IV. Universitetets retsregler
A. Styrelsesregler
1. Forretningsorden for konsistorium ved
Københavns universitet.
Vedtaget i konsistorium den 1.6.1971
med ændring af 25.6.1971
Medlemmer, øvrige modedeltagere og
suppleanter
§ 1
Konsistorium afholder hvert år konstitu-
erende møde snarest efter at valg til kon-
sistorium i henhold til herom gældende
regler er sket.
Stk. 2. Konsistorium består af a) rek-
tor og prorektor, b) dekanerne, c) 14 hel-
tidsbeskæftigede videnskabelige medarbej-
dere og lærere, valgt af fakultets- eller
fagråd, d) 11 medlemmer valgt af og
blandt de studerende.
Stk. 3. Universitetsdirektøren deltager i
konsistoriums forhandlinger uden stemme-
ret. Rektor kan bestemme, at andre an-
satte i administrationen kan overvære el-
ler deltage i konsistoriums forhandlinger
uden stemmeret.
Stk. 4. Hvis et af de i stk. 2 c nævnte
medlemmer mister sin valgberettigelse,
bliver valgt til rektor, prorektor eller de-
kan eller varigt eller for længere tid
bliver forhindret i at deltage i konsisto-
riums forretninger, vælger den forsamling,
der har valgt vedkommende medlem, et nyt
medlem, der virker, sålænge hindringen
varer.
Stk. 5. Hvis et af de i stk. 2 d nævnte
medlemmer mister sin valgberettigelse el-
ler varigt eller for længere tid bliver
forhindret i at deltage i konsistoriums for-
retninger, indtræder vedkommende supple-
ant i konsistorium, sålænge hindringen va-
rer.
Stk. 6. Konsistoriums medlemmer og
universitetsdirektøren har pligt til at mø-
de, medmindre de har lovligt forfald,
hvilket i så fald bør meddeles rektor.
Stk. 7. Konsistorium kan tillade obser-
vatører med taleadgang, men uden stem-
meret, at deltage i konsistoriums møder.
Rektor, prorektor og
uriiver sitetsdirektor en
§ 2
Rektor er formand for konsistorium og
leder konsistoriums møder samt udøver
de i denne forretningsorden omtalte be-
føjelser.
Stk. 2. I rektors forfald udøver pro-
rektor hans beføjelser.
Stk. 3. Har både rektor og prorektor
forfald ved et møde, vælger konsistorium
et af sine medlemmer til at lede dette.
Stk. 4. Universitetsdirektøren sørger un-
der ansvar over for rektor for forberedel-
sen af de sager, der forelægges for kon-
sistorium, og for udførelsen af konsisto-
riums beslutninger.
Modehyppighed, indkaldelser m. v.
§ 3
Rektor indkalder konsistorium til møde,
ordentligvis én gang om måneden i se-
mestrene og iøvrigt så ofte, som han skøn-
ner det påkrævet.
Stk. 2. Indkaldelse sker skriftligt såvidt
muligt med 10 dages varsel.
Stk. 3. Rektor bestemmer tid og sted for
konsistoriums møder.
Stk. 4. Begæring om indkaldelse af kon-
sistorium til møder kan overfor rektor
30
Universitetets årbog 1970-71
fremsættes af 2 medlemmer af konsisto-
rium.
Stk. 5. Begæringen skal indeholde mo-
tivering for indkaldelse.
Stk. 6. Indkaldelse skal derefter fore-
tages senest 4 dage efter modtagelsen af
den nævnte begæring, iovrigt finder de i
§ 3 stk. 2 og 3 og § 4 nævnte regler an-
vendelse.
Stk. 7. Modet skal afholdes snarest mu-
ligt efter begæringens modtagelse.
Dagsorden
§ 4
Sammen med mødeindkaldelsen udsendes
en ved rektors foranstaltning udfærdiget
foreløbig dagsorden. Endelig dagsorden
skal ordentligvis være medlemmerne i
hænde senest 5 dage før mødet.
Stk. 2. Motiveret forslag til optagelse
af et punkt på endelig dagsorden kan
fremsættes af ethvert medlem af konsisto-
rium og af universitetsdirektøren senest 3
dage efter udsendelsen af mødeindkaldel-
sen.
Stk. 3. Den endelige dagsorden er of-
fentlig tilgængelig.
Stk. 4. I det enkelte møde kan kun træf-
fes afgørelse i sager, der er optaget på en-
delig dagsorden for det pågældende mø-
de.
Fremlæggelse af materiale
§ 5
Når en sag er optaget på dagsorden, skal
det fornødne materiale til sagens bedøm-
melse, medmindre det tilsendes mødedel-
tagerne såvidt muligt være tilgængeligt
for mødedeltagerne i mindst 3 hverdage
inden mødet.
Stk. 2. Dokumenter, der angår de i §
14 omtalte sager, er kun tilgængelige for
medlemmer.
Quorum
§ 6
Konsistorium er beslutningsdygtigt, når
mindst halvdelen af medlemmerne er til-
stede på det tidspunkt, beslutningen træf-
fes.
Skriftlig sagsbehandling
§ 7
I enkelte sager kan rektor med budget- og
forretningsudvalgets samtykke bestemme,
at konsistorium skal træffe afgørelse ved
skriftlig behandling, dog kan 2 af udval-
gets medlemmer begære sagen henvist til
behandling i et konsistoriemøde.
Stk. 2. Fremgangsmåden ved skriftlig
behandling fastlægges i det enkelte tilfæl-
de af rektor.
Stk. 3. For at en sag kan anses for af-
gjort ved skriftlig behandling, må mindst
halvdelen af konsistoriums medlemmer
skriftligt have tilkendegivet deres mening.
Mødeledelse
§ 8
Rektor træffer bestemmelse i alle spørgs-
mål vedrørende forhandlingernes ledelse.
Enhver deltager skal efterkomme rektors
afgørelse herom.
Stk. 2. Rektor bestemmer, hvornår for-
handlingerne om en sag bør afsluttes.
Stk. 3. Rektor formulerer de punkter,
om hvilke der skal stemmes.
Stk. 4. 2 medlemmer kan dog forlange
afstemning om forhandlingernes fortsæt-
telse eller afstemningstemaets formulering.
Rektors afgørelse anses for tiltrådt af kon-
sistorium, medmindre et absolut flertal af
de tilstedeværende medlemmer har stemt
imod.
Afstemning og valg
§ 9
Skønner rektor, at afstemning er overflø-
dig, kan han udtale dette med angivelse
af sin opfattelse af sagens afgørelse. Så-
fremt intet medlem forlanger afstemning,
er sagen herefter afgjort som af rektor
angivet.
Stk. 2. Afstemning sker ved håndsop-
rækning.
Stk. 3. 2 medlemmer kan dog kræve
hemmelig skriftlig afstemning. Der kan
dog ikke vedtages hemmelig afstemning i
sager om antagelse eller forkastelse af vi-
denskabelige afhandlinger eller om ansæt-
telse, og der til grund for beslutningen
Universitetets retsregler
31
foreligger en indstilling fra et af de i med-
før af styrelseslovens § 7, stk. 7 nedsatte
udvalg.
Stk. 4. Afgørelse træffes ved simpel
stemmeflerhed, hvor andet ikke er be-
stemt.
Stk. 5. Står stemmerne lige, er rektors
stemme afgørende.
Stk. 6. Dersom valg til en enkelt post
foregår ved afstemning, kan 1U af konsi-
storiums medlemmer efter 1. afstemning
forlange, at ingen anses for valgt, med-
mindre han har fået absolut flertal af de
afgivne stemmer. Fremsættes sådant for-
langende, foretages en 2. afstemning. Op-
når ingen ved denne absolut flertal, fo-
retages i en 3. afstemning bundet valg
mellem de to, der ved 2. afstemning fik
flest stemmer. Står stemmerne ved 3. af-
stemning lige, træffes afgørelsen ved lod-
trækning.
Stk. 7. Dersom der skal vælges flere
personer som medlemmer af et udvalg el-
ler lignende, og der ved den forudgåen-
de drøftelse har vist sig flere divergeren-
de hovedsynspunkter, skal disse søges til-
godeset ved sammensætningen af udval-
get. 1/i af konsistoriums medlemmer kan
forlange, at valget foregår som forholds-
talsvalg.
Dersom konsistorium ved valg til et ud-
valg er delt i valggrupper, jvf. § 15, kan
rU af de til en valggruppe hørende med-
lemmer forlange, at valget for deres valg-
gruppes vedkommende foregår som for-
holdstalsvalg.
Mindretals udtalelser
§ 10
Mindretal kan forlange at få lejlighed til
at formulere deres synspunkter angående
konsistoriums afgørelser eller indstillin-
ger, således at de indgår i sagens akter.
Stk. 2. Rektor kan fastsætte en frist, in-
den for hvilken mindretallets udtalelse skal
foreligge.
Inhabilitet
§ 11
Intet medlem af konsistorium kan deltage
i behandlingen af en sag vedrørende ham
selv, hans ægtefælle, hans forlovede, hans
adoptiv- eller plejebarn, adoptivfader,
adoptivmoder, plejefader, plejemoder, en
med ham i ret op eller nedstigende linje
eller i første sidelinje beslægtet eller be-
svogret person eller i behandlingen af en
sag, hvori han selv eller en af de nævnte
personer har en personlig eller økonomisk
særinteresse, der ikke kan betegnes som
uvæsentlig.
Stk. 2. Ethvert medlem skal underrette
konsistorium, såfremt der foreligger om-
stændigheder, der kan give anledning til
tvivl om hans habilitet.
Stk. 3. Afgørelse om, hvorvidt de i stk.
1 angivne omstændigheder foreligger,
træffes af konsistorium. Vedkommende
medlem kan deltage i forhandlingen og
afstemningen om, hvorvidt inhabilitet
foreligger.
Modeoffentlighed
§ 12
Konsistoriums møder er ikke offentlige,
medmindre konsistorium for et enkelt mø-
de eller enkelt dagsordenspunkt træffer
anden bestemmelse.
Stk. 2. I det omfang konsistoriums med-
lemmer har tavshedspligt, kan møderne
dog ikke gøres offentlige.
Beslutningsreferat
§ 13
Beslutningsreferat formuleres og godken-
des efter behandling af hvert enkelt dags-
ordenspunkt.
Stk. 2. Dette referat tilstilles samtlige
medlemmer, samtlige fakultets-, fag- og
sektionsråd samt universitetsdirektøren.
Stk. 3. Beslutningsreferatet er offentligt
tilgængeligt.
Tavshedspligt
§ 14
Konsistoriums medlemmer og andre, der
har forberedt eller deltaget i konsistori-
ums møder eller har udført konsistoriums
beslutninger, har tavshedspligt vedrøren-
de oplysninger, som de bliver bekendt
32
Universitetets årbog 1970-71
med i deres arbejde i eller for konsisto-
rium, såfremt oplysningerne angår:
a)	Enkeltpersoners personlige eller øko-
nomiske forhold.
b)	Planer eller forhandlinger om køb og
salg af faste ejendomme, eller bedømmel-
se af ordre til eller tilbud fra leverandø-
rer eller entreprenører.
Stk. 2. Derudover kan konsistorium på-
lægge tavshedspligt om bestemte sager.
Budget- og /orretningsudvalgets
medlemmer og suppleanter
§ 15
Konsistorium nedsætter på sit konstitue-
rende møde et stående budget- og forret-
ningsudvalg.
Udvalget består af rektor, der er for-
mand, prorektor, 4 medlemmer valgt af
og blandt de i § 1 stk. 2 b og c nævnte
konsistorialer, samt 3 medlemmer valgt
af og blandt de i § 1 stk. 2 d nævnte
konsistorialer.
Stk. 2. Udvalget nedsættes for ét år ad
gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Universitetsdirektøren deltager i
udvalgets forhandlinger uden stemme-
ret. Ved behandling af de i § 16 stk. 1
og 2 a og b nævnte sager deltager deka-
nerne uden stemmeret. Ved behandling af
sager, der i særlig grad vedrører et ho-
ved- eller fagområde og som skønnes at
indeholde særlige problemer for området,
skal der indkaldes repræsentanter for ved-
kommende område, sædvanligvis dekanen
og/eller fagrådsformanden samt en lærer
og en student.
Stk. 4. Udvalgets medlemmer og uni-
versitetsdirektøren har pligt til at møde,
medmindre de har lovligt forfald, hvilket
i så fald bør meddeles rektor.
Budget- og forretningsudvalgets opgaver
og bemyndigelse
§ 16
Udvalget har i medfør af styrelsesloven
§ 6 stk. 3 til opgave at udforme univer-
sitetets endelige samlede budgetforslag.
Stk. 2. Udvalget har efter konsistoriums
bemyndigelse til opgave:
a)	at foretage fordeling af finanslovens
bevillinger mellem hovedområderne.
b)	at fordele forsker-, universitetsad-
junkt-, kandidat- og scholarstipendier
samt rejsestipendier for yngre videnskabs-
mænd, alt efter indstilling fra fakultets-
og fagråd.
c)	at behandle ansøgninger om støtte
fra fonde og bevillinger til universitets-
læreres rejser m. v. samt tage stilling til
ansøgning om legater, hvor denne bemyn-
digelse er henlagt til konsistorium.
d)	at behandle indstillinger om besæt-
telse af professorater, og dersom sådanne
sager frembyder særlige problemer, at
forberede dem til forelæggelse for konsi-
storium.
Stk. 3. Udvalget behandler iøvrigt sa-
ger efter særskilt bemyndigelse fra konsi-
storium.
Stk. 4. Udvalget behandler efter rek-
tors beslutning sager, hvis afgørelse ikke
kan udsættes til normal behandling i ved-
kommende kollegiale organ og fungerer
iøvrigt som rådgivende organ for rektor.
Stk. 5. Udvalgets beslutninger i hen-
hold til stk. 1, 2 og 3 er bindende. Be-
slutninger i henhold til stk. 4 kan af ved-
kommende kollegiale organ tages op til
revision i det omfang, den af udvalget
trufne afgørelse kan omgøres.
Øvrige stående udvalg
§ 17
Konsistorium kan herudover nedsætte an-
dre stående udvalg.
Stk. 2. Disse udvalg nedsættes på det
konstituerende møde eller snarest derefter
for ét år ad gangen. Genvalg kan finde
sted.
Stk. 3. Konsistorium fastsætter samtidig
udvalgenes sammensætning, opgaver og
bemyndigelse, og dette formuleres skrift-
ligt.
Andre udvalg
§ 18
Konsistorium kan iøvrigt nedsætte udvalg
til behandling af enkelte sager. Konsisto-
rium bestemmer sammensætningen af ud-
Universitetets retsregler
33
valgene i de enkelte tilfælde, herunder
hvorvidt der kan indvælges medlemmer
uden for konsistorialernes kreds.
Stk. 2. Konsistorium foretager een gang
om året en almindelig gennemgang af dis-
se udvalgs arbejde og sammensætning.
Forretningsorden for konsistoriums
udvalg
§ 19
Budget- og forretningsudvalget udarbej-
der sin egen forretningsorden, der skal
godkendes af konsistorium.
Stk. 2. Konsistorium kan iøvrigt pålæg-
ge udvalgene at udarbejde en forretnings-
orden, som skal godkendes af konsistori-
um.
Stk. 3. Såfremt intet andet er bestemt,
gælder tilsvarende regler som de i nær-
værende forretningsorden fastsatte for de
af konsistorium nedsatte udvalg.
Ændring af forretningsorden
§ 20
Konsistoriums forretningsorden kan kun
ændres, dersom 2/3 af konsistoriums med-
lemmer stemmer for ændringsforslaget.
2. Ramme for forretningsorden for
fakultets-, fag- og sektionsråd
ved Københavns universitet
vedtaget i konsistorium den 1.6.1971.
Udkast til forretningsorden for et
fakultetsråd.
Medlemmer, øvrige mødedeltagere og
suppleanter
§ 1
Det . . . fakultetsråd består af . . . med-
lemmer, hvoraf ... er valgt af og blandt
de under hovedområdet heltidsbeskæfti-
gede videnskabelige medarbejdere og læ-
rere, ... er valgt af og blandt de under
hovedområdet deltidsbeskæftigede lærere,
og ... er valgt af og blandt de under
hovedområdet studerende.
Stk. 2. Den som universitetsdirektøren
bemyndiger dertil, deltager i rådets mø-
der uden stemmeret. Dekanen kan bestem-
3 Årbog 1970-71
me, at andre ansatte i administrationen
kan overvære eller deltage i rådets for-
handlinger uden stemmeret.
