32
Universitetet 1898—1899.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ.
Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt Studerende, der i Januar
1899 havde bestaaet Afgangsexamen for Studerende, at indstille sig til den
lilosoliske Prøve i Sommeren s. A., ligesom der er givet Studerende paa
Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste Tilladelse til at indstille sig til
Prøven til extraordinære Tider.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Den theologiske Embedsexamen.
I Anledning af en Forespørgsel fra Stud. theol. N. N., der agtede at
indstille sig til theologisk Embedsexamen i Vinteren 1898—99, om han,
der var døbt og kontirmeret i den evangelisk-lutherske Frikirke, var nødt
til at indmelde sig i den danske Folkekirke for at kunne indstille sig til
fornævnte Examen, meddelte Fakultetet ved Skrivelse af 10de Oktober 1898
Forespørgeren, at lian maatte indmelde sig i Folkekirken, hvis han vilde
tage fornævnte Embedsexamen.
—	Da Stud. theol. N. N., der paa Grund af Sygdom havde erholdt
Tilladelse til i Sommeren 1898 at møde til Embedsexamens mundtlige Prøve
den næstsidste Dag, paa Grund af en Misforstaaelse først mødte den
sidste Dag, blev der nægtet ham Tilladelse til at blive prøvet denne Dag.
3. Forelæsninger og Examina under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
\a. Den juridiske Fællesprøve.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelser af 1ste Oktober
1898 og 8de Maj 1899 blev der meddelt N. N. Tilladelse til paany at ind-
stille sig den juridiske Fællesprøve, uanset at han kun havde opnaaet 53
Points ved den i Juni—Juli 1893 absolverede almindelige Forberedelses-
examen, og Exam. juris N. N. til paany at indstille sig fornævnte Fælles-
prøve, uanset at han kun havde opnaaet 74 Points ved fornævnte For-
beredelsesexamen, taget i Januar 1889.
—	I Anledning af et fra Ministeriet til Erklæring sendt Andragende
fra N. N., der i Sommeren 1894 havde bestaaet almindelig Forberedelses-
examen men kun havde opnaaet g -f- i Dansk Stil, om at maatte indstille
sig til den juridiske Fællesprøve, anbefalede Fakultetet i Skrivelse af 8de
September 1898 til Ministeriet, at det maatte tillades ham at indstille sig til
fornævnte Fællesprøve med den tagne Forberedelsesexamen som Grundlag
paa Betingelse af, at der af Ministeriet meddeltes ham Tilladelse til at
underkaste sig en Prøve i dansk Stil alene, og at han ved en saadan op-
naaede mindst Karakteren godt,
Forelæsninger, Øvelser og Examina.	33
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 13de September og 28de Oktober
1898, 9de Januar, 4de og 21de Februar samt 21de og 26de Juni 1899 er
der blevet meddelt Tilladelse til at underkaste sig den juridiske Fællesprøve:
for 2 Studerende i Vinteren 1898—99, 3 Studerende i Sommeren 1899 og
4 Studerende i Vinteren 1899—1900, uanset at de havde underkastet sig
eller indstillet sig til den nævnte Prøve, henholdsvis i Sommeren 1898,
Vinteren 1898—99 og Sommeren 1899. Fakultetet havde anbefalet Ansøg-
ningerne af følgende forskjellige Grunde: indtrædende Værnepligt, Sygdom
før og under Examen i Forbindelse med økonomiske Vanskeligheder.
—	Et Andragende fra en Studerende, der havde underkastet sig den
juridiske Fællesprøve i Vinteren 1898—99, om at maatte indstille sig paany
til samme Prøve i Sommeren 1899, blev afslaaet af Ministeriet ved Skrivelse
af 1ste Februar 1899. Fakultetet havde ikke anbefalet Ansøgningen, da
Ansøgeren havde gjort en daarlig Examen og de paaberaabte Grunde:
Sygdom, Løfte om en Plads m. m., ikke fandtes tilstrækkelige.
b. Den fuldstændige juridiske Embedsexamens 2den Del.
Fakultetet meddelte ved Skrivelser af 14de og 15de December 1898,
21de Februar, 1ste og 8de April samt 13de Juni 1899 3 Studenter, der
havde taget den juridiske Fællesprøve i Vinteren 1897—98, og 3 Studenter,
der havde taget samme Prøve i Sommeren 1898, men som paa Grund af
Sygdom ikke havde kunnet indstille sig til eller havde maattet forlade
Prøven ved den juridiske Embedsexamens 2den Del, henholdsvis i Vinteren
1898—99 og i Sommeren 1899, Tilladelse til atter at indstille sig til sidst-
nævnte Examen, henholdsvis i Sommeren 1899 og i Vinteren 1899 — 1900.
—	Ved Skrivelse af 6te Maj 1899 meddelte Fakultetet en Student,
der i Vinteren 1898—99 havde bestaaet den juridiske Fællesprøve, Tilladelse
til først at indstille sig til den juridiske Embedsexamens 2den Del i Sommeren
1900, da han før og efter Fællesprøven havde lidt af en større Sygdom.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelser af 20de Oktober 1898, 13de
Marts og 6te Juli 1899 Tilladelse for Kandidater til paany at underkaste
sig den juridiske Embedsexamens 2den Del: for en Kandidat, der havde
underkastet sig den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1897 og Embeds-
examens 2den Del i Sommeren 1898, for en Kandidat, der havde under-
kastet sig samme Examiner i Vinteren 1897—98 og Vinteren 1898—99, og
for to Kandidater, der havde underkastet sig samme Examiner i Sommeren
1898 og i Sommeren 1899, saaledes at de paany maatte indstille sig hen-
holdsvis i Vinteren 1898—99, i Sommeren 1899 og i Vinteren 1899—1900.
Fakultetet havde anbefalet alle Ansøgningerne paa Grund af Kandidaternes
Sygdom før og under Examen, Militærtjeneste m. m.
c. Den økonomisk-statistiske Examen,
Ved Skrivelse af 23de September 1898 meddelte Ministeriet Cand.
phil. N. N., der i Sommeren s. A. havde forladt den økonomisk-statistiske
Examens mundtlige Del, Tilladelse til i Sommeren 1899 paany at indstille
sig til samme Examen efter de i kgl. Anordn, af 20de Februar 1892 fast-
Universitetets Aarbog.	rj
34
Universitetet 1898 —1899.
satte Fordringer, altsaa uden Formue- og Næringsret som obligatoriske
Bifag. Fakultetet havde anbefalet Andragendet.
4. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige
Fakultet.
a. Kgl. Resolution af Ilte Marts 1899 om Forpligtelse for de lægeviden-
skabelige Studerende til at gjennemgaa et theoretisk og klinisk Kursus i
Psychiatri.
Under 19de Oktober 1898 modtog Konsistorium en Skrivelse fra det
lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette stillede Forslag om en forandret
Ordning af Undervisningen i Psychiatri. Fakultetet bemærkede, at dette
var en Sag, der i lange Tider havde været Gjenstand for Fakultetets Over-
vejelser, og paa hvilken Opmærksomheden atter særlig var blevet henvendt
ved en Skrivelse af 8de Januar s. A. til Fakultetet fra Professor Faber og
ved et udførligt Votum desangaaende af Professor Gædeken. Begges Ud-
talelser gik i Retning af, at man maatte arbejde hen til, at de lægeviden-
skabelige Studerende fik en fyldigere Undervisning i Psychiatri, samt at
denne blev gjort obligatorisk. Fakultetet sluttede sig hertil, men det ansaa
ikke det daværende Tidspunkt for gunstigt til at stille positive Forslag an-
gaaende en Omordning af den psychiatriske Undervisning, da Spørgsmaalet
om Besættelsen af Overlægeposten ved 6te Afdeling endnu var uafgjort.
Efter at Dr. A. Friedenreich nu var blevet Overlæge paa Afdelingen, og
efter at det ved en Forhandling med ham havde vist sig, at han ganske
delte Fakultetets Anskuelser med Hensyn til den hensigtsmæssige Ordning
af den psychiatriske Undervisning og var villig til at lede den paa den af
Fakultetet ønskede Maade, tillod man sig at fremkomme med et Forslag,
hvis Gjennemførelse utvivlsomt vilde kunne afhjælpe en Hovedulempe ved
de nuværende Forhold — den nemlig, at en systematisk theoretisk og praktisk
Undervisning i Psychiatri kun blev en begrænset Mængde af de Studerende
til Del. Under de nuværende Forhold, da Undervisningsstoffet stadig tiltog
i Omfang, da de Studerendes Antal vedblivende var uforholdsmæssig stort,
og da Studiet som Følge heraf mere og mere antog Karakteren af Examens-
forberedelse, vilde de Studerende ifølge Sagens Natur let blive tilbøjelige
til at lægge mindre Vægt paa og eventuelt helt forsømme de kliniske
Discipliner, der hverken ere særlige Examensfag eller ere Gjenstand for
tvungne Undervisningskursus. Men til disse hørte Psychiatrien til Trods
for dens store praktiske Betydning. Medens der ved Indtegningen til læge-
videnskabelig Embedsexamen fordredes Bevis for, at vedkommende Kan-
didat have gjennemgaaet Kursus i kirurgisk og i medicinsk Klinik, i Ob-
stetrik, i Dermatologi og Veneralogi, i Ophthalmologi, i Læren om de
smitsomme Sygdomme, overlodes det ganske til de Studerendes Forgodt-
befindende, om de vilde følge den psychiatriske Undervisning eller ikke, og
denne Omstændighed kom atter med Nødvendighed til at virke tilbage paa
Undervisningens Form og Omfang.
Under disse Forhold tillod Fakultetet sig at stille Forslag om, at der
for Fremtiden som Betingelse for at indstille sig til lægevidenskabelig
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
35
Embedsexamen maatte fordres en Attest fra den midlertidige Docent i
Psychiatri for, at Kandidaten havde gjennemgaaet et theoretisk og klinisk
Kursus i Psychiatri, samt at denne Bestemmelse maatte træde i Kraft første
Gang ved Sommerexamen 1900. Fakultetet tilføjede, at et Kursus, der tilende-
bringes i Løbet af et Semester med to ugentlige Timer, efter Fakultetets
Skjøn vilde kunne være af passende Omfang, samt at Gjennemførelsen af
Forslaget ikke vilde kræve nogen Nybevilling.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 10de December s. A. til Mini-
steriet Fakultetets Forslag, idet det samtidig indsendte en Udtalelse fra
Fakultetet om, at Indførelsen af fornævnte obligatoriske Undervisning ikke
kunde antages at ville medføre nogen Forlængelse i Studietiden for de
lægevidenskabelige Studerende.
Yed Skrivelse af 15de Marts 1899 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det paa Ministeriets Forestilling under Ilte s. M. allernaadigst var
blevet fastsat, »at enhver, der i og efter Examensterminen i Juni 1900 vil
indstille sig til 2den Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen ved
Universitetet, forinden skal godtgjøre for Dekanus i det lægevidenskabelige
Fakultet, at han i et helt Semester har gjennemgaaet det theoretiske og
kliniske Kursus i Psychiatri, som i Semestret er afholdt ved Kommune-
hospitalets 6te Afdeling«.
b. Forskjellige Afgjørelser.
