250
Foranstaaende Bestemmelser træder i Kraft første Gang i Januar
1932 for de Studerende, der efter de tidligere gældende Regler kunde
indstille sig til Forprøven for Maskiningeniører i September s. A.
De tidligere gældende Bestemmelser for Maskiningeniørernes
Forprøve bortfalder fremtidig.«
II. Den polytekniske Læreanstalts Personaleforhold.
1. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Beret-
ningsaaret 193 0—3 1.
Læreanstalten maa blandt de Begivenheder, der er indtraadt i
Aarets Løb, dybt beklage Tabet af Professor i Uorganisk Kemi, Dr.
phil. Julius Christian Petersen, der ganske pludseligt afgik ved Døden
den 16. Februar 1931. Professor Petersen blev født den 26. Februar
1865, polyteknisk Kandidat som Fabrikingeniør i Januar 1889 og Dr.
phil. i 1899 paa en Afhandling om Elektrolyse af organiske Syrers
Alkalisalte. Han ansattes fra 1. Februar 1889 som Hjælpeassistent og
fra 1. Februar 1892 til 31. Januar 1908 som Assistent ved Lærean-
staltens kemiske Laboratorium, hvorhos han samtidig fra 1. April
1902 var ekstraordinær Docent i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet
og fra 1903 Lærer i Elektrokemi ved Læreanstalten. Fra 1. Februar
1908 var han Professor i Kemi ved Universitetet og Bestyrer af
Læreanstaltens kemiske Laboratorium.
Læreanstalten har ligeledes mistet Docent i Geologi, Dr. phil.
Poul Jesper Harder, der ganske pludseligt afgik ved Døden den
29. Marts 1931. Han blev født den 24. Juni 1878 i Vejle og blev i
Januar 1903 polyteknisk Kandidat som Fabrikingeniør og i 1908 Dr.
phil. for en Afhandling »En østjydsk Israndslinie og dens Indflydelse
paa Vandløbene«. Fra 1912 til sin Død virkede han som Docent i
Geologi.
I de Stillinger, der blev ledige ved disse Dødsfald, ansattes fra
1. Oktober 1931 som Professor i Uorganisk Kemi ved Københavns
Universitet og Bestyrer af Læreanstaltens kemiske Laboratorium for
Fabrikingeniører Docent, Dr. phil. Jens Anton Christiansen, der er
polyteknisk Kandidat, og som Docent i Geologi Ingeniør, cand. polyt.
Alfred Johannes Rosenkrantz fra 1. September 1931.
Læreanstalten har ligeledes mistet Professor i Mekanisk Tekno-
logi Harald Immanuel Hannover som Lærer, idet han paa Grund af
Alder afgik fra sin Stilling med Udgangen af Juli Maaned 1931.
Professor Hannover blev født den 17. Maj 1861 og polyteknisk Kan-
didat som Maskiningeniør i 1884. Fra 1. Februar 1888 virkede han
som Docent og fra 1. April 1894 som Professor i Mekanisk Tekno-
251
logi ved Læreanstalten. Han var derhos Læreanstaltens Direktør fra
1. Februar 1912 til 31. Januar 1922. Stillingen er først bleven besat
i Beretningsaaret 1931—32 sammen med et Docentur i samme Fag,
der blev oprettet paa Norrneringsloven for Finansaaret 1930—31.
Paa Tjenestemandsloven for Finansaaret 1931—32 blev der op-
rettet et Docentur i Metallære, som fra 1. September 1931 blev besat
med Dr. phil. Walter Engel, og paa Finansloven for samme Finans-
aar blev der oprettet et Lektorat i Fiskeriindustri, der fra 1. Juli 1931
blev besat med Ingeniør, cand. polyt. Jan Arent Schønheyder van
Deurs, der hidtil havde været Assistent i Læreanstaltens teknisk-
kemiske Laboratorium.
—	Lektor i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer,
Dr. phil. Henning E. Petersen opgav den 31. Oktober 1930 denne Stil-
ling, efter at han var bleven udnævnt til Docent ved Københavns
Universitet. I Stillingen konstitueredes fra 1. November s. A. hid-
tilværende Assistent i samme Fag, cand. mag. Johan Boye Petersen,
idet Lærerraadet paa det paagældende Tidspunkt overvejede Spørgs-
maalet om en Ændring i Undervisningen og derfor ikke straks øn-
skede at træffe endelig Bestemmelse angaaende Besættelsen. Som
Assistent i Faget konstitueredes fra samme Dato cand. mag. Hans
Marius Mølholm Hansen.
—	Paa Tjenestemandsloven for Finansaaret 1930—31 oprettedes
en ny Stilling for en fast ansat, videnskabelig uddannet Assistent ved
Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni, i hvilken Ingeniør, cand. polyt.
Svend Aage Lauritzen konstitueredes fra 1. September 1930. Med
Udgangen af August Maaned 1931 opgav han imidlertid Stillingen,
der derefter henstod ubesat indtil temmelig længe ind i det nye Be-
retningsaar.
—	Paa Tjenestemandsloven for Finansaaret 1931—32 blev der op-
rettet 7 nye Stillinger som Amanuenser ved Læreanstalten. Disse
Stillinger blev besat med følgende fra 1. Juli 1931:
Assistent ved Det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl.,
Dr. phil. Knud Karl Vibe Estrup,
Assistent ved Universitetets fysisk-kemiske Institut, Ingeniør, cand.
polyt. Fru Agnes Delbanco,
Assistent ved Det kemiske Laboratorium for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører, Kaptajn, Dr. phil. Hans Nicolai Kellermann
Rørdam,
Assistent ved Det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl.,
Dr. phil. Einar Charles Buch Andersen,
Assistent ved Det kemiske Laboratorium for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører, Dr. phil. Sven Møller Palitzsch,
Assistent ved Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni, Ingeniør Jens
Peder Christensen og
252
Assistent ved Det elektrotekniske Laboratorium, Ingeniør, cand.
polyt. Mathias Oluf Jørgensen.
Ved Tjenestemandsloven blev endvidere 2 Assistentstillinger ved
Læreanstaltens Kontor omdannet til 2 Stillinger for Kontorfuldmægtige
og en Assistentstilling til en Bogholderstilling.
Stillingerne besattes fra 1. Juli 1931 med Assistenterne N. A.
Nørregaard og Ax. Høst som Kontorfuldmægtige og Assistent, Fru
Inger Høst som Bogholder.
Honorarlønnet Assistent ved det elektrotekniske Laborato-
rium, Ingeniør, cand. polyt. Johan Georg Christian Weber ansattes
paany for et Aar i denne Stilling fra 1. Januar 1931.
Honorarlønnet Assistent i Maskinkonstruktion, Ingeniør, cand.
polyt. Frederik Vilhelm Haugsted erholdt Udnævnelse til Direktør
for Haandværkerundervisningen og fratraadte derfor sin Stilling ved
Læreanstalten fra 1. Januar 1931. I Stillingen ansattes fra samme
Dato at regne Diplomingeniør Charles Tomasini.
—	Honorarlønnet Assistent i Vejbygningsfagene, Oberstløjtnant
T. J. Helsted fratraadte sin Stilling med Udgangen af Januar Maaned
1931; i Stedet ansattes fra samme Dato Premierløjtnant Willy Jo-
hannes Andersen.
Honorarlønnet Assistent ved Undervisningen i Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner, Ingeniør, cand. polyt. Alfred Johannes Moe
fratraadte med Udgangen af Marts 1931 sin Stilling, som derefter fra
1. April s. A. blev besat med Ingeniør, cand. polyt. Knud Winstrup
Johansen.
—	Honorarlønnet Assistent i det fysiske Laboratorium, exam.
polyt. Knud Alfred Frederik Agersted fratraadte nævnte Stilling med
Udgangen af December Maaned 1930. Stillingen overtoges fra 1.
Januar 1931 af stud. mag. Niels Henrik Arley.
—	Fast ansat videnskabelig uddannet Assistent ved det teknisk-
kemiske Laboratorium for Mørtel, Glas og Keramik, Ingeniør, cand.
polyt. Fru Alice Jeppesen overgik 1. September 1931 i en honorar-
lønnet Stilling ved samme Laboratorium og erholdt samtidig hermed
Undervisningsministeriets Tilladelse til at faa sin Tjenestetid nedsat
med 113. I den faste Stilling ansattes samtidig hidtilværende honorar-
lønnede Assistent ved samme Laboratorium, Ingeniør, cand. polyt.
Johannes Andersen, medens Ingeniør, cand. polyt. Julius Johan Lud-
vig Lundberg med Undervisningsministeriets Tilladelse antoges til
midlertidig Assistance i Laboratoriet.
—	Honorarlønnet Assistent ved Undervisningen i Husbygning,
Arkitekt Thorvald Andersen fratraadte med Udgangen af August
1931 sin Stilling, som derefter fra 1. September s. A. overtoges af
Arkitekt Georg Vilhelm Juul Frankel.
