Andet Afsnit.
Den polytekniske Læreanstalt.
I. Den polytekniske Læreanstalts Personaleforhold.
1. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Beret-
ningsaaret 193 1—3 2.
Under 14. December 1931 meddelte Undervisningsministeriet, at
Læreanstaltens Direktør, Professor, Dr. phil. P. O. Pedersen ved kon-
gelig Resolution af 12. s. M. havde faaet sin Funktionstid forlænget
for Perioden 1. Februar 1932—31. Januar 1937.
Læreanstalten maa blandt de Begivenheder, der er indtraadt i
Aarets Løb, dybt beklage Tabet af Professor i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Dr. techn. Asger Skovgaard Ostenfeld, der afgik ved
Døden den 23. September 1931. Professor Ostenfeld blev født den 13.
Oktober 1866 og polyteknisk Kandidat i Ingeniørfagene i 1890. Fra
1. April 1891 til 31. August 1894 virkede han som Assistent ved Under-
visningen i Ingeniørfagene paa Læreanstalten og var derefter fra 1.
September sidstnævnte Aar til 31. Marts 1900 Docent og fra 1. April
1900 Professor i Teknisk Mekanik, fra 3. Januar 1905 kaldet Bygnings-
statik og Jernkonstruktioner. I 1923 blev han Dr. techn. h. c. ved
Deutsche Technische Hochschule i Prag. I de senere Aar virkede han
som Bestyrer af Læreanstaltens Laboratorium for Bygningsstatik, der
oprettedes ved hans Initiativ.
Læreanstalten maa ligeledes beklage Tabet af Lektor i Vejbyg-
ningsfagene, Professor Alfred Lutken, der paa Grund af Alder fra
Finansaarets Udløb bad sig fritaget for at holde de Specialforelæsnin-
ger over Vejbygningsfagene, hvortil han antoges i 1917 (jfr. Universi-
tetets Aarbog 1916—17, S. 179). Professor Liitken blev født den 6. Au-
gust 1860 og polyteknisk Kandidat i Ingeniørfagene i 1883. Fra 1.
Oktober 1892 til 31. Marts 1894 var han Docent og fra 1. April
1894 til 8. Oktober 1916 Professor i Vejbygningsfagene ved Lærean-
stalten, og derefter har han holdt ovennævnte Specialforelæsninger i
Vejbygningsfagene.
I Professoratet i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner erholdt
Docent i samme Fag, Dr. techn. Christian Ditlev Nielsen Nøkkentved
under 12. Marts 1932 kongelig Udnævnelse fra 1. s. M. at regne, medens
Docenturet, der blev opslaaet ledig, endnu ikke var bleven besat ved Be-
252
Den polytekniske Læreanstalt 1931—32.
retningsaarets Udgang. Assistent i Faget, Ingeniør, cand. polyt. Regnar
Halfdan Nielsen blev under 20. April 1932 af Undervisningsministeriet
midlertidig konstitueret som Docent fra 1. Maj s. A., og Ingeniør,
cand. polyt. Johan Georg Hannemann blev af Læreanstalten med
Undervisningsministeriets Tilladelse antaget til midlertidig Assistance
ved Undervisningen i Faget, idet han blev lønnet af den Assistentgage,
der blev ledig ved Konstitutionen.
Efter Professor H. I. Hannovers Afgang (jfr. Universitetets Aarbog
for Aaiet 1930—31, S. 250) erholdt Ingeniør, cand. polyt. Niels Henrik
Nielsen under 5. Januar 1932 kongelig Udnævnelse til Professor i Me-
kanisk Teknologi fra 1. s. M. at regne, medens Undervisningsministeriet
under 9. s. M. konstituerede Ingeniør, cand. polyt. Erik Karl Henriksen
som Docent i samme Fag fra 1. s. M. indtil videre, idet dog Tids-
punktet for Overtagelsen af Docenturet senere ændredes til 1. April
1932.
Paa Finansloven for 1932—33 blev en hidtilværende Assistentstil-
ling i Organisk Kemi omdannet til et Lektorat i samme Fag. I den nye
Stilling ansatte Undervisningsministeriet under 15. April 1932 Assistent
ved Universitetets kemiske Laboratorium, Dr. phil. Stig Erik Veibel
fra 1. s. M. at regne og foreløbig i et Tidsrum af 3 Aar.
Efter at Lektor, Dr. phil. Henning E. Petersen med Udgangen af
Oktober Maaned 1930 var fratraadt sin Lærerstilling i Mikroskopi og
Rendyrkning af Oæringsorganismer, fremkom der i Lærerraadet Øn-
sker om, at Stillingen foreløbig maatte blive besat ved Konstitution,
idet en Forandring af dens Art og Fagomraade kunde blive paakrævet.
Som omtalt i Universitetets Aarbog 1930—31, S. 251, blev den nye
Lærer, cand. mag. Johan Boye Petersen derfor konstitueret i Stillin-
gen. Efter at de nye Stillinger i de teknisk-kemiske Fag, som stod i
Forbindelse med de nye teknisk-kemiske Laboratorier i Østervoldgade,
havde fundet en tilfredsstillende Besættelse, bortfaldt imidlertid disse
Ønsker, og cand. mag. Johan Boye Petersen erholdt derfor under 7.
Marts 1932 af Undervisningsministeriet Udnævnelse som Lektor i Mi-
kroskopi og Rendyrkning af Oæringsorganismer i 3 Aar fra 1. April
1932 at regne.
Læreanstalten meddelte derefter Assistent i Faget, Dr. phil. Hans
Marius Mølholm Hansen, Udnævnelse for samme Tidsrum.
Assistent ved den teknologiske Samling, Ingeniør, cand. polyt.
Anders Larsen Vanggaard, der havde haft Ansættelse ved Samlingen
fra 1. April 1907, afgik ved Døden den 20. Marts 1932. I Stillingen an-
satte Undervisningsministeriet under 12. Juli s. A. Ingeniør, cand.
polyt. Harald Niendahl paa Prøve fra 1. s. M. at regne.
Honorarlønnet Assistent i det fysiske Laboratorium, stud. mag.
Niels Henrik Arley, fratraadte sin nævnte Stilling med Udgangen af
Aaret 1931. I Stedet ansattes fra 1. Januar 1932 Ingeniør, cand. polyt.
Andreas Bønding.
Personaleforhold.	253
I en Stilling for en fast ansat, videnskabelig uddannet Assistent
ved Læreanstaltens Laboratorium for Metallære, der var oprettet paa
Normeringsloven for Finansaaret 1931/32, ansatte Undervisningsmini-
steriet under 13. Februar 1932 paa Læreanstaltens Indstilling Ingeniør,
cand. polyt. Georg Scharnagl paa Prøve fra 1. Januar 1932 at regne.
I en Stilling for en fast ansat, videnskabelig uddannet Assistent ved
Læreanstaltens Laboratorium for Telegrafi og Telefoni, der havde hen-
staaet ubesat fra Udgangen af August 1931 (jfr. Universitetets Aarbog
for 1930—31, S. 251), ansatte Undervisningsministeriet under 18. Ja-
nuar 1932 Ingeniør, cand. polyt. Jens Oscar Nielsen paa Prøve fra 1.
Februar 1932.
I Skrivelse af 30. Maj 1932 bifaldt Undervisningsministeriet, at det
tillodes fast ansat, videnskabelig uddannet Assistent ved det teknisk-
kemiske Laboratorium for almen teknisk Kemi, Ingeniør, cand. polyt.
Robert Ersbak at træde uden for Nummer i sin Stilling i et Aar fra
I.	August 1932. Samtidig konstituerede Ministeriet honorarlønnet Assi-
stent ved samme Laboratorium, Ingeniør, cand. polyt. Jørgen Møller
i den ledige Stilling. Læreanstalten antog derefter for et Aar Ingeniør,
cand. polyt. Chr. J. Snare til Assistent i den derved ledigblevne Assi-
stentstilling.
Undervisningsministeriet meddelte under 9. Februar 1932 Ingeniør,
cand. polyt. Niels Christian Otte fast Ansættelse i en Assistentstilling
ved Læreanstaltens bioteknisk-kemiske Laboratorium.
Assistent ved Læreanstaltens elektrotekniske Laboratorium, In-
geniør, cand. polyt. Johan Georg Christian Weber erholdt under 18.
Januar 1932 sin Ansættelse forlænget i 2 Aar fra 1. Februar s. A.
at regne.