I Henhold til Fakultetets Indstilling meddelte Ministeriet ved Skrivelse
af 28de December 1898, at det intet havde fundet at erindre imod, at Ex-
amen i kirurgiske Operationer var ansat til at holdes i Dagene den 22de,
23de, 27de, 28de, 29de og 30te s. M., da der i de nævnte Dage kunde
skaffes fornødent Materiale til den nævnte Examens Afholdelse til Veje.
—	Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af
27de April 1899, at den lægevidenskabelige Embedsexamen, i Betragtning
af det store Antal Studerende, der havde indmeldt sig til Examens 1ste og
2den Del i Sommeren s. A., maatte tage sin Begyndelse, den skriftlige Del
den 26de Maj og den mundtlige Del den 31te s. M.
—	Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af
13de Januar 1899, da Professor, Dr. med. H. M. Saxtorph paa Grund af
Sygdom var forhindret i at deltage i Examinationen i mundtlig Kirurgi ved
den lægevidenskabelige Embedsexamen i Januar s. A., at Professorerne, Dr.
med. P. Plum og Dr. med. O. Bloch, der havde erklæret sig villige dertil,
examinerede i Professor Saxtorphs Sted, saaledes at Professor Plum exami-
nerede 5 Dage og Professor Bloch 6 Dage af de 11 Dage, paa hvilke
Examinationen fandt Sted, 10de til 23de Januar inklusive.
—	Da Overkirurg ved Kommunehospitalet, Professor, Dr. Studsgaard
paa Grund af Sygdom ikke i Efteraarshalvaaret 1898 og Foraarshalvaaret
1899 saa sig i Stand til at holde Praktikant-Kliniker, bifaldt Fakultetet, at
disse fordeltes mellem Overkirurgerne, Dr. Tscherning og Dr. O. Wanscher.
—	Et Andragende fra Stud. med. N. N., der havde været oppe til
1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen i Vinteren 1898, men
forladt Examen under Examinationen i Fysiologi, om Tilladelse til paany
5*
36
Universitetet 1898—1899.
at indstille sig til samme Examen i Sommeren 1899, blev afslaaet af Fakul-
tetet, da Ansøgeren ikke ved Sygdom var blevet nødt til at afbryde Examen
og han tillige tidligere havde indstillet sig og erholdt en slet Karakter i
Fysiologi.
—	I Anledning af et Andragende fra Stud. med. N. N., der havde
taget 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen i Januar 1897 og
som saaledes skulde liave indstillet sig til Examens 2den Del i Januar 1899,
om Tilladelse til at indstille sig til sidstnævnte Examen i Sommeren s. A.,
meddelte Fakultetet Ansøgeren, at det ikke kunde anbefale hans Ansøgning
til Ministeriet. Ansøgeren havde ikke indstillet sig i Januar 1899, da han
ikke i Efteraaret 1898 havde deltaget i det obligatoriske Kursus i Fødsels-
lære og spæde Børns Sygdomme og derfor ikke havde kunnet skaffe den
befalede Attest for dette Kursus; den af ham paaberaabte Grund, at han
havde været hindret ved Sygdom, fandt Fakultetet ikke tilstrækkeligt godtgjort.
—	Fakultetet meddelte 2 Studenter Fritagelse for at betale et Gebyr
af 20 Kr. ved Indmeldelse til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embeds-
examen, da begge tidligere havde indmeldt sig til samme Examen, den ene
i Sommeren 1898, den anden i Vinteren 1899 og betalt det sædvanlige
Gebyr af 40 Kr., men vare blevne hindrede i at indstille sig, den ene paa
Grund af Sygdom og den anden ved Afbrydelse i Examenslæsning ved
hans Faders Død.
—	Ligeledes meddelte Fakultetet en Student Fritagelse for paany at
betale Gebyr til Embedsexamens 2den Del i Sommeren 1899, da han i
Sommeren 1898 havde erlagt Gebyr, men havde maattet afbryde Examen
paa Grund af Sygdom.
5. Forelæsninger og Examina under det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet.
a. Overdragelse til Adjunkt, Dr. phil. H. Jungersen at udføre det Professor
zoologiæ paahvilende Examensarhejde ved Magisterkonferens og Skoleembeds-
examen i Foraarshalvaaret 1899.
Ved Skrivelse af 27de Februar 1899 bifaldt Ministeriet, efter det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Indstilling, at
det under Professor zoologiæ, Dr. phil. F. C. Liitkens Sygdom overdroges
Adjunkt, Dr. phil. H. Jungersen at udføre det Professor zoologiæ paahvilende
Examensarbejde ved Magisterkonferens i Naturhistorie og ved Skoleembeds-
examen i Naturhistorie og Geografi, indtil Professor Liitkens Eftermand som
Professor zoologiæ blev udnævnt. Under 29de Juni s. A. indsendte Konsi-
storium til Ministeriet et Andragende om, at der for ovennævnte Arbejde
maatte bevilges Dr. Jungersen et Honorar paa 300 Kr. Ministeriet bifaldt
under 6te Juli s. A., at Honoraret afholdtes af Universitetets Udgiftskonto
10, forskjellige løbende og extraordinære Udgifter, for 1899—1900.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
37
b. Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen.
1. Kgl. Resolution af 13de April 1899 om Indførelsen af
me dico-fy siske Øvelser ved den lægevidenskabelige For-
beredelsesexamen.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
13de Juli 1897 til Erklæring et Andragende af 7de Juli s. A. fra Professor, Dr.
med. C. Christiansen angaaende en delvis Omordning af Fysikundervisningen
for de lægevidenskabelige Studerende. Han gjorde deri opmærksom paa, at
denne Undervisning led af betydelige Mangler. Disse hidrørte blandt andet fra,
at de Studerendes Fordannelse var meget forskjellig, eftersom de havde taget
sproglig eller mathematisk-naturvidenskabelig Artium. De sidstnævnte havde i
Skolen lært i Hovedsagen det samme, i enkelte Retninger mere end der
krævedes til Forberedelsesexamen. Han mente derfor, at de sidstnævnte
Studenter rettest burde fritages for Fysik ved den nævnte Forberedelsesexamen.
Dernæst udtalte Professor Christiansen Ønsket om, at der blev givet
de Studerende en Undervisning, der sigtede paa de Afsnit, som Medicinerne
særlig have Brug for med Udeladelse af andre Afsnit, som enten vare
mindre vigtige eller som de allerede fra Skolen vare bekjendte med. Derved
vilde det blive muligt at lette Foredragsarbejdet for Professor physices,
som foruden de nævnte Forelæsninger tillige holdt Forelæsninger for Poly-
teknikere og desuden særegne Forelæsninger og Examinatorier for dem, der
forberede sig til Magisterkonferens i Tysk. Han mente, at Forelæsningerne
kunde indskrænkes til 2 eller 3 ugentlige Timer halvaarlig, som særlig
skulde være experimentale med Fremhævelse af Hovedprinciperne; der maatte
da ansættes en Repetent, der kunde gjennemgaa Stoffet med Studenterne i
Examinatorier.
Efter at Konsistorium under 15de Juli s. A. havde anmodet det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet om at udtale sig om Professor Christi-
ansens Andragende, bemærkede Fakultetet i Skrivelse af 7de September s.
A., at det formente, at Sagen tillige havde Interesse for det lægeviden-
skabelige Fakultet, og at det derfor ansaa det for rigtigst at vente med at
tage Stilling til den, indtil man havde erfaret, hvorledes dette stillede sig
til det omtalte Forslag, navnlig for saa vidt det angik Studenter af den
mathematisk-naturvidenskabelige Retning, ligesom Fakultetet ogsaa antog,
at der i andre Henseender kunde være Anledning til at foretage Ændringer
ved den nævnte Undervisning for at gjøre den virkelig frugtbringende; dog
manglede det Betingelserne for at kunne stille bestemte Forslag derom.
I Skrivelse af 14de November s. A. udtalte det lægevidenskabelige
Fakultet, at det var i fuldstændig Overensstemmelse med det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, naar dette i sin Skrivelse til Konsistorium af
7de September s. A. antog, at der kunde være Anledning til at foretage
Ændringer ved den fornævnte Undervisning i den Hensigt at gjøre den
virkelig frugtbringende for de lægevidenskabelige Studerende, og Forbe-
dringerne burde formentlig, saaledes som Professor Christiansen i sit An-
dragende til Ministeriet af 7de Juli s. A. havde foreslaaet, gaa i Retning
af at give de Studerende en fyldigere Vejledning i den experimentale Fysik,
38
Universitetet 1898 —1899.
Fakultetet skulde imidlertid foreslaa, at Forandringerne ved Undervisningen
førtes noget videre end i fornævnte Skrivelse foreslaaet, saaledes at der
indførtes praktiske Øvelser i den experimentale Fysik for de lægeviden-
skabelige Studerende, idet Fakultetet var overbevist om, at den fyldigere
Tilegnelse af Fysikens Hovedsætninger, som et saadant praktisk Kursus
vilde give de Studerende, vilde være af meget stor Betydning under deres
senere Studium. Hvad angik Omfanget og Ordningen af et saadant Kursus,
skulde Fakultetet foreslaa, at det afholdtes 2 Gange ugentlig, hvorved det
formentlig vilde kunne fuldføres i et Semester; Indførelse af denne Udvid-
ning af Undervisningen vilde da ikke forlænge Studietiden. Med Hensyn
til Undervisningsstoffet vilde Fakultetet foreslaa, at man væsentlig fulgte
den »Vejledning«, der nu blev benyttet ved de elementære praktiske Kursus
ved den polytekniske Læreanstalt, dog saaledes at der tillige gaves de
Studerende Lejlighed til Indøvelse i de vigtigste Love for Luftarter (Boyles
og Gay-Lussac's Lov) samt for Luftarternes Absorption i Vand; endvidere
vilde det være meget ønskeligt, om Mikroskopets Indretning blev gjennem-
gaaet. Saafremt Stoffet herved vilde blive for omfangsrigt for et Semester,
kunde der formentlig ske en kompenserende Indskrænkning af de i for-
nævnte Vejledning anførte Øvelser; herom saavel som om andre Detail-
spørgsmaal vilde selvfølgelig en Forhandling med den Universitetslærer,
hvem Ledelsen af saadanne Kursus eventuelt overdroges, være nødvendig,
førend endelige Regler kunde foreslaas.
