VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
a. Valg af Eforer.
Den 11. December 1929 valgte Konsistorium Professor, Dr. phil.
Johs. Brøndum-Nielsen til Medlem af Bestyrelsen for Svend Grundt-
vigs og Axel Olriks Legat i Stedet for fhv. Professor, Dr. phil. Verner
Dahlerup, der havde udtalt Ønske om at udtræde af den nævnte Besty-
relse. (J. Nr. 38/c29).
Den 4. Juni 1930 valgte Konsistorium Professor, Dr. jur. H. Munch-
Petersen til Medlem af Bestyrelsen for Herluf Winges Legat i Stedet
for afdøde Overlærer T. Bang. (J. Nr. 268/30).
b. Tildeling af videnskabelige Legater.
1. Universitetets og Kommunitetets Stipendier.
Kommunitetets Kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium Ok-
tober 1929: Cand. theol. Viggo Schou Pedersen, Cand. jur. Knud Saxild,
Cand. med. Julius Engelbreth-Holm, Mag. art. Christian Thorvald El-
ling og Mag. scient. Børge Christian Jessen. April 1930: Cand. theol.
Anker Bliddal, Cand. jur. Gert Jessen, Cand. med. Frk. Elin Edwards,
Cand. mag. Frantz Wilhelm Kjerulff Wendt og Cand. mag. Frederik
Schausen Petersen.
Universitetets Reisestipendium tildeltes af Konsistorium 15. April
1930: Cand. theol. Viggo Schou Pedersen 700 Kr., Cand. theol. & mag.
li. H. Koch 500 Kr., Cand. jur. Carl Rasting 700 Kr., Cand. jur. Erik
Briiel 600 Kr., Dr. med. H. Okkels 700 Kr. Dr. med. Carl Jul. Munch-
Petersen 600 Kr., Mag. art. Hedvig Olsen 700 Kr., Mag. art. Poul
Andersen 400 Kr., Cand. mag. Arthur G. Hassø 300 Kr., Dr. phil. P.
Brandt Rehberg 700 Kr. og Dr. phil. A. Langset 400 Kr.
Kommunitetsstipendiet for unge Videnskabsmænd tildeltes af Kon-
sistorium Juni 1930: Mag. art. K. F. Plesner, Cand. mag. Peter F.
Rohde og Dr. med. Cai Holten 1000 Kr. hver samt Dr. med. Jens Juul,
Mag. art, Jens Peter Larsen, Cand. mag. Ebbe Rasmussen og Dr. phil.
A. Langset 600 Kr. hver.
De i Tilknytning til Carlsbergfondets Universitetslegat af 25. Sep-
tember 1926 oprettede Kommmitetsstipendier tildeltes i Oktober 1929
af Konsistorium: Dr. med. Torben Geill, Cand. jur., fil. dr. Alf Ross,
147
Cand. polit. Carl Iversen og- Dr. med. Otto Kapel, hver en Portion paa
3000 Kr. aarlig i 2 Aar fra 1. April 1929 at regne.
2. Andre Legater.
J. L. Smiths Legat for Kandidater og Viderekomne er af Konsi-
storium tillagt:
I December Termin 1929:
Cand. mag. V. Thorsen, Fornyelse, en større Lod.
I Juni Termin 1930:
Dr. phil. P. Brandt Rehberg, Fornyelse.
Dr. phil. Hakon Lund, Fornyelse.
Dr. med. J. Ørskov.
Dr. phil. D. Muller.
Herefter har følgende nydt Understøttelse af Stipendiet i 1929—30:
Dr. phil. Svend Ranulf, i December Termin.
Dr. med. Erik Warburg, ligeledes.
Cand. mag. V. Thorsen, i begge Terminer.
Cand. polit. Carl Iversen, ligeledes.
Dr. med. Hans Heckscher, ligeledes.
Mag. art. Knud B. Jensen, ligeledes.
Dr. phil. Aage Vedel Taaning, ligeledes.
Dr. med. Einar Rud, ligeledes.
Dr. phil. Hakon Lund, ligeledes.
Dr. phil. P. Brandt Rehberg, ligeledes.
Dr. phil. Ernst Frandsen, ligeledes.
Dr. phil. Therkel Mathiassen, ligeledes.
Cand. mag. Jens P. Møller, ligeledes.
Dr. theol. Bjørn Kornerup, ligeledes.
Dr. med. Svend Petri, ligeledes.
Dr. med. E. Dahl Iversen, ligeledes.
Dr. med. Svend Aage Holbøll, ligeledes.
Dr. med. Otto Kapel, ligeledes.
Mag. art. Kristian Holt Hansen, ligeledes.
Cand. mag. Peter Jørgensen, ligeledes.
Cand. mag. Holger Johansen, ligeledes.
Mag. scient. Hans Clausen, ligeledes.
De 11 sidstnævnte oppebar i December Termin 1929 en mindre
Lod (300 Kr.), medens samtlige Lodder fra Juni Termin 1930 at regne
var paa 500 Kr. halvaarlig.
Dr. med. J. Ørskov, i Juni Termin.
Dr. phil. D. Muller, ligeledes.
148
Universitetets Aarbog 1929—30.
Dante Alighieri Mindelegat: 1929—30: Kunsthistorikeren Mogens
Kai Nørregaard.
Professor, Dr. med. Christian Bohrs Mindelegat: 14. Februar 1930:
Assistent ved Universitetets medicinsk-fysiologiske Institut. Dr. med.
Einar Lundsgaard 1500 Kr. for hans Arbejde over Aarsagen til Næ-
ringsstoffernes specifike dynamiske Virkning.
Finnes Legat: December 1929: Dr. juris Kristian Østberg. Aas,
Norge, 800 Kr. til Udgivelse af et Skrift om Sæterdriften i Norge. Januar
1930: Cand..jur. Erwin Munch-Petersen 1000 Kr. til Udarbejdeise ar
en Afhandling vedrørende Konkurs, Akkord og Likvidation, og Pro-
fessor, Dr. pliil. Aage Eriis 400 Kr. til Fotografering for Udgivelse af et
Manuskript af Henning Hamiltons »Anteckningar rorande forhållandet
melian Sverige och Danmark 1863—64«. Juni 1930: Landretssagfører
Vald. Hvidt en 2-aarig Understøttelse paa 1500 Kr. aarlig til Udgivelse
af en Aarbog, indeholdende Oversigt over Højesteretsdomme, afsagte
i de tre skandinaviske Lande, og Professor Poul Jolis. Jørgensen som
Formand for et Udvalg til Forberedelse af en Udgave af gamle Højeste-
retsdomme 2000 Kr. til den nævnte Udgaves Forberedelse. Juli 1930:
Landsretssagfører Stephan Hurwitz 1800 Kr. til Trykning af hans Be-
svarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i Retsvidenskab for Aaret
1929 »Konfiskation i Anledning af begaaede Lovovertrædelser«.
Svend Grundtvigs og Axel Olriks Legat: Arkivar, Mag. art. Hans
Ellekilde Ejendommen Gammelbo til Beboelse indtil Oktober Flyttedag
1934. (J. Nr. 38d/29).
Gundelach-Møllers Legat: December 1930: Dr. med. Otto Mik-
kelsen.
Oliver Bishop Harrimans Stipendium: Februar 1930: Mag. art.
M. O. M. Eliehauge. Juli 1930: Cand. mag. P. Rohde.
Højesteretssagfører O. J. Levisons Legat: Juni 1930: Cand. jur.
T. A. Vikelsøe Jensen.
Professor Løfflers Legat: April 1930: Mag. scient. W. Kiilerich.
Læge Nielsine Mathilde Nielsens Legat: Januar 1930: Cand. med
Frk. Oline Christensen.
Regenburgs Legat: Juni 1930: Adjunkt, Cand. mag. Ernst Larsen,
Mag. art. C. C. Bøggild Andersen, Adjunkt, Cand. mag. Poul Colding,
Stud. mag. C. A. Christensen og Mag. art. Vitus Qay.
Dr. med. Martin Salomonsens Legat: Marts 1930: Professor, Dr.
med. Oluf Thomsen som Belønning for hans Undersøgelser over Blod-
typer.
H. H. L. Schwanenfliigel og Hustrus Legat: Marts 1930: Mag. art.
Poul Andersen.
Japetus Steenstrups Legat: December 1929: Lærer J. Kr. Findal
(sammen med S. Hoffmeyer, N. Høy og S. Knudsen) 250 Kr., Overrets-
sagfører F. Qudrnann 100 Kr., Lektor J. Maltbæk 150 Kr., Mag. scient.
N. Thydsen-Meinertz 150 Kr., Bibliotekar Peder Nielsen 158 Kr., Stud.
149
mag. Harald M. Thamdrup 150 Kr., Stud. mag. S. L. Tuxen 150 Kr.,
Mag. scient. Else Wesenberg-Lund 150 Kr., Stud. mag. Louis Harmsen
100 Kr., Cand. mag. Gunnar Nygaard 200 Kr., Cand. mag. Aage Skov-
sted 200 Kr.
Hovrdttsnotarie Gunnar Svenssons Legat: December 1929: Docent.
Dr. phil. Paul V. Rubow.
Ludvig Triers Legat: Januar 1930: Stud. med., Frk. Augusta
Andersen.
3. Rejselegater.
Carstensens Rejsestipendium: Januar 1930: Dr. med. Hans Ulrik
Møller.
Dr. med. Villiam Richard Christiansen og Hustru Helene Sophie
Christiansen, /. Bechs Rejselegat: Juli 1930: Dr. med. Holger Ehlers.
Classenske Rejsestipendium: Juni 1930: Dr. med. Poul Morville.
Lehnsgreve Danneskiold-Samsøes Legat: Februar 1930: Cand.
mag. Georg Nørregaard 2000 Kr., Cand. polit. Hans Marius Gormsen
1000 Kr., Mag. art. Johan F. Plesner 1000 Kr.
Thomas Fuirens Legat: Januar 1930: Cand. med. Harald Okkels.
Hopners Rejsestipendium: April 1930: Cand. theol. Viggo Schou
Pedersen.
Højesteretsadvocat C. Liebes Legat: Juni 1930: Cand. jur. Carl
Johan Krogh Hansen 1000 Kr., Cand. jur. Johannes S. Wildfang 1000 Kr.
Cand. theol. Jens Lomand Rasmussens Rejselegat for Akademikere:
April 1930: Mag. art. Johan F. Plesner.
Dorette Miilertz' Rejselegat: Januar 1930: Cand. med., Frk.
Sigrid Holm.
Dr. C. Studsgaards Legat: Januar 1930: Dr. med. Johs. Meyer.
c. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I Aaret 1929—30 er tilkommet 2 nye Legater: »Greta Elistam Høff-
dings Fond til Harald Høffdings Minde« og »Hans Aabyes Minde«.
Fundatsen for »Greta Ellstam Høffdings Fond til Harald Høffdings
Minde«, som 1. Februar 1930 forsynedes med kgl. Konfirmation. (J. Nr.
395/29), er saalydende:
Til Oprettelse af et Legat, der skal bære Harald Høffdings Navn,
og hvis Renter skal komme mindre bemidlede Studerende ved det filo-
sofiske Fakultet ved Københavns Universitet til Gode, har jeg Ester
Ellstam, Stockholm, skænket Universitetet 8000 Kr. For dette Legat
fastsætter jeg herved i Forening med Konsistorium ved Københavns
Universitet følgende Fundats:
§ 1. Legatets Navn er »Greta Ellstam Høffdings Fond til Harald
Høffdings Minde«.
150
§ 2. Legatets Kapital udgør 8000 Kr., som er indbetalt til Universi-
tetskvæsturen og forvaltes af denne paa samme Maade som Universi-
tetets øvrige Legatmidler. Legatkapitalen maa ingensinde formindskes.
§ 3. Legatkapitalens aarlige Renter efter Fradrag af Administra-
tionsgebyr til Universitetet bliver at anvende saaledes:
Saalænge Professor emeritus, Dr. phil. et jur. et scient. et litt.