Stk. 3. Hvis et medlem af rådet mister
sin valgberettigelse eller varigt eller for
længere tid bliver forhindret i at deltage
1	rådets forhandlinger, indtræder vedkom-
mende valglistes suppleant, sålænge hin-
dringen varer, som medlem af rådet.
Stk. 4. Rådets medlemmer og fakul-
tetssekretæren eller den i medfør af stk.
2	bemyndigede person har pligt til at mø-
de, medmindre de har lovligt forfald,
hvilket i så fald bør meddeles dekanen.
Stk. 5. Rådet kan tillade observatører
med taleadgang, men uden stemmeret, at
deltage i rådets møder.
Dekan, prodekan og konsistorialer
§ 2
Konstituerende møde finder sted hvert år,
snarest efter afslutning af valg og nor-
malt i . . . måned.
Stk. 2. Dersom de forudgående valg
har omfattet valg af de medlemmer, der
er heltidsbeskæftigede videnskabelige
medarbejdere og lærere, vælges på det
konstituerende møde først dekanen, der-
efter yderligere . . . konsistorialer blandt
de ovennævnte medlemmer af rådet.
Stk. 3. Dette møde ledes af afgående
dekan indtil ny dekan er valgt.
Stk. 4. Prodekan vælges på det årlige
konstituerende møde. Dersom dette også
omfatter valg af dekan og konsistorialer,
vælges prodekanen efter konsistorialerne.
Stk. 5. Ved valg af dekan og prode-
kan finder de i § 9, stk. 6 omtalte regler,
ved valg af konsistorialer de i § 9, stk. 7
omtalte regler anvendelse.
Stk. 6. Dekanen, der er formand for
fakultetsrådet, leder rådets møder og ud-
øver de i denne forretningsorden omtalte
beføjelser.
Stk. 7. I dekanens forfald udøver pro-
dekanen hans beføjelser.
Stk. 8. Har både dekan og prodekan
forfald ved et møde, vælger rådet et af
sine medlemmer til at lede dette.
Stk. 9. Det påhviler universitetets ad-
ministration at sørge for forberedelse af
34
Universitetets årbog 1970-71
de sager, der forelægges for rådet, og for
udførelsen af rådets beslutninger.
Mødehyppighed, indkaldelser m. v.
§ 3
Dekanen indkalder rådet til møde, så of-
te som han skønner det påkrævet.
Stk. 2. Indkaldelse sker skriftligt, såvidt
muligt med 10 dages varsel.
Stk. 3. Dekanen bestemmer tid og sted
for rådets møder.
Stk. 4. Begæring om indkaldelse af rå-
det til møder kan overfor dekanen frem-
sættes af x medlemmer af rådet, samt af
rektor.
Stk. 5. Begæringen skal indeholde mo-
tivering for indkaldelse.
Stk. 6. Indkaldelse skal derefter foreta-
ges senest 4 dage efter modtagelsen af den
nævnte begæring, iøvrigt finder de i § 3,
stk. 2 og 3 og § 4 nævnte regler anven-
delse.
Stk. 7. Mødet skal afholdes snarest mu-
ligt efter begæringens modtagelse.
Dagsorden
§ 4
Sammen med mødeindkaldelsen udsendes
en ved dekanens foranstaltning udfærdi-
get foreløbig dagsorden. Endelig dagsor-
den skal ordentligvis være mødedeltager-
ne i hænde senest 5 dage før mødet. Så-
vel foreløbig som endelig dagsorden frem-
sendes til rektor og universitetsdirektøren.
Stk. 2. Motiveret forslag til optagelse
af et punkt på endelig dagsorden kan
fremsættes af ethvert medlem af rådet og
af rektor senest 3 dage efter udsendelsen
af mødeindkaldelsen.
Stk. 3. Den endelige dagsorden er of-
fentlig tilgængelig.
Stk. 4. I det enkelte møde kan kun træf-
fes afgørelse i sager, der er optaget på
endelig dagsorden for det pågældende mø-
de.
Fremlæggelse af materiale
§ 5
Når en sag er optaget på dagsordenen,
skal det fornødne materiale til sagens be-
dømmelse, medmindre det tilsendes møde-
deltagerne, såvidt muligt være tilgænge-
ligt for mødedeltagerne i mindst 3 hver-
dage inden mødet.
Stk. 2. Dokumenter der angår de i §
14 omtalte sager, er kun tilgængelige for
medlemmer.
Quorum
§ 6
Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst
halvdelen af medlemmerne er tilstede på
det tidspunkt beslutningen træffes.
Skriftlig sagsbehandling
§ 7
I enkelte sager kan dekanen med budget-
og forretningsudvalgets samtykke bestem-
me, at rådet skal træffe afgørelse ved
skriftlig behandling. Dog kan x af udval-
gets medlemmer begære sagen henvist til
behandling i et rådsmøde.
Stk. 2. Fremgangsmåden ved skriftlig
behandling fastlægges i det enkelte til-
fælde af dekanen.
Stk. 3. For at en sag kan anses for af-
gjort ved skriftlig behandling, må mindst
halvdelen af rådets medlemmer skriftligt
have tilkendegivet deres mening.
Modeledelse
§ 8
Dekanen træffer bestemmelse i alle spørgs-
mål vedrørende forhandlingernes ledelse.
Enhver mødedeltager skal efterkomme de-
kanens afgørelse herom.
Stk. 2. Dekanen bestemmer, hvornår for-
handlingerne om en sag bør afsluttes.
Stk. 3. Dekanen formulerer de punkter,
om hvilke der skal stemmes.
Stk. 4. 2 medlemmer kan dog forlange
afstemning om forhandlingernes fortsæt-
telse eller afstemningstemaets formulering.
Dekanens afgørelse anses for tiltrådt af
rådet, medmindre et absolut flertal af de
tilstedeværende medlemmer har stemt
imod.
Universitetets retsregler
35
Afstemning og valg
§ 9
Skønner dekanen, at afstemning er over-
flødig, kan han udtale dette med angivel-
se af sin opfattelse af sagens afgørelse.
Såfremt intet medlem forlanger afstem-
ning, er sagen herefter afgjort som af de-
kanen angivet.
Stk. 2. Afstemning sker ved håndsop-
rækning.
Stk. 3. 2 medlemmer kan dog kræve
hemmelig skriftlig afstemning.
Stk. 4. Afgørelse træffes ved simpel
stemmeflerhed, hvor andet ikke er be-
stemt.
Stk. 5. Står stemmerne lige, er deka-
nens stemme afgørende.
Stk. 6. Dersom valg til en enkelt post
foregår ved afstemning, kan XU af rådets
medlemmer efter 1. afstemning forlange,
at ingen anses for valgt, medmindre han
har fået absolut flertal af de afgivne
stemmer. Fremsættes sådant forlangende,
foretages en 2. afstemning. Opnår ingen
ved denne absolut flertal, foretages i en
3. afstemning bundet valg mellem de to,
der ved 2. afstemning fik flest stemmer.
Står stemmerne ved 3. afstemning lige,
træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Stk. 7. Dersom der skal vælges flere
personer som medlemmer af et udvalg el-
ler lignende, og der ved den forudgåen-
de drøftelse har vist sig flere divergeren-
de hovedsynspunkter, skal disse søges til-
godeset ved sammensætningen af udval-
get. XU af rådets medlemmer kan forlan-
ge, at valget foregår som forholdstals-
valg.
Dersom rådet ved valg til et udvalg er
delt i valggrupper, jvf. §§ 15 og 16, kan 1U
af de til en valggruppe hørende medlem-
mer forlange, at valget for deres valg-
gruppes vedkommende foregår som for-
holdstalsvalg.
Mindretalsudtalelser
§ 10
Mindretal kan forlange at få lejlighed til
at formulere deres synspunkter angående
rådets afgørelser eller indstillinger, såle-
des at de indgår i sagens akter.
Stk. 2. Dekanen kan fastsætte en frist
inden for hvilken mindretallets udtalelse
skal foreligge.
Inhabilitet
§ 11
Intet medlem af rådet kan deltage i be-
handlingen af en sag vedrørende ham
selv, hans ægtefælle, hans forlovede, hans
adoptiv- eller plejebarn, adoptivfader,
adoptivmoder, plejefader, plejemoder, én
med ham i ret op- eller nedstigende linje
eller i første sidelinje beslægtet eller be-
svogret person, eller i behandlingen af
en sag, hvori han selv eller én af de nævn-
te personer har en personlig eller øko-
nomisk særinteresse, der ikke kan beteg-
nes som uvæsentlig.
Stk. 2. Den som i medfør af stk. 1 er
udelukket fra at deltage i en sags be-
handling, er dog berettiget til skriftligt at
meddele oplysninger, som måtte stå til
hans rådighed, og som ikke allerede frem-
går af sagen.
Stk. 3. Ingen kan deltage i bedømmel-
sen af en disputats, prisalhandling, licen-
tiatafhandling eller eksamensopgave, for-
fattet af en person, der er beslægtet, be-
svogret, eller iøvrigt står ham så nær som
i stk. 1 anført. Kan undtagelsesvis en til-
strækkelig sagkyndig bedømmelse ikke fin-
de sted uden medvirken af den pågælden-
de, kan rådet med rektors i hvert en-
kelt tilfælde forud meddelte samtykke be-
stemme, at han alligevel skal medvirke ved
bedømmelsen.
Stk. 4. Ethvert medlem skal underrette
dekanen, såfremt der foreligger forhold,
der kan give anledning til tvivl om hans
habilitet.
Stk. 5. Afgørelse om hvorvidt de i stk.
1 angivne omstændigheder foreligger,
træffes af rådet. Vedkommende medlem
kan deltage i forhandlingerne og afstem-
ningen om, hvorvidt inhabilitet foreligger.
Mødeoffentlighed
§ 12
Rådets møder er ikke offentlige, medmin-
dre rådet for et enkelt møde eller enkelt
36
Universitetets årbog 1970-71
dagsordenspunkt træffer anden bestem-
melse.
Stk. 2. I det omfang rådets medlemmer
har tavshedspligt, jvf. § 14, kan møderne
dog ikke gøres offentlige.
Beslutningsreferat
§ 13
Beslutningsreferat formuleres og godken-
des efter behandling af hvert enkelt dags-
ordenspunkt.
Stk. 2. Dette referat tilstilles samtlige
medlemmer og suppleanter, samtlige insti-
tutråd og studienævn samt rektor og uni-
versitetsdirektøren.
Stk. 3. Beslutningsreferatet er offentligt
tilgængeligt.
Tavshedspligt
§ 14
Rådets medlemmer og andre, der har for-
beredt eller deltaget i dets møder eller
har udført rådets beslutninger, har tavs-
hedspligt vedrørende oplysninger, som de
bliver bekendt med i deres arbejde i el-
ler for rådet, såfremt oplysningerne an-
går:
a.	Enkeltpersoners personlige eller øko-
nomiske forhold.
b.	Planer og forhandlinger om køb og
salg af faste ejendomme eller bedøm-
melse af ordre til eller tilbud fra leve-
randører eller entreprenører.
Stk. 2. Derudover kan dekanen pålæg-
ge tavshedspligt om bestemte sager.
Budget- og forretningsudvalg
§ 15
Rådet nedsætter på sit konstituerende mø-
de et stående budget- og forretningsud-
valg. Udvalget består af x medlemmer:
Dekanen, der er formand, prodekanen,
2x
(~ 2) medlemmer valgt af og blandt
3
x
rådets lærermedlemmer og — medlemmer
3
valgt af og blandt rådets studentermed-
lemmer.
Stk. 2. Udvalget nedsættes for ét år ad
gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Udvalget har i medfør af sty-
relseslovens § 7 stk. 6 til opgave at ud-
arbejde hovedområdets endelige samlede
budgetforslag.
Stk. 4. Udvalgets opgaver og bemyndi-
gelse iøvrigt fastsættes af rådet og for-
muleres skriftligt.
Øvrige stående udvalg
§ 16
Rådet kan herudover nedsætte andre stå-
ende udvalg.
Stk. 2. Disse udvalg nedsættes på det
konstituerende møde eller snarest deref-
ter for ét år ad gangen. Genvalg kan fin-
de sted.
Stk. 3. Rådet fastsætter samtidig udval-
genes sammensætning, opgaver og bemyn-
digelse, og dette formuleres skriftligt.
Faglige bedømmelsesudvalg
§ 17
Rådet skal fra sag til sag nedsætte fag-
kyndige udvalg til bedømmelse af ansø-
gere til videnskabelige stillinger, af viden-
skabelige arbejder indleveret med henblik
på erhvervelse af guldmedalje, licentiat-
grad, doktorgrad eller jus docendi. Ned-
sættelse og sagsbehandling iøvrigt sker ef-
ter herom gældende nærmere regler.
Andre udvalg
§ 18
Rådet kan iøvrigt nedsætte udvalg til be-
handling af enkelte sager. Rådet bestem-
mer sammensætningen af udvalgene i de
enkelte tilfælde, herunder hvorvidt der
kan indvælges medlemmer uden for råds-
medlemmernes kreds.
Stk. 2. Rådet foretager én gang om året
en almindelig gennemgang af disse ud-
valgs arbejde og sammensætning.
Forretningsorden for rådets udvalg
§ 19
Budget- og forretningsudvalget udarbej-
der sin egen forretningsorden, der skal
godkendes af rådet.
Stk. 2. Rådet kan iøvrigt pålægge ud-
Universitetets retsregler
37
valgene at udarbejde en forretningsor-
den, som skal godkendes af rådet.
Stk. 3. Såfremt intet andet er bestemt,
gælder tilsvarende regler som de i nær-
værende forretningsorden fastsatte for de
af rådet nedsatte udvalg.
Ændring af forretningsorden
§ 20
Rådets forretningsorden kan kun ændres,
dersom 2/s af rådets medlemmer stemmer
for ændringsforslaget.
B. Bekendtgørelse af 19. april 1971 om ændring af anordning om ansættelse
af professorer ved Københavns universitet
(j. nr. 165/71)
Under 1. december 1970 afgav det filo-
sofiske fakultet følgende indstilling:
„På given foranledning skal man herved hen-
lede opmærksomheden på, at bestemmelserne i
den kgl. anordning af 5. februar 1953 om an-
sættelse af professorer ved Københavns uni-
versitet § 2 og kgl. anordning om erhver-
velse af doktorgraden ved Københavns uni-
versitet af 13. oktober 1926 § 6 om nedsæt-
telsen af bedømmelsesudvalg kun vanskeligt
kan forenes med den nye styrelseslov. I begge
de nævnte bestemmelser er det anført, at
mindst et medlem af et sagkyndigt bedømmel-
sesudvalg skal være medlem af fakultetet. Dis-
se bestemmelser bygger på den forudsætning,
at samtlige professorer er medlemmer af fa-
kultetet. Efter indførelsen af den nye styrel-
seslov vil kun et fra valg til valg skiftende
antal af hovedområdets professorer være med-
lemmer af fakultetsrådet, og de øvrige med-
lemmer vil ikke nødvendigvis være i besid-
delse af de fornødne videnskabelige kvalifi-
kationer til at kunne indtræde i bedømmelses-
udvalg. Det kan forudses, at problemerne vil
blive aktuelle allerede i løbet af januar 1971.
Fakultetet har fornylig opslået 2 ledige pro-
fessorater i nordisk filologi (dansk dialekt-
forskning og islandsk sprog og litteratur) og
et professorat i samfundsfag (statskundskab).
Ved valgene til det kommende fakultetsråd
er der ikke valgt nogen professor indenfor de
nævnte faggrupper, og det kan ikke forventes,
at de valgte medlemmer har den fornødne fag-
kundskab inden for disse områder. Spørgsmå-
let, der underhånden har været forelagt un-
dervisningsministeriet, har været behandlet på
et fakultetsmøde, hvor det blev vedtaget at
henstille, at det snarest blev officielt forelagt
ministeriet. Man pegede samtidig på, at det
formentlig ville være rimeligt at søge spørgs-
målet løst på den måde, at der indtil de nye
anordninger gennemføres, bliver givet dis-
pensation, således at det var tilstrækkeligt, at
mindst én videnskabelig medarbejder inden
for hovedområdet var medlem af bedømmel-
sesudvalget."
Efter at sagen havde været behandlet i
konsistorium, indstillede universitetets rek-
tor under 17. december 1970, at „fakultet"
i de nævnte to anordninger enten måtte
fortolkes som lig med „hovedområde", el-
ler at der med hjemmel i den nye sty-
relseslovs ikrafttrædelsesbestemmelse ud-
stedtes en bekendtgørelse, der fastslog, at
„fakultet" i de to nævnte anordninger
skulle være lig med „hovedområde".
Under 3. februar 1971 fremsendte mi-
nisteriet en skrivelse, hvori man bl. a. ud-
talte:
„Da der formentlig vil hengå nogen tid, før
de nykonstituerede universitetsorganer kan
fremkomme med indstilling om en fuldstændig
revision af bestemmelserne, har man fundet
det rigtigst nu at udstede bekendtgørelser om
ændring af de to gældende anordningers be-
stemmelser om nedsættelse af bedømmelsesud-
valg, idet det herefter vil være muligt at for-
stå anordningernes øvrige bestemmelser i lyset
af den i to berørte paragraffer fastsatte ter-
minologi.
Det er ministeriets opfattelse, at begrebet
„fakultet" som en myndighed bør erstattes af
fakultetsråd (eller fagråd), mens begrebet
„fakultet" som angivelse af en personkreds må
erstattes af hovedområde (eller faggruppe).
Ved universitetslærer forstås heltidsansatte vi-
denskabelige medarbejdere."
Skrivelsen var ledsaget af udkast til be-
kendtgørelse om ændring af kgl. anord-
38
Universitetets årbog 1970-71
ning om ansættelse af professorer ved Kø-
benhavns universitet.
Herefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 19. april 1971 om
ændring af kgl. anordning af 5. februar
1953 om ansættelse af professorer ved Ko-
benhavns universitet:
„I henhold til § 14 i lov nr. 271 af
4. juni 1970 om universiteternes styrelse
fastsættes:
I anordning nr. 23. af 5. februar 1953
om ansættelse af professorer ved Køben-
havns universitet foretages følgende æn-
dring:
1. £ 2 affattes således:
„§ 2. Når et embede som professor har
været opstået ledigt, tilstilles de indkomne
ansøgninger fakultets- eller fagrådet, så
snart de er kommet universitetet i hænde.
Stk. 2. Til at bedømme ansøgernes kva-
lifikationer nedsætter fakultets- eller fag-
rådet et udvalg på som regel tre og højst
fem medlemmer. Af udvalgets medlem-
mer skal i det mindste ét tilhøre vedkom-
mende hovedområde, men i øvrigt væl-
ges udvalget uanset opdelingen i hoved-
områder blandt de nærmest fagkyndige
lærere ved universitetet; dog kan. med-
mindre særlige grunde gør sig gældende,
en professor ikke indvælges i bedømmel-
sesudvalget ved besættelse af det embede,
som er blevet eller bliver ledigt ved hans
afgang. Under iagttagelse af foranståen-
de bestemmelser om antallet af udvalgets
medlemmer og om fakultets- eller fagrå-
dets repræsentation i dette kan rådet dog
- hvis det skønnes nødvendigt af hen-
syn til udvalgets fagkundskab - i udval-
get indvælge en eller flere danske eller
udenlandske sagkyndige uden for univer-
sitetet. Har der været nedsat udvalg i
henhold til § 1, stk. 3, kan dettes med-
lemmer vælges, selv om de har foreslået
embedet besat uden opslag. Fakultets- el-
ler fagrådet bestemmer, hvilket af udval-
gets medlemmer, der skal være formand
for udvalget.
Stk. 3. Et udvalg, der tæller færre
medlemmer, kan fakultets- eller fagrådet
udvide til højst fem, når udvalget efter
en foreløbig behandling af sagen gør ind-
stilling herom, fordi det findes ønskeligt
at drage anden sagkundskab ind i udval-
get. En sådan indstilling bør da ikke in-
deholde udtalelser om ansøgernes kvalifi-
kationer.
Stk. 4. Ethvert udvalgsmedlem betrag-
tes under sagens behandling som medlem
af vedkommende fakultets- eller fagråd."
2. Efter § 8 indsættes:
„§ 8 a. Dekanen kan bestemme, at ned-
sættelse af bedømmelsesudvalg og behand-
ling af indstillinger fra bedømmelsesud-
valg kan ske skriftligt."
Ved skrivelse af 4. maj 1971 meddelte
ministeriet:
„at bestemmelsen i bekendtgørelsen om,
at bedømmelsesudvalgsforretningerne ef-
ter dekanens bestemmelse kan foregå
skriftligt, er medtaget efter indstilling fra
Københavns universitet.
Da den nævnte bestemmelse er en be-
myndigelse, og da gennemførelsen af samt-
lige ændringer i bekendtgørelsen er af ha-
stende karakter, er Københavns univer-
sitets indstilling fulgt uden forudgående
høring af Århus og Odense universiteter."
C. Bekendtgørelse af 19. april 1971 om ændring af anordning
om erhvervelse af doktorgraden ved Københavns universitet
(j. nr. 165/71)
Under 3. februar 1971 tilskrev ministeriet „Da der formentlig vil hengå nogen tid, før
Københavns universitet således:	de nykonstituerede universitetsorganer kan
Universitetets retsregler
39
fremkomme med indstilling om en fuldstændig
revision af bestemmelserne, har man fundet
det rigtigst nu at udstede bekendtgørelser om
ændring af de to gældende anordningers be-
stemmelser om nedsættelse af bedømmelses-
udvalg, idet det herefter vil være muligt at
forstå anordningernes øvrige bestemmelser i
lyset af den i to berørte paragraffer fastsatte
terminologi.
Det er ministeriets opfattelse, at begrebet
„fakultet" som en myndighed bør erstattes af
fakultetsråd (eller fagråd), mens begrebet
„fakultet" som angivelse af en personkreds
må erstattes af hovedområde (eller faggrup-
pe). Ved universitetslærer forstås heltidsansat-
te videnskabelige medarbejdere."
Skrivelsen var ledsaget af udkast til
bekendtgørelse om ændring af anordning
om erhvervelse af doktorgraden.
Herefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 19. april 1971 om
ændring af kgl. ajiordnijig af 13. okto-
ber 1927 om erhvervelse af doktorgraden
ved Kobenhavns universitet.
„I henhold til § 14 i lov nr 271 af
4. juni 1970 om universiteternes styrelse
fastsættes:
I anordning nr. 259 af 13. oktober 1927
om erhvervelse af doktorgraden ved Kø-
benhavns universitet foretages følgende
ændring:
§ 6 affattes således:
„§ 6. Til at bedømme en indleveret
doktorafhandling nedsætter fakultets- el-
ler fagrådet et udvalg på indtil 3 med-
lemmer, der uanset opdelingen i hoved-
områder normalt vælges blandt de ved
universitetet nærmest fagkyndige lærere.
Hvis en universitetslærer, der tilkaldes af
et andet fakultets- eller fagråd ved sam-
me universitet end det, hvorunder han hø-
rer, ikke erkender nødvendigheden af sin
medvirken, afgøres spørgsmålet om hans
pligt til at indtræde i udvalget ved for-
handling mellem de to råd.
Stk. 2. Er det ikke muligt blandt uni-
versitetslærerne at finde et tilstrækkeligt
antal fagkyndige, kan fakultets- eller fag-
rådet anmode en, eller under særlige om-
stændigheder to, uden for universitetet
stående videnskabsmænd om at indtræde
som medlemmer af udvalget.
Stk. 3. Udvalget afgiver til fakultets-
eller fagrådet en motiveret skriftlig ind-
stilling om afhandlingens antagelse eller
forkastelse. Er der uenighed i udvalget om
bedømmelsen, afgiver hvert udvalgsmed-
lem særskilt indstilling. På grundlag af
indstillingerne træffes afgørelsen af fakul-
tets- eller fagrådet. I afstemningen delta-
ger også udvalgets medlemmer uanset om
de er medlemmer af rådet.
Stk. 4. Dekanen kan bestemme, at ned-
sættelse af bedømmelsesudvalg og be-
handling af indstillinger fra bedømmelses-
udvalg kan ske skriftligt."
Ved skrivelse af 4. maj 1971 meddelte
ministeriet, at „bestemmelsen i bekendtgø-
relsen om, at bedømmelsesudvalgsforret-
ningerne efter dekanens bestemmelse kan
foregå skriftligt, er medtaget efter indstil-
ling fra Københavns universitet.
Da den nævnte bestemmelse er en be-
myndigelse, og da gennemførelsen af
samtlige ændringer i bekendtgørelsen er
af hastende karakter, er Københavns uni-
versitets indstilling fulgt uden forudgåen-
de høring af Århus og Odense universi-
teter."
D. Ophævelse af kgl. anordning af 11. april 1927 om den almindelige
filosofiske prøve
(j. nr. 297/71)
Efter anmodning fra undervisningsmini- højere uddannelser ved skrivelse af 19.
steriet udtalte Planlægningsrådet for de februar 1971 følgende:
40
Universitetets årbog 1970-71
„Undervisningsministeriet har anmodet plan-
lægningsrådet for de højere uddannelser om
at fremkomme med en udtalelse om universi-
teternes indstillinger i forbindelse med „Be-
tænkning vedrørende indretningen af den al-
mindelige filosofiske prøve".
Spørgsmålet om filosofiundervisningens pla-
cering har en nøje sammenhæng med den
fremtidige uddannelsesstruktur, specielt med
en eventuel indførelse af basisuddannelser,
idet sådanne vil forudsætte mere almene og
filosofisk prægede fag i tilknytning til ved-
kommende hovedområde eller større fagområde
indbygget i selve basisuddannelsen.
Filosofiundervisningens placering har end-
videre sammenhæng med den uddannelsesinte-
gration, der vil finde sted ved dannelsen af
universitetscentre, idet denne proces forud-
sætter, at uddannelser, der nu er placeret uden
for universiteterne, og hvortil der ikke er
knyttet noget krav om aflæggelse af den al-
mindelige filosofiske prøve, placeres ved uni-
versitetscentrene og i større eller mindre grad
integreres i centrenes samlede uddannelses-
virksomhed.
På denne baggrund anbefaler rådet, at kra-
vet om aflæggelse af den almindelige filosofi-
ske prøve i forbindelse med kandidateksami-
ner og magisterkonferenser (herunder 1. del
af samme) på universiteterne bortfalder, og at
eventuelle krav om aflæggelse af en filosofisk
prøve fastsættes i bestemmelserne om de en-
kelte eksaminer. Rådet ville endvidere finde
det rimeligt, at universiteter og universitets-
centre herudover får adgang til at tilbyde
alle studerende undervisning til og aflæggelse
af en almindelig filosofisk prøve."
Herefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 28. maj 1971 om
bortfald af den almindelige filosofiske
prøve ved universiteterne:
„I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4.
juni 1970 om universiteternes styrelse
fastsættes:
Fra den 31. august 1971 ophæves føl-
gende bestemmelser:
1.	Anordning nr. 74 af 11. april 1927
angående den almindelige filosofiske
prøve ved Københavns universitet.
2.	Anordning nr. 157 af 4. maj 1932 in-
deholdende bestemmelser om den al-
mindelige filosofiske prøve ved insti-
tutionen „Universitetsundervisningen i
Jylland".
3.	Bekendtgørelse nr. 177 af 19. maj
1967 af anordning angående den al-
mindelige filosofiske prøve ved Køben-
havns universitet, således som denne
indtil videre finder anvendelse ved
Odense universitet."
E. Bekendtgørelse af 5. august 1971 om teologisk kandidateksamen
ved Københavns universitet
(j. nr. 148/71)
Under 24. juni 1971 fremsendte ministe-
riet følgende skrivelse:
„Ved skrivelse af 4. maj d.å. har universitetet
indstillet, at der foretages en række ændringer
i bestemmelserne om teologisk kandidateksa-
men.
Da ændringerne berører størstedelen af
teksten i anordningen af 5. august 1958, og da
der ved anordning af 19. august 1969 blev
fastsat særlige bestemmelser om teologisk kan-
didateksamen ved Århus universitet, har man
fundet det rigtigst i henhold til § 14 i lov af
4. juni 1970 om universiteternes styrelse at ud-
stede en ny samlet bekendtgørelse om eks-
amensbestemmelserne.
Ved udarbejdelsen af manuskriptet er med-
taget de ved skrivelse af 4. maj d.å. indstil-
lede ændringer samtidig med, at man har taget
hensyn til de ved skrivelse af 19. maj d.å. ind-
stillede forslag i forbindelse med indførelse
af 13-skalaen.
§§ 7 og 24 er udeladt, da der findes gene-
relle bestemmelser herom i anordning af 25.
februar 1969 om indstilling til eksaminer og
prøver ved universiteterne. En udveksling af
lister i henhold til § 24 kan ske efter aftale
mellem de to teologiske hovedområders sty-
rende organer.
§§ 8 og 20 er udeladt, da pensumkrav og
eksamensfordringer ved alle andre højere ud-
dannelser fastsættes af de faglige organer.
Universitetets retsregler
41
Bekendtgørelsen af 8. august 1958 kan allerede
nu betragtes som bortfaldet.
§ 21 er udeladt under hensyn til udtalel-
serne fra de højere uddannelsesinstitutioner i
forbindelse med gennemførelsen af anordning
af 7. august 1968 om eksamenssproget ved
de højere uddannelsesinstitutioner, hvor det
oprindelige udkast til anordningens § 1, stk.
1 indeholdt sprogkorrekthedsbestemmelsen fra
1892, svarende til § 21 i anordningen af 5.
august 1958.
Benævnelsen „embedseksamen" er erstattet
af „kandidateksamen", da eksaminen ikke
længere er den eneste, der giver adgang til at
søge præsteembede i folkekirken, og da ek-
saminerne ikke længere er identiske ved Kø-
benhavns og Århus universiteter.
Endvidere er der udeladt nogle forældede
bestemmelser med relation til tidligere ek-
samensordninger, ligesom der er foretaget visse
terminologiske ændringer."
Under 29. juni 1971 indsendte studie-
nævnet følgende bemærkninger til mini-
steriets forslag:
1.
„13-skalaens anvendelse under anordningen af
5. august 1958 vil være forskellig fra ska-
laens anvendelse under den nye bekendtgø-
relse, da det i den nye bekendtgørelse kræves,
at hvert fag skal være bestået med 6,0 i gen-
nemsnit, mens det i anordningen af 5. august
1958 kun skal kræves, at der er bestemte bestå-
grænser indenfor studiet, der er på 6,0 og at
der er en regel om, at eksamen ikke kan bestås,
hvis man har fået to 0.
2.
Der synes at mangle overgangsbestemmelser
a.	ang. anordningen af 5. august 1958's vi-
dereførelse indtil sommeren 1976.
b.	ang. specialet, hvor der jo åbnes mulighed
for valgfrihed mellem to former for specia-
leskrivning i en overgangsperiode. Fristen
d. 1. marts 1971 må ændres til 1. septem-
ber. Dersom ministeriet forstår reglen om
overgangsordning for specialeskrivning,
som indeholdt i den nye bekendtgørelses §
12, stk. 2, bliver en indførelse af en over-
gangsordning på dette punkt unødvendig.
3. Det tages til efterretning, at bekendtgørel-
sen af 8. august 1958 bortfalder, idet dette
bortfald må ske såvel for anordningen af 5.
august 1958, der jo løber indtil sommeren
1976 som for den nye bekendtgørelse."
Herefter blev der udstedt følgende:
Bekendtgørelse af 5. august 1971 om
teologisk kandidateksamen ved Koben-
havns universitet:
„I henhold til § 14 i lov nr. 271 af
4. juni 1970 om universiteternes styrelse
fastsættes:
§ 1.
Under det teologiske hovedområde ved
Københavns universitet afholdes teologisk
kandidateksamen, som består af en for-
prøve og en afsluttende del.
Forprøven.
§ 2.
Forprøven omfatter følgende fag:
1)	Hebraisk,
2)	nytestamentlig græsk,
3)	bibelkundskab og
4)	filosofiens historie og religionshistorie.
§ 3.
Samtlige prøver i de under forprøven
hørende fag er mundtlige og afholdes 2
gange årlig. Prøven i hebraisk afholdes
under det humanistiske hovedområde.
Stk. 2. De 3 andre prøver afholdes ved
lærerne ved det teologiske hovedområde.
Ved hver af disse 3 prøver medvirker en
af lærerne som censor.
§ 4.
Prøven i hebraisk skal være bestået før
eller senest samtidig med prøverne i de
øvrige tre fag, der alle skal aflægges i
samme eksamenstermin.
