Første Afsnit. Universitetet og Kommunitetet. I. Bestyrelse. a. Beretning for Aaret 1930—31. Den akademiske Lærerforsamling har i 1930—31 holdt 3 Møder, nemlig: 16. Oktober 1930 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for 1930—31, 3) Valg af Lærerfor- samlingens Protokolfører for 1930—31, 4) Valg af 11 Medlemmer af Konsistorium (deraf 10 for Perioden 15. November 1930—15. Novem- ber 1934 og 1 for Resten af Perioden 15. November 1928—15. No- vember 1932), 5) Valg af 5 Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget, 6) Valg af Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforenin- gen af Lærerne ved de højere Læreanstalter, 7) Forslag fra Profes- sor, Dr. J. N. Brønsted til Tilføjelse til § 7 i Anordning af 26. Juni 1918 om Regler for Ansættelse af Professorer ved Københavns Uni- versitet, 8) Forslag fra Udvalget til Forberedelse af Valg af Konsi- storialer til Ændring i § 8 i Anordning om almindelige Bestemmel- ser angaaende Universitetets Organisation af 11. Maj 1921; 29. April 1931 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Meddelelse om Folkeuniversitetsudvalgets Virksomhed, 3) Valg af et Medlem af Kon- sistorium i Stedet for afdøde Professor, Dr. phil. C. Hansen Osten- feld for Resten af dennes Funktionstid (indtil 15. November 1934), 4) Valg af et Medlem af Rask-Ørsted Fondets Komité i Stedet for Professor, Dr. phil. Vald. Vedel, som havde ønsket at udtræde af Komiteen, for Resten af hans Funktionstid (indtil 31. Oktober 1931), 5) Indstilling fra det af Lærerforsamlingen paa dens Møde den 16. Oktober 1930 nedsatte Udvalg til at overveje Ændringer i kgl. An- ordning af 26. Juni 1918 angaaende Regler for Ansættelse af Profes- sorer; 10. Juni 1931 (Fortsættelse af Mødet den 29. April) med Dags- orden: Indstilling fra det af Lærerforsamlingen paa dens Møde den 16. Oktober 1930 nedsatte Udvalg til at overveje Ændringer i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 angaaende Regler for Ansættelse af Pro- fessorer. Universitetets Aarbos. 1 2 Universitetets Aarbog 1930—31. Til Rektor for Rektoratsaaret 1930—31 valgte den akademiske Lærerforsamling 16. Oktober 1930 Professor, Dr. i Statsvidenskab L. V. Birck, som tiltraadte Rektoratet den 20. November 1930. Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling for Rek- toratsaaret 1930—31 valgtes 16. Oktober 1930 Docent, Dr. theol. Holger Mosbech. Dekanerne i Rektoratsaaret 1930—31 har været: Professor, Dr. theol. Ed. Geismar ved det teologiske, Professor, Dr. jur. Henry Ussing ved det rets- og statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. Knud Sand ved det lægevidenskabelige, Professor, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen ved det filosofiske og Professor, Dr. phil. P. Boy- sen Jensen ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Til Medlemmer af Konsistorium valgte den akademiske Lærer- forsamling 16. Oktober 1930 for Resten af Perioden 15. November 1928—15. November 1932 Professor, Dr. i Statsvidenskab Axel Niel- sen (i Stedet for Professor, Dr. jur. Viggo Bentzon, der fra 31. Au- gust 1930 at regne var afgaaet fra Universitetet) og for Perioden 16. November 1930—15. November 1934 Professorerne Dr. theol. F. E. Torm, Poul Johs. Jørgensen, Dr. med. Kn. Faber, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. phil. Holger Pedersen, Dr. phil. Kr. Sandfeld, Dr. phil. & techn. J. Hjelmslev og Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld samt Docen- terne Dr. theol. Holger Mosbech og Dr. phil. O. E. Ravn. Det paa Dagsordenen for Lærerforsamlingens Møde den 29. April 1931 satte Valg af et Medlem i Stedet for afdøde Professor, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld maatte udgaa af Dagsordenen, fordi den foreskrevne Frist for Omsendelse af Valgudvalgets Forslag ikke havde kunnet over- holdes. Under Professor, Dr. phil. Aage Brusendorffs Fraværelse i Ud- landet fungerede Suppleanten Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich i hele Universitetsaaret 1930—31 som Medlem af Stipendiebesty- relsen. Medlemmer af Fakulteternes staaende Forretningsudvalg har i Rektoratsaaret 1930—31 foruden Dekanerne været: i det teologiske Fakultet: Professorerne F. E. Torm og Jens Nørregaard, i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul Johs. Jørgensen og F. Zeuthen, i det lægevidenskabelige Fakultet: Professorerne Fr. C. C. Hansen og C. E. Bloch, i det filosofiske Fakultet: Professorerne Arthur Christensen og William Thalbitzer og i det matematisk-natur- videnskabelige Fakultet: Professorerne O. B. Bøggild og J. Hjelms- lev. Under Professor Poul Johs. Jørgensens Sygdom fungerede Professor Poul Andersen som Medlem af det rets- og statsviden- skabelige Fakultets Forretningsudvalg. Medlemmer af Fakulteternes Legatudvalg har i Rektoratsaaret 1930—31 været: i det teologiske Fakultet: Professorerne F. E. Torm, Ed. Qeismar og Jens Nørregaard, i det rets- og statsvidenskabelige Bestyrelse. 3 Fakultet: Professorerne Poul Johs. Jørgensen, K. K. Berlin og Jens Warming, i det lægevidenskabelige Fakultet: Professorerne V. Schal- demose, C. E. Bloch og Knud Sand, i det filosofiske Fakultet: Pro- fessorerne L. L. Hammerich, Johs. Brøndum-Nielsen og Viggo Brøn- dal og i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Professorerne Einar Biilmann, Ad. S. Jensen og J. Hjelmslev. Under Professor Poul Johs. Jørgensens Sygdom fungerede Professor Frantz Dahl som Medlem af det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Legat- udvalg. Til Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget valgte den akade- miske Lærerforsamling 16. Okt. 1930 Professorerne Dr. jur. Frantz Dahl, Dr. med. L. S. Fridericia, Dr. phil. K. Fabricius, Dr. phil. M. Vahl og Docent, Dr. theol. H. Mosbech. Til Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforenin- gen af Lærerne ved de højere Læreanstalter genvalgte den akade- miske Lærerforsamling 16. Okt. 1930 Professorerne Dr. phil. J. Stef- fensen, Dr. jur. K. K. Berlin, Dr. theol. J. Nørregaard og Docent, Dr. phil. O. E. Ravn. Til Medlem af Rask-Ørsted Fondets Komité i Stedet for Profes- sor, Dr. phil. Vald. Vedel, som havde ønsket at udtræde af Komiteen, valgte den akademiske Lærerforsamling 29. April 1931 Professor, Dr. phil. Holger Pedersen for Resten af Professor Vedels Funktionstid (indtil 31. Okt. 1931). Til Medlem af Universitetets staaende Idrætsudvalg valgte Kon- sistorium 24. Sept. 1930 Professor Aage Bentzen. Udvalget valgte 28. Marts 1931 Professor Bentzen til Formand. Til Medlemmer af Dansk-Islandsk Forbundsfonds Bestyrelse genvalgte Konsistorium 3. Decbr. 1930 Professorerne Dr. phil. Erik Arup og Dr. med. S. A. Gammeltoft og nyvalgte Professor, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen, alle for Perioden 1. Decbr. 1930—30. Novbr. 1934. Til Medlemmer af Stildenter musikforeningens Bestyrelse gen- valgte Konsistorium 10. Juni 1931 Professorerne Dr. med. C. E. Bloch og Dr. phil. Vilh. Grønbech for Aaret 1931—32. Til Medlemmer af et Udvalg, med hvilket Dansk Studiefonds Forretningsudvalg kan afholde Samraad angaaende Bevilgelsen af Laan til Kandidater, genvalgte Konsitorium 25. Februar 1931 Pro- fessorerne Dr. theol. F. E. Torm, Dr. jur. H. Munch-Petersen, Dr. med. J. Bock, Dr. phil. E. Arup og Dr. phil. N. E. Nørlund for Treaaret 1931—33. Til at tage Sæde i et af Undervisningsministeriet nedsat staaen- de raadgivende Udvalg, som skal yde sin Bistand ved Uddeling af Understøttelser til skønlitterære Forfattere udpegede det filosofiske Fakultet 19. Febr. 1931 Professorerne Dr. phil. Hans Brix og — indtil videre — Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen. 4 Universitetets Aarbog 1930—31. b. Lov Nr. 98 af 31. Marts 1931 om Statens Tjenestemænd. (J. Nr. 252/29). I Anledning af den forestaaende Revision af Tjenestemandsloven tilstillede Konsistorium 12. Okt. 1929 Lønningskommissionen det ne- denstaaende Forslag til Ændring af Lov Nr. 126 af 27. Juni 1927 om Statens Tjenestemænd Afdeling 23 a) Universitetet og Kommunitetet (§§ 631—650) tilligemed den ligeledes nedenfor aftrykte udførlige Motivering for de foreslaaede Ændringer. »Forslag til Ændringer i Tjenestemandslovens Bestemmelser ved- rørende Universitetet og Kommunitetet. § 631 foreslaas affattet saaledes: 1. Lønningsklasse. a) Lønning 9600 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. ind- til 11,400 Kr. Hertil henføres: Professorer (79), nemlig: Ved det teologiske Fakultet (6), det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (12), det lægevidenskabelige Fakultet (19), det filosofiske Fakultet (25), det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet (17). b) Lønning 4500 Kr. aarlig. Hertil henføres: Fungerende Professorer (2), nemlig: Lederne af: 1) Kliniken for Sindssygdomme og Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet. 2) Kliniken for epidemiske Sygdomme. § 632 foreslaas affattet saaledes: I 2. Lønningsklasse er Lønnen 7800 Kr. aarlig. Hertil henføres: Universitetsinspektøren. § 633 foreslaas affattet saaledes: 3. Lønningsklasse. a) Lønning 6900 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. ind- til 8100 Kr. Hertil henføres: Museumsbestyrere ved Zoologisk Museum (2), Gartneren ved Botanisk Have. 5 b) Lønning 5400 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. indtil 7800 Kr. Hertil henføres: Inspektører ved Botanisk Museum (1), ved Mineralogisk- geognostisk Museum (2), ved Zoologisk Museum (1) og ved Kemisk Laboratorium (1). Observator ved Astronomisk Observatorium. § 634 foreslaas affattet saaledes: I 4. Lønningsklasse er Lønnen 6000 Kr., stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. indtil 7800 Kr. Hertil henføres: Docenter (15), nemlig: Ved det teologiske Fakultet (3). det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (2). Saalænge de ekstraordinære Professorater i Stats- videnskab og i offentlig Ret opretholdes, kan de tilsva- rende Docenturer ikke besættes. det lægevidenskabelige Fakultet (2), det filosofiske Fakultet (5). Saalænge de ekstraordinære Professorater i dansk Litteraturhistorie og i grønlandsk (eskimoisk) Sprog op- retholdes, kan de tilsvarende Docenturer ikke besættes, det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet (3). Saalænge de ekstraordinære Professorater i Gymna- stikteori og i Forsikringsmatematik opretholdes, kan de tilsvarende Docenturer ikke besættes. Til § 635 forslaas ingen Ændring. § 636 foreslaas affattet saaledes: 6. Lønningsklasse. a) Lønning 3480 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 5640 Kr. Hertil henføres: Amanuenser (12), nemlig: Ved Zoologisk Museum (7), Botanisk Have (1), Botanisk Museum (2), Mineralogisk-geognostisk Museum (2). Faste Prosektorer (3), nemlig: Ved Normal-anatomisk Museum (1), Patologisk-anatomisk Institut (1), Retsmedicinsk Institut (1). 