265
II.
Den polytekniske Læreanstalt.
A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af
enkelte Tilfælde.
I. Detaillerede Undervisningsprogrammer.
Da nogen Omordning i Undervisningen i »Teknisk Mekanik og grafisk
Statik med Anvendelse paa Jernkonstruktioner« samt i Vejbygning« og
»Vand bygning« havde vist sig ønskelig, blev der udarbejdet nedenstaaende
nye Programmer for Undervisningen i disse Fag.
Telcnisk Mekanik og grafisk Statik: med Anvendelse paa
. Jernkonstruktioner.
(6 Timer Forelæsninger og Examinatorier ugentlig i 2 Halvaar). Fore-
dragene gjentages hvert Aar og omfatte for:
A. Maskin- og Bygningsingeniørerne.
a) Elementerne af grafisk Statik med Anvendelse paa Ligevægtsformer
for Stangsystemer og Kjæder, Bestemmelse af Momenter og Inertimomenter,
b) Elasticitetslære. Strækning, Sammentrykning, Forskydning, Vridning,
Bøjning. — Angrebspunkt og neutral Axe, Kjærne, Tryk udenfor Kjærnen.
— Normale og transversale Spændinger, Maximumsspændinger, Spændings-
trajektorier. — Sammentrykning med Fare for Sidebøjning. — Elasticitets-
forhold, særlig for Jern og Staal, tilladelig Belastning, c) Statisk bestemte
Bjælker. Hvilende og bevægelig Belastning, Influenslinier, Bestemmelse af
Momenter og Transversalkræfter i simpelt understøttede Bjælker og Gerber-
dragere. — Nitte- og Bolteforbindelser. Konstruktion af nittede Pladejerns-
dragere. d) Leddede Systemer med hvilende Belastning. Cremonas, Cul-
manns og Ritters Methoder til Spændingsbestemmelse. Anvendelse paa Tag-
værker. — Betingelser for statisk Bestemthed, e) Statisk bestemte Gitter-
bjælker. Ugunstigste Belastning, Spændingsbestemmelse, Kontradiagonaler,
Anvendelse paa de specielle Dragerformer. — Konstruktion af Brodragere
og Tagværker, f) Almindelig Behandling af statisk ubestemte Systemer
(massive Bjælker og Gitterkonstruktioner). Anvendelse af de virtuelle For-
skydningers Princip, Maxwells Sætning, Sætningerne om Minimum af De-
formationsarbejde. g) Bestemmelse af Formforandringerne. Villiots For-
Universitetets Aarbog.
34
266
Den polytekniske Læreanstalt 1898 — 1899.
skydningsplan, Nedbøjningslinien som Tovpolygon. Anvendelse paa statisk
bestemte og ubestemte Systemer, h) Behandling af de vigtigste statisk
ubestemte Systemer. Buen med to Cliarnierer og beslægtede Former,
Hængebroer med Afstivningsbjælke, Buen uden Charmerer, kontinuerlige
Dragere. Som Tillæg: Gitterbjælker med sammensat Gitter. Kuppelkon-
struktioner.
B. Maskiningeniørerne.
a) Murværker og Jordtryk. b) Vands Udstrømning og Bevægelse i
Rørledninger og Kanaler. Til Forelæsningerne slutte sig Øvelser, som af-
holdes: for Maskiningeniører i 6te Halvaar hver Dag og for Bygnings-
ingeniører i 6te Halvaar i Februar Maaned hver Dag og fra 1ste Marts til
23de Juni 3 Dage om Ugen, samt i 8de Halvaar i Marts og April 3 Dage
om Ugen.
Vej bygningsfagen e.
Den theoretiske Undervisning (Forelæsninger og Examinatorier) er for-
delt paa to Halvaar med 6 ugentlige Timer og omfatter:
A. Vej- og Jernbanebygning (herunder Jordarbejde).
Som Indledning en almindelig Oversigt over de forskjellige Transport-
veje og deres Underbygning og Overbygning.
I.	Underbygningen, a) Forarbejder: Bestemmelse af Jordoverfla-
dens Form og Jordens Beskaffenhed; Jordværkernes Profilering, Bereg-
ning og Fordeling af Jordmassen og Bestemmelse af Flytteafstanden, alt
under Hensyn til de hyppigst forekommende Jordarbejder, b) Udførelsen.