Det forudsattes, at de Studerende skulde være forpligtede til at
gjennemgaa disse Øvelseskursus og herfor levere Attest ved Indtegningen
til Examen, men fra en egentlig Examination i Experimenter som de oven-
for omtalte maatte man formentlig paa Grund af de hermed forbundne
Vanskeligheder sé bort. Ordningen vilde da blive analog med den, der
fandt Sted ved flere under det medicinske Studium indordnede Øvelser,
blandt andet Dissektion, hvor der heller ingen Examination afholdtes, men
hvor de Studerende vare forpligtede til at møde. Derimod vilde den mundt-
lige Examination i Fysik efter Fakultetets Mening være at afholde i samme
Omfang som nu. Hvad angik de Lokaler, hvori Øvelserne vilde blive at
afholde, skulde Fakultetet henstille, om der ikke kunde gives dem Plads i
den polytekniske Læreanstalts Øvelseslaboratorium, saafremt der i disse
maatte være Plads for andre Øvelser, hvorom Fakultetet ingen Mening
kunde have. Det betydelig forøgede Arbejde, som den omtalte Undervisning
vilde medføre, vilde formentlig nødvendiggjøre en Forøgelse af Lærerkræfterne,
men ogsaa dette Punkt laa udenfor Fakultetets Omraade og skulde her blot
berøres, for saa vidt som Fakultetet maatte anse den foreslaaede praktiske
Undervisning i Fysik som en saa nyttig Forbedring af den lægevidenskabe-
lige Forberedelsesexamen, at man paa det varmeste maatte anbefale dens
Gjennemførelse, selv om denne skulde nødvendiggjøre en Forøgelse af Lærer-
kræfterne. Med Hensyn til Professor Christiansens Forslag om at fritage
de matliematisk-naturvidenskabelige Studenter for Examination i Fysik ved
lægevidenskabelig Forberedelsesexamen, mente Fakultetet ikke at turde til-
raade dette. Saafremt det maatte lykkes at indføre Øvelser i Fysik ved
nævnte Examen, burde selvfølgelig alle Studerende deltage heri, og for det
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
39
forhaabentlig ikke lange Tidsrum, hvor den nuværende Ordning bibeholdtes,
vilde det formentlig være unødvendigt at indføre Forandringer i Examen,
selv om Fakultetet ikke ogsaa af andre Grunde nærede Betænkelighed ved
en saadan Deling af de Studerende i to Grupper med Hensyn til Examen,
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der under 25de
November s. A. havde erholdt det lægevidenskabelige Fakultets Udtalelser
til Erklæring, modtog Konsistorium en Skrivelse af 20de December s. A.,
hvori Fakultetet tiltraadte følgende af Professor, Dr. med. C. Christiansen
stillede Forslag og ansøgte om: 1. at der maatte blive indrettet et fysisk
Øvelseskursus for lægevidenskabelige Studerende paa 2 eller 3 ugentlige
Timer i et Halvaar, og at dette maatte være gjennemgaaet, inden de kunde
indstille sig til lægevidenskabelig Forberedelsesexamen; 2. at Deltagerne
herfor havde at erlægge til Kvæsturen en Betaling af 10 Kr. hver, som
derefter blev at tilbagebetale til fysisk Samling og skulde tjene til dels at
afholde Udgifter til Belysning, Rengjøring og lignende, deriblandt Karle-
hjælp, dels anvendes til Reparationer, Anskaffelser af Materialier og eventuelt
Nyanskaffelser til Øvelserne; 3. at hertil maatte blive bevilget: a. en Gang
for alle et Tilskud til fysisk Samling af 3700 Kr. til Anskaffelse af de til
disse Øvelser nødvendige nye Apparater og b. et aarligt Tilskud af 900 Kr.
til Lønning af en Assistent, som skulde ansættes af Professor physices og
som skulde assistere denne ved Ledelsen af de nævnte Øvelser og tillige
skulde være forpligtet til at holde Examinafcorier for de Studerende, der for-
beredte sig til lægevidenskabelig Forberedelsesexamen. Med Hensyn til
disse Forslag bemærkede Fakultetet følgende: Ad 1. Øvelserne tænktes
nærmest bestemte ved Forhandlinger mellem Professor physices og de særlig
interesserede Medlemmer af det lægevidenskabelige Fakultet. Foreløbig
havde Professor Christiansen tænkt sig, at de Studerende skulde gjennemgaa:
1. fejning, 2. Vægtfyldebestemmelser, 3. Anvendelse af Mariottes og Gay
Lissners Lov, 4. Tonemaaling, 5. Temperaturmaaling, 6. kalorimetriske Ar-
bejder, 7. Forsøg med Hulspejl, Prisme og Linse, 8. Mikroskop, 9. Spektral-
analyse, 10. Sacchorimeter, 11. Maaling af elektrisk Strøm, 12. Maaling af
elektromotorisk Kraft, 13. Maaling af Modstand, 14. Maaling af galvanisk
Polarisation (Akkumulator), 15. Forsøg med Røntgens Straaler. Disse
Øvelser vilde formentlig kunne gjennemgaas i et Halvaar. Ad. 3. At Om-
kostningerne kunde sættes saa lavt, hidrørte fra, at der paa Universitetets
kemiske Laboratorium fandtes et passende Lokale, som vilde kunne stilles
til Raadighed tilligemed enkelte Instrumenter, som kunde undværes fra den
polytekniske Læreanstalts Samling. Hertil kom, at der ved Øvelserne ikke
havdes den højeste Grad af opnaaelig Nøjagtighed for Øje, og at man derfor
kunde hjælpe sig med mindre kostbare Instrumenter. Fakultetet bemærkede
derhos, at Professor Christiansen havde tænkt sig, at han selv holdt de
nødvendige Forelæsninger, 2 Timer ugentlig i 2 Halvaar, medens Assistenten
skulde lede Øvelserne. Da der kun kunde arbejde 20 Studerende ad Gangen
i det foreslaaede Lokale, vilde Assistentens Arbejde kræve megen Tid. Da
han fra Læreanstalten fik 600 Kr., vilde hans samlede Løn efter Forslaget
blive 1500 Kr., hvad der formentlig vilde være passende. Øvelserne vilde
først kunne begynde September 1898, men da der vilde blive meget at ordne
40
Universitetet 1898 —1899.
forinden, foresloges Lønningen regnet fra 1ste Juni. Endelig udtalte Fakul-
tetet, at det var af Vigtighed, at Sagen blev ordnet snarest, da man ellers
vilde staa uden Forelæsninger for de lægevidenskabelige Studerende i
Efteraarshalvaaret 1898.
Konsistorium indsendte under 14de Januar 1898 Fakulteternes Er-
klæringer til Ministeriet med Bemærkning, at det sluttede sig til det frem-
satte Forslag, og indstillede, at der paa Finanslovforslaget for 1898—99
maatte blive stillet Forslag om fornævnte Bevillinger.
Ministeriet udbad sig derefter under 22de s. M. en Udtalelse fra
Universitetets Kvæstor, som under 23de Marts s. A. afgav en Erklæring,
hvori han bemærkede følgende. Naar Spørgsmaalet om, hvorledes de for-
nødne Pengemidler til den aarlige Drift af de nye Øvelser blev at tilveje-
bringe, var løst saaledes, at disse Midler, uden Udgift for Statskassen, helt
skulde indkomme ved de Studerendes Betaling for Adgangskort, vilde dette,
efter hvad der var ham bekjendt, saavel ved den polytekniske Læreanstalt
som ved Universitetet være en ny Fremgangsmaade i saa Henseende. Hvad
den polytekniske Læreanstalt angik vilde det være kjendt, at der var fastsat
Betaling ikke blot for Adgang til dens Examiner, men tillige for Afbenyt-
telsen af dens Forelæsninger og Øvelser, og at den paagjældende, i dens
Budget opførte Indtægtspost 2. var ti] Indtægt for Læreanstalten uden
Sammenhæng med de enkelte Samlingers og Laboratoriers Konti, der hver
for sig og uafhængigt af den nævnte Indtægtspost vare opførte med Udgifts-
bevillinger. De Summer, hvorover Bestyrerne af de enkelte Samlinger og
Laboratorier havde Baadighed, vare saaledes uforandret de samme uden
Hensyn til Antallet af de Studerende, der benyttede disse, kun at Mini-
steriet, efter særlige, derom indgivne Andragender — senest under 22de
Oktober og 3die November 1897 — havde tilladt at afgive fra Læreanstaltens
Indtægtspost 2. til dens særlige Konti for det kemiske Laboratorium og den
fysiske Samling den af Ikke-Folyteknikere erlagte Betaling for Adgang til
disse. I Modsætning til det saaledes for den polytekniske Læreanstalt be-
staaende Princip var der for Universitetet under Indtægtspost 6. ikkun opført
Overskud af Examens- og Immatrikulationsgebyrer, medens der ikke for
Universitetets Kasse var paaregnet Indtægt for Afbenyttelse af Forelæsninger
og Øvelser. For saa vidt der, saaledes som ved Universitetets kemiske Labora-
torium, var fastsat Betaling for Adgangskort, blev derfor denne Betaling
ikke at tage til Indtægt for Universitetet i Almindelighed, hvorimod den
toges til Indtægt paa Laboratoriets Konto og udbetaltes til dettes Bestyrer,
saaledes at han i hvert Finansaar ud over Finanslovens Bevilling til Labora-
toriet kunde raade over den med Antallet af Studerende stigende eller
faldende Betaling for Adgangskort. Hverken ved den polytekniske Lære-
anstalt eller ved Universitetet kunde saaledes i disse Forhold en Bevilling
fra Lovgivningsmagten undværes. I det foreliggende Forslag derimod syntes
det i Henseende til den aarlige Drift af fysiske Øvelseskursus for læge-
videnskabelige Studerende at være forudsat, for det første, at Lovgivnings-
magten helt vilde kunne undværes, idet Midlerne til Driften blev tilvejebragt
ved Betalingen fra Deltagerne, og dernæst, at denne Betaling å 10 Kr. for
hver Deltager hvert Aar vilde slaa til, uanset at Antallet af Deltagerne
Forelæsninger, Øvelser og Examiua.