Honorarlønnet Assistent ved Undervisningen i Husbygning, Arki-
tekt Karl Sander Zandersen genansattes under 23. August 1932 i sin
nævnte Stilling i Efteraarshalvaaret 1932.
Assistent ved Undervisningen i Matematik for Maskin-, Bygnings-
og Elektroingeniører, Docent, Dr. phil. Jul. Pål fratraadte sin nævnte
Stilling ved Udgangen af August 1932 for at overtage en Stilling under
Københavns Universitet. Læreanstaltens nævnte Assistentstilling blev
derefter fra 1. September 1932 besat med mag. sc. Svend Lauritzen.
Ved Normeringsloven for Finansaaret 1932—33 blev der oprettet
en ny Stilling som Biblioteksmedhjælper ved Læreanstaltens Bibliotek
(Teknisk Bibliotek), med Lønning 1920 Kr., stigende til 3120 Kr.; under
II.	Maj 1932 meddelte Undervisningsministeriet fra 1. April s. A. at
regne cand. phil. Frøken Elisabeth Harding Ansættelse i denne Stilling,
i hvilken hun i Henhold til Bestemmelse i Normeringsloven erholdt
Anciennitet fra 1. April 1924.
Ved samme Normeringslov blev der oprettet en Stilling for en fast
ansat, videnskabelig uddannet Assistent ved Læreanstaltens bioteknisk-
254
kemiske Laboratorium. Stillingen henstod endnu ubesat ved Beret-
ningsaarets Udløb.
Frøken Michaela Smith, der var antaget til Kontormedhjælper ved
det teknisk-kemiske Laboratorium for almen-teknisk Kemi, fratraadte
ved Udgangen af December Maaned 1931 denne Stilling, som derefter
fra 1. Januar 1932 blev besat med Frøken Tove Christiansen.
Assistent ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl.,
mag. sc. li. Bjørn-Andersen holdt under Vakancen efter Professor, Dr.
phil. Jul. Petersens Død Forelæsninger over Organisk Kemi baade i
Foraarshalvaaret og Efteraarshalvaaret 1931. Desuden eksaminerede
han i Faget ved 1. Del af polyteknisk Eksamen 1931. Der tillagdes ham
herfor af Universitetet et Vederlag paa 1800 Kr. for Foraarshalvaaret
og 2400 Kr. for Efteraarets Vedkommende.
Assistent ved Læreanstaltens teknisk-kemiske Laboratorium for
Mørtel, Glas og Keramik, Ingeniør, cand. polyt. Fru Alice Jeppesen
erholdt, efter at hun som omtalt i Universitetets Aarbog for Beretnings-
aaret 1930—31, S. 252, var overgaaet fra en Stilling for en fast ansat
Assistent til en honorarlønnet Assistentstilling, tilstaaet et Beløb paa
2253 Kr. i Henhold til Tjenestemandslovens § 836, jfr. § 15.
I en paa Normeringsloven for Finansaaret 1931/32 oprettet Stilling
som Betjent ved Laboratoriet for Bygningsstatik ansattes Niels Chri-
stian Marius Volmer Jacobsen fra 1. December 1931, efter Finansmini-
steriets Bestemmelse dog uden Ret til Pension.
I en Stilling, der ligeledes oprettedes paa Normeringsloven for Fi-
nansaaret 1931/32 som Betjent ved Læreanstaltens Laboratorium for
Metallære, ansattes Gravers Jacobsen Bjerre fra 15. December 1931.
Ved Normeringsloven for Finansaaret 1932/33 ændredes denne
Stilling fra en Stilling i Læreanstaltens 12. til en Stilling i dens 10.
Lønningsklasse-
Professor i -Frsrk ved Københavns Universitet, Dr. phil. Niels
Nielsen, der siden 1899 havde virket som Lærer ved Læreanstaltens
Forberedelseskursus til dens Adgangseksamen, afgik ved Døden den
16. September 1931.
Hans Undervisning ved Kursuset deltes derefter mellem Professor
i Matematik, Dr. phil. A. F. Andersen og Assistent i samme Fag, cand.
mag. Richard Petersen.
I Beretningsaaret var Professor E. S. Johansens Undervisning i
Fysik ved samme Kursus midlertidig overdraget til Docent i Fysik,
Dr. phil. S. Werner.
2. Besættelse af et Professorat og etDocentur i
Mekanisk Teknologi.
Paa Normeringsloven for Finansaaret 1930/31 blev der oprettet
et Docentur i Mekanisk Teknologi i det Øjemed at aflaste Professor
Personaleforhold.
255
E. Thaulow for en Del af det store og meget omfattende Arbejde, der
efterhaanden var kommen til at paahvile ham. Den 21. Maj s. A. ind-
stillede Læreanstalten til Undervisningsministeriet, at Stillingen maatte
blive opslaaet ledig, hvilket skete under 30. s. M., og den 4. Juli s. A.
tilstillede Ministeriet Læreanstalten 2 indkomne Ansøgninger, nemlig
fra Ingeniør, cand. polyt. Poul Feddersen og Ingeniør, cand. polyt. Niels
Henrik Nielsen.
Professor Thaulow afgav en Betænkning angaaende de to Ansøg-
ninger, i hvilken han fremhævede, at Ingeniør Feddersen var mindre
kvalificeret til Stillingen, idet hans Praksis havde været af en meget
tilfældig og varierende Art og for en stor Del havde omfattet Repara-
tionsarbejder og Arbejder med Maskiner af saa grov og tilfældig Art
som Gasværker og Minemaskineri.
Om Ingeniør Nielsens Kvalifikationer udtalte han:
»Ingeniør Nielsen har jeg ikke nogen tydelig Erindring om fra hans
Studietid, da han havde valgt Speciale hos Professor H. I. Hannover.
Hans Eksamen med Kvotienten 7,44 giver dog vistnok, hvad hans Ar-
bejde som Assistent ved mit Fag ogsaa bærer Vidne om, et rigtigt
Billede af hans tekniske Kvalifikationer.
Ingeniør Nielsen har en lang og god Praksis. Han er saaledes
Svend, har arbejdet hos Burmeister 6; Wain inden for den Branche,
som Docenturet omfatter, og har senere været beskæftiget ved Papir-
fabrikerne. Ingeniør Nielsen er et lyst Hoved, er i Besiddelsen af en
ganske overordentlig om end noget springende Arbejdsevne og har
ydet et godt og betydeligt Arbejde under Indretningen af Teknologisk
Laboratorium. Hans Mangler ligger maaske i en vis Overvurdering af
hans Elevers Fatteevne og i et lidt uroligt og vanskeligt Sind, Fejl, som
han dog øjensynlig gør sig Umage for at undertrykke, og som vistnok
vil rette sig gennem et roligt og stadigt Arbejde. Det har saaledes ikke
været til Hinder for vort Samarbejde i de forløbne Aar.
Hans Kvalifikationer for at bestride det oprettede Docentur maa
siges at være særdeles gode og i hvert Fald langt bedre end Ingeniør
Feddersens.«
Ansøgningerne og Professor Thaulows Betænkning blev derefter
behandlet i et Udvalg, som Lærerraadet tidligere havde nedsat, bl. a.
til Behandling af Sager af denne Art. Dette Udvalg tiltraadte til at
begynde med i et Møde den 17. September 1930 Professor Thaulows
Forslag og overdrog det til Udvalgets Formand, Professor A. R. Holm,
at skrive en Indstilling om, at Ingeniør Nielsen burde ansættes i Stil-
lingen.
Efter at Udkastet til denne Indstilling var bleven sendt til Udval-
gets Medlemmer, fremkom der fra et enkelt Medlem af dette en Skri-
velse, hvori der udtales visse Betænkeligheder med Hensyn til Ingeniør
Nielsens Kvalifikationer, og hvori det foresloges, at Sagen burde gøres
til Genstand for nærmere Overvejelse, og at Stillingen skulde opslaas
256	Den polytekniske Læreanstalt 1931—32.
paany. Denne Udtalelse vandt nogen Tilslutning blandt Udvalgets øv-
rige Medlemmer.
Udvalgets Formand foreslog derefter, at Sagen blev behandlet i et
Lærerraadsmøde, inden den førtes videre enten i samme Udvalg eller
i et særligt Udvalg, der kunde nedsættes alene til Behandling af denne
Sag. Det maatte bero paa Lærerraadets Skøn, om Ingeniør Nielsens
videnskabelige og pædagogiske Evner var tilstrækkeligt klarlagt til,
at han kunde indstilles til at overtage Docenturet.
