VI. Studenter og studieforhold A. Bestand og tilgang af studerende pr. oktober 1968 Bestand Tilgang Mænd Kvinder I alt pet. Mænd Kvinder I alt pet Det teologiske fakultet abs. 281 130 411 2 32 12 44 pet. 68 32 100 73 27 100 Det rets- og statsviden- abs. 3328 1168 4496 22 548 211 759 skabelige fakultet pet. 74 26 100 72 28 100 Det lægevidenskabelige abs. 3004 1057 4061 20 427 180 607 fakultet pet. 74 26 100 70 30 100 Det filosofiske fakultet abs. 3911 4211 8122 39 653 838 1491 pet. 48 52 100 44 56 100 Det matematisk-natur- abs. 2258 777 3035 15 422 149 571 vid. fakultet pet. 74 26 100 74 26 100 Fakulteterne i alt abs. 12782 7343 20125 97 2082 1390 3472 pet. 64 36 100 60 40 100 Fakultet ikke valgt abs. 309 386 695 3 211 268 479 pet. 44 56 100 44 56 100 Universitetet i alt abs. 13091 7729 20820 100 2293 1658 3951 pet. 63 37 100 58 42 100 Bestand Tilgang Mænd Kvinder I alt pet. Mænd Kvinder I alt pet Antal studerende 19 15 38 14 12 100 Antal studerende n I Tilgang Det teologiske fakultet Det rets- og statsvidensk. fakultet Det lægevidensk. fakultet Det filosofiske fakultet Det matematisk- naturvidensk. fakultet Ikke valgt Studenter og studieforhold 135 B. Bestand af studerende pr. oktober 1968fordelt på fakultet og alder pr. 1. januar 1969 18 år og deru. 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27-29 år 30 år og dero. I alt Det teologiske abs. 1 15 28 37 60 45 35 35 36 44 75 411 fakultet pet. 0,2 3,6 6,8 9,0 14,6 10,9 8,5 8,5 8,8 10,7 18,2 99,8 Det rets- og abs. 46 275 483 557 641 638 551 388 274 340 303 4496 statsvid. fak. pet. 1,0 6,1 10,7 12,4 14,3 14,2 12,3 8,6 6,1 7,6 6,7 100,0 Det lægeviden- abs. 43 253 443 489 577 496 416 442 313 369 220 4061 skabelige fak. pet. 1,1 6,2 10,9 12,0 14,2 12,2 10,2 10,9 7,7 9,1 5,4 99,9 Det filosofiske abs. 64 477 848 1016 1048 860 779 675 574 905 876 8122 fakultet pet. 0,8 5,9 10,4 12,5 12,9 10,6 9,6 8,3 7,1 11,1 10,8 100,0 Det mat.-natur- abs. 23 191 363 440 402 345 318 294 208 271 180 3035 vid. fakultet pet. 0,8 6,3 12,0 14,5 13,2 11,4 10,5 9,7 6,9 8,9 5,9 100,1 Fakultet ikke abs. 20 127 141 89 58 56 46 36 28 36 58 695 valgt pet. 2,9 18,3 20,3 12,8 8,3 8,1 6,6 5,2 4,0 5,2 8,3 100,0 Universitetet abs. 197 1338 2306 2628 2786 2440 2145 1870 1433 1965 1712 20820 i alt pet. 0,9 6,4 11,1 12,6 13,4 11,7 10,3 9,0 6,9 9,4 8,2 99,9 C. Tilgang af studerende pr. oktober 1968fordelt på fakultet og alder pr. 1. januar 1969 18 år og deru. 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27-29 år 30 år og dero. I alt Det teologiske abs. __ 12 12 4 1 2 5 1 i 6 44 fakultet pet. - 27,3 27,3 9,1 2,3 4,5 11,4 2,3 - 2,3 13,6 100,1 Det rets- og abs. 42 233 215 107 45 24 20 17 7 18 31 759 statsvid. fak. pet. 5,5 30,7 28,3 14,1 5,9 3,2 2,6 2,2 0,9 2,4 4,1 99,9 Det lægeviden- abs. 43 216 187 65 28 15 14 12 10 7 10 607 skabelige fak. pet. 7,1 35,6 30,8 10,7 4,6 2,5 2,3 2,0 1,6 1,2 1,6 100,0 Det filosofiske abs. 55 412 410 208 87 64 50 52 24 63 67 1492 fakultet pet. 3,7 27,6 27,5 13,9 5,8 4,3 3,4 3,5 1,6 4,2 4,5 100,0 Det mat.-natur- abs. 22 159 172 73 35 31 21 17 11 18 12 571 vid. fakultet pet. 3,9 27,8 30,1 12,8 6,1 5,4 3,7 3,0 1,9 3,2 2,1 100,0 Fakultet ikke abs. 20 122 107 56 24 30 29 20 19 24 28 479 valgt pet. 4,2 25,5 22,3 11,7 5,0 6,3 6,1 4,2 4,0 5,0 5,8 100,1 Universitetet abs. 182 1154 1103 513 220 166 139 119 71 131 154 3952 i alt pet. 4,6 29,2 27,9 13,0 5,6 4,2 3,5 3,0 1,8 3,3 3,9 100,0 136 Universitetets årbog 1968-69 D. Bestand af studerende pr. oktober 1968fordelt på civilstand Mænd Kvinder I alt Abs. pet. Abs. pet. Abs. pet. Ugift........................... 10282 79 5430 70 15712 75 Gift............................ 2629 20 2143 28 4772 23 Forhen gift...................... 180 1 156 2 336 2 I alt........................... 13091 100 7729 100 20820 100 E. Bestand af studerende pr. oktober 1968fordelt efter dimissions skoles beliggenhed Absolut procentvis Nordøstsjælland................................................................................14451 69,4 Sydvestsjælland og øer....................................................................2101 10,0 Fyn....................................................................................................828 4,0 Østjylland........................................................................................862 