41
nødvendigvis i Aarenes Løb vilde stige eller falde. Disse Forudsætninger
kunde imidlertid ikke antages stadig at ville bestaa. I Kalenderaaret 1895
og 1897 blev saaledes anmeldt henholdsvis 194 og 158 Kandidater til den
lægevidenskabelige Forberedelsesexamen, hvilket vilde give en Nedgang med
360 Kr, i det til Driften til Øvelserne disponible Beløb. Naar da den
foreslaaede nye Ordning maatte medføre, at der, under en Nedgang i An-
tallet af lægevidenskabelige Studerende, i et Finansaar ikke fra disse vilde
blive indbetalt det tilstrækkelige Beløb til Driften af fornævnte Øvelser, og
naar disse ikke skulde lide herunder, maatte der for dette Finansaar søges
en Bevilling til Øvelserne paa Forslaget til Tillægsbevilling. Hvis derimod
Indtægten for Adgangskort i et Finansaar skulde blive saa rigelig, at den
ikke ret vel vilde kunne forbruges til Øvelserne, vilde Overskuddet blive
til Fordel for Læreanstaltens fysiske Samling og dermed indirekte for Stats-
kassen, som ellers maatte give denne Samling det fornødne Tilskud. Den
Udsigt, der altsaa ved den foreslaaede Ordning vilde blive givet til, at
Statskassen for Tiden vilde kunne fritages for al Udgift til Driften af de
paagjældende Øvelser, og at den under heldige Omstændigheder endog vilde
kunne nyde Gavn af de Studerendes Indbetaling, turde imidlertid ikke an-
tages i Rigsdagens Betragtning at ville opveje Udsigten til, naar Antallet
af disse Studerende aftog, at maatte ved Tillægsbevilling opretholde Driften
af Øvelserne, og det endog i det Omfang, som Universitetslæreren i de gode
Aar havde givet denne Drift efter sit uafhængige Skjøn over, hvor meget
der burde medgaa. Kvæstor bemærkede, at der her endda, vistnok med
Rette, var forudsat en Forstaaelse af Forslaget, hvorefter dette gik ud paa
en regnskabsmæssig Ordning af Indtægten og Udgiften til den hele Drift,
saaledes at Betalingen for Adgangskort toges til Indtægt paa den polytek-
niske Læreanstalts Udgiftspost 4. a., Instrumentsamlingens Vedligeholdelse
og Forøgelse, og paa samme Konto førtes til Udgift som Tilskud til Uni-
versitetsprofessoren i Fysik som den, der bestyrer Samlingen, for derefter
at gaa ind under hans samlede, til Revision fremsendte Regnskab. For det
Tilfælde, at Forslaget skulde være anderledes at forstaa, skulde Kvæstor
bemærke, at jo mere Driften af disse Øvelser skulde nærme sig til at være
den paagjældende Professors private Foretagende, desto mere Modstand
turde Forslaget ventes at finde hos Rigsdagen. Hvad angik dennes Op-
fattelse, vilde Forslaget maaske end ikke, bortset fra alt andet, ånde Til-
slutning, naar der saaes hen til, at det blev de Studerende, som den noget
tvivlsomme Fordel for Statskassen i det fremsatte Forslag gik ud over.
Naar Betalingen for et Adgangskort i Forslaget — med Udsigt til en endnu
større Taxt for de Studerende i det Tilfælde, at Universitetets kemiske
Laboratorium ikke længere maatte kunne afgive Plads til Øvelserne, og
Driften af disse derved maatte blive fordyret — var bestemt til 10 Kr.,
syntes denne Taxt at være overført fra den polytekniske Læreanstalt, ved
hvilken Polyteknikerne ifølge Reglement af 23de Juli 1894 § 9 betalte 10
Kr. for Adgang til de fysiske Øvelser for hver 3 ugentlige Timer. Det var
imidlertid foran oplyst, at Universitetets Studerende hidtil i Henseende til
Betaling for Undervisningen i det hele netop ikke vare lige stillede med
Polyteknikerne, og det skulde her tilføjes, at naar Universitetets Studerende
Universitetets AarTiog.	'	ø
42
Universitetet 1898 -1899.
havde at erlægge Betaling for Adgang til Øvelser, saaledes som ved Uni-
versitetets kemiske Laboratorium, kunde dette Bidrag fra de Studerende til
Afholdelse af Laboratoriets Driftsomkostninger ikke siges at være i Strid
med hint almindelige Universitetsprincip. Det maatte nemlig antages, at
Forbruget af de sædvanlige Reagentser og af de Raamaterialier, som Labora-
toriet leverede de Studerende, samt af Gas og Brændsel til de almindelige
Operationer ved kemiske Øvelser, ligesom muligvis ogsaa Nødvendigheden
for Medhjælp, fik et helt forskjelligt Omfang i Forhold til Antallet af de
Studerende, der benyttede Laboratoriet. I Driftsomkostningernes Stigen i
Forhold til enhver enkelt Studerende, der kom til, syntes der altsaa her at
være en Grund til at forlange en moderat Betaling af ham. Hvis dette
maatte forholde sig saaledes, vilde Betalingen for Adgang til de her om-
handlede fysiske Øvelser, afvejet under Hensyn til det med Antallet af
Deltagere skiftende Forbrug af Mater i alier, som disse Øvelser vilde medføre,
ikke efter Universitetets Princip kunne sættes til de foreslaaede 10 Kr. —
eftersom disse vare beregnede paa at kunne bære Driften i det hele, der-
under Anskaffelsen af Materialier —, hvorimod denne Betaling vel endogsaa
maatte komme ned under de 6 Kroner, der ved Universitetets kemiske
Laboratorium blev erlagt i Betaling for hver Arbejdsdag som Bidrag til
Afholdelsen af Laboratoriets Driftsudgifter i det hele.
Det kunde tænkes anført imod de her fremsatte Betragtninger, at der
i dem var overset et væsentligt Moment i Forslaget om Betaling fra de
Studerende, et Moment, der for dem, som vare inde i Forholdene, vel var
saa kjendt, at det ikke havde været fornødent at nævne det, nemlig den
Pligtfølelse overfor de paagjældende Øvelser, som fulgte med den Om-
stændighed, at den Studerende havde maattet betale for at kunne deltage i
dem. Hertil vilde Kvæstor dog bemærke, at Universitetet — i Modsætning
ganske vist til den polytekniske Læreanstalt — hidtil ikke havde søgt ud
fra hin Opfattelse at drage de Studerende til den normerede Undervisning,
og at, hvad angik de her foreliggende Øvelser, allerede Forpligtelsen til at
deltage i disse som Betingelse for overhovedet at kunne indmelde sig til
den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen i Forbindelse med Øvelsernes
egen, øjensynligt interessante Beskaffenhed syntes at maatte kunne sikre
de Studerendes stadige og forstandige Deltageu i dem, saaledes at det blev
ufornødent i dette Øjemed at bebyrde dem med Betaling for Adgangskort. At
der her overhovedet kunde blive Tale om Bebyrdelse med en saadan Be-
taling, kunde tænkes nægtet under Henvisning til, at Universitetsprofessoren,
hvor der er Trang til Stede, vilde kunne give Friplads. Om en Bemyndigelse
hertil var der imidlertid ikke optaget noget i Forslaget, medens dog en
saadan Bemyndigelse nødvendigvis maatte gives af Ministeriet. Af en i
Universitetets Retsregler § 490, S. 155, anført Række af Bestemmelser
vilde det for Universitetets kemiske Laboratorium ses, at Bestyreren havde
henvendt sig til Ministeriet om Bemyndigelse til at tilstaa Fripladser i et
meget begrænset Tal, og det endda kun under den Forudsætning, at Labora-
toriet kunde bære den dermed forbundne Udgift. Men naar det i disse
Bestemmelser fremtrædende Princip, som maatte antages endnu bestandig
at gjælde for Universitetets kemiske Laboratorium, til hvis Drift der var
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
43
givet en af de betalende Studerendes Antal uafhængig Bevilling, maatte
det endnu mere gjælde for Lederen af de her foreslaaede Øvelser, idet en
Tilstaaelse af Fripladser, der i det hele blev overladt til hans Skjøn, vilde
faa til Følge en Udgift for Statskassen til Driften af Øvelserne i Strid med
Forudsætningen om, at Statskassen skulde holdes fri for en saadan Udgift.
Det kunde da ikke ses rettere end, at den sidstnævnte, som ovenfor udtalt,
noget tvivlsomme Fordel for Statskassen vilde kunne vække Betænkelighed,
ogsaa under Hensyn til, at det blev de Studerende, paa hvis Bekostning
Driften af disse Øvelser forudsattes at kunne opretholdes. En saadan Be-
tænkelighed vilde maaske blive indlysende, naar der henvistes til, at den
Studerende, der forberedte sig til den lægevidenskabelige Forberedelses-
examen, hidtil i Begyndelsen af hvert Universitetshalvaar mødte i Kvæsturen
med Penge i Haanden til at betale 6 Kr. for hver af i det højeste 3 Arbejds-
dage om Ugen i Universitetets kemiske Laboratorium, og at Bestemmelsen,
om han vilde betale for 2 eller for 3 Arbejdstimer om Ugen, altsaa 12 Kr.
eller 18 Kr., var overladt til ham selv. Som faktisk Oplysning skulde til-
føjes, at der i sidste Efteraarshalvaar havde meldt sig 34 Studerende til 3
Arbejdsdage om Ugen, og at der i det nu begyndte Foraarshalvaar havde
meldt sig 25 Studerende hertil. Hvis da en saadan Studerende for Frem-
tiden blev tilpligtet i Begyndelsen af Efteraarshalvaaret paa samme Sted
at betale 10 Kr. for fysiske Øvelser, vilde dette utvivlsomt kunne bevirke,
at han nægtede sig en Arbejdsdag i det kemiske Laboratorium, som han
eller vilde bruge sine Penge til, saaledes at den foreslaaede Betaling for
fysiske Øvelser kunde føre til en ringere Uddannelse i Kemi for en Del af
de lægevidenskabelige Studerende.
Efter alt, hvad her var anført, maatte Kvæstor antage, at Udgiften til
Drift af fysiske Øvelser for de lægevidenskabelige Studerende, hellere end,
som foreslaaet, at søges tilvejebragt ved Betaling fra de Studerende for
Adgangskort, paa sædvanlig Maade burde søges sikret ved en Bevilling paa
Finansloven i Henhold til indhentet Beregning af denne Udgift, nærmere
saaledes at de Studerendes Betaling for Adgangskort — hvis en saadan
overhovedet blev at fastsætte og da at optage under den paagjældende
Konto i den polytekniske Læreanstalts Regnskab mod paa samme Konto at
afgives som Tilskud til den Professor, som ledede disse Øvelser, — sattes
til et saadant Beløb, som kunde staa i Forhold til de Studerendes Forbrug
af Materialier ved Øvelserne og tillige blive saa ringe, at det ikke kunde
holde dem tilbage fra at tilkjøbe sig Uddannelsen i Kemi i det Omfang,
hvori den af Universitetets kemiske Laboratorium tilbydes saadanne Stu-
derende. Denne Bevilling vilde formentlig i formel Henseende ikke høre
ind under den polytekniske Læreanstalts Udgiftspost 4. a., Instrument-
samlingens Vedligeholdelse og Forøgelse, og heller ikke under Udgiftspost
4. b., det fysiske og elektrotekniske Laboratorium, et Laboratorium, hvis
Bestyrelse stod helt udenfor denne Sag, hvorimod den nye Bevilling syntes
at burde opføres som en ny Underafdeling c., til experimentale Øvelser for
de lægevidenskabelige Studerende, under den fælles Udgiftspost 1, til den
fysiske Undervisning.
Med Hensyn til den begjærte Bevilling af et Tilskud en Gang for
6*
44
Universitetet 1898—1899.
alle af 3700 Kr. til Anskaffelse af de til Øvelserne nødvendige nye Appa-
rater, bemærkede Kvæstor, at der ikke medfulgte noget Overslag over, hvor-
ledes dette Beløb var udkommet, og heller ikke var givet nogen Forklaring
om, at et saadant Overslag ikke kunde gives. Hvis en Beregning kunde
opstilles — og, hvor Talen var om Apparater, maatte Formodningen være
herfor — syntes imidlertid Forelæggelsen af en saadan Beregning at maatte
være i sig selv den rette Fremgangsmaade overfor Rigsdagen og tillige
hensigtsmæssig, idet det var at vente, at et Forslag blot efter Skjøn kunde
blive nedsat efter Skjøn uden Begrundelse, medens derimod en omhyggelig
affattet Beregning maatte opfordre Rigsdagen til, hvis en Nedsættelse kom
paa Bane fra dennes Side, at ledsage den med en Betegnelse af, paa hvilke
Punkter en Besparelse mentes at kunne indvindes.
