Lærerpersonale m. m. 269 — 4 Præliminarister erholdt af Ministeriet under 26de Maj og 2den Juni 1899 Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen, uagtet de manglede en Prøve i Fransk, dog saaledes at de ikke bleve polytekniske Examinander, førend de liavde bestaaet en Tillægsprøve i dette Fag. — For en Præliminarist, der havde meldt sig til Adgangsexamen, men paa Grund af en Fejltagelse fra hans Manuduktørs Side ikke mødte til de 2 første skriftlige Prøver, androg hans Manuduktør om Tilladelse for ham til at fortsætte Examen, idet der enten gaves ham »slet« for nævnte Prøver, eller han erholdt 2 nye Opgaver. Da han for de 2 besvarede Opgaver havde erholdt ug og mgx og altsaa syntes vel forberedt, samt da det ikke var hans egen men hans Manuduktørs Skyld, at han ikke mødte i rette Tid, fandt Læreanstalten, at der vel kunde være Anledning til at hjælpe ham og indstillede til Ministeriet, »at det exceptionelt og paa Grund af de særegne Omstændigheder tillades ham at stedes til den mundtlige Prøve og at Læreanstalten dernæst efter Udfaldet af denne i Forbindelse med Udfaldet af de 2 aflagte skriftlige Prøver overvejer, hvorvidt han maatte anses for moden til at studere ved Læreanstalten og eventuelt optage ham som Examinand«. Denne Indstilling bifaldt Ministeriet under 26de Juni 1899. B, Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m. m. Docent, Dr. phil. Chr. Juel blev med Ministeriets Tilladelse af 2den Juli 1898 paany antaget som Lærer for 1 Aar til 31te Juli 1899. — Med Ministeriets Tilladelse under 2den Juli 1898, blev Docent A. S. Ostenfeld antaget til indtil videre at være Lærer og under 31te Decbr. 1898 Docenterne Chs. Ambt, E. P. Bonnesen og K. G. Meldahl antagne til fremdeles at være Lærere. Docenterne I. Windfeld Hansens og F. V. F. A. Øllgaards Engagement som Lærere blev med Ministeriets Tilladelse af 18de Oktober 1898 fornyet for 2 Aar til 31te Juli 1900. — Paa Grnnd af Helbredshensyn anmodede Professor Jørgensen om at blive fritaget for at examinere Maskin- og Bygningsingeniørerne i Kemi ved 1ste Del af Examen; dette Hverv overdroges derfor med Ministeriets Tilladelse af 23de Maj 1899 til Dr. phil. Emil Petersen, hvis Honorar blev udredet af Kontoen for extraordinære Udgifter. Professor Hannover erholdt af Mini- steriet under 1ste Februar Rejsetilladelse fra 5te til 19de i samme Maaned for at kunne deltage i et Møde i Paris af »Commission internationale d'uni- fication des prescriptions relatives aux méthodes d'assai«. — Med Ministeriets Tilladelse foretog Professor Christiansen en Rejse til Nordamerika fra April til Juli, hvorfor Professor Prytz overtog hele Examinationen i Fysik ved 1ste Del af Examen 1899. — Assistent i det kemiske Laboratorium, Dr. phil. Julius Chr. Peter- sen, der ligesom i en Række af Aar ogsaa i Foraarshalvaaret 1899 holdt Examinatorier i Kemi for Maskin- og Bygningsingeniørerne, modtog med Ministeriets Tilladelse af 28de December 1898 som Honorar for dette Ar- bejde 150 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter. 270 Den polytekniske Læreanstalt J898 —1899. — Ifølge Reglementets III B. 2 fordres der af Maskiningeniørerne, førend de indstille sig til 2den Del af deres Examen, Bevis for i omtrent et Aar at have været beskæftiget ved de forefaldende praktiske Arbejder i en Smedie eller i en Maskinfabrik eller paa anden Maade ved Arbejde med Maskiner eller deres Pasning. Da det oftere har været vanskeligt for Examinander at faa Plads paa Værksted, blev en Opfordring til Læreanstalten fra Ma- skinchef Busse, som forud havde forhandlet om Ordningen af dette Forhold med Formanden for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Kjøben- havn, Cand. polyt. R. Helweg, om at deltage i et Møde desangaaende der- for med Tak modtagen. I det paafølgende Møde, hvori nævnte Mænd og flere Forstandere for Stats- og private Værksteder samt Professorerne Borch og Hannover paa Læreanstaltens Vegne deltoge, udarbejdedes For- slag til Ordningen samt et Skema til Overenskomst mellem Examinanden og det Værksted, hvori han optages. Denne Ordning bifaldtes, og efter Anmodning er der modtaget mange Tilsagn om at ville modtage Elever til Værkstedsuddannelse. — Som Assistent afløstes Cand. polyt. K. Møller-Holst af Cand. polyt. C. P. Petersen i Vandbygningsfagene for Efteraarshalvaaret 1898, Cand. polyt. V. C. O. Nielsen af Cand. polyt. P. 0. Pedersen i Vejbygningsfagene for Foraarshalvaaret 1899; Vicevandinspektør H. Borum blev paany antaget som Assistent i Maskinlære for Efteraarshalvaaret 1898 og Cand. polyt. M. S. M. Møller i teknisk Mekanik for Foraarshalvaaret 1899. — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Under- visning er bleven benyttet, anføres: I Efteraarshalvaaret 1898 benyttedes Undervisningen af 442 Examinander og 47 andre Deltagere ialt af 489 Deltagere. I Foraarshalvaaret 1899 benyttedes Undervisningen af 367 Examinander og 46 andre Deltagere ialt af 413 Deltagere. — De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. maanedlig for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1899—1900 tilstaaede følgende: S. K. Snog Christensen, A. Grønning, Vilh. Christoffer Hansen, L. F. Lundbye, H. C. Madsen, H. P. Mortensen, Hans Peter Nielsen, R. A. Nielsen, Holger Laur. Petersen, A. J. Riug, C. P. Runge, Sigurd Smith og A. E. J. V. J. Theilgaard. — Efter endt Hovedexamen i Januar uddelte Direktøren Præmier paa 100 Kr. af det Rønnenkainpske Legat til de 4 Kandidater, som havde op- naaet 1ste Karakter med Udmærkelse, nemlig A. R. Clausen, S. P. Dahl- berg, O. E. Jørgensen og P. A. Pedersen. — Til Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes følgende: Til den fysiske Samling: 3 Clark-Normalelementer, 9 Spektralrør, et absolut Vacuumsrør, en Forbrændingsovn, et statisk Voltameter (1500 "Volt), Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 271 2 Galvanometerruller til et Deprez d'Assonvalsgalvanometer, 3 Shunter til Milliampéremeter, 2 Modstande til Galvanometre, en Stærkstrømsrlieostat, en elektrisk Ledning til astronomisk Observatorium; til det teknisk-kemiske Laboratorium: et Pettersons Luftanalyseapparat; til den teknologiske Sam- ling: en Model af en Lerform til en stor Skaal, en Del amerikansk Værk- tøj, en Del store Tegninger af Ovne til Jernfremstilling samt et Mikroskop til Metalmikroskopering, hvortil Udgiften er udredet af Madam Diempkers Legat; til Modelsamlingen: en Del store Tegninger og nogle Montre; til Samlingen af Landmaalerinstrumenter: 2 Vinkelinstrumenter med Stativer, et brugt Nivellerinstrument med Stativ, en Del Landmaalerstokke, Land- maalerkjæder og Vinkelspejle. — Af Gaver har Læreanstalten modtaget: Til den fysiske Samling: »Meddelelser om Grønland« fra Kommissio- nen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland og »Den danske Ingolf Expedition« fra Zoologisk Museum; til den tekno- logiske Samling: et Stykke Slagge fra gammel jydsk Jern tilvirkning fra Ingeniør, Cand. polyt. Foss; en Jenkins Ventil fra Grosserer Gustav Hal- berstadt; 2 Væveskytter og nogle Jacquard-Platiner fra Wessel og Vett; en Svejsejerns Trækprøve, der viser indsvejsede Staalstænger, fra Ingeniør K C. Monberg; »Haberland-Guss und Universalstahl« fra Actiengesellschaft fur Haberland Guss »Archimedes« ved Firmaaet C. J. Holm; et Stykke bøjelig Transmission fra Ingeniør Scliiemann; en ny Slags Kjærnestivere og en Medaillon af Hostrup fra Værkfører Stein; Prøver af Urspiraler og me- get tynd Staaltraad fra Baehni & Cie, Fabrique de Spiraux, Bienne; en Støbejernstrækprøve fra Statsprøveanstalten; Model af en fjedrende Frik- tionskobling fra Aktiebolaget »Mekanikus«; Prøver af Civilingeniør P. Huths Centrifugalstøbegods fra Opfinderen; Prøver paa Svejsning ved Knaldgas fra Société Anonyme l'Oxhydrique i Bryssel ved Professor la Cour; Prøver af merceriseret Bomuld fra Fårberei von Thomas & Prevost, J. P. Bam- berg, Baumvolle-Industri-Gesellschaft, Filiale Krefeld; granuleret Tinlod fra Aktieselskabet Glud & Marstrand; en udslidt Lokomotiv-Krydshovedpande fra Ingeniør, Cand. polyt. Chr. Agerskov. Desuden har Professor Prytz paa Bekostning af Carlsbergfonden an- skaffet et Sekunduhr, som tilfalder den fysiske Samling. Endvidere er der modtaget Beretninger af den internationale Komité for Maal og Vægt fra Indenrigsministeriet; fra det metereologiske Institut Fortsættelse af flere af dets Publikationer; dansk Patenttidende fra Patent- kommissionen; Jernbanebladet fra Kontorchef Fridericia; statistiske Medde- lelser fra Statens statistiske Bureau m. m. II. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsninger over uorga- nisk Kemi samt til Forelæsninger og Øvelser i Mineralogi og Geologi hen- viste til Universitetet, og kun Antallet af polytekniske Studerende, der vare Deltagere i disse Forelæsninger og Øvelser, er opført i nedenstaaende For- tegnelse. 