Lærerpersonale m. m. 577 ladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangsexamen, uagtet hun ved almindelig Forberedelsesexamen ikke havde underkastet sig Prøve i Tysk. Ministeriet tilstod hende under 14de Juni 1897 paa Grund af det gode Udfald af hendes Forberedelsesexamen (112 Points) den ansøgte Til- ladelse, 'dog at hun senest i Januar 181)8 bestod en Tillægsprøve i Tysk, saaledes at hun først derefter blev polyteknisk Examinand. B, Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m. m. Med Ministeriets Tilladelse af 23de Marts 189(5 blev Belysningsdirek- tør Ib Windfeld Hansen antaget som Lærer i Elektroteknik og Vandin- spektør F. V. F. A. Øllgaard som Lærer i Materiallære, begge fra 1ste September 1896. Stadsingeniør Ch. Ambt og Læreren i Tegning, E. F. Bonnesen bleve med Ministeriets Tilladelse af 20de Juli s. A. antagne som Lærere henholdsvis i Kloakanlæg og Vandforsygning og i Opvarmning og Ventilation samt med Ministeriets Tilladelse af 28de September s. A. In- geniør K. O. Meldahl som Lærer i Skibsbygning, alle 3 sidstnævnte fra 1. Februar 1897 at regne. Ved disse 5 Læreres Antagelse, som for dem alle gjaldt for 2 Aar, vare de i Henhold til Reglementet af 26de Juli 1894 fornødne Lærerposter besatte. Docent A. S. Ostenfeld og Docent, Dr. phil. Chr. Juel bleve med Ministeriets Tilladelse af 20de Juli 1896 paany antagne som Lærere hen- holdsvis for 2 og for 1 Aar. — Under 8de Juni 1897 meddelte Ministeriet Professorerne Borch, Hannover, Liitken og Steenberg samt Docenterne Bonnesen, Gnudtzmann og Ostenfeld Tilladelse til fra den 9de til 23de Juli at rejse til Stockholm for at deltage i det nordiske Teknikermøde og bese Kunst- og Industri- udstillingen dér. De 6 sidstnævnte erholdt hver en Statsunderstøttede dertil af 200 Kr. Professor Borch modtog det samme Beløb af nogle til Direktørens Disposition staaende Midler. Professor Steenberg hk under 3die Juli Permission fra 5te til 12te s. M., da han var valgt til Medlem af Centraljuryen ved Udstillingen. — Professor Liitken paatog sig i Sommerferien 1897 med Direktørens Tilladelse det Hverv at udstikke Banelinien fra Holbæk til Nykjøbing. Til Assistance ved dette Arbejde benyttede han nogle polytekniske Studerende, som derved erholdt nogen praktisk Øvelse. — Assistent i det kemiske Laboratorium, Cand. polyt. Julius Chr. Fetersen, der, ligesom flere Gange tidligere, i Foraarshalvaaret holdt en en Piække Examinatorier i uorganisk Kemi for Maskin- og Bygningsingeniører, modtog med Ministeriets Tilladelse af 21de December 1896 som Honorar for dette Arbejde 150 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter. — I Assistentpersonalet er der sket følgende Forandringer: Assistenten ved de fysiske Forelæsninger Cand. mag. Helge Holst afløstes den 1ste September 1896 af Cand. mag. Martin Knudsen. 1ste Assistent ved "regne- undervisningen Cand. polyt. Lønborg fratraadte den 1ste Februar 1897, 578 Den polytekniske Læreanstalt 1896—1897. hvorefter 2den Assistent Stad. polyt. P. A. Pedersen blev 1ste Assistent og Stud. polyt. J. J. Funch antoges som 2den Assistent. Assistenten i Vand- og Vej bygningsfagene Cand. polyt. Løehte fratraadte den 1ste September 1898 og i hans Sted antoges Cand. polyt. J. P. Spangenberg. Assistenten i teknisk Mekanik og Maskinisere Cand. polyt. Schouboe afløstes den 1ste August 1896 af Cand. polyt Piper, men indtraadte atter i dennes Plads den 1ste Februar 1897. I Begyndelsen af Foraars-Halvaaret blev 2den Assistent i det kemiske Laboratorium Cand. mag. S. P. L. Sørensen syg og til Vikar for ham antoges Stud. mag. E. C. S. Biilmann, som med Ministeriets Tilladelse af 22de Marts derfor erholdt et Honorar af 75 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter. — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Under- visning er bleven benyttet, anføres: I Efteraars-Halvaaret 1896 benyttedes Undervisningen af 427 Examinander og 38 andre Deltagere ialt af 465 Deltagere. I Foraars-Halvaaret 1897 benyttedes Undervisningen af 366 Examinander og 38 andre Deltagere ialt af 404 Deltagere. — De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. maanedlig for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, ble ve for 1897—98 tilstaaede følgende: K. P. Andersen, H. C. Erik Bruun, Y. H. Dahlstrøm, C. H. Edsberg, A. F. Frederiksen, Lars Hansen, E. E. Heucken- dorff, E. B. Ibsen, C. F. Lillelund, J. v. Linstow, Hans Peter Nielsen, Niels Nielsen og P. F. Sletting. — Efter endt Hovedexamen i Januar 1897 uddelte Direktøren Præmier å 200 Kr. af det Rønnenkampske Legat til de 2 Kandidater, som havde bestaaet bedst, nemlig C. E. S. Pedersen og P. O. Pedersen. — Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal her nævnes følgende: Til den fysiske Samling: et Westons Milliampéremeter, en Stødkontakt, en Delemaskine, et kalorisk Galvanometer, en Jandus Buelampe, 2 Normal- modstande å 1 og Vio Ohm med Certifikater, en Normalmodstand å 7ioo Ohm, et Thomsons Galvanometer, en Selvinduktionsnormal, et Kompensa- tionsapparat, en Thomsons Bro, 3 Normalelementer, et Præcisionsampére- meter med Tilbehør, en analytisk Vægt, 3 Varmluftmaskiner. Til det ke- miske Laboratorium: en Pfungsts Patent-Autoklav. Til det teknisk-kemiske Laboratorium: en Hempels Pipette, et Herzfeld-Roses Apparat, et Knapp- Wagner Azotometer, et Barometer, et Thomsens Sinusmanometer. Til den teknologiske Samling: en Spiralbor-Slibemaskine, en Del Fræser, en Del nyere Bogtrykkerværktøj. Til Modelsamlingen: en Halvmodel af et Skib, en stor Del Tegninger til Forelæsningerne over Botanik, Elektroteknik og Skibsbygning. Til Samlingen af Landmaalingsinstrumenter: et Vinkelinstru- ment, 2 Nivellerinstrumenter. Af Anskaffelserne til den fysiske Samling er Størstedelen bekostet af de 8000 Kr., som er 3die og sidste Bevilling af de extraordinært tilstaaede 26000 Kr. Lærerpersonale m. ni. 579 — Af Gaver har Læreanstalten modtaget: Til den teknisk-kemiske Samling: En Samling Malme og Udvindings- produkter fra Guldminerne i Transv.aal af Universitetets mineralogiske Mu- seum. Til den teknologiske Samling: 2 Modeller af Søjler af Peases Kon- struktion fra Driftsbestyrer Irminger; et indvalset Lokomotivrør, Modeller af en Fox- og en Morisons Bølgebliks-Ildkanal, et Par Kvalitetsprøver af Mannesmannske Rør, en Gummislange med Kobbertraadsindlæg, nogle Træk- prøver af Bronce og Staal, nogle Prøver paa urund Drejning, et Stykke haardstøbt Jernbanevognhjul og en Samling Slaglodprøver fra Statsbanernes Maskinafdeling; Modeller af en Underblæst-Form og en Differenstallie fra Nienstædt & Ko.; Kvalitetsprøver af et trukket og et Mannesmannsk Kobber- rør fra Ingeniør H. C. Vogt; nogle Savspaans Briquetter fra Cand. polyt. C. E. Krarup; en Filigranbroche fra Fru Albert Levysohn; et Sæt Klub- bakker fra Nielsen & "Winther; en Prøve paa Vandmærketryk fra Gebruder Ebart i Berlin ved Xylograf Hendriksen; Prøver paa elektrisk Smeltning og Svejsning ved Slavianoffs og Bernardos' Methoder fra Julius Pintsch i Berlin; en stor Samling Prøver paa Mannesmannske