I. Organisation og administration
A. Beretning for året 1968-69
Den akademiske lærerforsamling har på sit
møde den 24. oktober 1968 foretaget følgende
valg:
Til rektor for universitetsårene 1968-69 og
1969-70: professor, dr. med. Mogens Fog.
Til prorektor for universitetsåret 1968-69: pro-
fessor, dr. phil. Sven Henningsen.
Til protokolfører for den akademiske lærerfor-
samling for universitetsåret 1968-69: professor,
dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen.
Til medlemmer af konsistorium indtil årsfesten
1972: professorerne, dr. theol. Bent Noack, dr.
theol. Leif Gråne, dr. jur. Bent Christensen, dr.
jur. Isi Foighel, dr. polit. Anders Ølgaard, dr.
med. K. Brøchner-Mortensen, dr. med. F.
Buchthai, dr. med. Preben Plum, dr. phil. Ak-
sel E. Christensen, dr. phil. C. J. Becker, dr.
phil. Franz From, dr. phil. Johnny Christensen,
dr. phil. A. Noe-Nygaard, dr. phil. H. H. Us-
sing og dr. phil. Mogens Phil.
Dekanerne har i universitetsåret 1968-69 væ-
ret: professor, dr. theol. Bent Noack ved det
teologiske, professor, dr. jur. Allan Philip ved
det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr.
med. Dyre Trolle ved det lægevidenskabelige,
professor, dr. phil. Jørgen Læssøe ved det filo-
sofiske og professor, dr. phil. Torben Huus ved
det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Konsistorium valgte den 1 1. december 1968
følgende til medlemmer af dets forretningsudvalg
for tiden 1. december 1968-30. november
1972: professorerne, dr. theol. Leif Gråne, dr.
jur. Bent Christensen, dr. med. Knud Brøch-
ner-Mortensen, dr. phil. Aksel E. Christensen
og dr. phil. A. Noe-Nygaard.
Konsistorium valgte den 11. december 1968
følgende til medlemmer af stipendieudvalget for
tiden 1. december 1968-30. november 1972:
professorerne, dr. theol. Niels Knud Andersen,
dr. oecon. Kjeld Philip, dr. med. Mogens Fa-
ber, dr. phil. Carl Stief og dr. phil. H. Torne-
have. Som Suppleanter: professorerne, dr.
theol. Eduard Nielsen, dr. jur. Mogens Kokt-
vedgaard, dr. med. Ove Sten-Knudsen, dr.
phil. Hans Chr. Sørensen og dr. phil. K. A.
Jensen.
Det teologiske fakultet valgte den 3. decem-
ber 1968 professor, dr. theol. Børge Diderichsen
som fakultetets repræsentant i Konsistorium,
sålænge professor, dr. theol. Bent Noack fun-
gerer som dekan (j. nr. 6 B/68).
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
valgte den 29. november 1969 professor, dr.
phil. Torben Huus til stedfortræder som fakul-
tetets repræsentant i Konsistorium, sålænge
professor, dr. phil. Mogens Pihl fungerer som
prorektor (j. nr. 6 B/69).
Konsistorium valgte 3. oktober 1969 lektor,
cand. polit. Bodil Nyboe Andersen til medlem
af stipendieudvalget fra 1. oktober i stedet for
professor, dr. oecon. Kjeld Philip (j. nr. 6b/69).
Det filosofiske fakultet valgte oktober 1968
professor, dr. phil. Johnny Christensen til for-
mand for eksamensudvalget fra 1. december 1968
i stedet for professor, dr. phil. Knud Togeby,
som havde ønsket at fratræde (j. nr. 6 B/68).
Det matematisk naturvidenskabelige fakultet
har valgt lektor, dr. phil. Jørgen Spårck til fa-
kultetets repræsentant i Folkeuniversitetets sty-
relse for perioden 1. juli 1969-30. juni 1971 i
stedet for professor, dr. phil. Tyge W. Bocher,
der ikke har ønsket sig genvalgt.
Faste udvalg:
Ved det teologiske fakultet:
Forretningsudvalget: professorerne, dr. theol.
Bent Noack, dr. theol. Leif Gråne og dr. theol.
Niels Knud Andersen samt afdelingsleder,
cand. theol. Per Salomonsen og stud. theol.
Niels Munk Plum.
Legatudvalget: professorerne, dr. theol. Niels
Knud Andersen og dr. theol. Eduard Nielsen.
i
2
Universitetets årbog 1968-69
Ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet:
Forretningsudvalget: professorerne, dr. Allan
Philip, dr. Svend Aage Hansen og dr. Thøger
Nielsen.
Legatudvalget: professorerne, dr. W. E. von
Eyben, dr. Mogens Koktvedgaard og dr. Kjeld
Philip.
Eksamensudvalget: professorerne, dr. Alf Ross
(formand), dr. A.Vinding Kruse og dr. Allan
Philip.
Manuduktionsudvalget: professorerne, dr. Allan
Philip (formand), dr. Alf Ross og dr. A. Vin-
ding Kruse.
Kursusudvalget: professorerne, dr. A. Vinding
Kruse (formand), dr. Alf Ross og dr. Allan
Philip.
Ved det lægevidenskabelige fakultet:
1.	Undervisningsudvalget: Professorerne, K.
Brøchner-Mortensen (formand), Eivin Hasner,
Ove Sten-Knudsen, Emmerik Jensen, afde-
lingsleder, lektor Finn Bojsen-Møller, lektor,
mag. scient. Svend E. Hansen, lektor, overlæge,
dr. med. J. C. Melchior, stud. med. Morten
Christy, stud. med. Albert Gjedde, stud. med.
Kari Lindholm, stud. med. Niels Peter Roth-
gardt, stud. med. Lisbeth Schmidt, stud. med.
Vibeke Bunch og stud. med. Mogens Kjær.
Statistisk konsulent: Lektor, amanuensis,
cand. aet. Arne Nielsen.
2.	Forretningsudvalget: Decanus (formand),
prodecanus og professor Gregers Thomsen, pro-
fessorerne, A. Tybjærg Hansen, K. Brøchner
Mortensen og Mogens Faber.
3.	Udvalget vedrørende latinundervisningen for
medicinere: professor E. Landboe-Christensen.
4.	Fakultetets legatudvalg vedr. studenterlegater-
ne: professor Arne E. Nielsen.
5.	Legatudvalget vedrørende videnskabelige sti-
pendier: professorerne Mogens Andreassen,
Kruhøffer og Niels Tygstrup.
6.	Udvalget vedrørende den postgraduate under-
visning: professorerne, Villars Lunn, Fr. Ther-
kelsen, E. Landboe-Christensen, Mogens Fa-
ber (formand), J. Hess Thaysen, Ove Sten-
Knudsen og Lars Josefsson.
7.	Udvalg til forbehandling affinanslov- og nor-
meringslovssager: fakultetets 3 konsistorialer samt
decanus og prodecanus. Observatør: professor
Mogens Faber.
8.	Kursus- og eksamenskommissionen for det in-
ternationale kursus i anæstesiologi: professorerne,
Ole Secher (formand), Jens Schou og Chr.
Crone samt medicinaldirektøren eller et af
denne udpeget medlem.
9.	Eksamenskommissionen for WHO-kursus i
hjerte-karsygdomme: professorerne Fr. Therkel-
sen, A. Tybjærg Hansen (formand) og P. Kru-
høffer.
10.	Kursus- og eksamenskommision for fakultetets
specialkursus og eksamen for embedslæger: profes-
sorerne P. Bonnevie (formand), Villars Lunn,
Harald Gormsen, G. Asboe-Hansen og Mogens
Volkert.
11.	Kursusudvalg for fortsættelseskurset i de for
medicinen basale videnskaber: professorerne, F.
Buchthai (formand), Mogens Faber, F. Lund-
quist, Ove Sten-Knudsen, Chr. Crone og dr.
phil. H. H. Ussing. Koordinator: professor
Chr. Crone.
12.	Udvalget til indtegning og fordeling af be-
gyndende studerende: amanuensis, lektor, cand.
aet. Arne Nielsen, professor, dr. med. Erik An-
dreasen, videnskabelig assistent, cand. med.
Jørgen Egeberg (formand), afdelingsleder, dr.
med. J. Schultz-Larsen, afdelingsleder, cand.
mag. Paul Rønne, afdelingsleder, lektor, mag.
scient. Niels Berg, amanuensis, lektor, mag.
scient. Flemming A. Andersen, mag. scient.
Peter Laut og fakultetssekretæren.
13.	Valgudvalget: professor K. Brøchner-
Mortensen (suppleant: professor F. Buchthai)
og professor Gregers Thomsen (suppleant: pro-
fessor Harald Gormsen).
14.	Panuminstitutet: professorerne, Hans Kle-
now, Harald Moe, Mogens Volkert (formand),
Ove Sten-Knudsen og Chr. Crone samt afde-
lingsleder F. Bro-Rasmussen.
Ved det filosofiske fakultet:
Forretningsudvalg: Professorerne, dr. phil. F.
J. Billeskov Jansen og dr. phil. Franz From
(prodekan).
