IH
Universitetet 1898 —
1899.
Stud. med. N. N. i September 1898 var blevet anset med en større Bøde
for Værthusuorden. Da iian tidligere i December 1897 var blevet anset
med en Bøde for Gadeuorden, anmodede Konsistorium Universitetets Rektor
om at meddele Stndenten en alvorlig Irettesættelse.
5. Andre Sager.
Konsistorium tilstillede under 18de Januar 1899 Fakulteterne følgende
Skrivelse: »Da Konsistoriums Opmærksomhed er blevet henvendt paa det
ønskelige i, stadigt at have for Øje, at Studierne i de ved Universitetet
repræsenterede Lærefag ikke bør blive vanskeligere eller vidtløftigere end
nødvendigt, har man besluttet at gjøre en Henstilling til samtlige Fakul-
teter om at drage Omsorg for, at Lærestoffet ikke forøges udover, hvad der
er fornødent«.
II. Det akademiske Lærersanifund samt Censorerne ved
Universitetets Examina.
1. Honorar til Dr. juris H. Munch-Petersen for at holde øvelser,
særlig praktiske, for de juridiske Studerende.
Fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 11te Oktober 1898 et Andragende, hvori Dr. juris H. Munch-Petersen
ansøgte om Honorar for sin Docentvirksomhed ved Universitetet.
Dr. Munch-Petersen bemærkede, at han i Oktober 1898 havde begyndt
det 5te Halvaar som Privatdocent ved Universitetet. Siden han blev Kan-
didat i Januar 1891, havde Juraens mere videnskabelige Side og den juri-
diske Lærervirksomhed været hans Hovedinteresse, om end han dog ikke
havde forsømt ved Siden deraf at søge praktisk Beskæftigelse — paa Birke-
og Sagførerkontorer, i de sidste Aar som Assistent i Justitsministeriet —
for saa vidt det kunde være af Betydning for hans almindelige juridiske Ud-
dannelse. Ved længere Rejser til Udlandet, som han havde foretaget ved
Hjælp af forskjellige Universitetsstipendier, havde han faaet Lejlighed til
at studere ogsaa fremmed Ret og den juridiske Studieordning i andre Lande
paa nært Hold. Af sioe litterære Arbejder skulde han nævne: Fra Formue-
retten en Prisafhandling om »Fuldmægtiges Adgang til med sig selv at
indgaa Retshandler, som han er bemyndiget til at afslutte«, for hvilken
han i 1893 erholdt Universitetets Guldmedaille; Doktordisputats om »Løftet
og dets Causa«, som han forsvarede i 1896, og en Afhandling om »den
saakaldte negative Kontraktinteresse«. Fra Strafferetten en Fremstilling af
det norske Straffelovsudkast og en Afhandling »Fallent contra Kreditorer«.
Endelig fra Processen, som han i den senere Tid særlig havde viet sig til,
en Afhandling om >Kvitteringers bevisende Kraft«, samt som Resultat af
en Studierejse til Østerrig og England, fra hvilken han nylig var vendt til-
bage, en Fremstilling og Bedømmelse af den nye østerrigske Civilproces-
ordning, der var indsendt til Ugeskrift for Retsvæsen. Desuden havde han
skrevet adskillige Anmeldelser og andre Bidrag til danske og fremmede
Det akademiske Lærersamfund.
11)
Tidsskrifter. Endelig var han Medarbejder ved Biografisk Lexikon og for
Tiden særlig beskæftiget dels med et Register til Ørsteds Skrifter, der
skulde gjøre disse lettere tilgængelige for Nutidens Jurister, dels med i
Forening med en norsk Jurist at udarbejde en skandinavisk Civilret, der
under Medvirkning af Generalsekretæren ved »Institut de droit international«,
Professor Lehr skulde udkomme paa Fransk.
Yed Siden af sin litterære Virksomhed var det den juridiske Lærer-
gjerning, der særligt havde taget hans Interesse. Det havde for en Del
været Hensynet til at forskaffe sig en saa almindelig Uddannelse som muligt
til denne Gjerning, der havde ledet ham ved hans Studier over Rettens for-
skjellige Omraader, og under sine Ophold i Udlandet havde han med særlig
Iver lagt sig efter de forskjellige Former og Methoder, efter hvilke den
juridiske Undervisning foregaar i de forskjellige Lande. Praktisk Øvelse
havde han erhvervet saavel ved en mangeaarig Manuduktionsvirksomhed som
ved de Øvelser, han fra 1896 havde holdt som Privatdocent her ved Uni-
versitetet. Disse havde dels havt Karakteren af mere theoretiske, skriftlige
Øvelser, som han havde afholdt med yngre Studerende, dels af »praktiske
Øvelser«. Medens den første Klasse Øvelser have det almindelige Øjemed
at give Studenterne Lejlighed til at øve sig og prøve deres Kræfter ved
skriftlig Behandling af forelagte Spørgsmaal i Lighed med de Opgaver, der
stilles dem til Examen, forfølge de praktiske Øvelser et mere specielt Formaal.
De gaa, som deres Navn viser, ud paa at danne et Supplement til den rent
theoretiske Undervisning derigjenneni, at de bringe konkrete Retstilfælde,
hentede fra det virkelige Liv, til Behandling og da lade de Studerende selv
medvirke til deres Løsning. I Regelen havde han ladet Behandlingen
fremgaa i Form af egentlig »mundtlig Procedure«, hvorved Deltagerne tik
Lejlighed til at øve sig i at udtrykke deres Tanker mundtlig, og i det hele
aabnede saadanne Øvelser med en begrænset Kreds Mulighed for at anspore
de enkeltes Interesse og Selvvirksomhed i videre Omfang, end det let lod
sig gjøre ved en Forelæsning over et mere theoretisk Æmne for et større
Auditorium. Næsten overalt i Udlandet ansaas saadanne Øvelser for at
være et nødvendigt Led i Universitetsundervisningen, idet Behandlingen af
konkrete Forhold gjorde Forstaaelsen og den virkelige Tilegnelse af den
abstrakte Theori lettere og tillige udviklede den Evne til rigtig at bedømme
og afgjøre konkret foreliggende Spørgsmaal, som det senere i det praktiske
Liv saa meget kom an paa. Den ikke ringe Deltagelse, som hans Øvelser
havde fundet, til Trods for at det ikke direkte sigtede paa noget bestemt
Examensfag, turde ogsaa være Vidnesbyrd om, at de Studerende selv følte
Trang i denne Retning. Flere andre Former for saadanne Øvelser end den,
han hidtil nærmest havde forsøgt, kunde vel tænkes, og det var da ogsaa
hans Hensigt lidt efter lidt at vove sig længere frem, f. Ex. at forsøge
noget svarende til de »Seminar«-Øvelser, der holdes i andre Fakulteter.
Imidlertid vilde dette ikke blive ham muligt uden nogen Støtte fra Mini-
steriets Side, og han henvendte sig derfor med Andragende om en saadan
Understøttelse. I det sidste Halvaar havde hans Privatdocentgjerning, særlig
paa Grund af det store Antal Deltagere — alene til de skriftlige Øvelser
over 100 — taget saa megen Tid og Kraft, at han næsten helt blev af-
3*
20
Universitetet 1898 —
1 899.
skaaret fra Manuduktionsvirksomhed, hvilken ellers var hans væsentligste
Indtægtskilde, og denne lod sig overhovedet i Længden umuligt forene med
en nogenlunde intensiv Virksomhed som Docent ved Universitetet. Han
ansøgte derfor om et passende Honorar for denne, hvorved han tillige vilde
blive sat i Stand til at vie sig til videnskabeligt Arbejde i betydelig videre
Omfang, end det under de nuværende Forhold var ham muligt.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte i sin Skrivelse af
Ilte Oktober 1898, at Ansøgeren efter dets Mening maatte anses fuldt ud
kvalificeret til at udføre en Lærergjerning ved Universitetet, og at det
maatte antages, at navnlig de af Ansøgeren ledede praktiske Øvelser vilde
kunne danne et nyttigt og af mange Studerende paaskjønnet Led i den
juridiske Undervisning. Da Ansøgeren dernæst maatte erkjendes at have
Ret i, at det i Længden vilde være vanskeligt, om ikke umuligt, for ham
at forene Manuduktørvirksomhed med en nogenlunde intensiv Virksomhed
ved Universitetet, og idet Fakultetet efter det foran bemærkede maatte anse
det for ønskeligt, at han sattes i Stand til at fortsætte samme, maatte det
anbefale, at der foreløbig, f. Ex. for 3 Aar, tilstodes ham et Honorar, der
formentlig ikke passende kunde sættes lavere end til 2000 Kr. aarlig, mod
at han med Opgivelse af sin Manuduktionsvirksomhed regelmæssigt afholdt
Øvelser — særlig praktiske — for juridiske Studerende. Endelig bemærkede
Fakultetet, at det dog, idet det gav denne Anbefaling, paa den ene Side
maatte reservere sig imod, at herved Spørgsmaalet om Besættelsen af et
Professorat i Tilfælde af eventuel Vakance i nogen Maade skulde anses som
foregrebet, og paa den anden Side maatte forudsætte, at Fakultetet maatte
være berettiget til i Tilfælde af Sygdom blandt Fakultetets Medlemmer
eller lignende Tilfælde at paalægge Dr. Munch-Petersen at deltage i Fakul-
tetets Arbejde, særlig Examensarbejdet.
I Tilslutning til Fakultetets Udtalelser indstillede Konsistorium i
Skrivelse af 20de Oktober s. A. til Ministeriet, at der ved Behandlingen af
Finanslovforslaget for 1899—1900 blev stillet Forslag om et Honorar paa
2000 Kr. aarlig for et Tidsrum af 3 Aar til Dr. juris H. Munch-Petersen
for at holde Øvelser — særlig praktiske — for juridiske Studerende samt
med Forpligtelse til i Tilfælde af Sygdom eller andet Forfald blandt Fakul-
tetets Medlemmer efter dettes Bestemmelse at yde det sin Tjeneste ved
Examination og andet Arbejde.
Til 2den Behandling af fornævnte Finanslovforslag i Folketliinget blev
der af Ministeriet stillet Forslag om Forhøjelse af det paa Universitetets
Udgiftspost 7. a. 2. bevilgede Beløb med 2000 Kr. som Honorar til Dr.
Munch-Petersen. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg,
jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg B. Sp. 291 — 94 og 465—66, og Hono-
raret optaget paa Finansloven for 1899—1900.
Efter Ministeriets Indstilling blev det ved kgl. Resolution af 13de April
1899 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. til viden-
skabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Dr. juris Hans Vilhelm
Munch-Petersen 2000 Kr. aarlig med Forpligtelse til at holde Øvelser, særlig
praktiske, for de juridiske Studerende og med Forpligtelse til at deltage i
det juridiske Fakultets Arbejder.
Det akademiske Lærersamfund.
21
2. Professor extraordinarius, Dr. med. O. Blochs Udnævnelse til
Professor ordinarius i Kirurgi under det lægevidenskabelige Fakultet.
Efter at Professor, Dr. med. & juris M. H. Saxtorph efter Ansøgning
under 16de Juni 1899 var blevet entlediget som Professor ved Universitetet,
fra 30te August s. A. at regne, anmodede Konsistorium det lægevidenskabe-
lige Fakultet om at afgive Erklæring om det ledigblevne Professorats Be-
sættelse.
Det lægevidenskabelige Fakultet foreslog i Skrivelse af 27de Juni s.
A., at Professor extraordinarius, Dr. med. O. Bloch rykkede op i det ledige
ordinære Professorat i Kirurgi, med Anciennetet i Fakultetet nærmest efter
Professor, Dr. med. C. Bohr.
Under Henvisning til det Professor Bloch ved hans Ansættelse som
extraordinær Docent i kirurgisk Klinik ved kgl. Resolution af 30te Januar
1886 givne Tilsagn: »at der forbeholdes ham Anciennetet i Fakultetet umiddel-
bart efter den eventuelle Lektor i Fysiologi, saaledes at han, saafremt han
i sin Tid beskikkes i den ved Professor Saxtorphs Afgang ledigblivende nor-
merede Lærerplads, oprykker efter denne Anciennetet enten som Lektor eller
Professor i Fakultetet«, sluttede Konsistorium sig fuldstændig til Fakultetets
Forslag. Konsistorium anbefalede derhos, at der søgtes tillagt Professor
Bloch Lønningsanciennetet som Professor fra hans Ansættelse som extraor-
dinær Docent, altsaa fra 1ste Februar 1886 at regne, hvad der vel i sig
selv var naturligt, da han skulde have Anciennetet fra den Tid. Professor
Bloch havde i over 13 Aar besørget et fuldstændigt Professorat, navnlig i
de første Aar under ganske slette Lønningsvilkaar, idet han fra 1ste Fe-
bruar 1886 til 31te Marts 1890 kun havde oppebaaret 1200 Kr. aarlig, jfr.