Rør fra General-Direktion der Deutsch-Oesterreichischen Roehren- & Walzewerke i Diisseldorf; Tørvefibre samt Garn og Tøj deraf fra Professor Sellergren i Stockholm; hærdede Mø- trikker med skærende Ægge fra Werkmeister A. Matthees i Bøhmen; nogle Prøver Spejlglas paa forskjellige Fabrikationsstadier fra Manufacture des glaces et verres spéciaux i Jeumont; Prøver paa den af Giveren angivne Fremgangsmaade til Afstøbning af Tøj, Kniplinger etc. i Metal fra Alex- ander Outerbridge i Filadelfia; en forskjellig behugget Prøve paa belgisk Granit, en indfattet Diamant til en Rundsav og et Stykke Savtraad fra Direktør Machépy i Belgien; en Raajernsprøve, Spaaner, tagne med Luft- trykmejsel, Ivjærnemasse fra en Blystøbning og en Del af en mislykket Rørstøbning fra Smith, Mygind og Hiittemeier; en Naalestrækkerstang paa to Fabrikationsstadier fra Professor Steenberg; Prøver paa Aloehamp fra Cand. polyt. Hein; en stor Samling Prøver af engelsk Voxdug og Linoleum fra Fabrikant F. Levison; en Malling-Hansens Skrivekugle fra Forretnings- fører Heilbuth ved Vicevandinspektør Borum; en Schubertsk Universal- maalestok, anvendelig som Passer og Smigvinkel, samt nogle Snellodprøver fra Grosserer, Cand. polyt. Rohde; knust hærdet Staalpulver til Slibning af Sten fra Fabrikant E. Nielsen; en Samling Prøver paa Durana-Metal fra Diirener Metallwerke, Hupertz & Harkort; en Messingstøbning med ind- lagte Jernkjærner fra Koefoed & Hauberg; Prøver paa Tøndestaver, for- færdigede paa den af Giveren opfundne Maskine, fra Fabrikant J. O. Stor- vik i Norge. Endvidere er der modtaget Beretninger af den internationale Komité for Maal og Vægt fra Indenrigsministeriet; af det meteorologiske Institut Fortsættelse af flere af dets Publikationer; »Dansk Patenttidende« fra Pa- tentkommissionen; »Jernbanebladet« fra Kontorchef Fridericia; statistiske Meddelelser fra Statens statistiske Bureau m. m. 580 Den polytekniske Læreanstalt 1896—1897. II. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsninger over uorganisk Kemi samt til Forelæsninger og Øvelser i Mineralogi og Geologi henviste til Universitetet, og kun Antallet af polytekniske Studerende, der vare Del- tagere i disse Forelæsninger og Øvelser, er opført i nedenstaaende For- tegnelse. Efteraars-Halvaaret 1896. Dr. Julins Thomsen, Dr. med., Prof. Ord., uorganisk Kemi (Metalloider)........................................................................4 Timer 93 Delt. L. F. Holmberg, Professor, Yandbygningsfagene (fra 1ste Oktober)..............................................................................6 — 50 — Dr. S. M. Jørgensen, Prof. Ord., organisk Kemi................4 — 14 — Samme, analytisk Kemi..........................................................2 — 26 — S. C. Borch, Professor, Maskinlære for Maskin- og Byg- ningsingeniørerne ............................................................4 — 37 — Samme, teknisk Mekanik for Fabrikingeniørerne................2 — 12 — Dr. H. G. Zeuthen, Prof. Ord., Mathematik for Maskin- og Bygningsingeniørerne (1ste Halvaars-Forelæsninger) 6 — 101 — C. Christiansen, Dr. med., Prof. Ord., Elektricitet og Magnetisme ...........................................4 — 187 — Dr. P. C. V. Hansen, Professor, Mathematik for Maskin- og Bygningsingeniørerne (3die Halvaars Forelæsninger) 6 — 75 — C. J. L. Seidelin, Professor, deskriptiv Geometri................4 — 123 — H. I. Hannover, Professor, mekanisk Teknologi (1ste Del) 5 — 32 — Alfred Lutken, Professor, Vejbygningsfagene......................6 — 28 — N. G. Steenberg, Professor, teknisk Kemi............................4 — 13 — Samme, organisk Kemi for Mekanikere og Ingeniører... 2 — 52 — Dr. N. V. Ussing, Prof. Ord., Geologi..................................4 — 81 — J. E. Gnudtzmann, Examinatorier i Husbygning................3 — 28 — J. E. Mørup, Examinatorier i Landmaaling og Nivellering 3 — 27 — Hjalmar Kiærskou, Botanik.......,....................................2 — 27 — A. S. Ostenfeld, teknisk Mekanik..................................6 — 49 — Dr. Clir. Juel, Mathematik for Fabrikingeniørerne............3 — 27 — Ib "YVindfeld Hansen, Elektroteknik.........................2 — 29 — F. V. F. A. Øllgaard, Materialisere......................................2 — 32 — Øvelser paa Tegne- og Konstruktionsstuerne 234 Deltagere. Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium 111 Deltagere, der tilsammen arbejdede i 307 Dage å 3 Timer. Fysiske Øvelser 78 Deltagere. Mineralogiske Øvelser 91 Deltagere. Foraars-Halvaaret 1897. Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. Ord., uorganisk Kemi (Metaller)....................................... 2 Timer 61 Delt. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 581 L. F. Holmberg, Professor, Vandbygningsfagene........ 6 Timer 35 Delt. Samme, Examinatorier i Vandbygningsfagene.......... 2 — 23 — Dr. S. M. Jørgensen, Prof. Ord., analytisk Kemi....... 2 — 14 — Samme, Examinatorier i uorganisk Kemi for Fabrik- ingeniørerne ............................. ..... 2 — 19 — S. C. Borch, Professor, Maskinisere for Maskin- og Byg- ningsingeniørerne .......................................4 — 32 — Samme, Maskinlære for Maskiningeniørerne............ 3 — 9 — Samme, Maskinlære for Fabrikingeniørerne ...........2 — 14 — Dr. H. G. Zeuthen, Prof. Ord., Matliematik for Maskin- og Bygningsingeniørerne (2det Halvaars Forelæsninger) 6 — 93 — Dr. P. C. Hansen, Professor, Matliematik for Maskin- og Bygningsingeniørerne (4de Halvaars Forelæsninger).. 6 — 6G — C. J. L. Seidelin, Professor, deskriptiv Geometri 6 — 83 — P. K. Prytz, Professor, fysisk Mekanik til 31te Marts for Examinanderne i 4de Halvaar .........................4 — 79 — Samme, fysisk Mekanik fra 1ste April for Examinanderne i 2det Halvaar......... ..............................................4 — 73 — H. I. Hannover, Professor, mekanisk Teknologi (2den Del) for Fabrikingeniørerne. ............................................3 — 17 Samme, mekanisk Teknologi (3die Del) for Maskiningeni- ørerne ....................................................................................4 — 7 — Alfred Liitken, Professor, Vejbygningsfagene......................G -- 41 — N. G. Steenberg, Professor, teknisk Kemi for Fabrik- ingeniører .........................................4 — 17 — Samme, teknisk Kemi for Mekanikere og Ingeniører .... 4 — 22 — Samme, Examinatorier i teknisk Kemi for Fabrikingeniører 2 — 16 — Dr. N. V. Ussing, Prof. Ord., Mineralogi....................3 — 17 — J. E. Mørup, Landinaaling og Nivellering............ ♦ 3 — 23 — Hjalmar Kiærskou, Botanik .................................4 — 22 — Dr. Hektor F. E. Jungersen, Examinatorier i Zoologi.... 2 — 39 — E. P. Bonnesen, Opvarmning og Ventilation............2 — 20 A. S. Ostenfeld, teknisk Mekanik ........................................6 — 30 — Dr. Chr. Juel, Matliematik for Fabrikingeniørerne............3 — 21 — Ch. Ambt, Kloakanlæg og Vandforsyning............................2 — 44 — Julius Chr. Petersen, Examinatorier i uorganisk Kemi for Maskin- og Bygningsingeniørerne.................. 