt Vand (over 2000 Meter), og som have beriget Museet med et Antal for denne Del af Atlanterhavet dels nye, dels sjældne Former. Her kan fremhæves flere Phormosoma-Arter, en Elasipod og nogle smukke ottearmede Koraldyr. Konsul Svend Gad, Singapore, som med stor Yelvillie har tilbudt at gjøre Indsamlinger til Museet, har allerede hjemsendt et større Antal Glas med lavere Dyr, overvejende indeholdende Snegle og Muslinger, men ogsaa et Antal Søstjærner, Svampe, Bryozoer o. s. v., af hvilke det meste turde være nyt for Museet. Mindre Bidrag skyldes: Rev. A. M. Norman (nogle Bryozoer samt Spiculapræparater af 42 forskellige Svampearter), Dr. Markthanner-Turneretscher, Gratz (Brudstykker af et Antal Svampe); Dr. Hartmeyer, Berlin, (et Exemplar af Ascidia arabica), Mr. A. W. Waters, Schweiz (et Antal Bryozoer), Dr. Lønborg, Upsala (et Antal Echinodermer), Professor Koehler, Lyon (nogle sjældne Echinodermer og et Antal Koraller, Videnskabelige Samlinger. 707 Svampe og Muslinger); Professor Doderlein, Strassburg (nogle sjældnere Echinider), Professor Brandt, Kiel (Præparater og Brudstykker af et Antal Svampe), Kaptain Jlowitz (en Lappedykkertarm med Masser af en Holostoma- Art), Kolonibestyrer P. Møller (Antliipatlies artica fra en Havkai), Fisker Berthelsen, Varde (et Exemplar af Nereis virens), Caiid. pharm. S. Thorsen (Ascaris fra en Tornskade), Gartner Hauschild (en Svamp og nogle Echi- nider fra Victoria), Kolonibestyrer Bræstrup (nogle Sødyr), Pastor Breitung (Expl. af Leucochloridium paradoxum), U. S. National Museum (13 Arter for Museet nye eller sjældne Echinider), Museet i Berlin (11 Arter af Ecliinodermer), Stud. mag. Otterstrøm (et Antal under Orlogsdamperen ,,Beskytteren" s Togt til Færøerne og det nordlige Island indsamlede Sødyr), Fisker Hansen Ruth (en Asterias glacialis med regenererede Arme), Grosserer .Bernburg (nogle i Grønland indsamlede Sødyr), Kolonibestyrer Olsen (nogle Blæksprutter, Orme o. s. v.), Professor Knipovatsch, Rusland (6 Arter af Mollusker fra Spitzbergen), Professor R. Bergh (nogle tropiske Nudibranchier), Lærer Niclassen (MolluskskalJer fra Færøerne), Stud. mag. Ditlevsen (Neptunea despecta fra Færøerne), Herm. Friele (Rissoa Wywille Thomsonii), Adjunkt B. Sæmundsson (Skaller udtagne af Fiskemaver), Gaardejer Lindorff (tertiære Snegle fra Spandet), Dr. Mortensen (Tapes pullastra med Bløddele samt et Expl. af Coecum). Endelig har Afdelingen faaet tilsendt større Prøver af Kridtformationens forskjellige Lag fra 12 forskjellige jydske Lokaliteter. Videnskabeligt samt Bestemmelses-, Ordnings- og andet Arbejde. Be- styreren har fortsat sine Studier over Bryozoerne og sin Bestemmelse af Museets almindelige og nordiske Bryozosamling. Assistenten, Cand. mag. A. Jensen har fortsat og afsluttet Ordningen af de ved Amdrups Expedi- tionerne 1898/99 og 1900 hjembragte skalbærende Mollusker fra Øst-Grønland og Jan Mayn, og med Undtagelse af nogle faa vanskelige Gastropod-Slægter er det hele Materiale endelig bearbejdet og indordnet i Samlingen. Rensningen og Ordningen af afdøde Professor Jap. Steenstrups betydelige Samlinger af Molluskskaller fra Joldia-Leret i Vendsyssel er paabegyndt, og det gjennemgaaede Stof er bestemt til Art. Med Bistand af Mag. sc. Nord- mann og Medhjælper Fagerstrøm er et Antal Bundprøver fra Grønland, Island og Færøerne gjennemgaaet for Mollusker og andre lavere Dyre- former, Molluskerne