§ 5.
Ved forprøven gives 4 karakterer, nemlig
én for hvert af de nævnte fag. Prøven er
ikke bestået, hvis der i et enkelt fag ikke
er opnået mindst karakteren 6. Prøven må
da tages om i alle fag, dog ikke i hebra-
isk.
Den afsluttende del.
§ 6.
Den teologiske kandidateksamen omfatter
følgende fag:
42
Universitetets årbog 1970-71
1)	Det gamle Testamentes eksegese,
2)	Det nye Testamentes eksegese,
3)	dogmatik,
4)	kristelig etik med religionsfilosofi og
5)	kirkehistorie
samt de under disse hovedafdelinger
horende specielle discipliner.
§ 7.
Den teologiske kandidateksamen kan tages
enten samlet eller delt i indtil 5 dele. De-
lenes rækkefølge er valgfri.
§ 8.
De studerende, der ønsker det, kan til ek-
samen opgive et speciale i et af fagene.
For en studerende, der opgiver speciale,
gælder lempede fordringer enten i Det
gamle Testamentes eksegese eller i kirke-
historie. De nærmere regler herfor fast-
sættes af studienævnet.
§ 9.
Studerende, som til eksamen opgiver spe-
ciale, skal præstere attest fra en universi-
tetslærer for i deres studietid at have del-
taget aktivt og til stadighed i mindst ét
semesters laboratorieøvelser.
§ 10.
De ved laboratorieøvelser skrevne opga-
ver kan af studerende såvel med som
uden speciale efter faglærernes nærmere
bestemmelse indleveres til bedømmelse ved
eksamen, og der kan da tages hensyn til
opgaverne ved fastsættelsen af karakteren
for den skriftlige prøve i faget.
§ 11.
Ved den mundtlige eksamen kan stude-
rende, der måtte ønske det, i hvilket som
helst fag opgive og eventuelt blive eksa-
mineret i et ekstra læst pensum under for-
udsætning af, at sådanne opgivelser er
passende og tilstrækkelige med hensyn til
emne og omfang, hvilket afgøres af stu-
dienævnet. Der kan da tages hensyn til
eksaminationen i det læste pensum ved
fastsættelsen af karakteren for den mundt-
lige prøve i faget.
§ 12.
Ved den teologiske kandidateksamen er
prøverne såvel skriftlige som mundtlige.
Ved de skriftlige prøver gives 6 opgaver,
nemlig én i hvert af følgende fag: Ny
Testamentes eksegese, Ny Testamentes bi-
fag, Det gamle Testamentes eksegese, kir-
ke- og dogmehistorie, dogmatik samt kri-
stelig etik med religionsfilosofi. Der gives
én karakter for hver af de 6 opgaver.
Den for alle studerende fælles mundtlige
prøve omfatter de samme fag undtagen
Ny Testamentes bifag; der gives 5 ka-
rakterer, én for hvert fag.
Stk. 2. Hertil kommer for studerende,
der opgiver et speciale, udarbejdelse af
en skriftlig afhandling i dette. Studienæv-
net udformer de nærmere bestemmelser
om specialets afvikling.
Stk. 3. For specialet gives én karakter.
For studerende, som indstiller sig til ek-
samen uden speciale, tillægges en gennem-
snitskarakter, beregnet efter de 11 karakte-
rer i de for alle fælles prøver. Hertil kom-
mer yderligere 2 karakterer i henhold til
bestemmelsen i § 13; i alt gives således
14 karakterer.
Stk. 4. Specialeafhandlingen skal være
indleveret til bedømmelse senest et halvt
år forud for den eksamenstermin i hvil-
ken den studerende indstiller sig til prø-
ve i det fag, specialet omhandler.
Stk. 5. Ved udregningen af karakteren
for den mundtlige prøve i kirkehistorie
tæller gennemsnittet af karakteren for de
eventuelt under studiet udarbejdede emne-
kredsopgaver som en halv karakter. Stu-
dienævnet fastsætter nærmere bestemmel-
ser om emnekredsenes antal, indhold og
omfang.
§ 13.
Ved det endelige eksamensresultat med-
regnes resultatet af forprøven til teologisk
kandidateksamen med et pointsantal sva-
rende til to karakterer, der beregnes som
halvdelen af den samlede sum af forprø-
vens 4 karakterer.
Universitetets retsregler
43
§ 14.
Ved bedømmelsen af prøver m. v. anven-
des 13-skalaen efter de derom ved de hø-
jere uddannelsesinstitutioner gældende
regler, dog kan alle skalaens grader ind-
gå i karaktererne ved kandidateksamen.
§ 15.
Hvert fag skal bestås med mindst karak-
teren 6,0 i gennemsnit af de skriftlige og
mundtlige prøver.
Stk. 2. Specialet er kun bestået, såfremt
udfaldet af bedømmelsen er mindst 6,0.
Den studerende, som ikke består specia-
let, kan ikke på ny aflægge prøve i sam-
me speciale.
§ 16.
Eksaminer, dele af eksaminer eller prøver
i enkelte discipliner, bestået ved en dansk
eller udenlandsk højere uddannelsesinsti-
tution, kan med studienævnets godkendel-
se i hvert enkelt tilfælde træde i ste-
det for tilsvarende prøver og eksaminer,
som er fastsat i denne bekendtgørelse.
§ 17.
Den, der har bestået teologisk kandidat-
eksamen har ret til at betegne sig candi-
datus(a) thcologiae (cand. theol.).
§ 18.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. sep-
tember 1971.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæ-
ves:
1)	Anordning nr. 255 af 5. august 1958
om den teologiske embedseksamen og
forprøve ved Københavns og Århus
universiteter.
2)	Bekendtgørelse nr. 260 af 8. august
1958 om den teologiske embedseksa-
men og forprøve ved Københavns og
Århus universiteter.
Stk. 3. Eksamen efter de i stk. 2, nr. 1
anførte bestemmelser afholdes sidste gang
i eksamensterminen sommeren 1976. For
så vidt angår specialets afvikling fastsæt-
ter studienævnet overgangsbestemmelser."
F. Bekendtgørelse af 18. december 1970 om ændring af kgl. anordning af 21. juli
1966 om juridisk embedseksamen ved Københavns og Århus universiteter
(j. nr. 203/69)
Ved skrivelse af 25. november 1970 ud-
talte ministeriet bl. a. følgende:
„I skrivelse af 8. juli d.å. har universitetet
indstillet, at der foretages visse ændringer i
bestemmelserne om juridisk embedseksamen.
I den anledning har ministeriet indhentet
udtalelse af 9. november d.å. fra Aarhus uni-
versitet.
Der vil herefter blive udstedt en bekendt-
gørelse om ændring af anordning nr. 288 af
21. juli 1966 om juridisk embedseksamen ved
Københavns og Århus universiteter.
Under hensyn til de stedfindende overvej-
elser om en generel nedsættelse af antallet af
censorer fra 2 til 1 ved de mundtlige eks-
aminer på de højere uddannelsesinstitutioner
har man ikke ment at kunne medtage den
foreslåede ændring af § 14, stk. 1.
Formuleringen af § 10, stk. 1, er ændret i
forhold til universitetets udkast, da 1. punkt
fastsætter, at fakultetet bestemmer prøvernes
art (mundtlig eller skriftlig)."
Herefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 18. december 1970
om ændring af anordning om juridisk em-
bedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus
universiteter.
„I henhold til § 14 i lov nr. 271 af
4. juni 1970 om universiteternes styrelse
fastsættes:
I anordning nr. 288 af 21. juli 1966
om juridisk embedseksamen ved Køben-
havns og Aarhus universiteter foretages
følgende ændringer:
44
Universitetets årbog 1970-71
1. $ 3, stk. 2, affattes således:
„Stk. 2. Der afholdes efter fakultetets
bestemmelse 1 eller 2 prøver i de i stk.
1,	nr. 1 nævnte fag, og en prøve i øko-
nomi. For hver prøve gives en karakter."
2.	§ 4, stk. 2, 3 og 4, affattes således:
„Stk 2. Der afholdes efter fakultetets
bestemmelse 2 til 4 prøver i de i stk. 1,
nr. 1, nævnte fag og 2 til 4 prøver i de i stk.
1, nr. 2 og 3 nævnte fag. For hver prøve
gives en karakter.
Stk. 3. Der afholdes endvidere en skrift-
lig prøve bestående i en bedømmelse af
et konkret retstilfælde. Denne opgave kan
omfatte spørgsmål fra fagene person-
familie- og arveret, formueret og retsple-
je. For denne prøve gives en karakter.
Stk. 4. Fakultetet kan bestemme, at prø-
verne i strafferet og retspleje skal eller
kan afholdes i en tidligere eksamenster-
min end prøverne i formueret."
3. § 10 affattes således:
„§ 10. Prøverne er mundtlige eller
skriftlige efter fakultetets bestemmelse, jfr.
dog § 4, stk. 3.
Stk. 2. Fakultetet drager omsorg for,
at eksamensvilkårene kommer til at vari-
ere så lidt som muligt fra år til år."
G. Bekendtgørelse af 6. januar 1971 om statsvidenskabelig kandidateksamen
Cj. nr. 203/71)
Under 13. oktober 1970 afgav det stats-
videnskabelige fagråd bl. a. følgende be-
mærkninger til det af ministeriet udar-
bejdede udkast til bekendtgørelse om
statsvidenskabelig kandidateksamen:
„Spørgsmålet om, hvilke organer der skal have
den beslutningskompetence, der i udkastet er
tillagt fakultetet, er efter den for tiden gæl-
dende praksis i henhold til den statsviden-
skabelige studienævnsaftale afgjort derhen, at
kompetencen overalt ligger hos studienævnet
undtagen i de tilfælde, der er nævnt i § 10,
stk. 2, hvor kompetencen ligger hos fakultetet
(i praksis delegeret til fakultetsafdelingen),
hvilket efter den nye universitetsordning må
være fagrådet. Det bemærkes, at man i korrek-
turen har angivet med understregning enkelte
yderligere steder, hvor „fakultetet" er nævnt
som kompetent organ.
Man skal endvidere henstille, at der som
nyt § 5 stk. 5 og - enslydende dermed - som
nyt § 7 stk. 8 indsættes:
„Studiet regnes for afsluttet med udgangen
af det semester, hvori sidste prøve bestås."
En sådan bestemmelse, der fandtes i ud-
kastet til overgangsbekendtgørelse som § 5,
fastsætter, på hvilket tidspunkt kandidaten
kan kræve eksamensbevis, hvilket ellers ikke
vil være klart defineret, dersom han f. eks. har
afsluttet studiet med en afløsningsopgave
(„særlig afhandling", jfr. § 5, stk. 2).
I S 7, stk. 4 skal man efter nærmere over-
vejelse foreslå indsat et 2. punktum:
„Studienævnet kan dispensere fra denne be-
stemmelse." En sådan dispensationshjemmel
vil være påkrævet, for at studerende, der
tager teoretisk statistik under 1. overgangs-
prøve, ikke skal få en urimelig fordeling af
arbejdsbyrden på 1. og 2. overgangsprøve.
§ 8, stk. 4, foreslås ændret til:
„Fra og med . .. efter bestemmelserne i stk.
2-3, tidligst indstille sig til de under stk. 2,
nr. 6 omhandlede udvalgte fag i den eks-
amenstermin, hvor de i samme stykke, nr. 5,
omhandlede prøver i nationaløkonomi af-
lægges."
Motiveringen for dette ændringsforslag er,
at formuleringen i korrekturen vil give bety-
delige administrative ulemper ved eksamens-
planlægningen.
Endelig skal man henstille, at tallet „23"
i § 9, stk. 3 udgår. Dersom visse prøver af-
lægges ved andre læreanstalter efter § 11,
skal gennemsnittet 10,00 udregnes af færre end
23 karaktergivende prøver. Et tilsvarende pro-
blem foreligger i øvrigt også ved andre be-
stemmelser om mindste gennemsnit af flere
karakterer."
Fferefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 6. januar 1971 om
statsvidenskabelig kandidateksamen:
Universitetets retsregler
45
„I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4.
juni 1970 om universiteternes styrelse fast-
sættes:
§ 1.
Statsvidenskabelig kandidateksamen ved
Københavns universitets statsvidenskabeli-
ge faggruppe består af 3 årsprøver og en
afsluttende del, som omfatter en række en-
keltprøver.
Stk. 2. Der afholdes eksamen to gange
om året. Hver årsprøve eller enkeltprøve
kan tages om for sig, årsprøverne dog kun
i den fastsatte rækkefølge.
Stk. 3. Den, der har bestået statsviden-
skabelig kandidateksamen, betegnes som
statsvidenskabelig kandidat, candidatns(a)
politices (cand. polit.)
De tre årsprøver.
§ 2.
Den, der indstiller sig til 1. årsprøve, må
på tilfredsstillende måde have deltaget i
øvelser i
1)	nationaløkonomi,
2)	samfundsbeskrivelse og
3)	matematik.
Stk. 2. 1. årsprøve omfatter fagene
1)	nationaløkonomi,
2)	samfundsbeskrivelse og
3)	matematik.
Stk. 3. Der afholdes skriftlig prøve i
samtlige fag og endvidere mundtlig prø-
ve i nationaløkonomi og samfundsbeskri-
velse.
Stk. 4. For hver af de fem prøver gi-
ves 1 karakter.
Stk. 5. For at have bestået 1. årsprø-
ve kræves mindst 11,00 i gennemsnit af
karaktererne for prøverne i nationaløko-
nomi ng samfundsbeskrivelse og mindst
10.00 i gennemsnit af karaktererne for
samtlige prøver i fagene.
Stk fi. Omprøve i matematik kan fo-
regå i torrri af en særskilt prøve.
§ 3.
Den, der indstiller sig til 2. årsprøve, må
på tilfredsstillende måde have deltaget i
øvelser i
1)	nationaløkonomi,
2)	driftsøkonomi med regnskabsvæsen og
3)	teoretisk statistik.
Stk. 2. 2. årsprøve omfatter fagene
1)	nationaløkonomi,
2)	driftsøkonomi og
3)	teoretisk statistik.
Stk. 3. Der afholdes skriftlig prøve i
samtlige fag og endvidere mundtlig prø-
ve i nationaløkonomi med driftsøkonomi
samt i teoretisk statistik.
Stk. 4. For hver af de fem prøver gi-
ves 1 karakter.
Stk. 5. For at have bestået 2. årsprøve
kræves mindst 10,00 i gennemsnit af ka-
raktererne for samtlige prøver i fagene
ved 1. og 2. årsprøve.
§ 4.
3. årsprøve omfatter fagene
1)	nationaløkonomi og
2)	økonomisk historie.
Stk. 2. Der afholdes to skriftlige prø-
ver i nationaløkonomi og en mundtlig
prøve i hvert af fagene nationaløkonomi
og økonomisk historie.
Stk. 3. For hver af de fire prøver gives
1 karakter.
Stk. 4. For at have bestået 3. årsprøve
kræves mindst 10,00 i gennemsnit af ka-
raktererne for samtlige prøver i fagene
ved 1., 2. og 3. årsprøve.
Den afsluttejide del.
§ 5.
Den afsluttende del består af
1)	prøver i en række udvalgte fag inden
for samfundsvidenskabelige fagområ-
der, herunder nationaløkonomien, el-
ler i støttefag til sådanne kombineret
efter studienævnets nærmere bestem-
melse,
2)	deltagelse i to rækker øvelser inden
for de i nr. 1 omhandlede områder og
3)	udarbejdelse af en selvstændig af-
handling over et aftalt emne inden for
de i nr. 1 omhandlede områder.
Stk. 2. Der aflægges prøve i hvert af de
udvalgte fag. Prøverne kan tages hver for
46
Universitetets årbog 1970-71
sig. Udvalgte fag indgår i den endelige
eksamen med en samlet karaktervægt af
5 points. Fagene læses normalt med en
karaktervægt af V2 eller 1 point. Studie-
nævnet kan dog tillade, at et fag læses
med højere karaktervægt end 1 point. Stu-
dienævnet kan fritage for prøve i et fag
svarende til V2 point, såfremt den stude-
rende på tilfredsstillende måde har delta-
get i en studiekreds i faget. Studienæv-
net fastsætter i øvrigt, om der skal afhol-
des mundtlig eller skriftlig prøve i de ud-
valgte fag, om der skal afholdes både
mundtlig og skriftlig prøve, eller om ka-
rakter kan gives for en særlig afhandling
i et eller flere af fagene. Ingen, der har
bestået prøver i udvalgte fag svarende til
en karaktervægt af 4 points, kan indstille
sig til prøver i flere udvalgte fag, før
den i stk. 1, nr. 3, omhandlede, selvstæn-
dige afhandling er afleveret.