Harald Høffding lever, bliver den halvaarlige Rente at lægge til Kapi-
talen. Naar Professor Høffding er afgaaet ved Døden, bliver den halv-
aarlige Rente at udbetale hver 11. Juni og 11. December Termin til hans
Hustru, min Datter, Fru Greta Ellstam Høffding, saalænge hun lever,
første Gang i den første efter Professor Høffdings Død indtræffende
Termin med det fulde halvaarlige Beløb, sidste Gang i den Termin,
der ligger forud for hendes Død.
Naar Fru Greta Ellstam Høffding er afgaaet ved Døden, uddeles
den halvaarlige Rente — første Gang i den første efter Fru Høffdings
Død indtræffende Termin med det fulde halvaarlige Beløb — til en
mindre bemidlet Studerende under det filosofiske Fakultet ved Køben-
havns Universitet. Uddelingen foretages af Universitetets Stipendie-
bestyrelse i Overensstemmelse med de i Undervisningsministeriets
Bekendtgørelse af 20. Marts 1920 fastsatte Regler, saaledes at Sti-
pendiebestyrelsen ved hver enkelt Uddeling fastsætter, for hvor lang
Tid Legatet kan nydes, dog ikke over 3 Aar ialt.
§ 4. Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats, paa hvilken bliver
at erhverve kgl. Konfirmation, kan ske efter Indstilling af Universitetets
Stipendiebestyrelse og Konsistorium — saalænge jeg lever, dog kun
med mit Samtykke — dog at Legatets Navn og Hovedøjemed — at
understøtte en mindre bemidlet Studerende ved det filosofiske Fakultet
— ingensinde maa forandres.
Stockholm, Volinar Yxkullsgatan, den 18 januari 1930.
Ester Ellstam.
Ånkefru.
Konsistorium, den 21. Januar 1930.
J. Oskar Andersen.	H. Munch-Petersen.
Fønss.
Fundatsen for Legatet »Hans Aabyes Minde«, som 6. August 1930
forsynedes med kgl. Konfirmation. (J. Nr. 20a,/30), er saalydende:
1. Legatet »Hans Aabyes Minde« er tillagt Valkendorfs Kollegium
til Minde om, at Pastor Hans Aabye af Lyø som Student har nydt
Fribolig paa Kollegiet, af hans Datter Anna Margrethe og hendes Ægte-
fælle Peer Nissen, Bestyrer af Lyø Præstegaards Jord og senere Ejer
af Fritsdal ved Faaborg.

151
2.	Legatet bestaar af en Kapital paa Kr. 3,891,43, er Tre Tusinde
Otte Hundrede Enoghalvfems, 43/100, som er indbetalt til Universitets-
kvæsturen og skal bestyres af denne efter de for Universitetets Legater
almindeligt gældende Regler. Legatkapitalen maa ingensinde for-
mindskes.
3.	Renten vil være at tildele en teologisk Student, som er Alumne
paa Kollegiet, fortrinsvis en paa Lyø bosat eller barnefødt.
4.	Tildelingen af Legatet sker af Universitetets Stipendiebesty-
relse efter Indstilling af Valkendorfs Kollegiums Efor.
Tildelingen finder Sted fra en 15. Oktober, og den, hvem Legatet
er tildelt, beholder det, saa længe han er Alumne paa Kollegiet.
5.	Udbetaling finder Sted een Gang aarlig paa den Dag, fra hvilken
Legatet er tildelt, altsaa paa en 15. Oktober. Saalænge Udbetaling fak-
tisk ikke er sket, tilhører Aarsportionen ikke Nyderens eventuelle
Dødsbo. Men iøvrigt tilfalder Aarsportionen ham, hvis hans Ophold paa
Kollegiet ikke er udløbet eller faktisk ophørt paa den normale Ud-
betalingsdag.
6.	Denne Fundats, paa hvilken bliver at erhverve kongelig Kon-
firmation, er oprettet af Amtsforvalter Johannes Juul og Direktør, cand.
pharm. Edvard Qvist som Executores testamenti i Peter Nissens og
Anna Margrethe Nissens Dødsbo i Samraad med Eforus for Valken-
dorfs Kollegium, Professor ved Universitetet, Dr. phil. Martin Knudsen.
Forandringerne i eller Tilføjelser til Fundatsen vil kunne ske efter
Indstilling af Eforus for Valkendorfs Kollegium, Universitetets Sti-
pendiebestyrelse og Konsistorium, dog at Legatets Navn og Hoved-
øjemed, at understøtte en teologisk Student paa Valkendorfs Kollegium,
fortrinsvis en saadan fra Lyø, ingensinde skal kunne forandres.
Viborg og Odense, p. t. København, d. 8. Marts 1930.
E. Qvist.	Johs. Juul.
Martin Knudsen,
Kollegiets Efor.
d. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne eller
nærmere Regler for disse.
1. Fritagelse for Administrationsgebyr af nogle nyoprettede Legater.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende 1929
—30, Tillæg A., Sp. 5613—14 og Tillæg B., Sp. 2249—52, blev der
under Universitetets Indtægtspost 1. c., Afgift for Bestyrelsen af Uni-
versitetets Legater, optaget følgende Tekstanmærkning:
152
Universitetets Aarbog 1929—30.
»Oluf Thomsen Fondet fritages for Udredelse af Administrations-
gebyrer til Universitetet. Samme Fritagelse gælder for følgende Le-
gater :
1)	Københavns Universitets Jubilæumsfond af 1929,
2)	Professor, Dr. theol. J. Oskar Andersens Legat for teologiske stu-
derende,
3)	Jubilæumslegatet af 1929 for Studenter og
4)	Bogi Th. Melsteds Historikerfond.«
2. Bings Legater.
Under 24. Januar 1930 bifaldt Konsistorium efter Indstilling fra
Eforen, Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich, at en ledig Portion paa
40 Kr. halvaarlig af Legatet for Professorenker ophævedes, og at to
af de øvrige Portioner for Professorenker, hver paa 40 Kr. halvaarlig,
forhøjedes til 60 Kr. halvaarlig. (J. Nr. 32x129).
3. Carlsbergfondets Universitetslegat af 25. September 1926.
I sit den 25. Juni 1930 afholdte Møde tiltraadte Konsistorium føl-
gende efter Forhandling med Carlsbergfondets Direktion affattede
Regler for
Uddeling af »Carlsbergfondets Universitetslegat af 25. September 1926«.
§ 1. Legatet uddeles af Konsistorium efter Indstilling af vedkom-
mende Fakultet til saadanne Ansøgere, som har bestaaet en Embeds-
eksamen eller Magisterkonferens ved Universitetet eller en dermed
ligestillet Prøve, og som i deres Studietid eller senere har dokumen-
teret udpræget videnskabelige Evner. Ifølge Fondets Statuter vil dog
Legatets Stipendieportioner alene kunne tilstaas til Støtte for Studiet
af de forskellige Naturvidenskaber samt Matematik, Filosofi, Historie
og Sprogvidenskab. Det bestemmes i saa Henseende nærmere, at af
Legatets fire Portioner skal to tilfalde Ansøgere, hvis Studier falder
inden for Naturvidenskab og Matematik, og to Ansøgere, hvis Studier
falder inden for Filosofi, Historie og Sprogvidenskab. Dog kan, hvis
der ikke er indstillet mindst to kvalificerede Ansøgere indenfor den
ene eller den anden af disse to Grupper, den eller de Portioner, hvortil
der ikke er indstillet saadanne Ansøgere, tildeles den anden Gruppe,
for saa vidt der indenfor den er indstillet et tilstrækkeligt Antal An-
søgere.
§ 2. Legatet uddeles i Stipendier å 3000 Kr., første Gang for 2 Aar.
Stipendiet kan fornyes for 1 eller 2 Aar. Dog kan ingen oppebære det
mere end 4 Aar ialt.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	153
§ 3. Stipendier vil ordentligvis kun kunne tildeles unge Viden-
skabsmænd, som endnu ikke har opnaaet en fast, lønnet Stilling, der
lægger Beslag paa deres væsentlige Arbejdskraft. Undtagelse herfra
kan dog gøres i Tilfælde, hvor det godtgøres, at Ansøgeren ifølge sin
Stillings Natur eller ved at opnaa Lempelser i sin Tjeneste vil være i
Stand til at udnytte Stipendiet fuldt ud efter dets Formaal.
§ 4. Ændringer i ovenstaaende Regler kan foretages, naar der er
Enighed derom mellem Konsistorium og Carlsbergfondets Direktion.
4.	Hurtigkarls Legater.
Under 17. Maj 1929 og 11. Januar 1930 bifaldt Konsistorium, at
der til en samtidig med Omordningen af Trinitatis gamle Kirkegaard
foretaget Istandsættelse af Etatsraad, Professor Fr. Th. Hurtigkarls
Gravsted afholdtes et Beløb af 245 Kr. af Legaternes Fremvækstkonto.
(J. Nr. 103/29).
5.	Froken Levins Legat.
Da Legatets Oplagsfond i Juni Termin var vokset til 1000 Kr.,
bifaldt Konsistorium 2. Oktober 1929 efter Indstilling fra Stipendie-
bestyrelsen, a t det nu opsamlede Beløb overføres til Hovedkapitalen,
at Legatportionen fra og med December Termin 1929 forhøjes til 240
Kr. halvaarlig, samt a t der til Dannelse af en ny Oplægskapital an-
vendes dels det Beløb, hvormed Legatkapitalen efter Overførelsen
maatte overstige 14 000 Kr., dels Overskudet af Hovedkapitalens Renter
og Oplægskapitalens egne Renter.
6. Pastor Raaschou og Hustru, fodt Hassagers Legat for Studenter.
Da Legatkapitalen ved de i Henhold til Fundatsen foretagne Op-
læg ved Udgangen af Regnskabsaaret 1929 var vokset til 104 750 Kr.,
bestemte Konsistorium under 10. Marts 1930 efter Indstilling af Sti-
pendiebestyrelsen i Henhold til Fundatsens § 5, at der fra og med Juni
Termin 1930 skulde oprettes en ny 8de Portion paa 250 Kr. halvaarlig.
(J. Nr. 127/30).
7. Det Reinhardtske Legat.
Efter at den ene af de to i Fundatsen nævnte Legatarer den 4.
November 1922 var afgaaet ved Døden, og den af hende indtil da oppe-
baarne Halvdel af Renten derefter var blevet lagt til Kapitalen, naaede
denne ved Udgangen af Regnskabsaaret 1929 den i Fundatsens § 6,
1ste Pkt., bestemte Størrelse, saaledes at det Reindhardtske Legat for
ugifte trængende Døtre af Professorer eller andre Lærere ved Køben-
havns Universitet kunde træde i Kraft fra Juni Termin 1930. (J. Nr.
231/30).
Universitetets Aarbog.
20
154
Universitetets Aarbog 1929—30.
8. Reservefonden for de under Universitetets Legaters Fællesmasse bestyrede
Legater (Legaternes Overskudsfond).
(J. Nr. 169/29).
Konsistorium fastsatte 24. Oktober 1929 følgende Bestemmelser
for denne Fond:
§ 1. Fonden benævnes Reservefonden for de under Universitetets
Legaters Fællesmasse bestyrede Legater.
§ 2. Fondens Bestemmelse er d e 1 s 1) — paa samme Maade som
hidtil Legaternes Overskudsfond — at tjene til Sikkerhed for, at de
under Legaternes Fællesmasse bestyrede Legater kan opfylde de dem
ved deres Fundatser givne Bestemmelser, dels 2) ved regelmæssige
Udlodninger at skaffe de nævnte Legater en saadan Forøgelse af deres
Kapitaler, at disse saavidt muligt til enhver Tid kan staa i et rimeligt
Forhold til de ved Legaternes Oprettelse indbetalte Kapitalers Stør-
relse. De Udgifter, som affødes af den under 1) nævnte Bestemmelse,
afholdes efter Konsistoriums nærmere Afgørelse i hvert enkelt Tilfælde
enten af Fondens Renter eller om fornødent af dens Kapital.
§ 3. Fondens Kapital bestaar af de nu under Legaternes Overskuds-
fond hørende Midler. Om Tilgang til og Afgang fra denne Kapital, se
nedenfor §§ 4—6. løvrigt bestyres Kapitalen paa samme Maade som
de andre under Legaternes Fællesmasse hørende Midler.
§ 4. Af Fondens saavel ordinære som ekstraordinære halvaarlige
Renter — efter Fradrag af Administrationsgebyr — udbetales i hvert
Aars Juni og December Termin til Konsistorium til dets udelukkende
Raadighed et Beløb af 10 pCt., dog ikke under 1000 Kr. Endvidere kan
efter Konsistoriums Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde af Renterne
afholdes Udgifter, som enten er til Bedste for Universitetets Legat-
væsen i Almindelighed, f. Eks. Honorarer for særlige Arbejder Le-
gaterne vedkommende, eller som ekstraordinært maatte vise sig nød-
vendige for de under Fællesmassen bestyrede Legater uden at kunne
passes ind under de i deres Fundatser givne Bestemmelser, f. Eks.
Udgifter til Reparation af eller Anskaffelse af nye Legatprotokoller,
ekstraordinære Vedligeholdelsesarbejder ved Gravsteder og lignende.
Resten af Renterne lægges til Kapitalen, jfr. dog § 2 i. f.
§ 5. Til Kapitalen lægges endvidere alle Beløb, der indvindes som
Udbytte — udover sædvanlig aarlig Rente — dels af Reservefondens
egen Kapital, dels af de andre under Legaternes Fællesmasse besty-
rede Kapitaler, saaledes navnlig Kursvinding ved Udtrækning af de
under disse Kapitaler hørende Obligationer, men ogsaa enhver anden
Vinding, der ikke kan gaa ind under Begrebet aarlig Rente.
§ 6. Fondens paalydende Kapital skal til enhver Tid saa vidt muligt
udgøre 10 pCt. af Legaternes Fællesmasses samlede Kapital. Hvert
I Ode Aar — første Gang 1. Januar 1930 — foretages Udlodning af det

Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	155
Beløb, hvormed Fondens paalydende Kapital overstiger de nævnte 10
pCt. til de under Fællesmassen bestyrede Legater efter følgende nær-
mere Regler:
I det Beløb, der kommer til Udlodning, deltager ethvert Legat, for
hvilket enten hele Kapitalen eller et Beløb af mindst 400 Kr. bestyres
under Fællesmassen, dog kun for saa vidt det har været under saadan
Bestyrelse i mindst 10 Aar. Hvert Legat deltager med et Forholdstal,
der er lig med dets under Fællesmassen bestyrede Kapital.
Dog iagttages det saa vidt muligt, at de Andele, som Udlodnin-
gerne giver de enkelte Legater, bliver Multipla af 10 Kr. For hver Ud-
lodning forelægges der Konsistorium en Liste til Approbation.
Ved Udlodningen pr. 1. Januar 1930 benyttes som Forholdstal Le-
gatets under Fællesmassen bestyrede Kapital multipliceret med det
Antal Aar, hvori Legatet har haft Kapital under Fællesmassen dog ikke
længere tilbage end til 1. Januar 1900.
I denne første Udlodning deltager ligeledes kun Legater, som den
1. Januar 1930 har været bestyrede under Fællesmassen i mindst 10 Aar.
Ved fornævnte Beregninger anses Legatet for at have haft Ka-
pital under Fællesmassen et helt Antal Aar, idet en overskydende
Brøkdel af et Aar bortkastes.
§ 7. Nærværende Bestemmelser er fastsatte af Konsistorium og
kan forandres af dette, ligesom alle Tvivlsspørgsmaal Bestemmelsernes
Anvendelse vedkommende afgøres af Konsistorium.
Disse Bestemmelser bliver at bringe til Anvendelse fra og med 1.
Januar 1930, dog saaledes, at det Konsistorium ifølge § 4 tilfaldende
Raadighedsbeløb første Gang udbetales i December Termin 1929. Ud-
betalingen sker mod Kvittering af Administrator og Universitetsinspek-
tøren.
9. Rosenkrantz' Rejsestipendium.
Efter at Baron Herluf E. L. Rosenkrantz, Guldborg, Lolland, der
senest havde udøvet Patronatsretten over Stipendiet, den 14. April 1930
var afgaaet ved Døden, anerkendte Konsistorium 19. Juni 1930 Baron,
Cand. polit. Vilh. Rosenkrantz som Patron for Stipendiet. (J. Nr.
245/30).
10. J. L. Smiths Stipendium.
Under Hensyn til den i de sidste Aar stedfundne Kapitalopsparing
og den dermed stærkt forøgede Renteindtægt for Stipendiet vedtog den
akademiske Lærerforsamling 24. April 1930 efter Forslag fra Konsi-
storium, at de 11 Lodder af Stipendiet for Kandidater og Viderekomne
paa 600 Kr. aarlig fra og med Juni Termin 1930 forhøjes til 1000 Kr.
aarlig, samt at der oprettes saa mange ny Studenterstipendier å 500
Kr. aarlig, ligeledes fra Juni Termin d. A. at regne, som muligt.
I Henhold hertil blev der oprettet 3 nye Studenterstipendier.
(J. Nr. 167/30).
156
11. Wissings Legat.
Da Legatets Kapital ved Udgangen af Regnskabsaaret 1929 var
vokset saa meget, at der kunde oprettes en ny Portion paa 200 Kr.
aarlig, bestemte Konsistorium 17. Februar 1930 efter Indstilling fra
Stipendiebestyrelsen, at der fra og med Juni Termin 1930 af Legatet
skulde uddeles aarlig 4 Portioner å 200 Kr., derunder den hidtilværende
Professorbarnsportion, samt 1 Portion paa 80 Kr., medens det over-
skydende Pelob med Fradrag af Depositum oplægges til Forøgelse af
Kapitalen. (J. Nr. 128/30).
e. De med Universitetet forbundne 4 ældre Kollegier.
Den i Aarbog 1928—29, S. 228, nævnte Forhøjelse paa Tillægs-
bevillingsloven for 1928—29 af Universitetets Udgiftspost q.. De fire
Universitetskollegier, Underkonto 1, Tilskud til Driften med 865 Kr.
fra 6000 Kr. til 6865 Kr., blev paany bevilget paa Tillægsbevillingsloven
for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende 1929—30, Tillæg B., Sp. 2231—34,
og endelig blev der paa Finansloven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende
1929—30, Tillæg A., Sp. 1563—64, foretaget en Regulering af Kontoen,
saaledes at den forhøjedes med et afrundet Beløb af 800 Kr. samtidigt
med, at den nedsattes med det ved Installationen af et for Regensen
og Elers' Kollegium fælles Varmeværk, se nedenfor S. 164 ff. besparede
Beløb 1050 Kr. Kontoen opføres herefter med 5750 Kr. (J. Nr. 132b/29).
Under 16. Januar 1930 anmodede Konsistorium i en Kollegie-
Eforerne og Kollegie-Portnerne samtidig meddelt SkrivelseUniversitets-
kvæsturen om at paase, at Kollegie-Portnernes Kvitteringer for de til
Løn og Kost for Husassistenterne beregnede Beløb, jfr. Aarbog 1928
—29, S. 228, bilagdes med Kvitteringer fra de vedkommende Hus-
assistenter for Lønnen. (J. Nr. 398/27).
Borchs Kollegium.
Under 16. November 1929 bevilgede Konsistorium et Tilskud paa
970 Kr. af Legaternes Overskudsfond som Halvdelen af Udgiften ved
Anskaffelse af et nyt Flygel. Den anden Halvdel afholdtes af Kollegiets
disponible Beholdning. (J. Nr. 17a/29).
Elers Kollegium.
Om Installation af det for Regensen og Eler's Kollegium fælles
Varmeværk, se nedenfor S. 164 ff.
Hassagers Kollegium.
Paa Finansloven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende 1929—30, Til-
læg B., Sp. 1277—78, bevilgedes under Universitetets Udgiftspost r. 2.,
157
Hovedistandsættelser, 3000 Kr. til Istandsættelse af Tagtømmeret i Kol-
legiebygningen, idet det var konstateret, at dette var angrebet af Hus-
bukke. Istandsættelsen, der tillige omfattede Tilvejebringelse af en
effektiv Ventilation af Tagrummene ved Anbringelse af et Antal Luft-
liætter langs Tagryg og ved Tagskægget, udførtes i Sommeren 1930.
(J. Nr. 424/29).
Y'alkendorfs Kollegium.
Den 7. November 1929 foreviste Arkitekt Charles Christensen for
en indbudt Kreds de af ham for at finde Rester af Karmeliterkollegiet
foretagne Udgravninger i Kollegiets Have. (J. Nr. 20c/29).
Under 24. April 1930 bifaldt Konsistorium efter Eforens Indstilling,
at der af Kollegiets Midler anvendtes et Beløb af c. 980 Kr. til Istand-
sættelse af Kollegiets Forhave. (J. Nr. 20b/30).
Den 19. Maj 1930 stillede Konsistorium af Legaternes Reservefond
et Beløb af 200 Kr. til Raadighed for Valkendorfianersamfundet som Til-
skud til den Fest, der i Juni 1930 afholdtes i Anledning af Samfundets
25 Aars Bestaaen, saaledes at dette Tilskud skulde anvendes til Ned-
sættelse af Betalingen for de paa Kollegiet boende Alumners Deltagelse
i Festen. (J. Nr. 78c/30).
Om Legatet »Hans Aabyes Minde«, se foran S. 150.
f. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
1. Ændring i Reglementets Bestemmelser om Privilegiet for Studenter fra
Frederiksborg lærde Skole.
(J. Nr. 331/27).
I en Skrivelse af 27. September 1927 stillede Stipendiebestyrelsen
med en nærmere Motivering Forslag om en Ændring af Bestemmel-
serne i Reglement 11. Februar 1848 § 4, hvorved det skulde opnaas,
at man i Stedet for som nu at udnævne de privilegerede frederiksborg-
ske Alumner straks ved deres Ankomst til Universitetet efter bestaaet
Studentereksamen udskød Udnævnelsen to eller for de medicinske
Studenter, hvis Studium normalt varer syv Aar, tre Aar, altsaa til
Begyndelsen af henholdsvis det 3die og det 4de Studieaar.
Ved Sagens Behandling i Konsistorium viste det sig imidlertid, at
der her var nogen Stemning for at søge Privilegiet helt ophævet, og
Konsistorium anmodede derfor 28. November 1927 Stipendiebestyrelsen
om at tage Sagen under fornyet Overvejelse.
Under 7. September 1928 modtog Konsistorium derefter et nyt
Forslag fra Stipendiebestyrelsen, gaaende ud paa, at den de Studerende
fra Frederiksborg Statsskole tilkommende Forret til Opnaaelse af Kom-
munitet og Regens skulde bortfalde. Dette Forslag var saalydende:
Efter at de islandske Studenters Privilegium med Hensyn til Kom-
munitet og Regens er bortfaldet i Henhold til Dansk-islandsk Forbunds-
158
lov af 30. November 1918, Par. 13, bestaar et lignende Privilegium nu
kun for færøske og grønlandske Studerende samt for Studenter fra
Frederiksborg Statsskole. Sidstnævnte Forret er for Tiden hjemlet ved
Reglement 11. Februar 1848, Par. 4 Nr. 3, der bestemmer, at »tvende af
de studerende, som aarlig hidkommer til Universitetet fra Frederiksborg
lærde Skole, skulle fremdeles, under Forudsætning af, at de ved Examen
Artium eller Afgangsexamen have opnaaet Laudabilis eller første Ka-
rakter, ligeledes være berettigede til strax at nyde Kommunitet og
Regens« ('Universitetets Legatbog S. 88). Ligesom for de øvrige pri-
vilegerede Kommunitetsalumner er Stipendietiden for de nævnte Stu-
denter fra Frederiksborg altid 4 Aar, jfr. Reglement 11. Februar 1848,
Par. 5, sinh. in. kgl. Resol. 18. Juni 1870, Par. 2 (Legatbogen S. 111) og
kgl. Resol. 26. Maj 1923 (Universitetsaarbog 1920—23, S. 228), og de
vil saaledes normalt til enhver Tid være Indehavere af 8 Kommunitets-
og Regenspladser eller 4 pCt. af samtlige Pladser, foruden at der for
andre Studenter fra Frederiksborg Statsskole er Adgang til at kon-
kurrere om de øvrige Pladser.
De frederiksborgske Studenters Forret med Hensyn til Kommunitet
og Regens rækker meget langt tilbage i Tiden. Den fastsloges oprindelig
ved et kongeligt Reskript til Universitetet af 16. Juni 1642, i hvilket
det hedder: »eftersom som Vi gerne ser, at Skolen udi Hillerød ved
Vort Slot Frederiksborg dagligen maatte tiltage og forbedres, da beder
Vi Eder og Naadigst begærer, at I den Anordning ville gøre, at aarligen
tvende af de bedste Ingeniis, som fra fornævnte Skole til Akademiet
bliver promoveret og ringeste Middel til deres Ophold haver, maa strax
udi Kommunitetet vorde annammet, og deres fri Kost lige ved de andre
der sammesteds bekomme« (trykt bl. a. i Hofmans Fundationer VII,
S. 172). Senere bekræftedes Forretten ved Fundats for Kommunitetet
og Regensen 25. Juni 1777, Par. 21 c, og Reglement for samme 30.
Juli 1818, Par. 4, for endelig at gaa over i det endnu gældende Regle-
ment af 1848.
Som det klart fremgaar af Reskriptet af 1642, var Forretten i sit
Udspring tænkt som en Støtte for Skolen i Frederiksborg, der dengang
var ny, idet den ikke mange Aar forud var oprettet af Christian IV,
og som man nu gennem et Privilegium vilde skaffe øget Tilgang. Det
er klart, at dette Hensyn allerede forlængst har mistet sin Vægt og for
Tiden aldeles ikke mere gør sig gældende, og det Spørgsmaal melder
sig da naturligt, om der er Grund til vedblivende at opretholde en For-
ret, der nu fremtræder som en umotiveret betydelig Begunstigelse af
en enkelt Skoles Dimittender, en Begunstigelse, der vokser med det sti-
gende Antal af Skoler og Studenter.
Spørgsmaalet om Ophævelse af Forretten for de frederiksborgske
Studenter ses allerede fra en enkelt Side at være rejst under de For-
handlinger, som førte til Udstedelsen af det ovenfor nævnte Reglement
af 30. Juli 1918, idet Medlem af Direktionen for Universitetet og de

Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
159
lærde Skoler, Professor Laurids Engelstoft, ved denne Lejlighed udtalte,
at der ikke skønnedes at være mindste Grund, hvorfor Frederiksborg
Skole, som nu i alle Henseender var sat paa lige Fod med de andre
Skoler, skulde nyde noget Privilegium. Det teologiske Fakultet, der
dengang bestyrede Kommunitetet, ønskede dog Skolens Privilegium
bevaret, da der fra Frederiksborg mentes at komme et uforholdsmæssigt
stort Antal Trængende, og Direktionen havde ogsaa i sit Udkast til
Reglement ligefrem kun foreslaaet, at Studenter fra Frederiksborg
Skole for at opnaa Stipendiet fremtidig skulde opfylde de samme almin-
delige Betingelser som de øvrige Studerende, hvad ogsaa blev det eneste
Resultat af Forhandlingerne (se Knud Fabricius, Regensen gennem hun-
drede Aar, S. 9 og 11).
Under Overvejelser, der paa Foranledning af Regensprovsten var
blevet optaget om en forandret Form for Uddelingen af de frederiks-
borgske Studenters Stipendier, er man paany kommet ind paa Tanken
om en fuldstændig Ophævelse af Privilegiet for nævnte Studenter, og
Overvejelserne er resulterede i, at Stipendiebestyrelsen i Overensstem-
melse med Regensprovsten nu mener at burde stille Forslag om, at
Privilegiet bortfalder. Grunden hertil er allerede anført ovenfor, og her
skal blot tilføjes, at da Frederiksborg Statsskole nu er en almindelig
Statsinstitution og Privilegiet tilmed ikke ses at grunde sig paa noget
Tilsagn til Skolen, men alene paa en Tilkendegivelse til Universitetet,
som senere er bekræftet ved forskellige Forskrifter i Lovgivningen,
skønnes der ikke at være nogen formel Hindring for dets Ophævelse.
Hvad Tidspunktet for Ophævelsen angaar, mener man, at det i
hvert Fald bør udskydes saa længe, at de af Skolens Elever, som efter
Sommerferien i Aar er indtraadt i Gymnasiet, dersom de tilendebringer
deres Skolegang i normal Tid, endnu vil kunne nyde godt af Privilegiet,
altsaa til efter Uddelingen i 1931, og man vilde ikke have noget at ind-
vende imod, at Ophævelsen yderligere udsattes i 4 Aar, saaledes at den
overhovedet ikke kom til at berøre Skolens nuværende Elever og ej
heller dem, der ved Begyndelsen af det kommende Skoleaar er optagen
i dens Mellemskole.
Stipendiebestyrelsen skal altsaa herved foreslaa, at Reglement for
Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet ved Københavns Universitet
af 11. Februar 1848, Par. 4 Nr. 3, hvorefter aarlig to Studerende fra
Frederiksborg lærde Skole er berettigede til straks at nyde Kommunitet
og Regens, ophæves fra 1. Januar 1932, eventuelt fra 1. Januar 1936
Dette Forslag indsendte Konsistorium 21. September 1928 med sin
Tilslutning til Ministeriet, idet Konsistorium tilføjede, at man vilde
finde det rettest, at Fristen for Ophævelsen sattes til 1. Januar 1936.
Under 5. og 29. Januar og 6. Marts 1929 modtog Konsistorium der-
efter fra Ministeriet til Erklæring Skrivelser fra Rektor for Statsskolen,
Hillerød Byraad, Statsskolens Forældreraad, Frederiksborggensersam-
160
Universitetets Aarbog 1929—30.
fundet og Frederiksborg Amtsraad, der alle indtrængende henstillede, at
Privilegiet bevaredes.
Herefter udtalte Stipendiebestyrelsen sig i Skrivelse af 19. Septem-
ber 1929 saaledes:
Saaledes foranlediget skal Stipendiebestyrelsen, der ogsaa har mod-
taget direkte mundtlige Henvendelser om Sagen fra flere af de nævnte
Institutioner, bemærke følgende:
Alle de ovenfor anførte Udtalelser gaar ud paa at tage Afstand fra
den foreslaaede Ophævelse af Privilegiet. Medens, saavidt ses, ingen af
dem bestrider, at en saadan Ophævelse retsgyldigt vil kunne finde Sted,
ogsaa uden at der gives Erstatning, fremhæver de mere eller mindre
stærkt, dels at Motivet til Tildelingen af Privilegiet, hvilket skal ligge
i Egnens Fattigdom og manglende Evner til selv at yde Skolens Elever
fornøden pekuniær Støtte, endnu til en vis Grad gør sig gældende, dels
at Privilegiets Eksistens maa antages at have bevirket, at Frederiks-
borg Statsskole kun i forholdsvis ringe Grad, være sig af det offentlige
eller gennem private Legater, er blevet udstyret med Midler til at
understøtte sine tidligere Elever i de første Studieaar og derfor sam-
menlignet med andre fra ældre Tid stammende Statsskoler, vilde blive
særlig uheldigt stillet, hvis Privilegiet med Hensyn til Kommunitet og
Regens faldt bort.
Hvad den første af de nævnte Betragtninger angaar, kan den ikke
søge nogen Støtte i det kgl. Reskript, ved hvilket Privilegiet fra først
af hjemledes, idet dette kun fremhæver Hensynet til Skolens Trivsel,
der ganske naturligt laa Kongen, der havde oprettet Skolen, stærkt paa
Sinde, medens det ikke omtaler Privilegiet som en Hjælp til Omegnens
Befolkning, og det synes ikke paa Forhaand meget rimeligt, at Hensynet
tii denne har spillet nogen Rolle, i hvert Fald nævnes det ikke blandt
Motiverne til Oprettelsen af Skolen i den af Kongen udstedte Fundats af
31. Marts 1630 (bl. a. trykt i V. A. Secher, Forordninger, Recesser og
andre kongelige Breve 1558—1660, IV, S. 512 flg.). Heller ikke kan det
godtgøres, at Kongen har anset Egnens Befolkning for ude af Stand
til at forsørge Skolen med Legater, jfr. snarere i modsat Retning Fun-
datsens Ord »saa vel som och hvis herefter af got folk til samme Skole
kand blive gifven«, og at Privilegiets Eksistens som antaget senere har
haft Betydning til at afholde Legatoprettere fra at betænke Skolen med
Understøttelser, er i det mindste ganske usikkert.
Med Hensyn til Frederiksborg Skoles Stilling, sammenlignet med
andre Statsskoler, er det Stipendiebestyrelsen velbekendt, at de enkelte
Skoler i meget forskellig Grad raader over Midler til Understøttelse af
Studenter, der tidligere har frekventeret Skolen, og efter Redegørelsen
i Rektor Rings Skrivelse tvivler man ikke om, at Frederiksborg Skole,
bortset fra Kommunitetsstipendierne i denne Henseende er daaiiigt stil-
let, skønt det ganske vist ikke af Tallene kan ses, hvilke Beløb de i
161
Redegørelsen nævnte Skoler kan anvende til Fordel for Studenter, men
kun, hvonneget de i det hele raader over til Understøttelse af deres
Elever, saavel nuværende som tidligere. Hvis Tallene, som man for-
moder, angiver de samlede aarlige Beløb, hvorover der raades, og ikke
blot, hvad der aarlig kan uddeles som nye Understøttelser, kan man
derimod ikke indrømme, at Frederiksborg Skole, selv naar Kommu-
nitetspladserne regnes med, kun er »paa nogenlunde lige Fod« med de
gamle Statsskoler eller endog kun »med de svagere stillede iblandt
dem«. Da de privilegerede Kommunitets- og Regenspladser gives for 4
Aar, nyder Skolens tidligere Elever til enhver Tid 8 Stipendier med til-
hørende Fribolig, og den samlede aarlige Værdi heraf maa i hvert Fald
sættes til over 10 000 Kr., saa at Frederiksborg Skole, naar de nævnte
Stipendier medtages, utvivlsomt er betydelig bedre stillet end saa godt
som alle andre Statsskoler.
Efter Stipendiebestyrelsens Skøn vil det imidlertid være rigtigst
helt at holde Kommunitetsstipendierne udenfor Sammenligningen, da
de dog er noget væsentlig andet end de i Rektor Rings Skrivelse om-
handlede egentlige Skoleunderstøttelser. At Frederiksborg Skole med
Hensyn til disse er ringere stillet end visse andre Statsskoler, er et For-
hold, som der maa raades Bod paa ved en Forhøjelse af de til saadanne
Understøttelser bestemte Beløb, og det kan ikke være nogen Grund til
at give Skolens tidligere Elever en særlig Forret til Understøttelse af
Universitetets Legatmidler. Da det netop kun er i Forhold til visse andre
Skoler, at Frederiksborg Skole er daarligt stillet, vilde Anerkendelsen
af en saadan Forret kunne føre meget vidt, idet de mange i nyere Tid
oprettede Skoler, der vel ofte ikke er bedre stillede end Frederiksborg,
med samme Ret vilde kunne kræve Forskellen overfor de gamle Stats-
skoler udlignet gennem et Privilegium med Hensyn til Universitetssti-
pendierne. Stipendiebestyrelsen maa i denne Forbindelse ogsaa gøre
opmærksom paa, at hvis de frederiksborgske Kommunitetsstipendier i
Stedet for som nu at tilfalde Studenterne straks ved deres Ankomst til
Universitetet, først tildeles disse paa et senere Tidspunkt af deres Stu-
dier, en Forandring, som i hvert Fald er paakrævet, og som man efter
Rektors Skrivelse og mundtlige Udtalelser af Skolenævnet maa antage,
at Skolen vil kunne billige, vil de paagældende Stipendier ikke saaledes
som Oplagspenge komme til at tjene til Understøttelse i de første Studie-
aar og vil altsaa ikke blive nogen virkelig Erstatning for manglende
Skoleunderstøttelser af den sædvanlige Art.
Naar der i Frederiksborg Amtsraads Skrivelse i Slutningen henvises
til, at da det til Frederiksborgprivilegiet svarende Privilegum fra Island
bortfaldt, blev der udbetalt Island en meget betydelig Erstatning i Afløs-
ning, maa der herved være sigtet til Dansk-islandsk Forbundslov af 30.
November 1918 § 14, hvorefter Danmark udredede to Millioner Kroner
til Oprettelse af to Fonds med forskellige nærmere angivne Formaal,
deriblandt Understøttelse af islandske Studerende. Der er nu næppe
Universitetels Aarbog.
21
162
Universitetets Aarbog 1929—30.
heller nogen Tvivl om, at den nævnte Bestemmelse maa ses i Sammen-
hæng: med den forudgaaende § 13, der foruden at ophæve det af den
danske Statskasse indtil da ydede aarlige Tilskud til Island af 60 000
Kr. og fritage Statskassen for Udgifterne til Islands Ministeriums Kon-
tor i København (ifølge Finansloven for 1918—19 7200 Kr.) endvidere
bestemte, at de islandske studerendes fortrinsvise Adgang til Beneficier
ved Københavns Universitet skulde bortfalde, eller om at Henlæggelsen
af de ovenfor nævnte betydelige Beløb til de ved Forbundsloven opret-
tede Fonds-for en Del, omend kun en mindre Dels Vedkommende, for-
klares ved Bortfaldet af de omtalte Beneficier. Det vilde imidlertid være
ganske urigtigt at opfatte Forbundslovens § 14 som Udtryk for nogen
Anerkendelse fra dansk Side af, at Island havde en Ret til Erstatning
for Bortfaldet. Fn saadan Ret anerkendtes netop ikke, men § 14 var et
af politiske Hensyn dikteret Led i det ved Forbundsloven tilstræbte
almindelige Opgør mellem Danmark og Island. Derfor stilledes der
heller ikke Krav til Kommunitetet om noget Bidrag til de to Millioner
Kroner.
I Henhold til det ovenfor udviklede maa Stipendiebestyrelsen ved-
blivende mene, at det Studenter fra Frederiksborg Statsskole for Tiden
tilkommende Privilegium ikke blot retsgyldigt kun ophæves uden Er-
statning, men at der heller ingen reel Grund er til dets Opretholdelse,
idet de Forhold, der oprindelig har motiveret det, ganske er bortfaldne,
og Stipendiebestyrelsen maa altsaa fastholde sit tidligere stillede For-
slag, der ved at bestemme om, at Privilegiets Bortfald først skal træde i
Kraft om en Række Aar (1. Januar 1936, bør nu ændres til 1. Januar
1937), formentligt har taget skyldigt Hensyn til berettigede Forvent-
ninger hos Skolens nuværende Elever.
Skulde Stipendiebestyrelsens Forslag trods det anførte ikke blive
gennemført, maa man allerede nu gøre opmærksom paa, at Privilegiet
da i hvert Fald bør undergaa væsentlige Forandringer, idet det baade
bør begrænses og i andre Henseender omformes. Der er saaledes ingen
Grund til, at Studenter fra Frederiksborg Skole skal være begunstigede
ikke blot ved forlods at have Ret til to Stipendier aarlig, men ogsaa ved
at have Ret til at nyde disse i længere Tid end de uprivilegerede Alum-
ner, nemlig altid i 4 Aar, medens Stipendietiden ellers fastsættes af Sti-
pendiebestyrelsen fra 2 til 31l2 Aar og gennemsnitlig ligger noget under
3 Aar, jfr. Reglement 11. Februar 1848 § 5, smh. m. kgl. Res. 18. Juni
1870 § 2 og 26. Maj 1923 (Universitetets Legatbog S. 88 og 111 og
Universitetsaarbog 1920—23, S. 228). Endvidere er det uheldigt, at Sti-
pendierne tilfalder de paagældende Studenter straks ved deres Ankomst
til Universitetet. Selv med den nuværende lange Stipendietid er det
altid umuligt for Stipendiaterne at afslutte deres Studier, før Stipendiet
falder bort, og de mister det saaledes paa det for deres Studier aller-
uheldigste Tidspunkt, hvor Eksamen begynder at nærme sig, og hvor
de derfor i særlig Grad trænger til en Understøttelse, der kan fritage
163
dem for Nødvendigheden af at supplere deres Indtægter ved lønnet Ar-
bejde. Men ogsaa en anden Grund taler for en Forandring af Tidspunktet
for Tildelingen af Stipendiet. Skønt det med det nuværende Dimittend-
antal fra Frederiksborg Statsskole ikke er vanskeligt blandt hvert Aars
Studenter at finde to, som efter Trang og Eksamener maa antages for
kvalificerede til Understøttelse, kan det ikke undgaas, at de udnævnte,
naar Udnævnelsen skal foretages, straks ved Studiets Begyndelse, un-
dertiden senere hen skuffer Forventningerne. Der er saaledes flere af de
paagældende Alumner, som aldrig fuldfører deres Studier, og om andre
gælder det, at de i hvert Fald spilder en Del af Stipendietiden ved i
Løbet af de første Studieaar at skifte Fag.
Af de anførte Grunde mener Stipendiebestyrelsen, at Privilegiet,
hvis det ikke helt ophæves, i hvert Fald bør omformes til en Ret til
aarlig forlods at erholde et eller to af de almindelige Kommunitetssti-
pendier, ligesom Stipendietiden bør være den samme som for disse, men
et hertil sigtende mere detailleret Forslag har man foreløbig ikke fundet
Anledning til at udarbejde, da man som nævnt stadig er af den Opfat-
telse, at Privilegiet ikke bør bevares.
Denne Erklæring indsendte Konsistorium 14. Oktober 1929 med sin
Tilslutning til Ministeriet, som 19. November s. A. meddelte, at det
maatte nære Betænkelighed ved Privilegiets Ophævelse, men vilde
kunne bifalde de i Stipendiebestyrelsens Skrivelse af 19. September
1929	in fine foreslaaede Ændringer i Reglerne for Privilegiets Uddeling
og Nydelse, hvorfor Ministeriet vilde søge kgl. Resolution indhentet for
disse Ændringer, naar det modtog et nærmere formuleret Forslag
dertil.
Saadant Forslag blev udarbejdet af Stipendiebestyrelsen og med
Konsistoriums Skrivelse af 6. Januar 1930 indsendt til Ministeriet. I
Overensstemmelse hermed blev der ved kgl. Resolution af 10. Februar
1930	stadfæstet følgende Ændringer i det under 11. Februar 1848
approberede Reglement for Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet
ved Københavns Universitet:
»Reglement for Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet ved
Københavns Universitet af 11. Februar 1848 § 4 ændres saaledes, at
den under Punkt 3 omtalte aarlige Udnævnelse af to Studenter fra Fre-
deriksborg lærde Skole til at nyde Kommunitetet og Regens fra og
med Aaret 1932 finder Sted blandt de fra Skolen dimitterede Studenter,
der er saa langt fremme i deres Studier, at de efter de til enhver Tid
fulgte Regler vilde kunne erholde Kommunitetsstipendiet som uprivile-
gerede Alumner. Udnævnelsen sker forlods, inden den almindelige Ud-
deling af Stipendiet finder Sted, og udelukker ikke de Ansøgere, som
ikke opnaar Stipendiet, fra at komme i Betragtning ved den nævnte
Uddeling. Tidspunktet for Udnævnelsen bestemmes af Stipendiebesty-
relsen, saaledes at der enten udnævnes en Alumne i hver af de halv-
164
Universitetets Aarbog 1929—30.
aarlige Terminer eller at begge udnævnes i samme Termin. Varigheden
af Stipendiet fastsættes efter de for uprivilegerede Alumner gældende
Regler.
I de første tre Aar efter ovennævnte Bestemmelsers Ikrafttræden
skal det undtagelsesvis være Stipendiebestyrelsen tilladt at foretage
Udnævnelsen af de privilegerede Alumner fra Frederiksborg Skole
blandt Studenter af yngre Aargange end i Bestemmelserne fastsat.«
2. Fælles Ce'ntral-Varmeværk for Regensen og Elers' Kollegium. Ophævelse af
Karle-institutionen paa Regensen.
(J. Nr. 25e/28).
Paa Finansloven for 1930—31 blev der, jfr. Rigsdagstidende 1929
—30, Tillæg A., Sp. 1531—32, 1563—64, 1569—70, 1673—78, 1679—80
og 1683—84, optaget følgende Bevillinger til Installation af et for Re-
gensen og Elers' Kollegium fælles Varmeanlæg:
Under Universitetets Indtægtspost e. blev optaget en Godtgørelse
fra Kommunitetet paa 1800 Kr. for Kollegieportnerens og hans Med-
hjælpers Arbejde ved Indfyringen paa Regensen (Sp. 1531—32). Denne
Refusion var ikke indstillet af Konsistorium.
Universitetets Udgiftspost q. 2. a. De fire Universitetskollegier,
Tilskud til Driften, blev nedsat med 1050 Kr., nemlig det til Alumnernes
Rrændselsstipendium bevilgede Beløb (Sp. 1563—64).
Under Universitetets Udgiftspost r. 2., Hovedistandsættelser, blev
bevilget 18 900 Kr. som den paa Elers' Kollegium faldende Del af Ud-
gifterne ved Installationen (Sp. 1569—70).
Under Kommunitetets Udgiftspost 1. A. blev a., Regensstipendiet,
nedsat med 6180 Kr. fra 12 360 Kr. til 6180 Kr. (endvidere inddroges
den i en Aarrække givne overordentlige Bevilling paa 927 Kr. aarlig til
Hjælp til Dækning af forhøjet Løn til Regenskarlene), og i., Brændsel
til Regensalumner, der paa Finansloven for 1929—30 var opført med
15 000 Kr., ændret til: Til Brændsel, Motorelektricitet og Kogegas, og
opført med 7950 Kr., hvoraf 1800 Kr. er Godtgørelse til Universitetet
for Arbejde ved Indfyringen (Sp. 1673—78).
Kommunitetets Udgiftspost 3. d., Forskellige Vederlag, blev for-
højet med 2700 Kr., nemlig 900 Kr. til Forhøjelse af Rengøringskonernes
Løn og 1800 Kr. til Vederlæggelse af en Medhjælper for Portneren paa
Elers' Kollegium (Sp. 1679—80).
Den tidligere Kommunitetets Udgiftspost 3. f., Brændsel til Re-
gensens Embedsmænd samt til Læseindretningen og Badekamret, der
paa Finansloven for 1929—30 var opført med 1400 Kr., bortfaldt (Sp.
1675—76).
Kommunitetets Udgiftspost 5., Regensens Belysning og Rengøring,
blev nedsat med de 350 Kr., der hidtil havde været bevilget til Kakkel-
ovnenes Rengøring (Sp. 1679—80).
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.	165
Under Kommunitetets Udgiftspost 10. a. 2„ Hovedistandsættelser,
blev bevilget 87 500 Kr. som Kommunitetets Andel i Udgifterne ved
Installationen (Sp. 1683—84).
Konsistoriums Indstilling af 11. Februar 1929 om Installationen af
Varmeværket var saalydende:
Som det vil være det høje Ministerium bekendt, opvarmes Regensen
ved Hjælp af Kakkelovne, hvori der fyres med Brænde. Denne Opvarm-
ning er ikke blot ganske overordentlig bekostelig baade hvad selve
Brændselet angaar og navnlig, fordi den udkræver megen Betjening,
der paa Regensen er ordnet saaledes, at den ydes af de saakaldte
»Regenskarle«, lønnede af Regensalumnerne ved Hjælp af deres Re-
gensstipendium. Men den frembyder tillige en ikke ringe Brandfare,
jfr. de hyppige Tilfælde af Skorstensild paa Regensen, og er desuden
ikke saa hygiejnisk, som det navnlig i en saa gammel Bygning som
Regensen kunde ønskes. Dette Forhold, der formentlig ikke behøver
nogen nærmere Forklaring med Hensyn til Studenternes Værelser, faar
ganske særlig Betydning for Regensprovstens Bolig, der ligger i 3
Etager, mellem hvilke Forbindelsen udgøres af en uopvarmet Trappe-
gang. At dette frembyder en stadig Sundhedsfare for Beboerne er klart,
men der er den særlige Grund til at fremhæve det, at Regensprovsten
nylig har været underkastet en alvorlig og meget langvarig Sygdom,
hvad der gør det endnu mere ønskeligt at skabe bedre hygiejniske For-
hold paa dette Omraade. Bl. a. til dette Øjemed indstillede Konsistorium
under 27. September 1927, at der anvendtes 6500 Kr. til Installering af
forskellige Varmtvandsledninger paa Regensen til Udnyttelse af det
overskydende varme Vand fra den nye Badekedel, men Ministeriet
meddelte 22. December s. A., at det ikke saa sig i Stand til at stille
Forslag herom.
Denne Foranstaltning, som saaledes ikke blev gennemført, var fra
Konsistoriums Side foreslaaet, fordi det havde vist sig, at den nye
Badekedel*) havde en Ydeevne, der rakte betydeligt ud over Bade-
anstaltens Behov, og fordi der med forholdsvis smaa Midler vilde kunne
opnaas ret betydelige Fordele baade for Regensalumnerne og for Re-
gensprovsten, idet der vilde blive varmt Vand i alle Køkkenerne og
desuden den ovennævnte Trappegang i Provsteboligen vilde blive op-
varmet. Imidlertid har man nu taget Spørgsmaalet om Regensens Op-
varmning op til samlet Overvejelse og er derved naaet til det Resultat,
at et Anlæg til Centralvarme og Varmtvandsforsyning, der omfatter
baade Regensen og Elers' Kollegium, vil frembyde endog meget betyde-
lige økonomiske Fordele fremfor den nuværende Opvarmningsmaade.
Naar man har draget Elers' Kollegium med ind under Overvejelserne, er
det ikke blot, fordi et i Regensen anbragt Varmeværk med Lethed vil
kunne opvarme Elers' Kollegium, og man saaledes for en forholdsvis
*) Aarbog 1926-27, S. 150.
166
ringe Udgift vil kunne tilføre Kollegiet en væsentlig Fordel, men det er
navnlig, fordi der ved et fælles Varmeværk for de to Institutioner vil
kunne opnaas den betydelige og varige Fordel, at Pasningen af Varme-
værket kan overdrages til Portneren paa Elers' Kollegium, saaledes at
det undgaas at oprette en ny Tjenestemands-Stilling som Fyrbøder paa
Regensen.
Med Hensyn til Betjeningsforholdene paa Regensen og Elers' Kol-
legium, bemærkes følgende: Paa Regensen er ansat en Portner (Tje-
r.estemandX en Karl og en Nattevagt. Ingen af disse Personer har noget
med Opvarmningen at gøre, bortset fra, at Portneren har en vis be-
grænset Pligt til at tænde op i Alumnernes Kakkelovne, en Pligt, som
imidlertid i de senere Aar kun har været af ringe praktisk Betydning,
idet Alumnerne som oftest selv udfører dette Arbejde. Det væsentligste
Arbejde ved Opvarmningen bestaar i Opbæringen af Brænde, og dette
Arbejde udføres af de saakaldte »Regenskarle«, der, som nævnt, er
lønnede af Alumnernes Regensstipendium, og som foruden Opbæring af
Brænde, udfører Skopudsning og Opvask i Tekøkkenerne. Paa Elers'
Kollegium besørger Portneren Opbæring af Brændsel, Optænding i
Kakkelovnene og Skopudsning, medens Opvasken besørges af Rengø-
ringspersonalet.
Medens Indlæg af Centralvarme ikke vil medføre nogen Forandring
i Arbejdsomraadet for Portneren, Karlen og Nattevagten paa Regensen,
vil det derimod baade for »Regenskarlene« og for Portneren paa Elers'
Kollegium betyde en endog meget stor Nedsættelse af deres Arbejde.
Dette er en af de væsentligste Grunde til den Besparelse i de aarlige
Udgifter, som Centralvarineanlæget vil medføre, idet »Regenskarlene«
helt vil kunne afskaffes, naar der samtidig indføres en anden Ordning
af Skopudsningen og Opvasken, saaledes at den sidste udføres af Ren-
gøringskonerne, medens der antages særlig Hjælp til Skopudsningen,
hvilken sidste Hjælper ogsaa vil kunne assistere Portneren paa Elers'
Kollegium, naar han ansættes til tillige at være Fyrbøder paa Regensen,
ved Skopudsningen og en Del af hans øvrige Arbejde paa Kollegiet.
Disse Bemærkninger har man ment at maatte forudskikke til For-
staaelse af de to Udgifts-Beregninger for Driften, der er udarbejdede
her paa Kontoret, og hvoraf den første er vedlagt den af Kvæstor i
Sagen afgivne Erklæring af 28. f. M., medens den anden er optaget i
selve Erklæringen. I den første Beregning, der var af mere foreløbig
Karakter som Grundlag for Overvejelserne om Betimeligheden af den
hele Foranstaltning, var ikke medtaget Udgifterne til Rengøringskonerne
paa Regensen, idet man paa det Tidspunkt ikke tænkte sig nogen
Forandring i Konernes Arbejdsomraade. I den anden er disse Udgifter
medtagne, idet det, som nævnt, er skønnet rigtigt at lade Opvasken
overgaa til Rengøringskonerne, saaledes at Ordningen paa dette Punkt
bliver svarende til den, som nu i nogle Aar har været paa Studenter-
gaarden og dér har fungeret tilfredsstillende.
167
Ifølge det af kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt Varming fremskaf-
fede Overslag vil et Varmeanlæg til Kulfyring paa Regensen og Elers'
Kollegium kunne installeres for en samlet Bekostning (Efterrepara-
tionerne indbefattet) af 106 400 Kr., og den Besparelse i de aarlige
Driftsudgifter, som denne Installation vil bringe, efter at Anlægssummen
er forrentet med 5 pCt., vil, jfr. den første Udgiftsberegning, saaledes
som den er korrigeret af Kvæsturen, være c. 10 500 Kr.
Paa dette Grundlag forelagde Konsistorium 3. Juli 1928 Univer-
sitetets Kvæstor Sagen. Fra Universitetskvæsturens Side ansaas det
imidlertid —- under Hensyn til den skadelige Følge det vilde faa for
Sorø Akademis Skovvæsen, om dets Brænde-Leverance til Regensen
ophørte, for ønskeligt, at det blev undersøgt, om Centralvarme-Anlæget
kunde indrettes til Brændefyring, og der blev derefter fra Bygnings-
inspektøren indhentet et nyt Overslag, lydende paa 111 500 Kr. eller
5100 Kr. dyrere end det til Kulfyring bestemte Anlæg, og fra Konsi-
storiums Kontor udarbejdet en ny Udgiftsberegning, hvorefter den
aarlige Besparelse med en Brændselsudgift paa c. 7500 Kr. vilde
blive c. 6500 Kr. eller c. 4000 Kr. mindre. Dette sidste Tal hvilede paa en
omtrentlig Beregning, og i Kvæstors Skrivelse er det oplyst, at det
maa forhøjes med 1000 Kr., saafremt Brændet tages fra Sorø Akademis
Skove, saaledes at Besparelsen i saa Tilfælde kun vil blive c. 5500 Kr.,
men formindskes med 1000 Kr., hvis Brændet tages fra Statsskovene i
Nordsjælland, saaledes at Besparelsen i saa Tilfælde vil blive c. 7500 Kr.
Med Hensyn til det Spørgsmaal, om et Central-Varmeanlæg paa
Regensen bør indrettes til Kul- eller Brændefyring, skal Konsistorium
under Henvisning til den samtidig hermed indsendte Sag om eventuel
Brændefyring i Ejendommene paa Universitetsfirkanten og i Studie-
stræde udtale, at man under Hensyn til Kommunitetets særlige For-
maal: at støtte fattige Studenter, maa anse det for betænkeligt at lade
Kommunitetet bære en ekstra Udgift til Brænde til Fordel for Sorø
Akademi eller Statsskovene. En af Hovedgrundene til, at Forslaget om
Indretning af Centralvarmeanlæg paa Regensen fremsættes nu, er netop
den betydelige aarlige Besparelse, der kan indvendes ved det. Og denne
Besparelse er i Øjeblikket af den største Betydning, idet den vil sætte
Komunitetet i Stand til at støtte flere Studenter end hidtil, og desto
flere, jo større Besparelsen bliver. Konsistorium maa derfor principalt
indstille, at Varmeanlæget indrettes til Kulfyring, og kan kun subsidiært,
saafremt det gøres til en absolut Betingelse for Sagens Gennemførelse
i Øjeblikket gaa med til et Anlæg til Brændefyring.
Idet man med ovenstaaende Bémærkninger forelægger det høje
Ministerium denne Sag og i Overensstemmelse med den af Konsisto-
riums staaende Forretningsudvalg afgivne Indstilling paa det varmeste
anbefaler, at der ved Ændringsforslag til 3dje Behandling af Finans-
loven for 1929—30 søges de til dens Gennemførelse nødvendige Bevil-
linger, skal man tilføje, at der i Kvæstors Erklæring af 28. f. M, er givet
168	Universitetets Aarbog 1929—30.
fuldstændigt Forslag til de Ændringer i Budgettet, som et Anlæg
med Brændefyring vil udkræve.
For et Anlæg med Kulfyring bliver de tilsvarende Tal følgende:
Under Universitetets Budget maa, under Udgiftspost 3., Hoved-
istandsættelser, søges bevilget 18 900 Kr. som Universitetets Andel af
den til et samlet Beløb af 106 400 Kr. beregnede Udgift til Installation
i Regensen af et for denne Bygning og Elers' Kollegium fælles
Varmeværk.
Udgiftspost (/. I)e 4 Universitetskollegier, Underkonto 1, Tilskud til
Driften, nedsættes med 1050 Kr. fra 6000 Kr. til 4950 Kr.
Under Kommunitetets Budget:
Udgiftspost 1., Understøttelser for studerende, Underkonto A. Til
direkte Understøttelse og Anvendelse for de studerende, a. Regens-
stipendiet, nedsættes fra 12 360 Kr. til 6180 Kr. Nedsættelse 6180 Kr.
i. Brændsel til Regensalumnerne, Trækul og Koge-
gas, nedsættes fra 15 000 Kr. til 6150 Kr., der
fremkommer saaledes:
Kul.......................................... 4500 Kr.
Motorelektricitet og Optændingsbrænde ........ 600 —
Kogegas til Regensalumnerne.................. 1050 —
6150 Kr.
Nedsættelse .......................................... 8 S50 Kr.
Det som overordentlig Bevilling opførte Beløb af 927 Kr.
bortfalder. Nedsættelse ............................ 927 —
Samlet Nedsættelse paa Udgiftspost 1..................... 15 957 Kr.
hvorefter Udgiftsposten vil kunne reduceres fra 331 867 Kr.
til 315 910 Kr.
Udgiftspost 3. e. Forskellige Vederlag, forhøjes med 2700 Kr. fra
14 326 Kr. til 17 026 Kr. saaledes, at de til Kontoen henhørende Udgifter
fordeles saaledes:
Lønning til en Regenskarl paa egen Kost................................1 990 Kr.
Assistance ved Skopudsning paa Regensen og for Portneren
paa Elers' Kollegium..............................................................1 800 —
Til Lønning af Rengøringskoner paa Regensen........................12 540
2/a af Honoraret til Regensens Fægtelærer................................456 —
Regensens Sanglærer....................................................................240 —
17 026 Kr.
169
Udgiftspost 3. Brændsel til Regensens Embedsmænd samt til
Læseindretningen og Budekamret, der er opført med 1400 Kr., bort-
falder.
Udgiftspost 5., Regensens Belysning og Rengøring, nedsættes med
350 Kr. fra 5600 Kr. til 5250 Kr., idet de 350 Kr., der nu udredes tii
Rengøring af Kakkelovne, kan bortfalde.
Udgiftspost 6. a. 3., hovedistandsættelser, forhøjes med 87 500 Kr.
som Kommunitetets Andel af den til et samlet Beløb af 106 400 Kr.
beregnede Udgift til Installation i Regensen af et for denne Bygning
og Elers' Kollegium fælles Varmeværk.
De ordentlige Besparelser paa Kommunitetets Budget vil herefter
udgøre:
Udgiftspost 1. A..............................................................................15 957 Kr.
—	3. f..............................................................................1 400 —
—	5..............................................................................350 —
17 707 Kr.
Trækkes herfra Udgiftsforøgelsen paa Udgiftspost 3. e..........2 700 —
fremkommer en Udgiftsnedgang paa........................................15 007 Kr.
Herved er dog at bemærke, at der paa Kommunitetets Renteind-
tægt vil fremkomme en Nedsættelse paa 5 pCt. af 87 500 Kr., altsaa
4375 Kr., saaledes at den virkelige Besparelse bliver 10 632 Kr. aarlig.
Paa Universitetets Budget udgør den ordentlige Besparelse under
Udgiftspost q. 1050 Kr., men herved er at bemærke, at Forrentningen
af den Del af Anlægssummen, der er foreslaaet bevilget paa Uni-
versitetets Budget, 18 900 Kr., vil udgøre 945 Kr., saaledes at den
virkelige Besparelse her kun vil blive 105 Kr.
Den samlede virkelige Besparelse vil saaledes blive:
paa Kommunitetets Budget ............................ 10 632 Kr.
» Universitetets — ............................ 105 —
eller ialt.... 10 737 Kr.
For Kommunitetets Vedkommende blev Besparelsen ved den oven-
nævnte Refusion til Universitetet formindsket til 8832 Kr., medens Uni-
versitetets Besparelse til Gengæld blev forøget til 1905 Kr.
Under Hensyn til, at Regenskarlene først vilde kunne afskediges,
naar Varmeværket var installeret, bifaldt Ministeriet 26. Maj 1930 efter
Kvæstors Indstilling af 16. April 1930, at Regensstipendiet for Maa-
nederne April til August ligesom hidtil udbetaltes med 10 Kr. maanedlig,
hvorhos Konsistorium 7. Maj 1930 bifaldt, at der af Kommunitetets Ud-
giftspost 9., Overordentlige Udgifter, udbetaltes Regensprovsten et Be-
løb af 386 Kr. 25 Øre, saaledes at han blev i Stand til i de nævnte
Universitetets Aarbofc.
22
170
Maaneder at udbetale Regensalumnerne det dem i en Aarrække til-
staaede Beløb af 77 Kr. 25 Øre pr. Maaned som Hjælp til Dækning af
forhøjet Lønning til Regenskarlene.
Under 31. Maj 1930 bifaldt Ministeriet efter Bygningsinspektørens
Indstilling, a t Arbejdet blev sat i Gang efter det af Bygningsinspek-
tøren udarbejdede Overslag, dog at de i Overslaget nævnte Ovn-
skærme paa Varmeovne blev udskudt, hvorved den ved Antagelsen af
en Ingeniør foraarsagede Udgift blev indvundet, a t Ingeniør, cand.
polyt. Johs. Møllmann blev antaget til at føre Tilsyn med Arbejdet, og
a t Anlæget blev udbudt til Licitation mellem 9 nærmere angivne
Firmaer.
Under 15. Juli 1930 bifaldt Ministeriet, at det ved Licitationen frem-
komne billigste Tilbud fra Firmaet C. G. Jensen paa 53 082 Kr. blev
antaget.
Da den oprindelig paatænkte Ordning, hvorefter Portneren paa
Elers' Kollegium skulde passe Varmeværket mod til Gengæld at faa
Hjælp til sine Arbejder paa Kollegiet af den ny antagne Medhjælper, i
Praksis viste sig at frembyde forskellige Vanskeligheder, blev For-
holdet ordnet saaledes, at Kollegieportneren overtog hele Gaderenhol-
delsen omkring Regensen og Kollegiet samt iøvrigt beholdt sit Arbejde
paa Kollegiet uden Hjælp af den nye Medhjælper, medens Regens-
portneren overtog Pasningen af Varmeværket, saaledes at den nye
Medhjælper helt blev til Disposition for ham.
3. Andre Sager.
Under 8. November 1929 bifaldt Ministeriet efter Stipendiebesty-
relsens med Konsistoriums Tilslutning fremsendte Indstilling af 17.
Oktober 1929, at der tillagdes 2 Studenter fra Færøerne, der begge
havde taget Studentereksamen som Privatister, og af hvilke end-
videre den ene ikke kunde siges at opfylde Reglementets Krav om
bedste Karakter til Studentereksamen, hver et ekstraordinært Kom-
munitetsstipendium med Huslejegodtgørelse for 4 Aar, regnet fra 1
September 1929. (J. Nr. 26b/29).
Under 9. November 1929 bevilgede Konsistorium et Beløb af
300 Kr. som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved Regensalumnernes
Middag før Regensianersamfundets Jubilæumsfest den 19. Oktober
1929. Den paagældende Fest, der afholdtes paa Regensens Læsestue,
overværedes af Hans Majestæt Kongen. (J. Nr. 78p/29).
Af Kommunitetets Udgiftspost 9., Overordentlige Udgifter, for Fi-
nansaaret 1929—30 blev i Henhold til Konsistoriums Skrivelse af 3.
Maj 1930 afholdt 135 Kr. til Anskaffelse af en brugt Skrivemaskine til
Regensen (J. Nr. 25c/30) og i Henhold til Konsistoriums Skrivelse af
s. D. 150 Kr. til delvis Dækning af Udgifter ved Forandring af Laase
til Bord, Klæde- og Madskab for 57 Regensalumner, saaledes at der
171
kun belløves 1 Nøgle til de nævnte 3 Laase. Forandringen af Laasene
for de øvrige 46 Regensalumners Vedkommende var tidligere foretaget.
(J. Nr. 25d/30).
Paa Finansloven for 1930—31 blev, jfr. Rigsdagstidenae 1929—30,
Tillæg A., Sp. 1681—82, Teksten til Kommunitetets Udgiftspost 7.,
> Overordentlige Udgifter, derunder indtil 450 Kr. som Tilskud til Re-
gensalumnernes Deltagelse i Tennisspil og Roning« ændret til »Over-
ordentlige Udgifter, derunder indtil 450 Kr. som Tilskud til Regens-
alumnernes Deltagelse i Sport«. Forslag til denne Ordning var fremsat
af Stipendiebestyrelsen af Hensyn til eventuelle Ønsker om at yde
Tilskud til anden Sport end Tennisspil og Roning, og Forslaget var
foranlediget ved en Ansøgning fra Regensalumner om Tilskud til Boks-
ning. (J. Nr. 251/28).
Af Kommunitetets Udgiftspost 7., Overordentlige Udgifter, for
Finansaaret 1930-—31 blev i Henhold til Konsistoriums Skrivelse af 24.
Maj 1930 afholdt 100 Kr. til Indkøb af 3 Ketchere til Regensens Tennis-
spillere. (J. Nr. 25e/30).
Paa Finansloven for 1930—31 blev, jfr. Rigsdagstidende 1929—30,
Tillæg A., Sp. 1683—84, bevilget 4300 Kr. til Udførelse af forskellige
Forandringer ved Regensportnerens Tjenestebolig, derunder Indretning
af W. C. i Boligen. (J. Nr. 25k/28).
g. Studentergaarden.
I. Kapital-Balancen den 31. December 1921.
Aktiver.
A. Studenterguardens Kapital-Formue.
a. Hovedkapital.	Kr. 0. Kr. 0.
I.	Obligationer, deponerede i Universi-
tetets Legatkasse .................. 188,700.00
II.	a. Laan til Port-Forretningens Start.. 1,625. 20
II. b. Gældsbeviser for ikke betalt Hus-
leje m. v........................ 455. 16
III.	Beholdning i Handelsbanken ........ 1,972. 25
IV.	— i Universitetets Legatkasse	0.00
Under Hovedkapitalen er indbefattet de til
Martin Borchs og Førstelærer, Cand. phil.
Rasmus Miillers Værelser knyttede Le-
gatkapitaler paa henholdsvis 6000 Kr. og
2000 Kr., ialt 8000 Kr. Desuden paahviler
der Hovedkapitalen en aarlig Rentenydelse
192,752.61
at overføre....	192,752. 61
172
Kr. 0. Kr. 0.
Overført....	192,752.61
paa 180 Kr. til Beboeren af Stud. polyt.
Ingvar Jantzens Værelse.
b. Reservefond.
I. Obligationer, deponerede i Universi-
tetets Legatkasse .................. 250,500.00
II. Beholdning i Universitetets Legatkasse 51.53
- 250,551.53
443,304.14.
11. Depoter for Nøgler.
Bankbog Nr. 15836 med Privatbankens Vestre Afdeling.. 547.25
C. Legater, knyttede til enkelte Værelser paa Studentergaarden.
Nr. 1. Til Martin Borchs Værelse. Kr. 0. Kr. 0.
(Se ovf.).
Nr. 2. Til Førstelærer, C a n d. phil.
Rasmus M ii liers Værelse.
(Se ovf.).
Nr. 3. Till. N. MadvigsVærelse.
Legatkapitalen for I. N. Madvigs Legat
for en Alumne paa Studentergaarden
bestaar af 4 pCt. Østifternes Kre-
ditforenings Obligationer af 11. Serie,
lydende paa ialt.................... 3,200. 00
Nr. 4. Til Henrik Bertelsens Væ-
relse.
Legatkapitalen for Sophie og Henrik
Bertelsens Legat til Fordel for Beboe-
ren af Henrik Bertelsens Værelse be-
staar af 4 pCt. Østifternes Kreditfor-
enings Obligationer,	Kr. 0.
lydende paa ialt ........ 11,800.00
og Kontant .............. 40. 94
-- 11,840.94
Nr. 5. Til Stud. polyt. Ingvar Jan-
tzens Værelse. (Se ovf.).
Nr. 6. TilSimonPaullisVærelse.
Under Legater, knyttede til Studenter-
gaarden, oprettede af Donatorer, soin
At overføre.... 15,040. 94
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen,
173
Kr. 0. Kr. 0.
Overført____ 15,040.94
mod at skænke en større Kapital har
forbeholdt sig Renten af denne for
Livstid, er indbefattet et Legat, oprettet
af fhv. Distriktsingeniør August Poul-
sen og Hustru Ella Poulsen til Fordel
for Studentergaarden, mod at der ind-
rettes og opretholdes en Studenterbolig
med Navnet »Simon Paullis Værelse«.
§ 4 i den under 12. Oktober 1926 op-
rettede Fundats for Legatet bestemte
derhos, at naar de i Fundatsen nærmere
betegnede Personer vare døde, skulde
Studentergaarden være forpligtet til at
udrede et Beløb af 20 Kr. maanedlig
som »Gustav Emils Legat« til Beboeren
af Simon Paullis Værelse.
Fhv. Distriktsingeniør A. Poulsen og
Ingeniør Q. E. Poulsen, der er de i
Fundatsen nærmere betegnede endnu
levende Personer, som nyder Renten
af Legatkapitalen, har under 6. Okto-
ber 1927 besluttet at lade det til Simon
Paullis Værelse knyttede Legat træde
i Kraft fra 1. Januar 1928, saaledes at
Maanedsraterne tilbageholdes i deres
Renter af Legatkapitalen.
- 15,040.94
D. Studentergaardens Festlegat.
Legatkapitalen bestaar af 5 pCt. Obliga-
tioner fra Jydsk Hypotekforenings 5. Afdeling,
lydende paa............................... 23,500. 00
og Kontant ............................... 50.71
- 23,550.71
E. Legater, knyttede til Studentergaarden, oprettede af Donatorer,
som mod at skænke en stor re Kapital har forbeholdt sig Renten af
denne for Livstid.
Obligationer, deponerede i Universitetets	Kr. 0.
Legatkasse................................ £ 1040 355,909.32
174	Universitetets Aarbog 1929—30.
Passiver.
A. Studentergaardens Kapital-Formue.
a. Hovedkapital. Kr. 0.	Kr. 0.
Rest-Laan fra Statskassen .............. 187,488. 10
Laan fra Legaternes Overskudsfond...... 5,000. 00
----192,488. 10
Saldo Formue til 1930 ............................................................250,816. 04
443,304. 14
B. Depoter for Nøgler.
De af Beboerne indbetalte Depoter....................547. 25
C. Legater, knyttede til enkelte Værelser paa Studentergaarden.
Kr. 0.
Saldo Formue til 1930 ................................15,040.94
D. Studenter gaar dens Festlegat.
Saldo Formue til 1930 ................................23,550.71
E. Legater, knyttede til Studenter gaar den, oprettede af Donatorer,
som mod at skænke en større Kapital har forbeholdt sig Renten af
denne for Livstid.	ø
Saldo Formue til 1930 .................. f 1040 355,909. 32
lait Saldo til 1930.	Kr. 0.
A.	Studentergaardens Kapital-Formue ............250,816. 04
B.	Depoter for Nøgler ....................
C.	Legater, knyttede til enkelte Værelser paa
Studentergaarden..............................................15,040.94
D.	Studentergaardens Festlegat ........................23,550.71
F. Legater, knyttede til Studentergaarden, op-
rettede af Donatorer, som mod at skænke
en større Kapital har forbeholdt sig Renten
af denne for Livstid........................................£ 1040 355,909.32
£ 1040 645,317.01
Formuen er ved Regnskabsaarets Afslutning
ovennævnte ....................................................* 1040 645,317.01
men var ved dets Begyndelse............................£ 1040 624,719.54
Formueforøgelse....	20,597. 47
2. Nyt Værelse m. tn.
I Tiden 1. September 1929 til 31. August 1930 er der oprettet et
nyt Værelse, nemlig:
175
Minister Oiesens Værelse, skænket af afdøde Minister J. F. Oiesens
Børn. Fortrinsret for en Student fra Bornholm. (J. Nr. 23e/30).
Efter at fhv. Landfysikus Peder Mortensen den 27. Juli 1929 var
afgaaet ved Døden, bifaldt Konsistorium 13. December 1929, at det
af ham til Oprettelse af Peder Mortensens Værelse skænkede Legat
skulde bortfalde og dets Kapital indgaa i Studentergaardens alminde-
lige Formue. (J. Nr. 23d/27).
Under 13. December 1929 bemyndigede Konsistorium Bestyrelsen
til at meddele Grosserer Erik Plum, at den med ham indgaaede Aftale
om Oprettelsen af Peter Plums Værelse efter hans Anmodning var
ophævet, saaledes at Værelset ikke længere skal benævnes med Peter
Plums Navn. (J. Nr. 23b/28).
3. Andre Sager.
Den 17. Juni 1929 indstillede Eforen, at der tillagdes Portnerens
Hustru et Vederlag paa 300 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg for Del-
tagelse i Vagttjenesten i Lighed med, hvad der var tilstaaet Portnerens
Hustru ved Regensen, Zoologisk Museum og Kirurgisk Akademi. Ind-
stillingen, der var anbefalet af Bestyrelsen, indsendtes 27. Juni 1929
med Konsistoriums Tilslutning til Ministeriet, der 25. Juli s. A. svarede,
at det ikke saa sig i Stand til at søge nogen Bevilling i det omhandlede
Øjemed, men maatte henvise Studentergaarden til selv at bestride denne
Udgift, saafremt den var paakrævet. Vederlaget blev derefter af Besty-
relsen optaget paa Studentergaardens Budget for 1930 og udbetalt fra
1. Januar 1930 at regne. (J. Nr. 23b/29).
Ved Konsistoriums Skrivelse af 8. Januar 1930 blev der efter Be-
styrelsens Indstilling meddelt Fyrbøder Knud Jensen Afsked fra hans
Stilling som Fyrbøder ved Studentergaarden fra 31. Marts 1930 at
regne. (J. Nr. 23e/29).
Efter Bestyrelsens af Konsistorium under 2. April 1930 fremsendte
Indstilling bifaldt Ministeriet, at Fyrbøderstillingen fra 1. April 1930
indtil videre ikke besættes, saaledes at der foreløbig for V2 Aar stil-
ledes et Beløb af 55 Kr. ugentlig til Studentergaardens Disposition til
Honorering af en midlertidig antaget Fyrbøder. Ministeriet resolverede
endvidere, at det midlertidige Vederlag skulde afholdes paa forventet
Tillægsbevilling af Universitetets Medhjælpskonto, mod at der sparedes
et tilsvarende Beløb af Lønningskontoen. (J. Nr. 23c/30).
h. Rentefrit Laan af Kommunitetets Midler til Dansk Studiefond.
(J. Nr. 75a/29).
Under 11. December 1929 bifaldt Ministeriet efter stedfunden Brev-
veksling med Folketingets Finansudvalg, at der af Kommunitetets Mid-
ler stilles et Beløb af 100 000 Kr. rentefrit til Dansk Studiefonds
176
Raadighed til Udlaan til studerende ved Universitetet og Den poly-
tekniske Læreanstalt, saaledes at det nævnte Beløb, der bliver at til-
bagebetale, naar Dansk Studiefonds økonomiske Forhold tillader
Tilbagebetaling uden at svække Fondens Virksomhed, udredes med
20 000 Kr. aarlig for hvert af Finansaarene 1929—30 til 1933—34, alt
under Forudsætning af, at Kommunitetets økonomiske Stilling i de paa-
gældende Aar ikke væsentlig forrykkes ved Rentenedsættelser eller
paa anden Maade.
Konsistoriums ovennævnte Indstilling af 30. September 1929 var
saalydende:
Fra Studenterraadet har Konsistorium modtaget den vedlagte
Skrivelse af 20. Februar d. A., hvori Raadet i Tilslutning til en Betænk-
ning, som en af Raadet nedsat Legatkommission har afgivet, og hvoraf
et Eksemplar vedlægges, foreslaar, at en Del af Universitetets Legat-
midler stilles til Raadighed for de Studerende i Form af Laan i Stedet
for som nu ved Bortgivelse af Renten af Legatkapitalerne.
Raadet anfører som Motivering for sit Forslag, at den Under-
støttelse, som gennem de for Tiden eksisterende Legatmidler kan ud-
deles til de Studerende, er ganske utilstrækkelig, idet dels de uddelte
Legatbeløbs Størrelse er for ringe til at dække Studenternes Leve-
omkostninger, dels er Legatmidlerne i det hele for smaa til at kunne
understøtte de mange Studerende, som er kvalificerede og berettigede
til at opnaa Understøttelse. Raadet foreslaar derfor, at man gaar over
til at anvende en Del af Legatkapitalerne til Uddeling til ældre Stu-
derende som Laan af saadan Størrelse, at disse er i Stand til helt at
dække de Studerendes Leveomkostninger, og henviser til, at man i
Dansk Studiefond har gode Erfaringer ved dette System.
Om Raadets Skrivelse af 20. Februar d. A. har Konsistorium udbedt
sig en Udtalelse fra Dansk Studiefond, hvorfra man herefter har
modtaget den vedlagte Skrivelse af 12. April d. A. Fonden udtaler, at
den kan give Raadet Ret i, at det i visse Tilfælde vilde være mere
nyttigt ar uddele en Kapital som Laan end blot Renterne af denne som
Legat paa Qrund af den mere effektive Understøttelse, som derved
opnaas; dette gælder særlig ved Afslutningen af Studiet, dels fordi det
er af Vigtighed, at Studenterne paa dette Tidspunkt kan undgaa at tage
lønnet Beskæftigelse, og dels fordi den nogenlunde nære Udsigt til
Eksamen vil lette Mulighederne for Tilbagebetalingen, som Ydelsens
Karakter af Laan gør nødvendig. Fonden udtaler endvidere, at den,
skønt Tilbagebetalingen af de bevilgede Laan finder Sted i forventet
Omfang, dog langtfra har tilstrækkelige likvide Midler til at imøde-
komme selv meget paatrængende Krav, og at det derfor vilde være
af stor Betydning, om der af Universitetets Midler kunde stilles et
større Beløb rentefrit til Fondens Raadighed, saaledes dog, at Uddelin-
gen af disse Midler begrænses til Studerende ved Universitetet og den
polytekniske Læreanstalt.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
177
Herefter har Konsistorium indhentet den vedlagte Erklæring af
18. Juni d. A. fra Universitetets Stipendiebestyrelse, hvori udtales, at
Stipendiebestyrelsen kan anbefale Dansk Studiefonds Forslag om, at der
ai Kommunitetets Midler rentefrit stilles et større Beløb til Raadighed for
Fonden som Laan. Der vedlæggesGenpart af den i Stipendiebestyrelsens
Skrivelse nævnte Skrivelse af 18. Juni d. A. vedrørende Betænknin-
gen fra Studenterraadets Legatkommission. Medens Konsistorium
endnu ikke har taget Stilling til de i denne Betænkning og Stipendie-
bestyrelsens Erklæring omhandlede forskellige Spørgsmaal, har der-
imod Forslaget om at anvende et større Beløb af Kommunitetets Midler
til Laan til de Studerende i de sidste Studieaar været behandlet i Kon-
sistoriums Møde den 21. Juni d. A., hvor man vedtog at give det sin
Tilslutning, saaledes at et Beløb paa i alt 100 000 Kr. af Kommunitetets
Midler stilles til Raadighed for Dansk Studiefond til Udlaan til Stu-
derende ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt. Om de
Grunde, der taler for en saadan Ordning, henviser man til det i Sti-
pendiebestyrelsens og Studiefondens ovennævnte Skrivelser samt til
det i den nedenfor nævnte Skrivelse fra Kvæstor anførte. Særlig skai
man bemærke, at Konsistorium maa anse det for den bedste Ordning,
at en Laangivning af den Art, der her er Tale om, udøves gennem Dansk
Studiefond, som nu i en længere Aarrække har arbejdet efter det Prin-
cip at understøtte faglig set kvalificerede Studerende i de 4 å 5 sidste
Semestre før Eksamen. Man vedlægger et Eksemplar af Fondens Love
og af den i 1927 udgivne Beretning om Fondens Virksomhed. Denne har
siden sin Oprettelse haft en overordentlig stor Betydning for Universi-
tetets Studerende, men Fondens Midler har i de senere Aar slet ikke
kunnet dække de Krav, som er blevet stillet til den, og det er navnlig
Antallet af Ansøgninger fra Universitetets Studerende, som er steget
meget stærkt.
Konsistorium skal derfor, idet man vedlægger en fra Universitetets
Kvæstor indhentet Erklæring af 20. Juli d. A., hvori Sagen anbefales,
tillade sig at indstille, at der af Kommunitetets Midler stilles et Beløb
af 100 000 Kr. rentefrit til Dansk Studiefonds Raadighed til Udlaan til
Studerende ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt, saaledes
at det nævnte Beløb udredes med 20 000 Kr. aarlig for hvert af Finans-
aarene 1929—30 til 1933—34, og saaledes at der tilvejebringes Hjem-
mel for Udbetalingen paa Tillægsbevillingsloven for indeværende
Finansaar.
Hjemmelen for Laanet blev givet ved en Tekstanmærkning paa
Tillægsbevillingsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende 1929—30, Til-
læg A., Sp. 5639—40.
Hvad de øvrige i den i Konsistoriums Indstilling nævnte Legat-
kommissions Betænkning og den derover afgivne Erklæring af 18. Juni
1929 fra Stipendiebestyrelsen omhandlede Spørgsmaal angaar var deres
Behandling ikke tilendebragt ved Universitetsaarets Udgang.
Universitetets Aarbog.
23