Sagen'blev derefter — iøvrigt under Protest fra Professor Thau-
low, der hævdede, at hans Tid var saa optaget af Arbejde, at Do-
centens Bistand var meget stærkt paakrævet — behandlet i Lærer-
raadet i et Møde den 23. Oktober 1930, i hvilket der gennem Professor
Hannover fremlagdes nye Oplysninger om Ansøgerne, som han havde
fremskaffet gennem nogle af de Virksomheder, i hvilke de havde haft
Ansættelse.
Lærerraadet vedtog dels, at Udvalget skulde søges suppleret med
Professor H. I. Hannover som Formand samt med Direktør E. B. Cruse
fra Aktieselskabet F. L. Smidth & Co., Overingeniør A. Grønning fra
Aktieselskabet Burmeister 6; Wain og Direktør P. Gorm-Petersen fra
Aktieselskabet De forenede Papirfabrikker, og at Sagen, naar den igen
var blevet drøftet i Udvalget, skulde forelægges Raadet paany.
Paa Læreanstaltens Henvendelse erklærede Overingeniør Grøn-
ning og Direktør Gorm-Petersen sig villige til at indtræde i Udvalget,
medens Direktør Cruse var forhindret deri.
Udvalget holdt Møde den 29. s. M., og Professor Hannover stillede
i dette Forslag om, at Ingeniør Nielsen skulde konstitueres som Docent
i 2 Aar, inden der blev truffet endelig Bestemmelse om, hvorvidt han
skulde have fast Ansættelse. Det lykkedes imidlertid ikke at samle
Udvalget om dette Forslag, idet der fra nogle Medlemmers Side blev
hævdet, at de ikke kunde gaa med til at ansætte ham uden nærmere
Kendskab til hans Fremstillingsevne, hans Kundskabsfylde og hans
Personlighed.
Imidlertid var Ingeniør Nielsen, der hidtil med Understøttelse af
The American-Scandinavian Foundation havde været paa Studierejse
i Nordamerika, pludselig vendt tilbage, og der var saaledes Lejlighed
til at lade ham holde nogle Prøveforelæsninger, som dog først kunde
blive afholdt efter 1. Februar 1931, idet Professor Thaulow i December
og Januar var optaget af Eksamensarbejde. Endvidere var der en
Mulighed for, at Ingeniør Nielsen midlertidig kunde antages til Assi-
stance ved Professorens Undervisning. Efter at han var bleven ad-
spurgt og havde givet sit Tilsagn hertil, og efter at Lærerraadet havde
bifaldet denne Ordning i et Møde den 13. November 1930, anmodede
Læreanstalten Undervisningsministeriet om Tilladelse til at maatte
anvende et Beløb af 9/10 af den ledige Docentlønning med Sted-, Kon-
junktur- og Dyrtidstillæg for en ugift, ialt 5200 Kr. 80 Øre aarlig til
Personaleforhold.
257
Honorering; af Ingeniør Nielsen. Efter Afholdelsen af Prøveforelæs-
ningerne skulde det da afgøres, om han skulde indstilles til Docent-
stillingen eller ikke.
I Skrivelse af 10. December 1930 gav Ministeriet sin Tilslutning
til denne Ordning.
Imidlertid havde Læreanstaltens anden Lærer i Mekanisk Tek-
nologi, Professor H. I. Hannover, for at Lærerraadet, om det maatte
ønske det, kunde tage den fremtidige Ordning af Undervisningen i
Faget under Overvejelse, i Sommeren 1930 meddelt Raadet, at han paa
Grund af Alder skulde fratræde sin Lærerstilling med Udgangen af
Maj Maaned 1931.
Der var saa meget mere Grund til at overveje Spørgsmaalet, som
Professorens Arbejde i de senere Aar delvis var bleven udført af 2
Hjælpelærere og delvis af ham selv. Og der var endvidere bleven frem-
sat Forslag om Oprettelse af en Docentstilling i Metallære, til Bestri-
delse af hvilken man nærmest havde udset en af disse Hjælpelærere,
som da tillige maaske kunde overtage noget af Undervisningen i Me-
kanisk Teknologi.
I et Lærerraadsmøde den 13. November 1930 blev der nedsat et
Udvalg til at overveje Spørgsmaalet, og dette Udvalg kom til at bestaa
af Professor H. I. Hannover som Formand og Professor i Teknisk
Kemi, Dr. techn. A. H. M. Andreasen, Professor i Stærkstrømselektro-
teknik A. K. Aubeck, Professor i Maskinlære H. Bache, Professor i
Teknisk Hygiejne T. Lundbye, Professor i Teknisk Kemi P. E.
Raaschou, Professor i Stærkstrømselektroteknik Wm. Rung, Professor
i Materialisere E. Suenson, Professor i Maskinlære Th. E. Thomsen og
Professor i Mekanisk Teknologi E. Thaulow.
Efter at Sagen var bleven drøftet i en Række Møder, fremkom
Udvalget med en Betænkning, hvori bl. a. udtaltes følgende:
»I det første Udvalgsmøde fremkom Professor Thaulow med et
Forslag vedrørende Deling af Undervisningen i Mekanisk Teknologi.
Hovedpunktet i Forslaget var følgende:
Det Professorat, som Professor Hannover nu bestrider personligt
og ved Hjælp af to Hjælpelærere, Dr. Engel og Ingeniør Hannover,
deles i
a)	det nuværende teknologiske Fælleskursus, d. v. s. Metal og Metal-
bearbejdning, og
b)	Kursuset i specielle Fagomraader: Tavestoffer, Papirfabrikation,
grafiske Kunster, Mølleri, Laase og Møntfabrikation.
Det teknologiske Fælleskursus med Undtagelse af de Dele, der
tænkes overført til det paa Normeringsloven for indeværende Aar søgte
nye Docentur i Metalkemi, sammenlægges i den Udstrækning, hvori
det tænkes bibeholdt, med den Stofmængde, som det var paatænkt at
overføre til det allerede oprettede, men endnu ikke besatte Docentur
i Mekanisk Teknologi — nemlig Arbejdet med skærende Værktøjer,
Universitetets Aarbog.	33
258
Den polytekniske Læreanstalt 1931—32.
Konstruktion af Værktøjer og Værktøjsmaskiner, Træ- og Stenbear-
bejdning— til det ledigtblivende Professorat. Hertil lægges yderligere
Gennemgang af Kursusarbejder og Projekter i Professoratets Fagom-
raade. Professor Hannovers Specialforelæsninger over Tavestoffer,
Papirfabrikation, grafiske Kunster og Mølleri, der afholdes hvert andet
Aar, kan da doceres under det herved fritblevne, sidst nævnte Docentur
i Mekanisk Teknologi. Angaaende de resterende Omraader: Laase og
Møntfabrikation vil der senere kunne tages Bestemmelse.
Udvalget er enigt i at anbefale denne Fordeling af Arbejdet og
henstiller til Lærerraadet, at det ubesatte Docentur paany opslaas
ledigt sammen med Professoratet i Mekanisk Teknologi, idet en æn-
dret Fagdeling muligvis vilde hindres ved en Besættelse af Docenturet
paa nærværende Tidspunkt.
Professor Hannover er ikke uden nogen Betænkelighed gaaet
med til, at de af ham foredragne Specialfag: Tavestoffer etc. foreslaas
henlagte til et Docentur, i Stedet for til et Professorat, idet dygtige
Ingeniører fra Praksis næppe vil føle synderlig Lyst til at bytte deres
Stilling med et Docentur, men maaske nok med et Professorat, saa at
Docenturet vel vil blive vanskeligt at besætte, og Fagene er af betydelig
Vigtighed, idet de repræsenterer store Industrier her i Landet.
Udvalget er enigt med Professor Hannover i, at det paa Grund
af Landets Lidenhed vil blive vanskeligt at faa fuldt kvalificerede
Specialister i hans specielle Fagomraade. Det er imidlertid under alle
Forhold af vital Betydning for Læreanstalten at faa de bedst mulige
Lærerkræfter, og dette mener Udvalget i det foreliggende Tilfælde
bedst opnaas derved, at begge Stillingerne som Professor og som
Docent i Mekanisk Teknologi opslaas ledige uden Angivelse af Fag-
delingen imellem dem, idet der i Opslaget blot anføres, at nærmere
Oplysninger om Retningslinier for Fagfordelingen kan erholdes paa
Læreanstaltens Kontor, hvilket tænkes gennemført ved Udlevering af
Afskrifter af nærværende Betænkning.
