II. Lærere eg andre videnskabeligeTjenestemænd samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1929—30.
Det teologiske Fakultet.
Ved Undervisningsministeriets Resolution af 25. Februar 1930
blev der efter Indstilling af Konsistorium tillagt forliv. Professor, Dr.
theol. J. C. Jacobsen et Vederlag paa 1000 Kr., at afholde af Univer-
sitetets Udgiftspost a. 13. Vikarudgifter for Finansaaret 1929—30 for
Varetagelse af Undervisning i det gamle Testamente i Foraarssemestret
1929 under Vakancen i Docenturet i det gamle Testamente. (J. Nr.
99/30).
Paa Finansloven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende for 1929—30,
Tillæg B., Sp. 1269—72, og paa Tillægsbevillingsloven for 1929—30,
jfr. Rigsdagstidende for 1929—30, Tillæg B. Sp. 2219—20, blev der til-
staaet Docent, Dr. theol. Flemming Hvidberg et ikke-pensionsgivende
Tillæg paa 600 Kr. aarlig i Tiden 1. Maj 1929—30. April 1932, og 360
Kr. i Tiden 1. Maj 1932—30. April 1935 under Hensyn til, at hans
Lønning1 som Docent i Tiden fra hans Ansættelse ved Universitetet fra
1. Maj 1929 indtil 30. April 1935 ellers vilde komme til at ligge under
lians Lønning i hans tidligere Stilling som Kaldskapellan ved Allehel-
gens Kirke i København. (J. Nr. 61/29 og 238/29).
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Forliv. Professor i Retsvidenskab, Dr. jur. Carl Torp afgik ved
Døden den 17. September 1929. Han var Universitetslærer fra 1886—
1925.
Under 19. December 1929 blev der meddelt Professor i Statsviden-
skab, Dr. phil. Bertil Ohlin Afsked efter Ansøgning fra den 31. De-
cember 1929 at regne. (J. Nr. 405/29).
Under 19. Maj 1930 blev der meddelt Professor i Retsvidenskab,
Dr. jur. Viggo Bentzon Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder
med Pension fra den 31. August 1930 at regne.
Under 14. Juli 1930 blev Sekretær i Justitsministeriet, Dr. jur. O.
A. Borum udnævnt til Professor i Retsvidenskab ved Universitetet fra
den 1. September 1930 at regne, se nedenfor S. 17—18.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
9
Under 25. Juli 1929 meddelte Ministeriet Finansminister, Lektor i
Socialpolitik C. V. Bramsnæs Fritagelse for at holde Forelæsninger
fra 1. September 1929 og indtil videre, mod at Udbetalingen af det ham
tillagte Honorar som Lektor standsedes fra samme Tidspnnkt indtil
videre. Under 16. April 1930 meddeltes der Finansminister Bramsnæs
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. April 1930 at regne af hans
Beskikkelse som Lektor, jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret
for 3 Aar at regne Rigsdagstidende for 1929—30, Tillæg A. Sp.
1557—58. (J. Nr. 291/29 og 205/30).
Under 24. April 1930 blev der meddelt Kontorchef i det statistiske
Departement H. Cl. Nybølle Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra
den 1. April 1930 at regne af hans Beskikkelse som Lektor i Statistik-
kens Teori ved Universitetet. (J. Nr. 206/30).
Under 1. Juli 1930 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. Axel
Møller Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarsseniestret 1930
samt Rejsetilladelse til Udlandet af Hensyn til Udarbejdelsen af 2. Del
af hans Fremstilling af Folkeretten.
Under 28. Maj 1930 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Toldinspek-
tør, cand. polit. Jens Toftegaard under Hensyn til Vakancen i et Pro-
fessorat i Statsvidenskab blev antaget til at deltage i Eksaminationen
i Nationaløkonomi og Statistik ved den juridiske Embedseksamens
1 Del Sommeren. 1930, saaledes at Honoraret 5 Kr. pr. Eksamination
afholdtes af Universitetets Udgiftspost a. Medhjælpssummer, Under-
konto 3. Til Raadighed for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet til
Medhjælp ved Opgaverettelse ved de juridiske Studieøvelser samt til
Honorering af en Eksaminatorsuppleant ved den juridiske Embeds-
eksamen. (J. Nr. 224/30).
Politiadvokat, cand. jur. Christian Junior meddeltes efter An-
søgning Afsked fra Stillingen som Assistent ved det juridiske Labora-
torium fra den 1. September 1929 at regne og i hans Sted ansattes
fra samme Dato paa 1 Aar cand. jur., fil. dr. Alf Ross. (J. Nr. 247 a/29).
Cand. pojit. Carl Iversens Ansættelse som Assistent ved det øko-
nomisk-statistiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Juli 1930 at regne.
Det lægevidenskabelige fakultet.
Professor i intern Medicin, Dr. med. C. Lundsgaard afgik ved
Døden den 15. Juni 1930. Han var Universitetslærer fra 1923 til sin Død.
Under 1. Februar 1930 blev Chef for Frederiksberg Hospitals
Røntgenklinik, Dr. med. P. Flemming Møller udnævnt til Docent i
Radiologi ved Universitetet og Chef for Rigshospitalets Røntgenklinik
fra den 1. Marts s. A at regne, se nedenfor Side 18 ff.
Universitetets Aarbog.
10	Universitetets Aarbog 1929—30.
Under 4. December 1929 var Professor, Dr. med. C. Lundsgaard
blevet genansat som Overlæge ved Rigshospitalets medicinske Afde-
ling A for et Tidsrum af 6 Aar fra den 1. Januar 1930 at regne. (J. Nr.
383/29).
Under 12. November 1929 meddelte Ministeriet efternævnte Be-
skikkelse som Censorer og Censorsuppleanter ved den lægevidenskabe-
lige Embedseksamen for Resten af Seksaaret 1. November 1927—31.
Oktober 1933, i Biokemi: Dr. med. Tage Kemp, Dr. med. P. H. An-
dresen som Censorer; i Retsmedicin: Amtslæge, Dr. med. Max
Christiansen som Censor (i Stedet for Professor, Dr. med. Viggo
Christiansen, som havde ønsket sig fritaget for det paagældende
Hverv); i Medicin: Dr. med. A. Norgaard, som 1ste Censorsuppleant
(i Stedet for Professor, Dr. med. C. Sonne); i den kliniske Prøve i
Pædiatri og Børnepleje: Dr. med. Povl Hertz som Censorsupple-
ant; i Almindelig Patologi: Afdelingsforstander, Dr. med. Martin
Kristensen som 2den Censorsuppleant; i patologisk Anatomi: Prosek-
tor J. Fog som 2den Censorsuppleant.
Under 14. April 1930 meddelte Ministeriet efternævnte Beskik-
kelse som Censorsuppleanter ved den lægevidenskabelige Embeds-
eksamen for Resten af Seksaaret 1. November 1927—31. Oktober 1933;
i Biokemi: Dr. med. Knud Møller som 1ste Censorsuppleant; i pato-
logisk Anatomi: Dr. med. Jens Foged som 2den Censorsuppleant (i
Stedet for Prosektor J. Fog, som havde ønsket sig fritaget for det
paagældende Hverv); i den kliniske Prøve i Kønssygdommes Erken-
delse og Behandling Dr. med. A. Kissmeyer som Censorsuppleant.
Under 1. Maj 1930 meddelte Ministeriet Dr. med. C. J. Munch-
Petersen Beskikkelse som 2den Censorsuppleant i Medicin ved den
lægevidenskabelige Embedseksamen for Resten af Seksaaret 1. No-
vember 1927—31. Oktober 1933. (J. Nr. 321/29 og 98/30).
Efter at Ministeriet havde fritaget Professor, Dr. med Svend
Monrad for hans Hverv som Medlem af Komiteen til Valg af Censorer
ved den Uegevidenskabelige Embedseksamen, beskikkedes under 16.
November 1929 Overlæge, Dr. med. E. Meulengracht som Medlem af
Komiteen som udpeget af Københavns medicinske Selskab. (J. Nr.
321/29).
Under 29. August 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. med.
August Wimmer Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraars-
semestret 1929 af Helbredshensyn, og ved Ministeriets Resolution af
.29. Januar 1930 blev der efter Indstilling af det lægevidenskabelige
Fakultet og Konsistorium tillagt Afdelingslæge ved Kommunehospi-
talets VI Afdeling, Dr. med. Georges E. Schrøder et Vederlag paa 900
Kr. for Afholdelsen af det obligatoriske Kursus i Psykiatri i Efteraars-
semestret 1929, at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 13. Vikar-
udgifter. (J. Nr. 3 j/29).
11
Under 18. Juli 1930 meddelte Ministeriet Professor, Dr. med. Kn.
Faber Fritagelse for at holde Forelæsninger og Øvelser i Efteraars-
semestret 1930, for at han som Ekspert, udsendt af Folkeforbundet,
kunde rejse til Kina og deltage i Organisationen af en national Læge-
uddannelse. (J. Nr. 3 f/30).
Cand. polyt. Erik Sadolin ansattes som fast videnskabelig Assi-
stent ved Farmakologisk Institut fra den 1. Juni 1929 med Anciennitet
fra 1. Juni 1927.
Cand. med. H. M. Mou Jensens Ansættelse som Prosektor ved
Normal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Sep-
tember 1929.
Cand. med. Svend Clemmesen konstitueredes som fast viden-
skabelig Assistent ved Hygiejnisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Sep-
tember 1929.
Dr. med. Otto Keller ansattes som Prosektor i operativ Kirurgi
paa 1 Aar fra den 1. September 1929.
Cand. med. Frk. Oline Christensen meddeltes efter Ansøgning
Afsked fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets medi-
cinske Afdeling B. fra den 1. Oktober 1929.
Cand. med. K. Barmwaters Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme forlænge-
des med 1 Aar fra den 1. Oktober 1929.
