III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1930 til 30. September 1931 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1920 ................................................................................2 - 1921 ................................................................................2 - 1925 ................................................................................1 - 1926 ................................................................................' 3 - 1927 ................................................................................2 - 1928 ................................................................................9 - 1929 ................................................................................15 - 1930 ................................................................................87 - 1931 ................................................................................911 Cand. polyt..............................................................................................2 Fra Island ..............................................................................................6 Fra fremmede Universiteter og Gymnasier ....................................11 lait • • • • 1051 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1931 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Kø- benhavns Universitet i det akademiske Aar 1931—32« samt Tillægs- liste for 1930—31 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studentereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaa- ende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1931: Latin: Der indstillede sig 3 Stud. theol., der alle bestod, og 7 Stud. mag., hvoraf 5 bestod. Græsk: Der indstillede sig 54 Stud. theol., hvoraf 47 bestod, 4 Stud. mag., der alle bestod. Juni 1931: Latin: Der indstillede sig 1 Stud. theol. som bestod. Græsk: Der indstillede sig 11 Stnd. theol., der alle bestod. 80 Universitetets Aarbog 1930—31. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I 1930—31 indstillede sig 975 Studerende, af hvilke 859 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1931: Der indstillede sis: 16 Studerende, af hvilke 14 bestod. Juni 1931: Der indstillede sis: 89 Studerende, af hvilke 84 bestod 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1930—31: Der indstillede sig 40, 33 fuldendte Eksamen. Sommeren 1931: 40, 38 lait indstillede sis 80, 71 fuldendte Eksamen. Af disse fik 21 Laudabilis, 37 Haud illaudabilis lmi gr. og 13 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1930—31. Balslev, Erik (1924) Haud Iierg, Johannes Christian (1924) Haud Beyer, Rasmus Peter (kgl. Resol. 9/s 1927) Haud Brems, Arne Johannes (1923) Laud. Bækgaard, Søren (1914) Laud. Dahl, Rudolf Franz August Wilhelm Joseph (1913) Laud. Diderichsen, Børge Krag (1924) Laud. Fredbo-Nielsen, Kristian Aage (1925) Haud Gammeltoft-Hansen, Ove (1923) Haud Goll, Ejnar Hemine (1911) Haud Gunnersø, Arnold Bagge (1925) Haud Hansen, Christian Emanuel Krarup (1924) Haud Hansen, Filip Timotheus Rosager (1925) Haud Højland, Ove (1925) Haud Jensen, Kaj Aage Riisberg (1925) Haud Jensen, Sigurd (1925) Haud Johansen, Niels Christian (1925) Haud Klarholt, Lars Rasmus Viggo (1924) Haud Kofod, Jørgen Andreas (1924) Laud. Kristensen, Tage Rydal 0925) Haud Kristiansen, Paul Bernhard (1924) Haud Larsen, Erik Gjærulf (1925) Laud. Larsen, Niels Martinus (1920) Haud Mortensen, Knud Christian (1925) Haud ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. ill. 2. ill. 2. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. Mølgaard, Gunnar Valdemar (1924) Laud. Rasmussen, Hans Bøyen (1925) Haud ill. 1 Rasmussen, Jørgen Axel Ewald (1924) Laud. Rasmussen, Rasmus Imma- nuel Eilstrup (1924) Haud ill. 1 Rønn, Christen Rainold Spar- revohn (1924) Haud ill. 1 Saabye, Axel (1917) Haud ill. 2 Sandbæk, Harald (1924) Haud ill. 1 Sørensen, Johannes (1925) Laud. Wilhjelm, Tage Møller (1924) Laud. Sommeren 1931. Asmund, Vilhelm Johannes (1925) Laud. Bay, Svend Aage (1925) Haud ill. 1 Bennetzen, Erik (1925) Haud ill. 1 Christophersen, Mogens Vagn (1924) Haud ill. 1 Davidsen, David Paakjær (1925) Haud ill. 1 Eriksen, Hans Kr. Axel (1922) Haud ill. 2 Fangel, Richard Daniel (1925) Laud. Hansen, Viktor Johannes (1925) Laud. Holm, Jul. Marius (1925) Haud ill. 1 Holmer, Jens Carsten (1924) Haud ill. 1 Jensen, Erik (1926) Haud ill. 1 Jensen, Folmer Tange (1925) Haud ill. 1 Jensen, Johannes Martin (1924) Laud. Johansen, Peter Villy Høier (1926) Haud ill. 1 Jørgensen, Poul Sigfred Knud (1924) Haud ill. 1 Kielberg, Asger Schat (1923) Haud ill. 1 Universitetets Eksaminer. 81 Klausen, Laust Andreas Nielsen, Laurids Johannes (1923) Haud ill. 2. (1925) Haud ill. 2. Kristensen, Evald Ejnar Sand Nielsen, Poul Johannes Buhl (1925) Haud ill. 2. (1926) Laud. Krohn, Aage Cæsius Wendel Nielsen, Vilhelm Markus Kolt- (1925) Haud ill. 1. hoff (1924) Haud ill. 2. Lollesgaard, Oluf Johannes Olsen, Johannes Vilhelm (1925) Haud ill. 1. (1925) Haud ill. 1. Lundsteen, August Christen Olsen, Max William (1925) Haud ill. 1. (1925) Haud ill. 1. Overgaard, Peter Johannes Madsen, Ole Borch (1924) Haud ill. 1. (1925) Laud. Madsen, Willy Westergaard Prenter, Regin (1925) Laud. (1925) Laud. Rasmussen, Hans Wagn (1925) Laud. Meinhardt-Jensen, Hans (1925) Haud ill. 1. Trærup, Mads Kristensen Mikkelsen, Sigfred Ingstrup (1926) Laud. (1924) Haud ill. 1. Wienberg, Ernst Joseph Møller, Dag Monrad (1924) Haud ill. 1. (1926) Haud ill. 2. Møller, Poul Bang (1925) Laud. Wulf, Jens Hansen (1924) Haud ill. 2. Skriftlige Opgaver. Vinteren 193 0—3 1. 1) Nytestamentlig Indledning: Lnkasevangeliets Særpræg i Forhold til de to andre synoptiske Evangelier. 2) Kirkehistorie: a) (Ql. Ordning eller Maksimum) Den højkirkelige Bevægelse i England i det Nittende Aarhun- drede og dens Betydning, b) (Minimum) Den katolske Læres videre Ud- vikling fra Reformationstiden til vore Dage. 3) Det nye Testamente: Acta 7, 42—53 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (Maksimum) Genesis 22, 9— 19 incl. b) (GI. Ordning) Genesis 17, 1—10 incl. c) (Minimum) Israels Hi- storie: Eksilet og dets Profeter. 5) Dogmatik: Omvendelsen efter evange- lisk Kristendomsopfattelse. 6) Etik: En Redegørelse for Problemet om Viljens Frihed. Sommeren 1931. 1) Hermeneutik: Hvad forstaas ved Fortolkning efter Skriftanalogi, og hvor vidt er en saadan Fortolkningsmaade berettiget. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) De økumeniske Synoder i Efesus og Kalkedon, deres Forudsætninger og Følger, b) (Minimum) Danmarks Kirke- historie fra ca. 1550 til ca. 1700. 3) Nytestamentlig Eksegese: 1. Thessaloni- censerbrev 2, 13—20 incl. 4) Gammeltestamentlig Eksegese: a) (Maksimum) Jesaja 42, 8—17 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Jesaja 1, 1—9 incl. b) (GI. Ordning) Hoseas 13, 1—9 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Amos 5, 1—9 incl. eller, hvis ingen af disse Tekster er opgivne som læst, da Jesaja 41, 21—29 incl. c) (Minimum) Genesis 3, 14—24 incl. 5) Dogmatik: Det kirkelige Embede efter evangelisk og katolsk Opfattelse. 6) Etik: En Fremstilling og Vurdering af Syndfri- hedslæren. 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1930—31: Der indstillede sig 72, 67 fuldendte Eksamen. Sommeren 1931: — — - 85, 70 — — lait indstillede sig 157, 137 fuldendte Eksamen. Universitetets Aarbog. 11 82 Af disse fik 86 Første Karakter, 34 Anden Karakter 1 og 17 An- den Karakter 2. Vinteren 1930—31. Aage, Erik Krog (1923) Abitz, Erik Andreas (1925) Andersen, Ernst (1925) Andersen, Kirsten Katrine (1924) Andersen, Niels Christian la Cour (1925) Andersen, Oluf Peter (1924) Banke, Laurits Larsen (1918) Bertelsen, Hans Valdemar (1924) Bloch, Birger Benedict Trepka (1924) Bruun, Viggo (1925) Bryld, Holger Behring (1924) Busch-Steenberg,*) Chri- stian (1925) Bøgekjær, Johannes Chri- stian (1924) Christiansen, Poul (1921) Cohn, Bernhard Paul (1925) Cohrt, Tage Hjelm (1923) Dorph, Arne Frederik (1925) Enevoldsen, Iver Karl Kri- stian (1924) Fahnøe, Else Gudrun Rig- mor (1924) Fauring, Knud Frederik Val- demar (1921) Federspiel, Per Torben (1923) Fogh, Halvor Foss (1925) Frederiksen, Poul (1924) Grage, Frederik-Vilhelm (1922) Gudme, Paul Adam de Hemmer (1925) Hastrup, Carl Stefan (1924) Hedborn, Else Antoinette Emilie, f. Steinmann (1924) Heilbuth, Niels Julius (1924) Heltberg, Svend Angelo Hansen (1922) Hendrup,**) Aage Vilhelm Munch (1923) Høybye, Palle Frederik (1925) Jacobsen, Hans Alfred Abery (1925) Jensen, Carl Victor (1923) Jervøe, Jens Kristian (1923) Juul, Svend Flemming (1924) 166% Første 172% Første 193 Første 167/4 Første 1683^ Første 178% Første 148% Anden 2. 173% Første 182 % Første 176% Første 173% Første 180% Første 158% Anden 1. 178% Første 173% Første 142% Anden 2. 173% Første 158% Anden 1. 165% Første 154% Anden 1. 173% Første 165 Første 150% Anden 2. 144% Anden 2. 174% Første 157 Anden 1. 181% Første 172 Første 155% Anden 1. 176% Første 170% Første 168% Første 167% Første 148% Anden 2. 174 Første Jørgensen, Niels Peter El- bæk (1925) Knuth, Kjeld Gustav (1926) Larsen, Erik (1924) Lauritsen, Kaj (1924) Lauritzen, Carl Philip Krogh (1925) Lindbøe, Poul (1924) Lindsted, Johan Ludvig Constantin (1924) Moritz, Sven (1924) Mosbæk, Holger Theilgaard (1925) Munck, Svend Aage (1918) Møller, Erik (1924) Nielsen, Børge Svarre (1925) Nielsen, Torkild Christian Stefan (1921) Nielsen, William Brorsen (1924) Ostenfeld, Alf Tyge (1923) Pedersen, Aksel (1925) Pedersen, Peter Christian Lindgaard (1925) Petersen, Margrethe (1921), se Eksam. 1930 I Preil, Ernst Helmuth (1924) Rasmussen, Carl Christian (1915) Rasmussen, Hartvig Børge (1923) Rasmussen, Ove Karl Mag- nus (1924) Riis-Hansen, Einar Sewerin (1919) Samsøe, Palle Julian Dan- neskjold (1924) Schiøler, Ivan Birch (1924) Schiøler, Tyge (1924) Simonsen, Kai (1924) Simonsen, Sven (1924) Skalts, Axel (1924) Spleth, Poul August (1924) Wermuth, Niels Vagn Chri- stian (1924) Villarsen, Einar Valdemar (1925) 194% Første 188% Første 165% Første 177% Første 168% Første 171% Første 165% Første 170% Første 160% Anden 1. 158% Anden 1. 146% Anden 2. 161 % Anden 1. 182% Første 174 Første 170% Første 168% Første 156 Anden 1. 153 Anden 1. 152% Anden 1. 164% Første 155 Anden 1. 172% Første 141 % Anden 2. 174% Første 185 Første 172% Første 176% Første 167 Første 171% Første 193% Første 171% Første 181% Første *) Navne-Bev. "/s **) Navne-Bev. 2/io 1926, før Steenberg. 1925, før Pedersen. Sommeren 1931. Aagaard, Michael Marius Hugo (1924) Agdal, Tage (1925) Andersen, Hans Christian (1924) Bjarup,*) Alfred (1925) Blicher, Jens (1924) Brondt, Poul (1925) Byrval, Axel-Richard (1925) 145% Anden 2. 180% Første 176% Første 186% Første 173% Første 158% Anden 1. 152% Anden 1. Navne-Bev. '30k 1931, før Pedersen. 83 Bæk, Herluf Andersen (1922) 145% Anden 2 Bølling, Jørgen Luja Pa- trick Stevens (1921) Christensen, Kaj Ulrich Skovgaard (1925) Christensen, Poul Otto Juhl (1925) Christrup, Gunnar Lorent- zen (1925) Clausen, Svend (1925) Dahl, Thomas Christian Jensen (1925) Dirks, Hans (1925) Engberg, Poul Moth The- strup (1926) Fensteen,*) Adolf Eriksen (1922) Fischer, Steen Heidenheim (1925) Frederiksen, Otto Biirge Fabricius (1925) Georgsen, Anker Nørgaard (1925) Hansen, Marius (1925) Hillerup, Axel (1925) Holm, Christian Nørgaard (1924) Hoppe, Niels Aage (1925) Hornslet, Valdemar Kristian Knudsen (1925) Jacobsen, Svend (1925) Jensen, Carl Emil (1923) Jensen, Sven Bøgelund (1926) Jepsen, Niels Theodor (1924) Jørgensen, Karl (1923) Kondrup, Ivan Alexis (1923) Kønigsfeldt, Oscar (1923) Larsen, Ove Buch (1925) Mathiesen, Børge (1923) Mogensen, Theodore Kri stian Alkjær (1924) Moltke-Leth, Kaj (1925) Mosbæk, Harry Theilgaard (1927) Munch, Gunnar Andreas (1924) Møller, Erik (1924), se Eksam. 19311 Møller, Hans Friis Olsen (1924) 160% Anden 1. 187 Xs Første 179% Første 191 % Første 148% Anden 2. 174% Første 187 Første 193% Første 167% Første 180% Første 157% Anden 1. 177% Første 161 % Anden 1. 158% Anden 1. 153 % Anden 1. 159% Anden 1. 178 Første 150% Anden 2. 164% Første 182% Første 153% Anden 1. 152% Anden 1. 173 Første 194% Første 169% Første 178% Første 175% Første 155% Anden 1. 168% Første 159% Anden 1. 158 Anden 1. Carl Helmut 164% Første Neuhaus, Doron Julius Bech- mann (1926) Nielsen, Erik Vilhelm Chri sten (1925) Nielsen, Konrad Koch (1923) Niemann, Arne Moll (1925) Olsen, Erik Ole (1926) Overland, Rikard Sigvald Overgaard (1924) Palslev, Knud Valdemar (1908) Pedersen, Hans Laurits (1925) Pedersen, Ole Sven (1923) Petersen, Hans (1923) Petersen, Poul Petræus Jo- han Sigurd Daniel Olaf (1925) Poulsen, Sigurd Fossum (1923) Pryner,* (1923) Rohbeck, Alfred Johannes (Afg.eksam. fra Kadetsk. 1916) Rostock-Jensen,**) Knud (191H) Ryhave, Viggo Finn Thom- sen (1925) Schøn, Frode Løndorff Goldberg (1925) Simonsen, Sophus Ejnar Raaen (1924) Stenderup, Niels Christian (1925) Storgaard, Arne Christen- sen (1925) Syberg, Ernst Axel (1924) Sørensen, Villy Franklin (1925) Thide, Anker (1922) Thinggaard, Valdemar Pe- der Andreas (1925) Thorndahl Henning (1926) Trolle, Ib (1925) Waagstein, Leif (1925) Vilner, Evald Arthur Vink- ler (1923) Wittenkamp, Peder Johan- nes (1925) Wøller, Axel (1925) 181 % Første 161% Anden 1. 148% Anden 2. 143% Anden 2. 156% Anden 1. 153% Anden 1. 167% Første 160% Anden 1. 151 Anden 2. 147% Anden 2. 159% Anden 1. 164% Første 148% Anden 2. 185 Første 146% Anden 2. 164% Første 191 Første 175% Første 186% Første 172 Første 158% Anden 1. 166 Første 152% Anden 1. 169 Første 183% Første 170% Første 153 Anden 1. 153 Anden 1. 168% Første 164% Første 0 Navne-Bev. 29/s 1928, før Nielsen. Navne-Bev. Navne-Bev. Va 1931, før Hansen. Hla 1927, før Jensen. Skriftlige Opgaver. Vinteren 193 0—3 1. 1) Den store konkrete Opgave. Ingeniør Axel Koch og Maskinfabri- kant Hans Lund var de eneste og fuldt ansvarlige Indehavere af Firmaet »Thorslund Maskinfabrik ved A. Koch og H. Lund«, der navnlig drev Virk- somhed med Reparation af Maskiner. En af Firmaets faste Kunder var 84 Universitetets Aarbog 1930—31. Entreprenør Peter Glob, som bl. a. ejede et stort Antal Damptromler til Landevejsarbejde, hvilke han gennem en Aarrække havde ladet efterse og reparere hos Firmaet for et Beløb, der plejede at ligge mellem 600 og 800 Kr. aarlig. I 1927 ønskede Koch og Lund at udvide Virksomheden ved Tilbygning af et nyt Værkstedslokale, og Glob fik dette Arbejde i Entre- prise for en Sum af 5800 Kr., saaledes, at Halvdelen heraf skulde betales ham kontant, medens Resten — altsaa 2900 Kr. — skulde dækkes ved, at Fabrikken herfor skulde udføre Arbejde for ham. Der blev intet aftalt om, hvori saadant Arbejde skulde bestaa, eller indenfor hvilken Tidsgrænse det skulde præsteres. Nybygningen var færdig i Foraaret 1928, og det kon- tante Beløb 5900 Kr. blev straks derefter betalt til Glob. I Løbet af Som- meren 1928 fik Glob derhos paa Fabrikken udført Reparation af Damp- tromler for ialt 500 Kr., saaledes at dette Beløb afgik i hans Resttilgode- havende. Ved Opgørelsen pr. 31112 1928 mellem Koch og Lund viste det sig, at førstnævntes Andel i Virksomheden som Følge af fornyede betydelige Ka- pitalindskud fra hans Side var saa meget større end Lunds, at Basis for Fællesskabet ikke længere var tilstede. Lund indvilgede da i at udtræde af Firmaet mod at faa en kontant Godtgørelse af Koch og gav d. n/2 1929 Koch Skøde paa sin Halvdel af Fabrikkens Grund med Bygninger, Inventar m. in. I Skødet hedder det om Vilkaarene for Overdragelsen bl. a.: »Lund udtræder herved af Firmaet Thorslund Maskinfabrik, hvilket Firma Koch alene overtager og fortsætter under Navnet Thorslund Maskin- fabrik ved Axel Koch. Koch overtager alene alle det hidtidige Firmas Aktiver og Passiver pr. Dags Dato, herunder diverse Kreditorer ifølge Kontokurant til Beløb 22 351 Kr. 17 Øre......... Koch er pligtig inden 6 Maaneder fra Dato at frigøre Lund for enhver Forpligtelse overfor den overtagne Gæld.« I det ovennævnte Beløb af 22 351 Kr. 17 Øre var Globs Resttilgode- havende 2400 Kr. medregnet. Skødet blev tinglyst d. 15. s. M., og samtlige Kreditorer, derunder ogsaa Glob, blev ved Skrivelser af 20. s. M., underskrevet af Koch og Lund, underrettet om, at Lund var udtraadt, og at Koch alene havde over- taget samtlige Aktiver og Passiver samt Fabrikkens fremtidige Drift. Glob lod derefter ikke høre fra sig før i Maj 1930, da han tilskrev baade Koch og Lund, at da disses Samarbejde var ophørt, skulde han anmode dem om at indbetale hans Tilgodehavende 2400 Kr. Da de begge vægrede sig her- ved, idet Koch henviste ham til for Beløbet at lade Arbejde udføre paa Fabrikken, anlagde Glob Sag mod dem og paastod dem dømt til in solidum at betale ham Beløbet. Glob gør herunder gældende, at han, da Entrepriseaftalen i sin Tid blev truffet, indgik paa den omhandlede Ordning af Vederlaget, fordi han havde Tillid til Lunds Indsigt og Forretningsdygtighed, medens han ikke nærede eller nærer en tilsvarende Tillid til Koch. Da nu Lund er udtraadt, og Koch er Eneejer og Eneleder af Fabrikken, mener han sig ikke mere bunden til at tage Arbejde fra Fabrikken som Vederlag for sit Restkrav. Koch paastaar Frifindelse, principalt mod at anerkende sin Pligt til indenfor et Tidsrum, som han begærer fastsat af Retten, at levere Glob paa dennes Anfordring Arbejde fra Fabrikken for 2400 Kr., subsidiært mod desuden at stille Glob betryggende Garanti (Bankgaranti) for, at saadan Levering sker. Lund paastaar principalt Sagen for hans Vedkommende afvist som anlagt mod urette Sagvolder, idet Globs Krav maa rettes mod Thorslund Universitetets Eksaminer. 85 Maskinfabrik, hvilken Virksomhed nu er ham uvedkommende. Subsidiært paastaar han Frifindelse under Henvisning til hans Udtræden og Kochs Eneovertagelse af samtlige Passiver, som er meddelt Glob, uden at denne heroverfor har taget noget Forbehold. Mest subsidiært nedlægger han for sit Vedkommende Paastande svarende til de af Koch nedlagte Paastande. Da Glob anlagde Sag mod Koch og Lund, anlagde Lund straks Sag mod Koch og paastaar herunder denne tilpligtet nu at frigøre ham for Skylden overfor Glob under Henvisning til Bestemmelsen i Skødet af 11/2 1929 om, at Koch inden den dersteds angivne Frist af 6 Maaneder skulde frigøre ham for enhver Forpligtelse overfor den overtagne Gæld. Koch paastaar heroverfor Frifindelse under Anbringende af, at den nævnte Bestemmelse i Skødet ikke tager Sigte paa en Skyld af den sær- lige Beskaffenhed, som der her er Tale om. Der ønskes under en Gennemgang af de nedlagte Paastande og af de Omstændigheder, hvorpaa disse kan støttes, en Redegørelse for, hvilket Udfald disse to Retssager bør faa. 2) Den almindelige Opgave. 1. A træffer i Februar 1929 Aftale med en Smedemester om, at denne efter hans Død paa hans Gravsted skal opsætte et kunstfærdigt Grav- gelænder, der skal koste 1000 Kr. A dør i September 1929. Uden at forhandle med de Efterladte op- sætter Smedemesteren Gravgelænderet og sender Regningen paa dette til Arvingerne, der har overtaget Boet til privat Skifte. Kan Arvin- gerne under Henvisning til Testaments- eller Dødsgavereglerne rejse Indsigelse mod at betale Regningen? 2. A og hans Hustru søger i Fællesskab Separation bl. a. paa Vilkaar, at deres eneste Fællesbarn skal være Hustruens Forældremyndighed undergivet, og at A ikke skal svare Underholdsbidrag hverken til Hustruen eller til Barnet. Separations- og senere Skilsmissebevilling meddeles paa disse Vilkaar. Nogle Maaneder efter Skilsmissen bliver Hustruen syg og mister den Stilling, af hvilken hun og Barnet hidtil har levet. Hun begærer nu A paalagt Underholdsbidrag baade til hende og Barnet. Er der efter Loven Adgang til at imødekomme hendes Be- gæring? 3. Hvad kræves der til Stiftelse af en Haandpanteret over en ikke-nego- tiabel Fordring? 4. I hvilke Tilfælde tilkommer der en Skyldner Løbedage, og hvad er Betydningen deraf? 5 a. Skal et Selskab, der driver Haandværksvirksomhed, og af hvis tre Deltagere de to er fuldt ansvarlige for Selskabets Forpligtelser, me- dens den tredie hæfter alene med et -af ham i Virksomheden gjort Ind- skud, anmeldes til Handelsregistret? b. Hvorledes vil Forholdet stille sig, hvis der kun er to Deltagere, og kun den ene af disse er fuldt ansvarlig? 6. Hvorledes bestemmes de strafferetlige Begreber concursus idealis og concursus realis, og hvilken Betydning har det efter Strfl. 1866 at op- stille disse Begreber som Modsætning til hinanden? 86 7. A og hans Hustru bor alene i et dem tilhørende afsides beliggende Hus. A har i længere Tid syslet med Planer om at ombringe Hustruen. Under et Tordenvejr slaar Lynet en Nat, da A og hans Hustru sover i deres fælles Soveværelse, ned i Huset og antænder dette. A vaagner straks, hvorimod Hustruen, der er stokdøv, intet mærker. A, der er klar over, at han med største Lethed kunde have begrænset Ilden til et Minimum og reddet Hustruen, foretager sig intet, men ser rolig til, at Hus og Indbo brænder fuldstændig op, og at Hustruen omkommer i Flammerne. Han kræver herefter Assurancen for Hus og Løsøre uden at.oplyse, at han kunde have begrænset Ildens Omfang. Hvorvidt og i bekræftende Fald efter hvilke Bestemmelser i Strfl. 1866 vil A kunne straffes? 8. Er en Dommer, der i sin Egenskab af Værgeraadsformand, — jfr. Værgeraadslov Nr. 237 af 12. Juni 1922 § 3, 1 a og § 4 — har anmeldt en Læge til Politiet, fordi han havde undladt i Medfør af Lovens § 83 at gøre Anmeldelse til Værgeraadet eller Politiet om et af de her om- handlede Forhold, afskaaret fra at paadømme den mod Lægen i den Anledning rejste Straffesag? 9. Kan der gives Dom for en Modfordring til Trods for, at Sagen an- gaaende Hovedfordringen hæves eller afvises? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten. Obligationsret. I hvilket Omfang kan en Skyldner overfor et Kon- kursbo eller overfor en Cessionar bringe Krav paa henholdsvis Fallenten eller Cedenten i Modregning? Tingsret. Hvorvidt og i hvilket Omfang skal Brugskontrakter om fast Ejendom tinglyses efter dansk Ret? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten. Privatret I. At fortolke Arveforordningens § 14. Strafferet. Hvorvidt kan efter dansk Ret Gentagelsesstraf anvendes, naar den skyldige enten tidligere er straffet eller nu skal straffes for For- søg eller Meddelagtighed? Retspleje. Hvilke Hovedvirkninger knytter der sig til en Retshandels Afkræftelse i Konkurs? Sommeren 1931. 1) Den store konkrete Opgave. Horsens Maskinfabrik (i det følgende kaldet Køberen) udbød i November 1924 i Henhold til nærmere angivne Betingelser Levering af en Ladning engelske Kul og modtog den 8. Decem- ber s. A. telegrafisk Tilbud fra Firmaet Holger Hansen & Co. i København (i det følgende kaldet Sælgeren) om Levering af en saadan Ladning i Hen- hold til de udbudte Betingelser til en Pris af 19 sh. pr. Ton, cif Horsens, Afskibning engelsk Havn ultimo Februar 1925. Dette Tilbud blev samme Dag skriftlig bekræftet af Sælgeren. Tilbudet blev af Køberen antaget under en telefonisk Samtale, der fandt Sted den 9. s. M., og i Skrivelse af samme Dato bekræftede Køberen skriftlig Handelen overfor Sælgeren og anmodede samtidig denne om at sende Ordrebekræftelse. Denne Køberens Stadfæstelsesskrivelse krydsedes af Skrivelse af samme Dato fra Sælgeren, i hvilken denne takkede for den telefoniske Akcept af Til- budet og vedlagde en med Sælgerens Underskrift forsynet Kontrakt. I Universitetets Eksaminer. 87 denne var i Tekstens Slutning anført: »For Handelen gælder Forenede Kulimportørers Normalbetingelser«, der ikke havde været nævnt i Køberens Betingelser og heller ikke havde været omtalt i Korrespondancen eller under Telefonsamtalen. Ved Kontrakten var hæftet en udfyldt, til Frariv- ning bestemt Blanket, hvorefter Køberen anerkendte at have købt paa de i Kontrakten nævnte Betingelser, og paa Kontrakten fandtes trykt en Anmodning om at returnere Anerkendelsen forsynet med Underskrift. Køberen svarede ikke herpaa og undlod at tilbagesende noget Dokument i underskrevet Stand. I Februar Maaned 1925 var der Isvanskeligheder i Kattegat, og Kø- beren, der anerkendte Sælgerens Ret til at fragte Skib med Isklausul o: med Ret for Skibet til at udlosse i nærmeste isfri Havn, hvis Adgang til Horsens Havn maatte være spærret paa Grund af Is, — skrev den 15. Februar til Sælgeren, at Afskibningen for hans Skyld gerne maatte udsky- des noget, for at man kunde se, hvorledes Issituationen kom til at fore- ligge. Sælgeren svarede ikke paa dette, men under en Telefonsamtale den 26. Februar mellem Sælgeren og Køberen opfordrede førstnævnte Køberen til at annullere, hvad denne dog ikke var villig til. I Telegram af 27. Fe- bruar forlangte Køberen Afskibning, men Sælgeren svarede i Skrivelse af 2. Marts, at han i Medfør af § 2 i Forenede Kulimportørers Normalbetin- gelser suspenderede Kontrakten og eventuelt vilde annullere den 7. Marts. Herimod protesterede Køberen i Telegram af 6. Marts. Den 7. Marts med- delte Sælgeren, at han annullerede Kontrakten. Den 8. Marts anmodede Køberen en Mægler om at foretage Dækningskøb. Der fremkom kun eet Tilbud nemlig fra Sælgeren, og den 12. Marts blev der gennem Mægleren foretaget Dækningskøb, hvorved Horsens Maskinfabrik hos Holger Hansen & Co. købte en Ladning engelske Kul til en Pris af 23 sh. pr. Ton, cif Horsens, Afskibning engelsk Havn straks. Den 14. Marts befragtede Sæl- geren S/S Vega til at føre den dækningskøbte Ladning fra England til Horsens. Skibet, som, hvis alt var gaaet planmæssigt, kunde regnes at være i Horsens den 1. April, blev paa Grund af forskellige, Skibet util- regnelige Omstændigheder, bl. a. Grundstødning under Taage, forsinket saaledes, at det først ankom til Horsens den 15. April. Køberen anlægger Sag mod Sælgeren og gør herunder gældende, at den stedfundne Annullation har været uberettiget, og at Sælgeren dels herfor, dels paa Grund af Misligholdelse af Dækningskøbet maa være er- statningspligtig. Han godtgør paa en efter Omstændighederne tilstrække- lig Maade, at hans egen Beholdning af Kul slap op den 1. April, at det paa Grund af den ved Isforholdene skabte Knaphed i Lagrene ikke var muligt for ham straks at skaffe frem det til Fabrikkens fulde Drift nødvendige Kvantum Kul, og at Fabrikken i den Anledning delvis maatte ligge stille i de følgende 14 Dage. En fremlagt Opgørelse udviste et Tab paa i alt 18 000 Kr., heri indbefattet Prisdifferencen ved Dækningskøbet, 8000 Kr., hvilket Tab maatte antages at ville være undgaaet, hvis Sælgeren havde efterkommet Køberens den 27. Februar afgivne Ordre om Afskibning. Over- ensstemmende hermed gaar Køberens Paastand ud paa, at Séelgeren døm- mes til at betale ham dette Beløb med Renter. Sælgeren paastaar sig principalt pure frifunden. Med Hensyn til Dækningskøbet bestrider han, at han i sin Egenskab af Dækningssælger har noget Ansvar for den indtrufne Forsinkelse, i An- ledning af hvilken Køberen paastaar at have lidt et Tab, stort 10 000 Kr. Sælgeren henviser her til, at Skibets sene Ankomst skyldtes hændelige Omstændigheder under Rejsen fra England. Dette sidste erkender Købe- ren, men det ophæver efter hans Formening ikke Sælgerens Erstatnings- pligt. 88 Med Hensyn til den første Handel gør Sælgeren gældende, at Annul- lationen var berettiget, idet Handelen var indgaaet i Henhold til Forenede Kulimportørers Normalbetingelser, der i § 2 bestemmer, at »i Tilfælde af force majeure, derunder Is, som forhindrer eller i væsentlig Grad vanske- liggør Skibsfarten, er Sælgeren berettiget til at suspendere Kontrakten og til helt at annullere den, hvis Hindringen varer mere end 5 Dage«, hvilket efter Sælgerens Formening var Tilfældet her, idet Horsens Havn var spærret for Sejlads fra den 15. Februar til den 15. Marts, grundet paa Isvanskeligheder i Kattegat. Heroverfor anfører Køberen følgende: 1) Han bestrider, at Kontrakten er indgaaet paa Forenede Kulimpor- tørers Normalbetingelser og henviser forøvrigt til, at der i Sælgerens Følgeskrivelse ikke var nævnt noget om, at der i den vedlagte Kontrakt var indføjet nye Betingelser. 2) Men selv om disse Betingelser havde været vedtagne, vilde efter Køberens Formening § 2 ikke være anvendelig i nærværende Tilfælde, hvor der ikke har været Ishindringer i de engelske Farvande, men kun i Katte- gat og de østjydske Havne, og hvor han fra først af havde anerkendt Ret for Sælgeren til at fragte Skib med Isklausul — altsaa med Ret til even- tuelt at losse i Esbjerg, der stadig havde været isfri. Subsidiært procederer Sælgeren til Frifindelse mod Betaling af 8000 Kr. med Renter, nemlig Prisdifferencen mellem den aftalte Pris og Prisen for Dækningsladningen, idet han til Støtte herfor anfører, at Dæknings- købet sætter en Grænse for Sælgerens Erstatningsforpligtelse. I anden Række gør Sælgeren her gældende, at det maa være ham i hans Egenskab af Hovedsælger uvedkommende, hvorledes det er gaaet med Dækningsladningen, hvis Forsinkelse desuden skyldtes uforudseelige Omstændigheder. Endelig hævder Sælgeren, at naar det var Køberens Agt at gøre ham ansvarlig udover den ved Dækningskøbet fremkomne Prisdifference, burde Køberen have varskoet ham med Hensyn til, at han var i Kulnød, og at Fabrikken i den Anledning delvis maatte standse, idet Sælgeren da vilde have set sin Regning ved at fremskaffe Kul fra en Ladning, som han paa dette Tidspunkt havde liggende i Frederikshavn. Køberen bestrider paa alle Punkter Rigtigheden af de fra Sælgerens Side vedrørende den subsidiære Paastand fremførte Betragtninger. Om Erstatningens Beregning er der ingen Strid. Der ønskes under en Gennemgang af de nedlagte Paastande og af de Omstændigheder, hvorpaa disse kan støttes, en Redegørelse for, hvilket Udfald Sagen bør faa. 2) Den almindelige Opgave. 1. Kan en Overenskomst mellem Ægtefæller om Ophævelse af Samlivet ensidig opsiges, og hvilken Virkning har en saadan Opsigelse for den anden Ægtefælles Ret til Underholdsbidrag? 2. Der forudsættes, at være almindeligt Formuefællesskab i Henhold til Loven om Ægteskabets Retsvirkninger af 18. Marts 1925. Hvem af Forældrene kan i Medfør af Arveforordningens § 10 træffe Bestem- melse om, at Forstrækninger ydede Børnene skal afkortes i disses Arv? Universitetets Eksaminer. 89 3. Larsen havde af Schultz lejet et Fabrikslokale i dennes Ejendom for 2000 Kr. om Aaret med 10 Aars Uopsigelighed. Ifølge Kontrakten, der tinglystes, forfaldt Lejen halvaarsvis forud. Aaret efter solgte Larsen et Parti Varer til Schultz, og det aftaltes mundtlig, at Købesummen, 6000 Kr., skulde afgøres ved Afkortning i Lejen for de følgende 6 Halvaar. Kort efter leverede Larsen yderligere Varer til Schultz for 2000 Kr., uden at der aftaltes noget om Betalingsmaaden. Derefter solgte Schultz Ejendommen til Købke, der hverken vidste eller havde Adgang til at erfare noget om Larsens Tilgodehavende og Aftalen om Afkortning i Lejen. Larsens Tilgodehavende for Varer udgjorde endnu 5000 -f 2000 Kr. Hvorledes er Larsens Stilling overfor Købke, naar Afkortningsaftalen er bevist? 4. En Buntmager solgte til K 600 Skind, som ved Aftalens Indgaaelse blev udvalgt af Sælgerens Lager, men som skulde underkastes en sær- lig Behandling for at blive egnede til Køberens Formaal. K købte frem- deles 400 Skind, der skulde være af samme Kvalitet og bearbejdes paa samme Maade. Skindene skulde være færdige 1. Oktober og af- hentes af K i Løbet af Oktober Maaned. Buntmageren havde Skindene færdige til Afhentning fra 1. Oktober, men K lod ikke høre fra sig. Ved to Ildebrande henholdsvis 5. Oktober og 2. November ødelagdes hver Gang Halvdelen af begge Partier. Kan Buntmageren afkræve K Købesummen for nogen Del af Skindene? 5. A, B og C aftaler i Forening et Falskmøntneri, at udføre paa følgende Maade: B anskaffer Tin, hvoraf han ved Hjælp af en Gipsform, som A stiller til hans Raadighed, fremstiller 50 falske To-Kronestykker, som C paatager sig at udgive. Udbyttet skal deles lige mellem dem alle tre. Efter at B har fremstillet de falske Penge, men inden C har mod- taget dem til Udgivelse, fortryder A Forehavendet og skaffer sig uden de andres Vidende ved Hjælp af en falsk iNøgle Adgang til B's Værk- sted, hvor han sætter sig i Besiddelse af Gipsformen og alle de falske Penge, som han derefter kaster i Søen. Hvorvidt, i bekræftende Fald efter hvilke Straffebestemmelser kan A, B og C straffes? (Kan besvares enten efter Strfl. 1866 eller efter Strfl. 1930 eller efter begge Love). 6. A er ved Dom af 15. Januar 1929 idømt Forbedringshusarbejde i 8 Maaneder efter Strfl. 1866 § 228 jfr. § 46 og efter dens § 245. Straffen var fuldt udstaaet den 1. Oktober 1929. Hvorvidt vil denne Dom have Gentagelsesvirkning paa et af A i Februar 1933 begaaet Forsøg paa Tyveri? (Kan besvares enten under Forudsætning af, at Strfl. 1866 endnu gælder i Februar 1933, eller under Forudsætning af, at den nye Straffe- lov er traadt i Kraft den 1. Januar 1933, eller under begge Forudsæt- ninger). 7. A anlægger Sag mod B til Betaling af en Varegæld paa 500 Kr. Under Sagen dør A, men den fortsættes af hans Arvinger og ender med B's Domfældelse. Kort efter Dommens Afsigelse dør imidlertid B. Vil der da kunne tillægges Dommen Retskraft og Eksekutionskraft i B's Dødsbo? 8. Hvilke Hovedforskelligheder gælder der med Hensyn til Behandlingen af Gældsvedgaaelses- og Gældsfragaaelsesboer? Universitetets Aarbog. 12 90 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten. Obligationsret. Efter en Redegørelse for, hvad der forstaas ved et Løfte, og i hvilket Øjeblik Løftet normalt bliver bindende, undersøges det, om en Person undtagelsesvis kan blive bundet tidligere eller endog ved en Erklæring, som han ikke har afgivet til nogen. Tingsret. Hvad kræves der til Stiftelsen af en gyldig Haandpanteret efter dansk Ret? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten. Privatret I. Hvilke Paalæg kan med Retsgyldighed optages i et Testa- mente? Strafferet. Hvorledes maa Grænsen mellem Forsæt og Uagtsomhed drages efter nu gældende dansk Ret? Retspleje. Hvorvidt har i borgerlige Sager Domme, der er afsagte af udenlandske Retter, Retskraft og Eksekutionskraft her i Landet? Vinteren 1930—31 Sommeren 1931: ft. Statsvidenskabelig Eksamen. Der indstillede sig 7, 7 fuldendte Eksamen. - 4, 4 lait indstillede sig 11, 11 fuldendte Eksamen. Af disse fik 5 Laudabilis, 2 Første Karakter, 1 Haud illaudabilis i mi gr. og 3 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1930—31. 01. Ordning. Freiesleben, Astrid Elise Margrethe (1921) 181 Laud. Hildebrandt, Carsten Hel- ge (1924) 151 Haudill. 2. Holm, Jens Børge (1921) 152 Haud ill. 2. Nansen, Cyril (1924) 184 Laud. Pedersen, Sigfred Henrik (1923) 155 Haud ill. 2. Simonsen, Jens Albert (1925) 185 Laud. Ny Ordning. Riisgaard, Knud Otto (1926) 207X> Første Sommeren 1931. 01. Ordning. Christensen, Aage Hans Christian (1920) 177 Laud. Christensen, Leif Urbain (1926) 174 Haud ill. 1. Munk, Ivar (1924) 180 Laud. Ny Ordning. Korsgaard. Erik Gersdorff (1919) 207 Første Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Vinteren 193 0—3 1. 1) Nationaløkonomi: Hvilke Momenter bestemmer Erhvervsvirksom- hedernes stedlige Fordeling? 2) Borgerlig Ret: At fremstille de gældende Regler om Sindssyges Retsstilling. 3) Tillægseksamen efter Anordn. 5. April 1929 S 13. Nationaløkono- miens Politik: De almindeligt anvendte Skatteprincipper. Sommeren 1931. 1) Nationaløkonomi: Om Muligheden af at modvirke Monopoler ved Beskatning. Universitetets Eksaminer. 91 2) Borgerlig Ret: Hvilke Følger har det, at det viser sig umuligt for en Sælger at opfylde sin Forpligtelse. Eksamens 2. Del. Vinteren 193 0—3 1. 1) Den store Opgave i Specialet: I. Trafikpolitik og Trustpolitik: Prisdifferentiering fra Monopolers Side og Statens Stilling hertil. II. Land- brugspolitik: Aarsagerne til Kvægbrugets stigende Betydning indenfor Landbruget samt den internationale Arbejdsdeling paa dette Omraade. III. Socialpolitik: Hvilken Betydning vil Arbejdernes Adgang til Oplysning om Virksomhedernes Driftsforhold og Økonomi have for Arbejdsforholdet. 