VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
a. Valg af Eforer.
Angaaende Stipendiebestyrelsens Medlemmer, se foran S. 2.
Det lægevidenskabelige Fakultet valgte 24. Novbr. 1930 Professor,
Dr. med L. S. Fridericia til Efor for Dr. med. V. Buddes og Hustrus
Rejsestipendium og 13. Oktober 1931 Professor, Dr. med. V. Schalde-
mose til Efor for Th. Fuirens Legat og Buchwalds Legat i Stedet for
Professor, Dr. med. Fr. C. C. Hansen, som havde ønsket at fratræde
disse Eforater.
Til Medlemmer af Kvinderegensens Bestyrelse valgte Konsi-
storium 28. Oktober 1931 Professor, Dr. med. C. E. Bloch, Universitets-
inspektør Povel Fønss, Lektor, Dr. phil. Valfried Palmgren Munch-
Petersen, Mag. art. Aslaug Møller, Dr. med. Eli Møller og Cand. polyt.
Margrete Sørensen. Af Stipendiebestyrelsen valgtes Professor, Dr. phil.
L. L. Hammerich. Bestyrelsen valgte Dr. med. Eli Møller til Formand.
Til Vice-Efor for Kvinderegensen udnævnte Konsistorium 19. De-
cember 1931 Cand. mag. Elisabeth Hude fra 1. Marts 1932 at regne.
Konsistorium valgte 2. Marts 1932 Professor, Dr. phil. Knud Jes-
sen til Medlem af Bestyrelsen for Japetus Steenstrups Legat i Stedet
for afdøde Professor, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld. (J. Nr. 116/32).
Bestyrelsen for A. P. Berggreens Legat supplerede sig i 1932 med
Sanginspektør, Mag. art. Mogens Wøldike og Formanden for Musik-
pædagogisk Forening Komponisten Finn Høffding i Stedet for afdøde
Docent, Professor, Dr. phil. Angul Hammerich og afdøde Komponist
Carl Nielsen. (J. Nr. 159/32).
Konsistorium valgte 20. April 1932 Professor, Dr. phil. Vald. Vedel
til Medlem af Bestyrelsen for Dante Alighieris Legat i Stedet for fhv.
Docent, Direktør, Dr. phil. Francis Beckett. I Stedet for afdøde Pro-
fessor, Dr. phil. Kr. Nyrop valgte det filosofiske Fakultet 9. s. M.
Professor, Dr. phil. Viggo Brøndal til Medlem af samme Bestyrelse.
(J. Nr. 179/32).
b. Tildeling af videnskabelige Legater.
1. Universitetets og Kommunitetets Stipendier.
Kommunitetets Kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium Ok-
tober 1931: Cand. theol. Regin Prenter, Cand. jur. Oscar Kønigsfeldt,
Cand. med. Ulrik Starup, Cand. mag. Alf Henriques, Mag. scient. Svend
Edvard Lauritzen. April 1932: Cand. theol. Paul Christian Seidelin,
Cand. jur. Johs. Valdemar Thygesen, Cand. med. Arvid Cohen, Cand.
mag. Anna Margrethe Gad, Cand. mag. Knud Magnus Eriksen.
Det aka'demiske Legat- og Stipendievæsen.
201
Kommunitetsstipendiet for unge Videnskabsmænd tildeltes af
Konsistorium Juni 1932: Landsretssagfører Erik Briiel, Dr. phil. Louis
Trolle Hjelmslev, Dr. phil. Erik Mellentin Poulsen, 1000 Kr. hver, Cand.
theol. Johs. Munck, Dr. med. Einar Bjerring, Dr. med. Niels Nielsen,
Mag. art. Kr. Hald, 600 Kr. hver.
Konsistorium fornyede April 1932 de Cand. jur. og fil. dr. Alf Ross
og Lektor, Cand. polit. Carl Iversen i Marts 1931 tillagte Portioner å
3000 Kr. af de i Tilknytning, til Carlsbergfondets Universitetslegat af
25. September 1926 oprettede Universitetsstipendier for 1 Aar fra 1.
April 1932 at regne, idet disse Stipendier ikke som i Aarbog 1930—31,
S. 221, anført var tillagte de paagældende paa 2, men kun paa 1 Aar.
2. Andre Legater.
Af J. L. Smiths Legat for Kandidater og Viderekomne har føl-
gende nydt Understøttelse i 1931—32.
I December Termin 1931 alene:
Dr. med. Svend Petri.
Dr. med. J. Ørskov.
Dr. phil. Detlev Muller.
Dr. med. Cai Holten.
I begge Terminer:
Cand. mag. Jens P. Møller.
Dr. med. E. Dahl Iversen.
Mag. art. Kr. Holt Hansen.
Cand. mag. Peter Jørgensen.
Cand. mag. Holger Johansen.
Mag. scient. Hans Clausen. ..
Dr. med. H. M. Hou Jensen.
Dr. phil. G. Rasch.
Dr. med. E. Rosling.
Dr. med. E. J. Munch-Petersen.
Dr. phil. Martin Eliehauge.
Mag. art. Hedvig Olsen.
Dr. phil. A. Langset.
Dr. phil. Ebbe Rasmussen.
Dr. phil. Kaj Berg.
Dr. med. Viggo Friedenreich.
Mag. art. Jens Peter Larsen. (Udnævnt 16/i2 1931 for 2 Aar).
Mag. scient. Niels Berg. (Udnævnt 16/12 1931 for 2 Aar).
I Juni Termin 1932 alene:
Dr. med. Aage Westergaard. (Udnævnt 1/6 1932 for 2 Aar).
Dr. med. Viggo Eskelund. (Udnævnt 1/6 1932 for 2 Aar).
Dr. med. Ebbe Brandstrup. (Udnævnt 1IG 1932 for 2 Aar).
Cand. polyt. A. Klit. (Udnævnt 1I6 1932 for 2 Aar).
Universitetets Aarbog.	26
202
Universitetets Aarbog 1931—32.
Eichels Legat: Kandidatlodden: Juni 1932: Mag. scient. J. K.
Bøggild.
Finnes Legat: November 1931: Sekretær, Cand. jur. Erwin Munch-
Petersen 2500 Kr. til Udgivelse af hans Afhandling: »Konkurssurro-
gater. En retssammenlignende Undersøgelse«. Januar 1932: Professor,
I)r. jur. Karl Haff 1000 Kr. til Udgivelse af Blasius Ekenbergers »Elu-
cubratio« til jydske Lovs 1ste Bog. Juni 1932: Professor Poul Johs.
Jørgensen som Eormand for et Udvalg til Forberedelse af en Udgave
af gamle Højesteretsdomme 3000 Kr. til den nævnte Udgaves For-
beredelse.
Gundelach-Møllers Legat: Juni 1932: Dr. med. Otto Kapel.
Oliver Bishop Harrimans Stipendium: Februar 1932: Cand. mag.
Niels Hajslund. Juli 1932: Cand. mag. Peter P. Rohde.
Højesteretssagfører O. J. Levisons Legat: Juni 1932: Cand. jur.
A. F. Holm.
Carl Melchiors Legat: December 1931: Læge Benedikt Gudme.
Læge Frk. Nielsine Mathilde Nielsens Legat: December 1931:
Læge Rigmor v. Magnus (Konto 11) og Læge Gerda Biilmann (Konto I).
Stiftamtmand Regenburgs Legat: Juni 1932: Stud. mag. Aksel E.
Christensen, Stud. mag. C. A. Christensen, Adjunkt, Cand. mag. P.
Colding, Mag. art. I. O. Bro Jørgensen, Cand. mag. Georg Nørregaard.
Japetus Steenstrups Legat: December 1931: Amanuensis M. De-
gerbøl 200 Kr., Kommunelærer P. Esben-Petersen 150 Kr., Kommune-
lærer A. C. Jensen Haarup 150 Kr., Professor, Dr. Mathias Thomsen
200 Kr., Stud. mag. S. L. Tuxen 1,50 Kr., Mag. scient. Elise Wesenberg-
Lund 200 Kr., Stud. mag. Aage Lund 100 Kr., Stud. mag. Einer Nielsen
100 Kr., Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen 350 Kr., Cand. mag. Gunnar
Nygaard 200 Kr.
Oluf Thomsen-Fondet: Juni 1931: Cand. med. Christian Ham-
burger 1000 Kr.
Ludvig Triers Legat: December 1931: Læge Elin Edwards.
3. Rejselegater.
Dr. med. Villiam Richard Christiansen og hustrus Reiselegat:
1932: Dr. med. Erik Husted.
Classenske Rejsestipendium: 1U 1931—31/3 1933: Amanuensis, Dr.
med. Einar Lundsgaard.
Det af den czekoslovakiske Regering oprettede Stipendium til
Understøttelse af en dansk Studerende ved Universitetet i Prag: 1931
—32: Mag. art. E. Dirckinck-Holmfeld. 1932—33: Stud. mag. Edith
Frey Olsen.
Det af Danmark oprettede Stipendium til Understøttelse af en
czekoslovakisk Studerende ved Københavns Universitet: 1931—32:
Vlasta Jenikova. 1932—33: Jan Pachta.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
203
Lehiisgreve Danneskiold-Samsøes Rejselegat: 1932: Cand. theol.
Børge Krag Diderichsen og Docent, Dr. theol. Flemming Friis Hvid-
berg, hver 2000 Kr.
Elers' Reisestipendium: 1932: Cand. theol. H. C. Krag-Hansen.
Th. Fincks Rejsestipendium: Juni 1932: Dr. med. Oline Chri-
stensen.
Lassons Rejsestipendium: Juni 1932: Mag. art. Mogens Macke-
prang.
Højesteretsadvocat C. Liebes Legat: Juni 1932: Cand. jur. Jørgen
Trolle og Cand. jur. Gert Jessen.
Biskop Fr. Nielsens Rejselegat: 1932: Cand. theol. R. Prenter.
Cand. theol. Jens Lomand Rasmussens Rejselegat for Akademi-
kere: Juni 1932: Cand. mag. Inga Salomon 900 Kr., Mag. scient.
Mogens Lublin 824 Kr. 33 Øre.
Rosenkrant'z Rejsestipendium: December 1931: Cand. theol. Knud
Ejler Løgstrup.
T/iotts Rejsestipendium: Juni 1932: Mag. scient. J. K. Bøggild.
c. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I 1931—32 er, foruden Kvinderegensen, se nedenfor S. 209 ff., til-
kommet 4 nye Legater: »Professor, Dr. juris Henning Matzen og Hu-
stru Helga, født Brydes Legat, »Universitetsprofessor, Rigsarkivar,
I)r. phil. Kr. Erslevs Legat«, »Professor, Dr. med. K. K. K. Lundsgaards
Legat for en medicinsk Kandidat, der studerer Oftalmologi«, og »Pro-
fessor, Dr. med. K. K. K. Lundsgaards Legat for en ubemidlet medicinsk
Student«.
Fundatsen for »Professor, Dr. juris Henning Matzen og Hustru
Helga, født Brydes Legat«, der den 5. November 1931 forsynedes med
kgl. Konfirmation (J. Nr. 359/30), er saalydende:
I Professor, Dr. juris Henning Matzen og Hustru Helga, født
Brydes Fællestestamente af 17. Januar 1910 er der i Post 2 udtalt
følgende: »I Erindring om den Glæde, Erhvervelsen af Universite-
tets Guldmedaille for Besvarelsen af dets retsvidenskabelige Pris-
opgave i sin Tid forvoldte mig, Matzen, og i Erkendelsen af den
Betydning, som dette første Forsøg havde for min videnskabelige
Udvikling, har jeg ønsket at bidrage til at opmuntre andre Studerende
til lignende Arbejde og bestemme vi, jeg, Matzen og jeg Helga
Matzen, derfor herved, at der af Længstlevendes efterladte Formue,
efter at de i Post 1 ommeldte Legater ere udredede, skal anvendes et
Beløb af 10 000, skriver Ti Tusinde Kroner, fri for alle Arve-, Skifte-
og Stempelafgifter, der udredes af den Længstlevendes Bo, til Opret-
telsen af et Legat, der skal bære Navnet »Professor, Dr. juris Henning
Matzen og Hustru Helga, født Brydes, Legat«. For dette Legat op-
retter jeg, Højesteretssagfører Johannes Stein, der som executor te-
stamenti behandler Dødsboet efter den længstlevende, Professorinde
204
Universitetets Aarbog 1931—32.
Helga Matzen, i Henhold til ovennævnte Testamente med senere
Kodiciller herved følgende
FUNDATS.
§ 1.
Legatets Navn er »Professor, Dr juris Henning Matzen og Hustru
Helga, født Brydes Legat«.
§ 2.
Legatets Kapital bestaar af det Beløb, som af Professorinde
Matzens Bo er udlagt Legatet, nemlig 10 000 Kr. i Henhold til Testa-
mentets Post 2, Stk. 1—5.
Legatkapitalen, som stedse skal holdes anbragt efter Reglerne for
Anbringelse af umyndiges Midler, og som ingensinde maa formindskes,
indbetales til Universitetskvæsturen og bestyres af denne paa samme
Maade som Universitetets øvrige Legatmidler.
§3.
Kapitalens Renter bliver at anvende saaledes:
Saalænge afdøde Professorinde Matzens Søster, Fru Thyra Elben,
født Bryde, er i Live, udbetales Renten efter Fradrag af Administra-
tionsgebyr til Universitetet til hende i Overensstemmelse med de herom
i Testamentet fastsatte Bestemmelser, der er saalydende:
Af det heromhandlede Legat skal dog Fru Thyra Flben, født Bryde,
nyde Renten for sin Levetid, i hvilken Rentenydelsesret der ikke skal
kunne føretages Arrest, Execution eller Beslag eller overhovedet kunne
søges Fyldestgørelse for nogen hende paahvilende Gæld eller Forplig-
telse af hvilkensomhelst Art. Denne Rentenydelsesret tager først sin Be-
gyndelse fra det Tidspunkt, da Legatet erholder den det tillagte Kapi-
tal udbetalt. Alle Arve-, Skifte- og Stempelafgifter af denne Fru Elbens
Rentenydelsesret udredes af Dødsboet. Legatets Indtægter bliver
derfor først at uddele efter Fru Thyra Elbens Død.
Naar Fru Thyra Elben er afgaaet ved Døden, bortgives hele Le-
gatets aarlige Renteindtægt — fraset Administrationsgebyr til Uni-
versitetet — hvert Aar af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet efter derom indgiven Ansøgning til en Student
eller Kandidat, som har faaet Universitetets Quldmedaille for Besva-
relse af en af de udsatte retsvidenskabelige Prisopgaver, hvis Besva-
relser senest er bedømte forinden Legatets Tildeling. Skulde i noget
Aar flere, der har faaet en saadan Guldmedaille, ansøge om Legatet,
kan den, hvem Legatet ikke tildeles, nyde det i det kommende Aar,
hvor der iøvrigt ikke findes nogen kvalificeret Ansøger til dette.
Skulde der i noget Aar ikke være nogen ifølge foranstaaende
kvalificeret Ansøger til Legatet, kan Fakultetet tildele Legatportionen
til en Studerende, der i samme Aar har erholdt Universitetets Guld-
medaille for Besvarelsen af en af de historiske Prisopgaver, forsaavidt
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
205
efter den retshistoriske Professors Skøn denne Besvarelse har Betyd-
ning for Studiet af den nordiske Retshistorie.
Findes i det enkelte Aar ingen ifølge de foranstaaende Bestem-
melser kvalificeret Ansøger til Legatportionen, bliver denne at oplægge
til Forøgelse af Legatkapitalen.