Spørgsmaalene vedrørende den enkelte Fagdeling og Bestyrelsen
af den teknologiske Samling vil da kunne udskydes, indtil Stillingerne
er besatte.«
I et Lærerraadsmøde den 26. Februar 1931, til hvilket der var
fremkommet en Skrivelse fra Ingeniør Nielsen om, at han gav Afkald
paa det Tilsagn om Prøveforelæsninger, der var givet ham, vedtoges
dels dette Forslag, og dels, at det nye Udvalg skulde erstatte det
gamle og behandle de Ansøgninger, der maatte indkomme om de to
ledige Stillinger, inden de blev forelagt i Lærerraadet.
Undervisningsministeriet tiltraadte Forslaget og opslog begge
Stillinger ledige, og der indkom 3 Ansøgninger, nemlig fra Ingeniør,
cand. polyt. E. K. Henriksen, Ingeniør, cand. polyt. N. H. Nielsen og
Ingeniør, cand. polyt. H. Niendahl.
259
Udvalget fremkom med en Udtalelse til Lærerraadet angaaende
Ansøgerne, i hvilken der udtaltes følgende:
»Ingeniør, cand. polyt. H. Niendahl, der blev Maskiningeniør 1906
med 2den Karakter (Kvotient 5,14), har ganske vist for snart 25 Aar
siden uddannet sig specielt i Vævning paa et Par udenlandske Væve-
skoler og derefter fra 27. April 1907 til 1. Januar 1909 været Fabrik-
mester ved den militære Klædefabrik i Usserød. Men siden har han i
15 Aar været Installatør i Kolding for elektriske Anlæg samt Qas- og
Vandanlæg, og selv om han i den Tid har haft nogen Lejlighed til at
sætte sig ind i forskellige Virksomheder, saasom Tekstilfabrikker,
Bogtrykkerier o. s. v. og i de sidste Aar dels har fulgt nogle tekno-
logiske Forelæsninger og Eksaminatorier i kemisk Teknologi ved Lære-
anstalten, dels været knyttet til Historisk-teknisk Samling, rnaa han
dog siges i væsentlig ringere Grad end de andre to Ansøgere at sidde
inde med solide, mekanisk teknologiske Kundskaber, som bør fordres
af en Lærer ved Læreanstalten, eller have Udviklingsmuligheder for at
erhverve saadanne, idet han snart er i en Alder af 50 Aar.
Ingeniør, cand. polyt. N. M. Nielsen har en særdeles god Eksamen
som Maskiningeniør i 1924 (Kvotient 7,44), er udlært Maskinarbejder
og har desuden været ansat i ca. 2 Aar hos Burmeister 6; Wain, i l3/4
Aar hos Aktieselskabet de forenede Papirfabrikker og fra 1. September
1927 til Januar 1930 som fast ansat, videnskabelig Assistent ved Lære-
anstaltens teknologiske Laboratorium, og fra Januar 1930 til December
1930 har han i Tilknytning til Arbejdet dér været i U. S. A. for at
studere moderne Værktøjsmaskinbygning i The Cincinnati Bickford
Tool Company som Stipendiat ved American Scandinavian Foundation.
Efter sin Hjemkomst for at søge det ledige Docentur i mekanisk Tek-
nologi har han for Professor Thaulow gennemgaaet Eksamensarbejder
fra Studerende med Projekt i mekanisk Teknologi og undervist Maskin-
ingeniører i 6te Halvaar i mekanisk Teknologi III, Maskinarbejde, og
har nu udarbejdet en Afhandling til »Ingeniøren« over Forkromning.
Ingeniør Nielsen kan herefter siges at være i Besiddelse af saa
udmærkede Evner og solide Kundskaber, at han giver fuld Anledning
til at tro, at han vil kunne gøre tilfredsstillende Fyldest i de ledige
Stillinger.
Ingeniør, cand. polyt. E. K. Henriksen, der underviste i sin Studie-
tid, har en overordentlig fin Eksamen (Kvotient 7,83) som Maskin-
ingeniør i 1926. Derefter havde han Stilling ved et Ingeniørfirma i Lon-
don og efter et kortere Ophold i Bryssel Ansættelse ved det bekendte
Firma for Kokesovne Heinrich Koppers A.-Q. i Essen og fik dér K. A.
Larssens & Hustrus Rejsestipendium, som han benyttede til et Studie-
ophold ved den tekniske Højskole i Karlsruhe, idet han alle Steder var
beskæftiget ved Qasværksteknik og lignende, og ligesaa derefter hos
F. J. Collin A.-Q. i Dortmund. Han fik saaledes ved to Aars Studie-
ophold i Udlandet Sprogkundskaber, Kendskab til Gasværks- og For-
260
Den polytekniske Læreanstalt 1931—32.
brændingsteknik, Ovnkonstruktioner (Gasværks- og industrielle Ovne),
Konstruktion af Støbegods samt til Plade- og Profiljærnsarbejde. Fra
Begyndelsen af 1928 har han været ansat ved A/S Frichs i Aarhus
ved mange forskellige Arbejder, saaledes ved Ledelsen af et større
Jernkonstruktionsarbejde, Beskæftigelse i Kranafdelingen samt Diesel-
motorafdelingen og har dér deltaget i Udarbejdelsen af en moderniseret
Motortype, egnet for Seriefremstilling, og han har saaledes lært Or-
ganisationen af en moderne Maskinfabrik at kende fra Projektering
og Udarbejdelse af Tilbud gennem Værkstedsarbejde til Montage og
Aflevering.
Ingeniør Henriksen er saaledes ogsaa i Besiddelse af udmærkede
Evner og af solide Kundskaber paa forskellige Omraader, og selv om
han hidtil ikke har samlet disse særlig indenfor den mekaniske Tek-
nologis Omraader, er der al Anledning til at tro, at han, hvis han
ansættes i en af de ledige Stillinger, i Løbet af nogle Aar vil blive den
fuldt voksen.
Udvalget foreslaar imidlertid at der, inden det gør nogen endelig
Indstilling til de to ledige Stillinger, for at kunne bedømme de to sidst-
nævnte Ansøgeres pædagogiske Evner, gives dem Lejlighed til ved
Efteraarssemestrets Begyndelse at holde Prøveforedrag efter nær-
værende Udvalgs nærmere Bestemmelse, samt at der gives dem Med-
delelse fra Læreanstalten om, at det er Hensigten at indbyde dem til
at holde saadanne Foredrag, medens der meddeles førstnævnte An-
søger, Ingeniør Niendahl, at Lærerraadet ikke mener at kunne ind-
stille ham til nogen af de ledige Stillinger, da der har meldt sig to An-
søgere, som det anser for mere kvalificerede.«
Forslaget vedtoges af Lærerraadet, og der blev under 7. September
1931 tilsendt de to sidstnævnte Ansøgere en Indbydelse til hver at holde
2 Prøveforedrag for Raadets Medlemmer henholdsvis den 6. og den
12. Oktober s. A.. idet Emnerne for Foredragene den førstnævnte Dag
kunde vælges frit, dog af Ingeniør Henriksen inden for Konstruktion
af Værktøjsmaskiner og af Ingeniør Nielsen inden for Tavestoffernes
Bearbejdning, medens derimod Emnet for Foredragene sidstnævnte
Dag skulde være bundet og ens for begge Ansøgere samt først vilde
blive dem meddelt paa Læreanstalten efter Slutningen af Foredragene
den første Dag. Begge Foredrag ønskedes anlagt for Læreanstaltens
Studerende, og hvert skulde kun vare 3 Kvarter. De kunde kun over-
væres af Læreanstaltens Lærere og Assistenter, og Foredragsholderne
skulde efter hver Forelæsning aflevere en maskinskreven Afskrift af
det paagældende Foredrag samt de Tegninger eller Lysbilleder, der
maatte være anvendt under samme.
Baade Ingeniør Henriksen og Ingeniør Nielsen modtog Indbydelsen
til at holde Foredrag. Førstnævnte valgte som Titel til det første
Foredrag: »Hydraulisk Kraftoverføring ved Værktøjsmaskiner« og
261
sidstnævnte: »Træslibning. Faktorer, der influerer paa Kvalitet og
Kraftforbrug ved Fremstillingen.«
Efter Afholdelsen af Foredragene den 6. Oktober blev Emnet for
den sidste Forelæsning opgivet til Ansøgerne. Dette var: »Kontinuerlig
Massefabrikation paa Baand«, og de paagældende to Foredrag af-
holdtes derpaa den 12. s. M.
Efter Afslutningen af sidstnævnte Forelæsninger holdt Udvalget
paany Møde, men det kunde ikke blive enig om nogen fælles Indstilling,
hvorfor Sagen blev bragt frem i Lærerraadet igen i et Møde den 29.
