XI. Støtte til de studerende,
kollegier og studenterfaciliteter
1.	Indberetning fra stipendieadmini-
strationen
Støtteadministration
Stipendiekontorets chef, konsulent P. V. Ol-
ters er pr. 1. juni 1969 tiltrådt som sekretær for
konsistoriums stipendieudvalg. Samtidig er ad-
ministrationen af universitetets private legater
samt Regensen og Valkendorfs, Borchs, Elers
og Hassagers kollegier overført til stipendiekon-
toret.
Stipendiekontoret har i 1968/69 af Ungdom-
mens uddannelsesfond formidlet:
stipendier.................. 18.276.211 kr.
lån........................ 20.175.700 kr.
i alt....................... 38.451.911 kr.
til 8.769 ansøgere og statskau-
tion til studielån ......... 23.195.310 kr.
fordelt på 7.479 garantierklæringer.
2.	Kommunitetsstipendiet og
regensbeneficiet
Kommunitetets 400-års jubilæum
Kommunitetets 400-års jubilæum fejredes
ved en højtidelighed på Regensen den 1. maj
1969. Universitetets rektor, professor, dr. med.
Mogens Fog overbragte universitetets hyldest.
3.	Ændring i grundlaget for tildeling af
kommunitetsstipendiet m.v.
(J.nr. 26/65, 25/68 og 25/69).
Under 13. december 1968 afgav formanden
for stipendieudvalget følgende indstilling:
»Som bekendt har det stadigt stigende un-
derskud på kommunitetets budget givet anled-
ning til alvorlig bekymring, der har ført til, at
udvalget tidligere har stillet forslag om ophæ-
velse af kommunitetsstipendiet for regensalum-
ner og bortfald af retten til kur og pleje for
kommunitetsalumner på Elers, Borchs, Valken-
dorfs og Hassagers kollegium. Dette forslag har
været forelagt undervisningsministeriet, der i
skrivelse af 31. maj 1967 har udbedt sig visse
yderligere oplysninger, forinden videre foreta-
ges.
Med den givne anledning har stipendieud-
valget påny overvejet sagen, og disse overve-
jelser har ført til, at der har været nedsat et
udvalg bestående af undertegnede formand,
næstformanden, professor, dr. oecon. Kjeld
Philip, regensprovsten, repræsentanter for re-
gensianerne og kuratoriet til undersøgelse af
mulighederne for at befri kommunitetet for de
mere konjunkturprægede forpligtelser og at re-
gulere kommunitetsstipendiets størrelse, således
at kommunitetets regnskaber ikke mere vil ud-
vise underskud.
Medens dette udvalg har arbejdet, har re-
gensianerne besluttet at oprette et på demokra-
tisk vis valgt råd af regensianere, som skal vare-
tage regensianernes interesse i forvaltningen af
kommunitetet og regensen. Man har besluttet,
at regensianerne selv vil dække alle udgifter til
rengøring af værelserne på regensen, og derved
vil rengøringsudgifterne kunne reduceres gan-
ske betydeligt.
Det overvejes at opnå forbedring af kommu-
nitetets økonomi ved at lade regensianerne selv
dække visse andre udgifter, som nu afholdes af
kommunitetet. Hvis de nedenfor foreslåede
ændringer gennemføres, vil dette imidlertid for-
håbentlig kunne undgås, i hvert fald i den nær-
meste fremtid.
I betragtning af den modstand, der fra for-
skellig side har vist sig mod en fuldstændig op-
hævelse af kommunitetsstipendiet, som er et af
universitetets ældste stipendier, samt af kur- og
plejeordningen, som er fordelagtig for regen-
sianerne, tillader udvalget sig at trække det tid-
ligere stillede forslag tilbage, men i stedet an-
mode hr. kuratoren om at indstille til undervis-
ningsministeriets godkendelse, at stipendieud-
valget får tilladelse til at:
1. uddele Tegensbolig uden kommunitet, så-
ledes at kommunitetsstipendium udelukkende
tildeles regensianere, der er særlig dårligt øko-
nomisk stillet.
Støtte til de studerende
297
))Universitetspoppen«, Købmagergade 52
2. i samråd med kurator, regensprovsten og
repræsentanter for regensianerne årligt på basis
af kommunitetets budget at fastsætte beløbs-
rammen for kommunitetsstipendiet.
ad 1) Der bør være mulighed for at fratage
eller tildele en regensianer kommunitetet, når
hans økonomiske forhold ændres, ligesom der
også bør være mulighed for at graduere stipen-
diebeløbets størrelse efter trang.