4,1 Nordjylland...........................................................................629 3,0 Vestjylland........................................................................................708 3,4 Sydjylland........................................................................................387 1,9 Uoplyst og udland..........................................................................854 4,1 I alt................................................. 20820 100,0 F. Bestand af studerende pr. oktober 1968fordelt på adgangsgivende eksamen Matematisk Sproglig Stud.eks. Udenlandsk Anden stud.eks. stud.eks. i alt eksamen eks. Det teologiske fakultet............102 291 393 9 9 411 Det rets- og statsvidensk. fak. 2619 1768 4387 46 63 4496 Det lægevidenskabelige fak. . 3027 988 4015 36 10 4061 Det filosofiske fakultet............2137 5571 7708 258 156 8122 Det mat.-naturvid, fakultet. . 2581 342 2923 68 44 3035 Fakultet ikke valgt..................293 342 635 6 54 695 Universitetet i alt.......... 10759 9302 20061 423 336 20820 Studenter og studieforhold 137 10-12 og 13-16 lørdag lukket G. Indberetning fra studievejlederen I beretningsåret har studievejledningen væ- ret i nærmere kontakt med cirka 700 klienter, hvoraf omkring 10 pet. har haft flere kontakter med studievejledningen. Klienterne omfatter både universitetsstuderende og potentielle uni- versitetsstuderende. Foruden den individuelle vejledning har stu- dievejledningen også været engageret i sam- arbejde med Arbejdsdirektoratet med henblik på vejledning af potentielle studerende. Dette samarbejde har blandt andet resulteret i, at Arbejdsdirektoratet forsøgsmæssigt har udsta- tioneret erhvervsvejleder Nille Andersen på studievejledningen. Studievejleder, cand. psych. Jan Løve har deltaget i det andet nordiske symposium for universitetspædagogik, hvortil han havde ud- arbejdet et oplæg om studiefrafald og dets mu- lige årsager. H. Oprettelse af en stilling som studieleder ved det juridiske studium (J.nr. 203/69) I forbindelse med gennemførelsen af den nye studieordning oprettedes efter fakultetets ind- stillinger af 22. og 30. januar 1969 en stilling som studieleder. Stillingen besattes under 1. juni 1969 med lektor, cand. jur. Merethe Stage- torn. Studielederens opgave er dels i samarbejde med fakultetets lærere at tilrettelægge og føre tilsyn med undervisningen og foretage den koordination af denne, som den nye studieord- ning og de nye undervisningsformer nødven- diggør, dels at fungere som studievejleder for studenterne. 138 Universitetets årbog 1968-69 I. Indberetning fra studenterrådet »Studenterrådets præsidium bestod i 1968/69 af: international sekretær, stud. mag. Ole Ham- mer, social sekretær, stud. mag. Kirsten San- ders, legatsekretær, stud. theol. Niels Munk Plum, økonomisekretær, stud. med. Ole Vad- sten (i januar 1969 afløst af stud. mag. Jørgen Barslund), studiesekretær, Peter Wivel, næst- formand Nils Bredsdorff (i maj 1969 afløst af stud. jur. Børge Klemmensen), formand, stud. mag. Johs. Nymark Jensen. På det centrale plan blev året karakteristisk ved en betydelig debataktivitet. Det foregående års uro havde sat en række større udvalg i gang - her tænkes især på det centrale udvalgs ar- bejde med forslag til ny anordning — og der lå en betydelig opgave i at få konkretiseret de rejste krav. Arbejdet i det centrale udvalg kul- minerede i løbet af foråret med de bevægede moder i konsistorium. Resultatet blev set fra studenterside pauvert. Den væsentligste land- vinding i forslaget til ny anordning, som det blev vedtaget i konsistorium, blev lærerinte- grationen. Helt galt blev det med de studeren- des indflydelse på økonomi og forskning. Den manglende indflydelse i institutråd markerede skarpt uenigheden. Hertil kommer så natur- ligvis, at en beskeden 33 pet. repræsentation i de vigtige koordinerende organer henviste de studerende til fortsat at være en minoritets- gruppe i universitetets besluttende organer. Resultatet måtte naturligt blive en mindre- talsindstilling fra studenterrepræsentanterne, hvis princip er 50 pet. studenterrepræsentation i alle universitetets besluttende organer. Samtidig med de centrale forhandlinger var der en betydelig aktivitet i de enkelte fag om- kring oprettelse af midlertidige studienævn. De foreløbige studienævn blev mødt med stor mis- tro fra især studentergrupper ved det filosofiske fakultet. Mange steder vægrede man sig ved at gå ind i det »skindemokrati«, som man antog studienævnene for at være. Desværre må den udtrykte skepsis nok siges at have været kor- rekt. Studienævnene blev udmærkede samar- bejdsorganer i fag, hvor man i forvejen havde et samarbejde, men studienævnenes kompe- tanceafgrænsning har forhindret, at studienæv- nene har kunnet virke som problemløsere. Mere positivt var den fælles lærer-studenter- aktivitet imod det bebudede forslag om Ko- benhavns universitets udflytning til (og ud- sultning på) Nørrebro. En kampagne under mottoet »NEJ til Nørrebro« lykkedes i hvert fald så vidt, at man fra regeringsside udskød problemet. I skrivende stund er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt de fælles synspunkter med hensyn til universitetets udbygning og udflyt- ning vil kunne vinde gehør i regeringskredse. En vigtig nyskabelse er gennemført i næsten ubemærkethed, Licentiatgraden. Der er grund til at nære store forventninger til netop dette studium, hvis det da ellers vil lykkes at skaffe bevillinger til gennemførelse af projekterne. En enkelt divergens opstod mellem de filosofiske og humanistiske fakulteter i København, Århus og Odense. Fra studenterside og fra lærerside i København ønskede man at anerkende cand. phil. graden som værende tilstrækkelig til at påbegynde et licentiatstudium, mens lærer- repræsentanter i Århus og Odense ønskede, at en licentiatstuderende forinden studiets påbe- gyndelse skulle være cand. mag. eller mag. art. Ministeriet fulgte de københavnske synspunk- ter. Denne afgørelse er af afgørende betydning for rekrutteringen til licentiatstudiet indenfor det filosofiske fakultet. Afgørelsen var samtidig vigtig for cand. phil. gradens anerkendelse i almindelighed. Endelig må nævnes, at der heller ikke i diskus- sionen om en event, reform af filosofikum synes at have været det sædvanlige oppositionsfor- hold mellem lærere og studerende. I udvalget - og i de senere forhandlinger - var der snarere tale om en front af studerende og andre lærere overfor fagfilosofferne. Disse sidste ønskede en snæver filosofiuddannelse som eneste element i universitetets fælles basisundervisning. Dette afviste Studenterrådet, idet man ønskede regu- lære basisuddannelser og ikke kunne se, hvorfor specielt filosofi skulle være mere relevant end så mange andre discipliner. Man henviste også til, at »filosofikum« allerede i 1906 blev afskaf- fet i Sverige. En løsning på problemet i Dan- mark bragte 68/69 desværre ikke. Universitetsdebatten har som nævnt i næsten overvejende grad drejet sig om forskellige grup- Studenter og studieforhold 139 pers indflydelse på universitetet, men i løbet af året er dette emne blevet udvidet på helt afgø- rende måde. Man er gået i krig med mange dogmer, men et af de vigtigste angreb blev rettet mod uni- versitetets autonomi og forskningens frihed. Gennem debatten omkring studerendes indfly- delse på økonomi og forskning har man inddra- get forskningens samfundsrelationer. Dette i forbindelse med nogle vilkårlige afsløringer af afhængighed af organer udenfor universitet (her tænkes på forholdene på Sociologisk In- stitut og det militære »institut« i Kejsergade) har tydeliggjort behovet for, at universitetet og dets aktiviteter ses og undersøges i et politisk lys. Fra regeringsside gør man sig tilsynela- dende lignende tanker, om end hensigten nok er en noget anden. De efterhånden talrige større og mindre aktiviteter omkring relationen uni- versitet/læreanstalt — erhvervsliv må vække uro. I hvert fald må det nu stå klart, at man ikke længere kan vige udenom at betragte univer- sitetet som et stærkt politisk element i samfun- det, og det må præge universitetsdebatten i fremtiden. Skal man forsøge at summere årets studenter- politiske arbejde op, så må det blive, at megen energi er på det nærmeste spildt i medbestem- melsesdebatten, men ud af denne debat er vok- set en større forståelse af universitetets og dets forsknings samfundsrelation, og denne forståelse må nødvendigvis resultere i et ændret syn på universitetet og dets funktioner. Johs. Nymark Jensen.