I. Organisation og administration A. Beretning for året 1968-69 Den akademiske lærerforsamling har på sit møde den 24. oktober 1968 foretaget følgende valg: Til rektor for universitetsårene 1968-69 og 1969-70: professor, dr. med. Mogens Fog. Til prorektor for universitetsåret 1968-69: pro- fessor, dr. phil. Sven Henningsen. Til protokolfører for den akademiske lærerfor- samling for universitetsåret 1968-69: professor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen. Til medlemmer af konsistorium indtil årsfesten 1972: professorerne, dr. theol. Bent Noack, dr. theol. Leif Gråne, dr. jur. Bent Christensen, dr. jur. Isi Foighel, dr. polit. Anders Ølgaard, dr. med. K. Brøchner-Mortensen, dr. med. F. Buchthai, dr. med. Preben Plum, dr. phil. Ak- sel E. Christensen, dr. phil. C. J. Becker, dr. phil. Franz From, dr. phil. Johnny Christensen, dr. phil. A. Noe-Nygaard, dr. phil. H. H. Us- sing og dr. phil. Mogens Phil. Dekanerne har i universitetsåret 1968-69 væ- ret: professor, dr. theol. Bent Noack ved det teologiske, professor, dr. jur. Allan Philip ved det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr. med. Dyre Trolle ved det lægevidenskabelige, professor, dr. phil. Jørgen Læssøe ved det filo- sofiske og professor, dr. phil. Torben Huus ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Konsistorium valgte den 1 1. december 1968 følgende til medlemmer af dets forretningsudvalg for tiden 1. december 1968-30. november 1972: professorerne, dr. theol. Leif Gråne, dr. jur. Bent Christensen, dr. med. Knud Brøch- ner-Mortensen, dr. phil. Aksel E. Christensen og dr. phil. A. Noe-Nygaard. Konsistorium valgte den 11. december 1968 følgende til medlemmer af stipendieudvalget for tiden 1. december 1968-30. november 1972: professorerne, dr. theol. Niels Knud Andersen, dr. oecon. Kjeld Philip, dr. med. Mogens Fa- ber, dr. phil. Carl Stief og dr. phil. H. Torne- have. Som Suppleanter: professorerne, dr. theol. Eduard Nielsen, dr. jur. Mogens Kokt- vedgaard, dr. med. Ove Sten-Knudsen, dr. phil. Hans Chr. Sørensen og dr. phil. K. A. Jensen. Det teologiske fakultet valgte den 3. decem- ber 1968 professor, dr. theol. Børge Diderichsen som fakultetets repræsentant i Konsistorium, sålænge professor, dr. theol. Bent Noack fun- gerer som dekan (j. nr. 6 B/68). Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet valgte den 29. november 1969 professor, dr. phil. Torben Huus til stedfortræder som fakul- tetets repræsentant i Konsistorium, sålænge professor, dr. phil. Mogens Pihl fungerer som prorektor (j. nr. 6 B/69). Konsistorium valgte 3. oktober 1969 lektor, cand. polit. Bodil Nyboe Andersen til medlem af stipendieudvalget fra 1. oktober i stedet for professor, dr. oecon. Kjeld Philip (j. nr. 6b/69). Det filosofiske fakultet valgte oktober 1968 professor, dr. phil. Johnny Christensen til for- mand for eksamensudvalget fra 1. december 1968 i stedet for professor, dr. phil. Knud Togeby, som havde ønsket at fratræde (j. nr. 6 B/68). Det matematisk naturvidenskabelige fakultet har valgt lektor, dr. phil. Jørgen Spårck til fa- kultetets repræsentant i Folkeuniversitetets sty- relse for perioden 1. juli 1969-30. juni 1971 i stedet for professor, dr. phil. Tyge W. Bocher, der ikke har ønsket sig genvalgt. Faste udvalg: Ved det teologiske fakultet: Forretningsudvalget: professorerne, dr. theol. Bent Noack, dr. theol. Leif Gråne og dr. theol. Niels Knud Andersen samt afdelingsleder, cand. theol. Per Salomonsen og stud. theol. Niels Munk Plum. Legatudvalget: professorerne, dr. theol. Niels Knud Andersen og dr. theol. Eduard Nielsen. i 2 Universitetets årbog 1968-69 Ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet: Forretningsudvalget: professorerne, dr. Allan Philip, dr. Svend Aage Hansen og dr. Thøger Nielsen. Legatudvalget: professorerne, dr. W. E. von Eyben, dr. Mogens Koktvedgaard og dr. Kjeld Philip. Eksamensudvalget: professorerne, dr. Alf Ross (formand), dr. A.Vinding Kruse og dr. Allan Philip. Manuduktionsudvalget: professorerne, dr. Allan Philip (formand), dr. Alf Ross og dr. A. Vin- ding Kruse. Kursusudvalget: professorerne, dr. A. Vinding Kruse (formand), dr. Alf Ross og dr. Allan Philip. Ved det lægevidenskabelige fakultet: 1. Undervisningsudvalget: Professorerne, K. Brøchner-Mortensen (formand), Eivin Hasner, Ove Sten-Knudsen, Emmerik Jensen, afde- lingsleder, lektor Finn Bojsen-Møller, lektor, mag. scient. Svend E. Hansen, lektor, overlæge, dr. med. J. C. Melchior, stud. med. Morten Christy, stud. med. Albert Gjedde, stud. med. Kari Lindholm, stud. med. Niels Peter Roth- gardt, stud. med. Lisbeth Schmidt, stud. med. Vibeke Bunch og stud. med. Mogens Kjær. Statistisk konsulent: Lektor, amanuensis, cand. aet. Arne Nielsen. 2. Forretningsudvalget: Decanus (formand), prodecanus og professor Gregers Thomsen, pro- fessorerne, A. Tybjærg Hansen, K. Brøchner Mortensen og Mogens Faber. 3. Udvalget vedrørende latinundervisningen for medicinere: professor E. Landboe-Christensen. 4. Fakultetets legatudvalg vedr. studenterlegater- ne: professor Arne E. Nielsen. 5. Legatudvalget vedrørende videnskabelige sti- pendier: professorerne Mogens Andreassen, Kruhøffer og Niels Tygstrup. 6. Udvalget vedrørende den postgraduate under- visning: professorerne, Villars Lunn, Fr. Ther- kelsen, E. Landboe-Christensen, Mogens Fa- ber (formand), J. Hess Thaysen, Ove Sten- Knudsen og Lars Josefsson. 7. Udvalg til forbehandling affinanslov- og nor- meringslovssager: fakultetets 3 konsistorialer samt decanus og prodecanus. Observatør: professor Mogens Faber. 8. Kursus- og eksamenskommissionen for det in- ternationale kursus i anæstesiologi: professorerne, Ole Secher (formand), Jens Schou og Chr. Crone samt medicinaldirektøren eller et af denne udpeget medlem. 9. Eksamenskommissionen for WHO-kursus i hjerte-karsygdomme: professorerne Fr. Therkel- sen, A. Tybjærg Hansen (formand) og P. Kru- høffer. 10. Kursus- og eksamenskommision for fakultetets specialkursus og eksamen for embedslæger: profes- sorerne P. Bonnevie (formand), Villars Lunn, Harald Gormsen, G. Asboe-Hansen og Mogens Volkert. 11. Kursusudvalg for fortsættelseskurset i de for medicinen basale videnskaber: professorerne, F. Buchthai (formand), Mogens Faber, F. Lund- quist, Ove Sten-Knudsen, Chr. Crone og dr. phil. H. H. Ussing. Koordinator: professor Chr. Crone. 12. Udvalget til indtegning og fordeling af be- gyndende studerende: amanuensis, lektor, cand. aet. Arne Nielsen, professor, dr. med. Erik An- dreasen, videnskabelig assistent, cand. med. Jørgen Egeberg (formand), afdelingsleder, dr. med. J. Schultz-Larsen, afdelingsleder, cand. mag. Paul Rønne, afdelingsleder, lektor, mag. scient. Niels Berg, amanuensis, lektor, mag. scient. Flemming A. Andersen, mag. scient. Peter Laut og fakultetssekretæren. 13. Valgudvalget: professor K. Brøchner- Mortensen (suppleant: professor F. Buchthai) og professor Gregers Thomsen (suppleant: pro- fessor Harald Gormsen). 14. Panuminstitutet: professorerne, Hans Kle- now, Harald Moe, Mogens Volkert (formand), Ove Sten-Knudsen og Chr. Crone samt afde- lingsleder F. Bro-Rasmussen. Ved det filosofiske fakultet: Forretningsudvalg: Professorerne, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen og dr. phil. Franz From (prodekan). Legatudvalg: Professorerne, dr. phil. Carl Stief (formand), dr. phil. Hans Chr. Sørensen og dr. phil. Lise Østergaard. Suppleant: Pro- fessor, dr. phil. Hans Sørensen. Lektoratsudvalg: Professorerne, dr. phil. Stef- fen Steffensen, dr. phil. Hans Sørensen (for- mand) og dr. phil. Knud Togeby. Organisation og administration 3 Udvalg vedrørende indstilling om uddeling af uni- versitetsadjunkt- og kandidatstipendier samt rejsesti- pendier for unge videnskabsmænd: Professorerne, dr. phil. Franz From, dr. phil. Sven Henning- sen og dr. phil. Hans Sørensen. Lokaleudvalg: Professorerne, dr. phil. Mogens Blegvad, dr. phil. Johnny Christensen, dr. phil. Sven Henningsen (formand), E. Tranekjær Rasmussen, dr. phil. Ebbe Spang-Hanssen, dr. phil. Hans Sørensen samt dekanen. Budgetudvalg: Professorerne, dr. phil. Poul Andersen, dr. phil. Aksel E. Christensen, dr phil. Eric Jacobsen, E. Tranekjær Rasmussen samt dekanen. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet: Forretningsudvalget: Professorerne, dr. Torben Huus, dr. Mogens Pihl og dr. Axel Schou. Legatudvalget: Professorerne, dr. Henning Sø- rensen, dr. K. A. Jensen, dr. H. Tornehave, dr. Morten Lange og dr. Aage Winther. Amanuensisrådene for 1969 har været følgende: Ved det teologiske fakultet: Afdelingsleder, dr. theol. Knud Banning, af- delingsleder, cand. theol. Per Salomonsen (for- mand), amanuensis, cand. theol. John Strange, kandidatstipendiat, cand. theol. Uffe Peter Sø- rensen. Ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet: Amanuensis, lektor, cand. jur. Vagn Greve, lektor, cand. jur. Finn Taksøe-Jensen, kandi- datstipendiat cand. jur. Mogens Moe, univer- sitetsmanuduktørerne, cand. jur. Ulrik Lett og cand. jur. Per Magid, afdelingslederne, lektor, cand. jur. Preben Wolf og lektor, cand. polit. Mogens Boserup samt lektor, cand. polit. Arne Leo Bunckenburg. Ved det lægevidenskabelige fakultet: Formand: S. Bryde Andersen, afdelingsleder, dr. med., medicinsk-fysiologisk institut A, se- kretær: J. Dich, konstitueret afdelingsleder, cand. med., biokemisk institut A, F. Bro-Ras- mussen, afdelingsleder, cand. med., medicinsk anatomisk institut B, J. O. Mathiesen, viden- skabelig assistent, cand. med., hygiejnisk insti- tut, Michael Petri, lektor, cand. med., patolo- l* gisk-anatomisk institut, N. Tygstrup, ass. over- læge, dr. med., medicinsk afdeling A, Rigs- hospitalet, bisidder: Vagn Leick, videnskabelig assistent, mag. scient. biokemisk institut B. Ved det filosofiske fakultet: Engelsk: Niels Bugge Hansen (Henrik Strand- gaard). Historie: Niels Jørgen Thomsen (John- ny Leisner). Klassisk filologi: Jan Pinborg (C. M. Taisbak). Musik: Jens Brincker (Jan Mae- gaard). Nordisk filologi: Otto Glismann (Magda Nyberg). Psykologi: Johs. Mørk Pedersen (Tor- sten Ingemann Nielsen). Romanske sprog: Steen Jansen (Ole Wewer). Slavisk filologi: Stig Sur- land (Erik Adrian). Tysk: Lisbet Falster Jakob- sen (N. A. Grossert). Andre fag A: Børge Spang- Thomsen (Iben Raphael Meyer) (Mogens Ørs- næs). Andre fag B: Arne Thing Mortensen, Knud Larsen (Jørgen Egebak). Stipendiater: Iven Reventlow. Til henholdsvis formand, næstformand og sekretær valgtes: Otto Glismann, Niels Thom- sen og Jan Pinborg. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet: Formand: lektor Thorvald Pedersen, kemisk laboratorium V. Næstformand: lektor Leif Sar- holt-Kristensen, fysisk laboratorium II, sekre- tær: amanuensis Henrik Jeppesen, geografisk institut, afdelingsleder, dr. P. Graff-Petersen, geologiske instituter, amanuensis Karen T. Jo- hansen, observatoriet Brorfelde, universitets- adjunkt Bent Jørgensen, Niels Bohr institutet, amanuensis Annelise Kjøller, institut for spore- planter, docent, dr. Ulrik Røen, institut for sammenlignende anatomi. Konsistorium har i universitetsåret 1968-69 nedsat følgende udvalg: Det audiovisuelle udvalg: amanuensis, cand. mag. Børge Spang-Thomsen, professor, dr. phil. Thor A. Bak, lokaleinspektør H. Bækvig, amanuensis, cand. theol. John Strange, stud. polit. Ole Hjort, professor, dr. med. Jens Schou amanuensis, lic. techn. Aage Hansen, universi- tetsadjunkt, cand. jur. et art. Ole B. Thomsen. Arbejdsgruppen til udarbejdelse af planer for publi- kationer i anledning af universitetets 500-års jubi- læum: professorerne, dr. phil. Svend Ellehøj, dr. theol. Leif Gråne, dr. jur. Knud Waaben, 4 Universitetets årbog 1968-69 dr. med. V. Moller-Christensen, dr. phil. Povl Johs. Jensen og dr. phil. Mogens Pihl. End- videre er kurator E. A. Koch, fuldmægtig Inger Skyum-Nielsen og ekspeditionssekretær O. Mentz indtrådt i arbejdsgruppen. Udvalget til behandling af problemerne vedrørende de polske flygtningestuderendes integration ved univer- sitetet: Formand: prorektor, professor, dr. phil. Mogens Pihl (november 1969). Følgende udbalg har i universitetsåret 1968— 69 afsluttet deres arbejde: Forberedende udvalg vedrørende behandlingen af universitetsadministrationsudvalgets betænkning II, universitetets centrale ledelse. Betænkning afgivet 6. juni 1969. Udvalg vedrørende højere forberedelseseksamen (»H-F udvalget«). Betænkning afgivet 28. ok- tober 1968. Udvalg vedrørende udarbejdelse af fælles regler for studienævn. Udvalg vedrørende studiestrukturerne. Betænkning afgivet 23. september 1968. Studievejledningsudvalget. Betænkning afgivet 10. juni 1967 og supplerende udtalelse 8. au- gust 1968. Universitetspædagogisk arbejdsgruppe. Betænk- ning afgivet 15. august 1967 og 22. april 1968. Valg af eforer m.v. Det lægevidenskabelige fakultet valgte den 9. december 1968 professor, dr. med. Mogens Faber som medlem af bestyrelsen for »Wei- manns legat«. Legatets bestyrelse består herefter af professor, dr. med. G. Asboe-Hansen, pro- fessor, dr. med. Gunnar Teilum og professor, dr. med. Mogens Faber. Til medlem af Komiteen til uddeling af Sonning- prisen valgte konsistorium december 1968 pro- fessor, dr. jur. Isi Foighel og genvalgte profes- sor, dr. theol. K. E. Skydsgaard fra 11. decem- ber 1968 til 11. december 1971. Det lægevidenskabelige fakultet valgte den 6. januar 1969 professor, dr. med. Niels A. Thorn som medlem af bestyrelsen for »Læge Stephan Madsens legat for medicinske studerende fra Sorø Akademi«. Legatets bestyrelse består endvidere af pro- fessor, dr. med. J. Riishede. Konsistorium valgte den 19. februar 1969 professorerne, dr. phil. Aksel E. Christensen og dr. phil. C. J. Becker som eforer for den arna- magnæanske stiftelse for tiden indtil 30. no- vember 1972 (j. nr. 26 A/69). Professor, dr. jur. Thøger Nielsen, medlem af, og professor, dr. jur. Isi Foighel, suppleant i »De studerendes Kollegiebvggeselskab«s be- styrelse for 3 år fra 1. april 1969 (j. nr. 116 d/ 68). Konsistorium valgte den 23. april 1969 pro- fessor, dr. phil. Lise Østergaard til medlem af bestyrelsen for Kvinderegensen i stedet for pro- fessor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen, der havde ønsket at fratræde (j. nr. 31 B/69). Konsistorium valgte den 17. juni 1969 profes- sor, dr. jur. Bent Christensen som efor for» A. W. Scheels stiftelse« i stedet for afdøde profes- sor, dr. jur. Stig Iuul (j. nr. 37 Sj/69). Landsretssagfører Axel H. Pedersen, gen- valgt til medlem af bestyrelsen for kollegiet »Solbakken« (j. nr. 37 Sa/68). Konsistorium valgte den 10. september 1969 professor, dr. phil. Arne E. Nielsen til med- lem af stipendieudvalget fra 1. oktober 1969 i stedet for professor, dr. med. Mogens Fa- ber, der havde ønsket at fratræde (j. nr. 121 M/69). Konsistorium valgte den 10. september 1969 professor, dr. polit. Anders Ølgaard til medlem af bestyrelsen for Studentergaarden fra 1. ok- tober 1969 i stedet for professor H. Winding Pedersen, der havde ønsket at fratræde (j. nr. 23 D/69). Det rets- og statsvidenskabelige fakultet valgte i september 1969 professor, dr. jur. Knud Waaben til efor for » Thomsens rejsestipendium« i stedet for afdøde professor, dr. jur. Stig Iuul (j. nr. 37 Tf/69). Det rets- og statsvidenskabelige fakultet valgte i september 1969 professor, dr. jur. Knud Waaben til efor for »Højesteretsadvokat C. Liebes legat« i stedet for fhv. professor, dr. jur. et phil. Alf Ross (j. nr. 37 Lh/69). Det rets- og statsvidenskabelige fakultet valgte i oktober 1969 professor, dr. jur. Knud Waaben til efor for »Professor, dr.jur. Henning Matzen og hustru Helga, f. Brydes legat« i stedet for afdøde professor, dr.jur. Stig Iuul (j. nr. 37 Mj/69). Det rets- og statsvidenskabclige fakultet valgte i oktober 1969 professor, dr. jur. Knud Waaben til efor for »Stampes Rejsestipendium« i 1 Organisation og administration 5 stedet for afdøde professor, dr. jur. Carl