272 Don polytekniske Læreanstalt 1898 —1899. jEfteraars-Halvaaret 1898. Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord.: uorganisk Kemi (Metal- loider), 4 T., 87 Delt. Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord.: 1) organisk Kemi, 4 T., 17 Delt.; 2) Examinatorier over kvantitativ Analyse, 2 T„ 12 Delt. S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinisere for Maskin- og Bygningsingeniørerne, 4 T., 45 Delt.; 2) teknisk Mekanik for Fabrikingeniørerne, 2 T., 15 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord. : Mathematik for Maskin- og Bygningsin- geniørerne (1ste Halvaars Forelæsninger), 6 T., 101 Delt. C. Christiansen, Dr. med., Prof. ord.: Elektricitet og Magnetisme, 4 T., 151 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin- og Bygningsingeniørerne (3die Halvaars Forelæsninger), 6 T., 78 Delt. C. J. L. Seidelin, Prof.: deskriptiv Geome- tri, 4 T., 137 Delt. H. I. Hannover, Prof.: mekanisk Teknologi (fra 1ste Oktober), 5 T., 59 Delt. Alfred Luthen, Prof.: Vejbygning, 6 T., 40 Delt. N. G. Steenberg, Prof.: 1) teknisk Kemi, 4 T., 29 Delt.; 2) Examinatorier over teknisk Kemi, 2 T., 9 Delt. Dr. N. V. Ussing: Prof. ord.: Geologi, 4 T., 85 Delt. C. P. Teller, Prof.: Vandbygning (fra 1ste Oktober), G T., 31 Delt. J. E. Gnudtzmann: Examinatorier over Husbygning, 3 T., 27 Delt. Hjalmar Kiærskou: Botanik, 2 T., 29 Delt. J. E. Mørup: Exami- natorier over Landmaaling og Nivellering, 3 T., 36 Delt. A. S. Ostenfeld: teknisk Mekanik, G T., 42 Delt. Dr. Chr. Juel: Mathematik for Fabrikin- geniørerne, 3 T., 32 Delt. 1. Windfeld Hansen: Elektroteknik (fra 1ste Oktober), 2 T., 4G Delt. F. V. F. A. Øllgaard: Materialisere, 2 T., 35 Delt. K. G. Meldahl: Skibsbygning, 4 T., 10 Delt. — Øvelser paa Tegne- og Konstruktionsstuerne, 316 Delt. Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium, 127 Delt., der tilsammen arbejdede ugentlig i 333 Dage å 3 Timer. Fysiske Øvelser, 79 Delt. Mineralogiske Øvelser, 59 Delt. Foraars-Halvaaret 1899. Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord.: uorganisk Kemi (Metaller), 2 T., 60 Delt. Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord.: 1) analytisk Kemi, 2 T., 15 Delt.; 2) Examinatorier over uorganisk Kemi for Fabrikingeniørerne, 2 T., 22 Delt. S. C. Borch, Prof.: Maskinisere: 1) for Maskin- og Bygnings- ingeniørerne, 4 T., 36 Delt.; 2) for Maskiningeniørerne, 3 T., 16 Delt., og 3) for Fabrikingeniørerne, 2 T., 10 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin- og Bygningsingeniørerne (2det Halvaars Forelæs- ninger), 6 T., 83 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Ma- skin- og Bygningsingeniørerne (4de Halvaars Forelæsninger), 6 T., 47 Delt. C. J. L. Seidelin, Prof.: deskriptiv Geometri, 6 T., 93 Delt. F. K.Prytz, Prof.: 1) fysisk Mekanik til 31te Marts for Examinanderne i 4de Halvaar, 4 T., 85 Delt.; 2) fysisk Mekanik fra 1ste April for Examinanderne i 2det Halvaar, 4 T., 80 Delt. Id. 1. Hannover, Prof: 1) mekanisk Teknologi (2den Del) for Fabrikingeniørerne, 3 T., 14 Delt.; 2) mekanisk Teknologi (3die Del) for Maskiningeniørerne, 4 T., 13 Delt. Alfred Lutken, Prof: Vejbygning, 6 T., 34 Delt. A7. G. Steenberg, Prof.: 1) teknisk Kemi, 4 T., 16 Delt.; 2) organisk Kemi for Maskiningeniørerne, 1 T., 7 Delt. Dr. N. V. Ussing, Prof. ord.: Mineralogi, 3 T., 22 Delt. C. P. Teller, Prof.: Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 273 Vandbygning, 6 T., 38 Delt. Hjalmar Kiærskou : Botanik, 4 T., 26 Delt. J. E. Møruj): Landmaaling og Nivellering, 3 T., 32 Delt. E. P. Bonne- sen: Opvarmning og Ventilation, 2 T., 26 Delt. A. S. Ostenfeld: teknisk Mekanik, 6 T., 43 Delt. Dr. Chr. Juel: Mathematik for Fabrikingeniørerne, 3 T., 21 Delt. I. Windfeld Hansen: Elektroteknik, 2 T., 10 Delt. — Dr. Julius Chr. Petersen: Examinatorier i uorganisk Kemi for Maskin- og Byg- ningsingeniørerne, 2 T., 48 Delt. Øvelser paa Tegne- og Konstruktionsstuerne, 233 Delt. Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium, 134 Delt., der tilsammen arbejdede ugentlig i 304 Dage å 3 Timer. Fysiske Øvelser, 82 Delt. Mineralogiske Øvelser, 64 Delt. Øvelser i Landmaaling og Nivellering, 34 Delt. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kjøbenhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Exkursioner: Maglemølle-Papirfabrik besøgtes den 10de September 1898 af 19 Examinander under Professor Hannovers Le- delse; fra 12te til 18de s. M. foretoge Professorerne Lutken og Teller med 26 å 28 Examinander en Tur til Jylland, paa hvilken Deltagerne fik Lej- lighed til at bese Funderingen af Pillerne til en Bro over Gudenaa for Ran- ders-Grenaa-Banen, Havneværkerne ved Aarhus og Esbjerg, Sønderskov-Tolbøl Engvandingskanal samt endelig hos Professor la Cour i Askov hans Forsøgs- mølle m. m.; den 4de December s. A. besaas Malmøs Havneværker, Kockums Værft og det nye Gasværk af 29 Examinander under Professor Tellers Le- delse; Professor Ussing gjorde den 28de April 1899 en Tur med 72 Ex- aminander til Stevns Klint; den 2den Juni s. A. besøgte Professorerne Borch, Hannover og Teller med 47 Examinander Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri; fra 1ste til 7de Juni s. A. foretog Professor Ussing med 22 Examinander en Tur til Bornholm; Professor Hannover besøgte den 15de s. M. Kattinge Sulfitværk med 10 Examinander og den 17de s. M. med 11 Examinander Ørholm Papirfabrik; Professorerne Lutken og Teller gjorde fra 14de til 18de s. M. med 31 Examinander en Tur til Frederikshavn og Aal- borg; 29 Examinander besøgte den 20de s. M. under Ledelse af Professorerne Hannover og Steenberg Cementgjuderiet i Malmø og Cementfabrikken i Limhamn. > III. Examina. I. Afholdte Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1898 have taget Adgangs- examen og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning samt 1 paa Grund af en anden Examen, der ere blevne indskrevne som poly- tekniske Examinander. Til 2den Del af polyteknisk Examen i December 1898 og Januar 1899, som holdtes i Henhold dels til Reglementet af 1884, dels til Reglementet af 1894. indstillede sig 71 Examinander, nemlig 2 til Examen for Kemikere, 8 til Examen for Fabrikingeniører, 4 til Examen for Mekanikere, 4 til Examen for Maskiningeniører, 30 til Examen for Ingeniører og 23 til Examen for Bygningsingeniører. Af disse forlod 1 Examen for Kemikere, 1 Examen for Mekanikere, 1 Examen for Ingeniører og 3 Examen Universitetets Aarbog. 35 274 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. for Bygningsingeniører; de øvrige 65 bestode Examen. Resultatet af Kan- didaternes Examen meddeles nedenfor. Til den i Sommeren 1899 holdte 1ste Del af Examen havde der ind- stillet sig 91 Examinander, nemlig 17 Fabrikingeniører og 74 Maskin- og Bygningsingeniører, hvoraf henholdsvis 13 og 58 bestode Prøven. a. Adgangsexamen i Mathematik og Fysik med Astronomi. Sommeren 1898. Følgende 43 have bestaaet Examen (58 havde indstillet sig): Anker, Einar Bojesen, Herluf Trolle Brøchner-Larsen, Hans Jørgen Christensen, Cai Løve Christensen. Frederik Christian Andreas Christensen, Jens Emil Snog la Cour, Peter Emil Cruse, Erik Bang Dyrhauge, Otto Julius Erichsen, Georg Haar, Else Sofie Hansen, Hans Otto Frederik Hansen, Niels Skougaard Howitz, Frantz Hjalmar Højgaard. Knud Nielsen Høncke, Hugo Jensen, Carl Laurits Jensen, Maren Jeppesen, Christian José Peter Jespersen, Rodevald Jønsson, Johannes Kristian Jørgensen, Peter Aage Johannes Krag, Conrad Harhoff Kruse, Rigmor Camilla Westergaard Kyndby, Johannes Jensen Køster, Gunnar Ladegaard, Anders Karl Larsen, Niels Dueholm Lawaetz, Harald Johannes Leisner, Poul Vinge Olivarius, Adolf Christian Edvard Alex- ander Ottesen, Karl Faaborg Petersen, Johan Andreas Poulsen, Peter Thue Rasmussen, Johannes Martin Schmidt, Carl Eduard Sell, Ernst Albert Andreas Thomsen, Ivar Carl Thomsen, Thomas Christian Thorlaksson, Jon Torfason, Asgeir Voigt, Hans Georg Zimmermann, Christian Frederik I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 bleve følgende 52 Studenter, som have bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, indskrevne som Examinander: Alling, Frants Bech, Carl Adolph Rothe Bing, Kaj Bonnesen, Biiger Borregaard, Harald Christensen Braae, Jens Christian Carl Jensen Bøgh, Frederik Christensen, Christen Gregers Christensen, Einar Gleerup Clausen, Victor Frederik Emil Engell Cloos,- Oscar Jacob Carl Cohen, Valdemar Joseph Isak Crome, Johann Poul Friederich Falck, Jørgen Henrik Giersing, Einar Aggersborg Gnudtzmann, Kai Svane Hagemann, Ove Hansen, Aage Frederik Hald, Lorentz Harder, Augustinus Magnus Høeg, Just Høeg-Hansen, Henrik Richard Høffding, Henry Jelstrup, Otto Jensen, Jens Georg Adolf Jæger, Martin Christian Kjer, Christen Møller Knub, Georg Nikolaj Kofoed, Thorvald Kromann, Kaj Richard Kure, Hans Monrad, Peder Christian Nielsen, Emil Nielsen, Just Julius Busck Olsen, Aage Frederik Olsen, Axel Petersen, Aage Laurits Petersen, Jacob Ahrner Poulsen, Anthon Martinus Raaschou, Niels Valdemar Rasmussen, Jens Ravn Rasmussen, Rasmus Due Rath, Axel Carl Daniel Rom, Carl Theodor Saurbrey, Henry Alexis d'Origny Schaumburg-Miiller, Knud Ernest Schwanentfiigel, Carl Walther Spang, Poul Henrik Stage, Alf Stilling. Hilmar Videbæk, Jens Wind, Jørgen samt Jacobsen, Christian Lauritz, ifølge Ministeriets Resolution af 16de Februar 1898. Afholdte Examina. 