Akademiske Højtideligheder.
57
VI. Akademiske Højtideligheder.
Beformationsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 17de November
1898. Talen*) holdtes af Professor, Dr. M. C. Gertz. Indbydelsesskriftet
indeholdt en Afhandling af Samme: »Stat og Statsforfatninger i Oldtidens
Hellas«. 162 S. 4to.
Festen i Anledning af Rs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Tors-
dagen den 13de April 1899. Universitetets Rektor, Professor, Dr. C. M.
Eeisz holdt Talen. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Samme:
»Behandlingen af den kroniske Brystsyge fra Opdagelsen af Tuberkel-
bacillen«. 84 S. 4to.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter,
1. Universitetsbibliotheket.
Underbibliothekar ved Universitetsbibliotheket, Dr. phil. J. A. Fride-
ricia blev under 16de Februar 1899 udnævnt til Professor i Historie ved
Universitetet fra 1ste Marts s. A. at regne, jfr. foran Side 24.
—	Under 22de Marts s. A. blev 1ste Assistent ved Bibliotlieket, Dr.
phil. Sofus Kristian Larsen udnævnt til Underbibliothekar.
—	Efter Overbibliothekarens Indstilling udnævnte Konsistorium under
12te April s. A. 2den Assistent, Dr. phil. Dines Andersen, 3die Assistent,
Cand. mag. Otto Severin Jensen og Assistent paa Bibliothekets Læsesal om
Eftermiddagen, Cand. mag. Aage Friis henholdsvis til 1ste, 2den og 3die
Assistent ved Bibliotlieket med de for disse Pladser fastsatte Lønninger,
henholdsvis 2500 Kr., 1900 Kr. og 1500 Kr. aarlig, og extraordinær Med-
hjælper, Cand. mag. Christian Lutticliau til Assistent paa Læsesalen om
Eftermiddagen med en aarlig Lønning af 1200 Kr., alt fra 1ste s. M.
at regne
—	Cand. mag. Alfred Krarup blev efter Overbibliothekarens Indstilling
under fite Juni s. A. af Konsistorium udnævnt til Assistent ved Bibliothekets
Læsesal om Eftermiddagen, fra 1ste September s. A. at regne, i Stedet for
Cand. mag. R. L. Meyer, der fratraadte som .Assistent den 31te August s.
A. paa Grund af en længere Studierejse til Italien.
—	Efter at Dr. phil. Fridericia var afgaaet fra Universitetsbibliotheket
ved sin Udnævnelse til Professor i Historie, meddelte Konsistorium under
22de Marts s. A. Overbibliothekaren, at det havde vedtaget, at Assistent,
Dr. phil. D. Andersen fra 1ste April s. A. overtog de af Dr. Fridericia tid-
ligere udførte Forretninger ved Professorernes Læseindretning.
—	Konsistorium meddelte under 12te Maj s. A. Assistent, Cand. mag.
C. Lutticliau, der som extraordinær Medhjælper af Overbibliothekaren havde
faaet Orlov fra 1ste April til 1ste Oktober s. A., Tilladelse til at fortsætte
sit Ophold i England indtil 1ste Oktober s. A., under Forudsætning af, at
hans Arbejder paa Bibliotlieket udførtes af en af de andre uddannede
Assistenter.
*) Trykt i Decemberhæftet for 1898 af „Tilskueron".
Universitetets Aarbog.
8
58
Universitetet 1898—1899.
2. Den botaniske Have.
a. Bevilling til en botanisk Undervisningsexkursion m. m.
Fra Direktøren for botanisk Have, Professor, Dr. phil. E. Warming
modtog Konsistorium under 17de Maj 1898 et Andragende om, at der ligesom
i A arene 1893 og 1896 maatte blive bevilget et Beløb af 500 Kr. til i
Sommeren 1899 at foretage en botanisk Undervisningsexkursion. Professor
Warming bemærkede, at de tidligere Exkursioner vare foretagne henholdsvis
til Fanø og Blaavand og til Skagen, at Antallet af de deltagende Studenter
og yngre Kandidater hver Gang havde været c. 20 og at disse for de be-
vilgede 500 Kr. havde kunnet faa fri Befordring, foruden at Cand. mag.
Raunkiær som hans Assistent havde havt fri Befordring og han selv havde
faaet i alt Fald fri Befordring. Exkursionen i 1899 ønskedes foretaget til
Vestjylland; nærmest havde han tænkt paa Silkeborg-Herning og et Punkt
ved Vestkysten. At han fremdeles valgte Jylland, laa i, at Naturen her
var saa meget afvigende fra det øvrige Danmark og særlig interessant —
Hederne, Hedemoser, Klitter, Marsk, Plantager af Bjergfyr og andre Træer
m. m. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 15de Juni 1898 til Ministeriet
Professor Warmings Andragende og paa Finanslovforslaget for 1899—1900
blev paa Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, optaget extra-
ordinært 500 Kr. til fornævnte Exkursion, jfr. Rigsdagstidende 1898—99
Tillæg A Sp. 1069 — 70. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet
optaget paa Finansloven for 1899—1900.
—	I Skrivelse af 13de Marts 1899 indberettede Direktøren for bota-
nisk Have, at Kirke- og Undervisningsministeriet — efter hans Forslag om
Udplantning af Naaletræer, særlig af Slægterne Gran, Fyr m. fl. i Sorø Aka-
demis Skove eller muligvis i Sorø Akademihave, da disse Træer ikke ville
trives i botanisk Have —, havde svaret, at Sorø Akademis Skovvæsen gjerne
vilde bistaa Haven i den ønskede Retning, og havde anmodet ham om efter
Forhandling med Overførster, Kammerherre, Dr. phil. Muller i sin Tid at
indsende Forslag til eventuel Approbation. Paa Direktørens Forespørgsel,
om Konsistorium havde noget mod Sagen at indvende, meddeltes der ham
under 21de s. M., at man intet havde at erindre mod bemeldte Ordning.
b. Personlige Forhold vedrørende den botaniske Have.
Efter Indstilling fra Havens Direktør udnævnte Konsistorium ved
Skrivelse af 18de Januar 1899 Stud. mag. Morten Pedersen til Assistent
ved Havens Studiesamling fra 1ste s. M. at regne i Stedet for Cand. mag.
F. Børgesen, der havde ønsket at fratræde denne Stilling.
—	Konsistorium bifaldt ved Skrivelse af 21de Marts 1899, efter Ind-
stilling fra Havens Direktør, at det Beløb af 400 Kr. paa Universitetets
Udgiftspost 1. d., som i Henhold til Kirke- og Undervisningsministeriets
Skrivelser af 29de Juli og 14de September 1892 indtil videre maa anvendes
til Honorar for Arbejder ved den botaniske Haves Herbarier, jfr. Univ.
Aarb. for 1891—92 S. 901, fra 1ste April 1899 maatte udbetales til Cand.
mag. C. Ostenfeld i Stedet for til Cand. pliarm. O. Gelert, der paa Grund
af Sygdom ikke længere kunde udføre fornævnte Arbejder.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
59
— Efter Indstilling fra Direktøren for den botaniske Have og Konsi-
storium bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 13de Juni 1899, at der udbe-
taltes Arbejdsmændene ved Haven Rasmus Wenzel og Hans Christensen
samt Fyrbøder sammesteds Søren Jensen, der alle havde arbejdet i Haven
i 25 Aar, et Gratiale paa 100 Kr. til hver, at udrede af det paa Udgifterne
til Haven og Museet, bortset fra Brændsel, for Finansaaret 1898—99 sparede
Beløb.
3. Det zoologiske Museum.
a. Forslag om Forhøjelse af Assistancesummen for Museets 2den Afdeling.
Under 13de Oktober 1898 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Er-
klæring i Anledning af et Andragende fra Museumsraadet for zoologisk
Museum om Forhøjelse af Assistancesummen for Museets 2den Afdeling
med 200 Kr. Bestyreren for denne Afdeling oplyste i Andragendet, at der
af den Afdelingen i sin Tid tilstaaede Assistancesum, 600 Kr., ydedes en
Medhjælper et Honorar paa 500 Kr., og at det, da han havde arbejdet ved
Afdelingen i 7 Aar og vist sig usædvanlig brugbar og i højeste Grad paa-
lidelig og pligtopfyldende, var meget ønskeligt, om der kunde forskaffes
ham et forhøjet Vederlag, der formentlig ikke kunde sættes lavere end til
200 Kr. aarlig.
1 den af Universitetets Kvæstor afgivne Erklæring af (5te December s. A.
udtalte denne, at naar det i Andragendet som Udgangspunkt for det deri
fremsatte Ønske var anført, at der i sin Tid tilstodes 2den Afdeling en
Assistancesum af 600 Kr., maatte dette fuldstændiggjøres med den Oplys-
ning, at denne Assistancesum, 600 Kr., var en Del af den samlede Med-
hjælpsum for Museumsraadet til Beløb 3G00 Kr., der hvert Aar paany blev
fordelt ved en Skrivelse til Universitetskvæsturen. Uagtet det alligevel,
som det nedenfor nærmere skulde blive forklaret, paa en vis Maade vilde
være rigtigt at sige, at 2den Afdelings Assistancesum i en Ilække af Aar
havde været 600 Kr., vilde det dog af det foranførte ses, at der her først
og fremmest maatte spørges, om ikke den tilstrækkelige Assistance for 2den
Afdeling maatte kunne tilvejebringes allerede ved en Omfordeling af Mu-
seumsraadets samlede Medhjælpsum. Før den nu gjældende Lønningslov
af 12te April 1892 havde Museumsraadet til Medhjælp en samlet Sum af
3200 Kr., hvoraf 1000 Kr. vare forudsatte at skulle anvendes til Medhjælp
ved at sammenordne de danske Insektsamlinger, jfr. Univ. Aarb. f. 1896—97
S. 377—92, medens iøvrigt hver af de 3 Afdelinger til Stadighed havde 600
Kr. og paa Omgang 200 Kr., og de af de 3200 Kr. tilbageværende 200 Kr.
vare bestemte til Kontorarbejde. Den samlede Medhjælpsum for Museums-
raadet var i Forslaget til den nu gjældende Lønningslov for Universitetet
foreslaaet forhøjet fra 3200 Kr. til 4400 Kr., »da Museets 1ste Afdeling er
stillet forholdsvis mindre heldigt, og det derfor vilde være højst ønskeligt,
om den ved en forøget Arbejdskraft kunde overkomme en hurtigere Afvikling
af de fra Museernes Forening hidrørende ufuldførte Arbejder«, jfr. Bigsdags-
tidende 1891 —92 Tillæg A. Sp. 3169—70. Ved den nye Lønningslov blev
Museumsraadets samlede Medhjælpsum imidlertid ikkun forhøjet fra 3200 Kr.
8*
Universitetet 1898 — 1899.
til 3600 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1891—92 Tillæg B. Sp. 1530, og, da
det i Anmærkningerne til Lønningslovforslaget var forudsat, at ikkun 1ste
Afdeling havde Trang til forøget Assistance, var det overensstemmende
hermed, at hele det opnaaede Tillæg, 400 Kr., blev tillagt denne Afdeling,
saaledes at den faktiske Rettesnor fur den aarlige Fordeling af Raadets
samlede Medhjælpsum fremdeles var den samme som før den nye Lønnings-
lov, kun at 1ste Afdeling nu havde faaet 1000 Kr. i Stedet for de tidligere
600 Kr. Efter den givne Fremstilling kunde det synes overflødigt at spørge,
om der nu fra 1ste Afdeling maatte kunne afses noget Beløb til Fordel for
2den Afdeling, eftersom hin Afdeling ved den nye Lønningslov ikkun havde
opnanet 400 Kr. af de ønskede 1200 Kr. Allerede ved Finansloven for
1893 -94 blev der imidlertid bevilget et Assistancebeløb af 800 Kr. i hvert
af 3 Aar til hurtigere Afvikling af ufuldførte Arbejder for Museets 1ste
Afdeling, jfr. Univ. Aarb. f. 1892--93 S. 60—61, og, efter at denne Bevilling
var udløben, blev der under Hensyn til, at de paagjældende Formaal vel
for en større Del vare naaede eller dog kunde ventes naaede i en nær
Fremtid, men at der i Henseende til Præparering af Pattedyrenes Skelet-
magasin endnu var et betydeligt Arbejde tilbage, ved Finansloven for 1896 — 97
for hvert af 3 Finansaar givet en Bevilling af 400 Kr. til det nævnte Øjemed.
Men naar 1ste Afdeling saaledes, foruden hele det ved den nye Lønningslov
bevilgede Tillæg af 400 Kr til Assistance, allerede havde opnaaet en extra-
ordinær Bevilling af ialt 3600 Kr. til Assistance ved Oparbejdelsen af sine
Samlinger, syntes det ikke uden videre at kunne være givet, at denne Af-
deling helt kunde stille sig udenfor det Krav paa forøget Bevilling til
Assistance, som nu var fremkommet fra Bestyreren af Museets 2den Afdeling.
Hvad Museets 3die Afdeling angik, blev denne i Forhold til de øvrige
Afdelinger særlig gunstigt stillet allerede ved Ministeriets Resolution af 5te
Juli 1878, idet der ved denne udenfor den Hjælp til Assistance, som denne
Afdeling kunde erholde fra Museets samlede Assistancesum, blev tillagt
Afdelingen de indtil da til konkologiske Arbejder anvendte 1000 Kr. om
Aaret med den Bevæggrund at fremme Sammenordningen af de danske
Insektsamlinger. Hvorledes denne særlige Bevilling nu end faktisk maatte
va^re anvendt i Tidsrummet indtil Sommeren 1897, jfr. Univ. Aarb. f.