Cand. med. W. Thune Andersen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets medicinske Afdeling B. paa 1 Aar fra den 1.
Oktober 1929.
Dr. med. Knud Ove Møllers Ansættelse som Assistent ved Far-
makologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1929.
Cand. med. Jens Buhls Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme forlængedes med 1
Aar fra den 15. Oktober 1929.
Cand. med. Jens Foged meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som Prosektor ved Patologisk-anatomisk Institut fra den 1.
November 1929.
Cand. med. Frk. Elisabeth Svensgaards Ansættelse som klinisk
Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme forlænge-
des med 1 Aar fra den 1. November 1929.
Dr. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet for
almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November 1929.
Cand. med. M. C. Lottrup ansattes som Assistent ved Farmakolo-
gisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Januar 1930.
Cand. med. Harald Paaby meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling D. fra
den 1. Februar 1930.
12
Universitetets Aarbog 1929—30.
Cand. med. Chr. N. J. Gram meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets medicinske
Afdeling A. fra den 1. Februar 1930.
Cand. med. Harald Okkels ansattes som Prosektor ved Patologisk-
anatomisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Februar 1930.
Cand. med. Peter Windfeld ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling O. paa 1 Aar fra den 1. Februar 1930.
Dr. med. Holger Ehlers' Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme forlængedes med 1 Aar
fra den 1. Marts 1930.
Cand. med. Søren L. Ørskovs Ansættelse som Assistent ved
Medicinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1930.
Cand. polyt. A. M. Thor Jørgensens Ansættelse som Assistent
ved Medicinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1.
April 1930.
Dr. med. Carl Julius Munch-Petersens ansattes som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme paa 1 Aar fra
den 1. April 1930.
Cand. med. Willy Muncks Ansættelse som Prosektor ved Rets-
medicinsk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1930.
Cand. med. Viggo Friedenreichs Ansættelse som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Maj 1930.
Cand. med. Niels A. Nielsen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling A. paa 1 Aar fra den 1. Maj 1930.
Cand. med. Ejnar S. P. Nielsen ansattes som klinisk Assistent
hos Professor Sonne paa 1 Aar fra den 1. Maj 1930.
Cand. med. Vilhelm Riemkes Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets kirurgiske Afdeling C. forlængedes med 1 Aar fra den
1. Juni 1930.
Mag. scient. Frk. Jytte Muus ansattes som Assistent ved Bio-
kemisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Juni 1930.
Cand. med. E. Schiødts Ansættelse som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme forlængedes med 1 Aar fra den
1. Juli 1930.
Cand. med. Kai Portmans Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A. forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juli
1930.
Fast videnskabelig Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut,
Dr. med. Einar Lundsgaard, meddeltes efter Ansøgning Permission
fra sin Stilling i Tiden 1. Februar til 31. August 1930 for at han kunde
foretage en Studierejse til Tyskland.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
13
Det filosofiske Fakultet.
Forhv. Professor ved Lunds Universitet, Dr. phil. Edv. Lehmann
afgik ved Døden den 23. Marts 1930. Han var Universitetslærer ved
Københavns Universitet fra 1900—1910.
Forhv. Professor og Rigsarkivar, Dr. phil. Kr. Erslev afgik ved
Døden den 20. Juni 1930. Han var Universitetslærer fra 1883—1916.
Under 18. Juni 1930 blev der meddelt Professor i nordisk Litte-
ratur, Dr. phil. Vilhelm Andersen Afsked med Pension efter Ansøg-
ning fra den 31. August 1930 at regne. (J. Nr. 164/30).
Under 29. Januar 1930 blev Underinspektør ved Nationalmuseet,
Dr. phil. Johannes Brøndsted beskikket som Lektor i nordisk Arkæ-
ologi ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar
1930 at regne, se nedenfor Side 30—31.
Under 5. Marts 1930 blev der meddelt Fru, Dr. phil. Valfrid Palm-
gren Munch-Petersen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1.
April 1930 at regne af hendes Beskikkelse som Lektor i Svensk ved
Universitetet, jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar
fra den 1. April 1930 at regne, Rigsdagstidende for 1929—30, Tillæg
A., Sp. 1557—58. (J. Nr. 287/29 og 135/30).
Paa Finansloven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende for 1929—30,
Tillæg A., Sp. 1557—58, forhøjedes den under Universitetets Udgifts-
post g. opførte Bevilling paa 2400 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg til
en Lektor i Tale og Sang til 3600 Kr. aarligt + midlertidigt Tillæg af
Hensyn til forøget Undervisningsarbejde for Lektoren. (J. Nr. 153/28).
Paa Normeringsloven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende for 1929
—30, Tillæg A., Sp. 5046—47, blev der tillagt Professor, Dr. phil. Aage
Friis Pensionsanciennitet fra den 1. April 1907 under Hensyn til hans
tidligere Ansættelse som Konsulent i Udenrigsministeriet. (J. Nr.
214/29).
Ved Ministeriets Resolution af 25. Februar 1930 blev der efter
Indstilling af Konsistorium tillagt forhv. Professor, Dr. phil. Finnur
Jonsson et Vederlag paa 1000 Kr., at afholde af Universitetets Ud-
giftspost a. 13. Vikarudgifter for Finansaaret 1929—30 for Varetagelse
af Undervisningen i nordisk Filologi i Foraarssemestret 1929 under
Vakancen i Professoraterne i nordisk Filologi og i islandsk Sprog og
Litteratur. (J. Nr. 102/30).
Under 31. Oktober 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
K. Friis Johansen Orlov fra sin Embedsgerning i Foraarssemestret
1930 for at han kunde foretage en Studierejse til Grækenland og Italien.
Under 7. November 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
L. L. Hammerich Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraars-
semestret 1930 for at han kunde foretage en Studierejse til Udlandet.
Under 21. December 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
J. Østrup Orlov fra sin Embedsgerning i Foraarssemestret 1930 for
at han kunde foretage en Studierejse til Udlandet.
14
Under 5. Marts 1930 meddelte Ministeriet Professor William Tlial-
bitzer Tilladelse til at afbryde sin Undervisning i Maj Maaned 1930
for at han knnde foretage en 4 Maaneders Studierejse til Grønland.
Under 1. Juli 1930 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Aage
Brusendorff Orlov fra sin Embedsgerning i Efteraarssemestret 1930 og
Foraarssemestret 1931 for at han kunde modtage en Indbydelse som
»Visiting Professor of Scandinavian Literature« ved Universitetet i
Minnesota i Nordamerikas forenede Stater.
Under 10. Januar 1930 bifaldt Konsistorium, at Dr. phil. Hans
Winkler som ulønnet Undervisningsassistent hos Professor, Dr. Carl
Roos holdt Forelæsninger paa Tysk over moderne tysk Litteratur
efter 1880. (J. Nr. 84/30).
Mag. art. Qrunddal Sjallung konstitueredes som fast videnskabelig
Assistent ved Universitetets psykologiske Laboratorium fra den 1.
Marts 1930 at regne. (J. Nr. 171 b/29).
Under 27. Marts 1930 meddelte Ministeriet, at det af vedkommende
Fakultet i Paris var blevet bifaldet, at mag. art. Poul Kriiger, som var
indstillet til den paagældende Post af det filosofiske Fakultet og Kon-
sistorium. ansattes som Lektor i Dansk ved Universitetet i Paris for et
Tidsrum af 3 Aar. (J. Nr. 317/29).
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Under 7. April 1930 blev Professor ved den polytekniske Lære-
anstalt, Dr. phil. Harald Bohr udnævnt til ekstraordinær Professor i
Matematik ved Universitetet fra den 1. April 1930 at regne, se neden-
for Side 31—33.
Paa Normeringsloven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende for 1929
—30, Tillæg A., Sp. 5047, blev der tillagt Professor, Dr. phil. C. M.
Steenberg Lønningsanciennitet fra den 1. Juni 1923 med tilbagevirkende
Kraft fra 1. April 1929, under Hensyn til at han siden sin Udnævnelse
til Lektor i Zoologi ved Universitetet (1. Juni 1923) havde udført om-
trent det samme Arbejde, som nu paahvilede ham som Professor. (J.
Nr. 342/29).
Under 19. Marts 1930 blev der meddelt Lektor ved Metropolitan-
skolen J. K. Eriksen Fornyelse af hans Beskikkelse som Lektor i
fysiske Undervisningsforsøg ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar
fra den 1. Februar 1930 at regne. (J. Nr. 151/30).
Under 11. Januar 1930 blev der meddelt Dr. phil. Oscar Klein
Fornyelse af hans Beskikkelse som Lektor ved Universitetets Institut
for teoretisk Fysik for 1 Aar fra den 1. Januar 1930 at regne. (J. Nr.
10 a/29).
Under 19. Juli 1930 beskikkede Ministeriet fast videnskabelig Assi-
stent ved Universitetets kemiske Laboratorium, Dr. phil. Hakon Lund
til at assistere ved Undervisningen og Eksamen i Kemi til Lærerprøven
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
15
under Fakultetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1930 at
regne, jfr. nedenfor Side
Under 12. April 1930 beskikkede Ministeriet Professor, Dr. med.
J. Lindhard som Forstander for Statens Gymnastikinstitut fra den 1.
August 1930 at regne.
Under 3. Juni 1930 beskikkede Ministeriet efternævnte som Cen-
sorer og Censorsuppleanter ved Skoleembedseksamen under Fakul-
tetet for Treaaret 1. April 1930 til 31. Marts 1933, i Matematik: forhv.
Professor, Dr. phil. C. Juel og Rektor V. A. C. Jensen som Censorer,
Professor, Dr. phil. J. Mollerup som Censorsuppleant; i Fysik: forhv.
Professor 11. O. O. Filinger og Fru Dr. phil. Kirstine Meyer som Cen-
sorer, Professor A. W. Marke og Rektor L. Christiansen som Censor-
suppleanter; i Astronomi: Dr. phil. O. H. Krag og Aktuar, Dr. phil
C. Burrau som Censorer, Lektor J. Braae og Lektor, Dr. phil. Carl
Hansen som Censorsuppleanter; i Zoologi: Inspektor W. Lundbeck og
Lektor I. O. Bøving-Petersen som Censorer, Inspektor, Dr. phil. Th.
Mortensen som Censorsuppleant; i Botanik: Professor, Dr. phil. Ove
Paulsen og Lektor V. Balslev som Censorer, Museumsinspektør
C. Christensen og Professor, Dr. phil. A. Mentz som Censorsupple-
anter; i Geologi: Docent J. P. J. Ravn og Lektor, Frk. Sophie Petersen
som Censorer; i Geografi: Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen og Lektor
P. A. Andersen som Censorer, Adjunkt Ejnar Storgaard og Adjunkt
J. Reumert som Censorsuppleanter; i Gymnastikteori: Professor, Dr.
phil. Aug. Krogh og Professor, Dr. phil. C. M. Steenberg som Cen-
sorer, Lektor V. Tuxen og Dr. phil. P. Brandt Rehberg som Censor-
suppleanter; i Fysiologi: Professor, Dr. med. V. Henriques og Lektor
K. Simonsen som Censorer, Professor, Dr. med. L. S. Fridericia og
Lektor P. A. Andersen som Censorsuppleanter; i Kemi: Professor,Dr.
phil. S. P. L. Sørensen og Professor, Dr. phil. Niels Bjerrum som
Censorer, Professor, Dr. phil. Th. Baggesgaard-Rasmussen som Cen-
sorsuppleant; Fru Dr. phil. Kirstine Meyer beskikkedes desuden som
Formand for Censorerne. (J. Nr. 272/30).
Under 1. Maj 1930 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Harald
Bohr Fritagelse for at holde Forelæsninger i Tiden fra Midten af Maj
Maaned 1930 indtil hen paa Foraaret 1931 for at han kunde efter-
komme en Indbydelse til at være »Furopean visiting Professor« i
Amerika i det nævnte Tidsrum.
Mag. scient. P. J. Holst Christensen konstitueredes som fast viden-.
skabelig Assistent ved Histologisk-embryologisk Laboratorium for 1
Aar fra den 1. September 1929.
Dr. phil. Bengt Stromgrens Ansættelse som Assistent ved Astro-
nomisk Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1929.
16
Universitetets Aarbog 1929—30.
Cand. mag. Ebbe Rasmussens Ansættelse som Assistent ved In-
stitutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1930.
Dr. phil. Oscar Kleins Ansættelse som Assistent ved Institutet for
teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1930.
Mag. scient. Erik Juuls Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor Niels Nielsen og Bibliotekar ved Matematisk Labora-
torium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1930.
Cand.' inag. Kaj Bergs Ansættelse som Assistent ved Ferskvands-
biologisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Marts 1930.
Cand. mag. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1930.
Dr. phil. Emanuel Hansen ansattes som fast videnskabelig Assi-
stent ved Gymnastikteoretisk Laboratorium fra 1. April 1930.
Mag. scient. J. K. Bøggilds Ansættelse som Assistent ved Bio-
fysisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1930.
Cand. mag. Ejnar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geo-
grafisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1930.
Mag. scient. Kaj Grams Konstitution som fast videnskabelig Assi-
stent ved Planteanatomisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra
den 15. August 1930.
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/1929 og 2/1930).
Konsistorium har i 1929—30 bevilget følgende Bidrag af Fritryks-
kontoen:
Professor, Dr. phil. K. Fabricius 35 Kr. pr. Ark til en ny Udgave
af Kr. Erslev: Det 16. Aarhundredes Historie (7. Oktober 1929), Pro-
fessor, Dr. phil. L. L. Hammerich 50 Kr. pr. Ark til Udgivelse af en af
ham i Forening med Dr. phil. Frk. Martha A. Muusses forfattet hol-
landsk Grammatik (20. Marts 1930), Professor, Dr. jur. et phil. Johs.
Steenstrup 50 Kr. pr. Ark til en ny Udgave af hans »Skriftarternes
Historie og Diplomatiken« (20. Marts 1930), Professorerne, Dr. phil.
W. Norvin og Dr. phil. Carsten Høeg 50 Kr. pr. Ark til en ny Udgave
af A. B. Drachmann: »Den romerske Statsforfatning« ved cand. mag.
4dam Afzelius (21. Marts 1930), Professor, Dr. theol. Ed. Geismar 50
Kr. pr. Ark til en ny Udgave af hans Religionsfilosofi (28. Juni 1930), og
Professor, Dr. polit. Axel Nielsen 35 Kr. pr. Ark til Udgivelse af 2. Del
af hans Bankpolitik (28. Juni 1930).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Af Universitetets Udgiftspost 1. 2. Rejseunderstøttelser for Uni-
versitetslærere, blev i Finansaaret 1929—30 udbetalt til Professor. Dr.
phil. Viggo Brøndal 1200 Kr., Professor, Dr. phil. H. M. Hansen 500 Kr.,
Professor, Dr. phil. Victor Kuhr 250 Kr., Professor, Dr. jur. H. Munch-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
17
Petersen 900 Kr., Professor, Dr. med. Poul Møller 400 Kr., Professor,
Dr. phil. Holger Pedersen 700 Kr., Docent, Dr. phil. O. E. Ravn
.350 Kr., Professor William Thalbitzer 100 Kr., Professor, Dr. med.
Oluf Thomsen 700 Kr. og Professor, Dr. med. Aug. Wimmer ,500 Kr.
Af Universitetets Udgiftspost k. 1. Til Repræsentationsrejser blev
i Finansaaret 1929—30 udbetalt til Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev
460 Kr. (J. Nr. 134/29 og 334/27), Professor Anton Karlgren 600 Kr.
(J. Nr. 407/28), Professor, Dr. med. K. K. K. Lundsgaard 350 Kr. (J. Nr.
120/29), Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen, Professor, Dr. med.
Kn. Faber, Professor, Dr. theol. Fr. Torm og Professor, Dr. phil. Holger
Pedersen hver 160 Kr. (J. Nr. 334/27), Professor, Dr. phil. Martin
Knudsen 187,20 Kr. (J. Nr. 1/29), Professor, Dr. phil. Vilh. Andersen
60 Kr. (J. Nr. 267/29) og Professor. Dr. theol. Jens Nørregaard 400 Kr.
(J. Nr. 183/30).
l(. Professor, Dr. .iur. Viggo Bentzons Afgang fra Universitetet og Sekretær,
Dr. jur. O. A. Borums Udnævnelse til Professor i Retsvidenskab.
(J. Nr. 218/30).
Under 19. Maj 1930 blev Professor i det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet, Dr. jur. Viggo Bentzon afskediget efter Ansøgning
paa Grund af Alder i Naade og med Pension fra den 31. August 1930
at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet
opslaaet ledigt, blev den eneste indkomne Ansøgning, nemlig fra
Sekretær i Justitsministeriet, Dr. jur. O. A. Borum under 17. Juni 1930
tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme Ansøgerens Kvalifikationer nedsatte det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26.
Juni 1918 et Udvalg bestaaende af Professorerne, Dr. jur. V. Bentzon,
Dr. jur. Axel Møller og Dr. jur. Henry Ussing. Dette Udvalg afgav
under 26. Juni 1930 følgende Indstilling til Fakultetet:
Det af Fakultetet nedsatte Udvalg afgiver herved følgende Indstil-
ling om Besættelsen af det ved Professor Bentzons Afgang ledig-
blivende Professorat i Retsvidenskab. Der har kun meldt sig een
Ansøger, nemlig Dr. jur. O. A. Borum.
Skønt det gælder et almindeligt Embede i »Retsvidenskab«, mener
vi at kunne gaa ud fra, at den ny Professors Hovedopgave vil blive at
docere Personret, Familieret og Arveret.
Det fremgaar af Dr. Borums Ansøgning, at han ikke blot har en
særdeles fin Eksamen (Egregie), men tillige har en fyldig og meget
alsidig Uddannelse, navnlig ogsaa i Praksis. Af direkte Betydning for
en Professor i de ovennævnte Fag er det Arbejde, som Dr. Borum har
Universitetets Aarbog.
3
18
haft i Justitsministeriet. Igennem sin Virksomhed som Eksaminator
ved Universitetet i flere Aar har han derhos faaet Lejlighed til at
udfolde en Del af de Egenskaber, der kraves hos en Universitetslærer.
Hvad endelig angaar hans videnskabelige Virksomhed, saa viser baade
hans mindre Arbejder og hans Disputats grundige og omfattende
Studier indenfor Person-, Familie- og Arveretten. Hans Hovedværk,
Disputatsen, og en væsentlig Del af hans mindre Arbejder angaar
særlig den Del heraf, der vedrører de nævnte Fag. Og et Par af hans
større Afhandlinger angaar den »nationale« Arveret. Disse sidste
Afhandlinger behandler hovedsagelig Spørgsmaal om fremtidig Lov-
givning — - og gør det paa en fyldestgørende Maade —; men Dr.
Borums Disputats dokumenterer fuldtud hans Evner til videnskabeligt
at behandle positiv Ret. I det hele viser Dr. Borums litterære Produk-
tion efter Udvalgets Skøn, at han besidder de videnskabelige Kvalifika-
tioner, som udkræves af en Professor i Retsvidenskab, hvis Hoved-
opgave bliver at docere Person-, Familie- og Arveret. Endelig skal
det fremhæves, at hans Fremstillingsform lover godt for hans Evner
til selve Lærergerningen.
Alt sammentaget maa da Udvalget udtale som sin Konklusion, at
Dr. Borum er fuldt ud kompetent til at overtage Embedet. Udvalget
foreslaar derfor at indstille Dr. Borum til Stillingen som Professor i
Retsvidenskab.
Det fagkyndige Udvalgs Indstilling blev i Overensstemmelse med
§ 4 i den fornævnte kgl. Anordning tilstillet Ansøgeren, som meddelte,
at han ingen Bemærkning havde at gøre til Indstillingen.
Efter at denne Indstilling med det rets- og statsvidenskabelige
Fakultets og Konsistoriums Tilslutning var blevet fremsendt til Mini-
steriet, blev ved kgl. Resolution af 14. Juli 1930 Sekretær, Dr. jur.
Oscar Alfred Borum udnævnt til Professor i Retsvidenskab ved Uni-
versitetet fra den 1. September 1930 at regne.
e. Dr. med. P. Flemming Møllers Udnævnelse til Docent i Radiologi.
(J. Nr. 217/28).
Som meddelt i Universitetets Aarbøg for 1928—29, Side 66 ff. blev
der paa Normeringsloven for 1929—30 oprettet et Docentur i Radiologi
under det lægevidenskabelige Fakultet.
Efterat dette Embede efter Indstilling af det lægevidenskabelige
Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt i Tilknytning til
Stillingen som Chef for Rigshospitalets Røntgenklinik blev de indkomne
tre Ansøgninger, nemlig fra cand. med. Valgard Finsen, cand. med.
Jens Juul og Dr. med. P. Flemming Møller under 21. August 1929 til-
stillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg bestaaende
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
19
af Professorerne, Dr. med. Kn. Faber, Dr. med. V. Schaldemose og
Dr. med. S. A. Gammeltoft samt fhv. Chef for Rishospitalets Røntgen-
klinik, Dr. med. H. J. Panner. Dette Udvalg afgav under 26. Oktober
1929 følgende Indstilling til Fakultetet:
Professor Schaldemose og Dr. med. H. J. Panner udtalte følgende:
Flemming Moller er den ældste af Ansøgerne, 44 Aar. Han har en
fyldig klinisk Uddannelse. Han har i 13 Aar været ansat paa Røntgen-
afdelinger, deraf som Chef for Frederiksberg Hospitals Røntgenafde-
ling i 9 Aar. Han blev Dr. med. i 1924.
Hans videnskabelige Produktion er ikke helt ringe, den vedrører
Emner fra Røntgendiagnostikkens forskellige Omraader, saavel angaa-
ende Knoglelidelser som Tarmkanalen og Lungediagnostikken, i min-
dre Grad omfatter den Therapien.
Indenfor Knoglediagnostikken beskæftiger hans væsentligste Ar-
bejder sig med Studier over Perthes' Hoftelidelse. Kort efter at
Perthes havde paavist denne Sygdom, offentliggjorde Flemming Møl-
ler i 1914 en Afhandling, i hvilken han meddeler 1 Tilfælde og gen-
nemgaar, hvad man dengang vidste om Lidelsen. I Disputatsen 1924
behandler han udførligt denne Lidelses forskellige Sider paa Grund-
lag af en meget stor Række af ham undersøgte Tilfælde. Selvom
dette store Arbejde lider af forskellige formelle Fejl, og selvom der
paa nogle Omraader kunde være anvendt mere Kritik, dette gælder
navnlig hans Behandling af Sygdommens Ætiologi, har han gennem
sit omfattende Arbejde paa dette Omraade givet gode Bidrag til
Læren om denne Lidelses Klinik. Særlig værdifuld er hans Studier
over Sygdommens Forløb. Ved at følge et stort Antal Tilfælde igen-
nem mange Aar belyser han dette Forhold og viser, hvorledes Syg-
dommen i mange Tilfælde afsluttes med en betydelig Deformering af
Ledenderne. I sit tredie Arbejde over Perthes Sygdom giver han bl. a.
yderligere Bidrag til Belysning af dette sidste Spørgsmaal. Hans Stu-
dier over denne Sygdom maa alt i alt anerkendes som et værdifuldt
Arbejde.
Blandt hans Arbejder over Lungediagnostikken skal man særlig
fremhæve:
I.	Hans Arbejde, der omhandler de interlobære Exsudater. Paa
overbevisende Maade viser han, at det Røntgenfund, som man tidligere
har tydet som et Exsudat, absolut ikke er karakteristisk for et saadant,
men at det vistnok i de fleste Tilfælde skyldes en Infiltration i Lungen,
saaledes at Diagnosen af interlobært Exsudat maa støttes paa andre
kliniske Undersøgelsesmetoder (Punctur).
II.	I hans Arbejde om Chalicosis giver han en smuk Fremstilling
af denne Lidelses røntgenologiske Billede sammenholdt med det pato-
logisk-anatomiske og behandler desuden Spørgsmaalet om Differen-
tialdiagnosen overfor en Række andre Sygdomme (Tuberkulose,
20
Universitetets Aarbog 1929—30.
Anthrakosis, Tumor o. s. v.), saaledes at Arbejdet fremtræder som en
god afrundet Fremstilling af herhen hørende Forhold.
III. I Arbejdet om Cyster i Thorax meddeler han 6 Tilfælde, som
han selv har iagttaget. Alle Tilfældene er meget interessante, og de
Forhold, de vedrører, lidet kendte. I 5 af Tilfældene, som angaar med-
fødte bronchiektatiske-cystiske Dannelser i Lungerne, paaviser han -
vistnok som den første — et Røntgenfund, som er saa karakteristisk,
at han sikkert har Ret i at hævde, at man af Røntgenbilledet vil kunne
stille Diagndsen. Afhandlingen er saaledes af betydelig Interesse.
Af hans Arbejder om Tarmkanalens Sygdomme skal omtales:
I.	Hans Arbejde om »redundant Colon«, i hvilket han mener at
kunne paavise, at der hos Patienter med Tarmforstyrrelser hyppigere
end hidtil antaget findes Dilatation og Forlængelse af Colon. Dette er
muligvis rigtigt, men naar han tillægger dette Forhold Betydning for
disse Patienters Tarmlidelse, synes dette efter det foreliggende ikke
helt overbevisende, og navnlig savner man en Kontrolundersøgelse hos
sunde Individer.
II.	Hans Hovedarbejder indenfor dette Omraade vedrører Studier
over Ileo-coecallidelser, særlig Tuberkulose. Han har Fortjenesten af
paa dette Omraade her hjemme at have henledt Opmærksomheden
paa, hvor hyppigt der hos Phthisikere findes røntgenologisk paavise-
lige Forandringer ved Tarmundersøgelsen, som tyder paa en Lidelse
i denne Region. Der er, navnlig naar henses til den næsten i alle Til-
fælde konstant tilstedeværende forsinkede Tømning af Ileum, al Grund
til at antage, at disse Patienter har en Lidelse i denne Region, men
ved Bedømmelsen af Colonforandringerne synes Forfatteren ikke at
tage tilstrækkeligt Hensyn til de Formforandringer af Slimhinden, som
ogsaa under normale Forhold kan give Anledning til ejendommelige
Billeder. Han har utvivlsomt Fortjenesten af at have henledt Opmærk-
somheden paa, at her foreligger et betydningsfuldt Spørgsmaal, som
trænger til nærmere Undersøgelse.
Mod hans Arbejde om Røntgentherapien kan der rettes forskellige
Indvendinger. Han er øjensynlig blevet noget overvældet af det store
Stof, saaledes at han har haft Vanskelighed ved at forme det indenfor
den Ramme, der har været hans Plan. Det er derfor ikke blevet en
Oversigtsartikel, der kunde give et fyldigt Indtryk af den moderne
Røntgentherapis Rækkevidde, men kun en kort Oversigt over Prin-
cipperne for Tekniken og Røntgenbestraalingens Virkemaade, hvorved
Forfatteren lægger for Dagen, at han er meget godt inde i disse For-
hold. Afhandlingen munder ud i en Beskrivelse af det Standpunkt og
den Behandlingsmodus, han selv anvender ved visse ret vilkaarligt
valgte Lidelser, og man forbavses over, at han i denne Del af Afhand-
lingen ikke omtaler Behandlingen af de maligne Tumores. Hans Hen-
sigt har aabenbart været at gøre opmærksom paa de sidste Aars
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	21
Strømninger indenfor Røntgentherapien, men Opgaven har været for
stor til at rummes indenfor den afstukne Ramme, og Beskrivelsen er
derfor noget usammenhængende og for lidet fyldig, især for de Læsere,
der ikke i Forvejen er bekendte med Emnet.
Foruden de her nævnte Arbejder har Forfatteren yderligere offent-
liggjort nogle mindre kasuistiske Meddelelser uden større Betydning.
Valgard Finsen er 33 Aar. Hans kliniske Uddannelse er ikke videre
fyldig. Han har været ansat paa røntgenologiske Afdelinger i godt 5
Aar, deraf har han fungeret som Chef paa Rigshospitalets Røntgen-
afdeling i over 1 Aar.
Han har skrevet 2 Arbejder »om Cholecystografi« og »om
Myelografi«. Navnlig det første, som han har udarbejdet sammen med
Torben Geill, giver en meget god Oversigt over forskellige Sider af
disse Spørgsmaal, men nogen større videnskabelig Betydning kan man
ikke tillægge noget af Arbejderne. Han er ikke Dr. med.
Jens Juul er 33 Aar. Af klinisk Uddannelse har han foruden Tur-
nustjenesten og et halvt Aars Tjeneste paa dermatologisk Afdeling i
Aarhus i 2 Aar været ansat paa Faaborg Sygehus.
Han har været ansat paa Røntgenafdelinger i henved 4 Aar. Han
er blevet Dr. med. 1929.
Hans Disputats vidner om baade Grundighed og Evne til at arbejde
med videnskabelige Emner og til at drage sobre Slutninger af de ekspe-
rimentelle Forsøg. Af de første Afsnit af Afhandlingen faar man Ind-
tryk af, at han ved sine Forsøg faar udredet, hvad der af andre
Forfatteres Meninger er rigtigt, og hvad der ikke kan staa for Kritik.
