90 Universitetet 1898 — 1899. 1900 blev (ler af Ministeriet stillet Forslag paa § 26 IV. om et Beløb af 2000 Kr. som Danmarks Bidrag til Udgivelsen af en international Katalog over matliematisk-naturvidenskabelig Litteratur. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg .B. Sp. 401—4, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1899—1900. 4. Forskjellige Sager. I Anledning af en fra Kirke- og Undervisningsministeriet gjennem Udenrigsministeriet modtagen Note fra den lier accrediterede Belgiske Ge- sandt, hvori denne udbad sig en Fortegnelse over de litterære eller arti- stiske Konkurrencer her i Landet, i hvilke belgiske Undersaatter kunne del- tage, meddelte Konsistorium i Skrivelse af 21de Februar 1899 til Mini- steriet følgende. Ved Konkurrencer om Lærerposter ved Universitetet maatte ifølge Lovgivningen stilles den Betingelse, at Konkurrenterne skulde have eller havde opnaaet Indfødsret. For saa vidt angik de af Universitetet aar- lig udsatte Prisspørgsmaal var der intet til Hinder for, at ogsaa Udlæn- dinge besvarede disse, jfr. Univ. Aarb. f. 1882—83 S. 78, for saa vidt de fyldestgjorde de sædvanlige Betingelser, nemlig ikke ved Besvarelsens Af- givelse vare kgl. Embedsmænd eller ikke over 30 Aar. Dog skulde Besva- relserne af Opgaven i den klassiske Filologi affattes paa Latin; til alle de øvrige Besvarelser kunde benyttes enten det danske eller det latinske Sprog, efter Forfatterens frie Valg. — Et fra Princeton Universitet sendt, i Anledning af dets 150 Aars Jubilæum udgivet Festskrift blev afgivet til Universitetsbibliotheket. — Til samme Bibliothek blev afgivet en i November 1899 fra Lieute- nant Hammer modtagen Genealogi for Huset Zaehringen og et fra Amts- gerichtsrat M. Hesse sendt Skrift »System und Lexicon der Stenographie«. IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 1. Tilkomne Legater ved Universitetet I det akademiske Aar 1898—99 er der tilkommet 2 nye Legater: Fru Frederikke Koés Treschow, født Brøndsteds Legat for arkæologiske Studerende og Sognepræst Peter Scharlings Legat. Fundatsen for »Fru Frederikke Koes Treschow, født Brøndsteds Legat for arkæologiske Studerende«, der under 19de September 1898 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende: Undertegnede Godsejer Michael Treschow til Karsholm opretter her- ved af min afdøde Hustrus, Fru Frederikke Koés Treschow, født Brønd- steds efterladte Midler et Legat for arkæologiske Studerende og giver ved nærværende for samme følgende Fundats. § 1. Legatet skal bære Navn af »Fru Frederikke Koés Treschow, født Brøndsteds Legat for arkæologiske Studerende«. Legat- og Stipendievæsen. 91 § 2. Legatets Kapital, der udgjør 25000 Kr., skriver fem og tyve Tusinde Kroner, i 3J/2 % P* a- Rente bærende Obligationer, udstedte af »Kredit- kassen for Husejere i Kjøbenhavns, og eventuelt tillige de nedenfor i § 7, 4de Stykke, nærmere betegnede oplagte Renter, bestyres fra det nedenfor i § 7, 5te Stykke, nævnte Tidspunkt af at regne af Kjøbenhavns Universitet efter de fælles Regler, i Henhold til hvilke Universitetets øvrige Legatmidler bestyres. En Eforus vælges af Konsistorium. § 3. Naar Legatet saaledes bliver henlagt til Kjøbenhavns Universitets Legatmidler, skulle de aarlige Renter af Legatkapitalen efter Fradrag af Administrationsomkostninger tildeles værdige og trængende klassisk-arkæo- logiske Studerende til det klassisk-arkæologiske Studiums Fremme, navnlig som Hjælp til Rejser i dette Øjemed. Legatet tildeles kun én ad Gangen, og den, hvem det tildeles, skal erholde det for et Tidsrum af tre paa hin- anden følgende Aar. § 4. Legatet uddeles af Konsistorium efter Forhandling med de til enhver Tid ved Universitetet ansatte Professorer i klassisk Arkæologi. § 5. For Legatets Regning anskaffes en Legatprotokol, hvori nærværende Fundats indføres. § 6. Under Forbehold af Ministeriets Sanktion kan Konsistorium vedtage Tillæg til og Ændringer i denne Fundats. § 7. Renterne af den forannævnte Kapital 25000 Kr. skulle som antydet ikke strax anvendes paa forannævnte Maade, men indtil de efternævnte Da- mers Død tilfalde disse med det ved hver især anførte Beløb, nemlig: 1. Frøken Helga Olsen, Datter af afdøde Byfoged i Laurvig Olsen, Bopæl for Tiden: Mogens Thousens Stiftelse, Christiania, med 100 Kr. — et Hundrede Kroner — aarlig, 2. Frøken Lina Hysing, Datter af afdøde Rektor i Laurvig Hysing, Bopæl for Tiden: Laurvig, Norge, med 200 Kr. — to Hundrede Kroner — aarlig, og 3. Frøken Betty Brøndsted, Datter af afdøde fhv. Ejer af Gylden- holm Gods, Justitsraad Georg Brøndsted, Bopæl for Tiden: Amicivej Nr. G, Kjøbenhavn, med Resten af Renterne efter Fradrag af Administrations- omkostninger. Disse Rentebeløb udbetales med Halvdelen i hver Ilte Juni og Halv- delen i hver Ilte December Termin. Skulde Frøknerne Helga Olsen og Lina Hysing afgaa ved Døden før Frøken Betty Brøndsted, skulle de^hine tilfaldende Rentebeløb tilfalde sidst- 12* 92 Universitetet 1898 — 1899. nævnte, Frøken Brøndsted, efterhaanden som hine afgaa ved Døden og deres Lodder derved blive ledige. Skulde Frøken Lina Hysing overleve Frøken Betty Brøndsted, skal der fra sidstnævntes Dødsdag af at regne tildeles Frøken Hysing ialt 400 — er fire Hundrede — Kroner aarlig. De i dette Tilfælde ledigblevne Rente- beløb saavel som de Rentebeløb, der iøvrigt ved Dødsfald maatte blive ledige, uden at nogen Berettiget dertil lindes, idet de ikke efter det foran nævnte ere tillagte nogen anden, ville være at oplægge som Kapital, saa at de i sin Tid i Forening med de i § 2 nævnte 25000 Kr. ville udgjøre det ovennævnte Legats Kapital. Saalænge de forannævnte 3 Damer leve, vil den ovennævnte Kapital være at bestyre af Forsørgelsesforeningen »Bikubens« Forvaltningsafdeling, og først naar samtlige nævnte 3 Damer ere afgaaede ved Døden, gaar Ka- pitalen og Bestyrelsen af denne over til Universitetets Legatbestyrelse til Anvendelse i det i de foranstaaønde Paragrafer omhandlede Øjemed. Kjøbenhavn, den 10de Marts 1898. M. Treschow. — Fundatsen for »/Sognepræst Peter Scharlings Legat«, der under -Ide Maj 1899 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saatydende: 1. Ifølge en af afdøde Pastor emeritus Peter Scharling tagen Bestemmelse oprettes der af hans efterladte Midler et Legat med det Formaal at under- støtte faderløse, ugifte Døtre af Sognepræster i Sjællands og Aarhus Stifter eller af residerende Kapellaner i disse Stifter, for saa vidt de i Forhold til deres Stand og Vilkaar lindes trængende til saadan Hjælp. 