Personaleforhold. 277 Kr. 0. Overført.... 1561.97 Til et Foredrag af Overingeniør Verner Sørensen om Irri- tation paa Java...................................... 114.00 Til Assistance ved et Par mindre Møder dels med polytekniske Kandidater og dels med saadanne i Forbindelse med Poly- teknikerraadet........................................ 16. 00 Til Doktorbreve og kalligraferede Adresser med tilhørende Mapper ............................................. 156.00 Tilskud til danske Akademikeres Nationalraad som Under- støttelse til Deltagelse i et Møde i Holland i den udtraadte Del af Confédération internationale des Etudiants ........ 100. 00 Til Studenterraadet som Tilskud til en Week-end-Hytte .... 300. 00 Tilskud til Danske Akademikeres Nationalraad til Deltagelse i en Kongres i Bukarest................................ 500. 00 lait.... 2747.97 III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Forelæsninger og Øvelser. Med Hensyn til de Forelæsninger og Øvelser, der normalt afholdes af Læreanstaltens Lærere, henvises til dens korte Aarsberetning. Ekstraordinære Foredrag af Læreanstaltens Lærere samt af Foredragsholdere uden for dens Lærerpersonale. Professor i Bygningsstatik og Elasticitetsteori P. M. Frandsen holdt i Foraarshalvaaret 1^32 en Kække Forelæsninger over Elasti- citetsteori for ældre Studerende og andre interesserede Tilhørere. Med Understøttelse af Det Reiersenske Fond afholdtes der i Efteraaret 1931 en Række offentlige Forelæsninger af Assistent ved Den polytekniske Læreanstalts fysiske Samling, cand. mag. B. E. Ras- mussen over »Elektricitet og Stof«. Med Understøttelse af Det Reiersenske Fond afholdtes der i Foraaret 1932 en Række offentlige Forelæsninger af Amanuensis ved Det kemiske Laboratorium for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeni- ører, Dr. phil. S. Palitz over »Det daglige Livs Stoffer, saaledes som Kolloidforskeren opfatter dem.« 1 Foraarshalvaaret 1932 afholdt Ingeniør, cand. polyt. V. E. Lundsfryd for Maskiningeniørstuderende m. v. tre Foredrag om »Ski- bes Fremdrivning og Styring«. I Forarshalvaaret 1932 afholdt Ingeniør, cand. polyt. N. E. Holmblad for Elektroingeniørstuderende m. v. en Række Forelæsninger over Forstærkerteknik. I samme Halvaar holdt Ingeniør, cand. polyt. J. Møllerhøj for Elektroingeniørstuderende m. v. en Réekke Forelæsninger over Kabel- teknik. 278 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. I samme Halvaar holdt Ingeniør, cand. polyt. Kai Ewertz for Elektroingeniørstuderende m. v. en Række Forelæsninger over Lys- teknik og Lysøkonomi. 1 Anledning af Dansk Ingeniørforenings 40-aarige Bestaaen afholdt Foreningen den 1. Marts 1932 et festligt Mode i Læreanstaltens store Foredragssal med Taler af Foreningens Formand, Ingeniør, Dr. techn. Ponl Larsen og af Læreanstaltens Direktør, Professor, Dr. phil. P. O. Pedersen. Sidstnævntes Tale, der var illustreret med Lysbilleder, handlede om Læreanstaltens Udvidelsesplaner. Efter Foredraget besaas Teknisk-kemisk Instituts Nybygning i Østervoldgade. b. Eksaminer. 1. Afholdte Eksaminer. Adgangseksamen. Til Adgangseksamen indstillede der sig 78. Af disse bestod 62 Eksamen, og af dem blev følgende 8 optaget som polytekniske Eks- aminander paa Studieretningen for Fabrikingeniører: Heslet, Gndrun Maria Christensen Lutken, Gudrund Anna Cecilie Rigmor Johansen, Oscar Thorvald Forte, Agnete de la Kirchheiner, Eva Margrethe Silberg, Hother Henning Petersen Kjær, Paul Martin Halsted Stilling, Erik Børge Følgende 15 blev optaget ingeniører: Albeck, Pedro Vagn Andersen, Ib Werner Engbæk, Tage Fribert, Povl Geisler, Ole Christian Tvede Harder, Poul Johan Th. Kolman, Knud Erik Krabbe, Erik paa Studieretningen for Maskin- Maalø, Johannes Monberg, Niels Nielsen, Olaf Thomas Olsen, Jens Kristian Pedersen, Gilbert Frank Rasmussen, Johannes Boock Worm-Leonhard, Frode Paa Studieretningen for B følgende 14: Adolphsen, Erik Peter Frederik Christensen, Paul Ludvig Frandsen, Gunnar Jensen, Søren Frede Johannesen, Hakon Kofod, Olaf Larsen, Niels Erik ygningsingeniører optoges Lehrmann, Volmer Banke Lerche, Svend Aage Rudolph Arthur Mogensen, Alfred Frants Pedersen, Jens Peter Mechlenburg Ouistgaard, Borge Smith, Poul Langwitz Svendsen, Georgij Paa Studieretningen for gende 15: Blom, Otto Frederik Christensen, Niels Peter Guldberg Deurs, Otto van Franke, Herberth Grubb, Bendt Tage Grut, Kenneth Andreas Nicolai Hansen, Peter Jakob Hansen, Poul Jørgen Thrane Elektroingeniører optoges føl- Hisinger, Bertel Egede Levin, Poul Jørgen Hartvig Mikkelsen, Cort Einer Trap Schlederinann, Erik Teisen, Sven Henrik Jørgen Thomsen, Johan Vidkjær, Børge Afholdte Eksaminer. 279 Følgende 34 Studenter for den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander paa Studie- retningen for Fabrikingeniører: Andreasen, Arne Arnfred. Niels Henrik Helweg Bardenfleth, Carl Emil Fenger Bertelsen, Bjørn Johannes Siegfred Boesgaard, Palle Lerbjerg Bohn, Axel Otto Bramsnæs, Frode Brandt, Jørgen Biinkeflod, Hans Christian Allesen de Fine Christensen, Svend Børge Lintz Gandrup, Jens Hagnerup-Jul, Mogens Hansen, Hans Valentin Høybye, Ove Jensen, Jens Andersen Jensen, Johanne Elisabeth Gudrun Jensen, Knud Valdemar Jessen, Hans Ehlern Johannsen, Claus Johansen, Henning Vorde Jæger, Thomas Martin Jørgsholm, Niels Boye Holm Lauridsen, Lauge Wisgaard Mosbæk, Aage Møller, Ole Kastrup Oddsson, Haukur Olsen, Hans Pedersen, Johannes Erik Petersen, Elisabeth Plessing, Ove Vagn Roth Rasmussen, Carl Breining Schliiter, Bent Thaulow Schunck, Asger Joachim Sørensen, Annelise Paa Studieretningen for Maskiningeniører indskreves 32 Studenter, nemlig: Adler-Nielsen, Olav- Andersen, Aage Ejvind Andersen, Einer Bruun Bruhn, Erik Friis, Povl Hagedorn, Mogens Schmidt Høeg, Mogens Jacobsen, Jørgen Peter Jacobsen, Werner Jaensson, Skjold Alfred Kampmann, Hack Knudsen, Holger Klinkby Larsen, Frode Larsen, Henning Michael Henrik Laursen, Harald Ejner Madsen, Holger Schou Møller, Karl Jakob Birkinose Møller, Mogens Rosendahl Nielsen, Jens Herluf Nissen, Børge Poul Edvard Nørlyng, Kristian Himmelstrup Petersen, Dirch Ingvar Petersen, Hans Peter Christian Petersen, Paul Erik Petri, Flemming Sihm, Svend E. U. Svindt, Jakob Sørensen, Just Bernhard Elven Thomsen, Erik Risbjerg Vestergaard, Regnar Wilhjelm, Axel Erik Wiirtz, Erik Paa Studieretningen for Bygningsingeniører indskreves 50 Studenter, nemlig: Andersen, Harald Rasmus Laurits Andersen, Nicolaj Holten Bang, Vibeke Beyer, Christian Købke Binzer, Arne Johannes Bjerre, Ernst Bolet, Gerhard Nikolaj Kjelgaard Breum, Niels Mogens Brun, Carl Constantin Carlsen, Erik Borchsenius Christensen, Hans Buchwald Eberth, Bent Tscherning Frilund, Jens Edvard Hagemann, Ebbe Hansen, Ejner Aage Gejl Hansen, Hans Henning Hansen, Jørgen Hansen, Knud Aage Hansen, Mogens Jørgen Fogh Hansen, Villum Harder, Povl Johann Joachim Jensen, Christian Peder Fredtoft Kampmann, Ove Kapian, Moses Kirkegaard, Erling Visse Kornerup, Povl Krag, Hans Herluf Kyrre, Thoralf Lage, Erik Otto Ludvigsen, Morten Dilou Lundgren, Helge Madsen, Arthur Manicus-Hansen, Poul Marcussen, Erik Adolf Jørgen Meyer, Martin Nielson Mørch, Johan Valdemar Nielsen, Lars Christian Pedersen, Eyvind 280 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. Pedersen, Uffe Bennike Straasø, Lars Erik Bernhard Larsen Petersen, Tage Bryde Svendsen, Ole Lund Pontoppidan, Jens Andreas Søegaard, Flemming Peder Rønne, Detlev Trappaud Sørensen, Erik Per Schlegel, Gunver Sørensen, Knud Bech Pilgaard Schelde, Johannes Rasmus Kristen Sørensen, Poul Emil Lyshøj Paa Studieretningen for Elektroingeniører optoges føl- gende 19 Studenter paa den mateniatisk-naturvidenskabelige Linie: Bisgaard, Jørgen Peter Christian Vil- Jensen, Karl Leerdrup helm Jespersen, Poul Christensen, JaCob Qreisen Kjær, Viggo Eggert, Hans Kofoed, Karl Johan Munch Glerup, Søren Krogh-Jensen, Jørgen Hansen, Anton Christian Lund, Erik Hansen, Ole Jørn Otzen, Børge Holm, Vagn Schmith, Torkil Otto Jacobsen, Vagn Stærfeldt, Hans Jørgen Jensen, Knud Iversen Tryggvason, Olafur Af 3 Ansøgere, som havde bestaaet den udvidede Konstruktør- eksamen, optoges følgende 2 paa Studieretningen for Maskiningeniører: Maskinkonstruktør Knud P. Hedegaard og Maskinkonstruktør Povl Preben Schiønning. Endelig optoges efter Anmodning fra Marineministeriet Søløjtnant S. C. Carstensen som Eksaminand. lait optoges saaledes 190 nye Eksaminander, hvoraf dog enkelte indgik fra ældre Studiehalvaar, og enkelte i det hele taget ikke paa- begyndte Studiet. 