Universitetets Forhold ud ad til.
85
gen gjemiiemgaa det befalede kliniske Kursus ved Stiftelsen«. Det læge-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium havde anbefalet Professor Meyers
Andragende.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Det andet nordiske akademiske Mede i Goteborg i 1899.
I Marts 1899 modtog Universitetet fra Goteborg Hogskola Indbydelse
til at lade sig repræsentere ved det andet nordiske akademiske Møde, der
agtedes afholdt i Goteborg i Dagene fra 18de til 20de Maj s. A., saaledes
at Antallet af Repræsentanter for Universitetets Lærere blev 9 og for Stu-
denterne 9. Efterat Konsistorium havde indhentet Meddelelse fra Fakulte-
terne om, hvilke Lærere der vare villige til at deltage i Mødet, blev som
Universitetets Delegerede udsete: Universitetets daværende Rektor, Pro-
fessor, Dr. med. C. M. Reisz samt Professorerne, Lic. theol. L. W. Schat
Petersen, J. C. Jacobsen, Dr. juris W. Scharling, Dr. med. C. J. Salomon-
sen, Dr. med. C. Gram, Dr. juris Joh. Steenstrup, Dr. pb.il. Kr. Erslev og
Dr. phil. Jul. Petersen. Af disse blev dog Professor Reisz ved Sygdom
hindret i at deltage i Mødet. Som Studenternes Delegerede mødte tf, valgte
af Studenterforeningen, og 3, valgte af Studentersamfundet.
Paa Mødet blev forhandlet angaaende Midlerne til at fremme en nær-
mere Forbindelse mellem Nordens Universiteter og vedtaget Resolutioner om
at virke hen til Dannelsen af et nordisk Universitetsfond til dette Formaals
Fremme, Afholdelse af Specialmøder for akademiske Lærere og Studenter, Eta-
blering af kortere Forelæsningsrækker og Kursus, hvortil Adgangen stod aaben
for den studerende Ungdom fra Nabolandene, Udgivelse af en fælles nordisk
Universitetspublikation, Udvexling af Forelæsningsfortegnelser og disses Ud-
givelse før det foregaaende Halvaars Slutning, Stipendiers Nydelse ogsaa
under Ophold ved andre nordiske Universiteter ni. m. Om Forhandlingerne
henvises iøvrigt til den om Mødet udgivne Beretning samt til Universite-
tets Aarbog for næste Aar angaaende de i dette Aar fremsatte Forslag til
Samvirken mellem Nordens Universiteter.
— Efter Indstilling fra Konsistorium bevilgede Ministeriet ved Skrivelse
af 19de Maj 1899, at der til Godtgjørelse af Rejseudgifter for Universitetets
Lærere og de af Studenterne valgte Delegerede maatte afholdes et Beløb
af 540 Kr., med Halvdelen paa Universitetets og Halvdelen paa Kommuni-
tetets extraordinære Udgifters Konti for Finansaaret 1899—1900.
2. Det af den akademiske Lærerforsamling nedsatte Udvalg
for folkelig Universitetsundervisning.
I Maj Maaned 1898 modtog Universitetet en Skrivelse fra den For-
ening, der siden har konstitueret sig endelig under Navn af Folkeuni-
versitetsforeningen i KjøbenJiavn. Det meddeltes heri, at Foreningen efter
Indbydelse af 7 Arbejderforeninger var blevet dannet af en Række kjøben-
havnske Foreninger, der alle mødtes i det Ønske hos os at faa indført
Universitetet 1898 — 1899.
en lignende Undervisning som den, der fra England kjendes under Navn
af University-Extension; til Gjennemførelsen heraf ansaa man Universi-
tetets Medvirkning for uundværlig, og det paapegedes, hvorledes Univer-
siteterne i andre Lande havde stillet sig til Sagen. Foreningen anmodede
derfor Universitetet om at nedsætte et Udvalg til i Forbindelse med For-
eningens Forretningsudvalg at overveje, »om og paa hvilken Maade Uni-
versitetsudvidelsestanken lettest og med størst Udbytte lader sig realisere
under vore hjemlige Forhold og eventuelt i Overensstemmelse hermed stille
positive Forslag til Sagens Ordning«.