1896—'97 S. 377—92, maatte det dog antages, at der, allerede af Hensyn
til den Museet ved Lov af 29de December 1862 § 1 særligt paalagte Opgave
at oplyse Landets Naturforhold, i de 20 Aar, der vare forløbne siden Mini-
steriets Resolution af 5te Juli 1878, maatte være udrettet et betydeligt
Arbejde til Sammenordning af de danske Insektsamlinger. Naar 1ste Afdeling,
efter i 3 Aar at have oppebaaret 800 Kr. om Aaret som extraordinær Hjælp
til sine Samlingers Oparbejdelse, havde kunnet nedsætte sit Ønske om
fortsat Hjælp i saa Henseende til ikkun at andrage 400 Kr. om Aaret,
maatte der kunde spørges, om ikke 3die Afdeling nu til Fordel lor 2den
Afdeling maatte kunne afse et Beløb af sin extraordinære Medhjælpsum
1000 Kr., selvfølgelig efter indhentet Resolution fra Ministeriet.
Dersom de anførte Grunde til at spørge, om der ikke maatte kunne
ske en Omfordeling af Museumsraadets samlede Medhjælpsum, ikke skulde
kunne føre til et saadant Resultat som antydet, syntes de i hvert Fald at
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
61
maatte tale for, at Raadet maatte kunne opgive den hidtil fulgte Fremgangs-
maade at lade 200 Kr. af de ved Lønningsloven bevilgede 3600 Kr. til
Assistance tilfalde en af de 3 Afdelinger efter en for livert Aar af Raadet
tagen Bestemmelse — en gammel Ordning, som maatte antages at have
forudsat alle 3 Afdelinger at være lige trængende til extraordinær Assistance
en Gang imellem — og derimod lade disse 200 Kr. gaa over til at være
et fast Tillæg til 2den Afdelings 600 Kr. Med det foreliggende Andragende
for Øje synes det noget besynderligt, at 1ste Afdeling i 1897—98 havde
erholdt disse vandrende 200 Kr. samtidig med, at den extraordinært havde
400 Kr. at raade over, og ligeledes at 3die Afdeling i 1898—99 havde de
vandrende 200 Kr. til Raadighed samtidig med, at den extraordinært havde
1000 Kr, til Hjælp ved de danske Insektsamlinger. Da imidlertid 2den
Afdelings Bestyrer allerede hidtil faktisk havde kunnet raade over disse 200
Kr. omtrent hvert 3die Aar, vilde han vel ikke paa den angivne Maade
opnaa hele den Forbedring i sin Stilling, som han ønskede, men han vilde
dog bedre kunne indrette sig med sin Assistance, end Tilfældet hidtil havde
været. At Inspektor Levinsen, der efter sit Opgivende anvendte sine 600
Kr. til Assistance saaledes, at han med de 500 Kr. betalte en Mand for 5
Timers Arbejde om Dagen og med 100 Kr. en anden Mand for 2 Timers
Arbejde om Dagen, kunde ønske en forøget Hjælp, var forstaaeligt, men det
forekom Kvæstor, efter hvad der foran var anført, at der, inden der gjordes
Skridt til ny Bevilling, fra Museumsraadet burde foreligge en Forklaring
paa, at det ikke selv kunde afhjælpe den foreliggende uheldige Ordning,
medens der nu ikke engang var afgivet en Erklæring fra Raadet om, at
det ikke saa sig i Stand hertil. Saaledes som Sagen forelaa, kunde han
derfor ikke tilraade, at den blev sendt tilbage til Ministeriet med Konsistoriums
Anbefaling.
Museumsraadet udtalte derefter i Skrivelse af 19de December 1898 til
Konsistorium, at det havde bestemt sig til at ansøge om, at de »vandrende«
200 Kr. foreløbig maatte gaa over paa 2den Afdeling, uagtet Raadet derved
gav Slip paa en kjærkommen Hjælp, som dette Beløb saa ofte havde været
fur Afdelingorne, og uagtet det indsaa, at forskjellige yderligere Krav, saa-
ledes Opsyn med Museets Bibliothek, snart vilde blive rejst paa Assistance-
summen. Museumsraadet meddelte tillige under 3die Februar 1899 følgende
Oplysninger om fornævnte 200 Kr.'s skiftende Anvendelse for Museets 3
Afdelinger. Efter Museets Arkiv forekom de 200 Kr. først i Museums-
raadets Formand, Etatsraad Steenstrups Skrivelse til Raadet af 24 Maj 1872
som sidste Post i Forslaget til Fordelingen af Assistancesummen, nemlig
Post g.: til Honorar for extraordinær videnskabelig Hjælp ved en af Af-
delingerne 100 Bil. Formanden »stiller her det Forslag, at den ifjor ved-
tagne Fordeling af Assistancesummen fastholdes ogsaa for iaar, og vel ogsaa
for Fremtiden, indtil der maatte stilles særligt Forslag om en Forandring
i denne Henseende«. Forslaget godkjendtes saavel af Professor Schiødte
som af Professor Reinhardt, hvorpaa Skrivelsen til Kvæstoren af 29de Maj
1872 indledes med de Ord: »Efter Museumsraadets Beslutning vil den for
indeværende Finansaar disponible Assistancesum, 1400 RdL, blive anvendt
paa samme Maade som tidligere med den Undtagelse, at de 100 Rdl., der
62
Universitetet 1898--1899.
i Finansaaret 1871—72 bleve anvendte til Ordningsarbejder i Museets Arkiv,
iaar stilles til Raadighed for Professor Reinhardt til dermed at honorere
extraordinær videnskabelig Hjælp i Museets 1ste Afdeling«. At denne
Ordning ogsaa stadig havde været fulgt og anerkjendt, derom vidnede den
Passus i ITniv. Retsregler I § 461 St. 4, »at der til Afdelingerne gives dels
et fast aarligt Beløb (Annuum), dels et staaende Beløb af 200 Kr., der efter
Vedtægt tilfalder den enkelte Afdeling hvert tredie Aar«. Hertil kunde
ogsaa føjes, at denne Vedtægt synes at stadfæstes af Kvæsturens Regnskaber,
der siden 1872 stadig i Henhold til Skrivelser fra Museumsraadets Formand
udvise en Vandring af fornævnte Beløb mellem de forskjellige Afdelinger.
De i Aarenes Løb forekommende smaa Afvigelser i denne Turnus vare altid
trufne efter Aftale mellem de paagjældende Afdelingsbestyrere indbyrdes.
Om Vedtægtens Anerkjendelse vidnede ogsaa en under 20de Juni 1878 af
daværende Universitetsbogholder Hørring udarbejdet Fremstilling, hvis
Resultater accepteredes af Ministeriet i dets Skrivelse til Konsistorium af
5te Juli s. A., jfr. Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 354—55 Anm.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 20de Februar 1899 Museums-
raadets sidste Andragende, hvorefter Ministeriet under 25 s. M. meddelte
Konsistorium, »at det Beløb af 200 Kr., der af den til det zoologiske Museum
bevilgede Assistancesum skiftevis tillægges de forskjellige Afdelinger hvert
3die Aar, indtil videre maa tillægges Museets 2den Afdeling«.
b. Bevilling til Anskaffelse af Skabe til det zoologiske Museum.
I Henhold til 2de Andragender fra Museumsraadet. for det zoologiske
Museum blev der paa Finanslovforslaget for 1899—1900 under Universitetets
Udgiftspost 3. c., det zoologiske Museum, optaget extraordinært et Beløb af
2909 Kr. til Anskaffelse af Skabe. I Motiverne bemærkede Ministeriet, at
det ved Lov om det kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Kjøbenhavns
Universitet m. m. af 29de December 1862 § 1 var stillet som en Hoved-
opgave for de naturhistoriske Museer at anlægge og udvikle saavel alminde-
lige videnskabelige Samlinger som derfra adskilte Samlinger, der tjene til
at oplyse, saa fuldkomment som muligt, Landets Naturforhold og navnlig
for Dyrerigets Vedkommende fremstille saavel Arterne som disses Udvikling.
For de danske Pattedyrs Vedkommende havde dette sidstnævnte Maal ikke
hidtil været naaet, men efter at det zoologiske Museums Samling af danske
jordfundne Knogler, til Dels ved Nationalmuseets Hjælp, i de senere Aar var
bleven forøget, vilde der nu kunne tilvejebringes en systematisk ordnet
Samling af de danske jordfundne Pattedyr, og det var da Tanken i Værelse
med disse at anbringe Samlingen af danske, udstoppede og i Spiritus opbe-
varede, Pattedyr, saaledes at fornævnte Lovbestemmelse derved blev fyldest-
gjort. Til Udførelsen af denne Plan krævedes tre nye, for det paagjældende
Værelse indrettede Vægskabe, der efter Overslag tilsammen vilde koste 2224
Kr., og en Forandring af nogle Skueborde, hvortil der vilde medgaa 220 Kr.
I de fraflyttede Skabe, der fandtes i det Værelse, hvor en Del af de til
Universitetet skænkede Lausenske Samlinger af amerikanske fossile Knogler
var anbragt, vilde der da blive indsat andre Dele af denne Samling, som
uagtet dens store Værdi hidtil havde niaattet hengjennnes paa Museets
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
63
Loft, ligesom ogsaa den største Del af de i de senere Aar erhvervede
danske jordfundne Knogler hidtil havde maattet anbringes her. Ogsaa til
en anden Samling til Oplysning om vort Lands forhistoriske Fauna savnedes
der Skabe, nemlig til Steenstrups store Samling af Bløddyrskaller. De to
Skabe, der udfordredes til denne Samling, vilde kunne erholdes for ialt 240
Kr. Endelig var der en Del af Museets almindelige Mollusksamling, der
fra det nuværende Museums tidligste Tid havde maattet henstaa paa dets
Loft i gamle utætte Skabe og herved ikke blot havde været fjernet fra Be-
nyttelse, men tillige havde maattet lide under stadig Tilstøvning. Til denne
Samlings Anbringelse i de egentlige Museumslokaler ønskedes to Skabe,
henholdsvis til 125 Kr. og 100 Kr, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg
A. Sp. 1071-74.
Forslaget blev vedtaget af begge Rigsdagens Tliing og Beløbet optaget
paa Finansloven for 1899—1900.
c. Bestemmelser om Ledelsen af de biologiske Undervisning skur sus.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 15de April 1899 et Forslag fra Professor botanices, Dr. phil. E. War-
ming til nærmere Bestemmelser for de biologiske Undervisningskursus. Pro-
fessor Warming bemærkede, at der, da den biologiske Havstation blev op-
rettet for ca. 10 Aar siden, ved Professor zoologiæ, Dr. Lutkens Initia-
tiv blev knyttet til den et biologisk Undervisningskursus, og der havde
siden den Tid aarlig været givet Studerende fri Rejse til og frit Ophold paa
Stationen for at nyde godt af den Vejledning, som yngre Zoologer og Botani-
kere paatog sig at give dem i Kjendskab til Havets Dyre- og Planteverden.
Af de Forhandlinger, som førte til Ordningen af denne Sag, jfr. Univ. Aarb.
f. 1889 — 90 S. 155—59, fremgik det, at den aarlige Bevilling blev stillet til
Raadighed for den zoologiske Professor, og denne havde hidtil væsentlig
alene havt Ledelsen af og Ordningen af de aarlige Kursus, dog efter Sam-
raad med Professor botanices i Henseende til Valg af Lærer og botaniske
Studerende for de enkelte Aar. I Aarbogen S. 158 hedder det: »Da den
nuværende Professor botanices havde udtalt sin fulde Tillid til den nu-
værende Professor zoologiæ i denne Henseende (nemlig den nævnte Ord-
ning), medens det dog maatte fremhæves, at Situationen ved indtrædende
Forandringer i de personelle Forhold kunde blive en anden, udtalte Fakul-
tetet sig for, at det nævnte Hverv overdroges Professor Lutken for hans
Funktionstid som Professor zoologiæ«. Da de personelle Forhold nu bleve
forandrede, var det Professor Warming magtpaaliggende, at den botaniske
Professors Stilling blev noget nøjere bestemt, og han indsendte derfor til
Godkjendelse Bestemmelser, der i det væsentlige nøje sluttede sig til den
hidtidige Praxis.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 19de Maj 1899 det af Fakul-
tetet og den tilkommende Professor zoologiæ, Dr. H. Jungersen, tiltraadte
Forslag, hvorefter Ministeriet i Skrivelse af 14de Juni s. A. meddelte Kon-
sistorium, at det bifaldt følgende Bestemmelser angaaende Ledelsen af de
biologiske Undervisningskursus, navnlig med Hensyn til Professor botanices'
Stilling:
64
Universitetet 1898 —1899.
»1. Det marine biologiske Sommerkursus for naturhistoriske Studerende
bestyres af den zoologiske og den botaniske Professor i Forening; dog over-
tager den førstnævnte en Formands Rettigheder og Pligter, derunder Regn-
skabsvæsenet og alle løbende Forretninger.
2.	Saavidt muligt afholdes hver Sommer baade et zoologisk og et
botanisk Kursus, enten samtidig og paa samme Sted, saaledes at den zoo-
logiske og den botaniske Lærer skiftes til at fungere for samme Hold Stu-
derende (idet den ene f. Ex. underviser om Formiddagen, den anden om Efter-
middagen, eller de skiftes i Henseende til Dagene), — eller til forskjellig
Tid og eventuelt ogsaa paa forskjelligt Sted.
3.	Bestyrelsen vælger for hvert Aar Lærerne for Kursuset og, efter
Samraad med disse, Sted og Tid for det samt Deltagere blandt de Studerende,
der maatte melde sig.