Bigsdagstidende 1885—86 Tillæg A. Sp. 2021 — 22, hvilket Beløb fra 1ste
April 1890 var blevet forhøjet til 2000 Kr. aarlig, jfr. Bigsdagstidende 1889
—90 Tillæg B. Sp. 453—56, og fra 1ste April 1893 til 3000 Kr. aarlig,
jfr. Bigsdagstidende 1892—93 Tillæg A. Sp. 983—86 og Tillæg B. Sp. 341—
42 og 487—88, og først ved kgl. Resolution af 4de Juni 1897 blev han, fra
1ste April s. A. at regne, udnævnt til Professor extraordinarius med en
Begyndelseslønning af 3600 Kr. Der syntes derfor at være al Anledning til
at ønske Professor Bloch, der er født 15de November 1847, og altsaa hen-
ved 52 Aar gammel, en Lønning, der stod i passende Forhold til den ud-
mærkede Maade, hvorpaa han i et langt Tidsrum havde varetaget det vist-
nok betydningsfuldeste Professorat under det lægevidenskabelige Fakultet.
Efter Ministeriets Indstilling blev Professor extraordinarius i Kirurgi,
Overlæge ved det kgl. Frederiks Hospital, Dr. med. Oscar Thorvald Bloch
under 9de Juli 1899 allernaadigst udnævnt til Professor ordinarius i Ki-
rurgi fra 1ste September s. A. at regne og tillagt ham i denne Stilling An-
ciennetet i det lægevidenskabelige Fakultet umiddelbart efter Professor i
Fysiologi, Dr. med. C. Bohr.
Paa Finanslovforslaget for 1900—1901 blev derefter optaget Forslag om,
at »Dr. Blochs Tjenestetid i Henseende til Lønning og Pension som Pro-
fessor ordinarius i Kirurgi beregnes fra 1ste April 1900, som om han var
blevet ansat som Professor ordinarius fra 1ste Februar 1886 at regne«. I
Anmærkningerne til Finanslovforslaget bemærkedes, at Professor Bloch her-
22
Universitetet 1898—1899.
efter fra 1ste April 1900 vilde oppebære en aarlig Lønning af 4800 Kr. og
1ste Februar 1901 rykke op paa en aarlig Lønning af 5400 Kr. Hans
eventuelle Ret til Pension var derhos medtaget, eftersom han uden Rigs-
dagens udtrykkelige Tiltræden af dette Punkt i Forslaget i det højeste
vilde have Ret til ved Pensionering at faa sin Tjenestetid beregnet fra 1ste
April 1897, fra hvilken Tid at regne han havde været Professor extraordi-
narius, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1069—72. Forslaget
blev vedtaget ved Finanslovforslagets 2den Behandling i Folkethinget.
3. Underbibliothekar, Dr. phil. J, A. Fridericias Udnævnelse til Pro-
fessor ordinarius i Historie under det filosofiske Fakultet.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
7de Maj 1898 til Erklæring et Andragende, hvori Underbibliothekar ved
Universitetsbibliotheket, Dr. phil. J. A. Fridericia ansøgte om at blive
ansat som Professor extraordinarius i Historie ved Universitetet.
Dr. Fridericia bemærkede i sit Andragende, at han, der var født den
10de Juni 1849 og i Aaret 1876 havde erhvervet Doktorgraden ved Uni-
versitetetet, i en Række af Aar havde været ansat ved Universitetsbiblio-
theket, først fra 1874 som Assistent og dernæst fra 1ste Januar 1891 som
Underbibliothekar. I Løbet af denne Tid havde han, saa godt som det
havde været ham muligt, stræbt at forene Varetagelsen af sin Embeds-
gjerning med sin videnskabelige Virksomhed. Men det stod ham klart, at
jo ældre han blev, desto vanskeligere blev en saadan Forening, allerede
fordi hans Bibliotheksgjerning kun levnede ham ringe Tid til Arkivstudier for
de Opgaver, som nu laa for ham eller som han senere maatte føle Trang
til at tage op. Derved var Tanken kommen frem hos ham om at søge at
kunne gjøre sin videnskabelige Virksomhed mere samlet, mere omfattende
og mere dybtgaaende og derved forhaabentlig ogsaa mere frugtbringende
baade gjennem Skrifter og gjennem Forelæsninger, inden det maatte blive
for sent, og denne Betragtning var hans Bevæggrund til dette Andragende
om ad extraordinær Vej at blive knyttet til Universitetet.
Som Støtte for sit Andragende henviste han til sin videnskabelige
Virksomhed og da, foruden til mindre Afhandlinger og Udgaver af historiske
Kilder, til sine Hovedarbejder: Danmarks ydre politiske Historie 1629—45
(1—2 Del, 1876 —81), Adelsvældens sidste Dage (1894) og sin Del (den 4de)
af den nu udkommende Danmarks Riges Historie, af hvilken 1ste Bog,
omfattende Tiden 1588—1629, hidtil var udgivet. Som Privatdocent havde
han ved Universitetet holdt Forelæsninger over: Forholdet mellem det
middelalderlige Kejserdømme og Pavedømme (Foraarslialvaaret 1878) og
over: Hovedtrækkene af den engelske Revolutions Historie (Efteraarshalv-
aaret 1882).
Med Hensyn til Lønningsspørgsmaalet oplyste han, at han for Tiden
oppebar i Lønning som Underbibliothekar 3200 Ivr., der den 1ste Januar
1901 vilde stige til 3600 Kr., hvortil kom et Tilskud af 240 Kr. fra det
Classenske Fideikommis til hver af Universitetsbibliothekets Embedsmænd,
D<>t akademiske Lærersamfund.
23
samt 1000 Kr., som lian i en længere Aarrække havde nydt af de paa Fi-
nansloven bevilgede 2—3aarige videnskabelige Understøttelser, ialt 4400 Kr.
En Nedgang til yngst Professorlønning, 3600 Kr., vilde derfor være ikke
lidet følelig for ham.