Han synes at have fastslaaet, at man ved lokal Bestraaling af Tumor-
vævet opnaar en tiltagende Virkning, efterhaanden som Dosis forøges
op til den Dosis, der er dobbelt saa stor som den, der giver Haaraffald.
Endvidere viste Lokalbestraaling af den udviklede Tumor bedre thera-
peutisk Virkning af en enkelt stor Bestraaling end af samme samlede
Dosis fordelt i flere mindre Dele med varieret Mellemrum.
Ved universel Bestraaling fremkom ved større Doser let alvorlig
Skade, og i intet Tilfælde opnaaedes større therapeutisk Virkning, end
man kunde vente af den samme Dosis lokalt. De sidste Afsnit inde-
holder det mest originale af hans Arbejde, og man har Lov at haabe,
at det vil faa Betydning for den praktiske Therapi. Han har her i flere
Forsøgsrækker undersøgt Resultatet af forskellige Doser, der giver
samme Virkning paa Musens Hud, og som er givet dels som Enkelt-
bestraaling, dels som refrakt Bestraaling. De viste den mindste Virk-
ning af Enkeltbestraaling, større af refrakt Bestraaling. Den største
Virkning opnaaedes ved den saakaldte, af Kingery og Pfahler indførte,
Mætningsmetode. I et Slutningskapitel diskuteres Muligheden af An-
vendelse af de ved Eksperimenterne fundne Principper i den menne-
skelige Røntgentherapi.
22
Universitetets Aarbog 1929—30.
Hans tre andre Arbejder er smaa kasuistiske Meddelelser, som
ikke bringer noget nyt.
Af de 3 Ansøgere mener vi ikke, at Valgard Finsen kan komme
i Betragtning, lian er ikke Dr. med., og hans videnskabelige Arbejder
er ikke betydelige nok til at kvalificere ham.
Af de to andre Ansøgere, Dr. med. Poul Flemming Møller og Dr.
med. Jens Juul, indstiller vi Dr. med. Poul Flemming Møller til Ansæt-
telse i Stillingen, og vi skal nærmere begrunde vor Indstilling.
Dr. Flemming Møller har en god og fyldig almindelig klinisk Ud-
dannelse og har i mange Aar (siden 1916) haft Ansættelse paa Rønt-
genklinik, de sidste 9 Aar som Chef paa Frederiksberg Hospitals Rønt-
genklinik. Han har i sin Specialvirksomhed altid udvist den største
Flid og Interesse for sit Arbejde og derfor nydt stor Anerkendelse
paa det Hospital, hvor han har arbejdet.
Ogsaa i videnskabelig Henseende har han paa mange Maader lagt
sin store Interesse for Faget for Dagen, saaledes ved sin livlige Del-
tagelse i Møder og Kongresser, ved sin Virksomhed som Sekretær i
den danske Redaktionskomité for Acta radiologica og ikke mindst ved
sin gennem Aarenes Løb ret anselige, litterære Produktion. Denne
omfatter, som vi har nævnt, meget af Værdi paa mange forskellige,
navnlig diagnostiske Omraader, og den er et godt Vidnesbyrd om den
Interesse, hvormed Forfatteren har fulgt med og meget hurtigt taget
op til Efterprøve vigtige Spørgsinaal paa de forskellige Felter. Han har
paa grundig Maade taget dem op til Vurdering og yderligere ved egne
Undersøgelser uddybet tidligere vundne Resultater, og paa flere Om-
raader er han fremkommet med værdifulde, originale Bidrag.
Selv om hans Arbejde om den moderne Dybdetherapi, som nævnt,
har adskillige Mangler, bærer det dog tydelig Vidnesbyrd om hans
store Interesse ogsaa for denne Del af Faget, og at han har grundig
Kendskab til de vigtige Problemer, som her frembyder sig.
Megen Vægt har vi i vor Indstilling tillagt den Omstændighed, at
der med Docenturet er forenet Chefstillingen paa Rigshospitalets Rønt-
genklinik, hvis vigtigste Arbejde falder indenfor det diagnostiske Om-
raade, og netop paa dette har Dr. Flemming Møller igennem de mange
Aar haft Lejlighed til at høste stor Erfaring og Modenhed og efter vor
Formening altid vist sig at have været vaagen og være fulgt udmærket
med i alle Fremskridt, der har fundet Sted indenfor Specialet.
Dr. Jens Juuls kliniske og røntgenologiske Uddannelse er og kan
i Følge Sagens Natur ikke være videre langvarig.
Han har i sin udmærkede Doktorafhandling dokumenteret sin store
Interesse for Therapien og her præsteret et meget fortjenstfuldt og om
gode Evner vidnende Arbejde.
Det er imidlertid det eneste, som tillader en Dom om hans Kvali-
fikationer, og selv om det er et meget værdifuldt Arbejde, er det inden-

23
for et Omraade, som vi ikke kan regne lor det, man i første Instans
tør lægge Vægt paa ved Besættelsen af paagældende Stillinger.
Vi vil være noget betænkelige ved hans eventuelle Ansættelse, da
vi ikke mener, at han i sin relativ korte røntgenologiske Uddannelse
(c. 4 Aar) kan have erhvervet den tilstrækkelige Erfaring og Modenhed
som Røntgendiagnostiker, der erfaringsmæssig kræver en meget lang
l id, tilmed naar man tager i Betragtning, at en meget stor Del af dette
Tidsrum har maattet være optaget af hans eksperimentelle Arbejde
med hans Disputats.
Professor Gammeltoft udtalte følgende:
Som Medlem af Bedømmelsesudvalget angaaende Stillingen som
Docent i Radiologi ved Københavns Universitet og den dermed for-
bundne Stilling som Chef for Rigshospitalets Røntgenklinik skal jeg
tillade mig at udtale følgende:
Som det fremgaar af ovenstaaende, drejer det sig dels om Docen-
turet og den dermed forbundne Lærergerning, Undervisning af de læge-
videnskabelige Studerende i Radiologi, saavel Diagnostik som Therapi,
dels om den praktiske Ledelse af Rigshospitalets Røntgenklinik og det
dermed fremkomne Samarbejde med Hospitalets forskellige andre Af-
delinger.
Det maa kræves, at man har Sikkerhed for, at den, der ansættes
i Stillingen paa den ene Side magter den rent praktiske Side af Sagen,
hvor Røntgendiagnostiken er den vigtigste, men man maa paa den
anden Side ogsaa kræve, at han besidder videnskabelige Anlæg. Lærer-
evner og et dybtgaaende teoretisk Kendskab til det Grundlag, hvorpaa
saavel Diagnostiken som særlig Radiotherapien hviler.
Selvom det overfor de Studerende vil komme til at dreje sig om en
ret elementær Undervisning, bør det i denne Sammenhæng heller ikke
glemmes, at Docenten i Radiologi er dette Fags officielle Repræsentant
indenfor Københavns Universitet, ligesom det med den voldsomme Ud-
vikling, som dette Fag har gennemgaaet i de senere Aar, er sikkert, at
Undervisningen ikke vil blive den mindste Del af den paagældendes
Arbejde, saa meget mere som det drejer sig om Oprettelsen af en helt
ny Lærerpost.
Hans Ansættelse maa derfor i høj Grad ses ud fra almindelige utii-
versitetsmæssige Synspunkter, og hvor de Hovedopgaver, der paahviler
den, der ansættes ved Københavns Universitet, i Universitetets Rets-
regler klart er præciserede som at drive videnskabelig Forskning og at
undervise de Studerende.
Efter disse mere almindelige Betragtninger, som danner Grund-
laget for de følgende Udtalelser, skal jeg derefter gaa over til en nær-
mere Omtale af de enkelte Ansøgeres Kvalifikationer og søge at belyse,
i hvor høj Grad de opfylder de Krav, som man kan stille til dem som
Forsker, Lærer og praktisk Radiolog.
24
Af de 3 Ansøgere er cand. med. Valgard Finsen 33 Aar. Han er
ikke Dr. med., og hans videnskabelige Arbejder omfatter foruden nogle
Demonstrationer i Dansk Radiologisk Selskab kun to mindre Arbejder.
Naar endvidere Hensyn tages til hans almindelige Uddannelse,
mener jeg, selvom han har været ansat paa røntgenologiske Kliniker i
godt 5 Aar, ikke, at han kan komme i Betragtning, naar det drejer sig
om et Docentur, da han hverken er Dr. med., og ej heller hans viden-
skabelige Arbejder kan siges at kvalificere ham til en saadan Stilling.
Valget maa derfor, efter min Mening, staa imellem Dr. med. Flem-
ming Møller og Dr. med. Jens Juul.
Af disse er Dr. med. Flemming Møller den ældste, idet han er 44
Aar. Han har en fyldig klinisk Uddannelse og har en lang røntgen-
ologisk Uddannelse bagved sig, i 9 Aar har han været Chef for Frede-
riksberg Hospitals Røntgenafdeling.
Med Radiumtherapi har han ikke i større Udstrækning beskæftiget
sig. Med Hensyn til hans videnskabelige Arbejder, saa er hans Hoved-
arbejde, hans Doktordisputats fra 1924 oin »Malum Deformans Coxæ
Infantile«, et Emne, som han senere yderligere har uddybet.
Med Hensyn til dette hans Hovedarbejde er jeg naturligvis ikke i
den Grad sagkyndig som Dr. med. Panner og Professor Schaldemose,
men jeg tror dog, efter nøje at have gennemgaaet dette Arbejde, at
turde udtale, at jeg ikke vurderer det nær saa højt som de nævnte
A^edlemmer af Udvalget.
Der er ingen Tvivl om, at det er et stort og grundigt Arbejde,
men de enkelte Kapitler er imidlertid langtfra alle lige gode, og særlig
det vigtige Afsnit om Ætiologi og Patogenese forekommer mig svagt.
Det drejer sig ikke her om formelle Fejl, men om den Teori,
hvorpaa Forfatteren bygger sine Betragtninger.