—	Arkitekt K. S. Zandersen genansattes som Assistent i Hus-
bygningsfagene i Efteraarshalvaaret 1930.
Personaleforhold.
253
—	Fast ansat videnskabelig uddannet Assistent ved den fysiske
Samling Rastnus Ebbe Hansen Rasmussen erholdt fra 1. August 1931
fast Ansættelse i denne Stilling, i hvilken han hidtil havde været kon-
stitueret.
—	Efter at Ingeniør van Deurs som foran nævnt var bleven ud-
nævnt til Lektor i Fiskeriindustri, blev honorarlønnet Assistent, Inge-
niør, cand. polyt. Robert Johannes Ersbak udnævnt til fast Assistent
ved det teknisk-kemiske Laboratorium for almen-teknisk Kemi fra
1. Juli 1931 at regne. I Stillingen som honorarlønnet Assistent an-
sattes fra 15. August s. A. Ingeniør, cand. polyt. Knud Erik Gad
Thomsen.
I en nyoprettet Stilling, der blev bevilget paa Finansloven for
Finansaaret 1931—32 som Kontormedhjælper ved samme Laborato-
rium, ansattes fra 15. Juni 1931 Frk. Michaela Smith.
Betjent ved samme Laboratorium Holger Thorvald Hansen afgik
ved Døden den 6. Marts 1931, efter at han havde været ansat ved
Laboratoriet fra 1. Maj 1902. I Stedet ansattes som Laboratorie-
medhjælper Ingeniør, cand. polyt. Otto Hedeberg Smith.
—	I en ny honorarlønnet Assistentstilling, der paa Finansloven
for Finansaaret 1930—31 oprettedes ved det teknologiske Laborato-
rium, ansattes fra 1. August 1930—31. Januar 1931 Ingeniør, cand.
polyt. Ancher Boye og derefter fra 1. Februar 1931 Ingeniør, cand.
polyt. Jens Poul Carlsen.
I en honorarlønnet Medhjælperstilling, der paa Finansloven for
Finansaaret 1931—32 oprettedes ved samme Laboratorium, ansattes
fra 1. Juli 1931 Laboratoriebetjent Rasmus Oluf Christensen.
I en honorarlønnet Medhjælperstilling, som ved Finansloven for
Finansaaret 1931—32 oprettedes ved samme Laboratorium, erholdt
Mekaniker O. Olsen Ansættelse fra 1. April 1931.
I en Kontormedhjælperstilling, som ligeledes blev oprettet ved
Finansloven for Finansaaret 1931—32 ved nævnte Laboratorium, an-
sattes fra 1. April 1931 Frk. Grete Guntel.
—	I to nye Stillinger, der blev oprettede som honorarlønnede
Fyrbøderstillinger ved Finansloven for Finansaaret 1931—32, ansat-
tes fra 1. April 1931 H. Petersen og S. Petersen.
—	Assistent ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører
m. fl., Premierløjtnant Svend Kiihnel Hagen erholdt Orlov fra sin
Tjeneste i Tiden medio Maj—medio Juli 1931.
2. Oprettelse og Besættelse af et Docentur i
Metallære samt Indretning af et nyt Laboratorium
for Undervisningen i dette Fag.
Under 16. December 1927 modtog Læreanstalten fra dens 2
Lærere i Mekanisk Teknologi, Professorerne H. I. Hannover og E.
Thaulow, en Skrivelse, i hvilken førstnævnte udtalte følgende:
254
»Efter at Dr. Engel har overtaget mine Forelæsninger over den
Del af Undervisningen, som omfatter Metallære, har han uddybet
den saa meget, at dette moderne og for alle Ingeniører, der arbejder
med Metaller, vigtige Fag har kunnet foredrages i en om end kort-
fattet saa dog nogenlunde afrundet Form. Men de Studerende mang-
ler dog en tilhørende praktisk laboratoriemæssig Uddannelse navnlig
som en meget ønskelig Forberedelse til deres Arbejde paa Tekno-
logisk Laboratorium, hvor der undervises saavel Maskin- som Fa-
brikingeniører, og hvor Professor Thaulow har indrettet sig paa at
give Undervisning i praktisk metallografisk Arbejde, som det drives
i Fabrikker.
Dr. Engel har derfor foreslaaet mig, at der under Samlingen op-
rettes et af ham ledet Laboratorium for Metalforskning, der tillige
kunde tjene ham selv til videnskabelige Studier.
Da der kun er et 1-Fags Værelse til Raadighed, og der for de
Studerende kun er 4 å 6 Torsdag-Eftermiddage til Raadighed i
Oktober og November, inden Fabrikbesøgene endnu er kommen i
Gang, vil der foreløbig kun blive Tale om at drive Undervisningen
i smaa Hold, der kun kan møde et Par Gange hver, og saaledes at
Undervisningen er frivillig, idet det vil være rimeligt at drive den
forsøgsvis, før der stilles Forslag om at optage den i Læreanstaltens
Undervisningsplan.
Professor Thaulow har, som det vil ses nedenfor, givet Planen
sin Tilslutning, og Dr. Engel har meddelt mig, at han efter gentagne
Konferencer med Ur. Direktøren kan vente Deres Sanktion.
Jeg tillader mig derfor at meddele Hr. Direktøren, at der fra den
1. Januar 1928 under Forudsætning af nævnte Sanktion som en Un-
derafdeling af Samlingen vil blive oprettet et
Laboratorium for Metalforskning
med Dr. Engel som Leder.«
Der var saaledes indrettet Begyndelsen til et Laboratorium for
Metallære, der imidlertid foreløbig kun havde Lokale i et enkelt Væ-
relse i den teknologiske Samling. Imidlertid flyttede Professor Thau-
low i Løbet af 1928 ind i det nye teknologiske Laboratorium, der
midlertidigt blev indrettet i Depotbygningen paa Terrænet bag Sølv-
gadens Kaserne, og det ene af Universitetets fysiske Laboratorier
blev flyttet ud i det biofysiske Institut paa Juliane Maries Vej 30.
Det nye Laboratorium blev derved udvidet med et Par Værelser,
bl. a. et stort 3-Fags Værelse paa 2. Sal i Læreanstaltens fysiske
Fløj, og ved Finanslovene for Finansaarene 1929—30 og 1930—31
opnaaedes dels et Annuum paa 2000 Kr. til Laboratoriet og dels et
overordentligt Beløb paa 5000 Kr. til dets Udstyr.
Samtidig førtes i et Udvalg, som var nedsat af Læreanstaltens
Lærerraad, Forhandlinger om en Omlægning af Studieplaner ni. m.,
255
og disse Forhandlinger førte til, at Fabrikingeniørerne fremtidig kun-
de vælge at udføre Eksamensprojekt i Metallære.
Endelig fremkom der fra Lærerne i Almen-teknisk Kemi, Pro-
fessor P. E. Raaschou, og i Mørtel, Glas og Keramik, Professor, Dr.
A. Andreasen, et Forslag af 25. Januar 1929 angaaende den frem-
tidige Deling af Undervisningen i deres Fag, hvilket Forslag delvis
anføres her, fordi det fik en væsentlig Betydning for det nye Labo-
ratoriums Udvikling. Der udtales i dette Forslag:
»Undertegnede Andreasen overtager Forelæsninger og Øvelser i
Mørtel, Glas og Keramik for Fabrikingeniører samt Undervisningen
i Kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører, — alt i Over-
ensstemmelse med Lektionskataloget.
Med Flensyn til Undervisningen i Metallurgi finder jeg det na-
turligt, at denne atter overgaar til Afdelingen for almen teknisk Kemi,
idet jeg dels gerne ser mig fritaget for dette Fag og dels henviser til,
at dette Fag ikke tidligere officielt har været henlagt til Afdelingen
for Mørtel, Glas og Keramik, men frivilligt har været overtaget i
en Aarrække af afgaaede Professor Jacobsen.
Forøvrigt finder jeg det ønskeligt, at Undervisningen i Metal-
lurgi omlægges noget, saaledes at den i højere Grad kommer til at
behandle de Omraader indenfor Metallernes Teknologi, der i særlig
Grad har Interesse for de hjemlige Forhold.
Undertegnede Raaschou ønsker gerne at bibeholde det Under-
visningsomraade, som jeg har doceret i de sidste Aar for Fabrik-
ingeniørerne, omfattende: Teknisk Varmelære, Apparatlære og de
Afsnit af den tekniske Kemi, som ikke falder ind under Industriom-
raaderne: Mørtel, Glas og Keramik og bioteknisk Kemi, saaledes
som disse Fag nu i en Aarrække har været afgrænsede her ved
Læreanstalten.
Hvad Metallurgiens Stilling angaar, kan jeg tiltræde det oven-
anførte, men jeg mener yderligere, at Tidspunktet nu er kommet
til at søge at faa gennemført en mere tidssvarende Ordning med
Hensyn til Undervisning og Forskning indenfor Omraadet: »Metal-
lernes kemiske Teknologi«.
