I. Organisation og administration
A. Beretning for året 1970-71
1. Universitetets aktiviteter i det akademi-
ske år 1970-71 vil i de følgende afsnit bli-
ve omtalt i résumeret form.
Indledningsvis skal kun omtales to ho-
vedemner i virksomheden: Den igangvæ-
rende, men endnu ikke fuldførte iværksæt-
telse af styrelsesloven, og de forberedende
skridt til løsning af universitetets betræng-
te fysiske eksistensbetingelser i henhold til
loven om Københavns universitets place-
ring og universitetscentre. Begge love blev
som bekendt vedtaget af folketinget i
maj 1970 og kgl. konfirmeret den 4. ju-
ni.
De af ministeriet fastsatte regler for valg
af lærerrepræsentanter til styrelsesorga-
nerne blev gennemført i november 1970,
og dermed er lærerintegrationen uafhæn-
gig af „niveau" étableret, hvilket har for-
delt beslutningsprocesser mellem et langt
større antal end hidtil, hvor alene profes-
sorerne havde pligt og ret til at vareta-
ge dem. Det betyder en aflastning for
mange af denne sidstnævnte gruppe, men
forøgede arbejdsbyrder for de valgte. Det
synes, at denne reform er gennemført på
harmonisk og værdifuld måde.
Studenterrepræsentationen har medført
konflikter. Studenterrådet, som ikke er op-
taget i styrelsesloven som samlet organ for
de studerende i universitetet, gennemførte
en urafstemning og et valg efter regler,
som stred mod de af undervisningsmini-
steren fastsatte i henhold til folketingets
fortolkning af styrelseslovens § 11, idet
de fastsatte listevalg. Rådet opfordrede til
boykotning af det officielle valg, hvorfor
de studerende i styrelsesorganerne er re-
præsenteret af organisationerne Konserva-
tive Studenter (konsistorium) og Modera-
I Årbog 1970-71
te Studenter (tillige i fakultetsråd m. v.,
ikke alle steder fuldtalligt).
Jeg skal ikke gå ind på de aktioner fra
studenterrådet, som denne situation har
medført - de har vakt større opmærksom-
hed i massemedierne end vor virksomhed
iøvrigt - men kun konstatere, at styrelses-
organerne har fungeret i det store og he-
le normalt i overensstemmelse med deres
opgaver, og at studenterrepræsentanterne
har medvirket konstruktivt og også kri-
tisk i arbejdet.
Efter regeringsskiftet er det meddelt, at
der i indeværende folketingssamling vil
blive fremsat forslag om en begrænset
ændring af styrelsesloven, hvorved der
atter indføres en samlet repræsentation
for de studerende indenfor universitetet,
et studenterråd. Mens dette skrives (d.
10.11.71) foreligger ikke officielle oplys-
ninger om lovændringens bestemmelser,
men det er mit indtryk, at i hvert fald
et flertal af det nuværende konsistorium
- ligesom konsistorium i 1969-70 - vil
tilslutte sig den angivne ændring. Man
forventer, at der gennem valgregler sikres
repræsentation for eventuelt divergerende
universitets„politiske" synspunkter blandt
studenterne i styrelsesorganerne.
- I et følgende afsnit omtales nærmere
planlægningen af universitetets udbyg-
ning på Amager. Efter forhandlinger mel-
lem stat og kommune tiltrådte finansud-
valget i april 71, at en midlertidig ud-
bygning skal finde sted indenfor det kom-
mende fem-år på et 10 ha stort areal syd
for Seruminstituttet.
Universitetet havde, i overensstemmel-
se med Københavns kommunes general-
planlægningsdirektorats dispositionsplan
2
Universitetets årbog 1970-71
fra efteråret 70 foretrukket en udbygning
på de såkaldte skydebanearealer syd for
det nu udlagte areal. Man ville hermed
være placeret således, at en fortsat perma-
nent udbygning kunne finde sted i det
endnu ikke disponerede naboareal.
Selvom den af os foretrukne placering
ikke viste sig gennemførlig, har universi-
tetet til hensigt fortsat at arbejde på, at
en midlertidig og begrænset losning af vo-
re udvidelsesbehov snarligt må blive fulgt
op af folketinget gennem beslutning om
den i loven forudsatte, men endnu ikke
tids- og arealmæssigt fastsatte, iværksæt-
telse af plan om den nødvendige per-
manente udbygning i „Kalvebodkilen".
2. Styrelsesloven. Den 1. september 1971
trådte styrelsesloven i kraft. Loven er som
bekendt en rammelov, hvis generelle be-
stemmelser skal udfyldes med en række
administrative bestemmelser i form af mi-
nisterielle bekendtgørelser. Af de vigtigste
skal nævnes almindelige regler for insti-
tutternes ledelse, almindelige regler for
studienævnenes virksomhed og det vil for-
mentlig være hensigtsmæssigt at søge
disse og enkelte andre regler samlet i en
styrelsesbekendtgørelse for Københavns
universitet.
De mange regler havde af gode grun-
de ikke kunnet færdiggøres i det korte
tidsrum, der var til rådighed fra lovens
stadfæstelse den 4. juni 1970 til dens
ikrafttræden. Kræfterne havde været sat
ind på noget andet, der i denne første pe-
riode af lovens gyldighed var om muligt
endnu mere vigtigt, nemlig reglerne for
valg af medlemmer til konsistorium, fa-
kultets-, fag- og sektionsrådene. Disse
regler forelå i form af et ministerielt cir-
kulære af 25. august 1970, hvilket cirku-
lære byggede på listevalg.
Med hjemmel i dette cirkulære gen-
nemførtes i løbet af oktober og november
1970 valgene til de nye fakultets- og fag-
råd og til de særlige sektionsråd, der var
oprettet ved det lægevidenskabelige ho-
vedområde af hensyn til de nye kliniske
undervisningsenheder.
Valgene angik kun lærerrepræsentanter
- valgene af studenterrepræsentanter ad-
ministreredes i henhold til et særligt cir-
kulære af et af ministeriet nedsat valgud-
valg.
Valgene af rektor og prorektor skulle
oprindelig være afsluttet inden udgangen
af 1970, men fristen blev forlænget til ul-
timo marts 1971.
I begyndelsen af 1971 kunne de nye
organer - det nye konsistorium og de nye
fakultets- og fagråd — konstituere sig, og
den 15. marts var valgene af rektor og
prorektor afsluttet.
Studenterrådet havde ved en urafstem-
ning september 1970 fået tilslutning til
valgregler, som byggede på majoritets-
valg og repræsentation i konsistorium og
andre styrende organer gennem rådets
faggrupper og præsidium. Valg blev af-
holdt efter disse regler, men da de af
undervisningsministeriet fastsatte regler
for studenterrepræsentationen åbnede
mulighed for listevalg, boykottede studen-
terrådet de „officielle" valg, hvilket med-
førte, at Moderate Studenter og Kon-
servative Studenter repræsenterer de stu-
derende i styrelsesorganerne. Disse for-
hold er så ofte omtalt i og udenfor uni-
versitetet, så jeg ikke her skal gå nærme-
re ind på sagen.
Om arbejdet med at udfylde styrelses-
lovens rammer henvises til det under
årets udvalgsarbejde anførte.
Til slut skal vedrørende styrelsesloven
nævnes, at spørgsmålet om besættelsen
af universitetsdirektørstillingen, hvilket
spørgsmål også var et af de forhold, der
skulle ordnes efter lovens ikrafttræden,
som bekendt nu er løst.
3. Årets udvalgsarbejde. Det kan næppe
overraske nogen, der har nogenlunde
kendskab til universitetets forhold, at det
har været nødvendigt også i det forløbne
år at lade en lang række problemer be-
handle i forskellige udvalg, nedsat såvel
centralt som decentralt. Lærer- og studen-
terrepræsentanterne i disse udvalg har i
fællesskab udført et vigtigt og dygtigt
stykke arbejde med henblik på at få uni-
versitets talrige problemer løst og der-
Organisation og administration
3
med få institutionen gjort funktionsdyg-
tig.