1. Del af polyteknisk Eksamen i Jun i—J u 1 i 1 932. Til denne Eksamen indstillede der sig 210, nemlig 43 Fabrik- ingeniørstuderende, 41 Maskiningeniørstuderende, 82 Bygnings- ingeniørstuderende og 44 Elektroingeniørstuderende. Desuden indstil- lede der sig 4 til Tillægsprøven i Geologi. Nedennævnte 148 bestod Prøven, nemlig 31 Fabrikingeniørstuderende, 35 Maskiningeniør- studerende, 54 Bygningsingeniørstuderende og 28 Elektroingeniør- studerende samt 4 Tillægsprøven i Geologi. Fabrikingeniører. Andreasen, Holger Pinholt Bjørnsen, Vera Christensen, Thorvald Johannes Elverdam, Egon Fadum, Bjarne Find. Jørgen Glavind, Jens Peter Johannes Hansen, Herman Søren Christian Hingst, Karen Laura Hisinger, Bjørn Otto Wilhelm Hoff-Jørgensen, Egon Juul, Flemming Asgeirsson Jacobsen, Hans Johnsen, William Larsen, Erik Boesen Larsen, Jens Gunnar Larsen, Poul Andreas Lumholdt, Olaf Emil Lunn, Børge Maimburg, Jens Madsen Nielsen, Erik Edmund Nielsen, Kurt Nørregaard, Svend Aage Paulsen, Kaj Egeø Raaschou, Dethlet" Henrik Hasselriis Schou, Paul Alfred Marius Steffensen, Inger Saltoft, Per Sørensen, Jørgen Axel Thorbeck, Niels Ottesen, Jens Christian Meelsen Afholdte Eksaminer. 281 Mas, Bang, Herliii Winge Bendtsen, Børge Christian Boserup, Otto Winther Brix, Borge Othenius Busch, Poul Edsberg Christensen, Carl Lauritz Vilhelm Grossmann, Alexander Hammerich, Manfred Wharton Hansen, Jens Bantrup Hansen, Knud Hjørtsvang, Holger Isak Ingerslev, Frits Halfdan Bent Iversen, Poul Viktor Fjelsted Jacobsen, Helmuth Bernhard Jensen, Arne Kristian Jørgen Jensen, Lars Søndergaard Jensen, Torben Kragh Jørgensen, Hans Christian kinin geniører. Jørgensen, Lars Jørgen Kamp Knudsen, Jørgen Ursin Laursen, Hans Lund, Frederik Christian Carl Lundgren, Børge Nielsen, Svend Aage Jørgen Pedersen, Niels Hervard Knudsen Rasmussen, Axel Max Nirr Ring, Otto Rosbæk, Johannes Lunde Strodtmann, Anton Frederik Sørensen, Aage Axel Peter Thøgersen, Niels Peter Tuxen, Knud Erik Wern, Fritz Wind, Anton Hansen Wittrock, Enock Daniel Bygningsingeniører. Andersen, Daniel Andersen, Erik Bernhard Andersen, Gerner Gottschalck Anderskouw, Jørgen Ove Bastholm, Søren Brask, Per Brendstrup, Arne Brink, Aage Brinkløw, Hans Mygind Bøgekjær, Niels Peter Henry Bøgh, Bent Carlsen, Gerhard Viktor Christiani, Henning Oldenburg Clausen, Kjeld Lange Colsted, Helmuth Steen Dethlefsen, Henning Clement Edidewitsch, Bentsion Hirsch Ernst, Herluf Forman, Asger Axel Frandsen, Olav Gertsen, Hakon Gulstad, Knud Alexander Holm Gundesen, Søren Vilhelm Hall, Per Havsteen, Hans Erik Hedegaard, Thorolf Helsted, Henrik Holm, Jens Christian Højmark, Ejnar Kjelgaard, Axel Wiirtzen Langebeck, Mogens Ulrik Lundsgaard, Harald Madsen, Arne Johannes Bau Muller, Aksel Mønsted, Nina Nielsen, Erik Gynther Nielsen, Frank Pedersen, Bent Bøcker Pedersen, Heine Skovborg Petersen, Henning Severin Petersen, Niels Vendelbo Rambøll, Børge Johannes Ramsing, Bent Utke Rasmussen, Holger Frederik Rugaard, Børge Christian Serritslev, Poul Sigurdsson, Johan Wilhelm Olaf ur Sølver, Svend Valdemar Sørensen, Gunnar Klostergaard Sørensen, Robert Therkildsen, Hans Jørgen Baggesgaard. Thorsen, Niels Valdemar Wahl Troelsen, Tage Færcli Willert-Pedersen, Svend Elektroingeniører. Andersen, Børge Leif Andersen, Eilif Andersen, Jørn Andersen, Poul Verner Ethelberg, Steen Grinsted, Børge Grønlund, Jørgen Peter Vang Hagens, Poul Gunnar Jakobsen, Roald Emil Jensen, Axel Richard Kalm, Knud Gjersbøl Kristiansen, Jens Kristian Johannes Lundsager Knud Ingvar Madsen, Carl Universitetets Aarbog. Munch, Aage Elleby Møller, Vagn Møller, Viggo Guldberg Nielsen, Poul Erik Rusborg Pedersen, Eigil Willman Pedersen, Holger Brændgaard Rimstad, Ib Adam Ryvel, Rickardt Møller Skjødt, Oluf Scharruth Stoklund, Sven Egon Sørensen, Martin Thorbjørn Warming, Troels Westenholtz, Svend Torben Zeuthen, Karl Gustav 36 282 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. Forprøven for Fabrikingeniøre r. Følgende 21 Studerende fuldendte Forprøven for Fabrikingeniører i September—Oktober 1931: Andersen, Rolf Asmussen, Henning Banner-Voigt, Eigil Bjerre-Petersen, Erik Bjørnbo, Litten Gerstenberg, Arne Hamm, Adolf Jaime Henry Hansen, Anker Karl Andreas Holmblad, Steffen Krayenbiihl, Charles Henry Larsen, Svend Valdemar Lichtenberg, Knud Lund, Inger Vorndran Neesby, Torben Emil Norden, Kai Christian Raaschou, Asger Esch Rasmussen, Knud Ove Rasmussen, Svend Bording Semler-Jørgensen, Arne Søltoft, Mogens Zedeler, Jørgen Forprøven for Maskiningeniører. Følgende 26 Studerende fuldendte Forprøven for Maskiningeniører i Januar—Februar 1932: Andersen, Sven Aage Brun, Oscar Constantin Didrichsen, Aage Drachmann, Jørgen Fjeldborg, Borge Christian Hansen, Carl Gustav Peder Jacobsen, Niels Jensen, Ernst Gunnar Nyhegn Kirchhoff, Poul Helge Larsen, Helge Lichtenberg, Richard Lindhard, Sten Meyer, Henning Urban Nielsen, Kurt Erik Ealck Nielsen, Knud Kamp Nielsen, Max Arnold Madsen Olsen, Vilhelm Pedersen, Jens Kristian Pedersen, Lorents Petersen, Børge Axel Valentin Petersen, Jørgen Helm Petersen, Poul Asger Schacht Rasmussen, Erik Rudolf Rasmussen, Karl Simonsen, Christian Torpe, Carl Frede Petersen Bifagsprøven for Bygningsingeniører. Følgende 33 Studerende fuldendte Bifagsprøven for Bygnings- ingeniører i Maj—Juni 1932: Ammentorp Nils Gregers Anker Bayer, Poul Holger Boserup, Erik Axel Danielsen, Søren Martin Diemer, Frode Genefke, Folmer Gerdil, Orla Holger Schubert Hansen, Hans Martinus Johan Hjorth, Gunnar Emil Holm, Peer Jensen, Gunnar Jepsen, Carl Grunnet Jønson, Wriborg Jørgensen, Ove Kamman, Svend Georg Conrad Kristensen, Volmer Damgaard Larsen, Jens Erik Laugesen. Lauge Nielsen Laursen, Jens Anker Amdrup Lykke, Ejnar Nielsen, Carl Oluf Nielsen, Ivan Nielsen, Jens Christian Ludvig Olesen, Christian Knud Munk Pedersen, Gøsta Arnold Preetzmann, Holger Schmidt, Knud Erik Andreas Schultz, Frederik Christian Smith, Mogens Erik Blicher Strømann, Sven Arne Wiwel, Hemming Ostergaard, Folmer Østergaard, Knud Anders Nielsen Forprøven for Elektroingeniører. Følgende 21 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører i Januar 1932: Afholdte Eksaminer. 283 Agersted, Knud Alfred Frederik Albertus, Gundorph Balslev, Mogens Ambt Brincker, Mogens Christensen, Walter Granø, Jens Einar Vang Hjortkjær, Holger Høyer, Oluf Gudmund Jensen, Hans Chr. Reinholdt Rernien Jordan, Vilhelm Lassen Madsen, Knud Engel Høst Meyer, Ove Moth, Frederik Peter Christian Nielsen, Børge Aagaard Olesen, Mogens Reich, Erik Oluf Viking Rovsing, Johannes Schrøder, Carl Tuxen, Olaf Winkler, Gunnar Witzansky, Svend 2. Del af polyteknisk Eksamen. Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisnings- aaret 1931—32 — inklusive den afsluttende Bifagsprøve for Bygnings- ingeniører i Maj Maaned sidstnævnte Aar, 111, nemlig 26 Fabrik- ingeniører, 33 Maskiningeniører, 29 Bygningsingeniører og 23 Elektroingeniører. Følgende 25 Fabrik-, 30 Maskin-, 29 Bygnings- og 23 Elektro- ingeniører, ialt 107 bestod Eksamen. Til at bestaa Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennem- snitskarakter af mindst 7.50, med 1. Karakter af mindst 6.00 og med 2. Karakter at mindst 4.00. Ingen Stjerne = Slut- eller Hovedfagsprøve; * — Hele Eksamen; Bifagsprøve i Maj 1932. Fabrikingeniører. Hovedkarakter Kvotient Andersen, Rolf .......................................... Eørste Kar. 7.45 Asmussen, Henning ...................................... Anden — 5.38 * Astrup, Tage .......................................... Første — 6.56 Banner-Voigt, Eigil ..................................... — — 6.42 Bjerre-Petersen, Erik ................................... — — 6.91 Bjørnbo, Litten ......................................... Anden — 4.89 Dreyer, Flemming ...................................... Første — 6.77 Gerstenberg, Arne ...................................... Anden — 5.74 Hamm, Adolf Jaime Henry .............................. Første — 7.40 Hansen, Anker Karl Andreas ............................ -— — 6.53 *Hansen, Kaj Aage Bartholin Ueli ........................ — — 6.68 Holmblad, Steffen ....................................... — — 7.45 Krayenbiihl, Charles Henry .............................. — — 6.90 Larsen, Svend Valdemar ................................ — — 6.68 Lichtenberg, Knud ...................................... — — 6.13 Lund, Inger Vorndran ................................... — — 6.53 Neesby, Torben Emil .................................... - — 7.15 Norden, Kai Christian ................................... — — 6.45 Raaschou, Asger Escli .................................. — — 6.65 Rasmussen, Knud Ove .................................. — — 6.46 Rasmussen, Svend Bording ............. Første Kar. med Udmærkelse 7.84 Semler-Jørgensen, Arne ................................. Første Kar. 7.33 Søltoft, Mogens ........................ Første Kar. med Udmærkelse 7.51 Wesche, Ebba Emilie .....................t............... Anden Kar. 5.33 Zedeler, Jørgen ........................................ Første 7.24 Maskiningeniører. ^Andersen, Svend Arnold .............................. Anden Kar. 4.80 Bock. Carl Vincens Riber ............................... — — 5.48 Bræstrup, Knud Jakob Ferdinand ........................ Første — 6.00 ^Christensen, Frederik Nyborg........................... Anden — 4.82 Eiberg, Kaj Ludvig Johannes ............................ Første — 6.44 Fisker, Anders Christian Anthon ........................ Anden — 5.74 284 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. Hovedkarakter Kvotient Gram, Vagn Aagesen .................................... Anden Kar. 5.68 Halberg, Olaf ......................................................................................— — 5.86 Hansen, Anders Gerhard..................................................................Første — 6.95 Hansen, Victor Christian Frederik ........................• Anden — 5.08 Heerfordt, Jørgen Heger..................................................................— — 4.38 Henningsen, Erik Mule ....................................................................— —" 5.85 Iversen. Karl Richard........................................................................Første — 6.38 Jensen, Niels Bang ..........................................................................— — 6.62 Jespersen, Holger Hannibal ............................................................Anden — 5.40 Kiernlf, Vilhelm Frederik Adam ....................................................Første — 6.42 Kofoed, Ove Johannes......................................................................— — 6.33 Lindhardt, Steen ................................................................................— — 6.65 Madsen, Holger ..................................................................................— — 7.14 Myklestad, Nils Otto ........................................................................— — 6.77 Nielsen, Knud Ellegaard ..................................................................— - 6.10 Nielsen, Povl ......................................................................................Anden — 5.95 Nørgaard, Knud Axel........................................................................— — 5.78 Olsen, Gudmund ................................................................................Første — 6.21 Pedersen, Hans Henrik Schou ....................................................— - 6.41 Schiær, Carl Julius............................................................................— 6.41 Skouboe, Jens Frederik Høeg ........................................................— — 7.06 Sørensen, Paul Gert ........................................................................— — 6.63 Tiemroth, Mogens ............................................................................— — 6.84 Voltelen, Jørgen Just........................................................................Anden — 5.87 Bygningsingeniører. Agerskov, Christian Rudolph ........................................................Anden Kar. 4.89 Bertelsen, Tage ..................................................................................— — 5.68 Brandt, Jørgen ..................................................................................— — 6.28 Buhelt, Svend Knudsen ....................................................................— — 5.75 Christensen, Henning Børge ........................................................Første — 6.8] Efsen, Hans Bøtker............................................................................Anden — 5.93 **Genefke, Folmer ............................................................................— — 4.62 Hanghøj, Kristen Olesen ................................................................— — 5.68 Hansen, Cornelius Hans Jakob......................................................Første - 6.02 *Harby, Eigil Brandt ........................................................................Anden — 5.51 Helleberg, Thomas ............................................................................Første — 6.46 Hersom, Mogens ...............i................................................— — 6.48 Jensen, Erik Børge Bolund..............................................................Anden — 5.85 Jensen, Jens Adolf ............................................................................Første — 6.78 **Juhl, Erik Johannes ......................................................................Anden — 4.67 *:i!Lykke, Einar ..................................................................................— — 5.75 Madsen, Henning Thorvald ............................................................Første — 7.18 Meisner-Jensen, Hans Peter Bjørn ................................................Anden — 5.71 Mortensen, Knud Dam ....................................................................— — 5.70 Nielsen, Hans Christian Valdemar ................................................Første — 6.39 Olsen, Jens Peter Dam ....................................................................Anden — 5.28 Pedersen, Holger Kristian ................................................................Første — 6.51 Petersen, Hans Vendelbo ................................................................— — 6.27 Poulsen, Hans Jørgen ......................................................................— — 6.98 Rasmussen, Villum Benedikt Kann ................................................— - 6.22 **Schultz, Frederik Christian ........................................................Anden — 5,51 Schiilein, Ernst Henrik ....................................................................Første — 7.28 Sørensen, Arne Ejnar........................................................................Anden — 5.92 Topsøe-Jensen, Jørgen Bohr ..........................................................Første — 6.74 Elektroingeniører. Bach, Christian Gabriel ....................................................................Første Kar. 6.52 Christiansen, Erik Louis ..................................................................— — 6.85 Eriksen, Andreas Mikael Herman ................................................— — 6.17 Forman, Carsten ................................................................................— -- 7.45 Franck, Thorkild ................................................................................— — 7.27 Friis, Søren ........................... Første Kar. med Udmærkelse 7.52 Gøtsche, Aksel Valdemar ................................................................Første Kar. 6.23 Hillestrøm, Arne Wilhelm Lundgreen .... Første Kar. med Udmærkelse 7.64 Afholdte Eksaminer. 285 Hovedkarakter Kvotient Jensen, Edvin Karl ..........................•........................Anden Kar. 5.51 Jensen, Niels .......................... Første Kar. med Udmærkelse 7.68 Klausen, Holger Arnold ..................................................................Første Kar. 6.31 Langhorn, John Richard ................................................................— — 7.31 Laursen, Svend Lindegaard .....................................Anden — 5.20 Nielsen, Jens Oskar .................... Første Kar. med Udmærkelse 7.87 Olsen, Tage ..........................................................................................Anden Kar. 5.87 Rafn, Helge ..........................................................................................Første — 7.37 Rosbjerg, Kristian Skov....................................................................— — 6.89 Schiødte, Eigil Jørgen ......................................................................— — 6.06 Seidenfaden, Povl Schneidewindt....................................................- — 6.49 Steen-Andersen, Kai Thorkild ........................................................— — 6.78 Sørensen, Peter Karl Marius..........................................................— — 7.16 Thaarslund, Sven ..............................................................................— — 6.33 Witzansky, Erik Louis Rudolph ....................................................— — 6.16 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 193 1—.1 a n u a r 1 9 3 2. Ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Tilvirkning af et organisk Stof. 1. a) Kaliumxantogenat. b) Xantogeneddikesyre. 2. a) Benzaldehyd. b) Fenylætylkarbinol. 3. a) Brombenzol, b) p-Bromacetofenon. 4. a) Urinstof, b) Barbitursyre. 5. a) Benzoylklorid. b) Benzofenon. 6. a) p-Nitro- benzoesyre. b) p-Nitrobenzoylklorid. 7. a) Ætylbrotnid. b) Ætylanilin. 8. a) p-Tohmitril. b) p-Toluylsyre. 9. a) Hydrokinon. b) Dibenzoylhydro- kinon. 10. a) Anilin, b) Tribromanilin. 11. a) Acetanilid. b) p-Nitranilin. 12. a) m-Dinitrobenzol. b) m-Nitranilin. 13. a) Benzoesyre-m-sultonsyre. b) m-Oxybenzoesyre. 14. a) Resorcindimetylæter. b) Jodresorcindimetyl- æter. 15. a) Fenylacetonitril. b) Fenylacetamid. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. a) Eddikesyre-n-propylester. b. p-Bromacetanilid. 2. a) Benzoesyre- benzylester. b) Metylurinstof. 