Undervisningen heri har dels været henlagt under de saakaldte
Fællesforelæsninger for alle fire Studieretninger i mekanisk Tekno-
logi, — for Tiden omfatter disse Forelæsninger, hvoraf kun en Del
omhandler Metallers kemiske Teknologi, ca. 55 Timer i Tidsrum-
met fra 1. Oktober—20. December; dels har der været holdt Special-
forelæsninger og dertil hørende Eksaminatorier for Fabrikingeniører
i Metallurgi, hvilken Undervisning har beslaglagt ca. 23 Forelæs-
ningstimer og ca. 15 Eksaminatorietimer.
De Studerende har kunnet faa Projekt indenfor Metallurgien og
kunnet gennemgaa teknisk-kemiske Øvelser, hvilke Øvelser i de
senere Aar for en væsentlig Dels Vedkommende er udført dels paa
256	Den polytekniske Læreanstalt 1930—31.
Orlogsværftets kemiske Laboratorium og dels paa herværende Stø-
berilaboratorier under Lærernes Kontrol.
Den hidtidige Ordning har medført unødvendige Overdæknin-
ger; de ydre Vilkaar for Laboratoriearbejder indenfor dette Om-
raade har været meget mangelfulde, idet Læreanstalten, saavidt mig
bekendt, praktisk talt mangler Speciallaboratorier særlig for fysisk-
kemiske og fysiske Arbejder indenfor Omraadet. 1 denne Forbin-
delse henledes Opmærksomheden paa, at der — efter Ur. Direk-
tørens Bestemmelse — bliver udarbejdet Planer til Indretning af en
selvstændig Afdeling for Metallære i det nye teknisk-kemiske Institut.
Naar man endvidere betænker, at den egentlige Metallurgi, d. v.
s. Læren om Metallernes Fremstilling, ikke for os her i Landet har
en saa stor Betydning, at det berettiger til, at man lader Undervis-
ningen heri fuldstændig dominere indenfor Undervisningsomraadet,
samt at Metallærens øvrige Discipliner, herunder Metalfysikken, d.
v. s. Læren om Metallernes fysiske og fysisk-kemiske Forhold (her-
under Strukturlæren), — Metalkemien, d. v. s. Læren om Metaller-
nes kemiske Undersøgelser (herunder Hurtiganalyser), — Metal-
logien, d. v. s. Læren om Legeringer, deres Egenskaber og Anven-
delser, — Metalloplastikken, d. v. s. Læren om Metallernes Forhold
ved Formforandringer, — Metalkorrosionen, d. v. s. Læren om Me-
tallernes Korrosion (Opløsning) og visse Former for Beskyttelsen
derimod (herunder Galvanoteknikken) i de sidste 25 Aar har gen-
nemgaaet en rivende Udvikling bl. a. karakteriseret ved den tekniske
Fremstilling af Produkter saasom V2A Staal, forkromede Jerngen-
stande, rustfrit Staal, Perlitstøbegods, Thermisilid, de moderne Let-
metaller og Skære-Metaller m. m. — Produkter, som har faaet en
meget stor Værdi indenfor Teknikken — ikke mindst indenfor den
kemiske Industri, synes det naturligt at omlægge vor Undervisning
noget, saaledes at der lægges mere Vægt end hidtil paa de Discipli-
ner indenfor Metallæren, som i særlig Grad har, og som har Mulig-
hed for at kunne faa stor Betydning for vore hjemlige Forhold.
Disse Betragtninger foranlediger Undertegnede Raaschou til paa
nuværende Standpunkt at foreslaa, at Undervisningen i Metallernes
kemiske Teknologi, herunder: Metallurgi, Metalfysik, Metalkemi,
Metallogi, Metalloplastik, Metalkorrosion og Galvanoteknik samles
under en Lærer, idet der herved vil kunne blive aabnet en helt ny
Vej her ved Læreanstalten for Udviklingen indenfor disse vigtige
Omraader uden Hæmninger ved Sammenknytninger med andre ikke
beslægtede Fag.
Ved en saadan Nyorientering bør der ikke ske nogen Udvidelse
af det nuværende Timeantal for denne Undervisning.
Paa lignende Maade, som her foreslaaet, er dette Videnskabs-
omraade organiseret paa mange tekniske Højskoler i Udlandet.«
Til Behandling af dette Forslag nedsatte Lærerraadet et Udvalg,
der bestod af Professorerne i Teknisk Kemi, Dr. techn. A. Andreasen
Personaleforhold.
257
og P. E. Raaschou og endvidere af Professor i Fysisk Kemi ved Uni-
versitetet, Dr. phil. J. N. Brønsted, Professor i Bioteknisk Kemi, Dr.
phil. 6; scient. Orla-Jensen, Professor i Materiallære og Jernbeton
E. Suenson, Professorerne i Mekanisk Teknologi H. I. Hannover og
E. Thaulow samt Professor i Kemi, Dr. phil. Chr. Winther.
Dette Udvalg afgav en Betænkning, hvori der, bl. a., udtales føl-
gende:
»Udvalget tiltræder, hvad Professor Andreasen og Professor
Raaschou er enige om, nemlig at Professor Andreasen overtager Fore-
læsninger og Øvelser for Fabrikingeniører vedrørende Mørtel, Glas
og Keramik samt Undervisningen i Kemisk Teknologi for Maskin- og
Elektroingeniører, medens Professor Raaschou overtager den øvrige
Undervisning for Fabrikingeniører undtagen i Metallurgien.
Med Hensyn til Metallurgien, hvori efter privat Aftale imellem
den tidligere Lærer i Mørtel, Glas og Keramik Jacobsen og Professor
Raaschou Fabrikingeniørernes Undervisning var overgaaet til Pro-
fessor Jacobsen, har Professor Andreasen foreslaaet, at denne Un-
dervisning atter overgaar til Professor Raaschou, dog noget omlagt
efter de særlige Interesser herhjemme, medens Professor Raaschou
har foreslaaet, at der oprettes en ny Lærerpost til denne Undervis-
ning forenet med Undervisning i den øvrige fysiske og kemiske Del
af Metallæren, idet Professor Raaschou nævner en Række Viden-
skaber, hvori denne kan deles, og anfører den rivende Udvikling, som
disse i de sidste 25 Aar har gennemgaaet, og som bør føre til, at
Metallurgien ikke fremtidig vedbliver at dominere over dem, hvad
den ikke har Betydning nok til her i Landet.
Udvalget er enigt heri og mener ogsaa, at en ny Lærerpost er
ønskelig, omend der allerede af Professor Thaulow undervises Ma-
skiningeniører i forskellige Afsnit af nævnte Dele af Metallæren, der
ogsaa hører under den mekaniske Teknologi, nemlig i Støbejerns-
legeringer, Staalets Varmebehandling og Metallografi og ogsaa af
Professor Hannovers Hjælpelærere i mekanisk Teknologi gives Un-
dervisning i visse Afsnit deraf. Til Støtte for en saadan Lærerposts
Oprettelse skal anføres, at det er ønskeligt, dels at der ved Lære-
anstalten findes en Lærer, som foruden i Metallurgi, der her i Landet
har mindre Betydning end i næsten alle andre Lande, kun underviser
i de for vort Land vigtige Dele af Metallernes kemiske Teknologi,
dels at der af og under Læreren kan udføres Forskningsarbejder i
hans Fag.
Udvalget er dog enigt med Professor Raaschou i, at Undervis-
ningen for Fabrikingeniørerne af den nye Lærer, hvad Foredrag og
Eksaminatorier angaar, bør holdes indenfor det hidtil til Metallurgi
anvendte Timetal, nemlig ca. 25 Forelæsningstimer og ca. 15 Eksa-
minatorietimer.
Udvalget foreslaar, at den eventuelle Lærerpost bliver en Do-
centplads, idet det formentlig vil være tilstrækkeligt at faa en Docent,
Universitetets Aarbog.	33
258
Den polytekniske Læreanstalt 1930—31.
indtil det muligvis viser sig, at Arbejdet for Docenten bliver saa
stort og betydningsfuldt, at der kan være Anledning til at søge
Docenturet ændret til et Professorat. En Lektorplads i Stedet for en
Docentplads vil Udvalget anse for utilstrækkelig, da det vil kræve en
Mands hele Arbejde at følge med og undervise i de omtalte Fag.
Det vil være rimeligt, at den eventuelle Docent overtager de
Forelæsninger, som den ene af Hjælpelærerne hos Professor i meka-
nisk Teknologi Hannover, nemlig Dr. W. Engel, hvert Efteraar hol-
der for Sjuderende af samtlige Studieretninger i knapt Halvdelen
af Tiden fra 1. Oktober til Jul, 5 Timer om Ugen, saaledes at denne
Hjælpelærerpost kan bortfalde og dermed en Lønning paa for Tiden
1545 Kr. 60 Øre. Disse Forelæsninger omhandler nemlig Emner
indenfor den foreslaaede Lærerposts Omraader.