A. Udvalg der har relation til styrelseslo-
ven. Styrelsesloven er som bekendt en
rammelov, der på flere punkter må ud-
fyldes med mere specielle regler fastsat
af undervisningsministeren eller konsisto-
rium.
a.	Et vigtigt spørgsmål er regler for
valg af studenterrepræsentanter til univer-
sitetsorganerne, og dette spørgsmål har
da også haft en fremtrædende plads i de-
batten de forskellige studentergrupper
imellem. Valgreglerne fastsættes ifølge
styrelsesloven af undervisningsministeren.
Et af konsistorium nedsat udvalg med
professor, dr. phil. Mogens Pihl som for-
mand til udarbejdelse af forslag til be-
kendtgørelse om valg af repræsentanter
for de studerende til konsistorium, fa-
kultets-, fag- og sektionsråd afgav indstil-
ling i forsommeren 1971.
Sagen kompliceredes ved, at nogle med-
lemmer af studenterrådets præsidium,
herunder den daværende formand, frem-
kom med et forslag til helhedsløsning for
de studerendes repræsentation i de styren-
de organer og de studerendes organisa-
tion. Den samme gruppe gik endvidere
ind for et forslag til valgregler, udarbej-
det af univ. adj. ved matematisk institut,
Mogens Esrom Larsen.
Resultatet blev, at konsistorium tiltråd-
te det af Pihl-udvalget udarbejdede for-
slag med henblik på førstkommende valg
af studenterrepræsentanter, men vedtog
samtidig at fremsende til undervisnings-
ministeriet de af Esrom Larsen udarbej-
dede valgregler.
Spørgsmålet om regler for valg af stu-
denterrepræsentanter til universitetets or-
ganer er nu taget op af den nye under-
visningsminister.
b.	Et udvalg med prorektor som for-
mand har udarbejdet forslag til forret-
ningsorden for konsistorium samt ramme
til forretningsorden for fakultets-, fag- og
sektionsråd. Begge forslag er tiltrådt af
konsistorium.
c.	Et udvalg med professor, dr. phil.
Morten Lange som formand har udarbej-
det forslag til regler for institutternes
sammensætning, afgrænsning af institut-
rådenes kompetence og regler om insti-
tutledelse.
Forslaget blev i sommer tiltrådt af kon-
sistorium og videresendt til undervisnings-
ministeriet.
Forslaget gav ikke alene lærerne, men
også de studerende og universitetsinstitut-
ternes teknisk-administrative personale
mulighed for repræsentation i institutrå-
dene.
d. Et udvalg, nedsat af konsistorium
med stud. mag. Viggo Fischer som for-
mand, har til opgave at udarbejde forslag
til regler for studienævnene.
Da udvalget først er blevet nedsat i
sommer, har det endnu ikke afsluttet sit
arbejde.
B. En række udvalg beskæftiger sig med
de forskellige planlægningsproblemer, der
presser sig så stærkt på. Af disse udvalg
skal nævnes:
a.	Konsistoriums planlægningsudvalg, der
har rektor som formand.
Udvalget, der afløste det tidligere cen-
terudvalg, kom i gang med sit arbejde i
september måned. Udvalget har indtil vi-
dere koncentreret sig om den fysiske plan-
lægning, herunder især de komplicerede
problemer, der knytter sig til Indre By
og nødløsningen på Amager.
En foreløbig dispositionsplan for ud-
bygninger af Københavns universitet
1971-77, forsåvidt angår de teologiske,
humanistiske og samfundsvidenskabelige
hovedområder er udarbejdet; jvf. afsnit 6.
Forskellige problemer behandles i un-
derudvalg, nedsat af planlægningsudvalget.
Dette udvalg har som fælles politisk
planlægningsorgan en central placering i
universitetets styre.
b.	I sammenhæng med arbejdet i planlæg-
ningsudvalget vedrørende den fysiske
planlægning må ses arbejdet i 2 af kon-
sistorium nedsatte udvalg: Budgetproce-
dureudvalget og kapacitetsudvalget, beg-
ge med universitetsdirektøren som for-
mand.
4
Universitetets årbog 1970-71
Det første udvalg foreslår en række un-
dersøgelser med henblik på tilvejebringelse
af forbedrede beslutningsgrundlag (norm-
beregninger o. lign.), samt en mere hen-
sigtsmæssig udnyttelse af bevillingsram-
merne.
Kapacitetsudvalgets arbejde har nær
tilknytning hertil, idet dette udvalg skal
undersøge universitetets kapacitet inden
for forskellige områder.
c.	Universitetets statistikudvalg er blevet
rekonstrueret med amanuensis, lektor,
cand. aet. Arne Nielsen som formand.
Studenterstatistikken er af stor vigtig-
hed på flere punkter, nemlig for den fy-
siske planlægning, for budgetplanlægnin-
gen og for studieplanlægningen.
d.	Et udvalg med universitetssekretæren
som formand arbejder med informations-
problemer, herunder lektionskatalogen.
Udvalget har fornylig til udtalelse i
studienævnene udsendt et forslag vedrø-
rende forskellige informationsproblemer.
e.	Et udvalg med stud. polit. Per Sichlau
som formand overvejer spørgsmålet ved-
rørende diverse læremidler.
f.	Et af konsistorium fornylig nedsat ud-
valg har til opgave at følge overvejelser-
ne om indførelse af en samfundsviden-
skabelig basisuddannelse i det højere ud-
dannelsessystem samt konsekvenserne af
indførelse af basisuddannelse ved andre
universiteter og læreanstalter for de ek-
sisterende studier ved Københavns univer-
sitet. Herudover kan udvalget evt. frem-
sætte forslag om ændringer i de eksiste-
rende studier ved universitetet, ligesom det
kan stille forslag om indførelse af en
samfundsvidenskabelig basisuddannelse
samt indholdet af en sådan uddannelse.
Udvalgets formand er professor, dr.
phil. Mogens Blegvad.
g.	Endelig skal nævnes et udvalg med
professor, dr. jur. Erik Siesby som for-
mand, der overvejer de gældende bestem-
melser vedrørende immatrikulation og den
i henhold til disse bestemmelser udvikle-
de dispensationspraksis; nærmere omtalt
under pkt. 9.
4. Den ved styrelsesloven forudsatte æn-
dring af universitetets administrative or-
ganisation, herunder sammenlægningen af
rektors og kurators hidtidige administra-
tioner under en fælles chef, universitets-
direktøren, er ved at blive ført ud i livet,
efter at universitetsdirektørstillingen blev
besat den 1. september 1971.
Universitetsadministrationens arbejde
med problemerne i forbindelse med den
nye struktur, som siden 1970 er sket i
samarbejde med et privat rationaliserings-
firma, er foreløbig afsluttet. Et større ma-
teriale i form af underudvalgsrapporter,
mødereferater, analyser samt en sammen-
fattende rapport, står nu til rådighed for
universitetsdirektøren og kan danne grund-
lag for opbygningen af den administration,
der i henhold til styrelseslovens § 3, stk. 2,
skal stå til rådighed for rektor og universi-
tetets faglige organer.
Det må anses for hensigtsmæssigt at be-
gynde omstruktureringen med en kortsig-
tet løsning, da en lang række uafklarede
spørgsmål i forbindelse med styrelses-
lovsrevision, ændret studiestruktur o. lign.,
gør det nødvendigt, at administrationen
hen ad vejen kan tilpasse sig den institu-
tion, den skal betjene. Der vil derfor næp-
pe i første omgang blive tale om en gen-
nemførelse af det strukturforslag, der er
indeholdt i den foranomtalte rapport, ud-
arbejdet af rationaliseringsfirmaet sam-
men med universitetets administration.
Første fase vil være en rekonstruktion af
administrationskontorerne med en mere
hensigtsmæssig sagsfordeling.