2) Nationaløkonomiens Teori: Kritik af den marxistiske Lære om forstær- ket Opsparing som Kriseaarsag. 3) Nationaløkonomiens Politik: Fordele og Ulemper ved hyppige Ændringer i Toldloven. 4) Statistik: Danmarks offentlige Forsørgelse i Byerne og paa Landet. 5) Det juridiske Fag: Hvorledes øver Staten Kontrol med det aarlige Statsbudgets Overholdelse? Sommeren 1931. 1) Den store Opgave i Specialet: I. Sociale og økonomiske Teoriers Historie: Hvorvidt kan Arbejdernes Deltagelse i Politik forenes med Karl Marx's Statsopfattelse? II. Økonomisk Historie: Forholdet mellem den økonomiske Udvikling og de skiftende Aagerbegreber i Tiden indtil ca. 1700. III. Driftsøkonomi indenfor public utilities: Forklar Sammenhængen mellem Takstfastsættelse og Anlægets Værdi. 2) Nationaløkonomiens Teori: Under hvilke Betingelser og i hvilken Grad kræver Overgangen til højere Teknik Forøgelse af Kapitalmængden? 3) Nationaløkonomiens Poli- tik: De økonomiske Virkninger af Subventioner til Skibsfarten. 4) Stati- stik: En Undersøgelse af de danske Privatbankers Udvikling 1925—29 samt af deres Forskellighed efter Størrelse og Beliggenhed. 5) Statsret: a) I hvilke Tilfælde kan Kongen opløse Rigsdagen eller et af dens Ting, og hvori adskiller Opløsningen sig fra en Slutning af Rigsdagen? b) (sær- lig Opgave for en Kandidat, der blev syg): Af hvilke Grunde kan et Rigs- dagsmandat ophøre? 6) Obligationsret: At fremstille Reglerne om Regres imellem flere, der ved Løfte eller skadegørende Handling har paadraget sig solidarisk Ansvar. }'• Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. I Vinteren 1930—31 indstillede ingen sig. I Sommeren 1931 ind- stillede sig to, der begge bestod med Laudabilis. GI. Ordning. Simonsen, Jens Harald William (1922) 268 Laud. Ny Ordning. Sørensen, Børge (1924) 252 Laud. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Vinteren 193 0—3 1. Iuterpolationsregning og Rentesregning (4 Timer). 1. Beregn y50 - 237 ved Interpolation i Spitzer's Tabeller, idet Rentefoden er 5 pCt. Der ønskes alle de Cifre, der kan opnaas ved Tabellen, og Græn- ser for Fejlen findes ved Restleddet. 92 Universitetets Aarbog 1930—31. 2. En Opsamlingsforsikring paa 20 000 Kr., betalbar om 30 Aar, tegnes mod en aarlig Præmie, betalbar i 20 Aar. 1 det første Aar er Nettopræ- mien 200 Kr., hvorefter den hvert Aar stiger med lige store Beløb. Idet Rentefoden antages at være 4 pCt. aarlig, findes den aarlige Stig- ning i Nettopræmien, samt Præmiereservens Størrelse efter 10 Aars Forløb. , Vis a( b"0-+2 "(« + !)("+ 2) ' n\ ~ 24 Nationaløkonomi og Borgerlig Ret: Samme Opgaver som ved Stats- videnskabelig Eksamens 1. Del. Sommeren 1931. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer). 1. Der tænkes konstrueret en Tabel over log (1 + i) med 10 Deci- maler for hele Værdier af 1600 i, altsaa for 1600 i = 0, 1, 2, 3, . . . Under- søg ved Hjælp af Restleddet, om Interpolation med anden Differens i en saadan Tabel, uanset, hvor langt den fortsættes, altid giver 10 rigtige Decimaler bortset fra Afrundingsfejl. 2. Et Obligationslaan paa 300 000 Kr. amortiseres i Løbet af 45 Aar ved helaarlige Afdrag, der i den første Tredjedel af Tiden er dobbelt saa store som senere, men i øvrigt konstante. Udtrækning sker til Kurs 105, og Laanerenten er 5 pCt. p. a., betalbar halvaarlig. Hvilken Kurs kan ydes 10 Aar efter Udstedelsen, naar Obligationsejeren forlanger 5pCt. p. a., betalbar halvaarlig, af sine Penge? 3. Beregn ved en af Interpolationslærens Metoder Værdien af Inte- gralet 14 i —Vx V dx 9J 12 med fire betydende Cifre, idet der findes sikre Grænser for den begaaede Fejl. Nationaløkonomi og Borgerlig Ret: Samme Opgaver som ved Stats- videnskabelig Eksamens 1. Del. Eksamens 2. Del. Vinteren 193 0—3 1. Nationaløkonomi: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksa- mens 2. Del. Sommeren 1931. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. Der er opgivet følgende Data: X ax 55 • 02038 13-498 56 ■02174 13-115 57 •02323 12-731 Bestem, saa godt det lader sig gøre, den forudsatte Rentefod. Universitetets Eksaminer. 93 2. Find Størrelsen af den Nettofripolice, der efter 15 Aars Forlob kan ydes for en Forsikring, der er tegnet af en 30-aarig Person paa følgende Betingelser: Forsikringsselskabet udbetaler 10 000 Kr. ved Død eller om 30 Aar, dersom den forsikrede da er i Live. Dersom den forsikrede dør i Løbet af de første 5 Aar efter Tegningen, betales dog blot Præmierne tilbage nden Renter. Præmien er helaarlig og betalbar i 20 Aar, dersom den forsikrede lever saa længe. Præmietillæget er 18 pCt. af Nettopræmien. Grundlag: 0M 4 pCt. 3. Udtryk ved Forbindelsesrenter den aarlige Præmie for en Forsik- ring, der forfalder, naar den længstlevende af Cv), G') og (z) dør, idet Præmien betales paa længst Liv, dog at den nedsættes til Tredjedelen, naar en af dem maatte være alene tilbage. Forsikringsmatematik (8 Timer). Nedenstaaende Dødelighedsiagttagelser ønskes udjævnede ved Mo- mentmetoden under Benyttelse af Makeham's Formel, idet log c -0-04. Fejlkritiken kan indskrænkes til en summarisk Undersøgelse af de beregnede Døde, f. Fks. saaledes, at Ex og 0X summeres i Grupper paa fem, som antages at have den midterste Alders Dødelighed, beregnet af Col px = + X Ex ox X Ex 0x 35 829 8 55 1067 25 36 921 6 56 1011 30 37 1017 17 57 960 23 38 1073 3 58 893 26 39 1135 16 59 838 31 40 1202 14 60 766 28 41 1261 9 61 700 23 42 1294 10 62 628 26 43 1329 19 63 538 20 44 1341 12 64 476 21 45 1369 16 65 413 21 46 1344 28 66 344 23 47 1326 22 67 288 17 48 1290 17 68 234 18 49 1283 24 69 169 13 50 1268 19 70 122 12 51 1250 24 71 90 7 52 1218 30 72 68 9 53 1157 21 73 51 4 54 1111 20 74 35 4 Iagttagelseslære (4 Timer). 1. Der er opgivet følgende Iagttagelsesligninger: øj = 7 • 1 = p + q med Vægten 2 o2 = 11 • 0 = p + qr — — 2 ø3 = 18 • 9 — p + qr* — — 2 o4 = 35 • 2 = p 4- qr3 — — 1 Bestem p, q og r ved mindste Kvadraters Metode, idet der som Til- nærmelsesværdi til r benyttes r0 = 2. 94 Kan den benyttede Tilnærmelsesværdi antages at have været tilstræk- kelig god som Udgangsværdi? 2. Faa et Linjestykke AB af Længden / vælges et tilfældigt Punkt C paa en saadan Maade, at ethvert Valg er lige sandsynligt. Derefter væl- ges paa Linjestykket AC paa tilsvarende Maade et tilfældigt Punkt I). Find Sandsynligheden for, at DC er større end hvor n> 1. 3. Idet .de »faktorielle Middelmomenter« defineres ved 1 n //?(D= m(r) = - S(Oi—mJW (r> 1), n i=i angives det almindelige Udtryk for m(r) ved Middelmomenterne, og spe- cielt Værdierne af de fire første faktorielle Middelmomenter. Vis, hvorledes de faktorielle Middelmomenter kan defineres ved Koefficienterne i en Potensrække, og vis, hvilken Form denne Definition antager i det kontinuerte Tilfælde, dersom Gentagelsernes Antal vokser uden Grænse. Nationaløkonomi: a) (for 1 Kandidat efter gi. Ordning) Samme Op- gave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1. Del. b) (for 1 Kandidat efter ny Ordning) Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 2. Del i Nationaløkonomiens Teori. Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksa- mens 2. Del. Obligationsret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 2. Del. Statistik (8 Timer): De Anmeldelser om forefaldende Tilfælde af Lunge- og Strubetuberkulose, der udfærdiges i H. t. Tuberkuloseloven af 14. April 1905, giver Oplysning om Patienternes Navn (Køn), Alder, Stil- ling (for gifte Kvinder eller Børn under 15 Aar Forsørgerens) og Bopæl samt om, hvornaar Sygdommen er begyndt, om den er bakteriologisk konstateret, om Tilstedeværelsen af Tuberkulose i andre Organer eller hos andre Medlemmer i Husstanden, den syges Familie m. v. Der ønskes en Redegørelse dels for, hvilke yderligere Oplysninger der er nødvendige (eventuelt ønskelige) for paa Grundlag af dette Mate- riale at beregne en Overlevelsestavle, der som Funktion af den siden Sygdommens Indtræden forløbne Tid beskriver Afgangen fra Bestanden som Følge 1) af Dødsfald paa Grund af Tuberkulose, 2) af Dødsfald af andre Aarsager, 3) af Helbredelse, dels for den Fremgangsmaade, der da vilde kunne anvendes til Bereg- ningen. Angiv dernæst, hvorledes man — Raadigheden over en Tavle som den omhandlede forudsat — paa Grundlag af de faktisk indgaaede lndivi- dualanmeldelser om nye Tilfælde af Tuberkulose kunde beregne det An- tal Personer, der paa et givet Tidspunkt (f. Eks. ved Overgangen fra et Kalenderaar til det næste) er lidende af Tuberkulose, og det Antal Døds- fald, der hvert Kalenderaar kan ventes at indtræffe i denne Bestand. Universitetets Eksaminer. 95 6. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1930—31: Der indstillede sig 6, 3 fuldendte Eksamen. —__■ — - 8, 4 — lait indstillede sig 14, 7 fuldendte Eksamen. Sommeren 1931: Af disse fik 6 Første Karakter og 1 Anden Karakter. Vinteren 1930—31. Christensen, Jørgen, f. 13/» 1902, se Eksam. 1927 II og 1928 1 94% Første Jensen, Falme Allertli, f. 2lu 1902, se Eksam. 1928II og 1929 1 94 Første Ullersted, Christian Søren- So mmcr en 1931. Hjerrild, Harry Knudsen, f. 111u 1901, se Eksam. 1928 1 96% Første Jensen, Georg Vilhelm, f. 27Is 1903, se Eksam. 1929 1 94 Første Larsen, Jens, f. 3U 1907 103% Første Svendsen, Anne Marie, f. 1lu 1906 94% Første sen, f. ,'ii 1889 86 Anden De skriftlige Opgaver (den store konkrete og den almindelige Op- gave) var de samme som ved Juridisk Embedseksamen. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1930—31: Der indstillede sig 41, Sommeren 1931: — — 68, 40 fuldendte Eksamen. 67 lait indstillede sig 109, 107 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Laudabilis et quidem egregie, 72 Laudabilis, 32 Haud illaudabilis lmi gr. og 1 Haud illaudabilis 2di gr.; desuden fik 1 Karakteren »Bestaaet«. Vinteren 1930 Andersen, Arnold Peter Nørskov (1921) Andersen, Johannes (1921) Andersen, Torben (1923) Bentsen, Karl Gustav (1923) Bojesen, Mildrid Gudrun (1921) Brandt, Elisabeth Dor- thea (1922) Bredinose, Georg Vilhelm (1923) Eisenhardt, Knud (1921) Ellermann,Mogens (1922) Ericksen, Christian Peter (1923) Gormsen, Gorm Christian (1923) Grut, Aage (1923) Gudjonsson, Skuli Vil- hjålmur (1917) Helweg, Tyge (1924) 1—31. Holm, Valdemar Nielsen (1921) 168 Haudill. 1. 145>2 Haudill. 1. Hørlyck, Erik (1923) 203/4 Laud. Høst, Edith Emma Carla 164% Haud ill. 1. (1922) 171 % Haud ill. 1. 253% Laud. Jacobsen, Helge (1922) 167% Haudill. 1. Jacobsen, Niels Sigurd 239% Laud. (1923) 211 Laud. Kaalund-Jørgensen, Max 218% Laud Otto (1922) 197 Laud. Keld, Erwin William 143% Haudill. 1. (1921) 208% Laud. Krarup,Tyge Just (1922) 185% Haudill. 1. 205% Laud. Lemming-Christensen, 170 Haudill. 1. Gunnar (1923) 156% Haud ill. 1. 199% Laud. Liebmann, Axel Frede- rik Michael (1923) 216% Laud. 182% Haudill. 1. Lorck, Adam Hvidt (1923) 219% Laud. Madsen, Ane Margrethe Haudill. 1. (1923) 246% Laud. Laud. Magnussen, Andreas Vil- helm Magnus Pauli Bestaaet (1923) 170% Haud ill. 1. Laud. Malmros, Richard (1923) 219% Laud. 171 238% 222% 96 Universitetets Aarbog 1930—31. Mandrup-Christensen, Børge Poul (1922) 181% Haud ill. 1 Marner, Ole Torben (1924) 201% Laud. Melletngaard, Alfred (1923) 257% Laud. Metz, Otto (1923) 208% Laud. Mourier, Paul Moise Courtonne (1922) 213% Laud. Munkholm, Ingerid Pe- tersen (1920) 195% Laud. Nielsen, Hanald Os- mund (1922) 209% Laud. Nikolajsen, Else Augusta (1919) 147% Haud ill. 1 Plesner, Marie (1922) 194% Laud. Simonsen, Jens Aage (1922) 186% Haud ill. 1 Ulrich, Sven Aage Juel (1922) 191% Laud. Wad, Gunnar (1923) 204% Laud. Sommeren 1931. Abrahamsen, Poul Kri- stian (1923) 101-% Haud ill. 2 Andersen, Gertrud Elise (1920) 215 Laud. Bach, Oscar Valdemar (1924) 204% Laud. Baggesen, Erik Haller (1924) 228% Laud. Barfred, Arne Degn (1924) 217 Laud. Bense, Johan Carl Ga- briel (1922) 198% Laud. Bing, Jens Herman (1924) 236 Laud. Blicher-Weygaard, llia (1922) 155% Haud ill. 1 Borring, Majken (1920) 163 Haud ill. 1 Brøchner-Mortensen, Knud (1924) 225 % Laud. Bøje, Ove (1924) 242% Laud. Christensen, Erna Inge- borg (1924) 207 Laud. Christensen, Johannes (1924) 220% Laud. Christensen, Lund Thoft (1924) 248% Laud. Gudiksen, Erik (1923) 206% Laud. Hame, Niels Ejler (1922) 149% Haud ill. 1 Hansen, Eiler Wiirgler (1924) 243% Laud. Hansen, Erik Hart (1924) 254% Laud. Hansen, Niels Johannes (1921) 164% Haud ill. 1 Hansen, Vibeke Fabricius (1924) 216% Laud. Heide-Jørgensen, Henning (1924) 203% Laud. Hendil, Ole (1923) 203% Laud. Henningsen, Eigil Juel (1924) 239% Laud. Hermann, Knud (1924) 225 Laud. Sommeren 1931. Hertz, John (1924) 229 Laud. Hoffmever Jørgen Hen- rik (1924) 194% Laud. Jakobsen Jakob Frederik (1924) 167% Haud ill. 1. Jensen, Viggo Andreas (1924) 189% Laud. Jørgensen, Poul (1924) 167% Haud ill. 1. Kaalund, Einar (1924) 199% Laud. Kabell, Andreas Gad (1918) 207% Laud. Kielberg, Else Margrethe (1924) 233% Laud. Knudsen, Holger Uffe (1924) 217% Laud. Larsen, Kaj Herluf (1924) 225% Laud. Lawætz, Carl Børge (1922) 202% Laud. Lund, Steffen Vorndran (1924) 174% Haud ill. 1. Lundsteen, Erling Tho- mas (1924) 203% Laud. Maarssø, Jens Christian (1924) 226% Laud. Menck-Thygesen, Palle Erik (1921) 172% Haud ill. 1. Misfeldt, Kjeld Brøchner (1923) 154% Haud ill. 1. Mohr, Arne (1923) 161% Haud ill. 1. Mowinckel, Else (1923) 204% Laud. Møller, Kristine Kathrine (1921) 121% Haud ill. 1. Nielsen, Søren Ødum (1924) 207 Laud. Olafsson, Olafur Asbjørn (1924) 189 Laud. Ottosen, Johan (1924) 202% Laud. Petersen, Christian Vic- tor Borg (1924) 235% Laud. Petersen, Paul Harry (1924) 179% Haud ill. 1. Plum, Preben Thorvald Paul Bretteville (1924) 243 Laud. Poulsen, Peder Johannes Emanuel (1924) 229 Laud. Rasmussen, Helmer (1924) 222% Laud. Ravn, Hans Hartvig (1924) 193% Laud. Richardt, Poul Georg (1923) 154% Haud ill. 1. Sardemann, Erik (1924) 166% Haud ill. 1. Simesen, Karen Heide (1924) 202% Laud. Sivertsen, Paul Gerhard v. Tangen (1924) 215 Laud. Starup, Ulrik Frederik Rosing (1925) 262% Laud. et quidem egregie quidem egregie Stein, Kai Preben Sax- torph (1924) 246 Laud. Sørensen, Svend Aage (1923) 219% Laud. 97 Thomsen, Harald (1923) 176% Haud ill. 1. Thorsen, Mogens Carl (1924) 179% Haud ill. 1. Thygesen, Jensine Chri- stine (1920) 134% Haud ill. 1. Thygesen, Svend Mogens (1924) 207% Laud. Tobiassen, Erling Sigurd (1924) 214% Laud. Transbøl, Kristian (1924) 204 Laud. Wamberg, Frederik Jo- hannes (1924) 229/4 Laud. Westergaard, Benedict (1924) 217% Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 193 0—3 1. 1) Medicin: Hvilke er de patologiske Forudsætninger for dyb Areflexi paa Underextremiteterne? Ved hvilke Sygdomme forekommer den dybe Areflexi, og hvorledes differentialdiagnosticeres disse Sygdomme? 2) Kirurgi: Paa hvilke subjektive og objektive Symptomer stilles Diagnosen acut Ileus? Hvorledes opstaar en acut Ileus? Hvorledes skal en saadan Patient undersøges, for at Lidelsens Natur og Lokalisation kan erkendes? 3) Almindelig Patologi: Der ønskes en Redegørelse for de Farer, som kan være forbundet med aktiv Immunisering af Mennesker, stammende fra Fremstillingen af de Produkter, der anvendes til Immuniseringen, eller fra Anvendelsen af disse. Hvorledes maa Farerne søges undgaaet? Disse Spørgsmaal ønskes belyst ved en Række Eksempler. Sommeren 193 1. 1) Medicin: Hvilke Aarsager (Larynxlidelser undtagne) kendes til an- faldsvis optrædende Dyspnoe? Hvorledes skelnes disse forskellige Dyspnoeformer fra hinanden og hvorledes er Behandlingen i de forskellige Tilfælde? 2) Kirurgi: Hvilke Midler har man i Kliniken til at afgøre, om en Svulst i Mamma og i Ql. thyreoidea er benign eller malign? 3) Al- mindelig Patologi: Der ønskes: 1. en Forklaring af Begrebet Infektions- immunitet og en Sammenligning mellem denne og anden Immunitet, 2. en Redegørelse for ved hvilke Sygdomme Infektionsimmunitet forekommer, og en Beskrivelse af særlige kliniske og patologisk-anatomiske Billeder, der som Følge af Infektionsimmunitet træffes i Sygdommenes forskellige Faser. 7. Embedslægeeksamen. Mai 1931. Der indstillede sig 6, som alle bestod Eksamen. Andresen, P. H. 95 Lemmergaard, K. E. J. 92 Haunstrup, Ellen 76% % Lind, C. G. V. H. 82% Koefoed, J. C. M. 85 Mathiassen, G. E. 83% Skriftlig Opgave i Hygiejne: Der ønskes en Fremstilling af Sundheds- farerne, som kan være knyttede til Mælk, og en Vurdering af Bestræbel- serne for at bekæmpe disse Sundhedsfarer ved Pasteurisering af Mælken. Desuden ønskes en Oversigt over de forskellige Pasteuriseringsmetoder, deres Fordele og Ulemper og Mulighederne for en betryggende Oennem- førelse af Metoderne i Praksis. Universitetets Aarbog. 13 98 8. Skoleembedseksamen. «. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1930—31: Der indstillede sig 51, 29 fuldendte Eksamen. Sommeren 1931: — — - 39, 26 — — lait indstillede sig 90, 55 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Første Karakter med Udmærkelse, 41 Første Ka- rakter og 12 Anden Karakter. Til Hjælpefag indstillede sig i Sommeren 1931 1, der bestod; til Suppleringsfag i Sommeren 1931 1, der bestod; til Tillægsfag i Vin- teren 1930—31 2, der bestod. Vinteren 1930—31. •\brahams, Henrik Nicolaj (1925) Hovedfag: Fransk. Bifag: Latin 88 Første Andersen, Erik Kristian (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 91 Første Blomberg, Aage Fasmer (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 101 Første Boesen, Gudmund (1924) Ho- vedfag: Historie. Bifag: La- tin 134 Første Bækholm, Sven Aage Madsen (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 97 Første Clausen, Johan Joachim Hjort (1924) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Latin 94 Første Clemens, Ragna (1921) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Engelsk 112 Første Ehlern-Møller, Birgitte (1923) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 105 Første Favrholt, Magnus (1922) Ho- vedfag: Fransk. Bifag: Latin 100 Første Friis, Auguste Margrethe (1919) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 79 Anden Gettrup, Kamma Elisabeth (1923) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 70 Anden Holm, Andreas Christian (1925) Hovedfag: Tysk. Bifag: En- gelsk 76 Anden Højberg, Peder (1925) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Engelsk 116 Første Jakobsen, Carla Jakobe Chri- stine Vilhelmine (1924) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 82 Anden Jørgensen, Else Margrete Kjer- rumgaard (1920) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 103 Første Jørgensen, Karl Otto (1922) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk Knudsen, Ingeborg (1925) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Fransk Larsen, Kjeld Mauritz Hansen (1923) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Engelsk Lassen, Else (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk Maglebjerg, Johannes (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk Pedersen, Johannes (1925) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk Petersen, Erik Carl Hjarnø (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Petersen, Sigrid Agnes Johan- na (1922) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk Poulsen, Christian (1924) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Fransk Ringsted, Henrik Vibe (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Salomon, Inga Antonia (1925) Hovedfag: Fransk. Bifag: Latin Schmidt, Mogens (1924) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Tysk Sørensen, Knud Steenbjerg (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk Thomsen, Axel Frederik Lau- ritz Rindom (1922) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Engelsk Tillægsfag. Jensen, Ove Holger (1921) Dansk Gjøng, Peter (1924) Kofoed 84 Anden 81 Anden 102 Første 123 Første 72 Anden 98 Første 95 Første 85 Anden 94 Første 118 Første 138 Første med Udm. 125 Første 126 Første 95 Første 36 43 Universitetets Eksaminer. 99 Sommeren 1931. Andersen, Knud Adolf (1922) Cand. theol. Hovedfag: Hi- storie 72 Første Carstens, Axel (1917) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Sang 85 Anden Freil, Ejgil Leth (1925) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Tysk 101 Første Gad, Helge Vincens (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag: Sang 98 Første Harms, Rigmor Ane Kirstine (1925) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Fransk 119 Første Henriques, Alf (1925) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Tysk 139 Første med Udm. Holmgaard, Hans Gerhard (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 91 Første Hornby, Rikard Lahn (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 94 Første Hunosø, Folmer Huno (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Latin 102 Første Jappe, Ove Carl (1924) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Tysk 115 Første Jefsen, Jef Hansen (1924) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Latin 126 Første Jensen, Erik (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 93 Første Jensen, Knud Harald Emil (1924) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Latin 113 Første Jensen, Svend Skov (1918) Cand. theol. Hovedfag: Dansk 81 Første Knippel, Erik Carl (1925) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 76 Anden Larsen, Martin (1925) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Engelsk 95 Første Lund, Henry Michael (1924) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 113 Første Lyngbye, Otto Valdemar Bøg- gild (1925) Hovedfag: En- gelsk. Bifag: Tysk 117 Første Madsen, Georg Valdemar (1922) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Engelsk 95 Første Madsen, Ihomas Iver (1924) Hovedfag:Tysk.Bifag:Dansk 69 Anden Pedersen, Svend Falsig (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Latin 108 Første Sonne, Erik Johannes (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 91 Første Stege, Rigmor (1925) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Fransk 77 Anden Tønnesen, Anna Hedvig (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Kristendomskundskab 98 Første Winge, Gudrun (1926) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Fransk 100 Første Voldby, Verner Preben (1920) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 108 Første Hjælpefag. Buch, Margrethe Gjølby (1918) Fransk 6 Suppleringsfag. Krause-Jensen, Svend Erik (1922) Cand. theol., Reli- gionshistorie Bestaaet Skriftlige Opgaver. Vinteren 193 0—3 1. Dansk som Hovedfag: 1) Oversættelse af og sproglig Redegørelse for nedenstaaende Tekststykke (ulæst): Hwilk husfrø thær sialf hauær bondæ, hun ma ækki skøtæ burt oc ækki andær lund afhændæ utæn hænnæ bondæ rath, æth rættæ aruing willæ. Æn thol bondæ, at husfrø skøtær nokæt burt, oc fær hin laghæ hæfth a the skøtæ utæn bondæns kæræ, tha mughæ hænnæ aruing delæ thæt æftær gen, thær hun skøtæ. Æn bondæns sun æth bondæns dottær i fælægh mæth sin fathær mughæ ækki afhændæ af bondæns hæski vtæn hans wiliæ, oc æi hans leghæ hion. 2) Nedenstaaende Tekststykke (Prosaen ulæst) oversættes og tolkes: Håkon konungr var svå mjpk harmaSr, at bæSi vinir ok ovinir grétu dauSa hans ok kplluSu, at eigi myndi jafngoSr konungr koma si&an i Noreg. Vinir hans fluttu lik hans nor&r å Sæheim å NorSrhprSaland ok urpu Jaar haug mikinn ok lpgSu Jjar i konung meS alvæpni sitt ok inn 100 Universitetets Aarbog 1930—31. bezta bunaQ sinn, en ekki fé annat; mæltu l>eir svå fyrir grepti hans, sem heiftinna manna siSr var til, visuSu honum til Valhallar. Eyvindr skålda- spillir orti kvæSi eit um fall Håkonar konungs, ok svå f)at, hversu honum var fagnat; {jat eru kolluft Håkonarmål, ok er |>etta upphaf: Gå svarar Ulfr hinn rauSi: »ef Orminn skal pvi lengra fram leggja, sem hann er lengri en ynnur skip, på mun åvint verfta um syxin i dag«. Konungr segir: »eigi vissa ek, at ek ætta stafnbuann bæfti rauftan ok ragan«. Ulfr svarar: »ver pu eigi meir baki iyptingina, en ek mun stafninn«. Konungr helt å boga ok lagSi pr å streng ok sneri at Ulfi. Ulfr mælti: »skjot annan veg, konungr! {)annig sem meiri er fjprfin; {jér vinn ek pat, er ek vinn«. 2) P. A. Heiberg og J. L. Heiberg. Engelsk som Hovedfag: 1) Libel. The law is an exacting mistress to her followers and a fiery furnace to her victims, but to the disinterested amateur she is a bright and enter- taining study. In other words, the most readable matter in the daily papers is usually found in the law reports, and the wise reader of the "Times", whatever else he skips, will always make time to glance through the day's law cases in search of interest and amusement. And in doing so he must have noticed — unless he be very unobservant — the increase of recent years in the number of libel suits, the growing tenderness of certain sections of the public to the most trivial stain on the pure white of their reputation, and the growing sympathy of juries with the injured party. One of the reasons of the ever-increasing danger of libel action is the straightforward misprint — a form of libel particularly galling to a paper. The local paper spoke of a wedding as a "suspicious" occasion when it meant "auspicious" was clearly out of court, but a more subtle case was that of a paper that mixed up a food adulteration case in the police courts with an inquest on a man who had committed suicide in a gas oven, an finished up the adulteration case with a verdict of "death from gas-poisoning." The libellee in this case was able to secure from the paper as damages for the libel enough money to pay the fine imposed on him for selling adulterated food — an example of what economists call triangular exchange. 101 The result of this growing popularity of libel actions is to make the papers extraordinarily, almost morbidly, cautious; and while caution is an excellent thing it may go beyond the point at which it serves the public interest. Already the caution of newspapers has, we think, got beyond that point, and many things that cry aloud for comment are passed over in silence because of the libel danger. The root of the trouble lies in the cost of litigation, and in the mental attitude of juries, and it is at least worth considering whether the procedure of the courts should be altered, and the Chancery practice introduced into the King's Bench — the practice by which, after judgment has been given, the amount of damage is referred to a master and argued before him. This method would at least make it less likely that outrageously high damages will be given by a jury in a moment of sympathetic enthusiasm, and would remove the temptation of a litigant to gamble on the jury's sympathy. The extent of the damage should, as far as is possible, be proved, not guessed at. 1. Translate the above into Danish. 2. Give an account in English of a) the inferior criminal courts; b) the superior civil & criminal courts. 2) Mill's Bog om Friheden hører til Mill's senere Aar og staar som et smukt Eksempel paa, hvorledes en Mand kan berigtige entusiastiske Ung- domsanskuelser paa en saadan Maade, at deres Grundtanke netop gennem Berigtigelsen kommer til sin Ret.1) Mill begyndte med en begejstret Tro paa, hvad politisk Frihed, demokratiske Reformer og almindelig Oplys- ning vilde kunne udrette. Han sluttede sig til Jeremy Bentham og til sin Fader James Mill i Kampen for Liberalismens Ideer mod overleverede Institutioner, indgroede2) Fordomme og unaturlige Skranker. Men saa snart disse Ideer begyndte at trænge igennem, blev han opmærksom paa nye Farer, der netop kunde blive Følgen af den Tingenes Orden, han sta- dig medvirkede til at frembringe. I Stedet for de omstyrtede Autoriteter vilde der som Følge af Demokratiets Sejr kunne udvikle sig en ny og mægtigere Autoritet, som frembød en stor Fare for Personlighedslivets frie Udvikling, nemlig den store Mængdes Indflydelse gennem Lovgivningen og gennem den offentlige Mening. Dette gav ham Anledning til at drøfte Forholdet mellem Individ og Samfund og forsøge at bestemme Grænsen for Samfundets og den offentlige Menings — i det hele »de andres« — Ret til at fælde Dom over den enkeltes Anskuelser og Livsførelse. Han kommer her til at kæmpe med dobbelt Front, idet han til den ene Side fortsætter Kampen mod Fortidens Autoriteter, til den anden Side bekæm- per det frie Samfunds Overgreb*) mod dets egne Medlemmer. Dette sidste er saa meget interessantere, som Mill selv i sin politiske Økonomi (1849) havde udtalt sig med større Sympati for Socialismen, end det var almin- deligt for den Tids Naionaløkonomi, særligt for den Skole, af hvilken Mill var fremgaaet. I sin Hævden af Frihedsprincippet mødes Mill med Kant. For Kant var Friheden den eneste medfødte Menneskerettighed. Den følger for Kant af Fornuften. Mill søger ogsaa her en Begrundelse ved Erfaringer. *) justice is done to. 2) ingrained. 8) interference. Ovenstaaende oversættes til Engelsk. 102 Universitetets Aarbog 1930—31. 3) Verbale Endelser paa oldengelske og middelengelske Hoved- dialekter. 4) Daniel Defoe: Robinson Crusoe. I took another Way to come back than that I went, thinking I could easily keep all the Island so much in my View, that I could not miss finding my first Dwelling by viewing the Country; but I found my self mistaken: for being come about two or three Miles, I found my self descended into a very large Valley; but so surrounded with Hills, and those Hills covered with Wood, that I could not see which was my Way by any Direction but that of the Sun, nor even then, unless I knew very well the Position of the Sun at that Time of the Day. It happened to my farther Misfortune, That the Weather prov'd hazey for three or four Days, while I was in this Valley; and not being able to see the Sun, I wander'd about very uncomfortably, and at last was obliged to find out the Sea Side, look for my Post, and come back the same Way I went; and then by easy Journies I turn'd Homeward, the Weather being exceeding hot, and my Qun, Ammunition, Hatchet, and other Things very heavy. In this Journey my Dog surpriz'd a young Kid, and seiz'd upon it, and I running in to take hold of it, caught it, and sav'd it alive from the Dog: I had a great mind to bring it Home if I could; for I had often been musing, Whether it might not be possible to get a Kid or two, and so raise a Breed of tame Qoats, which might suppley me when my Powder and Shot should be all spent. I made a Collar to this little Creature, and with a String which I made of some Rope Yarn, which I always carry'd about me, I led him along, tho' with some Dificulty, till I came to my Bower, and there I enclos'd him, and left him; for I was very impatient to be at Home, from whence I had been absent above a Month. I cannot express what a Satisfaction it was to me, to come into my old Hutch, and lye down in my Hammock-Bed: This little wandring Journey, without settled Place of Abode, had been so unpleasant to me, that my own House, as I call'd it to my self, was a perfect Settlement to me, compard to that; and it rendered every Thing about me so com- fortable, that I resolv'd I would never go a great Way from it again, while it should be my Lot to stay on the Island. I repos'd my self here a Week, to rest and regale my self after my long Journey; during which, most of the Time was taken up in the wighty Affair of making a Cage for my Poll, who began now to be a meer Domestick, and to be mighty well acquainted with me. Then I began to think of the poor Kid, which I had penn'd in within my little Circle, and resolv'd to go and fetch it Home. or give it some Food; accordingly I went, and found it where I left it; for indeed it could not get out, but almost starv'd for want of Food: I went and cut Bows of Trees, and Branches of such Shrubs as I could find, and threw it over, and having fed it, I ty'd it as I did before, to lead it away; but it was so tame with being hungry, that I had no need to have ty'd it; for it follow'd me like a Dog; and as I continually fed it, the Creature became so loving, so gentle, and so fond, that it became from that Time one of my Domesticks also, and would never leave me afterwards. 103 Jonathan Swift: Qulliver's Travels. It was about twelve at noon, and a servant brought in dinner. It was only one substantial dish of meat (fit for the plain condition of an hus- bandman) in a dish of about four-and-twenty foot diameter. The Com- pany were the farmer and his wife, three children, and an old grand- mother. When they were sat down, the farmer placed me at some distance from him on the table, which was thirty foot high from the floor. I was in a terrible fright, and kept as far as I could from the edge for fear of falling. The wife minced a bit of meat, then crumbled some bread on a trencher, and placed it before me. I made her a low bow, took out my knife and fork, and fell to eat, which gave them exceeding delight. The mistress sent her maid for a small dram cup, which held about three gallons, an filled it with drink; I took up the vessel with much difficulty in both hånds, and in a most respectful manner drank to her ladyship's health, expressing the words as loud as I could in English, which made the company laugh so heartily, that I was almost deafened with the noise. This liquor tasted like a small cyder, and was not unpleasant. Then the master made me a sign to come to his trencher side; but as I walked 011 the table. being in great surprise all the time, as the indulgent reader will easily conceive and excuse, I happened to stumble against a crust, and fell flat on my face, but received no hurt. I got up immediately, and observing the good people to be in much concern, I took my hat (which I held under my arm out of good manners) and waving it over my head, made three huzzas, to show I had got no mischief by my fall. But advancing forwards toward my master (as I shall henceforth call him) his youngest son who sat next him, an arch boy of about ten years old, took me up by the legs, and held me so high in the air, that I trembled every limb; but his father snatched me from him, and at the same time gave him such a box on the left ear, as would have felled an European troop of horse to the earth, ordering him to be taken from the table. But being afraid the boy might owe me a spite, and well remembering how mischievous all children among us naturally are to sparrows, rabbits, young kittens, and puppy dogs, I fell on my knees, and pointing to the boy, made my master to understand, as well as I could, that I desired his son might be pardoned. The father complied, and the lad took his seat again; whereupon I went to him and kissed his hand, which my master took, and. made him stroke me gently with it. In the midst of dinner, my mistress's favourite cat leapt into her lap. I heard a noise behind me like that of a dozen stocking-weavers at work; and turning my head, I found it proceeded from the purring of this animal, who seemed to be three times larger than an ox, as I computed by the view of her head, and one of her paws, while her mistress was feeding and stroking her. The fierceness of this creature's countenance altogether discomposed me; though I stood at the farther end of the table, above fifty foot off; and although my mistress held her fast for fear she might give a spring, and seize me in her talons. But it happened there was no danger; for the cat took not the least notice of me when my master placed me within three yards of her. And as I have been always told, and found true by experience in my travels, that flying, or discovering fear before a fierce animal, is a certain way to make it pursue or attack you, so I resolved in this dangerous juncture to show no manner of con- cern. I walked with intrepidity five or six times before the very head of the cat, and came within half a yard of her; whereupon she drew herself back, as if she were more afraid of me: I had less apprehension con- 104 Universitetets Aarbog 1930—31. cerning the dogs, whereof three or four came into the room, as it bis usual in farmers' houses; one of which was a mastiff, equal in bulk to four elephants, and a greyhound, somewhat taller than the mastiff, but not so large. When dinner was almost done, the nurse came in with a child of a year old in her arms, who immediately spied me, and began a squall that you might have heard from London Bridge to Chelsea, after the usual oratory of infants, to get me for a plaything. The mother out of pure indulgence, took me up, and put me towards the child, who presently seized me by the middle, and got my, head in his mouth, where I roared so loud that the urchin was frighted, and let me drop; and I should infallibly have broke my neck if the mother had not held her apron under me. Point out the number of details showing the contrast between Defoe and Swift, and give a general account of the two authors' different points of viexv. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Paa tredie Maaned. Stormagternes Flaadekonference har nu holdt Møder i over to Maane- der uden at naa til noget Resultat. Skulde den blive nødt til at give op overfor de Spørgsmaal, den beskæftiger sig med, vilde det være over- maade beklageligt. Det vil være Situationen efter Haagkonferencens Stranding om igen — kun at Følgerne denne Gang vil true med at blive mangfoldige Gange værre. De Statsmænd, der er samlet i London, og i hvert Fald de fleste af de Regeringer, der staar bag dem, ønsker visselig ikke en ny Krig. Der- for tør de ikke opgive Ævred. Derfor bliver de i London — skønt de nu i over to Maaneder har tygget Drøv paa de samme faa og simple Spørgs- maal, gentaget de samme Argumenter og er blevet siddende fast i de samme Vanskeligheder. Vil denne faste Vilje til at hidføre et positivt Resultat til Slut blive kronet med Held? Konferencens Opgave kan udtrykkes i det ene Spørgsmaal: Hvorledes kan de fem Magter enes om en Reduktion og varig Begrænsning af deres Flaaderustninger paa Grundlag af et fast Styrkeforhold1) mellem dem? Havde Japan, Amerika og England været de eneste Parter, der skulde forhandle, vilde Spørgsmaalet hurtigt have været løst. Japan afpasser sine Flaadekrav efter Amerika, og Amerika sine efter England. Og om Styrke- forholdet mellem dem er der Enighed, nemlig 65 for Japan, 100 for Ame- rika og for England. Paa dette Grundlag har det indtil nu været muligt at faa i det mindste en Tre-Magts-Traktat ud af Konferencen. Det er Eng- lands Sag at bestemme den absolute Flaadestyrke, hvorefter Amerika og Japan vil indrette deres Flaaderustninger i Henhold til de nævnte For- holdstal. Men paa dette Punkt er det, Vanskeligheden melder sig, fordi Eng- land mener at maatte afpasse sin Flaade efter Frankrigs og Italiens sam- lede Flaadestyrke. Derfor maa disse to Magter med i Overenskomsten, hvis der skal være Mulighed for en virkelig Flaadereduktion. Frankrig vil gerne reducere sin Flaade, naar man til Gengæld yder det Sikkerhedsgarantier — mod Italien. F. Eks. ved at Amerika og England garanterer for status quo i Middelhavet. x) a fixed ratio, Universitetets Eksaminer. 105 Amerika vil ikke yde en saadan Garanti. England vil ikke paatage sig en speciel Garanti for Frankrigs Sikkerhed, men henviser til den almene Garanti, som Folkeforbunds/wgtert1) yder. Dermed vil vi muligvis være tilfredse, erklærer Frankrig, hvis Eng- land vil gaa med til en klar og tydelig Fortolkning af Pagtens Artikel 16, saaledes at vi véd, i hvilket Omfang England vil fole sig forpligtet til at hjælpe os i Tilfælde af et fjendtligt Overfald. x) covenant. 2) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Stykket fra »I remember« til »I tried« transskriberes fonetisk. De kursiverede Ord kommenteres paa Engelsk. I remember one morning when David was shaving with one hand and reading „Robinson Crusoe", which he held in the other. Crusoe was a real man, he remarked; fox hunting was the sport of snobs and half- wits. Since it was too early in the day for having one's leg pulled, I an- swered huffily that I supposed Crusoe was all right, but a lot of people who hunted were jolly good sorts, and even great men in their own way. I tried to think of someone to support my argument, and after a moment exclaimed: „Anthony Trollope, for instance! He used to hunt a lot, and you cannot say he was a half-wit". The threat of the Government of the Irish Free State to have appeals to the Judical Committee of the Privy Council made ineffective when they reverse the dicisions of the Irish Courts was severely criticized in the House of Lords the other day. Lord Passfield did not deny that sucli a course would compel the British Government to take appropriate action, and Lord Reading spoke of the validity of the appeals as being „not only binding in law, but binding in honour". The case of Ireland, indeed, is distinguished from that of the other Dominions by the faet that the Privy Council appeals is one of the guarantees under which a large number of British subjects were recently, by the treaty with Sinn Fein, committed to the jurisdiction of a government which they had considerable reason to distrust. No community which sets store by its public honour could con- template the one-sided rupture of such an agreement. And, judged even by the lower canon of self-interest, it seems doubtful whether the Free State has any adequate motive for offending the one country that admits her produce freely, or of advertising to Ulster how little her pledges are to be relied on. Tysk som Hovedfag: 1 a) Opgave for 4 Kandidater: Der udleveres følgende Tekster: A. Goethe: Geschichte Gottfriedens von Berlichingen, 1. Akt, Vor einer Herberge, im Winsdorfer Wald. Martin: Es war ein Monch bey uns etc.....og Scenen ud. Gottfrieds Schloss, herfra og til og med: Carl, Ich binn kranck —. B. Goethe: Gotz von Berlichingen, 1. Akt. Herberge im Wald. Martin: Es war ein Monch bei uns etc.....og Scenen ud. Jaxthausen. Gotzens Burg, forfra og til og med: Karl: Ich bin krank —. Der ønskes Oversættelse af A. samt alsidig Kommentering med Udnyt- telse af begge Tekster. Universitetets Aarbog. 14 106 lb) Opgave for 7 Kandidater: Af Schiller: Die Råuber, 5te Akt, 1ste Scene fra Franz: Nein, icli bitte dich, lass dir erzahlen etc. til og med Daniel: Kann ich lachen, wenn mir die Haut schaudert? Traume kommen von Qott, ønskes Oversættelse af det første Stykke indtil ____ mit dem Gewicht meines Qrimms, samt alsidig Kommentering af hele Stykket. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. I Kristendommens første Aarhundreder hersker der en vis Utilbøje- lighed til symbolsk Fremstilling af guddommelige Egenskaber og ophøjede Dyder, og der kendes da heller ikke fra denne Tid nogen saadan af Ret- færdigheden. Først i det 3.—4. Aarhundrede, hævder Forfatteren, frem- træder den atter i Kunsten, som Regel dog ikke som en selvstændig Per- sonlighed, men først knyttet til Kejserens Billede og senere som Fuldbyr- der af Guds Retfærdighed, saaledes i det 12. Aarhundrede i kirkelige Fremstillinger af Dommedag med Christus paa Tronen og Erkeenglen St. Michael med Sværd og Vægt. I den tidlige Renaissance kommer dog den klassiske Opfattelse igen til Udtryk, nemlig i Andrea Pisanos Bronce-Relief fra ca. 1336 paa Bap- tisteriet i Firenze, som er det efter Forfatterens Mening hidtil ikke over- trufne Forbillede for alle senere Fremstillinger af noget Værd, blandt hvilke fra Middelalderens Slutning omtales et Fresko-Maleri af Rafael i Perugia og en Statue af Andrea Sansovino i Rom. Fra den tyske Kunst i Middelalderen findes dog ogsaa nævneværdigt et Kobberstik af Albrecht Durer, som i alt Fald udmærker sig derved, at Retfærdigheden undtagel- sesvis repræsenteres af en ung Mand med Sværd og Vægt, medens det, sandsynligvis kun fordi Ordene »Dike« og »Justitia« er Femininum, ellers altid er Kvinder, skønt disse efter en udbredt Mening, som Forfatteren slutter sig til, fra Skabelsens Dage har udmærket sig ved Mangel paa Ævne til at se en Sag fra flere Sider og at opsætte deres Dom. indtil de har hørt begge Parter. At Kunsten skulde slaa sig til Ro for stedse med Pisanos Justitia, var naturligvis ikke at vente, og i det 16.—17, Aarhundrede viser der sig da ogsaa Bestræbelser for en Fornyelse, bl. a. ved hendes Udstyrelse med flere Attributer, som dog ikke synes særlig rammende, t\ Eks. en Due paa Hovedet eller et tveægget Sværd. 3) Imperativ paa Tysk (Dannelse, Anvendelse i Konkurrence med an- dre Udtryk, Omskrivning i indirekte Tale). 4) Das deutsche Volkslied. Geschichte und Bedeutung. (Deutsch zu schreiben). 5) 10 Timers Opgave for en Kandidat med Specialet Fritz Reuter: Det sociale Spørgsmaal i Reuters Digtning. Tysk som Bifag: 1) Der ønskes Oversættelse samt Indholdskommen- tar af Heine, Die romantische Schule, Buch III, 1 fra: »Des Knaben Wun- derhorn« ist ein zu merkwiirdiges Denkmal etc. indtil ---- der grimme Hagen und die rachgierige Kriemhilde. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Midt ude i Atlanterhavet findes paa visse Tider af Aaret umaadelige Mængder af smaa langagtige Dyr, der er gennemsigtige som Glas, har Universitetets Eksaminer. 107 lange, mærkelige Tænder og et veludviklet Tarmsystem. Naar de er to Aar gamle og ca. tre Tommer lange, bliver de mindre og ormeagtige: de faar nye, smaa Tænder, men da deres Tarm altid er tom, naar man fisker dem, kan man deraf slutte, at de paa denne Tid intet æder. Medens de tidligere blev drevet hjælpeløst rundt af Havstrømmene, svømmer de nu til Kysten og derfra ad Floder og Aaer langt ind i Landet til en eller anden Indsø. I det ferske Vand begynder de igen at æde; de er ikke læn- gere glasklare, men faar den sortebrune Farve, som Aal har, velegnet til Opholdet i Mosevand eller til deres lejlighedsvise natlige Udflugter over Enge og fugtige Marker. Paa den Maade gaar der otte til ti Aar. De æder voldsomt, saa de bliver fede og træge og tit mere end en Meter lange. Men et Efteraar bliver de urolige, æder ikke mere, faar sølvblank Bug, sort Ryg og store Øjne og drager nu uden at lade sig standse af nogen Hindring til Kysten og derfra — stadig uden at æde — videre ud i de store Have, ud, hvor Atlanterhavet er dybest. Her maa deres For- plantning foregaa. De vender aldrig tilbage, men nogle Maaneder senere er Havstrømmene fulde af glasklare Smaadyr med lange, mærkelige Tæn- der og et veludviklet Tarmsystem. Fransk som Hovedfag: 1) Le jor que il ariverent faisoit mout biau tens, si s'en vindrent a la cité o toute lor compaignie et alerent aval les rues tant que il vindrent a maistre palais ou le rei tenoit sa court. Et quant il entrerent eu palais, le rei leur ala a l'encontre et les reguit mout honorablement, quant il sot dont il estoient et l'achoison de leur venue. Aprés les fist aseoir au mangier, Jason et Hercullés encoste lui, et mout les henora de tout son pooir. Et quant il orent mangié, le rei envoia querre sa fille, qui Medea estoit apelee, et il n'avoit plus hoir. Et elle estoit de merveillouse biauté, mais aveuc tout ce si estoit ele tres sage durement en l'art de nigromance, comme cele qui tout son tens i avoit mis. Que vos dirons de ces merveilles? Assés vos seroient merveillouses a entendre et a moi grevouses de raconter, a ce que assés avons a dire encore autre chose. Medea vint en la sale mout noblement acesmee tout le petit pas, la chiere auques enclinee vers terre, et estoit de si grant beauté que nule plus; et surquetout se sembloit elle si sage et de si noble maniere que tout en furent esbais li Grizois. Son pere le fist seoir dejoste lui, et elle li demande de quel pa'is ces gens sunt; et quant elle soit que ce estoit Jason, si en ot mout grant joie, quar elle avoit o'i soventes foiz paler de lui, et por ce ne pooit elle ses iauz oster de sus li, quar sa forme et sa semblance li sambloit trop bele. Que vos diroie je? Tant le regarda Medea et tant i mist s'entente que elle fu si souprise d'Amors qu'ele ne savoit que dire. Oversættes og kommenteres sprogligt. For de kursiverede Ord ønskes en fyldig Behandling. 2) Je di (et pence dire vray) que qui voudra prendre garde de pres å toutes les sortes de piller et desrobber, ou pour le moins de prendre har- diment, qui sont maintenant en usage, on trouvera le nombre des facons de desrobber estre quasi aussi grand qu'estoit le temps passé le nombre des larrons. Et la raison est apparente: c'est d'autant que le larrecin est celui d'entre tous les vices qui requiert plus le bon esprit (å l'occasion dequoy il estoit permis par les loix des Lacédémoniens, pourveu qu'on n'y fust point surpris), duquel nous voyons les hommes de nostre temps estre 108 mieux pourveus en comparaison que n'ont esté leurs prédécesseurs____ Or nous sgavons qu'il y a assez long temps qu'on a faict ceste plainte: »Unde habeat quærit nemo, sed oportet habere«. Nous confessons aussi que ce proverbe est ancien: »Lucri bonus odor ex re qualibet«, c'est å dire que l'odeur du gaing est bonne, de quelque lieu qu'il vienne. Par ou nous congnoissons, que jamais 011 n'a eu faute de volonté d'en avoir____ Or ne se faut-il esmerveiller si de tout temps plusieurs se sont meslez du mestier de larrecin, veu que jamais n'a esté homme qui n'ait cerché les moyens de vivre. Mais dont vient que de tout temps les gros larrons ont esté plus espargnez que les petis? La raison est assez évidente, c'est que le petit larron n'ha dequoy fermer la bouche å celuy qui l'accuse, mais le gros ha tousjours ses manches plenes de baillons. Et sur ce propos il me souvient de ce que Pinatel (qui avoit esté premiérement exécuté par justice en effigie et depuis le fut en propre personne) disoit å moy et å quelques autres en la ville de Gennes, ou il s'estoit retiré: qu'il n'avoit pas peur qu'il ne fist son appointement avec le Roy par le moyen de la grande seneschale, laquelle avoit obtenu sa confiscation: d'autant qu'il avoit moyen de luy faire un bon présent, outre ce que lui pouvoit valoir ladicte confiscation, et encore demourer riche toute sa vie. Je ne nie pas toutesfois qu'on n'ait veu quelquesfois les gros larrons pas- ser le mesme pas qu'on fait passer aux petis: mais ceci advient ordinaire- ment å ceux qui ont esté si mauvais mesnagers, qu'ils n'ont rien guardé dequoy ils peussent embaillonner ceux qui voudroyent crier contr'eux. Car on en voit beaucoup, lesquels, ainsi qu'ils sont bien tost montez fort haut, descendent fort bas en peu de temps: ce qui advient å ceux entr'autres qui manient l'argent des rois et autres princes, lequel est (comme dit le proverbe) subject å la pince. Et pourtout eut bonne grace le roy Louys onzieme, lequel voyant une piece de tapisserie qu'avoit faict faire un certain personnage, qui d'un petit clerc de finances estoit parvenu å grandes dignitez, et mesmement å avoir la superintendance des finan- ces: ou il avoit mis une description des degrez par lesquels il estoit en la fin monté si haut, et mesmement y estoit représenté assis sur la roue de fortune: »Vous deviez avoir arresté ceste roue avec un bon gros clou, de peur qu'elle ne tourne tellement qu'elle vous remette en vostre premier degré« .... Et de vray non-seulement ceux qui ont telles charges, mais tous généralement qui sont auprés des princes se doivent souvent réduire en mémoire la comparaison de Polybe, par laquelle il dit que les courti- sans sont semblables aux jets desquels on use pour conter----Mais pour retourner å la distraction des gros et menus larrons, il y a une autre chose notable en nostre temps, et laquelle luy est péculiére, c'est que les grands larrons desrobbent les petits. Toutesfois pour ceste heure je ne parieray que des petits larrons, c'est å dire de ceux qui commettent des larrecins qualifiez, et ausquels l'exécuteur de justice (par tout ou il y en a quelque forme ou apparence) inet le collier au col, lequel puis leur sert d'attache. De i Teksten forekommende Relativer forklares med Hensyn til Op- rindelse og Udvikling, hvorefter der gøres Rede for samtlige Relativers og Relativsætningers Syntax. 3) Vie de Voltaire. Fransk som Bifag: 1) Manden lige overfor mig sover stadig i Kupéhjørnet; paa den anden Side sidder en Herre, som af og til har fanget min Opmærksomhed. Det Universitetets Eksaminer. 109 er en praktisk Rejsende. Længe har han arrangeret om og om paa sin Bagage for at faa den til at ligge1) bekvemt, naturligvis har han kalot- formet Silkehue paa Hovedet og Handsker paa Hænderne, trods Varmen, hvad man jo som praktisk Rejsende altid skal have i Jærnbanetog, fordi man ellers bliver saa tilsmudset af det uundgaaelige Kulstøv. Manden er en fyrretyve Aar, med tyndt Skæg og smilende i Udtrykket. Allerede ved den anden Station skiltes han hjærteligt fra to Land- mænd, hvis Bekendtskab han havde gjort ved den første, nu var der ikke andre i Kupéen end den sovende Mand og mig; den fremmede var færdig med sin Avis, en Bog var flere Gange bleven taget ud af Haandtasken, men blot for at lægges mere praktisk ned igen, han begyndte øjensynlig at kede sig. Der gik nogle Minutter, hvor jeg følte ham avancere paa Sædet nærmere hen imod mig, medens Telegrafstænger surrede forbi*) udenfor og den tykke nu laa med fuldkommen krampagtigt fortrukne An- sigtstræk og sov. Saa drejede jeg mig, knap saa meget, at rnit Blik strejfede ind i:!) Kupéen, straks bøjede han sig forekommende imod mig med en Avis rakt frem i Haanden. »De ønsker ikke at læse denne Avis?« »Nej Tak!« »Ja, det er saamænd ikke, fordi den indeholder noget af mere dybt- gaaende Interesse ...« begyndte han i behagelig Konversationstone. Jeg nikkede og glædede mig i det samme over Tykkerten, der snap- pede i Søvne efter Luft. Den forbindtlige fulgte mit Øjekast. Jeg følte, hans næste Bemærk- ning vilde blive: Skulde vi trække Gardinet til for den Herre? Repliken faldt. »Aa, jeg synes egentlig, det er Synd for Fluerne.« Der mødte mig4) et forvirret smilende Blik: »Hvaba?« »Jo, de sidder saa godt paa hans Næse — den er saa dejlig varm,« føjede jeg til. Han lo animeret, men slog hurtigt over i5) en overtalende, næsten kælen Tone. »De skal nu give mig Lov til at gøre det alligevel!« Ganske forsigtig listede han med vrikkende0) Bevægelser hen og fik Gardinet trukket lydløst ud paa Stangen7), men traadte, da han gik til- bage, selvfølgelig paa den andens Støvle, saa den sovende for op med et Udtryk, som havde han faaet et Puf i Ryggen. *) faa til at ligge: disposer. -) defiler. 3) glisser sur l'intérieur de. 4) Overs, ved »jeg opfangede«. 5) slaa over i: prendre. a) saccadé. 7) tringle. 2) Version. Le soleil est déjå bas et sa lumiére un peu jaunie, quand Stamboul commence de dessiner au loin ses fléches aigues et ses dornes. Et å sept heures le «Vieux Sérail» passe enfin lå devant nous, ap- parition grandiose dans beaucoup de silence; sur une colline, amas de bastions crénelés, de kiosques mystérieux parmi des cyprés sombres, de mosquées et de presque trop grands minarets qui se profilent contre le couchant couleur de soufre. C'est la pointe extréme de Stamboul et c'était la demeure des vieux Sultans magnifiques devant qui tremblait le monde; vu de la mer, en promontoire avancé vers l'Asie voisine, cela reste solen- nellement dominateur. Mais, ce soir, il n'en sort aucun bruit; pas de navires, pas de barques alentour, on ne voit pas de quai pour y aborder, au pied des si farouches remparts. Cela émerge de la Marmara pour se dresser sur le ciel avec des airs de ville-momie; on croirait quelque image 110 fantasmagorique de jadis, que le crépuscule aurait fait surgir. Et nous continuons sans nous arréter, comme devant des choses fermées et mortes dont l'accés demeurerait interdit. Le bruit, le mouvement, les foules et les musiques orientales, tout cela nous guette un peu plus loin, dans une pénombre déjå piquée de mille petites lumiéres, dés que nous avons dépassé le golfe étroit de la Corne d'Or, pour nous approcher du quai de Galata ou des paquebots sont amarrés en longues files. De ces maisonnettes de la rive, toutes ouvertes, toutes éclairées, et qui sont des lieux de plaisir pour la tourbe levantine, une chaude clameur nous arrivé en crescendo: des milliers de voix, qui plaisantent ou invec- tivent dans toutes les langues d'Orient; des orchestres de cordes ou des orgues de Barbarie qui jouent tres vite des airs d'une étrangeté presque gaie, tandis que des chansons turques ou grecques, hurlées å tue-tete, sonnent triste, au contraire, avec leurs vocalises éperdues en mode mineur; tapage caractéristique des «échelles du Levant», qui, dés le premier con- tact, est lå pour vous saisir____ Je comptais ne descendre que demain matin; devant habiter cette fois loin d'ici, de l'autre coté du Bosphore, sur la rive asiatique, cela me semblait une complication de faire ce trajet en pleine nuit, dans quelque petit bateau de louage, contre l'éternel courant de la mer Noire. Mais voici les amis charmants dont je serai l'hote: «Rien au contraire de plus simple, disent-ils, et on croirait, å m'entendre, que je ne suis plus du pays; le courant, mais nous l'éviterons en prenant la voie de terre; avec deux ou trois voitures, le long du Bosphore, rive d'Europe, nous allons remonter jusqu'au village de Bébek qui, la nuit, est un lieu sans encom- brement, et lå, comme les eaux du détroit, par les soirs d'été, ne man- quent jamais d'étre un tranquille miroir, nous n'aurons pas de peine å trouver des barques pour nous mener promptement en face, en Asie.» Done, jetons-nous dans la mélée du quai, dans la bagarre de la douane! En moins d'une demi-heure c'est fait, bagages reconnus, hissés sur des petites voitures qui vont filer en cortége. Et nous commengons de trotter, avec un bruit de grelots, le long de la mer, tournant le dos å l'affreux Péra des Levantins. Linie 22: De ces maisonnettes .... til Linie 30 incl. omskrives fonetisk. Latin som Hovedfag: 1) Oversættelse fra Dansk til Latin. Den filologiske Videnskabs Hovedformaal er, som det vel nu er al- mindelig anerkendt, at naa til en saa sikker og klar Forstaaelse som muligt af de os overleverede Litteraturværker. Det vilde føre os for vidt her i det enkelte at redegøre for, hvilke Midler Filologen bruger for at nærme sig til dette Maal; blot dette kan vi fastslaa, at Filologens første Pligt ved Fortolkningen af et Digterværk er at redegøre for hvert enkelt Udtryks præcise Betydning, at forklare Værkets Indhold, Sætning for Sætning, og at følge Tankegangens Udvikling fra Begyndelsen til Slut- ningen. Herved føres han ogsaa nødvendigvis til en dybere Forstaaelse af, hvilke Midler Kunstneren har brugt for at opnaa de forskellige Virk- ninger, og af hele Værkets Komposition, og dermed er givet et første Bidrag til den æsthetiske Vurdering af Digtet. Men endnu eet kræves for at naa til den fulde Forstaaelse: et Forsøg paa at udfinde, hvad Digteren har villet med sit Værk, og ved denne Del af Arbejdet kan Studiet af moderne Litteratur undertiden være Filologen til stor Hjælp. Hvis nemlig en moderne Digter har taget sit Emne fra et antikt Digterværk og har søgt i ny Digtning at genskabe den antike Digters Tanker, kan Filologen 111 heraf lære, hvorledes et digterisk begavet Menneske, upaavirket af al filologisk Lærdom, har opfattet det antike Værk. Vi skal her kun nævne et enkelt Eksempel. Euripides' Tragedie Bac- chantinderne er i Aarevis blevet diskuteret af Filologerne, der ikke kan blive enige om, hvilket Syn paa Guderne der ligger bagved dette Drama. Handlingen i »Bacchantinderne« er følgende: Dionysos kommer til Tlieben, hvor han erfarer, at hans Moders Søstre ikke vil anerkende hans Gud- dommelighed; i Harme herover driver han de thebanske Kvinder, med Kadmos' Døtre i Spidsen, i Vanvid op paa Kithairon. Pentheus, Agaves Søn, vredes herover og lader paagribe og fængsle nogle af Bacchant- inderne; han sender ogsaa Folk ud, der skal paagribe Dionysos selv. Denne lader sig godvilligt tage til Fange og bliver fremført for Pentheus, der behandler ham ikke som en Gud, men som en menneskelig Misdæder. Gudens Straf lader ikke længe vente paa sig; Kongeborgen omstyrtes ved et Jordskælv, og det lykkes Dionysos at overtale Pentheus til forklædt som Kvinde at overvære Kvindernes bacchantiske Færden. Kvinderne faar imidlertid Øje paa ham og sønderriver ham, med Moderen Agave i Spidsen. Man har forklaret dette Drama enten som et Udtryk for, at Euripides har opgivet sine tidligere Meninger og helt sluttet sig til Folketroen, eller som en Satire over græsk Kultus og Religion. Nu er det højst interessant, at den engelske Digter Browning i Digtet »Ringen og Bogen« lader Euripides udvikle sit Syn paa Guderne, og dette gaar i Korthed ud paa følgende: Guderne er mægtige og kan tillade sig hvadsomhelst; Men- nesket kan kritisere dem, men maa som det svage Væsen overfor de udødelige Guder anerkende deres Overmagt og bøje sig derfor. Hvis man lægger dette Synspunkt til Grund for Forstaaelsen af »Bacchantinderne«, vil man nemt se, at det Euripides vil med sit Drama, just er at fremstille Gudernes Magt, og vise, hvorledes de hævngerrigt vaager over deres Ære og Rettigheder, og deraf drage den Konsekvens, at Mennesket maa bøje sig for dem, selvom de paabyder Ting, der strider mod menneskelig Ret og Sædelighed. 2) Realia: Der ønskes en Fremstilling af Stoicismen i den romerske Litteratur og dens Betydning for romersk Aandsliv. 3) Juvenals Sat. VIII. 71—97 oversættes og fortolkes (10 Timer). Latin som Bifag: 1) Oversættelse fra Dansk til Latin. I Aar 1920 fandt man ved Landsbyen Hoby paa Lolland, gemt i Jor- den sammen med forskellige andre Genstande, et Par romerske Sølv- drikkekar, der aabenbart maa være blevet nedgravet engang i Løbet af det første Aarhundrede e. Chr. af en eller anden lollisk Høvding. Paa disse to Sølvkar findes billedlige Fremstillinger; paa det ene er fremstillet Priamos paa Besøg hos Achilleus, paa det andet Philoktet, hvem Odysseus med snedig Ordkunst søger at franarre den Bue, der jo ifølge Sagnet var nødvendig for at opnaa Trojas Fald. Det kan nu betragtes som sikkert, at den Kunstner, der har forarbejdet dette sidste Bæger, i sin Billedfrem- stilling har efterlignet et Maleri af den berømte Maler Parrhasius, der levede i Athen i det 4de Aarhundrede f. Chr., og vort Sølvbæger tillader os saaledes at danne os en Forestilling om, hvorledes Parrhasius havde fremstillet Philoktetsagnet. Det viser sig da, at Parrhasius har sluttet sig nøje til Euripides, i hvis »Philoktet« Sagnet fortælles omtrent paa følgende Maade: 112 Philoktet, Poias' Søn, var paa Øen Lemnos blevet bidt i Foden af en giftig Slange, som Juno havde sendt af Vrede, over at han havde vovet at hjælpe Herakles. Da Achaierne ikke kunde udholde den forfærdelige Stank, der udgik fra Saaret, efterlod de ham efter Agamemnons Befaling paa Lemnos, hvor en Hyrde ved Navn Iphimachos plejede hans Saar og skaffede ham Næring. Da de senere fik det Orakelsvar, at Troja ikke kunde indtages uden Herakles' Bue, som Philoktet besad, sendte de Odysseus og Diomedes til Lemnos, hvor de skulde søge paa en eller anden Maade at komme i Besiddelse af Buen. Det lykkedes de to at overtale Philoktet til at udsone sig med Agamemnon, og han fulgte med dem til- bage til Troja. Parrhasius' Billede har aabenbart gengivet den vigtigste Scene i Euripides' Tragedie, og paa Augustus' Tid har en romersk Sølvsmed smyk- ket et Drikkekar med en Efterligning af dette berømte Billede, og det er dette Sølvkar, der er blevet fundet ved Hoby. Men hvorledes er det kom- met fra Rom til Hoby? Herom lader sig opstille følgende Formodning. I Tacitus' Germanien berettes det, at Romerne brugte at skænke fremstaa- ende germanske Fyrster kostbare Drikkekar. Nu findes der paa Bunden af Sølvkarret indridset Navnet Silius, og Tacitus fortæller i første Bog af Annalerne, at en vis C. Silius i Aarene 14—21 e. Chr. havde Kommandoen over Hæren i Øvre Germanien under Germanicus' Overkommando. Hvad er da sandsynligere end, at denne Silius for at vinde en lollisk Stormands Velvilje har skænket ham dette og de andre Kar? Hoby: Hobyu; Lolland: Lalandia; lollisk: Lalandicus. 2a) (for 2 Kandidater) Oversættelse af læst Tekst: Ovids Metamor- phoser I. 181—205 Midten (talibus inde medio---quam fuit illa jovi) oversættes og forsynes med Oplysninger. 2b) (for 1 Kandidat) Oversættelse af læst Tekst: Ovids Metamor- phoser IV., 389—415 (Finis erat dictis-----tenent a vespere nomen) oversættes og forsynes med Oplysninger. 2c) (for 4 Kandidater) Oversættelse af læst Tekst: Ovids Metamor- phoser XI. 44—66 (te maestae volucres---iam tuto respicit Orpheus) oversættes og forsynes med Oplysninger. Græsk som Bifag: 1) Oversættelse til Dansk af ulæst Tekst. Isokrates XIII. (xctra ræv aocptorcov) §§ 1—4 inc 1. (v>7Ticxvo0vrai to^c Cuvovrac jron'iaeiv). 2) Oversættelse til Dansk af læst Tekst. Herodot I. Kap. 60 (jaerd bé ou ^o\Aov xpovov .... xai ébéxovro IleimoTparov) oversættes og forsynes med sproglig og real Kommentar. historie som Hovedfag: 1) England og den franske Revolution. 2) En Skildring af den danske Kirke fra 1443 til 1523. 3) Arbejdsløn. 4) Engelsk Historieskrivning i det 18. og 19. Aarhundrede. Universitetets Eksaminer. 113 Historie. Modenhedsopgaver: 1) Hans Tavsen. 2) Hvilken Betydning fik Statsforandringen 1660 i de nærmest føl- gende Aar for den gamle danske Adel, og hvorledes var dennes Forhold i det hele i 1660'erne? 3) En Karakteristik af C. Bergs Personlighed og Politik. 4) D. G. Monrads politiske Gerning efter Junigrundlovens Vedtagelse indtil Frederik d, VH's Død. 5) En Karakteristik af Venstres Stilling til de socialpolitiske Spørgs- maal 1866—1901. Religionshistorie (for teologiske Kandidater): Buddhas Stilling i In- diens religiøse Udvikling. Sommeren 1931. Dansk som Hovedfag: 1) Oversættelse af og sproglig Redegørelse for nedenstaaende Tekststykke (ulæst): Thæt ær for bothæt af lækær. at man scal æi børn oc æi gamlæ latæ athræ bloth for theræ kranclæk. at thær scal æi wathæ kummæ af. Thræl scal man æi bloth latæ. forthy. kummær thræl nokær wathæ til. tha ma hans hærræ kallæ bøtær a thæn thær hanum bloth lot. Thæn thær bloth latær han scal skær øghæn hauæ, at han slær æi innæn sinær for athræ. oc æi scal han oc drukken wæræ. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og tolkes: Fra ræ5u hirSmanna. Haraldr konungr sat {)ann vetr eptir Nizar-orrostu i Oslo. Um haustit, er li9 kom sunnan, |)å var mikil umbræfra ok fråspgn um orrostu f>å, er verit hafSi um haustit fyrir Nizi; |)6ttisk hverr så, er jjar hafSi verit, npkkut kunna at segja fra. t>at var eitt sinn, at menn nokkurir såtu i undirskemmu einni ok drukku ok våru allmålgir; jueir ræddu um Nizar- orrostu ok Jjat me8, hverir })aSan heir ur9u allir å eitt såttir, at engi maSr heffti }jar slikr verit sem Håkon jarl, »hann var våpndjarfastr ok hann var kænstr ok hann var gæfumestr, ok Jjat varS alt at mestu liSi, er hann gerSi, ok hann vann sigrinn«. Haraldr konungr var J)ar uti i garbinum ok talafti vi5 menn nokkura. Sfåan gekk hann fyrir skemmudyrnar ok mælti: »Håkon mundi hér nu hverr heita vil ja«, ok gekk leiS sina. 3) Det nordiske Dramas Udvikling 1870—1900. Dansk som Bifag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og tolkes: Eptir jjat er Sveinn er konungr orbinn, Jaotti {)å honum {oat skylt, sem pllum pSrum konungum, at erfa foSur sinn fyrir enar |)ri5ju vetrnætr. Hann ætlar nu Jjegar at hafa {jessa veizlu ok fresta J>vi ekki lengr. Hann bySr fyrstum Pålnatoka, fostra sinum, til erfis |iess, ok {)eim Fjonbyggjum, vinum hans ok frændum. En Pålnatoki svarar jjvi svå, at hann lézk eigi lagi mundu å koma, fyrir j)ær vetrnætr, er næstar våru, at koma til boSsins; »er [»at komit til eyrna mér«, segir hann, »er mér {jykkir stor- tiSindum sæta, at Stefnir mågr minn, Bretlands jarl, sé andaSr, ok verS ek {jangat at fara nauQsynliga, J^vi at ek å at hafa f>at riki eptir hans dag«. Universitetets Aarbog. 15 114 Universitetets Aarbog 1930—31. 2) Reformationstidens Forfattere. Engelsk som Hovedfag: 1) (120) Now leve we launcelot there he was, withe the ermyte in the forest grene, And telle we forthe of the case That touchith Arthur the kynge so kene. Sir Qawayne on the morne to conselle he tase And mornyd sore for the quene; In-to a toure than he hym has And ordeyned the heste there them by-twene; (121) And as they in there talkynge stode, To ordeyne how it heste myght be, A feyre Ryuer vndyr the toure yode, And sone there-in gonne they see A ly telle bote of shappe full good To theyme-ward with the streme gon te; There myght none feyrer sayle on flode No better forgid as of tree. (122) Whan kynge Arthur saw [>at sighte, he wondrid of the Riche apparrayle That was aboute the bote I-dighte, So Richely was it coueryd sanzfayle, In maner of a voute with clothis I-dighte, Alle shynand as gold as yt ganne sayle. Than sayd Sir Qawayne the good knight: 'Tilis bote is of A ryche entayle." (123) "For sothe, sir," sayd the kynge tho, "Suche one sawgh I neuyr Are; Thedir I Rede now t>at we go; Som aventures shalle we se thare; And yif it be with-in dight so As with-oute or gayer mare, 1 darre sauely say therto, By-gynne wille auntres or ought yare." (124) Oute of the toure adowne they wente, the kynge arthur & sir Qawayne; To the bote they yede with-oute stynte, They two allone, for sothe to sayne; And whan they come there as it lente, They by-held it faste, is not to layne; A clothe that ouer the bote was bente Sir Qawayne lyfte vp, and went in bayne. Universitetets Eksaminer. 115 (125) Whan they were in, with-outen lese, Full Richely aRayed they it found, And in the myddis a feyre bedde was For Any kynge of Cristene lond. Than as swithe, or they wold sese, The koverlet lyfte they vp with hand: A dede woman they sighe ther was, The fayrest mayde t>at myght be found. Ovenstaaende oversættes og kommenteres med Hensyn til Verbal- formerne. 2) Købmænd og Fabrikanter vil kunne forstaa, at en ung Fabrik kan være meget lovende og give et godt Udbytte og dog fordre Tilskud af Penge. Det ses snart, at man maa udvide sig; det er ikke tilstrækkeligt at levere noget Godt, men saa meget deraf, at man kan hævde sig paa det store Marked, forsyne Kunder og holde Konkurrenter ude. Man maa fortrænge, eller man bliver fortrængt. I Stedet for een Maskine behøves mange; man skal have betydeligt Oplag af Raastoffer for at holde dem i sikker, stadig Gang. Arbejdernes Antal forøges, og de kunne ikke vente paa Betaling, til Fabrikaterne er solgte. Der udfordres ogsaa større Plads; man maa bygge. Nogenlunde kunde Oberst Winter forstaa dette, men ikke rigtig. Det syntes ham bestandig, at man kunde arbejde sig saa smaat frem, at man ikke behøvede at have højtflyvende Planer, men være glad ved at tjene en Skilling, om ogsaa andre samtidig tjente en Daler. Med Møje og med bestandig Gentagelse af de samme Beviser godtgjorde den utrættelige Morten for ham, at det var Dalerens Natur at ville sluge Skillingen, og at man selv maatte blive ved Daleren. Obersten rykkede efterhaanden ud med nogle flere Penge og skaffede ogsaa nye Tilskud fra Krog; men til sidst blev det ham for stærkt, og han kom paa Fabrikens Vegne for meget i Gæld til Krog, og med sin ejendommelige Uskyldighed eller Snu- hed faldt han paa, at Morten hellere maatte henvende sig direkte til Krog: Naar han ikke saa den Gæld, der blev stiftet, var den ham paa en Maade uvedkommende, tænkte han maaske. Krog forstod ypperlig Alt, hvad Morten forestillede ham, og han op- dagede strax i Morten et sandt Geni paa et begrænset Omraade, et Men- neske, der ikke havde lært Noget, men var født og baaret til den Be- skæftigelse, han var kommen i, og elskede den som et Barn, som en Euthusiast, for Værkets og Virksomhedens egen Skyld langt mere end for Udbyttets. Desuden havde Krog stille, men skarpt fulgt den hele Drift lige fra Begyndelsen og med sit praktiske Blik strax set, at den havde gode Udsigter. Oberst Winter maatte selv kunne sagt sig det; hvorfor var Krog ellers saa villig til at vedblive med Laan? Saasnart Krog og Morten kom sammen, vare de som Magneten og Jernet: Pengemanden, der vilde tjene Penge og forstod, hvorledes det gik til, og Kraften, der kunde tjene dem, droges til hinanden. Her mærkede Morten snart, at han ikke behøvede at lægge Skjul paa sine Planer eller gøre dem mindre. Ofte havde det skræmmet ham selv, at han, den fattige Dreng, der havde siddet i Bagstuen i Flensborg og var bleven optaget paa den jyske Hede, med Et havde faaet saa vide og store Tanker, og i Winters Nærværelse kunde han bringes nær til at tvivle om dem og anse dem for Drømmesyner. Men et bifaldende Nik af den alvorlige, kloge Krog gav dem fuld Virkelighed og lagde Alen til hans egen Væxt: ved endelig at blive forstaaet følte han, hvad han var. 116 Universitetets Aarbog 1930—31. 3) Latinske Laaneord paa Oldengelsk. 4) English Memorial Poetry (Lycidas / Elegy Written in a Country Churchyard / Adonais I Rugby Cliapel). Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til godt og naturligt Dansk. Reform Acts og Imperial Conference kommenteres paa Engelsk. Det første Punktum transskriberes fonetisk. The increase of the population put the finishing touch to the incon- gruities of the old politicai system, in which vast centres of population teeming witfi life and industry were unrepresented, while members sat in Parliament for boroughs so decayed tliat nothing was left of them but a green mound, a park or a crumbling wall. The struggle with revolutionary France and afterwards with Napoleon gave the vested interests a respite from their doom, and for seventeen years after the peace the Tories sat, clothed in the glories of the War, upon the safety-valve of constitutional reform. Tlien, after one general election fought on this issue, and after further resistance by the House of Lords on behalf of the liberties of the borough-mongers, they gave way. This was the first of a series of Re- form Acts. Blizzard stood alone. There is a regrettable tendency on the part of butlers to-day to deviate from the type which made their species famous. The modern butler has a nasty knack of being a lissom young man in perfect condition who looks like the son of the house. But Blizzard was of the fine old school. He had been for fifteen years in the service of an earl, and his apperance suggested that throughout those fifteen years he had not let a day pass without its pint of port. Although the Imperial Conference has not turned out to be so success- ful as many people had hoped, the Dominion Premiers have left it in a more hopeful mood than inight have been expected. The door has not been finally banged, and they all feel that a definite and valuable agree- ment may come out of the Conference which will be held at Ottawa some time within the next twelve months. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Den trætte Mand. Det er ingen Forbrydelse at være træt. Det er heller ikke nogen For- brydelse i sig selv at være beruset, men det bliver det i det Øjeblik en Mand, der ikke er ædru, sætter sig til Rattet1) og forvolder en Ulykke. Ja, alene det at han sætter sig beruset ved Rattet, selv om han ikke faar Lejlighed til at foraarsage Ulykker, er i Lovens Øjne en alvorlig For- seelse, der medfører Straf. En Mand, der kommer munter og glad ud fra en Natklub, er ikke nogen Fare for Samfundet. Bilen er en nyttig Op- findelse i Samfundets Tjeneste, og en munter Aften kan være en ganske uskyldig Historie — men blander man de to Ting sammen, kan der ske de forfærdeligste Ting, og Bilen bliver pludselig forvandlet til et frygteligt Mordvaaben. 1) wheel. Universitetets Eksaminer. 117 Den trætte Mand vil muligvis føle sig stødt ved at blive stillet i Klasse med den berusede, og det er kun naturligt. Men det, der ligger i det nye Lovforslag, er blot dette, at ved Rattet kan Trætheden være lige saa skæbnesvanger for andre som Beruselsen. Det er i enhver Henseende undskyldeligt og respektabelt, at en Mand er træt, det er blot ikke und- skyldeligt, at han kører Bil, naar han er træt. Det er rigtigt, at der er en ubehagelig Side ved Bestemmelsen om den trætte Mand ved Rattet: den kan føre til Indblanding i den Sigtedes Privatliv. Det kan Bestemmelsen om den berusede Mand ogsaa, men ham har man nu ikke den samme Medlidenhed med. Der er kun dertil at sige, at hvis den foreslaaede Bestemmelse bliver til Lov, vil det Vcere nødven- digt, at Politiet gaar frem med den største Varsomhed og Hensynsfuldhed, ellers vil den offentlige Mening sikkert ikke finde sig i Paragrafen. Dan- skerne er jo nu en Gang meget imod Indblanding i deres Privatliv. Naturligvis bør enhver Borger leve sit Liv saaledes, at det til enhver Tid kan taale at blive belyst af en Politilygte; alligevel bryder man sig ikke om, at Fremmede skal blande sig i det. Hvad vi savner i Forslaget, er en Tilføjelse, der tager Sigte paa den Arbejdsgiver, der lader en Chauffør køre saa længe, at den farlige Træt- hed indtræder. Tysk som Hovedfag: 1) Der udleveres: A. Wielands Alceste (1773) 3die Akt, 1ste Scene forfra Herkules' Monolog indtil---so schliesse hier am Abend seiner Tage die Freundschaft ihm die Augen zu! samt 3die Akt, 4de Scene Herkules' Slutningsarie. B. Goethe: Gotter, Helden und Wieland fra: Herkules (tritt auf): Was redt Ihr etc. til og med Plutos Replik: He! Ho! Was fiir ein verfluchter Larm etc. Der forlanges: a) Oversættelse af B. (fra: Die Tugend, fur die mein Herkules---til: Und da steht Admet---inclusive). b) Alsidig Kommentering af B. med Benyttelse af A. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Tycho Brahe modtog Øen Hven i Øresund, kun faa Timers Rejse fra København, i Forlening, ligesom Kongen skænkede ham rigelige Midler til Bygningen af et storslaaet Observatorium. Den 8. August 1576 blev Grundstenen til »Uraniborg« nedlagt, og ikke længe efter stod Bygningen færdig. Senere suppleredes den med et fortrinligt, halvt underjordisk Observatorium »Stjerneborg« lige udenfor Slottets Volde. Af disse Byg- ninger findes nu kun meget sparsomme Ruiner. Desuden oprettede Tycho Brahe sin egen Papirmølle og sit eget Bogtrykkeri, saaledes at Frem- stillingen af hans Værker fuldstændigt kunde ske under hans egen Opsigt. Hven blev meget hurtigt Verdens astronomiske Centrum, Elever i stort Tal flokkedes om Tycho, og talrige Fyrster aflagde ham Besøg. Tycho Brahe havde erkendt, at Astronomiens hele Grundlag maatte skabes paa ny, og dette kunde kun gøres gennem Iagttagelser. Der skabtes da et Stjernekatalog af store Dimensioner. Først og fremmest gjaldt det dog om at studere de bevcegelige Himmellegemer Solen, Maa- nen, Planeterne og Kometerne. Disse Iagttagelser anstilledes med den største Flid og Udholdenhed, og de fik den største Betydning for Efter- tiden, idet det var paa Grundlag af Tychos Observationer, at det lykkedes hans sidste og mest fremragende Elev, Tyskeren Keppler, at finde Lovene for Planeternes Bevægelser omkring Solen, de Love, som Englænderen Isaac Newton senere viste at være en direkte Følge af den ene Lov: Tyngdeloven. Tycho forbedrede Kendskabet til Maanens Bevægelse og 118 Universitetets Aarbog 1930—31. paaviste, at Kometerne ikke hørte til i Atmosfæren, hvad man hidtil havde ment, og at de bevægede sig ude i selve Verdensrummet. Først og frem- mest forbedrede han dog Iagttagelseskunsten og tog saaledes Hensyn til Lysets Brydning i Jordens Atmosfære. Han konstruerede selv en Række fortrinlige Instrumenter, der gav hans Iagttagelser en hidtil ganske ukendt Nøjagtighed. I sin Opfattelse af Verdensbygningen stod Tycho paa et Mellemstandpunkt mellem den ptolemæiske og den kopernikanske Opfat- telse. Tycho holdt paa Jordens ubevægelige Stilling, da han nemlig intet Bevis kunde finde for dens Bevægelse. I Lighed med Kopernikus lod han Maanen løbe omkring Jorden og Planeterne omkring Solen, som han atter lod bevæge sig om Jorden. Tycho var klar over Fiksstjernernes meget store Afstande. 3) Der ønskes en Fremstilling af Form og Anvendelse af 1. og 2. Persons personlige Pronominer paa Tysk, hernnder Forklaring af de efter- følgende Støtteeksempler. Vergiszmeinnicht; wegen meiner = meinetwegen; da waren wir unser drei; wie zæme uns mit iu striten? (Nibelungenlied); wir weln sich weren (ældre Nyhøjtysk). »Wen håstu hie verkebeset?« sprach des kiineges wip. »daz tuon ich dich,«, sprach Kriemhilt (Nib. 840 [BJ) do sprach diu vrouwe Prunhilt: »ir sult noch stille stån« do sprach diu vrouwe Kriemhilt: »ir molit mich låzen gån (Nib. 846— 47 [B]). Darumb ist an Eure Chur Fiirstliche Qnaden mein demiithig unterthanige Bitt, sie wollen mir gnådigst zu gut halten---(Luther 1522). Der Wirt: »Denke Er nicht inehr daran, Herr Just«---Just: »Mache Er sich keine Miihe, Herr Wirt« (Lessing, Minna von Barnhelm I, 2): v. Tellheim: »Sie hier? Was suchen Sie hier, gniidiges Fraulein? (do 11,9). Tasso: Unsicher folgen meine Schritte dir, O Fiirstin---(Goethe, Tasso II, 1). Das war dir ein Kerl wie ein Baum! 4) Der deutsche Roman von Wieland bis Tieck und Novalis. (Deutsch zu schreiben). 5) (10-Timers Opgave for en Kandidat med Specialet Grillparzer): De forskellige Former for Kærlighedsproblemet i Dramerne Sappho og Des Meeres und der Liebe Wellen, samt i Konig Ottokar og Jiidin von Toledo. Tysk som Bifag: 1) Der udleveres af Gottfried Kellers »Gedichte«: An Justinus Kerner, som omfatter A. et Optryk af et Digt af Kerner, B. Kel- lers poetiske Svar hertil. Der forlanges a) Oversættelse af B. b) Be- mærkninger om Sprog og Versemaal i B. c) Realkommentarer til Ind- holdet og litteraturhistorisk Belysning af Tankegangen i A. og B. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Alt forrige Gang jeg var i Berlin, havde jeg søgt Brødrene Grimm, men var dengang ikke kommet vidt med Bekendtskab: jeg havde da intet Universitetets Eksaminer. 119 Anbefalingsbrev bragt med, idet man sagde mig, og jeg selv troede det, at kendte nogen mig i Berlin, saa maatte det være Brodrene Grimm; jeg opsøgte deres Bolig; en Tjenestepige spurgte mig, hvem af de to jeg vilde tale med. »Den, som har skrevet mest,« sagde jeg, idet jeg dengang var uvidende om, hvem af dem der havde været mest virksom ved Udgivelsen af Folkeeventyrene. »Jacob er den lærdeste,« sagde Pigen. »Ja, saa før mig til ham.« Jeg kom ind i Stuen, og Jacob Grimm med det kloge, karak- teristiske Ansigt stod for mig. »Jeg kommer til Dem uden Anbefalings- brev, idet jeg haaber, at mit Navn ikke er Dem ganske fremmed.« »Hvem er De?« spurgte han. Jeg sagde det, og Jacob Grimm sagde halvt for- legen: »Jeg ved ikke, at jeg har hørt Deres Navn. Hvad har De skrevet?« Nu blev jeg forlegen, nævnede mine Eventyr. »Jeg kender Dem ikke,« sagde han, »men sig mig et andet af Deres Skrifter, saa har jeg vist hørt det nævne.« Jeg nævnede »Improvisatoren« og endnu et Par andre af mine Bøger, han rystede paa Hovedet, jeg følte mig ganske ilde ved det: »Hvad maa De tro om mig,« begyndte jeg, »saaledes som vildfremmed at komme ind til Dem, saaledes selv at regne op, hvad jeg har skrevet! Men De maa kende mig! jeg ved en dansk Samling Eventyr af alle Nationer, udgivet af Molbech og decideret Dem, i den staar i det mindste eet Eventyr af mig.« Godmodig, men forlegen, som jeg selv var det, sagde han: »Ja, den Bog har jeg ikke læst. Men det glæder mig at kende Dem; maa jeg føre Dem til min Broder Wilhelm?« »Nej, Tak!« sagde jeg og ønskede kun at komme bort, det var gaaet mig galt nok hos den ene Broder, saa jeg havde ikke Lyst til at prøve det samme hos den anden. Fransk som Hovedfag: 1) Følgende oversættes og kommenteres metrisk; der gives en sproglig, specielt semantisk Redegørelse for de kursiverede Ord samt en sproghistorisk for Rimordene. XXVII Guenes li quens s'en vait a sun ostel, De guarnemenz se prent a cunreer, De ses meillors que il pout recuvrer: 345 Esperuns d'or ad en ses piez fermez, Ceint Murglies, s'espee, a sun costed; En Tachebrun, sun destrer, est munted; L'estreu li tint sun uncle Guinemer. La vei'sez tant chevaler plorer, 350 Ki tuit li dient: »Tant mare fustes ber! En la cort al rei mult i avez ested. Noble vassal vos i solt hom clamer. Ki co jugat que doiisez aler Par Charlemagne n'ert guariz ne tensez. 355 Li quens Rollant nel se doiist penser, Que estrait estes de mult grant parented.« Enprés li dient: »Sire, car nos menez!« Qo respunt Guenes: »Ne placet Dam neden \ Mielz est que sul moerge que tant bon chevaler. 360 En dulce France, seigneurs, vos en irez: De meie part ma muiller saluez, E Pinabel, mun ami e mun per, E Baldewin, mun filz que vos savez; E lui aidez e pur seignur le tenez.« 365 Entret en sa veie, si s'est achiminez. AOI. 120 Universitetets Aarbog 1930—31. 2) En Oversigt over Udviklingen af Konjugationssystemet fra Latin til Fransk. 3) La tragédie frangaise. Fransk som Bifag: 1) Oversættelse til Fransk. Af »Mit Livs Eventyr«. Hvad som især indprentedes i min Erindring og, ved den senere gen- tagne Fortælling herom, idelig opfriskedes, var Spaniernes Ophold i Fyen 1808. Danmark havde sluttet sig til1) Napoleon, hvem Sverrig havde er- klæret Krig, og før man vidste det, stod en fransk Hær og spanske Hjælpetropper midt i Fyen, for under Marchal Bernadotte, Prins af Pontecorvo, at gaa over til Sverrig. Jeg var paa den Tid ikke mere end tre Aar, men dog husker jeg endnu ret vel de næsten sortbrune') Men- nesker, der larmede i Gaderne, Kanonerne, der blev skudt af paa Torvet og foran Bispegaarden; jeg saa de fremmede Krigsmænd ligge og strække sig hen ad Gadens Fortov og paa Halmknipper inde i den halvt ned- brudte Graabrødrekirke. Kolding Slot brændte af, og Pontecorvo kom til Odense, hvor hans Gemalinde og Sønnen Oscar opholdt sig. I Landet rundt om var Skoler blevet indrettet til Vagtstuer; under de store Træer paa Mark og ved Veje holdtes Messe. De franske Soldater omtaltes som overmodige og befalende'3), de spanske som godmodige og venlige, mellem begge var Hadet blodigt; de stakkels Spaniere vakte mest Deltagelse. En Dag tog en spansk Soldat mig paa Armen, trykkede mod mine Læber et Sølvbilled han havde ved sit bare Bryst. Jeg husker, at min Moder blev vred derover, thi det var noget") Katholsk, sagde hun, men jeg syntes godt om Billedet og den fremmede Mand, der dansede rundt med mig, kyssede mig og græd, han havde vist selv Børn hjemme i Spanien. Jeg saa en af hans Kammerater blive ført til Retterstedet, han havde myrdet en Franskmand; mange Aar herefter, ved Erindringen herom, skrev jeg mit lille Digt »Soldaten«, der, oversat af Chamisso paa Tysk, er blevet folkeligt der og optaget i de tyske »Soldatersange« som tysk Original. *) prendre fait et cause pour. 2) au teint bistré. 3) exigeant. 4) sentir. 2) Un manuel de l'»Anschluss». (De Notre Correspondant). Vienne, avril. L'accord austro-allemand du 19 mars relatif å l'intention commune des deux gouvernements de Berlin et de Vienne de conclure une union douaniére dans le cadre des ententes régionales préconisées å Geneve par M. Schober a été commenté avec trop de vigueur, et les indications successivement données å son sujet, suivies et discutées en trop de détail au Journal des Débats, pour qu'on ait å y revenir dans une »Lettre de Vienne«. Dans la polémique internationale ouverte par le coup d'éclat d'une publication concertée entre la Wilhelmstrasse et le Ballplatz, mais dont celui-ci convient aujourd'hui volontiers qu'elle avait été peu adroite, l'opinion frangaise s'est prononcée avec une unanimité que le tapage de la politique intérieure empéche un peu d'apercevoir dans ses propres rangs, mais qui a vivement frappé les principaux intéressés sous toutes les formules ou ils drapent leur déception. Il nous faut agir: tous les hommes de bon sens sont d'accord sur ce point. A eet égard méme, puisque ce voluine développe tout le programme d'action des hommes qui veulent la Pangermanie et présentent eux-mémes Universitetets Eksaminer. 121 dans le traité de Vienne une premiere étape, je voudrais insister ici sur un tres remarquable livre collectif que je signalais en janvier dernier, me promettant d'y revenir, aux lecteurs désireux de connaitre å fond la que- stion de l'Anschluss: die Anschlussfrage in ilirer kulturellen, politischen und wirtschaftlichen Bedeutung, édité par MM. Kleinwaechter et H. von Paller, et devenu d'une actualité toute particuliére. Il s'agit sans doute lå d'un livre de propagande au sens qu'on attachait å ce mot durant la guerre mondiale, par exemple, et l'on est instantané- ment fixé quand, entr'ouvrant ses feuillets, on tombe sur la contribution donnée en francais par M. Alcide Ebray, »ancien ministre-résident de France«, sous le titre de »l'Europe et la question de rAnschluss«. Sa formule est simpliste: »La raison, la justice et méine l'honneur plaident en faveur du rattachement.« Bismarck ayant, en son temps, exclu assez énergiquement l'Autriche de l'Allemagne qu'il voulait prussifier, l'auteur s'étonne de voir certaines puissances, comme la France, »s'obstiner å inaintenir ce qui reste de l'oeuvre de Bismarck«. Oversættes. Det sidste Citat omskrives med Lydskrift, og en kort Realkommentar knyttes til de vigtigste Egennavne. Fransk som Hjælpefag: 1) Oversættelse til Dansk. La science sociale est la derniére å étre organisée. La philosophie positive, qui, dans les deux derniers siécles, a pris graduellement une grande extension, embrasse-t-elle aujourd'hui tous les ordres de phénoménes? 11 est évident que cela n'est point, et que, par con- séquent, il reste encore une grande opération scientifique å exécuter pour donner å la philosophie positive ce caractére d'universalité, indispensable å sa constitution définitive. En effet, dans les quatre catégories principales de phénoménes na- turels, les phénoménes astronomiques, physiques, chimiques et physiologi- ques, on remarque une lacune essentielle relative aux phénoménes sociaux, qui, bien que compris implicitement parmi les phénoménes physiologiques, méritent, soit par leur importance, soit par les difficultés propres å leur étude, de former une catégorie distincte. Ce dernier ordre de conceptions, qui se rapporte aux phénoménes les plus particuliers, les plus compliqués, et les plus dépendans de tous les autres, a du nécessairement, par cela seul, se perfectionner plus lentement que tous les précédens, méme sans avoir égard aux obstacles plus spéciaux que nous considérerons plus tard. Quoi qu'il en soit, il est évident qu'il n'est point encore entré dans le domaine de la philosophie positive. Les méthodes théologiques et méta- physiques qui, relativement å tous les autres genres de phénoménes, ne sont plus maintenant empolyées par personne, soit comme moyen d'investi- gation, soit méme seulement comme moyen d'argumentation, sont encore, au contraire, exclusivement usitées, sous 1'un et l'autre rapport, pour tout ce qui concerne les phénoménes sociaux, quoique leur insuffisance å eet égard soit déjå pleinement sentie par tous les bons esprits, lassés de ces vaines contestations interminables entre le droit divin et la souveraineté du peuple. Voila done la grande, mais évidemment la seule lacune qu'il s'agit de combler pour achever de constituer la philosophie positive. Maintenant que l'esprit humain a fondé la physique céleste, la physique terrestre, soit mécanique, soit chimique; la physique organique, soit végétale, soit animale, il lui reste å terminer le systéme des sciences d'observation en fondant la physique sociale. Universitetets Aarbog. 16 122 Universitetets Aarbog 1930—31. 2) Oversættelse til Fransk (med Benyttelse af Ordbog). Humaniora1) i Skolen. I Striden om Græsk og Latin har Ernest Lavisse, den store franske Historiker, som bekendt spillet Mæglerens Rolle. Han har overfor Modernisterne-) gjort Indrømmelser, som man maaske vil anse for over- drevne, men med Hensyn til Principet har han aldrig vaklet.s) Han har altid ment, at den nødvendige Foryngelse af Studieplanerne ikke maatte naa ned til det fundamentale Grundlag for Undervisningen i Humaniora1). I Fortalen til sin Bog »Studier og Studenter« skrev han saa tidligt som 1890: Jeg er og forbliver overbevist om, at den antike Litteratur — fordi den er skøn, og fordi den er enkel — er det bedste Middel til at opdrage Intelligensen.4) Man anfører mod os: »Opdragernes første Pligt er at give en Forberedelse til Livet, men jeres (kære) Grækere og Romere er jo forlængst døde. Vi har mangeartede og paatrængende Pligter overfor vor egen Tid«. — Meget rigtigt; men Midlet til at løse alle disse Opgaver, hvor moderne de end er, er nødvendigvis selve Intelligensen. Hvis den ved Studiet af den klassiske Oldtid bliver klarere og stærkere, mere smidig og mere vaagen, saa er dette Studium at betragte som en For- beredelse til det praktiske Liv. Og tilsidst gengiver Lavisse følgende Linjer, der nok er værd at mærke sig, af Alfred Croiset, det filosofiske Fakultets Dekan: Vore store Skribenter i det 16. og 17. Aarhundrede er Lærlinge af Rom og Græken- land; hvis Homer og Virgil, Demosthenes og Cicero ikke havde levet, vilde vor franske klassiske Litteratur ikke være, hvad den er. At studere Old- tiden, det er da at fuldstændiggøre Studiet af vor egen Litteratur ved at sikre os et Middel til bedre at forstaa den. Men Rom har selv været Grækenlands Lærling, saaledes at det da, til syvende og sidst5) er Hellas vi maa tilbage til for at finde vor Aandskulturs sande Oprindelse. 1) humanités. 2) moderne. 3) varier. 4) esprit. 5) en définitive. Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil. Efter at Cicero i sit Skrift om Statsforfatning havde udviklet, hvorledes efter hans Opfattelse en Stat burde indrettes og styres, hvorved han særlig havde taget Platon til For- billede, fattede han den Plan ogsaa at fremstille sin Mening om de Love, der burde være gyldige i det Samfund, hvis Indretning lian havde skildret. Denne Opgave søgte han at løse paa den Maade, at han behandlede hele Stoffet i en Samtale, som han lader sig selv føre med sin Broder Qvintus og sin Ven Atticus. Af dette Værks seks Bøger er imidlertid kun de tre bevaret, og det endda ikke fuldstændigt og stærkt ødelagt af Skrivefejl. I den første Bog behandler Cicero efter en Indledning først selve Rettens Væsen, som han udleder af den menneskelige Natur, og anstiller derefter Betragtninger over, efter hvilke Love en Stat bør styres, for endelig at undersøge den Ret, som er sammenstillet og besluttet af Folkene, hvori- blandt ogsaa Romerfolkets egen saakaldte Privatret. I denne Drøftelse anvender han den filosofiske Sædvane, som er kendt fra de græske Skoler, og navnlig brugtes af Stoikerne, som hævdede, at ethvert Stof maatte behandles opløst i sine enkelte Led, saaledes at hvert Spørgsmaal blev særskilt gennemgaaet. I den første Bog, hvori Cicero saa at sige frem- stiller Kilderne til alle Love og al Ret, som har sin Oprindelse fra Gud. i hvis Fornuft al sand menneskelig Ret har sit Udspring, paavises det, at Menneskene, foruden mange andre Goder, alene af alle levende Væsener har faaet tildelt Fornuft, som, naar den udvikler sig og bliver fuldkom- men, kaldes Visdom, som næsten gør Mennesket lig Gud, idet der opstaar Universitetets Eksaminer. 123 Fællesskab i Ret mellem Gud og Mennesket, hvis Fornuft er det ind- plantet af Gud. Dernæst paaviser Cicero Menneskenes indbyrdes nøje Sammenhørighed paa Grund af deres store Lighed og Fællesskab, hvoraf følger, at vi efter Naturens Orden alle yder hinanden Ret, og at ingen, hvad ganske vist forekommer nogle Mennesker ubegribeligt, elsker en anden højere end sig selv. Udfra disse Grundsætninger kan enhver forstaa, at al Ret beror paa Naturen og ikke skyrdes menneskelige Meninger og Domme. 2) (Version af ulæst Tekst). Livius XXXVIII, Kap. 52. (hic speciosus ultimus dies---magis deforme ipsi sit). Oversættes. Historie som Hovedfag: 1) Athens Forfatning og Forvaltning i Perikles' Tidsalder. 2) Geheimestatsraadet i Danmark 1772—1848. 3) Naturretten. 4) Oversæt og giv diplomatarisk og saglig Kommentar til »Donatio regis« (Gertz' Læsebog S. 209—210). Historie: Modenhedsopgaver: 1) En Oversigt over Kilderne til Dan- marks Historie 1320—1360. 2) De danske Klostre i Tiden 1513—1536. 3) Bondestandens Stilling til det politiske og religiøse Røre i Tids- rummet 1523—1536. 4) En Oversigt over og Vurdering af Kildestoffet til Perioden 1596— 1625. 5) Danmarks Udenrigspolitik fra Freden i Lund til Christian V's Død. 6) Stavnsbaandet, dets Forudsætninger og dets Virkninger under Chri- stian d. VI's Regering. 7) En Karakteristik af A. G. Moltke og hans Betydning under Frede- rik d. V's Regering. 8) En Karakteristik af den danske Regerings Udenrigspolitik fra Freden i Frederiksborg til Frederik V's Tronbestigelse. 9) Hovedpunkterne i Oppositionens Program og Krav i Kongeriget Danmark ved Udgangen af Aaret 1847. 10) En Karakteristik af Forholdet mellem Dansk (Norsk) og lysk i Stat og Folkesamfund indenfor den dansk-norsk-holstenske Helstat om- kring 1766—70. 11) Hvad skete der i Struensees Magtperiode for Landboreformer? 12) Hvad betød tekniske Ændringer indenfor Landbruget i Danmark 1870—1914? Kristendomskundskab: Nytestamentlig Eksegese: Romerbrevet 15, 1—13. Kirkehistorie: Bispeembedets Historie i Oldkirken. Religionshistorie: Den appollinske Religion. Tillægsprøve i Religionshistorie: Den appollinske Religion. 124 Universitetets Aarbog 1930—31. Sang som Bifag: 1) Tale os Sangteori: Giv en Fremstilling af den menneskelige Stemmes Registre, hvorledes de fremkommer og hvilken Be- tydning de har ved Stemmedannelsen saavel fysiologisk som pædagogisk. 2) A. Harmonisering i Kirkestil af en tysk Koral. B. Tostemmig Arrangement af Weyses »Morgenstund har Guld i Mund«. /?. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1930—31: Der indstillede sig 27, Sommeren' 1931: — — - 25, 24 fuldendte Eksamen. 21 — — lait indstillede sig 52, 45 fuldendte Eksamen. Af disse fik 4 Første Karakter med Udmærkelse, 35 Første Ka- rakter og 6 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik. Vinteren 1930—31. Christensen, Ivar Hainau (1926) 7,29 Første Christoffersen, Aage Henning (1925) 7,38 Første Holst, Lydik Jacobsen (1926) 6,35 Første Michaelsen, Gregers Christian Weidner (1926) 6,92 Første iMøller, Svend Aage (1926) 7,23 Første Sommeren 1931. Falgard, Poul Vive (1926) 6,73 Første Grønbek, Poul (1925) 6,60 Første Jacobsen, Theodor Jnel (1925) 5,99 Anden Krogh, Kay Christoffer (1924) 5,77 Anden Larsen, Anker Christian File- bæk (1918) 7,51 Første med Udm. Madsen, Karl Johannes (1925) 6,18 Første Meyer, Jørgen Scheel (1925) 6,95 Første Stensig, Thorvald Frode (1926) 7,26 Første Hovedfag: Astronomi. Sommeren 1931. Sørensen, Knud Steenberg (1926) Hovedfag: Fysik. Vinteren 1930—31. Graversen, Viggo Dalsgaard (1925) Møller, Knud (1925) Poulsen, Margrethe Emilie (1925) Poulsen, Peter (1925) Sommeren 1931. Flmgaard, Laurids Kristian (1926) Jakobsen, Svend Valdemar (1924) Jørgensen, Gunnar (1926) Thomsen, Helge (1922) 6,71 Første 6,27 Første 6,41 Første 6,66 Første 5,89 Anden 7, (J4 Første 6,32 Første 6,85 Første 6,47 Første Hovedfag: Kemi. Vinteren 1930—31. Hartelius, Vagn (1922) 6,91 Første Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1930—31. Aastrup, Thøger (1925) 6,79 Første Birk, Else Hansen (1925) 6,97 Første Buch, Willy Laugesen (1924) 7,39 Første Gelting, Paul Emil Elliot (1923) 6,24 Første Grossmann, Povl Bertel (1916) 5,00 Anden Harmsen, Louis August (1925) 6,24 Første Kristoffersen, Anna Marie (1925) 6,45 Første Lauridsen, Niels Kristen Jan- nik (1924) 6,39 Første Nielsen, Hans Emanuel Lo- rentzen (1925) 6,36 Første Nielsen, Hans Willy (1922) 5,06 Anden Nielsen, Marius (1924) 7,21 Første. Schou, Inge Mercedita (1921) 7,67 Første med Udm. Sommeren 1931. Biilmann, Else (1925) 7,03 Første Bisgaard, Astrid Agnete Hoyer (1924) 7,39 Første Bræstrup, Frits Wimpffen (1924) 6,55 Første ✓ Jordahn, Ebba Vibekke (1926) 7,58 Første. med Udm. Matzen, Immanuel Vilhelm (1919) 6,00 Første Ravn, Knud Volmer (1926) 6,85 Første ' Sidenius, Lily (1924) 6,24 Første. Hovedfag: Gymnastik. Vinteren 1930—31. Christensen, Erik Hohwii (1924) 7,63 Første med Udm. ' Toft, Helga Langbein (1925) 5,75 Anden Sommeren 1931. Hansen, Ove (1925) 7,23 Første Universitetets Eksaminer. 125 Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1 93 0—3 1. Eksamens 1. og 2. Del. Zoologi: Hvad forstaar man ved en Parasit? Indenfor hvilke Afdelin- ger af Dyreriget forekommer Parasiter? Hvilken Indvirkning har Snylte- livet paa Parasiternes Bygning? Hvilken Indvirkning faar Parasiterne paa Værten? Botanik: Æggets (Frøanlægets) Bygning hos Frøplanterne samt en Fremstilling af de enkelte Deles Udvikling og Homologi. Geografi: En kort Oversigt over Naturforholdene i dominion of Canada og paa Basis heraf en Skildring af Raastofproduktionen i Canada og dens Betydning i Verdenshandelen. Geologi: De eruptive Dannelser i Dybet. Fysiologi: 1) Hvor og hvorledes dannes Urinstof? 2) Hvilke Metaller er nødvendige for Dannelsen af Hæmoglobin? 3) Hvad forstaas ved Blodets kolloidosmotiske Tryk og hvor liojt er det hos Mennesket? 4) Hvorledes reguleres Varmeproduktionen? 5) Hvilken Funktion har Milten som Regulator for Kredsløbet? 6) Hvorledes bestemmes og beregnes Nyttevirkningen ved Menneskets Muskelarbejde? (En noget udførligere Fremstilling ønskes). 7) Ved hvilken Mekanisme foregaar Akkomodationen? Sommeren 1931. Zoologi: Den forelagte Dyreform bestemmes og beskrives med Hen- syn til de vigtigere Træk af den ydre og den indre Bygning. Dernæst gives en Fremstilling af dens Livsforhold og Udviklingshistorie. Botanik: Der ønskes en Sammenligning mellem Bladmosser (Musci veri) og Lycopodiinel. Fremstillingen maa omfatte Udviklingen af den haploide og de diploide Generation og de vigtigste morphologiske og anatomiske Karakterer hos disse to Generationer. Geografi: Klimaet i Sudan og dets Betydning for Vegetation og Land- brug. (Til hver Eksaminand følger 3 Klimakort). Geologi: Den fynske Øgruppes Geologi. Fysiologi: 1) Hvor dannes Tarmsekretin og hvorledes paavises det? 2) Hvorledes virker »Venepumpen«? 3) Hvorledes virker »Claude Bernard's Sukkerstik«? 4) Hvorledes bestemmes Omsætningen af kvælstofholdige Stoffer og hvad forstaaes ved Kvælstofligevægt? En noget udførligere Fremstilling ønskes. 5) Hvorledes forklares Opstaaen af Stød mellem to samtidige Toner? 6) Hvor ligger Fjærnpunkt og Nærpunkt for en Myop (-7) med Akko- modationsbredden 3? Gymnastikteori. Vinteren 193 0—3 1. 1) Hvilke Enzymer findes i Pankreassaften og hvilken Virkning har disse Enzymer? 126 Universitetets Aarbog 1930—31. 2) Hvad er Adrenalin, og hvilke er dette Stofs vigtigste fysiologiske Virkninger? 3) Hvilke Centre findes i Mesencephalon? 4) Hvorledes bestemmes en Muskels Længdeforandring under en given Bevægelse? 5) Hvorledes er Øjespejlet indrettet, og hvilke Oplysninger kan det give? 1) Hvad forstaas ved antidrome Reflekser? Nævn et Eksempel paa en saadan. 2) Hvad forstaas ved betingede Reflekser? Nævn et Eksempel paa en saadan. 3) Hvilke Elementarbevægelser er mulige i Led med vilkaarlige Cylin- derflader? 4) Hvilke Enzymer findes i Tarmsaften, og hvilken Rolle spiller disse under Fordøjelsen? 5) Hvad forstaas ved Kvælstofligevægt? Hvad er Betingelsen for, at Kvælstofligevægt kan indtræde? 6) Hvorledes foregaar Lydopfattelsen? 1. 1. Der er givet et fast Legeme med Massen M og Inertimomenterne A, B og C om de til Tyngdepunktet hørende principale Akser. A < B < C. Lader man Legemet udføre smaa Pendulsvingninger om en vilkaarlig Linie l som Ophængningsakse, vil Svingningstiden afhænge af /'s Belig- genhed i Forhold til Legemet. Vis, at de Linier, der giver mindst mulig Svingningstid, er Frembringere paa en Onidrejningscylinder, og bestem denne Cylinders Beliggenhed i Forhold til Legemet. 2. En plan Figur F er homogent belagt med Masse (Tæthed p) og drejer sig med Vinkelhastigheden od om en Linie / i Figurens Plan. Vis, at Centrifugalkræfterne (naar de ikke specielt er i Ligevægt) kan sammensættes til et Kraftpar eller en Enkeltkraft, efter som l gaar gen- nem T7's Tyngdepunkt eller ikke. Vis, at Enkeltkraften i det sidste Tilfælde gaar gennem /'s Antipol med Hensyn til F's normerede Centralellipse. Find Kraftparrets Moment, naar F er en ligebenet Trekant med Grund- linie a og Sidelinie b, og / indeholder Medianen til en Sidelinie. II. 1. a) Bevis, at de to Rækker begge er konvergente, og at den enes Sum er halvt saa stor som den andens. b) Bestem Fourierrækken for Funktionen y — x2 (—ti < x < :r), og find derved Summen af de ovenfor nævnte Rækker. Sommeren 193 1. Matematik. Vinteren 19 3 0—3 1. Forprøven. Universitetets Eksaminer. 127 2. Find et saadant Sæt Værdier for de komplekse Konstanter R og U, at — 2 i cos Z + sin Z — R cos (Z—U) for alle Værdier af den komplekse Variable Z. Benyt dernæst denne Omformning til at bestemme den fuldstændige Løsning til Ligningen — 2 i cos Z -f- sin Z = |/3. Fagprøven. I. (For 2 Kandidater): Et tungt fast Legeme kan uden Gnidning dreje sig om en i Legemet fast Akse. Denne Akse er ved gnidningsfri Forbindel- ser bundet til at være Frembringer paa en fastliggende Cylinderflade, hvis Normalsnit er en konveks Bue, beliggende i en lodret Plan, med Hul- hed opefter og med en naturlig Ligning af Formen s = f (0), hvor s er Buelængden ud fra det laveste Punkt og 9 Tangentens Heldningsvinkel. Man skal 1) opstille Bevægelsesligningerne for Systemet; 2) bestem- me Ligningerne for smaa Svingninger af Systemet ud fra en stabil Lige- vægtsstilling; 3) udføre de hertil svarende Beregninger i det specielle Til- fælde, da Legemet er en homogen kvadratisk Plade med Siden 2 a V3, og hvor Omdrejningsaksen er parallel med en af Kvadratets Sider i Afstan- den a fra Kvadratets Centrum, medens f (9) = 2 a 0. II. (For 1 Kandidat): 1. Rødderne i en algebraisk Ligning af nle Grad danner en Differensrække med første Led a og Differensen d\ angiv det almindelige Udtryk for Koef- ficienterne ap og Potenssummerne sp, hørende til denne Ligning, som hele Polynomier ordnet efter faldende Potenser af a. Antages specielt a og d hele, medens n er et Primtal, skal man undersøge Kongruenserne ap = 0 (mod n), sp= 0 (mod n). 2. Man skal omforme den ubestemte Ligning x2 — 3 y2 = 1 ved at sætte x - 6 z2 + 1 og vise, hvorledes z og derefter x og y kan bestemmes. Betegnes samtlige Løsninger i den forelagte Ligning ved x = An> y = Bnj n = 1, 2, 3, 4 ... ., skal man dernæst bevise Formlen A'2n — 6 An- -)- 1. III. (For 1 Kandidat): 1. Sættes x — u iv, skal man bestemme Konvergensomraadet for den uendelige Række / w - Y + M + .... + c-;2)" undersøge Forholdet paa Konvergensgrænsen og finde Rækkens Sum. 2. Antages den uendelige Række n = oc z (X) = y -2?- Z_ x 4- n n = 1 konvergent for en bestemt Værdi af x, skal man bevise, at Rækken er konvergent for ethvert x, de negative hele Tal undtaget; endvidere be- stemmes Omraadet for ligelig Konvergens. Udvikles / (x) i Potensrække om Begyndelsespunktet, skal man angive det almindelige Udtryk for Koefficienterne og bestemme denne Rækkes Konvergensradius. 128 Universitetets Aarbog 1930—31. IV. (For 1 Kandidat): 1. Ved hvilke Funktioner afbildes Sektoren arc z < z < R konformt paa Enhedscirklen? Hvor ligger Billedpunkterne for Sektorens Spidser? Funktionen f (z) antages regulær i Vinkelrummet arc * £ s- »s a0, av . . . . ay, .... betegner Funktionens Nulpunkter i dette Vinkel- OO rum. Det forudsættes, at a% a er absolut konvergent samt at v = o Hm ^ naar 2; -> oo i Vinkelrummet. Idet a betyder det Z ~> OO konjugerede Tal til a, skal det bevises, at za l'S oo I n a f (z) = e II 0 reel, 0 1 + — + («vr saafremt / (z) / (z) =1 for alle z paa Vinklens Ben. 2. Angiv et Sæt Perioder for hvert af Integralerne (*,«) (z,u) _ {--**----, f V dz. J 1/ (1-z2) (1— k2 z2) f 1 /r2 z2 (0,1) (0,1) Hvilken Relation bestaar der mellem Perioderne? V. (For 1 Kandidat): 1. Samme Opgave som IV. 1. 2. Idet n (u cov co3) betegner den Weierstrass'ske o-Funktion u - + *•- o (u coj, co3) = u-W (1 — —) es 1 s~, s = 2/7Z(o1 + 2/zco3, skal a (u i co3) udtrykkes ved a (u coj, co3). Sommeren 1931. Forprøven. I. Et Punkt bevæger sig i Rummet saaledes, at dets Koordinater x, y, z i et fast retvinklet System udtrykkes ved Tiden t paa følgende Maade: x = 6 sin t, y = sin 2 t, z = i t. Vis, at Punktets Bane i Tidsintervallet fra t — o til i = ti er en sim- pel Bue i Rummet, og gør Rede for Udseendet af Buens Projektion paa A\y-Planen samt for den til Buen svarende Retningskegle. Vis derefter, at Punktets Bane i de følgende Tidsintervaller, fra ti til 2 ri, fra 2 n til 3 n o. s. v. ogsaa er simple Buer, og angiv ogsaa her Projektionerne paa xy- Planen og de tilhørende Retningskegler. Det ønskes angivet, hvilke sær- lige Forhold Overgangspunkterne mellem de nævnte Buer vil frembyde. Beregn derefter, svarende til et vilkaarlig givet Tidspunkt t: 1. Den absolute Størrelse af Punktets Hastighed. 2. Den i Tiden fra 0 til t gennemløbne Bues Længde. Universitetets Eksaminer. 129 3. Den absolute Størrelse af Punktets Akceleration, samt Akcelera- tionens tangentielle Komposant, og ved Hjælp deraf ogsaa Akcelerationens normale Komposant. 4. Kurvens Krumningsradius. II. 1. Angiv Definitionsintervallet for Funktionen x2n y ~ V\—x* hvor n er et fast, positivt helt Tal. Skitser den Kurve, der afbilder Funktionen, og undersøg om den er differentiabel i Definitionsintervallet, om Funktionen er ligelig kontinuert i dette Interval og om C1 x2" er konvergent. Vis dernæst, at Arealet af det plane Omraade, der begrænses af Kur- ven, X-Aksen og Kurvens Asymptoter, har Værdien 2n — 1 2/1—3 2 n — 5 1 2n '2/7 — 2*2/2 — 4 2 2. Find Arealet af det over (XK)-Planen liggende Omraade paa Cy- linderfladen y = y(c 2- e 2 ) , (/. (2 - V3) < x <; /. (2 + V3)), der afskæres af den parabolske Cylinderflade z = x2. Fagprøven. 1. 1. Efter at Ligningerne x2n+1— 1=0 og x2p+1— 1=0 er omformet til algebraiske Ligninger af Graderne n og /;, skal man angive den nød- vendige og tilstrækkelige Betingelse for, at disse Ligninger har fælles Rødder og finde disse fælles Rødder. Bevis dernæst, at samtlige Potens- summer af disse fælles Rødder er hele Tal, og find Værdierne af s, og s2. 2. Bestem Formen af det ulige Primtal /;, naar Kongruensen xp+1 — 2 a x-\-a2-\-b2 = 0 (mod y), hvor intet af de givne positive hele Tal a og b er deleligt med p, skal til- fredstilles af hele Værdier af x. Find dernæst Rødderne i Kongruensen. II. (For 1 Kandidat): 1. Find det almindeligste Udtryk for en meromorf Funktion med op- givne Poler, som tilfredsstiller Ligningerne F (x + 2 t.^) = (lx2 F (x), F (x + 2 w3) = F (x), hvor (Uj og |u3 er Konstanter. 2. Idet (an) betegner en positiv monotont aftagende Talfølge, og (pn) betegner en positiv monotont voksende Følge af hele Tal, skal det vises, at Rækkerne oc oc an og ^>~ (Pn+l— Pn) aPn n = o n = o enten begge konvergerer eller begge divergerer, saafremt for alle n Pn\\ > Pn-\ Og pll+i — (Pn — Pn-1), hvor k er en positiv Kon- stant. Universitetets Aarbog. 17 130 Universitetets Aarbog 1930—31. III. (For 2 Kandidater): I en todimensional Mangfoldighed med Koordinater xv x2 er fastsat en saadan Maalbestemmelse, at Kvadratet paa Buedifferentialet er udtrykt ved ds2 = e2U (dx\ -f- dxl), hvor U er en Funktion af og x2. Man skal danne Differentialligningerne for de til denne Maalbestem- melse svarende geodætiske Kurver og dernæst vise, hvorledes Lignin- gerne kan integreres i det specielle Tilfælde, da U er en Funktion af x1 alene. Derefter ønskes for det samme specielle Tilfælde Funktionen U be- stemt saaledes, at den paagældende Mangfoldighed faar konstant Krum- ning. IV. (For 1 Kandidat): De elliptiske Modulfunktioner. Astronomi. Vinteren 193 0—3 1. Forprøven. 1) Beregn Stjernetid for Københavns Meridian Kl. 16h 14m 18® 31 M. E. T. en Dag, da 00 (Stjernetid i Middelmidnat) for Greenwich er 2h 14m 6S 82. Københavns Meridian ligger O1'50m 18? 69 Øst for Greenwich. 2) En Stjerne har a= 19h 42m 16s 3 b = — 41° 16'.27 Beregn x og ø for denne Stjerne, naar Ekliptikahældningen (e) er 23°26".89. De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b cos c + sin b sin c cos A sin a sin B = sin b sin A sin a cos B = cos b sin c — sin b cos c cos A Femcifret Regning! Hjælpemidler: a) 5-cifret Logaritmetabel; b) Tabel til Forvandling af Tider. Prøve for naturhistoriske Studeren de. 1. Hvor mange Dage var der i den gregorianske Kalender forløbet ved Udgangen af den 31. December Aar 1900, regnet fra vor Tidsregnings Begyndelse? 2. Hvad er Grunden til, at Dagen ved Jævndøgn er adskillige Minut- ter længere end Natten? 3. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København den 15. December Kl. 134 mellemeuropæisk Tid? (Tilnærmet Regning: hele Minutter). 4. En Stjerne kulminerer i København en vis Dag Kl. 6h 18m 42? 31 mellemeuropæisk Tid. Hvornaar efter mellemeuropæisk Tid kulminerer samme Stjerne 3 Dage senere? Universitetets Eksaminer. 131 5. Et Steds Polhøjde er ep. Angiv Deklinationen (b) for Zenit og Nadir samt for Nord-, Syd-, Vest- og Øst-Punkterne i Horisonten. 6. Beskriv Solens aarlige Bevægelse i Forhold til Himmelækvatoren. Ingen Hjælpemidler. Sommeren 1931. Forprøven. Tolegemeproblemets Differentialligninger og Integraler. (Ingen Hjælpe- midler). Fagprøven. Moderne Parallaksemetoder og vore nuværende Forestillinger om Mælkevejssystemets Struktur. (Ingen Hjælpemidler.) Prøve for naturhistoriske Studerende. 1. Beregn Tidsækvationen den 1. Juni 1931 ved Hjælp af Opgivel- serne i Skriv- og Rejsekalenderen. 2. Stjernetid i Middelmiddag (0o) er en vis Dag for en vis Meridian 4h i6m 14? 85. Hvad er Q0 samme Dag for en Meridian, der ligger 4 Timer øst for den første? 3. Hvilke Stjerner kulminerer i København Kl. 23 mellemeuropæisk Tid den 1. Juni? Tilnærmet Regning! 4. Hvilken Ugedag var den 1. Januar Aar 1900? 5. Hvilke er Betingelserne for, at en Planet samme Dag skal kunne ses baade som Morgen- og Aftenstjerne? 6. Vi regner Formiddag fra Solens Opgang til Zonemiddag (hos os altsaa Middag efter mellemeuropæisk Tid) og Eftermiddagen fra Zone- middag til Solens Nedgang. Vi kalder Tidsækvationen I og Lokalkonstan- ten R. Afled Udtrykket for Eftermiddagens Længde minus Formiddagens Længde. Hjælpemiddel: Skriv- og Rejsekalenderen. Fysik. Vinteren 193 0—3 1. Forprøven. I. 1. En med Ler og Sand fyldt Trækasse med den samlede Masse M er ophængt i en lang Traad og er i Hvile. Ophængningen danner et ballistisk Pendul af Længden / cm = Længden fra Kassens Tyngdepunkt til Traadens Ophængningspunkt. En Pistolkugle med Massen m og Ha- stigheden v skydes vandret ind mod M's Tyngdepunkt, som derved gør et Udslag paa a cm, maalt langs Buen. Find heraf v, idet det forudsættes, at Kuglen bliver standset i Kassen, og at Pendulet ikke naar at fjerne sig kendelig fra Ligevægtsstillingen under selve Stødet. Udsvinget antages at foregaa uden væsentlig Dæmpning. Taleksempel: m = 3,5 g, M har Massen 0,2 i Kilogrammetersystemet, / = 5 m, G = 979cm/sek.2 og a = 25 cm. Hvilken Korrektion for Dæmpningen vilde man anbringe paa a, hvis det følgende Udsving til samme Side (altsaa efter en hel Svingningstids Forløb) var 24,6 cm? 132 Universitetets Aarbog 1930—31. 2. Opskriv Bernoulli's Ligning, naar Trykket (p) udtrykkes i Atmosfæ- rer, Hastigheden (v) i m/sek., Tætheden (p) i g/cm^ og G i Wsek.*- 3. Et fast Legeme med Massen m Gram og Varmefylden c har Tem- peraturen t C. Hvad er dets indre Energi u og Entropi s, naar de paa- gældende Størrelser ved Temperaturen 0 C. sættes til henholdsvis un og Sø? Legemet afkøles derpaa til 0 C. ved at sænkes ned i et Varme- reservoir af denne Temperatur. Hvad er Varmereservoirets indre Energi U og Entropi S i Sluttilstanden, naar disse Størrelser, før Legemet var nedsænket, var Uo og So og Varmereservoirets Temperatur ikke er ændret kendeligt ved den modtagne Varmemængde? Hvilken Forbindelse er der mellem den samlede Energi af Legeme og Varmereservoir før og efter Nedsænkningen? Det samme Spørgsmaal stilles for Entropiens Vedkom- mende. Talregningerne fordres ikke udført, blot tydeligt opstillede. II. Om elektrisk Spændingsforskel og dens Maaling. Lærerprøven. 1. Der ønskes en paa den kinetiske Teori baseret og for Gymnasiet afpasset Fremstilling af Ligevægten mellem en Vædske og dens Damp. 2. Hvori bestaar og hvorledes forklares en Isolators (et Dielektrikums) Virkning paa det elektriske Felt? Fagprøven. I. (For 2 Kandidater med Speciale indenfor eksperimentel Fysik): Der ønskes en Redegørelse for, paa hvilke Maader et Røntgenstraalebundt svækkes ved at passere gennem Stof, og hvorledes Svækkelsen afhænger af Røntgenstraalernes Bølgebredde og af det passerede Stofs Egenskaber. II. (For 2 Kandidater med Speciale indenfor teoretisk Fysik): Der ønskes en Udledning af Differentialligningen for elektromagnetiske Bøl- gers Udbredelse i et homogent, isotropt Medium paa Grundlag af de Maxwellske Ligninger, samt en Diskussion af de mest typiske Løsninger. Sommeren 1931. Forprøven. I. Samme Opgave som Fysik I. ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen 1931 (se nedenfor S. 301). II. Samme Opgave som Fysik II. ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen 1931 (se nedenfor S. 302). Lærerprøven. Der ønskes en elementær Fremstilling af Indledningen til Læren om Kraft og Masse. Fagprøven. I. (Speciale indenfor eksperimentel Fysik): Hvilke Ændringer under- gaar Polarisationstilstanden af lineært polariseret Lys ved Refleksion fra en Glasplade og fra en Metalplade, og hvorledes undersøges disse Æn- dringer? Det er tilstrækkeligt at behandle Lys, hvis Svingninger danner en Vinkel paa 45 med Indfaldsplanen. 133 II. (Speciale indenfor teoretisk Fysik): Der ønskes en Redegørelse for Dopplereffektens Behandling i Relativitetsteorien og en Anvendelse af Resultatet paa Refleksionen af en plan monokromatisk Lysbølge fra et jævnt bevæget plant Spejl. Kemi. Vinteren 193 0—3 1. Forprøven. 1. Hvilke Reaktioner anvendes, naar man skal paavise Vismut i en Opløsning, der tillige kan indeholde Kobber og Kadmium? Der forlanges kun Reaktionsligningerne. 2. Hvilke Reaktioner foregaar, naar man leder Svovlbrinte til a) en stærkt sur Opløsning af et Ferrisalt, b) en stærkt sur Opløsning af et Zinksalt, c) en svagt sur (eddikesur) Opløsning af et Zinksalt. Forklar kort Aarsagen til Forskellen mellem Resultat b) og c). 3. Hvilke Klasser af organiske Forbindelser indeholder: a) Hydroksyl- gruppen? b) Aminogruppen? Der ønskes anført mindst eet Eksempel fra hver Klasse under a) og b) med Angivelser af Konstitutionsformel og vigtigste Egenskaber (Syre, Base, neutralt Stof — Tilstandsform ved alm. Tryk og Temperatur), c) Ved hvilke(n) Reaktion(er) kan en Aminogruppe ombyttes med en Hydroksylgruppe? Der ønskes eet Eksempel fra de alifatiske og eet fra de aromatiske Forbindelsers Kemi. 4. a) Hvilken Reaktion foregaar, naar man sætter Brom til en vandig Opløsning af Natriumhydroksyd? Virker Blandingen iltende, reducerende eller ingen af Delene? b) Naar Blandingen i Overskud sættes til Ammo- niakvand, udvikles al Ammoniakens Kvælstof som luftformig Kvælstof. Skriv Ligningen for Reaktionen, c) I et Forsøg afvejedes 0,2471 g af et Ammoniumsalt. Ved Tilsætning af den under a) og b) omtalte Blanding udvikledes der 51,6 cm:l (0 , 760 mm) Kvælstof. Hvor mange Procent Kvælstof indeholdt Saltet. Medfølgende Logaritmetabel og Atonivægtstabel maa benyttes. Lærerprøven. Beskriv Koncentrationselementernes Princip og anfør karakteristiske Eksempler paa Anvendelsen af saadanne Elementer. Ingen Hjælpemidler. Fagprøven. De organiske Halogenforbindelsers Fremstilling og vigtigste Egen- skaber. Sommeren 1931. Forprøven. 1. Hvilke Reaktioner sker, naar man til Opløsning af Magniumsulfat sætter Overskud af a) Natriumhydroksyd, b) Ammoniakvand, der til- lige indeholder Ammoniumklorid? Hvorfor faar man ikke samme Re- sultat i begge Tilfælde? Hvilke Reaktioner sker, naar man til Opløsning af Manganoklorid sætter c) Natriumhydroksyd, d) Natriumhydroksyd og Bromvand i saadanne Mængder, at Vædsken i begge Tilfælde reagerer basisk efter Tilsætningen? 134 Universitetets Aarbog 1930—31. Hvorledes kan man paavise Magnium i en Opløsning, der inde- holder Kalciumioner, Magniumioner og Manganoioner? 2. Angiv Formler og Navne for Klorets iltholdige Syrer. Angiv for to af Syrernes Vedkommende ved hvilke Reaktioner de eller deres Salte kan dannes. 3. Find Ligningen for Reaktionen mellem Kloration og Jodion i sur Op- løsning. 1 et Forsøg afvejedes 0,1208 g af et Stof, der af Iltnings- midler kun indeholdt Klorat. Der blev tilsat Kaliumjodid og Syre i Overskud. Ved Titrering med Thiosulfat forbrugtes 29,15 cm3 0,2013 normal. Thiosulfat. Beregn, hvor mange Procent Kloratrest Stoffet indeholdt. 4. Angiv hvilke Atomgrupper, der er karakteristiske for a) primære, b) sekundære og c) tertiære Alkoholer. Hvilke Stofarter dannes der ved Iltning af de to førstnævnte Slags Alkoholer? Angiv Glycerinets Konstitutionsformel. Hvad Slags Alkohol er Glycerin? Medfølgende Logaritmetabel og Atomvægtstabel maa benyttes. Lærerprøven. Gør Rede for Indflydelsen af Koncentrationen af opløst Stof paa Op- løsningers Kogepunkt og Frysepunkt, og skitser de derpaa baserede Me- toder til Molekylvægtsbestemmelse. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. 9. Magisterkonferenser. «. Ved det filosofiske Fakultet. lait har 5 Studerende i Aaret 1930—31 taget Magisterkonferens. 3/9 1930. Vagn Albeck Børge (1923). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilhelm Andersen og Valdemar Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) De store Tæn- keres Betydning for det 19. Aarhundredes engelske Litteratur (4/5 1930), 2) Folkevisens Betydning i den nordiske Digtning (6/5 1930), 3) Popes »The rape of the loek« og den komiske Helteepopé (8/5 1930). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (20/5—1I7 1930): H. C. An- dersen og Aug. Strindberg. Forelæsning (3/9 1930): Nye Retninger i moderne tysk Romantik. 3/o 1930. Karen Gertrud Andersen Egede (1924). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilhelm Andersen og Valdemar Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) De store læn- keres Betydning for det 19. Aarhundredes franske Litteratur (4/5 Universitetets Eksaminer. 135 1930), 2) Folkevisens Betydning i den nordiske Digtning (°/5 1930), 3) Boileaus »Le lntrin« og den komiske Helteepopé (8/5 1930). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (20/5—1I7 1930): Lamen- nais' »Paroles d un croyant« og Værkets Stilling i fransk Litteratur. Forelæsning (3/9 1930): Romantisk Religiøsitet i tysk og fransk Litteratur. En Sammenstilling og Sammenligning. 1,J/12 1930. Aage Ignatins Madsen (1920). Bestaaet. Fag: Teoretisk og anvendt Psykologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Victor Kuhr og Edgar Rubin og Docent R. H. Pedersen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Behaviorismen (22/9 1930), 2) Forskellen mellem Fremgangsmaaden og Bedømmel- sen ved den psykotekniske Udvælgelse af Arbejdere til et bestemt Erhverv (Konkurrenceudvælgelse) og ved den psykotekniske Er- hvervsvejledning (monografisk Bedømmelse) (23/9 1930). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (17/io—28/u 1930): Grund- synspunkter for moderne videnskabelige Karakterundersøgelser. Forelæsning (10/12 1930): Træthedens Problem. 21/5 1931. Sven Lunn (1921). Bestaaet. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Erik Abrahamsen og Victor Kuhr. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Konsonans og Dissonans i den ældre Flerstemmighed. Ingen Hjælpemidler (17/9 1930). 2) Fortæl om Sekvenser, og giv i Forbindelse hermed en Be- skrivelse af de forskeligartede Bygningsmaader i Sekvenserne »Victi- mae poschali laudes« og »Veni Sancte spiritus«. NB. Graduale Roma- num maa benyttes (19/9 1930). 3) Ricercare-Typer, belyst ved Eksem- pler fra Frescobaldis Orgelværker. Alle i Laboratoriet værende Bøger og Noder maa benyttes (24/9 1930). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (7/3—18/4 1930): Satsfor- mer hos Corelli. Forelæsning (21/5 1931): Der ønskes en Beskrivelse af Beethovens Scherzoteknik i Klaversonaterne. 10/5 1931. Constantin Emil Sander-Hansen (1924). Bestaaet. Fag: Ægyptologi. Eksaminatorer og Censorer: Lektor H. O. Lange og Professor Jo- hannes Pedersen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn 1) Setlie, Urkunden IV, 611—19 oversættes og kommenteres med en Exkurs om Formen for ægyptisk Poesi (9/3 1931). 2) Papyrus' Orbiney 10,4—12,6 tran- skriberes, oversættes og kommenteres med særlig Fremhævelse og 136 Universitetets Aarbog 1930—31. Karakteristik af den nyægyptiske Sprogbrug i Forhold til den klas- siske (10/3 1931). 3) Berlin Stele 2081 (Berl. Inschriften II, 188—89) og Berlin Gruppe 6910 (Berl. Inschriften II, 64 ff.) oversættes og kommenteres (1 x/3 1931). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme —L'7/4 1931): Horus- børnene i Pyramideteksterne og denne Forestillings senere Udvik- ling. NB. De paagældende Steder i Pyramideteksterne samles og be- arbejdes. Forelæsning (16/5 1931): Osiriskultens Historie i Ægypten. (.i. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. lait har 8 Studerende i Aaret 1930—31 taget Magisterkonferens. 14/n 1930. Erik Knud Gabrielsen (1924). Bestaaet. Fag: Botanik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne C. H. Ostenfeld og P. Boysen Jensen og Docent Henning E. Petersen. 1ste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1926, 2den Del (Zoologi og Geologi) i Vinteren 1927—28. Store skriftlige Opgave (8/5—10/G 1929): En Fremstilling af vort nuværende Kendskab til Utriculariernes Fangstblærer og disses Funk- tioner. Praktisk Opgave (7/n—21/n 1929): Der ønskes en Bestemmelse af Kuldioxydudvikling, Alkoholdannelse og Sukkerforbrug under For- gæringen af Glykose med Pressegær i iltfri Atmosfære. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Botanik (~7/i0 1930): De forelagte 4 Planter (Ageratum sp., Cosmos sp., Petunia sp., Hordeum sp.) be- skrives og henføres til deres systematiske Plads. 2) Plantefysiologi (29/io 1930): Klorofyllet og dets Betydning for Kultveilteassimilationen. 3) Genetik (31/10 1930): Kimærer og Xeniedannelse. Forelæsning (14/n 1930): Plantevirus. 19/i2 1930. Gunnar Axel Wright-Thorson (1925). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, Aug. Krogh, Øjvind Winge og C. M. Steenberg. 1ste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Vinteren 1926—27, 2den Del (Botanik og Geologi) i Sommeren 1928. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Praktisk Opgave: Der ønskes en Undersøgelse over Musklerne samt Hovedstammerne af Nerver og Kar i Kaninens Baglem. Foruden Tegninger med de nødvendige Forklaringer afleveres 2 Præparater, hvoraf det ene viser de overfladiske, det andet de dybere liggende Muskler, Nerver og Kar. Universitetets Eksaminer. 137 Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I (3/12 1930): De forelagte med A. og B. mærkede Dyreformer (Proglottider af Tænia Solium og Dibothriocephalus latus) beskrives, sammenlignes og bestemmes; end- videre gøres der Rede for deres øvrige Bygning samt Hovedtrækkene af deres Livsforhold. 2) Zoologi II (4/12 1930): Blommesæk, Amnion og Allantois. 3) Zoologi III (5/12 1930): Hvirveldyrenes Lunger (de uden- for Lungerne liggende Udførselsveje ønskes ikke nærmere behandlet). Forelæsning (19/12 1930): Bygningen og Udviklingen af Mollusker- nes Radula. -8/x 1931. Torkild Bjerge (1920). Bestaaet. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Bohr og H. M. Hansen. Kandidaten var som cand. polyt. fritaget for 1ste Del. Store skriftlige Opgave —4/7 1930): Der ønskes foretaget en Undersøgelse af den totale diffuse Reflexionsevne (total o: samlet Reflexion for alle Udfaldsvinkler ved vinkelret indfaldende Straaling) for MgO — dannet som Nedslag fra brændende xMagnium — for Straaling af forskellige Bølgebredder i det kortbølgede ultrarøde Spektralomraade. Undersøgelsen foretages dels ved den af Coblentz og andre benyttede Metode, hvor den diffuse Refektor anbringes lidt til Siden for Centrum i et Halvkuglespejl, medens et Termoelement anbringes i det konjugerede Punkt, dels ved en af Professor F. S. Johansen angiven Metode, hvor selve Termoelementet kan vendes og er sværtet paa den ene Side, men beklædt med MgO paa den anden Side. Det ønskes undersøgt, hvorvidt det er muligt at opnaa overensstemmende Resultater ved de to Metoder, for at man kan danne sig et Skøn over Metodernes Brugbarhed. Mindre skriftlige Opgaver: Fysik I (13/x 1931): Der ønskes en kort Redegørelse for det teoretiske Grundlag for Sætningen om den kinetiske Energis Ekvipartition. 2) Fysik II (17h 1931): Der ønskes en Redegørelse for, paa hvilke Maader et Røntgenstraalebundt svæk- kes ved at passere gennem Stof, hvorledes denne Svækkelse under- søges eksperimentelt, og hvorledes Svækkelsen afhænger af Røntgen- straalernes Bølgebredde og af det passerede Stofs Egenskaber. Forelæsning (28/j 1931): Kirchhoffs Lov med særligt Henblik paa dens Anvendelse i Spektralanalysen. 23/2 1931. Axel Hempel hansen (1923). Bestaaet. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Einar Biilmann og .1. N. Brønsted. Forprøven af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1926, Universitetets Aarbog. 18 138 Universitetets Aarbog 1930—31. Store skriftlige Opgave (18/n—10/12 1930): Der ønskes en kritisk Redegørelse for Forsøgene paa at forklare Aceteddikeaterdannelsen og analoge Reaktioner. Praktisk Prøve: Undersøgelser over Fremstillingen af Isobutyl- theobeomin og Dimetyl-diisobutyl-alloxantin (udført i Løbet af Studie- tiden). Forelæsning (2:j,/2 1931): Nyere Undersøgelser over Stoffers Oxy do-reduktions-potentialer. 25/4 1931. Ove Simonsen (1925). Bestaaet. Fag: Geodæsi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne J. Hjelmslev og N. E. Nørlund. Forprøven af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1927. Store skriftlige Opgave (9/2—(JU 1931): Differentialformler paa Sfæroiden og deres Anvendelse til Bestemmelse af Lodafvigelser. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Geodæsi I (l4U 1931): 1) Trekant- formen i det geodætiske Trekantnet. 2) Bestemmelse af Jordellips- oidens store Halvakse ved Hjælp af Maaneparallaksen og Tyngde- kraften. 2) Geodæsi II (16/4 1931): 1) Fremskæring, Sideskæring og Tilbageskæring. 2) Den fordelagtigste Form for Tilslutningsnettet mellem Basis og Trekantnet. Forelæsning (25/4 1931): Om Udjævning af betingede Observa- tioner i to Grupper. 9/o 1931. Sidny Richard Emil Bogvad (1923). Bestaaet. Fag: Geologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor O. B. Bøggild og Docent J. P. J. Ravn. 1ste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1925, 2den Del (Zoologi og Botanik) i Vinteren 1927—28. Store skriftlige Opgave (23/x—6/3 1931): Der ønskes en Rede- gørelse for det geofysiske Grundlag for nyere Teorier om de Be- vægelser i Jordskorpen, der resulterer i Bjergkædedannelse, samt en Oversigt over de vigtigste af disse Teorier. Praktisk Opgave (17/3—31/s 1931): Det foreliggende Mineral un- dersøges saa fuldstændig som mulig. Ved Hjælp af den lille Krystal bestemmes Krystalsystem, Elementer, Symboler m. m., og der teg- nes et (idealiseret) Billede af den foreliggende Kombination. Ved Hjælp af de større Krystaller bestemmes de almindelige fysiske, specielt optiske Forhold. Samtlige Maaleresultater, Udregninger m. m. afleveres sammen med Præparaterne ved Afgivelsen af Opgaven. Mindre skriftlige Opgaver: 1) (28/5 1931): Krybdyrenes Udvik- ling gennem Tiderne. 2) (80/5 1931): Miocænet i Danmark. 3) (Ve 1931): De vigtigste Træk af Alpernes Struktur og Dannelse. Forelæsning (9/6 1931): Kontinentalbevægelser. Universitetets Eksaminer. 139 -4/6 1931. Svend Edvard Lauritzen (1925). Bestaaet. Fag: Fysik og Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Bohr og Ha- rald Bohr. Forprøven af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1927. Store skriftlige Opgave (7/2—21U 1931): Gør Rede for de simple- ste og vigtigste Egenskaber ved hele transcendente Funktioner, og undersøg særlig den Klasse af hele Transcendenter, som langs enhver Halvlinie udfra Begyndelsespunktet nærmer sig til en bestemt Grænseværdi. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Fysik ("8/5 1931): Der ønskes en Redegørelse for de til Schrødingers kvantemekaniske Ligninger sva- rende Udtryk for den elektriske Ladnings- og Strømtæthed og for disse Størrelsers fysiske Betydning. 2) Matematik (30/5 1931): 1. Lad fx (z), /2 (z), /3 (z), . . . være en, i ethvert endeligt Omraade af den komplekse Plan ligelig konvergent, Følge af hele transcendente Funktioner, og lad hver enkelt af Funktionerne fn (z) have lutter reelle Nulpunkter. Vis, at Grænsefunktionen / (z) = lim fn (z) ligeledes kun har reelle Nulpunkter (hvis / (z) da ikke er identisk Nul). 2. Lad F (x) være en i Intervallet 0 < x < 1 i Riemann'sk Forstand integrabel Funktion, som i ethvert Punkt x af det nævnte Interval er > 0. Bevis, at Integralet C 1 F (x) dx o ligeledes er > 0 (og ikke blot > 0). Forelæsning: (24/G 1931): Runges Sætning om Polforskydning og Anvendelse deraf. 27!6 1931. Jens Regnar Edvard Norgil (1926). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Nielsen og Ha- rald Bohr. Forprøven af Skoleembedseksamen bestaaet i 1928, Lærerprø- ven i 1929. Store skriftlige Opgave (4/3—15/4 1931): Gør Rede for den Rolle, Begrebet Normalfunktion spiller indenfor de næsten-periodiske Funk- tioners Teori. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Matematik I (28/5 1931): Lad F betegne Klassen af alle Funktioner / (z) = a0 + ax\z + a2 z2 + . . . der er regulær-analytiske for z < 1, og som opfylder Betingelsen 1/ (z) < 1 for |z <1. Idet / (z) gennemløber Klassen F, ønskes bestemt: 1° øvre Grænse for a5 , 2° øvre Grænse for a0 2 + ax 2 -(- a2 |2 + a3 2 -f a4 2 + «5 '• 3° øvre Grænse for a0 + ax + a9 + a3 + + a5 |. 140 Universitetets Aarbog 1930—31. 2) Matematik II (:!0/r, 1931): Samme Opgave som Opgaven i Mate- matik for Svend Edvard Lauritzen. Forelæsning C'7/« 1931): Picards Sætning. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. a. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen. Under 20. September 1930 tillod Ministeriet en norsk Student, der havde bestaaet Studentereksamen (Reallinjen) ved Kristiansands Kathedralskole, at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har aflagt dansk Studentereksamen af den matematisk-natur- videnskabelige Retning. (J. Nr. 72 k/30). Under 30. September 1930 tillod Ministeriet en tysk Student, der havde bestaaet Studentereksamen ved Kaiser-Karls-Gymnasium i Aachen, at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har bestaaet dansk Studentereksamen af den klassisk-sproglige Ret- ning. (J. Nr. 721/30). Under 3. Oktober 1930 tillod Ministeriet en Student, der havde bestaaet Studentereksamen ved det hollandsk-indiske Gymnasium i Soerabaia (Java), at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har bestaaet dansk Studentereksamen af den mate- matisk-naturvidenskabelige Retning. (J. Nr. 72 n/30). Under 20. Oktober 1930 tillod Ministeriet en Student (dansk Statsborger), der havde bestaaet Afgangseksamen (Senior Oxford) fra Boston House School, Eastbourne, at blive immatrikuleret, saa- ledes at hun, der ikke havde haft Latin og Kemi som Fag i Skolen og som angav at ville studere Medicin, maatte underkaste sig den ved kgl. Anordning af 28. Februar 1907 fastsatte Tillægsprøve i Latin for Studerende, som vil studere under det lægevidenskabelige Fakultet, hvorhos det blev overladt til Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium at afgøre, om hun skulde underkaste sig den for danske Studerende med ny- eller klassisk-sproglig Studentereksamen fast- satte Adgangsprøve til Kemisk Laboratorium. (J. Nr. 72 o/30). Under 13. December 1930 tillod Ministeriet en tysk Student, der havde bestaaet Studentereksamen fra »Deutsche Oberschule« i Flens- borg, at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som de, der har bestaaet dansk Studentereksamen af den matematisk-naturviden- skabelige Retning, og saaledes at han, der angav at ville studere Teologi, forinden han underkastede sig den teologiske Embedseksa- men, skulde have bestaaet de fastsatte Tillægsprøver i Latin, Græsk og Hebraisk. (J. Nr. 72 j/30). Universitetets Eksaminer. 141 Under 5. Januar 1931 tillod Ministeriet en Student (dansk Stats- borger), der havde bestaaet den almindelige franske Studenter- eksamen (1ste Afdelings Serie B, 2den Afdelings Serie I: Filosofi), at blive immatrikuleret, dog saaledes at lian, der ikke havde haft Latin som Fag i Skolen, saafremt han agtede at studere Jura, maatte underkaste sig den ved Anordning af 26. August 1918 fastsatte Til- lægsprøve i Latin for Studenter af den matematisk-naturvidenskabe- lige Retning, som vil indstille sig til juridisk Embedseksamen. (J. Nr. 72 q/30). Under 20. Juni 1931 tillod Ministeriet en Student, der havde be- staaet Studentereksamen fra den tyske »Oberrealschule an der Bo- genstrasse« i Hamborg, at blive immatrikuleret med samme Rettig- heder som de, der har bestaaet dansk Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, og saaledes at han, saa- fremt han agtede at indstille sig til Eksaminer under det lægeviden- skabelige Fakultet, forinden maatte underkaste sig den ved kgl. An- ordning af 28. Februar 1908 fastsatte Tillægsprøve i Latin. (J. Nr. 72 d/31). Immatrikulation uden Studentereksamen. Ved kgl. Resolution af 20. Oktober 1930 blev det tilladt en Lærer (dansk Statsborger) med tysk Læreruddannelse, at blive immatriku- leret uden forinden at have bestaaet Studentereksamen for at aflægge den filosofiske Prøve. Hans Andragende var anbefalet af Konsisto- rium og det filosofiske Fakultet, der i Skrivelse af 2. Juli 1930 udtalte, at det, medens det maatte mene, at den tyske Læreruddannelse, der en Tid har givet begrænset Adgang til Studium ved tyske Universi- teter, i Almindelighed ikke kan ækvivalere dansk Studentereksamen, i Betragtning af Sagens samtlige Omstændigheder, navnlig under Hensyn til, at den paagældende Lærers uregelmæssige men fyldige Uddannelse afbrødes ved Genforeningen, kunde anbefale, at Andra- gendet bevilgedes. (J. Nr. 72 p/29). Ved kgl. Resolution af 17. December 1930 blev det tilladt en Translatør at blive immatrikuleret for at studere ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet uden forud bestaaet Studentereksamen. Hans Andragende var anbefalet af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium under Henvisning til hans betydelige Sprog- kundskaber og almindelige Modenhed. (J. Nr. 71 b/30). Ved kgl. Resolution af 16. Marts 1931 blev det tilladt en Kom- munelærer, der ved forelagte Erkkcringer havde dokumenteret, at hans Kundskaber i Engelsk og Tysk var af et saadant Omfang, at at han vilde kunne opnaa Karakterer mg^ ved Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, at blive immatrikuleret for at studere Teologi paa Vilkaar, at han, forinden han indstillede 142 Universitetets Aarbog 1930—31. sig til teologisk Embedseksamen, skulde underkaste sig den alminde- lige filosofiske Prøve, de sædvanlige Tillægsprøver i Latin og Græsk samt Prøven i Hebraisk. (J. Nr. 71 c/30). y. Andre Sager. Under 4. November 1930 bifaldt Ministeriet, at en czekisk Un- dersaat, der med Stipendium fra den danske Stat studerede ved Københavns Universitet, fritoges for at betale Immatrikulations-Ge- byr. (J. Nr. 373/30). 2. Tillægsprøver. «. Anordning af 11. April 1931 om Ophævelse af Tillægsprøve til Studentereksamen i Latin for juridiske studerende. Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium udfærdiges 11. April 1931 en saalydende Anordning om Ophævelse af Tillægsprøve til Studentereksamen i Latin for juridiske studerende: Kgl. Anordning Nr. 452 af 20. August 1918 om Tillæg til kgl. Anordning af 28. Februar 1918 angaaende Tillægsprøver til Studenter- eksamen ophæves. Herom henvises til det nedenfor under 4 a meddelte. A Anordning af 11. August 1931 om Ændring i kgl. Anordning af 28. Februar 1908 angaaende Tillægsprøver til Studentereksamen. (J. Nr. 274/31). Efter Indstilling af 9. Juni 1931 fra det filosofiske Fakultet, an- befalet 4. Juni 1931 af det teologiske Fakultet og 15. Juni 1931 af Konsistorium udfærdigedes 11. August 1931 en saalydende Anord- ning om Ændring i kgl. Anordning af 28. Februar 1908 angaaende Tillægsprøver til Studentereksamen: Ved den Prøve, der i Henhold til kgl. Anordning af 28. Februar 1908 med Ændringer og Tillæg af 13. December 1911 og 15. Okto- ber 1926, jfr. Bekendtgørelse af 20. Oktober 1926 angaaende Til- lægsprøver til Studentereksamen afholdes for Studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, der vil indstille sig til Eksa- miner under det filosofiske eller teologiske Fakultet, vil de Studeren- de, der indstiller sig til Prøven ved Universitetet efter at have del- taget i Universitetets herpaa beregnede Kursus, kunne nøjes med at opgive til Eksamen 70 Sider (overvejende Cicero, eller Stof af tilsva- rende Vanskelighedsgrad), hvis de fra vedkommende Universitets- lærer kan opnaa Attest for regelmæssigt at have fulgt Undervisnin- gen paa de omhandlede Kursus. Universitetslæreren bestemmer ved Slutningen af et Kursus, hvilke Sider der skal opgives. Universitetets Eksaminer. 143 Som Begrundelse for det filosofiske Fakultets Indstilling var af Fakultetet anført følgende: De nugældende Bestemmelser er Aarsag til, at Undervisningen, der forbereder til den paagældende Prøve, for Tiden lider under en meget uheldig Mangel paa Stabilitet, da de Studerende altid har Mulighed for at indstille sig til Prøven ved en eksamensberettiget højere Almenskole og ikke har nogen Fordel af at lade sig eksami- nere ved Universitetskursusets Øvelser. Og dog er det naturligvis i Universitetets Interesse at udvirke, at saa mange som muligt følger Universitetets Undervisning i Stedet for at lade sig manuducere i hastigt Tempo af Lærere, for hvis Dygtighed og Grundighed Uni- versitetet ingen Garanti har. Endvidere kan det anføres, at den foreslaaede Ændring vil have den Virkning, at Undervisning og Eksamination ved de i Virkeligheden ganske ensartede Prøver i Latin og i Gréesk for Theologer vil blive gennemført paa ganske ensartet Vis. 3. Den filosofiske Prøve. Efter Indstilling af det filosofiske Fakultet (20. December 1930) og Konsistorium (2. Januar 1931) bifaldt Ministeriet 16. Januar 1931, at der meddeltes en Stud. mag. Fritagelse for at aflægge den alminde- lige filosofiske Prøve som Betingelse for at indstille sig til Embeds- eksaminer ved Universitetet under Hensyn til, at han havde studeret Filosofi i 6 Semestre med gennemsnitlig 10—12 filosofiske Forelæs- ninger og 3 Seminarieøvelsestimer om Ugen og havde taget de aar- lige Eksaminer samt en afsluttende Eksamen over hele Filosofien ved »Philosophisch-Theologische Lehranstalt im Ignatiuskolleg zti Valkenburg«. (J. Nr. 415 a/30). 4. Det rets- og statsvidenskabelise Fakultet. a. Anordning, af 11. April 1931 om Indretning uf de juridiske Eksuminer ved Universitetets rets- og stutsvidenskabelige Fukultet. (J. Nr. 403/29). Under 25. November 1929 udbad Undervisningsministeriet sig en Udtalelse fra Konsistorium over en fra Justitsministeriet modtaget saalydende Skrivelse af 12. s. M.: Efter Justitsministeriets Formening har Udviklingen medført, at det bør overvejes, om ikke den juridiske Uddannelse her i Landet med Henblik paa, at de fleste juridiske Kandidater bliver Embeds- mænd eller Sagførere, medens kun ganske faa fortséutter paa den videnskabelige Bane — trænger til en Ændring, hvorved den prak- tiske Uddannelse bringes mere i Forgrunden, end det hidtil har været Tilfældet, hvilket naturligvis maa medføre, at den teoretiske Uddan- nelse bliver begrænset noget. 144 Universitetets Aarbog 1930—31. Under Henvisning hertil skal man anmode Undervisningsministe- riet om at ville gøre det rets- og statsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet bekendt med, at Justitsministeriet, forsaa- vidt Fakultetet i Princippet maatte kunne tiltræde Ministeriets Op- fattelse, vilde sætte megen Pris paa at optage en Forhandling med Fakultetet angaaende denne Sag. Om den Udtalelse, der herefter maatte fremkomme fra Fakultetet, udbeder man sig Underretning. Den 3. Januar 1930 indsendte Konsistorium derefter følgende Skrivelse af 28. December 1929 fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet til Undervisningsministeriet: I Skrivelse af 28. f. M. har Konsistorium udbedt sig en Udtalelse fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet om en gennem Under- visningsministeriet fremsendt Skrivelse fra Justitsministeriet angaa- ende Spørgsmaalet om en Ordning af den juridiske Uddannelse her i Landet. I Besvarelse heraf skal Fakultetet udtale, at man allerede i nogen Tid indenfor Fakultetet har haft under Overvejelse at foreslaa visse Ændringer i den gældende Studie- og Eksamensordning. De Drøf- telser desangaaende, man har haft indenfor Fakultetet og med Cen- sorerne ved de juridiske Eksaminer, er dog endnu ikke afsluttede, og man er derfor ikke paa det nuværende Tidspunkt i Stand til at udtale nogen bestemt Mening om, i hvilket Omfang det maatte være muligt at naa til en Begrænsning af Studietiden. Uanset, hvad man til sin Tid maatte finde det rigtigt at foreslaa med Hensyn til en Omordning af Studiet, mener Fakultetet, at det vilde være til den største Nytte, om der fra Administrationens Side kunde iværksættes Bestræbelser, der tog Sigte paa i højere Grad end nu at skaffe det størst mulige Antal af vore unge Jurister den bedst mulige praktiske Uddannelse, og det vil til enhver Tid være Fakultetet en Glæde at deltage i en Forhandling om Muligheden heraf. Man skal dog henstille til Overvejelse, om ikke det vilde være mest hensigtsmæssigt, at en eventuel Forhandling først finder Sted. naar Fakultetet har afsluttet de ovenfor nævnte Overvejelser. Den 18. August 1930 fremsendte Konsistorium med sin Tilslut- ning til Undervisningsministeriet den nedenfor aftrykte, fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtagne Forslag til en Reform af de juridiske Eksaminer ved Fakultetet: Forslag til kgl. Anordning om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Faknltet. § 1. Ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet af- holdes følgende juridiske Eksaminer: 1. Juridisk Embedseksamen; 2. Juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater. Universitetets Eksaminer. 145 I. Juridisk Embedseksamen. § 2. Betingelserne for at indstille sig til juridisk Embedseksamen bliver uforandrede. Ingen skal kunne indstille sig til 3die Del af denne Eksamen, medmindre han fremlægger Bevis for, at han regelmæssig og stadig har deltaget i et Kursus i Bogholderi og Regnskabskritik hos den af Fakultetet antagne Leder af Bogholderiundervisningen samt bestaaet en afsluttende Prøve i Faget, der aflægges for Lederen af Undervisningen i Forbindelse med en af de juridiske Universitets- lærere og en af Undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret Revisor. Undervisningsministeriet bemyndiges til at fastsætte Kur- susets Varighed saavel som Prøvens nærmere Indhold. Ved Prøven gives kun Karakteren »Bestaaet« eller »Ikke bestaaet«. Hvor særlige Forhold taler derfor, kan Fakultetet meddele Dispensation fra Kra- vene om Gennemgaaelse af Kursus og Aflæggelse af Prøve saavel- som fra førstnævnte Krav alene. Endvidere skal enhver, der indstiller sig til 3die Del af juridisk Embedseksamen, fremlægge Bevis for, at han har overværet Behand- lingen af et Antal Retssager efter nærmere Anvisning af Fakultetet. § 3. Juridisk Embedseksamen bestaar af 3 Dele, 1ste, 2den og 3die Del. Alle Dele af Eksamen afholdes to Gange om Aaret. Det er tilladt enten at underkaste sig 2den og 3die Del paa een Gang eller at tage 3die Del efter 2den Del. Dog kan 3die Del ikke tages senere end 1 Aar efter 2den Del, medmindre der af ganske særlige Grunde er givet Dispensation herfra af Fakultetet. Med den heraf flydende Begrænsning kan iøvrigt hver Del af Eksamen tages om for sig, men de tre Dele, hvoraf Eksamen bestaar, skal stedse være taget i den anordnede Rækkefølge. Ingen der har enten fuldendt eller begyndt 1ste Del af Eksamen, kan paany indstille sig til denne Del før efter et Aars Forløb, medmindre Fakultetet af ganske særlige Grunde har dispenseret herfra. Det samme gælder om den, der efter at have underkastet sig den skriftlige Prøve ved 1ste Del undlader at paabe- gynde den mundtlige Prøve, naar han ikke afmelder sig inden en af Fakultetet fastsat Frist før den første Eksamensdag. § 4. 1ste Del omfatter følgende Fag: /. dansk borgerlig Ret i Hovedtræk, 2. Statsret med Grundtræk af Folkeret, 3. Nationaløko- nomi i Hovedtræk. Der afholdes mundtlig Prøve i samtlige Fag og een skriftlig Prøve, der skal omfatte konkrete eller abstrakte Spørgs- maal fra Fagene borgerlig Ret og Statsret med Folkeret. § 5. 2den Del omfatter 3 Fag: /. Dansk Privatrets 1ste Afdeling, bestaaende af: Personret, Familieret og Arveret, samt Hovedpunkter af den internationale og den intertemporale Privatret, 2. Dansk Straffe- ret, 3. et af følgende Fag efter Kandidatens Valg: a. Dansk Retshisto- rie, b. Romersk Ret, c. Dansk Forvaltningsret med Grundtræk af Universitetets Aarbog. 19 146 Universitetets Aarbog 1930—31. Næringsretten. Der afholdes mundtlig Prøve i hvert af de tre Fag og een skriftlig Prøve, der skal omfatte konkrete eller abstrakte Spørgsmaal fra de to førstnævnte Fag. Istedenfor at aflægge Prøve i et af de i 1ste Stykke under Nr. 3 nævnte Fag kan Kandidater, der ønsker det, udarbejde en selvstændig skriftlig Afhandling om et af vedkommende Universitetslærer god- kendt Emne, der kan tages fra et hvilketsomhelst af de juridiske Fag ved enhver af Eksamens tre Dele. Hvis en afleveret Afhandling ikke findes antagelig, maa Kandidaten paa sædvanlig Maade underkaste sig Prøve i et af de valgfri Fag. Fakultetet træffer nærmere Bestem- melser om Tidspunktet for Afleveringen, hvilket dog skal ligge saa længe forud for Indtegningen til 2den Del, at Bedømmelsen kan være meddelt Kandidaten forinden. Naar Emnet for Afhandlingen tages fra et af Fagene ved Eksamens 3die Del, kan Fakultetet tillade, at Af- leveringen sker efter de øvrige Prøver ved 2den Del, og det kan da tillige tillades en Kandidat, hvis Afhandling ikke antages, at aflægge Prøve i et af de valgfri Fag i Forbindelse med 3die Del. § 6. 3die Del omfatter 2 Fag: /. Dansk Privatrets 2den Af- deling, bestaaende af: Ejendomsretten, Læren om Fordringsrettig- hederne, Selskabsretten og Søretten, 2. Dansk Retspleje. Der afholdes en mundtlig Prøve i hvert af de to Fag, og en skriftlig Prøve, omfattende 3 Opgaver. Den ene stilles som et teore- tisk Spørgsmaal indenfor de centrale Afsnit af Ejendomsretten og Læren om Fordringsrettighederne efter Fakultetets nærmere Bestem- melse. Den anden skal omfatte konkrete eller abstrakte Spørgsmaal fra begge Fagene ved 3die Del. Den tredie stilles saaledes, at der kræves en Betænkning over et konkret Retstilfælde, der kan omfatte Spørgsmaal fra begge Privatrettens Afdelinger saavel som fra Straffe- ret og Retspleje. § 7. Foruden de i §§ 4—6, under Eksamens 3 Dele nævnte Fag skal der af Fakultetet gives Undervisning i Almindelig Retslære, der- under Læren om Retskilderne i Hovedtræk. Spørgsmaal herfra kan inddrages som Led i den mundtlige Eksamination i ethvert af Fagene ved 2den og 3die Del. § 8. Til Besvarelsen af hver af de skriftlige Opgaver, baade ved 1ste, 2den og 3die Del, indrømmes der en Tid af 6 Timer; dog gives der til Udarbejdelsen af den i § 6 nævnte Betænkning over et konkret Retstilfælde en Tid af 8 Timer. Ved Besvarelsen af de skriftlige Opgaver er det ikke tilladt at benytte andre Hjælpemidler end Lovsamlingerne. Ved Udarbejdelsen af Betænkningen over et konkret Retstilfælde maa Kandidaterne dog ogsaa benytte Lærebøgerne samt, naar Fakultetet bestemmer saadant, andre litterære Hjælpemidler. Universitetets Eksaminer. 147 § 9. Den, der har bestaaet Juridisk Embedseksamen efter foran- nævnte Regler, betegnes som candidatus juris og har som saadan de Rettigheder, der efter de hidtil gældende Regler har været knyttet til Juridisk Embedseksamen. En juridisk Kandidat har Ret til senere at aflægge Prøve i et eller flere af de i § 5 Nr. 3 nævnte valgfri Fag, som han ikke har valgt ved sin Embedseksamen. Ved Prøven gives kun Karakteren »Bestaaet« eller »Ikke bestaaet«. Karakteren kan af Kandidaten forlanges tilført Eksamensbeviset, dog uden at dettes Karakterresultat ændres. II. Juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabe- lige Kandidater. § 10. Den, der har taget statsvidenskabelig Eksamen med Ho- vedkarakteren Laudabilis efter Anordningerne af 27. December 1904, 5. Februar 1910 eller 1. December 1913 eller 1ste Karakter efter An- ordningen af 5. April 1929, kan blive candidatus juris med de en saa- dan tilkommende Rettigheder ved at tage en Tillægseksamen, der lige- som juridisk Embedseksamen afholdes to Gange om Aaret, i de i § 5 under Nr. 1 og 2 og i § 6 Nr. 1 og 2 nævnte Fag. Fordringerne i disse er de samme som ved juridisk Embedseksamen. Den nævnte Eksamen afholdes iøvrigt i Overensstemmelse med de i §§ 5, 6 og 8 givne Regler, saaledes at den mundtlige Prøve omfatter fire Eksami- nationer. III. Almindelige Bestemmelser. § 11. De juridiske Censorer medvirker ved forannævnte juridi- ske Eksaminer efter de hidtil gældende Regler; Undervisningsmini- steriet bemyndiges til at træffe særlige Bestemmelser om Bedøm- melsen af Prøven i Nationaløkonomi og af den i § 5 a, sidste Stykke, nævnte skriftlige Afhandling. § 12. Hvor ikke andet følger af denne Anordning, har det sit Forblivende ved de hidtil gældende almindelige Regler om Embeds- eksaminer og de særlige Regler om de under det rets- og statsviden- skabelige Fakultet hørende Eksaminer. § 13. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter Fakultetets Indstilling at træffe nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af den- ne Anordning, særlig vedrørende Eksaminernes Indretning, Eksamens- kravene, Karakterberegningen, Eksamenskendelserne, Tidspunkterne for den nye Ordnings Ikrafttræden og den ældre Ordnings Ophør samt de i Anledning af Anordningen nødvendige Overgangsbestem- melser. 148 Universitetets Aarbog 1930—31. Forslag til Bekendtgørelse indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af kgl. Anordning af om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. I. Bogholderiundervisningen. § 1. Det i kgl. Anordning af § 2 omhandlede Bog- holderikursus' Varighed sættes til 60 Timer. Den sammesteds fore- skrevne Prøve er skriftlig. Til Besvarelsen af de stillede Spørgsmaal indrømmes en Tid af 4 Timer. Ved Prøven maa de studerende godt- gøre, dels at de har Kendskab til Regnskabsteknikken i Almindelighed samt til de i det praktiske Forretningsliv hyppigst forekommende tekniske Handelsudtryk og de hyppigst benyttede Dokumenter, dels at de er i Stand til at skønne over sund og usund Forretningsførelse ved kritisk Gennemgang af foreliggende Regnskabsredegørelser for større Aktieselskaber samt kan gøre Rede for Betydningen af Re- serve- og andre Fonds, for Rentabilitets- og Risikoforhold o. 1. Prø- ven kan tillige omfatte Forhold vedrørende Statsregnskabet og kom- munale Regnskabsredegørelser. II. Karaktergivningen. § 2. Ved juridisk Embedseksamen giver hver Bedømmer sær- skilt for hver skriftlig Opgave og hver mundtlig Eksamination en af følgende Fagkarakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Det af de saaledes givne Karakterer uddragne Middeltal bliver Ka- rakteren for den paagældende Opgave eller Eksamination. Brøken bortkastes, hvis den er under 1/2, ellers tages det nærmeste højere Tal. Naar et Flertal stemmer for Nul, bliver dog altid dette at anse for Karakteren. Ved 2den og 3die Del af Eksamen forhøjes Karakteren for de to skriftlige Opgaver, der skal omfatte flere konkrete eller abstrakte Spørgsmaal, hver med det halve. En herved fremkommen Brøk bort- kastes, hvis den er under x/2, ellers tages det nærmeste højere Tal. § 3. For at bestaa juridisk Embedseksamens 1ste Del kræves en samlet Talværdi af 44 Points. Den Kandidat, der ved 2den og 3die Del ikke opnaar mindst 43 Points for de skriftlige Prøver tilsammen, tilstedes der ikke Adgang til den mundtlige Prøve ved 3die Del. En i Henhold til Anordningens § 5, 3die Stykke, udarbejdet Af- handling antages kun, naar Karakteren er mindst 12. Den, der ved nogen Prøve, være sig skriftlig eller mundtlig, er- holder Karakteren Nul, har ikke bestaaet Eksamen. § 4. Ved Afslutningen af juridisk Embedseksamen gives følgende Hovedkarakterer: 149 Første Karakter med Udmærkelse; hertil udfordres, at Karak- tererne til 1ste, 2den og 3die Del tilsammen udgør en Talværdi af 206. Første Karakter; hertil kræves en samlet Talværdi af 164. Anden Karakter af første Grad; hertil kræves en samlet Talværdi af 150. Anden Karakter af anden Grad; hertil kræves en samlet Talværdi af 136. Den, der ikke opnaar mindst 136 Points, har ikke bestaaet. § 5. De i § 2 og § 3, 2det og 4de Stykke givne Bestemmelser skal ogsaa være anvendelige ved juridisk Tillægseksamen for stats- videnskabelige Kandidater. Der gives følgende Hovedkarakterer: Første Karakter med Udmærkelse, hvortil udfordres, at Karak- tererne tilsammen udgør en Talværdi af 132. Første Karakter, hvortil kræves en samlet Talværdi af 105. Anden Karakter af første Grad, hvortil kræves en samlet Tal- værdi af 96. Den, der ikke opnaar mindst 96 Points, har ikke bestaaet. III. Eksamenskendelser. § 6. Den, der indstiller sig til juridisk Embedseksamens 1ste, 2den eller 3die Del, har at aflægge for hver Del en Kendelse af 10 Kr. For at indstille sig til den i Anordning af § 9 omhandlede Tillægseksamen erlægges en Kendelse af 10 Kr., for at indstille sig til juridsk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater en Kendelse af 20 Kr. Kendelserne tilfalder Universitetets Kasse med Halvdelen og Fakultetets Medlemmer og Notarius med hver en Fjerdedel; de statsvidenskabelige Medlemmer deltager kun i For- delingen af Kendelserne ved 1ste Del. IV. Overgangsbestemmelser. § 7. Den hidtilværende juridiske Embedseksamens 1ste Del afhol- des sidste Gang i Vinteren 1932—33, dog at Fakultetet, naar særlige Grunde taler herfor, kan tillade en Kandidat at indstille sig til nævnte Eksamen indtil et Aar senere. Den hidtilværende Eksamens 2den Del saavel som den hidtilværende Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater afholdes sidste Gang i Vinteren 1933—34. Den, der har bestaaet den nuværende 1ste Del, maa efter dette Tidspunkt under- kaste sig Resten af Eksamen efter de nye Regler og han har Ret her- til allerede forinden, saa snart Reglerne er traadt i Kraft; i begge Tilfælde bliver de valgfri Fag ved 2den Del dog kun Romersk Ret og Forvaltningsret. Den nuværende juridiske Eksamen for ustuderede afholdes sidste Gang i Sommeren 1935, dog at Fakultetet, naar sær- lige Grunde taler herfor, kan tillade en Kandidat at indstille sig til Eksamen indtil et Aar senere. 150 Universitetets Aarbog 1930—31. Juridisk Embedseksamen efter de nye Regler afholdes for alle Deles Vedkommende første Gang i Vinteren 1931—32. Det samme gælder om den nye Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kan- didater. V. Vejledning for de Studerende. § 8. Der skal af Fakultetet udgives en trykt Vejledning for de juridiske Studerende, indeholdende den kgl. Anordning om Indretnin- gen af de' juridiske Eksaminer, nærværende ministerielle Bekendt- gørelse, de af Fakultetet fastsatte Regler om mundtlig og skriftlig Eksamen og en af Fakultetet udarbejdet Studieplan. Et Eksemplar af denne Vejledning skal altid kunne faas paa Universitetsfuldmægtigens Kontor af enhver, der har indskrevet sig ved Fakultetet som juridisk Studerende. Vejledningen optrykkes, med de fornødne Ændringer, mindst hvert tredie Aar. Udkast til Anordning om Ophævelse af Tillægsprøve til Studenter- eksamen i Latin for juridiske studerende. Kgl. Anordning Nr. 452 af 20. August 1918 om Tillæg til kgl. An- ordning af 28. Februar 1918 angaaende Tillægsprøver til Studenter- eksamen ophæves. Regler om Eksamensfordringerne i de enkelte Fag ved de juridiske Eksaminer ved Kobenhavns Universitet. Tænkes fastsatte af Fakultetet. § 1. Eksamensfordringerne i de enkelte Fag fastsættes af Fakul- tetet. Til nærmere at bestemme, hvor stort et Stof af de foreliggende Lærebøger og Haandbøger der skal kræves af de Studerende ved Eksamen, nedsættes der af Fakultetet et staaende Eksamensudvalg paa 3 Medlemmer. § 2. Det staaende Eksamensudvalg fastsætter efter foregaaende Forhandling med Universitetslæreren i det paagældende Fag det nær- mere Omfang af Lærestoffet i Faget, udarbejder de fornødne Over- springelseslister og andre Meddelelser til de Studerende om Eksa- menskravene. Dets Beslutninger meddeles samtlige Fakultetets Med- lemmer. 151 Opstaar der mellem det staaende Eksamensudvalg og Universi- tetslæreren i vedkommende Fag en afgørende Uenighed om Lære- stoffets nærmere Afgrænsning, indankes Spørgsmaalet for Fakultetet, der træffer den endelige Afgørelse i saa Henseende. § 3. Spørgsmaal fra de Afsnit af Stoffet, som kun skal læses i Hovedtræk, kan inddrages i den konkrete Opgave ved 3die Del, men stilles ikke i de andre skriftlige Opgaver og ved mundtlig Eksamen kun i Forbindelse med Spørgsmaal, hvis Hovedgenstand er alminde- ligt Lærestof. Hvor Stoffet indeholder Statistik, skal ikke Tallene huskes, men kun de sociale Bevægelser, for hvilket Tallene er Udtryk. Regler for Afholdelsen af de juridiske Eksaminers skriftlige Del. Tænkes fastsatte af Fakultetet. § 1. Til Fastsættelse af de skriftlige Opgaver og til Bedømmelse af disse nedsættes der for hver Opgave et Udvalg, bestaaende af en Universitetslærer, der er Formand for Udvalget, og 2 af og blandt Censorerne valgte Medlemmer. Udvalget angaaende den konkrete Opgave skal yderligere tiltrædes af den praktiske Lektor. Forslaget til den konkrete Opgave stilles af en af Censorerne i det paagældende Udvalg. Forslag til andre Opgaver stilles af For- manden for Udvalget. I Udarbejdelsen af Forslag til Opgaver, der omfatter konkrete eller abstrakte Spørgsmaal fra 2 Fag, skal dog altid deltage en Universitetslærer fra hvert af Fagene. § 2. Saasnart Udvalgene har færdigbehandlet Forslagene, tilstil- les disse — inden en af Dekanus fastsat Tid — i forseglet Konvolut Fakultetets Dekanus. Denne indkalder dernæst samtlige Censorer og Universitetslærere til et Møde, hvor Opgaverne forelægges. Inden Mødet skal Dekanus tilstille Mødets Deltagere Forslagene. § 3. Naar et Udvalg har endt sin Bedømmelse, indsendes denne, underskrevet af Formanden, i forseglet Konvolut til Fakultetets Nota- rius, Adr. Universitetet, Frue Plads, K. Indsendelsen maa ske senest 4 Dage forinden den af Notarius til Censurens Meddelelse til Kandi- daterne fastsatte Dag. § 4. Saasnart Notarius ved Eksamens 1ste og 2den Del fra Udvalget (og ved 2den Del eventuelt fra Udvalget angaaende den skriftlige Afhandling) og ved Eksamens 3die Del fra samtlige Udvalgs Formænd har modtaget Bedømmelserne, aabnes den forseglede Kon- volut med Fortegnelse over Kandidaternes Navne, og disse paaføres Listerne, ved 3die Del dog en fælles Liste, hvortil Karaktererne over- 152 Universitetets Aarbog 1930—31. føres. Ved Eksamens 3die Del foretages en af Notarius kontrolleret Sammentælling af Resultaterne fra denne Del og den for den skrift- lige Prøve ved 2den Del opnaaede Karakter. Dernæst tilstilles der hver af Censorerne og Universitetslærerne et maskinskrevet Eksemplar af Bedømmelserne med Anførelse af Kandidaternes Navne og deres Pointsantal og ved 2den og 3die Del tillige Pointsantallet ved den eller de tidligere bestaaede Dele. Derefter bekendtgør Fakultetets Notarius Eksamensresultaterne for Kandidaterne. Bemærkninger til omstaaende Forslag. Idet det rets- og statsvidenskabelige Fakultet herved til Under- visningsministeriet fremsender Forslag til en forandret Indretning af de juridiske Eksaminer ved Universitetet, skal det til nærmere Be- grundelse af Forslagene anføre følgende: Det er en ledende Tanke i Forslaget, at det positive Hukommel- sesstof i Fagene ved de juridiske Eksaminer, navnlig paa disses mere specielle Omraader, bør indskrænkes væsentligt, at Hukommelsen og- saa her bør aflastes paa anden Maade, og at Vægten fremtidig i højere Grad end hidtil bør lægges paa Modenhed og Forstaaelse i Tilegnelsen af Stoffet og paa Evne til klar Fremstilling. 1) Uddannelsen er, efterhaanden som Juraens specielle Omraader mere og mere er vokset i nyere Tid, kommet til at omfatte saa mange Fag og saa stort et Stof indenfor disse, at Studietiden nu gennemsnit- lig er 6 Aar. Dette Tidsrum er for det første utvivlsomt i sig selv for langt. Men dernæst har denne Studietidens Længde bevirket, at alle Planer om en vis praktisk Uddannelse efter Kandidateksamen, der vilde være i høj Grad. ønskelig, inden den unge Jurist træder ud i Livet, paa Forhaand maatte opgives, da Uddannelsen derved vilde komme op paa 7 å 8 Aar. At Stoffet efterhaanden er blevet uforholds- mæssigt stort, hænger ogsaa sammen med, at Stoffet indenfor de enkelte specielle Fag er vokset ukontrolleret, idet det hidtil i Praksis væsentlig har været den enkelte Professor, der bestemte, hvor stort et Stof de Studerende skulde tilegne sig af hans Fag. Der har manglet et Centralsted, hvor Overblikket over de forskellige Fag og deres ind- byrdes Vægt og Værdi fandtes, og hvorfra derved en passende, for- holdsmæssig Beskæring af de forskellige Fag kunde iværksættes. Efter de ovenfor meddelte Regler for Eksamensfordringerne m. m., hvilke tænkes fastsatte af Fakultetet, skal der fremtidig være et saadant Centralsted, der repræsenterer Overblikket og Begrænsnin- gen af de mange Særønsker; og det slaas fast, at Eksamenskravene i de enkelte Fag ikke fremtidig er undergivet en Enkelts Afgørelse, men er en Fakultetssag. Et af Fakultetet nedsat Udvalg, der har forberedt nærværende Forslag, har dernæst allerede søgt at virke som et saadant Centralsted og har gennem Forhandling med Professorerne 153 i de enkelte Fag udvirket en væsentlig Beskæring af Hukommelses- stoffet. Nominelt andrager hele det nuværende Lærebogstof ca. 10,000 Sider. Men herfra maa drages Notestoffet, der groft regnet gennem- snitlig andrager ca. 15 pCt., hvorefter Lærestoffet altsaa udgør 8500 Sider. De hidtil gældende Overspringelser omfatter ca. 1200 Sider, saaledes, at det egentlige Eksamensstof for Tiden andrager 7300 reelle Sider. Udvalget har nu ad forskellige Veje aflastet de Studerendes Hukommelse for en vis Del af dette Stof. 1. For det første har det, efter nævnte Forhandling med de for- skellige Fags Indehavere, iværksat en Beskæring paa ca. 1000 reelle Sider. 2. Dernæst foreslaas Faget Statistik afskaffet som selvstændigt Lærefag, se Forslag til Anordning § 4 Nr. 3. Naturligvis vil Frem- stillingen af Nationaløkonomien indeholde og bør indeholde en Del Statistik, men kun til Illustrering af de sociale Bevægelser, og ikke som Huskestof, se Forslag til Regler om Eksamensfordringer m. m. § 3, 2det Stykke. 3. Endvidere kommer to stærkt positive Fag, der hidtil begge be- lastede Hukommelsen med deres fulde Vægt, Retshistorie og Romer- ret fremtidig kun til at give den halve Belastning, idet de gøres til valgfri Fag, se Forslag til Anordning § 6 Nr. 3; og samtidig skaffes der Plads til et i den faktiske juridiske Uddannelse hidtil nyt Fag, Forvaltningsretten, uden at Stoffet af den Qrund forøges yderligere, idet dette Fag ogsaa gøres til et valgfrit Fag. Efter Statistikkens, Retshistoriens og Romerrettens nye Stilling sker der saaledes en yderligere Begrænsning paa ca. 500 Sider, hvorved det hidtidige Eksamensstofs nævnte ca. 7300 reelle Sider altsaa ialt begrænses med ca. 1500 Sider, altsaa med ca. 115. Men ved Siden af denne Aflastning ved Beskæring søger For- slaget ogsaa at gennemføre en Aflastning ved en yderligere Fordeling af Fagene paa flere Dele af Eksamen. Fakultetet kan vel ikke gaa med til en saa vidt dreven tidsmæssig Udstykning af Fagene, som den svenske Tentamen-Ordning medfører, men har gaaet en Mellem- vej, idet samtlige Fag ved den nuværende 2den Del efter Forslag til Anordning §§ 5 og 6 fordeles mellem en 2den og 3die Del. Det er naturligst af den nuværende 2den Del at henlægge Privatrettens 1ste Afdeling og Strafferetten til den nye 2den Del. Begge Fag rummer et stort Stof af almeninteressant Art, der har Bud til mange andre In- teresser end de juridiske, og de er derfor sikkert egnede til Studium paa et tidligere Trin end Formueret og Retspleje, hvor det rent juridiske i højere Grad dominerer. Gennem den paa nævnte Maader foreslaaede Beskæring og Om- fordeling af Stoffet haaber man, at Studietiden vil kunne nedsættes ikke ubetydeligt, antagelig med ca. 1 Aar, hvoraf Halvdelen ventes at ville falde paa 1ste Del, Halvdelen paa 2den Del. Det maa dog Universitetets Aarbog. 20 154 Universitetets Aarbog 1930—31. tilføjes, at enkelte Medlemmer af Fakultetet ser med nogen Betænke- lighed paa en saadan Afkortning af Studietiden, der efter deres Me- ning rummer en Fare for, at den allerede altfor store Tilgang til Studiet vil blive yderligere forøget. Fakultetets Flertal mener imidler- tid, at Begrænsningen af Tilgangen til Studiet maa søges udvirket gennem en Skærpelse af Modenhedskravene, ikke gennem et stort Hukommelsesstof, se nedenfor under 2). 2) Den omtalte Aflastning, ved Beskæring og Omfordeling af Eksamensstoffet, er ikke alene begrundet i Hensynet til en paakrævet Forkortning af Studietiden. Ved en saadan Aflastning vil man ogsaa blive i Stand til i Fremtiden at stille større Krav til de mere kvalita- tive Aandsevner. Naar den mekaniske Hukommelsesevne aflastes, vil det være fuldt forsvarligt til Gengæld at skærpe Kravene til Moden- hed og Forstaaelse i Tilegnelsen af det nu mere begrænsede Stof. Af den Slags Opgaver, der ved Siden af den konkrete Opgave skulde prøve Studenterne i moden Tilegnelse af Stoffet, Specialeopgaverne og den almindelige Opgave, har Specialeopgaverne efter Erfaringerne i de forløbne Aar vist sig ikke at svare til Forventningerne. Speciale- opgaverne er efterhaanden for det store Flertal af de Studerende ble- vet Referatopgaver af samme Art som alle de skriftlige Opgaver i Tiden før 1902. Den Tro, man ved Reformen af 1902 nærede til, at man ved Specialeopgaverne kunde føre Studenterne ind i en mere grundig, videnskabelig Fordybelse i Stoffet, har saaledes i det hele og store vist sig at være en Illusion. Det store Flertal af Studenterne naar aldrig et saadant Stade. Man maa regne med de faktiske For- hold, som de er; den videnskabelige Fordybelse i Stoffet vil altid være de faa enkeltes Sag, og saadan Fordybelse kan dernæst i Studie- tiden kun naas i et enkelt Emne, og ikke i helt Fags Stof. For ogsaa at give disse enkelte faa en Lejlighed til at prøve deres Kræfter, har Forslaget til Reglen om Valgfrihed mellem visse Fag i Anordning § 5, 1ste Stykke, føjet Reglen i § 5, 3die Stykke, hvorefter Kandidater, der ønsker det, kan erstatte det frit valgte Fag med Udarbejdelsen af en selvstændig skriftlig Afhandling om et Emne, han maa aftale med vedkommende Professor, men i øvrigt er Flertallet af de skrift- ligt Opgaver efter Forslaget formede i Lighed med den nuværende almindelige Opgave, der med sine blandede konkrete og abstrakte Spørgsmaal efter Erfaringen har vist sig vel egnet til at prøve Kan- didaterne i almindelig Modenhed og Forstaaelse i Tilegnelse af Stof- fet, foruden at den prøver deres Kundskaber paa de mere fundamen- tale Punkter. Længere kan man formentlig heller ikke naa; det er den almindelige — ikke den særlig videnskabelige — Modenhed og Forstaaelse, Vægten maa lægges paa. Fakultetet foreslaar følgelig Specialerne og Specialeopgaverne afskaffet, og Hovedvægten lagt paa almindelige Opgaver, idet der stilles en saadan baade ved 1ste, 2den og 3die Del af Eksamen, se Forslag til Anordning §§ 4—6. Dog er 155 den almindelige Opgave i disse §§ betegnet paa en noget friere Maade end i den nugældende kgl. Anordning, saaledes at man ikke behøver at stille en hel Række af konkrete og abstrakte Spørgsmaal, men meget vel kan vælge f. Eks. 2, et enkelt abstrakt og et enkelt kon- kret Spørgsmaal, naar man i begge Retninger maatte have fundet et særlig egnet Emne. For Tiden har hvert af de større Fag ved 2den Del en skriftlig Specialeopgave, men denne er udenfor Privatret II ikke obligatorisk, hvorfor den i hvert af Fagene udenfor Privatret II kun besvares af et Mindretal af de Studerende. Efter Forslaget bliver der en skriftlig Prøve i hvert Fag; dette maa vel dele Opgaven med et andet Fag, men til Gengæld opnaar vedkommende Fag, at der skal aflægges skriftlig Prøve i det af alle Kandidater. Herved bliver den nuværende almindelige Opgave overflødig, idet der nu bliver mere indgaaende Opgaver af lignende Art i alle Fag. Der indføres herved ogsaa en skriftlig Prøve ved 1ste Del, hvor- ved denne Eksamen, samtidig med at Hukommelsesstoffet nedbringes, skærves paa en Maade, der vil gøre den mere skikket til at udskille de for Studiet uegnede paa et forholdsvis tidligt Stadium. Foruden den almindelige Opgave foreslaas ved 3die Del stillet dels en konkret Opgave, dels en teoretisk Opgave i de centrale Af- snit af Ejendomsretten og Læren om Fordringsrettighederne. Fakul- tetet har ment, at der bør bevares en enkelt rent teoretisk Opgave, men denne skal ikke være en Specialeopgave i nuværende Forstand, idet der ikke skal stilles Krav ^idover Lærebøgerne. Efter de uheldige Erfaringer om Studenternes Valg af Speciale under den nuværende Ordning, hvor bl. a. næsten ingen vælger Obligationsret som For- mueretsspeciale, har Udvalget anset det for hensigtsmæssigt helt at afskaffe Valgfriheden, hvilket ogsaa er det retfærdigste. Men naar der intet Valg skal gives, har Udvalget anset det for klart, at Op- gaven maa falde indenfor Privatret II's centrale Afsnit. Man vil ved at stille Opgaven i de centrale Dele af Privatret II, derunder ogsaa i Spørgsmaal, der berører baade den almindelige Ejendomsret og Læren om Fordringsrettighederne, ogsaa her kunne forme Opgaven mere som en Prøve i Modenhed og Forstaaelse end i Udenadslæren. Den konkrete Opgave bevares uforandret. I det hele taget er det saaledes Forslagets ledende Tanke, ved alle Eksamens tre Dele hukommelsesmæssig at lette, men forstaaelses- mæssig at skærpe Eksamenskravene, se herved ogsaa Forslag til Regler for Eksamensfordringer m. m. § 3. Med Hensyn til nogle enkelte Fag tilføjes endnu følgende: Det er Fakultetets Opfattelse, at der bør udarbejdes en noget større Frem- stilling af den Almindelige Retslære end den nu benyttede, at denne ogsaa bør omfatte Læren om Retskilderne i Hovedtræk, og at der regelmæssig bør holdes Forelæsninger over disse Emner. Derimod egner Faget sig ikke godt til en selvstændig Eksamination; navnlig 156 Universitetets Aarbog 1930—31. gælder dette de mere almene Afsnit. Da de vigtigste Afsnit af Rets- læren, navnlig Læren om Retskilderne, imidlertid i Virkeligheden an- gaar Problemer, der vedrører alle juridiske Fag, vil det være en naturlig Ordning, naar man f. Eks. eksaminerer i Privatret I eller II eller i Strafferet eller Retspleje og derved kommer til et Spørgsmaal om en Lovbestemmelses Fortolkning, om en Analogi- eller Modsæt- ningsslutning, om Sagens Natur eller lignende, da i Tilknytning her- til nu og da som Led i Eksaminationen at prøve, om Kandidaten er orienteret ! Retskildelæren, se Forslag til Anordning § 7. Derimod er den nuværende Ordnings Henlæggelse af Retslæren til et enkelt Fag, Privatret I, irrationel. Det vil formentlig ogsaa være rigtigt frem- tidig indenfor de enkelte Fag i noget højere Grad end nu i Tilknyt- ning til Eksaminationen i den gældende Ret nu og da paa Hoved- punkter at give Spørgsmaal i Betragtninger de lege ferenda, hvilke i gamle Dage behandledes i den Almindelige Retslære. Forslaget til Anordning § 5, 1ste Stykke, Nr. 3 vil som tidligere berørt medføre, at Retshistorie og Romersk Ret ophører at være obligatoriske, idet der gives Valg mellem et af disse Fag og Forvalt- ningsret. Flere af Fakultetets Medlemmer, der ikke tillægger Hen- synet til at opnaa en Nedskæring af Hukommelsesstoffet saa stor en Vægt som andre, ser med den allerstørste Betænkelighed paa denne Forandring, idet de anser et vist Kendskab til Rettens Udviklings- historie for væsentligt for den juridiske Almendannelse, og de vilde derfor foretrække, at et af de nuværende historiske Fag bevaredes som tvunget Fag. Flertallet maa dog mene, at naar en Indskrænkning af Stoffet skal finde Sted, hvad man fra denne Side anser for at være af stor Vigtighed, maa det i første Linie komme til at gaa ud over de historiske Fag som de relativt mindst nødvendige, og man har da, naar der samtidig skulde skaffes Plads til Forvaltningsretten, ikke set anden Udvej end at lade begge Fag udgaa som tvungne. Man lægger i denne Henseende ogsaa Vægt paa, at Studenternes mangel- fulde Latinkundskaber i høj Orad forringer Udbyttet af Romerrets- studiet, og paa den Forandring i den danske Retshistories Stilling, som er en Følge af, at Danske Lov ikke mere er Hovedgrundlaget for den gældende Ret. De historiske Fags Betydning er nu nærmest kun den at give de studerende Forstaaelse af Retten som historisk betinget Fænomen, men dette Hensyn alene ses ikke at kunne be- grunde Fagets Opretholdelse som tvunget. Hvad Forvaltningsretten angaar, anser man det i Betragtning af Fagets voksende Betydning for beklageligt, at det ikke har været muligt at gøre det til et obligatorisk Fag, men ved at det fremtidig kan vælges som særligt Fag, forbedres dets Stilling dog ganske væsentligt. Da Forvaltningsretten, naar den ikke skal indskrænkes til en Fremstilling af Organisationen, formentlig bedst egner sig for Universitetets Eksaminer. 