Da der til Lærerposten behøves et Laboratorium, hvori der kan
gives Undervisning til Studerende og gøres Forskningsarbejder, fore-
slaas, at det siden den 1. Januar ifjor med Direktørens Tilladelse
under den teknologiske Samling oprettede Laboratorium for Metal-
forskning udskilles af denne og under den ny Docents Ledelse faar
Plads i den bevilgede Nybygning til Laboratorierne for teknisk Kemi,
bioteknisk Kemi og Mørtel, Glas og Keramik.
Ved den Fordeling af Plads i Bygningerne, der da maa finde
Sted, foreslaas det, da det kan tænkes, at der senere skilles andre
Afsnit af den almene tekniske Kemi ud som selvstændige Fag, at der
tillægges Laboratoriet for almen teknisk Kemi saa megen Plads, at
der deraf kan tages Plads til disse.
Udvalget har overvejet, om den Undervisning, der for Øjeblikket
gives Maskiningeniører i det af Professor Thaulow ledede Labora-
torium for mekanisk Teknologi indenfor den foreslaaede Lærerposts
Omraader, burde henlægges til den nye Lærer, men efter Professor
Thaulows bestemte Protest herimod, idet han mener, at Maskininge-
niørernes Undervisning derved vilde falde fra hinanden — en Me-
ning, som undertegnede Hannover deler —, slutter Udvalget sig til,
at den nye Lærers Laboratorieundervisning kun bliver for Fabrik-
ingeniører.«
Indstillingen blev behandlet i Lærerraadet og vedtaget af dette,
hvorefter Læreanstalten under 5. Februar 1930 fremsendte et Forslag
til Undervisningsministeriet om, at der til 2den Behandling i Folke-
tinget af Normeringslovforslaget for Finansaaret 1930—31 maatte
blive søgt oprettet et Docentur i Metallære. Under 16. April s. A.
meddelte Ministeriet imidlertid, at det paa det daværende Tidspunkt
ikke saa sig i Stand til at fremsætte et saadant Forslag, men at det
vilde overveje Sagen ved Udarbejdelsen af Forslaget til Normerings-
loven for Finansaaret 1931—32.
Som Følge heraf fremsatte Læreanstalten Forslaget paany til
Normeringsloven for sidstnævnte Finansaar og i Forbindelse hermed
Personaleforhold.
259
ogsaa Forslag om, at der maatte blive oprettet Stillinger for en fast
ansat, videnskabelig uddannet Assistent og en Betjent ved det nye
Laboratorium for Metallære, der var i Færd med at blive indrettet i
Læreanstaltens Nybygning paa Sølvgadens Kasernes Terræn.
Det lykkedes denne Gang at gennemføre Sagen og at faa Docen-
turet oprettet. Efter Læreanstaltens Forslag opslog Undervisnings-
ministeriet Stillingen som ledig, saaledes at Ansøgningsfristen udløb
den 11. Juni 1931. Der indkom kun een Ansøgning, nemlig fra Inge-
niør, Dr. phil. Walter Engel, der i 4:/2 Aar havde fungeret som
Hjælpelærer i Mekanisk Teknologi hos Professor H. I. Hannover. Et
nedsat Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. techn. A. Andreasen,
Dr. phil. J. N. Brønsted, H. I. Hannover, E. Suenson og E. Thaulow
samt Læreanstaltens Direktør, Professor, Dr. phil. P. O. Pedersen
afgav efter et Møde den 15. Juni s. A., ved hvilket Møde Professor
Brønsted dog ikke var til Stede, en Indstilling, i hvilken bl. a. udtaltes
følgende:
»Der er kun indkommet een Ansøgning, nemlig fra Dr. phil. ved
Universitetet i Bern Walter Engel, født i Berlin den 24. November
1879, og der er Enighed om at indstille ham til den ledige Stilling
med følgende Motivering:
I de 41/2 Aar, hvori Dr. Engel har fungeret som Hjælpelærer for
den ene af Professorerne i mekanisk Teknologi, har han vist, at han
holder særdeles gode Forelæsninger, hvorfor han har haft et ual-
mindeligt fuldt Auditorium. Han er i Besiddelse af en stor Kund-
skabsfylde og en levende Interesse for sit Fag, som han trods den
ringe Løn har ofret en meget stor Del af den forløbne Tid.
Endelig taler det for hans Ansættelse, at han har hjulpet Lære-
anstalten over forskellige Vanskeligheder ved det Arbejde, han har
udført ikke blot ved at holde Forelæsninger, men ogsaa ved at lede
Fabrikbesøg, planlægge det nye Laboratorium for Metalforskning
m. m.«
Denne Indstilling blev behandlet i og vedtaget af Lærerraadet,
og Læreanstalten anbefalede derefter under 29. Juni 1931 Undervis-
ningsministeriet at besætte Docenturet med Dr. Engel fra 1. Juli s. A.
at regne, men paa Grund af forskellige Forhandlinger med Ministe-
riet og Dr. Engel erholdt han først den 12. September s. A. kgl. Ud-
nævnelse i Stillingen fra 1. s. M. at regne.
3. Besættelse af Docenturet i Mineralogi og
Geologi.
Efter at Docent Harder var afgaaet ved Døden den 29. Marts
1931, blev det i et Lærerraadsmøde den 21. Maj vedtaget at søge
Docentstillingen opslaaet ledig. Lærerraadet vedtog samtidig at søge
260
Den polytekniske Læreanstalt 1930—31.
visse Ændringer gennemført i Undervisningen ved de Undervisnings-
planer, som var under Overvejelse i et nedsat Udvalg, og det ned-
satte et Udvalg til Bedømmelse af de Ansøgninger, der eventuelt maatte
indkomme om Stillingen. Under 28. Maj gjorde Ministeriet Opslag,
saaledes at Ansøgningsfristen udløb den 11. Juni, og det tilstillede
derefter den 12. Juni Læreanstalten 2 fra mag sc. Hans Carl Eisen-
reich Clausen og Ingeniør, cand. polyt. Alfred Johannes Rosencrantz
modtagne Ansøgninger om Stillingen. Det Udvalg, Lærerraadet hav-
de nedsat, -bestod af Direktør for Danmarks geologiske Undersøgel-
se, Dr. phil. Victor Madsen og endvidere af Professor i Teknisk
Kemi, Dr. teclm. A. Andreasen, Professor i Geologi ved Københavns
Universitet O. B. Bøggild, Professor i Vejbygningsfagene ved Lære-
anstalten A. R. Christensen, Professor i Teknisk Hygiejne J. T.
Lundbye, Professorerne i Vandbygningsfagene J. Munch-Petersen og
O. Schonweller, Professor i Materialisere og Jernbeton E. Suenson
samt Læreanstaltens Direktør, Professor, Dr. phil. P. O. Pedersen.
I et Møde den 16. Juni 1931 behandlede Udvalget Ansøgningerne
og afgav derpaa følgende Indstilling:
»Undertegnede Udvalg, hvem det paa Lærerraadets Møde den
21. Maj d. A. blev overdraget at bedømme Ansøgningerne om det
ledige Docentur i Mineralogi og Geologi, skal i denne Anledning
udtale:
Der foreligger to Ansøgninger, en fra mag. sc. Hans Clausen og
en fra cand. polyt. Alfred Rosencrantz.
Magister Clausen har, siden lian blev Magister i 1924, særligt
lagt sig efter mineralogiske og røntgenografiske Undersøgelser, og
om disse Emner har han udgivet enkelte Afhandlinger, der viser
hans Evner til den Slags Undersøgelser og tillige en god Fremstil-
lingsevne.
Cand. Rosencrantz har allerede under sit Studium paa Lære-
anstalten givet sig af med geologiske, videnskabelige Arbejder, som
han, siden han blev Kandidat i 1926, har fortsat med stor Iver. Hans
Produktion er meget betydelig, og for flere Afhandlingers Vedkom-
mende har den givet meget værdifulde Resultater. Hans videnskabe-
lige Arbejdsfelt er væsentlig mesozoiske tertiære Dannelser i Dan-
mark og Østgrønland, men indbefatter ogsaa enkelte kvartærgeolo-
giske og andre Emner.
Fra det rent videnskabelige Synspunkt mener vi derfor, at cand.
Rosencrantz afgjort bør foretrækkes, men hertil kommer endda det
meget vigtige Moment, at han i Egenskab af cand. polyt. som Byg-
ningsingeniør og oven i Købet med et Speciale, der har en Del Be-
røring med Geologien, kan forudsættes at have en udpræget Følelse
af, hvad Bygningsingeniørerne har Brug for i de Fag, og derfor vil
være særlig egnet til den ledige Stilling som Docent, ligesom han vil
Personaleforhold.
