III. Universitetets udbygning på længere sigt I fortsættelse af den redegørelse, som hidtil har været givet under II. Økonomiske forhold, D. Lokaleforhold, for universitetets lokalemæs- sige udbygning på længere sigt, redegøres i nær- værende afsnit for hovedpunkter i udviklingen med hensyn til planlægningen af Københavns Universitets udbygning, altså ikke blot på det lokalemæssige område. Den 14. marts 1969 fremsatte undervisnings- ministeren i folketinget et forslag til lov om centre for højere uddannelser og Københavns Universitets placering, jfr. folketingstidende 1968-69, sp. 4755-60 og tillæg A, sp. 4561-76. Lovforslaget var sålydende: Forslag til Lov om centre for højere uddannelser og Københavns universitets placering § 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at oprette et center for højere uddannelse og forskning ved Roskilde. § 2. Københavns universitets udbygning gen- nemføres på de arealer, som universitetet alle- rede råder over samt på arealer, der erhverves inden for et område, som begrænses af Jagt- vejen, Tagensvej, Har aidsgade og Vermunds- gade. Derudover erhverves der andetsteds i ho- vedstadsområdet arealer, der er tilstrækkeligt store til også at sikre universitetets udbygning på langt sigt. § 3. Oprettelsen af centre for højere uddan- nelser ved Ålborg og i den sydlige del af Jylland indgår i den langsigtede planlægning af de hø- jere uddannelsers udbygning. § 4. Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte eller, for så vidt angår ikke-stats- lige institutioner, tillade, at der iværksættes ekspropriation til bygninger og anlæg for højere uddannelsesinstitutioner efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø- rende fast ejendom. Lovforslaget var genstand for 1. behandling i folketinget den 17. april 1969 (folketings- tidende sp. 5738-85) og blev henvist til et ud- valg på 17 medlemmer (sp. 5811). Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet i folketingssamlingen 1968-69, men det nedsatte 17 mands udvalg afgav den 30. september en beretning ledsaget af en række bilag bl.a. inde- holdende undervisningsministerens besvarelse af et stort antal af udvalget stillede spørgsmål (folketingstidende 1968-69, Tillæg B, sp. 3265- 3430). I beretningen er bl.a. anført følgende: »Der er i udvalgets flertal (det konservative folke- partis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) enighed om, at Københavns universi- tets udbygningsproblemer er meget presserende og omfattende, og at der nu må træffes beslutning om en langsigtet plan, som dels sikrer Københavns uni- versitets udvikling, dels tager hensyn til udbygnin- gen af de højere uddannelser andre steder i landet. Udvalget kan tilslutte sig regeringens forslag om, at det lægevidenskabelige fakultet og de biologiske fag under den naturhistorisk-geografiske faggruppe ud- bygges på arealerne på og omkring Nørre Fælled, og at de øvrige dele af faggruppen placeres i Dan- marks tekniske Højskoles hidtidige bygninger på Øster Voldgade og ved Sølvtorvet. Udvalget er af den opfattelse, at en langsigtet løsning af Køben- havns universitets øvrige udbygningsproblemer bør søges på Vestamager eller på en kommende ind- dæmning af Kalveboderne. En endelig afgørelse bør dog afvente resultatet af det udredningsarbejde, der under ledelse af en af undervisningsministeren ned- sat styringsgruppe er sat i gang omkring 1. august 1969 for at få klarlagt, om der vil kunne tilveje- bringes et areal af passende størrelse inden for om- rådet til universitetets udbygning, og hvornår de øvrige forudsætninger, som er af betydning for ud- bygningens endelige placering og iværksættelse, kan forventes at være opfyldt. Styringsgruppens endelige kommissorium forelå den 5. september, hvilket navnlig skyldtes ønsket om at tilpasse det efter udviklingen i folketingsudvalgets forhandlin- ger. En samlet redegørelse fra den nævnte styrings- gruppe forventes at foreligge senest den 1. december 1969. Udvalgets flertal kan tilslutte sig, at en hurtig aflastning af Københavns universitet er påkrævet, og at denne aflastning også skal tilvejebringes ved 1 Universitetets udbygning på længere sigt 65 hurtig opbygning af et center for højere uddannelse og forskning ved Roskilde, hvor der i første omgang bør bygges lokaler til humaniora og samfunds- videnskaberne. Det af Københavns universitets matematisk- fysiske faggruppe ønskede areal på ca. 5 ha til op- førelse af haller til eksperimentel fysik bør erhver- ves i nærheden af atomforsøgsstationen Risø og Niels Bohr Institutets Risøafdeling, og flertallet op- fordrer undervisningsministeren til snarest at ind- hente en udtalelse fra den matematisk-fysiske fag- gruppe om mulighederne for fremtidig udbygning i Roskilde. Med iværksættelse af den omtalte udbygning ved Roskilde finder flertallet, at det ikke vil være rime- ligt at søge Københavns universitets udbygnings- problemer løst på arealer ved Høje-Tåstrup og i Torslunde-Ishøj kommune. Udvalgets flertal kan endvidere tilslutte sig, at en del af de 120 mill. kr., der ifølge bemærknin- gerne til forslaget til lov af 31. maj 1968 om univer- siteternes udbygning skønnedes anvendt til midler- tidige foranstaltninger ved Københavns universitet, i stedet anvendes til aflastning af Københavns uni- versitet ved opførelse af lokaler for et uddannelses- center ved Roskilde. Dette bør i så fald ske ved gen- nemførelse af et lovforslag. Udvalgets flertal ønsker i denne forbindelse at understrege, at der lægges stor vægt på, at udbyg- ningen af universiteterne i Odense og Århus frem- mes mest muligt, og at det forudsættes, at ingen af de midler, der i bemærkningerne til forslaget til lov af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning skønnedes anvendt ved udbygningen af universite- terne i Odense og Århus — henholdsvis 257 mill.kr. og 373 mill. kr. - overføres til udbygning af Køben- havns universitet eller centret ved Roskilde. Undervisningsministeren har over for udvalget givet tilsagn om at nedsætte en planlægningsgruppe, der kan fremkomme med forslag om, hvorledes de højere og videregående uddannelser, der allerede er placeret i Ålborg, kan koordineres og udbygges, og om hvorledes disse uddannelser kan suppleres med andre beslægtede højere uddannelser og forskning. Der henvises til det som bilag 2 optrykte udkast til kommissorium for planlægningsudvalget. Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker at give udtryk for følgende syns- punkter : I den tale, hvormed undervisningsministeren den 14. marts i år forelagde lovforslaget, udtalte mini- steren bl.a. følgende: »Uanset udfaldet af folketingets forhandlinger vil jeg dog gerne understrege, at hverken det sydjyske 5 center eller centret ved Ålborg kan oprettes forelø- big. Med udbygningen af universiteterne i Køben- havn, Odense og Århus og oprettelsen af et univer- sitetscenter ved Roskilde vil vi anspænde vor kapa- citet til det yderste.« Det vil altså sige, at oprettelsen af et center ved Roskilde er ensbetydende med, at der foreløbig spærres for udviklingen i Ålborg og i Sydjylland. Socialdemokratiet har deltaget i sommerens udvalgs- arbejde i håb om, at det var muligt at ændre en udbygningsplan, der på denne måde forsinker op- bygningen af de nye jyske centre. Desværre må vi nu ved udvalgsarbejdets afslut- ning konstatere, at det ikke har været muligt at få forhandlinger om realitetsændringer i ministerens forslag i gang. Dette fremgår også med beklagelig tydelighed af flertallets ovenfor anførte udtalelser. Også af mindretallet er det erkendt, at Køben- havns universitet har så store kapacitetsproblemer, at det er aldeles nødvendigt, at Københavns uni- versitets udbygning placeres centralt, både i kort- sigtede og langsigtede planer. Mindretallet har i denne sammenhæng peget på en udbygning i Vestamager-Kalvebod-området - formentlig med hovedvægten lagt på Vestamager - og man må beklage, at der først for nylig fra ministerens side er taget skridt til en vurdering af mulighederne i dette område. Når mindretallet kan tilslutte sig ønsket om at fremme en udvidelse af kapaciteten i Århus og Odense mest muligt, skyldes det dels hensynet til universiteterne disse to steder, dels hensynet til af- lastningen af Københavns universitet. Mindretallet har bemærket, at der fra Odense universitet er stil- let forslag om, for ret beskedne bevillinger, at ud- vide kapaciteten inden for de humanistiske fag mere end planlagt. Mindretallet håber, at en sådan ka- pacitetsudvidelse vil komme til at indgå i de kort- sigtede planer. Det er afgørende for mindretallet at pege på en opbygning i Ålborg så hurtigt som gørligt, dels ud fra hensynet til aflastningen af Københavns univer- sitet, dels ud fra den betydning for bedre uddannel- sesmuligheder for de unge i det nordjyske område og endelig for hele regionens udvikling, som et ud- dannelsescenter i Ålborg vil have. Mindretallet mener derfor, at der nu bør ned- sættes et planlægningsudvalg med den opgave at forberede en start i Ålborg inden for en tidsfrist på 3—5 år, samt at der omgående må tages fat på at forberede det bibliotek, der er nødvendigt for den fortsatte udbygning af uddannelsescentret. Det af ministeren forelagte kommissorium for op- bygningen af et center i Ålborg er så upræcist, at det slet ikke på tilfredsstillende måde sikrer en hur- tig opbygning i Ålborg. Der er ikke anført nogen Å 66 Universitetets årbog 1968-69 form for tidsfrist. Der er intet nævnt om biblioteks- opbygningen. Der er ikke