Oktober 1931.
I dette Møde vedtoges det efter en langvarig Diskussion at over-
drage det til de to Faglærere i Mekanisk Teknologi, Professor H. I.
Hannover og Professor E. Thaulow, at udforme en Indstilling om, at
Ingeniør N. H. Nielsen maatte blive ansat som Professor i Mekanisk
Teknologi og Ingeniør E. K. Henriksen konstitueret i 3 Aar som Docent
i samme Fag.
Ingeniør Nielsen skulde da indtil videre som Professor afholde de
Fællesforelæsninger for samtlige Studieretninger, som ikke blev over-
taget af den nye Docent i Metallære, en Stilling, der var bleven oprettet
paa Normeringsloven for Finansaaret 1931/32, og endvidere Special-
forelæsningerne over Mekanisk Teknologi II, Forelæsningerne over
Træs og Stens Bearbejdning, og han skulde derhos overtage Bestyrel-
sen af Læreanstaltens teknologiske Samling.
Ingeniør Henriksens Fagomraade skulde under Konstitutionen
omfatte Maskinarbejde og Konstruktion af Værktøjsmaskiner samt
Medvirkning ved Professorernes Fabrikbesøg.
I Faglærernes Indstilling udtaltes bl. a. følgende:
Paa Grundlag af en Anmodning paa Lærerraadsmødet den 29.
Oktober 1931 tillader undertegnede Faglærere i Mekanisk Teknologi
os at fremkomme med nedenstaaende Forslag til Indstilling til Besæt-
telsen af de to ledige Lærerpladser i Mekanisk Teknologi:
»Paa Normeringsloven for Finansaaret 1930/31 blev der oprettet
et Docentur i Mekanisk Teknologi. Efter at denne Stilling var opslaaet
ledig, indkom der kun to Ansøgninger, nemlig fra Ingeniør, cand. polyt.
N. H. Nielsen og Ingeniør, cand. polyt. Poul Feddersen, af hvilke Læ-
rerraadet mente kun at kunne indstille førstnævnte. Raadet mente
imidlertid ikke uden videre at kunne anbefale ham til Stillingen paa
Grundlag af de indhentede Oplysninger, uden at han gennem Prøve-
forelæsninger havde vist sig i Besiddelse af de fornødne pædagogiske
Evner. Disse Forelæsninger skulde afholdes i Februar 1931, hvad der
blev meddelt Ansøgeren. Imidlertid udløb Professor H. I. Hannovers
Funktionstid som Lærer i Mekanisk Teknologi i Sommeren 1931. Der
viste sig derfor nogen Stemning for at søge begge Stillinger besatte
samtidigt for at man derigennem kunde tage Hensyn til en eventuel
Ændring i Fagdelingen. Dette meddeltes ogsaa Ingeniør Nielsen, der
262	Den polytekniske Læreanstalt 1931—32.
imødekom Læreanstalten ved at frafalde det Krav, han havde paa at
afholde Prøveforelæsninger i Februar 1931. Med Ministeriets Tilladelse
blev da Stillingen som Docent i Mekanisk Teknologi paany opslaaet
ledig sammen med Professoratet.
Der indkom tre Ansøgninger, nemlig fra Ingeniørerne, cand. polyt.
E. K. Henriksen, cand. polyt. N. H. Nielsen og cand. polyt. H. Niendahl.
Ansøgningerne blev behandlet af et nedsat Udvalg vedrørende
Besættelsen af de to ledige Lærerpladser. Dette Udvalg var enigt om,
at Ingeniør Niendahl stod saa meget tilbage for de to andre Ansøgere
i Henseende til Kvalifikationer, at han kunde lades ude af Betragtning.
Med Hensyn til de to andre Ansøgere var der Enighed om, at deres
pædagogiske Evner burde godtgøres gennem Prøveforelæsninger, som
Udvalgets Flertal bestemte skulde holdes først over et fritvalgt, derpaa
over et bundet Emne. Det fritvalgte Emne skulde for Ingeniør Nielsens
Vedkommende holdes indenfor Tavestoffernes Bearbejdning, for In-
geniør Henriksens Vedkommende indenfor Konstruktionen af Værk-
tøjsmaskiner, da han ganske manglede Tilknytning til det første Fag-
omraade. Sorn bundet Emne valgtes for begge »Kontinuerlig Masse-
fabrikation paa Baand«, og det sidste Emne skulde først meddeles
Ansøgerne, efter at begge havde holdt deres første Forelæsning. Til
Udarbejdelse af den første Forelæsning tilstodes Ansøgerne 4 Uger,
til den sidste 6 Dage.
Forelæsningerne over det frie Emne afholdtes 6. Oktober. Ingeniør
Henriksen havde hertil valgt Emnet: »Hydraulisk Kraftoverføring ved
Værktøjsmaskiner« og Ingeniør Nielsen: »Træslibning. Faktorer, der
influerer paa Kvalitet og Kraftforbrug ved Fremstillingen«. Forelæs-
ningerne over det bundne Emne fandt Sted den 12. Oktober. Forelæs-
ningsmanuskripterne, der skulde afleveres, overgaves derpaa til under-
tegnede Speciallærere til Kritik.
Efter hvad der forelaa gennem Ansøgningerne og nu foreligger
paa Grundlag af Prøveforelæsningerne, kan der oplyses følgende om
de to Ansøgere:
Ingeniør, cand. polyt. N. H. Nielsen, der er 33 Aar gammel, har en
særdeles god Eksamen som Maskiningeniør i 1924 (Kvotient 7,44). Til
Eksaminationen i Mekanisk Teknologi havde han opgivet undertegnede
Professor Hannovers Speciale, derunder Tavestoffernes mekaniske
Teknologi. Ansøgeren er udlært som Maskinarbejder, har været ansat
ca. 2 Aar hos Burmeister & Wain ved Byggekontoret, ca. l3/4 Aar hos
A/S. De forenede Papirfabrikker, ca. 21/a Aar som fast ansat, viden-
skabelig Assistent ved Læreanstaltens teknologiske Laboratorium og i
Tilknytning hertil henad 1 Aar i U. S. A. som Stipendiat ved American
Scandinavian Foundation hos Cincinnati Bickford Tool Company.
Efter sin Hjemkomst har han mod at oppebære 9/]0 af den bevilgede
Docentgage hjulpet Professor Thaulow ved Gennemgang af Eksamens-
opgaver for Studerende med Projekt i Mekanisk Teknologi og med
Personaleforhold.
263
Undervisning af Maskiningeniører i 6. Halvaar i Omraadet Maskin-
arbejde. Ingeniør Nielsen har under sit Ophold i U. S. A. udarbejdet
en mindre Afhandling over Forkromning (Ingeniøren, 1931, S. 451)
paa Grundlag af tidligere Forsøg, foretaget paa Laboratoriet. I Som-
meren 1931 har han endelig studeret Tavestoffernes mekaniske Tek-
nologi, delvis gennem praktisk Arbejde paa Væverier.
Angaaende hans to Prøveforelæsninger foreligger der Kritikker af
henholdsvis Professor Hannover og Professor Thaulow. Som alminde-
ligt Indtryk kan fremhæves, at Forelæsningen over »Træslibning. Fak-
torer, der influerer paa Kvalitet og Kraftforbrug ved Fremstillingen«
var klart og holdt paa en behagelig Maade. Der var kun uvæsentlige
Fejl, men det kunde være ønskeligt, om det havde været mere per-
sonligt præget, baseret paa hans Praksis. Forelæsningen over det
bundne Emne var svagere, væsentlig paa Grundlag af Forestillingen
om, at den skulde holdes indenfor samme Ramme som Professor Thau-
lows Forelæsninger uden at dække disse. Forelæsningen kom derfor
noget til at mangle en fast Plan.
Et Flertal ved en i Lærerraadet foretaget Afstemning mente dog
paa Grundlag af det foreliggende at burde foreslaa Ansøgeren indstillet
til Professorstillingen ikke mindst paa Grundlag af Oplysningerne om
hans tidligere, efter vort Lands Forhold endog usædvanlig omfattende
Praksis i Mekanisk Teknologi, og under Indtrykket af, at Ansøgeren er
meget flittig og nærer betydelig videnskabelig Interesse. Professoratet
skulde da indtil videre omfatte de Fællesforelæsninger for samtlige
Studieretninger, som ikke er overtaget af Docenten i Metallære, Pro-
fessor Hannovers Specialforelæsninger, Forelæsninger over Træ og
Stens Bearbejdning samt endelig Bestyrelsen af den teknologiske
Samling. Fagomraaderne med Undtagelse af det ret begrænsede »Stens
Bearbejdning« og »Væveri« foreligger saaledes beskrevet, at Ansøgeren
dels straks vil kunne paabegynde Fællesforelæsningerne for samtlige
Studerende, dels vil kunne faa tilstrækkelig Tid til Forberedelse af de
øvrige Forelæsninger, efterhaanden som de skal holdes efter Pro-
grammet.
