IV. Universitetets retsregler
A. Falles regler om indstilling til eksaminer og prøver ved universiteterne
(J.nr. 186/67)
Formanden for det filosofiske fakultets ek-
samensudvalg afgav under 22. februar 1967 føl-
gende indstilling vedlagt udkast til ny anord-
ning om sygeeksaminer og omprøver:
»I kgl. anordning af 20. februar 1928 om
sygeeksaminer og omprøver ved universitetets
eksaminer fastsættes i § 1, stk. 1, som hoved-
regel, at en eksaminand, der har indstillet sig til
og påbegyndt eller fuldendt en af de ved uni-
versitetet fastsatte prøver ikke kan indstille sig
påny til samme prøve før efter et års forløb.
Ved nogle af universitetets eksaminer, så-
ledes f.eks. for sproglig-historisk skoleembeds-
eksamens vedkommende har man imidlertid i
studiebestemmelserne fastsat fristen til x/2 år.
Da det endvidere er mit indtryk, at man ikke
blot ved det filosofiske fakultet, men også ved
universitetets andre fakulteter i ret vid ud-
strækning meddeler dispensation fra 1-års be-
stemmelsen, idet en fastholden af denne ikke
svarer til de nutidige studieforhold og kan
virke unødigt forsinkende på et studium, skal
jeg hermed foreslå, at bestemmelsen ændres
derhen, at en eksaminand kan indstille sig påny
til samme prøve efter 1/2 års forløb.
Vedrørende den i § 3 i samme anordning
indeholdte bestemmelse, om at tilladelse til af-
holdelse af sygeeksaminer udenfor de sædvan-
lige eksamensterminer i ganske særlige tilfælde
efter fakultetets indstilling kan meddeles af kon-
sistorium, skal jeg foreslå, at denne bestemmelse
ændres derhen, at det er fakultetet, der med-
deler tilladelse til sygeeksamen og fastsætter de
nærmere regler for prøven.
En ændring af begge de nævnte paragraffer
som foreslået vil betyde en forenkling med hen-
syn til sagsbehandlingen og dermed en lettelse
både for administration og universitetslærere«.
Forslag til ny anordning om sygeeksaminer og omprøver
ved Københavns universitet.
§ 1. En eksaminand, der har indstillet sig til og
påbegyndt eller fuldendt en af de ved universitetet
fastsatte prøver kan, medmindre andet er fastsat i
reglerne for vedkommende studium eller prøve, ind-
stille sig påny til samme prøve i den efterfølgende
eksamenstermin.
§ 2. Tilladelse til afholdelse af sygeeksaminer
udenfor de sædvanlige eksamensterminer kan i gan-
ske særlige tilfælde meddeles af det enkelte fakultet,
der i så tilfælde fastsætter de nærmere regler for
prøven, derunder hvilke fag den skal omfatte.
§ 3. Hermed ophæves kgl. anordning af 20. fe-
bruar 1928 om sygeeksaminer og omprøver ved
universitetets eksaminer.
Forslaget blev under 27. februar s.å. tilstillet
fakulteterne til udtalelse, af hvilke det filoso-
fiske fakultet foreslog § 1 formuleret som følger
under hensyn til, at der ved prøverne under
magisterkonferens ikke var fastsat nogen be-
stemt eksamenstermin for afholdelse af disse:
»En eksaminand, der har indstillet sig til og
påbegyndt eller fuldendt en af de ved universi-
tetet fastsatte prøver, kan ikke indstille sig påny
til samme prøve før efter et halvt års forløb«.
Forslaget tiltrådtes af konsistorium i dettes
mode den 4. oktober 1967 med tilføjelse af
følgende nye punktum 2 til § 1:
»Ved magisterkonferenser afgør fakultetet,
hvornår omprøve kan finde sted, hvilket i reg-
len bør ske ca. et halvt år efter den første prøve«.
Efter at rektor havde indsendt indstillingen
til ministeriet under 10. oktober 1967, anmo-
dedes Rektorkollegiet om en udtalelse om det
ønskelige i, at der indføres ensartede regler ved-
rørende sygeeksaminer og omprøver for de
højere uddannelsesinstitutioner.
Efter at have indhentet det fornødne ma-
teriale udtalte Rektorkollegiet bl.a.:
»Herefter finder Rektorkollegiet det ikke for
tiden hensigtsmæssigt, at der indføres regler
vedrørende de studerendes adgang til at ind-
stille sig til sygeeksaminer og omprøver fælles
for samtlige højere uddannelsesinstitutioner.
Kollegiet har imidlertid fundet det rimeligt,
1
Universitetets retsregler
at der på området gælder ensartede regler for
universiteterne og har derfor opfordret rekto-
rerne for Københavns, Aarhus' og Odense's
universiteter til at udarbejde udkast til fælles-
regler for disse institutioner«.
Under 10. september 1968 afgav de udpe-
gede repræsentanter for de respektive universi-
teters administrationer et fornyet udkast til
anordning om sygeeksaminer og omprøver
samt om begrænsning i adgang til at indstille
sig flere gange til eksaminer og prøver ved
universiteterne i København, Aarhus og
Odense.
§ 1. En eksaminand, der har indstillet sig til en
eksamen eller en prøve ved et universitet, kan ikke
i samme termin indstille sig til den samme eksamen
eller prøve ved et andet universitet.
§ 2. En eksaminand, der har fuldført eller på-
begyndt en af de ved universiteterne fastsatte eksa-
miner eller prøver, kan, medmindre andet er be-
stemt i de herom gældende regler, indstille sig påny
til samme eksamen eller prøve i den efterfølgende
eksamenstermin.
Ved magisterkonferenser afgør fakultetet eller
fagrådet, hvornår omprøve kan finde sted, hvilket i
reglen bør være ca. 1/2 år efter første prøve.
§ 3. Tilladelse til afholdelse af eksaminer eller
prøver, herunder sygeeksaminer og omprøver, uden
for de sædvanlige eksamensterminer, kan i ganske
særlige tilfælde meddeles af det enkelte fakultet eller
fagråd, der fastsætter de nærmere regler herfor, der-
under hvilke fag der er omfattet af eksaminen eller
prøven.
§ 4. Ingen, der 3 gange har fuldført eller på-
begyndt en eksamen eller en prøve ved et af uni-
versiteterne, kan oftere indstille sig til denne.
For hver enkelt eksamen eller prøve kan af ved-
kommende fakultet eller fagråd fastsættes en frist,
inden for hvilken afmelding skal finde sted. Såfremt
rettidig afmelding ikke foretages, anses eksaminan-
den som havende påbegyndt eksaminen eller prø-
ven.
Under ganske særlige omstændigheder kan der
af vedkommende fakultet eller fagråd meddeles dis-
pensation fra den i stk. 1 fastsatte bestemmelse og
fra den i stk. 2 fastsatte frist.
§ 5. Nærværende anordning træder i kraft den
Samtidig ophæves:
Kgl. anordning nr. 38 af 20. februar 1928 om
Sygeeksaminer og Omprøver ved Universitetets
Eksaminer,
6
81
kgl. anordning nr. 181 af 8. maj 1935 om
Ændring af kgl. anordning af 20. februar 1928 om
Sygeeksaminer og Omprøver ved Universitetets
Eksaminer,
kgl. anordning nr. 48 af 17. februar 1948 om
Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere
Gange til Eksaminer ved Københavns og Aarhus
Universiteter som ændret ved kgl. anordning nr.
240 af 14. september 1956,
bekendtgørelse nr. 178 af 19. maj 1967 om mid-
lertidige bestemmelser om omprøve og sygeeksa-
miner ved Odense universitet.
Som begrundelse anførtes nærmere i oven-
nævnte skrivelse:
»Til det foreliggende udkast skal man be-
mærke :
Reglen i § 1 er identisk med § 1 i Aarhus
universitets udkast. Der er tale om en af Stu-
denterrådet ønsket nydannelse, begrundet med,
at hovedreglen i § 2, stk. 1 uden en sådan be-
stemmelse kan omgås. Reglen vil næppe få
større praktisk betydning.
I § 2, stk. 1 indføres den fra alle sider ønskede
almindelige bestemmelse om adgang til om-
prøve i den efterfølgende eksamenstermin.
Som bekendt har der i tidens løb i så vidt om-
fang været dispenseret fra 1928-anordningens
hovedregel om, at der skulle gå et år, at den nu
foreslåede regel kun er en kodifikation af en
eksisterende praksis.
I den for Odense universitet gældende be-
kendtgørelse findes en almindelig bestemmelse
om en frist på et halvt år. Den nu foreslåede
regel betyder praktisk det samme og må anses
for mere smidig.
Reglen i § 2, stk. 2 er påkrævet, fordi ma-
gisterkonferenser finder sted udenfor de sæd-
vanlige eksamensterminer.
Dispensationsbeføjelsen er her som overalt i
udkastet delegeret til fakultet eller fagråd, hvil-
ket administrativt er en forenkling.
§ 3 svarer til § 3 i 1928-anordningen og til § 2
i den for Odense universitet gældende bekendt-
gørelse, men adskiller sig fra disse både ved at
omfatte andet end sygeeksaminer og ved, at dis-
pensationsbeføjelsen, der som hidtil kun må an-
vendes i ganske særlige tilfælde, er hos fakultet
eller fagråd.
I § 4 medtages reglen om det maksimale an-
tal gange, en studerende kan indstille sig til en
eksamen eller en prøve. I Københavns univer-
A
82
Universitetets årbog 1968-69
sitets til undervisningsministeriet indsendte ud-
kast fandtes reglen ikke, men derimod i det af
Aarhus universitet fremsendte udkast.
Det forekommer naturligt, at reglen med-
tages her, og man har ved dens redaktion til-
stræbt en administrativ forenkling.
Medens udkastets § 4, stk. 1 nøje svarer til
anordning af 17. februar 1948 § l,stk. 1, pkt.l.,
er udkastets § 4, stk. 2 en skærpelse i forhold til
de nugældende regler derved, at der gives mu-
lighed for at fastsætte en afmeldingsfrist, hvis
ikke-overholdelse betragtes som en påbegyndt
eksamen.
Bestemmelsen søges indført for at modvirke
det overhåndtagende omgængeri ved eksa-
men, jfr. herved de af Studenterrådet ved Aar-
hus universitet til reglen anførte bemærkninger,
og for at undgå de alvorlige vanskeligheder ved
tilrettelæggelsen af eksaminerne, som udebli-
velser og afmeldelser umiddelbart før de en-
kelte prøver har medført. Udkastets kriterium
»fuldført eller påbegyndt« synes klarere og
mere rimeligt end »indstillet sig«, der anvendes
i det af Aarhus universitet udarbejdede udkast.
Man har ikke fundet det påkrævet at indføre
en til § 4 i den for Odense universitet gældende
bekendtgørelse svarende regel, hvor afmel-
dingsfristen generelt fastsættes til 8 dage, men
har ment, at fastsættelse af fristens længde må
overlades til de enkelte fakulteter (fagråd).
Man har fundet det nødvendigt som hidtil
at have adgang til at dispensere, - jfr. udkastets
§ 4, stk. 3, men har opstillet kravet om, at
ganske særlige omstændigheder skal foreligge.
Endelig indeholder § 5 de fornødne ikraft-
trædelses- og overgangsbestemmelser«.
Herefter udstedtes følgende:
Kgl. anordning af 25. februar 1969 om indstilling
til eksaminer og prøver ved universiteterne.
»§ I-
En Eksaminand, der har indstillet sig til
en eksamen eller en prøve ved et universitet,
kan ikke i samme termin indstille sig til den
samme eksamen eller prøve ved et andet uni-
versitet.
§2.
En eksaminand, der har fuldført eller på-
begyndt en af de ved universiteterne fastsatte
eksaminer eller prøver, kan, medmindre andet
er bestemt i de herom gældende regler, indstille
sig påny til samme eksamen eller prøve i den
efterfølgende eksamenstermin.
Stk. 2. Ved magisterkonferenser afgør fa-
kultet eller fagrådet, hvornår omprøve kan
finde sted, hvilket i reglen bør være ca. 1/2 år
efter første prøve.
§3.
Tilladelse til afholdelse af eksaminer eller
prøver, herunder sygeeksaminer og omprøver,
uden for de sædvanlige eksamensterminer, kan
i ganske sælirge tilfælde meddeles af det enkelte
fakultet eller fagråd, der fastsætter de nærmere
regler herfor, derunder hvilke fag der er om-
fattet af eksaminen eller prøven.
§4.
Ingen, der 3 gange har fuldført eller på-
begyndt en eksamen eller en prøve ved et af
universiteterne, kan oftere indstille sig til denne.
Stk. 2. For hver enkelt eksamen eller prøve
kan af vedkommende fakultet eller fagråd fast-
sættes en frist, inden for hvilken afmelding skal
finde sted. Såfremt rettidig afmelding ikke fore-
tages, anses eksaminanden som havende påbe-
gyndt eksaminen eller prøven.
Stk. 3. Under ganske særlige omstændig-
heder kan der af vedkommende fakultet eller
fagråd meddeles dispensation fra den i stk. 1
fastsatte bestemmelse og fra den i stk. 2 fast-
satte frist.
§5:
Anordningen træder i kraft den 15. marts
1969.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:
1.	Anordning nr. 38 af 20. februar 1928 om
Sygeeksaminer og Omprøver ved Universi-
tetets Eksaminer.
2.	Anordning nr. 48 af 17. februar 1948 om
Begrænsning i Adgangen til at indstille sig
flere gange til Eksaminer ved Kobenhavns
og Aarhus Universiteter.
3.	Bekendtgørelse nr. 178 af 19. maj 1967 om
midlertidige bestemmelser om omprøver og
sygeeksaminer ved Odense universitet«.
Universitetets retsregler
83
B. Indførelse af licentiatgraden
(j.nr. 145/59 og 145/69)
Ved skrivelse af 13. oktober 1966 afgav det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet i Kø-
benhavn og det naturvidenskabelige fakultet i
Århus følgende forslag til indførelse af en natur-
videnskabelig licentiatgrad:
»Begrundelsen for fremsættelsen af dette for-
slag er først og fremmest et påtrængende behov
for yderligere videnskabelig uddannelse af kan-
didatstipendiater og dermed ligestillede. Det
stadig stigende antal hovedfagsstuderende ved
de to fakulteter bevirker, at den dybere viden-
skabelige uddannelse af egnede unge og den
hermed forbundne bedømmelse af deres kvali-
fikationer som forskere vanskeliggøres, hvorfor
det bl.a. med henblik på etableringen af nye
universiteter og instituter vil være en stor for-
del, hvis en vis del af kræfterne kan koncen-
treres om en effektiv videreuddannelse af den
potentielle forskerreserve blandt kandidaterne.
En licentiatgrad synes endvidere at åbne mu-
ligheder for at tilvejebringe den fornødne for-
øgelse af staben af yngre lærerkræfter indenfor
de højere uddannelser
Det har også med det stigende internationale
samkvem været en stor ulempe, at den danske
universitetsuddannelse ikke afsluttes med en
grad, der er ækvivalent f.eks. med den angel-
saksiske Ph.D.-grad.
Såfremt den foreslåede naturvidenskabelige
licentiatgrad indføres, vil den danne en harmo-
nisk overbygning på embedseksamensstudiet og
konferensstudiet, hvortil studieplanerne for øje-
blikket er under revision, og herved kunne yde
et realistisk bidrag til disse studiers afgrænsning
til et rimeligt tidsrum«.
Forslaget var ledsaget af et udkast til en an-
ordning og bekendtgørelse om naturvidenska-
belig licentiatgrad.
Til dette forslag fremsatte referendaren ved
Aarhus universitet, professor S. Aa. Nørgaard
visse ændringsforslag af 23. november 1966.
Universitetets rektor udsendte ved skrivelse
af 9. december 1966 forslaget til de øvrige fa-
kulteter med anmodning om en udtalelse.
Det teologiske og det rets- og statsvidenskabe-
lige fakultet tiltrådte forslaget uden bemærk-
ninger, mens det lægevidenskabelige og det filo-
sofiske fakultet medsendte forslag om henholds-
vis indførelse af en lægevidenskabelig og en
filosofisk licentiatgrad.
Efter at det af konsistorium nedsatte udvalg
til revision af reglerne for erhvervelse af doktor-
graden m.m. havde foretaget en detailleret gen-
nemgang af de gældende regler om licentiat-
grad både ved universiteterne og de andre hø-
jere læreanstalter, afgav man under 22. februar
1968 følgende:
Udkast til anordning om erhvervelse af licentiat-
graden ved universiteterne
§ 1. Stk. 1. Universiteterne har ret til efter de
af undervisningsministeriet nærmere fastsatte regler
at tildele følgende licentiatgrader: den teologiske
licentiatgrad (licentiatus(-a) theologiae, lic. thol.),
den juridiske licentiatgrad (licentiatus(-a) juris, lic.
jur.), den statsvidenskabelige licentiatgrad (licen-
tiatus(-a) politices, lic. polit.), den økonomiske
licentiatgrad (licentiatus (-a) oeconomices, lic.
oecon.), den medicinske licentiatgrad (licentiatus
(-a) medicinae, lic. med.), den filosofiske licentiat-
grad (licentiatus(-a) philosophiae, lic. phil.), den
sociologiske licentiatgrad (licentiatus(-a) sociolo-
giae, lic. soc.), licentiatgrad i statskundskab (licen-
tiatus (-a) scientiarum politicarum, lic. scient. polit.)
og den naturvidenskabelige licentiatgrad (licentia-
tus (-a) scientiarum, lic. scient.).
Stk. 2. Licentiatgraden tildeles som anerken-
delse af videnskabelig modenhed og indsigt.
§ 2. Stk. 1. Enhver, der her i landet har bestået
en afsluttende universitetseksamen eller erhvervet
en magistergrad, er berettiget til at lade sig ind-
skrive ved universiteterne som licentiatstuderende,
når han af et fakultet eller fagråd har fået godkendt
et af ham opstillet studieprogram.
Stk. 2. Universiteterne er efter indhentet udta-
lelse fra det pågældende fakultet eller fagråd beret-
tiget til at lade andre end de i stk. 1 nævnte perso-
ner få adgang til at indskrive sig som licentiat-
studerende, når de pågældende skønnes at have de
nødvendige, almindelige, faglige forudsætninger for
studiet.
Stk. 3. Universiteterne er efter indhentet udta-
lelse fra det pågældende fakultet eller fagråd beret-
tiget til at afvise personer, der ønsker at indskrive
sig som licentiatstuderende, såfremt der ikke ved det
pågældende universitet er ansat nogen universitets-
lærer, som man mener at kunne pålægge at be-
dømme det forelagte studieprogram, eller såfremt
84
Universitetets årbog 1968-69
det for studiets gennemførelse fornødne apparatur
ikke forefindes.
§ 3. Stk. 1. Når indskrivning til licentiatstudiet
efter de i § 2, stk. 1 og 2 givne regler har fundet
sted, skal det pågældende fakultet eller fagråd
blandt dets professorer eller andre heltidsansatte
universitetslærere udpege en vejleder for den licen-
tiatstuderende.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan fakultetet eller fag-
rådet anmode en videnskabsmand, der ikke er knyt-
tet til det pågældende universitet, om at fungere
som vejleder.
§ 4. Licentiatstudiets varighed er normalt ind-
til 3 år.
§ 5. Stk. 1. Efter fakultetets eller fagrådets be-
stemmelse kan der ud over den individuelle vejled-
ning af de enkelte licentiatstuderende etableres en
fælles undervisning af disse på områder, hvor dette
skønnes ønskeligt.
Stk. 2. Fakultetet eller fagrådet kan bestemme,
at der under licentiatstudiet skal afholdes prøver,
som kan være skriftlige og/eller mundtlige.
Stk. 3. Sådanne prøver tilrettelægges af studie-
vejlederen og finder sted under medvirken af en af
fakultetet eller fagrådet valgt censor. Det kan af
fakultetet eller fagrådet bestemmes, at vejleder og
censor på grundlag af deres bedømmelse af resulta-
tet af disse prøver afgiver indstilling til fakultetet
eller fagrådet om, hvorvidt de pågældende bør have
adgang til at fortsætte licentiatstudiet.
§ 6. Stk. 1. Ved studiets afslutning skal den
licentiatstuderende aflevere en af vedkommende
personligt udarbejdet afhandling inden for studie-
programmets hovedområde.
Stk. 2. Til at bedømme afhandlingen nedsætter
fakultetet eller fagrådet et udvalg bestående af ind-
til 3 universitetslærere. Vejlederen skal være med-
lem af udvalget. I særlige tilfælde kan fakultetet
eller fagrådet anmode andre videnskabsmænd om
at indtræde i bedømmelsesudvalget.
§ 7. Stk. 1. Bedømmelsesudvalget afgiver til
fakultetet eller fagrådet indstilling om, hvorvidt af-
handlingen kan anses for tilfredsstillende.
Såfremt fakultetet eller fagrådet tilslutter sig en
indstilling om, at afhandlingen er utilfredsstillende,
kan den studerende hverken fortsætte studiet eller
få adgang til et nyt licentiatstudium uden særlig
tilladelse meddelt af konsistorium ved det univer-
sitet, hvor studiet ønskes.
Såfremt fakultetet eller fagrådet tilslutter sig en
indstilling om, at afhandlingen kan anses for til-
fredsstillende, skal den studerende inden for en af
fakultetet eller fagrådet fastsat frist indstille sig til
en afsluttende prøve. Denne prøve kan efter fakul-
tetets eller fagrådets bestemmelse være skriftlig eller
mundtlig eller begge dele. Tilrettelæggelsen og be-
dømmelsen af denne prøve foretages af det i § 6,
stk. 2 nævnte udvalg.
Stk. 2. Om udfaldet af denne prøve gør bedøm-
melsesudvalget indstilling til fakultetet eller fag-
rådet. Finder fakultetet eller fagrådet, at prøven
ikke er bestået tilfredsstillende, har den studerende
ret til at underkaste sig en omprøve inden for en af
fakultetet eller fagrådet fastsat frist. Hvis heller
ikke denne omprøve findes tilfredsstillende, finder
reglen i stk. 1, pkt. 2 tilsvarende anvendelse. Findes
prøven eller omprøven tilfredsstillende bestået, ud-
steder fakultetet eller fagrådet et bevis for licentiat-
gradens erhvervelse, hvori angives det emne, den
pågældendes studier særlig har omfattet.
Stk. 3. Fakultetet eller fagrådet kan bestemme,
at den afsluttende prøve i visse licentiatstudier skal
suppleres med eller erstattes af en offentlig forelæs-
ning over et opgivet eller godkendt emne. I så-
danne tilfælde underkastes forelæsningen en be-
dømmelse af udvalget; denne indgår under eller
træder i stedet for bedømmelsen af den afsluttende
prøve.
§ 8. Nærmere regler vedrørende de enkelte
licentiatstudier fastsættes af undervisningsministe-
riet efter indstilling fra universiteterne.
§9. Ved nærværende anordnings ikrafttræden
ophæves anordning af 20. juni 1955 om den teolo-
giske licentiatgrad ved Københavns og Aarhus uni-
versiteter.
Udkastet var ledsaget af følgende bemærk-
ninger:
»Udvalget har ikke fundet det nødvendigt at
fremkomme med en nærmere begrundelse for
ønskeligheden af behovet for indførelse af nye
licentiatgrader ved universiteterne. Man skal
herom indskrænke sig til at henvise dels til ud-
valgets bemærkninger i dets indstilling ved-
rørende doktorgraden, dels til de i de ovenfor
nævnte skrivelser givne begrundelser, dels ende-
lig til den i den af Planlægningsrådet for de
højere udarbejdede »Skitse for udbygningen af
de højere uddannelser i tiden indtil 1980« (juni
1967) fremsatte anbefaling af, at der som et led
i ændringerne i den højere uddannelses struktur
indføres en generel mulighed for uddannelse ud
over det nuværende kandidat- og magister-
niveau gennem et licentiatstudium eller noget
dertil svarende (afsnit III, kap. 2 D, e; p. 113).
De gældende eller foreslåede regler ved-
rørende licentiatgrader ved universiteterne
1
Universitetets retsregler
85
frembyder et ret broget billede. Udvalget finder
det imidlertid ønskeligt, at der på lignende
måde, som man har foreslået for doktorgraden,
i det omfang det måtte være muligt, også på
dette område fastsættes ensartede regler gæl-
dende for alle tre universiteter. Man har derfor
udarbejdet det medfølgende forslag til anord-
ning om erhvervelse af licentiatgraden ved uni-
versiteterne indeholdende de generelle regler
herom. Efter udvalgets opfattelse må denne
anordning suppleres med en række ministeri-
elle bekendtgørelser indeholdende de særlige
bestemmelser, der måtte være behov for ved-
rørende de enkelte licentiatgrader. Også disse
bekendtgørelser om de enkelte licentiatgrader
bør efter udvalgets opfattelse være fælles for alle
tre universiteter, men bør udformes så fleksibelt,
at der gives fakulteter eller fagråd ved det en-
kelte universitet fornøden frihed med hensyn
til den nærmere tilrettelæggelse af undervis-
ning, prøver m.v.
Til anordningsudkastets enkelte paragraffer
skal udvalget knytte følgende bemærkninger:
§ 1, stk. 1. Udvalget finder, at selve anord-
ningen - i lighed med, hvad man har foreslået
for doktorgradens vedkommende - bør inde-
holde en opregning af de eksisterende licentiat-
grader, således at nye licentiatgrader kun kan
indføres ved ændring i anordningen.
Man har dog — ud over den teologiske og de
fire allerede foreslåede nye licentiatgrader — i
parentes medtaget de fire licentiatgrader, hvor-
om der med universiternes nuværende fagop-
deling evt. kan ventes stillet forslag i den
nærmeste fremtid.
Udvalget finder imidlertid i denne sammen-
hæng anledning til at advare mod etablering
af for mange licentiatgrader i bestemte fag
med særlige betegnelser og specielle detailregler
Den foreslåede formulering giver indled-
ningsvis udtryk for, at anordningen kun til-
sigter at give generelle regler fælles for alle li-
centiatgrader, som må suppleres ved de af un-
dervisningsministeriet ved bekendtgørelse nær-
mere fastsatte regler for de enkelte licentiat-
grader
§ 1, stk. 2. I overensstemmelse med den af
det lægevidenskabelige og det filosofiske fakul-
tet foreslåede formulering - der falder sammen
med den for samtlige licentiatgrader ved de
højere læreanstalter gældende bestemmelse -
finder udvalget det rimeligt indledningsvis at
fastslå, at der er tale om en videnskabelig grad
og ikke om en eksamen. Da det af de i de føl-
gende paragraffer givne nærmere regler tyde-
ligt fremgår, at der er tale om en lavere grad
end doktorgraden, har man ikke fundet det be-
tænkeligt at anvende et ordvalg, som ligger nær
op ad det, der benyttes i forslaget til anordning
om erhvervelse af doktorgraden, hvori det hed-
der, at »forsvarshandlingen har til formål at
bringe på det rene, om doktoranden er i besid-
delse af den videnskabelige indsigt og moden-
hed, som doktorgraden forudsætter«.
§ 2. stk. 1. Udvalget har indgående drøftet,
hvilke betingelser der bør stilles for adgang til
licentiatstudiet.
Ifølge den gældende anordning og bekendt-
gørelse om den teologiske licentiatgrad har en-
hver, der har bestået teologisk embedseksamen
med 1. karakter, ret til at påbegynde et videre-
gående videnskabeligt studium som grundlag
for erhvervelse af graden, og noget tilsvarende
gælder for den handelsvidenskabelige licentiat-
grad. Ved de øvrige højere læreanstalter gælder
derimod den nogenlunde enslydende regel, at
enhver, der ønsker at gennemgå videregående
uddannelse med henblik på erhvervelse af li-
centiatgraden, til læreanstaltens rektor må ind-
give begæring herom.
Blandt de foreliggende forslag om nye licen-
tiatgrader bygger det fra rets- og statsviden-
skabelige fakultet fremsendte forslag om en
juridisk licentiatgrad på dette punkt på de for
den teologiske licentiatgrad gældende regler
ved at åbne en egentlig ret til at påbegynde stu-
diet, men er forsåvidt videregående end reg-
lerne om den teologiske licentiatgrad ved ikke
at kræve 1. karakter ved embedseksamen som
betingelse for at påbegynde studiet. Efter de
tre forslag fra det lægevidenskabelige, det filo-
sofiske og det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet skal derimod enhver, der ønsker at
erhverve licentiatgraden, indgive ansøgning
(begæring) til vedkommende fakultet.
Udvalgets flertal har ikke kunnet tilslutte sig
det standpunkt, at licentiatstudiet kun skulle
stå åbent for personer, der i hvert enkelt til-
fælde godkendes til deltagelse heri af vedkom-
mende fakultet eller fagråd. Man finder, at en
sådan ordning ville stride mod den almindeligt
A
86
Universitetets årbog 1968-69
anerkendte frie adgang til universiteternes stu-
dier og skal specielt pege på, at enhver, der har
bestået en afsluttende eksamen eller magister-
konferens såvel efter de gældende som efter de
af udvalget foreslåede regler, har ret til at ind-
levere en afhandling til bedømmelse med hen-
blik på erhvervelse af doktorgraden. Man finder
det selvmodsigende, at der skulle gælde stren-
gere regler for adgangen til at erhverve den
lavere licentiatgrad. Udvalgets flertal foreslår
derfor, at enhver, der har bestået en afsluttende
universitetseksamen eller erhvervet en magister-
grad skal have ret til at lade sig indskrive ved
universiteterne som licentiatstuderende. Under
afsluttende universitetseksaminer indgår de ho-
vedfagseksaminer, som omhandles i det allerede
foreliggende forslag om eksaminer og magister-
konferens ved det filosofiske fakultet i Køben-
havn, det humanistiske fakultet i Aarhus og den
humanistiske faggruppe i Odense. Et mindre-
tal, det filosofiske fakultets repræsentant, pro-
fessor, dr. phil. Aksel E. Christensen, kunne
ikke tiltræde dette forslag om, at enhver, der har
bestået en afsluttende universitetseksamen eller
erhvervet en magistergrad, er berettiget til
at lade sig indskrive ved universiteterne som
licentiatstuderende, når han af et fakultet eller
fagråd har fået godkendt et af ham opstillet
studieprogram, jvf. vedlagte udtalelse.
Samme medlem har desuden i den lige
nævnte udtalelse givet udtryk for den opfattelse,
at en bestået 1. del af magisterkonferensstudiet
burde give samme adgang til indskrivning som
licentiatstuderende som en afsluttende uni-
versitetseksamen. Udvalgets øvrige medlem-
mer har ikke ment at kunne gå med til en sådan
forskelsbehandling af en enkelt gruppe af stu-
derende.
Forslaget om, at enhver, der har bestået »en
afsluttende universitetseksamen eller erhvervet
en magistergrad« er berettiget til at lade sig
indskrive som licentiatstuderende, såfremt det
af ham opstillede studieprogram godkendes af
»et fakultet eller fagråd« er analogt med, hvad
udvalget tidligere har foreslået for doktor-
gradens vedkommende. Hensigten med for-
muleringen er, at det ikke skal være den på-
gældendes tidligere akademiske uddannelse,
men indholdet af den opstillede studieplan, der
som hovedregel skal være bestemmende for,
hvilket licentiatstudium vedkommende kan
vælge, idet der dog selvsagt også må lægges
vægt på, at den pågældende har bestået en af-
sluttende universitetseksamen eller erhvervet
en magistergrad, der kan tages som udtryk for,
at vedkommende har den videnskabelige grund-
uddannelse, som udkræves til en tilfredsstil-
lende løsning af den opgave, han eller hun har
stillet sig i sit program for licentiatstudiet.
Som motivering for indførelse af nye licen-
tiatgrader er det ofte anført, at der bl.a. af
hensyn til rekrutteringen af universiteternes
lærer- og forskerstab er behov for en individuali-
seret videnskabelig videreuddannelse tilpasset
efter den enkelte studerendes ønsker. Udvalget
foreslår derfor, at enhver, der ønsker at blive
indskrevet som licentiatstuderende - evt. efter
samråd med en eller fiere universitetslærere —
skal fremsende et af den pågældende opstillet
studieprogram, og at adgangen til licentiatstudiet
gøres betinget af, at et fakultet eller fagråd
godkender dette studieprogram.
Hensigten med denne formulering af ad-
gangsbetingelserne til licentiatstudiet er at give
fakultetet eller fagrådet adgang til ud fra rent
objektive kriterier at bedømme det opstillede
studieprogram og til at nægte godkendelse af
det, såfremt den opgave, den pågældende har
stillet sig må anses for umulig at løse eller stu-
dieprogrammet skønnes sammensat på en util-
fredsstillende måde. Man har ikke ment, at fa-
kultet eller fagråd, når det drejer sig om perso-
ner, som har bestået en afsluttende universitets-
eksamen eller erhvervet en magistergrad, bør
have adgang til at foretage en forhåndsbedøm-
melse af den enkeltes forudsætninger eller mu-
ligheder for at gennemføre licentiatstudiet, idet
man ikke har ment at kunne se bort fra mulig-
heden for beklagelige fejlvurderinger i så hen-
seende.
§ 2. stk. 2. Udvalget finder, at der, ligesom
tilfældet er for doktorgradens vedkommende,
bør være adgang også for andre end de i stk. 1
nævnte personer til at erhverve licentiatgraden,
men at dette kun bør ske efter godkendelse i
hvert enkelt tilfælde, idet det må være en be-
tingelse, at de pågældendes forudsætninger for
at gennemføre licentiatstudiet skønnes at være
jævnbyrdige med, hvad der kræves ved en af-
sluttende universitetseksamen eller for erhver-
velse af en magistergrad. Udvalget foreslår, at
Universitetets retsregler
87
denne bedømmelse foretages af et fakultet eller
fagråd, og at endelig afgørelse af, om adgang
skal tilstedes, træffes af »universitetet«, uden at
der herved er taget stilling til, om fakultetets
eller fagrådets indstilling skal gå til rektor eller
konsistorium.
Udvalget ønsker specielt at pege på, at be-
stemmelsen i stk. 2 bl.a. bør kunne finde an-
vendelse i tilfælde, hvor f.eks. særlig dygtige
medicinske studerende efter bestået 1. del er
klar over, at de ønsker at videreuddanne sig i
teoretisk retning som anatomer, biokemikere
etc., eller i tilfælde, hvor magisterkonferens-
studerende efter bestået 1. del ønsker en anden
videregående videnskabelig uddannelse end
den, der opnås ved erhvervelse af magistergrad.
§ 2. stk. 3. Uanset om den, der ønsker at
indskrive sig som licentiatstuderende, møder
med et veldefineret studieprogram, som fakul-
tet eller fagråd principielt Ville kunne god-
kende, finder udvalget, at universiteterne må
kunne afvise den pågældende, såfremt man
ikke har nogen kompetent lærer på det på-
gældende område eller ikke råder over det for
studiets gennemførelse nødvendige apparatur.
§ 3. stk. 1. I de af det medicinske fakultet
og det filosofiske fakultet fremsendte forslag om
nye licentiatgrader stilles det — i lighed med,
hvad der gælder ved de fleste højere lærean-
stalter - som betingelse for at få adgang til det
pågældende licentiatstudium, at en af fakul-
tetets professorer eller en anden til universitetet
knyttet lærer, som godkendes hertil, er villig til -
for det filosofiske fakultets vedkommende enten
selv eller sammen med andre sagkyndige — at
vejlede den pågældende.
Udvalget har ikke kunnet anerkende, at en
enkelt universitetslærer, ved sin vægring ved at
fungere som vejleder, evt. helt kan afskære den
pågældende fra at gennemføre det ønskede li-
centiatstudium. Udvalget foreslår derfor, at det
må være en tjenestepligt for den universitets-
lærer, som fakultet eller fagråd ikke mener at
kunne fritage herfor, at fungere som vejleder
for den pågældende licentiatstuderende.
Udvalget er klar over, at opgaven som vej-
leder for en licentiatstuderende kan være så
tidskrævende, at det er begrænset, hvor mange
licentiatstuderende den enkelte universitets-
lærer på samme tid kan være vejleder for. Så-
fremt der kommer stærk tilstrømning til be-
stemte licentiatstudier, vil dette kunne være en
motivering for udvidelse af lærerstaben. løvrigt
forudsætter udvalget, at fakulteter og fagråd så
vidt muligt fordeler arbejdsbyrden mellem de
kompetente universitetslærere, men man for-
udser, at det, hvor en sådan mulighed ikke fore-
ligger, kan blive nødvendigt at meddele en
studerende, at en vejleder ved gennemførelsen
af det af ham ønskede studieprogram først kan
være til rådighed på et senere tidspunkt.
§ 3. stk. 2. Det siger sig selv, at man ikke
kan pålægge videnskabsmænd, der ikke er knyt-
tet til universitetet, at fungere som vejledere for
licentiatstuderende. Udvalget foreslår, at der
skaffes hjemmel for at yde udenforstående vi-
denskabsmænd, som måtte være villige til at
påtage sig denne opgave, et passende honorar
herfor.
§ 4. Hensigten med denne angivelse af li-
centiatstudiets normale varighed er at sætte en
grænse for, hvor længe en licentiatstuderende
kan påregne at have en vejleder, laboratorie-
plads, apparatur, etc. til rådighed.
Når udvalget ikke har ment at kunne fast-
sætte en helt bestemt maksimal studietid, hæn-
ger det sammen med, at det som nævnt ovenfor
i bemærkningerne til § 3, i visse tilfælde kan
være umuligt for den udpegede vejleder straks
ved studiets påbegyndelse i fuldt omfang at
påtage sig opgaven. Ligeledes kan det, hvor der
i henhold til den i § 5, stk. 1, givne hjemmel
måtte blive etableret en organiseret undervis-
ning for en licentiatstuderende, være umuligt
at gennemføre en etårig turnus, hvorfor den
studerende evt. kan blive nødt til at vente et
halvt eller et helt år på at få lejlighed til at del-
tage i denne undervisning
§ 5. De i denne paragraf givne regler til-
sigter at give den størst mulige fleksibilitet
m.h.t. de enkelte licentiatstudiers tilrettelæg-
ning. De nærmere regler forudsættes i hoved-
træk fastsat i ministerielle bekendtgørelser for
hvert enkelt licentiatstudium.
Det vil efter udvalgets opfattelse være ønske-
ligt, at der i størst muligt omfang gives ens-
artede regler for samtlige deltagere i et bestemt
licentiatstudium. I visse tilfælde kan det dog
være nødvendigt at henvise studerende, der
savner de fornødne kundskaber eller færdig-
heder på specielle områder inden for det valgte
88
Universitetets årbog 1968-69
studium til at følge en bestemt undervisning
eller pålægge dem at underkaste sig bestemte
prøver.
Når man har åbnet mulighed for i løbet af
studietiden at anordne prøver og gøre studiets
fortsættelse betinget af, at disse prøver bestås
på tilfredsstillende måde, skyldes det en inden
for udvalget udtalt frygt for, at man i visse fag
kan få en betydelig tilstrømning af mindre
egnede studerende, som det vil være ønskeligt
at få udskilt på et så tidligt stadium som muligt.
Når man har foreslået, at censor ved disse
prøver vælges af fakultetet eller fagrådet i stedet
for at blive valgt efter de gældende regler for
beskikkelse af censorer ved universiteternes
eksaminer, hænger det sammen med, at det of-
test vil dreje sig om så specielle studieprogram-
mer, at en kompetent censor må søges indenfor
universitetets egen lærerstab.
§ 7. stk. 1. Udvalget betragter udarbejdel-
sen af en videnskabelig afhandling som licen-
tiatstudiets centrale del. Findes afhandlingen
ikke tilfredsstillende, kan den studerende ikke
indstille sig til den afsluttende prøve, ligesom
han kun med særlig tilladelse bør kunne på-
begynde andre licentiatstudier.
§ 7. stk. 3. Når man har foreslået, at der
gives fakultet eller fagråd adgang til at kræve
den afsluttende prøve suppleret eller erstattet
af en offentlig forelæsning, skyldes det forslag
fra hhv. det teologiske og det filosofiske fakul-
tets side. Der er dog indenfor udvalget givet
udtryk for tvivl m.h.t. hensigtsmæssigheden og
værdien af en sådan forelæsning.
Såfremt et fakultet benytter sig af denne ad-
gang, bør afholdelsen af en sådan forelæsning
af nærliggende grunde være obligatorisk ved
det pågældende licentiatstudium, jvf. bemærk-
ningerne foran ad § 5«.
Professor, dr. phil. Aksel E. Christensen af-
gav følgende mindretalsudtalelse:
»Undertegnede medlem af udvalget tiltræder
forslaget om licentiatordning og bemærkninger
til dette bortset fra 1 pkt.: § 2, stk. 1. Efter mit
forslag skal § 2, stk. 1 lyde:
Adgang til at lade sig indskrive ved universi-
teterne som licentiatstuderende er betinget
af, at den pågældende har fået et derom ind-
givet andragende godkendt af et fakultet
eller fagråd efter nærmere af dette fastsatte
regler. Berettiget til at indgive andragende
er enhver, der har bestået en afsluttende uni-
versitetseksamen (for det filosofiske fakultet i
København, det humanistiske fakultet i Aar-
hus og det humanistiske fagråd i Odense ho-
vedfagseksamen) eller erhvervet en magister-
konferens.
Forskellen mellem flertallets og underteg-
nedes forslag er mindre knyttet til modsætnin-
gen mellem ret og godkendelse end til, hvad en
godkendelse skal omfatte, for efter begge for-
slag skal der en godkendelse til. Flertallet fore-
slår, at denne godkendelse alene skal omfatte
studieprogrammets indhold, mens underteg-
nede foreslår, at en godkendelse yderligere må
omfatte den licentiatstuderendes objektive for-
udsætninger for at gennemføre det opstillede
program. Det var et forhold, der var nøje gen-
nemdrøftet i det filosofiske fakultets forslag som
baggrund for kravet om, at der skulle være
»rimelig relevans« mellem det ønskede licentiat-
studium og den pågældendes forudsætninger,
og dette grundsynspunkt vil have endnu større
vægt for det fremsatte udkast, ifølge hvilket en
hvilken som helst af universiteternes afsluttende
eksaminer eller magisterkonferenser giver ret til
at påbegynde et hvilket som helst licentiat-
studium med krav om vejledning og andre fa-
ciliteter, når blot det indgivne program har et
antageligt indhold.
Dette er en meget kraftig udvidelse af den
licentiatstuderendes ret i forhold til de fra fa-
kulteterne indsendte forslag og de eksisterende
licentiatstudier ved de højere læreanstalter, der
alle kræver dispensation for kandidater fra an-
dre fakulteter, fagråd eller læreanstalter. Jeg
kan fuldt ud tiltræde denne udvidelse, men kun
på betingelse af, at godkendelsen kan udstræk-
kes til andre forhold end studieprogrammet.
Som anført i udvalgsflertallets bemærkninger
kræver de fleste foreliggende licentiatregler og
forslag til sådanne en principiel godkendelse
efter indsendt begæring, der som i forslaget fra
det lægevidenskabelige fakultet skal indeholde
»fyldestgørende oplysninger« om eksamen og
tidligere uddannelse (således også i skærpet
form fra Den polytekniske Læreanstalt og
Landbohøjskolen) mens Landbohøjskolen og
Lærerhøjskolen kræver særlige betingelser op-
fyldt ved siden af eksamen. Det er rigtigt, som
Universitetets retsregler
89
af udvalgsflertallet anført, at forslaget fra det
rets- og statsvidenskabelige fakultet i lighed med
anordningen for den teologiske licentiatgrad gi-
ver umiddelbar ret til at påbegynde et licentiat-
studium, men det må samtidig bemærkes, at li-
centiatstudiet her har en anden struktur, idet
der ikke forudsættes organiseret vejledning, men
kun at det normalt gennemføres i samråd med en
eller flere af fakultetets lærere«.
Det fremgår af ovenstående, at en principiel
godkendelse hidtil har været anset for det na-
turlige og rimelige udgangspunkt for et licen-
tiatstudium, og jeg kan ikke se, at der er nogen
tvingende grund til at erstatte denne godken-
delse med en adgangsret. Udvalgsflertallet
fremholder, at det »finder det selvmodsigende,
at der skulle gælde strengere regler for adgangen
til at erhverve den lavere licentiatgrad« end for
adgangen til doktorgraden. Det har ikke været
mig muligt at indse, at der eksisterer nogen
selvmodsigelse, eftersom der foreligger en prin-
cipiel forskel mellem måden, hvorved de to
grader erhverves. Ved doktorgraden drejer det
sig alene om bedømmelse af et afsluttet arbejde,
mens det ved licentiatgraden tillige og i første
række drejer sig om at organisere et studium
med personlig vejledning gennem 2-3 år forud
for bedømmelsen af hovedarbejdet. Det er
denne forskel der gør, at jeg anser det for hen-
sigtsmæssigt for alle parter— ansøger, vejleder
og universitetet - at der på forhånd tilveje-
bringes en vis sikkerhed for, at den licentiat-
studerende har en rimelig chance for at gen-
nemføre sit studium med et gunstigt resultat,
og - modsat flertallet - mener jeg, at der kan
opstilles lige så objektive kriterier for at vur-
dere en ansøgers forudsætninger for at begynde
et studium som for at bedømme hans indivi-
duelle studieplan og de senere præstationer.
Derimod vil jeg anse det for meget uheldigt,
dersom man gennemfører en ordning, hvor det
kan pålægges en universitetslærer at yde vej-
ledning til en licentiatstuderende, der ikke har
forudsætninger for at forstå endsige følge hans
vejledning (jfr. § 2, stk. 3).
Udvalgsflertallet motiverer til slut den frie
ret til licentiatstudiet med frygten for vilkårlig
behandling af en ansøgning. Jeg er selvfølgelig
enig med det i, at forebyggelse af vilkårlighed
må tilstræbes mest muligt, men jeg mener, at
dette vil være muligt ved at skabe ensartede og
rationelle afgørelser. Afgørelsen af det enkelte
andragende beror hos fakultetet og universite-
tet, ikke hos den enkelte universitetslærer, og
efter nærmere udformede regler vil et stående
fakultetsudvalg kunne indstille efter så faste og
sikre normer, at afgørelsen kan blive betryg-
gende.
Når jeg ikke har givet forslag til formulerin-
gen af regler for godkendelse, hænger det sam-
men med, at det efter min opfattelse ikke vil
være muligt at give fælles regler for hele univer-
sitetet, hvor forholdene varierer stærkt fra fa-
kultet til fakultet. Der er fakulteter med en
enkelt eller meget få eksaminer, mens andre har
eksaminer i vidt forskellige fag og med meget
varierede grunduddannelser, og der er fakul-
teter, hvor licentiatstudiet normalt kræver sær-
lig laboratorieplads og apparatur (jfr. § 2,
stk. 3), mens det for andre sjældent vil være
nødvendigt; ligeledes er der fakulteter, hvor
fællesundervisning ved licentiatstudiet skønnes
ønskeligt (jfr. § 5, stk. 1), mens der i andre for-
trinsvis eller udelukkende vil blive tale om in-
dividuel vejledning. Under disse forhold fore-
slår jeg, at der fakultetsvis udarbejdes regler,
der indgår i ministerielle bekendtgørelser for
de enkelte fakulteter.
I mit forslag har jeg fulgt flertallets ønske om
fuldt gennemført magisterkonferens som ad-
gangsbetingelse. Til gengæld vil jeg mene, at
der i den ministerielle bekendtgørelse bør ind-
føjes en generel dispensation, således at konfe-
rensstuderende med bestået 1. del efter ind-
stilling fra faglærer og censor får adgang til at
fortsætte direkte i et licentiatstudium. Be-
grundelsen er, at der i forhold til hovedfags-
eksamen kræves udvidede opgivelser og stilles
mere kvalificerede krav til præstationerne ved
en konferens, når bortses fra specialet. Dertil
kommer, at den konferensstuderende under 1.
del-studiet ofte eller oftest har dokumenteret en
videnskabelig indsigt og modenhed gennem
øvelsesopgaver og afløsningsopgaver, der fuldt
ud kan jævnføres med hovedfagets speciale-
opgave«.
Konsistorium nedsatte i møde den 19. juni
1968 et udvalg bestående af repræsentanter for
professorer, amanuenser og de studerende ved
samtlige 3 universiteter for om muligt at nå
frem til et fælles forslag for universiteterne.
90
Universitetets årbog 1968-69
Efter at have indhentet udtalelser i sagen fra
de øvrige universiteter og studenterrådene ved
Aarhus og Københavns universitet afgav ud-
valget under 5. december 1968 udkast til an-
ordning om licentiatgraden ved universite-
terne ledsaget af følgende bemærkninger:
»De gældende eller foreslåede regler ved-
rørende licentiatgrader ved universiteterne og
andre højere læreanstalter frembyder et ret
broget billede. Udvalget finder det imidlertid
ønskeligt, at der på lignende måde, som fore-
slået af doktorgraden, i det omfang, det måtte
være muligt, også på dette område fastsættes
ensartede regler gældende for alle tre universi-
teter. Man har derfor udarbejdet medfølgende
forslag til anordning om erhvervelse af licen-
tiatgraden ved universiteterne indeholdende de
generelle regler herom. Efter udvalgets opfat-
telse kan denne anordning suppleres med mini-
sterielle bekendtgørelser indeholdende særlige
bestemmelser, der måtte være behov for ved-
rørende enkelte licentiatgrader. Også disse be-
kendtgørelser om enkelte licentiatgrader bør
efter udvalgets opfattelse være fælles for alle tre
universiteter, men bør udformes så fleksibelt,
at der gives fakulteter eller fagråd ved det en-
kelte universitet fornøden frihed med hensyn
til den nærmere tilrettelæggelse af undervis-
ning, prøver m.v. Det må dog forudses, at det
foreliggende forslag til anordning om erhver-
velse af licentiatgraden for nogle fakulteter af-
giver tilstrækkeligt grundlag til straks at iværk-
sætte licentiatstudier, uden at det er nødven-
digt at opstille nærmere bestemmelser.
Til anordningsudkastets enkelte paragraf-
fer skal udvalgets knytte følgende bemærk-
ninger :
§ 1. stk. 1. Udvalget finder, at selve anord-
ningen - i lighed med, hvad man har foreslået
for doktorgradens vedkommende — bør inde-
holde en opregning af de påtænkte licentiat-
grader, således at nye licentiatgrader kun kan
indføres ved ændring i anordningen.
Man vil imidlertid i denne sammenhæng
advare mod indførelse af for mange licentiat-
grader med særlige betegnelser.
Udvalget finder det hensigtmæssigt, at den
der erhverver licentiatgraden, foruden det på
dansk affattede diplom har krav på en engelsk
version heraf, hvori licentiatgraden betegnes
som Ph. D., ledsaget af en nærmere angivelse
af fagområdet.
§ 1. stk. 2. Udvalget finder det rimeligt alle-
rede i indledningen at fastslå, at licentiatgraden
må opfattes som en grad til hvis erhvervelse
kræves kvalifikationer som forsker.
§ 2. stk. 1. Udvalget har indgående drøftet,
hvilke betingelser der bør stilles for adgang til
licentiatstudiet.
Ifølge den gældende anordning og bekendt-
gørelse om den teologiske licentiatgrad har
enhver, der har bestået teologisk embedseksa-
men med 1. karakter, ret til at påbegynde et
videregående videnskabeligt studium som
grundlag for erhvervelse af graden, og noget
tilsvarende gælder for den handelsvidenskabe-
lige licentiatgrad. Ved de øvrige højere lære-
anstalter gælder derimod den nogenlunde ens-
lydende regel, at enhver, der ønsker at gennem-
gå videregående uddannelse med henblik på
erhvervelse af licentiatgraden, til læreanstaltens
rektor må indgive begæring herom.
Udvalget har ikke kunnet tilslutte sig det
synspunkt, at der i hvert enkelt tilfælde af ved-
kommende fakultet skal foreligge en godkendelse,
beroende på en vurdering af en ansøgers per-
sonlige kvalifikationer af hans adgang til licen-
tiatstudiet. Man finder, at en sådan ordning
ville stride mod den almindeligt anerkendte
frie adgang til universiteternes studier og skal
specielt pege på, at enhver, der har bestået en
afsluttende eksamen eller magisterkonferens
har ret til at indlevere en afhandling til be-
dømmelse med henblik på erhvervelse af dok-
torgraden. Man foreslår derfor, at enhver, der
har bestået en afsluttende universitetseksamen
eller erhvervet en magistergrad skal have ret til
at forelægge et studieprogram som licentiat-
studerende, og at det da er vurderingen af dette
studieprogram, som er afgørende for ansøge-
rens adgang til licentiatstudiet. Et studiepro-
gram vil ikke kunne godkendes, såfremt den
opgave, den pågældende har stillet sig, må
anses for umulig at løse eller studieprogrammet
skønnes sammensat på en utilfredsstillende
måde. Det skal således ikke kun være den på-
gældendes tidligere akademiske uddannelse,
men indholdet af studieplanen, der med af-
gørende vægt også skal være bestemmende for,
1
Universitetets retsregler
hvilket licentiatstudium vedkommende skal
vælge. Ved vurderingen af studieprogrammet
må der tillige lægges vægt på, om den pågæl-
dende har bestået en afsluttende universitets-
eksamen eller erhvervet en magistergrad, der
kan tages som udtryk for, at vedkommende har
den videnskabelige grunduddannelse som ud-
kræves til en tilfredsstillende løsning af den op-
gave, han eller hun har stillet sig i sit program
for licentiatstudiet.
Endvidere kan der også ved vurderingen af
studieprogrammet tages hensyn til om de ob-
jektive forudsætninger, som f.eks. kundskaber
i latin eller statistik, er tilstede. For den, der
ikke er kandidat eller magister i det fag, hvori
licentiatstudiet ønskes gennemfort, kan de i
§ 2. stk. 3 hjemlede prøver da bringes i an-
vendelse.
Det er således hensigten med denne formu-
lering af adgangsbetingelserne til licentiatstu-
diet at give fakultetet eller fagrådet adgang til
ud fra rent objektive kriterier at bedømme det
opstillede studieprogram og til at nægte god-
kendelse af det.
§ 2. stk. 2. Udvalget finder, at der, ligesom
tilfældet er for doktorgradens vedkommende,
bør være adgang også for andre end de i stk. 1
nævnte personer til at erhverve licentiatgraden,
men at dette kun bør ske efter godkendelse i
hvert enkelt tilfælde, idet det må være en be-
tingelse, at de pågældendes forudsætninger for
at gennemføre licentiatstudiet skønnes at være
jævnbyrdige med, hvad der kræves ved en afslut-
tende universitetseksamen eller for erhvervelse
af en magistergrad. Udvalget foreslår, at denne
bedømmelse foretages af et fakultet eller fag-
råd, eventuelt under hensyntagen til de i § 2, stk.
3 hjemlede prøver, og at endelig afgørelse af,
om adgang skal tilstedes, træffes af »universi-
tetet«, uden at der herved er taget stilling til,
om fakultetets eller fagrådets indstilling skal gå
til rektor eller konsistorium.
Man ønsker specielt at pege på, at bestem-
melsen i stk. 2 bl.a. bør kunne finde anven-
delse i tilfælde, hvor f.eks. særlig dygtige medi-
cinske studerende efter bestået 1. del er klar
over, at de ønsker at videreuddanne sig i teore-
tisk retning som anatomer, biokemikere etc.,
eller i tilfælde, hvor magisterkonferensstude-
rende efter bestået 1. del ønsker en anden vide-
91
regående videnskabelig uddannelse end den,
der opnås ved erhvervelse af magistergrad.
§ 2. stk. 3. Jævnfør de afsluttende bemærk-
ninger i tilslutning til § 2. stk. 1.
§ 2. stk. 4. Uanset om den, der ønsker at ind-
skrive sig som licentiatstuderende, møder med
et vel defineret studieprogram, som fakultet el-
ler fagråd principielt ville kunne godkende,
finder udvalget, at universiteterne må kunne
afvise den pågældende, såfremt man ikke har
nogen kompetent lærer på det pågældende om-
råde eller ikke råder over det for studiets gen-
nemførelse nødvendige apparatur.
§ 3. stk. 1. Ved de fleste højere læreanstalter
gælder som betingelse for at få adgang til det
pågældende licentiatstudium, at en af fakul-
tetets professorer eller en anden til universitetet
knyttet lærer, som godkendes hertil, er villig til
at vejlede den pågældende.
Udvalget har ikke kunnet anerkende, at en
enkelt universitetslærer ved sin vægring ved at
fungere som vejleder kan afskære ansøgere fra
at gennemføre det ønskede licentiatstudium og
foreslår derfor, at det må være en tjenestepligt
for den universitetslærer, som fakultet eller fag-
rådet ikke mener at kunne fritage herfor, at
fungere som vejleder for den pågældende licen-
tiatstuderende.
Udvalget er klar over, at opgaven som vej-
leder for en licentiatstuderende kan være så
tidskrævende, at det er begrænset, hvor mange
licentiatstuderende den enkelte universitets-
lærer på samme tid kan være vejleder for. Så-
fremt der kommer stærk tilstrømning til be-
stemte licentiatstudier, vil dette kunne være en
motivering for udvidelse af lærerstaben. løvrigt
forudsætter udvalget, at fakulteter og fagråd så
vidt muligt fordeler arbejdsbyrden mellem de
kompetente universitetslærere.
§ 3. stk. 2. Det er indlysende, at man ikke kan
pålægge videnskabsmænd, der ikke er knyttet
til universitetet, at fungere som vejleder for
licentiatstuderende. Udvalget foreslår, at der
skaffes hjemmel for at yde udenforstående vi-
denskabsmænd, som måtte være villige til at
påtage sig denne opgave, et passende honorar
herfor.
§ 4. Hensigten med denne angivelse af licenti-
atstudiets normale varighed er at sætte en
Å
92
Universitetets årbog 1968—69
grænse for, hvor længe en licentiatstuderende
kan påregne at have en vejleder, laboratorie-
plads, apparatur etc. til rådighed. I mange til-
fælde vil licentiatstudiet kunne gennemføres på
2	år, og kortere overskridelse af en studietid på
3	år kan godkendes uden særlig tilladelse.
§ 5. stk. 1. De i denne paragraf givne regler
tilsigter at give den størst mulige fleksibilitet
m.h.t. de enkelte licentiatstudiers tilrettelæg-
ning. Nærmere regler kan i hovedtræk fast-
sættes i ministerielle bekendtgørelser for enkelte
licentiatstudier.
Det vil efter udvalgets opfattelse være ønske-
ligt, at der i størst muligt omfang gives ens-
artede regler for samtlige deltagere i et bestemt
licentiatstudium. I visse tilfælde kan det dog
være nødvendigt at henvise studerende, der
savner de fornødne kundskaber eller færdig-
heder på specielle områder inden for det valgte
studium, til at følge en bestemt undervisning
eller pålægge dem at underkaste sig bestemte
prøver.
§ 5. stk. 2. Denne bestemmelse er nødvendig
af hensyn til forskere, f.eks. gymnasielærere og
præster, der har udført et videnskabeligt ar-
bejde udenfor de videnskabelige institutioner,
og som i kraft heraf har et rimeligt krav på er-
hvervelse af licentiatgraden. Desuden vil bestem-
melsen kunne benyttes som en overgangsord-
ning, hvorved medarbejdere ved videnskabelige
institutioner, som allerede er i gang med forsk-
ningsopgaver, hurtigt kan erhverve sig licen-
tiatgraden. Der var i udvalget enighed om, at
guldmedailleafhandlinger der har været an-
vendt til erhvervelse af udenlandske doktor-
grader , ikke skal kunne indleveres til erhver-
velse af licentiatgraden.
§ 5. stk. 3. Når man har åbnet mulighed for i
løbet af studietiden at anordne prøver og gøre
studiets fortsættelse betinget af, at disse prøver
bestås på tilfredsstillende måde, skyldes det i
særdeleshed et fra de experimentelle viden-
skaber ytret ønske om på et så tidligt stadium
som muligt at få udskilt mindreegnede stude-
rende der ellers vil kunne beslaglægge værdi-
fuldt apparatur og kostbar arbejdstid.
§ 5. stk. 4. Når man har foreslået, at censor
ved disse prøver vælges af fakultetet eller fag-
rådet i stedet for at blive valgt efter de gæl-
dende regler for beskikkelse af censorer ved
universiternes eksaminer, hænger det sammen
med, at det oftest vil dreje sig om så specielle
studieprogrammer, at en kompetent censor må
søges indenfor universitetets egen lærerstab.
§ 6. stk. 1. Udvalget betragter udarbejdelsen
af en videnskabelig afhandling som licentiat-
studiets væsentligste del. Findes afhandlingen
ikke tilfredsstillende, kan den studerende ikke
indstille sig til den afsluttende prøve, ligesom
han kun med særlig tilladelse bør kunne på-
begynde andre licentiatstudier.
§ 6. stk. 2. Hensigten med denne bestemmelse
er det ønskelige i, at de licentiatstuderende for-
fatter deres afhandlinger på et af hovedspro-
gene.
§ 7. stk. 3. Når man har foreslået, at der gives
fakultetet eller fagrådet adgang til at kræve den
afsluttende prøve suppleret eller erstattet med
en offentlig forelæsning, skyldes det et fra nogle
fakulteter udtalt ønske om ikke at være bundet
til den traditionelle eksamensform, hvor af-
gørende vægt lægges på undersøgelsen af visse
kundskabers tilstedeværelse.
Såfremt et fakultet benytter sig af denne ad-
gang, bør afholdelsen af en sådan forelæsning
af nærliggende grunde være obligatorisk ved
det pågældende licentiatstudium«.
Efter at Konsistorium i møde den 11. de-
cember 1968 havde tiltrådt forslaget, videre-
sendtes det under 12. december s.å. til mini-
steriet med rektors tilslutning, idet det be-
mærkedes, at der ikke var enighed mellem de
humanistiske fakulteter om hovedfagseksamen
(cand. phil.) under den sproglig-historiske
skoleembedseksamen kunne betragtes som en
afsluttende eksamen efter udkastets § 2, stk. 1.
Endvidere bemærkedes, at man var bekendt
med, at det omhandlede forslag for tiden for-
handledes med Aarhus og Odense universiteter.
Under 26. februar 1969 afgav universitetet
imidlertid en fornyet indstilling om, at der
snarest udstedtes anordning i overensstemmelse
med det indsendte udkast gældende for Køben-
havns universitet alene, idet der stadig ikke
kunne opnås enighed mellem universiteterne
om, at cand. phil.-eksamen skulle gælde for
en afsluttende eksamen.
Efter at ministeriet ved skrivelse af 2. juni
1969 havde forhørt sig om, hvor vidt indførel-
Universitetets retsregler
93
sen af licentiatgraden ville få indflydelse på de
nye bestemmelser om erhvervelse af doktor-
graden og efter at universitetet ved skrivelse af
13. juni s.å. havde benægtet dette, udstedtes
følgende:
»Kgl. anordning af 19. august 1969 om licentiat-
graden ved universiteterne.
§;•
Universiteterne har ret til at tildele føl-
gende licentiatgrader og de, der har erhvervet
licentiatgraden, har ret til at betegne sig som
anført:
den teologiske licentiatgrad, licentiatus(a) theo-
logiae (lic. theol.),
den juridiske licentiatgrad, licentiatus(a) juris
(lic.jur.),
den statsvidenskabelige licentiatgrad, licentiatus
(a) politices (lic. polit.),
den forsikringsvidenskabelige licentiatgrad, li-
centiatus ( a) actuariae (lic. aet.),
den statistiske licentiatgrad, licentiatus(a) sta-
tisticae (lic. stat.),
den økonomiske licentiatgrad, licentiatus (a)
oeconomices (lic. oecon.),
den sociologiske licentiatgrad, licentiatus (a)
sociologiae (lic. soc.),
licentiatgraden i statskundskab, licentiatus(a)
scientiarum politicarum (lic. scient. pol.),
den medicinske licentiatgrad, licentiatus(a) me-
dicinae (lic. med).,
den filosofiske licentiatgrad, licentiatus (a) philo-
sophiae (lic. phil.),
den psykologiske licentiatgrad, licentiatus(a)
psychologiae (lic. psych.) og
den naturvidenskabelige licentiatgrad, licen-
tiatus (a) scientiarum (lic. scient.).
Stk. 2. Licentiatgraden tildeles som aner-
kendelse af videnskabelig modenhed og indsigt.
§*
Enhver, der har bestået en afsluttende uni-
versitetseksamen eller erhvervet en magister-
grad, er berettiget til at lade sig indskrive ved
universiteterne som licentiatstuderende, hvis
han af et fakultet eller fagråd har fået godkendt
et studieprogram.
Stk. 2. Universiteterne er efter indhentet ud-
talelse fra det pågældende fakultet eller fagråd
berettiget til at lade andre end de i stk. 1 nævnte
personer få adgang til at indskrive sig som li-
centiatstuderende, når de pågældende skønnes
at have de nødvendige, almindelige faglige for-
udsætninger for studiet.
Stk. 3. Fakultetet eller fagrådet kan be-
stemme, at der skal afholdes prøver til kon-
statering af, om den, der ønsker at indskrive
sig som licentiatstuderende, og som ikke er kan-
didat eller magister i det fag eller fagområde,
hvori licentiatgraden ønskes tildelt, har de nød-
vendige forudsætninger for at gennemføre li-
centiatstudiet.
Stk. 4. Universiteterne er efter indhentet
udtalelse fra det pågældende fakultet eller fag-
råd berettiget til at afvise personer, der ønsker
at indskrive sig som licentiatstuderende, så-
fremt der ikke ved det pågældende universitet
er ansat nogen universitetslærer, som man me-
ner at kunne pålægge at bedømme det fore-
lagte studieprogram, eller såfremt de for stu-
diets gennemførelse fornødne hjælpemidler ikke
kan stilles til rådighed.
§5.
Når indskrivning til licentiatstudiet efter
de i § 2, stk. 1 og 2 givne regler har fundet sted,
skal det pågældende fakultet eller fagråd blandt
de heltidsansatte universitetslærere udpege en
eller flere vejledere for den licentiatstuderende.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan fakultetet eller
fagrådet anmode andre videnskabsmænd om
at fungere som vejledere.
Licentiatstudiets varighed er indtil 3 år.
§5.
Efter fakultetets eller fagrådets bestem-
melse kan der ud over den individuelle vej-
ledning af de enkelte licentiatstuderende eta-
bleres en fælles undervisning af disse på om-
råder, hvor dette skønnes ønskeligt.
Stk. 2. Fakultetet eller fagrådet kan i særlige
tilfælde tillade, at en eller flere afhandlinger
indleveres til bedømmelse i henhold til §§ 6-7,
uden at forfatteren forinden har været indskre-
vet som licentiatstuderende og har gennemgået
et licentiatstudium i henhold til §§ 3-5.
Stk. 3. Fakultetet eller fagrådet kan bestem-
me, at der under licentiatstudiet skal afholdes
prøver inden for den licentiatstuderendes ar-
bejdsområde.
94
Universitetets årbog 1968 69
Stk. 4. Sådanne prøver tilrettelægges af vej-
lederne og finder sted under medvirken af en
af fakultetet eller fagrådet valgt censor, der så
vidt muligt ikke tilhører det pågældende uni-
versitets lærerstab. Det kan af fakultetet eller
fagrådet bestemmes, at vejlederne og censor på
grundlag af deres bedømmelse af resultatet af
disse prøver afgiver indstilling til fakultetet
eller fagrådet om, hvorvidt den pågældende
bør have adgang til at fortsætte licentiat-
studiet.
§6.
Ved studiets afslutning skal den licentiat-
studerende aflevere en af vedkommende per-
sonligt udarbejdet afhandling inden for studie-
programmets hovedområde.
Stk. 2. Fakultetet eller fagrådet kan tillade
to eller flere licentiatstuderende at samarbejde
om udarbejdelsen af en fælles licentiataf-
handling. Dette forudsætter dog, at den en-
keltes arbejdsresultet kan gøres til genstand for
separat bedømmelse.
Stk. 3. Afhandlingen indleveres på det
sprog, der aftales mellem vejlederen og den li-
centiatstuderende.
Stk. 4. Til at bedømme afhandlingen ned-
sætter fakultetet eller fagrådet et udvalg be-
stående af indtil 3 sagkyndige, hvoraf mindst
en skal være lærer ved det pågældende universi-
tet og mindst en skal være vejleder.
§7.
Bedømmelsesudvalget afgiver til fakultetet
eller fagrådet indstilling om, hvorvidt afhand-
lingen kan anses for tilfredsstillende.
Stk. 2. Såfremt fakultetet eller fagrådet til-
slutter sig en indstilling om, at afhandlingen er
utilfredsstillende, kan den studerende hverken
fortsætte studiet eller få adgang til et nyt licen-
tiatstudium uden særlig tilladelse meddelt af
konsistorium ved det universitet, hvor studiet
ønskes.
Stk. 3. Såfremt fakultetet eller fagrådet til-
slutter sig en indstilling om, at afhandlingen
kan anses for tilfredsstillende, skal den stu-
derende inden for en af fakultetet eller fagrådet
fastsat frist, indstille sig til en afsluttende prøve
inden for den licentiatstuderendes arbejdsom-
råde. Denne prøve kan efter fakultetets eller
fagrådets bestemmelse være skriftlig eller
mundtlig eller begge dele. Tilrettelæggelsen og
bedømmelsen af denne prøve foretages af det i
§ 6, stk. 4 nævnte udvalg.
Stk. 4. Om udfaldet af denne prøve gør be-
dømmelsesudvalget indstilling til fakultetet
eller fagrådet. Finder fakultetet eller fagrådet
at prøven ikke er bestået tilfredsstillende, har
den studerende ret til at underkaste sig en om-
prøve inden for en af fakultetet eller fagrådet
fastsat frist. Hvis heller ikke denne omprøve
findes tilfredsstillende, finder reglen i stk. 2 til-
svarende anvendelse. Findes prøven eller om-
prøven tilfredsstillende bestået, udsteder fakul-
tetet eller fagrådet et bevis for licentiatgradens
erhvervelse, hvori angives det emne, den på-
gældendes studier særlig har omfattet.
Stk. 5. Fakultetet eller fagrådet kan bestem-
me, at den afsluttende prøve i visse licentiat-
studier skal suppleres med eller erstattes af en
offentlig forelæsning over et opgivet eller god-
kendt emne inden for den licentiatstuderendes
arbejdsområde. I sådanne tilfælde underkastes
forelæsningen en bedømmelse af udvalget;
denne indgår under eller træder i stedet for be-
dømmelsen af den afsluttende prøve.
§5.
Nærmere regler vedrørende de enkelte
licentiatstudier fastsættes af undervisningsmini-
steriet efter indstilling fra universiteterne.
§9.
Undervisningsministeren bemyndiges til at
dispensere fra de i anordningen indeholdte
bestemmelser.
§ io.
Anordningen træder i kraft den 1. sep-
tember 1969.
Stk. 2. Anordning nr. 215 af 20. juni 1955
om den teologiske licentiatgrad ved Køben-
havns og Aarhus universiteter og bekendt-
gørelse nr. 216 af 21. juni 1955 om nærmere be-
stemmelser til gennemførelse af kgl. anordning
af 20. juni 1955 om den teologiske licentiatgrad
ved Københavns og Aarhus universiteter op-
hæves«.
Universitetets retsregler	95
C. Ændring af anordning om adgang til at studere og
tage eksaminer ved universiteterne
(J.nr. 160 A/69)
Planlægningsrådet for de højere uddannelser
indstillede ved skrivelser af 27. marts og 20. maj
1969 til ministeriet, at der åbnedes adgang for
teknikumingeniører og dimittender med højere
handelseksamen til at studere og tage eksa-
miner ved universiteterne.
I den anledning anmodede ministeriet ved
skrivelse af 4. juni 1969 universitetet om en ud-
talelse og vedlagde et af ministeriet udarbejdet
udkast til ændring af anordning om adgang til
at studere og tage eksaminer ved universite-
terne af 5. maj 1967 § 1.