275 b. Examen for Fabrikingeniører. Examensfag. Bergsøe, Poul Vilhelm Peter. Examinand 1894. 1. Del af Ex. 1897. Dalilberg, Sophus Peter. Examinand (Student) 1893. Filos. Prøve 1894. 1. Del af Ex. 1897. Løweiigreen, Harald Peter. Examinand 1892. 1. Del af Ex. 1897. Ortved, Niels Christian Student 1891. Ind- skreven Examinand og filos. Prøve 1892. 1. Del af Ex. 1898. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning........................ Opmaalingstegning......................... Udkast til et kemisk Fabrikanlæg............ Tilvirkning af 2 uorganiske og 2 organiske Stoffer.................................. mg. ug. mg. ug- mg. mg. ug- ug- godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne.................................. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne.................................. mg. ug. ug. ug. ug. mg. ug. ug. Ug- godt. ug. Ug- godt. mg. ug. mg. Skriftlig Prøve. Fysik..................................... { Mathematik................................ Almindelig Kemi ........................... Teknisk Kemi.............................. | Teknologi................................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1. Del................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2. Del................................... ug- mg. mg. mg. ug- mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug. mg. ug. ug. mg. mg. ug. godt. godt. goot. godt. ug- ug. godt. mg. mg. godt. godt. godt. tg- ug. ug- Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi............................ Fysik..................................... { Mathematik.............................. Mineralogi og Geologi...................... Botanik.................................... Zoologi.................................... Organisk Kemi............................. Analytisk Kemi ............................ Teknisk Kemi.............................. j Teknologi................................. Maskinisere og teknisk Mekanik.............. ug. godt. mg. godt. ug. mg. ug- mg. ug. mg. godt. ug- mg. ug. mg. ug. ug. mg. ug. mg. ug- mg. ug- mg. mg. ug. godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. godt. tg- mg mg. tg- godt. godt. godt. mdl. tg- tg- tg- godt. tg- mdl. mg. ug. Hovedkarakter... j 1ste Karakter. 1ste Karakter m. Udm. 2 den Karakter. 3die Karakter. 276 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. Examensfag. * £ ** [2 GO CO tf § ^ ti s 1® £ s« mg. Ug. Ug- godt. ug. mg. mg. godt. godt. mg. mg. tg- mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug- tg- mg. mg. ug- godt. godt. mg. mg. tg- mg. ug. ug. mg. godt. godt. ug. tg- godt. godt. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- mg. ug. ug- mg. godt. mg. mg. tg- mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug. ug- mg. ug. ug. ug- ug. ug- ug. mg. godt. mg. ug- godt. mg. ug. ug- mg. mg. mg. ug. godt. mg. godt. ug. mg. mg. mg. ug- mg. godt. tg- ug. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. ug. ug. tg- godt. ug. godt. godt. ug. ug- mg. tg- mg. ug- mg. tg- mg. ug. mg. mg. mg. ug. godt. mdl. ug- ug. mg. godt. mg. ug. mg. godt. mg. ug. tg. godt. mg. mg. ug- 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter m. Udm 2den Karakter. Examensfag. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning........................ Opmaalingstegning.......................... Maskinkonstruktion......................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik........... Udkast til et kemisk Maskinanlæg........... Tegning af alle Kursusopgaver............... Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskin- \ anlæg................................... | Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven I Del af et Maskinanlæg................... ] Skriftlig Prøve. Mathematik................................ j Deskriptiv Geometri........................ Fysik..................................... | Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk)........ Maskinlære................................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik........... Teknologi ...................... .......... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del.................................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del.................................. Mundtlig Prøve. Mathematik................................ / Deskriptiv Geometri........................ Fysik ..................................... / Uorganisk Kemi............................ Geologi.................................... Maskinlære................................ ( Teknisk Mekanik og grafisk Statik.......... ' Teknologi.................................. / Materialisere............................... ^ Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi .. Opvarmning og Ventilation samt Kultusarbejdet heri.................................... Skibsbygning samt Kultusarbejdet heri........ Elektroteknik samt Kultusarbejdet heri....... Hovedkarakter.. . f Afholdte Examina. 279 e. Examen for Ingeniører. Examensfag. Praktisk Prøve. Prøvetegninger .............. Croquis......................... Opmaaling...................... Nivellement..................... Arbejder Yej- eller Jernbaneprojekt........ udførte i Broprojekt .................... Kursus. Vandbygningsprojekt............. Udkast til et Maskinanlæg........ Projekt til en mindre borgerlig Bygning....................... Tegning til de ovennævnte Opgaver Projekt til et Ingeniørarbejde ............... Tegning til denne Opgave................... Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning........................... Analytisk Geometri ........................ Rationel Mekanik .......................... Deskriptiv Geometri ...................... Mekanisk Fysik og Optik......... ......... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi......................... Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning...... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning....... .................... Maskinlære................................ Teknisk Mekanik.......................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del.................................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del.................................. Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning .......................... Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik ................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi............................ Jordbundslære ............................. Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning....... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning........................... Opmaaling og Nivellering.................... Maskinlære................................ Teknisk Mekanik........................... Teknologi.................................. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi... Hovedkarakter -> Beyer, Carl Marinus. Examinand 1893. 1. Del af Ex. 1896. Borring:, Lauritz Edward. Examinand (Student) 1893. Filos. Prøve 1894. 1. Del af Ex. 1896. Clausen, Carl Christian. Examinand 1893. 1. Del af Ex. 1896. Edsberjr, Kristian Holst. Examinand 1892. 1. Del af Ex. 1896. mg. Ug. Ug. godt. mg. mg. Ug. godt. Ug. mg. mg. mg. Ug. ug- mg. tg- mg. mg. mg. godt. mg. ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. Ug. mg. mg. mg. godt. tg- tg- tg- ug. godt. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. ug. ug. mg. mg. mg. ug. ug. mg. godt. ug. godt. ug. godt. godt. Ug. godt. mg. ug. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. tg- mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. godt. ug. tg- tg- godt. godt. mg. mdl. mg. mg. mg. ug. tg- godt. tg- mg. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter 280 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899 Examensfag. Praktisk Prøve. Prøvetegninger................... Croquis......................... Opmaaling....................1.. Nivellement.................... Arbejder Yej- eller Jernbaneprojekt........ udførte i Broprojekt...................... Kursus. Vandbygningsprojekt............. Udkast til et Maskinanlæg........ Projekt til en mindre borgerlig Bygning .................... . Tegning til de ovennævnte Opgaver Projekt til et Ingeniørarbejde................ Tegning til denne Opgave................... Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning........................... Analytisk Geometri......................... Rationel Mekanik........................... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik ................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi............................ Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning ...... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning ........................... Maskinlære............................... Teknisk Mekanik........................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................................... Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning........................... Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik.................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi............................ Jordbundslære.............................. Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning....... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning............................ Opmaaling og Nivellering.................... Maskinlære................................ Teknisk Mekanik........................... Teknologi.................................. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi... Hovedkarakter... Flindt, Vilhelm. Ex- aminand (Student) 189-'. Filos. Prøve 1893. 1. Del af Ex. 1896. Frøhlich, Emil Frederik. Examinand 1890. 1. Del af Ex. 1897. Funck, Johan Joseph. Examinand 1891. 1. Del af Ex. 1894. Hertz, Axel. Exami- nand (Student) 1891. Filos. Prøve 1892. 1. Del af Ex. 1895. mg. mg. Ug. ug- godt. Ug. Ug. mg. ug. mg. Ug. Ug. ug- ug. ug- ug- godt. mg. mg. ug- godt. godt. ug- mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. ug- mg. ug- mg. mg. mg. ug- ug- tg- godt. godt. godt. mg. mg. ug- ug- tg- ug- mg. mg. mdl. tg- ug- godt. tg- tg- ug- tg. godt. mg. ug- ug- godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. tg- godt. mg. mg. mg. tg- mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. tg- godt. mg. mg. godt. ug. mg. ug- ug- Ug- ug- mg. ug- ug- ug. godt. godt. mg. mg. mg. tg- mg. ug- godt. godt. ug- ug. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. tg- tg- mg. godt. godt. ug- ug. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. ug- mg. godt. godt. ug- tg- mdl. godt. mg. mg. godt. godt. ug- mg. godt. mg. ug- mg. 3die Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Hovedkarakter... Afholdte Examina. 281 Jantzen, Carl Frederik Examinand (Student) 1892. 1. Del af Ex. 189C. Jochimsen, Georg Carl. Examinand 1890. 1. Del af Ex. 1896. Krarup, Andreas William. Examinand 1890. 1. Del af Ex. 1896. Kruse, Holger. Ex- aminand (Student) 1893. 1. Del af Ex. 1896. Krøyer, Sigurd Hjalmar. Examinand 1893. 1. Del af Ex. 1896. Larsen, Kai Rohweder Examinand (Student) 1892. 1. Del af Ex. 1896. Lundbye, Johan Thomas. Student 1892. Filos. Prøve og Examinand 1893. 1. Del af Ex. 1897. Nielsen, Carl. Ex- aminand 1891. 1. Del af Ex. 1895. Nielseu, Lauritz Val- : demar Emil Exami- nand 1£93. 1. Del af Ex, 1896. godt. mg. mg. mg. mg. Ug. »fe- mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. Ug. Ug. Ug. mg. Ug. mg. mg. ug. ug. mg- Ug. tg- mg- Ug. ug. ug. ug. ug. ug- Ug. mg. mg. mg. ug. mg. godt. godt. mg. mg godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg- ug. mg. tg- godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. mg. tg- godt. ug ug. mg. ug. ug. mg. ug. mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug- ug. ug- ug- mg. mg. tg- godt. tg- mg tg- mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. u8- ug. ug. mg. ug. ug. mg. godt ug. tg- ug. mg. godt. godt. tg godt. godt. mg. tg- ug. mg. godt. mg. godt. godt. tg ug. godt. godt. godt. mg. ug. godt ug- mg. ug. mg. ug. mg. mg. godt. godt. mg. mg. ug. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. ug. mg. godt. mg. godt. ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt mg. godt. ug. mg. godt. mg. mg. mg. ug. ug. ug. ug. ug- ug. ug. ug- mg. mg. ug. ug. ug. ug. ug. ug. ug. Ug. godt. mg. godt. ug- godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. mg. mg. ug mg. mg. godt. ug. godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg- godt. mg. godt. mg. ug. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. mg. godt. ug. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. tg- godt. godt. godt. ug. godt. ug godt. ug ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg- mg ug- mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. tg- godt. godt. "g- godt. mg. mg. ug- ug. ug. tg- godt. godt. ug. godt. ug. ug- mg- mg. godt mg. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste i Karakter. 1 lsto Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2deu Karakter. 1ste Karakter. Universitetets Aarbog. 36 Universitetets Aarbog. 36 282 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. Examensfag. I ^ S • . 'flSgæ 1 ■ ^ » S x - T-( .3 M c ti •2«fi £ H © CO IH 2 ■_] d 5 2 * ^ 2 K *'3 "5 -•SS« : -= a >£1 S SV ! S 2 1 r" — 3 .s - CO CC ■2O>H §2 K »v C ? «"S cl® -S SP ® -3 & ^ Praktisk Prøve. Prøvetegninger .................. Croquis......................... Opmaaling....................... Nivellement ..................... Arbejder Vej- eller Jernbaneprojekt........ udførte i Broprojekt...................... Kursus. Vandbygningsprojekt............. Udkast til et Maskinanlæg........ Projekt til en mindre borgerlig Bygning....................... Tegning til de ovennævnte Opgaver Projekt til et Ingeniørarbejde................ Tegning til denne Opgave................... Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning...................... .... Analytisk Geometri......................... Rationel Mekanik........................... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik.................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi............................ Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning....... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning............................ Maskinlære ................................ Teknisk Mekanik ... .................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................................. Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning........................... Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi............................ Jordbundslære ............................ Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning....... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning............................ Opmaaling og Nivellering ................... Maskinlære................................ Teknisk Mekanik........................... Teknologi ................................ Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi... Hovedkarakter. / ug. ug- mg. ug. mg. godt. mg. tg; ug. mg. mg. mg. godt. tg- tg- godt. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. ug. mg. godt. mg. tg- mdl. godt. ug. godt. godt. tg- mg. ug- ug. mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug. ug. godt. ug- ug. tg- mg. mg. godt. godt. mg. tg- godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. tg- ug. mg. ug ug. ug. Ug. mdl. tg- mg. godt. godt. godt. mg. ug. godt. godt. mg. tg- godt. mg. tg- tg- mg. tg- ug. tg- mdl. godt. tg- godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. ug- godt. tg- tg- godt, ug- mg. godt. godt. tg- tg- mg. mg. tg- 2den 2den Karakter. Karakter. 2den Karakter. 2den 2den Karakter. Karakter. 2den Karakter. ug- mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. ug- ug- ug. ug. ug. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug- ug- mg. godt. godt. mg. mg. mg. ug- mg. ug. mg. ug- 1ste Karakter. Afholdte Examina 283 Pertersen, Peder Anders. Examinand (Student) 1889. Filos. Prøve 1890. 1. Del af Ex. 1894. Pjetursson, Sigurdur. Student 1890. Filos. Prøve og Examinand 1892. 1. Del af Ex. i 189G. Sclimitto, Fritz. Ex- aminand (Student) 1892. Filos Prøve 1893. 1. Del af Ex. 1897. Seliaft'er, Axel. Ex- ! aminand 1893 1. Del af Ex. 1896. Storch, Oscar Gamél. Student 1890. Filos. Prøve 1891. Examinand 1892. 1. Del af Ex. 1896. 1; Svendsen, Ole. Student 1891. Filos. Prøve og Examinand 1892. 1. Del af Ex. 1896. Thomsen, Christian. Examinand (Student) 1892. Filos. Prøve 1893. 1. Del af Ex. 1890. With, Eigil Benedict. Examinand (Student) 1892. Filos. Prøve 1894. 