261
kunne foretage saadanne eventuelle Omlægninger af Undervisningen,
som Teknikens Udvikling maatte gøre ønskelige.
Selv om Udvalget i Henhold til ovenstaaende maa anse Magister
Clausen for at være kvalificeret, vil vi dog uden Betænkning indstille
cand. polyt. Rosencrantz til den ledige Stilling.«
Under 29. Juni fremsendte Læreanstalten Indstillingen til Under-
visningsministeriet med Anmodning om, at Ingeniør, cand. polyt.
Alfred Johannes Rosencrantz maatte erholde Ansættelse som Docent
i Mineralogi og Geologi fra 1. August 1931 at regne.
Under 4. September 1931 meddeltes der derpaa Ingeniør Rosen-
crantz kgl. Ansættelse i Stillingen fra 1. s. M. at regne.
4. Oprettelse og Besættelse af en Stilling som
Lektor i Fiskeriindustri samt Oprettelse af et
fiskeriøkonomisk Laboratorium under Mini-
steriet for Søfart og Fiskeri med Lokaler i det
teknisk-kemiske Institut.
Med Skrivelse af 27. Maj 1929 tilstillede Professor i Teknisk
Kemi P. F. Raaschou Den polytekniske Læreanstalt en Genpart af
en Henvendelse af 23. s. M., som han havde fremsendt til Statsmini-
ster Th. Stauning vedrørende nogle Opgaver af ingeniørmæssig Art,
hvis Løsning kunde virke fremmende paa Udviklingen af et industri-
aliseret Havbrug.
Professor Raaschou henledede ved denne Lejlighed særlig Lære-
anstaltens Opmærksomhed paa et Memorandum, der var sendt til
Statsministeren sammen med Henvendelsen, og som vedrørte de Op-
gaver, der foreligger for Læreanstalten til Støtte for Marineindustri-
ernes Udvikling, idet han fremhævede, at der maaske maatte være
Grund til ved Lejlighed nærmere at overveje, under hvilke Former
de i Memorandumet angivne Retningslinier bedst lod sig virkeliggøre.
Inden for det industrialiserede Havbrug kan man, idet der ses
bort fra den egentlige Fiskeproduktion, skelne mellem de videre for-
arbejdende Marineindustrier, herunder de Industrier, der forarbej-
der Havdyr og Produkter af Havdyr, og Havbrugets Hjælpeindu-
strier, der omfatter de Industrier, der leverer Hjælpestoffer dels til
Fiskeriet og dels til de videre forarbejdende Marineindustrier. Indu-
striomraadet kan herefter inddeles i:
De videre forarbejdende Marineindustrier, herunder Nærings-
middelindustrier, Fiskefryserier, Fiskesalterier, -tørrerier og -røge-
rier, Fiskehalvkonservesindustrier, Fiskehelkonservesindustrier, Lever-
tranfabrikker, Raffinaderier og Hærdningsfabrikker for Olier af
Havdyr.
262
Den polytekniske Læreanstalt 1930—31.
Andre Marineindustrier: Hvalindustri, Fiskeolie- og Fiskemels-
fabrikker, Fiskelims- og Husblasfabrikker, Fiskelæderfabrikation,
Perleessensfabrikation.
Havbrugets Hjælpeindustrier, herunder: Isværker, Skibsværfter,
Maskinfabrikker, Qarnfabrikker, Fiskekrogsfabrikker, Emballage-
fabrikker.
Professor Raaschou skitserede i Tilslutning hertil i store Træk de
Arbejder, som maatte anses for at være særlig fremmende for det indu-
strialiserede Havbrug og viste, at der forelaa en hel Række vigtige
Industriomraader, som vilde kunne give Beskæftigelsesmuligheder for
Ingeniører. Inden for disse Omraader vilde Folk med Ingeniøruddan-
nelse være dem, der havde de bedste Forudsætninger for dels at
kunne omdanne de nu bestaaende Haandværk til Industrier og dels
for at kunne udforme de Industrier videre, der i Forvejen bestod
inden for Erhvervsomraadet, og endelig for at kunne skabe nye In-
dustrier.
Det syntes derfor at være en naturlig Opgave for Læreanstalten
at give et Bidrag til Udviklingen af dette vigtige Erhvervsomraade,
og da Hovedparten af de nævnte Marineindustrier er af teknisk-
kemisk Art, vilde det være nærliggende at knytte en Specialafdeling
for Marineindustrier til det teknisk-kemiske Institut ved Lærean-
stalten.
Ved Oprettelsen af en saadan Afdeling vilde der kunne skabes
et Grundlag for en Specialundervisning inden for de her omhandlede
Omraader, ikke alene for de Polyteknikere, der maatte ønske en saa-
dan Uddannelse, og det vilde — i Betragtning af Erhvervsomraadets
Stilling her i Landet — være naturligt, at der ogsaa blev afholdt
offentlige Forelæsninger, der kunde besøges af andre end Polytek-
nikere, idet det maatte formenes, at der i stigende Grad vilde kunne
skabes Interesse for saadanne Forelæsninger.
En saadan Afdeling vilde imidlertid ogsaa kunne blive af stor
praktisk Betydning som raadgivende Institution for Myndighederne
inden for Havbrugets Omraader, idet de vilde kunne søge Raad og
Bistand hos denne i alle Spørgsmaal vedrørende Havbrugets indu-
strielle Side.
For Tiden var Undervisningen ved Læreanstalten i det Industri-
omraade, som omfattede Fremstilling af tekniske Olier, Gødnings-
stoffer m. m. af Havdyr, d. v. s. saadanne Stoffer, som ikke direkte
kunde anvendes til Næringsmidler, henlagt til Afdelingen for almen-
teknisk Kemi, medens de Industriomraader, der omfattede Fremstil-
ling af Næringsmidler af Fisk, var henlagt til Afdelingen for Biotek-
nisk Kemi.
Til den nye Afdeling vilde man kunne henlægge alle de Marine-
industrier, som tog Sigte paa Fremstilling af tekniske Produkter af
263
Havdyr, som ikke direkte skulde bruges som Næringsmidler. løvrigt
maatte der skabes et Samarbejde mellem den nye Afdeling og Af-
delingen for Bioteknisk Kemi af Hensyn til, at Konservesindustrier i
al Almindelighed henhører under denne Afdeling.
Der maatte da oprettes et Docentur eller Lektorat for den paa-
gældende Lærer og søges bevilget et Annuum til vedkommende Af-
deling, og det maatte forudses, at der til denne Afdeling yderligere
maatte knyttes Assistance, naar dens Lokaleforhold blev bragt i
Orden.
Det vilde være af stor Værdi, hvis der kunde træffes en saadan
Ordning, at Lederen af denne Afdeling kunde blive saaledes økono-
misk situeret, at han udelukkende kunde hellige sig Arbejdet med at
fremme Marineindustriernes Udvikling.
Spørgsmaalet, om Vedkommendes Stilling ved Læreanstalten
skulde være en Lektor- eller en Docentstilling, maatte formentlig af-
hænge af de økonomiske Vilkaar, som vore Myndigheder inden for
Havbruget fandt det ønskeligt at byde ham som Konsulent. Set fra
et rent undervisningsmæssigt Synspunkt maatte en Lektorstilling an-
ses for at være passende, men ved Oprettelse af et Lektorat maatte
der ydes den paagældende et større Vederlag som Konsulent end det,
der maatte anses for passende, hvis han blev Docent.
Ud fra disse Synspunkter maatte det være Læreanstaltens Op-
gave at oprette en særlig Afdeling for Marineindustrier, og til denne
Afdeling at knytte en paa disse Omraader særlig sagkyndig, som
dels kunde give nogen Undervisning, men som iøvrigt skulde have til
Opgave at samarbejde med vore fiskebiologiske Institutioner og ud-
øve raadgivende Virksomhed særlig for Myndigheder inden for Hav-
brugets Omraade.
Ved Oprettelsen af en saadan Afdeling vilde man ogsaa mulig-
gøre Udførelsen af værdifulde marineindustrielle Forskningsarbejder.
Under 3. September 1929 tilstillede to af Den polytekniske Lære-
anstalts Lærere i teknisk Kemi, Professor, Dr. phil. Orla-Jensen og
Professor P. E. Raaschou, derpaa Læreanstalten et Forslag om, at
den skulde søge en Lærerstilling oprettet i Marineindustri, og dette
Forslag blev behandlet i Lærerraadet og erholdt dettes Anbefaling,
hvorefter Læreanstalten under 5. Februar 1930 indgik til Undervis-
ningsministeriet med Indstilling om, at dette ved 3die Behandling i
Folketinget af Finansloven for Finansaaret 1930—31 skulde frem-
sætte et hertil sigtende Forslag og i Forbindelse hermed et Forslag
om Oprettelse af et Laboratorium i Faget ved Læreanstalten.