Som aarligt Tilskud var der i Forslaget søgt bevilget 900 Kr., nemlig
til Lønning for en Assistent. Da det ikke forekom Kvæstor oplyst med
Klarhed, hvilken Stilling der var tiltænkt denne Assistent, skulde han frem-
sætte følgende Bemærkninger. Det lægevidenskabelige Fakultet havde over-
for Udtalelser i Professor Christiansens Andragende tydeligt og bestemt er-
klæret, at den mundtlige Examination af de lægevidenskabelige Studerende
i Fysik efter Fakultetets Mening vilde være at afholde i samme Omfang
som hidtil, og derhos foreslaaet, at Øvelserne i Experimenter — i hvilke
der ikke blev at examinere — hvert Aar afholdtes 2 Gange ugentlig i et
Semester, idet Indførelsen af denne Udvidning af Undervisningen da ikke
vilde forlænge Studietiden. I sine Bemærkninger om Undervisningsstoffet
ved disse Øvelser havde det lægevidenskabelige Fakultet dernæst tilkjende-
givet, at saafremt der maatte være at vælge mellem en Indskrænkning af
dette Stof og en Forlængelse af Studietiden, maatte Indskrænkningen af
Stoffet afgjort foretrækkes. Naar der da i det i Tiden efter hin Betænkning
affattede og af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet tiltraadte
Forslag fra Professor Christiansen var opført til Øvelserne, ikke »2 Gange
ugentlig« i et Halvaar, men »2 eller 3 ugentlige Timer« i et Halvaar,
kunde det se ud, som om der maaske fra sidstnævnte Fakultets Side var
tænkt paa en større Tidsanvendelse paa disse Øvelser end den, det læge-
videnskabelige Fakultet i Studietidens Interesse havde forudsat. Saaledes
forholdt det sig imidlertid ikke. I det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultets Forklaring til Professor Christiansens Forslag var det nemlig sagt,
at denne Professor havde tænkt sig, at han selv holdt de nødvendige Fore-
læsninger, 2 Timer ugentlig i 2 Semestre, medens Assistenten skulde lede
Øvelserne. Da nu Professor Christiansen i sit Andragende havde udtalt, at
han, hvis en forandret Ordning ikke blev truffet, blev nødt til fra Efteraars-
halvaaret 1898 at regne at overtage alle Forelæsningerne over Fysik for de
medicinske Studerende, altsaa foruden den Forelæsning, han allerede holdt
i Foraarshalvaaret for Medicinere (2 ugentlige Timer) tillige den af Professor
ved den polytekniske Læreanstalt P. K. Prytz hidtil holdte Forelæsning
over Fysik i 5 ugentlige Timer i Efteiaarshalvaaret for de lægevidenskabe-
lige Studerende, syntes disse Studerende — i Forbindelse med Indførel-
sen af de nye Øvelser i 2 eller 3 ugentlige Timer i et Halvaar — at
skulle fritages for 3 Forelæsningstimer ugentlig, ligeledes i et Halvaar.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
45
Den Omsorg, som det lægevidenskabelige Fakultet havde udvist for at af-
værge en Forlængelse af Studietiden, havde saaledes i den paatænkte Ud-
førelse af det foreliggende Forslag fundet Tilslutning, i hvert Fald saafremt
de Examinatorier, som den nye Assistent skulde være forpligtet til at holde,
vare tænkte at falde indenfor det for det fysiske Øvelseskursus bestemte
Timetal, i hvilken Henseende der dog ikke forelaa nogen Oplysning. Med
den her givne Forklaring paa Forslaget om den Tidsanvendelse, som den
nye Ordning krævede, opstod imidlertid en ny Vanskelighed ved Forstaaelsen
af Forslaget, nemlig med Hensyn til den Stilling, der i dette var tiltænkt
den nye Assistent. Inden Kvæstor i saa Henseende skulde forklare sig,
skulde han først berøre den Professor Christiansen i det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultets Skrivelse, som foran anført, tillagte Tanke,
at Assistenten skulde lede Øvelserne. Det var ifølge Universitetets Lønnings-
lov af 12te April 1892 § 3, jfr. den almindelige Lønningslov af 26de Marts
1870 § 3, en Forpligtelse for de efter den 1ste April 1871 ansatte Universi-
tetslærere til selv at holde de Øvelser, der blive indførte som en Del af
de fastsatte Planer for Embedsstudierne, og denne Forpligtelse havde den
efter 1ste April 1871 ansatte Professor Christiansen ogsaa vedkjendt sig,
thi det hed udtrykkeligt i det af Fakultetet tiltraadte Forslag fra ham, at
Assistenten skulde assistere Professor physices ved Ledelsen af de nævnte
Øvelser. Det var derfor kun saaledes, at det mathematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultets Yttring om den nye Assistent som Leder af Øvelserne vilde
kunne opfattes. Den formentlige Vanskelighed ved at forstaa den nye
Assistents Stilling fremkom for Kvæstor derved, at det lægevidenskabelige
Fakultet havde fastholdt det samme Omfang i Fremtiden som nu for den
mundtlige Examination i Fysik. Naar de ugentlige Forelæsninger nemlig
efter Professor Christiansens Tanke blev indskrænket fra 2 Timer i Foraars-
halvaaret og 5 Timer i Efteraarshalvaaret, til 2 Timer i Foraarshalvaaret
og 2 Timer i Efteraarshalvaaret, og naar de nye Øvelser i sig selv ikke
vare bestemte til at afgive Examensstof, kunde det ikke ses, hvor-
ledes det ved Indskrænkningen af Forelæsninger bortfaldne Examensstof
under den nye Ordning skulde kunne erstattes. Den eneste Forklaring
herpaa syntes at kunne hentes fra den i Forslaget indeholdte Forpligtelse
for den nye Assistent til at holde Examinatorier. Nærmest maatte der
vel her ved Examinatorier ikkun tænkes paa en examinatorisk Gjennem-
gaaen af det Stof, som helt var givet af Universitetslæreren i hans Fore-
læsninger og ved Examen var Gj ens tand for hans Examination. Hvis dette
slfulde være Meningen med de Assistenten paahvilende Examinatorier —
der udenfor Gjengivelsen af Professor Christiansens Forslag ikke vare for-
klarede eller blot nævnte i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets
Skrivelse — kunde det maaske synes besynderligt, at de ikke overtoges af
Universitetslæreren selv. En Forklaring paa, at en Forpligtelse til at holde
Examinatorier skulde paalægges Assistenten, vilde det derimod være, dersom
denne i disse Examinatorier skulde give en ikke ringe Del af selve Examens-
stoffet, nemlig den Del heraf, som blev at udfylde paa Grund af Afkort-
ningen i Universitetslærerens Forelæsninger. Til denne Opfattelse kunde
man blive ledet ved at se hen til det i Professor Christiansens tidligere
46
Universitetet 1898 —1899.
Andragende indeholdte Forslag om Ansættelse af en Repetent i Forbindelse
med en Omordning af Universitetslærerens Forelæsninger, saaledes at disse
blev at indskrænke til 2 eller 3 ugentlige Timer i 2 Halvaar og nærmest
skulde være experimentale med Gjennemgaaelse af Hovedprinciperne i Fy-
siken og udførligere Behandling af enkelte Omraader, deriblandt saadanne,
som have særlig Betydning for Læger. I Tilknytning til dette Forslag om
Indskrænkning af Forelæsningernes Tidsomfang i Forbindelse med en For-
andring i Forelæsningsindholdet — som iøvrigt ikke var gjentaget i det
senere fremsatte Forslag fra ham — foreslog nemlig Professor Christiansen
for det Tilfælde, at det maatte anses for rigtigt, desuagtet at sikre de
Studerende saa fuldstændig en Forberedelse til Examen som hidtil, den
eventuelle Ansættelse af en Repetent, der i Examinatorier skulde gjennem-
gaa Examensstoffet og derhos kunde gjøre Forsøg og vise Apparater. Det
kunde formentlig heraf ses, at Tanken om at lade en anden end den ved
selve Examen fungerende Universitetslærer give de Studerende en Del af
det Stof, hvori Universitetslæreren examinerer, ikke havde været Professor
Christiansen fremmed. Fremdeles syntes det, at denne Professor, efter at
det lægevidenskabelige Fakultet bestemt havde udtalt sig for, at den mundt-
lige Examination i Fysik fremtidig blev at afholde i samme Omfang som
nu, vel havde opgivet den af ham i hans Andragende forebragte Forandring i
Forelæsningsindholdet, men derimod havde fastholdt sin Tanke om Indskrænk-
ning i Forelæsningernes Tidsomfang. Dersom imidlertid en Nedsættelse af
Universitetslærerens ugentlige Forelæsningstimer i Efteraarshalvaaret fra 5 til
2 skulde forenes med, at Examensstoffet bevaredes i samme Omfang som
hidtil, syntes dette, som foran berørt, ikke at kunne opnaas paa anden Maade
end derved, at en Del af dette Stof blev meddelt de Studerende af den nye
Assistent. Hvis da dette maatte forholde sig saaledes, vilde det ses, at det
i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Skrivelse af 20de Decem-
ber 1897 fremsatte Forslag, foruden at behandle Spørgsmaalet om Indførelsen
af praktiske Øvelser i den experimentale Fysik for de lægevidenskabelige
Studerende, tillige var tænkt at indeholde en Løsning af et Spørgsmaal om,
hvorledes en indtraadt Overbebyrdelse af Universitetets og den polytekniske
Læreanstalts Lærerkræfter i Fysik rettest burde afhjælpes, uden at dog
dette sidste Spørgsmaal i Fakultetets Skrivelse var forklaret, idet det end
ikke udhykkeligt var nævnt, at et saadant Spørgsmaal efter Fakultetets
Anskuelse overhovedet trængte til Afgjøreise. Naar da herefter det fore-
liggende Forslag om Ansættelse af en ny Assistent i Virkeligheden maatte
antages at tilsigte en Forøgelse af Lærerkræfterne, saaledes som Spørgs-
maalet ogsaa af det lægevidenskabelige Fakultet udtrykkelig var forudsat
at kunne stille sig, vilde det formentlig være at overveje, hvorvidt den
foreslaaede Pengebevilling herefter kunde anses for passende, og hvorledes
den burde posteres, samt hvilke Konsekvenser en saadan Bevilling i det
hele vilde kunne drage efter sig.
At den paagjældende nye Assistent nu for Tiden kunde erholdes tor
den foreslaaede aarlige Lønning af 900 Kr., kunde sikkert sluttes af den
Omstændighed, at Professor Christiansen havde fremsat et saadant Forslag.