4.	Af den til Kursus bevilgede Sum afholdes alle Udgifter til dets
Drift, derunder frit Ophold og saavidt muligt fri Rejse for Lærere og Stu-
derende, samt Honorar for Lærerne.
5.	I Universitetets Aarbog gives aarlig en Beretning om det sidst
afholdte Kursus af den zoologiske og den botaniske Professor«.
d. Bevilling til en biologisk Ferskvandsstation ved Furesøen.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 16de November 1897 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Cand.
mag. C. Wesenberg Lund om en Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til en ved
Furesøen oprettet biologisk Station til dér at anstille biologiske Ferskvands-
undersøgelser over danske Ferskvandes Fauna og Flora.
I sit Andragende oplyste Cand. mag. Wesenberg Lund, at han, efter
at være kommen hjem fra Ingolfexpeditionen, i hvilken han havde deltaget
som Zoolog, ved Hjælp fra Carlsbergfonden havde erhvervet det Dækshus,
der paa bemeldte Expedition havde tjent Naturforskerne som Arbejdslokale.
Dette Dækshus var derefter blevet opstillet paa en af Grev Scliulin velvillig
overladt Grund ved Furesøen og i Maj 181)7 indrettet dér efter Formaalets
Tarv. Til Dækning af Udgifterne herved og til Anskaffelsen af Instrumenter
samt et mindre Bibliothek havde han ialt modtaget 2732 Kr. af Carlsberg-
fonden, hvorhos han tillige havde modtaget forskjellige Net og andre Appa-
rater af Ingolfexpeditionens Materiale. Til Afholdelse af de aarlige Udgifter
ved Stationen, til Undersøgelsesrejser, Løn til en Mand, der skulde assistere,
Reparationer m. m. havde Andrageren tillige haabet at kunne erholde Bi-
drag fra Carlsbergfonden, der imidlertid havde meddelt ham, at Fonden ikke
kunde indlade sig paa at drive videnskabelige Institutioner, sligt maatte det
være Statens Sag at tage sig af. Stationen, der havde været benyttet i Maj—
September ISI'7 og som havde vist sig at være udmærket egnet til For-
maalet, vilde imidlertid ikke kunne virke uden et aarligt Tilskud. De
Undersøgelser, dør skulde sættes i Gang paa Stationen, vare videnskabelige
Undersøgelser over de danske ferske Vandes Fauna og Flora samt Plankton-
studier i Lighed med de, der drives fra den biologiske Havstation. Lignende
biologiske Ferskvandsstationer vare med samme Formaal for Øje blevne op-
rettede i Tyskland, Bøhmen, Frankrig, Finland og Nordamerika; i Norge
"Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
65
var en saadan under Forberedelse. Kjendskabet til vort Lands lavere
Ferskvandsfauna og -Flora var meget ringe, ligesom det utvivlsomt
maatte siges, at vi kun i ringe Grad havde deltaget i de biologiske
Ferskvandsundersøgelser, der i de sidste 10 Aar havde spillet en saa
stor Rolle i Udlandet og frembragt vigtige videnskabelige Resultater.
Om end Undersøgelserne gjennemgaaende vare af ren videnskabelig Karakter,
vilde deres Resultater dog for en Del, navnlig hvad Planktonundersøgelserne
angik, være af stor Betydning for en mere rationel Dyrkning af vore ferske
Vande som Fiskevande og derved faa Betydning for Ferskvandsfiskeriet i
det hele. For ogsaa at give yngre Naturforskere Adgang til at deltage i
de paabegyndende videnskabelige Undersøgelser, var der ved Hjælp af et
Beløb til Kursus ved den biologiske Havstation skaffet en yngre naturhistorisk
Studerende Lejlighed til i 1% Maaned i Sommeren 1897 at arbejde paa
Stationen med forskjellige Krebsdyrgrupper, og Stationen vilde forhaabentlig
ogsaa i Fremtiden blive en Anstalt, hvorfra yngre Naturhistorikere kunne
faa Lejlighed til at arbejde ude i Naturen.
Professor zoologiæ, Dr. phil. Liitken og Professor botanices, Dr. phil.
Warming anbefalede i 2de Skrivelser Andragendet. Professor Warming
fremhævede navnlig den nye Retning for naturhistoriske Studier, der havde
arbejdet sig frem og havde vundet en tidligere uanet Interesse og Betydning,
nemlig Studiet af Havenes og de ferske Vandes Plankton, med hvilket nye
Navn betegnes alle de mere eller mindre mikroskopiske Former af Dyr og
Planter, der svæve i eller flyde paa Havenes og Indsøernes Vande. Professoren
bemærkede derhos, at den nye Station vilde kunne blive et meget vigtigt
Hjælpemiddel for yngre Studerende til at drive Studier i den frie Natur af
vore ferske Vandes Livsformer, og anbefalede varmt, at Cand. mag. Wesenberg
Lund i sine Bestræbelser blev støttet af Staten, da der i ham havdes en
fortrinlig Kraft, der med stor Begejstring og Energi havde taget Opgaverne
op, og at man da ogsaa burde sé at benytte ham. Professor Liitken anbe-
falede, at den søgte Bevilling blev ydet i et vist Aaremaal, f. Ex. 5 Aar,
efter hvilken Tid der bedst vilde kunne dømmes om, paa hvilken Maade
en slig Institution hensigtsmæssigst kunde indordnes mellem vore andre
Institutter til Kundskabs Udbredelse og til videnskabelige Formaals Fremme.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af 30te November 1897 til Mini-
*
steriet, at der ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1898—99 stilledes
Forslag om den ansøgte Bevilling.
I en af Universitetets Kvæstor under 25de Januar 1898 til Ministeriet
afgiven Erklæring bemærkedes følgende. Under Universitetets Udgifts-
post 7. f. blev der aarlig til en Havstation for zoologiske og botaniske
Studier bevilget et Beløb af 1800 Kr. Dette blev første Gang bevilget
ved Budgettet for 1890—91 paa Kommunitetets Budget, men det blev
ved Budgettet for 1891 — 92 som sigtende til Studerendes videnskabe-
lige Uddannelse og derfor nærmest hørende under Universitetets Formaal
overført til dettes Udgiftskonti. Af den i Rigsdagstidende 1889—90 Til-
læg B. Sp. 457—58 givne Forklaring vilde da ogsaa disse 1800 Kr. ses at
være tænkte anvendte saaledes, at der aarlig vilde medgaa 1200 Kr. til at
bekoste 3 å 4 Studerendes Ophold i Sommermaanederne i den Transport-
Universitetets Aarbog.	9
Universitetet 1898—1899.
baad, der af Indenrigsministeriet stilledes til Disposition, og 600 Kr. til en
yngre Zoolog eller Algolog. Den væsentlige Udgift til en Station til viden-
skabelige Undersøgelser i Havfiskeriets Interesse bares derimod af den nu
under Landbrugsministeriet henhørende Bevilling til »Driften af en dansk
biologisk Station«, saaledes at der i Finanslovforslaget for 1898—99 under
§ 18 II. B. 7 hertil var opført 14890 Kr. Endnu skulde bemærkes, at det
Beløb af 600 Kr., der af fornævnte 1800 Kr. blev tænkt anvendt til en
Lærer for de Studerende, ifølge Regnskaberne ikke blot udbetaltes som
Honorar for Undervisning, thi i dette bestemte Øjemed syntes der f. Ex. i
1897 kun at være udbetalt 200 Kr., men derimod kunde antages iøvrigt
at medgaa til Rejseudgifter og Ophold ved Stationen for den eller de an-
tagne Lærere.
Efter at Ministeriet under 19de Marts 1897 havde meddelt Universi-
tetskvæsturen, at et Beløb af 145 Kr. 86 0., der vilde blive sparet paa de
for 1896—97 til en Havstation bevilgede 1800 Kr., ved Skrivelse til Pro-
fessor, Dr. phil. Lutken var bifaldet at maatte anvendes til Tilskud til et
af Cand. mag. Wesenberg Lund oprettet biologisk Laboratorium ved Fure-
søen, havde denne nu ansøgt om, at der maatte blive tilvejebragt en aarlig
Bevilling af 1200 Kr. til Opretholdelse af den oprettede Ferskvandsstation.
Af de Andragendet meddelte Anbefalinger sj'ntes det at fremgaa som utvivl-
somt, at det ansøgte Beløb burde søges tilvejebragt, men det forekom dog
Kvæstor tillige, at der var Grund til en nærmere Undersøgelse af, hvor-
ledes dette Tilskud burde posteres, og til derfor at søge Bevillingen givet
som midlertidig for 1898—99, indtil der i Finanslovforslaget for 1899—1900
vilde kunne foreligge en nærmere Behandling af dette Spørgsmaal. I denne
Henseende skulde Kvæstor fremsætte følgende Bemærkninger. Det Beløb
af 1200 Kr., hvorom Cand. mag. Wesenberg søgte, var til aarlige Udgifter
til Undersøgelsesrejser i Landet, Løn til en Mand og Reparationer samt til
Fornyelse og Forøgelse af Materiel. Naar det da kunde synes, som om en
Bevilling under Universitetets Budget af disse 1200 Kr. kunde faa sin na-
turlige Plads ved Siden af Universitetets Bevilling af 1800 Kr. til en Hav-
station for zoologiske og botaniske Studier, vilde det dog ses, at hine 1200
Kr. vare bestemte til et helt andet Øjemed end de til Undervisning af Stude-
rende bestemte 1800 Kr., nemlig til selve Opretholdelsen af Stationen, alt-
saa til det Øjemed, som for Havstationens Vedkommende helt blev fyldest-
gjort ved Landbrugsministeriets Foranstaltning. Da imidlertid en rationel
Dyrkning af de danske ferske Vande som Fiskevande ogsaa var et ved
FerskvandsstatiOnen tilstræbt Formaal, syntes der at kunne spørges, om det
ikke gjennem en Forhandling med Landbrugsministeriet maatte kunne op-
naas, at dette overtog den til Ferskvandsstationens Opretholdelse fornødne
Bevilling. Vel maatte det nemlig antages, at Bestræbelser til Fremme af
Ferskvandsfiskeri ikke tilnærmelsesvis vilde kunne faa den Betydning for
det offentlige som Arbejder for Saltvandsfiskeri, men paa den anden Side
var der her ogsaa kun Tale om et Tilskud, der var langt mindre end det
aarlig til Havstationen anvendte. Dog maatte bemærkes, at Ansøgeren ikke
syntes at have tænkt sig at opnaa noget Vederlag og end ikke Kostpenge
for sig selv, medens der dog, hvad enten det ene eller det andet Ministe-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
67
rium tog sig af Sagen, maatte blive Spørgsmaal om at give ogsaa Forstan-
deren for Ferskvandsstationen en efter Forholdene afpasset Lønning og
Kostpenge, saaledes som det var ordnet ved Saltvandsstationen. Den Nøj-
somhed, som Ansøgeren havde udvist, stod formodentlig i Forbindelse med,
at han nu i 2 Aar havde oppebaaret 600 Kr. om Aaret af J. L. Smiths
Legat for viderekomne Studerende, men det vilde være bekjendt, at netop
dette Legat paa ingen Maade burde anvendes til at lønne en Virksomhed,
der blandt andet havde Fremme af praktiske Statsformaal til Opgave. Naar
det saaledes maatte kunne tænkes, at Landbrugsministeriet vilde overtage
samtlige Udgifter til Opretholdelsen af en biologisk Ferskvandsstation, der-
under til Lønning og Ophold for Forstanderen, vilde Kirke- og Undervis-
ningsministeriet endda have til Overvejelse, om der ikke under Universite-
tets Budget burde søges tilvejebragt en Bevilling til Studerendes Ophold ved
en saadan Station og til deres Undervisning ved denne, idet de i An-
dragendet omtalte 1200 Kr. slet ikke vare beregnede paa Studerende, til
hvilke Ansøgeren maaske, men i saa Fald vistnok med Urette, havde tænkt
sig fremdeles at kunne erholde et stadigt Bidrag fra Universitetets Bevil-
ling til en Havstation.
Selv om der maatte kunne tillægges foranførte Adskillelse imellem
egentlige Universitetsudgifter og Statsudgifter nogen Berettigelse, kunde det
maaske synes, som om det, eftersom det dog var Statskassen, der alligevel
kom til at bære den samlede Udgift, maatte blive ligegyldigt, om denne
fordeltes paa de to Ministerier eller ikke. Hertil vilde det dog kunne be-
mærkes, at Universitetet ikke gjerne burde have videnskabelige Institutio-
ner paa sit Budget, om hvilke det maatte erkjendes, at de tillige i første
Række havde praktiske Statsformaal til Øjemed, idet Forstanderne paa saa-
danne Institutter — som Følge af deres Forpligtelse til, naar der aabnede
sig Udsigt til et praktisk Resultat for disse Statsformaal, at lægge endog
al Kraft paa denne Side af deres Gjerning — maatte være unddragne det
Tilsyn og den Autoritet, som egentlige Universitetsinstitutter ere under-
givne, uden dog at have noget tjenstligt Ansvar overfor de Myndigheder,
under hvis Omraade de i saa Fald arbejde. Med Anvendelse paa de her
ommeldte Forhold vilde Adskillelsen mellem paa den ene Side Udgifterne
til Opretholdelsen af en biologisk Ferskvandsstation og paa den anden Side
Udgifterne til Studerendes Ophold og Undervisning ved denne føre til, at Be-
styrelsen af sidstnævnte Udgifter helt vilde kunne overdrages Professoren i Zoo-
logi, saaledes som Tilfældet var med de tilsvarende Udgifter ved Havstationen.
