Afholdte Examina,
201
med oprørende*) Grusomlied og begik saa mange og saa store Røverier4) at han
ikke blot berøvede mange Borgere de kostbareste Ting ved Svig eller Vold men
ogsaaplyndrede*) Byerne for StatuerG) og andre Prydelser og ikke enoWskaa
nede Gudernes Templer. Derfor anklagede Sicilianerne ham og bad Cicero hvis
Velvillie de havde lært at kjende, da han var Quæstor hos dem", om at forsvare7)
deres Sag. Cicero lovede at gjøre dette; han begav sig derfor strax til Sicilien
og berejste8) i 50 Dage hele Øen for selv paa alle Steder at høre og sé, hvilke
Skændselsgjerninger9) Verres havde begaaet. I Rom begunstigede' mauo-e
fornemme Mænd Verres; og han selv sagde ofte, at han havde taget saa
meget, at der var nok ikke alene for ham, men ogsaa for hans Forsvarere10)
og Dommere. Men Cicero talte med saa stor Kraft for11) Domstolen, at
Hortensius, der forsvarede Verres, intet havde, som han kunde svare, og at
Verres selv i Mistillid til12) sin Sag rejste bort fra Rom. Han blev derfor
fraværende domfældt og gik i Landflygtighed.
x) at fare frem = grassari. 2) Sicilianer = Siculus. 3) oprørende = in-
dignus. 4) Røveri = latrocinium. 5) at plyndre = spoliare. c) Statue =
signum. 7) at forsvare = tueri. 8) at berejse = obire. 9) Skændsels-
gjerning = flagitium. 10) Forsvarer = patronus. n) for = in. 12) i Mis-
tillid til = diffidens.
Juni 1899.
1) Udarbejdelse i Modersmaalet, fri Opgave: Hvorledes modvirker
Naturvidenskaben Overtro? 2) Oversættelse fra Dansk til Latin: Da Mil-
tiades havde besejret Perserne ved Marathon i Aaret 490, gav Athenien-
serne ham en Flaade paa 70 Skibe, for at han skulde erobre de
Øer, der havde ydet Perserne Hjælp mod Grækerne. Med denne Flaade
indjog han Øernes Beboere stor Skræk; dog vilde Øen Paros ikke strax
overgive sig. Derfor indesluttede Miltiades Pariernes By med Belejrings-
værker1) og begyndte at angribe den. Da saas der pludselig Blus2)
langt borte. Disse Blus fremkom fra en Skov, som var bleven antændt
ved et eller andet Tilfælde3); men baade Miltiades og Parierne troede, at
det var et Signal, givet af Perserne. Nu vilde Parierne meget mindre
overgive sig; thi de troede, at Perserne kom dem til Hjælp; og Miltiades,
som blev bange for, at han skulde blive overrasket4) af Perserne, stak sine
Belejringsværker i Brand og drog tilbage til Athen. Men Athenienserne
anklagede ham for Forræderi, idet de sagde, at han let havde kunnet ind-
tage Byen, men var bleven bestukken5) af Perserne. Miltiades blev idømt
en Bøde paa^) 50 Talenter; og da han ikke kunde betale7) denne store
Pengesum, blev han kastet i Fængsel, hvor han kort efter døde. Heraf
kan man indse, hvor stor Betydning Tilfældet hars); thi hvis hin Skov ikke
var kommen i Brand9), vilde hele Sagen have faaet et andet Udfald1).
x) et Belejringsværk = opus. 2) et Blus = ignis. 3) Tilfælde == casus.
4) at overraske = opprimere. 5) at bestikke = corrumpere. ' ) at idømme
en Bøde paa = at straffe (multare) med. 7) at betale = solvere. ) over-
sættes ved: hvor meget Tilfældet formaar (at formaa = posse). ) at komme
i Brand = at antændes. 10) at faa et andet Udfald == at falde ander e es
ud (aliter evenire).
Y. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1897—98 af Universitetet udsatte U
Prisopgaver*) indkom i Aaret 1898—99 13 Afhandlinger, nemlig - theo
giske, 1 retsvidenskabelig, 1 statsvidenskabelig, 2 lægevidenskabelige, -
historiske, 1 klassisk-filologisk, 1 æsthetisk, 1 astronomisk og - kemi. ve,
26
202
Universitetet 1H98—1899.
hvorhos der i dette Aar indkom en Afhandling som Besvarelse af den i
1896 udsatte Prisopgave i Naturhistorie*). Af disse Afhandlinger fandtes
den ene af de theologiske, den retsvidenskabelige, begge de lægeviden-
skabelige, den ene af de historiske, den klassisk-filologiske, den æsthetiske,
begge de kemiske og den naturhistoriske værdige til Prisen. Accessit til-
kjendtes den ene af de theologiske, den ene af de historiske og den astro-
nomiske.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. theol. Alfred Theodor Jørgensen, af den ene theologiske,
Stud. juris Johannes Rudolf Emil de Klaumann, af den retsvidenskabelige,
Cand. med. Frederik Gregersen, \ . . . .. , ,
~ , , T..,7 , 7TJJ	af de lægevidenskabelige**).
Cand. med. Vilhelm Ellermann, j	°	y'
Stud. mag. Erik Ipsen Arup, af den ene historiske,
Cand. mag. Georg Thorstein Rangel-Nielsen, af den klassisk-filologiske,
Stud. mag. Niels Georg Christensen, af den æsthetiske,
Cand. mag. Einar Christian Saxtorph Biilmann, \ „ n	_
Cand. mag. Alfred Wøhlk,	| af 'ie kemlske**)<
Stud. mag. Søren Jensen, af den naturhistoriske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. theol. Hans Feter Hansen, af den anden theologiske,
Cand. phil. Thomas Marius Thomsen, af den anden historiske,
Cand. mag. Viggo Strøyberg, af den astronomiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser over de indkomne Afhandlinger
lyde saaledes:
I. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den for 1897—
98 udsatte theologiske Prisopgave: »I hvilket Omfang og paa hvilken
Maade kan det protestantiske Skriftprincip fastholdes overfor de Angreb,
som, særlig i nyeste Tid, ere rejste mod samme?« er der indkommet to
Afhandlinger.
Den med Motto: »verbum Dei condat articulos fidei, præterea nemo!
Luther,« forsynede Afhandling er vel skrevet og læses med Interesse. Den
giver en ret omfattende Behandling af Spørgsmaalet, er klar baade i Dispo-
sitionen og i Gjennemførelsen i Enkelthederne, og Forfatteren har sat sig
godt ind i den under Æmnet hørende nyere Litteratur. Hans Dom er i
det hele sund og træffende. Men hans Raisonnement er ofte lidet dybt-
gaaende, og man maa ikke sjældent, hvor Gjendrivelse af en Opfattelse var
ønskelig, nøjes med en Afvisning. Tillige undres man over, at Forfatteren
egentlig ikke har behandlet det fepørgsmaal, hvorvidt der i nyere gammel-
testamentlige Undersøgelser bør sés et Brud paa det protestantiske Skrift-
princip eller ikke. I Behandlingen af Reformatorernes Skriftbetragtning er
der en paafaldende Mængde Citater, som ere urigtigt anførte, en Følge af,
at Forfatteren her overvejende citerer paa anden Haand. Enkelte stilistiske
*) Jfr. Univ. Aarb. 1896—97 S. 521.
**) Ved Skrivelse af 13de Marts 1899 meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet Til-
ladelse til, at der tildeltes begge Forfattere Prismedaille, jfr. foran S. 55.
Prisopgaver.
203
Flotheder burde være undgaaede. Imidlertid forekommer det os, at disse
Mangler ved Afhandlingen opvejes af dens Fortrin, saa at vi mene at
kunne tilkjende den Prisen.
Den anden Afhandling bærer Mottoet: Regulam autem aliam habe-
mus, ut videlicet verbum Dei condat articulos Mei et præterea nemo, ne
angelus quidem. Art. Smalc. II2 de missa. Forfatterens systematiske Evne
er svag, hvilket viser sig baade i Dispositionen og i Behandlingen af Enkelt-
hederne; han mangler Blik for de principielle Modsætninger og afgjørende
Synspunkter, samt Overblik over Æninet og over den herhen hørende nyere
Litteratur, saa at det paa liere Punkter synes noget tilfældigt, hvilke
Standpunkter og Repræsentanter han behandler, ligesom visse Partier i Af-
handlingen væsentlig reproducere enkelte nærliggende Bearbejdelser. Imidler-
tid er der andre Partier, som ere baade klare og fyldige og røbe en umis-
kjendelig Flid og Interesse for Opgaven, og Forfatteren viser helt igjennem
sund Dømmekraft og klar Tanke. Trods Afhandlingens betydelige Mangler
mene vi dog i Betragtning af den ret vellykkede Behandling af disse Partier
og som Opmuntring for Forfatterens Flid at maatte tilkjende Afhandlingen
et Accessit.
Kjøbenhavn, den 12te Marts 1899.
C. Henrik Scharling.	P. Madsen.	L. W. Schat Petersen.
J. C. Jacobsen.
II. Den retsvidenskabelige Afhandling. Til Besvarelse af Univer-
sitetets Prisspørgsmaal for Aaret 1897—98 i Lovkyndighed: »Der ønskes en
Fremstilling af Kontokurantforholdenes retlige Natur og af de om disse
Forhold gjældende Retsregler med særligt Hensyn til dansk Retspraxis« er
indkommet en Afhandling med Motto: »Grau, theurer Freund, ist alle
Theorie. Griin ist allein des Lebens goldner Baum.«
Afhandlingen indledes med en Redegjørelse for Kontokurantregnskabets
Fordele og Motiver og en god Oversigt over de faktiske Mellemværender,
der give Foranledning til Kontokurantregnskabets Anvendelse (døbende
Regning«, og »Mellemregning«) i disses forkjellige Former. Paa dette Grund-
lag rettes et energisk Angreb mod den almindelige Opfattelse, der — under
indbyrdes stærk Uoverensstemmelse — antager Existensen af Kontokurant-
lorhold som Retsforhold, der ere særlige Regler undergivne. Som Resultat
hævder Forfatteren, at der overhovedet ikke existerer noget, særlige Retsregler
undergivet Kontokurantforhold. Theorierne om saadant ere formentlig ude
af Stand til at angive fornuftige Grunde for Standpunktet og bero paa Mis-
forstaaelser af Kontokurantregnskabets Natur, paa Forvexling af det regn-
skabsmæssige med det retlige. Resultatet støttes gjennem en udførlig Kri-
tik af de forskjellige Hovedtheorier, der ere fremsatte angaaende Konto-
kurantforholdet, navnlig ogsaa af den f. Ex. af Goldschmidt, Dernburg,
Greber, og for dansk Rets Vedkommende af Jul. Lassen repræsenterede
Theori. Særligt fremdrages ved denne Kritik Theoriernes Forhold til Ivom-
pensationsspørgsmaalet. Forfatteren linder sin Opfattelse støttet ved dansk
Retspraxis.