ad 2) Ved de her omtalte årlige budgetmø-
der afgøres tillige om dækning af yderligere ud-
gifter bør pålignes regensianerne og om der bør
stræbes mod opnåelse af et overskud på kom-
munitetets budget, så dets økonomi kan styr-
kes.«
På grundlag heraf afgav universitetets rektor
og kurator under 3. februar 1969 følgende ind-
stilling:
»At beløbsrammen for kommunitetsstipen-
dierne årligt fastsættes af universitetets rektor
og kurator efter samråd med stipendieudval-
get, regensprovsten og repræsentanter for re-
gensianerne, og---at det fremtidigt tillades
stipendieudvalget at uddele regensbolig uden
kommunitetsstipendium, samt at graduere sti-
pendiebeløbenes størrelse efter trang. Man skal
endvidere indstille, at universitetets rektor og
undertegnede kurator bemyndiges til på basis
af et årligt opstillet budget og efter derom med
stipendieudvalget, regensprovsten og repræsen-
tanter for regensianerne afholdt samråd at fast-
sætte beløbsrammen for kommunitetsstipen-
dierne, ligesom man skal indstille, at retten til
kur og pleje for kommunitetssalumner og stu-
diealumner på Elers, Borchs, Valkendorfs og
Hassagers kollegier fortsat opretholdes.«
Under 22. juli 1969 meddelte ministeriet, at
man efter stedfunden brevveksling med finans-
ministeriet i det hele kunne tiltræde det frem-
sendte forslag, og at man havde taget til efter-
retning, at retten til kur og pleje for kommuni-
tetsalumner og studiealumner på Elers, Borchs,
Valkendorfs og Hassagers kollegier oprethold-
tes.
4. Indberetning fra Studenterrådet
Manglende social tryghed under uddannelsen
I rådsåret 1968/69 har der været mere end
2000 henvendelser til Studenterrådets to sociale
sekretærer - legatsekretæren og kollegiesekre-
tæren. Dette må regnes for et bevis på den
manglende sociale tryghed under uddannelsen.
De midler, som Ungdommens Uddannelses-
fond stiller til rådighed for de uddannelsessø-
gende, er meget små. 50 pet. af alle studerende
er ikke berettiget til at modtage nogen støtte
298
Universitetets årbog 1968-69
»Universitetspoppen«, Købmagergade 52
ud fra de økonomiske kriterier. De øvrige stu-
derende modtager en støtte varierende fra 7400
kr. til 1000 kr. årligt, på grundlag af hvilke be-
løb det ikke er muligt at eksistere. Derfor er ca.
75 pet. af de studerende henvist til erhvervsar-
bejde af større eller mindre omfang. Men er-
hvervsarbejde forlænger og nedsætter kvalite-
ten af en uddannelse.
De dyre statskautionerede banklån benyttes
også, men er for de fleste studenters vedkom-
mende placeret på en 3. prioritets plads. Disse
lån er hidtil blevet betragtet som et forholdsvis
fordelagtigt tilbud til de studerende, men de
studerende er ved at få øjnene op for faren, der
ligger i, at der reelt skal tilbagebetales 2 kr.
for hver lånt krone.
Samtidig med at de studerendes økonomiske
situation er fortvivlende, er boligmarkedet for
de studerende ved at nærme sig bristepunktet,
selvom der stadig færdiggøres mange kollegie-
værelser. Væksten af studerende er større end
væksten af antallet af kollegieværelser. Derfor
er presset på det private boligmarked større end
nogensinde, hvilket medfører en stigning på
priserne, og de studerende tvinges til at bo læn-
gere borte fra Universitetet.
Gennem Danske studerendes Fællesråd søger
Studenterrådet at presse de bevilgende myn-
digheder til at øge bevillingerne på de to nævnte
områder, men ofte med svigtende held, hvilket
tydeligt ses af det store antal henvendelser til
rådets sociale sekretærer.
Navnlig har den af Ungdommens Uddannel-
sesfond indførte skærpelse af den tilladte studie-
tid medført en række urimeligheder, der ofte
har til resultat, at man må tage støtte fra stu-
derende i eksamensterminer, hvilket kun kan
have en yderligere forlængelse af studietiden
til følge og dermed et øget pres på uddannelses-
resourcerne, i værste fald et studiefrafald lige
før den afsluttende eksamen. Dette kan samfun-
det og de studerende ikke være tjent med i det
lange løb, da samfundet kan komme til at stå
med en skare halvfærdige studerende og de stu-
derende med en studiegæld, de ikke kan til-
bagebetale og som derfor må indfries af staten.
I det forløbne år er der ved pres fra de stude-
rende gennem stipendieudvalgene ved de tre
universiteter blevet skabt endnu en ekstra mu-
lighed for at få støtte i eksamensterminer. Men
det holdt hårdt, før Undervisningsministeriet
gav denne øgede lånemulighed.
At resultaterne på det sociale område har
været ringe kan bl.a. måles derudfra, at ind-
vielsen af rådets vuggestue i september 1969
var den største begivenhed på det studenterso-
Støtte til de studerende
299
ciale område. Med dette fik rådet dog nyt soci-
alt mod, hvilket medførte forskellige planer om
endnu flere børneinstitutioner.
Det stigende antal henvendelser til rådets se-
kretærer må meget snart medføre, at der til rå-
det knyttes en fastansat socialsekretær, - måske
en socialrådgiver, da mange studerende finder
det mest betryggende at henvende sig Studen-
terrådet med deres problemer, frem for at hen-
vende sig på et mere officielt kontor på Uni-
versitetet. Her er en virkelig god mulighed for
samarbejde mellem universitet og råd. Det må
være helt klart, at en repræsentant for rådet har
lettere ved at tale med studerende frem for en
repræsentant for den officielle universitetsmyn-
dighed.	Niels Munk Plum.