Det filosofiske Fakultet bemærkede i dets Erklæring af 12te Juni 1898,
at det, allerede for 15 Aar siden, da Dr. Fridericia søgte om et da ledigt
Professorat i Historie, kunde udtale, at han var fuldt værdig til at udfylde
en saadan Stilling, og i den siden forløbne Tid havde lians Forfatterskab
baaret rige Frugter. Til Trods for de Vanskeligheder, som hans Biblio-
theksstilling havde lagt ham i Vejen, havde han stadig udvidet sine arki-
valske Studier, baade hjemme og rundt om i Europa, og paa dette Omraade
havde han ydet fremragende Bidrag til Danmarks Historie. Højest var han
naaet i sit Hovedværk: »Adelsvældens sidste Dage«, der indeholdt en dybt
forstaaende Skildring af Danmarks Forhold i Tiden umiddelbart før Ene-
vælden og som fuldt kunde maale sig med de bedste Værker i Danmarks
historiske Litteratur. Men ogsaa hans indtrængende Studier over de sociale
Forhold i det 17de Aarhundrede, hans Undersøgelser af Bondens Kaar forud
for Frigjørelsen, hans nylig udgivne Fremstilling af Christian IV.'s tidligere
Tid og hans kritiske Behandling af talrige Værker af ny historisk Littera-
tur viste hans udstrakte Kundskaber og haus line Dømmekraft. Han havde
da ogsaa vundet sig Anerkjendelse fra alle Sider og var blandt andet alle-
rede for ti Aar siden blevet optaget som Medlem af det kgl. danske Viden-
skabernes Selskab. Skulde det kunde lykkes at knytte en saa fremragende
Forsker til Universitetet, vilde det derfor være meget glædeligt, og Fakul-
tetet kunde være ganske enigt med Dr. Fridericia i, at det burde gjøres nu,
om det ikke skulde blive for sent. Ejendommelige Forhold ved det histo-
riske Fag medførte, at den enkelte Forsker havde sit væsentlige Studieom-
raade i Fædrelandets Fortid, medens Universitetet tillige maatte lægge
megen Vægt paa den almindelige Historie, og dette gjorde det altid noget
vanskeligt for en dansk Historiker at overtage en Lærergjerning ved Uni-
versitetet; da man meget maatte ønske, at en saadan kunde tilfalde Dr.
Fridericia, burde man ikke udsætte at skaffe ham den Stilling, han ansøgte
om, og som netop ved sin extraordinære Karakter vilde tillade ham paa
bedste Maade at udvikle sig til ved en mulig Vakance at overtage en af de
ordinære Lærerposter, hvis Besættelse ellers vilde volde store Vanskelig-
heder. Fakultetet kunde derfor medgive Dr. Fridericias Andragende sin
varme Anbefaling.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 29de Juni 1898, at det i fuld
Tilslutning til Fakultetets Udtalelser om Dr. Fridericias særlige viden-
skabelige Dygtighed og Betydningen af, at han nu blev knyttet til Univer-
sitetet, med Fakultetet paa det varmeste skulde anbefale hans Andragende.
Paa Finanslovforslaget for 1898—99 blev derefter stillet Forslag om,
at tillægge Dr. phil. Fridericia som Professor extraordinarius oprykkende
Professorlønning med Pensionsret fra 1ste April 1899 at regne og Beløbet
paa Universitetets Udgiftskonto 7. a. 2. i denne Anledning foreslaaet for-
højet med 3600 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg A. Sp. 1085—88.
Da Professor, Dr. phil. P. E. Holm efter Ansøgning under 13de Januar
24
Universitetet 1898—1899.
1899 var blevet entlediget fra 28de Februar s. A., anmodede Ministeriet
under 18de Januar s. A. Konsistorium om at indhente Forslag fra det filoso-
fiske Fakultet angaaende Besættelsen af det derved ledigblevne Embede
som Professor i Historie.
Under 6te Februar s. A. indsendte Konsistorium en Erklæring af 27de
Januar s. A. fra det filosofiske Fakultet, hvori dette henviste til sin foran-
staaende Erklæring af 12te Juni 1898 og indtrængende anbefalede, at Dr.
Fridericia blev kaldet til det ledige Professorat.
Konsistorium udtalte, at det, ligesom det i Skrivelse af 29de Juni
1898 havde givet det filosofiske Fakultets Erklæring sin fulde Tilslutning i
Erkjendelse af Dr. Fridericias videnskabelige Dygtighed og Betydningen af,
at han blev knyttet til Universitetet, saaledes kunde man aldeles slutte sig
til Fakultetets sidste Erklæring og altsaa paa det varmeste anbefale, at
fornævnte Embede besattes med Dr. Fridericia, saaledes at der blev paalagt
ham, ligesom i sin Tid Professor Holm, Forpligtelse til at holde Forelæs-
ninger over den nyere Tids politiske Historie og at examinere i dette Fag
ved den økonomisk-statistiske Examen; jfr. Anordn. 20de Februar 1892 § 7
og Plakat af 10de August 1848 § 1.
Efter Ministeriets Indstilling blev Underbibliothekar, Dr. phil. Julius
Albert Fridericia under 16de Februar 1899 allernaadigst udnævnt til Pro-
fessor i Historie ved Universitetet fra 1ste Marts s. A. at regne med For-
pligtelse til at holde Forelæsninger over den nyere Tids politiske Historie
og at examinere i dette Fag ved den økonomisk-statistiske Examen.
Yed Dr. Fridericias Udnævnelse til Professor ordinarius bortfaldt det
paa Finanslovforslaget for 1899—1900 stillede Forslag om lians Ansættelse
som Professor extraordinarius, jfr. Eigsdagstidende 1898 — 99 Tillæg B. Sp.
291—92 og 463 — 64. Derimod blev der af Ministeriet til bemeldte
Lovforslags 3die Behandling i Folkethinget stillet Forslag om, at hans
Lønning som Professor beregnedes fra 1ste April 1899, som om han
var blevet ansat som Professor fra 1ste April 1889 at regne. Ministeriet
oplyste i denne Anledning, at han fra 1ste Marts 1899 var ansat med
Lønningsanciennetet ifølge Lov af 26de Marts 1870 § 4 fra 1ste Januar
1891 at regne, hans Ansættelse som Underbibliothekar; hans Lønning ved
Bibliotheket havde været 3200 Kr. foruden 240 Kr. af det Classenske Fi-
deikommis, og desuden havde han af den paa Finanslovens § 21 VI A, 3.
bevilgede Sum havt en aarlig Understøttelse paa 1000 Kr., som han nu
havde inaattet opgive. Da den Lønning, han vilde faa som Professor, kun
var 4200 Kr., vilde han altsaa tabe 240 Kr. i Indtægt. Forslaget blev til-
traadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget ved Finanslovforslagets 3die
Behandling, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg B. Sp. 1175—76 og
1357—60, og Lønningsancienneteten bevilget Professor Fridericia paa Finans-
loven for 1899—1900.
4. Honorar til Cand. mag. V. Dahlerup for at holde Forelæsninger
over Dansk under det filosofiske Fakultet.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet blev der ved Skrivelse af 3die
Februar 1898 sendt Konsistorium til Erklæring et Andragende fra Assistent
Det akademiske Lærersamfuud.
25
ved det store kgl. Bibliothek, Cand. mag. Verner Dahlerup, hvori denne an-
holdt om at maatte blive ansat som Docent i Dansk ved Universitetet.
Kandidat Dahlerup heman-kede i denne Anledning, at han var født
den 31te Oktober 1859, i 187G blev Student fra Sorø Akademi og i Ok-
tober 1883 underkastede sig en Magisterkonferens i nordisk Filologi.
Allerede i sin Studentertid havde han begyndt at undervise ved forskjellige
højere Privatskoler lier i Staden, og især efter at have fuldendt sin Ma-
gisterkonferens virkede han efter en stor Maalestok som Lærer i Dansk og
Oldnordisk i de øverste Klasser, navnlig i Borgerdydskolerne i Kjøbenhavn
og paa Christianshavn, i N. Zahles Skole —- Artiums- og Almuelærerinde-
afdelingerne — og i Haderslev Læreres Skole. Da han i Maj 1887 blev an-
sat som Assistent ved det store kgl. Bibliothek, indskrænkede han sin Læ-
rervirksomhed til Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, hvor han nu havde virket
i over 16 Aar og næsten hele denne Tid havde varetaget hele Undervis-
ningen i Dansk og i Oldnordisk i de øverste Klasser — Dimissionsklasserne.
I Efteraaret 1886 overdrog Ministeriet ham et Hverv som Examinator i
Dansk under Kommissionen for Afholdelse af almindelig Forberedelsesexamen
for Privatister, hvilken Stilling han vedblivende beklædte. Endelig var det
blevet overdraget ham — under Rektor Hoffs Sygdom — i Januar 1896
at fungere som Censor i Dansk ved Skoleembedsexamen under det filosofiske
Fakultet.
Yed det store kgl. Bibliothek havde han udelukkende været beskæf-
tiget ved den dansk-norske Afdeling. Ved Siden af sin praktiske Virksom-
hed som Bibliotheks- og Skolemand havde han stadig dyrket videnskabelige
Studier paa den nordiske Filologis Omraade. Hans udgivne litterære Værker
vare, foruden en Del mindre Artikler i Haandbøger, Tidsskrifter, Blade m.
m., følgende: en Udgave af Agrip af Noregs konungasogum (1880), en
Udgave, sammen med Dr. F. Jonsson, af »De to ældste grammatiske Af-
handlinger i Snorres Edda« (1886), »Den danske Sprogvidenskabs Historie
1800—1870« (af P. Hansens Litteraturhistorie 1886), »Hexe og Hexepro-
cesser i Danmark« (1888), »Kortfattet dansk Lydlære« (sammen med Prof.
0. Jespersen, 1889), »Physiologus« i to islandske Bearbejdelser (i Aarbøger
for nordisk Oldkyndighed eg Historie 1889), en Udgave af Chr. Winthers
»Hjortens Flugt« med Indledning og Oplysninger (1890 og oftere), »Om
Holbergs sidste Autobiografi« (i Historisk Tidsskrift 1893), Afsnittet »Dan-
marks Sprog« i Salmonsens Konversationslexikon (1895), »Det danske Sprogs
Historie i almenfattelig Fremstilling« (1896). Siden Januar 1897 havde
han sammen med Professorerne O. Jespersen og Kr. Nyrop deltaget i Re-
daktionen af »Dania, Tidsskrift for dansk Sprog og Litteratur samt Folke-
minder«.
Det vilde heraf fremgaa, at han stadig havde bestræbt sig for at følge
med i alle væsentlige Dele af den nordiske Filologi, saaledes at der ikke
var noget større Omraade af Videnskaben, paa hvilket han følte sig ganske
fremmed, og ligesom han under sin Lærervirksomhed baade havde varetaget
den sproglige og den litteraturhistoriske Del af Danskundervisningen, saa-
ledes havde ogsaa hans litterære Værker behandlet baade sproglige og reale
Æmner; han havde f. Ex. udgivet nogle oldnordiske Texter, havde foretaget
Universitetets A årbog.	^
26
Universitetnt 1898— 1899.
en Undersøgelse af et uldkristeligt Værks (Physiologus's) Vandring til Norden
gjennem en stor Del af Middelalderens Litteraturer, havde oplyst Kilderne
til et nyere dansk Digterværk (Hjortens Flugt) og foretaget en textkritisk
Analyse af en vigtig Kilde til Holbergs Livshistorie. Hans Virksomhed
ved det store kgl. Bibliotheks dansk-norske Afdeling havde desuden givet
ham et omfattende bibliografisk Kjendskab til alle Grene af den nordiske
Litteratur.
Ganske særlig havde han dog i mange Aar koncentreret sine Studier
om det danske Sprogs Historie fra Oldtiden til vore Dage, saaledes at han
med størst Forkjærlighed havde beskæftiget sig med de hidtil kun lidet be-
handlede nyeste Tidsrum i Sprogets Historie — det 17de til det 19de Aar-
hundrede —; især havde han længe og indtrængende syslet med Holbergs
Sprogform. De vigtigste Resultater af hans herhen hørende Studier fandtes
fremstillede i hans Skrift »Det danske Sprogs Historie«.
Naar det hidtil ikke var lykkedes ham i saa høj Grad, som han kunde
ønske, i litterære Værker at fremsætte Resultaterne af sine Studier, laa
dette i, at hans Tid til Stadighed havde været stærkt optaget ved de for-
nævnte praktiske Forretninger. Det var derfor hans højeste Ønske at opnaa
en Stilling, hvorunder han kunde hengive sig til rent videnskabelige Be-
skæftigelser: akademisk Undervisning og litterær Virksomhed; det var saa-
ledes blandt andet hans Agt, saafremt han maatte erholde den ønskede
Ansættelse ved Universitetet, at overtage Arbejdet paa en Ordbog til det
nyere danske Sprog, til hvis Udgivelse lian var blevet opfordret fra flere Sider.
Endelig bemærkede han, at han med Hensyn til Formen for hans even-
tuelle Ansættelse ganske vilde rette sig efter de Bestemmelser, som Mini-
steriet maatte træffe, samt at han, hvis han maatte opnaa Ansættelse, vilde
søge Afsked fra sin Stilling som Assistent ved det store kgl. Bibliothek.
Konsistorium indsendte under 21de April 1898 en af det filosofiske
Fakultet afgiven Erklæring af 23de Marts s. A., hvori dette udtalte, at
Cand. mao. Dahlerup varen velbegavet, kundskabsrig, yngre Videnskabsmand,
der gjennem de Skrifter, han havde anført i sit Andragende, havde, vist, at
han ikke blot var i Besiddelse af grundige Kundskaber i de forskjellige
Grene af den nordiske Filologi, men ogsaa havde den videnskabelige Sans
og Evne, som ere nødvendige Betingelser for at kunne behandle videnskabe-
lige Spørgsmaal paa tilfredsstillende Maade. Særlig fortjente det at frem-
hæves, at hans Studier og Interesser — mere end Tilfældet var hos nogen
af hans Fagfæller — i lige huj Grad havde været rettede paa den sproglige
og den litterære Side af Faget. Fakultetet bemærkede endvidere, at Kan-
didat Dahlerups Virksomhed ved det store kgl. Bibliothek, som gjennem 6
Timers dagligt, uafbrudt anstrengende Arbejde lagde Beslag paa hans Tid
og Kraft, imidlertid hidtil havde hindret ham i at samle sig om større
videnskabelige Opgaver, hvortil han havde følt Lyst og Trang. Det var
derfor hans hojeste Ønske at kunne ombytte sin nuværende Stilling ved
Bibliotheket med en Virksomhed som Docent i Dansk ved Universitetet.
At Andrageren vilde kunne gjøre god Fyldest i en saadan Plads, derlor
borgede ikke blot hans solide Kundskaber, men ogsaa den Omstændighed,
at han i en Aarrække havde været almindelig bekjendt som en udmærket
Det akademiske Lærersamfimd.
27
Dansklærer i den lærde Skoles øverste Klasser. Fakultetet medgav derfor
Kandidat Dahlerups Ansøgning sin bedste Anbefaling.
Konsistorium bemærkede, at — naar man gik ud fra, at Udtrykket i
Kandidat Dahlerups Ansøgning »ansat som Docent i Dansk ved Universi-
tetet« kun vilde sige, at han ønskede at erholde et Honorar for at holde
Forelæsninger i Dansk ved Universitetet, og saafremt der maatte blive de
fornødne Midler disponible, — troede Konsistorium at kunne anbefale, at
der for et begrænset Tidsrum, f. Ex. 3 Aar, tilstodes Kandidat Dahlerup
et Honorar for at holde Forelæsninger, hvilket Honorars Størrelse man for-
mente, ligesom i sin Tid for Dr. Y. Vedel, passende vilde kunne sættes til
1000 Kr. aarlig. Konsistorium skulde dog ved denne Lejlighed ikke und-
lade at fremhæve de Betænkeligheder, der frembød sig ved det stadigt
voxende Antal Docenturer, navnlig naar en Forøgelse ikke var absolut nød-
vendig, hvilket Konsistorium, i Anledning af Dr. Schmiegelows Andragende
om en Docentplads, havde fundet Anledning til at udtale i en til det læge-
videnskabelige Fakultet stilet Skrivelse af 15de Maj 1895, jfr. Univ. Aarb.
f. 1896—97 S. 402-4, hvorhos man skulde gjøre opmærksom paa, at der
under det filosofiske Fakultet ved Professorerne, Dr. Jul. Langes og Dr.
Verners Død stod Docenturer i Kunsthistorie og i slaviske Sprog ubesatte,
og at disse Pladsers Besættelse vilde være i høj Grad ønskelig, saa snart
kvalificerede Ansøgere maatte melde sig, hvilket forhaabentlig snart kunde
ventes, jfr. med Hensyn til sidstnævnte Plads den al Konsistorium under
12te December 1896 indsendte Skrivelse fra det filosofiske Fakultet, Univ.
Aarb. f. 1896-97 S. 365—66.
Endelig skulde Konsistorium udtale, at man forventede, at nærværende
Andragende ikke maatte præjudicere de i forrige Aar med Konsistoriums
Anbefaling indsendte Ansøgninger om Forhøjelse af Honorarerne for Dr.
phil. A. M. Hansen, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge og Dr. phil. E.
Petersen.
Til 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1899 — 1900 i Folke-
thinget blev der af Ministeriet stillet Forslag om Forhøjelse af det paa
Universitetets Udgiftspost 7. a 2. bevilgede Beløb med 2000 Kr. som
Honorar til Cand. mag. V Dahlerup. Forslaget blev tiltraadt af Folke-
thingets Finansudvalg, vedtaget ved Finanslovforslagets 2den Behandling,
jfr. Kigsdagstidende 1898 — 99 Tillæg B. Sp. 291- 93 og 465 66, og Hono-
raret optaget paa Finansloven for 1899—1900.
Efter Ministeriets Indstilling blev det ved kgl. Resolution af 13de April
1899 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. til viden-
skabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Cand. mag. Karl
Verner Hornemann Dahlerup 2000 Kr. aarlig med Forpligtelse til at holde
Forelæsninger over Dansk ved Universitetet.
5 Andragende fra Dr. phil. Søren Sørensen om Honorar for at
holde Forelæsninger i indisk Filologi ved Universitetet.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 13de Januar
1899 et Andragende fra Dr. phil. Søren Sørensen om, at det maatte blive
4*
28
Universitetet 1898—1899.
overdraget ham midlertidig at holde Forelæsninger ved Universitetet i indisk
Filologi — særlig Religion, Filosofi, Litteratur og Sproghistorie — mod et
Honorar enten paa Finansloven eller subsidiært af de til Ministeriets Raadig-
hed til videnskabelige Formaals Fremme stillede Midler.
Dr. Sørensen bemærkede i sit Andragende, at han var født i 1848,
Student fra 1867, filologisk Kandidat 1874, Adjunkt paa Herlufsholm 1876—78,
derelter Lærer og Kursusbestyrer; Dr. phil. 1883. Samtidig med at han
læste til filologisk-historisk Embedsexamen, studerede han Sanskrit under
Professor Westergaard, sammenlignende Sprogvidenskab under Professor 0.
W. Scbmi^m. m. Indisk Filologi blev efterhaanden hans Hovedstudium,
saaledes at han havde beskæftiget sig ligelig med den linguistiske og den
litterære Side deraf. Under Professor Westergaards Sygdom og Død be-
sørgede han efter dennes Opfordring hans Undervisning paa Universitetet.
Med Understøttelse af det Smithske Legat, senere af Carlsbergfonden, var
han stadig vedblevet at studere indisk Filologi og havde skrevet: 1. Indiske
Eventyr og Molbohistorier, i Herlufsholm Skoles Program 1878, 73 Sider;
2. Om Mahabhilratas Stilling i den indiske Litteratur, Doktordisputats, 1883,
386 Sider; 3. Om Sanskrits Stilling i den almindelige Sprogudvikling i Indien,
kgl. Danske Yidensk. Selsk. Skrifter, 6. Række, historisk og filosofisk Afd.
III 3, 1894, Prisafhandling, tilkjendt Videnskabernes Selskabs Guldmedaille,
168 Kvartsider; 4. Om Vritrasagnet i Mahabharata, Prisafhandling, tilkjendt
Universitetets Guldmedaille; 5. Til Spørgsmaalet om Adityaerne i »Festskrift
til Vilhelm Thomsen«, 1894; 6. I mange Aar havde han havt Samlinger
færdige til en Index of Names of the Mahabharata; for nogle Aar siden
aabnedes der Udsigt til at faa dette Arbejde trykt i Kalkutta; dette blev
forhindret ved Vedkommendes Død; det vilde nu udkomme hos Williams &
Norgate i London, hvis et tilstrækkeligt Antal Subskribenter meldte sig,
hvad der forhaabentlig næppe kunde være Tvivl om; 7. I Salmonsens Kon-
versationslexikon havde han skrevet de Artikler, som handlede om indisk
Religion, Litteratur og Historie, som, hvis de bleve samlede, formentlig vilde
udgjøre et ikke saa ganske lille Bind; 8. I de senere Aar havde han syslet
med Undersøgelser om Brugen af de forbigangne Tider i Sanskrit, som han
med Tiden haabede at faa offentliggjort; 9. Endelig havde han i det
væsentlige fuldstændige Samlinger liggende til en Sanskrit-Grammatik, som
skulde afløse Westergaards nu udsolgte Bog, være mere explicit og lettere
at tilegne sig, og suppleres med en Oversigt over Veda-Sprogets og de andre
gamle indiske Sprogformers Særegenheder, med Syntax og Registre; ogsaa
en Del af Texten var færdig. Desuden havde han skrevet en Del Anmel-
delser, navnlig i »Nordisk Tidsskrift« og i »Nordisk Tidsskrift for Filologi«.
— Det var ham meget om at gjøre at faa Ro til de ovennævnte Arbejders
Fuldendelse og ikke paa Grund af økonomiske Vanskeligheder at blive nødt
til at afbryde eller opgive sine Studier.
Fakultetet udtalte, idet det paa det varmeste anbefalede Andragendet,
at Ansøgeren ved sin fremragende Dygtighed, som han havde bevist ved
flere Arbejder, navnlig ved to Afhandlinger, for hvilke han havde opnaaet
Universitetets og Videnskabernes Selskabs Prismedailler, og ved den utrætte-
lige videnskabelige Interesse og store Arbejdskraft, hvoraf han havde vist
Det akademiske Lærersamfund.
29
sig i Besiddelse under ofte meget vanskelige Forhold, havde gjort sig fuldt
værdig til en Universitetsansættelse og gjort det ønskeligt for Universitetet
at knytte ham til sig. Han omfattede hele den indiske Videnskab med
stor-Dygtighed, visse Dele deraf med sær Forkjærlighed. Ved en Stilling
som Docent ved Universitetet vilde han, som en Mand i sine bedste Aar,
kunne yde Videnskaben vigtige Tjenester og faa Lejlighed til anderledes at
kunne gjøre sine udbredte Kundskaber frugtbringende, end ved sin nu-
værende mere private Virksomhed; tillige vilde han bedre kunne koncen-
trere sine Studier til Gavn for ham selv og til Glæde for andre.
I Skrivelse af 21de Januar 1899 anbefalede Konsistorium under Hensyn
til Fakultetets Udtalelser paa det bedste Ansøgeren, der maatte anses for
en i sit Fag meget fremragende Mand, hvis videnskabelige Arbejde det var
ønskeligt at værne om. Særlig skulde Konsistorium henlede Ministeriets
Opmærksomhed paa det af Andrageren nævnte Alternativ: et Honorar af
de til Ministeriets Raadighed til videnskabelige Formaals Fremme stillede
Midler. Ikke blot om dette, men lige saa meget om allerede indgivne og
fremtidige Andragender af samme Art som dette, gjaldt, at deres Bevilgelse,
saaledes som Forholdet havde udviklet sig, fra alle Sider betragtedes som
en fast Ansættelse ved Universitetet, der gav et billigt Krav dels paa snart
at erholde højere Honorar, dels paa ved indtrædende Vakance at rykke ind
i de faste Lærerpladser. Der opstod herved en ikke ringe Fare for, at man
faktisk skulde nærme sig til Enevoldstidens System med Ansættelse som
Professor paa Expektance, og for at afværge dette, vilde det være gavnligt
paa en klar Maade at betone, at Ansøgninger af den nævnte Art ikke
havde Hensyn til fast Ansættelse ved Universitetet, men kun til det de
gik ud paa, nemlig indtil videre at holde Forelæsninger mod Honorar, hvorfor
de heller ikke fra Universitetets Side kunde underkastes en 3 saa streng-
Kritik eller betinges af saa store Kvalifikationer, som hvis der var Tale 0111
fast Ansættelse, lige saa lidt som der anstilledes den Undersøgelse, om der
fandtes andre kvalificerede Personer end den tilfældige Ansøger, der vilde
være nødvendigt, hvis Andragendes Bevilgelse betød fast Ansættelse. For
Statskassen maatte det være ligegyldigt, paa hvilken Konto en Udgift op-
førtes, og ved at optage Honoraret i nærværende og lignende Tilfælde paa
Ministeriets Konto VI. A. 3, saaledes at det tillige paalagdes Vedkommende
for dette Honorar den Pligt som Privatdocent i Aarets Løb at holde Fore-
læsninger, vilde der opnaas den Fordel, at den Paagjældende ikke med
Føje kunde betragte sig som knyttet til Universitetet, saa at Staten og
Universitetet ved indtrædende Vakancer i Lærerposterne stod fuldstændig frit.
Til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1899—1900
blev af Ministeriet paa § 26 stillet Forslag om 1ste Del, 2000 Kr., af en
treaarig Understøttelse paa 2000 Kr. aarlig til Dr. phil. S. Sørensen til
Fuldendelse og Udgivelse af en »Index to the names in the Mahåbharata
with short explanations«. Ministeriet bemærkede, at Dr. Sørensen i mange
Aar havde havt Samlinger færdige til dette Værk, som vilde komme til at
udgjøre c. 1100 tættrykte Kvartsider, og at han havde oplyst, at der for
nogle Aar siden aabnedes Udsigt til at faa Arbejdet trykt i Kalkutta, men
at dette forhindredes ved Vedkommendes Død. Til Fuldendelse og Ud-
30
Universitetet 1898—1899.
givelse af dette Værk, som var fortrinlig anbefalet af Professor Fausbøll og
Professor Geldner i Berlin, gjaldt det for Dr. Sørensen om at faa den for-
nødne økonomiske Støtte, for at han ikke skulde blive nødt til at afbryde
eller opgive sine Studier, og Ministeriet fandt, at der var god Grund til at lette
ham Udgivelsen af dette Værk, foreløbig ved en aarlig Bevilling af 2000
Kr. i 3 Aar. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, ved-
taget ved Finanslovforslagets 3die Behandling, jfr. Rigsdagstidende 1898 —9^
Tillæg B. Sp. 1255 - 56 og 1375—76, og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1899 -1900.
6. Besættelsen af det ved Professor, Dr. phil. C. F. Lutkens Afgang
ledigblevne Professorat med Adjunkt, Dr. phil. H. F. E. Jungersen
som Professor i Zoologi.
Efter at Professor, Dr. phil. C. F. Liitken under 24de Januar 1899
efter Ansøgning var blevet entlediget som Professor zoologiæ fra 31te August
s. A. at regne, anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet under 28de
Januar s. A. Konsistorium om at indhente et Forslag fra det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet om Besættelsen af det ledigblevne Professorat.
Konsistorium iudsendte under 28de Februar s. A. en Skrivelse af 20de
s. A. fra Fakultetet, hvori dette foreslog, at den nævnte Lærerpost opsloges
vakant, saaledes at Ansøgninger, bilagte med de fornødne Oplysninger om
Vedkommendes Kvalifikationer, indkaldtes med 3 Ugers Varsel, for at Fakul-
tetet efter at være blevet bekjendt med Ansøgningerne kunde udtale sig
nærmere om Besættelsen. Fakultetet tilføjede, at det forbeholdt sig even-
tuelt at kunne anbefale en Konkurrence mellem de Ansøgere, som Fakul-
tetet ansaa for bedst kvalificerede.
Under 13de April s. A. anmodede Ministeriet Konsistorium om at ind-
hente det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Erklæring over de
indkomne Ansøgninger, nemlig fra Dr phil. W. E. Sørensen, Adjunkt, Dr.
phil. H. F. E. Jungersen, Dr. phil. H J. Hansen og Lektor, Dr. phil. J.
E. V. Boas.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte i sin Erklæring
af 29de April s. A., at det — af hvilket et Medlem, Professor, Dr. med.
C. Christiansen var fraværende i Udlandet — med Hensyn til det foreliggende
Spørgsmaal havde delt sig i et Flertal og et Mindretal. Flertallet (Profes-
sorerne, Dr. phil. E. Warming, Dr. phil. H. G. Zeuthen, R. Pedersen, Dr.
phil. Jul. Petersen, Dr. phil. N. V. Ussing og Dr. phil. E. Løffler) skjønnede
ikke rettere end, at der forelaa det i Retsreglerne § 40, 4de Stykke, fore-
skrevne Tilfælde, idet der mellem Fakultetets Medlemmer herskede udtalt
Tvivl om, hvem af de Ansøgende der var den til Embedet mest egnede,
og maatte derfor foreslaa, ac Embedet besattes ved Konkurrence. Flertallet
fandt saa meget desto større Grund til i det foreliggende Tilfælde at an-
befale en Konkurrence med den dermed følgende Tilkaldelse af specielt
sagkyndige Dommere, der delvis kunde søges ved andre skandinaviske Uni-
versiteter, som indenfor Fakultetet kun et enkelt Medlem, nemlig den af-
gaaende Professor zoologiæ, kunde betegnes som fuldt sagkyndig. Flertallet
Det akademiske Lærersamfund.
31
maatte derhos foreslaa, at Konkurrencen begrænsedes til Ansøgerne, og at der
ved Konkurrencen blev at tage Hensyn til »1. de Ansøgendes hele vitæ anteactæ
som Videnskabsmænd og som Lærere, og 2. Udfaldet af en Prøve, be-
staaende i to Prøveforelæsninger af de Konkurrerende over Æmner, opgivne
af Censurkomiteen, nemlig en extemporal Forelæsning med fælles Æmne for
alle, og til hvilken tilstaas 3 Timers Forberedelse paa Universitetet; denne
Forelæsning tænkes holdt for yngre naturhistoriske og medicinske Studerende:
og en Forelæsning med 24 Timers Forberedelse, som tænkes holdt for videre-
komne naturhistoriske Studerende over et speciellere Æmne, der kan være
forskjelligt for Konkurrenterne <. Mindretallet (Professorerne, Dr. med. &
phil. Jul. Thomsen, Dr. phil. T. N. Thiele, Dr. phil. F. C. Liitken og Dr.
phil. S. M. Jørgensen) fraraadede, at der i det foreliggende Tilfælde holdtes
en Konkurrence mellem Ansøgerne, thi en saadan vilde efter dets Mening
ikke give Oplysning om Konkurrenternes Kvalifikationer som Lærere udover,
hvad der i saa Henseende var tilstrækkelig bekjendt fra deres hidtidige
Virksomhed. Mindretallet fastholdt derfor det af Professor zoologiæ stillede
Forslag og anbefalede, at den ledige Lærerpost besattes med Adjunkt, Dr.
phil. H. Jungersen. Dr. Jungersen, som i 25 Aar havde været knyttet til
Universitetets zoologiske Undervisning og under Professor zoologiæ's Sygdoms-
forfald havde forestaaet den hele Universitetsundervisning i Zoologi, havde
i denne Virksomhed vist sig som en Universitetslærer af fremragende Dygtig-
hed, som Universitetet maatte sætte Pris paa at bevare. Hertil maatte
føjes, at Dr. Jungersens videnskabelige Arbejder, om de end i Antal og
Omfang stod tilbage for, hvad andre af Ansøgerne havde ydet — en naturlig
Følge af de ydre Omstændigheder, under hvilke han hidtil havde maattet
arbejde, — bare Vidne om en videnskabelig Dygtighed og Kundskabsfylde,
der gjorde ham fuldt kvalificeret til Professor.
Hele Fakultetet var enigt i at udtale, at man maatte betragte det som
en Selvfølge, at efter Professoratets Besættelse Spørgsmaalet om en Ad-
skillelse af det zoologiske Professorat fra Bestyrelsen af det zoologiske Museum
saavel som om en Omordning af den zoologiske Undervisning toges op til
Drøftelse i Tilslutning til de allerede paabegyndte Forhandlinger om en
Omordning af den naturhistoriske Undervisning ved den lægevidenskabelige
Forberedelsesexamen.
Ved Indsendelsen af Fakultetets Erklæring til Ministeriet bemærkede
Konsistorium under 15de Maj s. A., at Sagen havde været til Forhandling
^Konsistorium, og dets Medlemmer — af hvilke Professorerne, Dr. juris H.
Matzen og Dr. phil. L. Wimmer vare fraværende i Udlandet — havde delt
sig i et Flertal (8), der udtalte sig for, at der holdtes Konkurrence, og et
Mindretal (G), der sluttede sig til Fakultetets Mindretals Udtalelse om An-
sættelse af Dr. Jungersen uden Konkurrence.
Efter Ministeriets Indstilling blev Adjunkt ved Metropolitanskolen, Dr.
phil. Hector Frederik Estrup Jungersen under 23de Maj s. A. allernaadigst
udnævnt til Professor i Zoologi fra 1ste September s. A. at^regne.