II. Lærere og andre videnskabeligeTjenestemænd samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1931—32.
I)et rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Lektor i Nationaløkonomi (Driftsøkonomi), Cand. polit. K. Enevold
Sørensen, afgik ved Døden den 26. Marts 1932. Han var Universitets-
lærer fra 1929 til sin Død.
Fliv. Professor i Statsvidenskab, Dr. jur. et polit. V. A. Falbe-
Hansen afgik ved Døden den 29. Marts 1932. Han var Universitets-
kerer fra 1877 til 1902.
Under 18. September 1931 blev Landsretssagfører Stephan Hur-
witz og Cand. jur. Carl Rasting beskikkede som Lektorer i Retsviden-
skab ved Universitetet for eet Aar fra den 1. September 1931 at regne,
se nedenfor Side 39 ff.
Under 2. Februar 1932 blev der meddelt Overretssagfører O. K.
Magnussen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar 1932
at regne af hans Beskikkelse som Lektor ved Universitetets juridiske
Laboratorium. (J. Nr. 102/32).
I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 22. Maj 1931 givne
Bemyndigelse (jfr. Universitetets Aarbog for 1930—31, S. 40) overtog
Landsretssagfører Oscar Bondo Svane under Professor Poul Johannes
Jørgensens Sygdom Eksaminationen i Retshistorie ved den juridiske
Embedseksamen Vinteren 1932. (J. Nr. 230/31).
Under 3. Juni 1932 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Højesteretssag-
fører, Dr. jur. J. Hartvig Jacobsen blev antaget som Eksaminator-
suppleant ved de juridiske Eksaminer Sommeren 1932. (J. Nr. 236/32).
Under 15. Oktober 1931 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur.
Kristian Sindballe Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraaars-
semestret 1931, for at han kunde fuldende en Fremstilling af Aktie-
selskabsretten. (J. Nr. 3 g/31).
Under 7. Januar 1932 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. O. A.
Borum Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret 1932,
dels af Helbredshensyn, dels for at han kunde udarbejde en manglende
31
Lærebog i Familierettens III Del (Forholdet mellem Forældre og Børn).
(J. Nr. 31/31).
Under 1. Marts 1932 meddelte Ministeriet Professor Poul Johan-
nes Jørgensen Forlængelse indtil 1. April 1932 af den ham under 23.
Juli 1931 meddelte Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraars-
semestret 1931 paa Grund af Sygdom. (J. Nr. 3 f/31).
Under 7. Marts 1932 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. Frantz
Dahl Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret 1932 af
Helbredshensyn. (J. Nr. 3 a/32).
Under 25. Juni 1932 meddelte Ministeriet Professor Oluf H. Krabbe
Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1932 af lien-
syn til Arbejde med en Fremstilling af Strafferettens almindelige Del.
(J. Nr. 3 f/32).
Under 7. Juli 1932 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. Knud
Berlin Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1932
for at han kunde tilendebringe sin danske Statsforfatningsrets 2den Del.
(J. Nr. 3 d/32).
Cand. jur., fil. dr. Alf Ross' Ansættelse som Assistent ved det
juridiske Laboratorium forlængedes med eet Aar fra den 1. September
1931. (J. Nr. 332/31).
Cand. polit. Niels Lindberg ansattes som Assistent ved det øko-
noinisk-statistiske Laboratorium for 1 Aar fra den 1. Januar 1932.
(J. Nr. 301/31).
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Fhv. Professor i Psykiatri, Dr. med. A. Friedenreich afgik ved
Døden den 28. Juni 1932. Han var Universitetslærer fra 1898—1920.
Under 7. April 1932 blev der meddelt Professor i klinisk Medicin.
Dr. med. Kn. Faber Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med
Pension fra den 31. August 1932 at regne. (J. Nr. 137/32).
Under 1. Oktober 1931 blev Afdelingslæge ved Finsens medicinske
Lysinstitut, Dr. med. H. Haxthausen udnævnt til Professor i Hud- og
Kønssygdomme ved Universitetet fra s. D. at regne, se nedenfor S. 40 ff.
Under 23. Juli 1932 blev Dr. med. Henning Rønne udnævnt til Pro-
fessor i Oftalmologi ved Universitetet fra den 1. August 1932 at regne,
se nedenfor S. 43 ff.
Under 9. Juni 1932 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det læge-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium, at Undervisningen i Obstetrik
i Foraarssemestret 1932 og Eksaminationen i dette Fag ved den læge-
videnskabelige Embedseksamen Sommeren 1932 under Professor, Dr.
med. S. A. Gammeltofts Sygdom blev overdraget 1ste Reservekege og
Underaccouchør ved Rigshospitalets Fødeafdeling A, Dr. med. Poul
Kiihnel mod et Vederlag paa 1000 Kr. for Undervisningen og et Beløb
af 10 Kr. pr. Kandidat for Eksaminationen. (J. Nr. 190/32).
Universitetets Aarbog 1931—32.
Under 3. December 1931 meddelte Ministeriet Dr. med. Jørgen
Jensen Beskikkelse som Censor i Kirurgi ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen for Resten af Seksaaret 1. November 1927—31. Ok-
tober 1933 i Stedet for Overlæge, Dr. med. Aage Kock, som havde
ønsket sig fritaget for det paagældende Hverv. (J. Nr. 83 h/31).
Under 3. December 1931 meddelte Ministeriet Dr. med. Otto C.
Aagaard og Dr. med. V. Meisen Beskikkelse som henholdsvis 1ste og
2den Censorsuppleant i Kirurgi ved den lægevidenskabelige Embeds-
eksamen for Resten af Seksaaret 1. November 1927—31. Oktober 1933.
(J. Nr. 83 h/31).
Under 16. Januar 1932 blev efternævnte faste videnskabelige Assi-
stenter, nemlig Dr. med. Einar Lundsgaard, Medicinsk-fysiologisk In-
stitut, Cand. polyt. H. Dam, Biokemisk Institut, og Dr. med. Knud Ove
Møller, Farmakologisk Institut, udnævnte til Amanuenser ved Universi-
tetet fra den 1. Juli 1931 at regne, se nedenfor S. 66 ff.
Dr. med. H. M. Hou-Jensens Ansættelse som Prosektor ved Nor-
mal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. September
1931.
Dr. med. Svend Clemmesens Konstitution som fast videnskabelig
Assistent ved Hygiejnisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1.
September 1930 og med yderligere 1 Aar fra den 1. September 1931.
Dr. med. S. V. Bagger ansattes som Prosektor i operativ Kirurgi
paa 1 Aar fra den 1. September 1931.
Dr. med. Svend Petri meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stil-
lingen som fast videnskabelig Assistent ved Patologisk-anatomisk In-
stitut fra den 1. Oktober 1931.
Cand. med. W. Thune Andersens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets medicinske Afdeling B. forlængedes med 1
Aar fra den 1. Oktober 1931.
Cand. med. F. A. Lassens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme forlængedes med
3 Maaneder fra den 1. Oktober 1931.
Cand. med. Kai Portman meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Fødeafdeling A.
fra den 1. November 1931.
Dr. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet for
almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November 1931.
Cand. med. Jacob Vestergaards Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme forlængedes med 1
Aar fra den 1. November 1931.
Cand. med. Poul Mørch ansattes som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme paa 1 Aar fra
den 1. November 1931.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
33
Cand. med. Vilhelm Alf Clansen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme paa 1 Aar fra den
1. November 1931.
Cand. med. A. E. V. Lund ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A. paa 1 Aar fra den 1. November 1931.
Cand. polyt. Erik Sadolin meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som fast videnskabelig Assistent ved Farmakologisk Institut
fra den 1. December 1931.
Cand. pharm. Frk. Fanny Marie Larsen meddeltes Ansættelse paa
Prøve som fast videnskabelig Assistent ved Farmakologisk Institut fra
den 1. December 1931.
Cand. med. N. J. Nissens Ansættelse som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme forlængedes med 1 Aar fra den
1. Januar 1932.
Dr. med. Carl Julius Munch-Petersen meddeltes efter Ansøgning
Afsked fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afde-
ling for Nervesygdomme fra den 1. Februar 1932.
Cand. polyt. E. C. B. Hansens Ansættelse som Assistent ved Me-
dicinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar
1932.
Dr. med. Harald Okkels ansattes som fast videnskabelig Assistent
ved Patologisk-anatomisk Institut fra den 1. Februar 1932.
Dr. med. Erik Husted ansattes som Assistent ved Patologisk-ana-
tomisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Februar 1932.
Cand. med. Arvid Cohen ansattes som Assistent ved Farmakolo-
gisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Februar 1932.
Cand. med. Einar Geert-Jørgensen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme paa 1 Aar fra den
1. Februar 1932.
Cand. med. Peter Windfelds Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D. forlængedes med 1 Aar fra den 1. Marts
1932.
Cand. mag. Frk. Margrethe Hejde Simesens Ansættelse som Assi-
stent ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Marts 1932.
Cand. med. N. J. Nissen meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent under Professoratet i epidemiske Syg-
domme fra den 1. April 1932.
Dr. med. Søren L. Ørskovs Ansættelse som Assistent ved Medi-
cinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1932.
Cand. med. Svend Aage Emanuel ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme paa 1 Aar
fra den 1. April 1932.
Cand. med. Frederik Therkelsen ansattes som Assistent ved Rets-
medicinsk Institut paa 1 Aar fra den 1. April 1932.
Universitetets Aarbog.	5
34
Universitetets Aarbog 1931—32.
Dr. med. Viggo Friedenreichs Ansættelse som Assistent ved Insti-
tutet for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj
1932.
Cand. med. K. K. Ortmanns Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets kirurgiske Afdeling C. forlængedes med 1 Aar fra
den 1. Maj 1932.
Dr. med. Viggo Eskelund ansattes som Assistent ved Retsmedi-
cinsk Institut paa 1 Aar fra den 1. Maj 1932.
Cand. med. Ole Bang ansattes som klinisk Assistent under Pro-
fessoratet i epidemiske Sygdomme paa 1 Aar fra den 1. Maj 1932.
Cand. med. Gregers Nørby ansattes som klinisk Assistent hos Pro-
fessor, Dr. med. Erik Warburg paa 1 Aar fra den 1. Maj 1932.
Cand. med. Ejnar Søren Peter Nielsen ansattes som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A. paa 1 Aar fra den
1. Maj 1932.
Mag. scient. Frk. Jytte Muus' Ansættelse som Assistent ved Bio-
kemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1932.
Cand. med. Peter Windfeld meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling D. fra
den 1. August 1932.
Fast videnskabelig Assistent ved Biokemisk Institut, Cand. polyt.
H. Dam meddeltes efter Ansøgning Orlov fra sin Stilling i Tiden 1.
Februar 1932 til 31. Januar 1933 for at han kunde foretage en
Studierejse.
Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut, Dr. med. Søren L.
Ørskov meddeltes efter Ansøgning Orlov fra sin Stilling i Tiden 1.
April 1932 til 31. Januar 1933 for at han kunde foretage en Studierejse.
Det filosofiske Fakultet.
Professor i engelsk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Aage Brusendorff
afgik ved Døden den 21. Juni 1932. Han var Universitetslærer fra 1921
til sin Død.
Under 17. Marts 1932 blev Mag. art. Christian Thorvald Elling
udnævnt til Docent i Kunsthistorie ved Universitetet fra den 1. August
1932 at regne, se nedenfor S. 49 ff.
Under 23. April 1932 meddelte Ministeriet Adjunkt I. Stchelkunoff
og Professor, Dr. phil. Holger Pedersen Beskikkelse som Censorer ved
Tillægsprøven i Russisk til Skoleembedseksamen under Fakultetet for
Resten af Treaaret 1. April 1930—31. Marts 1933. (J. Nr. 83 c/32).
Under 27. April 1932 meddelte Ministeriet Lektor Knud Kretzsch-
mer Beskikkelse som Censorsuppleant i Historie til Skoleembedseks-
amen under Fakultetet for Eksamensterminen Maj—Juni 1932, og un-
der 11. Juni 1932 meddelte Ministeriet Lektor Kretzschmer Beskik-
35
kelse som Censorvikar i samme Fag for Resten af Treaaret 1. April
1930—31. Marts 1933. (J. Nr. 83 d og g/32).
Under 16. April 1932 fastsatte Ministeriet nye Regler for Beskik-
kelse af Censorer ved Skoleembedseksamen under Fakultetet og fol-
deres Medvirken ved Eksaminerne, se nedenfor S. 52 ff.
Under 13. Juni 1932 meddelte Ministeriet Docent C. Filing Fri-
tagelse for sine Embedspligter fra 1. April 1932 og Resten af Foraars-
semestret 1932, for at lian kunde foretage en længere Studierejse til
Italien og Frankrig. (J. Nr. 3 b/32).
Under 24. Juni 1932 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Carl
Roos Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1932,
for at han kunde udarbejde Lærebøger til Universitetsundervisningen.
(J. Nr. 3 e/32).
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Professor i Matematik, Dr. phil. Niels Nielsen afgik ved Døden den
16. September 1931. Han var Universitetslærer fra 1905 til sin Død.
Under 19. Oktober 1931 blev ekstraordinær Docent i Kemi, Dr.
phil. J. A. Christiansen udnævnt til Professor i samme Fag ved Uni-
versitetet fra den 1. Oktober 1931 at regne, se nedenfor S. 53 ff.
Under 25. April 1932 blev ekstraordinær Professor i Matematik,
Dr. phil. Harald Bohr udnævnt til ordinær Professor i samme Fag ved
Universitetet fra den 1. April 1932 at regne, se nedenfor S. 59 ff.
Paa Finansloven for 1932—33, jfr. Rigsdagstidende for 1931—32,
Tillæg A., Sp. 1543—44, fornyedes for en ny treaarig Periode fra den
1. April 1932 at regne den under Universitetets Udgiftspost g., Hono-
rarer til Lektorer m. fl., tidligere givne Bevilling paa 1800 Kr. aarlig
som Honorar til Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
Dr. phil. 0. Winge for at holde Forelæsninger og Øvelser om Arvelig-
hedslære. Honoraret blev dog ved den under Behandlingen af Finans-
lovforslaget for 1932—33 foretagne Honorarregulering nedsat til 1500
Kr. aarlig.
Under 30. April 1932 blev honorarlønnet videnskabelig Assistent
ved Universitetets astronomiske Observatorium, Dr. phil. Bengt Strom-
gren beskikket som Lektor ved Universitetet i Astronomi med særlig
Vægt lagt paa Astrofysik, for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April
1932 at regne, se nedenfor S. 61 ff.
Under 13. Juli 1932 blev fast videnskabelig Assistent ved Univer-
sitetets kemiske Laboratorium, Dr. phil. Hakon Lund beskikket som
Lektor i Kemi ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Juni
1932 at regne, se nedenfor S. 63 ff.
Under 29. Oktober 1931 overdrog Fakultetet Professor, Dr. phil.
Harald Bohr at fungere som Bestyrer af Universitetets matematiske
Laboratorium. (J. Nr. 375/31).
36
Under 12. Januar 1932 meddelte Ministeriet Professor ved den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole A. W. Marke Beskikkelse som
Censor i Fysik ved Skoleembedseksamen under Fakultetet for Resten
af Treaaret 1. April 1930—31. Marts 1933. (J. Nr. 83 a/32).
Under 3. Marts 1932 meddelte Ministeriet Statsmeteorolog, Cand.
mag. Helge Petersen Beskikkelse som Censorsuppleant i Fysik ved
Skoleembedseksamen under Fakultetet for Resten af Treaaret 1. April
1930—31. Marts 1933. (J. Nr. 83 b/32).
Under 31. Maj 1932 meddelte Ministeriet Rektor L. J. Ring Be-
skikkelse som Censor i Kemi ved Skoleembedseksamen under Fakul-
tetet for Resten af Treaaret 1. April 1930—31. Marts 1933, i Stedet
for Professor, Dr. phil. S. P. L. Sørensen, som havde ønsket sig fritaget
for det paagældende Hverv. (J. Nr. 83 e/32).
Under 31. Maj 1932 meddelte Ministeriet Lektor N. V. Due Be-
skikkelse som Censorsuppleant i Kemi ved Skoleembedseksamen under
Fakultetet for Resten af Treaaret 1. April 1930—31. Marts 1933. (J.
Nr. 83 e/32).
Under 6. Juni 1932 meddelte Ministeriet Adjunkt H. Brønsted Be-
skikkelse som Censor i Zoologi ved Skoleembedseksamen under Fa-
kultetet for Resten af Treaaret 1. April 1930—31. Marts 1933 i Stedet
for Lektor J. O. Bøving-Petersen, som havde ønsket sig fritaget for
det paagældende Hverv. (J. Nr. 83 f/32).