Stk. 3. For deltagelse i hver af de i stk.
1, nr. 2, nævnte øvelsesrækker gives 1 ka-
rakter.
Stk. 4. Den selvstændige afhandling må
afleveres senest inden begyndelsen af det
semester, hvori den studerende indstiller
sig til sidste prøve i udvalgte fag. Studie-
nævnet kan dog i særlige tilfælde dispen-
sere fra denne tidsfrist. For afhandlingen
gives 1 karakter, som forhøjes til det dob-
belte, inden den indgår i det samlede ek-
samensresultat.
Stk. 5. Studiet regnes for afsluttet med
udgangen af det semester, hvori sidste
prøve bestås.
Overgangsbestemmelser.
§ 6.
Studerende, der har bestået 1. del efter
bestemmelserne i anordning nr. 81 af 18.
marts 1964 om den statsvidenskabelige ek-
samen ved Københavns universitets rets-
og statsvidenskabelige fakultet, aflægger
de påfølgende prøver i henhold til be-
stemmelserne i §§ 7-8.
§ 7.
Studerende, der i eksamensterminen 19701
eller senere har bestået 1. del af statsvi-
denskabelig kandidateksamen efter de hid-
tidige bestemmelser, skal herefter aflæg-
ge to overgangsprøver i følgende fire fag-
grupper, der hver giver 1 karakter: teo-
retisk statistik med obligatoriske øvelser,
makroteori A, makroteori B og mikroteo-
ri.
Stk. 2. 1. overgangsprøve omfatter ma-
kroteori A og enten mikroteori eller teo-
retisk statistik med obligatoriske øvelser.
2. overgangsprøve omfatter makroteori B
og den af faggrupperne mikroteori og teo-
retisk statistik, i hvilken der ikke er af-
lagt prøve ved 1. overgangsprøve.
Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærme-
re bestemmelser om antallet af prøver i
de enkelte faggrupper og om deres for-
deling på den mundtlige og den skriftlige
eksamensform. Studienævnet kan endvide-
re træffe bestemmelse om en eventuel re-
gulering af adgangen til at vælge frit mel-
lem mikroteori og teoretisk statistik ved 1.
overgangsprøve.
Stk. 4. Den, der indstiller sig til 1. over-
gangsprøve, skal forinden have deltaget
i en øvelsesrække i praktisk statistik, for
hvilken der gives V2 karakter. Studienæv-
net kan dispensere fra denne bestemmel-
se.
Stk. 5. 1. og 2. overgangsprøve kan kun
aflægges i den nævnte rækkefølge. For at
have bestået 1. overgangsprøve kræves
mindst 10,00 i gennemsnit af de 8V2 ka-
rakterer, der er opnået ved 1. del, prak-
tisk-statistiske øvelser og 1. overgangsprø-
ve. For at have bestået 2. overgangsprø-
ve kræves mindst 10,00 i gennemsnit af
de IOV2 karakterer, der er opnået ved 1.
del, praktisk-statistiske øvelser og 1. og
2. overgangsprøve.
Stk. 6. Efter at have bestået 2. over-
gangsprøve skal den studerende
1.	deltage i en øvelsesrække i national-
økonomi m. v., for hvilken der gives 1
karakter,
2.	udarbejde en selvstændig afhandling,
jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og stk. 4. For af-
handlingen gives 1 karakter, som for-
højes til det dobbelte, inden den ind-
går i det samlede eksamensresultat og
3.	aflægge prøver i udvalgte fag til en
Universitetets retsregler
47
samlet karaktervægt af 4 points efter
bestemmelserne i § 5, stk. 2. Aflæg-
gelse af prøve i fagene sociologi, da-
tamatik, videregående statistik, folke-
ret, forvaltningsret, skatteret og stats-
forfatningsret samt andre fag efter
studienævnets nærmere bestemmelse
kan dog ske, forinden overgangsprø-
verne er bestået. Den i de hidtidige
bestemmelser omhandlede prøve i fag
inden for dansk ret og folkeret gæl-
der som prøve i udvalgte fag med ka-
raktervægten 1 point.
Stk. 7. For at have bestået statsviden-
skabelig kandidateksamen efter bestem-
melserne i stk. 1-6 kræves mindst 10,00
i gennemsnit af de 17V2 karakterer, der
er opnået ved 1. del, praktisk-statistiske
øvelser, 1. og 2. overgangsprøve, økono-
miske øvelser, den i stk. 6, nr. 2 nævnte
afhandling og prøverne i de udvalgte fag.
Stk. 8. Studiet regnes for afsluttet med
udgangen af det semester, hvor sidste prø-
ve bestås.
§ 8.
Studerende, der i eksamensterminen 196911
eller tidligere har bestået 1. del af stats-
videnskabelig kandidateksamen efter de
hidtidige bestemmelser, kan aflægge 2.
del af eksamen enten 1. efter de hidtidige
bestemmelser, 2. efter bestemmelserne i §
7 eller 3. efter bestemmelserne i stk. 2-5.
Stk. 2. Den studerende skal
1)	deltage i praktisk-statistiske øvelser og
teoretisk-statistiske øvelser. Der gives i
alt 1 karakter for de to sæt øvelser,
2)	deltage i en øvelsesrække i national-
økonomi m. v., for hvilken der gives 1
karakter,
3)	udarbejde en selvstændig afhandling,
jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og stk. 4. For af-
handlingen gives 1 karakter, som for-
højes med det halve, inden den ind-
går i det samlede eksamensresultat,
4)	bestå en mundtlig og en skriftlig prø-
ve i teoretisk statistik i samme eksa-
menstermin. Der gives i alt 1 karakter
for de to prøver,
5)	bestå to skriftlige og en mundtlig prø-
ve i nationaløkonomi i samme eksa-
menstermin. Der gives 1 karakter for
de tre prøver,
6) bestå et antal prøver i udvalgte fag
til en samlet karaktervægt af 4 points
efter reglerne i § 5, stk. 2. Den i de
hidtidige bestemmelser omhandlede
prøve i fag inden for dansk ret og fol-
keret gælder som prøve i udvalgte fag
med karaktervægten 1 point.
Stk. 3. For at have bestået statsviden-
skabelig kandidateksamen efter bestem-
melserne i stk. 2 kræves mindst 10,00 i
gennemsnit af de 17V2 karakterer, der er
opnået ved 1. del, praktisk-statistiske øvel-
ser, teoretisk-statistiske øvelser, prøven i
teoretisk statistik, prøven i nationaløko-
nomi, økonomiske øvelser, den i stk. 2,
nr. 3 nævnte afhandling og prøverne i
de udvalgte fag.
Stk. 4. Fra og med eksamensterminen
197111 kan studerende, der ønsker at ind-
stille sig til 2. del af eksamen efter be-
stemmelserne i stk. 2-3, tidligst indstille
sig til de under stk. 2, nr. 6, omhandlede
udvalgte fag i den eksamenstermin, hvor
de i samme stykke, nr. 5, omhandlede prø-
ver i nationaløkonomi aflægges.
Stk. 5. Fagene sociologi, datamatik, vi-
deregående statistik, folkeret, forvaltnings-
ret, skatteret og statsforfatningsret samt
andre fag efter studienævnets nærmere
bestemmelse er undtaget fra de i stk. 4
anførte bestemmelser om rækkefølgen af
prøverne.
Karaktergivning, censur m. v.
§ 9.
Ved hver af prøverne til den statsviden-
skabelige kandidateksamen giver hver af
bedømmerne en karakter, som udtrykkes
ved et af de hele tal fra 0 til 16.
Stk. 2. Gennemsnittet af disse karakte-
rer bliver karakteren for prøven. Når et
flertal stemmer for karakteren 0, bliver
dette karakteren. En eventuel brøk i gen-
nemsnittet bortkastes, hvis den er under
V2, ellers bliver det nærmeste højere tal
karakteren. På grundlag af resultaterne
fra samtlige karaktergivende prøver ud-
regnes det samlede eksamensresultat som
et vejet gennemsnit.
48
Universitetets årbog 1970-71
Stk. 3. Den, der ikke har opnået mindst
10,00 i gennemsnit af karaktererne for
samtlige karaktergivende prøver, eller som
i et fag har fået under 5, har ikke be-
stået eksamen, jf. dog § 7, stk. 7 og § 8,
stk. 3.
§ 10.
Ved hver prøve, der ikke aflægges i for-
bindelse med undervisningen, samt ved
bedømmelse af den selvstændige afhand-
ling, medvirker en eller to censorer efter
studienævnets nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Censorerne beskikkes for tre år
ad gangen af undervisningsministeriet ef-
ter indstilling fra fagrådet. Ingen kan be-
skikkes som censor efter det fyldte 70. år.
Censorerne vælger af deres midte en for-
mand, som over for undervisningsministe-
riet og over for fagrådet forhandler på
censorernes vegne.
§ 11.
Prøver aflagt ved danske eller udenland-
ske institutioner for højere uddannelse kan
med studienævnets godkendelse træde i
stedet for prøver af lignende art ved stats-
videnskabelig kandidateksamen. Hvor det-
te sker for et eller flere af fagene ved
de tre årsprøver eller ved de to overgangs-
prøver, kan studienævnet tillade afvigel-
ser fra bestemmelserne om disse prøver.
§ 12.
Fordelingen af de i §§ 2-4 og § 8 om-
handlede prøver på den mundtlige og den
skriftlige eksamensform kan ændres af
studienævnet.
Ikrafttræden.
§ 13.
Bekendtgørelsen har virkning fra under-
visningsåret 1970-71.
§ 14.
Anordning nr. 81 af 18. marts 1964 om
den statsvidenskabelige eksamen ved Kø-
benhavns universitets rets- og statsviden-
skabelige fakultet ophæves.
Stk. 2. 1. dels eksamen efter de i stk.
1 nævnte bestemmelser afholdes sidste
gang i eksamensterminen 197211. 2. dels
eksamen efter disse bestemmelser afholdes
sidste gang i eksamensterminen 197411.
Stk. 3. 1. overgangsprøve efter bestem-
melserne i § 7 afholdes sidste gang i eksa-
mensterminen 197411. 2. overgangsprøve ef-
ter bestemmelserne i § 7 afholdes første
gang i eksamensterminen 197111 og sidste
gang i eksamensterminen 197611.
Stk. 4. Eksamen efter bestemmelserne i
§ 8 afholdes sidste gang i eksamenster-
minen 197711."
H. Bekendtgørelse af 6. januar 1971 om lægevidenskabelig embedseksamen
ved Københavns og Århus universiteter
(j. nr. 330/62)
Ved skrivelse af 1. maj 1970 fremsendte
ministeriet følgende udtalelse:
„Fra rektor for Aarhus universitet har under-
visningsministeriet modtaget en indstilling af
20. april d.å. med bilag om ændring af en
række bestemmelser i anordning nr. 296 af
26. juni 1967 om lægevidenskabelig embeds-
eksamen ved Københavns og Århus universi-
teter. Blandt bilagene findes en skrivelse af
17. marts 1970 fra det lægevidenskabelige fa-
kultet ved Københavns universitet til det læge-
videnskabelige fakultet ved Aarhus universi-
tet, hvoraf det fremgår, at det københavnske
fakultet har tilsluttet sig forslagene til æn-
dringer.
Undervisningsministeriet har dags dato
fremsendt kopi af indstillingen med bilag til
indenrigsministeriet med anmodning om en
udtalelse, idet man har bemærket, at de fore-
slåede ændringer er af overvejende eksamens-
teknisk art og således ikke berører uddan-
nelsens indhold eller eksaminens niveau.
De foreslåede ændringer af bestemmelserne
giver undervisningsministeriet anledning til
følgende bemærkninger:
Universitetets retsregler
49
1.	Ad § 2, den indledende sætning. Den til-
svarende bestemmelse ved det lægevidenskabe-
lige studium ved Odense universitet findes i
§ 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 525 af 1. de-
cember 1969 om midlertidige bestemmelser om
lægevidenskabelig embedseksamen ved Odense
universitet og er formuleret således: „Stude-
rende med anden adgangsgivende eksamen
end matematisk studentereksamen og højere
forberedelseseksamen med tilvalg i fysik og
kemi . .Man skal henstille, at samme be-
stemmelse fastsættes for lægestudiet i Køben-
havn og Århus. - I samme forbindelse hen-
vises til § 2, stk. 3 og 4, i den nu ophævede
anordning nr. 33 af 2. februar 1966 om æn-
dring af anordning om den lægevidenskabelige
embedseksamen ved Københavns og Århus
universiteter.
2.	Ad § 10, stk. 2. Ministeriet har intet at
indvende mod forslaget, men man forudsætter,
at der ikke udbetales uddannelsesstøtte i fri-
semesteret.
3.	Ad § 13, stk. 3 in fine. Ministeriet kan ikke
godkende, at der anvendes censorer ved
standpunktsprøver, da disse prøver ikke er en
del af lægevidenskabelig embedseksamen.
Når indenrigsministeriets udtalelse forelig-
ger, og når der er sket en afklaring af de
ovenfor omhandlede forhold, agter ministe-
riet at nedlægge forestilling for Kongen om
udstedelse af en ændringsanordning, idet man
samtidig vil nedlægge forestilling om tilla-
delse for undervisningsministeren til at be-
kendtgøre anordningen af 26. juni 1967 med
senere ændringer."
Efter at det lægevidenskabelige fakul-
tet ved Århus og Københavns universi-
teter havde afgivet bemærkninger om æn-
dringer til forslag til bekendtgørelsen,
fremsendte ministeriet under 1. september
1970 bl. a. følgende bemærkninger:
„I fortsættelse af tidligere brevveksling, se-
nest ministeriets skrivelse af 9. juni d. å., om
fastsættelse af ændrede bestemmelser om læge-
videnskabelig embedseksamen ved Københavns
og Aarhus universiteter skal man herved med-
dele, at ministeriet, uanset den i ministeriets
skrivelse af 1. maj d. å. nævnte procedure, har
fundet det rigtigst at fastsætte de ændrede be-
stemmelser i en bekendtgørelse udstedt i hen-
hold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni 1970 om
universiteternes styrelse.
4 Årbog 1970-71
Det vil herefter være nødvendigt forinden
udstedelsen af bekendtgørelsen at få fastlagt, i
hvilke tilfælde den beslutningskompetence, der
i de gældende bestemmelser er tillagt fakulte-
tet, i fremtiden bør tillægges studienævnene og
i hvilke tilfælde den bør tillægges fakultets-
rådet, jfr. § 7, stk. 2 og § 10, stk. 3 i den oven
for nævnte lov samt § 5 i bekendtgørelse af
13. august 1970 om foranstaltninger ved ikraft-
trædelsen af lov om universiteternes styrelse."
Herefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 6. jaiiuar 1971 om
lægevidenskabelig embedseksamen ved Ko-
benhavns og Århus universiteter:
„I henhold til § 14 i lov nr. 271 af
4. juni 1970 om universiteternes styrelse
fastsættes:
§ 1.
Den lægevidenskabelige embedseksamen
består af følgende deleksaminer: forprø-
ve, 1. del A, 1. del B, 2. del A og 2. del
B.
Stk. 2. De enkelte deleksaminer skal be-
stås i den fastsatte rækkefølge.
Stk. 3. Hvor der i det følgende tillæg-
ges studienævnet en bemyndigelse betyder
det, at studienævnet ved hvert universitet
for sig tillægges bemyndigelsen. Studie-
nævnene betyder studienævnene ved de to
universiteter i fællesskab.
§ 2.
Studerende med anden adgangsgivende
eksamen end matematisk studentereksamen
og højere forberedelseseksamen med til-
valg i fysik og kemi har ikke adgang til
den i § 3 nævnte undervisning, før de har
gennemgået et propædeutisk kursus i fy-
sik og bestået en prøve i fysik og en prø-
ve i kemi, medmindre studienævnene be-
stemmer andet. Det enkelte studienævn
kan dog meddele dispensation i enkelttil-
fælde. Ved disse prøver anvendes bedøm-
melsen „bestået" eller „ikke bestået".
50
Universitetets årbog 1970-71
§ 3.
Den, der indstiller sig til forprøven, må
før eksamination i det første fag godtgøre,
at han på tilfredsstillende måde har gen-
nemgået følgende undervisning:
1)	kursus i cytologi, almen histologi og
almindelig embryologi,
2)	øvelseskursus i kemi,
3)	øvelseskursus i fysik,
4)	kursus i genetik og medicinsk statistik.
Stk. 2. Endvidere må den studerende
før eksamination i det første fag til for-
prøven fremlægge bevis for at have bestå-
et den i bekendtgørelse nr. 231 af 10. juli
1964 omhandlede lille latinprøve eller en
prøve af mindst tilsvarende omfang i det-
te fag.
Stk. 3. Forprøven omfatter fire prøver:
prøve i anatomi inden for de i stk. 1, 1)
nævnte dele af faget, fælles prøve i ge-
netik og medicinsk statistik, fælles prøve
1	fysik og kemi samt prøve i medicinsk
psykologi. Der gives 1 karakter ved hver
af de tre førstnævnte prøver og bedøm-
melsen „bestået" eller „ikke bestået" ved
prøven i medicinsk psykologi. De ved for-
prøven opnåede, af talværdier bestående
karakterer medregnes ved det samlede 1.
dels resultat med V2 gange deres værdi.
§ 4.
Den, der indstiller sig til 1. del A, må
forinden eksamination i det første fag
godtgøre, at han på tilfredsstillende må-
de har gennemgået følgende undervisning:
1)	kursus i systematisk anatomi og den
hertil knyttede specielle del af embry-
ologien,
2)	øvelseskursus i speciel histologi,
3)	øvelseskursus i biokemi.
Stk. 2. 1. del A omfatter en samlet prø-
ve i de under 1) og 2) nævnte dele af
anatomien samt efter studienævnets nær-
mere bestemmelse en eller to prøver i bio-
kemi. Der gives ved hver prøve 1 karak-
ter. Såfremt der kun afholdes én prøve i
biokemi, tæller karakteren i dette fag med
2	gange sin værdi. Karakteren i anatomi
tæller med IV2 gange sin værdi.
§ 5.
Den, som indstiller sig til 1. del B, må
forinden eksamination i det første fag
godtgøre, at han på tilfredsstillende må-
de har gennemgået følgende undervisning:
1)	kursus i topografisk anatomi,
2)	øvelseskursus i fysiologi, herunder ef-
ter studienævnets nærmere bestemmel-
se øvelser i biofysik.
Stk. 2. Endvidere må den studerende
forinden eksamination i det første fag ha-
ve bestået den almindelige filosofiske prø-
ve.
Stk. 3. Efter studienævnets nærmere be-
stemmelse kan kursus i topografisk ana-
tomi afholdes før 1. del A.
Stk. 4. 1. del B omfatter efter studie-
nævnets nærmere bestemmelse en eller to
prøver i fysiologi, herunder biofysik. Der
gives ved hver prøve 1 karakter. Såfremt
der kun afholdes én prøve i fysiologi,
tæller karakteren i dette fag med 2 gan-
ge sin værdi.
§ 6.
De i § 2 nævnte prøver skal være bestået
senest et år efter påbegyndelsen af det i
samme paragraf nævnte kursus.
Stk. 2. Forprøven aflægges samlet; det
samme gælder såvel 1. del A som 1. del
B. Forprøven skal være bestået senest to
år efter påbegyndelsen af den i § 3 nævn-
te kursusundervisning. 1. del A senest to
år efter forprøven og 1. del B senest to
år efter 1. del A.
§ 7.
Den, der efter bestået 1. del indstiller sig
til 2. del A, må forinden eksamination i
det første fag godtgøre, at han på tilfreds-
stillende måde har gennemgået følgende
undervisning:
1)	propædeutisk klinisk kursus,
2)	propædeutisk kursus i patologisk ana-
tomi,
3)	øvelseskursus i medicinsk mikrobiolo-
gi, herunder blodtypeserologi og ko-
koppevaccination,
4)	kursus i infektionssygdomme,
Universitetets retsregler
51
5)	kursus i hygiejne (ekskursioner),
6)	kursus i arvepatologi.
Stk. 2. 2. del A omfatter fire prøver:
prøve i medicinsk mikrobiologi, prøve i
farmakologi, første prøve i patologisk
anatomi og prøve i hygiejne. Der gives 1
karakter ved hver af de to førstnævnte
prøver. Efter studienævnets bestemmelse
kan der ved prøverne i hygiejne og i pa-
tologisk anatomi gives enten bedømmel-
sen „bestået" eller „ikke bestået" eller en
talkarakter. Gives der en talkarakter,
medregnes denne for hygiejnes vedkom-
mende med 1/é gange sin værdi, for pato-
logisk anatomis vedkommende med V2
gange sin værdi.
§ 8.
Den, der indstiller sig til 2. del B, må
forinden eksamination i det første fag
godtgøre, at han på tilfredsstillende må-
de har gennemgået følgende undervisning,
i hvilken han ikke kan deltage, før han
har bestået 2. del A:
1)	klinisk kursus i medicin og kirurgi af
fem måneders varighed. Til dette kur-
sus henlægges dele af undervisningen i
klinisk kemi og laboratorieteknik og i
anæsthesiologi samt efter studienævnets
nærmere bestemmelse dele af under-
visningen i andre fag,
2)	klinisk kursus i psykiatri af en må-
neds varighed,
3)	klinisk kursus i pædiatri af en måneds
varighed,
4)	klinisk kursus i obstetrik og gynæko-
logi af en måneds varighed,
5)	klinisk kursus i neurologi af to ugers
varighed,
6)	klinisk kursus i dermatologi og vene-
rologi af to ugers varighed,
7)	en måneds praktikanttjeneste, der ef-
ter den studerendes eget valg kan for-
rettes enten på en hospitalsafdeling i
fag, hvori der ikke kræves klinisk kur-
sus, på et hospitalslaboratorium, på et
forskningsinstitut eller hos en alment
praktiserende læge.
8)	kursus i forordningslære.
Stk. 2. Forinden eksamination i det før-
ste fag til 2. del B kræves endvidere, at
den studerende har bestået anden prøve
i patologisk anatomi samt prøver i føl-
gende fag: dermatologi og venerologi, of-
talmologi og oto-rhino-laryngologi. Ved
prøven i patologisk anatomi gives en tal-
karakter, der medregnes i det samlede 2.
dels resultat med sin fulde værdi, såfremt
der ved den i § 7, stk. 2 nævnte prøve i
faget gives bedømmelsen „bestået" eller
„ikke bestået", ellers med V2 gange sin
værdi. Ved de tre øvrige prøver gives
bedømmelsen „bestået" eller „ikke bestå-
et".
Stk. 3. Endelig kan studienævnet gøre
indstilling til 2. del B betinget af, at den
studerende har deltaget i undervisningen
i røntgendiagnostik, stråleterapi, fysiurgi
og andre discipliner, samt at han har be-
stået en prøve i obstetrik og gynækologi.
Ved denne prøve gives 1 karakter.
Stk. 4. Indstilling til anden prøve i pa-
tologisk anatomi og til prøve i obstetrik
og gynækologi kan sædvanligvis tidligst
ske, efter at den studerende har gennem-
gået de i stk. 1 under l)-7) nævnte kur-
ser.
Stk. 5. 2. del B omfatter to prøver i in-
tern medicin, to prøver i kirurgi, en prø-
ve i pædiatri, en prøve i psykiatri, en prø-
ve i retsmedicin og/eller socialmedicin
samt - såfremt studienævnet ikke har gjort
indstilling til 2. del B betinget af en be-
stået prøve i obstetrik og gynækologi -
en prøve heri. Der gives en karakter ved
hver af de nævnte prøver. Såfremt studie-
nævnet har bestemt, at der ved den i § 7
nævnte prøve i hygiejne skal gives en tal-
karakter, medregnes den ved prøven i
retsmedicin og/eller socialmedicin opnå-
ede karakter med 3/4 gange sin værdi.
§ 9.
Såvel 2. del A som 2. del B aflægges sam-
let. 2. del A skal være bestået senest 2
år efter 1. del B og 2. del B senest 4 år
efter 2. del A.
Stk. 2. Studienævnet kan fastsætte en
frist, inden hvis udløb de i § 8, stk. 2
og 3 nævnte prøver skal være bestået.
52
Universitetets årbog 1970-71
§ 10.
Studienævnet kan, når ganske særlige om-
stændigheder foreligger, i enkelttilfælde
dispensere fra de i bekendtgørelsen fast-
satte forældelsesfrister.
Stk. 2. Det skal dog være en studeren-
de tilladt at begære sig fritaget for un-
dervisning i det umiddelbart efter en be-
stået deleksamen følgende semester. Til-
svarende gælder efter bestået prøve i ob-
stetrik og gynækologi og/eller efter be-
stået anden prøve i patologisk anatomi
samt efter afslutningen af de kliniske kur-
ser i 4. semester. Følgen heraf er, at den
for den pågældende deleksamen fastsatte
forældelsesfrist forlænges med 1 semester.
Den ovennævnte begæring skal fremsæt-
tes senest den 15. januar eller 15. juli før
det semester, hvor den studerende ønsker
sig fritaget.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte adgang til
fritagelse for undervisning i et semester
kan kun benyttes én gang i studietiden.
§ 11.
Studienævnet fastsætter nærmere bestem-
melser vedrørende undervisningen, herun-
der hvilke kurser, der er obligatoriske,
bortset fra det om latinprøven og den al-
mindelige filosofiske prøve anførte. For så
vidt angår undervisning samt eksamina-
tion i fagene fysik og kemi sker fastsæt-
telsen efter forhandling med de pågæl-
dende faglærere ved det naturvidenska-
belige hovedområde ved universitetet.
Stk. 2. Studienævnet er bemyndiget til
efter derom indgivet ansøgning i hvert en-
kelt tilfælde eller ved kollektive bestem-
melser at godkende kurser og hospitalstje-
nester i andre lande samt prøver aflagt
i de øvrige skandinaviske lande, undtagel-
sesvis også i andre lande, således at så-
danne kan træde i stedet for de i bekendt-
gørelsen nævnte obligatoriske kurser og
prøver, samt den i § 8, stk. 1, 7) kræ-
vede praktikanttjeneste.
Stk. 3. Studienævnet kan indføre stand-
punktsprøver i forbindelse med den ob-
ligatoriske undervisning. Udfaldet af så-
danne prøver indgår i vurderingen af, om
en studerende på tilfredsstillende måde
har deltaget i undervisningen.
§ 12.
Forslag til skriftlige opgaver behandles
og udvælges af særlige for et enkelt eller
en gruppe fag af studienævnet nedsatte
udvalg.
Stk. 2. De særlige udvalg skal bestå af
et antal lærere samt censorer i faget/
fagene. Studienævnet kan som medlem-
mer af udvalgene udpege en eller flere
lærere, der repræsenterer andre fag.
Stk. 3. Forslag til skriftlige opgaver
fremsættes af de lærere, der skal eksami-
nere i det enkelte fag. I medicin og ki-
rurgi kan studienævnet undtagelsesvis be-
stemme, at en lærer i et af de andre kli-
niske fag fremsætter forslag til skriftlige
opgaver.
§ 13.
Studienævnet fastsætter, om en prøve skal
være skriftlig, mundtlig, klinisk, praktisk
eller en kombination af disse eksamensfor-
mer. Studienævnet bestemmer, hvilken tid
der indrømmes kandidaterne til besvarel-
se af de skriftlige opgaver og fastsætter
regler til ordenens opretholdelse under de
skriftlige prøver.
Stk. 2. Ved prøverne i medicin og ki-
rurgi kan der efter studienævnets nærme-
re bestemmelse eksamineres af faglærerne
i epidemiske sygdomme, neuromedicin,
neurokirurgi og ortopædisk kirurgi samt
eventuelt af faglærere i andre specialdi-
scipliner.
Stk. 3. Ved prøver, hvori der gives en
talkarakter medvirker 2 censorer og ved
prøver, hvori alene anvendes bedømmel-
sen „bestået" eller „ikke bestået" 1 cen-
sor.
Stk. 4. Ved hvert fag, hvori der gives en
talkarakter, giver eksaminator og de to
censorer hver en specialkarakter, der be-
tegnes laudabilis præ ceteris, laudabilis,
haud illandabilis primi gradlis, hånd il-
laudabilis secundi gradus, non contemnen-
dns og nul, og som har de nedenfor an-
førte talværdier. Det af de således givne
Universitetets retsregler
53
specialkarakterer uddragne middeltal ud-
gør den ved den pågældende prøve op-
nåede karakter.
Stk. 5. Specialkarakterernes talværdi er
følgende:
Laudabilis præ ceteris 16, Laudabilis
13, Haud illaudabilis primi gradlis 8,
Hånd illaudabilis secundi gradus 5, Noti
contemnendus -f- 11, Nul -r- 22.
§ 14.
For at bestå eksamen i et fag kræves, at
den studerende mindst opnår karakteren
5 eller bedømmelsen „bestået" ved de prø-
ver, hvori alene anvendes bedømmelsen
„bestået" eller „ikke bestået". Såfremt
der ved en deleksamen afholdes flere ka-
raktergivende prøver i et enkelt fag, skal
gennemsnittet af de opnåede enkeltkarak-
terer udgøre mindst 5, for at eksamen i
faget er bestået. Afholdes der fællesprø-
ve i flere fag, skal karakteren ligeledes
udgøre mindst 5. Resultatet „bestået" be-
varer sin gyldighed, selv om en stude-
rende rejiceres på grund af resultater i
prøver, for hvilke der gives talkarakterer:
denne bestemmelse finder også anvendel-
se på prøver aflagt i tidligere eksamens-
terminer.
Stk. 2. For at bestå forprøven kræves,
at den studerende opnår et gennemsnit
på mindst 9,0 af samtlige de ved denne
givne karakterer samt bedømmelsen „be-
stået" ved prøven i medicinsk psykologi.
Stk. 3. For at bestå 1. del A og 1. del
B kræves et gennemsnit på mindst 8,0,
beregnet på grundlag af samtlige de ved
den pågældende og tidligere deleksami-
ner opnåede karakter med den vægt, hvor-
med de enkelte karakterer indgår i det
endelige eksamensresultat.
Stk. 4. En studerende, der er blevet
rejiceret ved en eksamen, kan på ny ind-
stille sig til denne eksamen i den følgen-
de eksamenstermin.
§ 15.
En studerende, som ikke har opnået enten
en krævet minimumskarakter eller det
nødvendige gennemsnit, eller som ikke har
opnået bedømmelsen „bestået" ved de prø-
ver, ved hvilke alene anvendes bedømmel-
sen „bestået" eller „ikke bestået", kan
uanset bestemmelsen i § 14, stk. 4, be-
gære sig reeksamineret, dog ved forprø-
ven kun i faget medicinsk psykologi, ved
1. del A, 1. del B og 2. del A i ét fag
ved hver eksamen og ved 2. del B i to
fag.
Stk. 2. Reeksamination kan tidligst fin-
de sted efter eksaminationen i sidste fag
ved den pågældende eksamen og skal ved
vintereksamen senest ske den 1. marts, ved
sommereksamen senest den 7. september.
Stk. 3. Indstilling til reeksamination be-
tragtes som selvstændig ny indstilling til
eksaminen, for deleksaminers vedkommen-
de til hele deleksaminationen.
§ 16.
Hovedkarakteren for afsluttet lægeviden-
skabelig embedseksamen angives som en
gennemsnitskvotient på grundlag af samt-
lige opnåede talkarakterer med den vægt,
der er tillagt disse.
Stk. 2. Der gives en af følgende ho-
vedkarakterer: laudabilis et quidem egre-
gie, laudabilis og haud illaudabilis. Mind-
ste gennemsnitskvotient er for laudabilis
et quidem egregie 14,5 og for laudabilis
10,5.
§ 17.
Studienævnet kan for hver eksamen eller
prøve fastsætte en afmeldingsfrist. Denne
skal være mindst 7 dage.
Stk. 2. Såfremt en studerende afmelder
sig efter fristens udløb eller udebliver fra
eksamen, betragtes det, som om han hav-
de deltaget i eksamen uden at bestå, med
mindre studienævnet i ganske særlige til-
fælde efter ansøgning dispenserer herfra.
§ 18.
Den, der har bestået lægevidenskabelig
embedseksamen, har ret til at benævne sig
lægevidenskabelig kandidat candidatus(a)
medicinae et chirurgiae (cand. med. et
chir.). Han aflægger over for dekanen læ-
geløftet i henhold til lov om udøvelse af
54
Universitetets årbog 1970-71
lægegerning, jvf. lov. nr. 174 af 29. april
1970 om ændring af lov om udøvelse af
lægegerning.
§ 19.
Der nedsættes under hvert universitets læ-
gevidenskabelige hovedområde et eller fle-
re studienævn i henhold til § 10 i lov nr.
271 af 4. juni 1970 om universiteternes
styrelse, jf. § 5 i bekendtgørelse af 13.
august 1970 om foranstaltninger ved
ikrafttrædelsen af lov om universiteter-
nes styrelse.
Stk. 2. Studienævnene skal opretholde
nær kontakt med de nærmest tilsvarende
studienævn ved de andre universiteter.
§ 20.
Censorerne ved lægevidenskabelig embeds-
eksamen beskikkes af undervisningsmini-
steriet efter indstilling fra en for hvert
universitets lægevidenskabelige hovedom-
råde nedsat kommission på 5 medlemmer,
hvoraf 2 udpeges af ministeriet blandt af-
gåede censorer, som ikke ønsker genbe-
skikkelse.
Stk. 2. Kommissionen til indstilling om
beskikkelse af censorer ved lægeviden-
skabelig embedseksamen ved Københavns
universitet tiltrædes endvidere af 2 med-
lemmer, udpeget af det medicinske selskab
i København og af et af det lægeviden-
skabelige studienævn ved Københavns uni-
versitet valgt medlem, der tillige er kom-
missionens formand. Kommissionen til
indstilling om beskikkelse af censorer ved
lægevidenskabelig embedseksamen ved
Aarhus universitet tiltrædes tillige af 2
medlemmer, valgt af Jydsk medicinsk
selskab og af et medlem af det lægevi-
denskabelige studienævn ved Aarhus uni-
versitet, der tillige er kommissionens for-
mand.
Stk. 3. Ingen kan beskikkes som censor
efter det fyldte 70. år.
§ 21.
Der skal af studienævnet udgives en trykt
vejledning for de studerende, indeholden-
de bekendtgørelsen, de almindelige fælles
bestemmelser om universiteternes eksami-
ner m. v., de af studienævnet i medfør af
bekendtgørelsen trufne bestemmelser samt
en af studienævnene udarbejdet studie-
plan.
§ 22.
Bekendtgørelsen har virkning fra under-
visningsåret 1970-71.
Stk. 2. Anordning nr. 296 af 26. juni
1967 om lægevidenskabelig embedseksa-
men ved Københavns og Aarhus univer-
siteter ophæves. Eksamen efter bestem-
melserne i anordning nr. 275 af 26. au-
gust 1954 om lægevidenskabelig embeds-
eksamen ved Københavns og Aarhus uni-
versiteter afholdes sidste gang ved som-
mereksamen 1974."
I. Guldmedalje af handlinger i statskundskab
Under 25. januar 1971 udstedtes følgen-
de: Bekendtgørelse af 25. januar 1971 om
ændring af anordning om eksamen i stats-
kundskab.
„I henhold til § 14 i lov nr. 271 af
4. juni 1970 om universiteternes styrelse
fastsættes:
I anordning nr. 484 af 17. oktober 1969
om eksamen i statskundskab foretages føl-
gende ændring:
I $ 7 tilføjes som nyt stk. 3:
„Stk. 3. Afhandlinger, der er belønnet
med guldmedalje, kan uden yderligere
vurdering indgå i eksamen med højeste ka-
rakter i stedet for den i § 3, stk. 3, nr.
2 omhandlede skriftlige besvarelse."
Universitetets retsregler
55
J. Kvindelige studerendes adgang til opnåelse af akademiske beneficier og
understøttelser
Anordning af 22. marts 1971 om ændring
af anordning angående ny almindelige
bestemmelser for universitetets legater.
(j. nr. 25d/69)
Efter forslag fra stipendieudvalget af-
gav universitetet følgende indstilling til
ministeriet:
„Fra Københavns Universitets stipendieud-
valg har man modtaget vedlagte skrivelse af
20. oktober 1970, hvori det indstilles, at der
søges tilvejebragt hjemmel for, at der åbnes
adgang for kvindelige studerende til at opnå
fribolig på Regensen samt til at oppebære
kommunitetsstipendiet.
Som det fremgår af stipendieudvalgets oven-
nævnte skrivelse blev den i kgl. anordning af
25. juni 1875 om kvinders adgang til er-
hvervelse af akademisk borgerret ved Køben-
havns Universitet indeholdte bestemmelse i
§ 4 om udelukkelse af kvindelige studerende
fra opnåelse af de hidtil værende akademiske
beneficier og understøttelser ophævet ved kgl.
anordning nr. 187 af 19. marts 1920 § 2, und-
tagen for så vidt angår bolig på Regensen og
Kollegierne (Valkendorfs, Borchs, Elers og
Hassagers kollegium), og de med sådan bolig
forbundne pengeunderstøttelser.
Sidstnævnte bestemmelse betød, at den gene-
relle udelukkelse af kvindelige studerende fra
opnåelse af de før 1875 stiftede legater m.v.
blev ophævet, således at det måtte afhænge
af en konkret fortolkning af de enkelte lega-
ters fundatser om, og i hvilket omfang kvinder
kunne komme i betragtning ved uddelinger af
de pågældende understøttelser.
De for tildeling af kommunitetsstipendiet
og regensbeneficiet gældende bestemmelser, der
er indeholdt i reglement af 11. februar 1848
fandtes ikke at være til hinder for en lige-
stilling af kvindelige studerende med mandlige
studerende i henseende til opnåelse af kom-
munitetsstipendiet - hvorimod disse, på grund
af den udtrykkelige bestemmelse i § 2 i an-
ordningen af 1920, fortsat måtte være udeluk-
ket fra fribolig på Regensen - og denne ad-
gang for kvindelige studerende til at oppe-
bære kommunitetsstipendiet må fortsat for-
melt antages at eksistere. Rent faktisk har
kvindelige studerende imidlertid siden den pr.
1. april 1958 gennemførte ændring af reglerne
for tildeling af kommunitetsstipendiet været
udelukket fra nydelse af dette, idet kommuni-
tetsstipendiet fra nævnte tidspunkt blev for-
beholdt regensalumner, der som følge af be-
stemmelsen i anordningens § 2 kun kan være
mandlige.
Da den forskelsbehandling af kvindelige
studerende i forhold til mandlige, der fortsat
bestod også efter 1920 med hensyn til adgang
til fribolig på kollegium, måtte findes mindre
rimelig, medvirkede universitetets myndighe-
der til at søge en vis ligestilling gennemført i
forbindelse med oprettelsen af Kvinderegensen
i 1931-32, idet såvel stipendieudvalget som
konsistorium varmt anbefalede, at der af
kommunitetets midler blev ydet et lån på
100.000 kr. under visse betingelser, bl.a. at et
vist antal værelser på Kvinderegensen blev
forbeholdt kvindelige kommunitetsalumner. På
finansloven for finansåret 1931/32 under fi-
nanslovkonto § 21. Institutter med særlige
fonds henhørende under undervisningsministe-
riet I. Kommunitetet, blev der herefter som
tekstanmærkning optaget en bemyndigelse for
undervisningsministeriet til af kommunitetets
midler at afholde et beløb på 100.000 kr. til
et lån til opførelse af en kvinderegens, således
at lånet er rentefrit og uopsigeligt, sålænge
Kvinderegensen anvendes efter sin bestemmelse
og giver plads for kvindelige kommunitets-
alumner.
Uanset at kvindelige studerende således på
Kvinderegensen har en begrænset mulighed
for opnåelse af fribolig, må det anses for rime-
ligt, at den eksisterende hindring for kvinde-
lige studerendes optagelse på Regensen og de
4 ældre universitetskollegier snarest fjernes.
Under henvisning til det anførte, og idet
bemærkes, at sagen har været forhandlet i
konsistoriums møde den 16. december 1970, kan
undertegnede rektor og kurator for Køben-
havns Universitet herefter anbefale, at det af
stipendieudvalget stillede forslag om kvinders
adgang til fribolig på kollegierne søges gen-
nemført såvel for Regensens som for Val-
kendorfs Kollegiums, Borchs Kollegiums, Elers
Kollegiums og Hassagers Kollegiums vedkom-
mende gennem en dertil sigtende ændring af
kgl. anordning nr. 187 af 19. marts 1920
§ 2."
Herefter udstedtes følgende:
56
Universitetets årbog 1970-71
Kgl. anordning af 22. marts 1971 om
ændring af anordning af 19. marts 1920
angående nye almindelige bestemmelser
for universitetets legater.
„I anordning nr. 187 af 19. marts 1920
angående ny almindelige bestemmelser
for universitetets legater foretages føl-
gende ændring:
§ 2 affattes således:
„§ 2. Anordning nr. 75 af 25. juni 1875
§ 4 ophæves."
K. Tilkomne legater
1. Fundats for Svend Grundtvigs og Axel Olriks legat
Ved testamente af 5. juni 1890 fastsatte
fru Laura Grundtvig, f. Bloch, enke ef-
ter professor, dr. phil. Svend Grundtvig,
at et beløb af kr. 8.000,00 skulle anven-
des til oprettelsen af et legat, der skulle
bære hendes afdøde mands navn, og som
skulle tjene til støtte for de videnskabe-
lige interesser, der lå ham på hjerte. I
overensstemmelse hermed blev „Professor
Svend Grundtvigs Legat" oprettet ved
konsistoriums fundats af 11. november
1891, kgl. stadfæstet 20. s. m.
Ved testamente af 16. april 1915 ind-
satte professor, dr. phil. Axel Olrik „Pro-
fessor Svend Grundtvigs Legat" som sin
universalarving, der skulle arve alt, hvad
der ikke iøvrigt i testamentet var dispone-
ret over af hans efterladenskaber. I hen-
hold hertil blev legatet ejer af den af pro-
fessor Axel Olrik i sin tid tilhørende ejen-
dom „Gammelbo" matr. nr. 14 a Øverød
By, Søllerød Sogn, samt af en ved bort-
salg af parceller fra denne ejendom frem-
kommet kapital, der efter afholdelse af de
til ejendommens nødvendige istandsættel-
se medgåede udgifter udgør kr. 5000 4.
pet. obligationer og kontant kr. 1.804 og
66 øre. Som gave fra professor Olriks bo
er endvidere modtaget 2 skulpturer af
Bissen (Ydun og en valkyrie) med tilhø-
rende sokkelskabe med den bestemmelse,
at disse kunstværker skal forblive på
„Gammelbo" og henhøre til inventaret på
denne ejendom.
Ved gavebrev af 7. marts 1917 skæn-
kede professorinde Hermina Olrik, f. Va-
lentiner, til minde om sin søn, professor
ved Københavns universitet, dr. phil. Axel
Olrik til „Professor Svend Grundtvigs
Legat" en kapital på kr. 8.000 3V2 pet.
Ny Jydske Købstæders Kreditforenings
obligationer 1. serie, hvis renter skal an-
vendes i overensstemmelse med reglerne
i legatets fundats, således som disse sup-
pleres i overensstemmelse med de i Axel
Olriks testamente indeholdte bestemmel-
ser. Professorinde Hermina Olrik udtalte
derhos i gavebrevet det ønske, at lega-
tet, hvis kapital væsentlig forøgedes ved
Axel Olriks testamente og ved hendes ga-
ve, fremtidig til minde om hendes søn,
der i væsentlig grad arbejdede med de
samme videnskabelige mål som professor
Svend Grundtvig, måtte benævnes Svend
Grundtvigs og Axel Olriks Legat.
Af professor Svend Grundtvigs enkes
efterladte blev der fremsat ønske om, at
legatet ville overtage vedligeholdelsen af
det gravsted på Frederiksberg Kirkegård,
hvori Svend Grundtvig ligger begravet,
imod den kapital - stor 693 kr. 58 øre -
som af enkens slægt er afsat til gravste-
dets vedligeholdelse, overgår til legatet.
I henhold til samtlige disse bestemmel-
ser forfattede konsistorium, der efter pa-
ragraf 5 i fundats af 11. november 1891
for professor Svend Grundtvigs Legat
med regeringens stadfæstelse kan foretage
tillæg til og forandringer i den nævnte
fundats, den 3. juli 1924 en ny fundats
for Svend Grundtvigs og Axel Olriks Le-
gat, i hvilket de endnu ikraftværende be-
stemmelser i fundats af 11. november
1891 for professor Svend Grundtvigs le-
Universitetets retsregler
57
gat var optagne, og som trådte i stedet
for sidstnævnte fundats.
Ved endeligt skøde af 27. juli 1967
solgte legatets bestyrelse med konsistori-
ums samtykke i henhold til den i para-
graf 2 givne bemyndigelse ejendommen
matr. nr. 14 a Øverød By, Søllerød sogn,
for 500.000 kr., hvoraf 250.000 kr. betal-
tes kontant; medens der for restsummen,
250.000 kr. blev udstedt pantebrev med
pant i den solgte ejendom med en ren-
tefod på 8 pet. p. a.
I henhold til de ovenfor nævnte be-
stemmelser og det foretagne salg af den
faste ejendom har rektor og kurator ef-
ter forhandling med legatets bestyrelse og
konsistorium forfattet følgende fundats
for „Svend Grundvigs og Axel Olriks
Legat", i hvilken de endnu ikraftværende
bestemmelser i fundats af 3. juli 1924
er optagne og som træder i stedet for
denne fundats.
§ 1.
Legatets navn er „Svend Grundtvigs og
Axel Olriks Legat".
§ 2.
Legatets kapital består af:	Kr.
Kasseobligationer (nominel værdi) ..................................................................313.200,00
Aktier ..................................................................................................................70.500,00
Pantebrev med pant i ejendommen matr. nr. 14 a, Øverød By, Søllerød
sogn, lyst for 145.138,90 kr. pr. 11. juni 1970 nedbragt til............................131.898,93
Pantebrev med pant i ejendommen matr. 14 o ibidem, lyst for 100.000,00
kr., pr. 11. juni 1970 nedbragt til....................................................................91.875,48
Kontant pr. 1. november 1970 ........................................................................658,09
608.132,50
Aktiverne skal lyde på legatets navn og så
vidt muligt noteres som tilhørende dette,
hvorhos de skal forsynes med prohibitiv
påtegning af undervisningsministeriet.
Legatets kapital bestyres af universite-
tets kurator som en for sig bestående selv-
stændig formue i overensstemmelse med
de for bestyrelsen af universitetets legat-
kapitaler sædvanlige regler. Hvad der
måtte indvindes som udbytte af kapita-
lerne udover sædvanlige renter - således
kursgevinst ved udtrækning af obligatio-
ner - bliver at lægge til kapitalen. Kapi-
talen må ingensinde forringes.
Kapitalen skal stedse være anbragt ef-
ter justitsministeriets regler om anbringel-
se af midler, der tilhører legater m. v.
under offentlig bestyrelse eller offentligt
tilsyn.
§ 3.
Mens legatets kapital skal forblive urør-
lig, skal indtægten efter fradrag af mu-
lige administrationsudgifter og efter hen-
læggelse, jfr. nedenfor under e, anvendes
på følgende måde:
a.	Først udredes det nødvendige beløb
til vedligeholdelse af professor Svend
Grundtvigs gravsted på Frederiksberg
kirkegård og professor Axel Olriks grav-
sted på Søllerød kirkegård.
b.	Derefter udredes pr. 1. september en
eller to større legatportioner på indtil
15.000 kr. tilsammen årlig til en videre-
kommen studerende, kandidat eller und-
tagelsesvis også en yngre docent eller sko-
lemand, der som hovedfag og med ud-
præget videnskabelig tendens studerer
nordisk filologi, herunder specielt studier
af den ældre litteratur; men dog også så-
danne, der arbejder i tilknytning til
Dansk Folkemindesamling eller Institut
for Dansk Dialektforskning; en legatpor-
tion af den her nævnte art bortgives ef-
ter forudgående opslag, jfr. nedenfor, for
et tidsrum af 5 år, og efter forløbet af
denne periode kan bestyrlsen, uden at op-
58
Universitetets årbog 1970-71
slag kræves, bestemme, om legatet fortsat
skal tildeles den tidligere legatnyder for
en ny periode af indtil 3 år. Skal legatet
ikke som nævnt tildeles den tidligere le-
gatnyder, eller er den nævnte periode på
5 år plus hojst 3 år udløbet, skal der fo-
retages nyt opslag, og legatet uddeles på
tilsvarende måde og åremål som nævnt
ovenfor og kan også tildeles den tidligere
legatnyder. I tiden fremefter forholdes
på tilsvarende måde.
Desuden kan bestyrelsen, dersom de
fornødne midler skønnes at være til ste-
de, uddele en eller flere mindre legatpor-
tioner, dog ikke under kr. 2.000 årligt, til
- fortrinsvis yngre - forskere, der opfyl-
der de ovennævnte kvalificerende betin-
gelser. Sådanne legater kan efter besty-
relsens skøn tildeles for et, to eller tre år
ad gangen. Uddeling sker efter forudgå-
ende opslag og i det hele som anført ne-
denfor.
Når legatportionen er ledig, sker her-
om opslag på universitetet og bekendtgø-
relse i Berlingske Tidende. Melder ingen
kvalificeret ansøger sig, lægges legatpor-
tionen for det løbende år til kapitalen.
Legatbestyrelsen skal tilsende universite-
tets økonomiske forvaltning særskilt med-
delelse om foretagelse af sådanne oplæg.
Nyt opslag og ny bekendtgørelse sker da
til næste år.
Slægtninge, der nedstammer i lige linie
fra biskop N. F. S. Grundtvig eller fra præ-
sten Jørgen Block i Lønborg (f 1838) har
fortrinsret til at erholde legatportionerne,
forsåvidt de ellers er i besiddelse af de
fornødne kvalifikationer.
c. Hvad der eventuelt måtte blive til
rest af legatkapitalens årlige indtægter
efter afholdelse af udgifterne under a og
b, vil efter bestyrelsens nærmere bestem-
melse være at anvende til vederlag for
udarbejdelsen af skrevne eller trykte vær-
ker, vedrørende Folkeminder, fortrinsvis
sådanne som knytter sig til en af Folke-
mindesamlingerne i Danmark, Norge, Sve-
rige, Island og Finland. Bestyrelsen skal
ikke være bundet til at anvende sådanne
restbeløb i det regnskabsår, i hvilket de
er fremkomne, men kan opsamle sådan-
ne beløb til anvendelse, når en for for-
målet passende sum er fremkommet.
d.	Det er en betingelse for opnåelse og
bevarelse af nærværende legat, jfr. for-
anstående § 3 b og c, at pågældende har
tilknytning til de nordiske lande, for ek-
sempel ved bopæl eller statsborgerforhold.
e.	Til bevarelse af legatets realværdi
foretages i hvert regnskabsår henlæggelse
af 15 pet. af den årlige renteindtægt til
kapitalen.
§ 4.
Spørgsmålet om adgang til nydelse af le-
gatets midler kan ikke gøres til genstand
for rettergang, men afgøres alene af le-
gatets bestyrelse, hvis beslutninger i
tvivlstilfælde kan indbringes for undervis-
ningsministeriet.
Legatportionerne skal være modtage-
rens særeje og kan ikke med retsvirk-
ning overdrages, pantsættes eller gøres til
genstand for kreditorforfølgning af mod-
tagerens kreditor.
§ 5.
Bestyrelsen og bortgivelsen af dette legat
i overensstemmelse med de foran givne
regler varetages af to videnskabsmænd,
hvis studium går i lignende retning som
professorerne Svend Grundtvigs og Axel
Olriks, og af hvilke i alt fald den ene
skal være en universitetslærer. Bestyrelsen
vælges af rektor. Bestyrelsen sender
indberetning til rektor, hver gang bortgi-
velse finder sted.
Det påhviler bestyrelsen at føre en pro-
tokol. I denne indføres legatets fundats,
det årlige regnskab for legatet, oplys-
ning om, hvem der oppebærer legatet og
med hvilket beløb, samt endelig alle med-
delelser, der måtte være af interesse for
legatet.
§ 6.
Regnskabsåret er 1. april-31. marts. Le-
gatets regnskab skal i underskrevet stand
inden 3 måneder efter regnskabsårets ud-
løb indsendes til undervisningsministeriet
til revision ved en af ministeriet udpeget
revisor, hvis honorar fastsættes af mini-
Universitetets retsregler
59
steriet. Regnskabet decideres af undervis-
ningsministeriet.
§ 7.
Ændringer i eller tilføjelser til denne fun-
dats, på hvilke bliver at indhente kgl. kon-
firmation, kan ske efter indstilling fra rek-
tor efter forud indhentet erklæring fra le-
gatets bestyrelse og med undervisningsmi-
nisteriets samtykke, dog kan legatets
navn og hovedøjemed ingensinde for-
andres.
2. Cand. phil. Christen Johannessen og hustru, Charlotte Elisabeth, født
Stolten Nielsen's legat til fordel for mandlige teologiske studerende ved
Københavns universitet
I sit under 27. juni 1968 oprettede testa-
mente med senere kodicil af 25. november
1969 bestemte nu afdøde frøken Magda-
lene Elisabeth Johannessen, at der af hen-
des efterladte formue skulle udredes et be-
løb af kr. 20.000 til oprettelse af et legat
til anvendelse for mandlige teologiske stu-
derende ved Københavns universitet.
For dette legat opretter Københavns
universitets rektor og kurator hermed føl-
gende
Fundats
§ 1.
Legatets navn er „Cand. phil. Christen
Johannessen og hustru Charlotte Elisa-
beth, født Stolten Nielsen's legat til for-
del for mandlige teologiske studerende
ved Københavns universitet."
§ 2.
Legatets kapital består af kr. 20.000, som
indbetales til kurator for Københavns uni-
versitet og forvaltes af denne som en for
sig bestående formue, men iøvrigt på sam-
me måde som universitetets øvrige legat-
midler. Kapitalen må ingensinde angribes;
hvad der indvindes af den udover sæd-
vanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved
udtrækning af obligationer, lægges til ka-
pitalen.
§ 3.
Legatkapitalens renter uddeles en gang
årlig af det teologiske fakultet ved Kø-
benhavns universitet. Fakultetet vælger
en efor til at gøre indstilling med hensyn
til uddelingen.
Legatet gives fortrinsvis til en eller to
grønlændere eller andre grønlandske stu-
derende, der vil søge embede i Grønland
eller i Danmark efter opnået teologisk em-
bedseksamen. Legatet kan tillægges sam-
me modtager i indtil 3 år.
§ 4.
Ændringer i eller tilføjelse til denne fun-
dats, på hvilken der bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstil-
ling fra det teologiske fakultet, rektor og
kurator, dog at legatets navn og hoved-
øjemed ingensinde skal kunne forandres.
3. Professor, dr. phil. Arthur Christensen og hustrus boglegat
I deres notarialiter oprettede testamente
af 26. juni 1942 med senere kodiciler af
22. februar 1950 og 6. januar 1961 be-
stemte nu afdøde professor, dr. phil. Ar-
thur Christensen og hustru Kirsten Chri-
stensen, at der for et beløb af kr. 50.000
skulle oprettes et boglegat tilhørende Kø-
benhavns universitet for studerende un-
der det filosofiske fakultet. For dette le-
gat fastsætter undertegnede executor testa-
menti i afdødes bo, skatteinspektør J. Gut-
zon Hansen, i overensstemmelse med te-
stamentets bestemmelser og efter forhand-
ling med Københavns Universitet følgende
60
Universitetets årbog 1970-71
Fundats
§ 1.
Legatets navn er „Professor, dr. phil. Ar-
thur Christensen og hustrus boglegat".
§ 2.
Legatets kapital består af 50.000,00 kr.
Beløbet indbetales til kurator for Køben-
havns Universitet og forvaltes af denne
som en for sig bestående formue, men iøv-
rigt på samme måde som Universitetets øv-
rige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad
der indvindes af den udover sædvanlig år-
lig rente, f. eks. kursgevinst ved udtræk-
ning af obligationer, bliver at lægge til
de årlige legatportioner, jfr. § 3.
Legatkapitalen skal være anbragt enten
i de aktier og obligationer, der er udlagt
i boet eller i sådanne værdipapirer, hvori
det er tilladt at anbringe legatmidler. Al-
le værdipapirer vil være at forsyne med
sædvanlig prohibitivpåtegning.
§ 3.
Legatets årlige renter med tillæg af an-
det muligt udbytte og efter fradrag af
eventuelt administrationsgebyr uddeles
hver december termin af stipendieudval-
get til studerende under det filosofiske fa-
kultet i portioner til beløb fra 100 til 200
kr.
Legatet opslås af stipendieudvalget. An-
søgningerne skal være ledsaget af specifi-
cerede lister over de bøger, der ønskes
anskaffet.
§ 4.
Forandringer i eller tilføjelser til denne
fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling fra
stipendieudvalget og universitetets rektor
og kurator, dog at legatets navn og ho-
vedøjemed ingensinde skal kunne foran-
dres.
4. Professor, dr. phil. Arthur Christensen og hustrus legat for orientalister
I deres notarialiter oprettede testamente af
26. juni 1942 med senere kodiciler af 22.
februar 1950 og 6. januar 1961 bestemte
nu afdøde professor, dr. phil. Arthur
Christensen og hustru Kirsten Christen-
sen, at der for et beløb af 100.000,00 kr.
samt for det beløb, der bliver til rest, når
testamentets øvrige bestemmelser er op-
fyldt, skulle oprettes et legat tilhørende
Københavns universitet til fordel for ori-
entalister. For dette legat fastsætter un-
dertegnede executor testamenti i afdødes
bo, skatteinspektør J. Gutzon Hansen, i
overensstemmelse med testamentets be-
stemmelser og efter forhandling med Kø-
benhavns universitet følgende
Fundats
§ 1.
Legatets navn er „Professor, dr. phil. Ar-
thur Christensen og hustrus legat for ori-
entalister."
§ 2.
Stk. 1. Legatets kapital består af 100.000,00
kr. samt det beløb, som bliver til rest,
når testamentets og kodicilernes øvrige
bestemmelser er opfyldt. Beløbet, der ud-
gør ialt 819.631,47 kr. er indbetalt til ku-
rator for Københavns universitet og for-
valtes af denne som en for sig bestående
formue, men iøvrigt på samme måde som
universitetets øvrige legatmidler.
Stk. 2. Kapitalen må ingensinde angri-
bes, hvad der indvindes af den udover
sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst
ved udtrækning af obligationer, bliver at
lægge til de årlige legatportioner, jfr. §
3.
Stk. 3. Legatkapitalen skal være an-
bragt enten i de aktier og obligationer
der er udlagt i boet eller i sådanne vær-
dipapirer, hvori det er tilladt at anbringe
legatmidler. Alle værdipapirer vil være
at forsyne med sædvanlig prohibitivpå-
tegning.
Universitetets retsregler
61
§ 3.
Stk. 1. Med legatets årlige rente med til-
læg af andet muligt udbytte forholdes ef-
ter det filosofiske fakultets bestemmelser
således:
A.	Legatet opslås årligt således, at der
kan uddeles 2 portioner til forskere, der
har bestået en embedseksamen eller magi-
sterkonferens ved universiteterne i Koben-
havn eller Århus og som studerer sprog,
litteratur og kultur på en af de oriental-
ske filologiers område og ved trykte ar-
bejder har lagt videnskabelige evner for
dagen.
B.	Skulle der ikke være kvalificerede
ansøgere efter ovenstående regler, henlæg-
ges de ledige beløb til et fond, hvoraf
der, når det har nået en passende stør-
relse, efter det filosofiske fakultets bestem-
melser kan udbetales rejseunderstøttelse til
en forsker, der har nypersisk eller andre
af de nu talte iranske sprog eller dialek-
ter, eventuelt arabisk eller tyrkisk, som
studieområde, og som efter at have kva-
lificeret sig ved mindst et trykt arbejde,
der bevæger sig på et af de nævnte om-
råder, ønsker at supplere sin fagviden
med personligt kendskab til det folk, hvis
sprog, litteratur og kultur er genstand for
hans studium.
Stk. 2. Legatet vil under begge de un-
der stk. 1 A og B nævnte former, også
kunne tildeles indehaveren af en lærestol
i en af de nævnte filologier. Det kan
eventuelt oppebæres flere gange, dog ikke
i træk af samme.
Stk. 3. Da Københavns universitet i
en af sine bygninger har oprettet en min-
destue for professor Arthur Christensen,
kan der af legatets årlige renter for et
beløb af indtil 500,00 kr. årligt ved fa-
kultetets foranstaltning indkøbes nyere ar-
bejder angående orientalsk, særlig per-
sisk forskning, til indlemmelse i minde-
stuens bibliotek.
§ 4.
Forandringer i eller tilføjelser til denne
fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling fra
det filosofiske fakultet og universitetets
rektor og kurator, dog at legatets navn
og hovedøjemed ingensinde skal kunne
forandres.
5. Tillæg til Fundats af 3. november 1948 vedrørende
Christian og Emma Blinkenbergs Rejselegat
§ l.
I henhold til bestemmelse i testamente af Kirsten Blinkenberg, er der tilfaldet lega-
21.6.1954, oprettet af tandlæge, frøken tet følgende yderligere legatmidler:
/ værdipapirer:	Kr.
1.	Pantebrev i matr. nr. 15 dn Gentofte by og sogn, å 8 °/o p. a., opr.
kr. 52.500,-, til rest pr. 11.6.1970 .............................. 51.975,00
2.	Pantebrev i samme ejendom å 7 % p. a., stort opr. kr. 60.000,-, til
rest pr. 11.6.1970 ............................................ 59.100,00
3.	Østifternes Kreditforening Obl., 14. Serie å 3V2 % p. a. B. nr. 802.
stor................................................................................................................1.000,00
4.	Husmandshypotekforenings Obl., 2. Serie, å 4 % p. a.:
N. Nr. 69 stor kr. 100,-
P. Nr. 214 stor kr. 500,-	600,00
5.	Danske Statslaan Obl. 1957/92 å 5 % p. a.
C. Nr. 3058 gruppe 11, stor kr. 1.000,-
E. Nr. 194961 gruppe 21, stor kr. 100,-
E. Nr. 194962 gruppe 22, stor kr. 100,-	1.200,00
62
Universitetets årbog 1970-71
6.	Aktie i Dental A/S af 1934, Nr. 2883, stor............................................500,00
7.	Præmieobligationer af 1948 å kr. 50,-:
Serie 214 nre. 11 og 12
Serie 635 nre. 1196 og 1197 ....................................................................200,00
8.	Præmieobligationer af 1954 å kr. 50,-:
Serie 1109 nre. 2129 og 2130	100,00
9.	Præmieobligation af 1959 Serie 3013 nr. 3994 ........................................50,00
10. Fordring på tilbagebetaling af udbytteskat af aktie i Dental A/S
af 1934 ........................................................................................................16,50
Kontant ................................................................................................................48.559,92
Midlerne er indbetalt til kurator for
Københavns universitet og forvaltes af
denne på samme måde som de alt be-
stående legatmidler, således at renten
bortgives som understøttelse til en arkæ-
olog af dansk, subsidiært norsk eller
svensk nationalitet til en studierejse til
Grækenland, Italien eller Sydfrankrig.
Legatet gives fortrinsvis til en klassisk ar-
kæolog. Hvis en kvalificeret sådan ikke
findes blandt ansøgerne, da til en nordisk
arkæolog. Legatet uddeles af konsistori-
um ved Københavns universitet efter ind-
stilling af universitetets professor i klas-
sisk arkæologi, som er legatets eforus.
Skulle der ikke findes en professor i klas-
sisk arkæologi, er professoren i nordisk
arkæologi eforus.
De i den oprindelige fundats indehold-
te bestemmelser om renternes opsamling
til vedligeholdelse af professor Christian
Blinkenbergs gravsted og rentens opsam-
ling i 3 år for hver legatuddeling skal
ikke gælde de nu indkomne midler, idet
det med hensyn til disse skal stå legatbe-
styrelsen frit for at bortgive renterne
hvert år eller i større, opsamlede beløb.
§ 2.
Så længe afdødes søster, lektor fru Inger
Rohmann, afdødes svoger, Magister Aage
Rohmann og afdødes svigerinde, fru El-
len Margrethe Blinkenberg lever, enten
alle, nogle af dem eller een af dem, skal
legatindtægterne dog udbetales den eller
dem af dem, der er ubemidlet (d. v. s. hvis
indtægt ligger inden for sygekassegræn-
sen); såfremt der er flere, da til lige de-
ling. Opfylder ingen af dem denne be-
tingelse, deles indtægterne ligeligt imel-
lem dem.
Legatindtægterne skal i disse tilfælde
uddeles årligt.