2 — 69 — Øvelser paa Tegne- og Ivonstruktionsstuerne 257 Deltagere. Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium 126 Deltagere, der tilsammen arbejdede i 275 Dage å 3 Timer. Fysiske Øvelser 64 Deltagere. Mineralogiske Øvelser 67 Deltagere. Øvelser i Landmaaling og Nivellering 33 Deltagere. Universitetets Aarbog. 74 582 Den polytekniske Læreanstalt 1896 —1897. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kjøbenhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Exkursioner: den 17de Oktober 1896 foretog Professor Ussing med 79 Exaniinander en geologisk Tur til Stevns Klint; den 10de April 1897 besøgtes Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri af 66 Exaniinander under Professorerne Borcli og Hannovers Ledelse; fra 29de Maj til 4de Juni s. A. foretoges en geologisk Tur til Bornholm med 25 Exaniinander under Ledelse af Professor Ussing; det skaanske Cementaktie- bolags Fabrikker besøgtes den 3die Juni s. A. af ca. 50 Examinander under Professorerne Hannovers og Steenbergs Ledelse; den 24de s. M. gjordes en Tur til Kystbanen med 63 Exaniinander og den 25de og 26de s. M. til Næstved, Masnedsund og Nykjøbing med 31 Examinander under Ledelse af Professor Liitken og Docent Ostenfeld; endelig foretog Professor Ussing en geologisk Tur til Skaane fra 7de til 9de Juli s. A. med 9 Exami- nander. III. Examina. 1. Afholdte Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1896 have bestaaet Ad- gangsexamen og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, der ere indskrevne som polytekniske Examinander. Til Exainen i December 1896 og Januar 1897, der holdtes i Henhold til Reglement af 1884, ind- stillede der sig 74 Examinander, nemlig 5 til 1ste Del af Examen for Kemikere, hvoraf 3 fuldendte Prøven, og 26 til 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører, af hvilke 21 fuldendte Prøven, samt til 2den Del af Examen 11 i Kemi og 32 i Ingeniørvæsen. 1 af hver af disse Grupper forlod Examen, de øvrige 41 bestode Examen. Tillige underkastede 2 sig Prøve i enkelte Fag. Resultatet af Kandidaternes Examiner meddeles nedenfor. Til den i Henhold til det nye Reglement af 1894 holdte 1ste Del af Examen for Fabrikingeniører og 1ste Del af Examen for Maskin- og Bygnings- ingeniører indstillede sig 102 nemlig 17 til førstnævnte Examen, hvoraf 15 fuldendte Prøven, og 85 til sidstnævnte, af hvilke 59 fuldendte Prøven. Afholdte Examina. 583 a. Adgangsexamen i Mathematik og Fysik med Astronomi. Sommeren 1896. Følgende 52 have bestaaet Examen (66 havde indstillet sig): Andersen, Anders Jensen Andersen, Andreas Frederik Christian Stau Bak, Niels Gammelgaard Pedersen Bille, Harald Bjerre, Jacob Borch, Erhard Breson, Julius Vilhelm Frederik Brodersen, Astrid Christensen, Christen Clausen, Niels Frederik Thorvald Ebbesen, Niels Christian Frost, Povl Galle, Knud Wirenfeldt Gjersing, Ove Malling Goldmann, Henry Hansen, Andreas Peter Løve Hansen, Georg Erasmus Hansen, Hans Peter Henrichsen, Arnold Collet Holmberg, Johannes Jacobsen, Hans Peter Jensen, Anna Jespersen, Ejnar Jespersen, Johan Ditlev Juncker, Ellen Margrethe Kayser, Carl Vilhelm Kihl, Aurelius Carl Christian Kjærgaard, Andreas Krarup, Enocli Christian Kreutzfeldt, Rasmus Theodor Lieth, Axel Janus von der Lippert, Hjalmar Carl Gustav Eduard Lund, Emil Mogens Melson, Oscar Nielsen, Albert William Max Nielsen, Anders Peter Nielsen, Carl Othenius Axel Petersen, Emil Georg Rosengreen, Julie Johanne Rosenstand, Emil Christian Sabra, Kai Viggo Schierbeck, Carl Julius Schjerbeck, Oscar Emil Schou, Carl Secher-Hansen, Thomas Sørensen, Jens Marius Thorkilsen, Christen Troensegaard, Niels Sigfred Valentiner, Hugo Weirsøe, Ole Worm, Mads Zahrtmann, Henrik Christian 1 Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 loleve følgende 46 Studenter, som have bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexameu, indskrevne som Examinander: Andersen, Nicolai Holten Bayer, Jens Otto Beyer, Niels Truelsen Bock, Peter Sofus Arthur Boserup, Valdemar Agerbech Busck-Nielsen, Gunni Christiansen, Christen Laurits Drescher, Carl Peter Esmarch, Johannes Marius Hansen, Axel Vilhelm Hansen, Frederik Christian Hansen, Hans Jensen Harder, Poul Jesper Henrichsen, Hans Hermansen, Søren Christian Holm, Einar Jensen, Aage Ferdinand Jensen, Jens Christian Jensen, Jens Oluf Kaufmann, Poul Isak Lachmann, Karl Nicolai Lasson, Ivar Christian Lauritzen, Carl Ludvig Levin, Otto Nathan Lind, Knud Peter Løventhai, Julius Eduard Mackeprang, Edvard Philip Madsen, Christian Johan Henrik Møller, Erik Christen Olsen, Knud Ortved, Vilhelm Otto, Axel Gotfred Petersen, Viggo Stephan Kellner Petri, Christian Frederik Pfeiffer, Aage Jacob Plockross, Carl Valdemar Rasmussen, Julius Frederik Rich, Axel Sonne, Niels Otto Mathias Sturup, Georg Julius Vilhelm Suenson, Edouard Thordahl. Jens Marius Jensen Windinge, Otto Wille, Theodor August Severin Wulff, Iwan Max Nathan Zimmermann, Peter Ludvig Otto 74* 584 Den polytekniske Læreanstalt 1896 —1897. b. Examen Examinationsfag. Ilontle, Hans Peter. Exa- minand (Stu- dent) 1891. Kilos. Prøve 1892. 1. Del af Ex. 189G. Elilers, Axel Emanuel. Stu- dent 1889. Filos. Prøve 1890. Exami- nand 1891. 1. Del af Ex. 1896. von Ellbreclit, Gerhard Otto Frederik. Exa- minand (Stu- dent) 1891. 1. Del af Ex. 1890. Praktisk Prøve. Prøvetegninger udførte i Kursus ............... Tegning af et Instrument, eller Apparat........ Udkast til et Fabrikanlæg udført i Kursus....... Tilvirkning af et uorganisk Stof ...,.........., ( Tilvirkning af et organisk Stof........... .... I Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne ................................... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne .............................. ... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne......................... ...... ... Fysiske Arbejder............................. Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi.......................... ... Mekanisk Fysik og Optik ..................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet......... Matliematik.................................. Uorganisk teknisk Kemi..................... Organisk teknisk Kemi........................ Teknologi ..................,................ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del....................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del........... ........................... Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi .............................. Organisk Kemi .............................. Mekanisk Fysik og Optik...................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet......... Mathematik.................................. Mineralogi og Geognosi........................ Botanik.................................... Zoologi . ................................... Analytisk Kemi.............................. Uorganisk teknisk Kemi....................... Organisk teknisk Kemi..................... Teknologi ................................. Maskinlære . ............................... mg. ug. mg. "g- g- ug. mg. g- mdl. mg. ug. ug. ug. ug. tg- g- mg. rag. mg. g- ug. mg. g- mg. g- mg. ug. mg. g- g- mg. ug. ug. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. g- g- mg. ug. ug. ug. mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. tg- mg. mg. mg. Ilvovedkarakter... 2. Karakter. 1. Karakter. ug. mg. g- ug. mg. mg. ug. g- g- g- mg. tg- mg. mg. g- ug. ug. mg. tg- tg- g- g- mg. tg- mg. tg- tg- g- mg. 2. Karakter. Afholdte Examina. 585 for Kemikere. Hansen, Johannes. Stu- dent 1889. Filos. Prøve 1890. Exam - nand 1891 1. Del af Ex. 1896 i i ■ > Klingberg, Agnes Vilhel- mine Petræa Augusta. Exa- minand 1892. 1. Del af Ex. 1896. | Meyer, Betzy. i Examinand 1892. 1. Del af Ex. 1896. Nielsen, Hans Christen. Examinand (Student) 1892. Filos. Prøve 1893. 1. Del af Ex. 1896. Nielsen, Niels Christian Hakon. Student 1887. Filos. Prøve 1888. Indskreven Examinand 1890. 1. Del af Ex. 1896. Pedersen, Carl Erhard Severin. Exa minand (Stu- dent) 1892. Filos. Prøve 1894. 1. Del af Ex. 1896. lløgind, Carl Adolf Jo- hannes. Exa- minand (Stu- dent) 1890. Filos. Prøve 1891. 1. Del af Ex. 1896. Ug- g- mg. ug. ug. mg. mg. Ug. g- g- Ulf. Ug. mg. ug. mg. mg. mg. g mg. ug. tg- g- ug- mg. Ug. ug. ug. mg. mg. g- tg- g- ug. mg. g- g- g- ug. g- ug. g- g- ug. ug. mg. "g- ug. mg. g- g- g- g- mg. mg. ug. g- g- g- mg. mg. g- mg. tg- mg. g' g- mg. ug. mg. mg. g- g- mg. mg. g- ug- g- g- mdl. mg. ug. mg. ug g- g- mg. g- mg. ug. ug. mg. mg. g- g- ug. mg. mg. g- mg. g- g- mg. mg. ug- g- ug. ug. ug. ug. ug. ug. ug. ug. mg. ug. mg. ug. ug. ug. g- g- g- ug. mg. ug. g- mg. mg ug- ug. mg. ug- g- tg. mg. mg. g. mg ug. g- g- g- mg. g- g- mg. g- mg. mg. ug. ug. mg. mg. mg. g- mg. g- mg. ug- ug. tg- ug. g- ug. ug. ug. ug. mg. ug. g- g- mg. ug. mg. mg. g- tg- mg. mg. mg. g- mg. g- mg. mg. ug- ug. ug. tg- mg. mg. g- S* mg. ug. tg- mg. ug. ug. lig. ug. ug. mg. mg. g- ug- g- mg. ug- mg. 2. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter m. Udm. 2. Karakter. Den polytekniske Læreanstalt 189G —1897. c. Examen for Examinationsfag. r co y, > ~ w tå fl * æ o H fl 'S , rr rr* o3 ■ 5 TJ1 -H O w (D iC brr-Q ® >1 r-; S M o S X 00 H "-1 ås' « X fi i3 " —. . .2 a ►< " -5;s p s O d ( . w io ©aQ C5 &0" M CO ci • *-< bil Praktisk Prøve. Prøvetegninger............... . . Croquis........................ Opmaaling ..................... Nivellement.................... Arbejder Vej- eller Jernbaneprojekt........ udførte i Broprojekt..................... Kursus. Vandbygningsprojekt............ Projekt til et Maskinanlæg....... Projekt til en mindre borgerlig Bygning...................... Tegning til de ovennævnte Opgaver Projekt til et Ingeniørarbejde................ Tegning til denne Opgave ................. Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning........................... Analytisk Geometri ....................... Rationel Mekanik .......................... Deskriptiv Geometri ....................... Mekanisk Fysik og Optik........ ......... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi.. ....................... Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning....... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning ........................... Maskinlære............................... Teknisk Mekanik.......................... Orden med skriftlige Opgaver ved Examens I. Del..... ............................. Orden med skriftlige Opgaver ved Examens IL Del............................... Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning ........................ Analytisk Geometri og rationel Mekanik ...... Deskriptiv Geometri ..................... Mekanisk Fysik og Optik ................. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet...... Uorganisk Kemi........................... Jordbundslære ............................. Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning ...... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning........................... Opmaaling og Nivellering.................... Maskinlære............................... Teknisk Mekanik......................... Teknologi................................ Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi... Hovedkarakter.. . | go tit. mg. godt. mg. mg. mg. godt. tg- mg. mg. godt. mg. godt. mdl. tg- mdl. mg. mg. mg. m s. mg. mg godt. tg- godt. mg. godt. ug. ug. tg- ug. godt. godt. ug. godt. godt. mg. mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mdl. godt. mg. ug. godt. godt. godt. godt. godt. tg godt. mg. godt. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug. godt. ug. ug. mg. godt. '2den 2 den lste Karakter. Karakter. Karakter. godt. mg. godt. mg. mg. . mg- mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg godt godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt, godt. lste Karakter. Afholdte Examina. 587 Ingeniører. Glud, Vilhelm. Exa- minand (Student) 1891. Filos. Prøve 1892. 1. Del af Ex. 1895. Hansen, Axel Boeck. Examinand 1892. 1. Del af Ex. 1894. Hansen, Sven. Exa- minand 1891. 1. Del af Ex. 1895. Harboe, Einar Gunnar. Examinand (Student) 188G. 1. Del af Ex. 1892. Hiittemeier, Bertel Christian. Examinand (Student) 1890. Filos. Prøve 1891. 1. Del af Ex. 1894. 1 Jørgensen, Hans Peter August. Examinand 1891. 1. Del af Ex. 1894. Jørgensen, Jørgen Kristian. Examinand 1890. 1. Del af Ex. 1894. Jørgensen, Jørgen Mathias. Examinand (Student) 1891. Filos. Prøve 1892. 1. Del af Ex. 1895. Korsgaard, Peder. Examinand 1891. 1. 1 Del af Ex. 1895. II godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt, ug. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug. ug. "g- ug. ug. mg. ug. ug. ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg- godt. godt. godt. godt. mg. godt. tg- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt, mg. godt. godt. mg. mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- ug. godt. ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt, godt. godt. godt. godt. godt, mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug. mg. godt. godt. godt. ug. godt. "g- mg. ug. ug. mg. ug. ug. mg. mg. ug. godt. ug. u g. ug. godt. ug. "g- ug. tg- ug. ug. ug. mg- mg. tg- ug. godt. ug. godt. ug. ug. ug. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg."' mg. godt. godt, mg. mg. godt. godt. ug. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg- mg. mg. godt. godt, mdl godt, mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug. godt. mg. mg. tg- mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. ug. mg. mg. mg. godt. »g- ug. ug. ug. ug. mg. mg. godt. ug. mg. ug. godt. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. godt. godt. ug. ug. ug. godt. ug. godt. ug. mg. mg. ug. ug. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. tg- godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg godt. mg. mg- godt. ug. godt. godt. mg. godt, godt. mg. ug. mg. ug. godt. mg. ug. godt. godt. mg. godt. ug. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. ug. mg. ug. mg. ug. mg. ug. ug. ug. godt. ug. ug. mg. mg. mg- godt. mg. »g- mg. mg. ug godt. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. mg. tg- "g- ! ug. ug. mg. • 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste 1ste Karakter. Karakter. i 1ste Karakter. 1ste Karakter. 588 Den polytekniske Læreanstalt 1896—1897. Examinationsfag. "g s m I g« £ * ® o ja a aq r-, ^ ^ u S' ® a mg. godt. mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. ug. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. tg- godt. ug. godt. godt. mg. mg godt. mg. mg. godt. godt. tg- godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. godt. godt. godt. ug. ug. mg. godt. godt. ug. tg- ug. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg mg. godt. godt. ug. ug. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. tg- ug. ug. mg. mg. mg. godt. tg godt. ug. ug. mg. mg. ug. ug, ug. ug. godt, mg. ug. mg. mg. ug. godt. mg. ug. mg. mg mg. mg. ug. mg. godt. mg. ug. godt. godt. mg. mg. godt. godt. ug. mg. mg. godt. mg. godt. godt. godt ug. mg. mg. godt. ug. mg. ug. godt. ug. ug. mg. mg. ug. ug. ug. ug. mg. godt. mg. tg- ug. mg. mg- godt. 1ste 1ste 2den 2den arakter. Karakter. Karakter. Karakter u S' ® a Praktisk Prøve. Prøvetegninger.................. Croquis........... ............. Opmaaling..................... Nivellement .. ................. Vej- eller Jernbaneprojekt ....... Broprojekt ................. Vandbygningsprojekt........... Projekt til et Maskinanlæg....... Projekt til en mindre borgerlig- Bygning .................. Tegning til de ovennævnte Opgaver Projekt til et Ingeniørarbejde............... Tegning til denne Opgave.......... . ..... Arbejder udførte i Kursus. Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, PifFerential- og Integralregning.......................... Analytisk Geometri......................... Rationel Mekanik......................... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik ................. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet ..... Uorganisk Kemi........ ................. Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning..... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning ......................... Maskinlære.............................. Teknisk Mekanik........................ Orden med skriftlige Opgaver ved Examens I. Del................................... Orden med skriftlige Opgaver ved Examens TI. Del................'................... Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning........................... Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik.................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi............................ Jordbundslære.............................. Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning....... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning............................ Opmaaling og Nivellering.................... Maskinlære................................ Teknisk Mekanik........................... Teknologi...........................^...... Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi... Hovedkarakter... j Afholdte Examina. 589 Muneli-Petersen, Jon Julius. Examinand (Student) 1891. 1. Del af Ex. 1894. -.- Møller, Mikael Severin Martens. Examinand (Student) 1892. Filos. Prøve 1894. l.Del af Ex. 1896. " Nielsen, Hans Jakob. Examinand 1891. 1. Del af Ex. 1895. Nielsen, John Christian Wolthers. Examinand 1891. 1. Del af Ex. 1895. Nielsen, Vilhelm Carl Oluf. Examinand (Student) 1891. Filos. Prøve 1892. 1. Del af Ex. 1895. Pedersen, Emanuel. (Student) 1890, Exa- minand 1891. Filos. Prøve 1894. l.Del af Ex. 1895. Pedersen, Peder Oluf. Examinand 1892. 1. Del af Ex. 1895. Petersen, Axe! Helmer. Examinand 1891. 1. Del af Ex. 1895. Kée, Herman. Exami- nand 1890. 1. Del af Ex. 1894. mg. rag. ug. Ug. Ug. rag. Ug. mg. Ug. mg. ug ug- mg. Ug. mg. mg. mg. Ug. mg. mg. Ug. godt. Ug. godt. ug. mg. Ug. ug ug. godt. mg. Ug. ug- ug. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. rag. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug. mg. mg. ug. ug- godt. rag. godt. mg. ug. ug. ug. ug. ug. godt. ug. mg. ug- mg. ug. ug. mg. ug. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt. rag. tg- godt. mg. mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. tg. rag. godt. mg. ug. tg- mg. tg- godt. godt. ug. godt. ug. ug. tg. godt. tg- ug. godt. ug. tg- ug. ug. godt. godt. mg. ug. godt. ug. godt. Ug- mg. mg. mg. tg- ug. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. ug. godt. mg. mg. mg. mg. tg- ug- tg- ug. tg- godt. tg- godt. mg. godt. mg. mg. ug. godt. mg. mg. godt. godt. tg- mg. godt. ug- tg. tg- mg. mg. mg. mg. godt. rag. ug. godt. ug- ug- mg. ug- godt. mg. godt. ug- godt. ug- mg. ug- ug. ug. mg. ug. ug. ug. ug. ug. ug- ug. ug- mg ug. ug. ug- ug. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg- mg. rag. mg. ug- mg. mg. ug. tg- mg. ug. mg. ug- godt. ug. mg. ug. tg- mg. mg. mg. mg. godt. ug- mg. ug. godt. godt. ug- mg. mg. godt. rag. mg mg. tg- godt. godt. mg. godt. godt. slet. ug. mg. ug- mg. godt. ug- mg. mg. ug. godt ug- godt. ug. mg. godt. mg. godt mg. tg- ug. godt. godt. godt. mg mg. godt. mg. ug- mg. godt. mg. ug. godt. godt. mg. ug- mg. ug- godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug ug. mg. godt. godt. godt. mg. mg mg. tg- ug- ug. mg. ug- ug. mg. rag. ug. tg. ug. mg. ug. mg. ug. ug- ug. ug. mg. ug. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter, m. Udm. 3die Karakter. 1ste Karakter. Universiteteta Aarbog. 75 Universiteteta Aarbog. 75 5D0 Den polytekniske Læreanstalt 1896—1897. Examensfag. Steeuberg, Frederik Chabot. Examinand (Student) 1891. Filos. Prøve 1892. 1. Del af Ex. 1895. Theilgaard, Richard. Examinand (Student) 1892. Filos. Prøve 1894. 1. Del af Ex. 1895. Waetzold, Hermann Alfred Hugo. Exa- minand 1892. 1. Dal af Ex. 1895. Talentiner, Gustav Carl. Examinand (Student) 1890. 1. Del af Ex. 1894. Wolter, Viggo Alfred Theodor. Examinand ; (Student) 1891. 1. Del af Ex. 1895. Praktisk Prøve. Prøvetegninger............ mg. Ug. Ug. mg. mg. (-roquis................... mg. Ug. Ug. mg. mg. (»pmaaling................ mg. Ug. Ug. ug. ug. Nivellement............... ug. godt. ug. ug. mg. godt. Arbejder Vej- eller Jernbaneprojekt.. mg. mg. godt. godt. udførte i Broprojekt................ mg. mg. mg. mg. godt. Kursus. Vandbygningsprojekt....... mg. ug. mg. mg. mg. Udkast til et Maskinanlæg.. godt. mg. mg. mg. godt. Projekt til en mindre bor- gerlig Bygning........... godt mg. ug. ug. godt. Tegning til de ovennævnte ()pgaver................ mg. mg. ug. ug. mg. Projekt til et Ingeniørarbejde......... mg. mg. godt. godt. tg- l'egning til denne Opgave............ mg. mg. ug. mg. ug. Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Tlieori, Differential- og Integralregning.................. ug. tg- mg. godt. godt. Analytisk Geometri................... ug. mg. ug. ug. godt. Rationel Mekanik.................... ug- mg. ug. ug. tg. Deskriptiv Geometri.................. ug. ug. ug. mg. tg- Mekanisk Fysik og Optik............. mg. mg. godt. mg. tg- Varmelære, Magnetisme og Elektricitet. godt. godt. godt. mg. godt. Uorganisk Kemi...................... mg. mg. mg. godt. godt, Fundering af Bygningsværker. Jordar- bejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning........................ mg. godt. godt. godt. mg. Yandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning............. godt. mg. ug. tg- tg- Maskinisere.......................... mg. mg. godt. godt. godt. Teknisk Mekanik.................. mg. ug. mg. mg. mg. Orden med skriftlige Opgaver ved Ex- amens I. Del...................... mg. ug. ug. mg. mg. Orden med skriftlige Opgaver ved Ex- amens II. Del...................... mg. ug. ug. mg. mg. Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Tlieori, Differential- godt. og Integralregning.................. godt. ug. mg. ug. Analytisk Geometri og rationel Mekanik ug. mg. ug. mg. godt. Deskriptiv Geometri.................. ug. mg. ug. ug- godt, Mekanisk Fysik og Optik............. mg. godt. mg. mg. godt. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet. godt. mg. godt. mg. mg. Uorganisk Kemi..................... mg. mg. mg. godt. godt. Jordbundslære....................... mg. ug. ug. ug. tg- F undering af Bygningsværker, Jordar- bejde, Vej- og Jernbanebygning samt godt. godt. Brobygning........................ godt. ug. mg. Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, godt. Dige- og Havnebygning............. mg. mg. mg. mg. Opmaaling og Nivellering............. mg. ug. godt. mg. godt. Ma skinlære.......................... godt. mg. ug ug. ug. Teknisk Mekanik.................... mg. mg. mg. ug. godt. Teknologi mg. ug. ug. ug. ug. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi .. tg- ug. ug. mg. tg- Hovedkarakter... J 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. Afholdte Examina. d. Examen i enkelte Fag. 591 Examinationsfag. Plockross, Karl Valdemar. Student 1890. Filosofisk Prøve 1891. Ind- skreven Exami- nand 1896. Skibsted, Jose- phine Mario Denyse de Fine. Exauiinand 1893. Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralreg- ning ............................................. Analytisk Geometri.................................. Rationel Mekanik................................... Mekanisk Fysik og Optik............................ Varmelære, Magnetisme og Elektricitet............... Uorganisk Kemi.................................... Orden med skriftlige Arbejder .... .................. Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralreg- ning ............................................. Analytisk Geometri og rationel Mekanik.............. Mekanisk Fysik og Optik........................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet............... Uorganisk Kemi.................................... Hovedkarakter... mg. mg. g• c*. ug. P*. g- mg. mg. ug. g- ug. mg. ug. mg. mg. g- mg. ug. g- mg. g- mg. mg. — mg. 2. Opgaverne ved de skriftlige og praktiske Prøver ved de polytekniske Examina. Examen i December 1896 og Januar 1897. Ved 1ste Del af Examen for Kemikere. Tegning: Forskjellige mindre fysiske Apparater. Kemi: Phenolerne og deres vigtigste kemiske Forbold. Mekanisk Fysik og Optik: Hvorledes sammenlignes to Lysgiveres Lys- styrke? Hvilke Vanskeligheder møder man ved denne Maaling? Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: Hvoraf afhænger den Varme, der udvikles ved den elektriske Strøm? Hvorledes kan den maales ? I en en Glødelampe udvikles der ved en Spændingsforskjel paa 110 Volt 1,5 Kilo- gramkalorier i hvert Minut, hvor stor er Ledningsmodstanden, medens den gløder? Mathematik: 1. Find Figuren af Kurven x2(x2 -f y2) = a2(x2—y2) og angiv Størrelsen af de ved Kurven begrænsede Arealer. 2. Find den sande Værdi af Udtrykket --for x = o. X Xlg^X Ved 2den Del af Examen for Kemikere. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Ærane: 1. Kromjern- sten (Jernforilte, Kromtveilte, Magnesia, Lerjord, Kiselsyre), kulsur Kalk, fosforsurt Zinkilte. 2. Borax, svolundersyrligt Natron, fosforsur Magnesia- Ammoniak, Thenards Blaat, Kulstof. 3. Klorsur Baryt, Klornatrium, Brom- bly, salpetersur Ammoniak, Borax, Magnesia. 4. Arsenikkis (Lerjord, Kalk, Magnesia, Kali, Kulsyre, Kiselsyre), Svovlantimon, kulsur Magnesia. o. Glas 75* 592 Den polytekniske Læreanstalt 1896— 1897. (Natron, Spor af Kali, Kalk, Lerjord, Jernforilte, Kiselsyre), Fluorsilicium- kalium. 6. Klorsur Baryt, jodsur Baryt, salpetersurt Blyilte, arsensur Mag- nesia-Ammoniak. 7. Mergel (Kalk, Spor at Magnesia, Lerjord, Jerntveilte, Fosforsyre, Kulsyre, Kiselsyre), Jerntveilte, fosforsur Magnesia-Ammoniak (Spor af Saltsyre og Svovlsyre). 8. Fluorsiliciumkalium, svovlsur Baryt (Klornatrium), Krudt. 9. Ultramarin, Fluorkrom (Spor af Svovlsyre, Spor af Jerntveilte, Spor af Lerjord, svagt Spor af Kali), Arsensyrling. 10. Klor- platinkalium, tinsurt Natron, fosforsurt Zinkilte, kulsur Kalk, salpetersur Magnesia, 11. Jernspat (Kulsurt Jernforilte, Magnesia, Manganforilte, Kisel- syre), arsensur Magnesia-Ammoniak. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne: 1. Indigo, Ber- linerblaat, Stearinsyre. 2. Eddikesurt Kali, Klornatriurn, Salpeter, Stivelse, oxalsur Kalk 3. Eddikesurt Kali, myresurt Natron, Cyankalium, kulsurt Natron, citronsur Kalk. 4. Kinin, Cyankvægsølv, Benzoesyre, Citronsyre, Vinaand, Æther. 5. Brækvinsten, citronsurt Antimonilte-Kali, Strychnin. 6. Mortin. Garvesyre, Oliesyre, Yinaand, Æther, Kloroform. 7. Druesukker, Gallussyre, Gummi, myresurt Natron. 8. Cyankvægsølv, benzoesurt Kali, Dextrin, citronsurt Blyilte. 9. Kinin, Rørsukker, Albumin, oxalsur Kalk. 10. Rørsukker, Druesukker, Albumin, Urinsyre. 11. Benzoesyre, Druesukker, Ferrocyankalium, Vinsten. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne: 1. Bestemmelse af Druesukker i 10 cubcm. af en given Opløsning. En Prøve af samme Druesukker udleveres til Indstilling af Fehlings Vædske. V2 Liter af den hertil anvendte Kobbervitriolopløsning afleveres. 2. Bestemmelse af Svovl i en Blanding af Cinnober og Kalomel. 3. Bestemmelse af Jodtal og Smelte- punkt for et givet Fedtstof. 4 Bestemmelse af Kulstof og Brint i et or- ganisk Stof, blandet med Jerntveilte, ved Elementæranalyse. 5. Bestem- melse af Fosforsyre, efter A. Christensen, i Benmel. Der atieveres 12 Liter 1/10 normal Svovlsyre og 72 Liter 2/10 normalt svovlundersyrligt Natron. 6. Bestemmelse af Bly i en Legering af Tin, Bly, Kobber og Zink. 7. Be- stemmelse af Kalk og Kulsyreanhydrid (det sidste efter Scheibler) i en Blanding af kulsur Kalk, tvekulsurt Natron og Kaolin. 8. Bestemmelse af Lerjord i Ultramarin. 9 Blybestemmelse i et kiselsurt Salt, der desuden indeholder Jerntveilte, lidt Lerjord, Kalk og Magnesia. 10. Bestemmelse af Kobber ved Elektrolyse i 20 Gr. af en Opløsning af Kobbervitriol og salpetersurt Sølvilte, idet Sølvet først fjernes ved Fældning med Saltsyre. 