fra Undersøgelsesdamperen „Tlior"s Togt til Færøerne og Island ere udskilte og delvis bestemte, og endelig er der paabegyndt en Typesamling af Snegle, beregnet til at udstilles i et ledigt Skuebord. Mag. sc. W. Lundbeck har fortsat Bearbejdelsen af Ingolf-Expeditionens Materiale af Svampe saavelsom af Museets øvrige arktiske Svampe. Det foreliggende Materiale af Slægterne Desmacidon, Homoeodictia, Myxilla og Lissodendoryx er færdig bearbejdet til Publikation, og Slægten Jophon er paabegyndt. I Aarets Løb er en Del tilkommet Materiale bestemt og indordnet, saaledes navnlig det ret betydelige Materiale, som blev samlet af Cand. mag. Jensen paa Michael Sars's Togt, 1902. Dr. phil. Th. Mortensen har afsluttet Bearbejdelsen af Familien Diadematidæ og derefter bearbejdet Familien Temnopleuridæ paa Basis af det fra Siam hjembragte Materiale. Bearbejdelsen af de irregulære Echinider fra Ingolf-Expeditionen og fra Universitetets Aarbog. 708 Universitetet 1902—1903. Siam-Expeditionen er paabegyndt. Medhjælper Fagerstrøm, som i en Række Aar har ført Afdelingens Dagbog, har foruden med Ordningen og Sorteringen af det i Aarets Løb tilkomne Materiale været beskæftiget med Slemningen og Sigtningen af de talrige Kalk- og Kridtprøver, som ere erhvervede for at tilvejebringe en Bryozosamling fra Kridtformationens bele Omraade. Desuden har den i Aarets Løb foretagne fuldstændige Omdannelse af Museets hele Opvarmningsapparat nødvendiggjort Flyt- ningen og Tilbageflytningen af store Magasiner, som har lagt Beslag paa en stor Del af Medhjælperens Tid. Professor Bergendal fra Lund har i Aarets Løb modtaget Materiale til Undersøgelse (Expl. af Balansglossus Kupfferi), og den russiske Zoolog, Professor Knipowitsch har studeret vore arktiske Mollusker. Af videnskabelige Arbejder, som ere baserede paa Afdelingens Ma- teriale, skulle nævnes: Bestyrerens „Studies on Bryozoa" (Vidensk. Medd. Naturh. Forening 1903) samt følgende Arbejder af Dr. Mortensen: Echi- no'idea I (Ingolf Expeditionen IV. 1.), Echinoderms from East Greenland (Meddelelser om Grønland XXIX), Chætodiadema granulatum n. g. n. sp., a new Diadematid from the Gulf of Siam (Vidensk. Medd. Naturh. For- ening 1903). 4. Det marine biologiske Sommerkursus i 1903. (Professorerne, Dr. H. Jungersen og Dr. E. Warming.) Det biologiske Kursus afholdtes i Sommeren 1903 i Frederikshavn med 2 Hold. Paa 1ste Hold, 10de Juli—31te Juli, lededes den botaniske Undervisning af Docent, Dr. Kolderup Rosenvinge, den zoologiske af Dr. Th. Mortensen. Deltagere vare Studd. mag. Gemzøe, Reimann, Strubberg og Vedel; extraordinært Mag. sc. Henning Petersen. Paa 2det Hold, 1ste August—21de August, lededes den zoologiske Undervisning af Mag. sc. R. H. Stamm; Deltagere vare Studd. mag. F. Johansen, Møller, Kanstrup, Kofoed, Stephensen og Vedel. Forplejning og Ophold havdes i „Højskolehjemmet"; Arbejdslokale ydedes, ligesom forrige Aar, veder- lagsfrit, af Frederikshavns tekniske Skole. Carlsbergfondet havde velvillig stillet til Disposition den i sin Tid til Undersøgelser i Grønland benyttede Motorbaad; men desværre kom denne Baad ikke til Brug, da den for- inden havde lidt et Havari, som det ikke lykkedes i Tide at faa re- pareret. Paa det første Hold gik altsaa et botanisk Kursus jævnsides med et zoologisk. De Studerende deltog alle daglig i en Morgenexkursion til de nærliggende Stenrev, til Havnemolerne eller til andre