2. Legatets Grundkapital er 40000 Kroner, halvt i Privatbankaktier, halvt i Handelsbankaktier, eller i Obligationer af tilsvarende Værdi; hertil vil endvidere ved Boets Slutning blive føjet et eventuelt tiloversblivende Be- løb, kontant eller i Værdipapirer. Af det sidstnævnte Beløb blive 2000 Kr. at henlægge til en særlig Fond, der ved Oplæg af sine aarlige Renter og Udbytte skal bringes op til at kunne udrede et Legat paa 200 Kr. aarlig, der af Konsistorium tildeles en ugift Datter af en Universitetsprofessor efter de i Fundats af 16de Oktober 1894 for Professor C. E. Scharlings Minde- legat Artt. 4 og 5 givne Regler. Det Øvrige bliver at bevare som en Re- servefond før Hovedlegatet (jfr. Artt. G og 7). Legatets samtlige Midler forvaltes efter dertil af Konsistorium med- delt Samtykke af Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende selv- stændig Formue, men forøvrigt paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler, navnlig ogsaa saaledes, at Konsistorium har at tage Bestem- melse om en eventuelt forandret Anbringelse af Formuen. 3. Legatet skal bestyres af 3 Mænd, af hvilke den ene skal være Medlem Legat- og" Stipendievæsen. 93 af det theologiske Fakultet, den anden Sjællands Stiftsprovst eller Holmens Provst (eller, for saa vidt ingen af disse maatte være villig dertil, en af Kjøbenhavns Sognepræster) og den tredie et Medlem af Familien Scharling, Descendent af Legatstifterens Fader, Institutbestyrer Simon Peter Scharling (f. 1776 f 1831), saafremt nogen dertil kvalificeret Mand findes, der er immatrikuleret som Student ved Kjøbenhavns Universitet. Yi Undertegnede udgjøre i Forening med Sjællands Stiftsprovst Legatets første Bestyrelse. Ved indtrædende Yacance indstille de tilbageblivende Medlemmer af Legatbestyrelsen et nyt Medlem efter foranstaaende Kegler til Konsistoriums Godkjendelse. Findes der for Tiden ikke nogen efter Legatbestyrelsens Skjøn kvalificeret Mand af Familien Scharling, fastsætter Konsistorium, hvorledes det tredie Medlem for denne Gang skal vælges. Legatbestyrelsen vælger selv sin Formand. Til Dækning af Tryknings-, Porto- og Avertissementsudgif'ter samt til Medhjælp ved Excerpering og Skematisering af Ansøgningerne tillægges der denne 100 Kr. aarlig, der udbetales i Juni Termin. Bestyrelsen drager Omsorg for Vedligeholdelsen af Legatstifterens Gravsted paa Frederiksberg Kirkegaard (tredie ældre Kirkegaard, Monument- linien tilhøjre Nr. 67, nyt Nr. 99) og déttes Fornyelse fra 29de Oktober 1928, saa længe denne Kirkegaard vedbliver at bestaa. Udgiften herved saavel som ved den aarlige Vedligeholdelse anvises til Udbetaling i Univer- sitetskvæsturen. 4. Legatet bortgives af Legatbestyrelsen i et af Formanden indkaldt Møde. Kunne paa Grund af et Medlems Sygdom, Bortrejse eller Død kun to Medlemmer deltage i dette, gjør i Tilfælde af Meningsulighed Formandens Stemme Udslaget. Formanden kan ogsaa lade Sagerne cirkulere til skrift- lig Votering; dog har ethvert Medlem Ret til at forlange Møde afholdt derom. Bekjendtgjøreise om ledige Portioner indrykkes i Berlingske Tidende og Aarhus Stiftstidende, 3 Gange i hver, henholdsvis i Maj eller November; Ansøgningerne indkaldes med 3 Ugers Frist fra den første Bekjendt- gj øreise at regne. Kun Ansøgerinder, der have fyldt 40 Aar og ikke have været gifte, kunne komme i Betragtning. I Tilfælde af Giftermaal bortfalder Legatet. Descendenter af fornævnte Simon Peter Scharling skulle have fortrinlig Adgang til at komme i Betragtning, naar de opfylde disse Betingelser. Legatet anvises Legatnyderne til Udbetaling i Universitetskvæsturen hver Juni og December Termin imod Indsendelse af Leveattest og Kvittering. 5. Legatportionerne deles i 2 Klasser, den første paa 400 Kr. aarlig, den anden paa 200 Kr. aarlig. Der bør ordentligvis kun være halvt saa mange Portioner af 2den Klasse som af 1ste. Ved indtrædende Vakance i 1ste Klasse opslaas Portionen kun ledig, saafremt Legatbestyrelsen ikke linder Grund til at lade en af dem, der nyde en Portion af 2den Klasse, rykke op. Universitetet 18U8—18^9. Der kan tilstaas to eller flere Søstre, der leve sammen, en Portion, saaledes at den længstlevende beholder samme til sin Død eller sit Giftermaal. Foreløbig agtes der oprettet 4 Portioner af 1ste og 1 å 2 Portioner af 2den Klasse. Nye Portioner kunne oprettes, naar Legatbestyrelsen linder, at Kapitalens Størrelse tilsteder dette (jfr. Artt. 6 og 7) og Konsistorium efter indhentet Erklæring fra Kvæstor godkjender den derom gjorte Ind- stilling. 6. Hvad der efter Afholdelsen af de i Artt. 3 og 5 nævnte Udgifter bliver tilovers af Legatets aarlige Renter og Udbytte, bliver at oplægge til Forøgelse af Reservefonden. Nye Legatportioner tør kun oprettes, naar der desforuden skjønnes' at ville blive mindst 200 Kr. aarlig til Oplæg. 7. Dersom Aarsindtægten noget Aar skulde vise sig utilstrækkelig til for- uden de i det Foregaaende nævnte Beløb at dække de bevilgede Legat- portioner, bliver det Manglende at tilskyde af Reservefonden, hvorimod Grundkapitalen aldrig maa angribes. I saa Fald bliver dog ved indtrædende Vakancer de ledige Portioner ikke paany at bortgive, før det af Reserve- fonden Tilskudte er denne fuldt erstattet. Skulde denne Utilstrækkelighed have en blivende Karakter paa Grund af Rentefodens Synken eller Tab af Kapital, maa Legatportionernes Størrelse dog ikke formindskes; men der bliver da af Legatbestyrelsen at gjøre Ind- stilling til Konsistorium om den fornødne Reduktion af Legatportionernes Antal. 