Man har påbegyndt rationaliseringsbe-
stræbelserne på en række specielle områ-
der. Der er således indledt forhandlinger
med undervisningsministeriet om udskillel-
se af de sagsområder, der ikke naturligt
henhører under universitetsadministratio-
nen. Man har endvidere forberedt de før-
ste foranstaltninger for at gennemføre en
geografisk udflytning af dele af den aka-
demiske forvaltning, i første række ved
udflytning af det naturvidenskabelige ho-
vedområdes akademiske administration til
Nørre Fælled-området. Der er som for-
søgsordning etableret en ny informations-
Organisation og administration
5
tjeneste, og endelig har man opnået god-
kendelse af, at der foretages en fuldstæn-
dig omlægning af universitetets regnskabs-
og lønberegningssystemer. Ved brug af det
programel, der er udviklet på Danmarks
tekniske højskole samt under anvendelse
af den samme sted placerede regnemaskine,
regner man med at kunne omlægge det
såkaldte kreditorbogholderi fra begyndel-
sen af november 1971, at påbegynde løn-
beregning ved EDB, forsåvidt angår det
løst ansatte personale fra 1. januar 1972,
samt at gennemføre den totale regn-
skabsomlægning og lønberegning også for
den del, der idag varetages af Statens Cen-
trale Lønanvisning, den 1. april 1972.
5. Ved lov nr. 233 af 27. maj 1970 blev
den såkaldte „Helga Pedersen-ordning"
endeligt konfirmeret. - Dette betyder, at
det lægevidenskabelige hovedområdes kli-
niske del er blevet opdelt i 3 sektioner,
hvoraf den ene er knyttet til Rigshospita-
let, den anden til Københavns kommunes
hospitalsvæsen og den tredie til Køben-
havns amts sygehusvæsen.
Den hidtidige ordning, hvorefter de
kliniske professorer næsten udelukkende
var udnævnt ved Rigshospitalet, er nu
bortfaldet. Det samme gælder den siden
begyndelsen af 30'erne eksisterende ord-
ning med professorer ved den kliniske
praktikantundervisning under Københavns
kommune og Københavns amt. Professo-
rerne ved den kliniske praktikantunder-
visning havde hverken eksamensret eller
eksamenspligt. Ordningen med professorer
ved den kliniske praktikantundervisning
har været af stor betydning for uddan-
nelsen af læger, men har for de pågæl-
dende været mindre tilfredsstillende på
grund af deres status ved universitetet.
Efter opdelingen i 3 kliniske enheder
er professorerne ved disse ligestillede (dog
med den forskel, at professorerne ved am-
tets og kommunens sygehusvæsener er
honorarlønnede), og de har således alle
eksamensret og eksamenspligt. Den ved
ordningen forudsete ligestilling gælder
alene den kliniske del af studenterunder-
visningen.
Ordningen har medført, at man under
det lægevidenskabelige hovedområde ved
universitetet har måttet besætte 29 profes-
sorater og et tilsvarende antal lektorater,
hvilket har betydet en alvorlig administra-
tiv belastning for alle deri implicerede.
Vel er ordningen nu konfirmeret, men
de praktiske overgangsvanskeligheder er
ikke ganske overvundet. Man må imidler-
tid imødese en betydelig forbedring i ud-
dannelsen derved, at de studerende frem-
tidigt umiddelbart efter bestået 1. del bli-
ver tilknyttet den sektion, hvor de skal
forrette hele deres kliniske tjeneste indtil
embedseksamen, og ved hvilken sektion de
vil blive eksamineret i samtlige kliniske
fag. - I forbindelse med nyordningen er
der fra undervisningsministeriet givet tilla-
delse til at indføre „krydscensur';, således
at enhederne forsåvidt angår studenterun-
dervisningen stadig vil arbejde efter sam-
me retningslinier og i videst muligt om-
fang på samme niveau. Man må hilse
den skete udvikling med glæde og for-
ventning.
6. For finansåret 1971/72 blev der ved
undervisningsministeriets skrivelse af 15.
maj 1970 tildelt Københavns universitet
en aktivitetsudvidelsesramme på 16,9 mio.
kr. (april 1969-niveau) og 150 nye stillinger.
De givne rammer fordeltes af konsisto-
riums forretningsudvalg således:
Det teologiske hoved- Stillinger Beløb
område ............................1 100.000
Det samfundsvidenskabe-
lige hovedområde ....	5 700.000
Det lægevidenskabelige
hovedområde ................41 3.320.000
Det humanistiske hoved-
område ............................40 3.500.000
Det naturvidenskabelige
hovedområde ................38 5.330.000
Institut for datalogi ....	6 300.000
Institut for anvendt uni-
versitetspædagogik ....	2 100.000
Administrationen ..............17
Centralt budgetterede ud-
gifter ................................3.550.000
I alt____ 150 16.900.000
6
Universitetets årbog 1970-71
Universitetet udarbejdede herefter sit fi-
nanslovbidrag inden for de af undervis-
ningsministeriet fastsatte rammer.
I oktober måned krævede undervis-
ningsministeriet, at bidraget blev reduce-
ret med i alt 7.602.900 kr. En del af den-
ne reduktion ramte efter direkte ønske fra
undervisningsministeriet tilskud til kolle-
gier og tilskud til middagsbespisningen.
Endvidere nedsattes kontoen for vederlag
til censorer og eksaminatorer m. fl., idet
undervisningsministeriet pålagde universi-
tetet som hovedregel kun at anvende 1
censor. Den resterende del af reduktio-
nen fordeltes forholdsmæssigt mellem ho-
vedområderne, administrationen og de
centralt budgetterede udgifter med vi-
dest mulige hensyntagen til lønudgifterne
og de standardkonti, som ifølge gældende
regler er limiteret.
Under finanslovforslagets behandling i
finansministeriet og lønningsrådet blev
følgende stillingsforslag ikke fremmet:
7 ud af 15 forslag om professorer
3 ud af 4 forslag om administrative
stillinger
11 ud af 32 forslag om kontorfunktionæ-
rer
2 ud af 19 forslag om laboratorie-
funktionærer
2 ud af 14 forslag om betjente
1 stilling som socialrådgiver.
Denne nedskæring på 26 stillinger be-
grænsede personalerammen til 124 stillin-
ger.
I modsætning til tidligere var stillings-
nedskæringen individualiseret bortset fra
forslag om nye stillinger som professor.
Efter initiativ fra universitetet blev det
overladt til universitetets egen beslutning
at fastsætte, hvilke af de oprindelige 15
forslag om nye professorater, der heref-
ter skulle tilgodeses. På møde i konsisto-
riums forretningsudvalg vedtoges herefter
følgende fordeling:
1 professorat i Danmarks statistik
1 professorat i medicin
1 professorat i biokemisk orienteret psy-
kiatri
1 professorat i kunsthistorie
1 professorat i spansk
1 professorat i botanik
1 professorat i matematik
1 professorat i universitetspædagogik.
Ud over udarbejdelsen af finanslovfor-
slaget for 1971/72 har universitetet ud-
arbejdet budgetoverslag for perioden 1972/
73-1974/75. Til brug for udarbejdelsen
af disse var der tilkendegivet en ramme
for hvert af de første 2 år på 18 mio. kr.
og 135 nye stillinger. For det tredje, d.v.s.
1974/75, var der ikke angivet rammer,
men det blev tilkendegivet, at der ikke
for dette finansår burde anføres akkumu-
lerede behov. Universitetet respekterede
de angivne rammer og fastsatte selv en
ramme for 1974/75 på 20 mio. kr. og
150 nye stillinger. I forbindelse med ud-
arbejdelsen af budgetoverslagene fremhæ-
vedes dog meget kraftigt, at rammerne
var utilstrækkelige, idet det dokumentere-
de behov overstiger de givne rammer væ-
sentligt. De oprindelig fastsatte budget-
overslagsrammer er senere blevet reduce-
ret af undervisningsministeriet, idet uni-
versitetet ved udarbejdelsen af finanslovs-
forslaget for 1972/73 fik tilkendegivet en
ramme på 10,5 mio. kr. (april 1971-niveau)
for dette finansår og 11,4 mio. kr. (lige-
ledes april 1971-niveau) for hvert af fi-
nansårene 1973/74 og 1974/75. Samtidig
fastsattes personaletallene til 80 stillinger
pr. år.
Under den kritik, som i disse år rettes
mod universitetet, ofte fra hold, som ikke
forud har sikret sig grundig indsigt i vo-
re eksistensbetingelser, indgår angreb for
manglende planlægning, sløseri i den øko-
nomiske drift o. 1.
