573
II.
I>en polytekniske Læreanstalt,
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Detaillerede Undervisningsprogrammer.
I de i Univ. Aarb. f. 1893—94 S. 578—595 anførte Undervisnings-
programmer manglede Programmerne for 5 Fag, da Lærerne i disse først
senere bleve antagne, efterhaanden som deres Undervisning krævedes efter
den nye Plan for denne. I Aaret 1896—97 bleve de sidste af bemeldte
Lærere ansatte og Programmer for deres Undervisning udarbejdede, hvilke
herved anføres:
17.	Mater milære.
Undervisningen i Materiallære er bestemt for Maskin- og Bygnings-
ingeniørerne (2 Timer Forelæsninger og Examinatorier ugentlig i et Halv-
aar) og omfatter: a. Smedeligt Jern og Staal. Kort Omrids af Fremstillings-
maaderne. Almindelige mekaniske Egenskaber, der have teknisk Betydning.
De forskjellige Prøvemethoder. I)e særlige Fordringer ved Anvendelsen til
Jernbanemateriel, som Bygningsjern, Kjedelplader etc. Rustdannelse og Midler
derimod, b. Støbejern. Teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelser. Prøve-
methoder. c. Kobber, Bronze og andre Metaller. Teknisk vigtige Egen-
skaber og Anvendelser, d. Træ. De almindelig anvendte Træsorter, deres
teknisk vigtige Egenskaber, Anvendelser og Bedømmelse. Midler til at forøge
Træets Varighed, e. Sten. Naturlige Sten, der anvendes her i Landet,
Brændte Sten, deres Fremstilling i kort Omrids. De forskjellige Stenmate-
rialiers teknisk vigtige Egenskaber, Anvendelser og Bedømmelse. /. Mørtel-
materialier. Kalk. De forskjellige Arter Cement og deres Fremstilling i
kort Omrids. Teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelser. Prøvemethoderne.
Fordringer, der maa stilles til Mørtelmaterialierne. Mørteltilberedning og
Blandingsforhold. De forskjellige Slags Mørtel og deres Anvendelser. Beton.
Til Undervisningen slutter sig saa vidt mulig Forevisning af Material-
underøgelser.
18.	Elektroteknik
Undervisningen er fordelt paa 2 Kalvaar.
A. 1ste Halvaars Foredrag (2 Timer ugentlig fra 1ste Oktober i hvert
Efteraarshalvaar), der er bestemt for Fabrik- og Maskiningeniørerne, omfatter:
Universitetets Aarbog.	7 3
574
Den polytekniske Læreanstalt 1896—1897.
En kort Omtale af de Love, som finde væsentlig Anvendelse i Elektrotekniken.
Fremstilling af de vigtigste Maaleapparater og Maalemethoder. Principerne
i Dynomomaskinernes Konstruktion, de forskjellige Konstrnktioner af disse
og deres Anvendelse for Jævn- og Yexelstrøm. Transformatorer. Akkumula-
torer. Elektriske Ledninger. Bue- og Glødelamper. Elektriske Sporvogne.
Elektrisk Kraftoverføring. Centralstationer. Elektroteknikens Anvendelse i
den kemiske Industri, det sidste kun i store Træk.
B. 2det Halvaars Foredrag (2 Timer ugentlig i hvert Foraarshalvaar),
der er bestemt for Maskiningeniørerne, omfatte: Fremstilling af Magnetise-
ringsformlerne paa Basis af den magnetiske Kraftlinietlieori. Behandling af
Hysteresis og Selvinduktionen. Grundligningerne for Dynamoerne og deres
Karakteristik. Konstruktion af de enkelte Dele i Dynamoerne. Bereg-
ningerne af Generatorer og Motorer for Jævnstrøm og til Dels ogsaa Yexel-
strøm. Beregninger af elektriske Ledningsnet i Forbindelse med de for-
skjellige Maader, hvorpaa Strømfordelingen kan foregaa.
Til Undervisningen slutte sig Øvelser i Konstruktion af Dynamoer og
Besøg i elektrotekniske Anlæg.
19. Skibsbygning.
Undervisningen er bestemt for Maskiningeniører og bestaar i Forelæs-
ninger (4 ugentlige Timer i et Halvaar) a. Skibsskroget. Kort Oversigt
over de forskjellige Typer. Konstruktionstegningen. Deplacenients- og
Stabilitetsberegninger. De enkelte Dele af Skroget. Afslagningen. Vægt-
og Tyngedepunktsberegning samt Styrkeberegning, b. Skibets Bevægelser.