direkte peget på etable- ringen af de fag, der kan tjene til en hurtig aflast- ning af Københavns universitet, og ministerens ud- talelse i forelæggelsestalen om, at centret ved Ålborg bevillingsmæssigt må vige for opbygningen ved Roskilde, er ikke dementeret. Når mindretallet ønsker at give opbygningen i Ålborg fortrin for opbygningen i Roskilde, skyldes det en række grunde, heriblandt at Københavns universitet ikke synes at være så interesseret i Ros- kildeløsningen, som i en løsning nærmere Køben- havn — jfr. her rektor, professor Mogens Fog's kro- nik i Politiken den 24. september i år. Mindretallet må også tage afstand fra den tanke at bygge Roskilde-centret op ved at tage en del af de 120 mill. kr., som folketinget i 1968 bevilgede til mid- lertidige foranstaltninger ved Københavns univer- sitet. Mod en opbygning i Roskilde nu taler yderligere, at det talmateriale, som udvalget i maj måned i år modtog fra ministeren, peger på, at antallet af ad- gangsberettigede til videregående uddannelser vest for. Store-Bælt i løbet af en kort årrække væsentligt vil overstige antallet af adgangsberettigede øst for Store-Bælt. Det er bl.a. på denne baggrund, man må se den meget stærke opbakning bag Ålborg- centret fra Danske Studerendes Fællesråds side. Hertil kommer, at der ikke findes et materiale, der udtømmende belyser problemerne ved oprettel- sen af Roskilde-centret, at arealerne ved Roskilde ikke har vist sig særligt egnede til formålet, at man ikke har i sinde at starte med fag, der har tilknyt- ning til Risø, og at en Ålborg-løsning vil blive bil- ligere end løsningen i Roskilde, bl.a. fordi den ikke kræver statslige investeringer i første omgang. En udskydelse af en stillingtagen til Roskilde- centret nu vil også give mulighed for den ajourførte realitetsundersøgelse af andre placeringen af et øst- sjællandsk universitet, f. eks. i Næstved eller Hol- bæk, som ministeren hidtil kategorisk har afvist. Hvad det sydjyske center angår, afventer min- dretallet regeringens forslag til en placering, men mener stadig, at det vil være rigtigst at tage stilling til placeringen så snart som muligt. Trods det negative resultat af sommerens for- handlinger erklærer mindretallet sig stadig parat til saglige drøftelser, når ministerens forslag genfrem- sættes i det nye folketingsår. Mindretallet finder ikke, at denne sag egner sig til afgørelse med et snævert flertal af folketingets medlemmer, men en forudsætning for mindretallets medvirken til en samlet løsning må — som det frem- går af ovenstående - være, at regeringens forslag ændres på en sådan måde, at der tages de hensyn til den fremtidige balance i tilvejebringelse af ud- dannelsesmuligheder i landet, som ikke er taget i det foreliggende forslag eller i den af flertallet af- givne beretning. Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kan tilslutte sig en del af flertals- betragtningerne, men har ment det klarere at frem- sætte sine synspunkter i samlet form. 1. Udbygningen af Københavns universitet efter nu fastlagte planer fremskyndes. Der træffes prin- cipbeslutning om videreudbygning på Vestamager/ Kalveboderne, til påbegyndelse så snart områdets planlægning er afklaret. Indtil denne afklaring er sket, må der være tilstrækkelige midler til nødven- dige foranstaltninger. Samtidig fortsættes og acce- lereres udbygningen af universiteterne i Odense og Århus. 2. Et universitetscenter påbegyndes i Roskilde. Det skal omfatte humanistiske og rets- og stats- videnskabelige discipliner. I den indledende fase må dele af undervisningen koordineres med Køben- havn. En planlægningsgruppe giver hurtig indstil- ling om de første led og om, hvilke fag uden for universitetsrammen der kan indpasses i dette center. 3. Der nedsættes et særligt udvalg til planlæg- ning af udbygningen af den matematisk-fysiske fag- gruppe i København. Den skal afklare om denne faggruppe bedst udbygges på Vestamager eller i Lundtofte, og der bør udbygges undervisningsfacili- teter under Roskilde universitet i tilslutning tilRisø. 4. Et universitetscenter påbegyndes i Ålborg. I de første stadier udbygges og samarbejdes ingeniør- akademi og handelshøjskole, og der oprettes hertil svarende tekniske og økonomisk-samfundsvidenska- belige studier og forskningscentrer. En planlæg- ningsgruppe får ansvar for planernes udformning. 5. Der træffes principbeslutning om oprettelse af et universitet i Esbjerg. Der nedsættes en foreløbig planlægningsgruppe, der især må arbejde med hu- manistisk-pædagogiske studier. Gruppen får som første opgave at undersøge muligheden for en inte- greret læreruddannelse til flere skoletrin. Lovforslaget har ikke kunnet færdigbehandles i indeværende folketingssamling, og udvalget opfor- drer derfor undervisningsministeren til snarest mu- ligt i den kommende samling at fremsætte lovforslag om centre for højere uddannelser og Københavns universitets placering.« Som nævnt i folketingsudvalgets beretning havde undervsiningsministeren den 5. septem- ber 1969 nedsat en arbejdsgruppe (»styrings- gruppen«) vedrørende Kobenhavns Universi- Universitetets udbygning på længere sigt 67 tets arealproblemer bestående af repræsentan- ter for undervisningsministeriets departement, byggeadministrationen for de højere lære- anstalter, Københavns Universitet, boligmini- steriet, Egnsplanlægningsrådets planlægnings- afdeling og boligministeriets kommitterede i byplansager. Styringsgruppen skulle have til opgave at forestå styringen af det videre udredningsar- bejde og udarbejdelsen af en rapport herom. Det blev tilkendegivet styringsgruppen, at det i det videre udredningsarbejde forudsattes afklaret, om der kunne forventes tilvejebragt et areal af passende størrelse til Københavns uni- versitets udbygning på Vestamager-Kalve- boderne, og at der i tilknytning hertil måtte foretages en nærmere gennemgang og så vidt muligt analyse af de forhold, som skønnes at kræve en nærmere afklaring forud for en poli- tisk principbeslutning, herunder i særdeleshed en belysning af de tidsmæssige faktorer i de for- hold, som er af betydning for udbygningens endelige placering og udbygningens iværk- sættelse. Styringsgruppens rapport forudsattes bl.a. at indeholde principielle betragtninger ved- rørende : a) arealmuligheder b) trafikale forhold (individuel såvel som kol- lektiv trafik) c) byggemodning d) støjgener fra lufthavne (især på Vestamager) e) om muligt en tidsplan for en 1. etape. Styringsgruppen blev bemyndiget til at an- tage konsulentbistand til udarbejdelse af rap- porten og antog byplankonsulenterne, arki- tekterne m.a.a. Ib Andersen og E.Juul Møller. Det blev pålagt styringsgruppen at påbe- gynde arbejdet omgående og inden 1. decem- ber 1969 at afgive en rapport til undervisnings- ministeren. Undervisningsministeren orienterede sam- tidig med styringsgruppens etablering overborg- mesteren i Københavns kommune og borg- mesteren i Tårnby kommune om det iværksatte undersøgelsesarbejde og forudsatte, at styrings- gruppens konsulenter under hensyn til under- søgelsens tekniske karakter i fornødent omfang kunne optage direkte kontakt med embeds- mænd og teknikere i de to kommuner. Såvel overborgmesteren som borgmesteren besvarede dette bekræftende, og sådan kontakt har været etableret. Byplankonsulenternes rapport forelå i no- vember 1969. Styringsgruppen har i et tillæg til rapporten fremsat nedenstående kommen- tarer til denne, hvoraf også hovedkonklusio- nerne i byplankonsulenternes rapport fremgår; »Det har været styringsgruppens opgave at sikre, at de af undervisningsministeren og folketingsudval- get ønskede oplysninger blev tilvejebragt inden for den opstillede tidstermin den 1. december 1969, jfr. indledningen (afsnit 1, side 3). Allerede denne tids- termin sætter en snæver grænse for, hvor dybtgå- ende undersøgelser der har kunnet iværksættes. Det er imidlertid styringsgruppens opfattelse, at konsulentfirmaets rapport på det i øjeblikket fore- liggende grundlag fremdrager de væsentlige pro- blemer af teknisk og byplanmæssig karakter, som har direkte sammenhæng med en beslutning om en eventuel placering af dele af Københavns universi- tet (uddannelsescenter) på Vestamager-Kalvebo- derne. Gruppen er enig med konsulentfirmaet i, at området må betragtes som en helhed (Kalvebod- kilen) . Det har ligget uden for undersøgelsens forudsæt- ninger og muligheder at foretage en nærmere ana- lyse — endsige prioritering - af de økonomiske dis- positioner, som er forbundet med en gennemførelse af de i rapporten nævnte foranstaltninger. Styringsgruppen kan tilslutte sig konsulentfirma- ets konklusioner, som er citeret nedenfor sammen med styringsgruppens supplerende kommentarer: Konklusion 1 Kun under forudsætning af, at Kastrup lufthavn er afviklet endeligt med udgangen af 1985, vil det kunne overvejes at placere en udbygning af Køben- havns universitet i Kalvebodkilen. Opfyldes denne forudsætning ikke, vil det være uforsvarligt at på- regne en sådan udflytning. ad 1. Da det er afgørende, at universitetsfunktioner i Kalvebodkilen ikke eller i hvert fald kun i få år rammes af støj, er en udflytning afhængig af Kastrup lufthavns afvikling. Det må her tages i betragtning, at i hvert fald så længe anlægsarbej- derne på Saltholm ikke er i gang, knytter der sig usikkerhed til tidspunktet for nedlæggelse af Ka- strup lufthavn, dels fordi de statslige udgifter ikke er vurderet gennem perspektivplanlægningen, dels fordi de opstillede forudsætninger til bestemmelse af det mest hensigtsmæssige tidspunkt for flytning af Lufthavnen kan ændre sig med tiden. 