Efter at sagen havde været forelagt fakulte-
terne og immatrikulationsudvalget afgav uni-
versitetets rektor under 8. juli 1969 følgende
erklæring til ministeriet:
»I anledning af ministeriets skrivelse af 4.
juni d.å. (3. afd. l.kt. 40-0-1/69) vedrørende
adgang til at studere og tage eksaminer ved
universiteterne for henholdsvis teknikuminge-
niørerne og dimittender med højere handels-
eksamen skal man meddele, at man fra Køben-
havns universitets side kan tilslutte sig mini-
steriets tilslutning til planlægningsrådets ind-
stillinger således at:
1)	enhver, der har bestået adgangseksamen
fra teknika efter bekendtgørelserne 319-323 af
8. september 1966, herunder teknikumingeniø-
rer, der er begyndt deres uddannelse efter den
gamle ordning, men har fuldført under den ny
ordning, er berettiget til at indskrives ved Kø-
benhavns universitet;
2)	enhver, der har bestået højere handelseksa-
men er berettiget til at indskrives ved det rets-
og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns
universitet, dog under forudsætning af, at det
økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus
universitet indtager samme stilling til spørgs-
målet.
Man skal dog henlede opmærksomheden på,
at den i § 1, stk. 3 i udkast til anordning åbnede
adgang til at kræve tillægsprøver eventuelt vil
blive bragt i anvendelse, idet man overfor de to
nævnte grupper studerende vil følge den prak-
sis, der anvendes overfor studerende immatri-
kuleret i henhold til § 1, st. Ib og lc.
De tillægsprøver, der eventuelt vil kræves, er
matematik for dimittender med højere handels-
eksamen, der ønsker at studere statsvidenskab
eller sociologi og sprog for teknikumingeniører,
der ønsker at studere under det teologiske, det
rets- og statsvidenskabelige eller det filosofiske
fakultet.
Teknikumingeniører, der indskrives ved det
lægevidenskabelige fakultet må gennemgå præ-
medicinsk uddannelse«.
Efter yderligere forhandlinger mellem uni-
versiteterne i Aarhus og København og mini-
steriet udstedtes følgende:
Kgl. anordning af 10. oktober 1969 om æn-
dring af § 1 i anordning om adgang til at studere
og tage eksaminer ved universiteterne.
»I anordning nr. 148 af 5. maj 1967 om ad-
gang til at studere og tage eksaminer ved uni-
versiteterne affattes § 1 således:
§ I-
Berettiget til at indskrives (immatriku-
leres) som student ved universiteterne er en-
hver, som
a)	har bestået dansk studentereksamen, her-
under afgangseksamen fra forsvarets gym-
nasiums 2. afdeling eller
b)	har bestået afgangseksamen fra Danmarks
tekniske Højskole, Danmarks Ingeniøraka-
demi, Danmarks farmaceutiske Højskole,
tandlægehøjskolerne, Den kongelige Veteri-
nær* og Landbohøjskole eller fra teknika
efter bekendtgørelserne nr. 319-323 af 8.
september 1966, almen erhvervsøkonomisk
eksamen, diplomprøve efter erhvervsøko-
nomiske specialstudier, erhvervssproglig af-
gangseksamen eller erhvervssproglig diplom-
prøve fra handelshøjskolerne, lærereksamen,
eksamen fra Danmarks Biblioteksskole eller
har opnået afgangsbevis fra arkitektskolen
ved Det kongelige Akademi for de skønne
Kunster eller Arkitektskolen i Århus eller
A
96
Universitetets årbog 1968-69
c) i et fremmed land, med hvilket Danmark
har truffet en aftale om gensidig anerken-
delse af adgangsbeviser, har bestået en ek-
samen, der giver adgang til indskrivning
ved universitetet eller en til universitetet
svarende hojere læreanstalt i det pågældende
land.
Stk. 2. Berettiget til at indskrives som stu-
dent ved de rets- og statsvidenskabelige fag-
grupper under Københavns universitet og ved
de økonomiske og juridiske faggrupper under
Aarhus universitet er endvidere enhver, som
har bestået højere handelseksamen.
Stk. 3. Ved de enkelte studier kan de faglige
myndigheder under hensyn til arten af den
studerendes adgangsgivende eksamen i fornø-
dent omfang kræve tillægsprøver i de for studiet
relevante fag. I de tilfælde, hvor der kræves til-
lægsprøver, som ikke findes blandt de for stu-
derende med studentereksamen ved universi-
teterne etablerede tillægsprøver, kan den stu-
derende henvises til at erhverve sig de fornødne
kundskaber uden for universitetet.
,Stk. 4. I de i stk. 1, c) nævnte tilfælde kan
immatrikulationen, hvis plads- eller undervis-
ningsforhold gør det påkrævet, af det pågæl-
dende universitet begrænses til kun at give ad-
gang til at studere og tage eksaminer inden for
bestemte fagområder«.
§2\
Anordningen træder i kraft den 15. ok-
tober 1969«.
D. Overgangsordning for det juridiske studium
(J.nr. 203/69)
Under 18. marts 1969 afgav det rets- og
statsvidenskabelige fakultet følgende indstilling:
»Ved kgl. anordning nr. 288 af 21. juli 1966
om juridisk embedseksamen ved Københavns
og Århus Universiteter gennemførtes en ind-
gribende ændring af det juridiske studiums 1.
del. Denne blev delt i 2 årsprøver, og faget
borgerlig ret blev erstattet med et væsentlig
mindre fag, indledning til formueretten, mens
person-, familie- og arveret blev flyttet fra 2.
del til 1. del. Ændringen var ønsket af mange
grunde. De vigtigste var: Man ønskede en
stopeksamen tidligst muligt i studiet. Årsprøve-
systemet tillod en fast tilrettelæggelse af studiet
og undervisning på små hold. Studiet forkorte-
des dels ved, at person-, familie- og arveretten
flyttedes til 1. del, dels ved den større effekti-
vitet i studiets 2 første år.
For 2. dels vedkommende medførte anord-
ningen af 21. juli 1966 ingen væsentlige æn-
dringer, bortset fra den, der fulgte af, at per-
son-, familie- og arveret blev flyttet til 1. del.
Det skyldtes, at den undervisningsform, som ville
være en følge af den nye 1. dels ordning, var så
klart et brud med traditionerne, at man øn-
skede at indhente erfaringer, inden reformen
førtes videre. I anordningens § 4, stk. 3, ind-
førtes dog en en bestemmelse om, at fakultetet
kan bestemme, at prøverne i strafferet og rets-
pleje skal eller kan afholdes i en tidligere ek-
samenstermin end prøverne i formueret. Her-
ved var det forudset, at man uden ny ændring
i anordningen kunne beslutte sig til at indføre
en 3. årsprøve, omfattende strafferet og rets-
pleje.
De indtil nu indhøstede erfaringer for under-
visningen ved de 2 første årsprøver viser, at
undervisning i små hold og opdeling af de store
eksaminer er et fremskridt. Allerede af den
grund er det åbenbart, at de juridiske fakul-
teter må tage spørgsmålet om en videregående
reform af studiet op til fornyet drøftelse. Hertil
er imidlertid kommet, at der fra mange sider,
herunder fra Juristforbundets uddannelses-
udvalg, er fremkommet tanker om en mere
radikal ændring af studiet, især i retning af en
specialisering i studiets senere semestre. De to
universiteters juridiske afdelinger nedsatte der-
for i efteråret 1968 et fællesudvalg til at drøfte
en ny studieordning.
Fællesudvalget har drøftet en række spørgs-
mål af betydning for mere langsigtede reformer
af studiet. Udvalget har imidlertid tillige været
nødsaget til at tage særligt hensyn til dem, der
nu studerer ved 2. del, og til dem, der inden en
mere langsigtet reform kan træde i kraft, af-
Universitetets retsregler
97
lægger 1. dels prøver. For disse studerende er
en overgangsordning bydende nødvendig.
Dette er et særligt problem i København, hvor
man må regne med, at 12-1400 studerende for
øjeblikket læser til den gældende 2. del.
I den københavnske fakultetsafdeling har der
været enighed om at søge problemet løst efter
følgende retningslinier:
For de studerende, der allerede er i gang
med 2. dels studiet i henhold til anordningen
af 19. januar 1956 med senere ændringer, bør
der fortsat være adgang til at indstille sig til den
nuværende samlede 2. del.
Studerende, som i sommeren 1969 eller ved
en senere eksamenstermin, tager 1. del efter
anordningen af 1956 eller 2. årsprøve efter an-
ordningen af 1966, bør gå til 3. årsprøve i pro-
ces og strafferet og 4. årsprøve i formueret, jfr.
anordningen af 1966, § 4, stk- 3. Den skriftlige
prøve i bedømmelse af et konkret retsstilfælde
bør aflægges samtidig med årsprøven i formue-
ret og kan ikke tages om særskilt. Det alterna-
tive fag bør - som hidtil — kunne aflægges efter
1. årsprøve og senest samtidig med de valgfri
kurser. Medmindre vedkommende student helt
undtagelsesvis allerede før sommeren 1969
måtte have aflagt prøve i et sådant kursus skal
prøverne i de valgfrie kursusfag i henhold til
anordningen af 1966 § 6 aflægges efter årsprø-
ven i formueret.
Studerende, der allerede studerer ved den
nuværende 2. del, og som ikke ønsker at ind-
stille sig til den samlede prøve efter anord-
ningen af 1956 med senere ændringer, bør kun-
ne vælge at indstille sig til prøve i henholdsvis
proces og strafferet og i formueret, i hvilken
orden de ønsker. Prøven i bedømmelsen af et
konkret retstilfælde kan efter den studerendes
valg aflægges samtidig med hver af de to
nævnte prøver.
Omprøve i bedømmelsen af et konkret rets-
tilfælde kan aflægges enten samtidig med af-
læggelsen af den endnu ikke aflagte af de nævnte
to prøver eller samtidig med nedennævnte
prøve i person-, familie- og arveret eller sam-
tidig med omprøve i en af prøverne i proces og
strafferet eller i formueret.
For den gruppe af de nuværende 2. dels stu-
derende, som har taget 1. del efter anordningen
af 1956 med senere ændringer, bør der — hvad
enten de indstiller sig til 2. del samlet eller delt
- tillige være adgang til at indstille sig til en
særskilt prøve i person-, familie- og arveret.
Denne prøve bør være mundtlig.
Den hidtidige valgfrihed med hensyn til,
hvornår de særlige kursusprøver skal aflægges,
bør bevares uændret for studerende, der alle-
rede studerer til 2. del.
Bærende for den foreslåede ordning har væ-
ret, at man ikke på det foreliggende grundlag
har ønsket at indføre andre ændringer end
dem, som alle anser for gavnlige, nemlig op-
deling af studiet og tilvejebringelse af grundlag
for en fastere tilrettelæggelse af undervisningen.
Den foreslåede ændring vil således ikke medføre
nogen ændring i studiets indhold og heller ikke
i antallet af karakterer og vægten mellem
skriftlige og mundtlige karakterer.
Gennemførelsen af den ønskede overgangs-
ordning vil kræve følgende ændringer i anord-
ningen nr. 288 af 21. juli 1966:
§ 9, stk. 1 ændres således, at den får følgende
ordlyd: »Deleksaminer og årsprøver skal af-
lægges i den i §§ 2-4 anførte rækkefølge. Fakul-
tetet kan bestemme, at de i § 6 nævnte prøver
kan eller skal aflægges efter 2. del. Den særlige
prøve i henhold til § 5 aflægges efter 1. års-
prøve og — efter fakultetets bestemmelse -
enten senest samtidig med 2. del eller senest
samtidig med den sidste af de i § 6 nævnte
kursusprøver. Den studerende kan indstille sig
til 1. årsprøve, forinden han har bestået den
almindelige filosofiske prøve«.
Til § 16 føjes følgende nye stk. 4: »Fakultetet
kan bestemme, at studerende, som før 1. sep-
tember 1969 har aflagt 1. del efter anordning
af 19. januar 1956 med senere ændringer eller
2. årsprøve efter nærværende anordnings § 3,
kan aflægge særskilt prøve i henholdsvis straffe-
ret og proces og i formueret, jfr. nærværende
anordnings § 4, stk. 3, at den i § 9 fastlagte
orden for aflæggelse af deleksaminer og prøver
ikke skal gælde for denne gruppe studerende,
samt at prøven i person, familie- og arveret
for studerende, der har taget 1. del efter
anordningen af 1956 med senere ændrin-
ger, kan aflægges særskilt og som mundtlig
prøve«.
Når reglerne i § 9, 2. og 3. pkt. er formuleret
som en bemyndigelse til fakultetet, skyldes det
ønsket om, at de to fakulteter på dette punkt
98
Universitetets årbog 1968-69
får mulighed for at følge forskellig fremgangs-
måde.
For at kunne gennemføre den praktiske til-
rettelæggelse af den ovenfor skitserede over-
gangsløsning vil det være nødvendigt, at an-
ordningsændringerne gennemføres i så god tid
som muligt inden 1.9. 1969, og man skal derfor
tillade sig at henstille at anordningsændringen
fremmes mest muligt.
Det tilføjes, at man er indforstået med, at de
med den intensere undervisning følgende ud-
gifter kan holdes inden for den bevilling, der
for finansåret 1969/70 ventes tildelt Køben-
havns Universitet«.
Efter at indstillingen var tiltrådt af konsisto-
rium i møde den 19. marts 1969, videresendtes
den til ministeriet under 26. marts s.å. med
rektors tilslutning.
Herefter udstedtes følgende:
»Kgl. Anordning af 24. juli 1969 om ændring af
anordning om juridisk embedseksamen ved Københavns
og Aarhus universiteter.
§ 1-
I anordning nr. 288 af 21. juli 1966 om
juridisk embedseksamen ved Kobenhavns og
Aarhus universiteter foretages følgende æn-
dringer :
1.	§9, stk. 1, affattes således:
»§ 9. Deleksaminer og årsprøver skal af-
lægges i den i §§ 2-4 anførte rækkefølge. Fakul-
tetet kan bestemme, at de i § 6 nævnte prøver
kan eller skal aflægges efter 2. del. Den særlige
prøve i henhold til § 5 aflægges efter 1. årsprøve
og — efter fakultetets bestemmelse - enten se-
nest samtidig med 2. del eller senest samtidig
med den sidste af de i §6 nævnte kursusprøver.
Den studerende kan indstille sig til 1. årsprøve
forinden han har bestået den almindelige filo-
sofiske prøve«.
2.	I § 16 tilføjes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Fakultetet kan bestemme, at stu-
derende, som før 1. september 1969 har aflagt
1. del efter anordning nr. 13 af 19. januar 1956
med senere ændringer eller 2. årsprøve efter
nærværende anordnings § 3, kan aflægge sær-
skilt prøve i henholdsvis strafferet og proces og
i formueret, jf. nærværende anordnings § 4,
stk. 3, at den i § 9 fastlagte orden for aflæggelse
af deleksaminer og prøver ikke skal gælde for
denne gruppe studerende, samt at prøven i
person-, familie- og arveret for studerende, der
har taget 1. del efter anordningen af 1956, kan
aflægges særskilt som mundtlig prøve«.
§ 2-
Anordningen træder i kraft den 1. sep-
tember 1969«.
E. Ændring af anordning om den statsvidenskabelige eksamen
ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet
(J.nr. 163 B/68)
Under 12. juni 1968 afgav det rets- og stats-
videnskabelige fakultet indstilling om følgende
ændringer af anordningen om den statsviden-
skabelige eksamen samt motivering for disse:
»Forslag til ændring af anordningen om den stats-
videnskabelige eksamen ved Københavns univer-
sitets rets- og statsvidenskabelige fakultet.
§ 7, stk. 3 og 4, cendres til:
Prøverne i den juridiske faggruppe og i statistik
kan aflægges i tidligere eksamensterminer end de
øvrige prøver. Den, der har aflagt prøve i de juri-
diske fag eller i statistik før den afsluttende eksa-
men, har adgang til at tage prøverne om efter de
almindelige regler.
Den, der har bestået 2. del og har aflagt prøve
i de juridiske fag eller i statistik i en tidligere eks-
amenstermin, kan, hvis han ønsker at tage eksa-
men om, nøjes med at underkaste sig ny prøve i
fagene ved den afsluttende eksamen. Tilsvarende
gælder for den, der i en tidligere eksamenstermin
har aflagt prøve i de juridiske fag eller statistik og
derefter har påbegyndt den afsluttende eksamen,
men ikke har bestået.
I § 10, stk. 8, tilføjes efter første punktum:
Prøverne i statistik kan dog, efter reglerne i §7,
stk. 3 og 4, aflægges i en tidligere eksamenstermin.
§ 13, stk. 1 ændres til: 18. oktober 1956, 4. maj 1957
og 18. marts 1964. Statsvidenskabelig eksamen efter
de nye regler afholdes første gang vinteren 1969.«
Universitetets retsregler
99
»Motivering for ændringsforslag til anordningen
om den statsvidenskabelige eksamen ved Kø-
benhavns universitets rets- og statsvidenskabe-
lige fakultet.
Gennemførelse af nærværende ændringsfor-
slag vil åbne mulighed for, at statsvidenskabe-
lige kandidater kan lade sig eksaminere i obli-
gatorisk teoretisk statistik i en tidligere eksa-
menstermin end den, hvor man indstiller sig til
afsluttende statsvidenskabelig eksamen.
De fleste kandidater følger forelæsninger,
opgaveregning og obligatoriske øvelser i teore-
tisk statistik i de første 3—4 semestre af deres 2.
dels studium. Efter den nuværende eksamens-
ordning eksamineres der først i teoretisk stati-
stik ved den afsluttende eksamen, og på dette
tidspunkt ligger de fleste kandidaters teoretisk-
statistiske øvelser tre, fire eller flere semestre
tilbage. Dette medfører, at mange må anvende
uforholdsmæssig megen tid i deres sidste se-
mestre af studiet til regning af statistiske op-
gaver, hvilket enten forlænger studietiden, eller
sker på bekostning af den tid, de studerende kan
anvende til fordybelse i den økonomiske teori,
de udvalgte fag og den store opgave. Den fore-
slåede ændring må formodes at afhjælpe disse
forhold, idet den vil medføre, at langt de fleste
kandidater aflægger eksamen i teoretisk stati-
stik i umiddelbar tilslutning til de teoretisk-
statistiske øvelser.
Ved det økonomiske studium ved Aarhus
Universitet praktiseres en ordning af karakter
som den foreslåede, jvf. kgl. anordning om den
økonomiske eksamen ved Aarhus Universitet
af 25. maj 1964, § 8, stk. 3, og der ses ved andre
universitetsstudier, således det juridiske studi-
um og studierne under det matematisk-natur-
videnskabelige fakultet ved Københavns uni-
versitet, en generel tendens til at udskille
prøver.
I øjeblikket kan statsvidenskabelige kandi-
dater aflægge prøve i den juridiske faggruppe
før afsluttende eksamen, men indmeldelse til
forudgående prøve i det juridiske fag anses som
indmeldelse til den samlede 2. del, jvf. nu-
gældende eksamensordning (kgl. anordning af
17. december 1952, senest ændret 18. marts
1964, § 7, stk. 3, 2. sætning), således at kandi-
daten har brugt én af de tre gange, han kan
indstille sig til 2. dels eksamen, hvis han for
anden gang indstiller sig til prøve i den juri-
7*
diske faggruppe. Ved indførelse af adgang til at
aflægge prøve i statistik før afsluttende eksamen
ville dette system, bevaret for jura og overført
på statistik, medføre, at behovet for 4. gangs
eksamensdispensationer steg voldsomt. Den på-
gældende passus foreslås derfor strøget af an-
ordningen, jvf. ændringsforslagets formulering
til § 7, stk. 3«.
Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af
konsistorium i møde den 19. juni 1968 videre-
sendtes den under 21. juni 1968 til ministeriet
med tilslutning fra rektor.
Ministeriet udtalte herefter i skrivelse af 19.
juli 1968, at man var enig i det ønskelige i at
give de studerende mulighed for at indstille sig
til prøven i teoretisk statistik i en tidligere ek-
samenstermin end den afsluttende eksamen.
Ministeriet fandt det dog ønskeligt, at den
af fakultetet foreslåede fakultative adgang til at
aflægge prøve i teoretisk statistik (og jura) forud
for den afsluttende eksamen ændredes til, at
det gøres obligatorisk at aflægge de omhand-
lede prøver inden indstillingen til afsluttende
eksamen.
Under 25. september 1968 afgav fakultetet
en fornyet indstilling om ændring af anordnin-
gen samt nyt udkast.
Ministeriet udtalte imidlertid under 23. ok-
tober s.å. som svar herpå:
»Det fremgår af fakultetets skrivelse, at man
mener at have fulgt ministeriets henstilling
med det nu fremsendte forslag. Ministeriet må
imidlertid være af den opfattelse, at også det
nye forslag vil bevirke en undtagelse fra den
almindelige omprøveadgang.
Den nuværende anordnings § 6 nævner nem-
lig udtrykkeligt statistik og de juridiske fag som
omfattet af 2. del, og ministeriet skal derfor
henstille til overvejelse, at disse fag i stedet bli-
ver omfattet af § 5, eventuelt som et nyt § 5,
stk. 2, såfremt der skønnes at være en væsens-
forskel på de øvelser og opgaver, der er omfattet
af den nuværende § 5 på den ene side og på den
anden side statistik samt de juridiske fag.
Man gør endvidere opmærksom på, at det
nye forslags § 13, stk. 1, ville medføre en op-
hævelse af den nugældende anordning, og hen-
stiller i stedet, at henvisningen til denne sker i
den almindelige præambel.
100
Universitetets årbog 1968-69
Ministeriet henstiller endelig, at man i for-
bindelse med ændringen af anordningen over-
vejer spørgsmålet, om og i hvilket omfang faget
»indledning til formueretten«, der efter anord-
ning om juridisk embedseksamen af 21. juli
1966 har erstattet faget »borgerlig ret« som en
bestanddel af 1. del, skal ækvivalere prøven i
borgerlig ret, jf. anordningens §§ 3 og 10«.
Ministeriet havde tillige udarbejdet følgende:
»Udkast til anordning om ændring af anordning om
den statsvidenskabelige eksamen ved Københavns
universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet.
§ 1. I anordning nr. 81 af 18. marts 1964 om
den statsvidenskabelige eksamen ved Københavns
universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet
foretages følgende ændringer:
1.	I § 5 indsættes som stk. 3:
»Kandidaten må endvidere mellem 1. og 2. del
have bestået en mundtlig og en skriftlig prøve i
ståtistik og en mundtlig prøve i fag inden for dansk
ret og folkeret efter fakultetets nærmere bestem-
melse. Prøverne kommer i betragtning ved eksa-
mensbedømmelsen i overensstemmelse med § 8.«
2.	§ 6 affattes således:
»2. del omfatter i øvrigt følgende fag:
1) nationaløkonomi, 2) en faggruppe blandt føl-
gende discipliner efter regler, der nærmere angives
af fakultetet: afsnit af nationaløkonomien, drifts-
økonomien, statistikken, sociologien, den økonomi-
ske historie og andre til nationaløkonomi m.v.
grænsende fagområder.«
3.	§ 7 affattes således:
»Ved 2. del afholdes 3 skriftlige prøver, nemlig 2
i nationaløkonomi og 1 i den i § 6, under punkt 2
omtalte faggruppe. Til besvarelsen af opgaverne
indrømmes der ved hver prøve en tid af 4 å 6 timer
efter fakultetets nærmere bestemmelse. Kandidaten
underkastes kun mundtlig prøve, såfremt han ved
bedømmelsen af de skriftlige opgaver, der under
den i § 5, stk. 1, under punkt 3 nævnte afhandling,
er fundet tilstrækkelig moden.
Der afholdes 3 mundtlige prøver, nemlig 1 i
nationaløkonomi og 2 i den i § 6 under punkt 2
omtalte faggruppe.«
4.	§ 8, stk. 2 affattes således:
»For hver af de i § 5, stk. 1, nævnte 3 grupper af
øvelser og opgaver gives en karakter. Karakteren
for de statistiske øvelser beregnes som gennemsnit-
tet af de opnåede pointstal for de to øvelsesrækker,
jfr. § 5, stk. 1. Karakteren for den i § 5, stk. 1,
punkt 3, nævnte afhandling forhøjes med det halve.