11. Kvælstofbestemmelse efter Kjeldahl. Der afleveres V2 Liter halvnormal Svovlsyre. Fysiske Arbejder: En Ballons Rumfang udmaales dels ved Vejning af Luft i den, dels paa Grundlag af Mariottes Lov ved at Ballonen forbindes med et Maalerør med variabel Kvægsølvsmængde. Nøjagtighederne ved de to Methoder sammenlignes ved at gjentage Maalingerne. 2. De elektriske Ledningsevner for 3 udleverede Saltopløsninger sammenlignes, alle ved samme Temperatur, med Ledningsevnen for en koncentreret Kogsaltopløsning Ved Gjentagelse af Maalingerne undersøges det, hvor nøjagtig disse kunne ud- føres. 3 Brydningsforholdet maales ved en og samme Temperatur for rent Vand og for 2 Saltopløsninger. Der dannes en Opløsning af Saltet med 0,6 Gr. Salt paa 100 Gr. Vand Dens Brydningsforhold bestemmes, og ved dette beregnes Koncentrationen af de to udleverede Opløsninger, idet Bryd- ningsforholdet antages at voxe proportionalt med Koncentrationen. Ved gjentagne Maalinger af samme Brydningsforhold søges det oplyst, hvor nøj- agtigt de beregnede Koncentrationer kunne bestemmes. 4. Blandingsfor- holdet efter Vægt for to sammenblandede Vædsker bestemmes ved Maaling af saavel hver af de to Vædskers som af Blandingens Damptæthed. Det angives, med hvor stor Nøjagtighed Blandingsforholdet kan ventes at være bestemt. 5. En paa en isoleret Valse opviklet Maaletraad kalibreres for elektrisk Ledningsmodstand. Derefter bruges Maaletraaden til Sammenlig- ning af 4 Modstande i en Modstandskasse. Ved at variere og gjentage Maalingerne undersøges det, hvor nøjagtig Modstandene kunne ventes at være sammenlignede. 6. Vægtfylderne ved én og samme Temperatur for 6 Afholdte Examina. 593 Saltopløsninger maales ved Westphals Vægt i Forhold til Vand af samme Temperatur. Rigtigheden af de til Vægten hørende Lodder prøves. Ved Gjentagelse af Maaliugerne undersøges det, hvor nøjagtigt Vægtfylden kan bestemmes ved Vægten. 7. Det undersøges, hvorledes Brydningsforholdet varierer med Saltprocenten ved konstant Temperatur i Opløsningen af et Salt i Vand med Koncentrationer liggende mellem 3 Gr. og 5 Gr. paa 100 Gr Vand. Hvor smaa Koncentrationsforskelle kan man opdage ved Maaling af Brydningsforholdene. 8. Damptætheden for en Vædske maales. Af samme Vædske udleveres i tre tilsmeltede Beholdere afvejede Mængder. Disses Rumfang i Dampform maales i Damptæthedsapparatet, og deraf beregnes Mængderne med Angivelse af den Nøjagtighed, hvormed de kunne ventes at være bestemte. 9. Der tilvejebringes en Opløsning i Vand af et ud- leveret Salt saa nær som mulig af samme Ledningsevne ved 18° C. som en udleveret Svovlsyreopløsning. Forholdet mellem de to Ledningsevner samt Saltopløsningens Styrke angives. Den ved Tilvejebringelsen af Saltopløs- ningen fulgte Fremgangsmaade meddeles i Rapporten. 10. Den elektro- motoriske Kraft i et galvanisk Element maales ved Kompensation, hvortil bruges en Strøm, som maales ved Sølvvoltameter, og en Maaletraad af op- given Modstand. Det angives, med hvor stor Nøjagtighed Maalingen kan foretages. Elementet undersøges ved to forskjellige Temperaturer, og deraf beregnes Koefficienten for den elektromotoriske Krafts Variation med Temperaturen. Uorganisk teknisk Kemi: Hvorledes tilvirkes engelsk Svovlsyre? Organisk teknisk Kemi: Hvorledes indvindes Raasukker af Sukkerroer efter Diffussionsmethoden? Der ønskes en kort Redegjørelse over Operatio- nerne og en fyldigere Fremstilling af Saftrensningen. Mekanisk Teknologi. Hvorledes fremstiller man Støbejernsrør, valsede Jernrør (Mannesmanske Rør undtagné), trukne Messingrør og pressede Blyrør? Ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. Mathematik: I. 1. Find det Areal, som indesluttes af Kurven 5x2-j- 5y2 -j- 2xy—I2x — 12y = 0. Koordinalsystemet er retvinklet. 2. Til Differentialligningen (x-j-l)^-Ø -|- (x — y— 1) ^ — y — 1 =0 søges saavel det fuldstændige som det singulære Integral. II. 1. I et retvinklet Koordinat- system har man givet Kuglen x2 —|— y2 —f- z2 = R2. En Kegleflade, hvis Top- punkt betegnes ved (£,?/,£), gaar gjennem Cirklen x2 -|- y2 = R2, z = 0. Det skal vises, at denne Kegleflade skærer Kuglen i endnu en anden plan Kurve, og man skal finde det geometriske Sted for denne Kurves Plans Pol med Hensyn til Kuglen, naar (|, rn £), gjennemløber Planet z = h. 2. Find Krumningslinierne paa Fladen z2 = x -f- y. Koordinatsystemet er retvinklet. III. 1. Hvor stort et Arbejde udkræves der for at meddele et homogent, retvinklet Parallelepipedum med Kanter a, b, c, Tæthed p en Vinkelhastighed øj om Diagonalen? 2. Endepunkterne af en tung, homogen, bøjelig Snor ere fæstede til to faste Punkter H og H1 i samme horizontale Linie. En Partikel med samme Vægt som Snoren er fæstet til Midten M af Snoren. Find Forholdet mellem Afstanden HH1 = 2h og Længden 2c af hele Snoren, naar Snorens to Dele skulle skære hinanden under ret Vinkel i M. Deskriptiv Geometri. Man skal bestemme Sporene for en Plan, der har Afstanden o. fra Punktet a samt danner < /? med Linien B og < y med Linien C; B's og C's vandrette Billeder ere parallele. Kun én Løsning tegnes. Angiv Gangen i Løsningen, naar B's og C's Stillinger ere ganske vilkaar- lige. Hvor mange Løsninger kan Opgaven have i det højeste? Kemi: De vigtigste Iltnings- og Reduktionsmidler og deres Anvendelse. Mekanisk Fysik og Optik: \ Som ved 1ste Del af Examen Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: j for Kemikere. 594 Den polytekniske Læreanstalt 1896 — 1897. Yed 2den Del af Examen for Ingeniører. Ingeniørprojekt: Aaen N, hvoraf en Strækning er vist paa det med- følgende Kort i V/sooo sand Størrelse, gjør Tjeneste ved Udførelsen af Gavntræ og Brænde fra de omliggende Skove. Størstedelen af disse Pro- dukter bliver nemlig befordret ned ad Aaen til Udførselsstedet i Kaage, der bugseres enkeltvis af en lille Damper. Uden at forandre noget heri vil man nu stuve Aaen paa et enkelt Sted for at faa Vand til Driften af et Savværk, som tænkes anlagt ved venstre Bred, ved S paa Kortet, hvor der i Aaens Nærhed lindes en større Sø, hvis Yandspeil ordentligvis staar 72 Meter lavere end Aaens. Af de paa Kortet afsatte Horizontalkurver, der have 1 Meters Ækvidistance, ses, at Terrænet ved Bredderne ikke er syn- derlig højt, og Stuvningshøjden maa derfor ved Lavvande ikke overskride 1 Meter. Yed et Fald af denne Størrelse vil Savværket behøve 3 Kubik- meter Yand i Sekundet. Men ved Højvande i Aaen, der kan stige til 1 Meter over almindelig Sommervandstand, vil man indstille Savværkets Drift og opgive Stuvningen. Som Stemmeværk ønsker man at benytte en Naale- dæmning. Der tænkes ogsaa bygget en Kammersluse derved, enten i Aaen eller en dertil gravet Omløbskanal. En mindre Del af Engene tæt ovenfor S kan indgaa i en Mølledam, men iøvrigt skulle de fremdeles som hidtil bruges til Græsning. Jorden bestaar paa den kortlagte Strækning og i stor Dybde hovedsagelig af en Blanding af Sand og Grus med noget Ler. Paa Engene er der øverst fornemmelig blot Sand og Muld, i Lejet alene Grus. Yed almindelig Sommervandstand kan Aaens Bredde antages at være 24 Meter, Yanddybden midtvejs P/4 Meter, Faldet 76"00 °g Vandføringen