At den med en Bekostning for Carlsbergfonden af 2732 Kr. oprettede
biologiske Ferskvandsstation ikke nu burde standses i sin Virksomhed, turde
haabes erkjendt, og en Bevilling af Andragendet for 1898—99, saaledes at der i
Finanslovforslaget for 1899—1900 kunde foreligge en for længere Tid be-
stemt Ordning af Spørgsmaalet, maatte derfor ogsaa Universitetskvæsturen
anbefale. En Bevilling for 1898—99 af 1200 Kr. syntes at maatte kunne
faa Plads under Universitetets Udgiftspost 7. a, 2., Til videnskabelige For-
maals Fremme ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed,
fremfor paa Udgiftspost 7. f. ved Siden af Bevillingen til en Havstation for
zoologiske og botaniske Studier, idet det formentlig netop vilde være en
9*
68
Universitetet 1898 — 1899.
Bevæggrund til nærmere Forhandlinger i denne Sag, at de nye 1200 Kr.
til Ferskvandsstationen og de hidtilværende 1800 Kr. til Havstationen ikke
kunde sideordnes.
Kirke- og Undervisningsministeriet sendte under 26de April 1898
Cand. mag. Wesenberg Lunds Andragende til Landbrugsministeriet og ud-
bad sig — med Bemærkning, at det ikke vilde være utilbøjeligt til at yde
et Bidrag i fornævnte Øjemed, — en Udtalelse fra Landbrugsministeriet,
om dette maatte være villigt til at yde et Tilskud til Driften af fornævnte
Ferskvandsstation. Sidstnævnte Ministerium svarede i Skrivelse af 5te
Maj s. A., at det efter Omstændighederne vilde være villigt til af de til
Fiskeri i Almindelighed for Finansaaret 1898—99 bevilgede Midler at stille
et Beløb af 600 Kr. til Raadighed i fornævnte Øjemed, med Bemærkning,
at det ikke i fremtidige Finansaar vilde kunne yde noget Tilskud til den
paagjældende Foranstaltning. Yed Skrivelse af 14de Maj s. A. meddelte
Kirke- og Undervisningsministeriet Konsistorium, at det af det paa Univer-
sitetets Udgiftspost 7. a. for Finansaaret 1897—98 disponible Beløb havde
tilstaaet Cand. mag. Wesenberg Lund en Understøttelse af 600 Kr., og at
der af Landbrugsministeriet var tilstaaet ham 600 Kr.
Paa Finanslovforslaget for 1899—1900 blev paa Universitetets Budget
stillet Forslag om Optagelsen af en ny Udgiftspost 7. k., Til en biologisk
Station ved Furesøen, 1200 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg A.
Sp. 1089—90. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Bevillingen opta-
get paa Finansloven for 1899—1900.
4. Universitetets kemiske Laboratorium.
Fra Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium modtog Kon-
sistorium under 15de Juni 1898 et Andragende om, at Lønningen for Labo-
ratoriets 3die Assistent paa Finanslovforslaget for 1899—1900 maatte blive
forhøjet fra 1000 til 1500 Kr. Bestyreren bemærkede, at Lønningerne for
Laboratoriets 4 Assistenter ved Lønningsloven af 12te April 1892 blev fast-
sat til 1700 Kr., 1500 Kr., 1000 Kr. og 1000 Kr. Der kunde imidlertid
dengang ikke haves nogen Sikkerhed for, hvorledes Forholdet vilde stille
sig, naar Laboratoriet blev flyttet til det nuværende større Lokale. Det
havde da ogsaa vist sig, at det var nødvendigt paa Grund af det store An-
tal lægevidenskabelige Studerende at indrette 3 selvstændige Afdelinger i
Laboratoriet, hver med en Assistent som Leder for Undervisning, medens
den 4de Assistent blev Forelæsningsassistent. Da Antallet af Deltagerne i
de kemiske Øvelser gjennemsnitlig var 165 pr. Halvaar, havde hver af de
3 Assistenter altsaa c. 55 Studerende til Vejledning i kemiske Øvelser, som
blev givet 5 Dage i hver Uge. De 3 Assistenter havde saaledes ganske
det samme Arbejde og Ansvar, hver i sin Afdeling, og Billighed talte der-
for ogsaa for, at de maatte lønnes paa samme Maade. Bestyreren anbefa-
lede derfor varmt, at Lønningen for 3die Assistent sattes op til 1500 Kr.
og tilføjede, at der ikke ved de andre Laboratorier — Landbohøjskolen og
den polytekniske Læreanstalt — fandtes Undervisningsassistenter i Kemi med
saa lav Lønning som 1000 Kr., og at Følgen af de nuværende Forhold let
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
69
kunde føre til, at Universitetslaboratoriet mistede sin dygtigste Assistent
derved, at Vilkaarene vare gunstigere ved de andre Laboratorier.
Universitetets Kvæstor bemærkede i den af ham afgivne Erklæring af
25de Juni 1898. De nu bestaaende Lønninger for de 4 Assistenter ved
Universitetets kemiske Laboratorium, nemlig henholdsvis 1700 Kr., 1500
Kr., 1000 Kr. og 1000 Kr. bleve bevilgede saaledes i Universitetets Budget
for 1892—93 i Overensstemmelse med et Andragende, som Laboratoriets
Bestyrer havde fremsat under Henvisning til, at dets da forestaaende Ind-
flytning i sin nye Bygning vilde medføre en Forøgelse af Arbejdet for As-
sistenterne, jfr. Kigsdagstidende 1891—92 Tillæg A. Sp. 817—20. Samtidig
forelaa der imidlertid for Rigsdagen et Forslag til en væsentlig Forandring
i denne Ordning af Laboratoriets Assistanceforhold, idet der i Forslaget til
Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold
var optaget et Forslag om at omdanne den 1ste Assistentplads til et
med stigende Lønning og med Pensionsret forbundet Embede som Inspektør
ved Laboratoriet, jfr. Kigsdagstidende 1891—92 Tillæg A. Sp. 3163—64.
I Universitetets Lønningslov af 12te April 1892 — der optog de nævnte,
for Tidsrummet 1892—93 bevilgede Assistentlønninger — blev den anførte
Forandring derimod ikke optaget, idet der, jfr. Rigsdagstidende 1891—92
Tillæg B. Sp. 1529—30, ikke fandtes Anledning til da at ansætte en In-
spektør ved Laboratoriet, eftersom Spørgsmaalet om den fornødne Medhjælp
ved dette efter Sagens Natur vilde blive gjort til Gjenstand for nærmere
Overvejelse, naar dette Institut kom til at rykke ind i sin nye Bygning.
Denne Indflytning skete i Efteraaret 1892, og Erfaringen havde vist, at de
dermed indtraadte Forhold — om hvilke der under den forudgaaende Rigs-
dagssamling 1891—92 ikke kunde haves nogen sikker Forestilling — i hvert
Fald paa et Punkt førte hen til en forøget Bevilling til Assistance. Medens der
nemlig i den fraflyttede Laboratoriebygning kun var 2 selvstændige Under-
visningsafdelinger, var der i den nye Bygning 3 saadanne, hver med sin
Assistent, der i hvert Halvaar havde at assistere ved Vejledningen af i
Gjennemsnit 55 Studerende. Til 2 af disse Assistenter ved Undervisningen
kunde der, som foran meddelt, raades over Lønninger af henholdsvis 1700
Kr. og 1500 Kr., medens der til den 3die af disse Assistenter ikkun havdes
en Lønning af 1000 Kr. i Lighed med Lønningen for den alene til Assi-
stance ved Forelæsningerne anvendte 4de Assistent ved Laboratoriet. Naar
derfor Laboratoriets Bestyrer i et nu fremkommet Andragende havde an-
holdt om en Forøgelse af Laboratoriets Assistancesum med 500 Kr., for at
den fornævnte 3die Assistent kunde erholde en Lønning af 1500 Kr., gik
dette Andragende i Grunden kun ud paa at opnaa en saadan Ordning, at
at der indenfor den ved Lønningsloven af 12te April 1892 givne Ramme
for Laboratoriets Assistanceforhold kunde blive tillagt 3die Assistent samme
Lønning som den for 2den Assistent ifølge Lønningsloven fastsatte, efter
at nemlig den under denne Lovs Behandling forudsatte fremtidige Erfaring
havde vist, at disse to Assistenter i Laboratoriets nye Bygning havde faaet
selvsamme Arbejde og Ansvar.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 30te Juni 1898 blev der
paa Finanslovforslaget for 1899—1900 under Universitetets Udgiftspost 1. d.,
70
Universitetet 1898 — 1899.
den samlede Lønningssum, optaget et Beløb af 500 Kr. til Forhøjelse af
fornævnte Assistents Lønning, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg A. Sp.
1059—62. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget
paa Finansloven for 1899 — 1900.
— Cand. polyt. E. V. Schou fratraadte den 1ste Marts 1899 Stillingen
som 4de Assistent ved Laboratoriet; i hans Sted ansatte Bestyreren Cand.
mag. Hans Christian Winther.
5. Det astronomiske Observatorium.
Under 19de November 1897 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Erklæring over et med Professor astronomiæ, Dr. ph.il.
Thieles Erklæring indsendt Andragende fra Ingeniør Th. Schåffer og Grosserer
P. Holm paa et dansk Konsortiums Vegne om Tilladelse til paa det astro-
nomiske Observatorium at lade opstille et Normal-Uhr, og om at dette ved
Observatoriets Assistance stadig maatte blive reguleret, saaledes at det til
enhver Tid angav Dansk Normal-Tid.
I Henhold til de fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
og Konsistorium under 12te Januar 1898 indsendte Erklæringer, meddelte
Ministeriet under 25de s. M. Professor Thiele Bemyndigelse til at indrømme
fornævnte Konsortium at opstille et Normal-Uhr paa Observatoriet og til
at forpligte Observatoriet til at besørge dettes stadige Regulering, imod at
Konsortiet enten en Gang for alle forsynede Observatoriet med det fornødne
Apparat til automatisk Regulering, eller imod at Konsortiet aarlig indbetalte
c. 1000 Kr. til Universitetskvæsturen som Honorar til Observatoriets Assi-
stenter efter Anvisning af Observatoriets Direktør, hvorhos det yderligere
blev at fastsætte, at alle Udgifter ved Anskaffelsen, Opstillingen, Vedlige-
holdelsen og Driften af de fornødne Apparater afholdtes af Konsortiet, idet
Driftsudgifterne fastsattes af Observatoriets Bestyrer, og at Overenskomsten
kun blev bindende for et kortere Aaremaal, f. Ex. 5 Aar.
Under 16de April 1899 indberettede Professor Thiele til Ministeriet,
at Konsortiet under Navn af »Aktieselskabet Dansk Normal-Tid« havde
valgt det Alternativ at betale et aarligt Vederlag for at faa et dem tilhø-
rende Uhr stillet og reguleret ved Observatoriets Personales Hjælp og alt-
saa ikke paa automatisk Maade; der blev saaledes ikke Tale om noget som
helst Observatoriet tilhørende Apparat, hvis Anskaffelse, Opstilling, Ved-
ligeholdelse eller Drift kunde volde nogen Udgift. Han mente derhos at
burde lette Aktieselskabets vanskelige Udvikling gjennem de første Aar ved
ikke strax at forlange et Vederlag paa 1000 Kr., men nøjes med 500 Kr.
i det 1ste Aar og 800 Kr. i det 2det Aar. Derhos indsendte han føl-
gende Forslag til en Kontrakt mellem fornævnte Aktieselskab og Observa-
toriet: »Aktieselskabet Dansk Normal-Tid opstiller og vedligeholder paa
egen Regning et Normal-Uhr paa Observatoriet og forbinder dette Uhr med
Aktieselskabets Central for elektriske Normal-Uhre. Observatoriet forpligter
sig til stadig at stille og regulere dette Uhr, saaledes at det til enhver
Tid angiver Dansk Normal-Tid. Som Vederlag for dette Arbejde og Be-
svær betaler Aktieselskabet til Observatoriet en aarlig Afgift, for det 1ste
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
71
Aar, regnet fra den Dag, Uhret opstilles paa Observatoriet, 500 Ivr., fol-
det 2det Aar 800 Kr. og derefter 1000 Kr. for hvert paafølgende Aar.
Betalingen erlægges kvartalsvis forud, første Gang, naar Uhret er opstillet
og i Funktion. Denne Overenskomst er uopsigelig fra Observatoriets Side
i 5 Aar, regnet fra den Dag, Betalingen begynder. Efter Udløbet af de 5
Aar gjælder Overenskomsten paany for 5 Aar, medmindre den fra en af
Siderne opsiges med V2 Aars Varsel«.
I Henhold til en af Konsistorium afgiven Erklæring af 18de Maj 1899
meddelte Ministeriet under 25de s. M. Professor Thiele, at det intet fandt
at erindre mod det indsendte Forslag til Kontrakten, dog saaledes, at det
Vederlag, der skulde betales af Aktieselskabet, blev at indbetale til Uni-
versitetskvæsturen til Raadighed for Professor astronomiæ.
— Dr. phil. C. Burrau fratraadte den 31te December 1898 Stillingen
som Assistent ved Observatoriet; i hans Sted udnævnte Konsistorium under
16de November s. A. Cand. mag. Viggo Strøyberg, fra 1ste Januar 1899
at regne.