8. Hvert Aar senest inden Udgangen af Februar Maaned bliver der af Legatbestyrelsen at gjøre Indberetning til Konsistorium om Legatets Status den foregaaende 31te December samt om, hvem der nyder Legatet. Den 12te Marts 1809. C. Henrik Scharling. William Scharling. Prof., Dr. tlieol. Prof., Dr. jur. — De til dette Legat indbetalte Beløb udgjøre: Grundfondens Kapital: Aktier i Privatbanken 10000 Kr. og Aktier i Handelsbanken 10000 Kr., begge med Udbytte for 1898, henholdsvis 800 Kr. og 625 Kr., 4 °/0 Kjøben- havns Husejer-Kreditkasse Obligationer 12500 Kr., 3*/2 °/0 jydske Land- ejendoms Kreditforenings Obligationer 8000 Kr. og 3x/2 °/o Østifternes Land- ejendoms Kreditforenings Obligationer 6300 Kr., alle med vedhængende Renter fra Ilte December 1898; Reservefondens Kapital: 3V2 % jydske Landejendoms Kreditforenings Obligationer 6000 Kr., 3x/2 % Østifternes Kreditforenings Obligationer 3400 Kr. og 4 °/0 Kjøbenhavns Husejer-Kredit- kasse Obligationer 5000 Kr., alle med vedhængende Renter fra Ilte Juni Leg-at- og1 Stipendievæsen. 95 1899, 4 °/0 rumænske Statsobligationer lOOOOJFrcs. og 5°/0 do. do. 5000 Frcs., med Kupons 100 Frcs.; Legatet for en ugift Professordatter • en Aktie i Privatbanken 2000 Kr. !P2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte Legater eller nærmere Regler for disse. a. Hurtigkarls Legat. I Henhold til en Indstilling fra Universitetets Kvæstor vedtog Konsi- storium under 12te April 1899, »at de Hurtigkarlske Legaters Konto I. og Konto II., fra 1ste Januar 1899 at regne, sammendrages til én Konto under Benævnelse af »de forenede Konti I og II«, saaledes at Renterne af den samlede Kapital tildeles 20 Studerende, af hvilke 6 skulle dyrke Lovkyn- digheden, og de 4 skulle dyrke andre Videnskabsfag, medens de 10 vælges blandt de Studerende i Almindelighed uden Hensyn til, hvilke Videnskabs- fag de dyrke«. h. Rostgaards Legat. I Anledning af en Indberetning fra Universitetets Kvæstor om, at der i December Termin 1898 var blevet opsamlet 1000 Kr. paa den ifølge Kirke- og Undervisningsministeriets Resolution af 15de Juli 1858 anlagte Fremvæxtkonto for Rostgaards Legat, af hvilket Beløb Halvdelen eller 500 Kr. ifølge den nævnte Resolution var blevet tillagt Fremvæxtkapitalen, meddelte Konsistorium under 28de Februar 1899 Kvæstor, at det havde besluttet, »at den anden Halvdel af bemeldte i000 Kr. henlægges til den i Fundatsens § 17 omhandlede Afdeling til 2 Stipendier paa Regensen«. c. Japetus Steenstrups Legat. Ved Skrivelse af 19de Oktober 1898 meddelte Konsistorium Tilladelse til, at et Beløb af 294 Kr. 84 0., som Komiteen for Indsamlingen til et Mindesmærke for Etatsraad, L)r. med. & pliil. Japetus Steenstrup havde vedtaget at skænke som Restbeløb fra Indsamlingen til Forøgelse af Japetus Steenstrups Legat, maatte modtages til dette Legat. 3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne. a. Schiønnings Legai. I Henhold til Indstilling fra Legatets Efor bemyndigede Konsistorium under 18de Januar 1899 ham til af de til Ilte Juni Termin s. A. forfaldne Rentebeløb for Schiønnings Legat at afholde Udgifterne til en fornøden Istandsættelse af Legatets Stifter, Konferensraad, Justitiarius Schiønnings Gravsted paa Holmens Kirkegaard og til at foretage det i saa Henseende fornødne. Universitetet ] 898—18yv). h. Thotts Rejsestipendium. Ved Skrivelse af 12te Maj 1899 bifaldt Konsistorium, efter Eforens Indstilling, at det i Henhold til den ved Universitets- og Skoledirektionens Skrivelse af 2den Oktober 1847 givne Bemyndigelse tillodes Dr. phil. N. N., der den 28de Marts 1899 var vendt tilbage fra sin fra 8de Oktober 1898 foretagne Rejse i Udlandet, at hæve det Thottske Stipendium, der var til- staaet ham i Ilte December Termin 1898, endnn i Ilte Juni Termin 1899. 4. De med Universitetet forbundne Kollegier. a. Elers' Kollegium. Efter Indstilling fra Kollegiets Efor bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 8de December 1898, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. juris N. N. inaatte beholde sin Plads paa Kollegiet, medens han foretog en Helbredsrejse til Norge indtil Begyndelsen af Februar Maaned 1899. — Ved Skrivelse af 19de April 1899 bifaldt Konsistorium, at Alumnus paa Kollegiet, Stud. mag. N. N., der hidtil havde studeret Medicin, maatte beholde sin Plads paa Kollegiet, uagtet han nu studerede Historie, Latin og Dansk. b. Valkendorfs Kollegium. Under 10de Maj 1899 tilskrev Konsistorium Kollegiets Efor saaledes: »Da der i Anledning af en af flere Alumner paa Valkendorfs Kollegium til Kollegiets Efor indgiven Klage over luspector collegii er fremkommet saa- danne Oplysninger og Aktstykker, som vise, at nogle Alumner mangle Villie og Evne til at forstaa de simpleste Krav, der maa stilles til en passende Opførsel i en akademisk Fribolig, har Konsistorium besluttet, at disse Alumner, nemlig: Stud. theol. N. K, Stud. mag. N. K, Stud. med. N. N. og Stud. med. N. N. udvises af Kollegiet. Hr. Professoren anmodes derfor om at drage Omsorg for, at denne Beslutning iværksættes inden den 16de Maj Aften«. Konsistoriums Beslutning blev af Universitetets Rektor i Overværelse af Kollegiets Efor og dets Inspektor meddelt de udviste Alumner. — Konsistorium bevilgede ved Skrivelse af 18de Januar 1899, at der af Renterne af Legaternes Overskudsfond maatte afholdes et Beløb af 100 Kr. som Tilskud til Valkendorfs Kollegium til Udgifter ved en For- bedring af Kollegiets Badeindretning. 5. Konimunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. a. Forslag om Forøgelse af Antallet af Stipendiebestyrelsens Medlemmer. I Henhold til de paa den akademiske Lærerforsamlings Møde i Decem- ber 1897 førte Forhandlinger stillede Professor, Dr. Ludv. Wimmer i Konsistoriums Møde den 12te Januar 1898 Forslag om, at Antallet at Legat- og Stipenrlievæsen. 