3. a) Isobutylalkohol. b) Salicylamid. 4. a) Dinitrofenol 1, 2. 4. b) Slimsyre. 5. a) Eddikesyre-rnetylester. b) o-Klor- fenol. 6. a) Pyrokatekin. b) Benzidin. 7. a) Myresyre-isoainylester. b) p-Nitrotoluol. 8. a) Fenylurinstof. b) Myresyre-n-propylester. 9. a) Cyklo- liexanol. b) p-Nitranilin. 10. a) Kanelalkohol, b) Naftionsyre. 11. a) Metyl- urinstof. b. p-Metyl-acetofenon. 12. a) Druesukker, b. p-Nitrokanelsyre. 13. a) Diætylamin-klorhydrat. b) p-Jodbenzoesyre. 14. a) Maleinsyreanhy- drid. b. Diætylanilin. 15. a) /5-Brompropionsyre. b. p-Nitrofenylacetonitril. 16. a) Malonsyre-diætylester. b. Nitrokresol 1, 2, 3. 17. a) Stearinsyre. b. Ftalimid. 18. a) n-Fropylbromid. b. Fenacetin. 19. a) Lævulinsyre. b) Ætylenklorhydrin. 20. a) o-Klornitrobenzol. b. Ftalsyre-diætylester. 21. a) Benzalklorid. b. Fenylravsyre. 22. a) Eddikesyre-isoamylester. b. Salicyl- aldehyd. 23. a) Karbaminsyre-metylester, b Dinitrofenol 1, 2, 4. 24. a) p-Nitranilin. b. Ætylmalonsyre-ætylester. 25. a) Acetylentetraklorid. b. o-Toluylsyre. Tilvirkning af et uorganisk Stof. 1. Af 115 Grammol Baryumsulfat fremstilles Baryumklorid efter Vanino, Side 379. 2. Af V2 Gramatom Fosfor fremstilles Fosfortriklorid, der omdannes til Fosforoxyklorid efter S. Møller, Side 9—10. 3. Af Kloret 286 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. fra 2 Grammol. Brunsten fremstilles Sulfurylklorid efter S. Møller, Side 7. 4. Af 125 g Klorkalk fremstilles Mydrazinsulfat efter medfølgende Vejled- ning. 5. Af 100 g renset Brunsten fremstilles Baryumditionat efter Borne- mann, Side 53—54. 6. Der fremstilles Ammoniumplumbiklorid ved Elektro- lyse efter medfølgende Vejledning. (Udvaskning efter Bornemann, Elek- trolysens Varighed ca. 4V2 Time). 7. Af 50 g Marmor fremstilles sekun- dært Kalciumfosfat efter medfølgende Vejledning. 8. Efter S. Møller, Side 20, fremstilles to Portioner Natriumkoboltinitrit, hvoraf 50 g Koboltnitrat. 9. Af 100 g Antimontrisulfid fremstilles Antimontriklorid efter Erdmann, Side 48. 10> Af 20 g Blyklorid fremstilles Ammoniumplumbiklorid efter Biltz, Side 137. (Udvaskning efter Bornemann). Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. 1 den foreliggende Opløsning bestemmes Indholdet af ClOs"^ argen- tometrisk efter Volhard efter Reduktion med NaNO^. Der afleveres ca. 0.5 Liter af de benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædsker. 2. 1 det foreliggende, kvælstofholdige, organiske Stof bestemmes Indholdet af N efter Kjeldahls Metode. — Der afleveres ca. 0.5 Liter af de benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædsker. 3. 1 den foreliggende Opløsning bestemmes Indholdet af NO2 ved Titrering med Permanganat. (Halm pag. 203.) — Der afleveres ca. 0.5 Liter af den benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædske. 4. I den foreliggende Opløsning bestemmes Eormiatindholdet (HCO2 ) perinan- ganometrisk. (Særlig Opskrift). Der afleveres ca. 0.5 Liter af de benyt- tede Titrervædsker. 5. 1 den foreliggende Opløsning (Ci , C^Ot ' K , SO, ") bestemmes Indholdet af Cr jodometrisk efter Iltning af Cr++ + med HjO^. (Særlig Opskrift.) — Der afleveres ca. 0.5 Liter af den benyt- tede, ca. 0.1 normale Titrervædske. 6. I den foreliggende Blanding af Manganilter bestemmes Indholdet af MnOL> jodometrisk efter Destillation med HC1 og KBr. — Der afleveres ca. 0.5 Liter af den benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædske. 7. I den foreliggende Opløsning af Alkalisalte bestemmes Indholdet af Kalium ved Perkloratmetoden. (Særlig Opskrift.) 8. I det foreliggende Silikat bestemmes Indholdet af SiOo. (J. P. pag. 1032.). 9. I den foreliggende Karbonatblanding bestemmes Indholdet af CO-, efter Uddrivning af COo med Syre og Absorbtion i Natronkalk. (J. P. pag. 104.) 10. I den foreliggende, salpetersure Opløsning af Kobbersulfat bestemmes Indholdet af C11 ved Elektrolyse. 11. 1 den foreliggende Opløsning af Kvægsølvklorid bestemmes Indholdet af Hg ved Elektrolyse. (J. P. pag. 69.) 12. I den foreliggende Opløsning af Mangano- og Nikkelsulfat bestemmes Indholdet af M11. Det fældes som M11O2 med Persulfat og vejes som M11SO4. (Særlig Opskrift.) 13. 1 den foreliggende Opløsning af Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Fe. Det fældes ved Acetathydrolyse som Fe(OH)o og vejes som FeoOa. 14. I den foreliggende Kloridblanding bestemmes Indholdet af CI' argentometrisk efter Volhard. Der afleveres ca. 0.5 Liter af de benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædsker. 15. I den foreliggende Nitratopløsning bestemmes Indholdet af NO3' acidimetrisk efter Reduktion med Devarda's Metal (se Halm). Der afleveres ca. 0.5 Liter af de benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædsker. 16. I den forelig- gende Fe-Opløsning bestemmes Indholdet af Jern permanganometrisk. (Re- duktion med S11CI2 o. s. v.). Der afleveres ca. 0.5 Liter af den benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædske. 17. I den foreliggende M11—Ni—Opløsning bestemmes Indholdet af Mn. Det udfældes som M11O2, og dette titreres med FeSO^ og KM11O4. Der afleveres ca. 0.5 Liter af de benyttede, 0.1 normale Titrervædsker. (Særlig Opskrift.) 18. I den foreliggende Hypo- kloritopløsning bestemmes Indholdet af CIO' jodometrisk. (J. P. pag. 144). Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 287 Der afleveres ca. 0.5 Liter af den benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædske. 19. I den foreliggende Opløsning af Al- og Ca-Salt bestemmes Indholdet af Al, der udfældes som Oxychinolat i eddikesur Opløsning, og dette titreres bromometrisk. (Særlig Opskrift.) Der afleveres ca. 0.5 Liter af de benyttede, ca. 0.1 normale Titrervædsker. 20. 1 den foreliggende Opløs- ning af Na- og Cu-Sulfat og Klorid bestemmes Indholdet af Na. Cu udfæl- des med H2S, og i Filtratet bestemmes Na som Sulfat. (Særlig Opskrift.) 21. I den foreliggende Fosfatopløsning bestemmes Indholdet af po4. (J. P. pag. 99. 1 b). 22. I den foreliggende Svovlkisblanding bestemmes Indholdet af S. (Særlig Opskrift.) 23. I den foreliggende Opløsning af Blysalt bestemmes Indholdet af Pb ved Elektrolyse. (.1. P. pag. 57.) 24. I den foreliggende Nikkelsaltopløsning bestemmes Indholdet af Ni ved Elektro- lyse. (Særlig Opskrift.) 25. I en foreliggende Kobbersaltopløsning bestem- mes Indholdet af Cu. Det fældes som Sulfid og vejes som Oxyd. (Sårlig Opskrift.) 26. I den foreliggende Kromopløsning (Cr , CT2O7-" , K , S04~ ) bestemmes Indholdet af Cr. Det iltes til Kromat med H2O2, fældes som Merkurokromat og vejes som Cr^O;;. (Særlig Opskrift.) Skriftlige Prøver. .4. (Ved hovedeksamen i December—Januar 1931—32). Kemi. 1. Giv en kortfattet Beskrivelse af Fremstilling og vigtigste Egenskaber af Svovlets Ilter. Hvilken Konstitutionsformel antages de til- svarende Syrer at have? (Om muligt anføres en kort Begrundelse). Hvilke andre iltholdige Syrer af Svovl kender De? Angiv saa vidt muligt, men kortfattet, Dannelsesmaade, Konstitutionsformel og vigtigste kemiske Egen- skaber (med Reaktionsligninger) af de anførte Forbindelser. 2. Givet en vandig Opløsning, der indeholder Merkuriklorid og Salte af Bly, Kobber, Zink og Aluminium samt Kromisalt. Hvilke Reaktioner foregaar, hvis man til Opløsningen sætter a) Ammoniakvand i Overskud og b) Natriumhy- droksyd i Overskud. 3. Beskriv Klortitrering efter Volhard (Rhodantitre- ringen). Om muligt gives en ganske kort teoretisk Begrundelse af Frem- gangsmaaden. I en Analyse afvejedes 0,1150 g af et ubekendt Stof. Der blev tilsat 23,13 cm3 af en 0,iooo n Opløsning (a) og titreret tilbage med 2,05 cm3 af en Opløsning (b), hvoraf 10,70 cm3 svarer til 10,05 cm3 af Opløsning (a). Hvor mange Procent Klor indeholdt Stoffet. Klorets Atom- vægt er 35,40. Logaritmetabel medbringes. Ingen andre Hjælpemidler maa benyttes. Bioteknisk Kemi. Fordøjelse, Forraadnelse og Formuldning i kemisk og bakteriologisk Belysning. Teknisk K e m i. Gør Rede for de Omstændigheder, der er bestem- mende ved Valget mellem de forskellige Fremgangsmaader og Apparat- typer til Adskillelse af faste Stoffer fra flydende ved Fordampning. Angiv en Formel til Bestemmelse af Fordampningshastighed. Mekanisk Teknologi. Om Staalblokkes Udstøbning og Vanske- lighederne ved samt Midler til at faa dem tætte og homogene. Endvidere om Blokkenes videre Behandling ved Valsning. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. Teknisk Mekanik og Maskinlære. Opgave Nr. 1. Den i hosstaaende Figur viste bærende Konstruktion bestaar af to ens Stang- 288 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. pprLcsngdeenhed. systemer, der er under- støttet i de to, faste, simple Understøtninger A og C, og som er for- bundet til hinanden ved det friktionsfri Hæng- sel (Charnier) B. Be- lastningen er ensfor- mig fordelt og angri- ber i Hovedets Knude- punkter. Der ønskes ved Beregning bestemt: 1) Reaktionerne .4 og C samt Charnier- trykket B. 2) Spændingen i Stangen 2—5. Opgave Nr. 2. Der ønskes en af Skitser ledsaget Redegørelse for den ved Stempeldampmaskiner anvendte, almindelige Skuffegliders Virke- maade. B. (Ved en Sygeeksamen i Foraaret 1932). Kemi. 1. Beskriv kort Fremstilling og vigtigste Egenskaber af Kvæl- stoffets Brintforbindelser, b. Beskriv kort Fremstilling og vigtigste Egen- skaber af Kvælstoffets Iltforbindelser, c. Fortæl, hvorledes Ammoniakens og Kvælstofiltets Bestandighed varierer med Temperaturen. Eventuelt an- føres de herhen hørende Formler fra den fysiske Kemi. 2. (iivet en Opløs- ning, der indeholder Salte af Kvægsølv, Kobber, Antimon, Cadmium, Zink. Hvad sker der, naar man tilleder Svovlbrinte i a) stærkt saltsur Vædske, b) i svagt saltsur Vædske, c) i eddikesur Vædske og d) naar der fældes i stærkt alkalisk Vædske med Svovlbrinte? Reaktionslignin- gerne anføres. 3. Beskriv kort Kjeldahls Metode til Bestemmelse af Kvæl- stof i organiske Stoffer. Hvilken Indikator anvendes til Titreringen og hvorfor? Ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Maskiningeniører. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. I en industriel Virksomhed skal opstilles to, corniske Dampkedler hver med 50 m2 Hedeflade; begge Kedler forsynes med Schmidtske Overhedere, der anbringes bag Kedlerne. Damptrykket er 10 at. abs og Dampen, der udvikles i Kedlerne, antages at indeholde 3 pCt. Fugtighed; Overhednings- temperaturen er 300 C og Kedelanlæggets normale Belastning er 20 kg/m2. h. Kedelanlægget forsynes endvidere med een for begge Kedler fælles Calverts Ekonomiser, i hvilken Forbrcendingsprodukterne nedkøles til 150 C. Forbrændingsprodukternes Tilgangstemperatur til Ekonomiseren be- regnes, idet Afgangstemperaturen for Forbrændingsprodukterne fra Ild- kanalerne antages 750 C og fra Overhederne 350 C ved disses Spjæld, medens Afgangstemperaturen fra de egentlige Kedler ved Hovedspjældene er 250 C., Overhedernes Virkningsgrad regnes endvidere til 0,9. Der opstilles i Anlægget to Fødepumper, der er dampdrevne, og med Hensyn til Størrelse i Overenstetninelse med Kedellovens Forskrifter. Kraftdampen til Pumperne er mættet Damp af 10 at. abs; Pumpernes Dampforbrug er Fig. 1. Skitse af 2 x 50 m2, sammenbyggede, corniske Dampkedler. Maalestok 1:50. Det med »A« mærkede Kedelparti fjærnes og erstattes med de beregnede Overhedere, hvorimod det med »K« mærkede Kedelparti bibeholdes. niversitetets Aarbog. -J' 290 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. 5 pCt. af den i Kedlerne udviklede Dampmængde. Spildedampen fra Pum- perne benyttes til en første Forvarmning af Kedelfødevandet i en Rørfor- varmer, hvorefter dette føres over i Ekonomiseren. Spildedampens Tryk er 1,2 at. abs og Varmeindholdet 600 kg /kg, medens Fortætningsvandets Afgangstemperatur fra Forvarmeren er 80 C, Fødevandstilgangstempera- turen til Forvarmeren er 30 C. Kedelanlægget drives med Stenkul som Brændsel, og der anvendes Haandfyring. Brændslet har følgende Sammensætning: Kulstof : 0,70 kg/kg Brint : 0,04 Ilt : 0,09 — Aske : 0,07 — frit Vand : 0,09 — Brændslets nedre Brændværdi er 6500 kg /kg. Forbrændingen er fuld- stændig og Kulsyreprocenten er 12. 1) Beregn Kedelanlæggets Brændselsforbrug, naar Totalvirkningsgraden af hele Anlægget, indbefattet Forvarmeren, er 0,75. 2) Beregn Overhedernes Størrelse, naar Transmissionskoefficienten an- tages 15 kg /m2 . h . C, og beregn Overhederrørsystemernes Hoved- dimensioner udfra de fundne liedeflader og en Damphastighed paa 15m/sek., idet Overhederrørene er Staalrør med 34/42 mm ep, og fast- læg herved Overhederkamrenes Størrelse, der i nedennævnte Skitse indtegnes i Tilslutning til Kedlerne. 3) Beregn Ekonomiserens Størrelse og vælg fra vedføjede Maalskitse en passende Ekonomiser, idet Transmissionskoefficienten er 12 kg^/m2 . h . C og Ekonomiserens Virkningsgrad er 0,85. 4) Beregn Forvarmerens Dimensioner, naar Transmissionskoefficienten antages 1000 kg /m2 . h . C, og idet Rørsystemet udføres som et System af parallele, 0,75 m lange, 16/19 mm 9 Metalrør. 5) Beregn Aftræksystemets Dimensioner indtil Indløbet i Skorstenen. 6) Tegn ved Hjælp af vedføjede Maalskitser en samlet Skitse i Anlægget, der viser Kedlerne med tilbyggede Overhedere, Ekonomiser m. v., samt Fødepumpernes og Forvarmerens Placering og Tilslutning til Kedelanlægget. Skitsen, der udføres i Maalstoksforhold 1: 50, og som kun tegnes i Plan, skal angive Anlæggets Elementer blot indtegnet ved deres ydre Begrænsninger og vigtigste Enkeltheder: Rørledninger skal indtegnes med tilhørende Armatur; Betydningen af de for Ven- tiler etc. anvendte Signaturer maa angives paa Tegningen. Fig. 2. Arrangementskitse af Schmidts Overheder. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. n Fig. 4. Snittegning af Vandvarmer. 293 y<^hzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz2^ Fig. 5 A. Hoveddimensioner af Modstrømsekonomiser. (System Calvert). Fig. 5 B. 294 Fig. 5 C. Ekonomiserens totale Højde Rørenes — Længde Diameter Hedeflade pr. Rør 4750 mm 2745 — 110/95 — 1 m2 Antal Rør Rør pr. Sektion L mm B mm 48 Rør 6 1470 1330 64 8 1470 1740 72 — 6 2210 1330 96 — 6 2945 1330 120 6 3680 1330 128 — 8 2945 1740 144 — 6 4415 1330 160 — 8 3680 1740 192 8 4415 1740 224 — 8 5150 1740 240 - 10 4415 2160 280 - 10 5150 2160 320 - 10 5890 2160 360 10 6625 2160 400 — 10 7360 2160 Ekonomiserens Vandindhold pr. Rør : 30 kg Vægt uden Vand — : 140 — Nødvendig HK for Skrabere : 1,5 HK pr. 100 295 Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Den i hosstaaende Figur viste plane Qitterkonstruktion ABC har i A en fast simpel Understøtning og i B en bevægelig simpel Understøtning med vandret Bane. Stangen AB er vandret og har Længden /. Stængerne AB, BC og CA danner en ligesidet Tre- kant, hvis Vinkler halveres af Stæn- gerne AD, BD og CD. Tværsnitsarealet af Stængerne AC og CB er lig F, af Stangen AB lig \ F J 3 og af de øvrige Stænger F. Elasti- o citetskoefficienten er for alle Stænger lig E. Idet Konstruktionen paavirkes af en vandret Kraft P, angribende i C, skal dette Punkts Forskydninger i Retnin- gerne AC og CB bestemmes saavel ved Anvendelse af Arbejdsligningen som ved Williot's Forskydningsplan (skitseret). Som Overtallig vælges Spændingen i Stang CD. Der tages ikke Hensyn til Konstruktionens Egenvægt. 2. En lige vandret Bjælke med det i hosstaaende Figur viste vinkel- formede Tværsnit er paavirket til Bøjning af lodrette Kræfter, der ligger i Bjælkens lodrette Symmetriplan. Tværsnittets to Flige danner med hinanden en Vinkel paa 90 og har begge samme Bredde a. Fligtykkelsen t er konstant og saa lille, at Tværsnitsarealet kan tænkes koncentre- ret i Fligenes matematiske Midtlinier. Idet Transversalkraften for Tværsnittet er Q, ønskes bestemt Forskydningsspændingerne t for dettes Punkter. Mekanisk Teknologi. For Maskiningeniører med Tekstilstoffer etc. som Speciale. Samme Opgave som for Fabrikingeniører. Mekanisk Teknologi. For Maskiningeniører, som ikke opgiver Teknologi II. De studerende kan vælge en af nedenstaaende to Opgaver. 1) Hvilke Fordele og Mangler byder Staal, Staalstøbegods, Støbe- jærn, blødstøbt Jærn, Messing, Rødgods og Bronce som Materiale til Maskinbygning, og hvortil vil man anvende dem. 2) Hvilke Maskinsave findes der til Træbearbejdning? Hvilke Fordele og Mangler byder de, og hvilken Anvendelse vil man give dem? I begge Tilfælde maa Besvarelsen være ledsaget af de fornødne Skitser. Ma s k i n 1 æ r e. (For Maskiningeniører, som har valgt Eksamens- projekt i Maskinbygning). Om Smøring af Lejer og om de vigtigste konstruktive Forholdsregler til Opnaaelse af en tilstrækkelig Smøring. 296 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. Skibsbygning. (For Maskiningeniører, som har valgt Eksamens- projekt i Skibsbygning). En Flydedok har følgende Hoveddimensioner: Længde ......................................................................100,oo m. Største Bredde..........................................................27,50 - Bredde mellem Sidepontoner ................................21,00 - Højde af Bundponton ............................................3,40 - Højde af Sidepontoner ..........................................15,40 - Fig. 2. O Fig. 3. B Sideponton 4. 374 m' 3b 561 m 3 2 b 561 m 3 H 3 "4 m3 A 5,5 ni r « m ^ m * m ** m 2 m 1 m A ! 