Under 6. Juni 1932 meddelte Ministeriet Adjunkt J. R. J. Brænde-
gaard Beskikkelse som Censorsuppleant i Zoologi ved Skoleembeds-
eksamen under Fakultetet for Resten af Treaaret 1. April 1930—31.
Marts 1933. (J. Nr. 83 f/32).
Under 16. Juni 1932 meddelte Ministeriet Dr. phil. P. B. Rehberg
Beskikkelse som Censor i Fysiologi ved Skoleembedseksamen under
Fakultetet for Fksamensterminen Sommeren 1932. (J. Nr. 83 h/132).
Under 17. Maj 1932 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. G.
Hatt Orlov fra sin Embedsgerning for Tiden 1. Juni til 1. November
1932, for at han kunde foretage en Studierejse til Sydgrønland. (J. Nr.
3 c/32).
Under 15. Juli 1932 blev der meddelt Inspektør ved Universitetets
mineralogisk-geognostiske Museum V. Hintze Afsked efter Ansøgning
paa Grund af Alder med Pension fra den 31. Juli 1932 at regne.
(J. Nr. 13 d/32).
Under 16. Januar 1932 blev efternævnte faste videnskabelige Assi-
stenter eller tidligere Amanuenser ved Universitetets Laboratorier eller
Museer udnævnte til Amanuenser ved Universitetet fra den 1. Juli 1931
at regne, nemlig Dr. phil. Stig Veibel, Kemisk Laboratorium, cand.
mag. K. H. Stephensen, Zoologisk Museum, Einar Giintelberg, Fysisk-
kemisk Institut, Mag. scient. K. L. Henriksen, Zoologisk Museum, Dr.
phil. J. C. Jacobsen, Institutet for teoretisk Fysik, Mag. scient. P. L.
37
Kramp, Zoologisk Museum, og Dr. phil. P. B. Rehberg, Zoofysiologisk
Laboratorium, se nedenfor S. 66 ff.
Mag. scient. Poul Johannes Holst Christensen ansattes som fast
videnskabelig Assistent ved Histologisk-einbryologisk Laboratorium fra
den 1. September 1931.
Cand. polyt. Frk. Kirsten Volqvartz' Ansættelse som Assistent ved
Fysisk-kemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1931.
Dr. phil. Bengt Strømgrens Ansættelse som Assistent ved Astro-
nomisk Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1931.
Cand. mag. Ebbe Rasmussens Ansættelse som Assistent ved In-
stitutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1932.
Mag. scient. Christian Møllers Ansættelse som Assistent ved In-
stitutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1932.
Mag. scient. Svend Lauritzen ansattes som Undervisningsassistent
hos Professor, Dr. phil. Harald Bohr og Bibliotekar ved Matematisk
Laboratorium paa 1 Aar fra den 1. Februar 1932.
Dr. phil. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent hos
Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den 1.
April 1932.
Mag. scient. J. K. Bøggilds Ansættelse som Assistent ved Biofysisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1932.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geo-
grafisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1932.
Cand. mag. Helge Gry ansattes som Assistent ved Mineralogisk
Museum fra den 1. Juni 1932 i Stedet for Amanuensis ved Universitetet,
mag. scient. K. L. Henriksen, som havde ønsket at fratræde.
Cand. polyt. et mag. scient. Niels Bergs Ansættelse som Assistent
ved Kemisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. August
1932.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1932—33 forhøjedes det Undervis-
ningsassistenten hos Professor, Dr. phil. Harald Bohr og Bibliotekaren
ved Matematisk Laboratorium tillagte Honorar fra 1500 Kr. aarlig til
3000 Kr. aarlig, se nedenfor S. 59 ff.
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/1931 og 2/1932).
Konsistorium har i 1931—32 bevilget følgende Bidrag af Fritryks-
kontoen :
Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich 35 Kr. pr. Ark til Udgivelse
ved Mag. art. Else Møller af 5 Hefter å 25 Stile (Oversættelsestekster)
38
Universitetets Aarbog 1931—32.
til Brug ved Assistentundervisningen i skriftlig tysk Sprogfærdighed
(7. September 1931), Professor, Dr. polit. L. V. Birck 35 Kr. pr. Ark
til Udgivelse af en Bog om Trafikøkonomi (3. Oktober 1931), Professor,
Dr. med. J. Lindhard 35 Kr. pr. Ark til Udgivelse af en Lærebog »Led-
denes og Musklernes Funktion« (9. November 1931), Professor, Dr.
phil. Einar Biilmann 50 Kr. pr. Ark til en ny (fjerde) Udgave af hans
Lærebog i uorganisk Kemi (28. November 1931), Professor, Dr. phil.
Johs. Brøndum-Nielsen 50 Kr. pr. Ark til Udgivelsen af et Hefte dan-
ske Sprogtekster IV og et Hefte danske Dialekttekster II (12. Februar
1932), Professor O. B. Bøggild 35 Kr. pr. Ark til en ny (femte) Udgave
af N. V. Ussings Lærebog i almindelig Geologi (20. April 1932), Pro-
fessor, Dr. theol. Fr. Torm 50 Kr. pr. Ark til en ny (anden) Udgave af
lians Bog: »Paulus' Breve til Timoteus og Titus« (23. April 1932),
Professor, Dr. theol. Jens Nørregaard 35 Kr. pr. Ark til Udgivelsen
af hans Bog »Dogmehistoriske Tilføjelser til L. Bergmanns Kirke-
historie I—II« (3. Maj 1932), Professor, Dr. theol. Ed. Qeismar 35 Kr.
pr. Ark til Udgivelse af hans Bog »Luthersk Troslære i Grundrids« (4.
Juni 1932) og Docent, Dr. theol. H. Mosbech et Beløb af 50 Kr. pr. Ark
til Udgivelse af hans Bog: »Sproglig Fortolkning til Første Korinthier-
brev« (9. Juni 1932).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Af Universitetets Udgiftspost o. 2. Rejseunderstøttelser til Uni-
versitetslærere, blev i Finansaaret 1931—32 udbetalt til Professor Aage
Bentzen 600 Kr., Professor, Dr. phil. Viggo Brøndal 800 Kr., Docent,
Dr. theol. H. Fuglsang Damgaard 300 Kr., Professor Anton Karlgren
600 Kr., Docent, Dr. phil. R. H. Pedersen 400 Kr., Professor, Dr. phil.
Kr. Sandfeld 1000 Kr., Professor, Dr. phil. C. M. Steenberg 500 Kr.,
Professor, Dr. phil. Elis Stromgren 700 Kr., Professor, Dr. phil.
M. Vahl 500 Kr. og Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich 300 Kr.
(J. Nr. 82/31).
Af Universitetets Udgiftspost m. 1. a. til Repræsentationsrejser
blev i Finansaaret 1931—32 udbetalt til Professor, Dr. phil. Kr. Sand-
feld 300 Kr. (J. Nr. 103/31), Professor, Dr. phil. Niels Bohr 300 Kr.
(J. Nr. 104/31), Professor, Dr. phil. Kr. Sandfeld 300 Kr. (J. Nr. 178/31),
Professor William Thalbitzer 300 Kr. (J. Nr. 178/31), Professor, Dr.
phil. Arthur Christensen 300 Kr. (J. Nr. 108/31), Professor, Dr. phil.
Johannes Pedersen 300 Kr. (J. Nr. 108/31), Professor, Dr. polit. L. V.
Birck 200 Kr. (J. Nr. 193/31), Professor, Dr. phil. Elis Stromgren 200
Kr. (J. Nr. 260/31), Professor, Dr. phil. Carl Roos 300 Kr. (J. Nr. 120/32)
og Professor, Dr. med. C. E. Bloch 200 Kr. (J. Nr. 299/31).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
39
d. Landsretssagfører Stephan Hurwitz' og Cand. jur. Carl Rastings An-
sættelse som Lektorer i Retsvidenskab ved Universitetet.
(J. Nr. 226/31).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1930—31, S. 39 og 54 ff.,
blev der paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1931—32 oprettet
to Lektorater i Retsvidenskab ved Universitetet.
Efter at disse Lektorater efter Indstilling af det rets- og stats-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledige,
blev de indkomne Ansøgninger under 27. Maj og 8. Juni 1931 af
Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra Byrets-
dommer Johan Fischer, Fuldmægtig i Justitsministeriet A. Qøtzsche,
Landsretssagfører Stephan Hurwitz, Sekretær i Justitsministeriet
Erwin Munch-Petersen, Politiadvokat Axel Nielsen, Cand. jur. Carl
Popp-Madsen og Cand. jur. Carl Rasting.
Under 12. September 1931 afgav det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet følgende Indstilling:
Idet man hermed tilbagesender de 7 Ansøgninger om Lektoraterne
i Retsvidenskab, hvorom Konsistorium har aføesket Fakultetet en Ud-
talelse (Skrivelse af 30. Maj d. A., Journ. Nr. 226/31), skal man med-
dele, at Fakultetet har vedtaget at indstille, at Landsretssagfører
Stephan Hurwitz og Universitetsmanuduktør, Cand. jur. Carl Rasting
ansættes som Lektorer i Retsvidenskab for et Aar. De to nævnte
Ansøgere har ved deres Manuduktionsvirksomhed dokumenteret, at
de fuldt ud besidder de pædagogiske Evner, der maa ønskes hos en
Lektor. Og vel kan det samme siges om ialfald Sekretær i Justits-
ministeriet, Universitetsmanuduktør Erwin Munch-Petersen og om
Universitetsmanuduktør, Cand. jur. Carl Popp-Madsen; men Hurwitz
og Rasting har i højere Grad end nogen af de andre Ansøgere kvali-
ficeret sig litterært, idet de ikke blot har offentliggjort mindre Af-
handlinger, men større Værker af betydelig Værdi. Hurwitz har
udsendt et meget lovende Værk om Konfiskation i Anledning af be-
gaaede Lovovertrædelser; han fik i 1930 Universitetets Guldmedaille
derfor med en meget anerkendende Bedømmelse. Rasting har i 1928
udgivet en Haandbog i den danske Veksel- og Checklovgivning, lige-
ledes et værdifuldt Arbejde, og han har siden medvirket ved Udgivel-
sen af Professor Krabbes Kommentar til den nye Straffelov, navnlig
ved til Professor Krabbes Raadighed at stille en af ham paa egen
Haand udarbejdet udførlig Kommentar til Regeringsforslaget af 1924.
Byretsdommerne Fischer og Gøtzsche har vel ogsaa udgivet litterære
Arbejder — henholdsvis et Par Udgaver af »Motorlovene« med Hen-
visninger og en Bygningsret —; men Hurwitz' og Rastings Arbejder
er betydeligere, og dette faar særlig Vægt, da Hurwitz og Rasting er
adskillige Aar yngre end Fischer og Gøtzsche.
40
Naar Fakultetet har ment, at Ansættelserne kun skulde ske paa
et Aar, beror det paa, at der fra 2 af Ansøgerne er indleveret Doktor-
disputatser, som det ikke har været muligt at faa endeligt bedømt
endnu, at der i en nær Fremtid ventes indleveret en Disputats fra en
tredie Ansøger, og at der ret sandsynlig inden et Aar kan blive ind-
leveret en Disputats fra en fjerde Ansøger, saaledes at der antagelig
til næste Aar vil være et sikrere Grundlag for Valget. Paa den anden
Side har Ansættelsen i Lektorstillingerne, netop fordi de er tids-
begrænsede, ikke en saadan Betydning, at det kan forsvares at ud-
sætte Besættelsen af de to Lektorater længere. Det er af stor Vigtig-
hed for den ny Studieordnings Gennemførelse, at Lektorerne hurtigst
muligt træder i Funktion. Den ene af Lektorerne skulde saaledes i
indeværende Semester holde Forelæsning over borgerlig Ret.
Endnu bemærkes, at den syvende Ansøgning — fra daværende
Politiadvokat Axel Nielsen — formentlig kan betragtes som bortfaldet,
da Ansøgeren har faaet Embede i Nordjylland.
I Betragtning af det ovenfor anførte tillader Fakultetet sig at an-
mode om, at Sagen maa blive fremmet saa meget som muligt.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev Landsretssagfører Stephan Hurwitz
og Cand. jur. Carl Annard Theodor Rasting under 18. September 1931
beskikkede som Lektorer i Retsvidenskab ved Universitetet for et
Tidsrum af eet Aar fra den 1. September 1931 at regne.
e. Professor, Dr. med. C. Rasch' Afgang fra Universitetet og Afdelings-
læge ved Finsens medicinske Lysinstitut, Dr. med. H. Haxthausens Ud-
nævnelse til Professor i Hud- og Kønssygdomme.
(J. Nr. 106/31).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1930—31, S. 41, blev der
under 10. Marts 1931 meddelt fungerende Professor, Dr. med. C.
Rasch Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension fra
den 31. August 1931 at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede, som paa Tjeneste-
mandsloven af 31. Marts 1931 blev omdannet fra et fungerende Pro-
fessorat til et ordinært Professorat (jfr. Universitetets Aarbog for 1930
—31, S. 33) efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet og
Konsistorium var blevet opslaaet, blev de indkomne tre Ansøgninger,
nemlig fra Afdelingslæge, Dr. med. H. Haxthausen, Dr. med. A. Kiss-
meyer og Laboratorieforstander, Dr. med. Svend Lomholt under 7.
April 1931 af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg, bestaaende
af Professorerne, Dr. med. J. C. Bock, Dr. med. C. Rasch og Dr. med.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	41
Carl Sonne. Dette Udvalg afgav under 5. Juni 1931 følgende Indstilling
til Fakultetet:
Alle Ansøgerne har en særdeles fyldig Uddannelse i Hud- og
og Kønssygdomme og en videnskabelig Produktion af betydeligt Om-
fang. Efter at have gennemgaaet Ansøgernes Kvalifikationer, mener
Udvalget ikke paa det foreliggende Grundlag at kunne indstille en
enkelt af Ansøgerne til Stillingen, men er af den Anskuelse, at Stillingen
bør besættes efter afholdt Konkurrence, og at alle 3 Ansøgere bør have
Adgang til at deltage i denne.
Den 17. Juni 1931 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori udtaltes
bl. a. følgende:
»Udvalgets Indstilling har i Overensstemmelse med § 4 i kgl. An-
ordning af 26. Juni 1918 været tilstillet Ansøgerne, fra hvilke der ikke
er indløbet noget Svar.
Med Henvisning til § 6, 1. Stk., i den fornævnte kgl. Anordning
skal Fakultetet herefter tillade sig at indstille, at det ledige Embede
besættes efter afholdt Konkurrence mellem de tre Ansøgere til Em-
bedet, og at der i Henhold til kgl. Resolution nedsættes en Konkur-
rencekomité, bestaaende af Fakultetets Dekanus, Professor Knud Sand
som Formand, Professorerne C. Rasch, J. C. Bock, C. Sonne og Kn.
Faber, alle valgte af Fakultetet, og desuden som Suppleanter for disse
Professor Aug. Wimmer og Docent P. Flemming Møller. Endvidere
tillader man sig at indstille til Undervisningsministeriet at vælge
Professor i Syfilidologi og Dermatologi ved Oslos Universitet Edvin
Bruusgaard og Professor i Syfilidologi og Dermatologi ved Helsing-
fors' Universitet, Friherre Axel C. M. Cedercreutz til Medlemmer af
Komiteen, og at det overdrages Dansk dermatologisk Selskab at gøre
Indstilling til Ministeriet om Valg af yderligere eet Medlem af Komiteen.
Man tillader sig endvidere at indstille, at Konkurrencen for hver
af Deltagerne kommer til at bestaa i 2 Forelæsninger over et selvvalgt
Emne, en klinisk Forelæsning over en dermatologisk Patient af ca.
1I2 Times Varighed og med kort Forberedelse, en klinisk Forelæsning
over en venerologisk Patient af samme Varighed og med samme For-
beredelsestid, og endelig een Forelæsning over opgivet Emne, fælles
for alle Konkurrencedeltagerne med 24 Timers Forberedelse. Endelig
tillader man sig at indstille, at Konkurrencen fastsættes til at skulle
finde Sted i September Maaned d. A., saaledes at det nærmere med
Hensyn til Afholdelsen overlades til Konkurrencekomiteen.«
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Skrivelse af 18. Juni
1931 var blevet indsendt til Ministeriet, blev der ved kgl. Resolution af
8. August 1931 nedsat en Konkurrencekomité, som af Fakultetet fore-
slaaet; Ministeriet meddelte samtidig, at Dansk dermatologisk Selskab
havde udpeget Overlæge, Dr. med. O. Jersild til Medlem af Kon-
kurrencekomiteen og bifaldt desuden de af Fakultetet foreslaaede Be-
stemmelser for Konkurrencen.