Methodisk er Arbejdet fortræffeligt anlagt. Forfatteren synes at have
havt personligt med de paagjældende Forhold at gjøre eller i alt lald at
have havt særlig god Adgang til faktiske Oplysninger. Hans MeudolNM'i
om Kontokurantregnskabet opklare adskillige Misforstaaelser. Ivntiken a
den omhyggeligt opsøgte Litteratur — uheldigvis ere Bestemmelserne i den
reviderede tyske Handelslov af 10de Maj 1897 §§ 355—357 undgaaede m>i-
fatterens Opmærksomhed — er i mange Henseender trænende. aa < en
anden Side faar man undertiden Indtrykket af, at Forfatteren saa o\ei\ejen( e
2«*
204
Universitetet 1898 —1899.
liar beskæftiget sig med den Kreds af Retsforhold, reale Hensyn og Rets-
regler, som mest umiddelbart paatrænger sig. ved Talen om Kontokurant-
forhold, at hans Blik er svækket for andres Betydning for Æmnet; hermed
staar i Forbindelse, at Fremstillingen paa flere Punkter skæmmes af en flot
og overlegen Tone. For absolut er Forfatterens Bestridelse af den praktiske
Mulighed for og Virkeligheden af pacta de contrahendo. Tilhængere af den
Greberske Theori ville vel indrømme, at Forfatteren har blottet Mangler
ved Theoriens Begrundelse og Formulering, men ville ikke finde denne
ramt i sin Kjærne og ville blandt andet gjøre gjældende, at Forfatterens
Kritik ingenlunde rammer alle de reale Hensyn, som kunne føre i den af
denne Theori angivne Retning. Undertiden forekomme Fejlslutninger og
Misforstaaelser af den kritiserede Litteratur, der i vidt Omfang have ført
Forfatteren ind paa gjenstandsløs og ørkesløs Kritik. Rigtigt og oplysende
er det, at Forfatteren fremhæver Theoriernes historiske Forbindelse med ipso-
jure Kompensationen, men han burde have indset Uholdbarheden af sin
Paastand om, at »Kontokurantkontrakten« kun, hvor denne Kompensations-
regel gjælder, kan virke som et pactum de non compensando.
Men uanset hvad der saaledes kan indvendes, og hvad Mening man
end vil have om Rigtigheden af Forfatterens Resultater, maa det erkjendes,
at der i Afhandlingen er ydet saa værdifulde Bidrag til Æmnets Oplysning,
at den utvivlsomt fortjener at belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, den 3die Marts 1899.
H. Matzen.	J. H. Deuntzer.	Jul. Lassen.
C. Torp.
III. Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Uni-
versitetets Prisopgave i Nationaløkonomi: »En Fremstilling af den sociale
og økonomiske Lovgivning i Australien og dens Resultater« er der indsendt
en Afhandling med Motto »go on«.
Forfatteren af denne Afhandling har ikke havt Blik for, at Opgavens
Formaal var at faa en Fremstilling af det ejendommelige og karakteristiske
Præg, som den sociale Udvikling i Australien i nyere Tid har paatrykt
Ordningen af de økonomiske Forhold i forskjellige Retninger. Hans Af-
handling er derfor nærmest kun bleven en Indledning til eller et Grundlag
for en saadan Fremstilling, idet store og vigtige Sider af denne — t. Ex.
Arbejderspørgsmaalene og Bankforholdene — helt ere forbigaaede. Men
selv i saa Henseende gjør den langtfra Fyldest. Der savnes den viden-
skabelige Sands, som udkræves forat ordne og beherske de mange Detailler,
der nu give et alt andet end overskueligt Billede af Udviklingen og Til-
standen, saaledes navnlig i den udførlige Fremstilling af de forskjellige
Tiders Ordning af Jordsalget. Forfatteren savner ligeledes den litterære
Sands for at linde de rette Kilder; hans Materiale er stærkt begrænset,
til Dels forældet, og synes ret tilfældigt. Til Trods for den umiskjendelige
Flid, der er udvist, kunne vi derfor ikke ansé Afhandlingen for værdig til
nogen Beløning.
Kjøbenhavn, i Marts 1899.
Will. Scharling.	Y. Falbe Hansen.	H. Westergaard.
IV. De lægevidenskabelige Afhandlinger. Af Universitetets læge-
videnskabelige Prisopgave for Aaret 1897—98, der lyder saaledes: »Man
har i den nyeste Tid formodet et pathogenetisk Slægtskab mellem Cysto-
merne i Ovarierne, Nyrerne, Leveren, Glandula thyréoidea og maaske endnu
Prisopgaver.
205
andre Organer. Der ønskes til Opklaring af dette Spørgsmaal en anato
misk og navnlig histogenetisk Sammenligning mellem disse Svulster i noo-le
af de paagjældende Organer«, er der fremkommet to Besvarelser beige
paa Grundlag af omhyggelige og selvstændige Undersøgelser samt ledsagede
af Tegninger og rigelige mikroskopiske Præparater, men hver for sig i Be-
siddelse af særlige Fortrin.
Forfatteren af den med r-r mærkede Afhandling er ikke naaet til at
faa sine Undersøgelser udstrakt til mere end fire pathologiske Objekter
nemlig to Tilfælde af Ovarie- og to af Nyrecystomer. Dette i og for sig
temmelig sparsomme Materiale har imidlertid, i det mindste til Dels. været
særdeles godt og instruktivt, og Forfatteren har skænket det en overmaade grun-
dig og omhyggelig Undersøgelse, saa at hans Arbejde har givet ikke uvæsent-
lige Resultater, navnlig til Bekræftelse af Theorien om en ensartet Patho-
genese for Ovariecystomet og det typiske Nyrecystom, i alt Fald saa vidt
den liistogenetiske Side af Sagen angaar. Det fortjener ogsaa at frem-
hæves, at hans Fremstilling af Spørgsmaalets Historie og pathologiske Be-
tydning er meget omhyggelig og, uagtet dets noget indviklede Beskaffenhed,
klar og afrundet, saa at Afhandlingen maa siges at vidne om en ikke ringe
Grad af pathologisk Udvikling og Modenhed.