Alene en gennemgang af dette afsnits
objektive skildring af statens 3-årige bud-
getrammers skæbne under senere ned-
skæringer i beløb og personaleloft, når et
finansårs endelige vilkår foreligger, vil
demonstrere vanskeligheden ved at dispo-
nere rationelt udfra en blot nogenlunde
langsigtet planlægning.
Vi lever i håbet om, at regering og
folketing i kommende år vil kunne frem-
Organisation og administration
7
skrive vore vilkår på en måde, som vi
kan forlade os på og i tide indrette os
efter.
7. Bygge- og anlægsvirksomhed. I min
årsberetning sidste år udtrykte jeg uni-
versitetets ønske om, at der snarest blev
truffet beslutninger, som kunne muliggøre
en planlægning og en snarlig udnyttelse
af Amagerregionen. Mine bemærkninger
dengang tog først og fremmest sigte på,
at der ikke var kommet gang i de nær-
mere forhandlinger, der i overensstemmel-
se med lov nr. 263 af 4. juni 1970 om Kø-
benhavns universitets placering og univer-
sitetscentre måtte anses for en naturlig
forudsætning for at realisere en midlerti-
dig udbyg?iing af universitetet på det
nordlige Amager.
Disse forhandlinger kom omsider i
gang, og efter nærmere drøftelser mel-
lem undervisningsministeriet, finansmini-
steriet og Københavns kommune viste det
sig muligt at placere universitetets mid-
lertidige udbygning på et aral på ca. 10
ha beliggende syd for Statens Serumin-
stitut, vest for Amager Fælledvej, øst for
Artillerivej og nord for en kommende in-
dre primær ringgade.
Det pågældende areal var omfattet af
den mellem staten og Københavns kom-
mune indgåede overenskomst af 1939 med
tillæg af 1963 og 1964 angående sameje
af arealer af Amager Fælled m. v., og ef-
ter indstilling fra undervisningsministeri-
et, tiltrådte finansudvalget den 14. april
1971, at arealet udløstes af samejet og er-
hvervedes for en købesum af 15 mio. kr.
med henblik på opførelse af midlertidige
bygninger til Københavns universitet.
Efter at dette arealproblem var afkla-
ret, blev der etableret en arbejdsgruppe
bestående af repræsentanter for Køben-
havns kommune, Københavns universitet
°g byggeadministrationen for de højere
læreanstalter, og denne arbejdsgruppe fik
til opgave med bistand af kgl. bygnings-
inspektør, arkitekt Nils Koppel, ingeniør-
firmaet Birch & Krogboe og arkitekt
Ole Nørgård at gennemarbejde det af
universitetet stillede forslag om en mid-
lertidig udbygning og udarbejde en gene-
ralplan for det omhandlede byggeri. Fi-
nansudvalget tiltrådte den 23. juni 1971
anvendelsen af et beløb på ca. 550.000 kr.
til nævnte generalplans udarbejdelse, og
generalplanen er afleveret til undervis-
ningsministeriet i begyndelsen af septem-
ber 1971.
Efter denne plan er det tanken at op-
føre et bygningskompleks på ca. 40.000 m2
netto på det omhandlede areal umiddel-
bart syd for Statens Seruminstitut, og der
sigtes mod, at 1. bygningsafsnit, udgøren-
de ca. 10.000 m2 netto, kan være opført
og taget i brug i løbet af 1973/74.
Sideløbende med dette planlægningsar-
bejde har man ved universitetet med bi-
stand af rådgivende civilingeniør Jørgen
Vedel udarbejdet et foreløbigt udkast til
dispositionsplan for udbygninger ved Kø-
benhavns universitet for perioden 1971—
1977, f. s. v. angår de teologiske, huma-
nistiske og samfundsvidenskabelige ho-
vedområder samt de administrationsfunk-
tioner og fællesanlæg der i 1971 er be-
liggende i den indre by. Forud for den
foreløbige dispositionsplan blev udarbej-
det i alt 4 skitseforslag til en fremtidig lo-
kalefordelingsplan, og disse forslag blev
ved 2 åbne konferencer i april og maj
1971 nærmere drøftet med hovedområder-
nes repræsentanter. Konsistorium traf i ju-
ni 1971 beslutning om at basere det vi-
dere planlægningsarbejde på det skitsefor-
slag („plan D"), der indebærer, at fagene
psykologi og moderne sprog placeres i
den midlertidige udbygning på Amager,
samt at en række samfundsvidenskabe-
lige fag m. v. placeres i en kommende per-
manent udbygning på Amager. Derud-
over indeholder planen forslag til en ræk-
ke udbygningsforanstaltninger i den in-
dre by, der dels skal tjene som overgangs-
løsninger for de fag, der flytter ud til
den midlertidige eller permanente udbyg-
ning på Amager, og dels skal tilgodese
lokalebehovet for de fag, der selv på
langt sigt tænkes placeret i den indre by.
De komplicerede omrokeringer af mid-
lertidig og - for nogle fags vedkommen-
de - permanent karakter, som må foreta-
8
Universitetets årbog 1970-71
ges i disse år, volder naturligvis store van-
skeligheder og fremkalder interessemod-
sætninger mellem de implicerede fag og
institutter. Den nu udarbejdede disposi-
tionsplan for midlertidig udbygning på
Amager og udnyttelse af bl. a. DTH's
kompleks Østervold 10, hvis hovedprin-
cipper er afgivet i undervisningsministe-
riet den 2. september 1971, kræver en ræk-
ke justeringer med hensyn til arealbereg-
ninger, lærer- og studentertal på detail-
planet, et arbejde som nu er nær sin af-
slutning.
Men det må konstateres, at kun få in-
stitutter vil opnå arbejdsvilkår, som er
helt tilfredsstillende i forhold til de krav,
der stilles til den undervisning og forsk-
ning, som er deres opgave. Og mange af
dem må indrette sig på ikke at få blivende
sted, dér hvor de nu skal indflytte, fordi
de forudses placeret på Amager.
Det må dog ikke overses, at en forelø-
big udnyttelse af Østervold-komplekset og
udbygning på de 10 ha på Amager vil
medføre en standardforbedring, beregnet
gennemsnitligt pr. studerende på fra nu
2,28 m netto pr. studerende til 4,36.
I de planer og dispositioner, som her
er omtalt, har vi koncentreret os om især
de humanistiske og samfundsvidenskabeli-
ge hovedområder, som er de mest be-
trængte.
Imidlertid foreligger der også for det
naturvidenskabelige område behov for ud-
videlser og omplaceringer. Dette vedrører
bl. a. gennemførelse af et „geologisk cen-
ter", som skal omfatte hele DTH's tidli-
gere Østervold-kompleks, men hvis ende-
lige fuldførelse må afvente udflytning til
Amager af de sprogfag m. v., som kun i
en - forhåbentlig kortere - årrække skal
benytte dele af bygningerne. En detaille-
ret gennemgang af det naturvidenskabe-
lige hovedområdes udbygning er nu igang,
og lad mig gøre opmærksom på, at nød-
vendige ombygninger foregår i samarbej-
de med de kommende geologiske brugere,
således at senere væsentlige udgifter til
lokaleindretning kan undgås.
Det må i forbindelse med det her frem-
førte stærkt fremhæves, at universitetet
gang på gang har understreget overfor
politikere og bevillingsmyndigheder, at
såvel generalplanen for den midlertidige
udbygning på Amager som de foreslåede
udbygningsforanstaltninger i den indre by
ikke „kan stå alene", men snarest bør føl-
ges op af en konkret stillingtagen til
spørgsmålet om universitetets permanente
udbygning på Amager. Det er samtidigt
fremført, at denne permanente udbyg-
ning bedst og finansielt mest fordelagtigt
kan ske på de syd herfor beliggende na-
boarealer, skydebanearealerne, og at ud-
bygningen sker „rullende", d. v. s. i kon-
tinuation af den nu planlagte midlertidige
udbygning.