I det Forslag, som Læreanstalten fremsendte til Undervisnings-
ministeriet, omtaltes det, at den allerede i en lang Aarrække i sin
Undervisning havde indbefattet Forelæsninger — saavel i Biotek-
nisk Kemi som i Almen-teknisk Kemi — over Fremstillingen af Fiske-
konserves, Udvinding af Tran og Udnyttelse af de forskellige Fiske-
264
Den polytekniske Læreanstalt 1930—31.
affaldsstoffer, or at det med den her i Landet stadig voksende Inter-
esse for Udviklingen af Fiskeriet vilde være af meget stor Betydning,
om denne Undervisning blev samlet paa en enkelt Haand ved Opret-
telse af en Lærerstilling i Faget, idet en særlig Lærer vilde kunne
følge bedre med i dets Udvikling end to andre, hvis Tid ogsaa var
optaget af andre, hidtil mere betydende Emner.
I et saadant nyt Fag vilde Forskningsarbejdet blive det væsent-
lige, men den nye Lektor skulde dog ogsaa holde Forelæsninger for
Fabrikingéniørstuderende, som endvidere skulde have Adgang og
Lejlighed til at udføre Laboratorieøvelser og Eksamensprojekt i
Faget.
I det nye teknisk-kemiske Institut, som opførtes paa Terrænet
bag Sølvgadens Kaserne, vilde der kunne afses Lokaler til et saadant
Fiskeindustrilaboratorium, hvortil der blot udkrævedes et Driftsbud-
get, en særlig Lærer og foreløbig kun en Laborant. Lærerlønningen
kunde ansættes til 3000 Kr. aarlig, idet man tænkte sig, at den paa-
gældende Videnskabsmand ogsaa skulde oppebære Betaling som Kon-
sulent eller lignende for Ministeriet for Søfart og Fiskeri, medens
Laboranten skulde lønnes efter Tjenestemandslovens § 659 med 2880
Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 240 Kr. indtil 3360 Kr. aarlig.
Hertil kom Sted-, Konjunktur- og Dyrtidstillæg, saaledes at Betalin-
gen kom til at andrage ca. 4000 Kr. aarlig. Som Driftsbudget tænkte
man sig et Beløb af 4000 Kr. aarlig plus et lignende Beløb til Nyan-
skaffelser, ialt 8000 Kr. aarlig.
Ved den foreslaaede Ordning vilde man kunne undgaa den dob-
belte Anskaffelse af en stor Mængde Apparater, f. Eks. af alle Appa-
rater, der anvendes til Undersøgelser paa Konservesindustriens Om-
raade, idet disse Apparater fandtes i andre Afdelinger i det teknisk-
kemiske Institut, og man kunde spare at indrette særlige Laboratorier
til bakteriologiske Undersøgelser og til Vitaminprøvning, Kølerum og
meget andet.
Imidlertid fremsattes og vedtoges der i Rigsdagen Forslag dels
om »Foranstaltninger til Fremme af Fiskerierhvervet« og dels om
»Oprettelse af et Fiskeriraad«, og det førstnævnte af disse Forslag
indeholdt en Bestemmelse om, at Ministeriet for Søfart og Fiskeri
kunde oprette et fiskeri-økonomisk Laboratorium i København, og
endvidere visse Bestemmelser om Lønning for Forstanderen for dette
Laboratorium og om dettes Driftsbudget, og Læreanstaltens Forslag
og de Planer, den havde arbejdet paa, var for saa vidt tilintetgjorte.
Under 14. April 1930 indsendte den saa et nyt Forslag til Un-
dervisningsministeriet om, at dette skulde søge Forhandling med Mi-
nisteriet for Søfart og Fiskeri, om at det nye, ovenfor nævnte Labora-
torium skulde leje Lokaler i det teknisk-kemiske Institut, hvorved
det, skønt henhørende under sidstnævnte Ministerium, kunde opnaa
lignende Fordele, som foran er omtalt for det Tilfælde, at det blev
Personaleforhold.
265
oprettet ved Læreanstalten, og i Januar 1931 foreslog den paany
Lektoratet i Fiskeriindustri oprettet paa Finansloven for Finansaaret
1931—32.
Det lykkedes denne Gang at gennemføre Sagen, og ved Forhand-
linger mellem Ministeriet for Søfart og Fiskeri, repræsenteret ved
Fiskeridirektør F. V. Mortensen og Fuldmægtig P. Stahlschmidt, Un-
dervisningsministeriet ved Fuldmægtig V. Ingerslev og Læreanstal-
ten ved dennes Direktør og Professor. Dr. Orla-Jensen, naaede man
til en Overenskomst om et saadant Lejemaal, angaaende hvilket der
under 28. og 29. Oktober 1931 udfærdigedes følgende Overenskomst:
»I Den polytekniske Læreanstalts Laboratoriebygning for tek-
nisk Kemi, Øster Voldgade 4 C, bortlejer Den polytekniske Lærean-
stalt herved til Ministeriet for Søfart og Fiskeri for en aarlig Leje
af ialt Kr. 5000, skriver Kroner Fem Tusinde, hvori er indbefattet
Afgift for Centralvarme, følgende Lokaler in. m. i ovennævnte Byg-
nings 3die Sal: Laboratorium I, Laboratorium II, Betjentlokale, Biblio-
tek, Kontor og Korridor med et samlet Bruttoareal af ca. 182 m2.
Det flade Tag over Lokalerne samt Friluftslaboratorier paa Tagan-
lægget udenfor Lokalerne med et Bruttoareal af ca. 340 m2 indgaar
i Lejemaalet.
Endvidere gives der Adgang til det store og det lille Auditorium
med tilhørende Garderober, til de til Bygningen lierende Frokostruin
og til Toiletrummene samt Benyttelse af Elevator efter nærmere Af-
tale med Læreanstalten.
Adgang til Auditorierne sker efter Forhandling med Læreanstal-
tens Kontor.
Ved Indflytningen (ca. 1. November 1931) betales Lejen fra Ind-
flytningsdagen til 31. Marts 1932 og derefter halvaarsvis forud fra
1. April og 1. Oktober hvert Aar.
Lejemaalet er uopsigeligt fra Læreanstaltens Side indtil 1. April
1937, hvorefter Lejemaalet af Læreanstalten kan opsiges med 1 Aars
Varsel til en 1. April, medens Lejemaalet af Ministeriet for Søfart og
Fiskeri til enhver Tid kan opsiges med 1 Aars Varsel til en 1. April.
Den polytekniske Læreanstalt foretager de fornødne Installatio-
ner for Varme, Lys, Kraft, Vand m. m., for hvilke der med Und-
tagelse af Varme- og Vandforbruget opsættes specielle Maalere for
Fiskerilaboratoriet; Maalerleje og Forbruget betales af Laboratoriet.
Afdelingen monteres med Inventar samtidig med Bygningens øvrige
Montering. Inventaret udføres af Læreanstalten efter Godkendelse
og Anvisning af Fiskerilaboratoriets Ledelse, men Udgiften til Inven-
tar, der er anslaaet til højst 8000 Kr., afholdes af Laboratoriet. In-
ventaret er Laboratoriets Ejendom, men Læreanstalten forpligter sig
til i Tilfælde af Laboratoriets Fraflytning at overtage fast Inventar
efter Vurdering.
Universitetets Aarbog.	34
266
Renholdelse og Vedligeholdelse af de til Ministeriet for Søfart
og Fiskeri udlejede Lokaler og Friluftsarealer afholdes af Fiskeri-
laboratoriet.«
Under de Forhandlinger, Læreanstalten havde ført angaaende
Oprettelsen af Lektoratet i Fiskeriindustri, havde det hele Tiden
været dens Mening, at dette burde besættes med Assistent ved det
teknisk-kemiske Laboratorium for almen-teknisk Kemi, Ingeniør,
cand. polyt. Jan Arent Schonheyder van Deurs. Han havde siden
1926 været særlig interesseret i fiskerimæssige og fiskeriindustrielle
Problemer, som han havde studeret indgaaende, og hvorom han havde
publiceret en Forelæsningsrække, betitlet Havbrugserhvervet. Sam-
men med diverse Medarbejdere havde han desuden udarbejdet 1ste
Del af en Haandbog i Havbrug: Havbrugets Økonomi.
Han blev nu af Ministeriet for Handel og Industri udnævnt til
Forstander for det foran nævnte fiskeriøkonomiske Laboratorium fra
15. Maj 1931, og Læreanstalten foranledigede, at han fremkom med
en Ansøgning om Lektoratet, hvilken den fremsendte til Undervis-
ningsministeriet sammen med Lærerraadets enstemmige Anbefaling,
hvorefter Ministeriet meddelte ham Ansættelse som Lektor i Fiskeri-
industri fra 1. Juni 1931 at regne.