Skulde Legatets aarlige Renteindtægt forøges udover 1000 Kr.,
skal det staa Fakultet frit at bestemme, at det overskydende skal op-
lægges til en under Legatet sorterende særlig Fond, hvis Renter, naar
de har naaet en efter Fakultetets Bestemmelse passende aarlig Stør-
relse, skal anvendes til bedste for de ved Københavns Universitet im-
matrikulerede danske juridiske Studerendes videnskabelige Udvikling,
saaledes at sønderjydske Studerende skal have fortrinsvis Adgang til
at komme i Betragtning ved Uddelingen af Renterne af denne Fond,
naar de iøvrigt fyldestgør de Betingelser, som af Fakultetet maatte
træffes for at komme i Betragtning ved denne Uddeling.
§ 4.
Forandringer i denne Fundats, paa hvilken der bliver at erhverve
kgl. Konfirmation, kan foretages af Undervisningsministeriet efter Ind-
stilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium,
dog at Legatets Navn og Hovedøjemed ingensinde skal kunne for-
andres.
København, den 28. September 1931.
Stein.
Fundatsen for »Universitetsprofessor, Rigsarkivar, I)r. phil. Kr.
Erslevs Legat«, der den 18. December 1931 forsynedes med kgl. Kon-
firmation (J. Nr. 432/30), er saalydende:
Fra Fru Dr. phil. Anna Hude Frslev har Københavns Universitet
modtaget et Beløb af 20 000 Kr., for at der derfor kan blive oprettet
et Legat, som skal bære afdøde Professor, Rigsarkivar, Dr. phil. Kr.
Erslevs Navn, og hvis Renter skal tilfalde Studenter, der studerer Hi-
storie ved Universitetet. For dette Legat fastsætter Konsistorium ved
Københavns Universitet herved følgende
FUNDATS.
§ 1.
Legatets Navn er »Universitetsprofessor, Rigsarkivar, Dr. phil.
Kr. Erslevs Legat«.
§ 2,
Legatets Kapital udgør 20 000 Kr., som er indbetalt til Universitets-
kvæsturen og forvaltes af denne paa samme Maade som Universitetets
øvrige Legatmidler. Legatkapitalen maa ingensinde formindskes.
§ 3.
Af Legatkapitalens halvaarlige Renter efter Fradrag af Admini-
strationsgebyr til Universitetet henlægges i hver Termin en Tiendedel
206
Universitetets Aarbog 1931—32.
til Kapitalen. Resten uddeles i to lige store Portioner til Studerende
under det filosofiske Fakultet med Historie som Fag. Uddelingen fore-
tages af Universitetets Stipendiebestyrelse i Overensstemmelse med
de i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 20. Marts 1920 fast-
satte Regler, saaledes at Stipendiebestyrelsen ved hver enkelt Uddeling
fastsætter for hvor lang Tid Legatet kan nydes, dog ikke over 3
Aar ialt.
Naar den halvaarlige Rente efter Fradrag af Administrations-
gebyr ved den ovennævnte Henlæggelse er vokset til 600 Kr., træffer
Konsistorium efter Indstilling fra Stipendiebestyrelsen Bestemmelse,
om Henlæggelsen skal ophøre eller vedblive. Saafremt det bestem-
mes, at Henlæggelsen skal vedblive, træffer Konsistorium — ligeledes
efter Indstilling fra Stipendiebestyrelsen — endvidere Bestemmelse,
om den yderligere Henlæggelse skal anvendes til Forhøjelse af de to
bestaaende Legatportioner udover 300 Kr. halvaarlig, eller til Opret-
telse af nye Legatportioner.
§ 4.
Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats, paa hvilken der bliver
at erhverve kgl. Konfirmation, kan ske efter Indstilling af Universitetets
Stipendiebestyrelse og Konsistorium — saalænge Fru Dr. phil. Anna
Hude Erslev lever, dog kun med hendes Samtykke — dog at Legatets
Navn og Hovedøjemed — at understøtte Studenter, der studerer Hi-
storie ved Københavns Universitet — ingensinde maa forandres.
København, den 21. November 1931.
C. E. Bloch.	H. Munch-Petersen.
Fønss.
Fundatsen for »Professor, I)r. med. K. K. K. Lundsgaards Legat
for en medicinsk Kandidat, der studerer Oftulmologi«, der den 18. Juni
1932 forsynedes med kgl. Konfirmation (J. Nr. 345/31), er saalydende:
Ved sit den 28. Juli 1931 oprettede Testamente bestemte afdøde
Professor ved Universitetet, Dr. med. K. K. K. Lundsgaard, at der af
hans efterladte Formue skulde henlægges et Beløb af 5000 Kr. til et
Legat, hvis Renter skal tildeles en medicinsk Kandidat, der studerer
Oftalmologi og ikke er fyldt 30 Aar og har vist videnskabelig Interesse
og Evner. For dette Legat fastsætter undertegnede executores testa-
menti i Professor Lundsgaard og efterlevende Hustru Ingeborg, født
Guldbrandsens Fællesbo, Læge A. Øigaard og Overretssagfører Knud
Jorck i Overensstemmelse med Testamentets Bestemmelser følgende
FUNDATS.
§ 1.
Legatets Navn er »Professor. Dr. med. K. K. K. Lundsgaards Legat
lor en medicinsk Kandidat, der studerer Oftalmologi«.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	207
§ 2.
Legatets Kapital bestaar af 5000 Kr. Kapitalen, som stedse skal
være anbragt i sikre rentebærende Værdipapirer, f. Eks. Kreditfor-
eningsobligationer, og som ingensinde maa formindskes, bestyres af
Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende selvstændig Formue,
men iøvrigt efter de for Universitetets Legater almindelig gældende
Regler; hvad der maatte indvindes som Udbytte udover de aarlige
Renter — saaledes Kursgevinst ved Udtrækning af Obligationer —
bliver at lægge til Kapitalen.
§ 3.
Hver Gang de aarlige Renter — efter Fradrag af Administrations-
gebyr til Universitetet — har naaet et Beløb af 1000 Kr., bortgives
dette Beløb til en medicinsk Kandidat, der studerer Oftalmologi og ikke
er fyldt 30 Aar og har vist videnskabelig Interesse og Evner.
§ 4.
Legatet bortgives af det lægevidenskabelige Fakultet ved Køben-
havns Universitet efter Indstilling af Professoren i Oftalmologi. Om
Legatets Bortgivelse sker Indberetning til Konsistorium.
§ 5.
Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats, paa hvilken der
bliver at erhverve kongelig Konfirmation, kan ske efter Indstilling af
Professoren i Oftalmologi ved Københavns Universitet, det lægeviden-
skabelige Fakultet og Konsistorium, dog at Legatets Navn og Hoved-
øjemed ingensinde skal kunne forandres.
København, den 9. April 1932.
A. Øigaard.	Knud Jorck.
Fundatsen for »Professor, I)r. med. K. K. K. Lundsgaards Legat
for en ubemidlet medicinsk Student«, der den 18. Jnni 1932 forsynedes
med kgl. Konfirmation (J. Nr. 345/31), er saalydende:
Ved sit den 28. Juli 1931 oprettede Testamente bestemte afdøde
Professor ved Universitetet, Dr. med. K. K. K. Lundsgaard, at der af
hans efterladte Formue skulde henlægges et Beløb af 10 000 Kr. til et
Legat, hvis Renter hvert Aar skal tildeles en ubemidlet medicinsk Stu-
dent, fortrinsvis en Søn eller Datter af en Læge. For dette Legat fast-
sætter undertegnede executores testamenti i Professor Lundsgaards
og efterlevende Hustru Ingeborg, født Guldbrandsens Fællesbo, Læge
A. Øigaard og Overretssagfører Knud Jorck i Overensstemmelse med
Testamentets Bestemmelser følgende
FUNDATS.
§ 1.
Legatets Navn er »Professor, Dr. med. K. K. K. Lundsgaards Legat
for en ubemidlet medicinsk Student«.
208
Universitetets Aarbog 1931—32.
§ 2.
Legatets Kapital bestaar af 10 000 Kr. Kapitalen, som stedse skal
være anbragt i sikre, rentebærende Værdipapirer, f. Eks. Kreditfor-
eningsobligationer, og som ingensinde maa formindskes, bestyres af
Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende selvstændig Formue,
men iøvrigt efter de forUniversitetetsLegater almindelig gældende Reg-
ler; hvad der maatte indvindes som Udbytte udover de aarlige Renter
— saaledes Kursgevinst ved Udtrækning af Obligationer — bliver at
lægge til Kapitalen.
§ 3.
Legatkapitalens aarlige Renter efter Fradrag af Administrations-
gebyr til Universitetet blive at anvende saaledes:
Saalænge Legatstifterens Søster, Frk. Kirstine Margrethe Lunds-
gaard, for Tiden boende Amagergade 16, København, lever, bliver deri
halvaarlige Rente at udbetale hver 11. Juni og 11. December til hende,
sidste Gang i den Termin, der ligger forud for hendes Død.
Naar Frk. Kirstine Margrethe Lundsgaard er afgaaet ved Døden,
uddeles den halvaarlige Rente — første Gang paa den første efter
hendes Død indtræffende Renteforfaldsdag med det fulde halvaarlige
Beløb — til en ubemidlet medicinsk Student, der har taget den læge-
videnskabelige Embedsexamens Forberedelsesexamen, eller efter en
eventuel kommende ny Studieordning den nærmest til den nuværende
Forberedelsesexamen svarende Examen, med første Karakter. For-
trinsret har Sønner eller Døtre af Læger, naar de opfylder de oven-
nævnte Betingelser. Legatet uddeles af Universitetets Stipendiebesty-
relse efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet i København
for eet Aar ad Gangen, men kan efter Ansøgning fornyes for flere Aar,
dog ikke udover 5 Aar ialt og begrænset af Legatnyderens Embeds-
examen; Uddelingen sker iøvrigt i Overensstemmelse med de i Un-
dervisningsministeriets Bekendtgørelse af 20. Marts 1920 fastsatte
Regler.
§ 4.
Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats, paa hvilken der bli-
ver at erhverve kongelig Konfirmation, kan ske efter Indstilling af Uni-
versitetets Stipendiebestyrelse, det lægevidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet og Konsistorium, dog at Legatets Navn og
liovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
København, den 9. April 1932.
A. Øigaard.	Knud Jorck.
Konsistorium har faaet Meddelelse om Oprettelse af følgende ikke
under Universitetets Bestyrelse hørende Legater: »Stud. juris Harry
Skovby Jacobsens Mindelegat« for værdige og trængende Studenter,
udgaaede fra Odense Katedralskole, til Støtte under Studietiden —
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
209
under Bestyrelse af Sagfører N. P. Juul-Pedersen, Odense (efter hans
Afgang Sagfører Aage Juul-Pedersen og derefter Biskoppen over Fyns
Stift), Rektor ved Odense Katedralskole og Borgmesteren i Odense
Købstad. Fundatsen konfirmeret 3. Oktober 1931. (J. Nr. 220/31).
»Hjørring højere Almenskoles Understøttelsesfond« til Understøttelse
af ubemidlede dygtige Studenter fra Hjørring højere Almenskole, der
studerer videre, fortrinsvis saadanne, der fortsætter med et Universi-
tetsstudium eller Studiet til polyteknisk Eksamen — under Bestyrelse
af 1 Repræsentant for Hjørring Byraad (Skoleudvalgets Formand), 2
Repræsentanter for Lærerraadet, valgt af samme, og Skolens Rektor.
Denne Bestyrelse supplerer sig med 1 Repræsentant for Forældre-
kredsen. Fundatsen konfirmeret 12. Maj 1932. (J. Nr, 380/1931).
d, Kvinderegensens Oprettelse.
(J. Nr. 282/29, 417/29, 155/31, 31/32, 110/32).
1.	Det kvindelige Akademikerhjem. Den 15. Juni 1929 udsendte
Foreningen »Kvindelige Akademikere« en fortrolig Henvendelse til for-
skellige Personer, som kunde tænkes at have Interesse for en Afhjælp-
ning af de kvindelige Studenters Bolig-Vanskeligheder, om at yde
Bidrag til Oprettelse af et Hjem for kvindelige Akademikere. 1 Hen-
vendelsen nævnes de Planer om Opførelse af en Kvinderegens, som
allerede i nogen l id havde været fremme, se nedenfor, og gjordes Rede
for, at det planlagte Hjem, der tænktes oprettet i en almindelig lejet
større Lejlighed, kun kunde blive et Skridt frem mod det endelige
Maal: et Kollegium for kvindelige Studenter. Omtrent samtidig med
Udsendelsen af denne Henvendelse ansøgte Foreningen Konsistorium
om Støtte til Planens Gennemførelse. Konsistorium bevilgede 26. Juni
1929 et Beløb af 2000 Kr. For dette Beløb og for de fra privat Side
indkomne Bidrag oprettedes »Det kvindelige Akademikerhjem« i en i
Ejendommen Ny Vestergade Nr. 7 lejet Lejlighed med Plads for 10—12
kvindelige Studenter, der for møbleret Værelse med Lys, Varme og
Rengøring betalte en mindre maanedlig Leje. Hjemmet aabnedes den
1. Januar 1930 og holdtes under Tilsyn af Foreningens Bestyrelse og
dennes Formand, Mag. art. Aslaug Møller, født Mikkelsen, i Drift, indtil
dets Alumner ved Kvinderegensens Aabning den 1. Marts 1932 blev
overført til denne. Til Driften blev der af Renterne af de til Kvinde-
regensen indsamlede Midler ydet et Tilskud paa 750 Kr. halvaarlig,
saalænge Hjemmet bestod.
2.	Komiteen for Kvinderegensens Opførelse. Efter at Dr. med. Eli
Møller i længere Tid havde syslet med Planen om at faa opført et
Kollegium for kvindelige Studenter og ad privat Vej havde tilvejebragt
en Grundkapital paa 30 000 Kr., tog hun i Foraaret 1929 Initiativet til
at søge Kvinderegensen rejst og henvendte sig i den Anledning dels
til Formanden for Foreningen »Kvindelige Akademikere« ovennævnte
Universitetets Aarbog.	27
210
Universitetets Aarbog 1931—32.
Mag. art. Aslaug Møller og Universitetsinspektør Povel Fønss, dels til
Landsretssagfører Ingeborg Hansen og Rektor Maria Nielsen med
Opfordring til Samarbejde om Planen. I Løbet af Sommeren 1929 fandt
der adskillige Forhandlinger Sted mellem de 5 nævnte Personer, der
konstituerede sig som et Udvalg med Dr. Eli Møller som Formand,
Mag. Aslaug Moller som Sekretær og Universitetsinspektør Fønss som
Kasserer. Efter at Planerne havde taget saa fast Form, at man mente
at kunne forelægge dem for en større Kreds og — naar denne havde
givet Tilsagn' om Støtte — for Offentligheden, udarbejdedes det neden-
for nævnte Opraab, og afholdtes den 7. November 1929 i Universi-
tetets store Udvalgsværelse et Møde, hvortil Udvalget havde indbudt
Repræsentanter dels for Universitetet og Studenterne dels for ældre
kvindelige Akademikere og andre Kredse, som kunde tænkes at inter-
essere sig for Planen. Paa Mødet blev der givet almindelig Tilslutning
til denne. Udvalget supplerede sig derefter med Cand. polyt. Margrethe
Sørensen og noget senere med Dr. med. Dida Dederding. De nævnte 7
Personer dannede herefter Komiteen for Kvinderegensens Opførelse.