97 Stipendiebestyrelsens Medlemmer søgtes forøget til fem, saaledes at livert Fakultet i Fremtiden blev repræsenteret ved et Medlem. Konsistorium udbad sig i denne Anledning en Erklæring fra Stipendie- bestyrelsen, til hvilken Professor Wimmer under 30te s. M. indsendte følgende motiverede Henstilling. Som bekjendt havde Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen (Stipendiebestyrelsen) i Tidernes Løb undergaaet forskjellige Forandringer som Følge af de forandrede Forhold. Den oprindelige Ordning, ifølge hvilken Bestyrelsen udøvedes af det theo- logiske Fakultet alene, ændredes ved Reglement af Ilte Februar 1848, der bestemte, at Komiteen skulde bestaa af to theologiske og en juridisk Pro- fessor, som alle tre vare Medlemmer af Konsistorium og af dette valgtes paa 5 Aar. Dette Forhold bestod til 1876, da Konferensraad Madvig hen- ledede Opmærksomheden paa Ønskeligheden af en forandret Sammensætning af Komiteen. I Henhold til Konsistoriums og Stipendiebest}Telsens Ud- talelser i den Anledning bestemtes det ved kgl. Resolution af 13de November 1876, at Komiteen for Fremtiden skulde bestaa af en Professor af det theologiske, en af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og en Professor, der vælges frit uden Hensyn til Fakultet. Ifølge denne Ordning, som endnu stod ved Magt, bestod Komiteen for Øjeblikket af en Professor af det theologiske, en af det juridiske og en af det lægevidenskabelige Fakultet. Hvert af de tre Fakulteter, der paa Grund af de Studerendes Antal maatte kaldes de største, var saaledes ganske naturlig repræsenteret med et Medlem i Stipendiebestyrelsen. Det var imidlertid indlysende, at Forholdene paa mange Maader havde forandret sig siden Udstedelsen af kgl. Resolution af 13de November 1876. Ikke blot var det aarlige Antal Studenter siden den Tid mere end fordoblet; men baade det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet — særlig det første — havde siden Indførelsen af de saakaldte Skoleembedsexaminer et saa overvældende Antal Studerende i Sammen- ligning med tidligere Tid, at det alene indenfor det filosofiske Fakultet i enkelte Aar sikkert stærkt havde nærmet sig Tallet af de Studerende i de tre Fakulteter. Den betydelige Forøgelse af de Studerendes Antal i de senere Aar havde naturligvis ikke blot i høj Grad forøget Stipendiebestyrel- sens Arbejde; men Tilstrømningen til det filosofiske og til det matliematisk- naturvidenskabelige Fakultet havde ogsaa i disse Fakulteter fremkaldt et levende Ønske om at have særlige Repræsentanter i Stipendiebestyrelsen. Hvor meget man nemlig end fra alle Sider anerkjendte den Omhyggelighed og Samvittighedsfuldhed, hvormed Stipendiebestyrelsen røgtede sit vanskelige Hverv og søgte at skaffe sig alle Oplysninger om Ansøgernes Trang og Værdighed, kunde det dog ikke nægtes, at hvert enkelt Fakultet sad inde med de fleste Muligheder for at fælde en fuldt paalidelig Dom om disse Studerendes indbyrdes Værdighed. For det filosofiske Fakultets Vedkom- mende føltes Mangelen af en Repræsentant i Stipendiebestyrelsen saa meget stærkere, som dette Fakultet indtil fornylig i Regensprosten havde en naturlig Talsmand overfor Stipendiebestyrelsens Medlemmer. Efter Professor Ussings Afgang som Regensprovst og Professor Lassens Udnævnelse til denne Post, var det Baand, som knyttede Fakultetet nærmere til Stipendiebestyrelsen, bristet. Universitetets Aarbog. 1 3 98 Universitetet 1898—1899. Det turde derfor vistnok anses for i høj Grad tidssvarende nu at foretage en Ændring i Stipendiebestyrelsens Sammensætning. Dette maatte kaldes ønskeligt baade af Hensyn til Bestyrelsens eget, som det forekom ham, ganske overvældende Arbejde og af Hensyn til de to Fakulteter, der ikke vare repræsenterede i denne; thi vel var Valget af Bestyrelsens ene Medlem »frit« uden Hensyn til Fakultet; men ingen vilde sikkert prøve paa at berøve det lægevidenskabelige Fakultet den Repræsentant, som det for Øjeblikket havde, og som det uden Tvivl ogsaa i Fremtiden — efter hans Mening med fuld Ret — vilde gjøre Krav paa. Stipendiebestyrelsen bemærkede i Skrivelse af 8de September 1898 til Konsistorium, at Indsendelsen af dens Svar var blevet opholdt ved dens Formands Sygdom, og udtalte følgende. I Tilslutning til Professor Wimmers Udtalelser skulde Stipendiebestyrelsen fremhæve, at den gjældende Ret i Henseende til Stipendiebestyrelsens Sammensætning ifølge kgl. Resolution af 13de November 1876 var den, at den skulde bestaa af et Medlem af det theologiske og et af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, medens det tredie Medlem valgtes frit uden Hensyn til Fakultet; men dog havde det tredie Medlem til Stadighed været valgt ud af det lægevidenskabelige Fakultet, og denne Brug turde formentlig ogsaa være velgrundet; thi — som den medfølgende Oversigt over Ansøgere i Halvaarene fra September 1894 til September 1897 *) udviste — havde Antallet af Ansøgere indenfor det lægevidenskabelige Fakultet været det største næst efter Theologernes og regelmæssig større end Antallet af Ansøgere fra det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet samt polytekniske Ansøgere til- sammentagne. Da ogsaa Ansøgere fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet vare forholdsvis talrigere, og det desuden af administrative Grunde turde være ønskeligt, at der fandtes en Jurist i Stipendiebestyrelsen, turde det være overvejende sandsynligt, at ifølge den nu bestaaende Ordning Stipendiebestyrelsens tre Medlemmer vedblivende vilde henhøre til facul- tates majores. Naar Professor Wimmer nu foreslog en Ændring i denne Ordning, gaaende ud paa, at Antallet af Stipendiebestyrelsens Medlemmer blev for- øget med to, saaledes at der tilføjedes en for det filosofiske og en for det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, motiveredes hans Forslag dels ved Hensyn til Stipendiebestyrelsen dels ved et Hensyn til de Fakulteter, af hvilke der ikke sad Medlemmer i Stipendiebestyrelsen. Septbr. Marts Septbr. Marts Septbr. Marts Septbr. 1894 1895 1895 1896 1896 1897 1897 Theologer.............. 55 80 68 76 57 66 56 Jurister og statsvidensk. Studerende ........... 35 35 28 31 34 47 35 Medicinere.............. 46 47 43 51 41 46 39 Stud. mag.............. 27 32 18 23 16 15 13 (filos. Fak.) Stud. mag........... . 9 16 14 18 15 12 14 (math.-nat. Fak.) Polyteknikere........... 10 9 8 9 4 10 7 Legat- og Stipendievæsen. 99 Hvad nu angik det første Hensyn maatte Stipendiebestyrelsens Med- lemmer selvfølgelig levende paaskjønne, at Forslagsstilleren havde taget det, ligesom Stipendiebestyrelsen ikke kunde andet end være meget tak- nemmelig over den venlige Omtale, han skænkede dens Yirken; men Sti- pendiebestyrelsen mente dog, at dette Hensyn ikke burde være af bestemt Betydning for Ordningen. Som det vilde ses af den vedlagte Oversigt, var Antallet af Ansøgere indenfor de tre Fakulteter, af hvilke der ikke sad Medlemmer i Stipendiebestyrelsen, ingenlunde saa stærkt stigende som Profes- sor Wimmer syntes at antage. Tværtimod havde Antallet af Ansøgere i det filosofiske Fakultet siden Marts 1896 været aftagende, ligesom Antallet af mathematisk-naturvidenskabelige og polytekniske Ansøgere i hvert Fald ikke var i gjennemsnitlig Tiltagende. Forskellen i Antallet af de nævnte Ansøgere motiverede derfor ikke nogen Forandring i Antallet af Stipendie- bestyrelsens Medlemmer. Dertil kom, at den foreslaaede Forøgelse ikke vilde undlade at volde Ulemper i andre Retninger. Forretningsgangen vilde blive ulige langsommere, naar Sagerne skulde cirkulere mellem fem i Stedet for tre Medlemmer. Det kunde allerede nu efter Omstændighederne være besværligt at finde en Tid, hvor samtlige Medlemmer kunde samles til et Møde; men ulige besværligere vilde det blive, naar Medlemmernes Antal var fem o. s. v. Det andet foranførte Hensyn til Fakulteterne maatte derfor formentlig være det afgjørende. Kunde de Fakulteter, der ikke talte noget Medlem indenfor Stipendiebestyrelsen, med Føje anse sig for brøstholdne? Til nær- mere Oplysning derom skulde bemærkes følgende angaaende de Principer, hvorefter man gik frem ved Stipendiernes Bortgivelse. Naar Ansøgningerne efter forudgaaet Opslag vare indkomne, sigtedes de saaledes, at man ud- skød alle Rus'er og et Aars Studenter samt alle Studenter med anden og tredie Karakter, hvorfor Ansøgere med anden Karakter mere og mere i Er- kjendelse af det liaabløse i Bestræbelserne saa godt som helt havde opgivet at søge. Derefter sammentaltes Antallet af de saaledes udfundne kvalifice- rede Ansøgere, f. Ex. 161, og divideredes med Antallet af ledige Pladser, f. Ex. 23. Den derved udfundne Kvotient, altsaa 7, bestemte, hvor stort et Antal der tilfaldt hvert enkelt Fakultet nøjagtig i Forhold til Antallet af Ansøgere. Naar Kvotienten var 7, og det theologiske Fakultet havde 56 Ansøgere, fik det altsaa 8 Pladser, det rets- og statsvidenskabelige Fa- kultet med 36 Ansøgere 5(1/7) Pladser, det lægevidenskabelige med 37 An- søgere ligeledes 5(2/7) Pladser, det filosofiske Fakultet med 13 Ansøgere l(6/7), det mathematisk-naturvidenskabelige med 12 Ansøgere, 1 (5/7) og Poly- teknikerne med 7 Ansøgere 1 Plads. Brøkerne toges der derhos det Hen- syn til, at det Fakultet, som havde den højeste Brøk, i det nævnte Exem- pel det filosofiske, fik den 22de Plads og det Fakultet, der havde den næst- højeste Brøk, altsaa den mathematisk-naturvidenskabelige, den 23de Plads og det Fakultet, der havde den trediehøjeste Brøk, altsaa det lægeviden- skabelige, vilde faa den første Plads, der maatte blive ledig i Mellemtiden inden næste ordentlige Uddeling. Paa denne Maade var der tilsikret hvert Fakultet et mathematisk be- stemt Antal af de ledige Pladser, og hvorledes Resultatet stadfæstedes i 13* 100 Universitetet 1898—1899. Praxis viste Forholdet mellem Ansøgere og bortgivne Pladser i do enkelte Fakulteter for Studenter, dimitterede i Aarene 1891, 1892 og 1893. Her havde Forholdet været: Ansøgernes Bortgivne Plad- Antal. sers Antal. 1. i det theologiske Fakultet ................. 129 64 2. i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.... 62 33 3. i det lægevidenskabelige Fakultet........... 77 40 4. i det filosofiske Fakultet. .... .............. 40 20 5. i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet 24 12 6. Polyteknikere.............................. 15 7 Praxis viste Forholdet mellem Ansøgere og bortgivne Pladser i do enkelte Fakulteter for Studenter, dimitterede i Aarene 1891, 1892 og 1893. Her havde Forholdet været: Naar Resultatet var lidt afvigende, mere eller mindre gunstigt for en- kelte Fakulteter, skyldtes dette mere tilfældige Aarsager, f. Ex. Virkningen af Brøkerne i Henseende til mulige efterfølgende ledige Pladser, af varie- rende Antal paa Grund af Sygdom, Død, Opgivelse af Studierne, ligesom det lægevidenskabelige Fakultet derhos for saa vidt indtog en Særstilling, som dets Studerende paa Grund af Studiets uforholdsmæssig større Længde fik tildelt Stipendiet paa henholdsvis 4 og 3 Aar, medens de andre Fakul- teters Studerende kun opnaaede det paa henholdsvis 3 og 2 Aar. Naar der dernæst spurgtes om, efter hvilke Principer Stipendiebestyrelsen bort- gav det paa den anførte Maade udfundne Antal Pladser indenfor hvert en- kelt Fakultet, skulde bemærkes, at Lister over Ansøgerne indenfor de enkelte Fakulteter med Angivelse af deres Dimissionsaar, Karakterer til Artium og Filosofikum samt Antallet af de i sidste Forelæsningshalvaar hørte Forelæs- ningstimer sendtes til Fakulteterne med Anmodning om at erklære sig om Ansøgerne, og for saa vidt denne Anmodning blev efterkommet, tog Sti- pendiebestyrelsen alt skyldigt Hensyn til Fakulteternes Indstillinger. Naar Fakultetet, mødte med en samlet Indstilling, hvad der var Regel i det rets- og statsvidenskabelige, det lægevidenskabelige og det filosofiske Fakultet samt i Henseende til Polyteknikere, var Sagen selvfølgelig simpel, men naar kun dets enkelte Medlemmer udtalte sig om hver Studerende, blev Stipendiebestyrelsen henvist til en vis Grad at skjønne om de forskjellige Anbefalingers Styrke, men iøvrigt overlod den Skjønnet om Ansøgernes Kvalifikationer, for saa vidt Dygtighed og Flid angik, ganske til Fakulte- tets egen Erklæring. Og endelig vilde Stipendiebestyrelsen som Regel og- saa følge Fakultetets mulige Indstilling i Henseende til Rækkefølgen af de anbefalede Ansøgere, blot med det Forbehold, som den nødvendigvis maatte tage, at den efter Omstændighederne kunde og burde gjøre en Afvigelse fra Regelen, for saa vidt de relative Hensyn, Stipendiebestyrelsen kunde og skulde tage, nødte til at gjøre det. Den skulde saaledes drage Omsorg for, at ikke blot alle Fakulteter men ogsaa alle Fagstudier indenfor de enkelte Fakulteter, at alle Rigets Dele og alle Samfundsklasser i et nogenlunde rimeligt Forhold bleve repræsenterede blandt Kommunitetsalumnerne. Den maatte dernæst se hen til de andre offentlige Understøttelser, vedkommende Ansøger oppebar, ikke blot om de vare saa store, at de ved mulige Tilskud andetsteds fra tilnærmelsesvis kunde danne_en Erstatning for Kommunitetet, men ogsaa, om de i Tilfælde af Nyderens Renonciation paa dem, hvis han fik Kommunitetet, vare udsatte for at gaa tabt for Universitetet. Endvidere Legat- og Stipendiovæsen. 101 kom ogsaa Vedkommendes personlige og økonomiske Forhold i Betragtning, 0111 han havde Hjem her i Byen eller ikke o. s. v. Herefter kunde da mu- ligvis Stipendiebestyrelsen fra sit almindelige Sjmspunkt komme til en no- get anden Opfattelse end den, som Fakultetet ifølge sit mere begrænsede Skjøn alene angaaende Dygtighed og Flid kunde komme til. Selvfølgelig havde Stipendiebestyrelsen været og vilde være meget varsom med i saa Fald at lade sin Opfattelse gjøre Udslaget. Derfor vilde Konflikter — som det havde vist sig — kun indtræffe yderst sjældent, saa at det vilde være et stort Spørgsmaal, 0111 det virkelig vilde være nødvendigt af den Grund at forøge Medlemmernes Antal, tilmed i Betragtning af den lille Kvotadel Pladser, der i Regelen tilfaldt de Fakulteter, af hvilke der ikke sad Med- lemmer i Stipendiebestyrelsen; og dernæst maatte det vel fastholdes, at denne Forøgelse ikke vilde afværge Konflikter ved at sikre Fakultets-Ind- stillingen Sejren. Thi Meningen med den nye Ordning kunde da fornuf- tigvis ikke være den, at derefter hvert Fakultets Medlem skulde træffe Af- gjørelsen for sit Fakultets Vedkommende. Tværtimod vilde det vedblivende være den samlede Stipendiebestyrelse, der som Konsistoriums Delegation i sidste Instans havde at træffe Afgjørelsen for samtlige Ansøgeres Vedkom- mende ud fra en samlet Overvejelse af samtlige herved i Betragtning kom- mende Forhold og disses indbyrdes behørige Afvejelse og derunder navnlig ogsaa at paase, at den samlede til Understøttelse trængende Studenter- stands Tarv behørig blev varetaget. At den nugjældende Ordning havde bestaaet i saa mange Aar uden at give vinledning til Klage for det mathe- matisk-naturvidenskabelige Fakultets Vedkommende, der ikke havde havt nogen Repræsentant i Stipendiebestyrelsen, skulde heller ikke lades uom- talt, og med al Anerkjendelse af den fortræffelige Medhjælp, Professor Us- sing havde ydet Stipendiebestyrelsen i sin Egenskab af Regensprovst, mente Stipendiebestyrelsen dog vedblivende at kunne forsvare at foreslaa Bortgi- velsen af Stipendierne ogsaa til Studerende under det lilosoliske Fakultet selv- med den nu bestaaende Ordning. Det fremgik af foranstaaende, at de Fakulteter, af hvilke der ikke sad Medlemmer i Stipendiebestyrelsen, ikke vilde opnaa nogen Fordel ved, at der tilføjedes Stipendiebestyrelsen to nye Medlemmer, og Stipendiebestyrel- sen kunde derfor ikke tiltræde en Omordning, som efter dens Skjøn ikke var materielt paakrævet eller saglig set nødvendig, og som paa den anden Side vilde afføde de foran fremhævede Ulemper i Henseende til Forretnings- gangen. Endelig maatte det erindres, at den paatænkte Forøgelse ikke kunde gjennemføres uden at ty til Bevillingsmyndigheden, idet der maatte søges bevilget Honorar til to nye Medlemmer og en Forhøjelse af Budløn- nen fra 200 Kr. til ca. 300 Kr.; thi man kunde ikke af Stipendiebestyrel- sens Bud forlange, at han skulde besørge Budtjeneste mellem fem Personer for samme Pris som mellem tre. Konsistorium vilde dernæst ikke med Støtte af Statistiken kunne begrunde sit Forslag om Forøgelse under Hen- visning til det voxende Antal Ansøgere, der gjorde Arbejdet uoverkomme- ligt, tilmed da der i 1892 var blevet bevilget Stipendiebestyrelsen Kontor- holdshjælp. Man vilde heller ikke med Støtte af Statistiken kunne klage over noget enkelt Fakultets Forurettelse i Henseende til Antallet af de det 102 Universitetet 1898—1899. tildelte Pladser eller sige, at den nuværende Ordning havde ført til, at i og for sig ukvalificerede Ansøgere i noget Fakultet havde erholdt Plad- serne. Man kunde i det højeste sige, at et enkelt (eller maaske nogle enkelte) Medlemmer af et Fakultet havde yttret sit Misnøje med den nuvæ- rende Ordning og derfor ønskede alle Fakulteter repræsenterede i Stipendie- bestyrelsen. Stipendiebestyrelsen kunde derfor ikke tilraade Vedtagelsen af et Forslag, som efter dets Skjøn ikke vilde fremme, men snarere hæmme Stipendiebestyrelsens Virksomhed. Der er herefter ikke foretaget videre i Sagen. b. Andre Af gj øvelser. Ifølge Reglement for Regensbeneficiet og Kommunitetsstipendiet af Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 3 ere »tvende af de Studerende, som hidkomme til Universitetet fra Frederiksborg lærde Skole, under Forudsætning af, at de ved Examen artium eller Afgangsexamen have opnaaet Laudabilis eller første Karakter, berettigede til strax at nyde Kommunitet og Regens«. Un- der 10de September 1898 fandt Stipendiebestyrelsen sig foranlediget til af følgende Grunde at andrage hos Ministeriet om Tilladelse til at afvige fra denne Bestemmelse. Medens der ellers i Almindelighed havde været et stort Antal kvalificerede Ansøgere, der konkurrerede om disse to privilegerede Pladser, og Valget mellem de to, der skulde foretrækkes, ofte kunde være meget vanskeligt, stillede Forholdet sig ved den da forestaaende Bortgivelse af Kommunitetsstipendiet saaledes, at der i Sommeren 1898 kun var en fra Frederiksborg Skole dimitteret Student med første Karakter, der søgte om Stipendiet, og at som Følge deraf Privilegiet med Hensyn til den ene Plads ikke kunde komme nogen kvalificeret Ansøger tilgode. Helt anderledes stillede Sagen sig i 1897, da der var 9 Studenter med første Karakter fra den nævnte Skole, og mange i liøj Grad kvalificerede Ansøgere om de