6. De lægevidenskabelige Institutter.
a. Forhøjelse af Assistancesummen og Annuet for Laboratoriet for medi-
cinsk Bakteriologi og Overgang af den af Professoren i almindelig Pathologi
benyttede Bolig fra Lejebolig til Embedsbolig.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 29de
April 1898 et Andragende om, at der paa Finansloven for 1899—1900 maatte
blive stillet følgende Forslag vedrørende Universitetets Laboratorium for
medicinsk Bakteriologi: 1. Forhøjelse af den til underordnet Assistance
(Laboratoriekarl) fastsatte Sum med 480 Kr. aarlig; 2. Forhøjelse af Labo-
ratoriets Annuum, af hvilket Brændsel, Belysning ogRengjøring blev betalt,
med 1100 Kr. og 3. at Professoren i almindelig Pathologi, som for Tiden
betalte 800 Kr. i Leje af sin Tjenestebolig, fik Fribolig ved Laboratoriet.
Til Motivering af disse Forslag gjorde Fakultetet opmærksom paa føl-
gende. Ad 1. Den uforholdsmæssig ringe Sum, der var fastsat til under-
ordnet Assistance, stammede fra en Tid, da Laboratoriet havde en ret mid-
lertidig Karakter, og da man derfor ansaa det for rigtigst at hjælpe sig
med ganske utilstrækkelige Arbejdsbetingelser, indtil dets varige Existens
var sikret; der ansattes derfor ved Laboratoriet en Dreng, og man gav Af-
kald paa en voxen Laboratorietjener. Da imidlertid den betydelige Ud-
videlse af Laboratoriets Omfang og Virksomhed fandt Sted for 4 Aar siden,
blev Ansættelsen af en Laboratorietjener uundgaaelig nødvendig, og da han
ikke blot gik til Haande ved Undervisningsafdelingen men ogsaa ved den ny-
oprettede serumtherapeutiske Afdeling, var der siden dennes Organisation
af de hertil bevilgede Penge udbetalt Laboratorietjeneren 33 Kr. 33 Øre
maanedlig og fra 1ste April 1898 40 Kr. maanedlig, saaledes at han havde
faaet henholdsvis 1000 Kr. og 1080 Kr. aarlig, — en Løn, der omtrent svarede
til den, de andre Laboratorietjenere havde, og som endog maatte anses for
ret beskeden i Forhold til det Arbejde, han ydede. Da Laboratoriet jo nu
fra næste Semester blev betydeligt udvidet (se nedenfor), ansøgte Fakul-
72
Universitetet 1898 —1899.
tetet om, at Laboratorietjenerens Lønning for Fremtiden blev fastsat til
1080 Kr. aarlig, saa at l^ans Lønning ikke, saaledes som hidtil, delvis faldt
den serumtlierapeutiske Afdelings Budget til Last. ad 2. Forslaget om
Forøgelse af Annuum med 1100 Kr. vilde formentlig findes tilstrækkelig
motiveret derved, at det paa den ene Side trods stor Forsigtighed næppe
havde været muligt at holde Laboratoriets Drift gaaende med det nuvæ-
rende Annuum, og endvidere derved at Laboratoriet fra næste Semesters
Begyndelse blev udvidet til omtrent sit dobbelte Omfang og beregnet paa
det dobbelte Antal Arbejdspladser for Studerende. Til nærmere Oplysning
kunde tjene, at de i Henhold til Finansloven for 1898—99 ny tilkommende
Lokaler vare følgende: 1) en femfags Kursussal med tilstødende Thermo-
statværelse, 2) et Arbejdsværelse og Kontor for Bestyreren, 3) et tofags
Værelse til Assistenten, 4) et større tofags Værelse til kemisk Laboratorium,
5) to mindre Værelser paa et Fag hvert, 6) et Museumsværelse, 7) et For-
værelse, 8) et Auditorium med c. 150 Pladser og tilhørende Forværelse, 9)
et Akvarieværelse og 10) en Frøpark. At den herved nødvendiggjorte Mer-
udgift til den aarlige Drift næppe kunde sættes lavere end 1100 Kr., var
formentlig indlysende, ad 3. Til Motivering af Ansøgningen om, at Pro-
fessoren i almindelig Pathologi erholdt Fribolig ved det af ham bestyrede
Laboratorium, fremsatte Fakultetet følgende Meddelelser om Sagens For-
historie; disse vilde tillige kunde give Oplysning om Aarsagen til den Und-
tagelsesstilling, som Professoren i almindelig Pathologi hidtil havde indtaget
i Modsætning til alle de Universitetslærere, der havde Tjenestebolig ved de
af dem ledede Institutter. Da der i Aaret 1892 blev stillet Forslag om, at
Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi skulde lienflyttes i
nogle Værelser i det tidligere kemiske Universitetslaboratorium, bestemte
Kirke- og Undervisningsministeriet samtidig, at Laboratoriets Bestyrer ind-
til videre skulde have Fribolig ved Laboratoriet i den tidligere af Professor
chemiæ beboede Lejlighed. Dette meddeltes Bestyreren i Skrivelse fra
Ministeriet af Ilte November 1892. I)a imidlertid Rigsdagens Samtykke
til denne Ordning ikke var indhentet, modsatte Finansudvalget sig dens
Grjennemførelse, og Ministeriet blev nødsaget til atter at fratage Bestyreren
Friboligen, hvilket skete ved mundtlig Meddelelse til ham fra daværende
Kultusminister Goos, som samtidig underrettede ham om, at Finansud-
valget vel havde fundet det rigtigt, at Laboratoriets Bestyrer i Lighed med
de andre Universitetslærere havde Tjenestebolig ved Instituttet, men at man
paa Grund af de Omstændigheder, under hvilke Sagen var bragt frem, for-
drede, at Bestyreren skulde betale en Husleje, som senere blev fastsat til
800 Kr. I Betragtning af, at den Bestyreren af Universitetets Laboratorium
for medicinsk Bakteriologi ved Ministeriets Skrivelse af Ilte November
1892 tildelte Fribolig kun fratoges ham paa Grund af tilfældige Omstæn-
digheder, — at man hidtil i saa stor Udstrækning som muligt havde
givet Professorerne Fribolig ved de af dem bestyrede Institutter, saa at den
for Professoren i almindelig Pathologi indførte Ordning var ganske uden
Anologon ved Universitetet, — at en Forandring som den foreslaaede kun
vilde medføre en ringe Merudgift for Statskassen, da Huslejen var forholds-
vis lille, og Professoren nu som Lejer var fritaget for Skatter og Vedlige-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
73
holdelsesudgifter, ansøgte Fakultetet om, at Professoren i almindelig Patho-
logi, i Lighed med livad der var tilsigtet af Ministeriet i 1892, maatte faa
Fribolig ved fornævnte Laboratorium.
I den af Universitetets Kvæstor afgivne Betænkning af 25de Juni
1898 udtaltes følgende: Det var ifølge Bevilling i Kirke- og Undervisnings-
ministeriets Budget for 1893—94, at fornævnte Laboratorium fik nyt Lokale
indrettet i den af Universitetets kemiske Laboratorium fraflyttede Ejendom
i Ny Vestergade, og i Budgettet for 1894—95 blev der truffet Bestemmelse
om Assistance, Inventarium og i det hele Driftsudgifter for det saaledes
udvidede Laboratorium. Da de herved opnaaede Forhold for Laboratoriet
imidlertid viste sig utilstrækkelige til at muliggjøre en fyldig og tidssva-
rende Undervisning i almindelig Pathologi, blev der ved Finansloven for
1898—99, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 437—40, givet en
Bevilling af 11058 Kr. 72 Øre til Byggearbejder og af 6033 Kr. til Ind-
læggelse af Vand- og Gasledning samt til Anskaffelse af Inventar og In-
strumenter m. m., alt til en i høj Grad ønskelig Udvidelse af Laboratoriets
Lokaler i Forbindelse med en bedre Udstyrelse af disse. Den aarlige Ud-
giftsforøgelse, som Gjennemførelsen af Formaalet for den saaledes en Gang
for alle givne Bevilling vilde have til Følge, var Gjenstand for det nu frem-
komne Andragende, der væsentlig var stilet paa, at Laboratoriet fra Be-
gyndelsen af Efteraarshalvaaret 1898 vilde blive udvidet til omtrent sit
dobbelte Omfang og beregnet paa det dobbelte Antal Arbejdspladser for
Studerende. Om Assistance ved Laboratoriet vare de gjældende Bestem-
melser, som ovenfor anført, givne ved Universitetets Budget for 1894—95,
jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp. 967—70 og Rigsdagstidende
1893—94 Tillæg B. Sp. 275 — 76 og 443—44 samt Folkethingstidende for
s. A. Sp. 2403—4. Medens der ikke var fremsat Forslag til Forøgelse af
den herefter til videnskabelig Assistance bestemte aarlige Sum af 1200 Kr.,
ønskedes det for en Laboratoriekarl bestemte Beløb af 600 Kr. om Aaret
forhøjet med 480 Kr. til 1080 Kr. Mod denne Følge af Laboratoriets og
Undervisningens betydelige Udvidelse syntes der ikke at kunne være noget
at erindre, især naar den forøgede Bevilling søgtes givet til manuel Assi-
stance i det hele i Lighed med, hvad der, jfr. Folketingstidende 1893—94
Sp. 2403—4, i Rigsdagen blev gjort gjældende med Hensyn til den be-
staaende Bevilling af Laboratoriets videnskabelige Assistance som en samlet
Sum. De for Laboratoriet bevilgede Driftsudgifter, til Beløb 1800 Kr., vare,
som ovenfor berørt, fastsatte ved Universitetets Budget for 1894—95, jfr.
Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp. 979—80 og Rigsdagstidende 1893—
94 Tillæg B. Sp. 285 — 86 og 445—46 samt Folkethingstidende s. A. Sp.
2403—4. At den bevilgede Udvidelse af Laboratoriet til det dobbelte Om-
fang med mange nye Lokaler og det dobbelte Antal Arbejdspladser for
Studerende maatte føre til at ønske det nævnte Beløb af 1800 Kr forøget
med 1100 Kr., vilde i sig selv findes forklarligt. Allerede til Brændsel,
Belysning og den i et Laboratorium særlig nødvendige Vask samt Ren-
gjøring vilde der medgaa et betydelig større Beløb, og hertil kom, at den
Udgift til Vedligeholdelse og Fornyelse af Apparater og Instrumenter samt
til Anskaffelse af Kemikalier m. v., som maatte til, for at de mange nye
Universitetets Aarbog.	10
74
Universitetet 1898—1899.
Arbejdspladser overbovedet kunde bruges, nødvendigvis vilde kræve en ikke
lidet forøget Bevilling. Endvidere maatte det bemærkes, at Laboratoriet
hidtil havde virket under en knap afmaalt Driftsbevilling, idet Forslaget
hertil i Finanslovforslaget for 1894—95 var opført med 2200 Kr., men under
Finanslovens Behandling blev nedsat med 400 Kr. til de nuværende 1800
Kr., uden at der dog, jfr. Folkethingstidende 1893—94 Sp. 2403 — 4, blev
taget Afstand fra den Tanke, at det bakteriologiske Studium i vore Dage
maatte medføre en ret betydelig Udgift. Men naar der saaledes til de nye
Driftsudgifter ikke kunde anvendes noget som helst af den nu bestaaende
Bevilling, turde det fremsatte Forslag om en Forøgelse med 1100 Kr. saa
meget mere ventes anerkjendt for at være vel grundet.