5; 68 Universitetets årbog 1968-69 Konklusion 2 Såfremt der gennemføres en samlet planlægning af området, synes en udbygning af Universitetet i Kalvebodkilen med arealudlæg på 360 ha forene- lig med krav om udlæg af arealer til overordnede regionale funktioner, herunder rekreative anlæg, samt til boligbebyggelse. ad 2. For at dispositionerne vedrørende én funktion ikke skal udelukke en hensigtsmæssig udformning af en eller flere af de øvrige, må den indbyrdes pri- oritering sikres gennem en samlet planlægning forud for en eventuel endelig beslutning om en universitetsplacering i Kalvebodkilen. I løbet af 1970 vil der foreligge en egnsplanskitse for Køben- havnsegnen. Egnsplanskitsen vil kunne danne ud- gangspunkt for den mere detaillerede samlede plan- lægning af Kalvebodkilen. Det må forventes, at den detaillerede planlægning i løbet af 2 år gennem samarbejde mellem de kommunale, regionale og statslige myndigheder kan resultere i et forslag til beslutninger om arealdisponering og trafikanlæg. Det må herunder afklares, i hvilket omfang afta- lerne mellem Københavns kommune og staten ved- rørende de inddæmmede arealer på Vestamager virker ind på arealdisponeringen. Styringsgruppen skal endelig gøre opmærksom på, at konsulentfirmaets arbejde bekræfter tidligere undersøgelsesresultater, hvorefter de arealer, der kan tilvejebringes ved inddæmning af Kalvebo- derne, ikke i sig selv er tilstrækkelige. Konklusion 3 Såfremt der sker en afklaring af de øvrige in- vesteringer i Kalvebodkilen i form af definitive beslutninger om trafikanlæggene, og såfremt det i øvrigt stemmer overens med den kommende egns- plans overordnede bystruktur, synes det muligt at placere en udbygning af dele af Københavns uni- versitet i Kalvebodkilen. ad 3. Konsulentfirmaets bedømmelse af trafikbehovet bygger bl. a. på den forudsætning, at der ikke er be- grænsninger for anvendelse af bil i universitetstra- fikken, hvorfor der - efter en første periode med van- skeligheder - må etableres trafikanlæg svarende her- til. At tilgodese dette — for virksomheder i omegnen — rimelige krav rummer med den valgte placering særlige vanskeligheder, fordi væsentlige trafiklinier passerer de indre bydele og havnen, hvor man af økonomiske og miljømæssige årsager er mindre til- bøjelige til løbende at udvide kapaciteten svarende til biltrafikkens vækst. Man må derfor også selv efter etablering af overordnede vejanlæg fra Kalvebod- kilen mod City og mod vest være forberedt på tra- fikvanskeligheder og lavere bilbenyttelse end for til- svarende institutioner i den øvrige egns yderom- råder. For så vidt angår den kollektive trafikbetjening, har det hidtil været et hovedprincip i egnsplanlæg- ningen at opbygge de nye byområder omkring S-banenettet. Det er fortsat ønskeligt, at tunge tra- fikmål som et universitet S-banebetjenes. Såfremt dette støder på vanskeligheder, må man, i betragt- ning af at bilbetjeningen i Kalvebodkilen også er ringere end i andre yderområder, overveje i stedet at reservere en vognbane til hurtigbusser på den cityorienterede motorvejsforbindelse. Hvad angår de særlige trafikforhold, der vedrø- rer Universitetet, henvises specielt til rapportens side 16-18. Konklusion 4 Såfremt der kan ske en tidsmæssig koordinering af planlægnings- og beslutningsprocessens enkelte led, skønnes den tidligst tænkelige udflytning af de første faggrupper at kunne ske i 1976. De forelig- gende oplysninger gør det dog lige så sandsynligt at regne med, at en udflytning først kan ske i begyn- delsen af 1980-erne. ad 4. Til bedømmelse af konsekvenserne af udflyt- ningstidspunktet hører en belysning af omfanget af de deraf følgende midlertidige investeringer i nød- løsninger for Københavns universitet i den indre by, men dette har ligget uden for styringsgruppens kommissorium. Sammenfatning Styringsgruppen vil sammenfattende udtale, at lægges der afgørende vægt på, at en beslutning om udbygning af Københavns universitet træffes i nær fremtid, vil det ikke være forsvarligt at vælge en placering i Kalvebodkilen. Kan beslutningen derimod udskydes, viser kon- sulentfirmaets rapport, at en placering i Kalvebod- kilen er mulig. Dette vil dog forudsætte, at der i nært samarbejde mellem kommunale, regionale og statslige myndigheder kan tilvejebringes et plan- lægningsresultat, der kan vinde tilslutning hos de mange implicerede parter, og som tilgodeser Uni- versitetets behov. En udsættelse af beslutningen, indtil dette ar- bejde er afsluttet, behøver efter styringsgruppens opfattelse ikke at betyde en tilsvarende udsættelse af udflytningstidspunktet (sml. diagram, side 25), Det har ligget uden for styringsgruppens kom- missorium at foretage en afvejning af den i rappor- ten omhandlede placeringsmulighed med andre løsninger. Man skal i den forbindelse pege på risi- koen for, at andre placeringsmuligheder falder bort, mens overvejelserne pågår. Universitetets udbygning på længere sigt 69 Et medlem af styringsgruppen (Mogens Fog) ønsker at tilføje følgende supplerende bemærknin- ger til gruppens kommentarer: Efter mit synspunkt anføres der ikke i rapporten forhold af teknisk, trafikal eller byplanmæssig art, som i sig selv kan hindre, at et universitetsbyggeri i Kalvebodkilen får tildelt en høj prioritet i den overordnede fysiske planlægning. Jeg finder det godtgjort, 1) at der af folketinget, umiddelbart efter endelig beslutning om flytning af Københavns lufthavn til Saltholm, vil kunne træffes beslutning om udbygning af Københavns universitet i Kalve- bodkilen. 2) at der umiddelbart efter denne beslutning kan iværksættes programmering af universitetsbyg- geri samt fastlægges en tidsfølgeplan og en bevillingsramme herfor. 3) at der i programmeringsfasen sideløbende kan forhandles med ministeriet for offentlige arbej- der, egnsplanrådet og Københavns, Tårnby og Hvidovre kommuner om en nøjere geografisk placering af universitetsarealet, om tilpasning af trafikanlæg og anden arealanvendelse, samt opfyldelse af Universitetets behov i øvrigt. Jeg henviser i denne forbindelse til Beretning fra udvalget angående lovforslag om centre for højere uddannelse og Københavns universitets placering, afgivet den 30.9.1969 af Folketingsudvalget (Folke- tinget 1968—69), side 65-66, hvor undervisnings- ministeren i svar på spørgsmål 41 bl.a. anfører, at der er adgang til revision og ændringer af de planer for vejanlæg og arealanvendelse, som lokale myn- digheder har vedtaget, under hensyn til indpasnin- gen af et universitetscenter.« Lovforslaget om centre for højere uddannel- ser og Københavns Universitets placering, der som nævnt ikke blev færdigbehandlet i folke- tingssamlingen 1968-69, blev af undervisnings- ministeren genfremsat den 28. november 1969 i en noget ændret skikkelse — under hensyntagen til de synspunkter, som folketingsudvalgets fler- tal havde givet udtryk for - og med en ændret benævnelse. Det genfremsatte lovforslag (folketingsti- dende 1969-70, tillæg A, sp. 1145-68) var sålydende: Forslag til Lov om Københavns universitets placering og univer- sitetscentre § 1. Københavns universitets udbygning gennemføres på de arealer, som universitetet allerede råder over, samt på arealer, der er- hverves inden for et område, som begrænses af Jagtvejen, Tagensvej, Haraldsgade og Ver- mundsgade. Derudover erhverves der andet- steds i hovedstadsområdet arealer, der er til- strækkeligt store til også at sikre universitetets udbygning på langt sigt. Stk. 2. Der oprettes snarest et universitets- center ved Roskilde. Stk. 3. Af den ved lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning fastlagte bevil- lingsramme på 1250 mill. kr. kan anvendes et beløb på indtil 25 mill. kr. til forberedende ar- bejder i forbindelse med Roskilde-centrets eta- blering i tiden indtil 1. april 1973. Stk. 4. De økonomiske rammer for Roskilde- centrets opbygning fastlægges ved lov. § 2. Der oprettes et universitetscenter i Aal- borg. Med henblik herpå nedsættes der af un- dervisningsministeren en planlægningsgruppe, som skal udarbejde forslag til en koordinering og udbygning af videregående uddannelser i Aalborg. § 3. Der oprettes senere et universitetscenter i den sydlige del af Jylland. § 4. Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte eller, for så vidt angår ikke stats- ejede institutioner, tillade, at der iværksættes ekspropriation til bygninger og anlæg for højere uddannelsesinstitutioner efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø- rende fast ejendom. Af bemærkninger til lovforslaget meddeles nedenstående uddrag: »Københavns universitets betænkning af november 1968 Arbejdsgruppens rapport1) blev forelagt Køben- havns universitet til udtalelse, og universitetets svar foreligger i form af en betænkning af november 1968: Københavns universitets placeringsmulighe- der i Storkøbenhavns centrale byområde. I denne betænkning gør universitetet sine forven- tede studentertal og arealbehov i tiden indtil 1980 1) Rapport af 30. august 1968 afgivet af en den 28. februar 1968 nedsat arbejdsgruppe, jfr. årbogen for 1967-68 s. 67-69. 70 Universitetets årbog 1968-69 op og peger på det ønskelige i, at universitetet også for tiden efter 1980 sikres udviklingsmuligheder. Universitetet gør i denne forbindelse opmærksom på, at der, selv om studentertallet skulle blive be- grænset til et bestemt maksimum, når kapacitet er tilvejebragt i de øvrige dele af landet, vil være et fortsat behov for bygningsudvidelser, dels på grund af videnskabens fortsatte udvikling og specialise- ring, dels på grund af et stigende arealforbrug pr. lærer og pr. student. Universitetet kan derfor ikke anbefale en løsning inden for de af arbejdsgruppen undersøgte arealer. Universitetet anfører, at en udbygning inden for området nord for Nørre Fælled vil blive meget lang- varig og vanskelig at gennemføre, selv om man får adgang til at ekspropriere, dels fordi det vil være meget vanskeligt at få tilladelse til at nedlægge de beboelseslejligheder, som findes inden for området, dels på grund af ekspropriationserstatningernes størrelse, at de militære arealer på Vognmands- marken og i Ryvangen vil blive generet af støj og rystelser fra de jernbaner, som omgiver og gennem- skærer arealerne, og vil være vanskeligt tilgængelige på grund af jernbanerne, og at der med de nævnte arealer ikke vil være sikret universitetet udvidelses- muligheder på langt sigt, ligesom mulighederne for at skabe et uddannelsescenter, der også omfatter andre uddannelser end de traditionelle universitets- uddannelser, ikke vil være til stede. Universitetet ønsker dog, at det nærmest Nørre Fælled liggende område mellem Jagtvejen, Tagensvej, Haraldsgade og Vermundsgade på 153.500 m2 grundareal ud- lægges som reserveareal for de læge- og naturviden- skabelige institutter ved Rigshospitalet og på Nørre Fælled. Den øvrige udbygning foreslår universitetet gen- nemført på et ca. 500 ha stort areal dels på en kom- mende inddæmning af Kalveboderne dels på den overfor liggende del af Vestamager, der i vinder- projektet i arkitektkonkurrencen om Vestamagers bebyggelse foreslås udlagt til offentlige formål. En væsentlig del af det omhandlede areal er placeret i Tårnby kommune. En sådan placering vil give muligheder for at op- bygge centre for de faggrupper, der først skal ud- flyttes, og som forventes at ville ekspandere kraftigt, nemlig de humanistiske, de samfundsvidenskabelige og de matematisk-fysiske fag. Hertil kommer, at en samling af hele universitetet og udbygning af et egentligt uddannelsescenter på arealet vil være mulig på længere sigt. Endvidere vil universitetet blive placeret i et nyt byudviklingsområde, hvor mulighederne for en til- pasning af bolig- og kollegiebebyggelse er til stede. Universitetet lægger endelig vægt på arealets centrale placering i forhold til Københavns cen- trum, lufthavnen på Saltholm, Sverigesforbindelsen og Vestmotorvejen, og finder, at etablering af over- ordnede veje til og byggemodning af arealet vil kunne gennemføres relativt hurtigt og inden for rimelige økonomiske rammer. Københavns universitets geografiske placering Som det allerede fremgår af bemærkningerne til § 2 i loven af 31. maj 1968 om universiteternes ud- bygning (F.T. 2.samling, tillægA sp.2334), er rege- ringen enig i forslagene om at udbygge Københavns universitets lægevidenskabelige fakultet og det matematisk-naturvidenskabelige fakultets natur- historisk-geografiske faggruppe på Blegdamshospi- talets grund og ved Rigshospitalet samt på Nørre Fælled og i Danmarks tekniske Højskoles hidtidige bygninger ved Sølvtorvet og på Østervold. Det kan i denne forbindelse oplyses, at det er regeringens hensigt i indeværende folketingssamling på grund- lag af en generalplan for opførelsen af det læge- videnskabelige centralinstitut (Panuminstituttet) på Blegdamshospitalets grund, at fremsætte et særligt lovforslag om dette byggeri. Da Københavns Tandlægehøjskole, Danmarks farmaceutiske Højskole og Danmarks Højskole for Legemsøvelser også er placeret på Nørre Fælled, er der, således som det er beskrevet i bilag C i Køben- havns universitets betænkning af november 1968, mulighed for udvikling af et alsidigt biologisk cen- ter, hvortil man efterhånden kan knytte en række ikke-akademiske uddannelser, som også bygger på et biologisk grundlag, f. eks. terapi- og laborant- uddannelser og uddannelser af andet medicinsk og odontologisk hjælpepersonale. Da regeringen finder en koordineret udbygning af de biologiske fag i vid forstand ønskelig, må man finde det hensigtsmæssigt, at det nærmest Nørre Fælled liggende område mellem Jagtvejen, Tagens- vej, Haraldsgade og Vermundsgade udlægges som et udvidelsesområde for de biologisk prægede fag, og man agter at optage forhandlinger med Køben- havns kommune om udarbejdelse af en byplan, som kan sikre områdets fremtidige anvendelse til så- danne formål. Regeringen må derimod, bl.a. af de i betænknin- gen af november 1968 fra Københavns universitet anførte grunde, nære betænkelighed ved i øvrigt at basere Københavns universitets fremtidige udbyg- ning på de i arbejdsgruppens rapport af 30. august 1968 beskrevne andre arealer inden for området Jagtvejen, Tagensvej, Rovsingsgade og Lyngby- vejen og på de nuværende militære arealer i Svane- molleområdet, uanset at der her vil kunne opføres et etageareal, som er dobbelt så stort som universi- tetets i dag opgjorte behov. Universitetets udbygning på længere sigt 71 Regeringen må derfor gå ind for, at man dels skaber aflastning for Københavns universitet ved snarest at oprette et universitetscenter ved Roskilde, dels i hovedstadsområdet søger tilvejebragt arealer, som kan sikre Københavns universitet udbygnings- muligheder på langt sigt. For det lægevidenskabe- lige fakultet og den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe gælder dog, at der som ovenfor nævnt alle- rede findes et konkret forslag. Man finder i denne forbindelse at måtte konstatere, at en geografisk samling af alle universitetets aktiviteter som følge af de allerede iværksatte dispositioner ikke vil kunne realiseres inden for overskuelig tid, og at bestræbel- serne derfor foreløbig må koncentrere sig om at til- sikre en samlet placering af naturligt sammenhø- rende fagområder, herunder også sådanne, som ikke traditionelt har været henlagt til universitetet. Der foreligger som foran beskrevet to forslag om tilvejebringelse af større samlede arealer andet- steds : Dispositionsplanudvalgets forslag om erhver- velse af arealer i og ved Høje Tåstrup og Køben- havns universitets forslag om en udflytning til en Kalvebodinddæmning og Vestamager. Om Høje Tåstrup gælder det, at der i Høje Tå- strup kommune og syd på i Torslunde-Ishøj kom- mune fortsat er mulighed for at erhverve arealer til universitetsformål. Da der imidlertid i nærværende lovforslag også stilles forslag om oprettelse af et universitetscenter ved Roskilde, og det må forudses, at der vil ske en udbygning af de fysiske forskningsanlæg ved Risø, vil det ikke være rimeligt også at etablere et ud- dannelses- og forskningscenter ved Høje Tåstrup og i Torslunde-Ishøj kommune og derved søge Kø- benhavns universitets udbygningsproblemer løst. Regeringen kan principielt tilslutte sig forslaget om, at en langsigtet løsning af Københavns univer- sitets øvrige udbygningsproblemer søges på Vest- amager eller på en kommende inddæmning af Kal- veboderne. En endelig afgørelse bør dog afvente resultatet af det udredningsarbejde, der under ledelse af en af undervisningsministeriet nedsat sty- ringsgruppe er sat i gang for at få klarlagt, om der vil kunne tilvejebringes et areal af passende stør- relse inden for området til universitetets udbygning, og hvornår de øvrige forudsætninger, som er af betydning for udbygningens endelige placering og iværksættelse, kan forventes at være opfyldt. Såsnart rapporten fra styringsgruppen foreligger, vil den blive fremsendt til folketingets medlemmer, og regeringen agter ved folketingets 2. eller 3. be- handling af nærværende lovforslag at fremsætte så- danne forslag om Københavns universitets place- ring, som rapporten giver anledning til. Københavns universitets udbygning i den indre by forudsættes under alle omstændigheder at blive definitivt opgivet. Universitetets kærne i den indre by, omfattende karreen Frue Plads, Nørregade, Krystalgade, Fiolstræde, Metropolitanannekset, Gråbrødre Torv-annekset og Studiegården må dog fortsat forudses anvendt til universitetets centrale administration og enkelte mindre, humanistiske institutter. Oprettelse af et universitetscenter ved Roskilde Ved bedømmelsen af Københavns universitets udbygningsproblemer spiller udviklingen i studen- tertallet en væsentlig rolle. I planlægningsrådets »Skitse for udbygningen af de højere uddannelser i tiden indtil 1980« (juni 1967) er der opstillet pro- gnoser, der viser, at Københavns universitet vil have ca. 25.300 studerende i 1975 og ca. 29.000 studerende i 1980 under forudsætning af, at ca. 60 pet. af de universitetsstuderende vil befinde sig øst for Store Bælt. Efter udarbejdelsen af »Skitse for udbygningen af de højere uddannelser i tiden indtil 1980« er der imidlertid fremkommet nye kortsigtede prognoser udarbejdet af undervisningsministeriets økonomisk- statistiske konsulent, og ifølge disse prognoser vil Københavns universitet, der i 1969-70 har ca. 22.000 studerende, have mindst 32.000 studerende i 1975, hvilket svarer til en årlig stigning på ca. 2.000 studerende. Denne uoverensstemmelse mellem de af planlæg- ningsrådet og af undervisningsministeriets økono- misk-statistiske konsulent opstillede prognoser skyl- des, at man ikke har anvendt de samme beregnings- metoder, selv om man i begge tilfælde tager sit ud- gangspunkt i den forventede udvikling i elevtallet i gymnasiet, jfr. bemærkninger til lovforslaget om universiteternes udbygning (F.T. 2.samling 1967. 