Legatudvalg: Professorerne, dr. phil. Carl
Stief (formand), dr. phil. Hans Chr. Sørensen
og dr. phil. Lise Østergaard. Suppleant: Pro-
fessor, dr. phil. Hans Sørensen.
Lektoratsudvalg: Professorerne, dr. phil. Stef-
fen Steffensen, dr. phil. Hans Sørensen (for-
mand) og dr. phil. Knud Togeby.
Organisation og administration
3
Udvalg vedrørende indstilling om uddeling af uni-
versitetsadjunkt- og kandidatstipendier samt rejsesti-
pendier for unge videnskabsmænd: Professorerne,
dr. phil. Franz From, dr. phil. Sven Henning-
sen og dr. phil. Hans Sørensen.
Lokaleudvalg: Professorerne, dr. phil. Mogens
Blegvad, dr. phil. Johnny Christensen, dr. phil.
Sven Henningsen (formand), E. Tranekjær
Rasmussen, dr. phil. Ebbe Spang-Hanssen, dr.
phil. Hans Sørensen samt dekanen.
Budgetudvalg: Professorerne, dr. phil. Poul
Andersen, dr. phil. Aksel E. Christensen, dr
phil. Eric Jacobsen, E. Tranekjær Rasmussen
samt dekanen.
Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet:
Forretningsudvalget: Professorerne, dr. Torben
Huus, dr. Mogens Pihl og dr. Axel Schou.
Legatudvalget: Professorerne, dr. Henning Sø-
rensen, dr. K. A. Jensen, dr. H. Tornehave, dr.
Morten Lange og dr. Aage Winther.
Amanuensisrådene for 1969 har været følgende:
Ved det teologiske fakultet:
Afdelingsleder, dr. theol. Knud Banning, af-
delingsleder, cand. theol. Per Salomonsen (for-
mand), amanuensis, cand. theol. John Strange,
kandidatstipendiat, cand. theol. Uffe Peter Sø-
rensen.
Ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet:
Amanuensis, lektor, cand. jur. Vagn Greve,
lektor, cand. jur. Finn Taksøe-Jensen, kandi-
datstipendiat cand. jur. Mogens Moe, univer-
sitetsmanuduktørerne, cand. jur. Ulrik Lett og
cand. jur. Per Magid, afdelingslederne, lektor,
cand. jur. Preben Wolf og lektor, cand. polit.
Mogens Boserup samt lektor, cand. polit. Arne
Leo Bunckenburg.
Ved det lægevidenskabelige fakultet:
Formand: S. Bryde Andersen, afdelingsleder,
dr. med., medicinsk-fysiologisk institut A, se-
kretær: J. Dich, konstitueret afdelingsleder,
cand. med., biokemisk institut A, F. Bro-Ras-
mussen, afdelingsleder, cand. med., medicinsk
anatomisk institut B, J. O. Mathiesen, viden-
skabelig assistent, cand. med., hygiejnisk insti-
tut, Michael Petri, lektor, cand. med., patolo-
l*
gisk-anatomisk institut, N. Tygstrup, ass. over-
læge, dr. med., medicinsk afdeling A, Rigs-
hospitalet, bisidder: Vagn Leick, videnskabelig
assistent, mag. scient. biokemisk institut B.
Ved det filosofiske fakultet:
Engelsk: Niels Bugge Hansen (Henrik Strand-
gaard). Historie: Niels Jørgen Thomsen (John-
ny Leisner). Klassisk filologi: Jan Pinborg (C.
M. Taisbak). Musik: Jens Brincker (Jan Mae-
gaard). Nordisk filologi: Otto Glismann (Magda
Nyberg). Psykologi: Johs. Mørk Pedersen (Tor-
sten Ingemann Nielsen). Romanske sprog: Steen
Jansen (Ole Wewer). Slavisk filologi: Stig Sur-
land (Erik Adrian). Tysk: Lisbet Falster Jakob-
sen (N. A. Grossert). Andre fag A: Børge Spang-
Thomsen (Iben Raphael Meyer) (Mogens Ørs-
næs). Andre fag B: Arne Thing Mortensen,
Knud Larsen (Jørgen Egebak). Stipendiater:
Iven Reventlow.
Til henholdsvis formand, næstformand og
sekretær valgtes: Otto Glismann, Niels Thom-
sen og Jan Pinborg.
Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet:
Formand: lektor Thorvald Pedersen, kemisk
laboratorium V. Næstformand: lektor Leif Sar-
holt-Kristensen, fysisk laboratorium II, sekre-
tær: amanuensis Henrik Jeppesen, geografisk
institut, afdelingsleder, dr. P. Graff-Petersen,
geologiske instituter, amanuensis Karen T. Jo-
hansen, observatoriet Brorfelde, universitets-
adjunkt Bent Jørgensen, Niels Bohr institutet,
amanuensis Annelise Kjøller, institut for spore-
planter, docent, dr. Ulrik Røen, institut for
sammenlignende anatomi.
Konsistorium har i universitetsåret 1968-69
nedsat følgende udvalg:
Det audiovisuelle udvalg: amanuensis, cand.
mag. Børge Spang-Thomsen, professor, dr.
phil. Thor A. Bak, lokaleinspektør H. Bækvig,
amanuensis, cand. theol. John Strange, stud.
polit. Ole Hjort, professor, dr. med. Jens Schou
amanuensis, lic. techn. Aage Hansen, universi-
tetsadjunkt, cand. jur. et art. Ole B. Thomsen.
Arbejdsgruppen til udarbejdelse af planer for publi-
kationer i anledning af universitetets 500-års jubi-
læum: professorerne, dr. phil. Svend Ellehøj,
dr. theol. Leif Gråne, dr. jur. Knud Waaben,
4
Universitetets årbog 1968-69
dr. med. V. Moller-Christensen, dr. phil. Povl
Johs. Jensen og dr. phil. Mogens Pihl. End-
videre er kurator E. A. Koch, fuldmægtig Inger
Skyum-Nielsen og ekspeditionssekretær O.
Mentz indtrådt i arbejdsgruppen.
Udvalget til behandling af problemerne vedrørende
de polske flygtningestuderendes integration ved univer-
sitetet: Formand: prorektor, professor, dr. phil.
Mogens Pihl (november 1969).
Følgende udbalg har i universitetsåret 1968—
69 afsluttet deres arbejde:
Forberedende udvalg vedrørende behandlingen af
universitetsadministrationsudvalgets betænkning II,
universitetets centrale ledelse. Betænkning afgivet
6. juni 1969.
Udvalg vedrørende højere forberedelseseksamen
(»H-F udvalget«). Betænkning afgivet 28. ok-
tober 1968.
Udvalg vedrørende udarbejdelse af fælles regler for
studienævn.
Udvalg vedrørende studiestrukturerne. Betænkning
afgivet 23. september 1968.
Studievejledningsudvalget. Betænkning afgivet
10. juni 1967 og supplerende udtalelse 8. au-
gust 1968.
Universitetspædagogisk arbejdsgruppe. Betænk-
ning afgivet 15. august 1967 og 22. april 1968.
Valg af eforer m.v.
Det lægevidenskabelige fakultet valgte den
9. december 1968 professor, dr. med. Mogens
Faber som medlem af bestyrelsen for »Wei-
manns legat«. Legatets bestyrelse består herefter
af professor, dr. med. G. Asboe-Hansen, pro-
fessor, dr. med. Gunnar Teilum og professor,
dr. med. Mogens Faber.
Til medlem af Komiteen til uddeling af Sonning-
prisen valgte konsistorium december 1968 pro-
fessor, dr. jur. Isi Foighel og genvalgte profes-
sor, dr. theol. K. E. Skydsgaard fra 11. decem-
ber 1968 til 11. december 1971.
Det lægevidenskabelige fakultet valgte den
6. januar 1969 professor, dr. med. Niels A.
Thorn som medlem af bestyrelsen for »Læge
Stephan Madsens legat for medicinske studerende fra
Sorø Akademi«.
Legatets bestyrelse består endvidere af pro-
fessor, dr. med. J. Riishede.
Konsistorium valgte den 19. februar 1969
professorerne, dr. phil. Aksel E. Christensen og
dr. phil. C. J. Becker som eforer for den arna-
magnæanske stiftelse for tiden indtil 30. no-
vember 1972 (j. nr. 26 A/69).
Professor, dr. jur. Thøger Nielsen, medlem
af, og professor, dr. jur. Isi Foighel, suppleant
i »De studerendes Kollegiebvggeselskab«s be-
styrelse for 3 år fra 1. april 1969 (j. nr. 116 d/
68).
Konsistorium valgte den 23. april 1969 pro-
fessor, dr. phil. Lise Østergaard til medlem af
bestyrelsen for Kvinderegensen i stedet for pro-
fessor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen, der
havde ønsket at fratræde (j. nr. 31 B/69).
Konsistorium valgte den 17. juni 1969 profes-
sor, dr. jur. Bent Christensen som efor for» A.
W. Scheels stiftelse« i stedet for afdøde profes-
sor, dr. jur. Stig Iuul (j. nr. 37 Sj/69).
