II. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser ni. v.
Oversigt for Aaret 1930—31.
Det teologiske Fakultet.
Under 11. Marts 1931 meddelte Ministeriet Provst, Dr. tlieol.
Sv. A. Becker, Forstander, Pastor, Dr. tlieol. L. J. Koch, Sognepræst,
Dr. theol. L. Qlahn og- Stiftsprovst, Dr. phil. C. J. Scharling Beskik-
kelse som faste Censorer ved den teologiske Embedseksamen for
Treaaret 1. April 1931—31. Marts 1934; samtidig anmodede Mini-
steriet Provst, Dr. theol. Sv. A. Becker om i det nævnte Tidsrum
at ville fungere som Formand for Censorerne. (J. Nr. 83 d/31).
Under 5. Januar 1931 meddelte Ministeriet Docent, Dr. theol. H.
Fuglsang Damgaard Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraars-
semestret 1931 af Hensyn til videnskabelige Studier. (J. Nr. 3 k/30).
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Under 15. Oktober 1930 blev statsvidenskabelig Konsulent i
Socialministeriet, Dr. polit. F. Zeuthen udnævnt til Professor i Stats-
videnskab ved Universitetet fra den 1. November 1930 at regne, se
nedenfor S. 50 ff.
Paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1931—32, jfr. Rigs-
dagstidende for 1931—32, Tillæg A., Sp. 6473—74, jfr. ogsaa Sp. 1545
—46 (Finanslovforslaget for 1932—33), oprettedes to Lektorater i
Retsvidenskab og eet Lektorat i Nationaløkonomi, alle med et aarligt
Honorar af 3600 Kr. + midlertidigt Tillæg, se nedenfor S. 54 ff.
Under 13. Juli 1931 blev Assistent ved Universitetets økono-
misk-statistiske Laboratorium, Cand. polit. Carl Iversen beskikket
som Lektor i Nationaløkonomi ved Universitetet for et Tidsrum af
3 Aar fra den 1. Juli 1931 at regne, se nedenfor S. 57.
Under 8. December 1930 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Højeste-
retssagfører, Dr. jur. J. Hartvig Jacobsen blev antaget som Eksami-
natorsuppleant ved den mundtlige Eksamination under Universitetets
juridiske Eksaminer indtil videre for 1 Aar fra Eksamensterminen
Vinteren 1930—31 at regne. (J. Nr. 396/30),
40
Universitetets Aarbog 1930—31.
Under 22. Maj 1931 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Landsrets-
sagfører Oscar Bondo Svane under Professor Poul Johannes Jør-
gensens Sygdom blev antaget som Eksaminatorsuppleant ved den
juridiske Embedseksamen Sommeren 1931. (J. Nr. 230/31).
Under 25. Oktober 1930 fritog Ministeriet efter derom fremsat
Begæring Højesteretsdommer Eyvind Olrik for hans Hverv som Cen-
sor ved og Formand for Censorerne ved Universitetets juridiske
Eksaminer Tor Resten af Treaaret 1. April 1928—31. Marts 1931 og
beskikkede samtidig Højesteretsdommer Julius Møller som Formand
for Censorerne og Højesteretsdommer, Dr. jur. Troels G. Jørgensen
som Censor ved de nævnte Eksaminer for det nævnte Tidsrum. (J.
Nr. 381 a/30).
Under 29. December 1930 fritog Ministeriet efter derom fremsat
Begæring Højesteretsdommer C. V. Bohn-Rasmussen for hans Hverv
som Censor ved Universitetets juridiske Eksaminer og beskikkede
samtidig fhv. Professor, Dr. jur. Viggo Bentzon som Censor i hans
Sted for Resten af Treaaret 1. April 1928—31. Marts 1931. (J. Nr.
381 b/30).
Under 28. Marts 1931 beskikkede Ministeriet efternævnte som
Censorer ved Universitetets juridiske Eksaminer for Tidsrummet
1. April 1931—31. Marts 1934: Professor, Dr. jur. Viggo Bentzon,
Højesteretsdommer, Dr. jur. Troels G. Jørgensen, Landsdommer C.
Bærentsen, Landsdommer Poul Hansen, Retspræsident O. Haack,
Retspræsident Sv. Rytter, Retspræsident H. E. Kiihl og Højesterets-
dommer Jul. Møller, som tillige blev genbeskikket som Formand for
Censorerne. (J. Nr. 83 e/31).
Efter Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og
Konsistorium bifaldt Ministeriet under 12. Maj 1931, at det blev over-
draget Censorerne ved de juridiske Eksaminer ogsaa at fungere som
Censorer i Faget dansk Formueret ved den statsvidenskabelige Eksa-
men. (J. Nr. 232/31).
Under 4. December 1931 meddelte Ministeriet fhv. Kontorchef
Cordt Trap og Departementschef Adolph Jensen Beskikkelse som
Censorer og Nationalbankdirektør Jak. K. Lindberg Beskikkelse som
Censorsuppleant ved Universitetets statsvidenskabelige Eksamen for
Treaaret 1. April 1931—31. Marts 1934, saaledes at Kontorchef Trap
blev beskikket til fremdeles at fungere som Formand for Censorerne.
(J. Nr. 83 i/31).
Under 17. December 1930 meddelte Ministeriet Lektor i National-
økonomi (Driftsøkonomi), cand. polit. K. Enevold Sørensen Fritagelse
for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret 1931 af Hensyn til
Udarbejdelsen af et skriftligt Grundlag for hans Undervisning i Faget.
(J. Nr. 3 i/30).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
41
Under 3. Januar 1931 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur.
Henry Ussing Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarsseme-
stret 1931 af Hensyn til Arbejde ved Udgivelsen af en ny Bearbej-
delse af Obligationsrettens almindelige Del. (J. Nr. 31/30).
Under 3. Juni 1931 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. Fr.
Vinding Kruse Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarsseme-
stret 1931 af Helbredshensyn. (J. Nr. 3 d/31).
Under 23. Juli 1931 meddelte Ministeriet Professor Poul Johan-
nes Jørgensen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraars-
semestret 1931 af Helbredshensyn. (J. Nr. 3 f/31).
Cand. jur., fil. dr. Alf Ross' Ansættelse som Assistent ved det
juridiske Laboratorium forlængedes med eet Aar fra den 1. Septem-
ber 1930 at regne. (J. Nr. 358 a/30).
Cand. polit. Carl Iversens Ansættelse som Assistent ved det øko-
nomisk-statistiske Laboratorium forlængedes med et halvt Aar fra
den 1. Juli 1931 at regne, dog saaledes at han, da han (jfr. ovenfor)
var blevet udnævnt til Lektor i Nationaløkonomi ved Universitetet,
i samme Tidsrum af sin Lønning skulde udrede et Beløb af 100 Kr.
maanedlig til en af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet god-
kendt Vikar til Varetagelse af det til Assistentstillingen hørende Ar-
bejde undtagen Undervisningsarbejdet. (J. Nr. 301 a/31).
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Professor i Oftalmologi, Dr. med. K. K. K. Lundsgaard afgik ved
Døden den 30. August 1931. Han var Universitetslærer fra 1925 til
sin Død.
Under 10. Marts 1931 blev der meddelt fungerende Professor,
Dr. med. C. Rasch Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med
Pension fra den 31. August 1931 at regne. (J. Nr. 106/31).
Under 6. Juni 1931 blev Chef for Kommunehospitalets medicinske
Poliklinik, Reservelæge ved Militærhospitalet, Dr. med. Erik War-
burg udnævnt til Professor i intern Medicin ved Universitetet fra den
1. s. M. at regne, se nedenfor S. 58 ff.
Under 12. Juni 1931 blev de fungerende Professorer, Dr. med.
C. E. Bloch og Dr. med. A. Thornval udnævnt til ordinære Profes-
sorer ved Universitetet fra den 1. Juli 1931 at regne, idet de af dem
beklædte Embeder som fungerende Professorer ved Tjenestemands-
loven af 31. Marts 1931 var blevet omdannede til ordinære Profes-
sorater, jfr. foran S. 15, 28 og 33.
Ifølge Meddelelse fra Direktøren for Københavns Hospitalsvæsen
genvalgtes Professor, Dr. med. S. Kjærgaard af den samlede Magi-
strat som Overkirurg ved Sundby Hospital for et Tidsrum af 6 Aar
fra den 1. Marts 1930 at regne. (J. Nr. 102/26).
Universitetets Aarbog.	6
42
Universitetets Aarbog 1930—31.
Ved kgl. Resolution af 1. September 1930 blev det bifaldet, at
Professor i intern Medicin ved Universitetet, Dr. med. C. Sonne over-
tog Stillingen som Overlæge ved Rigshospitalets medicinske Afdeling
A. for et Tidsrum af 6 Aar fra den 1. September 1930 at regne. (J.
Nr. 303/30).
Under 11. Februar 1931 ansatte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Rich. Ege som Lærer (Docent) i Fysiologi ved Tandlægeskolen fra
den 1. s. M. at regne. (J. Nr. 123/31).
Under 9. Marts 1931 blev honorarlønnet Prosektor ved Universi-
tetets retsmedicinske Institut, Cand. med. Willy Munck udnævnt til
Inspektør ved Institutet fra den 1. s. M. at regne. (J. Nr. 11 a/31).
Under 22. November 1930 meddelte Ministeriet Prosektor, Cand.
med. Willy Munck Beskikkelse som Censor i patologisk Anatomi
ved den lægevidenskabelige Embedseksamen for Resten af Seksaaret
1. November 1927—31. Oktober 1933 i Stedet for Overlæge, Dr. med.
A. Jørgensen, som havde ønsket sig fritaget for det paagældende
Hverv. (J. Nr. 98 d/30).
Under 22. November 1930 meddelte Ministeriet Cand. med. Lau-
ritz Vøhtz Beskikkelse som Censor i Farmakologi ved den lægeviden-
skabelige Embedseksamen for Resten af Seksaaret 1. November 1927
—31. Oktober 1933 i Stedet for Overlæge, Dr. med. H. Jacobæus,
som havde ønsket sig fritaget for det paagældende Hverv. (J. Nr.
98 d/30).
Under 22. November 1930 meddelte Ministeriet Dr. med. Ove
Wulff Beskikkelse som Censor i Kirurgi ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen for Resten af Seksaaret 1. November 1927—31. Ok-
tober 1933 i Stedet for Generallæge, Dr. med. L. Ammentorp, som
havde ønsket sig fritaget for det paagældende Hverv. (J. Nr. 98 d/30).
Efter Generallæge, Dr. med. L. Ammentorps Afgang som Censor
beskikkede Ministeriet under 3. Januar 1931 Censor i Retsmedicin
ved den lægevidenskabelige Embedseksamen, Amtslæge, Dr. med.
Max Christiansen som Formand for Censorerne for Resten af Seks-
aaret 1. November 1927—31. Oktober 1933. (J. Nr. 83 a/31).
Under 29. Januar 1931 meddelte Ministeriet Dr. med. A. Brems
Beskikkelse som 1ste Censorsuppleant i Farmakologi ved den læge-
videnskabelige Embedseksamen for Resten af Seksaaret 1. November
1927—31. Oktober 1933 i Stedet for Overlæge, Dr. med. Poul Iversen,
som havde ønsket sig fritaget for det paagældende Hverv. (J. Nr.
83 b/31).
Dr. med. H. M. Hou-Jensens Ansættelse som Prosektor ved Nor-
mal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. September
1930.
Dr. med. Otto Kellers Ansættelse som Prosektor i operativ Kirurgi
forlængedes med 1 Aar fra den 1. September 1930.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
43
Dr. med. Knud Ove Møllers Ansættelse som Assistent ved Far-
makologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1930.
Cand. med. W. Thune Andersens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets medicinske Afdeling B. forlængedes med
1 Aar fra den 1. Oktober 1930.
Cand. med. A. F. Lassen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme paa 1 Aar fra
den 15. Oktober 1930.
Dr. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1930.
Cand. med. Frk. Elisabeth Svensgaards Ansættelse som klinisk
Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme forlænge-
des med 1 Aar fra den 1. November 1930.
Dr. med. Holger Ehlers meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Øjen-
sygdomme fra den 1. November 1930.
Cand. med. Jacob D. E. Vestergaard ansattes som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme paa 1 Aar fra
den 1. November 1930.
Cand. med. F. Thomasen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme paa 1
Aar fra den 1. November 1930.
Cand. polyt. A. M. Thor Jørgensen meddeltes efter Ansøgning
Afsked fra Stillingen som Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut
fra den 1. December 1930.
Cand. med. E. Schiødt meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent under Professoratet i epidemiske Syg-
domme fra den 1. Januar 1931.
Cand. med. M. C. Lottrups Ansættelse som Assistent ved Far-
makologisk Institut forlængedes med l Aar fra den 1. Januar 1931.
Cand. med. N. J. Nissen ansattes som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme paa 1 Aar fra den 1. Januar
1931.
Fast videnskabelig Assistent ved Retsmedicinsk Institut, Cand.
med. J. Fog udnævntes til Kredslæge i Slagelse fra den 15. Januar
1931.	! >• T;
Dr. med. Harald Okkels' Ansættelse som Prosektor ved Pato-
logisk-anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar
1931.
Cand. polyt. E. C. B. Hansen ansattes som Assistent ved Medi-
cinsk-fysiologisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Februar 1931.
Cand. med. Peter Windfelds Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling D. forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Marts 1931.
44
Universitetets Aarbog 1930—31.
Fast videnskabelig Assistent ved Farmakologisk Institut, Cand.
pharm. K. K. R. Bech Larsen meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
den 1. Marts 1931.
Dr. med Knud Ove Møller ansattes som fast videnskabelig Assi-
stent ved Farmakologisk Institut fra den 1. Marts 1931 med Ancien-
nitet fra den 1. Marts 1929.
Cand. mag. Frk. Margrethe Hejde Simesen ansattes som Assi-
stent ved Farmakologisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Marts 1931.
Dr. med. P. H. Andresen konstitueredes som fast Prosektor ved
Retsmedicinsk Institut fra den 1. Marts 1931.
Cand. med. Søren L. Ørskovs Ansættelse som Assistent ved
Medicinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1931.
Dr. med. C. J. Munch-Petersens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme forlængedes
med 1 Aar fra den 1. April 1931.
Cand. med. S. A. Emanuel ansattes som Prosektor ved Rets-
medicinsk Institut paa 1 Aar fra den 1. April 1931.
Cand. med. Vilh. Riemke meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets kirurgiske Af-
deling C. fra den 1. Maj 1931.
Dr. med. Viggo Friedenreichs Ansættelse som Assistent ved In-
stitutet for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj
1931.
Cand. med. Niels A. Nielsens Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A. forlængedes med 1 Aar
fra den 1. Maj 1931.
Cand. med. Ejnar Nielsens Ansættelse som klinisk Assistent hos
Professor, Dr. med. C. Sonne forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj
1931.
Cand. med. K. K. Ortmann ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets kirurgiske Afdeling C. paa 1 Aar fra den 1. Maj 1931.
Mag. scient. Frk. Jytte Muus1 Ansættelse som Assistent ved Bio-
kemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1931.
Cand. med. Kai Portmans Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A. forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Juli 1931.
Paa Finansloven for 1931—32, jfr. Rigsdagstidende for 1930—31,
Tillæg A., Sp. 1543—44 optoges under Universitetets Udgiftspost a. 2.
a. 1. Honorarer til Tjenestemænd ved Universitetet et Honorar paa
1000 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg til den faste videnskabelige
Assistent ved Universitetets biokemiske Institut for udvidet Del-
tagelse i Undervisningen af de Studerende. (J. Nr. 187 a/30).
Fast Prosektor ved Patologisk-anatomisk Institut, Dr. med.
Svend Petri meddeltes efter Ansøgning Orlov fra sin Stilling i Tiden
45
1. Maj—1. November 1930 for at lian kunde arbejde med Spørgsmaal
vedrørende eksperimentel Leukose paa Overlæge, Dr. med. Carl
Krebs' Afdeling i Aarhus. (J. Nr. 111 b/30).
Om Besættelsen af de paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931
oprettede Amanuensisstillinger (jfr. foran S. 29 og 33) vil blive givet
Meddelelse i Aarbogen for 1931—32.
Det filosofiske Fakultet,
Forhv. Professor i romansk Filologi, Dr. phil. Kr. Nyrop afgik ved
Døden den 13. April 1931. Han var Universitetslærer fra 1888 til 1928.
Forhv. Docent i Musikhistorie, Professor, Dr. phil. Angul Ham-
merich afgik ved Døden den 26. April 1931. Han var Universitets-
lærer fra 1896 til 1921.
Forhv. Professor i Filosofi, Dr. phil. Harald Høffding afgik ved
Døden den 2. Juli 1931. Han var Universitetslærer fra 1883 til 1915.
Under 15. Oktober 1930 blev ekstraordinær Docent i nordisk
Sprog- og Litteraturforskning, Dr. phil. Paul V. Rubow udnævnt til
Professor i nordisk Litteratur ved Universitetet fra den 1. s. M. at
regne, se nedenfor S. 62.
Under 14. Januar 1931 blev der meddelt ekstraordinær Docent i
Kunsthistorie ved Universitetet, Direktør, Dr. phil. Francis Beckett
Afsked efter Ansøgning paa Grund af Svagelighed med Pension fra
den 31. Januar 1931 at regne. (J. Nr. 333/30).
Paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 blev der tilvejebragt
Hjemmel for Oprettelsen af et Docentur i Kunsthistorie ved Universi-
tetet, se nedenfor S. 62 ff.
Under 9. Oktober 1930 blev der meddelt forhv. Rektor, Dr. phil.
Karl Hude Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar 1931
at regne af hans Beskikkelse som Lektor i klassisk Filologi ved Uni-
versitetet, jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar fra
1. April 1930 at regne Rigsdagstidende for 1929—30, Tillæg A., Sp.
1557—58. (J. Nr. 284/29 og 360/30).
Under 9. April 1931 blev der meddelt Sanglærer Viggo Forch-
hammer Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1931 at
regne af hans Beskikkelse som Lektor i Tale og Sang ved Universi-
tetet, jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar fra 1.
April 1931 at regne Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg A., Sp.
1565—66 (J. Nr. 243/30 og 174/31).
Under 6. Maj 1931 blev Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr.
phil. Sigfus Blondal beskikket som Lektor i islandsk Nutidssprog og
Litteratur ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April
1931 at regne, se nedenfor S. 64 ff.
Paa Finansloven for 1931—32, jfr. Rigsdagstidende for 1930—31,
Tillæg A., Sp. 1565—66, forhøjedes det kgl. Ordenshistoriograf, Dr.
46
Universitetets Aarbog 1930—31.
phil. L. Bobé tillagte Honorar for at holde Øvelser i Læsning af
gotisk Skrift samt visse Øvelser indenfor et begrænset Omraade af
Faget Tysk fra 1200 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg til 2400 Kr.
aarlig + midlertidigt Tillæg, idet lians Ansættelse blev ændret til:
at holde Øvelser i Tydning af Haandskrifter fra det 15.—19. Aarhun-
drede med særlig Vægt paa dansk (gotisk) Skrift. (J. Nr. 165/30).
Paa Finansloven for 1931—32, jfr. Rigsdagstidende for 1930—31,
Tillæg B., Sp. 1379—82, optoges under Universitetets Udgiftspost g.
Honorarer' til Lektorer m. fl. et Beløb af 2400 Kr. aarlig + midler-
tidigt Tillæg som Honorar til Dr. phil. Hans Winkler for midlertidigt
at forelæse over tysk Litteraturkundskab og Litteraturforstaaelse for
Studerende med Tysk som Bifag, se nedenfor S. 66 ff.
Paa Normeringsloven for 1931—32, jfr. Rigsdagstidende for 1930
—31, Tillæg A., Sp. 8539—40, blev der tillagt forhv. Professor, Dr.
phil. Vilh. Andersen en Forøgelse af hans Pensionsanciennitet paa
3 Aar og 6 Maaneder. (J. Nr. 164/30).
Under 7. April 1930 beskikkede Ministeriet efternævnte som Cen-
sorer ved Skoleembedseksamen under Fakultetet for Treaaret 1. April
1930—31. Marts 1933, i Dansk: Rektor, Dr. phil. Karl Mortensen og
Docent Peter Skautrup; i Engelsk: Lektor, Dr. phil. Frk. K. Thaning,
Lektor, Dr. phil. V. E. .1. Andersen, Lektor H. Helweg-Møller og Ad-
junkt Sv. Bruun; i Tysk: Undervisningsinspektør, Dr. phil. A. C. Høj-
berg Christensen, Rektor J. B. Krarup og Borgmester, Dr. phil. Ernst
Kaper; i Fransk: Lektor C. V. E. Stigaard og Rektor, Dr. phil. J. K.
Larsen; i Latin og Græsk: Bibliotekar, Dr. phil. Hans Ræder, forhv.
Rektor, Lektor, Dr. phil. Karl Hude og Lektor Ove Jørgensen; i Hi-
storie: Lektor Th. A. Muller og Adjunkt Ernst Larsen; i Kristen-
domskundskab: forhv. Professor, Dr. theol. Fr. Buhl og Sognepræst,
Dr. theol. F. C. Krarup; i Sang: Sanginspektør Mogens Wøldike og
Adjunkt Knud Olrik. Undervisningsinspektør, Dr. phil. A. C. Højberg
Christensen beskikkedes desuden som Formand for Censorerne.
Under 15. November 1930 meddelte Ministeriet Provst, Dr. theol.
S. A. Becker og Docent, Dr. phil. O. E. Ravn Beskikkelse som
Censorer i Kristendomskundskab ved Skoleembedseksamen under
Fakultetet for Resten af Treaaret 1. April 1930—31. Marts 1933 i
Stedet for forhv. Professor, Dr. theol. Fr. Buhl og Sognepræst, Dr.
theol. F. C. Krarup, som havde ønsket sig fritaget for det paagæl-
dende Hverv. (J. Nr. 398/30).
Under 16. Juni 1931 beskikkede Ministeriet Dr. phil. Axel Dam,
Dr. phil. Sv. Ranulf og Dr. phil. J. Himmelstrup som Censorer og Dr.
phil. S. V. Rasmussen som Censorsuppleant ved den filosofiske Prøve
for Treaaret 1. April 1931—31. Marts 1934. Samtidig blev Dr. phil.
Axel Dam anmodet om at ville fungere som Formand for Censorerne.
(J. Nr. 83 g/31).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	47
Under 19. September 1930 meddelte Ministeriet Professor, Dr.
phil. W. Norvin Fritagelse for sine Embedsforpligtelser i Oktober og
November Maaneder 1930 for at han kunde foretage en Studierejse
til Grækenland, derunder deltage i den 3die internationale Byzanti-
nistkongres i Athen. (J. Nr. 3 h/30).
Under 11. Oktober 1930 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Aage Friis Fritagelse for de ham paahvilende Undervisningspligter
i Aaret 1931 af Hensyn til hans Arbejde paa Udgivelsen af en Sam-
ling Aktstykker vedrørende det nordslesvigske Spørgsmaals diplo-
matiske Historie 1864—80 og en dertil knyttet Fremstilling af den
danske Regerings Politik i denne Sag. (J. Nr. 3 g/30).
Under 5. Maj 1931 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Car-
sten Høeg Fritagelse- for sine Embedsforpligtelser i Efteraarsseme-
stret 1931 af Hensyn til videnskabelige Arbejder med byzantinsk
Kirkemusik. (J. Nr. 3 b/31).
Efter at der foreløbig for tre Aar fra 1. Oktober 1930 at regne
var stillet til Raadighed af det preussiske Kultusministerium et Beløb
af 1200 Reichsmark aarlig, fra den danske Statskasse 1200 Kr. aarlig
samt fra Carlsbergfondet 1200 Kr. aarlig til Oprettelse af et ekstra-
ordinært Lektorat i Dansk ved Greifswald Universitet, indstillede det
filosofiske Fakultet under 22. Februar 1931 Cand. mag. Helge Kjær-
gaard til den paagældende Stilling. Under 30. Maj 1931 modtog Kon-
sistorium Meddelelse om, at det preussiske Kultusministerium havde
tiltraadt denne Indstilling. (J. Nr. 347/30).
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Professor i Botanik, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld afgik ved
Døden den 16. Januar 1931. Han var Universitetslærer fra 1923 til
sin Død.
Professor i Kemi, Dr. phil. Julius Petersen afgik ved Døden den
17. Februar 1931. Han var Universitetslærer fra 1902 til sin Død.
Under 9. Juli 1931 blev Afdelingsgeolog ved Danmarks geo-
logiske Undersøgelse, Dr. phil. Knud Jessen udnævnt til Professor i
Botanik ved Universitetet, se nedenfor S. 71 ff.
Under 31. Maj 1931 blev fast videnskabelig Assistent ved Uni-
versitetets kemiske Laboratorium, Lektor i almindelige kemiske Fag
ved Universitetet, Dr. phil. J. A. Christiansen udnævnt til ekstra-
ordinær Docent i Kemi ved Universitetet fra den 1. Juni 1931 at
regne, se nedenfor S. 76 ff.
Under 4. Marts 1931 meddelte Ministeriet Fakultetet Bemyn-
digelse til at optage ekstraordinær Professor i Matematik, Dr. phil.
Harald Bohr som Medlem af Fakultetet. (J. Nr. 129/31).
Paa Finansloven for 1931—32, jfr. Rigsdagstidende for 1930—31,
Tillæg A., Sp. 1565—66, forhøjedes det Lektor i fysiske Undervis-
48
Universitetets Aarbog 1930—31.
ningsforsøg, Lektor J. K. Eriksen tillagte Honorar af 1500 Kr. aarlig
+ midlertidigt Tillæg til 2400 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg af
Hensyn til forøget Undervisningsarbejde. (J. Nr. 147/30).
Efter at Dr. phil. Oscar Klein var fratraadt Stillingen som Lektor
ved Universitetets Institut for teoretisk Fysik med Udgangen af Aaret
1930, blev der efter Indstilling fra Institutets Bestyrer Professor, Dr.
phil. Niels Bohr paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1930—31,
jfr. Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg B., Sp. 2303—04 optaget en
Tekstanmærkning, hvorefter Lektorhonoraret 2400 Kr. aarlig -f mid-
lertidigt Tillæg i Tiden 1. Januar 1931—31. Marts 1933 blev stillet til
Raadighed som Vederlag til Institutets Assistenter for Deltagelse i
Undervisningen i et Omfang og efter Fordeling, som Undervisnings-
planens nærmere Udførelse vilde udkræve. (J. Nr. 10 i/30).
Paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 § 590 tilvejebragtes
Hjemmel for Udbetaling af et Bestillingstillæg paa 800 Kr. aarlig til
Bestyreren af Universitetets fysisk-kemiske Institut. Ved Skrivelse
af 31. Juli 1931 bifaldt Ministeriet, at Bestillingstillæget stilledes til
Raadighed allerede fra 1. November 1930, nemlig det Tidspunkt da
det nye Institut toges i Brug. (J. Nr. 61/31 og 206 c/31).
Under 10. Marts 1931 blev Professor ved den polytekniske Lære-
anstalt, Dr. phil. Johs. Mollerup beskikket som Censor og Professor
ved samme Læreanstalt, Dr. phil. T. Bonnesen samt Rektor for Ny-
købing Falster Katedralskole L. Willesen beskikket som Censorsup-
pleanter i Matematik ved Skoleembedseksamen under Fakultetet for
Resten af Treaaret 1. April 1930—31. Marts 1933. (J. Nr. 83 c/31).
Under 2. Juni 1931 blev Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen beskikket
til under Museumsinspektør, Docent J. P. J. Ravns Forfald at vare-
tage dennes Hverv som Censor i Geologi ved Skoleembedseksamen
under Fakultetet i Sommeren 1931, hvorhos Ministeriet samtidig be-
skikkede Lektor Nielsen som Censorsuppleant i Geologi ved Skole-
embedseksamen under Fakultetet for Resten af Treaaret 1. April 1930
—31. Marts 1933. (J. Nr. 83 f/31).
Under 3. Januar 1931 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Aug. Krogh Tilladelse til at foretage en Rekreationsrejse fra Slutnin-
gen af Januar til April 1931 og i Forbindelse dermed Fritagelse for
at holde Forelæsninger i Foraarssemestret 1931. (J. Nr. 3 m/30).
Under 1. Juli 1932 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. M.
Vahl Orlov fra sine Embedsforretninger i Tiden 1. September 1931
indtil 1. Maj 1932 for at han kunde foretage en Studie- og Rekrea-
tionsrejse til Udlandet. (J. Nr. 3 c/31).
Cand. polyt. Kirsten Volqvartz ansattes som Assistent ved
Fysisk-kemisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Oktober 1930.
Dr. phil. Bengt Strømgrens Ansættelse som Assistent ved Astro-
nomisk Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1930.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
49
Cand. mag Ebbe Rasmussens Ansættelse som Assistent ved In-
* stitutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1931.
Mag. scient. Christian Møller ansattes som Assistent ved Insti-
tutet for teoretisk Fysik paa 1 Aar fra den 1. Januar 1931.
Mag. scient. Erik Juuls Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor Niels Nielsen og Assistent ved Matematisk Laborato-
rium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1931.
Cand. mag. Kaj Bergs Ansættelse som Assistent ved Fersk-
vandsbiologisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Marts
1931.
Dr. phil. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent hos
Professor Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1931.
Mag. scient. J. K. Bøggilds Ansættelse som Assistent ved Bio-
fysisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1931.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geo-
grafisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1931.
Efter at der paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 var til-
vejebragt Hjemmel for Omdannelse af den honorarlønnede viden-
skabelige Assistentstilling ved Ferskvandsbiologisk Laboratorium til
en fast videnskabelig Assistentstilling, blev Dr. phil. Kaj Berg ansat
som fast Assistent ved Laboratoriet fra den 1. Juli 1931.
Cand. mag. Erik Hohwii Christensen ansattes som Aspirant i Stil-
lingen som fast videnskabelig Assistent ved Zoofysiologisk Labora-
torium fra den 1. Juli 1931.
Dr. phil. Alex Willy Langset ansattes som fast videnskabelig
Assistent ved Kemisk Laboratorium fra den 1. August 1931.
Cand polyt. et mag. scient. Niels Berg ansattes som Assistent
ved Kemisk Laboratorium paa 1 Aar fra den 1. August 1931.
Mag. scient. Kaj Gram ansattes som fast videnskabelig Assistent
ved Planteanatomisk Laboratorium fra den 15. August 1931.
Om Besættelsen af de paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931
oprettede Amanuensisstillinger (jfr. foran S. 29 og 33) vil blive givet
Meddelelse i Aarbogen for 1931—32.