Beviset for, at det drejer sig om en Hypothyreoidisme, er svagt
underbygget og bærer tydeligt Præg af, at Forfatteren ikke er saa
godt inde i dette Spørgsmaal, som lian burde være.
Som Følge deraf bliver ogsaa Afsnittet om Therapien mangelfuldt.
Det bringer udover Anbefalingen af Anvendelsen af Thyreoidin ikke
noget nyt.
Ved den mundtlige Handling var det blandt meget andet ogsaa
dette Spørgsmaal, som saavel de officielle Opponenter som Dr. med.
P. K. Bentzon og Dr. med. Panner rettede deres Kritik imod.
Tiden har givet Opponenterne Ret, thi saavidt mig bekendt an-
vendes denne Behandling intet Steds, og det har heller ikke værei
mig muligt i Literaturen at finde nogen Afhandling fra den nyeste Tid,
der støtter Forfatterens Teori.
Dette forekommer mig ret betydningsfuldt, fordi Afsnittet om Æti-
ologi og Patogenese paa en Maade er det mest personligt prægede
Afsnit i Afhandlingen.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
25
Hans Stilling: til og Gennemgang af andre Teorier angaaende Syg-
dommens Ætiologi vidner ogsaa paa flere Punkter om Mangel paa
Indtrængen i Emnet.
Den alvorlige Kritik, som ved den mundtlige Handling blev rettet
mod Arbejdet, bekræfter til Fulde, forekommer det mig, mit Syn paa
dette Arbejde og gor, at jeg ikke kan udtale mig saa rosende om det,
som Dr. med. Panner og Professor Sclialdemose.
Paa nær et enkelt Arbejde, som jeg senere skal komme tilbage
til, ligger Dr. Flemming Møllers videnskabelige Produktion indenfor
Røntgendiagnostiken, et Felt, som det naturligvis er mig umuligt i
Detailler at gaa nærmere ind paa. Mit almindelige Indtryk af lians rønt-
gendiagnostiske Arbejder er, at de røntgenteknisk intet lader tilbage
at ønske.
Forfatteren har beskæftiget sig med flere Omraader, saavel Lunge-
lidelser som Tarmlidelser. Særlig originale forekommer de mig dog
ikke. Det drejer sig i de fleste Tilfælde om Efterprøvning og Korrektion
af tidligere Undersøgeres Arbejder. De røber den dygtige Røntgen-
olog, men de viser kun i ringe Grad, hvorvidt Forfatteren er i Stand
til en personlig videnskabelig Indsats. Om Røntgentherapi foreligger
der kun et enkelt Arbejde med Titel: Kort Oversigt over Qrundprin-
ciperne for moderne Røntgentherapi og over de nyeste Problemer
indenfor denne. Dette Arbejde er fra 1928, og er altsaa ganske nyt.
Bedømmelsen af dette Arbejde forekommer mig at have relativ stor
Betydning, dels fordi det er det eneste Arbejde, som beskæftiger sig
med Therapi, dels fordi dette Arbejde, som er beregnet for almindelig
praktiserende Læger, gør en i Stand til at dømme om hans Evner
til at fremstille og belyse et Spørgsmaal, saaledes som det netop vil
blive hans Opgave som Docent overfor de vordende Læger. Hensigten
med Arbejdet fremgaar ogsaa klart af dets Undertitel: Oversigts-
artikel. Jeg tager ikke i Betænkning at karakterisere dette Arbejde som
baade meget svagt og uklart og skal nu nærmere begrunde denne Dom.
Naar Forfatteren i Titlen skriver, at han vil give en Oversigt over de
nyeste Problemer, saa forekommer det mærkværdigt, at han Side 5
affærdiger Strøstraalingen og Sekundærstraalingen med den Bemærk-
ning, at det vil føre for vidt at komme ind herpaa. Sekundærstraalingen
har efter de nyere Undersøgelser den største Betydning og kan ikke
affærdiges paa den Maade.
Hans Omtale Side 9 og 10 af de forskellige Maalernetoder, et
Hovedspørgsmaal indenfor Behandlingen, er ogsaa uklar, iigesom det
vidner om svigtende pædagogiske Evner hos Forfatteren, naar han
allerede Side 9 omtaler Erythemdosen, men uden nærmere at forklare,
hvad denne er og først senere giver en Definition af, hvad man forstaar
ved en Huderythemdosis. Side 13 og 14 omtaler han Røntgenstraalernes
Virkning paa Krætcellerne, og det er derfor højst forbavsende, at han
senere i sin Oversigt, hvor han omtaler de Lidelser, hvor Røntgen-
Universitetets Aarbog.
4
26	Universitetets Aarbog 1929—30.
therapi kan anvendes, ikke med et Ord nævner de Former for Cancer,
li vor Røntgentherapien har fejret de smukkeste Triumfer.
Hans Omtale af Røntgenkateren er, naar det gælder den teoretiske
Forklaring, uklar, og det forekommer mig, at Forfatteren, som gen-
nem en lang Aarrække har drevet Røntgentherapi, burde have sat sig
bedre ind i de paagældende Forhold og søgt at danne sig en personlig
Mening.
Det sidste Afsnit af Afhandlingen handler om den specielle Rønt-
genbehandling af enkelte Lideiser. Der er her noget underligt tilfældigt
i, hvilke Lidelser der her omtales. Jeg har allerede fremhævet, hvor
forbavsende det er, at Forfatteren slet ikke kommer ind paa Røntgen-
therapien ved Cancer, og jeg skal derfor ikke igen nærmere omtale
dette Forhold.
Hans Synspunkt med Hensyn til, hvilke Fibromer i Uterus, der
egner sig til Røntgentherapi, og hans Opfattelse af Udfaldssymp-
tomerne, deles sikkert ikke af mange Gynækologer, og han maa have
været uhyre heldig, naar han kan skrive, at han erindrer kun et eneste
Fibrom, hvor det ikke er lykkedes at fremkalde Menopause.
Afsnittet om Fibromer og Metrorrhagier maa give den prakti-
serende Læge et galt Indtryk af Røntgentherapiens Rækkevidde ved
disse Lidelser. Man har ikke Lov til at sige, at: Efter min Erfaring
er Røntgenbehandling af Metrorrhagier og Fibroma uteri med faa
Undtagelser den ideelle Behandling.
Man maa dog i det mindste forlange en Redegørelse for, hvilke
Aldersklasser det drejer sig om, og Citatet viser, at det ikke er gaaet
op for Forfatteren, hvor stort et psykisk Indgreb, det er, at røntgen-
kastrere for kortere Tid eller for bestandig en Kvinde i den kønsmodne
Alder. Heller ikke har Forfatteren efter min Mening Ret i, at Fi-
bromerne svinder under en fremkaldt temporær Amenorrhoe og ikke
vokser efter Menopausens Ophør.
Da Forfatteren fremlagde det Materiale, der ligger til Grund for
denne Oversigtsartikel, i Gynækologisk Selskab 1928, blev der da ogsaa
fra forskellig Side taget Afstand fra ham.
Det forekommer mig derfor, at dette Arbejde afslører Mangel paa
kritisk Sans hos dets Forfatter og tillige svigtende pædagogiske Evner.
Den tredie Ansøger, Dr. med. Jens Juul, er 33 Aar. Af almindelig
Uddannelse har han foruden Turnus 2 Aars Uddannelse som Reserve-
læge ved Faaborg Sygehus og har endvidere fra 1. November 1927 til
1. April 1928 været Reservelæge ved Marselisborg Hospital i Aarhus.
Hans Røntgenuddannelse er c. 4 Aar.
Med Hensyn til, om denne Uddannelse er tilstrækkelig til, at man
kan sige, at han er moden nok til at overtage Ledelsen af Rigshospi-
talets røntgenologiske Klinik, er det naturligvis svært at udtale sig.
Jeg skal dog tillade mig at anføre, at da Dr. med. Flemming
Møller i Juni 1920 ansattes som Chef for Frederiksberg Hospitals Rønt-
27
genafdeling, havde han en røntgenologisk Uddannelse paa 31/2 Aar, og
da Dr. med. Krebs ansattes i Januar 192x3 som Chef for Aarhus Kom-
munehospitals Røntgenafdeling, havde han en Uddannelse paa c. 2 Aar,
og da endelig Dr. Jacoby ansattes som Chef paa Odense Amts og Bys
Sygehus Røntgenafdeling, havde han en Uddannelse, der omtrent sva-
rer til Dr. Juuls.
Dette er ogsaa i Overensstemmelse med, at der til Specialistaner-
kendelse nu kræves 3 Aars Ansættelse, medens tidligere 2 Aar var til-
strækkelig. Man har altsaa ment det fuldt forsvarligt paa Basis af den
foreliggende Uddannelse at betro de nævnte Røntgenologer det an-
svarsfulde Hverv, som det maa siges at være at lede en Røntgen-
afdeling, der er knyttet til store Hospitalsafdelinger.
Under sin Uddannelse i Aarhus har Dr. med. Jens Juul endvidere
haft Lejlighed til paa første Haand at sætte sig ind i Radiumbehandling
under en saa fremragende Chef som Overlæge Krebs.
Hvad hans videnskabelige Arbejder angaar, skal jeg ikke gaa nær-
mere ind paa hans mindre Arbejder, der ikke tillader en at faa noget
Indtryk af Forfatteren hverken som videnskabelig Personlighed eller
som Lærer. Hans Disputats fra 1929 vidner om stor Grundighed og
betydelige videnskabelige Evner.
Den viser ogsaa, at han har Øjet oppe for, at eksperimentelle
Undersøgelser bør danne Grundlaget for den praktiske Therapi, og jeg
tager ikke i Betænkning at betegne den som et betydeligt Arbejde.
Konklusion.
Af de tre Ansøgere mener jeg ikke, at cand. med. Valgard Finsen
kan komme i Betragtning.
Af det foranstaaende fremgaar, at jeg betragter Dr. med. Flemming
Møller som en dygtig Røntgendiagnostiker, og hvis der kun havde
været Tale om Stillingen som Chef for Rigshospitalets Røntgenklinik,
er jeg ikke i Tvivl om, at han burde foretrækkes fremfor Dr. med. Jens
Juul paa Grund af hans større Erfaring paa Røntgendiagnostikens Oin-
raade. Da der imidlertid, hvad jeg betragter som meget væsentligt, er
knyttet et Docentur til Stillingen, og det af det Materiale, som fore-
ligger, ikke er muligt at bedømme de to Ansøgeres Evner som Lærer,
og det endvidere forekommer mig, naar Hensyn tages til Dr. med.
Jens Juuls Disputats, at han er den af de to Ansøgere, der har vist den
største videnskabelige Originalitet, saa kan jeg ikke direkte anbefale
nogen af de to Ansøgere til Ansættelse i Stillingen, men maa tilraade
Fakultetet, at der afholdes Konkurrence, for at man derigennem kan
faa et Indtryk, ikke alene af de paagældendes Evner som Lærer, men
ogsaa en Prøve paa deres Kundskaber i saavel praktisk som teoretisk
Radiologi.
28	Universitetets Aarbog 1929—30.
Professor Faber udtalte følgende:
Undertegnede kan i det Hele tiltræde den Bedømmelse af An-
søgernes videnskabelige Kvalifikationer, som er givet af Dr. Panner og
Professor Schaldemose og kan slutte mig til den deri givne Aner-
kendelse af Dr. Flemming Møllers kliniske videnskabelige Arbejder og
af hans altid aabne Øje for de nye Bevægelser indenfor Radiodiagno-
stiken, selv om det maa indrømmes, at hans Originalitet ikke er særlig
fremtrædende. Jeg mener ogsaa, at han har dokumenteret sine Evner
som Docent ved de Foredrag, han har holdt i de forskellige viden-
skabelige Foreninger. Paa den anden Side synes Dr. Juul at være en
videnskabelig Dygtighed, der vel ikke er helt udformet endnu, men som
giver gode Løfter for Fremtiden.
Under disse Omstændigheder, og da der allerede indenfor Be-
dømmelsesudvalget har vist sig Uenighed om, hvorvidt en enkelt af
Ansøgerne bør indstilles, vilde det stemme med det lægevidenskabelige
Fakultets Tradition ved Besættelser af Professorater, at der afholdtes
en Konkurrence mellem de to nævnte Ansøgere, hvorved ogsaa den
yngre kunde dokumentere sine Evner og Kundskaber. Naar jeg allige-
vel mener at maatte slutte mig til Indstillingen om, at Dr. Flemming
Møller udnævnes til Docent uden Konkurrence, er det, fordi han er Dr.
Juul saa overlegen i sin klinisk-røntgenologiske Uddannelse og Er-
faring, og fordi denne sidste trods sin fortjenstfulde Doktorafhandling
dog ikke kan siges at have vist en saadan Grad af Originalitet i sin
Forskning, at denne Forskel derved er udlignet.
Under 3. December 1929 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori
meddeltes følgende:
Fakultetet nedsatte i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni
1918 et Udvalg til at bedømme Ansøgernes Kvalifikationer, bestaaende
af Professorerne, Dr. med. Kn. Faber, Dr. med. V. Schaldemose og Dr.
med. S. A. Gammeltoft samt tidligere Chef for Rigshospitalets Røntgen-
klinik, Dr. med. H. J. Panner. Fra dette Udvalg modtog Fakultetet den
vedlagte Indstilling af 26. Oktober 1929, hvori et Flertal paa tre Med-
lemmer, nemlig Professorerne Faber og Schaldemose samt Dr. med.
Panner indstiller en af Ansøgerne, Dr. med. P. Flemming Møller til
Ansættelse i Embedet, medens et Mindretal, Professor S. A. Gammeltoft
indstiller, at der afholdes Konkurrence om Embedet mellem to af
Ansøgerne, Dr. med. Jens Juul og Dr. med. P. Flemming Møller.
Indstillingen blev i Henhold til den fornævnte kgl. Anordnings § 4
tilstillet Ansøgerne, af hvilke Dr. med. Jens Juul og Dr. med. P. Flem-
ming Møller derefter indsendte de vedlagte Svarskrivelser af henholds-
vis 7. og 8. f. M.
Udvalgets Indstilling kom derefter til Behandling paa Fakultetets
Møde den 11. f. M.; i dette Møde, hvor samtlige Fakultetsmedlemmer
var til Stede, og Dr. med. H. J. Panner gav Møde som stemmeberettiget
29
Medlem af Fakultetet i Henhold til den oftnævnte Anordnings § 3, fik
Afstemningen om Indstillingen det Udfald, at 10 stemte for Flertals-
indstillingen og 11 for Mindretalsindstillingen, medens 2 svarede:
Stemmer ikke.
I Henhold til § 6, Flinkt 2, i Anordningen skulde Embedet herefter
besættes efter afholdt Konkurrence mellem Dr. med. Jens Juul og Dr.
med. P. Flemming Møller, og Fakultetet tilskrev da disse to Ansøgere
under 12. f. M., saaledes som det fremgaar af den vedlagte Genpart af
Skrivelsen. Man modtog herefter fra de to Ansøgere de vedlagte Skri-
velser af 20. f. M., ifølge hvilke Dr. med. P. Flemming Møller meddeler,
at han ikke ønsker at deltage i en Konkurrence om det ledige Embede,
men iøvrigt fastholder sin Ansøgning om dette, medens Dr. med. Jens
Juul meddeler, at han har bragt i Erfaring, at Dr. med. P. Flemming
Møller ikke ønsker at deltage i Konkurrence, og at han, saafremt det
ikke drejer sig om en Sammenligning med en anden Ansøger, men
alene om en Bedømmelse af hans Kvalifikationer, ikke ser sig i Stand
til at underkaste sig den fastsatte Konkurrence.
Herefter blev Sagen paany behandlet paa et Møde i Fakultetet den
26 f. M., i hvilket 20 af Fakultetets Medlemmer samt Dr. med. H. J.
Panner deltog. Efter at de forskellige Muligheder var drøftet, vedtoges
det med 11 Stemmer mod 5 at indstille Dr. med. P. Flemming Møller
til Ansættelse i Embedet; et Forslag om at indstille Dr. med. Jens Juul
til Ansættelse fik ingen Stemmer.
I Henhold hertil skal Fakultetet tillade sig at indstille, at Dr. med.
P. Flemming Møller ansættes som Docent i Radiologi ved Universitetet
og den dertil knyttede Stilling som Chef for Rigshospitalets Røntgen-
klinik.
Et Mindretal (Professorerne Bock, Christiansen, Ege, Gammeltoft,
Hansen, Henriques og K. K. K. Lundsgaard) har ikke kunnet slutte sig
til ovenstaaende, men maa — da Dr. med. P. Flemming Møller og Dr
med. Jens Juul har nægtet at underkaste sig den af Fakultetet ved-
tagne Konkurrenceprøve — formene, at deres Ansøgninger om Docen-
turet i Radiologi er bortfaldne, og at Stillingen maa opslaas paany.
Fakultetets Indstilling blev under 16. December 1929 fremsendt til
Ministeriet, idet Konsistorium udtalte følgende:
Sagen har været behandlet i Konsistoriums Møde den 11. ds., hvor
Konsistorium med 16 Stemmer mod 2 vedtog at slutte sig til Fakul-
tetets i Overensstemmelse med dets Flertal afgivne Indstilling. Med
Hensyn til det af Fakultetets Mindretal rejste Spørgsmaal, om hvilken
Betydning det har efter Anordning 26. Juni 1918, at en Ansøger nægter
at underkaste sig en vedtagen Konkurrenceprøve, har Konsistorium ikke
taget principiel Stilling hertil og har ment at kunne undlade at gøre det,
fordi det i det foreliggende Tilfælde drejer sig om et Docentur, ved hvis
Besættelse Anordningens Regler ikke behøver at følges, iøvrigt under
Hensyn til samtlige foreliggende Omstændigheder.
30
I Henhold til ovenstaaende skal man tillade sig at indstille, at Dr.
med. P. Flemming Møller ansættes som Docent i Radiologi ved Uni-
versitetet og i den dertil knyttede Stilling som Chef for Rigshospitalets
Røntgenklinik.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 1. Februar 1930 Dr. med. Poul
Flemming Moller udnævnt til Docent i Radiologi ved Universitetet og
dermed til Chef for Rigshospitalets Røntgenklinik fra den 1. Marts 1930
at regne.
f. Underinspektor, Dr. phil. Johs. Brøndsteds Ansættelse som Lektor
i nordisk Arkæologi.
(J. Ny. 302/29).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1928—29, Side 74 ff.,
blev der paa Finansloven for 1929—30 oprettet et Lektorat i nordisk
Arkæologi ved Universitetet.
Efter at dette Lektorat efter Indstilling af det filosofiske Fakultet og
Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev den eneste indkomne An-
søgning, nemlig fra Underinspektør ved Nationalmuseet, Dr. phil. Johs.
Brøndsted under 10. December 1929 tilstillet Universitetet til Erklæring.