Universitetets Aarbog.	6
42
Universitetets Aarbog 1931—32.
Konkurrencen fandt Sted i Dagene 7.—12. September 1931. Række-
følgen for Forelæsningerne fastsattes ved Lodtrækning. Forelæsnin-
gerne over selvvalgt Emne holdtes saaledes: Dr. med. H. Haxthausen
Mandag den 7. September 1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Om Hudsyg-
dommes Lokalisation: Dr. med. Svend Lomholt Tirsdag den 8. Sep-
tember 1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Injektionsbehandling af Urethritis
gonorrhoica hos Mænd; Dr. med. A. Kissmeyer Onsdag den 9. Sep-
tember 1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Bidrag til det Boeck'ske Sarkoids
Klinik og Ætrologi.
De kliniske Forelæsninger holdes saaledes: Forelæsningen over
dermatologiske Patienter: Dr. med. H. Haxthausen Torsdag den 10.
September 1931 Kl. lO'/é—103/-*, Dr. med. S. Lomholt samme Dag Kl.
11—11 x/2 og Dr. med. A. Kissmeyer samme Dag Kl. ll3/4—121/4; Fore-
læsningerne over venerologiske Patienter: Dr. med. H. Haxthausen
samme Dag Kl. 4*/4—4:5/4, Dr. med. S. Lomholt samme Dag Kl. 5—5x/2
og Dr. med. A. Kissmeyer samme Dag Kl. 53/4—6V4.
Forelæsningerne over opgivet Emne, fælles for alle Konkurrence-
deltagerne, med 24 Timers Forberedelse, holdtes saaledes: Dr. med.
H. Haxthausen: Lørdag den 12. September 1931 Kl. 9—10, Dr. med.
A. Kissmeyer samme Dag Kl. 10—11 og Dr. med. S. Lomholt samme
Dag Kl. 11—12; Forelæsningens Titel var: Allergiske Kutanreaktioner
og deres Betydning indenfor Derniato-Venerologien.
Den 12. September 1931 afgav Konkurrencekomiteen følgende en-
stemmige Indstilling til Undervisningsministeriet:
Konkurrencen har været afholdt i Dagene 7.—12. September d. A.
Professor C. Rasch har paa Grund af Sygdom ikke kunnet varetage
Hvervet som Medlem af Konkurrencekomiteen, og Suppleanten, Pro-
fessor Aug. Wimmer har derfor fungeret i hans Sted.
Efter at Komiteen i Henhold til kgl. Anordning af 26. Juni 1918
§ 8 har drøftet og gennemgaaet Ansøgernes vita ante acta, viden-
skabelige Produktion og Udfaldet af de afholdte Prøver, skal Komiteen
indstille Dr. med. H. Haxthausen til det ledige Embede.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 1. Oktober 1931 Dr. med. Hol-
ger Rosen Haxthausen udnævnt til Professor i Hud- og Kønssygdomme
ved Universitetet fra den 1. Oktober 1931 at regne, hvorhos det blev
godkendt, at han fra samme Dato at regne overtog Stillingen som
Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme
med den dertil knyttede Poliklinik.
Ved Undervisningsministeriets Resolution af 5. November 1931
blev der af Universitetets Udgiftspost m. 2. Til Ministeriets Disposition
til Afholdelse af Konkurrencer in. v. stillet et Beløb af ialt 1935 Kr.
84 Øre til Raadighed til Dækning af de med Konkurrencens Afholdelse
forbundne Udgifter.
Da som nævnt Embedet som fungerende Professor i Hud- og
Kønssygdomme paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 var blevet
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	43
omdannet til et ordinært Professorat fra 1. Juli 1931 at regne, blev
der ved Ministeriets Resolution af 17. Oktober 1931 udbetalt Professor,
Dr.C.Rasch etHonorar for Varetagelsen af det med det ordinære Pro-
fessorat forbundne Arbejde i Tiden fra 1. Juli til 31. August 1931, hvil-
ket Honorar i Analogi med Reglen i Tjenestemandslovens § 12, Stk. 6,
fastsattes til 9/i0 af den med det ordinære Professorat forbundne Løn-
ning med Tillæg.
f. Dr. med. Henning Ronnes Ansættelse som Professor i Oftalmologi efter
Professor, Dr. med. K. K. K. Lundsgaards Død.
(J. Nr. 334/31).
Den 30. August 1931 afgik Professor i Oftalmologi og Overlæge
ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme, Dr. med. K. K. K.
Lundsgaard ved Døden.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt,
blev under 16. November 1931 de indkomne 6 Ansøgninger af Mini-
steriet tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra Dr. med. Olaf
Blegvad, Cand. med. C. Edmund, Dr. med. Holger Ehlers, Dr. med.
Harald Larsen, Dr. med. Hans Ulrik Møller og Dr. med. Henning
Rønne.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte det lægeviden-
skabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918
et Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. med. V. Henriques og Dr.
med. Viggo Christiansen, Professor i Oftalmologi ved Oslos Universi-
tet, Dr. med. Sigurd Hagen og Professor i Oftalmologi ved Helsing-
fors' Universitet, Dr. med. V. Gronholm. Dette Udvalg afgav under
29. April 1932 følgende Indstilling til Fakultetet:
Det af det lægevidenskabelige Fakultet nedsatte Udvalg til Be-
dømmelse af Ansøgerne til det ledige Professorat i Oftalmologi skal
herved (efter Gennemgang af Ansøgernes videnskabelige Produktion
og andre Kvalifikationer) afgive følgende Indstilling:
Da vi finder, at den ældste Ansøger Dr. med. Henning Rønne er
de øvrige overlegen, anser vi det ikke paakrævet i Detaljer at gennem-
gaa de yngre Ansøgeres Arbejder, og foretage nogen Sammenligning
mellem dem indbyrdes, men anser det for tilstrækkeligt at nævne deres
vigtigste Arbejder og derefter mere indgaaende gøre Rede for Dr.
Rønnes Produktion.
Da det i Almindelighed maa anses for en Betingelse for at deltage
i Konkurrencen til et Professorat i Oftalmologi, at Ansøgerne er doc-
tores medicinæ og har fungeret som 1ste Reservelæger ved en større
stationær Øjenklinik, og da disse Betingelser for (1) Dr. med. Ehlers
og (2) Reservelæge Edmunds Vedkommende ikke er tilstede — selvom
44	Universitetets Aarbog 1931—32.
man anerkender, at de har præsteret dygtige og lovende videnskabe-
lige Arbejder — og deres hidtidige videnskabelige Præstationer ikke
skønnes at motivere en Afvigelse fra den almindelige Regel, maa disse
to Ansøgere alene af den Grund udskydes.
3.	Hans Ulrik Møller har ligesom Edmund i sin videnskabelige
Produktion mest beskæftiget sig med Undersøgelser af Mørkesynet
ved Hjælp af Tschernings fotometriske Glas. Et af de bedste af hans
Arbejder er Undersøgelsen over det centrale Mørkeskotom. Han har
her gjort Iagttagelser, som afgjort taler mod Duplicitetsteorien, idet
Skotomet i det mest adapterede Øje er langt større end Projektionen
af det stavfri Parti af fovea; ligeledes taler i samme Retning den for-
skellige Udvikling af Makulapigmentet hos forskellige Individer med
tilsvarende Forskel i Mørkeskotomets Størrelse. I denne Sammenhæng
havde det været paakrævet at nævne, at Gullstrand benægter Tilstede-
værelse af Pigment i macuJa centralis.*) Videre maa nævnes hans Un-
dersøgelser af Synsfeltet ved nedsat Belysning (fotometrisk Glas)
under normale og patologiske Forhold; han fremhæver Synsfeltunder-
søgelsernes Betydning for Undersøgelsen af Mørkesynet. I sin Doktor-
afhandling har Møller givet en samlet Fremstilling af de Resultater,
han er kommet til ved sine Undersøgelser af Mørkesynet. Hele Adapta-
tionsspørgsmaalet tages her op i sin fulde Bredde, og alle de forskel-
lige Forhold i Forbindelse dermed behandles indgaaende. Der findes
i Afhandlingen en Række værdifulde Iagttagelser af stor Interesse.
Forøvrigt har Møller ved Siden af Edmund Fortjenesten af at have
udarbejdet praktiske Metoder til Anvendelse af de Tscherning'ske
Glas for Undersøgelse paa Hemeralopi. Ogsaa Møllers andre Arbejder
af klinisk og fysiologisk-experimentel Art er af virkelig videnskabelig
Værdi. Et diagnostiseret Tilfælde af Lindaus Sygdom er af særlig
Interesse.
4.	Olaf Blegvads Hovedarbejde, Xeropthalmien øg dens frekvens
i Danmark 1909—20, er udarbejdet paa Grundlag af det værdifulde
Materiale, som af danske Øjenlæger er samlet paa Dr. Rønnes Initiativ.
Det er et interessant og betydningsfuldt Arbejde, men har i Grunden
givet Forfatteren liden Anledning til selvstændige Undersøgelser.
Hans parenterale Vitaminbehandling er meget interessant. De
store Arbejder over Myopiens Progression fortjener ogsaa at nævnes,
ligesaa det Arbejde, han har publiceret sammen med Rønne over de
retrobulbære Neuriters Klinik og Systematik. De øvrige Arbejder, som
ogsaa er gode, beskæftiger sig med kliniske, patologisk-anatomiske
og Arvelighedsspørgsmaal.
*) Ifølge Dr. Hans Ulrik Møllers senere indsendte Bemærkninger til Indstillingen
(jfr. nedenfor) er Indvendingen uberettiget, idet Forholdet er nævnt i hans
Disputats S. 77 og 78; de paagældende Arbejder af Gullstrand var imidlertid
ikke opført i Disputatsens Litteraturfortegnelse.
45
5.	Harald Larsen har i sit Hovedarbejde, Undersøgelser over
tarvesansen, samlet et værdifuldt Materiale, som han har bearbejdet
paa en fortrinlig Maade. Dr. Larsen røber ved sine Arbejder over
Behandling af iridocyklitis glaucomatosa og nogle mindre Arbejder en
betydelig Evne til selvstændig Iagttagelse, som gør, at hans viden-
skabelige Kvalifikationer inaa sættes ganske højt.
Det skal dog bemærkes, hvad Dr. Larsen selv gør opmærksom
paa, at han ikke har offentliggjort noget Arbejde af Betydning siden
1927.
6.	Henning Rønnes mest betydningsfulde Arbejder er dem, som
omhandler Synsbanernes Patologi og Anatomi. Ved sine talrige Ar-
bejder paa dette Omraade har han været en af dem, som i Løbet af
den senere Tid med størst Held har søgt at løse de Problemer, man
her støder paa, særlig det vanskelige Spørgsmaal om Traadlejringen i
de forskellige Afsnit af Synsbanen. Rønne har paa to Maader søgt at
komme til Maalet: ved patologisk-anatomiske Undersøgelser og ad
klinisk Vej ved Synsfeltsundersøgelser.
De patologisk-anatomiske Undersøgelser omhandler Tilfælde af
retrobulbær Neurit med Ødelæggelse af de makukere Traade; Under-
søgelsen har her gaaet ud paa at følge de degenererede Fibre gennem
Synsbanen. I sin Doktorafhandling om den alkoholiske Intoksikations-
amblyopi har Rønne fremlagt Resultatet af en Række anatomiske Un-
dersøgelser af hele Synsbanen i Seriesnit fra Nethinden til Okcipital-
barken. Af særlig Interesse i dette Arbejde er Undersøgelsen over
det makulopapillære Bundts torlob i chiasma; han har her kunnet
give meget nøje Angivelser, som tildels afviger fra tidligere Under-
søgelser; i Modsætning til disse har han endog kunnet adskille de
krydsede fra de ukrydsede Bundter (Wilbrandt og Saenger har senere
bekræftet R.'s Angivelse af de makulopapillære Traades Forløb i
chiasma). Et andet vigtigt Fund i dette Arbejde er Paavisning af
Makulaprojektionens Lokalisation i corp. geniculatum, et Fund som
han har kunnet bekræfte i et andet stort anatomisk Arbejde over 2
Tilfælde af diabetisk Intoksikationsamblyopi.
Rønnes patologisk-anatomiske Undersøgelser er meget indgaaende,
omhyggelig udført og er ledsaget af talrige Mikrofotografier. Foruden
det Bidrag, de yder til Belysning af det makulopapillære Bundts Topo-
grafi, giver de ogsaa et værdifuldt Materiale til Udforskningen af
Intoksikationsamblyopiens patologiske Anatomi. I denne Forbindelse
fortjener ogsaa at nævnes et anatomisk Arbejde over et Tilfælde af
akut dissemineret Sklerose (udført sammen med Wimmer).
Det er dog den anden Metode, Rønne har benyttet ved sine Under-
søgelser af Synsbanen, hvorved han har gjort sig mest bemærket.
Hans Synsfeltsundersøgelser og den Maade, hvorpaa han forstaar at
udnytte disse, har resulteret i den visselig bedste Del af hans viden-
skabelige Produktion. Han har ved disse Arbejder i høj Grad bidraget
46
Universitetets Aarbog 1931—32.
til, at den Metode til Undersøgelse af Synsfeltet, som han har benyttet
sig af, Bjerrums Metode, har vundet almindelig Anerkendelse. Ind-
gaaende fremhæver han saaledes Metodens Fordele i sit Arbejde »Zur
Theorie und Technik der Bjerrumschen Gesichtsfelduntersuchung«
(1915). Som Bjerrums Elev kom Kønne til at beskæftige sig meget
med Synsfeltundersøgelser og blev herunder opmærksom paa en Ejen-
dommelighed ved Qlaukomsynsfeltet, som ikke før var iagttaget. Det
var den hyppig forekommende horisontale Begrænsning af en nasal
Synsfeltdefekf, som efter Rønne kaldes Rønnes nasale Spring, og som
har samme Aarsag som Bjerrums Skotom, nemlig de temporale Opti-
kusfibres anatomiske Anordning i retina.
Denne Iagttagelse er vigtig, idet det er et ofte forekommende og
karakteristisk Symptom ved Qlaukom. Men Rønne har tillige vist, at
dette Symptom ogsaa findes ved andre Lidelser. Saaledes i en Del
Tilfælde af tabetisk Optikusatrofi; deraf kunde han drage den nær-
liggende Slutning, at Lidelsens primære Sæde her er Synsnervefibrene
og ikke Gangliecellerne, et før omstridt Spørgsmaal.
I et andet Arbejde omtaler han to Tilfælde af Lebers hereditære
Optikusatrofi med tydelig nasalt Spring i Synsfeltet, hvoraf udledes,
at Sygdommen bestaar i en fokal Lidelse i Nervebanen. Rønne har
ogsaa fundet Symptomet ved andre Lidelser i Synsnervestammen, i
chiasma og i den centrale Synsbane og har paa den Maade kunnet
drage vigtige Slutninger vedrørende Nervefibrenes Anordning i Syns-
banen.
I et Par Tilfælde af Chiasmalidelse med nøjagtig Synsfeltunder-
søgelser efter Bjerrum har han kunnet paavise, at Nervetraadbundterne
endnu har samme Anordning som i retina og at Omlejringen af Nerve-
traadene sandsynligvis maa foregaa i Begyndelsen af tractus.
De ikke sjældent forekommende rene Kvadranthemianopsier ved
centrale Synsbanelidelser, hvorved altsaa Synsfeltdefekten i det ene
Øje tilhører den nasale, i det andet Øje tilhører den temporale Side,
finder Rønne tyder paa, at de krydsede Fibre ved en Omlejring har
søgt hen til de ukrydsede, som har beholdt den retinale Anordning.
Om Rønne har Ret i denne Antagelse, vil vel Tiden vise. Fra forskellig
Side er der rejst Indvending mod Rønnes Teori; men det indrømmes,
at den er »ausserordentlich geistvoll« (v. Hippel).
Af Dr. Rønnes andre Synsfeltarbejder maa fremhæves hans Un-
dersøgelser over den saakaldte makulære Udsparing ved homonym
Hemianopsi. Han opstiller en egen, som det synes plausibel Forklaring
paa dette Fænomen. Rønne opfatter den makulære Udsparing som en
Rest af et hemiamblyopisk Synsfelt og finder Støtte heri i et Tilfælde
af dobbeltsidig Hemianopsi med bibeholdt makula (Obduktion). Ved
Undersøgelser af ikke mindre end 27 Hemianopsisynsfelter finder
Rønne, at den makulære Udsparing ikke er hyppigere end, at den let
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
47
kan forklares som en intens Hemiamblyopi, hvor kim Makularregionen
ligger over Irritationstærsklen.
