III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1931 til 30. September 1932 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1908 ..................................................................................1 - 1915 ..................................................................................1 - 1919..................................................................................2 - 1920 ..................................................................................1 - 1922 ..................................................................................1 - 1924 ..................................................................................1 - 1925 ..................................................................................2 - 1926 ..................................................................................3 - 1927 ..................................................................................1 - 1928 ..................................................................................14 - 1929 ..................................................................................12 - 1930 ..................................................................................18 - 1931 ..................................................................................49 - 1932 ..................................................................................902 Dimitteret fra Officersskolen................................................................1 Cand. polyt................................................................................................1 Fra Island ................................................................................................4 Fra fremmede Universiteter eller Gymnasier....................................12 lait.... 1026 løvrigt henvises til den i Ffteraaret 1932 udkommeiide »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Køben- havns Universitet i det akademiske Aar 1932—33« samt Tillægsliste for 1931—32 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Stu- dentereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksainen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1932: Latin: Der indstillede sig 3 Stud. theol., der alle bestod, og 2 Stud. mag., der begge bestod. Græsk: Der indstillede sig 52 Stud. theol., hvoraf 49 bestod, og 8 Stud. mag., der alle bestod. Juni 1932: Latin: Der indstillede sig 1 Stud. theol., som ikke be- stod. Græsk: Der indstillede sig 7 Stud. theol., hvoraf 6 bestod. Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetets Aarbog 1931—32. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I 1931—32 indstillede sig 968 Studerende, af hvilke 871 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1932: Der indstillede sig 13 Studerende, der alle bestod. Juni 1932: Der indstillede sig 95 Studerende, af hvilke 89 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1931—32: Der indstillede sig 37, Sommeren 1932: — — - 50, 33 fuldendte Eksamen. 44 — — lait indstillede sig 87. 77 fuldendte Eksamen. Af disse fik 23 Laudabilis, 37 Haud illaudabilis lmi gr. og 17 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1931—32. Amby, Lars (1920) Haud ill. 2. Andersen, Magnus Daniel (1926) Haud ill. 2. Andersen, Poul Eggers Taa- geskov (1924) Laud. Arentoft, Axel Erhard Frede- rik (kgl. Resol. 30/e 1927) Laud. Balslev, Povl Rasmus (1925) Laud. Brøndum, Louis Christian (1926) Laud. Christiansen, Erhard Frederik (1926) Haud ill. 1. Dam, Axel Peter Sonne (1924) Haud ill. 2. Hald, Arnold Bernhard Char- les (1927) Haud ill. 1. Hansen, Børge Valdemar (1924) Laud. Hansen. Paul Kristen (1924) Haud ill. 1. Holm, Frederik Vilhelm Eil- schou (1925) Laud. Høgel, Ejnar (1925) Laud. Højsgaard, Orla (1925) Haud ill. 2. Jensen, Aage Severin (1923) Haud ill. 2. Jensen, Ernst Viggo Taage- skov (1926) Haud ill. 1. Jensen, Martin Kristian (1926) Laud. Karmark, Axel Christian (1921) Haud ill. 2. Knudsen, Paul (1924) Haud ill. 1. Larsen, Svend Bjørn Juul Gaarn (1926) Laud. Lund, Johannes Nielsen (1924) Haud ill. 2. Lynghøft, Aage Johannes Pape (1924) Haud ill. 1. Mathiesen, Ivan Peter Emil (1926) Haud ill. 2. Nielsen. Søren Christian (1927) Haud ill. 1. Paludan, Otto Frederik (1925) Haud ill. 2. Paulsen, Uno Paulus (1925) Haud ill. 1. Petersen, Peter Jørgen (1926) Haud ill. 1. Seidelin, Paul Christian (1925) Laud. Staffeldt, Erik (1925) Haud ill. 1. Svenningsen, Sigurd (1926) Laud. Veien, Osvald Johannes (1926) Laud. Westergaard, Niels Stenfeldt (1925) Laud. Volf, Rudolf (1925) Haud ill. 1. Sommeren 1932. Andersen, Børge Enevold (1925) Haud ill. 1. Bavnbæk-Madsen, Villy (1926) Laud. Behrendt, Theodor Vilhelm (1924) Haud ill. Bock, Daniel Bernhard (1925) Haud ill. Bolwig, Erling (1923) Haud ill. 1 Bonnevie, Olav Vilhelm Rør- dam (1925) Haud ill. 1 Brimnes, Zacharias Emarius (1927) Haud ill. 1 Brinkkjær, Carl Aage (1920) Haud ill. 1 Busk, Paul Frederik Immanuel Nielsen (1926) Haud ill. Christiansen, Arnold (1927) Haud ill. Clausen, Johannes Espelund (1925) Laud. Dybkjær, lage (1925) Laud. Erritzøe, Per Bøgsted (1926) Haud ill. 2. Frederichsen, Ditlev Godtfred (1926) Haud ill. 1. Hansen, Claus Johannes (1926) Haud ill. 1. Hansen, Poul Søegaard (1927) Haud ill. 2. Hansen, Thorvald Peder (1927) Haud ill. 1. Hennecke, Fritz (1926) Haud ill. 1. Holm, Anders Jessen (1927) Haud ill. 1. Holm, Poul Holst (1925) Haud ill. 2. Jespersen, Harald Alired (1926) Haud ill. 1. Johansen, Peter Villy Høier (1926) Laud. Universitetets Eksaminer. 75 Krarup, Vilhelm (1922) Haud ill. 2. Kristoffersen, Arne Esbjerg (1925) Haud Larsen, Svend Halfdan (1926) Haud Led, Sigurd Jensen (1926) Laud. Lund-Sørensen, Henning (1918) Haud Madsen, Hans Christian (1926) Haud Marcussen, Hans Feter (1925) Muller, Johannes (1926) Naamansen, Kaj (1926) Nehm, Tormod Roar Sigurd (1913) Nielsen, Ingvard Andreas (1927) Laud. Nielsen, Lars Møller (1928) Laud. ill. 2. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 2. Haud ill. 2. Haud Laud. Haud Nielsen, Viggo Nørup (1925) Haud ill. 1. Nyholm, Edvard Wiirnfeldt (1923) Haud ill. 2. Paulsen, Hans Heiselbjerg (1926) Haud ill. Ovortrup, Mads Winther (1926) Haud ill. Rønnfeldt, Christian Frederik (1925) Haud ill. Skjerbek, Carl Emil (1926) Laud. Søe, Johannes Jensen (1926) Haud ill. Thomsen, Jens Frederik Lind (1926) Laud. Thun, Niels (1928) Haud ill. Wilhjelm, Karl Sofus Frants (1924) Haud ill. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1 93 1—3 2. 1) Nytestamentlig Indledning: Markus-Evangeliets Tilblivelse og Integri- tet. 2) Kirkehistorie: a) (Ql.Ordning eller Maksimum)Frankrigs Kirkehistorie fra Udstedelsen af Nantes-Ediktet til dets Ophævelse, b) (Minimum) Hu- manismen og dens kirkehistoriske Betydning. 3) Det nye Testamente: Lukas 13, 23—35 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Ps. 42, 1—12 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, Ps. 63, 1—12 incl. b) (Maksimum) Hosea 1, 2—9 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, Zach. 2, 1—13 incl. eller, hvis ingen af disse to Tekster er opgivet som læst, Jer. 14, 19—15,4 incl. eller, hvis ingen af disse tre Tekster er opgivet som læst, Joel 2, 1—9 incl. c) (Minimum) Genesis 26, l—11 incl. 5) Dogmatik: En Fremstilling og Vurdering af den lutherske Kirkes Lære om Arvesynden med særligt Hensyn til, om Arvesynden medfører Skyld. 6) Religionsfilosofi: Det ontologiske Bevis for Guds Tilværelse og dets Forhold til Idealismens Grundanskuelse. Sommeren 193 2. 1) Hermeneutik: En Redegørelse for, hvad der forstaas ved typologisk Fortolkning og for de nytestamentlige Forfatteres Anvendelse af denne. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Gudstjenestens Historie i Oldkirken, b) (Minimum) Pavedømmets Historie fra 1878 indtil Verdens- krigen. 3) Det nye Testamente: Markus Ev. 9, 38—50 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Genesis 25, 21—34 incl. b) (Maksimum) Ps. 45, 2—12 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, Ps. 132, 1—10 incl. eller, hvis ingen af disse to Tekster er opgivet som læst, Ps. 22, 2—12 incl. c) (Minimum) Genesis 14, 14—24 incl. 5) Dogmatik: En Fremstilling af de nytestamentlige Tanker om- Guds Vrede med særligt Henblik paa disses Betydning for Forsoningslæren. 6) Etik: En Fremstilling og Vurdering af den lutherske Opfattelse af det jordiske Kalds Betydning. 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. «• Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1931—32: Der indstillede sig 72, 68 fuldendte Eksamen. Sommeren 1932: — — - 70, 67 — _— lait indstillede sig 142, 135 fuldendte Eksamen. 76 Universitetets Aarbog 1931—32. Af disse fik 1 Første Karakter med Udmærkelse, 81 Første Karak- ter, 36 Anden Karakter 1 og 17 Anden Karakter 2. Vinteren 1931- Efter Anordning af 19. Allin, Svend (1924) Andersen, Harald Torp (1925) Andersen, Poul (1925) Andersen, Svend Aase (1926) Andresen, Alfrecf Andreas (1925) Bache, Anders Otto (1924) Borck, Knud Chr. (1922) Borum, Erik (1926) Brondt, Poul (1925) Bruselius, Helmuth Erik (1917) 142% Anden Clausen, Mogens Julius (1926) 179% Eørste Elmertoft, Magnus (1923) 158 Anden Eriksen, Hans Adolph Bror- son (1920) 160% Anden Esbensen, Poul (1922) 143 Anden Evensen, Gudmund (1926) 162 Anden Graff, Jens Axel Johs. (1926) 170% Eørste Aage Chr. 32. April 1918. 155 % Anden 1. 16334 Anden 1. \15Yz Eørste 159 % Anden 1. 161 % Anden 1. 171 % Første 180% Eørste 176% Eørste 165% Første Mørk Aksel Chr. Lund Fhor- Sofus 185 Første I 176 Første 175% Første 149% Anden . 167% Første 186% Første 166% Første 166% Første Første Hansen, (1926) Hansen, (1926) Hansen, Hans Atikiær vald (1924) Hansen, Reinhold (1922) Hillerup, Axel (1925) Hoff, Ellen (1924) Holm, Vera Agnete (1923) Holten, Victor (1921) Irgens, Kai Arnisæus (1925) 168 Jensen, Hugo Rasmus Bjer- regaard (1925) 155% Anden Jerris, Tage Verner (1925) 153% Anden Johansen, Harald Laurits Radich (1924) 154% Anden Johnsen, Anna (1923) Jørgensen, Else (1923) Jørgensen, Niels (1925) Klahn, Lars Bendt (1926) Koch, Erik Agner (1926) Larsen, Knud (1924) Lett, Erik (1925) Lihme - Morthensen, Arne Hoffmann (1922) Linde, Frode August (1926) 170% Første Lonborg, Jens Christian Mathiesen (1925) 154% Anden Marquard, Preben Helge (1925) 152 Anden Michelsen, Nicolaj Hiorth (1926) 182% Første Elisabeth Kirstine Børge 171 % Første 168 Første 144% Anden 2. 184% Første 171% Første 181 % Første 184% Første 147% Anden 2. Moltke, Carl Adam Chri- stian (1925) 186 Første Mortensen, Gylling (1921) 167% Første Mourier, Georg Louis (1926) 171 % Første Munch, Gunnar Andreas (1924) 177% Første Munksgaard, Orla Nielsen (1924) 145 Anden 2. Møller, Erik (1924) 167% Første Nielsen, Erik Vilhelm Chri- sten (1925) 169% Første Nielsen, Ole Raabjerg (1922) 152% Anden 1. Nielsen, Xenia Gvlling (1925) 179% Første Niemann, Arne Moll (1925) 149% Anden 2. Olesen, Mogens Knud Ar- nold (1919) 146% Anden 2. Paulsen, Waldemar Peter (1925) 167% Første Pedersen, Hans Laurits (1925) 164% Første Rein-Jensen, Hans Egede (1925) 167% Første Schou, Preben Erik Cato (1926) 160% Anden 1. Simonsen, Otto Henry (1925) 146% Anden 2. Sløk, Andreas Christian Lund (1924) 146% Anden 2. Leller, Erik Johannes (1925) 147 Anden 2. Thale, Ktuid Harald Chr. (1922) 164% Første Thygesen, Johannes Valde- mar (1926) 192% Første Toft, Max Nowitz Leonard (1925) 150% Anden 2. Vater, Kjeld Aage (1925) 165% Første Vestergaard, Jørgen (1926) 170 Første Winkelhorn, Svend Aage Grandjean (1924) 154% Anden 1. Wolf, Jørgen Carl (1926) 176% Første Zethner-Møller, Poul (1926) 160% Anden 1. Ørn, Carl Reinholdt Boalth (1924) 159% Anden 1. Efter Anordning af 11. April 1931. Busch, Jørgen Sylvester Maag (1925) 159% Anden 1. Sommeren 1932. Efter Anordning af 19. April 1918. Aagaard, Michael Marius Hugo (1924) 152% Anden 1. Andersen, Erik (1926) 195% Første Askgaard, Bent (1923) 156% Anden 1. Bonlov, Christian Knud Jo- han Bonnesen (1924) 180 Første Bratting, Ejnar (1925) 183% Første Bruun, Edvard Oluf (1925) 160% Anden 1. Brøchner, Hans (1926) 168% Første 77 151% 186% 161 % 150% Casse, Jan Aage (1921) 158 Anden 1. Christgau, Ejnar Valdemar (1926) 165% Første Evensen, Gudmund (1926) 167% Første Frølich, Thorvald (1926) 176 Første (iriinfeld, Lorenz Frederik Brandt (1925) 178% Første liansen, Carl Halfdan Arne (1924) 165% Første Hauch, Viggo Rosenover (1924) 164% Første Hockerup, Nis Feter (1926) 170% Første Hye-Knudsen, Axel (1926) 170% Første Jerris, Tage Verner (1925) 168% Første Kjøller, Albert Hermann (1926) 169% Første Kristensen, Knud Borre (1919) Kroncke, Flemming (1925) Langkjær, Sven (1925) Larsen, Niels Kristian (1926) Leidesdorff, Georg Holger Thorvald (1926) 152% Levy, Svend Frik Liitke (1924) 167% Lieberoth, Poul (1922) 154% Linder, Bjarke Gustav (1925) Madsen, Knud Walther (1926) 170% Matzen, Andre (1926) 167% Moltke, Adam (1926) 156% Møller, Harry (1921) 153% Nandrup, Johan Christian Stephan Peter Sophus (1920) 162% Anden 1. Nielsen, Anker Emil (1925) 152% Anden 1. Nielsen, Holger Brorsen (1926) 176% Første Nørby, Viggo (1926) 175% Første Oldenburg, Paul Valdemar Andreas (1925) 153% Anden 1. Pedersen, Hagbard Ejnar (1926) 152% Anden 1. Petersen, Henry Borre- schmidt (1926) 182% Første Poulsen, Jens Vilhelm (1925) 174% Første Anden 2. Første Anden 1. Anden 2. Anden 1. Første Anden 1. 149% Anden 2. Første Første Anden 1. Anden 1. Rohbeck, Paul Gunnar (1921) 208% Første med Udmærkelse Rygaard, Erik Frank (1926) 145 Anden 2. Schmidt, Friedrich Peter (1922) 146% Anden 2. Skettrup, Børge Johannes (1926) 175% Første Storm, Erik Vedel (1926) 184% Første Thorsen, Jens (1924) 170% Første Toft, Max Nowitz Leonard (1925) 154% Anden 1. Villumsen, Folmer (1922) 154 Anden 1. Worm, Jørgen Buemann (1926) 174% Første Østergaard, Harald (1926) 178% Første Efter Anordning af 11. April 1931. Ahrenkiel, Harry Andreas Harald (1926) 165 Første Andersen, Asger Blom (1926) 186% Første Arboe, Otto Guldberg (1924) 164 Første Arenbrandt, Hjalmar Gun- nar (1923) 168% Første Berlin, Knud Rudolf Klin- genberg (1924) 177% Første Bornemann, Frederik Chri- stian (Afgeks. fra Kadetsk. 1921) 174 Første Holm, Adelbert Friedrich (1926) 180% Første Møller, Torben Rotzler (1926) 179 Første Reitzel-Nielsen, Erik Alfred (1926) 190 Første Schønecker, Villy (1922) 150 Anden 1. Skaalum, Egil (1925) 160% Anden 1. Skovgaard - Petersen, Kjeld (1927) 172% Første Svendsen, Erik Sigfred Bernhard (1926) 194% Første Sørensen, Carl Hans (1926) 165% Første Tamm, Henrik (1927) 200 Første Wcsted, Ole Blak (1922) 164% Første Winkel, Poul (1926) 170 Første Visse, Svend Erik (1927) 157% Anden 1. Voldborg, Gunnar Otto (1924) 167% Første Skriftlige Opgaver. Vinteren 1 93 1—3 2. Eksamens 1ste Del (Anordning 11. April 1931). I. En dansk Forfatter rejste med ski Hustru i 1896 til England for at skrive en Bog om Verdensstaden London. Dette Arbejde tog ham læn- gere Tid end forventet, saaledes at hans Ophold i England kom til at strække sig over tre Aar. I den Tid fødtes der ham to Børn i England, en Datter, der fødtes i Januar 1898, og en Søn, der blev født i Au- gust 1899. Hvilke Lovbestemmelser er afgørende for disse Børns statsborger- lige Forhold? Har de dansk Indfødsret? 78 Universitetets Aarbog 1931—32. 2. Hvilke er Hovedvirkningerne af en Opløsning af Folketinget? 3. Hvorvidt kan Kongen eller en Minister dispensere fra en Lov, en kgl. Anordning eller en ministeriel Bekendtgørelse? 4. Under hviike Betingelser kan en Stat med folkeretlig Gyldighed er- hverve Land ved Okkupation? 5. Ved sit Ægteskab med Kvinden B i 1925 har A adopteret dennes uden- for Ægteskab fødte Datter C. I de følgende Aar føder B fire Børn i Ægteskabet med A. I 1930 afgaar Hustruen B ved Døden, og A hen- sidder derefter i uskiftet Bo, men dør selv i 1931. Den efterladte For- mue udgør da med Fradrag af Gæld og alle Omkostninger 60 000 Kr. Hvor stor en Del heraf tilkommer der Adoptivbarnet? 6. Fn Mand gifter sig efter sin første Kones Død paa ny og indbringer i Ægteskabet en Søn af første Ægteskab. Det ny Ægteskab opløses ved Skilsmisse paa Grund af Hustruens Utroskab, idet det er blevet bevist, at et af hende under Ægteskabet født Barn ikke kan være Ægtemandens Barn. Hvorvidt paahviler der — før og efter Ægte- skabets Opløsning — Manden Forsørgelsespligt med Hensyn til Hu- struens Barn og Hustruen Forsørgelsespligt med Hensyn til Mandens Barn? 7. A, der var Fjer af en fast Ejendom, paatænkte i 1910 at opføre en Skolebygning paa Grunden. Da han imidlertid modtog en Protestskri- velse fra en Nabo B, opgav han foreløbig Sagen. I Tiden fra 1910 til 1931 benyttede B daglig, uden Indsigelse, en langs Udkanten af ,4's Grund gaaende Vej som Tilkørsel til sin Ga- rage, idet han urigtigt formente, at denne Vej hørte med til hans egen Grund. I 1931 solgte A Grunden til en Køber C, der genoptog Skole- planen og paabegyndte Opførelsen af en Skolebygning samt Opsæt- ning af Hegn om Grunden. Heroverfor protesterer nu B, idet han bl. a. gør gældende, at han ved ,4's Forhold har vundet Hævd paa, at en An- vendelse af Grunden til Skolebrug ikke kan finde Sted, samt at han i hvert Fald maa have vundet Hævd paa ogsaa fremtidig at benytte den omtalte Vej. Hvorvidt kan der gives B Medhold heri? 8. A udstedte den 1. Juli 1905 et rentefrit Gældsbevis til B lydende paa fem Tusinde Kroner. Gældsbeviset var uopsigeligt indtil 1. Juli 1930, men kunde fra da af opsiges til Udbetaling med et halvt Aars Varsel. Det bemærkedes udtrykkeligt i Gældsbrevet, at Fordringen ikke skulde kunne forældes før efter Udgangen af Aaret 1930. Den 1. Juli 1930 opsagde Kreditor Gældsbrevet til Udbetaling. Kan han mødes med For- ældelsesindsigelse? Eksamens 2den I)cl (Anordning 11. April 1931). A. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. Fn tyveaarig Student laaner 1000 Kr. hos en Pengeudlaaner, som gaar ud fra, at han er myndig. Han maa forskrive sig for 1200 Kr. og for- pligte sig til at forrente dette Beløb med 5 pCt. om Maaneden. Til Sikkerhed overgiver han Pengeudlaaneren et gammelt Automobil, som en Onkel har forceret ham. Salgsværdien af Automobilet er højst 500 Kr. Studenten anvender Pengene til Fortsættelse af sine Studier, idet han betaler Pensionat, Manuduktør, Lærebøger o. 1., dog at han den Dag, da han har faaet Laanet udbetalt, bruger 100 Kr. til en Fest sam- men med nogle Kammerater. Universitetets Eksaminer. 79 Efer at Studenten er blevet 21 Aar, tilfalder der ham en Arv, og Pengeudlaaneren søger ham 1111 til Betaling af Laanet ifølge Forskriv- ningen med paaløbne Renter. A. Kan Pengeudlaaneren gennemføre noget Krav overfor Studenten, der gør Umyndighedsindsigelsen gældende? B. Hvilken Betydning har Pantsætningen af Automobilet? 2. Hvilken er Betydningen af, at det viser sig, at Bruden ved Ægteskabets Indgaaelse var besvangret af en anden end Ægtemanden? 3. Kan det, efter at Loven af 18. Marts 1925 om Ægteskabets Retsvirk- ninger er traadt i Kraft, gyldig bestemmes enten af Tredjemand eller ved Ægtepagt mellem Ægtefællerne, at Hustruen ikke skal kunne raade over Bodel eller Særeje uden Mandens Samtykke? 4. Hvilken Betydning har det for Gyldigheden af et Testamente, der er forsynet med sædvanlig Notarialattest om, at Testator var sin Fornuft fuldkommen mægtig, at Læger, der har behandlet den afdøde baade før og efter Testamentets Oprettelse, erklærer, at han var lidende af en Sindssygdom, der efter deres Opfattelse havde Indflydelse paa hans Dømmeevne og Forstaaelse af hans Handlingers Følge? B. Dansk Strafferet. 1. A og B, der begge er Musikere og spiller Violin i en Hotelrestaurant, har fælles Logis i et af Hotellets Værelser, hvor de har deres to Violiner beroende i et uaflaaset Klædeskab, som de i Fællesskab benytter til deres Garderobe. En Dag benytter A sig af B's tilfældige Fraværelse til uden hans Vidende og Vilje at bortfjærne hans Violin og sælge den til C. Inden denne Handel kom i Stand, forlangte C Bevis for A's Ejendomsret til Violinen, og A foreviste da C en Slutseddel, der udviste, at A af I) havde købt en nærmere beskrevet Violin for 200 Kr., og at Købesummen var betalt. Slutseddelen vedrørte imidlertid ikke den Violin, A tilbød C til Salg, men .A's egen Violin, der var af samme Fabrikat og Udseende som B's. Hvorvidt, eventuelt efter hvilke Straffebestemmelser, kan A straf- fes for sit Forhold til B og til C? 2. A har stjaalet et Originalmaleri til Værdi 2000 Kr. og falbyder det til Kunsthandler B, der ikke straks vil handle med A, men beder ham komme igen en senere Dag. B erfarer derefter, at Maleriet er stjaalet, og da A efter Aftale kommer igen, erklærer B, at han ikke vil købe det, hvorimod han tilbyder A at give ham et ligesaa værdifuldt Original- maleri i Bytte, idet han foreviser A et Maleri, som han har staaende i sin Forretning. Dette sidste Maleri var imidlertid en værdiløs Kopi, som B falskelig havde forsynet med en kendt Kunstners Signatur. I Tillid til Rigtigheden af B's Opgivender indgaar A paa den foreslaaede Byttehandel. B sælger derefter det Maleri, han havde modtaget af A, til en Tredjemand. Hvorvidt, eventuelt efter hvilke Straffebestemmelser, kan B straffes? 3. Kan Lovbestemmelser om Strafforhøjelses-, Strafnedsættelses- og Straffrihedsgrunde anvendes analogt? 1 bekræftende Fald: Hvilke Betingelser maa Analogien opfylde? 4. At forklare og ved Eksempler oplyse, hvem der omfattes af Beteg- nelsen »den forurettede« i Strfl. 1930 S 26 Stk. 1, Pkt. 1. 80 Universitetets Aarbog 1931—32. Ovennævnte Strafferetsspørgsmaal 1—3 er beregnede baade paa Kandi- dater, der har forberedt sig paa Grundlag af Strfl. 1930, og paa Kandidater, der har forberedt sig paa Grundlag af Strfl. 1866. For de sidstnævnte Kandidater affattes Spørgsmaal 4 saaledes: 4. At forklare og ved Eksempler oplyse, hvem der kan betegnes som »den forurettede« i Tilfælde, hvor en Forbrydelse ifølge Loven paatales privat af den forurettede eller af det offentlige efter den forurettedes Begæring. Eksamens 2den Del (Anordning 19. April 1918). 1) Den konkrete Opgave. I April 1927 overdrog Bogtrykker C. Løvstrand det hidtil af ham drevne Bogtrykkeri i Vejle til Bogtrykker Niels Petersen. Overdragelsen ordnedes nærmere saaledes, at Petersen betalte en Del af Overdragelsessummen kontant; af den resterende Del, 30 000 Kr., der beregnedes som Vederlag for tre til Trykkeriet hørende Maskiner, betaltes kort efter 5000 Kr. kon- tant, medens de øvrige 25 000 Kr. skulde afdrages med mindst 5000 Kr. aarlig, at erlægge senest hvert Aars 1. April. Der oprettedes i den Anledning en Købekontrakt af 15. April 1927 mel- lem Parterne, hvorefter Løvstrand solgte Petersen de nævnte Maskiner paa Afbetaling paa de angivne Vilkaar, idet han i Kontrakten forbeholdt sig Ejendomsretten over Maskinerne, indtil hele Købesummen var betalt. Ved Overdragelsen indtraadte Petersen som Lejer i Løvstrands Leje- kontrakt med vedkommende Husejer angaaende Trykkerilokalerne. I Marts 1928 betalte Petersen Afdraget pr. 1. April s. A., 5000 Kr., og fik det af- skrevet paa Købekontrakten. For at imødekomme et af Løvstrand fremsat Ønske om en hurtigere Afvikling af Gælden end stipuleret havde Petersen overdraget ham en Del Fordringer til Inkasso, og der indgik herved i alt 15 000 Kr. til Løvstrand, hvilket Beløb blev afskrevet paa Kontrakten. I Maj 1928 afgik Løvstrand ved Døden, og hans Bo blev overtaget af hans Enke som Enearving. 1 August 1928 indledede Petersen Forhandling med A/S Centralbanken i Aarhus om et Laan, og Banken tilskrev ham den 19. August, at den var villig til at yde ham en Kassekredit, stor 50 000 Kr., »mod at De hos os deponerer Skadesløsbrev paa 25 000 Kr. med 1. Prioritet i Deres Villa > Bøgely« (brandforsikret for 35 000 Kr.) og Deres Livsforsikringspolice, af Paalydende 20 000 Kr. (Genkøbsværdi 4—5000 Kr. samt behørig Sikkerhed i Maskiner, hvorpaa De har betalt 25 000 Kr., ligesom De hos os til Inkasso for Dem til enhver Tid værende Anvisninger skal tjene til Sikkerhed for Kreditten.« Nogle Dage senere ordnedes Laanetransaktionen paa den Maade, at Banken fra Petersen modtog som Depot Skadesløsbrevet og Livsforsikrings- policen og udstedte Recepisse derfor. Hvad Maskinerne angik, betalte Banken den 31. August 1928 5000 Kr. til Enkefru Løvstrand, der samtidig tiltransporterede Banken sine Rettigheder efter Købekontrakten af 15. April 1927. Under samme Dato blev Petersens Konto i Banken debiteret for 5000 Kr., men denne Debitering blev under 30. September s. A. tilbageført, idet Beløbet blev krediteret Petersens Konto og overført til en ny »Konto for indkøbte Maskiner«. Den 26. Oktober oprettedes der mellem Banken og Petersen en Købe- kontrakt, hvorved Banken solgte ham de tre ovennævnte Maskiner for 30 000 Kr., at afbetale gennem Veksler med 1500 Kr. maanedlig, idet Banken i Kontrakten forbeholdt sig Ejendomsretten over Maskinerne, indtil hele Købesummen var betalt. Universitetets Eksaminer. 81 I Skrivelse af 31. Oktober s. A. meddelte Banken Petersen under Hen- visning til sin Skrivelse af 19. August s. A.. og til »mundtlig Aftale med vor Direktion«, at man havde delt Kreditten i et Kassekreditlaan paa 20 000 Kr. og et Veksellaan paa 30 000 Kr., dette sidste at nedbringe med 4500 Kr. fjerdingaarlig, »alt med Sikkerheder som tidligere«. I Februar 1929 standsede Petersen, der ved Nytaarstid uventet havde inaattet indfri en Kaution for en Slægtning og derved lidt et betydeligt Tab, sine Betalinger og overlod sit Bo til Likvidation af to Likvidatorer. Kort Tid efter udsendte disse et Cirkulære til hans Kreditorer, hvori de med- delte, at de efter hans Anmodning havde overtaget Likvidationen af hans Bo »med den Opgave at faa afhændet, hvad der kan gores i Penge, og efter Opgørelse, foretaget efter Konkurslovens Regler, at foretage Udlod- ning af, hvad Boet maatte vise sig at faa i Behold«. Ogsaa Banken modtog et saadant Cirkulære, men reagerede ikke derpaa, — i Modsætning til de øvrige Kreditorer, der gav deres Tilslutning til Likvidationen, — og der blev ikke iøvrigt af Likvidatorerne afkrævet Banken nogen Erklæring om dens Stilling til Likvidationen. I Maj s. A. tilskrev Likvidatorerne Banken, at de af Petersen havde faaet at vide, at han før Betalingsstandsningen havde overgivet Banken en Del Regninger til Inkasso, og anmodede Banken om at afgive til dem, hvad der maatte være indgaaet ved Inkassationen. Denne Anmodning efterkom Banken omgaaende, idet den fremsendte et Beløb af ca. 1500 Kr., og sam- tidig oversendte den til Likvidatorerne Regninger til Beløb ca. 600 Kr., som det endnu ikke var lykkedes Banken at inkassere. Den 21. Juni s. A. tilstillede Banken Likvidatorerne en Skrivelse, hvori den under Henvisning til den ved Skrivelserne af 19. August og 31. Oktober 1928 trufne Ordning, hvorefter Petersen bl. a. havde deponeret Skadesløs- brev som Haandpant til Sikkerhed for Gælden, henstillede til Likvidatorerne at fremskaffe Samtykke fra Petersen til, at Banken lod den pantsatte Ejendom afhænde, eventuelt ved Auktion, og afskrev Provenuet indtil et Beløb af 25 000 Kr., paa hans Gæld til Banken. Banken henviste herved til, at det maatte antages ogsaa at være i Petersens Interesse at vælge denne Fremgangsmaade, hvorved man vilde spare Tid og Omkostninger. Ved Skrivelse af 28. s. M. fremsendte Likvidatorerne den ønskede Er- klæring fra Petersen med Paategning om, at de ogsaa paa Likvidationens Vegne samtykkede i den foreslaaede Ordning. 1 samme Skrivelse meddelte Likvidatorerne endvidere Banken, at de af Petersen havde erfaret, at Banken havde en Liebhaver til Maskinerne til en Pris af 16—17 000 Kr.; de udtalte i denne Anledning, at Likvidationen ikke havde noget imod, at Banken solgte Maskinerne for en saadan Sum, men tilføjede, at de tog udtrykkeligt Forbehold mod at anerkende Banken som Separatist i Likvida- tionsboet for Salgsprovenuet af Maskinerne, og maatte forlange, at det blev indsat paa en Separatkonto, indtil Spørgsmaalet om Bankens mulige Ret til fortrinsvis Dækning i Provenuet havde fundet sin Afgørelse. Banken solgte derefter i August s. A. Maskinerne, der stadig stod i Trykkerilokalerne, og indsatte Nettoprovenuet, 16 430 Kr., paa en Separat- konto, som af Likvidatorerne ønsket. Herom underrettede Banken dem, men udtalte samtidig, at den maatte hævde, at Beløbet tilhørte Banken som Ejer af Maskinerne, at den ikke havde samtykket i nogen konkurs- lignende Afvikling af Petersens Affærer, samt at den ikke kunde anerkende, at der forelaa noget »Likvidationsbo«, eller at Likvidatorerne overhovedet kunde optræde paa andre end Petersens Vegne. Likvidatorerne fastholdt heroverfor, at Banken ved sin Optræden havde vedtaget at betragte Likvidationen som en Afvikling efter Konkurslovens Regler, at Maskinerne tilhørte Boet og ved Salget var i dettes Besiddelse, Universitetets Aarbog. 11 82 Universitetets Aarbog 1931—32. og at Banken som Følge heraf maatte være pligtig at indbetale Salgs- provenuet til Boet. Yderligere Brevveksling førte ikke til noget Resultat. Banken hævdede derunder vedblivende, at den ved at betale 5000 Kr. til Enkefru Lovstrand og ved af hende at faa Transport paa Købekontrakten havde erhvervet hendes Ejendomsret over Maskinerne og derefter stadig havde bevaret denne. Likvidatorerne fremhævede derimod bl. a., at de under Hensyn til den oprindelige Bogføring af de 5000 Kr. maatte bestride, at Erhvervelsen var sket for Bankens Regning, og at Bankens Ejendomsret i alt Fald efter det senere forefaldne ikke kunde gøres gældende overfor Boet. Likvidatorerne har nu paa Boets Vegne anlagt Sag mod Banken og paastaar den dømt til at betale Boet de ovennævnte 16 430 Kr. med nær- mere angivne Renter. Banken paastaar sig frifundet, principalt pure, sub- sidiært mod at betale 11 430 Kr., nemlig det paastaaede Beløb med Fradrag af de 5000 Kr., som den havde betalt Enkefru Løvstrand. Under Sagen har Jørgen Jensen, der nu er Bogholder i en sjællandsk Provinsbank, som Vidne forklaret, at han, der i 1928 var ansat i Central- banken i Aarhus, paa egen Haand dibiterede Petersens Konto for de til Fru Løvstrand udbetalte 5000 Kr., men ultimo September meddelte Bankens Direktør ham, at Bogføringen af Beløbet skulde ændres, saaledes som det ogsaa skete; Direktøren sagde, at Udbetalingen var sket for Bankens, ikke for Petersens Regning. Den paagældende Direktør har forklaret over- ensstemmende hermed. Der ønskes en Gennemgang af de nedlagte Paastande og en Frem- stilling af de Omstændigheder, hvorpaa disse kan støttes, samt en Rede- gørelse for, hvilket Udfald Sagen bør faa. 2) Den almindelige Opgave: 1. Efter Handelsskoleuddannelse søger en Dreng paa 17 Aar en Kontor- plads hos Firmaet A. Prokuristen, som han faar i Tale, spørger, om han har sine Forældres Tilladelse. Drengen bekræfter dette, men for at være sikker telefonerer Prokuristen til Drengens Fader, der udtaler, at han er indforstaaet med, at Sønnen tager Pladsen, men overlader det til Sønnen at træffe nærmere Aftale om Løn m. m. Prokuristen antager ham med en Løn af 100 Kr. om Maaneden. Efter nogle Maaneders Forløb bliver Drengen sat til Lager- arbejde. Da han er utilfreds hermed, meddeler han midt i Maaneden Chefen, at han ønsker at fratræde med det samme. Chefen indgaar herpaa paa Betingelse af, at Drengen kvitterer Lønnen for den halve Maaned. Da Drengens Fader hører herom, meddeler han Sønnen, at denne har været uberettiget til paa egen Haand at kvittere Lønnen for den forløbne Del af Maaneden, samt forbyder ham uden Tilladelse at tage en ny Plads. Trods dette Forbud tager Sønnen uden Faderens Vidende en lettere Kontorplads til 60 Kr. om Maaneden i Firmaet B, idet han for- tæller sin ny Chef, at Faderen tidligere har tilladt ham at tage den forrige Plads. a. Kan Faderen som Værge for Sønnen hos Firmaet A indkræve Lønnen for den halve Maaned? b. Er Sønnens Afale med Firmaet B gyldig? 2. Kan et gensidigt Testamente mellem Ægtefæller ensidig tilbage- kaldes, medens begge lever? Universitetets Eksaminer. 83 3. 10 af A's og 20 af B's Køer var kommet ind paa C's Mark og havde paa Afgrøden dér voldt Skade for ialt 300 Kr. Det var ikke oplyst, hvor stor en Del af Skaden særlig A's eller B's Køer havde voldt. A's Køer var kommet ind paa Marken ved Uagtsomhed fra A's Karl, hvor- imod der ingen Fejl var udvist af B eller hans Folk. I hvilket Omfang har C Krav paa Erstatning overfor A eller B? 4. Naar A successivt sælger samme faste Ejendom til B, C og D, og han giver I) Besiddelsen af Ejendommen, men ingen af Overdragelserne er tinglyst, kan da nogen af de 3 Købere hævde en Ret, der gaar forud for de andres? 5. Kan Udstederen af et negotiabelt Dokument, der før Udgivelsen uden hans Skyld stjæles og af Tyven bringes ud i Omsætningen, blive bundet overfor en senere Køber af Dokumentet? Ved Besvarelsen omtales særskilt Ihændehaverpapirer og af Navnepapirer almindelige Gældsbreve, Veksler og Checks. 6. Hvad forstaas ved det saakaldte »Realprincip«, og hvorvidt er dansk Straffemyndigheds Omraade bestemt ved dette Princip? (Kan besvares enten paa Grundlag af Strfl. 1866 eller paa Grund- lag af Strfl. 1930 eller paa Grundlag af begge Love). 7 A. (Spørgsmaal til Kandidater, der har forberedt sief paa Grundlag af Strfl. 