1. Del af Ex. 1896. mg. ug- godt. mg. godt. mg- mg. mg. ug- mg. tg- mg. mg. mg. mg. mg- ug. ug. tg- ug- mg. ug. ug- ug- Ug- ug. ug- ug. ug. ug. ug. ug. mg. godt. godt. mg. mg. ug. ug. mg. mg. godt tg- mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg mg. mdl. ug. mdl. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug. ug- ug- ug. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. ug- mg. godt. ug. mg. mg. mg. ug. ug- godt. ug- ug. mg. godt. mg. tg- ug- tg- mg. godt. tg. godt. godt. godt. ug- mg. tg- ug- godt. tg. godt. godt. ug. mg. mdl godt. godt. godt. ' tg- ug- rag. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. tg- mg. godt. godt. mg. mg- mg. mg. mg. ug- godt mg. mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. ug. mg. mg mg. mg. mg- godt. mg. ug. ug. godt. mg. tg- godt. godt. tg- ug. mg. godt. mg. godt. ug. godt. tg- Ug- mg. ug- mg. ug. ug. ug. ug- ug. mg. ug- mg. ug. ug. ug- ug- ug. tg- tg- mg. mg- godt. mg- mg. ug. mg. godt. mg. godt. mg. mg. godt. ug. ug. mg. tg- ug. mg. ug- ug- mg. mg. godt. godt. godt. mdl. mg. godt. ug- godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. mg. tg- godt. godt. godt. godt. ug. ug- ug- mg ug. tg- ug. mg ug. godt. mg. godt. mg- tg- godt. mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. godt. ug. mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg. Ug- mg. tg- mg. godt. godt. godt. tg- ug. mg. godt. mg. godt. godt. tg- godt. ug. ug. ug- mg. tg- mg. godt. mg. ug. mg. ug ug- godt. mg. godt. mg. 1ste Karakter m. Udm. 1ste Karakter. 3die Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 36* 284 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. f. Examen for ju al* ! Rørby. Student) . Prøve l af Ex. , Peter caminand !. Filos. 1. Del 896. Examensfag. S rt TH ^ Ss ^ 3 3 co ■§ a$ < S £ -2 S H rH o\S liii | W S ~ = .-S* tf C ^ •E g S > * li* Kursusarbejder. Geometrisk Tegning........................ Opmaalingstegning.......................... Opmaaling................................. Nivellement................................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik........... Vej- og Jernbanebygning................... Brobygning ...................... ........ Vandbygning................. ........ Maskinkonstruktion....................... Husbygning ............................. Tegning af alle Kursusopgaver............ mg. mg. ug. mg. mg. mg. godt. mg. godt. ug. godt. mg. ug. ug- ug- ug- mg. mg. mg. mg. ug. ug. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. godt. ug- ug- Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygnings- projekt .................................. Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygnings- projekt .................................. godt. godt. godt. mg. mg. godt. Skriftlig Prøve. Mathematik................................ | Deskriptiv Geometri........................ Fysik..................................... / Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk)........ Vejbygningsfagene....................... Vandbygningsfagene...................... Maskinlære................................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik.......... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1 Del .................................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 11. Del................................. mg. mdl. godt. mg. godt. godt. mg. godt mg. godt. ug. mg. ug. godt. ug. mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. ug. ug. mg. ug- ug. godt. godt. ug- godt. mg. godt. mg ug. ug- Mundtlig Prøve. Mathematik................................ 1 Deskriptiv Geometri.......... ............. Fysik..................................... ( Uorganisk Kemi............................ Geologi.................................... Vejbygningsfagene....................... Vandbygningsfagene......................... Opmaaling og Nivellering................... Maskinlære........................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik.......... Teknologi ... ......................... . Materialisere............................... godt. tg- godt godt, godt. godt. ug- godt. godt. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug- ug- ug. ug- ug- mg mg. ug. ug- ug- ug- ug- tg- tg- ug. mg. mg. godt, tg- mg. mg. mg. ug. mg. ug. ug- Hovedkarakter... j 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Afholdte Examina. Bygningsingeniører. Clauseli, Asker Rye. Student 1893. Filos. Prøve og Examinand 1894. 1. Del af Ex. 1896. Dalilstrøm, Young Harald. Examinand 1894. 1. Del af Ex. 1896. Hagemann, Emil Schack. Examinand (Student) 1892. 1. Del af Ex. 1896. Hnsle, Hjalmar Peter Theodor. Student 1892. Filos. Prøve og Examinand 1894. 1. Del af Ex. 1896. Jensen, Povl. Ex- aminand (Student) , 1893. Filos. Prøve 1894 1. Del af Ex. 1896. Lassen, Jens Jacob. Student 1892. Filos. Prøve og Examinand 1893. 1. Del af Ex. 1896. Mengel, Jørgen Georg Bothmann. Examinand 1894. 1. Del af Ex. 1896. rag. ug- rag- mg. rag. mg. mg. Ug. rag- Ug. godt. ug- rag- Ug. Ug. rag. .rag. rag- rag. tg- godt. Ug. ug. godt. ug- ug- Ug. ug- rag- ug- rag. mg. godt. tg- godt. rag. ug- mg. godt. mg. godt. mg. ug. mg. godt. godt. godt. godt. mg- rag. rag. godt. mg. mg. godt. godt. rag. rag. godt. godt. godt. godt. godt. Ug- mg. godt. ug. rag- rag- rag. mg. "g- rag. mg. rag- rag. rag- rag. mg. mg. godt. godt. rag. rag. godt. rag. godt. godt. mg. godt. godt. ug. ug- mg. rag. godt. mg. mg. ug. godt. godt. godt. tg- godt. tg- rag. godt. tg- rag. godt. godt. godt. "g- ug- ug. godt. rag. rag. mg. ug- godt. ug. tg- tg- godt. godt. rag. ug- ug- rag. mg. rag. ug. ug- godt. mg. godt. rag. rag. godt. ug. mg. godt. godt. mg. rag- mg. rag. rag. godt. mg. godt. godt. godt. ug. ug. tg- godt rag- godt. rag. ug. ug. rag. rag. ug. mg. rag. ug. ug. mg. mg. mg. mg. ug- ug. rag. mg. ug- ug. mg. tg. ug. ug. lig. ug. godt. rag. mdl. ug. ug. ug. ug. rag. mg. rag. ug. rag. ug. godt. rag- rag. mg. mg. rag- ug. godt. rag. rag- mg. mg- tg- rag. mg- rag. ug. ug. ug. godt. ug. rag. ug- ug- ug. mg. rag. tg- mg. mg. godt. godt. ug. ug- ug- godt. rag. godt. rag- rag. ug. godt. rag. rag. godt. rag. ug. ug. ug. rag. rag. godt. rag- rag. mg. rag. tg- godt. rag. rag- ug. »g- mg. mg- ug. godt. ug. ug. mg. rag. go dt. rag. mg. rag. 1ste Karakter m. Udm. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2 den Karakter. Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. Examensfag. , Ole Kjeld. ! inand 1894. af Ex. 1890. ii, Hans I'eter Examinand 1. Del af Ex. 1897. rsen. Paul i. Examinand Del af Ex. 1896. § i ® £*3 5 3h' ® 0 li i ® '£ » — T~" ^ O s © . (2 § ^ 2 o Kursusarbejder. Geometrisk Tegning...................... Opmaalingstegning.......................... Opmaaling................................ Nivellement................................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik........... Vej- og Jernbanebygning. .................. Vandbygning....... ....................... Maskinkonstruktion........................ Husbygning.............................. Tegning af alle Kursusopgaver...... ....... mg. mg. ug. ug- mg. mg. ug. mg. mg. ug- ug. godt. mg. ug. ug. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug. ug. Ug. ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug. mg. Praktisk Prøve. Udkast til et Vej bygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygnings- projekt .................................. Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailbygning til en Del af et Vandbygnings- projekt ........................."....... mg. godt. mg. godt. godt. godt. Skriftlig Prøve. Mathematik................................ j Deskriptiv Geometri...................... Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk). ...... Vej bygningsfagene......................... Vandbygningstagone...................... Maskinlære............................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik.......... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del.................................. mg. godt. tg- mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. ug. ug- godt. tg- ug. mg. godt. ug- godt. godt. godt. ug. ug- ug. mg. mg. tg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug- mg. Mundtlig Prøve. Mathematik... ............................ { Deskriptiv Geometri........................ Uorganisk Kemi........................... Geologi............................... Vejbvgningsfagene...................... ... Vandbygningfagene......................... Opmaaling og Nivellering.................. Maskinlære................................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik........... Teknologi.............................. Materialisere............................. godt. godt. ug- godt. godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. Hovedkarakter... { 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Afholdte Examina. 