157 et mere fremskredet Studietrin, er den ligesom de andre valgfri Fag henlagt til 2den Del. Angaaende visse Enkeltheder i Forslagene til Anordning og Be- kendtgørelse bemærkes fremdeles: Delingen af det nuværende 2den Dels Stof mellem en 2den og 3die Del er ment som Lettelse for de studerende, og der er derfor Adgang for dem, der maatte ønske det, til at tage begge Dele sam- tidigt (Anordning § 3, 3die Pkt.). For at Delingen ikke skal medføre, at Studiet af 3die Dels Fagene helt opsættes til efter 2den Del, er det bestemt, at Tidsafstanden mellem de to Dele af Eksamen i det højeste maa være et Aar (Anordning § 3, 4de Pkt.). — Bestemmelsen i den nugældende Anordnings § 3, næstsidste Pkt., om at ingen paany kan indstille sig til en Eksamen før efter et Aars Forløb, har man ment at kunne indskrænke til at gælde ved 1ste Del (Anordning § 3, næst- sidste Pkt.). — Der er ved Anordning § 9, 2det Stykke, aabnet Ad- gang for juridiske Kandidater, som maatte ønske det, til efter bestaaet Eksamen at underkaste sig Tillægsprøver i de ikke tidligere valgte valgfri Fag. Forbilledet for denne Bestemmelse er Anordning om statsvidenskabelig Eksamen 5. April 1929 § 9. — Tilføjelsen i Anord- ning § 11 om, at der kan træffes særlige Bestemmelser om Bedøm- melsen af de selvstændige skriftlige Afhandlinger, skyldes Betænke- ligheder hos Censorerne ved at skulle overtage denne Bedømmelse. Fakultetet tænker sig Muligheden af her at have en lignende Ordning som ved Magisterkonferenser. — Den nu gældende Bekendtgørelses Krav om et selvstændigt Pointsantal ved 2den Del varierende ved de forskellige Hovedkarakterer, er opgivet efter Delingen af 2den Del i 2 Dele, da det næppe er nødvendigt at opretholde Kravet, naar 1ste Del bliver kvalitativt skærpet ved Indførelse af en skriftlig Prøve. •— Medens for l iden Karaktererne for den konkrete og den almindelige Opgave forhøjes med Halvdelen, knyttes Forhøjelsen fremtidig til de to Opgaver, der nærmest svarer til den nuværende almindelige Op- gave (Bek. § 2). — For at Adgangen til som Led i Eksamen at ud- arbejde en større selvstændig Afhandling ikke skal friste til ganske umodne Forsøg, har man ment at maatte opstille Kravet om en Mini- mumskarakter af 12 for en saadan Afhandling (Bek. § 3). — Adgan- gen til efter et Skøn at rejicere ved skriftlig Eksamen er erstattet med en Regel om et bestemt Minimumspointsantal (Bek. § 3). Med Hensyn til en eventuel praktisk Uddannelse under Studiet, mener Fakultetet, at det er nødvendigt, at de praktisk vigtigste Doku- menter gennemgaas ligesom hidtil af den praktiske Lektor med den- nes Fortolkning af de enkelte Dokumentudtryk og Forklaring af de Retsvirkninger, der knytter sig hertil, men Fakultetet har ønsket at bevare denne praktiske Undervisning som frivillig og ikke at gaa over til det svenske System, hvorefter Kursuset hos den praktiske Lektor i et bestemt Timeantal er obligatorisk. Derimod maa Fakultetet anse 158 Universitetets Aarbog 1930—31. det for i høj Grad ønskeligt, at de Studerende under Studiet ogsaa faar Lejlighed til at overvære Retsforhandlinger under kyndig Vej- ledning, efter nærmere Anvisning af Fakultetet, i Forstaaelse med Retterne; se Forslag til Anordning § 2, 2det Stykke. En saadan Ind- levelse i bestemte Retssager og deres Forløb vil ikke blot paa levende Maade illustrere Faget Dansk Retspleje, men ogsaa i høj Grad bi- drage til at gøre Retsspørgsmaalene baade i Strafferetten og Privat- retten konkret nærværende under Læsningen af Bøgerne og ligeledes ogsaa paa* sin Vis modvirke en mekanisk Udenadslæren. En Parallel hertil haves jo ogsaa i en anden praktisk Videnskab, Lægeviden- skaben, i de Studerendes Deltagelse i Hospitalsklinikken. Hvis enkelte af Dommerne vil deltage i denne Undervisning, maa der naturligvis ydes et passende Honorar. De ovenfor meddelte Regler om Afholdelse af de juridiske Eksa- miners skriftlige Del, hvilke tænkes vedtagne af Fakultetet, er i det hele og store i Overensstemmelse med nugældende Praksis, med de Ændringer, der nødvendiggøres af Delingen af 2den Del i 2 Dele. Endelig skal tilføjes, at det følger af Forslaget til Anordning, at dansk juridisk Eksamen vil bortfalde. Dette foresloges allerede af Fakultetet i 1918, men Forslaget blev dengang ikke gennemført. An- gaaende Begrundelsen henvises til de i 1918 fremsatte Bemærkninger (Universitetets Aarbog 1915—-20, I, Side 266 og 270 ff.). Foruden Forslagene til ny Anordning og Bekendtgørelse stilles selvstændigt Forslag om Ophævelse af den i 1918 indførte Latinprøve for juridiske studerende med matematisk-naturvidenskabelig Studen- tereksamen. Skønt Fakultetet stadig vedkender sig sin Motivering af Indførelsen af denne Prøve, hvilken ikke stod i Forbindelse med Romerretsstudiet (Univ. Aarb. 1915—20, I, S. 261), mener man dog nu at maatte give Afkald paa den, da den utvivlsomt for et stort Antal Studenter medfører en Forlængelse af Studietiden med et halvt Aar. Fakultetet har forhandlet om Forslagene med Censorerne ved de juridiske Eksaminer og Studenterraadet, og der er ved Udformningen taget Hensyn til forskellige herfra fremsatte Ønsker. Fakultetet har overvejet Spørgsmaalet om det private Manuduk- tionsvæsen. At forsøge helt at afskaffe dette maa anses for haabløst, og forøvrigt heller ikke ønskeligt, idet en rimelig begrænset privat Manuduktion, navnlig i Tiden op mod en mere omfattende Eksamen, for mange Studenter er en nyttig Hjælp. At skabe en indgribende Regulering af den private Manuduktion, gennem Fastsættelse af rime- lige Honorarer, af det Maksimumantal af Studenter, der bør være paa et Manuduktionshold o. lign., vilde kræve særlig Lovhjemmel, der formentlig, selvom den maatte anses for ønskelig, vilde være over- ordentlig vanskelig at tilvejebringe. Derimod vil Universitetet ad mere indirekte Vej kunne øve en vis regulerende og begrænsende Indfly- delse paa Manuduktionsvæsenet. Saaledes har Universitetsmyndig- Universitetets Eksaminer. 159 hederne allerede nu, efter de seneste Erfaringer, grebet ind overfor Manuduktørernes Reklamering og udvirket passende Former for denne. Dernæst mener Fakultetet, at det ved egne Foranstaltninger vil kunne modvirke en overdreven Brug af den private Manuduktion. Ved 1ste Del bør der saaledes formentlig indføres en fuldstændig Gennemgang af Fagene hvert Aar, hvad hidtil kun har været Tilfældet med enkelte Fag (Borgerlig Ret og Retshistorie). Dette i Forbindelse med Indførelsen af den skriftlige Prøve, hvortil Øvelser maa foregaa paa Universitetet under Universitetslæreres Vejledning, vil sikkert væsentlig modvirke den nu herskende overdrevne Brug af Manuduk- tion i 1ste Dels Fagene. Men det er en Selvfølge, at baade de nye skriftlige Øvelser med de mange studerende til 1ste Del, Rettelsen af det store Antal skriftlige Opgaver til denne Eksamen og Indførelsen af en etaarig Turnus ikke vil kunne bestrides med de nuværende Lærerkræfter, hvis disse overhovedet skal kunne faa nogen væsentlig Tid tilovers til videnskabeligt Arbejde, hvilket efter Universitetets Statuter er en Universitetslærers Hovedopgave ved Siden af Under- visningen. Den forsvarlige Indretning af den nye 1ste Del og dens skriftlige Prøve kræver derfor utvivlsomt Ansættelse af nye Lek- torer; og saadanne vil ogsaa være paakrævet, dersom Studiet til 2den og 3die Del skal kunne gennemføres med en fast og praktisk Studie- plan. Selv om Fagene til de nævnte Dele af Eksamen stadig tænkes læst jævnsides, vil Delingen gøre en noget hyppigere Gennemgang af visse Fag meget ønskelig, ligesom det vil blive nødvendigt at holde flere skriftlige Øvelser med de studerende end nu, men en saadan Udvidelse af Undervisningen vil ikke være mulig med det nuværende Antal Lærerkræfter. Hvad Antallet af Lektorer angaar, maa Fakultetet mene, at det, hvis Forslagene skal kunne gennemføres efter deres Tanke, under ingen Omstændigheder kan sættes lavere end til tre, nemlig to Lek- torer i juridiske Fag og en i Nationaløkonomi. Ansættelsen af en Lektor i sidstnævnte Fag er iøvrigt ogsaa nødvendig af Hensyn til det statsvidenskabelige Studium, i hvilken Henseende man henviser til Fakultetets tidligere Udtalelser i Skrivelser desangaaende. Disse Udtalelser fastholder Fakultetet fuldtud, ogsaa forsaavidt de gaar videre end til Oprettelsen af et enkelt Lektorat, idet der ovenfor kun er taget Hensyn til de særlige Krav, der stilles af Undervisningen i Nationaløkonomi for Jurister. Det maa iøvrigt her stærkt fremhæves, at Udgifterne til Oprettelsen af nævnte Lektorstillinger i Virkelig- heden samfundsmæssig er en overordentlig ringe Post i Sammen- ligning med det Gode, som der derved skabes Betingelserne for at naa, nemlig en mere planmæssig Indretning af Universitetsundervis- ningen og en grundigere Prøvelse og Sigtelse af de Studerende paa et saa tidligt Stadium som muligt. 160 Foruden ved Udvidelse af den af Fakultetets Lærere meddelte Undervisning vil den private Manuduktion ogsaa i nogen Qrad kunne begrænses gennem en yderligere Udbygning af den allerede bestaa- ende Universitetsmanuduktion, og en saadan Udbygning er ogsaa af andre Grunde meget ønskelig, idet det har vist sig, at en saadan Manuduktion kan danne et udmærket Supplement til den egentlige Fakultetsundervisning. Universitetsmanuduktørerne, hvis Navn bør ændres til Undervisningsassistenter, og hvis Undervisning foruden at udvides bør knyttes nærmere til Professorernes og undergives et mere indgaaende Tilsyn fra disses Side, vil desuden faa en betydningsfuld ny Opgave ved den nærmere Tilrettelæggelse og Gennemførelse i Enkeltheder af den foreslaaede praktiske Uddannelse i Studietiden ved Studenternes Besøg i Retterne, hvilke som Regel bør foregaa under Vejledning af en Undervisningsassistent. Fakultetet ser sig ikke allerede nu i Stand til at stille bestemte Forslag med Hensyn til den nævnte Omdannelse og Udvidelse af Universitetsmanuduktionen, men forbeholder sig senere at fremkomme med saadanne Forslag. Man skal dog allerede nu udtale, at saadanne Forslag næppe vil med- føre nogen væsentlig Udgiftsforøgelse, da det er Meningen, at de studerende ligesom hidtil skal yde et rimeligt Vederlag for denne manuduktionsmæssige Del af Undervisningen. Om disse Forslag førtes der derefter Forhandlinger mellem Un- dervisningsministeriet, Justitsministeriet og Fakultetet, og efter at disse Forhandlinger var tilendebragte, stillede Fakultetet 24. Marts 1931 følgende Ændringsforslag: Ad Forslaget til Anordning: I § 4 affattes Nr. 2 saaledes: 2. Statsforfatningsret, Forvaltnings- ret samt Grundtræk af Folkeret. I § 5 affattes Nr. 3 saaledes: 3. Efter Kandidatens Valg enten Dansk Retshistorie eller Romersk Ret. I § 9 udgaar andet Stykke. 1 § 11 rettes en Trykfejl. I Stedet for »§ 5 a« skal der staa: § 5. Ad Forslaget til Bekendtgørelse: I § 7 ændres Sætningen »i begge Tilfælde .... Forvaltningsret« til: i begge Tilfælde bliver det tredie Fag ved 2den Del efter Kandi- datens Valg enten Forvaltningsret eller Romersk Ret. Disse Ændringsforslag begrundedes af Fakultetet saaledes: Som det fremgaar af Fakultetets Indstilling om Eksamensordnin- gen, var der inden for Fakultetet flere, der nærede stor Betænkelig- hed ved, at fremtidig hverken Retshistorie eller Romersk Ret skulde høre til de obligatoriske Fag. Naar Flertallet ikke fandt disse Be- tænkeligheder afgørende, var det navnlig, fordi det lagde megen Vægt 161 paa at faa Stoffet begrænset. For flere Medlemmer var det dog med- virkende til denne Holdning, at de tillagde en obligatorisk praktisk Uddannelse meget stor Værdi og derfor fandt det nødvendigt at til- stræbe en saadan Forkortelse af Studietiden, som Justitsministeriet havde ønsket at opnaa for at indvinde Tid til den praktiske Ud- dannelse. Da Planen om obligatorisk praktisk Uddannelse nu er stillet i Bero, har man ikke ment at kunne forsvare Afskaffelsen af begge de historiske Fag som tvungne Fag, idet et vist Kendskab til Rettens Udviklingshistorie er væsentligt for den juridiske Almen- dannelse. Fakultetet foreslaar derfor, at enhver skal aflægge Prøve enten i Dansk Retshistorie eller i Romersk Ret. Da der ikke kan være Tale om at lade Forvaltningsretten gaa helt ud, foreslaas det dernæst, at den bliver obligatorisk, hvad dens stigende Betydning i og for sig gør ønskeligt, og flyttes over til 1ste Del, saaledes at den bliver Gen- stand for Eksamination sammen med Statsforfatningsret og Folkeret. Ændringen i Anordning § 9 skyldes, at der næppe er Trang til Reglen, naar Forvaltningsret bliver obligatorisk. Ændringen i Be- kendtgørelse § 7 er rent formel og begrundet i Ændringen af Anord- ning § 5. Endnu skal tilføjes, at det vil være i høj Grad ønskeligt, om Sagen nu kan gennemføres hurtigt, først og fremmest af Hensyn til de studerende, men dernæst, fordi Fakultetet i Løbet af kort Tid maa tage fat paa Forberedelserne til den ny Ordning, hvis det skal lykkes at gennemføre den ny Studieplan allerede for det næste Hold Studenter. Saafremt det lykkes at faa Sagen afgjort først i næste Maaned, finder Fakultetet ingen Grund til Ændring af Tidsfristerne i Bekendtgørelsens § 7. Endvidere stillede Fakultetet 24. Februar 1931 Forslag om, at Bekendtgørelsens § 6, sidste Punktum, skulde affattes saaledes: Kendelserne tilfalder Universitetets Kasse med Halvdelen og De- kanus og Notarius med hver en Fjerdedel. Samtidig foreslaas en til- svarende Ændring gjort i Bekendtgørelse Nr. 228 af 20. April 1918 § 7. Dette Ændringsforslag begrundedes i første Række med den be- tydelige Stigning der i de senere Aar havde været i Dekanens Ar- bejde, ligesom der henvistes til, at Dekanus efter Fakultetets to andre Eksamensordninger — den statsvidenskabelige (Anordning 5. April 1929 § 12) og den forsikringsvidenskabelige (Anordning 5. Juli 1925 § 13) havde den samme Ret. Under 11. April 1931 blev der derefter udfærdiget en saalydende Anordning om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. § 1. Ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet af- holdes følgende Eksaminer: 1. Juridisk Embedseksamen; 2. Juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater. Universitetets Aarbog. 21 162 Universitetets Aarbog 1930—31. I. Juridisk Embedseksamen. § 2. Betingelserne for at indstille sig til juridisk Embedseksamen bliver uforandrede. Ingen skal kunne indstille sig til 3die Del af denne Eksamen, medmindre han fremlægger Bevis for, at han regelmæssig og stadig har deltaget i et Kursus i Bogholderi og Regnskabskritik hos den af Fakultetet antagne Leder af Bogholderiundervisningen samt bestaaet en afsluttende Prøve i Faget, der aflægges for Lederen af Undervisningen i Forbindelse med en af de juridiske Universitets- lærere og 'en af Undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret Revisor. Undervisningsministeriet bemyndiges til at fastsætte Kur- susets Varighed saavel som Prøvens nærmere Indhold. Ved Prøven gives kun Karakteren »Bestaaet« eller »Ikke bestaaet«. Hvor særlige Forhold taler derfor, kan Fakultetet meddele Dispensation fra Kravene om Gennemgaaelse af Kursus og Aflæggelse af Prøve saavelsom fra førstnævnte Krav alene. Endvidere skal enhver, der indstiller sig til 3die Del af juridisk Embedseksamen, fremlægge Bevis for, at han har overværet Behand- lingen af et Antal Retssager efter nærmere Anvisning af Fakultetet. § 3. Juridisk Embedseksamen bestaar af 3 Dele, 1ste, 2den og 3die Del. Alle Dele af Eksamen afholdes to Gange om Aaret. Det er tilladt enten at underkaste sig 2den og 3die Del paa een Gang eller at tage 3die Del efter 2den Del. Dog kan 3die Del ikke tages senere end 1 Aar efter 2den Del, medmindre der af ganske særlige Grunde er givet Dispensation herfra af Fakultetet. Med den heraf flydende Begrænsning kan iøvrigt hver Del af Eksamen tages om for sig, men de tre Dele, hvoraf Eksamen bestaar, skal stedse være taget i den anordnede Rækkefølge. Ingen, der har enten fuldendt eller begyndt den mundtlige Prøve ved 1ste Del af Eksamen, kan paany indstille sig til 1ste Del før efter et Aars Forløb, medmindre Fakultetet af ganske særlige Grunde har dispenseret herfra. Det samme gælder om den, der efter at have underkastet sig den skriftlige Prøve ved 1ste Del undlader at paabegynde den mundtlige Prøve, naar han ikke afmelder sig inden en af Fakultetet fastsat Frist før den første Eksa- mensdag. § 4. 1ste Del omfatter følgende Fag: /. dansk borgerlig Ret i Flovedtræk, 2. Statsforfatningsret, Forvaltningsret samt Grundtræk af Folkeret, 3. Nationaløkonomi i Hovedtræk. Der afholdes mundtlig Prøve i samtlige Fag og een skriftlig Prøve, der skal omfatte kon- krete eller abstrakte Spørgsmaal fra Fagene borgerlig Ret og Statsret med Folkeret. § 5. 2den Del omfatter 3 Fag: /. Dansk Privatrets 1ste Afdeling, bestaaende af: Personret, Familieret og Arveret, samt Hovedpunkter Universitetets Eksaminer. 163 af den internationale og den intertemporale Privatret, 2. Dansk Strafferet. 3. Efter Kandidatens Valg: enten Dansk Retshistorie eller Romersk Ret. Der afholdes mundtlig Prøve i hvert af de tre Fag og een skrift- lig Prøve, der skal omfatte konkrete eller abstrakte Spørgsmaal fra de to førstnævnte Fag. Istedenfor at aflægge Prøve i et af de i 1ste Stykke under Nr. 3 nævnte Fag kan Kandidater, der ønsker det, udarbejde en selvstændig skriftlig Afhandling om et af vedkommende Universitetslærer god- kendt Emne, der kan tages fra et hvilketsomhelst af de juridiske Fag ved enhver af Eksamens tre Dele. Hvis en afleveret Afhandling ikke findes antagelig, maa Kandidaten paa sædvanlig Maade underkaste sig Prøve i et af de valgfri Fag. Fakultetet træffer nærmere Bestem- melser om Tidspunktet for Afleveringen, hvilket dog skal ligge saa længe forud for Indtegningen til 2den Del, at Bedømmelsen kan være meddelt Kandidaten forinden. Naar Emnet for Afhandlingen tages fra et af Fagene ved Eksamens 3die Del, kan Fakultetet tillade, at Af- leveringen sker efter de øvrige Prøver ved 2den Del, og det kan da tillige tilades en Kandidat, hvis Afhandling ikke antages, at aflægge Prøve i et af de valgfri Fag i Forbindelse med 3die Del. § 6. 3die Del omfatter 2 Fag: /. Dansk Privatrets 2den Afdeling, bestaaende af: Ejendomsretten, Læren om Fordringsrettighederne, Selskabsretten og Søretten, 2. Dansk Retspleje. Der afholdes en mundtlig Prøve i hvert af de to Fag og en skrift- lig Prøve, omfattende 3 Opgaver. Den ene stilles som et teoretisk Spørgsmaal indenfor de centrale Afsnit af Ejendomsretten og Læren om Fordringsrettighederne efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. Den anden skal omfatte konkrete eller abstrakte Spørgsmaal fra begge Fagene ved 3die Del. Den tredie stilles saaledes, at der kræves en Betænkning over et konkret Retstilfælde, der kan omfatte Spørgs- maal fra begge Privatrettens Afdelinger saavel som fra Strafferet og Retspleje. § 7. Foruden i de i §§ 4—6, under Eksamens 3 Dele nævnte Fag skal der af Fakultetet gives Undervisning i Almindelig Retslære, der- under Læren om Retskilderne i Hovedtræk. Spørgsmaal herfra kan inddrages som Led i den mundtlige Eksamination i ethvert af Fagene ved 2den og 3die Del. § 8. Til Besvarelsen af hver af de skriftlige Opgaver, baade ved 1ste, 2den og 3die Del, indrømmes der en Tid af 6 Timer; dog gives der til Udarbejdelsen af den i § 6 nævnte Betænkning over et konkret Retstilfælde en Tid af 8 Timer. 164 Ved Besvarelsen af de skriftlige Opgaver er det ikke tilladt at benytte andre Hjælpemidler end Lovsamlingerne. Ved Udarbejdelsen af Betænkningen over et konkret Retstilfælde maa Kandidaterne dog ogsaa benytte Lærebøgerne samt, naar Fakultetet bestemmer saadant, andre litterære Hjælpemidler. § 9. Den, der har bestaaet Juridisk Embedseksamen efter foran- nævnte Regler, betegnes som candidatus juris og har som saadan de Rettigheder, der efter de hidtil gældende Regler har været knyttet til Juridisk Embedseksamen. II. Juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabe- lige Kandidater. § 10. Den, der har taget statsvidenskabelig Eksamen med Ho- vedkarakteren Laudabilis efter Anordningerne af 27. December 1904, 5. Februar 1910 eller 1. December 1913 eller 1ste Karakter efter An- ordningen af 5. April 1929, kan blive candidatis juris med de en saa- dan tilkommende Rettigheder ved at tage en Tillægseksamen, der ligesom juridisk Embedseksamen afholdes to Gange om Aaret, i de i § 5 under Nr. 1 og 2 og i § 6 Nr. 1 og 2 nævnte Fag. Fordringerne i disse er de samme som ved juridisk Embedseksamen. Den nævnte Eksamen afholdes iøvrigt i Overensstemmelse med de i §§ 5, 6 og 8 givne Regler, saaledes at den mundtlige Prøve omfatter fire Eksa- minationer. III. Almindelige Bestemmelser. § 11. De juridiske Censorer medvirker ved forannævnte juri- diske Eksaminer efter de hidtil gældende Regler; Undervisningsmini- steriet bemyndiges til at træffe særlige Bestemmelser om Bedømmel- sen af Prøven i Nationaløkonomi og af den i § 5, sidste Stykke, nævnte skriftlige Afhandling. § 12. Hvor ikke andet følger af denne Anordning, har det sit Forblivende ved de hidtil gældende almindelige Regler om Embeds- eksaminer og de særlige Regler om de under det rets- og statsviden- skabelige Fakultet hørende Eksaminer. § 13. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter Fakultetets Indstilling at træffe nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af denne Anordning, særlig vedrørende Eksaminernes Indretning, Eksa- menskravene, Karakterberegningen, Eksamenskendelserne. Tidspunk- terne for den nye Anordnings Ikrafttræden og den ældre Ordnings Ophør samt de i Anledning af Anordningen nødvendige Overgangs- bestemmelser. Universitetets Eksaminer. 165 Under 11. April 1931 udfærdigedes ligeledes den foran S. 150 aftrykte Anordning om Ophævelse af Tillægsprøve til Studenter- eksamen i Latin for juridiske Studerende. Endvidere udstedte Undervisningsministeriet under 16. April 1931 en saalydende Bekendtgørelse indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennem- førelse af kgl. Anordning af 11. April 1931 om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og statsvidenskabe- lige Fakultet. I. Bogholderiundervisningen. § 1. Det i kgl. Anordning af 11. April 1931 § 2 omhandlede Bog- holderikursus' Varighed sættes til 60 Timer. Den sammesteds fore- skrevne Prøve er skriftlig. Til Besvarelsen af de stillede Spørgsmaal indrømmes en Tid af 4 Timer. Ved Prøven maa de Studerende godt- gøre, dels at de har Kendskab til Regnskabsteknikken i Almindelighed samt til de i det praktiske Forretningsliv hyppigst forekommende tekniske Handelsudtryk og de hyppigst benyttede Dokumenter, dels at de er i Stand til at skønne over sund og usund Forretningsførelse ved kritisk Gennemgang af foreliggende Regnskabsredegørelser for større Aktiselskaber samt kan gøre Rede for Betydningen af Reserve- og andre Fonds, for Rentabilitets- og Risikoforhold og lign. Prøven kan tillige omfatte Forhold vedrørende Statsregnskabet og kommu- nale Regnskabsredegørelser. II. Karaktergivningen. § 2. Ved juridisk Embedseksamen giver hver Bedømmer særskilt for hver skriftlig Opgave og hver mundtlig Eksamination en af føl- gende Fagkarakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Det af de saaledes givne Karakterer uddragne Middeltal bliver Karakteren for den paagældende Opgave eller Eksamination. Brøken -bortkastes, hvis den er under 1/2, ellers tages det nærmeste højere Tal. Naar et Flertal stemmer for Nul, bliver dog altid dette at anse for Karakteren. Ved 2den og 3die Del af Eksamen forhøjes Karakteren for de to skriftlige Opgaver, der skal omfatte flere konkrete eller abstrakte Spørgsmaal, hver med det halve. En herved fremkommen Brøk bortkastes, hvis den er under 1/2, ellers tages det nærmeste højere Tal. § 3. For at bestaa juridisk Embedseksamens 1ste Del kræves en samlet Talværdi af 44 Points. Den Kandidat, der ved 2den og 3die Del ikke opnaar mindst 43 Points for de skriftlige Prøver tilsammen, tilstedes der ikke Adgang til den mundtlige Prøve ved 3die Del. En i Henhold til Anordningens § 5, 3die Stykke, udarbejdet Af- handling antages kun, naar Karakteren er mindst 12. 166 Universitetets Aarbog 1930—31. Den, der ved nogen Prøve, være sig skriftlig eller mundtlig, er- holder Karakteren Nul, har ikke bestaaet Eksamen. § 4. Ved Afslutningen af juridisk Embedseksamen gives følgende Hovedkarakterer: Første Karakter med Udmærkelse; hertil udfordres, at Karak- tererne til 1ste, 2den og 3die Del tilsammen udgør en Talværdi af 206. Første Karakter; hertil kræves en samlet Talværdi af 164. Anden Karakter af første Grad; hertil kræves en samlet Talværdi af 150. Anden Karakter af anden Grad; hertil kræves en samlet Tal- værdi af 136. Den, der ikke opnaar mindst 136 Points, har ikke bestaaet. § 5. De i § 2 og § 3, 2det og 4de Stykke givne Bestemmelser skal ogsaa være anvendelige ved juridisk Tillægseksamen for stats- videnskabelige Kandidater. Der gives følgende Hovedkarakterer: Første Karakter med Udmærkelse, hvortil udfordres, at Karak- tererne tilsammen udgør en Talværdi af 132. Første Karakter, hvortil kræves en samlet Talværdi af 105. Anden Karakter af første Grad, hvortil kræves en samlet Tal- værdi af 96. Den, der ikke opnaar mindst 96 Points, har ikke bestaaet. III. Eksamenskendelser. § 6. Den, der indstiller sig til juridisk Embedseksamens 1ste, 2den eller 3die Del, har at aflægge for hver Del en Kendelse af 10 Kr. For at indstille sig til den i Anordning af 11. April 1931 § 10 om- handlede juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater erlægges en Kendelse af 20 Kr. Kendelserne tilfalder Universitetets Kasse med' Halvdelen og Dekanus og Notarius med hver en Fjerdedel. IV. Overgangsbestemmelser. § 7. Den hidtilværende juridiske Embedseksamens 1ste Del af- holdes sidste Gang i Vinteren 1932—33, dog at Fakultetet, naar sær- lige Grunde taler herfor, kan tillade en Kandidat at indstille sig til nævnte Eksamen indtil et Aar senere. Den hidtilværende Eksamens 2den Del saavel som den hidtilværende Tillægseksamen for stats- videnskabelige Kandidater afholdes sidste Gang i Vinteren 1933—34. Den, der har bestaaet den nuværende 1ste Del, maa efter dette Tids- punkt underkaste sig Resten af Eksamen efter de nye Regler, og han har Ret hertil allerede forinden, saa snart Reglerne er traadt i Kraft; i begge Tilfælde bliver det 3die Fag ved 2den Del efter Kandidatens Valg enten Forvaltningsret eller Romersk Ret. Den nuværende juri- Universitetets Eksaminer. 167 diske Eksamen for ustuderede afholdes sidste Gang i Sommeren 1935, dog at Fakultetet, naar særlige Grunde taler herfor, kan tillade en Kandidat at indstille sig til Eksamen indtil et Aar senere. Juridisk Embedseksamen efter de nye Regler afholdes for alle Deles Vedkommende første Gang i Vinteren 1931—32. Det samme gælder om den nye Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kan- didater. V. Vejledning for de Studerende. § 8. Der skal af Fakultetet udgives en trykt Vejledning for de juridiske Studerende, indeholdende den kgl. Anordning om Indretnin- gen af de juridiske Eksaminer, nærværende ministerielle Bekendt- gørelse, de af Fakultetet fastsatte Regler om mundtlig og skriftlig Eksamen og en af Fakultetet udarbejdet Studieplan. Et Eksemplar af denne Vejledning skal altid kunne faas paa Universitetsfuldmæg- tigens Kontor af enhver, der har indskrevet sig ved Fakultetet som juridisk Studerende. Vejledningen optrykkes, med de fornødne Ændringer, mindst hvert tredie Aar. Samtidig hermed bifaldt Ministeriet, for at der, saalænge Bestem- melserne i den hidtidige Bekendtgørelse om Indretning af de juridiske Eksaminer af 20. April 1918 er gældende, kan blive Overensstemmelse med de i den nye Bekendtgørelse trufne Bestemmelser med Hensyn til Fordeling af Eksamenskendelserne, at sidste Punkt i § 7 i Bekendt- gørelse Nr. 288 af 20. April 1918 ændres til: »Kendelserne tilfalder Universitetets Kasse med x/2 og Dekanus og Notarius hver med 1/4. Den i den ministerielle Bekendtgørelses § 8 nævnte Vejledning for de juridiske Studerende udsendtes i Juni 1931 indeholdende: I. Retsregler, a) den kgl. Anordning, b) den ministerielle Be- kendtgørelse, c) Regler, fastsat af Fakultetet. II. Anvisning til Stu- diet. III. Forelæsningsplan. IV. Skematisk Plan over Forelæsninger- nes Rækkefølge ved 2den og 3die Del. V. Fortegnelse over Lære- bøgerne ved det juridiske Studium med Angivelse af de Dele af disse, der læres i Hovedtræk, og de Dele, der overspringes. De af Fakultetet fastsatte Regler for de juridiske Eksaminer er saalydende: A. Eksamensfordringerne. § 1. Eksamensfordringerne i de enkelte Fag fastsættes af Fa- kultetet. Til nærmere at bestemme, hvor stort et Stof af de foreliggende Lærebøger og Haandbøger der skal kræves af de studerende ved Eksamen, nedsætter Fakultetet et staaende Eksamensudvalg paa som Regel 3 Medlemmer. 166 Universitetets Aarbog 1930—31. Den, der ved nogen Prøve, være sig skriftlig eller mundtlig, er- holder Karakteren Nul, har ikke bestaaet Eksamen. § 4. Ved Afslutningen af juridisk Embedseksamen gives følgende Hovedkarakterer: Første Karakter med Udmærkelse; hertil udfordres, at Karak- tererne til 1ste, 2den og 3die Del tilsammen udgør en Talværdi af 206. Første Karakter; hertil kræves en samlet Talværdi af 164. Andert Karakter af første Grad; hertil kræves en samlet Talværdi af 150. Anden Karakter af anden Grad; hertil kræves en samlet Tal- værdi af 136. Den, der ikke opnaar mindst 136 Points, har ikke bestaaet. § 5. De i § 2 og § 3, 2det og 4de Stykke givne Bestemmelser skal ogsaa være anvendelige ved juridisk Tillægseksamen for stats- videnskabelige Kandidater. Der gives følgende Hovedkarakterer: Første Karakter med Udmærkelse, hvortil udfordres, at Karak- tererne tilsammen udgør en Talværdi af 132. Første Karakter, hvortil kræves en samlet Talværdi af 105. Anden Karakter af første Grad, hvortil kræves en samlet Tal- værdi af 96. Den, der ikke opnaar mindst 96 Points, har ikke bestaaet. III. Eksamenskendelser. § 6. Den, der indstiller sig til juridisk Embedseksamens 1ste, ?den eller 3die Del har at aflægge for hver Del en Kendelse af 10 Kr. For at indstille sig til den i Anordning af 11. April 1931 § 10 om- handlede juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater erlægges en Kendelse af 20 Kr. Kendelserne tilfalder Universitetets Kasse med' Halvdelen og Dekanus og Notarius med hver en Fjerdedel. IV. Overgangsbestemmelser. § 7. Den hidtilværende juridiske Embedseksamens 1ste Del af- holdes sidste Gang i Vinteren 1932—33, dog at Fakultetet, naar sær- lige Grunde taler herfor, kan tillade en Kandidat at indstille sig til nævnte Eksamen indtil et Aar senere. Den hidtilværende Eksamens 2den Del saavel som den hidtilværende Tillægseksamen for stats- videnskabelige Kandidater afholdes sidste Gang i Vinteren 1933—34. Den, der har bestaaet den nuværende 1ste Del, maa efter dette Tids- punkt underkaste sig Resten af Eksamen efter de nye Regler, og han har Ret hertil allerede forinden, saa snart Reglerne er traadt i Kraft; i begge Tilfælde bliver det 3die Fag ved 2den Del efter Kandidatens Valg enten Forvaltningsret eller Romersk Ret. Den nuværende juri- Universitetets Eksaminer. 167 diske Eksamen for ustuderede afholdes sidste Gang i Sommeren 1935, dog at Fakultetet, naar særlige Grunde taler herfor, kan tillade en Kandidat at indstille sig til Eksamen indtil et Aar senere. Juridisk Embedseksamen efter de nye Regler afholdes for alle Deles Vedkommende første Gang i Vinteren 1931—32. Det samme gælder om den nye Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kan- didater. V. Vejledning for de Studerende. § 8. Der skal af Fakultetet udgives en trykt Vejledning for de juridiske Studerende, indeholdende den kgl. Anordning om Indretnin- gen af de juridiske Eksaminer, nærværende ministerielle Bekendt- gørelse, de af Fakultetet fastsatte Regler om mundtlig og skriftlig Eksamen og en af Fakultetet udarbejdet Studieplan. Et Eksemplar af denne Vejledning skal altid kunne faas paa Universitetsfuldmæg- tigens Kontor af enhver, der har indskrevet sig ved Fakultetet som juridisk Studerende. Vejledningen optrykkes, med de fornødne Ændringer, mindst hvert tredie Aar. Samtidig hermed bifaldt Ministeriet, for at der, saalænge Bestem- melserne i den hidtidige Bekendtgørelse om Indretning af de juridiske Eksaminer af 20. April 1918 er gældende, kan blive Overensstemmelse med de i den nye Bekendtgørelse trufne Bestemmelser med Hensyn til Fordeling af Eksamenskendelserne, at sidste Punkt i § 7 i Bekendt- gørelse Nr. 288 af 20. April 1918 ændres til: »Kendelserne tilfalder Universitetets Kasse med 1I2 og Dekanus og Notarius hver med 1/4. Den i den ministerielle Bekendtgørelses § 8 nævnte Vejledning for de juridiske Studerende udsendtes i Juni 1931 indeholdende: I. Retsregler, a) den kgl. Anordning, b) den ministerielle Be- kendtgørelse, c) Regler, fastsat af Fakultetet. II. Anvisning til Stu- diet. III. Forelæsningsplan. IV. Skematisk Plan over Forelæsninger- nes Rækkefølge ved 2den og 3die Del. V. Fortegnelse over Lære- bøgerne ved det juridiske Studium med Angivelse af de Dele af disse, der læres i Hovedtræk, og de Dele, der overspringes. De af Fakultetet fastsatte Regler for de juridiske Eksaminer er saalydende: A. Eksamensfordringerne. § 1. Eksamensfordringerne i de enkelte Fag fastsættes af Fa- kultetet. Til nærmere at bestemme, hvor stort et Stof af de foreliggende Lærebøger og Haandbøger der skal kræves af de studerende ved Eksamen, nedsætter Fakultetet et staaende Eksamensudvalg paa som Regel 3 Medlemmer, 168 Universitetets Aarbog 1930—31. § 2. Det staaende Eksamensudvalg fastsætter Omfanget af Lære- stoffet efter Forhandling med Universitetslærerne i de enkelte Fag og i vigtigere Tilfælde tillige med Studenterraadet og udsteder de fornødne Meddelelser til de studerende om Eksamenskravene. Dets Beslutninger meddeles samtlige Universitetslærere i Retsvidenskab og for Nationaløkonomiens Vedkommende tillige de statsvidenskabelige Lærere. Opstaar der mellem det staaende Eksamensudvalg og Universi- tetslæreren i vedkommende Fag en afgørende Uenighed om Lære- stoffets Omfang, indankes Spørgsmaalet for Fakultetet, der træffer den endelige Afgørelse. § 3. Spørgsmaal fra de Afsnit af Stoffet, som kun skal læses i Hovedtræk, kan inddrages i den konkrete Opgave ved 3die Del, men ikke i de andre skriftlige Opgaver. Ved mundtlig Eksamen kan de kun stilles i Tilknytning til Spørgsmaal, hvis Hovedgenstand er al- mindeligt Lærestof, og der forlanges kun Kendskab til Hovedpunk- terne. Hvor Stoffet indeholder Statistik, skal ikke Tallene huskes, men kun de sociale Bevægelser, for hvilke Tallene er Udtryk. B. Indtegning til Eksamen. § 4. Indtegning til Juridisk Embedseksamens 3 Dele og til Bog- holderiprøven sker paa vedkommende Universitetsfuldmægtigs Kon- tor, hvor Skema til Ansøgning udleveres. Ved Indtegningen forevises Kortet til Universitetets Aarsliste, Bevis for Studentereksamen og Filosofikum, ved 3die Del tillige Bevis for Bogholderiprøven, og den foreskrevne Kendelse (10 Kr. for hver Del af Eksamen, for Bogholderi- prøven 5 Kr.) erlægges. Indtegningsfristen er henholdsvis for Sommer- og Vintereksamen: til 2den og 3die Del: 15. Februar—3. Marts, 4. Oktober—18. Oktober, til 1ste Del: 7. Marts—22. Marts, 21. Oktober—31. Oktober. Efter de nævnte Fristers Udløb modtages ingen Indmeldelse. Fristen for Indtegning til Bogholderiprøven falder normalt umid- delbart efter Indtegningen til 1ste Del. C. Regler for de skriftlige Prøver. § 5. Ved de skriftlige Prøver er det tilladt at benytte Chr. V"s Lovbøger, Samlinger af danske Love og Anordninger, derunder Re- skriptsamlingen og Ministerialtidende, Lovregistre, der ikke indehol- der andet end Henvisninger til Love og Anordninger, Særudgaver af danske Love samt som Regel fremmede Love. Ved 1ste Del er det ikke tilladt at benytte Reskriptsamlingen, Ministerialtidende samt In- denrigsministeriets Lovsamling Afdeling B. fra og med 1904. Universitetets Eksaminer. 169 Det er ikke tilladt at benytte Lovudgaver, der er forsynet med Kommentarer eller forklarende Anmærkninger eller som overhovedet udover Lovtekster indeholder andet end Henvisninger til Lovsteder, Domsafgørelser og administrative Udtalelser samt sædvanlige Regi- stre, medmindre Fakultetet i særlige Tilfælde har gjort Undtagelse herfra. Fremtidig udkommende Særudgaver af danske Love, der indeholder Sagregister, maa kun benyttes, naar dette er tilladt af Fa- kultetets Notarius. I Lovene maa der være tilskrevet Henvisninger til Lovsteder, Domsafgørelser og administrative Udtalelser, men intet derudover gaaende Fortolkningsbidrag. Lovudgaver, der er gennemtrukket med Blade til Optegnelser, maa ikke benyttes. § 6. Ved Besvarelsen af den konkrete Opgave ved 3die Del er det yderligere tilladt at benytte de juridiske Lærebøger, som er an- vendt ved Universitetet, men ikke andre trykte Skrifter. Fakultetet kan dog i enkelte Tilfælde tillade Benyttelse af andre litterære Hjælpe- midler. § 7. Kollegiehæfter, løse Blade med Optegnelser og andre skrev- ne Hjælpemidler maa ikke medbringes. Ved den konkrete Opgave kan dog medbringes Kollegiehæfter, indeholdende Optegnelser fra Fore- læsninger. § 8. De medbragte Bøger og Kollegiehæfter underkastes et Efter- syn, ved hvilket Kandidaterne er forpligtet til at være til Stede, og maa derefter ikke uden Inspektors Tilladelse borttages, forinden den skriftlige Prøve er endt. Bøger, som i Henhold til denne Bestemmelse er borttaget, eller som ikke har været til Stede ved Bogeftersynet, kan kun undtagelsesvis senere medbringes. De underkastes i saa Fald et særligt Eftersyn. § 9. Kandidaterne maa indfinde sig til den fastsatte Tid. Saa snart Universitetsuret slaar helt Slag, lukkes Dørene til Auditorierne, og der tilstedes derefter ingen Adgang til disse. § 10. Besvarelserne skal skrives paa løse Ark Papir, sammenlagt i Kvart. De skal betegnes med vedkommendes Nummer, ikke med Navn. Der maa paa hvert Stykke Papir, som afleveres, angives saa- vel Nummeret som hvor mange Stykker der i det hele er, hvorhos samtlige Stykker skal være forsynet med en fortløbende Paginering. I Fald nogen opgiver at besvare Opgaven, bør han dog aflevere et Stykke Papir, mærket med hans Nummer og forsynet med en Paategning om, hvorvidt han forlader Eksamen. § 11. At modtage Hjælp af nogen anden eller give Hjælp til andre og ligesaa enhver Samtale eller anden Kommunikation mellem Kan- Universitetets Aarbog. 