algebærende Lokali- teter, samt i en længere Exkursion til Hirtsholmen. De vigtigste Typer af Phyto-Plankton saavelsom af højere Alger blev som sædvanlig gjennem- gaaede ved mikroskopisk Undersøgelse. Mag. sc. Henning Petersen deltog ikke i Undervisningen, men drev selvstændige videnskabelige Undersøgelser over Vandsvampene. De vigtigste Dyretyper, særlig af Coelenterater, Echinodermer, Bryozoer, Orme og Crustaceer studeredes nøjere. Ved Skrabningerne fandtes næsten alle de vigtigere Former, som leve ved Y i den s kab eli gé San i lin ger. 700 Frederikshavn; dog savnedes saadånne Former som Pennatula, Aplirodite, Chætoderma, Dentalium og Synapta. Til Gjengjæld fandtes for første Gang den ejendommelige, lille Ormeform Echinoderes; og af Interesse er ligeledes, at Tapes pullastra blev funden levende, i stort Antal, paa ganske lavt Vand Nord for Havnen. Zoo-Plankton, som undersøgtes daglig, var især rigt paa Larver af Echinodermer, Mollusker og Bryozoer, medens Smaagopler og Dekapod-Larver saavelsom pelagiske Fiske-Æg og Yngel vare faatallige (nævnes bør en Unge af Slethvarre i Overgangsstadiet, der fandtes svømmende i Overfladen ganske nær ved Land). Der udførtes kunstig Befrugtning hos Parechinus miliaris, hvor Ægkløvning, Foster- dannelse og Larveudvikling indtil Begyndelsen af Skelettets Dannelse kunde forfølges. Paa andet Hold var der ingen botanisk Undervisning. Plankton viste sig stedse rigt paa interessante Former som: Noctiluca; Acanthometra med Zooxantheller; Tintinner, Echinoderm-Larver, Smaagopler, Mollusk-, Orme- og Bryozo-Larver; Actinotrocha, Pilidium, Sagitta; m. fl. Særlig bør fremhæves Larver af Ampliioxus. Af Bundens og Breddernes Dyreliv fandtes de fleste paa Stedet forekommende Typer; særlig kan nævnes flere snyltende Former som Pinnotheres, Peltogaster, Sacculina, Condra- canthus; Cercarier i Littorina; Bopyrus. Flere af de større Former som Asterias, Buccinum og Aphrodite undersøgtes anatomisk, andre, dertil egnede, f. Ex. Botryllus og dens Larver, ved Mikroskopet; ogsaa paa dette Hold vistes Udvikling af Parechinus miliaris efter kanstig Befrugtning. 5. Det Ferskvands-biologiske Laboratorium ved Furesøen i 1903. (Dr. C. Wesenberg Lund.) Det i de tidligere Aar indsamlede Materiale af Planktonprøver fra Landets større Søer blev i Foraaret bearbejdet færdigt og et omfattende Manuskript indleveredes til Videnskabernes Selskab. Af pekuniære Grunde kunde Arbejdet ikke optages i dettes Skrifter, hvorfor det indleveredes til Carlsbergfondet, paa hvis Bekostning Værket for Øjeblikket trykkes. Den største Del af min Tid er medgaaet til Redaktionen af det meget omfat- tende Arbejde. Da det under Udarbejdelsen af det ovennævnte Planktonarbejde havde vist sig, at man i høj Grad tiltrængte Kjendskab til arktiske Søers Plankton, søgte jeg i 1902 at faa regelmæssige Planktonundersøgelser sat i Gang, dels i grønlandske, dels i islandske Søer. Gjennem Læge Deich- mann blev en 14 Dages Undersøgelse gjennemført paa en lille Sø nær Ivigtut; paa Island gjennemførtes ved Adjunkt Sæmundsson en 14 Dages Undersøgelse paa Tingvallasøen og ved Provst Arni Jonsson en lignende paa Myvatn. Undersøgelserne paa Tingvallasøen og i Grønland ere af- sluttede; paa Myvatn ere de endnu i Gang. Tillige tilvejebragtes gjennem Adjunkt Sæmundsson ca. HO Planktonprøver fra forskjellige islandske Søer. Disse og Prøverne fra Tingvallasøen ere af