VI. Studenter- og studiestatistik A. Bestand og tilgang af studerende pr. oktober 1970 Bestand Tilgang Mænd Kvinder I alt pet. Mænd Kvinder I alt pet. Det teologiske abs. 278 140 418 2 21 24 45 1 fakultet pet. 67 33 100 47 53 100 Det rets- og stats- videnskabelige abs. 3527 1294 4821 20 525 258 783 18 fakultet pet. 73 27 100 67 33 100 Det lægevidenskabe- abs. 3044 1176 4220 18 385 213 598 14 lige fakultet pet. 72 28 100 64 36 100 Det filosofiske abs. 4857 5119 9976 43 848 990 1838 42 fakultet pet. 49 51 100 46 54 100 Det matematisk- abs. 2555 840 3395 14 489 175 664 15 naturvid. fakultet pet. 75 25 100 74 26 100 Fakultet ikke valgt abs. 278 339 617 3 203 241 444 10 pet. 45 55 100 46 54 100 Universitetet i alt abs. 14539 8908 23447 100 2471 1901 4372 100 pet. 62 38 100 57 43 100 Antal studerende Antal studerende 4000 3000 Det teolog- Det rets-og Det Isegevi- Det filosofi- Det matema- Ikke valgt iske fakul- statsvidensk. densk. fakul- ske fakultet tisk-naturvi- tet fakultet tet densk. fak- B. Bestand af studerende pr. oktober 1970 fordelt på fakultet og alder 18 år og deru. 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27-29 år 30 år og dero. I alt Det teologiske fakultet abs. 2 15 15 25 30 34 59 43 37 71 87 418 pet. 0,5 3,6 3,6 6,0 7,2 8,1 14,1 10,3 8,9 17,0 20,8 100,1 Det rets- og statsvid. fakultet abs. 43 243 390 471 565 531 598 565 432 569 414 4821 pet. 0,9 5,0 8,1 9,8 11,7 11,0 12,4 11,7 9,0 11,8 8,6 100,0 Det lægevidensk. fakultet abs. 31 278 396 442 431 468 540 461 348 567 258 4220 pet. 0,7 6,6 9,4 10,5 10,2 11,1 12,8 10,9 8,2 13,4 6,1 99,9 Det filosofiske fakultet abs. 90 498 860 995 1054 1016 1076 875 751 1452 1309 9976 pet. 0,9 5,0 8,6 10,0 10,6 10,2 10,8 8,8 7,5 14,6 13,1 100,1 Det mat.-naturvid, fakultet abs. 36 226 309 367 414 426 369 307 246 472 223 3395 pet. 1,1 6,7 9,1 10,8 12,2 12,5 10,9 9,0 7,2 13,9 6,6 100,0 Fakultet ikke valgt abs. 26 112 100 77 42 38 51 43 26 53 49 617 pet. 4,2 18,2 16,2 12,5 6,8 6,2 8,3 7,0 4,2 8,6 7,9 100,1 Universitetet i alt abs. 228 1372 2070 2377 2536 2513 2693 2294 1840 3184 2340 23447 pet. 1,0 5,9 8,8 10,1 10,8 10,7 11,5 9,8 7,8 13,6 10,0 100,0 C. Tilgang af studerende pr. oktober 1970 fordelt på fakultet og alder 18 år 27-29 30 år og deru. 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år år og dero . lait Det teologiske fakultet abs. 2 15 7 3 2 3 3 _ 2 2 6 45 pet. 4,4 33,3 15,6 6,7 4,4 6,7 6,7 — 4,4 4,4 13,3 99,9 Det rets- og statsvid. fakultet abs. 42 212 187 82 52 34 34 26 14 42 58 783 pet. 5,4 27,1 23,9 10,5 6,6 4,3 4,3 3,3 1,8 5,4 7,4 100,0 Det lægevidensk. fakultet abs. 31 236 157 68 25 23 10 13 13 13 9 598 pet. 5,2 39,5 26,2 11,4 4,2 3,8 1,7 2,2 2,2 2,2 1,5 100,1 Det filosofiske fakultet abs. 83 450 454 223 139 93 97 67 56 66 110 1838 pet. 4,5 24,5 24,7 12,1 7,6 5,1 5,3 3,6 3,0 3,6 6,0 100,0 Det mat.-naturvid, fakultet abs. 35 195 147 78 63 40 25 19 15 31 16 664 pet. 5,3 29,4 22,1 11,7 9,5 6,0 3,8 2,9 2,3 4,7 2,4 100,1 Fakultet ikke valgt abs. 26 107 89 63 19 25 29 25 9 28 24 444 pet. 5,9 24,1 20,0 14,2 4,3 5,6 6,5 5,6 2,0 6,3 5,4 99,9 Universitetet i alt abs. 219 1215 1041 517 300 218 198 150 109 182 223 4372 Dcf f 0 32 8 oo O ci o o 1 1 o G 0 K 0 i K G 1 O £ • = — "I ^ Studenter- og studiestatistik 75 D. Bestand af studerende pr. oktober 1970 fordelt på civilstand Mænd Kvinder I alt Abs. Pet. Abs. Pet. Abs. Pet. Ugift ............ ...... 10781 74 5972 67 16753 72 Gift ............. ...... 3504 24 2689 30 6193 26 Uoplyst .......... ...... 254 2 247 3 501 2 I alt ............. ...... 