Universitetets Skove. 599 III. Universitetets Skove. I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 21de Oktober 1896 bifaldt Kirke- og Undervisningsministeriet under 24de s. M., at det hidtil af afdøde Skovrider Wodschow førte forstlige Tilsyn med de Universitetet tilhørende to Fredskove Allindelille og Svalmstrup i Sorø Amt overdroges Skovrider for Sorø Akademis 2det Skovdistrikt Buchwald, saaledes at han derfor oppebærer et aarligt Honorar af 100 Kr. og paa Tjenesterejser 8 Ivr. daglig til Rejseudgifter, samt iøvrigt — i Overensstemmelse med Ministeriets Re- solution af 8de Maj 1889 — saaledes, at det paahviler ham at foretage de fornødne Udvisninger og Taxationer til Salg ved Auktion og have Tilsyn med de Skovenes Drift vedkommende Forretninger, navnlig at tage Bestem- melse om Udhugning, Beplantning, skadeligt Vands Afledning m. v. og i alt Fald hvert Foraar efterse, hvorledes de foreskrevne Kulturarbejder ere udførte, ligesom han ifølge Ministeriets Resolution af 4de Marts 1863 ved Udløbet af hvert Finansaar vil have gjennem vedkommende Universitets- forvalter at tilstille Universitetets Kvæstor en Beretning om, hvad der med Hensyn til Skovenes Drift og Tilstand m. v. maatte være at bemærke. B, Enkelte Foranstaltninger, I. Universitetsbygningens Forskjonnelse, Gaver m. m. I Henhold til Konsistoriums Beslutning blev, efter at Dekorationen af Universitetets Festsal i Sommeren 1896 var fuldendt, Licenerne mellem Malerierne opmalede og Forgyldningen paa Træværket fornyet. — Figurmaler Erik Henningsen har for Universitetet udført Maleriet i>J. N. Madvig overrækker som Rector magnificus de unge Studenter deres akademiske Borgerbreve«. Billedet er ophængt i Rektors Værelse. — Den af afdøde Brygger, Kaptain J. C. Jacobsen i 1866 til Univer- sitetet skænkede Marmorbuste af Ftatsraad, Dr. Japetus Steenstrup, udført af H. V. Bissen, er bleven opstillet i Rektors Værelse. — Fra Arvingerne i Redaktør E. Bjerrings Dødsbo har Konsistorium modtaget som Gave et af Constantin Hansen malet Portræt af afdøde Pro- fessor og Lektor i Fransk Vilh. Bjerrivig. Billedet er ophængt i Udvalgs- værelset. — Foreningen »Fremtiden« har tilsendt Konsistoriums Medlemmer Exemplarer af Fotogravurer efter Malerierne i Universitetets Festsal samt et indrammet Billede af Marstrands: Universitetets Indstiftelse i Frue Kirke. Dette Billede er ophængt i Udvalgsværelset. — Den i Anledning af Universitetets 400Aars Jubilæum prægede Medaille er i 2 Explr. (For- og Bagside) anbragt i en Ramme og ophængt i Rektors Værelse. II. Universitetets Landsbykirker. Fra Kirke- og Undervisningsministeriet har Konsistorium under 2hde Juni 1897 modtaget følgende Skrivelse angaaende det særlige Syn: 76* 600 Økonomiske Anliggender 1896—1897. »Efter at Ministeriet var blevet opmærksom paa, at Bestemmelsen i Lov af 19de Februar 1861 § 33, jfr. Lov 19de Januar 1863, om, at Provsten og de ordinære Synsmænd skulle være til Stede ved de Synsforretninger, der afholdes af det i Henhold til den ovenciterede Bestemmelse i Synsloven over visse, fortrinligt vigtige Kirker nedsatte særlige Syn, ofte ikke iagt- tages, har det taget under Overvejelse Spørgsmaalet om en Indskærpelse af denne Regel, noget, hvortil det har havt saa meget mere Anledning, som det saavel af den citerede Paragrafs Ordlyd, som af de Forhandlinger paa Rigsdagen, der gik forud for Kirkesynslovens Emanation, synes at fremgaa, at det kun har været Meningen med Bestemmelsen at henlægge under det særlige Syn selve