fortrinlig Kvalitet, lait foreligger ca. 300 Planktonprøver fra Grønland og Island. Jeg haaber, at Materialet skulde blive bearbejdet i det kommende Aar. 87* 710 Universitetet 1902—1908 1 Juli Maaned var jeg beskæftiget med Undersøgelser i Vestjylland, blandt andet over Klitsøer i Terrainet Fanø, Karismark, Nymindegab; disse Undersøgelser ønskes fortsatte det følgende Aar. I det forløbne Aar ere iøvrigt to Arbejder publicerede: Sur l'exi- stence d'une faune relicte dans le lac de Fureso, Videnskab. Selskabs Overs. 1902 S. 257—303, og Sur les Aegagropila Sauteri du lac de Soroso, ibid. 1903 S. 167—204. Ved det første paavistes for første Gang Tilstede- værelsen af en relikt Fauna i vore Søer, og en ny Opfattelse af Begrebet Relikter fremsattes; ved det andet søgtes bestemte Faser i en ejendom- melig Alges Levevis nærmere belyst. Laboratoriet har i Sommer været besøgt af to Studerende: Stud. mag. Brinkmann (Juni), der undersøgte Planarier, og Frk. Seidelin (August), der studerede Cbaraceer; i Juli opholdt Museumsinspektor, Dr. Meinert sig ved Laboratoriet, beskæftiget med Studier over Vandinsekter, 6. Laboratoriet for Embryologi og Histologi i 1903. (Docent, Dr. R. S. Bergh, fra November Professor, Dr. H. Jungersen.) I Foraarshalvaaret 1903 havde Docent, Dr. Bergh af Helbredshensyn erholdt Fritagelse saavel for Forelæsninger som for Øvelser; Laboratoriet var som Følge deraf om ikke lukket saa dog kun sparsomt benyttet af de Studerende. Assistenten, Mag. sc. R. H. Stamms Tid anvendtes navnlig til at fremstille en større Mængde Præparater til Komplettering af Laboratoriets Samling. T Efteraarshalvaaret blev det ved Dr. Berghs Permission afbrudte Kursus i Embryologi gjenoptaget og ført til Ende; endvidere paabegyndtes et Kursus i Histologi for nogle medicinske Studerende, der særlig havde anmodet om at komme til at gjennemgaa et saadant. Fra 1ste November opgav Dr. Bergh sin Plads som Docent ved Uni- versitetet og Leder af Laboratoriet; den sidste Stilling overtoges af Pro- fessor Jungersen ifølge Ministeriets Skrivelse af 6te Oktober 1903. Før sin Bortrejse til Udlandet skænkede Dr. Bergh til Laboratoriet en stor Samling Præparater, blandt hvilke f. Ex. en Mængde Originaler til hans egne Arbejder ere at finde; en Sammenordning af disse med den øvrige Samling, saavel som en samtidig Revision af denne maa dog være Fremtiden forbeholdt. Desuden modtoges ved samme Lejlighed som Gave en Del Glas, Kemikalier og mindre Instrumenter, hvorimod visse andre Gjenstande, saasom en Mikrotom, et Mikroskop og en lille Bogsamling kun som foreløbigt Depositum henstaa paa Laboratoriet. Større Nyanskaffelser ere paa Grund af Laboratoriets ringe Aars- tilskud ikke mulige, den højst utilstrækkelige Bogsamling er i det forløbne Aar bleven forøget med: „Encyklopadie der mikroskopischen Technik" samt ved Subskription paa „Hertwig: Handbuch der Entwicklungsgeschichte-', „Anatomischer Anzeiger' og „Zeitschrift fiir wissenschaftliche Mikroskopie". Af videnskabelige Arbejder, som helt eller delvis ere udførte i Laborato- riet kan nævnes en allerede publiceret Afhandling af Stud. mag. A, Brink- Vi (1 en skabeli ge Samlin ger. 711 mann: Histologie, Histogenese und Bedeutung der Mucosa Uteri einiger viviparen Haie und Kochen, i Mittli, aus d. Zool. Station zur Neapel, lti. Bd., 1903. 7. Det mineralogiske Museum i 1903. (Professor, Dr. N. V. Ussing.) 