Afsætningen i Marken. Udførelsen af Afgravninger og Gjennemskæringer,
Paafyldninger og Dæmninger; Jordflytningen. Sikring af Skraaningerne;
Anlæg for Vandafledningen ved permanente Jordværker. Som Tillæg en
kort Oversigt over Tunnelbygning.
II.	Overbygningen, a) Almindelige Veje: Stigningsforholdene; Vej-
liniens Bestemmelse; Udarbejdelsen af Projektet. Konstruktion, Udførelse
og Vedligeholdelse af Vejbanen, b) Gader: Planer til Byers Bebyggelse;
Profilering af Gader og Torve; Udarbejdelse af Detajlprojekt. Konstruktion,
Udførelse og Vedligeholdelse af Kjørebane og Fortov; Anlæg for Vandafled-
ningen. c) Jernbaner: 1) den frie Bane: Trækkraft og Modstand paa Adhæ-
sionsbaner; Stigningsforhold og Krumninger; Baneliniens Bestemmelse og
Udarbejdelse af Projektet. Overbygningens Konstruktion, Udførelse og Ved-
ligeholdelse. Vejskæringer, Hegn og Bomme. 2) Stationer: Sporskifter,
Drejeskiver og Skydeskiver; Sporplaner; Bygninger og Indretninger til Om-
ladning. 3) Vogne og Lokomotiver. 4) Signaler og Sikkerhedstjeneste.
Tandhjulsbaner, Traadtovsbaner, transportable Baner, Hestesporveje, Kabel-
baner og elektriske Sporveje. Til Forelæsningerne slutte sig Konstruktions-
øvelser, som holdes i 6te Halvaar fra 1ste Marts—23de Juni 3 Dage om
Ugen, samt i 8de Halvaar i Februar Maaned hver Dag.
B. Brobygning.
a) Indledning: Broens Beliggenhed, Hoveddimensioner og Belastning,
b) Broer af Sten: Materialet; Konstruktion af Piller, Hvælvinger og Bro-
Detaillerede Undervisningsprogrammer.
267
bane. Beregning af Hvælvinger; Fløjmure og Beklædningsmure. c) Faste
Broer af Træ: Materialet og Samlingerne. Konstruktion af Understøt-
ninger og Overbygning, d) Faste Broer af smedeligt Jern: Kort Oversigt
over Materialet og Forbindelserne, a) Bjælkebroer i én Spændevidde: Over-
sigt over Dragerformerne; Konstruktion og Beregning af Brobane og Tvær-
afstivning; Lejerne. Bjælkebroer med flere Aabninger: Oversigt over
Dragerformerne; Konstruktion af Mellempiller og Lejer, y) Buebroer:
Oversigt over Dragerformer; Charmerer; Tværafstivning. Som Tillæg om-
tales Konstruktion af Støbejerns Broer. (5) Hængebroer: Kabelbroer med
Afstivningsbjælker; stive Hængebroer, e) Bevægelige Broer: Vippebroer,
Drejebroer, Skydebroer og Løftebroer, og som Supplement: Pontonbroer og
Færger. Til Forelæsningerne slutte sig Konstruktionsøvelser, som afholdes
i 8de Halvaar i Marts og April 3 Dage om Ugen og fra 1ste Maj til 9de
Juli hver Dag. Saa ofte Lejlighed gives foretages Exkursioner til Besigtigelse
af færdige og under Udførelse værende Bygningsarbejder.
Vandbygningsfagene.
Den theoretiske Undervisning (Forelæsninger og Examinatorier) er for-
delt paa to Halvaar med 6 ugentlige Timer og omfatter: I. Fundering.
a)	Indledning: Grundens Bæreevne. Oversigt over Funderingsmethoderne.