408 m' 612 G80 m* 680 m 3 612 m 3 408 m 3 10,0 m <—12,0 m— > <- 18,0 m - — >■ -<- 20,0 m -> <- 20,0 m -V -<- 18,0 m ->■ <— 12,0 m —>- 1 V 4 374 m1 3 g 561 in 3 2g 561 m 3 1 374 m 3 A 5,5 m y Side ponton O Fig. 3. B < 20,0 m ► ■<- <- 20,0 m -► ■<- Gennem en tidligere Beregning har man fundet, at Dokkens Egenvægt er 2000 t, og dens Tyngdepunkt ligger 4 in over Kølens Overkant, O i Fig. 2. Det første Resultat er verificeret gennem Dokkens Stilling paa Vandet; man ønsker nu at prøve det andet Resultats Rigtighed ved et Krængnings- forsøg. Da Dokkens store Bredde kræver Flytning af meget store Vægte for at opnaa en passende Krængningsvinkel mellem 5 og 10 , er det naturligt at anvende Flytning af Vandballast ved Krængningsforsøget i Stedet for Ballastjern. Bundpontonens Tankinddeling er givet i Fig. 3. De paaskrevne Maal er indvendige, hvorfor de anførte Rumfang strengt taget skulde reduceres med Jernskelettets Rumfang; men denne Reduktion vil vi se bort fra i det følgende. Det samme gælder for den Forøgelse i Deplacement og Inerti- moment, som hidrører fra Yderklædningen. Vandets Vægtfylde = 1 t/m3. 1) Find Dokkens Deplacement (Egenvægt + Vandballast) i den Til- stand, ved hvilken man kan opnaa den største Krængningsvinkel, naar man 297 kun maa benytte helt fulde eller helt tomme Tanke, og Sidepontonerne ikke maa anvendes ved Forsøget. 2) Krængningsforsøget blev udført saaledes: Man fyldte Tankene ls og 2S, 3b og 4b samt lm og 6m for at sikre sig, at Dokken laa paa ret Køl i ballastet Tilstand. Ved derefter at tømme de to førstnævnte og fylde U og 2 b opnaaede man en Krængningsvinkel paa 5 . Find heraf Afstanden fra O til den tomme Doks Tyngdepunkt G ved Hjælp af den almindelig anvendte Formel for Krængningsforsøg. 3) Ovennævnte almindelige Formel er baseret paa, at Opdriftscenter- kurvens Normal ved den opnaaede Krængningsvinkel skærer Dokkens Dia- metralplan i Metacentret. Hvor stor er den herved begaaede Fejl i dette Tilfælde. Alle Regnemidler maa benyttes. Opvarmning og Ventilation. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Opvarmning og Ventilation). Der ønskes en Beskrivelse af de almindeligt anvendte Centralvarme- ovne til Opvarmning af Lokaler og en Redegørelse for de Forhoid ved Ovnenes Konstruktion, Opstilling og Drift, der er bestemmende for Stør- relsen af Ovnenes Transmissionstal. Ved 2. Del af polyteknisk Eksamen tov Bygningsingeniører. Praktisk Prøve. Teknisk Hygiejne. Afløbet fra Ebberødgaard Aandssvageanstalt, hvor der nu findes ca. 1 500 Mennesker, føres imod Syd gennem en Septic Tank til Ebberødsø, hvorfra det gaar videre gennem Skovrødsø og Dumpe- dalen til Furesø. Da det har vist sig, at den nuværende Rensning er gan- ske utilfredsstillende, saa at der kommer betydelige Slamaflejringer i de to Skovsøer, ønskes der udarbejdet skitseret Forslag til et nyt Renseanlæg, idet der ogsaa tages Hensyn til, at Anstaltens Vandværk i den østlige Ende af Ebberødsø beskyttes mod en eventuel Infektion. Generalstabens Maalebordsblad Nr. 2929 vedlægges. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Op- gaver som for Maskiningeniører. Vejbygningsfagene. Hvad er Forskellen mellem »Presset As- falt« og »Støbeasfalt«, og hvorledes udføres Kørebanebelcegninger af disse to Materialer? Vandbygningsfagene. (Kun den ene af nedenstaaende 2 Op- gaver ønskes — efter frit Valg — besvaret). 1. Der ønskes en Redegørelse for, under hvilke specielle Forhold i et Vandløb bevægelige Stemmeværker er hensigtsmæssige, samt en Beskri- velse af nogle af de almindeligst anvendte automatisk virkende Stemme- værker, ledsaget af de fornødne Skitser. 2. Der ønskes en af fornødne Skitser ledsaget Beskrivelse af nogle af de Fremgangsmaader, der anvendes ved Udgravning i Sænkebrønde, saa- vel ved almindelig Sænkebrønds-Fundering som ved Sænkebrønd-Fun- dering med Anvendelse af Trykluft. Universitetets Aarbog. 38 298 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. Ved 2. Del af Eksamen for Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. Elektriske Anlæg. ^ B D Kabel 20 km Luftledning 25 km c O To Centraler A og B, der er indbyrdes forbundne gennem et 20 km langt trefaset underjordisk Kabel paa 3 X 70 mm2 og for 50 kV afgiver begge Energi'til en Transformatorstation C, der er forbundet med Central B gennem en 25 km lang trefaset Luftledning paa 3 X 70 mm2. Idet der i Transformatorstationen C ved 50 Perioder ialt aftages 10000 kW ved en Spænding paa 48 kV og en Faseforskydning, der er givet ved cos co — 0,8, skal Belastningen mellem de to Centraler A og B fordeles saaledes, at Central B afgiver 4000 kW ved cos 9 = 1, medens Central A skal afgive Resten af Effekten samt hele den wattløse Belastning. Bestem Spænding, Strøm og Faseforskydning i Luftledningens Udgangspunkt ved B og i Kablets Udgangspunkt ved A. Ledningerne har følgende Data pr. km Modstand Reaktans Kapacitans (æC) Luftledning.... r = 0,25Q; x = 0,4 Q; ------ Kabel......... r = 0,25Q; x= 0,13Q; 53,4 • 10-6 1/Q Der ses bort fra Luftledningens Kapacitet. NB. Alle Hjælpemidler maa medbringes! Elektriske Maskiner. 1. Ved Igangsætning af en ubelastet asynkron Kortslutningsmotor vil Strømvarmetabene i Rotorviklingen (/I-22 r2 dt, udstrakt over Igangsætningsperioden) være lig med den af de accelererede Masser opnaaede kinetiske Energi. Bevis dette. (Anvend Ligningen j4rot. = ^mek. + ^eiektr.)- At Motoren er ubelastet skal forstaas saaledes, at der ikke under Igangsætningen er noget Modstandsmoment at overvinde; fra mekaniske Tab bortses saaledes ogsaa. Igangsætningsperioden strækker sig altsaa fra Stilstand til Synkronisme. 2. For to Transformatorer af samme Størrelse (kVA) men med for- skellige Omsætningsforhold og Kortslutningsspændinger kan der, tiltrods herfor, opnaas en fuldt ud tilfredsstil- lende Paralleldrift med praktisk talt samme Belastningsfaktor for begge Transformatorer ved Anvendelse af en saakaldt Balancetransformator, der ind- skydes som vist i nedenstaaende Skitse. a) Forklar denne Balancetransfor- mators Virkemaade. b) Hvilke Ændringer vil der være at foretage, hvis de to Transformatorer er af forskellig Størrelse? c) Hvorledes kan det antydede Princip udvides, naar det drejer sig om Paralleldrift af 3 (eller flere) Transfor- matorer? Kaa/vw rVWWVS muwetrmm k/vww rVWWVS K\Uj fl(SJ. 3. Ved en 6-polet Jævnstrømsvik- ling berøres efterhaanden ved Gennemløbning af Viklingen Lamellerne Nr.: 10 — 53 — 96 — 7 — 50 ---- 299 a) Hvor mange Lameller findes der? b) Af hvilken Art er Viklingen? c) Hvor mange Gange lukket? d) Anbring Ækvipotentialforbindelser! 4. I en Fabrik er installeret en 50 Perioders 3-faset Transformator (A) med følgende Data: \00kVA, 50 c/?, Tomgangsomsætning 10000 A/395 y, e,. = 2,3 %, ex = 3,4 %. Transformatoren kan ikke belastes kontinuerligt ud over den normale Ydelse (100 kVA), men da man har Brug for 125 kVA, foreslaas som mid- lertidig Foranstaltning Paralleltilslutning af en forhaandenværende 25 Perioders Transformator (B) med følgende Data: 60 kVA, 25 or, Tomgangsomsætning 10000Y/z^z, er = 3.6 %, ex — 2,9 %. Undersøg, om dette med Fordel lader sig udføre. Der ønskes besvaret: Af Eksaminander med Eksamensarbejde b (Projekt) og c (Maskiner) 2 af Opgaverne 1—3, af Eksaminander med Eksamensarbejde a (Labora- toriearbejde i elektroteknisk Laboratorium) og d (Svagstrømsprojekt) 2 af Opgaverne 1, 2 og 4. Svagstrømselektroteknik. Hvorfor forøger man i nogle Tilfælde en Telefonlednings Selvinduktion? Hvorledes foretages denne Forøgelse. Maskinisere. Opgave Nr. 1. Der ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af en Babcock-Wilcox Vandrørskedel. Opgave Nr. 2. En encylindret, dobbeltvirkende Stempeldampmaskine, hvis virksomme Stempelareal er 1000 cm2 i begge Cylinderender, og hvis Slaglængde er 0,5 m, løber 150 Omdrejninger pr. Minut og arbejder med Fuldtrykdiagram*) mellem 11 at.abs og 1 at.abs i begge Cylinderender. Beregn Svinghjulsvægten for denne Maskine, naar Uregelmæssig- hedsgraden skal være 1: 100 og Svinghjulsdiametren vælges 3 m. Der tages ved Opgavens Løsning ikke Hensyn til Accelerationskræi- terne fra Stempel, Stempelstang, Krydshoved og Plejlstang, og det forud- sættes, at Plejlstangens Længde regnes uendelig i Forhold til Krumtap- radius, samt at hele Svinghjulets Masse kan regnes virkende i 1,5 ni Afstand fra Omdrejningsaksen. Forprøver for Fabrikingeniører i September 1930. Skriftlige Prøver. Mekanisk Teknologi. Om Fremstillingen af Træslib fra Træets Ankomst til Træsliberiet og om Træslibets Anvendelighed til og Eftervis- ning i Papir. Der forlanges ingen Beskrivelse af Træslibsmasses Afvanding men Op- lysning om Træslibspappers Tørstofindhold, og hvorledes det bestemmes. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. Teknisk Mekanik og Maskin lære. Opgave Nr. 1. Den i hosstaaende Figur viste plane Gitterdrager hviler paa en fast, simpel Understøtning ved A og paa en bevægelig, simpel Understøtning ved B; *) d. v. s., at Maskinen arbejder uden Ekspansion og Kompression; Stempel- trykket er da konstant for alle Krumtapstillinger. 