Bølgetheorien, Vædskefriktion, Rulning og Duvning. Skibsmodstanden og
Fremdrivningstheori. c. Fremdrivningsmidlerne. Drivskruen. Axelledningen.
Maskinen med Fundament. Kjedler med Fundament. Skorsten med Op-
træk og Luftrør. Kulkasser. Hjælpemaskiner (Pumper, Spil, Styremaskiner,
Dynamoer, Rørsystem, Donkeykjedel). Drivhjulet med Kasser. Hjulmaskinen
med Fundament. Hydrauliske Propellere. Sejlsystemer med Rigning etc.
d. Ekvipering. Fartøjer, Davidder. Dæksbeslag, Ankere med Klyds og
Kjæder, Koøjne, vandtætte Døre, Spygatter, Skylighter, Scepter og Lønning,
Solsejlarrangement, Bro, Lanternearrangement, Kompasser, Rat, Styreled-
ning etc. e. Apteringen. Arrangementer af Lukafer, Kahytter m. m.
/. Oversigt over de forskjellige Typers Froportioner og almindelige Karakter.
Til Undervisningen slutte sig Øvelser i Tegning og Beregning af Staal-
skibe og Besøg paa Skibe, Værfter og andre lignende Anlæg.
20. Opvarmning og Ventilation.
Undervisningen er nærmest bestemt for Maskiningeniørerne, for hvem
det er et Examensfag; men Forelæsningerne ere (2 Timer ugentlig i 1
Halvaar) lagte saaledes, at de kunne høres af alle de Studerende og om-
fatte: a. Opvarmning, derunder: Beregning af Lokalers Varmetab, af de til
Opvarmningen fornødne Varmefladers Størrelse samt af Rørledningers Dimen-
sioner. Ildsted og Skorsten. De forskjellige Arter af Varmeapparater,
Lokalopvarmning, Centralopvarmning, Distriksopvarmning). b. Ventilation,
Kilder til Luftforurening. Ventilationens Størrelse. Udluftning og naturlig
Ventilation. Ventilation ved Skorstene og Maskiner. Luftens Op-
Detaillerede Undervisningsprogrammer.
575
varmning eller Afkjøling, Befugtning og Filtrering, c. Maale- og Kontrol-
apparater. cl. Særlige varmetekniske Anlæg. (Dampkjøkkener, Yadskerier,
Bade, Desinfektionsapparater).
Til Forelæsningerne slutte sig Øvelser (for Maskiningeniørerne) samt
Besøg i udførte Anlæg.
21. Kloakanlæg og Vandforsyning.
Undervisningen i disse Fag gives, for at de Studerende kunne faa
Lejlighed til at gjøre sig bekjendte dermed. Afsnittene under A. a. maa
betragtes som Supplement til Vejbygningen og kunne ved Examen for Byg-
ningsingeniørerne gjøres til Gjenstand for Examination under dette Fag.
Forelæsningerne holdes 2 Timer ugentlig i et Halvaar og omfatte: A. Kloak-
anlæg. a. Hensigten med og Nytten af Kloakanlæg. Regn- og Spildevand,.
Retningslinierne for Ledningerne. Beregning af Kloakers Dimensioner og
Fald Overfald. Afskærende Ledninger. Konstruktion og Udførelse af for-
skjellige Arter af Ledninger og de tilhørende særlige Bygværker. Skylning.
Ventilation. Nedløbsbrønde. Vandlaase. b. Konstruktion af Husledninger.
Vandklosetter. Separate Kloaksystemer (Waring, Shone, Berlier og Liernur).
Rensning af Kloakvand. B. Vandforsyning. Det fornødne Kvantum til
forskjellige Øjemed. Variationerne i Forbruget. Vandets Kvalitet. Vandvinding
fra Søer og Vandløb, fra Kilder og underjordiske vandførende Lag. Theori
for Vandets Bevægelse i vandførende Lag. Konstruktion af de forskjellige
Vandvindingsanlæg (Reservoirer, Brøndkamre, Brønde, Gallerier og Boringer)
Anlæg til Filtrering og Iltning. Vandets Ledning til og Fordeling i Byen.