Sagen blev forelagt for den akademiske Lærerforsamling paa et Møde
den 26de Maj 1898. Denne vedtog at imødekomme det fremsatte Ønske
og nedsatte et Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. theol. Fr. Nielsen,
Dr. phil. Kr. Erslev, Dr. med. C. Christiansen, Dr. juris V. Bentzon, Dr.
phil. O. Jespersen, Dr. med. Jul. Petersen og Dr. phil. Cl. Wilkens. I de
følgende Maaneder forhandlede Udvalget med Folkeuniversitetsforeningens
ledende Mænd, og det indstillede derefter til Lærerforsamlingen følgende
Beslutning:
»1. Den akademiske Lærerforsamling nedsætter et staaende Udvalg,
der har den Opgave at støtte Bevægelsen for folkelig Universitetsundervis-
ning (University-Extension) i Danmark.
2.	Til dette Udvalg vælger Lærerforsamlingen fem af sine egne Med-
lemmer og bemyndiger desuden Udvalget til at søge sig suppleret med
indtil fire Medlemmer, valgte blandt den polytekniske Anstalts og Landbo-
højskolens Lærere, Universitetets Docenter eller saadanne, der har en Dok-
torgrad ved Kjøbenhavns Universitet. Yalget linder Sted første Gang paa
samme Lærerforsamling, for hvilken dette Forslag forelægges, siden aarlig
paa Lærermødet i Maj Maaned.
3.	Udvalget vælger en Formand og en Sekretær. Formanden skal
være Medlem af den akademiske Lærerforsamling. Sekretæren, der kan
vælges udenfor Udvalgets Medlemmer, oppebærer for sin Virksomhed et
Honorar, hvis Størrelse fastsættes af Udvalget.
4.	Udvalget sætter sig i Forbindelse med de Foreninger, der maatte
danne sig for folkelig Universitetsundervisning, og yder dem sin Støtte til
at indrette en for videre Kredse tilgængelig, videnskabelig Undervisning.
Det søger at skaffe de dertil fornødne Lærerkræfter og fastsætter efter For-
handling med de enkelte Foreninger Plan og Æmner for Undervisningen;
dog skal det være udelukket, at denne kan bestaa i Enkeltforedrag.
5.	Medens det bliver Foreningernes Sag at skaffe Lokale for Under-
visningen, at opkræve Deltagernes Bidrag og lignende, vil Udvalget saa-
vidt muligt yde Bidrag til Honorering af Lærerne og til Tilvejebringelsen
af de fornødne Læremidler. Til den Ende søger Udvalget at skaffe Penge-
bidrag til Sagens Fremme fra Staten eller Stiftelser, hvis Formaal gjælder
hele Landet.
6.	Udvalgets Beslutninger tages med simpelt Flertal. Dog er altid
tre af de af den akademiske Lærerforsamling valgte Medlemmer berettigede
til at kræve, at en Beslutning skal forelægges den akademiske Lærerfor-
samling til Afgjørelse.
Universitetets Forhold ud ad til.
87
7. Om sin Virksomhed afgiver Udvalget aarlig en Beretning, der
forelægges paa det akademiske Lærermøde i Maj Maaned«.
Denne Beslutning vedtoges af den akademiske Lærerforsamling paa et
extraordinært Mede den 19de September 1898, og til Medlemmer af det
staaende Udvalg valgtes Professorerne, Dr. theol. Fr. Nielsen, Dr. phil. L. F. A.
"YVimmer, Dr. phil. Kr. Erslev, Dr. phil. E. Warming og Dr. juris V. Bentzon.
Udvalget supplerede sig med Professor ved Landbohøjskolen A. Oppermann
og Docent ved Universitetet, Dr. phil. A. B. Drachmann. Det valgte Pro-
fessor Erslev til Formand og Docent Drachmann til Sekretær.
— Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
26de Oktober 1898 et Andragende fra det af den akademiske Lærerforsam-
ling nedsatte Udvalg for folkelig Universitetsundervisning om, at der maatte
blive søgt en Bevilling af 5000 Kr. for Finansaaret 1899—1900 til Indførelse
af folkelig Universitetsundervisning, særlig udenfor Kjøbenhavn. Under
Henvisning til Konsistoriums Skrivelse af 8de Oktober 1897, hvori Konsisto-
rium i Anledning af et da fremkommet Andragende om Bevilling af 2000
Kr. i samme Øjemed havde udtalt, at Konsistorium i Mangel af nærmere Op-
lysninger om den Plan, der agtedes fulgt, ikke kunde udtale sig nærmere
om Sagen, og fraraadede, at det ommeldte Tilskud udrededes af Kommuni-
tetets Midler, da Komiteens Virksomhed ikke stod i Forbindelse med Uni-
versitetets eller Kommunitetets Formaal, jfr. Univ. Aarb. f. 1897 — 98 S.