Opførelsen af Panuminstituttet, der blev
sikret ved lov nr. 175 af 29. april 1970,
må siges at skride planmæssigt frem. Den
1. januar 1971 overtog staten ca. 23.000
m2 af det areal, hvorpå Blegdamshospita-
let nu er beliggende. Det overtagne areal
er nu ryddet og de forberedende arbej-
der til 1. afsnit af Panuminstituttets opfø-
relse, herunder indretning til byggeplads
m. v., tog sin begyndelse i februar 1971.
Licitationerne over jordarbejderne er af-
holdt og arbejderne igangsat i oktober
d. å. De første bygninger forventes som
planlagt at kunne ibrugtages i finansåret
1974/75.
På anlægsbudgettet er der i indeværen-
de finansår på finansloven bevilget 51,8
mio. kr. og derudover kan universitetet
påregne at få genbevilget besparelser på
tidligere bevillinger til et samlet beløb
af ca. 7,4 mio. kr.
Af større anlægsarbejder udover Pa-
numinstituttet kan nævnes, at indretnin-
gen af ejendommen Har aidsgade 6 til
brug for universitetets institutter for fy-
sisk oceanografi, geofysik, teoretisk meteo-
rologi samt den massespektrometriske af-
deling under fysisk laboratorium II nu er
tilendebragt. Ejendommen er taget i brug
1. september 1971.
Opførelsen af etape 4 af det zoologiske
centralkompleks (August Krogh Institutet)
samt ombygningen af Købmagergade 44-
46 til brug for bl. a. de teologiske insti-
Organisation og administration
9
Panum instituttet som det vil tage sig ud i 1984. Foto: Striiwing.
tutter er afsluttet og de pågældende byg-
ningskomplekser er ibrugtaget.
Endvidere kan nævnes, at ombygnin-
gen af de resterende dele af elektrotek-
nisk fløj i Sølvtorv-komplekset til brug
for institut for sporeplanter og økologisk
botanik er påbegyndt. Ombygningen af
den tidligere skolebygtmig ved Salten
skov i Jylland til feltstation for de zoo-
logi- og botanikstuderende er tilendebragt,
og feltlaboratoriet blev taget i brug i for-
bindelse med sommerkurserne i år.
Arbejdet vedrørende den endelige pro-
jektering af nybygningen til brug for pa-
tologisk-anatomisk instihit og retsmedi-
cinsk institut er så vidt fremskredet, at ar-
bejdet påregnes igangsat i 1972.
Under statsbudgetterne for de kommende
finanslove er der afsat følgende beløb til
brug for vort universitet med hensyn til
større byggearbejder:
1972/73 1973/74 1974/75 1975/76
mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
90	103	123	143
Det ved finansministeriets cirkulære af
20. marts 1970 indførte midlertidige stop
for nye bygge- og anlægsarbejder, visse
anskaffelser m. v., der blev forlænget til
den 1. januar 1971, havde bl. a. til følge,
at en del mindre byggearbejder, der var
påregnet udført i sidste finansår, ikke
kom til udførelse i det påregnede omfang.
Dette har medført, at universitetets andel
på ca. 4,6 mio. kr. af undervisningsmini-
steriets konto for mindre byggearbejder
ved universiteter og højere læreanstalter
i indeværende finansår er blevet belastet
så stærkt, at universitetet ikke råder over
tilstrækkelige midler til igangsætning af
nye arbejder. Man håber dog, at en an-
søgning om en forhøjelse af bevillings-
rammen vil blive imødekommet.
10
Universitetets årbog 1970-71
Den på regeringsplan vedtagne bloke-
ring af visse bevillinger på finansloven
for finansåret 1971/72 antages ikke -
f. s. v. angår universitetets bygge- og an-
lægsmæssige aktiviteter - at ville medfø-
re væsentlige forskydninger eller forsin-
kelser.
I overensstemmelse med ovennævnte
dispositionsplan for indre by påregnes en
del af den til rådighed stående lokalemas-
se i såvel lejede som ejede ejendomme
ombygget til universitetsformål, herunder
dele af større bygningskomplekser (bl. a.
Østervold-komplekset, Studiestræde 34,
Frederiksholms Kanal 4/Vandkunsten 5
og Klerkegade 2). Konkrete planer herom
er under udarbejdelse og i enkelte tilfæl-
de er tidligere planer taget op til revision
som følge af den nu skabte større afkla-
ring om planerne om universitetets midler-
tidige udbygning på Amager.
I loven om Københavns Universitets pla-
cering og universitetscentre er omtalt et
universitetsområde fiordvest for jagtvej,
begrænset af Jagtvej, Tagensvej, Haralds-
gade og Vermundsgade. Inden for dette
område har undervisningsministeriet i det
forløbne år erhvervet ejendommene Råd-
mandsgade 52-54 og Hermodsgade 28.
Sidstnævnte ejendom er primært stillet til
rådighed for Danmarks pædagogiske in-
stitut, idet dog en mindre del af ejen-
dommen midlertidigt stilles til universite-
tets rådighed. Den i samme område tidli-
gere erhvervede ejendom, Jagtvej 155 D,
der er stillet til rådighed til fælles brug
for Københavns Tandlægehøjskole og uni-
versitetet, er i det forløbne år bl. a. blevet
indrettet til studentercenter, fælles for de 2
undervisningsinstitutioners studerende.
I det forløbne år har universitetet kun
i begrænset omfang indgået yderligere le-
jemål om lokaler (pr. 1. januar 1971 Go-
thersgade 145 til brug for botanisk central-
bibliotek, pr. 1. marts 1971 Peder Hvit-
feldts Stræde 9 til brug for folkeuniversi-
tetets administration og pr. 1. juni 1971
Falkonér Allé 73 til brug for teaterviden-
skabeligt institut).
Som jeg nævnte det sidste år, var
det på tale at søge visse universitetsejen-
domme afhændet, bl. a. ejendommene
Åbenrå 26, 28 og 30, den sydlige del af
Nybrogårds arealer samt den DTH tid-
ligere tilhørende karrébebyggelse i Ri-
gensgadekvarteret. Af årsager, som uni-
versitetet ingen indflydelse har på, er in-
gen af de her nævnte ejendomme endnu
afhændet, idet kun én universitetsejendom
(Skindergade 8) er blevet afhændet i det
forløbne år. På den anden side har man
besluttet at udvide kredsen af de ejen-
domme, der ved undervisningsministeri-
ets foranstaltning fortsat søges afhændet,
med ejendommene Skt. Peders Stræde 17,
21, 23 og 25. Herudover har man stillet
forslag om, at de gamle universitetsarealer
i Eng- og Flengmarken ved Roskilde af-
hændes.
Med hensyn til tilvejebringelse af stu-
denterfaciliteter skal omtales, at man i
meget nær fremtid regner med at påbe-
gynde indretning af læsepladser i ejen-
dommen Jagtvej 155 B til brug for de
studerende i Universitetspark-området, og
at der som nævnt i naboejendommen
Jagtvej 155 D allerede er indrettet et
studentercenter. Med hensyn til kantiner
kan nævnes, at ændringer og modernise-
ring af kantinerne i H. C. Ørsted Institut-
tet og på medicinsk-anatomisk institut er
under projektering, og at man håber på
at kunne igangsætte den længe planlagte
udvidelse af kantinen i Købmagergade 52
i det kommende år.
Den 1. juni 1971 begyndtes indflytnin-
gen i 1. afsnit af Nybrogård-Kollegiet og
i dag er samtlige afsnittets 180 værel-
ser og 28 lejligheder taget i brug. Den
endelige udbygning af kollegiet forventes
at blive færdig næste sommer, og kolle-
giet vil da rumme 468 værelser og 68
lejligheder.
8. Det regionale edb-center (RECKU):
Centrets datamat UNIVAC 1106 er sat i
drift ultimo juli d. å. og betjener en vok-
sende kreds af brugere. Anlægget forven-
tes udbygget til UNIVAC 1108.