6 Universitetets Aarbog 1930—31. Faste videnskabelige Assistenter (22), nemlig: Ved Kemisk Laboratorium (5), Plantefysiologisk Laboratorium (1), Planteanatomisk Laboratorium (1), Zoofysiologisk Laboratorium (2), Laboratoriet for Histologi og Embryologi (1), Astronomisk Observatorium (1), Hygiejnisk Institut (1), - Biofysisk Laboratorium (1), Psykologisk Laboratorium (1), Medicinsk-fysiologisk Institut (1), Farmakologisk Institut (1), Institutet for almindelig Patologi (1), Psykiatrisk Laboratorium (1), Institutet for teoretisk Fysik (1), Gymnastikteoretisk Laboratorium (1), Biokemisk Institut (1), Ferskvandsbiologisk Laboratorium (1). Indtil 40 pCt. af de til enhver Tid ved Universitetets Instituter ansatte Amanuenser, faste Prosektorer og faste videnskabelige Assi- stenter vil efter 10 Aars Ansættelse, efter Indstilling fra Institutets Leder, kunne ansættes som Lektorer ved det paagældende Institut og lønnes da med 5400 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. indtil 7200 Kr. b) Lønning 3480 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 5640 Kr. Hertil henføres: Bibliotekarer (2), nemlig: Ved Botanisk Have (1), Filologisk-historisk Laboratorium (1), 1. Afdelingsgartner ved Botanisk Have. § 637 udgaar, da 1. Afdelingsgartner ved Botanisk Have er fore- slaaet oprykket i 6. Lønningsklasse. § 637 (tidl. 638) foreslaas affattet saaledes: I 7. Lønningsklasse er Lønnen 3120 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 4200 Kr. Hertil henføres: Sekretæren ved Konsistoriums Kontor. $ 638 (tidl. 639) foreslaas affattet saaledes: I 8. Lønningsklasse er Lønnen 2880 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 5040 Kr. Hertil henføres: Afdelingsgartnere ved Botanisk Have (2). Bestyrelse. 7 § 639 (tidl. 640) foreslaas affattet saaledes: I 9. Lønningsklasse er Lønnen 2220 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 4020 Kr. Hertil henføres: Konservatorer (5), nemlig: Ved Zoologisk Museum (4), Fysisk Laboratorium (1). § 640 (tidl. 641) foreslaas affattet saaledes: 10. Lønningsklasse. a) Lønning 3300 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 4200 Kr. Hertil henføres: Varmemesteren ved Universitetet, der tillige er Varmemester ved Universitetsbiblioteket, Zoologisk Museum, Kommunitets- bygningen, Studiegaarden og St. Pederstræde 19. b) Lønning 2880 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 240 Kr. indtil 3360 Kr. Hertil henføres: Laboratoriemestre (4), nemlig: Ved Farmakologisk Institut (1), Institutet for teoretisk Fysik (1), Kemisk Laboratorium (1), Biofysisk Institut (1). Laboranter (6), nemlig: Ved Botanisk Museum (1), der tillige er Portner, Medicinsk-fysiologisk Institut (1), Normal-anatomisk Museum (1), Patologisk-anatomisk Institut (1), Hygiejnisk Institut (1), Zoofysiologisk Laboratorium (1), Varmemesteren ved Botanisk Have. c) Lønning 2550 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 330 Kr. indtil 3540 Kr. Hertil henføres: Vagtmesteren ved det retsmedicinske Institut. § 641 (tidl. 642) foreslaas affattet saaledes: I 11. Lønningsklasse er Lønnen 1800 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3000 Kr. Hertil henføres: Ikke-videnskabelige Assistenter (15), nemlig: Ved Patologisk-anatomisk Institut (2), Medicinsk-fysiologisk Institut (1), 8 Universitetets Aarbog 1930—31. Ved Gymnastikteoretisk Laboratorium (1), Farmakologisk Institut (1), Institutet for almindelig Patologi (1), Retsmedicinsk Institut (1), Institutet for teoretisk Fysik (1), Hygiejnisk Institut (1), - Zoologisk Museum (1), Zoofysiologisk Laboratorium (1), Biokemisk Institut (1), Kemisk Laboratorium (1), Astronomisk Observatorium (1), Plantefysiologisk Laboratorium (1). Kontorassistenter ved Konsistoriums Kontor (2). § 642 (tidl. 643) foreslaas affattet saaledes: I 12. Lønningsklasse er Lønnen 2670 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2970 Kr. Hertil henføres: Formænd ved Botanisk Have (5), Kustoden ved Zoologisk Museum. § 643 (tidl. 644) foreslaas affattet saaledes: I 13. Lønningsklasse er Lønnen 2100 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2550 Kr. Hertil henføres: Laboratoriebetjente (16), nemlig: Ved Kemisk Laboratorium (3), hvoraf den ene tillige er Fyr- bøder, Medicinsk-fysiologisk Institut (1), Normal-anatomisk Museum (1), Patologisk-anatomisk Institut (2), Farmakologisk Institut (1), Institutet for almindelig Patologi (2), Retsmedicinsk Institut (1), der tillige er Portner, Botanisk Laboratorium (1), Studiegaarden (2), Zoologisk Studiesamling og Laboratorium (1), Biokemisk Institut (1), Observatoriebetjenten ved Astronomisk Observatorium, Faguddannede Betjente (4), nemlig: Materialsnedkeren ved Botanisk Have, Museumsbetjenten ved Mineralogisk-geognostisk Museum, der tillige er Portner, Ved Institutet for teoretisk Fysik (1), Retsmedicinsk Institut (1). Bestyrelse. 9 Gartnermedhjælpere ved Botanisk Have (8). Ved faguddannede Betjente forstaas Betjente, der ved deres An- sættelse har en faglig Uddannelse, som kræves ved Bestridelse af Tjenesten. § 644 (tidl. 645) foreslaas affattet saaledes: 14. Lønningsklasse. a) Lønning 2670 Kr. aarlig, stigende efter 5 Aar til 2820 Kr. Hertil henføres: Kontorbudet ved Botanisk Have, 1. Kontorbud ved Konsistoriums Kontor, 1. Auditoriebetjent ved Universitetet, der tillige er Portner. b) Lønning 1920 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2370 Kr. Hertil henføres: Regensbetjenten, Kollegiebetjente (5). Portnere (3), nemlig: Ved Kirurgisk Akademi (1), Universitets-Annekset (1), Fysiologisk Institut (1). Kontorbud ved Konsistoriums Kontor (1), Pedellen ved Kirurgisk Akademi. Fyrbødere (6), nemlig: Ved Universitetet og Zoologisk Museum (3), Botanisk Have (2), Studentergaarden (1). § 645 (tidl. 646) foreslaas affattet saaledes: I 15. Lønningsklasse er Lønnen 1800 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2250 Kr. Hertil henføres: Andre Betjente, Havearbejdere ved Botanisk Have. Ved Ledighed i en af disse Stillinger kan Ministeren bestemme, at Stillingen besættes med en faguddannet Betjent, og Stillingen hen- føres da til 14. Lønningsklasse. § 646 (tidl. 647) foreslaas affattet saaledes: Fungerende Professorer udnævnés af Kongen. § 647 (tidl. 648) Stk. 1 foreslaas affattet saaledes: Stk. i. Ingen kan faa fast Ansættelse i en af de til 6. Lønningsklasse henførte Stillinger, før han i 2 Aar har været konstitueret i Stillingen, og efter 3 Aars Konstitution skal han enten have fast Ansættelse Universitetets Aarbog. 2 10 Universitetets Aarbog 1930—31. eller fratræde Stillingen. Den aarlige Løn i Konstitutionstiden er lig med Stillingens Begyndelsesløn. Hvis fast Ansættelse opnaas, med- regnes Konstitutionstiden ved Beregning af Tjenestealder med Hen- syn til Løn og Pension. Umiddelbart forudgaaende, i Art og Omfang tilsvarende Tjeneste i en honorarlønnet Stilling ved Universitetet kan medregnes ved Beregning af Konstitutionstiden og Lønnings- ancienniteten, dog at denne ikke derved kan bringes op til over 2 Aar forud for fast Ansættelse. Til Stk. 2 og 3 foreslaas ingen Ændring. § 648 (tidl. 649) foreslaas affattet saaledes: Stk. i. Der tillægges Professor zoologiæ samt hver af de Profes- sorer, som bestyrer Botanisk Have, Plantefysiologisk Laboratorium, Mineralogisk-geognostisk Museum, Kemisk Laboratorium, Astrono- misk Observatorium, Medicinsk-fysiologisk Institut, Normal-anato- misk Museum, Patologisk-anatomisk Institut, Farmakologisk Institut, Institutet for almindelig Patologi, Hygiejnisk Institut, Retsmedicinsk Institut, Zoofysiologisk Laboratorium, Psykologisk Laboratorium, Institutet for teoretisk Fysik, Gymnastikteoretisk Laboratorium, Bio- fysisk Laboratorium og Biokemisk Institut et Bestillingstillæg paa 1200 Kr. aarlig for Bestyrelsen af de dem underlagte Instituter. Stk. 2. Universitetsinspektøren oppebærer som Sekretær ved Univer- sitetet et Bestillingstillæg af 800 Kr. aarlig. § 649 (tidl. 650) foreslaas affattet som nu, dog med Udeladelse af Stk. 5. Bemærkninger til foranstaaeiule torslag. Den for Tiden bestaaende Ordning af Lønningsforholdene for Universitetets Tjenestemænd har lige siden dens Gennemførelse ved Tjenestemandsloven af 12. September 1919 af Universitetet været følt som i mange Henseende utilfredsstillende, og allerede da der i Hen- hold til nævnte Lovs § 46, 3. Stk., første Gang var Adgang til at stille Forslag om en almindelig Omregulering af Universitetets Tje- nestemandsstillinger, gjorde Konsistorium derfor Brug af Adgangen, idet man i sin Indstilling til Undervisningsministeriet angaaende Nor- meringsloven for 1926—27 foreslog Tjenestemandslovens Lønnings- satser forhøjede for et betydeligt Antal Tjenestemænd, jfr. Konsisto- riums Skrivelse af 7. November 1925. De dengang stillede Forslag blev ikke gennemførte, men Konsistorium maa vedblivende anse dem for saa velbegrundede baade ved Hensynet til Universitetets og Vi- denskabens Tarv og ved Retfærdighedshensyn overfor de paagæl- dende Tjenestemænd, at man ikke har kunnet være i Tvivl om, at man nu, da der atter frembyder sig en Lejlighed til at faa dem over- Bestyrelse. 11 vejede, burde genoptage dem, vel ikke netop i samme Form som i 1925, men dog saaledes, at de Forslag, som nu stilles, bygger paa de samme Synspunkter som den da gjorte Indstilling og ogsaa paa ad- skillige Punkter ligefrem gentager den. Med Hensyn til Forslagene i Almindelighed skal fremhæves, at de hovedsagelig tager Sigte paa Universitetets videnskabeligt uddan- nede Tjenestemænd, medens der med Hensyn til de øvrige Tjeneste- mænd kun er foreslaaet enkelte specielle Forandringer. Det er Kon- sistorium bekendt, at den Organisation af Tjenestemænd under Un- dervisningsministeriet, hvortil det store Flertal af Universitetets Tje- nestemænd i 11. og 13.—16. Lønningsklasse hører, ikke har andraget om Forhøjelse af den faste Lønning for disse Klasser, men vel om Forhøjelse af Lønningstillægene og om Omdannelse af nogle enkelte bestemte Stillinger til Stillinger med højere Lønning, og man har da ment at burde holde Forslagene vedrørende de nævnte Tjeneste- mænd indenfor en lignende Ramme. Som allerede antydet er Forslagene begrundede i et dobbelt Hensyn, paa den ene Side Hensynet til at rette saadanne Misforhold, som efter Konsistoriums Skøn ved Lønningsordningen af 1919, særlig naar denne sammenlignes med tidligere Ordninger, er opstaaet mel- lem den Lønning, der ydes visse Klasser af Universitetets Tjeneste- mænd, og forskellige andre Tjenestemænds Lønninger, og i det hele til at afbøde Uretfærdigheder ved den nævnte Ordning, paa den anden Side Hensynet til at fastsætte Lønningerne saaledes, at de saavidt muligt kan sikre Universitetet en tilstrækkelig Tilgang af videnskabeligt fuldt kvalificerede Kræfter. Medens nogle Forslag nærmest alene er begrundede i det ene Hensyn, virker ved andre begge Hensyn sammen. Da der i det følgende paa flere Steder drages Sammenligninger mellem den nugældende Lønningsordning og den, der bestod i 1919, finder man Anledning til at fremhæve, at sidstnævnte Ordning set i Forhold til den samtidige Ordning for andre Tjenestemænd ingen- lunde begunstigede Universitetet, og at det navnlig ikke i denne Hen- seende betyder noget, at Universitetets Lønninger ved Tjeneste- mandslovens Ikrafttræden hvilede paa en Lov af 1916 (Lov Nr. 132, 22. April 1916, der foruden Universitetet angik en lang Række andre Embedsmænd under Undervisningsministeriet), medens Lønnings- lovene for de fleste andre Embedsetater var af noget ældre Dato. Den Lønregulering, som begyndte med Ministeriernes Lønningslov af 1907, og som i de nærmest følgende Aar udstraktes til det store Flertal af Statens Tjenestemænd, kom nemlig ikke Universitetets til- gode, og det erkendtes udtrykkeligt ved Gennemførelsen af Loven af 1916, at denne Lov kun tilsigtede at bringe Lønningerne for de af den omfattede Tjenestemænd paa Højde med det nysnævnte lidt ældre Kompleks af Lønningslove. Man skal i saa Henseende henvise til 12 Universitetets Aarbog 1930—31. den af Folketingets Lønningsudvalg angaaende Loven af 1916 afgivne Betænkning, i hvilken det bl. a. hedder: »Det gjaldt om at føre Løn- ningerne op til Standarden i Lønningslovene af 1908«, og videre: »Det er en Selvfølge, at Lønningsudvalget ud fra det nævnte Hoved- synspunkt maa hævde, at hvis der skulde blive gennemført en al- mindelig Revision af vore Lønningsforhold, har de i dette Forslag nævnte Tjenestemænd samme Ret til at komme i Betragtning som de, der har faaet en Lønningslov fra et tidligere Tidspunkt, men efter 1908* (Rigsdagstidende for 1915—16 Tillæg B. Sp. 1881—82). Angaaende de enkelte Forslag skal man udtale følgende: ad § 631. 