300 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. p pr. L ængc/een/iecf. 45 Æ's Understøtningsbane danner, som Fig. viser, 45° med vandret Plan. Idet Belastningen er ensformig fordelt p pr. Længdeenhed, og angriber i Hovedets Knudepunkter, ønskes ved Beregning bestemt: 1) Reaktionerne A og B. 2) Spændingerne i Stængerne (4—5), (4'—5'), (4'—5), (4—4 ) og Opgave Nr. 2. I hos- staaende Figur er vist et Sæt Indikatordiagrammer fra en enkeltvirkende, fire- takt Qasmotor. Giv ved Hjælp af disse Diagrammer en kortfattet, elementær Beskrivelse af Gasmotorens Arbejdsmaade, og beregn den indicerede Arbejdsydelse, idet følgende Størrelser er givne: 1) Fjedermaalestok for Ar- bejdsdiagram: 1 kg/cm- = 2 mm. Fjedermaalestok for Su- gediagram: 1 kg/cm2 9 mm. 2) Hovedimensioner: a) Cylinderdiameter — 300 mm. b) Slaglængde = 450 mm. 3) Omdrejningstal: 250 Om- drejninger pr. Minut. (5-5'). Arbe/dscf/ogram Suqed/oqrom Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 301 Forprøven for Fabrikingeniører i September 1931. Skriftlige Prøver. Mekanisk Teknologi. Der ønskes en Beskrivelse af de Biar- bejder, saasom Blegning, Fyldning o. s. v., der knytter sig til Hollænder- malingen, samt en med Skitser ledsaget Beskrivelse af Bøtte og Sandfang til Maskinpapirfremstilling. Teknisk Mekanik og Maskin lære. Opgave Nr. 1. I hos- staaende Figur er vist et engelsk Spærfag, belastet med en ensformig for- delt Belastning p pr. Længdeenhed, der angriber Spærfaget i Hovedets Knudepunkter. Der ønskes ved Beregning bestemt Spændingerne i Vertikalerne (1—1'), (2—2'), (3—3') og (4-4'). p prLængdeenhec/ — 8Å Opgave Nr. 2. Hvorfor forsynes en Stempelmaskine i Reglen med et Svinghjul, og hvilke Forhold bestemmer Svinghjulets Vægt? Forprøve for Elektroingeniører i Januar 1932. Skriftlige Prøver. Almindelig Elektroteknik. En Watttimemaaler til Jævn- strøm af den sædvanlige Type med roterende Anker skal prøves. Maale- ren er til 10 Atnp. 220 Volt, og ifølge Angivelse paa Maalerens Skilt gør Ankeret 1500 Omdrejninger for 1 Kilowatttime. Ved Prøven anvendes kunstig Belastning, idet Strømspolerne faar Strøm fra et særligt Batteri, medens Spændingskredsen er sluttet til By- spændingen. Tegn en Skitse af Maaleren ledsaget af en kort Beskrivelse samt et Strømskema over Forsøgsopstillingen med alle nødvendige Apparater. Ved Prøven aflæser man Spændingen E, Strømmen / samt det Antal Omdrejninger p, som Ankeret gør i et vist Antal Sekunder t. Det antages, at man har fundet: 302 E I P t 220 Volt. 0,94 A. 5 67,6 Sek. 219 2.04 - 10 56,0 221 3,06 - 17 60,8 220 3,96 - 22 60,2 219 4,98 - 28 60,8 220 6,10 - 35 61,2 218 7,06 - 40 61,0 — 219 8,04 - 45 59,8 220 — 9,02 - 50 58,8 221 10,00 - 60 63,2 220 10,94 - 63 60,8 Paa Grundlag af disse Iagttagelser afsætter man paa Millimeterpapir Antallet af Omdrejninger pr. Minut n som Funktion af Belastningen maalt i Watt. I samme Koordinatsystem afsætter man ligeledes som Funktion af Belastningen det Antal Omdrejninger pr. Minut nr, som Ankeret skulde have udført, hvis Maaleren viste rigtigt ved enhver Belastning. Endvidere beregner man Maalerens Fejl ved de forskellige Belastnin- ger i pro Cent af den fejlfri Visning og afsætter Resultatet paa Millimeter- papir. Man besvarer Spørsmaalet om, hvilke Reguleringer man skal foretage for at faa Maaleren til at vise tilstrækkelig rigtigt ud fra den ved oven- staaende Forsøg givne Tilstand. Endvidere spørges der om Temperaturens Betydning for Visningen af en Maaler af den betragtede Type. Mekanisk Teknologi. A. (Ved den almindelige Eks- amen i Januar). Qiv en Oversigt over de almindelige Svejsemetoder. Besvarelsen maa være ledsaget af de for Forstaaelsen nødvendige Skitser. B. (Ved en Sygeeksamen i Foraaret 193 2). Hvorledes opstaar Jernets Korrosion, og hvorledes forhindres den. Hvilken Betydning og Værdi har de forskellige Beskyttelsesmaader? Elasticitets - og Styrkelære. Opgave 1. Den i hosstaaende Figur viste Konstruktion bestaar af en vandret Bjælke ABC, med konstant Inertimoment / og Elasticitets- koefficient E, og en lodret Bjælke BD, der i B er stift forbunden med Bjælken ABC. Konstruktionen har en fast simpel Understøtning i Punkt A og en bevægelig simpel Under- støtning med vandret Bane i Punkt D. AB = BC = BD = 1. Man skal for den viste lod- rette Enkeltkraft P i Punkt C finde den vandrette Bevægelse af Punkt D\ der ses bort fra BD's Sammentrykning og fra Søjlevirkning samt hele Systemets Egenvægt. N °Jkfer p Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 303 Opgave 2. Den viste Antenne CC\ paavirkes af en over Horisontal- projektionen ensformig fordelt lodret Belastning p pr. Længedeenhed (heri er Egenvægten inkluderet) og af en lodret Enkeltkraft P=\pl virkende i Afstanden 0,25 / fra den ene Understøtning. P,ipe b a j H * f?fy;;; //ss/to;, — 0,2S/ 77/ '■'/s/ '///////, // Antennen er i Punkterne C og Ci, der ligger i samme vandrette Linie, ophængt i to lodrette, ganske ens Master ABC og A\B\C\. Masterne er fast simpelt understøttede forneden i A Mi) og er i Punkt B (Bi) tillige understøttet ved Bardunen BI) {B\D\), der i Punkt I) (Di) er fast for- ankret; Punkt A og I) {A± og Di) ligger i samme vandrette Linie. AD = A1Dl =0,25/ AB = A\B\ =0,40/ BC = B1C1 = 0,10/. Idet det er opgivet, at Antennens største Nedhængning skal være: ^ max = y2-g/, skal det lodrette Tryk i Masten ABC i Punkt A bestem- mes. Der tages ikke Hensyn til Antennetraadens Forlængelse eller til Mastens Udbøjning og dens Egenvægt. 1. Del af polyteknisk Eksamen i Juni —J u 1 i 1 9 3 2 samt Sygeeksamen i Efteraaret 1931. Ved Eksamen for Fabrikingeniører. Praktisk Prøve. Uorganisk kvalitativ Analyse. 1. Kalciumfluorid, Baryum- borat, Ammoniumstanniklorid, Ferrooxyd. 2. Aluminiumborat, Strontiumsul- fat, Kadmiumkarbonat, Koboltfosfat. 3. Kromioxyd, Kaliumjodat, Nikkelkar- bonat, Baryumsulfat, Kuprioxyd. 4. Ultramarin, Stannioxyd, Kadmiumkar- bonat, Kalciumfosfat. 5. Blyjodid, Kadmiumbromid, Baryumsulfat, Kalcium- kromat. 6. Kalciumsulfit, Zinkarsenit, Thenards Blaat, Manganoborat. 7. Kryolit, Ferrikromat, Vismutoxyd, Magniumfosfat. 8. Kaliumklorat, Blybro- mid, Strontiumsulfat, Aluminiumborat. 9. Blyglas, Kaliumstanniklorid, Na- triumbikarbonat, Magniumfosfat. 10. Natriumsiliciumfluorid, Blykromat, Strontiumkarbonat, Ferrifosfat. 11. Arsentrisulfid, Zinksulfid, Svovl, Kal- ciumborat, Ferroammoniumsulfat. 12. Natriumfluorid, Kuprisulfat, Zinkar- senit, Kromjernsten, 13. Vismutjodid, Magniumfosfat, Aluminiumborat, Stan- 304 nioxyd, Antimonpentoxyd. 14. Baryumklorat, Kalciumkromat, Thenards Blaat, Blyfosfat. 15. Krudt, Zinksulfid, Kadmiumkarbonat, Koboltoxyd. 16. Natriumsulfit, Arsentrioxyd, Stannioxyd, Blyfosfat, Kulstof, 17. Cement, Ferrikromat, Natriumbikarbonat, Antimonpentoxyd. 18. Antimonpentasulfid, Merkurisulfid, Kromihydroxyd, Nikkelkarbonat, Baryumsulfat. 19. Baryum- jodat, Blyjodid, Koboltkarbonat, Stannioxyd, Magniumfosfat. 20. Merkuri- sulfid, Kadmiumbromid, Baryumborat, Manganokarbonat. 21. Ultramarin, Ferroammoniumsulfat, Nikkeloxyd, Svovl. 22. Kryolit, Kuprikarbonat, Nik- kelkarbonat, Magniumammoniumfosfat. 23. Merkurijodid, Kalciumkromat, Baryumborat,.Antimontrioxyd, Stannisoxyd. 24. Blysulfid, Kuprisulfid, Ko- boltkarbonat, Strontiumsulfat, Kulstof. 25. Kalciumsulfit, Strontiumsulfat, Kadmiumkarbonat, Magniumfosfat. 26. Blyglas, Koboltfosfat, Merkurokro- mat, Kalciumborat. 27. Cement, Kuprikarbonat, Zinkarsenit, Baryumsulfat. 28. Stannissulfid, Ferrooxyd, Kulstof, Nikkelkarbonat, Magniumfosfat. 29. Kalciumfluorid, Kaliumantimonat, Manganperoxyd, Kromjernsten, Mønnie. 30. Blyjodid, Kaliumjodat, Kromioxyd, Kalciumfosfat, Aluminiumborat. 31. Kalciumsulfid, Svovl, Kadmiumkarbonat Strontiumsulfat, Zinkfosfat. Kali- uinklorat, Kadmiumbromid, Blykromat, Baryumsulfat. 32. Natriumsulfit, Merkurijodid, Antimonpentoxyd, Magniumfosfat, Arsentrioxyd. 33. Zinksul- fid, Svovl, Kulstof, Manganokarbonat, Kalciumborat. 34. Kryolit, Merkuro- kromat, Baryumborat, Antimontrioxyd. 35. Vismutjodid, Blybromid, The- nards Blaat, Kalciumborat. 36. Blyglas, Kuprikarbonat, Natriumbikarbonat, Ferroammoniumsulfat. 37. Merkurisulfid, Stannisulfid, Baryumborat, Na- triumbikarbonat, Nikkeloxyd. 38. Ultramarin, Svovl, Kadmiumkarbonat, Magniumfosfat. 39. Kryolit, Koboltfosfat, Kaliumstanniklorid, Antimonpen- toxyd. 40. Natriumsulfit, Zinkarsenit, Manganokarbonat, Kromjernsten. 41. Strontiumsulfat, Antimonpentoxyd, Kadmiumkarbonat, Magniumfosfat, Kal- ciumborat. A. (Den almindelige Eksamen i Juni—Juli 1 932). Skriftlige Prøver ved Eksamen for Fabrikingenører. Fysik I. 1. Et meget højt Cylinderglas er fyldt med en tykflydende Olie af Vægtfylden 0,9. En meget lille Glaskugle med Massen m Gram og Vægt- fylden 2,5, der holdes nede i Olien, slippes fri med Begyndelseshastigheden Nul. Bevægelsesmodstanden kan sættes lig en Konstant M gange Hastig- heden v cm/sek. Hvad Dimension har H ? Idet der tages Hensyn til Op- driften, spørges der om Kuglens Begyndelsesacceleration og om dens kon- stante Sluthastighed, begge i absolute Enheder, samt om, hvor stor en Varmemængde i Kalorier Gnidningsarbejdet udvikler pr. Sekund ved denne Hastighed. 