Efter at der var givet det nedenfor S. 216 nævnte Tilsagn om Støtte af
Kommunitetets Midler til Kvinderegensens Opførelse, blev Rektor og
Administrator i Konsistoriums Møde den 12. Marts 1930 bemyndiget
til at vælge et Medlem til at tiltræde Komiteen paa Universitetets
Vegne og valgte hertil kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K. Varming.
Komiteen, af hvis Medlemmer Rektor Maria Nielsen afgik ved Døden
den 11. September 1931, virkede med de ovenfor nævnte 3 Personer
som Formand, Sekretær og Kasserer, indtil den den 28. Juni 1932 over-
gav det da tilbagestaaende Arbejde til den af Konsistorium og Sti-
pendiebestyrelsen valgte Bestyrelse for Universitetskollegiet »Kvinde-
regensen«.
3. Indsamlingen. I November 1929 — umiddelbart efter det ovenfor
nævnte Møde — udsendte Komiteen et af den underskrevet og af 83
fremtrædende Mænd og Kvinder anbefalet Opraab, hvori alle, som
havde Interesse for og Forstaaelse af den Opgave, som Komiteen havde
gjort sig til Talsmand for: at der skabes gode Livsvilkaar for de unge
kvindelige Studenter, opfordredes til at yde Bidrag til Oprettelse af et
selvstændigt Kollegium, hvori et større Antal kvindelige Studenter
kunde faa Adgang til lignende Privilegier, som de mandlige nyder paa
Regensen og Kollegierne. Nogen endelig Plan blev iøvrigt ikke fremsat
i Opraabet, men der henvistes til den Fremgangsmaade, der var blevet
anvendt ved Studentergaardens Oprettelse, og anførtes, at det var
Tanken, at Kvinderegensen ligesom Studentergaarden skulde være en
Betalingsregens.
Samtidig henvendte Komiteen sig til Hendes Majestæt Dronningen
og modtog fra hende Tilsagn om, at hun vilde overtage Protektoratet
for Indsamlingen og oprette et Værelse med sit Navn paa Kvinde-
regensen. Endvidere indgav Komiteen 16. og 19. November og 6. De-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
211
cember 1929 de nedenfor S. 212 og" S. 217 nævnte Andragender til
Undervisningsministeriet, Københavns Magistrat og Konsistorium om
Støtte dels gennem en vederlagsfri Grund, dels gennem Tilskud fra
Kommunitetets Midler. Endelig optog Komiteen og dens enkelte Med-
lemmer Arbejdet for ved Henvendelser til Institutioner, Legater, Sel-
skaber og Private at skaffe den til Kvinderegensens Opførelse nødven-
dige Sum. Nogen detailleret Redegørelse for dette Arbejde kan af
Pladshensyn ikke gives. Resultatet vil ses af den nedenfor S. 226 ff.
aftrykte Fundats for Universitetskollegiet »Kvinderegensen« og af det
Regnskab for Indsamlingen og Opførelsen, som vil blive trykt i Uni-
versitetets Aarbog for 1932—33. Her skal kun nævnes, at Komiteen
i sit Arbejde fik Støtte fra en Række Lokalkomiteer, som dannedes
Landet over til Oprettelse af Værelser for Studenter fra forskellige
Byer eller Gymnasier, a t Københavns Kommune gav et Tilskud paa
24 000 Kr. til Kollegiets Festsal mod at faa Indstillingsret til Besættelse
af 3 Værelser med Studenter fra københavnske Skoler, a t Frederiks-
berg og Gentofte Kommuner ligesom forskellige andre Kommuner gav
større eller mindre Bidrag, a t Frans Schwartz' Legat skænkede 18 500
Kr. til Festsalens Udstyr, og at Ny Carlsbergfondet og Julius Skrikes
Stiftelse ligeledes gav store Bidrag. Endvidere skal nævnes, a t der til
Fordel for Kvinderegensen afholdtes 3 Aftenunderholdninger med vel-
villig Assistance af forskellige Kunstnere, nemlig en den 10. Marts 1930
i Studenterforeningen, arrangeret af denne, en den 24. Februar 1931 i
Universitetets Festsal, arrangeret af Komiteen, og en den 14. Januar
1932 i Universitetets Festsal, arrangeret af Danske Kvinders National-
raad, samt at der til Fordel for Kvinderegensen afholdtes et Gave-
Lotteri, hvis Hovedgevinst var et af Firmaet Vilh. Nellemann, Randers,
skænket Nash-Automobil, og hvortil en Række andre Firmaer og Pri-
vate havde skænket Gevinster. Gave-Lotteriet, der velvilligt admini-
streredes af Forretningsfører Peter Jæger, indbragte 21 481 Kr. 02
Øre, hvoraf dog 4944 Kr. medgik til Stempelafgift af Lodsedler.
Allerede i Maj 1930 var Indsamlingen saa vidt fremskreden — der
var tegnet ialt 26 Værelser og af disse Værelser og i løse Bidrag ind-
betalt over 110 000 Kr. — at Komiteen kunde antage Arkitekt til
at udarbejde Byggeplaner, men da det af Finansministeriet udtaltes
som en Forudsætning for, at Staten stillede Grund til Raadighed, at der
ikke af Staten yderligere skulde ydes noget Tilskud til Kvinderegen-
sens Drift, maatte der udover de til Opførelsen nødvendige Midler til-
vejebringes en Driftskapital, hvis Renter kan dække de Drifts-Udgifter,
som ikke kan afholdes af Studenternes Husleje, og Komiteen udsendte
derfor i November 1930 et nyt Opraab om Bidrag. Ogsaa dette Opraab
og Komiteens nye Henvendelser blev mødt med Velvilje, saaledes at
det endelige Resultat af Indsamlingen, der som nævnt vil blive offent-
liggjort i Universitetets Aarbog for 1932—33, er, at der ikke blot er
212
Universitetets Aarbog 1931—32.
opført en Kvinderegens, men ogsaa, i hvert Fald indtil videre, sikret
denne den til dens Drift nødvendige aarlige Rente-Indtægt.
4. Kommunitetets Bidrag. Under 19. November 1929 indsendte
Komiteen et saalydende Andragende til Undervisningsministeriet:
Da det ved kgl. Anordning af 25. Juni 1875 blev tilladt Kvinder at
erhverve akademisk Borgerret ved Københavns Universitet, skete det
med den Tilføjelse, at de kvindelige Studerende ikke derved opnaaede
nogen Adgang til de hidtil værende akademiske Beneficier og Under-
støttelser, jvf. Anordningens Prgr. 4. Denne Begrænsning blev først
ophævet ved kgl. Anordning af 19. Marts 1920 angaaende nye alminde-
lige Bestemmelser for Universitetets Legater. Men ogsaa hertil var der
knyttet en Begrænsning, idet sidstnævnte Anordnings Prgr. 2 be-
stemmer, at kgl. Anordning af 25. Juni 1875 Prgr. 4 ophæves, undtagen
for saa vidt angaar Bolig paa Regensen og Kollegierne og de med
saadan Bolig forbundne Pengeunderstøttelser. Begrundelsen for denne
Begrænsning er givet i Anmærkningerne til Forslaget til Anordningen,
jvf. Universitetets Aarbog for 1915—20 I, S. 372—73, hvor det udtales,
at man allerede af den Grund ikke har foreslaaet Anordning 1875 Prgr.
4 ophævet for Regens- og Kollegieboligernes Vedkommende, at de
paagældende Bygninger efter deres hele Indretning ikke egner sig til
Fælles-Kollegier for mandlige og kvindelige Studenter. Den Ligestilling
for mandlige og kvindelige Studenter paa Legatvæsenets Omraade,
som iøvrigt indførtes ved Anordningen af 1920, stødte saaledes for
Boliglegaternes Vedkommende paa en rent faktisk Hindring, som det
paa det Tidspunkt ikke var muligt at bortskaffe.
Af Komiteens Andragende af 16. d. M. til det høje Ministerium om
en Byggegrund for den paatænkte Kvinde-Regens, vil Ministeriet vide,
at der — saafremt de nødvendige Midler skaffes tilveje — vil blive
opført et Kollegium med 40—50 Boliger for kvindelige Studenter ved
Universitetet og Den polytekniske Læreanstalt. Ved Opførelsen af
dette Kollegium vil den faktiske Hindring for den fuldstændige Lige-
stilling af de kvindelige Studenter med de mandlige paa Stipendie-
væsenets Omraade blive bortskaffet, idet Komiteen — saafremt den
nødvendige Støtte fra Statens Side opnaas — vil være villig til at stille
et Antal Boliger for kvindelige Kommunitetsalumner til Universitetets
Stipendiebestyrelses Disposition paa lignende Maade, som det er sket
for mandlige Kommunitetsalumner paa Studentergaarden.
Ud fra den Betragtning, at en saadan Ordning vil være af virkelig
Interesse for de to Læreanstalter, at der med andre Ord ikke blot er
den samme Grund for Staten til at støtte Kvinde-Regensens Opførelse
som i sin Tid til at støtte Studentergaardens Opførelse, men yderligere
den Grund, at først ved en saadan Kvinde-Regens Opførelse en vir-
kelig Ligestilling for de mandlige og kvindelige Studenter vil kunne
opnaas, tillader Komiteen sig at fremsætte Ansøgning om, at der af
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
213
Staten ydes et Bidrag til Kvinde-Regensens Opførelse. Om dette Bi-
drags Størrelse skal man anføre følgende:
Der er for Tiden 10 kvindelige Kommunitetsalnirmer, et Tal der
dog sandsynligvis i Fremtiden vil blive noget forøget. Da Kvinde-
Regensen, der paaregnes at skulle afgive Bolig for 40—50 Studenter,
er anslaaet at kunne opføres for et Beløb af ca. 400 000 Kr., saafremt
Grunden bliver givet uden Vederlag, vil et Bidrag af 100 000 Kr. for-
mentlig svare til den Del af Opførelsessummen, som falder paa de
Boliger, hvorpaa Kommunitets-Alumnerne skulde kunne lægge Beslag.
Det er da om et Bidrag af denne Størrelse, at Komiteen tillader
sig at ansøge, idet man tilføjer, at der ikke paa nuværende Tidspunkt
er lagt saadanne Planer for Kvinde-Regensens Drift, at det er muligt
med Sikkerhed at opgive, hvilken Betaling det vil blive nødvendigt at
tage i Husleje af Studenterne.
I Anledning af dette Andragende, hvoraf Komiteen 6. December
1929 havde tilstillet Konsistorium en Afskrift med Anmodning om, at
Konsistorium vilde give Sagen sin Støtte, udbad Ministeriet sig 7. De-
cember 1929 en Udtalelse fra Konsistorium, som derefter indhentede
følgende Erklæring af 21. December 1929 fra Universitetets Stipendie-
bestyrelse:
I Skrivelse af 13. ds. har Konsistorium til Brug ved Besvarelse
af en Forespørgsel fra Undervisningsministeriet anmodet Stipendie-
bestyrelsen om en Udtalelse atigaaende to hermed tilbagefølgende
Skrivelser af 15. og 19. November d. A., hvori Komiteen for Opførelse
af en Kvinde-Regens andrager om Statens Støtte til Planens Gennem-
førelse.
Saaledes foranlediget skal Stipendiebestyrelsen udtale, at den an-
ser Tilvejebringelsen af et Kollegium for kvindelige Studerende for en
i høj Grad ønskelig Foranstaltning og derfor varmt kan anbefale Komi-
teens Plan til Undervisningsministeriets Velvilje.
Hvad særlig angaar det af Komiteen fremsatte Ønske om, at der
af Staten ydes et Bidrag af 100 000 Kr. til Kollegiets Opførelse, hvilket
Bidrag Ministeriet i dets Skrivelse til Konsistorium tænker sig udredet
af Kommunitetets Midler, skal Stipendiebestyrelsen bemærke, at den
i Almindelighed maa nære Betænkelighed ved at disse Midler anvendes
til Opførelse og Drift af nye Studenterkollegier, der vel fra visse Sider
set har store Fordele, men er en kostbar Form for økonomisk Under-
støttelse. Naar man dog i det foreliggende Tilfælde kan anbefale, at
Kommunitetet bidrager til den planlagte Kvinde-Regens, er det derfor
udelukkende under Hensyn til det i Komiteens Skrivelse af 19. No-
vember fremhævede Forhold, at de kvindelige Kommunitetsalumner i
Modsætning til de mandlige for Tiden ingen Adgang har til Fribolig,
og at der ved Opførelse af et Kollegium for kvindelige Studerende vil
kunne raades Bod paa dette Misforhold. At bidrage hertil er efter Sti-
pendiebestyrelsens Skøn en meget nærliggende Opgave for Kommu-
214
Universitetets Aarbog 1931—32.
nitetet, for hvilken Hensynet til andre mulige Opgaver maa vige, og
under Forudsætning af, at der sikres de kvindelige Studerende, som
nyder Kommunitetsstipendiet, Fribolig paa Kollegiet, og at Bidragets
Størrelse afpasses efter hvad der paa denne Maade opnaas for Kom-
munitetsalumnerne, kan Stipendiebestyrelsen derfor tiltræde, at Komi-
teens Ansøgning imødekommes ved Ydelse af et Tilskud fra Kommu-
nitetet.
Hvad Tijskudets Størrelse angaar, ses det af Komiteens Skrivelser,
at man regner med at kunne opføre Kollegiet for et Beløb, der vil
svare til 8 å 10 000 Kr. pr. Værelse. Herefter vil et Tilskud af 100 000
Kr. repræsentere Værdien af 10 å 12 Værelser, og skønt dette Tal
maaske noget vil overstige det Antal Værelser, der vil behøves til
kvindelige Kommunitetsalumner, hvilke ikke alle kan ventes at ville
søge Kollegiebolig, vil Stipendiebestyrelsen under Hensyn til, at de
med Kollegiets Drift forbundne Udgifter ikke helt vil kunne dækkes
af Huslejen, ikke modsætte sig, at Tilskudet sættes til det ansøgte
Beløb.
For at de for kvindelige Kommunitetsalumner bestemte Værelser
skal blive virkelige Friboliger, vil det være nødvendigt, at der udover
Kommunitetsstipendiet ydes de paagældende Alumner hver en Hus-
lejeportion svarende til den af Kollegiet opkrævede Husleje, ligesom
det for Tiden er Tilfældet for de fleste af de paa Studentergaarden
boende Kommunitetsalumner. Der vil saaledes udover Bidraget til
Kollegiets Opførelse kunne blive Spørgsmaal om en yderligere, aarlig
Udgift for Kommunitetet, men ogsaa denne Konsekvens vil Stipendie-
bestyrelsen være rede til at acceptere, naar Forholdet ordnes som
ovenfor forudsat, saa at Bidraget ikke bliver et Bidrag til Kollegiets
Drift, men et Tilæg til Kommunitetsstipendiet for de paagældende
Alumner.
Med Hensyn til Sikringen af det fornødne Antal Værelser for de
kvindelige Kommunitetsalumner gør man endelig opmærksom paa, at
Ordningen ikke kan blive den samme som paa Studentergaarden. Her
er Forholdet det, at samtlige Alumner udnævnes af Kollegiets Besty-
relse, og at de af dem, om senere af Stipendiebestyrelsen faar tildelt
Kommunitetsstipendiet, har Adgang til gennem en Huslejeportion, der
ogsaa bortgives af Stipendiebestyrelsen, at faa Fribolig paa Kollegiet.