Den anden Afhandling, der har til Motto: »Felix qui potuit . . .«,
har det Fortrin at hvile paa et noget større Undersøgelsesmateriale, nemlig
ialt otte Tilfælde af Cystomer fra Nyrerne, Brystkirtlen og Leveren. Ogsaa
dens Forfatter har behandlet sit Materiale med stor Flid og Grundighed og
er kommen til et, som det synes, vel begrundet Resultat, der iøvrigt væsen-
ligt gaar i samme Retning som det, hans Konkurrent er naaet til. I Over-
ensstemmelse med det rigeligere Undersøgelsesmateriale er ogsaa denne
Afhandlings Illustration ved Præparater og navnlig Tegninger fyldigere
end den førstnævntes og i det hele i teknisk Henseende behandlet med
særlig Omhu og Elegance. Maa den saaledes siges i visse Henseender at
have noget Fortrin for dens Konkurrent, navnlig paa Grund af det større
Materiale, saa kan det paa anden Side maaske betragtes som et Savn, at
Forfatteren ikke har draget Ovariecystomet med ind under sin Undersøgelse,
da de øvrige Svulster dog, i Henhold til Sagens historiske Udvikling, bør
maales med dets Alen. Afgjort staar Forfatteren i alt Fald tilbage, hvad
Fremstillingen angaar. Det i og for sig meget fuldstændige historiske Stof,
som hans Afhandling indeholder, henstaar temmelig ubearbejdet, væsenligt
som en blot kronologisk ordnet Række af Referater; og den endelige Op-
gjørelse af Undersøgelsernes Resultater er ogsaa faldet noget tarvelig ud.
Derimod lader selve Redegjørelsen for de enkelte Undersøgelser intet til-
bage at ønske.
Det forekommer os særdeles vanskeligt at afveje de to Afhandlingers
Fortrin og Mangler mod hinanden, hvilket ikke kan synes paafalaende, da
disse jo ere af væsentligt forskjellig Natur. Har den sidstnævnte Afhandling
Fortrinet ved sit større Materiale og vel ogsaa ved den særlige tekniske
Færdighed og Øvelse, hvorom den giver Vidnesbyrd, saa røber den tøist(
utvivlsomt en bedre Fremstillingsevne og et større Herredømme ovei een
theoretiske Side af Spørgsmaalet. Da imidlertid begge Forfattere naA ø us
sig som kyndige, selvstændige og omhyggelige Undersøgere med tilstræv'e-
ligt Herredømme over den histologiske Teknik og en fyldestgjørende pa ■ io-
logisk Forstaaelse af Spørgsmaalet, og da begge Afhandlmgei -IU' l's 1 ,
tater af videnskabeligt Værd, vilde det forekomme os meget ønske ig',
de begge belønnedes med Universitetets Guldmedaille,
Kjøbenhavn, i Februar 1899.
Kn. Faber.
C. Lange.
206
Universitetet 1898—1899.
V. De historiske Afhandlinger. Det for Aaret 1897—98 udsatte
Prisspørgsmaal: »Hvilke Kilder ligge til Grund for Huitfeldts Fremstilling
af Kongerne Christian I.'s og Hans's Regeringsliistorie og paa hvilken Maade
har lian benyttet dem?« har fremkaldt to Besvarelser.
Den ene med Motto: Quæras ergo veritatem fremtræder i en om-
hyggelig gjenneinarbejdet Skikkelse og hviler paa særdeles indgaaende Stu-
dier ; Forfatteren har aabenbart paa Løsningen af Opgaven kunnet anvende
mere Tid og Flid, end man egentlig regner paa ved Universitetets Pris-
opgaver. Resultatet har været, at han har leveret en særdeles tilfredsstillende
Besvarelse af det rejste Spørgsmaal. Den Rækkefølge, hvori Forfatteren
gjennemgaar de af Huitfeldt brugte Kilder er vel næppe den heldigste, og
man savner ogsaa en sammenfattende Karakteristik af den Maade, hvorpaa
Huitfeldt nytter sine Kilder. Men Undersøgelsen er i sine Enkeltheder
fortræffelig gjennemført, og en Række Detailundersøgelser af særlig ind-
viklede Spørgsmaal giver Forfatteren Lejlighed til at udfolde megen Skarp-
sindighed, Afhandlingen maa da anses for fuldt værdig til at belønnes
med Prismedaillen.
Den anden Besvarelse har et Motto af Vitus Bering: Quid gessere
alii etc. Forfatteren beklager selv den altfor ringe Tid, der har staaet til
hans Raadighed, og han er kun naaet til at indlevere Halvdelen af sin Af-
handling i renskrevet Skikkelse; Resten følger i halvfuldendt Kladde. Hans
Besvarelse af Spørgsmaalet staar da ogsaa meget tilbage for den foregaaende;
men han har forøvrigt anlagt sin Undersøgelse paa en forstandig Maade;
den Plan, han følger, er klar og overskuelig, og han er trods Afhandlingens
Kortfattethed dog kommet ind paa Synspunkter, som fattes i den anden
Besvarelse, f. Ex. ved nøjere at prøve, hvilke Arkiver Huitfeldt har havt
Adgang til. I den foreliggende Skikkelse kan denne Athandling vel ikke
paa langt nær anses for tilfredsstillende, men den vidner dog saa meget
om Modenhed og videnskabelige Anlæg hos Forfatteren, at vi mene at
kunne tilkjende den et Accessit.
Kjøbenhavn, i Februar 1899.
E. Holm.	Joh. Steenstrup.	Kr. Erslev.
VI. Den Idas s islc-fil ol og/ske Afhandling. Som Besvarelse af det for
Aaret 1897—98 udsatte Prisspørgsmaal i klassisk Filologi: »Der ønskes en
kritisk Fremstilling og Vurdering af Haandskriftgrundlaget for Platons
Skrifter og dets Benyttelse« er der indkommen en Afhandling paa Latin
med Motto:	navriov fdv ayu&oiv 9-eais rjyeHat, nåviojv
å'ctv&QMTioig. Plat. legg. 730 B.
Forfatteren synes med stor Flid at have sat sig ind i hele den Litte-
ratur, der var at benytte til Spørgsmaalets Besvarelse. Han har ogsaa
med Hensyn til et enkelt Haandskrift, som hidtil ikke var videre bekjendt,
selv foretaget nye og, som det synes, meget omhyggelige Undersøgelser.
I Udførelsen er der nogen Mangel paa Ligelighed. Forfatteren har fra
først af anlagt sit Arbejde for bredt og dvæler i Afhandlingens første Del
udførligt ved en Række Spørgsmaal af til Dels underordnet Betydning. Han
er vel ikke i det enkelte blind for, at det Formaal, tidligere Forskere have
sat sig — at eftervise direkte Afhængighed mellem Størstedelen af de be-
varede Platonhaandskrifter —, ikke er naaet og med de forhaanden værende
utilfredstillende Midler ikke kan naas; men han vilde vistnok være kommen
videre og fremfor alt have formet sin Afhandling bedre, dersom han fra
første Færd af havde liavt et skarpere Blik for Grundmanglerne i den hid-
tidige Forsknings Methode. Betydelig bedre er Afhandlingens anden Del,
hvor Forfatteren følger en anden Plan og arbejder paa et sikrere Grundlag,
som han til Dels selv har bragt til Veje. De her givne Resultater synes i
det hele sikre, og de fremtræde i en klar og overskuelig Form.
Prisopgaver.
207
Til Dels vistnok paa Grund af det mindre heldige Anlæg, Forfatteren
fra Begyndelsen har givet sin Afhandling, er det ikke lykkedes ham helt
at udtømme Æmnet; den vigtige Papyrusoverlevering er slet ikke berørt.
Til Trods for denne Mangel, og uagtet den latinske Form er meget uheldig,
vidner Arbejdet som Helhed om saa megen Flid, Selvstændighed og sundt
Omdømme, at vi ikke tage i Betænkning at tilkjende det Prisen.
Ivjøbenhavn. den 6te Marts 1899.
M. Cl. Gertz. O. Siesbye. A. P>. Drachmann.
VII. Den æsthetiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
Prisopgave i Æsthetik for Aaret 1897—98: »Hvilken Indflydelse have de
iorskjelhge biologiske Systemer øvet paa dansk Nationallitteratur i vort Aar-
hundrede?« er der indkommet en Afhandling med Motto af Jean Paul-
»So ist alles Traum und Schatten . . .c og af Novalis: »Einem gelang
GS. . . .«.
Efter en lidt aforistisk anticiperende Indledning om Modsætningen
mellem Nytteperioden og Bomantiken giver Forfatteren en udførlig Frem-
stilling al den subjective og den objective Idealisme og paaviser, hvorledes
hvert af disse Systemer afføder visse Grundtræk i den romantiske Aand,
hvorved han vistnok paa flere Punkter synes at forudsætte en mere al-
mindelig og bevidst Indflydelse fraFichte paa vor Litteratur end hidtil an-
taget. Han skildrer dernæst den ældre Romantiks successive Opløsning og
det nye Forsøg, den absolutte Idealisme ad anden Yej gjør paa at tilveje-
bringe Enhed i Tilværelsen. Formen bliver maaske her lidt løsere, og
navnlig Opfattelsen af den hejbergske Æsthetik kan næppe siges at have
vundet noget gjennem Forfatterens Fremstilling. Endelig viser han, hvor-
ledes ved og efter Aarhundredets Midte Personligheden stiller sine Krav
overfor de objective filosofiske Systemer og efterhaanden opløser disse i al-
mindelig T tilfredsstillelse og Disharmoni, hvoraf kun hist og her spredte
A arsler om en ny empirisk Filosofi glimte frem.
Det maa anerkjendes, at det er lykkedes Forfatteren at give en i det
hele klar og fyldig Fremstilling af den* filosofiske Udviklmgsgang i dens for-
skjellige Stadier, og igjennem en righoldig og vel valgt Samling Exempler
at vise, hvorledes den afspejler sig i Litteraturen. Men disse Exempler og
Citater knytter han saaledes til de enkelte Led i Systemerne og til sin
egen Inddeling af Stoffet (æsthetisk Kritik, Opfattelsen af Historien og af
Religionen), at man intet Steds faar noget samlet Syn paa, hvorledes og i
hvilken Grad den enkelte Digter eller det enkelte Værk er paavirket al
de forskjellige, undertiden modstridende filosofiske Anskuelser. Der savnes
saaledes al Forklaring af Ingemanns, Hauchs eller Grundtvigs Dobbelt-
forhold, Tiltrækning og Frastødning af Naturfilosofien, ligesom den første
Romantiks Opløsningsproces kun skildres i abstrakt Almindelighed, uden
at Forfatteren i de enkelte Digteres personlige Udvikling følger og paa-
peger Overgangen fra immanent til transscendent Gudsbegreb, fra symbolsk
til real Livsopfattelse. Til denne Ensidighed i Behandlingen hentyder for-
fatteren selv, naar han i sine afsluttende Bemærkninger udtaler, at han
væsentlig kun har taget Hensyn til Ideernes Udvikling, mindre til den ejen-
dommelige Form, de antage hos den enkelte Digter, og til de personlige
Grunde herfor.
Men uagtet Forfatteren altsaa har interesseret sig mere for den ren
filosofiske end for den psykologiske og litterærhistoriske Side at Opgaven,
giver hans med utvivlsomt Talent skrevne Afhandling dog gode Bidiag i
dennes Løsning. Han viser sig derhos meget belæst og særdeles ve
208
Universitetet 1898—1899.
orienteret baade i tysk Filosofi og i Fædrelandets skjønne Litteratur, og
vi betænke os ikke paa at indstille lians Arbejde til Universitetets Pris-
belønning.
Den 3die Marts 1899.
J. Paludan.	Cl. Wilkens.
VIII. De kemiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets
Prisopgave i Fysik og Kemi for 1897—98: »Der ønskes en paa Forsøg
grundet Kritik af de hidtil kjendte Fremstillingsmaader for Acrylsyre og
om muligt angivet en bedre« er der indkommet 2 Afhandlinger, begge led-
sagede af oplysende Præparater. Den enes Forfatter (A) har valgt til Motto:
»o wr évytoxei«, den anden (B) en Sætning af Kekulé: »Die dobbel-
gebundenen Kohlenstoffatome ^verden durch Sauerstoff gesprengt«.
Begge Forfattere have experimentelt gjennemgaaet næsten alle de
forhaanden værende Fremgangmaader, og begge forkaste den, der gaar ud
fra Acrolein. Ikke just fordi dette forfærdeligt lugtende Stof skulde være
vanskeligt at fremstille i de almindelige Laboratorier. Tværtimod have begge
Forfattere fundet det langt lettere tilgængeligt end almindelig antaget, og
især har Forfatteren B. ved passende Ændring af den eneste kjendte prak-
tiske Fremstillingsmaade, uden Aranskelighed faaet det i ret betydelige
Mængder og beriget vort Kjendskab dertil ved flere nye Iagttagelser. Men
dette Aldehyd kan kun opbevares i kortere Tid uden at polymeriseres, det
gaar derfor ikke og kan ikke gaa i Handelen, det kan vanskeligt samles fra
flere Fremstillinger, medens det paa den anden Side kun ved Arbejde i stor
Maalestok synes at give et godt Udbytte af Acrylsyre.
Derimod skille de to Forfattere sig med Hensyn til den af de andre
kjendte Fremstillingsmaader, som de foretrække.
Forfatteren A. vælger Allylalkohol som Udgangsmateriale. Den gaaer
i Handelen til moderat Pris og er et almindeligt Laboratoriumspræparat,
som godt kan opbevaves. At ilte den direkte til Acrylsyre er ikke lykke-
des tidligere og heller ikke for Forfatteren. Derimod har den oprindelig
af Tollens og Medarbejdere angivne og senere af andre Andre ændrede
Methode gjennem a/^-Dibrompropylalkohol og apf-Dibrompropionsyre, med
meget mindre og bekvemmere Arbejde givet Forfatteren et langt bedre Re-
sultat, end hidtil vides at være naaet. Dette hidrører fra, at baade Mellem-
leddenes Fremstilling, Omdannelsen til Acrylsyre og dennes Afvanding i For-
fatterens Hænder paa ethvert Punkt har modtaget saa væsentlige Forbedringer,
at hele Methoden har antaget en helt anden Karakter eller rettere sagt er
bleven fra en tarvelig eller besværlig til en let og bekvem Fremgangs-
maade.
Forfatteren B. foretrækker derimod den oprindelig af Beilstein an-
givne, senere af Andre modificerede Fremgangsmaade, hvor Glycerin er
Raamaterialet, Glycerinsyre og p'-Jodpropionsyre Mellemprodukter. Ogsaa
denne Forfatter har paa mange Punkter heldigt og væsentligt ændret de
foreliggende Forskrifter. Det bliver ham derfor muligt at anvende raa
Glycerinsyre til p'-Jordpropionsyrens Fremstilling og derved at undgaa de
med førstnævnte 'Syres Rensning forbundne betydelige Tab. Men navnlig
ved /?-Jodpropionsyrens Omdannelse til Acrylsyre har Forfatteren indført en
væsentlig Forbedring ved at anvende glødet Natriumcarbonat i Stedet for
Blyilte. Han opnaar herved let og hurtigt at faa en næsten vandfri ren
Acrylsyre og tillige, at det kostbare Jod meget lettere kan gjenvindes.
De to Afhandlinger supplere derfor hinanden. Den af Forfatteren A.
udarbejdede Methode synes bedst egnet til Fremstilling af Acrylsyre i større
Maalestok, den af Forfatteren B. udarbejdede synes lettere og bedst egnet
til Fremstilling af mindre Mængder af Syren. Men begge Arbejder ere ud-
førte med stor Omsigt og Dygtighed. De maa begge siges at have besvaret
Prisopgaver.
209
den stillede Opgave paa tilfredsstillende Maade, de indeholde desuden begge
mange nye Iagtagelser af ikke ringe Interesse, og vi tro derfor, at begge
Forfattere maa siges at have gjort sig fortjente til den udsatte Pris.
Kjøbenliavn, i Marts 1899.
Julius Thomsen. C. Christiansen. S. M. Jørgensen.
IX. Den astronomiske Afhandling. Under Mærket 1891,68 er der
indkommet en Besvarelse af den astronomiske Prisopgave for' 1897—98
nemlig en Udmaaling af Linierne i et »Baand« af Lerjordspektret efter et
Fotografi af Professor Hasselberg. Det valgte Æmne er — ud over det i
Prisopgavens almindelige Bestemmelser forlangte — kompliceret derved at
den fotografiske Plade var brækket itu, saa at det maatte gjælde om 'ved
Beregninger støttede paa det ved Siden af Lerjordspektret paa Pladen foto-
graferede Solspektrum at raade Bod paa Skaden og samle Maalingerne fra
6 Pladestykker til sammenhængende Bestemmelser af alle Spektralliniernes
Bølgelængder.
Forfatteren er ikke bleven færdig med sit Arbejde; ja hans altfor korte
Rapport, som ledsager de detaillerede Observationer og Regninger, er saa
yderlig mangelfuld, at det har været os meget vanskeligt at forstaa Be-
tydningen af alle de enkelte Tal. Helt umuligt har det dog ikke været.
Forfatteren undskylder sig med, at Arbejdet har været større end for-
udsat. I Stedet for vel en tusinde Spektrallinier har han i første Omgang
fundet og maalt omtrent det dobbelte Antal, og under den ønskelige, til
Dels nødvendige, Gjentagelse har han i anden Gjennemgang maalt henved
3000 Linier og Spor af Linier.
Forfatteren har endvidere og i det væsentlige rigtigt faaet beregnet
alle de Korrektioner til disse Maalinger, som skyldes Maaleapparatets Fejl.
Omtrent for Halvdelen af Linierne ere disse Korrektionerne anbragte paa
Maalingerne, og Resultaterne givne med et Middeltal for hver Gjennemgang
i Form af Bestemmelse af Sted paa Pladestykket. Det er herved blevet
os muligt at vurdere Nøjagtigheden af Forfatterens Maalinger, som viser
sig at være særdeles tilfredsstillende.
Tilvejebringelsen af empiriske Formler for de maalte Liniesteders
Forvandling til Bølgelængder har derimod oversteget Forfatterens Kræfter,
og dog kræver dette ikke noget stort Maal af kritisk Sands og mathematisk
Kundskab. Forfatteren har ikke benyttet Solspektret efter en fast og fyldest-
gjørende Plan. Og da han under Arbejdets Gang er bleven opmærksom
paa nogle af sine Fordomme og Fejltagelser, har det været ham for sent at
rette dem alle; andre meget slemme Fejl blive ham ikke klart bevidst og
lede ham ind paa vilde Veje. Maaske har Komplikationen Ira Fladens
Brud her været ham skæbnesvanger. Det mislykkes ikke blot for For-
fatteren at sammenarbejde Formlerne for de 6 Pladestykker til en hnhed;
men ved ikke at naa til en brugbar Formel for noget at Pladestykkerne
gjør han det meget tvivlsomt, om han vilde have været i Stand til at unde
Reduktionsformlen, dersom han havde staaet overfor den simplere Opga\e
at behandle et ubeskadiget Fotografi.	.	. ^
Disse Mangler ere altfor væsentlige til, at vi kunne tilkjende r oi-
fatteren Prisen, men da hans talrige Maalinger og deres Reduktion tor n-
strumentfejl ere meget nøjagtige og give Haab om efter rigtig e
arbejdelse — at kunne gjøre Nytte, tilkjende vi ham et Accessit.
Kjøbenhavn, i Marts 1899.
H. G. Zeuthen.	Julius Petersen.	Thiele.
07
Universitetets Aarbog.	* 1
210
Universitetet 1898—1899.
X. Den naturhistoriske Afhandling. Prisspørgsmaalet i Naturhistorie
for 1896—98 lød saaledes: »Der foreligger endnu ikke en tidssvarende
Rødegjørelse for de til vort Lands Fauna hørende Copepoder og Ostracoder.
Der ønskes derfor en paa selvstændige Indsamlinger og Studier grundet
Redegjøreise saavel i faunistisk og i systematisk som i biologisk Henseende
for de i Danmarks ferske Vande og Kystbælte levende Arter af de nævnte
Grupper. Med Besvarelsen maa følge de til Dokumentationen nødvendige
Præparater og Tegninger«.
Som Besvarelse af ovennævnte Spørgsmaal fremkom i rette Tid en
Afhandling med Motto: »Alle menschlichen Arbeiten tragen eben den Stem-
pel der Unvollkommenheit an sicli!« — Schmeil. Samme Arbejde udgjør
XVIII og 205 Kvartsider og er ledsaget af 207 Tuber med righoldige Prø-
ver af alle de indsamlede Dyr og 27 smukke Præparater af Dyr og Detailler
af Copepoderne, samt af 24 i Texten indføjede Figurer.
Til de i Landets Kystbælte levende Dyr har Forfatteren ikke taget
Hensyn uden for saa vidt de ogsaa leve i vore ferske Vande, men da
Antallet af de behandlede Arter desuagtet har været meget stort og mere
end tilstrækkeligt til at vise Forfatterens Evne til at besvare de her stillede
Opgaver, have vi heri ikke ment at finde nogen væsentlig Anke mod samme
Arbejde; thi kun ved saaledes at indsnævre Stoffet er det blevet Forfatteren
muligt at faa den korte Tidsfrist til at slaa til til sine Indsamlinger og
saavel biologiske som systematiske Studier.
Siden O. F. Muller afsluttede sine saa berømte og grundlæggende
Arbejder over »Entomostraca« (1785) have indtil de seneste Aar denne Del
af Faunaen ligget næsten brak, og kun i de allersidste Aar har Wesenberg
Lund i sine »Biologiske Undersøgelser« (1895) atter optaget Studiet. Det,
som først maatte gjøres, var nye Indsamlinger, og man vil da ogsaa sé, at
ikke blot er Antallet af de indsamlede Arter meget betydeligt, 34 Cope-
poder og 46 Ostracoder, men at det ogsaa overgaar eller næsten naaer op
til de fra vore Nabolande kjendte Arter; ogsaa den faunistiske Udbredelse
i Landets forskjellige Egne er eftervist ved Forfatterens flittige Indsamlinger.
Den systematiske Behandling, navnlig af Ostracoderne, maa siges at være
gjort med Omhyggelighed og Forstand; en meget stor Litteratur er samlet
og gjennemgaaet fra den ældste til den allernyeste Tid, og Selvstændighed
saavel som Besindighed vises ved de forskjellige Spørgsmaal om Synonymi
og Nomenclatur — til 0. F. Mullers Arbejder er der, saaledes som natur-
ligt er, taget særligt Hensyn.
Foruden Hensyn til Arternes Udbredelse i og udenfor Landet, ere
ogsaa de almindelige aktuelle Spørgsmaal om Copepoders og Ostracoders Ned-
stamning fra Hav- eller Ferskvan dsformer, om deres Henføren til forskjellig
Bund, og om Arternes forskjellige Forhold ligeoverfor Indtørring og om den i
sin lokale Fremtræde^ hos Ostracoderne saa højst interessante Partenogenese
tilbørligt og besindigt vurderede. Ikke faa Arter ere nøjere studerede saa-
vel i Frihed som Fangenskab, og kan her særlig nævnes blandt Copepoder:
Cyclops albidus, og Slægten Eurytemora og blandt Ostracoderne: Candona
fabæformis og Kingleyi, samt Notodromas monacha og Cypris marginata,
hos hvilke sidste Former det er lykkedes Forfatteren at give den interes-
sante men hidtil forgjæves søgte Eftervisning af Copulationen. løvrigt har
Stykket »om nogle Bygningsforhold hos Ferskvands-Cypriderne« (Ostracoder)
særligt interesseret os; ved en Række af Figurer (4—24) viser Forfatteren
ikke blot, at han tegner særdeles smukt og godt, men selve Figurerne gjøre
ogsaa umiddelbart Indtryk af Naturlighed og indtrængende Undersøgelse.
Ogsaa Bedømmelsen af de enkelte Organers Brug og Virkemaade forekom-
mer os i det hele fornuftig.
Idet vi altsaa maa anse den indsendte Afhandling for en smuk og
lovende Behandling af det opgivne Æmne, og saaledes fuldt værdig til
Universitetets Guldmedaille, maa vi maaske ogsaa udtale vort Haab om en
Prisopgaver.
211
snarlig Publikation af samme Afhandling som en »tidssvarende Redegørelse«
af Æmnet.
Den 19de December 1898.
Chr. Lutken.	Eug. Warming.	N. V. Ussino-.
De for Aaret 1898—99 udsatte Prisopgaver vare:
1. TJteologi. Efter en Fremstilling af den moderne Agnosticisme
undersøges, hvorvidt Guds Væsen kan blive Gjenstand for en begrebsmæssig
Erkjendeise og en derpaa bygget systematisk Lære. 2. Lovkyndighed. At
fremstille den danske Strafferets Udvikling i Tiden fra Reformationen indtil
Christian Y.'s Lov. 3. Statsvidenskab. At give en Fremstilling af Dan-
marks Handel med Island i det 18de og 19de Aarhundrede. 4. Læge-
videnskab. Hos et eller flere Pattedyr undersøges den voxne Tilstand og
Udviklingen af Luftvejenes yderste Forgreninger i Lungen fra og med de
mindste bronchia, navnlig med Hensyn til Forgreningsmodus, Form, Stør-
relse og Bygning og med Hensyn til de Forandringer, som heri bevirkes
ved Fødselen. 5. Filosofi. En Fremstilling og Vurdering af den nyere
Tids Undersøgelser vedrørende Farvefornemmelsernes Systematik. 6. Historie.
En Karakteristik af Talleyrand. 7. Klassisk Filologi. De i ikke-attisk
Dialekt skrevne Stykker i Aristofanes's Komedier undersøges sprogligt og
oplyses ved Sammenligning med andre Kilder for vedkommende Dialekter,
særlig Indskrifterne. Aristophanis loci, ubi aliis dialectis Græcis utitur,
grammatice examinentur comparatis maxime inscriptionum testimoniis.
8. Østerlandsk Filologi. At oplyse Forholdet mellem Zamachshari og
Beidhåwi som Fortolkere af Koranen. 9. Nordisk Filologi. Hvorledes har
Blad- og Tidsskriftlitteraturen (bortset fra Fagtidsskrifterne) udviklet sig i
Danmark fra Midten af det 18de til Midten af det 19de Aarhundrede?
10. Romansk Filologi. Suffixer og Præfixer i Fransk, undersøgte med
Hensyn til deres Oprindelse og Udvikling i Form og Betydning. 11. Mathe-
matik og Astronomi. Der ønskes en Udvikling paa Grundlag at de Rje-
mannske Fladers Normalformer af de Resultater, som findes i 4de og 5te
Afsnit af A. Clebsch og P. Gordon: Theorie der Abelschen Funktionen,
Leipzig 1866. 12. Fysik og Kemi. For et passende Antal luftformige
Legemer ønskes udført en Række sammenlignende Maalinger af den hele
Varmestraaling, der udgaar fra dem i ophedet Tilstand. 13. Naturhistorie.
Medens de Aflejringer, som i Danmark opstaa i Sumpe og Kjær, ere ret
vel kjendte, gjælder dette i mindre Grad om Indsøernes Aflejringer. Dei
ønskes derfor en saa vidt mulig alsidig Undersøgelse af de Sedimenter, dei
danne sig paa Bunden af nogle af vore mindre og større Indsøer.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1898—99 have 15 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt
ni den medicinske og sex den filosofiske Doktorgrad, blandt de sidste én
ved Æresdiplom.
Cand. med. Knud Viggo Christiansen (Lægeexamen i Januar 1895)
forsvarede den 21de September 1898 sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Om Urinens Giftighed, specielt hos Sindssyge. En
experimentel Studie«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr.
med. C. G. Lange og Dr. med. H. Chr. J. Gram, af Tilhørerne ingen.
Graden meddelt den 24de Oktober 1898.
Reservelæge ved Sindssygeanstalten i Viborg Johan Heinrich May ia
Christian Fehr (Lægeexamen i Januar 1886) forsvarede den 27de Septem-
07*