287 Seliønweller, Georg Lorentz. Examinand i 1893. 1. Del af Ex. 1896.! Stensballe, Johannes Pedersen. Examinand (Student) 1893. Filos. Prøve 1894. 1. Del af Ex. 1896. — Sfife-Jensen, Valdemar. Examinand 1894. 1. Del af Ex. 1896. Sørensen, Poul Adolph Christian. Examinand 1894. 1. Del af Ex. 1896. Tybjerg, Ivar. Examinand (Student) 1894. 1. Del af Ex. 1896. Wissing, Knud. Exa- minand (Student) 1894 1. Del af Ex. 1896. Østergaard, Christian Marinus. Examinand 1894. 1. Del af Ex. 1896. mg. mg. ug- godt. godt. Ug. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug. godt. godt. mg. godt. mg. mg. ug- mg. ug. ug- ug. ug. ug. Ug. ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. tg- mg. mg. mg. mg. mg. tg- godt. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. godt. ug- ug. mg. ug- mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug- mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. tg- godt. godt. godt. godt, mg. godt. godt. ug. ug. godt. mg. ug. mg. ug- ug. godt. tg- tg- godt. ug- tg- mg. mg. godt. tg. godt. mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. ug. godt. mg. godt. mg. tg- ug- ug. ug- mg. mg. ug. ug. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt, mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. ug. godt. ug. mg. ug- mg. ug. ug. ug- mg. ug. ug. mg. mg- ug. mg. ug. mg. tg- mg. ug. mg. mg. ug. ug. godt. ug. mg- mg. godt. ug. ug. ug. godt. godt. mg. ug. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg. godt. ug. mg. godt. ug- mg. mg. ug. mg. godt. godt. ug. godt. godt. godt. mg. mg. mg. Ug godt. godt. godt. ug- mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. godt. mg. mg ug- godt. godt. ug- godt. godt. godt, mg. ug- mg. mg. mg. godt. ug- ug- ug- godt. godt. godt. mg. ug. godt. ug. godt. lstc Karakter. lstc Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 288 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. g. Examen for Kemikere. Nielsen, Frederik Julius. Examinand 1893 1. Del af Ex. 1897. Examensfag. Examensfag. Praktisk Prøve. Prøvetegninger udførte i Kursus . Tegning af et Instrument eller Apparat.............. Udkast til et Fabrikanlæg udført i ug. mg. mg. ug. mg. godt. mg godt. mg. godt. mg, ug- Uorganisk teknisk Kemi . ... Organisk teknisk Kemi. ...... Teknologi . . ............ .... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del............. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del . .... mg. godt. mg. ug. ug- mg. mg. mg. godt. ug- ug- ug. Ug- mg. mg. ug- mg mg. 1ste Karakter. Tilvirkning af et uorganisk Stof . \ Tilvirkning af et organisk Stof.../ Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne........ Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne....... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne . .. ..... Fysiske Arbejder........... Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi....... Mekanisk Fysik og Optik...... Varmelære, Magnetisme og Elek- tricitet ................... Mathematik................ Mundtlig Prøve Uorganisk Kemi............. Organisk Kemi .............. Mekanisk Fysik og Optik........ Varmelære, Magnetisme og Elek- tricitet ............. .... Mathematik............... Mineralogi og Geognosi......... Botanik.................... Zoologi.................... . . Analytisk Kemi............... Uorganisk teknisk Kemi......... Organisk teknisk Kemi........ Teknologi ................ Maskinisere................ Hovedkarakter .. \ 1 g. Examen for Kemikere. Nielsen, Frederik Julius. Examinand 1893 1. Del af Ex. 1897. 2. Opgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Examina. Examen i December 1898 og Januar 1899. Ved 2den Del af Examen for Kemikere og Fabrikingeniører. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. Ultra- marin, Manganifosfat, Jerntveilte. 2 Koboltmanganmalm (Kiselsyre, Kobolt- ilte, Lerjord, Jerntveilte, Manganforilte, Kali, lidt Magnesia, Spor af Kobber- ilte), Antimontrisulfid. 3. Legering af Tin, Antimon, Kobber, Vismut, Zink. 4. Arsenikkis, Aminoniummagniumfosfat. 5. Magniumsilicium- fluorid, Kaliumborfluorid, Strontiumnitrat, Baryumkromat. 6. Baryumbromid, Kvægsølvjodid, Sølvklorid, Jerntveilte, Mønje. 7. Magniumsiliciumfluorid, Kaliumplatinklorid, Lerjord, Baryumsulfat. 8. Ammoniumkalciumarsenat, Anmoniummagniumfosfat, Kaliumtinklorid, Baryumsulfat. 9. Blyfluorid, Kryolith, Kromfluorid, Nikkelammoniumsulfat. 10. Fosforzink, Lerjord, Kromtveilte, Magnesia, Blysilikat Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne: 1. Albumin, Stryknin, Børsukker, Kalciumoxalat. 2. Kvægsølvcyanid, Kalciumbenzoat, Zinkacetat, Zinkoxalat. 3. Sublimat, Citronsyre, Oliesyre, Vand, Vinaand, Æther. 4. Salmiak, Salpeter, Zinkacetat, Zinkoxalat, Urinsyre. 5. Indigo, Afholdte Examina. 289 Berlinerblaat, Vinsten, Stearinsyre. 6. Kalciumformiat, Kalciumtartrat, Kalciumcitrat, Magniumacetat. 7. Kuprocyanid, Gallussyre, Rørsukker, Stivelse, Gummi. 8. Kaliumzinkcyanid, Kaliumcitrat, Kininsulfat, Drue- sukker. 9. Kaliumantimonvlcitrat, Kaliumantimonyltartrat, Natronsæbe, Mor- tin. 10. Berlinerblaat, Natronsæbe, Natriumtartrat, Kalciumformiat. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. I en Legering af Tin, Bly, Kobber, Zink bestemmes Kobber og Zink, begge ved Elektrolyse. 2. Bestemmelse af Brom i et flydende organisk Legeme. 3. Bestemmelse af Arsen (i Form af Arsenpentasullid) i en Blanding, som indeholder Arsensyre og desuden Kalcium, Ammonium, Kalium, Jern, An- timon og Vinsyre. 4. Bestemmelse af Procent Manganoverilte i en Brun- sten ved Hjælp af Brintoverilte og Kaliumpermanganat. Der afleveres 1/2 Liter af den brugte Permanganatopløsning med Angivelse af dens Styrke. 5. Bestemmelse af et Fedtstofs Forsæbningstal. Der afleveres en 1/2 Liter x/2 normal Saltsyre. 6. Bestemmelse af Tin i en Legering, som desuden indeholder Bly, Vismut og Spor af Kvægsølv. 7. Bestemmelse af Silicium i Siliciumkobber. 8. Svovl i et naturligt Svovlmetal bestemmes med Kaliumklorat og Salpetersyre. 9. Bestemmelse af Fosforsyre i et naturligt kalciumholdigt Fosfat. 10. Elementæranalyse af et kvælstoffrit organiskStof. Fysiske Arbejder: 1. Damptætheden af en udleveret Vædske tindes ved Meyers Methode. Af samme Vædske udleveredes tre afvejede Mængder. Hver af disse Mængder findes ved at indføre dem i Damptæthedsapparatet og maale deres Rumfang i Dampform. Det angives, med hvor stor Nøj- agtighed Vædskemængderne kunne ventes at være bestemt. 2. Brydnings- forholdet i en udleveret Vædske bestemmes for 4 Spektrallinier. Tempe- raturerne under Maalningerne angives. For en af Spektrallinierne maales Brydningsforholdet i Vand. 3. Ved Westphals Vægt bestemmes Vægtfylden af 5 Svovlsyreopløsninger ved en og samme Temperatur i Forhold til Vand af samme Temperatur. 4. a) Der dannes et galvanisk Element af en Zinkstang og en med Sølvklorid bedækket Sølvplade, der begge nedsættes i en 10 % Opløsning af Natriumklorid. Elementets Kapacitet maales ved at slutte dets Strøm gjennem et Sølvvoltameter. b) Der dannes et andet lig- nende Element, hvor Examinanden selv beklæder Sølvpladen med Sølvklorid ved at dyppe den i smeltet Sølvklorid; Elementets elektromotoiiske Kraft maales ved to forkjellige Temperaturer. 5. Maaletraaden i en Wheatstones Bro kalibreres. Efter Kalibreringen benyttes Broen til Maaling af Mod- standene i de to Traade i en Indduktionsrulle. 6. Der dannes et galvanisk Element af Zink og Sølv i en 10 °/0 Opløsning af Natriumklorid. Sølv- elektroden bedækkes med et Lag Sølvklorid ved at dyppes i smeltet Sølv- klorid. Elementets elektromotoriske Kraft sammenlignes med et Daniellele- ments. Elementets indre Modstand findes ved at slutte dets Strøm gjennem et Galvanometer og en Modstandskasse. Dets Forhold under Udladning iagttages. Almindelig Kemi: Der ønskes en Oversigt over de vigtigste Arter af organiske Forbindelser, som indeholde Radikalet Arnid med særlig Frem- hævelse af de Egenskaber, der karaktisere dem som Arnidforbindelser af forskjell i ge Arter. Uorganisk teknisk Kemi: Hvorledes indvindes Kogsalt, og hvorledes renses det? Organisk teknisk Kemi: Hvorledes tilvirkes Vin? Gjennem hvilke kemiske Undersøgelser kan man ledes til at bedømme, om den er forfalsket? Mekanisk Teknologi: Der ønskes en Beskrivelse af Høvlemaskiner til Fremstilling af plane Flader paa Metaller og Træ. Skrabe- og Stikkema- skiner ere Opgaven uvedkommende. Opgaven ønskes ledsaget af oplysende Skizzer, — for Træhøvlemaskiners Vedkommende dog kun af Gutterne og deres Virkemaade. Ved 2den Del af Examen for Mekanikere. Maskinprojekt: Til en højtliggende Bygning skal der oppumpes Vand fra en Brønd. Som Motor bruges en Hestegang, forspændt med 2 Heste. Van- U niveraitetets Aarbog. 