Ra- sting (j. nr. 37 Sm/69). Konsistorium genvalgte den 3. oktober 1969 rektor, professor, dr. odont. P. O. Pedersen til medlem af bestyrelsen for Egmont H. Petersens kollegium for 6 år fra 1. januar 1970 samt valgte professor, dr. jur. Allan Philip til medlem af bestyrelsen for tiden indtil 31. december 1971 i stedet for afdøde professor, dr. jur. Stig Iuul (j. nr. 123 A/69). Konsistorium valgte den 3. oktober 1969 pro- fessor, dr. jur. Isi Foighel som efor for »Hurtig- karls rejsestipendium« og » Torps rejsestipendium« i stedet for afdøde professor, dr. jur. Stig Iuul (j. nr. 37 Hm/69). B. Rektors årsberetning for den akademiske lærerforsamling den jo. oktober ig6g 1. Det akademiske år, hvorom der herved aflægges beretning, var præget af lignende og øgede vanskeligheder, økonomiske, pladsmæssige m.v., for Københavns universitet som i de for- udgående år. Beretningen indeholder et uddrag af dokumenterede fakta om driften, hvis de- taille det vil være for pladskrævende at frem- lægge ved denne lejlighed. Enhver interesseret kan indhente supplerende oplysninger om de forskellige sagsområder gennem rektors kontor. I højere grad end tidligere har universitetet de sidste år overfor offentligheden fremlagt sine synspunkter udfra foretagne analyser i anlig- gender, som vedrører universitetets udbygning og aflastning, - et problem som alment er anerkendt som et af de mest påtrængende behov indenfor de højere uddannelsers fremtid. Samtidig er der i en række udvalg gennem- ført et meget stort arbejde for at reformere uni- versitetsfunktionen indenfor dens nuværende be- vægelsesramme, hvilket er resulteret i forslag og indstillinger, hvoraf nogle er gennemført internt eller gennem nye anordninger m.v., andre endnu under behandling. Af særlig rækkevidde er indstillingen om en nyordning af universi- tetets styreformer og struktur. Inden længe skal afgives indstilling til undervisningsministeriet om en ny stillingsstruktur og en forbedret re- kruttering til de videnskabelige personale- grupper. Studenternes aktive interesse for universitetets forhold har givet sig udslag i flere demonstra- tioner med varierende mål og metode, men også - gennem valgte repræsentanter - aktivt i samarbejde med lærergruppen i udvalg, studie- nævn osv. Vore synspunkter stemmer langt fra altid overens, men en artikuleret meningsud- veksling er under udvikling og kan utvivlsomt føre til frugtbart samarbejde. 2. For finansåret 1969/70 er der til aktivitets- udvidelser bevilget 20 mill. kr. (pris- og lønni- veau 1967). Imidlertid har regeringen som led i den finanspolitiske stramning vedtaget at gennemføre besparelser på statens driftsbudget for indeværende finansår, og undervisnings- ministeriet har 2. juli 1969 pålagt Københavns universitet inden for de på finansloven for 1969/ 70 optagne drifts- og tilskudsbevillinger at gen- nemføre en besparelse på 2,5 mill. kr., hvilket svarer til ca. 1 procent af vort driftsbudget. Det henstilles iøvrigt, at der vises størst mulig til- bageholdenhed og peges specielt på begræns- ninger med hensyn til anskaffelser, vedlige- holdelsesarbejder og tjenesterejser. For de følgende finansår har undervisnings- ministeriet inden for sine budgetrammer fore- løbig afsat følgende beløb til aktivitetsudvidel- ser for Københavns universitet (pris- og løn- niveau april 1968): 1970/71 21 mill. kr., 1971/ 72 22 mill. kr. og 1972/73 22 mill. kr. Inden for disse begrænsede — og foreløbige - rammer må der forudses særlige vanskeligheder med hensyn til universitetets personaleudvidelser, idet der ved finansministeriets cirkulære af 16. juni 1969 for finansårene 1970/71 til 1973/74 er fastsat maksimumtal for de enkelte ministerområders personaletal, personalelofter. I vor budgetstilling for 4-året 1970/71 til 1973/74 har vi holdt os inden for de nævnte rammer for de 3 første år. For 1973/74 har uni- versitetet ikke angivet noget rammebeløb, men I 6 Universitetets årbog 1968—69 universitetet har budgetteret en udvidelse på 25 mill. kr. Disse rammer giver plads for godt 2/3 af det opgjorte bevillingsbehov (den 4-årige budget- periode), efter at en udjævning er foretaget in- den for de afsatte beløb. Der vil herved ikke ske nogen kompensation af efterslæb ophobet fra tidligere finansår, men der vil stadig være et betydeligt udækket ud- viklingsbehov i en situation med stadig større krav og vanskeligheder og ingen reserver (af- satte beløb) til at dække udgifter ved nye studie- ordninger. Jeg begrænser mig her til i al korthed at nævne disse tal for de skrabede perspektiver, Københavns universitet har for at kunne imøde- komme krav og behov, som stilles til os af sti- gende studenterbestand, bedrede studieforhold, bl.a. gennem indførelse af nutidig gruppeop- deling med intensiv uddannelse, forkortelse af studietider og å jourføring af den videnskabe- lige forsknings vækstbetingelser. Alle sådanne forbedringer kræver større personale. Enhver vil kunne se, at det i kommende år og inden nogen aflastning for universitetet, som politisk erkendt påtrængende nødvendigt, kan iværksættes, vil blive endnu vanskeligere end hidtil at gennemføre blot nogenlunde tilfreds- stillende drift. 3. På anlægsbudgettet var der på indeværende års finanslov bevilget 40,5 mill. kr., men be- løbet blev i forbindelse med den foreskrevne be- sparelse på statsbudgettet nedskåret med 1,5 mill. kr. Denne besparelse kan klares derved, at kantinen i Købmagergade 44-46 bortfalder, efter at kantinen i den nyerhvervede ejendom Købmagergade 52 er åbnet og forhåbentlig i løbet af 1970 kan udvides med 150 pladser. De største poster på anlægsbudgettet ved- rører etape IV af det zoologiske centralkom- pleks, Panum-komplekset og Marinbiologisk laboratorium. Budgettet omfatter 9 mill. kr. til foranstalt- ninger, som kan afhjælpe universitetets lokale- mangel m.v. Herunder kommer indretningen af Købmagergade 44-46 til bedst muligt uni- versitetsbrug - helt tilfredsstillende forhold kan man ikke få ved ombygning af ejendomme, der er opført til andet formål. Også Købmagergade 50, Haraldsgade 6 og Linnésgade 22 skal om- bygges, Rådmandsgade-Sigurdsgadekomplek- set udvides med dyrestald og forskellige anlæg, hvortil kommer en række mindre omfattende foranstaltninger. Til en række mindre bygge- arbejder påregner vi at få stillet 3,8 mill. kr. til rådighed. For de kommende års vedkommende vil der blive tale om fortsættelse af de igangværende større byggearbejder og om indretning af Øster- vold-komplekset, der skal tages i brug af fortrins- vis sprogfag, når Polyteknisk læreanstalts ud- flytning i 1972 er gennemført. Som omtalt i be- retningen for 1967/68 er den teknisk-kemiske floj allerede stillet til rådighed og under ind- retning til brug for mineralogisk-geologisk in- stitut. Under statsbudgetterne for de kommende finanslove er følgende beløb ansat til brug for vort universitet med hensyn til større bygge- arbejder: 1969-70 1971-72 1972-73 1973-74 45,0 mill. 45,0 mill. 94,6 mill. 106,6 mill. Imidlertid betyder dette ikke sikkerhed for, at sådanne bevillinger faktisk bliver stillet til rådighed. Det er således allerede meddelt os, at budgetrammen for 1973-74 for Københavns universitets vedkommende er reduceret til 83,3 mill. kr., idet »differencen« er overført til Odense universitet. Også den nævnte nedskæring i år, efter fi- nanslovens vedtagelse, og den flytning af for- udsete bevillinger vedrørende »nødløsninger«, som ifølge regeringspartiernes forslag skal ske fra København til brug ved et nyt Roskilde- universitet, må vække den største bekymring. Vort universitets mangeartede vanskeligheder vil allerede udfra de hidtil påregnede beløb øges betydeligt under de nærmest kommende års øgede studentertilgang, og yderligere be- grænsning af midlerne gør lokalenøden uover- skuelige. I det forløbne år har universitetet efter vel- villig behandling i finansudvalget kunnet er- hverve ejendommene Købmagergade 52 og Frederiksholms Kanal 4/Vandkunsten 5, der skal indrettes til brug for faget musik og de ar- kæologiske fag. Herudover har vi indgivet ansøgning om ind- køb af Studiestræde 34, en bygning som på grund af sin beliggenhed og stand vil være me- Organisation og administration 7 Undervisning i egne lokaler (Teatersalen). get velegnet til de rets- og statsvidenskabelige fag, samt Hartmanns maskinfabrik i Sigurds- gade/Vermundsgade, med henblik på placering af det regionale edb-center, som ifølge »Her- mansen-udvalgets« forslag skal tilknyttes Kø- benhavns Universitet. Også datalogisk institut kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, finde plads i bygningen. Selvom der her er tale om erhvervelse af et antal bygninger, som kan synes stort, og også nogle flere vi har i sigte, er den samlede udvi- delse af etageareal dog beskeden i forhold til det stigende behov Ikke mindst består dette i en nødvendig ud- videlse af auditorier og mange mindre lokaler til anvendelse ved den undervisning i små grup- per, fremfor den »katedrale«, som ud fra alle pædagogiske hensyn og med almindelig til- skyndelse fra planlægningsorganer m.v. anses for nødvendig. Hertil kommer fremskaffelse af læsestuer, hvor studenterne kan tilbringe mel- lemtimer, der i mange fags skemalægning er uundgåelig, netop fordi vi ikke råder over et så stort antal undervisningsrum, så en helt ratio- nel tilrettelæggelse af studierne kan gennem- føres. Det er et puslespil allerede nu at plan- lægge, hvordan det kommende semesters stu- dieanlæg skal kunne akkomoderes, specielt i Indre By, hvor en række midlertidigt anvendte lokaler, f.eks. i Købmagergade, må ryddes un- der ombygning. Af disse grunde er det nødvendigt stadig at være på spring for at dække manglerne gennem lejemål. Det er i sig selv en utilfredsstillende løsning, dels fordi de afhænger af aktuelle ud- bud på markedet og derfor bliver spredt inden- for en ret stor cirkel i forhold til de centrale uni- versitetsanlæg, dels fordi der ofte må ofres ret store summer på overhovedet at gøre dem eg- nede til undervisningsbrug m.v., og disse om- kostninger skal, ligesom lejen, afskrives over det, forhåbentlig ikke for langvarige åremål, der vil gå, før funktionerne kan overføres til rationelle, nye universitetsbygninger. Jeg skal ikke gå nærmere ind på den nød- tørftige udvidelse, som opnås gennem leje i det indre byområde. Vor konto for udgifter dertil kan ikke dække omkostningerne, og vi søgte der- for finansudvalget om en forøgelse af denne konto med 600000 kr., hvilket efter beregnin- ger vil være påkrævet i indeværende år og der- med have konsekvenser for det følgense finans- år. Vor ansøgning blev imødekommet, men med den tilføjelse, at disse 600000 kr. skal frem- skaffes ved besparelser på andre driftskonti bortset fra lønkonti. Det er den slags imøde- Undervisning i lejede lokaler (Vartov). Universitetets årbog 1968-69 kommenhed, der vækker begrænset opmuntring i en i forvejen betrængt institution. Jeg skal ikke gå nærmere ind på vor anlægs-, bygge- og lejevirksomhed. En mere detailleret oversigt står til rådighed for interesserede ved henvendelse til konsistorialkontoret. Men jeg vil fremhæve, at der ligger et enormt arbejde bag hele dette komplekse planlægnings- og ud- videlsesproblem. Deri inddrages mange lærere, men især administrative kontorer, lokalekon- toret, arkitekter og teknikere og for Indre Bys vedkommende er det stadig prorektor, professor Henningsen, der leder og koordinerer sagerne, og derved har en daglig, betydelig arbejds- byrde, som universitetet er professor Henning- sen meget taknemmelig for. Det er i årets løb lykkedes at oprette en længe ønsket reparations- og vedligeholdelsesafdeling, hvorved vi er i stand til med egne håndværkere hurtigere og billigere end hidtil at pudse gamle lokaler op og sætte nyerhvervede i brugbar stand. De hidtidige erfaringer viser værdien deraf, og en udvidelse med endnu flere hånd- værkere m.v. end det nuværende personale på 51/2, er meget ønskelig udfra såvel økonomiske som tidsbesparende hensyn. Imidlertid vil der- ved lønudgifterne øges udover, hvad der i inde- værende finansår er afsat på de dertil ind- rettede konti, og da de besparelser, der gennem afdelingen opnås indenfor byggekonti, ikke kan overføres, må vi udsætte denne rationalisering - i det små et eksempel på den begrænsning af fornuftig anvendelse af universitetets driftbe- villinger, som den nuværende stramme ud- møntning i adskilte konti medfører — trods det principielle rammebevillingssystem. Panuminstitutet, universitetets største bygge- projekt, som skal give plads for de lægeviden- skabelige teoretiske instituter på Blegdams- hospitalets areal, er i årets løb kommet et godt stykke frem mod virkeliggørelse. Der er afholdt 9 møder i planlægningsud- valget, 23 i arbejdsudvalget og fremlagt ialt 23 programanlægningsforslag for instituter og fællesanlæg. På denne baggrund har kgl. bygningsinspek- tør, arkitekt Nils Koppel d. 15. august afleveret en foreløbig generalplan for det samlede insti- tutbyggeri. Den omfatter 120 000 bruttoetage- meter over jord, samt llOOOOm2 service- og parkeringskælder. Det samlede beregnede belob er ca. 600 mill. kr. Universitetet har d. 15. september tilstillet byggeadministrationen for de højere lærean- stalter en »Redegørelse for udbygningen af de lægevidenskabelige instituter«. Heri fremlæg- Organisation og administration 9 ges en udbygningsplan i perioden frem til 1983 med oversigt over de nødvendige personale- udvidelser, udgifter til indkøb af apparatur og undervisningsmateriel og et skøn over de drifts- udgifter, udbygningen forventeligt vil medføre. Talrige lærere, administratorer og teknikere indenfor og udenfor universitetet har været ind- draget i dette planlægningsområde, som bygge- administrationens chef, kontorchef Preben Lar- sen er formand for. Afdelingsleder Rastrup Andersen er, som omtalt i årsberetningen sidste år, knyttet til universitetets bygningsplanlæg- ning, for tiden med Panumbyggeriet som virke- felt, — hans indsigt og aktive indsats har været af afgørende betydning for de nu forelagte pro- grammer og for generalplanen. Herefter søges gennemført en rammelov, hvorefter der i tiden indtil 1982 kan anvendes 378 mill. kr. til ud- bygning af Panuminstituttets 1. område og yderligere 75 mill. kr. til materiel. 4. Universitetets videnskabelige stillinger, stipendier og ikke-videnskabelige stillinger 1967 -1969 samt studenterbestanden under de for- skellige fakulteter fremgår af bilaget. Pr. 1. oktober 1969 var der ved immatrikula- tion ny-indskrevet 3792 studerende. Det til- svarende tal var på samme dato i 1968 3951 og i 1967 3773. Som bekendt blev der ved undervisnings- ministeriets cirkulære af 5. maj 1967 åbnet ad- gang for en række kategorier af unge, som øn- skede immatrikulation på grundlag af andre forudgående eksaminer end studentereksamen. Ligeledes bestemte cirkulærets § 2, at der kunne gives dispensation i andre tilfælde, end de i § 1 nærmere omtalte eksamina, idet man da skal tage i betragtning den forudgående uddannelse og øvrige kvalifikationer, som kan gøre en an- søger egnet til og forberedt til at påbegynde et nærmere bestemt fagstudium ved universi- tetet. Udover de i cirkulæret 1967, § 1 nævnte ad- gangsgivende eksamina er det i undervisnings- ministeriets cirkulære af 27.6.1969 efter forud- gående indhentet udtalelse fra de tre universi- teter bestemt, at Højere Forberedelseseksamen obligatorisk giver adgang til universiteterne efter nærmere bestemmelse bl.a. med hensyn til tilvalgsfags relevans i forhold til pågældende studium. I undervisningsministeriets skrivelse af 5. marts 1969 er der yderligere givet socialråd- givere adgang til kultursociologi, og endelig har ministeriet besluttet at give adgang for dem, som har bestået Højere Handelseksamen, til studier ved det rets- og statsvidenskabelige fa- kultet i København og det økonomisk-juridiske fakultet i Århus. Som bekendt er denne bestemmelse i over- ensstemmelse med vort universitets indstilling, mens der i Århus var modstand mod obligato- risk optagelse i det nævnte fakultet. Der er for tiden ved vort universitet ind- skrevet 546 studerende med adgangsgivende eksaminer i udlandet. Der er siden oktober 1968 udstedt kgl. an- ordninger om nye embeds- og kandidateksaminer og dermed studieordninger vedrørende Køben- havns universitet for følgende fag: Den natur- historisk-geografiske faggruppe indenfor natur- videnskabelig embedseksamen (22.1.69), kan- didateksamen i sociologi (9.6.69), statsviden- skabelig eksamen og juridisk embedseksamen (24.7.69), hvortil kommer en række anord- ninger og ministerielle bekendtgørelser om mindre ændringer indenfor de bestående ord- ninger. Det nyoprettede administrationsbibliotek under konsistorialkontoret står til rådighed med oplysninger om disse og andre officielle administrative foranstaltninger og beslægtet materiale. 5. Efter flerårig behandling i universitetet - udvalget blev nedsat i 1964 - og påfølgende kontakt med de to andre universitetet er der d. 12. december 1968 afgivet betænkning ved- rørende indførelse af en licentiatgrad ved 4 fakulteter, - graden blev allerede i 1955 indført i det teologiske fakultet. Den kongelige anord- ning om licentiatgraden foreligger nu (19.8.69), og vi håber, at der hermed er skabt en stimulans for unge, som har lyst og evne til videnskabeligt arbejde, til at fortsætte deres uddannelse under vejledning og dermed danne et rekrutterings- grundlag for senere virksomhed ved universi- tetet. Der er visse divergenser universiteterne imel- lem med hensyn til, om cand. phil. eksamen kan give umiddelbar adgang til licentiatstudiet, og således betegnes som en »afsluttende eksa- 10 Universitetets årbog 1968-69 men« på linje med cand. mag. eksamen og magisterkonferens. Sagen er endnu ikke afklaret, og nærmere be- stemmelser om licentiatstudiets indretning in- denfor de enkelte fakulteter er endnu ikke ud- arbejdede. Der er stemning for at afvente nogle års erfaringer, før sådanne bestemmelser kodi- ficeres. Med hensyn til doktordisputatsordningen afgav udvalget betænkning d. 25.6.1969, og vi af- venter nu en anordning herom. Spørgsmålet om prisopgaver er først fornylig færdigbehandlet i udvalget. Arbejdet hermed blev forsinket ved professor Stig Iuuls død, idet han havde det endelige betænkningsudkast under behandling. Universitetet er professor Carl Iversen me- gen tak skyldig for det store arbejde, han som udvalgets formand har lagt i dets arbejde, og fordi han påtog sig at fortsætte som formand efter sin afgang som rektor og professor. Det er naturligt i denne forbindelse at omtale behandlingen af en nyordning vedrørende filo- sofikum. På grundlag af en betænkning om em- net i et udvalg under det filosofiske fakultet nedsatte rektor i januar 1968 et udvalg under formandskab af professor Mogens Pihl og med medlemmer fra samtlige fakulteter, amanuen- sisråd og studenterråd. Senere har rektor efter undervisningsministeriets anmodning og efter forhandling med de to andre universitetsrek- torer nedsat et fælles udvalg for universiteterne vedrørende samme sag. Dette udvalg har i sep- tember afgivet betænkning. 6. En række af konsistorium og rektor ned- satte udvalg har indenfor det sidste og forud- gående universitetsår afsluttet deres arbejde med afgivelse af betænkninger og udtalelser, og er derfor nu formelt opløste. De forskellige for- mænd og medlemmer har modtaget tak for deres medvirken, og jeg må atter fremhæve den tidskrævende byrde, som talrige kolleger på- tager sig ved, udover deres sædvanlige virk- somhed, at tage aktiv del i det meget omfat- tende udvalgsarbejde, som er nødvendigt for at klare universitetets drift og udvikling. Udarbejdelse af forslag til en ny anordning for Københavns universitet har indtaget en fremtræ- dende plads i universitetets interne liv og vakt megen offentlig interesse indenfor afvigte år. Som bekendt nedsatte konsistorium på møde d. 15.5.1968 et udvalg vedrørende universite- tets centrale ledelse og henstillede samtidig til fakulteterne at behandle problemer vedrø- rende institut- og fakultetsstruktur. Da der ikke i november 1968 forelå resul- tater af fakulteternes overvejelser, og da mini- steriet ønskede vort forslag indbragt i begyn- delsen af 1969, var det ønskeligt at koordinere den samlede behandling af fremtidige struk- turer og ledelsesorganer, og jeg foreslog derfor på et møde med dekanerne d. 9.10.68, at fa- kultetsrepræsentanter indtrådte i »det centrale udvalg«. Forslaget vakte ingen tilslutning, hvorfor »det centrale udvalg« udover sit oprindelige kommissorium behandlede hele problemkom- plekset. Det er alment kendt, hvorledes sagen derefter forløb, og hvilke meningsdivergenser, der kom til udtryk, og jeg skal ikke gå i detaljer i denne beretning. Efter udvalgets og fakulteternes be- handling blev foreliggende forslag præliminært behandlet i konsistorium d. 19.3.1969, og ende- lig behandling ansat til d. 23.4. På grundlag af en aktion fra studenterside med stort fremmøde uden forudgående varsel måtte afsluttende be- handling udsættes indtil d. 30. april, hvor der om formiddagen var en drøftelse af overvejende principiel karakter med deltagelse af studenter- og amanuensisrepræsentanter, mens det be- sluttende møde i konsistorium fandt sted om eftermiddagen. De studenterrepræsentanter, som i de sidste år har deltaget i konsistoriums moder, ønskede ikke at overvære mødets 2. del, i modsætning til amanuensisrådets repræsen- tanter. Som bekendt blev et forslag til ny anordning, efter en række afstemninger og ændringer, ved- taget af konsistorium med 13 stemmer mod 6. Forslaget blev derefter indsendt til undervis- ningsministeriet, ledsaget af samtlige mindre- talsudtalelser og andet fremlagt materiale. Jeg udsendte i slutningen af maj til alle implicerede i universitetet og til undervisningsministeren en redegørelse for hele sagens forløb. Senere, d. 30.5.1969, fremkom i konsistorium et ønske om at foranstalte en meningstilkende- givelse blandt samtlige professorer, som ude- lukkende skulle angive, om de var for eller imod det vedtagne og viderebefordrede forslag. Organisation og administration 11 De, som ønskede en sådan meningstilkende- givelse, afviste forslag om ny behandling af en enkelt paragraf, hvorom der var usikkerhed ved afstemningen d. 30.4., og ligeledes var der ikke tilslutning i konsistoriums forretningsudvalg til mit forslag om, at professorerne i deres svar på enqueten kunne angive, om deres eventuelle Nej beroede på bærende principper i forslaget eller var begrundet i modstand mod bestemte paragraffers indhold. Resultatet af denne meningstilkendegivelse forelå d. 15.juli, 89 svarede Ja og 86 Nej. Resul- tatet er overgivet ministeriet og offentliggjort. Amanuensisrådet ønskede ikke at foretage en lignende sondering indenfor sin medlemskreds, og studenterrådet har ikke givet sin mening til kende, udover den almene kritik af forslagets principper, der er indgivet som mindretals- udtalelse direkte til ministeriet. Hele denne sag, som vil få væsentlig betyd- ning for universitetets fremtidige drift, er nu til behandling i undervisningsministeriet, der sam- tidig har modtaget forslag fra de 10 andre højere uddannelsesinstitutioner under dets re- sort. Mens de højere læreanstalter, så vidt vides, alle er blevet bemyndiget til med mindre æn- dringer at sætte deres nyordninger i kraft for en 3-årig periode, vil der i folketingssamlingen 1969-70 blive forelagt lovforslag om de tre uni- versiteters styreformer. Vi må sætte vort håb til, at en universitetslov afstikker rammer for den kommende ordning af struktur og styrelsesprin- cipper på en sådan måde, at nærmere bestem- melser ikke alene kan tilpasses forskellige for- hold i København, Århus og Odense, men også giver en variationsmulighed fakulteterne imel- lem, idet der er væsentlige divergenser i deres opbygning og arbejdsform, i kraft af de forskel- lige emneområder. Det er af stor betydning, at der så hurtigt som muligt fastlægges regler for universitetets fremtidige virke, indtil videre for en periode af 3 år. Dels er vist alle enige om, at der arbejdes tungt og ofte utilfredsstillende under de nu- værende forhold, som tynges af den stigende studenterbestand, de stadige nødløsninger kan ikke tilfredsstille rimelige arbejdsvilkår. Dels skaber foreløbige ordninger som studenter- og amanuensisrepræsentation, studienævn osv. uro og usikkerhed, som kun en »legalisering« har mulighed for at bringe ud af verden. Indenfor en kommende lovgivnings rammer må der indføres en lang række nærmere be- stemmelser for alle led i styre og struktur, hvor- ved der kan tages hensyn til de varierende real- betingelser, som jeg var inde på. Den nye ord- ning skal ikke spænde noget organ ind i en uniform, som hæmmer dets drift. Derfor er det på konsistoriums møde d. 10.9. 1969 henstillet til fakulteterne at fortsætte ar- bejdet med institut- og fakultetsopbygning un- der hensyn til de vedtagne principper i vort forslag. En justering i relation til, hvad loven indeholder, vil være en ret let sag, når der forud foreligger et bearbejdet materiale. Først at fremskaffe det, når loven er vedtaget, vil urime- ligt forsinke nyordningens etablering. En anden reform, af lige så stor betydning for universitetets fremtid som struktur- og styrelses- ordning, er ny stillingsstruktur og rekruttering. Ud- valget desangående, som konsistorium nedsatte 28.2.1969, afgav i september 1968 en 1. beret- ning, som vil blive udsendt til fakulteter og ud- valg med anmodning om behandling og kom- mentarer. I de følgende måneder lå arbejdet stille, men blev genoptaget i februar i år. Da der ikke indkom nogen reaktion fra fakulteter m.v., udarbejdede udvalget et forslag, som i de første dage af september er udsendt til udtalelse i fa- kulteterne med anmodning om behandling i løbet af september måned. Ved afgivelse af denne beretning er svar ikke modtaget fra alle fakulteter. Mens udvalget for et år siden gik ind for en opbygning af stillinger i 4 grupper, sva- rende til universitetsudvalgets betænkning af 1968, er der under det fortsatte arbejde opnået enighed i udvalget om at undgå en adskillelse af afdelingsledere (docenter) og professorer, idet man mener, at der må stilles samme høje kvalifikationskrav til begge kategorier, og at fag og institutter bør være bemandet med en bred stab af de højst kvalificerede på området, hvor- ved en opgavedeling og specialisering bliver mulig, og vejledning af fagets unge tilgang kan blive mere overkommelig og effektiv, end det nu er muligt. Når fakulteternes svar foreligger, vil udvalget udarbejde et forslag, som efter behandling i konsistorium snarest skal afgives til ministeriet. Dette vil i nær fremtid nedsætte et snævert ar- bejdsudvalg til færdiggørelse af regler, gæl- dende formentlig for alle højere uddannelses- 12 Universitetets årbog 1968-69 institutioner, med henblik på indpåsning i den nye tjenestemandsramme. Man må formode, at der på regeringsplan ligeledes skal føres for- handlinger med de akademiske organisationer med henblik på vilkår for overenskomstan- sættelse. Af andet udvalgsarbejde, der endnu er igang og i nogle tilfælde er af permanent karakter, skal jeg kort omtale Stipendieudvalget, der under Professor Tornehaves ledelse og med nyorgani- seret sekretariats- og ekspeditionsfunktion un- der datakontoret udfolder en livlig daglig virk- somhed, har i fællesskab med de tilsvarende ud- valg i Århus og Odense afgivet en udtalelse om von Eyben-udvalgets betænkning, og offentlig- gjort et svar på den offentlige kritik af de så- kaldte »bruderklæringer«, hvori det dokumen- teres, at disse næsten uden undtagelse hviler på reelt grundlag. Udvalget vedrørende oprettelse af universi- tets-uddannelsescentre har holdt enkelte orien- terende møder, men vil i nær fremtid få en ak- tuel opgave, når vi ved mere om folketings- udvalgets behandling af lovforslaget af 14.3. 1969 om centre og Københavns universitets placering. Et underudvalg behandler planer om ind- retning af et biologisk center omfattende nuvæ- rende og kommende instituter og institutioner omkring Nørre Fælled. En planlægning af et sådant center er særlig påkrævet, efter at nævnte lovforslag direkte fastlægger nærliggende area- ler i Jagtvej-Tagensvejområdet til brug for for- målet. Med denne bestemmelse er samtidig tidligere forslag om en samlet udbygning af universitetet i regionen lykkeligvis taget af bordet. Edb-udvalgets kommissorium udvidedes i efteråret 1968 til også at omfatte udarbejdelsen af licitationsmateriale, samt forslag til organi- sation, bemanding, bygningsmæssige foran- staltninger og budgetter for såvel det datalo- giske institut som det regionale edb-center og universitetets egne mindre anlæg. Endvidere koordination af udnyttelsen af universitetets edb-kapacitet og datalogiundervisningen. Edb- udvalget og dettes underudvalg har i samar- bejde med universitetets centrale administra- tion og med udgangspunkt i »Hermansen-ud- valgets« betænkning udarbejdet forslag på de ovenfor anførte områder. Dette materiale er be- handlet eller er under behandling i undervis- ningsministeriet. Alle forslag vedrørende det regionale edb-center er forinden fremsendelsen godkendt af de øvrige under regionen hørende brugergrupper. Dr. phil. Peter Naur er udnævnt til professor i datalogi, og et datalogisk institut er under op- bygning. Et arbejdsudvalg til udarbejdelsen af forslag til en datalogiundervisning fælles for alle faggrupper nedsættes i efterårets løb. I september 1969 har finansudvalget god- kendt undervisningsministeriets ansøgning om udbygning af edb-kapaciteten for forskning og uddannelse. Som følge heraf vil 1. etape af det regionale center ved universitetet forhåbentlig kunne etableres i ejendommen Blegdamsvej 19 i løbet af 1970, og 2. etape sandsynligvis kunne etableres andetsteds senest i 1972 (anslået an- skaffelsesudgift — finansårene 1970-75: 40 mil- lioner kr.). Et mindre anlæg (RC 4000) til H. C. Ørsted Institut forventes godkendt til an- skaffelse og påregnes installeret i indeværende finansår. Endelig skal nævnes, at konsistorium har ned- sat et udvalg til forberedelse af universitetets 500- års jubilæum i 1979. Udvalget, hvis formand er professor Ellehøj, har energisk taget fat på opgaven, idet man i tide må overveje og for- berede udgivelse af en række historiske og do- kumentariske værker, som det vil tage år at ud- arbejde. 7. En universitetspædagogisk arbejdsgruppe afgav betænkning i august 1967 og april 1968. Udfra dette grundlag er der nu i beskedent om- fang opnået bevilling til personale og skaffet lokaler i Fiolstræde til oprettelse af et Institut for anvendt universitetspædagogik. Til iværksættelse af institutet og støtte for dets arbejde er af kon- sistorium nedsat en bestyrelse med professor Thor A. Bak som formand. Vi regner med, at ansættelser m.v. snart kan foretages, således at institutet kan komme i funktion i løbet af dette efterår. Med udgangspunkt bl.a. i det forberedende udvalgsarbejde er der i løbet af det sidste år gennemført en række pædagogiske kurser for lærere, som har vakt megen interesse, og væri- fulde erfaringer er indhøstet. Cand. jur. et art. Ole B. Thomsen har i forbindelse med pæda- gogisk sagkundskab indenfor og udenfor uni- Organisation og administration 13 versitetet ydet stor indsats ved sådanne kursers tilrettelæggelse og gennemforelse. Udvalget vedrorende audiovisiuelle hjælpe- midler har bearbejdet de forslag, som fremføres i en betænkning fra rektorkollegiet den 15. juli 1968, hvori medlemmer af vort udvalg har væ- ret delagtige. Der er udsigt til, at der inden længe vil kunne oprettes en AV-central i Indre by, som kan stå til rådighed ved anskaffelse af udstyr og betjening og vedligeholdelse deraf. Som på så mange områder er den største van- skelighed ved indførelse af en ny, påkrævet funktion, af økonomisk karakter, såvel hvad an- går anskaffelser som drift og personale. Vi søger at klare det bedst muligt indenfor de givne be- villingsrammer, men man må ikke stille for store forventninger til centralens ydeevne de første år - i hvert fald. Data- og servicekontoret under ledelse af kon- sulent Olters har fået udvidet plads i Musæ- umshuset, hvorved ekspeditionen af immatriku- lation, stipendiesager m.v. er blevet betydelig forbedret. Der er nu udover studentermatriklen oprettet en stabsmatrikel, og en lokalematrikel forventes etableret i efterårets løb. Man opnår herved under udnyttelse af edb-teknik en ra- tionalisering af universitetets drift, som betyder en lettelse for studerende og lærere, og bl.a. i samarbjede med lokalekontoret gør det noget lettere end nu at udnytte de sparsomme audi- torier og andre lokaler så nær deres maksimale kapicitet, som overhovedet realisabelt. 8. En genganger i årsberetningen er kantine- problemet. Det behandles løbende i »Spisestuer- nes bestyrelse«, men en tilfredsstillende løsning støder i næsten alle universitetsarealerne på vanskeligheder og forsinkelser, som bestyrelsen ikke har indflydelse på. Et lyspunkt er det, at vi ved erhvervelse af ejendommen Købmagergade 52 kunne over- tage et igangværende cafeteria og allerede i ja- nuar åbne det for studerende med indretning og udstyr, som langt overgår Kannibalens. Søgningen har da også været stor, og da Kan- nibalen endnu er i drift, og måske må forblive det nogen tid endnu, er den samlede kantine- kapacitet i indre by øget, og pladserne begge steder udnyttes fuldt ud. En yderligere udvidelse er påkrævet, og uni- versitetet har afgivet forslag om bevilling til at indrette l.sal på Købmagergade til formålet. Et andet lyspunkt med hensyn til studenter- faciliteter er åbningen af universitetets første vuggestue i Krystalgade. Efter ombygning af de gamle, rodede lokaler er der her, med stærk støtte fra Egmont H. Petersens fond og kommu- nale myndigheder skabt tiltalende forhold for de heldige studenter, der har opnået én af de 30 pladser. Men ventelisten er allerede stor, og til- svarende behov er slet ikke tilgodeset f.eks. på Nørre Fælled, ligesom vi ikke råder over ligeså påkrævede børnehavepladser. Krystalgadeinitiativet må derfor give stødet til yderligere bestræbelser for at lette de stu- derende forældres studieforløb. Studievejledningen, som blev oprettet i 1968 under ledelse af cand. psych. Jan Løve, har hurtigt vist sig at udfylde en hidtidig lakune i universitetet. Man har måttet begrænse virk- somheden til en del af de mangesidige opgaver, som både vender indad, den individuelle vej- ledning, udarbejdelse af vejledning for de en- kelte studier, og udad mod ministerium og de adgangsgivende skoleformer. Kontoret er derfor underbemandet, og der er endnu langt igen, før den effektive vejledning, som fremhæves i betænkninger og udtalelser (planskitsen, universitetsadministrationsudval- gets 2. betænkning m.fl.J til afhjælpning af fra- fald og tidsspild, kan blive effektiv. Det har været en foreløbig god støtte for ar- bejdet, at arbejdsdirektoratet har udlånt en socialrådgiver til kontoret hver anden dag. I tilslutning til vejledningskontorets virksom- hed er der grund til at nævne, at et stigende an- tal udenlandske studenter fra mange lande sø- ger om optagelse på universitetet og henvender sig på konsistorialkontoret derom. Det er et både kompliceret og tidskrævende arbejde at få deres forudgående kvalifikationer doku- menteret og at råde dem med hensyn til deres muligheder for at fortsætte studier i Danmark. Universitetets bestræbelser på bedst muligt at introducere studerende til deres uddannelse har sidste år og navnlig i år fået et nyt aspekt: Ønsker om at indføre de ny-immatrikulerede til arbejdet gennem specielt anlagte kursus in- denfor de enkelte fag. Det er givet, at en sådan indledning - vel tilrettelagt - kan bidrage til en tilpasning, som sparer tid og usikkerhed i de 14 Universitetets årbog 1968-69 første måneder, gener som ofte er blevet under- streget af studenter. Introduktionskursus af forskelligt indhold og varighed er på ældre studenters initiativ, ofte under medvirken af interesserede lærere, blevet gennemført i mange fag. En oversigt over deres art og en vurdering af resultaterne er det endnu ikke muligt at afgive. Vi har heller ikke endnu oplysninger om, hvilken indflydelse de har haft på begynderundervisningens »forsinkelse«. Men det har vist sig meget vanskeligt at skaffe lokaler i vore instituter, auditorier m.v., som er beslaglagt til andre formål fra de første dage i september, og derved opstår behov for tilskud til leje og andre driftsudgifter. Sådanne udgifter er ikke forudset i universi- tetets budgetforslag, og det har kun været mu- ligt i år at finde midler til at dække omkost- ningerne ved 3 sådanne kurser. Hvis introduktionskurser indføres over hele frontens bredde, hvilket jeg anser for ønsk- værdigt, og finder former og indhold som virke- lig letter senere studieforløb, må vi søge at opnå særlige bevillinger til formålet. 9. Sideordnet med den hidtil omtalte aktivi- tet, som vedrører universitetets løbende drift og reformer indenfor dets afstukne rammer, er der i årets løb på forskellig vis gjort rede for vort syn på universitetets udbygning og placering. I september 1968 publiceredes en redegørelse for vore og rigshospitalets synspunkter på mo- torvejens indførelse gennem Lyngbyvejen fra Vibenshus runddel. Efter det nu foreliggende er i hvert fald en videreføring fra Nørre Allé gennem Tagensvej opgivet, og det synes, som om der ved en eventuel videreførsel fra Beyers Plads gennem Nørre Allé til St. Hans Torv vil blive taget hensyn til såvel forbindelsen mellem de eksisterende universitets- og hospitalsanlæg, som til det kommende Panuminstitut. En endelig beslutning om de københavnske motorgader er dog endnu ikke aktuel til fore- læggelse i folketinget. Udfra universitetshensyn må det anses for heldigst med en linjeføring, som ikke berører vore instituter m.v., bliver re- sultatet af overvejelserne. Universitetet udtalte sig i november gennem en offentlig publikation: »Københavns uni- versitets placeringsmuligheder i Storkøben- havnske byområder« om »Preben Larsen-ud- valgets« betænkning vedrørende mulig frem- tidig universitetsplacering på Nørrebroom- rådet. Som ovenfor omtalt er en sådan plan taget af bordet og kun nærliggende dele af om- rådet reserveret for udbygning af et biologisk center. I marts 1969 udsendte vi en redegørelse for »Københavns universitets 2 udflytningsmulig- heder i Københavnsregionen«. Heri belyste man mulighederne i Høje Tåstrup-regionen og på Kalveboderne-Vestamager. Idet jeg henviser til de nævnte publikationer skal jeg kun tilføje, at jeg har taget til orde i den nu aktuelle debat i folketingets partier om ud- bygning af fremtidig universitets-uddannelse. Et lovforslag foreligger ikke, mens denne be- retning skrives, men det er kendt, at regerings- partierne vil aflaste Københavns universitet ved en primær, hurtig igangsættelse af et uni- versitet ved Roskilde, mens selve vort univer- sitets udbygning udskydes, og midler, forudset til »nødløsninger« i København, delvis skal overføres til Roskilde. Jeg har ment det ønskeligt at påpege de bo- sætnings-, trafik- og koordinationsvanskelig- heder, som dette forslag vil medføre, fremført i Politiken's kronik af 24.9. d.å. Det er efter mit skøn formålstjenligt at sætte en udbygning af det københavnske universitet som den primære opgave, og samtidig lokalt forberede »milieu« og andre betingelser, som forhåbentlig kort efter 1975 kan skabe gunstige vækstbetingelser for det nye Sjællandsuniver- sitet. Imidlertid må det erkendes, at en tidsfaktor kan få afgørende betydning for, hvilken af de to fremgangsmåder der primært må vælges. En snarlig udnyttelse af velegnede arealer på Amager forudsætter snarlig beslutning om først og fremmest lufthavnens placering på Saltholm. Først derefter kan en række trafik- og andre foranstaltninger planlægges og gennem- føres på øen. Undervisningsministeriet har nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal belyse mulig- hederne for dér både på kortere og på længere sigt at udbygge universitetet. Vi kunne have ønsket, at denne analyse var iværksat meget tidligere, f.eks. samtidig med at »Preben Lar- sen-udvalget« i begyndelsen af 1968 påbe- gyndte sine undersøgelser. Der er fra vor side og også fra politisk hold allerede i 1967 peget på Organisation og administration 15 de pågældende udbygningsmuligheder og deres fordele udfra den nære forbindelse med det nu- værende universitet og en række af de institu- tionelle »serviceorganer«, vi står i daglig kon- takt med. Som omtalt sidste år gennemførtes i oktober 1968 en meget omfattende »kommunikations- analyse« i universitetet, omfattende bosæt- nings*, trafik-, parkerings- og interrelations- forhold. Aktionen fik en tilfredsstillende tilslut- ning fra studerende og ansatte og indbragte en kollosal mængde data, som siden er behandlet først manuelt og derefter ved hjælp af edb-tek- nik på NEUCC, Lundtofte. Dette tidskrævende arbejde er endnu ikke fuldendt, men de to første publikationer om resultaterne med kom- mentarer er offentliggjort d. 3. oktober, om- handlende dataindsamlingen og bosætnings- forhold. Derefter følger forhåbentlig tidligt i december resultatet af trafikanalysen, og i be- gyndelsen af 1970 oplysninger om parkering, universitetet som studie- og arbejdssted og tele- fontrafikken. Dette store værk skal dels være vejledende for universitetets drift og udvikling indenfor de nu- værende rammer, dels - og navnlig — give grundlag for en rationel tilrettelæggelse af fremtidig udbygning af universitetet. Men un- dersøgelsen er i sin metode og i omfang vistnok den første kendte på området, og dens oplys- ninger vil derfor være af betydning også for anden planlægning af uddannelsescentre, såvel her som i udlandet. Under arbejdet med analysen og bearbejdel- sen har en stor del af vore medarbejdere, ikke mindst fra administrationen, været inddraget, ligesom vi har fået udmærket hjælp af edb- eksperter i NEUCC. Den centrale leder under den i dette punkt omtalte aktivitet har været civilingeniør Jørgen Vedel, som siden 1968 har været universitetets konsulent i planlægnings- sager. 10. Konflikten mellem staten og de overens- komstansatte akademikere har meget alvorligt ramt universitetet. Store dele af undervisningen i det lægevidenskabelige fakultet og i faget hi- storie har måttet ligge stille eller kun kunnet gennemføres ved mindre tilfredsstillende nød- løsninger. Ligeledes har forskningen måttet af- brydes i vid udstrækning, idet undervisnings- ministeriet i skrivelse af 16. september under- stregede, at de videnskabsmænd, som har op- sagt deres stillinger, må anses for fratrådte og ikke har adgang til at benytte instituternes faciliteter, f.eks. til forskningsformål. Der er i påtrængende tilfælde, hvor en afbrydelse ville være ødelæggende for et projekt, givet dispen- sation fra både pågældende organisation og fra ministeriet, men det store flertal af forskere, inddraget under konflikten, har måttet lade deres projekter hvile udover, hvad rutineper- sonale kan videreføre på egen hånd. For de studerende betyder konflikten en stu- dieforsinkelse, som bl.a. kan gøre det vanske- ligt at gennemføre prøver og eksaminer til de normale terminer. Samtidig er store dele af administrationen ramt, hvilket griber ind i en lang række nød- vendige daglige dispositioner og forsinker f.eks. forberedelse af kommende budget, gennemfø- relse af byggeforanstaltninger m.m. En nærmere redegørelse herfor er givet i »Meddelelser« nr. 36 (21.9.69). Administrationens bærende betydning for universitetets drift er ofte mindre påagtet såvel indenfor universitetet som offentligt. Den nu- værende situation demonstrerer på højst på- trængende vis de adnimistrative funktioners plads i vort »samfund«. 11. Til slut skal omtales rektorkollegiets virk- somhed. Der udsendes særskilt beretning herom, men nogle hovedpunkter kan fremlægges ved denne lejlighed. Det blev sidste år nævnt, at sekretariatet kun var bemandet med en juridisk sekretær og en kontorassistent, og at aktivitetsmulighederne derfor var yderst begrænsede. Fra februar- marts i år er personalet udvidet med akade- misk og anden arbejdskraft og det har herefter været muligt at genoptage samarbejdsudval- genes funktion. Endnu er denne ikke tilfreds- stillende, bl.a. fordi de efter de gældende be- stemmelser kun har ringe mulighed for at gen- nemføre den koordinerende opgave ved anlæg- gelse af institutionernes budgetter, som var for- udset. Det må forventes, at udvalgene inden længe selv gør rede for, hvorledes denne side af deres virksomhed kan reformeres og blive mere effektiv, og hvilke opgaver de med virkning kan tage op. 16 Universitetets årbog 1968—69 På en række andre områder har rektorkolle- giet i samarbejde med administratorudvalget, der ligger under kollegiets regi, kunnet tage ini- tiativ og gennemføre undersøgelser m.v., som er forelagt af undervisningsministeriet til be- handling. Først efter nogle års erfaring vil det være mu- ligt at vurdere kollegiets og samarbejdsud- valgenes rette arbejdsområde og den værdi, disse nye organer kan have for det nødvendige samvirke mellem de højere uddannelsesinsti- C. Administrativ databehandling (ADB) Data- og servicekontoret har videreført ar- bejdet med omlægning til edb og udbygning af støtte-, undervisnings- og eksamensadmini- strationen samt de centrale personregistre over studerende (Studentermatriklen) og ansatte (Stabsmatriklen). Eksamens- og undervisningsadministrationen: ADB-administration af studerendes delta- gelse i undervisning, eksaminer, prøver m.v. er i 1968/69 udvidet til også at omfatte: Efterårssemesteret 1968: Undervisning til 1. og 2. årsprøve jura (ny studieordning). Undervisning til 1. del A og 2. del B ved det lægevidenskabelige fakultet. Sommereksamen 1969: 1. deleksamen A ved det lægevidenskabelige fakultet. Efterårssemesteret 1969: Jura-undervisning til 3. årsprøve samt repe- titionskursus. Undervisning i latin, græsk og musik ved det filosofiske fakultet (delvis). Undervisning i kemi-fysik-, kemi- og biokemi linie, alle natur- historisk-geografiske linier samt præliminær- kursus. Vedrørende Støtteadministrationen henvises til kapitel XI. I). Universitetets fritrykskonto Universitetets rektor har i 1968—69 bevil- get følgende bidrag af universitetets fritryks- konto: Akademisk Forlag 150 kr. pr. ark til ud- givelse af »Extracta I« (9. januar 1969). K. Schibsbye 275 kr. pr. ark til udgivelse af »Engelsk Synonymik på grammatisk grundlag« (10. januar 1969). Thøger Nielsen 200 kr. pr. ark til udgivelse af »Skatteretsafgørelser til studiebrug« (28. ja- nuar 1969). Aksel E. Christensen 275 kr. pr. ark til ud- givelse af »Vikingetidens Danmark« (7. oktober 1969). Ole Storm Jensen 150 kr. pr. ark til udgi- velse af »Om oplevelse af varighed« (21. ok- tober 1969). 150 kr. pr. ark til udgivelse af Stig Iuuls bog »Lov og ret i Danmark« (21. oktober 1969). Organisation og administration 17 E. Andre sager Ved Weizmann Institutets 25-års jubilæum i no- vember 1969 i New York var universitetet re- præsenteret ved professor, dr. phil. Mogens Pihl (j. nr. 87/69). Ved Rostock universitetets 550-års jubilæum i da- gene 10.—12. november 1969 var universitetet repræsenteret af rektor, professor, dr. med. Mo- gens Fog, som overrakte en adresse (j. nr. 87 /69). Den 28. maj 1969 afgik refendarius consi- storii, professor, dr. juris. Stig Iuul ved doden. Ved konsistoriums beslutning af 14. oktober 1964 blev det ham overdraget at føre tilsyn med udarbejdelsen af årbogen, hvilket hverv han rogtede med stor interesse indtil sin død. 2