14539 100 8908 100 23447 100 Mænd Kvinder I alt E. Bestand af studerende pr. oktober 1970 fordelt efter dimissions skole s beliggenhed Absolut Procentvis Nordøstsjælland 16072 68,5 Sydvestsjælland og øer 2381 10,2 Fyn 831 3,5 Østjylland 925 3,9 Nordjylland 667 2,8 Vestjylland 751 3,2 Sydjylland 387 1,7 Uoplyst og udland 1433 6,1 I alt 23447 99,9 Absolut Procentvis F. Bestand af studerende pr. oktober 1970 fordelt på adgangsgivende eksamen Matemati stud.eks. Sproglig Stud.eks. Stud.eks. i alt Udenlan< eksamen Anden eksamen I alt Det teologiske fakultet ........ 86 306 392 5 21 418 Det rets- og statsvidensk. fak. . . 2697 1876 4573 44 204 4821 Det lægevidenskabelige fak..... 3057 1072 4129 40 51 4220 Det filosofiske fakultet ........ 2659 6654 9313 255 407 9975 Det mat.-naturvid, fakultet .... 2810 360 3170 78 147 3395 Fakultet ikke valgt............ 240 306 546 5 65 616 Universitetet i alt............. 11549 10574 22123 427 895 23445 Der mangler oplysning om adgangsgivende eksamen for 2 studerende. Der mangler oplysning om adgangsgivende eksamen for 2 studerende. 76 Universitetets årbog 1970-71 G. Indberetning fra Studenterrådet Studenterrådets arbejde har i perioden 1970-71 været ret dramatisk præget. Så- vel indadtil som udadtil har rådet haft mange problemer at lose. Indadtil har det mest markante udtryk for problemerne vel nok været præsidie- skiftet, som fandt sted i juli 1971. Fra november 1970 til juli 1971 bestod studenterrådets præsidium af: Præsidie- medlem uden portefølje, stud. med. Leif Hansen, international sekretær, stud. med. Benedikte Pedersen, socialsekretær, stud. jur. Jette Panduro, økonomisekretær, stud. mag. Lise Skanting, studiesekretær, stud. theol. Johannes Bertelsen, næstformand, stud. mag. Mikael Waldorf og formand stud. jur. Lone Jørnow. Dette præsidium blev den 20. juli 1971 afløst af: Præsidiemedlem uden portefølje, stud. scient, Bent Dalum, socialsekretær, stud. theol. Bjarne Kjelstrup, økonomisekretær, stud. polit. Flemming Jensen, studiesekre- tær, stud. psyk. Freddie Olesen, næstfor- mand, stud. mag. Torben Ditlevsen og formand, stud. theol. Johannes Bertelsen. Præsidieskiftet skyldtes først og frem- mest interne problemer i studenterrådet, hvorfor skiftet ikke kan siges at have haft afgørende betydning for rådets ud- advendte universitetspolitiske arbejde. Dette arbejde vil derfor i det følgende blive skildret med baggrund i hele det forløbne års arbejde og ikke set som to adskilte arbejdsperioder. Stort set kan studenterrådets arbejde i det forløbne år siges at være lagt på tre fronter. Den største og væsentligste arbejdsind- sats har rådet lagt i forsøget på at skaffe rådet og hermed flertallet af de studeren- de et rimeligt og acceptabelt repræsenta- tionsgrundlag i universitetets styrende or- ganer. Dette arbejde har været meget tidskrævende, men det er dog også lyk- kedes rådet at deltage i og påvirke ar- bejdet med øvrige vigtige universitetspo- litiske problemer, så som universitetets ud- flytning, udarbejdelse af institutråds- og studienævnsregler samt forskelligt ud- valgsarbejde. Studenterrådets traditionsområde med faste og store forpligtelser inden for så- vel studie- som socialvejledning vil i den følgende beretning ikke blive omtalt på grund af dette arbejdes generelle karak- ter. Kampen for medbestemmelse Præsidiet „Jørnow" blev ved valget i no- vember 1970 valgt på det helt klare valg- grundlag at skulle føre kampen for med- bestemmelse videre, som det kort forud var fastslået ved en urafstemning afholdt blandt alle universitetets studerende. Dette grundlag betød, at de studeren- de havde pålagt studenterrådet at arbej- de for en repræsentationsform, som dels indebar, at studenterrepræsentanterne