privilegerede Pladser maatte forbigaas. Af disse sidste Ansøgere søgte nu igjen 2 om Kommunitetet; af disse havde en 99 Points og en 90 Points. Det vilde være meget ønskeligt, om en af disse Ansøgere kunde hjælpes med den privilegerede Plads, der ikke kunde besættes med nogen Student fra 1898. En saadan Afgjøreise laa vel udenfor Ordene i Reglementets Bestemmelse, men var tidligere blevet bevilget af Ministeriet ved Skrivelse af 24de September 1887, da der efter Stipendiebestyrelsens Indstilling af 2den s. M. blev meddelt Stipendiebestyrelsen Bemyndigelse til at tillægge en af de Studerende, der i 1880 vare dimitterede fra Frederiksborg lærde Skole med første Karakter, den ene af de for Studenter i 1887 forbeholdte privilegerede Portioner af Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet, hvortil der ikke fandtes nogen kvalificeret Ansøger fra det sidste Aar. Stipendie- bestyrelsen havde i sin Indstilling, jfr. Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 368—69 henledet Opmærksomheden paa, at dette Tilfælde ikke vidstes tidligere at være indtraadt, men at man ved at udvide Bestemmelsen i Reglementet til at give Ansøgere fra 1886 Ret til at konkurrere ikke traadte nogen Beret- tigedes Krav i Vejen, og Undladelsen af at besætte den ledige Plads kun vilde bevirke, at Kommunitetet besparede Pengene. I Henhold til Stipendiebestyrelsens Indstilling meddelte Ministeriet Legat- og Stipendievæsen. 103 imder 14de September 1898 Stipendiebestyrelsen Bemyndigelse til at tillægge en af de Studenter, der i 1897 vare dimitterede fra Frederiksborg lærde Skole med første Karakter, den ene af de for Studenter fra denne Skole i 1898 forbeholdte privilegerede Portioner af Kommunitetsstipendiet og Regens- beneficiet, hvortil der ikke fandtes nogen kvalificeret Ansøger fra det sidste Aar. — Yed Skrivelse af 13de Oktober 1898 tilstod Ministeriet Stud. juris N. N. en extraordinær Understøttelse af Kommunitetets Midler af samme Størrelse, som den, der tilkommer de ifølge Reglement af Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 1 privilegerede islandske Studerende. Stipendiebestyrelsen og Konsi- storium havde — under Henvisning til de forskjellige Tilfælde, hvor der tidligere var blevet tilstaaet paa Island og Færøerne fødte Studenter, der i en eller anden Retning ikke opfyldte Betingelserne i Reglementets § 4 Nr. 1 og 2, lignende Understøttelse, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 97, 1890—91 S. 583, 1892—93 S. 77, 1893—94 S. 423, 1894—95 S. 730 og 1897—98 S. 721, — anbefalet Student N. N.'s Andragende med følgende Bemærk- ninger. Ansøgeren opfyldte ikke de i fornævnte Reglements § 4 Nr. 2 nævnte Betingelser, idet der kun er tillagt Sønner af kgl. Embedsmænd paa Island Ret til at nyde Kommunitetsstipendiet, naar de ere nedsendte til Danmark for i en lærd Skole at modtage Undervisning, og under For- udsætning af, at deres Forældre ere vedblevne at have Ophold paa Island eller dér ere afgaaede ved Døden. Ansøgeren var nemlig ifølge de meddelte Oplysninger født paa Island — hvor hans Fader i 19 Aar havde været Sysselmand, før han i 1891 blev Birkedommer paa Fanø, — havde opholdt sig til sit 15de Aar paa Island og gaaet i Reykjavik Skole, hvorefter han ved Faderens Forflyttelse blev sat i Ribe Kathedralskole, hvorfra han blev dimitteret i 1896 med første Karakter, 98 Points. Faderen var afgaaet ved Døden i Slutningen af September 1898 og Moderen havde foruden Ansøgeren 3 Sønner at forsørge. Ansøgeren vilde saaledes ikke kunne betragtes som Privilegeret, men da han iøvrigt med Hensyn til Examenskarakteren og de økonomiske Forhold opfyldte Betingelserne, fandt Stipendiebestyrelsen at burde anbefale ham til at erholde fornævnte extraordinære Under- støttelse. — I Anledning af en fra Regensprovsten modtaget Indberetning om, at Faderen til privilegeret Regens- og Kommunitetsalumnus, Stud. mag. N. N., den 1ste Januar 1899 efter Ansøgning var blevet afskediget som Inspektør for Nordgrønland, meddelte Stipendiebestyrelsen i Skrivelse af 29de s. A. Regensprovsten, at den var enig med ham i, at Stud. mag. N. N. ikke mistede sine Stipendier, fordi Faderen nu ikke længere forblev i Grøn- land, da Bestemmelsen ved Ordene i Reglement af Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 2 »under Forudsætning af, at deres Forældre vedblive at have Ophold i disse Lande o. s. v.« kun tilsigtede at angive Betingelserne for, at Paa- gjældende kunde erholde Stipendierne, ikke Betingelserne for at han kunde fteholde dem. — Stipendiebestyrelsen tilskrev under 28de Januar 1899 Regensprovsten saaledes: »I Anledning af de indleverede Flidsattester undlader Stipendie- bestyrelsen ikke at minde om de de derom vedtagne Regler, jfr. Univ. 104 Universitetet 1898—1899. Aarb. f. 1885—86 S. 97—98, med dertil sig sluttende Vedtægt om Forfalds- grunde, jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 729. Da det kun er et Mindstemaal i Henseende til Bevis for akademisk Flid, som derefter kræves, maa Stipen- diebestyrelsen ufravigelig fastholde disse Regler og kan navnlig heller ikke tage den Undskyldning for god, at vedkommende Alumnus har forsømt at erhverve de fornødne Attester af Hensyn til, at han har været optaget af at besvare en akademisk Prisopgave, allerede af den Grund, at disse Be- svarelser jo skulle indleveres anonyme, og det ikke stemmer hermed, om Stipendiebestyrelsen modtog officiel Meddelelse om, hvem Forfatteren af en indleveret Afhandling er. Idet Stipendiebestyrelsen dog efter Omstændig- hederne ikke finder Anledning til at foretage noget i Anledning af de nu foreliggende Forsømmelser, finder man Anledning til at anmode Hr. Regens- provsten om, ved et Opslag paa Regensen eller paa anden passende Maade at bringe de om Flidsbeviserne gjældende Regler i Alumnernes Erindring, idet Stipendiebestyrelsen fremtidig vil paase deres strenge Efterlevelse«. — Under 23de Februar 1899 meddelte Stipendiebestyrelsen 2 Kom- munitetsalumner, der begge havde taget den juridiske Fællesprøve i Januar s. A., Tilladelse til efter de foreliggende