1, Ordnings- og Bestemmelsesarbejder ved Museets Hovedsamlinger. Som omtalt i en tidligere Aarsberetning paabegyndtes i Aaret 1900 en udførlig og systematisk Gjennemgang af alle de i Tidernes Løb mod- tagne Mineralsamlinger fra Grønland; dette Arbejde, som iværksattes paa Foranledning af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse og med dens Bistand, idet Hovedresultaterne skulle udgives som en samlet Grønlands Mineralogi, har Museumsassistent Bøggild omtrent fuldført i Løbet af indeværende Aar. Arbejdets særlige Betydning beror paa, at de talrige, lige siden forrige Aarhundredes Begyndelse modtagne Samlinger, dels paa Grund af manglende Arbejdskraft, dels som Følge af de uheldige Plads- forhold, som Museet led under indtil Flytningen i 1893, for største Delen havde maattet nedpakkes i Kasser efter en kursorisk Gjennemgang af Stykkerne; under disse Vilkaar vare kun de ved Samlingernes Ankomst særlig interessevækkende Fund blevne udførlig bearbejdede, og man maatte formode, at der i de nedpakkede Samlinger kunde findes adskilligt, som ved nærmere Eftersyn og paa Grund af den Udvikling, Videnskaben imidlertid har naaet, kunde vise sig af Interesse; endvidere savnedes hid- til enhver Oversigt over de mange forskjellige Mineralers Forekomst indenfor de enkelte Egne af Grønland. Under Arbejdets Udførelse har det vist sig, at de dertil knyttede Forventninger ikke ere blevne skuffede; exempelvis skal anføres, at der ved dette Arbejde i de gamle Samlinger er fundet sex forskjellige Mineraler, hvis Forekomst i Grønland ikke tid- ligere var kjendt, og mange flere ere fundne at have langt større Ud- bredelse, end man hidtil vidste. Af ny Mineraler har Bestyreren undersøgt en ved Ivigtut fundet ny Lithiumforbindelse, Krvolithionit, som Museet har erholdt fra Gehejme- raad J. Thomsen. De kemiske Analyser af Mineralet ere udførte af Cand. polyt. Chr. Christensen med Honorar af Moltkes Legater. De bedste af Aarets Nyerhvervelser af Mineraler ere som sædvanlig strax opstillede i Montrerne. Museets Assistent ved de palæontologiske Samlinger, J. P. J. Ravn, har fortsat Bearbejdelsen af Kridtechinodermerne; han har endvidere ind- ordnet de palæontologiske Nyerhvervelser og fortsat en ifjor paabegyndt særskilt Ordning og Nummerering af de Exemplarer i Forsteningssamlin- gerne, der som Originalexemplarer ere afbildede og beskrevne i den viden- skabelige Litteratur. Desuden har han gjennemgaaet Forsteningerne fra den store Dybdeboring paa Frederiksberg; men iøvrigt er Erhvervelsen, Ordningen og Bearbejdelsen af Prøver og Oplysninger fra danske Brønd- boringer som sædvanlig bekostet af Niels Brocks naturhistoriske Legat. 712 Universitetet 1902—] 903. Endelig maa lier anføres, at den i Montrer udstillede almindelige palæontologiske Samling er bleven nyopstillet, efter at Bunden i Mon- trerne var bleven løftet nærmere op under Ruderne. 11. Afgivelse af Undervisningssamlinger og Dubletter. Til Undervisningsbrug er gratis sammenstillet og afgivet Samlinger af Mineraler, Bjergarter og Forsteninger til følgende Skoler og Undervis- ningsanstalter: Officersskolen, Rosenvængets Privatskole, Betalingsskolen i Matthæusgade, Frøken Karen Kjærs højere Pigeskole, Frøknerne Leerbech og Milos højere Pigeskole, alle i Kjøbenhavn; Nexø Seminarium, Give Folkehøjskole, Frederiksborg Folkehøjskole, Nordre Byskole i Aar- hus, Arløse Skole, Ringe Friskole, Frøken Holsts