Videre maa nævnes et Arbejde over Forholdet mellem Synsfelt-
grænsen for hvide og farvede Objekter i Tilfælde af Synsnerveatrofi,
hvor han finder et Holdepunkt for Prognosen: Proportionalitet mellem
Synsfeltet og hvidt og Farver betyder en afløben Affektion, Dis-
proportionalitet en florid Affektion. Han støtter sig herunder til talrige
Sygehistorier.
Rønnes Arbejder over retrobulbære Neuriter indeholder flere in-
teressante og vigtige Iagttagelser. Trods det, at den patologiske Ana-
tomi har vist, at den multiple Sklerose har et Prædilektionssted i
chiasma og tractus, er Rønne den første, som har paavist hemianopiskfe
Skotomer ved denne Sygdom, og Rønne har i det hele Fortjenesten af
at have præciseret nærmere det kliniske Billede ved Chiasmaneuriter.
Dr. Rønne har foruden disse Undersøgelser over Synsbanens
Anatomi og Patologi publiceret en lang Række Arbejder paa de for-
skelligste Gebeter af Oftalmologien.
Af ovenstaaende Redegørelse fremgaar det, at alle 6 Ansøgere
er dygtige Videnskabsmænd, og at enhver af dem har præsteret be-
tydningsfulde Arbejder. Dr. med. Rønne, som er den ældste af dem,
maa stilles foran de andre med Hensyn til Omfanget, Alsidigheden og
Værdien af hans Produktion og den Selvstændighed, han har lagt for
Dagen i sin Forskning. Dr. Rønne har beriget den oftalmologiske Vi-
denskab i højere Qrad end nogen af de andre. Ogsaa hans praktiske
Virksomhed som Øjenlæge er længere og hans kliniske Erfaring som
Følge deraf rigere end de øvriges. Vi finder derfor, at Dr. Rønne baade
paa Grund af videnskabelige Fortjenester og vita ante acta er den
bedst kvalificerede af Ansøgerne.
Vi skal derfor indstille til Fakultetet at foreslaa, at Dr. Rønne
ansættes som Professor i Oftalmologi ved Universitetet.
Udvalgets Indstilling blev i Henhold til § 4 i kgl. Anordning af 26.
Juni 1918 tilstillet Ansøgerne, af hvilke Dr. med. Hans Ulrik Møller
indsendte Svarskrivelse. Under 10. Maj afgav Fakultetet sin Indstil-
ling, hvori meddeltes, at man havde taget Dr. Hans Ulrik Møllers
Skrivelse til Efterretning, og meddelte, at Udvalgsindstillingen var
blevet enstemmig tiltraadt paa et Fakultetsmøde. I Henhold hertil
indstillede Fakultetet, at det ledige Embede som Professor i Oftal-
mologi og Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme
blev besat med Dr. med. Henning Rønne. Fakultetet tilføjede — under
Hensyn til, at Dr. Rønne var over 40 Aar gammel og saaledes i Hen-
hold til § 49 i Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 ikke uden særlig
Hjemmel havde Ret til Pension — desuden følgende:
Man skal endvidere tillade sig at indstille, at der paa Normerings-
loven for 1933—34 tillægges Dr. Rønne, saafremt han maatte blive
udnævnt til Professor, Ret til Pension efter Tjenestemandslovens Reg-
48
Universitetets Aarbog 1931—32.
ler. Det vilde betyde en alvorlig Forringelse af Professorstillingernes
økonomiske Vilkaar, om der ikke i alle Tilfælde var Adgang til at
opnaa Pension. Det behøver ingen nærmere Motivering, at man ved
Professorbesættelserne er udelukket fra at tage særligt Hensyn til
den Grænse paa 40 Aar, som er fastsat i Tjenestemandslovens § 49,
ogsaa under Hensyn til, at der for Ansættelsen af Professorer er givet
ganske bestemte Regler ved kgl. Anordning af 26. Juni 1918. Nu er
det just det hyppigste, at de, der ansættes som Professorer under
det lægevideriskabelige Fakultet — i hvert Fald i de kliniske Fag -
er omkring eller lidt over 40 Aar gamle, i hvert Fald sjælden yngre paa
Grund af den lange Uddannelse, som maa gaa forud for Ansættelsen.
Tilfældigvis har de to sidst ansatte Professorer været mellem 39 og 40
Aar ved Ansættelsen, men de 11 Lærere, ved Fakultetet, som forud
for de to nævnte er blevet ansatte siden 1920, har alle paa nær to (i
teoretiske Fag) været over 40 Aar ved Ansættelsen.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 15. Juli
1932 Dr. med. Henning Rønne udnævnt til Professor i Oftalmologi ved
Universitetet fra den 1. August 1932 at regne, hvorhos det blev god-
kendt, at han fra samme Dato at regne overtog den til Professoretn-
bedet knyttede Stilling som Overlæge paa Rigshospitalets Afdeling for
Øjensygdomme. Ministeriet meddelte desuden, at der ikke til Udnæv-
nelsen var knyttet Pensionsret, men at man vilde være sindet at søge
Professor Rønne tillagt Pensionsret.
Ved Ministeriets Resolution af 9. Juli 1932 blev der af Universi-
tetets Udgiftspost m. 2. Fil Ministeriets Disposition til Afholdelse af
Konkurrencer m. v. stillet et Beløb af 835 Kr. til Raadighed til Dækning
af de med Embedets Besættelse forbundne Udgifter, navnlig Tilkaldel-
sen af de udenlandske Sagkyndige.
Da Embedet som Professor i Oftalmologi og Overlæge ved
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme stod ledigt i Efterårs-
semestret 1931 og i Foraarssemestret 1932 blev det efter Indstilling af
det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium under 19. Oktober
1931 og 20. Februar 1932 bifaldet af Ministeriet, at den for de Stu-
derende obligatoriske Undervisning i Øjensygdomme i de 2 Semestre
overdroges 1ste Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensyg-
domme Cand. med. Carsten Edmund mod et Honorar af 1000 Kr. for
hvert Semester, at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 4. Vikar-
udgifter.
g. Mag. art. Christian Ellings Udnævnelse til Docent i Kunsthistorie.
(J. Nr. 390/30).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1930—31, S. 62 ff., blev
der paa Normeringsloven for 1931—32 oprettet et ordinært Docentur
49
i Kunsthistorie til Erstatning for det ved Docent, Direktør, Dr. phil.
Francis Becketts Afgang fra Universitetet bortfaldne ekstraordinære
Docentur i samme Fag.
Efter at det nyoprettede Embede efter Indstilling af det filosofiske
Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledig, blev under 12.
Oktober 1931 den eneste indkomne Ansøgning, nemlig fra Mag. art.
C. Elling, af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Under 18. Februar 1932 afgav det filosofiske Fakultet sin Indstil-
ling, hvori udtaltes følgende:
Ansøgningen har været behandlet af et fagkyndigt Udvalg, be-
staaende af Professorerne, Dr. phil. Vald. Vedel, Dr. phil. Aage Friis,
forhenværende Docent i Kunsthistorie, Direktør ved Kunstmuseet, Dr.
phil. Francis Beckett samt Professor ved Lunds Universitet Ragnar
Josephson, der har afgivet de i Afskrift vedlagte Erklæringer.
Yderligere har Fakultetet under 15/X1 1931 fra Magister Elling
modtaget en Afhandling til Forsvar for den filosofiske Doktorgrad,
betitlet: »Holmens Bygningshistorie 1680—1770«, hvilken Afhandling
har været bedømt af Professor, Dr. phil. K. Fabricius og ovennævnte
Medlem af Docenturudvalget, Professor, Dr. phil. Josephson, Lund.
Overensstemmende med Bedømmernes Indstilling er Afhandlingen an-
taget til Forsvar for Doktorgraden.
I et den 15/2 1932 afholdt Møde angaaende Docenturet har Fakul-
tetet derhos med samtlige Stemmer sluttet sig til Udvalgets Indstilling
om, at mag. art. C. Elling ansættes som Docent i Kunsthistorie.
Professor, Dr. phil. Aage Friis' Erklæring var saalydende:
Udover de af Magister Christian Elling i hans Ansøgning om Do-
centuret i Kunsthistorie anførte trykte Arbejder kender jeg hans utrykte
Besvarelse af den store Opgave til Magisterkonferens: Fransk Kunst
i det 18. Aarhundrede, hans utrykte Guldmedailleafhandling om Nicolai
Eigtwedt og endelig hans til Antagelse til Forsvar for Doktorgraden
indleverede Afhandling: Holmens Bygningshistorie 1680—1770. Jeg
kender yderligere som Censor de mindre skriftlige og de mundtlige
Besvarelser ved hans Magisterkonferens.
Om den rent kunsthistoriske Side af Magister Ellings Produktion
tør jeg ikke udtale mig, men det centrale i hans hidtidige videnskabe-
lige Arbejde, Afhandlingerne om Arkitekter og Arkitektur i Danmark
i det 17. og 18. Aarhundrede, har i høj Grad Berøring med den almin-
delige Historie og for en stor Del med Emner, til hvilke jeg har nøje
Kendskab. Jeg kan tiltræde de anerkendende Udtalelser, som Professor
Josephson og Dr. Beckett ud fra kunsthistoriske Synspunkter har frem-
sat. Magister Ellings Arbejder er Studier over betydningsfulde Emner,
bygget paa dybtgaaende og selvstændige Undersøgelser; de er præget
af omfattende Viden, af sund Kritik og viser tillige, saavidt jeg kan
Universitetets Aarbog.	7
50
Universitetets Aarbog 1931—32.
dømme, at han har alsidigt Kendskab til de europæiske Kunststrømnin-
ger, der er Baggrunden for Udviklingen i Danmark.
Her foreligger ubetinget et værdifuldt Udgangspunkt for Magister
Ellings Syslen med Kunsthistorien i Almindelighed og for en Virksom-
hed som Universitetslærer i Faget. Det drejer sig ganske vist om et
stærkt begrænset Omraade af den samlede Kunsthistorie, men dette
kan ikke forundre, da Magister Elling kun er tredive Aar. Hans Ma-
gisterkonferens viste »alsidige Kundskaber og stor videnskabelig Mo-
denhed«; det var mig paafaldende, med hvilken Fasthed og Overlegen-
hed han baade under den mundtlige Eksamination og i sin Forelæsning
behandlede Emner, der laa hans Speciale fjernt. Hans Fremstillings-
form saavel ved hine Prøver som i de fleste af hans andre Arbejder
giver Indtryk af, at han har Forudsætninger for at meddele en klar,
instruktiv og frugtbringende Undervisning.
Hvis der om det ledige Docentur forelaa Ansøgninger fra flere
kompetente Ansøgere med en lignende solid kunsthistorisk Special-
produktion som Magister Ellings, kunde der maaske være Tale om
nærmere at prøve de almindelige kunsthistoriske Forudsætninger. Her
foreligger nu Ansøgning fra een ved videnskabelige Specialarbejder
fuldt kvalificeret ung Videnskabsmand, der efter alt at dømme har rige
Muligheder for videre Udvikling. Jeg kan uden nogen Betænkning
uden Forbehold indstille, at Magister Elling ansættes som ordinær
Docent i Kunsthistorie.
Professor, Dr. phil. Vald. Vedels Erklæring var saalydende:
Undertegnede kender væsentlig kun Ansøgerens trykte Forfatter-
skab; den indleverede Doktorafhandling har jeg kun haft Lejlighed til
flygtig at se paa. Det er en enkelt af Kunstarterne, Magister Elling har
gjort til sit Forskningsomraade, og den mest »bundne« af de frie
Kunster, Bygningskunsten, og hvad der i en overvejende Grad inter-
esserer ham, er netop dette, der »binder« Arkitekturen og dens Ud-
vikling til den almindelige Samfundshistorie: de praktiske Bygnings-
krav og de forskellige Bygherrers personlige Indflydelse. Naar saa
hertil kommer, at Ansøgeren i Hovedsagen har begrænset sit Arbejds-
felt til dansk verdslig Bygningskunst i det 17. og 18. Aarhundrede, er
det — ogsaa kvantitativt meget begrænsede — Materiale næppe til-
strækkeligt for mig til at bygge en selvstændig Dom op om Magister
Ellings Kompetence til at beklæde et Docentur i Kunsthistorie. Imid-
lertid mener jeg at kunne skønne af det foreliggende, at han har et
meget klart Blik for, hvad det kommer an paa til Forstaaelse af Kun-
stens Væsen og Udvikling, navnlig af den store historiske Sammen-
hæng, hvori den maa ses, og at han paa en meget fortjenstfuld Maade
tager nye, lidet dyrkede Felter af Arkitekturen — det gælder navnlig
Disputatsafhandlingen —■ under Behandling og fra grundige Arkiv-
studier kaster ny Belysning over mange vigtige Forhold i Kunst-
historien. Og da nu tilmed Forholdet er dette, at han ingen Medan-
51
søgere har, og de egentlig sagkyndige erklærer ham kvalificeret ogsaa
udenfor hans snævre Speciale, mener jeg med god Samvittighed at
kunne anbefale, at han indstilles til Docentposten.
Docent, Direktør, Dr. phil. Francis Becketts og Professor Ragnar
Josephsons Erklæring var saalydende:
Magister Ellings vetenskaplige produktion hanfor sig endast till
ett mindre antal år och kan rimligtvis icke omfatta en mer allsidig
behandling av konstens historia. Men utom sitt hufvudsakliga arbets-
område, dansk byggnadskonst under 1600- och 1700-talen, har han doch
visat orientering inom andra viktiga områden, sårskildt inom den kyrk-
liga medeltida konsten, ofver hvilken han bland annat gifvit en ofver-
sikt i samlingsverket Nordisk Kultur 1931. 1 sin magisterkonferens,
som behandlade åmnet Eransk Konst i det 18.de århundradet, visade
han sig enligt undertecknade Beckett val fortrogen med samtliga de
bildande konsternas historia inom detta centrala område af europeisk
konst.
Hufvudvikten af hans verksamhet ligger emellertid som nåmnt
inom den nyare tidens danska byggnadshistoria, framfor allt 1700talets.
Trots att denne tid varit foremål for intensiv forskning under senare
år har det lyckets Elling att våsentligt utbygga vetandet om nåmnda
period.
Sårskildt vårdefulla åro hans insatser i utforskandet af den stora
blomstringstiden i dansk 1700-tals-arkitekt«r, Kristian VI's och Fre-
derik V's tid. Han har hår genom lyckliga arkivfynd, genom kritisk
kombinationsformåga och god stilanalys vidgat sin kunskap om denna,
åfven ur europeisk synpunkt betydande konst och dess fråmste, i
Danmark verksamme utofvare, Eigtwedt, Thurah, N. H. Jardin, A. J.
Gabriel.
Hans ofriga arkitekturstudier, fråmst afhandlingen for doktor-
graden: Holmens Bygningshistoria 1680—1770, till hvilken sluter sig
en del uppsatser, sårskildt om Filip de Lange, behandla den inhemske
borgerlige og militåra byggnadskulturen under 18. århundradet och
kartlågga medelst omfattende arkivariska forskninger och studier i
fåltet ett hittilis foga beaktadt område af dansk konsthistoria.
1 ett par sammanfattande studier ofver dansk barock och rococo
har forfattaren visat sin formåga att gifva kortfattade, på en gång
populåra och vetenskapliga ofversikter samt dessutom låmnat goda
prof på stilkonst och framstållningskonst.
På Grund af ofvanstående vilja vi dårfor lifligt tilstyrka magister
Ellings ansokan om erhållande af det lediga åmbetet som ordinår do-
cent i konsthistoria vid Kopenhamns Universitet.
Efter at Fakultetets Indstilling under 20. Februar 1932 var blevet
indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl.
Resolution af 17. Marts 1932 Mag. art. Christian Thorvald Elling ud-
52	Universitetets Aarbog 1931—32.
nævnt til Docent i Kunsthistorie ved Universitetet fra den 1. April
1932 at regne.
li. Nye Regler for Beskikkelse af Censorer ved Skoleembedseksamen under
det filosofiske Fakultet og for deres Medvirken ved Eksaminerne.
(J. Nr. 318/30).
Efter Forhandling mellem Ministeriet, Konsistorium, det filosofiske
Fakultet og Formanden for Censorerne ved Skoleembedseksamen under
det filosofiske Fakultet fastsatte Ministeriet under 16. April 1932 føl-
gende nye Regler for Beskikkelse af Censorer ved Skoleembeds-
eksamen under det filosofiske Fakultet og for deres Medvirken ved
Eksaminerne:
I passende Tid før den 3-aarige Funktionsperiodes Udløb med-
deler Censorernes Formand Fakultetet, at Tiden er inde til Forhand-
ling om Genbeskikkelse eller Nybeskikkelse af Censorer. Samtidig
fremsætter Censorformanden de Bemærkninger, som han paa dette
Tidspunkt finder Anledning til. Efter indre Forhandling i Fakultetet
meddeler Dekanus eller det Medlem af Fakultetet, der af dette udpeges
til at føre disse Forhandlinger, Censorformanden de fra Fakultetets
Side fremkomne Ønsker. Forsaavidt Censorformanden kan tiltræde
disse, retter han Forespørgsel til de Personer,- der er udpeget til Cen-
sorer, om de er villige til at modtage Beskikkelse. I Tilfctlde af Uenig-
hed forhandles der mellem Censorformanden og Fakultetets Repræ-
sentant. Censorformanden og Fakultetets Repræsentant gør i Forening
Indstilling til Ministeriet, idet de i Tilfælde af Uenighed fremsætter de
Bemærkninger, Sagen giver Anledning til. Til Censorer, om hvem der
ikke er Enighed, rettes der ikke nogen Forespørgsel, før Ministeriets
Afgørelse er indhentet.
Planen for de enkelte Censorers Medvirken i de enkelte Eksamens-
terminer inden for de enkelte Faggrupper lægges i god Tid inden
Eksamensterminen af Universitetslærerne og Censorerne i Forening
saaledes, at alle Censorer fungerer i omtrent lige Omfang. I Tilfælde
af, at der ikke mellem de paagældende Universitetslærere og Cen-
sorerne kan opnaas Enighed om Fordelingen af Censuren, træffer
Censorformanden i Sainraad med det filosofiske Fakultets Dekan Af-
gørelse herom.
i. Docent, Dr. phil. J. A. Christiansens Ansættelse som Professor i Kemi
efter Professor, Dr. phil. Julius Petersens Dod.
(J. Nr. 133/31).
Den 17. Februar 1931 afgik Professor i Kemi ved Universitetet,
Dr. phil. Julius Petersen ved Døden.
53
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet
opslaaet ledigt, blev under 22. og 24. Juni 1931 de indkomne fire An-
søgninger af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra
Dr. phil. E. Buch Andersen, Docent, Dr. phil. J. A. Christiansen, Assi-
stent E. Gtintelberg og Cand. polyt. Max Møller.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg, bestaaende
af Professorerne, Dr. phil. Einar Biilmann, Dr. phil. J. N. Brønsted og
Dr. phil. Niels Bohr. Dette Udvalg afgav under 3. September 1931 føl-
gende Indstilling til Fakultetet:
Om Dr. E. Buch Andersen skal Udvalget udtale, at han er en be-
gavet og alsidig interesseret Forsker, hvis Publikationer spænder over
Emner af astronomisk, fysisk, kemisk og biologisk Indhold. Indenfor
det Omraade, der ved denne Lejlighed særlig maa betragtes, skal af
hans Arbejder navnlig Doktordisputatsen: »Studier over Dannelsen af
Ammoniak ved Elektronstød« fremhæves som en med Grundighed og
megen experimentel Dygtighed gennemført Undersøgelse. Den be-
væger sig ligesom andre af Dr. Buch Andersens Arbejder paa Grænse-
omraadet mellem Fysik og Kemi.
Dr. Buch Andersen har i 17 Aar virket som Assistent i den poly-
tekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium og er derfor fuldt for-
trolig med den Undervisning, der der meddeles Universitetets og den
polytekniske Læreanstalts Studerende. Han har forelæst ved Labora-
toriet over uorganisk kvalitativ Analyse og gentagne Gange vikarieret
som Forelæser ved Professorens Forfald. Han har ogsaa forelæst som
Privatdocent over fysisk-kemiske Emner.
Ved Studieophold i Udlandet har han gjort sig fortrolig med for-
skellige Forskningsgebeter. Han har saaledes studeret ved det fysiske
Institut i Gottingen under Professor Francks Ledelse og har efter
Indbydelse arbejdet i et Semester ved »The Rockefeller Institnte of
Medical Research«, New York. Han har med stor Energi fulgt den
nyere Udvikling i de fysiske og kemiske Videnskaber og har lagt en
ikke almindelig Evne for Dagen til hurtigt at tilegne sig nye Ideer
saavel som til at fremstille disse paa anskuelig og let tilgængelig Maade
for en Tilhørerkreds.
Om Dr. J. A. Christiansen, der i en Aarrække har virket som
Lektor ved Universitetet øg fra 1. Juni d. A. er udnævnt til extraordi-
nær Docent, skal Udvalget udtale, at han er en selvstændig og betydelig
Videnskabsmand, fra hvis Haand der foreligger en Række værdifulde
Arbejder indenfor den fysiske Kemis Omraade. Dr. Christiansen er i
Besiddelse af saavel stor experimentel Dygtighed som af en udmærket
Evne til Behandling af teoretiske Problemer. Først og fremmest skal
her nævnes hans reaktionskinetiske Arbejder, der har bidraget til at
give hans Navn en anerkendt Position i den internationale Videnskab.
54	Universitetets Aarbog 1931—32.
Dr. Christiansen har paa forskellig Maade haft Lejlighed til at
erhverve sig omfattende kemiske Kundskaber. Han har som Assistent
ved Carlsberg Laboratoriet deltaget i de der foregaaende Arbejder af
organisk-kemisk og kolloid-kemisk Natur. Efter sin Ansættelse som
Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium har han haft Lej-
lighed til i to Semestre at studere ved Institutet for teoretisk Fysik
og er derved kommen i gavnlig Berøring med den nyere teoretiske
Udvikling af den grundlæggende Naturvidenskab. Han har endvidere
foretaget forskellige Studierejser til Udlandet og arbejdet under frem-
ragende udenlandske Forskere i England og Tyskland.
Ved Universitetets kemiske Laboratorium har Dr. Christiansen
deltaget i Laboratorieundervisningen i Analyse og almen Kemi. Fra
1919 har han som Lektor holdt den normerede Forelæsningsrække over
uorganisk Kemi for Medicinere og studiosi magisterii. Han har end-
videre holdt en kortere Række Specialforelæsninger ved Universitetet
samt fungeret som officiel Opponent ved to Doktordisputatser.
Assistent, Cand. phil. E. Giintelberg kan ikke henvise til nogen
omfattende videnskabelig Produktion. Til Gengæld er de Arbejder, han
har præsteret, overordentlig værdifulde ved den usædvanlige Exakt-
hed, hvormed de er gennemførte. Særlig skal fremhæves hans store
Undersøgelse over loninteraktion, der som et første Rangs Præcisions-
arbejde indenfor de elektrometriske Maalingers Omraade har vakt be-
rettiget Opsigt. Ved Siden heraf indeholder hans Arbejder ogsaa
Bidrag af Betydning til den teoretiske Behandling af fysisk-kemiske
Problemer.
Hr. Giintelberg har siden 1913 virket som Assistent ved den poly-
tekniske Læreanstalts fysisk-kemiske Laboratorium og er ved det nye
fysisk-kemiske Instituts Oprettelse overflyttet til en tilsvarende Stil-
ling ved dette. Gennem sit mangeaarige Arbejde ved Laboratoriet har
han erhvervet sig en betydelig Undervisningsfærdighed og Indsigt i
fysisk-kemisk Experimentering.
Under Professorens Orlov 1926—27 var han i :!/4 Aar konstitueret
som Leder af det fysisk-kemiske Laboratorium, ligesom han i et Se-
mester holdt de normerede Forelæsninger over fysisk Kemi for Uni-
versitetets og Læreanstaltens Studerende. Han er i Besiddelse af for-
trinlige pædagogiske Evner og har en udmærket klar Fremstillingsform.
Hr. Giintelberg har paa en virksom Maade deltaget i Udstyrelsen
af det nye fysisk-kemiske Universitetsinstitut og har derved høstet en
betydelig laboratorieteknisk Erfaring.
Den fjerde Ansøger, Cand. polyt. Max Møller, har i Aarene 1915
—25 som Assistent ved det fysisk-kemiske Laboratorium, Landbohøj-
skolens og den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium ud-
ført videnskabeligt Arbejde og deltaget i den almindelige Laboratorie-
undervisning. Han har i eet Semester forelæst ved Læreanstalten over
kvalitativ Analyse. Endvidere har han modtaget Universitetets Guld-
medalje for Besvarelsen af en experimentel-kemisk Opgave.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	55
I 1925 udnævntes han til Rockefeller Visiting Professor ved
Chulalongkorn Universitetet i Bangkok. I denne Stilling, hvori han
forblev i 5V2 Aar, har han planlagt og bygget det kemiske Laboratorium
for det derværende Universitet, organiseret Kemiundervisningen og
forelæst over uorganisk, organisk og fysisk Kemi. Gennem denne
omfangsrige Virksomhed har Professor Max Møller erhvervet sig en
betydelig pædagogisk Erfaring og Evne til at administrere et viden-
skabeligt Laboratorium under yderst vanskelige ydre Forhold. De For-
tjenester, han herved har indlagt sig, er meget paaskønnede af de
amerikanske Autoriteter, der har støttet og ført Tilsyn med Labora-
toriets Oprettelse.
Det store Arbejde, der har paahvilet ham i disse Aar, har imidlertid
hindret en Fortsættelse af det under hans tidligere Ansættelse her i
Landet paabegyndte videnskabelige Arbejde. Der foreligger fra hans
Haand kun det ovenomtalte Guldmedaljearbejde, der er en meget
grundig og omhyggelig udført Undersøgelse. Endvidere foreligger der
et med megen Flid og Dygtighed gennemført, men endnu ikke fuldt
afsluttet Arbejde over et Emne fra de uorganiske Komplexforbindelsers
Kemi. lian har dog gennem disse Arbejder røbet Evner, der giver be-
rettiget Forventning om, at han under gunstigere Vilkaar vil præstere
en værdifuld videnskabelig Indsats.
Udvalget maa saaledes betragte alle de fire Ansøgere som dygtige
Videnskabsmænd, der ogsaa sidder inde med gode Kvalifikationer til
Varetagelse af højere Undervisning. Man er dog enig i, at Dr. Chri-
stiansens videnskabelige Produkion maa anses for at være de øvrige
Ansøgeres saa overlegen, at han afgjort bør foretrækkes. Udvalget
foreslaar da eenstemmigt, at Docent, Dr. phil. J. A. Christiansen an-
sættes i det ledige Embede som Professor i Kemi ved Københavns
Universitet.
Udvalgets Indstilling blev i Henhold til § 4 i kgl. Anordning af 26.
Juni 1918 tilstillet Ansøgerne, fra hvilke der ikke indløb nogen Ud-
talelse. Under 17. September 1931 afgav Fakultetet sin Indstilling, i
hvilken meddeltes, at Udvalgsindstillingen var blevet eenstemmig til-
traadt paa et Fakultetsmøde af samtlige tilstedeværende Medlemmer.
I Henhold hertil indstillede Fakultetet, at det ledige Embede blev besat
med Docent, Dr. phil. J. A. Christiansen.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 19. Oktober 1931
Docent, Dr. phil. J. A. Christiansen udnævnt til Professor i Kemi ved
Universitetet fra den 1. Oktober 1931 at regne.
— Af Hensyn til Vakancen i Professoratet i Kemi bifaldt Mini-
steriet under 10. April 1931 efter Indstilling fra det matematisk-natur-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium, at det overdroges Lektor ved
den polytekniske Læreanstalt og fast videnskabelig Assistent ved Lære-
anstaltens kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører, Mag. scient. H.
56
Universitetets Aarbog 1931—32.
Bjørn-Andersen at fortsætte afdøde Professor Julius Petersens Eks-
aminatorier i uorganisk Kemi i Resten af Foraarssemestret 1931, d. v. s.
3x/2 Maaned, mod et maanedligt Vederlag af 300 Kr., altsaa ialt 1050
Kr., at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 2. b. 1. Vederlag een
Gang for alle. Af samme Konto afholdtes ved Ministeriets Resolution
af 23. Juni 1931, ligeledes efter Indstilling af det matematisk-natur-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium, et Beløb af 380 Kr. som
Vederlag til Lektor Bjørn-Andersen for Eksamination af 38 Fabrik-
ingeniører i uorganisk Kemi i Eksamensterminen Sommeren 1932.
Da Professor Christiansen i Efteraarssemestret 1931 forinden sin
Udnævnelse til Professor havde paabegyndt den ham som Docent paa-
hvilende Forelæsningsrække i uorganisk Kemi for lægevidenskabelige
Studerende og for stud. mag.'er, og da denne Forelæsningsrække ikke
kunde afbrydes midt i Semestret, kunde han ikke tillige overtage
den ham som Professor paahvilende Forelæsningsrække i uorganisk
Kemi for stud. mag.'er med Kemi som Hovedfag og polytekniske Stu-
derende i det nævnte Semester. Denne Forelæsningsrække blev da
overdraget til Lektor Bjørn-Andersen mod et Vederlag paa 1600 Kr.,
at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 4. Vikarudgifter.
Med Hensyn til den af afdøde Professor Julius Petersen beboede
Tjenestebolig bemærkes følgende:
Under 27. Februar 1931 tilskrev den polytekniske Læreanstalt
Universitetets Administrator saaledes:
I Anledning af, at det rygtevis er kommet Den polytekniske
Læreanstalt for Øre, at Universitetet skulde paatænke at lade det ved
Professor, Dr. phil. Julius Petersens Død ledigtblevne Professorat i
Kemi opslaa ledigt paa den Maade, at der vil blive tillagt den, der
ansættes i Stillingen, Tjenestebolig paa Læreanstalten og det dertil
knyttede 800 Kr.'s Tillæg, finder denne det nødvendigt, at den paa
Forhaand tager Afstand fra en saadan Tanke.
Der er i Henhold til Tjenestemandsloven tillagt en hel Række
Professorer ved Universitetet og 4 Professorer ved Landbohøjskolen
Tjenestebolig, men kun 2 ved Læreanstalten, og de paagældende to
Boliger har hidtil været optaget af Universitetsprofessorer.
Læreanstalten anser det derfor for rigtigst, at det bliver over-
vejet, om den ikke bør benytte Lejligheden til at lade den nu ledige
Bolig overgaa til en af dens egne Tjenestemænd.
Efter at Konsistorium havde udbedt sig en Udtalelse i den Anled-
ning fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, udtalte dette
under 17. Marts 1931 følgende:
Fakultetet maa anse det for i høj Grad ønskeligt, at den Mand,
der kommer til at overtage det ledige Professorat i Kemi, ogsaa faar
overdraget den paagældende Tjenestebolig samt Tillæget paa 800 Kr.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	57
Som Støtte for dette Ønske skal man anføre, at de fleste Universitets-
professorer, der har et større Laboratorium at bestyre, har en Embeds-
bolig ved Laboratoriet, hvad der er af Betydning baade for deres
videnskabelige Arbejde og for Undervisningen paa Laboratoriet, samt
et Tillæg paa 800 Kr. for Bestyrelsen af Laboratoriet. Naar nu Pro-
fessorerne i Kemi ved Universitetet tillige underviser i Kemi ved Lære-
anstalten, burde det Forhold, at Laboratoriet for den enes Vedkom-
mende tilhører den polytekniske Læreanstalt, formentlig ikke stille ham
daarligere end hans Kolleger.
Da Konsistorium herefter under 31. Marts 1931 indstillede, at det
ledige Embede som Professor i Kemi blev opslaaet ledigt paa Scedvanlig
Maade, udtalte man samtidig følgende:
Man vedlægger desuden en fra den polytekniske Læreanstalt mod-
tagen Skrivelse af 27. f. M., hvori udtales, at Læreanstalten anser det
for rigtigst, at det overvejes, om ikke den af Professor Julius Petersen
beboede Tjenestebolig bør overgaa til en af Læreanstaltens egne Tje-
nestemænd.
I den Anledning ønsker man at betone, at den paagældende Bolig
lige siden Læreanstaltens Indflytning i dens nuværende Bygning har
været bestemt til og benyttet til Tjenestebolig for den Universitets-
professor, der bestyrer Læreanstaltens kemiske Laboratorium, jfr.
Universitetets Aarbog 1890—91, S. 751 og 1891—92, S. 987, og at der
derfor ikke i den Omstændighed, at der — overensstemmende med
hidtilværende Praksis — i Opslaget intet er foreslaaet nævnt om Tje-
nesteboligen, bør ses noget Afkald fra Universitetets Side paa denne,
men at Konsistorium ønsker i videste Omfang at forbeholde Universi-
tetets Ret i saa Henseende.
Herefter tilskrev Ministeriet under 30. April 1931 Konsistorium,
at man havde udbedt sig en Udtalelse fra Direktøren for den poly-
tekniske Læreanstalt med Hensyn til Spørgsmaalet om Anvendelsen
af den af afdøde Professor Julius Petersen beboede Tjenestebolig, idet
Ministeriet ønskede dette Spørgsmaal afgjort, forinden Embedet blev
opslaaet ledigt. Konsistorium gik imidlertid ud fra, at en saadan Af-
gørelse ikke vilde blive truffet, forinden der var givet Universitetet
Lejlighed til en nærmere Forhandling om Spørgsmaalet. Men uden at
dette var sket, tilskrev Ministeriet under 4. Juni 1931 Konsistorium
saaledes:
Med Hensyn til det rejste Spørgsmaal om Benyttelsen af den af
afdøde Professor i Kemi Julius Petersen hidtil beboede Tjenestebolig
paa den polytekniske Læreanstalt, skal man efter stedfunden Brev-
veksling med Direktøren for den polytekniske Læreanstalt herved ud-
tale, at Universitetet efter Ministeriets Formening ikke har noget Krav
paa, at den paagældende Bolig altid skal overlades den Universitets-
professor, der bestyrer det kemiske Laboratorium paa Læreanstalten,
Universitetets Aarbog.	&
58	Universitetets Aarbog 1931—32.
men at man paa den anden Side heller ikke mener, at Læreanstalten
kan disponere over Boligen, idet Ministeriet forbeholder sig nærmere
motiveret at tage Stilling til en Indstilling om, til hvilken af de ved
Læreanstalten virkende Professorer (herunder Universitetsprofessorer),
der bestyrer Laboratorier, Boligen skal henlægges.
1 Henhold til en Indstilling af 22. Juni fra den polytekniske
Læreanstalt*) resolverede Ministeriet derefter under 6. Juli, at den paa-
gældende Bolig skulde overdrages til Professor i bioteknisk Kemi ved
Læreanstalten, Dr. phil. S. Orla-Jensen.
Efter at Konsistorium først længere Tid efter underhaanden var
blevet bekendt med Ministeriets Afgørelse, tilsendte det under 9. Ok-
tober 1931 dette en Skrivelse, hvori det med Hensyn til Retsspørgs-
maalet nærmere udviklede:
Af de Steder i Universitetets Aarbog 1890—91, S. 751, og 1891—92,
S. 986 ff., hvortil der i Konsistoriums ovennævnte Skrivelse af 31.
Marts 1931 blev henvist, fremgaar det formentlig ganske klart, at den
paagældende Tjenestebolig er indrettet for den U niversitetsprofessor,
der bestyrer Læreanstaltens kemiske Laboratorium, og at ved den
nærmere Ordning netop vedkommendes Stilling som Professor ved
Universitetet og Ligestillingen med den anden Universitetsprofessor
i Kemi har spillet en afgørende Rolle; at denne Professor yderligere
varetager en væsentlig Del af Undervisningen af de polytekniske Stu-
derende, burde formentlig ikke stille ham daarligere. Efter Konsistori-
ums Opfattelse er der herved skabt en Ret for Indehaveren af det
paagældende Professorembede, og denne kan da ikke ophæves ved en
ensidig Akt.
Man skal endelig gøre opmærksom paa, at en saadan Afgørelse
yderligere vilde have den uheldige følge for den nye Professor, at
i Medfør af Tjenestemandslovens § 606 dermed Retsgrundlaget for
hans Adgang til at oppebære et Bestillingstillæg paa 800 Kr. for Be-
styrelsen af Laboratoriet vilde falde bort. Derved vilde der imidlertid
begaas en stor Uretfærdighed mod ham, sammenlignet med hans Kol-
leger ved Universitetet, der bestyrer tilsvarende Instituter, og hvilke
der ifølge Lovens § 590 alle er tillagt et saadant Bestillingstillæg. Man
tør vel herefter forvente, at Ministeriet under alle Omstændigheder vil
gøre Skridt til at ophæve denne Uret, som det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet allerede i sin Skrivelse af 17. Marts d A. har
peget paa.
I Overensstemmelse hermed indstillede Konsistorium, at der paa
Normeringsloven for 1932—33 tilvejebragtes Hjemmel for Udredelsen
af et Bestillingstilllæg paa 800 Kr. til Professor, Dr. phil. J. A. Chri-
stiansen for Bestyrelsen af det ham underlagte Laboratorium paa
Læreanstalten. Forslaget blev imidlertid ikke fremmet.
*) Jfr. nærmere nedenfor under Afsnittet om den polytekniske Læreanstalt S. 268.
59
k. Ekstraordinær Professor i Matematik, Dr. phil. Harald Bohrs Udnæv-
nelse til ordinær Professor i samme Fag efter Professor,
Dr. phil. Niels Nielsens Dod.
(J. Nr. 401/31).
Den 16. September 1931 afgik Professor i Matematik, Dr. phil.
Niels Nielsen ved Døden.
I den Anledning afgav det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet under 17. November 1931 følgende Indstilling:
Angaaende Besættelsen af det ved Professor Niels Nielsens Død
ledigtblevne Embede som Professor ordinarius i Matematik skal Fa-
kultetet udtale følgende.
Efter at der fra 1. April 1930 var oprettet et ekstraordinært Pro-
fessorat ved Universitetet for Professor Harald Bohr, har Fakultetet
haft 4 Professorater i Matematik til Raadighed, hvorved der var aab-
net Mulighed for en undervisningsmæssig og videnskabelig betydnings-
fuld Udvidelse af Matematikens Repræsentation ved Universitetet.
Naar nu, kort Tid efter at denne Ordning er traadt i Kraft, Pro-
fessor Niels Nielsen er afgaaet ved Døden, maa Fakultetet finde det
overordentlig ønskeligt, om man ogsaa i Fremtiden sættes i Stand til
at opretholde en Repræsentation af Matematiken ved Fakultetet af
samme Omfang, som man nu var naaet til.
Hvad angaar den nærmere Ordning i Øjeblikket, skal man først
pege paa den nærmest liggende Mulighed, at man retter en Anmod-
ning til Professor Harald Bohr om Overtagelse af det ledige ordinære
Professorat. Men Fakultetet maa, under Hensyn til det i de senere
Aar stadig forøgede Undervisningsarbejde anse det for nødvendigt,
at man, samtidig med at man anmoder Professor Bohr om Over-
tagelse af det ordinære Professorat, til hvilket der hidtil, under Pro-
fessor Nielsen, var knyttet en honorarlønnet Assistent med aarlig
Lønning 1500 Kr. (hvoraf 1200 Kr. for Assistance ved Undervisningen,
300 Kr. ved Laboratoriets Bibliotek), kan opnaa en væsentlig for-
øget Assistance ved Arbejdet under dette Professorat, svarende til, at
den nævnte Lønningssum forhøjes til 3600 Kr. aarlig, saaledes at der
kan stilles 3000 Kr. til Raadighed for Assistance ved Undervisningen,
og 600 Kr. til Assistance ved Biblioteket.
Hvad videre angaar de almindelige Hensyn til den fremtidige
Repræsentation af Matematiken ved Universitetet, maa man frem-
hæve, at der som Følge af den matematiske Videnskabs betydelige
Vækst, Optagelse af nye herhen hørende Omraader i Universitetets
Undervisning, deriblandt i de seneste Aar først og fremmest Geodæsi,
hvorom kan henvises til en tidligere Redegørelse fra Fakultetets Side
(13. April 1929)*), endvidere det store Antal Studerende, vil være
*) Universitetets Aarbog for 1929—30, S. 31—33.
60
Universitetets Aarbog 1931—32.
vægtige almindelige Grunde, der taler for ogsaa i Fremtiden at søge
opretholdt 4 Professorater til Varetagelse af Forskning og Under-
visning i de paagældende Discipliner.
Fakultetet vil dog mene, at man som Forholdene er i Øjeblikket,
maa tage særlige Hensyn til de vanskelige Tider, og at man derfor,
saafremt den ovennævnte Ordning, hvorved Professor Harald Bohr
afgiver sin Stilling som ekstraordinær Professor og overgaar til den
ledige Stilling som ordinær Professor, søges gennemført, indtil videre
maa give Afkald paa at stille Forslag om yderligere Ansættelse af en
ny Professor i Matematik, men indskrænke sig til at foreslaa, at man
foruden ovennævnte Forøgelse af Assistenthonoraret, tillige udvirker
Oprettelsen af det Lektorat i Matematik for Assistent, Dr. phil. David
Fog, hvorom Fakultetet tidligere har stillet Forslag (ved Skrivelse af
25. Februar 1931), men som under de daværende Forhold ikke kunde
medtages paa Finanslovforslaget.
Ved ovennævnte Ordning, til hvis Gennemførelse der altsaa vil
være at stille Forslag om, at
1)	Professor Harald Bohr overgaar fra sin Stilling som ekstra-
ordinær Professor til den ledige Stilling som ordinær Professor,
2)	det hidtidige Honorar til Assistance hos Professor Niels
Nielsen, ialt 1500 Kr., forhøjes fremtidig til 3600 Kr. aarlig til Assi-
stance for Professor Harald Bohr,
3)	der oprettes en Lektorstilling i Matematik for Assistent, Dr.
phil. David Fog (der iøvrigt bevarer sin nuværende Assistentstilling
hos Professor Hjelmslev uforandret) med en aarlig Lønning af 2400
Kr. (jfr. Fakultetets ovennævnte Skrivelse),
fremkommer en samlet Merudgift til Assistance (derunder Lektoratet)
paa ialt 4500 Kr., men samtidig en Aflastning af Statskassen med Løn-
ning til en Professor, saaledes at den samlede Ordning vil betegne en
Besparelse for Statskassen.
Det er Fakultetet bekendt, at Professor Harald Bohr er villig til,
i Tilslutning til ovennævnte Forslag, at overtage det ledige Professorat
i Matematik, og Fakultetet skal derfor herved gøre Indstilling om
Gennemførelse af den nævnte Ordning.
Efter at denne Indstilling under 11. Januar 1932 var blevet indsendt
til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution
af 25. April ekstraordinær Professor i Matematik, Dr. phil. Harald Bohr
udnævnt til ordinær Professor ved Universitetet i samme Fag fra den
1. April 1932 at regne. Ved Meddelelse herom til Konsistorium den 29.
April 1932 bifaldt Ministeriet endvidere, at det under Universitetets
Udgiftspost a. 2. a. 2. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd opførte Hono-
rar af 1500 Kr. til en Assistent hos Professoren i Matematik fra den 1.
April 1932 at regne forhøjedes til 3000 Kr., saaledes at Merudgiften af-
holdtes paa forventet Tillægsbevilling for 1932—33.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
61
Endvidere meddelte Ministeriet, at man under de nuværende øko-
nomiske Forhold ikke havde ment at kunne stille Forslag om Oprettel-
sen af et nyt Lektorat i Matematik.
I. Oprettelse af et Lektorat ved Universitetet i Astronomi med særlig Vægt
lagt paa Astrofysik for Assistent, Dr. pliil. Bengt Stromgren.
(J. Nr. 117/30).
Under 23. Januar 1930 indsendte Professor i Astronomi, Dr. phil.
Elis Stromgren følgende af det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet under 29. s. M. anbefalede Andragende:
Herved tillader jeg mig at fremsætte Forslag om Oprettelse af
et Lektorat i Astronomi, med særlig Vægt lagt paa Astrofysik, et Øn-
ske, som jeg har næret i en længere Aarrække, og hvis Realisering i
en nær Fremtid jeg betragter som en Nødvendighed.
Astronomien har i de sidste to Aartier gennemgaaet en saa rivende
Udvikling, at det for den ældre Generation ikke længere er muligt at
beherske hele denne Videnskabs alle Omraader. Mellem den moderne
Astronomis Grene er der en — Astrofysikken —, der forlanger en
speciel Uddannelse i Fysik, særlig Atomteori, en Uddannelse, som me-
get faa af den lidt ældre astronomiske Generation har. Det vilde være
af stor Betydning for det astronomiske Studium ved vort Universitet,
hvis der kunde skaffes Muligheder for Undervisning i Astrofysik, givet
af en Lærer, der — foruden at være Astronom af Faget — ogsaa har
Uddannelse i Atomteori, og dette saa meget mere, som der til vort
Universitet er knyttet et Institut, der er et af Atomteoriens Hoved-
centrer, og der derfor for en Lærer i Astrofysik ved vort Universitet
foreligger de bedste Muligheder for stadig at kunne holde sig i Kontakt
med Videnskabens Udvikling inden for dette Omraade, der danner
Grundlaget for Fysikkens Anvendelser i Astronomien i vore Dage.
For undertegnede, der i 20 Aar har holdt alle Forelæsninger i
Astronomi ved Universitetet, vilde en saadan Ordning betyde en haardt
tiltrængt Aflastning, i første Række under Hensyn til de nye Grene af
den astronomiske Videnskab, men ogsaa under Hensyn til den stærke
Stigning i Antallet af Studerende i de sidste Aar.
Efter at Konsistorium havde udbedt sig en Udtalelse fra Fakultetet
om Omfanget af den Undervisning, der vilde komme til at paahvile
den nye Lærer samt i Forbindelse hermed, til hvilken Størrelse Lektor-
honoraret passende kunde ansættes, fremsendte det matematisk-natur-
videnskabelige Fakultet under 18. Februar 1930 med sin Tilslutning
følgende Udtalelse af 17. s. M. fra Professor Stromgren:
Det Lektorat, som der ansøges om, er et Lektorat i Astronomi med
særlig Vægt paa Astrofysik. Den videnskabelige Undervisning under
dette Lektorat tager i særlig Grad Sigte paa den teoretiske Astrofysik,
som herved vilde blive repræsenteret ved vort Universitet, men denne
62
Universitetets Aarbog 1931—32.
Videnskabsgren er saa indfiltret i og afhængig af de fleste af Astro-
nomiens øvrige Grene, at den ikke kan udskilles fra disse. Under Hen-
syn hertil har jeg tænkt mig den Undervisning, Lektoren i Astronomi
skulde give, paa følgende Maade:
1.	Forelæsning 3 Timer ugentlig, delvis Astrofysik, delvis andre
Grene af Astronomien. Disse Forelæsninger er beregnet for Videre-
gaaende.
2.	Regneøvelser for Videregaaende, efter nærmere Aftale med de
Studerende.
3.	1 Tilknytning til de under 2 nævnte Regneøvelser kommer Ledelse
af videnskabelige Arbejder.
Endvidere skulde Lektoren eksaminere i Astrofysik ved de
højere Eksaminer (Astronomi som Hovdfag).
4.	Under Hensyn til det stadig voksende Arbejde med Undervisnin-
gen til Forprøve og Lærerprøve i Skoleembedseksamen skulde
Lektoren i visse Semestre holde en Forelæsning for Bifags-
studerende.
Den Undervisningsvirksomhed, som her er blevet skitseret, er
temmelig omfattende, og jeg tillader mig derfor at henstille, at Hono-
raret bliver fastsat til 3000 Kr.
Fakultetet meddelte endvidere, at det nye Lektorat tænktes besat
med honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Universitetets astro-
nomiske Observatorium, Dr. phil. Bengt Stromgren.
Under 25. Juni 1930 indstillede Konsistorium derefter til Ministeriet,
at det ansøgte Lektorat blev oprettet som et personligt Lektorat for Assi-
stent, Dr. Stromgren paa Finansloven for 1931—32, men Sagen blev ikke
fremmet. Under 16. Juni 1931 gentog Konsistorium sin Indstilling til
Finanslovforslaget for 1932—33, og der blev herefter paa dette Fi-
nanslovforslag under Universitetets Udgiftspost g. Honorarer til Lek-
torer m. fl. optaget en 3-aarig Bevilling paa 3000 Kr. aarlig til Opret-
telsen af et personligt Lektorat i Astronomi med særlig Vægt lagt paa
Astrofysik for Assistent, Dr. phil. Bengt Stromgren, jfr. Rigsdags-
tidende for 1931—32, Tillæg A. Sp. 1543—46. Honoraret blev dog ved
den under Behandlingen af Finanslovforslaget for 1932—33 foretagne
Honorarregulering nedsat til 2400 Kr. aarlig.
Under 30. April 1932 meddelte Ministeriet derefter Assistent, Dr.
phil. Bengt Stromgren Beskikkelse som Lektor ved Universitetet i
Astronomi med særlig Vægt lagt paa Astrofysik for et Tidsrum af tre
Aar fra den 1. April 1932 at regne.
in. Genoprettelse af Lektoratet i Kemi og Assistent, Dr. phil. Hakon Lunds
Ansættelse som Lektor.
(J. Nr. 400/31 og 223/32).