Dersom det imidlertid muligvis maatte erkjendes, at den nævnte Lønning —
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
47
om end under fornødent Hensyn til, at den nye Assistent kun var bestemt
til at gjøre Tjeneste i hvert Efteraarshalvaar — var for ringe til at lægges
til Grund for en varig Ordning med de Krav til Assistentens Dygtighed og
Personlighed, som ovenfor vare forklarede, kunde det synes rettest, at der
i Henvendelsen til Rigsdagen allerede nu opførtes et saadant Lønningsbeløb,
som den nye Ordning i sig selv maatte antages at ville medføre. Dette
saa meget mere, som der i det lægevidenskabelige Fakultets indtrængende
Anbefaling af de paatænkte Øvelser, selv om de skulde nødvendiggjøre »en
Forøgelse af Lærerkræfterne«, var en Opfordring til ogsaa i Lønningsfor-
holdet at søge en Sikkerhed for den nye Ordnings vedvarende Iværksættelse
paa en fuldt ud fyldestgjørende Maade. Saafremt det imod den her frem-
satte Henstilling om en nærmere Overvejelse af Lønningsspørgsmaalet skulde
bemærkes, at den af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet fore-
slaaede Afgjørelse af dette maatte anses for tilstrækkeligt begrundet ved
Fakultetets Erklæring om, at den foreslaaede Sum vilde være passende,
vilde herimod først kunne indvendes, at den nye Assistent af Fakultetet
var forudsat at oppebære, foruden de foreslaaede 900 Kr., tillige 600 Kr.
som han allerede nu fik fra Læreanstalten. Med disse 600 Kr. forholdt
det sig saaledes, at der i Forslaget til Lov om den polytekniske Læreanstalts
Lønningsforliold var begjært 1000 Kr. til Assistenten ved den fysiske
Samling, men at denne Lønning som Følge af, at den samlede Lønningssum
ved Lønningsloven af 8de Maj 1894 § 5 blev fastsat til et lavere Beløb
end foreslaaet, ved Ministeriets Skrivelse til Kvæsturen af 17de Maj 1894
og Skrivelse til Kvæsturen af 19de s. M. fra Læreanstaltens Direktør blev
bestemt til 600 Kr. Selv om man uden videre kunde gaa ud fra, at de
to Stillinger som Assistent ved den fysiske Samling og Assistent ved de
nu foreslaaede experimentale Øvelser vilde blive sammenlagte, uagtet det
ifølge Skrivelser til Kvæsturen fra Læreanstaltens Direktør om Antagelsen
af hidtilværende Assistenter ved den fysiske Samling syntes at være Direk-
tøren, der antager Assistenten ved denne, medens den nye Assistent ifølge
Forslaget skulde ansættes af Professor physices, maatte det dog formodes,
at førstnævnte Assistent var tarveligt lønnet, idet han ikkun oppebar 600
Kr. af de 1000 Kr., hvortil hans Gjerning i Forslaget til Lønningslov var
vurderet. Denne allerede nu oppebaarne Lønning vilde derfor næppe
kunne afgive en Bevæggrund til ogsaa at søge den nye Assistentgjerning
aflagt med et i sig seiv ringe Beløb. Dernæst vilde det ses, at det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet i sine Udtalelser om den foreslaaede
Lønning af 900 Kr. alene anførte selve Øvelserne som dem, hvortil den
nye Assistents Gjerning skulde knyttes, og det endog med Fremhævelse af,
at disse vilde kræve megen Tid af ham, men derimod ikke nævnede de
ham paalagte Examinatorier, i hvis Beskaffenhed Pointen i Vurderingen
af hans Stilling var at søge, dersom iøvrigt den foran givne Udvikling
maatte være rigtig.
Om Posteringen af den nye Bevilling af en Assistentlønning havde det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet ikke udtalt sig, men det turde
maaske forudsættes, at denne var tænkt som en Forøgelse af den polytek-
niske Læreanstalt samlede Lønningssum. Dersom der imidlertid maatte
48
Universitetet 1898—1899.
være Grand til at forudsætte, at denne Bevilling blandt andet tilsigtede,
livad det lægevidenskabelige Fakultet havde tænkt sig Muligheden af, nem-
lig en Forøgelse af Lærerkræfterne, og dette udelukkende i de lægeviden-
skabelige Studerendes Interesse, vilde der formentlig kunne blive Spørgsmaal
om at opføre den ommeldte Bevilling som et Honorar under Universitetets
Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals Fremme. Uden at sammen-
stille den nye Bevilling med saadanne, som allerede fandtes paa sidstnævnte
Udgiftspost, skulde anføres, at denne omfattede et Honorar af tiOO Kr. til
Adjunkt, Dr. phil. Jungersen som Medhjælper hos Professoren i Zoologi ved
Undervisningen i dette Fag, et Honorar af 1000 Kr. til Dr. phil. C. U. E.
Petersen for at holde Forelæsninger over Æmner fra den fysiske Kemis
Omraade og et Beløb af 1200 Kr. til Assistance for Professoren i Mineralogi
og Geologi, og af dette sidste Beløb vare ifølge Ministeriets Skrivelse af
14de Juni 1897 600 Kr. stillede til Raadighed for Professor mineralogiæ til
at lønne en Assistent ved Undervisningen, og de øvrige 600 Kr. tildelte
Statsgeolog, Dr. Y. Madsen som Honorar for i to ugentlige Timer, i et
Tidsrum svarende til et Halvaar, aarlig at foredrage nærmere bestemte Af-
snit af Geologien. Det vilde heraf ses, at Optagelsen af den nye Bevilling
under Udgiftspost 7. a. — hvad enten den maatte ske under Underafdeling
1. til Ministeriets Disposition, eller Underafdeling 2. ifølge særlig Bevilling
til bestemte Personer eller Øjemed — ikke vilde gjøre det nødvendigt at
betegne den nye Assistent som extraordinær Docent. Endnu skulde be-
mærkes, at en saadan Postering turde antages til Gunst for den søgte Be-
villing at fremhæve, at den ikke vilde drage Konsekvenser efter sig for de
øvrige Fag, hvori der blev aflagt Prøve ved den lægevidenskabelige For-
beredelsesexamen, saafremt da iøvrigt den nye Ordning i Virkeligheden var
fri for saadanne Konsekvenser. Det var Spørgsmaalet herom, som Kvæstor
skulde gaa over til at berøre.
Saavidt det var ham bekjendt, var det Universitetets Professorer i Kemi,
Zoologi og Botanik, der, jfr. Kane. Skr. af 23de April 1840 til Direktionen
for Universitetet og de lærde Skoler, særlig Mbr. 2, i Forelæsninger for de
lægevidenskabelige Studerende meddelte disse hele det Stof, hvori de bleve
prøvede ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen. Til Gunst for en
herfra forskjellig Ordning i Forberedelsen til Fysik ved denne Examen —
nemlig, som han maatte formode det, saaledes at den Del af Examensstoffet,
som hidtil af Universitetets eller den polytekniske Læreanstalts Professor
var blevet meddelt i 3 ugentlige Forelæsningstimer i hvert Efteraarshalvaar,
fremtidig, idet disse Timer bortfaldt, blev at give af en Assistent under
Examinatorier — kunde der fra Professor Christiansens Andragende hentes
Udtalelser i Almindelighed om, at de paagjældende Forelæsninger virkede
trættende ved, at de aarlig skulde gjentages, og ved, at der ingen Frihed
var i Stoffet, idet Forelæsningerne skulde være en Forberedelse til Examen,
ligesom ogsaa, at disse optog en Tid, der ellers kunde anvendes til viden-
skabeligt Arbejde. Saafremt der imidlertid ikke skulde kunne anføres andre
Grunde for den nye Ordning, saaledes som denne her var forudsat at maatte
forstaas, kunde det ikke ses rettere end, at der i Fremtiden, med den nye
Ordning som Udgangspunkt, maatte kunne opstaa Spørgsmaal om lignende nye
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
49
Ordninger for andre Fag ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen.
Der indeholdtes imidlertid i Professor Christiansens Andragende tillige Ud-
talelser, der kunde tyde paa en saadan særegen Beskaffenhed ved de fysiske
Øvelser for Polyteknikere, der nu optog Tid for den ved Læreanstalten an-
satte Professor i Fysik, at der heri kunde være Grundlag for en særlig
Ordning af den samlede Undervisning i Fysik, der, som bekjendt, ogsaa for
Universitetets Vedkommende var knyttet til Læreanstalten, uden at der fra
denne særlige Ordning kunde drages Konsekvenser for andre Fag ved den
lægevidenskabelige Forberedelsesexamen. Hvorvidt det forholdt sig saaledes,
maatte da ønskes oplyst i en saadan Forklaring fra det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultets Side, som hidtil ikke forelaa, nemlig 0111 det indsendte
Forslags Betydning for en Formindskelse i den Professorerne i Fysik ved Univer-
sitetet og den polytekniske Læreanstalt hidtil paahvilende Forelæsningsbyrde.
Det kunde vistnok tænkes, at saavel denne som adskillige andre af de
Oplysninger, som Kvæstor i det hele havde ment at maatte savne i denne
Sags formelle Behandling, vare unødvendige for Sagkyndige, men den ikke
udtalte Sagkundskab vilde hverken kunne bringe til Klarhed for Ministeriet,
hvad det var, der ønskedes bevilget, eller for Rigsdagen, hvad det var, den
opfordredes til at gaa ind paa. Om Realiteten i det fremsatte Forslag an-
gaaende Indførelse af praktiske Øvelser i den experimentale Fysik for de
lægevidenskabelige Studerende var der for ham intet at udtale udenfor en
Henvisning til den indtrængende Anbefaling af saadanne Øvelser, som var
givet af det lægevidenskabelige Fakultet, og fremdeles for den Interesse for
denne Sag, som var vist af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
og særlig af Professor Christiausen, 0111 hvem det i saa Henseende maatte
fremhæves, at det var hans Udtalelser om saadanne Øvelsers Betydning,
der havde givet Anledningen til hele Sagens Fremførelse. Kun for saa vidt
sidstnævnte Fakultet havde udtalt sig om Vigtigheden af, at Bevillingen
optoges paa Finansloven for 1898—99, idet man ellers vilde staa uden Fore-
læsninger for de lægevidenskabelige Studerende i Efteraarshalvaaret 1898,
maatte bemærkes, at der heri var en Misforstaaelse. Da nemlig Profes-
sorerne i Fysik ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt ifølge
Lønningsloven for Universitetet af 12te April 1892 § 3 og for Læreanstalten
af 8de Maj 1894 § 1 vare pligtige til at holde alle Forelæsninger, der ud-
gjøre en Del af de fastslaaede Planer for Embedsstudierne, maatte Profes-
sorerne Christiansen og Prytz fremdeles saa længe, indtil en ny Ordning af
deres Forelæsningspligter maatte blive stadfæstet, anses for pligtige til i
Forening at besørge de Forelæsninger, der henhørte under deres Fag, der-
under de hidtil værende Forelæsninger for de lægevidenskabelige Studerende.
Dette havde ogsaa Professor Christiansen i sit Andragende fuldt erkjendt,
idet han havde udtalt, at han, da Professor Prytz ikke mere kunde over-
komme den hidtil af ham holdte Forelæsning over Fysik i 5 ugentlige Timer
i Efteraarshalvaaret for de lægevidenskabelige Studerende, saaledes blev nødt
til, fra Efteraaret 1898 at regne at overtage alle Forelæsningerne over Fysik
for disse Studerende. En ny Ordning af Forelæsningspligten vilde imidlertid,
og det maatte yderligere bemærkes, ikke engang være givet ved en mini-
steriel Resolution, hvori det foreliggende Forslag Ord til andet blev afskrevet,
Universitetets Aarbog.	rj
50
Universitetet 1898—1899.
thi Indførelsen af en Forpligtelse til at holde Examinatorier i et Fag var
ikke et Udtryk for Indskrænkning i de paagjældende Forelæsningers Tids-
omfang.
Endelig udtalte Kvæstor, at da hele Undervisningen ved Universitetet
i Fysik var henlagt til den polytekniske Læreanstalt, og det foreliggende
Forslag derfor, som det ogsaa i dette udtrykkeligt var forudsat, maatte be-
røre dennes Budget og Regnskabsvæsen, vilde der muligvis heri være en
Opfordring til, inden endelig Bestemmelse toges i Sagen, at indhente en
Erklæring over denne fra Læreanstaltens Direktør.
Under 1ste April 1898 tilskrev Ministeriet derefter Konsistorium, at
det, efter at have indhentet fornævnte Erklæring fra Universitetets Kvæ-
stor, med ham var enigt i, at det vilde være en meget uheldig Ordning
at tilvejebringe de fornødne Pengemidler til den aarlige Drift af de fore-
slaaede nye Øvelser saaledes, at disse Midler, uden Udgift for Statskassen,
helt skulde indkomme ved de Studerendes Betaling for Adgangskort, og
Ministeriet anmodede derfor Konsistorium om paany at indhente en Udtalelse
fra det lægevidenskabelige og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
om Sagens Ordning.
Konsistorium indsendte under 4de Juli s. A. en Erklæring af 24de
Juni s. A. fra det mathematisk-naturvidenskatieliø Fakultet, hvori dette
udtalte, at det med Hensyn til Sagen i sin Almindelighed kunde henholde
sig til, hvad det tidligere havde udtalt derom. I Anledning af Ministeriets
Udtalelse om, at det maatte anses for uheldigt at tilvejebringe de fornødne
Pengemidler ved de Studerendes Betaling for Adgangskort, bemærkede Fa-
kultetet, at det ogsaa maatte foretrække, at der blev bevilget et aarligt
Tilskud til Øvelsernes Drift, men det maatte ubetinget fastholde Fordringen
om, at de Studerende skulde erlægge et Vederlag for Deltagelse i Øvelserne,
thi en Fritagelse vilde vistnok have en skadelig Indflydelse paa den Stadighed,
hvormed Øvelserne burde besøges, saafremt de skulde gjøre den tilsigtede
Nytte og for hver enkelt Studerendes Vedkommende kunne afsluttes i den
beregnede Tid. Desuden vilde Ledelsen af Øvelserne uden Nytte blive
besværliggjort og Lokalet rimeligvis vise sig utilstrækkeligt. Betalingen var
jo ogsaa væsentlig at ansé for en Erstatning for Forbrug af Materialier.
Ved flere andre Øvelser, hvorom det samme gjaldt, saasom de kemiske og
de fysiologiske, krævedes ogsaa Betaling for Adgangen. Man mente, at Be-
talingen passende kunde sættes til 6 Kr. for hver Deltager med Ret til at
deltage i Øvelserne 1 Dag (3 Timer) ugentlig i et Halvaar. For at lette
Adgangen for Ubemidlede skulde Professor physices have Ret til at give 20
Studerende om Aaret fri Adgang. Derved vilde Betingelserne for Adgangen
blive de samme som ved de kemiske Øvelser paa Universitetets kemiske
Laboratorium.
Det var vanskeligt at angive, hvad Driften af Øvelserne vilde komme
til at koste. Man gik dog ud fra, at den vilde kunne afholdes for følgende
Beløb: til Elektricitet, Gas, Kemikalier 500 Kr., til Instrumenter, deres
Vedligeholdelse, Reparationer 500 Kr., til Karlehjælp og Rengjøring 400 Kr.
samt til Lønning af en Assistent 900 Kr., ialt 2300 Kr. De enkelte Poster
maatte dog udtrykkelig betragtes som kalkulatoriske, saaledes at kun den
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
51
hele Bekostning holdtes indenfor Totalsummen 2300 Kr. Dette Beløb vilde
være at opføre som en ny Udgiftspost 3. s. paa Universitetets Budget og
betegnes som: Til medico-fysiske Øvelser: 2300 Kr. Endvidere maatte der
en Gang for alle anskaffes Instrumenter for 3700 Kr., hvorover et specificeret
Overslag medfulgte. Ogsaa her vilde det være nødvendigt at have Frihed
til at tage fra en Post og lægge til en anden, blandt andet fordi Priserne
vare variable og nye Konstruktioner kom frem.
Fakultetet stillede følgende Forslag til Indretning af medico-fysiske
Øvelser: »1. De lægevidenskabelige Studerende have at gjennemgaa et fysisk
Øvelseskursus paa 3 ugentlige Timer i et Halvaar. De maa fremlægge
Attest for at have gjennemgaaet dette Kursus inden de tage medicinsk For-
beredelsesexamen. 2. Til at afholde de med disse Øvelser forbundne Ud-
gifter, derunder Lønning til en Assistent, bevilges aarlig 2300 Kr. foruden
3700 Kr. en Gang for alle til de nødvendige Instrumenter o. s. v. 3. De
medico-fysiske Øvelser ledes af Professor physices«.
Fakultetet udtalte, at der mod det stillede Forslag kunde rejses den
Indvending, at der ved Beregningen af Udgiften ikke var taget Hensyn til,
at Antallet af Deltagere i Øvelserne blev variabelt og kunde tænkes at
undergaa ret store Svingninger. Hertil skulde bemærkes, at dette vel ikke
vilde have nogen stor Indflydelse paa Bekostningen, men at man dog burde
tage Hensyn dertil ved at lade Betalingen for Adgangskort tilfalde Øvelserne,
imod at det aarlige Tilskud nedsattes fra 2300 Kr. til 1800 Kr. En lignende
Ordning var i Brug ved Universitetets kemiske Laboratorium.
Samtidig indsendte Konsistorium en Erklæring af 26de Juni s. A. fra
det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette meddelte, at det intet havde
at erindre mod den af fornævnte Fakultet foreslaaede Ordning af de medico-
fysiske Øvelser, hvis Indførelse det lægevidenskabelige Fakultet benyttede
Lejligheden til atter paa det varmeste at anbefale.
Konsistorium indstillede, at der søgtes udvirket, at Sagen ordnedes
paa den af Fakulteterne foreslaaede Maade.
Paa Finanslovfor slag et for 1899—1900 blev paa Universitetets Bud-
get under en ny Udgiftspost 3. i\, til medico-fysiske Øvelser optaget et
Beløb af 900 Kr. og extraordinært 3700 Kr., samt paa Udgiftspost 1. d.,
den samlede Lønningssum 900 Kr. til Lønning for en Assistent hos den
Professor, der leder disse Øvelser. I Motiverne oplystes, at Driftsudgifterne
i det hele vare anslaaede til 1400 Kr. om Aaret, nemlig: til Elektricitet,
Glas og Kemikalier 500 Ivr., til Instrumenter, deres Vedligeholdelse, Repa-
rationer etc. 500 Kr. samt til Karlehjælp og Rengjøring 400 Kr. Af den
aarlige Udgift antoges imidlertid 500 Kr. at ville blive dækkede ved et
fastsat Vederlag fra de Studerende for Adgangen til disse Øvelser, en
Ordning, som. ogsaa under Hensyn til det med Forandringen i Deltagernes
Antal vexlende Forbrug af Materialier, allerede fandt Sted ved Universi-
tetets kemiske og fysiologiske Laboratorier, saaledes at Finanslovens Be-
villing i Bidraget fra de Studerende lik det efter disses Antal til enhver
Tid fornødne Supplement. Af de extraordinært opførte 3700 Kr. vare de
3221 Kr. paaregnede til Anskaffelsen af Instrumenter og Apparater og 479
Kr. til Indlæggelse af elektriske Ledninger, Skabe o. s. v., medens det
52
Universitetet 1898—1899.
Lokale, der i Universitetets kemiske Laboratorium kunde stilles til Raadig-
hed for disse Øvelser, iøvrigt var monteret med Arbejdsborde og anden for-
nøden Udstyrelse, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg A. Sp. 1059—60
og 1077—78. Forslaget blev vedtaget af begge Rigsdagens Thing og for-
nævnte Beløb optagne paa Fnansloven for 1899—1900.
Ministeriet meddelte derefter under 18de April 1899 Konsistorium, at
det efter Ministeriets Forestilling ved kgi Resolution af 13de s. M. var bi-
faldet, »at det fastsættes, at enhver, der vil indstille sig til den lægeviden-
skabelige Forberedelsesexamen ved Universitetet, forinden skal godtgjøre for
Dekanus i det lægevidenskabelige Fakultet, at han har gjennemgaaet et
fysisk Øvelseskursus paa 3 ugentlige Timer i et Halvaar, samt at Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at træffe de Bestemmel-
ser, der maatte være nødvendige til Gjennemførelsen af denne Anordning«.
Under 31te August s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
s. D. havde bifaldet følgende Ordning for de fysiske Øvelser for de læge-
videnskabelige Studerende, de saakaldte medico-fysiske Øvelser:
»1. at de medico-fysiske Øvelser begynder i indeværende Semester;
2.	at der til disse Øvelser løses Adgangskort i Universitetskvæsturen,
som betales med 6 Kr., dog saaledes, at Professor physices bemyndiges til
aarlig at give indtil 20 Studerende fri Adgang til Øvelserne;
3.	at det Beløb, der indkommer i Betaling for de nævnte Adgangs-
kort, tilbagebetales til Professor physices, som derfor aflægger Regnskab
sammen med de til Øvelsernes Drift bevilgede 900 Kr;
4.	at det fra Sommeren 1900 at regne kræves, at de Studerende, der
indstille sig til den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen, have gjennem-
gaaet de medico-fysiske Øvelser«.
—	Efter Professor pl^sices' Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse
af 12te Maj s. A., at Cand. mag. Martin Knudsen ansattes som Assistent
ved fornævnte Øvelser fra 1ste s. M. at regne.