Centret er organiseret i en driftsafde-
Organisation og administration
11
St-QUAN
ROCHfe
RIVIEB
Den europæiske rektorkonference (CRE) holdt sit 23. mode i Københavti den 18.-19. no-
vember 1971 med hovedemnet „The Teaching Role of the University", omfattende 3 del-
emner: „University Staff", „Teaching Objectives and Teaching Methods", „The Curri-
culumhidledere var henholdsvis rektor Mogejis Fog, professor Adriaan D. de Groot,
Amsterdam universitet, og professor Imre Pereriyi, rektor for det tekniske universitet i
Budapest.
ling, en systemafdeling, en brugerservice-
afdeling og en administrationsafdeling.
Centrets stab andrager f. t. 8 akademi-
ske og 22 ikke-akademiske medarbejdere.
Staben forventes i takt med udbygningen
at vokse til 80-100 personer.
Centret er midlertidig etableret i ejen-
dommen Blegdamsvej 19, men forventes
i løbet af få år at flytte til Sigurdsgade,
hvor universitetet har erhvervet en ejen-
dom til dette formål.
9. I årsberetningen for 1970 omtaltes den
praksis, der siden gældende immatrikida-
tionsanordnings ikrafttræden i 1967, har
udviklet sig ved behandling af dispensa-
tionsansøgninger fra uddannelsessøgende
uden studentereksamen eller anden ad-
gangsgivende eksamen.
Denne praksis er stort set uændret, men
for at fremme en effektiv og ensartet be-
handling af det stigende antal dispensa-
tionssager har konsistorium den 3. august
1971 nedsat et immatrikulationsudvalg,
hvis hovedopgaver vil være at gennemgå
og fremsætte forslag om eventuel ændring
af retningslinjer for dispensation, at un-
dersøge og vurdere studieforløbet for per-
soner, der er immatrikuleret efter dispen-
sation, at fremsætte forslag om eventuelle
tillægsprøver, og at gennemgå den admi-
nistrative procedure ved sagernes behand-
ling.
Endvidere at fremkomme med konkrete
forslag til initiativer fra universitetsside
med henblik på forsøgsvis at uddanne stu-
dieegnede, der ikke opfylder de sædvanli-
ge eksamenskrav.
Udvalgets formand er professor, dr. jur.
Erik Siesby.
Indtil videre varetager det hidtidige im-
matrikulationsudvalg behandlingen af dis-
pensationsansøgninger.
Foranlediget af en forespørgsel i folke-
tinget har man den 23. februar 1971 til-
stillet undervisningsministeriet en redegø-
relse for den hidtil fulgte praksis ved
meddelelse af dispensation samt forslag
til fastsættelse af nærmere kriterier for
meddelelse af dispensation.
12
Universitetets årbog 1970-71
Antallet af dispensationsansøgninger fra uddannelse, således at de blev kvalifice-
oktober 1970 til oktober 1971 var 419, rede til indskrivning ved universitetet,
hvoraf 242 blev bevilget, 177 afslået. Af- Antallet af uddannelsessøgende med
slag blev motiverede og i langt de fleste Højere Forberedelseseksamen, der indtil
tilfælde blev det anvist ansøgerne, hvor- videre behandles som dispensationssager,
ledes de kunne supplere deres tidligere var 157, hvoraf 136 blev bevilget.
Mogens Fog.
Bilag.
Universitetets videnskabelige stillinger, stipendier og ikke-videnskabelige
stillinger 1969/70-1971/72
	1969/70	1970/71	1971/72
Professorater	220	230	238
Direktørstillinger	3	2	2
Afdelingslederstillinger og docenturer	209	209	209
Amanuensisstillinger")	827	886	952
Lektorater, herunder udenlandske lektorater	513	515	534
	1.771	1.842	1.935
*) Incl. kandidatinstruktorer og hovedstillingslektorater.
*) Incl. kandidatinstruktorer og hovedstillingslektorater.
Stipendier (kandidatstipendier og universi-
tetsadjunkturer)	207	247	261
Forskerstipendier	12	12	12
Scholarstipendier	32	32	32
Instruktorstillinger	498	438	438
Ikke-videnskabelige stillinger	1.608	1.129	1.179
Stipendier (kandidatstipendier og universi-
Oversigt over universitetets studenterbestand pr. oktober i årene 1967-71.
	1967	1968	1969	1970	1971
Det teologiske fakultet	459	411	393	418	447
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet	4568	4496	4673	4821	5006
Det lægevidenskabelige fakultet	4051	4061	4179	4220	4297
Det filosofiske fakultet	7836	8122	8893	9976	11065
Det matematisk-naturvidenskabel. fakultet	2939	3035	3165	3395	3829
Studium endnu ikke valgt	786	695	604	617	81
	20.639	20.820	21.907	23.447	24.725
Oversigt over universitetets studenterbestand pr. oktober i årene 1967-71.
Valg af eforer m.v.
Konsistorium genvalgte den 16. december
1970 professorerne, dr. jur. Ernst Ander-
sen, dr. phil. Povl Bagge og dr. phil. Nils
Schiørring som medlemmer af bestyrelsen
for So?i?iingfo7iden for et år fra den 11.
december 1970.
I samme møde genvalgtes professorer-
ne, dr. theol. K. E. Skydsgaard, dr. med.
Preben Plum, dr. phil. Aksel E. Christen-
sen og dr. phil. A. Noe-Nygaard som
medlemmer af komiteen til uddeling af
Sonningprisen for 1 år fra 11. december
1970 (j. nr. 118F/70).
Konsistorium beskikkede under 12. ja-
nuar 1971 professor, dr. phil. Poul An-
Organisation og administration
13
dersen og dr. phil. Erik Dal som medlem-
mer af bestyrelsen for „Svend Grundt-
vigs og Aksel Olriks legat" fra 31. de-
cember 1970 at regne i stedet for profes-
sorerne, dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen
og dr. phil. F. J. Billeskov Jansen, der
havde ønsket at udtræde, (j. nr. 370a/70)
Til suppleant i styrelsen for Clara Lach-
manns fond valgte formanden for Gros-
serersocietetets komité, formanden for
Carlsberg-fondets direktion og universi-
tetets rektor under 5. marts 1971 pro-
fessor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmus-
sen i stedet for afdøde professor, dr. phil.
Gunnar Thorson. (j. nr. 37Lb/71).
Konsistorium valgte den 10. marts 1971
professor, dr. jur. Isi Foighel som efor for
det Finneske legat i stedet for professor,
dr. jur. Bent Christensen, der havde øn-
sket at fratræde.
Det lægevidenskabelige fakultetsråd
valgte den 22. marts 1971 professor, dr.
phil. Frank Lundquist til medlem af be-
styrelsen for „Købmand i Odense Johann
og Hanne Weimann, f. Seedorffs legat."
Konsistorium genvalgte den 25. juni
1971 professor, fil. dr. K. Hyldgaard-Jen-
sen til universitetets repræsentant i besty-
relsen for kollegiet Solbakken for tiden 1.
april 1971-31. marts 1976 (j. nr. 25Sb/71)
Konsistorium valgte den 14. oktober
1971 professor, cand. polit. Mogens Bo-
serup til universitetets repræsentant
i Dajisk Studiefonds repræsentantskab for
tiden indtil 31. december 1971 i stedet
for professor, dr. phil. Hans Tornehave,
der havde ønsket at fratræde, (i. nr. 37
Da/71).
Konsistorium valgte den 20. oktober
1971 professor, dr. phil. Mogens Køie
til medlem af bestyrelsen for „Herluf Win-
ges legat" (j. nr. 37Vb/71).
Konsistorium udpegede den 13. decem-
ber 1971 overlæge, dr. med. P. W. Bræ-
strup som denominator ved Elers kolle-
gium i stedet for dr. phil. A. G. Drach-
mann, der havde ønsket at fratræde, (j.
nr. 25Ea/71).
B. Universitetets styrende organer
Beretningsåret 1970-71
U niver sitetsmyndighederne:
Rektor (prorektor)
og følgende kollegiale organer:
1.	konsistorium (herunder budget- og for-
retningsudvalget)
2.	de ved universitetet oprettede fakul-
tets-, fag- og sektionsråd
3.	institutråd
4.	studienævn
Adjungeret rektor og de øvrige univer-
sitetsmyndigheder er administrationsche-
fen (universitetsdirektøren).