Denne Ordning er mulig, fordi alle mandlige Kommunitetsalumner, der
ikke i Forvejen har Bolig paa andre Kollegier, faar anvist Bolig paa
Regensen, men den vil ikke kunne finde Anvendelse ved den paatænkte
Kvinde-Regens, der ikke ved sin Side vil have noget andet Kollegium,
hvortil man kan henvise kvindelige Kommunitetsalumner, som ikke
forud for deres Udnævnelse bor paa Kvinde-Regensen. Det vil derfor
være nødvendigt, at der træffes en Ordning, hvorefter Stipendiebesty-
relsen med et vist forudgaaende Varsel kan belægge det Antal Væ-
relser, som behøves til kvindelige Kommunitetsalumner. Stipendie-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
215
bestyrelsen forudsætter, at der til sin Tid træffes de nødvendige Be-
stemmelser herom, og at den, forinden dette sker, faar Lejlighed til
at udtale sig om deres nærmere Indhold.
Sluttelig skal man tilføje, at naar det paatænkte Kollegium skal
afgive Bolig for de kvindelige Kommunitetsalumner, vil man finde det
rimeligt, at Stipendiebestyrelsen bliver repræsenteret i Kollegiets Be-
styrelse.
Konsistorium, der allerede under 14. December 1929 overfor Ko-
miteen havde udtalt, at det omfattede Sagen med megen Interesse og
som et Udtryk herfor i sit Møde den 11. s. M. havde vedtaget at
yde et Bidrag til den projekterede Regens paa 8000 Kr., saaledes at
der derved tillagdes Konsistorium Ret til at navngive et af Værelserne,
indsendte under 16. Januar 1930 Stipendiebestyrelsens Erklæring til
Ministeriet, idet det fuldt ud sluttede sig til denne med den Tilføjelse,
at det i det Hele maatte være en Forudsætning for, at den her
omhandlede og eventuel senere Støtte fra Kommunitetets og Statens
Side ydedes, at der gaves Universitetet Medbestemmelsesret med
Hensyn til den endelige Ordning af Kollegiets Forhold, og at derfor
saavel Kollegiets Byggeplaner som dets Fundats maatte forelægges
Universitetet til Godkendelse, ligesom det formentlig ogsaa vilde være
rettest, at Universitetet blev repræsenteret i den Komité, der skulde
lede Bygningens Opførelse.
Herefter indhentede Ministeriet en Udtalelse af 24. Januar 1930
fra Universitetets Kvæstor, der ud fra Betragtninger dels over Kom-
munitetets økonomiske Stilling dels over de kvindelige Studenters An-
tal og deres efter Kvæstors Opfattelse forholdsvis mindre Trang rejste
Spørgsmaalet, om ikke Kommunitetets Tilskud skulde sættes til et
mindre Beløb end de ansøgte 100 000 Kr., nemlig omtrent 50 000 Kr.
med 56 000 Kr. som Maksimum, hvorhos Kvæstor i en senere Skrivelse
af 30. s. M. henstillede, at Kvinderegensen i hvert Fald forpligtedes
til at forrente med 4x/2 pCt. det Beløb, hvormed Tilskudet eventuelt
maatte komme til at overskride 56 000 Kr. Efter at der i denne Anled-
ning var afgivet en ny Udtalelse af 25. s. M. fra Komiteen til Mini-
steriet, tilskrev dette Folketingets Finansudvalg, som i en Skrivelse
af 21. Februar 1930 gav sin Tilslutning til, at Ministeriet tilsagde Komi-
teen sin Støtte til Sagens Gennemførelse i Form af et Tilskud af
Kommunitetets Midler paa indtil 100 000 Kr. paa de af Ministeriet
angivne Betingelser.
Disse Betingelser var, at Beløbets endelige Størrelse maatte fast-
sættes under de nærmere Forhandlinger, delvis under Hensyn til, hvor
mange Pladser Stipendiebestyrelsen maatte kunne disponere over,
ligesom man under disse Forhandlinger maatte træffe endelig Af-
gørelse med Hensyn til, paa hvilken Maade Stipendiebestyrelsens
Raadighedsret skulde ordnes, herunder om Tilskudet skulde gives som
Tilskud eller som rente- og afdragsfrit Laan. Det var derhos tilføjet.
216
Universitetets Aarbog 1931—32.
at Spørgsmaalet om Anlæggelse af Regensens Driftsbudget, herunder
om der, paa samme Maade som ved Stndentergaarden, vil være Grund
til at yde et Tilskud af Statskassen til Driften, vilde være at tage op
til Drøftelse, saasnart den endelige Byggeplan foreligger.
Efter at Komiteen under 14. Oktober 1930 for Ministeriet havde
fremsat en Redegørelse for, at den i sit Arbejde for at skaffe de til
Kvinderegensens Opførelse nødvendige Midler til Veje var naaet saa
vidt, at den vilde anse det for forsvarligt at paabegynde Opførelsen,
saafremt Kommunitetets Tilskud kunde blive udbetalt, udbad Mini-
steriet sig 24. s. M. en Udtalelse fra Konsistorium i Sagen, som den
forelaa efter Finansudvalgets ovenfor nævnte Skrivelse af 21. Februar
1930. Saavel Komiteen i Skrivelse af 27. November 1930 som Konsi-
storium i Skrivelse af 5. December s. A. stillede derefter Forslag til
en retlig Ordning som den, der senere fandt Udtryk i Kvinderegensens
nedenfor aftrykte Fundats, ligesom de ogsaa begge fastholdt, at Kom-
munitetets Tilskud ikke kunde véere mindre end 100 000 Kr.
Herefter tilskrev Undervisningsministeriet under 7. Februar 1931
Komiteen saaledes:
»Efter Modtagelsen af Komiteens Skrivelser af 16. og 19. No-
vember 1929 samt 25. Januar og 14. Oktober 1930 angaaende Ydelse
af et Tilskud til Opførelse af en Kvinderegens skal man efter derom
ført Brevveksling med Konsistorium og Universitetskvæsturen samt
Folketingets Finansudvalg meddele, at der af Kommunitetets Midler
vil kunne stilles et Beløb af 100 000 Kr. til Raadighed til det nævnte
Forinaal som Laan med Pant i den til sin Tid opførte Bygning, men
saaledes at Laanet er rentefrit og uopsigeligt, saalænge Kvinderegensen
anvendes efter sin Bestemmelse og giver Plads for kvindelige Kom-
munitetsalumner og saaledes, at Kvinderegensen som selvejende In-
stitution henlægges under Universitetet og under Konsistoriums Tilsyn,
idet der for Institutionen af Konsistorium efter Forhandling med Komi-
teen og Universitetets Stipendiebestyrelse fastsættes en Fundats, inde-
holdende Regler om Regensens retlige Stilling, Organisation og Be-
styrelse m. v.«
Under 21. Februar 1931 tilskrev Ministeriet Folketingets Finans-
udvalg saaledes:
Ved Skrivelse af 21. Februar 1930 (Aktstykke Nr. 186) har Folke-
tingets Finansudvalg givet sin Tilslutning til, at Undervisningsministe-
riet tilsiger Komiteen til Opførelse af en Regens for kvindelige Stu-
denter sin Støtte til Sagens Gennemførelse i Form af et Tilskud af
Kommunitetets Midler paa indtil 100 000 Kr., idet det endelige Beløb
maatte fastsættes under Hensyn til hvor mange Pladser Stipendie-
bestyrelsen maatte kunne disponere over paa den kommende Regens.
Efter at Ministeriet har ført en Række Forhandlinger med Konsi-
storium og Universitetskvæsturen, har man under Hensyn til den
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
217
Betydning, det vil have, at de mandlige og kvindelige Studenter stilles
nogenlunde ens med Hensyn til Adgang til en Regens, ment at maatte
sætte Kommunitetets Tilskud til 100 000 Kr., dog saaledes, at Til-
skudet gives som Laan med Pant i den til sin Tid opførte Bygning,
men saaledes, at Laanet er rentefrit og uopsigeligt, saalænge Kvinde-
regensen anvendes efter sin Bestemmelse og giver Plads for kvinde-
lige Kommunitetsalumner.
Man regner med, at Stipendiebestyrelsen tnaa kunne disponere
over mindst 7 Pladser til 7 kvindelige Kommunitetsalumner, og for
disse Pladser vil der af Kommunitetet være at betale en aarlig Leje af
300 Kr. pr. Alumne. Denne Leje dækker imidlertid ikke Regensens
virkelige Udgift. Efter et foreløbig opstillet Budget vil Udgiften pr.
Alumne, naar man ser bort fra Byggesummens Forrentning og Af-
skrivning, ligge omkring 500 Kr. aarlig. Ogsaa under Hensyn til Ka-
pitaliseringen af den udækkede Leje for Kommunitetsalumnerne har
man ment det rigtigt, at Kommunitetets Tilskud sattes til det fornævnte
Beløb.
I Henhold til det ovenstaaende skal man anmode Folketingets Fi-
nansudvalg om til 3die Behandling i Folketinget at fremsætte følgende
Ændringsforslag som stillet af nærværende Ministerium:
Til § 21. Institutter med særlige Fonds henhørende under Under-
visningsministeriet. 1. Kommunitetet.
Indtægt. 1. Renter af Kapitalformuen.
Ministeriet bemyndiges til at afholde et Beløb af 100 000 Kr. af
Kommunitetets Midler til et Laan til Opførelse af en Kvinderegens, saa-
ledes at Laanet er rentefrit og uopsigeligt, saa længe Kvinderegensen
anvendes efter sin Bestemmelse og giver Plads for kvindelige Kom-
munitetsalumner.
Udgift. 1. Understøttelser for Studerende.
Beløbet forhøjes med 2100 Kr.
I Overensstemmelse hermed blev Bevillingerne givet paa Finans-
loven for 1931—32, jfr. Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg B., Sp.
1425—28.
Tilskudet blev i Henhold til Ministeriets Skrivelser af 24. Oktober
1931 og 5. December s. A. udbetalt i to Rater å 50 000 Kr., hvorhos
Ministeriet under 27. November s. A. bifaldt, at Laanet, for hvilket
Obligation først vilde kunne læses, naar Skøde var udfærdiget, blev
anbragt paa 2den Prioritet i Kvinderegensens Bygning med opryk-
kende Panteret næst efter et Laan paa indtil 125 000 Kr. af Sparekasse-
eller andre offentlige Midler.
5. Grunden. Under 16. November 1929 indsendte Komiteen et saa-
lydende Andragende dels til Undervisningsministeriet dels til Køben-
havns Magistrat:
Universitetets Aarbog.	28
218
Universitetets Aarbog 1931—32.
Det er saa ofte fremhævet, at Boligspørgsmaalet for den stu-
derende Ungdom er af særlig stor Betydning, at en nærmere Paavis-
ning heraf formentlig ikke er nødvendig. Der er da ogsaa for Stu-
denterne ved Universitetet og Polyteknisk Læreanstalt opført — baade
i Fortiden og i Nutiden — en Række Kollegier, som ialt giver Plads
for godt 300 Studenter. Af disse Pladser er imidlertid kun 5—6 Pladser
paa G. A. Hagemann's Kollegium bestemt for kvindelige Studenter,
medens alle de øvrige Kollegie-Pladser er bestemt for Mænd.
Den fuldstændige Ligestilling for Mænd og Kvinder, som iøvrigt
er gennemført under Studiet ved de to Læreanstalter, er saaledes ikke
gennemført og har, som Forholdene ligger, ikke kunnet gennemføres
paa Boligvæsenets Omraade.
Den Kollegietype, som baade Regensen og de tre gamle Kollegier
— Borchs, Liers og Valkendorfs Kollegier — hører til, er bleven
fortsat baade i Hassagers Kollegium og i det senest opførte største
Kollegium, Studentergaarden, og alle disse Kollegier er indrettede saa-
ledes, at de ikke er anvendelige som Fælles-Kollegier, hvor baade
kvindelige og mandlige Studenter kan have Bolig. Kun paa Hage-
mann's Kollegium, hvor der i Modsætning til de andre Kollegier føres
en egentlig Husholdning, saaledes at Studenterne er i fuld Pension paa
Kollegiet, er der som nævnt 5—6 Pladser for Kvinder mod 44 for
Alænd.
At der er samme, ja maaske endog større, Trang til gode Bolig-
forhold for kvindelige som for mandlige Studenter er jo imidlertid
uomtvisteligt, og undertegnede Komité er derfor traadt sammen med
det Maal at opføre et Kollegium for kvindelige Studenter ved Universi-
tetet og Polyteknisk Læreanstalt. Efter Antallet af disse i Forhold til
Antallet af de mandlige Studenter og de for dem bestemte Kollegie-
Boliger vil det være naturligt foreløbigt at faa oprettet 40 å 50 Boliger
for Kvinder, og det er da paa et Kollegium af denne Størrelse, Komi-
teens Bestræbelser er rettet. Om de Veje, Komiteen vil gaa, tillader vi
os at henvise til det vedlagte Opraab, som allerede har været omtalt i
Pressen, og som fra alle Sider har faaet den velvilligste Modtagelse,
saaledes at der allerede er sikret et Beløb af over 50 000 Kr.
Af afgørende Betydning for Sagens Gennemførelse vil det imidler-
tid være, om den Grund, hvorpaa Kollegiet skal opføres, kan stilles
til Disposition uden Vederlag, paa samme Maade som det skete for
Studentergaarden. Baade fra Statens og fra Københavns Kommunes
Side blev der i Erkendelsen af den store, samfundsmæssige Betydning,
det har at skaffe gode Boligforhold ti! de unge Studenter, ydet meget
betydelige — ja vel for Sagens Gennemførelse afgørende — Tilskud
til Studentergaardens Opførelse — fra Statens Side store Tilskud i
Henhold til Boligloven og fra Kommunens Side den Grund ved Tagens-
vej, hvorpaa Gaarden blev opført. Det er i Haab om, at den samme
velvillige Erkendelse vil blive lagt til Grund her, hvor det drejer sig
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
219
om at skaffe de kvindelige Studenter den Ligestilling med de mandlige
naa Boligvæsenets Omraade, som det hidtil ikke har været muligt at
gennemføre, at vi nu tillader os at henvende os til Stat og Kommune
med Anmodning om Støtte.
Nogen Byggeplan for et saadant Kollegium kan vi paa nærværende
Tidspunkt ikke forelægge. Først naar det er bestemt, hvor Kollegiet
skal ligge og paa hvilken Grund, vil en Plan kunne udarbejdes. Men
som vejledende for vort Behov i saa Henseende skal vi fremsætte føl-
gende :
Det er vor Tanke at anvende den Kollegietype, som har vundet
Hævd herhjemme gennem Regensen og de gamle Kollegier, og som
ogsaa er anvendt i Studentergaarden. Studenterne skal herefter ikke
have Kosten paa Kollegiet, men der skal stilles et Antal Thekøkkener
til deres Disposition, saaledes at de selv kan fremstille den Del af
deres Mad. som de ikke faar i Studenternes Spisestuer eller andet
Steds. Foruden Studenterboligerne har vi tænkt, at der paa Kollegiet
skal indrettes Bolig til en ugift Forstanderinde og en Portnerfamilie.
Med en normal Størrelse paa ca. 16 nr for Studenterboligerne, naar
der f. Eks. regnes med — jvf. foran — 50 Studenterboliger og med
en Bygning i 4 Beboelseslag, kræves et bebygget Areal af ca. 400 nr.
Den Grund, der herefter maatte anses for passende for Kollegiet, maa
vel ansættes til ca. 1200 nr. Beliggenheden af en Grund, hvor en saa-
dati Bygning passende kunde opføres, vilde være mest formaalstjenlig
i et Kvarter, hvorfra Adgangen til de forskellige Læreanstalter ikke var
for vanskelig og for tidsrøvende, f. Eks. Kvarteret ved Rigshospitalet.