Landsretssagfører Axel H. Pedersen, gen-
valgt til medlem af bestyrelsen for kollegiet
»Solbakken« (j. nr. 37 Sa/68).
Konsistorium valgte den 10. september 1969
professor, dr. phil. Arne E. Nielsen til med-
lem af stipendieudvalget fra 1. oktober 1969
i stedet for professor, dr. med. Mogens Fa-
ber, der havde ønsket at fratræde (j. nr. 121
M/69).
Konsistorium valgte den 10. september 1969
professor, dr. polit. Anders Ølgaard til medlem
af bestyrelsen for Studentergaarden fra 1. ok-
tober 1969 i stedet for professor H. Winding
Pedersen, der havde ønsket at fratræde (j. nr.
23 D/69).
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet
valgte i september 1969 professor, dr. jur. Knud
Waaben til efor for » Thomsens rejsestipendium« i
stedet for afdøde professor, dr. jur. Stig Iuul
(j. nr. 37 Tf/69).
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet
valgte i september 1969 professor, dr. jur. Knud
Waaben til efor for »Højesteretsadvokat C. Liebes
legat« i stedet for fhv. professor, dr. jur. et phil.
Alf Ross (j. nr. 37 Lh/69).
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet
valgte i oktober 1969 professor, dr. jur. Knud
Waaben til efor for »Professor, dr.jur. Henning
Matzen og hustru Helga, f. Brydes legat« i stedet
for afdøde professor, dr.jur. Stig Iuul (j. nr.
37 Mj/69).
Det rets- og statsvidenskabclige fakultet
valgte i oktober 1969 professor, dr. jur. Knud
Waaben til efor for »Stampes Rejsestipendium« i
1
Organisation og administration	5
stedet for afdøde professor, dr. jur. Carl Ra-
sting (j. nr. 37 Sm/69).
Konsistorium genvalgte den 3. oktober 1969
rektor, professor, dr. odont. P. O. Pedersen til
medlem af bestyrelsen for Egmont H. Petersens
kollegium for 6 år fra 1. januar 1970 samt valgte
professor, dr. jur. Allan Philip til medlem af
bestyrelsen for tiden indtil 31. december 1971
i stedet for afdøde professor, dr. jur. Stig Iuul
(j. nr. 123 A/69).
Konsistorium valgte den 3. oktober 1969 pro-
fessor, dr. jur. Isi Foighel som efor for »Hurtig-
karls rejsestipendium« og » Torps rejsestipendium« i
stedet for afdøde professor, dr. jur. Stig Iuul
(j. nr. 37 Hm/69).
B. Rektors årsberetning for den akademiske lærerforsamling
den jo. oktober ig6g
1. Det akademiske år, hvorom der herved
aflægges beretning, var præget af lignende og
øgede vanskeligheder, økonomiske, pladsmæssige
m.v., for Københavns universitet som i de for-
udgående år. Beretningen indeholder et uddrag
af dokumenterede fakta om driften, hvis de-
taille det vil være for pladskrævende at frem-
lægge ved denne lejlighed. Enhver interesseret
kan indhente supplerende oplysninger om de
forskellige sagsområder gennem rektors kontor.
I højere grad end tidligere har universitetet
de sidste år overfor offentligheden fremlagt sine
synspunkter udfra foretagne analyser i anlig-
gender, som vedrører universitetets udbygning og
aflastning, - et problem som alment er anerkendt
som et af de mest påtrængende behov indenfor
de højere uddannelsers fremtid.
Samtidig er der i en række udvalg gennem-
ført et meget stort arbejde for at reformere uni-
versitetsfunktionen indenfor dens nuværende be-
vægelsesramme, hvilket er resulteret i forslag og
indstillinger, hvoraf nogle er gennemført internt
eller gennem nye anordninger m.v., andre
endnu under behandling. Af særlig rækkevidde
er indstillingen om en nyordning af universi-
tetets styreformer og struktur. Inden længe skal
afgives indstilling til undervisningsministeriet
om en ny stillingsstruktur og en forbedret re-
kruttering til de videnskabelige personale-
grupper.
Studenternes aktive interesse for universitetets
forhold har givet sig udslag i flere demonstra-
tioner med varierende mål og metode, men
også - gennem valgte repræsentanter - aktivt i
samarbejde med lærergruppen i udvalg, studie-
nævn osv. Vore synspunkter stemmer langt fra
altid overens, men en artikuleret meningsud-
veksling er under udvikling og kan utvivlsomt
føre til frugtbart samarbejde.
2. For finansåret 1969/70 er der til aktivitets-
udvidelser bevilget 20 mill. kr. (pris- og lønni-
veau 1967). Imidlertid har regeringen som led
i den finanspolitiske stramning vedtaget at
gennemføre besparelser på statens driftsbudget
for indeværende finansår, og undervisnings-
ministeriet har 2. juli 1969 pålagt Københavns
universitet inden for de på finansloven for 1969/
70 optagne drifts- og tilskudsbevillinger at gen-
nemføre en besparelse på 2,5 mill. kr., hvilket
svarer til ca. 1 procent af vort driftsbudget. Det
henstilles iøvrigt, at der vises størst mulig til-
bageholdenhed og peges specielt på begræns-
ninger med hensyn til anskaffelser, vedlige-
holdelsesarbejder og tjenesterejser.
For de følgende finansår har undervisnings-
ministeriet inden for sine budgetrammer fore-
løbig afsat følgende beløb til aktivitetsudvidel-
ser for Københavns universitet (pris- og løn-
niveau april 1968): 1970/71 21 mill. kr., 1971/
72 22 mill. kr. og 1972/73 22 mill. kr. Inden for
disse begrænsede — og foreløbige - rammer må
der forudses særlige vanskeligheder med hensyn
til universitetets personaleudvidelser, idet der
ved finansministeriets cirkulære af 16. juni 1969
for finansårene 1970/71 til 1973/74 er fastsat
maksimumtal for de enkelte ministerområders
personaletal, personalelofter.
I vor budgetstilling for 4-året 1970/71 til
1973/74 har vi holdt os inden for de nævnte
rammer for de 3 første år. For 1973/74 har uni-
versitetet ikke angivet noget rammebeløb, men
I
6
Universitetets årbog 1968—69
universitetet har budgetteret en udvidelse på
25 mill. kr.
Disse rammer giver plads for godt 2/3 af det
opgjorte bevillingsbehov (den 4-årige budget-
periode), efter at en udjævning er foretaget in-
den for de afsatte beløb.
Der vil herved ikke ske nogen kompensation
af efterslæb ophobet fra tidligere finansår, men
der vil stadig være et betydeligt udækket ud-
viklingsbehov i en situation med stadig større
krav og vanskeligheder og ingen reserver (af-
satte beløb) til at dække udgifter ved nye studie-
ordninger.
Jeg begrænser mig her til i al korthed at
nævne disse tal for de skrabede perspektiver,
Københavns universitet har for at kunne imøde-
komme krav og behov, som stilles til os af sti-
gende studenterbestand, bedrede studieforhold,
bl.a. gennem indførelse af nutidig gruppeop-
deling med intensiv uddannelse, forkortelse af
studietider og å jourføring af den videnskabe-
lige forsknings vækstbetingelser. Alle sådanne
forbedringer kræver større personale.
Enhver vil kunne se, at det i kommende år
og inden nogen aflastning for universitetet, som
politisk erkendt påtrængende nødvendigt, kan
iværksættes, vil blive endnu vanskeligere end
hidtil at gennemføre blot nogenlunde tilfreds-
stillende drift.
3. På anlægsbudgettet var der på indeværende
års finanslov bevilget 40,5 mill. kr., men be-
løbet blev i forbindelse med den foreskrevne be-
sparelse på statsbudgettet nedskåret med 1,5
mill. kr. Denne besparelse kan klares derved, at
kantinen i Købmagergade 44-46 bortfalder,
efter at kantinen i den nyerhvervede ejendom
Købmagergade 52 er åbnet og forhåbentlig i
løbet af 1970 kan udvides med 150 pladser.
De største poster på anlægsbudgettet ved-
rører etape IV af det zoologiske centralkom-
pleks, Panum-komplekset og Marinbiologisk
laboratorium.
Budgettet omfatter 9 mill. kr. til foranstalt-
ninger, som kan afhjælpe universitetets lokale-
mangel m.v. Herunder kommer indretningen
af Købmagergade 44-46 til bedst muligt uni-
versitetsbrug - helt tilfredsstillende forhold kan
man ikke få ved ombygning af ejendomme, der
er opført til andet formål. Også Købmagergade
50, Haraldsgade 6 og Linnésgade 22 skal om-
bygges, Rådmandsgade-Sigurdsgadekomplek-
set udvides med dyrestald og forskellige anlæg,
hvortil kommer en række mindre omfattende
foranstaltninger. Til en række mindre bygge-
arbejder påregner vi at få stillet 3,8 mill. kr. til
rådighed.