blev valgt ved majoritetsvalg og dels, at val- get skulle foregå indirekte, således at det kunne tilstræbes, at repræsentanterne fandt frem til en fælles holdning i stu- denterrådet, hvorefter denne holdning kun- ne føres frem i universitetsorganerne. (Det er dette princip, som oftest betegnes med udtrykket enhedsrepræsentation). At disse principper var fastslået blandt et flertal af de studerende, anfægtede gan- ske vist ikke den daværende undervis- ningsminister Helge Larsen, som tvært- imod trumfede en styrelseslov igennem, som gik imod alle de af de studerende fastslåede principper. I stedet for majo- ritetsvalg fik vi listevalg, i stedet for in- direkte valg fik vi direkte valg og i ste- det for skiftende repræsentation fik vi fast repræsentation. Hermed var der lagt op til den kon- flikt, som har været med til at sætte sit præg på universitetsarbejdet i det forløb- ne år. Studenter- og studiestatistik 77 Studenterrådet blev tvunget ud i en si- tuation, hvor en hidtidig parlamentarisk praksis i form af valg og urafstemning ik- ke tillagdes nogen betydning fra lovgiv- ningsmagtens side. Man blev tvunget ud i en situation, hvor svaret mod overgreb kun kunne gi- ves ved overgreb, hvilket kom til at præ- ge rådets forhold til konsistorium i for- året 71. Først og fremmest blev opmærksomhe- den rettet mod de konstituerende møder i fakulteterne og konsistorium. Rådet kun- ne ikke anerkende, at man konstituerede sig med studenterrepræsentanter, som kun repræsenterede et mindretal blandt de stu- derende og ej heller, at disse repræsen- tanter var valgt efter principper, som fler- tallet af de studerende klart var gået imod. Rådet havde som observatører adgang til møderne og forsøgte som første mulig- hed at få universitetslærerne til at del- tage i en diskussion om og tage stilling til ovennævnte problemer. Lærernes stilling kom klart til udtryk ved, at man ikke ønskede at diskutere pro- blemerne, men hurtigst ønskede rådene konstitueret. Der var altså fra lærerside tale om støtte til Helge Larsen. Herefter måtte studenterrådet konstate- re, at det var alle valgtes hensigt at fungere videre på et indlysende uparla- mentarisk grundlag, og rådet kunne kun gøre eet, nemlig at stå fast på sit repræ- sentationsgrundlag og i videst mulig om- fang forsøge at hindre de udemokratisk valgte organer i at fungere. En politik, som i offentlighedens øjne virkede både provokerende og anmassen- de, og som derfor desværre må konstate- res at have skadet sympatien for studen- terrådets arbejde i brede kredse i befolk- ningen. Dette er mest beklageligt for rå- det, selv om det stadig er vor opfattelse, at såfremt man i befolkningen havde fået og haft tid til at sætte sig ind i alle aspekterne i baggrunden for vort arbejde, ville forståelsen have været væsentlig stør- re. Men en uforstående presse og indvik- lede problemstillinger gør informationsar- bejdet over for offentligheden til et af de største problemer for rådet. Den såkaldte „obstruktionspolitik" fort- satte frem til sommeren 71, hvorefter der i rådet begyndte en diskussion om even- tuelle nye veje for at føre kampen om medbestemmelse videre. Et flertal af „Jørnow-præsidiet" for- søgte at komme med en helhedsløsning for konflikten. En løsning, som byggede på at samle de forskellige studentergrup- per i et studenterråd. Forslaget indeholdt imidlertid så store indrømmelser, at re- præsentantskabet sagde fra, hvilket resul- terede i, at præsidiemedlemmerne Lise Skanting, Jette Panduro, Benedikte Peder- sen og Lone Jørnow nedlagde deres hverv. Som konsekvens heraf måtte repræsen- tantskabet vælge et