1866). A er født d. 1. Februar 1910 og straffet 1) ved N N Rets Dom af 1. Marts 1926 efter Strfl. § 229. IV jfr. §§ 37 og 21 med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 120 Dage, 2) ved samme Rets Dom af 1. Oktober 1926 efter Strfl. § 230 jfr. § 37 for 2. Gang begaaet groft Tyveri med Forbedringshusarbejde i 8 Maaneder. 1 November 1927 begaar han paany groft Tyveri og i April 1928 gør han sig skyldig i Hæleri. Efter hvilke Bestemmelser bliver han at straffe for disse sidste Forhold, for hvilke han under eet sættes under Tiltale i Maj 1928. 7 B. (Spørgsmaal til Kandidater, der opgiver Strfl. 1930). A, der er Medhjælper ved Dagrenovationen i et bestemt Kvarter, er tiltalt for følgende Forhold: a. Han har hos Husejere dels indenfor det nævnte Kvarter, dels uden- for dette Kvarter, skaffet sig sædvanemæssige Nytaarsdugører paa et Par Kroner hvert Sted, idet han ved Dørene angav at være Skraldemanden, der ønskede Glædeligt Nytaar. b. Han har overfor forskellige ham ubekendte Personer opgivet at være arbejdsløs og bedt om Rejsehjælp til Jylland, men har intet opnaaet ved disse Henvendelser. Hvorvidt, eventuelt hvorledes, bliver A at straffe? 8. En Dansk ønsker at sagsøge en Udlænding i Anledning af følgende Forhold: a. Han paastaar sig en Servitutret tilkendt over Udlændingens i den danske Retskreds A beliggende Ejendom. b. Han ønsker Udlændingen dømt til Opfyldelse af en Kontrakt, der var indgaaet i Udlandet, men skulde opfyldes i den danske Rets- kreds B. c. Han søger ham endelig til Erstatning for Misligholdelse af en Kon- trakt, der var indgaaet i den danske Retskreds C, men som skulde opfyldes i Udlandet. 84 Universitetets Aarbog 1931—32. Ved Stævningens Forkyndelse opholder Udlændingen sig i Rets- kreds B, men det er oplyst, at han har et Pengebelob til Gode hos en Mand, der bor i den danske Retskreds D. Ved hvilket Værneting kan eller skal Sag angaaende de nævnte Retskrav anlægges? 9. Kan Parterne ved deres Enighed beslutte Udsættelse af en borger- lig Sag? Hvorledes stiller det sig i saa Henseende med Sagens Ophævelse eller dens Afgorelse ved Partsed? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten. Tingsret: At udvikle dansk Rets Regler om Betingelserne for en Re- tentionsrets Stiftelse. Obligationsret: Fremstilling og Kritik af de vigtigste Forudsætnings- teorier. 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten. Privatret I. At fremstille, hvilke Begunstigelser den længstlevende Ægtefælle nyder ved Skifteopgøret med den førstafdødes Arvinger, der- under ogsaa Reglerne om tinglyst Skifteekstrakt. Strafferet. At fremstille Reglerne om Retsuvidenhedens Betydning i Strafferetten med særligt Hensyn til den nu gældende danske Straffe- lovgivning. Retspleje. Hvor vidt medfører Fejl, der er begaaede under Forligs- mæglingen, Ugyldighed af et Forlig, der maatte være indgaaet. Eksamens 3dje Del (Anordning 11. April 1931). 1) Teoretisk Opgave. Under hvilke Betingelser er en Part i en gensidig bebyrdende Kontrakt ansvarlig for Ikke-Erlæggelse, der skyldes, at det efter Kontraktens Iud- gaaelse er blevet ham umuligt at erlægge? 2) Almindelig Opgave. Som Nr. 1—5 stilles Spørgsmaal Nr. 3—5 og 8—9 ved 2den Del af Eksamen efter Anordningen af 1918. 6. Hvorvidt hæfter en i Henhold til Bestemmelse i Interessentskabs- kontrakten af sine tidligere Medinteressenter udløst Deltager i et ansvarligt Interessentskab for dettes Forpligtelser, og hvorvidt har han Regres til sine tidligere Medinteressenter for Beløb, han har maattet betale en Interessent- skabskreditor? 7. Hvilke Regler gælder der om Beviset for private Dokumenters Ægthed? 3) Konkret Opgave. Samme Opgave som ved Eksamens 2. Del efter Anordning af 19. April 1918. Sommeren 1 9 3 2. Eksamens 1ste Del (Anordning 11. April 1931). 1. Da Folketingsvalglisterne i Begyndelsen af Marts 1929 var fremlagt i København til almindeligt Eftersyn, glemte Fabrikant Hansen, der tid- Universitetets Eksaminer. 85 ligere havde stemt ved Folketingsvalgene i København, at se efter, om han ogsaa denne Gang var opført paa Valglisten. Først da der den 22. Marts 1929 i Anledning af Folketingets Opløsning blev udskrevet nye Valg til Folketinget den 24. April s. A., kom han i Tanker om at se efter og opdagede da, at han ved en Forsømmelse fra Københavns sta- tistiske Kontors Side ikke var opført paa Valglisten. Han anlagde da Sag mod Københavns Kommunalbestyrelse og paastod sig kendt beret- tiget til Optagelse paa Valglisten. Har han efter Valgloven og Grundloven Krav derpaa? 2. Kan Folketinget opløses, inden Finansloven er vedtaget? 3. Efter at der ved Finanslov var blevet tillagt en afskediget Tjeneste- mand nedsat Pension i Henhold til Tjenestemandslovens S 61, paastod Tjenestemanden sig under et Sagsanlæg mod Finansministeren tilkendt almindelig Pension. Finansministeren gjorde bl. a. gældende, at da Pensionen var fastsat af Lovgivningsmagten, kunde den ikke ændres af Domstolene. Denne Opfattelse blev bestridt af Sagsøgeren. — Hvem har Ret? Gør det noget til Sagen, om Finansloven udtrykkelig maatte have bestemt, at den fastsatte Pension ikke kan ændres af Domstolene? 4. Den danske Konge har uden Rigsdagens Samtykke ratificeret en Trak- tat med Tyskland. Er Traktaten — bortset fra Spørgsmaalet om Regi- strering — gyldig og ikrafttraadt? 5. Grosserer M, som lever i fuldstændigt Formuefællesskab med sin Hustru H, dør, efterladende sig foruden Hustruen 3 Sønner i Ægte- skabet, og hans Hustru forbliver hensiddende i uskiftet Bo med de tre Fællesbørn, En af Sønnerne A ønsker at deltage i en Polarekspedition og rejser Aaret efter Faderens Død til Canada. Han sender i de nær- mest følgende Maaneder efter sin Afrejse to å tre Breve hjem; men siden horer man intet fra ham, og det danske Konsulat kan paa Fore- spørgsel intet opgive om ham eller hans Opholdssted. Ca. 4 Aar efter sin Mand dør H, og der skal nu holdes Skifte. Bør der paa Skiftet afsættes nogen Arv til A, og kan han, saafreint han maatte vende tilbage, kræve sin Arvepart, eller tilfalder hans Arv - straks eller senere — endelig hans Brødre? 6. Ved Skøde af 1. Februar 1900 overdrog X et ham tilhørende Jordstykke Matr.-Nr. 1 a af Overby Sogn til V. Købesummen fastsattes ved Skødet til 1000 Kr., at erlægge den 1. Januar 1901. Y lod ikke sit Skøde ting- lyse, men gav sig straks til at opdyrke Jorden. Købesummen for Jord- stykket betalte V ikke til X, som glemte at kræve ham, og senere blev der ikke rørt ved Sagen. 1 1925 døde X, og hans Bo krævede af Y enten Købesummen for Jorden eller dog, at V straks skulde fravige Besiddelsen af Grunden til Fordel for Boet, da V aldrig havde betalt. Bør der gives Boet Medhold i nogen af disse Paastande? 7. Der opstaar hos en Mand uden hans egen Skyld Ildebrand. Ved denne Lejlighed ødelægges bl. a. et Klaver, han havde lejet, et kostbart Værk, han havde laant, og nogle Obligationer, som han havde modtaget dels som Depositum, dels til Sikkerhed for et Pengelaan, og som han fore- løbig havde lagt i en Skrivebordsskuffe, medens han ellers havde sine Værdipapirer anbragt i et Pengeskab, som det lykkedes at redde ved Branden. Maa han erstatte de paagældende Ejere de ødelagte Effekter? 8. Hvilke Hovedforskelligheder gør der sig gældende mellem de uinyndig- gjortes og de blot »lavværgedes« Retsstilling? 86 Universitetets Aarbog 1931—32. Eksamens 2den Del (Anordning 11. April 1931). A. Dansk Strafferet. 1. En Svensker, A, tilføjer i Malino forsætlig en Dansker, B, en Legems- beskadigelse. B lader sig indlægge paa en Klinik her i Landet, hvor han dør som Følge af Legemsbeskadigelsen. Da A paa denne Tid midler- tidigt opholder sig her i Landet, bliver han sat under Tiltale her til Straf: principalt efter Strfl. 1930 § 245 Stk. 2, subsidiært efter § 245 Stk 1 (principalt efter Strfl. 1866 § 188, subsidiært efter § 203). a. Hører,det af A udviste Forhold under dansk Straffemyndighed? b. Vilde det gøre nogen Forskel, hvis A paa Tiltalens Tid er bosat i den danske Stat? c. Hvorvidt kommer svensk Straffelovgivning eventuelt i Betragtning ved Sagens Paadømmelse? 2. A skriver et Brev til B indeholdende Ærefornærmelser mod C, straf- bare efter Strfl. 1930 § 267 Stk. 2 (Strfl. 1866 § 215). Da han vil betænke sig, inden han afsender Brevet, lægger han det til Side, men ved en Fejltagelse bliver det afsendt af hans Kontorist. a. Da A hører dette, søger han at faa Brevet tilbage fra Postvæsenet, men Brevet er allerede afleveret til B, som har læst det. b. Da A hører, at Brevet er afsendt, gør han intet for at faa det stand- set, skønt dette let kunde lade sig gøre, hvad A ogsaa er klar over. Brevet naar frem til B, som læser det. c. A foretager sig intet for at faa Brevet standset. Senere viser det sig, at Brevet ikke er naaet frem til B, men er gaaet tabt undervejs. Hvorvidt kan A straffes under de ad a—c nævnte Forudsætninger? 3. Ar fremstille de væsentligste Betragtninger, der bør være ledende for Domstolene ved Afgørelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt Strafansvar for Overtrædelser af Særlovgivningen kan forældes. 4. Hvad forstaas ved en imaginær Forbrydelse, og hvorvidt er et saadant Forhold strafbart? Ovennævnte Strafferetsspørgsmaal 1—4 er beregnede baade paa Kandidater, der har forberedt sig paa Grundlag af Strfl. 1930, og paa Kandidater, der har forberedt sig paa Grundlag af Strfl. 1866, for de sidste Kandidaters Vedkommende med den i Spørgsmaal 1 og 2 i Parentes angivne Ændring. B. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. Ved Gavebrev af 17. Marts 1923 bestemte Rentier Chr. Hansen, at et Pantebrev, hvorved Købmand Peter Sørensen erkendte at skylde ham 15 000 Kr. med Sikkerhed i den Sørensen tilhørende Ejendom næstefter 33 000 til Kredit- og Hypothekforening, fremtidig skulde tilhore hans Søn Grosserer Svend Hansens to Børn, den 11-aarige Jens og den 8-aarige Inger Hansen. Gavebrevet gik nærmere ud paa, at Renten af Kapitalen skulde tilfalde Sønnen indtil Børnenes 21 Aar, og at Kapitalen udenfor Overformynderiet skulde bestyres af Sønnen som Børnenes fødte Værge. I 1930 dør Rentier Hansen, og kort Tid efter gaar Svend Hansen fallit. Han indtræder nu i Købmand Sørensens Forretning. I 1931 kommer denne i økonomiske Vanskeligheder. Sørensens Bank til- byder at laane ham 20 000 Kr. mod Pant i Ejendommen efter de oven- nævnte 33 000 Kr. Kan Svend Hansen paa en for Børnene bindende Maade bestemme, at disses Prioritet skal rykke for det af Banken tilbudte Laan? Universitetets Eksaminer. 87 2. Skal Erklæring i Henhold til § 18 i Ægteskabslov I afgives af Personer a) af hvilke ingen hører til noget Trossamfund, b) hvoraf den ene ikke hører til noget Trossamfund, medens den anden tilhører Folkekirken; i bekræftende Fald, hvad skal Erklæringen gaa ud paa? 3. Under en Forretningsrejse undlader Manden at sende Hustruen Penge til Husleje og Husholdningen. For ikke at blive sat paa Gaden og for at skaffe Mad og Klæder til sig og Børnene, laaner Hustruen 400 Kr. hos en Ven af Familien. Hæfter Manden for Laanets Tilbagebetaling? 4. Hvorvidt kan det af Ægtefæller bestemmes, at den længstlevendes Bos- og/eller Arvelod skal baandlægges? Hvad udkræves til en saadan Bestemmelses Gyldighed, og hvilken Indflydelse har den paa Kreditorernes Retsstilling? Eksamens 2den Del (Anordning 19. April 1918). 1) Den konkrete Opgave. Grosserer C. Johansen, der ined sin tidligere afdøde 1ste Hustru havde Datteren Anna, ægtede i 1897 Enken efter Tømrermester Terkelsen, Nielsine født Jeppesen, der ikke havde Børn af tidligere Ægteskab. Grosserer Johansen og Hustru, der havde Formuefællesskab, oprettede den 14. Ok- tober 1915 et fælles Testamente, hvori det efter en Bemærkning om, at de ikke — bortset fra Særbarnet Anna — havde Børn, bl. a. hedder: »Naar en af os afgaar ved Døden, skal den længstlevende være den førstafdødes Universalarving, og saaledes arve alt, hvad den førstafdøde efterlader sig. Naar vi begge er afgaaede ved Døden, skal min, Johansens, Datter Anna være vor Universalarving, dog at der forlods af Boet udredes føl- gende Legater: 1. til Arkitekt M. Jeppesen eller, hvis han er død før den længstlevende af os, hans Hustru Thora Jeppesen........ 16 000 Kr. 2. til Fru Petrine Olsen født Jeppesen .................... 10 000 Kr. 3. til Julius Terkelsen .................................... 10 000 Kr. Arveafgift af Legaterne udredes af Universalarvingen. Forsaavidt jeg, Johansen, som længstlevende ønsker at indgaa nyt Ægteskab, skal Legaterne først udredes«. Arkitekt Jeppesen var Broder og Fru Olsen Søster til Fru Johansen; Julius Terkelsen var Sønnesøn af hendes første Mand. I 1928 døde Fru Johansen, og som Arving efter hende meldte sig da en af hende i 1871 udenfor Ægteskab paa den kgl. Fødselsstiftelse i Køben- havn født Datter, hvorfor Boet toges under offentlig Behandling ved Fre- deriksberg Birks Skifteret. Johansen havde været ubekendt med dette Barns Tilværelse, men der førtes Bevis for Datterforholdet, idet det iøvrigt oplystes, at der i de sidste 25 Aar ingen Forbindelse havde været mellem Moder og Datter. Hvilke Tanker Fru Johansen havde gjort sig om Datterens arveretlige Stilling efter hendes Død, maatte staa hen. Datteren krævede Arv med Tilsidesættelse af Testamentet, som Johansen i videst mulige Omfang paastod opretholdt, idet han bl. a. forlangte, at ogsaa den Tredjedel, Afdøde kunde have raadet over, skulde »afsættes til ham, saaledes at han beholdt Dispositionsretten derover af Hensyn til de Paastande, som de i Testamentet af 1915 indsatte Legatarer efter hans Død kan forventes at ville nedlægge«. Ved Skifterettens Kendelse af 1. December 1928 tilkendtes 88 Universitetets Aarbog 1931—32. der Johansen Y* af Afdødes Boslod og Y*. af Resten, altsaa ialt Halvdelen, saa at Datteren fik ligesaa meget. Da Fællesboets Nettoformue var 138 034 Kr. 60 Øre, fik hver saaledes som Arv 34 508 Kr. 65 Øre. 14 Dage senere oprettede Johansen et nyt Testamente. Han udtalte heri, at Testamentet af 1915 havde vist sig at være oprettet under urigtige og bristende Forudsætninger, hvorfor han nu gjorde sin Datter Anna til sin Universalarving uden Pligt til at respektere Legatarindsættelsen i Te- stamentet af 1915. Aaret efter døde han, og i hans under Eksekutorbehand- ling tagne Dødsbo vedgik Arvingen Frøken Johansen Gælden. Nu mødte Enken efter den i 1915 indsatte Legatar Arkitekt Jeppesen, Fru Thora Jeppesen (der'af afdøde Fru Johansen havde erfaret, at denne agtede at betænke sine Slægtninge i sit Testamente) og fremsatte Krav paa Legatar- indsættelsens Opretholdelse. Da Eksekutor afviste Kravet, anlagde Fru Jeppesen Sag ved Landsretten og paastod sig hos Boet tilkendt 16 000 Kr. med Renter fra Eksekutorbehandlingens Begyndelse. Fru Jeppesen hævdede, at de i Fællestestamentet af 1915 hjemlede Le- gater ikke lovligt havde kunnet tilbagekaldes. Boet procederede overens- stemmende med den i Testamentet af 1928 udtrykte Opfattelse paa, at der ved Fru Johansens Død som Følge af hendes Særbarns Opdukken var kommen til at foreligge en ganske anden Arvesituation end forudsat af Johansen, hvorfor hans Kompetence som længstlevende Testator maatte bedømmes under Hensyn hertil. Der var kommen til at mangle 34 508 Kr. 65 Øre i Boets Beholdning, altsaa omtrent det samme Beløb, som samtlige Legater udgjorde, og det var derfor uretfærdigt og antagelig ikke stem- mende med afdøde Fru Johansens Vilje at fastholde, at Fru Johansens Familie alligevel skulde have Legaterne. Boet paastod sig derfor principalt pure frifundet, subsidiært frifundet mod Betaling af ,,6 — svarende til For- holdet mellem det Fru Jeppesen tillagte Legat, 16 000 Kr., og den samlede Sum af Legaterne 36 000 Kr., — af 23 005 Kr. 77 Øre (det vil sige Forskellen mellem Johansens samlede Arv efter Hustruen, 34 508 Kr. 65 Øre, og hans legale Arv efter hende, 11 502 Kr. 88 Øre). Under Henvisning til Uvisheden om Boets økonomiske Forfatning og til Frøken Anna Johansens Ret prote- steredes der specielt mod, at Dom gaves efter Paastanden. Der spørges: 1. Hvilke Betragtninger kunde der fra hver af de oprindelige Parters Side være gjort gældende i Tvisten under det første Skifte? 2. Hvorledes og med hvilken Begrundelse skal den nu foreliggende Tvist afgøres? 2) Den almindelige Opgave. 1. Hvilken er Betydningen af, at Reglen om, at Testamentsvidnerne ved Paategning paa Testamentet have at attestere, at Testator var sin Fornuft fuldkommen mægtig, ikke er iagttaget? 2. L havde i U's Ejendom lejet et Forretningslokale opsigeligt med ^ Aars Varsel til de sædvanlige Flyttedage for en aarlig Leje af 2400 Kr., der betaltes halvaarsvis forud. Den 1. November 1931 solgte U Ejen- dommen til K, der straks gav L Meddelelse om Købet. Lejen for de tre følgende Lejeterminer paastod L afgjort ved Modregning ined Krav, han havde erhvervet mod U inden Salget, nemlig dels 1600 Kr. for Varer leveret paa Kredit, dels 2000 Kr. i Erstatning for Vandskade for- aarsaget ved Forsømmelse med Pasning af Centralvarmeanlæget fra U's Fyrbøders Side. Maa K finde sig heri? Universitetets Eksaminer. 89 3. A afskedigede den 31. December 1931 uden gyldig Grund en i hans Tjeneste staaende Person og betalte ham Løn til Afskedigelsesdagen. Hvilken Erstatning tilkommer der den afskedigede, hvis han var ansat: a) som Medhjælper i en Købstadhusholdning uden særlig Aftale om Tjenestetidens Længde; b) som Medhjælper i en Landhusholdning uden særlig Aftale om Tjenestetidens Længde; c) som Handelsmedhjælper med 3 Maaneders Opsigelse til den 1. i en Maaned; d) som Driftsbestyrer uopsigelig til Udgangen af 1934? Vil Erstatningskravet blive paavirket af, at den afskedigede straks efter 1932 har faaet en anden Stilling eller — i Tilfælde d) — at han maa ventes ret snart at kunne faa det? 4. Hvorvidt er den, der har givet en Person Underpant i en Løsøregen- stand, berettiget til at pantsætte denne til en anden Person? 5. A ser sin Tante B, hvem han skal arve, falde i Vandet og forstaar, at hun er i Livsfare. Da A ser C nærme sig for at redde B, betaler han C 100 Kr. for at lade være, hvilket C gaar ind paa. B omkommer. Hvorvidt, og i bekræftende Fald efter hvilke Straffebestemmelser, kan A og C straffes? Kan de 100 Kr. konfiskeres? Bevarer A sin Arveret? (Kan besvares enten paa Grundlag af Strfl. 1930 eller paa Grundlag af Strfl. 1866). 6. A, der ifølge Bevilling er separeret fra sin Hustru, indgaar nyt Ægte- skab, idet han svæver i den Vildfarelse, at en Separationsbevilling fuldstændigt opløser et bestaaende Ægteskab. Hvilken Betydning kan der tillægges denne Vildfarelse ved Afgø- relsen af Spørgsmaalet, om A kan straffes for Bigami? (Kan besvares enten paa Grundlag af Strfl. 1930 eller paa Grundlag af Strfl. 1866). 7. Den 18. Januar 1930 fremsatte en Kreditor Begæring om, at Detail- handler Hansens Bo maatte blive taget under Konkursbehandling, og den 30. s. M. tog Skifteretten Begæringen til Følge. Der var i den senere Tid før Konkursen blevet foretaget følgende Fogedforretninger hos Hr. Hansen: a. Allerede i September Maaned 1929 havde en Kreditor gjort Udlæg hos ham, men ladet ham beholde Besiddelsen af de udlagte Gen- stande. b. Den 13. Oktober 1929 havde en anden Kreditor gjort Arrest, den 17. s. M. tingfæstet Sag til dennes Forfølgning, og, efter den 29. No- vember at have faaet den stadfæstet ved Dom, den 7. December foretaget Udlæg. En tredie Kreditor havde i Henhold til et den 10. December indgaaet Forlig den følgende Dag foretaget Eksekution. Der forelaa ingen nærmere Oplysninger om, hvorvidt Detailhandler Hansen paa de nævnte Tidspunkter endnu havde været solvent eller ikke, eller om Kreditor havde haft Kundskab derom. c. Endelig var der den paa følgende 3. Januar foretaget Udpantning hos ham for en Skatterestance. Kan de ved disse Retsforfølgninger stiftede Rettigheder opretholdes overfor Konkursboet? 8. En Arving vil rejse Indsigelse mod den Maade, hvorpaa en Testaments- eksekutor har opgjort og delt Boet. Hvorledes maa han derved gaa frem? Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetets Aarbog 1931—32. 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten. Tingsret. Hvilke er de reale Grunde til dansk Rets Regel, at Rettig- heder over fast Ejendom skal tinglyses saavel overfor retsforfølgende Kreditorer som overfor Omsætningserhververe? Obligationsret. Under hvilke Betingelser har udenfor Kontraktsforhold en Person Pligt til at erstatte Skade, der er foraarsaget af andre? 4) Det Scurlig læste Afsnit udenfor Formueretten. Privatret 1. I hvilket Forhold hæfter Arvingerne overfor Arveladerens Kreditorer, og hvorvidt tilkommer der disse jus separationis? Strafferet. Paa hvilken Maade bliver Lovbud, der indfører nye Regler om Forældelse af Strafskyld, at bringe i Anvendelse paa tidligere begaaede Forbrydelser? Retspleje. At udvikle Betingelserne for Anlæggelse af et Fastsættelses- søgsmaal. Eksamens 3ilje Del (Anordning 11. April 1931). 1) Teoretisk Opgave. At fremstille Reglerne om Begyndelsespunktet for dels den 20-aarige, dels den 5-aarige Forældelse af Fordringsrettigheder. 2) Almindelig Opgave. 1. L havde i (/'s Ejendom lejet et Forretningslokale opsigeligt med Aars Varsel til de sædvanlige Flyttedage for en aarlig Leje af 2400 Kr., der betaltes halvaarsvis forud. Den 1. November 1931 solgte U Ejendommen til K, der straks gav L Meddelelse om Købet. Lejen for de 3 følgende Lejeterminer paastod L afgjort ved Modregning med Krav, han havde erhvervet mod U inden Salget, nemlig dels 1600 Kr. for Varer leveret paa Kredit, dels 2000 Kr. i Erstatning for Vandskade foraarsaget ved Forsømmelse med Pasning af Centralvarmeanlæget fra U's Forbøders Side. Maa K finde sig heri? 2. A afskedigede den 31. December 1931 uden gyldig Grund en i hans Tjeneste staaende Person og betalte ham Løn til Afskedigelsesdagen. Hvilken Erstatning tilkommer der den afskedigede, hvis han var ansat a) som Medhjælper i en Købstadshusholdning uden særlig Aftale om Tjenestetidens Længde; b) som Medhjælper i en Landhusholdning uden særlig Aftale om Tjenestetidens Længde; c) som Handelsmedhjælper med 3 Maaneders Opsigelse til den 1ste i en Maaned; d) som Driftsbestyrer uopsigelig til Udgangen af 1934? Vil Erstatningskravet blive paavirket af, at den afskedigede straks efter Nytaar 1932 har faaet en anden Stilling eller — i Tilfældet d) at han maa ventes ret snart at kunne faa det? 3. Hvorvidt er den, der har givet en Person Underpant i en Løsøregen- stand, berettiget til at pantsætte denne til en anden Person? 4. Séelgeren A af et Vareparti, bestaaende af 180 Sække Majs, afsender dette Parti med Damperen »Samsø« fra London den 15. Februar d. A. til Køberen B i København. Forinden Damperens Ankomst til Køben- havn den 18. Februar gaar A fallit, nemlig den 16. Februar. B faar Faktura paa Varen den 17. Februar. Efter Købeaftalen (af 12. Januar) mellem .4 og B skulde A afsende Varen med Damper fra London senest Universitetets Eksaminer. 91 den 20. Februar s. A.; og efter samme Aftale havde B betalt Halvdelen af Købesummen den 10. Februar. Hvorvidt kan B overfor A's Konkursbo hævde, at Ejendomsretten over nævnte Vareparti er overgaaet til ham, B, forinden A's Fallit? 5. Den 18. Januar 1930 fremsatte en Kreditor Begæring om, at Detail- handler Hansens Bo maatte blive taget under Konkursbehandling, og den 30. s. M. tog Skifteretten Begæringen til Følge. Der var i den senere Tid før Konkursen blevet foretaget følgende Fogedforretninger hos Hr. Hansen: a. Allerede i September Maaned 1929 havde en Kreditor gjort Udlæg hos ham, men ladet ham beholde Besiddelsen af de udlagte Gen- stande. b. Den 13. Oktober 1929 havde en anden Kreditor gjort Arrest, den 17. s. M. tingfæstet Sag til dennes Forfølgning, og, efter den 29. No- vember at have faaet den stadfæstet ved Dom, den 7. December foretaget Udlæg. En tredie Kreditor havde i Henhold til et den 10. December indgaaet Forlig den følgende Dag foretaget Eksekution. Der forelaa ingen nærmere Oplysninger om, hvorvidt Detailhandler Hansen paa de nævnte Tidspunkter endnu havde været solvent eller ikke, eller om Kreditor havde haft Kundskab herom. c. Endelig var der den paafølgende 3. Januar foretaget Udpantning hos ham for en Skatterestance. Kan de ved disse Retsforfølgninger siftede Rettigheder opretholdes overfor Konkursboet? 6. Under en Eksekutionsforretning er der gjort Udlæg i forskellige Møbler. Vil en Slægtning af Rekvisitus, der hævder, at nogle af Møblerne til- hører ham og kun har været overladt Rekvisitus til Brug, blot ved Henvendelse til denne kunne forlange sig disse Møbler udleveret, eller hvilken Fremgangsmaade bør han derved følge? 7. En Arving vil rejse Indsigelse mod den Maade, hvorpaa en Testaments- eksekutor har opgjort og delt Boet. Hvorledes maa han herved gaa frem? 8. Hvad forstaas ved Forhandlingsmaksimen, og hvori viser dens prak- tiske Hovedvirkninger sig? 3) Konkret Opgave. Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 19. April 1918. p. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1931—32: Der indstillede sig 4, 4 fuldendte Eksamen. Sommeren 1932: - 14, 12 — — lait indstillede sig 18, 16 fuldendte Eksamen. Af disse fik 3 Laudabilis, 4 Første Karakter, 7 Haud illaudabilis Imi gr., 2 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1931—32. Jørgensen, Kay Orla Leo Efter Anordning af 1. Decbr. 1913. Ihoustrup (1924) 172 Haud ill. 1. Bollerup, Carl Erik (1926) 182 Laud. Efter Anordning af 5. April 1929. Friis-Pedersen, Thyra Eli- Pedersen, Hans Winding sabeth (1924) 162 Haud ill. 1. (1926) 220 Første 92 Universitetets Aarbog 1931—32. Sommeren 1932. Efter Anordning af 1. Decbr. 1913. Christensen, Arthur Chri- stian Thurøe (1926) 183 Laud. Henriksen, Harald Fuerbo (1924) 165 Haud ill. 1. Lannung, Jørgen Gunnar Larsen (1923) 140 Haud ill. 2. Nielsen, Knud Ejvind Toft (1925) 161 Haud ill. 1. Rasmussen, Oskar Hou- gaard (1925) • 167 Haud ill. 1. Skriver. Vagn Damgaard (1924) 151 Haud ill. 2. Sommeren 1932. Efter Anordning af 1. Decbr. 1913. Trier, Ulf (1925) 169 Haud ill. 1 Warmdahl, Gunnar (1925) 194 Laud. Westergaard, Jack Gøtz- sclie (1926) 158 Haud ill. 1 Efter Anordning af 5. Aprii 1929. Gormsen, Erik Mogens (1914) 204 Første Hartnack. Johanne Nonny Gustava Cecilie (1926) 203 Første Lyngesen, Lynge Anton (1925) 198 Første Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Vinteren 1 93 1—3 2. 1) Nationaløkonomi: De økonomiske Virkninger af en stillestaaende Befolkning. 2) Borgerlig Ret: Hvilken Retsstilling indtræder der, naar flere ved Kaution eller anden Kontrakt har paataget sig en Forpligtelse, eller naar flere har været sammen om at begaa et Retsbrud? S o m mere n 1 93 2. 1) Nationaløkonomi: Konsumentrenten. 2) Borgerlig Ret: Hvilke Retsvirkninger har en Fuldmagt eller Kom- mission i Forhold til den Trediemand, med liveni Handelen maatte være indgaaet? Eksamens 2. Del. Vinteren 1 93 1—3 2. 1) Den store Opgave i Specialet: I. Trafikpolitik: Trafikmidlernes Ind- flydelse paa Erhvervslivets Lokalisering og Bebyggelsen. II. Socialfor- sikring og Socialforsorg, Arbejderbeskyttelse: Anvendelsen af det fore- byggende Princip indenfor Socialforsikring og Forsørgelsesvæsen. III. Fi- nansvidenskab: Fremstil de Maader, hvorpaa Ejendomsskatterne kan gøres bevægelige, og sammenlign Virkningerne af bevægelige og faste Ejendoms- skatter. 2) Nationaløkonomiens Teori: Forholdet mellem Kapitalrente og Ud- byttet af reale Kapitalanlæg. 3) Nationaløkonomiens Politik: Hvorledes vil Ind- og Udførsel paa- virkes i et Land, der pludselig nedskriver sin Valuta? 4) Statistik: En Sammenligning mellem Københavns Vand-, Gas- og Elektricitetsværkers Regnskabs- og Driftsforhold. 5) Statsret: Af hvilke Grunde kan et Rigsdagsmandat ophøre? S o m m e r e n 1 9 3 2. 1) Den store Opgave i Specialet: I. Bankpolitik: Maa Kreditpolitiken forme sig forskelligt i et Land med Guldstandard og i et Land med Papir- standard? II. Trafikpolitik: En Sammenligning af Takstprinciperne ved Telegraf og Telefon. III. Handels- og Toldpolitik: Sammenlign de øko- nomiske Virkninger af at begrænse Importen ved Told og ved Kontingen- tering. IV. Socialpolitik (Arbejdsforhold): Forkortet Arbejdstid som Middel mod Arbejdsløshed. V. Socialpolitik (Socialforsikritig): I hvilket Omfang Universitetets Eksaminer. 93 kommer de almindelige Forsikringsprinciper til Anvendelse indenfor den sociale Lovgivning, specielt i Danmark, og i hvilken Udstrækning er de anvendelige paa dette Omraade? VI. Værdilære: Forbrugets Elasticitet indenfor de forskellige Trafikgrene. Vil. Nationaløkonomiens Teori (for 1 Kandidat): Driftsherreindtægtens Karakter og Elementer. 2) Nationaløkonomiens Teori: Undersøg, hvorvidt teknisk Fremskridt kræver Forøgelse af Samfundskapitalen. 3) Nationaløkonomiens Politik: Efter Anordning 1. December 1913: Virkningerne af Skat paa Detailomsætning. Efter Anordning 5. April 1929: Hvorledes maa en Seddelbanks Udvikling til Bankernes Bank ændre dens Forretningsformer og samfundsmæssige Stilling? 4) Statistik: Aktieselskabers, Andelsselskabers og private Firmaers Betydning i de enkelte Erhverv. 5) Statsret: Paa hvilke Punkter er der Forskel mellem Mænds og Kvinders statsborgerlige Retsstilling? 6) Folkeret (for 1 Kandidat efter Anordning 1. December 1913): Hvilke Grundsætninger følger Staterne med Hensyn til Udlevering af Forbrydere? 7) Formueret (for 1 Kandidat efter Anordning 5. April 1929): Hvilke Betingelser skal være opfyldt, for at en gensidig Kontrakt kan hæves efter Reglerne om Forsinkelse med Erlæggelsen? y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. I Vinteren 1931—32 indstillede ingen sig. I Sommeren 1932 ind- stillede sig 2, hvoraf den ene bestod med Laudabilis, den anden med Hånd illaudabilis lmi gr. Grage, Erik Orla (1923) 227 Haud ill. 1. Sørensen, Tage (1926) 248 Laud. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Sommeren 1 9 3 2. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer): 1. Værdien af en efterbetalt Annuitet med ubegrænset Varighed, betal- bar med 200 Kr. hver anden Maaned, beregnes til en Rentefod af 4 pCt. helaarlig ved direkte Rækkeudvikling. Resultatet anføres i Kroner og Øre, og der ønskes Sikkerhed ogsaa for Ørebeløbets Rigtighed. 2. Idet a, b og c er Konstanter, undersøges om — eller under hvilke Omstændigheder — følgende to Symboler = Log (a E1' + b cos &) og o2 = cos (□" + b Log □ + c) er Thetasymboler (forklar, hvad der forstaas ved et Thetasymbol). 3. Et Laan paa 100 000 Kr., som .forrentes med 5 pCt. p. a., betalbar lialvaarlig, afdrages med lige store helaarlige Beløb, af hvilke det første forfalder om 5 Aar, det sidste om 24 Aar. Tilbagebetalingen finder Sted til Kurs 103, medens Udstedelseskursen er 97. Find med 3 betydende Cifre den helaarlige Rentefod, Laangiveren op- naar af sine Penge. Nationaløkonomi og Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Stats- videnskabelig Eksamens 1. Del. 94 Universitetets Aarbog 1931—32. Eksamens 2. Del. Sommeren 19 3 2. Forsikringsmatematik (4 Timer): 1. For en kontinuert Arverente med Varighed n Aar udledes Præmie- reserven efter den retrospektive Metode under Forudsætning af, at den Forsikrede endnu lever, og at Præmiebetalingen, der skal vare r Aar, endnu ikke er tilendebragt. Paavis derefter Identiteten af det fundne Udtryk med den prospektive Form for den.samlme Præmiereserve. 2. Fn Forsikring paa 500 Kr. tegnes mod en Ugepræmie af 50 Øre af en Person med fyldt Alder 18 Aar. Forsikringssummen udbetales ved Pød eller senest paa Indtrædelsesdagen efter det fyldte 55 Aar. Anskaffelsesomkostningerne udgør 75 °/o af et Aars Præmie, Inkasso- omkostningerne 10 "lo af Præmierne, Administrations- og Sikkerhedstillæget 4 aarlig, betalbar ugentlig, af Forsikringssummen. Find Præmiebetalingens Varighed, Nettopræmien, og det samlede Præ- mietillæg i Procent af denne, idet Grundlaget er Hafnia's Grundtavler, og idet ugentlig Præmiebetaling regnes som kontinuert. 3. Vis hvorledes Udtrykket for den kontinuerte Invaliditetsrente kan simplificeres, dersom man antager, at V=k, = (g + h x) ju°, X X X hvor k, g og li er Konstanter. Hvilke Indvendinger kan De rejse mod disse to Hypoteser? (Forsikringsmatematik (8 Timer): Nedenstaaende »observerede« Værdier af Ix udjævnes pseudo-analytisk, saaledes at / eksisterer som en kontinuert, stykkevis lineær Funktion af x. Den ved Integrationen indførte arbitrære lineære Funktion kan udelades. I de udjævnede Værdier beholdes overalt 6 betydende Cifre. Herefter beregnes de bortset fra Afrundingsfejl eksakte Værdier af af ur, mv og 'Vsy^x7 for x — 65, 75, 85, og Resultaterne sammenlignes med de Resultater, der opnaas ved at benytte Overlevelsestavlen til sædvanlig Approksimation, altsaa uden at benytte sig af Kendskabet til, at den frem- stiller en pseudo-analytisk Funktion. X K X K 60 58842 76 23143 61 57087 77 20731 62 55257 78 18388 63 53351 79 16133 64 51368 80 13987 65 49309 81 11969 66 47176 82 10096 67 44972 83 8384 68 42699 84 6844 69 40365 85 5483 70 37977 86 4303 71 35543 87 3301 72 33075 88 2471 73 30585 89 1800 74 28089 90 1273 75 25602 91 871 Universitetets Eksaminer. 