Kirkebygningen som Bygningstnindesmærke betragtet og dennes umiddelbare Omgivelser. Idet man herved nærmest har tænkt at sikre de lokale kirkelige Autoriteter fornøden Adgang til paa virksom Maade at varetage Kirkens og Menighedens Interesser, har man tillige havt for Øje det Hensyn at forskaffe det særlige Syns Medlemmer en Lettelse i det samme nu paahvilende Arbejde, dels ved at fritage dem for Ansvar overfor alle Sager, hvis Afgjørelse ikke kræver kunsthistorisk eller arkæologisk Sagkundskab, dels ved for visse Kirkers Vedkommende, der periodisk ere underkastede særligt Syn, at indskrænke de særlige Syns- forretningers Antal. I Henhold hertil vil Ministeriet have fastsat følgende instruktoriske Bestemmelser til Iagttagelse for Fremtiden: Ved alle Forretninger af det særlige Syn vil det paahvile dette Syns Formand at foranledige, at det vedkommende ordinære Provstesyns Med- lemmer i betimelig Tid forud underrettes om Tiden for Synsforretningens Afholdelse. Medens der i Henhold til Synslovens § 33 ikke tilkommer det ordinære Syns Medlemmer Myndighed til selvstændigt at gjøre Udsættelser med Hensyn til selve Kirkebygningen som Bygningsmindesmærke betragtet samt dennes umiddelbare Omgivelser, maa Ministeriet derimod linde det overensstemmende med den citerede Bestemmelse, at Provstesynet ved sin Tilstedeværelse under det særlige Syn, foruden at fremkomme med de Ud- talelser om Kirken, som maatte blive afæskede det af det særlige Syn, selvstændigt fører Tilsyn med og eventuelt fremkommer med Udsættelser om nedenanførte Punkter: 1) Tilsynet med, at Kirkens af Stiftsøvrigheden autoriserede Protokol føres paa lovbefalet Maade, derunder ogsaa, at de af det særlige Syn afholdte Forretninger ordlydende indføres i Kirkeprotokollen (jfr. Synslovens §2); 2) Spørgsmaalet om, hvorvidt Kirken trænger til Udvidelse (Syns- lovens § 4); 3) hele den ved Lov af 9de Marts 1893 Provstesynet tillagte Virksomhed med Hensyn til Andragender, der fremkomme angaaende Kir- kens Opvarmning (Synslovens § 5); 4) Tilsynet med, at der er til Stede ved Kirken de i Synslovens § 6 omhandlede Inventariegjenstande og Rekvi- sitter, for saa vidt som disse ikke paa Grund af deres Beskaffenhed som Leddele af Kirkens Arkitektur og Udsmykning eller som Kunstværker nær- mest henhøre under det særlige Syn, altsaa Altervin og Oblater, Belysnings- materiale, Messeskjorte og Messehagel, Daabskande, Haandklæde til Præstens Brug, Læsestol, Bibel, Alterbog, Salmebøger, Kommunionsbog og Tillys- Universitetets Landsbykirker. GOl ningsbog, Koralbøger, Tavler, Bøsser og Begravelsesrekvisitter, Kirkeblok samt Ministerialbøger; 5) Kirkegaarden og dennes Hegn, dog med den af det foranførte fremgaaede Undtagelse, at Kirkens umiddelbare Omgivelser, derunder eventuelt ogsaa Kirkegaardsmuren, henhøre under det særlige Syns Ressort, samt Spørgsmaalet om Kirkegaardens Udvidelse, Anlæg af Assistents- kirkegaarde og Ligkapeller m. m. og Anlæg og Plantning paa Kirkegaarden (jfr. Synslovens §§ 19 og 20); 6) Indførelse i Synsbogen af de af det sær- lige Syn og Provstesynet afholdte Forretninger (jfr. Synslovens § 28); og endelig 7) Afsyningen af alle ifølge ovenstaaende Punkter 1—6 af Provste- synet selvstændigt gjorte Udsættelser. For de Kirkers Yedkommende, over hvilke Ministeriet i Henhold til nedenstaaende Bestemmelse kun agter at udmelde særligt Syn hvert 2det eller 3die Aar, er det en Følge af Synslovens §§ 1 og 33, at der i de Aar, hvor der ikke afholdes særligt Syn, vil være at afholde almindeligt Provste- syn, saaledes at det da ogsaa vil være Provstesynets Pligt at forvisse sig om, at der siden det sidst afholdte særlige Syn ikke er opstaaet nogen Mangel eller Brøstfældighed ved selve Kirkebygningen eller sammes Inventar og Tilbehør. I saadanne Tilfælde maa Ministeriet ønske, navnlig for saa vidt der er gjort Udsættelser ved selve Kirkebygningen eller dens umiddel- bare Omgivelser, at modtage en Udskrift af Synsforretningen, forinden de udsatte Arbejder foretages. Endelig vil det i de nævnte Perioder, hvor en monumental Kirke ikke er Gjenstand for særligt Syn, paahvile det almindelige Provstesyn at fore- tage Afsyningen af alle Arbejder ved Kirkebygningen, der ere foretagne i det forløbne Aar, uden Hensyn til, om de have deres Oprindelse fra en Ud- sættelse af Provstesynet eller af det særlige Syn, dog saaledes, at der om Afsyningen af Arbejder, der stamme fra Udsættelser af det særlige Syn, altid uopholdelig bør ske Indberetning til Ministeriet. Der skal dog til- komme det særlige Syn Ret til ved Fremsættelse af Synsudsættelser af større kunstnerisk eller arkæologisk Betydning, hvis Efterkommeise i Øjeblikket ikke skjønnes at være paatrængende nødvendig for Kirken eller Menigheden, at forbeholde sig Ret til selv at foretage Afsyning ved næste særlige Syn over Kirken. Ved at meddele d'Hrr. Rektor og .Professorer foranstaaende til behagelig Efterretning, skal man tilføje, at der for Fremtiden kun vil blive afholdt særligt Syn over Ledøje Kirke hvert 3die Aar. I Forbindelse hermed skal man derhos bemærke, at Ministeriet har beskikket Dr. phil., Direktør for Nationalmuseets 2den Afdeling W. Mollerup til for Fremtiden indtil videre at være Medlem af det for visse fortrinligt vigtige Kirker nedsatte særlige Syn, bl. a. for saa vidt angaar Sorø Kirke og Ledøje Kirke paa Sjælland«. — Under 17de Marts 1897 bifaldt Konsistorium, i Henhold til Indstilling fra Eforen for Kontoen til Landsbykirkernes Forskjønnelse, at der til Restau- reringen af Prædikestolen i den Universitetet tilhørende Smørum Kirke maatte anvendes et Beløb af 700 Kr. af det paa fornævnte Konto for Finansaaret 1896—97 disponible Beløb. — Ved Skrivelse af 12te November 1896 bifaldt Konsistorium, elter 602 Økonomiske Anliggender 1896—1897. Kvæstors Indstilling, at der meddeltes Executor testamenti i Dødsboet efter Enken efter fhv. Gaardejer Svend Larsen i Buddinge, Sagfører P. Baumann i Lyngby, Tilladelse til at holde den Gravplads paa Gladsaxe Kirkegaard, stor 333/4 □ Alen, hvis Indhegning i 50 Aar er tilladt ved Konsistoriums Skrivelse af 10de Maj 1882, yderligere indhegnet for et Tidsrum af 50 Aar, regnede fra 20de Maj 1932, mod at der til Universitetets Kasse indbetales en Kjendelse af 1 Kr. pr. □ Alen for hver '20 Aar, altsaa for 50 Aar 33 Kr. 75 0. X 2x/2 = 84 Kr. 38 0., og paa Betingelse af, at der ikke indsættes flere Lig i Gravpladsen end de allerede deri begravede. — Paa Universitetets extraordinære Udgifters Konto for Finansaaret 1896—97 ere følgende Udgifter afholdte i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 30te Juni 1897: Extraordinær Hovedrengjøring af Faxe Kirke 49 Kr. 50 0., Udslettelses- og Tinglæsningsgebyr for Dokumenter, vedrørende Eaxe Assistentskirkegaard 37 Kr. 81 0., Snekastning paa Smørum og Gandløse Kirkegaarde 7 Kr., Istandsættelse af en Kalk til Sæby Kirke 7 Kr., Honorar til en Landinspektør for en Rejse til Kastrup i Anledning af en eventuel Assistentskirkegaard for Taarnby Kirke 10 Kr. III. Forskjellige Sager. Rigsdagens A åbningsmøde i Oktober 1896 fandt Sted i Universitetets Festsal. — L'Institut de Droit International holdt sit Aåbningsmøde i Fest- salen i August 1897. — Studentersangforeningen erholdt Tilladelse til at afholde en Koncert i Festsalen i December 1896. — Det ved kgl. Resolution af 8de Oktober 1883 anordnede kirkelige Raads Møder have, ligesom i de foregaaende Aar, været holdte i Kon- sistoriums Sal. Sammesteds har en af Ministeriet nedsat Kommission til Undersøgelse af Stiftsmidlernes Administrationsforhold m. m. holdt Møder. — Ved Skrivelse af 29de Juni 1897 bifaldt Ministeriet, at Univer- sitetets Udgiftspost 5. a., Udgifter ved Konsistorium, for Finansaaret 1896—97 maatte overskrides med 412 Kr. 56 0. mod fornøden Forklaring i Regnskabsoversigten. Overskridelsen hidrørte navnlig fra Udgifter ved Tryk- ningen af Universitetsprogrammerne. — Ministeriet bifaldt, efter Konsistoriums Indstilling, under 29de Juni 1897, at følgende Udgifter maatte afholdes paa Universitetets extraordinære Udgifters Konto for Finansaaret 1896—97, nemlig Udgifterne ved Præ- pareringen af Vægfladen for E. Henningsens Maleri i Universitetets Festsal 56 Kr., ved Afhentning og Aflevering af forskjellige Buster og Portrætter til Brug for samme Kunstner m. m. 30 Kr. 60 0. og de til Montering af det i Kommunitetsbygningen indrettede Udvalgsværelse medgaaende Ud- gifter til Beløb 381 Kr. 25 0. — Paa Universitetets extraordinære Udgifters Konto for Finansaaret 1896—97 ere iøvrigt bl. a. følgende Udgifter blevne afholdte: Professor, Dr. med. Chievitz til en Rejse til Berlin og andre nordtyske Byer for at gjøre sig bekjendt med Macerationsapparater, 50 Kr., Ministeriets Skrivelse af 29de Juli 1896. Desuden blev de paa Udgiftspost 4, særegne Forskjellige Sager. 603 Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, til extraordinære Udgifter bevilgede 100 Kr. udbetalte i samme Øjemed. Honorar for Forberedelse af en Fortegnelse over de i Universitets- bibliotheket opbevarede mathematiske og naturvidenskabelige Tidsskrifter 120 Kr., Ministeriets Skrivelse af 19de December 1896. Udenrigsministeriet til Udgifter ved Forsendelse hertil af nogle Univer- sitetet tilkommende Explr. af 2den Levering af et geologisk Kort over Europa, 3 Kr. 47 0., Ministeriets Skrivelse af 1ste Februar 1897. — Under 19de Maj 1897 vedtog Konsistorium at modtage et af Kjøbenhavns Begravelsesvæsen fremsat Tilbud om at udfærdige Skjøde til Kjøbenhavns Universitet paa Gravstedet Afdeling E. Nr. 159 paa Assistents Kirkegaard til Udgangen af Aaret 1980 til Udvidelse af det Universitetet for samme Tidsrum tilhørende Gravsted for Professor Rasmus Nyerup under samme Afdeling Nr. 160, saaledes at Konsistorium paatog sig efter denne Udvidelse at lade Gravstedet blive bragt i Orden i Overensstemmelse med dets større Omfang og nye Form samt om Gravstedet at anbringe et Jerngitter, til hvis Anskaffelse Udgiften blev at afholde af Renterne af Legaternes Overskudsfond. Det af Begravelsesvæsenet udfærdigede Skjøde paa det sammenlagte Gravsted er sendt til Opbevaring i Kvæsturen. — Da Docent V Saaby som lidende af formentlig uhelbredelig Sinds- syge havde maattet tage Ophold paa Vordingborg Sindssygeanstalt, blev der efter Konsistoriums Indstilling af Ministeriet til 3die Behandling i Folke- thinget af Finanslovforslaget for 1897—98 under en ny Underafdeling d. paa Universitetets Udgiftspost 6, Pensioner og Understøttelser, søgt bevilget ham en aarlig Understøttelse paa 1500 Kr. fra hans Afgang fra Universi- tetet. Ministeriet bemærkede blandt andet i Motiverne, at medens Docent Saaby, der var i en Alder af 61 Aar, ved sin omfattende Kundskabsfylde i det danske Sprogs Historie havde erhvervet sig stor Agtelse og An- erkjendelse indenfor de Sagkyndiges snævrere Kreds, var han for den store Offentlighed væsentlig kjendt som Forfatter af en med stor Omhu udført og meget benyttet dansk Retskrivningsordbog, af hvilken han havde ind- lagt sig stor Fortjeneste. I sit Ægteskab havde han tre Børn. Under- støttelsen foresloges sat til 1500 Kr., der svarede til den Pension, han vilde have oppebaaret, hvis der med hans Docenthonorar havde været forbundet Pensionsret. Forslaget blev tiltraadt af Folketliingets Finansudvalg, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1207—8 og 1357—58, og Under- støttelsen bevilget paa Finansloven for 1897—98. Om Docent Saabys Af- gang fra Universitetet jfr. foran S. 426. — Efter Indstilling fra Konsistorium blev der til 3die Behandling i Folkethingøt af Finanslovforslaget for 1897—98 og til 2den Behandling af Forslaget til Tillægsbevillingslov for 1896—97 stillet Forslag om en Under- støttelse til Enken efter afdøde konkologisk Assistent ved zoologisk Museum og palæontologisk Assistent ved mineralogisk Museum, Cand. mag. H. J. Posselt. Konsistorium henviste til de med Andragendet fulgte Udtalelser om Kandidat Posselts Betydning for de af Universitetets videnskabelige Samlinger, der tjene til saa fuldkomment som muligt at oplyse vort eget Lands og dertil hørende Koloniers Naturforhold, og anbefalede under Hensyn 604 Økonomiske Anliggender 1896 —1897. til den Omstændighed, at han ved sin Helbredstilstand havde været for- hindret fra frivillig at sikre sin Enke en Forsørgelse, at der søgtes udvirket en extraordinær Enkepension for hende paa 600 Kr. aarlig med et Tillæg af 60 Kr. aarlig for hvert af hendes 2 Børn. Ministeriet bemærkede blandt andet i Motiverne til Forslaget, at Kandidat Posselt med ualmindelig Dyg- tighed og stor Pligtopfyldelse havde udført de ham overdragne Forretninger, og at han tillige som Forfatter til forskjellige værdifulde, delvis trykte Ar- bejder maatte anses for at have været en meget lovende yngre Videnskabs- mand, hvis tidlige Død efterlod et stort Savn for begge de fornævnte Mu- seer. Ministeriet foreslog Understøttelsen til 400 Kr. aarlig og 70 Kr. til hvert af de to Børn, indtil deres fyldte 18de Aar, fra 1ste August 1896 at regne, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1207—8, 1355—56, 1967—68 og 2029—30. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finans- udvalg og bevilget paa Tillægsbevillingsloven for 1896—97 og Finansloven for 1897-98. — Under 13de Februar 1897 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Yttringer i Anledning af et af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende fra Bestyrelsen for Finsens medicinske Lysinstitut om et Til- skud af Statskassen paa 20000 Kr. til Nyanskaffelser til Instituttet samt til Bekostning af fortsatte videnskabelige og praktiske Forsøg. Ministeriet tilføjede, at det til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1897—98 havde stillet Forslag om en Bevilling paa 20000 Kr. i det omhandlede Øjemed af Kommunitetets Midler. Konsistorium udtalte i Skrivelse af 18de s. M. til Ministeriet, at det ganske maatte tiltræde det lægevidenskabelige Fakultets Anbefaling, hvorimod Konsistorium, da der her var Tale om et Anliggende, som ikke stod i nogen Forbindelse med Kommunitetets For- maal, ikke vilde have kunnet tilraade, at det nævnte Beløb blev udredet af Kommunitetets Midler. Ministeriet bemærkede blandt andet i Motiverne til Forslaget, at Be- styrelsen for fornævnte Institut, hvis Opgave det er at anstille og fremme Undersøgelser om Lysets Virkninger paa de levende Organismer, hoved- sagelig med det Maal for Øje at anvende Lysstraaler i den praktiske Me- dicins Tjeneste, havde anholdt om, at der maatte blive givet en Bevilling af Statskassen paa 20000 Kr. Til Støtte for Andragendet havde Bestyrelsen henvist til de betydelige Resultater, der allerede vare opnaaede af Læge Finsen ved de af ham nu i en Aarrække udførte Undersøgelser om forskjellige Lysstraalers Indvirkning paa den legemlige Organisme, hvis første praktiske Resultat var Koppe- sygdommens Behandling med Udelukkelse af Lysets kemiske Straaler, ligesom det allerede nu havde vist sig, at Hudtuberkulosen, den saakaldte Lupus, paavirkes paa heldbringende Maade af Lysets kemisk-violette Straaler, og Institutionen havde i Øjeblikket et betydeligt Antal mest fattige Patienter under Behandling for denne Sygdom. Der krævedes imidlertid fortsatte For- søg, som ikke kunde gjennemføres uden Tilvejebringelsen af et omfattende og kostbart Apparat: Instrumenter, Lamper, Linser, Lokaler med stærkt elektrisk Lys og andre Installationer, som vilde udkræves til Foretagelse af de rent videnskabelige Undersøgelser samt til, efterhaanden som disse Under- Forskjellige Sager. 605 søgelser skride frem, praktisk at prøve deres Resultater ved Behandling af forskjellige Sygdomme. Ad denne Vej haabede Institutets Bestj^relse at kunne sikre Danmark Æren for Udarbejdelsen og om muligt Udviklingen af de forskjellige Lysbehandlingsmethoder. Men for at tilvejebringe de her- til fornødne Midler paakaldte Andragerne nu Statens Hjælp. Det læge- videnskabelige Fakultet havde medgivet Andragendet sin bedste Anbefaling og udtalt, at Læge Finsens Forsøg allerede paa forskjellige Punkter havde givet betydningsfulde Besultater, der fortjente at forfølges videre, og at det maatte anses for meget uheldigt, hvis manglende Pengemidler skulde træde hindrende i Yejen for en videre Udvikling af Forsøgene i praktisk og videnskabelig Retning, jfr. Bigsdagstidende 1896 97 Tillæg B. Sp. 1209—10 og 1369—72. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg og Bevillingen given paa Finansloven for 1897—98 paa Kommunitetets Udgiftspost 18. — Til fortsat botanisk Undersøgelse af Færøerne blev der paa Finans- loven for 1897—98 paa Kommunitetets Udgiftspost 15 bevilget 500 Kr., jfr. Bigsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 1009—10 og Univ. Aarb. f. 1895—96 S. 289. — Ved Skrivelse af 27de Oktober 1896 anmodede Ministeriet Konsi- storium om at indhente det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring om et Andragende fra Professor, Dr. med. Howitz om, at der maatte blive tilstaaet det af ham ledede Fødehjem paa Frederiksberg en aarlig Understøttelse af Statskassen. Konsistorium indsendte under 12te December s. A. en Erklæring fra Fakultetet, hvori dette udtalte, at det af Hensyn til den store Nytte, den nævnte Institution utvivlsomt stiftede, anbefalede Andragendet. Konsistorium sluttede sig til Fakultetets Udtalelser, dog med den Bemærkning, at man, da den nævnte Institutions Betydning ikke væsentlig kunde søges i Under- visningsformaal, ikke kunde tilraade, at Understøttelsen afholdtes af Uni- versitetets eller Kommunitetets Midler. Universitetets Aarbog. .