Realskole i Svendborg, Hobro Kommuneskole, Vemb Kommuneskole, Hellerup Latin- og Real- skole, Høng Skole og Marstal kommunale Realskole. Mindre Samlinger, særlig til Supplering af de forhaandenværende, ere afgivne til: Stubberup Skole, Høng Folkehøjskole og Danmarks Lærerforenings Bureau for Ud- deling af Uudervisningsgjenstande. Som Bytte for modtagne Erhvervelser er afgivet følgende Dubletter: grønlandske Mineraler til British Museum, Professor H. A. Ward i Chi- cago, Dr. Krantz i Bonn, Dr. Bøhm i Wien og Pastor Sørensen i Juliane- haab; danske Forsteninger til Dr. K. Grønwall og Woodwardian Museum i Cambridge. Til Lunds geologiske Museum er sendt Prøver af Born- holmsk Granit. III. Andre udførte Arbejder. Da der er udkommet en ny og væsentlig ændret Udgave af den ved Undervisningen benyttede Lærebog i Krystallografi og Mineralogi, ere de krystallografiske og mineralogiske Studiesamlinger for Universitetets og den polytekniske Læreanstalts forskjellige Kursus underkastede en gjennem- gribende Omordning og Revision med ny Etikettering og Nummerering. Til Anbringelsen af Museets voxende Samling af Lysbilleder til Undervisningsbrug er anskaffet et Skab; endvidere er anskaffet et større Antal Hylder til Opstilling af slebne Bjergartsprøver i Yægskabene. IV. Museets og Undervisningens Benyttelse. For Offentligheden har Museet været aabent to Gange ugentlig. An- tallet af Besøgende i 1903 har været 2156. Udenfor den sædvanlige Aab- ningstid har Museet været besøgt af enkelte Selskaber og Skoler. Til videnskabelig Bearbejdelse udenfor Museet har i 1903 været ud- laant: kambriske Brachiopoder fra Bornholm til Dr. Ch. D. Walcott i Washington og forskjellige Pattedyrknogler fra Jyllands Glimmerler til Viceinspektør Winge i Kjøbenhavn. Bestyreren har i Museet holdt Forelæsninger og Examinatorier over Mineralogi i Yaarhalvaaret (41 Tilhørere) og over Geologi i Høsthalvaaret (85 Tilhørere) samt i begge Halvaar mineralogisk-geologiske Øvelser for Viderekomne (8 Deltagere). Dr. Victor Madsen har i en Del af begge Halvaar holdt Forelæsning over de mesozoiske og kamozoiske Dannelsers Geologi samt palæontologiske Øvelser (8 Deltagere). Studiesamlingerne Videnskabelige Samlinger. 713 benyttedes linder Cand. mag. Bøggilds Tilsyn i Vaarhalvaaret af 97 og i Høsthalvaaret af 23 Studerende. Museet har endvidere laant Undervis- ningsmateriel og Lokale til Folkeuniversitetsforeningens geologiske Fore- dragsrække, som holdtes af Dr. Madsen, samt til fire populære geologiske Forelæsninger, som arrangeredes af den naturhistoriske Forening. Der er afholdt to Undervisningsexkursioner, som lededes af Besty- reren, nemlig til Skaane (5 Dage) med 2<> og til Jylland (5 Dage) med 14 Deltagere. V. Museets Forøgelser. Mineralsamlingen har i 1903 modtaget betydelige Forøgelser, hvad der især skyldes de mange værdifulde Gaver, der i Aarets Løb ere ind- komne. Navnlig maa fremhæves en betydelig Samling af Guld fra de for- skjellige vestaustralske Guldminedistrikter, der er skænket af Konsul L\ Strelitz i Fremantle, og hvorom en særskilt Indberetning er tilsendt Mi- nisteriet. Endvidere er der skænket værdifulde Prøver af Guldstøv fra Columbia af Kammerherre P. E. Muller og et Stykke Guld fra Bømmel- øen i Norge af Partikulier O. Sclmtte. Fra Maskinmester H. Kornbeck har Museet modtaget en særdeles smuk og righoldig Samling af Kalk- drypsten og forskjellige Zink- og