om- trent 9 Kubikmeter i Sekundet. Kaagene have en Bredde af 4 Meter, en Længde af 16 Meter og et Dybgaaende med Ladning af 1 Meter. Bugser- baaden har samme Bredde og Dybgaaende som Kaagene, men knap den halve Længde. Ved højeste bekjendte Yandstand er Aaens Vandføring ca. 32 Kubikmeter i Sekundet. De høje Vintervandstande ere af og til ledsagede af Isdrift. Opgaven er at udarbejde Projekt til Aaens Stuvning, omfattende Naale- dæmningen, Kammerslusen og den ved Stuvningen nødvendiggjorte Udtør- ring af Engene overfor S. Besvarelsen er dels foreløbig, dels endelig. Den foreløbige Besvarelse skal angive, hvor Naaledæmningen og Kammerslusen skulle bygges, op- lyse om disse Værkers Konstruktion i deres Grundtræk og vise, hvorledes Udtørringen af Engene ovenfor S vil kunne iværksættes. Den skal ledsages af det medfølgende Kort, paa hvilket Stemmeværket og Kammerslusen samt Udtørringsindretningerne skulle være indlagte med Rødt. Den endelige Be- svarelse skal give Detaillerne af Stemmeværket, et Tvær- og et Længde- profil af Kammerslusen i ^200 sanc^ Størrelse samt en Oversigt over, hvorledes de forskjellige Arbejder tænkes udførte. Den skal ledsages af en Tegning med Detailfigurerne til Stemmeværket og de ovenfor nævnte Sluseprofiler samt af et Overslag over de omtrentlige Udgifter ved det hele Stuvnings- foretagende. Overslaget vedrørende Stemmeværket skal være detailleret, men iøvrigt kan Overslaget være kalkulatorisk. Den foreløbige Besvarelse gjøres færdig den første Dag. Til den endelige Besvarelse kunne de øvrige Dage benyttes. Vejbygning: Der ønskes en Fremstilling af Bygningen og Vedlige- holdelsen af saadanne Kjørebaner for Gader, ved hvilke man kan undgaa den med sædvanlig Brolægning forbundne Støj og Rystelse. Vandbygning: Flydedokker. Maskinisere: Axlers Forbindelse ved Hjælp af Koblinger. Teknisk Mekanik: Der ønskes en Bestemmelse af største Momenter og Transversalkræfter (Forskydninger) i en simpelt understøttet Bjælke med hvilende Belastning g pr. Meter og bevægelig Belastning p pr. Meter. An- giv ogsaa den grafiske Fremstilling af de søgte Størrelser. Afholdte Examina. 595 Ved de partielle Examina. Samme Opgaver i de forskjellige Fag som ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. Examen i Juni og Juli 1897. Ved 1ste Del af Examen for Fabrikingeniører. Projektionstegning: Der er givet en Kugle, som har sit Centrum i o og rører XY-Planen, samt en 5-sidet Pyramide, som har Toppunkt i t, og hvis Grundflade abede ligger i XY-Planen. Man skal tegne Skæringslinien mellem de to Overflader og deres Udfoldninger. Koordinaterne tages: x y z x y z a 50 61 0 e 106 51 0 b 32 85 0 0 92 81 43 c 61 144 0 t 130 25 112 c bl 144 u d 130 110 0 c bl 144 u d 130 110 0 Maalene ere Millimeter. Fysik. I: Hvorledes kan man bruge Mariottes Lov for Luftarterne til Rummaaling og Trykmaaling? En Beholder indeholder en tør Luftart, som ved 0° C. giver 756 mm. Tryk. Ved en Temperatur af 13° presses 100 Cbcm. Vand ind i Beholderen; Vandet optager V99 af den hele Luftmængde, og Luften mætter sig med Vanddamp. Herved bliver Trykket i Beholderen 1019mm. Hvor stort er Beholderens Rumfang?— Mættet Vanddamps Tryk ved 13° er 11 mm. Der ses bort fra Beholderens Udvidelse og fra Vandets Rumformindskelse ved Fordampningen. II. Induktion ved en Leders Be- vægelse i et konstant magnetisk Felt. Hvorledes kan Jordmagnetismens Styrke og Retning bestemmes ved Induktion? Mathematik. 1. Et Parabelsegment er afskaaret ved en Korde vinkel ret paa Axen. Find dets Tyngdepunkt, naar Tætheden i hvert Punkt er proportional med Afstanden fra Korden. Kordens Længde er 2 b, og Af- standen fra Toppunktet til Korden er a. 2. Findes ved Jordens Overflade Barometerhøjden b0mm og Temperaturen t0, og i en vis Højde h over Jor- dens Overflade Barometerhøjden b^"1 og Temperaturen t15 kan h findes ved h = 1 6000m ~—j—^ (1 -j- 0,0039 t), hvor t — ^ • Det antages "o ~T "l * ^ nu, at man ved en Ballonfart før Opstigningen har observeret b0 = 760mm og t0 = 15°. Paa et givet Tidspunkt under Farten har man observeret bx = 682mm og tx == 11°. Find Ballonens Højde af de observerede Tal og find den størst mulige Fejl paa Højden, naar i Mellemtiden mellem de to Observationer b0 og t0 kunne have ændret sig med henholdsvis db0 = + lmm og dt0 = + 2°. Ved 1ste Del af Examen for Maskin- og Bygningsingeniører. Projektionstegning (i Maj Maaned): Paa XY-Planen hvile to Omdrej- ningskegler, hver langs en Frembringer. Man skal tegne dem og deres Skæringslinie i axonometrisk Billede samt udfolde dem. Den axonometriske Billedplan tages saaledes, at den skærer de tre paa hinanden vinkelrette Koordinataxer i Punkterne x = 288, y = 200 og z = 225. Maalene ere Millimeter. Af den ene Kegle (KJ er givet: Toppunkt tx (x = 150, y = 92, z = 0) og Grundfladens Centrum 0, (20, 56, 40). Man skal den første Dag opstille Koordinatsystemet og de givne Punkter i axonometrisk Billede: dernæst konstrueres axonometrisk Spor for den Plan, som gjennem K^ Axe staar _[_ XY-Planen, og ved Hjælp af en Nedlægning i Billedplanen om dette Spor bestemmes Radius af Keglens Grundflade samt axonometrisk Billede af det Punkt af Grundfladen, som ligger i XY-Planen. Den hertil hørende Tegning skal være nøjagtigt udført i 1/2 Størrelse. (Til Brug de følgende Dage): Keglen K2 er bestemt ved, at Grundfladen ligger i en 596 Den polytekniske Læreanstalt 1896—1897. Sestraaleplan, som skærer Z-Axen i z = 114, og at dens Centrum 02 er givet (x = 88, y = 38, z = 44). i' dx Matliematik. I. At udføre Integrationen jxyX~1^x~-i-^' Diffe- d2y rentialligningen = y (1 -f- 2 tg2x) har det partikulære Integral y = (^~x; lind det fuldstændige Integral. II. 1. For det i Begyndelsespunktet liggende Punkt af Fladen y2 -|- z2 = z (1 — x2) -f- x2 søges Tangent- planet, Hovedsnitsplanerne, de principale Krumningsradier samt Krumnings- radius i Fladens Snit med Planet z = x. Koordinatsystemet er retvinklet. 2. En Partikel med Masse 1 er hunden til en logarithmisk Spiral, hvis Ligning i polære Koordinater er r = ae0 (a > 0). Partiklen tiltrækkes til Polen med en Kraft, hvis Udtryk ved Afstanden r er Yed Bevægel- 21/~n sens Begyndelse er r = a, Hastigheden = ——, r begynder med at voxe. a Bestem Bevægelsen og find Trykket mod Kurven. Deskriptiv Geometri. En Omdrejningscylinderfiades Axe er en vandret Frontlinie, paa hvilken Punktet o er Centrum for den Parallelcirkel, der be- grænser Cylinderfladen tilhøjre, og som har Frontlinien oa til Radius. Af denne Cirkels Perspektiv tegnes det Punkt b, der ligger paa Cylinderens forreste Del og saaledes, at ab er 45°, samt dette Punkts Tangent. Hovedpunktet er h, og Distancen er lig spa Afstand fra Horizontlinien. For Belysning med parallele Lysstraaler, hvis Retningspunkt er s, skal man af Cirklens Slagskyggelinie paa Cylinderfladen bestemme Punktet bs Skygge samt Tangenten i dette Punkt. Tillige bestemmes et Punkt paa Cirklen, der er Slagskygge af sig selv, samt Slagskyggens Tangent i dette Punkt. Fysik. I og II. Som ved 1ste Del af Examen for Fabrikingeniører.