Under 2. Januar 1930 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori med-
deltes at Fakultetet under Hensyn til, at dettes i denne Sag mest sag-
kyndige Medlem, Professor, Dr. phil. K. Friis Johansen var Svoger til
Ansøgeren, havde anmodet forhv. Professor, Dr. phil. Chr. Blinken-
berg om at afgive en Bedømmelse af Ansøgerens Kvalifikationer. Over-
ensstemmende med Professor Blinkenbergs Udtalelse indstillede Fakul-
tetet, at Dr. Brøndsted blev ansat i Lektorstillingen. Professor Blin-
kenbergs Udtalelse (af 23. December 1929) var saalydende:
Af Fakultetets idag modtagne Skrivelse til mig af 19. d. M. har
jeg med største Tilfredsstillelse erfaret, at Tanken om Oprettelsen af
et Lektorat i nordisk Arkæologi — oprindelig fremsat i min Skrivelse
til Fakultetet af 12. September 1926 (se Universitetets Aarbog 1926—
27, S. 36) og tiltraadt af Fakultetet under 20. s. M. (sstds., S. 32) —
nu staar umiddelbart foran sin Virkeliggørelse, og at Ansøgning om
dette Lektorat er indgivet af Underinspektør ved Nationalmuseet, Dr.
phil. J. Brøndsted, om hvis Kvalifikationer til den nævnte Stilling
Fakultetet begærer en Udtalelse af mig, idet der ikke fra anden Side
foreligger nogen Ansøgning.
Dr. Brøndsteds Løbebane og videnskabelige Virksomhed har jeg
fulgt lige fra hans Studieaar ved Universitetet og kan paa Grundlag
af dette Kendskab trygt udtale, at jeg anser ham for fuldt kvalificeret til
den ovenomtalte Stilling. Navnlig mener jeg at burde fremhæve, at hans
Afhandling for Doktorgraden var et fremragende Arbejde, hvori han
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	31
med sikker Kritik behandlede en Række af de vanskeligste Spørgs-
maal vedrørende Knltnrforbindelserne mellem Norden og England mod
Slutningen af vor forhistoriske Tid. Den samme Opfattelse af Arbej-
dets videnskabelige Værd har fundet Udtryk i udenlandske Fagfællers
Omtale af den engelske Udgave af Dr. Brøndsteds Skrift. Jeg skal
heraf kun nævne W. Q. Collingwood's Bedømmelse i The Antiquaries
Journal, 1925, S. 294 f.
Medens Dr. Brøndsted ved det nævnte Arbejde med Hæder er
indtraadt i Rækken af de ved vort Nationalmuseum ansatte Arkæolo-
ger, der har ført det videnskabelige Fagstudium videre, har lian ogsaa,
navnlig i den Oversigt over Danmarks Oldtid, der fra hans Haand
foreligger som en Del af Værket »Det danske Folks Historie«, vist
Evne til at gøre Studiets Resultater tilgængelige for en videre Kreds.
Han har her tillige kunnet bygget paa sin egen Virksomhed i National-
museets Tjeneste, der har givet ham et første Haands Kendskab baade
til vore Oldsager og Oldtidsminder og til den arkæologiske Arbejds-
metode, et Kendskab, som under Hensyn til den nordiske Oldforsk-
nings levende og stadig fortsatte Udvikling er nødvendigt for med
Sikkerhed at kunne drage alle de Slutninger, som Stoffet tilsteder, og
paa den anden Side undgaa tomme Gisninger og værdiløse Hypoteser.
Under Henvisning til foranstaaende Udtalelser tillader jeg mig
saaledes at gentage, at jeg maa anse Dr. Brøndsted for fuldt kvalifi-
ceret til Stillingen som Lektor i nordisk Arkæologi ved ITniversitetet.
Efter at Fakultetets Indstilling under 9. Januar 1930 var blevet
indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev under
29. Januar 1930 Underinspektør ved Nationalmuseet, Dr. phil. Johan-
nes Balthasar Brøndsted beskikket som Lektor i nordisk Arkæologi
ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar 1930 at
regne.
g. Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Matematik for Professor
ved den polytekniske Læreanstalt, Dr. phil. Harald Bohr.
(J. Nr. 223/29).
Den 13. April 1929 tilskrev Professorerne, Dr. phil. J. Hjelmslev,
Dr. phil. Niels Nielsen og Dr. phil. N. E. Nørlund det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet saaledes:
Da vi har bragt i Erfaring, at der er fremsat Forslag om at kalde
Professor Harald Bohr til Professor i Matematik ved Universitetet i
Upsala, ønsker vi at udtale, at det vilde betyde et uerstatteligt Tab
for det matematiske Studium herhjemme om denne fremragende For-
sker forlod vort Land. Professor Harald Bohr's talteoretiske og funk-
tionsteoretiske Arbejder er af saa grundlæggende Betydning, at han
maa placeres i første Række blandt alle nulevende Matematikere.
Hans Undersøgelser har ogsaa i Udlandet vakt den største Opmærk-
32
Universitetets Aarbog 1929—30.
somhed og givet Anledning til en hel Litteratur, idet talrige Elever i
forskellige Lande har videre udført de Tanker, som han har fremsat.
Hos Harald Bohr finder man forenet en sjelden Originalitet som For-
sker med en usædvanlig Evne som Lærer. Den Medvirkning han som
Professor ved den polytekniske Læreanstalt i stigende Grad har ydet
ved Universitetsundervisningen, har derfor ogsaa været til stor Fordel
for vort Universitet. Ved at flytte til Upsala vil han opnaa at blive i
Stand til at koncentrere sine Kræfter om den Universitetsundervis-
ning, som Irans Evner i saa høj Grad kvalificerer ham til. Vi vil varmt
anbefale, at der tilbydes ham tilsvarende Arbejdsbetingelser i Dan-
mark.
Den nærmest liggende Mulighed herfor vilde være Oprettelsen af
et ekstraordinært Professorat i Matematik ved Universitetet.
Men foruden denne Løsning skal vi henlede Opmærksomheden
paa en anden Mulighed, som er af almindelig Betydning for Under-
visningen i de matematiske Fag ved Universitetet. Efter Oprettelsen
af Geodætisk Institut er Trangen til en Universitetsundervisning i
Geodæsi blevet forøget, idet Betingelsen for Ansættelse som Stats-
geodæt, Afdelingsgeodæt eller som tjenestgørende Officer ved Insti-
tutet er, at vedkommende har bestaaet Magisterkonferens i Geodæsi
eller Afgangseksamen fra Officersskolens Specialklasses geodætiske
Kursus. Der maa nødvendigvis før eller senere fremkomme Ønske om
Oprettelse af et Professorat i Geodæsi, fordi dette Fag danner Grund-
laget for Landets Kortlægning, og de geodætiske Arbejder vil ikke
kunne udføres paa fyldestgørende Maade med mindre der er Adgang
til en videregaaende Undervisning i Faget. 1 Lov om Geodætisk Insti-
tut er der derfor ogsaa optaget den ovenfor citerede Bestemmelse om
Magisterkonferens i Geodæsi som Adgangsbetingelse til de omhand-
lede civile Geodcetstillinger. Medundertegnede Professor i Matematik
N. E. Nørlund har i en Aarrække meddelt Undervisning ved Universi-
tetet baade i Matematik og Geodæsi. Men Geodæsien er blevet et saa
omfattende Fag, at man almindeligvis ikke vil kunne paaregne, at
dette kan repræsenteres ved en Lærer i et andet Fag. Det vilde i Til-
slutning til disse Bemærkninger være naturligt at foreslaa, at der
allerede nu oprettes et ordinært Professorat i Geodæsi ved Universi-
tetet, saaledes at der derved vilde blive et ordinært Professorat i
Matematik ledigt, som da kunde overdrages til Professor Harald Bohr.
Vi tillader os at anmode Fakultetet om at ville tage under Over-
vejelse, hvorledes man ved Hjælp af de her fremdragne Muligheder
bedst kunde skabe det fornødne Grundlag for at knytte Professor
Harald Bohr til Universitetet og derved bevare hans rige Evner for
vort Land.
Denne Skrivelse videresendte det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet til Konsistorium, ledsaget af følgende Udtalelse af 15. April
1929:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
33
Idet Fakultetet videresender hosfølgende Skrivelse af 13. ds. fra
Professorerne J. Hjelmslev, Niels Nielsen og N. E. Nørlund, vil man
varmt anbefale det deri fremsatte Forslag om at knytte Professor
Harald Bohr til Universitetet, idet man slutter sig til den Motivering,
som herfor er fremført i Skrivelsen. Efter at have overvejet de i Skri-
velsen nævnte Muligheder vil man anbefale som det bedste Grundlag
for en Løsning af det foreliggende Spørgsmaal, at der oprettes et
ordinært Professorat i Geodæsi ved Universitetet, saa at der herved
kunde blive et ordinært Professorat i Matematik ledig som kunde
overdrages til Professor Harald Bohr. Ønskeligheden af et Professorat
i Geodæsi er ikke alene betinget af Fagets almindelige videnskabelige
Betydning, men tillige af den omfattende videregaaende Undervisning
i dette Fag, som Oprettelsen af Geodætisk Institut forudsætter. Der
maa derfor under alle Omstændigheder fremkomme Ønske om et saa-
dant Professorat, og naar det fremkommer allerede nu, er det for at
berede Mulighed for at bevare Professor Harald Bohr for vort Land.
Under 23. April 1929 blev Sagen indsendt til Ministeriet, idet Kon-
sistorium samtidig udtalte, at man paa det varmeste anbefalede Fakul-
tetets Forslag og under Hensyn til Sagens paatrængende Karakter
henstillede, at Ministeriet, saasnart Omstændighederne tillod det, fore-
tog de fornødne Skridt til at sikre Sagens finansielle Gennemførelse.
Herefter meddelte Ministeriet under 1. Juni 1929, at man paa
Finansloven for 1930—31 vilde være sindet at søge oprettet et ekstra-
ordinært Professorat i Matematik ved Universitetet for Professor
Harald Bohr.
Det paagældende Professorat blev derefter oprettet paa Finans-
loven for 1930—31, jfr. Rigsdagstidende for 1929—30, Tillæg A., Sp.
1555—56, og ved kgl. Resolution af 11. April 1930 blev Professor ved
den polytekniske Læreanstalt, Dr. phil. Harald August Bohr udnævnt
til ekstraordinær Professor i Matematik ved Universitetet fra den 1.
April 1930 at regne.
Universitetets Aarbog.
5