nyt præsidium og valgte det i indledningen nævnte præsi- dium med Johs. Bertelsen som formand. Det nye præsidium lagde obstruktions- politiken på hylden, men holdt fast ved hovedkravene og hørte således til den fløj, som var imod den ovennævnte hel- hedsløsning. Man satte dels sin lid til, at den bor- gerlige regering ville blive skiftet ud med en socialdemokratisk i løbet af efteråret 71 og ønskede dels at få en nærmere kon- takt til de studerende i fagene, inden kam- pen om pladser i universitetsorganerne igen skulle intensiveres. Den socialdemokratiske regering kom, og i åbningstalen bebudede statsminister Jens Otto Krag en foreløbig ændring af styrelsesloven, således at studenterrådene igen skulle placeres i loven som de an- erkendte repræsentationsorganer for de studerende. Bebudelsen af lovforslaget efterfulgtes senere af forhandlinger i undervisnings- ministeriet, og lovforslaget ligger nu på folketingsmedlemmernes borde til forhå- bentlig vedtagelse i foråret 72. Lovfor- slaget har som sit væsentligste indhold en anerkendelse af studenterrådene, men op- fylder dog på flere punkter ikke de krav, som studenterrådet kunne ønske gennem- ført. 78 Universitetets årbog 1970-71 Udflytningen af Københavns Universitet. Problematikken her har i perioden 70-71 først og fremmest drejet sig om univer- sitetets udflytning til det såkaldte „oste- areal". Universitetets fremgangsmåde i denne sag har været præget af en beklagelig mangel på planlægning og mangel på fasthed i kravene, hvilket gang på gang har foranlediget studenterrådet til at pro- testere mod de foretagne dispositioner. En væsentlig anke fra rådets side har været den manglende uddannelsesmæssi- ge planlægning, som efter vor mening burde være gået forud for den fysiske planlægning. Forst nu, efter at universi- tetets skæbne for det kommende tiår er henlagt til „osten", skal man igang med at se på, hvordan man vil strukturere en basisuddannelse på Københavns universi- tet. Efter rådets mening burde de kom- mende uddannelsesstrukturer på Amager først have været planlagt, inden man be- gyndte at planlægge den fysiske opbyg- ning. Men på ethvert punkt i denne sag har der været tale om unødigt hastværk. Uni- versitetet har hele tiden peget på det 30 ha store skydebaneareal som en accepta- bel løsning, men på grund af hastværket ikke som den eneste løsning. Som en midlertidig løsning påpegede man sam- tidig, at det ville være muligt at starte byggeriet på den 10 ha store „ost". Og man fik „osten", men ikke noget tilsagn om en varig løsning på skydeba- nearealet. En løsning, som studenterrådet gang på gang har tilkendegivet sin store foruroli- gelse over. Vi havde langt foretrukket ga- rantier for et permanent areal inden ud- flytningens start. Hvem garanterer, at den nuværende løsning kun er en midlertidig løsning? Vil Den sociale Højskole og Handelshøjsko- len, som vi ønsker integreret i et ud- dannelsescenter, nu ikke søge udvidelser andre steder? Tanken om et uddannelsescenter for Københavnsområdet synes at have meget lange udsigter, om nogle overhovedet. Institutråds- og studienævnsregler. I forlængelse af indførelsen af den nye styrelseslov har det været universitetets opgave at udarbejde regler for institut- rådenes og studienævnenes arbejde. Dette arbejde sorterer under konsisto- rium, som til gennemførelsen af opgaven nedsatte to udvalg, som skulle udarbejde forslag til regler for de to organer. Mor- ten Lange var formand for udvalget, som behandlede institutrådsreglerne. Dette ud- valg bestod i øvrigt af nogle lærere samt nogle moderate og konservative studenter. Studenterrådet deltog