22 170 Universitetets Aarbog 1930—31. didaterne er forbudt. Ønsker nogen af andre at laane Bøger eller andet, har han at henvende sig til Inspektor, som kan tillade, at Laa- net finder Sted under saadanne Forsigtighedsregler, at Misbrug ude- lukkes. Udlaan af Universitetets eller det juridiske Laboratoriums Bogsamling kan ikke finde Sted. § 12. Forefindes der hos nogen utilladte Hjælpemidler, eller be- findes nogen at give Hjælp til andre eller at benytte sig af en andens Hjælp, vil. han blive bortvist fra Eksamen. Notarius har at indberette til Fakultetet, hvad der i saa Henseende forefalder, og til samme at indsende de Hjælpemidler, som hos nogen antræffes og anses for utilladelige, hvorefter Fakultetet træffer Bestemmelse i Sagen. § 13. Det er ikke tilladt at ryge Tobak. Naar nogen ønsker at lade sig bringe Mad, maa han forud meddele det til Inspektor, som kan give Tilladelse dertil, i Fald det kan ske uden væsentlig Ulempe for de andre Kandidater. Inspektor kan navnlig bestemme, at Maden bringes alle til samme Tid, som fastsættes af ham under Hensyn til Kandidaternes Ønsker. 14. Det tilstedes ikke nogen midlertidig at forlade Auditoriet uden i Nødstilfælde. Tilladelsen kan kun gives een ad Gangen i hvert Auditorium, og en Opsynsmand maa ledsage den paagældende. § 15. Samtlige Opsynsmænd skal være til Stede 1/4 Time før Prøven begynder. De skal saa vidt muligt inspicere i hele den til enhver Opgaves Besvarelse tilstaaede Tid. § 16. Det til Besvarelse stillede Spørgsmaal maa ikke meddeles nogen udenfor Auditoriet, førend det er besvaret af Kandidaterne. § 17. Kandidaternes Navne maa ikke meddeles Bedømmerne, før Bedømmelsen er tilendebragt. Udfaldet af Bedømmelsen bekendtgøres paa Universitetet uden Angivelse af Kandidaternes Navne. Inden denne Bekendtgørelse vil der ikke af Censorerne eller af Fakultetets Lærere blive meddelt Kandidaterne nogen Oplysning om deres Afhandlingers Beskaffenhed. Naar en Kandidat har afleveret sin Besvarelse af den stillede Op- gave — ved 3die Del Besvarelser af samtlige Opgaver —, vil hans Besvarelser blive Genstand for sædvanlig Bedømmelse og denne be- kendtgjort, selv om han meddeler, at han ikke vil fuldende Eksamen. p. Nyordning af den juridiske Universitets-Manuduktion. (J. Nr. 98/31). Fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtog Konsisto- rium 20. Januar 1931 følgende Indstilling til Undervisningsministeriet: Universitetets Eksaminer. 171 I Fortsættelse af Overvejelserne angaaende Ændring af de juri- diske Eksamener har Fakultetet taget Manuduktionsspørgsmaalet op til Overvejelse. Den nuværende Ordning, hvor Universitetet kun har indrettet Manuduktion til en enkelt Gennemgang af II. Dels Fagene, og der endda kun er Plads til et begrænset Antal Studerende (højst 84 fra hver Aargang), har formentlig ført til, at en Del af de Studerende, der benytter Universitetsmanuduktionen, iøvrigt læser uden Manu- duktion til II. Del. Andre Studenter anvender dog langt mere Manu- duktion, end det tidligere var almindeligt. Det viser sig navnlig i to Retninger. For det første anvendes Manuduktion til I. Del i større Omfang end hidtil. For det andet er det nu blevet meget hyppigt, at Studenter læser flere Timer om Dagen med Manuduktør. Hovedaar- sagen til den forøgede Brug af Manuduktion maa søges i det stigende Studentertal og den dermed følgende skærpede Konkurrence mellem de Studerende. Disse Forhold er dog efter Fakultetets Opfattelse ud- nyttet af forretningsdygtige Manuduktører til at udvide Manuduktio- nen udover det nødvendige. Foruden den overdrevne Brug af Manu- duktionen og de deraf følgende stigende Udgifter til Studiet, har den nuværende Ordning den Mangel, at Studenterne ikke har nogen Ga- ranti for Kvaliteten af Manuduktørernes Undervisning. Navnlig er der Fare for, at en Manuduktør, der kun er dygtig som Eksamens- terper, kan skaffe sig betydelig Søgning. Fakultetet har et levende Ønske om at raade Bod paa Manglerne ved det private Manuduktionsvæsen og har overvejet flere dertil sig- tende Planer. Blandt disse skal først nævnes den Plan at tilbyde kvalificerede Manuduktører en Anerkendelse fra Fakultetet, mod at de under- kastede sig en vis Kontrol og andre Regler, som fandtes paakrævede, f. Eks. om Deltagerantal paa Holdene, Honorarets Størrelse, Under- visningstiden o. 1. Om denne Plan er der indgaaende blevet forhandlet med Studenterraadet, Universitetsmanuduktørerne og — i private Samtaler — med en Del af de mest fremtrædende private Manuduk- tører. Der har fra alle Sider været Enighed om, at det er meget tvivlsomt, om Planen kunde gennemføres med Held. Blandt Grundene hertil kan nævnes følgende: 1) Det vil være overordentlig vanskeligt for Fakultetet at be- dømme, om Betingelserne for Autorisation er til Stede. Bortset fra Eksamenskarakter, vil man væsentlig have Vidnesbyrd fra tidligere manuducerede at bygge paa. Men de har ofte kun ringe Værdi, fordi Studenterne mangler det fornødne Sammenligningsgrundlag. Mange Studenter vil ogsaa føle sig tilfredse med det mest aandløse Terperi, idet de ganske savner Forstaaelsen af, at en virkelig, fyldestgørende Tilegnelse af Stoffet kun kan naas ved eget Arbejde og Studium. Hvis Fakultetet hovedsagelig skulde bygge paa de Studerendes Erklærin- 172 Universitetets Aarbog 1930—31. ger, er der ogsaa Fare for, at man kunde komme til at anerkende Manuduktører som de tre, der var indblandede i Affæren med Den akademiske Borger. Hvis man ikke helt vil spærre Vejen for nye Kandidater, maatte man derhos gives dem ialtfald midlertidig Autorisa- tion blot paa Grundlag af de Evner, de har vist under Studiet og ved Eksamen. Det har imidlertid flere Gange vist sig, at en fin Eksamen ikke er nogen Borgen for, at den paagældende kan manuducere. 2) Det vil ogsaa være meget vanskeligt senere at kontrollere, om en Manuduktør manuducerer tilfredsstillende. For de mest søgte Ma- nuduktører kunde man vel opnaa en Del ved igennem Studenterraadet at forhøre deres Elever. Men Studenternes Dom kunde ikke ubetin- get være afgørende, og for de mindre søgte Manuduktører kunde man ikke bygge paa Studenternes Udtalelser. Men netop her vilde Kon- trollen være mest paakrævet. Det vilde derfor blive nødvendigt at indrette en Slags Inspektion, der vilde kræve megen Tid og formentlig maatte honoreres. Men fuldt paalidelig vilde selv en saadan Kontrol ikke blive. En Manuduktør vilde let kunne skjule for den inspicerende, at han til daglig var en ren Terper. 3) Det vilde ogsaa være vanskeligt at fastsætte bestemte Vilkaar for Anerkendelsen. De rent saglige Kvalifikationer maatte jo være Hovedsagen. Om man derudover kunde stille Krav af en saadan Art, at de fik Indflydelse paa Manuduktørens Fortjeneste, f. Eks. sætte en Grænse for Holdenes Størrelse og for Betalingen ligesom ved Uni- versitetsmanuduktionen, er højst tvivlsomt. Hvis der stilledes saadanne Krav, vilde Følgen sandsynligvis blive, at de mest søgte Manuduk- tører undlod at søge Autorisation, og at de, der havde faaet Autorisa- tion, gav Afkald paa den, naar de ansaa sig som kendte nok til at kunne undvære den. Efter de Samtaler, der er ført med private Manu- duktører, maa det betragtes som givet, at de Manuduktører, der er mest søgt i Øjebliket, ikke vil bringe økonomiske Ofre for at faa en Autorisation. Hvis man vilde have de dygtigste Folk med, kan man derfor ikke stille nogen Betingelse for Holdenes Størrelse eller om Be- talingen. Derimod kunde man maaske nok faa flere Manuduktører til at gaa med, naar man nøjedes med at kræve dels et vist Samarbejde med Universitetet m. H. t. Læseplan og en vis Kontrol, dels at Manu- duktion ikke regelmæssig ydedes i saadant Omfang (flere Timer) eller paa saadan Tid, at det udelukkede Studenterne fra at følge Universitetsundervisningen. Men en saadan Ordning, der til en vis Grad blev afhængig af de mere søgte Manuduktørers Forgodtbefin- dende, vilde paa den anden Side frembyde liden Garanti. 4) Da Fakultetet maatte autorisere alle, der opfyldte Minimums- kvalifikationerne, og for de helt unges Vedkommende endda alle, som kunde ventes at blive brugbare, er der en betydelig Fare for, at de autoriserede Manuduktører for Størstedelen blev Middelmaadigheder- ne, der ikke vilde kunne klare sig uden Fakultetets Støtte. Resultatet Universitetets Eksaminer. 173 vilde saaledes kunne blive, at Fakultetet ved sin Autorisation bidrog til, at Studenterne søgte daarligere Lærere, end de ellers kunde faa. — Alt i alt er det saaledes efter Fakultetets Skøn ineget tvivl- somt, om der kan naas synderligt ved en almindelig Autorisation af private Manuduktører, og der er en ikke ringe Fare for, at Forholdene vil udvikle sig paa en Maade, der er egnet til at nedsætte Fakultetets Anseelse og er skadelig for de Studerendes Uddannelse. Da man derhos antager, at en anden Fremgangsmaade vil give bedre Resul- tater, mener Fakultetet ikke at kunne tage Ansvaret for at medvirke til en almindelig Autorisation af private Manuduktører. Den anden Ordning, hvortil der sigtes, bestaar i en Omdannelse og Udbygning af den bestaaeiule Universitetsmanuduktion. Det er fra alle Sider — og særlig fra Studenterraadet — fremhævet, at Hoved- vanskelighederne ligger ved I. Dels-Studiet. Det gælder først og fremmest at hindre, at de nye Studenter straks indfanges af private, forretningsdygtige Manuduktører, og overhovedet at modvirke over- dreven Brug af Manuduktion til I. Del. Hvis Studenterne først er kommet ind i den private Manuduktions Maskine, slipper de sjældent ud igen. Med det stærkt stigende Antal Studenter er det imidlertid umuligt for de fleste Studenter at klare sig alene ved Hjælp af Uni- versitetsundervisningen. Denne tiltrænger et Supplement. Det er dog næppe nødvendigt at faa I. Dels Stof gennemgaaet paa saa smaa Hold som II. Dels Stoffet. Formentlig vil en Undervisning i »Klasser« som en Skoles være tilfredsstillende. Man anbefaler derfor, at der an- sættes nogle Universitetsmanuduktører med den Opgave at gennem- gaa I. Dels Fagene for Hold paa normalt 25, højst 30 Deltagere. Man tænker sig Borgerlig Ret og Nationaløkonomi gennemgaaet først — i Løbet af Efteraarssemestret — og derefter Statsret og Folkeret. I Foraaret forudsættes Filosofikum at beslaglægge en Del Tid; men der- efter tænkes der aabnet Adgang til en Repetition af Borgerlig Ret og Nationaløkonomi, der er de to Fag, hvori Studenterne føler stær- kest Trang til Hjælp. Med en saadan Ordning haaber man at opnaa, at de fleste Stu- denter vil undlade at søge privat Manuduktion til I. Del. Til at bestride denne Undervisning kræves 3 å 4 Manuduktører. Der regnes med højst 6 ny Hold pr. Aargang. De vil kunne tage 150 å 180 Studenter. Da Tilgangen i de sidste 5 Aar har svinget mellem 176 (1927) og 129 (1930)*), vil der antagelig blive Plads til alle, der melder sig. Manuduktørerne tænkes honoreret som de nuværende Universitetsmanuduktører, idet man haaber at kunne faa det fornødne *) Disse Tal angiver dem, der melder sig til Aarslisten ved Rusaarets Begyndelse. Erfaringsmæssig vokser Tallet i Løbet af Rusaaret med ca. 20, der først senere bestemmer sig for Juraen; men disse Efternølere vil for Størstedelen begynde Studiet i Aarets Løb og derfor næppe forøge Tilgangen til Manuduktionen i de travle Efteraarsmaaneder synderligt. 174 Antal dygtige Manuduktører for et saadant Honorar. For lavere Honorar er det sikkert umuligt at faa kvalificerede Folk. Ved Uni- versitetsmanuduktionen har det undertiden været vanskeligt at faa fuldt kvalificerede Folk til alle 4 Pladser. Det er Forudsætningen, at Studenterne betaler for Deltagelse i denne Undervisning. Man har tænkt sig, at de skulde betale 12 Kr. om Maaneden, og at der skulde kunne gives hele og halve Fripladser, normalt svarende til 1/5 af det Beløb, som vilde indgaa, hvis alle betalte fuldt ud. Dersom Ordningen slaar an, vil Indtægt og Udgift da omtrent balancere. Hvis der gen- nemsnitlig er 25 Deltagere pr. Hold, er der normalt 20 betalende. Regnes der med enkelte tomme Pladser paa Grund af Sygdomsfor- fald og mindre Tab ved Uefterrettelighed, og trækkes der 10 pCt. fra i Indtægten under Hensyn hertil, vil hvert Hold give en Indtægt af 216 Kr. om Maaneden (20 X 12 = 240-^-24), to Hold altsaa 432, tre Hold 648. Udgiften for 1 Hold vil være 250 Kr., for to og tre 450 og 650. Den vil altsaa overstige Indtægten med højst 34 Kr. pr. Hold, d. v. s. hvis der regnes med 3 Manuduktører og 10 Maaneder, med højst 1020 Kr. om Aaret. Med 4 Manuduktører vil der kræves 1360 Kr. Hvis adskillige Hold bliver defekte, kan Indtægten dog falde, saaledes at Bekostningen bliver større. Dens absolutte Maksimum er 2500 Kr. pr. Manuduktør — hvis der slet ingen betalende Deltagere kommer! — Hvis der er god Søgning, saa der er 3 Hold pr. Manuduk- tør, og nogle Hold har over 25 Deltagere, vil Regnskabet balancere. En Vanskelighed er der dog, nemlig Lokalespørgsmaalet. Da Un- dervisningen maa foregaa fortrinvis i Morgentimerne, maa hver Manu- duktør have sit Lokale. Ialfald i Efteraarssemestret hvor Borgerlig Ret og Økonomi gennemgaas af alle og tillige til Dels repeteres, vilde det være ganske nødvendigt at have 3 Lokaler, muligvis endog 4. For Tiden er det umuligt at skaffe Universitetsauditorier til mere end 1 å 2 af de ny Manuduktører, og man maatte da leje Lokaler til den eller de sidste Manuduktører. Muligvis vil det dog være mest praktisk at lade en (eller et Par) af Manuduktørerne ved II. Del (eller II. og III. Del efter den foreslaaede ny Ordning) rykke ud i lejede Lokaler, da de læser med mindre Hold og kan nøjes med mindre og derfor billigere Lokaler. For II. Dels Vedkommende (eller II. og III. Del) mener man, at det for de fleste er gavnligt at faa ialtfald en enkelt Gennemgang af hele Stoffet paa mindre Hold, som det nu sker. Der har dog fra alle Sider været Enighed om, at man kunde gøre Holdene noget større end nu, nemlig paa indtil 16 Deltagere. For Tiden er 12 Maksimum. Derved vil man tillige opnaa, at der bliver Plads til et større Antal Studenter. Medens den nuværende Ordning kan tage gennemsnitlig 7 Hold paa hver Aargang, altsaa ialt højst 84 Studenter pr. Aargang, vil der med 16 pr. Hold blive Plads til 112 pr. Aargang, hvilket dog kan regnes at være 2/3 å 3/4 af Studenterne. Der er stærk Trang til Universitetets Eksaminer. 175 en saadan Udvidelse, da man ofte har maattet afvise Studenter, der ønskede at deltage i Universitetsmanuduktionen. Paa den anden Side vil man efter de hidtil gjorte Erfaringer normalt kunne optage Til- gangen med en Ordning som den foreslaaede. Betalingen, der nu er 20 Kr. pr. Maaned, foreslaas samtidig nedsat til 16 Kr., hvilket an- tagelig vil give en lignende samlet Indtægt pr. Hold, som den nu- værende Ordning. Rent matematisk svarer 16 Deltagere å 15 Kr. til 12 Deltagere å 20 Kr.; men der maa formentlig regnes med en noget øget Fare for, at der bliver en Del Hold, der ikke er fuldt besat og derfor giver Underskud. Det har været overvejet at udvide Manuduktionen til II. og III. Del ved at aabne Adgang til Repetitionskursus; men fra de fleste Sider har man ikke fundet det nødvendigt, og Fakultetet har derfor ikke ment at burde stille Forslag herom. De nye Universitetsmanuduktører tænkes ligesom de nuværende ansat af Fakultetet paa højst 3 Aar. En særlig Grund til i et og alt at ligestille alle Universitetsmanuduktørerne er, at man da uden Van- skelighed, hvor det maatte findes praktisk, kan lade en Manuduktør undervise saavel I. Dels Studerende som de ældre Studerende. Til Belysning af den økonomiske Side af Sagen skal der endnu gives nogle Oplysninger om Forholdet ved Universitetsmanuduktionen i de sidste Aar. I de tre sidste Finansaar har Statens Udgift været: 1927—28 3748 Kr., 1928—29 3527 Kr., 1929—30 3339 Kr. 50 Øre, for- bavsende lave Beløb i Betragtning af, at den samlede Udgift til Manuduktionen i de 3 Aar har været henholdsvis 19 940 Kr., 26 896 og 27 232 Kr., og at der i hvert af de sidste to Aar har været Fri- pladser til en samlet Værdi af nærved 7000 Kr. Statens Udgift anven- des derfor i Realiteten udelukkende til at betale Fripladser for træn- gende Studenter, og den dækker endda kun ca. Halvdelen af Fri- pladserne. Disse gunstige Tal vækker Haab om, at Udgiften ogsaa fremtidig kan holdes en Del under det Beløb, hvortil den er anslaaet i Bevillingen paa Finansloven, nemlig 5750 Kr. Det maa imidlertid samtidig siges, at der let kan indtræde Forhold, der forøger Udgiften. Dersom blot 4 af de gennemsnitlig 12 Hold faar 3 Deltagere mindre end sædvanlig, vil Indtægten falde med 4 X 3 X 200 = 2400 Kr. om Aaret, og hele Bevillingen vil da gaa med. Ved den foreslaaede nye Ordning vil Udgifterne til Lønning af 7 Manuduktører antagelig som oftest udgøre 5000 Kr., og Udgiften til Leje af Lokaler ca. 1000 Kr., men dersom der ikke for let skal ske Overskridelser, synes Bevillingen at burde være paa 10 000 Kr. be- regnet til Tilskud til Honorarer til 7 å 8 Universitetsmanuduktører under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og til Leje af Lokaler. Til I. Dels Undervisningen maa nemlig paaregnes en Lønningsudgift paa 7500 å 19 500 Kr., alt efter Søgningen. Selv om der under gun- stige Forhold kan ventes en Indtægt, som er næsten lige saa stor, 176 Universitetets Aarbog 1930—31. jfr. ovenfor, maa der dog regnes med en vis Risiko. Da Undervis- ningstiden ved I. Del er ret kort, er Risikoen dog ringere end ved II. (og III. Del), hvorfor en Bevilling paa 750 Kr. pr. Manuduktør (2250— 3000 Kr. efter som det viser sig nødvendigt at ansætte 3 eller 4 nye Manuduktører) formentlig som Regel vil strække til. Udgiften til Leje af Lokaler vil, dersom der maa ansættes 8 Manuduktører, an- tagelig blive ca. 1500 Kr. Dersom der bliver god Tilgang af Studeren- de, vil i Virkeligheden ogsaa her hele det Beløb, der forbruges af Be- villingen, Inedgaa til Fripladser, idet der hertil ved det største paa- regnede Antal Hold vil medgaa ca. 5000 Kr. om Aaret. De ovennævnte Beløb af 5750 + 3000 + 1500 Kr. giver sammenlagt et Beløb af 10 250 Kr. Man vil dog formentlig kunne nøjes med et Beløb af 10 000 Kr. under Forudsætning af, at Bevillingen til alle Manuduk- tører gives under eet, saa at Risikoen for de enkelte Grupper kan ud- jævnes. Under Henvisning til det ovenstaaende tillader Fakultetet sig at indstille, at den nuværende Bevilling til Universitetsmanuduktionen søges forhøjet til 10 000 Kr. Det naturligste vilde vel være, at give Bevillingen som et »Tilskud til Universitetsmanuduktionen under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet«. Som det fremgaar af Rede- gørelsen ovenfor, drejer det sig i Virkeligheden om et Tilskud til Fri- pladser til trængende Studenter, idet Manuduktionen iøvrigt ligesom hidtil kan ventes at ville dække sine egne Udgifter. Det er derfor ikke helt korrekt at kalde Bevillingen »Til Lønning af — Manuduk- tører —«. Paa den anden Side gaar det dog ikke an formelt at give Bevillingen udelukkende til Fripladser, da der altid vil blive en Mulig- hed for, at Manuduktionen i et enkelt Aar medfører en Overskridelse af Bevillingen, og det derfor er vigtigt at have Hjemmel for, at Risi- koen for hele Virksomheden kan dækkes af Bevillingen. Til Slutning skal blot udtales, at den foreslaaede Nyordning af Manuduktionsvæsenet vel forekommer Fakultetet meget ønskelig, men at den ikke staar i nogen nødvendig Forbindelse med den foreslaaede ny Eksamensordning og navnlig ikke — som Ansættelsen af ny Lek- torer — er en Betingelse for, at denne kan gennemføres. Da Fakul- tetet, ikke mindst af Hensyn til de Studerende, lægger megen Vægt paa at faa den ny Studieordning gennemført hurtigst mulig, tillader man sig at henstille, at Eksamensreformen fremmes uafhængigt af nærværende Sag. Om dette Forslag udbad Konsistorium sig 20. Januar 1931 en Udtalelse fra Universitetets Kvæstor, der den 11. Februar 1931 bl. a. udtalte følgende: Den hidtilværende Manuduktion har kun vedrørt Stoffet til den juridiske Eksamens 2den Del. Det erkendes nu, at det er meget ønskeligt ogsaa at kunne etablere en Universitetsmanuduktion for de Universitetets Eksaminer. 177 Studenter, der forbereder sig til Eksamens 1ste Del, idet man venter derved at kunne forhindre, at de unge Studerende straks ved Studiets Begyndelse indfanges af de private Manuduktører og derved kommer ind i den private Manuduktions Maskine, hvoraf de senere vanskeligt slipper ud igen. Der ønskes derfor ansat 3 eller 4 Manuduktører, der dels skal gennemgaa 1ste Dels Fagene for Begynderne i Hold paa normalt 25, højst 30 Deltagere, dels skal afholde Repetitionskursus. Betalingen er tænkt sat til 12 Kr. pr. Maaned for hver Deltager, hvil- ket — da Undervisningen strækker sig over 10 Maaneder — vil give en aarlig Indtægt paa 120 Kr. pr. Student. Efter de af Fakultetets Dekan mundtlig givne Oplysninger vil man, saafremt Ordningen slaar an, kunne regne med aarlig 6 Begynderhold og 3 Repetitionshold å 25 Deltagere paa hvert Hold. Det enkelte Hold vil herefter, naar det er fuldtalligt, indbringe aarlig 25 X 120 Kr. = 3000 Kr. Imidler- tid maa heri fradrages 20 pCt. for Fripladser til uformuende Studenter, hvorved Summen reduceres til 2400 Kr., hvori atter maa fradrages 10 pCt. hidrørende fra Sygdomsforfald og andre Aarsager. For hvert Hold kan altsaa paaregnes en aarlig Indtægt af 2160 Kr., hvilket for 9 Hold giver en aarlig Indtægt af 19 440 Kr. Betalingen til den enkelte Manuduktør er 250 Kr. pr. Maaned for 1ste Hold og 8 Kr. pr. Time, som læses med andre Hold, hvilket kan regnes at give en Udgift af 200 Kr. maanedlig for hvert Hold udover det første, som Manuduktøren læser med. Efter Dekanens Udtalelser vil det være sandsynligt, at Undervisningen af de nys- nævnte 9 Hold vil kunne besørges af tre Manuduktører, der altsaa hver vil faa 1 maanedligt Hold å 250 Kr. og 2 å 200 Kr. Hver Manu- duktør vil herefter komme til at koste 650 Kr. maanedlig og 6500 Kr. i 10 Maaneder. Udgiften til 3 Manuduktører bliver altsaa 19 500 Kr. aarlig. Da Indtægten er beregnet til 19 440 Kr. sees det, at Manu- duktionen til 1ste Dels Fagene, om alt gaar som ønsket, vil kunne foregaa uden anden Udgift for Statskassen end den, som følger af, at det vil blive nødvendigt at leje Lokaler udenfor Universitetet til Af- holdelse af nogle af Manuduktionerne. Dekanus mener, at det enkelte Lokale vil kunne faas 3 Timer daglig for 50 Kr. om Maaneden, altsaa for 500 Kr. for 10 Maaneder. Da der antages at ville blive Brug for to Lokaler til den heromhandlede Undervisning, skulde den altsaa kunne holdes i Gang med et aarligt Lejetilskud paa 1000 Kr. Forsaavidt angaar Manuduktionen i Fagene til Eksamenens 2den Del anser Fakultetet det for muligt at gøre Holdene noget større end de er for Øjeblikket, saaledes at Deltagernes Antal sættes til 16 imod nu 12, hvorved det vil opnaas at faa Plads til et større Antal Stu- derende. Paa den anden Side mener Fakultetet, at Betalingen for Deltagerne vil kunne nedsættes fra 20 Kr. til 16 Kr. pr. Maaned. Der regnes med 7 nye Hold paa hver Aargang. Disse 7 Hold vil kunne give Plads til 112 Studenter og vil med en Betaling pr. Deltager af Universitetets Aarbog. 23 178 Universitetets Aarbog 1930—31. 16 Kr. maanedlig indbringe 1792 Kr. maanedlig og 17 920 Kr. for 10 Maaneder. Nedsættes dette Beløb med 20 pCt. til Fripladser og 10 pCt. til Frafald, faas en Aarsindtægt paa 12.544 Kr. Efter hvad Dekatius oplyser maa man imidlertid foruden med disse 7 Hold aarlig regne med 5 Hold for ældre Aargange, altsaa med 12 Hold å 16 Del- tagere, saaledes at der bliver Plads til ialt 192 Studerende. Disses Betaling bliver 30 720 Kr., der reduceret med ialt 30 pCt. giver 21 504 Kr. Hvis man antager, at denne Undervisning kan besørges af 4 Manuduktører, bliver Maanedsudgiften pr. Manuduktør 250 Kr. + 200 Kr. + 200 Kr. = 650 Kr., altsaa for 4 Manuduktører 2600 Kr. og for 10 Maaneder 26 000 Kr. Da Indtægten er anslaaet til 21 504 Kr.. udkræves altsaa et aarligt Tilskud paa 4496 Kr. til disse 2den Dels Kursus. Udgiften ved Afholdelsen af de planlagte Kursus for Begyn- dere er ovenfor anslaaet til 1000 Kr. aarlig og hele den ønskede Ny- ordning skulde herefter kunne gennemføres med et Tilskud paa 5496 Kr. eller afrundet 5500 Kr., altsaa et Beløb der er mindre end den allerede givne Bevilling. Med Hensyn til den saaledes opstillede Beregning maa man er- kende, at den er baseret paa den Forudsætning, at den planlagte Manuduktion faar den forventede Tilslutning og at Ordningen i det hele viser sig formaalstjenlig. Man indser imidlertid ikke, hvorfor man ikke skulde kunne vente et heldigt Resultat, naar Sagen gennem- føres paa tilfredstillende Maade, idet Universitetsmanuduktionen baade er billigere end den private Manuduktion, der betales med 20—25 Kr. pr. Maaned, og derhos er anlagt med nøje Kendskab til de Krav, der fra Universitetets Side stilles til Tilegnelsen af Lære- stoffet. Man kan derfor ikke se, at det vil være nødvendigt, saaledes som af Fakultetet indstillet, at søge den nuværende Bevilling forhøjet med 4250 Kr. til 10 000 Kr. Et Forslag i saa Henseende vil det for- mentlig først være nødvendigt at fremsætte, hvis det skulde vise sig, at de opstillede Beregninger i væsentlig Grad glipper og det derhos maatte findes ugørligt at afhjælpe de indtrædende Underskud ved en lempelig Forhøjelse af Betalingen for Adgangskort. Man mener der- for, at den ønskede Ordning vil kunne gennemføres alene ved en Ændring af Teksten til den paagældende Bevilling. Idet bemærkes, at man herfra kan medgive Sagen sin Anbefaling, skal man herefter foreslaa en Indstilling til Undervisningsministeriet oin, at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1931—32 under Universi- tetets Udgiftspost i.. Bevillinger til forskellige videnskabelige og un- dervisningsmæssige Formaal, Underkonto 4. b., Fil 4 Universitets- manuduktører under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, fore- slaas foretaget den Forandring i den anførte Tekst, at enten Tallet 4 udgaar eller erstattes med Tallet 7. Konsistorium indsendte 13. Februar 1931 Sagen til Ministeriet, idet det varmt anbefalede Fakultetets Forslag samt under Henvisning Universitetets Eksaminer. 179 til Kvæstors Erklæring udtalte, at det ikke vilde have noget imod at man forsøgsvis blev staaende ved den nuværende Bevilling, men maatte forbeholde sig at søge Kontoen forhøjet, hvis det skulde blive nødvendigt. Ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Finansloven for 1931 —32, jfr. Rigsdagstidende 1930—31, Tillæg B., Sp. 1421—22, blev der til Universitetets Udgiftspost i. 4. optaget følgende Tekstanmærkning: Af Bevillingen udgør 5750 Kr. Vederlæggelse til 7 Universitetsmanu- duktører under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Efter Forslag fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet af 24. Februar 1931 bifaldt Ministeriet 30. April s. A., at der i Finans- aaret 1930—31 ydedes de to Manuduktører, der er Formænd for Manuduktionen til Fagene ved den juridiske Eksamens 1ste og 2den Del, hver et Honorar paa 200 Kr. for Administrationsarbejde under Forudsætning af, at Bevillingen til Universitetsmanuduktionen ikke derved overskrides, hvorhos Ministeriet med Hensyn til den frem- tidige Udredelse af disse Honorarer bemærkede, at det paa Budgettet for Finansaaret 1932—33 ved en Tekstanmærkning vilde søge Hjem- mel tilvejebragt for Udredelsen, saaledes at Honorarerne kan ydes uden Hensyn til Kontoens Tilstand, jfr. Rigsdagstidende 1931—32, Tillæg A., Sp. 389—90. y. Andre Sager. Under 3. August 1931 udfærdigedes en saalydende Anordning om Tillæg til kgl. Anordning af 5. April 1929 angaaende den statsvidenskabelige Eksamen ved Universitetets rets- og stats- videnskabelige Fakultet. Den i kgl. Anordning af 5. April 1929 om den statsvidenskabe- lige Eksamen § 13 indeholdte Overgangsbestemmelse, at de, der be- staar Bogholderiprøven senest Vinteren 1928—29 kan tage 1ste Del efter den nye Ordning, saaledes at Karakteren i Driftsøkonomi gæl- der alene som hel Karakter, skal af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet ogsaa kunne bringes i Anvendelse paa dem, der har bestaaet Bogholderiprøven i Foraaret 1929. Denne Anordning var foranlediget af følgende Indstilling af 15. Juni 1931 fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Ved kgl. Anordning af 5. April 1929 om statsvidenskabelig Eksa- men § 3 blev der indført den Regel, at der ved Bogholderiprøven skulde gives en Karakter, der skulde sammenregnes med Karakteren for Driftsøkonomi. Ifølge Overgangsbestemmelsen i Anordningens § 13 skulde de, der bestod Bogholderiprøven »senest i 1928—29« (hvormed maa være ment senest »Vinteren 1928—29«) kunne tage 1ste Del efter den ny Ordning, saaledes at Karakteren i Driftsøkonomi gælder alene 180 Universitetets Aarbog 1930—31. som en hel Karakter. Da Bogholderiprøven i Foraaret 1929 afholdtes den 20. April, Dagen efter at Anordningen var indrykket i Lovtidende, har de Studerende, der indstillede sig til denne Prøve, ikke kunnet være klare over, at de vilde faa Karakter i Bogholderi, hvorom intet var meddelt dem, og ialfald flere af dem har først erfaret det for nylig, da de vilde indstille sig til 1ste Del. Et Par af disse Kandi- dater har nu ansøgt om at maatte blive behandlet efter den oven- nævnte Overgangsbestemmelse, saaledes at de faar Karakteren i Driftsøkonomi regnet som en hel Karakter. 1 Betragtning af, at de indmeldte sig til Prøven før Anordningens Udstedelse og bestod Prø- ven, inden der var forløbet en Uge efter, at Anordningen var indryk- ket i Lovtidende, finder Fakultetet, at der er god Grund til at imøde- komme Andragerne. Man tillader sig derfor at anmode om Godken- delse af, at Fakultetet kan bringe den omtalte Regel i Anvendelse paa statsvidenskabelige Studerende, der har bestaaet Bogholderiprøven i Foraaret 1929. (J. Nr. 282/31). Efter Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet gav Konsistorium 19. September 1930 1 Kandidat og 8. Juli 1931 2 Studen- ter Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer — at indstille sig for 4de Gang til 2den Del af Juridisk Embedseksamen. (J. Nr. 349/30 og 296/31). Tilsvarende Tilladelse gav Konsistorium 17. Juli 1931 en Stu- derende, der ønskede at indstille sig for 4de Gang til Juridisk Eksa- men for Ustuderede. (J. Nr. 305 a/31). 5. Det lægevidenskabelige Fakultet. Ved kgl. Resolution af 17. December 1930 blev der meddelt Til- ladelse til, at islandsk Læge, Dr. med. Skuli V. Gudjonsson indstiller sig til 2den Del B. af den lægevidenskabelige Embedseksamen uden at have bestaaet de ved kgl. Anordning af 18. November 1912 §§ 2. 3 og 4 fastsatte Prøver, nemlig Forberedelseseksamen, I. Del og II. Del A. og uden at have bestaaet de ved kgl. Anordning af 19. April 1923 og 5. Juli 1928 fastsatte Prøver i henholdsvis Kønssygdommenes Erken- delse og Behandling og Pædiatri og Børnepleje, at han ved 2den Del B. kun prøves i Fagene Medicin og Kirurgi ved en mundtlig Tentamen uden Medvirken af Censorer, og at Resultatet af hans Prøver udtryk- kes ved Karakteren »Bestaaet« eller »Ikke bestaaet«. Resolutionen var foranlediget ved et Andragende fra Dr. Gudjonsson om Ret til at udove Lægevirksomhed her i Landet og Forslaget om den var frem- sat af det lægevidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 29. November 1930 med følgende Motivering: Som det fremgaar af Sagens Akter, har Fakultetet allerede i en Udtalelse af 24. f. M. til Sundhedsstyrel- sen udtalt sig for, at Dr. Gudjonsson fik den ansøgte Tilladelse uden Prøve af nogen Art, idet man maatte anse hans Kvalifikationer til at Universitetets Eksaminer. 181 udøve Praksis for fuldt tilfredsstillende. Naar nu Sundhedsstyrelsen og Indenrigsministeriet ikke har ment at kunne udvirke Tilladelsen for Hr. Gudjonson, formentlig fordi der kun ved Lov kan dispenseres fra Bestemmelsen i kgl. Plakat af 30. Januar 1838 angaaende Adgan- gen til at erhverve jus practicandi her i Landet, og derfor har henvist Hr. Gudjonsson til at erhverve sig Beviset for den lægevidenskabe- lige Embedseksamen, maa Fakultetet ønske, at der indrettes en særlig lempelig Prøve for ham, saaledes at han kun prøves i Fagene Medicin og Kirurgi. (J. Nr. 394/30). Tilladelse til Afholdelse af Sygeeksamen for Kandidater til Læge- videnskabelig Embedseksamens 2den Del B. blev bevilget af Konsi- storium efter Fakultetets Indstilling for 1 Kandidat i September 1930 1 følgende Fag: Skriftlig Medicin, Skriftlig Kirurgi, Mundtlig Kirurgi, Obstetrik, Retsmedicin og Klinisk Medicin (Skrivelse af 13. Septem- ber 1930, J. Nr. 343/30) og for 1 Kandidat i Oktober 1930 i Klinisk Kirurgi (Skrivelse af 8. Oktober 1930, J. Nr. 364/30). Under 22. September og 16. Oktober 1930 gav Konsistorium efter Fakultetets Indstilling 2 Studenter Tilladelse til — uanset Bestemmel- sen i Anordning af 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer — at indstille sig for 4de Gang til den kliniske Prøve i Pædiatri og Børnepleje. (J. Nr. 351/30 og 371/30). 6. Det filosofiske Fakultet. Undervisning s/t jælpen for Fakultetets Lærere. I Aaret 1930- 31 afholdtes følgende Kurser. Efteraarssemestret 1930: Dansk: Mag. art. H. Andersen 6 Hold å 3 ugentlige Timer, Mag. art. P. Andersen 3 Hold å 3 Timer og Sceneinstruktør Th. Roose 2 Hold å 1 Time. Tysk: Adjunkt H. Bach 2 Hold å 1 Time, Cand. mag. Chr. Han- sen 1 Hold å 1 Time samt Skriveøvelser, Adjunkt E. Hjejle 5 Hold å 1 Time, Mag. art. Frk. Else Møller 10 Hold å 1 Time og 4 Hold å 2 Timer, Adjunkt A. B. Prip 2 Hold å 1 Time, Dr. phil. V. Wasch- nitius 3 Hold å 1 Time og Dr. phil. W. Zombatfalva 1 Hold å 1 1 ime. Engelsk: Adjunkt K. Bredsdorff 4 Hold å 1 Time, Frk. Evelyn Heepe 4 Hold å 1 Time, Lektor K. V. Olsen 6 Hold å 1 Time, Cand. mag. E. Wolf 8 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru Else Zeuthen 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 4 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Hedvig Olsen 1 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer samt Skriveøvelser og Lektor O. Svanholt 4 Hold å 2 Timer. 182 Universitetets Aarbog 1930—31. Historie: Cand. mag. A. Afzelius 4 Hold å 3 Timer, Lektor K. Kretzschiner Skriveøvelser og Cand. mag. J. Vibæk 2 Hold å 3 Timer. Foraarssemestret 1931: Dansk: Mag. art. H. Andersen 5 Hold å 3 Timer, Dr. phil. Aa. Hansen 2 Hold å 3 l imer og Sceneinstruktør Th. Roose 2 Hold å 1 Time. Tysk:' Adjunkt H. Bach 2 Hold å 1 Time, Cand. mag. Chr. Han- sen 1 Hold å 1 Time samt Skriveøvelser, Adjunkt E. Hjejle 5 Hold å 1 Time, Mag. art. Frk. Else Møller 3 Hold å 1 Time og 8 Hold å 2 Timer, Adjunkt A. B. Prip 2 Hold å 1 Time, Dr. phil. V. Waschnitius 4 Hold å 1 Time og Dr. phil. W. Zombatfalva 1 Hold å 1 Time. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 4 Hold å 1 Time, Frk. Evelyn Heepe 2 Hold å 1 Time, Lektor K. V. Olsen 7 Hold å 1 Time, Cand. mag. E. Wolf 7 Hold å 1 Time og Mag. art. Fru Else Zeuthen 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 4 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Hedvig Olsen 3 Hold å 2 Timer og Lektor O. Svanholt 4 Hold å 2 Timer. Historie: Cand. mag. J. Vibæk 1 Hold å 3 Timer i 2 Maaneder. 7. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Under 19. November 1930 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Fakultetet og Konsistorium, at det overdrages Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Dr. phil. 0. Winge, hvem det mod et aarligt Honorar af 1800 Kr. 4- midlertidigt Tillæg er overdraget at afholde Forelæsninger over Arvelighedslære ved Universitetet, tillige at eksaminere i dette Fag ved de biologiske Magisterkonferenser, hen- holdsvis i Botanik, Plantefysiologi, Zoologi og Zoofysiologi. (.1. Nr. 384/30). Om Overdragelse af Undervisningen i Anatomi for de Gymnastik- studerende under det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabe- lige Fakultet til Professor, Dr. phil. C. M. Steenberg henvises til det nedenfor S. 213 ff. anførte angaaende Oprettelsen af »Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik«.