5. Angaaende Besættelsen af det Professorat i Mekanisk Tek-
nologi, der blev ledigt ved Professor H. I. Hannovers Afgang, og det
Docentur, der blev oprettet i samme Fag paa Normeringsloven for
Finansaaret 1930—31, vil Beretning fremkomme til næste Aar.
6. Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931.
Tjenestemandsloven af ovennævnte Dato medførte for Læreanstal-
tens Vedkommende følgende Ændringer i de gældende Lønsatser
m. v.:
I Lønningsklasse 1. (Professorer): Lønnen, der før var 7800 Kr.
aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. til 9600 Kr. aarlig, forhøje-
des til 8100 Kr., stigende med 900 Kr: hvert 3. Aar indtil 10 800 Kr.
aarlig.
I Lønningsklasse 2. (Inspektøren): Lønnen, der før var 7800 Kr.
aarlig, forhøjedes efter 5 Aars Forløb med et Tillæg paa 600 Kr. til
8400 Kr. aarlig.
I Lønningsklasse 3. (Docenter): Lønnen, der før var 4500 Kr.
aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. til 6300 Kr. aarlig, forhøje-
des til 5100 Kr., stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. til 7500 Kr. aarlig.
I Lønningsklasse 4a. (Ny Lønningsklasse): Lønnen er 4800 Kr.
aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. indtil 6600 Kr. aarlig. Hertil
henføres Amanuenser.
Personaleforhold.
267
I Lønningsklasse 4b. (Bibliotekaren): Lønnen er 4800 Kr. aarlig,
stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. til 6000 Kr. aarlig. (Hidtil lønnet
med 4800 Kr.—5520 Kr. aarlig).
I Lønningsklasse 4 c. (Fuldmægtigen, der tillige er Kasserer, hid-
til 4800—5520 Kr. aarlig, og Maskinmesteren, hidtil 3900—4620 Kr.
aarlig): Lønnen er 5040 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr.
indtil 5760 Kr. aarlig.
I Lønningsklasse 5. (Faste, videnskabelige Assistenter): Lønnen
er 3180 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 4620 Kr.
og derefter hvert 3. Aar med 480 Kr. indtil 5580 Kr. aarlig. (Hidtil
2880 Kr.—5040 Kr. aarlig).
I Lønningsklasse 6. (Undermaskinmesteren): Lønnen er 3660 Kr.
aarlig, stigende hvert 3. Aar med 480 Kr. indtil 4620 Kr. aarlig. (Hid-
til 2550 Kr.—3540 Kr. aarlig).
I Lønningsklasse 7. (2 Kontorfuldmægtige og 1 Bogholder, nye
Stillinger, hidtil 1800—3000 Kr. aarlig, og 1 Tegneassistent, hidtil
2220—3420 Kr. aarlig): Lønnen er 2550 Kr. aarlig, stigende hvert 3.
Aar med 300 Kr. indtil 3750 Kr. aarlig.
I Lønningsklasse 8. (Laboratoriemestre, Varmemesteren og 2 La-
boranter): Lønnen er 2940 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300
Kr. indtil 3540 Kr. aarlig. (Hidtil 2880—3360 Kr. aarlig).
I Lønningsklasse 9. (Laboranter, ny Lønningsklasse): Lønnen er
2550 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3150 Kr.
aarlig.
I Lønningsklasse 10. (Faguddannede Betjente, hidtil 2100—2550
Kr. aarlig, l Betjentformand, hidtil 2670—2820 Kr. aarlig, og faglærte
Fyrbødere, hidtil 1920—2370 Kr. aarlig): Lønnen er 2250 Kr. aarlig,
stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2700 Kr. aarlig.
I Lønningsklasse 11. (Portneren): Lønnen er 1920 Kr. aarlig, sti-
gende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2520 Kr. aarlig. (Hidtil 1920—
2370 Kr.).
I Lønningsklasse 12. (Andre Betjente): Lønnen er 1800 Kr. aar-
lig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2400 Kr. (Hidtil 1800—
2250 Kr.).
I Lønningsklasse 13 a. (Kontorassistenter): Lønnen er 2140 Kr.
aarlig, stigende hvert 3. Aar med 240 Kr. indtil 2880 Kr. aarlig. (Hid-
til 1800—3000 Kr. aarlig).
1 Lønningsklasse 13b. (Kontorister): Lønnen er 1500 Kr. aarlig,
stigende hvert 3. Aar med 120 Kr. indtil 2220 Kr. aarlig. (Hidtil 1320
—:2040 Kr. aarlig).
I Stillingerne indtraadte følgende Ændringer: 7 fast ansatte,
videnskabeligt uddannede Assistenter erholdt Udnævnelse som Ama-
nuenser (Navnene er anførte foran). Amanuensisklassen er Avance-
mentsklasse for de fast ansatte, videnskabeligt uddannede Assisten-
ter. Det forudsættes, at Amanuenserne har fuld Undervisningspligt
268
Den polytekniske Læreanstalt 1930—31.
under vedkommende Lærers Overledelse, saaledes at de ikke kan faa
Honorar for udvidet Deltagelse i Undervisningen, hvilket forskellige
Assistenter hidtil har haft. Avancementet er ikke et Aldersavance-
ment, men maa gives efter personlige og faglige Kvalifikationer.
Ved Laboratoriet for Bygningsstatik oprettedes en Stilling for en
faguddannet Betjent og ved det teknologiske Laboratorium forandre-
des en Stilling for en faguddannet Betjent til en Laboratoriemester-
stilling. Ved det nye Laboratorium for Metallære ansattes (foruden
Docenten)« en fast, videnskabelig Assistent og en Betjent. I den 9.
Lønningsklasse for Laboranter ansattes de to tidligere 1. Betjente
ved det fysiske og det kemiske Laboratorium samt endnu en Betjent
ved sidstnævnte Laboratorium.
7. Rejseunderstøttelser.
I Skrivelse af 9. Juli 1931 bifaldt Undervisningsministeriet, at det
paa Den polytekniske Læreanstalts Udgiftspost i., Til Rejseunder-
støttelse til Lærerne ved Læreanstalten, for Finansaaret 1931—32 be-
vilgede Beløb af 2800 Kr. tildeltes følgende:
1.	Til Professor i Teknisk Hygiejne J. T. Lundbye som Bidrag
til Dækning af Udgifterne ved Deltagelsen som den danske Rege-
rings Repræsentant i et Møde i Juli Maaned 1931 i London i det
internationale Forbund af Ledere inden for Byernes Vognpark- og
Rengøringsvæsen 500 Kr.
2.	Til Professor i Vandbygningsfagene J. J. Munch-Petersen som
Bidrag til Dækning af Udgifterne ved en Rejse til Venedig, hvor han
som Repræsentant for den danske Regering og Den polytekniske
Læreanstalt deltog i den XV. internationale Søfartskongres i Septem-
ber 1931 600 Kr.
3.	Til Professor i Bygningsstatik, Dr. techn. A. Ostenfeld som
Bidrag til Dækning af Udgifterne ved Deltagelsen i et Delegeretmøde
i den internationale Forening for Brobygning og bærende Konstruk-
tioner i Ziirich 350 Kr.
4.	Til Professor i Vandbygningsfagene G. Schønweller som Bi-
drag til Dækning af Udgifterne ved en Rejse til Venedig, hvor han
som Repræsentant for den danske Regering og Den polytekniske
Læreanstalt deltog i den XV. internationale Søfartskongres i Sep-
tember 1931 600 Kr.
5.	Til Professor F. Thaulow til Dækning af Udgifterne ved en
Rejse til Hannover, hvor han som Repræsentant for Den polytekniske
Læreanstalt deltog i Festlighederne i Anledning af den derværende
tekniske Højskoles 100-Aars Jubilæum 323 Kr. 42 Øre.
6.	Til Direktøren eller en anden Repræsentant for Læreanstalten
til delvis Dækning af Omkostningerne ved Deltagelsen i Festlig-
Personaleforhold.
269
liederne ved Ihe Royal Institution of Great Britain i Anledning: af
Hundredaaret for Michael Faradays Opdagelse af den elektromagne-
tiske Induktion 426 Kr. 58 Øre.
8. Forskellige Sager.
Den tekniske Doktorgrad. Under 3. November 1930 bifaldt Un-
dervisningsministeriet paa Den polytekniske Læreanstalts Indstilling,
at den tekniske Doktorgrad tildeltes Ingeniør, cand. polyt. Christen
Ostenfeld for en Afhandling: Lastverteilende Querverbande, hvorfor
han under 17. Oktober s. A. havde præsteret det mundtlige Forsvar.
Under 15. Januar 1931 bifaldt Undervisningsministeriet paa
Den polytekniske Læreanstalts Indstilling, at den tekniske Doktor-
grad tildeltes Ingeniør, cand. polyt. Lauritz Thorkild Schouboe Mad-
sen for en Afhandling: Studier over Sæbeopløsningers Overflade-
aktivitet og Vaskeevne, som han den 19. December 1930 havde for-
svaret mundtlig.