95 lagttagelseslære (4 Timer): 1. I en Pose findes otte Sedler, af hvilke de fire har Paaskriften 1 ok de fire øvrige henholdsvis Paaskrifterne 3, 5, 7 og 9. Der udtrækkes en Seddel tre Gange i Træk, idet den udtrukne Seddel hver Gang lægges til- bage i Posen. Hvad er Sandsynligheden for, at de udtrukne Tal har Summen 13? 2. Paavis, at en Del af Fladen z = ^[l — (* + 2J/)2| jl—(X + ^)2| kan opfattes som en Korrelationsformel. Bestem under denne Forudsætning K, find Fladens Begrænsning i .vj'-Planen, det Punkt, hvori den har sit Maksimum, samt Regressionskur- verne. For disse sidstes Vedkommende er det tilstrækkeligt at anføre Re- sultaterne paa Integralform med de rigtige Grænser, men uden at gennem- føre Integrationerne. 3. I et Lotteri med 1000 Lodsedler er der 1 Gevinst paa 10 000 Kr.. 5 paa 5000 Kr., 20 paa 1000 Kr., og 100 paa 200 Kr. Prisen for en Lodseddel er 85 Kr. Hvad er Spillerens matematiske Haab og dettes Middelfejl? Hvorledes stiller Sagen sig, dersom han samtidig spiller i to Lotterier af denne Art? Kunde Spilleren lige saa godt holde to Sedler i samme Lotteri? (Det sidste Spørgsmaal besvares kun saa vidt, som det kan gøres uden videre Regning). Nationaløkonomi: Forbindelsen mellem Priserne paa Varer og Produk- tionsfaktorer med særligt Henblik paa v. Wiesers Lov. Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eks- amens 2. Del. Obligationsret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eks- amens 2. Del. Statistik (8 Timer): Som indledende Skridt til Bekæmpelse af den høje Børnedødelighed i Danmark er der i en Del Sogne i Holbæk og Vejle Amter forsøgsvis ansat Barneplejersker (Nurser), der i Hjem med Spæd- børn yder Raad og Bistand gennem Barnets første Leveaar. Til Vurdering af Nytten heraf tilvejebringes der samtidigt Materiale til Belysning af Spædbørnsdødeligheden i en Række Sogne (»Kontrol- distriktet«), der ligger i Omegnen af »Nursedistriktet«, men hvor Plejer- skerne ikke virker. I Kontroldistriktet kommer Børnene under Observation straks fra Fødselen, i Nursedistriktet forst fra den Dag, Plejerskerne faar Adgang til Hjemmet. Om Alderen ved Indtrædelse i Nursebestanden samt ved Afgang fra henholdsvis Nursebestanden og Kontrolbestanden paa Grund af Bortflyt- ning og Død foreligger for de under Foranstaltningens første Aar fødte Børn (henholdsvis 434 og 886) følgende Oplysninger: Nursedistriktet Kontroldistriktet Alder Ind- traadte Bort- flyttet Døde Bort- flyttet Døde 0—y* Maaned 388 » 1 2 22 31 » 2 3 4 ^— 1 10 1 » 6 4 1— 2 5 9 1 14 3 2— 3 » 5 3 7 5 3— 6 » 8 4 33 14 6-12 » 9 3 39 13 Nursedistriktet Kontroldistriktet 96 Universitetets Aarbog 1931—32. Efter en Fremstilling af de Metoder, der kan anvendes til Bestem- melsen af Dødeligheden i en Bestand, i hvilken der foruden Dødsfald fore- kommer Tilgang og Afgang af andre Grunde end Død, undersøges det, hvorvidt der paa Grundlag af ovenstaaende Tal kan paavises nogen For- skel (»Nursevirkning«) mellem Dødeligheden i de to Distrikter, og om der kan gives et samlet Udtryk for Forskellen, der tillige tillader en Vurdering af Resultatets Paalidelighed. tf. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1931—32: Der indstillede sig 16, 9 fuldendte Eksamen. Sommeren 1932: — — - 15, 10 lait indstillede sig 31, 19 fuldendte Eksamen. Af disse fik 11 Første Karakter og 8 Anden Karakter. Vinteren 1931—32. Sommeren 1932. Berg, Niels Georg Outsen, Boysen, Charles Christian f. 37112 1906 83% Anden Carl, f. -°h 1896 84% Anden Hansen, Poul Mahnkopf, f. Bryrup, Niels, f. 71 o 1904 80% Anden u/5 196 88 Anden Dalgaard, Harry, i. 10/io 1907 98 Første Knudsen. Poul Birger Thi- Enné, Poul Adolf, f. 26/n 1906 96 Første sted, t. \* 1904 92 Anden Eriksen, Peter Morten Johan- Larsen, Jens Frederik, t. 2 nes Amelius, f. 24/7 1906 98% Første 1906 84 >2 Anden Hansen, Poul Mahnkopf, f. ^^'eilsen' 'ens Anton, i. 3 11/ 1906 (se Fksatn. Vinter Df .. f 104 Første 1931-32) 95 Første L C" '' ' 9414 Første Jespersen, Jesper Magnus Ri- Petersen, Asmus Nicolai, f. kart, f. * lu 1902 80 Anden ie/4 19()7 102 Første Pedersen, Arne fcjolt Chri- Thomsen, Jens Poul Tor- stian Kiertzner, f. 8/e 1911 99 Første rild, f. 4/io 1903 94% Første Sørensen, Jens Peter Dals- Vork, Johannes Kristian, f. gaard, f. 14 » 1904 97*2 Første 4/0 1904 97% Første Sørensen, Johannes, \.7U 1908 92 % Anden De skriftlige Opgaver (den konkrete og den almindelige Opgave) var de samme som ved Juridisk Embedseksamens 2. Del efter Anordning af 19. April 1918. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1931—32: Der indstillede sig 50, 49 fuldendte Eksamen. Sommeren 1932: -_65, 64 lait indstillede sig 115, 113 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Laudabilis et quidem egregie, 80 Laudabilis, 30 Haud llaudabilis 1 mi gr. og 1 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1931—32. Brun, Georg Constantin v. , , w i (1923) 243% Laud. Andersen Kjeld Erik Brull„, Svend Arnold Posselt (1924) 191 Æ Laud. (1923) 117 Haudill. 1. Brammer, Erik (1924) 169A Haud ill. 1. Carlsen, Ajax Højlund Brandt, Aksel Gustaf (1924) 221 % Laud. Peder (1923) 169% Haud ill. 1. Christensen, Charles Branø, Willy Edvin Højland (1923) 213% Laud. Christen Theodor Christiansen, Hjalmar (1925) 198% Laud. (1923) 227% Laud. 97 Cohen, Arvid (1925) Dalsgaard, Carl Mari- nus (1925) Espersen, Olaf Tage (1923) Estrup, Niels Nielsen (1923) Fremming, Kay Alex- ander (1924) Gad, Birthe (1924) Grooss, Sten (1922) Hage, Kjeld Christopher (1922) Hald, Erling Gunnar (1924) Hansen, Elmo Børge (1924) Hein, Jens (1924) Høegh-Guldberg, Ove (1924) Jensen, Frida Elisabeth Dagmar (1922) Jensen, Henrik Villum Ole (1924) Jensen, Jens Andersen (1921) Jensen, Tage (1924) Jensenius, Hans Chri- stian (1924) Jørgensen, Gunnar Friis (1924) Kabelmann - Jensen, Ernst Andreas (1922) Kirkholt, Holger (1924) Kjelgaard, Poul Wiirtzen (1924) Koefoed, Peter (1920) Lange, Poul Krebs (1924) Møller, Karl Poniatow- sky Schultz (1925) Nielsen, Holger Emil (1924) Nielsen, Knud Ejgil Al- bert Giinther (1924) Nissen, Christen Tage (1923) Peytz, Erik Hans Poul (1923) Poulsen, Erik (1924) Povlsen, Olaf Deboa (1924) Rasmussen, Rasmus Graver (1922) Sørensen, Georg Johan- nes (1923) Sørensen, Peder (1925) Thomsen, Axel (1922) Thomsen, Henning Jør- gen Stig (1923) Thorsen, Svend Børge Bjarne (1921) Vermehren, Carl Emil (1924) Vibskov, Niels Christian Richard (1924) Universitetets Aarbog. 253 Laud. Vilandt, Ninne Elisabeth (192-1) 198 Laud. 204% Laud. Winther, Erik (1924) 222% Laud. 241% Laud. Sommeren 1932. Andersen, Paul Johan- 226% Laud. nes Grubb (1923) 207% Laud. Andersen, Poul Villy 231 Laud. (1924) 182% Haud ill. 1. 189 Laud. Bastholm, Ejvind Børge 210)4 Laud. Martin Marius (1924) 166% Haud ill. 1. Bentzen, Helga Kirstine 202% Laud. Ulrikka (1923) 186 Haud ill. 1. Bonnevie, Poul (1925) 261% Laud. et 213 Laud. quidem egregie Brinch, Arvid Oswald 214 Laud. (1925) 182% Haud ill. 1. 191% Laud. Bræstrup, Povl Andreas Wimpffen (1925) 217 Laud. 243 Laud. Buch-Sørensen, Carl (1924) 191% Laud. 190% Laud. Busch, Rigmor Hulda Vilhelmine (1925) 211% Laud. 213% Laud. Carlsen, Eva Rigborg Elisabeth (1925) 234 Laud. 205% Laud. Christensen, Astrid 189% Laud. (1925) 135 Haud ill. 1. Christensen, Carl Erik 227% Laud. Aage Lorenz (1922) 132% Haud ill. 1. Christensen, Jørgen Bu- 215% Laud. chardt (1923) 165% Haud ill. 1. Christensen, Jørgen Fla- 121% Haud ill. 1. mand (1925) 254% Laud. 179 Haud ill. 1. Christensen, Svend Aage (1925) 192%" Laud. 192% Laud. Damkilde, Svend Aage 155 Haud ill. 1. Christian (1923) 183% Haud ill. 1. Djurhuus, Hjørdis (1923) 183% Haud ill. 1. 222% Laud. Due, Peter Nicolaisen (1924) 174% Haud ill. 1. 234% Laud. Enemark, Rasmus Ja- cobsen (1923) 178% Haud ill. 1. 251% Laud. Ernst, Jørgen (1925) 212% Laud. Faurbye, Arild Ewan 173% Haud ill. 1. Victor Due (1925) 227% Laud. Frederiksen, Anders 219% Laud. (1924) 142% Haud ill. 1. Hansen, Jens Chr. (1924) 183% Haud ill. 1. 212% Laud. Hanum, Steen Bebel 223% Laud. Heinrich (1925) 190% Laud. Heinild, SvendOve (1925) 217% Laud. 226% Laud. Henrichsen, Einar Lykke (1925) 189% Laud. 178% Haud ill. 1. Høgsbro, Erling (1925) 200% Laud. Jacobsen, Oluf (1925) 207% Laud. 213% Laud. Jensen, Alf Rothe (1922) 108 Haud ill. 2. 207% Laud. Jensen, Orla Kragelund 227% Laud. (1923) 147% Haud ill. 1. Jersild, Poul Mogens 230% Laud. (1923) 222 Laud. Johansen, Georg Frode 161% Haud ill. 1. (1925) 210% Laud. Juul, Aksel Richard (1925) 244% Laud. 232% Laud. Kraft, Jens Chr. (1925) 215 Laud. Krarup, Niels Bygom 229% Laud. 251% Laud. (1925) 98 Larsen, Aksel (1925) 231 Laud. Lassen, Christian (1924) 189% Laud. Lauridsen, Anker (1924) 208% Laud. Ludvigsen, Svend Erik (1923) 152% Haud ill. 1 Lund, Børge (1925) 190% Laud. Meldahl, Kaj Frederik (1924) 208% Laud. Møller, Niels Blixen- krone (1925) 263 Laud. et quidem egregie Møller, Ove (1923-) 173 Haud ill. 1 Nielsen, Christiane Ce- cilie (1925) 192 Laud. Nielsen, Johannes Chri- stian (1924) 200% Laud. Nøhr, Ove Heilmann (1925) 195% Laud. Nørgaard, Flemming (1925) 237% Laud. Pedersen, Gustav Cajus (1922) 176% Haud ill. 1 Pedersen, Hans Lade- gaard (1922) 228% Laud. Pedersen, Johannes (1924) 155% Haud ill. 1 Raagaard, Otto Valde- mar (1925) 224% Laud. Roued, Jørgen (1925) 224 Laud. Schlanbusch, Preben (1925) 225% Laud. Stapelfeldt, Svend Erik (1925) 200% Laud. Strandgaard, Morten Erik (1924) 209% Laud. Svendsen, Simon (1924) 177 Haud ill. 1 Thomsen, Arne (1925) 185% Haud ill. 1 Thyssen, Gunner (1924) 217% Laud. Ulfbeck-Petersen, Erik Valdemar (1924) 168% Haud ill. 1 Wanscher, Oscar Vil- helm (1925) 215% Laud. Vibek, Inge-Lisbeth Mar- grethe (1923) 191% Laud. Vogensen, Paul Hen- ning (1924) 201% Laud. Wraae, Hans Lauritsen Iversen (1925) 228% Laud. Østergaard, Erling (1926) 215 Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 193 1—3 2. 1) Medicin: Ved hvilke interne Sygdomme opstaar der udbredte Oedemer? Hvorledes kendes disse Sygdomme fra hverandre? Hvorledes er Behandlingen ved de forskellige Former af udbredte Oedemer? 2) Ki- rurgi: Hvilke almindelige Principper bør lægges til Grund ved Behand- lingen af subcutane Extremitetsfrakturer? Hvilke Fremgangsmaader staar til Raadighed ved Behandlingen? Af hvilke Forhold ved Frakturen indiceres de forskellige Behandlingsmetoder? 3) Almindelig Patologi: Der ønskes en Fremstilling af de særlige Forhold, der betinger, at visse Infektionssyg- domme fortrinsvis forekommer i Troperne (saakaldte Tropesygdomme). Dette belyses nærmere ved Omtalen af Ætiologi og Patogenese ved en selvvalgt Række af saadanne Sygdomme, Sommeren 1 9 3 2. 1) Medicin: Hvilke Indvoldsorme snylter i Menneskets Tarm? Hvor- ledes diagnosticeres Forekomsten af disse? Hvilke sygelige Symptomer fremkaldes af disse Orme? Hvorledes er Behandlingen og Prognosen? 2) Kirurgi: Der ønskes en kort Oversigt over de ved gonorrhoisk Infektion kendte hæmatogent-metastatisk opstaaede Lidelser. Giv en mere udførlig Fremstilling af de til Extremiteterne lokaliserede metastatiske gonorrhoiske Lidelser, deres Symptomer, Diagnose-Differentilaldiagnose og Behandling. 3) Almindelig Patologi: Hvad forstaas ved Tuberkulin? Hvorledes paa- virkes Organismen i sund og syg Tilstand af Tuberkulin? Hvorledes an- vendes Tuberkulin i diagnostisk Øjemed, og hvilke Oplysninger kan de forskellige Anvendelsesmaader give? 7. Embedslægeeksanien. Maj 1932. Der indstillede sig 3, som alle bestod Eksamen. Rask, A. A. 91% Sveistrup, Karen M. B. 90 Svendsen, Svend K. 78% 99 Skriftlig Opgave i Hygiejne: Om sundhedsskadelige Virkninger af Støv i industrielle Virksomheder og om Metoder til at bekæmpe Støvfaren i Industrien. 8. Skoleembedseksamen. «, Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1931—32: Der indstillede sig 66, Sommeren 1932: — — - 86, 48 fuldendte Eksamen. 52 — — lait indstillede sig 152, 100 fuldendte Eksamen. Af disse fik 6 Første Karakter med Udmærkelse, 69 Første Karak- ter og 25 Anden Karakter. Til Suppleringsfag indstillede sig i Sommeren 1932 1, der bestod: til Tillægsfag i Sommeren 1932 1, der bestod. Vinteren 1931—32. Bach, Oluf (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 91 Første Brandt, Frederik Vilhelm (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 105 Første Brier, Jørgen Howald (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 131 Første Broge, Erna Louise (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 111 Første Christiansen, Aksel (1922) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 75 Anden Christiansen, Heinrich (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 111 Første Christoffersen, Hans (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 69 Anden Dalgaard, Kristen Kristensen (1918) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 80 Anden Falk-Jensen, Jørgen (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 70 Anden Qad, Anna Margrethe Ern- berg (1921) Hovedfag: Tysk. Bifag: Sang 136 Første med Udm. Garde, Hans Georg Friboe (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 110 Første Glent, Gudrun (1926) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Dansk 100 Første Grønbech, Bo (1925) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Latin 124 Første Grønkjær, Aage Valdemar (1926) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 110 Første Halager, Erik (1925) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Tysk 79 Anden Hansen, Ernst (1925) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Engelsk 74 Anden Hassing, Peter (1910) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Dansk 99 Første Herløv, Knud (1926) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Latin 98 Første Hvidtfeldt, Johan Eriksen (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 91 Første Jørgensen, Aksel Kaj (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 99 Første Jørgensen, Karen Johanne Dorothea Marie (1922) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 76 Anden Kistorp, Hans Kristian (1921) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 117 Første Kiær, Bernhardt (1926) Hoved- fag: Græsk, Bifag: Latin 102 Første Kolstrup, Niels Jørgen Peder (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 101 Første Krogh, Hans Peter Sørensen (1926) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Fransk 90 Første Krogh, Sven (1920) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 121 Første Ladgaard, Bodil (1924) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Engelsk 104 Første Larsen, Hans Wilhelm (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 112 Første Laustsen, Vermund Graves (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 84 Anden Lyng, Christen Jensen (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Gymnastik 102 Første Løber, Kaj Erik (1925) Hoved- fag: Historie. Bifag: Tysk 112 Første Mammen, Else (1925) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Dansk 115 Første 100 Mondrup, Minna Birgithe Kri- stelle (1925) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk Myndel, Inger Margrete (1915) Hovedfag: Engelsk. Bifag: F r ansk Møller, Harald Viktor (1924) Hovedfag: Fransk. Bifag: Tysk Neersø, Esther (1925) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Engelsk Møller-Nielsen, .Karl Aksel (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk Rasmussen, Hans Egild (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk Ræbild, Christian Immanuel, cand. theol. (1920) Hoved- fag: Latin Sarauw, Georg Aagesen (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk Schaumann, Otto Richard Mad- sen (1926) Hovedtag: Histo- rie. Bifag: Tysk Schlanbusch, Marikus (Max) Laurits (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk Schmidt, Johannes Arnold (1923) Hovedfag: Latin. Bi- fag: Græsk Sten, Holger Konrad (1926) Hovedfag: Fransk. Bifag: Latin Sørensen, Gudrun Bæklund (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik Sørensen, Paul Axel Albert (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Sørensen, Tove Eeg (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Unmack, Thordis (1926) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Tysk Sommeren 1932. Ankersen, Gerda Ingerslev (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Bek, Jens Hansen (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk Benediktsson, Sigurdur Jakob (1926) Hovedfag: Latin. Bi- fag: Græsk Berg-Rasmussen, Kaja Mar- grethe (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Bjarnason, Bjørn (1926) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 94 Første 96 Første 79 Anden 91 Første 76 Anden 89 Første 40 Anden 123 Første 125 Første 82 Anden 90 Første 127 Første 92 Første 119 Første 93 Første 103 Første 109 Første 98 Første 119 Første 111 Første 88 Første Bolwig, Gert William (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Gymnastik Bossen, Andreas Christian (1924) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Fransk Brandt, Ulla Ingeborg (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk Bredsdorff, Johannes Lunn (1925) Hovedfag: Fransk, Bifag: Dansk Bregendahl, Kristen Kjeldberg (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk Bæksted, Anders (1925) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Fransk Christensen, Aksel Erhard (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Elmquist, Henrik Nyberg (1920) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Gabe, Niels Henrik (1923) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Engelsk Gabrielsen, Sven Vilhelm (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Gregersen, Ella Marie Katrine (1916) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Hansen, Emil Carl Aage, Cand. theol. (1919) Hovedfag: Tysk Heltberg, Niels Johannes (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk Hermann, Sara Marie (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Latin Jacobsen, Jørgen Frantz (1919) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk Jansen, Frederik Julius Bille- skov (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk Jensen, Børge Vøge (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk Jensen, Hans Cornelius (1927) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk Juel, Aase (1921) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk Jøck, Thorvald Frederik Lav- rits (1923) Hovedfag: Fransk. Bifag: Gymnastik Jørgensen, Henry Theodor Valdemar (1927) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Krause-Jensen, Svend Erik, Cand. theol. (1922) Hoved- fag: Fransk 101 Første 70 Anden 93 Første 98 Første 79 Anden 85 Anden 119 Første 78 Anden 81 Anden 111 Første 118 Første 52 Anden 147 Første med Udm. 114 Første 111 Første 137 Første med Udm. 121 Første 81 Anden 79 Anden 92 Første 139 Første med Udm. 77 Første Universitetets Eksaminer. 101 Kristensen, Svend Trøst Møl- ler (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Sang 133 Første Larsen, Carl Henry Aage (1926) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 75 Anden Larsen, Kai William (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Latin 125 Første Larsen, Tage Alf Hartvig (1924) Klassisk Filologi 115 Første Lauritzen, Ruth (1924) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Fransk 78 Anden Lier, Poul Tage Albert (1926) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 125 Første Lind, Erik Theodor (1927) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 113 Første Lund, Aage Vilhelm (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 103 Første Lundkvist, Sven Nygaard (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 92 Første Mogensen, Thorkild Peter Sode (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 109 Første Nielsen, Niels (1926) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Tysk 136 Første med Udm. Olsen, Poul Herved Bekkeskov (1927) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 114 Første Pedersen, Knud Christian Marius (1925) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 92 Første Petersen, Eva Stebuss (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 82 Anden Philipsen-Prahm, Tove Agnete (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 88 Første Rasmussen, Astrid Muller (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 81 Anden Riskær. Kirsten Martha Henri- ette (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Gymnastik 91 Første Roger-Henrichsen, Gudmund (1925) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Engelsk 92 Første Schmidt, Vagn (1925) Hoved- fag: Historie. Bifag: Dansk 85 Anden Smith, Svend (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 93 Første Stangerup, Carl Hakon (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 136 Første med Udm. Togeby, Sigurd Nielsen (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 132 Første Westerkjær, Vibeke (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 102 Første Vibæk, Gudrun (1925) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Dansk 100 Første Øllgaard, Marius Andersen (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 91 Første Tillægs- og Suppleringsfag. Bay, Svend Aage, Cand. theol. (1925) Religionshistorie Bestaaet Sarauw, Georg Aagesen, Cand. mag. (1926) Russisk Bestaaet Skriftlige Opgaver. Vinteren 193 1—3 2. Dansk som Hovedfag: 1) Genetiv i de nordiske Sprog. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes og tolkes: £>6rarinn loftunga gekk fyrir Knut konung ok spurfri, ef hann vildi hlyfta til kvæSis, er hann hafSi ort um hann, »ok mun ySr }>at sknmm dvyl vera, Jjvi' at pat eru får visur«. Knutr svarar reiSuliga: »I^at hefir engi maSr fyrr gprt vift mik en pu, at yrkja um mik dræplinga, ok vittu {)at vist, at å morgin at d^gurSarmåli kom pu hér ok flyt mér på prituga dråpu e5a lengri, på er pu hafir nu ort um mik å pessi stundu, en at (>Srum kosti skaltu deyja«. £»å tok IJorarinn at yrkja dråpu um Knut konung, ok er su dråpa kolluft HofuSlausn, ok nytti hann alt or flokkinum, pat er svå måtti; ok eptir um daginn flutti hann kvæSit, ok tokz honum et bezta. Konungr launaSi honum kvæftit ok gaf honum • 1 • marka skirra. 3) Middelalderens Lov-Litteratur i Danmark og det øvrige Norden. Dansk som Bifag: 1) Om /- og /'-Lydene i nuværende dansk Rigssprog. 102 Fonetisk Transskription af nedenstaaende Tekststykke: Kong Frode staaer i Leiregaard, Han gav sin Broder Ulivssaar, Det var stor Ynk og Smerte: Ung Halfdan ligger krum paa Skiold, Med Staalet i sit Hierte. 2) Bjørnstjerne Bjørnson og hans Værk. Engelsk som Hovedfag: 1) »The Times«, Mr. Churchill and History. In his Budget speech Mr. Churchill followed an historical lead given him by the Times on April 6th. You are to discredit in advance any »widespread policy of road building« by revealing the horrible conse- quences of widespread railway building eighty odd years ago. The Chan- cellor made play with a rather vague extract from Cunningham's »Growth of Industry and Commerce.« In so far as that extract is misleading, no doubt the historians must bear the blame. The Times also used Cun- ningham, so it seems, but earelessly. It would have done better to go to the files, or still better to a book written by its own City correspondent of those days, one D. M. Evans. »In 1845 a serious financial crisis occurred in this country,« says the Times. Not at all. In 1845 the market rate of discount only once touched 4% per cent. Evans's book is called »The Commercial Crisis, 1847-8.« An unimportant slip or a printer's error? Let us see. »In the end« — it is still the Times speaking —« the conclusion was established that it Ithe crisis, whether of '45 or of '47J was due to the vast railway enterprises.« That was not the conclusion of the very strong body of experts exatnined by a House of Commons Comrnittee in 1847-8, nor of the Comrnittee itself. »I cannot trace it to railways,« Samuel Qurney told the Comrnittee. He was not a bad expert. He thought railways must have had something to do with it, but »his experience had not shown it to him.« »Tliere has been a general concurrence of opinion among the witnesses,« the Comrnittee reported, »that the primary cause of the distress was the deficient harvest, especially of the potato crop, in the year 1846 and the necessity of providing the means of payment ... for the unpre- cedented importations of various descriptions of food. Among other causes, the deficient supply of cotton, the diversion of capital ... to the con- struction of railroads [and several othersl have been stated, by some of the witnesses, as having contributed to the same result.« This, together with the existence of certain defects in banking law and bank policy, was the »conclusion established in the end.« No one pretends that the railway mania did no harm; but the chief evils connected with it have no bearing on current proposals and had only a subordinate relation to the financial crisis of '47. They were: the pure waste of capital on wildcat and needlessly competitive schemes: common gambling in railway shares; fraud by railway directors; and the faet that British investors subscribed heavily to Continental lines whose continuous calls on the shares taken up here made the difficult exchange position of 1846-7 described in the Commons Report still more difficult. But for the harvest failure, the famine, and these disbursements, there is no good reason to think that railway building would have been followed by exchange troubles or by »a serious financial crisis« at all. The troubles arising from wildcat projections were got over, no doubt painfully, in the spring of 1846 by what was called Lord Dalhousie's Universitetets Eksaminer. 103 Dissolution Aet. It facilitated their winding up. There was a little financial stringency at the time, but the crisis which had been feared did not come. Ovenstaaende oversættes til godt og naturligt Dansk. Explain (in ab. 300 words) in English the part played in the British constitution by the Mouse of Commons & its various committees, also by the Chancellor & his Budget. 2) Det turde være svært at finde den danske Mand med Ansvar, der under Krigstilstand mellem Rusland og Sverig, men hvor man sydfra lod os i Fred, turde afsende en dansk Styrke for at redde Norden, eller den norske Mand, der turde foretage et lignende Skridt, naar Danmark angrebes. Er en saadan Fællesaktion ikke sket hidtil, ses det ikke, hvad der kunde gøre den sandsynlig i Fremtiden. At stole sikkert paa Eng- lands Hjælp — naturligvis fordi det skulde være i Englands egen højeste Interesse — er vistnok lige saa luftigt. Preussen tog Kielerhavn, og Tyskerne overskred Kongeaaen, og England kom ikke; om Englænderne vil sejre, naar de kommer, ved heller ingen. Det forudsættes, at den engelske Flaade i en Ruf vil faa »ryddet Øresund og Farvandene omkring Sjælland og dermed afskaaret det fjendtlige Armékorps fra enhver For- bindelse med Hjemlandet«. Og paa Grundlag af alt dette skal der bygges et helt Fæstningssystem m. m. fra den ene Ende af Norden til den anden, og i disse Forudsætninger og Forventninger skal Slægten opdrages, og de voksne skal regne dermed! — Da Professor Georg Brandes udtalte, at bedre var det at udgøre en selvstyrende Del af det britiske Verdensrige end at have en Uafhængighed, saa afhængig af Tysklands Naade som vor, fremkaldte dette mange Protester. For saa vidt med Rette, som de følge- svangre reale Mangler ved dette Projekt ikke var fremhævet, og som det vel i det hele turde være en mærkelig Genstand for et Lauds offentlige Diskussion, hvilken Selvmordsart det helst bør vælge; selv om Dødsbud- skabet bringes med en Silkesnor, plejer dog Livet at foretrækkes, saa længe det, endog med nogen Invaliditet, kan leves. Men, trods alt, under en saadan Forudsætning blev den engelske Flaade m. v. jo virkelig til at bygge paa, da var der dog Forstand i at knytte sin Eksistens til den, fordi man var en Del af det Rige, hvis egen Eksistens hviler paa den. Men ellers? »Den, der stoler paa Albion, er forraadt«, d. v. s. at England i Krig og i Fred gaar sine egne Veje. Det har foreløbig ikke haft Bud efter os, og hvor det er, naar vi sender Bud, ved vi intet om; hidtil i Historien har det ikke været, hvor vi ønskede — og ventede det. Ovenstaaende oversættes til godt og naturligt Engelsk. 3) En leksikalsk og lydhistorisk redegørelse for de nordiske laaneord paa Engelsk, samt (for 2 Kandidater): Middelengelske Vokalkvantiteter og deres Reflekser paa Nyengelsk. 4) John Galsworthy: Man of Property. Family dinners of the Forsytes observe certain traditions. There are, for instance, no hors d'æuvres. The reason for this is unknown. Theory among the younger members traces it to the disgraceful price of oysters; it is more probably due to a desire to come to the point, to a good practical sense deciding at once that hors d'æuvres are but poor things. The Jameses alone, unable to withstand a custom almost universal in Park Lane, are now and then unfaithful. Universitetets Aarbog 1931—32. A silent, almost morose, inattention to each other succeeds to the subsidence into their seats, lasting till well into the first entrée, but interspersed with remarks such as. 'Tom's bad again: I can't tell what's the matter with himl' — 'I suppose Ann doesn't come down in the mornings?' — 'What's the name of your doctor, Fanny? Stubbs? He's a quack!' — 'Winifred? She's got too many children. Four, isn't it? She's as thin as a lath!' — 'YVhat d'you give for this sherry, Swithin? Too dry for me!' With the second glass of champagne, a kind of hum makes itself heard, which,.when divested of casual accessories and resolved into its primal element, is found to be James telling a story, and this goes on for a long time, encroaching sometimes even upon what must universally be recognised as the crowning point of a Forsyte feast — 'the saddle of mutton.' No Forsyte has given a dinner without providing a saddle of mutton. There is something in its succulent solidity which makes it suitable to 'people of a certain position.' It is nourishing and — tasty; the sort of thing a man reinembers eating. It has a past and a future, like a deposit paid into a bank; and it is something that can be argued about. Each branch of the family tenaciously held to a particular locality old Jolyon swearing by Dartmoor, James by Welsh, Swithin by South- down, Nicholas maintaining that people might sneer, but there was nothing like New Zealand. As for Roger, the 'original' of the brothers, he had been obliged to invent a locality of his own, and with an ingenuity worthy of a man who had devised a new profession for his sons, he had discovered a shop where they sold Qerman; 011 being remonstrated with, he had proved his point by producing a butcher's bill, which showed that he paid more than any of the others. It was 011 this occasion that old Jolyon, turning to June, had said in one of his bursts of philosophy: 'You may depend upon it, they're a cranky lot, the Forsytes — and you'll find it out, as you grow older!' Timothy alone held apart, for though he ate saddle of mutton heartily, he was, he said, afraid of it. To anyone interested psychologically in Forsytes, this great saddle-of- mutton trait is of prime importance; not only does it illustrate their tenacity, both collectively and as individuals, but it marks them as be- longing in fibre and instincts to that great class which believes in nourishment and flavour, and yields to no sentimental craving for beauty. Younger members of the family indeed would have done without a joint altogether, preferring guinea-fowl, or lobster salad—something which appealed to the imagination, and had less nourishment — but these were females; or, if not, had been corrupted by their wives, or by mothers, who having been forced to eat saddle of mutton throughout their married lives, had passed a secret hostility towards it into the fibre of their sons. D. H. Lawrence: England, my England. The house was Winifred's. Her father was a man of energy, too. He had come from the north poor. Now he was moderately rich. He had bought this fair stretch of inexpensive land, down in Hampshire. Not far from the tiny church of the almost extinct hamlet stood his own house, a commodious old farm-house standing back from the road across a bare grassed yard. On one side of this quadrangle was the long, long barn or shed which be had made into a cottage for his youngest daughter Priscilla. One saw little blue-and-white check curtains at the long windows, and Universitetets Eksaminer. 