Sluttelig skal vi tilføje, at vi har anslaaet, at Byggeudgifterne m. m.
vil udgøre højst 1000 Kr. pr. m2, saaledes at det Beløb, som den fær-
dige Bygning skulde staa i, hvis Grunden bliver stillet til Disposition
uden Vederlag, er ca. 400 000 Kr., hvilket svarer til ca. 8000 Kr. pr.
Værelse, eller ca. Halvdelen af, hvad Prisen paa Værelserne paa Stu-
dentergaarden blev fastsat til.
I Henhold til foranstaaende tillader vi os da sluttelig indtrængende
at gentage vor Anmodning om, at Staten vil imødekomme dette vort
Andragende ved at yde os lignende Støtte som den, der i sin Tid blev
Studentergaarden til Del.
Efter Indgivelsen af disse Andragender, som overfor Undervis-
ningsministeriet blev anbefalet af Konsistorium i den ovenfor S. 215
nævnte Skrivelse af 16. Januar 1930, førtes derefter af Komiteen
en Række Forhandlinger om Grundspørgsmaalet dels med Magistraten
og Ministeriet, dels ogsaa om forskellige i privat Eje værende Grunde
eller Bygninger. I Foraaret 1930 fremkom imidlertid en Plan om at
erhverve en af Statens Grunde ved Amager Boulevard og Voldgraven,
og efter forskellige forudgaaende Forhandlinger tilskrev Komiteen un-
der 11. Juni 1930 Finansministeriet saaledes:
220
Universitetets Aarbog 1931—32.
Ved de Forhandlinger, der i forrige Maaned blev ført mellem
Finansministeren og Departementschefen for Finansministeriets 1.
Departement paa den ene Side og Komiteen for Opførelse af en Kvinde-
regens paa den anden Side, angaaende en Grund til Regensen, blev
der af den højtærede Finansminister givet Komiteen Anvisning paa
den ligeoverfor Statens Seruminstitut liggende Hjørnegrund paa Ama-
ger Boulevard som en for Formaalet formentlig passende Grund. Efter
at der nu ved velvillig Imødekommen fra Ingeniørdirektionen er givet
Komiteen og dens Arkitekt, Arkitekt Helge Møller, Lejlighed til at
blive nærmere bekendt med den Grund, der paa det nævnte Sted kunde
udlægges til Kvinderegensen, kan vi udtale, at denne Grund, saaledes
som den er afsat af Ingeniørdirektionen paa det til Finansministeriet
indgivne Kort, ogsaa efter vor Mening vilde være egnet til Formaalet.
Komiteen tillader sig derfor at anholde om, at den nævnte Grund
maa blive den overladt til derpaa at opføre en Kvinderegens, og Komi-
teen tillader sig yderligere at anholde om, at Grunden maa blive stillet
vederslagsfrit til Disposition til det nævnte Formaal.
Som det vil være det høje Ministerium bekendt af de førte For-
handlinger, er det af Komiteen beregnet, at Kvinderegensen vil kunne
opføres og monteres for en Sum af 400 000 Kr. Men man havde ved
dette Overslag — der ikke kan endelig specificeres, saalænge Grunden
ikke er udpeget, saaledes at Bygningsplanen kan udarbejdes — regnet
med, at Københavns Kommune kunde formaas til at stille en passende
Grund til Disposition. Komiteens Haab herom er imidlertid ikke gaaet
i Opfyldelse, og hvor megen Velvilje Tanken om Opførelsen af en
Kvinderegens end hidtil har mødt baade fra Statens, forskellige Kom-
muners og mange Privates Side, maa det dog siges, at det vilde betyde
en meget væsentlig Forringelse af Chancerne for Kvinderegens-Pla-
nens økonomiske forsvarlige Gennemførelse, om den skulde belastes
med de meget betydelige Udgifter til Køb af en egnet Grund. Det vil
derfor være af den allerstørste Betydning, om Komiteens Andragende
om at faa den her omhandlede Grund stillet vederlagsfrit til Disposition
kunde imødekommes.
Komiteen skal oplyse, at der hidtil er indbetalt ca. 111 000 Kr., og
at der derudover foruden den oprindelige Start-Kapital paa 30 000 Kr.
og Kommunitetets Bidrag paa 100 000 Kr. er givet Tilsagn om Opret-
telse af ialt 15 Værelser å 8000 Kr., samt at der rundt om i Landet er
adskillige Indsamlinger i Gang, som med ret stor Sikkerhed kan ventes
at ville indbringe det fornødne til Oprettelse af en Del flere Værelser.
Der kan herefter ikke være nogen Tvivl om, at Planen vil kunne gennem-
føres, hvis Grunden stilles til Disposition, og man tillader sig at pege
paa, at det vilde være af overordentlig stor Betydning, om der saa
snart som muligt kan blive truffet Afgørelse herom. Rent bortset fra,
at flere af de tilsagte Bidrag er tilsagt under den Forudsætning, at
Gennemførelsen af Byggeplanen bliver paabegyndt i indeværende Aar.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	221
vil det for det endnu resterende Indsamlingsarbejde og for Muligheden
for derigennem ogsaa at skaffe Tilskud til Driften og eventuelle Fri-
pladser være afgørende, om der ved det kan henvises til bestemte
Byggeplaner. Det er derfor Komiteens Hensigt, saasnart man har mod-
taget det høje Ministeriums Svar at bede Arkitekten udarbejde Bygge-
planer, som kan forelægges Ministeriet og Offentligheden.
Med Henvisning til det foranstaaende tillader Komiteen sig da at
anholde om, at den ovennævnte Grund maa blive skænket til Kvinde-
regensen, hvis Opførelse derved vilde være sikret.
Finansministeriet tilskrev derefter 24. Oktober 1930 Folketingets
Finansudvalg saaledes:
Fra Komitéen for Opførelse af en Kvinderegens har Finansmini-
steriet modtaget Andragende om uden Vederlag at faa overladt en
Grund til derpaa at opføre en Kvinderegens.
Efter de Forhandlinger, som derefter er bleven ført af Finans-
ministeriet med Krigsministeriet og med Komiteen, er man blevet enig
om et Areal, beliggende paa Hjørnet af Amager Boulevard og Enve-
loppevejen, som efter de nu foretagne Opmaalinger har vist sig at være
1920 nr stort, og hvis Værdi kan ansættes til et Beløb af 50 Kr. pr. ur'
eller ialt 96 000 Kr.
I det indkomne Andragende oplyses det, at det af Komiteen er
beregnet, at Kvinderegensen vil kunne opføres og monteres for en
Sum af 400 000 Kr., samt at man til Trods for den store Velvillie, Pla-
nen har opnaaet fra alle Sider, dog maa sige, at det vilde betyde en
meget væsentlig Forringelse af Chancerne for Kvinderegens-Planens
økonomisk forsvarlige Gennemførelse, om den skulde belastes med de
meget betydelige Udgifter til Køb af en egnet Grund.
Komiteen udtaler derhos, at der hidtil er indbetalt ca. 111 000 Kr.,
og at der derudover foruden den oprindelige Startkapital paa 30 000
Kr. og Kommunitetets Bidrag paa 100 000 Kr. er givet Tilsagn om Op-
rettelse af ialt 15 Værelser å 8000 Kr., samt at der rundt om i Landet
er adskillige Indsamlinger i Gang, som med ret stor Sikkerhed kan
ventes at ville indbringe det fornødne til Oprettelse af en Del flere
Værelser.
Der kan herefter ikke være nogen Tvivl om, at Planen vil kunne
gennemføres, hvis Grunden stilles til Disposition.
Selv om Finansministeriet har haft stor Betænkelighed ved saa-
ledes at bortskænke en af Statens vel beliggende Grunde, har man
dog ment, at de særlige Forhold, der her er til Stede, vil kunne gøre
det forsvarligt, og jeg skal derfor udbede mig det ærede Finansudvalgs
Tilslutning til, at den omhandlede Grund skænkes Komiteen for Op-
rettelse af en Kvinderegens.
Det bemærkes, at det er Finansministeriets Forudsætning for det
her foreliggende Forslag, at der ikke fra Statens Side skal ydes Drifts-
tilskud til Kvinderegensen.
222
Universitetets Aarbog 1931—32.
Efter at Finansudvalget havde givet sin Tilslutning dertil, blev den
paagældende Grund, der opmaaltes til 2296,7 m2 (hvoraf 375,3 m2
til Gade) matrikuleredes under Nr. 418 Amagerbros Kvarter og fik
Gade-Nr. 101 paa Amager Boulevard, ved Finansministeriets Skrivelse
af 13. November 1930 overladt Komiteen. I Skødet, der udstedtes af
Krigsministeriet paa Statens Vegne den 10. Decbr. 1931 og lystes den
2. Sept. 1932, var Købesummen bestemt til 96 000 Kr., for hvilket Beløb
skulde udstedes Pantebrev til Statskassen med sekundær Prioritet i
Ejendommen. I Pantebrevet, der udstedtes den 29. August 1932 og
lystes den 2. September s. A., bestemtes det, at der ikke skulde svares
Renter eller Afdrag, saalænge Universitetskollegiet Kvinderegensen er
Ejer af Ejendommen og anvender den til Kollegium for kvindelige
Studerende i Overensstemmelse med sin Fundats.
6. Bygningens Opførelse og Montering. Allerede under de for-
beredende Forhandlinger om Valget af Grunden var Komiteen blevet
bistaaet af Arkitekt Helge B. Møller, og i et den 23. Maj 1930 afholdt
Møde vedtog Komiteen efter nogen Forhandling, hvorunder Ønskelig-
heden af at anvende en kvindelig Arkitekt blev fremhævet, at over-
drage Arbejdet med Bygningens Opførelse til en mandlig Arkitekt, dog
saaledes at han forpligtede sig til Samarbejde med den kvindelige Ar-
kitekt, som Komiteen udpegede til at forestaa den indre Indretning og
Møbleringen af Værelser. Økonomilokaler o. lign. Efter at der der-
efter var opnaaet Enighed om, at der ikke skulde udskrives Konkur-
rence om Byggeplanerne, vedtog man at anmode Arkitekt Helge B.
Møller om at paatage sig Arbejdet. Som Møbelarkitekt antoges 25.
September 1930 Arkitekt Frk. Rigmor Andersen. Fordelingen af Ar-
bejdet mellem Arkitekterne fastsattes senere saaledes at Arkitekt Rig-
mor Andersen foruden Inventaret, Møbler m. v. skulde bestemme Far-
ver i Værelser, Gange og Trapper, levere Tegninger til Vaske- og
Strygerum samt til det faste Inventar i Køkkenerne og de faste Skabe
i Værelserne, medens Udbydningen af alt andet end det løse Inventar
(Møbler m. v.) skulde ske ved Arkitekt Helge B. Møller. Som Ingeniør
antoges 25. September 1930 Ingeniør Johs. Møllmann.
Arkitekt Helge B. Møller udarbejdede flere Planer til en Bygning
paa den skænkede Grund og i Møde den 28. Oktober 1930 godkendte
Komiteen den her afbildede Plan til en trefløjet Bygning. Efter at Pla-
nen var godkendt af Konsistorium indhentedes der Tilbud paa Murer-
og Tømrerarbejdet. Af de indkomne Tilbud antoges 8. December 1930
Murermestrene Brdr. B. og Chr. Petersens og Tømrermester Her-
mann Olsens, hvorefter Arbejdet paabegyndtes.
Grundstenen blev lagt den 10. Februar 1931 ved en Højtidelighed,
hvor Statsminister Th. Stauning murede den 1ste Sten med Haabet
om, at de unge Kvinder her maatte arbejde for at gavne deres Land
og højne den Kultur, uden hvilken intet Land kan bestaa, Universi-
tetets Rektor, Professor, Dr. L. V. Birck den 2den Sten med Ønsket
Del akademiske Legat- og Stipendievæsen.
223
! i ^ i j ^ ! ! ! i i
L—J—wwf -f —fir-g4— I-1-[ z>h> —i-
224
Universitetets Aarbog 1931—32.
om, at de vordende Beboere ligesom alle Studenter maatte lære Glæ-
den ved det sande og ærlige Kammeratskab at kende, Stud. mag.
Gerda Sørensen paa Studenterraadets Vegne den 3dje Sten i Taknem-
lighed over, at de unge Kvinder her vilde faa Mulighed for at dyrke
deres Studier under ideelle Forhold blandt gode Kammerater. Med den
4de Sten indmurede Dr. Eli Møller i Mindet om sin egen Mor alle
Mødres varme Ønsker for kommende Slægters Ungdom, der her
Kvinderegensen. Facade mod Amager Boulevard.
skulde bo og arbejde; maatte de sætte sig høje Maal og stræbe der-
efter af al Evne til deres egen og Samfundets Lykke! Ved Højtidelig-
heden afsang Studenter-Sangforeningen 2 til denne Lejlighed skrevne
Sange, den ene af Gyrithe Lemche, den anden af Dr. Dida Dederding.
I Grundstenen blev der nedlagt et saalydende Dokument:
Den 10. Februar 1931, Kong Christian X's nittende Regeringsaar,
lagdes Grundstenen til Universitetskollegiet Kvinderegensen for kvin-
delige Studenter ved Københavns Universitet og Den polytekniske
Læreanstalt.
Tanken om Opførelsen af dette Kollegium udgik fra Dr. med. Eli
Møller, der mødtes i samme Interesse med Mag. art. Aslaug Møller og
Universitetsinspektør Povel Fønss.
Sammen med Dr. med. Dida Dederding, Landsretssagfører Inge-
borg Hansen, Rektor Maria Nielsen og Professorinde, Cand. polyt.
225
Margrethe Sørensen dannedes Komiteen for Kvinderegensens Opfø-
relse. Ved et Møde paa Universitetet den 7. November 1929 forelagdes
Planen med en indtrængende Opfordring om Hjælp til dens Iværk-
sættelse. Opfordringen vandt stor Tilslutning hele Landet over. Med
Dronningen som første Bidragyder tilvejebragtes Byggesummen paa
saa kort Tid, at Grundstenen kunde nedlægges 5 Kvartaar efter. Re-
gering og Rigsdag skænkede Grunden og gav paa Konsistoriums Ind-
stilling Tilsagn om et betydeligt Tilskud af Kommunitetets Midler.
Kvinderegensen. Set fra Enveloppevej.
Byggeudvalget var Eli Møller, Aslaug Moller og Povel Eønss med
kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K. Varming som Universitetets Re-
præsentant. Arkitekter var Helge B. Møller og Rigmor Andersen, In-
geniør var Cand. polyt. Johannes Møllmann.
Modne Kvinder med en Livsgerning bag sig har med hele Dan-
marks Bistand skabt Kvinderegensen. De Unge, hvis Arbejde venter
forude, vil hente Styrke af Digterens Ord:
»Tiden gør den svage stærk,
Livet er et stort og langsomt Værk.«
foruden nogle Bronce-Prægninger af Universitetets Prismedaille
og Pladen til Universitetets Doktorring.
I Løbet af 1931 og de 2 første Maaneder af 1932 opførtes Byg-
ningen, der i Kælderen indeholder Portnerbolig, Gymnastiksal, Vaske-
og Strygerum, Varmeværk m. v., i Stuen Bolig for Vice-Eforen, Gæste-
værelse og 11 Alumne-Værelser, paa 1ste Sal Festsal, Læseværelse
og 11 Alumne-Værelser, paa 2den Sal 17 Alumne-Værelser og paa
Universitetets Aarbog.	29
226
Universitetets Aarboj; 1931—32.