Ingeniør, cand. polyt. E. K. Henriksen, der er 29 Aar gammel, har
en ualmindelig god Eksamen som Maskiningeniør i 1926 (Kvotient
7,83). Til Eksaminationen i Mekanisk Teknologi havde Ansøgeren op-
givet Professor Thaulows Speciale, derunder Konstruktion af Værk-
løjer og Værktøjsmaskiner, hvorimod han ikke har fulgt Forelæsnin-
gerne over Tavestoffernes mekaniske Teknologi. Ansøgeren har be-
tydelig mindre Praksis i Faget end Ingeniør Nielsen.
Angaaende hans to Prøveforelæsninger foreligger der Kritikker af
Professor Thaulow. Forelæsningen over »Hydraulisk Kraftoverføring
ved Værktøjsmaskiner« var noget mangelfuld og beheftet med Fejl.
Dette maatte baade tilskrives manglende Kendskab til Værktøjs-
maskinkonstruktion i sig selv og et Ønske hos ham om at tage mere
Den polytekniske Læreanstalt 1931—32.
Stof med, end han viste sig i Stand til at behandle. Han var derfor
trængt for lidt ind i Emnet, saaledes at han ikke fuldtud kunde gøre
Rede for Fordele, Mangler og Anvendelse. I Mangel af fornøden Er-
faring blev han i nogen Grad et Bytte for reklamemæssige Fremstil-
linger. Forelæsningen over Massefabrikation var bedre i Form og i
Indhold, men ogsaa beheftet med en Del Fejl. Foredraget var person-
ligt præget, livligt holdt, virkede inciterende paa Studerende og Ikke-
Fagfolk uden tilstrækkelige Forudsætninger til at bedømme deres
Indhold.
Det ikke fuldt tilfredsstillende Resultat maa formentlig dels til-
skrives manglende Tid, idet Ansøgeren har maattet passe sit Arbejde
hos A/S. Frichs i Aarhus, hvor han er ansat, dels manglende Fag-
kundskab, som han dog vil kunne erhverve gennem Specialstudium,
naar han blot faar fornøden Tid til Raadighed. Lærerraadet mener
imidlertid, at det vil være betænkeligt for Læreanstalten at bygge her-
paa ved at indstille ham til fast Ansættelse og foreslaar derfor en tids-
begrænset Konstitution som Docent i Mekanisk Teknologi for Eksempel
i 3 Aar med Fagomraader Maskinarbejde og Konstruktion af Værktøjer
og Værktøjsmaskiner samt Medvirkning ved Professorernes Fabriks-
besøg. Det bemærkes, at de nævnte Fagomraader allerede foreligger
saaledes beskrevne, at Ansøgeren ved Siden af Undervisningsarbejdet
vil kunne faa Tid til den fornødne personlige Uddannelse.
Den polytekniske Læreanstalt tillader sig derfor at indstille til
Undervisningsministeriet, at Ingeniør Nielsen ansættes som Professor,
og at Ingeniør Henriksen konstitueres som Docent i Mekanisk Tek-
nologi med ovennævnte Fagdeling, idet dog Ansøgerne maa være rede
til at finde sig i de Omlægninger, der eventuelt maatte blive vedtagne.«
I et nyt Lærerraadsmøde den 12. November s. A. vedtoges dette
Forslag, hvorefter Læreanstalten efter at have indhentet Ingeniør Hen-
riksens Tilsagn om, at han vilde overtage Konstitutionen som Docent
paa de angivne Vilkaar, under 20. s. M. gjorde Indstilling til Under-
visningsministeriet i Overensstemmelse med Lærerraadets Vedtagelse.
Under 5. Januar 1932 erholdt Ingeniør, cand. polyt. Niels Henry
Nielsen derpaa kongelig Udnævnelse som Professor i Mekanisk Tek-
nologi ved Læreanstalten fra den 1. s. M. at regne, medens Ingeniør,
cand. polyt. Erik Karl Henriksen under 9. Januar 1932 af Undervis-
ningsministeriet konstitueredes som Docent i samme Fag ligeledes fra
1. s. M.
Der fremkom senere visse Vanskeligheder for Ingeniør Henriksen
ved at blive løst fra sin hidtidige Stilling, hvorfor Ansættelsen med
Ministeriets Billigelse først traadte i Kraft den 1. April 1932.
Endelig bifaldt Ministeriet i Skrivelse af 19. Januar s. A., at der
for Tiden fra den 1. April til den 31. December 1931 udbetaltes Pro-
fessor N. H. Nielsen et Beløb af 3750 Kr. 35 Øre, fordi han i dette
Tidsrum havde assisteret Professor Thaulow ved Undervisningen.
Personaleforhold.
265
3. Besættelse af et Professorat i Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner.
Professor i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Dr. techn. A.
Ostenfeld afgik ved Døden den 23. September 1931. Efter at Lære-
anstalten havde meddelt Undervisningsministeriet dette, udbad det sig
under 29. September s. A. et Forslag til Opslag af Stillingen, hvilket
Læreanstalten fremsendte under 16. November s. A., efter at den havde
indhentet en Udtalelse fra dens staaende Udvalg til Behandling af Sager
vedrørende Studiet til 2. Del af polytekniskEksamen for Bygningsingeniø-
rer, og efter at Spørgsmaalet var blevet drøftet i Lærerraadet, som
nedsatte et Udvalg til Behandling af eventuelle indkommende Ansøgnin-
ger, bestaaende af Læreanstaltens Direktør, Professor P. O. Pedersen
og Professor i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner A. D. Engelund,
Professor i Bygningsstatik og Elasticitetsteori P. M. Frandsen, Pro-
fessor i Maskinlære A. R. Holm, Professor i Rationel Mekanik, Dr.
phil. Jakob Nielsen, Professor i Vandbygningsfagene G. Schønweller
og Professor i Materiallære E. Suenson. Under 24. s. M. opslog Mini-
steriet Stillingen ledig, og der indkom en enkelt Ansøgning, nemlig fra
Docent i samme Fag, Dr. techn. Chr. Nøkkentved, hvilken Ansøgning
Ministeriet under 14. December s. A. tilstillede Læreanstalten til Ud-
talelse.
Ansøgningen blev behandlet i det nedsatte Udvalg, som under 20.
Februar 1932 fremkom med saalydende Udtalelse:
»Det af Lærerraadet nedsatte Udvalg til Bedømmelse af indkomne
Ansøgninger om det Professorat i Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner, der blev ledigt ved Professor Ostenfelds Død, har afholdt Møde
den 29. Januar 1932. Til Stede var alle Udvalgets Medlemmer, nemlig
Direktør, Professor P. O. Pedersen, Professor Engelund, Professor
Frandsen, Professor A. R. Holm, Professor Jakob Nielsen, Professor
O. Schønweller og Professor E. Suenson.
Til Behandling forelaa kun een Ansøgning, nemlig fra Docent, Dr.
techn. C. D. N. Nøkkentved. Der var i Udvalget almindelig Enighed
om, at Docent Nøkkentved i ganske udmærket Grad var kvalificeret
til den nævnte Stilling. Baade paa Jernkonstruktionsomraadet og paa
Jernbetonomraadet sidder han inde med en betydelig Praksis, lige-
som han ogsaa fuldt ud behersker Fagets teoretiske Side. Desuden har
han en værdifuld videnskabelig Produktion bag sig, bestaaende baade
af teoretiske Arbejder og Forsøg. Ved sin fleraarige Virksomhed ved
Læreanstalten, først som Assistent og senere som Docent i Faget, har
han vist sig at være en meget dygtig Lærer.
Udvalget skal derfor tillade sig at foreslaa Lærerraadet at ind-
stille Docent, Dr. techn. C. D. N. Nøkkentved til det ledige Professorat.«
Efter at denne Udtalelse var bleven behandlet og vedtaget af Læ-
rerraadet, indstillede Læreanstalten under 29. Februar 1932 til Under-
visningsministeriet, at Professoratet maatte blive besat med Docent
Universitetets Aarbog.	34
266
Den polytekniske Læreanstalt 1931—32.
Christian Ditlev Nielsen Nøkkentved, som derefter under 12. Marts s. A.
erholdt kongelig Udnævnelse i Stillingen fra 1. s. M. at regne.
Professor Ostenfeld havde været Bestyrer af Læreanstaltens La-
boratorium for Bygningsstatik, som skyldte hans Initiativ sin Op-
rettelse.
Efter at Professor Nøkkentved havde erholdt sin Udnævnelse, blev
Spørgsmaalet om, hvem der fremtidig skulde være Laboratoriets Le-
der, taget op til Behandling, og det afgjordes paa den Maade, at Ledel-
sen blev overdraget til alle Læreanstaltens tre Professorer i Faget
A. L). Engelund, P. M. Frandsen og Chr. Nøkkentved i Forening.
4. Forskellige Sager.
I et Lærerraadsmøde den 29. Oktober 1931 valgtes Professor i
Kemi ved Københavns Universitet, Dr. phil. J. A. Christiansen til Med-
lem af Læreanstaltens Fripladsudvalg i Stedet for afdøde Professor,
Dr. phil. Jul. Petersen.
I samme Møde valgtes Professor i Vejbygningsfagene A. R.
Christensen og Professor i Materiallære E. Suenson til at indtræde i
et Udvalg, som nedsattes af Dansk Ingeniørforening til Revision af
Foreningens Betingelser for Levering af Sten, Grus og Sand og til at
forhandle med Svenska-kommunaltekniska Foreningen om et Forslag
til Standardisering af Brosten og Kantsten.
—	1 samme Møde genvalgtes Direktør, Professor, Dr. phil. P. O.
Pedersen til Medlem af Bestyrelsen for »Rask-Ørsteds Fondet« for
et Tidsrum af 4 Aar.
—	I samme Møde valgtes Professor i Vandbygningsfagene G.
Schønweller til Medlem af Styrelsen for Læreanstaltens Jubilæums-
fond for dens Lærere i Stedet for afdøde Professor, Dr. techn. A.
Ostenfeld.
I samme Møde genvalgtes Professor H. I. Hannover til Med-
lem af Biblioteksudvalget.
I samme Møde valgtes Professor i Fysik ved Københavns Uni-
versitet, Dr. phil. Martin Knudsen til Medlem af Bestyrelsen for G. A.
Hagemanns Kollegium i Stedet for afdøde Professor Julius Petersen.
—	I et Møde den 25. Februar 1932 valgtes Professor i Material-
lære E. Suenson til at repræsentere Den polytekniske Læreanstalt ved
et Møde i Nordisk Byggnadsdag i Helsingborg den 4.—6. Juli 1932.
—	I Foraaret 1932 foretoges der Nyvalg til Styrelsen for Den poly-
tekniske Læreanstalts ingeniørvidenskabelige Fond. Dansk Ingeniør-
forening valgte som sin Repræsentant Foreningens Formand, Direktør
for Københavns Vandforsyning, Ingeniør, cand. polyt. Poul Sørensen,
og Industriraadet som sin Maskinchef, Ingeniør, cand. polyt. O. Munck.
Læreanstalten genvalgte som sine Repræsentanter Profesor i Rationel
Mekanik, Dr. phil. Jakob Nielsen, Professor i Teknisk Kemi P. E.
Raaschou, Professor i Maskinlære H. Bache, Professor i Vandbygnings-
Personaleforhold.	267
fagene G. Schonweller og Professor i Stærkstrømselektroteknik Ab-
salon Larsen. Den saaledes udpegede Del af Styrelsen genvalgte der-
efter i Forbindelse med Styrelsens Formand, Direktør P. O. Pedersen,
Dr. med. K. A. Hasselbalch til Medlem af Styrelsen.
—	I et Møde i Lærerraadet den 25. Februar 1932 genvalgtes Pro-
fessor i Materialisere E. Suenson til som Repræsentant for Den poly-
tekniske Læreanstalt at indtræde i Repræsentantskabet for Dansk
Studiefond i Treaaret 1932—34.
—	I samme Møde valgtes Professor i Mekanisk Teknologi N. H.
Nielsen til Medlem af Bestyrelsen for Professor Wilkens' Legat. Be-
styrelsen bestaar derfter af Professor i Maskinisere H. Bache, Pro-
fessor i Mekanisk Teknologi N. H. Nielsen og Professor i samme Fag
E. Thaulow.
—	I samme Møde vedtoges et af det staaende Udvalg til Behand-
ling af Sager vedrørende Studiet til 2. Del af polyteknisk Eksamen
for Maskiningeniører fremsat Forslag om, at der for denne Studie-
retning rnaatte blive indført et frivilligt Kursus i Automobilteknik, ledet
af Ingeniør, cand. polyt. & jur. L. A. Damm. Kursuset tog sin Begyn-
delse i Efteraarshalvaaret 1932.
- I Skrivelse af 22. Juli 1932 godkendte Undervisningsministeriet,
at Naturfag (Geologi, Biologi og Fysiologi) optoges som Undervis-
nings- og Eksamensfag ved Læreanstaltens Adgangseksamen. Der
opnaaedes herved, at Læreanstaltens samtlige Elever mødte ens for-
beredte til Studiet af Geologi, Biologi etc., saaledes at Undervisningen
i disse Fag kunde begynde paa et mere fremskredet Standpunkt. Ny-
ordningen tager sin Begyndelse ved Adgangseksamen 1933.
—	I et Lærerraadsmøde den 17. Marts 1932 valgtes Lektor i Mi-
kroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer Johs. Boye Petersen
til Medlem af Raadet.
—	I et Lærerraadsmøde den 24. April 1932 genvalgtes Professor i
Matematik, Dr. phil. Johs. Mollerup til Medlem af Biblioteksudvalget.
—	I Skrivelse af 21. November 1931 meddelte Undervisningsmini-
steriet, at den franske Undervisningsminister under 20. Oktober s. A.
havde udstedt en Anordning vedrørende de fremmede Eksaminer, der
ligestilledes med fransk »baccalaureat«. Blandt disse Eksaminaer fin-
des ogsaa den danske Studentereksamens tre Retninger.
5. Rejseunderstøttelser.
Paa Finansloven for Finansaaret 1932/33 blev der ikke bevilget
noget Beløb til Rejser for Læreanstaltens Lærere. Derimod blev der
af Undervisningsministeriet under 5. Oktober 1931 ydet et Tilskud
paa 800 Kr. til delvis Dækning af Udgifterne ved en Rejse af Pro-
fessorerne i Vandbygningsfagene G. Schonweller og J. J. Munch-
Petersen til Venedig, hvor de som Repræsentanter for den danske
Regering og Læreanstalten deltog i den XV internationale Søfarts-
kongres i September Maaned s. A.
268	Den polytekniske Læreanstalt 1931—32.
—• Ligeledes bevilgede Undervisningsministeriet i Skrivelse af
7. Juli 1932 Professor i Bygningsstatik og Elasticitetsteori P. M.
Frandsen et Bidrag paa 600 Kr. til Dækning af Udgifterne ved en Rejse
til Paris i Tiden fra den 16. til den 28. Maj 1932, idet han som Repræ-
sentant for den danske Regering og Læreanstalten deltog i et Mode
i Bestyrelsen for den internationale Forening for Brobygning og i en
Kongres, arrangeret af denne Forening.
6. Polyteknikerraadet 193 1—3 2.
Den 16. Februar 1931 ændrede Polyteknikerraadet sin i Aarsberet-
ningen for 1930—31 S. 270 angivne Konstitution, saaledes at stud. polyt.
E. Juhl blev Formand, stud. polyt. Holger Madsen Næstformand og stud.
polyt. P. H. Kirchhoff Sekretær, medens Formanden E. Juhl samtidig
blev Raadets Repræsentant i Danske Akademikeres Nationalraad.
I Efteraaret 1931 konstituerede det nyvalgte Raad sig saaledes:
Formand: Arne Fokdal, Næstformand: P. A. Garde, Kasserer: Sven
Jacobsen, Sekretær: Børge Lunn, 2. Sekretær: S. A. Andersen. Bog-
udvalg: Chr. Larsen, Schou, Nissen-Petersen. Engageringsbureau:
Lunn, Andersen, J. H. Sørensen. Teaterudvalg: Havsteen, Abrahamsen,
Albertus. Revisionsudvalg: Kirchhoff, Felsing. Studenternes Forbrugs-
forening: Tuxen. Polyteknisk Forenings Bestyrelse: Fokdal, Garde,
Havsteen, Eliassen. Polyteknikerens Redaktion: Fokdal. Dansk Stu-
diefond: K. O. Rasmussen. Dansk Studieoplysningskontor: S. A. An-
dersen. Nationalraadets Præsidium: E. Juhl. — Suppleant: Fokdal.