Om valg af rektor og prorektor, se „Med-
delelser fra Københavns universitet",
særnummer 1-2, februar/marts 1971.
Om valg af repræsentanter for videnska-
belige medarbejdere og lærere til fakul-
tets-, fag- og sektionsråd henvises til
særnummer af „Meddelelser", november
/december 1970.
Om udfaldet af valget af studenterrepræ-
sentanter til Københavns universitets
kollegiale organer (konsistorium og fa-
kultets- og fagråd), se bekendtgørelse
i „Meddelelser", nr. 1. af 10. januar
1971, side 4.
Om valg af konsistorialer, dekaner og
prodekaner, se „Meddelelser", nr. 7, 21.
februar 1971, side 46.
Om valg af studenterrepræsentanter til
sektionsråd under det lægevidenskabeli-
ge fakultetsråd, se „Meddelelser" nr. 15,
25. april 1971, side 104 og „Medde-
lelser" nr. 16, 2. maj 1971, side 110.
1. Rektor: professor, dr. med. Mogens Fog.
prorektor: professor, dr. phil. Johnny
Christensen.
14
Universitetets årbog 1970-71
2. konsistorium: rektor, prorektor, deka-
nerne samt afdelingsleder, cand. theol.
Per Salomonsen, amanuensis, cand. jur.
Helen Graff, professor Niels Thygesen,
amanuensis Thomas Webb, Ph. D., pro-
fessor, dr. med. K. Brøchner-Mortensen,
afdelingsleder, dr. med. Peter Ebbesen,
overlæge, dr. med. Bent Sørensen, pro-
fessor Eli Fischer-Jørgensen, professor,
dr. phil. Henrik Glahn, professor, dr.
phil. Karsten Friis Johansen, kandidat-
stipendiat, cand. mag. Niels Thomsen,
professor, dr. phil. Mogens Pihl, ama-
nuensis, cand. mag. et mag. scient.
Henning Jørgensen, amanuensis, mag,
scient. Hans Jørgen Steen Hansen, stud.
polit. Per Sichlau, stud. mag. Viggo
Fischer, stud. mag. Lars Brinch, stud.
mag. Peter la Cour, stud. jur. Kim
Hjorth, stud. mag. Anne Margrethe
Elgstrøm, stud. scient. Knud Just Ras-
mussen, stud. med. Elly Dyremose, stud.
med. Stig Malmfred, stud. jur. Mari-
anne Hass og stud. jur. David Rehling.
(Konsistoriums forret7ii?igsudvalg:
rektor, prorektor, professor, dr. theol.
Bent Noack, professor Niels Thygesen,
professor, dr. med. K. Brøchner-Mor-
tensen, stud. polit. Peter Sichlau, stud.
mag. Viggo Fischer og stud. jur. David
Rehling).
a.	Øvrige stående udvalg nedsat af kon-
sistorium:
1.	stipendieudvalget
2.	statistikudvalget
3.	læremiddeludvalget
4.	immatrikulationsudvalget
5.	planlægningsudvalget (afløser det
tidligere centerudvalg).
b.	ad hoc-ndvalg nedsat af konsistorium:
1.	budgetprocedureudvalget
2.	kapacitetsudvalget
3.	studienævnsudvalget
4.	udvalg, der har til opgave at
følge overvejelserne om indførelse
af en samfundsvidenskabelig basis-
uddannelse i det højere uddannel-
sessystem.
5.	udvalg til fastsættelse af regler
vedr. institutorganer
6.	udvalg til fastsættelse af regler
vedr. observatørstatus
7.	udvalg til fastsættelse af regler
for valg af rektor og prorektor
8.	udvalg til fastsættelse af ramme
for fakultetsråds, fagråds og sek-
tionsråds forretningsorden.
(smh. iøvrigt rektors årsberetning,
ovenfor side 3-4).
9.	Informationsudvalget
10. Udvalget til overvejelse af det tek-
nisk-administrative personales re-
præsentation i konsistorium, fa-
kultets-, fag- og sektionsråd.
3.	Fakultets- og fagråd:
Dekaner:
professor, dr. theol. Bent Noack, dekan
for det teologiske fakultetsråd
professor, dr. jur. Isi Foighel, dekan
for det samfundsvidenskabelige hoved-
område
professor, dr. med. Poul Kruhøffer, de-
kan for det lægevidenskabelige fakul-
tetsråd
professor, dr. phil. Bjarne Nørretran-
ders, dekan for det humanistiske fakul-
tetsråd
professor, dr. phil. Morten Lange, dekan
for det naturvidenskabelige fakultetsråd
professor, dr. jur. Isi Foighel, formand
for det retsvidenskabelige fagråd
professor Niels Thygesen, formand for
det statsvidenskabelige fagråd
amanuensis Thomas W. Webb, Ph. D.,
formand for det sociologiske fagråd
(professor Isi Foighel er senere udtrådt
og erstattet af professor, dr. jur. Mo-
gens Koktvedgaard).
4.	Sektionsråd:
formænd for det lægevidenskabelige ho-
vedområdes sektionsråd:
Teoretisk sektionsråd 1: professor, dr.
med. Niels A. Thorn.
Teoretisk sektionsråd 2: Videnskabelig
ass., cand. med. Flemming Guttier.
Klinisk sektionsråd 3 (Rigshosp.): 1. re-
servelæge, cand. med. Hans Karle.
Organisation og administration
15
Klinisk sektionsråd 4 (Kobenhavns kom-
munes hospitalsvæsen): overlæge Per
Christoffersen.
Klinisk sektionsråd 5 (Københavns amts
hospitalsvæsen): professor, dr. med. Aa-
ge Videbæk.
5.	Institutråd: Valgene ikke afsluttet.
6.	studienævn:
Studie-, fag- og linienævn:
a.	Under det teologiske hovedområde:
studienævnet for teologi.
b.	Under det samfundsvidenskabelige
hovedområde:
1.	studienævnet for retsvidenskab
2.	studienævnet for statsvidenskab
3.	studienævnet for sociologi.
c.	Under det lægevidenskabelige hoved-
område: det medicinske studienævn.
d.	Under det humanistiske hovedområ-
de:
Studienævnene for:
1.	assyriologi
2.	engelsk
3.	eskimologi
4.	fonetik
5.	forhistorisk arkæologi
6.	folkemindevidenskab
7.	filosofi
8.	germansk filologi
9.	historie
10.	klassisk arkæologi
11.	nærorientalsk arkæologi
12.	klassisk filologi. Latinsk middelal-
derfilologi og græsk papyrologi
13.	kunsthistorie
14.	litteraturvidenskab
15.	europæisk folkelivsforskning
16.	metrik og foredragslære
17.	musikvidenskab
18.	nordisk filologi
19.	psykologi
20.	pædagogik
21.	religionshistorie
22.	kristendomskundskab
23.	romanske sprog - fransk
24.	romanske sprog - italiensk
25.	romanske sprog - spansk
26.	romanske sprog - portugisisk
27.	romanske sprog - rumænsk
28.	linguistik
29.	komparativ indoeuropæisk lingui-
stik
30.	samtidshistorie og statskundskab
31.	semitisk filologi
32.	slavisk filologi
33.sprogpsykologi
34.	teatrets æsthetik og historie
35.	ægyptologi
36.	østasiatiske sprog
37.	religionssociologi
38.	indianske sprog og kulturer
39.	filmvidenskab
e. Under det naturvidenskabelige ho-
vedområde:
A.
1.	studienævn A (mat.-fys.)
2.	studienævn B (nat.-geo.)
B.
1.	fagnævnet for legemsøvelser
2.	biokemisk fagnævn
3.	geologisk fagnævn
4.	biologisk linienævn
5.	geografisk fagnævn
6.	matematisk fagnævn
7.	fysisk fagnævn
8.	kemisk fagnævn
9.	datalogisk fagnævn
10. etnografisk fagnævn.
C. Indberetning fra lokalekontoret
Undervisningslokalerne
I forårssemestret 1971 måtte atter afgives
undervisningslokaler til brug for Data- og
servicekontoret. Det var 3 lokaler i Mu-
seumshuset med tilsammen 112 pladser,
d. v. s. lokaler i den mest eftertragtede
størrelse.