3dje Sal 17 Alumne-Værelser. I hver af de 4 Etager er desuden 2
Toilet-Værelser med Bad og 2 Tekøkkener, i Stue-Etagen dog kun 1.
Bygningen toges i Brug den 1. Marts 1932.
7. Fundatsen for U niv er sit et skolie giet »Kvinde regensen«. Den un-
der 11. Maj 1932 kgl. konfirmerede Fundats af 23. Januar 1932 for
Universitetskollegiet »Kvinderegensen« — hvortil Forslag udarbejdedes
af Komiteen, og som blev endelig udformet efter Forhandlinger mellem
Komiteen, Stipendiebestyrelsen, Konsistorium og Undervisningsmini-
steriet — er saalydende:
Vi Christian den Tiende, af Quds Naade Konge til Danmark og
Island, de Venders og Qothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt:
At Vi efter derom allerunderdanigst gjort Ansøgning og Begæring
allernaadigst ville have Fundatsen for Universitetskollegiet »Kvinde-
regensen« i alle dens Ord, Klausuler og Punkter, saaledes som den
her vedhæftet findes, konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi og hermed
konfirmere og stadfæste samme.
Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder
at gøre.
Givet paa Amalienborg den 11. Maj 1932.
Under Vor Kongelige Haand og Segl
Christian R.
P. Dahl.
I Eftersommeren 1929 tog Dr. med. Eli Møller Initiativet til Op-
førelsen af et Kollegium for kvindelige Studenter.
Sammen med Formanden for Foreningen »Kvindelige Akademi-
kere«, Mag. art. Aslaug Møller, født Mikkelsen og Universitetsinspek-
tør Povel Fønss dannede Dr. Eli Møller en Komité, der tiltraadtes af
Dr. med. Dida Dederding, Landsretssagfører Ingeborg Hansen, Rektor
Maria Nielsen, der senere er afgaaet ved Døden, og Professorinde,
Cand. polyt. Margrethe Sørensen. Denne Komité forelagde ved et den
7. November 1929 paa Universitetet afholdt Møde for en Kreds af In-
teresserede Planen om ved en offentlig Indsamling at søge tilvejebragt
Midler til at opføre et Kollegium for kvindelige Studenter ved Køben-
havns Universitet og Den polytekniske Læreanstalt.
Under Dronningens Protektion og med Tilslutning fra en Række
fremtrædende Kvinder og Mænd udsendtes derefter Opfordring Landet
over til at yde Bidrag til Opførelsen af en Kvinderegens. For de efter
denne og senere Opfordringer indkomne Bidrag, et tidligere skænket
Grundfond paa 30 000 Kr. og med Støtte fra Kommunitetet, blev Uni-
versitetskollegiet »Kvinderegensen«, hvis Grundsten blev lagt den 10.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
227
Februar 1931, opført i Aarene 1931—32 paa den fra Staten modtagne
Grund ved Amager Boulevard, Matr.-Nr. 418 af Amagerbros Kvarter
under København.
For dette Kollegium fastsætter Konsistorium ved Københavns
Universitet herved sammen med den ovennævnte Komité følgende
FUNDATS.
§ 1.
Kollegiets Navn er »Kvinderegensen«.
§2.
Kollegiet er bestemt til Bolig for kvindelige Studenter ved Køben-
havns Universitet og Den polytekniske Læreanstalt under deres Stu-
dietid ved disse Læreanstalter. Dog skal Kollegiets Bestyrelse, naar
Udnyttelsen af den ved Læreanstalterne tagne afsluttende Eksamen er
gjort afhængig af en senere praktisk Prøve, eller naar andre Omstæn-
digheder taler derfor, kunne tillade Alumnerne at blive boende paa
Kollegiet indtil 1 Aar efter Eksamen.
I Kollegiet er foruden en af Københavns Kommune skænket og af
Frans Schwarz' Legat udstyret Festsal indrettet følgende 56 Stu-
denterboliger:
Dronning Alexandrines Værelse.
Eli Møllers Værelse, skænket af Københavns Universitet.
Jutta Bojsen Møllers Værelse, skænket af Dr. med. Eli Møller, For-
trinsret for Jutta Bojsen Møllers Efterkommere.
K. A. Hasselbalchs Værelse, skænket af Dr. med. K. A. Hasselbalch
og Hustru.
Antonie Hasselbalchs Værelse, skænket af Geheimekonferensraadinde
M. Hagemann.
Rigmor Bruuns Værelse, skænket af Konferensraadinde Anna Plenge
Jørgensen. Indstillingsret for Rigmor Bruuns Børn.
Rektor Ingrid Jespersens Værelse, skænket af Ingrid Jespersens Skole.
Fortrinsret for Elever fra Skolen.
Andrea Leanders Værelse.
Ingeborg Kriigers Værelse, skænket af Den sønderjydske Fond. For-
trinsret for ubemidlede, sønderjydske Studenter, og blandt disse
atter saadanne, hvis Forhold eller Forældres Forhold har været
paavirket af Verdenskrigen 1914—18.
Vallø Stifts Værelse.
Dansk-Islandsk Værelse, skænket af Dansk-Islandsk Forbundsfond.
Fortrinsret for islandske Studenter.
J. C. Jacobsens og Carl Jacobsens Værelse, skænket af Carlsberg
Bryggerierne.
Tuborg-Værelset, skænket af De forenede Bryggerier og Tuborgs Fa-
brikker.
228
Dansk-Engelsk Værelse, skænket af Andelsselskabet Dansk Bacon og
Eksport Kompagni. Indstillingsret for Selskabets Bestyrelse.
C. W. Gerickes Værelse, skænket af Garvermester C. W. Qerickes
Legat.
Bernstorff-Værelset, skænket af Qjentofte Kommune.
Frederiksberg-Værelset, skænket af Frederiksberg Kommune.
Beate Helsted, i. Webers Værelse, skænket af Overlæge A. Helsted
til Minde om sin Moder.
Johanne og Vakl. Kleins Værelse, skænket af Ørelæge Vald. Klein og
Hustru Læge Johanne Klein. Fortrinsret for lægevidenskabelige
Studenter.
Margrethe Sørensens Værelse, skænket af Aktieselskabet Dansk Gæ-
rings-Industri.
Nikoline Olesens Værelse, skænket af Aktieselskabet De danske Sprit-
fabrikker.
Aalborg Bys Værelse, skænket af Aalborg By og Sagfører, cand. jur.
Frk. Gudrun Brix Jørgensen. Fortrinsret for Studenter fra Aalborg
Købstad; Indstillingsret for Aalborg Byraad.
Aalborg Katedralskoles Værelse, skænket af en Kreds af Bidragydere
væsentlig fra Aalborg. Fortrinsret for Elever fra Skolen; Indstil-
lingsret for et Udvalg, bestaaende af Aalborg Bys Borgmester, en
af Forældrerepræsentanterne (fortrinsvis kvindelig) i det til Sko-
len knyttede Skolenævn og Skolens Rektor, der er Udvalgets
Formand.
H. C. Ørsteds Værelse, skænket af Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab.
Fortrinsret for Studenter ved Polyteknisk Læreanstalt med Elek-
troteknik som Fag.
Kanders-Værelset, skænket af Bidragydere fra Randers. Fortrinsret
for Studenter fra Randers By. Indstillingsret for en Komité be-
staaende af Statsskolens Rektor, Byens Borgmester og Forman-
den for dansk Kvindesamfund.
Th. Langs Værelse, skænket af Th. Langs Skoles Samfund. Fortrinsret
for Studenter fra Th. Langs Skole; Indstillingsret for Frk. Th.
Lang, saalænge hun lever, og derefter for Skolens Rektor og For-
manden for »Th. Langs Skoles Samfund« i Forening.
Birgitte Arnstedts Værelse, skænket af Ingeniør Poul Larsen og Hustru.
Fru Theodor Wessels Værelse, skænket af Aktieselskabet Th. Wessel
& Vett.
Fru Emil Vetts Værelse, skænket af Aktieselskabet Th. Wessel & Vett.
Fru Ragnhild Nellemanns Værelse, skænket af Grosserer Vilh. Nelle-
mann, Randers.
Odense-Værelset, skænket af Bidragydere fra Odense. Fortrinsret for
Studenter fra St. Knuds Gymnasium eller Odense Katedralskole.
Kr. Erslevs Værelse, skænket af Dr. phil. Anna Hude. Fortrinsret for
Studenter med Historie som Fag.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	229
Henriette Wiibroe Galschiøts Værelse, skænket af Redaktør M. Gal-
schiøt. Fortrinsret for Studenter, der har eller har haft Hjem i
Helsingørs Kommune og er udgaaet som Studenter fra Helsingør
højere Almenskole.
Kirstine Meyers Værelse, skænket af Elever og Venner. Fortrinsret for
Studenter med Fysik og Kemi som Fag.
Nielsine Nielsens Værelse, skænket af kvindelige Læger. Fortrinsret
for lægevidenskabelige Studenter.
Overretssagfører L. Zeuthens Værelse, skænket af Overretssagfører L.
Zeuthens Mindelegat.
Nathalie Zahles Værelse, skænket af Elever og Venner. Fortrinsret for
Elever fra N. Zahles Skole.
Johanne og Adolph Schevings Værelse, skænket af Fru Johanne
Scheving.
Greta Elistam Høffdings Værelse, skænket af Fru Ester Ellstam,
Stockholm.
Laura Engelhardts Værelse, skænket af gamle Elever. Fortrinsret for
Døtre af Elever fra Laura Engelhardts Skole og derefter for
Elever fra Rysensteen Gymnasium.
Nibe-Værelset, skænket af Frk. Anna Larsen. Fortrinsret for Stu-
denter, hvis Forældre bor i eller har eller har haft Tilknytning til
Nibe og Omegn.
Marie Kruses Værelse, skænket af Elever og Venner. Fortrinsret for
Elever fra Marie Kruses Skole og Descendenter af saadanne, sub-
sidiært for Descendenter af Kvinder, der har haft nær Forbindelse
med Skolen.
Roskilde-Væreiset, skænket af Kristian Ludvig Hude. Fortrinsret for
Studenter fra Roskilde Skoler. Indstillingsret for Lærerkollegiet
ved Roskilde Katedralskole, dog kun naar der mellem Ansøgerne
findes fortrinsberettigede.
Svendborg Amts Værelse, skænket af Bidragydere fra Svendborg By
og Amt. Fortrinsret for Studenter fra Svendborg Statsskole. Ind-
stillingsret for Skolen.
Sorø-Værelset, skænket af Sorø Byraad, Sorø Akademi og Bidrag-
ydere fra Sorø. Fortrinsret for Studenter fra Sorø Akademis Skole
med Hjemstavn i Sorø By eller Landsogn og derefter for andre
Studenter med Hjemstavn i Sorø By eller Landsogn. Indstillings-
ret for Sorø Byraads Formand og Sorø Akademis Skoles Rektor
i Forening.
Ribe Amts Værelse, skænket af Bidragydere fra Ribe Amt. Fortrinsret
for Studenter, der er hjemmehørende i Ribe Amt, uanset om de er
Studenter fra en i Amtet liggende Skole eller ej.
Egmont H. Petersens Værelse, skænket af hans Børn.
Vendsyssel-Værelset, skænket af Vendelboer. Fortrinsret for Studenter
fra Hjørring højere Almenskole og derefter for Studenter, der paa
230
Universitetets Aarbog 1931—32.
anden Maade har Tilknytning til Vendsyssel. Indstillingsret for
Rektor ved Hjørring højere Almenskole i Forening med Amtmand-
inden i Hjørring eller en anden af Amtmanden i Hjørring valgt
Kvinde.
Viborg Kutedrulskoles Værelse, skænket af Bidragydere fra Viborg.
Fortrinsret for Studenter fra Skolen.
Nykøbing Katedralskoles Værelse, skænket af Bidragydere — Elever,
Forældre og andre, baade Institutioner og Enkeltpersoner — til
Skolenævnets Indsamling i Anledning af Skolens Firehundredaars-
Jubilæum i 1932. Fortrinsret for Studenter fra Skolen. Indstillings-
ret for Skolen.
Kuren Kjærs Værelse, skænket af Lærere, Elever og Venner. Fortrins-
ret for Elever fra Nørre Gymnasium (Karen Kjærs Skole).
Astrid Stampe Feddersens Værelse, skænket af hendes Døtre i For-
bindelse med en Kreds af Bidragydere.
Søllerød-Værelset, skænket af Beboere i Søllerød Kommune. Fortrins-
ret for sønderjydske Studenter, saavel Nord- som Sydslesvigere.
Foreløbig skal Døtre af Mænd, som er blevet saarede eller er
faldne i Verdenskrigen 1914—18 have Fortrin frem for andre, hvad
enten deres økonomiske Kaar er daarlige eller ej. Subsidiært skal
Værelset altid kunne bortgives til en ung Pige, hvis Forældre er
døde. Hvis en Rektor paa en Statsskole i Nordslesvig mener, at
en Student har særlige Evner og Udholdenhed, skal hun have Ad-
gang til Værelset straks efter Studentereksamen, hvis det er ledigt.
Indstillingsret for tre Repræsentanter for Komiteen for Oprettelse
af Søllerød-Værelset og efter dennes Ophør for to Repræsen-
tanter, valgt af Søllerød Kommunes Sogneraad eller den kom-
munale Styrelse, som eventuelt senere maatte træde i Stedet for
Sogneraadet.
Herning-Værelset, skænket af Bidragydere fra Herning. Fortrinsret for
Studenter fra Herning.
K. K. L.'s Værelse, skænket af Københavns Kommunelærerindeforening.
Fortrinsret for Studenter, der er udgaaede fra den københavnske
Kommuneskole. Indstillingsret for Københavns Kommunelærer-
indeforening.
Dansk Kvindesamfunds Værelse, skænket af Bidragydere i Dansk
Kvindesamfunds Kredse.
Københavns Kommune (Borgerrepræsentationens Legatudvalg) har
Indstillingsret til Besættelse af 3 Værelser med Studenter, der er
udgaaet fra københavnske Skoler.
Angaaende kvindelige Kommunitetsalumners Fortrinsret til indtil 12
Værelser, se § 5, 1ste Stk.
For dem af de til Kollegiet skænkede, til enkelte Værelser knyttede
Legater, for hvilke ikke særlig Fundats er eller bliver oprettet, fast-
sættes de nærmere Regler paa Grundlag af Givernes Bestemmelser i
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	231
et af Konsistorium og Komiteen for Kvinderegensens Opførelse i For-
ening oprettet Tillæg til denne Fundats, paa hvilket Fundats-Tillæg
bliver at erhverve kongelig Konfirmation.
§3.
stk. i. Kollegiet er en selvejende Institution under Konsistoriums Over-
bestyrelse. Dets Formue bestaar af:
a)	Ejendommen Matr.-Nr. 418 af Amagerbros Kvarter under Kø-
benhavn med paastaaende Bygninger og Inventar,
b)	en Hovedkapital, hvortil henføres de Beløb, der efter Bygge-
arbejdets Fuldførelse bliver til Rest af de til Kollegiets Opførelse skæn-
kede Midler,
c)	et Reservefond, der tilvejebringes ved Optagelse af et 1ste Pri-
oritets Laan i Kollegiets under a) nævnte Ejendom,
d)	de Legat-Kapitaler, som er henlagte til Kollegiet med Angivelse
af, at deres Renter skal anvendes til bestemte Formaal, f. Eks. Under-
støttelse af Beboerne af bestemte Værelser, for saa vidt disse Kapi-
taler ikke efter Givernes Bestemmelse er indbefattede under Hoved-
kapitalen.
stk. 2. I den under a) nævnte Ejendom er der med visse nærmere For-
behold af Kommunitetets Midler indrømmet et rentefrit og uopsigeligt
Laan paa 100 000 Kr. med 2den Prioritets Panteret efter det under c)
nævnte 1ste Prioritets Laan. Endvidere er der for Købesummen for
Matr.-Nr. 418 af Amagerbros Kvarter udstedt et Pantebrev med se-
kundær Prioritet til Statskassen for et ligeledes rentefrit og uopsigeligt
Laan paa 96 000 Kr. Yderligere Laan i nævnte Ejendom kan ikke op-
tages uden Undervisningsministeriets Samtykke.
stk. 3. Saavel Hovedkapital som Reservefond og de under d) nævnte
Legat-Kapitaler, der stedse skal være anbragt efter de for Anbringelse
af Umyndiges Midler gældende Regler, og hvis Aktiver skal lyde paa
Kollegiets eller det særlige Legats Navn og forsynes med Prohibitiv-
paategning af Undervisningsministeriet, bestyres af Universitetskvæ-
sturen efter de for Universitetets Legater gældende Regler. Hoved-
kapitalen og de under d) nævnte Legat-Kapitaler maa ingensinde
formindskes. Af Reservefondet kan efter Bestyrelsens Forslag og med
Konsistoriums Samtykke om fornødent afholdes de til Hovedrepara-
tioner eller andre ekstraordinære Foranstaltninger nødvendige Beløb,
men Fondet bliver derefter ved passende aarlige Henlæggelser, hvis
Beløb fastsættes af Konsistorium efter Bestyrelsens Indstilling, paany
at bringe op til sin oprindelige Størrelse.
§ 4.
Kollegiets Indtægter bestaar af
a) Den af Alumnerne eller andre, jfr. § 5, 1ste Stk. i. f., betalte
Husleje, der fastsættes af Konsistorium efter Indstilling af Bestyrelsen.
232
Konsistorium afgør, ligeledes efter Indstilling af Bestyrelsen, om
eventuelt Overskud paa Driften, der ikke er nødvendigt til Imøde-
gaaelse af forestaaende Udgifter, skal anvendes til Stipendier for en-
kelte Alumner, samt fastsætter i sidste Tilfælde, ligeledes efter Ind-
stilling af Bestyrelsen, de nærmere Regler om Stipendierne.
b) Renter af Kollegiets Kapitaler samt eventuelle aarlige Tilskud
fra Staten eller andre.
Af Indtægterne afholdes alle Udgifter til Kollegiets Drift efter Be-
styrelsens nærmere Bestemmelse, eventuelle Henlæggelser til Reserve-
fondet efter § 3 sidste Punktum, de Legater, hvis Kapitaler efter Giver-
nes Bestemmelser er indbefattede under Hovedkapitalen, samt de
Stipendier, hvorom der eventuelt maatte blive truffet Bestemmelse i
Henhold til Reglen ovenfor under a) 2. Stk. i. f.
§ 5.
Af de Værelser, hvortil der ikke efter § 2 er knyttet Fortrinsret
eller Indstillingsret, er til enhver Tid indtil 12 forbeholdt kvindelige
Kommunitetsalumner. Retten til at udnævne disse Kommunitetsalum-
ner til Alumner paa Kvinderegensen er hos Universitetets Stipendie-
bestyrelse og udøves af denne efter følgende Regler: Inden henholds-
vis 1. November og 1. Maj meddeler Universitetets Stipendiebestyrelse
Kvinderegensens Bestyrelse, hvilke kvindelige Kommunitetsalumner
den, indenfor det ovenfor nævnte samlede Antal af 12, fra henholdsvis
1. Marts og 1. September eller eventuelt tidligere, saafremt Værelser
bliver ledige, vil udnævne til Alumner paa Kvinderegensen for deres
Kommunitetstid. Kvinderegensens Bestyrelse fastsætter derefter,
hvilke Værelser der skal tillægges de af Stipendiebestyrelsen anmeldte
Alumner. Disse Alumners Husleje betales af Kommunitetet.
De øvrige Alumner udnævnes af Kvinderegensens Bestyrelse
blandt Studenter, der opfylder almindelige Legatkvalifikationer, dog
saaledes, at der tages særlig Hensyn til Ansøgernes Flid og Dygtighed,
ligesom der ogsaa kan lægges Vægt paa, om Vedkommendes Forhold
i det Hele gør det ønskeligt, at der skaffes dem Bolig paa Kollegiet.
Alumnerne oppebærer for den fastsatte Betaling Bolig med Ren-
gøring, Lys og Varme samt Adgang til Kollegiets Fælles-Lokaler. Som
Regel kan ingen bo paa Kollegiet længere end 5 Aar. Dog kan Besty-
relsen i særlige Tilfælde bevilge en længere Kollegietid, navnlig til
saadanne Alumner, der uden egen Skyld ikke har naaet at tilende-
bringe deres Studier indenfor 5 Aar fra deres Indflytning paa Kollegiet.
Angaaende de særlige Bestemmelser, der gælder for enkelte af
Kvinderegensens Værelser, henvises til det i § 2 anførte. Hvor der i
den nævnte Paragraf er tillagt Donatorerne eller andre Indstillingsret,
er denne Ret i Overensstemmelse med § 2 i Undervisningsministeriets
Bekendtgørelse af 20. Marts 1920 angaaende nye almindelige Bestem-
melser for Universitetets Legater i Henhold til kgl. Anordning af 19.Marts
1920 at forstaa saaledes, at Indstillingen bliver at følge af Bestyrelsen,
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
233
med mindre almindelige Grunde taler derimod. Vil Bestyrelsen ikke
følge en Indstilling, gøres den Indstillingsberettigede bekendt med
Grunden dertil og anmodes om at fremsætte ny Indstilling.
Bestyrelsen fastsætter de nærmere Betingelser for Alumnernes
Lejemaal. Den fastsætter desuden en Instruks for deres Forhold.
§6.
Bestyrelsen bestaar af 5 eller 7 Medlemmer, nemlig henholdsvis
4 eller 6 valgt af Konsistorium paa 3 Aar, og 1 valgt af Universitetets
Stipendiebestyrelse blandt dens Medlemmer eller Suppleanterne for
disse, ligeledes paa 3 Aar. Af de 4 eller 6 af Konsistorium valgte skal
i det mindste henholdsvis 3 eller 4 være Kvinder. Bestyrelsen vælger
selv sin Formand. Bestyrelsen er ulønnet, men kan om fornødent an-
tage lønnet Medhjælp i eller udenfor sin Midte.
Bestyrelsen har overfor »Kvinderegensen« samme Myndighed og
Stilling som Universitetets Stipendiebestyrelse overfor Regensen og
de andre Universitetskollegier og Studentergaardens Bestyrelse over-
for dette Kollegium, jfr. dog § 5, 1. Stk. Bestyrelsen disponerer over
Kollegiet og dets Midler i Overensstemmelse med de i denne Fundats
fastsatte Regler. Udadtil — navnlig ogsaa i Forhold til Tingbogen —
kan Formanden i Forbindelse med 3 af Bestyrelsens andre Medlemmer
forpligte Kollegiet, jfr. dog § 3, Stk. 2.
§ 7.
Efter Indstilling af Bestyrelsen ansætter Konsistorium en Vice-
Ffor til at føre det umiddelbare Tilsyn med Kollegiet og Alumnerne.
Hun er desuden Kollegiets Regnskabsfører, ligesom det kan paalægges
hende at være Bestyrelsens Sekretær. Hun har fri Bolig paa Kollegiet
paa Vilkaar, der nærmere fastsættes af Konsistorium efter Indstilling
af Bestyrelsen, ligesom der kan tillægges hende aarligt Honorar, hvis
Størrelse ligeledes fastsættes af Konsistorium efter Indstilling af Be-
styrelsen.
Denne sidste fastsætter en Instruks for Vice-Eforen, hvori hendes
Funktioner iøvrigt bestemmes.
§ 8.
Kollegiets Regnskabsaar er Kalenderaaret. Det aarlige Regnskab
aflægges af Vice-Eforen til Bestyrelsen, som med sin Paategning ind-
sender det til Konsistorium. Revisionen sker paa den for Universitetets
Legaters Regnskaber sædvanlige Maade. Naar Konsistorium har mod-
taget Regnskabet tilbage fra Revisionen, sender det et Eksemplar af
Regnskabet til Undervisningsministeriet.
§ 9.
Paa Forslag af Konsistorium efter forud afgivet Indstilling fra
Kvinderegensens Bestyrelse og Universitetets Stipendiebestyrelse, kan
Universitetets Aarbog.	30
234
Universitetets Aarbog 1931—32.
der med Undervisningsministeriets Sanktion ske Forandringer i eller
Tilføjelser til denne Fundats, dog at Kollegiets Navn og Hovedøjemed
ligesom de i § 2 opførte Navne paa Værelser ingensinde maa forandres.
Konsistorium, den 23. Januar 1932.
C. E. Bloch,	H. Munch-Petersen,
Rektor.	Administrator.
Fønss,
.	Universitetsinspektør.
Komiteen for Kvinderegensens Opførelse:
Eli Møller,	Aslaug Møller.	P. Fønss.
Did a I) eder ding.	Margrethe Sørensen.	Ingeborg Hansen.
8.	Bestyrelse og Vice-Efor. I sit den 28. Oktober 1931 afholdte
Møde, hvori Konsistorium for sit Vedkommende tiltraadte Fundats-
Udkastet, valgte det til Medlemmer af Bestyrelsen for Tiden indtil 28.
Februar 1935 Professor, Dr. med. C. E. Bloch og Lektor, Dr. phil.
Valfrid Palmgren Munch-Petersen. For samme Tid valgte Stipendie-
bestyrelsen Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich. Endvidere indvalgte
Konsistorium følgende 4 Medlemmer af Komiteen i Bestyrelsen: Dr.
med. Eli Møller, Mag. art. Aslaug Møller, Cand. polyt. Margrethe Sø-
rensen og Universitetsinspektør Povel Fønss. Dette skete for at skabe
den bedst mulige Kontakt mellem Komiteen og den nyvalgte Besty-
relse, men da Bestyrelsen derved fik 7 Medlemmer og Konsistorium
maatte anse det for heldigst, at der, naar det første Aar var forløbet,
saaledes at den ovennævnte Kontakt ikke længere er fornøden, bliver
Lejlighed til at overveje, om Bestyrelsen bør bestaa af 5 eller 7 Med-
lemmer, indvalgte Konsistorium kun de 4 Komité-Medlemmer for Ti-
den indtil 28. Februar 1933.
Bestyrelsen konstituerede sig den 13. November 1931 og valgte
Dr. med. Eli Møller til Formand.
Efter Bestyrelsens Indstilling udnævnte Konsistorium 19. Decem-
ber 1931 blandt de Ansøgere, der havde meldt sig efter Opslag, Cand.
mag. Elisabeth Hude til Vice-Efor for Universitetskollegiet »Kvinde-
regensen« fra 1. Marts 1932 at regne med et Honorar af 2400 Kr. aarlig
foruden fri Bolig og Varme. Ansættelsen skete med en gensidig Op-
sigelsesfrist af 3 Maaneder. I Ansættelses-Brevet anførtes, at det paa-
hviler Vice-Eforen at føre det umiddelbare Tilsyn med Kollegiet og
Alumnerne samt at fungere som Kollegiets Regnskabsfører, hvorhos
det kan paalægges hende at være Bestyrelsens Sekretær og eventuelt
andre Funktioner, som fastsættes i en af Bestyrelsen udstedt Instruks.
9.	Kvinderegensens Indvielse. Kollegiet indviedes den 10. Maj 1932.
Indvielsesfesten faldt i 3 Afsnit: 1) en Formiddagsfest paa Kollegiet,
hvor Dr. med. Eli Møller overgav Kollegiet til Universitetets Rektor,
Professor, Dr. med. C. E. Bloch, der modtog det paa Universitetets
235
Vegne, og hvor desuden en af Alumnerne, Stud. med. Else Marrit Han-
sen talte paa Alumnernes Vegne; denne Fest, hvortil der var skrevet
Sange af Aage Berntsen og en af Alumnerne, overværedes af Dron-
ningen og de fleste af de andre Donatorer; 2) en Middag i Universi-
tetets Spisestuer, hvortil Universitetet havde indbudt Alumnerne, Be-
styrelsen og enkelte andre, og 3) en Aftenfest paa Kollegiet, der slut-
tede med Bal og hvortil var indbudt Alumner fra de andre Kollegier.
10. Forskellige Sager. Som foran anført skænkede Frans Schwartz'
Legat Festsalens Udstyr. Af andre større Gaver skal nævnes, at Ny
Carlsbergfondet skænkede Indgangsdøren og det over den anbragte,
af Billedhuggerinden Olivia Holm Møller udførte Relief, a t Marie
Lehmanns Legat skænkede et af Malerinden Mary E. Havning udført
Portræt af Dr. med. Eli Møller til Ophængning i Festsalen, og at For-
lagsboghandler Arnold Busck skænkede en til Roskilde-Værelset knyt-
tet Boggave paa indtil videre 100 Kr. aarlig.
Desuden blev der til Kvinderegensen skænket flere Legater. For
disse vil Fundats blive oprettet i Henhold til § 2 i. f. i den ovenfor af-
trykte Fundats for Kvinderegensen og meddelt i Aarbogen for 1932—33.
Et af Komiteen navnlig under Hensyn til, at Opførelsen var blevet
noget dyrere end paaregnet, bl. a. fordi det havde vist sig nødvendigt
at foretage Udfyldningsarbejder vedrørende Grunden til et Beløb af
10 800 Kr., indgivet Andragende om et aarligt Tilskud af 3600 Kr. i 3
Aar til Driften blev afslaaet ved Undervisningsministeriets Skrivelse af
24. September 1931 allerede under Hensyn til, at Finansministeren tid-
ligere havde udtalt, at det var en Forudsætning for, at Staten stillede
Grund til Raadighed, at der ikke af Staten yderligere skulde ydes noget
Driftstilskud.
Ved Tillægsbevillingsloven for 1931—32 blev de til Kvinderegensen
henlagte Kapitaler og Legater fritagne for Udstedelse af Administra-
tionsgebyr til Universitetet, jfr. Rigsdagstidende 1931—32, Tillæg A.,
Sp. 6093—94 og 6471—72.
Fra Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fik Komiteen Tilsagn
om et Laan paa 100 000 Kr. til Kurs 94 pCt. mod 1. Prioritet i Kollegiets
Ejendom. Dette Tilbud modtog Komiteen for derved at tilvejebringe
det i Fundatsens § 3 c nævnte Reservefond.
Som Portner ved Kvinderegensen ansatte Bestyrelsen 5. April
1932 L. Nyeland fra den 1. Marts 1932 at regne.
e. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne eller
nærmere Regler for disse.
1. Regler for Kobenhavns Universitets Studerendes Oppebæreise af Universitetets
Legater under Studieophold ved Universitetsundervisningen i Aarhus.
Konsistorium fastsatte 4. Januar 1932 følgende Regler: 1. Den
paagældende maa være immatrikuleret ved Københavns Universitet,
236
Universitetets Aarbog 1931—32.
og Legatet maa være tildelt ham, medens han studerede her ved
Universitetet.
2.	Der maa kræves en særlig Tilladelse af Stipendiebestyrelsen i
hvert enkelt Tilfælde.
3.	En saadan Tilladelse gives kun, forsaavidt hans Deltagelse i
Universitetsundervisningen i Aarhus kan anses for et naturligt Led i
hans Studium ved Københavns Universitet med en afsluttende Eks-
amen ved dette for Øje.