Nationalraadets Repræsentantskab: Hjort. — Suppleant: S. A. An-
dersen.
F. 9: K. O. Rasmussen. M. 9: Holger Madsen. B. 9: Erik Juhl.
E.	9: P. K. M. Sørensen. F. 7: Sven Jacobsen. M. 7: P. H. Kirchhoff.
B. 7: Jens M. Svendsen. E. 7: G. Albertus. F. 5: Arne Fokdal.
M. 5: P. A. Garde. B. 5: Chr. Larsen. E. 5: Sven A. Andersen.
F.	3: Poul A. M. Schou. M. 3: Vagn Felsing. B. 3: H. E. Havsteen.
E. 3: Knud Tuxen. F. 1: Sv. A. Abrahamsen. M. 1: J. H. Sørensen.
B. 1: E. Nissen-Petersen. E. 1: Ernst Eliassen. Raadsvalgt: Børge Lunn.
7. Bortgivelse af en Tjenestebolig ved Lære-
anstalten.
Efter at Bestyreren af Den polytekniske Læreanstalts Labora-
torium for uorganisk Kemi, Professor, Dr. phil. Julius Petersen var
afgaaet ved Døden den 16. Februar 1931, blev Spørgsmaalet om, hvem
den Tjenestebolig paa Læreanstalten, som han havde benyttet, rettelig
burde tilfalde, taget op til Behandling.
Oprindelig blev Lejligheden i Henhold til Skrivelse af 23. April 1890
fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Læreanstaltens
Forslag tillagt Professor i Kemi ved Universitetet, Dr. phil. S. M. Jør-
gensen, medens den anden Bolig af samme Art tillagdes Bestyreren
af Læreanstaltens fysiske Samling, Professor i Fysik ved Universi-
Personaleforhold.
269
tetet, Dr. med. Chr. Christiansen, for begges Vedkommende mod Be-
taling af en vis mindre Afgift, senere som Friboliger.
Paa det paagældende Tidspunkt var det kemiske Laboratorium
og den fysiske Samling de eneste Institutioner af deres Art ved Lære-
anstalten, og det var derfor naturligt, at Boligerne overdroges netop
til disse Tjenestemænd. Efterhaanden fik Læreanstalten imidlertid
mange andre Laboratorier og Samlinger, og det var derfor ogsaa
med nogen Betænkelighed, at den, da disse to Tjenestemænd gik af,
lod deres Efterfølgere flytte ind i Boligerne under Hensyn til deres
videnskabelige Produktion og deres fortjenstfulde Arbejde ved Lære-
anstaltens Undervisning.
Imidlertid tog Læreanstalten ved Udarbejdelsen af Lønningsloven
af 22. April 1916 Hensyn til det Syn, den maatte anlægge paa disse
Tjenesteboliger, nemlig at de under visse Omstændigheder burde kunne
gives til dens egne Tjenestemænd, og den fik derfor i denne Lovs § 32
indført en Bestemmelse, i hvilken der udtaltes følgende:
»To af de ved Læreanstalten som Bestyrere af dens Laboratorier
og Samlinger virkende Lærere har Bolig paa Læreanstalten«, og i
Tjenestemandsloven af 19. September 1919 fik den optaget en lignende
Bestemmelse.
Forholdet var i 1931 det, at Universitetet havde mange Tjeneste-
boliger med et tilsvarende aarligt Honorar paa 800 Kr., og at Den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole havde 4 lignende Tjenesteboliger, me-
dens Læreanstalten kun havde 2. Det vilde derfor af dens Lærere blive
opfattet som en Urimelighed, at disse to Boliger vedblivende skulde
gives til Universitetslærere.
Læreanstalten indstillede derfor til Undervisningsministeriet, at
Boligen skulde overdrages til en af dens egne som Bestyrer af et La-
boratorium eller en Samling virkende Lærer.
Fra Universitetets Side hævdedes det, at den paagældende Bolig
lige siden Læreanstaltens Indflytning i dens nuværende Bygninger
havde været bestemt til og var bleven benyttet til Tjenestebolig for
den Universitetsprofessor, der bestyrer Læreanstaltens kemiske La-
boratorium, jfr. Universitetets Aarbog 1890—91, S. 751 og 1891—92,
S. 987, og at Konsistorium ønskede i videste Omfang at forbeholde
Universitetets Ret med Hensyn til Boligen.
Undervisningsministeriet, der fik Spørgsmaalet forelagt til Afgø-
relse, udtalte i Skrivelse af 4. Juni 1931, at Universitetet efter Mini-
steriets Formening ikke havde noget Krav paa, at den paagældende
Bolig altid skulde overlades den Universitetsprofessor, der bestyrer
Læreanstaltens kemiske Laboratorium, men at det paa den anden Side
heller ikke mente, at Læreanstalten kunde disponere over den. Mini-
steriet forbeholdt sig nærmere motiveret at tage Stilling til en Indstil-
ling om, til hvilken af de ved Læreanstalten virkende Professorer (her-
under Universitetsprofessorer), der bestyrer Laboratorier, Boligen
burde henlægges.
270
I Skrivelse af 22. Juni s. A. indstillede Læreanstalten derefter til
Ministeriet, at Boligen overlodes til Professor i Bioteknisk Kemi, Dr.
phil. & scient. Orla-Jensen, der er Bestyrer af dens bioteknisk-kemiske
Laboratorium, og Undervisningsministeriet tiltraadte under 6. Juli
denne Indstilling.
Læreanstalten anmodede derefter Kgl. Bygningsinspektor, Arkitekt
K. Varming om at fremkomme med et Forslag til de Reparations-
arbejder m. v., som han maatte anse det for ønskeligt at foretage inden
Boligens Overdragelse til en ny Mand, og den modtog fra ham et
Forslag om, at der til dette Forinaal maatte blive ansøgt om en
ekstraordinær Bevilling paa 2400 Kr. Efter at Læreanstalten havde
ansøgt Ministeriet om denne Bevilling, udtalte dette imidlertid under
14. September s. A., at det kunde gaa med til, at der anvendtes et Beløb
af 1110 Kr. til nødvendige Linoleumsarbejder, medens det ikke kunde
give sin Tilslutning til de øvrige foreslaaede Arbejder.
Efter at de paagældende Arbejder var udførte, flyttede Professor
Orla-Jensen fra 15. Oktober 1931 ind i Boligen, og fra samme
Dato fik han tillagt det tilsvarende Lønningstillæg af 800 Kr.
Se om denne Sag endvidere ovfr. under Universitetet S. 56 ff.
II. Vedtagelser paa Finansloven for Finansaaret 1932/33.
I. Lejekontrakt mellem Overvejinspektoratet og den polytekniske
Læreanstalt.
Paa Betænkningen til 2. Behandling i Folketinget af Finanslov-
forslaget for Finansaaret 1932/33 opførtes som Indtægt Leje af Lokaler
i det nye teknisk-kemiske Instituts Bygning i Østervoldgade 6 C, hen-
holdsvis 5000 Kr. og 2000 Kr. aarlig for Fiskeridirektoratets fiskeri-
økonomiske Forsøgslaboratorium og Overvejinspektoratets Vejlabora-
torium. Lejekontrakten for førstnævnte Laboratorium er omtalt i
Universitetets Aarbog 1930—31, S. 265. Kontrakten med Overvej-
inspektoratet, der for Læreanstaltens Vedkommende er dateret den
16. Oktober 1931 og for Overvejinspektoratet den 19. s., M., lyder
saaledes:
Lejekontrakt mellem Overvejinspektoratet og Den polytekniske
Læreanstalt.
1. I Den polytekniske Læreanstalts Laboratoriebygning for teknisk
Kemi bortlejer Læreanstalten herved til Overvejinspektoratet til et
Vejlaboratorium for en aarlig Leje af ialt 2000 Kr. — skriver To Tu-
sinde Kroner, — 2 større og 1 mindre Lokale paa 1. Sal imod Stats-
banernes Bygning i den gamle Sølvgadens Kaserne. Det effektive
Gulvareal udgør 85 nr, hvortil kommer et Tillæg paa 15 nr som Andel
i Trapper og Korridor, saaledes at Lejeværdien beregnes efter
ialt 100 m2.