Med den ved Finansloven for 1898—99 givne Bevilling til Udvidelse
af Laboratoriets Lokaler i Ejendommen Ny Vestergade Nr. 11 syntes det
ogsaa at maatte bringes i Forbindelse, naar Fakultetet ansøgte om, at Pro-
fessoren i almindelig Pathologi, hvem Laboratoriet er underlagt, maatte
erholde den Bolig i denne Ejendom, der for Tiden var overdraget ham som
Lejebolig mod en aarlig Lejeafgift af 800 Kr., overladt som Fribolig. Det
herved for Statskassen bortfaldende aarlige Indtægtsbeløb fra Ejendommen,
som Ministeriet, jfr. Rigsdagstidende 1892—93 Tillæg B. Sp. 321—24,
havde taget i Besiddelse, vilde ikke nær udgjøre de 800 Kr., idet den an-
førte Professor med Overtagelsen af Boligen som Fribolig vilde komme til
at udrede Skatter og Afgifter af Boligen samt dens indre aarlige Vedlige-
holdelse. Heller ikke i Principet syntes der at være Grund til at vente
nogen Modstand mod det af Fakultetet her fremsatte Ønske. Af Folke-
thingstidende 1892—93 Sp. 2744—45, 4335 og 4370 viste der sig at have
været Enighed mellem Minister og Rigsdag om, at Rigsdagen havde Med-
bestemmelsesret overfor Anvendelsen af den tidligere for Universitetets
kemiske Laboratorium bestemte Bygning i Ny Vestergade, og at Professor
Salomonsen skulde have Bolig i denne Ejendom, hvori det ham underlagte
bakteriologiske Laboratorium var anbragt, mod en aarlig Husleje. Denne
sidste Bestemmelse var en Afvigelse fra den iøvrigt ved Universitetet til-
stræbte Plan at give Laboratoriets Bestyrere Embedsbolig ved deres Labo-
ratorier. At Lovgivningsmagten i denne Stræben ikke blot havde holdt sig
til saadanne Universitetslaboratorier, ved hvilke Indretningen af en Embeds-
bolig for Bestyreren var en historisk given Ordning, vilde formentlig lindes
antydet i Forhandlingerne i Folkethingstidende 1887—88 Sp. 4191 om Bygge-
foretagender ved Universitetet, idet Ordføreren, Dr. Pingel uuder Hensyn
til det nye plantefysiologiske Laboratorium udtalte, at »i den Henseende
har Udvalget ikke havt nogen Betænkelighed, at hvor som helst der er La-
boratorium, der stadig skal passes, og hvor der er Arbejder, der ofte fore-
gaa Dag og Nat, der er det en absolut Fordring, at Bestyreren bor i selve
Bygningen«. At Professor Salomonsen alligevel ikke havde faaet Fribolig
i den Bygning, hvori hans Laboratorium er anbragt, kunde ikke tænkes at
hidrøre fra den formelle Omstændighed, at denne Bygning ikke opfattedes
som en Universitetsbygning, men derimod betragtedes som tilhørende Staten,
thi heri vilde der ikke være noget til Hinder for i Realiteten at tillægge
den nævnte Professor samme Emolument som andre Universitetsprofessorer,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
75
der ere Laboratoriebestyrere, ligesom der da heller ikke havde været Spørgs-
maal om, at Universitetet for Laboratorielokalers Vedkommende skulde
svare Lejeafgift til Statskassen. Men naar der da spurgtes om Grunden
til den Stilling, der i denne Henseende undtagelsesvis var givet den nævnte
Professor, laa Svaret formentlig ligefrem i Finansudvalgets Ordførers Ud-
talelser i Folkethingstidende 1892—93 S. 4335 om, at »Anvendelsen af den
hele Bygning jo er rent midlertidig«. Det vilde ikke liave været stemmende
med Rigsdagens sædvanlige Forsigtighed i at afværge Overtagelsen af For-
pligtelser under fremtidige, nu ukjendte Forhold, om der var givet Profes-
soren i almindelig Pathologi et eventuelt Krav paa Fribolig, ogsaa i det
Tilfælde, at Laboratoriet maatte blive flyttet andetsteds hen. I det væsent-
lige syntes imidlertid denne fra Hensynet til en uvis Fremtid hentede Be-
tænkelighed at maatte være bortfalden, idet der ved Finansloven for
1898—99 var givet en betydelig Bevilling til, at Laboratoriet helt kunde
indrette sig i sine nuværende Lokaler, og en Erhvervelse af Rigsdagens
Samtykke til at give Professoren i almindelig Pathologi Fribolig vilde i
hvert Fald kunne søges i en saadan Form, at hin Betænkelighed ganske
faldt bort, naar det nemlig tydeliggjordes, at det kun var denne bestemte
Bolig i sin Tilknytning til det i samme Bygning anbragte Laboratorium,
hvorom der var Tale.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 6te Juli 1898 til Ministeriet
de i Andragendet søgte Forhøjelser og fornævnte Boligs Overdragelse som
Fribolig til Professoren i almindelig Pathologi. mod at han overtog Skatter
og Afgifter af Boligen samt dennes indre aarlige Vedligeholdelse, alt dog kun
for den Tid, hvori det det nævnte Professorat underlagte Laboratorium for
medicinsk Bakteriologi maatte have Plads i Bygningen.
Paa Finanslovforslaget for 1899—1900 blev derefter stillet Forslag om
fornævnte Boligs Overdragelse som Fribolig, jfr. Rigsdagstidende Tillæg A.
Sp. 1017—18, og om Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 1. d., den
samlede Lønningssum, med 480 Kr. til Assistance og af Universitetets Ud-
giftspost 3. n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, med 1100 Kr., jfr.
Rigsdagstidende s. A. Tillæg A. Sp. 1061—62 og 1075—76.
Forslagene blev vedtagne af Rigsdagen og Bevillingerne optagne paa
Finansloven for 1899—1900.
— Det paa Finansloven for 1898—99 paa Universitetets Udgiftspost 3.
n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, extraordinært bevilgede Beløb
af 6033 Kr. til Indlægning af Vand- og Gasledninger i nogle under Labo-
ratoriet inddragne Lokaler, til Anskaffelse af Instrumenter m m., jfr. Univ.
Aarb. 1897—98 S. 693—98, blev paa Tillægsbevillingsloven for s. A. for-
højet med 650 Kr. 96 0., jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg B. Sp.
1873—74 og 1947—48. Laboratoriets Bestyrer havde i et af det læge-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium anbefalet Andragende oplyst, at
denne Merudgift skyldtes den Omstændighed, at Monteringsplanen, som var
lagt til Grund for Udarbejdelsen af Andragendet om de 6033 Kr., senere
var blevet noget forandret, da den stærke Indtegning af Deltagere til de
bakteriologiske Øvelser havde gjort det nødvendigt om muligt at skafte
flere bakteriologiske Arbejdspladser, end oprindelig paatænkt. Det havde
10*
Universitetet 1898 —1899.
oprindelig været Hensigten lcun at indrette den ene af Laboratoriets to
Kursussale til bakteriologisk Undervisning og at montere den anden alene
med experimental-pathologiske Kursus for Øje, men ved Hjælp af enkelte
mindre Byggearbejder samt ved nogen Forøgelse af Materiellet og Udvidelse
af Gas- og Vandindlæget var det lykkedes at udstyre den sidstnævnte Sal
saaledes, at den blev anvendelig til begge de nævnte Arter af Kursus, saa
at der til bakteriologisk Undervisning eventuelt kunde raades over 31, liøjst
35, i Stedet for over 15, højst 17, Pladser.
b. Forhandlinger om Udvidelse af den serumtherapeutiske Afdeling i
Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi og Oprettelse af
et særligt Institut for Tilvejebringelsen af antidifterisk Serum.
Under 2den Juni 1898 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet sig
Konsistoriums Erklæring i Anledning af et fra Bestyreren af Universitetets
Laboratorium for medicinsk Bakteriologi, Professor, Dr. med. '"C. J. Salo-
monsen indsendt Andragende fra Overlægerne ved 52 Sygehuse om, at disse
i større Udstrækning end hidtil maatte blive forsynede med antidifterisk
Serum. Ministeriet bemærkede i denne Anledning, at det nærede Tvivl
om, hvorvidt det var det bakteriologiske Instituts Opgave at forsyne alle
Sygehusene med Serum vederlagsfrit, og at det derfor havde Betænkelighed
ved at foreslaa de til Instituttets Udvidelse i dette Øjemed fornødne Midler,
om hvis Størrelse iøvrigt intet var oplyst, bevilgede paa Universitetets
Budget.
Konsistorium indsendte under Ote Juli s. A. en Erklæring af 26de
Juni s. A. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det
af liere Grunde ansaa det for i højeste Grad ønskeligt, at Staten vedblivende
overtog Fremstillingen af antidifterisk Serum, saaledes at den Virksomhed
der i de forløbne 3—4 Aar havde været drevet i den serumtherapeutiske
Afdeling fortsattes og om fornødent udvidedes til et saadant Omfang, at
det blev muligt at fremstille saa betydelige Mængder antidifterisk Serum,
som Sygehusene saa indtrængende forlangte i deres Patienters Interesse.
Ligeoverfor den Indvending, at man for det antidifteriske Serum ganske
som for andre Lægemidlers Vedkommende kunde overlade Fremstillingen
af Salget af det til private Fabriker, saaledes som f. Ex. Tilfældet er i
Tyskland, maatte det bemærkes, at man da ogsaa — ligesom i Tyskland —
vilde nødes til at oprette et særligt Institut, som havde den Opgave at
kontrollere de private Fabrikater, førend de bragtes i Handelen (som »Kgl.
Preuss. Institut fur Serumforschung und Serumpriifung« i Stieglitz ved Berlin),
og hvis Drift var forbundet med store Udgifter. Naar man desuden be-
tænkte, at Fremstillingen af antidifterisk Serum var saa besværlig og kost-
bar, at dette altid vilde blive en meget dyr Handelsvare, naar den skulde
sælges fra private Fabriker, samt at Forudsætningen for, at man skulde sé
gunstige Virkninger af Serumbehandlingen var den, at Midlet blev brugt
i meget store Doser, vilde det vistnok allerede fra et rent økonomisk Syns-
punkt være at anbefale at bevare den nuværende Ordning i dens Grund-
træk. Af samme Grunde vilde det ogsaa være uheldigt helt at give sig de
udenlandske Fabriker i Vold og ganske opgive Fremstillingen af antidif-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
77
terisk Serum her i Landet. Men hertil kom Hensyn af en helt anden og
langt mere afgjørende Natur. Det maatte nemlig fastholdes, at man ingen-
lunde uden videre kunde parallelisere Fremstillingen af antidifterisk Serum
med en hvilken som helst anden Medikamentfabrikation. Serumfremstil-
lingens Teknik var vel i sine Grundtræk fastslaaet, men den var endnu
forbunden med saa store og til Dels uberegnelige Vanskeligheder, at et
Serum-Instituts Ledelse under ingen Omstændigheder vilde kunne betroes
til Mænd, der ikke vare fuldt ud bakteriologisk og i det hele experimental-
pathologisk skolede. Endvidere vilde Serumfremstillingen kun kunue fore-
gaa i et Institut, der var forsynet med et experimental-pathologisk Labora-
torium, og det vilde ifølge Sagens Natur blive Institutbestyrelsens Opgave
ikke blot at skaffe Staten det nødvendige antidifteriske Serum, men ogsaa
at følge med og arbejde med paa alle nærliggende Omraader, kort sagt be-
skæftige sig med alle den Art Undersøgelser, der dreje sig om bakterielle
Gifte og Modgifte i Hygiejnens og Therapiens Tjeneste. Og disse Under-
søgelser, hvis Betydning ogsaa for den praktiske Medicin Dag for Dag blev
større, var det erfaringsmæssigt kun muligt at foretage i Institutter, hvor
der arbejdedes med stort Materiale og med forholdvis store Pengemidler.
En Opgivelse af Serumfremstillingen her i Landet vilde derfor i Virkelig-
heden blive ensbetydende med, at vore Medicinere ganske udelukkedes fra
at arbejde med paa det ovennævnte vigtige Omraade.
Medens Fakultetet altsaa i høj Grad maatte tilraade, at Staten ved-
blivende overtog Fremstillingen af antidifterisk Serum i det Omfang, som
var nødvendigt for at dække Landets Forbrag, og saaledes ogsaa drog Om-
sorg for, at Serumfremstillingen foregik paa et efter alle Nutidens Fordrin-
ger udrustet experimental-pathologisk Institut, delte Fakultetet de i Mini-
steriets Skrivelse af 9de Juni 1898 udtalte Betænkeligheder ved at give
Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi denne Opgave at
løse. Naturligvis kunde man give den serumtherapeutiske Afdeling en saa-
dan Udvidelse, at det blev muligt for den at forsyne hele Landet med anti-
difterisk Serum. Dette vilde kræve en betydelig Forhøjelse af Afdelingens
nuværende Annuum samt en Bevilling en Gang for alle til Opførelse af en
Hestestald og til Indretningen af et mindre Laboratorium, hvor der da helst
maatte skaffes Bolig til den af det bakteriologiske Universitetslaboratoriums
Assistenter, der skulde lede Afdelingen i en noget friere Stilling som
Underbestyrer under Professoren i almindelig Pathologi.
Fakultetet nærede imidlertid, som alt ovenfor bemærket, Betænkelig-
heder ved at stille Forslag herom, da en saadan Afdeling, selv om den
kunde faa stor Betydning som Forskningsinstitut og Undervisningsmiddel,
dog vilde faa en Hovedopgave, som nærmest interesserer Medicinalvæsenet,
men navnlig fordi det i Øjeblikket ikke lod sig beregne, hvor stort et Om-
fang et saadant Serum-Instituts Virksomhed vilde antage under Experimental-
Pathologiens rivende Udvikling. Fakultetet maatte derfor paa det mest
indtrængende anbefale, at der gjordes Skridt til Oprettelsen af et efter alle
Nutidens Fordringer udrustet Serum-Institut under Justitsministeriet.
Hvilken Ordning der da skulde træffes med Hensyn til den serum-
therapeutiske Afdeling, vilde ifølge Sagens Natur komme til at afhænge af
78
Universitetet 1898—1899.
det eventuelle Serum-Instituts Stilling og Organisation. Den serumthera-
peutiske Afdeling havde nemlig i de forløbne fire Aar vist sig at være af
stor Betydning for Undervisningen og Virksomheden i det hele i Universi-
tetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi ved det rige Materiale, som
en saadan Afdeling altid frembyder. Det vilde derfor gjøre et stort Skaar
i Laboratoriets Virksomhed som Undervisningsanstalt, hvis Afdelingen blev
nedlagt, medmindre Laboratoriet samtidig fik Adgang til at benytte det
eventuelle Serum-Instituts Materiale i Undervisningens Tjeneste. Det vilde
næppe være forbundet med store Vanskeligheder at finde en Ordning, der
muliggjorde en Samvirken mellem de to Institutioner til Trods for, at de
vilde komme til at sortere under to forskjellige Ministerier. Hvis en saadan
Samvirken kom i Stand, vilde den serumtherapeutiske Afdeling selvfølgelig
være at nedlægge; skulde den imod Forventning ikke vise sig gjennemførlig,
maatte man være betænkt paa, ogsaa efter Serum-Instituttets Oprettelse
under Justitsministeriet, at bevare den serumtherapeutiske Afdeling, om
end med en mere begrænset Virksomhed og deraf flydende formindsket
Udgift.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
24de September 1898 Meddelelse om, at det havde tilskrevet Justitsmini-
steriet om fornævnte Sag og fra dette Ministerium modtaget en Skrivelse,
hvori det — ved at fremsende en fra det kgl. Sundhedskollegium indhentet
Betænkning, hvori Kollegiet næst at udtale sig for Oprettelsen af en egen
Statsanstalt under Medicinalvæsenet til Tilvejebringelsen af antidifterisk Se-
rum, havde henstillet, at Bestyrelsen for Universitetets Laboratorium for
medicinsk Bakteriologi blev opfordret til at udarbejde en Plan for en An-
stalt med den nævnte Bestemmelse og for denne nærmere Ordning af den-
nes Forhold samt et Overslag over Bekostningerne saavel ved dens Indretning
som ved dens Drift, — havde anmodet Kirke- og Undervisningsministeriet
om at foranledige den af Kollegiet angivne Opfordring rettet til fornævnte
Laboratoriums Bestyrelse.