2. Andre Afgjørelser.
Kommissionen for lægevidenskabelig Forberedelsesexamen meddelte
under 22de Juli 1898 en Student Tilladelse til at overføre Karaktererne i
praktisk og mundtlig Kemi fra Examen i Sommeren 1898, da han paa
Grund af Sygdom maatte afbryde Examen, til Examen i Vinteren 1899.
—	Ligeledes meddelte Kommissionen under 12te Februar 1899 en Student
Tilladelse til at overføre Karaktererne for praktisk Kemi og Fysik fra Ex-
amen i Vinteren 1899 og Karakteren for Botanik fra Examen i Sommeren
1898	til Examen i Sommeren 1899 og en Student Tilladelse til at overføre
Karaktererne for praktisk og mundtlig Kemi og Fysik fra Examen i Vinteren
1899	og Karakteren for Botanik fra Sommeren 1898 til Examen i Sommeren
1899. Begge Studenter havde maattet afbryde Examen i Vinteren 1899
paa Grund af Sygdom.
—	Ved Skrivelser af Kide og 19de Juni 1898 og 2den, 12te og 22de
Februar 1899 meddelte Examenskommissionen 2 Studenter, der havde ind-
stillet sig til Examen i Sommeren 1898, Tilladelse til atter at indstille sig
til Examen i Vinteren 1899, og 3 Studenter, der havde indstillet sig til
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
53
Examen i Vinteren 1899, Tilladelse til paany at indstille sig til Examen
i Sommeren 1899. Studenterne havde alle maattet afbryde Examen paa
Grund af Sygdom.
6. Skoleembedsexamen.
a. Ved det filosofiske Fakultet.
Det lilosofiske Fakultet bevilgede ved Skrivelse af 7de December
1898, i Anledning af et Andragende fra de Studerende, der havde indmeldt
sig til Skoleembedsexamen under Fakultetet, at den skriftlige Del af Examen
maatte holdes i 8 Dage i Stedet for som tidligere i 5 Dage, saaledes at der
kun gaves en Opgave hver Dag. Denne Bestemmelse har derefter været
iagttaget ogsaa ved de senere Examiner.
b. Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Under 7de December 1898 indsendte det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet til Ministeriet et Andragende fra Stud. mag. N. N. om
Tilladelse til at overføre Karaktererne i Kemi fra den lægevidenskabelige
Forberedelsesexamen til Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi,
idet Fakultetet bemærkede, at den ene af Karaktererne, nemlig Laud. præ-
ceteris i praktisk Kemi, ifølge de gjældende Bestemmelser uden videre
kunde overføres til den nævnte Skoleembedsexamen, og at Fakultetet med
Hensyn til den anden Karakter, Haud illaud. I. i mundtlig Kemi maatte
anbefale Ansøgningen saaledes, at der gaves Ansøgeren Tilladelse til at
overføre Karakteren som Godt til fornævnte Skoleembedsexamen.
Efter at Ministeriet havde udbedt sig Konsistoriums Erklæring, be-
mærkede dette i Skrivelse af 26de Januar 1899, at Andrageren havde be-
staaet den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen med et særdeles godt
Udfald, tilsammen 27 Points, altsaa 1 Points over fuldt Laud, og i de to
Specialkarakterer i Kemi havde erholdt Karakterer, der som Middeltal gav
12, hvilket maatte regnes lig med Laudabilis (fuldt Laud = 13), og at det
vilde være en stor Byrde for ham nu efter 4 Aars Forløb at skulle
opfriske den store Stofmasse i Kemi samtidig med, at han skulde lægge
sidste Haand paa sine Hovedfag og forberede sig paa: Botanik, Speciale i
Botanik, Zoologi, Mineralogi og Geografi samt Fysik som Bifag. Da det
tillige var oplyst, at Ansøgeren var en flittig Studerende, der havde trange
Forhold at kæmpe med i sit Hjem, henstillede Konsistorium, at der gaves
ham Tilladelse til at overføre Karakteren Haud illaud. I. fra lægevidenskabe-
lig Forberedelsesexamen til fornævnte Skoleembedsexamen, for saa vidt Mini-
steriet i dette særlige Tilfælde maatte linde sig foranlediget til at dispen-
sere fra den i kgl. Resolution af 16de Juli 1886 fastsatte Regel.
Yed Skrivelse af 8de Februar 1899 meddelte Ministeriet Fakultetet,
at det efter de foreliggende særlige Omstændigheder meddelte Tilladelse
til, at Andragerens Karakter Haud illaud. I. i mundtlig Kemi ved den læge-
videnskabelige Forberedelsesexamen overførtes som Karakteren Godt til for-
nævnte Skoleembedsexamen.
54
Universitetet 1898—
1899.
—	Fakultetet meddelte ved Skrivelse af lOdø Marts 1899 Stud. mag.
N. N. Tilladelse til at indstille sig til Skoleembedsexamen med Fysik som
Hovedfag i Sommeren s. A., saaledes at den praktiske Prøve i Fysik for
lians Vedkommende udsattes til Oktober Maaned s. A. Ansøgeren havde
oplyst, at Pladsmangel ved de fysiske Øvelser havde hindret ham i at faa
disse tilendebragte inden Sommeren, og at han ikke kunde opsætte sin Ex-
amen, da han i November s. A. vilde blive indkaldt til Militærtjeneste.
—	Ved Skrivelse af 19de April s. A. udbad Ministeriet sig Fakultetets
Erklæring over et Andragende fra Stud. mag. N. N. om Tilladelse til at
overføre Karakteren Haud illaud. I. i praktisk Kemi ved lægevidenskabelig
Forberedelsesexamen til Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi.
Fakultetet* udtalte i Skrivelse af 15de Maj s. A. til Ministeriet, at
Fakultetet var tvivlraadigt med Hensyn til den omhandlede Karakterover-
førsel. Fakultetets Flertal mente at burde anbefale Bevilgelsen af det an-
søgte saaledes, at Ansøgeren erholdt Tilladelse til at overføre Karakteren
Haud illaud. I. som Godt. Flertallet støttede denne sin Anbefaling dels
paa, at Ansøgerens Examen iøvrigt var fortrinlig ligesom Ansøgeren ogsaa
ad anden Vej var Fakultetet bekjendt som en dygtig Studerende, dels paa,
at Kemien ikke længere var Skolefag, saaledes at det ikke syntes nødvendigt
at anvende den yderste Strenghed i Gjennemførelsen af de for Kemikarak-
tererne i sin Tid under andre Forudsætninger fastsatte Bestemmelser. Fakul-
tetets Mindretal ansaa sig derimod ikke for berettiget til at anbefale An-
dragendet, som stod i Strid med de ved kgl. Resolution af 16de Juli 1886
fastsatte Bestemmelser. Særlig maatte Mindretallet fremhæve, at de Und-
tagelsesforhold, paa Grundlag af hvilke Fakultetet havde anbefalet en An-
søgning af noget lignende Art, som under 7de December 1898 var blevet
indsendt til Ministeriet — nemlig dels at Vedkommende havde taget Examen
i en anden Form, uden udvidet Fysik, og først senere havde forandret
Studium, dels at Middelværdien af de to Karakterer i Kemi ikke var under
Middelværdien af, hvad der kræves, — ikke skjønnedes at være til Stede i
det her foreliggende Tilfælde.
Ved Skrivelse af 25de Maj s. A. afslog Ministeriet Stud. mag. N. N.'s
Andragende.
7. Magisterkonferens.
Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Landbrugskandidat N. N. indsendte i September 1898 et Andragende
om, at han, der eventuelt agtede at tage Magisterkonferens i Naturhistorie
med Plantefysiologi til Speciale, maatte blive fritaget for de ved denne
Examen værende Prøver i Zoologi, Fysik, Kemi og den kvalitative uorganiske
Analyse. Ansøgeren oplyste, at han i 1891 havde bestaaet Artium i
mathematisk-naturvidenskabelig Retning med 1ste Karakter og i 1898
Landbrugsexamen ved Veterinær- og Landbohøjskolen med 1ste Karakter
med Udmærkelse, Fakultetet meddelte under 24de September 1898 An-
søgeren den ønskede Fritagelse.
—	Fakultetet meddelte ved Skrivelse af 19de Januar 1899 Stud. mag.
Prisopgaver.
55
N". N. — der i Marts 1897 havde indstillet sig til Magisterkonferens i
Mathematik, men ikke havde fuldendt Examen, og som derefter i Juli 1897
havde erholdt Tilladelse til at indstille sig til Magisterkonferens i 1898 efter
de til Udgangen af 1897 gjældende Regler — Tilladelse til, at han paa
Grund af Sygdom maatte udsætte at indstille sig til Examen, dog saaledes,
at den var afsluttet inden Udgangen af Maj 1899, hvorhos Fakultetet fritog
ham for paany at skrive en stor Opgave.
IV. Prisopgaver.
Da det af den af det lægevidenskabelige Fakultet afgivne Bedømmelse
at de to indkomne Besvarelser af Universitetets Prisopgave i Lægevidenskab
for Aaret 1897— 98 fremgik, at begge Forfattere havde vist sig som kyndige,
selvstændige og omhyggelige Undersøgere med tilstrækkeligt Herredømme
over den histologiske Teknik og en fyldestgjørende pathologisk Forstaaelse
af Spørgsmaalet, og at begge Afhandlinger gav Resultater af videnskabeligt
Værd, meddelte Ministeriet, efter Indstilling fra Konsistorium, under 13de
Marts 1899 Tilladelse til, at begge Forfatterne erholdt Prismedaille tildelt.
—	Ligeledes meddelte Ministeriet under s. D., efter Indstilling fra
Konsistorium, Tilladelse til, at der maatte uddeles Prismedaille for hver af
de to indkomne Besvarelser af Prisopgaven i Kemi for Aaret 1897—98, da
det ved Bedømmelsen havde vist sig, at begge maatte anses fuldt værdige
til at belønnes med Guldmedaille.
V. Akademiske Grader.
1. Tildeling af Æresdoktorgraden.
Efter Indstilling fra det tilosofiske Fakultet og Konsistorium blev der
efter Kirke- og Undervisningsministeriets Forestilling ved kgl. Resolution
af 25de Februar 1899 meddelt Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet til
i Henhold til Forordn, af 9de Januar 1824 § 5 at konferere Direktør for
den kgl. Afstøbningssamling, Brygger Carl Jacobsen den filosofiske Doktorgrad
ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats. Doktordiplomet blev den 9de
Marts 1899 overrakt Direktør Jacobsen af Fakultetets Dekanus m. Fl.
2. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
Yed kgl. Resolution af 25de November 1898 blev det tilladt Cand.
med. Nicolai Schiøclte at disputere for den medicinske Doktorgrad, uanset
at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. primi gradus til
sin Embedsexamen. Yed Andragendes Indsendelse havde Konsistorium be-
mærket, at det lægevidenskabelige Fakultet havde udtalt, at Ansøgeren ved
videnskabelige Arbejder havde godtgjort sin Indsigt i sit specielle Fag og
sin almindelige videnskabelige Modenhed.
—	Ved kgl. Resolution af Ilte Februar 1899 blev det tilladt Cand.
polyt. Jul. Chr. Petersen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset