III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1929 til 30. September 1930 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1914..................................................................................1 - 1923 ......................................... 1 - 1924 ..................................................................................1 - 1925 ......................................... 1 - 1926 ..................................................................................3 - 1927 ......................................... 8 - 1928 ..................................................................................9 - 1929 ......................................... 86 - 1930 ..................................................................................947 fra Officersskolen .............................. 3 - Kadetskolen................................ 1 - Reykjavik ................................. 2 Fra fremmede Universiteter og Gymnasier ....................................9 Uden Studentereksamen........................................................................4 ialt .... 1076 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1930 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Køben- havns Universitet i det akademiske Aar 1930—31« samt Tillægsliste for 1929—30 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Stu- dentereksamen i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1930: Latin: Der indstillede sig 2 Stud. theol., 1 Stud. iur. og 4 Stud. mag., som alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 43 Stud. theol., hvoraf 36 bestod, og 2 Stud. mag., hvoraf 1 bestod. Juni 1930: Latin: Der indstillede sig 1 Stud. jur., som bestod. Græsk: Der indstillede sig 8 Stud. theol., hvoraf 4 bestod, og 1 Stud. mag., der bestod. 35 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. 1 1929—30 indstillede sig 1097 Studerende, af hvilke 899 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1930: Der indstillede sig 18 Studerende, af hvilke 11 bestod. April 1930: Der indstillede sig 1 Studerende, som bestod. Juni 1930: Der indstillede sig 113 Studerende, af hvilke 96 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1929—30: Der indstillede sig 20, 20 fuldendte Eksamen. Sommeren 1930: — — - 30, 30 — — lait indstillede sig 50, 50 fuldendte Eksamen. Af disse fik 19 Laudabilis, 15 Haud illaudabilis lmi gr. og 16 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1929—30. Berg, Viggo (1923) Laud. Bilde, Oscar Michael (1921) Haud ill. 2. Bliddal, Anker Mathias Niel- sen (1924) Laud. Høfring, Peter Anker (1924) Haud ill. 1. Johannsen, Sv. Julius (1923) Haud ill. 1. Kjær, Mikkel Jørgensen (1923) Laud. Krebs, Axel Georg (1922) Haud ill. 1. Kristiansen, Kristian Feter Jessen (1921) Haud ill. 1. Lam, Leif (1924) Laud. Madsen, Erik Munch (1924) Laud. Moustgaard, Paul (1923) Laud. Møller, Sverre Traasdahl (1921) Laud. Nielsen, Paul Martin Eilschou (1924) Laud. Nielsen, Jens Rasmus Paul Meyer (1922) Haud ill. 2. Nielsen, Johannes Birkedal (1923) Haud ill. 1. Paller, Johannes Anker Nør- regaard (1924) Laud. Simonsen, Simon Peter (Kgl. Resol. 10. Oktbr. 1924) Laud. Spur, Erik Høyrup (Msts. Skr. 13. Decbr. 1925) Haud ill. 1. Thaning, Carl Erik (1924) Haud ill. 1. Vive, Peter Nissen (1926) Laud. Sommeren 1930. Albrechtsen, Jens Peder An- ders (1922) Haud ill. 2. Arberg, Jens (1917) Haud ill. 2. Bang, Peter Johannes Stjern- holm (1917) Haud ill. 2. Boserup, Andreas Christian (1922) Haud ill. 2. Damgaard, Adelbert Fuglsang (1923) Laud. Dueholm, Paul Ejler (1924) Laud. Eskildsen, Kristian (1924) Laud. Qadeberg, Peter Eduard Chri- stensen (1924) Haud ill. 1. Haahr, Peder Christian (1923) Laud. Hakonsen, Aage (1923) Haud ill. 1. Hansen, Anton (1924) Haud ill. 1. Jakobsen, Niels Ove Marker (1925) Haud ill. 1. Jørgensen, Andreas (1924) Laud. Jørgensen, Kai Eduard Jordt (1924) Laud. Larsen, Niels Rudolph (1925) Haud ill. 2. Lyngbye, Poul Emil Bøggild (1921) Haud ill. 1. Løgstrup, Knud Eiler Chri- stian (1923) Laud. Mølgaard, Valdemar Bøyhuus (1924) Haud ill. 2. Nissen, Qeorg Karl (1924) Haud ill. 2. Nissen, Nicolai Christian (Msts. Skr. 18. Juni 1925) Haud ill. 2. Pedersen, Alfred Benned (1923) Haud ill. 2. Poulsen, Poul Johan Qeorg (1924) Haud ill. 1. Rasmussen, Niels Gerhard (1924) Haud ill. 2. Sarnæs, Alfred Thorvald (1924) Haud ill. 1. Skot-Hansen, Sigurd (1923) Haud ill. 1. Steenberg, Erik Schack (1924) Haud ill. 2. Søe, Peter Hansen (1924) Laud. Thulesen, Erik Madsen (1925) Haud ill. 2. Tranæs, Lorenz Sigurd Bro- dersen (1924) Haud ill. 2. Viderø, Kaj (1923) Haud ill. 2. 36 Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 9—3 0. 1) En Undersøgelse af Acta's Værdi som historisk Kilde. 2) Kirke- historie: a) (Ql. Ordning eller Maksimum) Gendøberbevægelsen i det 16. Aarhundrede. b) (Minimum) Synet paa Synd og Naade i Oldkirken. 3) Det nye Testamente: Gal. 4,1—11 inclusive. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Psalme 51,9—21 inclusive. b) (Maksimum) Psalme 95. c) (Mini- mum) Genesis 27,18—29 inclusive. 5) Dogmatik: Guds Alvidenhed. 6) Reli- gionsfilosofi: Efter en principiel Redegørelse for Forholdet mellem Religion og Morai undersøges særlig den Paastand, at Religionen er skadelig for Moralen. Sommeren 193 0. 1) De nytestamentlige Forfatteres Benyttelse af de gammeltestament- lige Skrifter. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Tertullian og hans kirkehistoriske Betydning, b) (Minimum) Kristendommens Udbre- delse fra Slutningen af det 5. Aarhundrede til Karl den Stores Død. 3) Det nye Testamente: Romerbrevet 6,12—23 inclusive. 4) Det gamle Testa- mente: a) (GI. Ordning) Jesaja 11,1—10 inclusive, eller, hvis dette Afsnit ikke opgives som læst, Amos 9,7—14 inclusive. b) (Maksimum) Josijas Regering og dens Betydning i politisk og religiøs Henseende, c) (Minimum) Psalme 2. 5) Dogmatik: En Fremstilling og Vurdering af den augsburgske Konfessions Lære om Retfærdiggørelsen. 6) Etik: Det kristne Kærligheds- bud sammenlignet med Stoicismens og Buddhismens Lære om Forholdet til Medmennesker. 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. lx> Dxy Ni) Nx, 3j> Q X ■> idet Rentefoden er 4 pCt. helaarlig. For de af Rentefoden afhængige Funktioner beregnes Grundtavlerne for Aldrene 85, 86,... 100. Hvad angaar de af Rentefoden uafhængige Funktioner, begynder Tavlerne ligeledes ved Alder 85, men røres saa vidt, at der haves absolut Sikkerhed for, at Fejlen i ax indtil .v — 100 48 Universitetets Aarbog 1929—30. inklusive ikke overskrider en halv Enhed af tredie Decimal. Efter denne Fordring afpasses det Antal Cifre, der beholdes i de øvrige Funktioner. Som Radiks benyttes lQ = 1. Iagttagelseslære (4 Timer). 1. Koefficienterne i en anden Grads Ligning Ax2-\-Bx-\-C = 0 bestemmes hver for sig ved at kaste med en Terning, saaledes at hver af Koefficienterne faar en af Værdierne 1, 2, 3, 4, 5, 6. Hvad er' Sandsynligheden for, at Ligningen faar reelle Rødder? 2. Nedenstaaende Tabel angiver Resultatet af Optællingen af Kronblade paa en bestemt Blomsterart. Antal Kronblade Hyppighed 5 133 6 55 7 23 8 7 9 2 10 2. Hyppigheden ønskes udjævnet som Funktion af Antallet af Kronblade efter Formlen f (v) — ab v, opfattet som diskontinuert Funktion, og med Benyttelse af Momentmetoden. Kan Momenterne paa Forhaand ventes at give et godt Resultat i dette Tilfælde? Er Resultatet tilfredsstillende? 3. Af Funktionssystemet af lige gode Iagttagelser o i | 2o2 + 3o3, 2 o ! + 3 o 2 +4 o 3, 3 o, + 4o2+4o3, udledes ved Gauss' Algoritme et komplet System af indbyrdes fri Funktioner. Det paavises efter Regningens Afslutning, at de erholdte Funktioner virkelig er indbyrdes fri. Nationaløkonomi: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eks- amens 2. Del (Nationaløkonomiens Teori). Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eks- amens 2. Del. Obligationsret: Under hvilke Betingelser er Kontraktskyldneren an- svarlig for ikke-Erlæggelse, der skyldes, at det efter Kontraktens Ind- gaaelse er blevet ham umuligt at erlægge? Statistik (8 Timer): En Befolkning, i hvilken al Tilgang sker i Alderen Nul og alle Generationer uddør (forsvinder) efter samme Lov l(x), ud- viser en af Tiden uafhængig Aldersfordeling; find, hvorledes denne For- deling udtrykkes ved l(x), og vis, at Forholdet mellem Tilgangen og Af- gangen i hvilkesomhelst Tidsrum maa være konstant. Idet Antallet af Automobiler i Danmark var 1. Sept. 1909 .............. 682 1. Sept. 1916............................5718 1. — 1910 .............. 997 1. Juni 1917 ............................7290 1. — 1912 .............. 1587 1. Sept. 1920 ............................17657 1. — 1914 .............. 3430 1. Okt. 1921 ............................22260 1. — 1915 .............. 4331 1. Juli 1924 ............................47783 Universitetets Eksaminer. 49 udjevnes Logaritmen af disse Antal som lineær Funktion af Tiden, og Re- sultatet benyttes til Beregning af en Tabel over de til nogle passende valgte Værdier for et Automobils Middellevetid svarende Værdier af For- holdet mellem Tilgang og Afgang, idet man forudsætter, at Bestanden har haft stabil Aldersfordeling med en Kassations- (Forsvindings)intensitet, der er Nul i det første Leveaar og derefter lineært voksende med Alderen. Find ved Interpolation i den fundne Tabel den Middellevetid, der svarer til, at Tilgangen har været 5 Gange saa stor som Afgangen, og beregn derefter, hvorledes Antallet af Automobiler pr. 1. Juli 1924 under denne Forudsætning fordelte sig paa 1-Aars Aldersklasser. tf. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1929—30: Der indstillede sig 6, 3 fuldendte tiksamen. Sommeren 1930: — — - 11, 8 — lait indstillede sig 17, 11 fuldendte Eksamen. Af disse fik 4 Første Karakter og 7 Anden Karakter. Vinteren 1929—30. Jensen, Carl Evald, f. 27/s 1903 94 Første Jønler*), Alfred, f. 26/e 1891 81 Anden Mårtensson, Henry Enar Kri- stian, f. 15/e 1904 92 Anden Sommeren 1930. Bøtefiihr, Peter Lndolf. f. 'J3hs 1880 84 Anden Clausen, Hans Peter, f. 8/12 1896, se Fksamen Vinter 1918—19 88 Anden *) Navne-Bev. u/s 1923, før Jensen. Hansen, Hans Kjeldsen Møll- gaard, f. 1/io 1893 95% Første Pedersen, Magnus Trier, f. -8/7 1904 87 Anden Petersen, Erik Munk, f. 1905 80 Anden Rasmussen, Niels Gunnar, f. 5/b 1905 94 Første Svendsen, Gerda Evendorf, f. 4/e 1906 96 % Første Sørensen, Herluf Niels Cliri- stian, f. 18/n 1902 81 Anden De skriftlige Opgaver (den store konkrete og den almindelige Op- gave) var de samme som ved Juridisk Embedseksamen. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1929—30: Der indstillede sig 49, 48 fuldendte Eksamen. Sommeren 1930: — — - 73, 73 — — lait indstillede sig 122, 121 fuldendte Eksamen. Af disse fik 4 laudabilis et quidem egregie, 77 laudabilis, 39 haml illaudabilis lmi gradus og 1 haud illaudabilis 2di gradus. Vinteren 1929—30. Bang, Inger Mathilde, f. Froberg (1921) 189% Laud. Bencke, Svend (1922) 164% Haud ill. 1. Bertelsen, Peter (1921) 182 % Haud ill. 1. Briiel, Oluf (1915) 162 Haud ill. 1. Buhmann - Jensen, Arne Gustav (1922) 254 % Laud. Byrialsen, Johanne (1921) 200% Laud. Christensen, Jens Veng (1919) 182% Haud ill. 1. Clausen, Ove Hjort (1921) 219% Laud. Cold, Sigurd (1922) 216 Laud. Edwards, Elin Harriet (1922) 261 % Laud.et quidem egregie Fog,Mogens Ludolf (1922) 255% Laud. Franck, Sigurd (1922) 228 Laud. Universitetets Aarbog. 7 50 Gabe, Johann Ernst Adolf (1920) 142 Haudill. 1. Hansen, Ejlif Trier (1921) 178% Haudill. 1. Hansen, Fin Ove Hart- vig (1920) 143% Haud ill. 1. Hauschildt, Sigurd Johan Ditlev (1923) 234% Laud. Hørbøll, Karen Johanne (Kajo) (1922) 228% Laud. Jacobsen, Frode (1920) 167% Haud ill. 1. Jansen, Jan Gerhardt Posselt (1918) 168 Haudill. 1. Jensen, Kay William Høj- holt (1917) 135% Haudill. 1. Jensen, Nanna (1919) 200% Laud. Jørgensen, Gerda Johan- ne (1922) 238% Laud. Jørgensen, Hjørdis Anna (1922) 205% Laud. Jørgensen, Morten Arnold (1922) 214% Laud. Klein, Peder Herman (1915) 176% Haudill. 1. Koch, Margrete Augusta (1921) 214% Laud. Larsen, Ejnar (1921) 190% Laud. Lund, Charlotte, f. Ber- telsen (1922) 204% Laud. Nikolajsen, Maren Katrine (1918) 124 Haudill. 1. Olsen, Richard Heltred Niels Peter (1923) 250% Laud. Ovesen, Ove Christian (1919) 113% Haudill. 2. Petersen, Anders Chri- stian Egir Groth (1919) 199 Laud Poulsen, Helvi Margrethe (1922) 201% Laud. Poulsen, Inger (1922) 165% Haud ill. 1. Rask, Tage August Niel- sen (1921) 136% Haud ill. 1. Rasmussen, Otto (1923) 236% Laud. Ringsted, Bendt Vibe (1922) 172% Haudill. 1. Rosenquist, Knud (1922) 171 Haudill. 1. Rossel, Jens Jakobsen (1922) 163% Haudill. 1. Skielboe, Karen Kirstine (1921) 238% Laud. Skot-Hansen, Tage (1922) 208% Laud. Stochholm-Borresen, Carl Christian (1922) 204% Laud. Søltoft - Jensen, Mogens (1921) 191 Laud. Thellesen, Inger - Marie Hedegaard (1921) 191% Laud. Thoresen, Einar (1917) 190% Laud. Vinther, Erik Peter (1916) 158% Haudill. 1. Wisbech, Margrethe (1922) 170% Haud ill. 1. Wissenberg, Paula Fanny Margrethe Madsen (1922) 170% Haudill. 1. Sommeren 1930. Alsted, Peter Gunnar (1923) 222% Laud. Andersen Augusta Frede- rikke*) (1923) 236% Laud. Andersen, Hans Chresten (1923) 251% Laud. Andresen, Leo Bredenberg (1922) 177% Haudill. 1. Asschenfeldt-Hansen, Vil- helm (1919) 136% Haud ill. 1. Bang, Gunnar-Moritz Carl Ernst (1921) 164 Haud ill. 1. Bojesen, Aage (1922) 194% Laud. Buhl, Ellen Louise (1918) 149% Haud ill. 1. Burrau, Anna Bodil Ger- trud (1920) 221% Laud. Bøge, Arne Peter Emil (1923) 198 Laud. Christoffersen, Aage Krogh (1923) 215% Laud. Christophersen, Else Ma- rie (1922) 181% Haud. ill. 1. la Cour, Poul Dornonville de (1922) 190% Laud. Dyrehøj, Robert (1922) 174% Haud ill. 1. Esmann, Ellen (1922) 209% Laud. Evers, Vilhelm Emil (1922) 163% Haudill. 1. Faarup, Chresten Olaf Hornbech (1923) 261% Laud. et quidem egregie Falkenfleth, Gregers (1921) 204% Laud. Frimodt-Møller, Johannes (1923) 240% Laud. Germundsson, Leif Vil- helm (1923) 232% Laud. Gimsing, Tage Faber (1922) 218% Laud. Hansen, Aage Knud Ernst (1920) 197% Laud. Hansen, Carl Jul (1923) 238% Laud. Hansen, Ernst Ove Bjar- ne (1922) 211% Laud. Hansen, Peter (1923) 158 Haudill. 1. Harrsen, Harro Heinrich (1923) 184% Haudill. 1. Heiberg, Børge (1923) 234% Laud. Høegh, Kaj-Ove (1922) 199% Laud. Jacobsen, Knud Stenbæus (1923) 201% Laud. Jakobsen, Svend Gustav (1919) 168% Haud ill. 1. Jensen, Jens Johannes (1923) 186% Haud ill. 1. Jørgensen, Hakon Ejsing (1923) 202% Laud. Jørgensen, Hans Victor (1922) 202% Laud. Jørgensen, Jørgen Wen- delboe (1923) 189% Laud. Jørgensen, Palle (1921) 224% Laud. Kantieworff, Johannes (1922) 159 Haudill. 1. Kirketerp, Erik Achton (1921) 189 Laud. *) afsluttede først 13/io 1930 ved Syge- eksamen. 51 Knudsen, Christian Jo- hannes (1922) Krag, Peter Gotholdt (1923) Kringelbach, Erik (1922) Larsen, Vera Jenny Mar- grethe Marie (1922) Ludvigsen, Kaj Bertel (1919) Lundkvist, Aage (1923) Madsen, Erin Asger (1923) Marthinsen, Reidar (1923) Meyer, Olaf Rudolph (1919) Moltke, Marie Louise (1923) Møller, Eva (1923) Neergaard, Jens Christi- an (1922) Neukirch, Frits Georg (1923) Nielsen, Viggo Mathias Christian (1923) Nygaard, Knud (1919) Næraa, Asger Hugo Ma- rius (1923) Olesen, Martin (1923) Olesen, Oskar Sanders (1923) Olsen, Karsten (1923) Pedersen, Aage Peder (1920) Pedersen, Jens Johannes 157% Haudill. 1. (1923) 151 Haudill. 1. Petersen, Albert Gustav 267% Laud. et Frederik (1923) 222% Laud. quidem egregie Petersen, Marcus Rasmus 207% Laud. (1914) 235% Laud. Prytz, Dan (1923) 204% Laud. 176 Haud ill. 1. Reistrup. Herman Hansen (1922) 189% Laud. 164 Haud ill. 1. Rossing, Aage Valdemar 229 Laud. (1923) 234 Laud. 252 Laud. Schønheyder, Fritz Emil 251% Laud. Henrik*) (1923) 214% Laud. Seidelin, Gerda Buhl 142% Haud ill. 1. (1923) 240% Laud. Simonsen, Karen Margre- 203 Laud. the (1922) 232% Laud. 234% Laud. Tarnawski, Curt Eugéne (1924) 226% Laud. 205% Laud. Therkelsen, Frederik Ru- dolphe (1923) 240% Laud. 213% Laud. Thrane, Mogens Kaas (1922) 262% Laud. et 192% Laud. quidem egregie 142% Haud ill. 1. Tofte, Finn (1923) 216% Laud. Vibild, Anton Peder Sø- 204 Laud. rensen (1923) 194% Laud. 192% Laud. Yde, Alf Fridlev (1923) 200% Laud. Zacho, Alfred Heinrich 246 Laud. Hein (1923) 258% Laud. 237% Laud. 163% Haud ill. *) afsluttede først 13/io 1930 ved Sygeeks- amen. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1 9 29—30. 1) Medicin: Ved hvilke sygelige Tilstande findes universel Tilbøje- lighed til Blødning hos voksne Mennesker? Hvorledes erkendes de for- skellige Sygdomsformer, og hvorledes behandles de? 2) Kirurgi: Hvad forstaas ved exopthalmus? Hvilke Aarsager — lokale og universelle — kan fremkalde den? — Hvorledes erkendes disse Aarsager? Hvorledes behand- les de forskellige Former af exopthalmus? 3) Almindelig Patologi: Hvilke Erfaringer og Theorier ligger til Grund for Koppevaccinationen? Hvilke Farer er forbundet med Vaccinationen og hvorledes bør Farerne søges und- gaaet? Sommeren 193 0. 1) Medicin: Ved hvilke akute Infektionssygdomme forekommer der hyppigt Komplikationer fra Hjertets Side? Hvilken Hjertelidelse forekom- mer hyppigst som Komplikation til hver enkelt af disse Sygdomme? Hvor- ledes diagnosticerer man Tilstedeværelsen af en komplicerende Hjerte- lidelse samt dennes Art? Hvilken Indflydelse har den komplicerende Hjerte- lidelse paa Prognosen og Behandlingen? 2) Kirurgi: Under hvilke kliniske Former forløber den akute, ukomplicerede Betændelse i Mellemøret? Hvor- ledes stiller man Diagnosen, og hvilke differentialdiagnostiske Overvejelser kommer særlig i Betragtning? Hvilke Aarsager fremkalder saadanne Be- tændelser og hvorledes behandler man dem? Hvilke Komplikationer kan indtræffe? 3) Almindelig Patologi: Hvad forstaas i Arvelighedslæren ved Dominans? Beskriv Tilfælde af absolut og relativ Dominans? Hvilke For- hold kan indvirke paa Dominansgraden? 52 Universitetets Aarbog 1929—30. 7. Embedslægeeksamen. Maj 1930. Der indstillede sig 11, som alle bestod Eksamen. Bangslev, C. M. J. 68 Jørgensen, S. A. 94 y* Christiansen, Gudrun 67 Krogh-Lund, G. 95 Fog, J. R. 96 Nielsen, E. G. 88 Hrolv, C. J. K. 103 Rasmussen, A. A. 9VA Jacobsen, E. S. A. 94 Schulz, V. A. 81 Johansen, Elisabeth 82'/, Skriftlig Opgave i Hygiejne: Hvilke Undersøgelser bør foretages ved Mistanke om sundhedsfarlig Forurening af Vandet i Drikkevands- brønd, og hvilke Slutninger kan man drage af disse Undersøgelsers Resultater? Hvilke Forholdsregler bør der, hvis Mistanken viser sig at være begrundet, træffes for i Fremtiden at hindre Infektion fra Brøndens Vand? Vinteren 1929—30: Sommeren 1930: 8. Skoleembedseksamen. Ved det filosofiske Fakultet. 37 fuldendte Fksamen. 31 68 fuldendte Fksamen. Der indstillede sig 49, - 41, lait indstillede sig 90, At disse fik 1 Første Karakter med Udmærkelse, 48 Første Ka- rakter og 19 Anden Karakter. I Tillægstag blev Prøven bestaaet af 3 Cand. mag. og 1 Cand. theol., i Hjælpefag af 1 Cand. mag. og i Bifag af 1 Mag. art. Vinteren 1929—30. Alvins:, Sigurd (1924) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Dansk 133 Første Bocli, Peter Heinrich Nielsen (1924) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Dansk 133 Første Bjerrum, Anders Poulsen (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 109 Forste Brodersen, Christian Nicolai (1924) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Tysk 108 Forste Buchreitz, Georg Niels Thyge- sen (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 98 Første Christensen-Buhl, Marie Chri- ~ stine (1917) Cand. theol. 1924 11 Hovedfag: Historie 73 Forste Damgaard, Harald Nielsen (1924) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Gymnastik 106 Første Engberg, Gunnar Andersen (1923) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 83 Anden Frederiksen, Sigurd (1922) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 120 Første Gjøng, Peter (1924) Hovedfag: Fransk. Bifag: Kristendoms- kundskab 122 Første Gundolf, Marius Meintiard Graugaard (1923) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 81 Anden Haarder. Hans Peder Haahr (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 72 Anden Haldbo, Vagn Aage (1923) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Tysk 86 Anden Hansen, Carl Johan Juul (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 83 Anden Henriques, Else Gudrun (1924) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 120 Første Højby, Sigurd Rasmussen (1923) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 101 Første Jørgensen, Ellen (1923) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Engelsk 98 Første Universitetets Eksaminer. 53 Kjærgaard, Helge (1922) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Dansk Kolind, Theodora Marie Peter- sen (1921) Hovedfag: Tysk. Bifag: Gymnastik Lange, Sven Ove Hegelund (1923) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Larsen, Carl Edvard (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Larsen, Esther Johanne (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk Lund, Estrid Margrethe (1919) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Lundberg, Ulla (1922) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Latin Lønberg, Rigmor Solveig (1922) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Eransk Matthiesen, Ejnar (1920) Ho- vedfag: Fransk. Bifag: Dansk Mikkelsen, Peter (1924) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Tysk Molde, Jacob Vorbeck (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Nordentoft, Benedict (1922) Hovedfag: Historie. Bifag: Kristendomskundskab Plenge, Jørgen Vilhelm (1918) Hovedfag: Historie. Bifag: Kristendomskundskab Schiøtz. Aksel Hauch (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Seifert, Fritz Julius Robert (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Thillemann, Camilla Josephine (1923) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Fransk Tvermoes, Emilie Irene (Mst. Skr. 7/i 1924) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk Wendt, Frantz Wilhelm Kjer- ulff (1923) Hovedfag: Histo- rie. Bifag: Fransk Vestergaard, Anna Miriam (1923) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik Vibæk, Jens (1923) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 118 Første 92 Første 80 106 115 96 88 Anden Første Første Første Første 102 Første 105 84 106 80 94 95 102 101 140 m. 82 121 Første Anden Første Anden Første Første Første Første Første Første Udm. Anden Første Jillægsfag. Larsen, Svend Sigurd (1920) Cand. mag. 1928 1. Engelsk 37 Første Sommeren 1930. Andersen, Ebba (1925) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Fransk 116 Første Andersen, Thora (1925) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: En- gelsk Andreasen, Ethel (1925) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Bang, Knud Stjernholm (1921) Cand. theol. 1927 11. Hoved- fag: Historie Bogii, Niels Peter (1919) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: En- gelsk Haderup, Sven Aage Ulrik Nachtegall (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Hald, Ester Marie Pedersen (1922) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk Jacobsen, Inga Flora Marie (1923) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Jakobsen, Margot Oline (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk Jensen, Aage Jens Peter (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Jensen, Hilmer Bach (1921) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk Jensen, Ingrid Elisabeth (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: En- gelsk Johannsen, Svend (1923) Hø- vedfag: Dansk. Bifag: Gym- nastik Jager, Willy Christian (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Jørgensen. Alfred Harald (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Jørgensen. Axel Willy (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Kamla, Henry Einar (1923) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk Larsen, Svend (1923) Hoved- fag: Historie. Bifag: Dansk Lehmann, Christiane (1923) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Fransk Meilbo, Svend Eskil (1912) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Mouridsen, Frede Torbøl (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Latin Pedersen. Georg Valdemar (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk Petersen, Sven-Aage Johannes Peter (1924) Hovedfag: En- gelsk. Bifag: Fransk Rasmussen, Peter Olaf Martin Kriiger (1925) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 112 Første 81 Anden 52 Anden 100 l'ørste 106 Første 100 Første 77 Anden 80 Anden 92 Første 67 Anden 100 Første 92 Første 82 Anden 118 Første 135 Første 95 Første 75 Anden 84 Anden 93 Første 106 Første 99 Første 105 Første SO Anden 54 Universitetets Aarbog 1929—30. Sano, Børge Schoutrup (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 112 Første Schiøttz-Christensen, Aage (1924) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Tysk 98 Første Schrøder, Ellen Marie (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Historie 103 Første Søgaard, Helge Thim (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Latin 109 Første Sørensen-Bøgebjerg,Ejlif (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 96 Første Vaaben, Ejnar (1921) Hoved- fag: Historie. Bifag: Tysk 69 Anden Wedén, Ebba Helga Møgel- vang (1917) Hovedfag: En- gelsk. Bifag: Fransk 122 Første Tillægsfag. Carstens, Karen Margrethe (1918) Cand. mag. 19271 Dansk 51 Christensen, Knud Asbjørn (1922) Cand. mag. 1928 1 Dansk 45 Hjælpefag. Budtz-Jørgensen, Eigil Edmund (1921) Cand. mag. 19281. Fransk 6 Bifag. Hastrup, Thure Magnus Julius (1921) Mag. art. 1927. Dansk 43 Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 9—3 0. Dansk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) over- sættes, og der gøres Rede for Sprogformen, Josep saa thær æftir en annar drøm oc saghdhe honum for sinum fathir oc for sina brødhir. Mik thøkte, som solen oc manin oc ællevo stiærnor the batho til mek oc bøytho sek in til mek, Tha fatherin thætta hørdhe, ræddis han, at hans brødhir skuldo faa til honum mera hat. Thy saghdhe han: Hwat skula slige drøma? Skulum nw vi, iac oc thin modhir oc thine brødhir, bithia til thek oc luda for thek til iordha? i tolkes: Skriftiat [iat skip, er und f)ér skrifti, |iott oskabyrr eptir leggiz! Rennia så marr, er und [)ér renni, {jottu fiandr |nna forSaz eigir! Bitia })ér Jiat sver?>, er {iu bregftir, nema sjolfum |iér syngvi of hoffti! t>å væri |^ér hefnt Helga dauSa, ef \m værir vargr å viQum uti, auSs andvani ok alls gamans, hefSir eigi mat, nema å hræum spryngir!« 3) Dansk (og nordisk) Heltedigtning 1700—1900. Dansk som Bifag: 1) Redegørelse for Diftongerne i nydansk Rigs- sprog samt Lydskrivning af nedenstaaende Tekststykke. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes «Trau5r em ek, systir, trega }Dér at segja, {ivi at ek hefi nauftigr nipti grætta: Fell i morgun und Fjpturlundi buftlungr, så er var beztr i lieimi ok hildingum å halsi stoft.« »LMk skyli allir eiSar bita, |)eir er Helga hafSir unna at enu ljosa Leiptrar vatni ok at ursvolum Unnar steini. 55 Gjennem Moser og raslende Siv vi gaae, Med Bøsser og vældige Støvler paa. Til Høire, til Venstre man hører Knald, Og Vandet rødmer af Maagernes Fald. Den stolte Svane, den hvide Fregat, Høit seiler i Luften i dunkle Nat. I lodne Tasker vi gjemme vort Rov, Thi nu slukkes alt over sorte Skov Vort Maaneskin. 2) Eventyrdigtning i 19. Aarhundrede. Engelsk som Hoved fug: 1) Nedenstaaende oversættes til godt og na- turligt Dansk. Der ønskes en indgaaende systematisk Behandling af de i Stykket forekommende Eksempler paa de forskellige Kasusformers Syntax. The Contemporary British Press. — The Trend of Ownership. The type of newspaper, unknown in the Victorian period, for whose creation in tilis country the late Lord Northcliffe was primarily responsible, and whose coming revolutionised the principles and practice of British journalism, had for its distinguishing characteristics a passionate interest in the sensational and an adoration for quantitative success. Without deep regard for other values, i't taught its readers to think in terms of records—the record flight, the record fortune, the record trail of murders. True to itself in active worship of bigness, it had for its own aim—the record circulation. T hat aim has been achieved; the »popular« Press has won its way into millions of duly »registered« hornes; enoimous profits have attended its success. But the achievement of magmtude has entailed a logicai penalty—the coming of the cotnbine. It is with the remarkable tale of the newspaper amalgamations which have taken place during the past six years, i.e., since Lord Northcliffe's death, that v/e propose to begiti a survey of the economic, politicai and mvestment aspects of oue of the great British industries, the contemporary Press. The close concentration of ownership, or, at least, of control, of daily papers and periodicals, which has resulted from a series of gigantic »deals« and the gradual absorption of independent journals by growing combines, is a development of social and politicai import. And it is a development in which is implicit a radical change in wliat used to be the average newspaper proprietor's conception of the functions of his property. Unlike the founder of the Daily Mail, who had something of an artist's love for the productions of his restless genius, the post-war controllers of the greatest Press combines appear to have aimed, partly at »power«, but predominantly at commercial profit. With a few notable exceptions the British Press consists no longer of »organs of opinion«. If its direct influence on public policy and thought in small—as wc be- lieve it to be—one reason is that the men who have obtained the largest measure of control over this powerful weapon have to a very large extent been mastered by the colossus they have created and have been compelled to give first heed to commercial considerations rather than the advance- ment of any moral or political purpose. To the readers of a quarter of a century ago the daily newspaper of his choise had the intimate quality of a personality. It is a quality unsensed to-day by the reader, who in- 56 Universitetets Aarbog 1929—30. evitably feels—be he never so securely »registered«—that he is but a cipher in tlie seven-figure »net sales« certificate whereby one unit of a combine's »multiple« Press seeks to expand its advertisement revenue. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Det er en Kendsgerning, skikket til at vække Forundring, at Jagten efter Anerkendelse, saaledes som den udfolder sig i det moderne Samfund, i Omfang og Betydning omtrent kan maale sig med Jagten efter Penge. Det er i første Øjeblik kuriøst at tænke paa. Hvorfor Menneskene hver og en vil have Penge, kan man jo nok forstaa; til en vis Grad begriber man ogsaa nok, hvorfor de allerfleste vil have flere Penge, end de har bestemt Brug for. Thi vort Samfundsliv er saaledes indrettet, i alle mulige Detailler saledes formet, at det omtrent ved hvert Skridt, vi gør, vægtigt betoner Pengenes Værdi og lovsynger Erhverveinstinktet. Der er saa mange smaa Bække, der strømmer ud i denne Drift, at rnan ikke undrer sig, om den til sidst bliver som en af de vældige Floder, fra hvis Midte der ikke kan øjnes Land til nogen Side. Man kan ogsaa forstaa, at denne Drift hos næsten alle viser sig enestaaende vaagen og ivrig, thi den er i det moderne Samfund meget hyppig Udtryk for Selvopholdelsesdriften. Men hvilken tiisvarende Mening er der i, at Menneskene alle som én jager efter Anerkendelse, vaagne og i Drømme, efterstræbende den som Bytte og som Gave, baade med Bjørnens Vaaben og med Rævens, hidsigt, blindt, dens raaeste Former og dens fineste imellem hverandre? Hvad er Aner- kendelse for en menneskelig Kost, siden baade Fyrster og Tiggere — eller for at tale om betydeligere Forskelligheder: siden baade store og smaa Mennesker faar aandelig Blegsot1), naar de maa savne den? ja siden endog de mest forhærdede Forbrydere, der haanlér ad saa mange gængse Livs- værdier, eftertragter den som en kostelig Essens? Uvilkaarligt spørger man sig først: findes der almenmenneskelige Drifter, som munder ud f) Trangen til Anerkendelse? Jo, det gør der. Trangen til Selskab, til Samkvem og Samfølelse med andre Mennesker, endog med Dyr, med alt levende, er i Tidernes Løb bleven Drift i os, dels en medfødt, dels erhvervet. Hovedparten af det, som lever og rører sig i os, kommer fra Medmenneskene og gaar tilbage til Medmenneskene, paa lignende Vis som vore Legemer kommer af Jord og atter bliver til Jord. *) chlorosis. 2) go to swell. 3) Nedenstaaende oversættes paa godt og naturligt Dansk. Der ønskes en indgaaende Redegørelse for samtlige Punkter, hvorpaa Teksten saavel i morfologisk som i fonologisk Henseende afviger fra samtidigt Rigs- engelsk, med Bestemmelse af Affattelsessted og -tid. (Redegørelsen affat- tes efter systematiske Synspunkter, ikke som en Kommentar til de enkelte Ord). I'e sowdan has three wyfes, of jie whilke ane sall be a Christen womman, and [ie o{)er twa Sarezenes. And ane of J>ir wyfes sall dwell in Jerusalem, anoder at Damasc, and jie thridd at Ascalon. And, ay when him list, he gase to visit Jiam, and umqwyle ledes [jam aboute with him. Noght forjii he has lemmanes, als many as him list have; for, when he comes till any citee or toune, he gers bring before him all }>e nobilest and J»e fairest maydens of |)e countree nere aboute, and he gers |>am be keped honestly and wirschipfully. And, when he will hafe any of t>am, he gers jjaim all be broght before him, and wha so es maste lykand till him, he sendes till hir or takes {)e ryng off his fynger, and 57 castez till hir. And l>an sall scho be tane, and waschen and bawmed and wirschipfully cledd, and after souper be broght till his chaumbre. And [jus he duse ay wlien he will. Before [ie sowdan sall na straunger com |>at he ne sall be cledd in clathe of gold, a maner of clething whilk fie Sarzenes usez. And als sone as he has sight of [>e sowdan, be it at wyndow or elleswhare, him behoves knele doune and kisse jie erthe; for swilk es |)e maner ]iare to do reverence to {>e sowdan, when any man will speke with him. And when any straungers commes till him in message oute of ferre landes, his men sall stand aboute him with drawen swerdes in handes, and jier handes up on loft, to stryke [>am doune, if {>ai speke any thing Jiat displesez |>e sowdan. I>are sall na straunger com before him for to ask him any thing {>at ne his asked sall be graunted him, if it be resounable and nogt agayne f>aire lawe. And rigt so duse all o}>er princez and lordes in |»at cuntree; for |>ai say Jiat na man suld com before a prince [iat he ne schuld passe gladder away }>an he come |iiderward. Noght forjii: ikke desto mindre. 4) Analyse in English the differences between tlie following extracts as to, 1) choice of subject, 2) poetical description, 3) psychology and atti- tude towards life: Tennyson: English idyls, Dora fra Vers 99 (So saying, he took the boy, etc.) og ud. Forbemærkning til dette Stykke: William weds Mary against ihe will of his father, who wishes him to mary his cousin Dora. Dora, who loves William, after his death takes his boy to her uncle, who adopts him, but forbids her the house. Robert Browning: Dramatic Persone, Mr. Sludge, »The Medium«, V. 1—82 (there goes, — but keep your temper, or I'll scream). Engelsk som Bifag: 1) Det følgende oversættes til Dansk. De kursiv- erede Ord kommenteres paa Engelsk. De tre forste Linier transkriberes fonetisk. The evolutionists took heredity for granted. So did everybody. The human mind has been soaked in heredity as long back as we can trace its thought. Hereditary peers, hereditary monarchs, hereditary castes and trådes and classes were the best known of social institutions, and in some cases of public nuisances. Pedigree men counted pedigree dogs and pedigree horses among their most cherished possessions. Far from being unconscious of heredity, or sceptical, men were insanely credulous about it: they not only believed in the transmission of qualities and habits from generation to generation, but expected the son to begin mentally where the father ieft off. The Unionist (jovernment had, in faet, a special policy of unempioy- ment, and at beiter one than Ministers succeeded in explaining. The reform of local taxation did something towards relieviug industry from an op- pressive burden of injustices under an antiquated system. But why stop at the rates? Why not carry it further? Why not consider a really sweep- ing rating reform? Why not apply national credit to modernize plant and transport? Modernization is an unescapable requirement of this densely industrialized island, situated as it is in a competitive world. Individual enterprize is fettered by an unparalleled weight of taxation. Then let the State aid industry by a creative use of the credit which • manufacturers and the people pay such heavy taxes to maintain. Universitetets Aarbojt. 8 58 Universitetets Aarbog 1929—30. The second Bill which the break-up of the opposition allowed the Government to push forward was the Tithes Bill. Tithes are always a burning question, and they had lately produced formidable riots in Wales, wliere Nonconformity is strong. A Bill to secure theit more certain col- lection had been introduced, but withdrawn in 1889. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. John Robert Seeley, som saaledes blev Imperialismens historiske Grund- lægger, er uden al Tvivl en af Englands betydeligste Historikere ikke blot i Slutningen .af det nittende Aarhundrede, men i alle Tider. England har frembragt en Række af Historieskrivere af afgjort Talent lige fra Hume og Gibbon og ned til Buckle og Macaulay; men ingen af dem havde et mere afgjort Talent til historisk Tænkning og Forskning end John Robert Seeley. Og dog indtager han en ganske særegen Plads mellem dem. Det er ikke livfulde Billeder, han søger i Historiens Billedgalleri — det lader han Digterne oin — det er ikke specielle Undersøgelser, der for ham er Hovedsagen; nej det han vil, er i Historien at finde en Lære, eller som lian kaider det en Moral. »Det er en Yndlingsteori hos mig«, hedder det straks i Begyndelsen af hans Bog om »England som Verdensmagt«, at Historien paa samme Tid som den følger en videnskabelig Metode skal tjene et praktisk Formaal«. Eller som han udtrykker det andet Steds, han vil at Historien skal løse Opgaver, kaste Lys over Fremtiden, besvare Spørgsmaal, de største, de skæbnesvangreste, en Nation kan blive stillet over for, i dette Tilfælde om England skal opgive sine Kolonier for at vende tilbage til den beskedne Stilling, det indtog før Dronning Elisabeths Tid, eller om det skal indtage den Stilling som Verdensmagt, sorn dets koloniserende Virksomhed og Evne synes at anvise det Vejen til. For at kunne besvare dette Spørgsmaal vender Seeley sig som sagt til Historien for at undersøge de ledende Tanker i engelsk Politik. Han viser, hvordan England under Dronning Elisabeths Regering begyndte at styre den politiske Kurs, det siden har fulgt, og daterer denne tilbage ti! den spanske Armada og dennes Nederlag i 1588. Her siger han, begynder det moderne Englands Historie; thi denne Begivenhed betegner et helt nyt A'loment i Udviklingen, her aabenbarer sig for første Gang glimtvis Drøm- men om et større England med større Opgaver. Lære: doctrine. Skæbnesvanger; fateful. Tysk som Hovedfag. 1) I nedenstaaende Tekst (Georg Christoph Licli- tenberg, Vermisehte Schriften II. Die Bittschrift der Wahnsinnigen. 1773) ønskes Stykket Bittschrift der Narren. My Lords, ......og ud oversat og kommenteret. In einem gewissen deutschen Narrenhause haben die Patienten bei der Landesregierung um die gnådigste Verwilligung einer offentlichen Bibliothek im Narrenhause unterthanigst angehalten. Zugleich haben sie ein Verzeich- niss eingeschickt, was sie eigentlich fiir Bucher verlangten, und ich kann mit Vergnugen melden, dass eine Copie sowolil von der Bittschrift, als von dem Biicherverzeichniss in meinen Hånden ist. Die erste ist ein wahrhaftes Meisterstiick, und der Stil ist in manchen Perioden dem von einigen unserer frei herumgehenden Schriftsteller so åhnlich, dass eines von beiden gewiss wahr ist: entweder man hat verniinftige Leute schånd- licher Weise ins Tollhaus gesperrt, oder eine ganze Menge herausgelassen. Die Bittschrift setze ich her, allein ich habe meine Ursachen, warum ich das Biicherverzeichniss noch fiir diessmall zuriichhalte ...................... Universitetets Eksaminer. 59 Bittschrift der Narren. My Lords, Wir Endesunterschriebene haben mit Beistand und auf Anrathen der unter uns befindlichen Barden und Druiden unserer Absicht zu entsprechen geglaubt, wenn wir eine unsern Kopfen entsprechende oder entsagende Bibliothek hatten. Wir haben Originale und hohe Qenies unter uns. Hier in der Ewigkeit, dort in der Ewigkeit, dort, dort, dort ists noch wie ein weisser Punkt, immer kleiner, immer grauer, immer spitzer--ho, ho - nun ists fort. O wenn wir Worte hatten! ein Buch ein Wort, ein Wort ein Buch, aber hoher Genius, und euer Deutsch, eure Grammatik! guckt, gi ckt, Colossus badet sicli in einem Fingerhut! Grosser kochender Gedanken- schwall hebt sich und hebt sicli und liebt sicli in mir, erst wie das Rauschen des Eichenwaldes in dem Ohr des furchtsamen Wanderers um Mitternacht, dann kochts deutlicher, deutlicher, wie das stiirmende Weltmeer in der Ferne, und dann horch! fast wie ein niesendes Regiment. Nun ists gut Shakespeare, so, so! nun ists gut! Aber, hochzuehrende Herren, wir alle waren Kinder, und Ihr konnt es wieder werden, wenn hart weich, und weich hart bei Euch wird. Sammelt Ihr niclit und leset Ihr nicht? Gut. Wir in diesem Hause sind nicht immer Kinder. Zwanzigmal des Tags, weh! weh! wie schrecklich! die hellen Augenblicke sind die schlimmsten; ihr bedauert uns wegen der unrechten. Der Himmel straft die Verninifcigen mit Narrheit, und die Narren mit den kurzen Visiten eitier treulos gewor denen Vernunft. Was! Was! Was! ................................... Siehst's Genie? wie's 'n Wolk'n webt? ............................. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. ril Fangsten af Agerhøns havde Generalen opfundet en ejendommelig Fremgangsmaade: Jagtbetjentene gik ud i Markerne med Hunde, der skulde finde, hvor Hønseflokkene laa. Naar Hunden havde fundet en Flok, blev den kaidt tilbage, og Garnet spændtes ud i Nærheden; og nu gjaldt det om at lokke Fuglene i Fælden. Denne Fuglefangst morede Generalen meget, og han glædede sig i Reglen længe i Forvejen til den skulde be- gynde. Han selv og Skytterne medbragte store Lærreder, der var spændte op paa Træstativer; paa Forsiden af Lærrederne var der malet en Ko eller en Hest i Legemsstørrelse. Naar Hønseflokken var fundet og skulde drives ind i Garnet, krøb Generalen og hans Jagtbetjente om bag de med- bragte Lærreder, tog fat i Stativerne og begyndte nu at gaa efter Hønsene og søge at drive dem i Garnene, hvilket næsten altid lykkedes, da Ager- hønsene som bekendt ikke er bange for Heste og Køer, som de véd ikke gør dem noget. Men der skulde udvises megen Forsigtighed, saaledes at de kloge Agerhøns ikke fornam Lyde, som de kunde regne ud ikke kom fra neste og Køer, men fra deres Fjender Menneskene. Det var derfor strengt forbudt at tale, ja at hoste eller rømme sig, for saa var Pokker løs. og Agerhønsene tog Flugten. Der skulde stor Taalmodighed til dette Værk, der ofte varede i Timevis, idet de kunstige Køer og Heste maatte gaa lang- somt, saaledes som de plejer paa Græsgangene, for ikke ved et umotiveret Løb at skræmme Fuglene. Det var heller ikke altid sagt, at Hønsene straks lod sig drive, undertiden gik de i den modsatte Retning, og saa maatte der roretages en omgaaende Bevægelse. Anede Hønsene Uraad, takket være en mistænkelig Lyd eller andet, kunde det hænde, at de lettede. Men man opgav ikke det hele af den Grund, man henvendte saa blot sin egen eller Hundenes Opmærksomhed paa en anden Flok og prøvede, om man kunde faa mere Held med den. Flok: Kette. lette: auffliegen. 60 Universitetets Aarbog 1929—30. 3) Der ønskes en Fremstilling af Bøjning (tidligere og nuværende), Afledning og Oprindelse af de Substantiver, som findes i nedenstaaende Tekst. Wie viel die Menschen schreiben, davon hat man gar keinen Begriff. Von dem, was davon gedruekt wird, will icli gar nicht reden, oh es gleicli schon genug ist. Was aber an Briefen und Nachrichten und Geschichten, Anekdoten, Besclireibungen von gegenwartigen Zustånden einzelner Menschen in Briefen und grosseren Aufsåtzen in der Stille zirkuliert, davon kann man sicli nur eine Vorstellung machen, wenn man in gebildeten Fa- milien eine Zeitlang lebt, wie es mir jetzt gelit. In der Sphåre, in der ich mich gegenwiirtig befinde, bringt man beinahe so viel Zeit zu, seinen Ver- wandten und Freunden dasjenige mitzuteilen, womit man sich beschåftigt, als man Zeit sich zu beschåftigen selbst hatte. Diese Bemerkung, die sich inir seit einigen Tagen aufdringt, mache ich uin so lieber, als mir die Schreibseligkeit meiner neuen Freunde Qelegenheit verschafft, ihre Ver- håltnisse geschwind und nach allen Seiten hin kemien zu lernen. Man vertraut mir, man gibt mir einen Pack Briefe, ein paar Hefte Reise- journale, die Konfessionen eines Gemiits, das noch nicht mit sich selbst einig ist, und so bin ich in kurzem iiberall zu Hause. Ich kenne die nachste Gesellschaft; ich kenne die Personen, deren Bekanntschaft ich machen werde, und weiss von ihnen beinahe mehr als sie selbst, weil sie denn docli in ihren Zustånden befangen sind und ich an ihnen vorbeischwebe, immer an deiner Hånd, mich mit dir iiber alles besprechend. 4) Gottscheds historiske Mission. (Skrives paa Tysk). Tysk som Bifag. 1) Goethe, Venezianische Epigramme 34 b oversæt- tes og kommenteres, saa vidt Tiden rækker. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Foikeforbundsforsamlingen i 1929 var livligere og mere bevæget end i tidligere Aar. Paa Grund af Regeringsskiftet i England var Forventnin- gerne om Fremskridt paa alle Omraader større, Forventninger, som ganske vist foreløbig ikke helt kunde tilfredsstilles. Dog foreligger der en Række betydningsfulde Resultater, hvortil i første Linie maa regnes Englands Tiltræden af Artikel 36 i Grundreglerne for den faste internationale Dom- stol i Haag. Herved er Forpligtelsen til at lade retslige Stridigheder afgøre ad fredelig Vej bleven udvidet betydeligt. Paa en Konference, som samtidig fandt Sted i Geneve, lykkedes det at træffe Aftaler, som vil muliggøre de Forenede Staters Tiltræden af Domstolen. Endvidere er Tanken om en Sammenslutning af Europas Stater blevet drøftet og er nu i den offentlige Bevidsthed en Mulighed, man maa regne med. En Standsning i Toldfor- højelsespolitiken er stillet i Udsigt. Fra dansk Side har man med Held arbejdet med i Bestræbelserne for i større Udstrækning at faa Staterne til at ratificere internationale Overenskomster, som de engang har under- skrevet og godkendt, og sætte dem i Kraft. Fra kinesisk Side har man bragt Folkeforbundspagtens Artikel 10 til Diskussion. Det er et Spørgsmaal al vidtrækkende Betydning ogsaa i Europa. De, der var til Stede i det paagældende Kommissionsmøde, vil næppe glemme den dirrende Spænding i Luften, da de forskellige Landes Delegerede udtalte sig om dette For- slag. Man følte i det Øjeblik, at Verdens politiske Sjæl var samlet i Nationernes Palads ved Genfersøen. Tiltræden: Anschluss. Universitetets Eksaminer. 61 Fransk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes og kom- menteres: Li quens Rollant, quant il veit mort ses pers E Oliver qu'il tant poeit arner, Tendrur en out, cumeneet å plurei\ En sun visage rut mult desculurez, Si grant doel out, que mais ne pout ester; Voeillet o nun, å terc cliet pasmét. Dist l'arcevesque: »Tant mare fustes her!« Li arcevesques, quant vit pasnier Rollant, Dune out tel doel, unkes mais n'out si grant; Tendit sa main, si ad pris l'olifan. En Rencesvals ad un ewe curant, Aler i volt, si-n durrat å Rollant. Sun petit pas s'en turnet cancelant, II est si fieble qu'il ne poet en avant, N'en ad vertut: trop ad perdut del sanc. Einz que om alast un sul arpent de camp, Falt-li le coer, si est chaeit avant, La sue mort l'i vait mult angoissant! Li quens Rollant revient de pasmeisuns, Sur piez se dreeet, mais il ad grant dulur; (iuardet aval et si guardet amunt: Sur l'erbe verte ultre ses cumpaignuns Lå veit gesir le nobilie barun, Qo est l'arcevesque, que Deus mist en sun num; Cleimet sa culpe, si reguardet amunt, Cuntre le ciel amsdous ses mains ad juinz, Si pri'et Deu que pareis li duinst. Morz est Turpins, le guerreier Charlun! Par granz batailles et par mult bels sermons Cuntre paiens fut tuz tens campi'uns: Deus li otreit seinte benei'cun! 2) De i nedenstaaende Tekst forekommende Subjonctifformer forklares lydligt og morfologisk med Hensyntagen til de andre Personers Former. De oldfranske Paradigmer anføres. Dernæst gøres der Rede for de syn- taktiske Regler, hvorefter vedkommende Former er anvendt i Teksten. La mere de Coriolan. Elle prit sa be'K; fille et ses enfans quand et elle, et avec toutes les autres Dames Romaines s'en alla droit au camp des Volsques. lesquelz eurent eulx-mesmes une compassion meslee dt reverence quand ils la veirent de maniere qu'il n'y eut parsonne d'eux qui luy ozast rien dire. Or estoit lors Martius assis en son tribunal, et de tout loing qu'il apper- ceut venir des femmes, leur alla au devaut, et baisa sa mere la premiere, puis sa femme et ses petits enfans, ne se pouvant plustenir que les chaudes larmes ne luy vinssent aux yeux. Mais apres qu'il leur eut assez faict d'amiable recueil, et qu'il apperceut que sa mere Volumnia vouloit com- mencer å luy parler, il appella les principaux du conseil pour ouyr ce qu'elle proposeroit, puis elle paria en ceste maniere: »Tu peux assez cognoistre de toy mesme, mon filz, encore que nous ne t'en dissions rien, å voir noz accoustremens quelle a esté nostre vie en la maison depuis 62 Universitetets Aarbog 1929—30. que tu en es dehors: mais considere encore maintenant combien plus mal heureuses nous sommes icy venues que toutes les femmes du monde, attendu que ce qui est å toutes autres le souverain reconfort en leurs adversitez, de prier et invoquer les Dieux å leur secours, c'est ce qui nous rnet en plus grande perplexité, pource que nous ne leur scaurions demander en noz prieres victoire å nostre pais et preservation de ta vie tout ensemble, pource qu'il est force å ta femme et å tes enfans qu'ilz soyent privez de run des deux, ou de toy, ou de leurs pais: car quant å moy, je ne suis pas deliberee d'attendre que la fortune, moy vivante. decide l'issue de ceste guerre: car si je ne te puis persuader que tu vueilles plus tost bien faiie å'toutes les deux parties, que d'en ruiner et destruire l'une, je veux bien que tu saches et le tienes pour asseuré que tu n'iras jamais assaillir ny combattre ton pais que premierement tu ne passes par dessus le corps de celle qui t'a mis en ce monde, et ne doy point differer jusques å voir le jour, ou que mon filz prisonnier soit mené en triumphe par ses citoyens, ou que luy mesme triumphe de son pais. Or si ainsi estoit que je te requisse de sauver ton pais en destruisant les Volsques, ce te seroit certainement une deiiberation trop malaisée å resoudre. Mais ce que je te demande est une delivrance de maulx, laquelle est egalement profitable et salutaire å l'un et å l'autre peuple, mais plus honorable aux Volsques, pource qu'il semblera qu'ayans la victoire en main, ilz nous auront de grace donné deux souverains biens, la paix et l'amitié, encore qu'iis n'en prennent pas moins pour eulx, duquel tu seras principal autheur, s'il se fait.« Maitius escouta ces paroles sans l'interrornpre, et apres qu'eile eut achevé de dire demoura longtemps tout picqué sans luy respondre. Par- quoy elle recommencea å luy dire: »Que ne me respons-tu, mon filz? Fstimes tu qu'il soit licite de conceder tout å son ire et non lioneste de condescendre et incliner aux prieres de sa mere en si grandes choses? et cuides tu qu'il soit convenable å un grand personnage, se souvenir des torts qu'on luy a faits, et que ce ne soit point acte d'homme de bien, recognoistre les bienfaicts que recoyvent les enfans de leurs peres et meres en leur portant honneur et reverence? Si n'y a il homme en ce monde qui deust mieux observer tous les poincts de gratitude que toy, veu que tu poursuis si asprement une ingratitude: et si y a davantage, que tu as ja fait payer å ton pais de grandes amendes pour les torts que l'ori t'y a faits, et n'as encore fait aucune recognoissance å ta mere; pourtant seroit il plus lioneste que sans autre contrainte j'impetrasse de toy une requeste si juste et si raisonnable.« 3) Les croniqueurs. Fransk som Bifag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til Fransk: Jena. M\ is Schiller ikke havde været Professor i Jena, og hvis Haeckel ikke var Professor i Jena, var jeg næppe kommen dertil. Fra min ungdommeligste Ungdom af har det været min Yndiingsplan, hvis jeg kom udenlands, da at begynde med en Valfart til Jena og Wei- mar. »Mod Weimar havde han en Pilgrims-Længsel, som en Mohamedaner mod Mekka«, havde jeg et halvt Aar for skrevet i »Germanernes Lærling«, der i alt hvad der omfattes af Titlen indeholder min egen Udviklings Hi- storie. Men senere Aars forskelligartede Indtryk og en rastløs Deltagelse i Døgnets Literatur havde — vel ikke omstødt mine første literære Idealer, men dog ladet dem træde noget i Baggrunden, saa at jeg næppe havde gjort nogen Omvej gennem Thiiringen, hvis ikke en Brevvexling med Lrnst Haeckel angaaende »Arvelighed og Moral« havde givet Anledning Universitetets Eksaminer. 63 til et Besøg. Og aldrig saa snart begyndte det at blive Alvor med denne Plan, saa vaagnede alle de gamle Følelser og Sværmerier fra min poetiske Pubescens, og jeg kunde ikke som syttenaarig Yngling være kommen mere andægtig til det klassiske Tyskland. Jeg var saa ivrig efter at naa mit foreløbige Maal, at jeg allerede Dagen efter min Ankomst til Leipzig vilde have forladt denne Forlægger- nes Verdensstad for at ile til Digternes Provindsbyer. Men da min Rejse- kammerat vilde lokke mig til at blive den ene Dag over, svarede jeg: »Nej, nej — det skulde da være, at der gik noget fortrinligt i Operaen f. Ex. — ja hvis de giver »Mestersangerne«, saa bliver jeg.« Man foldede en Avis ud, som laa paa Bordet; — det var, som havde det været aftalt, man spillede »Mestersangerne«, og jeg fortrød ikke at maatte holde Ord; »Mestersangerne« i en mønsterværdig Udførelse, med en fortryllende Eva og en uovertræffelig Hans Sachs, blev den første og ikke den fattigste Grøde af Vandreaaret. Wagner hører jo endnu til de Mestre, der maa studeres i Udlandet — for Hovedværkernes Vedkommende. — Han rum- mes helt i Mestersangerne. Og selv om jeg for en halv Snes Aar siden havde hørt til de faa retfærdige paa Theatrets tomme Bænke, vilde det ikke have gjort Aftenen i Leipzig overflødig. »Mestersangerne i Niirnberg« er saa helstøbt') et Værk, at det for at naa sin fulde Virkning maa nydes som Helhed, og dertil kræves det tyske Sprog. Selv i en god Oversættelse vilde noget af Farvens sarte Mellemtoner gaa tabt — og saa en Opera- Oversættelse! Denne Text er sikkert det største, som Tysklands dramatiske Poesi har frembragt siden Goethes Dage, — der er en Duft over den af middelalderligt tysk Borgerliv saa betagende, som den ellers kun findes om Gretchens Skikkelse i Fausts bedste Scener. ') d'un seul jet. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes og de sidste 12 Linier omskrives fonetisk. La situation générale des belligérants å la fin de 1915. Avant d'exposer les intentions du haut commandement, au debut de l'hiver 1915-1916, voyons quelle était la situation générale des forces en présence. A la fin de 1915, les deux partis s'équilibraient sensiblement avec quelque 6 millions d'hommes présents aux armées dans chacune des coali- tions. Les homines disponibles dans les dépots de l'interieur étaient sur- tout nombreux en Allemagne, en Russie et en Angleterre L Autriche et la France avaient été lourdement éprouvées par la premiere année de guerre. L'ltaiie et la T'.irquie ne disposaient que d'effectifs å peine suffi- sants pour alimenter leurs fronts respectifs. La Serbie se trouxait momen- tanément hors de cause. Toute possibilité de rupture d'équilibre å escompter pour le début de 1916 résidait surtout dans la richesse des dépots et dans la puissance des rnatériels de combat. L'avantage appartenait nettement å TAllemagne qui comptait, å l'intérieur, environ 1.500.000 hommes instruits et dont les usines de guerre travaillaient å plein rendement, gråce aux sages mesures de mobilisation qu'elle avait prises dés longtemps. La France, l'Angleterre et la Russie demeuraient hors d'état de compenser cette supériorité. En Russie, il y avait beaucoup å faire pour améliorer l'organisation des troupes et compléter leur armement. En Angleterre, on allait différer jusqu'au 27 janvier 1916 le vote du Military Service Aet, qui imposerait le service obligatoire å tous les célibataires, et l'on devrait attendre 64 plusieurs mois pour distribuer les divers materiels que l'industrie avait mis en chantier. La France souffrait de voir ses effectifs appauvris par les quinze mois d'une lutte dont elle supportait la charge la plus lourde sur le front occidental; elle était insuffisamment outillée par suite des retards et des difficultés de sa mobilisation industrielle; elle devait, par surcroil, fournir des armes et des munitions å certains de ses alliés et se trouvait, pour ces motifs, en situation de réelle infériorité vis-å-vis de l'Allemagne. Nous pensions bien que cette derniére chercherait å exploiter au plus tot ses avantages, mais ou nous semblait-il qu'elle produirait son effort? \ j'est?-Ce n'était pas indiqué. Sans doute les Russes offraient-ils une proic tentante depuis leur recul jusqu'au méridien de Riga, mais ils con- serveraient toujours pour eux le temps et la distance. On pouvait s'attendre å les voir renouveler le stratagéme qui leur avait si bien réussi en 1812 et éviter par la retraite les étreintes décisives, pour menacer ensuite les lignes de communication de leurs assaillants. Au sud-est? Aucun objectif sérieux ne s'y présentait; la Serbie avait pour quelque temps disparu de la lice, la Roumanie et la Gréce ne mani- festaient jusqu'alors aucune liostilité aux Empires centraux, et les Fianco- Britanniques hésitaient å concentrer leurs moyens aux Dardanelles, å Salonique ou en Egypte. Au sud? L'Allemagne ne voudrait pas s'alourdir d'une nouvelle col- laboration avec l'armée austro-hongroise, déjå si lourde å »porter«, et qui suffisait å contenir I'Italie sur un théåtre d'opérations considéré comme momentanément secondaire. A l'ouest? Oui, c'est lå que les Allemands devraient frapper. Ainsi ils empécheraient la France de se relever de ses terribles pertes du début et décourageraient l'Angleterre de se lancer å corps perdu dans la guerre. Latin som Hovedfag: 1) Latinsk Stil: Hvis der indenfor Forskningen i den autike Litteratur er nogen Op- gave, der er vanskelig og som ikke burde betros til hvem som helst, saa maa det sikkert erkendes at være Undersøgelsen af Skrifter, hvis Forhold og Stilling er draget i Tvivl, og Fremstillingen af en begrundet'Opfattelse deraf. I saadanne Spørgsinaal ber man kun nære Tillid til Mænd, som dels ved langvarig Syslen med Litteraturen og omfattende Indsigt har er- hvervet sig en ikke almindelig Dømmekraft, dels ved en lykkelig naturlig Fvne, uden langvarig Drøftelse skarpt opfatter det, som mange andre trods lang Øvelse og Flid næppe nok bliver i Stand til at gennemskue. Men da denne Dømmekraft ytrer sig paa to Maader, af hvilke den ene bestaar i udfra nogle Bevisgrunde at angribe en gammel Forfatters Ejendomsret, saaledes at man for Exempel nægter, at et Skrift er forfattet af den Åland, hvis Navn staar i Spidsen, den anden derimod forsvarer en over- leveret Ejendomsret og søger at tilbagevise og afsvække de Grunde, som fremføres fra modsat Side; denne sidste Metode synes at være saa meget vanskeligere, som det i det hele er lettere at angribe en hvilken som helst Sag end at forsvare den, som det er lettere at tilføje et Saar end at læge det. For at nemlig et Skrift kan blive løst fra sit overleverede Ejendoms- forhold, er det nok, om der kan peges paa en enkelt Ting, som man med klare Grunde kan vise ikke kan være skrevet af den, som gælder for at være dets Forfatter; en mere fuldstændig Indsigt i alle Forhoid maa den sidde inde med, som ønsker at hævde Rigtigheden af en anfægtet Over- levering for et gammelt Skrift. Paa den ene Side gør de Mænd sig sær- deles fortjent af Litteraturforskningen, som, uden at lade sig bevæge af de gamle Titler, hvis de mener, at et Skrift passer slet til Forfatteren, med 65 Skarpsindighed og Klarsyn forfølger alle Spor, drager Falskneriet frem for Lyset og forhindrer, at Folk i Fremtiden skuffes, men paa den anden Side synes de Mænd ikke at fortjene mindre Ros, som med al deres Iver træder i Ski anken for, at ikke nogen berøves sin retmæssige Ejendom. Ja, hvad der bør hævdes angaaende Læsemaaden paa de enkelte Steder i antike Skrifter, det ei i endnu højere Grad Sandheden, naar det drejer sig om de gamle Forfatteres fuldstændige Værker; med mindre man vil mene, at de Mænd kun i ringe Grad har gavnet Studierne, som har forsvaret Forfatterne mod urimelige Angreb, som var af den Art, at hvis vi lyttede til dem, vilde saa at sige al historisk Sikkerhed være forsvunden. 2) Realia. Arkitektur og bildende Kunst i det romerske Italien, og Romernes Op- fattelse deraf, indtil Augustus' Død. 3) Lucretius De rerum natura III 74 (consimili ratione —) til 93 (— naturae species ratioque) oversættes og forsynes med Kommentar. Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil. I Slutningen af det fjerde Aarhundrede e. Chr. var Athen to Gange truet af store Ulykker, der kun blev afværget ved guddommeligt Forsyn, og det paa en saadan Maade, at Guderne selv af Barbarerne, der oplevede det, kunde ses personlig at gribe ind i Begivenhedernes Gang. 1 Aar 375, under Kejser Valens' Regering, forefaldt der Jordrystelser rundt omkring i Grækenland; kun Athen blev skaanet, og Grunden hertil er det let at se. Kort før Jordskælvet havde den gamle Præst Nestorius haft en Drøm, hvori det blev ham paalagt at sørge for, at der blev ydet Herosen Achil- leus guddommelig Ære; dette vilde bringe Byen Fieise. Han meddelte denne Drøm til Byens Embedsmænd, men de troede, den gamle Mand gik i Barndom, da han jo faktisk var en affældig Olding, og de vilde ikke gøre noget af, hvad han opfordrede dem til. Nestorius lod da selv lave en ganske lille Statue af Achilleus, som han opstillede inde i Parthenon ved Foden af Athenastatuen, og hvergang han udførte de vanlige Ofringer til Gudindens Ære, dyrkede han ogsaa Achilleusbilledet, paa den Maade han vidste skyldtes et Herosbillede. At Drømmens Bud saaledes var sket Fyldest, blev da Aarsagen til, at Athen forblev uberørt af Jordskælvet. Den anden Gang Athen blev reddet ved Gudernes Indgriben, var i Aar 396. Dengang blev Grækenland ved Uenighed mellem de kommanderende lagt aabent for Alarichs Angreb. Alarich kom i Besiddelse af Passet ved Thermopylæ og trængte derfra ind i Grækenland, som han hærgede og plyndrede skaanselsløst. Det var ogsaa hans Mening at behandle Athen paa samme Maade, men dette tillod Guderne ikke. Thi da han nærmede sig Byens Mure, saa han Athena selv vandre om paa Muren, livagtig at se til som Statuen inde i Templet, bevæbnet og parat til at gaa løs paa Fjenden. Og foran Muren saa han Achilleus staa, saaledes som Homer har skildret ham i Iliaden, dengang han kæmper :nod 1 roerne for at hævne Patroklos' Drab. Dette Syn gjorde saa stærkt Indtryk paa Alarich, at han opgav in- grebet paa Byen og sendte Bud om Fred. Da hans Tilbud var blevet an- taget af Athens Borgere, drog han med et ringe Følge ind i Byen, hvor han blev modtaget overmaade gæstfrit; han tog et Bad, deltog i et Fest- maaltid sammen med Byens fineste Borgere, der overvældede ham med kostbare Gaver, og drog derpaa bort, uden at Athen eller Attika havde lidt nogetsomhelst ondt. Universitetets Aarbog. 9 66 Universitetets Aarbog 1929—30. 2) Vergilius: Georgica II 259—87 incl. oversættes og forsynes med Oplysninger. Græsk som Bifag: 1) Iliaden VII, 421—41 incl. oversættes og forsynes med Oplysninger. 2) Platons Stat VI pag. 484 forfra til Slutningen (— to) jaeyi'dTcp av rrpoéxoiev) oversættes. Historie som Hovedfag: 1) Spanien 1814 til Nutiden. 2) Den politiske Udvikling i Danmark 1047—1157. 3) Handelskompagnier i Fortid og Nutid, deres Organisation og øko- nomiske Betydning. 4) Gør rede for Hovedindholdet af et Arbejde af en ikke-nordisk Hi- storiker fra det 19. Aarhiindrede og for dets Betydning for den historiske Forskning. Historie som Bifag: 1) Frankrigs afrikanske Politik fra 1814 til Ver- denskrigen. 2) Karl IX af Sverrig. 3) Merkantilismen. Historie: Modenhedsopgaver. 1) Arvid Horn. 2) En Karakteristik af C. C. Hall som Personlighed og Politiker under Junigrundloven. 3) Christian Ditlev Reventlows Betydning for Bondefrigørelsen. 4) En Redegørelse for Indholdet af Reverdils Memoirer og deres Kildeværdi. 5) En almindelig Redegørelse for hvad »Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds«, I—IX, indeholder af Kilder til Danmarks Historie 1807—14 og for dette Materiales Betydning. 6) Struensee og Danmarks Udenrigspolitik. 7) Herremænds og Bønders samfundsmæssige Stilling i Tiden 1241 —1282. 8) Hvilke Skrifter er der i Løbet af de sidste 10 Aar fremkommet om det slesvig-holstenske Ridderskabs Historie i Tiden 1784—1834, og om hvilke Punkter har den derved foranledigede Drøftelse navnlig samlet sig? 9) Hvorledes var den danske Statsforvaltning indrettet umiddelbart forud før Enevældens Indførelse 1660? Kristendomskundskab: 1) Det nye Testamente: Rom. 5, 1—11 incl. 2) Det gamle Testamente: Rigets Deling og de nærmeste Følger deraf. 3) Dogmatik: Jesus Kristus, sandt Menneske. Sommeren 193 0. Dansk som Hovedfag: 1) Oversættelse af og sproglig Redegørelse for nedenstaaende Tekststykke (ulæst). Effther Snio kom Haraldh. Effther hanum kom Gorm, hans søn; han fan wppaa manghe ny fwndh ok behendighedh. Een tiidh foor han till Norghe met fyre hundredhæ aff syne tiænere ok kom meghet langth in wdhi Norghe. Ther soo han manghe underlighe tingh ok kom ther wdhi 67 i;toor wodhæ, soo ath allæ hans tiænere wdhen tliretii bleffuæ ther kusne ok i hiell siaghne aff throll, som ther woræ. Ock selff kom han nøwe met liffueth till Danmark igen. 2) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og tolkes, særlig med Hen- syn til de norske Former: Venpu pec æ sæm vacraztan mattu oc po sva, at pat spilli æigi heilsu Jjinni. VænSu pec sialldan ryggan, pvi at ryggt hugskot er iamnan siuct, hældr værSu iafnan bliSr oc letlatr, iafnhuga&r oc æigi mislyndr. Uær pu lastvaR sialfr oc kenn hværium gott er pat vil af per næma oc pyz iamnan hina bæztu mænn at til navistar. Get pu vanndliga tungu pinnar oc vit at pat er vircta ra5, pvi at tunga pin ma sæma pec oc tunga pin ma dæma pec. t>o at pu vær&er reiSr pa mælpu fatt oc ængi bræ&emæle, pvi at æitt ord ma pat mæla i bræSe æf ma&r geter æigi er siftan vilde mæS gulli keypt hafa et umælt væri. 3) Litterære Udtryk for dansk (nordisk) Studenterliv og Studenter- interesser. Dansk som Bifag og Tillægsfag. 1) Oversættelse af og sproglig Redegørelse for nedenstaaende Tekststykke. Of man fæstær sin frænkunæ, oc fræghnær biscop thet oc læggær han thær a forboth, oc tækær han hennæ sithæn a forboth, før æti thet warhtær loghlikæ delt, tha a biscop han at banføræ. Æn cuminær thet ti! loghe, tha a man thær til at næfnæ siæx men a hans wagh oc siæx men a hennæ wagh oc tho a then wagh ær theræ burth tæls samæn, oc the sculæ swæriæ them syndær ællær samæn. swa ær oc, um man tækær sin frænde konæ ællær sin konæ frænkonæ. 2) Hovedværker i det 16. og 17. Aarhundredes danske Litteratur. Engelsk som Hovedfag: 1) Sproghistorisk Opgave: Ordtryk og Ord- former paa Middelengelsk og Nyengelsk. 2) Literær Opgave. Social ideas in English literature between 1830 and 1870. 3) Stil. For et Par Aar siden var han en stille, flittig Mand. En Aften sad han ved sine Handelsbøger og sin Pengekasse, saa traadte hans Skjæbne usynlig ind til ham. Han blev pludselig led ved Pengene; det syntes ham, at naar man end ved Slid og Slæb aarlig fik en Del Sølv og halvsnav- sede Sedler tilovers, saa var det ikke Noget. Nu var han bleven nogle og fyrretyve Aar, havde i Grunden ikke kjendt Tilværelsen; han spurgte, om der ikke var noget Stærkere, Friskere, Sødere ved Livet, om ikke Pengene vare blotte Tegn paa Noget, som han ikke havde smagt? En forglemt Ungdom vaagnede inden i ham. Han lukkede sit lille Kontor og gik ind til sin Kone, Hun sad og betvang sit Sind ved Læsning i en nylig udkommen opbyggelig Bog; hendes Søster, som var i Huset, strikkede og læste noget Lignende. Han tog Bogen fra sin Kone, læste opmærksomt deri og blev urolig berørt af den bitre Lidenskab og af den Forestilling om en mageløs aandig Herlighed, som Forfatteren havde nedlagt deri. Han opsøgte Forfatteren og kom efter kort Tids Forløb til den Tro, at de, der kastede Vrag paa Jordens Herligheder og i Stedet for pegede paa en overjordisk, kun talte saa, fordi de var sygelige og ikke havde Mod eller Livskraft til at nyde. Den ny Ungdom i ham blev alt stærkere. Han saa sig om og lagde Mærke til, hvad der var at faa for Penge, og det, syntes han, var Alt. At blive rig Universitetets Aarbog 1929—30. og blive stærk, dertil stundede Alle. Opnaaede man Rigdom og gode Be- kjendtskaber, saa kunde man endog komme til at være med at regere, kunne sidde ved Kongens Taffel, være en Magt, blive smigret, være Herre i Landet, nyde, nyde. Han besluttede, at han vilde naa dertil, hvad det saa skulde koste. Menneskeaandens Evner forøges indtil en vis Grad ved Begær. Han gjorde et Par vovelige, men heldige Spekulationer og begyndte at vække Opmærksomhed. Folk kom til ham, og i Stedet for at han tid- ligere havde søgt ganske stille, for sig selv, at danne sig en Mening om Ting og Begivenheder, optog han nu med Snuhed saadanne Meninger, som han mærkede var behageligst for de Folk, han vilde vinde. Det raskere Liv tiltalte ham, hver lille Person, han snildt vandt, foraarsagede ham en kildrende Fornøjelse. Menneskene, sagde han ved sig selv, ere Mursten til Ens Lykkes Bygning. Undertiden kunde der komme en utaalmodig melan- kolsk Fornemmelse, en Livslede ligesom hin Aften; men saa tog han sig efter Lægens Raad en Ridetur og foreskrev sig selv anden Opmuntring. Han begyndte ogsaa at holde aabent Hus. Hans Kone og Svigerinde livede op og lagde de opbyggelige Bøger tilside. Men han stødte paa en Rival, der mærkede, hvor han vilde hen, og var langt rigere end han. Saa blev det en haard Kamp mod en kold- blodig Overmagt; men som sagt han levede, drak af Livets Bæger, haabede, stred, havde Tiden opfyldt. 4) Nedenstaaende oversættes og de første otte Linier kommenteres. pe wrecche peoddare more noise lié makef> to jeien his sope pen a riche mercér al his déorewurpe ware. To summe gostliche monne pet 3& beop trusti uppen, ase je muwen béon of liit, god is pet jé asken red, & salve pet he teclie ou to^eines fondunges, & ine schrifte scheawep him, jif he wiile iheren, oiver grpste & ower lodliikeste sunnen, vor-pi-pet him areowe du; & purh pe biréounesse crie Crist inwardliche merci vor du, & habbe ou ine munde & in his bonen. *Auh witep ou, & beop iwarre/ he seip, ure Loverd, 'vor monie cumep to ou ischrud mid lombes fléose, & beop wode wulves\ Worldliche men ilévep liit; religiuse 3et lesse. Ne wilnie 3é nout to miichel hore Tcuplechunge. Eve wipute drede spec mit te neddre. Ure lefdi icas ofdr§d of Gabrieles speche. Wipute witnesse of ivéopmon o per of wiimmon pet ou muwe iheren ne speke 3é mid none monne oft ne longe; & pauli hit beo of schrifte, i pen ilke huse, o per per he muive iséon touivard ou, sitte pe pridde, bute 3if pe ilke pridde o per stunde triikie. pis nis nout vor ou, léove sustren, iseid, ne vor oper swuche; auh for-pi pe tréowe is misleved, & te sakelease ofte bilowed vor ivone of ivitnesse. Me ilévep pet iivel sone, & te unwrgste blipeliche Hep on pe gode. Sum uniséli, hwon héo seide p§t héo schrof hire, liavep ischriven hire al to tvundre. Vor-pi oiven pe gode ever to habben ivitnesse, vor tivo ancheisuns; nomeliche, pet on is pgt te ontfule ne muwen lien on heom so pet pe witnesse ne préove heom valse; pet oper is, vor te 3iven pe opre vorbisne, & binime pe iivele ancre pet ilke uniséli gile pet ich of seide. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Den Begivenhed, som fandt Sted forleden Dag, da en Mand, som var indkaldt som Vidne i en Bedragerisag (case of fraud), begik Selvmord efter Forhøret, har vakt betydelig Opsigt. Den paagældende var ikke selv an- Universitetets Eksaminer. 69 klaget for nogen Forbrydelse. Han var simpelthen Vidne. Han blev under- kastet et langvarigt Forhør for lukkede Døre (in camera) og dette synes at have taget paa hans Nerver i høj Grad. Han forlod Retten i stærkt depri- meret Tilstand, og Morgenen efter blev han fundet død i sin Lejlighed. Denne Sag rejser Spørgsmaalet, om vor Retspleje virkelig er tilfreds- stillende. Ved Retsreformen for nogle Aar siden fik vi offentlig Retspleje. Meningen dermed var, at enhver Retssag saa vidt muligt og kun med meget faa Undtagelser skulde forløbe i Offentlighedens klare Dagslys. Dette Krav fremsatte nærværende Avis allerede, da den nye Lov var under Behandling i Rigsdagen, og vi vil stadig fastholde det over for hvem som helst. Offentligheden maa have Adgang til alle Retssager. Man kan ikke have to Slags Dommere, af hvilke den ene Slags bestaar af saa udmærkede Mænd, at man roligt kan lade dem arbejde bag lukkede Døre, mens man forlanger, at den anden hele Tiden skal overvaages af Publikum. Hvem vilde saa finde sig i at høre til den anden Kategori? Nej, det gaar ikke! Der findes ikke nogen bedre Garanti for, at Retfærdigheden virkelig sker Fyldest, end de aabne Døre. Desuden er det kun paa denne Maade, at man kan sikre sig den Medvirken fra Offentlighedens Side, som er en nødvendig Betingelse for, at det nye Retsplejesystem kan virke, som det skal. Ogsaa for Dommeren vil det i Længden være at foretrække, at Rets- sagen er offentlig, thi derved undgaar han bedst alle Rygter og Insinuatio- ner om, hvad der er foregaaet, mens den anklagede og Vidnerne blev for- hørte. Moderne Retspleje uden Offentlighed — hvilken Selvmodsigelse! 2) Nedenstaaende oversættes til Dansk. De første tre Linier trans- skriberes fonetisk. De kursiverede Ord kommenteres paa Engelsk saa fyldigt som Tiden tillader det. The town hall of Stockholm is a building of extraordinary interest and great accomplishment in detail, but it is not so much monumental architecture as a very skilful assemblage of heterogeneous detail, dictated partly by an inherent instinct for the picturesque, partly by a passion for symbolism, which here and there outsteps the limits of the art of archi- tecture. The present-day architect whose mind is steeped in the severe style of modern concrete buildings will perhaps find it too ornate. It is a Strange result of what is, after all, a work of genius that it should here and there be rather tiresome. Everyone admires the building for its imaginative quality and its craftsmanship, yet to me it seems to be the last word, not of architecture but of that Arts and Crafts movement which start ed in England with William Morris nearly fif ty years ago, and has now established itself so firmly and successfully in Sweden. The new Indian Budget is a fresh blow to Lancashire. It is a signi- ficant proof that the Indian Government is no puppet of British politics, but gives the first place inflexibly to Indian interests. The British Cabinet has represented to the Viceroy the unfavourable effect of the textile duties now imposed, and the Government of India has declared itseif unable to stay its hand, but has placed a further duty 011 certain classes of cotton goods, from which British imports will be exempt. The new tariff will thus contain a feature similar to the preferential duties in force in many other parts of the Empire. The episode is a significant demonstration of the spirit of trusteeship in which the imperial power in India is exercised, even though India has not yet attained that Dominion status for which her leaders are at present making such a determined bid. 70 Universitetets Aarbog 1929—30. The continuance of minor outrages in the Irish Free State and the failure of Juiies, in severa! notorious criminal cases of a politicai nature, to do their duty in spite of the elaborate safeguards imposed to protect them, indicate that secret societies are still operating and that those who believe in the rifle rather than in the ballot box as a weapon of political warfare are still active. Tysk som Hovedfag: 1) Af Schiller: Shakespeares Schatten (1796) ønskes oversat Vers 1—27 samt alsidig Kommentar af Vers 1—46. Der for- langes dog ikke detailleret Redegørelse for de litterære Hentydninger i Vers 28—34. . 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk: Lørdag Morgen var alt endnu tvivlsomt. Gaderne vrimlede af Soldater, der struttede af Patroner og Haandgranater. Broerne var bevogtede, og det var ikke muligt at faa Lov til at passere Kanonerne ved Pigtraadsspær- ringen uden at have forevist Pas eller andet fyldestgørende Bevis for, hvem man var. Alle talte uvilkaarligt sagte. Byens Larm var dæmpet ned, som om det var Snevejr. Men inden det blev Aften, havde Revolutionen sejret, tilsyneladende ganske let. Spærringerne forsvandt og Soldaterne med dem. Til Gengæld kørte der Automobiler med røde Flag gennem Gaderne, ført af Matroser med geværbevæbnede Civilister indeni, paa Siderne og paa Taget: saadan hørte det sig til; det vidste man fra Billederne for et Aar siden. Byen aandede op som efter et Mareridt, endnu vantro, ængstelig for, at det onde, drømmeagtigt usikre, skulde komme igen, men dog med en Følelse af usigelig Befrielse og en Trang til Udfoldelse, Meddelelse, Hjælp- somhed, som i Krigens allerførste Dage. Fængslerne blev lukket op, og graablege Skikkelser stod paa Statuesokler eller Automobiltage og talte begejstret, fanatisk og længe. Den gode Borger vaagnede om Søndagen i Feststemning og spadserede med Kone og Børn ind i Byen for at se den smykket med røde Faner. De eneste, der arbejdede, var Hofleverandørerne, som havde travlt med at hugge Vaabenskjoldene af over Butiksdørene eller i alt Fald hænge for- svarlige Sækkelærreder over og saa faa anbragt et stort rødt Flag. Det var egentlig dejligt, at der slet ingen Politi var. Alt var overhovedet dejligt - undtagen maaske disse unge Fyre, der antastede de skæggede, vaabenløse Frontsoldater og med tynde Lommeknive snittede Distinktionerne af. Der var ingen til at sige én, hvad man skulde mene om det. Pludselig hørtes der fra et af Tagene i Hovedgaden en underlig Lyd, en Slags tør og gennemtrængende Snurren eller Knirken. Det er Maskin- geværer! Det er Modrevolution! Det er de kejsertro, der har besat den nord- lige Husrække for at erobre Rigsdagen! Hele Mængden styrter af Sted i hovedkulds og sanseløs Rædsel, masende og puffende, forbitrede uden egentlig at vide, hvem Forbitrelsen skulde gælde og især bange, bange for Skindet og bange for de gamle Herskere, som nu maaske dog kom igen. 3) De tyske Stammer og deres Betydning for Udviklingen af det her- skende tyske Sprog. 4) Die Wiederentdeckung der ålteren deutschen Literatur im 18. Jahr- hundert (bis 1807). (Skrives paa Tysk). Tysk som Bifag: 1) Af Lessing: Laokoon, Lachmann-Muncker, Bind IX, S. 8, 8—S. 9, 10 (Kap. I fra Schreyen ist der natiirliche Ausdruck ---- til ____ Wenn Homer die Trojaner etc.) ønskes Oversættelse, samt 1) Redegørelse for Afvigelserne fra moderne Sprog. Universitetets Eksaminer. 71 2) Bemærkninger om det litteraturhistorisk Ejendommelige ved det dér udviklede Helteideal. 3) Bemærkninger om Anledningen til, at Lessing skrev Laokoon. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk. Den moderne Udvikling indenfor Arkitekturen betyder efter nogle Arkitekters Mening Udslettelsen af en særlig dansk Bygningskunst. Det vil gøre mange ondt, som elsker de nationale og historiske Udtryksformer og kun modstræbende vil finde sig i, at de fremtidige danske Byers Udseende skal bestemmes i Frankfurt eller Haag eller en anden By, der gaar i Spidsen. Vi ved, at vi vil komme til at overvære et Nedrivningsarbejde*), hvorved Bygningskunsten søger at ryste det overleverede, det danske og det historiske af sig; men hvordan det vil gaa med Genopbygningen, ved vi ikke. Vi ved, at Programmet vil være: funktionelt og socialt, og vi ved end- videre, at det vil gaa langsomt, fordi Modstanden er stor. Den Opgave, der antagelig stilles Fremtidens Bygningskunst, beskæf- tiger en Forening af Arkitekter fra forskellige Lande, der hedder »Neues Bauen«. Paa en noget dogmatisk og sværmerisk Maade søger den sin mo- ralske Styrke ikke i Arkitekturstandens, end ikke i Arkitekturens Trivsel, men i hele Samfundets Vel. Man vil ved en gennemført Standardisering skabe et Hus, som er ganske billigt og dog indeholder de virkelige Bolig- værdier. Det er utvivlsomt, at dette vil møde stærk Modstand, fordi Befolk- ningen ikke blot maa opgive Særønsker og Særkrav, men ogsaa Kærligheden til de mange uægte Boligværdier, som vi nu slæber med os. For de mange, der vil føle et Stik i Hjertet, naar ikke blot Huset med det danske Præg, men overhovedet ethvert særligt Præg skal forsvinde, saa at Husene bliver saa ens som Automobiler, maa det dog være en Trøst, at det aldrig har skadet Personlighedens Udfoldelse, at vi alle gaar i samme Slags Klæder, hvis Udseende bestemmes i Udlandet. »Før den Mand, der bygger sit Hus efter eget Forgodtbefindende synes lige saa naivt latterlig, som den, der søger Selvhævdelse ved en paafaldende Hat eller Frakke, kan Nutidens Boligspørgsmaal ikke løses« — saaledes hævdes det. Men en dybere Trøst maa det være, at den Have, som altid skal høre til Fremtidens Hus, aldrig vil kunne laves paa en Fabrik, altid maa fremgaa af den enkeltes Arbejde. *) Abbrucharbeit. Fransk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende oversættes og kommenteres metrisk og med Hensyn til Afvigelser fra senere Fransk, og paa Grundlag heraf angives Digtets Alder. 1 Belle, bien avez souvenance, comme certainement je croy, de la tresplaisant aliance qu'Amour fist entre vous et moy; 5 son secretaire, Bonne Foy, escrist la lectre du traictié, et puis la seella Loyauté qui la chose tesmoingnera, quant temps et besoing en sera. 10 Joyeux Desir fut en presence, qui alors ne se tint pas coy, mais mist le fait en ordonnance de par Amour, le puissant roy; et, selon l'amoureuse loy, 72 15 de noz deux vouloirs, pour seurté, fist une seule voulenté; bien m'en souvient et souvendra quant temps et besoing en sera. Mon cuer n'a en nullui fiance 20 de garder la lectre qu'en soy; et certes ce m'est grant plaisance, quant si tresloyal je le voy, et lui conseille, comme doy, de tous jours hai'r Faulseté; 25 car quiconque l'a en chierté, Amour chastier l'en fera, quant temps et besoing en sera. Envoi. Pensez en ce que j'ay compté, Ma Dame, car en verité 30 mon cueur de foy vous requerra, quant temps et besoing en sera. 2) Dannelsen af Futurum og Conditionalis i Fransk. 3) Le roman historique å I'époque romantique. Fransk som Bifag: 1) Oversættelse fra Dansk: Den lille Pige med Svovlstikkerne. Det var saa gruelig koldt: det sneede, og det begyndte at blive mørk Aften; det var ogsaa den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. I den Kulde og i dette Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige, med bart Hoved og nøgne Fødder: ja hun havde jo rigtignok haft Tøfler paa, da hun kom hjemme fra1), men hvad kunde det hjælpe! det var meget store Tøfler, hendes Moder havde sidst brugt') dem, saa store var de, og dem tabte den Lille, da hun skyndte sig over Gaden, idet to Vogne foer saa grueligt stærkt forbi; den ene Tøffel var ikke at finde, og den anden løb en Dreng rned; han sagde, at den kunde han bruge til3) Vugge, naar han selv fik Børn. Der gik nu den lille Pige paa de nøgne, smaa Fødder, der var røde og blaa af Kulde; i et gammelt Forklæde holdt hun en Mængde Svovl- stikker, og eet Bundt gik hun med i Haanden; ingen havde den hele Dag købt af hende; ingen havde givet hende en lille Skilling; sulten og for- forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud*), den lille Stakkel! Snefnuggene faldt i hendes lange, gule Haar, der krøllede saa smukt i Nakken, men den Stads*) tænkte hun rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene, og saa lugtede der i Gaden saa dejligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tænkte hun paa. Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; men hun frøs endnu mere, og hjem turde hun ikke gaa, hun havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling, hendes Fader vilde slaa hende; og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem°), og der peb Vinden ind, skønt der var stoppet Straa og Klude i de største Sprækker. Hendes Hænder var næsten døde7) af Kulde. 1) quitter la maison. *) porter. 3) en faire. 4) avoir triste mine. 5) parure. °) loger sous. 7) transi. 73 2) Følgende oversættes, og det angives, hvilke Ord og Forbindelser der i hver enkelt Sætning (Periode) optræder som Genstandsled (Object, complément direct). Sur Bossuet. Dans l'ordre des écrivains, ie ne vois personne audessus de Bossuet: nul plus sur de ses mots, plus fort de ses verbes, plus énergique et plus délié dans tous les actes du discours, plus hardi et plus heureux dans la syntaxe, et, en somme, plus maitre du langage, c'est-å-dire de soi méme. Cette pleine et singuliére possession qui s'étend de la familiarité å la supréme magnificence, et depuis la parfaite nettete articulée jusqu' aux effets les plus puissants et retentissants de l'art implique une conscience ou une présence extraordinaire de l'esprit en regard de tous les moyens et de toutes les fonctions de la parole. Bossuet dit ce qu'il veut. Il est essentiellement volontaire, comme le sont tous ceux que Ton nomme classiques. Il procéde par constructions, tandis que nous procédons par accidents: il spécule sur l'attcnte qu'il crée tandis que les modernes spéculent sur la surprise. Il part puissamment du silence, anime peu å peu, etifle, éléve, organise sa phrase, qui parfois s'édifie en voute, se soutient de propositions latérales distribuées å mer- veille autour de 1 instant, se déclare et repousse ses incidentes qu'elle surmonte pour toucher enfin å sa clé, et redescendre aprés des prodiges de subordination et d'équilibre jusqu'au terme certain et å la résolution compléte de ses forces. Quant aux pensées qui se trouvent dans Bossuet, il faut bien convenir qu'elles paraissent aujourd'hui peu capables d'exciter vivement nos esprits. C'est nous-mémes au contraire qui leur devons préter un peu de vie par un effort sensible et moyennant quelque érudition. Trois siécles de change- ments tres profonds et de révolutions dans tous les genres, un nombre énorme d'événements et d'idées intervenus rendent nécessairement naive, ou étrange, et quelquefois inconcevable å la postérité que nous sommes, la substance des ouvrages d'un temps si différent du notre. Mais autre chose de conserve. La plupart des lecteurs attribuent å ce qu'ils appellent ie fond une importance supéreure, et méme infiniment supérieure, å celle de ce qu'ils nomment la forme. Quelques-uns, toutefois, sont d'un sen- timent tout contraire å celui-ci qu'ils regardent comme une pure super- stition. Ils estiment audacieusement que la structure de I'expression a une sorte de réalité tandis que le sens ou l'idée n'est qu'une ombre. Fransk som Hjælpefag: 1) Oversættelse til Dansk. »Il n'y a pas de grand critique!« On a sans doute raison de le dire. Mais on l'a toujours dit. On le dira toujours, quoi qu'il arrive, en ne faisant peut-étre d'exception que pour des morts. Car si l'on accordait publiquement ce titre å un, deux, ou trois vivants, on exaspérerait ses confréres, qui sont légion. Or, on veut bien dénigrer la critique en termes généraux, mais un écrivain méme grand et illustre, qui semble n'avoir plus rien å craindre, évite autant que possible de se créer des rancunes personnelles. L'estime du public lettré? Oui, voila le vrai soutien du critique indé- pendant. Mais elle ne se manifeste que dans des conservations et tout au plus des Iettres bienveillantes, qui ne l'empéchent pas d'avoir la plus mauvaise presse. Ces amis inconnus lui apportent pourtant un réconfort moral et lui constituent une force invincible. A moins de l'assassiner sans métaphore, les ardélions ne peuvent plus rien contre le critique qui a ce public-lå pour lui. ardélion: geskæftig Lediggænger. Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetets Aarbog 1929—30. Mais la plus belle et la plus constante récompense lui est donnée par l'exercice de sa tåche. Itigrate par bien des cotés elle lui réserve aussi des joies profondes et lui assure, en définitive, la vie la plus enviable. Assurément, les banalités et les niaiseries de la production courante l'assomment. Mais de ces produits industriels, qu'il a vite dépistés, il lui est permis de ne point parler, sauf pour redresser une erreur, le cas échéant, si quelques-uns veulent faire passer un roman-feuilleton ou un vaudeville pour un chef-d'oeuvre. Il n'est pas tenu de s'encanailler. En revanche, quel plaisir de découvrir un génie nouveau, et de tra- vailler å sa gloire! Et puis, il y a les maitres plus anciens, depuis ceux de la Gréce' jusqu'å ceux d'hier, dont des centenaires, des rééditions ou des travaux savants lui offriront prétexte å s'occuper. L'enivrante semaine qu'il passera å relire Platon ou Descartes, Dante ou Rabelais, Shakespeare ou Victor Hugo, Flaubert ou Mailarmé! 2) Oversættelse til Fransk (med Benyttelse af Ordbog). Flaadekonferencen. London, 8. April. — Aristide Briand, der kom fra Paris, naaede hertil Kl. 15,30. Snart efter begav Briand sig til Underhuset, hvor han havde en lang Samtale med Macdonald. Den franske Udenrigsminister var ledsaget af Dumesnil og Massigli; Macdonald bistodes paa sin Side af Første Admiralitetslord, Alexander. Ved Slutningen af Modet blev følgende officielle Meddelelse tilstillet Pressen: »Den engelske og den franske Delegation mødtes i Eftermiddag i Førsteministerens Kabinet i Underhuset fra Kl. 17,30 til 19. Briand med- delte Resultatet af de Samtaler, han havde haft i Paris, og Macdonald holdt ham omvendt underrettet om de Drøftelser, der imidlertid har fun- det Sted i London. Man undersøgte den øjeblikkelige Situation, saaledes som den frem- gaar af Forhandlingerne mellem de to Delegationer. Der naaedes Enighed om, at et nyt Møde skulde finde Sted i Morgen Eftermiddag Kl. 5 for at fortsætte Bestræbelserne efter at finde Midler til at naa til en Fem- magts-Overenskomst.«1) I velunderrettede Kredse forsikrer man, at den britiske og den franske Delegation er blevet enige om Fortolkningen af Folkeforbundspagtens Pa- ragraf 16. Samtlige Problemer, der har været rejst paa Konferencen, er blevet drøftede, og det siges, at man paa begge Sider nærer bestemt Haab om at naa til en Femmagts-Overenskomst.1) Men det drejer sig, siger man, kun om en partiel Overenskomst, som vedrører Spørgsmaalet om Fremgangsmaaden ved Begrænsning af Flaaderustninger, hvorimod man foreløbig ser boit fra2) Fremtidsmuligheder, f. Eks. vedrørende den af Frankrig krævede Tonnage. *) accord å cinq 2) réserver. Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil. P. Vergilius Maro, Romernes berøm- teste Digter, blev født den 15. October Aar 684 efter Byens Grundlæggelse, under Gn. Pompejus den Stores og M. Licinius Crassus' Konsulat, i Lands- byen Åndes ved Mantua; derfor staar der i den Gravskrift, som han selv skal have forfattet: Mantua har frembragt mig, og Indbyggerne i Mantua hævder, at han er deres Digter. I sit tolvte Aar blev han af sin Fader bragt til Cremona, hvor han skulde nyde den første Undervisning, og tre Aar senere, efter at han paa sin Fødselsdag havde anlagt de Voksnes Dragt, begav han sig til Rom for at lægge sig efter Veltalenhedens Kunst og de Universitetets Eksaminer. 75 Studier, som Grammatikerne lærte; imidlertid følte han sig frastødt af Vel- talenhedslærernes tomme Kunstgreb og Grammatikernes overmodige Prun- ken med Lærdom, medens han grebet af Interesse for Tænkningen og Stu- diet af Naturen sluttede sig til en Epicureisk Filosof, om hvis Visdom der dengang i Rom herskede høje Forestillinger. Digterisk Evne siges Vergil at have lagt for Dagen allerede som Dreng, og hans Navn er knyttet til nogle smaa Digte, som endnu er bevaret, men ganske vist har de Menne- sker sikkert Ret, som hævder, at flere af disse Smaating ikke er paa Højde med Vergils Begavelse. Blandt hans Digte er der, efter den almin- delige Opfattelse, intet, som er mere fuldkomment end Georgica, eller som kiarere viser hans Fortrin, ej heller kan der være Tvivl om, at der i denne Digtart ikke er bevaret noget, som staar højere; ligesom Digteren har vist den fineste Smag i Valget af Stof, saaledes er han ophøjet i Ud- førelsen af det, hvilket saa meget mere vidner om Begavelse, som det meste af det, der henhører til Landlivets Forhold, er mindre anseeligt. Paa den Tid, da Vergil skrev sin Lovprisning af det landlige Liv, synes han endnu ikke at have tænkt paa at skabe et episk Digterværk; paa For- beredelsen af dette og Indsamlingen af Stof har han efter sit eget Vidnes- byrd anvendr et stort Arbejde, og en Grammatiker fortæller, at elleve Aar hengik med at skrive Aeneiden. Stor Berømmelse vandt Digteren ved dette Værk, men, som det plejer at gaa, vaagnede ogsaa Misundelsen, og med stor Voldsomhed angreb Kritikerne Aeneiden; dog savnedes heller ikke Mænd, som anerkendte Digtets Fortræffelighed, og til disses Dom har næsten alle forstandige Mennesker i Eftertiden sluttet sig. 2) Latinsk Version. Quod habemus institutae rei publicae tam clarum ac tam omnibus notum exordium quam huius urbis condendae principium profectum a Romulo? qui patre Marte nalus — concedamus enim famae hominum, praesertim non inveteratae solum sed etiam sapienter a maiori- bus proditae bene meriti de rebus communibus ut genere etiam putarentur non solum ingenio esse divino — is igitur, ut natus sit, cum Remo fratre dicitur ab Amulio rege Albano ob labefactandi regni timorem ad Tiberim exponi jussus esse; quo in loco cum esset silvestris beluae sustentatus ube- ribus pastoresque eum sustulissent et in agresti cultu laboreque aluissent, perhibetur, ut adoleverit, et corporis viribus et animi ferocitate tantum ceteris praestitisse, ut omnes qui tum eos agros ubi hodie est haec urbs incolebant aequo animo illi libenterque parerent. Quorum copiis cum se ducem praebuisset, ut iam a fabulis ad facta veniamus, oppressisse Longam Albam validam urbem et potentem temporibus illis Amuliumque regem interemisse fertur. Qua gloria parta urbem auspicato condere et firmare dicitur primum cogitavisse rem publicam. Urbi autem locum, quod est ei qui diuturnam rem publicam serere conatur diligentissime providendum, incredibili op- portunitate delegit. Neque enim ad mare admovit, quod ei fuit illa manu copiisque facillimum ut in agrum Rutulorum Aboriginumque procederet, aut in ostio Tiberino, quem in locum multis post annis rex Ancus coloniam deduxit, urbem ipse conderet, sed hoc vir excellenti providentia sensit ac vidit non esse opportunissimos situs maritimos urbibus eis quae ad spem diuturnitatis conderentur atque imperii, primum quod essent urbes mari- timae non solum multis periculis oppositae sed etiam caecae. Nam terra continens adventus hostium non modo expectatos sed etiam repentinos mul- tis indiciis et quasi fragore quodam et sonitu ipso ante denuntiat. Neque vero quisquam potest hostis advolare terra, quin eum non modo esse sed etiam quis et unde sit scire possimus. Maritimus vero ille et navalis hostis ante adesse potest quam quisquam venturuin esse suspicari queat. Nec 76 vero cum venit prae se fert aut quis sit aut unde veniat aut etiam quid velit, denique ne nota quidem ulla pacatus an hostis sit discerni ac iudi- rari potest. Historie som Hovedfag: 1) Den muhammedanske Verden i Omme- jadernes og Abbasidernes Tid. 2) Den danske og den norske Kirkes Udvikling fra Kobenhavns Erobring 1536 til Enevældens Indførelse 1660. 3) Det danske Landstings Sammensætning og forfatningsmæssige Be- føjelser fra 1849 til vore Dage. 4 a) (8 Kandidater). De to første Paragrafer af den tyske Bondekrigs »tolv Artikler« oversættes og forsynes med Kommentar om de deri omtalte kirkelige Forhold og Institutioner. »De tolv Artikler s historiske Baggrund og deres Opstaaen belyses. (Randnoterne oversættes ikke og benyttes i det Hele kun til Besvarelse af det sidstanførte Spørgsmaal). Der erst Artickel. Zvm Ersten ist vnser diemiittig bytt vnnd beger, auch vnser alier will i Thim 3 vnnd maynung. das wir nun furohin gewalt vnd macht wollen haben, das Ti ton" i a'n santze gemain soi ain Pfarer selbs Erwolen vnd kyesen. Auch gewalt Actuu. 14 haben den selbigen wider ziientsetzen, wann er sich vngepiirlich hieldt. Der selbig erwolt Pfarrer soli vns das hailig Euangeli lauter unnd klar Deutro. 17 predigen one allen menschlichen zusatz, leer vnd gebot, dann vns den Exodi 31 waren glauben stet zverkiindigen. Geyt vns ain vrsach got vmb sein gnad Deutro. 10 Zy bitten, vnns den selbygen waren glawben einbylden vnd in vns be- Johann. 6 stetten. Dann wann seyn genad in vnss nit eingepyldet wirdt, so bleyben Gaiiata 2 wjr sfetz fleysch vnnd bliit, das dann nicts nutz ist, wie klarlich in der geschrifft stat, das wir allain durch den waren glauben zii got kommen kinden, vnd allain durch seyn barmhertzigkait salig mussen werden. Darumb ist vns ain sollicher vorgeer vnnd Pfarrer von notten vnnd in diser gestalt in der geschrift gegrindt. Wie dann die ganntz Epistel zii den Hebr. saget Psal. 109 Genesi. 14 De. 18. 12 Deutro. 25 1. Thim. 5 Matth. 10 1. Cor. 9. Ein christ- liche erpiet tung Luce 6 Matth. 5 Ma soli nie emåt nichs nemen Der ander Artickel. Ziim andern nacli dem der Zehat auff gesetzt ist im alten Testament vnd im Neuen als erfiildt, nichts desttninder wollen wir den rechten korn zehat gern geben, Doch wie sich gebiirt. Dem nach man .sol in Got geben, vnnd den seynen mitaylen, gebiirt es ainem Pfarrer, so klar das wort gots verkindt. Seyen wir des willen, hinfiiro disen zehat, vnser kirch Bropst, so dann ain gemain setzt, Sollen einsemmlen vnd eynnemen, daruon ainem Pfarrer, so von ainer gantzen gemain erwolt wirt, seyn zymlich gniigsam auffenthalt geben, jm vnd den seynen, nach erkantnus ainer gantzen gmain; vnnd was iiber bleybt sol man armen diirfftigen, so im selben dorff ver- liandnn seynd, mittailen, nach gestalt dersach vnnd erkantnus ainer gemain; was iiber bleybt soli man behallten, ob man Raysen miiszt von lands not wegen. Darmit man kain landts steuer diirff auff den armen anlegen, Sol mansz von disem uberschusz auszrichten. Auch ob sach were daz ains oder mer dorffer weren, die den zehenden selbs verkaufft hettent ausz ettlicher not halben, die selbigen so darumb zii zaigen, in der gestalt haben von aynem gantzen dorff, der sol es nit entgeltnn; Sonder wir wellen uns zymmlicher weysz nach gestalt vnnd sach mit im vergleychen, jm sollichs wider mit zymlicher zyl vnd zeyt ablossen. Aber wer von kainem dorff sollichs Erkaufft hat vnnd jre forfaren jnen selbs solchs ziigeaygent haben, wollen vnd solen vnd seynd jnen nichts weyters schuldig ztigeben, allain 77 wie obstat vnsern Erwolten Pfarrer darmit zii vnderhalten oder den diirff- tigen mittailen, wie die hailig geschryfft innholt, Sy seyen gaistlich, oder vveltllich. Den klaynen zehat wollen wir gar nit geben. Dann Got der herr ! dz vich frey dem menschen beschaffen. Das wir fur ain vnzymlichnn zehat schetzen, den die menschen erdicht haben. Darumb wollen wir jn nit weyt- ter geben. 4 b) (1 Kandidat). Oversæt og kommenter Deliberatio super facto imperii de tribus electis, udg. af Hjårne, Medeltidens Statsskick, S. 34—35 (fra de Ottone videtur og ud). Historie som Biiag: 1) William Pitt den ældre 2) København 1536—1660. 3) Jordrenten. Historie. Modenhedsopgaver: 1) Svenske Historikeres Opfattelse af Gustav III's Personlighed. 2) En Karakteristik af Estrups Personlighed og Politik. 3) Raad og Hof i Tiden 1320—1360. 4) En Oversigt over Kildestoffet til Frederik II's Tids Historie. 5) Povl Helgesens Forhold til den danske Reformationsbevægelse. 6) Jens Schielderup Sneedorfs Opfattelse af Bonden og hans Stilling i det danske Samfund. 7) Danmarks Erhverv ved Midten af det 17de Aarhundrede. /3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1929—30: Der indstillede si g 26, 24 fuldendte Eksamen. Sommeren 1930: — — - 17, 12 — — lait indstillede sig 43, 36 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Første Karakter med Udmærkelse, 28 Første Ka- rakter og 7 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik. Vinteren 1929—30. Abildgaard, Ane Louise Lenthe (1924) 6,38 Første Bokkenheuser, Per Skaarup (1924) 6,90 Første Christensen, Toke Aaboe (1924) 6,97 Første Gad, Ole Christian Viktor Ern- berg (1923) 7,20 Første Jensen-Storch, Olaf (1922) 5,70 Anden Johannessen, Svend Pii (1924) 6,29 Første Moe, Sigrid Emilie (1921) 6,09 Første Nielsen, Carl Rudolf (1918) 5,12 Anden Hovedfag: Fysik. Vinteren 1929—30. Jensen, Ansgar (1924) 7,39 Første Lund, Qelius Rosager (1925) 7,30 Første Stilling, Erling Jensen (1923) 5,68 Anden Sejersen, Sejer (1923) 6,98 Første Sommeren 1930. Carlsen, Eyvind Emil (1925) 6,39 Første Nielsen, Paul Christian (1925) 7,73 Første med Udm. Rønnau, Adolf Andreas Chri- stian (1923) 6,23 Første Hovedfag: Kemi. Sommeren 1930. Simesen, Margrethe Hejde (1924) 7,11 Første Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1929—30. Jerking*), Søren Frederik (1917) 5,88 Anden Kristensen, Rikard Hauge Vik- let (immatr. 1923) 6,70 Første *) Navne-Bev. 0/i* 1926, før Jensen. 78 Larsen, Helge Eyvin (1924) 7,00 Første Hansen, Kaj John Christian Madsen, Karl Bjarne (1924) 5,39 Anden (1915) 6,61 Første Ostenfeld, Gertrud Hansen Henriksen, Erhard Arne Con- (1923) 6,61 Første rad Wagner (1924) 6,09 Første Petersen, Frederik Schausen Ravn, Jens Øbro (1924) 5,85 Anden (1924) 7,42 Første Yde, Jens Mathias (1924) 7,12 Første Philipsen-Prahm, Ellen (1924) 7,06 Første Schiønning, Aage Erling (1922) 6,88 Første Hovedfag: Gymnastik. Teglbjærg, Knud Erik Stubbe Vinteren 1929—30. (1923) , . ^,12 Første Andersen, Tove Lasson (1922) 7,05 Første Truelsen, Poul 1-rode (1924) 6,27 Første Hvass_ ^m Wi||]dm gaxi|d (1920) 6,17 Første Sommeren 1930. Christensen, Karl (1924) 5,30 Anden Sommeren 1930. Frederiksen, Knud Gustav Hansen, Peter Viggo Modeweg 6,13 Første (1916) 6,52 Første Viderø, Lilli (1923) 7,38 Første Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Vinteren 192 9—3 0. Eksamens 1. og 2. Del. Zoologi: Der ønskes en Oversigt over Visceralskelettet hos Hvirvel- dyrene. Botanik: De insektædende Planters Ernæringsbiologi. Geografi: Der ønskes en Redegørelse for den oprindelige australske Befolknings Erhvervskultur og i Tilknytning hertil en Sammenligning mel- lem Australierne og andre »Samlere og lavere Jægere«. Geologi: De krystallinske Skifere. Fysiologi: 1) Hvorledes fremkaldes Mavesaftsekretion? 2) Hvorledes dannes Ætersvovlsyrerne som findes i Urinen? 3) Hvad forstaaes ved Tærskelstoffer i Urinen? Nævn Exempler paa Tærskel- og Ikke-Tærskelstoffer. 4) Hvorledes virker vagus paa Hjertet og hvorledes paavises Virk- ningen? 5) Hvorledes paavirkes Stofskiftet af Ilttilførslen? 6) Hvorledes opstaar Skørbug og hvorledes viser Sygdommen sig? 7) Hvor ligger Fjærnpunkt og Nærpunkt for en myop (-7) med en Akkomodationsbredde paa 3 Dioptrier? Sommeren 193 0. Zoologi: Forelagte Hovedskaller (Canis vulpes, Phoca foetida) be- skrives med Hensyn til Tandforhold og de vigtigste Træk af Kraniebyg- ningen samt bestemmes. Desuden gøres der Rede for Tandskiftet hos de paagældende Dyreformer. Botanik: Medfølgende 4 Planter (Melica uniflora, Springa vuJgaris, Anthriscus cerefolium, Lamiom album) beskrives og bestemmes, saavidt muligt til Art. Geografi: Lufttrykkets Fordeling i den østlige Del af Asien og den- nes Indflydelse paa de klimatiske Forhold i dette Omraade. Geologi: Danmarks interglaciale Dannelser. Fysiologi: 1) Hvorledes virker Trypsin? 79 2) Overfor hvilke Stoffer virker Tarmen som Exkretionsorgan? 3 a) Hvorledes beregnes Alveoleluftens Sammensætning af Expira- tionsluftens? 3 b) Angiv bestemte Værdier i Nærheden af de normale for Expira- tionsluftens C02 % og de for Beregningen nødvendige Rumfang og beregn Alveoleluftens C02 %. 4) Hvad forstaaes ved »optimal Ernæring« og »beskyttende Nærings- midler«? (En noget udførligere Fremstilling ønskes). 5) Hvorledes virker narkotiske Gifte paa Centralnervesystemet? 6) Hvorledes innerveres Irismuskulaturen? Gymnastikteori. Vinteren 192 9—3 0. 1) Hvorledes kan man bestemme en Muskels Elasticitetscoefficient? 2) Hvilke Elementærbevægelser er mulige i et Led med stærkt be- grænset Fladekontakt, og hvorledes karakteriseres disse Bevægelser? 3) Hvori bestaar Astigmatisme, hvorledes paavises den, og hvorledes kan den af Astigmatismen foraarsagede Funktionsforstyrrelse afhjælpes? 4) Hvad forstaar man ved betingede Reflexer? Sommeren 193 0. 1) Hvilke Bevægelser er mulige i Led med udbredt Fladekontakt? 2) Hvorledes bestemmes en Enledsmuskels Længdeforandringer under Bevægelser i det paagældende Led? 3) Hvilken Betydning har Musklens Bygning for den Kraft, som Musklen er i Stand til at udvikle gennem sin Sene? 4) Hvorledes bestemmes en Muskels maximale Arbejdsydelse? Matematik. Vinteren 192 9—3 0. Forprøven. I. Paa en lodret Omdrejningscylinderflade med Radius a ligger en lukket Kurve K, der bestaar af to Buer, der udgør Dele af to Skruelinier paa Fladen. Den ene af disse Buer har dobbelt saa stor Længde som den anden, og de to Buer støder sammen under en ret Vinkel. 1. Man skal angive Størrelsen af de to Buers Længde og de to Skrue- liniers Hældningsvinkel i Forhold til den vandrette Plan, samt ved Hjælp af et vandret Billede gøre Rede for Kurvens hele Forløb. 2. Vis, at Kurven K har en vandret Symmetriakse. 3. Idet Kurven antages at have en efter Buelængden homogent fordelt Masse m, skal man angive en Konstruktion af Kurvens Tyngdepunkt samt beregne dens Inertimoment med Hensyn tii Cylinderens Akse og derefter med Hensyn til en lodret Akse gennem Tyngdepunktet. 4. Find ogsaa Kurvens Inertimoment med Hensyn til den vandrette Symmetriakse. 80 II. 1. En Kurve er givet ved Parameterfremstillingen x = cos3t, y — sinst (0 f < 2 ti). Tegn Kurven og beregn Arealet af den Omdrejningsflade, der fremkom- mer ved at dreje Kurven omkring X-Aksen. 2. Vis, at hvis det for en Talfølge a], a2, ... gælder, at an + oo, gælder det ogsaa, at ---------—-------> + oo (for n-> co) 3. Findes der en Potensrække X anxn, f. Eks. med Konvergenstallet X = 1, som 1) er absolut konvergent i begge Konvergensintervallets Endepunkter? 2) er absolut konvergent i det ene, betinget konvergent i det andet af disse Punkter? 3) er absolut konvergent i det ene, divergent i det andet af disse Punkter? 4) er betinget konvergent i begge Endepunkter? 5) er betinget konvergent i det ene, divergent i det andet af disse Punkter? 6) er divergent i begge Endepunkterne? III. (For een Kandidat): en / dx i* 71 1. Udregn \ '3 7——7— + \ sinlxdx. 5 )Q 1—sinx )0 2. Find samtlige Løsninger til Ligningen 3: + 7 e = — 5, idet 2 er en kompleks Ubekendt. 3. Formuler de to Sætninger, der angiver Betingelser for, at man har Lov til dels ledvis at integrere dels ledvis at differentiere en uendelig Række (J(x) = ^ (x) + (*) + Ms (*) +....... og bevis den sidste af de omhandlede Sætninger udfra den første af dem. Fagprøven. I. 1. Find Værdien af det komplekse Integral 1 c (2® — 1 (z*+4)-)dz — 1 (22+4)-j taget i positiv Omløbsretning langs den ved Ligningen | z — 2 i | = j~ bestemte Kurve C. 2. Hvad forstaas ved Limessuperior (lim) og Limesinferior (lim) for en Følge af reelle Tal alt a2, a3, ... ? Vis, at hvis en reel Talfølge alf ait ... med lim an = + 00 og lim cin = — 00 opfylder Betingelsen lim (cin — an-i) = 0, n-> 00 da ligger den overalt tæt paa hele Tallinien. 81 Vis, at dette ogsaa gælder, hvis den givne Talfølge i Stedet for Be- tingelsen lim (a,i — an-x) = 0 blot opfylder Betingelsen lim (an — an-i) = 0. II. (for to Kandidater): 1. Angiv Formler til successiv Bestemmelse af Summerne Sp = x{p + *2p "i~ • • • • x p n , hvor Xj x2____xn er Rødder i Ligningen a0 xn + ai xn-x +.....aq xn-i +.....an-1 x + an = 0, hvor a0 =f= 0 og an =j= 0, medens p er et vilkaarligt helt Tal, positivt eller negativt. Bestem dernæst de til den trinome Ligning xn — axnA — b = 0 svarende Summer sp, for hvilke —n < p <2n. 2. Hvilken anden ubestemt Ligning af anden Grad kan umiddelbart løses i positive Tal ved Hjælp af de mindste positive hele Løsninger sva- rende til x2 — ay- = 1, hvor a — 8n + 5 enten er et Primtal eller et Pro- dukt af to ulige store Primtal. III. (for een Kandidat): Paa en ret Linie er i homogene Koordinater givet 3 Punkter (au a2), (bu b2), (cA, c2). Man skal bestemme en Projektivi- tet, der fører disse Punkter cyklisk over i hverandre. Bestem Projektivite- tens karakteristiske Dobbeltforhold (d. e. Dobbeltforholdet dannet af Pro- jektivitetens Dobbeltpunkter og et Par tilsvarende Punkter). Dernæst skal man i det Tilfælde, da de 3 opgivne Punkter er reelle, angive en geometrisk Konstruktion af Projektivitetens Dobbeltpunkcer, idet man bestemmer en reel Cirkel, der gaar gennem Dobbeltpunkterne. Sommeren 193 0. Forprøven. I. I en plan Firkant abcd skal indskrives et Keglesnit, som rører Siden ab i et givet Punkt p. 1) Konstruer Røringspunkterne q, r, s paa de andre Sider, henholds- vis bc, cd, da. 2) Vis, at de to Linier pr og qs, der forbinder modstaaende Siders Røringspunkter, sammen med Firkantens Diagonaler ae og bd danner to harmonisk forbundne Liniepar. 3) Vis, at Linierne pq og rs skærer Diagonalen ac i samme Punkt o, og angiv en harmonisk Homologi med o som Øjepunkt, hvorved hele Figuren føres over i sig selv. Angiv endnu en lignende Homologi med Øje- punkt i det Punkt o', hvor Linierne ps og qr skærer Diagonalen bd. 4) Ved Hjælp af disse Homologier skal det vises, at 2 Keglesnit, der er indskrevne i samme Firkant, rører dennes Sider saaledes, at samtlige 8 Røringspunkter ligger paa et Keglesnit. II. 1. Gør Rede for Begreberne »bestemt Integral« og »ubestemt Inte- gral«. Hvorledes beviser man, at enhver i et vist Interval kontinuert Funk- tion f(x) besidder et ubestemt Integral? Udregn det uegentlige Integra! ) x/. x (/. /.x2) 10 Universitetets Aarbog. 11 82 Universitetets Aarbog 1929—30. 2. Bestem det fuldstændige Integral til Differentialligningen diy o dy 2x2+7x+7 dx°~ dx f y~ (1 —{—jc)3 i enhver af de to Halvplaner x>— 1 og x<-M. Fagprøven. 1) Den almindelige Ligning af sjette Grad skal transformeres saa- iedes, at alle Exponenterne til den ny ubekendte enten er lige eller Multi- pla af 3. Bestem i begge Tilfælde Graden af den Hjælpeligning, der maa løses for at gennemføre Transformationen, og vis, at, hvis den ene af disse Hjælpeligninger kan løses ved Rodtegn, har den anden samme Egenskab. 2) Vis, at den ubestemte Ligning x2 — py — —1, hvor p > 2, ikke kan til- fredsstilles af hele Værdier af x og y med mindre p og y, og følgelig py, er en Sum af to indbyrdes primiske Kvadrattal. Antages p = cf + b\ skai a man, ved at udvikle ^ i Kædebrøk, bestemme uendelig mange hele Værdi- sæt for x og y, som tilfredsstiller ovennævnte Ligning. Anvend dernæst Metoden paa den ubestemte Ligning — py = — 2. Astronomi. Vinteren 1 9 29—3 0. Forprøven. 1. Vi har for en Sinaaplanet: log a = 0.72250 log e = 8.57217 M0 = 4° 45.'64 (for 1908 Febr. 1.5) Beregn Middelanomalien (M), den ekscenriske Anomali (E) og den sande Anomali (v) for 1908, April 29.5. 2. Beregn Stjernetid i København Kl. 7h 15m 46s 81 Form. mellem- europæisk Tid en Dag, da Stjernetid i nærmest foregaaende Middelmidnat var 8h 14m 16? 35. Hjælpemidler: Nautical Almanac og 5-cifret Logaritmetabel. Prøve for naturhistoriske Studeren de. 1. Hvilken Ugedag er i vor Kalender den 29. Juli 1792? 2. Hvilke er Betingelserne for, at Venus paa samme Dag skal kunne ses baade som Morgen- og Aftenstjerne? 3. Hvilken Sol rand bevæger sig paa Grund af Solens Rotation om sin Akse i Retning mod os'-' Angiv den almindelige Regel for Bevægelses- retningen i Planetsystemet. 4. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København Kl. 10 Aften mellemeuropæisk Tid den 1. Juli? 83 5. Angiv Rektascension og Deklination for Ekliptikas nordlige Pol. 6. Hvor meget senere indtræffer Maanens Kulmination fra Dag ti! Dag? Og hvad er Grunden til, at Tiden for Maanens Nedgang til visse Tider holder sig næsten konstant flere Dage i Træk? Ingen Hjælpemidler! Sommeren 1 930. Forprøven. En Stjernes Koordinater er: et = 18h 20m 30? 1 b = + 45° 18'. 45 Beregn Højde (h) og Azimut (Az) for denne Stjerne Kl. 4h 10m 18s. 2 Form. mellemeuropæisk Tid for et Sted, hvis Længde er 50m 18* 7 Øst for Greenwich, og hvis Bredde er 55° 41'. 21. Stjernetid nærmest fore- gaaende Middelmidnat var for dette Sted 0Q= 12h 31m 24* 5. De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b . cos c + sin b . sin c . cos A sin a . sin B = sin b . sin A sin a . cos B = cos b—sin c—sin b . cos . c . cos A Femcifret Regning! Hjælpemidler: 5-cifret Logaritmetabel og Tabel til Forvandling af Tidsintervaller. Prøve for naturhistoriske Studerende. 1. Hvor mange Dage er der (for de katolske Lande) forløbet i hvert Aarhundrede i vor Tidsregning? 2. Hvilken Ugedag var i den gregorianske Kalender den 21. De- cember Aar 1717? 3. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København den 15. Januar Kl. 6h 20m Eft. mellemeuropæisk Tid? (Tilnærmet Regning: hele Minutter!) 4. Angiv den nordlige Himmelpols Koordinater i Ekliptiksystemet (A, (i) samt den nordlige Ekliptikpols Koordinater i Ækvatorsystemet (of, c)4). 5. Beskriv Forandringen i en Stjernes Azimut under den daglige Be- vægelse. 6. Hvordan finder man ved Hjælp af Stjernebillederne Foraarspunktet paa Himmelen? Naar man har udpeget, hvor Foraarspunktet staar, hvor- dan kan man saa afgøre, hvorledes Ékliptika skærer Ækvator i dette Punkt (om den til Venstre ligger oven for eller under Ækvator)? Ingen Hjælpemidler! Fysik» Vinteren 192 9—3 0. Forprøven. I. 1. Et Grammolekyle af en ideal Luftart med Molekularvarmen Cv = 5 cal/grad udfører en reversibel Kredsproces, bestaaende af følgende 4 Delprocesser: 84 Universitetets Aarbog 1929—30. 1) Fra Begyndelsestilstanden, 0 C og 760 mm Hg, opvarmes Luften ved konstant holdt Tryk til 100° C. 2) Fra denne Tilstand opvarmes den ved konstant holdt Rumfang tii 273° C. 3) Ved denne Temperatur sammentrykkes den isotermt saa meget, at den derefter 4) ved en isentrop Udvidelse kan føres tilbage til Begyndelsestil- standen. Med denne Udvidelse afsluttes Kredsprocessen. Tegn en Skitse af Kredsprocessen i et p-v-Diagram og i et Tempe- ratur-Entropi-Diagram. Find den Varmemængde 0 cal, som Luften har afgivet under Pro- ces 3. Find det samlede Arbejde A Kilogrammeter, regnet med Fortegn, som Luften har udført under Kredsprocessen. Talregningerne fordres ikke udført, blot tydeligt opstillet. 2. I en Kanal af Dybden h cm løber i Kanalens Retning et Bølgetog med Amplituden a cm og Bølgelængden a cm. Idet a forudsættes lille i Forhold til Dybden h, og denne atter lille i Forhold til A, skal man finde den potentielle Tyngdeenergi Ep og den kinetiske Energi Ek pr. Å cm2 Bølgeoverflade (Å cm i Udbredelsesretningen og 1 cm vinkelret derpaa). II. En Ring af blødt Jern af rektangulært Tværsnit med Siderne a = 10 mm og b = 25 mm er forsynet med en Tværspalte. Spaltens Bredde s er 3,0 mm. Samlet Længde af Jernet i Ringen sættes til 40 cm. Jernets Permeabilitet regnes til 3000. Omkring Jernet ligger en Solenoide med 2500 Vindinger, hvorigennem en Strøm paa 0,50 Amp. sendes. Der spørges om: 1) Det samlede Antal Induktionslinier i det magnetiske Kredsløb. 2) Feltstyrken i Tværspalten. I Tværspalten er anbragt parallelt med Siden b en elektrisk Leder, gennem hvilken der sendes en Strøm i. 3) Med hvilken Kraft er Lederen paavirket, naar i = 1,0 mA. Under Paavirkning af denne Kraft bevæger Lederen sig Stykket (l = 0,08 mm. Lederen er indskudt i et elektrisk Kredsløb, hvis samlede Modstand er 100 Ohm. 4) Hvor stor Elektricitetsmængde induceres i Kredsløbet under denne Bevægelse af Lederen i Feltet? Lederens Bevægelse iagttages gennem et Mikroskop (mim. Apertur. 0,7) ved gulgrønt Lys (x = 5000 Å). 5) Hvor stor er den mindste Strømstyrke im, der kan forventes iagt- taget under disse Forhold, idet der forudsættes Proportionalitet mellem i og d. 6) Der ønskes en grafisk Fremstilling af Sammenhængen mellem den mindste Strømstyrke im og varierende Bredde s af Tværspalten. Lærerprøven. Hvorledes kan man efter Pohl undersøge og maale et Magnetfelt, og hvilken Indflydelse har det, at der anbringes Jern i Feltet? Fagprøven. For een Kandidat: Der ønskes en Fremstilling af de eksperimentelle Undersøgelser over, hvorledes Elektronens Masse varierer med dens Hastighed. Universitetets Eksaminer. 85 For Kandidater med Speciale indenfor den teoretiske Fysik: Der ønskes en Redegørelse for Relativitetsteoriens Behandling af Hastigheders Sammensætning og for Anvendelsen af Resultatet til Forklaring af Fizeaus Forsøg over Medføringskoefficienten ved Lysforplantningen i bevægede- Legemer. Sommeren 193 0. Forprøven. I. Samme Opgave som Fysik I ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen 1930 (se nedenfor S. 217). II. Samme Opgave som Fysik II ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen 1930 (se nedenfor S. 217). Lærerprøven. Hvorledes karakteriseres et elektrisk Felt, og hvorledes bestemmes Feltets Virkning paa en Ladning og Feltets Energi? Fagprøven. Hvorledes kan man bestemme Energien af de af Røntgenstraaler ud- løste Elektroner, og hvilke Resultater har saadanne Undersøgelser bragt? Kemi. Vinteren 192 9—3 0. Forprøven. 1. Skriv Ligningerne for Reaktionerne mellem a) Blyoverilte og Saltsyre. b) Bariumoverilte og Saltsyre. c) Manganoverilte og Saltsyre. 2. En Kupriforbindelse opløses i Svovlsyre, a) der tilsættes Overskud af Kaliumjodid og b) der titreres med Natriumthiosulfat. Skriv Ligningerne for a) og b). I et bestemt Tilfælde afvejedes 0,2922 g af Forbindelsen, og der brugtes ved Titreringen 23,65 cm3 Vio n Thiosulfat. Hvor mange Pro- cent Kobber indeholdt Forbindelsen? 3. Angiv ved saa mange Eksempler som muligt Sammensætningen af den simpleste Brintforbindelse og den højeste Iltforbindelse i a) Kulstofgruppen. b) Kvælstofgruppen. c) Iltgruppen. d) Halogengruppen. Angiv for saa mange som muligt af de anførte Forbindelser, om deres Opløsning i Vand er sur, neutral eller alkalisk. 4. Hvorledes fremstilles Benzolsulforisyre af Benzol? Skriv Reaktions- ligningen. Hvorledes fremstilles Fenol af Sulfonsyren? Skriv Reak- tionsligningen. Angiv Konstitutionsformel, Navn og vigtigste Egenskaber (Til- standsform, Syre- eller Basekarakter, Iltnings- eller Reduktionsmiddel) af Dioxybenzolerne. Medfølgende Logaritmetabel og Atomvægtstabel maa benyttes. 86 Universitetets Aarbog 1929—30. Lærerprøven. Hvad forstaas ved Reaktionshastighed? Hvad forstaas ved Reaktionsligevægt? Hvilke Forhold har Indflydelse paa Hastighed og Ligevægt ved kemiske Reaktioner? Anfør forklarende Eksempler med tilhørende Ligninger. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. Sommeren 193 0. Forprøven. 1. Hvorledes fremstilles Kobbersulfat af Kobber? Skriv Ligningen for Reaktionen. 2. Angiv Formlerne for Ilter og Hydroxyder, for saa vidt de eksisterer, af følgende Metaller: Jern, Natrium, Kobber, Kalcium, Sølv, Kvægsølv. Angiv Opløselighederne af de medtagne Hydroxyder (let opløse- lig, tungt opløselig, uopløselig). 3. Skriv Ligningen for den Proces, hvorved Arsensyrlinganhydrid med Ilt i Nærværelse af Vand iltes til Arsensyre. Hvor mange Ækvi- valenter Ilt kræves der pr. Atom Arsen? Iltningen kan ogsaa udføres med Jod og Vand. Forsøg at skrive Ligningen for denne Proces. I et bestemt Tilfælde afvejedes 0,1102 g Arsensyrlinganhydrid, som titreredes med 21,73 cm3 af en Jodopløsning. Beregn Jodopløsningens Normalitet. 4. Angiv Ætylenets Formel og dets Tilstandsform ved sædvanlig Tempera- tur og Tryk. Hvorledes fremstilles det? Angiv de vigtigste af Ætylenets Reaktioner. Angiv ved Formler Forskellen paa Fumarsyre og Malein- syre. Anfør Beviser for disse Formler. Medfølgende Logaritmetabel og Atomvægtstabel maa benyttes. Lærerprøven. Giv en Gennemgang af Begrebet Opløselighedsprodukt belyst ved Eks- empler og Beskrivelser af Forsøg. Fagprøven. Om Stereoisomerier, der skyldes Dobbeltbinding mellem Kulstofatomer, mellem Kulstof og Kvælstof eller mellem Kvælstofatomer. 9. Magisterkonferenser. «. Ved det filosofiske Fakultet. lait har 14 Studerende i Aaret 1929—30 taget Magisterkonferens. lt3/9 1929. Bar di Gudmiindsson (1923). Bestaaet. Fag: Historie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Erik Arup, Knud Fa- bricius og Aage Friis. Opgaver til skriftlige Besvarelse under Opsyn: 1) Paa hvilke Hovedpunkter adskiller Christian III's Haandfæstning sig fra Frederik Fs og Frederik II's i11!5 1929), 2) Sydafrika efter Napoleonskrigene ('/e 1929), 3) Siciliens Historie i Oldtiden (10/e 1929), 4) De danske Højre- Universitetets Eksaminer. 87 partier i Kong Christian IX's Regeringstid (12/6 1929). Opgave til skrift- lig Besvarelse hjemme (27/6—7/8 1929): Norges politiske Historie i Tidsrummet 960—ca. 1000 under Hakon Jarl og Olaf Tryggvason i Forbindelse med Tidsregningen i samme Tidsrum. Forelæsning (16/9 1929): Frederik II's Stilling til Polens første Deling. 19/!( 1929. Else Kruuse Hunsen (1915). Bestaaet. Fag: Tysk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne L. L. Hammerich og Carl Roos. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Fn vurderende og kommenterende Sammenligning af de oldhøjtyske Oversættelser af Fadervor (Tekst medfølger) (30/9 1 928), 2) Nedertysk (2/10 1928), 3) Hauptlinien der deutschen Lyrik des 18. Jahrhundert (4/10 1928). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (:i0/4—13/6 1929): Gustav Freytags Opfattelse af Tyskhed. Forelæsning (10/5) 1929): Die Fastnachtspiele des Hans Sachs mit besonderer Beriicksichtigung der Entwicklung des Dichters. 20/12 1929. Puul Henrik Krug Diderichsen (1923). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen, Jolis. Brøndum-Nielsen og Jon Helgason. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Samme Opgave som Opgave 1) i Dansk som Hovedfag ved Skoleembedseksamen (:j0/n 1929), 2) Samme Opgave som Opgave 3) i Dansk som Hovedfag ved Skoleembedseksamen (;i/12 1929), 3) Eddadigtenes Alder og Hjem (10/12 1929). Ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 25. November 1929 blev det bifaldet, at den Besvarelse af én Hjemmeopgave i Specialet, som Kandidaten med Skoleembedseksamen for Øje havde skrevet i sin Stu- dietid, maatte træde i Stedet for den i Bkg. 16/x 1924 § 3, Stk. 3, om- handlede større skriftlige Opgave til Besvarelse hjemme. Opgavens Ordlyd var: Johannes Ewalds religiøse Udvikling belyst gennem hans lyriske Digtning i Aarene 1775—81 (med særligt Henblik til Oden til Sjælen). Forelæsning (20/12 1929): Historisk Redegørelse for de danske Re- fleksiv-Pronominers Brug. 21/12 1929. Finn Viderø (1923). Bestaaet. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Erik Abrahamsen og V. Kuhr. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Kirketonearternes oprindelige Struktur. Ændringerne af denne Struktur ved deres Anven- 88 delse i den klassiske Vokalpolyfonis (Palestrinastilens) Harmonik og den dermed følgende Reduktion til Dur- og Moltonearter. — Uden Hjælpemidler (22/5 1 929), 2) Der ønskes en Oversigt over Passionens Historie. — Uden Hjælpemidler (24/5 1 929), 3) Joh. Seb. Bachs Koral- forspil. — Alle i Auditoriet værende Hjælpemidler tilladt (25/5 1929). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2/i0—13/n 1929). Der øn- skes en Redegørelse for Fugaformerne i Joh. Seb. Bachs Orgel- og Klaverværker, samt en Beskrivelse af hver af disse Formers For- historie. Forelæsning (- 1/i2 1929): Det tyske Syngespil. 14/j 1930. Kristian Hald (1923). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen, Johs. Brøndum-Nielsen og Jon Helgason. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (x/?—12ls 1929): De danske Stednavne paa -by. Ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 10. Maj 1929 blev det bifaldet, at den store skriftlige Opgave blev besvaret før de mindre. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Samme Opgave som Opgave 1) i Dansk som Hovedfag ved Skoleembedseksamen (30/n 1929), 2) Samme Opgave som Opgave 2) i Dansk som Hovedfag ved Skoleembedseksamen (3/i2 1929), 3) Digtning paa nordiske Folkemaal (indtil Aar 1900) (10/,2 1929). Forelæsning (14/, 1930): De gamle danske Maanedsnavne. 11/2 1930. Grunddal Sjallung (1914). Bestaaet. Fag: Teoretisk og anvendt Psykologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Jørgen Jørgensen, V. Kuhr, Edgar Rubin og Docent R. H. Pedersen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Hvad er og hvor- ledes bestemmes en Tærskel? (18/1X 1929), 2) Vrede (19/n 1929). Ved Fakultetets Skrivelse af 6. November 1929 meddeltes Tilladelse til, at Kandidatens Assistent-Arbejde ved Psykologisk Laboratorium maatte træde i Stedet for den ellers krævede eksperimental-psyko- logiske Undersøgelse udført i Studietiden. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9/i2 1 929—20/11 1930): De nyere eksperimentale Undersøgelsers Bidrag til Tænkningens Psy- kologi. Forelæsning C11/2 1930): Følelsernes Grundkarakter. 11/3 1930. Kristen Jensen Møller (1922). Bestaaet. Fag. Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen, Johs. Brøndum-Nielsen og Jon Helgason. Universitetets Eksaminer. 89 Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Samme Opgave som Opgave 1) i Dansk som Hovedfag ved Skoleembedseksamen (80/n 1929), 2) Samme Opgave som Opgave 2) i Dansk som Hovedfag ved Skoleembedseksamen (3/12 1929), 3) Digtning paa nordisk Folkemaal (indtil Aar 1900) (10/12 1929). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (l0lx—21/2 1930): Under- søgelse af Lydforholdene i den i Susos Gudelig Visdoms Bog (A. M. 783.4 ) foreliggende Sprogform. Forelæsning (xl/3 1930): Sturlungaprologens litteraturhistoriske Be- tydning. 18/3 1930. Sofus Albin Tordrup (1923). Bestaaet. Fag: Teoretisk og anvendt Psykologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Jørgen Jørgensen. V. Kuhr, Edgar Rubin og Docent R. H. Pedersen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Hvad er og hvor- ledes bestemmes en Tærskel (l8/n 1929), 2) Vrede (19/u 1929). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (n/i—22k 1930): De nyere eksperimentale Undersøgelsers Bidrag til Viljens Psykologi. Forelæsning (lé/3 1930): Moderkærlighed. 21/3 1930. Marinus Holger Pedersen (1922). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Overgangsfornier mellem Digtarterne, belyste ved Eksempler (9/12 1929), 2) Den Byronske Heltetype (10/12 1929), 3) Svensk Romantik sammenlignet med dansk (12/12 1929). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9/x—20/2 1930): Dickens og den engelske Romantik. Forelæsning (21/s 1930): Goldsmiths Humor. 21/3 1930. Margrethe Moller (1917). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Overgangsformer mellem Digtarterne, belyste ved Eksempler (9/J2 1929), 2) Lesages og Voltaires Romaner, Aand og Fortællekunst (10/i2 1929), 3) Svensk Ro- mantik sammenlignet med dansk (12/12 1929). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (13/i—24/2 1930): Taines Teori prøvet paa hans Praksis. Forelæsning (21/^ 1930): Digtekunstens Forhold til Anskuelighed med særligt Henblik paa Lessings og Th. A. Meyers Teorier derom. Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetets Aarbog 1929—30. 30/4 1930. Jiirgen Braiult Balzer (1924). Bestaaet. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Erik Abrahamsen og V. Kuhr. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Der ønskes en Redegørelse for Palestrinastilen (7/12 1929), 2) Der ønskes en Analyse af Satsformerne i Joh. Seb. Bachs Engelske Suite Nr. 2, A-Moll, samt en Redegørelse for de i nævnte Suite anvendte Formers Historie (Hjælpemidter: 1 Eksemplar af Bachs engelske Suiter) (14/12 1929), 3) Mozarts romantiske Sonater (18/J2 1929). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2r,/i—1930): Efter en orienterende Redegørelse for Impressionismen som æstetisk Begreb og kunsthistorisk Fænomen ønskes denne Retning paavist og forfulgt i dens Udvikling indenfor Debussys Produktion. Forelæsning (30/4 1930): Der ønskes en sammenlignende Stilana- lyse af Beethovens Klaversonater Op. 2 og hans Klaversonate Op. 106. 8/7 1930. Anders Vermund Kronborg Andersen (1921). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Barnet i evro- pæisk Digtning fra Rousseaus Tid til Nutiden (10/2 1930), 2) En Karak- teristik af »Aucassin et Nicolete« (18/2 1930), 3) Det naturalistiske Drama i Norden p°/2 1930). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (15/4—"7/o 1930): Realistisk Livsstilling hos Moliére og hans samtidige. Forelæsning (8/7 1930): Svejts' Betydning for den franske Litteratur. 8/7 1930. Karl Kjeld Elfelt (1921). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1)—3). Samme Opgaver og Tider som for A. V. K. Andersen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (~3/4—QU 1930): Det 18. og 19. Aarhundrede i Beyle's Forfatterpersonlighed. Forelæsning (8/7 1930): Belgiens Betydning for fransk Litteratur. 8/7 1930. Magnus Stevns (1921). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. 91 Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Barnet i evro- pæisk Digtning fra Rousseaus Tid ti! Nutiden (16/2 1930), 2) F.n Karak- teristik af Hartmann v. Aues Digt: »Der arme Heinrich«. (18/2 1930), 3) Det naturalistiske Drama i Norden (20/2 1930). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (28/4—9/« 1930): Kleist's Fortællinger og hans Fortællekunst. Forelæsning (8/7 1930): Svejts' Betydning for tysk Litteratur. lait har 10 Studerende i Aaret 1929—30 taget Magisterkonferens. 23/p 1929. Christian Møller (1923). Bestaaet. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Bohr og H. M. Hansen. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet i Vinteren 1925—26. I Stedet for den store skriftlige Opgave traadte Kandidatens med (iuldmedaille belønnede Besvarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i Fysik for 1928. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Der ønskes en Fremstilling af Fnergi-lmpulssætningen i den elektromagnetiske Teori (9/0 1929), 2) Der ønskes en kortfattet Fremstilling af Grundlaget for Kvantemeka- nikens Anvendelse ved Tydning af Eksperimenter (10/9 1929). Forelæsning (23/9 1929): Kvantemekanikens Anvendelse paa Pro- blemet om «-Straaleudsendelsen fra radioaktive Stoffer. 12/10 1929. Ellen Margrethe Charlotte Pedersen (1923). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Nielsen og Ha- rald Bohr. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet i Vinteren 1925—26. Store skriftlige Opgave (25/4—6/c 1929): Hvad ved man om Prim- tallenes Fordeling indenfor en Differensrække? (Giv en historisk Oversigt over de anvendte Metoder og de derved vundne Resultater). Mindre skriftlige Opgaver: 1) O/io 1929). Idet a er et vilkaarligt reelt Tal skal bestemmes Værdien af de to komplekse Integraler: hvor Integrationsvariablen z i begge Integraler gennemløber den rette Linie fra 2-r-1°° til 2+ l00. [Betragt Tilfældene «>0 og a<0 hvert for sig]. (i. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 92 Universitetets Aarbog 1929—30. 2) (2/10 1929). Bevis 1. at der for x > 1 gælder Formlen (Eulers Produktformel) I «=i i ri i nx (P) ] ' • px 2. at der for -r- 1 < x < 1 gælder Formlen 00 TI (1 4-xl0" + X210"+JC3-10"+X4.10n_(_x5.10'' + x6.10'I + x7.10n+x8.10" + x9 10") = \ Xm 3. at der for -r- 1 < x < 1 gælder Formlen oo 00 00 n X--1 n (i + x2n)= > n =0 X 1 -f-X 4. samt endelig (ved Hjælp af 3), at der for -r- 1 < x < 1 gælder Formlen Forelæsning (vzh0 1929): Om Talteori i algebraiske Tallegemer. 25/10 1929. Arni Gudmundur Fridriksson (1923). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, P. Boysen Jensen og C. M. Steenberg. 1ste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1924 og 2den Del (Botanik og Geologi) i Vinteren 1925—26. Store skriftlige Opgave (8/i—19/-> 1929): Der ønskes en Rede- gørelse for de islandske Land- og Havpattedyr og deres Udbredelses- forhold paa og ved Island. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Forelagte Kranier (Erinaceus, Talpa, Didelphys) beskrives med Hensyn til Tandforhold og de vig- tigste Træk i Kraniebygningen og henføres paa Grundlag deraf til de paagældende systematiske Grupper (10/6 1929), 2) Spermatozoets Byg- ning og Dannelse (12/6 1929), 3) Der ønskes en Fremstilling af Ud- vikling og Bygning af det indre Øre hos Hvirveldyrene (med særligt Henblik paa Pattedyrene) (14/o 1929). Forelæsning (25/10 1929): Bygningen af Sideliniesystemet hos Fiskene. 19/n 1929. Steinthor Sigurdsson (1923). Bestaaet. Fag: Astronomi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne H. M. Hansen og Elis Strømgren. oo 00 n Universitetets Eksaminer. 93 Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet i Vinteren 1925—26. Store skriftlige Opgaver: Baneforbedring for Planet af Jnpiter- grnppen (588) Achilles. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Maaneokkultationer og Fiksstjer- ner (4/lx 1929), 2) Algoltypen af foranderlige Stjerner (°/u 1929). Forelæsning (19/n 1929): Numeriske Beregninger over Trelegeme- problemet. r/2 1930. Jytte Marie Muus (1923). Bestaaet. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Einar Biilmann, J. N. Brønsted og Julius Petersen. 1ste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1928. Store skriftlige Opgave: Der ønskes en Oversigt over de iltfri Alkyl- og Arylforbindelser af Silicium, Germanium, Tin og Bly, deres Dannelsesmaader og vigtigste Egenskaber og en Sammenligning af disse sidste med de tilsvarende Kulstofforbindelsers Egenskaber. Praktisk Prøve: Der fremstilles — helt eller delvis efter kendte Forskrifter — Thymokinon, Thymohydrokinon og Thymokinhydron. Præparaternes Renhed kontrolleres blandt andet ved Titrering. Thy- mokinhydronets Reduktionspotential maales i forskellige Elektrolyter, der vælges saaledes, at man faar nogen Oplysning om Elektrolytkon- centrationens Indflydelse paa Potentialet. Eventuelt undersøges Thy- mokinhydronets Dissociation i svagt sur Opløsning. Forelæsning (7/2 1930): Laktondannelse og analoge Ringslutnin- ger hos Oxyaldehyder og Oxyketoner. ~Gls 1930. Cand. polyt. Niels Berg (1921). Bestaaet. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Einar Biilmann, J. N. Brønsted og Julius Petersen. Kandidaten var som Cand. polyt. fritaget for 1ste Del. Store skriftlige Opgaver: Kritisk Redegørelse for Alloxaners, Dialursyrers og Alloxanthiners Fremstilling og Konstitution. Praktisk Prøve: Undersøgelser over Fremstillingen af rene Alloxanthiner og Alloxaner og over Alloxanthiners Reduktionspoten- tialer. Forekesning (26/3 1930): Den Waldenske Omlejring og lignende Reaktioner. 2% 1930. Johannes Iversen (1923). Bestaaet. Fag: Botanik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne P. Boysen Jensen, C. H. Ostenfeld og Docent Henning E. Petersen. 94 lste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Vinteren 1924—25, 2den Del (Zoologi og Geologi) i Vinteren 1926—27. Kandidaten var paa Cirund af tidligere videnskabelige Arbejder fritaget for den store skriftlige Opgave og den praktiske Prøve. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Botanik: De vigtigste Kautsjuk- og Guttaperka-Planter og Udvindingen af Raakautsjuk (5/5 1930), 2) Plantefysiologi: Lysets Virkning paa Væksthastighed og Form hos Planterne (7/s 1930), 3) Arvelighedslære: Kønsbestemmelse (9/s 1930). Forelæsning (->4/5 1930): Formering hos Saccharomyceterne. 19/e 1930. Mogens Ludvig Lublin (1922). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Nielsen og N. E. Nørlund. lste Del af Skoleembedseksamen bestaaet i Vinteren 1925—26, 2den Del i Sommeren 1926. Store skriftlige Opgave: Metoder til Løsning af ikke-lineære Differensligninger. Mindre skriftlige Opgaver: 1) (4/6 1930). 1. Konstruer den Riemannske Flade for den ved Ligningen y6 — 3 xyx - 2 (x — a)y3 -f- 3 x2y2 — 6 x (x—a)y + (x — a)2—x3 = 0 definerede algebraiske Funktion y (x) og bestem Fladens Genre. Angiv endvidere et System af Snit, som gør Fladen simpelt sammen- hængende. 2. Der ønskes en Redegørelse for Fredholms Methode til Løsning af Integralligningen cp(x)— \ K(x, t)y(t)dt=f(x) a Angiv, hvilke Fordele denne Methode frembyder fremfor de successive Approximationers Methode. 2) (b/G 1930). 1. Find den fuldstændige Løsning til Differentialligningen i—n ry~ (a+bi(x+i))u(x+i)= 0, 1=0 hvor bi og c i er givne Konstanter og bn = 1, &O + 0. 2. Anvend Abels Transformationsformel paa Rækken hvor Summationen er udstrakt over Primtallene p — 1, 2, 3, 5, 7...... Find Konvergensomraaderne for den givne og for den transformerede Række. Forelæsning (19/e 1930): De hyperelliptiske Integraler og deres Periodicitetsmoduler. Universitetets Eksaminer. 95 ~3/6 J930. Edgar Tranekjær Rasmussen (1919). Bestaaet. Fag': Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne J. Hjelmslev og N. E. Nørlund. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet i Sommeren 1929. I Stedet for den store skriftlige Opgave traadte Kandidatens med Guldmedaille belønnede Besvarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i Matematik for 1927. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Samme Opgave som for M. L. Lublin (4/6 1930), 2) Exhaustionsbevisets Form og Betydning i den græske Matematik (13/6 1930). Forelæsning (23/6 1930): Asymptotiske Rækker. ::0/6 1930. Arnold Jørgen Hansen (1924). Bestaaet. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Bohr og H. M. Hansen. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet i Vinteren 1926—27. Store skriftlige Opgave: Der ønskes en Oversigt over den med Kvanteteorien sammenhængende nyere Udvikling af den statistiske Mekanik. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Der ønskes en Redegørelse for den saakaldte kvantemekaniske Resonans og dens Benyttelse til Forkla- ring af Heliumspektrets Struktur (11/e 1930), 2) Om Termionemis- sionen og dennes Anvendelser (13/6 1930). Forelæsning (ao/c 1930): Den statistiske Begrundelse af Varme- teoriens 2. Hovedsætning. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. a. Immatrikulation af Studenter fra Udlandet. Under 3. Juni 1930 tillod Ministeriet en dansk Undersaat, der i 1920 var blevet optaget i »Sexta« i den til Sønderborg Statsskole knyt- tede tysksprogede Afdeling, og som senere var blevet optaget i »Oberrealschule 1« i Flensborg, hvorfra han 5. Marts 1930 bestod den tyske Studentereksamen, at blive immatrikuleret med samme Rettig- heder som de, der har aflagt dansk Studentereksamen af den mate- matisk-naturvidenskabelige Retning. (J. Nr. 72f/30). Under 5. August 1930 bifaldt Ministeriet, at en dansk Undersaat, som havde bestaaet Studentereksamen fra »Nya svenska Låroverket< i Helsingfors, blev immatrikuleret. (J. Nr. 72i/30). p. Immatrikulation af Danske uden Studentereksamen. Ved kgl. Resolution af 15. November 1929 blev det tilladt en Lærer ved Odense Katedralskole, der havde bestaaet den afsluttende Prøve 96 Universitetets Aarbog 1929—30. for Lærere i Folkeskolen med godt Resultat, havde genneingaaet Aars- kursus paa Statens Lærerhøjskole i Matematik, Fysik og Kemi og bestaaet Tillægsprøven til Lærereksamen i Fransk, Engelsk og Tysk, ligeledes med godt Resultat, at blive immatrikuleret med samme Rettig- heder som de, der har bestaaet Studentereksamen af den matematisk- naturvidenskabelige Retning, og til sin Tid at indstille sig til Skole- embedseksamen ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet uden forud at have bestaaet Studentereksamen. (J. Nr. 71f/29). Ved kgk Resolution af 18. November 1929 blev det tilladt en Cand. pharm., der havde udgivet en Del Smaaskrifter af historisk Karakter, som havde skaffet ham megen Anerkendelse indenfor hans Fagfællers Kreds, og ogsaa udenfor denne havde vundet en Del Paaagtelse, at blive immatrikuleret uden forud bestaaet Studentereksamen for at aflægge den filosofiske Prøve, dog at Tilladelsen kun omfattede Ret til at aflægge den ommeldte Prøve. (J. Nr. 71 g/29). Ved kgl. Resolution af 21. Januar 1930 blev det tilladt en Grosserer, der havde opholdt sig c. 2 Aar i England og Amerika, i c. 8 Maaneder havde fulgt Forelæsninger i Heidelberg og som desuden ved aflagte Prøver i Engelsk og Tysk havde dokumenteret, at hans Kundskaber i disse Sprog laa over, hvad der kræves til Studentereksamen, at blive immatrikuleret for at studere Teologi og underkaste sig den teologiske Embedseksamen uden forinden at have bestaaet Studentereksamen, paa Vilkaar, at han, forinden han indstiller sig til Embedseksamen, har bestaaet de sædvanlige Tillægsprøver i Latin og Græsk samt den filo- sofiske Prøve og Prøven i Hebraisk. (J. Nr. 7lk/29). Ved kgl. Resolution af 1. Februar 1930 blev det tilladt en 30-aarig dansk Undersaat, der fra sit 15de til sit 20de Aar havde frekventeret et tysk Gymnasium, men et Aar før Studentereksamen paa Grund af Sygdom havde maattet opgive at gennemføre sine Studier til denne Eksamen, og som efter det teologiske Fakultets Forslag havde doku- menteret ved en i Januar 1930 ved en Statsskole aflagt Prøve, at hans Kundskaber i Engelsk var af et saadant Omfang, at han vilde kunne opnaa Karakteren mg ved Studentereksamen af matematisk-natur- videnskabelig Retning, uden forud bestaaet Studentereksamen at blive immatrikuleret under det teologiske Fakultet og til sin Tid indstille sig til den teologiske Embedseksamen paa Vilkaar, at han forinden under- kastede sig de anordnede Prøver i Græsk og Latin, den filosofiske Prøve og Prøven i Hebraisk. (J. Nr. 71k/28). y. Andre Sager. Under 31. Oktober 1929 bifaldt Ministeriet, at en czekisk Under- saat, der med Stipendium fra den danske Stat studerede ved Køben- havns Universitet, fritoges for at betale det for Immatrikulation ved Universitetet fastsatte Gebyr. (J. Nr. 72g/29). Universitetets Eksaminer. 97 Efter et af Konsistorium fremsat Ønske anmodede Ministeriet 17. Juni 1930 Rektorerne fra samtlige Gymnasieskoler om at sørge for, at der samtidig med Udleveringen af Eksamensbeviset for Studenter- eksamen udleveredes de nye Studenter fra Skolen et Eksemplar af en Meddelelse fra Universitetet indeholdende Vejledning til Aarets Stu- denter angaaende Immatrikulation m. v. (J. Nr. 278/29 og 284/30). 2. Den filosofiske Prøve. ci. Anordning af 26. Marts 1930 angaaende Ændring i kgl. Anord- ning af 11. April 1927 angaaende den almindelige filosofiske Prøve ved Københavns Universitet. (J. Nr. 218/29). Efter Forslag af Professor, Dr. theol. F. Torm og Dr. med. Aug. Wimmer med Tilslutning af Professorerne i Filosofi, Dr. phil. V. Kuhr, Dr. phil. Fridthiof Brandt og Jørgen Jørgensen nedsatte den akademiske Lærerforsamling paa sit Møde den 25. Oktober 1928 et Udvalg til at overveje mulige Ændringer i Bestemmelserne om den filosofiske Prøve, bestaaende foruden af de ovennævnte Professorer, tillige af Rektor for Universitetsaaret 1928—29 Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev, Admini- strator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen samt Professorerne, Dr. polit. L. V. Birck og Dr. phil. Edgar Rubin. Fra dette Udvalg modtog Lærerforsamlingen til sit Møde den 2. Maj 1929 følgende Indstilling: Flertallet, bestaaende af Rektor, Administrator, Professorerne Torm, Birck, Wimmer, Kuhr, Brandt og Jørg. Jørgensen, mener, at den filosofiske Prøve bør opretholdes, men foreslaar følgende Ændringer: 1) Det erkendes for at være en naturlig Følge af saavel Filosofiens som Naturvidenskabens Udvikling i den nyere Tid, at den propædeutiske Undervisning i Filosofi som Indledning til et videnskabeligt Studium ved Universitetet kan gives i 2 Former, den ene, den humanistiske, hvor Hovedvægten lægges paa Psykologi, den anden, den matematisk-natur- videnskabelige, hvor Hovedvægten lægges paa Erkendelseslære, idet det iøvrigt er en Forudsætning, at Stoffet inden for hvert Kursus kan vælges med stor Frihed fra Aar til Aar. 2) Det humanistiske Kursus (Kursus I) henlægges under det filo- sofiske Fakultet og ordnes ved Forhandling mellem de paagældende Professorer under Fakultetet. Det matematisk-naturvidenskabelige Kursus (Kursus II) henlægges under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og ordnes ligeledes af den eller de paagældende Professorer under dette Fakultet, idet det forudsættes, at vedkommende Lærere er ansatte under Fakultetet. 3) Fordelingen af Studenterne foretages saaledes, at det filosofiske Fakultets Studerende normalt tager Eksamen efter Kursus I, og det Universitetets Aarbog. 13 98 matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Studerende efter Kursus II. Derefter har fra de øvrige Fakulteter Studenter af de sproglige Retnin- ger fortrinsvis Adgang til at tage Eksamen efter Kursus I, af den matematisk-naturvidenskabelige Retning efter Kursus II. 4) Den bestaaede Prøve berettiger ikke til nogen akademisk Titel. 5) Til bestaaet Eksamen kræves mindst Karakteren Godt. En Mindretal (Prof. Rubin) har afgivet følgende Særvotum: Filosofien indtager ikke i den almene aandelige Kultur eller i For- hold til alle de særlige Videnskaber den samme centrale og betydende Stilling som tidligere. Dette Sagforhold forandres ikke ved, at erken- delsesteoretiske Overvejelser altid maa gøre sig stærkt gældende indenfor den mest fremadskridende og dybestgaaende Forsken. Filosofikum viser tilbage til den Tid, da Filosofiens Stilling var en anden, og da det, man forstod ved Filosofi, til en vis Grad var noget andet end nu. Som Forholdene er, synes der nu at være knyttet en Del Betænke- ligheder til Filosofikum. Nogle af disse skal anføres. a) Den Tid, der for de Studerende medgaar til Filosofikum, maa, sammenholdt med det Udbytte, de har af den, ofte anses for at være uforholdsmæssig stor. b) Et uudryddeligt Manuduktionsvæsen gør ofte det, der maa anses for Meningen med Filosofikum, illusorisk. c) Undervisningen og — med det stadigt voksende Antal Studenter — Eksaminationen lægger for de filosofiske Professorer i stadig højere Grad Beslag paa Tid og Kræfter, der kunde være anvendt til mere dybtgaaende Arbejde. d) Erfaringen viser, at det ikke lader sig gennemføre at fremskaffe et tilfredsstillende for alle fælles eller blot nogenlunde fælles Under- visningsstof. Det skal ingenlunde benægtes, at der for en Del af Russerne til Filosofikum kan være knyttet noget af Værdi, endda af betydelig Værdi: men det er sandsynligt, at dette i det store og hele bedre kan komme til sin Ret gennem ikke-obligatoriske filosofiske Forelæsninger. Tillige kan det antages, at andre for Russerne bestemte ikke-obligatoriske Forelæsninger om Emner udenfor Fagstudiet kan være af stor Betyd- ning for disse. Fra tidligere Tid haves der gunstige Erfaringer i denne Retning. I Overensstemmelse med, hvad der her er anført, skal følgende Grundtræk for en Nyordning fremsættes: 1) Filosofikum ophæves. 2) Der nedsættes et Udvalg, som skal ordne kortere, fra Aar til Aar skiftende ikke-obligatoriske Forelæsningsrækker bestemt fortrins- 99 vis for Russerne og holdt af Lærere fra aile Fakulteter med forholdsvis stor Medvirken af Professorerne i Filosofi. 3) Det bestemmes, at der ikke for Russerne maa afholdes Fag- studiumsforelæsninger i det første eller de to første Semestre i de Timer eller i en Del af de Timer, som hidtil benyttedes til Rusfore- læsninger. Lærerforsamlingen vedtog paa sit nævnte Møde at sende Sagen til Behandling i Fakulteterne og modtog derefter fra disse følgende Udtalelser: Det teologiske Fakultet. (2/7 1929): Fakultetet maa tillægge det stor Værdi, at et propædeutisk Kursus i Filosofi og en filosofisk Prøve opretholdes. Samtidig maa det erkende, at der i den senere Tid har vist sig store Mangler ved den nuværende Ordning, som kan gøre Opretholdelsen af det filosofiske Kursus i dets nuværende Skikkelse vanskelig. Hvad det Forslag til Ændringer i den nuværende Ordning angaar, som et af Lærerforsamlingen nedsat Udvalg har udarbejdet, kan Fakul- tetet slutte sig til Grundtanken deri. Det vil være værdifuldt, at der tilvejebringes større Variation i det Stof, som ved Undervisningen med- deles, ligesom det vil være naturligt og hensigtsmæssigt, at Stoffet afpasses efter de ret forskellige Forudsætninger, som de unge Studenter medbringer til Undervisningen. Men det kan betvivles, hvorvidt det er nødvendigt at gennemføre en saa skarp Deling, som Udvalget foreslaar, og som medfører, at en Del af Undervisningen maa henlægges under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Det kan ikke nægtes, at Forslagets Grundtanke herved faar en klar og konsekvent Gennem- førelse. Men det kan være et Spørgsmaal, om det ikke kunde være til- strækkeligt, at der ordnes forskellige Kursus i Lighed med, hvad der er foreslaaet, og at det derefter paa Forhaand meddeles de unge, hvilke Discipliner indenfor Filosofien, der fortrinsvis vil blive behandlede ved de af de forskellige Lærere afholdte Kursus, saaledes at alle Studerende frit kan træffe Valget af Kursus med Henblik paa de Problemer, som de ved Undervisningen vil blive ført ind i, og med Henblik paa de Forud- sætninger til at følge vedkommende Undervisning, som de selv med- bringer. Fakultetet ønsker samtidig at betone, at selv om en Differentiering af Undervisningen erkendes at være nødvendig, maa det alligevel anses for betydningsfuldt, at der vedbliver at være noget fælles ved de for- skellige Kursus. Der kan i den Sammenhæng henvises til, at Kendskab til Hovedtrækkene i Filosofiens Historie formentlig vil være nyttig for Studerende af alle Fakulteter, for saavidt som Opmærksomheden der- ved rettes mod de store Grundproblemer, som — i forskellig Skikkelse og Form — til enhver Tid maa være Genstand for fornyede Under- søgelser og Efterforskninger. 100 Universitetets Aarbog 1929—30. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. (4/10 1929): Fakultetet er enigt med Flertallet i, at den filosofiske Prøve bør opretholdes. Man maa imidlertid nære Betænkelighed ved, at det saa- kaldte matematisk-naturvidenskabelige Kursus (Kursus II) henlægges til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, samt ved den fore- slaaede Regel om, at Studenter af den sproglige Retning fortrinsvis har Adgang til at tage Eksamen efter Kursus I, medens Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Retning skulde være fortrinsvis beret- tigede til at tage Eksamen efter Kursus II. Det lægevidenskabelige Fakultet. (10/7 1929): Sagen har været behandlet i Fakultetets Møde den 24. f. M. og Fakultetets Medlemmer ønsker at staa frit i denne Sag ved dens Be- handling i den akademiske Lærerforsamling. Det filosofiske F; De i Betænkningen indeholdte i stemning paa et Fakultetsmøde den gerne var følgende: Stemmer Imod enhver Ændring .... 10 For Flertallets Forslag .... 11 For Mindretallets Forslag .. 7 kultet. (17/9 1929): orslag har været forelagt til Af- 16. d. M. Udfaldet af Afstemnin- Stemmer For Ændringer........... 13 Imod Flertallets Forslag .. 11 Imod Mindretallets Forslag . 10 Det matematis k-n aturvidenskabelige Fakultet. (10/io 1929): Idet man meddeler, at den overvejende Del af Fakultetet er enigt med Udvalgets Flertal i, at den filosofiske Prøve bør opretholdes, skal man angaaende de enkelte Punkter i Udvalgets Flertalsforslag herved udtale følgende: Fakultetet kan slutte sig til Hovedtanken i Forslaget (Punkt 1) og til Punkt 5, maa fraraade Punkt 4, har ikke ønsket at tage Stilling til Punkt 2 i Forbindelse med det foreliggende Forslag og maa med Hen- syn til Punkt 3 lægge Vægt paa, at der bevares Valgfrihed mellem de forskellige Kursus for de Studerende, for hvem dette er af Betydning. Sagen behandledes paany i Lærerforsamlingens Møde den 17. Oktober 1929 med det Resultat, at den filosofiske Prøve ønskedes opret- holdt i sin nuværende Form, dog saaledes, at der til at bestaa Prøven kræves Karakteren: g i Stedet for som efter Anordningen af 11. April 1927: tg, og under 16. December 1929 gjorde Konsistorium Indstilling til Ministeriet i Overensstemmelse hermed. Dette anmodede under 7. Januar 1930 dels om en nærmere Begrundelse for det stillede Forslag, dels om, at det maatte blive taget under Overvejelse, om det ikke 101 vilde være rigtigere at gaa over til at udtrykke Bedømmeisen blot i > Bestaaet« eller »Ikke-Bestaaet«. Som Svar herpaa indsendte Konsistorium 6. Februar 1930 følgende gennem det filosofiske Fakultet indhentede Udtalelse fra Professorerne i Filosofi: »I Anledning af Undervisningsministeriets Skrivelse af den 7. ds. angaaende Karaktererne ved den filosofiske Prøve kan vi udtale, at der indenfor det til Drøftelse af eventuelle Ændringer af nævnte Prøve nedsatte Udvalg af Repræsentanter for alle fem Fakulteter udtaltes Tilslutning til, at der maatte tillægges Prøven en saadan Betydning, at det fandtes rimeligt, at Falde-Grænsen blev sat op fra tg til g, hvilket mentes i det store og hele at svare til Falde-Grænsen ved Universitetets øvrige Examiner, en Opfattelse, som den akademiske Lærerforsamling med overvældende Majoritet sluttede sig til. At erstatte den af denne foreslaaede Karakterskala med et blot »Bestaaet« eller »Ikke Bestaaet« vilde vi derimod finde meget uheldigt, fordi man derved vilde ophæve Muligheden af at karakterisere de af Examinanderne gjorte Præsta- tioner nærmere efter Fortjeneste, og dette vil kunne ventes at faa en i høj Grad forringende Indflydelse paa den Maade, hvorpaa de Stu- derende driver det filosofiske Studium, ligesom ogsaa Examenskarak- teren vil kunne faa nogen Betydning ved Bedømmelsen af deres Kva- lifikationer (f. Eks. som Ansøgere til Legater) især i de første Studieaar, hvor de endnu ikke har taget nogen anden Universitetsexamen, der kan tjene som Vejledning ved Bedømmelsen af dem.« Ved Indsendelsen udtalte Konsistorium, at det for sit Vedkom- mende kunde slutte sig til det i Professorernes Erklæring udtalte og navnlig ogsaa med dem var enig i, at det vilde være uheldigt at ændre Karakterskalaen til blot »Bestaaet« eller »Ikke Bestaaet«. Under 26. Marts 1930 blev derefter udfærdiget en saalydende Anordning angaaende Ændring i kgl. Anordning af 11. April 1927 an- gaaende den almindelige filosofiske Prøve ved Kobenhavns Universitet: »Anordningens § 3 affattes saaledes: Prøven er mundtlig under Overværelse af een Censor. Der gives for Prøven en enkelt Karakter: Udmærket godt, Meget godt eller Godt. Godt er Betingelse for, at Prøven anses for bestaaet.« I Tilslutning hertil blev under 2. April 1930 udfærdiget en saa- lydende Anordning angaaende Ændring i kgl. Anordning af 8. August 1928 om Indretning af en almindelig filosofisk Prøve ved Institutionen »Universitetsundervisningen i Jylland«: »Anordningens § 4 affattes saaledes: Prøven er mundtlig under Overværelse af en af Ministeren efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet be- 102 Universitetets Aarbog 1929—30. skikket Censor. Der gives for Prøven en enkelt Karakter: »Udmærket Godt, Meget Godt eller Godt. Godt er Betingelse for, at Prøven er bestaaet.« ft. Andre Sager. Under 3. Marts 1930 gav Konsistorium i Henhold til § 5 i Anordning af 11. April 1927 om den almindelige filosofiske Prøve efter det filo- sofiske Fakultets Indstilling Tilladelse til, at en Studerende, der i Hen- hold til kg!.. Resolution af 1. Februar 1930 var blevet immatrikuleret 13. Februar 1930 uden forud bestaaet Studentereksamen, maatte ind- stille sig til den filosofiske Prøve i Sommeren 1930. (J. Nr. 153/30). 3. Det teologiske Fakultet. Tillægsprøven i Græsk efter Anordning af 28. Februar 1928. (J. Nr. 182/29). I Anledning af et Andragende fra en Lærer om Tilladelse til at af- lægge den for teologiske Studerende, der ikke har bestaaet Studenter- eksamen af klassisk-sproglig Linie, i Anordning af 28. Februar 1908 omhandlede Tillægsprøve i Græsk ved Aalborg Katedralskole — hvilket Andragende blev afslaaet af Ministeriet 15. November 1929 — afgav det teologiske Fakultet følgende 2 Erklæringer: 29/4 1929: Konsistorium har i Skrivelse af 20. ds. udbedt sig Fakul- tetets Erklæring om et fra Undervisningsministeriet tilsendt Andra- gende fra Lærer N. N. om Tilladelse til at indstille sig til Græskprøven ved Aalborg Katedralskole. Fakultetet skal i den Anledning udtale, at det bestemt maa fra- raade, at Tilladelsen hertil gives, idet det henviser til sin Skrivelse af 24/2 1928, hvori der dels erindres om Ministeriets Skrivelse af 11/5 1925 (Medd. ang. de højere Almenskoler i Danmark 1924—25, S. 129), som fastslaar, at Græskprøven kun kan tages ved Universitetet, dels be- tones, at Fakultetet maa ønske denne Ordning opretholdt, fordi der kun paa denne Maade kan øves en effektiv Kontrol med, at de paagældende Eksaminander virkelig har de Forudsætninger, som maa kræves for paa forsvarlig Maade at kunne følge Fakultetets Undervisning. Fakultetet skal yderligere tilføje, at et af dets Medlemmer fungerer som Censor ved Græskprøven paa Universitetet, hvorved opnaas, baade at en ens- artet Bedømmelse finder Sted, og at en efter Fakultetets Mening for- svarlig Maalestok for Bedømmelsen opretholdes. 20/9 1929: Konsistoriet har i Skrivelse af 27/r, udbedt sig en Udtalelse af Fakultetet i Anledning af en Skrivelse fra Undervisningsministeriet, hvori dette udbeder sig en fornyet Udtalelse om Lærer N. N.'s Andra- gende om at aflægge Græskprøven ved Aalborg Katedralskole i Stedet for ved Universitetet. Universitetets Eksaminer. 103 Fakultetet skal i den Anledning udtale, at den for de teologiske Studerende, som ikke har bestaaet Studentereksamens klassisk-sprog- lige Linie, forordnede Prøve i Græsk indtager en Særstilling mellem Tillægsprøverne. Den blev en Nødvendighed, da man indførte den for de vordende teologiske Studerende saa skæbnesvangre Ordning, at de ved mange af Landets Gymnasier var afskaarne fra at blive undervist efter den klassisk-sproglige Linie. For ikke at stille de Studerende, som saa- ledes uden egen Skyld ikke havde lært Græsk til Artium, altfor ugun- stigt i Forhold til deres Kammerater af den klassisk-sproglige Linie, maatte man begrænse Kravene ved Prøven til det mindst mulige. Deraf maatte med Nødvendighed følge, at man maatte lægge megen Vægt paa, at Forberedelsen til Prøven ikke fandt Sted hos tilfældige Lærere eller Manuduktører, men ved Universitetet. Ligeledes maatte man lægge Vægt paa, at der ved Prøvens Afholdelse blev opretholdt en streng og en ensartet Maalestok for Bedømmelsen. Dette sikres for Tiden derved, at et Medlem af Fakultetet fungerer som Censor ved Prøven. Fakultetet nærer derfor megen Betænkelighed ved at anbefale en Ændring af den bestaaende Ordning. Det er en Selvfølge, at en saadan i hvert Fald, som det da ogsaa antydes i Ministeriets Skrivelse, kun kunde gælde saadanne, der har taget Studentereksamen, og ikke dem, der har opnaaet Dispensation fra denne. Men selv hvor det drejer sig om de egentlige Studenter, maa Fakultetet anse det for betænkeligt at træffe en Ordning, der let kunde bidrage til at forøge Antallet af de Tilfælde, hvor de, der forbereder sig til Prøven, undlader at benytte Universitetsundervisningen, der ved at fordeles over tre Semestre af- giver en bedre Garanti for en grundig Tilegnelse af Stoffet, end en privat Undervisning, som sigter paa i den kortest mulige Tid at gennemgaa Stoffet. Fakultetet maa derfor vedvarende foretrække, at den bestaaende Ordning opretholdes, og det maa i hvert Fald fraraade, at der aabnes Adgang til at tage Prøven ved de Skoler, som har den klassisk-sproglige Linie, med mindre 1) for det første Adgangen begrænses til dem, som har taget Studentereksamen paa normal Vis, 2) for det andet det fulde Pensum kræves opgivet til Prøven (mindst 120 Teubner-Sider attisk og senere Prosa) og 3) for det tredje et Medlem af det teologiske Fakul- tet tilkaldes som Censor, hvortil i saa Fald fornøden Bevilling maa for- ventes. 4. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Et Andragende fra en Cand. polit., som agtede at indstille sig til 1. Del af juridisk Embedseksamen, om Fritagelse for den ved Anord- ning 19. April 1918 med senere Ændring i Anordning af 11. April 1927 krævede Tillægsprøve i Latin blev efter indhentet Erklæring fra Fakul- tetet og Konsistorium afslaaet af Ministeriet 18. Juli 1930. (J. Nr, 252/30). 104 Universitetets Aarbog 1929—30. Under 4. Juli 1930 meddelte Konsistorium efter Fakultetets Indstil- ling: en Student Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i Anordning 11. April 1927 om Begrænsningen i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer — at indstille sig for fjerde Gang til 2. Del af den juridiske Embedseksamen. (J. Nr. 299/30). Tilsvarende Tilladelse gav Konsistorium 15. April 1930 en Exam. juris, der ønskede at indstille sig for fjerde Gang til juridisk Eksamen for Ustuderede. (J. Nr. 223a/30). 5. Det lægevidenskabelige Fakultet. I Anledning af en fra en islandsk Læge til Ministeriet for Sund- hedsvæsenet fremsat Forespørgsel om, hvilken Tillægseksamen der for- dredes for, at han, der havde taget medicinsk Embedseksamen ved Islands Universitet i Sommeren 1925 med laud., kunde erhverve jus practicandi her i Landet, afgav det lægevidenskabelige Fakultet 4. Oktober 1929 følgende Erklæring: Saaledes foranlediget skal Fakultetet udtale, at man er enig med Sundhedsstyrelsen i, at Læge N. N. efter de almindelige Bestemmelser for Retten til at udøve LcCgevirksomhed her i Landet maa underkaste sig den lægevidenskabelige Embedseksamen, men at han i Henhold til § 6 i Lov Nr. 619 af 30. November 1928 (Dansk-islandsk Forbundslov) ikke som ellers fastsat ved Kancelliplakat af 28. Januar 1840 for Udlæn- dinge skal have bestaaet Eksamen med 1. Karakter. Fakultetet vii dog under Hensyn dels til den af Læge N. N. i Rey- kjavik aflagte meget gode Lægeeksamen (der vedlægges en Genpart af hans Eksamensbevis, som Fakultetet har foranlediget indsendt af ham), dels til, at han i ca. 3 Aar har udført forskellig Kandidattjeneste paa danske Sygehuse, kunne tiltræde, at han erhverver jus practicandi iier i Landet paa Betingelse af, at han til en ordinær Eksamenstermin underkaster sig samtlige Prøver i Medicin og Kirurgi ved II. Del B. af den lægevidenskabelige Embedseksamen samt aflægger de ved kgl. Anordninger af 19. April 1923 og 5. Juli 1928 fastsatte kliniske Prøver i henholdsvis Kønssygdommes Erkendelse og Behandling og Pædiatri og Børnepleje, saaledes at hans Eksamensudfald beregnes efter de 7 Karakterer i Medicin og Kirurgi og der herefter kræves af ham mindst 35, 451/2, 73V2 og 1011/2 Points til at opnaa henholdsvis haud illaudabilis secundi gradus, haud illaudabilis primi gradus, laudabilis og laudabilis et quidem egregie, medens han med et Pointsantal af under 35 ikke har bestaaet Eksamen. I Overensstemmelse hermed resolverede Indenrigsministeriet 29. Oktober 1929. (Fak. J. Nr. 30/28—29). Under 23. November 1929 meddelte Konsistorium efter Fakultetets Indstilling en Student Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i Anordning 105 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer — at indstille sig for fjerde Gang til den lægevidenskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen, og under 17. Juni 1930 en anden Studerende Tilladelse til at indstille sig for fjerde Gang til den kliniske Prøve i Pædiatri og Børnepleje. (J. Nr. 392/29 og 281/30). Ved kgl. Resolution af 5. April 1930 blev det tilladt en Student, der var blevet rejiceret ved den lægevidenskabelige Embedseksamens 2. Dels 2. Afdeling, atter at indstille sig til denne Eksamen uden paany at underkaste sig Eksamination i Fagene til 2. Dels 1. Afdeling. (J. Nr. 220a/30). 6. Det filosofiske Fakultet. a. Praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for Universitetets Studerende. (J. Nr. 150/28). Det filosofiske Fakultet indsendte 6. Marts 1928 et Forslag af 16. Februar 1928 fra Lektor Viggo Forchhammer om Indførelse af rationel Taleundervisning for de Studerende ved Universitetets forskellige Fa- kulteter, idet det henstillede, at Sagen blev taget under velvillig Over- vejelse. Lektor Forchhammer stillede under Henvisning til en af ham i »Quod Felix« for 8. December 1927 fremsat Redegørelse for Sagen Forslag om, at der indførtes 1) en enkelt Serie teoretiske Forelæsnin- ger tilgængelig for alle, 1 Time ugentlig i 1 å 2 Semestre, ved ham personlig, 2) praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for Hold paa indtil 7 Deltagere, 1 Time ugentlig i 3 Semestre, ved særlig ud- dannede Undervisningsassistenter, 3) i Fortsættelse af 2) Oplæsning (Diktion) for Hold paa indtil 10 Deltagere, 1 Time ugentlig i 1 Semester, ved Undervisningsassistenten i Diktion. Om dette Forslag udbad Konsistorium sig 26. Marts 1928 Erklæring fra de 4 andre Fakulteter, der alle anbefalede Sagens Fremme. Konsi- storium nedsatte derefter 25. Maj 1928 et af Administrator, Professor, Dr. jur. Munch-Petersen og Professorerne, Dr. theol. F. E. Torm, Dr. jur. Viggo Bentzon, Dr. med. A. Thornval, Dr. polit. E. Arup og Dr. phil. M. Vahl bestaaende Udvalg, der den 10. April 1929 udtalte følgende: Det maa anses for ønskeligt, at der gives de Studerende fra de forskellige Fakulteter, der maatte føle Trang dertil, Lejlighed til at faa nogen Vejledning i, hvorledes de skal bruge deres Stemme- og Tale- redskaber paa en hensigtsmæssig og hygiejnisk Maade til Opbyggelse af et godt og tydeligt Talesprog samt Forebyggelse af professionelle, funktionelle Stemmelidelser (Phonasteni). Dette menes at kunne opnaas ved: 1. En enkelt Række torelæsninger med Demonstrationer af baade god og fejlagtig Sprog- og Stemmebehandling samt almindelige Raad Universitetets Aarbog. 14 106 Universitetets Aarbog 1929—30. om, hvorledes den første opnaas og den sidste kan undgaas. Disse Forelæsninger skal strække sig over Efteraarssemestret med 2 Timer ugentlig og være tilgængelige for alle. Man mener, at Tilhørerne ved disse Forelæsninger maa kunne faa en Viden, der vil komme dem tilgode under et eventuelt senere Tale- kursus, og som muligvis ogsaa direkte vil kunne hjælpe dem, der ikke har for vanskeligt ved det, til uden anden Vejledning at forbedre deres Stemmedannelse og Artikulation. 2. Som Supplement til disse Forelæsninger: Øvelser i Stemme- og Sprogdannelse for Hold paa indtil 10 Del- tagere, særlig for de Studerende, der ikke mener at kunne klare sig paa egen Haand ved Hjælp af den i ovennævnte Forekesninger givne Vejledning. Disse Øvelser skulde strække sig over de to følgende Semestre med 2 ugentlige Timer pr. Hold. Deltagerne skulde betale 15 Kr. hver pr. Semester; man har ment foreløbig at burde forsøge med 2 Hold. For at finde Optagelse paa disse Hold maa man have fulgt de ovennævnte Forelæsninger. Det er Tanken, at de under Punkt 1 nævnte Forelæsninger og Demonstrationer skal holdes af Lektor Forchhammer selv, medens Øvelserne med mindre Hold skal ledes af en Undervisningsassistent. Man er i nedenstaaende Beregning gaaet ud fra, at denne Assistent honoreres med 9 Kr. pr. Lektion, og det vil næppe være muligt at faa en virkelig Førstekraft under denne Betaling. Regnskabet for denne Holdundervisning vil da stille sig som følger: Udgift ved 2 Hold med hver 2 Timer ugentlig i 15 Uger: 15X4X9 Kr. = 540 Kr. pr. Semester eller 1080 Kr. pr. Aar. Indtægt ved Studenternes Bidrag (10 Deltagere pr. Hold): 2X10X15 Kr. = 300 Kr. pr. Semester eller 600 Kr. pr. Aar. Heri fragaar dog til Fripladser for ubemidlede Studerende: 60 Kr. pr. Semester eller 120 Kr. pr. Aar, saaledes at den samlede Udgift bliver 1080 Kr. -f- 480 Kr. eller 600 Kr. pr. Aar. For Lektor Forchhammer vil Forslaget medføre et forøget Arbejde, der bør vederlægges med en Forhøjelse af hans Honorar. Ordningen er dog kun tænkt indført forsøgsvis, foreløbig for 3 Aar. Efter at Kvæstor havde afgivet en Erklæring af 11. Maj 1929, hvori fian foreslog en til 2 Aar begrænset Bevilling af den af Udvalget fore- slaaede Størrelse, indstillede Konsistorium 22. Juni 1929 til Ministeriet, at der paa Finanslovforslaget for 1930—31 under en ny Underkontc til Universitetets Udgiftspost g., Til videnskabelige Formaals Fremme, søgtes bevilget anslaaet 600 Kr. aarlig som 1ste Del af en 2-aarig Be- villing paa anslaaet 600 Kr. aarlig til Afholdelse af praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse. 107 I en anden Skrivelse af s. I)., hvori Konsistorium under Hensyn til den Forøgelse Lektor Forchhammers Arbejde var undergaaet siden hans Ansættelse foreslog hans Lektor-Honorar forhøjet fra 2400 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg til 3600 Kr. + midlertidigt Tillæg, optog man desuden Forslag om en yderligere Forhøjelse, foreløbig for 2 Aar, med 600 Kr. aarlig af Hensyn til den her omhandlede Undervisning. Paa Finanslovforslaget for 1930—31 blev dog kun optaget Forslag om en Bevilling paa 600 Kr. under Universitetets Udgiftspost g., jfr. Rigsdagstidende 1929—30, Tillæg A., Sp. 1557—58, som Honorar for Lektoren i Tale og Sang for Afholdelsen af disse Kursus. Anmærknin- gerne til denne Bevilling, som kun blev givet forsøgsvis for 1930—31, var saalydende: Fra Konsistorium har Ministeriet modtaget et Andragende om, dels at der maa blive givet en 2-aarig Bevilling paa 600 Kr. aarlig til Afholdelse af praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for Uni- versitetets Studerende, dels at der ligeledes for en Periode af 2 Aar maa blive bevilget et Honorar paa 600 Kr. aarlig til Lektoren i Tale og Sang for Afholdelse af disse Øvelser. Til Begrundelse heraf er det an- ført, at det vil være af stor Betydning for de Studerende i deres frem- tidige Livsgerning som Lærere, Præster og Jurister m. v., at der gives dem Lejlighed til at lære at anvende Talestemmen paa rette Maade. Ministeriet maa imidlertid formene, at Kursus af denne Art maa ind- rettes saaledes, at Afholdelsen økonomisk kan hvile i sig selv, og man kan derfor ikke anbefale Bevilgelsen af det af Konsistorium ønskede Kursustilskud paa 600 Kr. aarlig. Derimod kan Ministeriet tiltræde, at der forsøgsvis for 1 Aar bevilges et Beløb af 60C Kr. som Honorar for Lektoren i Tale og Sang for Afholdelsen af disse Kursus, og der fore- slaas derfor for Finansaaret 1930—31 stillet et Beløb af 600 Kr. til Raa- dighed i det anførte Øjemed. Forhøjelsen af Lektor Forchhammers Lektorhonorar fra 2400 til 3600 Kr. blev givet paa Finansloven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende 1929—30, Tillæg A., Sp. 1557—58. Undervisningshjælp for fakultetets Lærere. Medens den i Aarbogen for 1929—30. S. 169, nævnte Bevilling paa 17 500 Kr. til Undervisningshjælp for Lærerne under det filosofiske Fa- kultet uforandret bevilgedes paa Finansloven for 1930—31 (Universi- tetets Udgiftspost i. 4. d.), blev den i Aarbogen for 1929—30, S. 170—75 (jfr. Rettelsen S. VIII) under Udgiftspost b. 30. Det musikviden- skabelige Laboratorium for eet Aar givne Bevilling paa 1800 Kr. til Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab, genoptaget paa Fi- nansloven for 1930—31, ligeledes for eet Aar, dog saaledes at den blev overført fra Laboratoriets Annuum til Universitetets Udgiftspost a. 2. 108 b. 3. Medhjælpssumtner, jfr. Rigsdagstidende 1929—30, Tillæg A., Sp. 1537—38. (J. Nr. 150/28). I Aaret 1929—30 afholdtes følgende Kurser. 1. For Bevillingen til Undervisningshjælp for Fakultetets Lærere. Efteraarssemestret 1929: Dansk: Mag. art. li. Andersen 3 Hold å 3 ugentlige Timer, Mag. art. P. Andersen 4 Hold å 2 Timer og Skuespiller Th. Roose 3 Hold å 1 Time. • Tysk: Dr. phil. L. Bobé 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Cand. mag. Chr. Hansen 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Else Møller 2 Hold å 1 Time og 6 Hold å 2 Timer, Cand. mag. A. B. Prip 2 Hold å 2 Timer og Dr. phil. V. Waschnitius 3 Hold å 1 Time. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 2 Hold å 1 Time, Frøken Evelyn Heepe 3 Hold å 1 Time, Lektor K. V. Olsen 6 Hold å 1 Time, Cand. mag. E. Wolf 4 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru Else Zeuthen 2 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Qautries 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 5 Hold å 2 Timer, Mag. art. Hedvig Olsen 4 Hold å 2 Timer samt Gennemgang af Eksamensopgaver og Lektor O. Svanholt 4 Hold å 2 Timer. Historie: Adjunkt K. Kretzschmer 6 Hold å 2 Timer. Foraarssemestret 1930: Dansk: Mag. art. H. Andersen 3 Hold å 3 Timer, Dr. phil. Aage Hansen 2 Hold å 3 Timer og Skuespiller Th. Roose 3 Hold å 1 Time. Tysk: Dr. phil. L. Bobé 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Cand. mag. Chr. Hansen 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Else Møller 2 Hold å 1 Time (i 2 Maaneder) og 6 Hold å 2 Timer, Cand. mag. A. B. Prip 2 Hold å 2 Timer og Dr. phil. V. Waschnitius 3 Hold å 1 Time. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 2 Hold å 1 Time, Frøken Evelyn Heepe 2 Hold å 1 Time, Lektor K. V. Olsen 5 Hold å 1 Time, Cand. mag. L. Wolf 4 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru Else Zeuthen 2 Hold å -2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 5 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Hedvig Olsen 4 Hold å 2 Timer og Lektor O. Svanholt 4 Hold å 2 Timer. Historie: Cand. mag. P. Bagge Skriveøvelser, Adjunkt R. L. Bals- lev 1 Hold å 3 Timer og Adjunkt F. Dahl 1 Hold å 3 Timer. 2. For Bevillingen til Medhjælp ved Undervisningen i Musik- videnskab. Efteraarssemestret 1929. Harmonilære: Mag. art. J. P. Larsen 1 Hold å 2 Timer. Universitetets Eksaminer. 109 Kontrapunkt: Mag. art. J. P. Larsen 1 Hold å 2 Timer. Tale og Sang: Talelærer E. Forchhammer 1 Hold å 2 Timer. Foraarssemestret 1930. Samme Kurser og Antal Kurser og ved samme Lærere som i Efter- aarssemestret 1929. 7. Det lnateniatisk-naturvidenskabelige Fakultet. a. Oprettelse af Kursus i praktisk Skoleregning, Maskinlære og Radioteknik til Skolebrug. (J. Nr. 159/29). Den 22. Juni 1929 indsendte Konsistorium et saalydende Andra- gende af 27. Februar s. A. fra Fakultetet til Ministeriet: I et Andragende af 19. December 1927 til Fakultetets matematisk- fysiske Faggruppe anholder det matematisk-naturvidenskabelige Stu- denterraad om Oprettelsen af frivillige Kursus i praktisk Skole- regning og Radioteknik til Skolebrug, under Hensyn til, at Er- faringen har vist, at Lærere og Lærerkandidater næppe har de fornødne Færdigheder og Kundskaber i praktisk Skoleregning (Tal- behandling) og ganske særlig i Radioteknik. En foreløbig Under- søgelse havde givet til Resultat, at 24 Studerende havde tegnet sig til Kursus i praktisk Skoleregning og 31 til Kursus i Radioteknik. Raadet udtalte Formodning om, at de nævnte Kursus kunde falde ind under de i Ministeriets Bekendtgørelse af 20. August 1924, B § 5 sidste Stykke omtalte, saa at det kunde tilføres Eksamensbeviset, at de er gennetn- gaaet, og at Universitetet vilde afholde Udgiften ved disse Kursus. De omhandlede Kursus ligger ganske udenfor Rammen af Fakul- tetets Undervisning til Skoleembedseksamen, men man maa erkende, at de saaledes udtalte Ønsker er vel begrundede, hvorfor Fakultetet gerne vil yde sin Medvirken til disse Spørgsmaals Løsning. Man har angaaende det førstnævnte Kursus forhandlet med Lektor ved Metro- politanskolen, Dr. phil. C. Hansen, der er villig til at overtage et Kursus i praktisk Skoleregning paa 6 å 8 Dobbelttimer for ca. 200 Kr. Angaaende det andet Kursus har man, da Universitetets fysiske Laboratorier hver- ken raader over Instrumentarium eller tilstrækkelig Sagkundskab inden- for dette rent tekniske Omraade, forhandlet med den polytekniske Læreanstalt, og da man maatte finde, at der for de vordende Fysik- lærere ogsaa var Trang til et vist Kendskab til Dampmaskiner, Motorer og elektriske Maskiner, blev Spørgsmaalet om et kort frivilligt Kursus heri taget med under Overvejelserne. Disse Forhandlinger er resulteret i de hoslagte Forslag fra Professorerne P. O. Pedersen og H. Bache om henholdsvis et Kursus i Radioteknik og et Kursus i Maskinlære m. v., hvorefter Udgiften til disse Kursus vil blive henholdsvis ca. 300 Kr. og ca. 550 Kr. aarlig, foruden at der vil kræves en Bevilling een Gang for 110 Universitetets Aarbog 1929—30. alle af ca. 1000 Kr. til radioteknisk Demonstrationsmateriel. Disse For- slag kan Fakultetet ganske slutte sig til. Man fandt det rimeligt, at de Studerende betalte for Deltagelsen i de nævnte Kursus, og mente, at 10 Kr. pr. Kursus vilde være en pas- sende Betaling. Efter det ovenfor anførte Antal, der foreløbig havde teg- net sig til Kursus i praktisk Skoleregning, inaatte man forvente, at dette kunde bære sig selv, hvorfor man paatænkte forsøgsvis at indrette et saadant Kursus og foranledigede, at Studenterraadet foranstaltede en bindende* Tegning hertil og samtidig en fornyet Prøveindtegning til de to andre Kursus, idet det blev bekendtgjort, at Betalingen for hvert Kursus formentlig vilde blive 10 Kr. Samtidig udDad man sig en Udtalelse angaaende de to tekniske Kursus fra Foreningen af Fysik- og Kemilærere ved Gymnasier og Seminarier. I denne Udtalelse, der vedlægges, udtales en ubetinget Til- slutning til Planen og Ønsket om, at Foreningens Medlemmer paa samme Betingelser som de Studerende kan faa Adgang til at deltage i disse Kursus. Indtegningen blandt Studenterne gav imidlertid kun 4 Deltagere til Kursus i praktisk Skoleregning, 8 til Kursus i Maskinlære og 17 til Kursus i Radioteknik. Studenterraadet mener dog at kunne vente noget større Tilslutning og udtaler Haabet om, at i hvert Fald Kursus i Radio- teknik vil kunne gennemføres. Der kan ikke være Tvivl orn, at det under de nuværende for de fleste Studerende yderst vanskelige Kaar er den foreslaaede Betaling, som har begrænset Tilgangen. Under disse Omstændigheder tillader Fakultetet sig, da man maa dele Studenterraadets og Fysiklærernes Ønsker om Realisation af de omhandlede Kursus, at andrage det høje Ministerium om de dertil for- nødne Bevillinger, nemlig 1000 Kr. een Gang for alle til Indkøb af radioteknisk Demonstrationsmateriel til den polytekniske Læreanstalts Laboratorium for Telegrafi og Telefoni og en Bevilling af indtil 1050 Kr. aarlig til Afholdelse af de nævnte Kursus, dog saaledes at derfra gaar Indtægten ved Adgangskort til disse Kursus. Man tillader sig at foreslaa, at Betalingen for Adgangskortene sættes til 5 Kr. for Kursus i praktisk Skoleregning og 10 Kr. for hvert af de andre Kursus, men at Fakultetet faar Bemyndigelse til at give Friplads til de Studerende, der ansøger derom og dokumenterer Trang dertil. Man skal dog pege paa den Mulighed at indskrænke sig til at afholde disse Kursus hvert andet Aar og indtil videre kun lade Kursus i praktisk Skoleregning og Maskin- lære afholde forsøgsvis. Med Fakultetets Skrivelse fulgte de ovennævnte Forslag fra Pro- fessorerne P. O. Pedersen og H. Bache, hvori var gjort nærmere Rede for den praktiske Gennemførelse af Undervisningen, samt Skrivelsen fra Foreningen af Fysik- og Kemilærere ved Gymnasier og Seminarier, hvori Foreningen udtalte sin ubetingede Tilslutning til Planen og tillige Universitetets Eksaminer. 111 anmodede om, at der maatte gives dens Medlemmer Adgang til at del- tage i de nævnte Kursus paa samme Betingelser som de Studerende. Ved Sagens Indsendelse til Ministeriet indstillede Konsistorium un- der Henvisning til en af Kvæstor afgivet Erklæring af 22. Marts 1929, at der paa en ny Underkonto til Universitetets Udgiftspost g., Til viden- skabelige Formaals Fremme, søges bevilget indtil 1050 Kr. som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa 1050 Kr. aarlig til forsøgsvis Oprettelse af Kursus i praktisk Skoleregning, Maskinlære og Radioteknik og at der samtidig under nævnte Konto søges overordentlig bevilget 1000 Kr. til Indkøb af radioteknisk Demonstrationsmateriel. Paa Finansloven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende 1929—30, Til- læg A., Sp. 1559—62, blev under Universitetets Udgiftspost i. 4. e., Til Indførelse af Kursus for de Studerende i praktisk Skoleregning, Maskin- lære og Radioteknik optaget en anslaaet Bevilling paa 850 Kr. som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa anslaaet 850 Kr. aarlig samt en over- ordentlig Bevilling paa 1000 Kr. til Indkøb af det til Undervisningen fornødne radiotekniske Demonstrationsmateriel. I Anmærkningerne til Bevillingen udtaltes bl. a.: Udgifterne ved disse Øvelser vil tildels kunne afholdes ved de Studerendes Betaling for Adgangskort, men da det endnu ikke kan vides, hvor stor Tilslutningen bliver, er der foreslaaet stillet et anslaaet Beløb af 850 Kr. til Raadighed som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa anslaaet 850 Kr. aarlig, saaledes at dertil knyttes den Bestemmelse, at der til den paagældende Undervisning maa anvendes højst 1050 Kr., hvori fragaar Indtægt af Adgangskort. I Forbindelse hermed er i Fi- nansloven foreslaaet optaget en Anmærkning om, at Beløbet kan an- vendes til Udredelse af Betaling til Tjenestemænd. /?. Anerkendelse af Afgangsprøven fra Officersskolens Specialklas- ses geodætiske Kursus som 1. Del af Magisterkonferens i Geodæsi. (J. Nr. 124/30). I Anledning af en gennem Krigsministeriet fremsendt Indstilling fra Hærens Officersskole om, at Afgangsprøven fra Officersskolens Special- klasses geodætiske Kursus maatte blive anerkendt som 1. Del af Ma- gisterkonferens i Geodæsi ved Universitetet, indstillede Konsistorium 25. April 1930 i Overensstemmelse med Fakultetets Erklæring af 2. s. M. og i Tilslutning til en af Professorerne, Dr. J. Hjelmslev, Dr. Elis Strøm- gren og Dr. N. E. Nørlund afgiven Udtalelse, som anbefalede den fore- slaaede Ordning, at det tillades den, der har bestaaet Afgangseksamen fra Officersskolens Specialklasses geodætiske Kursus efter den nugæl- dende Ordning med en Gennemsnitskarakter af mindst 6 (mg^-) samt den filosofiske Prøve, at indstille sig til 2. Del af Magisterkonferens i Geodæsi. 112 Universitetets Aarbog 1929—30. Efter at Ministeriet under 26. Maj 1930 havde tiltraadt den fore- slaaede Ordning;, blev i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstil- ling af 4. Juli s. A. udfærdiget følgende Bekendtgørelse af 30. Juli 1930 fra Undervisningsministeriet om Tillæg til Bekendtgørelse af 18. Fe- bruar 1925 angaaende Magisterkonferenser under det matematisk-na- turvidenskabelige Fakultet: Til § 2 i Bekendtgørelse af 18. Februar 1925 angaaende Magister- konferenser under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet tilføjes som nyt (trédie) Stykke følgende Bestemmelse: »Den, som vil indstille sig til Magisterkonferens i Geodæsi, og som har bestaaet Afgangsprøven fra Offieersskolens Specialklasses geodæ- tiske Kursus i Henhold til den ved kgl. Resolution af 3. Oktober 1923 stadfæstede Plan for Officersskolen Punkt 57—59, jfr. Punkt 56 og 47, med en Gennemsnitskarakter af mindst 6 (ing-^), er fritaget for at af- lægge 1ste Del af Magisterkonferens ved Universitetet.« y. Andre Sager. I Overensstemmelse med Fakultetets Indstilling af 6. September 1929 bifaldt Konsistorium 11. s. M., at det tillodes en Student at under- kaste sig Sygeeksamen i mundtlig Geografi ved 1. Del af Skoleembeds- eksamen i Gymnastik i Efteraaret 1929. (J. Nr. 323'29).