4.	Stipendiebestyrelsen fastsætter for hvert enkelt Tilfælde, for
hvor lang Tid Tilladelsen gælder. (J. Nr. 416/31).
2. Dr. med. V. Buddes og Hustrus Rejsestipendium.
Som foran S. 175 ff. nævnt var det som Vilkaar for Statens Over-
tagelse af Dr. med. V. Buddes og Hustru Marie Christiane, født
Schierns testamentariske Gave til Opførelse og Indretning af et hygi-
ejnisk Laboratorium bl. a. fastsat, at der af den Staten testerede For-
mue skulde udredes tvende Rejsestipendier: 1) Et aarligt Rejsestipen-
dium, stort 350 Kr., til af Staten eller Kommunen ansatte Embedslæger
for at studere praktisk Hygiejne i Indlandet eller Udlandet. 2) Et aar-
ligt Rejsestipendium, stort 500 Kr., til danske lægevidenskabelige Kan-
didater eller Studerende fra Københavns Universitet, der ville studere
Hygiejnen som særligt Fag. Til at erholde dette Stipendium, der skal
kunne bortgives for 2 Aar ad Gangen, bør Forstanderen for Budde-
Laboratoriet og derved ansatte eller tidligere derfra afgaaede Assi-
stenter komme særlig i Betragtning. Disse Stipendier skulde bortgives
af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Indstilling,
Nr. 1 fra det kgl. Sundhedskollegiuin eller den Myndighed, der maatte
træde i Stedet for dette, Nr. 2 fra det lægevidenskabelige Fakultet, jfr.
Universitetets Aarbog 1896—97, S. 409.
Da Budde-Laboratoriet kom til Opførelse sammen med Universi-
tetets nye hygiejniske Institut paa Blegdamsvejen, blev der paa Finans-
loven for 1930—31 under Universitetets Udgiftspost b. 15. Det hygi-
ejniske Institut, Underkonto a. Til Institutets Drift optaget en Bevilling
paa 850 Kr. til Oprettelse af disse to Stipendier, jfr. Rigsdagstidende
1929—30, Tillæg A., Sp. 1543—46 og foran S. 181. For disse Stipendier
fastsatte Undervisningsministeriet utider 5. Januar 1931 og 26. No-
vember 1930 følgende Regler:
1. Stipendiet paa 350 Kr. for de af Staten eller Kommunen ansatte
Embedslæger til Studium af praktisk Hygiejne i Ind- eller Udlandet.
(Ministeriets Resolution af 5. Januar 1931): Legatet opslaas af Be-
styreren for Universitetets hygiejniske Institut og det Budde'ske Labo-
ratorium, og Ansøgningerne, der stiles til Ministeriet, sendes til La-
boratoriet, som derefter oversender dem med eventuelle Bemærkninger
til Sundhedsstyrelsen, der derefter indstiller til Ministeriet.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	237
2. Stipendiet paa 500 Kr. for danske lægevidenskabelige Kandi-
dater eller Studerende ved Kobenhavns Universitet, der vil studere
Hygiejne som særligt Fag (Ministeriets Resolution af 26. November
1930): Legatet bekendtgøres ledigt hvert Aar i Maj Maaned sammen
med det lægevidenskabelige Fakultets øvrige Legater. Ansøgninger
indkaldes til en af Fakultetet blandt sine Medlemmer valgt Efor, som
gør Indstilling til Fakultetet, der atter indstiller til Ministeriet. Legatet
vil kunne gives til den samme for 2 Aar ad Gangen. Bestyreren af det
hygiejniske Institut og de derved ansatte eller derfra tidligere afgaaede
Assistenter skal komme særlig i Betragtning.
3. Forlagsboghandler Jacob Erslevs Legat til Fremme af det historiske Studium
ved Kobenhavns Universitet.
I Henhold til Rigsarkivar, Professor, Dr. phil. Kr. Erslev og efter-
levende Ægtefælle, Dr. phil. Anna Hudes testamentariske Bestem-
melse er Kapitalen bleven forøget med 4700 Kr. (J. Nr. 321/31).
4. Rostgaards Legat.
Den 6. Juni 1932 bestemte Konsistorium, at Halvdelen af de pr.
December Termin 1932 paa Legatets Fremvækstkonto opsamlede 1000
Kr. fra 11. Juni 1932 skulde tillægges Legatets Konto IV til Forøgelse
af de deraf udredede Stipendier for Regensalumner. (J. Nr. 130/32).
f. De med Universitetet forbundne 4 ældre Kollegier.
Borchs Kollegium.
Efter Ansøgning fra Kollegiets Alumner bevilgede Konsistorium
28. November 1931, at der indtil videre skulde tilstilles Kollegiet et
Eksemplar at Universitetets Doktordisputatser, dog kun for saa vidt
angaar de under det teologiske, det filosofiske og det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet hørende Disputatser. (J. Nr. 17 a/31).
g. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
Om Oprettelse af Huslejeportioner for kvindelige Kommunitets-
alumner, se foran S. 214 og 217.
Under 1. Oktober 1931 bifaldt Ministeriet, at der tillagdes en grøn-
landsk og en færøisk Student hver et ekstraordinært Kommunitets-
stipendium med Huslejegodtgørelse, den første for 2x/2 Aar, den anden
for 4 Aar regnet fra 1. September 1931, uanset at de paagældende ikke
helt opfyldte Betingelserne for at være privilegerede Alumner; den
grønlandske Student opfyldte ikke den Betingelse at have bestaaet
Studentereksamen med bedste Karakter, ligesom han heller ikke havde
ansøgt om Stipendiet straks efter sin Immatrikulation; den færøiske
238
Universitetets Aarbog 1931—32.
Student er den i Aarbog for 1930—31, S. 232 omtalte, der ikke kunde
opnaa Stipendiet i 1930, fordi det ikke kunde afholdes uden Overskri-
delse af Kontoen. Da denne Hindring nu var bortfaldet, gav Ministeriet
ved den ovennævnte Skrivelse Tilladelse til dets Udbetaling. (J. Nr.
26/31).
Under 4. April 1932 bevilgede Konsistorium et Beløb af 750 Kr.
til Reparation af Regensens Flygel. Beløbet afholdtes med 350 Kr. af
Kommunitetets Udgiftspost 7 for Finansaaret 1931—32 og med 400 Kr.
af samme Konto for Finansaaret 1932—33. (J. Nr. 25 h/31).
Under 9. Januar 1932 bifaldt Konsistorium, at der af Kommuni-
tetets Udgiftspost 7 for Finansaaret 1931—32 udrededes et Beløb af
100 Kr. som Tilskud til Bestridelse af Udgifterne ved fhv. Regens-
portner H. Frederiksens Enkes Begravelse. (J. Nr. 25 a/32).
h. Studentergaarden.
1. Kapital-Balancen pr. 31. December 1931.
Aktiver.
A. Studentergaardens Kapital-Formue.
a. Hovedkapital.	Kr. 0. Kr 0.
I.	Obligationer, deponerede i Universi-
tetets Legatkasse ....................................295,800. 00
Kontant Beholdning i do..........................43. 74
II.	Laan til Port-Forretningens Start ....	872. 21
III.	Gældsbeviser for ikke betalt Husleje
m. v............................................................355. 16
IV.	Beholdning i Handelsbanken ................12. 18
297,083. 29
Under Hovedkapitalen er indbefattet de
til Martin Borchs og Førstelærer cand.
phil. Rasmus Mullers Værelser knyt-
tede Legatkapitaler paa henholdsvis
6000 og 2000 Kr., ialt 8000 Kr. Des-
uden paahviler der Hovedkapitalen en
aarlig Ydelse paa 180 Kr. til Beboeren
af Stud. polyt. Ingvar Jantzens Værelse.
b. Reservefond.
Obligationer, deponerede i Universi
tetets Legatkasse .................
Kontant Beholdning i do..........
251,200. 00
56. 05
251,256.05
548,339. 34
Det akademiske Legat- og Stipendievcesen.	239
B. Depoter for Nøgler.	Kr. 0.
Bankbog Nr. 15836 med Privatbankens vestre Afdeling.. 656. 75
C. Legater, knyttede til enkelte Værelser paa Studentergaarden.
Obligationer, deponerede i Universitetets Le- Kr. 0. Kr. 0.
gatkasse ............................ 15,000.00
Kontant Beholdning i do..................................4. 94
Andel i Legaternes Fællesmasse .......... 200. 00
15,204. 94
15,204. 94
D. Studenter gaar dens Festlegat.
Obligationer, deponerede i Universitetets Le-
gatkasse ............................ 23,500.00
Kontant Beholdning i do..................................50. 71
— 23,550.71
23,550.71
E. Legater, hvoraf Donatorerne har forbeholdt sig Renten for deres
Livstid.
Obligationer og kontant Beholdning i Uni-	Kr. 0.
versitetets Legatkasse ............. £ 1040 283,922.45
Passiver.
A. Studenter gaar dens Kapital-Formue.
Rest-Laan fra Statskassen........................ 182,036. 68
Saldo Formue til 1932 ............................ 366,302.66
548,339. 34
B. Depoter for Nøgler.
De af Beboerne indbetalte Depoter.................... 656. 75
C. Legater, knyttede til enkelte Værelser paa Studenter gaar den.
Saldo Formue til 1932 ........................................15,204. 94
D. Studenter gaar dens Festlegat.
Saldo Formue til 1932 ........................................23,550. 71
E. Legater, hvoraf Donatorerne har forbeholdt sig Renten for deres
Livstid.
Saldo Formue til 1932 .................. f 1040 283,922.45
240
Universitetets Aarbog 1931—32.
lait Saldo til 1932.	Kr. 0.
A.	Studentergaardens Kapital-Formue ....	366,302. 66
B.	Depoter for Nøgler ..................
C.	Legater knyttede til enkelte Værelser
paa Studentergaarden ................................15,204.94
D.	Studentergaardens Festlegat......................23,550.71
E.	Legater, hvoraf Donatorerne har for-
beholdt sig Renten for deres Livstid....	£ 1040 283,922. 45
£ 1040 688,980.76
Formuen er ved Regnskabsaarets Afslutning
ovennævnte ................................................f 1040 688,980.76
men var ved dets Begyndelse........................f 1040 684,866.64
Formue-Forøgelse ............................................4,114.12
Studentergaardens faste Ejendom er vurderet til Ejendomsskyld
til 1,000,000 Kr., herunder Jordværdi 290,200 Kr. og Bygninger, brand-
forsikrede for 985,800 Kr., hvoraf 30,000 Kr. for faste Genstande. Stu-
dentergaardens Inventar er brandforsikret for 100 000 Kr.
2. Nyt Værelse m. m.
I Tiden 1. September 1931 til 31. August 1932 er oprettet et nyt
Værelse, nemlig:
P. O. A. Andersens Værelse, skænket af Statsgældsdirektør, De-
partementschef P. O. A. Andersens Enke, Fru Sigrid Andersen, født
Johnsen. Fortrinsret afvekslende for en islandsk og en sønderjydsk
Student, forsaavidt de paagældende opfylder de almindelige Betingel-
ser for at komme i Betragtning, alt efter Bestyrelsens Skøn. (J. Nr.
23 a/32).
Hermed er samtlige Studentergaardens Værelser benævnt.
Paa Finansloven for 1932—33, jfr. Rigsdagstidende for 1931—32,
Tillæg A., Sp. 1549—50, fornyedes for en ny 3-aarig Periode det til
Studentergaarden bevilgede Statstilskud, der i de sidste 5 Aar havde
været paa 17,500 Kr. aarlig, dog at Beløbet nedsattes til 16,000 Kr.
aarlig. (J. Nr. 23 c/31).
i. Kobenhavns Universitets Jubilæumsfond af 1929.
Regnskabs-Oversigt for 1931.
Renteindtægten har været: af den i Kvæsturen indbetalte Kapital:
Hovedfondet ................ 19,976 Kr. 50 0.
Underkonto 1 .............. 505 — 00 —
II................................9 — 00
20,490 Kr. 50 0.
At overføre 20,490 Kr. 50 0.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
241
Overført.... 20,490 Kr. 50 0.
Fra Ny Carlsbergfondet er modtaget ........... 1,500 — 00
Indvundne Bankrenter......................... 313 — 56
22,304 Kr. 06 0.
der fordeles saaledes:
22,304 Kr. 06 0.
Til Medhjælp og Tryksager er anvendt 445 Kr. 75 0.
Hovedfondets Renter anvendes saaledes:
I Henhold til Fundatsens § 5 a henlægges 10 pCt. til
Kapitalen .................................
Til Medhjælp (Fundatsens § 5 b) ................
Af Restbeløbet stilles efter Fundatsens § 5 d 25 pCt.
til Konsistoriums Raadighed.................
Medens Resten efter Fundatsens § 5 e bliver til Ko-
miteens Raadighed......................... 13,372 99 -
20,260 Kr. 67 0.
Renterne af Underkonto I (Nordisk Insulinfond) anvendes saa-
ledes:
I Henhold til Fundatsens § 5 a henlægges 10 pCt. til
Kapitalen ................................. 51 Kr. 23 0.
Til Medhjælp (Fundatsens § 5 b) ................ 10 — 45
Resten bliver efter Fundatsens § 5 c til Komiteens
Raadighed ................................ 450 — 67
512 Kr. 35 0.
Renterne af Underkonto II (Ny Carlsbergfondet) anvendes saa-
ledes:
1 Henhold til Fundatsens § 5 a henlægges 10 pCt. til
Kapitalen ..................................................................153 Kr. 10 0.
Til Medhjælp (Fundatsens § 5 b) ..............................31 — 34
Resten bliver efter Fundatsens § 5 c til Komiteens
Raadighed................................................................1,346 — 60
1,531 Kr. 04 0.
Hovedfondets Renter. Konsistoriums Andel.
Overført fra 1930 ..................................................4,137 Kr. 81 0.
Renter i 1931 ..........................................................4,457 — 66 -
lait...	8,595 Kr. 47 0.
Universitetets Aarboj:.	31
2,026 Kr. 06 0.
403 96
4,457 — 66
242	Universitetets Aarbog 1931—32.
er anvendt saaledes:
Rejseudgifter for Universitetets Repræsentant ved
Indvielsen af det danske Hus for Studerende i
Paris.............................................700 Kr. 00 0.
At overføre til 1932..................................................7,895 — 47
8,595 Kr. 47 0.
Komiteens Andel.
Overført fra 1930 ..................................................7,738 Kr. 45 0.
Renter i 1931 ..........................................................13,372 — 99
lait ....	21,111 Kr. 44 0.
er anvendt saaledes:
Til Universitetslærere er udbetalt ....................13,661 Kr. 13 0.
At overføre til 1932 ..............................................7,450 — 31 -
21,111 Kr. 44 0.
Underkonto I (Nordisk Insulinfond).
Overført fra 1930 ....................................................674 Kr. 06 0.
Renter i 1931 ............................................................450 67 -
lait...	1,124 Kr. 73 0.
er anvendt saaledes:
Til en Universitetslærer er udbetalt....................900 Kr. 00 0.
At overføre til 1932 ................................................224 — 73
1,124 Kr. 73 0.
Underkonto II (Ny Carlsbergfondet).
Overført fra 1930 ....................................................1,341 Kr. 39 0.
Renter i 1931 ..........................................................1,346 — 60 —
lait...	2,687 Kr. 99 0.
er anvendt saaledes:
Til Universitetslærere er udbetalt ....................1,200 Kr. 00 0.
At overføre til 1932 ..............................................1,487 — 99
2,687 Kr. 99 0.