Under 18. November 1931 indsendte det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet følgende Indstilling:
63
Ved Dr. J. A. Christiansens nylig- stedfundne Udnævnelse til Pro-
fessor ordinarius i Kemi*) bortfalder det ekstraordinære Docentur i
Kemi, som oprettedes for Dr. Christiansen ved Finansloven for 1931
—32, idet samtidig det af Dr. Christiansen beklædte Lektorat i Kemi
bortfaldt.**)
Fakultetet tillader sig nu at foreslaa, at Lektoratet genoprettes,
idet dette eller et Docentur er nødvendigt for den planmæssige Under-
visnings Varetagelse. Dr. Christiansen, der nu overtager afdøde Pro-
fessor Julius Petersens Arbejde ved Universitetet og den polytekniske
Læreanstalt, har som Lektor og som Docent holdt den store Eksperi-
mentalforelæsning over uorganisk Kemi, som indleder Undervisningen
i Kemi for Universitetets Studerende. Allerede i 1912 viste det sig nød-
vendigt at overdrage denne Forelæsning til en særlig Leerer. Dette
begrundedes med »de mange Universitetsstuderende, ca. 140 hvert Aar,
hvoraf kun et Mindretal møder med Forkundskaber i Kemi«, hvorfor de
ikke kunde følge den Forelæsning, som Professor Julius Petersen holdt
over uorganisk Kemi for Fabrikingeniører (Universitetets Aarbog 1911
—12, S. 493-—94), og som i Fremtiden Professor Christiansen vil holde.
Under forskellige Former varetoges denne Del af Undervisningen først
af nuværende Professor Bjerrum (1912—14), af nuværende Professor
Chr. Winther (1914—19), fra 1919 af nuværende Professor Christiansen.
Medens Oprettelsen af denne Lærerstilling i sin Tid begrundedes med,
at der var 140 nye Studerende hvert Aar, som skulde følge Forelæs-
ningen i uorganisk Kemi, viser Forelæsningslisterne fra Efteraarshalv-
aaret 1931, at der nu er 260 Tilhørere af den nye Aargang. Det er der-
for i højeste Grad nødvendigt, at der opretholdes en Lærerstilling til
Varetagelse af denne Undervisning, og under de forhaandenværende
Forhold mener Fakultetet, at dette retteligst sker gennem et Lektorat,
og at man altsaa vender tilbage til den Ordning, der bestod indtil Dr.
Christiansen nu i Aar blev ekstraordinær Docent.
Idet Arbejdet baade omfatter den store Eksperimentalforelæsning,
som kræver et betydeligt Forarbejde til hver Forelæsning, og idet Lek-
toren tillige skal bistaa ved det store Eksamensarbejde, og navnlig
eksaminere ved Forprøven til Skoleembedseksamen i den matematisk-
fysiske Faggruppe og ved Forberedelseseksamen i den naturhistoriske
Faggruppe, mener Fakultetet, at Lektoratet bør lønnes med 3000 Kr.
om Aaret, den samme Løn, som er foreslaaet paa Finansloven for et
Lektorat til Assistent Strømgren.
Da der er truffet midlertidige Foranstaltninger for den samlede
Undervisnings Pasning i Efteraarssemestret 1931, vil det være tilstræk-
keligt, at Lektoratet genoprettes fra 1. April 1932.
Under 5. December 1931 indsendte Konsistorium Fakultetets Ind-
stilling til Ministeriet med sin Tilslutning, idet Konsistorium samtidig
udtalte bl. a. følgende:
*) se foran S. 53 ff.
**) se Universitetets Aarbog for 1930—31, S. 76 ff.
64
Universitetets Aarbog 1931—32.
Dette Forslag er motiveret ved, at der ved ekstraordinær Docent
i Kemi, Dr. J. A. Christiansens Udnævnelse til Professor i det ved Pro-
fessor, Dr. Julius Petersens Død ledigtblevne Embede er bortfaldet en
Lærerpost, som i en lang Aarrække har bestaaet og er uundværlig
for Undervisningen i Kemi. Da man af Hensyn til forbedrede Forhold
for Dr. Christiansen indstillede, at der blev oprettet et personligt Do-
centur for ham, blev det samtidig herfra foreslaaet, at det faste Lek-
torat i almen Kemi skulde bortfalde, da Dr. Christiansen ogsaa som
Docent skulde varetage den Undervisning, som var knyttet til Lek-
toratet. Det er dette faste Lektorat, Fakultetet nu, da Dr. Christiansen
er blevet Professor, foreslaar genoprettet og altsaa kun en Tilbage-
føring af Forholdene fra før Oprettelsen af det personlige Docentur for
Dr. Christiansen.
Derefter blev der paa Finansloven for 1932—33, jfr. Rigsdags-
tidende for 1931—32, Tillæg B., Sp. 1433—36, under Universitetets Ud-
giftspost g. Honorarer til Lektorer m. fl. optaget en Bevilling paa 3000
Kr. aarlig som Honorar til en Lektor i Kemi ved Universitetet.
Efter at Finansloven for 1932—33 var blevet vedtaget, udbad Mi-
nisteriet sig Forslag til Beskikkelse af en Lektor, og under 25. Maj 1932
fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet følgende Ind-
stilling fra Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium, Pro-
fessor, Dr. phil. Einar Biilmann, hvilken Indstilling var tiltraadt af de
øvrige Professorer i Kemi, Dr. phil. J. N. Brønsted og Dr. phil. J. A,
Christiansen:
I Anledning af, at der skal gøres Indstilling om Besættelse af det
nu genoprettede Lektorat i Kemi, skal jeg erindre om, at det Under-
visningsarbejde, der er forbundet med Lektoratet, udgør en Del af
den samlede Undervisning i Kemi her ved Laboratoriet og maa ind-
passes i denne, hvorfor det har Betydning, at Lektoren kender denne
Undervisning og baade i sine Forelæsninger og ved den ham over-
dragne Del af Eksamensarbejdet, der baade omfatter den uorganiske
og den organiske Kemi, stadig kan tage de nødvendige Hensyn til alle
Dele af den samlede Undervisning. Denne Forudsætning er hidtil paa
naturlig Maade blevet fyldestgjort ved, at Lektoratet blev besat med
en ved Laboratoriet virkende Person. Blandt Laboratoriets Assistenter
kommer i denne Forbindelse i Øjeblikket Dr. A. Langseth og Dr. Hakon
Lund i Betragtning. De er begge i videnskabelig Henseende fuldt kva-
lificerede til Posten, men da Dr. Lund har større Erfaring i Forelæs-
ningsarbejde og desuden lidt større Anciennitet end Dr. Langseth,
mener jeg, at han bør foretrækkes, og jeg foreslaar derfor, at Lek-
toratet overdrages til Dr. Hakon Lund.
Idet den, der ansættes i Lektoratet, allerede i de første Dage af
September skal paabegynde den store Eksperimentalforelæsning i uor-
ganisk Kemi, er det af Vigtighed, at Besættelsen af Lektoratet sker i
saa god Tid som mulig.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
65
Under 14. Juni 1932 blev denne Indstilling fremsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning. Da det havde vist sig nødvendigt alle-
rede i Eksamensterminen Juni 1932 at overdrage den designerede Lek-
tor at eksaminere i Kemi ved Forprøven og Forberedelseseksamen til
Skoleembedseksamen, indstillede Konsistorium tillige, at han blev be-
skikket fra den 1. Juni 1932 at regne.
Herefter blev ved Ministeriets Resolution af 13. Juli fast viden-
skabelig Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium, Dr. phil.
Hakon Lund beskikket som Lektor i Kemi ved Universitetet for et Tids-
rum af 3 Aar fra den 1. Juni 1932 at regne. Efter Indstilling fra Konsi-
storium bifaldt Ministeriet efter Omstændighederne, at Lektor Lund
foreløbig beholdt sit Hverv som Assisterende ved Undervisningen og
Eksamen i Kemi til Lærerprøven ved Skoleembedseksamen under
Fakultetet, indtil hans Beskikkelse hertil udløb den 31. Marts 1933.
11. Besættelse af de paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 oprettede
Stillinger som Amanuenser for faste videnskabelige Assistenter ved
Universitetets Instituter, Laboratorier og Museer.
(J. Nr. 221 a/31).
Som det er omtalt i Universitetets Aarbog for 1930—31, S. 29 og
33, blev der paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 under § 577
oprettet 10 Stillinger som Amanuenser ved Universitetet som Avance-
mentsstillinger for de faste videnskabelige Assistenter, hvis Antal der-
ved blev nedsat med 10. Samtidig blev de tidligere Stillinger som
Amanuenser ved Museerne omdannet til og lønnet som faste viden-
skabelige Assistenter.
Efter at Konsistorium under 22. April 1931 havde udbedt sig en
Udtalelse fra det lægevidenskabelige og det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet om, hvilke af de ved de under det paagældende
Fakultet hørende Instituter, Laboratorier og Museer ansatte faste vi-
denskabelige Assistenter eller Prosektorer eller Amanuenser, der
maatte kunne komme i Betragtning, eventuelt i hvilken Orden, ved
Besættelsen af de nye Amanuensisstillinger, indstillede det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet under 13. Maj 1931 10 af Assistenterne
til at komme i Betragtning i en nærmere angiven Rækkefølge, medens
det lægevidenskabelige Fakultet under 1. Juni tilskrev Konsistorium
saaledes:
I Skrivelse af 22. April d. A. har Konsistorium anmodet Fakultetet
om at ville stille Forslag om, hvilke af de ved de under Fakultetet
hørende Instituter ansatte faste videnskabelige Assistenter, der maatte
kunne komme i Betragtning ved Besættelsen af de paa Tjenestemands-
loven af 31. Marts 1931 oprettede Amanuensisstillinger.
Konsistorium har imidlertid samtidig tilstillet Fakultetet en Eks-
traktafskrift af Lønningskommissionens Betænkning angaaende Op-
Universitetets Aarbog.	9
66
Universitetets Aarbog 1931—32.
rettelsen af disse nye Avancementsstillinger, hvori det hedder, at det
forudsættes, at Amanuenserne har fuld Undervisningspligt under ved-
kommende Universitetslærers Overledelse, saaledes at de ikke kan faa
Honorar for udvidet Deltagelse i Undervisningen, som en Del Assi-
stenter hidtil har haft det, og det udtales, at der altsaa kan spares
Honorarer af denne Art.
I den Anledning skal Fakultetet henlede Opmærksomheden paa,
at de ved de lægevidenskabelige Instituter ansatte Assistenter ikke vil
opnaa den ved Udnævnelse til Amanuensis tilsigtede Forbedring af
deres Kaar, saafremt de ikke samtidig kan bevare de ovennævnte
Honorarer for udvidet Deltagelse i Undervisningen, men Størsteparten
af dem vil tværtimod gaa ned i samlet Indtægt. Slutlønnen for en fast
videnskabelig Assistent efter den nye Tjenestemandslov + Undervis-
ningshonoraret efter dettes nuvcerende Størrelse ligger eksempelvis
23 Kr. aarlig højere end Slutlønnen for en Amanuensis (der er regnet
med gifte og Pensionsbidraget er regnet fra); da jo imidlertid selv
de ældste nuværende Assistenter, som er paa Slutlønning, ikke straks
fra 1. Juli ved en eventuel Udnævnelse til Amanuensis kommer paa
Slutlønnen i denne Stilling, vil Ordningen for disse betyde en ret følelig
Nedgang i samlet Indtægt. Som Eksempler skal nævnes, at en af de
ældste Assistenter under Fakultetet, som er paa Slutlønning i sin nu-
værende Stilling, vil gaa 603 Kr. ned i aarlig Indtægt, saafremt han
bliver udnævnt til Amanuensis, men samtidig mister sit Undervisnings-
honorar. Fn anden af de ældste Assistenter, som ligeledes nu er paa
Slutlønning, vil — da han i Modsætning til den førstnævnte har Tje-
nestebolig — ovenikøbet gaa 845 Kr. 40 Øre ned i Indtægt. Kun for de
alleryngste Assistenter, hvis Lønning jo iøvrigt er forhøjet paa den
nye Tjenestemandslov, vil Ordningen kunne betyde en ganske ringe
Forbedring; men det vil jo ikke være det normale, at de yngste Assi-
stenter skulde komme i Betragtning ved Besættelse af disse nye
Avancementsstillinger. Som Fksempel skal nævnes, at en af Fakul-
tetets yngre Assistenter (Anciennitet fra */4 1926), som har Tjeneste-
bolig, kun vil opnaa en samlet Merindtécgt af 83 Kr. 60 Øre aarlig ved
Udnævnelse til Amanuensis fra 1. Juli d. A. med samtidigt Tab af
Undervisningshonoraret.
Fakultetet vil naturligvis finde det ganske urimeligt, om den ved
Amanuensisstillingernes Oprettelse opnaaede Forbedring af Assistent-
ernes Lønningsforhold skal gøres illusorisk ved Bortfald af Undervis-
ningshonorarerne. Denne Forbedring er i sig selv velbegrundet ved den
daarlige løningsmæssige Placering, som disse Assistenter fik ved Tje-
nestemandsloven af 12. September 1919, og som Universitetet stadig
siden har søgt at raade Bod paa ved Indstillinger til Revision af Løn-
ningsloven. Men dertil kommer, at Forslaget om Bortfald af Under-
visningshonorarerne ganske ensidigt rammer en vis Del af Assistent-
erne, nemlig den Del, som er ansatte ved de under Fakultetet hørende
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	67
Instituter, idet — bortset fra Assistenterne ved Universitetets kemiske
Laboratorium, hvor Forholdet er ordnet noget anderledes — kun de
lægevidenskabelige Assistenter udfører saadant Undervisningsarbejde
og oppebærer saadanne Honorarer.
Af de ved Fakultetets Instituter ansatte 10 faste videnskabelige
Assistenter oppebærer de 7 Honorarer for udvidet Deltagelse i Under-
visningen, desuden oppebærer 6 honorarlønnede videnskabelige Assi-
stenter hver et saadant Honorar. De første blev oprettet fra 1. April
1904, nemlig 800 Kr. til hver af 6 Assistenter, 2 ved normal-anatomisk
Museum, 2 ved det fysiologiske Laboratorium (nu medicinsk-fysiolo-
gisk Institut) og 2 ved Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi (nu In-
stitutet for almindelig Patologi). Fra 1. April 1906 blev oprettet yder-
ligere to Undervisningshonorarer, nemlig 1 til hver af en af Assistent-
erne ved farmakologisk Institut og patologisk-anatomisk Institut. Fra
1. April 1910 bevilgedes yderligere to Undervisningshonorarer til disse
Instituter og desuden eet til Assistenten ved retsmedicinsk Institut. Fra
1. April 1917 bevilgedes et Undervisningshonorar til Assistenten ved
hygiejnisk Institut og fra 1. April 1930 yderligere eet til en Assistent
ved retsmedicinsk Institut, hvorhos der endelig fra 1. April i Aar er
bevilget et Undervisningshonorar til den faste videnskabelige Assistent
ved biokemisk Institut. Honoraret er nu 1000 Kr. -f- midlertidigt Til-
læg, f. T. 5 pCt.
Naar det lægevidenskabelige Fakultets Assistenter oppebærer disse
Honorarer, hvoraf flere, som det vil ses, er meget gamle, har det sin
Urund i, at der paahviler Assistenterne et meget stort og betydnings-
fuldt og væsentlig selvstændigt Undervisningsarbejde vedrørende væ-
sentlige Dele af Faget, et Undervisningsarbejde, som ganske har Ka-
rakter af en Lektors Arbejde, og som omfatter mange Hundrede Stu-
denter. Denne Undervisning indgaar som et Led i den planmæssige
Undervisning i de paagældende Fag og er ganske uundværlig af Hen-
syn til en forsvarlig Undervisning af de Studerende. Ved samtlige
Honorarers Oprettelse blev der paalagt Assistenterne en ganske be-
stemt Del af Undervisningen, som enten ikke kunde overkommes af
Professoren i Faget, eller som var nødvendig for at indføre Studenterne
i den elementære Viden i visse Discipliner; man skal iøvrigt her ind-
skrænke sig til at henvise til den givne Motivering for Honorarernes
Oprettelse (bl. a. Universitetets Aarbog for 1903—04, S. 886 ff., 1905
—06, S. 441 ff. og 1915—20, Bd. III, S. 104 ff.) og ganske særlig til den
Betænkning, som blev indsendt til Ministeriet den 30. December 1921
fra et af Konsistorium under 14. September s. A. nedsat Udvalg an-
gaaende Undervisningshonorarer til Assistenter; man vedlægger en
Genpart af Betænkningen for de lægevidenskabelige Assistenters Ved-
kommende. Til de i denne Betænkning fremførte Betragtninger er kun
at tilføje, at det siden 1921 stærkt stegne Antal af de Studerende na-
turligvis har forøget Undervisningsarbejdet, og at der siden da er taget
68
Universitetets Aarbog 1931—32.
flere nye betydningsfulde Discipliner op i Undervisningsarbejdet, for-
anlediget af Videnskabens Udvikling.
Naar Honorarer for udvidet Deltagelse i Undervisningen kun fin-
des ved det lægevidenskabelige Fakultet og ikke ved det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet har det sin Grund i, at Undervisnings-
arbejdet ved de lægevidenskabelige Instituter altid har været og nor-
malt vil være langt større dels paa Grund af de langt flere Studenter,
som kræver flere hurtigt tilbagevendende Undervisningsrækker, dels
paa Grund af de enkelte Fags Størrelse. Det eneste Institut under det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, som i saa Henseende kan
sidestilles hermed, er Universitetets kemiske Laboratorium, hvor Stør-
steparten af de mange Studenter just er lægevidenskabelige Studerende,
men her har Assistenterne netop ogsaa Vederlag for Deltagelse i Un-
dervisningen (nemlig Honorar for Afholdelse af Eksaminatorier).
Selv om Forholdet her er ordnet noget anderledes, idet Assistent-
erne oppebærer et Honorar paa 400 Kr. + midlertidigt Tillæg pr. Se-
mester, og Midlerne til Honoreringen delvis er tilvejebragt ved Betaling
af Studenterne selv, maa denne Undervisning dog mindst sidestilles
med de lægevidenskabelige Assistenters, og Motiveringen til Indførel-
sen og Opretholdelsen af disse Eksaminatorier: at hindre en ellers
overhaandtagende Manuduktion, har ogsaa for en Del været den
samme ved Oprettelsen af Undervisningshonorarer til de lægeviden-
skabelige Assistenter, (jfr. bl. a. Universitetets Aarbog 1903—04, S.
888). Endvidere finder man Anledning til at fremhæve, at Oprettelsen
af disse Avancementsstillinger er af særlig Betydning for det læge-
videnskabelige Fakultets Instituter, idet der ikke ved disse, bortset fra
den nylig oprettede Stilling som Inspektør ved Retsmedicinsk Institut,
i Forvejen findes Avancementsposter; dette er derimod Tilfældet ved
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet (Inspektørstillingerne og
Viceinspektørstillingen ved Zoologisk Museum, 2 Inspektørstillinger
ved Mineralogisk Museum, Inspektørstillingen ved Botanisk Museum,
Inspektørstillingen ved Kemisk Laboratorium, Observatorstillingen ved
Astronomisk Observatorium). Avancementsspørgsmaalet er just af stor
Betydning for Fakultetets Assistenter, idet Muligheden for Avancement
iøvrigt for Assistenterne ved de lægevidenskabelige Instituter for de
teoretiske Fag jo er langt ringere ikke alene i Modsætning til Kli-
nikerne indenfor Lægevidenskaben, men ogsaa til de matematisk-
naturvidenskabelige Videnskabsmænd.
Saaledes soin Sagen ligger, maa Fakultetet finde det tvingende
nødvendigt, at man, forinden man skrider til Besættelsen af Amanuen-
sisstillingerne, ved Henvendelse til Undervisningsministeriet faar Af-
gørelse paa Spørgsinaalet om, hvorvidt Lønningskommissionens For-
slag, at de nye Amanuenser ikke samtidig kan oppebære Honorarer
for udvidet Deltagelse i Undervisningen, skal gennemføres. Man und-
lader ikke i denne Forbindeles at henlede Opmærksomheden paa, at
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
69
Lønningsraadet med Henblik paa det ovenfor citerede af Lønnings-
kommissionens Betænkning S. 128 i Skrivelse til Finansministeriet af
11. December 1930 (jfr. Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg B., Sp.
215—16) har udtalt, at det kan blive nødvendigt at gennemgaa alle de
nævnte Undervisningshonorarer, saafremt det foreliggende Forslag til
Revision af Tjenestemandsloven ophøjes til Lov.
Om Afskaffelse af alle Undervisningshonorarerne kan der natur-
ligvis overhovedet ikke være Tale, og den Besparelse, som Lønnings-
kommissionen har tilsigtet, vil jo blive ganske minimal, nemlig 3—4000
Kr., idet de Iéegevidenskabelige Assistenter ifølge deres Antal kun vil
faa 3 å 4 af de nye Amanuensisstillinger.
Af det foran anførte fremgaar det, at Fakultetet bestemt maa gaa
ind for Bibeholdelsen af Undervisningshonorarerne for de af de læge-
videnskabelige Assistenter, som maatte blive udnævnt til Amanuenser,
idet der ved Honorarernes Bortfald vilde komme en Ulighed ind ved
Behandlingen af en vis Del af Assistenterne fremfor en anden Del af
dem. Man skal derfor indtrængende henstille til Konsistorium snarest
mulig at forelægge Sagen for Ministeriet og understøtte Fakultetets
Standpunkt udfra de her givne Betragtninger.
Under 13. Juni 1931 indsendte Konsistorium denne Skrivelse til
Ministeriet, idet Konsistorium indstillede, at der snarest mulig blev
truffet Afgørelse af det af Fakultetet rejste Spørgstnaal, saint at denne
Afgørelse skete i Overensstemmelse med Fakultetets Standpunkt, hvor-
til Konsistorium fuldt ud kunde slutte sig.
Under 11. August 1931 tilskrev Ministeriet derefter Konsistorium
bl. a. saaledes:
Ministeriet har forelagt Sagen for Finansministeriet, og ved Skri-
velse af 24. f. M. har dette meddelt, at der ikke findes Hjemmel til at
lade de nuværende faste videnskabelige Assistenter ved de lægeviden-
skabelige Instituter beholde de dem hidtil tillagte Honorarer for ud-
videt Deltagelse i Undervisningen, uanset Udnævnelsen til Amanuenser,
og at Finansministeriet ikke paa nærværende Tidspunkt kan anbefale,
at der søges Bevilling til Honorarernes Opretholdelse.
Saaledes foranlediget skal Ministeriet herved meddele til Efterret-
ning og videre Bekendtgørelse, at man herefter ikke ser sig i Stand
til paa nærværende Tidspunkt at foretage videre i Sagen.
Ffter at dette var meddelt det lægevidenskabelige Fakultet, til-
skrev Fakultetet under 23. September 1931 Konsistorium saaledes:
Naar Finansministeriet og Undervisningsministeriet har indtaget
dette Standpunkt, maa Fakultetet for sit Vedkommende finde det mest
hensigtsmæssigt, at de nye Amanuensisstillinger opslaas ledige, saa-
ledes at det overlades til Assistenterne selv at bestemme, om de ønsker
at modtage Ansættelse uanset den dermed forbundne Nedgang i samlet
Indtægt. Fakultetet gaar dog ud fra, at man ved Beregningen af de
70
Universitetets Aarbog 1931—32.
nye Amanuensers Tjenestealder medregner det tidligere Honorar for
udvidet Deltagelse i Undervisningen i Henhold til Tjenestemandslovens
S 832, Stk. 1 — saaledes som det — efter hvad der er Fakultetet be-
kendt — har fundet Sted i nogle Tilfælde ved den polytekniske Lære-
anstalt, men da de paagældende end ikke derved vil komme til at
oppebære den samme samlede Indtægt, som hvis de var forblevet i
Assistentstillingerne, skal man indtrængende henstille, at der søges
tilvejebragt en Ordning, hvorefter de paagældende ikke gaar ned i
samlet Indtægt.
Med Hensyn til Sagens principielle Side skal Fakultetet bemærke,
at man maa fastholde sit tidligere indtagne Standpunkt, at der ikke
med Billighed kan forlanges et større Arbejde af en Amanuensis ved
det lægevidenskabelige Fakultets Instituter end af Amanuenserne ved
Universitetets øvrige Instituter, og en saadan Ordning vil sikkert i
Praksis vise sig uigennemførlig. Den trufne Ordning vil derfor med-
føre eri Forringelse af de lægevidenskabelige Instituters Arbejdsforhold
til Skade for Undervisningen af de Studerende og det videnskabelige
Arbejde, og man maa derfor, naar tilstrækkelig Erfaring er indvunden
i saa Henseende, forbeholde sig at fremsætte Forslag om enten For-
øgelse af Lærerkræfterne under Fakultetet eller af yderligere Personale
ved Instituterne.
Derefter indstillede Konsistorium under ,5. Oktober 1931 i Tilslut-
ning til det lægevidenskabelige Fakultets Forslag, at de nye Amanuen-
sisstillinger blev opslaaet ledige og udtalte desuden følgende:
Det tilføjes, at man maa kegge megen Veegt paa, at Fakultetets
Forslag til midlertidig Afhjælpning af Ulemperne ved den nuværende
Ordning tages til Følge, ligesom man maa forbeholde sig ved først-
kommende Lejlighed at vende tilbage til Sagen i Overensstemmelse
med Fakultetets Standpunkt til Sagens principielle Side, hvortil Konsi-
storium for sit Vedkommende fuldt ud kan slutte sig.
Herefter blev de paagældende Stillinger opslaaet ledige og efter
at de indkomne Ansøgninger var blevet tilstillet Universitetet til Erklæ-
ring, og efter at Konsistorium om disse havde indhentet Udtalelser
fra Fakulteterne tillige med Udtalelser om hver enkelt Ansøger fra
vedkommende Instituts Chef, tilskrev Konsistorium under 18. December
1931 Ministeriet bl. a. saaledes:
Ved denne første Besættelse af de paagældende Stillinger har
Konsistorium forsøgt at klare sig de almindelige Synspunkter, der der-
ved bør være ledende. Hvad angaar den nærmere Afvejelse af disse,
er man paa den ene Side klar over, at allerede ifølge disse Stillingers
Karakter af Avancementsstillinger, maa et vist Hensyn til Ancienniteten
gøre sig gældende, men paa den anden Side betones det stærkt i Løn-
ningskommissionens Betænkning, at Ansættelse i disse Stillinger ikke
skal være et Aldersavancement, men at Avancementet maa gives efter
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
71
personlige og faglige Kvalitetshensyn. Da det drejer sig om Forholdet
mellem to eventuelt tre Fakulteter, finder man udtrykkelig Anledning
til at fremhæve, saaledes som man ogsaa har gjort det i Anledning af
en Flenvendelse, man har modtaget fra Organisationen af fagligt ud-
dannede Tjenestemænd ved Statens Arkiver, Biblioteker og Museer,
at quota-Tallet af de faste videnskabelige Assistentstillinger indenfor
de enkelte Fakulteter ikke kan være bindende, men at Afgørelsen uaf-
hængig heraf maa bero paa en Vurdering af de enkelte Ansøgeres
Kvalifikationer.
Konsistoriums Indtryk er, at Anciennitetshensynet med Hensyn til
adskillige Stillinger indenfor det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet, hvor Udsigten til at opnaa Stillinger af anden Art ofte vil være
minimal, med særlig Styrke gør sig gældende, medens Hensynet til at
sikre lovende videnskabelige Kræfter ved de teoretiske Fag, særlig
stærkt kommer frem indenfor det lægevidenskabelige Fakultet, hvor
den praktiske Lægegerning byder saa langt bedre Kaar.
Den nedennævnte Indstilling er derfor fremgaaet gennem en For-
midling af disse to Hensyn, idet man, forsaavidt angaar Anciennitets-
hensynet, har ment ogsaa at maatte lægge væsentlig Vægt paa den Tid,
de paagældende har været ansat som honorarlønnede Assistenter.
Man skal herefter tillade sig at indstille følgende faste videnskabe-
lige Assistenter eller tidligere Amanuenser ved Museerne til Ansættelse
som Amanuenser fra den 1. Juli d. A. at regne:
Dr. med. Finar Lundsgaard, Universitetets medicinsk-fysiologiske In-
stitut, f. r"/2 1899, honorarlønnet Assistent V» 1925, Tjenestealder
som fast Assistent fra V4 1926;
Cand. polyt. H. Dam, Universitetets biokemiske Institut, f. J1/a 1895,
honorarlønnet Assistent Vs 1923, Tjenestealder som fast Assistent
fra V4 1926;
Dr. med. Knud Ove Møller, Universitetets farmakologiske Institut, f.
21/6 1896, honorarlønnet Assistent V2 1923—Vi 1926 og fra Vio
1928, Tjenestealder som fast Assistent fra Va 1929;
Dr. phil. Stig Veibel, Universitetets kemiske Laboratorium, f. 1!)/4 1898,
Tjenestealder som fast Assistent fra V3 1920;
Cand. mag. K. H. Stephensen, Universitetets zoologiske Museum, f.
29/n 1882, Tjenestealder fra x/4 1914;
Cand. phil. F. Qiintelberg, Universitetets fysisk-kemiske Institut, f.
2817 1885, honorarlønnet Assistent ved den polytekniske Læreanstalt
Vi 1910—31/« 1911, Tjenestealder fra Vs 1913,
• Mag. scient. K. L. Henriksen, Universitetets zoologiske Museum, f. s/i
1888, Tjenestealder fra 1/7 1914;
Dr. phil. J. C. Jacobsen, Universitetets Institut for teoretisk Fysik, f.
13/'i 1895, Tjenestealder fra Vi 1925;
Mag. scient. P. L. Kramp, Universitetets zoologiske Museum, f. ~s/i 1887,
honorarlønnet Assistent fra V« 1915, Tjenestealder fra Vu 1917;
72
Universitetets Aarbog 1931—32.
Dr. phil. P. B. Rehberg, Universitetets zoofysiologiske Laboratorium,
f. 29/8 1895, Tjenestealder fra 1/9 1921.
Angaaende Dr. Knud Ove Møller skal man tilføje, at han som
anført udover den faste Ansættelse har været ansat som honorarlønnet
Assistent i Tiden x/2 1923—1h 1926 og Vio 1928—V3 1929, altsaa ialt 3
Aar og 4 Maaneder; man er ganske vist klar over, at en saadan Sam-
menlægning af Tjenestetid med Afbrydelser ikke stemmer med almin-
delig Anciennitetsberegning, men man finder Anledning til at frem-
hæve, at i det foreliggende Tilfælde maa den 'Tid, Dr. Møller har været
borte fra Institutet for at søge praktisk Lægeuddannelse, anses for at
være et ligefremt nødvendigt Led i hans Uddannelse som Farmakolog.
Endelig skal man tillade sig at indstille, at der ved Beregningen
af Dr. Lundsgaards, Cand. Dams og Dr. Knud Ove Møllers Lønnings-
anciennitet tages Hensyn til, at de mister det af dem for Tiden oppe-
baarne Honorar paa 1000 Kr. aarligt + midlertidigt Tillæg for udvidet
Deltagelse i Undervisningen, saaledes som det skal være sket i nogle
lignende Tilfælde ved den polytekniske Læreanstalt.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 16. Januar 1932 de 10 af Kon-
sistorium indstillede Assistenter udnævnt til Amanuenser ved Uni-
versitetet fra den 1. Juli 1931 at regne. Angaaende Lønningsancienni-
teten for Amanuenserne under det lægevidenskabelige Fakultet tilskrev
Ministeriet under 18. Marts 1932 Konsistorium saaledes:
I Forbindelse med Skrivelse herfra af 18. Januar d. A. angaaende
Udnævnelse af Amanuenser ved Universitetet fra 1. Juli f. A. at regne
skal Ministeriet herved meddele D'Herrer Rektorer og Professorer,
at man har brevvekslet med Finansministeriet om Fastsættelse af Løn-
ningsancienniteten for Amanuenserne E. Lundsgaard, H. Dam og K.
Møller, og at Finansministeriet i Skrivelse af 5. d. M. har tiltraadt, at
Lønningsancienniteten som Amanuenser for de to førstnævnte regnes
fra 1. April 1929, idet det af de paagældende som faste videnskabelige
Assistenter oppebaarne Honorar for udvidet Deltagelse i Undervis-
ningen, der er bortfaldet fra 1. Juli f. A., medregnes i den hidtidige
Lønning ved Anvendelsen af Reglen i 'Tjenestemandslovens § 26, 5. Stk.
Finansministeriet har derimod ikke kunnet tiltræde, at der ved
Fastsættelsen af Dr. Knud Møllers Lønningsanciennitet som Amanuen-
sis tages Hensyn til, at han forud for sin faste Ansættelse som viden-
skabelig Assistent har været ansat som honorarlønnet Assistent i 3
Aar og 4 Maaneder, og Dr. Møllers Lønningsanciennitet vil herefter
være at regne fra den 1. Juli 1931.