For de i § 5, stk. 3, nævnte prøver gives en karakter
i statistik (beregnet som gennemsnittet af karakte-
rerne for henholdsvis den skriftlige og den mundt-
lige prøve) samt en karakter i fag inden for dansk
ret og folkeret. Endvidere gives 3 karakterer i na-
tionaløkonomi (en for hver af de skriftlige prøver
og en for den mundtlige prøve), 3 karakterer i den
i § 6, punkt 2, nævnte faggruppe (en for den skrift-
lige og en for hver af de mundtlige prøver).«
5.	§ 10, stk. 1-3 og 7 affattes således:
»Den, der har taget juridisk embedseksamen efter
anordningerne af 13. juli 1937, 19. juli 1944,
19. januar 1956 eller 21. juli 1966 med hoved-
karakteren »første karakter«, kan blive kandidat i
statsvidenskab efter følgende regler:
Karakteren for borgerlig ret eller indledning til
formueretten kan træde i stedet for karakteren i
borgerlig ret ved 1. del og karakteren for national-
økonomi i stedet for karakteren for den mundtlige
prøve ved 1. del i dette fag.
Karakteren for den i § 5, stk. 2, under punkt 2
nævnte juridiske faggruppe kan efter kandidatens
valg erstattes af en karakter for statsforfatningsret
m.v. eller for formueret. I sidstnævnte tilfælde
beregnes karakteren som gennemsnittet af de to
karakterer i formueret. Det samme gælder med
hensyn til karakteren i statsforfatningsret m.v., så-
fremt det drejer sig som en eksamen bestået i hen-
hold til anordning af 19. januar 1956 eller 21. juli
1966. Ved beregning af gennemsnitskarakterer sker
der i tilfælde af brøk forhøjelse til det nærmeste
hele tal.
De skriftlige og mundtlige prøver ved den under
§ 6, punkt 2, nævnte faggruppe bortfalder.«
6.	§ 13, stk. 2 affattes således:
»Statsvidenskabelig eksamen efter de nye regler
afholdes første gang vinteren 1969 og eksamen efter
de hidtil gældende regler sidste gang i vinteren
1971.«
§ 2. Denne anordning træder i kraft den 1. de-
cember 1968.«
Ved skrivelse af 30. oktober s.å. til ministe-
riet hvori fakultetet tilsluttede sig det af mini-
steriet udarbejdede ændringsforslag, anførtes
sluttelig følgende bemærkning til dette:
»Man skal dog foreslå, at ordet »bestået« i
ministeriets udkast under §1,2. linie i stk. 1,
ændres til »aflagt«, idet der måske i ordet »be-
stået« kunne indfortolkes et ikke tilsigtet krav
om at kandidaten gennemførte statistikprøven
med et pointtal på mindst 10,00 svarende til
det gennemsnitlige minimumskrav for stats-
videnskabelig eksamen, jfv. anordningens § 9.
Universitetets retsregler
101
Vedrørende ministeriets henstilling om i for-
bindelse med den stedfindende ændring af ord-
ningen at overveje spørgsmålet om at lade »ind-
ledning til formueretten« erstatte faget »borger-
lig ret«, skal man meddele, at afdelingen allerede
forinden modtagelse af ministeriets skrivelse
havde besluttet at tage stilling til dette spørgs-
mål i forbindelse med foregående overvejelser
om en langt mere gennemgribende revision af
det statsvidenskabelige studium. Man skal der-
for henstille, at dette spørgsmål ikke søges løst i
forbindelse med nærværende anordningsænd-
ring, som man af hensyn til afviklingen af den
forestående eksamen i teoretisk statistik efter de
nye retningslinier lægger vægt på vil kunne træ-
de i kraft på det af ministeriet foreslåede tids-
punkt 1. december 1968«.
Herefter udstedtes følgende:
»Kgl. anordning af 10. januar W69 om ændring af
anordning om den statsvidenskabelige eksamen ved
Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige
fakultet.
§'•
I anordning nr. 81 af 18. marts 1964 om
den statsvidenskabelige eksamen ved Køben-
havns universitets rets- og statsvidenskabelige
fakultet foretages følgende ændringer:
1.1^5 indsættes som stk. 3:
»Stk, 3. Kandidaten må endvidere mellem
1.	og 2. del have aflagt en mundtlig og en skrift-
lig prøve i statistik og en mundtlig prøve i fag
inden for dansk ret og folkeret efter fakultetets
nærmere bestemmelse. Prøverne kommer i be-
tragtning ved eksamensbedømmelsen i over-
ensstemmelse med § 8«.
2.	I §4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Såfremt 1. del af økonomisk eksa-
men er aflagt efter anordning om ændring af
anordning om den økonomiske eksamen ved
Aarhus universitet af 10. januar 1969, træffer
fakultetet bestemmelse om, i hvilket omfang
der kræves tillægsprøve i de juridiske fag«.
3.	§ 6 affattes således:
»§ 6. 2. del omfatter i øvrigt følgende fag:
1) nationaløkonomi, 2) en faggruppe blandt
følgende discipliner efter regler, der nærmere
angives af fakultetet: afsnit af nationaløkono-
mien, driftsøkonomien, statistikken, sociologien,
den økonomiske historie og andre til national-
økonomi m.v. grænsende fagområder«.
4.	§ 7 affattes således:
»§ 7. Ved 2. del afholdes 3 skriftlige prøver,
nemlig 2 i nationaløkonomi og 1 i den i § 6,
under punkt 2 omtalte faggruppe. Til besvarel-
sen af opgaverne indrømmes der ved hver prøve
en tid af 4 å 6 timer efter fakultetets nærmere
bestemmelse. Kandidaten underkastes kun
mundtlig prøve, såfremt han ved bedømmelsen
af de skriftlige opgaver, der under den i § 5, stk.
1, under punkt 3 nævnte afhandling, er fundet
tilstrækkelig moden.
Stk. 2. Der afholdes 3 mundtlige prøver,
nemlig 1 i nationaløkonomi og 2 i den i § 6
under punkt 2 omtalte faggruppe«.
5.	§ 8, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. For hver af de i § 5, stk. 1, nævnte 3
grupper af øvelser og opgaver gives en karakter.
Karakteren for de statistiske øvelser beregnes
som gennemsnittet af de opnåede pointstal for
de to øvelsesrækker, jfr. § 5, stk. 1. Karakteren
for den i § 5, stk. 1, punkt 3, nævnte afhandling
forhøjes med det halve. For de i § 5, stk. 3,
nævnte prøver gives en karakter i statistik (be-
regnet som gennemsnittet af karaktererne for
henholdsvis den skriftlige og den mundtlige
prøve) samt en karakter i fag inden for dansk
ret og folkeret. Endvidere gives 3 karakterer i
nationaløkonomi (en for hver af de skriftlige
prøver og en for den mundtlige prøve), 3 ka-
rakterer i den i § 6, punkt 2, nævnte faggruppe
(en for den skriftlige og en for hver af de mundt-
lige prøver)«.
6.	§ 10, stk. 1-3, affattes således:
»Stk. 1. Den, der har taget juridisk embeds-
eksamen efter anordningerne af 13. juli 1937,
19. juli 1944, 19. januar 1956 eller 21. juli 1966
med hovedkarakteren »første karakter«, kan
blive kandidat i statsvidenskab efter følgende
regler:
Stk. 2. Karakteren for borgerlig ret eller ind-
ledning til formueretten kan træde i stedet for
karakteren i borgerlig ret ved 1. del og karak-
teren for nationaløkonomi i stedet for karak-
teren for den mundtlige prøve ved 1. del i dette
fag.
Stk. 3. Karakteren for den i § 5, stk. 2, un-
der punkt 2 nævnte juridiske faggruppe kan
efter kandidatens valg erstattes af en karakter
for statsforfatningsret m.v. eller for formueret.
I sidstnævnte tilfælde beregnes karakteren som
102
Universitetets årbog 1968—69
gennemsnittet af de to karakterer i formueret.
Det samme gælder med hensyn til karakteren i
statsforfatningsret m.v., såfremt det drejer sig
om en eksamen bestået i henhold til anordning
af 19. januar 1956 eller 21. juli 1966. Ved be-
regning af gennemsnitskarakterer sker der i til-
fælde af brøk forhøjelse til det nærmeste hele tal.
7. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. De skriftlige og mundtlige prøver
ved den under § 6, punkt 2, nævnte faggruppe
bortfalder«.
§ 2.
Anordningen træder i kraft den 15. januar
1969.
§3-
Statsvidenskabelig eksamen efter de nye
regler afholdes første gang vinteren 1969 og
eksamen efter de hidtil gældende regler sidste
gang i vinteren 1971.«
F. Overgangsbestemmelser for statsvidenskabelig eksamen
(J.nr. 203/69)
Efter indstilling fra det rets- og statsviden-
skabelige fakultet og universitetets rektor god-
kendte ministeriet i henhold til kgl. resolution
af 6. oktober 1969, »at 2. del af statsvidenska-
belig eksamen efter fakultetets nærmere bestem-
melse for eksamensterminen vinteren 1969-70
opdeles i flere tidsmæssigt adskilte prøver un-
der forudsætning af, at prøvernes antal og art
samt karakterernes antal og vægt er som fast-
sat i anordning nr. 81 af 18. marts 1964 om
den statsvidenskabelige eksamen ved Køben-
havns universitets rets- og statsvidenskabelige
fakultet, således som den er ændret ved anord-
ning nr. 12 af 10. januar 1969.
G. Kandidateksamen i sociologi
(J.nr. 180/68)
Under 22. maj 1968 afgav det rets- og stats-
videnskabelige fakultet indstilling om at ind-
føre kandidateksamen i sociologi vedlagt føl-
gende motivering samt udkast til anordning:
»Det rets- og statsvidenskabelige fakultet har
fundet det ønskeligt at der åbnes adgang ved
fakultetet til at opnå en kandidateksamen i
sociologi. En væsentlig motivering herfor har
været den betydelige tilstrømning til magister-
konferensstudiet i sociologi (fra 50 til 100 nye
studerende pr. år fra 1963 til 1967) samt de
nyeste prognoser efter hvilke tilgangen i de
nærmest følgende år vil ligge på omkring 100.
Magisterkonferensen er opbygget med det
hovedsigte at uddanne forskere. Som et supple-
ment hertil har man ønsket at opbygge en kan-
didateksamen med et noget stærkere praktisk
sigte. Denne kandidateksamen agtes opbygget
således:
Studiet deles i to dele: 1. del, der er normeret
til 2 år og 2. del der er normeret til 3 år, altså
en samlet normeret studietid på 5 år.
Ved 1. del er fagene de samme som nu for
magisterkonferensstuderende, således at magi-
sterkonferensstuderende og kandidatgradstude-
rende kan følge den samme undervisning. Ved
2. del er de 3 års studietid normeret til 24 studie-
enheder. En studieenhed er det, som kan gen-
nemgås på basis af et semesters forelæsnings-
serie å 4 timer pr. uge eller ca. 700 sider normal
verbal tekst, med reduktion af sidetalskravene
for matematicerede tekster eller emner. Som en
studieenhed regnes også et seminar, der anslås
at være tilsvarende arbejdskrævende. Den ne-
denfor omtalte afhandling er skønsmæssigt vur-
deret til 3 studieenheder. Af disse 24 enheder er
16 foreslået som obligatoriske, 8 som valgfrie
dog med visse begrænsninger i valgfriheden,
som nærmere omtalt nedenfor«.
Universitetets retsregler
103
»Udkast til anordning om den sociologiske eksa-
men ved Københavns universitets rets- og statsvi-
denskabelige fakultet.
§ 1. Ved Københavns Universitets rets- og
statsvidenskabelige fakultet afholdes en sociologisk
eksamen, bestående af to dele, 1. og 2. del. I for-
bindelse hermed afholdes prøver i de nedenfor
foreskrevne kurser m.v. Begge dele af eksamen af-
holdes to gange om året. Hver del kan tages om for
sig, dog kun i den anordnede rækkefølge.
Stk. 2. Den, som har bestået eksamen i sociologi,
betegnes som kandidat i sociologi (candidatus
scientiarum socialium).
I.	1. Del.
§ 2. Den sociologiske eksamens 1. del omfatter
følgende fag:
1)	almindelig sociologi
2)	sociologisk metodik
3)	det danske samfund
4)	demografi
5)	socialpsykologi.
§ 3. Den, der indstiller sig til 1. del, må frem-
lægge attest for 1) på tilfredsstillende måde at have
besvaret 4 skriftlige opgaver i sociologi, 2) på til-
fredsstillende måde at have deltaget i a) øvelser i
sociologisk metodik og b) øvelser i praktisk statistik
samt 3) såfremt vedkommende ikke er student af
matematisk-naturvidenskabelig linie, at have be-
stået en prøve i matematik.
§ 4. Den, der ved første del af statsvidenskabelig
eksamen i statskundskab eller eksamen i forsikrings-
videnskab og statistik ved prøven i faget statistik
har opnået karakteren 10 eller derover, og den, der
ved økonomisk eksamen ved prøverne i faget alm.
samfundsbeskrivelse har opnået gennemsnitskarak-
teren 10 eller derover, er fritaget for at underkaste
sig prøve i faget: Det danske samfund.
Stk. 2. Den, der ved anden del af de nævnte
eksaminer ved laboratorieøvelser i statistik har op-
nået karakteren 10 eller derover, er fritaget for
øvelser i praktisk statistik; denne fritagelse medfø-
rer tillige fritagelse for prøven i matematik. Også
studerende, der ved andre prøver har dokumen-
teret tilfredsstillende kundskaber i matematik, kan
af fakultetet fritages for prøven i matematik.
II.	2. Del.
§5. 2. del omfatter 24 studieenheder, af hvilke
16 er obligatoriske og 8 er valgfrie. En studieenhed
er det, som gennemgås i et normalt semester med
4 timers ugentlig undervisning, eller som svarer
hertil.
§ 6. De 16 obligatoriske studieenheder er føl-
gende :
A.	Forelæsninger	antal
enheder
1)	Sociologisk teori I, II..........................2
2)	Sociologiske metoder I, II..................2
3)	Social differentiering eller social ud-
vikling....................................................1
4)	Familiesociologi eller lokalsamfunds-
analyse ..................................................1
5)	Organisations-sociologi 1....................1
6)	Massekommunikation og offentlig
mening..................................................1
7)	Social kontrol og afvigende adfærd
I, II......................................................2
8)	Grundkursus i statistik (Statistik I)	1
B.	Øvelser (kurser og afhandling)
1)	Statistik................................................1
2)	Sociologisk seminar..............................1
3)	Afhandling............................................3
lait...	16
§ 7. De 8 valgfrie studieenheder skal vælges
inden for een eller flere, dog højst fire, af neden-
stående hovedgrupper:
1)	Matematisk-statistisk gruppe
2)	Sociologisk gruppe
3)	Nationaløkonomisk gruppe
4)	Psykologisk-pædagogisk gruppe
5)	Etnografisk gruppe
6)	Statskundskabs gruppe
7)	Historisk-geografisk gruppe
8)	Juridisk gruppe
9)	Anvendt sociologisk og socialpolitisk gruppe.
§ 8. Forinden en kandidat kan indstille sig til
2. dels eksamen skal han
1)	have bestået prøverne i samtlige valgfrie fag,
jfr. § 7.
2)	med tilfredsstillende resultat have gennemført
de statistiske øvelser, § 6, B nr. 1).
3)	på tilfredsstillende måde have deltaget i det
sociologiske seminar, § 6, B nr. 2).
4)	inden begyndelsen af det semester, hvori han
indstiller sig til eksamen, have indleveret en
selvstændigt udarbejdet afhandling om et
socialvidenskabeligt eller matematisk-statistisk
emne, § 6, B nr. 3).
III. K ar aktergivning og prøver m.v.
§9. Ved hver prøve gives en karakter, som ud-
trykkes med et af de hele tal fra 16 til 0.
§ 10. Ved 1. del gives der een karakter for hver
af følgende prøver eller kurser, jfr. dog § 4:
1)	Almindelig sociologi, skriftlig prøve
2)	Almindelig sociologi, mundtlig prøve
104
Universitetets årbog 1968—69
3)	Sociologisk metodik, skriftlig prøve
4)	Sociologisk metodik, mundtlig prøve
5)	Det danske samfund, mundtlig prøve
6)	Demografi, skriftlig prøve
7)	Demografi, mundtlig prøve
8)	Socialpsykologi, skriftlig prøve
9)	Socialpsykologi, mundtlig prøve
10)	Kursus i sociologisk metodik
11)	Kursus i praktisk statistik
12)	Kursus i opgaveskrivning.
Stk. 2. Den, der ikke opnår mindst 10 i gennem-
snit for enten kurserne eller for de skriftlige prøver,
eller den som i nogen af de nævnte kurser eller
prøver får karakteren 0, kan ikke indstille sig til
mundtlig eksamen.
Stk. 3. For at bestå 1. del kræves et gennemsnit
på 10,00. Den, der får lavere karakter, eller som i
nogen prøve har fået karakteren 0, har ikke bestået
eksamen.
Stk. 4. Bestås 1. del, overføres samtlige karak-
terer til 2. del.
§ 11. Ved 2. del gives der een karakter for hver
af følgende prøver m.v.:
1)	Sociologisk teori, skriftlig prøve
2)	Sociologisk teori, mundtlig prøve
3)	Sociologiske metoder, skriftlig prøve
4)	Sociologiske metoder, mundtlig prøve
5)	Social differentiering, mundtlig eller skriftlig,
eller social udvikling, mundtlig eller skriftlig
6)	Familiesociologi, mundtlig eller skriftlig, eller
lokalsamfundsanalyse, mundtlig eller skriftlig
7)	Organisationssociologi, mundtlig eller skriftlig
8)	Massekommunikation og offentlig mening,
mundtlig eller skriftlig
9)	Social kontrol og afvigende adfærd, mundtlig
10)	Social kontrol og afvigende adfærd, skriftlig
11)	Statistik, mundtlig eller skriftlig
12)	Øvelser i statistik
13)	Sociologisk seminar.
De ovennævnte skriftlige eller mundtlige prøver
kan afholdes i tilknytning til undervisningen, når
deres pensum ikke overstiger een studieenhed.
Stk. 2. I de valgfrie fag, jfr. § 7, holdes een eller
flere skriftlige eller mundtlige prøver i tilknytning
til undervisningen, dog mindst een prøve for hver
studieenhed. For hver studieenhed gives een karak-
ter, der indgår i den endelige hovedkarakter.
Stk. 3. For den i § 8 nr. 4 nævnte afhandling
gives der en karakter, der herefter multipliceres
med tre.
§ 12. Ved afslutningen af den sociologiske eks-
amen gives følgende hovedkarakterer:
1) »1. karakter med udmærkelse«. Hertil kræves
en gennemsnitskvotient på mindst 14,67.
2)	»1. karakter«. Hertil kræves en gennemsnits-
kvotient på mindst 11,67.
3)	»2. karakter«. Hertil kræves en gennemsnits-
kvotient på mindst 10,00.
Stk. 2. Den som ikke har opnået mindst 10,00 i
gennemsnitskvotient, eller som i noget fag har fået
karakteren 0, har ikke bestået eksamen.
§13. Ved de i § 10 nr. 1-9 nævnte prøver, ved
de i § 11 nr. 1-11 nævnte prøver, der ikke aflægges
i forbindelse med undervisningen, samt ved bedøm-
melsen af den skriftlige afhandling medvirker een
eller to censorer efter fakultetets nærmere bestem-
melse.
Stk. 2. Censorerne beskikkes for tre år ad gangen
af undervisningsministeriet efter forhandling med
fakultetet.
§ 14. Denne anordning træder i kraft den . . . «
Efter at Konsistorium i møde den 19. juni
1968 havde tiltrådt indstillingen, videresendtes
den under 27. juni s.å. til ministeriet med rek-
tors tilslutning.
Efter anmodning fra ministeriet udtalte
Planlægningsrådet for de højere uddannelser
under 27. november 1968 bl.a. følgende:
»Forretningsudvalget kan anbefale gennem-
førelsen af den forelagte plan for et sociologisk
kandidatstudium under det rets- og statsviden-
skabelige fakultet ved Københavns universitet,
idet man navnlig lægger vægt på den store til-
gang af studerende til konferensstudiet i socio-
logi, på at det planlagte kandidatstudium har 1.
dels eksamen fælles med konferensstudiet, samt
i øvrigt forudsætter, at der gennemføres en sam-
let studietid på 5 år.
Man ønsker dog at gøre opmærksom på, at
det er rådets hensigt at foretage en under-
søgelse af de samfundsvidenskabelige uddan-
nelsers struktur, institutionelle tilhørsforhold og
indbyrdes sammenhæng. Undersøgelsen kan
føre til forslag om strukturændringer, også ved-
rørende de sociologiske uddannelser, men man
går ud fra, at indførelsen af en kandidatgrad
som den foreslåede ikke vil stille sig hindrende
i vejen for en senere gennemførelse af sådanne
forslag. Man skal dog henstille, at der ved fast-
sættelsen af eksamensbestemmelserne ikke fast-
sættes så detaljerede krav, at uddannelsens
løbende justering under hensyn til indvundne
erfaringer og eventuelle forslag vedrørende
nærmere koordination af de samfundsviden-
skabelige uddannelser vanskeliggøres herved«.
Universitetets retsregler
105
Herefter afgav det rets- og statsvidenskabe-
lige fakultet under 24. januar 1969 følgende
ændringsforslag til anordningsudkastet:
»Forslag til tilføjelser i udkast til anordning om
sociologisk kandidateksamen ved Københavns
Universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet.
I § 6 tilføjes som nyt stk. 2:
Stk. 2 Fakultetet kan træffe beslutning om
ændring i undervisningsformerne indenfor grup-
pe A og B samt foretage andre lignende æn-
dringer i studiets tilrettelæggelse.
I § 10 tilføjes som nyt punktum i slutningen af
stk. 1:
Fordelingen af prøverne mellem mundtlige
og skriftlige kan ændres ved fakultetets beslut-
ning.
I § 11 tilføjes som nyt punktum i slutningen af
stk. 1:
Fordelingen af prøverne mellem mundtlige
og skriftlige kan ændres ved fakultetets beslut-
ning.
I § 14 indføjes som nyt stk. 2:
Stk. 2 Den, der senest i eksamensterminen
maj-juni 1969 har indstillet sig til 1. del af
magisterkonferens i sociologi i henhold til kgl.
anordning af 14. august 1958, jfr. undervis-
ningsministeriets bekendtgørelse af 18. august
1958 med senere ændringer, navnlig bekendt-
gørelse af 22. december 1964, kan, uanset at
han i et eller flere af fagene har opnået ka-
rakteren 10 eller derunder, efter begæring få
sine eksamensresultater herfra overført som
gældende ved 1. del af kandidateksamen i hen-
hold til nærværende anordning«.
Efter at rektor ved skrivelse af 3. februar
1969 havde tilsluttet sig ændringsforslaget,
fremsendte ministeriet under 11. februar 1969
følgende formuleringsforslag:
»I den anledning skal ministeriet foreslå, at
man undlader en nærmere opregning af, hvilke
fag der skal holdes skriftlige eller mundtlige
prøver og øvelser eller forelæsninger i, og hvor
mange studieenheder de enkelte fag skal regnes
for, og at man i stedet overlader til fakultetet at
træffe bestemmelse herom.
I overensstemmelse hermed skal man foreslå
følgende formulering af bestemmelserne:
§ 3. Den, der indstiller sig til 1. del, må frem-
lægge attest for på tilfredsstillende måde at
have besvaret 4 skriftlige opgaver og deltaget i
øvelser i de i § 2 nævnte fag efter fakultetets
nærmere bestemmelse. Studerende, som ikke
har bestået studentereksamen af den mate-
matiske linie, må desuden have bestået en
prøve i matematik efter fakultetets nærmere be-
stemmelse.
§ 6. De 16 obligatoriske studieenheder udgø-
res af forelæsninger eller øvelser efter fakultetets
nærmere bestemmelse i følgende fag:
1.	Sociologisk teori.
2.	Sociologiske metoder.
3.	Social differentiering eller socialudvikling.
4.	Familiesociologi eller lokalsamfundsso-
ciologi.
5.	Organisations-sociologi.
6.	Massekommunikation og offentlig me-
ning.
7.	Social kontrol og afvigende adfærd.
8.	Statistik
samt af deltagelse i et seminar og udarbejdelse
af en afhandling inden for de under 1—8
nævnte fag efter fakultetets nærmere bestem-
melse.
Stk. 2. Fakultetet fastsætter, hvor mange stu-
dieenheder de enkelte forelæsninger, øvelser,
seminaret og afhandlingen skal regnes for.
§ 8. Forinden en kandidat kan indstille sig til
2. dels eksamen skal han
1.	have bestået prøverne i samtlige valgfrie
fag, jfr. § 7, og
2.	med tilfredsstillende resultat have gen-
nemført øvelserne, deltaget i seminaret og inden
begyndelsen af det semester, hvori han indstiller
sig til eksamen, indleveret en selvstændigt ud-
arbejdet afhandling, jfr. § 6, stk. 1.
§ 10. Ved 1. del gives der 12 karakterer i ne-
denstående fag:
1)	Almindelig sociologi................2 karakterer
2)	Sociologisk metodik................3	»
3)	Det danske samfund................1	»
4)	Demografi................................2	»
5)	Socialpsykologi........................2	»
6)	Praktisk statistik......................1	»
7)	Opgaveskrivning......................1	»
106
Universitetets årbog 1968-69
Som nyt stk. 2. Fakultetet fastsætter, om der skal
afholdes mundtlig eller skriftlig prøve i de en-
kelte fag, om der skal afholdes både mundtlig
og skriftlig prøve, eller om karakter kan gives
for deltagelse i kursus i et eller flere af de nævnte
fag.
Stk. 3. Den, der ikke opnår mindst 10 i gen-
nemsnit for deltagelse i kurser eller for de skrift-
lige prøver, og den ,der for deltagelse i et kursus
eller for en skriftlig prøve får karakteren 0, kan
ikke indstille sig til mundtlig eksamen.
§11. Ved 2. del gives der 12 karakterer i ne-
denstående fag:
1)	Sociologisk teori......... 2 karakterer
2)	Sociologiske metoder..... 2 »
3)	Socialdifferentiering eller
social udvikling....................1	»
4)	Familiesociologi eller lokal-
samfundssociologi................1	»
5)	Organisationssociologi. ...	1	»
6)	Massekommunikation og
offentlig mening..................1	»
7)	Socialkontrol og afvigende
adfærd..................................2	»
8)	Statistik................................2	»
Endvidere gives der en karakter for delta-
gelse i et sociologisk seminar.
Som nyt stk. 2. Fakultetet fastsætter om der
skal afholdes mundtlig eller skriftlig prøve i de
under 1—8 nævnte fag, om der skal afholdes
både mundtlig og skriftlig prøve, eller om ka-
rakter kan gives for deltagelse i øvelser i et eller
flere af fagene.
§ 13. Ved hver prøve, der ikke aflægges i for-
bindelse med undervisningen samt ved bedøm-
melsen af den skriftlige afhandling, medvirker
to censorer.
Stk. 2. Censorerne beskikkes for tre år ad gan-
gen af undervisningsministeriet efter indstilling
fra fakultetet. Ingen kan efter det fyldte 70. år
beskikkes som censor.
Undervisningsministeriet har ingen bemærk-
ninger til det af fakultetsafdelingen foreslåede
nye stk. 2 til § 14«.
Uet rets- og statsvidenskabelige fakultet afgav
herefter under 24. februar 1969 følgende æn-
dringsforslag til ministeriets formulering:
»Overensstemmende hermed kan man ac-
ceptere ministeriets ændringsforslag til §§ 8, 10,
11 og 13, idet man dog i sidstnævnte bestem-
melse af besparelseshensyn ville foretrække at
ordene »to censorer« erstattedes med afdelin-
gens oprindelige formulering: »én eller to cen-
sorer efter fakultetets nærmere bestemmelse«.
Man henstiller endvidere, at afdelingens op-
rindelige formulering af § 3 bibeholdes af hen-
syn til ønsket om overensstemmelse med til-
svarende bestemmelser for konferensstudiet i
sociologi.
For så vidt angår § 6 skal man foreslå føl-
gende formulering som bedst forenende hen-
synet til studiets fasthed med ønskerne om en
hensigtsmæssig fleksibilitet:
§ 6. De 16 obligatoriske studieenheder ud-
gøres af forelæsninger eller øvelser efter fa-
kultetets nærmere bestemmelse i følgende fag:
1.	Sociologisk teori.
2.	Sociologiske metoder.
3.	Social differentiering eller social udvikling.
4.	Familiesociologi eller lokalsamfundssocio-
logi.
5.	Organisations-sociologi.
6.	Massekommunikation og offentlig mening.
7.	Social kontrol og afvigende adfærd.
8.	Statistik
samt deltagelse i et seminar og udarbejdelse af
en afhandling inden for de under 1-8 nævnte
fag efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Fagene under punkt 3-6 samt semi-
naret regnes til 1 studieenhed. De under punk-
terne 1-2, 7-8 nævnte fag udgør hver 2 studie-
enheder og afhandlingen 3 studieenheder«.
Efter at indstillingen var blevet videresendt
med rektors tilslutning den 6. marts udstedtes
følgende:
»Kgl. anordning af 9. juni 1969 om kandidatek-
samen i sociologi.
§ L
Under Københavns universitets rets- og
statsvidenskabelige fakultet afholdes en kan-
didateksamen i sociologi, bestående af to dele,
1. og 2. del. I forbindelse hermed afholdes prø-
ver i de nedenfor foreskrevne kurser m.v.
Begge dele af eksamen afholdes to gange om
Universitetets retsregler
107
året. Hver del kan tages om for sig, dog kun i
den anordnede rækkefølge.
Stk. 2. Den, som har bestået kandidat-
eksamen i sociologi, betegnes som kandidat i
sociologi (candidatus scientiarum socialium).
1.	del.
§ 2.
1.	del af kandidateksamen i sociologi om-
fatter følgende fag:
1.	Almindelig sociologi.
2.	Sociologisk metodik.
3.	Det danske samfund.
4.	Demografi.
5.	Socialpsykologi.
§3.
Den, som indstiller sig til 1. dels eksa-
men, må fremlægge attest for 1) på tilfredsstil-
lende måde at have besvaret 4 skriftlige op-
gaver i sociologi, 2) på tilfredsstillende måde
at have deltaget i a) øvelser i sociologisk meto-
dik og b) øvelser i praktisk statistik samt 3) så-
fremt vedkommende ikke er student af mate-
matisk-naturvidenskabelig linje, at have be-
stået en prøve i matematik.
§ 4.
Den, som ved første del af statsviden-
skabelig eksamen, eksamen i statskundskab,
eksamen i statistik eller aktuareksamen ved
prøven i faget statistik har opnået karakteren
10 eller derover, og den, som ved økonomisk ek-
samen ved prøverne i fagene statistik og sam-
fundsbeskrivelse har opnået gennemsnitskarak-
teren 10 eller derover, er fritaget for at under-
kaste sig prøve i faget: Det danske samfund.
Stk. 2. Den, som ved anden del af de nævnte
eksaminer ved laboratorieøvelser i statistik har
opnået karakteren 10 eller derover, er fritaget for
øvelser i praktisk statistik; denne fritagelse med-
fører tillige fritagelse for prøven i matematik.
Også studerende, som ved andre prøver har
dokumenteret tilfredsstillende kundskaber i
matematik, kan af fakultetet fritages for prøven
i matematik.
2.	del.
§5.
2.	del af kandidateksamen i sociologi om-
fatter 24 studieenheder, af hvilke 16 er obli-
gatoriske og 8 er valgfrie. En studieenhed er
det pensum, der gennemgås i et normalt se-
mester med 4 timers ugentlig undervisning eller
hvad der svarer hertil.
§ 6'
De 16 obligatoriske studieenheder udgøres af
forelæsninger eller øvelser efter fakultetets nær-
mere bestemmelse i følgende fag:
1.	Sociologisk teori.
2.	Sociologiske metoder.
3.	Social diffententiering eller social udvikling.
4.	Familiesociologi eller lokalsamfundssocio-
logi.
5.	Organisationssociologi.
6.	Massekommunikation og offentlig mening.
7.	Social kontrol og afvigende adfærd.
8.	Statistik.
Endvidere deltagelse i et seminar og udar-
bejdelse af en afhandling inden for de under
punkterne 1-8 nævnte fag efter fakultetets nær-
mere bestemmelse.
Stk. 2. Fagene under punkterne 3-6 samt
seminaret regnes til 1 studieenhed. De under
punkterne 1-2 og 7-8 nævnte fag udgør hver 2
studieenheder og afhandlingen 3 studieenhe-
der.
§7.
De 8 valgfrie studieenheder skal vælges
inden for en eller flere, dog højst fire, af neden-
stående hovedgrupper:
1.	Matematisk-statistisk gruppe.
2.	Sociologisk gruppe.
3.	Nationaløkonomisk gruppe.
4.	Psykologisk-pædagogisk gruppe.
5.	Etnografisk gruppe.
6.	Statskundskabs gruppe.
7.	Flistorisk-geografisk gruppe.
8.	Juridisk gruppe.
9.	Anvendt sociologisk og socialpolitisk gruppe.
§ s.
Forinden en studerende kan indstille sig
til 2. dels eksamen, skal han
1.	have bestået prøverne i samtlige valgfrie fag,
jfr- § 7, og
2.	med tilfredsstillende resultat have gennem-
ført øvelserne, deltaget i seminaret og inden
begyndelsen af det semester, hvori han ind-
stiller sig til eksamen, indleveret en selv-
stændig udarbejdet afhandling, jfr. §6, stk. 1.
108
Universitetets årbog 1968-69
Karaktergivning og prøver m.v.
§9.
Ved hver prøve gives en karakter, der
udtrykkes med et af de hele tal fra 16 til 0.
§ io.
Ved 1. dels eksamen gives der 12 karakterer
i nedenstående fag:
1.	Almindelig sociologi................2 karakterer
2.	Sociologisk metodik................3 karakterer
3.	Det danske samfund................1 karakter
4.	Demografi................................2 karakterer
5.	Socialpsykologi........................2 karakterer
6.	Praktisk statistik......................1 karakter
7.	Opgaveskrivning......................1 karakter
Stk. 2. Fakultetet fastsætter, om der skal af-
holdes mundtlig eller skriftlig prøve i de enkelte
fag, om der skal afholdes både mundtlig og
skriftlig prøve, eller om karakter kan gives for
deltagelse i kursus i et eller flere af de nævnte
fag.
Stk. 3. Den, som ikke opnår mindst 10 i gen-
nemsnit for deltagelse i kurser eller for de
skriftlige prøver, og den, som for deltagelse i et
kursus eller for en skriftlig prøve får karakteren
0, kan ikke indstille sig til mundtlig eksamen.
Stk. 4. For at bestå 1. dels eksamen kræves
et gennemsnit på 11,00. Den, som får lavere
karakter, eller som i nogen prøve har fået ka-
rakteren 0, har ikke bestået eksamen.
Stk. 5. Bestås 1. dels eksamen, overføres
samtlige karakterer til 2. dels eksamen.
§ n:
Ved 2. dels eksamen gives der 12 karakterer
i nedenstående fag:
1.	Sociologisk teori........... 2 karakterer
2.	Sociologiske metoder....... 2 karakterer
3.	Social differentiering eller so-
cial udvikling.............. 1 karakter
4.	Familiesociologi eller lokal-
samfundssociologi.......... 1 karakter
5.	Organisationssociologi...... 1 karakter
6.	Massekommunikation og
offentlig mening........... 1 karakter
7.	Social kontrol og afvigende
adfærd................... 2 karakterer
8.	Statistik.................. 2 karakterer
Endvidere gives der en karakter for delta-
gelse i et sociologisk seminar.
Stk. 2. Fakultetet fastsætter, om der skal af-
holdes mundtlig eller skriftlig prøve i de under
1-8 nævnte fag, om der skal afholdes både
mundtlig og skriftlig prøve, eller om karakter
kan gives for deltagelse i øvelser i et eller flere
af fagene.
Stk. 3. I de valgfrie fag, jfr. § 7, holdes en
eller flere skriftlige eller mundtlige prøver i til-
knytning til undervisningen, dog mindst en
prøve for hver studieenhed. For hver studie-
enhed gives en karakter, der indgår i den ende-
lige hovedkarakter.
Stk. 4. For den i § 8, punkt 2, nævnte af-
handling gives der en karakter, der herefter
multipliceres med tre.
§ 12.
Ved afslutningen af kandidateksamen i soci-
ologi gives følgende hovedkarakterer:
1.	»1. karakter med udmærkelse«. Hertil kræ-
ves en gennemsnitskvotient på mindst 14,67.
2.	»1. karakter«. Hertil kræves en gennem-
snitskvotient på mindst 11,67.
3.	»2. karakter«. Hertil kræves en gennem-
snitskvotient på mindst 10,00.
Stk. 2. Den, som ikke har opnået mindst
10,00 i gennemsnitskvotient, eller som i noget
fag har fået karakteren 0, har ikke bestået ek-
samen.
Almindelige bestemmelser
§ 13.
Ved hver prøve, der ikke aflægges i for-
bindelse med undervisningen samt ved be-
dømmelsen af den skriftlige afhandling, med-
virker to censorer.
Stk. 2. Censorerne beskikkes for 3 år ad
gangen af undervisningsministeriet efter ind-
stilling fra fakultetet. Ingen kan efter det fyldte
70. år beskikkes som censor.
Stk. 3. Censorerne vælger af deres midte en
formand, som over for undervisningsministeriet
og over for fakultetet forhandler på censorernes
vegne.
§ 14.
Eksaminer, dele af eksaminer eller prø-
ver i enkelte discipliner bestået ved en dansk
eller udenlandsk højere uddannelsesinstitution
kan af fakultetet godkendes som helt eller delvis
ækvivalente med de i anordningen fastsatte prø-
ver og eksaminer m.v.
Universitetets retsregler
109
§ 15.
Undervisningsministeren bemyndiges til efter
indstilling fra fakultetet at dispensere fra de i
anordningen fastsatte bestemmelser.
Bestemmelser om overgang til kandidatstudiet
fra konferensstudiet
§ 16.
Den, som senest i eksamensterminen maj-
juni 1969 har indstillet sig til 1. del af ma-
gisterkonferens i sociologi i henhold til anord-
ning nr. 264 af 14. august 1958 om afholdelse
af magisterkonferens i sociologi under det rets-
og statsvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns
universitet med senere ændringer samt be-
kendtgørelse nr. 266 af 18. august 1958 om
magisterkonferens i sociologi under det rets- og
statsvidenskabelige fakultet ved Københavns
universitet med senere ændringer, kan, uanset
at han i et eller flere af fagene har opnået ka-
rakteren 10 eller derunder, efter begæring få
sine eksamensresultater herfra overført som
gældende ved 1. del af kandidateksamen i hen-
hold til nærværende anordning.
Ikrafttræden
§ 17.
Anordningen træder i kraft den 1. august
1969«.
H. Adgang til at aflægge cand. art.-prøve i kultursociologi
for socialrådgivere
(J.nr. 150/68)
Dansk Socialrådgiverforening indsendte til
ministeriet under 16. januar 1968 en anmod-
ning om, at der måtte blive skabt mulighed for,
at socialrådgivere fik adgang til at aflægge
cand. art.-prøve i kultursociologi ved Køben-
havns universitet, uanset om de ikke måtte op-
fylde immatrikulationsbetingelserne i § 1 i an-
ordning af 5. maj 1967 om adgang til at studere
og tage eksaminer ved universiteterne.
Efter at ministeriet under 2. februar 1968
havde anmodet universitetet om en udtalelse,
og efter at sådanne udtalelser var indhentet fra
Institut for kultursociologi, det filosofiske fakul-
tet og immatrikulationsudvalget, meddelte uni-
versitetets rektor under 26. februar 1969 mini-
steriet, at man ikke fandt anledning til at fore-
slå en ændring af anordningen af 5. maj 1967
om adgang til at studere og tage eksaminer ved
universiteterne, således at en uddannelse som
socialrådgiver skulle berettige til immatrikula-
tion, selvom vedkommende ikke har studenter-
eksamen eller anden adgangsgivende eksamen,
men at man dog var sindet at meddele dispen-
sation i alle tilfælde, hvor dette skønnes rime-
ligt, jfr. immatrikulationsanordningen § 2, stk.
1. og 2.
Herefter tilskrev ministeriet Dansk Social-
rådgiverforening bl.a. som følger:
»Efter at sagen har været forelagt for Køben-
havns universitet, skal man herved meddele, at
socialrådgiveruddannelsen danner et tilfreds-
stillende grundlag for studiet af kultursociologi,
og at dispensation fra de generelle immatriku-
lationsbetingelser vil blive meddelt i alle til-
fælde, hvor det skønnes rimeligt, idet sådanne
dispensationer dog vil kunne begrænses således,
at der kun gives adgang til at studere og tage
eksaminer inden for bestemte fagområder, jfr.
ovennævnte anordnings § 2«.
110
Universitetets årbog 1968-69
I. Mindre andring af bekendtgørelse af 13. august 1960 om psykologisk
embedseksamen ved Kobenhavns universitet
(J.nr. 161/69)
Under 9. juni 1969 afgav det psykologiske
studienævn indstilling om følgende ændringer
i bekendtgørelsen:
»§ 5, stk. 2 erstattes med følgende:
For at kunne indstille sig til forprøven skal
eksaminanden have opnået gennemsnitskarak-
teren mg+ (6.00) for de til laborantkursus hø-
rende kursusopgaver samt have bestået en
prøve i disciplinerne almindelig fysiologi og arve-
lighedslære under ét samt en prøve i statistik, ved
hvilke prøver der kun gives karakteren »be-
stået« eller »ikke bestået«.
§ 12, stk. 1 erstattes med følgende:
Eksamen afholdes efter nærmere bestem-
melse af professorerne i psykologi skriftligt eller
mundtligt eller både skriftligt og mundtligt.
Hvis der afholdes både skriftlig og mundtlig
prøve i en disciplin, gives der en karakter for
hver prøve for sig. Enhver af de i bekendt-
gørelsen anførte prøver under eksaminerne kan
afløses af i studietiden udførte kursusarbejder
eller andre skriftlige arbejder efter professorer-
nes nærmere bestemmelse. Hvor sådanne skrift-
lige arbejder afløser andre eksamensformer,
gives der karakter for dem på samme måde som
ellers for de afløste prøver.
Om begrundelsen for de ønskede ændringer
skal anføres, at studienævnet arbejder på mere
vidtrækkende ændringsforslag til fagets ek-
samens- og studieordning, hvis endelige ud-
formning og ordlyd nødvendigvis må korrelere
med den kommende universitetsanordning.
De her anførte ændringer, som så let kan gen-
nemføres straks, er imidlertid så ønskelige og
påtrængende, at deres gennemførelse ikke bør
udsættes«.
Med en anbefaling fra det filosofiske fakultet
af 8. juli 1969 videresendtes den med rektors
tilslutning til ministeriet under 15. juli s.å.
Herefter udstedtes bekendtgørelse af 26. au-
gust 1969 om ændring af bekendtgørelse om
psykologisk embedseksamen ved Københavns
universitet med ovennævnte ordlyd.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. sep-
tember 1969.
J. Ny studieordning for de naturhistorisk-geografiske faggrupper
(J.nr. 174/67)
Under 9. maj 1968 afgav det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet følgende udkast til
ny anordning og bekendtgørelse om naturvi-
denskabelig embedseksamen under den natur-
historisk-geografiske faggruppe samt motiver
dertil:
»Udkast til anordning om naturvidenskabelig em-
bedseksamen i den naturhistorisk-geografiske fag-
gruppe under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet ved Københavns universitet.
§ 1. I den naturhistorisk-geografiske faggruppe
under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
ved Københavns Universitet afholdes en natur-
videnskabelig embedseksamen.
§ 2. Der tillægges den, der har bestået denne
eksamen, benævnelsen candidatus (candidata)
scientiarum (forkortet: cand. scient.).
§ 3. Eksamen består af 2 dele samt et speciale
og kan tages med de fagkombinationer, der fast-
sættes ved bekendtgørelse af undervisningsministe-
riet.
§ 4. Undervisningsministeriet bemyndiges til
efter fakultetets indstilling at træffe nærmere be-
stemmelser til gennemførelse af denne anordning,
herunder at fastsætte iværksættelsestidspunktet.
§ 5. Stk. 1. Disse regler træder i stedet for de
ved anordning nr. ... af 6. august 1960 om natur-
videnskabelig embedseksamen under det matema-
tisk-naturvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns
Universitet og det naturvidenskabelige fakultet ved
Aarhus Universitet fastsatte regler for så vidt angår
Universitetets retsregler
111
den naturhistorisk-geografiske faggruppe ved Kø-
benhavns Universitet.
Stk. 2. Tredie del til skoleembedseksamen i den
naturhistorisk-geografiske faggruppe efter anord-
ning nr. 373 af 16. juli 1943 afholdes sidste gang i
sommeren 1970. Fakultetet kan dog under særlige
omstændigheder tillade, at prøverne aflægges i en
senere eksamenstermin.
Udkast til bekendtgørelse om naturvidenskabelig
embedseksamen under det matematisk-naturviden-
skabelige fakultets naturhistorisk-geografiske fag-
gruppe ved Københavns universitet.
§ 1. Stk. 1. Eksamen kan tages inden for de i
§ 3 nævnte linier samt inden for speciallinier, jvf.
§4.
Stk. 2. Eksamen består af første og anden del
samt et speciale.
Stk. 3. Første og anden del består af en i over-
ensstemmelse med § 3 foretageo kombination af
prøver i flere af de i § 2, stk. 1 nævnte fagområder.
Stk. 4. Til anden del vælges et hovedfag inden
for den pågældende linies anden dels fagområder.
Stk. 5. Specialet skal vælges inden for det så-
ledes valgte hovedfag.
Første og anden del
§ 2. Stk. 1. Første og anden del omfatter føl-
gende fagområder:
Matematik A Matematik med henblik på stu-
diet af kemi, biokemi, biologi, geo-
logi og geografi.
Fysik C	Fysik med henblik på studiet af
biologi og biokemi.
Fysik D	Fysik med henblik på studiet af
geologi og geografi.
Kemi B	Kemi med henblik på studiet af
biologi.
Kemi C	Kemi med henblik på studiet af
geologi og geografi.
Botanik 1	Grundtræk af cytologi, anatomi
og morfologi samt elementær sy-
stematik. De vigtigste danske plan-
ter og plantesamfund.
Botanik 2	Kormofyternes systematik.
Botanik 3	Botanisk økologi.
Botanik 4	Thallofyternes systematik og bio-
logi.
Botanik 5	Almen botanik med cytologi og
embryologi.
Plantefysiologi Hovedtræk af plantefysiologien.
Zoologi 1	Elementær systematik og morfo-
logi. Grundtræk af cytologi og
embryologi.
Zoologi 2	Almen zoologi.
Zoologi 3		Evolutionslære.
Zoologi 4		Zoologisk økologi.
Zoologi 5		Cytologi.
Zoologi 6		Embryologi.
Zoologi 7		Systematisk zoologi.
Zoologi 8		Sammenlignende anatomi.
Zoologi 9		Histologi.
Dyrefysiologi	' 1	Menneskets fysiologi.
Dyrefysiologi 2		Sammenlignende fysiologi.
Dyrefysiologi	3	Almen fysiologi.
Palæontologi	1	Hovedtræk af invertebratpalæ-
		ontologien.
Palæontologi	2	Hovedtræk af vertebratpalæonto-
		logien.
Palæontologi	3	Hovedtræk af phytopalæontolo-
		gien.
Genetik 1		Grundtræk af genetikken.
Genetik 2		Almen genetik.
Biokemi 1		Biokemi på linier med matematik
		A, fysik C og kemi B til første del.
Biokemi 2		Biokemi på linier uden matema-
		tik A, fysik G og kemi B til første
Legemsøvelsernes
teori 1
Legemsøvelsernes
teori 2
Menneskets anatomi med hoved-
vægt på muskler, led og knogler.
Menneskets fysiologi med særligt
henblik på forholdene under ar-
bejde.
Anvendt fysiologi og kinesiologi
(speciel teori).
Elementær geologi.
Historisk geologi og palæontologi.
Hovedtræk af krystallografi, mine-
ralogi og petrografi.
Danmarks geologi i regionalgeo-
logisk sammenhæng.
Geologi for bifagsstuderende, om-
fattende dele af geologi 2, 3 og 4.
Elementær geografi.
Naturgeografi med hovedvægt på
geomorfologi.
Regionalgeografi.
Kulturgeografi.
Geografi for bifagsstuderende, om-
fattende dele af geografi 2, 3 og 4.
Elementær etnografi.
Etnologisk metode med særlig
hensyntagen til samfundsviden-
skab.
Stk. 2. Fakultetet kan, såfremt det skønnes nød-
vendigt, bestemme, at antallet af fagområder skal
udvides med andre fagområder, såvel fra fakulte-
tets to faggrupper som med fagområder horende
Legemsøvelsernes
teori 3
Geologi 1
Geologi 2
Geologi 3
Geologi 4
Geologi A
Geografi 1
Geografi 2
Geografi 3
Geografi 4
Geografi A
Etnografi 1
Etnografi 2
112
Universitetets årbog 1968-69
under andre fakulteter ved Københavns, Aarhus
og Odense Universiteter. Under samme betingelse
kan et fagområde udvides, indskrænkes eller af-
skaffes.
Stk. 3. Følgende fagområder indgår i special-
linier, men ikke i de i § 3 nævnte linier:
Genetik 3	Biokemisk genetik.
Mikrobiologi Grundtræk af mikrobiologien.
Marinbiologi Hovedtræk af marinbiologien.
Ferskvandsbiologi Hovedtræk af ferskvandsbiolo-
gien.
Geologi 5	Tektonik og feltgeologi.
Geologi 6	Geologisk anvendt geofysik og
prospekteringsgeologi.
Geologi 7	Udvidet palæontologi og strati-
grafi.
Geologi 8	Mineralkemi, petrologi og geo-
kemi.
Dynamisk geologi Udvalgte afsnit af den dynamiske
geologi.
Geografi 5	Udvidet fysisk geografi.
Geografi 6	Regionsanalyse og human øko-
logi.
Geografi 7	Udvidet kulturgeografi.
Geografi B	Geografiske analysemetoder med
henblik på samfundsbeskrivelse.
Legemsøvelsernes
teori 4	Udvidet kursus i fysiologi og
speciel teori.
§ 3. Stk. 1. De enkelte linier er indrettet så-
ledes :
1)	Botanik-zoologi linien med geologi og geografi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, geologi
1 og geografi 1.
Anden del omfatter botanik 2-5, plantefysiologi,
zoologi 2—6, dyrefysiologi 1, palæontologi 3,
genetik 1 og biokemi 2.
2)	Botanik-zoologi linien med matematik, fysik og
kemi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, mate-
matik A, fysik G og kemi B.
Anden del omfatter botanik 2—5, plantefysiologi,
zoologi 2—6, dyrefysiologi 1, palæontologi 1 og
3, genetik 2 og biokemi 1.
3)	Zoologi-botanik linien med geologi og geografi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, geologi
1 og geografi 1.
Anden del omfatter botanik 2 eller 4 samt 3 eller
5, plantefysiologi, zoologi 2—9, dyrefysiologi 1
og 2, palæontologi 1 og 2, genetik 1 og bio-
kemi 2.
4)	Zoologi-botanik linien med matematik; fysik
og kemi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, mate-
matik A, fysik C og kemi B.
Anden del omfatter botanik 2 eller 4 samt 3 eller
5, plantefysiologi, zoologi 2-9, dyrefysiologi 1
og 2 eller 3, palæontologi 1 og 2, genetik 2 og
biokemi 1.
5)	Geologi-geografi linien med botanik og zoologi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, geologi
1 og geografi 1.
Anden del omfatter geologi 2-4 og geografi A.
6)	Geologi-geografi linien med matematik, fysik
og kemi:
Første del omfatter geologi 1, geografi 1, mate-
matik A, fysik D og kemi C.
Anden del omfatter geologi 2—4 og geografi A.
7)	Geografi-geologi linien med botanik og zoo-
logi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, geologi
1 og geografi 1.
Anden del omfatter geografi 2-4 og geologi A.
8)	Geografi-geologi linien med matematik, fysik
og kemi:
Første del omfatter geologi 1, geografi 1, mate-
matik A, fysik D og kemi C.
Anden del omfatter geografi 2-4 og geologi A.
9)	Geografi-geologi linien med etnografi:
Første del omfatter geologi 1, geografi 1 og etno-
grafi 1.
Anden del omfatter geografi 2-4, geologi A og
etnografi 2.
Stk. 2. Såfremt legemsøvelser vælges, indrettes
studiet således:
Første del omfatter legemsøvelsernes teori 1, 2, 3
kombineret med enten zoologi 1 - botanik 1 eller
geografi 1 - geologi 1. Endvidere kræves kursus fra
Danmarks Højskole for Legemsøvelser.
Anden del omfatter biologi i bifagsomfang, jvf. § 8
(undtagen dyrefysiologi 1) eller geografi A og geo-
logi A.
§ 4. Stk. 1. Fakultetet kan i særlige tilfælde ind-
rette speciallinier, hvor et eller flere fagområder
udskiftes med et eller flere af de i § 2, stk. 3 opreg-
nede områder.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 2 finder tilsva-
rende anvendelse for speciallinier.
§ 5. Stk. 1. Der afholdes prøver i hver linies
fagområder. Efter fakultetets bestemmelse kan
flere fagområder gøres til genstand for samlet
prøve. Hver prøve består af et mindre antal skrift-
lige og/eller mundtlige eksaminationer efter fakul-
tetets bestemmelse. For hver prøve gives 1 karakter.
Stk. 2. Prøver afholdes normalt i de sædvanlige
eksamensterminer og skal bestås hver for sig. Fakul-
tetet kan bestemme, at visse prøver først kan af-
lægges, når andre prøver er bestået, og at visse prø-
ver skal bestås i samme termin.
Stk. 3. Den, der indstiller sig til en prøve, skal
Universitetets retsregler
113
forelægge attest for på tilfredsstillende måde at have
gennemgået de af fakultetet for det pågældende fag-
område fastsatte obligatoriske kurser og øvelser.
§ 6. Stk. 1. Fakultetet kan bestemme, at der
ved de enkelte linier indrettes kurser i støttefag, og
at sådanne kurser skal gennemgås med tilfredsstil-
lende resultat, før man kan indstille sig til visse,
nærmere angivne prøver.
Stk. 2. Ved sådanne kurser gives karakteren
bestået eller ikke-bestået.
§ 7. Hovedfag inden for fakultetets naturhisto-
risk-geografiske faggruppe, jvf. § 1, stk. 4, kan kom-
bineres med fag inden for fakultetets matematisk-
fysiske faggruppe og/eller fag fra andre fakulteter
ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
Herved udgår de første dels fagområder, der ikke
videreføres under anden del.
§ 8. Hovedfag inden for fakultetets matema-
tisk-fysiske faggruppe og de i § 7 nævnte fakulteter
kan kombineres med følgende fagområder inden-
for fakultetets naturhistorisk-geografiske faggruppe:
Geografi som bifag omfatter fagområderne geologi 1,
geologi A samt geografi 1 og geo-
grafi A.
Biologi som bifag omfatter fagområderne enten bo-
tanik 1 samt 2 eller 4, og 3 eller
5, zoologi 1-6, plantefysiologi,
palæontologi 1 og 2 eller 3 samt
genetik 1 og dyrefysiologi 1.
Legemsøvelser
som bifag	omfatter fagområderne legems-
øvelsernes teori 1, 2 og 3. End-
videre kræves, at eksaminanden
har gennemgået kursus på Dan-
marks Højskole for Legemsøvel-
ser.
Speciale
§ 9. Stk. 1. Prøven i specialet består i udarbej-
delse af et skriftligt arbejde, hvortil der tilstås en
tid af 4—6 uger, samt i 2 skriftlige og/eller mundt-
lige eksaminationer i tilgrænsende dele af fagområ-
det. Det skriftlige arbejde kan erstattes af en rap-
port over et af eksaminanden udført praktisk
arbejde.
Stk. 2. Der gives én karakter for det skriftlige
arbejde og én karakter for eksaminationerne i de
tilgrænsende fagområder.
Stk. 3. Legemsøvelsernes teori 4 kan uanset
bestemmelsen i § 2, stk. 3, sidste punkt, vælges som
hovedfag og som speciale.
Almindelige bestemmelser
§ 10. Stk. 1. Ved naturvidenskabelig embeds-
eksamen gives følgende karakterer: ug = 10, ug —
= 9, mg+ - 8, mg = 7, mg- = 6, g+ = 5, g =
4, g- = 3, tg+ = 2, tg = 1, tg- = 0, mdl+ = -1,
mdl = —2, mdl— = —3, slet+ = —4, slet = —5.
Stk. 2. For at bestå en prøve skal eksaminanden
opnå mindst 4.
§ 11. For eksamens første og anden del samt
specialet udregnes gennemsnittet af de opnåede
karakterer. Hovedkarakteren beregnes som mid-
deltallet af de 3 opnåede gennemsnitskarakterer.
Fakultetet kan bestemme, at visse fagområders
karakterer tæller dobbelt ved udregningen af gen-
nemsnittet.
§ 12. Med de begrænsninger, der måtte være
fastsat efter § 5, stk. 2, kan enhver prøve tages om
for sig i en påfølgende eksamenstermin.
§ 13. Prøver ved danske eller udenlandske uni-
versiteter eller højskoler kan efter nærmere af fakul-
tetet fastlagte retningslinier træde i stedet for til-
svarende prøver ved denne eksamen.
§ 14. En kandidat, der har suppleret sin ud-
dannelse ved tilfredsstillende deltagelse i undervis-
ning i emner, som ikke hører med til vedkommen-
des eksamensstof, har ret til, eventuelt efter aflagt
prøve, at få påtegnet eksamensbeviset attest herfor.
§ 15. Stk. 1. Ved hver prøve medvirker en eller
to censorer efter fakultetets bestemmelse. Det kan
endvidere bestemmes, at der ved visse kursusprøver
skal medvirke censor.
Stk. 2. Censorerne beskikkes af undervisnings-
ministeriet for tre år ad gangen efter indstilling fra
det pågældende fakultet. Den, der er fyldt 70 år,
kan ikke beskikkes. Genbeskikkelse kan ikke finde
sted udover udløbet af den periode, i hvilken den
pågældende censor fylder 70 år.
§ 16. Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i
stedet for de bestemmelser i bekendtgørelse af
12. august 1960 om naturvidenskabelig embeds-
eksamen under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet ved Københavns Universitet og det natur-
videnskabelige fakultet ved Aarhus Universitet, der
vedrører eksamen under Københavns Universitets
matematisk-naturvidenskabelige fakultets natur-
historisk-geografiske faggruppe.
Stk. 2. Fakultetet fastsætter og drager omsorg for
offentliggørelse af de fornødne overgangsbestem-
melser.«
»Ved kgl. anordning af 6. august 1960 og
undervisningsministeriets bekendtgørelse af 12.
s. m. blev der indrettet en naturvidenskabelig
embedseksamen under det matematisk-natur-
videnskabelige fakultet ved Københavns Uni-
versitet og det naturvidenskabelige fakultet
ved Aarhus Universitet.
8
114
Universitetets årbog 1968-69
På grundlag af de erfaringer man har gjort i
det tidsrum, ordningen har fungeret, specielt
studietidens faktiske længde, har man ment at
måtte stille forslag til en revision af eksamens-
ordningen, og der er med dette for øje fra Kø-
benhavns og Aarhus naturvidenskabelige fakul-
teter nedsat et udvalg bestående af universitets-
lærere og studenter med det formål at frem-
komme med forslag til en ny indretning af stu-
dieordningen.
Det viste sig under disse forhandlinger ikke
hensigtsmæssigt at udarbejde en fælles bekendt-
gørelse for fakultetets to fagrupper. De mate-
matisk-fysiske fag og biokemistudiet bygger på
en 3-årig første del og en 2-årig anden del,
hvilken struktur man ønsker fastholdt, mens
de naturhistorisk-geografiske fag ønsker en 2-
årig første del og en 2-årig anden del plus
et speciale.
Opbygningen af planerne for de to faggrup-
per bygger dog i vid udstrækning på ensartede
principper.
Under de fortsatte forhandlinger i den natur-
historisk-geografiske faggruppes revisionsud-
valg blev der opnået enighed om hovedtræk i
det vedlagte forslag. Under hensyn til den noget
forskellige sammensætning af lærerstabene ved
de to universiteter har repræsentanterne for
Aarhus Universitet dog forbeholdt sig ret til en
særlig formulering af enkelte punkter. I for-
ståelse med disse repræsentanter er det fore-
liggende forslag udarbejdet til kun at dække
Københavns Universitet, og det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet ved Københavns
Universitet fremsender derfor forslag til ny
anordning og ministeriel bekendtgørelse alene
gældende for dette fakultets naturhistorisk-
geografiske faggruppe.
Medens eksamen efter den nugældende ord-
ning består af en første del omfattende grund-
læggende fagområder, der kan tages i forskellige
kombinationer, og en anden del omfattende et
begrænset fagområde og et speciale inden for
dette, vil eksamen efter det foreliggende forslag
bestå af en 2-årig første del, omfattende visse
for den pågældende linie grundlæggende fag,
og en 2-årig anden del, omfattende dels fag fra
første del i udvidet form, dels andre for linie-
studiet nødvendige fagområder. Hertil kommer
et speciale beregnet til 1/2 år og bestående af et
større skriftligt arbejde samt skriftlige og/eller
mundtlige eksaminationer i tilgrænsende dele
af fagområdet.
Med indførelse af den foreslåede nyordning
vil studietiden kunne forkortes til ialt 41/2 år,
og den foreslåede første del skønnes at være vel-
egnet til at udskille uegnede på et tidligt trin af
studiet.
En kandidat, der har bestået eksamen i en
af de i forslaget omhandlede linier vil alene
have kompetence til undervisning i gymnasiet
i sit hovedfag, men første del indeholder fag-
områder, der kan suppleres op til almindeligt
bifagsniveau.
Denne supplerende uddannelse vil normalt
kunne gennemføres på ét år, idet der hele i stu-
diets tilrettelæggelse er taget hensyn til denne
mulighed.
Med det formål at tilvejebringe mulighed for
en mere specialiseret uddannelse foreslås der
indført speciallinier, hvor første del svarer til de
almindelige liniers første del, men hvor anden
del har en ændret fagkombination i omfang
svarende til de i forslaget nævnte almindelige
linier, men indrettet efter specialet.
Til de enkelte paragraffer skal man frem-
sætte følgende bemærkninger:
ad § 1 og 2, stk. 1.
Efter 1960-ordningen var studiet som nævnt
opbygget af en 4-årig første del og en 1-årig
anden del, der omfattede hovedfag og speciale.
I det foreliggende forslag er studiet opbygget
af en 2-årig første del, en 2-årig anden del og et
speciale-studium af et halvt års varighed.
ad § 2, stk. 2.
Af hensyn til den store udvikling der finder
sted inden for de naturvidenskabelige fag,
hvilket kan medføre ændringer i de felter, som
undervisningen må omfatte og i de hjælpe-
midler, der tages i brug, er det nødvendigt, at
fakultetet har bemyndigelse til at inddrage an-
dre fagområder i undervisningen eller at lade
fagområder indskrænke eller bortfalde.
Studenternes interesse er sikret ved deres re-
præsentation i studienævnene, der skal god-
kende alle ændringer i lærestoffet.
ad § 3.
De i § 3 omhandlede linier giver kompetence
til undervisning i et hovedfag i gymnasiet. Den
Universitetets retsregler
115
nedsættelse af studietiden, som dette forslag
indebærer, hidrører væsentligst fra nedskæ-
ringer af visse fagområder. I fag, der læses i
reduceret omfang, er der lagt vægt på at bi-
beholde de generelle aspekter.
Biokemi, som hidtil ikke har været obligato-
risk fagområde, indgår nu på alle linier med
biologisk hovedfag.
ad § 4.
Ved en speciallinie forstås enhver kombina-
tion, der afviger fra de i § 3 specificerede linier.
Specialliniernes første del svarer til disse liniers
første del. Specialliniernes anden del svarer til
§ 3-linierne i omfang, men har en ændret fag-
kombination, idet et eller flere af fagområderne
er udskiftet med andre. Specialliniernes fag-
indhold sigter derfor oftest mod en mere spe-
cialiseret uddannelse og kunufå af linierne vil
kunne forventes at give undervisningskompe-
tence ved det højere skolevæsen uden supple-
rende prøver.
ad § 5.
Det store antal fagområder, der er fastlagt
i § 2 er forudsætning for den smidige tilrette-
læggelse af linierne og for en række stofreduk-
tioner. Det er ikke tanken at alle fagområder
skal prøves selvstændigt. Der vil derfor rent
eksamensmæssigt ske en sammenlægning af be-
slægtede fagområder.
Bestemmelsen om, at fakultetet kan fast-
sætte, at visse prøver først kan aflægges, når
andre prøver er bestået, er indført for at fremme
et naturligt studieforlob og derved dets rettidige
gennemførelse.
ad § 6.
De prøver, hvortil der hentydes, omfatter for
tiden fysik, kemi og statistik.
ad §7.
Denne paragraf giver mulighed for fagkom-
binationer, der efter den gældende ordning ikke
har været tilladt.
ad § 8.
Der har efter gældende studieplaner været
mulighed for at tage bifagseksamen i geografi
og i legemsøvelser. De nu anførte krav i geo-
8*
grafi bringer studietidsmæssigt dette fag på
linie med et bifag under de humanistiske fakul-
teter. Biologi som bifag er en nydannelse. De
nævnte bifag er også oprettet for at give fag-
gruppens egne kandidater mulighed for en sup-
plerende undervisningskompetence, jfr. § 14.
ad § 9.
Den hidtidige anden del er nu erstattet af et
speciale. Gennem en snævrere afgrænsning af
hovedfagsområdet samt henlæggelse af hoved-
fagskurser under anden del, vil specialet nor-
malt kunne afsluttes et halvt år efter fagene til
anden del.
Indholdet af de øvrige paragraffer svarer i
hovedsagen til den nugældende ordning, idet
dog bemærkes, at der i § 15 åbnes mulighed for
ved visse prøver kun at bruge én censor, mens
det omvendt kan bestemmes, at der medvirker
én censor ved visse kursusprøver. Endvidere
indføres der en aldersgrænse for censorer i hen-
hold til en for dette fakultet gældende praksis,
og endelig foreslås, at beskikkelse af censorer
fremtidigt sker uden censorformandens med-
virken.
Gennemførelsen af forslaget medfører som
ovenfor nævnt, at naturvidenskabelig embeds-
eksamen fremtidig vil være forskelligt opbygget
inden for fakultetets to faggrupper, og at der
derfor må udstedes særskilte bekendtgørelser
for de to grupper,
I fortsættelse af det foreliggende forslag vil
fakultetet derfor snarest fremsende forslag til
de heraf følgende ændringer til bekendtgørelse
vedrørende naturvidenskabelig embedseksa-
men under den matematisk-fysiske faggruppe.
Det tilføjes, at gennemførelsen af det frem-
sendte forslag ikke vil medføre ansøgninger om
bevillinger ud over, hvad der vil blive ansøgt
om i de årlige budgetter«.
Efter at konsistorium havde tiltrådt oven-
nævnte udkast i møde den 19. juni 1968, videre-
sendtes de under 27. juni 1968 til ministeriet.
Efter at ministeriet havde modtaget lignende
udkast fra Aarhus universitet, fremsendtes føl-
gende udtalelse af 18. juli 1968 til rektor:
»Under hensyn til bestemmelserne i lov nr.
73 af 7. marts 1952 om Aarhus universitet § 5,
stk. 2, må ministeriet lægge vægt på, at reglerne
om naturvidenskabelig embedseksamen ved
116
Universitetets årbog 1968-69
Københavns og Aarhus universiteters natur-
historisk-geografiske faggrupper i videst muligt
omfang bliver ensartede.
Ministeriet lægger endvidere vægt på, at
eksamensbestemmelserne samles i ét dokument
- en anordning - således, som det er gennem-
ført i anordning af 21. juli 1966 om juridisk
embedseksamen, i anordning af 26. juni 1967
om lægevidenskabelig embedseksamen samt i
den kommende anordning om eksaminer og
magisterkonferens i de humanistiske fag ved
universiteterne.
Ministeriet har derfor på grundlag af de fore-
liggende anordnings- og bekendtgørelsesudkast
udarbejdet det vedlagte udkast til anordning
om naturvidenskabelig embedseksamen ved
universiteternes naturhistorisk-geografiske fag-
grupper.
Idet man skal anmode hr. rektoren om en
udtalelse over udkastet skal man knytte føl-
gende bemærkninger til de bestemmelser, der
ikke er enslydende i de to universiteters udkast,
eller som ikke er medtaget i disse udkast:
Ad § 1. Svarer til anordningsudkastenes § 1,
idet det dog er anført, at der kan aflægges såvel
hovedfags- som bifagseksamen.
Ad § 2, stk. 4. Er formuleret under hensyn til
det ønske om at have adgang til at bestemme
de studerendes valgmuligheder, som man fra
Aarhus universitets side har givet udtryk for i
sit bekendtgørelsesudkasts § 7, 1. pkt. Formu-
leringen udelukker ikke, at det københavnske
fakultet stiller de studerende frit i deres valg af
hovedfag.
Ad § 2, stk. 6. Undervisningsministeriet lægger
vægt på, at det af anordningen kommer til at
fremgå, hvilke tidsmæssige rammer undervis-
ningen skal tilrettelægges indenfor. Tilsvarende
bestemmelser er optaget i anordning af 21. juli
1966 om juridisk embedseksamen § 8, stk. 4 og
i den kommende anordning om eksaminer og
magisterkonferens i de humanistiske fag ved
universiteterne § 1, stk. 3.
Ad § 3, stk. 1. Man har i slutningen af stykket
anført de fagområder, der kun findes ved det
ene af de to universiteter.
Ad § 3, stk. 2. Som i stk. 1 er også her specielt
anført de fagområder, der kun findes ved det
ene af de to universiteter.
Ad § 3, stk.3. Bestemmelsen er placeret som
stk. 3 på samme måde som i Aarhus universi-
tets bekendtgørelsesudkast, da dette forekommer
at være en mere hensigtsmæssig placering end
den i bekendtgørelsesudkastet fra Københavns
universitet foretagne, hvor bestemmelsen er an-
bragt som stk. 2, men gennem en bestemmelse
i § 4, stk. 2, bringes til anvendelse også på de i
nærværende anordningsudkasts § 3, stk. 2, op-
regnede speciallinie-fagområder.
Ad § 4, stk. 1. Her er det specielt anført, at
zoologi-økologilinien kun kan læses ved Aarhus
universitet.
Ad §8. I konsekvens af den i § 1, stk. 4 an-
førte bestemmelse er her anvendt den i § 7 i
bekendtgørelsesudkastet fra Københavns uni-
versitet anvendte formulering.
Ad § 9. Er formuleret under hensyn til, at der
ikke kan læses bifag i samme omfang ved Aar-
hus universitet som ved Københavns universi-
tet.
Specielt vedrørende stk. 3 bemærkes, at
denne bestemmelse foreslås indsat for at for-
hindre, at der kommer en ekstraordinær tilgang
til Danmarks Højskole for Legemsøvelser, når
bekendtgørelsen af 3. februar 1962 om sproglig-
historisk embedseksamen og den deri inde-
holdte bestemmelse om, at eksamen i hoved-
faget skal være bestået, inden man kan indstille
sig til eksamen i bifaget, ophæves.
Ad § 16, stk. 2. Departementet er bekendt
med skrivelse af 14. juni 1968 fra undervis-
ningsdirektøren for gymnasieskolerne og HF til
dekanen for det matematisk-naturvidenskabe-
lige fakultet ved Københavns universitet om
det heromhandlede forslag til naturviden-
skabelig embedseksamen ved den natur-
historisk-geografiske faggruppe, og undervis-
ningsministeriet er enig med undervisnings-
direktøren i, at det må anses for uheldigt, at
censorernes formand ikke længere skal med-
virke ved udarbejdelsen af indstillingerne om
beskikkelse af censorer.
Undervisningsministeriet finder, at censor-
formandens medvirken vil styrke opfattelsen af
censorinstitutionens uafhængighed, og man
skal derfor henstille, at § 16, stk. 2, 1. pkt. for-
muleres således:
»Censorerne beskikkes af undervisningsmini-
Universitetets retsregler
117
steriet for et tidsrum af 3 år efter indstilling af
formanden for censorerne efter forhandling
mellem denne og fakultetet«.
Der henvises iøvrigt til § 10, stk. 3, i den
kommende anordning om eksaminer og ma-
gisterkonferens i de humanistiske fag ved uni-
versiteterne.
Ad §17. Svarer til § 2 i de to fakulteters an-
ordningsudkast.
Ad §18. Denne bestemmelse er indsat rent
rutinemæssigt.
Ad § 19 og 20. Indeholder de bestemmelser
som undervisningsministeren bemyndiges til at
fastsætte i henhold til § 4 i de to fakulteters an-
ordningsudkast.
Opmærksomheden henledes på § 20, stk. 3,
hvori ministeriet ikke har været i stand til at
fastsætte, hvornår eksaminer efter den hidtidige
ordning sidste gang skal afholdes. Man skal
derfor anmode om oplysning om, hvilke ek-
samensterminer, der i anordningen bør anføres
som de sidste, hvori eksamen efter den hidtidige
ordning kan aflægges.
Ministeriet er som nævnt bekendt med den
af undervisningsdirektøren for gymnasiesko-
lerne og HF den 14. juni d.å. afgivne erklæ-
ring, og man skal anmode om en udtalelse om,
hvorvidt det har været muligt at følge hans hen-
stillinger, samt, i det omfang det ikke har været
muligt, en redegørelse for årsagerne hertil.
Ministeriet skal endvidere udbede sig oplys-
ning om, under hvilke betingelser en studeren-
de, der har bestået 1. del af naturvidenskabelig
embedseksamen, og som ikke ønsker at fort-
sætte studiet til hovedfagseksamen, i stedet kan
aflægge en bifagseksamen, der kan kombineres
med en senere hovedfagseksamen i henhold til
den kommende anordning om eksaminer og
magisterkonferens i de humanistiske fag ved
universiteterne.
Med forbehold af en afklaring af de ovenfor
anførte spørgsmål, og såfremt Københavns og
Aarhus universiteter i princippet vil kunne til-
træde det medfølgende udkast til anordning om
naturvidenskabelig embedseksamen ved uni-
versiteternes naturhistorisk-geograflske fag-
grupper, vil undervisningsministeriet være ind-
stillet på nyordningens gennemførelse med
virkning fra 1. september d.å. at regne, idet
man har bemærket, at der ikke vil være behov
for ekstraordinære bevillinger forbundet med
nyordningens gennemførelse«.
Under 12. august 1968 afgav fakultetet føl-
gende ændringsforslag til ministeriets fælles-
forslag :
»I besvarelse af ministeriets skrivelse ved-
rørende ny studieplan for de naturhistorisk-
geografiske studier skal der efter forhandling
med Århus Universitet gives tilslutning til det
af ministeriet udarbejdede fællesforslag, idet
der dog må foretages en række mindre redak-
tionelle ændringer som nedenfor anført.
I forslagets § 2, stk. 6, V2_l årigt speciale-
studium.
§ 3, side 3 afsnittet om Århus med økologi
og mikrobiologi slettes.
§ 3, stk. 2 genetik 3, marinbiologi, fersk-
vandsbiologi og dynamisk geo-
logi skal slettes her og tilføjes un-
der København øverst side 4.
Mikrobiologi anføres i stk. 2 før
geologi 5.
§ 3, side 4 København mikrobiologi slettes.
Århus økologi 1 og 2 fra side 3
tilføjes.
Molekylærbiologi slettes.
§ 3, side 5 linje nr. 10 med overskrift slet-
tes.
Efter linje nr. 9 tilføjes: I Århus
kan der af linjerne 1-4 indtil
videre kun læses 1. del og spe-
ciale.
§ 9, side 6 Det må tilføjes, at de to nævnte
bifag, biologi og geografi også
kan indgå som bifag på linjerne
nævnt i § 4.
§ 20, stk. 3 1. dels eksamen i sommeren
1971.
2. dels eksamen i sommeren
1972.
Hvad angår de af direktoratet for gymnasie-
skolen fremsatte bemærkninger skal følgende
anføres:
1.	Biokemi vil blive indføjet i de obligatoriske
fagområder under biologi som bifag.
2.	Invertebratpalæontologi er foretrukket på
biologilinjerne med matematik, fysik og
kemi, fordi faget bedre giver mulighed for at
belyse palæontologiske principper. Ingen
118
Universitetets årbog 1968-69
undgår dog at stifte bekendtskab med spørgs-
målet om hvirveldyrenes udvikling, specielt
menneskets, idet fagområdet zoologi 3 netop
rummer denne undervisning.
3. Om fagene botanisk og zoologisk økologi
gælder, at på alle linjer indgår mindst ét af
fagområderne og at introduktion til økolo-
gien herigennem er sikret for alle.
Efter det under 2 og 3 anførte må vi mene at
kandidaterne vil have et så fyldigt kendskab til
disciplinernes metodik, at de vil kunne be-
stride undervisning i de pågældende områder i
deres helhed.
Spørgsmålet om censorernes udpegning er
for os næppe et principspørgsmål, men blot et
spørgsmål om en effektiv og hurtig udpegning
til vore efterhånden store eksaminer, hvor
censor-forfald er hyppige. Det vil dog ikke
være urimeligt om censorer fra gymnasieskolen
udpeges efter samråd med censorernes for-
mand.
Hvad angår anvendelse af 1. del ved et even-
tuelt studieskift må der henvises til opsupple-
ring til bifagsniveau, jfr. forslagets paragraf 9.
En sådan opsupplering vil kræve 2-3 semestres
studium.
Hvad endelig angår eksamensterminer efter
den ordning der nu afvikles, må det vel prin-
cipielt være sådan, at den gamle ordning vide-
reføres efter sit bogstav, således at 2. dels ek-
samen afholdes sidste gang i sommeren 1972.
Det bliver dog næppe aktuelt.
Vi påskønner meget ministeriets hurtige be-
handling af sagen og ser frem til, at afsluttende
behandling må foregå således, at ordningen
kan træde i kraft pr. 1. september 1968«.
Efter at forslaget under 15. august 1968 var
blevet videresendt til ministeriet med rektors
tilslutning, udfærdigedes følgende:
»Kgl. anordning af 22. januar 1969 om natur-
videnskabelig embedseksamen ved universiteternes
naturhistorisk-geografiske faggruppe.
§L
Ved de naturhistorisk-geografiske faggrup-
per under det matematisk-naturvidenska-
belige fakultet ved Københavns universitet
og det naturvidenskabelige fakultet ved Aarhus
universitet afholdes en naturvidenskabelig em-
bedseksamen.
§ 2.
Eksamen kan tages inden for de i § 4
nævnte linjer samt inden for speciallinjer,
jfr- § 5.
Stk. 2. Eksamen består af første og anden del
samt et speciale.
Stk. 3. Første og anden del består af en i
overensstemmelse med § 4 foretagen kombina-
tion af prøver i flere af de i § 3, stk. 1 nævnte
fagområder, eller for de i § 5 nævnte special-
linjers vedkommende tillige af de i § 3, stk. 2
nævnte fagområder.
Stk. 4. Til anden del vælges et hovedfag. Fa-
kultetet fastsætter for hver enkelt af de i §§ 4 og
5 omhandlede linjer, hvilke fagområder der
skal indgå i linjens hovedfag.
Stk. 5. Specialet skal vælges inden for det
således valgte hovedfag.
Stk. 6. Undervisningen tilrettelægges med
henblik på 2 års studium til 1. del, 2 års studium
til 2. del samt V2-l års specialestudium.
Eksamens 1. og 2. del.
§ 3.
Første og anden del omfatter følgende fag-
områder :
Matematik A. Matematik med henblik på stu-
diet af kemi, biokemi, biologi, geologi og
geografi.
Fysik C. Fysik med henblik på studiet af bio-
logi og biokemi.
Fysik D. Fysik med henblik på studiet af geolo-
gi og geografi.
Kemi B. Kemi med henblik på studiet af bio-
logi.
Kemi C. Kemi med henblik på studiet af geo-
logi og geografi.
Botanik 1. Grundtræk af cytologi, anatomi og
morfologi samt elementær systematik. De
vigtigste danske planter og plantesamfund.
Botanik 2. Kormofyternes systematik.
Botanik 3. Botanisk økologi.
Botanik 4. Thallophyternes systematik og bio-
logi.
Botanik 5. Almen botanik med cytologi og em-
bryologi.
Plantefysiologi. Hovedtræk af plantefysiologien.
_
Universitetets retsregler
119
Zoologi 1. Elementær systematik og morfologi.
Grundtræk af cytologi og embryologi.
Zoologi 2. Almen zoologi.
Zoologi 3. Evolutionslære.
Zoologi 4. Zoologisk økologi.
Zoologi 5. Cytologi.
Zoologi 6. Embryologi.
Zoologi 7. Systematisk zoologi.
Zoologi 8. Sammenlignende anatomi.
Zoologi 9. Histologi.
Dyrefysiologi 1. Menneskets fysiologi.
Dyrefysiologi 2. Sammenlignende fysiologi.
Dyrefysiologi 3. Almen fysiologi.
Palæontologi 1. Hovedtræk af invertebratpalæ-
ontologien.
Palæontologi 2. Hovedtræk af vertebratpalæon-
tologien.
Palæontologi 3. Hovedtræk af fytopalæontolo-
gien.
Genetik 1. Grundtræk af genetikken.
Genetik 2. Almen genetik.
Biokemi 1. Biokemi på linjer uden matematik
A, fysik C og kemi B til første del.
Biokemi 2. Biokemi på linjer med matematik
A, fysik C og Kemi B til første del.
Geologi 1. Elementær geologi.
Geologi 2. Historisk geologi og palæontologi.
Geologi 3. Hovedtræk af krystallografi, mine-
ralogi og petrografi.
Geologi 4. Danmarks geologi i regionalgeolo-
gisk sammenhæng.
Geologi A. Geologi for bifagsstuderende, om-
fattende dele af geologi 2, 3 og 4.
Geografi 1. Elementær geografi.
Geografi 2. Naturgeografi med hovedvægt på
geomorfologi.
Geografi 3. Regionalgeografi.
Geografi 4. Kulturgeografi.
Geografi A. Geografi for bifagsstuderende, om-
fattende dele af geografi 2, 3 og 4.
Etnografi 1 . Elementær etnografi.
Etnografi 2. Etnologisk metode med særlig hen-
syntagen til samfundsvidenskab.
Ved Københavns universitet omfatter første
og anden del yderligere følgende fagområder:
Legemsøvelsernes teori 1. Menneskets anatomi
med hovedvægt på muskler, led og knogler.
Legemsøvelsernes teori 2. Menneskets fysiologi
med særligt henblik på forholdene under
arbejde.
Legemsøvelsernes teori 3. Anvendt fysiologi og
kinesiologi (speciel teori).
Stk. 2. Følgende fagområder indgår i spe-
ciallinjer, men ikke i de i § 4 nævnte linjer:
Aiikrobiologi. Grundtræk af mikrobiologien.
Geologi 5. Tektonik og feltgeologi.
Geologi 6. Geologisk anvendt geofysik og pro-
spekteringsgeologi.
Geologi 7. Udvidet palæontologi og stratigrafi.
Geologi 8. Mineralkemi, petrologi og geokemi.
Geografi 5. Udvidet fysisk geografi.
Geografi 6. Regionalanalyse og human økologi.
Geografi 7. Udvidet kulturgeografi.
Geografi B. Geografiske analysemetoder med
henblik på samfundsbeskrivelse.
Ved Københavns universitet indgår end-
videre følgende fagområder i speciallinjer:
Genetik 3. Biokemisk genetik.
Marinbiologi. Hovedtræk af marinbiologien.
Ferskvandsbiologi. Hovedtræk af ferskvandsbio-
logien.
Dynamisk geologi. Udvalgte afsnit af den dyna-
miske geologi.
Legemsøvelsernes teori 4. Udvidet kursus i fysio-
logi og speciel teori.
Ved Aarhus universitet indgår endvidere føl-
gende fagområder i speciallinjer:
Økologi 1. Hovedafsnit af økologien i udvidet
omfang med særligt hensyn til zoologi.
Økologi 2. Eksperimentel økologi med særligt
hensyn til zoologi.
Geologi 9. Eksogen geologi og sedimentologi.
Stk. 3. Fakultetet kan, såfremt det skønnes
nødvendigt, bestemme, at antallet af fagom-
råder skal udvides med andre fagområder, så-
vel fra fakultetets to faggrupper som med fag-
områder hørende under andre fakulteter ved
Københavns, Aarhus og Odense universiteter.
Under samme betingelse kan et fagområde ud-
vides, indskrænkes eller afskaffes.
§ 4.
De enkelte linjer er indrettet således:
1) Botanik-zoologilinjen med geologi og geo-
grafi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, geo-
logi 1 og geografi 1.
Anden del omfatter botanik 2-5, plantefysio-
logi, zoologi 2-6, dyrefysiologi 1, palæonto-
logi 3, genetik 1 og biokemi 1.
120
Universitetets årbog 1968-69
2)	Botanik-zoologi linjen med matematik, fysik
og kemi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, ma-
tematik A, fysik C og kemi B.
Anden del omfatter botanik 2-5, plantefysio-
logi, zoologi 2-6, dyrefysiologi 1, palæonto-
logi 1 og 3, genetik 2 og biokemi 2.
3)	Zoologi-botanik linjen med geologi og geo-
grafi :
Førstedel omfatter botanik 1, zoologi 1, geo-
logi 1 og geografi 1.
Anden del omfatter botanik 2 eller 4 samt 3
eller 5, plantefysiologi, zoologi 2-9, dyre-
fysiologi 1 og 2, palæontologi 1 og 2, genetik
1 og biokemi 1.
4)	Zoologi-botanik linjen med matematik, fy-
sik og kemi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, ma-
tematik A, fysik C og kemi B.
Anden del omfatter botanik 2 eller 4 samt 3
eller 5, plantefysiologi, zoologi 2-9, dyre-
fysiologi 1 og 2 eller 2 og 3, palæontologi 1
og 2, genetik 2 og biokemi 2.
5)	Geologi-geografi linjen med botanik og zoo-
logi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, geo-
logi 1 og geografi 1.
Anden del omfatter geologi 2-4 og geografi A.
6)	Geologi-geografi linjen med matematik, fy-
sik og kemi:
Første del omfatter geologi 1, geografi 1, ma-
tematik A, fysik D og kemi C.
Anden del omfatter geologi 2-4 og geografi A.
7)	Geografi-geologi linjen med botanik og zoo-
logi:
Første del omfatter botanik 1, zoologi 1, geo-
logi 1 og geografi 1.
Anden del omfatter geografi 2-4 og geologi A.
8)	Geografi-geologi linjen med matematik, fy-
sik og kemi:
Første del omfatter geologi 1, geografi 1, ma-
tematik A, fysik D og kemi C.
Andendel omfatter geografi2-4 og geologiA.
9)	Geografi-geologi linjen med etnografi:
Første del omfatter geologi 1, geografi 1 og
etnografi 1.
Anden del omfatter geografi 2-4, geologi A og
etnografi 2.
I Århus kan der af linjerne 1-4 indtil videre
kun læses 1. del og specialet
Stk. 2. Såfremt legemsøvelser vælges, ind-
rettes studiet således:
Første del omfatter legemsøvelsernes teori 1, 2
og 3 kombineret med enten zoologi 1 og botanik
1 eller geografi 1 og geologi 1. Endvidere kræves
kursus fra Danmarks Højskole for Legemsøvel-
ser.
Anden del omfatter biologi i bifagsomfang, jfr.
§ 10 (undtagen dyrefysiologi 1) eller geografi A
og geologi A.
§ 5\
Fakultetet kan i særlige tilfælde indrette
speciallinjer, hvor et eller flere fagområder
i de i § 4, stk. 1, nævnte linjer udskiftes med et
eller flere af de i § 3, stk. 2, opregnede områder.
§6' .
Der afholdes prøver i hver linjes fag-
områder. Efter fakultetets bestemmelse kan
flere fagområder gøres til genstand for samlet
prøve. Hver prøve består af et mindre antal
skriftlige og/eller mundtlige eksaminationer
efter fakultetets bestemmelse. For hver prøve
gives 1 karakter.
Stk. 2. Prøver afholdes efter fakultetets nær-
mere bestemmelse i de sædvanlige eksamens-
terminer og skal bestås hver for sig. Fakultetet
kan bestemme, at visse prøver først kan aflægges
når andre prøver er bestået, og at visse prøver
skal bestås i samme termin.
Stk. 3. Den, der indstiller sig til prøve, skal
på tilfredsstillende måde have gennemgået de
af fakultetet for det pågældende fagområde
fastsatte obligatoriske kurser og øvelser.
§7.
Fakultetet kan bestemme, at der ved de
enkelte linjer indrettes kurser i støttefag, og at
sådanne kurser skal gennemgås med tilfreds-
stillende resultat, før man kan indstille sig til
visse, nærmere angivne prøver.
Stk. 2. Ved sådanne kurser gives karakteren
bestået eller ikke-bestået.
§8.
Hovedfag inden for fakultetets naturhisto-
risk-geograflske faggruppe kan i et af fakul-
tetet fastsat omfang kombineres med fag inden
for fakultetets matematisk-fysiske faggruppe og/
eller fag fra andre fakulteter ved Københavns,
Universitetets retsregler
121
Aarhus og Odense universiteter. Herved udgår
efter fakultetets nærmere bestemmelse de første
dels fagområder, der ikke videreføres under
anden del.
Specialet.
§9.
Prøven i specialet består i udarbejdelse
af et skriftligt arbejde, hvortil der tilstås en tid
af 4-6 uger, samt i 2 skriftlige og/eller mundtlige
eksaminationer i tilgrænsende dele af fagom-
rådet. Det skriftlige arbejde kan erstattes af en
rapport over en af eksaminanden udført under-
søgelse eller af en offentliggjort afhandling.
Stk. 2. Der gives én karakter for det skriftlige
arbejde og én karakter for eksaminationerne i
de tilgrænsende fagområder.
Stk. 3. Legemsøvelsernes teori 4 kan uanset
bestemmelsen i § 3, stk. 2, vælges som hovedfag
og som speciale.
Bifag.
§ io.
Fakultetet fastsætter hvilke fagområder, der
skal indgå i bifagseksamen.
Stk. 2. En cand. scient.-eksamen inden for de
naturhistorisk-geografiske faggrupper kan sup-
pleres med nedenstående bifag. Fag læst i ho-
vedfagsomfang inden for den matematisk-fy-
siske faggruppe kan efter vedkommende fag-
gruppes bestemmelse kombineres med neden-
stående bifag, ligeledes kan fag ved andre fakul-
teter ved Københavns, Aarhus og Odense uni-
versiteter kombineres med følgende bifag:
Geografi som bifag omfatter fagområderne geo-
logi 1, geologi A samt geografi 1 og geo-
grafi A.
Biologi som bifag omfatter fagområderne botanik
1 samt 2 eller 4, og 3 eller 5, zoologi 1-6,
plantefysiologi, palæontologi 1 og 2 eller
3 samt genetik 1, dyrefysiologi 1 og bioke-
mi 1.
Legemsøvelser som bifag omfatter fagområderne
legemsøvelsernes teori 1, 2 og 3. Endvidere
kræves, at eksaminanden har gennemgået
kursus på Danmarks Højskole for Legems-
øvelser.
Stk. 3. Fakultetet kan efter aftale med Dan-
marks Højskole for Legemsøvelser bestemme,
at studiet af legemsøvelser som bifag ikke kan
påbegyndes, før den afsluttende hovedfags-
eksamen er aflagt.
Stk. 4. Ved Århus universitet kan der i kom-
bination med fag, som læses i hovedfagsomfang,
uden for den naturhistorisk-geografiske fag-
gruppe indtil videre kun aflægges bifagseksa-
men i geografi, jfr. stk. 2.
Almindelige bestemmelser.
§ IL
Ved naturvidenskabelig embedseksamen
gives følgende karakterer: ug = 10, ug^- =
9, mg+ = 8, mg = 7, mg. = 6, g+ = 5, g = 4, g-s- =
3, tg+ = 2, tg = 1, tg^- = 0, mdl+ = 4-1, mdl. = -4-2,
mdl-i- = -?-3, slet+ = +4, slet = -s-5.
Stk. 2. For at bestå en prøve skal eksami-
nanden opnå mindst 4.
i 12.
For eksamens første og anden del samt
specialet udregnes gennemsnittet af de opnåede
karakterer. Hovedkarakteren beregnes som
middeltallet af de 3 opnåede gennemsnits-
karakterer. Fakultetet kan bestemme, at visse
fagområders karakterer tæller dobelt ved ud-
regningen af gennemsnittet.
i 13.
Med de begrænsninger, der måtte være
fastsat efter § 6, stk. 2, kan enhver prøve tages
om for sig i en påfølgende eksamenstermin.
§ 14.
Prøver ved danske eller udenlandske uni-
versiteter eller højskoler kan efter nærmere
af fakultetet fastlagte retningslinjer træde i
stedet for tilsvarende prøver ved denne eksamen.
i 15.
En kandidat, der har suppleret sin ud-
dannelse ved tilfredsstillende deltagelse i un-
dervisning i emner, som ikke hører med til
vedkommendes eksamensstof, har ret til, even-
tuelt efter aflagt prøve, at få påtegnet eksamens-
beviset attest herfor.
§ 16.
Ved hver prøve medvirker en eller to cen-
sorer efter fakultetets bestemmelse. Det kan
endvidere bestemmes, at der ved visse kursus-
prøver skal medvirke censor.
Stk. 2. Censorerne beskikkes af undervis-
ningsministeriet for 3 år ad gangen efter ind-
A
122
Universitetets årbog 1968-69
stilling fra det pågældende fakultet og forman-
den for censorerne. Den, der er fyldt 70 år, kan
ikke beskikkes. Genbeskikkelse kan ikke finde
sted udover udløbet af den periode, i hvilken
den pågældende censor fylder 70 år.
§ 17.
Den, der har bestået naturvidenskabe-
lig embedseksamen ved en naturhistorisk-geo-
grafisk faggruppe, benævnes candidatus/candi-
data scientairum (cand. scient.).
§ 18.
Undervisningsministeren bemyndiges til at
dispensere fra de i nærværende anordning in-
deholdte bestemmelser.
§ 19.
Studerende, der er indskrevet 1. juni 1968
eller senere, skal indstille sig til eksamen
efter de i nærværende anordning fastsatte be-
stemmelser. Studerende, der er indskrevet før
1. juni 1968, kan indstille sig til eksamen efter
de hidtidige bestemmelser inden for de i § 20,
stk. 3 og 4, fastsatte frister eller efter bestem-
melserne i nærværende anordning.
Stk. 2. Fakultetet kan fastsætte overgangs-
bestemmelser efter indstilling fra den natur-
historisk-geografiske faggruppe i samråd med
den tilsvarende faggruppe ved det andet fakul-
tet. Fakultetet drager omsorg for offentlig-
gørelse af sådanne overgangsbestemmelser.
Stk. 3. Fakultetet kan efter ansøgning med-
dele en studerende dispensation fra de i § 20,
stk. 3 og 4 fastsatte frister for sidste afholdelse af
eksamen efter de hidtidige bestemmelser.
§20.
Anordningen træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Lovtidende. Eksamen efter
anordningens bestemmelser afholdes første
gang i vinteren 1968-69.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:
1.	Anordning nr. 315 af 6. august 1960 om
naturvidenskabelig embedseksamen under det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet ved
Københavns universitet og det naturvidenska-
belige fakultet ved Aarhus universitet for så
vidt angår de to fakulteters naturhistorisk-geo-
grafiske faggrupper.
2.	Bekendtgørelse nr. 317 af 12. august 1960
om naturvidenskabelig embedseksamen under
det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
ved Københavns universitet og det naturviden-
skabelige fakultet ved Aarhus universitet, så-
ledes som den er ændret ved bekendtgørelse nr.
358 af 9. oktober 1963 og bekendtgørelse nr. 77
af 18. marts 1968, for så vidt angår de to fakul-
teters naturhistorisk-geografiske faggrupper.
Stk. 3. Efter de i stk. 2 nævnte bestemmelser
afholdes sidste gang 1. dels eksamen i somme-
ren 1971 og 2. dels eksamen i sommeren 1972.
Stk. 4. Tredje del af skoleembedseksamen
under den naturhistorisk-geografiske faggruppe
i henhold til anordning nr. 373 af 16. juli 1943
afholdes sidste gang i sommeren 1970«.