1. For Professorer ved Universitetet, der nu lønnes med 7800 Kr. stigende til 9600 Kr., er foreslaaet en Lønning af 9600 Kr. stigende til 11 400 Kr. Efter de før Tjenestemandsloven gældende Regler lønnedes Uni- versitetsprofessorer med 5000 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 500 Kr., dog ikke over 6800 Kr., men hertil kom for de ældste Pro- fessorer efter deres Embedsalder enten Fribolig i en af de faa endnu eksisterende Professorgaarde eller en Huslejeportion paa 1200 Kr. Antallet af saadanne Portioner, der oprindelig havde været 8, men var blevet forøget i 1888, var 12, men hertil kom altid nogle ekstra- ordinære Portioner (i 1919 6), som ved særlig Bevilling var tillagte enkelte Professorer. Et større Antal Professorer under det læge- videnskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, med hvis Embeder der var forbundet Bestyrelse af videnskabelige Sam- linger eller Institutter, havde Fribolig i de til Embederne knyttede Tjenesteboliger, men var til Gengæld, skønt Friboligen betragtedes som Vederlag for den nævnte Bestyrelse, udelukkede fra at opnaa Huslejeportion, idet en saadan ansaas for mindre værd end en Fri- bolig og ikke som denne løb straks fra Ansættelsen. Da Huslejepor- tionerne var pensionsgivende med deres fulde Beløb paa samme Maade som Lønningen, havde de i Virkeligheden Karakteren af et Lønningstillæg for de ældre Professorer, der bragte disses Slutløn op til 8000 Kr. Dette Tillæg indtraadte i Reglen samtidig med det sidste af de almindelige Lønningstillæg og kom ca. en Trediedel af de normerede Professorer, der ikke havde Fribolig, tilgode (saaledes pr. 1. Februar 1917, for hvilket Tidspunkt der foreligger en Op- gørelse). I Stedet for denne Ordning, hvorefter Universitetsprofessorernes Lønning begyndte med 5000 Kr. og steg til 8000 Kr. eller for nogle til 6800 Kr. med Fribolig, satte Tjenestemandsloven en Lønning af 7800 Kr. stigende til 9600 Kr., men uden Huslejeportioner eller Fri- boliger, kun at de Professorer, der havde haft Fribolig som Bestyrer 13 af videnskabelige Samlinger eller Institutter, som Vederlag for Ar- bejdet hermed fik tillagt et aarligt Honorar eller nu Bestillingstillæg paa 800 Kr., hvilket dog ikke som Friboligen var pensionsgivende og ej heller ækvivalerede Boligens Værdi, idet det blev ansat lavere end det Beløb, der fremtidig skulde fradrages i Lønningen for Bolig i Tjenestebolig (for Tiden 936 Kr. + Vs af Stedtillæget). Ved den saaledes etablerede Ordning indtraadte der en meget væsentlig relativ Forringelse af Universitetsprofessorernes Stilling, hvilket vil blive klart ved en Sammenligning med nogle andre Klasser af Tjenestemænd. Professorerne ved de øvrige højere Læreanstalter var tidligere forsaavidt ligestillede med Universitetets Professorer, som deres Løn ligesom disses steg fra 5000 Kr. til 6800 Kr., men de havde ingen Adgang til Huslejeportion og bortset fra et Par enkelte Professorer ved Landbohøjskolen heller ikke til Fribolig, og deres Slutløn var altsaa i Virkeligheden væsentlig lavere. Nu opnaaede de fuld Ligestilling med Universitetsprofessorerne, men dette skete ikke ved, at deres Slutløn hævedes op i Niveau med disses, men ved en Sænkning af Universitetsprofessorernes Lønningsniveau, saaledes som det ses ved en Sammenligning til den anden Side med dem, med hvem Universitetsprofessorerne tidligere havde været ligestillede. Dette var f. Eks. Tilfældet med Departementschefer, hvis Slutløn var 8000 Kr., og hvis Begyndelsesløn, 6000 Kr., svarede til en Universi- tetsprofessors Grundløn med to Alderstillæg, hvilke gennemsnitlig vilde være opnaaede i den Alder, hvor Udnævnelse til Departements- chef i Almindelighed finder Sted. Nu ansattes en Departementschefs Løn til 11 400 Kr., medens 9600 Kr. blev Maximum for en Professor, altsaa en voldsom Forskydning i Professorens Disfavør, der kun kan skyldes, at man ved Fastsættelsen af de nye Lønninger ganske har bortset fra, at Huslejeportioner og Friboliger tidligere var en Del af Lønnen og derfor, naar de nu skulde bortfalde, maatte opvejes paa anden Maade. Hvilket Omfang den nævnte Forskydning har haft, illustreres godt ved en i det af »Danske Statsembedsmænds Sam- raad« udgivne »Ministeriernes Maanedsblad« for Oktober 1928 op- taget redaktionel Artikel: »Lønningslovens Revision«. Der findes i denne Artikel for de fleste af de under Samraadet hørende Grupper af Tjenestemænd en Udregning af, hvor meget Slutlønnen for de enkelte Grupper den 1. Oktober 1928 absolut og procentvis laa under Lønnen før 1924 forhøjet efter Prisstigningen, og ifølge denne Ud- regning, der efter sin Oprindelse ikke kan være ensidig i nogen enkelt Tjenestemandsgruppes Favør eller Disfavør, manglede der i Universitetsprofessorernes Lønning Dækning for 48,5 pCt. af Pris- stigningen, et Tal, der kun naaedes eller blev ubetydeligt overgaaet af to andre Grupper af Tjenestemænd, nemlig Amtmænd og Højeste- retsdommere, medens Procenten for alle andre Grupper, med hvilke Sammenligning laa nær, var meget lavere, for Departementschefer 14 Universitetets Aarbog 1930—31. saaledes 26,5, for Professorer ved de andre højere Læreanstalter 26,2. Det bemærkes herved, at Procenten for alle Professorer er beregnet i Forhold til Lønningerne af 1916. At Universitetets Professorer har maattet føle den i 1919 trufne Ordning af deres Lønningsforhold som en stor Uretfærdighed, vil efter det anførte ikke kunne undre, og det følger derfor af sig selv, at det foreliggende Forslag ligesom Forslaget af 1925 i første Række tager Sigte paa at afbøde denne Uretfærdighed. Det er imidlertid, som allerede dets Indhold viser, ikke udelukkende begrundet heri. En anden og ligesaa væsentlig Grund til dets Fremsættelse er den, at de nuværende lave Lønninger rummer en Fare for Universitetet, idet de umuligt i Længden kan sikre den fornødne Tilgang af fuldt kvalificerede Kræfter til dette Centralsted for dansk Videnskab. Det er ikke noget stort Antal Personer, Professorstillingerne lægger Be- slag paa, og gode Lønninger for disse kan derfor ikke virke hæm- mende paa Tilgangen til andre Grene af Statstjenesten. Derimod kan det blive i høj Grad skæbnesvangert for Tilgangen til Universitetet, der har Brug for de bedste indenfor Fagene, hvis Professorlønnin- gerne, som det nu er Tilfældet, er væsentlig ringere end de Lønnin- ger, som de dygtigste kan opnaa i andre Fmbedskarrierer. Dette Forhold synes man ogsaa tidligere at have haft Blikket aabent for. Inden Tjenestemandsloven var som allerede nævnt en Universitets- professors Slutløn den samme som en Departementschefs, og denne Ordning var ikke dengang ny, men havde i hvert Fald bestaaet siden Lønningslovene af 1870—71 (alene med Undtagelse af Aarene mellem Ministeriernes Lønningslov af 1907 og den dertil svarende Lov for Universitetet af 1916); mellem 1892 og 1907 var Professor- lønningerne endda 400 Kr. højere. Ogsaa Begyndelseslønnen laa tid- ligere, skønt meget utilstrækkelig, relativt højere end nu. Saaledes var den 500 Kr. højere end Lønnen for Dommere i Kriminalretten og i Overretterne og fra 500 til 1000 Kr. højere end Kontorchefers Løn, medens den nu er 1800 Kr. lavere end Landsdommeres og lig med Lønningen for Kontorchefer, Byretsdommere, Underretsdommere af 2. Grad og Politimestre af 2. Grad, en Ligestilling der ikke kan be- grundes ved, at Professorerne ansættes i en væsentlig yngre Alder, idet Ansætteisesalderen for samtlige nuværende Professorer ligger mellem 40 og 41 Aar, for Byretsdommere derimod nogle Aar lavere. Ansætteisesalderen er tilmed stigende, ifølge Universitetskommissio- nens Betænkning S. 115 var den i 1860 34—35 Aar, i 1879 3Sx/2 Aar, ved Betænkningens Afgivelse 391/3; for de i de sidste 10 Aar ansatte er den mellem 41 og 42 Aar. Ved Bedømmelsen af Professorernes Løn sammenlignet med andre Tjenestemænds maa det yderligere erindres, at Uddannelsen til Professorstillingen efter endt Eksamen i Modsætning til Forhol- det i andre Tjenestegrene ikke eller dog kun i meget begrænset Om- Bestyrelse. 15 fang foregaar ved Arbejde i underordnede lønnede Stillinger. Bortset fra Adgangen til Stipendier, af hvilke der kun findes nogle enkelte af Betydning, er det store, oftest gennem mange Aar fortsatte viden- skabelige Arbejde, som Uddannelsen forudsætter, i Almindelighed ganske ulønnet og kun muligt ved Indskrænkning eller Afbrydelse af Erhvervsarbejdet med deraf følgende Forringelse af Indtægten. Ud- dannelsen kræver saaledes næsten altid pekuniære Ofre, derunder som oftest ogsaa direkte Udgifter til Disputats, Studieophold i Ud- landet o. lign., og overfor disse Ofre staar paa den anden Side kun en usikker Udsigt til, at Arbejdet vil føre til Maalet, og i de fleste Fag kun ringe Chancer for, at det i modsat Fald vil gavne Vedkom- mende i hans senere Karriere. I et Land, der som Danmark kun har eet Universitet og derfor i bedste Fald kun faa videnskabelige Stillinger i hvert enkelt Fag, og hvor Besiddelse af videnskabelige Grader iøvrigt kun vejer lidet til ved Forfremmelse til Embedsstil- linger, bliver den omtalte Usikkerhed nødvendigvis særlig stor, men saa meget større bliver da ogsaa Vigtigheden af, at de Stillinger, der nærmest maa staa som Maalet for unge Videnskabsmænd, naar Maalet naas, giver en rimelig Løn. Som Vidnesbyrd om, at de Synspunkter, der ovenfor er gjort gældende, i tidligere Aar har været delte ogsaa af andre end Uni- versitetet selv, skal man til Slut tillade sig at anføre følgende Stykke af den i 1913 afgivne Betænkning af Universitetskommissionen: »Naar da Kommissionen har ment ikke at burde foreslaa en rin- gere Lønning for Professorerne ved Universitetet end fra 5000 Kr. til 6800 Kr. (med Huslejeportionerne 8000 Kr.), skyldes dette ikke blot Hensynet til de mange Aars Studier, der sædvanlig maa gaa forud for Opnaaelsen af en saadan Stilling, og det overordentlig store Beslag, som baade Undervisningen — særlig i de nyere Former, hvori den meddeles paa Universitetets forskellige Laboratorier —, Ledelsen af disse og Universitetets øvrige Instituter og det viden- skabelige Arbejde lægger paa Professorerne. Men det skyldes til- lige og i første Række, Kommissionens Overbevisning om, at det, hvis disse Stillinger ikke lønnes paa en saadan Maade, at der sikres deres Indehavere nogenlunde trygge økonomiske Kaar, let vil kunne hæmme dem i deres Arbejde, og at det overhovedet i Længden vil vise sig vanskeligt til Universitetets Lærerposter at knytte Mænd af en saadan Dygtighed, som Hævdelsen af vor Højskoles Position saavel i vort eget Lands videnskabelige Liv som overfor Udlandet nødvendig kræver«. (Universitetskominissionens Betænkning S. 116 -17). 