935, udbad Ministeriet sig Konsistoriums Yttringer om Sagen i dens Helhed,
samt om, hvorvidt der nu, under Hensyn til at Sagen agtedes ført ud i
Livet af et af Universitetets akademiske Lærerforsamling nedsat Udvalg,
og da der forelaa en nærmere Redegjørelse for den Maade, hvorpaa Tanken
agtedes realiseret, maatte haves noget at erindre imod, at det ansøgte Til-
skud søgtes bevilget af Kommunitetets Midler.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 19de November 1898, at det, efter
at fornævnte Udvalg nu var nedsat for at støtte Bevægelsen for folkelig
Universitetsundervisning i Danmark, paa det bedste kunde anbefale, at der
ydedes Hjælp til dette Formaal. Ligesom tidligere maatte Konsistorium
dog indstændig fraraade, at Bidrag dertil søgtes bevilget af Kommunite-
tets Midler, da der herved vilde paabyrdes Kommunitetet ikke blot en øje-
blikkelig Udgift, men et betydeligt og efter al Sandsynlighed hurtigt og
stærkt voxende aarligt Bidrag til et Øjemed, som ikke stod i Forbindelse
med Kommunitetets Formaal. Endog Bidrag til Fyldestgjørelsen af Univer-
sitetets egne Formaal vare ikke hidtil søgt eller erholdt bevilgede af Kom-
munitetets Midler, med Undtagelse af nogle Bidrag en Gang Lfor alle til
ganske enkelte Institutioner, og selv om nærværende Sag var en ligefrem
Universitetssag, vilde den altsaa ikke kunde forvente aarligt Tilskud af
Kommunitetet, men maatte søge et saadant bevilget af Statskassen paa
Universitetets Budget- Saa meget mindre^Grund syntes der derfor at være
til at bebyrde Kommunitetets Midler med et aarligt Tilskud i det anførte
Øjemed, der ikke var en Universitets virksomhed, men kun stod i?en vis
Forbindelse med den akademiske Lærerforsamling.
Af Ministeriet blev der til 3die Behandling af Finanslovforslaget for
1899 — 1900 paa § 26 stillet Forsjag om et Tilskud paa 5000 Kr. til for-
88
Universitetet 1898—1899.
søgsvis at indføre en folkelig Universitetsundervisning, særlig udenfor Kjø-
benhavn, jfr. Rigsdagstidende 1898—1899 Tillæg B. Sp. 1189—90 og 1431
—38. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Fi-
nansloven for 1899—1900.
—	Angaaende Folkeuniversitetsforeningens Virksomhed henvises tiladen
i Maj 1899 afgivne trykte Beretning til den akademiske Lærerforsamling^ fra
det af denne nedsatte Udvalg.
—	Lærerforsamlingen gjenvalgte i Maj 1900 de tidligere Medlemmer
af Udvalget.
3. Indbydelser til Kongresser i Udlandet m. m.
Under 27de Juli 1898 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet sig
— i Anledning af en gjennem Udenrigsministeriet modtagen Indbydelse til
den 12te internationale Orientalistkongres, der agtedes afholdt i Rom i
Oktober 1899 — Konsistoriums Erklæring om, hvorvidt der maatte være
Grund for Regeringen til at lade sig repræsentere ved denne Lejlighed.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 20de Oktober 1898 til en af det
filosofiske Fakultet afgiven Erklæring, hvori dette udtalte, at det maatte
anse det for ønskeligt, at ogsaa Danmark blev repræsenteret. I Henhold
til Konsistoriums Indstilling blev der til 2den Behandling i Folkethingetjif
Finanslovforslaget for 1899—1900 paa Kommunitetets Budget under Ud-
giftspost 17 optaget et Beløb af 1000 Kr. til Rejseudgifter for en Repræsen-
tant paa fornævnte Kongres, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg B. Sp.
297—98. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget
af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1899—1900. Som
Repræsentant mødte efter Valg af det filosofiske Fakultet Professor, Dr.
phil. Vilh. Thomsen.
—	I Anledning af en fra Ministeriet modtagen Skrivelse af 1ste De-
cember 1898 om eventuel Indbydelse til Deltagelse i en Kongres om Ind-
førelse af Decimalsystemet ved Udmaalingen af Tiden og Periferien ind-
sendte Konsistorium under 21de Januar 1899 en Erklæring fra det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det enstemmigt
fraraadede Danmarks officielle Deltagelse i en Kongres som den omspurgte,
idet Fakultetet ikke skjønnede rettere end, at en saadan Kongres, langt fra
at gavne, muligt vilde kunde skabe en vis Forvirring, saa at man maatte
ønske, at den paatænkte Kongres ikke vandt Tilslutning.
—	Ved Skrivelse af 13de Februar s. A. udbad Ministeriet sig Konsi-
storiums Erklæring i Anledning af en Skrivelse fra Congres internationaux
cVhistoire diplomatique. Konsistorium indsendte under 15de Marts s. A. en
Skrivelse fra det filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at det mente for
Tiden ikke at kunne tilraade, at der søgtes om nogen Bevilling til det
Formaal, som der tilsigtedes ved Kongressen.
—	Fra Ministeriet modtog Konsistorium under 2den Maj s. A. et Pro-
gram om Afholdelse af den 7de internationale Kongres for Geografi, der
agtedes afholdt i *Berlin den 28de September til den 4de Oktober s. A.
Programmet sendtes til det m&thøfliatisk-natufvidenskabelige Fakultet,
Universitetets Forhold ud ad til.
89
—	Efter Indbydelse fra Universitetslærerne ved Lunds Universitet af-
lagde Universitetslærerne fra Kjøbenhavns Universitet i Dagene den 17de
—18de September 1898 et Besøg i Lund.
—	Fra Videnskabernes Selskab i Stockholm modtog Universitetet en
Indbydelse til at sende en Delegeret til den Højtidelighed, som fandt Sted i
Stockholm den 7de Oktober s. A. i Anledning af 50-Aaret efter Berzelius'
Død. Paa Grund af Universitetsforelæsninger mødte ingen Delegeret.
—	1 Anledning af at den danske Gesandt i London var blevet an-
modet om paa den danske Regerings Vegne at tiltræde Forslaget om at
bemyndige den 2den internationale Konference i London i 1898 til Udar-
bejdelse af en Katalog over videnskabelig Litteratur til at autorisere Op-
rettelsen af en Organisation for Ledelsen af Katalogen, jfr. Univ. Aarb. f.
1895-96 S. 95, f. 1896-97 S. 414 og f. 1897—98 S. 701—2, anmodede
Kirke- og Undervisningsministeriet under 22de Juni 1898 Konsistorium 0111
at erklære sig om, hvorvidt der maatte være Anledning til at yde noget
Statstilskud til Udgivelse af Katalogen. Konsistorium indsendte under
15de September s. A. en Udtalelse fra det mathematisk-naturvidenskabclige
Fakultet, hvori dette oplyste, at der med Hensyn til Sagens økonomiske
Side var Tale om to Ting: 1. De enkelte Landes Arbejde, som skulde
bestaa i Katalogisering af de mathematisk-naturvidenskabelige Arbejder, som
udkom i dem hver for sig, og 2. Det internationale Bureaus Arbejde, som
bestod i at sammenarbejde Materialet fra alle Lande og faa det trykt og
solgt. Med Hensyn til det første Punkt havde Videnskabernes Selskab ned-
sat et Udvalg, og paa Basis af dette Udvalgs Indstilling havde Videnska-
bernes Selskab tilskrevet Royal Society i London, at de nødvendige Midler
til Katalogisering af den danske videnskabelige Litteratur vare sikrede,
nemlig ved Tilsagn fra Carlsbergfondens Direktion. Hvad det andet Punkt
angik, var der her Tale 0111 to Ting, nemlig om: a. Udgivelse af en Ka-
talog i Bogform, bestaaende af 16 Bind aarlig, af forskjellig Størrelse efter
Videnskabens Omfang, og b. Udgivelse af Katalogen i Form af Slips
(smaa trykte Sedler med Titel og Indhold). Det vilde paa den forestaaende
Kongres blive afgjort, 0111 man skulde indskrænke sig til Katalogen i Bog-
form eller ogsaa skulde udgive Slips-Katalogen. Til Udgifter ved Udgivel-
sen paatænktes dannet et Fond paa 6000 £, og Udgifterne for Danmark
maatte paaregnes med 2000 Kr. en Gang for alle. Konsistorium anbefa-
lede, at dette Beløb søgtes bevilget.