Omstændigheder kun at høre 2 ugentlige Forelæsningstimer i Foraarshalvaaret s. A. Ligeledes meddelte Stipendiebestyrelsen Kommunitetsalumnus, Stud. jur. N. N., Tilladelse til efter de oplyste Forhold kun at høre 5 ugentlige Forelæsningstimer i samme Halvaar. — Da Kommunitetsalumnus, Stud. mag. N. N., i December 1898 i beruset Tilstand havde foraarsaget et større Gadeopløb, blev der i denne Anledning af Universitetets Rektor meddelt ham en alvorlig Irettesættelse. — I Anledning af et Andragende fra Kommunitetsalumnus, Stud. mag. N. N., om, at han maatte oppebære Kommunitetsstipendiet i Resten af Stipendietiden, Juni til August 1899, uagtet han den 8de Juni s. A. var blevet rejiceret ved den mundtlige Prøve i Magisterkonferens i Botanik, meddelte Stipendiebestyrelsen ved Skrivelse af 23de s. M., at den ikke saa sig i Stand til at bevilge det ansøgte. — Ved Skrivelser af 12te og 24de April s. A. meddelte Stipendie- bestyrelsen to Kommunitetsalumner, der hidtil havde studeret henholdsvis Medicin og til Skoleembedsexamen med Dansk, Historie og Latin, Tilladelse til at beholde Kommunitetsstipendiet, uagtet de nu agtede at underkaste sig henholdsvis den juridiske Embedsexamen og Magisterkonferens i sammen- lignende Litteraturhistorie. — Stipendiebestyrelsen meddelte ved Skrivelse af 18de Oktober 1898 Kommunitetsalumnus, Stud. theol. N. N., Tilladelse til fra 1ste September s. A. at opgive Kommunitetsstipendiet paa Grund af Indkaldelse til Militær- tjeneste, med Udsigt til at faa Stipendiet for den resterende Stipendietid, naar han efter endt Militærtjeneste atter gjenoptog sine Studier her i Staden. — Under 18de Marts og 31te Maj 1899 meddelte Stipendiebestyrelsen to Kommunitetsalumner Tilladelse til paa Grund af Sygdom at opgive Kommunitetsstipendiet, saaledes at det stilledes dem i LTdsigt at faa Stipen- diet for den resterende Stipendietid, naar de atter optoge deres Studier her Legat- og Stipen dievæsen. 105 i Byen. Disse Alumner fik Tilladelse til at opholde sig i deres Hjem, den ene paa Island, den anden paa Færøerne. — Ved Skrivelser af 18de Maj og 23de Juni s. A. meddelte Stipendie- bestyrelsen syv Kommunitetsalumner Tilladelse til at oppebære Kommunitets- stipendiet, medens de i Sommeren s. A. aftjente deres Værnepligt som Underlæger i Hæren og ved Søværnet. — Stipendiebestyrelsen meddelte under 15de Juni s. A. en Kommuni- tetsalumnus Tilladelse til at være borte fra Byen i September Maaned s. A. i Anledning af, at lian som polyteknisk Studerende fra Slutningen af Juni til 1ste Oktober s. A. skulde foretage Landmaalingsøvelser. — Ved Skrivelser af 3die og 18de Maj s. A. meddelte Stipendie- bestyrelsen otte Kommunitetsalumner Tilladelse til at rejse til deres Hjem paa Island, den ene fra Midten af og de andre fra Slutningen af Maj til de første Dage af September s. A. — Under 18de Maj s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen Kommunitets- alumnus, Stud. mag. N. N., Tilladelse til at foretage en Studierejse til Tyskland fra Slutningen af Maj til Begyndelsen af September s. A. 6. Besættelse af Viceinspektorpladsen paa Regensen. Viceinspektør paa Regensen E. Jonsson, der i Januar 1899 havde varetaget denne Bestilling i 25de Aar, afgik den 30te April s. A. ved Døden. Stipendiebestyrelsen foreslog i denne Anledning, at en Efterfølger først udnævntes til Efteraaret, saaledes at Forretningerne indtil den Tid besørgedes ved Konstitution. Efter Indstilling fra Stipendiebestyrelsen og Konsistorium bifaldt Ministeriet under 8de Maj s. A., at der til Vederlag for en fra 1ste Juni s. A. at regne konstitueret Viceinspektor maatte ud- t betales den for Stillingen fastsatte Lønning, samt at der til Raadighed for Regensprovsten maatte blive stillet et Beløb af 50 Kr. af fornævnte Lønning for Maj s. A. til Vederlag for to Regensalumner, som i Tiden indtil 1ste Juni s. A. havde ydet og fremdeles ydede ham Bistand ved Varetagelsen af Viceinspektørs Forretninger. Konsistorium konstituerede under 10de s. M. Cand. mag. S. Bløndal som Viceinspektor fra 1ste Juni s. A. Efter udstedt Bekjendtgjørelse om den ledige Viceinspektorplads ud- nævnte Konsistorium efter Indstilling fra Stipendiebestyrelsen under Ilte September s. A. fhv. Adjunkt, Justitsraad Søren SJwuboe til Viceinspektor fra 1ste s. M. at regne. — Stipendiebestyrelsen bifaldt under 23de Juni s. A., at det Honorar af 100 Kr. aarlig, som hidtil havde været tillagt Viceinspektøren for Besty- relsen af Regensens Læseindretning af det for Læsestuen normerede aarlige Beløb, fremdeles maatte udbetales til Viceinspektoren. 7. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til ubemidlede Studenter. I Finansaaret 1898—99 indkom der til Stipendiebestyrelsen ti Begjæ- ringer om at erholde Laan. Der blev bevilget syv Studerende Laan, tre Uu'vorsitetetB Aarbog. 106 Universitetet 1898—1899. paa 200 Kr., et paa 125 Kr. og tre paa 100 Kr. Udsættelse med Laans Tilbagebetaling blev tilstaaet fem Studenter. 8. Oplagspengene fra de lærde Skoler. Under 22de Juni 1899 modtog Konsistorium en Forespørgsel fra Eforen for Oplagspengene, Professor, Dr. theol. Fr. Nielsen, om, hvorvidt den sidste Trediedel af Oplagspengene vilde kunde udbetales til Stud. juris N. N. Student fra Ribe Kathedralskole i 1898, der kunde godtgjøre akademisk Flid i det forløbne Halvaar, men ikke kunde præstere Bevis for at have bestaaet den filosofiske Prøve i Sommeren 1899, da han vel havde været indmeldt, men paa Grund af Sygdom atter afmeldt. Yed Skrivelse af 4de Juli s. A. meddelte Konsistorium Eforen, at der intet var til Hinder for Udbetalingen af fornævnte Trediedel af Oplags- pengene til Stud. juris N. N., samt i Anledning af Eforens Forespørgsel om, hvorvidt Bevis for akademisk Flid var tilstrækkelig med Hensyn til Oplagspengenes Udbetaling, saaledes at der kunde ses bort fra, at Ved- kommende ikke efter et Aars Forløb havde indstillet sig til den filosofiske Prøve og fra at der ikke præsteredes Attest for Deltagelse i de filosofiske Forelæsninger og Øvelser, at det nævnte Spørgsmaal kunde besvares be- kræftende.