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/1930 og 2/1931).
Konsistorium har i 1930—31 bevilget følgende Bidrag af Fri-
trykskontoen:
Professor, Dr. phil. Jon Helgason 50 Kr. pr. Ark. til en Udgave
af udvalgte Afsnit af Kongespejlet (1. Oktober 1930), Professor, Dr.
phil. Erik Arup 50 Kr. pr. Ark til en ny Udgave ved Cand. mag. Fru
Thora Pedersen af M. Cl. Gertz: Historisk Læsebog i Middelalders
Latin (6. December 1930), Professor, Dr. phil. Elis Strømgren 50 Kr.
pr. Ark til en af ham og Dr. phil. Bengt Strømgren paa Grundlag af
Universitetets Aarbog.	7
50
Universitetets Aarbog 1930—31.
H. Geelmuydens Lærebog udarbejdet Lærebog i Astronomi (20. Fe-
bruar 1931), Professor, Dr. theol. Fr. Torm 50 Kr. pr. Ark til en ny
Udgave af hans »Indledning til det nye Testamente« (24. April 1931),
Professor, Dr. jur. Henry Ussing 35 Kr. pr. Ark til en ny Udgave af
Julius Lassens Lærebog i Obligationsrettens specielle Del (22. Maj
1931), Professor, Dr. theol. N. M. Plum 35 Kr. pr. Ark til en ny Ud-
gave af hans Symbolik (10. Juni 1931) og Professor, Dr. theol. Jens
Nørregaard 35 Kr. pr. Ark til en af ham foretagen dansk Bearbejdelse
af Hj. Holmquists Kirkehistorie 1. (1. Juli 1931).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Af Universitetets Udgiftspost o. 2. Rejseunderstøttelser for Uni-
versitetslærere blev i Finansaaret 1930—31 udbetalt til Professor, Dr.
phil. Erik Arup 300 Kr., Professor, Dr. phil. Viggo Brøndal 600 Kr.,
Professor, Dr. phil. Aage Brusendorff 800 Kr., Professor, Dr. phil.
Niels Bøgholm 900 Kr., Professor. Dr. phil. O. Hatt 300 Kr., Profes-
sor, Dr. phil. W. Norvin 500 Kr., Professor, Dr. phil. Holger Peder-
sen 800 Kr., Professor, Dr. med. A. Thornval 500 Kr., og Docent, Dr.
med. P. Flemming Møller 800 Kr. (J. Nr. 82/30).
Af Universitetets Udgiftspost m. 1. a. Til Repræsentationsrejser
blev i Finansaaret 1930—31 udbetalt til Professor, Dr. phil. Kr. Sand-
feld 800 Kr. (J. Nr. 195/30 og 103/31), Professor, Dr. phil. G. Hatt
400 Kr. (J. Nr. 391/29), Professor, Dr. med. Oluf Thomsen 600 Kr.
(J. Nr. 143/30), Professor, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld 600 Kr. (J.
Nr. 368/28) og Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund 300 Kr. (J. Nr. 1/29).
d. Professor, Dr. phil. Bertil Ohlins Afgang fra Universitetet og Stats-
videnskabelig Konsulent i Socialministeriet, Dr. polit. F. Zeuthens Ud-
nævnelse til Professor i Statsvidenskab.
(J. Nr. 405/1929).
Under 19. December 1929 blev der meddelt Professor i Stats-
videnskab, Dr. phil. Bertil Ohlin Afsked efter Ansøgning fra den
31. December 1929 at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter indstilling fra
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet
opslaaet ledigt, blev de indkomne fem Ansøgninger, nemlig fra Docent
i Nationaløkonomi ved Lunds Universitet, jur. dr. Gustaf Åkerman,
Cand. polit. Carl Iversen, Sekretær i det statistiske Departement,
Cand. polit. Jørgen Pedersen, Professor i Socialøkonomi og Finans-
videnskab ved Norges tekniske Højskole i Trondhjem, Dr. polit. K. A.
Wieth-Knudsen og Statsvidenskabelig Konsulent i Socialministeriet,
Dr. polit. F. Zeuthen under 6. Januar 1930 tilstillet Universitetet til
Erklæring.
Til at bedømme Ansøgernes Kvalifikationer nedsatte det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
51
26. Juni 1918 et Udvalg bestaaende af Professorerne Dr. polit. Axel
Nielsen, Jens Warming og Dr. polit. L. V. Birck. Dette Udvalg af-
gav under 15. Maj 1930 følgende Indstilling til Fakultetet:
Flertallet, Birck og Warming, anbefaler at indstille Dr. Zeuthen.
Vel er der nogen Tvivl om hans Evner som Lærer, men gennem hans
omfattende Produktion indenfor Teorien, Socialpolitiken og Forholds-
talsvalgmaaden m. m. faar man Indtryk af en Mand, der kan og vil
gaa sine egne Veje, og hans socialpolitiske Afhandlinger samt et Par
Monografier om Monopolpriser er uangribelige og særdeles tanke-
vækkende.
Docent Åkerman er en udmærket Teoretiker. Men Kendskabet
til danske Forhold letter i høj Grad Arbejdet ved Undervisningen,
der ogsaa omfatter den anvendte Økonomi, og giver derfor efter
Sagens Natur danske Ansøgere et Plus, som kun et betydeligt For-
spring i andre Henseender vilde kunne opveje. Vel har det været
meget forfriskende, at vi i 5 Aar har haft en Svensker; men netop
fordi vi lige har haft en fremmed, finder vi det ikke rigtigt overfor
lovende Danske atter at tage en saadan, og det forfriskende ved at
have en fremmed taber ved Gentagelsen.
Overfor Dr. Wieth-Knudsen anerkender vi det inciterende i hans
Fremstilling og hans Interesserethed paa mange af Aandslivets Om-
raader; men vi kan ikke se bort fra, at hans Indstilling til Problem-
erne ofte er mere lidenskabelig end videnskabelig. Hertil kommer,
at han ikke har beskæftiget sig saa meget med Nationaløkonomiens
Teori, som det efter vor Studieordning er ønskeligt, og det kan ikke
ventes, at en Mand paa 52 Aar vil kunne ændre sin Interesse og Ind-
stilling i denne Henseende.
Cand. Jørgen Pedersens hidtidige Produktion er lovende, men
ikke saa stor, at der kan være Tale om at antage ham uden Kon-
kurrence, og hans Disputats, som vi nu har haft Lejlighed til at læse
i Manuskript, staar m. H. t. Selvstændighed afgjort tilbage for Zeu-
thens, hvorfor vi finder det usandsynligt, at han vil kunne besejre
denne, jfr. ogsaa de statsvidenskabelige Professorers Indstilling om
hans Doktordisputats.
M. H. t. cand. Iversen har vi haft Lejlighed til at bemærke hans
udmærkede Lærerevner og hans dadelløse Fremstillingsevne. Men
det maa siges, at hans Guldmedailleafhandling mere peger hen paa
et gengivende end et nyskabende Forfatterskab. Han er den yngste
af Ansøgerne, og hans lovende, men ikke omfangsrige Produktion
giver os ikke Midler til at se, hvilke Evner han vil kunne aabenbare
m. H. t. Selvstændighed. Den Disputats, han arbejder paa, kan ikke
ventes færdig foreløbig.
Mindretallet, Axel Nielsen, kan slutte sig til ovenstaaende Ud-
talelser om Wieth-Knudsen og Åkerman, men maa for sit Vedkom-
52
Universitetets Aarbog 1930—31.
inende nære store Betænkeligheder ved Dr. Zeuthens Ansættelse, idet
hans Evner som Lærer, efter alt hvad der foreligger, ikke er betyde-
lige; dette forekommer mig ogsaa bekræftet gennem hans Doktor-
disputats, idet denne Bog savner den faste Opbygning, en Forfatter
med pædagogiske Evner uvilkaarligt vilde have givet et saadant
større Arbejde. Jeg anerkender fuldtud Dr. Zeuthens øvrige Kvali-
fikationer og maa ogsaa mene, at hans Produktion viser saadanrie
videnskabelige Evner, at den kvalificerer ham til Ansættelse i det
paagældende Embede, ligesom hans Arbejder jo ogsaa er saa langt
flere end de to Ansøgeres, candd. Jørgen Pedersen og Carl Iversen.
Det er saaledes min store Tvivl med Hensyn til Dr. Zeuthens Lærer-
gaver, der har gjort, at jeg ikke har kunnet tiltræde ovenstaaende
Indstilling, og jeg maa derfor, under Henvisning til, at vi alle anser
saavel Jørgen Pedersen som Carl Iversen som lovende, mene, at det
naturligste under disse Forhold vil være at afholde Konkurrence mel-
lem de tre Ansøgere, Dr. Zeuthen og candd. Jørgen Pedersen og Carl
Iversen.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4 i kgl.
Anordning af 26. Juni 1918 tilstillet Ansøgerne, af hvilke Cand. polit.
Jørgen Pedersen og Professor Wieth-Knudsen indsendte Svarskri-
velser.
Under 10. Juni 1930 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori Fakul-
tetet efter at have givet Meddelelse om det fagkyndige Udvalgs Ned-
sættelse og dettes Indstilling og efter at have taget Stilling til de
fra de to ovennævnte Ansøgere fremkomne Bemærkninger til Ind-
stillingen udtalte følgende:
Paa et Møde den 27. f. M., hvor 12 Fakultetsmedlemmer var til
Stede og 2 fraværende, vedtog Fakultetet med alle Stemmer mod 3,
at der skulde afholdes Konkurrence; med samme Stemmetal ved-
toges det uanset Dr. Åkermans Kvalifikationer af principielle Grunde
at udelukke ham fra Konkurrencen. Endelig stemte 5 Medlemmer
(flere end */3 af de tilstedeværende) for at indbyde Professor Wieth-
Knudsen til at deltage i Konkurrencen (jfr. kgl. Anordning af 26. Juni
1918 § 6 næstsidste Stykke).
Herefter vil der i Henhold til samme Anordnings § 6 Nr. 2 og 4
være at afholde Konkurrence med Adgang til Deltagelse for d'Hrr.
C. Iversen, J. Pedersen, K. A. Wieth-Knudsen og F. Zeuthen.
Man indstiller, at der nedsættes en Konkurrencekomité, hvis
fødte Formand Dekanus (undertegnede L. V. Birck) er, og hvortil
Fakultetet har valgt blandt sine Medlemmer Professorerne Axel Niel-
sen og Poul Andersen samt af udenlandske Videnskabsmænd Profes-
sor ved Lunds Universitet, Dr. phil. E. Sommarin. Fakultetet indstil-
ler endvidere, at Undervisningsministeriet udnævner Professor eme-
ritus, Dr. polit. Harald Westergaard, Departementschef Adolph Jensen
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
53
(Censor ved statsvidenskabelig Eksamen) samt Professor ved Oslos
Universitet, Dr. phil. Oscar Jæger til Medlemmer af Komiteen. Fakul-
tetet indstiller endelig, at Konkurrencen, hvis Tidspunkt fastsættes af
Konkurrencekomiteen, omfatter dels en Afhandling over et af nævnte
Komité opgivet fælles Emne, til hvis Udarbejdelse der gives Del-
tagerne en Frist af 6 Uger, og dels tvende Forelæsninger, den ene
over et selvvalgt Emne og den anden over et fælles opgivet Emne,
til hvis Forberedelse der indrømmes Deltagerne 3 Dage.
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Skrivelse af 12. Juni
1930 var blevet indsendt til Ministeriet, blev der ved kgl. Resolution
af 19. Juni 1930 nedsat en Konkurrencekomité som af Fakultetet forc-
slaaet og under 12. Juli s. A. bifaldt Ministeriet de af Fakultetet fore-
slaaede Bestemmelser for Konkurrencen.
Den ovennævnte seks Ugers Opgave blev tilstillet Konkurrenterne
den 9. Juli 1930 med Frist til den 23. August 1930. Den lød saaledes:
»Hvad vil der vindes og hvad tabes for Samfundets Økonomi ved en
Stabilisering af Pengenes Værdi«. Da Professor Wieth-Knudsen ingen
Besvarelse indleverede af denne Opgave, holdtes Konkurrencen alene
mellem Cand. polit. Carl Iversen, Cand. polit. Jørgen Pedersen og
Dr. polit. F. Zeuthen. Den mundtlige Del holdtes i Dagene 13. og 18.
September 1931; den førstnævnte Datum holdtes Forelæsningerne
over selvvalgte Emner, nærmere saaledes (Rækkefølgen var blevet
bestemt ved Lodtrækning): Kl. 11—12: Cand. polit. Jørgen Peder-
sen: Rationalisering og Arbejdsløshed: Kl. 12—1 Dr. polit. F. Zeu-
then: Aldersrentens Størrelse; Kl. 2—3: Cand. polit. Carl Iversen:
Efterspørgslens Elasticitet. Den 18. September 1931 holdtes Fore-
læsningerne over bundet Emne til samme Tider som den selvvalgte
Forelæsning og med samme Rækkefølge. Emnet var: En Vurdering
af den tyske historiske Skoles Kritik af den klassiske Nationaløko-
nomi.
Den 18. September 1930 afgav Konkurrencekomiteen følgende
Indstilling til Ministeriet:
Komiteen er enig om, at alle tre Ansøgere til det ledige Profes-
sorat, Cand. polit. Carl Iversen, Cand. polit. Jørgen Pedersen og Dr.
polit. F. Zeuthen, er fuldt kvalificerede, og at Afgørelsen af, hvem der
er bedst kvalificeret, er meget vanskelig, idet der maa tages Hensyn
ikke blot til hver af Kandidaternes hidtidige Produktion og deres
Præstationer under den nu afsluttede Konkurrence, men ogsaa til et
almindeligt Skøn over deres videnskabelige Begavelse og pædago-
giske Evner.
Hvad Omfanget og Værdien af Ansøgernes tidligere videnskabe-
lige Produktion angaar, er der Enighed om, at Dr. Zeuthen er de
øvrige Ansøgere overlegen. Derimod er der Tvivl vedrørende Spørgs-
maalet om, hvem der er i Besiddelse af den største videnskabelige
Begavelse. Med Hensyn til pædagogiske Evner staar Cand. Iversen
54
Universitetets Aarbog 1930—31.
utvivlsomt højest, medens mari ikke kan give nogen af Ansøgerne det
absolutte Fortrin med Hensyn til Værdien af de indleverede Afhand-
linger og de afholdte Forelæsninger.
I Betragtning af Dr. Zeuthens videnskabelige Produktion mener
Flertallet (Professorerne Andersen, Birck, Nielsen, Sommarin og We-
stergaard) at maatte indstille denne Ansøger til det ledige Professo-
rat. Professor Axel Nielsen ønsker herved særlig beméurket, at den
Tvivl, han har næret med Hensyn til I)r. Zeuthens pædagogiske
Evner, er blevet overvundet ved Konkurrenceforelæsningerne.
Departementschef Adolph Jensen og Professor Jæger mener, at
Cand. Iversen gennem sine tidligere Arbejder og sine Konkurrence-
præstationer har vist en saa stor videnskabelig Begavelse og en saa
afgjort overlegen pædagogisk Evne, at det statsvidenskabelige
Studium ved Universitetet vilde være bedst tjent med, at Professo-
ratet blev besat med Cand. Iversen.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 15. Oktober 1930 Statsviden-
skabelig Konsulent i Socialministeriet, Dr. polit. F. Zeuthen udnævnt
til Professor i Statsvidenskab ved Universitetet fra den 1. November
1930 at regne.
Ved Undervisningsministeriets Resolution af 12. Juli 1930 stille-
des der af Universitetets Udgiftspost m. 2. Til Ministeriets Disposition
til Afholdelse af Konkurrencer m. v. et Beløb af indtil 2000 Kr. til
Raadighed til Dækning af de med Konkurrencens Afholdelse for-
bundne Udgifter.
Da Embedet som Professor i Statsvidenskab stod ledigt i
Foraarssemestret 1930, bifaldt Ministeriet under 18. Februar 1930
efter Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og
Konsistorium, at der af Universitetets Udgiftspost a. 13. Vikarudgifter
afholdtes et Beløb af indtil 2500 Kr. til Dækning af Udgiften ved Af-
holdelse af nogle Forelæsninger om statsvidenskabelige Emner ved
Videnskabsmænd udenfor Fakultetet. Efter Fakultetets Indbydelse
holdt Professor ved Lunds Universitet, Dr. phil. E. Sommarin Fore-
læsninger i 2 Maaneder over Professor Wicksells Forelæsninger, I.
Bind, samt et Seminar; endvidere holdt Docent ved Oslos Universitet,
Dr. phil. Wilhelm Keilhau Forelæsninger i een Maaned over Kritik
af Qrænsenyttelæren.
e. Oprettelse af to Lektorater i Retsvidenskab og eet Lektorat i National-
økonomi ved Universitetet under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
og Cand. polit. Carl Iversens Udnævnelse til Lektor i Nationaløkonomi.
(J. Nr. 403/1929 og 226/1931).
I den Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet om
en Nyordning af de juridiske Eksaminer, som er aftrykt nedenfor S.
152 ff., er udtalt, at Nyordningens Gennemførelse krævede Ansættel-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	55
sen af tre nye Lektorer, nemlig to i juridiske Fag og een i National-
økonomi. Under 16. Januar 1931 udbad Ministeriet sig nærmere Op-
lysning dels om Omfanget og Arten af det Arbejde, som mentes at
ville komme til at paahvile disse Lektorer, dels en nærmere Bereg-
ning af den Merudgift for Statskassen, der maatte antages at frem-
komme ved Nyordningen.
Under 5. Februar 1931 indsendte Konsistorium en saalydende Er-
klæring fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet af 4. s. M.:
Lektorernes Hovedopgave vil blive at holde Forelæsninger og
Eksaminatorier paa samme Maade som Professorerne, men efter iuer-
mere Aftale med vedkommende Fagprofessor. Den nye Eksamens-
ordning vil gøre det nødvendigt at ændre Forelæsningsplanen i den
Retning, at Forelæsningerne gentages hyppigere, end det sker for
Tiden. Naar I. Del skal tages paa P/2 Aar, maa Statsret, Folkeret og
Nationaløkonomi, der nu gennemgaas en Gang i Løbet af 2 Aar, gen-
nemgaas hvert Aar. Paa tilsvarende Maade vil der udkræves hyp-
pigere Forelæsninger for de studerende, der har taget I. Del, dels
fordi ogsaa Studietiden efter I. Del skulde forkortes, dels og navnlig
fordi Eksamen deles i 3 Dele, hvoraf II. Del af flinke Studenter skulde
kunne tages 2 Aar efter I. Del. Under den nuværende Studieordning
gennemgaas II. Dels Fagene vel i Løbet af 2 Aar. Men da Forelæs-
ningerne i de fleste Fag hænger saaledes sammen, at Studenterne for
at faa Udbytte af dem maa følge Gennemgangen af det enkelte Fag
lige fra dens Begyndelse, kan der hengaa indtil 3 Semestre, inden
Studenterne kan tage fat paa et Fag, hvoraf atter følger, at der kan
medgaa indtil 7 Semestre, før der er blevet Lejlighed til at fuldende
Gennemgangen af samtlige Fag. Under den ny Ordning maa der
skabes Adgang til at faa II. Dels Fagene gennemgaaet paa 2 Aar, og
dersom III. Del skal kunne tages 3 Aar efter I. Del, maa ogsaa de
vigtigste af Fagene til III. Del gennemgaas hyppigere, end det sker
nu. Alt i alt vil der blive Brug for et betydelig større Antal Forelæs-
ninger end under den nuværende Ordning. Da der tillige vil blive
øget Arbejde med skriftlige Opgaver, jfr. nedenfor, kan den ny Ord-
ning kun gennemføres, naar der ansættes 3 nye Lærere, der faar
Pligt til at undervise mindst 3 Timer om Ugen.
løvrigt er det Tanken, at den ene Lektor skulde undervise i
Nationaløkonomi, de to andre i forskellige juridiske Fag.
Den nationaløkonomiske Lektor skulde ialfald hvert andet Aar
bestride hele Undervisningen i Nationaløkonomi for Jurister ved at
afholde Forelæsninger, som ogsaa de begyndende statsvidenskabe-
lige studerende kunde følge. Det er foreløbig Tanken, at de tilsva-
rende Forelæsninger hvert andet Aar skulde afholdes af de stats-
videnskabelige Professorer. Lektoren skulde da hvert andet Aar dels
afholde Skriveøvelser med de begyndende statsvidenskabelige stude-
rende, hvorfor den nuværende Bevilling paa 500 Kr. aarlig til samme
56
Universitetets Aarbog 1930—31.
Formaal kan falde bort, naar Lektoratet oprettes, dels — om muligt
— docere et af de statsvidenskabelige Specialfag, f. Eks. Handels-
og Toldpolitik, idet det nuværende Antal af Professorer ikke kan
overkomme samtlige specielle Discipliner. Endelig var det ønske-
ligt, om han kunde deltage i Eksaminationen ved I. Del af juridisk
Eksamen.
De to juridiske Lektorer skulde for det første holde Forelæsnin-
ger i forskellige juridiske Fag, og da hver af dem skulde kunne over-
tage flere forskellige Forelæsningsrækker, vil deres Arbejde med For-
beredelsen af Forelæsningerne blive ret byrdefuldt. Dernæst skulde
disse to Lektorer benyttes til at afholde visse skriftlige Øvelser. Ved
den ny Eksamensordning indføres der en ny skriftlig Prøve til 1. Del,
og Øvelserne til den tænkes normalt afholdt af Lektorer. Arbejdet
hermed vil blive meget stort, da der maa paaregnes en meget stor
Deltagelse i Øvelserne (sandsynligvis normalt 150 å 200 Deltagere).
Af Hensyn til den ny II. Del vil det derhos blive nødvendigt, at
Studenterne deltager i Skriveøvelser tidligere end nu, og der maa
antagelig indføres særlige Øvelser for Begyndere. Der vil derfor
være Trang til i et vist Omfang at kunne benytte Lektorer til Hjælp
ved Afholdelsen ogsaa af disse Skriveøvelser. Endelig var det Tan-
ken, at Lektorerne ogsaa ved Eksamen skulde deltage i Bedømmel-
sen af de nævnte skriftlige Opgaver og i den mundtlige Eksamination
navnlig ved I. Del.
For at undgaa Misforstaaelse tilføjes, at Fakultetets juridiske
Professorer skal afholde skriftlige Øvelser og Forelæsninger i samme
Omfang som hidtil. Lektorernes Opgave skal alene være at mulig-
gøre den forøgede Undervisning, som den ny Ordning vil kræve.
Hvad angaar Honoraret til Lektorerne, mener Fakultetet, at det
i Betragtning af Undervisningspligtens Karakter og Omfang og Plig-
ten til at medvirke ved Eksamen ikke kan sættes lavere end 3600 Kr.
(med midlertidige Tillæg).
Den Merudgift, som vil følge af Ansættelsen af de 3 ny Lektorer,
vil efter det ovenfor anførte udgøre i alt 10 300 Kr. aarlig, nemlig
10 800 Kr. -j- 500 Kr., som indvindes ved at en ældre Bevilling falder
bort. løvrigt er der ikke forbundet nogen Merudgift for Statskassen
med den ny Eksamensordning som saadan. Hvis den i Fakultetets
Skrivelse af 20. Januar d. A. til Ministeriet foreslaaede Omordning af
Manuduktionsvæsenet gennemføres, vil den antagelig medføre en
ringe Merudgift. Bevillingen er i nævnte Skrivelse foreslaaet forhøjet
fra 5750 Kr. (anslaaet) til 10 000 Kr. (anslaaet); men Udgiften ventes
normalt at blive betydelig lavere. Denne Omordning af Manuduk-
tionsvæsenet har imidlertid i og for sig intet med den ny Eksamens-
ordning at gøre og vilde være lige saa ønskværdig, selv om der slet
ikke foretoges nogen Ændring af Eksamensordningen.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
57
Angaaende Forholdet mellem Lektorerne or Universitetsmanu-
duktørerne skal endnu tilføjes, at deres Opgaver er ganske forskel-
lige. Lektorernes Undervisning skal være af væsentlig samme Art
som Professorers og Docenters. Lektorerne adskiller sig navnlig fra
disse ved ikke at faa samme Forpligtelse til at drive videnskabelig
Forskning, hvorfor man heller ikke ubetinget kan kræve samme
videnskabelige Kvalifikationer af dem. Lektorernes Undervisning skal
ligesom Professorernes staa aaben for alle Studenter, som vil del-
tage. Den vil derfor ofte komme til at foregaa for meget store Audi-
torier. Fremdeles vil den kun omfatte begrænsede Dele af Stoffet.
Det følger heraf, at den bliver ganske forskellig fra Manuduktionen,
hvor hele Stoffet søges gennemgaaet paa mindre Hold. Ansættelsen
af de 3 Lektorer kan derfor ikke gøre Manuduktion overflødig; men
den derved opnaaede hensigtsmæssigere Ordning af Forelæsningerne
vil forhaabentlig bidrage til, at Studenterne ikke — som nu — gør
overdreven Brug af Manuduktion, men ialfald i en Del af Studietiden
arbejder paa egen Haand under Universitetets Vejledning.
Herefter blev under 8. Maj 1931 de paagældende Lektorater op-
slaaet ledige hver med et aarligt Honorar af 3600 Kr. + midlertidigt
Tillæg og med Forpligtelse for dem, der blev beskikket, til at deltage
i Fakultetets Undervisning og til at medvirke ved Fakultetets Eksa-
miner efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. Under 27. Maj og
8. Juni 1931 blev de indkomne Ansøgninger af Ministeriet tilstillet
Universitetet til Erklæring.
Under 23. Juni 1931 afgav det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet følgende Indstilling om Ansøgerne til Lektoratet i National-
økonomi, nemlig: Cand. polit. Carl Iversen og Overretssagfører Johan
Jacobsen:
Idet man tilbagesender de to med Ministeriets Skrivelse af 27.
Maj d. A. til Konsistorium fremsendte Ansøgninger om det ledige
Lektorat i Nationaløkonomi, skal man udtale, at Cand. polit. Carl
Iversen ved sine tidligere Arbejder og sin Deltagelse i den nylig af-
holdte Professorkonkurrence har dokumenteret, at han er kvalificeret
til at beklæde en saadan Lærestol ved Universitetet, hvorimod den
anden Ansøger, fhv. Overretssagfører Johan Jacobsen ikke har doku-
menteret nogen Kvalifikation til Lektorstillingen.
Fakultetet indstiller derfor, at Cand. polit. Carl Iversen ansættes
som Lektor i Nationaløkonomi fra 1. Juli d. A.
Herefter blev Cand. polit. Carl Iversen under 13. Juli 1931 be-
skikket som Lektor i Nationaløkonomi ved Universitetet for et l ids-
rum af 3 Aar fra den 1. Juli 1931 at regne.
Angaaende Besættelse af Lektoraterne i Retsvidenskab vil blive
givet Meddelelse i Aarbogen for 1931—32.
Universitetets Aarbog.
8
58
Universitetets Aarbog 1930—31.
f. Reservelæge, Klinikchef, Dr. med. Erik Warburgs Ansættelse som
Professor i intern Medicin efter Professor, Dr. med. C. Lundsgaards Dod.
(J. Nr. 303/1930).
Den 15. Juni 1930 afgik Professor i intern Medicin ved Universi-
tetet, Overlæge ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A., Dr. med.
C. Lundsgaard ved Døden. Under 1. Juli 1930 indstillede det læge-
videnskabelige Fakultet, at Spørgsmaalet om Genbesættelsen af det
saaledes ledigt blevne Embede først blev taget op, naar Spørgsmaa-
let om Genbesættelsen af Overlægestillingen ved Rigshospitalet var
afgjort, idet Fakultetet samtidig meddelte, at Professor i intern Medi-
cin og Chef for Rigshospitalets medicinske Poliklinik, Dr. med. C.
Sonne havde udtalt Ønsket om at blive Overlæge paa Afdeling A.
Ffter at det ved kgl. Resolution af 1. September 1930 var blevet
bifaldet, at Professor Sonne overtog Stillingen som Overlæge ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling A. for et Tidsrum af 6 Aar fra
den 1. September 1931 at regne, indstillede Fakultetet under 9. Sep-
tember 1930, at det ledige Embede som Professor i intern Medicin
blev opslaaet ledigt med Forpligtelse for den, der blev ansat, til at
overtage Stillingen som Chef for Rigshospitalets medicinske Poli-
klinik.
Embedet blev herefter opslaaet ledigt som indstillet af Fakultetet
og under 18. Oktober 1930 blev de indkomne 11 Ansøgninger tilstillet
Universitetet til Erklæring, nemlig fra Dr. med. M. Siggaard Ander-
sen, Dr. med. H. C. Gram, Dr. med. Hans Heckscher, Dr. med. S. A.
Holbøll, Dr. med. J. E. Holst, Dr. med. Cai Holten, Dr. med. Eggert
Møller, Dr. med. A. Norgaard, Overlæge, Dr. med. Th. E. Hess Thay-
sen, Dr. med. Erik Warburg og Dr. med. Th. B. Wernøe.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet
i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg, bestaa-
ende af Professorerne, Dr. med. V. Bie, Dr. med. J. C. Bock og Dr.
med. C. Sonne. Dette Udvalg afgav under 22. Januar 1931 følgende
Indstilling til Fakultetet:
Efter at have gennemgaaet Ansøgernes videnskabelige og prak-
tiske Kvalifikationer er Udvalget kommet til den Anskuelse, at ingen
af Ansøgerne kan betragtes som værende alle de andre saa over-
legen, at han bør indstilles uden Konkurrence.
Efter Udvalgets Anskuelse kan følgende 7 Ansøgere komme i
Betragtning ved Embedets Besættelse: Dr. med. H. C. Gram, Dr.
med. Hans Heckscher, Dr. med. Cai Holten, Dr. med. Eggert Møller,
Dr. med. A. Norgaard, Dr. med. Th. E. Hess Thaysen og Dr. med.
Erik Warburg.
Udvalget indstiller, at der afholdes Konkurrence mellem disse.
Med Hensyn til de resterende 4 Ansøgere skal Udvalget udtale
følgende:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
59
Dr. Siggaard Andersen har en god klinisk Uddannelse og har
præsteret værdifulde videnskabelige Arbejder, men dog ikke i et saa-
dant Omfang eller af saa fremragende Betydning, at hans viden-
skabelige Produktion kan siges at staa fuldt paa Højde med de oven-
nævnte Ansøgeres, hvorfor vi under de forhaandenværende Omstæn-
digheder mener, at han ikke kan komme i Betragtning.
Det samme gælder om Dr. Johannes Erik Holst, der ligeledes har
en god klinisk Uddannelse og har præsteret værdifulde videnskabe-
lige Arbejder; disse er dog af temmelig speciel Art, idet de næsten
udelukkende drejer sig om et ret begrænset Omraade af den interne
Medicin.
Dr. Holbøll har en god klinisk Uddannelse og en ret omfattende
litterær Produktion, men en Række af hans Arbejder besidder ikke
den Lødighed, som berettiger ham til at komme i Betragtning ved
Besættelsen af en Universitetsstilling.
Dr. Wernøes hele Uddannelse og videnskabelige Produktion er
overvejende af neurologisk Art, og han har i det hele taget kun haft
ringe Berøring med intern Medicin. Vi mener derfor, at han ikke
kan komme i Betragtning ved den foreliggende Embedsbesættelse.
Den 4. Februar 1931 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori ud-
taltes bl. a. følgende:
Udvalgets Indstilling har i Overensstemmelse med § 4 i kgl. An-
ordning af 26. Juni 1918 været tilstillet Ansøgerne, af hvilke 4, nem-
lig: Dr. med. S. A. Holbøll, Dr. med. Cai Holten, Dr. med. A. Nor-
gaard og Dr. med. Th. B. Wernøe, har indsendt de vedlagte Svar-
skrivelser; af disse er Skrivelserne fra Dr. Holten og Dr. Norgaard
kun Anerkendelse af Modtagelsen af Indstillingen, medens Dr. Hol-
bølls og Dr. Wernøes Skrivelser indeholder Bemærkninger til Ind-
stillingen; disse Bemærkninger har Fakultetet taget til Efterretning.
Med Henvisning til § 6, 1. Stk., i den fornævnte kgl. Anordning
skal Fakultetet herefter tillade sig at indstille, at det ledige Embede
besættes efter afholdt Konkurrence mellem de ovennævnte af det
fagkyndige Udvalg foreslaaede 7 Ansøgere og at der i Henhold til
kgl. Resolution nedsættes en Konkurrencekomité bestaaende af Fa-
kultetets Dekanus, Professor Knud Sand, som Formand og Profes-
sorerne J. C. Bock, V. Bie, C. Sonne og Kn. Faber, alle valgte af
Fakultetet, og desuden som Suppleanter for disse Professorerne V.
Henriques og C. E. Bloch.
Endvidere tillader man sig at indstille til Undervisningsministe-
riet at vælge Professor i praktisk Medicin ved Uppsala Universitet,
Dr. med. Gustaf Bergmark og Professor i Medicin ved Oslo Uni-
versitet, Dr. med. Olav Hanssen til Medlemmer af Komiteen og at det
overdrages Dansk Selskab for intern Medicin at gøre Indstilling ti)
Ministeriet om Valg af yderligere eet Medlem.
60
Universitetets Aarbog 1930—31.
Man tillader sig endvidere at indstille, at Konkurrencen for hver
af Deltagerne kommer til at bestaa i to Forelæsninger over et selv-
valgt Emne, een klinisk Forelæsning med 24 Timers Forberedelse og
endelig een klinisk Forelæsning med ca. 3 Timers Forberedelse, samt
at Konkurrencen skal finde Sted i Slutningen af April eller Begyn-
delsen af Maj Maaned 1931, saaledes at det nærmere med Hensyn
til dens Afholdelse overlades til Konkurrencekomiteen.
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Skrivelse af 9. Fe-
bruar 1931 Var blevet indsendt til Ministeriet, blev der ved kgl. Reso-
lution af 6. Marts 1931 nedsat en Konkurrencekomité som af Fakul-
tetet foreslaaet og under 9. Marts 1931 bifaldt Ministeriet de af
Fakultetet foreslaaede Bestemmelser for Konkurrencen og meddelte
samtidigt, at Dansk Selskab for intern Medicin havde udpeget Over-
læge, Dr. med. E. Meulengracht til Medlem af Konkurrencekomiteen.
Konkurrencen fandt Sted i Dagene 4.—16. Maj 1931. Forelæs-
ningerne over selvvalgt Emne holdtes, efter at Rækkefølgen for disse
og de kliniske Forelæsninger med 24 Timers Forberedelse var blevet
fastsat ved Lodtrækning, saaledes: Dr. med. A. Norgaard Mandag
den 4. Maj 1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Om Gigtfeber; Dr. med. Cai
Holten Tirsdag den 5. Maj 1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Den kliniske
Undersøgelse af Nyrernes Funktionsevne særlig belyst ved nogle Un-
dersøgelser ved akut Nefritis; Dr. med. Eggert Møller Onsdag den
6. Maj 1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Coma diabeticum; Overlæge,
Dr. med. Th. E. Hess Thaysen Torsdag den 7. Maj 1931 Kl. 10—11
og Kl. 3—4: Gee's Sygdom; Dr. med. H. C. Gram Fredag den 8. Maj
1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Asthma bronchiale; Dr. med. Hans Heck-
scher Lørdag den 9. Maj 1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Om Primær-
infektionen af Lungetuberkulosen hos Voksne; Dr. med. Erik War-
burg Mandag den 11. Maj 1931 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Nogle Træk
af den rheumatiske Infektions Klinik.
De kliniske Forelæsninger med 24 Timers Forberedelse holdtes
saaledes; Dr. med. A. Norgaard Tirsdag den 12. Maj 1931 Kl.
10—11; Dr. med. Cai Holten samme Dag Kl. 11—12; Dr. med. Eggert
Møller samme Dag KL 2—3; Overlæge, Dr. med. Th. E. Hess Thay-
sen samme Dag Kl. 3—4; Dr. med. H. C. Gram Onsdag den 13. Maj
1931 Kl. 10—11; Dr. med. Hans Heckscher samme Dag Kl. 11—12;
Dr. med. Erik Warburg samme Dag Kl. 3—4.
De kliniske Forelæsninger med ca. 3 Timers Forberedelse holdtes
saaledes: Dr. med. Erik Warburg Fredag den 15. Maj Kl. 11—12;
Dr. med. H. C. Gram samme Dag Kl. 12—1; Dr. med. Eggert Møller
samme Dag Kl. 3—4; Dr. med. Cai Holten samme Dag Kl. 4—5;
Overlæge, Dr. med. Th. E. Hess Thaysen Lørdag den 16. Maj 1931
Kl. 11—12; Dr. med. A. Norgaard samme Dag Kl. 12—1; Dr. med.
Hans Heckscher samme Dag Kl. 3—4.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
61
Den 16. Maj 1931 afgav Konkurrencekomiteen følgende enstem-
mige Indstilling til Undervisningsministeriet:
Efter at Komiteen i Henhold til § 8 i kgl. Anordning af 26. Juni
1918 har drøftet og gentiemgaaet Ansøgernes vita ante acta, viden-
skabelige Produktion og Udfaldet af de afholdte Prøver, skal Komi-
teen indstille Dr. med. Erik Warburg til det ledige Embede.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 6. Juni 1931 Dr. med. Erik
Warburg udnævnt til Professor i intern Medicin ved Universitetet,
idet det samtidig blev meddelt ham, at han vilde have Pligt til, om
det maatte forlanges, at modtage Ansættelse som Chef for Rigshospi-
talets medicinske Poliklinik. Ved Ministeriets Resolution af 28. Juli
1931 blev Professor Warburg derefter ansat som Chef for den nævnte
Poliklinik for 4 Aar fra den 1. September 1931 at regne.
Ved Undervisningsministeriets Resolutioner af henholdsvis 11.
Marts og 18. August 1931 blev der af Universitetets Udgiftspost m. 2.
Til Ministeriets Disposition til Afholdelse af Konkurrencer m. v. stillet
et Beløb af i alt 2777 Kr. 69 Øre til Raadighed til Dækning af de med
Konkurrencens Afholdelse forbundne Udgifter.
- Efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet og Konsi-
storium bifaldt Ministeriet under 22. Juli 1930, at Undervisningen i
Medicin i Efteraarssemestret 1930 — dels af Hensyn til Vakancen i
det ene Embede som Professor i intern Medicin, dels af Hensyn til
Professor, Dr. med. Kn. Fabers Orlov (jfr. Universitetets Aarbog for
1929—30, S. 11) — blev ordnet saaledes, at Undervisningen i klinisk
Medicin blev overdraget Professor, Dr. med. C. Sonne, at afdøde
Professor C. Lundsgaards Forelæsninger og Eksaminatorier i intern
Medicin (2 Timer ugentlig) blev overdraget Professor, Dr. med. V.
Bie, at den obligatoriske medicinske Overlægeklinik, som det vilde
have paahvilet afdøde Professor C. Lundsgaard at afholde (3 Timer
ugentlig) blev overdraget 1ste Reservelæge paa Rigshospitalets medi-
cinske Afdeling B., Dr. med. J. E. Holst mod et Vederlag paa 1000 Kr.
at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 4. Vikarudgifter, og endelig
at de ellers Professor Sonne paahvilende eksaminatoriske medicinske
Kliniker og Forelæsninger med Demonstrationer af Patienter (3 å 4
Timer ugentlig) blev overdraget Assistent ved Rigshospitalets medi-
cinske Poliklinik, Dr. med. Torben Geill, ligeledes mod et Vederlag af
af 1000 Kr. at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 4. Vikarud-
gifter.
Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsisto-
rium bifaldt Ministeriet endvidere under 24. Februar 1931, at det under
Vakancen i det ene Professorat i intern Medicin blev overdraget Assi-
stent ved Rigshospitalets medicinske Poliklinik, Dr. med. Poul
Schultzer at afholde Forelæsninger og Demonstrationer for de Stu-
derende 3 Timer ugentlig i Foraarssemestret 1931 mod et Vederlag paa
1000 Kr. at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 4. Vikarudgifter.
62
Universitetets Aarbog 1930—31.
g. Professor, Dr. phil. Vilhelm Andersens Afsang fra Universitetet
og Docent, Dr. phil. Paul V. Rubows Udnævnelse til Professor i
nordisk Litteratur.
(J. Nr. 164/30).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1929—30, S. 13, blev
der under 18. Juni 1930 meddelt Professor i nordisk Litteratur, Dr.
phil. Vilhelm Andersen Afsked med Pension efter Ansøgning fra den
31. August 1930 at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
filosofiske Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev
den eneste indkomne Ansøgning, nemlig fra ekstraordinær Docent i
nordisk Sprog- og Litteraturforskning ved Universitetet, Dr. phil.
Paul V. Rubow under 16. Juli 1930 tilstillet Universitetet til Er-
klæring.
Til at bedømme den indkomne Ansøgning nedsatte det filosofiske
Fakultet et Udvalg bestaaende af Professorerne, Dr. phil. Vald. Vedel,
Dr. phil. Vilhelm Andersen og Dr. phil. Hans Brix. Dette Udvalg af-
gav under 10. September 1930 følgende Indstilling til Fakultetet:
Under Henvisning til Fakultetets tidligere Udtalelse om Docent,
Dr. Paul V. Rubows videnskabelige Evner og Fortjenester (se Uni-
versitetets Aarbog 19.28—29, S. 77) og til hans Docentvirksomhed,
hvoraf klart fremgaar, at han er fuldt kvalificeret til Posten, fore-
slaar undertegnede af Fakultetet nedsatte Udvalg, at han indstilles
til det ledigtblevne Professorat i nordisk Litteratur.
Efter at denne Indstilling var blevet tiltraadt af Fakultetet og
indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl.
Resolution af 15. Oktober 1930 Docent, Dr. phil. Paul V. Rubow ud-
nævnt til Professor i nordisk Litteratur ved Universitetet fra den
1. Oktober 1930 at regne.
h. Oprettelse af et ordinært Docentur i Kunsthistorie under det filosofiske
Fakultet.
(J. Nr. 333/30, 390/30 og 61/30).
Ved kgl. Resolution af 14. Januar 1931 blev der meddelt ekstra-
ordinær Docent i Kunsthistorie ved Universitetet, Direktør, Dr. phil.
Francis Beckett Afsked efter Ansøgning paa Grund af Svagelighed
med Pension fra den 31. Januar 1931 at regne.
Da Docenturet i Kunsthistorie dermed var bortfaldet, indgav det
filosofiske Fakultet allerede under 5. November 1930 følgende An-
dragende om Oprettelse af en ordinær Lærerpost i dette Fag. Fakul-
tetets Andragende var saalydende:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
63
Ved Dr. Francis Becketts Afskedigelse fra Stillingen som Docent
i Kunsthistorie er dette Fag kommet til at staa uden Repræsentation
ved Københavns Universitet, og der er saaledes indtraadt samme
Situation, som allerede et Par Gange tidligere har foreligget, nemlig
i 1870, da Fløyen døde efter fra 1856 at have været ekstraordinær
Docent i Kunsthistorie ved Universitetet og først 1875 efterfulgtes af
Julius Lange som Docent (fra 1888 ekstraordinær Professor) i Faget,
dernæst ved dennes Død i 1896, hvorefter Undervisningen i Kunst-
historie ved Universitetet ophørte indtil Dr. Becketts Ansécttelse som
Docent i 1909. Fakultetet havde ved denne Lejlighed i sin Indstilling
til Ministeriet udtalt Ønsket om et ekstraordinært Professorat til Dr.
Beckett, og naar Fakultetet ikke i de siden forløbne 21 Aar har
andraget om at faa dette Docentur omdannet til et Professorat, skyl-
des det alene den Omstændighed, at Dr. Beckett af særlige Grunde
ikke har ønsket dette, men det betyder ikke, at Fakultetet nogensinde
har opgivet sit principielle Ønske om et Professorat i Kunsthistorie.
Faget Kunsthistories almene Karakter og store Vigtighed belyses
gennem det Forhold, at der gives Lærestole deri ved alle nordiske
Universiteter og alle andre fremmede Universiteter af nogen Betyd-
ning. Ikke blot paa Grund af sit overordentlige Omfang, men ogsaa
ved sin særlige Karakter, der stiller Krav om specielle Anlæg hos
den, der paa tilfredsstillende Maade skal undervise deri, kræver dette
Fag ubetinget en selvstændig Repræsentant. Ogsaa praktiske Hensyn
nødvendiggør en særlig Lærestol i Kunsthistorie ved Københavns
Universitet.
Naar Studerende kan indstille sig til Magisterkonferens i Kunst-
historie, naar det ogsaa ved Magisterkonferens i andre Fag (Arkæo-
logi, Historie) kræves, at Eksaminanden er orienteret i Kunsthistorie,
naar det ifølge § 4 i kgl. Anordning af 29. November 1924 vedrørende
Skoleembedseksamen er tilladt den, der har taget Skoleembedseksa-
men eller Magisterkonferens under det filosofiske Fakultet, at under-
kaste sig Tillægsprøve i andre Fag, deriblandt Kunsthistorie, og naar
det i den kgl. Anordning af 8. November 1924 om Prisopgaver ved
Københavns Universitet er bestemt, at der aarlig skal udsættes en
Prisopgave i »alm. Litteraturvidenskab eller Kunsthistorie«, saa for-
udsættes derved, at der ved Universitetet findes en Lærer, som kan
give den fornødne Undervisning, eksaminere til Magisterkonferens
og Tillægsprøve og bedømme Prisopgaver og Doktorafhandlinger i
Faget. Det skal i denne Sammenhæng ogsaa fremhæves, at der ved
Museumsvirksomheder stadig er Brug for faglig uddannede Kunst-
historikere.