Efter Ministeriets Anmodning indsendte Konsistorium under 16de No-
vember 1898 en af Bestyreren af Universitetets Laboratorium for medicinsk
Bakteriologi, Professor, Dr. med. C. J. Salomonsen i Fællesskab med Arki-
tekt Clemmensen udarbejdet Plan for en Anstalt til Tilvejebringelsen af
antidifterisk Serum samt Overslag over Bekostningerne herved og Anstal-
tens Drift.
I Rigsdagssamlingen 1899—1900 er derefter blevet fremsat et Forslag
angaaende Tilvejebringelsen af fornævnte Anstalt.
— Paa Finanslovforslaget for 1899—1900 blev der i Henhold til et af
Konsistorium og det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende fra
Professor, Dr. med. C. J. Salomonsen paa Universitetets Udgiftspost 3. n.,
Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, stillet Forslag om et extraordinært
Beløb af 13800 Kr. til Raadighed for den serumtherapeutiske Afdeling af
Laboratoriet, for at den kunde blive sat i Stand til at fortsætte sin hidtil-
værende Virksomhed i Henseende til Fremstilling og Uddeling af antidifte-
risk Serum, dog saaledes, at de 3800 Kr. af de nævnte 13800 Kr. vare be-
stemte til at dække en Overskridelse af de for 1897—98 bevilgede 10000
Videnskabelige Samlinger og .Anstalter.
79
Kr. Foruden disse 10000 Kr. for 1897—98 havde der tidligere extraordi-
nært i det nævnte Øjemed været bevilget 15500 Kr. for 1895—96, 14000
Kr. for 1896—97 og for 1898—99 10000 Kr. Med Hensyn til, at de nor-
merede 10000 Kr. stadig viste sig at være utilstrækkelige, bemærkede
Professor Salomonsen, at dette havde sin Grund i den bestandig stigende
Efterspørgsel efter antidifterisk Serum. Efter at Blegdamshospitalets For-
søgsrække over dettes Virkning havde givet udmærkede Resultater, turde
der endog ventes saadanne Krav fra Sygehusene paa Tilsendelse af Serum,
at han, idet han ansaa det for umuligt indenfor den givne Ramme for Se-
rumfremstillingen at kunne tilfredsstille disse Krav, fremtidig maatte ind-
skrænke Laboratoriets Virksomhed i denne Henseende til kun at fremstille
en Brøkdel af det Serum, som der var Brug for, jfr. Rigsdagstidende 1898—99
Tillæg A. Sp. 1075—78. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet
optaget paa Finansloven for 1899—1900.
c. Tilvejebringelse af Lokaler til de fysiologisk-kemiske Øvelser for de
lægevidenskabelige Studerende.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 24de
Maj 1898 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Bestyreren af det fy-
siologiske Laboratorium, Professor, Dr. med. C. Bohr om forskjellige Foran-
anstaltninger i det Øjemed at omdanne Laboratoriets Bygning saaledes, at
der i denne kunde blive den hidtil savnede tilstrækkelige Plads til de fysio-
logisk-kemiske Øvelser for de lægevidenskabelige Studerende, og at Labo-
ratoriets Opvarming og dets Kjælderrums Tørlægning kunde ske paa en
tilfredsstillende Maade. Professor Bohr bemærkede, at der — efter at der
i den erhvervede Ejendom i Fredericiagade var blevet Plads til Størstedelen
af det hidtil i fysiologisk Laboratoriums egen Bygning opstillede zootomiske
Museum, saaledes at derved Værelserne paa 2den Sal i sidstnævnte Byg-
ning vare blevne disponible —, endelig var blevet en Mulighed for med
Bibeholdelse af den nuværende Institutbygning at oprette et for det for-
øgede Antal Studerende tilstrækkelig rummeligt fysiologisk-kemisk Øvelses-
laboratorium; der kunde da tilbydes samtlige medicinske Studerende Ad-
gang til praktiske Øvelser, hvorved en betydelig Forbedring af den fysiolo-
giske Undervisning vilde opnaas. Udgifterne, der vilde opstaa ved Om-
dannelse af Museumsværelserne til Laboratorium og den dermed følgende
forandrede Anvendelse af en større Del af Laboratoriets tidligere Arbejds-
rum, vilde efter Bygningsinspektørens Opgivelse blive c. 6300 Kr., hvortil
kom til Inventarium i de nye Laboratorielokaler (Arbejdsborde, Stinkskab
og andre Skabe m. m.) 4200 Kr. Endvidere voldte Indretningen af Labo-
ratoriets Opvarmning samt Kjælderrummenes Tilstand saa store Ulemper,
at det, for at Laboratoriet skulde kunne benyttes tilfredsstillende, vilde
være nødvendigt, at der paa disse Punkter indførtes Forbedringer. Hvad
Opvarmningen angik, skete den i alle Rum ved Hjælp af gammeldags
Kakkelovne, der fordrede en idelig Indfyring og Pasning, som det næsten
var Laboratoriets Medhjælper umuligt at besørge tilfredsstillende sammen
med hans øvrige Arbejde; tillige bleve Lokalerne daarligt og ujævnt op-
varmede og der bortødsledes en betydelig Mængde Brændsel. En Foran-
80
Universitetet 1898—1899.
dring til Magazinovne var derfor meget paatrængende; Udgifterne hertil
vilde blive c. 2030 Kr. Til Afhjælpning af den store Fugtighed i Kjælder-
rummene ved Dræning i Laboratoriets lille Gaard vilde medgaa c. 800 Kr.
Endelig bemærkede Professor Bohr, at disse Forbedringer ikke vilde nød-
vendiggjøre en Forøgelse af Laboratoriets Personale, idet den hensigtsmæs-
sige Ordning af Rummene og Fritagelse for tidsrøvende Pasning af Kakkel-
ovnene vilde kunne opveje de Krav, der fulgte med Oprettelse af de nye
Laboratorieværelser; heller ikke vilde nogen Forøgelse af Laboratoriets
Annuum blive nødvendig.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 30te Juni 1898 Professor Bohrs
Andragende. Paa Finanslovforslaget blev paa Universitetets Udgiftspost 3. g.,
det fysiologiske Laboratorium, optaget extraordinært 4200 Kr. til Inventa-
rium og paa Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, stillet Forslag om
et Beløb af 9504 Kr. i fornævnte Øjemed, jfr. Rigsdagstidende 1898—99
Tillæg A. Sp. 1073—74 og 1089—90. Forslagene blev vedtagne af Rigs-
dagen og Beløbene optagne paa Finansloven for 1899—1900.
cl. Bevilling til Ansættelse af en Assistent ved Undervisningen i
medicinsk Klinik paa det kgl. Frederiks Hospital.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 22de
November 1897 et Andragende om en aarlig Bevilling paa 1200 Kr. til An-
sættelse af en Assistent ved Undervisningen i medicinsk Klinik paa det
kgl. Frederiks Hospital.
Fakultet oplyste i den Anledning, at det ved en i 1896 foretagen
Omordning af forskjellige Lokaler paa Hospitalet var lykkedes at indvinde
nogle Værelser til et medicinsk-klinisk Laboratorium. Det var derved blevet
muligt i større Udstrækning end tidligere at foretage klinisk-bakteriologiske
og kemiske Undersøgelser. Betydningen af saadanne L^ndersøgelser tog
Dag for Dag til, og det var af Vigtighed for Professoren i medicinsk Klinik-
at kunne demonstrere dem og forklare deres Betydning for medicinske Stu-
derende, der i saa stor Mængde — omkring 50 ved Morgenklinikerne og
omkring 100 ved de kliniske Forelæsninger — søgte Undervisning paa Kli-
niken. Undersøgelser af denne Art krævede imidlertid saa megen Tid, at
de kun ufuldkomment kunde udføres, saa længe Professoren stod uden no-
gen Assistance ved Undervisningen. Nominelt havde han til sin Hjælp ved
de nævnte Undersøgelser en under det lægevidenskabelige Fakultet ved
Hospitalet ansat klinisk Assistent, men for det første var det udtrykkelig
bestemt, at denne Assistent ikke maatte benyttes ved Undervisningen, og
dernæst havde det vist sig umuligt for ham samtidig at assistere alle fire
Afdelinger paa Hospitalet. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 13de De-
cember s. A. Fakultetets Andragende.
Paa Finanslovforslaget for 1899—1900 blev derefter stillet Forslag om
Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum,
med 1200 Kr. til Lønning for en klinisk Assistent ved Frederiks Hospital
foruden den allerede ved dette ansatte kliniske Assistent. Ministeriet be-
mærkede i Motiverne, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg A. Sp. 1057—
60, at der for sidstnævnte Assistent i Universitetets Budget for 1890—91,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
81
jfr. Rigsdagstidende 1889—90 Tillæg A." Sp. 777—78, blev optaget en Løn-
ning paa 600 Kr. og denne Lønning blev medregnet i den ved Lov af 12te
April 1892 § 8 fastsatte samlede Lønningssnm. Da der imidlertid med
Aaret 1893 var indtraadt en Forandring i og en Udvidelse af de til denne
Assistentplads hørende Funktioner saaledes, at Assistenten blev særlig
knyttet til Hospitalets Laboratorium og dermed blev til Kaadigh'ed for
samtlige Overlæger ved Hospitalet, medens han blev fritaget for at deltage
personlig i Undervisningen, blev Lønningen for ham i UniversitetetsjBudget
for 1893—94 forhøjet med 600 Kr. til 1200 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1892
—93 Tillæg B. Sp. 783—84 og 985—88 samt Folketliingstidende s. A. Sp.
4341 og 4467—68. Det havde senere vist sig, at allerede den nødvendige
Laboratoriegjerning — f. Ex. Undersøgelsen af syge Stoffer som Urin, Blod
og Exsudater med meget andet — hvis Betydning saavel for Sygebehand-
lingen som for Undervisningen stadig tog til, ikke kunde bestrides af
denne ene Assistent saaledes, at alle 4 Afdelinger paa Hospitalet i rette
Tid kunde faa de fornødne Undersøgelser udførte. Desuden var det blevet
erkjendt, at Professoren i medicinsk Klinik under det store Antal af læge-
videnskabelige Studerende ikke kunde undvære den Assistance ved Under-
visningen i kliniske Øvelser og ved Tilsynet med de omtalte Studerende
under disse, som den nævnte Professor oprindelig erholdt hos den nuvæ-
rende kliniske Assistent, jfr. Rigsdagstidende 1889 - 90 Tillæg A. Sp. 777
—78, men som man troede at kunne give Afkald paa, for at Laboratorie-
gjerningen kunde blive forsvarlig besørget. Forslaget blev vedtaget af Rigs-
dagen •og. Beløbet optaget paa Finansloven for 1899—1900.
e. Overskridelse af de til Ombygningen af Ejendommen Nr.~'18 i Fre-
dericiagade og til Monteringen af de dér indrettede udvidede Labora-
torier bevilgede Beløb.
Paa Finansloven for 1897—98 blev paa Universitetets Udgiftspost 12
bevilget et Beløb af 209550 Kr. til Erhvervelse af Ejendommen Matr. Nr.
180 A. i Kjøbenhavns Øster Kvarter, Gade Nr. 18 i Fredericiagade og til
sammes Forandring til Brug for lægevidenskabelige Institutter, jfr. Univ.
Aarb. f. 1897—98 S. 684—93. Af dette Beløb vare 172800 Kr. beregnede
til Omkostninger ved Kjøbet af Ejendommen, medens 26750 Kr. vare an-
slaaede til Ejendommens Ombygning og Indretning og 10000 Kr. til An-
skaffelse af løst og fast Inventar. Efter det lægevidenskabelige Fakultets
Indstilling bevilgede Ministeriet under 4de Juni 1898, at sidstnævnte Beløb
fordeltes saaledes: til det normal-anatomiske Laboratorium med 4257 Kr.
50 0., til det pathologiske Laboratorium med 2056 Kr. 50 0., til det far-
makologiske Laboratorium med 1877 Kr. 50 0. og til det hygiejniske La-
boratorium 1808 Kr. 50 0.
Da det ved Ombygningen af fornævnte Ejendom viste sig, at den var
i-betydelig mere forfalden og tillige mere brandfarlig Tilstand, end man
havde kunnet forudse, medførte Ombygningen en Overskridelse paa 12430
Kr. 41 0. Til 2den Behandling i Folkethinget af Forslag til Lov om Til-
lægsbevilling for 1898—99 blev der stillet Forslag om Bevilgelsen af sidst-
nævnte Beløb; ligeledes blev der stillet Forslag om Overskridelse af for-
Universitetets Aarbog.	1 ]
82
Universitetet 1898— 1899.
nævnte Beløb til det normal-anatomiske, det farmakologiske øg det hygiej-
niske Laboratorium med henholdsvis 2713 Kr. 57 0., 11UO Kr. 38 0. og
632 Kr. 60 0. samt endvidere om et Beløb af 675 Kr. 43 0. til Installa-
tionen af den kirurgiske Instrumentsamling i de nyindrettede Lokaler,
hvortil der ikke tidligere havde været anslaaet noget Beløb, jfr. Rigsdags-
tidende 1898—99 Tillæg B. Sp. 1877—80. Forslaget blev tiltraadt af Folke-
thingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbene optagne paa
Tillægsbevillingsloven for 1898—99.
f. Erhvervelse af Etatsraad, Dr. med. & phil. Japetus Steenstrups
Kraniesamling for det normal-anatomiske Museum.