3 7 290 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. det ledes fra Pumpen i en i Jorden nedgravet Ledning, som stiger under en Yinkel paa 30° med den vandrette, hvorefter den gaar et Stykke vandret og endelig stiger lodret op til en Beholder i Bygningens Loftsetage. Den samlede Længde af Ledningen er ca. 75m- Højdeforskjellen mellem Brøn- dens Vandspejl og Jordoverfladen, hvor Hestegangen opstilles er ca. 2.5ra-, og fra den nævnte Jordoverflade til Beholderens Vandspejl er en Højde == 24 m-. Den foreløbige Besvarelse, som afgives den første Dag, skal indeholde Beregning af den Vandmængde, som kan ventes oppumpet i en Time, end- videre Rørledningens Dimension samt Angivelse af Maskineriets Opstilling i Hovedsagen. Den endelige Besvarelse skal indeholde fuldstændig Beregning og Kon- struktion af Pumpen og Bevægelsens Overføring dertil. Hestegangens Kon- struktion er derimod Opgaven uvedkommende. Maskinisere: Benyttelsen af Hampe- eller Bomuldstove til Overføring af Bevægelse mellem Axler. Teknisk Mekanik: Der ønskes en Udvikling af Clapeyron's Formel for kontinuerlige Bjælker og en Paavisning af, at man ved dens Hjælp kan bestemme Moment, Transversalkraft ( Forskydning) og Nedbøjning i et hvilket som helst Punkt af Bjælken samt Understøtningernes Reaktioner. Specielt angives for en Bjælke med 4 Understøtninger (to lige store Sideaabninger af Længde 1 og én Midteraabning af Længde lx — ni) og ensformig Be- lastning p pr. Længdeenhed over hele Bjælken Udtrykkene for Moment og Transversalkraft (Forskydning) i et vilkaarligt Punkt af hvert Fag samt Reaktionerne, og det undersøges, under hvilke Betingelser en Forankring af Bjælken til Endepillerne bliver nødvendig. Baade i den almindelige Ud- vikling og i den specielle Anvendelse forudsættes alle Understøtninger at ligge i samme vandrette Linie. Mekanisk Teknologi: Den samme Opgave som ved Examen for Ke- mikere og Fabrikingeniører. Ved 2den Del af Examen for Maskiningeniører. Maskinprojekt: En Plads, 12 m- bred og 35 m- lang, skal benyttes til Oplag af Sten. Der ønskes anl3ragt en Løbekran, som spænder over Plad- sen og kan tjene til Transport af Sten fra et Sted til et andet. Paa den ene Langside begrænses Pladsen af en Mur, livorpaa der i en Højde = 6 m- over Jordoverfladen er en Afsats, hvorpaa der skal lægges en Skinne til Kranens Bevægelse. Paa den anden Side maa derimod Sporet lægges i Jordhøjde. Kranen skal kunne løfte 4000 Kgr. Saavel Byrdens Løftning som dens Transport baade paa langs og paa tværs ad Pladsen skal kunne besørges af 2 Mand. Der ønskes et Udkast til Krankonstruktionens Ord- ning i Hovedsagen og Bestemmelsen af de vigtigste Dimensioner. Detailtegning til Maskinprojekt: Fra en Axel, som gjør 50 Omdrej- ninger pr. Minut skal Bevægelsen overføres til en dobbeltvirkende Suge- og Trykpumpe. Pumpen er liggende, Slaglængden = 750 mm-, største Tryk paa Stemplet = 2000 Kgr. Axlen har en Krumtapbugt, hvis Krumtappind har Diametren = 100 mm-, Længden = 120 mm-; herom griber en Plejl- stang, hvis anden Ende er gaffeldelt og griber om 2 Tapper paa Krydsho- vedet paa Pumpens Stempelstang. Hver af Krydshovedets Tapper har Dia- metren = 45 mm- og Længden = 55 mm-; og udenfor hver af dem sidder atter en Styretap, som fører en Styreklods mellem et Par Ledeskinner Plejlstangens Længde = 45 Gange Krumtappens. Afstanden mellem Kryds- hovedets Tapper = 200 mm- fra Midte til Midte. Der ønskes Konstruk- tionen af Plejlstangen med dertil hørende Plejlhoveder og Pander. Maskinlære: \ De samme Opgaver som ved Teknisk Mekanik og grafisk Statik: ) Examen for Mekanikere. Mekanisk Teknologi: Den samme Opgave som ved Examen for Kemi- kere og Fabrikingeniører. Afholdte Examina. 291 Ved 2den Del af Examen for Ingeniører: Ingeniørprojekt: Paa den paa medfølgende Generalstabskort mellem Punkterne a og b angivne Kyststrækning ved Nexeløbugten ønskes projek- teret en Havn for Fiskerfartøjer, af Hensyn til hvilke en Vanddybde af indtil 8 Fod (2.5m ) vil være tilstrækkelig; men de i Omegnen boende Land- mænd have fremsat Ønsket om, at Havnen samtidig maa kunne benyttes til Export og Import af Landbrugsprodukter, og ere rede til at yde et Til- skud til Havnens Anlæg, paa Betingelse af, at Havnen faar en ca. 250 Fod (80 m) lang Kajstrækning, udfor hvilken maa være mindst en Vanddybde af 1272 Fod (4 m-). For nu at kunne bestemme Størrelsen af Landmænde- nes Tilskud ønskes udarbejdet et Projekt ledsaget af Beskrivelse og kalku- latorisk Overslag til Havnen, saavel med som uden Hensyn taget til det af Landbruget stillede Ønske. Grunden er Glaciallér, dækket i Strandkanten og ud til en ca. 6 Fods (l.9m ) Dybde af et indtil 3 Fod (0.9 m) tykt Lag Strandsand. Den første Dag angives den projekterede Havns Form og Beliggenhed paa medfølgende Pejlplan, der afleveres ledsaget af en motiveret Beskrivelse, hvori ligeledes angives, hvorledes Havneværkerne i Hovedtrækkene tænkes byggede. De 4 følgende Dage udarbejdes saa mange Detailler til dette Havne- anlæg, som Tiden tillader, navnlig Tværsnit af Moler, Kajindfatninger, Mole- hoveder m. m., samt udarbejdes Overslag, der viser, hvad Havnen vil koste i de to Tilfælde. Vejbygning: Hvilke Aarsager kunne medvirke til Dannelsen af Fuge- revner ved Vederlagene i ny opførte Brohvælvinger af hugne eller brændte Sten, og hvilke Midler kan man anvende for at forebygge Fremkomsten af disse Revner? Vandbygning: Hvad forstaas ved en Kaj, og hvilke Anordninger eller Foranstaltninger bliver der at træffe, for, at den paa en hensigtsmæssig Maade kan opfylde sin Bestemmelse, idet det forudsættes, at de ved Kajen ind- og udskibede Varer ere Stykgods? Maskinlære: ( De samme Opgaver som ved Examen for Me- Teknisk Mekanik: ( kanikere. Ved 2den Del af Examen for Bygningsingeniører. Vejbygningsprojekt: Ved Besigtigelsesforretningen over Holbæk-Ny- kjøbing Banen forelaa Strækningen St. 580—800 udstukken som vist paa med- følgende Generalstabskort med en sort, stationeret Linie. Ved den offentlige Bivej mellem Hørve By og Lammefjorden var i Planens Længdeprofil tilveje- bragt en c. 800 Fod lang horizontal Strækning i Koten 9,0 for en Station ved Hørve, saaledes som vist paa medfølgende Længdeprofil af den paagjældende Banestrækning. Ved Forretningen have Delegerede fra Hørve og Vallekilde Byer m. m. andraget om, at Baneliniens Retning maa blive forandret saa- ledes, at Stationen kunde komme nærmere til Hørve By, om muligt liggende ved Landevejen, der løber forbi Vejleby og Hørve og videre vest om den inddæmmede Lammefjord, hvilket Andragende Besigtigelseskommissionen har ment at burde tage til Følge, saaledes at Spørgsmaalet om en eventuel Forlægning af Banelinien ved Hørve skal undersøges nærmere. I den Anledning ønskes udarbejdet et motiveret Forslag til Bane- liniens Forlægning, saaledes at Hørve Station kan lægges bekvemmere for Egnens Beboere. Dette Forslag skal vise den nye Banelinie indtegnet paa Kortet med Angivelse af Stationspladsen, Længdeprofil med omtrentlig Jordberegning samt kalkulatorisk Overslag over det Beløb, hvormed Ud- giften til Forlægningen vil overstige det oprindelige Forslag. Det bemærkes, at stærkeste Stigning for Banen er fastsat til 1: 80 og mindste Kurveradius til 2000 Fod. Jordfordelingen i den oprindelige Linie fremgaar af med- følgende Jordberegning for Strækningen St. 580—730; paa første Side gives de fornødne Tabeller til Beregning af den nye Linie. Udgravnings- og Transportomkostninger kan i Gjennemsnit anslaas til 5 Kr. pr. Kbfvn. 