Under 15. Oktober 1931 bifaldt Undervisningsministeriet paa
Læreanstaltens Indstilling, at Ingeniør, cand. polyt. Axel Valdemar
Efsen erholdt den tekniske Doktorgrad tildelt for en Afhandling: Die
Methode der primaren Momente zur Berechnung statisch-unbestimm-
ter, ebener Systeme, som han havde forsvaret mundtlig den 26. Juni
1931.
-	Under 23. Oktober 1930 behandledes i Lærerraadet Udkast til
en Ændring i Lov af 4. Oktober 1919 om Tilsyn med Dampkedler,
ved hvilken Ændring der bl. a. skulde gives polytekniske Kandidater
med Eksamen for Maskin- eller Elektroingeniører Adgang til at op-
naa Kedelpassercertifikat uden at aflægge særlig Prøve, idet de dog
paa Læreanstalten skal have gennemgaaet visse særlige Øvelser. For-
slaget blev anbefalet af Raadet.
-	Efter Professor, Dr. phil. Julius Petersens Død blev den der-
ved ledigblevne Tjenestebolig med Undervisningsministeriets Sam-
tykke overladt til Bestyreren af Læreanstaltens bioteknisk-kemiske
Laboratorium, Professor, Dr. phil. 6; scient. Orla-Jensen. Der blev
samtidig paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1931—32 bevilget
et Beløb af 1110 Kr. til Boligens Istandsættelse.
— I et Lærerraadsmøde den 26. Februar 1931 udpegede Raadet
efter Anmodning af Dansk Studiefond Professor i Teknisk Kemi P. E.
Raaschou, Professor i Maskinlære H. Bache, Professor i Material-
lære og Jernbeton E. Suenson og Læreanstaltens Direktør, Professor
i Svagstrømselektroteknik, Dr. phil. P. O. Pedersen til som Repræ-
sentanter for Læreanstaltens fire 2 Dels Udvalg at indtræde i et Ud-
valg, med hvilket Fonden kunde afholde Samraad angaaende Be-
vilgelse af Laan til polytekniske Kandidater.
270
Den polytekniske Læreanstalt 1930—31.
—	I samme Møde valgtes Læreanstaltens Direktør, Professor
P. O. Pedersen til at repræsentere den ved de Festligheder, som The
Royal Institution of Great Britain afholdt den 21. September 1931 og
følgende Dage i Anledning af Faradays Opdagelse af den elektro-
magnetiske Induktion.
I et Lærerraadsmøde den 21. Maj 1931 vedtoges det at afslaa
et Andragende fra en tysk Diplomingeniør N. N. om at maatte er-
hverve den tekniske Doktorgrad ved Læreanstalten, idet man fandt
Grundlaget for Andragendet, at det paa Grund af de mange Dispu-
tatser vilde vare for længe, inden et saadant Forsvar kunde komme
til at finde Sted ved de tyske tekniske Højskoler, for spinkelt.
—	I samme Møde valgtes Professor i Mekanisk Teknologi FL I.
Hannover til efter sin Afgang som Professor den 31. Juli 1931 at
fortsætte som Medlem af Styrelsen for Direktør, Konsul Gustav
Smidths og Hustru, Maria Smidths Legat.
—	I samme Møde vedtog Raadet at udtale til Undervisnings-
ministeriet, at det fandt den nuværende Direktør for Læreanstalten,
Professor i Svagstrømselektroteknik, Dr. phil. P. O. Pedersen for
mest egnet til at fortsætte som Direktør i den næste femaarige Pe-
riode 1. Februar 1932—31. Januar 1937.
—	I et Lærerraadsmøde den 23. Oktober 1930 genvalgtes Pro-
fessor i Maskinlære Th. E. Thomsen til Medlem af Biblioteksudvalget.
9. Polyteknikerraadet 193 0—3 1.
Det nyvalgte Raad konstituerede sig den 3. November saaledes:
Formand: K. O. Rasmussen, Næstformand: E. Juhl, Kasserer: K. J.
S. Jensen, Sekretær: E. Rosenquist og 2. Sekretær: Aage Didrichsen.
Under 16. Februar forandredes Konstitutionen, der derefter fik føl-
gende Sammensætning: Formand: E. Juhl, Næstformand: H. Mad-
sen, Kasserer: K. J. S. Jensen og Sekretær: P. H. Kirchhoff. Bogud-
valg: Stud. polyt. K. J. S. Jensen. Engageringsbureau: Stud. polyt.
J. O. Nielsen. Teaterudvalg: Stud. polyt. H. E. Havsteen og stud.
polyt. Børge Lunn. løvrigt Medlemmer af Raadet: Kaj Andersen,
I. M. Svendsen, Johs. Rovsing, A. Kjeldgaard, Suhr-Henrichsen, P.
E. Busch, A. Fokdahl, E. Kaiser, Knud Tuxen og Mogens Hjort.
I Anledning af Professor H. I. Hannovers 70 Aars Fødselsdag og
hans dermed følgende Fratrædelse fra sin Gerning paa Læreanstalten
har Raadet udnævnt Professoren til dets Ærespræsident som en Tak
for den Interesse, han altid har vist de Studerende, bl. a. ved Raadets
Oprettelse i 1919.
K. O. Rasmussen har undersøgt Forholdene ved Studentersam-
menslutninger i Sverige og tog Initativet til Dannelse af Polyteknisk
Forening, hvis Opgave er at arrangere Møder med Foredrag og sel-
skabelige Sammenkomster for de Studerende. Polyteknikerraadet er
Personaleforhold.
271
i Følge kgl. Resolution stadig de Studerendes eneste Repræsentation
over for Læreanstalten og udadtil.
Polyteknikerraadets Bogudvalg har i Aarets Løb udgivet følgen-
de Bøger og Hefter: P. C. Raaschou: Om Forbrændingsprocessen;
P. E. Raaschou: Varmeledning, Varme- og Lysstraaling; J. N. Brøn-
sted: Grundrids af den fysiske Kemi: J. N. Brønsted: Tillæg til den
fysiske Kemi; P. M. Frandsen: Centralbelastede Søjler; F. D.
Becker: Oplysninger om Centralvarme- og Kedelanlæg. Krængnings-
tabeller og kemiske Opgaver for Bygnings-, Maskin- og Elektroinge-
niørstuderende. Oversigter over: Analytisk Rumgeometri, Kontinuer-
lige Funktioner, Integralregning og Funktioner af to Variable. End-
videre har Raadet overtaget Salget af Docent Holstein-Rathlous
Stærkstrømselektroteknik.
III. Laboratorier og Samlinger m. m.
Paa Finansloven for Finansaaret 1931—32 skete følgende Æn-
dringer i Laboratoriernes og Samlingernes Driftsbudgetter:
De hidtilværende Udgiftsposter b. 1. a., Det kemiske Laborato-
rium for Fabrikingeniører m. fl., b. 1. b., Det kemiske Laboratorium
for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører og b. 18., Det foto-
kemisk-fotografiske Laboratorium sammenfattedes til en enkelt Ud-
giftspost med 3 Underkonti, nemlig: b. 1. Det kemiske Institut a., Det
kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl., b., Det kemiske
Laboratorium for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører og c., Det
fotokemisk-fotografiske Laboratorium.
De teknisk-kemiske Laboratorier af forskellig Art samledes i en
Nybygning paa Terrænet bag Sølvgadens Kaserne, og der blev der-
ved tilstrækkelig Plads i den kemiske Fløj mod Nørre Farimagsgade
til, at de tre ovennævnte Laboratorier, af hvilke det sidstnævnte hid-
til havde haft lejede Lokaler i Det teknologiske Instituts Ejendom,
kunde samles i denne Fløj.
Det fotokemisk-fotografiske Laboratoriums Annuum havde hidtil
udgjort 5600 Kr., hvoraf imidlertid 3000 Kr. var Husleje. Driftsbud-
getterne for de tre Laboratorier blev henholdsvis 20 440 Kr., 4550 Kr.
og 2600 Kr., ialt 27 590 Kr.
Paa samme Maade blev de teknisk-kemiske Laboratorier efter
Overflytningen til den nye Bygning henførte til en enkelt Udgiftspost
med 5 forskellige Underkonti, nemlig: b. 2. a., Laboratoriet for al-
men-teknisk Kemi. 1. Afdelingen for almen-teknisk Kemi, 2. Afdelin-
gen for Metalkemi, b. 2. b., Det bioteknisk-kemiske Laboratorium,
b. 2. c., Til Raadighed ved Undervisningen i Mikroskopi og Rendyrk-
ning af Gæringsorganismer og b. 2. d., Laboratoriet for Mørtel, Glas
og Keramik.
Som Følge af de store, nye Lokaler maatte Driftsbudgetterne
forhøjes med Undtagelse af sidstnævnte Laboratoriums Budget, der