Til Erhvervelse for det normal-anatomiske Museum af en af afdøde
Etatsraad, Dr. med. & phil. Japetus Steenstrup efterladt Samling af Kra-
nier blev der til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1899—1900 stillet
Forslag om Øptagelse af et extraordinært Beløb af 1300 Kr. paa Universi-
tetets Udgiftspost 3. h., det normal-anatomiske Museum. Ministeriet be-
mærkede, at Samlingen var tilvejebragt af afdøde Etatsraad Steenstrup
ved Indsamlinger igjennem mange Aartier og væsentlig bestod af Kranier
fra Stenkamre, Tørvemoser og Udgravninger i Danmark, fremdeles af Kra-
nier af Eskimoer o. a. Kraniernes Tal var omtrent 90, dertil kom en Del
Kasser med andre Skeletdele fra de forskjellige Udgravninger samt Kata-
loger og Breve, som vedrørte Samlingen. Denne var af sagkyndige Folk
vurderet til 1300 Kr.
Professor, Dr. med. Chievitz havde som Bestyrer af Universitetets nor-
mal-anatomiske Museum, til hvilket den nævnte Samling eventuelt tænktes
afgiven, i en Erklæring over Sagen udtalt, at han af tiere Grunde maatte
anse det for ønskeligt, at Samlingen erhvervedes for Staten. For det første
burde dette ske af historiske Hensyn, idet Samlingen indeholdt en Del af
det Materiale, hvormed en af den nordiske Arkæologis Grundlæggere havde
arbejdet. Dernæst maatte det bemærkes, at den, foruden danske Oldtids-
kranier, der selvfølgelig burde have deres Plads i Landets egne Samlinger,
tillige indbefattede en Del grønlandske Eskimokranier. Af saadanne Kra-
nier, der nu til Dags bleve mere og mere vanskelige at erhverve, ejede vi
allerede (i det normal-anatomiske Museum) en meget stor — maaske den
største existerende — Samling, hvoraf iøvrigt en betydelig og fortrinlig Del
var Gave fra afdøde Etatsraad Steenstrup; en saadan Samlings Værdi for
antropologisk Undersøgelse beroede for en meget væsentlig Del paa, at den
var tilstrækkelig stor til ved Exemplarernes Talrighed at neutralisere Virk-
ningen af individuelle Ejendommeligheder, og der var følgelig al Grund til,
hvor man havde et saa værdifuldt og rigt Materiale som det, vi allerede
besad, at lægge Vind paa yderligere Forøgelse deraf. Hvad den opgivne
Kjøbesum, 1300 Kr., angik, havde Professor Chievitz udtalt, at den var i
Overensstemmelse og Analogi med de Priser, der sædvanlig blev betalt for
slige Sager, naar de fremkom i Handelen, jfr. Rigsdagstidende 1898—99
Tillæg B. Sp. 1177-78 og 1359—60.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af
Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1899—1900,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
g.	Bevilling til Anskaffelse af Instrumenter og Apparater til Brug
ved Undervisningen i Ophthalmologi.
Ved Skrivelse af 3die Juni 1898 indsendte det lægevidenskabelige Fa-
kultet med sin Anbefaling til Konsistorium et Andragende fra Professor i
Ophthalmologi, Dr. med. J. Bjerrum, livori denne udtalte, at han allerede
i længere Tid i høj Grad havde savnet forskjellige Apparater og Instru-
menter, som vare nødvendige til Brug ved Undervisningen og til Fremme
af videnskabelige Undersøgelser. Han ansøgte derfor om en Bevilling paa
1500 Kr., for at følgende Apparater og Instrumenter kunde anskaffes og
anbringes til Disposition for Professoren i Ophthalmologi foreløbig paa den
af ham ledede Øjenklinik: 1. Forskjellige billedlige Fremstillinger af det
normale og det syge Øje, der som Vægtavler kunde anbringes i Auditoriet,
samt nogle Metalrammer til Glas til Skiaskopi og Refraktionsundersøgelse
i det hele; Udgiften herved vilde blive 300 Kr.; 2. Westiens binokulære
Cornealoupe med Laqueurs Belysningslinser til 200 Kr.; 3. En stor Elek-
tromagnet til 400 Kr. og 4. Tschernings Ophthalmofakometer til 600 Kr.
De anskaffede Gjenstande vilde selvfølgelig blive Universitetets Ejendom.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 1ste Juli 1898 til Ministeriet
Professor Bjerrums Andragende og paa Finanslovforslaget for 1899—1900
blev under Universitetetets Udgiftspost 7. d., Til Professoren i Ophthamo-
logi, Godtgjørelse for det til Undervisningen fornødne Lokale, videnskabelige
Apparater og Hospital, opført extraordinært fornævnte Beløb af 1500 Kr.
I Motiverne bemærkedes, at der ved Finansloven for 1882—83 første Gang-
blev bevilget et Beløb af 3000 Kr. til en Docent i Ophthalmologi, saaledes
at 2000 Kr. heraf var at anse som Honorar til en midlertidig Docent og
1000 Kr. som Godtgjørelse til ham for det til Undervisningen fornødne Lo-
kale, videnskabelige Apparater og Hospital. Efter at Docentpladsen paa
Universitetets Budget for 1888—89 var bleven normeret som Professorplads
og besat med Professor, Dr. Edm. Hansen Grut, blev ovennævnte Godtgjø-
relse til Professoren i Ophthalmologi i Universitetets Budget for 1892 93
bevilget med det forhøjede Beløb 1800 Kr. Saa længe denne Ordning,
hvorefter den nævnte Professor for denne Godtgjørelse leverede Lokale, vi-
denskabelige Apparater og Hospital, kunde bestaa, sparedes der aarlig for
Universitetet et betydeligt Pengebeløb, og det syntes derfor at burde an-
befales, at Professor Bjerrum for Universitetets Regning erholdt bevilget
et Beløb til extraordinær Anskaffelse af Instrumenter og Apparater, som
han for Undervisningens Skyld ansaa for nødvendige udover, hvad der un-
der det ordinære Beløb af 1800 Kr. kunde ventes anskaffet som tjenlig for
Kliniken i Ophthalmologi og derigjennem for videnskabelige Undersøgelser,
jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg A. Sp. 1087—88. Forslaget blev be-
vilget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1899—1900.
h.	Bevilling til Anskaffelse af Instrumenter og Apparater til den
psychiatriske Undervisning.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 19de
Oktober 1898 et Andragende fra Overlæge ved Kommunehospitalets 6te
Afdeling, Dr. med. A. Friedenreich om en Bevilling til Universitetets psy-
11*
84
Universitetet 1898 - 1899.
chiatriske Undervisning. Denne foregik, som bekjendt, paa Kommunehos-
pitalet, og Magistraten havde stillet Patienterne og et lille Auditorium til
Disposition, og mere kunde det vel ikke nytte at forlange af Kjøbenhavns
Kommune. Men det var indlysende, at en psychiatrisk Klinik, der vilde
løse sin Opgave blot nogenlunde, ikke kunde lade den pathologisk-anato-
miske Undersøgelse af Sektionsmaterialet ligge ganske hen. I Udlandet
var der ogsaa gjerne til de psychiatriske Kliniker knyttet et eller flere La-
boratorier. Her i Landet maatte vi vel slaa stærkt af paa Fordringerne,
men det vilde være højst ønskeligt at faa saa meget Materiel, at man
kunde udføre de almindelige histologiske Undersøgelser af Hjernen. Lokale
kunde nok skaffes paa Hospitalet, men Anskaffelse af Instrumenter var
uundgaaelig, og det vilde være nødvendigt at have lidt lønnet Assistance,
da Pasningen af Præparaterne, Tilberedning af Snit o. s. v. var meget om-
stændelig og ikke altid kunde gjøres efter Tid og Lejlighed, hvorfor Hos-
pitalets Læger ikke alene kunde passe dette Arbejde. En medicinsk Stu-
dent eller en Dame, som blev oplært dertil, vilde være tilstrækkeligt. Ud-
giften vilde blive: Et første Klasses Mikrotom 600 Kr.; en Therinostrat 200
Kr.; en mindre Frysemikrotom 200 Kr.; et Skab med Reagensflasker 200 Kr.;
Bøger, Glas og andre Utensilier 300 Kr., ialt 1500 Kr.; samt følgende aar-
lige Beløb: Assistance 800 Kr.; Vedligeholdelse, Kemikalier etc. 200 Kr.,
ialt 1000 Kr.
Fakultetet anbefalede, at der, under Forudsætning af at Kommune-
hospitalet stillede et særligt Laboratorieværelse til Raadighed for den psy-
chiatriske Klinik, søgtes bevilget 1500 Kr. en Gang for alle til Anskaffelse
af de Instrumenter, som Overlæge Friedenreich maatte linde nødvendige
for Undervisningen, saaledes, at de indkjøbte Gjenstande blev Universite-
tets Ejendom. Derimod kunde Fakultetet ikke tilraade, at der af Staten
søgtes bevilget noget aarligt Tilskud til Lønning af en Assistent m. m.,
da Udredelsen af et saadant maatte antages nærmest at tilkomme det
Hospital, ved hvilket Dr. Friedenreich var Overlæge.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 10de December s. A. til Mini-
steriet til Fakultetets Anbefaling. Til 2den Behandling af Finanslovfor-
slaget for 1899—1900 blev derefter under Universitetets Udgiftspost 7.
stillet Forslag om et Beløb af 1500 Kr. til Anskaffelse af fornævnte Instru-
menter, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg B. Sp. 293—94. Forslaget
blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Be-
løbet optaget paa Finansloven for 1899—1900.
i. Forøgelse af Antallet af lægevidenskabelige Kandidater, der samtidig
gjennemrjaa det befalede kliniske Karsus paa den kgl. Fødsels- og
Flejestiftelse.
I Anledning af en Indstilling fra Overaccoucheuren ved den kgl. Fød-
sels- og Plejestiftelse, Professor, Dr. med. Leop. Meyer angaaende de læge-
videnskabelige Kandidaters Uddannelse paa Stiftelsen, meddelte Kirke- og
Undervisningsministeriet under 4de Marts 1899 Tilladelse til, »at fremtidig
indtil 8 lægevidenskabelige Kandidater, i Stedet for som hidtil 6, ad Gan-
Universitetets Forhold ud ad til.
85
gen gjemiiemgaa det befalede kliniske Kursus ved Stiftelsen«. Det læge-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium havde anbefalet Professor Meyers
Andragende.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Det andet nordiske akademiske Mede i Goteborg i 1899.
I Marts 1899 modtog Universitetet fra Goteborg Hogskola Indbydelse
til at lade sig repræsentere ved det andet nordiske akademiske Møde, der
agtedes afholdt i Goteborg i Dagene fra 18de til 20de Maj s. A., saaledes
at Antallet af Repræsentanter for Universitetets Lærere blev 9 og for Stu-
denterne 9. Efterat Konsistorium havde indhentet Meddelelse fra Fakulte-
terne om, hvilke Lærere der vare villige til at deltage i Mødet, blev som
Universitetets Delegerede udsete: Universitetets daværende Rektor, Pro-
fessor, Dr. med. C. M. Reisz samt Professorerne, Lic. theol. L. W. Schat
Petersen, J. C. Jacobsen, Dr. juris W. Scharling, Dr. med. C. J. Salomon-
sen, Dr. med. C. Gram, Dr. juris Joh. Steenstrup, Dr. pb.il. Kr. Erslev og
Dr. phil. Jul. Petersen. Af disse blev dog Professor Reisz ved Sygdom
hindret i at deltage i Mødet. Som Studenternes Delegerede mødte tf, valgte
af Studenterforeningen, og 3, valgte af Studentersamfundet.
Paa Mødet blev forhandlet angaaende Midlerne til at fremme en nær-
mere Forbindelse mellem Nordens Universiteter og vedtaget Resolutioner om
at virke hen til Dannelsen af et nordisk Universitetsfond til dette Formaals
Fremme, Afholdelse af Specialmøder for akademiske Lærere og Studenter, Eta-
blering af kortere Forelæsningsrækker og Kursus, hvortil Adgangen stod aaben
for den studerende Ungdom fra Nabolandene, Udgivelse af en fælles nordisk
Universitetspublikation, Udvexling af Forelæsningsfortegnelser og disses Ud-
givelse før det foregaaende Halvaars Slutning, Stipendiers Nydelse ogsaa
under Ophold ved andre nordiske Universiteter ni. m. Om Forhandlingerne
henvises iøvrigt til den om Mødet udgivne Beretning samt til Universite-
tets Aarbog for næste Aar angaaende de i dette Aar fremsatte Forslag til
Samvirken mellem Nordens Universiteter.
— Efter Indstilling fra Konsistorium bevilgede Ministeriet ved Skrivelse
af 19de Maj 1899, at der til Godtgjørelse af Rejseudgifter for Universitetets
Lærere og de af Studenterne valgte Delegerede maatte afholdes et Beløb
af 540 Kr., med Halvdelen paa Universitetets og Halvdelen paa Kommuni-
tetets extraordinære Udgifters Konti for Finansaaret 1899—1900.
2. Det af den akademiske Lærerforsamling nedsatte Udvalg
for folkelig Universitetsundervisning.
I Maj Maaned 1898 modtog Universitetet en Skrivelse fra den For-
ening, der siden har konstitueret sig endelig under Navn af Folkeuni-
versitetsforeningen i KjøbenJiavn. Det meddeltes heri, at Foreningen efter
Indbydelse af 7 Arbejderforeninger var blevet dannet af en Række kjøben-
havnske Foreninger, der alle mødtes i det Ønske hos os at faa indført