105 inside, overhead, the grand old timbers of the high-pitched shed. This was Prissy's house. Eifty yards away was the pretty little new cottage which he had built for his daugliter Magdalen, with the vegetable garden stretching away to the oak copse. And then away beyond the lawns and rose-trees of the house-garden went the track across a shaggy, wild grass space, towards the ridge of tall biack pines that grew on a dyke-bank, through the pines and above the sloping little bog, under the wide, deso- late oak trees, till there was Winifred's cottage crouching unexpectedly, in front, so much alone, and so primitive. It was Winifred's own house, and the gardens and the bit of common and the boggy slope were hers: her tiny domain. She had married just at the time when her father had bought the estate, about ten years before the war, so she had been able to come to Egbert with this for a marriage portion. And who was more delighted, he or she, it would be hard to say. She was only twenty at the time, and he was only twenty-one. He had about a hundred and fifty pounds a year of his own — and nothing else but his very considerable personal attractions. He had no profession: he earned nothing. But he talked of literature and music, he had a pas- sion for old folk-music, collecting folk-songs and folk-dances, studying the Morris-dance and the old customs. Of course in time he would make money in these ways. Meanwhile youth and liealth and passion and promise. Winifred's father was always generous: but still, he was a man from the north with a hard head and a hard skin too, having received a good many knocks. At home he kept the hard head out of sight, and played at poetry and romance with his literary wife and his sturdy, passionate girls. He was a man of courage, not given to complaining, bearing his burdens by him- self. No, he did not let the world intrude far into his home. He had a delicate, sensitive wife whose poetry won some fame in the narrow world of letters. He himself, with his tough old barbarian fighting spirit, had an almost child-like delight in verse, in sweet poetry, and in the delightfull game of a cultured home. His blood was strong even to coarseness. But that only made the home more vigorous, more robust and Christmassy. There was always a touch of Christmas about him, now be was well off. lf there was poetry after dinner, there were also chocolates, and nuts, and good little out-of-the-way things to be munching. Well then, into this family came Egbert. He was made of quite a different paste. The girls and the father were strong-limbed, thick-blooded people, true English, as holly-trees and hawthorn are English. Their cul- ture was grafted on to them, as one might perhaps graft a common pink rose on to a thorn-stem. It flowered oddly enough, but it did not alter their blood. And Egbert was a born rose. The age-long breeding had left him with a delightful spontaneous passion. He was not elever, nor even »literary.« No, but the intonation of his voice, and the movement of his supple, handsome body, and the fine texture of his flesh and his hair, the slight arch of his nose, the quickness of his blue eyes would easily take the place of poetry. Winifred loved him, loved him, this southerner, as a higher being. A higher being, mind you. Not a deeper. And as for him, he loved her in passion with every fibre of him. She was the very warrn stuff of life to him. Describe é illustrate in detail the different ways in which the environment is viewed, the characters are drawn, and the sensations are analysed in the two extracts above. Universitetets Aarbog. 14 106 Universitetets Aarbog 1931—32. Engelsk som Bifag. 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. »The Boer War« og »budget« (dets Behandling i Parlamentet) kommenteres paa En- gelsk i tilsammen mindst 200 Ord. De første to Punktumer transkriberes fonetisk. To the boy of fourteen that I then was, the Boer War was a lively adventure by pure-minded Britons against a crowd of unwholesome and insanitary Dutchmen. The liveliness of the adventure was increased by the disconcerting discovery that scarcely any foreigners—a benighted lot, as a rule—were in favour of it. In the thrill of seeing a young man I knew enlisting in the Volunteers and being dispatched to South Africa after an epidémic of presentations ranging from binoculars to a steed—I recall now the banquet in the Exhibition Hall in Belfast, at which he, with his comrades, was feasted and hailed as a hero! — I was dashed to discover that a girl, returned from school in Switzerland, had been branded by her sclioolfriends of various nationalities as an unmentionable creature who was engaged in doing inoffensive farmers to death! The imputation of envy to all these foreigners did not entirely ac- count for their obtuseness in not recognising our nobility and high- mindedness, and there remained in a quick mind a suspicion that perhaps tilis adventure was not quite the dashing business that it had seemed. When the war, which ought to have been ended in a montli or two, especially as we were so virtuous and the Boers were so vicious, dragged itself for three years through disaster after disaster to an impotent end, and the young man whom I had seen so lavishly loaded with pretty presents for the conquering of enemies, returned to Belfast in shattered health, and, after a period of inept efforts to readjust himself to civil life, went again to South Africa and died without any presents or signs of glory, I found myself wondering why we were all patting ourselves on the back. What would Gladstone have said to a Budget which, after ten years of peace, imposes a burden of some £ 800 000 000 on the tax-payers, and largely 011 the direct tax-payers, of this country? Gladstone himself largely reduced indirect taxation, but he recognised—no man more clearly—the danger of reliance on an income-tax. He believed that we should never revert »to the old spirit of economy as long as we had the income-tax.« By 1865 he had got it down to 4d. in the £, and if the electorate had returned him to power in 1874 he was pledged to repeal it altogether. 2) Engelsk Stil: For nogle Aar siden kom et privat Selskab en Aften til at tale 0111 Ordet »gentleman«. Det viste sig hurtigt, at der var lige saa mange Me- ninger om, hvad Ordet egentlig betød, som der var Mennesker i Stuen. Sagen er den, at det i mange Tilfælde er mindst lige saa svært at fastslaa et Ords Betydning, som dets Udtale. Ordenes Betydning er sjæl- dent noget, der staar helt fast. Den varierer efter den Sammenhæng, hvori Ordet optræder, og de Mennesker, der bruger det. Derfor kan det samme Ord efter Omstændighederne være fattigt eller rigt, skønt eller hæsligt, det kan rumme uendelig meget og særdeles lidt; alt afhænger af den talendes Individualitet og almindelige Indstilling. Det er ofte en Vildfarelse, naar man mener at kunne fastslaa et Ords Betydning. Det gælder naturligvis først og fremmest de abstrakte Ord. Hvem kan saaledes sige, hvad Frihed betyder, eller blot give en nogen- lunde udtømmende Definition af det? En Arbejder og en Arbejdsgiver, en Universitetets Eksaminer. 107 Kommunist og en Kapitalist, en Republikaner og en Monarkist vil sikkert fortolke Ordet Frihed paa højst forskellig Maade. Selv med Hensyn til konkrete Ord gør det samme sig ofte gældende. Vi ved alle hvad et Træ er, og dog er det givet, at Ordet vækker ganske forskellige Associationer hos et Bymenneske og et Menneske, der er vant til at færdes i fri Luft, en Landskabsmaler og en Botaniker, en Mand der handler med Brændsel og en Digter. Eller, for at tage et andet Eksempel, Ordet Hav. Om dets Definition kan der ikke herske nogen som helst Uenighed. Og dog vækker det helt forskellige Associationer hos dem, der høre det. For en gammel Søulk er Havet noget helt andet end for en søsyg Dampskibspassager. Selv Ord som Politibetjent og Sergeant fremkalder andre Billeder hos en Englænder og en Dansker, af den simple Grund, at de Politibetjente og Sergeanter, Englænderne er vant til at se, er forskellige fra dem, vi er vante til at se her i Landet. Det er en af Grundene til, at det er saa uhyre vanskeligt at oversætte fra det ene Sprog til det andet. Ikke alene faar en Mængde af de Ord, som man skulde tro, det var en let Sag at finde Ækvivalenter for, en Dansker til at tænke paa noget andet end det, de faar en Englænder til at tænke paa; men der findes desuden paa Engelsk en Mængde Ord, som vi overhovedet slet ikke har noget, der svarer til paa Dansk. Tysk som Hovedfag: 1) A. Friedr. Gottlieb Klopstock, Kriegslied:;:) zur Nachahmung des alten Liedes von der Chevy-Chase-.lagd (1749). Die Schlacht geht an! Der Feind ist da! Wohlauf zum Sieg itis Feld es fiihret uns der beste Mann im ganzen Vaterland. Es braust das konigliche Ross, und tragt ihn hoch daher. Heil, Friedrich! Heil dir Mann und Held im eisernen Gefild. Sein Antlitz gliiht vor Ehrbegier, und herrscht den Sieg herbei. Schon ist an seiner Konigsbrust, der Stern mit Blut bespritzt. Streu furchtbar Strahlen uin dicli her, Stern an des Konigs Brust, dass alles todtliche Geschoss den Weg voriibergeh. Der Du im Himmel donnernd gelist, der Schlachten Gott und Herr! Leg deinen Donner! Friedrich schlågt die Schaaren vor sich hin. Willkommen Tod fiirs Vaterland! Wann unser sinkend Haupt schon Blut bedeckt, dann sterben wir mit Ruhm fiirs Vaterland! *) Omarbejdet og udgivet paany 1771 nnder Titlen: Heinrich der Vogler. 108 Universitetets Aarbog 1931—32. Wann vor utis wird ein offnes Peld, wann wir nur Todte sehn weit urti uns lier, dann siegen wir mit Ruhm furs Vaterland! Dann treten wir mit hohem Schritt auf Leichnamen daher! Dann jauchzen wir im Siegsgeschrey! das geht durch Mark und Bein! Uns preist mit frohem Ungestiim der Bråutgam und die Braut; er sieht die hohen Fahnen wehn, und driickt ihr sanft die Hand, und spricht zu ihr: Da kommen sie, die Kriegesgotter, her! Sie stritten in der finstern Schlacht auch flir uns beide mit! Uns preist von Freudenthrånen voll die Mutter und ihr Kind! Sie driickt den Knaben an ihr lierz, und sieht dem Konig nach. Uns folgt ein Ruhm, der ewig bleibt, wann wir gestorben sind, gestorben fur das Vaterland, den ehrenvollen Tod! B. Samme: Friedrich der Fiinfte. -U-WU-I-UU-UW — kj — kj —, — kj kj — kj kj — kj ~ kj kj — > — kj kj — kj — kj — kj kj — kj kj- Welchen Konig der Qott iiber die Konige Mit einweihendem Blick, als er geboren ward, Sah wom hohen Olymp, dieser wird Menschenfreund Seyn, und Vater des Vaterlands! Viel zu tlieuer durchs Blut bliihender Jiinglinge, Und der Mutter und Braut nåclitliche Thrån' erkauft, Lockt mit Silbergeton ihn die Unsterblichkeit In das eiserne Feld umsonst! Niemals weint' er am Bild' eines Eroberers, Seines gleichen zu seyn! Schon da sein menschlich Herz Kaum zu fiihlen begann, war der Froberer Fiir den edleren viel zu klein! Aber Thrånen nach Ruhm, welcher erhabner ist, Keines Hoflings bedarf, Thrånen geliebt zu seyn Vom gliickseligen Volk, weckten den Jiingling oft In der Stunde der Mitternacht; 109 Wenn der Siiugling im Arm hoffender Mutter schlief, Einst ein gliicklicher Mann! wenn sich des Qreises Blick Sanft in Schlummer verlor, jetzo verjiinget ward, Noch den Vater der Volks zu sehn. Lange sinnt er ilinl nach, welch ein Qedank es ist: Gott nachamen, und selbst Schopfer des Gliickes seyn Vieler tausend! Er hat eilend die Holi erreicht, (Jnd entschliesst sich, wie Gott zu seyn! Wie das ernste Gericht furchtbar die Wage nimt, Und die Konige wågt, wenn sie gestorben sind, Also wagt er sich selbst jede der Thaten vor, Die sein Leben bezeichnen soli! Ist ein Christ! und belohnt redliche Thaten erst! Und dann schauet sein Blick lachelnd auf die herab, Die der Muse sich weihn, welche, mit stiller Kraft Handelnd, edler die Seele macht! Winkt dem stummen Verdienst, das in der Eerne steht! Durch sein Muster gereizt, lernt es Unsterblichkeit! Denn er wandelt allein, ohne der Muse Lied, Sichres Wegs zur Unsterblichkeit! Die vom Sion herab Gott den Messias singt, Fromme Sångerin, eil' itzt zu den Hohen hin, Wo den Konigen Lob, besseres Lob ertont, Die Nachamer der Gottheit sind! Fang den lyrischen Flug stolz mit dem Namen an, Der oft, lauter getont, dir um die Saite schwebt; Singst du einst von dem Gliick, welches die gute That Auf dem freyeren Throne lohnt! Daniens Friederich ists, welcher mit Blumen dir Jene Hohen bestreut, die du noch steigen musst! Er, der Konig und Christ, wahlt dich zur Fiihrerin, Bald auf Golgatha Gott zu sehn. B. oversættes og kommenteres alsidigt under Benyttelse af A. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Hollands Jord var oprindelig kun fattig og karrig paa Afgrøde; men Hollændernes Flid og Udholdenhed har ogsaa paa dette Punkt naaet det usædvanlige, da det nu kun er en ringe Del af det tidligere sumpede og oversvømmede Land, der ikke yder sit Bidrag til Befolkningens Underhold. Det er mærkeligt, at Trævæksten ikke er bleven fornyet, efterhaanden som Skovene er bleven fældede, da der dog stadig er Brug for meget Træ baade til Skibsbygning og til Opførelse og Vedligeholdelse af de mægtige Digeanlæg. Havde man i rette Tid sørget for den nødvendige Nyplantning, var Holland nu fri for at betale en stor og kostbar Importartikel; men de hollandske Bønder har fortrinsvis lagt deres Kræfter i at kultivere Landet, selv om denne Form for at drage Udbytte af Jorden er langt den besvær- ligste. Navnlig i de tidligere oversvømmede Egne, hvor Landet er blevet Universitetets Aarbog 1931—32. erobret tilbage fra Havet, har Dyrkningen været forbundet med et stort Arbejde; men Jorden har til Gengæld vist sig at være af overvejende ganske fortrinlig Kvalitet. Gaardene paa Landet i Holland er som Regel bygget saaledes, at Stalden ligger inde i selve Huset og staar i direkte Forbindelse med Familiens Opholdsstue. Kommer man om Sommeren, naar Kvæget gaar ude i de grøftehegnede Marskenge, ind i en hollandsk Stald, finder man denne indrettet omtrent som en Stue, med Gardiner for Vinduerne og Baasene pyntet paa en Maade, der absolut ikke fører Tan- ken hen paa deres egentlige Bestemmelse som Dyrenes Opholdssted. Det fugtige Klima.giver gode naturlige Betingelser for Græsvæksten, og i umin- delige Tider har det hollandske Kvæg været berømt for sin Mælkerigdom; men Mælken er paa den anden Side hyppig mager. Mejeribruget har fra gammel Tid staaet meget højt, og det har i sin Tid tjent som Forbillede for Holstenerne, hos hvem atter vi Danske har gaaet i Lære. Af stor Be- tydning for den hollandske Landmand har det saakaldte Arvefæste været, da Fæsteren derved fik en Ret, som han kunde overføre til sine Arvinger, til at nyde Udbyttet af Jorden imod at betale en fast aarlig Ydelse til Jordens Ejer. Fæsteren kunde saaledes rolig anvende saa meget, som det var ham muligt at ofre, paa Forbedringer af Jord og Driftsmaade, i For- visningen om, at hvad der herved udvandtes, kom ham selv og hans Slægt til Gode. Baas — Stand. Fæste — Pacht. 3) 15] Auch weistu wol, was mir gethan hat Joab der son ZeruJa, was er thet den zweyen Feldheubtmenner Israel, Åbner der son Ner, vnd Amasa dem son Jether, die er erwiirget hat, vnd vergos Kriegsblut im frieden, vnd thet Kriegsblut an seinen giirtel, der vmb seine Lenden war, vnd an seine schuch die an seinen fiissen waren. [6] Thu nach deiner weisheit, das du seine grawe Har nicht mit frieden hinunter zur Helle bringest. [71 Auch den kindern Barsillai des Gileaditers soltu barrnhertzigkeit beweisen das sie auff deinem Tisch essen, Denn also theten sie sich zu mir, da ich fur Absalom deinem Bruder floh. [8j Vnd sihe, Du hast bey dir Simei den son Gera des sons Jemini von Bahurim, Der mir schendlich flucht zur zeit, da ich gen Mahanaim gieng. Er aber kam er ab mir entgegen am Jordan, Da schwur ich jm bey dem HERRN, vnd sprach, Ich wil dicli nicht todten mit dem Schwert. [9j Du aber las jn nicht vnschiildig sein, Denn du bist ein weiser Man, vnd wirst wol wissen, was du jm thun solt, Das du seine grawe Har mit blut hinunter in die Helle bringest. Ovenstaaende (Luther 1545, I. Konige 2, 5—9) oversættes til Dansk. Fleksion og Syntaks kommenteres. 4) Der deutscheNaturalismus: SeinWesen; seine literarischen, geistigen und sozialen Voraussetzungen. (Deutsch zu schreiben.) samt for 1 Kandidat: Das junge Deutschland. Was versteht man darunter. Haupttendenzen. Hauptvertreter. (Deutsch zu schreiben.) Tysk som Bifag: 1) Joh. Gottfr. Herder, Von deutscher Art und Kunst. Einige fliegende Blåtter. Af Afsnittet: Auszug aus einem Briefwechsel tiber Ossian und die Lieder alter Volker. Universitetets Eksaminer. 111 Sie wissen aus Reisebeschreibungen, wie stark und fest sich immer die Wilden ausdriicken. Immer die Saclie, die sie sagen wollen, sinnlich, klar, lebendig anschauend; den Zweck, zu dem sie reden, unmittelbar und genau fiihlend; nicht durch Schattenbegriffe, Halbideen und sym- bolischen Letternverstand — durch alle dies nicht zerstreuet, noch minder durch Kunsteleien, sklavische Erwartungen und verwirrende Prameditation verdorben — iiber alle diese Schwåchungen des Qeistes selig unwissend, erfassen sie den ganzen Gedanken mit dem ganzen Worte, und dies mit jenem. Sie schweigen entweder oder reden im Moment des Interesses mit einer unvorbedachten Festigkeit, Sicherheit und Schonheit, die alle wohl- studierte Europåer allezeit haben bewundern mussen. Homers Rhapsodien und Ossians Lieder waren gleichsam impromptus, keil man damals noch von nichts als impromptus der Rede wusste: dem letztern sind die Minstrels, wiewohl so schwach und entfernt gefolgt; indessen doch gefolgt, bis endlich die Kunst kam und die Natur aus- loschte. In fremden Sprachen quålte man sich von Jugend auf, Ouanti- tåten von Silben kennenzulernen, die uns nicht mehr Ohr und Natur zu fiihlen gibt; nach Regeln zu arbeiten, deren wenigste ein Genie als Natur- regeln anerkennet; iiber Gegenstånde zu dichten, iiber die sich nichts denken, noch weniger sinnen, noch weniger imaginieren lasst; Leiden- schaften zu erkiinsteln, die wir nicht haben, Seelenkråfte nachzuahmen, die wir nicht besitzen — und endlich wurde alles Falschheit, Schwåche und Kiinstelei. Selbst jeder beste Kopf ward verwirret und verlor Festig- keit des Auges und der Hand, Sicherheit des Gedankens und des Aus- drucks: mithin die wahre Lebhaftigkeit und Wahrheit und Andringlich- keit — alles ging verloren. Die Dichtkunst, die die stiirmendste, sicherste Tochter der menschlichen Seele sein sollte, ward die ungewisseste. lahmste, wankendste, die Gedichte fein oft korrigierte Knaben- und Schulexerzitien. Ich bin gewiss, dass Homer und Ossian, wenn sie aufleben und sich lesen, sich riihmen horen sollten, mehr als zu oft iiber das erstaunen wiirden, was ihnen gegeben und genommen, angekiinstelt und wiederum in ihnen nicht gefiihlt wird. Der ønskes: 1) Oversættelse, 2) Redegørelse for Tankegangen og dens Enkeltheder, 3) Literaturhistorisk Belysning. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Efter at Romerne havde opgivet Nederlandene, strømmede de om- boende Folk ind over Grænserne. Fra Øst kom Frankerne, og den romerske Kultur blev tilintetgjort samtidig med, at Byer og Gaarde blev afbrændt. Franker, Sachser og Friser delte Landet imellem sig og gav hver Del sit Særpræg, og endnu den Dag i Dag kan man gennem Sprog, Retsvæsen og Folkeminder spore disse Forskelligheder. Friserne boede langs Kysten fra Weser til Schelde, Sachserne imod Øst og Sydøst og Frankerne i Landene Syd for Zuidersøen. Men Frankerne blev efter- haanden de mægtigste, om end det varede længe, forinden de kunde faa overvundet Friserne, hvem de søgte at omvende. Utrecht blev gjort ti! Bispesæde, og Frankernes Konge lod. opføre en Kirke her; men Landets Befolkning vægrede sig dog længe ved at antage den kristne Lære. Meget betegnende er Fortællingen om den vilde Friserkonge Redbad, som efter at være bleven overvunden i Kamp rnaatte love at lade sig døbe. Han stod allerede med den ene Fod i Floden, hvori Daaben skulde fore- gaa, da han pludselig spurgte Biskoppen, der skulde døbe ham, hvor hans Forfædre nu vel befandt sig. Da Biskoppen hertil svarede, at de antagelig var i Helvede sammen med alle de øvrige tidligere afdøde Vantro, sprang Redbad skyndsomst op af Vandet igen, idet han udbrød, at han hellere 112 Universitetets Aarbog 1931—32. vilde gaa til Helvede sammen med sin Slægt end til Himlen med de frem- mede. Omkring 800 var Nederlandene dog saa godt som helt vundne for den nye Tro; Folket var ganske vist endnu temmelig vildt, men Handel og Søfart udviklede sig snart, og Klostrenes Beboere lærte Folk at dyrke Jorden, hvorved de raa Sæder efterhaanden mildnedes. Fransk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes og kom- menteres: Au matin, quant les gens s'esvellent, Cil de la court moult s'esmervellent Que pooit estre et que devoit Por coi li rois ne se levoit, Qui moult soloit matin lever. Moult pooit as pluisors grever Et moult grant pesance en eiissent Se la verité en seiissent. N'i pensent cose qui lor griet, Ains atendent tant qu'il se liet. S'ont atendu grant piece assés Tant que mi'edis fu passés. Tant atendent que moult lor grieve. Quant il voient qu'il ne se lieve, A l'uis de la cambre s'en vienent, Fremé le truevent: coi se tienent Une grant piece, si escoutent, Puis apelent a l'uis et boutent. Si ont tant feru et bouté, Quant grant piece orent escouté, Que le pesne et les gons pecoient: A force l'uis outre envoient. Cil vienent ens a grant desroi, N'i troevent ro'ine ne roi: S'ont mervelle que cou puet estre: Overte ont trové la fenestre Par u il furent avalé. Lors pensent qu'il s'en sont alé. Mais angois que parole esmuevent Prendent quanqu'en la cambre troevent, Coffres, escrins, boistes et males; Toutes les cambres et les sales De quanque il i troevent wident. Mais n'i a nient de cou qu'il cuident: Nient n'i troevent ne nient n'i a. 2) Udviklingen af lat. c paa fransk. 3) Le téåtre en France au moyen åge. Fransk som Bifag: 1) Fransk Stil: Paa Place Beauvau to Skridt fra Elysé-Palæet, ligger bag et smukt Smedejernsgitter og dybt inde i en grusbelagt Qaard et af Faubourg Saint Honorés smukkeste Palæer. Det er Frankrigs Indenrigsministerium. Klok- ken er 1, ovre i Elysée-Palæet er Ministerraadet ved at være forbi, og Konseilspræsident Pierre Laval ventes hvert Øjeblik. Præsidenten er der. Journalisterne viger for ham, og Laval gaar hilsende og smilende gennem Universitetets Eksaminer. 113 Skaren. Her er ingen Slaveunderdanighed, men venlig og hjertelig Ær- bødighed. Laval har beholdt Hatten paa. og har sin evindelige Cigaret i Munden. Han bærer en velspækket, slidt Sagførermappe under Armen. I sin sorte Frakke og med sin sorte Hat ligner han en Provins-Sagfører. Der er intet prangende, intet forfængeligt i hans Ydre. Journalisterne følger ham ind i Arbejdsværelset uden at lægge deres Cigaretter fra sig. Præsidenten sætter sig, og Journalisterne hælder sig rygende til hans Bord eller hans Lænestol. Understatssekretær Qignoux læser Communiquéet, som er meget kort. Lavals Arbejdsbord er overfyldt med Papirer; lians Arbejdstid er lang. Foran ham ligger 8—10 Pakker Camel-Cigaretter, som skal hjælpe til For- døjelse af de utallige Akter. Fra den omtalte Ven af Laval, hvis Velvilje jeg skylder nærværende Interview, ved jeg, at han aldrig selv udfører, hvad andre kan gøre i hans Sted. Han er praktisk. Hans Hovedarbejds- metode er Samtalen. Han har en forbløffende Hukommelse, naar det gæl- der noget, som er sagt, men bekender selv, at hans Hukommelse, naar det angaar skrevne Sager, er ringere. Hele sit Liv har han arbejdet meget stærkt, og han har levet og lever stadigvæk efter Reglen: Arbejd meget, spis meget, sov meget. Journalisterne har alle skrevet deres Noter og stillet deres Spørgs- maal. Til en ældre Kollega, som bliver ved med at plage ham, svarer Laval venligt smilende: Fr De tilfreds? Har I)e nu nok? Omkringstaaende Journalister ler og Audiensen er forbi. Sammen med den omtalte Ven, der har indført mig, bliver jeg tilbage med Ministeren; Vennen præsen- terer, og han trykker venligt i Haanden. Saa tager han en Række Spørgs- maal, som jeg forinden Interview'et skriftligt har maattet tilstille ham, frem mellem Papirerne paa Bordet og siger leende: De er mere indiskret end de franske Journalister, og de fleste af Deres Spørgsmaal kan jeg kun besvare overfor en kompetent Kommission. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes og der gives en fonetisk Transkrip- tion af Stykket: Le voyctge (lura ... og ud. La Hollande, je l'ai rencontrée pour la premiere fois il y a vingt ans, sur une reviére de France. Nous avions ramé tout le jour et déjeuné dans un haineau de mari- niers. Nous redescendions, fatigués, au fil de l'Oise, vers Compiégne. Durtain et moi donnions, de temps å autre, un mol coup d'aviron. Blanche et Marguerite veillaient au gouvernail. Une riche lumiére d'été déclinait sur les eaux. Soudain, pres de nous, passa, trainé par un petit vapeur asthmatique, un haut et lourd chaland sur lequel souriait une famille endimanchée. Nous commencions å danser dans l'ombre et le remous du gros bateau quand l'un de nous cria, par jeu: »Nous sommes las, remorquez-nous!« On fit mieux que nous remorquer: on nous hissa, l'un apres l'autre, å bord. Et c'est ainsi que, par un diamanche d'été, sans quitter mon pays, je mis, pour la premiere fois, le pied en Hollande. Il y avait une belle salle commune, étincelante de cuivres, et dont la vue donnait grand appétit. Il y avait des chambres si douces, avec leurs dentelles, leurs bibelots de faience, leurs rideaux vaporeux, qu'on souhaitait d'y dormir, d'y aimer, ou méme d'y étre malade une journée tout entiére. Il y avait des pots de fieurs aux fenétres, une place publique, grande comme une serviette, avec des banes vernis, des plantes vertes dans des caisses. Une fontaine d'étain å la lueur diseréte nous pressait de nous rafraichir les paumes. Tout était peint de couleurs franches et joyeuses, disposées par carrés, par losanges, par figures géométriques et naives, å la facon des tapisseries africaines et des peintures cubistes. La famille, Universitetets Aarbog. 15 114 Universitetets Aarbog 1931—32. au grand complet, nous regardait avec plaisir et semblait émerveillée de notre émerveillement. On nous fit tout admirer. On nous offrit du tlié, une collation. Ces Hollandais laborieux parlaient avec aisance un francais dont nous étions fiers. Le voyage dura deux heures. Dans mon souvenir, deux mois peut- étre. Ah! que nous avons été bons amis pendant deux heures! Comme nous somrnes encore bons amis, vous, mes premiers Hollandais, vous dont j'ai perdu le nom dans le fracas de la guerre, ce nom que j'ai sou- vent écrit, car on s'était promis des lettres, et, de part et d'autre, on tint ses promesses. J'ai souvent pensé å vous, amis du chaland bariolé, et je ne déses- pére pas de vous retrouver, quelque jour, sur une des routes d'eau de la Hollande. C'est un peu vous que je salue, quand je croise, lå-bas, une famille mariniere; car, en Hollande, 011 se salue toujours sur l'eau, somme font les montagnards sur les sentiers des Alpes. Latin som Hovedfag: 1) Latinsk Stil: Det er en Kendsgerning, at man allerede paa Suetons Tid kendte et Skrift, der handlede om den Krig, som Cæsar førte i Spanien med Pompej- anerne, og det er ikke urimeligt at antage, at Forfatteren til denne Bog var den samme, som havde skrevet Slutningen af Fremstillingen af Krigen i Gallien. Men det maa anses for temmelig sikkert, at dette Skrift i den Skikkelse, hvori det foreligger nu, ikke kan være affattet af Ophavsmanden til de andre Boger om Cæsars Borgerkrige. Der er nemlig en saa stor Ujævnhed baade i Stilen og i Skildringen af de enkelte Begivenheder, at det er tydeligt, at Forfatteren endnu ikke har været i Stand til eller ikke har haft noget Ønske om at give en god Fremstilling. Ganske vist maa man holde Forfatteren noget tilgode, da Skriftet er i den Grad ødelagt, at mangfoldige Steder slet ikke og adskillige kun med Nød og næppe er til at forstaa, og Læsemaaden jævnlig er ganske usikker. Men ogsaa, hvor Teksten ikke er fordærvet, er det klart, at den ikke røber nogen stor sti- listisk Evne. Ligeledes er Fremstillingsmaaden saaledes, at de vigtigere Ting næsten altid lades uomtalt, medens andre, som kun har ringe Inter- esse, er udførligt fremstillet, saa at Forfatteren synes at have ment, at det, som var ham selv bekendt, ogsaa maatte være klart for Læseren, selv om det kun blev dunkelt antydet, og han har ikke anset det for Umagen værd at ordne Stoffet og at iklæde det den rette stilistiske Form. Det er altsaa muligt, at hint gamle og oprindelige Skrift 0111 den spanske Krig, som Sueton læste, er bleven forkortet til et Udtog og i fordærvet Tilstand er naaet til Efterverdenen. I denne Bog, som ikke kan anvendes til at lære Begyndere Sprogets Elementer, men kun til at øve Viderekomne i Omhu og Dømmekraft, er der lidet, som kan fængsle Læsere, der ønsker historisk Viden, og Spørgsmaalet bliver kun, hvad der hidrører fra Skriverens Haand, om der er noget Haab om at finde Forfatterens Tekst frem, eller det er udelukket. Al Opmærksomhed retter vi derfor mod Forskellighederne i Læsemaaderne, uden dog at forsømme at hente saglig Oplysning fra andre historiske Forfattere, oinend de alle her er mere kortfattede. Hvis endelig Forfatteren til dette Skrift paa Suetons Tid var usikker, synes det ikke at være muligt nu at finde Navnet, og utvivlsomt farer de Mænd vild, som antager, at det er skrevet af Hirtius Pansa; denne Fejltagelse er behandlet ofte og af mange Forskere, men Skriftet bliver sædvanlig citeret under hans Navn. 2) Censorerne og deres Embedsvirksomhed. Universitetets Eksaminer. 115 Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil. Under Publius Cornelius Lentulus' ok Marcus Bæbius' Konsulat førte Romerne Kris paa forskellige Steder ved Rigets Grænser. Lucilius Æmilius førte saaledes med Kommando, der var fortsat fra hans Konsulat, en Hær mod Ligurerne, som havde deres Boliger ved Foden af Alperne, tæt ved Havet. Disse lidet civiliserede Folkestammer havde gennem Aarhundreder voldt Romerne store Vanskeligheder og tilføjet dem mange Tab, og det var nødvendigt at tvinge dem til at forholde sig roligt, da det ellers ikke var muligt at styre det syd for Alperne beliggende Gallien. Da Lucilius Æmilius havde opslaaet sin Lejr i Fjendernes Land, kom der Udsendinge til ham under Skin af at ville bede om Fred, men i Virkeligheden med den Hensigt at spejde. Da Feltherren erklærede, at han ikke vilde slutte Fred med dem, med mindre de overgav sig, afslog de vel ikke dette, men paa- stod, at de maatte have Tid, for at de kunde forsøge at overtale Land- befolkningen. Da der hertil blev givet dem en Henstand paa ti Dage, bad de endvidere om. at de romerske Soldater ikke vilde gaa over de Bjærge, der laa nærmest ved Lejren, og da de havde opnaaet dette, samlede de hele deres Hær paa den anden Side af disse Bjærge, og rettede herfra pludselig med store Styrker et Angreb paa Romernes Lejr. Der kæmpedes hele Dagen med saa stor Voldsomhed, at Romerne ikke engang fik Lejlighed til at udfolde deres Slagorden og snarere forsvarede deres Lejr ved at sætte sig til Modværge i Portene i tætte Flokke end ved at kæmpe i fri Mark. Da Fjenderne ved Solnedgang var veget tilbage, sendte Æmilius to Ryttere til Pisa til en anden Anfører med Bud om, at han snarest muligt skulde komme ham til Hjælp, da han holdtes indesluttet. Men da der ingen Hjælpetropper kom, gjorde den romerske Hær et Udfald fra Lejren, og dette kom Ligurerne saa uventet, at største Delen af dem blev nedhugget, og Resten maatte overgive sig. 2) Oversættelse fra Latin til Dansk: Utinam in Ti. Graccho Gaioque Carbone talis mens ad rem publicam bene gerendam fuisset, quale ingenium ad bene dicendum fuit: profecto nemo his viris gloria praestitisset. Sed eorutn alter propter turbulentissi- murn tribunatum, ad quem ex invidia foederis Numantini bonis iratus acces- serat, ab ipsa republica est interfectus; alter propter perpetuam in populari ratione levitatem morte voluntaria se a severitate iudicum vindicavit. Sed fuit uterque summus orator. Atque hoc memoria patrum teste dicimus; natn et Carbonis et Gracchi habemus orationes nondum satis splendidas verbis, sed acutas prudentiaeque plenissumas. Fuit Gracchus diligentia Corneliae matris a puero doctus et Graecis litteris eruditus. Nain semper habuit exquisitos e Graecia magistros, in eis iam adulescens Diophanem Mytilenaeum Graeciae temporibus illis disertissimum. Sed ei breve tempus ingeni augendi et declarandi fuit; Carbo, cui vita suppeditavit, est in multis iudiciis causisque cognitus. Hune qui audierant prudentes homines, in quibus familiaris noster L. Gellius, qui se illi contubernalem in consulata fuisse narrabat, canorum oratorem et volubilem et satis acrem atque eundein et vehementem et valde dulcem et perfacetum fuisse dicebat; addebat indu- strium etiam et diligentem et in exercitationibus commentationibusque mul- tum operae solitum esse ponere. Hic optimus illis temporibus est patronus habitus eoque forum tenente plura fieri iudicia coeperunt. Nam et quaesti- ones perpetuae hoc adulescente constitutae sunt, quae antea nullae fuerunt; L. enim Piso tribunus piebis legem primus de pecuniis repetundis Censorino et Manilio consulibus tulit — ipse etiam Piso et causas egit et multarum legum aut auctor aut dissuasor fuit, isque et orationes reliquit, quae iam evanuerunt, et annalis sane exiliter scriptos — et iudicia populi, quibus 116 Universitetets Aarbog 1931—32. aderat Carbo, iam magis patronum desiderabant, tabella data; quam legem L. Cassius Lepido et Mancino consulibus tulit. Græsk som Hovedfag: 1) Græsk Stil. Der er ingen, som ikke kender en Dialog af Platon, som han har givet Navnet Kriton. Den store Filosof fremstiller her sin Lærer Sokrates i Samtale ined Kriton, en rig Athenser, som beundrede Sokrates' Visdom og omfattede ham med det reneste Venskab. Samtalen siges at være ført i Fængslet, iivor Sokrates efter at være dømt ventede Døden, som han om faa Dage skulde lide, nåar det hellige Skib, som hvert Aar sendtes til Delos, var vendt tilbage; medens det var borte, kunde nemlig ingen henrettes i Athen. Kriton beder indtrængende Sokrates om ved Flugt at unddrage sig den uretfærdige Straf; han sagde, at det var en let Sag, da det var klart, at nogle af Vogterne kunde bestikkes med Penge, som Kriton og andre Venner vilde skyde sammen. Men Sokrates vilde ikke følge Kritons Raad eller give efter for hans Bønner, men sagde, at en saadan Flugt ikke stem- mede med det Liv, han havde ført, eller med det, som han stedse havde stræbt at overbevise andre om. Han vilde derfor dø, lydig mod de Love, under hvis Værn han havde levet, og ikke nu, da han var halvfjerdsindstyve Aar gammel, give et Eksempel paa Fejghed; han hævder, at Døden fore- kommer ham at være langt at foretrække for en skændig Flugt. Med saa stor Sindsro og Klogskab taler Sokrates herom, at Kriton tilsidst opgiver sin Plan. Sokrates, hvem det delphiske Orakel havde erklæret for den viseste af alle Mennesker, nærede ingen Bitterhed mod Athenaierne, hver- ken mod sine Anklagere eller mod dem, der havde dømt ham; og da Øje- blikket kom, da lian skulde dø, da Fangevogteren bragte ham Giften, greb han den med Ro og Fasthed. Han opfordrede Vennerne til ikke at klage eller græde, og efter at have bedt Gud om, at denne sidste Rejse maatte blive til Lykke for ham, døde han. 2) Athens Søherredømme fra Kleistenes' Tid til Krigen mod Philip af Macedonien. Græsk som Bifag: 1) Ulæst Tekst: Platons Gorgias 480 a (eiev ei om- hr| —) til 481 b (— ovbcturi écpctvrj ouda) oversættes. 