Blymalme fra Omegnen af Athen. End- videre har Mineralsamlingen modtaget følgende Gaver: Serpentinasbest fra Irkutsk og Molybdænglans fra Pennsylvania fra Firmaet F. L. Sclimidth & Co., Kryolit fra Colorado og Monazitsand fra Nordamerika fra Ingeniør F. Jarl, Jernmalme fra Cumberland og Sverrig og Serpentinasbest fra Canada fra Kontorchef C. Sæbye, Dobbeltspat og Natronsalpeter fra Dr. L. Wulff i Schwerin, fremdeles en Samling af forskjellige Mineraler fra Konfekturehandler A. Berg. Enkelte Mineraler ere desuden modtagne som Gaver fra Cand. polyt. Busck-Nielsen, Student H. I. Jensen i Sydney, Stud. polyt. \ . E. Pedersen, Mr. J. Miller i Sydaustralien og fra Stats- prøveanstalten. Dels ved Bytte, dels ved Kjøb er erhvervet fra Mineral- handler J. Bøhm i Wien: Meteor jern fra Alten i Norge og Meteorsten fra Ergheo i Somalilandet, Tellurguld fra Siebenbiirgen og en Del andre Mineraler; fra Professor H. A. Ward i Chicago: Meteorjern fra Bischtiibe i Rusland og Meteorsten fra Ness County i Kansas; endvidere forskjellige Mineraler fra Mineralhandlerne Dr. Krantz i Bonn og L. Petersen i Skien. Ved Indsamling er erhvervet Gipskrystaller fra Omegnen af Paris (Be- styreren). Bjergartssamlingen har modtaget en større Gave fra Valders Skifer- brud i Norge, som har skænket en Samling store og smukke Skiferplader; endvidere er den bleven forøget med følgende Gaver: fra Konsul V. Han- schell i Barbados vulkansk Aske fra La Soufriére paa St. Vincent fra Udbruddet den 22de Marts; fra Meteorologisk Institut vulkansk Aske fra Island fra Udbruddet den 29de Maj, fra Dr. K. A. Grønwall Tørvekul fra Oldenburg, fra Ingeniør Frosell Asfalt fra Vestergøtland, fra Driftsbestyrer Irminger engelske og australske Kul, fra Firmaet F. L. Schmidth & Co. forskjellige Bjergarter fra Kaukasus og Natal og fra Højesteretssagfører A. Liebe Kiseljord fra Kaukasus. 714 Universitetet 1902—] 903. Samlingen fra Grønland, Island o0 geologiske Fotografier (Glasbilleder). Som Gave er modtaget 20 geo- logiske Fotografier, som skænkedes af Professor Prytz og American Mu- seum of Natural History i New-York. VI. Videnskabelige Arbejder. Af videnskabelige Arbejder, som helt eller delvis omhandle Museets Samlinger, er i 1903 udkommet: J. P. J. Ravn, Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer III: Stratigrafiske Undersøgelser (Vidensk. Selsk. Skr. XI, fi); N. V. Ussing, Om et nyt Findested for marint Diluvium ved Hostrup i Salling med Bemærkninger om Molluskfaunaen af A. C. Johan- sen (Naturli. Foren. Vidensk. Medd. 1903); O. B. Bøggild, On some Mi- nerals: Erikite and Schizolite (Meddelelser om Grønland XXVI); Samme, Vulkansk Aske i Moleret (Dansk Geol. Foren. Medd. Nr. 9). Universitetets Aarbog. 00 Universitetet 1902—1903. 8. Det kemiske Laboratorium i 1902—1903. Laboratoriet har i Efteraarshalvaaret 1902 og Foraarslialvaaret 1903 været besøgt af henholdsvis 145 og 101 Studerende. Antallet af Tilhørerne ved Efteraars-Forelæsningerne var 287 (ved Slutningen 257), ved Foraars- halvaarets tvende Forelæsningsrækker var Tilhørertallet henholdsvis 117 og 77 (ved Slutningen henholdsvis 74 og 57). Nærmere Oplysninger giver nedenstaaende Sammenstilling. Deltagere i praktiske Øvelser. lait. 1902—1903. Medicinske Andre Antal af Studerende. Studerende. Studerende. ugentlige Arbejdsdage. Høst-Halvaar....... 145 22 167 351 Vaar-Halvaar...... 101 44 145 272 Deltagere i praktiske Øvelser. Afholdte Examiner. 