Beregning og Konstruktion af Ledningerne. Pumpeanlæg. Flere Tryk-
zoner. Højdereservoirer. Afgivelsen af Vandet i Husene.
II. Forelæsninger.
1. Extraordinære Forelæsninger og Øvelser.
Kort efter Hovedexamen i Januar gjennemgik nogle og tyve polytek-
niske Kandidater og ældre Examinander et Kursus i Bogholderi og Regn-
skabsvæsen, som lededes af Grosserer W. Brown. Som Honorar for denne
Undervisning erholdt han med Ministeriets Tilladelse af 23de April 1897
af Kontoen for extraordinære Udgifter 100 Kr.
Desuden holdtes der 2 Rækker offentlige populære Aftenforelæsninger,
nemlig af Assistent, Cand. polyt. Julius Clir. Petersen over uorganisk Kemi
og af Cand. mag Martin Knudsen over Elektricitet i det daglige Liv. De
med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af de 600 Kr., som
det Reiersenske Fond indtil videre aarlig havde tilstaaet Læreanstalten til
at lade holde saadanne Forelæsninger over Afsnit af Fysik og Kemi samt
deres Anvendelser i praktisk Retning, som kunne have almen Interesse.
2. Udgivelse af Lærebøger.
Et Tillæg til Professor Holmbergs Foredrag over Vanding og Udtør-
ring samt en Vejledning ved Tegneundervisningen, som efter Docent Bonne-
73*
576
Den polytekniske Læreanstalt 1896—1897.
sens Anvisning var udarbejdet af Assistent, Stud. polyt. P. A. Pedersen, ere
blevne autograferede og Udgiften derved udredet af den private Ingeniørfond.
Endvidere har Professor Hannover udgivet en Del autograferede Tegninger
til sine Forelæsninger over mekanisk Teknologi; til Hjælp til Udgivelsen
tildeltes der ham de til Udgivelsen af Forelæsninger eller Lærebøger paa
Udgiftspost 12 bevilgede 600 Kr. af Direktøren, som af Ministeriet under
20de April 1897 erholdt Bemyndigelse til at anvise paa denne Post.
III. Examina.
En af Lærerne i Mathematik ved Forberedelseskursusset til Adgangs-
examen afgik efter nogen Tids Sygdom i Slutningen af 1896 ved Døden.
Under hans Sygdom vikarierede Cand. mag. P. J. Mollerup for ham og
efter hans Død blev det overdraget denne at afslutte Undervisningen og
med Ministeriets Tilladelse af 10de April 1897 at examinere ved den fore-
staaende Adgangsexamen. Under s. D. samtykkede Ministeriet i, at Dr.
phil. Clir. Juel og Cand. mag. Barmwater fungerede som Examinatorer samt
Dr. phil. C. Crone og Dr. phil. H. Yalentiner som Censorer ligesom de fore-
gaaende Aar.
— N. N., der kun havde opnaaet godt-j- i dansk Stil ved almindelig
Forberedelsesexamen og med en urigtig Opgivelse af, at der var erhvervet
Ministeriets Tilladelse for liam til at underkaste sig en ny Prøve i dansk
Stil, havde indstillet sig til Adgangsexamen, erholdt under 29de Juni 1896
Tilladelse til at fortsætte den af ham begyndte Examen dog saaledes, at
han ikke blev polyteknisk Examinand, førend han i Oktober s. A. havde
bestaaet en ny Prøve i dansk Stil med en Karakter af mindst godt.
—	N. N., som ved 4de Klasses Hovedexamen kun havde opnaaet 48^
Points, altsaa ikke 5 Points i Gjennemsnit, tilstod Ministeriet under 31te
August 1896 dog Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen, eftersom
det uheldige Resultat fremkom ved Karakteren tg-f- i Latin og Færdighed
i Latin er af mindre Betydning for vordende Polyteknikere.
—	N. N., som i 1892 med Udmærkelse havde bestaaet en partiel
Examen i Mathematik, Fysik og Kemi i samme Omfang, som ved 1ste Del
af Examen for Mekanikere og Ingeniører, samt i 1897 almindelig Forbere-
delseeexamen med 3 fremmede Sprog med 112 Points, blev i Henhold til
Ministeriets Resolution af 10de Februar s. A. indskreven som polyteknisk
Examinand og erholdt eventuelt ved 1ste Del af Examen for Bygningsingeni-
ører Fritagelse for Examination i Mathematik, Fysik og Kemi, saaledes at
Karaktererne for disse Fag bortfalde ved hans Examen.