68, tillæg A sp. 2221-22). Undervisningsministeriet finder den af den øko- nomisk-statistiske konsulent beskrevne udvikling sandsynlig, og fortsætter væksten i antallet af uni- versitetsstuderende øst for Store Bælt med ca. 2.000 om året også efter 1975, må det forudses, at Køben- havns universitet i 1980 vil have ca. 40.000 stude- rende, medmindre der træffes omfattende foran- staltninger til aflastning af Københavns universitet. Over for udsigten til, at Københavns universitet i 1980 kan have ca. 40.000 studerende, står det for- hold, at universitetet i dag kun råder over lokaler og anlæg, som svarer til en kapacitet på mindre end 10.000 studerende, hvis disse studerende og deres lærere skulle have tidssvarende undervisnings- og forskningsforhold. Regeringen må derfor lægge af- gørende vægt på, at man når frem til en løsning af universitetsproblemerne øst for Store Bælt, som både kan sikre en iværksættelse af Københavns 72 Universitetets årbog 1968-69 universitets udbygning og en hurtig udbygning af et nyt universitetscenter øst for Store Bælt, idet man af administrative, organisatoriske og miljømæssige grunde ikke anser det for ønskeligt at skabe ét stort universitet med 40.000 studerende. Regeringen anser det derfor for nødvendigt, at Københavns universitets kapacitet på længere sigt fastsættes til 20-25.000 studerende, og at der om- gående tages skridt til etablering af et nyt universi- tetscenter på Sjælland. Undersøger man Københavns universitets rekrut- teringsgrundlag, viser det sig, at det er et landsdels- universitet, som får næsten alle sine studerende fra områderne øst for Store Bælt, og at dette forhold synes at blive mere udpræget. I 1959 kom 76 pet. af Københavns universitets studerende fra områderne øst for Store Bælt, i 1964 udgjorde denne andel 80 pet., og i 1968 var den steget til 83 pet. Det vil sige, at den påkrævede aflastning af Københavns universitet må tilvejebringes øst for Store Bælt. Planlægningsrådet for de højere uddannelser har allerede i sin indstilling af 7. december 1965 om den geografiske placering af nye centre for højere ud- dannelser og forskning (universitetscentre) i Dan- mark anbefalet, at det andet center for højere ud- dannelser øst for Store Bælt placeres ved Roskilde. Planlægningsrådet er endvidere i »Skitse for ud- bygningen af de højere uddannelser i tiden indtil 1980« gået ind for, at centret ved Roskilde etable- res i 1970'erne. Regeringen er enig i, at et nyt sjællandsk center bør placeres ved Roskilde, idet man lægger vægt på følgende forhold, som taler for denne placering: 1) En hurtig og effektiv aflastning af Københavns universitet vil bedst kunne ske i et bysamfund i nærheden af København, idet 72 pet. af de stu- derende ved Københavns universitet er hjemme- hørende i Frederiksborg, Roskilde og Køben- havns amter samt i Københavns kommune. 2) Elektrificeringen af Roskildebanen vil inden for et overskueligt åremål blive fortsat fra Tåstrup til Roskilde således, at der etableres en effektiv kollektiv trafikforbindelse mellem Roskilde og Københavns-området. 3) Roskilde har i øvrigt en central trafikal place- ring for hele det sjællandske område, og anlæg- gelsen af en lufthavn ved Tune vil sammen med jernbanen til Korsør og Kalundborg lette for- bindelsen med uddannelsescentrene vest for Store Bælt. 4) Et center ved Roskilde vil, ikke mindst i den vanskelige opbygningsperiode, kunne støtte sig på eksisterende uddannelses- og forskningsinsti- tutioner, biblioteker, arkiver og museer i Kø- benhavn. 5) Et center ved Roskilde vil have særlige mulig- heder for at kunne tiltrække kvalificerede lærer- kræfter — især deltidslærere — på grund af den korte og gode forbindelse til København. 6) Et center ved Roskilde vil have mulighed for et nært samarbejde med atomforsøgsstationen ved Risø. Københavns universitet og andre offentlige myn- digheder råder over betydelige arealer (knapt 300 ha) sydvest for Roskilde. Ud fra de ovennævnte hensyn og mere generelle by- og egnsplanmæssige synspunkter må en placering af det nye center umiddelbart nordøst for Roskilde forekomme mere hensigtsmæssig. Det er undervisningsministeriets hensigt omgående at optage forhandling med de stedlige kommunale og andre myndigheder med henblik på en nærmere fastlæggelse af centrets pla- cering og udarbejdelsen af en arealerhvervelsesplan til sikring af de omhandlede arealer hurtigst muligt. Planlægningen af universitetscentrets uddannel- ses- og forskningsmæssige struktur vil blive sat i gang, såsnart nærværende lovforslag er vedtaget, men det er hensigten at søge undervisningen ved centret iværksat så hurtigt som muligt uden at af- vente programmering, projektering og opførelse af permanente bygninger, idet man, så snart et center- areal er sikret, vil undersøge mulighederne for at gennemføre et pavillonbyggeri eller lignende på en egnet del af arealet. I et sådant pavillonsystem, hvormed man har haft gode erfaringer ved Odense universitetscenter, skulle man kunne påbegynde undervisning til af- lastning af de store fag under det filosofiske fakultet, af visse fag under den matematisk-fysiske faggruppe og senere af det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet. En sådan aflastning skulle i 1970'erne sigte på at reducere væksten i til- gangen af studerende til Københavns universitet med ca. 50 pet. Til at forestå centrets planlægning og iværksæt- telsen af undervisningen forudsættes omgående eta- bleret en mindre arbejdsgruppe, der må frigøres for andre arbejdsopgaver, og som må omfatte såvel universitetsmæssig, administrativ som byggeteknisk sagkundskab. På længere sigt forudsættes universitetscentret ved Roskilde udbygget således, at det bliver muligt at holde Københavns universitets studentertal på ca. 25.000 og at aflaste andre højere og videregå- ende uddannelsesinstitutioner i Københavns-områ- det i det omfang, disse institutioner giver en under- visning, som er beslægtet med de uddannelser, som allerede er placeret i universitetscentret. Undervisningsministeriets foreløbige planer går Universitetets udbygning på længere sigt 73 ud på en hurtig opbygning af de mest søgte skole- embedseksamensfag: dansk, engelsk, fransk, tysk, historie og samfundsfag, der i øjeblikket søges af 77 pet. af de studerende til kandidateksamen ved Københavns universitets filosofiske fakultet. Der vil ganske vist ikke herved blive mulighed for den enkelte studerende for at vælge sin kombi- nation af hoved- og bifag frit ved Roskilde-centret. Men da hoved- og bifag ifølge den nye humanistiske studieordning af 1968 normalt læses efter hinanden, vil det ikke være vanskeligt for en studerende, der har læst et af de førnævnte fag ved Roskilde-centret, og som ønsker at kombinere det med et af de min- dre søgte fag som f. eks. kristendomskundskab eller russisk, at læse det ved Københavns universitet. På samme måde vil man kunne aflaste det næst- største fakultet ved Københavns universitet, det rets- og statsvidenskabelige fakultet, ved at etablere juridiske og nationaløkonomiske studier ved Ros- kilde-centret. Dette vil i øvrigt kunne støtte sam- fundsfagsstudiet. Undervisningsministeriet afventer en redegørelse fra Handelshøjskolen i København om dens udbyg- ningsbehov. Når den foreligger, vil der kunne tages stilling til, om og i hvilken takt oprettelse af han- delshøjskoleuddannelser eventuelt kan ske ved et Roskilde-center. Det skal i denne forbindelse nævnes, at man i begyndelsen af 1970 kan vente en indstilling fra planlægningsrådet om en nærmere koordinering af de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det må anses for muligt, at man på dette grundlag ved et Roskilde-center vil slå de samfundsvidenskabelige universitetsstudier og de erhvervsøkonomiske han- delshøjskolestudier sammen til én stor faggruppe med muligheder for friere fagkombinationer og af- sluttende eksaminer på forskellige niveauer. På samme måde må mulighederne for et sam- arbejde mellem de sproglige universitetsstudier og handelshøjskolens sprogstudier undersøges. Hertil kommer de tidligere nævnte overvejelser om at flytte væsentlige dele af Københavns univer- sitets matematisk-fysiske faggruppe til området ved Risø. Placeres faggruppen ved Risø, vil der kunne etableres et nært samarbejde mellem universitets- centret og faggruppen om udnyttelse af fælles facili- teter, kurser og lærerkræfter. Endelig kan det overvejes at udflytte et af de københavnske seminarier, der ikke har mulighed for at opfylde det nye læreruddannelseslovs byg- ningsmæssige krav, hvor de er placeret i øjeblikket, til Roskilde-centret. Herved vil der kunne skabes særlig gode forudsætninger for det i betænkning af 18. maj 1966 fra folketingsudvalget vedrørende for- slag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen og forslag til lov om højere forberedelseseksamen ønskede nærmere samarbejde mellem læreruddan- nelsen og universitetsuddannelserne. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til § 2 i loven af 31. maj 1968 om universiteternes ud- bygning, at ca. 120 mill. kr. vil være påkrævet til gennemførelse af midlertidige bygningsforanstalt- ninger ved Københavns universitet, men i det om- fang, det vil være muligt at aflaste Københavns universitet ved udbygning af Roskilde-centret, vil det være rimeligt at overveje en anvendelse af en del af de 120 mill. kr. til byggeri ved Roskilde-centret. Der stilles derfor forslag om, at indtil 25 mill.kr. af de 120 mill. kr. (byggeindeks 178) skal kunne an- vendes til forberedende arbejder i forbindelse med Roskilde-centrets etablering i tiden indtil 1. april 1973. Man agter inden dette tidspunkt at fremsætte lovforslag om de økonomiske rammer for Roskilde- centrets udbygning. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ad § 1. Med hjemmel i nærværende paragraf agter undervisningsministeren at optage forhandlinger med Københavns kommune om udarbejdelse af en byplan, som kan sikre anvendelsen af arealer inden for området J agtvej en-T agensvej-Har aidsgade-V er- mundsgade til Københavns universitets læge- og naturvidenskabelige institutter og andre dermed beslægtede uddannelsesinstitutioner. Når der foreligger rapport fra den styrings- gruppe, som forestår undersøgelserne af mulig- hederne for at placere Københavns universitet på Vestamager/Kalveboderne, vil regeringen stille for- slag om universitetets placering på grundlag af det tilvejebragte materiale. Der er ikke ved dette forslag taget stilling til et centers konkrete placering ved Roskilde, men man vil umiddelbart efter, at nærværende lovforslag måtte være vedtaget, optage forhandling med kom- munale og andre myndigheder om den mest hen- sigtsmæssige placering af et centerareal bl.a. med henblik på opnåelse af bevillingsmæssig hjemmel til erhvervelse af arealet. De 25 mill.kr., som man søger hjemmel til at anvende af den ved lov af 31. maj 1968 fastlagte bevillingsramme på 1.250 mill. kr. til forberedende arbejder i forbindelse med Roskilde-centrets etable- ring, skal dække udgifterne ved byggemodning og opførelse af de første midlertidige bygninger og ved planlægningen af centrets opbygning såvel uddan- nelses- som bygningsmæssigt. Såsnart der foreligger en generalplan for centret, vil der blive forelagt et lovforslag om centrets opbygning. ad § 4. I henhold til bekendtgørelse af 8.juli 1966 af lov om folkeskolen § 61 og til lov af 13. april 1942 om ekspropriationer til offentlige højere almensko- 74 Universitetets årbog 1968-69 ler er der hjemmel til at foretage ekspropriationer til opførelse af bygninger og andre anlæg til folke- skoler og gymnasieskoler. En tilsvarende hjemmel findes ikke, for så vidt angår højere uddannelsesinstitutioner. Under hen- syn til det meget omfattende byggeri af sådanne institutioner, som må forventes i de kommende år- tier, anser regeringen det for vigtigt, at der nu ska- bes hjemmel for, at arealer til højere uddannelses- institutioner kan erhverves ved ekspropriation. Så- danne arealer vil ganske vist ved byplan kunne ud- lægges til offentlige formål således, at byplanlovens ekspropriationsbestemmelser kan tages i anven- delse. Men da der kan gå 1-2 år, fra man beslutter at udarbejde en byplan, og til byplanen er endeligt godkendt, kan man risikere, at der ved denne pro- cedure kan opstå betydelige forsinkelser i institu- tionernes udbygning.« Samme dag, som forslaget til lov om Køben- havns Universitets placering og universitets- centre blev fremsat - den 28. november 1969 — fremsatte undervisningsministeren i folketinget et andet lovforslag, som også berører Køben- havns Universitets udbygning, nemlig forslag til lov om lægevidenskabelig studenterundervis- ning på hospitaler under Københavns hospitals- væsen og Københavns amts sygehusvæsen. Dette lovforslag (folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 1125-44) er sålydende: Forslag til Lov om lægevidenskabelig studenterundervisning på hospitaler under Københavns hospitalsvæsen og Kø- benhavns amts sygehusvæsen § 1. På hospitaler under Københavns hospi- talsvæsen og Københavns amts sygehusvæsen oprettes kliniske undervisningsenheder, som sideordnet med Rigshospitalet varetager under- visningen i fag ved 2. del af det lægevidenskabe- lige studium ved Københavns universitet. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter ef- ter indstilling fra Københavns universitet og efter forhandling med indenrigsministeren, Kø- benhavns kommune og Københavns amtsråd de nærmere bestemmelser for de i stk. 1 nævnte undervisningsenheders organisatoriske forhold. § 2. Der ydes af statskassen Københavns kommune og Københavns amt godtgørelse for de årlige merudgifter, der er forbundet med, at den i § 1, stk. 1, nævnte undervisning henlægges til hospitaler under henholdsvis Københavns hospitalsvæsen og Københavns amts sygehus- væsen. Stk. 2. Til opførelse, ombygning eller køb af bygninger samt til indretning af særlige lokaler til den i § 1 omhandlede undervisning ydes der af statskassen tilskud til hel eller delvis dækning af de dermed forbundne udgifter. Stk. 3. De nærmere regler om ydelse af godt- gørelse i henhold til stk. 1 og tilskud i henhold til stk. 2. fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren. § 3. Ud over oprettelsen af de i § 1 nævnte to kliniske undervisningsenheder kan Københavns universitet med undervisningsministerens sam- tykke træffe aftale med andre hospitalsvassener om samarbejde for så vidt angår undervisningen i enkelte nærmere angivne fag. De merudgifter, der ved sådan undervisning påføres de på- gældende hospitalsvæsener, godtgøres af stats- kassen efter reglerne i § 2. § 4. Loven træder i kraft den 1. februar 1970. Dette lovforslag bygger på den af et af under- visningsministeriet den 30. september 1966 ned- sat udvalg i juni 1968 afgivne betænkning (nr. 503) om en ny organisation af den kliniske del af studenterundervisningen ved det lægeviden- skabelige fakultet under Københavns univer- sitet. Af bemærkningerne til lovforslaget meddeles følgende uddrag: »Betænkningen har været forelagt Københavns universitet og Rigshospitalet til udtalelse, og begge institutioner har kunnet tilslutte sig de i betænk- ningen indeholdte forslag, idet man dog har anmo- det om, at detailspørgsmål gøres til genstand for nærmere forhandling. Endvidere har betænkningen været oversendt til behandling i indenrigsministe- riet, som har udbedt sig udtalelser fra sundheds- styrelsen, Københavns magistrat, Københavns amtsråd og fra Frederiksberg kommunalbestyrelse. Sundhedsstyrelsen har tiltrådt betænkningens forslag om oprettelse af to nye undervisningsenhe- der, ligestillet med Rigshospitalet, idet man under henvisning til de nuværende særdeles vanskelige forhold for den kliniske undervisning af de medi- cinske studerende i København indtrængende til- råder, at den foreslåede nye ordning iværksættes. Københavns magistrat, Københavns amtsråd og Frederiksberg kommunalbestyrelse har alle med- 1 Universitetets udbygning på længere sigt 7 5 delt, at disse myndigheder i princippet er positivt indstillet over for tanken om, at de under dem hørende hospitaler deltager i løsningen af opgaver inden for studenterundervisningen. Undervisningsministeriet er med udvalget enigt i, at det er påkrævet, at der tilvejebringes en ny organisation af den kliniske del af studenterunder- visningen ved fakultetet. Man har herved i over- ensstemmelse med udvalget lagt vægt på, at tilgan- gen til det lægevidenskabelige studium ved Køben- havns universitet har været stigende, og at denne tigning nu er meget følelig også ved 2. dels studiet. Hertil kommer, at det er nødvendigt at sikre de studerende en fuldt forsvarlig undervisning og skabe rimelige arbejdsvilkår for lærerne, således at den nye studieordnings sigte med hensyn til en forkor- telse af studiet kan opfyldes. Da undervisnings- ministeriet kan tiltræde det af udvalget fremsatte forslag, hvorefter den kliniske del af studenter- undervisningen ved Københavns universitet frem- tidig varetages af tre ligestillede undervisnings- enheder, fremsættes nærværende lovforslag. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 I afsnit I, kapitel 4, i betænkningen har udvalget redegjort for de undervisende institutioners organi- satoriske forhold. Det skal i korthed anføres, at Københavns universitet varetager de undervis- ningsmæssige forhold - herunder ansættelser og afskedigelser af de til undervisningen knyttede lærerkræfter. Disse funktioner er henlagt til univer- sitetets forskellige organer, af hvilke det lægeviden- skabelige fakultets funktioner har direkte betyd- ning for de administrative og kollegiale forhold ved- rørende undervisningen. De til hospitalsvæsenet knyttede faglige organer (lægeråd, overlægeforsam- linger, hospitalsråd samt overlægeråd) er fortrinsvis rådgivende organer for hospitalsmyndighederne i spørgsmål af lægelig interesse for hospitalerne. Det er udvalgets opfattelse, jfr. betænkningens afsnit II, kapitel 4, at udbygningen af de to nye undervisningsenheder til kliniske lægeskoler vil gøre det nødvendigt, at der tillægges lærerstabene på disse en vidtgående autonomi i undervisningsmæs- sig henseende inden for rammerne af den til enhver tid gældende eksamensordning og den af det sam- lede fakultet vedtagne studieordning. Da udvalget er kommet til det resultat, at de inden for hospitalsvæsenet eksisterende faglige orga- ner med deres nuværende sammensætning og de dem tillagte opgaver næppe er egnede til at udøve de funktioner af administrativ art, som det vil være naturligt at delegere til den enkelte undervisnings- enhed, stiller udvalget forslag om, at der til støtte for fakultetet etableres en organisation, ikke alene på de to nye undervisningsenheder, men også på Rigshospitalet til løsning af såvel interne som eks- terne opgaver vedrørende undervisningen og til at forestå den fornødne koordination i det omfang, denne ikke naturligt sker ved det samlede fakultet. Udvalget foreslår endvidere, at professorerne ved de nye undervisningsenheder ved Københavns hospitalsvæsen og Københavns amts