2. En Flyvemaskine, der vejer P Kilogram, har en Bæreflade med I Meters Spændvidde og gaar med en Hastighed v m/sek. Hvor stor en Cirkulation i m7sek. maa der i Middel være omkring Bærefladen, naar Luftens Tæthed sættes til 0,001i g/Cm3? 3. 1 Mol af en ideal Luftart med Cv lig 6 cal/moi Grad gennemgaar en Kredsproces bestaaende af to Isentroper og to Isopykner. I Begyndelses- tilstanden (a) har Luften Trykket 1 Atm. og Temperaturen 77 C. Den sammentrykkes isentropisk til Temperaturen 427 C (Tilstand b), opvar- mes ved konstant Rumfang til 2127 C (Tilstand c), udvides isentropisk til den har samme Rumfang som i a (Tilstand (!) og afkøles endelig iso- pyknisk til a. Der tegnes en Skitse af Kredsprocessen i et /;v-Diagram. Der spørges om Temperaturen i Tilstand (l samt om, hvor stort et Arbejde i kgm Luften ialt har udført ved Kredsprocessen. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 305 Fysik II. (Opgave, stillet af Professor Martin Knudsen). Spørgsmaalene 1, 2 og 3 besvares ved at opskrive Formlerne uden forklarende Tekst. Ved alle Spørgsmaalene forudsættes H = l. 1. Angiv Biot og Savarts Lov for den Kraft dK, hvormed Strømele- mentet ids virker paa Magnetismemængden in. Svar: ilK = 2. Angiv Biot og Savarts Lov for den Kraft (IK, hvormed Strømele- mentet ids er paavirket i et Magnetfelt med Induktionen B. Svar: dK = 3. Angiv Maxwell's Sætning for det Arbejde, der udføres paa en En- hedspol, naar denne bevæger sig een Gang rundt om en elektrisk Strøm af Styrke i. Svar: J (Hds) = 4. Benyt Maxwell's Sætning til Bestemmelse af den magnetiske Felt- styrke H i Afstanden a fra Aksen af en uendelig lang, lige, strømførende Ledningstraad med Strømmen i. a > Traadens Radius. Svar : 5. En Ledningstraad bøjes i Form af et Rektangel, hvis to modstaa- ende Sider hver har Længden A cm, den ene i Afstanden a v den anden i den mindre Afstand d2 fra den strømførende Traad (Spørgsmaal 4), idet de begge er parallelle med og ligger i Plan med denne. Beregn Antallet N af Magnetkraftlinier, som gaar igennem Rektanglet hidrørende fra Strømstyrken i i den strømførende Traad. Svar : 6. Hvilken elektromotorisk Kraft e induceres i Rektanglet, naar i i den strømførende Traad forøges med di i Tiden dt? Svar: 7. Hvor stor er den gensidige Induktionskoefficient m mellem den strømførende Traad og Rektanglet? Svar: 8. Hvilken Elektricitetsmængde q induceres i Rektanglet, mens dette drejes, saa det ikke omslutter nogen af de Magnetkraftlinier, der hidrører fra Strømmen i? Svar: 9. Hvilken Værdi faar 111 i Spørgsmaal 7 og (/ i Spørgsmaal 8, naar Modstanden r i Rektanglet er 15 Ohm, Strømmen i den strømførende Traad i — 7,5 Ampere, X = 10 cm, «2 = 2 cm, =5,4366 cm, Grundt, f. nat. Log. = 2,7183? j j Matematik. 1. I en tynd Plade af Formen | — a x <: + a, 0 < y <; o -f \ a'1 — jt2j er Massefordelingens Tæthed i Punktet P (x, y) proportional med x . Beregn Pladens Masse og Koordinaterne til dens Tyngdepunkt. 2. Skitser Kurven r — 1 + cos 0, — rr < 0 <: -f tt, Universitetets Aarbog. 39 306 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. ved bl. a. at bestemme alle dens vandrette og lodrette Tangenter, og dens Krumningscirkler i Punkterne 0 = 0, og 0 = + ~ . Find tillige Kurvens naturlige Parameterfremstilling. Ved /. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. Fysik I og II. Samme Opgaver som ved Eksamen for Fabrikinge- niører. Matematik I. 1. I et venstreorienteret Rum er givet fire Punkter: A: (0,0,1), B: (2,1,0), C: (3,2,2) og D: (1,-1,2). Bestem Ligningen for Planen BCD, vælg en Orientering i denne Plan, og find derefter Arealet af Trekant BCD og Voluminet af Tetraedret ABCD, idet disse regnes med Fortegn efter de sædvanlige Regler. 2. Find det fuldstændige Integral til de to sammenhørende Differen- tialligninger 7^ + 3j--~ + 27z + 20cosx = 0 5 2y ~ Ix + 20 J + 20 sin * = 0 Hvor mange Integralkurver gaar gennem et opgivet Punkt (.Vo, .Vo, Zq)? Til en partikulær Integralkurve ønskes bestemt Tangenten med Rørings- punktet (tt,—9,1). Matematik II. 1. Find Tangenten og Normalplanen til Rumkurven x = cos t, y = sin t, z — -i-12, 0 < t< 2 rt i de Punkter, hvor denne skærer XZ-Planen. Find endvidere Længden af den Bue paa Kurven, der forbinder det første Skæringspunkt med XZ-Pla- nen med det første Skæringspunkt med YZ-Planen. 2. Find det krumlinede Integral ( ~dx + (x + y)dy, Jc y hvor C er en lukket differentiabel Vej fra Punktet A: (2,2) til Punktet B: (3,6) og tilbage til A: det første Stykke er en Bue AB af en Parabel, der gaar gennem Begyndelsespunktet og hvis Akse er parallel med Y-Aksen: det andet Stykke er Liniestykket BA. Deskriptiv Geometri. 1. En Terning med given Kant a staar paa Tegneplanen og afbildes skraat paa denne saaledes, at de Sideflader, som er vinkelrette paa denne, afbildes som Romber med Vinkler paa 45 og 135 . I Skæringspunkterne mellem Terningens Diagonaler og dens ind- skrevne Kugleflade lægges Tangentplaner til denne. Disse Tangentplaner begrænser sammen med Terningens Sideplaner et konvekst Legeme, hvis skraa Billede ønskes konstrueret. Bestem tillige Konturen af Legemets omskrevne Kugle. a Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 307 2. Givet to rette Linier L og M, paa L Punkterne a, c og e, paa M Punkterne b, d og Bevis, at Skæringspunkterne mellem to og to mod- staaende Sider i Sekskanten abcdef ligger paa ret Linie. Rationel Mekanik I. 14 k Tre lige lange, glatte, vægtløse Stænger AD, BE og CF er anbragte saaledes som Figuren viser, idet hver Stang i det ene Endepunkt hviler paa en af de andre Stænger i dennes Midtpunkt. Til Stangen AD fastgøres midt imellem Punkterne A og B en Vægt paa 14 kg. Den saaledes dan- nede plane Figur hviler i vandret Stilling paa glatte Understøtninger i Punkterne D, E og F. Find Reaktionerne d, e og / i Punkterne D, E og F og Trykkene a, b og c, som i Punkterne A, B og C overføres mellem Stængerne indbyrdes. II. En tynd homogen Stang af Længden 2 a kan uden Gnidning dreje sig om en fast vandret Akse gennem Stangens Midtpunkt O (vinkelret paa Papirets Plan). En lille Ring (der kan opfattes som en Partikel) kan uden Gnidning forskyde sig paa Stangen. Ringen og Stangen har ligestore 308 Den polytekniske Læreanstalt 1931—32. Masser. Stangens Vinkel med en vandret Plan kaldes 0, og Ringens Afstand fra O kaldes r. d2r d2 0 dr tfØ _ rind -^2 og som Funktioner af r, 0, og samt a og Tyngde- akcelerationen g, idet Systemet kun er paavirket af Tyngdekraften. Find endvidere Trykket N mellem Stangen og Ringen som Funktion af de samme Størrelser og Ringens Masse m. (Opgaven kan f. Eks. løses ved, at man betragter Ringens Bevægelse i Forhold til et i en lodret Plan beliggende Koordinatsystem, hvis ene Akse indeholder Stangen og drejer sig med denne, og desuden tager Moment om O for Stangens Bevægelse alene). Hvor store bliver de tre omspurgte Størrelser i første Øjeblik, naar Bevægelsen begynder ud fra Hvile saaledes, at Stangen i Udgangsstillin- gen ligger vandret og Ringen har Afstanden fra O? Kemi. 1. Metoder til Maaling af den tilsyneladende Dissociations- grad for stærke og svage Elektrolyter. 2. 0,7248 g Raajærn opløses uden Luftens Adgang i fortyndet Svovl- syre, og Opløsningen fortyndes til 250 cm3. Deraf udtages 25 cm3, som ved Titrering forbruger 12,10 cm3 0,1—normal KM11O4. Hvor mange pro Cent rent .lærn indeholder Raajærnet? Fe = 55,84. B. (Sygeeksamen i Efteraaret 1931). Fysik I. 1) Giv en kort Udledelse af Bernoulli's Trykligning og omsæt den i den tekniske Form. 2) Find det Træk i Dyn, som et Messinglod paa 1 kg. udøver paa vor Breddegrad, naar det er ophængt i tør atmosfærisk Luft af 20 C og 750 mm. Hg. 3) Find Differensen S2 — Si mellem Entropien af 1 Gram Vand ved 0 Celsius (Si) og det samme Gram Vand ved 100 Celsius (S2). Fysik II. Der ønskes en Beskrivelse af Princippet for de forskellige Typer Volt- metre, baade elektromagnetiske og elektrostatiske Instrumenter. Desuden en Redegørelse for de forskellige Typers Fordele og Mangler til Maaling af saavel Jævnspændinger som Vekselspændinger. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 309 Matematik I. 1. Vis, at Integralet Cx Aresin \ c— dl, t0 Arcsin ^ (der er uegentligt, fordi Funktionen c ~ ikke er defineret for S = 0) eksisterer, os find Potensrcekken for den Funktion f (x), som Integralet bestemmer. Angiv Rækkens Konvergensinterval, og find paa Grundlag af Rækkens 4 første Led en tilnærmet Værdi for Integralet Arc sin x , . „ \ ----dx 4. Dec. 2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen fx^2JJ°i+ddx~2y = 2x~ + 3x + 6 + 5cos x samt Mængden af Integralkurver gennem Linieelementet (O, O, O). Matematik II. 1. Idet 1 — z . w = - og z = x + ty, skal man bestemme den Kurve i den komplekse W-Plan, der afbilder den i Z-Planen beliggende Cirkel (*— l)2 + (y + 2)2 = 5. 2. Skitser Udseendet af den Kurve i (XV)-Planen, der bestemmes ved Parameterfremstillingen x = t (1 — t) (-1