—	En Examinand, der i 1896 havde indstillet sig til 1ste Del af
Examen for Bygningsingeniører, men paa Grund af Sygdom ikke kunde fuld-
ende den og efter Lægens Bestemmelse maatte afbryde alt aandeligt Ar-
bejde og tage Ophold paa Landet, fik af Ministeriet under 24de Maj s.
A. Tilladelse til at fortsætte den af ham begyndte Examen, saaledes at
alle de af ham ved denne opnaaede Karakterer nemlig 1 Meget godt, 2
Godt og 1 Temmelig godt overføres til den nye.
—	Frøken N. N. havde til Ministeriet indgivet et Andragende om Til-
Lærerpersonale m. m.
577
ladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangsexamen, uagtet hun
ved almindelig Forberedelsesexamen ikke havde underkastet sig Prøve i
Tysk. Ministeriet tilstod hende under 14de Juni 1897 paa Grund af det
gode Udfald af hendes Forberedelsesexamen (112 Points) den ansøgte Til-
ladelse, 'dog at hun senest i Januar 181)8 bestod en Tillægsprøve i Tysk,
saaledes at hun først derefter blev polyteknisk Examinand.
B, Tilstand og Virksomhed.
I. Lærerpersonale m. m.
Med Ministeriets Tilladelse af 23de Marts 189(5 blev Belysningsdirek-
tør Ib Windfeld Hansen antaget som Lærer i Elektroteknik og Vandin-
spektør F. V. F. A. Øllgaard som Lærer i Materiallære, begge fra 1ste
September 1896. Stadsingeniør Ch. Ambt og Læreren i Tegning, E. F.
Bonnesen bleve med Ministeriets Tilladelse af 20de Juli s. A. antagne som
Lærere henholdsvis i Kloakanlæg og Vandforsygning og i Opvarmning og
Ventilation samt med Ministeriets Tilladelse af 28de September s. A. In-
geniør K. O. Meldahl som Lærer i Skibsbygning, alle 3 sidstnævnte fra 1.
Februar 1897 at regne. Ved disse 5 Læreres Antagelse, som for dem alle
gjaldt for 2 Aar, vare de i Henhold til Reglementet af 26de Juli 1894
fornødne Lærerposter besatte.
Docent A. S. Ostenfeld og Docent, Dr. phil. Chr. Juel bleve med
Ministeriets Tilladelse af 20de Juli 1896 paany antagne som Lærere hen-
holdsvis for 2 og for 1 Aar.
—	Under 8de Juni 1897 meddelte Ministeriet Professorerne Borch,
Hannover, Liitken og Steenberg samt Docenterne Bonnesen, Gnudtzmann
og Ostenfeld Tilladelse til fra den 9de til 23de Juli at rejse til Stockholm
for at deltage i det nordiske Teknikermøde og bese Kunst- og Industri-
udstillingen dér. De 6 sidstnævnte erholdt hver en Statsunderstøttede
dertil af 200 Kr. Professor Borch modtog det samme Beløb af nogle til
Direktørens Disposition staaende Midler. Professor Steenberg hk under 3die
Juli Permission fra 5te til 12te s. M., da han var valgt til Medlem af
Centraljuryen ved Udstillingen.
—	Professor Liitken paatog sig i Sommerferien 1897 med Direktørens
Tilladelse det Hverv at udstikke Banelinien fra Holbæk til Nykjøbing. Til
Assistance ved dette Arbejde benyttede han nogle polytekniske Studerende,
som derved erholdt nogen praktisk Øvelse.
— Assistent i det kemiske Laboratorium, Cand. polyt. Julius Chr.
Fetersen, der, ligesom flere Gange tidligere, i Foraarshalvaaret holdt en
en Piække Examinatorier i uorganisk Kemi for Maskin- og Bygningsingeniører,
modtog med Ministeriets Tilladelse af 21de December 1896 som Honorar
for dette Arbejde 150 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter.
—	I Assistentpersonalet er der sket følgende Forandringer: Assistenten
ved de fysiske Forelæsninger Cand. mag. Helge Holst afløstes den 1ste
September 1896 af Cand. mag. Martin Knudsen. 1ste Assistent ved "regne-
undervisningen Cand. polyt. Lønborg fratraadte den 1ste Februar 1897,