37* 292 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. Overbygningen paa fri Bane koster 3.75 Kr. pr. løb. Fod, Expropriationen 1400 Kr. pr. Td. Land paa det høje Land og 700 Kr. paa Lammefjorden. Paa det høje Land kan overalt paaregnes god fast Bund (sandblandet Ler). Paa Lammefjorden syd for Mellemø er Jordbunden væsentligst sandet; paa begge Sider af Skjoldsgrøften findes en Dyndstrækning, hvor Dæmningen maa antages at ville synke som vist paa Længdeprofilet; men Beskaffen- heden af Dyndet eller Dybden til fast Bund forandres saa godt som ikke for en P'orskydning af Linien mod Øst eller Vest. Nord for Mellemø findes blødere Dynd med større Dybde til fast Bund, og denne Dybde vil tiltage temmelig hurtigt baade mod Øst og mod Vest. Sum Bilag til Opgaven følger i Omslag: 1) et Generalstabskort, 2) et Længdeprolil, 3) en Jordberegning med Jordberegningstabeller, 4) et Ark kvadreret Papir og 5) 2 Ark linieret Papir til Jordberegning. Samtlige disse Bilag saa vel som Omslaget mærkes med Navn og Nr. og tilbage- leveres ved Opgavens Besvarelse. Almindeligt Papir leveres paa Rekvisition, Tegnemateriel og Regnestok medbringes. Andre Hjælpemidler maa ikke benyttes. Til Opgavens Besvarelse kan anvendes indtil 12 Timer. Detailtegning til et Vejbygningsprojekt: En enkeltsporet Jernbanebro skal bygges med Paralleldragere med dobbelt Warren-gitter, der bærer Bro- banen ved Foden. Dragernes Hoved og Fod bygges af en 250 X 12 mm- Staalplade to 90 X 90 X 13mm- Vinkeljern og 1—3 Lameller af fladt Jern 250 X 12 mm- Dragerhøjden maalt mellem de inderste Lameller er 2.2 m■ Gitterets Fagvidde 2.0- m- For hvert andet Knudepunkt anbringes en Afstivningsvertikal af 4 Vinkeljern 80 X 80 X 10 mm-. Dragerafstanden er 4.7 m-. Mellem de to Drageres Vertikaler anbringes Tværbjælker og mellem disse atter Skinnedragere, der bære Tværsveller af Træ med Planke- dæk paa begge Sider af Sporet. Broen beregnes for Statsbanernes Belast- ningstog. Der udføres Beregning og Detailkonstruktion af Brobanen med Tegning af et Fag i 1 : 10 s. St. og Vægtberegning. Planernes Størrelse skal være 18 X 24". Til Opgavens Løsning kan anvendes indtil 12 Timer, og medbragte Bøger kan frit benyttes. Vandby gningsprojekt: Gilleleje Havn, der ved forskjellige Udvidelser og Tilbygninger i Tidernes Løb har faaet det paa medfølgende Plan an- givne "Udseende, lider, som det ligeledes vil fremgaa af Planen, stærkt af Tilsanding, idet Sandet under vestlige og nordvestlige Storme bevæger sig frem til og forbi Havnemundingen. For at forhindre Sandet i at aflejre sig i og ved Mundingen har man bygget og fra Tid til anden forlænget den paa Planen viste Sandfanger, hvis yderste Ende staar ufuldendt, idet kun Tømmerværket er udført, medens dets Fyldning med Sten ikke er sket. Nu er Sandet imidlertid vandret udenom Sandfangeren og har stærkt for- ringet Dybden i Havnemundingen, hvor der oprindelig har været en Vand- dybde af ti Fod (19m ). Forholdene ved denne Havn ønskes nu saa vidt gjørligt forbedrede, og navnlig ønskes en Dybde i Havnen af 8 Fod (25m), ligesom man selvfølgelig ønsker at blive fri for disse ved enhver stærk Storm mellem Vest og Nord indtrædende Sandlejringer i Mundingen. Ligeledes vilde det være heldigt, om de til Havnens Forbedring foreslaaede Foran- staltninger ikke traadte hindrende i Vejen for Havnens senere Udvidelse, idet Gillelejes Forbindelse med det sjællandske Banenet har skabt en Mulig- hed for, at ogsaa andre Erhverv end Fiskeriet kunne drage Fordel af de Udgifter, der ofres for at skaffe Havnen bedre og varigere Besejlingsforhold. Paa medfølgende Plan af Gillelejes Havn ønskes med Rødt angivet og i en Beskrivelse nærmere motiveret de Foranstaltninger, der maatte være at træffe, for at Gilleleje Havn kan forventes at kunne opfylde de ovenfor stillede Betingelser, samt et Skjøn over, hvad det maatte koste at tilfreds- stille de af Fiskeriet stillede Krav til Havnen. For saa vidt Tiden maatte tillade det, ønskes tillige tegnet Tværprofiler af de foreslaaede Værker. Detailtegning til et Vandbygningsprojekt: I en Havn findes en Kajmur, hvis Hældning paa Forfladen er 1 :16, hvis Dækskifte, som er 0.7 m- bredt, ligger i Koten -f- 2.4 m-, og ved hvilken lindes en Vanddybde af 5.0 m-. Bag Kaj- murens Dækskifteløber en Kranskinne, hvis Midte ligger 1.3 m- bag Dækskiftets Afholdte Examina. 293 forreste Kant. Vandstanden i Havnen varierer mellem -f- 0.8 m' og -f 1.01,1 ■Yed denne Kajmur ønskes anbragt en 12 m- lang, 5m- bred Færgeflaade, ved hvilken Færgebaade kunne lægge til for at optage Passagerer; Færgebaadene ere alle Robaade. Færgeflaaden ønskes bygget af Træ, og det er en Selv- følge, at den maa anbringes saaledes, at den rækker saa lidt ud i Farvandet som muligt. Til denne Færgeflaade og dens Forbindelse med Kajen ønskes udarbejdet en af Beskrivelse og kalkulatorisk Overslag ledsaget Skizze. (I Overslaget kan 1 m-3 Træ, indbefattende Arbejdsløn, Bolte og Beslag regnes at koste 100 Kr). Vejbygning: \ De samme Opgaver som ved Examen for Inge- Vandbygning: | niører. Maskinisere: ) Teknisk Mekanik: > De samme Opgaver som ved Examen for Mekanikere. og grafisk Statik: j Examen i Juni og Juli 1899. Ved 1ste Del af Examen for Fabrikingeniører. Projektionstegning (i Maj Maaned): Der er givet en Omdrejnings- kegle med Toppunkt t og Grundflade i XY-Planen med Badius = rx samt en Omdrejningscylinder med skraa Axe ab og Badius = r?. Cylinderen begrænses af XY-Planen og en Plan gjennem a J_ Frembringerne. Man skal tegne Fladerne med deres Skæringslinie og udfolde dem: X y z t har Koordinaterne 130 80 120 a — — 80 120 60 b — 140 60 0 rx = 35. r2 =■= 40. Maalene ere Millimeter. rx = 35. r2 =■= 40. Maalene ere Millimeter. Fysik I: Af hvilke Grunde maa man vente at finde Fejl i et Kvæg- sølvthermometers Angivelse af Temperaturen? Hvad maa man foretage sig for at faa en rigtig Temperaturbestemmelse ved et Kvægsølvthermometer, naar Inddelings- og Kaliberfejl antages at være kjendte? Et Kvægsølv- thermometer efter Celcius er nedsænket i et Bad til den tnde Gradestreg over Nulpunktet. Det viser en Temperatur T°. Over den tnde Gradestreg er Kvægsølvsøjlens Gjennemsnitstemperatur V°. Hvorledes kan man heraf beregne den Temperatur, Thermonietret vilde vise, hvis det blev helt ned- sænket i Badet? Exempel: t = 20, V = -f- 50, T = -f- 200. Fysik II: 1. Hvorledes kan man bruge Induktionsstrømme til Undersøgelse af Jordens Magnetisme? 2. En Traadrulle med 20 Vindinger, der danne en sluttet Kreds af 1/2 Ohms Modstand, er lagt om Ligevægtsrummet for en cylindrisk Magnet. Føres Bullen langt bort fra Magneten, opstaar der en Elektricitets- mængde lig 10~3 Coulomb. Hvor stor er den magnetiske Induktion i Mag- neten, hvis Tværsnitsareal er 3cm-2? Mathematik: 1. Bevis Simpsons Formel til tilnærmelsesvis Beregning af et bestemt Integral, og benyt Formlen til at beregne r dx )o2-j-x med 3 Decimalers Nøjagtighed, idet Intervallet deles i 10 ligestore Dele. 2. Find Aralet af den Sløjfe, der findes paa en Kurve med Ligningen y2—2xy -|- x3 = 0. Ved 1ste Del af Examen for Maskin- og Bygninsingeniører. Projektionstegning (i Maj Maaned): 1. Dag. En Kugle med Radius => 40mm- har Centrum i et Punkt, hvis retvinklede Koordinater ere x = 294 Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899. 80mm-, y = 100mm-, z = 60mm-, Kuglen belyses af parallele Lysstraaler af den sædvanlige Retning, saa at deres retvinklede Projektioner paa de koor- dinerte Planer danne 45° med Axerne. Man skal i skraat Billede paa XY- Planen bestemme: 1. Sporene for den Plan, hvori Kuglens Selvskyggelinie, ligger. 2. Det Punkt af Selvskygggelinien, som ligger nærmest ved XY-P1. 3. Selvskyggeliniens Tangent i dette Punkt. Den skraa Afbildning tages saaledes, at Y Koordinaterne vise sig i halv Størrelse og med en Retning, der danner ligestore Yinkier med X- og Z-Axen. 2. og følgende Dage. For- uden Kuglen er givet en ret Kegle, hvis Grundflade er en Cirkel i XY- Planen med Radius = 35mm- og Centrum i et Punkt med Koordinaterne x = 130mm-, y = 60mm- Keglens Højde er 120mm- Man skal tegne skraat Billede af Legemerne og deres Skygger samt udfolde Keglefladen. Mathematik I: 1. Find Indhyllingsfladen for de Planer, som berøre Fladen z = xy i Punkter af Skæringskurven mellem Fladen og Planet z — 1. Angiv Indhylfingsfladens Art. Koordinatsystemet er retvinklet. 2. At inte- cj2v dv grere Differentialligningen x2 —4 — 3x 4- 3y = x3 -f x. Mathematik 5 & b dx2 dx J II: 1. En tung Partikel med Masse 1 er bundet til uden Gnidningsmod- 2c2 stand at bevæge sig paa Parablen x2 = — y; X-Axen er vandret Y-Axen er lodret, positiv nedad, g er Tyngdens Acceleration pr. Sekund. Partiklen udgaar fra Begyndelsespunktet med Hastigheden c. Find Partiklens Sted til en hvilken som helst Tid, og bestem Partiklens Tryk mod Parablen. 2. Punkterne af en Ellipse tænkes fast forbundne med hverandre. I hvert en- kelt Bueelement ds af Kurven virker en Kraft, som er rettet efter Ele- t ds mentets Tangent og har Størrelsen - idet ft er givet, og r betyder Ele- mentets Radius vector fra Ellipsens Centrum. Alle Kræfter virke i samme Omløbsretning. Hvorledes sammensættes disse Kræfter? Deskriptiv Geometri: Dobbelt retvinklet Afbilding. — Af en vindskæv højregænget Skrueflade er givet den lodrette Axe A (Av har Koordinaterne [100,65,0] samt en Frontfrembringer F, der skærer A i et Punkt [100,65,20] hvis Afstand fra Y er 1/3 af Fladens Skruegangshøjde. — Fladen skæres med den Plan, hvis Spor begge falde sammen med Fv. Maalene ere Milli- meter. — Man skal bestemme: 1. det Punkt p af Skæringskurven, der ligger paa den Frembringer, hvortil F kommer ved at skrues opefter 5/12 af en Skruegang, 2. Skæringskurvens Tangent i p, 3. de Retninger, i hvilke Skæringskurvens uendelig fjerne Punkter ligge (paa Tegnepapiret er tg (AF) = 2), og 4. den første Assymptote, som Skæringskurven faar under Frem- bringerens Bevægelse opefter fra F. Fysik 1 og II: De samme Opgaver som ved Examen for Fabrik- ingeniører.