2) Læst Tekst: Odysseen XII, 73—100 incl. oversættes og forsynes med de nødvendige Oplysninger. Historie som Hovedfag: 1) Hvilke Magter kan betegnes som Stor- magter om ved Aar 1300, og hvorledes var deres indbyrdes og indre Forhold? 2) Den store nordiske Krigs Hovedbegivenheder og de europæiske Magters Forhold dertil. 3) Direkte Skatter gennem Tiderne. 4) Danske Historikeres Arbejde gennem Tiderne med Udgivelse af Kilder til Danmarks Historie og de derved anvendte Principper. Historie som Bifag: 1) Italien i det 14de Aarhundrede. 2) Forholdet mellem Sverige og Danmark 1450—1814. 3) Anvendelse af Seddelpenge og Regler derom. Universitetets Eksaminer. 117 Historie. Modenhed'sopgaver: 1) Forliget 1894, dets Hensigt og Be- tydning. 2) Hvad var Venstres og Hojres Opfattelse af de provisoriske Loves grundlovsmæssige og politiske Berettigelse? 3) Reformpartiet, særlig J. C. Christensens Betydning. 4) Samvirken mellem »store og smaa Bønder« i sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede. 5) Ud fra hvilke Synspunkter har Eftertiden opfattet og skildret det offentlige Liv i Danmark mellem Kielerfreden og Provinsialstændernes Indførelse? 6) A. F. Krieger i Frederik den VH's Tid. 7) I hvilken Grad gav Frederik den VI efter 1806 i sin Politik Udtryk for dansk-nationale Synspunkter? 8) Paa hvilke væsentlige Punkter er Eidsvoldgrundloven paavirket af udenlandske Forbilleder? 9) Hvem indehavde den lovgivende Magt i Danmark i Tiden 1481 —1523? 10) Hovedtrækkene af Stænderforsamlingernes Virksomhed i Hertug- dømmerne 1835—1848. 11) Folkelig Medvirkning i dansk Købstadstyrelse 1619—1699. 12) En Skildring af Christian den III som Hertug og Konge. 13) Thukydid som historisk Kilde. 14) Det danske Hærvæsen i Tidsrummet 1648—1665. Sang som Bifag: 1) a) Der ønskes en Udsættelse, tostemmig for Barnestemmer (Sopran og Alt), af vedlagte Salme af Weyse: »Gud ske Tak og Lov«. b) Der ønskes en Harmonisering (firstemmig Sats) i streng Stil af vedlagte doriske Salmemelodi: »Kom Gud Helligaand, kom brat«. 2) Tale- og Sangteori: (iiv en Fremstilling af Hovedprincipperne for Lydfrembringelse og Resonans ved de forskellige Musikinstrumenter. An- giv og motivér, til hvilken Gruppe af Musikinstrumenter den menneskelige Stemme nærmest bør henregnes. Sommeren 1 9 3 2. Dansk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) over- sættes og kommenteres: Ther begyntis en awentz lægh, liiælmæ ok brønice kløffdis, spiwd skaft sprwnge sønder op i wæderetth, mange størtæ houet løssæ aff theris hæstæ. hertug Jwlian robætth till Angulando: »rædis enthet, hæffnum nw wore wenner.« tha wort keyserens hæst slagen wnder hannum, tha stod key- seren pa iorden ok hugh pa bode hendher, thet sog Beringh ok Mertin, tha høg Beringh en righ høffdingh pa hielmen, ath han størthæ død nædder, Bæring førde hans hæsst till keyseren ok halp hannum pa hesten, the cristnæ glædis weth at the soge keyseren. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og tolkes: t>at er nu at sejga, \)å er j)eir bræSr våru ungir sveinar, at GuSmundr åtti sér fostra, ok unni hann honum mikit, ok einn dag svaf hann uti i 118 Universitetets Aarbog 1931—32. solskini, en sveinninn sat undir hpfSum honum, en mv mart settisk å skallann honum. En Guftmundr sopacSi af me5 hendi sinni, ok (»otti honum sem fostra hans myndi mein at vera. Einarr gekk hja ok mælti: «sér J»u eigi, broSir, at Jiér vinnr [»etta ekki, [jvi at [>at sezk jafnskjott aptr å, ok hogg heldr til øxinni, er \m hefir hja |>ér«. Hann gerir svå, ok veik til øxarhyrnunni i hofu?) honum, fostra sinum, en mvit lyptisk å brott, en skallinn blæddi. Karl vaknafti ok mælti: »ertu ærr, er }>u vinnr å mér!« GuSmundr mælti: »nu it fyrsta finn ek |>at, at eigi eru råftin Einars broftur mins heil vift mik.« 3) Historieforskning os Historieskrivning i Danmark i det attende Aar- hundrede. Dansk som Bifag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og kom- menteres: Svå er sagt, at Olafr konungr var å veizlunni meft Astu moSur sinni, at hon leiddi fram bnrn sin ok syndi honum. Konungrinn setti å kné sér Guthorm brofiur sinn, en å annat kné Halfdan broftur sinn. Konungrinn så å sveinana; })å ygldisk hann ok leit reiftuliga til fieira. L>å gliipnuftu sveinarnir. L>å bar Asta til hans enn yngsta son sinn, er Haraldr hét J)å var hann {)révetr. Konungrinn ygldisk å hann; en sveinninn så upp i moti honum. l>å tok konungr i hår sveininum ok kipfti; sveinninn tok upp i kanpinn konunginum ok hnykfti. E>å mælti konungrinn: »hefnisamr muntu siftar, frændi!« Annan dag reikaSi konungr uti um bæinn ok Asta moSir hans meft honum. l^å gengu }>au at tjorn nakkvarri. I'ar våru J)å sveinarnir synir Astu ok léku sér, Gut'normr ok Hålfdan. I^ar våru gervir bæir storir ok kornhlo&ur storar, naut morg ok sauSir; |>at var leikr jjeira; 2) Religiøs Poesi i Danmark indtil Aar 1800. Engelsk som Hovedfag: 1) When a young lady of lively intelligence and taking charm has brought iier mind to beiieve tliat slie possesses force of character, she persuades the rest of the world easily to agree with her, and so long as her preten- sions are not directly opposed to their habits of thouglit, her parents will be the loudest in proclaiming it, fortifying so the maid's presumption, whicli is ready to take root in any shadow of subserviency. Her father was a gouty general of infantry in the diplomatic service, disinclined to unne- cessary disputes, out of consideration for his vehement irritability when roused. Her mother had been one of the beauties of her set, and was pre- serving an attenuated reign, through the conversational arts, to save herself from fading into the wall. Her brothers and sisters were not of an age to contest her lead. The temper of the period was revolutiouary in society by reflection of the state of politics, and juniors were sturdy democrats, letting their elders know that they had come to their inheritance, while the elders, confused by the impudent topsy-turvy, put on the gaping mask (not unfamiliar to history) of the disestablished conservative, whose astoun- ded state paralyzes his wrath. Clotilde maintained a decent measure in the liberty she claimed, and it was exercised in wildness of dialogue rather than in capricious behaviour. If her flowing tongue was imperfectly controlled, it was because she dis- coursed by preference to men upon our various affairs and tangles, and Universitetets Eksaminer. 119 they encouraged her with the tickled wonder which bids the bold advance yet farther into bogland. Becoming the renowned original of her society, wherever it might be, in Germany, Italy, Southern France, she grew chil- lily sensible of the solitude decreed for their heritage to our loftiest souls, lier Indian Bacchus, as a learned professor supplied Prince Marko's title for her, was a pet, not a companion. She to him was what she sought for in another. As much as she pitied herself for not lighting on the pre- destined man, she pitied him for having met the woman, so that her tenderness for botli inspired many signs of warm affection, not very unlike the thing it moaned secretly the not being. For she could not but destin- guish a more poignant sorrow in the seeing of the object we yearn to vainly tlian in vainly yearning to one unseen. Dressed, to delight him, in Prince Marko's colours, the care she bestowed on her dressing was for the one absent, the shrouded lover. Ovenstaaende oversættes og den synonymiske Forskel mellem flgd. Ord fremstilles: habit: custom/presumption: supposition/'shadow: shade/ wrath: anger/exercise: practise. Endvidere gives en semasiologisk Redegørelse for Udtrykket: fade into the wall. 2) Engelsk Stil: Til en rastløs, mangesidig, intelligent Virksomhed af indre og ydre Mission opdroges Adepterne i Ordenens Kollegier; der meddeltes en mange- sidig Dannelse, men Hovedvægten lagdes dog helt paa den praktiske Ud- dannelse i at præke og disputere, i at undervise og øve Sjælesorg. Ikke Dogmerne, men den kristelige Moralkere var Stifteren Hovedsagen. Han vilde gennemsyre hele Samfundets Liv med Kristendom. Noget af det første han gør under sit Ophold i Rom, er at søge Tiggeriet bekæmpet, oprette Forbedringshjem for faldne Kvinder, faa grundlagt Laaneanstalter i kristeligt Øjemed, — istedenfor paa middeladerlig Vis at fordømme alt Kreditvæsen. Som Forligsmægler i Æressager mellem Adelige — dem han som adelig Militær havde de bedste Forudsætninger for at forstaa — satte han et stort Arbejde ind paa at faa Dueller forhindret. Og overalt og med alle Midler skulde Kristendommen praktiseres ind i Folk og deres Liv. Ved Undervisning og Opdragelse i de jesuitiske Kollegier skulde de Unge indfanges og dresseres; man bød paa gratis Undervisning, man imødekom kækt det moderne humanistiske Parti ved at lægge Klassikerlæsning til (irund og derigennem kere Eleverne at tænke klart og udtrykke sig ele- gant, dog at alle Anstødeligheder strængt rensedes ud af Teksterne; og det var ikke ved Prygl, men ved at ægge Kappelysten og ved beskæmmende Æresstraffe, at man i Jesuiterskolerne drev Eleverne frem. I Prækener skulde Jesuiterne nøje vide at afpasse sig efter deres forskellige Tilhører- kredse: for Gadeprækenen maatte man anvende Tiggermunkenes krasse og djærve Virkemidler, Feltpræsten anstod en vis militær Tone, men ellers krævede Ignatius fremfor alt en lidenskabsløs Ro af Prædikanten og ban- lyste ogsaa de retoriske Taleblomster. Dogmerne skulde man lade i Fred, og heller ikke burde man vove sig ind paa nogen Slags Kritik af Autori- teterne, de verdslige lige saa lidt som de kirkelige; Prækenens Hensigt var Afskrækkelse fra Laster og Opmuntring til Dyd. En vis Portion Reklame var Ignatius selv ikke utilbøjelig til at anvende for at drage Folk til Ordenens Kirker, og lige fra Begyndelsen af fandt Stifteren det lejlig- hedsvis hensigtsmæssigt at vække Opsigt ved stærke Midler. Men bedre stemte det dog med Ignatius' Natur at skaffe sin Orden Indpas og Ind- flydelse ad mere skjulte Veje og med mere læmpelige Midler. Ikke mindst var den personlige Sjælepleje og Skriftemaalet Kompagniets Virkefelt; 120 Universitetets Aarbog 1931—32. Ignatius opnaaede hos Paven vidtgaaende Privilegier for Urdenen med Hensyn til Tildeling af Syndsforladelse, og han lod sin Sekretær udsende en »Ledetraad« for Sjæleplejen, som gjorde denne særdeles virkningsfuld i Jesuiternes Haand. Skriftefaderen skal først og fremmest vide at be- handle Menneskene efter deres Forhold, deres Stands, deres Naturs For- skellighed; af mere udviklede Mennesker skal kræves en nøje Selv- ransagelse, ofte endogsaa i Dagbogsform, saaledes som Ignatius selv øvede den. 3) De engelske Præpositioners Trykforhold, Ordstilling og Lydforhold med særligt Henblik paa Nyengelsk. 4) Compare the two extracts below, especially noting the two authors' different attitudes as expressed through 1) characterdrawing & 2) style. Spenser: The Faerie Queene. High above all a cloth of State was spred, And a rich throne, as bright as sunny day, On which there sate most brave embellished With royall robes and gorgeous array, A mayden Queene, that shone as Titans ray, In glistring gold, and peerelesse pretious stone: Yet her bright blazing beautie did assay To dim the brightnesse of her glorious throne, As envying her selfe, that too exceeding shone. Exceeding shone, like Phæbus fairest childe, That did presume his fathers firie wayne, And flaining mouthes of steedes unwonted wilde Through highest heaven with weaker hand to rayne; Proud of sucli glory and advancement vaine, While flashing beames do daze his feeble eyen, He leaves the welkin way most beaten plaine, And rapt with whirling wheeles, inflames the skyen, With fire not made to burne, but fairely for to shyne. So proud she shyned in her Princely state, Looking to heaven; for earth she did disdayne: And sitting high; for lowly she did hate: Lo underneath her scornefull feete was layne A dreadfull Dragon with an hideous trayne, And in her hand she held a mirrliour bright, Wherein her face she often vewed fayne, And in her selfe-lov'd semblance tooke delight: For she was wondrous faire, as any living wiglit. Of griesly Pluto she the daughter was, And sad Proserpina the Queene of heil; Yet did she thinke her pearelesse wortli to pas That parentage, with pride so did she swell; And thundring Jove, that high in heaven dotli dvvell, And wield the world, she claymed for her syre, Or if that any else did Jove excell: For to the highest she did still aspyre. Or if ought higher were then that, did it desyre. Universitetets Eksaminer. And proud Lucifera men did her call, Tliat made her selfe a Queene,. and crownd to be, Yet rightfull kingdome she had none at all, Ne heritage of native soveraintie, But did usurpe with wrong and tyrannie Upon the scepter, which she now did hold: Ne ruld her Realmes with lawes, but pollicie. And strong advizement of six wisards old, That with their counsels bad her kingdome did upliold. Soone as the Elfiu knight in presenee catne, And false Duessa seeming Lady faire, A gentle Husher, Vanitie by name Made rowme, and passage for thein did prepaire: So goodly brought tliem to the lowest staire Of her high throne, where they 011 humble knee Making obeyssance, did the cause declare, Why they were come, her royall state to see, To prove the wide report of her great Majestee. With loftie eyes, lialfe lotli to looke so low, She thanked tliem in her disdainefull wise: Ne other grace vouchsafed tliem to show Of Princesse wortliy, scarse tliem bad arise. Her Lordes and Ladies all this while devise Themselves to setten fortil to straungers siglit: Some frounce their curled haire in courtly guise, Some prancke their ruffes, and otliers trimly diglit Their gay attire: eacli otliers greater pride does spiglit. Milton: Faradise Lost. Nine times the space that measures day and night To mortal men, lie with his liorrid crew Lay vanquisht, rolling in the fiery gulf, Confounded though immortal: but his doom Reserv'd him to more wrath; for now the tliouglit Both of lost happiness and lasting pain Torments him: round lie throws his baleful eyes That witness'd huge affliction and dismay Mixt with obdurate pride and stedfast liate: At onee as far as angels ken lie views The dismal situation waste and wild: A dungeon horrible 011 all sides round As one great furnace flam'd; yet from those flames No light, but rather darkness visible Serv'd only to discover sights of woe, Regions of sorrow, doleful sliades, where peace And rest can never dwell, hope never comes That comes to all; but torture without end Still urges, and a fiery deluge, fed With ever-burning sulphur unconsum'd: Such place Eternal Justice had prepar'd For those rebellious, liere their prison ordain'd iversitetets Aarbog. 122 Universitetets Aarbog 1931—32. In utter darkness, and their portion set As far remov'd froin (jod and light of Heav'n As from the centre tlirice to th' utmost pole. O how unlike the place from wlience they fell! There the companions of his fall, o'erwhelm'd With floods and whirlwinds of tempestuous fire, He soon discerns; and welt'ring by his side One next himself in power, and next in crime, Long after known in Palestine, and nam'd Beelzebub. lo whom th' Arch-Enemy, And thence in Heav'n call'd Satan, witli bold words Breaking the horrid silence thus began. 'If thou beest he; but O how fall'n! how chang'd From him, who in the happy realms of light Cloth'd witli transcendent brightness didst outshine Myriads though bright: if he whom mutual league, United thoughts and counsels, equal hope And hazard in the glorious enterprise, Join'd witli me once, now misery liath join'd In equal ruin: into wliat pit thou seest From wliat liighth fall'n; so much the stronger prov'd He witli his thunder: and till then who knew The force of those dire arms? Yet not for tliose, Nor wliat the potent Victor in his rage Can else inflict, do I repent or change (Though chang'd in outward lustre) that fixt mind, And high disdain from sense of itijur'd merit, That witli the Mightiest rais'd me to contend. And to the fierce contention brought along Inmunerable force of spirits arm'd That durst dislike his reign, and me preferring, His utmost power witli adverse power oppos'd In dubious battle on the plains of Heav'n, And shook his throne. Wliat though the field be lost? All is not lost; the unconquerable will, And study of revenge, immortal liate, And courage never to submit or yield. And wliat is else not to be overcome; That glory never shall his wrath or miglit Extort from me. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til godt og naturligt Dansk. »Cabinet« samt enten »Gordon« eller »imperialist« kommenteres paa Engelsk. De første to Punktumer transskriberes fonetisk. With our present information, it would be rash to affirm that all, or any, of the considerations mentioned above were present to the minds of the imperialist section of the Government. Yet it is difficult to believe that a man such as Lord Wolseley, for instance, witli his knowledge of affairs and his knowledge of General Gordon, could have altogether over- looked tliem. Lord Hartington, indeed, may have failed to realize at once the implications of Gordon's appointment — for it took Lord Harting- ton some time to realize the implications of anything; but Lord Hartington was very far from being a fool, and we may well suppose that he in- stinctively, perhaps subconsciously, apprehended the principal elements of Universitetets Eksaminer. 123 the situation. However that may be, certain circumstances are significant. It is significant that the go-between who acted as the Qovernment's agent in the negociations witli Gordon was an imperialist — Lord Wolseley. It is significant that the Ministers whom Gordon finally interviewed, and who determined his appointment, were by no means the whole of the Cabinet, but a small section of it, presided over by Lord Hartington. It is significant, too, that Gordon's mission was represented to Gladstone, who was opposed to an active policy in the Sudan, as a mission merely »to report«. But 110 sooner was the mission actually decided on, than it began to assume a very different complexion. We are in the regions of speculations; one other presents itself. Was the movement in the Press during the second week of January genuine or not? The engineering of a newspaper agitation may not have been an impossibility — even so long ago as 1884. 2) Engelsk Stil: Har man studeret den nationalsocialistiske Trosbekendelse, bliver man overrasket, ja næsten skuffet, første Gang man ser Hitler. Han er ikke blaaøjet, blond og slank som en af Wagners Helte. Han ligner ikke det Billede, som Nietzsche tegner af Overmennesket. Nej, Hitler er mørk, med mørke Øjne, og ser aldeles ikke »germansk« ud. Han ser ud som Folk er flest —- en ganske køn Mand, velproportioneret og med en sund Ansigtsfarve. Naar man har hørt ham tale, forstaar man, at han er Østriger og Katolik, og at han befinder sig bedre i Bayern end i Prøjsen. Han begynder sin Tale langsomt og med dyb Stemme. Det er National- socialismens Historie han skildrer, dette næsten mirakuløse Parti, der for tolv Aar siden kun talte seks Mand og som nu har en halv Million Tropper og femten Millioner Vælgere. Efterhaanden hæver han Stemmen, og der kommer noget vildt og voldsomt i det ellers saa rare Ansigt med de triste Øjne: »Man holder os nede,« raaber han. »Hvor længe skal vi finde os i dette Tyranni? Vi er Tysklands mægtigste Parti, og man for- langer af os, at vi skal se roligt til, mens man skyder vore Eolk ned som Hunde. Vi maa finde os i Haan og Bagvaskelse og Løgne uden at slaa igen. Men vore Modstandere er gaaet for vidt. Det Øjeblik er snart kommet, hvor vi gaar angrebsvis til Værks. Man har sagt. at Partiet ikke kunde holde sammen i det lange Løb, at det vilde falde fra hin- anden af sig selv, og at jeg vilde blive nødt til at opløse det. Men hvad er der blevet af disse Spaadomme? Vort Medlemsantal er vokset som en Lavine, og det vil vedblive at vokse, til ingen længere kan modstaa os. Sejrens Time er nær. Den Dag vil snart komme, da Tyskland forstaar, at det er os alene, det kan stole paa, og at vi er det eneste Parti, der kan befri det fra de ydmygende Kaar, det nu maa leve under.« Under Talen er Begejstringen i Salen steget til Kogepunktet, og da han slutter, hilses han af et Bifald, der varer i flere Minutter. Tysk som Hovedfag: 1) A. Goethe, Urfaust. Kerker. Faust mit einem Bund Schliissel und einer Lampe an einem eisernen Tiirgen. Es fasst mich långst verwohnter Schauer. linieres Grauen der Men- scheit. Hier! Hier! — Auf! — Dein Zagen zogert den Todt heran! (er fasst da Schloss es singt innwendig) 124 Universitetets Aarbog 1931—32. Meine Mutter die Hur Die mich umgebracht hat Mein Vater der Schelm Der mich gessen hat Mein Schwesterlein klein Hub auf die Bein An einen kulilen Ort, Da ward ich ein schones Waldvogelein Fliege fort! Fliege fort! Faust (zittert wankt ermannt sicli und schliefit auf, er hort die Ketten klirren und das Stroh rauschen) Margaret h e (sich verbergend auf ihrem Lager) Well! Weli! sie kommen. Bittrer Todt! Faust (leise) Still! Ich komme dicli zu befreyn. (er fasst ih re Ketten sie aufzuschliessen) M a r g. (wehrend) Weg! Um Mitternacht! Hencker ist dir's morgen frtihe nicht zeitig gnug. Faust Lass! M a r g. (wålzt sich vor ihn hin) Erbarme dicli mein und lasz mich leben! Ich bin so iung, so iung, und war schon und bin ein armes iunges Madgen. Sieh nur einmal die Blumen an, sieh nur einmal die Kron. Erbarme dich mein! Was hab ich dir gethan? Hab dich mein Tage nicht gesehn. F a u s t Sie verirrt und ich vermags nicht. M a r g. Sieh das Kind! Muss iclfs docli tranken. Da hatt ich's eben! Da! Ich habs getrånckt! Sie nahmen mirs, und sagen ich hab es umgebracht, und singen Liedger auf mich! — Es ist nicht walir — est ist ein Margen das sich so endigt, es ist nicht auf mich dass Sie's singen. B. Goethe, Faust. Kerker. Faust mit einem Bund Schlussel und einer Lampe, vor einem eisernen Thiirchen F a u s t Mich fasst ein långst entwohnter Schauer, Der Menschheit ganzer Jammer fasst mich an. Hier wohnt sie hinter dieser feuchten Mauer, Und ihr Verbrechen war ein guter Wahn! Du zauderst zu ihr zu gehen! Du fiirchtest sie wieder zu sehen! Fort! Dein Zagen zogert den Tod lieran. Er ergreiit das Schloss. Es singt inwendig. Universitetets Eksaminer. Meine Mutter, die Hur\ Die micli umgebracht hat ! Mein Vater, der Sclielm, Der mich gessen hat! Mein Schwesterlein klein Hub auf die Bein', An einem kiihlen Ort; Da ward ich ein schones Waldvogelein; Fliege fort, fliege fort! Faust aufschlieBend. Sie ahnet niclit, dass der (ieliehte lauscht, Die Ketten klirren liort, das Stroli, das rauscht. Er tritt ein. Margarete sich auf dem Lager verbergend. Weli! Weh! Sie kommen. Bittrer Tod! Faust leise. Still! Still! ich komme dich zu befreien. Margarete sich vor ihn hinwiilzend. Bist du ein Metiseh, so fiilile meine Notli. Faust Du wirst die Wåchter aus dem Schlafe schreien! Er fasst die Ketten, sie aufzuschliessen. Margarete auf den Knieen. Wer hat dir Henker diese Macht Uber mich gegeben! Du liolst mich schon um Mitternacht. Erbarme dich und lass mich leben! Ist's morgen friih niclit zeitig genung? Sie steht auf. Bin ich doch nocli so jung, so jung! Und soli schon sterben! Schon war ich auch, und das war mein Verderbeii. Nali war der Freund, nun ist er weit; Zerissen liegt der Kranz, die Blumen zerstreut. Fasse mich nicht so gewaltsam an! Sclione mich! Was liab' ich dir gethan? Lass mich nicht vergebens fiehen, Hab' ich dich doch mein' Tage nicht gesehen! F a u-s t Werd' ich den Jammer iiberstehen! Margarete Ich bin nun ganz in deiner Macht. Lass mich nur erst das Kind noch tranken. Ich herzt' es diese ganze Nacht; Sie nahtnen mir's um micli zu kranken 126 Universitetets Aarbog 1931—32. Und sagen nun, icli hått' es unigebracht. Und niemals werd" icli wieder froh. Sie singen Lieder auf inich! Est ist hos von den Leuten! Eili altes Måhrchen endigt so, Wer lieisst sie's denten? Der ønskes: 1) Oversættelse af A med indgaaende Redegørelse for Oversættelsesvanskeligheder; 2) alsidig Kommentar af begge Tekster paa literatur- liistorisk Baggrund. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Sagen mod Steril og Vassiljef er en af de Kæmpeprocesser, der giver et saa karakteristisk Træk i det po- litiske Ansigt, som Moskva viser en undrende Omverden. Efter Domsafsigelsen er der nu kommet nærmere Meddelelser om Be- givenheden, saaledes fra »Berliner Tageblatt«s Moskvakorrespondent og fra fhv. Sovjetgesandt Besedofski i »Russie Illustrée«. Ifølge disse Kilder synes det, at Steril og Vassiljef har handlet ud fra grundforskellige Motiver. Stern erklærede sig for en varm Tilhænger af Sovjet, men en dødelig Ejende af Stalin. Naar han havde forsøgt at dræbe den tyske Gesandt, var det ikke, fordi han havde noget personligt mod ham eller hans Land, men fordi han haabede at kunne fremkalde et Brud mellem Sovjetrege- ringen og den tyske Regering. Det var nemlig hans Overbevisning, at Stalins Diktatur kun kunde opretholdes ved den Hjælp, denne fik fra Ud- landet og særlig fra Tyskland. Stalin fyldte Rusland med Udlændinge, som samlede sig Rigdomme dér, medens selve de russiske Masser knugedes af en stadig frygteligere Hungersnød. * * 1 Modsætning til Stern, der nærmest skildres som en Psykopat, op- traadte Vassiljef med megen Intelligens og Smidighed over for den offent- lige Anklager Krylenko. Hovedanklagen mod Vassiljef gik ud paa, at han tilhørte en hemmelig antibolsjevikisk Organisation. »Lubarski-Klubben«. Det politiske Politi om man vil tillade dette Udtryk om Sovjets Haand og Øje — hævder, at denne statsfarlige Klub bestaar, og at den har Eilialer rundt om i Ud- landet. I Dommen nævnes særlig Warszawa som Tilholdssted for Klub- bens Ledere. Det paastaas, at denne Klub, hvis Tilholdssteder i Rusland hidtil ikke har kunnet findes, overalt virker for en Interventionskrig mod Sovjet. Beviser for Klubbens Eksistens foreligger dog ikke, ej heller lyk- kedes det at afpresse Vassiljef nogen Afsløring. Han blev dømt paa Indicier som tilhørende denne Klub. Hvor alvorligt Sovjetregeringen betragter disse virkelige eller indbildte Konspirationer mod Unionen, viser ikke blot de haarde Domme. Men Dagen efter holdt Eolkekommissærernes Formand, Molotof — med tydelig Allusion til Processen — en Tale, hvori han fremhævede, at Sovjetunionen maatte skærpe sin Aarvaagenhed og sætte al Kraft ind paa Eorbedring af sit Eorsvar, da der ikke kunde være Tvivl om, at der — til Dels paa Grund af den økonomiske Verdenskrise — forberedtes Interventionskrige mod Rusland baade i Øst og Vest. 3) Nedenstaaende Tekst oversættes. Det fremstilles systematisk ordnet, hvad de forekommende finite og infinite Verber styres af og hvad de styrer. Die Art dieser jungen verfiilirerischen Erau ist mir nicht unbekannt; weiblichen Umgang scheint sie abzulehnen und nur eine Erau um sicli Universitetets Eksaminer. 127 zu leiden, die ihr keinen Eintrag tliut, ilir schmeichelt und, wenn ilire sturnmen Vorziige sich nicht klar genug darthåten, sie nocli mit Worten und geschickter Behandlung der Aufnierksamkeit zu empfehlen weisz. Zuschauer, Teiinehmer an einer solclien Repræsentation mussen Månner sein; dalier entsteht die Notwendigkeit, sie anzuziehen, sie festzuhalten. leh denke nichts Uebles von der schonen Frau, sie scheint anståndig und behutsam genug, aber eine solche liisterne Eitelkeit opfert den Umstånden auch wohl etwas auf, und was ich fur das Schlimmste halte, nicht alles ist reflektiert und vorsatzlicli; ein gewisses gluckliches Naturell leitet und beschtitzt sie, und nichts ist gefåhrlicher an so einer gebornen Kokette, als eine aus der Unschuld entspringende Verwegenlieit. 4) Das deutsche Geistesleben im 18. Jahrhundert und die Antike. (Deutsch zu schreiben). Tysk som Bifag: 1) A. Goethe, Iphigenie auf Tauris. (Første Prosaform.) IV. Slutn. Es sangen die Parzen ein grausend Lied, als Tantal fiel vom goldnen Stuhl; die Alten litten mit ihrem Freund. Ich liort' es oft! In meiner Jugend sang's eine Amme uns Kindern vor. Es fiirchte die Gotter das Menschen-Geschlecht, sie haben Macht und brauchen sie, wie's ihnen gefallt. Der fiirchte sie mehr, den sie erlieben! Auf schroffen Klippen stehn ilire Stiihle um den goldnen Tisch. Erhebt sich ein Zwist, so sttirzt der Gast unwiederbringlich in's Reich der Nacht, und olme Gericht liegt er gebunden in der Finsterniss. Sie aber lassen sich's ewig wohl sein am goldnen Tisch. Von Berg zu Bergen schreiten sie weg, und aus der Tiefe dampft ihnen des Riesen erstickter Mund, gleich andern Opfern ein leichter Raucli. Von ganzen Geschlechtern wenden sie weg ihr segnend Aug' und hassen im Enkel die ehmals ge- liebten und nun verworfnen Ziige des Almherrn. So sangen die Alten, und Tantal liorcht in seiner Hohle, denkt seine Kinder und seine Enkel und schuttelt das Haupt. B. Goethe, Iphigenie auf Thauris. (Endelige Form.) IV. Slutn. Vor meinen Ohren teint das alte Lied — Vergessen hatt' ich's und vergass es gern Das Lied der Parzen, das sie grausend sangen. Als Tantalus vom goldnen Stulile fiel: Sie litten mit dem edeln Freunde; grimmig War ilire Brust, und furchtbar ihr Gesang. In unsrer Jugend sang's die Amme mir Und den Geschwistern vor, ich merkt' es wohl. Es fiirchte die Gotter Das Menschengeschlecht! Sie halten die Herrschaft In ewigen Hånden, Und konnen sie brauchen Wie's ihnen gefallt. Der fiirchte sie doppelt Den je sie erlieben! Auf Klippen und Wolken Sind Stiihle bereitet Um goldene Tische. 128 Universitetets Aarbog 1931—32, Erhebet ein Zwist sicli: So stiirzen die Gåste Qeschmåht und geschåndet In nåchtliche Tiefen, Und harren vergebens, lin Finstern gebunden, Gerechten Gerichtes. Sie aber, sie bleiben In ewigen Festen Au goldenen Tischen. Sie schreiten vom Berge Zu Bergen hiniiber: Aus Schliinden der Tiefe Dampft ihnen der Athem Erstickter Titanen, Gleich Opfergeriichen, Ein leichtes Gewolke. Es wenden die Herrscher Ihr segnendes Auge Von ganzen Gesclilechtern, Un meiden, im Enkel Die ehmals geliebten Still redenden Ziige Des Ahnherrn zu selm. So sangen die Parzen; Es liorcht der Verbannte In nåchtlichen Holilen Der Alte die Lieder, Denkt Kinder und Enkel Und schiittelt das Haupt. Der ønskes: 1) Oversættelse af B. 2) Sammenligning mellem A og B m. H. til Form, Stil og Indhold. 3) Literaturhistorisk Belysning. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Jeg var fuldstændig forarmet og hjælpeløs, ikke ved egen Skyld, men paa Grund af indtrufne ulykkelige Om- stændigheder— da jeg henvendte mig til min rige Broder og bad om en fore- løbig Understøttelse. Han havde sine private Grunde til at nære Had til mig. I Tilslutning til en Ordstrid meddelte han mig nu, at hans Helbred var blevet saa slet, at det hvert Øjeblik kunde være ude med ham — og han haanede mig ved udtrykkelig at tilføje, at lian havde nedskrevet sin sidste Vilje og ikke agtede at efterlade mig saa meget som en Øre! Faa Minuter senere fik han et Hjerteslag, sank omkuld og var død. Jeg var komplet blottet for Eksistensmidler; og da jeg lignede min Tvillingbroder i den Grad, baade i Stemme og i hele mit Ydre, at man næppe kunde skelne os fra hinanden, fik jeg pludselig det forrykte Indfald at ville udgive mig for ham. Jeg begyndte straks at gennemføre denne fantastiske Plan. Det Testamente, han havde hentydet til, har jeg aldrig nogen Sinde set; og hans juridiske Konsulenter bevidner, at de, en Uges Tid før hans Bortgang, sendte ham dette Doku- ment tilbage, eftersom han havde ønsket at foretage nogle Forandringer deri. Jeg har ikke fundet det nogetsteds, og i hvert Fald kan ingen be- vise, at jeg har fundet det; formodentlig har han selv tilintetgjort det. Jeg kunde altsaa have sparet mig hele denne vanvittige Komedie med Forbyt- ningen; havde jeg baaret mig ad som et fornuftigt, besindigt Menneske og 129 ikke tabt Hovedet, vilde jeg ganske avtomatisk have arvet alt, hvad han ejede. Men den egentlige Aarsag til min. uoverlagte Handling maa søges i hans spottende Bemærkning om, at han ikke efterlod mig en Skilling. Saa saare jeg var kommet i Gang med at skulle leve hans Liv, der var saa uendelig forskelligt fra mit, opdagede jeg hurtigt, at jeg stod over for uventede og uløselige Forviklinger. Jeg var som sagt ludfattig, da jeg henvendte mig til ham, og nu var jeg pludselig blevet rig, da min Broder jo ikke havde disponeret over sin Formue; men min taabelige Idé med at udgive mig for ham, og den falske Dødsattest, som Dr. Selous paa min Opfordring havde udstedt, og som jeg havde undertegnet med Athertons Navn, havde allerede bragt mig i en fortvivlet Stilling. Jeg var nødt til at fortsætte Bedrageriet. Fransk som Hovedfag: 1) Priére sur TAcropole. «Je suis né, déesse aux yeux bleus, de parents barbares, chez les Cimmériens*) bons et vertueux qui habitent au bord d'une mer sombre, hérissée de rochers, toujours battue par les orages. On y connait å peine le soleil; les fieurs sont les mousses marines, les algues et les coquillages coloriés qu'on trouve au fond des baies solitaires. Les nuages y paraissent sans couleur, et la joie méme y est un peu triste; mais des fontaines d'eau froide y sortent du rocher, et les yeux des jeunes filles y sont comme ces vertes fontaines ou, sur des fonds d'herbes ondulées, se mire le ciel. «Mes péres, aussi loin que nous pouvons remonter, étaient voués aux navigations lointaines, dans des mers que tes Argonautes ne connurent pas. J'entendis, quand j'étais jeune, les chansons des voyages polaires; je lus bercé au souvenir des glaces flottantes, des mers brumeuses semblables å du lait, des iles peuplées d'oiseaux qui chantent å leurs heures et qui, prenant leur volée tous ensemble, obscurcissent le ciel. «Des prétres d'un culte étranger, venu des Syriens de Palestine, prirent soin de m'élever. Ces prétres étaient sages et saints. Ils m'apprirent les longues histoires de Cronos, qui a créé le monde, et de son fils, qui a, dit-on, accompli un voyage sur la terre. Leurs temples sont trois fois hauts comme le tien, o Eurythmie, et semblables å des forets; seulement ils ne sont pas solides; ils tombent en ruine au bout de cinq ou six cents ans; ce sont des fantaisies de barbares, qui s'imaginent qifon peut faire quelque chose de bien en dehors des régles que tu as tracées å tes inspirés, o Raison. Mais ces temples me plaisaient; je n'avais pas étndié tont art divin; j'y trouvais Dieu . . . «Et puis, si tu savais combien il est devenu difficile de te servir! Toute noblesse a disparu . . . Une pambéotie redoutable, une ligue de toutes les sottises, étend sur le monde un couvercle de plomb, sous lequel on étouffe. Méme ceux qui t'honorent, qu'ils doivent te faire pitié! Te souviens-tu de ce Calédonien**) qui, il y a cinquante ans, brisa ton temple å coups de marteau pour l'emporter å Thulé? Ainsi font-ils tous . . . J'ai écrit, selon quelques-unes des régles que tu aimes, o Théonoé, la vie du jeune dieu que je servis dans mon enfance; ils me traitent comme un Evhémére; ils m'écrivent pour me demander quel but je me suis proposé; ils n'estiment que ce qui sert å faire fructifier leurs tables de trapézites.***) Et pourquoi écrit-on la vie des dieux, o ciel! si ce n'est pour faire aimer le divin qui fut en eux, et pour montrer que ce divin vit encore et vivra éternellement au cæur de l'humanité?. (Ernest Renanj Athenes 1865.) Oversættes, og der gives en historisk og litterær Redegørelse for Tankeindholdet og de vigtigste Enkeltheder. *) antikt Sortehavsfolk. **) Hentydning til Lord Elgin. ***) Vekselerer. Universitetets Aarbog. 17 130 Universitetets Aarbog 1931—32. 2) De franske Talords Oprindelse, Udvikling og Brug. 3) La poésie lyrique å l'époque romantique. Fransk som Bifag: 1) Fransk Stil: Historien om en Moder. Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for, at det skulde dø. Det var saa blegt, de smaa Øjne havde lukket sig, det trak saa sagte Vejret, og imellem med et dybt Drag, ligesom om det sukkede; og Moderen saa endnu mere sorrigfuld paa den lille Sjæl*). Da bankede det paa Døren, og der kom en fattig, gammel Mand, svøbt ligesom i et stort Hestedækken, for det varmer, og det trængte han til, det var jo kold Vinter; alting udenfor laa med Is og Sne, og Vinden blæste, saa at det skar i**) Ansigtet. Og da den gamle Mand rystede af Kulde, og det lille Barn sov et Øjeblik, gik Moderen hen og satte 01 i en lille Potte ind i Kakkelovnen, at det kunde varmes til ham; og den gamle Mand sad og vuggede, og Moderen satte sig paa Stolen tæt ved ham, saa paa sit syge Barn, der trak Vejret saa dybt, og løftede den lille Haand. »Tror du ikke nok, at jeg beholder ham?« sagde hun. »Vor Herre vil ikke tage ham fra mig!« Og den gamle Mand, det var Døden selv, han nikkede saa underligt, det kunde lige saa godt betyde Ja, som Nej. Og Moderen saa ned i sit Skød, og Taarerne løb hende over Kinderne; — hendes Hoved blev saa tungt, i tre Nætter og Dage havde hun ikke lukket sine Øjne, og nu sov hun, men kun et Øjeblik, saa foer hun op og rystede af Kulde: »Hvad er det!« sagde hun og saa til alle Sider; men den gamle Mand var borte, og hendes lille Barn var borte, han havde taget det med sig; og henne i Krogen snurrede og snurrede***) det gamle Ur, det store Blylod løb lige ned til Gulvet, bum! og saa stod ogsaa Uret stille. Men den stakkets Moder løb ud af Huset og raabte paa sit Barn. *) den lille Sjæl: le pauvre petit. **) saa at det skar i: å vous couper. ***) snurrede og snurrede: précipita son tic-tac. 2) Virgile. Ce que je disais il ny a quelque temps d'Horace n'est pas moins vrai de Virgile: c'est un poéte qui, en France, n'a pas cessé d'étre dans l'usage et dans l'affection de tous. Mais que dis-je, en France? Virgile, depuis l'heure ou il parut, a été le poéte de la Latinité tout entiére. Il a donné une nouvelle forme au gout, aux passions, å la sensibilité; il a deviné, å une heure décisive du motide, ce qu'aimerait l'avenir. S'il a trop dispensé, et les modernes et les Romains déjå, de l'antique et divin Homére, c'est qu'il y a dans les choses une nécessité fatale et une loi de succession et de renouvellement; c'est qu'on ne remonte pas avec une égale facilité le cours des åges et des fleuves nés de sommets trop différents; c'est que l'Ida aux mille sources est bien loin, et qu'lthaque est bien petite; c'est que Rome est Rome, et que tous les peuples issus d'elle en ont gardé toujours å leur horizon une vue présente, et ont un reste de sang latin jusque dans leurs veines. Virgile a été le poéte du Capitole. II n'a pas cessé, dans les åges les plus dévastés et les plus durs, d'apparaitre comme une puissante et magique personnification de je ne sais quel charme regretté et non tout å fait perdu; il n'a pas cessé d'étre l'enchanteur Virgile. L'hiver de la barbarie passé, il a présidé aussitot aux nouvelles aurores. Il avait donné les derniéres lecons de tendresse profonde, de suave et noble langage, il a réveillé les premiers échos dans les åmes de génie, et a rouvert le large fleuve de la belle parole. Ceux mémes qui n'étaient Universitetets Eksaminer. 131 point de sa famille out d'abord relevé de lui, se sont crus ses fils et l'ont appelé leur pére. A mesure que les mæurs de la société se sont adoncies et que la culture moyenne s'est étendue, il a retrouvé son vrai climat éclairé; il a été de plus en plus compris, de mieux en mieux admiré dans la sérénité de sa lumiére et le composé savant de ses nuances. Ses pein- tures de la passion surtout, ses accents de pieuse et humaine pitié, Font fait chérir. Aujourd'hui, il est avec Horace de ceux dont 011 ne se sépare plus, de ceux qu'on emporterait comme des Pénates, s'il fallait absoluinen' quitter le reste de la cité latine et de l'antique patrie. Horace, c'est l'ami; Virgile, c'est le maitre et l'ami encore. Oversættes og næstsidste og sidste Punktum omskrives med Lydskrift. Klassisk Filologi: 1) Latinsk Stil: Mellem de græske Filosoffer fra det 14de og 15de Aarhundrede er Georgios Qemistos Plethon absolut den betydeligste. Han er født omkring Aar 1355 i Konstantinopel, men henlevede sin Ungdom i Adrianopel, som dengang var en Samlingsplads for Lærde af alle Nationer. Senere kom han til Peloponnes, hvor han fik en Stilling som Dommer i Myzithra ved Sparta og samtidig virkede som en højt anset Lærer i Filosofi. Ogsaa i Italien var hans Anseelse overordentlig; Francesco Filelfo, som ikke gerne talte godt om Folk, naar han kunde lade være, og som særlig havde medbragt fra sit Ophold i Konstantinopel en grundig Foragt for Byzantinerne, skriver Juni 1441 til en Ven, som vil til Grækenland: »Peloponnes, der tidligere var blomstrende, er nu paa Grund af Barbarernes Indfald og Indbyggernes Uduelighed saa blottet for alt godt, at man intet betydeligt finder der und- tagen Gemistos, en upaatvivleligt baade lærd, værdig og tiltalende Mand. Plethons Skrifter omfatter saavel Arbejder af samfundsreformatorisk Art som filosofiske Afhandlinger. Den førstnævnte Gruppe af Skrifter er interessant derved, at den hele Tankegang hviler paa de Ideer, som Platon har udviklet i »Staten«; endog Enkeltheder er laant derfra, som Fordringen om de velhavendes gratis Overtagelse af Embeder for Ærens Skyld og Advarslen mod at lægge for megen Vægt paa en Sømagt, noget som Platon ivrer imod af ethiske og politiske Grunde — Sømænd er urolige Hoveder, Søhandel giver Anledning til, at fremmede Sæder trænger ind, siger han med sine Erfaringer fra Athen for Øje; — Plethon motiverer det tilligemed, at man ikke kan overkomme baade Landmagt og Sømagt, og da man ikke vil angribe, behøves den sidste ikke. I sit filosofiske Hovedskrift »Lovene« (kun delvis bevaret) begynder han med at udvikle, at Menneskenes Maal er den størst mulige Lyksalighed. Men, siger han, Lykken sætter de forskellige i forskellige Ting; nogle sætter den i Dyd og Visdom, andre mener, at de slet ikke behøver Indsigt for at opnaa Dyden, ja skyr endog med Flid al Syslen dermed og anser den for skadelig og forførerisk; nogle finder Behag i Smuds og Urenlighed og priser den yderste Fattigdom, nogle mener, at man nok bør stræbe efter Dyd, men kun for visse Belønningers Skyld, som Guderne giver derfor. Da der nu er en saadan Uenighed, maa vi se at finde et fast Udgangspunkt, og til Vejledning her har vi en hellig, uafbrudt Kæde af Vismænd, som alle lærer væsentligt det samme om de vigtigste Ting. Det fremgaar allerede heraf, at Plethon saa sin Opgave, ikke i at skabe et helt nyt System, men i at arbejde videre i Platons og de store ny- platoniske Filosoffers Fodspor. I Grækenland fik hans Filosofi paa Grund af Tidernes Ugunst saa at sige ingen Virkning, men i Italien, hvor han havde aflagt et kort Besøg og sluttet Venskab med mange fremragende Mænd, blev hans Bøger meget læste, og der er ikke Tvivl om, at han ogsaa 132 med sin vindende og imponerende Personlighed og sin glødende Begejstring for Platon har virket i høj Grad opflammende paa alle de unge Mænd, der brændte efter at afkaste Skolastikkens Aag og som i Platon anede Befrieren. 2) Realdisciplinerne: Sallust. 3) Græsk Stil. Om den Eudemos, til hvis Erindring Aristoteles har skrevet sin Dialog om Sjælen, ved vi kun saare lidt. Plutarch fortæller i sin Biografi af Dion, at denne Statsmand, da han i det 4de Aar af den 105te Olympiade vilde optage Krigen mod Dionysios, kom til Athen for at finde Støtte først og fremmest hos Speusippos og hans Tilhængere. Til at begynde med var disse bange for Dion, idet de tænkte sig, at han maaske var sendt af Dionysios for at udspejde deres Sindelag, men efter nogen Tids Forløb fattede de dog Tillid til ham, og da Dion saa begyndte i al Hemmelighed at hverve Soldater til sit Felttog, var der flere unge Filo- soffer, der sluttede sig til ham, og heriblandt just Eudemos fra Kypern. Langt vigtigere er de Oplysninger vi finder i Ciceros Skrift »de divi- natione«, da de aabenbart er øst af selve Aristoteles' Dialog. Dette lille velkendte Skrift er formet som en Dialog mellem Marcus og hans Broder Quintus, og i den første Bog er det Quintus, der fører Ordet. Her er det, Historien om Eudemos findes, og den fremføres af Quintus som et særlig godt Vidnesbyrd om Spaadomskunstens Værdi, da man hverken tør for- mode, at Aristoteles selv har taget fejl, eller at han har villet forlede andre til fejlagtige Anskuelser. Historien lyder saaledes: »Eudemos var paa Vej til Makedonien kommet til Feræ, der dengang var en betydelig By i Thessalien, men holdtes i den frygteligste Trældom af Tyrannen Aleksander. I denne By blev Eudemos saa alvorlig syg, at alle Læger troede, han skulde dø. Men da saa han i Drømme en meget smuk ung Mand, der sagde til ham, at han vilde blive rask meget snart, at han om fem Aar vilde komme hjem, og at Tyrannen vilde dø inden mange Dages Forløb. Kort efter blev Eudemos virkelig rask og Aleksander blev myrdet af sin Hustrus Brødre. Og efter fem Aars Forløb, da Eudemos just haabede, i Henhold til Drømmen, at han nu snart skulde komme hjem til Kypern, faldt han i et af de Slag, der fulgte efter Mordet paa Dion«. Det er klart, at naar Aristoteles har fortalt dette i sit Skrift om Sjælen, har det været for deraf at drage den Slutning, at Guden gennem Drømmen har vist, at ved Døden bliver Sjælen fri og drager hjem, og vi ser altsaa, at han i dette Ungdomsarbejde endnu har de Ideer om Sjælen, som Platon havde fremstillet navnlig i Dialogen Faidon. 4) Oversættelse af ulæst græsk Tekst. Platon Epistula VIi 324 B (Neoc éyo'} ttots . . .) — 325 B (xareXØovrec éTneixei'ct) oversættes og forsynes med Oplysninger. Latin som Hovedfag: 1) og 2) Samme Opgaver som Klassisk Filologi 1) og 2). Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil: Om de store græske Matematikeres Liv har vi desværre kun faa og spredte Efterretninger, hvad der er let at forstaa, naar man betænker, at disse Lærde har levet et stille Liv, hengivne til strængt Studium og uden Berøring med det offentlige Livs Uro, og at deres Værker, ifølge Sagens Natur, næsten intet indeholder, som kan give os Oplysninger om Forfatter- nes Livsforhold. Dette gælder ikke blot om Mænd som Archimedes og 133 Apollonios, hvis Skrifter kun var beregnet for en ganske snæver Læsekreds, men ogsaa om Euklid, hvis Værker dog i Eftertiden kom til at staa som hele Matematikkens Grundlag og Lovbog. Vi ved saaledes intetsomhelst om, hvor Euklid er født; naar man ogsaa i moderne Bøger ser hævdet den Paastand, at han skulde være født i Megara paa Sicilien, ligger der ikke andet til Grund derfor end en Hypotese af en græsk, middelalderlig Filolog, og om hans Fødselsaar har man aaben- bart ogsaa i Oldtiden været ganske uden Underretning; thi hvad der siges herom af antikke Forfattere, beror udelukkende paa Slutninger udfra Euklids Værker og fra et Par tilfældigt overleverede Anekdoter. Proklos beretter saaledes, at han skai have levet paa den første Ptolemæers Tid; det har han aabenbart sluttet sig til udfra Beretningen om en Samtale, Ptolemæus skal have haft med Euklid; Ptolemæus skal have spurgt Euklid, om der ikke var en kortere Vej til at lære Matematikken end »Elementerne«, hvor- til Euklid skal have svaret; »til Matematikken fører ingen Kongevej«. Det lader sig med ret stor Sandsynlighed antage, at han har faaet sin første Undervisning i Matematik i Athen, hvor denne Videnskab blev drevet med Iver af Platons Elever. Derfra er han taget til Aleksandria, hvor han virkede i Tiden omkring Aar 300 f. Chr.; denne By, hvor han stiftede Skole, blev derved for Aarhundreder Midtpunktet for denne Videnskab og fra alle Kanter af den græsktalende Verden strømmede Disciple til. Over hans Person og Karakter kastes der Lys gennem en Anekdote af lignende Art som den lige refererede; der fortælles deri om en ung Mand, der kom til Euklid for at begynde Studiet af Matematik; han spurgte Euklid om, hvad Fordele han nu vilde kunne faa, naar han havde lært denne Videnskab; Euklid svarede ved at kalde paa sin Slave og sige til ham: »Giv den unge Mand en Daler; han vil nemlig vinde sig Fordel ved det, han lærer«. Blandt Euklids Værker indtager »Elementerne« absolut Førstepladsen; de er overleveret i talrige Haandskrifter og kendes ogsaa i arabisk Over- sættelse. Dog er det hyppigt vanskeligt at fastsætte Teksten nøjagtigt, da Bogen har været brugt til Undervisning og Lærerne gennem Aarhundreder ved Ændringer og Tilføjelser har tillæmpet Ordlyden efter deres Elevers Tarv. Matematiker: mathematicus. Matematik: mathematica (Fem.). 2) Oversættelse af ulæst Tekst. Af Ciceros Tale pro Cn. Plancio (§§ 64—67): Non vereor ne mihi aliquid, iudices, videar arrogare, si de quaestura mea dixero — quamvis enim illa floruerit, tamen eum me postea fuisse in maximis imperiis arbitror ut non ita multum mihi gloriae sit ex quaesturae laude repentendum — sed tamen non vereor ne quis audeat dicere ullius in Sicilia quaesturam aut clariorem aut gratiorem fuisse. Vere mehercule hoc dicam: sic tum existiinabam nihil homines aliud Romae nisi de quaestura mea loqui. Frumenti in summa caritate maximum numerum miseram; negotiatoribus comis, mercatoribus iustus, mancipibus liberalis, sociis abstinens, omnibus eram visus in omni officio dilgentissimus; excogitati quidam erant a Siculis honores in me inauditi: itaque hac spe decedebam, ut mihi populum Romanijm ultro omnia delaturum putarem. At ego curn casu diebus iis itineris faciendi causa decedens e provincia Puteolos forte venissem, cum plurimi et lautissimi in iis locis solent esse, concidi paene, iudices, cum ex me quidam quaesisset, quo die Roma exissem et num quidnam esset novi. Cui cum respondissem me e provincia decedere, >etiam mehercule, inquit, ut opinor ex Africa«. Huic ego iam stomachans fastidiose »immo ex Sicilia« inquam. Tum quidam, quasi qui omnia sciret, »quid tu nescis, inquit, hunc quaestorem Syracusis fuisse?« quid multa? destiti stomachari et me unum ex iis feci qui ad aquas venissent. Sed ea 134 res, iudices, haud scio an plus mihi profuerit quam si mihi tum essent omnes gratulati. Nam posteaquam sensi populi Romani aures hebetiores, oculos autem esse acres atque acutos, destiti quid de me audituri essent homines cogitare; feci ut postea quotidie praesentem me viderent, habitavi in oculis, pressi forum; neminem a congressu meo neque ianitor meus neque somnus absterruit. Ecquid ego dicam de occupatis meis temporibus, cui fuerit ne otium quidem umquam otiosum? Nam quas tu commemoras, Cassi, legere te solere orationes cum otiosus sis, has ego scripsi ludis et feriis, ne omnino umquam essern otiosus. Etenim M. Catonis illud quod in principio scripsit Originum suyrum semper magnificum et praeclarum putavi, clarorum hominum atque magnorurn non minus otii quam negotii rationem exstare oportere. Itaque si quam habeo laudem, quae quanta sit nescio, parta Romae est, quaesita in foro, meaque privata consilia publici quoque casus compro- baverunt, ut etiam summa res publica mihi domi fuerit gerenda et urbs in urbe servanda. Græsk som Bifag: 1) Oversættelse af ulæst Tekst. Platon Menexenos 244 B (jaercc bé rouro rravreAcoc . .) — 2451 (. . ojaoXo yovjaévcoc eoinev) oversættes. 2) Oversættelse af læst Tekst: Sofokles's Antigone V. 407 (toioutov f\v ro 7ipdy|ua-----) til V. 440 (.....rfic é|iif|c ccorrpiac) oversættes og forsynes med Oplysninger. historie som Hovedfag: 1) En Karakteristik af Frederik den Store af Preussen som Regent, hans Syn paa Fyrstemagten og hans Regerings- praksis. 2) Øresundstolden og dens Virkninger for Politik og Handel. 3) En Skildring af Udviklingen af det politiske Socialdemokrati og af dets Arbejde for Virkeliggørelsen af Socialismens Tanker. 4) Den moderne Historieforsknings Betragtning af de forskellige Arter af historiske Kilder. Historie: Modenhedsopgaver: 1) Konseillet i Frederik d. V's Tid. 2) En Redegørelse for Frederik d. VI's Regeringsprinciper i Tiden 1812—1830. 3) Forliget 1894. 4) En Karakteristik af D. G. Monrads politiske Stilling i de Hall'ske Ministerier 1857—63. 5) Hovedtræk af Bykommunallovgivningen i Danmark i første Halvdel af det 19. Aarhundrede. 6) Venstres Standpunkt i Forsvarssagen i 1870'erne og 1880'erne. 7) Stockholms Blodbad. 8) Kong Kristiern d. I's Romerrejse. 9) Hvorledes var og hvorledes opfattede man Slesvigs statsretlige Stilling i Kong Erik d. VII's Tid? 10) Opfattelsen af Absalon og Grundlaget derfor. 11) Den danske Handel under Frederik d. II's Regering. 12) Stændermøderne i Danmark mellem 1645 og 1660. 135 13) Bispemagten og Bisperne i den sidste katolske Tid i Danmark. 14) Danmarks Finansstyrelse og Finanser fra Freden i Lund til Chr. Sigfr. v. Plessens Overtagelse af Finansvæsenet. Kristendomskundskab: 1) Ny Testamente: Matth. 7, 12—23 incl. 2) Ql. Testamente: Jelius Dynasti (Buhls Oversættelse maa ikke medtages). 3) Religionshistorie: Grundtankerne i Zaratustras Reform (Fengers Tekster maa ikke medtages). Sang som Bifag: 1) Tale- og Sangteori: Giv en Fremstilling af Vo- kalernes Dannelsesmaade, deres Ligheder og Forskelle. 2) a) Der ønskes en Harmonisering i Kirkestil af Melodien »Aus tiefer Not schrei ich zu dir« (Deutsches Kirchenlied, S. 6). b) Der ønskes et tostemmigt Arrangement af Carl Nielsens »Frydeligt med Jubelkor«. (Folkehøjskolens Melodibog, Nr. 576). Russisk som Tillægsfag: 1) Version: 2 Sider af Gorkys »Barndom« i Slutningen af Bogen. 2) Russisk Stil. (i. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1931—32: Der indstillede sig 23, 22 fuldendte Eksamen. Sommeren 1932: — — - 18, 13 — — lait indstillede sig 41, 35 fuldendte Eksamen. At disse fik 4 Første Karakter med Udmærkelse, 24 Første Ka- rakter og 7 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik: Vinteren 1931—32. Andersen, Bernhard (1925) 6,58 Første Brandt-Møller, Peter Nicolaj (1926) 6,44 Første - Friis, født Jonsson, Thyra Vera (1921) 7,00 Første Ingwersen, Christian Edlef (1921) 5,08 Anden Larsen, Johannes (1926) 7,16 Første Nygaard, Axel (1925) 7,38 Første Tvermoes, Helge Carl Louis (1925) 6,79 Første Sommeren 1932. Christoffersen, Christian Emil (1927) 7,17 Første Dierner, Povl Andreas (1927) 7,37 Første Frederiksen, Erling Oskar Erd- man (1926) 6,57 Første Hovedfag: Astronomi. Sommeren 1932. Jensen, Svend Henry (1926) 5,92 Anden Kristiansson, Kaj Martin Eugen (1921) 6,26 Første Hovedfag: Fysik. Vinteren 1931—32. Dahlkild, Frederik Ploug (1926) 6,35 Første Sørensen, Erik Jørgen Utoft (1927) 7,18 Første Sommeren 1932. Madsen, Cliristian Busch (1924) 5,46 Anden Hovedfag: Kemi. Vinteren 1931—32. Blein, Axel Peter (1925) 6,50 Første Christensen, Ove (1926) 6,83 Første Langvad, Tage (1926) 7,26 Første Sommeren Leth, Henning (1926) 1932. Voigt, Axel Fabritius (1926) 7,53 Første med Udm. 7,34 Første Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1931—32. Andersen, Carl Peter (1924) 5,18 Anden Andersen, Niels Frederik (1926) 6,12 Første 136 Universitetets Aarbog 1931—32. Andersen, Peter Bernhard Fal- kenberg (1926) 5,27 Anden Christensen, Alfred Vester- gaard (1924) 5,39 Anden Eriksen, Knud Magnus (1925) 7,55 Første med Udm. Lauritzen, Frede (1923) 6,33 Første Pedersen, Harald Herluf (1925) 6,18 Første Sommeren 1932. Bording, Frede (1927) 6,88 Første — Holst, Karen Vibeke Vieth (1926) 5,91 Anden Jonassen, Hagbard (1922) 7,45 Første Volsøe, Svend Helge (1927) 7,58 Første med Udm. Hovedfag: Gymnastik. Vinteren 1931—32. Christensen, Ludvig Ejnar (1919) 7,13 Første Kelstrup, Niels Høgsbro (1923) 6,33 Første Vind, Poul (1926) 7,03 Første Sommeren 1932. Asmussen, Erling (1926) 7,50 Første med Udm. Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Vinteren 193 1—3 2. Eksamens 1. og 2. Del. Zoologi: Bygningen af Høreorganet hos Vertebraterne. Botanik: Hedens, Klittens og Strandens Karakterplanter, deres Livs- former og de vigtigste Træk i deres Blades Bygning. Geografi: Der ønskes en Oversigt over Naturforholdene paa New Zealands Sydø og en Redegørelse for deres erhvervs-geografiske Betyd- ning. 1 Tilknytning hertil en Undersøgelse af New Zealands Muligheder paa det internationale Marked for Mejeriprodukter. Geologi: Islands Geologi. Fysiologi: 1) Hvilke Enzymer findes i Tarmsaften? 2) Hvorvidt og hvorledes omdannes Cellulose i Tarmen? 3) Hvad forstaas ved Blodets totale og kolloid osmotiske Tryk og hvor- ledes bestemmes disse Størrelser? En noget udførligere Fremstilling ønskes. 4) Hvorledes virker Vagus paa Hjærtet og hvorledes paavises Virk- ningen? 5) Hvorledes virker Insulin paa det respiratoriske Stofskifte? 6) Hvad forstaas ved kemisk Varmeregulation og under hvilke Om- stændigheder virker den? 7) Hvad er Skørbug og hvorledes behandles den? 8) Hvilke Synsforstyrrelser bevirkes ved Ødelæggelse af den ene Occipitallap hos Mennesket? Sommeren 193 2. Zoologi: Urogenitalorganernes Bygning hos Fisk og Padder. Botanik: Der ønskes en paa Eksempler støttet Fremstilling af det Raunkiærske Livsformsystem med Angivelse af, hvilke danske Plante- samfund de enkelte Livsformtyper karakteriserer. Geografi: Hvilke er de regnrigeste Omraader i Europa, og hvad er Aarsagen til den store Nedbør i disse Egne? Specielt ønskes besvaret: 1) Hvad er Aarsagen til den store Nedbør i Bergen? 2) Hvorfor er Nedbøren paa de sydeuropæiske Halvøer større paa Vestsiderne end paa Østsiderne? Geologi: Gletschernes Struktur og Bevægelse. Fysiologi: 1) Hvorledes fremstilles Difteriantitoxin og hvorledes maales dets Styrke? 137 2) Hvorledes virker Galden ved Fordøjelsen? 3) Hvorledes dannes Ætersvovlsyrerne, som findes i Urinen? 4) Hvorledes bestemmes de opløste Luftarters Spænding i Blod, og hvorledes anvendes saadanne Bestemmelser til Studium af Luftudveks- lingens Mekanisme? (En noget udførligere Fremstilling onskes). 5) Hvorledes afhænger Energiomsætningen af Over- og Underernæring? 6) Hvad er Nystagmus? Vinteren 193 1—3 2. 1) Hvori bestaar Forskellen mellem ekscentrisk og koncentrisk Muskel- arbejde? 2) Hvorledes bestemmes en Muskels statiske Moment? 3) Hvorledes bestemmes Nceringsstoffernes potentielle Energi? 4) Hvad er Hæmoglobin? Hvilke Egenskaber har dette Stof? 5) Hvilke Aminosyrer maa findes i Føden, for at man skal kunne opnaa Kvælstofligevægt? 1) Hvorledes foregaar Blodets Koagulation? Hvorledes kan Koa- gulationen hindres? 2) Hvilke Oplysninger om Muskelkontraktionen kan man opnaa ved Hjælp af Hill's Hjul? (Dette Spørgsmaal ønskes forholdsvis udførligt besvaret). 3) Hvilke Metoder har man til Undersøgelse af Hudsanserne? 4) Hvilke Forhold er bestemmende for Størrelsen af den respiratoriske Gymnastikteori. Sommeren 1 9 3 2. Kvotient? Matematik. Vinteren 193 1—3 2. Forprøven. I. En tynd homogen Plade med Massen m har Form af en Cirkelkvadrant med Radius R. A er Cirklens Centrum, B Endepunktet af den ene begrænsende Radius. Pladen er i A og B fastgjort til en lodret Akse, om hvilken den kan dreje sig uden Gnidning. Den an- gribes foruden af Tyngdekraften og Reak- tionerne i A og B af et konstant Kraftpar, hvis Moment er N, og hvis Momentakse er lodret. Ap R Idet Pladen antages i Hvile i Tidspunktet t=0, skal man finde de vandrette Reaktioner i A og B som Funktioner af m, R, N, Tiden t og Tyngdeakcelerationen g saaledes, at man angiven disse vandrette Reaktioners Kom- ponenter i Pladens Plan og vinkelret derpaa. Vis, at Komponenten i Pladens Plan i A bliver N Bestem endvidere Angrebspunktet for de fiktive Kræfters Resultant, naar man regner i et Koordinatsystem, der er knyttet til Pladen. Universitetets Aarbog. 18 138 Universitetets Aarbog 1931—32. II. 1. Der ønskes en Redegørelse for, hvad det vil sige, at et uendeligt Produkt il (1 -f- un) n = 1 er 1) konvergent, 2) absolut konvergent, 3) betinget konvergent. Dernæst skal man bestemme, for hvilke reelle Værdier af x Produktet 00 ( x3n\ II 1-- ri =2 n / er absolut konvergent, og for hvilke det er betinget konvergent. 2. Bestem samtlige Integralkurver til Differentialligningen (x2 — y2 — 1) dx + 2 xy dy (x2 +y2+ l)2 = ' og skitser deres Beliggenhed i Koordinatsystemet. Undersøg specielt, om der gaar Integralkurver gennem alle Punkter af Planen, og bestem sluttelig den Hældning, hvormed Integralkurven gennem (1,1) passerer dette Punkt. Fagprøven. I. (For 1 Kandidat): Paa en Flade er Bueelementet ds udtrykt ved Formen f/s2 = Edif + 2 Fdudv + Gdv\ 1. Find Betingelsen for, at Systemet af Enhedsvektorer paa Tangenterne til den ene Række af Parameterkurver, v = const, føres over i sig selv ved Parallelforskydninger (efter Levi-Civita's Definition) langs den anden Række af Parameterkurver, u = const. 2. Under hvilke Betingelser vil den nævnte Forbindelse mellem de to Kurverækker være gensidig til Stede, saaledes at Systemet af Enheds- vektorer for enhver af de to Kurverækker føres over i sig selv ved Parallel- forskydninger langs den modsatte Kurverække? Undersøg, om Fladen i dette Tilfælde er udfoldelig i en Plan (d. v. s. er isometrisk med den Euklidiske Plan). 3. Hvorledes kan man anstille lignende Undersøgelser for 2 vilkaarlige Kurverækker paa Fladen, der fremstilles ved Differentialligninger af Formen Adu + Bdv = 0, Udu + Vdv = 0, hvor A, B, U, V er Funktioner af u og v? II. (For 1 Kandidat): 1. I en Firkant ABCD begreenset af Cirkelbuer, der er orthogonale til de reelle Tals Akse, er Siderne AB og AD samt Siderne CB og CD kon- iugerede. Find Betingelserne for at Firkanten kan være den frembringende Polygon for en fuchsisk Gruppe og bestem Gruppens Genre. Angiv end- videre, hvorledes hele det til Gruppen hørende Net af Polygoner kan kon- strueres. 2) I Rækken u2 + zL l(M —s)2 s21' S hvor s = 2 m + 2 n co3, tænkes Summationen udstrakt over alle Værdier af m og ri, som er hele Tal eller Nul, med Undtagelse for m = n = 0. Vis, at den ved Rækken definerede Funktion y tilfredsstiller Differentialligningen (^u) =A{y~ ei) ^ — e*) ^ ~~ e og angiv det almindelige Integral til denne Ligning. 139 III. (For 1 Kandidat): I den Lobatcheffsky'ske Plan skal man gøre Rede for følgende Konstruktionsopgaver,- henført til Løsning ved Passer og Lineal: 1. Konstruer den korteste Afstand mellem to givne Linier, der ikke skærer hinanden. 2. Konstruer en retvinklet ligebenet Trekant, hvori de lige store Vinkler er 30°. 3. Konstruer en Trekant med samme Areal som en given Trekant og med to Sider a og b af given Størrelse. I Tilslutning hertil skal man angive, hvilken Trekant med to givne Sider a og b, der har det størst mulige Areal. IV. (For 1 Kandidat): 1. Lad y jun angive en uendelig Række med positive, stedse afta- gende Led. Bevis, 1° at lim n jun = 0 er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) Be- n-> go tingelse for Rækkens Konvergens, 2° at denne nødvendige Betingelse "er den „bedst mulige" i sin Art d. v. s. at der ikke eksisterer nogen Talfølge cp(l), cp(2),......?(fl),...... opfyldende Betingelsen (n) /* \ - — oo (for n -> oo), saaledes at enhver konvergent Række af den nævnte Art tilfredsstiller Betingelsen lim cp (n) • (Lin = 0. n -> co 2. Samme Opgave som Opgave Nr. 2 for de 3 Kandidater under V. V. (For 3 Kandidater): 1. Udtryk det symmetriske Polynomium P(x,, x2, x3) = x8t x82 x83 + 2 (x\ x23 + x23 x2! + x\ x\) + (x32 x3 + x33 x2 + x33 xt + x3! x3 + x3, x2 + x32 x,) + 5 (x2, x2 x3 + x22 x3 xt + x23 x, x2) ved de symmetriske Grundfunktioner xt + x2 + x3, x2 x3 + x3 Xj + xt x2 og x, x2 x3. 2. Lad 2_ un være en absolut konvergent Række og lad (for ethvert i <7=1, 2, 3,......) s(/ betegne Summen af den uendelige Delrække Uq + U2q + U3q + Uiq +...... Lad endvidere pl =■ 2, p2 = 3, p3 = 5, /?4 = 7, • • • • betegne Primtallene. Bevis, 1° at der for ethvert positivt helt Tal m gælder Ligningen Ul = Sl~ (SPi + Sp2 H~......SPm) + (SPl P2 + SPl P3 + SP2 P3 +...... spm—1 pm) (^Pl P2 P3 "t- ' ' ' )........^Pl P2 " ' Pm Un' hvor Summationen i \ skal udstrækkes over de Værdier af ti, der ikke er delelig med noget af Primtallene py, p2,.....°,Pm> Universitetets Aarbog 1931—32. 2° at dersom sq = 0 for samtlige Værdier af q, da er = 0, 3° at dersom sq = 0 for samtlige Værdier af q, er ikke blot det første Rækkeled uu men alle Rækkeled «„ lig med Nul. Sommeren 1 9 3 2. Forprøven. A 1. Der er givet to rette Linier A og B, hvoraf den første ligger i Tegneplanen, medens den anden skærer Tegneplanen i Punktet b, har Projektionen B' paa Tegne- planen og danner en Vinkel paa 45 med denne. Ved Drejning af B om A frembringes en Omdrej- ningshyperboloide, af hvis Meri- diankurve i Tegneplanen man skal konstruere Toppunkter og Asym- ptoter. 2. En Cirkel R med Radius a ruller i en fast Plan inden i en fast Cirkel F med Radius 2a. Hvilke Baner beskrives af Punkter, der er i fast Forbindelse med R? Paa en Diameter D i R, der del- tager i /<'s Bevægelse i fast For- bindelse med /^,skal man konstruere det Punkt, hvor D rører sin Ind- hyllingskurve. Dernæst ønskes det eftervist, at nævnte Indhyllings- kurve er en cyklisk Kurve. Angiv denne Kurves Udseende. 11. 1. Vis at Differentialligningen (Py dx2 2 cos 2x — sin 2x — 2y = 0 dy dx 71 71 i Intervallet--^ 00. Idet a betyder et positivt Tal, skal man undersøge, hvilken af de to uendelig store Funktioner (l.x)" og xu . e der vokser stærkest for x -> 00. ydx — xdy 3. Undersøg, om Udtrykket (x + y)2 Bestem Værdien af det krumlinede Integral i* ydx — xdy (* + yf er et totalt Differential. 141 taget 1) latigs det rette Liniestykke, der forbinder Punktet (1,0) med Punktet (2, 1), og 2) langs Periferien af Cirklen (x — 4)2 + y2 = r2, hvor r <2 \ 2. III. (For 1 Kandidat): Samme Opgave som 1. Del af polyteknisk Eks- amen for Fabrikingeniører (se nedenfor Side 305). IV. (For 1 Kandidat): 1. En Ellipsoide er givet ved Ligningen x2 + 4 y2 + z2 = 4. Den skæres af Planen x + 2y + z = 2 i en Ellipse K. Find Ligningen for den Tangentplan til Ellipsoiden, der er parallel med Skæringsplanen og ligger over denne. Af den Cylinderflade, der projicerer Ellipsen K paa (xy)-Planen, af- skærer disse to Planer en skæv Cylinder. Udtryk Volumen af denne Cy- linder ved et Planintegral, og udregn ved Hjælp heraf dets Værdi. 2. Find samtlige komplekse Værdier af z, der tilfredsstiller Ligningen cos z + sin z — i. Fagprøven. I. (For 1 Kandidat): 1. For hvilke ulige Primtal /; har den kvadratiske Kongruens x2 + 2x+/? + 4^0 (mod p) en Løsning, og hvormange Løsninger har den da? 2. Lad /, (z),f2 (z),..... ,/n (z),____være en Følge af Funktioner, ana- lytiske indenfor Cirkelskiven |z 1, som indenfor denne Cirkelskive kon- vergerer ligeligt mod en Grænsefunktion/^. 1) Skitser Beviset for, at Grænsefunktionen f (z) paany er analytisk for \z\ < 1. 2) Idet der gøres den yderligere Forudsætning, at enhver af Funk- tionerne fn (z) antager forskellige Værdier fn (zx) og fn (z2) i to vilkaarlige forskellige Punkter zx og z2 af den nævnte Cirkelskive, skal det vises, at ogsaa Grænsefunktionen f (z) besidder denne Egenskab, altsaa at f (zx) -f= / (z2) for z±^=z2 (med mindre f (z) da er lig en Konstant). II. (For 1 Kandidat): 1. Bevis, at den nødvendige og tilstrækkelige Betingelse for at Po- tensrækken p> anzn paa Konvergenscirklen j z —r som eneste Singu- n—0 laritet har en Pol af 1' Orden er at n .- _ n t-- lim ) tfn+1 an-\ — al \ < ~ lim | an \ = y. 2. Find Betingelsen for at den thetafuchsiske Række konvergerer, naar den rationale Funktion H (z) har en Pol paa Funda- mentalcirklen. 142 III. (For 2 Kandidater): Undersøg de karakteristiske Egenskaber, der knytter sig til et Koordinatsystem (u,v) paa en Flade, hvor Bueelementet bestemmes ved Formlen ds2 = du2 + dv2]-\- 2 cos os dudv, hvor co er en Funktion af u og v, specielt en Konstant. Hvilken geometrisk Betydning har æ? Særlig ønskes det undersøgt, hvorledes man kan beregne de geodætiske Krumninger (og Totalflexioner) for Parameterkurverne, samt Fladens Krumning i et vilkaarligt Punkt. Endvidere opstilles en Formel til Beregning af Arealer paa Fladen, specielt et Areal begrænset af to //-Kurver og to v-Kurver. For sidstnævnte Areal søges tillige Totalkrumningen (curvatura integra). Hvilken Betydning har det, naar co er en Funktion af // alene eller af v alene (specielt Konstant)? Astronomi. Vinteren 1 93 1—3 2. Forprøven. En Stjernes Koordinater er: a = Ah 32m 2* t b = + 16° 22 ! 60 Man har observeret en Højde for denne Stjerne: h = 49° 2 ! 87 Kl. 20''32m12-6 mellemeuropæisk Tid paa et Sted, hvis østlige Længde fra Greenwich er O'' 44m lO! 7. Stjernetid ved nærmest foregaaende Middel- midnat i Greenwich var lh 13"' 15! 7 Polhøjden ønskes beregnet. De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b cos c + sin b sin c cos A sin a sin B = sin b sin A sin a cos B — cos b sin c — sin b cos c cos A Hjælpemidler: a) 5-cifret Logaritmetabel, b) Tabeller til Forvandling af Tider. Prøve for naturhistoriske Studerende. 1. a) Hvor mange Dage er der i vor Tidsregning forløbet ved Udgangen af den sidste Februar 1728? b) Hvilken Ugedag var den sidste Februar 1728? 2. Hvilke Stjerner kulminerer for Københavns Meridian Kl. 18'' 0'" M. E. T. den 1. Marts? Tilnærmet Regning! 3. Definer: Højde, Azimut, Deklination, Timevinkel, Rektascension, Stjernetid, Sand Soltid, Middelsoltid, Zonetid, Tidsjævning, Lokal- konstant. 4. Et Steds nordlige Polhøjde er cp. Hvilke Stjerner gaar for dette Sted gennem Zenit? Hvilke gennem Nadir? Hvilke Stjerner er cirkumpolare, og hvilke gaar overhovedet ikke op over Horisonten (vi ser bort fra Refraktionen)? 5. Hvad er Forholdet mellem Stjernedøgn og Middelsoldøgn? 6. En Stjerne kulminerer i København den 1. Marts Kl. 5'' 14 16" 5 M. E. T. Hvornaar kulminerer samme Stjerne for samme Meridian den 11. Marts? 143 Sommeren 193 2. Forprøven. a) Hvad er Stjernetid for Københavns Meridian Kl. 2\h 15m 25® 32 mellem- europæisk Tid en Dag, da Stjernetid i Middelmidnat i Greenwich er 6;i8"!17! 15. Københavns Meridians østlige Længde er o'' 50"' 18® 69. b) Aberrationens Indvirkning paa et Himmellegemes Rektascension og Deklination. Hjælpemiddel: Forvandlingstabel for Tider. Fagprøven. Foranderlige Stjerner. Prøve for naturhistoriske Studerende. 1. Hvilken Ugedag var den 3. Marts 1804? 2. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København Kl. 20/i0"1 mellemeuropæisk Tid den 25. August? Tilnærmet Regning! 3. Angiv Rektascension og Deklination for Ekliptikas Poler samt Længde og Bredde for Ækvatorpolerne. 4. Man finder i Skriv- og Rejsekalenderen 1932 følgende Tider for Maa- nens Nedgang: April 17 Kl. 4.6 — 18 - 4.13 — 19 - 4.19 Hvilken Slutning med Hensyn til Maanens Deklinationsforandring kan der drages af disse Tal? 5. Angiv Højden i øvre Kulmination for en Stjerne med Deklination + 65° 25', naar Polhøjden er +55° 41'. 6. Angiv mellemeuropæisk Tid for Solens Kulmination i København en Dag, da Tidsjævningen er — 5"' 16s 1. Københavns østlige Længde er 0/! 50m 7. lugen Hjælpemidler. Fysik. Vinteren 193 1—3 2. Forprøven. 1. 1. En lukket, rektangulær Kasse glider gnidningsfrit paa en af sine Sider ned ad et meget langt Skraaplan, der danner Hældningsvinklen a med den vandrette Plan. Inde i Kassen er der i dens Loft ophængt en Masse paa m Gram i en tynd Snor af Længden 1 cm. Man skal anvende Ækvivalens- princippet til at finde Retningen af Snoren, naar denne og Massen befinder sig i relativ Hvile i Forhold til Kassen. Hvis Massen sættes i Pendulsving- ninger, hvad bliver da Svingningstiden i den relative Pendulbevægelse? m forudsættes forsvindende i Forhold til Kassens egen Masse. 2. Ved en »Mohr's Kubikcentimeter« forstaas Rumfanget ved 15 C. af den Vandmasse, der paa en ligearmet Vægt holder Ligevægt med et Messinglod paa 1 Gram i Luft af Vægtfylden O,0012- Find dens Størrelse i rigtige Kubikcentimetre, naar Vandets Vægtfylde ved 15° C. er o,99913- 3. Et Grammolekyl af en ideal Luftart med Molekularvarmen Cp = 8cal/Moi Grad gennemgaar følgende reversible Kredsproces: Fra Be- gyndelsestilstanden (a) ved 300° Kelvin og Rumfanget 16 Liter opvarmes Luften ved konstant Rumfang til 600 Kelvin (Tilstand b) og sammen- trykkes derpaa isotermt ved denne Temperatur, indtil den naar en Tilstand 144 Universitetets Aarbog 1931—32. (c), der har samme Entropi som Begyndelsestilstanden (a); endelig udvider den sig isentropisk, indtil den naar tilbage til a. Tegn en kvalitativ Skitse af Kredsprocessen. Find Rumfanget .v i Tilstanden c og det Arbejde A Kilo- grammeter, der udføres af Luften ved den tredje Delproces c—a. II. Et optisk Gitter med Gitterkonstanten e er ridset paa et plant Metal- spejl. Udled Gitterligningen ved vinkelret indfaldende Lys. Udled Gitterligningen, dersom Lys falder ind under Indfaldsvinklen /. Hvor stor er den største iagttagelige, tilbagekastede Bølgelængde X i hvert af ovenstaaende Tilfælde? I en Gitteropstilling, hvor / = 30 , undersøges det tilbagekastede Lys i samme Retning som det indfaldende Lys kom fra. Man finder, at Farverne A = 6000^ og X == 4500 Å fra to paa hinanden følgende Ordner af Spektret falder sammen. Hvilken Størrelse har Gitterkonstanten e, maalt i mm, haft? Et Akkumulatorbatteri med en elektromotorisk Kraft E = 20,00 Volt og forsvindende indre Modstand sender Strøm gennem to Modstande og /?2 i Serie. R1 = 10000 Ohm og /?2 = 20 Ohm. Et Kvadrantelektrometer maaler Spændingsforskellen mellem Æ/s Endepunkter. Hvor stor findes denne at være? Hvor stor vilde Spændingsforskellen aflæses paa et almindeligt Jævn- strøms Voltmeter med en indre Modstand paa 500 Ohm, dersom samme Maaling udførtes med dette Instrument? Hvor stor skal Voltmetrets indre Modstand i det mindste være, dersom Tilslutningen af Voltmetret kun maa forandre ovennævnte Spændingsforskel med 0,5 pCt.? Lærerprøven. 1. Hvorledes kan man eksperimentelt finde den Kraft, der paavirker en Ladning i et elektrisk Felt, og hvorledes beregnes Feltets Energiindhold? 2. Hvorledes kommer en Cyklist omkring et Hjørne? Fagprøven. I. (For 1 Kandidat): Energitæthed og Energistrømning i den elektro- magnetiske Teori for isotrope Medier* II. (For 1 Kandidat): Den fotoelektriske Effekt. S o m m e r e n 1 9 3 2. Forprøven. I. Samme Opgave som ved 1. Del af polyteknisk Eksamen (se neden- for S. 304). II. Ligeledes (se nedenfor S. 305). Lærerprøven. 1. Giv en elementær Fremstilling af Indledningen til Læren om I ryk i Vædsker. 2. Lupens Forstørring og Synsfelt og Lupebilledets Klarhed. Fagprøven. Om Interferens i planparalelle og kileformede Plader. Kemi. Vinteren 193 1—3 2. Forprøven. 1. a) Hvilke Ilter og hvilke Iltsyrer af Klor kender De? (Der angives kun Navn og Formler). Universitetets Eksaminer. 145 b) Hvilken Reaktion foregaar, naar man leder Klor over tørt Kvægsølv- ilte, og c) naar man leder Klor til en vandig Opløsning af Kalium- hydroxyd? d) Hvilke Reaktioner kan foregaa, naar Kaliumklorat ophedes? 2. Hvorledes fremstilles a) Natriumformiat og b) Natriumoksalat? Hvilke Reaktioner foregaar, naar c) Natriumoksalat og d) Kalcium- oksalat glødes? Hvilken Reaktion foregaar, naar Malonsyre ophedes? 3. Angiv Ligningen for Eddikesyrens Dissociation i vandig Opløsning. 1 en 0,01 molær Opløsning af Eddikesyre er Dissociationsgraden maalt at være 12,5 Frocent. Beregn heraf Eddikesyrens Dissociations- konstant. 4. 1 sur Vædske iltes Ferrosalte (Ferroioner) af Kaliumpermanganat til Ferrisalte (Ferriioner). Forsøg at skrive Ligningen for Processen. I et Forsøg afvejedes 0,5563 g af et Ferrosalt, og der tilsattes 19,85 cnr1 Permanganat af Normalitet 0,1007. Hvor mange Procent Jern (som Ferro-) indeholdt Saltet? Lærerprøven. Der ønskes en kortfattet Fremstilling af Læren om Reaktionshastighed for saavel ensidigt forløbende som reversible Processer. Eksempler anføres. Ingen Hjælpemidler tnaa anvendes. Fagprøven. I. (For 1 Kandidat): En Oversigt over de vigtigste Former for indre molekylære Omlejringer og deres Forklaring, belyst ved Eksempler. II. (For 1 Kandidat): En Karakteristik af den kolloide Tilstand med særlig Henblik paa Kolloidernes Forhold overfor Salte. III. (For 2 Kandidater): 1) Forklar kort, hvad man forstaar ved et Me- tals Normalpotential. (Brintens Normalpotential sættes til 0). I et galvanisk Element foregaar der altid ved den ene Pol en Iltning, ved den anden en Reduktion. Hvilken bliver den positive og hvorfor? 2) Angiv Rækkefølgen af de almindelige Metaller i Spændingsrækken samt de tilsvarende Hydroksyders Forhold overfor Vand (»opløselig«, »tungt opløselig«, »uopløselig«). Angiv saa vidt muligt Rækkefølgen af de tilsva- rende Sulfiders Opløselighedsprodukter. 3) Angiv i hvilke Omraader af det periodiske System man fortrinsvis træffer a) de ædlere Metaller og b) de Metaller, hvis Ioner har størst Tilbøje- lighed til Kompleksdannelse. 4) Angiv Eksempler paa komplekse Metalioner eller uladede Metal- forbindelser, i hvilke Centralatomet er direkte bundet til 6, 4 og 2 Atomer (eller Atomgrupper). Angiv ved Eksempler tre Typer paa Isomeri inden for Kompleksforbindelsernes Kemi. S o m m e r e n 19 3 2. Forprøven. 1) Hvilke Stoffer dannes ved Indvirkning af Salpetersyre paa Fosfor, Arsen, Antimon og Vismut? Anfør Reaktionsligningen i første og sidste Tilfælde. Universitetets Aarbog. 19 146 Universitetets Aarbog 1931—32. 2) Beskriv, hvilke Processer der foregaar, naar Krom fremstilles ud fra Kromjernsten, ok gør Rede for Kromets Valensforhold under disse Processer. .3) Til en Opløsning, der indeholder fri Saltsyre, sættes Kaliumjodid og Kaliumjodat. Det frigjorte .lod titreres med 23,45 cm3 Vio n Natriumtiosulfat. Beregn, hvor mange Gram Klorbrinte der fandtes i Opløsningen. 4) Definer Aminer og Amider. Gør Rede for Indvirkningen af Salpeter- syrling paa 1) en primær alifatisk Amin, 2) en primær aromatisk Amin og 3) et Amid. Hvad dannes, naar Asparagin behandles a) med Salpetersyrling og b) med Natriumhydroksyd? Atomvægtstabel og Logaritmetabel udleveres. Lærerprøven. Der ønskes en kortfattet Fremstilling af Arrhenius' Teori om Elektro- lyters Dissociation, dens Grundlag og Gyldighedsomraade samt nogle af dens vigtigste Anvendelser. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. Fagprøven De organiske Hydroksylforbindelsers karakteristiske Egenskaber. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. 9. Magisterkonferenser. «. Ved det filosofiske Fakultet. lait har 7 Studerende i Aaret 1931—32 taget Magisterkonferens. :io/'io 1931. Jørgen Budtz Jørgensen (1926). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Literaturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Paul V. Rubow og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Chamissos Peter Schlejjiihl. Ideen og dens kunstneriske Udførelse (8/6 1931), 2) Det realistiske Gennembrud i dansk Literatur efter 1870 (1 ~/G 1931), 3) Jeg Fortællingen, literærhistorisk og æstetisk belyst (]4/c 1931). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (*/&—1 ho 1931): Dehinels Stilling i tysk Lyrik omkring Aarhundredeskiftet. Forelæsning (80/10 1931): Udviklingslinierne fra den »pikaréske« Roman til Romanen i det 18. Aarhundrede. 30/10 1931. Jens Severin Kruuse (1926). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Literaturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Paul V. Rubow og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Ben Jonson Valpone. Satiren og Karakteristiken (8/« 1931), 2) og 3) Samme Op- gaver og Tider som for Jørgen Budtz Jørgensen. Universitetets Eksaminer. 147 Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme O/o—15/i0 1931): Holberg og Swift. Forelæsning (:!0/i0 1931): Anthony Ashley Cooper, 3. Jarl af Shaf- tesbnrys Betydning for den europæiske Literatur. 22/j2 1931: Else Cluudi Neuhard, født Westh (1921). Bestaaet. Fag: Slavisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Anton Karlgren, Hol- ger Pedersen og Kr. Sandfeld. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Leskien, Hand- buch S. 235—236, 1—17, oversættes og kommenteres (16/4 1931), 2) 33 første Linier af det serbiske Folkedigt Marko Kraljevics Død over- sættes og der gives en kort Redegørelse dels for den serbiske Accent, dels for de serbiske Vokalers Forhold til de oldbulgariske (belyst ved Eksempler fra Teksten). Udgave: Coroviu, Serb. Lesebuch (Sam. Ooschen), S. 22—23 (23/4 1931), 3) En Stil paa Tjekkisk om en moderne tjekkisk Forfatter og hans Produktion (27/4 1931). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (23/i0—30/n 1931): Qenetiv zåporovy i B. Némcovå's Babicka og Hasek's Dobry vojåk Svejk. Forelæsning (22/12 1931): Komensky og hans Betydning for den tjekkiske Kultur. 8/4 1932. Christian Top (1924). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Literaturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Paul V. Rubow og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) De literære For- udsætninger for Coleridges Digt: »The rime of the ancient mariner« (9/11 1931), 2) Situationer i dansk Literatur ved 1824 (lx/ii 1931), 3) Spansk Indflydelse paa engelsk Literatur i det 16. og 17. Aarhundrede (15/n 1931). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (*/2—14U 1932): Fantastiske og overnaturlige Elementer i Shakespeares Dramaer. Forelæsning (8/4 1932): Thorilds Stilling til samtidig svensk Literatur. 23/4 1932. Mogens Bellman Mackeprang (1923). Bestaaet. Fag: Klassisk Arkæologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne K. Friis Johansen og William Norvin og Lektor J. Brøndsted. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Plutarch, Perikles 13, fra (piXoTijLiouiuevoq b'o nepixÅr^ indtil éjieararet toiq rexvitaiq bid cpiAiav llepixAéouq oversættes og fortolkes (Leksikon maa benyttes) (15/io 1931), 2) Det doriske Tempels Udvikling indtil Slutningen af 5. Aarhundrede (16/10 1931), 3) Den paa vedlagte Fotografier gengivne Vase beskrives og tidfæstes; Fremstillingerne fortolkes og kommen- 148 Universitetets Aarbog 1931—32. teres linder Jævnføring med andre Gengivelser af de samme Sujetter i den græske, arkaiske Kunst (Jahns Miinchener-Katalog er fjernet fra Laboratoriet og maa ikke benyttes) (ls/,„ 1931), 4) Villanova-Kulturen (~ °/1 o 1931). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (V2—14/3 1932): En hi- storisk-systematisk Redegørelse for de kretisk-mykenske Vaaben i Tidsrummet ca. 1700—1200. Der vedføjes en indgaaende Beskrivelse af de i Antiksamlingen foreliggende originale Eksemplarer. Forelæsning (":i/4 1932): En Oversigt over den græske Qravsteles Historie og Udvikling. 2/5 1932. Jacob Valentin Heinrich Roos (1923). Bestaaet. Fag: Tysk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Carl Roos og L. L. Hammerich. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Casseler Gloser- nes Sætning: Tole sint Uualhå, spåhe sint Peigirå: luzic ist spåhi in Uualhum, inéra hapent tolaheiti denne spåhi — fortolkes, først sprogligt og dernæst — med særligt Hensyn til Folkenavnene — reelt (3/12 1931), 2) Der deutsche Literaturbaroch. Geschichte, Wesensbestimmung, Wer- tung (8/12 1931), 3) Schiller, Das Reich der Schatten (Goedecke JX, 54 f f.). 1) Digtet forsynes, under Hensyntagen til Varianterne, med literaturhistorisk, filosofisk og æstetisk Kommentar. Den endelige Form oversættes. 11) Under Hensyntagen til Varianterne angives Ejendomme- lighederne ved Ordstillingen i den endelige Form (13/12 1931). Opgave til skriftlige Besvarelse hjemme (2/2—^3 1932): Die Lehre der Gottesgeburt bei Meister Eckhardt. Forelæsning (2/5 1932): Hovedtræk af tysk Literaturvidenskab efter Scherer. -°/6 1932. Else Kammel (1921). Bestaaet. Fag: Filosofi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne F. Brandt, Jørg. Jør- gensen, V. Kulir og E. Rubin. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Stoicismen ("/12 1931), 2) Moral og Ret (n/12 1931), 3) Det fysiske Kraftbegreb (13/t2 1931). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (12/4—24/r, 1932): Substans- problemet, saavel med Hensyn til det materielle som det aandelige hos Berkeley. Forelæsning (29/0 1932): Spinozas Følelsesteori. ft. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. lait har 12 Studerende i Aaret 1931—32 taget Magisterkonferens. 18/9 1931. Mogens Pihl (1925). Bestaaet. Fag: Fysik og Matematik. Universitetets Eksaminer. 149 Eksaminatorer og- Censorer: Professorerne Harald Bohr og Niels Bohr. Konferencens 1ste Del bestaaet i Sommeren 1931. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Fysik (5/9 1931): Hvorledes kanden simple Dispersionsformel, der oprindelig er opstillet paa Grundlag af den klassiske Elektronteori, begrundes udfra Kvanteteoriens Stand- punkt? 2) Matematik (7/0 1931): I. Lad / (x) = u (x) + / v (x) være en kompleks Funktion af den reelle Variable x, defineret og kontinuert for — oo < x < oo. Lad / (X) endvidere være periodisk med Perioden 2;t og forskellig fra 0 for alle x. Funktionen f (x)'s Fremstilling ved Modulus og Argument betegnes ved f (x) = p (x). e hvor Argumentet ep (x) er fastlagt saaledes, at det er en kontinuert Funk- tion af x. Vis, at cp (x) kan fremstilles paa Formen y(x) = g • x -f i|) (x), hvor g er et helt Tal og -ty(x) er periodisk med Perioden 2 nr. II. Hvad forstaas ved en »Gruppe«. Giv nogle simple Eksempler paa Grupper. Forelæsning: (18/„ 1931): Der ønskes en Redegørelse for de nye I ræk i Atomstatistiken, som Kvanteteorien har givet Anledning til. 4iii 1931. Julius Grøntved (1926). Bestaaet. Fag: Botanik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne P. Boysen Jensen, Knud Jessen og Øjvind Winge samt Docent Henning E. Petersen. 1ste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1927, 2den Del (Zoologi og Geologi) i Vinteren 1928—29. Store skriftlige Opgave (2/3—27/4 1931 ): Planteserologien og dens Resultater. Praktisk Opgave (~:l5—"7/(i 1931): Det ønskes undersøgt, hvor- ledes de koncentriske Karstrænge i Rhizomerne og de kollaterale Kar- strænge i de oprette Stængler hos Slægterne Juncus og Luzula for- bindes med hinanden. Af Slægten Juncus ønskes undersøgt saa mange Arter, som Tiden kan tillade, af Slægten Luzula højst to. Besvarelsen maa være ledsaget af Præparater og Tegninger. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Botanik (7/10 1931): De udleverede Arter (Jamesia americana, Cimicifuga japoriica, Ceratostigma plumbagi- noides, Neinesia strumosa) beskrives samt henføres saa vidt muligt til deres Plads i Systemet. 2) Plantefysiologi (°/10 1931): Seismonastiske Bevægelser. 3) Arvelighedslære (10/i0 1931): Kønsbestemmelsen hos dioeciske Blomsterplanter. Forelæsning (4/u 1931): Turessons Okotyper. 150 Universitetets Aarbog 1931—32. 1/12 1931. Kaj Aage Gunnar Strand (1926). Bestaaet. Fag: Astronomi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne H. M. Mansen og Elis St romgren. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1929. Store skriftlige Opgave: Tilnærmede Jupiterperturbationer for og Baneforbedring af Smaaplaneterne (167) Urda, (416) Vaticana, (442) Eichsfeldia og (663) Gerlinde. Mindre skriftlige Opgaver: Astronomi I (n/n 1931): Visuelle Dob- beltstjerner, særlig med Hensyn til Baneberegningsproblemet, Astro- nomi II (13/n 1931): Enckes Metode til Beregning af specielle Perturba- tioner. Forelæsning (1/12 1931): Russell-Diagrammet. "/12 1931. Halfdan Einer Steemann Nielsen (1925). Bestaaet. Fag: Botanik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne P. Boysen Jensen, Knud Jessen og Øjvind Winge samt Docent Henning E. Petersen. 1ste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1926, 2den Del (Zoologi og Geologi) i Vinteren 1927—28. Store skriftlige Opgave (8/4—19/5 1931): De vigtigste Typer af de til Land knyttede fanerogame Halofyter. En Fremstilling af Hoved- trekkene af deres Bygning og Biologi med særligt kritisk Hensyn til de Træk, der sættes i Relation til Klornatrium og andre Voksesteds- Faktorer. Kandidaten var fritaget for den praktiske Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Plantefysiologi (n/u 1931): Alkohol- gæring, 2) Genetik (13/n 1931): Indavl, 3) Botanik (1H/n 1931): Beskriv de udleverede 4 Planter (Cestrum elegans, Clerodendron fallax, Gom- phrena globosa, Spigelia splendens) og henfør dem saa vidt muligt til deres Plads i Systemet. Forelæsning (9/12 1931): Phytoplanktonets Fordeling i Havene og Aarsagerne dertil. 4/3 1932. Enok Warming (1925). Bestaaet Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Einar Billmann, J. N. Brønsted og J. A. Christiansen. Konferencens 1ste Del bestaaet i Vinteren 1929—30. Store skriftlige Opgave (5/n—17/i2 1931): Der ønskes en Oversigt over de i Tidens Løb udførte kinetiske Undersøgelser af Karbonyl- kloridets Dannelse og Spaltning og deres Resultater med Hensyn til Processens Mekanisme. Praktisk Opgave: En orienterende Undersøgelse over Reaktions- hastigheden og Reaktionsgraden ved Fuchsinets Affarvning i vandig Universitetets Eksaminer. 151 Opløsning under Indvirkning af Baser og basiske Pufferblandinger og over Indflydelse af Salte paa Processen. Forelæsning (4/3 1932): Om Begrebet Polaritet og dets Betydning for Stoffernes Egenskaber. 9/3 1932. Helge Nielsen Gry (1924). Bestaaet. Fag Geologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor O. B. Bøggild og Docent J. P. J. Ravn. Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen bestaaet i Sommeren 1925, dens 2del Del i Sommeren 1929. Store skriftlige Opgave (12/r2 1931—20/n 1932): Der ønskes en Redegørelse for Qlaukonittens Forekomst i Nutid og Fortid, dens Dan- nelsesmaade og øvrige Forhold. Kandidaten var fritaget for den praktiske Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) (22/2 1932): interglaciale Fersk- vandsdatinelser i Danmark, 2) (24/2 1932): Brachiopodernes Udvikling gennem Tiderne, 3) (26/2 1 932): Temperaturen i Dybet. Forelæsning (9/3 1932): Begrebet Facies i Geologien. 21/4 1932. Keld Miltliers (1924). Bestaaet. Fag: Geologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor O. B. Bøggild og Docent J. P. J. Ravn. Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen bestaaet i Sommeren 1925, dens 1ste Del (Zoologi og Botanik) i Sommeren 1927. Store skriftlige Opgave (12/12 1931—20h 1932): Der ønskes en hi- storisk Redegørelse for Opfattelsen af Begrebet Interglacial samt for Udviklingen af Diskussionen om een eller flere Istider. Kandidaten var fritaget for den praktiske Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) (30/:> 1932): Kulsyrens Kredsløb i Naturen, 2) (\/4 1932): De danske Kiselbjergarter, deres petrografiske Beskaffenhed, Dannelsesinaade, Alder, Anvendelse og øvrige Forhold, 3) (4/4 1932): De forskellige Vulkantyper. Forelæsning (21/4 1932): Forchhammers Betydning for Kendskabet til Danmarks Geologi. 2g/5 1932. Søren Jensen Lund (1924). Bestaaet Fag: Botanik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne P. Boysen Jensen, Knud Jessen og Øjvind Winge samt Docent Henning E. Petersen. Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen bestaaet i Sommeren 1925, dens 2den Del (Zoologi og Geologi) i Vinteren 1927—28. Store skriftlige Opgave (15/i0—10/i2 1930): Kromosomernes Morfologi. Praktisk Opgave (6/5—3/e 1931): Der ønskes foretaget en kritisk Undersøgelse af de foreliggende Oplysninger om Vedbygningen hos 152 Populus Arterne samt en Undersøgelse af, hvorvidt denne hos de ne- dennævnte Arter frembyder saadanne Karakterer, at en sikker Bestem- melse ad anatomisk Vej af Veddet vil knnne foretages. Popuius tremula L., P. alba L., P, balsamifera L., P. canadensis Moench, P. candicans Ait. samt P. canescens Sm. Mindre skriftlige Opgaver: 1) (20/4 1 932): De medfølgende Ob- jekter (Grene med Blomster og Kogler af: Cryptomeria, Thuja, Cupres- sus. Kogler af Tsuga, Pseudotsuga, Chamaecyparis) bestemmes saa vidt muligt, og der gøres Rede for de Forhold, der bestemmer deres Plads i Systemet, 2) Plantefysiologi (28/4 1932): Korrelation, 3) Genetik (2/5 1932): Podningskimærer. Forelæsning (26/5 1932): Plasmodiophoraceæ og deres syste- matiske Stilling. 31/5 1932. Signe Marie Jørgensen (1926). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, A. Krogh og Øjvind Winge samt Docent R. H. Stamm. Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen bestaaet i Sommeren 1927, dens 2den Del (Botanik og Geologi) i Sommeren 1929. Praktisk Opgave (12/n—10/a2 1931): En Undersøgelse af Pankreas hos Marsvinet (cavia porcellus L.) 1) Der gives en Beskrivelse (led- saget af Tegninger) af Kirtelen, dens Udførselsgang og Beliggenhed samt — saavidt muligt — af Hovedgrenene af Kirtelens Kar og Nerver. Et Præparat afleveres. 2) En Tegnerekonstruktion eller en Rekon- struktion i Voks af Udførselsgangens Indmunding i Tarmen fremstilles og afleveres. 3) Der laves en (dobbeltfarvet) Snitserie gennem en min- dre Kirtellap, visende den mikroskopiske Bygning af denne. Saa vidt det lader sig gøre, angives Antallet af Langerhan'ske Øer i en af de mindre Kirtellapper og Kirtellappens og »Øernes« Udstrækning maales, saaledes at Angivelserne kan tjene som Grundlag for en tilnærmet Be- regning af Forholdet mellem Volumen af den Kirtelmasse, der har indre, og den, der har ydre Sekretion. Store skriftlige Opgave (x/2—14/3 1932): Tarmkanalen hos Insekt- erne, med særligt Henblik paa Forholdene hos de sociale Former. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I (13/5 1932): Forelagte Dyreform (Ascaris megalocephala) beskrives og bestemmes, og der gøres Rede for Hovedtrækkene af den anatomiske Bygning. Fremstil- lingen ledsages af Tegninger (simple Skitser eller Omrids), 2) Zoologi II (Mikroskopi) (18/5 1932): Af medfølgende 3 Præparater (Kirtel- mave, Spiserør og Kraase) gives en histologisk-anatomisk Beskri- velse, ledsaget af de for Forstaaelsen nødvendige Skitser. Endvidere angives det, fra hvilke Organer, samt — saa vidt muligt — fra hvilken større systematisk Dyregruppe vedkommende Præparater kan hidrøre, 3) Zoologi III (20/5 1932). Der ønskes en Fremstilling af det venøse Kar- Universitetets Eksaminer. 153 systems Bygning hos Fiskene og dernæst nogle Hovedtræk af de For- andringer der foregaar med de venøse Karstammer indenfor Udvik- lingsrækken: Padder, Krybdyr, Pattedyr. Forelæsning (;n/5 1932): En Oversigt over Trachésystemets Byg- ning hos Insekterne (med Udelukkelse af Spirakler og Trachélukker). 2/6 1932. Finn Salomonsen (1927). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, A. Krogh og Øjvind Winge samt Docent R. H. Stamm. Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen bestaaet i Sommeren 1928, dens 2den Del (Botanik og Geologi) i Vinteren 1929—30. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Praktisk Opgave (15/x—12/2 1932): Der ønskes en Undersøgelse af Næsehulen hos Cavia: 1) Dissektion af Næsehulen med særligt Henblik paa Væggenes Bygning; saa vidt muligt tages der ogsaa Hensyn til de Nabohulrum, der munder i Næsehulen. 2) Fremstilling af farvede Cel- loidin-Tværsnit gennem forskellige Regioner af Næsehulen. 3) En Rekonstruktion af det Jacobson'ske Organ, efter eget Valg en Tegne- rekonstruktion eller en Voksrekonstruktion. Beskrivelsen af Næsehulen maa være ledsaget af Tegninger af Præparationerne og der afleveres desuden et Par makroskopiske Præparater af Næsehulen, udvalgte Celloidin-Tværsnit samt Rekonstruktionen. Mindre skriftlige Opgaver: Samme Opgaver og Lider som for Signe Marie Jørgensen. Forelæsning (2/6 1932): Fuglenes Luftseckke. Hovedtræk af deres Bygning og Funktion. 3/(; 1932. Johannes Robert Wirenfelclt Asmussen (1923). Bestaaet. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Einar Biilmann, J. N. Brønsted og J. A. Christiansen. Konferencens 1ste Del bestaaet i Vinteren 1931—32. Store skriftlige Opgave: Der ønskes en Oversigt over Grund- stoffernes og deres Forbindelsers magnetiske Egenskaber, idet der særlig lægges Vægt paa de kemiske Forbindelsers Paramagnetisme og Sammenhængen mellem Paramagnetisme, Forbindelsens Sammensæt- ning og Grundstoffets Plads i det periodiske System. Praktisk Prøve: En Kompleksforbindelse af Beryllium og Salicylsyre. Forelæsning: (3/0 1932): De sjældne Jordarters kemiske Forhold. °/6 1932. Niels Palle Wieth Knudsen (1927). Bestaaet. Fag: Astronomi og Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne N. Bohr, H. M. Hansen og Elis Stromgren samt Lektor Bengt Stromgren. Universitetets Aarbog. 2u 154 Universitetets Aarbog 1931—32. Skoleembedseksamens Forprøve bestaaet i Sommeren 1929, dens Lærerprøve i Sommeren 1930. Praktisk Opgave (9/i—20/2 1932): Med Institutets Trappegitter ønskes foretaget Optagelser af Hyperfinstrukturen for Linier i Kryp- tons Buespektrum, dels for saadanne Hovedserielinier, for hvilke Hyper- finstrukturen er kendt, saa at Trappegitterets Ydeevne kan prøves, dels for andre Linier for om muligt at sætte Hyperfinstrukturen i Relation til Stoffets Isotoper. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Astronomi 1 (28/0 1932): Spektro- skopiske Dobbeltstjerner og Formørkelsesvariable, 2) Astronomi II (:!0/5 1932): Hovedpunkter af Teorien for Stjernernes Indre. Forelæsning (6/6 1932): Plancks Straalingslov. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. u. hremgangsmaaden ved Behandling af Sager om Immatrikulation af Studerende, som ikke opfylder de i Anordning 11. Maj 1921 § 3 Stk. 1 og 2 fastsatte Betingelser. (J. Nr. 336/31, 371/31). I sit Møde den 24. Juni 1931 nedsatte Konsistorium et af Admini- strator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen samt Professorerne, I)r. theol. F. Torm, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. phil. Johs. Pedersen og Dr. phil. .1. Hjelmslev bestaaende Udvalg, der skulde stille Forslag med Hensyn til den nærmere Fremgangsmaade ved Behandlingen af An- dragender om Immatrikulation fra saadanne, som ikke opfylde de i Anordningen af 11. Maj 1921 § 3 Stk. 1 og 2 fastsatte Betingelser for Immatrikulation ved Universitetet. Dette Udvalg udarbejdede følgende Forslag: 1. Der nedsættes ved Universitetet et fast Udvalg, bestaaende af en Repræsentant valgt af det filosofiske Fakultet, og en af det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet, for hvilket Udvalg alle saadanne Andragender, før de sendes til det paagældende Fakultet, forelægges til Konstatering af, hvilke Mangler Andragernes Uddannelse maatte frembyde sammenlignet med de ved Artium erhvervede Kundskaber. 2. Derefter sendes Andragendet til det paagældende Fakultet. 3. Af Konsistorium nedsættes et raadgivende Udvalg, for hvilket Administrator, før Sagen kommer til endelig Afgørelse i Konsistorium, kan forelægge Andragender, der forekommer ham at frembyde prin- cipiel Tvivl. Konsistorium vedtog i sit Møde den 28. Oktober Udvalgets Forslag. Til det ovennævnte faste Udvalg valgte det filosofiske Fakultet Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich og det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet Professor, Dr. phil. H. M. Hansen. Universitetets Eksaminer. 155 Til det ovennævnte raadgivende Udvalg valgte Konsistorium 25. November 1931 Professorerne, Dr. theol. F. Torm, Administrator, Dr. jur. H. Munch-Petersen, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. phil. Johs. Pedersen og Dr. phil. J. Hjelmslev. fi. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen. Under 9. September 1931 tillod Ministeriet en Student (dansk Statsborger), der i 1931 havde bestaaet Studentereksamen ved det tyske Statsgymnasium i Riga, at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har aflagt dansk Studentereksamen af den klassisk-sproglige Retning. (J. Nr. 72 g/31). Under 25. September 1931 tillod Ministeriet en Student (dansk Statsborger), der i 1931 havde bestaaet tysk Studentereksamen fra »Staatliches Oberlyzeum« i Harburg-Wilhelmsburg, at blive imma- trikuleret med samme Rettigheder som de, der har aflagt dansk Stu- dentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Retning. (J. Nr. 72e/31). Under 3. Oktober 1931 tillod Ministeriet en Student, der havde bestaaet Studentereksamen fra Gymnasiet i Meppen (Provins Han- nover), at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har aflagt dansk Studentereksamen af den klassisk-sproglige Retning. (J. Nr. 72 j/31). Under 14. Oktober 1931 tillod Ministeriet en Student (dansk Stats- borger), der i 1931 havde bestaaet Studentereksamen ved »Freies Gym- nasium« i Bern, at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har aflagt dansk Studentereksamen af den matematisk-natur- videnskabelige Retning, dog at han fritoges for at underkaste sig den Tillægsprøve i Latin, som kræves af Studenter af den nævnte Retning for at indstille sig til Eksaminer under det lægevidenskabelige Fa- kultet. (J. Nr. 72 m/31). Under 15. Juni 1932 tillod Ministeriet en Student (dansk Stats- borger), der i 1932 havde bestaaet den almindelige tyske Studenter- eksamen fra »Stadtisches Gymnasium und Realgymnasium« i Danzig, at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har aflagt dansk Studentereksamen af den klassisk-sproglige Retning. (J. Nr. 72 d/32). y. Immatrikulation uden Studentereksamen. Under 13. Februar 1932 gav Ministeriet Konsistorium Meddelelse om, at der var opnaaet kgl. Resolution for, at Missionær Rudolf Peter- sen uden forud bestaaet Studentereksamen kunde blive immatrikuleret under det teologiske Fakultet paa Vilkaar, at han underkaster sig de anordnede Prøver i Græsk og Latin og den filosofiske Prøve og Prøven i Hebraisk. Af det teologiske Fakultet og Konsistorium var det fra- raadet, at den ansøgte Immatrikulation blev bevilget, idet Ansøgerens 156 Universitetets Aarbog 1931—32. Uddannelse ikke kunde anses for at svare til den, der forudsættes ved Studentereksamen. Efter at Universitetet havde faaet Meddelelse om den foran nævnte kgl. Resolution modtog Konsistorium fra det teo- logiske Fakultet en saalydende Skrivelse af 6. Maj 1932 til Under- visningsministeriet: Konsistorium har i Skrivelse af 18. Februar d. A. meddelt Fa- kultetet, at Undervisningsministeriet har tilstaaet Missionær Rudolf Petersen Dispensation fra Studentereksamen og dermed Ret til at lade sig immatrikulere ved Københavns Universitet under det teologiske Fakultet. Fakultetet skal i den Anledning udtale, at det i høj Grad maa beklage, at det som Forudsætning for Meddelelse af Dispensation hidtil opretholdte Krav om, at der skulde foreligge fuld Dokumentation for Tilstedeværelsen af de samme Kundskaber og den samme Moden- hed, som kræves ved Studentereksamen, i det foreliggende Tilfælde er fraveget. Selv om det maaske kan tænkes, at en Mand ogsaa uden at være i Besiddelse af en saadan Fordannelse ved ihærdige Anstræn- gelser i Undtagelsestilfælde kan erhverve sig tilstrækkelige faglige Kundskaber til at bestaa en Embedseksamen, vil det dog i hans frem- tidige Gerning være en Mangel, som bestandig klæber ved ham, at han ikke besidder det Dannelsesgrundlag, som Studentereksamen forud- sætter. Det vil desuden være meget uheldigt, om der kommer til at raade Usikkerhed og Uklarhed med Hensyn til de Principer, der læg- ges til Grund for Afgørelsen i Dispensationsspørgsmaal. Fakultetet maa udtale, at det heller ikke i Fremtiden ser sig i Stand til i sine Erklæringer i saadanne Spørgsmaal at lægge noget andet Princip til Grund end det, som det hidtil har fulgt, og ifølge hvilket det kun kan anse Dispensation for forsvarlig, naar det er dokumenteret, at Ansøgeren besidder den samme almene Dannelse og de samme Kundskaber, som man maa være i Besiddelse af for at bestaa ved Studentereksamen. Denne Skrivelse fremsendte Konsistorium 12. s. M. til Ministeriet med følgende Udtalelse: Konsistorium kan for sit Vedkommende ganske slutte sig til den af det teologiske Fakultet udtalte Beklagelse, idet Nødvendigheden af at følge faste Regler ved disse Dispensationers Meddelelse paa samme Maade gør sig gældende indenfor alle Fakulteter. Til Gennem- førelsen af en saadan fast Ordning har Konsistorium nedsat et Udvalg, bestaaende af en Repræsentant, valgt af det filosofiske Fakultet, og en af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, for hvilket Udvalg alle saadanne Andragender, før de sendes til det paagældende Fa- kultet, forekegges til Konstatering af, hvilke Mangler Andragernes Uddannelse maatte frembyde sammenlignet med de ved Artium er- hvervede Kundskaber. Man vilde da finde det højst uheldigt, om den derigennem opnaaede Sikkerhed igen skulde forskertses. (J. Nr. 71 d/31). Universitetets Eksaminer. 157 Ved kgl. Resolution af 9. Juli 1932 blev det tilladt en Førstelærer, der havde Realeksamen med 3 Sprog og Lærereksamen og som ved en ved en Statsskole aflagt Prøve havde dokumenteret, at hans Kund- skaber i Engelsk var af et saadant Omfang, at han vilde kunne opnaa Karakteren mg. -i- ved matematisk-naturvidenskabelig Studenter- eksamen, at blive immatrikulret for at studere Teologi og derefter ind- stille sig til den teologiske Embedseksamen uden at have bestaaet Studentereksamen, paa Vilkaar, at han, forinden han indstillede sig til Embedseksamen, underkaster sig den almindelige filosofiske Prøve, de sædvanlige Tillægsprøver i Græsk og Latin samt Prøven i He- bræisk. (J. Nr. 71 b/32). (I Amlre Suger. Under 11. Juni 1932 bifaldt Ministeriet, at en czekisk Undersaat, der med Stipendium fra den danske Stat studerede ved Københavns Universitet, fritoges for at betale Immatrikulations-Gebyr. (J. Nr. 235/32). 2. Tillægsprøver. Under 3. November 1931 bifaldt Ministeriet, at en Student, der havde bestaaet Studentereksamen fra den tyske »Oberrealschule an der Bogenstrasse« i Hamborg, og som ved Ministeriets Resolution af 20. Juni 1931 (Aarbog 1930—31 S. 141) havde faaet Tilladelse til at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har bestaaet dansk Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Ret- ning, og saaledes, at han, saafremt han agtede at indstille sig til Eks- aminer under det lægevidenskabelige Fakultet, forinden maatte under- kaste sig den ved kgl. Anordning af 28. Februar 1908 fastsatte Tillægs- prøve i Latin, fritoges for denne Tillægsprøve under Hensyn til, at han i 3 Aar havde deltaget i Latinundervisningen i den ovennævnte Ober- realschule. (J. Nr. 72 d/31). 3. Den filosofiske Prøve. Under 30. November 1931 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det filosofiske Fakultet (3. November 1931) og Konsistorium (7. s. M.), at der tilstodes en tysk Student, der i Tyskland havde gennemgaaet et filosofisk Kursus paa 6 Semestre og derefter aflagt Prøve i Filosofi, Fritagelse for at aflægge den almindelige filosofiske Prøve som Betin- gelse for at indstille sig til Embedseksaminer og Magisterkonferencer ved Universitetet. (J. Nr. 364 a/31). -1. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. «. Tillægsbestemmelser til kgl. Anordning af 11. April 1931 om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og stats- videnskubelige Fakultet. 158 Universitetets Aarbog 1931—32. Efter Forslag af 14. September 1931 fra Fakultetet udfærdigedes de nedennævnte 2 Tillægsanordninger, der gaar ud paa at indpasse den ved Anordningen af 11. April 1931 indførte Eksamensordning i de ældre Rammer. (J. Nr. 340/31). Anordning af 4. November 1931 om Tillæg til kgl. Anordning af 5. April 1929 angaaende den statsvidenskabelige Eksamen ved Uni- versitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Den, der har taget Juridisk Embedseksamen efter Anordning Nr. 116 af 11. April 1931 med Første Karakter, kan blive Kandidat i Stats- videnskab efter følgende Hegler: Karaktererne for 1) Nationaløkonomi, 2) Dansk borgerlig Ret samt 3) Dansk Privatrets 2den Afdeling eller 4) Statsforfatningsret, Forvaltningsret samt Grundtræk af Folkeret kan træde i Stedet for Karaktererne for henholdsvis 1) Nationaløkonomi ved 1ste Del, mundt- lig Prøve, 2) Dansk borgerlig Ret, 3) Afsnit af Dansk Formueret og 4) Statsforfatningsret m. v. Har Kandidaten aflagt Prøve i Dansk Rets- historie, kan Karakteren heri træde i Stedet for Karakteren i Økono- misk Historie med Sociologi. Der kræves ikke ny Prøve i Bogholderi. Bestemmelserne i Anordning Nr. 82 af 5. April 1929 § 10, Stk. 4—8 finder tilsvarende Anvendelse. Anordning af 4. November 1931 om Tillæg til kgl. Anordning af 5. Juli 1925 om Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik under Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Den, der har bestaaet 1ste Del af Juridisk Embedseksamen efter Anordning Nr. 116 af 11. April 1931, kan overføre den derved opnaaede Karakter i Dansk borgerlig Ret som Karakter i det tilsvarende Fag ved 1ste Del af Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Den, der har bestaaet 3die Del af Juridisk Embedseksamen efter nævnte Anordning, kan fremdeles overføre Karaktererne for den skrift- lige Prøve i Ejendomsret og Læren om Fordringsrettighederne og for den mundtlige Prøve i Dansk Privatrets 2den Afdeling i Stedet for henholdsvis skriftlig og mundtlig Karakter i Obligationsret ved 2den Del af Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Den 8. Juli 1931 indsendte Konsistorium med sin Tilslutning en saalydende Skrivelse af 1. s. M. fra Fakultetet til Ministeriet: Ved kgl. Anordning af 11. April 1916 § 11 er Ministeriet bemyn- diget til at træffe særlige Bestemmelser om Bedømmelsen af den i Anordningens § 5, sidste Stykke nævnte selvstændige skriftlige Af- handling. Fakultetet har forhandlet med de juridiske Censorer om Sagen. Under Hensyn til, at Bedømmelsen af disse Afhandlinger, hvis Ud- arbejdelse tænkes at tage et Par Maaneder, kan ventes at kræve et Universitetets Eksaminer. 159 meget betydeligt Arbejde og- jævnlig tillige Specialkundskaber, som kun enkelte er i Besiddelse af paa Forhaand, har man ment at burde nøjes med to Bedømmere for liver Afhandling. Af disse skulde den ene være en Universitetslærer, den anden normalt en Censor. De juridiske Censorer har erklæret sig rede til at medvirke med et dobbelt For- behold, nemlig hvis enten Antallet af Afhandlinger bliver for stort, eller ingen af Censorerne paa Grund af Afhandlingens Emne mener at kunne paatage sig Bedømmelsen. Efter Fakultetets Skøn er der nu næppe synderlig Udsigt til, at Antallet af Afhandlinger skulde blive stort; men da det er umuligt paa Forhaand at udtale sig med Sikkerhed, er det rimeligt, at der tages Hensyn til Censorernes Betænkelighed. I de Tilfælde, hvor Censorerne ikke mener at kunne deltage i Bedømmelsen, vil det normalt være den saglig bedste Ordning, at Bedømmelsen foretages af to Universitetslærere; men naar Emnet er af en meget speciel Karakter, kan det undertiden være paakrævet at tilkalde en udenfor Universitetslærernes Kreds staaende Person som Censor. Da Bedømmelsen maa tilendebringes meget hurtigt, vil det i et saadant Tilfælde vanskelig kunne lade sig gøre at udvirke en mini- steriel Censorbeskikkelse ad hoc; og forud at indhente Ministeriets Godkendelse af Personen, lader sig ikke gøre, da det ikke forud kan overses, fra hvilke Felter der bliver Brug for Censorer. Man tillader sig derfor at foreslaa, at Fakultetet bemyndiges til at udpege en Cen- sor ad hoc. Det er vanskeligt at fastsætte et passende Vederlag for Censuren, før Erfaringen viser, hvor stort Arbejdet gennemsnitlig bliver. Det nedenfor foreslaaede Beløb — 10 Gange Honoraret for en almindelig skriftlig Eksamensopgave — vil efter Fakultetets Skøn i Almindelig- hed blive et forholdsvis lavere Vederlag end Vederlaget for de alminde- lige skriftlige Opgaver. Med Hensyn til de økonomiske Konsekvenser bemærkes, at der antagelig kun vil indkomme nogle faa Afhandlinger hvert Aar, og at der kun skal være 1 Censor, hvorfor Udgiftsforøgelsen pr. Afhandling vil svare til Vederlaget for 8 skriftlige Opgaver. Fakultetet tillader sig derfor at foreslaa følgende Ordning: Naar Censorerne ikke finder at kunne paatage sig Bedømmelsen af den i kgl. Anordning af 11. April 1931 § 5, sidste Stk. nævnte Afhandling, overdrager Fakultetet en af sine Lærere at fungere som Censor. Hvis Emnets specielle Karakter gør det særlig ønskeligt, kan Fakultetet dog bemyndige en Person, der ikke er Lærer under Fakultetet, til at tun- gere som Censor. — For Bedømmelsen af Afhandlingen tillægges der den paagældende Censor et Honorar svarende til Vederlaget for Be- dømmelsen af 10 almindelige skriftlige Opgaver. Den 18. Juni 1932 meddelte Ministeriet, at det efter stedfunden Brevveksling med Lønningsraadet kunde bifalde, at Vederlaget til 160 Universitetets Aarbog 1931—32. Censor for hver Afhandling fastsættes til 8 Gange Vederlaget for en almindelig skriftlige Opgave eller efter de nugældende Satser 40 Kr. for hver Afhandling. (J. Nr. 403/29). Aiulre Sager. Den 29. Marts 1932 bifaldt Konsistorium en Indstilling fra Fakul- tetet om, at det maatte tillades en Stud. polit. i Eksamensterminen Sommeren 1932 at bevare den af hende ved den skriftlige juridiske Prøve ved 2den Del af statsvidenskabelig Eksamen i Eksamensterminen Vinteren 1931—32 erhvervede Karakter, da hun paa Grund af Sygdom ikke havde kunnet underkaste sig ogsaa den mundtlige Prøve i sidst- nævnte Termin. (J. Nr. 167 a/32). Den 31. Maj 1932 bifaldt Konsistorium en Indstilling fra Fakultetet om, at det maatte tillades en Stud. polit., der paa Grund af Sygdom var blevet forhindret i at møde paa den regelmæssige Eksamensdag, at aflægge skriftlig Prøve i de juridiske Fag til statsvidenskabelig Eks- amen paa en anden Dag i samme Eksamenstermin. (J. Nr. 238/32). Efter Indstilling fra Fakultetet gav Konsistorium 4. Maj 1932 en Student Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer — Tilladelse til at indstille sig for 4de Gang til 1ste Del af juridisk Embedseksamen. (J. Nr. 167 b 32). Tilsvarende Tilladelse blev 27. April 1932 givet en Studerende, der ønskede at indstille sig for 4de Gang til juridisk Eksamen for Ustuderede. (J. Nr. 188 b/32). Et Andragende fra en Cand. polit. om Tilladelse til at indstille sig til Tillægseksamen til juridisk Embedseksamen, uagtet han ikke havde Hovedkarakteren Laudabilis ved den statsvidenskabelige Eksamen, blev ved Ministeriets Skrivelse af 11. Maj 1932 i Overensstemmelse med Fakultetets og Konsistoriums Indstillinger afslaaet. (J. Nr. 167 c/32). 5. Det lægevidenskabelige Fakultet. Efter Indstilling fra Fakultetet om at Eksaminationen i mundtlig Kirurgi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen maatte blive hen- lagt fra Januar og Juni Maaneder til henholdsvis December og Maj bifaldt Konsistorium 27. November 1931 foreløbig, at den paagældende Eksamination forsaavidt angik Eksamensterminen Vinter 1931—32 henlagdes til December 1931. Efter en ny Indstilling af 6. April 1932 fra Fakultetet om, at Eksamen i II Del B-Fagene, naar Omstændig- hederne maatte gøre det ønskeligt, afholdes i December og Maj Maa- neder i Stedet for i Januar og Juni Maaneder, bifaldt Konsistorium 23. April 1932 den saaledes foreslaaede Ordning foreløbig for en Pe- riode af 3 Aar fra Eksamensterminen Sommer 1932 at regne og kun i det Omfang, hvori Omstændighederne maatte gøre det fornødent. (J. Nr. 382/31). Universitetets Eksaminer. 161 Ved kgl. Resol. af 4. Maj 1932 blev det i Overensstemmelse med Fakultetets og Konsistoriums Indstillinger tilladt en svensk Læge at aflægge den danske lægevidenskabelige Embedseksamen saaledes, at hun fritages for den ved kgl. Anordning af 11. April 1927, jfr. kgl. Anordning af 26. Marts 1930, hjemlede almindelige filosofiske Prøve, de ved kgl. Anordning af 18. November 1912 §§ 2 og 3, jfr. kgl. An- ordning af 14. Maj 1929, hjemlede Prøver, nemlig Forberedelses- eksamen til og 1. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen, de ved kgl. Anordninger af 19. April 1923 og 5. Juli 1928 hjemlede kliniske Prøver, samt at hun i en ordinær Eksamenstermin, senest Vinteren 1933, aflægger 2. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved en Tentamen uden Medvirken af Censorer i Fagene Farmakologi, Rets- medicin, Medicin og Kirurgi, saaledes at Resultatet kun udtrykkes i »bestaaet« eller »ikke bestaaet«, og saaledes at hun kun har bestaaet hele Eksamen, saafremt hun ved alle 4 Prøver opnaar Resultatet »bestaaet«. (J. Nr. 156/32). Efter Indstilling fra Fakultetet gav Konsistorium 28. Juli 1932 en Student Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer — at indstille sig for 4de Gang til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen. (J. Nr. 167 d/32). 6. Det filosofiske Fakultet. «. Praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for Univer- sitetets Studerende. (J. Nr. 150/28, 264/32). Som i Aarbog for 1929—30 S. 107 meddelt blev der for Finansaaret 1930—31 forsøgsvis givet en Bevilling paa 600 Kr. som Honorar for Lektoren i Tale og Sang for Afholdelsen af de ovennævnte Kursus. Efter at Bevillingen var blevet fornyet paa Finansloven for 1931—32 ind- sendte Konsistorium 2. Juli 1931 en saalydende Indstilling til Ministeriet: Efter Indstilling herfra af 22. Juni 1929 blev der paa Finansloven for 1930—31 under Universitetets Udgiftspost 9, jfr. Rigsdagstidende for 1929—30, Tillæg A., Sp. 1557—58, optaget en Bevilling paa 600 Kr. som Vederlag til Lektor i Tale og Sang ved Universitetet Viggo Forch- hammer for Afholdelse af Forelæsninger og Demonstrationer med Henblik paa Indførelsen af en rationel Taleundervisning for alle Uni- versitetets Studerende, medens Ministeriet ikke mente at kunne til- træde et samtidigt af Konsistorium fremsat Forslag om Bevilgelse af yderligere 600 Kr. til »Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for de Stu- derende, som havde fulgt de ovenfor nævnte Forelæsninger og De- monstrationer, idet Ministeriet mente, at disse Kursus maatte indrettes saaledes, at Afholdelsen økonomisk kunde hvile i sig selv. Under 25. Juni 1930 indstillede Konsistorium, at den paa Finans- loven for 1930—31 optagne Bevilling paa 600 Kr. som Honorar til Universitetets Aarbog. 21 162 Universitetets Aarbog 1931—32. Lektor Forchhammer blev fornyet paa Finansloven for 1931—32, idet man samtidig meddelte, at man endnu ikke havde kunnet høste Er- faringer med Hensyn til den paagældende Undervisning, som først kunde tage sin Begyndelse i Efteraarssemestret 1930. Bevillingen blev da fornyet for Finansaaret 1931—32, jfr. Ministeriets Skrivelse af 12. Juli 1930. (J. Nr. 2051/29) og Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg A., Sp. 1567—68. Fra Lektor Forchhammer har Konsistorium nu modtaget den ved- lagte Skrivelse af 18 f. M., i hvilken han gør Rede for de hidtil afholdte Kursus i Taleundervisning for alle Universitetets Studerende. I Efteraarssemestret 1930 holdt Lektor Forchhammer de planlagte Forelæsninger og Demonstrationer 2 Timer ugentlig, og der var en meget stor Tilslutning hertil, nemlig 300—400 Tilhørere. 1 Foraars- semestret 1931 fortsattes Undervisningen efter den tidligere foreslaaede Plan, idet Lektor Forchhammer selv overtog Øvelsen i Taleteknik med 3 Hold å 10 Deltagere 2 Timer ugentlig. Studenten har betalt 15 Kr. for Kursuset og denne Betaling er tilfaldet Lektor Forchhammer. Paa Grundlag af de Erfaringer, som er indhøstede med denne Taleundervisning, har det i sin Tid nedsatte Udvalg holdt Mode og foreslaaet følgende Ordning: Hvert andet Efteraarssemester holder Lektor Forchhammer de ovenfor nævnte Forelæsninger og Demon- strationer for alle, som ønsker at deltage, og oppebærer herfor det bevilgede Beløb af 600 Kr. I Tilknytning hertil holdes i de to følgende Semestre af en Undervisningsassistent Kursus i Taleteknik med 10 Deltagere pr. Hold; til Honorering af Undervisningsassistenten anven- des hvert andet Aars Bevilling paa 600 Kr. +Betalingen for Deltagerne i Kurserne å 15 Kr., saaledes at der oprettes saa mange Hold som det vil være muligt indenfor den givne Bevilling. Ved en saadan Ordning vil det altsaa blive muligt at holde Sagen indenfor den nuværende øko- nomiske Ramme. De allerede afholdte Kursus har vist sig at være af overordentlig Betydning for de Studerende; paa den anden Side vil Betalingen, hvis man sætter denne til et højere Beløb end 15 Kr. pr. Kursus, overstige mange Studerendes økonomiske Evne, og enkelte er saa ubemidlede, at de vil være ganske ude af Stand til at betale for Kursuset. Det vil derfor være af stor Betydning at have en aarlig Bevilling paa 600 Kr. til Raadighed, saaledes at denne i Overensstemmelse med det oven- anførte anvendes hvert andet Aar som Honorar til Lektor Forchhammer for Afholdelsen af Forelæsninger og Demonstrationer og hvert andet Aar som Tilskud til de som Fortsættelse heraf oprettede Kursus i Tale- teknik. I Overensstemmelse med den af Konsistoriums staaende Forret- ningsudvalg afgivne Indstilling tillader man sig derfor at indstille, at der paa Finansloven for 1932—33 søges optaget en Bevilling paa 600 Universitetets Eksaminer. 163 Kr. aarlig, foreløbig for 2 Aar, som Tilskud til en rationel Taleunder- visning for alle Universitetets Studerende. Bevillingen blev ikke optaget paa Finansloven for 1932—33, men Ministeriet meddelte 11. Juni 1932 med Bemærkning, at det fra Lektor Forchhammer havde modtaget en af de Studerende støttet Henven- delse angaaende Forelæsningernes Fortsættelse, at det vilde være villigt til af Kontoen til Ministeriets Disposition til kunstneriske og videnskabelige og andre kulturelle Formaal i Almindelighed for Finans- aaret 1932—33 ekstraordinært at stille et Beløb paa 600 Kr. til Raadig- hed til Gennemførelsen af Lektor Forchhammers Talekursus for Uni- versitetets Studerende. /?. Undervisningshjælpen for Fakultetets Lærere. 1 Aaret 1931—32 afholdtes følgende Kurser: Efteraarssemestret 1931: Dansk: Mag. art. li. Andersen 5 Hold å 3 ugentlige Timer, Mag. art. P. Andersen 3 Hold å 3 Timer, Dr. phil. E. Rostrup 1 Hold å 1 Time og Rektor O. Schlichtkrull 1 Hold å 1 Time. Tysk: Adjunkt H. Bach 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Adjunkt H. Johansen 4 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 3 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Else Møller 5 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt A. B. Prip 3 Hold å 1 Time og Dr. phil. W. Zombatfalva 2 Hold å 1 Time. Engelsk: Frk. Elizabeth Ebeling 8 Hold å 1 Time, Frk. Evelyn Heepe 4 Hold å 1 Time, Cand. mag. E. Wolf 5 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru Else Zeuthen 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 4 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Hedvig Olsen 2 Hold å 2 Timer samt Skriveøvelser og Lektor O. Svanholt 4 Hold å 2 Timer. Historie: Cand. mag. A. Afzelius 3 Hold å 2 Timer, Mag. art. Kr. Petersen 1 Hold å 3 Timer og Cand. mag. F. Wendt 2 Hold å 3 Timer. Foraarssemestret 1932: Dansk: Mag. art. H. Andersen 4 Hold å 3 Timer, Dr. phil. Aage Hansen 2 Hold å 3 Timer og Dr. phil. E. Rostrup 2 Hold å 1 Time. Tysk: Adjunkt H. Bach 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt H. Johansen 3 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 3 Hold å 1 Time, Mag. art. Frk. Else Møller 4 Hold å 1 Time, 4 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 3 Timer og Adjunkt A. B. Prip 3 Hold å 1 Time. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 2 Hold å 1 Time, Frk. Elizabeth Ebeling 5 Hold å 1 Time, Frk. Evelyn Heepe 2 Hold å 1 Time, Cand. 164 Universitetets Aarbog 1931—32. mag. K. Schibsbye 4 Hold å 2 Timer, Cand. mag. E. Wolf 3 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru Else Zeuthen 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Qautries 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 4 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Hedvig Olsen 2 Hold å 2 Timer samt Skriveøvelser og Lektor O. Svanliolt 1 Hold å 1 Time og 4 Hold å 2 Timer. Historie:*Lektor K. Kretzschmer Skriveøvelser, Mag. art. Kr. Pe- tersen 1 Hold å 2 Timer i 2 Maaneder og Cand. mag. F. Wendt 1 Hold å 3 Timer. y. Andre Sager. Et Andragende fra en Sproglærer, der i Januar 1913 havde be- staaet Eksamen i Fransk som Hovedfag, om at faa Adgang til at under- kaste sig Skoleembedseksamen, saaledes at han nu aflagde Prøve i Tysk som Bifag som Supplement til den ovennævnte Hovedfagsprøve blev i Overensstemmelse med Fakultetets og Konsistoriums Indstil- linger afslaaet af Ministeriet 15. Juni 1932. (J. Nr. 138/32). Efter Indstillinger fra det filosofiske og det matematisk-natur- videnskabelige Fakultet og Konsistorium blev det ved kgl. Resolution af 19. August 1932 tilladt en Stud. mag. at aflægge Skoleembeds- eksamen saaledes, at hans Hovedfag Historie aflægges efter de i kgl. Anordning af 29. November 1924 om Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, jfr. Bekendtgørelse af 2. December 1924, fore- skrevne Regler, medens han aflægger Prøve i Geografi med Geologi som Bifag efter Reglerne i kgl. Anordning af 20. Februar 1928 ved- rørende Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Fag- gruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, jfr. den dertil knyttede Bekendtgørelse af 22. Februar 1928. Ved Meddelelsen om denne Resolution bifaldt Ministeriet 28. s. M. at Karakterbereg- ningen i Bifaget sker efter Reglerne i ovennævnte Bekendtgørelse af 2. December 1924 II 6, saaledes at der under Hensyn til, at der i Geografi og Geologi gives 4 Karakterer, overensstemmende med oft- nævnte Bekendtgørelses Afsnit II, Stk. 7, til det af Eksaminanden opnaaede Pointsantal lægges Værdien af 2 Gennemsnitskarakterer i Geografi og Geologi. 7. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. a. Undervisningen i Gymnastik. (J. Nr. 216/32). Den 30. April 1932 tilskrev Forstanderen for Statens Gymnastik- institut, Professor, Dr. med. J. Lindhard Konsistorium saaledes: Da det har vist sig uhensigtsmæssigt, at de Gymnastikstuderende optages paa Statens Gymnastikinstitut i deres Rusaar, idet det under Universitetets Eksaminer. 165 disse Omstændigheder paa Grund af utilstrækkelige Forkundskaber er vanskeligt for Studenterne at gennemføre det anordnede Kursus med tilfredsstillende Resultat, har jeg i de seneste Aar forsøgt ved per- sonlige Samtaler med de Studenter, der søgte Optagelse paa Institutet, at forinaa dem til at opsætte det praktiske Kursus til det andet Stu- dieaar. Studenterne har da ogsaa i saa godt som alle Tilfælde for- staaet, at en saadan Ordning vil være at foretrække. For saa vidt vilde denne Sag sikkert altid kunne ordnes under Haanden. Der findes imidlertid en Bestemmelse om, at Studenterne optages paa Oymnastikinstitutet den 1. September, medens Institutets ordinære Elever kommer ind 1. August. Denne Bestemmelse blev indført af Hensyn til de nye Studenter, der først møder ved Universitetet den 1. September, og den vil altsaa, naar det er andet Aars Studenter, der optages paa Oymnastikinstitutet, ikke mere være nødvendig. Bestem- melsen volder paa den anden Side betydelige Ulemper for Oymnastik- institutet. Det kan paa Forhaand ikke vides, hvor mange Studenter, der søger Optagelse, og Antallet har vist sig at variere en Del fra Aar til Aar. Hvis der et Aar ikke melder sig saa mange Studenter, at de kan undervises paa et særligt Hold, men maa danne Hold sammen med Lærerne, da foraarsager dette Forstyrrelse i den i Forvejen lagte Undervisningsplan; men desuden er det overmaade uheldigt, naar Studenterne, der gennemgaaende er yngre og paa disse Omraader har færre Forudsætninger end Lærerne, kommer en Maaned efter, at disse er begyndt deres Uddannelse. Og det er den følgende Sommer lige saa uheldigt, naar Studenterne bliver alene tilbage, efter at Lærerne er afgaaede fra Institutet, fordi de større Boldspil, der netop skal dyrkes og læres paa den Aarstid, kræver et bestemt Antal Deltagere, naar de skal spilles paa normal Maade, og dette Antal er større end Antallet af Studenter, af hvilke der ifølge Ministeriets Afgørelse aarlig højst maa optages 15 af hvert Køn, og hvis Antal ofte vil være mindre endnu. Det vilde derfor være en Fordel saavel for Studenterne som for Oymnastikinstitutet, om denne Bestemmelse blev forandret, saaledes at Studenterne kom til at møde paa Oymnastikinstitutet den 1. August. Jeg tillader mig derfor at foreslaa, at Universitetet indkalder An- søgningerne om Optagelse paa Oymnastikinstitutet til 15. Juni, saa- ledes at Gymnastikinstitutet inden Sommerferien kan faa at vide, hvormange Studenter der skal optages den 1. August. Det vilde være meget ønskeligt, om en saadan Ordning kunde træde i Kraft allerede i indeværende Aar. Da Professor Lindhards Forslag blev tiltraadt af det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 26. Maj 1932 og det filo- sofiske Fakultet i Skrivelse af 6. Juni 1932 erklærede intet at have at erindre imod det, blev Forslaget gennemført fra Ffteraarsseinestret 1932 at regne. 166 Universitetets Aarbog 1931—32. /?. Undervisningsministeriets Bekendtgørelse uf 19. Oktober 1931 unguaende Ændring uf § 11 i Bekendtgørelse uf 20. August 1924 om den ved kgl. Anordning uf 13. August 1924 indrettede Skoleembeds- eksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe under det matematisk- nuturvidenskubelige fakultet. (J. Nr. 228/31). Under 13. Juni 1931 indsendte Konsistorium med sin Tilslutning til Ministeriet et af Fakultetet under 29. April s. A. stillet Forslag om en Ændring.i ovennævnte § 11, saaledes at der i Stedet for Sæt- ningen: »For at bestaa Eksamen maa Kandidaten have opnaaet mindst 4 som Gennemsnitskarakter ved liver af de 3 Prøver (Forprøven, Lærerprøven og Fagprøven), samt mindst 5 som Hovedkarakter« skrives: »For at bestaa Eksamen maa Kandidaten have opnaaet mindst 5 som Gennemsnitskarakter ved hver af de 3 Prøver (Forprøven, Lærerprøven og Fagprøven)«. Fakultetet fandt det ønskeligt, at den paagældende Ændring traadte i Kraft fra og med Vinteren 1931—32. Efter Ministeriets i Skrivelse af 13. Juli 1931 fremsatte Anmod- ning meddelte Fakultetet 7. August s. A. at Grundene til den fore- slaaede Ændring er 1) at man ud fra almindelige Synspunkter maa anse et Standpunkt, der finder Udtryk i en Gennemsnitskarakter af under 5 ved Forprøven eller Lærerprøven, for at være for ringe som Grundlag for det videre- gaaende Studium; 2) at man gentagne Gange har erfaret, at Studerende, der fort- sætter Studiet paa saadant Grundlag, ikke har kunnet bestaa Fag- prøven; 3) at man derfor i al Almindelighed maa fraraade de Studerende, der kun har opnaaet nævnte lave Gennemsnit ved Forprøve eller Lærer- prøve, at gaa videre i Studiet. Under 19. Oktober 1931 blev derefter den foreslaaede Ændring iværksat ved en saalydende af Undervisningsministeriet udfærdiget Bekendtgørelse unguaende Ændring uf § 11 i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse uf 20. August 1924 om den ved kgl. Anordning uf 13. August 1924 indrettede Skoleembedseksamen i den matemutisk-fysiske Faggruppe under det mutemutisk-nuturvidenskubelige Fukultet. Be- kendtgørelsens § 11, 2. Punktum affattes saaledes: »For at bestaa Eksamen maa Kandidaten have opnaaet mindst 5 som Gennemsnits- karakter ved hver af de 3 Prøver (Forprøven, Lærerprøven og Fag- prøven)«. Denne Ændring træder i Kraft fra og med Eksamen i Vin- teren 1931—1932.