For de kommende års vedkommende vil der
blive tale om fortsættelse af de igangværende
større byggearbejder og om indretning af Øster-
vold-komplekset, der skal tages i brug af fortrins-
vis sprogfag, når Polyteknisk læreanstalts ud-
flytning i 1972 er gennemført. Som omtalt i be-
retningen for 1967/68 er den teknisk-kemiske
floj allerede stillet til rådighed og under ind-
retning til brug for mineralogisk-geologisk in-
stitut.
Under statsbudgetterne for de kommende
finanslove er følgende beløb ansat til brug for
vort universitet med hensyn til større bygge-
arbejder:
1969-70 1971-72 1972-73 1973-74
45,0 mill. 45,0 mill. 94,6 mill. 106,6 mill.
Imidlertid betyder dette ikke sikkerhed for,
at sådanne bevillinger faktisk bliver stillet til
rådighed. Det er således allerede meddelt os, at
budgetrammen for 1973-74 for Københavns
universitets vedkommende er reduceret til 83,3
mill. kr., idet »differencen« er overført til
Odense universitet.
Også den nævnte nedskæring i år, efter fi-
nanslovens vedtagelse, og den flytning af for-
udsete bevillinger vedrørende »nødløsninger«,
som ifølge regeringspartiernes forslag skal ske
fra København til brug ved et nyt Roskilde-
universitet, må vække den største bekymring.
Vort universitets mangeartede vanskeligheder
vil allerede udfra de hidtil påregnede beløb
øges betydeligt under de nærmest kommende
års øgede studentertilgang, og yderligere be-
grænsning af midlerne gør lokalenøden uover-
skuelige.
I det forløbne år har universitetet efter vel-
villig behandling i finansudvalget kunnet er-
hverve ejendommene Købmagergade 52 og
Frederiksholms Kanal 4/Vandkunsten 5, der
skal indrettes til brug for faget musik og de ar-
kæologiske fag.
Herudover har vi indgivet ansøgning om ind-
køb af Studiestræde 34, en bygning som på
grund af sin beliggenhed og stand vil være me-
Organisation og administration
7
Undervisning i egne lokaler (Teatersalen).
get velegnet til de rets- og statsvidenskabelige
fag, samt Hartmanns maskinfabrik i Sigurds-
gade/Vermundsgade, med henblik på placering
af det regionale edb-center, som ifølge »Her-
mansen-udvalgets« forslag skal tilknyttes Kø-
benhavns Universitet. Også datalogisk institut
kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, finde
plads i bygningen.
Selvom der her er tale om erhvervelse af et
antal bygninger, som kan synes stort, og også
nogle flere vi har i sigte, er den samlede udvi-
delse af etageareal dog beskeden i forhold til
det stigende behov
Ikke mindst består dette i en nødvendig ud-
videlse af auditorier og mange mindre lokaler
til anvendelse ved den undervisning i små grup-
per, fremfor den »katedrale«, som ud fra alle
pædagogiske hensyn og med almindelig til-
skyndelse fra planlægningsorganer m.v. anses
for nødvendig. Hertil kommer fremskaffelse af
læsestuer, hvor studenterne kan tilbringe mel-
lemtimer, der i mange fags skemalægning er
uundgåelig, netop fordi vi ikke råder over et så
stort antal undervisningsrum, så en helt ratio-
nel tilrettelæggelse af studierne kan gennem-
føres. Det er et puslespil allerede nu at plan-
lægge, hvordan det kommende semesters stu-
dieanlæg skal kunne akkomoderes, specielt i
Indre By, hvor en række midlertidigt anvendte
lokaler, f.eks. i Købmagergade, må ryddes un-
der ombygning.
Af disse grunde er det nødvendigt stadig at
være på spring for at dække manglerne gennem
lejemål. Det er i sig selv en utilfredsstillende
løsning, dels fordi de afhænger af aktuelle ud-
bud på markedet og derfor bliver spredt inden-
for en ret stor cirkel i forhold til de centrale uni-
versitetsanlæg, dels fordi der ofte må ofres ret
store summer på overhovedet at gøre dem eg-
nede til undervisningsbrug m.v., og disse om-
kostninger skal, ligesom lejen, afskrives over det,
forhåbentlig ikke for langvarige åremål, der vil
gå, før funktionerne kan overføres til rationelle,
nye universitetsbygninger.
Jeg skal ikke gå nærmere ind på den nød-
tørftige udvidelse, som opnås gennem leje i det
indre byområde. Vor konto for udgifter dertil
kan ikke dække omkostningerne, og vi søgte der-
for finansudvalget om en forøgelse af denne
konto med 600000 kr., hvilket efter beregnin-
ger vil være påkrævet i indeværende år og der-
med have konsekvenser for det følgense finans-
år. Vor ansøgning blev imødekommet, men
med den tilføjelse, at disse 600000 kr. skal frem-
skaffes ved besparelser på andre driftskonti
bortset fra lønkonti. Det er den slags imøde-
Undervisning i lejede lokaler (Vartov).
Universitetets årbog 1968-69
kommenhed, der vækker begrænset opmuntring
i en i forvejen betrængt institution.
Jeg skal ikke gå nærmere ind på vor anlægs-,
bygge- og lejevirksomhed. En mere detailleret
oversigt står til rådighed for interesserede ved
henvendelse til konsistorialkontoret. Men jeg
vil fremhæve, at der ligger et enormt arbejde
bag hele dette komplekse planlægnings- og ud-
videlsesproblem. Deri inddrages mange lærere,
men især administrative kontorer, lokalekon-
toret, arkitekter og teknikere og for Indre Bys
vedkommende er det stadig prorektor, professor
Henningsen, der leder og koordinerer sagerne,
og derved har en daglig, betydelig arbejds-
byrde, som universitetet er professor Henning-
sen meget taknemmelig for.
Det er i årets løb lykkedes at oprette en længe
ønsket reparations- og vedligeholdelsesafdeling,
hvorved vi er i stand til med egne håndværkere
hurtigere og billigere end hidtil at pudse gamle
lokaler op og sætte nyerhvervede i brugbar
stand. De hidtidige erfaringer viser værdien
deraf, og en udvidelse med endnu flere hånd-
værkere m.v. end det nuværende personale på
51/2, er meget ønskelig udfra såvel økonomiske
som tidsbesparende hensyn. Imidlertid vil der-
ved lønudgifterne øges udover, hvad der i inde-
værende finansår er afsat på de dertil ind-
rettede konti, og da de besparelser, der gennem
afdelingen opnås indenfor byggekonti, ikke kan
overføres, må vi udsætte denne rationalisering -
i det små et eksempel på den begrænsning af
fornuftig anvendelse af universitetets driftbe-
villinger, som den nuværende stramme ud-
møntning i adskilte konti medfører — trods det
principielle rammebevillingssystem.
Panuminstitutet, universitetets største bygge-
projekt, som skal give plads for de lægeviden-
skabelige teoretiske instituter på Blegdams-
hospitalets areal, er i årets løb kommet et godt
stykke frem mod virkeliggørelse.
Der er afholdt 9 møder i planlægningsud-
valget, 23 i arbejdsudvalget og fremlagt ialt 23
programanlægningsforslag for instituter og
fællesanlæg.
På denne baggrund har kgl. bygningsinspek-
tør, arkitekt Nils Koppel d. 15. august afleveret
en foreløbig generalplan for det samlede insti-
tutbyggeri. Den omfatter 120 000 bruttoetage-
meter over jord, samt llOOOOm2 service- og
parkeringskælder. Det samlede beregnede belob
er ca. 600 mill. kr.
Universitetet har d. 15. september tilstillet
byggeadministrationen for de højere lærean-
stalter en »Redegørelse for udbygningen af de
lægevidenskabelige instituter«. Heri fremlæg-
Organisation og administration
9
ges en udbygningsplan i perioden frem til 1983
med oversigt over de nødvendige personale-
udvidelser, udgifter til indkøb af apparatur og
undervisningsmateriel og et skøn over de drifts-
udgifter, udbygningen forventeligt vil medføre.
Talrige lærere, administratorer og teknikere
indenfor og udenfor universitetet har været ind-
draget i dette planlægningsområde, som bygge-
administrationens chef, kontorchef Preben Lar-
sen er formand for. Afdelingsleder Rastrup
Andersen er, som omtalt i årsberetningen sidste
år, knyttet til universitetets bygningsplanlæg-
ning, for tiden med Panumbyggeriet som virke-
felt, — hans indsigt og aktive indsats har været
af afgørende betydning for de nu forelagte pro-
grammer og for generalplanen. Herefter søges
gennemført en rammelov, hvorefter der i tiden
indtil 1982 kan anvendes 378 mill. kr. til ud-
bygning af Panuminstituttets 1. område og
yderligere 75 mill. kr. til materiel.
4. Universitetets videnskabelige stillinger,
stipendier og ikke-videnskabelige stillinger 1967
-1969 samt studenterbestanden under de for-
skellige fakulteter fremgår af bilaget.
Pr. 1. oktober 1969 var der ved immatrikula-
tion ny-indskrevet 3792 studerende. Det til-
svarende tal var på samme dato i 1968 3951 og
i 1967 3773.
Som bekendt blev der ved undervisnings-
ministeriets cirkulære af 5. maj 1967 åbnet ad-
gang for en række kategorier af unge, som øn-
skede immatrikulation på grundlag af andre
forudgående eksaminer end studentereksamen.
Ligeledes bestemte cirkulærets § 2, at der kunne
gives dispensation i andre tilfælde, end de i § 1
nærmere omtalte eksamina, idet man da skal
tage i betragtning den forudgående uddannelse
og øvrige kvalifikationer, som kan gøre en an-
søger egnet til og forberedt til at påbegynde
et nærmere bestemt fagstudium ved universi-
tetet.
Udover de i cirkulæret 1967, § 1 nævnte ad-
gangsgivende eksamina er det i undervisnings-
ministeriets cirkulære af 27.6.1969 efter forud-
gående indhentet udtalelse fra de tre universi-
teter bestemt, at Højere Forberedelseseksamen
obligatorisk giver adgang til universiteterne
efter nærmere bestemmelse bl.a. med hensyn til
tilvalgsfags relevans i forhold til pågældende
studium.
I undervisningsministeriets skrivelse af 5.
marts 1969 er der yderligere givet socialråd-
givere adgang til kultursociologi, og endelig har
ministeriet besluttet at give adgang for dem,
som har bestået Højere Handelseksamen, til
studier ved det rets- og statsvidenskabelige fa-
kultet i København og det økonomisk-juridiske
fakultet i Århus.
Som bekendt er denne bestemmelse i over-
ensstemmelse med vort universitets indstilling,
mens der i Århus var modstand mod obligato-
risk optagelse i det nævnte fakultet.
Der er for tiden ved vort universitet ind-
skrevet 546 studerende med adgangsgivende
eksaminer i udlandet.
Der er siden oktober 1968 udstedt kgl. an-
ordninger om nye embeds- og kandidateksaminer og
dermed studieordninger vedrørende Køben-
havns universitet for følgende fag: Den natur-
historisk-geografiske faggruppe indenfor natur-
videnskabelig embedseksamen (22.1.69), kan-
didateksamen i sociologi (9.6.69), statsviden-
skabelig eksamen og juridisk embedseksamen
(24.7.69), hvortil kommer en række anord-
ninger og ministerielle bekendtgørelser om
mindre ændringer indenfor de bestående ord-
ninger.
Det nyoprettede administrationsbibliotek
under konsistorialkontoret står til rådighed
med oplysninger om disse og andre officielle
administrative foranstaltninger og beslægtet
materiale.
5. Efter flerårig behandling i universitetet -
udvalget blev nedsat i 1964 - og påfølgende
kontakt med de to andre universitetet er der d.
12. december 1968 afgivet betænkning ved-
rørende indførelse af en licentiatgrad ved 4
fakulteter, - graden blev allerede i 1955 indført
i det teologiske fakultet. Den kongelige anord-
ning om licentiatgraden foreligger nu (19.8.69),
og vi håber, at der hermed er skabt en stimulans
for unge, som har lyst og evne til videnskabeligt
arbejde, til at fortsætte deres uddannelse under
vejledning og dermed danne et rekrutterings-
grundlag for senere virksomhed ved universi-
tetet.
Der er visse divergenser universiteterne imel-
lem med hensyn til, om cand. phil. eksamen
kan give umiddelbar adgang til licentiatstudiet,
og således betegnes som en »afsluttende eksa-
10
Universitetets årbog 1968-69
men« på linje med cand. mag. eksamen og
magisterkonferens.
Sagen er endnu ikke afklaret, og nærmere be-
stemmelser om licentiatstudiets indretning in-
denfor de enkelte fakulteter er endnu ikke ud-
arbejdede. Der er stemning for at afvente nogle
års erfaringer, før sådanne bestemmelser kodi-
ficeres.
Med hensyn til doktordisputatsordningen afgav
udvalget betænkning d. 25.6.1969, og vi af-
venter nu en anordning herom.
Spørgsmålet om prisopgaver er først fornylig
færdigbehandlet i udvalget. Arbejdet hermed
blev forsinket ved professor Stig Iuuls død, idet
han havde det endelige betænkningsudkast
under behandling.
Universitetet er professor Carl Iversen me-
gen tak skyldig for det store arbejde, han som
udvalgets formand har lagt i dets arbejde, og
fordi han påtog sig at fortsætte som formand
efter sin afgang som rektor og professor.
Det er naturligt i denne forbindelse at omtale
behandlingen af en nyordning vedrørende filo-
sofikum. På grundlag af en betænkning om em-
net i et udvalg under det filosofiske fakultet
nedsatte rektor i januar 1968 et udvalg under
formandskab af professor Mogens Pihl og med
medlemmer fra samtlige fakulteter, amanuen-
sisråd og studenterråd. Senere har rektor efter
undervisningsministeriets anmodning og efter
forhandling med de to andre universitetsrek-
torer nedsat et fælles udvalg for universiteterne
vedrørende samme sag. Dette udvalg har i sep-
tember afgivet betænkning.
6. En række af konsistorium og rektor ned-
satte udvalg har indenfor det sidste og forud-
gående universitetsår afsluttet deres arbejde
med afgivelse af betænkninger og udtalelser, og
er derfor nu formelt opløste. De forskellige for-
mænd og medlemmer har modtaget tak for
deres medvirken, og jeg må atter fremhæve den
tidskrævende byrde, som talrige kolleger på-
tager sig ved, udover deres sædvanlige virk-
somhed, at tage aktiv del i det meget omfat-
tende udvalgsarbejde, som er nødvendigt for at
klare universitetets drift og udvikling.
Udarbejdelse af forslag til en ny anordning for
Københavns universitet har indtaget en fremtræ-
dende plads i universitetets interne liv og vakt
megen offentlig interesse indenfor afvigte år.
Som bekendt nedsatte konsistorium på møde
d. 15.5.1968 et udvalg vedrørende universite-
tets centrale ledelse og henstillede samtidig til
fakulteterne at behandle problemer vedrø-
rende institut- og fakultetsstruktur.
Da der ikke i november 1968 forelå resul-
tater af fakulteternes overvejelser, og da mini-
steriet ønskede vort forslag indbragt i begyn-
delsen af 1969, var det ønskeligt at koordinere
den samlede behandling af fremtidige struk-
turer og ledelsesorganer, og jeg foreslog derfor
på et møde med dekanerne d. 9.10.68, at fa-
kultetsrepræsentanter indtrådte i »det centrale
udvalg«.
Forslaget vakte ingen tilslutning, hvorfor
»det centrale udvalg« udover sit oprindelige
kommissorium behandlede hele problemkom-
plekset.
Det er alment kendt, hvorledes sagen derefter
forløb, og hvilke meningsdivergenser, der kom
til udtryk, og jeg skal ikke gå i detaljer i denne
beretning. Efter udvalgets og fakulteternes be-
handling blev foreliggende forslag præliminært
behandlet i konsistorium d. 19.3.1969, og ende-
lig behandling ansat til d. 23.4. På grundlag af
en aktion fra studenterside med stort fremmøde
uden forudgående varsel måtte afsluttende be-
handling udsættes indtil d. 30. april, hvor der
om formiddagen var en drøftelse af overvejende
principiel karakter med deltagelse af studenter-
og amanuensisrepræsentanter, mens det be-
sluttende møde i konsistorium fandt sted om
eftermiddagen. De studenterrepræsentanter,
som i de sidste år har deltaget i konsistoriums
moder, ønskede ikke at overvære mødets 2. del,
i modsætning til amanuensisrådets repræsen-
tanter.
Som bekendt blev et forslag til ny anordning,
efter en række afstemninger og ændringer, ved-
taget af konsistorium med 13 stemmer mod 6.
Forslaget blev derefter indsendt til undervis-
ningsministeriet, ledsaget af samtlige mindre-
talsudtalelser og andet fremlagt materiale. Jeg
udsendte i slutningen af maj til alle implicerede
i universitetet og til undervisningsministeren en
redegørelse for hele sagens forløb.
Senere, d. 30.5.1969, fremkom i konsistorium
et ønske om at foranstalte en meningstilkende-
givelse blandt samtlige professorer, som ude-
lukkende skulle angive, om de var for eller imod
det vedtagne og viderebefordrede forslag.
Organisation og administration
11
De, som ønskede en sådan meningstilkende-
givelse, afviste forslag om ny behandling af en
enkelt paragraf, hvorom der var usikkerhed ved
afstemningen d. 30.4., og ligeledes var der ikke
tilslutning i konsistoriums forretningsudvalg til
mit forslag om, at professorerne i deres svar på
enqueten kunne angive, om deres eventuelle
Nej beroede på bærende principper i forslaget
eller var begrundet i modstand mod bestemte
paragraffers indhold.
Resultatet af denne meningstilkendegivelse
forelå d. 15.juli, 89 svarede Ja og 86 Nej. Resul-
tatet er overgivet ministeriet og offentliggjort.
Amanuensisrådet ønskede ikke at foretage en
lignende sondering indenfor sin medlemskreds,
og studenterrådet har ikke givet sin mening til
kende, udover den almene kritik af forslagets
principper, der er indgivet som mindretals-
udtalelse direkte til ministeriet.