b)	Fundering i tørlagt Grube: Fangedæmninger, Tørlægning, Slyngværk,
lavt Pæleværk, Pæleramning, Beton og dens Tilberedelse, c) Fundering
under Yand: Højt Pæleværk, Afskæring af Pæle under Vand, Sænkekasser,
Fundering paa Beton, Indfatninger for Beton og dennes Anbringelse under
Vand, Sænkebrønde, Fundering ved fortættet Luft, Dykkerarbejde. d) For-
skjellige særlige Funderingsmethoder. II. Vandbygning, a) Indledning:
Nedbør, Fordampning, Grundvand, Lovene for dettes Bevægelse, Vandløbenes
almindelige Egenskaber, Vands Udstrømning og Bevægelse i Ledninger og
Kanaler, Bestemmelse af Vandløbs Vandføring, Havets almindelige Egenskaber,
Vind, Bølgebevægelse, Tidevand, Is. b) Forarbejder for Projekteringen: Dybde-
maaling, Vandstandsmaaling, Strømhastighedsmaaling. c) Vandets Anven-
delse som Transportvej: a) Vandløbsregulering (for Skibsfart): Sejlads paa
Vandløb, Reguleringens Projektering og Udførelse, Reguleringsværkernes
Konstruktion, Regulering af Vandløbs Tidevandsstrækning. /?) Vandløbs
Kanalisation: Stemmeværkernes Beregning, Konstruktion og Udførelse,
Stuvningsformler, bevægelige Stemmeværker, Fiskepasser, y) Skibsfarts-
kanaler: Kanalliniens Bestemmelse, Tværprofil, Skraaningernes Befæstelse,
Tætningsarbejder, Kammersluser, Skibsjernbaner, Trugsluser, særegne Byg-
ningsværker. <)') Havne: Historie, Søskibsfart, Ordning af de dækkende
Værker, disses Konstruktion og Opførelse, Kajindfatninger, Kajens Indret-
ning til Losning og Ladning, Vareskure, Pakhuse, Lagre for særegne Varer,
Fortøjningsredskaber, andre Bygværker, Havnesluser, Skibsværfter, Skylning,
Uddybning, Sømærker, d) Kulturteknik: a) Vanding: Vandets Betydning
for Planterne, de forskjellige Vandingsmethoder. (i) Udtørring: Vandløbs-
regulering, Grøftning, Dræning, Afvandingsslusers Konstruktion og Opførelse,
Bortskaffelsen af fremmed Vand, kunstig Tørholdelse, Kolmation. e) Kystens
Sikring mod Havet: Diger, Klitter, Høfder. Til den theoretiske Undervis-
34*
268
Den polytekniske Læreanstalt 1898—1899.
ning slutte sig i 9de Halvaar fra 1ste September til 15de November Øvelser
i Konstruktion og Projektering. Besvarelsen af de stillede Opgaver frem-
lægges til Bedømmelse ved Examen. Der gives de Studerende, saa ofte det
lader sig gjøre, Lejlighed til at se Vandbygningsarbejder, som udføres i
Stadens Nærhed. Fjernere Arbejdssteder besøges ogsaa, for saa vidt de
fornødne Pengemidler dertil ere bevilgede.
II. Forelæsninger og Øvelser.
1. Extraordinære Forelæsninger og Øvelser.
Ligesom forrige Aar ledede Professor Steenberg i Februar og Marts
1899 et Kursus for de nye Fabrikingeniørkandidater i Udførelsen af tek-
niske Analyser og Øvelser i at lægge Planer til at udføre tekniske Under-
søgelser. Til den fornødne Medhjælp ved dette Kursus bevilgede Mini-
steriet under 20de December 1898 200 Kr. af Kontoen for extraordinære
Udgifter.
Over Æmner af almen Interesse blev der holdt nogle Rækker offent-
lige populære Aftenforelæsninger, nemlig af: Assistent, Dr. phil. J. Petersen
over uorganisk Kemi og Assistent, Cand. mag. Martin Knudsen om Varme
og Bevægelse. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes
af det af det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb.
2. Udgivelse af Lærebøger.
Professor Lutken har udgivet sine Forelæsninger over Vej- og Jern-
banebygning og Docent Meldahl sine over Skibsbygning; til Hjælp til Ud-
givelsen erholdt de af de hertil bevilgede 600 Kr. henholdsvis 350 Kr. og
250 Kr. En 5te Udgave af afdøde Professor Freuchens Økonomiske Land-
maaling er udgivet. Omkostningerne ere udredede af den private Ingeniørfond.
III. Examina.
Som Examinatorer ved Adgangsexamen i 1899 antoges med Ministeriets
Tilladelse af 26de Maj s. A. i Mathematik Dr. phil. Juel og Dr. phil. Valen-
tiner og i Fysik Dr. phil. Barmwater samt som Censorer i Mathematik Dr.
phil. N. Nielsen og Cand. mag. J. Mollerup og i Fysik Cand. mag. Absalon
Larsen.