sygehusvæsen beskikkes som professorer ved Københavns univer- sitet med rettigheder og forpligtelser som ordinære professorer, således at de bl.a. indtræder som med- lemmer af det lægevidenskabelige fakultet under Københavns universitet. I afsnit I, kapitel 2, i betænkningen har udvalget opgjort, at der til varetagelse af den 2. dels under- visning, der er centraliseret omkring Rigshospitalet og de parakliniske institutter, og eksaminationen pr. I. september 1967 var ansat 30 ordinære professorer (inkl. 5 professorater knyttet til overlægestillinger ved Dronning Louises Børnehospital, Ortopædisk Hospital, Blegdamshospitalet og Finseninstituttet), 1 professor ved den kliniske praktikantundervis- ning ved Rigshospitalet, Tagensvej, og 50 lektorer; desuden betaltes 36 honorarer for medvirken ved undervisningen. Af i alt 68 afdelingsledere og ama- nuenser ved de parakliniske institutter, af hvilke de fleste har udadgående virksomhed (f. eks. Rets- medicinsk Institut), deltager nogle, men ikke alle i undervisningen. Til varetagelse af undervisningen på Kommune- hospitalet, Bispebjerg Hospital samt amtssyge- husene i Gentofte og Glostrup var der pr. 1. sep- tember 1967 beskikket i alt 16 professorer ved den kliniske praktikantundervisning; heraf var 11 over- læger under Københavns hospitalsvæsen og 5 over- læger under Københavns amts sygehusvæsen. Pro- sektorerne på Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital var beskikket som lektorer i patologisk anatomi. Desuden blev der under studieordningen af 1954 i foråret 1967 ydet honorarer til i alt 18 lærere for undervisning af volontører i 1. semester. Disse honorarer er nu bortfaldet. Et stort antal læger havde, navnlig i de seneste år, undervist uden at modtage vederlag herfor, men dette forhold er nu blevet ændret, og undervisning uden vederlag er således bragt til ophør for så vidt angår den time- planmæssige undervisning under den nye studie- ordning. Udvalget har endvidere i betænkningens afsnit II, kapitel 5, opgjort, at der til varetagelse af under- visningen i de fag, der henlægges til de to nye klini- ske undervisningsenheder vil være behov for at ansætte 15 professorer og 14 lektorer samt 50-60 andre lærere pr. undervisningsenhed, jfr. nedenfor under bemærkningerne til § 2, stk. 1. Å 76 Universitetets årbog 1968-69 Undervisningsministeriet har kunnet tilslutte sig udvalgets forslag om, at professorerne ved de to nye undervisningsenheder beskikkes som ordinære pro- fessorer ved Københavns universitet, og at der bør tillægges lærerstabene på disse enheder en vidtgå- ende autonomi. Undervisningsministeriet har end- videre i princippet kunnet tiltræde udvalgets forslag i betænkningens afsnit II, kapitel 4, til undervis- ningsenhedernes organisation. Imidlertid vil de nærmere bestemmelser herom først blive fastsat efter forhandlinger med indenrigsministeriet, Kø- benhavns universitet, Rigshospitalet, Københavns magistrat og Københavns amtsråd. Ved fastsættel- sen af disse bestemmelser vil de lokale forhold og den seneste udvikling inden for universitetsadmini- strationen blive taget i betragtning. De nævnte bestemmelser vil tilligemed de nærmere bestem- melser for ydelse af den i § 2 nævnte merudgifts- godtgørelse m.m. indgå i de overenskomster, som forudsættes indgået mellem undervisningsministe- riet på den ene side og Københavns borgerrepræ- sentation, Københavns amtsråd og de i § 3 om- handlede hospitalsvæsener på den anden side. Til § 2 Stk. 1. Som nævnt ovenfor har Københavns magistrat og Københavns amtsråd givet tilsagn om at medvirke ved gennemførelsen af en ny organisa- tion af den kliniske del af studenterundervisningen ved det lægevidenskabelige fakultet under Køben- havns universitet. De pågældende kommunale myn- digheder har imidlertid fremhævet, at det er en klar forudsætning for deres deltagelse i den på- tænkte nye ordning, at der af statskassen ydes fuld dækning af udgifterne til etablering og drift af de nye undervisningsenheder. Uanset at det må fastholdes, at det samlede dan- ske hospitalsvæsen også har en opgave med hensyn til uddannelse af læger, speciallægeuddannelse samt såvel postgraduat- som graduat (2. dels)-ud- dannelse, er undervisningsministeriet af den opfat- telse, at de merudgifter, der er forbundet med den ovenfor omtalte studenterundervisning, må dækkes af statskassen, ikke mindst under hensyn til at de omhandlede udgifter til studenterundervisning kun kommer til at hvile på et begrænset antal kommu- nale hospitaler. I denne forbindelse kan også hen- vises til, at der i bemærkningerne til § 4 i forslag til lov om sygehusvæsenet (jfr. lov nr. 237 af 4. juni 1969) er anført, at det ved den fortsatte opbygning af landets sygehusvæsen må holdes for øje, at dette må være i stand til at opfylde stadigt ændrede og øgede krav til undervisning på sygehusene af medi- cinske studerende, vordende speciallæger og prakti- serende læger, sygeplejeelever og andet medicinsk hjælpepersonale, og at det endvidere i bemærknin- gerne til § 18 i samme lovforslag (lovens § 17) er udtalt, at der af statskassen kan ydes særlige til- skud til hel eller delvis dækning af udgifterne til løsning af særlige opgaver inden for det kommunale sygehusvæsen, i hvilken forbindelse bl.a. peges på tilskud til fremme af undervisning og uddannelse ved sygehusene. Det har i denne forbindelse været taget under overvejelse, hvorvidt refusion til de kommunale sygehusvæsener for merudgifterne ved studenter- undervisningen burde afholdes med hjemmel i ovennævnte § 17 i loven om sygehusvæsenet. Rege- ringen har imidlertid med den begrundelse, at uni- versitetsuddannelse henhører under undervisnings- ministeriet, fundet det rigtigst, at dækningen af de omhandlede udgifter finder sted ved dette ministe- riums foranstaltning. I udvalgets betænkning er der i afsnit II, kapitel 5, redegjort for de udgifter, som de kommunale myndigheder ønsker dækket af statskassen. Opgø- relser over disse udgifter, der er optrykt som bilag 7 og 8 til betænkningen, er foretaget af de udvalgs- medlemmer, som er udpeget af Københavns hospi- talsvæsen, henholdsvis Københavns amts sygehus- væsen. Ifølge disse opgørelser andrager de årlige udgifter 11,2 mill. kr. i tiden, indtil de kommende storhospitaler i Hvidovre og Herlev tages i brug, og derefter ca. 15,4 mill. kr. Efter at have haft betænkningen til udtalelse har Københavns magistrat og Københavns amtsråd anslået de årlige udgifter, indtil hospitalerne i Hvidovre og Herlev tages i brug, til 12,7 mill. kr. De med nyordningen forbundne årlige udgifter kan opdeles i 2 grupper: a. Hospitalsudgifter, der ifølge Københavns kom- mune og Københavns amtsråd omfatter lønnings- udgifter i forbindelse med udvidelse af lægestabene, herunder ansættelse af kliniske assistenter, og hjælpepersonalet, vedligeholdelse af inventar, an- del i ejendommens drift, lægemidler, linnedvarer m.v. samt vask, rengøringsmidler, kontorrekvisitter m.v. og andel i drift af hjælpeafdelinger (admini- stration). b. Udgifter til honorarer Med hensyn til de under a. nævnte hospitals- udgifter, der er opgjort til i alt ca. 11,2 mill.kr. for de to hospitalsvæsener tilsammen, hvortil kommer ca. 600.000 kr. for Frederiksberg hospital, jfr. nedenfor bemærkningerne til § 3, bemærkes, at den væsentligste post, nemlig i alt 8,6 mill. kr., vedrø- rer lønnings- og pensionsudgifter i forbindelse med udvidelse af lægestabene og andre personalegrup- per, hvortil kommer et beløb på 1,7 mill. kr. til aflønning af 30 kliniske assistenter, jfr. nedenfor. Udvalget har i afsnit 11, kapitel 2, i betænknin- ■* Universitetets udbygning på længere sigt 7 7 gen foretaget en opgørelse af den øgede arbejds- byrde, der er forbundet med overtagelsen af stu- denterundervisningen for den enkelte hospitals- afdeling, og har samtidig drøftet, under hvilke orga- nisatoriske former denne arbejdsbyrde kan indpas- ses i hospitalsafdelingens samlede arbejde. Under den hidtidige ordning er undervisningsopgaverne med hospitalsadministrationens billigelse blevet varetaget af enkelte personer - praktikantprofesso- rer og andre lærere - mod særligt honorar, og un- dervisningen har således måttet varetages ved siden af det almindelige arbejde på afdelingen. Efter udvalgets opfattelse, der deles af undervis- ningsministeriet, må der lægges vægt på, at hele lægestaben ved en undervisende afdeling yder bi- drag til den undervisning, der finder sted under det daglige kliniske arbejde på stuegang, i operations- stuen, ved konferencer og under deltagelse i vagt- arbejde. Udvalget fremhæver, at det er af betyd- ning for undervisningsmiljøet, at der for alle, der ønsker og evner det, er mulighed for deltagelse i forskning. På en undervisende afdeling må således i første række faste læger (overlæger) og 1. reserve- læger, men også de øvrige læger ansættes med for- pligtelse over for alle afdelingens opgaver, nemlig klinisk arbejde (patientbehandling), undervisning og forskning. Fastsættelse af, hvor stor en stab der er nødvendig til varetagelse af samtlige disse opga- ver, må ske efter overvejelser vedrørende den en- kelte afdeling og det enkelte fags placering i under- visningsmæssig henseende og vil være afhængig på den ene side af den eksisterende stab og dennes ud- nyttelse alene til de af undervisningen uafhængige opgaver og på den anden side af de undervisnings- mæssige og videnskabelige opgaver inden for de enkelte fag, herunder om afdelingen skal påtage sig hele undervisningen i faget