Hele denne sag, som vil få væsentlig betyd-
ning for universitetets fremtidige drift, er nu til
behandling i undervisningsministeriet, der sam-
tidig har modtaget forslag fra de 10 andre
højere uddannelsesinstitutioner under dets re-
sort. Mens de højere læreanstalter, så vidt vides,
alle er blevet bemyndiget til med mindre æn-
dringer at sætte deres nyordninger i kraft for en
3-årig periode, vil der i folketingssamlingen
1969-70 blive forelagt lovforslag om de tre uni-
versiteters styreformer. Vi må sætte vort håb til,
at en universitetslov afstikker rammer for den
kommende ordning af struktur og styrelsesprin-
cipper på en sådan måde, at nærmere bestem-
melser ikke alene kan tilpasses forskellige for-
hold i København, Århus og Odense, men også
giver en variationsmulighed fakulteterne imel-
lem, idet der er væsentlige divergenser i deres
opbygning og arbejdsform, i kraft af de forskel-
lige emneområder.
Det er af stor betydning, at der så hurtigt
som muligt fastlægges regler for universitetets
fremtidige virke, indtil videre for en periode af
3 år. Dels er vist alle enige om, at der arbejdes
tungt og ofte utilfredsstillende under de nu-
værende forhold, som tynges af den stigende
studenterbestand, de stadige nødløsninger kan
ikke tilfredsstille rimelige arbejdsvilkår. Dels
skaber foreløbige ordninger som studenter- og
amanuensisrepræsentation, studienævn osv. uro
og usikkerhed, som kun en »legalisering« har
mulighed for at bringe ud af verden.
Indenfor en kommende lovgivnings rammer
må der indføres en lang række nærmere be-
stemmelser for alle led i styre og struktur, hvor-
ved der kan tages hensyn til de varierende real-
betingelser, som jeg var inde på. Den nye ord-
ning skal ikke spænde noget organ ind i en
uniform, som hæmmer dets drift.
Derfor er det på konsistoriums møde d. 10.9.
1969 henstillet til fakulteterne at fortsætte ar-
bejdet med institut- og fakultetsopbygning un-
der hensyn til de vedtagne principper i vort
forslag. En justering i relation til, hvad loven
indeholder, vil være en ret let sag, når der forud
foreligger et bearbejdet materiale. Først at
fremskaffe det, når loven er vedtaget, vil urime-
ligt forsinke nyordningens etablering.
En anden reform, af lige så stor betydning for
universitetets fremtid som struktur- og styrelses-
ordning, er ny stillingsstruktur og rekruttering. Ud-
valget desangående, som konsistorium nedsatte
28.2.1969, afgav i september 1968 en 1. beret-
ning, som vil blive udsendt til fakulteter og ud-
valg med anmodning om behandling og kom-
mentarer. I de følgende måneder lå arbejdet
stille, men blev genoptaget i februar i år. Da der
ikke indkom nogen reaktion fra fakulteter m.v.,
udarbejdede udvalget et forslag, som i de første
dage af september er udsendt til udtalelse i fa-
kulteterne med anmodning om behandling i
løbet af september måned. Ved afgivelse af
denne beretning er svar ikke modtaget fra alle
fakulteter. Mens udvalget for et år siden gik ind
for en opbygning af stillinger i 4 grupper, sva-
rende til universitetsudvalgets betænkning af
1968, er der under det fortsatte arbejde opnået
enighed i udvalget om at undgå en adskillelse
af afdelingsledere (docenter) og professorer,
idet man mener, at der må stilles samme høje
kvalifikationskrav til begge kategorier, og at fag
og institutter bør være bemandet med en bred
stab af de højst kvalificerede på området, hvor-
ved en opgavedeling og specialisering bliver
mulig, og vejledning af fagets unge tilgang kan
blive mere overkommelig og effektiv, end det
nu er muligt.
Når fakulteternes svar foreligger, vil udvalget
udarbejde et forslag, som efter behandling i
konsistorium snarest skal afgives til ministeriet.
Dette vil i nær fremtid nedsætte et snævert ar-
bejdsudvalg til færdiggørelse af regler, gæl-
dende formentlig for alle højere uddannelses-
12
Universitetets årbog 1968-69
institutioner, med henblik på indpåsning i den
nye tjenestemandsramme. Man må formode,
at der på regeringsplan ligeledes skal føres for-
handlinger med de akademiske organisationer
med henblik på vilkår for overenskomstan-
sættelse.
Af andet udvalgsarbejde, der endnu er igang
og i nogle tilfælde er af permanent karakter,
skal jeg kort omtale Stipendieudvalget, der under
Professor Tornehaves ledelse og med nyorgani-
seret sekretariats- og ekspeditionsfunktion un-
der datakontoret udfolder en livlig daglig virk-
somhed, har i fællesskab med de tilsvarende ud-
valg i Århus og Odense afgivet en udtalelse om
von Eyben-udvalgets betænkning, og offentlig-
gjort et svar på den offentlige kritik af de så-
kaldte »bruderklæringer«, hvori det dokumen-
teres, at disse næsten uden undtagelse hviler på
reelt grundlag.
Udvalget vedrørende oprettelse af universi-
tets-uddannelsescentre har holdt enkelte orien-
terende møder, men vil i nær fremtid få en ak-
tuel opgave, når vi ved mere om folketings-
udvalgets behandling af lovforslaget af 14.3.
1969 om centre og Københavns universitets
placering.
Et underudvalg behandler planer om ind-
retning af et biologisk center omfattende nuvæ-
rende og kommende instituter og institutioner
omkring Nørre Fælled. En planlægning af et
sådant center er særlig påkrævet, efter at nævnte
lovforslag direkte fastlægger nærliggende area-
ler i Jagtvej-Tagensvejområdet til brug for for-
målet.
Med denne bestemmelse er samtidig tidligere
forslag om en samlet udbygning af universitetet
i regionen lykkeligvis taget af bordet.
Edb-udvalgets kommissorium udvidedes i
efteråret 1968 til også at omfatte udarbejdelsen
af licitationsmateriale, samt forslag til organi-
sation, bemanding, bygningsmæssige foran-
staltninger og budgetter for såvel det datalo-
giske institut som det regionale edb-center og
universitetets egne mindre anlæg. Endvidere
koordination af udnyttelsen af universitetets
edb-kapacitet og datalogiundervisningen. Edb-
udvalget og dettes underudvalg har i samar-
bejde med universitetets centrale administra-
tion og med udgangspunkt i »Hermansen-ud-
valgets« betænkning udarbejdet forslag på de
ovenfor anførte områder. Dette materiale er be-
handlet eller er under behandling i undervis-
ningsministeriet. Alle forslag vedrørende det
regionale edb-center er forinden fremsendelsen
godkendt af de øvrige under regionen hørende
brugergrupper.
Dr. phil. Peter Naur er udnævnt til professor
i datalogi, og et datalogisk institut er under op-
bygning. Et arbejdsudvalg til udarbejdelsen af
forslag til en datalogiundervisning fælles for
alle faggrupper nedsættes i efterårets løb.
I september 1969 har finansudvalget god-
kendt undervisningsministeriets ansøgning om
udbygning af edb-kapaciteten for forskning og
uddannelse. Som følge heraf vil 1. etape af det
regionale center ved universitetet forhåbentlig
kunne etableres i ejendommen Blegdamsvej 19
i løbet af 1970, og 2. etape sandsynligvis kunne
etableres andetsteds senest i 1972 (anslået an-
skaffelsesudgift — finansårene 1970-75: 40 mil-
lioner kr.). Et mindre anlæg (RC 4000) til H.
C. Ørsted Institut forventes godkendt til an-
skaffelse og påregnes installeret i indeværende
finansår.
Endelig skal nævnes, at konsistorium har ned-
sat et udvalg til forberedelse af universitetets 500-
års jubilæum i 1979. Udvalget, hvis formand er
professor Ellehøj, har energisk taget fat på
opgaven, idet man i tide må overveje og for-
berede udgivelse af en række historiske og do-
kumentariske værker, som det vil tage år at ud-
arbejde.
7. En universitetspædagogisk arbejdsgruppe
afgav betænkning i august 1967 og april 1968.
Udfra dette grundlag er der nu i beskedent om-
fang opnået bevilling til personale og skaffet
lokaler i Fiolstræde til oprettelse af et Institut for
anvendt universitetspædagogik. Til iværksættelse af
institutet og støtte for dets arbejde er af kon-
sistorium nedsat en bestyrelse med professor
Thor A. Bak som formand. Vi regner med, at
ansættelser m.v. snart kan foretages, således at
institutet kan komme i funktion i løbet af dette
efterår.
Med udgangspunkt bl.a. i det forberedende
udvalgsarbejde er der i løbet af det sidste år
gennemført en række pædagogiske kurser for
lærere, som har vakt megen interesse, og væri-
fulde erfaringer er indhøstet. Cand. jur. et art.