De i efterårssemestret 1970 benyttede
16 nødauditorier i Linnésgadeannekset
måtte afgives, da tidspunktet for ombyg-
16
Universitetets årbog 1970-71
ning af ejendommen var rykket væsent-
ligt nærmere, og man derfor ikke turde
regne med lokalerne i et helt semester. I
Danmarks tekniske Højskoles bygninger
på Øster Voldgade 10 fik universitetet til
midlertidig benyttelse indrettet 8 undervis-
ningslokaler, heraf var de 2 placeret i den
gamle badebygning i nr. 8. Lokalerne
havde tilsammen 217 pladser.
Lejemålene af undervisningslokaler i
Studenterforeningen, Vartov og Hellig-
åndshuset fortsatte.
Universitetet gennemførte forårsseme-
stret 1971 med 145 undervisningslokaler,
hvilket var betydelig færre end i det for-
udgående efterårssemester.
Efterårssemestret begyndte med afgivel-
sen af yderligere 3 undervisningslokaler
til henholdsvis Data- og servicekontoret og
Studievejledningen. Alle beliggende i Mu-
seumshuset og med en samlet kapacitet
på 142 pladser. De 2 undervisningsloka-
ler i Badebygningen, Øster Voldgade 8,
blev afgivet til brug for KURASJE, de
sociologistuderendes blad. Her mistedes
39 pladser. Til gengæld fik vi 806 plad-
ser, idet Frimandsannekset og Købmager-
annekset blev taget i brug efter endt om-
bygning. Med fortsat leje af de samme
lokaler som i forårssemestret klaredes un-
dervisningen i efteråret 1971 i 157 loka-
ler.
Eksamenslokalerne
Ved vintereksamen 1970-71 rådede uni-
versitetet over 658 eksamenspladser for-
delt med 70 i festsalen, 388 i Nørregade
7 H, 120 i Studiestræde 34 og 80 i Fre-
deriksholms Kanal 4 o. g.
Ved sommereksamen 1971 havde uni-
versitetet 770 pladser til rådighed, for-
delt med 70 i festsalen, 380 i Nørregade
7 H (fra 13. maj reduceret med 140), 190
i Studiestræde 34 og 130 i Frederiksholms
Kanal 4 o. g. Alligevel slog lokalerne ikke
til og på grund af meget store eksamens-
hold måtte man leje 300 eksamenspladser
i Folkets Hus på Enghavevej henholds-
vis den 12 og 25. maj.
Indkøbsafdelingen og materielforvaltnin-
gen
Indkøbsafdelingen har i det forløbne år
ydet en lang række institutter bistand ved
udfærdigelse af bevillingsansøgninger og
ved indkøb, ofte til priser, der har ligget
under de tilbud, institutterne selv har ind-
hentet. Der er ydet konsultativ bistand i
forbindelse med anskaffelse af inventar og
apparatur, undertiden i forbindelse med
teknisk bistand udefra.
Fra universitetets inventarlager har ma-
terielforvalteren udleveret 3134 stykker in-
ventar eller inventardele samt 10.607 stk.
dele til stålreoler. Møbler og stålreoler
samles på stedet af materielforvalteren og
arbejdet, der stadig øges, bl. a. på grund
af de mange omflytninger af institutter
og undervisningslokaler har nødvendig-
gjort ansættelse af en medhjælper for
materielforvalteren i efteråret 1971. Der
er desuden leveret 184 tegnebordslamper,
pålagt 270 m2 gulvtæppe og pålimet ca.
76 m2 tæppefliser.
Desuden er der foretaget en række in-
ventarreparationer, hvor møbler har været
brudt op under indbrud, der er ompol-
stret flere møbler, repareret borde og sto-
le til brug i undervisningslokalerne, så
meget gamle skolemøbler har kunnet an-
vendes endnu en tid.
AV-centralen
I årets løb har en del institutter benyttet
sig af tilbudet om at overdrage deres AV-
udstyr til AV-centralen, der så fremover
vil efterse og vedligeholde apparaturet,
der fortsat er udstationeret på det pågæl-
dende institut. Denne service er veder-
lagsfri for instituttet, der dog selv må af-
holde udgiften til bånd, lamper o. lign.
af deres annuum.
AV-centralens tekniker foretager regel-
mæssige eftersyn af det udstationerede ap-
paratur ved besøg på stedet og herunder
foretages rensning, smøring og justering.
På værkstedet er der i årets løb udført
90 større og mindre reparationer hovedsa-
geligt på det elektroniske udstyr.
Der er på AV-centralen mulighed for
Organisation og administration
17
at få udført båndkopiering (på egne med-
bragte bånd), men ikke ret mange har
endnu benyttet sig heraf. Ved årets slut-
ning er der i centralens lokaler installe-
ret et mørkekammer, og der er her lejlig-
hed for lærerne til at få op- og nedfoto-
graferet undervisningsmateriale på over-
head-transparenter.
500 transparenter er fremstillet og ind-
rammet på AV-centralen, og på de udsta-
tionerede kopimaskiner har lærere og be-
tjente fremstillet 4.300 transparenter,
hvoraf de 1000 er indrammet. Endvidere
er der af lærerne brugt 500 Dentax trans-
parenter og 3.850 acetatark til overhead-
projektion. Endvidere er der af centralen
udleveret 312 sæt vandskrivere og 87 pro-
jektorlamper. Der er desuden fremstillet
67 stk. forlængerledninger.
I centralens område er der ved årets
slutning i undervisningslokalerne udstatio-
neret 154 borde til overhead- og anden
projektion, 39 båndoptagere, 13 diapro-
jektorer, 2 episcoper, 4 epidiascoper, 4
kinogengivere, 7 forstærkeranlæg, 3
grammofoner, 7 kopimaskiner, 144 film-
lærreder, 152 overheadprojectorer. På in-
stitutterne i samme område er udstatione-
ret 17 borde til overhead- og anden pro-
jektion, 49 båndoptagere, 5 diaprojekto-
rer, 3 episcoper, 1 epidiascope, 7 læseap-
parater, 3 filmgengivere, 2 forstærkeran-
læg, 1 flip-over, 7 grammofoner, 2 kopi-
maskiner, 12 lærreder, 22 overheadprojec-
torer og 1 telefonfordeler.
Reparations- og vedlige-
holdelsesafdelingen
I årets første 3 måneder havde universi-
tetet ansat en bygningskonstruktør på prø-
ve som daglig leder af afdelingen, hvil-
ket dog ikke førte til de ønskede resul-
tater, idet lokaleinspektøren til stadighed
måtte føre tilsyn med arbejdet.
Fra den 1. april bedredes forholdene
betydeligt efter ansættelse af en ny dag-
lig leder, der selvstændigt kunne få af-
delingen til at virke.
Afdelingen har i årets løb fuldstændig
istandsat 4.098 m2 etageareal i universi-
tetets ejendomme i indre by og på Jagt-
vej. Foruden egne håndværkere har man
måttet tilkalde murere, el-installatører,
blikkenslagere og gulvbelægningsarbejde-
re for at få udført arbejdet. Endvidere
har afdelingen været ret generet af de
mange indbrud, som har bevirket afbry-
delse af igangværende arbejder for at re-
parere døre, karme og vinduer, som var
ødelagte og som krævede øjeblikkelig ind-
sats.
Ved årets udgang var der i afdelingen
beskæftiget 5 malere og 2 snedkere.
D. Indberetning fra Studievejledningen
Studievejledningen har i beretningsåret
fortsat og i øget omfang givet individuel
vejledning til studerende og potentielle
studerende om uddannelsesmæssige for-
hold.
Herudover er der udarbejdet oplysende
materiale om de enkelte studier samt ud-
færdiget en publikation, der giver en kort-
fattet beskrivelse af alle de studier, som
pr. 1. oktober 1971 fandtes ved Køben-
havns universitet. Publikationen har til
formål at give kommende studerende og
studieskiftere et bedre grundlag for at
finde frem til studier, de ønsker mere
detaljerede oplysninger om.
1. juli ansattes endnu en studievejleder,
mag. art. Susanne Egelund.
2 Årbog 1970-71