Ministeriet udbad sig derefter i Skrivelse af 27de September s. A.
Konsistoriums Erklæring om, hvorvidt der fandtes noget at erindre imod,
at Beløbet — i Lighed med hvad der havde fundet Sted med Bevillingen
til Professor, Dr. med. C. Christiansens Deltagelse i den forberedende Kon-
ference i London i 1896, jfr. Univ. Aarb. f. 1895—96 S. 95, — søgtes be-
vilget af Kommunitetets Midler. Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af
15de November 1898 til af en Kvæstor afgiven Erklæring, hvori det fraraa-
dedes at bebyrde Kommunitetet med en Bevilling til et almindeligt viden-
skabeligt Formaal, der som dette var uden Berøring med Kommunitetets
Formaal.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1899—
IJnivorsitetets Anrbog.	]
90
Universitetet 1898 — 1899.
1900 blev (ler af Ministeriet stillet Forslag paa § 26 IV. om et Beløb af
2000 Kr. som Danmarks Bidrag til Udgivelsen af en international Katalog
over matliematisk-naturvidenskabelig Litteratur. Forslaget blev tiltraadt af
Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg .B. Sp.
401—4, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for
1899—1900.
4. Forskjellige Sager.
I Anledning af en fra Kirke- og Undervisningsministeriet gjennem
Udenrigsministeriet modtagen Note fra den lier accrediterede Belgiske Ge-
sandt, hvori denne udbad sig en Fortegnelse over de litterære eller arti-
stiske Konkurrencer her i Landet, i hvilke belgiske Undersaatter kunne del-
tage, meddelte Konsistorium i Skrivelse af 21de Februar 1899 til Mini-
steriet følgende. Ved Konkurrencer om Lærerposter ved Universitetet maatte
ifølge Lovgivningen stilles den Betingelse, at Konkurrenterne skulde have
eller havde opnaaet Indfødsret. For saa vidt angik de af Universitetet aar-
lig udsatte Prisspørgsmaal var der intet til Hinder for, at ogsaa Udlæn-
dinge besvarede disse, jfr. Univ. Aarb. f. 1882—83 S. 78, for saa vidt de
fyldestgjorde de sædvanlige Betingelser, nemlig ikke ved Besvarelsens Af-
givelse vare kgl. Embedsmænd eller ikke over 30 Aar. Dog skulde Besva-
relserne af Opgaven i den klassiske Filologi affattes paa Latin; til alle de
øvrige Besvarelser kunde benyttes enten det danske eller det latinske Sprog,
efter Forfatterens frie Valg.
—	Et fra Princeton Universitet sendt, i Anledning af dets 150 Aars
Jubilæum udgivet Festskrift blev afgivet til Universitetsbibliotheket.
—	Til samme Bibliothek blev afgivet en i November 1899 fra Lieute-
nant Hammer modtagen Genealogi for Huset Zaehringen og et fra Amts-
gerichtsrat M. Hesse sendt Skrift »System und Lexicon der Stenographie«.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet
I det akademiske Aar 1898—99 er der tilkommet 2 nye Legater:
Fru Frederikke Koés Treschow, født Brøndsteds Legat for arkæologiske
Studerende og Sognepræst Peter Scharlings Legat.
Fundatsen for »Fru Frederikke Koes Treschow, født Brøndsteds Legat
for arkæologiske Studerende«, der under 19de September 1898 ad mandatum
er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende:
Undertegnede Godsejer Michael Treschow til Karsholm opretter her-
ved af min afdøde Hustrus, Fru Frederikke Koés Treschow, født Brønd-
steds efterladte Midler et Legat for arkæologiske Studerende og giver ved
nærværende for samme følgende Fundats.
§ 1.
Legatet skal bære Navn af »Fru Frederikke Koés Treschow, født
Brøndsteds Legat for arkæologiske Studerende«.