2. De foreslaaede Ændringer i Normeringsbestemmelserne skyl- des dels de ved Normeringsloven for 1928—29 og 1929—30 trufne Bestemmelser om Oprettelse eller Nedlæggelse af Professorater, dels 16 et til Undervisningsministeriet indsendt Forslag om Omdannelse af Docenturet i Histologi og Embryologi til ordinært Professorat, dels endelig at man foreslaar de tre Stillinger som fungerende Profes- sorer, der indehaves af Overlæger ved Rigshospitalet, omdannede til ordinære Professorater, nemlig Stillingerne som Ledere af 1) Kli- niken for Hud- og Kønssygdomme paa Rigshospitalet, 2) Børne- kliniken paa Rigshospitalet og 3) Kliniken for Øre-, Næse- og Hals- sygdomme paa Rigshospitalet. Til Begrundelse af Forslaget skal man anføre, at de paagældende tre Professorer efter deres Fags hele Stil- ling har et ligesaa betydningsfuldt videnskabeligt Arbejde som Læ- rerne i de øvrige Fag, ligesom deres Undervisning spiller den samme Rolle, idet den er obligatorisk for Studenterne. Hertil kommer, at de fungerende Professorer siden de i 1920 blev Medlemmer af Fakul- tetet, med Hensyn til deres Pligter som saadanne har været ganske ligestillede med de øvrige Professorer. Saaledes tager de en stor Del af Arbejdet med at bedømme indleverede Doktorafhandlinger og bruges paa samme Maade som andre Professorer af Myndigheder indenfor og udenfor Universitetet til Udvalgs- og Kommissionsarbejde og andre lignende Hverv. Ligeledes fungerer de efter Tur som Dekaner. En Ligestilling af dem med andre Professorer er saaledes fuldt begrundet. ad § 632. Lønningen for Universitetsinspektøren, der nu udgør 6900 Kr., er foreslaaet forhøjet til 7800 Kr. Desuden er der for hans Virksom- hed som Sekretær hos Universitetets almindelige Myndigheder under § 648 foreslaaet tillagt ham et Bestillingstillæg af 800 Kr. aarlig. Ved dette Forslag er der søgt tillagt Universitetsinspektøren samme løn- ningsmæssige Stilling som Inspektøren ved Polyteknisk Læreanstalt, jfr. Tjenestemandslovens §§ 652 og 667, med hvilken Stilling Univer- sitetsinspektørens Stilling i det mindste maa sidestilles. Dette burde efter de to Stillingers Karakter allerede have fundet Sted ved Tje- nestemandsloven af 1919, men maa nu efter den Centralisering af Universitetets Administration, der har fundet sit Udtryk ved Anord- ningen af 11. Maj 1921 om almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation, anses som et uafviseligt Krav og det saa meget mere, som de senere Aar har medført en betydelig Stig- ning i Inspektørens Arbejde, en Stigning, der er en naturlig Følge af det i det Hele stærkt stegne Arbejde ved Universitetets Administra- tion. Som Illustration hertil skal man henvise til den ganske over- ordentlige Forøgelse af Studenternes Tal, som er sket i de sidste Aar (1919: 3250, 1928: 5007), og den ganske vist langtfra tilsvarende Stigning i Lærernes Tal samt til den Forøgelse af Universitets-Insti- tuterne, som har fundet Sted. Alt dette har selvfølgelig medført, at Arbejdet er vokset meget stærkt for Universitetets Administration Bestyrelse. 17 og dermed for Universitetsinspektøren baade som egentlig Inspektør og som Leder af Konsistoriums Kontor. ad § 633. a. Foruden at Betegnelsen Inspektorer ved Zoologisk Museum er ændret til Museumsbestyrere ved Zoologisk Museum, er Lønnin- gen saavel for disse Tjenestemænd som for Gartneren ved Botanisk Have, hvilken for Tiden er 5400 Kr. stigende til 7200 Kr., foreslaaet sat til 6900 Kr. stigende til 8100 Kr. Af Gartneren ved Botanisk Have kræves ikke blot en vidtgaaende gartnerisk Uddannelse og en stor botanisk Viden, men der paahviler ham ogsaa et meget betydeligt administrativt Arbejde som Foresat for Havens store og forskellig- artede Personale og som Regnskabsfører for Haven, hvis Budget nu er paa 96 575 Kr., og hans Tid er derfor fra Morgen til Aften beslag- lagt i Havens Tjeneste. En Løn som den foreslaaede synes derfor for hans Vedkommende særdeles vel begrundet. Men ogsaa de to Museumsbestyrere bør have en tilsvarende Lønforhøjelse, der løn- ningsmæssigt vil stille dem i Klasse med Statsgeologer, se Tjeneste- mandslov § 750. De indtager ikke blot Chefsstillinger, idet de er selvstændige Ledere af de dem underlagte Afdelinger, men de har ogsaa ved Siden af deres Arbejde i Museet en Pligt til at meddele de studerende Undervisning i deres Fag og er forsaavidt Docenter. b. Til den herhenhørende Afdeling af Lønningsklassen er foruden som nu Inspektørerne ved Botanisk Museum og Mineralogisk- geognostisk Museum, Viceinspektøren ved Zoologisk Museum, der foreslaas betegnet Inspektør, samt Observator ved Astronomisk Ob- servatorium yderligere foreslaaet henført Inspektøren ved Kemisk Laboratorium, der nu hører til 4. Lønningsklasse (Tjenestemandslov § 634) og altsaa har 300 Kr. mindre i Løn end de andre Inspektører, en Forskel, der i Virkeligheden er ganske uden Begrundelse. Lønnin- gen for alle de nævnte Embedsmænd er foreslaaet forhøjet fra 4800 Kr. stigende til 6600 Kr. til 5400 Kr. stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. til 7800 Kr. Forslaget er dels begrundet i de foreslaaede Forhøjelser for Amanuenser og videnskabelige Assistenter, dels i Hensynet til Omfanget af deres Arbejde og til den vidtgaaende videnskabelige Uddannelse, deres Stillinger kræver, en Uddannelse, der er større end den, der kræves af Statsskolernes Lektorer, som dog for Tiden har højere Løn. Ved Fastsættelsen af Slutlønnen er der desuden taget Hensyn til, at der ved flere af Stillingerne ingen Mulighed er for Avancement bortset fra Ansættelse som Professor. ad § 634. Da Forholdet for de fleste Docenters Vedkommende er det, at de udfører en Gerning, der ikke alene i Karakter men ogsaa i Omfang Universitetets Aarbog. 3 18 Universitetets Aarbog 1930—31. ganske svarer til Professorers, vilde den retfærdigste Ordning være den at omdanne Docenturerne til Professorater. En saa vidtgaaende principiel Ændring har man dog ikke villet foreslaa, da den vel maatte siges at stride mod Forudsætningerne for Stillingernes Opret- telse, men naar man har afstaaet derfra, er det i Tillid til, at Lov- givningsmagten ligesom hidtil vil stille sig imødekommende til For- slag om Oprettelse af ekstraordinære Professorater, hvor Docenter i et Antal Aar paa tilfredsstillende Maade har røgtet deres Gerning, og at der. maa være Mulighed for at faa omdannet enkelte Docen- turer til ordinære Professorater, naar særlige Grunde taler derfor. Et Forslag af denne Art vedrørende Docenturet i Histologi og Em- bryologi har man indsendt til Undervisningsministeriet. Naar Docenturerne opretholdes, er det imidlertid ganske nød- vendigt at forbedre deres Lønningsforhold, der for Tiden er meget daarlige (Lønnen er nu 4500 Kr. til 6300 Kr.) og navnlig staar i grelt Misforhold til Forholdene for Lærerne ved de højere Almen- skoler. En Docent ved Universitetet har ikke en Gang den samme Løn som en Lektor ved Statsskolerne, skønt han dog efter sin Stil- lings Karakter og sin videnskabelige Uddannelse skulde synes at maatte være kvalificeret til en højere Løn. Docenters Løn er derfor foreslaaet forhøjet til 6000 Kr., stigende til 7800 Kr., hvorved bemær- kes, at Ansættelse som Docent ingenlunde altid eller blot som Regel finder Sted i en yngre Alder. Særlig hvor en Docent er den eneste Lærer i et Fag, vil Ansættelse i Almindelighed ikke kunne ventes at ske tidligere end Ansættelse som Professor. De foreslaaede Forandringer i Normeringsbestemmelserne skyl- des dels de ved Normeringslovene og Finanslovene for 1928—29 og 1929—30 trufne Bestemmelser om Oprettelse, Nedlæggelse eller Om- dannelse af Docenturer, dels det ovennævnte Forslag om Omdan- nelse af Docenturet i Histologi og Embryologi. Ad § 635 foreslaas ingen Ændring. Ad § 636. Den herunder hørende Lønningsklasse, der for Tiden er delt i to Underklasser, den ene omfattende Amanuenser, den anden Pro- sektorer, Bibliotekarer og faste videnskabelige Assistenter, foreslaas vedblivende delt, men saaledes at Klasse a. omfatter alle de ovenfor nævnte Tjenestemænd med Undtagelse af Bibliotekarer, Klasse b. derimod disse samt 1. Afdelingsgartner ved Botanisk Have, der for Tiden danner en selvstændig 7. Løningsklasse (§ 637). a. Nogen Grund til at lønne faste Prosektorer og faste viden- skabelige Assistenter ringere end Amanuenser, saaledes som det nu er Tilfældet, foreligger absolut ikke, idet baade Arbejdets Art og Omfang og den videnskabelige Uddannelse, det forudsætter, er Bestyrelse. 19 ganske den samme. Lønningen, der nu er 3480 stigende til 5280 Kr. for Amanuenser og 2880 Kr. stigende til 5040 Kr. for Prosektorer og videnskabelige Assistenter, er for alle de nævnte Tjenestemænd fore- slaaet sat til 3480 Kr. stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. til 5640 Kr., hvilken Lønning svarer til Lønningen for Statsskolernes Adjunkter, med hvilke de paagældende dog i hvert Fald synes at burde være ligestillede. Det Arbejde, der paahviler dem, er ikke mindre og Kra- vet til videnskabelig Dygtighed gennemsnitlig større, idet de altid vælges blandt de dygtigste Kandidater. Det Forhold, som tidligere gjorde sig gældende, særlig med Hensyn til Assistentstillingerne, at Stillingerne var Uddannelsesstillinger, hvis Indehavere kun beklædte dem i faa Aar, gør sig for Tiden ikke mere gældende, navnlig ikke i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, men heller ikke i nogen synderlig Grad i det medicinske Fakultet. Udover den ovennævnte Lønforhøjelse er det endvidere fore- slaaet, at indtil 40 pCt. af de til enhver Tid ved Universitetet ansatte Amanuenser, Prosektorer og faste videnskabelige Assistenter efter 10 Aars Ansættelse, naar vedkommende Instituts Leder gør Indstil- ling derom, skal kunne erholde Udnævnelse som Lektorer ved det paagældende Institut med en Lønning af 5400 Kr. stigende til 7200 Kr. Dette Forslag er begrundet i Ønsket om at skabe en Avancements- stilling for de vedkommende Tjenestemænd af tilsvarende Art som Lektorstillingerne ved Statsskolerne, hvorfor Procenttallet 40 ogsaa er valgt under Hensyn til Forholdet mellem Antallet af Lektorer og Adjunkter ved disse Skoler. Som ovenfor fremhævet er Amanuenser, Prosektorer og videnskabelige Assistenter ingenlunde altid yngre Kandidater; mange af dem forbliver tværtimod i Stillingerne i en lang Række Aar, enkelte endog for Livstid, og det synes derfor i høj Grad ønskeligt, at der er Mulighed for Oprykning til en lignende højere Løn som den, de vilde kunne opnaa ved at søge Ansættelse ved Statsskolerne. Af den Form, der er givet Forslaget, følger, at der ikke vil blive Spørgsmaal om Oprettelse af faste Lektorstillinger ved de enkelte Institutter, idet Stillingerne vil kunne blive fordelte mellem disse paa forskellig Maade til forskellig Tid. Dette er for- mentlig en Fordel ved Ordningen, der paa denne Maade ogsaa aabner Mulighed for Avancement ved Institutter med kun en enkelt Tjeneste- mand af den paagældende Klasse. Universitetet lægger megen Vægt paa, at de her stillede Forslag gennemføres, idet det for den videnskabelige Forskning og Under- visning er af største Betydning, at det videnskabeligt uddannede Personale ved Universitetets