1902—1903. Lægeviden- skabelig Forberedelses- examen. Magister- konferens og Skoleembeds- exarnen. Antallet af praktiske Prøver. Januar 1903 ......... 63 3 66 Juni 1903 ........... 31 4 35 Afholdte Examiner. 9. Det filologisk-historiske Laboratorium i 1902—1903. (Professor, Dr. ph.il. Ivr. Erslev.) Laboratoriets Lærerraad har i 1902-—03 bestaaet af Professorerne Gertz, Steenstrup, Erslev, Høffding, Wimmer, Vilh. Thomsen, Møller, Paludan, Jespersen, Nyrop, Heiberg, Fridericia, Wilkens og Jonsson og Docenterne Gudmundsson, Drachmann, Ad. Hansen, Vedel, A. Olrik, Dahlerup og E. Lehmann samt Dr. phil. Sandfeld Jensen. Som Laboratoriets Forstander fungerede Professor Erslev. Om Laboratoriets Virksomhed kan meddeles følgende: I Efteraars- halvaaret 1902 holdt 12 Lærere 14 Øvelsesrækker med 24 Timer ugentlig; i Foraarslialvaaret 1903 holdt 10 Lærere 12 Øvelsesrækker med 17 Timer ugentlig. Til Laboratoriet havde i 1902 —03 301 Studerende Adgang, og Laboratoriet har været aabent i 238 Dage. Den Protokol, der har været fremlagt i Læsesalen, viser et samlet Antal af 7955 Besøgende; i de Maaneder, der holdtes Øvelser, blev Læsesalen benyttet af ca. 37 Stu- derende daglig. Videnskabelige Samlinger. 717 Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget Boggaver fra følgende In- stitutioner: Universitetet, det store kgl. Bibliothek, Rigsarkivet, Statens statistiske Bureau, Historisk Forening, det kgl. danske Selskab for Fædre- landets Historie og Sprog, Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og fra følgende enkelte Mænd: Direktør Ernst Bojesen, Professor Erslev, Docent Ad. Hansen, Professor O. Jespersen, Professor Kr. Nyrop, Professor Paludan, Docent A. Olrik, Professor H. Olrik, Mag. art. G. Scliiitte og Docent Siesbye. I Aarets Løb er Bogsamlingen forøget med 135 Værker paa ialt 214 Bind, der fordeler sig saaledes paa de følgende Afdelinger: Værker. Bind. Værker. Bind. Tysk 5 7 Klassisk.......... . . . 10 18 48 64 Sprogvidenskab Q 4 9 20 Historie ...... ... 20 35 11 26 Filosofi........... ... 7 11 22 29 Værker. Bind. Værker. Bind. Laboratoriet har foruden sin aarlige Bevilling paa 3500 Kr. liavt en Indtægt af 10 Kr. indkomne ved Salg af Kr. Erslev: Udvalg af Kilde- steder. Den samlede Indtægt 3510 Kroner er anvendt saaledes: Assistent, Rengjøring ete......................651 Kr. » 0. Porto, Papir og lign..............................546 - 42 - Bogkjøb....................................................1603 - 64 - Indbinding............................................708 - 94 - 3510 Kr. » 0. I Sommeren 1902 er Laboratoriets Øvelsessal og Læsestue blevne ombyttede, hvorved der opnaaedes nogen Forøgelse af Plads til Bøger; ved samme Lejlighed blev alle Lokalerne underkastede en grundig Re- paration. 10. Den Arnamagnæanske Stiftelse i 1903. Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat har Aar 1903 udgivet „Palæografisk Altas, Dansk Afdeling", indeholdende Haandskriftprøver i fototypisk Gjengivelse med tilsvarende Text, hvorefter Udgivelsen af en lignende oldnorsk-islandsk Afdeling forberedes. YI1I. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 1. Valg af Eforer. Da Konferensraad C. Herbst ønskede at udtræde af Bestyrelsen for Japetus Steenstrups Legat, valgte Konsistorium under 21de Januar 1903 Inspektør ved Nationalmuseet, Dr. phil. Clir. S. Blinkenberg til Medlem af Bestyrelsen.