Fakultetet maa derfor mene, at den ved Docent, Dr. Becketts
Afgang fra Universitetet bortfaldne Lærestol i Kunsthistorie ubetinget
maa opretholdes, og det benytter Lejligheden til at genoptage sit
gamle Ønske om et Professorat i det paagældende Fag, idet man dog
64
Universitetets Aarbog 1930—31.
i Betragtning af Fagets Betydning og for at forebygge en Gentagelse
af den Situation, at Faget ved Indehaverens Afgang til Skade for de
Studerende gennem længere Tid savner Repræsentation, skal ind-
stille, at der oprettes et ordinært Professorat i Kunsthistorie.
Dette Andragende blev under 3. Januar 1931 indsendt til Mini-
steriet med Konsistoriums Tilslutning, idet man stillede Forslag om
Oprettelse af det paagældende Embede paa Normeringsloven for
1931—32. Konsistorium tilføjede, at man, saafremt de økonomiske
Forhold Skulde stille sig i Vejen, som en rent midlertidig Ordning
vilde kunne anbefale Oprettelsen af et ordinært Docentur.
Herefter blev der ved Lov Nr. 98 af 31. Marts 1931 om Statens
Tjenestemænd, jfr. Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg B., Sp. 1666
—67, oprettet et ordinært Docentur i Kunsthistorie under det filoso-
fiske Fakultet.
Om Docenturets Besættelse vil der blive givet Meddelelse i Uni-
versitetets Aarbog for 1931—32.
i. Oprettelse af et Lektorat i islandsk Nutidssprog og Litteratur ved
Universitetet for Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr. phil. Sigfus
Blondal.
(J. Nr. 138/30).
Under 24. Januar 1930 indgav Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek,
Dr. phil. Sigfus Blondal følgende Andragende til det filosofiske Fa-
kultet:
Herved tillader jeg mig at andrage om Ansættelse ved det filo-
sofiske Fakultet som Lektor i islandsk Nutidssprog og Litteratur.
Som det vil være Fakultetet bekendt var jeg Ansøger til Profes-
soratet i islandsk Sprog og Litteratur ved Professor Valtyr Gu5-
mundssons Død. Af min Ansøgning skal jeg lier med Hensyn til mine
Personalia og Kvalifikationer fremhæve følgende:
Jeg er født 2. Oktober 1874, Student fra Reykjavik (1. Kar.)
1892, Cand. mag. fra Københavns Universitet 1898 (1. Kar.) i Latin,
Græsk og Engelsk, blev i 1901 ansat som Assistent ved det kgl.
Bibliotek og er senere avanceret til Bibliotekar. Jeg har skrevet en
Del Afhandlinger, dels populære, dels videnskabelige, samt af Bøger
udgivet to vigtige islandske Memoireværker fra det 17. Aarh., før
utrykte, nemlig: »Æfisaga Jons Olafssonar Indfafara« (1908—09),
oversat til Dansk og Engelsk, og »Pi'slarsaga Jons Magnussonar«
(1914), samt endvidere forfattet »Islandsk-Dansk Ordbog« (Rvk. 1922
—24). I Forbindelse med min første Hustru har jeg stiftet den »Is-
landsk-danske Ordbogsfond«, idet hele Indtægten af Ordbogens Salg
gaar til et Fond, som stadig skal bekoste ny Udgaver af den, saa-
ledes at der til enhver Tid vil findes en stor, tidssvarende islandsk-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
65
dansk Ordbog, og dermed ogsaa et kulturelt, aandeligt Baand mellem
Island og Norden, specielt Danmark, uanset hvorledes de politiske
Forhold udvikler sig.
Foruden de her nævnte Skrifter har jeg udgivet en revideret
Udgave af Sveinbjorn Egilssons islandske Prosaoversættelse af
Homers Odyssé (1912), og oversat Euripides' Bakkantinder til
Islandsk (1923). Desuden har jeg i 1916 udgivet en original islandsk
Digtsamling »Drotningen i Algeirsborg«, og endelig i 1929 sammen
med Sig. Sigtryggsson »Gammel islandsk Kultur i Billeder«. Desuden
har jeg skrevet en Del mindre Afhandlinger om islandske Emner
(nogle af disse er samlede i Bogen »Islandske Kulturbilleder«, 1924),
samt skrevet en Del om Biblioteksvæsen, Katalogisering o. 1.
Jeg blev i Aaret 1924 udnævnt til Dr. phil. h. c. ved Islands Uni-
versitet i Reykjavik, samt i 1928 valgt til Æresmedlem af det island-
ske litterære Selskab sammesteds.
Som Fakultetet vil erindre blev jeg af Bedømmelsesudvalget er-
klæret for kvalificeret til et Professorat i islandsk Nutidssprog og
Litteratur, men i Betragtning af Professoratets Sammenlægning med
Professoratet i nordisk Filologi mente man ikke at kunne indstille
mig til det saaledes udvidede Professorat.
Det vil imidlertid være ubestrideligt, at Ansættelsen af en særlig
Lektor i islandsk Nutidssprog og Litteratur i en væsentlig Grad maa
aflaste Professoren i Islandsk, navnlig da han jo, efter Eksamens-
ordningen og under Hensyn til den stedfundne Afgørelse, skal lægge
Hovedvægten paa Oldsprogets Discipliner. Jeg tillader mig ogsaa i
en særlig Grad at henlede Fakultetets Opmærksomhed paa, at jeg
i de sidste 3 Semestre alene og uden Vederlag har opretholdt Under-
visningen i islandsk Nutidssprog paa Universitetet, — hvilket vel at
mærke er et Eksamensfag til Magisterkonferens i nordisk Sprog og
fakultativt til Skoleembedseksamen, — idet jeg efter Prof. Valtyr
Gudmundssons Ønske overtog det Kursus for Begyndere, som han
ved sin sidste Sygdom blev forhindret i at afholde, og som jeg i inde-
værende Semester agter at afslutte.
Da jeg imidlertid mener at min Undervisning har givet mig et
afgørende Bevis for, at jeg herved baade kan gavne mine Elever og
mig selv, ønsker jeg at fortsætte dermed. Jeg nærer det Haab, at jeg
ogsaa i Fremtiden vil kunne gøre Fyldest i en Stilling som Lektor,
og at jeg netop ved en saadan Ansættelse vil kunne faa bedre Mulig-
heder for at fremme de videnskabelige Opgaver, der kalder paa mig
ikke mindst med Hensyn til Udnyttelse af de rige, ubearbejdede og
utrykte Materialier til Islands Sprog, Historie og Litteratur fra det
16. Aarhundrede til Nutiden, som findes i de københavnske Samlin-
ger, og hvis Vigtighed for nordisk Videnskab i det hele ingen Sag-
kyndig vil underkende.
Universitetets Aarbog.
9
66
Universitetets Aarbog 1930—31.
Det filosofiske Fakultet fremsendte under 22. Februar 1930 Dr.
Blondals Andragende og udtalte følgende:
Idet den ordinære Professor i islandsk Sprog og Litteratur for-
trinsvis vil have til Opgave at holde Forelæsninger og Øvelser over
de Dele af Faget, der hører ind under de Studerendes Eksamens-
pensum, nemlig Oldsproget og den gamle Litteratur, vil det være
meget ønskeligt, om de først af Professor V. GuSmundsson, siden af
Dr. Blondal afholdte Forelæsninger og Øvelser over nyislandsk Sprog
og Litteratur, som har vist sig i Stand til at vække ikke ringe Inter-
esse, kunde fortsættes og derved øge Kendskabet til nyislandske
Kulturforhold. Ligesom svensk Sprog og Litteratur behandles dels
af de ordinære Universitetslærere — i Forbindelse med den danske
Sprog- og Litteraturhistorie —, dels af en Lektor, hvis Opgave det
er at holde Forelæsninger og Øvelser over moderne svensk Sprog
og Litteratur, saaledes vil det formentlig være naturligt, at der ved
Universitetet ved Siden af det ordinære Professorat i Islandsk findes
et Lektorat i nyislandsk Sprog og Litteratur. Fakultetet anbefaler
derfor Dr. Blondals Ansøgning paa det bedste.
Efter at Konsistorium havde udbedt sig en Erklæring fra Fakul-
tetet om Omfanget af den Undervisning, der vilde komme til at paa-
hvile den foreslaaede Lektor samt i Forbindelse hermed, til hvilken
Størrelse Lektorhonoraret passende kunde ansættes, udtalte det filo-
sofiske Fakultet under 4. Marts 1930, at Undervisningens Omfang
var tænkt omtrent som Lektorens i Svensk, nemlig 2 å 3 Timer
ugentlig, samt at Honoraret passende kunde ansættes til 2400 Kr.
aarlig. Efter at Sagen var blevet indsendt til Ministeriet med Konsi-
storiums Tilslutning, blev der paa Finansloven for 1931—32, jfr. Rigs-
dagstidende for 1930—31, Tillæg A., Sp. 1567—68, under Universi-
tetets Udgiftspost g. Honorarer til Lektorer m. fl. optaget en treaarig
Bevilling paa 2400 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg til Oprettelsen af
et Lektorat i islandsk Nutidssprog og Litteratur ved Universitetet for
Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr. phil. Sigfus Blondal.
Ved Ministeriets Resolution af 6. Maj 1931 blev Dr. Blondal be-
skikket som Lektor ved Universitetet i det paagældende Fag for et
Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1931 at regne.
k. Ansættelse af Dr. phil. Hans Winkler som midlertidig Lærer i tysk
Litteraturkundskab og Litteraturforstaaelse for Studerende med Tysk
som Bifag.
(J. Nr. 109/31).
Under 28. Januar 1931 fremsendte det filosofiske Fakultet med
sin Anbefaling følgende Andragende fra Professor i tysk Sprog og
Litteratur, Dr. phil. Carl Roos:
67
Undertegnede ansøger hermed om Oprettelsen af en midlertidig
Lærepost i tysk Litteraturkundskab og Litteraturforstaaelse, som
skulde honoreres med 2400 Kr. og besættes med Dr. phil. Hans
Winkler.
For Tiden er der 334 Tyskstuderende ved Københavns Universi-
tet; disse fordeles med 175, 154 og 5 som Hovedfags-, Bifags- og
Hjælpefagsstuderende.
Undervisningen af disse 334 Studenter administreres af 2 Pro-
fessorer, der henholdsvis leder den sproglige og den litterære Side
ved Faget. Medens det har vist sig muligt paa det sproglige Om-
raade at finde og anvende egnede Undervisningsassistenter, saa at
der kan gennemføres en planmæssig Undervisning efter nærmere
Anvisning, bestaar en saadan Mulighed af flere Grunde ikke for det
litterære Omraade.
Paa dette Omraade, hvis Hensigt det er at indføre Studenterne i
Forstaaelsen af en fremmed Kultur og en fremmed Folkesjæl, og
hvis Midler, foruden Forelæsninger over Litteratur-, Aands- og Kul-
turhistorie, er: indtrængende Stil- og Indholdsanalyser af en Række
litterære Hovedværker og dermed sammenhængende Opøvelse af
Evnen til Oversættelse paa et Dansk, der dækker de fremmede Ori-
ginalers forskellige Ejendommeligheder, kræves der ikke blot be-
stemte Kundskaber, men tillige Modenhed og Personlighed.
Endnu er Opdyrkningen af denne Side af Faget saa ung ved
Universitetet, at der ikke findes uddannede Emner, der har alle nød-
vendige Betingelser, d. v. s. foruden Kundskaber ogsaa Alderen, og
hvad dermed følger.
For den af Professorerne, under hvem disse Ting sorterer, har
denne Tilstand betydet et Arbejde, som i sig selv er uoverkommeligt,
og som desuden hindrer ham i Varetagelsen af andre Embedspligter.
Jeg" tillader mig at oplyse følgende herom:
Det er et anerkendt pædagogisk Princip, at Disciplen lærer mest
ved Selvvirksomhed. For Universitetsundervisningen betyder det, at
Forelæsningerne, hvis Vigtighed iøvrigt ikke skal underkendes, er
bleven supplerede med mundtlige og skriftlige Øvelser i et Omfang,
som tidligere ikke kendtes. En bestemt Slags skriftlige Øvelser be-
staar i, at der stilles en Gruppe Kandidater mindre Opgaver, som de
skal besvare i Løbet af 4 Timer, og som skal opøve dem i at gøre
forstandige Iagttagelser, gruppere disse paa en forstandig Maade,
tyde dem og fremstille Resultatet paa en klar og forstandig Maade.
Med andre Ord opøve de Evner, som deres senere Kald som Lærere
kræver, og som i det hele taget kræves af intellektuelle Arbejdere.
Da jeg havde gennemført disse Øvelser, var jeg oppe paa ca. 200
Opgaver (omfattende ca. 2000 Sider) pr. Semester, Opgaver, som, hvis
Studenten skulde have passende Valuta for sit Arbejde, krævede en
individualiseret Gennemgang med skriftlige og mundtlige Noter.
68
Universitetets Aarbog 1930—31.
Foruden disse Opgaver modtog jeg hver Maaned gennemsnitlig
mindst én mere selvstændig og omfangsrig Øvelses-Hjemmeopgave,
der skulde opøve Kandidaten i at behandle det større videnskabelige
Speciale, som Eksamensbestemmelserne kræver, samt en af Eleven
i Løbet af 3 Uger udarbejdet afsluttende Specialeopgave. Dennes
Omfang ligger gerne mellem 100 og 150 Sider, og den fremgaar i
hvert enkelt Tilfælde af en Række personlige Konferencer mellem
Elev og Lærer.
Det blev mig efter dette klart, at et saadant Massearbejde for-
uden andre Følger tillige med Nødvendighed maatte føre til Spræng-
ning eller Overfladiskhed, og jeg saa mig derfor nødt til at overføre
samtlige Bifagsstudenters skriftlige Øvelser til en af mig delvis ud-
dannet Undervisningsassistent, som efter min Anvisning rettede og
med Eleverne gennemgik 6 af mig stillede Opgaver (og hvis Arbejde
jeg iøvrigt gerne anerkender). Dette skaffede mig en vis Lettelse,
omend kun med Hensyn til selve Rettelsen og Gennemgangen af de
mindre 4-Timers Opgaver. Af disse har jeg i indeværende Semester
som Følge heraf kun haft ca. 125.
Denne Foranstaltning gjorde mig det imidlertid tillige klart, at
Undervisningen af Bifagsstudenter, for saa vidt den sorterer under
mig, under de nuværende Forhold hverken har eller kan faa nogen
forsvarlig Form. Det er umuligt for én Lærer at gennemføre en for-
svarlig Undervisning af ca. 330 Studenter, der falder i 2 Hovedgrup-
per, Hovedfags- og Bifagsstuderende, hver med særlige Forudsæt-
ninger og særlige Krav. Saa meget mere er det umuligt som det
daglige Arbejde med Studenterne forhindrer mig i at skrive og ud-
arbejde de nødvendige Lærebøger.
Efter at jeg havde overvejet, hvilke tænkelige Muligheder, der
var for en Forbedring, vilde Heldet, at der tilbød sig en særlig
gunstig Mulighed, nemlig Dr. Hans Winkler.
Med denne Mulighed har jeg først i de allersidste Dage kunnet
regne. Dette er Grunden til, at Sagen, paa hvis Gennemførelse alle-
rede i forestaaende Semester jeg maa lægge den allerstørste Vægt,
først fremkommer paa et saa beklageligt sent Tidspunkt.
Overfor Dr. H. Winkler har jeg præciseret Sagen paa følgende
Maade, som han har erklæret sig indforstaaet med:
Han skal overtage Undervisningen af Bifagskandidaterne med 4
Timers Undervisning om Ugen, samt i hvert Semester 2X3 Skrive-
øvelser (for henholdsvis 6.—7. Semester og Eksamenssemestrene)
med tilhørende Gennemgang i Dobbelttime. De 4 ugentlige Timer
skal dels omfatte Gennemgang af Litteraturværker efter nærmere
Bestemmelse med Opøvelse af sproglig og stilistisk korrekt Over-
sættelse samt Fortolkning; dels Gennemgang af den tyske Litteratur-
historie efter nærmere bestemt Lærebog og med Hovedvægt lagt paa
Tiden efter 1748.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
69
Herfor skulde Honoraret være 2400 Kr. aarlig. I Lektionskata-
loget skulde Dr. Winkler indføres med Tilføjelsen: hvem det midler-
tidig er overdraget at læse over tysk Litteraturkundskab og Litte-
i aturforstaaelse for tyske Bifagsstuderende.
Jeg har lagt Vægt paa at fastslaa det midlertidige, dels af Hen-
syn til Dr. Winkler, for at han ikke skulde regne med falske Mulig-
heder, dels af Hensyn til de yngre danske, videnskabeligt anlagte
Kandidater, som ikke skal tro sig udelukket fra at komme til at
beklæde denne Post, saa snart de maatte have kvalificeret sig dertil.
Om Dr. Hans Winkler vilde jeg gerne udtale følgende: Han er
tysk af Fødsel og stadig tysk Borger. Han er uddannet bl. a. ved
Universitetet i Qreifswald (som er et af de tyske Centrer for Studiet
af Nordisk). Nogle af hans tidligere Lærere har saavel skriftlig som
mundtlig (overfor mig) stærkt udtalt deres Anerkendelse af hans
Evner, samt at de ved første Lejlighed ønsker at knytte ham til et
tysk Universitet.
Hans videnskabelige Kvalifikationer foreligger endvidere doku-
menterede ved en Doktorafhandling (om den tyske Digter Georg
Biichner), som vidner baade om ualmindelige Evner og ypperlig
videnskabelig Skole. Ogsaa danske og dansk-tyske Emner har Dr.
Winkler behandlet, saavel i videnskabelige Undersøgelser (der ogsaa
omfatter Arkivstudier med Fremdragelse af nyt Materiale), som i
kritiske Literatur-Oversigter, der i Kraft af deres Kyndighed og
sympatiske Forstaaelse for Emnet er vel egnede til at opfylde deres
Formaal: at formidle Forstaaelse hos det tyske Publikum.
Ud fra personlige Indtryk kan jeg udtale, at Dr. Winkler, trods
sin relative Ungdom (han er født 1903) besidder omfattende Kund-
skaber, fast og nøgtern Kritik og betydelig menneskelig Forstaaelse.
Dr. Winkler har opholdt sig i Danmark i en Aarrække og be-
hersker Dansk, hvilket med Henblik paa den i Forslag bragte Virk-
somhed er en conditio sine qua non. Jeg tilføjer, da dette er af
Betydning i denne Sammenhæng, at han er gift med en dansk, akade-
misk uddannet Dame.
Han er knyttet som Lærer til Frk. Zahles Faglærerindekursus,
og har i 3 Aar været ansat ved den internationale Højskole i Hel-
singør.
I de to sidste Semestre har han, med Konsistoriums Tilladelse —
paa Tysk — holdt Forelæsninger paa Universitetet om moderne tysk
Litteratur.
Baggrunden for mit Forslag er da:
1) den uholdbare Situation, hvori Bifagsundervisningen paa de
mig underliggende Omraader for Tiden paa Grund af manglende
Lærerkræfter befinder sig.
70
Universitetets Aarbog 1930—31.
2)	Hensynet til Fagets Tarv, som kræver Udarbejdelsen af
Lærebøger, som jeg nu forgæves søger at faa Tid til at skrive, fordi
den daglige Undervisning sluger al min Tid,
3)	den heldige Omstændighed, at der for Øjeblikket findes en
egnet dansktalende tysk Videnskabsmand i København, som er villig
til midlertidig at overtage den foreslaaede Stilling.
Professor Roos' Andragende var ledsaget af følgende Udtalelse
fra Professor i germansk Filologi, Dr. phil. L. L. Hammerich:
Det af min Kollega, Professor Roos, stillede Forslag om Ansæt-
telse af Dr. Hans Winkler som midlertidig Lærer i tysk Litteratur-
kundskab og Litteraturforstaaelse vil jeg gerne støtte.
Universitetsfaget Tysk er efter Overenskomst delt saaledes, at
min Kollegas Omraade er tysk Litteratur og Kultur (fra ca. 1600 til
nu), mens mit Omraade er tysk Sprog (Høj- og Nedertysk, i nu-
værende og gammel Tid), samt den gamle Litteratur og Kultur. For
at klare mine Forpligtelser nogenlunde har jeg som andre Universi-
tetslærere med tilsvarende Omraade anvendt og er glad ved at kunne
anvende Assistenter, der hidtil alle har været løst ansatte.
Et Antal af kun to Professorer svarer imidlertid ikke til Faget
Tysks Omfang, Betydning og Studentertal. Naar der ikke hidtil er
fremført Ønsker om Udvidelse af de selvstændige Læreposter, skyl-
des det kun, at man ikke har kunnet pege paa Personligheder, som
efter de nødvendige Krav var egnede og i Stand til at overtage saa-
danne Stillinger.
Det er utvivlsomt rigtigt, at Professor Roos indenfor sit Om-
raade ikke saa let kan anvende Assistenter, og da nu den Mulighed
foreligger i nogen Tid at kunne faa Dr. Hans Winkler til en mere
selvstændig Stilling, mener ogsaa jeg, at denne Mulighed bør gribes.
Jeg har kendt Dr. Winkler i adskillige Aar, har benyttet ham —
omend paa Grund af Forholdene kun kort — som Undervisningsassi-
stent og er bekendt med hans videnskabelige Produktion. Han er en
sympatisk Personlighed med fortræffelige Kundskaber og fin viden-
skabelig Forstaaelse og vil utvivlsomt paa bedste Maade udfylde den
paatænkte Post, hvis Grundlinier sikkert er rigtigt tegnet af Pro-
fessor Roos.
Jeg giver det stillede Forslag den varmeste Anbefaling.
Efter at Sagen under 5. Februar 1931 var blevet indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev der paa Finansloven
for 1931—32, jfr. Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg B., Sp. 1379
—82 under Universitetets Udgiftspost g. Honorarer til Lektorer m.
fl., optaget en treaarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig + midlertidigt
Tillæg som Honorar til Dr. phil. Hans Winkler for midlertidigt at
forelæse over tysk Litteraturkundskab og Litteraturforstaaelse for
Studerende med Tysk som Bifag.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
71
1. Afdelingsgeolog, Dr. phil. Knud Jessens Ansættelse som Professor
I Botanik efter Professor, Dr. phil. C. Hansen Ostenfelds Død.
(J. Nr. 15 a/31 og 137/31).
Den 16. Januar 1931 afgik Professor i Botanik og Direktør for
Universitetets botaniske Have, Professor, Dr. phil. C. Hansen Osten-
feld ved Døden.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling fra
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium var
blevet opslaaet ledigt, blev under 21. Marts 1931 de indkomne 7 An-
søgninger tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra Dr. phil.
J. C. Clausen, Lektor, Dr. phil. Olaf Galløe, Dr. phil. O. Hagerup,
Dr. phil. H. Mølholm Hansen, Afdelingsgeolog, Dr. phil. Knud Jessen,
Dr. phil. C. A. Jørgensen og Professor ved den farmaceutiske Lære-
anstalt, Dr. phil. Ove Paulsen.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet
i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg bestaa-
ende af Professorerne, Dr. phil. M. Vahl, Dr. phil. P. Boysen Jensen,
Docent, Dr. phil. Henning E. Petersen samt forhenværende Profes-
sorer, Dr. phil. C. Raunkiær og Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge.
Dette Udvalg afgav under 16. Maj 1931 følgende Indstilling til Fa-
kultetet:
Angaaende Ansøgernes videnskabelige Kvalifikationer skal Ud-
valget udtale følgende:
1.	Dr. phil. J. Clausen, 40 Aar gammel, har i de sidste 10 Aar
været ansat som Assistent ved den kgl. Veterinær- og Landbohøj-
skoles Arvelighedslaboratorium. Hans Arbejdsomraade er stærkt be-
grænset, idet det hovedsagelig kun omfatter en enkelt Slægt, nemlig
Viola. Han har om dette Emne offentliggjort en Række Undersøgel-
ser, som belyser denne Slægts systematiske Forhold ud fra morfolo-
giske, cytologiske og genetiske Synspunkter. En saadan alsidig Be-
lysning af en Slægt er af vidtréekkende Betydning for Opfattelsen
af den systematiske Botaniks Grundprincipper, for Afstamningsfor-
hold o. s. v., og da disse Undersøgelser er særdeles dygtigt udført,
maa man tillægge dem en meget stor Værdi. At man ogsaa i Ud-
landet værdsætter Dr. J. Clausens Arbejder fremgaar af. at han har
modtaget en Kaldelse fra Carnegie Institution of Washington til at
indtræde i en Gruppe, der arbejder med eksperimentel Systematik.
2.	Dr. phil. Olaf Galløe, 49 Aar," har i de sidste 25 Aar virket
som Lærer (nu Lektor), men har alligevel, hvad der er ret usæd-
vanligt, faaet Tid til at udføre et ret stort videnskabeligt Arbejde.
Hans Publikationer ligger med en enkelt mindre Undtagelse inden
for Likenologien. Hans Hovedarbejder er: »Danske Likeners Øko-
logi«, »Forberedende Undersøgelser til en almindelig Liken-Økologi«
72
Universitetets Aarbog 1930—31.
(Disputats) og et stort anlagt Værk: »Natural History of the Danish
Lichens«, hvoraf der hidtil er udkommet 3 Bind i 4 med over 400
Tavler. Selv om man ikke kan godkende alle Forfatterens teoretiske
Principper, ønsker man dog at udtale sin Anerkendelse af den Energi
og den Dygtighed, han har lagt for Dagen i disse Arbejder.
3.	Dr. phil. Olaf Hagerup, 41 Aar, har deltaget i en Række viden-
skabelige Ekspeditioner, til Sumatra, Grønland, fransk Sudan og flere
andre Steder. Han har derigennem faaet Lejlighed til at erhverve
sig et indgåaende Kendskab til meget forskellige Vegetationsomraa-
der, men har til Gengæld først ret sent faaet begyndt en videnskabe-
lig Produktion, lians Publikationer er næsten alle udkommet i de
sidste 8 Aar. De behandler morfologiske, cytologiske og økologiske
Emner, indeholder adskilligt værdifuldt nyt og vidner i det hele taget
om udmécrket Iagttagelsesevne og betydelig Forskerdrift.
4.	Dr. Mølholm Hansen, 32 Aar, har hidtil kun offentliggjort ret
faa videnskabelige Afhandlinger. Hans Hovedarbejde er hans Doktor-
disputats: »Studies on the Vegetation of Iceland«, der væsentligst er
baseret paa formationsstatistiske Undersøgelser. Han har vist sig
som en begavet og idérig Forsker inden for sit specielle Omraade.
5.	Dr. Knud Jessen, 46 Aar, har en meget omfattende og meget
værdifuld videnskabelig Produktion at se tilbage paa. Som Afdelings-
geolog ved Danmarks geologiske Undersøgelse har hans Opgave
været den at studere den nordiske Planteverdens Historie i diluvial
og postglacial Tid. altsaa et historisk-plantegeografisk Arbejdsom-
raade. For den postglaciale Floras Vedkommende har han ved An-
vendelsen af nye Metoder, som hovedsagelig er udviklet i Tyskland
og Sverrig, kunnet fastlægge Vegetationsperioderne kronologisk med
langt større Sikkerhed og langt mere detailleret end før. Ved An-
vendelse af de samme Metoder paa de interglaciale Mosedannelser
er det lykkedes at inddele Interglacialtiderne i floristisk-klimatiske
Perioder og at belyse den Lighed, der findes i Floraudviklingen i
interglacial og postglacial Tid. Disse Arbejders Betydning er al-
mindelig anerkendt, og Dr. Jessen staar paa dette Omraade som en
af de førende Forskere.
Som Assistent ved og nu til sidst som Formand for den topo-
grafisk-botaniske Undersøgelse har Dr. Jessen ogsaa udført et stort
Arbejde ved Optagelse af Floralister og Katalogisering af Vokse-
stedsangivelser, og han har herigennem utvivlsomt faaet et meget
indgaaende Kendskab til den recente Plantevækst i Danmark.
Selv om Dr. Jessens vigtigste Publikationer saaledes ligger
indenfor et af Botanikkens Grænseomraader, behandler de til Gen-
gæld Problemer, som er meget vigtige for dansk Botanik.
6.	Dr. C. A. Jørgensen, 31 Aar, har en i Forhold til sin Alder
ret omfattende og alsidig videnskabelig Produktion. Som de betyd-
73
ningsfuldeste af hans Publikationer maa nævnes hans Undersøgelser
over Podningskimærer og Dannelse af heteroploide Planter. Interes-
sante er ogsaa hans Undersøgelser fra Maglemose i Grib Skov, navn-
lig over Kaarfaktorerne paa Mosen og deres Betydning for Foran-
dringerne i Vegetationen paa Mosen. Dr. C. A. Jørgensen er en
original og kritisk Forsker med betydelig Fvne til at planlægge og
gennemføre en videnskabelig Undersøgelse.
7. Professor, Dr. Ove Paulsen, 57 Aar, har offentliggjort en
Kække dygtige og solide videnskabelige Arbejder, væsentligt inden-
for 3 forskellige Omraader, nemlig 1) Plantegeografi, 2) højere Plan-
ters Systematik og 3) marint Plankton.
Som ung deltog han i Olufsens Ekspedition til det centrale Asien
i 1898—99, og han har paa Basis af denne Rejse publiceret to større
Arbejder over Vegetationen i Transkaspiens Lavland og i Pamir. I
disse har han ydet vigtige Bidrag til Kendskabet til Vegetationen i
disse ekstreme Egne og ved nærmere anatomisk og morfologisk
Undersøgelse af de der forekommende Planter givet en Række nye
Oplysninger om Livsformerne paa disse Lokaliteter. Om de tidligere
dansk-vestindiske Øers Vegetation har han skrevet et Arbejde af
lignende Art, og han har i en Aarrække været optaget af en endnu
ikke afsluttet systematisk og plantegeografisk Oversigt over Floraen
paa disse Øer. De systematiske Arbejder omfatter Bearbejdelser af
flere Plantefamilier. Paa Planktonforskningens Omraade har han
publiceret en Række Afhandlinger om Phytoplankton, særlig Peridi-
neer, overvejende i de nordatlantiske og arktiske Farvande og deres
Afhængighed af ydre Faktorer. Hans store Kyndighed paa Peridi-
neernes Omraade medførte, at han efter Opfordring kom til at be-
arbejde disse Organismer i det store Samleværk: Nordisches Plank-
ton, og at han i 1928 efter Opfordring har holdt et Kursus i Plankton-
forskning i Spanien.
Naar man nu skal gaa over til at undersøge, hvem af disse 7
Ansøgere, der er mest kvalificeret til at beklæde Embedet som Pro-
fessor i Botanik og Direktør for Universitetets botaniske Have, inaa
man først fremhæve, at den paagældende nødvendigvis maa have
Indsigt i de højere Planters Morfologi, Systematik og Plantegeografi.
Med Hensyn til de Pligter, der paahviler Indehaveren af den oven-
nævnte Dobbeltstilling, kan man skelne mellem 1) videnskabelig Virk-
somhed (herunder Vejledningen af de videregaaende Studerende),
2) Lærervirksomhed og 3) administrativ Virksomhed som Direktør
for Haven (med Museum, Bibliotek og planteanatomisk Laborato-
rium).
Naar man nu ud fra disse Synspunkter skal vælge mellem de
7 Ansøgere, er der indenfor Udvalget Enighed om, at to af dem,
nemlig Dr. Knud Jessen og Professor Ove Paulsen er de andre over-
Universitetets Aarbog.
10
74
Universitetets Aarbog 1930—31.
legne med Hensyn til at beklæde det dobbelte Embede, som der her
er Tale om, og man skal derfor begynde med at afveje disse to i
Forhold til hinanden og først bagefter gaa over til at foretage en
Sammenligning med de andre Ansøgere.
De to nævnte Ansøgeres videnskabelige Produktion er forment-
lig belyst tilstrækkelig indgaaende ovenfor. Man kan maaske resu-
mere det anførte ved at sige, at Dr. Jessens videnskabelige Produk-
tion er mere omfattende og betydningsfuld end Professor Paulsens,
navnlig i Forhold til hans Alder, og i det hele vidner om en stærk
Forskertrang; men ogsaa Professor Paulsen har præsteret et solidt
og dygtigt Arbejde, og der kan ikke være Tvivl om, at han indtager
en mere central Stilling inden for Botanikken end Dr. Jessen.
Med Hensyn til Lærergerningen stiller det sig saaledes, at Pro-
fessor Paulsen maa antages lettest at kunne overtage denne Del af
Embedet, da han i en Aarrække har beklædt et Professorat af be-
slægtet Art og er kendt som en overordentlig dygtig Lærer. Dr.
Jessen har i sine yngre Aar beskæftiget sig med Undervisning, og
har, saa vidt det er bragt i Erfaring, vist sig som en dygtig Lærer,
og Udvalget nærer ikke Tvivl om, at han ogsaa vil kunne bestride
Undervisningen særdeles tilfredsstillende.
Den administrative Virksomhed, der er knyttet til Professorstil-
lingen maa saavel Professor Paulsen som Dr. Jessen anses for kvali-
ficerede til at varetage. Dog vil Professor Paulsens tidligere Virk-
somhed som custos horti og Museumsinspektør og meget indgaaende
Kendskab til Havens Institutioner vel give ham en lille Overvægt over
Dr. Jessen i hvert Fald i Begyndelsen.
Det har under disse Omstændigheder været svært at afgøre,
hvem af de to nævnte Ansøgere der skal indstilles som Nr. 1. Naar
Udvalget efter lange Overvejelser til sidst er enedes om at bestemme
sig for Dr. Jessen, sker det paa Grund af hans noget større viden-
skabelige Kvalifikationer og navnlig paa Grund af den Aldersforskel,
der er mellem de to Ansøgere. Medens Professor Paulsen er 57 Aar
og dermed har naaet en Alder, hvor Initiativet ofte begynder at tage
af, staar Dr. Jessen, der kun er 46 Aar gammel, i sin fulde Kraft i
en rig videnskabelig Virksomhed, der tør tages som en Borgen for,
at han vil kunne føre dansk botanisk Videnskab frem mod nye Maal.
Med Hensyn til de øvrige Ansøgere skal man udtale følgende:
Om Dr. J. Clausen maa det antages, at han som Professor vilde
gøre god Fyldest. Efter hans Arbejdsomraader og videnskabelige
Indstilling vilde hans naturlige Plads dog formentlig snarere være i
et Professorat for Arvelighed, og Udvalget har derfor ment, at han
ved Besættelsen af denne Post ikke kunde komme i Betragtning ved
Siden af de to ovenfor nævnte.
Dr. C. A. Jørgensens alsidige videnskabelige Indstilling og ube-
stridelige Dygtighed bevirker, at han maa anses som kvalificeret til
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	75
at overtage et Professorat i Botanik; lians Produktion kommer i
Omfang og Betydning dog efter Udvalgets Mening ikke op paa Siden
af de to førstnævntes.
Ogsaa Dr. Hagerup er alsidig indstillet, og man har al mulig
Grund til at vente en fortsat videnskabelig Virksomhed fra hans
Haand. Hans hidtidige Produktion er dog ikke omfattende nok til,
at han kan komme i Betragtning for Øjeblikket.
Dr. Qalløe, hvis Arbejdsomraader i mange Aar har ligget inden-
for en speciel Gren af Kryptogamerne, og som ikke har haft Lejlig-
hed til at dokumentere særligt Kendskab til højere Planter, maa af
disse Grunde anses for at være for ensidigt indstillet til at komme
i Betragtning ved Besættelsen af det foreliggende Professorat.
Dr. Mølholm Hansens videnskabelige Produktion er lovende;
men den er ikke særlig omfattende, og da den tillige væsentlig be-
væger sig paa et ret specielt Omraade, mener man, at han under de
foreliggende Forhold ikke kan komme i Betragtning ved Besættelsen
af det ledige Professorat.
I Henhold til ovenstaaende Motiveringer tillader Udvalget sig at
indstille, at Professoratet i Botanik søges besat med Dr. phil. Knud
Jessen.
Udvalgets Indstilling blev i Henhold til § 4 i kgl. Anordning af
26. Juni 1918 tilstillet Ansøgerne, af hvilke Dr. phil. J. C. Clausen,
Dr. phil. Olaf Galløe, Dr. phil. C. A. Jørgensen og Professor, Dr. phil.
Ove Paulsen indsendte Svarskrivelser. Under 8. Juni 1931 afgav
Fakultetet sin Indstilling, i hvilken Fakultetet tog Stilling til de af
Ansøgerne fremsatte Bemærkninger til Udvalgsindstillingen og med-
delte at denne var blevet enstemmig tiltraadt paa et Fakultetsmøde
af samtlige tilstedeværende Medlemmer. I Henhold hertil indstillede
Fakultetet, at det ledige Embede blev besat med Afdelingsgeolog, Dr.
phil. Knud Jessen.
Ffter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 9. Juli 1931
Afdelingsgeolog ved Danmarks geologiske Undersøgelse, Dr. phil.
Knud Jessen udnævnt til Professor i Botanik ved Universitetet.
Efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
og Konsistorium bifaldt Ministeriet under 25. Februar 1931, at det af
Hensyn til Vakancen i Professoratet i Botanik indtil videre over-
droges Docent, Dr. phil. Henning E. Petersen at varetage Forretnin-
gerne som Bestyrer af Universitetets planteanatomiske Laborato-
rium, at det overdroges Professor, Dr. phil. P. Boysen Jensen at
varetage Forretninger af administrativ Art vedrørende botanisk
Laboratorium, at det overdroges Museumsinspektør C. F. A. Chri-
stensen og Botanisk Gartner Axel Lange at varetage de Direktøren
for Universitetets botaniske Have paahvilende Forretninger, saaledes
76
Universitetets Aarbog 1930—31.
at Museumsinspektør Christensen varetog de Museet vedrørende For-
retninger og Botanisk Gartner Lange de Haven vedrørende Forret-
ninger.
m. Oprettelse af et ekstraordinært Docentur i Kemi for Lektor, Assistent,
Dr. phil. J. A. Christiansen.
(J. Nr. 281/29).
Under'11. Maj 1929 indgav Lektor i almindelige kemiske Fag
ved Universitetet, fast videnskabelig Assistent ved Universitetets
kemiske Laboratorium, Dr. phil. .1. A. Christiansen følgende Andra-
gende til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
Jeg undertegnede Lektor og Assistent ved Universitetets kemiske
Laboratorium tillader mig herved ansøge om en Forbedring i min
Stilling, saaledes at der levnes mig mere Tid til videnskabeligt Ar-
bejde end jeg nu har.
1 min Stilling som Assistent deltager jeg i det for Assistenter
paa Laboratoriet normale Undervisningsarbejde, der i adskillige Se-
mestre har beløbet sig til gennemsnitlig 5 Øvelsesdage pr. Semester
(V, Semester 4 Dage, 1I2 Semester 6 Dage). Det er for Øjeblikket
ved Hr. Professor Biilmann's og mine Kollegers Imødekommenhed
bleven nedsat til 4 Dage pr. Semester.
Som Lektor afholder jeg pligtmæssig ca. 55 Forelæsninger i
uorganisk Kemi i Efteraarsseinestret, og har nu, efter Aftale med
lir. Professor Biilmann og Fakultetet faaet Pligt til i fornødent Fald
at deltage i Eksamensarbejdet. Endelig har jeg to Gange faaet over-
draget at opponere ved Doktordisputatser.
Alle disse Pligter, som jeg af mange Grunde hver for sig sætter
Pris paa, bevirker imidlertid, at min Tid bliver stærkt delt, saaledes
at jeg ved Planlæggelsen af videnskabelige Arbejder maa tage ufor-
holdsmæssigt Hensyn til, om jeg med den delte Tid kan udføre dem
inden for en rimelig Tidsfrist. Ligeledes gør de det vanskeligt for
mig at skaffe Tid til at udarbejde Specialforelæsninger.
Af Hensyn hertil ansøger jeg derfor om, at faa min Stilling saa-
ledes forandret, at jeg uden alt for følelig Nedgang i Indtægter kan
blive fritaget for Assistentarbejdet, der dels er det, der volder de
største Vanskeligheder ved Deling af min Arbejdstid, og dels bidra-
ger mindst til min videnskabelige Udvikling.
Min Gage som Assistent er for Øjeblikket 2880 Kr. + 4 Alders-
tillæg å 360 Kr. Da jeg er ansat 1. Februar 191,5, vil jeg 1. Februar
1930 opnaa et femte Alderstillæg. Som Lektor har jeg et Honorar
paa 2400 Kr., og hertil kommer saa de nugældende Tillæg.
En Forfremmelse til Docent vilde saaledes bevirke en betydelig
Nedgang i Indtægt, selv om man tager Hensyn til, at jeg fra 1. Fe-
bruar 1930 efter Lønningsloven vilde faa det første Alderstillæg, og
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	77
dette Forhold maa jeg derfor bede Fakultetet have i Erindring ved
en eventuel Nyordning af min Stilling.
For Staten vil en Omordning betyde en forøget Udgift men jeg
tør inaaske dog gøre opmærksom paa, at den øjeblikkelige Udgifts-
forøgelse vil blive delvis kompenseret derved, at min eventuelle Efter-
følger i Assistentstillingen vil have mindre Anciennitet end jeg. At
Lektorhonoraret helt spares er en Selvfølge.
Hvad endelig mine Kvalifikationer til en Forfremmelse angaar,
maa jeg overlade Bedømmelsen deraf til de sagkyndige indenfor
Fakultetet.
Under 20. Juni 1929 fremsendte det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet Dr. Christiansens Andragende, bilagt med en Ud-
talelse fra Professorerne i Kemi af 6. Juni 1929. Denne Udtalelse var
følgende:
Dr. Christiansen er en selvstændig og betydelig Videnskabs-
mand. Han har offentliggjort en Række værdifulde Arbejder, der
vidner om stor eksperimentel Dygtighed og fortrinlig Fvne til Be-
handling af indviklede teoretiske Problemer. Fn Fortegnelse over
hans Publikationer vedlægges. Navnlig hans reaktionskinetiske Un-
dersøgelser fortjener at fremhæves som hørende til de bedste Arbej-
der, der overhovedet fremkommer paa dette Omraade. Dette i For-
bindelse med den store teoretiske og praktiske Betydning, som Ud-
forskningen af disse Problemer har, gør det meget ønskeligt, at der
gives Lektor Christiansen saadanne Arbejdsvilkaar, at han i højere
Grad end nu kan faa den fornødne Tid til videnskabeligt Arbejde. Vi
tillader os derfor at foreslaa, at Lektor Christiansen ansættes som
ekstraordinær Docent i Kemi. Vi skal i denne Forbindelse minde om,
at den Stilling, Lektor Christiansen indtager, tidligere var et person-
ligt Docentur, som beklædtes af daværende Dr. Chr. Winther. Ved
dennes Udnævnelse til Professor ved den polytekniske Læreanstalt
mente man ikke mellem de yngre Kemikere at have en Person, der
paa det Tidspunkt besad de videnskabelige Kvalifikationer, som man
ved Fakultetet normalt vil forudsætte hos en Docent. Man foreslog
derfor Oprettelsen af to Lektorater, men opnaaede kun det ene af
disse og dette blev fra den 7. Juli 1921 besat med Dr. Christiansen
(sml. Univ. Aarbog 1920—23, III., S. 159—60). Vi tillader os nu at
foreslaa, at Dr. Christiansen, hvis videnskabelige Fortjenester vi
ovenfor har fremhævet, udnævnes til Docent i Kemi, enten i et
ekstraordinært eller i et normeret Docentur. Hans Pligtarbejde
skulde dels være den Forelæsning oVer Kemi, som han hidtil har
holdt, og som udgør et Led i den samlede Undervisning i Kemi ved
Universitetet, dels skulde han holde Forelæsningsrækker over ud-
valgte Emner efter eget Valg.
Vi tillader os endvidere at foreslaa, at der tillægges ham saa
høj Lønningsanciennitet som muligt.
78
Universitetets Aarbog 1930—31.
Fakultetet udtalte ved Sagens Fremsendelse følgende:
Fakultetet skal paa det bedste anbefale dette Forslag, da man
maa anse det for meget ønskeligt, at der skaffes Dr. Christiansen en
Stilling, som giver ham saadanne Arbejdsvilkaar, at han fuldtud kan
udnytte sine betydelige videnskabelige Evner, og som bedre svarer
til den Anseelse, han nyder indenfor Nutidens Kemikere. Tillige maa
man lægge Vægt paa, at der derved vil blive Anledning til Afholdelse
af regelmæssige Specialforelæsninger over udvalgte Emner inden for
Kemien.
Dr. Christiansens Lønning som Assistent vil fra 1. Februar 1930
udgøre 4680 Kr. + Tillæg, hvortil kommer hans Lektorhonorar paa
2400 Kr. + 120 Kr. (5 pCt. Tillæg). Følgelig vil han, selv om han
straks opnaar ældste Docentlønning, 6300 Kr. + Tillæg, gaa 900 Kr.
ned i Indtægt (-s- en lille Forskel i Konjunkturtillæg). Man maa der-
for varmt anbefale, at han straks opnaar ældste Docentløn.
Sagen blev ikke indstillet til Optagelse paa Finansloven for 1930
—31 og under 3. Februar 1930 fornyede Dr. Christiansen sit Andra-
gende. Efter at Sagen under 27. Juni 1930 var blevet indsendt til
Ministeriet af Konsistorium, blev der paa Finansloven for 1931—32,
jfr. Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg A., Sp. 1563—66, under
Universitetets Udgiftspost f. Lønninger til ekstraordinære Professorer
og Docenter tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af et ekstraordi-
nært Docentur i Kemi for Dr. Christiansen og ved kgl. Resolution af
31. Maj 1931 blev der meddelt ham Ansættelse i Embedet fra den
1. Juni 1931 at regne.