forskellige Institutter rekruteres blandt de bedst kvalificerede blandt de unge Kandidater, men herfor er det, hvad de naturvidenskabelige Institutter angaar, en alvorlig Hindring, at de paagældende Stillinger for Tiden er ringere lønnede end Lærer- stillingerne ved Statsskolerne, og for de lægevidenskabelige Insti- 20 Universitetets Aarbog 1930—31. tutter, at de, der ansættes ved disse, er langt daarligere stillede end unge Læger, som i samme Alder gaar ud i praktisk Lægevirk- somhed. b. For de til denne Klasse henførte Tjenestemænd er foreslaaet samme Løn som for Tjenestemændene i Klasse a., men saaledes at Bestemmelserne om Avancement til Lektor ikke gælder dem. Hvad særlig 1. Afdelingsgartner ved Botanisk Have angaar, bemærkes følgende: Til Stillingerne som Afdelingsgartnere kræves en saadan Uddannelse, at de paagældende er virkelig skikkede til at lede de Afdelinger, som underlægges dem. Der stilles derfor ikke blot For- dring om almindelig gartnerisk Uddannelse, men det kræves ogsaa, at de skal have studeret ved Landbohøjskolen og taget Havebrugs- eksamen, hvilken Uddannelse som oftest er suppleret ved Studie- rejser i Udlandet eller Ansættelse der i Gartnerier, Parker eller bota- niske Haver, hvorved Kendskab til deres Fag paa bredere Basis er erhvervet. Dels under Hensyn hertil, dels under Hensyn til den Be- tydning det har for Haven med dens 1000-tallige Plantebestand at bevare Afdelingsgartnerne i sin Tjeneste i en længere Aarrække, er Lønningen for alle Afdelingsgartnere foreslaaet forhøjet, men saa- ledes at der stadig gøres Forskel mellem 1. Afdelingsgartner, der har den særlige Pligt at bistaa den botaniske Gartner ved Havens Administration i Almindelighed, og de to andre Afdelingsgartnere. For 1. Afdelingsgartner er foreslaaet samme Løn som for en Ama- nuensis; med Hensyn til 2. og 3. Afdelingsgartner henvises til § 638 (tidl. 639). De foreslaaede Forandringer i Nortneringsbesteinmelserne skyl- des dels de ved Normeringsloven for 1928—29 trufne Forandringer dels nogle ti! Undervisningsministeriet indsendte Forslag om Om- dannelse af to honorarlønnede Medhjælperstillinger ved henholdsvis Zoologisk Museums 1. Afdeling og Mineralogisk-geognostisk Museum til Amanuensisstillinger, om Oprettelse af en ny Amanuensisstilling ved Botanisk Museum, samt om Omdannelse af to honorarlønnede Assistentstillinger ved henholdsvis det kemiske Laboratorium og det ferskvandsbiologiske Laboratorium til Stillinger som faste viden- skabelige Assistenter. § 637 udgaar, da 1. Afdelingsgartner ved Botanisk Have er fore- slaaet oprykket i 6. Lønningsklasse. ad § 637 (tidl. 638) foreslaas ingen Ændring udover, at 8. Løn- ningsklasse er ændret til 7. som Følge af Forslaget om 1. Afdelings- gartners Oprykning i 6. Lønningsklasse. ad § 638 (tidl. 639). 8. (tidl. 9.) Lønningsklasse. For 2. og 3. Afdelingsgartner ved Botanisk Have er foreslaaet en Lønning af 2880 Kr. stigende til 5040 Kr., samme Lønning som Bestyrelse. 21 efter §§ 717 og 739 er tillagt Faste videnskabelige Assistenter ved Landbohøjskolens landøkonomiske Forsøgsvirksomhed og ved Sta- tens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, med hvilke Tjenestemænd Afdelingsgartnerne efter Kravene til deres Uddannelse og Omfanget og Betydningen af deres Arbejder i det Hele maa stilles i Klasse, løvrigt henvises til Anmærkningerne til § 636 b. om Betydningen for Botanisk Have af, at Afdelingsgartnerne har en saadan Løn, at de kan forventes at blive i Stillingen i en længere Aarrække. ad § 639 (tidl. 640). 9. (tidl. 10.) Lønningsklasse. De til denne Lønningsklasse hørende Konservatorer er der fore- slaaet tillagt yderligere to Alderstillæg, saaledes at Lønnen, der nu er 2220 Kr., stigende med 300 Kr. indtil 3420 Kr., fremtidig vil kunne stige til 4020 Kr. Begrundelsen herfor ligger i, at der ikke kan avan- ceres fra de paagældende Stillinger. Den foreslaaede Forandring i Normeringsbestemmelserne skyl- des et til Undervisningsministeriet indsendt Forslag om Omdannelse af en Medhjælperstilling ved Zoologisk Museums 2. Afdeling til en Konservatorstilling. Med Hensyn til Konservatoren ved Fysisk Laboratorium be- mærkes, at dette Laboratorium, der tidligere betegnedes som Fysisk Laboratorium A. — ikke som i Tjenestemandsloven af 1927 fejlagtig angivet B. — nu efter Overflytningen af det biofysiske Laboratorium til Fysiologisk Institut betegnes som Fysisk Laboratorium (uden Litra). ad § 640 (tidl. 641). 10. (tidl. 11.) Lønningsklasse. a. For Varmemesteren ved Universitetet er foreslaaet samme Lønning som i Konsistoriums Forslag af 7. Novbr. 1925, nemlig 3300 Kr. stigende til 4200 Kr. i Stedet for som nu 2880 Kr. stigende til 3360 Kr. En saadan Lønforhøjelse maa anses for paakrævet som Følge af den siden 1919 stedfundne betydelige Forøgelse af hans Arbejdsomraade. Medens Varmemesteren i 1919 kun havde Fyrene paa Universitetets Hovedbygning, Universitetsbiblioteket og Studie- gaarden at passe med Bistand af 2 Fyrbødere, har han nu med Bi- stand af ialt kun 3 Fyrbødere yderligere Fyrene i Kommunitetsbyg- ningen, Zoologisk Museum samt Ejendommen i St. Pederstræde Nr. 19 og desuden er Annexbygningens Opvarmning indføjet paa Studiegaardens Fyr. Det Varmemesteren ved Tillægsbevillingsloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1926—27, Tillæg B. Sp. 1575— 78 og Finansloven for 1927—28, jfr. Rigsdagstidende for 1926—27, Tillæg B. Sp. 2861—64 tillagte Honorar af 360 Kr. -f- midlertidig Tillæg for Fyringsarbejde i St. Pederstræde Nr. 19 vil, saafrernt den foreslaaede Lønning gennemføres, kunne bortfalde. 22 Universitetets Aarbog 1930—31. b. Ligesom i Konsistoriums Forslag af 1925 er Varmemesteren ved Botanisk Have foreslaaet oprykket i denne Lønningsklasse, hvor- ved han vil faa en Løn af 2880 Kr. aarlig stigende til 3360 Kr. mod nu 2670 Kr. stigende til 2970 Kr. (se nuværende § 643). Ved Ændring af Havens Varmeanlæg i 1922 er der sket en betydelig Arbejdsfor- øgelse for ham, navnlig saaledes at der nu normalt er en Kedel mere i Gang end tidligere, og han synes herefter at maatte have Krav paa en Lønforhøjelse. I Normeringsbestemmelserne er der iøvrigt sket den Forandring, at Antallet af Laboratoriemestre, af hvilke der for Tiden kun findes to, nemlig ved det farmakologiske Institut og Institutet for teoretisk Fysik, er forøget med to, idet to Laboratoriebetjentstillinger ved hen- holdsvis det kemiske Laboratorium og det biofysiske Institut er fore- slaaet omdannede til Stillinger som Laboratoriemestre, og at der er tilføjet seks Stillinger som Laboranter, nemlig ved det botaniske Mu- seum, det medicinsk-fysiologiske Institut, det normal-anatomiske Museum, det patologisk-anatomiske Institut, det hygiejniske Institut og det zoofysiologiske Laboratorium, alle disse ligeledes ved Om- dannelse af nuværende Stillinger som Laboratoriebetjente eller for Botanisk Museums Vedkommende som Museumsbetjent. Da sidst- nævnte Betjent for Tiden ogsaa er Portner ved Museet, og han ved- blivende skal besørge Forretningerne som saadan, er han tillige be- tegnet som Portner. Med Hensyn til de saaledes stillede Forslag skal i Almindelig- hed bemærkes, at Laboratoriebetjentene ved Universitetets viden- skabelige Instituter lige siden Tjenestemandsloven af 1919 har følt sig brøstholdne ved, at saa faa af Stillingerne ved disse Instituter er normerede som Laboratoriemestre med den for saadanne Tjene- stemænd fastsatte højere Løn. Man har henvist til, at medens Loven af 1919 ved den polytekniske Læreanstalt normerede 6 Stillinger som Laboratoriemestre og 2 Stillinger som Laboranter, normeredes der ved Universitetet kun 1 Stilling af førstnævnte Art og ingen Stilling som Laborant (ifølge Loven af 1927 er Tallet nu begge Steder 1 større), skønt det er utvivlsomt, at Arbejdets Art og Kravene til de paagældende Tjenestemænds Uddannelse for adskillige Betjentstil- linger ved Universitetet er ganske svarende til, hvad der præsteres af og kræves hos Laboratoriemestrene og Laboranterne ved Lærean- stalten. Ogsaa Bestyrerne ved Universitetets Instituter nærer et stærkt Ønske om forbedrede Lønforhold for en Del af Laboratorie- betjentene, idet de er meget interesserede i at kunne faa de paagæl- dende Stillinger, der ofte er af stor Betydning for det paa Labora- torierne udførte Arbejde, besatte med de bedst kvalificerede Kræfter. Allerede i 1925 foreslog Konsistorium derfor oprettet en enkelt ny Laboratoriemesterstilling, nemlig ved kemisk Laboratorium, men man har nu ment at burde gaa et væsentligt Skridt videre. Bestyrelse. 23 Med Hensyn til den specielle Begrundelse af de enkelte Forslag henviser man til de af de paagældende Institutbestyrere og de to Fakulteter afgivne hermed følgende Udtalelser. c. Denne Underafdeling af Lønningsklassen er ny. Den hertil henførte Stilling er en tidligere Stilling som Laboratoriebetjent ved det retsmedicinske Institut, der nu foreslaas omdannet til en Stilling som Vagtmester i Lighed med de Stillinger af denne Art, som findes ved Seruminstitutet, og med samme Lønning som for disse Stillinger fastsat (se § 571). Med Hensyn til Begrundelsen af Forslaget hen- vises til den medfølgende Skrivelse fra Institutets Bestyrer af 30. Sept. d. A. samt til den af Udvalget angaaende en Nyordning af Institutet afgiven Betænkning S. 42, hvor Udvalget udtaler sig for, at en af Betjentstillingerne omdannes til en mere overordnet Stilling. ad § 641 (tidl. 642). 11. (tidl. 12.) Lønningsklasse. De foreslaaede Forandringer i Normeringsbestemmelsen for Ikke- videnskabelige Assistenter skyldes dels de ved Normeringsloven for 1928—29 oprettede Stillinger ved Zoofysiologisk Laboratorium og Biokemisk Institut, dels 3 til Undervisningsministeriet indsendte For- slag om Oprettelse af Ikke-videnskabelige Assistentstillinger ved Kemisk Laboratorium (mod Besparelse af en Medhjælpssum paa 1283 Kr.), ved Astronomisk Observatorium (mod Besparelse af et Honorar paa 2200 Kr. + midlertidigt Tillæg) og ved Plantefysiologisk Laboratorium. Endelig er den i Tjenestemandsloven af 1927 optagne Bestem- melse om, at ved Ledighed den ene af Kontorassistentstillingerne ved Konsistoriums Kontor skal nedlægges, foreslaaet udeladt, og i Konse- kvens deraf er Lønningsbestemmelsen for Kontorister ved Konsi- storiums Kontor ligeledes foreslaaet udeladt. De paagældende Be- stemmelser hidrører fra Tjenestemandsloven af 1919, men der er siden den Tid sket en saa stærk Forøgelse af Arbejdet paa Konsi- storiums Kontor, jfr. herom Anmærkningerne til § 632, at det endnu mindre end før kan antages, at Arbejdet kan blive forsvarligt vare- taget ved ringere Arbejdskraft end 2 Kontorassistenter. ad § 642 (tidl. 643). Om Varmemesteren ved Botanisk Have, der tidligere hørte til 13. (nu 12.) Lønningsklasse, men er foreslaaet opflyttet i en højere Lønningsklasse, henvises til Anmærkningerne til § 640 (tidl. 641). Som nye er under Lønningsklassen foreslaaet opført Formænd ved Botanisk Have og Kustoden (tidl. Museumsbetjenten) ved Zoo- logisk Museum. Herom henvises til den med Bilag vedlagte Skrivelse af 8. Aug. 1929 fra Direktøren for Botanisk Have samt den ligeledes vedlagte Ekstrakt-Afskrift af Skrivelse af 13. Juni 1929 fra Museums- raadet for Zoologisk Museum. 24 Universitetets Aarbog 1930—31. ad § 643 (tidl. 644). 13. (tidl. 14.) Lønningsklasse. De foreslaaede Ændringer i Normeringsbestemmelserne for Laboratoriebetjentene hidrører dels fra de 3 ved Normeringsloven for 1928—29 oprettede Stillinger dels fra, at der til 10. Lønningsklasse b. er foreslaaet overført 2 Laboratoriebetjente samt Museumsbetjenten ved Botanisk Museum som Laboranter, medens 1 af Laboratorie- betjentene ved Retsmedicinsk Institut er foreslaaet overført til 10. Lønningsklasse c. som Vagtmester, og Museumsbetjenten ved Zoo- logisk Museum er foreslaaet overført til 12. Lønningsklasse som Kustode, jfr. herom det til §§ 640 og 642 bemærkede. Endelig er 4 af de til 15. Lønningsklasse hørende Stillinger som liavearbejdere ved Botanisk Have foreslaaet ændret til Gartnermed- hjælper-Stillinger, hvorved disses Tal er foreslaaet forøget fra 4 til 8, jfr. herom den ved Anmærkningerne til § 642 nævnte Skrivelse af 8. Aug. 1929 fra Direktøren for Botanisk Have. ad § 644 (tidl. 645). 14. (tidl. 15.) Lønningsklasse. a. I Tjenestemandsloven af 1927 er til 15. (nu 14.) Lønnings- klasse henført en Række Betjente af forskellig Art. For nogle af disse, nemlig det ene Kontorbud ved Konsistoriums Kontor, Portne- ren ved Universitetet og Kontorbudet ved Botanisk Have, gælder det, at det dem paalagte Arbejde er vokset saa stærkt og har faaet en saadan Karakter, at det maa anses for meget ønskeligt, at de rykkes op i en højere Lønningsklasse. For disse 3 Betjente er derfor fore- slaaet samme Lønning som i § 661 for Første Betjente ved Polytek- nisk Læreanstalt, nemlig 2670 Kr. stigende til 2820 Kr. Af Konsistorium er der gentagne Gange stillet Forslag om en forbedret lønningsmæssig Stilling for det af de 2 Kontorbude, som har Ledelsen af Forretningerne i Universitetets Budstue. Det er ind- gaaende forklaret, at det er den heldigste og mest økonomiske Ord- ning at henlægge en Række Forretninger, som ellers normalt be- sørges i Kontorerne, til Budstuen, idet man derved paa bedste Maade udnytter begge Budenes Tid. Som Følge heraf er ikke blot de egent- lige Budforretninger, men ogsaa Udskrift paa Konvolutter, Fordeling af Doktordisputatser og af Universitetets egne Tryksager henlagt til Budstuen, der endvidere modtager og videresender de meget tal- rige Forsendelser fra Udlandet til danske Videnskabsmænd. Hele denne Virksomhed, der bl. a. paa Grund af den stigende Forbindelse mellem Udlandet og danske videnskabelige Institutioner og danske Videnskabsmænd i de senere Aar har faaet et særlig stort Omfang, kræver imidlertid en daglig Ledelse, der med stor Dygtighed be- sørges af det ene af Kontorbudene V. Bech, men det er da ogsaa rimeligt, at Lederen af Budstuen stilles lønningsmæssigt bedre end det andet Bud, og det er derfor foreslaaet, at der tillægges ham Lønning som 1. Kontorbetjent. Bestyrelse. 25 For Portneren ved Universitetet, der her er foreslaaet benævnt Første Auditoriebetjent ved Universitetet, bemærkes, at de til Stil- lingen hørende Forretninger ved den overordentlig stærke Stigning, der i de senere Aar er sket i Universitetets Benyttelse, har faaet et saadant Omfang, at det i 1923—24 blev nødvendigt at oprette en Betjentstilling, hvis Indehaver skulde bistaa Portneren ved Pasnin- gen af de ham paahvilende Forretninger. Siden da er Benyttelsen af Universitetsbygningens Auditorier og Festsal stadig steget, hvad der for Portneren ikke blot medfører en tidsmæssig Forøgelse af Ar- bejdet, men ogsaa at der stilles stadig større Krav til Portnerens Evne til planmæssig Gennemførelse af sit eget og Medhjælperens Arbejde. Det maa derfor anses for ønskeligt, at der gives Portneren en bedre lønningsmæssig Stilling saaledes, at Stillingen rykkes op i samme Lønningsklasse som Første Kontor- og Auditoriebetjenten ved Polyteknisk Læreanstalt. Om Kontorbudet ved Botanisk Have henvises til den foran ad § 642 vedlagte Skrivelse fra Direktøren for Botanisk Have. b. Ændringerne i Normeringsbestemmelserne for de under b. opførte Tjenestemænd hidrører dels fra de under a. fremsatte For- slag, dels fra de ved Normeringsloven for 1928—29 skete Forandrin- ger. Endvidere bemærkes, at der i Tjenestemandsloven af 1927 er opført 2 Portnere ved Universitetet. Af disse er den ene foran fore- slaaet rykket op til Første Auditoriebetjent, medens den anden er Portner ved Universitetsannekset, hvorfor denne Betegnelse er ind- ført her. ad § 645 (tidl. 646). 15. (tidl. 16.) Lønningsklasse foreslaas ingen Ændringer. ad § 646 (tidl. 647). Forslagene i §§ 633 og 634 om Inspektøren ved kemisk Labora- torium og Docenter vil medføre, at disse Tjenestemænd efter den almindelige Bestemmelse i § 6 udnævnes af Kongen, hvorfor de er udeladt her. ad § 647 (tidl. 648). Ændringen i Stk. 1 — 6. Lønningsklasse i Stedet for 6. Løn- ningsklasse b. — er en Følge af de foreslaaede Ændringer til § 636. ad § 648 (tidl. 649). Stk. i. Det i denne Paragraf fastsatte Bestillingstillæg paa 800 Kr. for en Række Professorer, der bestyrer videnskabelige Instituter og Samlinger, er foreslaaet forhøjet til 1200 Kr. i Erkendelse af, at det Universitetets Aarbo&. 4 26 Universitetets Aarbog 1930—31. nuværende Tillæg er et altfor ringe Vederlag for det meget betyde- lige Arbejde, Bestyrelsen af et Institut altid medfører for vedkom- mende Professor. Dette Arbejde bestaar ikke blot i Ledelsen af den i lnstitutet foregaaende videnskabelige Virksomhed og den der med- delte Undervisning, men er ogsaa og ikke mindst af rent administra- tiv Art. Ogsaa Korrespondance med udenlandske videnskabelige In- stitutioner og med udenlandske Videnskabsmænd, der henvender sig til lnstitutet, kræver altid megen Tid, og dette Arbejde vokser stadig paa Grund 'af den stedse livligere Forbindelse med Udlandet. For- uden ved Omfanget af det med Bestyrelsen forbundne Arbejde er den foreslaaede Forhøjelse endvidere motiveret ved, at Bestyrerne af videnskabelige Instituter altid har en Del Udgifter til Repræsen- tation overfor Udlændinge, som besøger lnstitutet, Udgifter som de paagældende vanskeligt kan unddrage sig, naar henses til den Mod- tagelse, danske Videnskabsmænd i Reglen faar i Udlandet. Stk. 2. Det i Tjenestemandsloven af 1927 opførte Stk. 2 er i Over- ensstemmelse med Finansloven for 1927—28, jfr. Rigsdagstidende 1926—27, Tillæg A., Sp. 1795—98, udtaget. Nyt Stk. 2. Om det her fremsatte Forslag henvises til det til § 632 bemærkede. ad § 649 (tidl. 650). Til Stk. 1—4 er ingen Ændring foreslaaet. ad Stk. 5 bemærkes: Det i dette Stykke omhandlede personlige Tillæg af 800 Kr. aar- lig til de Professorer ved Universitetet, som da Tjenestemandsloven af 1919 traadte i Kraft havde Fluslejeportion, og som ikke kom ind under Bestemmelsen i Lovens § 957 (svarende til Lov 1927 § 649) vil, saafremt den foran ad § 631 foreslaaede Lønforhøjelse fuldt ud gen- nemføres, kunne bortfalde. Det maa dog stærkt betones, at den al- mindelige Regel i § 29 om ganske eller delvis Bortfald af personlige Tillæg, ved Opnaaelse af højere Lønning, ikke bør anvendes efter sin Ordlyd. Kun en fuldstændig Gennemførelse af den ad § 631 fore- slaaede Lønforhøjelse bør medføre Tillægenes Bortfald, idet der navnlig ellers vil indtræde en Mangel paa Ligelighed i den lønnings- tnæssige Behandling af de her omhandlede og de i § 648 (nu 649) omhandlede Professorer.« Foruden disse Forslag tilstillede Konsistorium Lønningskommis- sionen følgende Forslag til Tilføjelse til Tjenestemandslovens § 780, Stk. 3: »Af den foreslaaede Ligestilling i Løn af Amanuenser, Prosek- torer og faste videnskabelige Assistenter paa den ene Side og Ad- Bestyrelse. 27 junkter ved Statsskolerne paa den anden Side følger, at den erhver- vede Tjenestealder fremtidig medtages ved Overgang fra den ene af disse Klasser af Stillinger til den anden, jfr. Tjenestemandslovens § 26, 4. Stk. Dette er et Forhold, som har stor Betydning for visse af Universitetets Fakulteter, idet der i den hidtil bestaaende Ordning, hvorefter en videnskabelig Assistent ved et af Universitetets Insti- tuter ikke blot, saa længe han er Assistent, er lavere lønnet end en Adjunkt, men heller ikke ved senere Overgang i en Adjunktstilling- kan regne sig sin tidligere Tjeneste ved Universitetet tilgode som Del af Tjenestealderen, har ligget en Opfordring for de unge Kandi- dater til straks efter endt Eksamen at søge ind i Statsskolen og der- med i en Beskæftigelse, der let vil berøve dem Muligheden for fortsat videnskabeligt Arbejde. I Erkendelse af den store Betydning det har, at unge Akademikere, som ønsker at fortsætte deres viden- skabelige Studier, ikke afholdes derfra ved Udsigten til Forringelse af deres fremtidige økonomiske Kaar, har Konsistorium tidligere be- skæftiget sig med Sagen og overfor Undervisningsministeriet udtalt Ønske om, at Tjenestemandslovens § 780, 3. Stk., der handler om Beregning af Tjenestealder for Adjunkter, maatte faa en Tilføjelse, der kunde skaffe Kandidater, som efter at have anvendt nogle Aar paa fortsatte videnskabelige Studier senere gaar over i Statsskolens Tjeneste, gunstigere økonomiske Kaar end det hidtil har været Til- fældet. Det til Ministeriet indsendte Forslag havde bortset fra nogle mindre Ændringer følgende Ordlyd: »Paa lignende Maade skal den Tid, hvori en Adjunkt før Kon- stitutionen maatte have fungeret som fast videnskabelig Assistent ved Universitetet, eller som honorarlønnet videnskabelig Assistent sammesteds, naar Arbejdet har været af lignende Omfang, eller som Lektor ved Universitetet, eller efter Universitetets Anbefaling som Lektor i Dansk ved udenlandske Universiteter, komme ham til Gode ved Beregningen af hans Alderstillæg. En Adjunkt, som erhverver eller forud for sin Ansættelse har erhvervet Doktorgraden ved Uni- versitetet, opnaar derved en Forhøjelse af sin Lønningsanciennitet paa 2 Aar. Har han udført anerkendt værdifulde videnskabelige Ar- bejder af anden Art (f. Eks. gennem Deltagelse i en Professorkon- kurrence, Besvarelse af Prisopgaver, Medarbejde ved videnskabelige Institutioner, Deltagelse i videnskabelige Ekspeditioner eller lign.) kan der paa Grundlag heraf efter Ansøgning til Undervisningsmini- steriet erlægges ham en forøget Lønningsanciennitet, der efter herom fremlagte Erklæringer fra danske videnskabelige Autoriteter kan for- menes at staa i et rimeligt Forhold til Arbejdets Karakter og Re- sultat. Den paa denne Maade for videnskabeligt Arbejde tillagte Anciennitet skal være uafhængig af, om vedkommende har udført Arbejdet i eller uden for Statstjeneste eller i eller uden for Nummer i denne. 28 Universitetets Aarbog 1930—31. Dette Forslag tillader Konsistorium sig herved at gentage og anbefale til Lønningskommissionens velvillige Overvejelse. Man er klar over, at Forslaget, forsaavidt faste videnskabelige Assistenter angaar, vil blive overflødigt, hvis disse Tjenestemænds Lønninger fastsættes som foreslaaet, men man har dog ment at burde indsende det i dets oprindelige Form. Forslaget angaar iøvrigt, som det vil ses, ikke blot faste videnskabelige Assistenter, men ogsaa honorar- lønnede Assistenter og Lektorer, der er ansatte ved Universitetet, og giver yderligere Regler om en vis Anciennitetsforhøjelse for Adjunk- ter, som erhverver eller forud for deres Ansættelse har erhvervet Doktorgraden eller har udført anerkendt værdifulde videnskabelige Arbejder.« De i Lov Nr. 98 af 31. Marts 1931 om Statens Tjenestemænd Af- deling 22 a) Universitetet og Kommunitetet optagne Bestemmelser vedrørende Universitetets og Kommunitetets Tjenestemænd er saa- lydende (de i Parentes anførte Paragraftal angiver den tilsvarende Paragraf i Loven af 1927): § 574 (631). 1. Lonningsklasse. a) Lønning 8100 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 900 Kr. indtil 10 800 Kr. Hertil henføres: Professorer (78), nemlig: Ved det teologiske Fakultet (6), det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (12), det kegevidenskabelige Fakultet (19), det filosofiske Fakultet (25), det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet (16). Saa længe det ekstraordinære Docentur i nordisk Sprog og Litteraturforskning opretholdes, nedsættes Antallet af Professorer ved det filosofiske Fakultet med 1. b) Lønning 4500 Kr. aarlig. Hertil henføres: Fungerende Professorer (2), nemlig Lederne af: 1) Klinikken for Sindssygdomme og Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet, 2) Klinikken for epidemiske Sygdomme. Tjenestemandsstillingen som fungerende Professor opretholdes kun for de nuværende Klinikchefer. Bestyrelse. 29 § 575 (632). I 2. Lønningsklasse er Lønnen 7800 Kr. aarlig, stigende efter o Aar til 8400 Kr. Hertil henføres: Universitetsinspektøren. § 576 (633 og 634). 3. Lønningsklasse. a) Lønning 5700 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. ind til 7500 Kr. Hertil henføres: Museumsbestyrere ved Zoologisk Mnsenm (2), Gartneren ved Botanisk Have. b) Lønning 5100 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. ind til 7500 Kr. Docenter (16), nemlig: Ved det teologiske Fakultet (3), det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (2), det filosofiske Fakultet (6), det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet (3), det lægevidenskabelige Fakultet (2). Saa længe de 3 ekstraordinære Professorater i Stats videnskab, i Gymnastikteori og i Forsikringsmatema tik opretholdes, kan de tilsvarende Docenturer ikke be sættes. Regelen i § 6, Stk. 6, gælder ikke for Docenter. c) Lønning 5100 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. ind til 6300 Kr. og derpaa efter 3 Aar til 7200 Kr. Hertil henføres: Inspektøren ved Botanisk Museum, Inspektører ved Mineralogisk-geognostisk Museum (2), Inspektøren ved Zoologisk Museum, Observator ved Astronomisk Observatorium, Inspektøren ved Retsmedicinsk Institut, Inspektøren ved Kemisk Laboratorium. § 577 (635 og 636). 4. Lønningsklasse. a) Lønning 4800 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. ind til 6600 Kr. Hertil henføres: Amanuenser (10). 30 Universitetets Aarbog 1930—31. b) Lønning 5040 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. ind- til 5760 Kr. Hertil henføres: Universitetsfuldmægtige (2). § 578 (636). 1 5. Lønningsklasse er Lønnen 3180 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 4620 Kr. og derefter hvert 3. Aar med 480 Kr. indtil 5580 Kr. Hertil henføres: Faste videnskabelige Assistenter (24), Bibliotekarer (2). § 579 (637). 1 6. Lønningsklasse er Lønnen 3900 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 480 Kr. indtil 4860 Kr. Hertil henføres: 1. Afdelingsgartner ved Botanisk Have. § 580 (638 og 639). 1 7. Lønningsklasse er Lønnen 3180 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 3900 Kr. og derpaa efter 3 Aar til 4380 Kr. Hertil henføres: Sekretæren ved Konsistoriums Kontor, Afdelingsgartnere ved Botanisk Have (2). § 581 (640). 1 8. Lønningsklasse er Lønnen 2160 Kr. aarlig, stigende efter 3 Aar til 2460 Kr. og derefter hvert 3. Aar med 450 Kr. indtil 3810 Kr. Hertil henføres: Konservatorer (4). § 582 (641). 1 9. Lønningsklasse er Lønnen 2940 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3540 Kr. Hertil henføres: Laboratoriemestre (6), Vagtmesteren ved Retsmedicinsk Institut, Varmemesteren ved Universitetet, der tillige er Varme- mester ved Universitetsbiblioteket og Studiegaarden. Bestyrelse. 31 .§ 583 (643). 1 10. Lønningsklasse er Lønnen 2550 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3150 Kr. Hertil hemøres: Laboranter (3), Varmemesteren ved Botanisk Have. § 584 (642). 111. Lønningsklasse er Lønnen 1920 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3120 Kr. Hertil henføres: Ikke-videnskabelige Assistenter (12). § 585 (644). 1 12. Lønningsklasse er Lønnen 2250 Kr. aarlig, stigende hv.ert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2700 Kr. Hertil henføres: Laboratoriebetjente (18), Museumsbetjenten ved Zoologisk Museum, der tillige er Portner, Observatoriebetjenten ved Astronomisk Observatorium, Faguddannede Betjente (5), Gartnermedhjælpere ved Botanisk Have (6), Formænd ved Botanisk Have (5), Budformanden, Førstebetjenten, der tillige er Portner. Ved faguddannede Betjente forstaas Betjente, der ved deres An- sættelse har en faglig Uddannelse, som kræves til Bestridelse af Tje- nesten. § 586 (645). I 13. Lønningsklasse er Lønnen 1920 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2520 Kr. Hertil henføres: Regensbetjenten, Kollegiebetjente (5), Portnere (3), Kontorbude (2), Pedellen ved Kirurgisk Akademi, Fyrbødere (6). § 587 (646). 1 14. Lønningsklasse er Lønnen 1800 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2400 Kr. 32 Universitetets Aarbog 1930—31. Hertil henføres: Andre Betjente, Havearbejdere ved Botanisk Have. Ved Ledighed i en af disse Stillinger kan Ministeren bestemme, at Stillingen besættes med en faguddannet Betjent, og Stillingen hen- føres da til 12. Lønningsklasse. § 588 (642). 15. Lønningsklasse, a) Lønning 2160 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 240 Kr. indtil 2880 Kr. Hertil henføres: Kontorassistenter ved Konsistoriums Kontor (2); ved Ledig- hed nedlægges den ene af Stillingerne. b) Lønning 1500 Kr. aarlig, stigende hvert 2. Aar med 120 Kr. indtil 2220 Kr. Hertil henføres: Kontorassistenter ved Konsistoriums Kontor. § 589 (648). Aspiranttiden kan for Aspiranter til de i 5. Lønningsklasse nævnte Tjenestemænd vare i indtil 3 Aar, dog altid til det fyldte 24. Aar. Efter Aspiranttidens Udløb skal den paagældende enten have fast Ansættelse eller fratræde Stillingen. Umiddelbart forud- gaaende, i Art og Omfang tilsvarende Tjeneste i en honorarlønnet Stilling ved Universitetet kan træde i Stedet for Aspiranttjeneste. Egentlig Aspiranttjeneste ud over 2 Aar kan medtages ved Bereg- ning af Lønningsancienneteten, dog at Tjenestealder tidligst kan be- regnes fra det fyldte 24. Aar. § 590 (649). Stk. i. Der tillægges Professor zoologiæ samt hver af de Profes- sorer, som bestyrer Botanisk Have, Plantefysiologisk Laboratorium. Mineralogisk-geognostisk Museum, Kemisk Laboratorium, Astrono- misk Observatorium, Medicinsk-fysiologisk Laboratorium, Normal- anatomisk Museum, Patologisk-anatomisk Institut, Farmakologisk Institut, Institutet for almindelig Patologi, Hygiejnisk Institut, Rets- medicinsk Institut, Zoofysiologisk Laboratorium, Psykologisk Labora- torium, Institutet for teoretisk Fysik, Fysisk-kemisk Institut, Gym- nastik-teoretisk Laboratorium, Biofysisk Laboratorium og Biokemisk Laboratorium, et Bestillingstillæg paa 800 Kr. aarlig for Bestyrelsen af de dem underlagte Instituter. Stk. 2. Den Universitetsbetjent, der er Bud ved Kommunitetet, oppe- bærer som saadan et Bestillingstilkeg paa 300 Kr. aarlig. Bestyrelse. 33 § 591 (650). Stk. i. Naar og saa længe Posterne som Overlæger ved den ene medicinske og den ene kirurgiske Afdeling paa Rigshospitalet ikke maatte være besat med Professorer ved det lægevidenskabelige Fakul- tet, stilles en samlet Sum af 5400 Kr. aarlig til Ministerens Raadighed til Vederlag for disse Overlæger som Lektorer. Stk. 2. De øvrige Lektorer ansættes paa Tid og lønnes med Hono- rarer, der bevilges paa Finansloven. Stk. 3. I Henhold til Bevilling paa Finansloven kan ansættes viden- skabelige Assistenter og Prosektorer, der vederlægges med Hono- rarer. Stk. 4. Regensprovsten og Viceprovsten tillægges der Tjenestebolig og Brændsel uden Fradrag; Honorarerne til dem samt til Stipendie- bestyrelsens Medlemmer og dens Medhjælp fastsættes paa Finans- loven. Stk. 5. De i Lov Nr. 489 af 12. September 1919 § 1323 hjemlede per- sonlige Tillæg opretholdes uforandrede. Jfr. Rigsdagstidende 1930—31, Tillæg A. Sp. 6899—6908, 7271— 74, Tillæg B. Sp. 1606, 1617—18, 1655—56, 1666—68. De Forandringer, som hermed var indtraadt med Hensyn til Uni- versitetets Tjenestemandsstillinger i Forhold til Tjenestemandsloven af 27. Juni 1927 var følgende: Professorer, Docenter, Universitetsinspektøren, Inspektørerne ved Instituterne m. fl., de faste videnskabelige Assistenter og Bibliote- karer samt 2. og 3. Afdelingsgartner ved Botanisk Have blev opryk- ket i en højere Lønningsklasse eller fik Forhøjelse af deres Lønning. De tre fungerende Professorer, som tillige er Overlæger ved Rigs- hospitalet, blev ordinære Professorer. Der oprettedes et nyt ordinært Docentur i Kunsthistorie under det filosofiske Fakultet (Lovens § 576 b) til Erstatning for det ved ekstraordinær Docent, Dr. phil. Francis Beckett's Afgang fra Uni- versitetet bortfaldne Embede (jfr. nedenfor S. 62). Der oprettedes endvidere 10 Stillinger som Amanuenser ved Uni- versitetet i en ny Lønningsklasse (Lovens § 577 a) som Avancements- stillinger for de faste videnskabelige Assistenter. Specifikationen med Hensyn til hvor de enkelte Assistenter (og Amanuenser) gør Tje- neste, udgik af Loven. De tidligere Amanuensisstillinger ved Mu- seerne blev omdannet til og lønnet- som faste videnskabelige Assi- stentstillinger, og desuden blev Betegnelsen Prosektor (for visse af Assistenterne ved de lægevidenskabelige Instituter) afskaffet. Den samlede Amanuensis- og Assistentgruppe blev iøvrigt forøget med 2, idet den honorarlønnede videnskabelige Assistentstilling ved fersk- vandsbiologisk Laboratorium blev omdannet til en fast videnskabelig Universitetets Aarbog. 5 34 Universitetets Aarbog 1930—31. Assistentstilling, og der tilkom een ny fast videnskabelig Assistent- stilling (eller Amanuensisstilling), som overførtes fra den polytek- niske Læreanstalt foranlediget ved Oprettelsen af Universitetets fysisk-kemiske Institut. Der blev endvidere oprettet 4 nye Stillinger som Laboratorie- mestre (Lovens § 582), nemlig ved Kemisk Laboratorium, Biofysisk Laboratorium, Medicinsk-fysiologisk Institut og Fysisk-kemisk La- boratorium; den sidstnævnte overførtes fra den polytekniske Lære- anstalt foranlediget ved Oprettelsen af Universitetets fysisk-kemiske Institut. Ved Retsmedicinsk Institut blev oprettet en Stilling som Vagtmester som Følge af dette Instituts Udvidelse. Der blev oprettet 3 nye Stillinger som Laboranter (Lovens § 583) nemlig ved Medicinsk-fysiologisk Institut, ved Patologisk-ana- tomisk Institut og ved Normal-anatomisk Museum. Der blev endvidere oprettet to nye Stillinger som Gartnermed- hjælpere ved Botanisk Have, en Stilling som Budformand ved Konsi- storiums Kontor, en Stilling som Førstebetjent og Portner ved Uni- versitetets Hovedbygning (Lovens § 585). Om alle de nyoprettede Stillinger (med de Undtagelser, som fremgaar af det ovenanførte) gjaldt det, at de blev oprettet i Stedet for en tidligere Stilling i lavere Lønningsklasse. Der blev ikke i Tjenestemandsloven af 1931 optaget nogen til det ovenfor anførte Forslag til Tilføjelse til § 780 Stk. 3 i Tjeneste- mandsloven af 1927 svarende Bestemmelse. c. Studenterraadet. Som Formænd for Studenterraadene har i Rektoratsaaret 1930 —31 fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. med. P. Bonnevie, det teologiske: Stud. theol. C. F. Bruhn, det rets- og statsviden- skabelige: Stud. jur. P. M. Sachs, det lægevidenskabelige: Stud. med. O. Høegh-Guldberg, det filosofiske: Stud. mag. G. Ingemann Hermansen, det matematisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. H. J. Schou. Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret: Stud. theol. Im. Lauridsen og Stud. theol. P. Søegaard-Hansen, Stud. jur. P. Bang Jensen, Stud. med. Henry Christensen, Stud. mag. J. Neiendam og Stud. mag. H. Wichmand. Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har fungeret: Stud. mag. Eigil Nikolaisen, Stud. med. C. Høgsbro og Stud. jur. Geert Drachmann. Under 17. Okt. og 12. Novbr. 1930 vedtog det samlede Studen- terraad forskellige Ændringer i Reglerne for Valg til Studenterraa- dene og for Studenterraadenes indre Forhold. (J. Nr. 75 a/31). Bestyrelse. 35 Under 17. April 1931 bevilgede Konsistorium Raadet et Beløb af 275 Kr. af Universitetets Udgiftspost m. 1. b. til Anskaffelse af en brugt Skrivemaskine (J. Nr. 75 b/31). Af samme Konto bevilgede Konsistorium 6. Maj 1931 et Beløb af 35 Kr. til Dækning af Udgiften ved Udsendelsen af Spørgeskemaer til teologiske Studerende i An- ledning af eventuelle Ændringer i Studieplanen. (J. Nr. 75 e/31). Under 1. Juni 1931 stillede Konsistorium et Beløb af 350 Kr. til Raadighed for Raadet til Udgiften ved Udsendelse af en Repræsen- tant paa den internationale Studenterkongres i Bukarest 8.—22. Aug. 1931. (J. Nr. 75 h/31). d. Forskellige Sager. Den 23. Februar 1931 blev Præsidenten for Cité Universitaire i Paris Senator André Honnorat modtaget paa Universitetet i den akademiske Lærerforsamlings Sal ved et Møde, hvortil bl. a. var indbudt Komiteen for det danske Hus i den internationale Studenterby i Paris. (J. Nr. 145/31). Ved Festlighederne i Lybeck 14.—15. Maj 1931 i Anledning af Østersø-Aarets Aabning var Universitetet repræsenteret ved Rektor, Professor, Dr. L. V. Birck. (J. Nr. 193/31). Ved Indvielsen den 5. Juni 1931 af det nye af Kgl. Svenska Vetenskapsakademien byggede Observatorium i Stockholm var Uni- versitetets astronomisk Observatorium repræsenteret af Professor, Dr. Flis Strømgren. (J. Nr. 260/31). Ved College de France's 400 Aars Jubilæum 18.—20. Juni 1931 var Universitetet repræsenteret af Professor, Dr. Kr. Sandfeld, der overrakte en Adresse. (J. Nr. 103/31). Den 27. Sept. 1930 var Lunds Universitets Lærere og Tjeneste- mænd Universitetslærernes Gæster ved en festlig Sammenkomst i København. (J. Nr. 253/30). Københavns Universitet har i 1930—31 været repræsenteret paa følgende Kongresser: 24de internationale Amerikanist-Kongres i Hamburg 7.—13. Sept. 1930 ved Professor, Dr. phil. G. Hatt (J. Nr. 391/29), Ilte internationale Zoolog-Kongres i Padua 4.—11. Sept. 1930 ved Inspektor ved Universitetets zoologiske Museums 2den Af- deling Dr. phil. Th. Mortensen (J. Nr. 263/30), 3die internationale Kongres for byzantinske Studier i Athen 12.—18. Okt. 1930 ved Pro- fessorerne Dr. phil. W. Norvin og Dr. phil. Carsten Høeg (J. Nr. 307/30), 2den Kongres for Lingvister i Geneve 25.—29. Aug. 1931 ved Professorerne Dr. phil. Kr. Sandfeld og Dr. phil. Viggo Brøndal (J. Nr. 178/31). Konsistorium delegerede 25. Marts 1931 Professorerne Dr. phil. Kr. Sandfeld og Dr. phil. L. L. Hammerich til paa Universitetets 36 Universitetets Aarbog 1930—31. Vegne at tiltræde Komiteen til Afholdelse af Feriekurser for Udlæn- dinge (J. Nr. 175/31). Efter Forslag af Rektor, Professor, Dr. theol. J. Oskar Andersen blev der i Efteraaret 1930 anskaffet en »Københavns Universitets Gæstebog«. Bogen toges første Gang i Brug ved Universitetets Aars- fest den 20. Novbr. 1930, hvor Kongen, Kronprinsen o. fl. indskrev deres Navne. (J. Nr. 345/30). Fra Executor testamenti i Professorinde Helga Matzens Bo har Universitetet modtaget et stort Kulfotografi i mørk Egetræs Ramme af Professor, Dr. jur. Henning Matzen. Billedet er ophængt i Stipen- diebestyrelsens Kontor. (J. Nr. 375/30). Matematikeren, Professor, Dr. phil. Julius Petersens Datter Fru Greibe har skænket Universitetet en Buste af sin Fader. Busten, der er udført af Billedhuggerinden Gerda Madvig, er opstillet i den akademiske Lærerforsamlings Sal. (J. Nr. 420/30). Billedhuggeren Rikard Magnussen har skænket Universitetet et Portræt-Relief af Stifteren af American-Scandinavian Society Niels Poulsen. Relieffet er ophængt paa Studiegaardens Trappegang. (J. Nr. 242/30). Ved Finansloven for 1931—32, jfr. Rigsdagstid. 1930—31, Tillæg A. Sp. 1543—44, blev det Professor astronomiae tillagte Honorar paa 1400 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg for Redaktion af de af Univer- sitetet udgivne Almanakker nedsat til 1200 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg i Anledning af, at Universitetet ikke mere udgiver den island- ske Almanak. Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsisto- rium blev Honoraret for Sekretæren ved det lægevidenskabelige Fakultet ved Finansloven for 1931—32 forhøjet fra 2100 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg til 2700 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg, jfr. Rigsdagstid. 1930—31, Tillæg A. Sp. 1543—44. (J. Nr. 186/30). Portner ved Universitetet (Annekset) J. S. Laursen blev den 30. Marts 1931 i Henhold til Tjenestemandslovens § 11 Stk 1 suspen- deret fra sin Stilling og den 28. Juli 1931 afskediget fra den 1. August 1931 at regne. I hans Sted ansatte Konsistorium 3. Sept. 1931 Gaard- og Auditoriebetjent Frederik Petersen fra 1. s. M. at regne. (J. Nr. 190/31). Det akademiske Sangkor fra Heidelberg Universitet, som under Ledelse af Universitets-Musikdirektor, Professor, Dr. Hermann Pop- pen gæstede København i Dagene 26.—29. Juni 1931 efter Indbydelse af »Selskabet af 1916«, blev af Universitetet indbudt til at holde sin første Koncert i Universitetets Festsal den 26. Juni. Efter Koncerten var Sangkoret indbudt til en Festlighed paa Regensen. Udgiften hertil afholdtes af Kommunitetets Konto for ekstraordinære Udgifter. (J. Nr. 67 d/31). Bestyrelse. 37 Konsistorium gav 27. Febr. 1931 Fru Cand. mag. Agnete Ber- tram Tilladelse til at benytte Universitetets Festsal en Dag i Be- gyndelsen af Marts til en Demonstration af hendes Studentergymna- stik, forinden hun afrejste til Amerika for efter Indbydelse at holde gymnastikteoretiske Forelæsninger og demonstrere dansk Kvinde- gymnastik ved forskellige amerikanske Universiteter og Læreanstal- ter. (J. Nr. 67 c/31). Konsistorium gav 3. Febr. 1931 Komiteen for Opførelse af Kvinde- regensen Tilladelse til at benytte Universitetets Festsal den 24. s. M. til Afholdelse af en Aftenunderholdning til Fordel for Kvinderegensen. (J. Nr. 67 b/31). Under 6. Sept. 1930 modtog Konsistorium Meddelelse om, at der af det kgl. danske Konsulat i Miinchen i et til Universitetet i denne By knyttet Studenterhjem, tilhørende »Deutsche Akademische Aus- landsstelle«, var stiftet et Værelse fortrinsvis beregnet paa studerende Danske. (J. Nr. 342/30). Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet blev det af den czekoslovakiske Regering oprettede Stipendium til Understøttelse af en dansk Studerende ved Universitetet i Prag fornyet for Mag. art. F. Dirckinck-Holmfeld for Aaret 1931—32. Til at oppebære det for en czekoslovakisk Student under Studier ved Københavns Universitet for Finansaaret 1931—32 bevilgede Beløb 1800 Kr. blev udpeget czekoslovakisk Undersaat Vlasta Jenikova til Studium af dansk Litteraturhistorie. (J. Nr. 30/31). Af Legaternes Reservefonds Midler bevilgede Konsistorium 12. Februar 1931 150 Kr. til Professor, Dr. phil. Carl Roos til Dækning af nogle Udgifter vedrørende et Besøg af ca. 30 Tyskstuderende fra Universitetet i Lund (J. Nr. 117/31) og 19. Juni 1931 300 Kr. som Tilskud til Driften af Foreningen Danske Studenter-Lejre (J. Nr. 283/31). Danske Akademikeres Nationalraad meddelte 18. Febr. 1931 Konsistorium, at det efter venskabelig Overenskomst med Danske Studerendes Nationalraad fra Begyndelsen af 1931 var traadt i Ste- det for dette som repræsenterende Studenterraadet ved Københavns Universitet, Polyteknikerraadet, De studerendes Raad ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Studenterforeningen, Studenter- kredsen, Foreningen Kvindelige Akademikere og Studenterforeningen i Aarhus. Ifølge de samtidig Konsistorium tilstillede Vedtægter skal Nationalraadet repræsentere danske Akademikere saavel indadtil som overfor Udlandet og dets Formaal være at være et Samlingspunkt for den akademiske Stand og at varetage de Interesser og løse de Opgaver, som er fælles for alle Akademikere. (J. Nr. 134/31). Paa Finansloven for 1931—32 bevilgedes under Universitetets Udgiftspost r. 2. Hovedistandsættelser 7375 Kr. til Fuldførelse af Ar- bejdet med Indretning af Auditorier og Kontorer i en Del af Anneks- 38 bygningens Vestibule og i det tidligere gymnastikteoretiske Labora- torium, se herom Aarbog 1929—30, S. 240—41 og Rigsdagstid. 1930 —31, Tillæg A. Sp. 1575—76. Under samme Udgiftspost bevilgedes 26 200 Kr. til Restaurering af Konsistoriehuset i Universitetets vestre Gaard. Restaureringen ud- førtes i Sommeren 1931 under Ledelse af kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K. Varming og Arkitekt Carl Munch. Ved denne Lejlighed blev den tidligere nedbrudte Kamgavl i Bygningens vestlige Ende genopført t>g de i 1879 opførte 4 Kviste borttagne, Facaden saavel som Salens Indre fuldstændig restaurerede, Centralvarme indlagt og et Toiletrum med W. C. og Haandvask indrettet, jfr. Rigsdagstid. 1930—31, Tillæg A. Sp. 1575—78. (J. Nr. 200/30). Under samme Udgiftspost blev bevilget 13 000 Kr. til Rensning og Restaurering af Lofts- og Vægdekorationer i Universitetets For- hal, jfr. Rigsdagstid. 1930—31, Tillæg A. Sp. 1577—78. Arbejdet ud- førtes i Sommeren 1931 af Kunstmaler Axel Johansen med Bistand af Kunstmaler P. Simonsen. (J. Nr. 229/29). Af Universitetets Udgiftspost r. 1. c. Dekorationsarbejde for 1930—31 blev bl. a. afholdt 448 Kr. til et Gulvtæppe i Rektors Kontor. (J. Nr. 225/31). Ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 26. Febr. 1931 blev der givet Tilladelse til paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1930—31 under Universitetets Udgiftspost r. 2. Hovedistandsættelser at afholde 5900 Kr. til Istandsættelse af de dekorative Pilleafdæknin- ger i Universitetsbibliotekets Facade. (J. Nr. 148/31). Under 14. Juli 1931 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra Konsi- storium, at det af Universitetet i 1920 tegnede Abonnement hos Falcks Redningskorps udvides til at omfatte samtlige de under Uni- versitetet nu henhørende Institutioner, mod at der af Universitetets Udgiftspost r. 3. Skatter og Afgifter fremtidig udredes en Afgift paa 600 Kr. aarlig til Redningskorpset i Stedet for som hidtil 400 Kr. aarlig. (J. Nr. 114/31). Efter Indstilling af Eforus for Kontoen til Landsbykirkernes For- skønnelse, Professor, Dr. theol. J. Oskar Andersen bifaldt Konsisto- rium 28. Marts 1931, at der af den nævnte Konto for 1930—31 af- holdtes 500 Kr. som Bidrag til Restaurering m. m. af et Krucifiks fra Selsø Kirke og 700 Kr. som Tilskud til Opsættelse af et Egetræspanel i Koret i Smørum Kirke. (J. Nr. 64/31).