Ole B. Thomsen har i forbindelse med pæda-
gogisk sagkundskab indenfor og udenfor uni-
Organisation og administration
13
versitetet ydet stor indsats ved sådanne kursers
tilrettelæggelse og gennemforelse.
Udvalget vedrorende audiovisiuelle hjælpe-
midler har bearbejdet de forslag, som fremføres
i en betænkning fra rektorkollegiet den 15. juli
1968, hvori medlemmer af vort udvalg har væ-
ret delagtige. Der er udsigt til, at der inden
længe vil kunne oprettes en AV-central i Indre
by, som kan stå til rådighed ved anskaffelse
af udstyr og betjening og vedligeholdelse
deraf.
Som på så mange områder er den største van-
skelighed ved indførelse af en ny, påkrævet
funktion, af økonomisk karakter, såvel hvad an-
går anskaffelser som drift og personale. Vi søger
at klare det bedst muligt indenfor de givne be-
villingsrammer, men man må ikke stille for
store forventninger til centralens ydeevne de
første år - i hvert fald.
Data- og servicekontoret under ledelse af kon-
sulent Olters har fået udvidet plads i Musæ-
umshuset, hvorved ekspeditionen af immatriku-
lation, stipendiesager m.v. er blevet betydelig
forbedret. Der er nu udover studentermatriklen
oprettet en stabsmatrikel, og en lokalematrikel
forventes etableret i efterårets løb. Man opnår
herved under udnyttelse af edb-teknik en ra-
tionalisering af universitetets drift, som betyder
en lettelse for studerende og lærere, og bl.a. i
samarbjede med lokalekontoret gør det noget
lettere end nu at udnytte de sparsomme audi-
torier og andre lokaler så nær deres maksimale
kapicitet, som overhovedet realisabelt.
8. En genganger i årsberetningen er kantine-
problemet. Det behandles løbende i »Spisestuer-
nes bestyrelse«, men en tilfredsstillende løsning
støder i næsten alle universitetsarealerne på
vanskeligheder og forsinkelser, som bestyrelsen
ikke har indflydelse på.
Et lyspunkt er det, at vi ved erhvervelse af
ejendommen Købmagergade 52 kunne over-
tage et igangværende cafeteria og allerede i ja-
nuar åbne det for studerende med indretning
og udstyr, som langt overgår Kannibalens.
Søgningen har da også været stor, og da Kan-
nibalen endnu er i drift, og måske må forblive
det nogen tid endnu, er den samlede kantine-
kapacitet i indre by øget, og pladserne begge
steder udnyttes fuldt ud.
En yderligere udvidelse er påkrævet, og uni-
versitetet har afgivet forslag om bevilling til at
indrette l.sal på Købmagergade til formålet.
Et andet lyspunkt med hensyn til studenter-
faciliteter er åbningen af universitetets første
vuggestue i Krystalgade. Efter ombygning af de
gamle, rodede lokaler er der her, med stærk
støtte fra Egmont H. Petersens fond og kommu-
nale myndigheder skabt tiltalende forhold for
de heldige studenter, der har opnået én af de 30
pladser. Men ventelisten er allerede stor, og til-
svarende behov er slet ikke tilgodeset f.eks. på
Nørre Fælled, ligesom vi ikke råder over ligeså
påkrævede børnehavepladser.
Krystalgadeinitiativet må derfor give stødet
til yderligere bestræbelser for at lette de stu-
derende forældres studieforløb.
Studievejledningen, som blev oprettet i 1968
under ledelse af cand. psych. Jan Løve, har
hurtigt vist sig at udfylde en hidtidig lakune i
universitetet. Man har måttet begrænse virk-
somheden til en del af de mangesidige opgaver,
som både vender indad, den individuelle vej-
ledning, udarbejdelse af vejledning for de en-
kelte studier, og udad mod ministerium og de
adgangsgivende skoleformer.
Kontoret er derfor underbemandet, og der er
endnu langt igen, før den effektive vejledning,
som fremhæves i betænkninger og udtalelser
(planskitsen, universitetsadministrationsudval-
gets 2. betænkning m.fl.J til afhjælpning af fra-
fald og tidsspild, kan blive effektiv.
Det har været en foreløbig god støtte for ar-
bejdet, at arbejdsdirektoratet har udlånt en
socialrådgiver til kontoret hver anden dag.
I tilslutning til vejledningskontorets virksom-
hed er der grund til at nævne, at et stigende an-
tal udenlandske studenter fra mange lande sø-
ger om optagelse på universitetet og henvender
sig på konsistorialkontoret derom. Det er et
både kompliceret og tidskrævende arbejde at
få deres forudgående kvalifikationer doku-
menteret og at råde dem med hensyn til deres
muligheder for at fortsætte studier i Danmark.
Universitetets bestræbelser på bedst muligt
at introducere studerende til deres uddannelse
har sidste år og navnlig i år fået et nyt aspekt:
Ønsker om at indføre de ny-immatrikulerede
til arbejdet gennem specielt anlagte kursus in-
denfor de enkelte fag. Det er givet, at en sådan
indledning - vel tilrettelagt - kan bidrage til en
tilpasning, som sparer tid og usikkerhed i de
14
Universitetets årbog 1968-69
første måneder, gener som ofte er blevet under-
streget af studenter.
Introduktionskursus af forskelligt indhold og
varighed er på ældre studenters initiativ, ofte
under medvirken af interesserede lærere, blevet
gennemført i mange fag. En oversigt over deres
art og en vurdering af resultaterne er det endnu
ikke muligt at afgive. Vi har heller ikke endnu
oplysninger om, hvilken indflydelse de har haft
på begynderundervisningens »forsinkelse«.
Men det har vist sig meget vanskeligt at
skaffe lokaler i vore instituter, auditorier m.v.,
som er beslaglagt til andre formål fra de første
dage i september, og derved opstår behov for
tilskud til leje og andre driftsudgifter.
Sådanne udgifter er ikke forudset i universi-
tetets budgetforslag, og det har kun været mu-
ligt i år at finde midler til at dække omkost-
ningerne ved 3 sådanne kurser.
Hvis introduktionskurser indføres over hele
frontens bredde, hvilket jeg anser for ønsk-
værdigt, og finder former og indhold som virke-
lig letter senere studieforløb, må vi søge at opnå
særlige bevillinger til formålet.
9. Sideordnet med den hidtil omtalte aktivi-
tet, som vedrører universitetets løbende drift og
reformer indenfor dets afstukne rammer, er der
i årets løb på forskellig vis gjort rede for vort
syn på universitetets udbygning og placering.
I september 1968 publiceredes en redegørelse
for vore og rigshospitalets synspunkter på mo-
torvejens indførelse gennem Lyngbyvejen fra
Vibenshus runddel. Efter det nu foreliggende
er i hvert fald en videreføring fra Nørre Allé
gennem Tagensvej opgivet, og det synes, som
om der ved en eventuel videreførsel fra Beyers
Plads gennem Nørre Allé til St. Hans Torv vil
blive taget hensyn til såvel forbindelsen mellem
de eksisterende universitets- og hospitalsanlæg,
som til det kommende Panuminstitut.
En endelig beslutning om de københavnske
motorgader er dog endnu ikke aktuel til fore-
læggelse i folketinget. Udfra universitetshensyn
må det anses for heldigst med en linjeføring,
som ikke berører vore instituter m.v., bliver re-
sultatet af overvejelserne.
Universitetet udtalte sig i november gennem
en offentlig publikation: »Københavns uni-
versitets placeringsmuligheder i Storkøben-
havnske byområder« om »Preben Larsen-ud-
valgets« betænkning vedrørende mulig frem-
tidig universitetsplacering på Nørrebroom-
rådet. Som ovenfor omtalt er en sådan plan
taget af bordet og kun nærliggende dele af om-
rådet reserveret for udbygning af et biologisk
center.
I marts 1969 udsendte vi en redegørelse for
»Københavns universitets 2 udflytningsmulig-
heder i Københavnsregionen«. Heri belyste
man mulighederne i Høje Tåstrup-regionen og
på Kalveboderne-Vestamager.
Idet jeg henviser til de nævnte publikationer
skal jeg kun tilføje, at jeg har taget til orde i den
nu aktuelle debat i folketingets partier om ud-
bygning af fremtidig universitets-uddannelse.
Et lovforslag foreligger ikke, mens denne be-
retning skrives, men det er kendt, at regerings-
partierne vil aflaste Københavns universitet
ved en primær, hurtig igangsættelse af et uni-
versitet ved Roskilde, mens selve vort univer-
sitets udbygning udskydes, og midler, forudset
til »nødløsninger« i København, delvis skal
overføres til Roskilde.
Jeg har ment det ønskeligt at påpege de bo-
sætnings-, trafik- og koordinationsvanskelig-
heder, som dette forslag vil medføre, fremført i
Politiken's kronik af 24.9. d.å.
Det er efter mit skøn formålstjenligt at sætte
en udbygning af det københavnske universitet
som den primære opgave, og samtidig lokalt
forberede »milieu« og andre betingelser, som
forhåbentlig kort efter 1975 kan skabe gunstige
vækstbetingelser for det nye Sjællandsuniver-
sitet.
Imidlertid må det erkendes, at en tidsfaktor
kan få afgørende betydning for, hvilken af de
to fremgangsmåder der primært må vælges. En
snarlig udnyttelse af velegnede arealer på
Amager forudsætter snarlig beslutning om
først og fremmest lufthavnens placering på
Saltholm. Først derefter kan en række trafik- og
andre foranstaltninger planlægges og gennem-
føres på øen. Undervisningsministeriet har nu
nedsat en arbejdsgruppe, som skal belyse mulig-
hederne for dér både på kortere og på længere
sigt at udbygge universitetet. Vi kunne have
ønsket, at denne analyse var iværksat meget
tidligere, f.eks. samtidig med at »Preben Lar-
sen-udvalget« i begyndelsen af 1968 påbe-
gyndte sine undersøgelser. Der er fra vor side
og også fra politisk hold allerede i 1967 peget på
Organisation og administration
15
de pågældende udbygningsmuligheder og deres
fordele udfra den nære forbindelse med det nu-
værende universitet og en række af de institu-
tionelle »serviceorganer«, vi står i daglig kon-
takt med.
Som omtalt sidste år gennemførtes i oktober
1968 en meget omfattende »kommunikations-
analyse« i universitetet, omfattende bosæt-
nings*, trafik-, parkerings- og interrelations-
forhold. Aktionen fik en tilfredsstillende tilslut-
ning fra studerende og ansatte og indbragte en
kollosal mængde data, som siden er behandlet
først manuelt og derefter ved hjælp af edb-tek-
nik på NEUCC, Lundtofte. Dette tidskrævende
arbejde er endnu ikke fuldendt, men de to
første publikationer om resultaterne med kom-
mentarer er offentliggjort d. 3. oktober, om-
handlende dataindsamlingen og bosætnings-
forhold. Derefter følger forhåbentlig tidligt i
december resultatet af trafikanalysen, og i be-
gyndelsen af 1970 oplysninger om parkering,
universitetet som studie- og arbejdssted og tele-
fontrafikken.
Dette store værk skal dels være vejledende for
universitetets drift og udvikling indenfor de nu-
værende rammer, dels - og navnlig — give
grundlag for en rationel tilrettelæggelse af
fremtidig udbygning af universitetet. Men un-
dersøgelsen er i sin metode og i omfang vistnok
den første kendte på området, og dens oplys-
ninger vil derfor være af betydning også for
anden planlægning af uddannelsescentre, såvel
her som i udlandet.
Under arbejdet med analysen og bearbejdel-
sen har en stor del af vore medarbejdere, ikke
mindst fra administrationen, været inddraget,
ligesom vi har fået udmærket hjælp af edb-
eksperter i NEUCC. Den centrale leder under
den i dette punkt omtalte aktivitet har været
civilingeniør Jørgen Vedel, som siden 1968 har
været universitetets konsulent i planlægnings-
sager.
10. Konflikten mellem staten og de overens-
komstansatte akademikere har meget alvorligt
ramt universitetet. Store dele af undervisningen
i det lægevidenskabelige fakultet og i faget hi-
storie har måttet ligge stille eller kun kunnet
gennemføres ved mindre tilfredsstillende nød-
løsninger. Ligeledes har forskningen måttet af-
brydes i vid udstrækning, idet undervisnings-
ministeriet i skrivelse af 16. september under-
stregede, at de videnskabsmænd, som har op-
sagt deres stillinger, må anses for fratrådte og
ikke har adgang til at benytte instituternes
faciliteter, f.eks. til forskningsformål. Der er i
påtrængende tilfælde, hvor en afbrydelse ville
være ødelæggende for et projekt, givet dispen-
sation fra både pågældende organisation og fra
ministeriet, men det store flertal af forskere,
inddraget under konflikten, har måttet lade
deres projekter hvile udover, hvad rutineper-
sonale kan videreføre på egen hånd.
For de studerende betyder konflikten en stu-
dieforsinkelse, som bl.a. kan gøre det vanske-
ligt at gennemføre prøver og eksaminer til de
normale terminer.
Samtidig er store dele af administrationen
ramt, hvilket griber ind i en lang række nød-
vendige daglige dispositioner og forsinker f.eks.
forberedelse af kommende budget, gennemfø-
relse af byggeforanstaltninger m.m. En nærmere
redegørelse herfor er givet i »Meddelelser«
nr. 36 (21.9.69).
Administrationens bærende betydning for
universitetets drift er ofte mindre påagtet såvel
indenfor universitetet som offentligt. Den nu-
værende situation demonstrerer på højst på-
trængende vis de adnimistrative funktioners
plads i vort »samfund«.
11. Til slut skal omtales rektorkollegiets virk-
somhed. Der udsendes særskilt beretning herom,
men nogle hovedpunkter kan fremlægges ved
denne lejlighed.
Det blev sidste år nævnt, at sekretariatet kun
var bemandet med en juridisk sekretær og en
kontorassistent, og at aktivitetsmulighederne
derfor var yderst begrænsede. Fra februar-
marts i år er personalet udvidet med akade-
misk og anden arbejdskraft og det har herefter
været muligt at genoptage samarbejdsudval-
genes funktion. Endnu er denne ikke tilfreds-
stillende, bl.a. fordi de efter de gældende be-
stemmelser kun har ringe mulighed for at gen-
nemføre den koordinerende opgave ved anlæg-
gelse af institutionernes budgetter, som var for-
udset. Det må forventes, at udvalgene inden
længe selv gør rede for, hvorledes denne side af
deres virksomhed kan reformeres og blive mere
effektiv, og hvilke opgaver de med virkning
kan tage op.
16
Universitetets årbog 1968—69
På en række andre områder har rektorkolle-
giet i samarbejde med administratorudvalget,
der ligger under kollegiets regi, kunnet tage ini-
tiativ og gennemføre undersøgelser m.v., som
er forelagt af undervisningsministeriet til be-
handling.
Først efter nogle års erfaring vil det være mu-
ligt at vurdere kollegiets og samarbejdsud-
valgenes rette arbejdsområde og den værdi,
disse nye organer kan have for det nødvendige
samvirke mellem de højere uddannelsesinsti-
C. Administrativ databehandling (ADB)
Data- og servicekontoret har videreført ar-
bejdet med omlægning til edb og udbygning af
støtte-, undervisnings- og eksamensadmini-
strationen samt de centrale personregistre over
studerende (Studentermatriklen) og ansatte
(Stabsmatriklen).
Eksamens- og undervisningsadministrationen:
ADB-administration af studerendes delta-
gelse i undervisning, eksaminer, prøver m.v. er
i 1968/69 udvidet til også at omfatte:
Efterårssemesteret 1968:
Undervisning til 1. og 2. årsprøve jura (ny
studieordning).
Undervisning til 1. del A og 2. del B ved det
lægevidenskabelige fakultet.
Sommereksamen 1969:
1. deleksamen A ved det lægevidenskabelige
fakultet.
Efterårssemesteret 1969:
Jura-undervisning til 3. årsprøve samt repe-
titionskursus.
Undervisning i latin, græsk og musik ved det
filosofiske fakultet (delvis). Undervisning i
kemi-fysik-, kemi- og biokemi linie, alle natur-
historisk-geografiske linier samt præliminær-
kursus.
Vedrørende Støtteadministrationen henvises til
kapitel XI.
I). Universitetets fritrykskonto
Universitetets rektor har i 1968—69 bevil-
get følgende bidrag af universitetets fritryks-
konto:
Akademisk Forlag 150 kr. pr. ark til ud-
givelse af »Extracta I« (9. januar 1969).
K. Schibsbye 275 kr. pr. ark til udgivelse af
»Engelsk Synonymik på grammatisk grundlag«
(10. januar 1969).
Thøger Nielsen 200 kr. pr. ark til udgivelse
af »Skatteretsafgørelser til studiebrug« (28. ja-
nuar 1969).
Aksel E. Christensen 275 kr. pr. ark til ud-
givelse af »Vikingetidens Danmark« (7. oktober
1969).
Ole Storm Jensen 150 kr. pr. ark til udgi-
velse af »Om oplevelse af varighed« (21. ok-
tober 1969).
150 kr. pr. ark til udgivelse af Stig Iuuls bog
»Lov og ret i Danmark« (21. oktober 1969).
Organisation og administration
17
E. Andre sager
Ved Weizmann Institutets 25-års jubilæum i no-
vember 1969 i New York var universitetet re-
præsenteret ved professor, dr. phil. Mogens
Pihl (j. nr. 87/69).
Ved Rostock universitetets 550-års jubilæum i da-
gene 10.—12. november 1969 var universitetet
repræsenteret af rektor, professor, dr. med. Mo-
gens Fog, som overrakte en adresse (j. nr. 87
/69).
Den 28. maj 1969 afgik refendarius consi-
storii, professor, dr. juris. Stig Iuul ved doden.
Ved konsistoriums beslutning af 14. oktober
1964 blev det ham overdraget at føre tilsyn med
udarbejdelsen af årbogen, hvilket hverv han
rogtede med stor interesse indtil sin død.
2