eller blot skal yde bidrag gennem enkelte undervisningstimer. Udvalget mener, at spørgsmålet om den nødven- dige stabsudvidelse bedst kan vurderes derved, at den øgede arbejdsbyrde beregnes som arbejdstimer og derpå omregnes til arbejdsår for en eller flere læger, som skulle føjes til den bestående stab ved afdelingen. Afdelingens ansvarlige lægechef skulle herefter kunne fordele undervisningsopgaverne mellem de enkelte medlemmer af lægestaben uden særskilt honorering for afholdelse af forelæsninger, eksaminatoriske klinikker m.v. Udvalget har i betænkningen foretaget en detail- leret opgørelse over det antal arbejdstimer, under- visningen i de enkelte kliniske fag vil kræve. Efter udvalgets beregning vil undervisning og forskning ved en i undervisningsmæssigt omfang mellemstor specialafdeling, hvortil professoren i faget er knyt- tet, betyde en forøgelse af arbejdsbyrden med 2.460-3.360 timer årlig, hvilket svarer til 1 /2—2 lægers fulde arbejdsindsats, og ved afdelinger, der alene varetager kliniske kurser, en forøgelse af ar- bejdsbyrden med 1.180-2.390 timer årlig, svarende til 1—1 x/2 læges fulde arbejdsindsats. Ved de omhandlede lønningsudgifter har de kommunale myndigheder lagt udvalgets beregnin- ger til grund. Imidlertid vil det, efterhånden som den enkelte hospitalsafdeling inddrages i undervis- ningen, være nødvendigt at foretage en individuel bedømmelse med hensyn til afdelingens beman- ding, patientbelægning m.v. Det vil derfor være nødvendigt at etablere et snævert samarbejde mel- lem universitetet og hospitalerne vedrørende dette spørgsmål. For så vidt angår de ovenfor omtalte udgifter til kliniske assistenter skal oplyses, at udvalget har indstillet, at der i overensstemmelse med nuvæ- rende praksis oprettes et antal stillinger som klini- ske assistenter, der kan bistå professorerne i det videnskabelige arbejde samt ved undervisningen af studenterne. Antallet af kliniske assistenter ansat på Rigshospitalet, Blegdamshospitalet, Dronning Loui- ses børnehospital, Ortopædisk hospital og Radium- stationen andrager 38. Lønningsudgifterne afhol- des af Rigshospitalet. Der er nu ved aftalen om indgåelse af overens- komsten mellem på den ene side Københavns hospitalsvæsen og Sygehusforeningen og på den anden side Foreningen af yngre Læger tilvejebragt mulighed for ansættelse af kliniske assistenter ved andre hospitaler end de ovennævnte. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de pågældende hospitals- væsener — også i de tilfælde, hvor de kliniske assi- stenter ansættes på undervisende hospitalsafdelin- ger — afholder lønningsudgifterne hertil mod godt- gørelse for så vidt angår de kliniske assistenter, der er ansat på disse afdelinger. Antallet af disse klini- ske assistenter vil andrage ca. 30 og de årlige løn- ningsudgifter ca. 1,7 mill. kr. Med hensyn til de under b. nævnte udgifter til honorarer bemærkes, at uanset, at den hidtil gæl- dende honorarordning, hvorefter de enkelte lærere modtog honorar for det ekstraarbejde, der påhvi- lede dem ved undervisningen, ved nyordningens gennemførelse forudsættes ophævet, bør de kommu- nalt ansatte overlæger, der udnævnes til enten pro- fessorer eller lektorer, og som derved pålægges et særligt ansvar for undervisningen samt et betydeligt merarbejde, som ikke i fuldt omfang kompenseres ved en udvidelse af den enkelte afdelings lægestab i det enkelte fag, oppebære honorar herfor. Andre lærere forudsættes at undervise uden at oppebære særskilt vederlag herfor. Om størrelsen af de oven- nævnte honorarer vil der blive optaget forhandlin- ger med Den almindelige danske Lægeforening. Det kan oplyses, at professorerne ved den kliniske Å 78 Universitetets årbog 1968-69 praktikantundervisning og lektorerne for tiden af- lønnes med et årligt honorar på 3.900 kr. med til- læg, samt at de ved Århus kommunehospital an- satte overlæger, der er udnævnt til professorer ved Aarhus universitet, oppebærer et årligt honorar på 7.200 kr. ligeledes med tillæg. De samlede honorar- udgifter vil andrage 1,7 mill. kr., men modsvares af besparelsen ved bortfald af de hidtil ydede honora- rer til andre lærere. De årlige merudgifter, som vil blive påført Københavns hospitalsvæsen og Københavns amts sygehusvæsen, omfatter kun tiden, indtil hospita- lerne i Hvidovre og Herlev tages i brug. Som tid- ligere nævnt har udvalget henstillet, at undervis- ningen fortrinsvis koncentreres på disse hospitaler. Når disse hospitaler tages i brug, må det antages, at der vil finde en stigning i merudgifterne sted. For- handlinger herom vil blive optaget til sin tid, og resultatet af disse vil blive forelagt de bevilgende myndigheder. Stk. 2. Af betænkningens afsnit II, kapitel 5, fremgår, at repræsentanterne for Københavns hospitalsvæsen i deres opgørelse har forudsat, at anlægsudgifterne finansieres af statskassen, og har opgjort udgifterne til de midlertidige foranstalt- ninger på Kommunehospitalet og Bispebjerg hospi- tal til 5 mill. kr. Disse udgifter er imidlertid af Københavns magistrat anslået at ville andrage 7,3 mill. kr. Udvalgets repræsentanter for Københavns amts sygehusvæsen har derimod i deres opgørelse over de udgifter, der er forbundet med studenterundervis- ningen, indregnet udgifter til forrentning og af- skrivning af anlægsudgifterne og har således ikke på indeværende tidspunkt fremsat særskilt ønske om statskassens finansiering af disse udgifter. Dette standpunkt er tiltrådt af Københavns amtsråd, efter at betænkningen har været forelagt dette til udta- lelse. Frederiksberg kommunalbestyrelse har anslået sine anlægsudgifter til 1,05 mill. kr., jfr. nedenfor til § 3. Undervisningsministeriet har ikke ment at kunne afvise disse krav. Iværksættelsen af de nødvendige byggeforanstaltninger vil først finde sted, når de enkelte projekter har været forelagt Byggeadmini- strationen for de højere læreanstalter, og når bolig- ministeriets godkendelse foreligger. Hverken Københavns magistrat eller Køben- havns amtsråd har opgjort udgifterne til investering når studenterundervisningen henlægges til hospita- lerne i Hvidovre og Herlev. Til oplysning skal imid- lertid anføres, at det af betænkningen fremgår, at repræsentanterne for Københavns hospitalsvæsen på grundlag af de foreliggende oplysninger har an- slået anlægsudgifterne i forbindelse med hospitalet i Hvidovre til 25 mill. kr., og at repræsentanter for Københavns amts sygehusvæsen i driftsudgifterne har indregnet afskrivninger på bygninger og inven- tar samt forrentning med et beløb på ca. 1,4 mill. kr., når hospitalet i Herlev er taget i brug. Til § 3 Af udvalgets betænkning, jfr. afsnit II, kapitel 3, fremgår det, at det vil være nødvendigt for Rigs- hospitalet - for at kunne bestride undervisningen i 3.semester i fagene kirurgi og medicin - at fort- sætte det allerede etablerede samarbejde med Fre- deriksberg hospital, der råder over det fornødne antal afdelinger til brug for undervisningen i disse fag. De nævnte afdelinger vil således i undervis- ningsmæssig henseende indgå i den undervisnings- enhed, der er knyttet til Rigshospitalet. De mer- udgifter, der ved denne ordning vil blive påført Frederiksberg hospital, bør ligeledes dækkes af stats- kassen. Da det imidlertid tillige for Københavns hospitalsvæsen og Københavns amts sygehusvæsen i en overgangsperiode kan blive påkrævet at etab- lere et samarbejde med andre, herunder ikke-kom- munale hospitaler, er det nødvendigt, at der er hjemmel til at indgå sådanne samarbejdsaftaler samt til af statskassen af yde godtgørelse for de de pågældende hospitaler påførte merudgifter. Frederiksberg kommunalbestyrelse har anslået merudgifterne til ca. 600.000 kr. årlig. Til §§ 2 og 3 På indeværende tidspunkt har det ikke været muligt at foretage en endelig opgørelse over de med nyordningens gennemførelse forbundne merudgif- ter. De udgiftsopgørelser, der er foretaget af Kø- benhavns magistrat, Københavns amtsråd og Fre- deriksberg kommunalbestyrelse, forudsætter nær- mere forhandling. Med dette forbehold kan udgifterne, indtil hospi- talerne i Hvidovre og Herlev tages i brug, på det foreliggende grundlag opgøres således: Årlige driftsudgifter: Godtgørelse til Københavns kommune......................................5,75 mill. kr. Godtgørelse til Københavns amtsråd........................................6,92 Godtgørelse til Frederiksberg kommune......................................0,60 13,27 mill. kr. hvortil kommer udgifter til afløn- ning af kliniske assistenter..... 1,70 mill. kr. lait... 14,97 mill. kr. Universitetets udbygning på længere sigt 79 Investeringsudgifter: Københavns kommune......... 7,5 mill. kr. Frederiksberg kommune........ 1,0 8,5 mill. kr. Oprettelsen af de to nye undervisningsenheder vil medføre en forøgelse af arbejdsbyrden for det lægevidenskabelige fakultets sekretariat, hvorfor det må påregnes, at der må oprettes 1-2 akademiker- stillinger ved dette. Lønningsudgiften hertil vil an- drage ca. 100.000 kr. årligt. Til § 4 Efter ikrafttrædelsen af den nye studieordning er der truffet midlertidig aftale med Københavns hospitalsvæsen og Københavns amts sygehusvæsen om varetagelse af den udvidede kliniske undervis- ning. Da den omhandlede aftale udløber med ud- gangen af januar 1970, og da de to hospitalsvæsener har tilkendegivet, at aftalen ikke kan forventes for- længet på det hidtidige grundlag, foreslås det, at loven sættes i kraft den 1. februar 1970.« Om universitetets lokalemæssige udbygning iøvrigt henvises til afsnit II. D.