ikke i udvalgsarbej- det. Resultatet af udvalgets arbejde må fra et studentersynspunkt betegnes som al- deles uacceptabelt. Institutrådsreglerne er udarbejdet ud fra det ledende princip, som kan kaldes arbejdspladsbetragtnin- gen. Herved forstås, at de folk, som har deres daglige gang på instituttet, tillægges så godt som hele retten til at træffe be- slutninger for instituttets arbejde. Læ- rerne har fået tillagt 2/s af indflydelsen a priori. Dernæst skal de studerende og det ikke-videnskabelige personale dele den sidste trediedel, dog således at forstå, at denne sidste trediedel først og fremmest er tiltænkt ældre specialestuderende med nær tilknytning til instituttet. Stort set må det nok siges, at de studerende i de fle- ste institutter ikke vil få en repræsenta- tion på over 20 pet. En procentsats, som må betegnes som meget utilfredsstillende, når man betænker, hvilke konsekvenser beslutningerne i institutrådene kan få. Hvad angår udarbejdelsen af studie- nævnsreglerne, deltog studenterrådet i ud- valgsarbejdet, hvori iøvrigt deltog 5 læ- rere og 5 moderate og konservative stu- derende. Resultatet af dette arbejde må for studenterrådets vedkommende betegnes som skuffende. Medens rådet på alle om- råder søgte at give studienævnene mest mulig kompetence inden for de rammer, som styrelsesloven muliggør det, søgte læ- rergruppen og hovedparten af den bor- gerlige studentergruppe at bevare mest kompetence i universitetets mere centrale Studenter- og studiestatistik 79 organer såsom fakultets- og fagrådene samt konsistorium. Begrundelsen for stu- denterrådets mål var at give det eneste pa- ritetiske organ på universitetet, studienæv- net, ikke kun teoretisk indflydelse, men også reel indflydelse. Begrundelsen for de øvrige udvalgsmedlemmer var derimod at bevare den reelle indflydelse i de oven- nævnte centrale organer. Og dette må siges at være hele grund- problematikken i studienævnsspørgsmålet. Er det rimeligt at påstå, at studienævnene har kompetence til at ændre studieplaner, når det samtidig ligger således, at hele kompetencen til at realisere studieplaner- ne, hvad angår bevillinger og ansættelser, er henlagt til organer med 2/s lærerind- flydelse? Studenterrådet mener det ikke. Resultatet af udvalgsarbejdet blev imid- lertid som ventet, med konsistoriums ved- tagelse, at den reelle kompetence blev lig- gende i ovennævnte organer samt endvi- dere, at et studienævn ved uenighed ved en flertalsbeslutning kan henlægge enhver afgørelse til de centrale organer. Det var chokerende at overvære, at hovedparten af de borgerlige studenter stemte for sidst- nævnte beslutning i konsistorium. Hvad angår valgregler til studienævnene, har almindelige majoritetsvalg hidtil været praktiseret med stor tilfredshed i alle stu- dienævn. Konsistorium indførte en decideret for- ringelse af disse regler ved at gå ind for Pihl-udvalgets regler. Med dette udvalgs regler har man indført listevalg til studie- nævnene og ihvertfald for studenternes vedkommende mange steder amputeret indflydelsen på 50 pet., som ellers har gi- vet visse muligheder for medbestemmelse i dette organ. Generelt må det til slut siges om sty- relseslovens første leveår, at nok blev pro- fessorvældet afskaffet, men lærervældet fungerer stadig i bedste velgående. Universitetsarbejdet er kun i meget rin- ge grad blevet demokratiseret. Det er nærmere blevet bureaukratiseret i den forstand, at en beslutning skal bekræftes flere steder end tidligere. De studerende har fået mulighed for at overvære og bekræfte lærernes beslutnin- ger, men har endnu ikke fået indflydelse på dem. Johanries Bertelsen.