— Af 2 Præliminarister, som havde underkastet sig Adgangsexamens
skriftlige Del, erholdt den ene paa Grund af Faderens pludselige Død, den
anden paa Grund af Sygdom af Ministeriet under 6te Juli 1898 Udsættelse
med den mundtlige Prøve til efter Sommerferien.
— N. N., der havde bestaaet almindelig Forberedelsesexamen (med 2
fremmede Sprog) samt Afgangsexamen fra Skolen for Skibsbygnings- og
Maskinvæsen ved Orlogsværftet, erholdt af Ministeriet under 22de Novbr.
1898 Tilladelse til at blive indskrevet som polyteknisk Examinand, naar han
havde bestaaet en Tillægsprøve i Fransk.
Lærerpersonale m. m.
269
—	4 Præliminarister erholdt af Ministeriet under 26de Maj og 2den
Juni 1899 Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen, uagtet de
manglede en Prøve i Fransk, dog saaledes at de ikke bleve polytekniske
Examinander, førend de liavde bestaaet en Tillægsprøve i dette Fag.
—	For en Præliminarist, der havde meldt sig til Adgangsexamen, men
paa Grund af en Fejltagelse fra hans Manuduktørs Side ikke mødte til de
2 første skriftlige Prøver, androg hans Manuduktør om Tilladelse for ham
til at fortsætte Examen, idet der enten gaves ham »slet« for nævnte Prøver,
eller han erholdt 2 nye Opgaver. Da han for de 2 besvarede Opgaver
havde erholdt ug og mgx og altsaa syntes vel forberedt, samt da det ikke
var hans egen men hans Manuduktørs Skyld, at han ikke mødte i rette
Tid, fandt Læreanstalten, at der vel kunde være Anledning til at hjælpe
ham og indstillede til Ministeriet, »at det exceptionelt og paa Grund af de
særegne Omstændigheder tillades ham at stedes til den mundtlige Prøve
og at Læreanstalten dernæst efter Udfaldet af denne i Forbindelse med
Udfaldet af de 2 aflagte skriftlige Prøver overvejer, hvorvidt han maatte
anses for moden til at studere ved Læreanstalten og eventuelt optage ham
som Examinand«. Denne Indstilling bifaldt Ministeriet under 26de Juni 1899.
B, Tilstand og Virksomhed.
I. Lærerpersonale m. m.
Docent, Dr. phil. Chr. Juel blev med Ministeriets Tilladelse af 2den
Juli 1898 paany antaget som Lærer for 1 Aar til 31te Juli 1899.
—	Med Ministeriets Tilladelse under 2den Juli 1898, blev Docent A.
S. Ostenfeld antaget til indtil videre at være Lærer og under 31te Decbr.
1898 Docenterne Chs. Ambt, E. P. Bonnesen og K. G. Meldahl antagne
til fremdeles at være Lærere. Docenterne I. Windfeld Hansens og F. V.
F. A. Øllgaards Engagement som Lærere blev med Ministeriets Tilladelse
af 18de Oktober 1898 fornyet for 2 Aar til 31te Juli 1900.
—	Paa Grnnd af Helbredshensyn anmodede Professor Jørgensen om at
blive fritaget for at examinere Maskin- og Bygningsingeniørerne i Kemi ved
1ste Del af Examen; dette Hverv overdroges derfor med Ministeriets Tilladelse
af 23de Maj 1899 til Dr. phil. Emil Petersen, hvis Honorar blev udredet
af Kontoen for extraordinære Udgifter. Professor Hannover erholdt af Mini-
steriet under 1ste Februar Rejsetilladelse fra 5te til 19de i samme Maaned
for at kunne deltage i et Møde i Paris af »Commission internationale d'uni-
fication des prescriptions relatives aux méthodes d'assai«.
—	Med Ministeriets Tilladelse foretog Professor Christiansen en Rejse
til Nordamerika fra April til Juli, hvorfor Professor Prytz overtog hele
Examinationen i Fysik ved 1ste Del af Examen 1899.
—	Assistent i det kemiske Laboratorium, Dr. phil. Julius Chr. Peter-
sen, der ligesom i en Række af Aar ogsaa i Foraarshalvaaret 1899 holdt
Examinatorier i Kemi for Maskin- og Bygningsingeniørerne, modtog med
Ministeriets Tilladelse af 28de December 1898 som Honorar for dette Ar-
bejde 150 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter.